Dit Helse Sønderborg-2017-01

FORÅR 2017

XXXXXXX

UNDHED NS I D

V

Få et b edre liv

OR

E S MI SSION

Opdag din KOL Bedre mulighed for behandling

Helt nyt GRATIS m agasin m

36 SIDER S SUNDHED ed

Unge

i Sønderbo

rg Komm

Sønderborg er blevet ganske street

une

Aktivt liv

Motion hele livet holder dig frisk

Nye forældre Den første tid med barnet skal nydes

TEMA

MÆNDS SUNDHED

DE DÅRLIGE VANER KOMMER SNIGENDE...

"Er du klar mand?" blev et vendepunkt for Henning

NYHEDER MOTION SUNDHED FAMILIELIV MAD FOREBYGGELSE INFORMATION

LÆS MERE OM SUNDHED I SØNDERBORG: TJEK WWW.SONDERBORGKOMMUNE.DK dithelse: Sønderbog / forår 2017

1

LEDER

Sundhed og trivsel i Sønderborg At kunne folde sit liv ud i et aktivt fællesskab med andre, skaber den bedste grobund for et sundt og godt liv, fordi livsglæden får de bedste betingelser. Erfaringerne viser nemlig, at vi mennesker trives bedst i levende fællesskaber, hvor vi hver især kan udfolde os på en måde, der giver mening og sammenhæng for os.

Derfor er Sønderborg Kommune meget optaget af at skabe de helt rigtige rammer, så du – uanset, hvor du er henne i dit livsforløb - kan få et tilbud, der lige præcis passer til dig. Det gør vi, fordi vi mener, at alle borgere skal have mulighed for at leve et sundt og meningsfuldt liv, hvor livskvalitet og dermed livsglæden kan vokse sig stærk.

I Sønderborg Kommune er der nemlig plads til alle, og vi mener faktisk, at forskellighed er en stor styrke for et livgivende og meningsfuldt sammenhold, hvis vi ser, rummer og forstår hinanden – og hjælper hinanden i respekt for, at det altid er den enkeltes eget valg, der gælder. For det er dig, der suverænt har retten til at bestemme i dit eget liv.

Men vi løser gerne opgaven i fællesskab med dig og andre, der er vigtige for, at vi alle trives i vores lokalsamfund, kan varetage et arbejde og have overskuddet til at indgå i sociale relationer.

I Sønderborg Kommune har vi en vigtig vision, som vi har kaldt: "Sund kommune – fælles ansvar." Men, hvis vi skal kunne indfri vores vision, har vi brug for lige netop din hjælp. For, at vi som kommune kan løfte opgaven, er det rigtig vigtigt, at vi gør det i fællesskab og i øjenhøjde med borgerne. Som borger i Sønderborg Kommune har man et ansvar for selv at vælge det sunde liv og aktivt gøre en indsatst for sin egen sundhed.

Medansvar for et sundt fællesskab.

Vi vil gerne dele alle de muligheder og tilbud, vi har til dig som borger i Sønderborg Kommune.

Vi håber, at noget af det kan vække din appetit – både på at deltage - og på sammen med os at skabe nye muligheder og løsninger, så livsglæden og dermed livskvaliteten kan blomstre på allerbedste måde i Sønderborg Kommune. I den anledning har vi også lavet et nyt magasin til dig – Dit Helse Sønderborg, som vi håber kan inspirere dig.

God læselyst!

Venlig hilsen Sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune

”Som borger i Sønderborg Kommune har man et ansvar for selv at vælge det sunde liv og aktivt gøre en indsatst for sin egen sundhed. Medansvar for et sundt fællesskab.”

FORÅR 2017

XXXXXXX

UNDHED NS DI

V

Få et bed re liv

OR

Bedre mulighed for behandling

Helt nyt GRATIS magasin

36 SIDER S SUNDHED

Unge

med

i Sønderbor

g Kommune

Sønderborg er blevet ganske street

DIT HELSE April 2017

REDAKTION Jette Warrer Knudsen

OPSLAG 15.000 stk.

UDGIVER Sønderborg Kommune Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg

DESIGN & PRODUKTION Mediegruppen as Horsensvej 72a 7100 Vejle Telefon: 7584 1200 www.mediegruppen.net

FORSIDE FOTO Medvind/ Bent Sørensen

Aktivt liv

Motion hele livet holder dig frisk

Nye forældre Den første tid med barnet skal nydes

TEMA

DE DÅRLIGE VANER KOMMER SNIGENDE...

"Er du klar mand?" blev et vendepunkt for Henning

NYHEDER MOTION SUNDHED FAMILIELIV MAD FOREBYGGELSE INFORMATION

LÆS MERE OM SUNDHED I SØNDERBORG: TJEK WWW.SONDERBORGKOMMUNE.DK dithelse: Sønderbog / forår 2017

2

Billedet er manipuleret.

E S MI SSION

Opdag din KOL

MÆNDS SUNDHED

Helge Larsen, Erik Lorenzen, Dieter Jessen, Inger Plauborg, Claus Klaris, Sven Jensen (medlem i perioden november 2016-marts 2017)

1

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Erik Skovmand Kommunikationschef Sønderborg Kommune

INDHOLD

DE DÅRLIGE VANER KOMMER SNIGENDE...

-De var alle tre blevet lidt for fede og lidt for dovne. Magelighed og masser af mad havde vundet indpas i deres liv. Forløbet ”Er du klar mand?” blev et vendepunkt for Henning, Mogens og Harald. Motivationen kom tilbage – og det var kæresterne og konerne, der indledningsvis sparkede til dem. s. 12

forår d

hj e

r

n

a em

nr. 01 2017

Hvorfor er der så stor forskel på, hvordan vi ældes? s. 25

URTIDSLEVN PRÆGER MÆNDS SUNDHED Manden vil være den stærkeste, lægge følelser på hylden og ikke vise svaghedstegn. Et levn, som størstedelen af danske mænd ubevidst har forsømt at give afkald på. s. 7

en to tre Det er vigtigt at holde dig i form hele livet - fra så snart du kan bevæge dig, til alderen begynder at trykke s. 4

TRYGHEDEN, NÆRHEDEN OG STRÆKVIKLEN

Et tilbud om et indledende graviditetsbesøg af sundhedsplejersken til alle. s. 20

04

Motion hele livet

07

Urtidslevn præger mænds sundhed

10

Fællesskab gør sund

12

De dårlige vaner kommer snigende...

17

Sund & fit med elastikøvelser

18

Den første tid med barnet skal nydes

20

Trygheden, nærheden og strækviklen

22

Opdag din KOL - og få et bedre liv

25

Et godt arbejdsliv er nøglen til en sund alderdom

26

Individuel hjælp til individuelle problemer

28

Sønderborg forbedrer kommunikationen

29

Guf for din hjerne

30

Sønderborg er blevet ganske street

33

Av! min ryg

SØNDERBORG ER BLEVET GANSKE STREET

Hvert år tiltrækker gadekulturfestivalen Sønderborg Breakdown folk fra nær og fjern, men også i hverdagen banker byens hjerte for idræt og kultur i det offentlige rum. s. 30 dithelse: Sønderbog / forår 2017

3

AKTIV LIVSSTIL

Motion hele livet

Vi er blevet mere opmærksomme på motion i dag. Alligevel er det kun 29 pct. af voksne danskere, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden mindst fire timer om ugen. Når alderen stiger, falder aktivitetsniveauet yderligere, og det går ud over funktionsevnen. Derfor er det vigtigt at holde dig i form hele livet - fra så snart du kan bevæge dig, til alderen begynder at trykke.

AF: KRISTINE BUSKE NIELSEN / FOTO: ISTOCK

U

anset hvilken aldersgruppe, du er i, har det massive og gavnlige effekter, når du er fysisk aktiv. Det kan forebygge type-2-diabetes og er vigtigt for at opretholde et sundt hjerte-kar og lungesystem. Derfor har din krop hele tiden brug for at blive vedligeholdt ved at blive bevæget. Det siger Mette Aadahl seniorforsker og fysioterapeut hos Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden.

– Hvis du har opnået en god sundhedsstatus, kan du ikke bare beholde den, uden at gøre noget aktivt.

Det kræver kontinuerlig stimulering for at få udnyttet din krop optimalt.

For at bevare et godt helbred hele livet, er det nødvendigt at være fysisk aktiv, siger Mette Aadahl.

Knoglerne er også vigtige at stimulere, for at de bliver stærke og har et tilstrækkeligt kalkindhold. Det gøres bedst med vægtbærende aktiviteter som løb eller en gåtur, hvor du bærer din egen vægt, når du bevæger dig.

Altså er svømning ikke en vægtbærende aktivitet, da vandet gør dig vægtløs.

4

Opbyg den fysiske form i ungdommen Det er fundamentalt, at børn dyrker motion, for at de udvikler nogle robuste og sunde knogler og opbygger muskelmasse. Opbygningen af knogler og muskler fortsætter op gennem ungdommen, og det er derfor vigtigt at opbygge så høj en fysisk form som muligt, inden processen vender igen.

– Som ung er du stadig ved at opbygge gevinsterne på knoglesundhed

AKTIV LIVSSTIL

Specielt hos kvinder sker der noget i overgangsalderen. De hormonelle forandringer gør, at knogleog muskelmasse bliver mindre.

”Lige meget hvilken form for aktivitet, du laver, så fungerer musklerne som motoren.

Derfor er det vigtigt at styrke dem.”

Nina Beyer

Seniorforsker i Forskningsenheden ved Fysio- og Ergoterapien på Bispebjerg Hospital

og kondition. Jo bedre dit udgangspunkt er, inden det går ned ad bakke, jo bedre er du stillet senere i livet, siger Mette Aadahl.

Det påvirker også dit generelle aktivitetsmønster, hvis du allerede får indarbejdet nogle vaner som ung. Har du været vant til at dyrke fysisk aktivitet gennem barndommen og ungdommen, er det nemmere at fortsætte med det som voksen og i alderdommen. Det betyder også, at hvis du går i stå med at være fysisk aktiv i en periode af dit liv, så bliver det nemmere at tage det op igen senere.

Aldersbetinget fald i fysisk form Specielt hos kvinder sker der noget i overgangsalderen. De hormonelle forandringer resulterer i, at faldet i knogle- og muskelmasse tager til her. Hos mænd sker processen mere glidende, som alderen stiger.

– Det handler om at mindske de aldersbetingede fald i kroppens kapacitet. Mineralindholdet i knoglerne og muskelmassen falder, og derfor kræver det mere at vedligeholde det, du har, siger Mette Aadahl.

Enhver form for fysisk aktivitet og motion er bedre end ingenting, men regelmæssig konditionsfremmende motion som f.eks. cykling, rask gang eller løb, kombineret med styrketræning er et godt bud på hvordan du holder dig i form, når det aldersbetingede fald i fysisk form og muskelmasse sætter ind.

En reserve af energi Når man bliver ældre, bliver ens fysiske kapacitet endnu dårligere. Det bliver besværligt at handle ind på egen hånd,

FYSISKE AKTIVITETER FOR ALLE Der er ingen generel opskrift på, hvordan du holder dig i form, så længe du dyrker kondition. Det behøver nødvendigvis ikke at være træning. Det vigtigste er at få det ind i dagligdagen. Det kan være: • At nuppe cyklen til arbejde • Gå en tur med hunden i rask tempo • Fræse op ad trapperne i stedet for at tage elevatoren • Løbe en tur i skoven • Sid ikke for længe ad gangen – rejs dig hyppigt • Stå af bussen et stoppested før, og gå det sidste stykke • Gå en tur med gæsterne, før I drikker kaffe Aktiviteterne er gode for alle aldersgrupper. Det vigtigste er at få pulsen op og undgå at snuppe de passive smutveje i dagligdagen.

Husk – det er altid godt at supplere konditionen med styrketræning. Især for kvinder efter overgangs­alderen.

dithelse: Sønderbog / forår 2017

5

AKTIV LIVSSTIL

Ekstra øvelser til ældre Træn lårene (øvelsen har tre sværhedsgrader) 1. Gå ned i hug og rejs dig (svær) 2. Rejs dig fra en stol med armene krydset foran brystet (moderat) 3. Rejs dig fra en stol med støtte fra armene (let) – udfør helst øvelsen minimum 10 gange Træn læggene (øvelsen har tre sværhedsgrader) 1. Gå op på tå, uden at støtte dig til noget (svær) 2. Gå op på tå, mens du støtter dig let til f.eks. et bord eller en stol (moderat) 3. Gå op på tå, mens du holder fast i f.eks. et bord eller en stol (let) – udfør helst øvelsen minimum 10 gange Balancetræning 1. Stå på et ben, mens du børster tænder.

2. Mandag, onsdag og fredag kan du stå på højre ben, tirsdag, torsdag og lørdag kan du stå på venstre ben, og så kan du stå på begge ben om søndagen.

6

og poserne med varer er umulige at løfte. Derfor er det vigtigt at holde sig i gang. Det kan reducere risikoen for tab af din funktionsevne i sidste del af livet med 50 pct. Altså den evne der gør, at du kan klare dig selv i hverdagen. Det siger Nina Beyer, der er seniorforsker i Forskningsenheden ved Fysio- og Ergoterapien på Bispebjerg Hospital, hvor hun beskæftiger sig med træning af ældre og patientgrupper.

– Det er vigtigt at have en reserve at tage af for at have overskud til at udføre de aktiviteter, du gerne vil i hverdagen, eller hvis du bliver syg. Den reserve vedligeholder du ved at holde dig i gang, så du ikke bliver helt fladmast, hvis du får uventede gæster eller skal fjerne ukrudt i haven, siger Nina Beyer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne i alle aldre, at vi får pulsen op en halv time hver dag, og to gange om ugen laver en aktivitet, der øger vores kondition eller muskelstyrke. Det kan særligt give en bonus i alderdommen, da det kan reducere risikoen for demens med 35-40 pct..

En gåtur kan gøre det Som sagt falder muskelmassen i overgangsalderen, men når du runder de 65 år, går det endnu hurtigere ned ad bakke. Derfor er styrketræning særligt godt, når du når op i den alder.

– Lige meget hvilken form for aktivitet, du laver, så fungerer musklerne som motoren. Derfor er det vigtigt at styrke dem, siger Nina Beyer.

Det er dog ikke alle, der har nemt ved at slæbe sig ned i fitness­ centeret. Derfor kan du også nå langt med en spadseretur, hvor du går i et tempo, der får pulsen op.

Det er godt for hjertet og forebygger livsstilssygdomme. Svømning er også godt, fordi opdriften fra vandet kan gøre det nemmere og mere behageligt, hvis du har ledproblemer.

– Jeg tror, man skal passe på med at diktere, hvor meget og hvad man skal gøre hver dag. Så er der nogen, der ikke kan overkomme det og giver helt op på forhånd.

Budskabet skal være, at det vigtigste er at holde sig i gang, jo mere jo bedre, siger Nina Beyer.

Skræmt af besværet vejrtrækning og dårlig balance I dag er ældre mennesker langt bedre til at holde sig i gang. Men de

TEST DIG SELV Hvor mange gange kan du komme op ad en spisestuestol på 30 sekunder med armene krydset foran brystet?

Tabellen viser, hvad der er normalt for kvinder (K) og mænd (M) Alder

Antal oprejsninger M K

60-64 12-17 14-19 65-69 11-16 12-18 70-74 10-15 12-17 75-79 10-15 11-17 80-84 9-14 10-15 85-89 8-13 8-14

er stadig den befolkningsgruppe, der er mindst aktive. Nina Beyer mener, at det hos nogle kan skyldes, at de ser besværet vejrtrækning eller smerter som et dårligt tegn, og så holder de sig fra det, der gør ondt.

– Et eksempel er slidgigt, der i ordet signalerer, at du har slidt din krop ned. Men det er utroligt vigtigt at holde sig i gang, når man har slidgigt, fordi det forbedrer dit funktionsniveau, og ofte mindsker smerten, siger hun. Ældre med balanceproblemer har også en tendens til at holde sig i ro, for at passe på sig selv.

– De undgår de situationer, hvor de føler, de har dårlig balance, fordi de er utroligt bange for at falde. Det betyder samtidig, at de ikke udfordrer sig selv, og i sidste ende øger det risikoen for at falde. De gør det for at passe på sig selv, men det ender med at skade mere, end det gavner, siger Nina Beyer.

Hvis du begynder at føle dig usikker på at stå op, mens du tager strømper og sko på, så skal du måske over­ veje at træne din balance.

MÆNDS SUNDHED

Urtidslevn præger mænds sundhed Statistik og erfaringer fortæller os, at mænd er dårligere til at benytte sundhedssektoren, end kvinder er. Manden vil være den stærkeste, lægge følelser på hylden og ikke vise svaghedstegn. Det er et levn, som størstedelen af danske mænd ubevidst har forsømt at give afkald på.

AF: MADS BISP RASMUSSEN / FOTO: COLOURBOX

I

urtiden var mænd på jagt. Kæmpede for overlevelse mod sabeltigeren. Manden skulle være den stærkeste og sørge for, at kvinderne kunne passe børnene uden at frygte for hverken sikkerhed eller mangel på mad.

I dag er det anderledes. Mænd og kvinder arbejder på lige fod. Alligevel er manden ikke blevet ligeså opmærksom på sin krop, sit velbefindende og diverse symptomer, som kvinden er.

Danske mænd lever i gennemsnit fire til fem år kortere end danske kvinder. Mænd er også mere ramt af alvorlige sygdomme, fordi de opdager dem for sent, og fordi sundhedsvæsenet ikke er opmærksom på mændenes særlige behov.

Kvinder reagerer hurtigere på symptomer, fordi de altid har været opmærksomme på deres krop og alle de forandringer, der sker i en kvindekrop i løbet af livet.

Mænd bliver ikke hørt I 2015 havde kvinder 34 pct. flere lægebesøg, end manden havde. En undersøgelse, foretaget af Forum for Mænds Sundhed, viser, at mange mænd får negative oplevelser af mødet med sundhedsvæsenet, fordi de oplever at komme ud uden den hjælp, som de havde håbet på at få.

Det kan resultere i en selvforstærkende effekt, hvor mændenes negative erfaringer med kontakten gør, at de afholder sig fra at gå til læge og andre

”Vi skal tage problemstillingen alvorligt, ellers bliver der ikke rettet op på statistikken. Læger og sygeplejersker får ikke undervisning i, hvordan de skal henvende sig til mænd.”

Svend Aage Madsen

CHEFPSYKOLOG PÅ RIGSHOSPITALET OG FORMAND I FORUM FOR MÆNDS SUNDHED.

dithelse: Sønderbog / forår 2017

7

MÆNDS SUNDHED

sundhedstilbud. Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet og formand i Forum for Mænds Sundhed, fortæller, at mænd ikke altid føler, at de bliver taget alvorligt hos lægen.

– Det er ofte konen, der sender manden til lægen, efter at han har gået med symptomer længe og set det an. Hvis lægen derefter siger, at han skal tage hjem og se, hvordan det ser ud om en uge, føler manden sig ikke taget seriøst, fortæller Svend Aage Madsen.

Det er ikke alle mænd, der er dårlige til at passe på sig selv, men den gennemsnitlige mand, uanset alder, indkomst og uddannelse, er dårligere til at besøge lægen, end den gennemsnitlige kvinde er.

Den største faldgrube er dog enlige og ufaglærte mænd, og her er kommunikationen et vedvarende problem, der viser sig, når de besøger ægen. Ofte ender det med, at de går derfra uden at have snakket om, hvad der egentlig var galt.

– Mange mænd har ikke den store erfaring med sundhedsvæsenet, og de har svært ved at sætte ord på deres egen sundhed og helbred. Det betyder, at de mangler yderligere tid til en lægekonsultation, fordi de først til sidst formår at sætte ord på, hvad de vil tale om. Og så når de det ikke, fortæller Svend Aage Madsen.

Sundhedspersonale skal lære at tale med mænd Det er et problem, at mange mænd ikke taler om det, de gerne vil, når de er ved lægen. Det skal tages alvorligt, mener Svend Aage Madsen.

– Vi skal tage problemstillingen alvorligt, ellers bliver der ikke rettet op på statistikken. Læger og sygeplejersker får ikke undervisning i, hvordan de skal henvende sig til mænd. Det kræver en helt konkret henvendelsesform for at åbne op for den gruppe af mænd, der har svært ved at sætte ord på deres problemer, siger han.

Forum for Mænds Sundhed afholder kursus for læger og sygeplejersker, der tager udgangspunkt i kommunikationen med mænd. Formålet med kurserne er at gøre sundhedspersonalet mere konkrete, når de taler med mænd.

– For at få mænd i tale skal de ikke spørge om: ”Hvordan har du

8

det”, spørgsmålene skal være meget mere konkrete, som eksempel: ”Bliver du forpustet af at gå op af trappen?”. Det kan være med til at åbne op for den konstruktive samtale med manden, og på den måde kommer man nærmere det, som manden ønsker at snakke om, siger Svend Aage Madsen.

Indkaldelser fremmer mænds sundhed Forum for Mænds Sundhed har senest udgivet en rapport, som undersøger, hvad der kan få mænd til at benytte sig mere af sundhedssektoren. 90 pct. af de adspurgte i undersøgelsen ville benytte sig mere af sundhedstilbuddene, hvis de blev indkaldt til helbredstjek.

Indkaldelse til helbredstjek kan derfor være en måde at udligne den store skævhed i brugen af det danske sundhedsvæsen. Ifølge størstedelen af de adspurgte mænd ville det være optimalt, hvis indkaldelsen var tilknyttet arbejdspladsen. Det er afprøvet i projektform på flere forskellige autoværksteder. Og med stor succes.

– Hvis indkaldelserne til helbredstjek er tilknyttet arbejdspladserne, får mændene mere motivation til at benytte tilbudene. 75 pct. af mændene, der havde været en del af en sådan ordning, havde haft udbytte af det, fortæller Svend Aage Madsen.

Vi er blevet bedre til at møde manden Svend Aage Madsen er optimistisk omkring, at uligheden bliver bedre i fremtiden. Det er allerede muligt at se en stor udvikling siden 2004, hvor Forum for Mænds Sundhed blev stiftet.

– Der er sket meget, siden vi første gang satte fokus på mænds sundhed i 2004. Vi har mange samarbejdspartnere, og vi er blevet hørt både i folketinget og i kommunerne. Vi er kommet på dagordenen, fortæller han og fortsætter: – Vi har meget viden, der nu skal afprøves. Og det, der er blevet afprøvet, har været store succeser. Vi har markeret mænds sundhed. Og indsatserne mod uligheden skal nok ses i fremtiden.

MÆNDS SUNDHED

”Det er ikke alle mænd, der er dårlige til at passe på sig selv, men den gennemsnitlige mand, uanset alder, indkomst og uddannelse, er dårligere til at besøge lægen, end den gennemsnitlige kvinde er.”

Svend Aage Madsen

CHEFPSYKOLOG PÅ RIGSHOSPITALET OG FORMAND I FORUM FOR MÆNDS SUNDHED.

dit dithelse: Sønderbog / forår 2017

9

MÆNDS SUNDHED

Fællesskab gør sund Sønderborg Kommune gør en indsats for at få mændene til at leve bedre og længere. De mandlige sønderborgensere dør i gennemsnit 4,3 år tidligere end kvinderne, og en del af årsagen kan findes i psyke og vaner.

AF: THOMAS LACOUR / FOTO: COLOURBOX

M

en meget kan heldigvis gøres, hvis man(d) ikke gror fast i sofaens bløde aftryk og i stedet kommer ud ­ og møder andre mennesker. Det er et gennemgående tema i indsatsen, "Sund Mand Sønderborg", der tæller Mænds Mødesteder, forløbet “Er du klar mand?” og Men’s Health Week.

– Forskning viser, at sociale relationer er vigtige for mænds sundhed. Når de møder mænd, som de har noget til fælles med, bliver de bedre til at åbne sig og tale om de problemer, de har. Så er skridtet ikke så langt til at gøre noget ved det. Mænds konkurrencementalitet spiller også ind, for hvis ham ved siden af kan smide ti kilo, kan jeg da nok smide 12, siger projektkoordinator Petra Grünewald fra Sønderborg Kommune. Hun er også projektleder på indsatsen, Sund Mand Sønderborg.

Det vigtige fællesskab Det sociale aspekt er en væsentlig del af kommunens sundhedsmæssige indsats for mændene. For det handler ikke bare om at få dem til at dyrke motion og spise sundere – de skal indgå i fællesskaber, der i sig selv kan bidrage til bedre trivsel og derved bedre helbred samt måske give dem mere lyst ­ til at dyrke lidt mere motion og spise sundere. Selve fællesskabet er det vigtigste, fordi det højner chancerne for, at de gode motions- og kostvaner, som mændene ønsker, bider sig fast.

Det er tankegangen bag ”Er du klar mand?” To camps blev afviklet i efteråret 2016, og fire camps er planlagt til 2017. Der er omkring 16 deltagere med hver gang, og de udvælges nøje blandt ansøgerne. Til årets første to camps i

10

Rigtige Mænd - Sjakket og Løbet Sønderborg er koblet på k­ onceptet ”Rigtige Mænd” fra DR1, og alle mænd kan tilmelde sig Rigtige Mænd Sjakket, som er et digitalt træningsfællesskab på internettet. Her kan man ­følge de ”Rigtige Mænd” på tv og gennemgå de s­ amme træningsforløb, mens man måler sine­ resultater sammen­med ­ lokale mænd.

Forløbet når et klimaks, når h­ oldet – og andre, som tilmelder sig – ­deltager i det landsdækkende ”­ Rigtige Mænd Løbet”, hvor sam­arbejdsevnerne og den forbedrede form på holdet bliver sat på prøve. Løbet afvikles i Sønderborg i ­samarbejde med Sønderborg ­Familie- og Firma Sport den 24. maj kl. 19 med start ved SFS-Hallen.

Læs mere på www.rigtigemænd.dk, hvor du også kan melde dig til ­løbet, selvom du ikke selv har ­samlet et hold på fem mand.

foråret var der over 50 interesserede, og af disse blev godt 30 udvalgt efter fastsatte kriterier.

– De udfylder et spørgeskema, og vi tager dem ind til en samtale med en sundhedsvejleder. Vi udvælger mændene efter, hvilke fysiske og mentale helbredsudfordringer de har, og vi udvælger dem med det største behov, siger Petra Grünewald.

Et forløb på et halvt år Campen er både fysiske og mentale udfordringer, uden at der dog går egentlig overlevelsestur i den. Det uventede er et vigtigt element, og deltagerne ved ikke på forhånd, hvad der skal ske i de 24 timer, campen varer.

Men det er typisk fysiske aktiviteter og konkurrencer, fælles madlavning i det fri (når vejret er til det), hygge og samtaler, der er på programmet. Deltagerne bliver vejet og målt, og de får mulighed for at fastsætte mål for det næste halve år. Måske er der nogle kilo, der skal smides, måske skal smøgerne droppes, eller måske kunne det bare være godt at kunne tage trapperne til anden sal uden at blive stakåndet.

For det slutter ikke med de 24 timer på camp. De følgende 16 uger skal ­holdet mødes ugentligt, hvor deltagerne bliver præsenteret for forskellige motions­former eller får gode tip om sunde madvaner. I de 16 uger prøver de eksempelvis spinning, roning, yoga, cross­­fit og motionsboksning. Tanken er, at der måske er en motionsform imellem, som er den helt rette. En måde at komme i form, som man måske har overset.

– Vi ser tit, at deltagerne får øjnene op for noget, de ikke kendte, eller skifter syn på noget, de havde nogle fordomme om. Der er nok en del mænd,

MÆNDS SUNDHED

der er blevet overrasket over, hvor hårdt det kan være at dyrke yoga, siger Petra Grünewald med et smil.

Derefter mødes deltagerne én gang om måneden i de følgende fire måneder. Så holdet er jævnligt sammen i en periode, der strækker sig over et halvt år. Det giver gode muligheder for, at de får lyst til at fastholde kontakten bagefter og holde hinanden op på de mål, de fastsatte.

På vej mod en forening for mænd Mænds Mødesteder er et andet initiativ, opstartet i efteråret i fjor, og hensigten er, at det skal bringe mænd sammen i et socialt fællesskab. Det er i øjeblikket et uformelt mødested, men det er tanken, at det på lidt længere sigt skal drives som en selvstændig forening.

– Mændene bestemmer selv indholdet i deres møder. Hver onsdag mødes de til en cykeltur og andre ­gange går de en tur gennem byen eller ­laver mad sammen. Jeg er tilknyttet ­ for at inspirere dem og komme med ideer til de aktiviteter, de kan prøve.

Men de må selv sørge for at få tingene til at ske, siger Petra Grünewald.

De mødes hver mandag kl. 16.30 i Fælleshuset på Ringbakken 4 i Sønderborg. Mellem ti og femten mænd del-

”Vi ser tit, at deltagerne får øjnene op for noget, de ikke kendte, eller skifter syn på noget, de havde nogle fordomme om. Der er nok en del mænd, der er blevet overrasket over, hvor hårdt det kan være at dyrke yoga.”

Petra Grünewald PROJEKTKOORDINATOR

tager i projektet, og der er altid plads til én mere. Det er bare om at møde op.

– Det har taget lidt tid at løbe det i gang, for mænd er ofte ret kritiske med den slags. For hvad er det nu for noget – er det mon for sårbare mænd, og skal vi så sidde og snakke i rundkreds?

– men nu er det blevet afmystificeret, og de er rigtig gode til at tage imod nye ansigter, siger Petra Grünewald.

Ideen til Mænds Mødesteder kommer fra Australien, hvor man har fundet ud af, at konceptet øger sundheden blandt mænd, fordi de motiverer hinanden. I Sønderborg har fællesskabet da også allerede afstedkommet en fast, ugentlig, fælles cykeltur for medlemmerne af fællesskabet.

EN UGE FOR FÆDRENE Hvert år i uge 24 afholdes det verdensomspændende Men’s Health Week. Sønderborg Kommune deltager de kommende år. I 2017 er temaet ”Manden som far og mænds sundhed”, og det har fået Sønderborg Kommune til at lave et samarbejde med Det Sønderjyske Køkken. Tirsdag i uge 24 kan mænd – med og uden børn – deltage i arrangementet, ”Rigtige mænd laver mad”, hvor der blandt andet bliver undervist i forskellige madlavningsteknikker.

dithelse: Sønderbog / forår 2017

11

MÆNDS SUNDHED

12

MÆNDS SUNDHED

De dårlige vaner kommer snigende...

De var alle tre blevet lidt for fede og lidt for dovne.

Magelighed og masser af mad havde vundet indpas i deres liv.

Forløbet ”Er du klar mand?” blev et vendepunkt for Henning, Mogens og Harald. Motivationen kom tilbage – og det var kæresterne og konerne, der indledningsvis sparkede til dem.

AF: THOMAS LACOUR / FOTO: MEDVIND

H

enning Andresen er 60, og han har ikke tænkt sig at stoppe på arbejdsmarkedet lige foreløbig. Som ung blev han smedeuddannet, og siden han blev 22, har han været driftsleder på en maskinfabrik.

Selvom det også indebærer skrivebordsarbejde, er det ikke jobbet, der var skyld i, at han var blevet lidt for tung i fjor.

– Jeg render rundt på gulvet hele dagen, så jeg får mine 10.000 daglige skridt. Men jeg var også blevet glad for et glas god rødvin og en ekstra portion af den gode mad. De dårlige vaner kommer bare langsomt snigende, siger Henning Andersen.

Han var efter eget udsagn blevet for fed, og konditionen var heller ikke, hvad den burde være. Men han manglede det sidste spark.

– Jeg har prøvet at tabe mig før, men jeg har brug for et mål. Når jeg er sammen med andre, går der hurtigt point og konkurrencementalitet i den.

Det er den motivation, jeg har brug for, siger Henning.

Gåture renser hovedet Dit Helse Sønderborg har sat tre glade, sunde, midaldrende mænd stævne

under en ny udgave af forløbet, ”Er du klar mand?”. Vi er på Dybbøl-Skolen i Sønderborg en fredag eftermiddag, og forløbets indledende lejr, der kaldes Camp 3, er netop begyndt. Solen og den tiltagende forårs- og weekendstemning giver humøret et ekstra nøk opad. Men de er alle tre enige om, at deres deltagelse på henholdsvis Camp 1 og Camp 2 i efteråret 2016 har gjort en positiv forskel for dem.

– Jeg går gerne en tur på 20 km, når der er tid. Det tager godt tre timer, og jeg når som regel to i løbet af en weekend. Harald, du skulle prøve det, for det rydder op i hovedet, og man kan høre lidt god musik imens, siger Mogens.

– Ja, det lyder egentlig godt. Du må jo have tømt hovedet helt efter sådan en tur, siger Harald.

– Ja, men man skal være klædt rigtigt på, for du er gennemblødt bagefter, siger Mogens.

– Kommer man virkelig til at svede så meget af at gå?

– Ja, det er lige så effektivt som at løbe.

Motivationen manglede Mogens Dinsen er 56. Han arbejder i dag som værkfører på et maskinværksted efter et begivenhedsrigt og om-

dithelse: Sønderbog / forår 2017

13

MÆNDS SUNDHED

skifteligt arbejdsliv, hvor han sammen med sin bror har drevet et par tankstationer i en årrække. Fritiden har de sidste 37 år været helliget Vester Sottrup Frivillige Brandværn, og den lille personsøger i bukselinningen har været en fast følgesvend i mange år. Det er bestemt ikke fordi hans liv er præget af dovenskab. Alligevel havde vægten presset sig op på 113 kg, da hans kone gjorde ham opmærksom på ”Er du klar mand?”.

– Hun viste mig annoncen og spurgte, om det ikke var noget for mig. Hun vidste godt, at jeg var træt af de ekstra kilo, og at jeg manglede motivationen til at få gjort noget ved det, siger Mogens Dinsen.

Siden campen i fjor har Mogens smidt 12 kg, så vægtnålen stopper nu omkring 101 kg, og ambitionen er at komme endnu længere ned.

Blodprop som 43-årig Harald Tæstensen er med sine 53 år den yngste i koblet. Til gengæld har manden med leen allerede pustet lidt rigeligt i hans nakke. For ti år siden blev han kørt med blåt blink til sygehuset med en blodprop i hjertet. En akut ballonudvidelse og blodfortyndende medicin har siden holdt dikkeværket i orden, så der også har været energi til at genoptage kajakroningen efter mange års pause. Men vægten er stadig i den høje ende, og det skyldes faktisk indirekte hans deltagelse i Camp 2.

– Jeg stod jo der med 15 andre mænd, og vi var kun to, der røg. Så jeg tænkte, om det mon ikke var på tide at kvitte smøgerne, men det kostede så også 4,5 kg ekstra på vægten, siger Harald.

Henriette Weller Jensen fra Forebyggelsesenheden i Sundhedscentret var med som arrangør på Camp 2, hvor Harald deltog, og hun er samtidig ansvarlig for Sønderborg Kommunes rygestopkurser. Derfor var det nemt for Harald at lade bordet fange og få meldt sig til. Siden november har han været røgfri, og de ekstra kilo bekymrer ham ikke.

– Min læge siger også til mig, at han hellere vil have mig i en lidt tungere, røgfri udgave end en lidt lettere, der stadig ryger, siger Harald.

Er du en rigtig mand?

Tobak og en sygehistorie, der indbefatter en blodprop, er en ret dårlig kombination. Harald er ikke i tvivl om, hvorfor han skulle have en kraftig ­advarsel fra kroppen allerede som

14

­ 3-årig. Han arbejdede – og arbejder fortsat – i 4 Kolding som indkøber i en stor grossistvirksomhed, og for meget stress, lange arbejdsdage ved skrivebordet og for lidt motion fik kroppen til at sige stop.

Siden blev Harald bedre til at passe på sig selv, og han genoptog som nævnt kajakroningen. Men han manglede motivationen til at få flere sunde vaner.

– Min kæreste så annoncen for campen og spurgte mig, om det ikke var noget for mig. Om jeg ikke var en rigtig mand – for det var jo rigtige mænd, de søgte, griner Harald.

Samværet i køkkenet styrker både kammeratskabet og motivationen til en grøn og sund livsstil.

MÆNDS SUNDHED XXXXXXX

ER DU KLAR MAND?

Nye motionsformer Motion var altså ikke et fremmedord for nogen af de tre, men det var bare blevet sværere at finde motivationen.

Men efter selve campen var holdet koblet på et forløb, hvor de 16 uger i træk mødtes og stiftede bekendtskab med forskellige motionsformer, lærte om sunde madvaner og talte om personlige mål og motivation. Det gav dem lyst til at prøve nyt, og det mindede dem om, at motion ikke kun er lig med løbesko eller kondicykel; der fin-

des mange andre måder at forbrænde kalorier og komme i form på.

– Jeg blev ret tændt på High Intensity Interval Training (HIIT), hvor jeg kom godt i gang med løbetræningen. Men selvom min kone advarede mig, endte jeg alligevel med at overtræne, så en gammel hofteskade viste sig igen, siger Henning.

Nu nøjes han med at tage nogle lange vandreture, indtil skaden er helet op igen. Men det er alligevel lykkedes ham at smide 15 kg, siden han

Forløbet ”Er du klar mand?” er en del af projekt ”Sund Mand Sønderborg”, der gennemføres i 2016-2019. Hvert forløb består af en camp, 16 uger med ugentlige møder og tre ­opfølgende, månedlige møder, hvor bl.a. forskellige motionsformer ­afprøves. Der afholdes i alt tolv forløb med ca. 15 mænd pr. hold. I 2019 ­evalueres projektet, hvor mulighederne for forankring belyses. Petra ­Grünewald, som arbejder i Sundhedscentret, er projektleder og deltager undervejs i hele forløbet. Målgruppen til forløbet er mænd med livsstilsudfordringer, kronisk sygdom eller lyst til at indgå i et socialt fællesskab.

'Forløbets fokus er at fremme sund livsstil og socialt sammenhold, men tilpasses efter mændenes individuelle mål og motivation.

dithelse: Sønderbog / forår 2017

15

XXXXXXXSUNDHED MÆNDS

Camp 3 er begyndt, og Henning, Harald og Mogens gør bålet klar til madlavning i det fri.

ken små fire km op langs Alssund og retur.

”Min kæreste så annoncen for campen og spurgte mig, om det ikke var noget for mig.

Om jeg ikke var en rigtig mand – for det var jo rigtige mænd, de søgte.”

Harald Tæstensen troppede op ved Camp 1 ved Kegnæs Fyr for et halvt år siden. 15 kg på seks måneder er ganske godt gået for en mand, der ikke er særlig voluminøs at se på. Tilfredsheden er da også til at få øje på.

– Min kone siger, at nu skal jeg ikke tabe mig mere. Jeg har nemlig engang smidt 20 kg, og det synes hun er lige i overkanten, siger Henning.

Harald blev meget tændt på motionsboksning, som han stadig dyrker én gang om ugen.

16

– En træningstime tager 90 minutter, men efter en time er du fuldstændig flad. Jeg kan huske, jeg engang kom på arbejde om mandagen efter ­ at have trænet om torsdagen. Alt gik fint, indtil jeg skulle rejse mig fra stolen. Jeg kunne ikke komme op, griner ­Harald.

Ud over boksningen dyrker Harald badminton om vinteren og kajakroning om sommeren. Det sidste passer ham bedst, når han kan tage turkajak-

Ikke miste ansigt De tre fandt motivationen ved Kegnæs Fyr, hvor Camp 1 og Camp 2 blev holdt i september 2016. De mødte op uden de store forventninger og mødte andre mænd, der døjede med de samme problemer. Dårlig kondi og for mange kilo.

– Så stod vi der. Jeg kendte en enkelt sporadisk, men ellers stod vi og så hinanden lidt an. Vi blev bedt om at løbe hen til Drejby Strandcamping, som vel kun ligger halvanden kilometer væk, og tilbage. Og bagefter skulle vi hoppe ud i det kolde vand. Det var jo egentlig ikke noget særligt, men jeg blev da mindet om, hvor elendig form, jeg var i, siger Harald med et grin.

– Det gav mig motivationen til at gøre noget ved det. Når man er sammen med andre, som man skal møde hver uge i et halvt år, gør man jo noget ved det. Man vil jo ikke miste ansigt, supplerer Mogens.

Han gik målbevidst til værks. Mogens’ kone måtte gerne tage et glas vin, mens han valgte et glas vand. Og han tænkte mere over, hvad der blev øset op på tallerkenen. Men når der var fest, var det en anden sag. Det er alle tre enige om. Ingen grund til askese.

– Der skal også være plads til at leve. Men hver dag behøver jo ikke være en fest. Jeg og min kone var bare kommet ind i en vane, hvor vi sagde ’uh, hvor er vi stressede – vi må hellere få et glas vin’. Og blev vi mindre stressede af det? Nej. Og det sætter sig jo, stille og roligt, siger Henning.

Mogens og Harald nikker bekræftende.

Deltagerne på både Camp 1 og Camp 2 mødes stadig og holder blandt andet kontakten gennem en Facebookgruppe. Det ene hold mødes én gang om måneden, hvor der bowles og hygges, mens det andet hold endnu ikke helt har fundet en form, der tilfredsstiller alle deltageres kalendere.

Men de holder kontakten, og motivationen til at komme videre er der stadig. Der er jo lidt konkurrence over det.

Og man skulle jo nødig miste ansigt.

XXXXXXX TRÆNING

Sund & fit med elastikøvelser Elastikøvelser træner bl.a. de muskler, du bruger, når du arbejder med musen, og de modvirker, at du bliver øm og spændt.

AF: MARIANNE NØRUP, FYSIOTERAPEUT OG REDAKTØR FOR MAGASINET KROP+FYSIK FOTO: VIBEKE JOHANSSON, MODEL: LOUISE TELLER, LOCATION: MEDIEGRUPPEN, VEJLE

1

SKISTAVS-ARME Sæt elastikken fast om et bordben, en (låst) dør eller lign. Start med strakte arme lidt foran kroppen, og træk roligt elastikken bagud så langt du kan.

Hold igen på vej tilbage.

2

BICEPS Stå på elastikken og hold i den med armene ned langs kroppen. Træk elastikken op mod kroppen ved at bøje albuerne. Hold igen på vej tilbage.

Overarmene holdes i ro langs kroppen (albuerne peger mod gulvet).

3

DREJ UD Sæt elastikken fast om et højt bordben, en (låst) dør eller lign. Hold overarmene langs kroppen i hele øvelsen, albuen peger mod gulvet, underarmen peger lige frem. Drej nu underarmen udad, så du trækker elastikken ud til siden, og holder igen på vej tilbage. Træn begge sider.

dithelse: Sønderbog / forår 2017

17

NYE FORÆLDRE ”Jeg gør dem opmærksomme på alt det positive, de gør for deres barn, så de stoler på, at de er gode forældre”

Gitte van Dillen

CERTIFICERET AMMEVEJLEDER OG BARSELSSYGEPLEJERSKE OG INDEHAVER AF GOD BARSEL

Den første tid med barnet skal nydes Graviditeten kan virke uendelig, men pludselig står I med den lille ny i armene og vælter i bleer, gylp og ammeskemaer. Her er det vigtigt at huske at nyde den første tid med barnet, som I først skal til at lære at kende.

AF: KRISTINE BUSKE NIELSEN / FOTO: GOD BARSEL

E

t lille nyt væsen er kommet til verden, og du har selv skabt det sammen med din partner. Det er nu dig, der skal sørge for, at det vokser op og er glad og tilfreds. Men det er en kæmpe omvæltning at blive forældre, og for mange kan det være angstprovokerende.

Et af de største bekymringer, nybagte forældre tumler med, er, om barnet trives. Det fortæller Gitte van Dillen, der er certificeret ammevejleder og barselssygeplejerske og indehaver af God Barsel, hvor hun rådgiver nybagte forældre.

18

– Mange af de forældre, der kommer hos mig, er bekymrede for, om deres barn får det, det skal have at spise, og om det får søvn nok. Ofte handler det om, at de ikke har lært barnet at kende endnu. De skal lige lære, hvad det betyder, når barnet græder. Er det sulten? Skal det have skiftet ble? Eller er det noget andet, der er galt? siger Gitte van Dillen.

Vigtigt at fokusere på tilknytningen Hun fortæller, at det er mindst lige så vigtigt at give barnet tryghed og fokusere på at skabe en tilknytning til barnet.

NYE FORÆLDRE

– Den gode start og den gode tilknytning er mindst lige så vigtigt. Man kan ikke forkæle sit barn. Det skal have al den tryghed, det har brug for, og det kan gøres ved at lægge barnet ind hud mod hud så meget som overhovedet muligt. Det er i den grad med til at give barnet en god start på livet, at det føler sig tryg, og at det kan mærke, at det hører til hos mor og far, og at de passer på det.

Det er noget af det vigtigste, siger Gitte van Dillen.

Den tætte fysiske kontakt med barnet kan fremme barnets lyst til at sutte under amningen og er generelt med til, at mor og far lærer barnets behov at kende.

– For mange kan det give en mere naturlig følelse af, hvornår de skal lægge deres barn til, og hvornår det har brug for en tør ble. Når forældrene opnår en tættere tilknytning til barnet, sætter det gang i de naturlige instinkter, der gør det nemmere at aflæse barnets behov, siger Gitte van Dillen.

Her er det også vigtigt, at far kommer ind i billedet. Når barnet er mæt efter at have fået bryst, kan det komme over at ligge hos far – hud mod hud.

– Så snart det er muligt, skal far også sidde med barnet. Det er med til at aflaste mor, og så får far dermed tid med barnet og mulighed for at knytte sig til det. Det er også vigtigt, at far er med i alle de praktiske ting som at skifte ble og hjælpe med amningen, så han ikke føler sig magtesløs på sidelinjen.

Og så skal mor rose far, når han hjælper, siger Gitte van Dillen.

Bekymringer skal mødes Som nybagte forældre kan det være nemt at dunke sig selv i hovedet. Gør man nu det rigtige? Er man gode nok forældre for sit barn? Følelsen af ikke at slå til kan være overvældende.

Her er det vigtigt for Gitte van Dillen at imødekomme forældrenes bekymringer.

– Jeg gør dem opmærksomme på alt det positive, de gør for deres barn, så de stoler på, at de er gode forældre, siger

hun og understreger, at bekymringer er helt naturlige.

– Det ville først være et problem, hvis man slet ikke var bekymret. At være bekymret for sit barns velbefindende, og om man tager de rigtige valg, er en stor del af det at blive forældre. Det er vigtigt at vide. Men det er også vigtigt at bede om hjælp hos fagpersoner, hvis man har behov for det, siger Gitte van Dillen.

Skal ind i forældreboblen I starten kan man have et stort behov for at stræbe efter at blive de perfekte forældre og tage imod en masse besøgende for at vise den lille ny frem. Men det er ikke altid hensigtsmæssigt.

– Man vil hurtigt tilbage til hverdagen, før man fik barn, hvor man sidder med familien og drikker kaffe eller går på café. Det er der mange, der knækker nakken på, fordi det er svært at finde overskuddet til det, siger Gitte van Dillen.

Derfor er det vigtigt at tage det med ro i starten, så man kan lære tilværelsen som forældre at kende.

– Selvfølgelig er det ok at få besøg, men det er godt at begrænse det en smule. Det kan være en god idé at lukke sig ind i sin egen lille boble som forældre den første tid, til det begynder at køre med amningen, og man får nok søvn til at kunne hænge sammen. Hvis man kan slappe af i det, begynder man at kunne nyde den første tid og have det godt med det, siger Gitte van Dillen.

Det kan også være svært at nyde tiden, når man skal finde rundt i det hav af råd, der findes fra familie, venner, sundhedspersoner og på internettet. Men her er det vigtigt at lytte til sig selv.

– I starten gør man måske som ens egen mor gjorde, men hen ad vejen kan det være, man finder ud af, at det er ikke sådan, det skal være for ens egen familie. Det er godt at følge anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og sundhedspersonale, og så skal man hen ad vejen finde ud af, hvad man selv har det bedst med selv og lytte til sin mave­ fornemmelse.

Som forældre er I dem, der kender jeres barn bedst, og derfor er det jer, der er eksperterne.

GODE RÅD TIL DEN FØRSTE TID Forberedelse af det praktiske Mange har kun fokus på fødslen, og så vil de lade alt det andet komme bagefter. Men det kan være en god idé at forberede sig inden.

Sørg for at fylde fryseren op med nemme måltider, så I ikke skal bekymre jer om aftensmaden, når barnet har meldt sin ankomst.

Tag imod hjælp Hvis der er nogle, der tilbyder hjælp med madlavning, tøjvask eller rengøring, så tag imod det. Det er ting, man slet ikke har overskud til, når barnet lige er kommet til verden, og der er al form for hjælp guld værd.

Planlæg besøgstid Det kan være overrumplende i starten, når hele familien og venneflokken vil på besøg.

Beslut derfor sammen på forhånd, hvor meget besøg I ønsker og meld det ud fra start af, så I ikke får uanmeldt besøg, når I har brug for at være jer selv.

Afstem forventningerne til hinanden Snak om som par, hvad jeres forventninger til tiden efter fødslen er. Hvordan skal amningen foregå? Hvad gør I, hvis I støder på udfordringer? Det er også vigtigt at tale om, hvilke forventninger mor har til far, og hvilke forventninger far har til mor.

Nyd hinanden Det kan være svært at finde tid til hinanden som par, og det første lange stykke tid kan ­ I ikke bare tage i biografen eller tage ud at spise. Men det er en god idé at tale om, hvilke forventninger I har til kvalitetstid med hinanden efter fødslen. Aftal for eksempel dage, hvor I kan spise en middag sammen derhjemme eller lægge jer på sofaen og se en god film. Husk at acceptere, at der kan opstå afbrydelser undervejs.

dithelse: Sønderbog / forår 2017

19

NYE FORÆLDRE

Trygheden, nærheden og strækviklen Det begyndte med en indsats for at hjælpe vordende forældre i den udsatte gruppe og er endt med et tilbud om et indledende graviditetsbesøg af sundhedsplejersken til alle.

S

undhedsplejen i Sønderborg Kommune ligger ikke på den lade side.

Medarbejderne presser på for at blive koblet på forskellige, landsdækkende projekter, og i de fleste tilfælde lykkes det. Det gælder også indsatsen ”Klar, parat – tryg start”, der er finansieret af satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen og omfatter ti kommuner. Indsatsen er til for at hjælpe sårbare gravide og deres ­ægtefæller eller kærester, så barnet får den bedste start på livet.

Projektets bestanddele varierer fra kommune til kommune, for én af grundtankerne er at udvikle det, man med et moderne ord kalder best prac-tice – altså den bedste måde at gøre tingene i praksis, der ofte kan være markant anderledes end det, der blev udtænkt ved et mødebord.

Projektet, der begyndte i 2014, nærmer sig sin afslutning i 2017. Lykkeligvis har Sønderborg Kommune afsat to mio. kr. til at finde en ny ­model, der skal erstatte ”Klar, parat – tryg start”, hvor man tager de bedste erfaringer og viderefører dem.

De rette rammer Strækviklen er givetvis en af bestanddelene, der videreføres. Hvad er en strækvikle? Det anede journalisten bag nærværende artikel heller ikke.

– En strækvikle er et klæde, som man kan slå rundt om skulderen, som barnet kan ligge i. Det giver vi til forældrene, fordi det er en rigtig god start

20

AF: THOMAS LACOUR / FOTO: SCANPIX/IRIS

på at skabe, udvikle og fastholde en nær relation og tilknytning til barnet.

Og netop nærheden til barnet kan gøre en enorm forskel for sårbare forældre, siger projektleder, kvalitets- og udviklingssundhedsplejerske Pernille Gudbjerg fra Sundhedsplejen i Sønderborg Kommune.

Trygheden er også et mål, når de gravide og deres partner fra projektet mødes i Forældrehuset på Borgmester Andersens Vej. De mødes i graviditeten og til otte uger efter fødslen. Møderne ledes af en sundhedsplejerske og en jordemoder eller en pædagog. Lokalerne i Forældrehuset er ikke særlig institutionsprægede. De minder mere om et almindeligt hjem.

– Vi får ofte at vide i evalueringerne, at de kunne lide rammerne, fordi de var hyggelige. Mange sårbare har det måske svært med offentlige institutioner og myndigheder, så rammerne er virkelig vigtige, siger Helle Kirk Christensen, der er daglig leder i Sundhedsplejen.

Sårbarhed er helt almindeligt Begrebet sårbarhed tolkes meget bredt i Sundhedsplejen.

– Alle kan være sårbare på tidspunkter i livet, og vores tilbud er rettet mod alle med psykologiske, sociale eller fysiske udfordringer i graviditeten.

Vi vil meget gerne afmystificere det, så alle tør bruge tilbuddet og ikke tror, at det er et tilbud til ”dårlige” forældre.

For det er jo bare et udvidet fødselsforberedelsestilbud, der kan give for-

ældre og barn den bedste start, siger Pernille Gudbjerg.

“Klar, parat – tryg start” tjener ­flere formål. Dels får deltagerne mere viden og indblik i det at være forældre og i, hvordan de skaber en god, nær og tæt relation til barnet, og dels danner de netværk og får ­tillid til at bruge fagpersoner, når de er i tvivl eller har spørgsmål.

– Vi ser, at mange af deltagerne fortsætter de sociale relationer, de danner i Forældrehuset. Det giver dem mulighed for at trække på et netværk, hvis de møder problemer, siger Helle Kirk Christensen.

Sundhedsplejersken hjælper alle I øjeblikket arbejder Sundhedsplejen i Sønderborg på flere initiativer, der skal erstatte ”Klar, parat – tryg start”.

Et af indsatsområderne er rekrutteringen til den nuværende og fremtidige indsats, som bedres markant med et tilbud om et indledende besøg i graviditeten af en sundhedsplejerske efter den første jordemoderkonsultation.

– Vi har et fint samarbejde med jordemødrene på sygehuset, der ­informerer alle vordende mødre.

Uanset om de er førstegangsfødende eller har børn i forvejen. For selvom man problemfrit har opfostret et barn før, kan det jo godt være, at barn nummer tre, en skilsmisse eller økonomiske udfordringer, får det hele til at tippe ved anden, tredje ­eller fjerde fødsel, siger Helle Kirk Christensen.

NYE FORÆLDRE XXXXXXX

De vordende forældre får viden og indblik i det at være forældre og i, hvordan de skaber en god, nær og tæt relation til barnet.

KLAR, PARAT - TRYG START I Sønderborg Kommune fødes der ­årligt ca. 650 børn. I 2013 blev knap 10 pct. af mødrene indstillet til ­udvidet hjælp, da de vurderedes som sårbare.

Visionen for ”Klar, parat – tryg start” er at sikre en sundere opvækst med fysisk og mental trivsel for både børn og forældre i sårbare familier. Målet skal nås gennem færre graviditetskomplikationer, ændrede livsstils­ vaner og bæredygtige relationer.

dithelse: Sønderbog / forår 2017

21

KRONIKER

Opdag din KOL – og få et bedre liv

Det kunne være dig. Eller én, du kender godt. Over 160.000 danskere går rundt og har KOL, uden at de selv er klar over det. En enkelt tur til lægen kan hindre, at sygdommen fortsat udvikler sig i det skjulte - og mulighederne for behandling bliver markant styrket.

AF: CARSTEN G. JOHANSEN / FOTO:COLOURBOX

U

22

ndersøgelsen tager 10 minutter, og den foregår hos din egen læge.

Til gengæld kan den forlænge dit liv med flere år. Vel at mærke år, hvor din livskvalitet er bedre end i dag, og du har energi til at foretage dig en masse af de ting, du holder mest af.

Så hvis du er i målgruppen af 40-60-årige, og du synes, du går og hoster eller hiver lidt efter vejret mere end dine jævnaldrende … Så er det bare afsted hen til din læge, hvor du kan få lavet et lungetjek, også kaldet en lungefunktionsmåling. Det er totalt win-win. Eneste risiko for dig er, at du bliver klogere – samt får det bedre og lever længere.

Ingen ønsker at få diagnosen KOL. Det kan der være flere årsager til. Men tænk over dette: Hvis du har sygdommen, går den ikke bort, bare fordi du ikke taler om den. Tværtimod skader den din krop mere og mere hver dag, samtidig med at sygdommen bliver sværere at behandle.

Lungefunktionsmålingen

Mange mangler diagnose Sundhedsstyrelsen anslår, at der i Danmark er ca. 320.000 mænd og kvinder med KOL. Det gør faktisk KOL til den fjerdehyppigste syg-

Ligger lungefunktionen under 80 pct. af, hvad man ville forvente, har patienten KOL i mild grad. Ligger funktionen under 50 %, er der tale om KOL i svær grad.

Mennesker med KOL kan føle, at de ikke får luft nok ned i lungerne. Men faktisk fungerer sygdommen omvendt: Fordi lungerne er dårlige til at ånde ud, er der ikke plads til at få frisk luft ned i lungerne. Så selvom der er masser af luft i brystkassen, får man ikke nok ilt. Det medfører træthed og tendens til åndenød.

Den vigtigste måde at undersøge lungernes tilstand er en såkaldt spirometri – i daglige tale lungefunktionsmåling.

Patienten tager en dyb indånding og puster med maksimal kraft gennem et rør ind i en maskine, som måler to ting: • Hvor meget luft pustes ud (mængde)?

• Hvor stor er kraften i udåndingen (hastighed)?

Tilsammen giver de to målinger et billede af, hvor godt lungerne fungerer.

dom, og hver dag dør 16 danskere af KOL. Men mindre end halvdelen har fået en diagnose.

– I dag opdages KOL alt for sent. Det skal vi have lavet om på, fordi de, som får diagnosen i tide, kan få et godt liv, hvis de er fysisk aktive og kommer i behandling – foruden at de naturligvis får hjælp til det rygestop, som vi ved, er svært for mange, siger direktør Anne Brandt fra Lungeforeningen.

Lungeforeningens afgående formand Johannes Flensted-Jensen har gentagne gange understreget, at der næppe er noget sundhedsområde i Danmark, hvor man kan skabe så værdifulde og hurtige resultater som på lungeområdet – vel at mærke for en beskeden investering i forhold til de omkostninger, der ofte følger medforbedringer inden for sundhed.

Og i 2014 blev patientforeningen hørt, da regeringen inkluderede en lungesatsning i den sundhedspakke, der blev vedtaget i et stort forlig. En investering i størrelsesordenen 250 mio. kr. fra sundhedsvæsenet fra 2016 til 2019 skal bl.a. motivere danskerne til at gå til læge, så en større del af de KOL-ramte kan få deres diagnose og komme i gang med deres behandling.

KRONIKER

”Mange tror f.eks. ikke, man kan gøre noget for at få det bedre, når man først har fået sygdommen”

Anne Rygaard Hjorthøj KAMPAGNELEDER

– Vi er utroligt glade for, at Danmark har fået en struktureret lungesatsning med et klart fokus på at finde KOL i tide.

Det er dejligt, for der har manglet en plan for, hvordan vi undgår, at KOL først diagnosticeres, når halvdelen af lungefunktionen er gået tabt, siger Lungeforeningens direktør Anne Brandt.

Lungesatsningen rulles ud i løbet af de kommende tre år og udmønter sig desuden i bl.a. undersøgelsesprogram for børneastma, kompetenceløft i almen praksis og en national udbredelse af telemedicinsk understøttet behandling af lungepatienter.

dithelse: Sønderbog / forår 2017

23

KRONIKER

HVAD ER KOL? KOL er forkortelsen for Kronisk Obstruktiv Lungesyndrom.

Kronisk betyder, at sygdommen ikke kan helbredes – du skal altså leve med den i resten af livet.

Obstruktiv henviser til, at skader i dine lunger og luftveje gør modstand imod din vejrtrækning. Typisk på grund af en kombination af emfysem (store lunger) og kronisk bronkitis.

Bronkitis er en betændelsestilstand (inflammation) i bronkierne, som transporterer luften ud i lungerne. Bronkitis-inflammationen er det, der danner ekstra slim og får dig til at hoste, samt gør det sværere at ånde frit.

Emfysem skyldes oftest rygning og betegner en ødelæggelse af de små elastiske fibre i det fine lungevæv – bronkiegrenene og lunge­ blærerne (alveolerne). Emfysem forringer lungernes evne til at optage ilt og er derfor årsag til åndenød ved selv beskeden anstrengelse, men ikke til hoste eller slimdannelse.

KOL kan være mild, moderat eller svær, alt efter hvor nedsat lungefunktionen er. Ved svær KOL er det vanskeligt at udføre selv dagligdags ­opgaver som at børste tænder eller tage tøj på.

Anfald af åndenød er uhyre ubehagelige, og risikoen for åndenød gør ofte KOL-patienter nervøse for al fysisk aktivitet. Men faktisk er fysisk træning, i kombination med medicin, den bedste behandling af KOL. Åndedræts­ træning er også en stor hjælp for mange mennesker med KOL. Jo tidligere, sygdommen opdages, så den rette behandling kan sættes i gang, jo længere kan patienten undgå at udvikle KOL i svær og invaliderende grad. Mange går først til lægen, når de har mistet halvdelen af deres lungefunktion.

24

Drop undskyldninger og bondeanger Der kan være mange årsager til at personer med KOL ikke søger læge med deres symptomer, før sygdommen er meget fremskreden. En af dem kan være, at KOL oftest skyldes rygning, og mange kan opleve at det er ”deres egen skyld”, at de er blevet syge.

Det kan opleves som pinligt og afholder måske folk fra at søge læge.

– Samtidig er der rigtig mange fordomme og misopfattelser i befolkningen omkring sygdommen KOL, som gør, at man måske ikke ønsker at få en diagnose. Mange tror f.eks. ikke, man kan gøre noget for at få det bedre, når man først har fået sygdommen, siger Anne Rygaard Hjorthøj, der er kampagneleder for Sundhedsstyrelsens nye kampagne ”Pust liv i din hverdag”.

Hos Sundhedsstyrelsen vil man nu gøre op med fordums fordomme. Tiden er i stedet inde til at gøre en forskel.

– Vi ved, at når en sygdom opleves som lavstatus, er man mere tilbøjelig til at fortrænge symptomerne. ”Jeg er nok bare forpustet, fordi jeg er ved at være gammel, eller fordi jeg ikke dyrker motion.” Man ligger under for en forkert idé om, at der ikke er noget at gøre, siger Anne Rygaard Hjorthøj.

– Men vi er nødt til at få et helt andet billede af KOL. Når man opdager sygdommen i tide, kan man med hjælp fra behandlingen få et næsten normalt liv. Et menneske med KOL kan sagtens være et aktivt og energisk menneske. Det kan

man også tydeligt se på nogle af de mennesker, der optræder i vores kampagne, siger hun.

10 minutter kan betyde mange år Regeringens lungesatsning har afsat midler til, at der kan foretages flere hundredetusinde lungefunktionsmålinger over de kommende tre år. Når lungesatsningen er rullet ud i sin helhed, er målsætningen at 90.000 flere danskere skal have fået stillet diagnosen KOL. Det er 90.000 flere danskere, som skal leve med visheden om at de har kronisk sygdom – men samtidig 90.000 mennesker, som dermed bliver i stand til at bremse udviklingen af deres sygdom og til at leve et positivt liv med overskud til det, der giver deres hverdag værdi.

Og hvis ikke disse mennesker bliver opdaget i tide, risikerer de at ende præcis i den tilstand, som Pust liv i din hverdag vil gøre op med.

– Hvis man ikke gør noget aktivt for at stoppe sin KOL, kan det blive en meget ubehagelig sygdom, hvor man skal have hjælp til selv det mest basale i sin hverdag og hele tiden føler, at man ikke kan få luft.

Det er helt sikkert værd at bruge 10 minutter på et lungetjek hos lægen for at undgå at ende i den situation, siger Anne Rygaard Hjorthøj.

Kampagnen Pust liv i din hverdag går i gang midt i september måned over hele landet.

SUND ALDERDOM

Et godt arbejdsliv er nøglen til en sund alderdom Hvorfor er der så stor forskel på, hvordan vi ældes? Og hvorfor er nogle fysisk aktive langt op i alderen, mens andre hænger i bremsen i en langt yngre alder? Det er spørgsmål, som forskere ved Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, er i fuld gang med at finde svar på.

N

øglen til at forstå, hvordan vi ældes, ligger i vores tidligste barneår og i, hvordan vi tidligere har levet, fortæller professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet.

F.eks. viser undersøgelser, at teenagere, der ikke har været fysisk aktive, senere i livet har forøget risiko for at blive demente.

Så fysisk aktivitet lige fra vores første leveår har en stor betydning for, om vi kan holde os friske langt op i alderen. Andre vigtige faktorer er uddannelse og især vores tilknytning til arbejdsmarkedet, fortæller Erik Lykke Mortensen.

– Faktisk kan vi se, at et stabilt arbejdsliv betyder endnu mere end en uddannelse i

AF: JETTE WARRER KNUDSEN / FOTO: COLOURBOX

Hjernemad • Fede fisk • Æg • Nødder, især valnødder, der faktisk ligner en hjerne • Avocado Alle indeholder de rigtige fedtstoffer, som holder ledningerne i hjernen sunde.

Kilde: Ellen Garde, læge og hjerneforsker

HUSK UFO, NÅR DU BLIVER GAMMEL Nej, det er ikke noget, der kommer flyvende fra rummet. I denne sammenhæng står UFO for: Udfordringer Fællesskab Oplevelser Alle tre er afgørende for, at vi som gamle kan få et godt og aktivt liv.

Kilde: Ellen Garde, læge og hjerneforsker

forhold til, hvordan vi kommer til at fungere som gamle. 40 års vellykket arbejdsliv gør mere godt for os som gamle end en videregående uddannelse på fem år, siger Erik Lykke Mortensen, der også nævner et stimulerende fritidsliv med god kontakt til andre mennesker som afgørende faktorer for en sund aldring. Arvelighed spiller også ind. Hvis vores forældre og bedsteforældre blev gamle, så har vi en god chance for også at blive det. Men generelt er vores intellektuelle funktion, når vi bliver gamle, afhængig af, hvordan vi har levet før.

Læge og hjerneforsker Ellen Garde er enig.

Hun forsker især i, hvordan vores hjerne ældes.

– Og her står det helt klart, at det gælder om at begynde at bruge og udfordre vores hjerne hurtigst muligt – ja faktisk lige fra den dag, vi bliver født.

– Hvis du er fysisk aktiv i dine unge år, har du lagt bunden for en god alderdom, forklarer Ellen Garde og tilføjer, at hjernen er dybt afhængig af at få tilført så meget blod som muligt. Det skal hjertet være stærkt nok til at kunne gøre – så et hjerte, der slår godt, hjælper din hjerne og derfor er det rigtig godt at dyrke kredsløbs- og cardiotræning livet igennem, siger Ellen Garde.

Fysisk aktivitet, koblet sammen med sociale fællesskaber, hjælper hjernen til at danne nye forbindelser – og jo flere nye forbindelser, vores hjerne får, jo bedre rustet er vi, når noget går galt.

– Sociale relationer med andre end familien er vigtige, når vi bliver gamle. Din hjerne holder sig nemlig sund, når det bliver udfordret og kommer væk fra rutine-tænkning. Det styrker hjernen og giver os et overskud, hvis vi bliver syge, siger Ellen Garde, der tilføjer, at det er vigtigt ikke at tage pippet fra ældre mennesker, når vi opfordrer dem til at være mere aktive.

– Det afgørende er, at vi møder den enkelte dér, hvor vedkommende er. Et gammelt gangbesværet menneske skal ikke på fitnesscenter men ud at gå lidt i den friske luft med gangstativet, så også syn og andre sanser kan blive aktiveret. Det handler om altid at kunne se potentialet uden at overdrive.

dithelse: Sønderbog / forår 2017

25

FORBYGGELSE

Individuel hjælp til individuelle problemer Mens arbejdsprøvning af gode grunde er blevet et udskældt begreb, tilgår Sønderborg Kommune opgaven med at hjælpe borgere i den erhvervsaktive alder uden fuld beskæftigelse nænsomt og respektfuldt.

Den holdning hjælper borgerne tættere på job eller uddannelse.

AF: THOMAS LACOUR / FOTO:SCANPIX/IRIS

P

å Facebook huserer en vittighed, der består af et billede af Tollundmanden og en ledsagende tekst, hvor der står, at kommunen netop har modtaget DNA-prøver, der beviser, at den indtørrede mand er klar til arbejdsprøvning.

Bag vittigheden gemmer sig en del historier fra det ganske land, hvor mennesker er blevet sendt i værdiløs og måske ligefrem ydmygende arbejdsprøvning. Skræk­ eksempler på tilfælde, hvor systemet bliver for rutinepræget og mere ser borgeren som et personnummer end et helt menneske.

Tværfagligt samarbejde I Sønderborg Kommune begyndte man i oktober 2015 et samarbejde mellem Jobcentret og Sundhedscentret, hvilket siden er resulteret i afdelingen Job & Sundhed. Ideen er at kunne sammensætte individuelt tilrettelagte forløb for målgruppen. Forløb, der gør brug af hele Job og Sundheds paletten af tilbud. Sammensat, så tilbuddet passer som hånd i handske til borgerens individuelle behov.

Jobcentret kan gøre brug af Job & Sundheds tværfaglige stab af medarbejdere. For det er ikke nødvendigvis ligetil at finde ind til kernen af problemet. En hovedpine er f.eks. ikke bare en hovedpine. Må-

26

ske døjer borgeren med voldsom hovedpine, som kan afhjælpes med fysio-terapi og motion. Eller måske skyldes hovedpinen noget helt andet?

Hovedpine kan også være et symptom på stress eller depression.

Det er problemstillinger som disse, Job & Sundhed tager højde for.

– Det sundhedsfaglige personale prøver at finde de kognitive, fysiske ­eller pædagogiske indsatser, der kan gavne. Vi kan eksempelvis vejlede borgeren i at komme i gang med motion eller i at sammesætte en sundere kost, siger Anne Boe Andersen, daglig leder af Job & Sundhed.

Når verden ramler Jean Ingvard Iversen er én af de borgere, der har haft stor glæde af mødet med Job & Sundhed. Den 53-årige Jeans verden ramlede, da han i efteråret 2016 uden varsel faldt om under et besøg hos sin datter.

– Jeg vågnede, da ambulancen var der. Jeg havde slået baghovedet lidt voldsomt i faldet. På sygehuset fandt

de ud af, at det var en uopdaget blodprop i hjernen, der var årsagen. Jeg havde lige været ude at køre bil, da det skete. Vi har tit talt om, hvor galt det kunne være gået, siger Jean.

Oplevelsen kørte ham psykisk ned. Han blev bange for at komme ud, bange for, hvornår den næste blodprop dukkede op. Bange for at falde om i Brugsen eller ude på fortovet. Han kunne ikke passe sit vikariat som sundhedshjælper på plejehjemmet – et job, han ellers var rigtig glad for.

Men Jean Ingvard Iversen kom til en indledende samtale hos Job & Sundhed, og snart fik han den hjælp, han havde brug for.

– Jeg fik en psykolog til at hjælpe mig med at bearbejde angsten, og de hjalp mig med at komme i gang med udendørs motion, så jeg kunne få glæden tilbage. Jeg var bange for at cykle, efter jeg var faldet om, men da instruktøren sagde, ’så skal vi cykle’, var det jo bare

”Jeg var bange for at cykle, men da instruktøren sagde ’så skal vi cykle’, var det jo bare med at komme op og cykle af sted.”

Jean Ingvard Iversen

FOREBYGGELSE XXXXXXX

med at komme op og cykle af sted, siger Jean.

Han er nu tilbage i jobbet som sundhedshjælper, og livskvaliteten er blevet meget bedre efter det indledende møde i februar. Han er særlig glad

for, at der er blevet stillet krav under for­løbet, for ellers var det sikkert nemt at falde tilbage i apatien bagefter.

– De har hjulpet mig helt fantastisk, men de sidste 15-20 pct. skulle komme fra mig selv. Jeg skulle selv finde styr-

ken til at komme videre, men tilbuddet har ­virkelig hjulpet mig, siger Jean Ingvard Iversen.

”Tilbuddet sammensættes så det passer som hånd i handske til borgerens individuelle behov.”

Anne Boe Andersen DAGLIG LEDER AF JOB & SUNDHED

dithelse: Sønderbog / forår 2017

27

FOREBYGGELSE

Forbedret kommunikation Infokort og samtalehjul sikrer en givtig forebyggelsesindsats i Sønderborg Kommune.

AF: THOMAS LACOUR / FOTO:SCANPIX/IRIS

K

valiteten af kommunikationen til og med borgerne er alfa og omega, når man skal forebygge effektivt på sundhedsområdet. Borgerne skal kende til kommunens forebyggelsestilbud, informationen skal både være let tilgængelig og opdateret – og når borgeren henvender sig, skal det sundhedsfaglige personale se hele mennesket, så det helt rette forløb kan sammensættes.

Det er blandt andet tankerne bag 12 infokort i postkortstørrelse og et display med kortene, som sønderborgenserne finder i venteværelset hos lægen, på sygehuset, biblioteket og i Borgerservice. Kortene informerer blandt andet om kommunens forebyggelsestilbud ved overvægt, kroniske smerter, KOL, angst, depression, kræft, diabetes og hjertekarsygdomme. Derudover er der også information om hjælp til rygestop, anonyme samtaler om alkoholvaner og andre forebyggelsestilbud.

– Med kortene har vi et godt overblik over vores mange tilbud, og vi sikrer med præsentationen i displayet, at det er nemt at finde, og at vi nemt kan opdatere de enkelte kort, når der sker ændringer, siger udviklingskonsulent Trine Plougmann fra Sundhedscentret.

28

Hun har stået for udviklingen af ideen med inspiration fra Aalborg Kommune, der har en lignende måde at informere borgerne om forebyggelse.

– De privatpraktiserende læger har taget rigtig godt imod det, fordi det jo også er let for dem at finde et kort, hvis en diagnose foreligger og stiller borgeren i en helt ny og uvant situation, siger Trine Plougmann.

Individuelle behov Teksten på kortene er kortfattet, og overskriften ”Dit første skridt” gør det overskueligt at finde ud af, hvor og hvordan man henter mere information. Men det centrale i de forebyggelsestilbud, kortene informerer om, er individuelt tilrettelagte forløb, som tilpasses den enkelte borgers behov.

– Borgeren vil komme til en afklarende samtale, hvor vi bl.a. afdækker vedkommendes behov, motivation og ressourcer. Vi tilrettelægger borgerens forløb individuelt ud fra de specifikke problemstillinger, som den enkelte har, siger Trine Plougmann.

Der arbejdes ud fra at se det hele menneske, og dertil bruges et hjælpeværktøj fra Esbjerg Kommune. Samtalehjulet, som værktøjet kaldes, sikrer, at bl.a. borgerens behov, motivation og ressourcer bliver afdækket.

– Vi tilrettelægger borgerens forløb individuelt ud fra de specifikke problemstillinger, som vedkommende har, siger Trine Plougmann.

Alle elementerne i borgerens hverdag er vigtige, fordi der sagtens kan være et overset område, som han eller hun ikke normalt taler højt om – og som kan gøre hele forskellen. Årsagerne til overvægt, type 2-diabetes eller usunde alkoholvaner kan eksempelvis være mange og komplekse, og tiderne, hvor borgerens problemer skulle passe i en kasse for at kunne afhjælpes, er ovre. Sundhedscentrets tværfaglige team af sygeplejersker, fys- og ergoterapeuter, kliniske diætister, psykolog m.v. sørger for at finde ind til kernen af problemet.

Infokort, som informerer individuelt tilrettelagte forløb

SUND MAD

Guf for din hjerne Der er efterhånden meget forskning, der underbygger, at god mad og sund levevis skaber det bedste grundlag for, at vores hjerne og hukommelse kan holde sig i topform.

Her får du en nem opskrift, som du kan glæde din hjerne med.

AF: ANETTE HARBECH OLESEN / FOTO: DERYA TURGUT

Fisk en papillote Det er enkelt og let at tilberede fisk i små papirspakker, en metode, der på fransk hedder “en papillote”. Ved at pakke fisk og indhold ind bevares kraft og smag, og serveringen er indbydende.

TIP

Fisk er rige på omega 3 fedtsyrer, de r er sunde hjernens ce for ller. Omega 3 fedtsyrer er sarte, de rfor er det bedst at tilberede fi sk ved tem peraturer på maximal t 160 grader .

Derved beva rer du flest af de gavnlig e fedtsyrer.

Ingredienser til to personer Du skal bruge 2 stykker rødfisk eller anden fisk a 150 g 10 små tomater 16 oliven uden sten 2 spsk kapers 4 spsk ekstra jomfruolivenolie Frisk basilikum og estragon Uraffineret salt og friskkværnet peber 2 stk. madpapir 250 g grønne bønner Sådan gør du Placer fisken på madpapiret, som du har placeret på en bageplade. Halver tomater og oliven og hak de friske krydderurter. Læg det hele ovenpå fisken sammen med kapers, olivenolie, Salt og peber.

Luk madpapiret ved at folde det hele vejen rundt i kanten. Bag fisken ved 160 grader i 15-20 minutter.

Bønnerne nippes eller tøs op og dampes i et par minutter, til de er møre. Drysses med salt, og de er klar til servering Opskriften stammer fra Anette Harbech Olesens bog, "Hjernegod mad - spis dig til bedre hukommelse."

Anette er forfatter og blogger om mad og sundhed på www.madforlivet.com

dithelse: Sønderbog / forår 2017

29

UNGE

Sønderborg er blevet ganske street Sønderborg er blevet lidt af en sydjysk hovedstad for streetkulturen.

AF: THOMAS LACOUR / FOTO: KARIN RIGGELSEN OG SCANPIX/IRIS

D

it Helse besøger Sønderborg Skatehal en solbeskinnet formiddag. Udenfor er der mudder, skurvogne og håndværkerbiler. Der sker noget nyt i den sydlige ende af Ringriderpladsen. Her i de gamle hestestalde og den gamle træningshal har byens børn og unge siden 2002 mødtes med skateboardet under armen. Men efter nogle år med hensygnende tendenser sker der omsider nyt.

Håndværkere er ved at lægge sidste hånd på den nye, u-formede bowl, der skal gøre det muligt at skate ind og ud af hallen og op og ned ad siderne. Nu kan hallen tilbyde rammer både til street-skating og bowl-skating, som er to meget forskellige måder at dyrke sporten på. Uanset om man bruger skate­ board, BMX-cykel eller rulleskøjter.

Vi møder hallens daglige leder, Mette Lauridsen. Sikker på benene glider hun oprejst ned ad en to meter høj rampe, der hælder omkring 45 grader. Hun er i færd med at ordne nogle småting, inden børnene og de unge begynder at komme efter skole. Med et stort smil stikker hun lappen frem. Mette er en ildsjæl og altmuligkvinde for de omkring 300 børn og unge, der typisk kigger ind i hallen i løbet af en uge.

Det var ellers lidt af en rotterede, hun overtog ansvaret for tilbage i 2014. Bog­ staveligt talt.

30

– Det havde fået lov at stå og forfalde i en del år, så der var både rotter, vandskade og huller i taget. Men jeg må sige, at Sønderborg Kommune har været utrolig vel­ villig til at hjælpe. De vil virkelig det her sted, siger Mette Lauridsen.

Kærlig og hård justits Hallen ejes af kommunen, men selve institutionen Sønderborg Skatehal drives som en selvejende institution på foreningsbasis.

Kommunens folk var hurtige til at stille med containere, da der skulle muges ud og de slidte elinstallationer og taget skulle udskiftes, så det ikke regnede ind. Kommunen kunne også godt se, at det ikke gik uden en daglig leder, hvorfor foreningen bag hallen får et driftstilskud, som bidrager til Mettes deltidsstilling.

Det er et job, hvor hun både skal tilse de fysiske rammer og holde brugerne lidt i ørerne.

– Vi har en kærlig og kontant justits hernede, og det tror jeg egentlig, drengene og pigerne sætter pris på. Hvis man ikke opfører sig ordentligt, får man karantæne. Der er nogle få og enkle regler, der skal overholdes, så der er plads til alle, siger Mette Lauridsen.

Over hallen er der et fællesrum, hvor brugerne finder hen, hvis de vil have en pause fra skateboardet. Så går tiden med hygge og iPad i stedet.

– Hvis de så ikke har gjort, hvad jeg bad dem om, slukker jeg bare for strømmen. Så

UNGE

MOVEMENT Hvornår?

Den 22. april fra 13:00 til 17:00.

Hvor?

Kongevejsparken.

For hvem?

For alle – gratis deltagelse.

Hvad?

Blandt andet pannafodbold, parkour, kettlebells, volleyball, skate-workshop, tennis, orienteringsløb, squash i oppustelig bane, slackline og yoga.

Du kan tilmelde dig begivenheden på Facebook. Søg på “Movement i Kongevejsparken”.

finder de som regel ud af at flytte de cykler, eller hvad de nu har “glemt”, griner Mette.

Hun har kontor i hallens eneste opvarmede lokale, så hun får tit selskab på årets koldeste dage. For her vises skaterfilm på et lille tv, ligesom gæsterne også lige kan tjekke, om der er kommet nogle nye boards, smarte t-shirts og tilbehør i den lille shop, Mette også bestyrer. Nogle gange er der også kage, hvis Mette er i det humør.

– Jeg kan også godt finde på at tage mit skateboard og tage et par runder derinde. Jeg er elendig til det, men jeg kan jo godt finde ud af det til husbehov. Så griner de unge lidt af mig. Jeg tror, de synes, det er lidt hyggeligt, griner Mette Lauridsen.

Sponsorer og worldcup Sønderborg Breakdown er naturligvis en begivenhed, man ser frem til i skatehallen, men der er meget andet at glæde sig over. Mette Lauridsen er stolt over fællesskabet i hallen og over de resultater, der skabes. Den 1. sep-

dithelse: Sønderbog / forår 2017

31

UNGE

”Vi er gode til medborgerskab herude.

Jeg udnævner jævnligt vagter, der får et ansvar, og det får dem jo lige til at vokse et par centimeter. Nu skal otte af dem på en to-dages streetmentor-uddannelse.”

Mette Lauridsen SØNDERBORG SKATEHAL

tember er det konkurrencen BRONX AM, hvor skatere fra både Norge, ­Sverige, Holland, Tyskland, Letland og resten af Danmark kommer til Sønderborg. Det hele foregår i hallen, og det hele styres af frivillige kræfter.

Til maj skal et par dygtige skatere fra hallen – den ene er bare 11 år – deltage i Worldcup i Paris. De to er nemlig blevet så skrappe på deres skateboards, at de har kunnet finde sponsorer, der vil hjælpe.

Streetmentoruddannelse Selvom skate i dag ikke har så meget med hiphop-kulturen at gøre, hænger fordommene lidt ved. Men Mette Lauridsen kan se, at det i dag i langt højere grad er en motionsform end førhen.

Skateboarding er tilmed kommet på OL-programmet. Derfor skal hallen være åben og venlig for alle, og de frivillige skal være bedre til at tage imod nye ansigter.

32

– Vi er gode til medborgerskab herude. Jeg udnævner jævnligt vagter, der får et ansvar, og det får dem jo lige til at vokse et par centimeter. Nu skal otte af dem på en to-dages streetmentor-uddannelse, siger Mette Lauridsen.

Uddannelsen er blevet til i et samarbejde mellem Sønderborg Kommune og DGI. Uddannelsen sigter på at give deltagerne nogle redskaber, så de eksempelvis bliver i stand til at arrangere workshops, få det omtalt i relevante medier og eksekvere arrangementer.

Uddannelsen er et af flere initiativer, hvor Sønderborg Kommune for­ søger at give de unge medejerskab i de aktiviteter, der er målrettet unge.

– Vi gør meget ud af at få de unge med, og både Ungdomsrådet og repræsentanter fra Det Fælles Elevråd bliver ofte taget med på råd, når vi laver initiativer målrettet aldersgruppen, siger sundhedsplanlægger Line Svensson fra stabsfunktionen Borger, Be-

skæftigelse og Sundhed i Sønderborg Kommune.

Bestræbelserne har båret frugt, for Sønderborg er udnævnt som Årets Ungdomskommune 2017 af Dansk Ungdoms Fællesråd.

Movement Deltagerne på Streetmentor-uddannelsen får mulighed for at afprøve deres kunnen ved arrangementet Movement den 22. april, hvor der bliver sat fokus på bevægelse i byens rum.

– Vi vil gerne vise, at sport og idræt ikke kun er noget, der udøves på en bane. Så vi samler nogle lidt anderledes motionsaktiviteter i Kongevejsparken, som alle kan prøve, siger Line Svensson.

Streetmentorerne står for skate workshop og pannabaneturnering på dagen, og de lokale idrætsforeninger bidrager med en bred vifte af aktiviteter. Og efter den 22. april fortsætter idrætten i det offentlige rum – i Konge­ vejsparken, på Den Grønne Plads eller andre steder i Sønderborg, hvor der er plads og udstyr, der matcher behovet.

Ofte kan en bænk, et træ eller en mur være lige det, der skal til.

20-årige Simon Lauridsen, tv, er søn af Mette Lauridsen og elite-skater. Til maj deltager han for tredje gang i World Cup i Paris.

RYGSMERTER

Av! min ryg

- den oversete folkesygdom Ryggen skal bære os hele livet, men faktisk er ondt i ryggen én af de største folkesygdomme i verden.

Ondt i ryggen rammer helt ned i teenageårene, og varer for mange livet ud. Men det er ikke kun fysikken, der spiller ind. Oplevelsen af smerten og tankerne omkring sygdommen har også en stor betydning.

AF: KRISTINE BUSKE NIELSEN / FOTO:COLOURBOX

N

år weekenden er foregået på knæ i blomsterbedet, eller dagen i går bestod i at bære ti flyttekasser op på tredje sal, er det helt naturligt, at ryggen brokker sig. For de fleste går det over igen. For nogle ikke. Men ondt i ryggen er i det hele taget ikke til at spøge med.

Knap én million danskere lider af lænderygsmerter, og sygdommen er den hyppigste årsag til kortvarig sygefravær hvert år, og den næst hyppigste årsag til langvarig fravær. 20 pct. af alle sygefraværsdage i Danmark skyldes rygsmerter. Det viser den nyeste rapport fra Sundhedsstyrelsen over sygdomsbyrden i Danmark.

På globalt plan er rygsmerter den sygdom, der resulterer mest i funktionsnedsættelse – det gælder både for i- og ulande. Det viser den nyeste Global Burden of Disease-rapport fra WHO. Funktionsnedsættelse forårsaget af muskel- og skelet-sygdomme er tilmed steget med 40 pct. fra 1990 til 2010.

de i konfirmationsalderen. I danske undersøgelser af 18-20 årige, kan vi se, at hyppigheden af både kortvarige og langvarige rygsmerter ligner mønsteret som hos 40-60 årige, der har været på arbejdsmarkedet i mange år, siger Jan Hartvigsen.

Da det stadig er en relativ ny viden, ved man meget lidt om årsagen til, at rygproblemer starter så tidligt. Det er Jan Hartvigsen og hans forskerteam på Syddansk Universitet i fuld gang med at undersøge og i den forbindelse også, om mange timer foran en computer i barneårene kan være en del af årsagen.

– Vi har sat flere projekter i gang, hvor vi kigger på, hvilken betydning fysisk aktivitet har. Der er ingen tvivl om, at det er sundt at være fysisk aktiv, men vi ved endnu for lidt om, hvordan fysisk aktivitet og rygproblemer spiller sammen. Vi kan også se, at børnenes generelle livskvalitet, og hvordan de klarer sig socialt, spiller ind. Og så har børn med rygproblemer oftere andre helbredsproblemer som for eksempel astma, ondt i maven og hovedpine, siger Jan Hartvigsen.

Stort problem med for lidt fokus At problemet er så stort skyldes, at der ikke har været nok fokus på, hvordan vi afhjælper rygsmerter. Det mener Jan Hartvigsen, der er Kiropraktor, professor, forskningsleder og ph.d ved Syddansk Universitet.

– Rygsmerter er et af de største sundhedsproblemer i Danmark. Paradoksalt nok får det næsten ingen opmærksomhed i sundhedsvæsenet, og vi forsker meget lidt i, hvordan vi bliver bedre til at forebygge, behandle og leve med rygsmerter. Derfor har problemet vokset sig stort, siger Jan Hartvigsen.

Scanning har modsat effekt Jan Hartvigsen har været med til at udarbejde sundhedsstyrelsens retningslinjer for behandling af lænderygsmerter, der udkom i juni. Her fraråder ekspertgruppen, at man får ryggen scannet for at identificere årsagen til rygsmerter. Et råd som, Jan Hartvigsen mener, er utroligt vigtigt.

– Der er mange, der har en idé om, at en MR scanning af ryggen giver forklaringen på, hvad der er galt. Men velgennemførte videnskabelige undersøgelser viser, at de fleste med ondt i ryggen får et dårligere forløb, hvis de får ryggen scannet. Det hænger sammen med, at vi ikke ved, hvad det, vi ser på scanningerne, betyder for patientens problem. Derfor oplever mange, at der bliver igangsat en masse behandlinger, der kan gøre mere skade end gavn, siger Jan Hartvigsen.

Starter tidligt – Tidligere troede vi, at unge ikke har problemer med ondt i ryggen, da vi så rygsmerter som slid.

Men nu kan vi se, at det for mange starter allere-

dithelse: Sønderbog / forår 2017

33

RYGSMERTER

DEN STORE FOLKESYGDOM Hvert år koster lænderygsmerter 1.8 mia. kr. i behandling og 4.8 mia. kr. på grund af tabt produktion.

Personer med lænderygsmerter udgør 9,5 pct. af alle besøg hos den praktiserende læge og har et forbrug af sundhedsydelser hos den praktiserende læge, der er 70 pct. højere end gennemsnittet.

Erhvervsaktive personer med lænderygsmerter har årligt 5.5 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer uden lænderygsmerter. Det er ca. 20 pct. af alle sygedage.

Personer med muskel- og ledsmerter oplever ofte nedsat funktionsevne og aktivitetsniveau samt negativ påvirkning af humør og mental sundhed som f.eks. depression.

Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark, rapport fra Sundhedsstyrelsen, 2015 og Forebyggelser af skader i muskler og led, rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, 2015.

”Tidligere troede vi, at unge ikke har problemer med ondt i ryggen, da vi så rygsmerter som slid. Men nu kan vi se, at det for mange starter allerede i konfirmationsalderen.”

Jan Hartvigsen

KIROPRAKTOR, PROFESSOR, FORSKNINGSLEDER OG PH.D. VED SYDDANSK UNIVERSITET.

34

RYGSMERTER

Thorvaldur Palsson, der er fysioterapeut, forsker og ph.d ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet, er enig i, at en scanning i de fleste tilfælde ikke bidrager til en løsning på problemet.

– Når vi bliver voksne, begynder vores krop at vise tegn på slid, og det vil man selvfølgelig også kunne se på en scanning af en rask person. Desuden er Sammensætningen af ryggen kompleks, og sandsynligheden for at en scanning kan vise, hvad du fejler, er meget lille, siger Thorvaldur Palsson.

Han forklarer, at smerter over tid kan føre til et ændret bevægemønster, blandt andet fordi man kan være bange for at fremprovokere smerten eller gøre den værre, og det kan være med til at påvirke, at smerten bliver der.

Ingen træning forværrer Når man oplever smerter i ryggen, er det vigtigt at skelne mellem den akutte og den længerevarende smerte for at håndtere det bedst muligt.

– Ved akut hold i ryggen, skal man gøre det samme, som hvis man havde forstuvet sin ankel.

Man skal holde sig i ro og eventuelt tage noget smertestillende, og så skal man gradvist tilbage til sit normale aktivitetsniveau, siger Thorvaldur Palsson.

Men når smerten har været uændret i en længere periode – typisk 2-3 måneder, er årsagen ofte gået væk. Derfor kan det være vigtigt at ty til træning for at komme smerterne til livs.

– Selv om man ikke direkte kan sige, at træning vil helbrede smerten, vil træning altid reducere tab af muskelmassen og forbedre konditionen. Begge dele har direkte indflydelse på den samlede smerteoplevelse. Når kroppen bliver svagere, bliver den dårligere til at håndtere dagligdagens aktiviteter, som kan være med til, at man har lettere ved at opleve smerter, siger Thorvaldur Palsson.

Det er dog vigtigt at kontakte en sundhedsfaglig person for at være sikker på, at man træner på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til sin krop og livsstil.

– Man siger altid, at det skal løbes væk, og det er sådan set rigtigt.

Men for nogle skal det løbes væk, for andre skal det svømmes væk, og for nogle skal træningen måske

suppleres med manuel behandling.

Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvilken type træning der passer bedst, siger Thorvaldur Palsson.

Behandlingsforløb skal tilpasses den enkelte Derfor har Thorvaldur Palsson netop igangsat et forskningsprojekt på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet sammen med fysioterapeut og ph.d-studerende Steffan Wittrup Christensen (Fysioterapeutuddannelsen UCN og Aalborg Universitet), som skal undersøge, om man tidligt i forløbet kan identificere, hvad der ligger til grund for, at nogle patienter har bedre udbytte af en behandling end andre.

– Inden for forskning har man længe vidst, at vi ikke kan behandle alle ens, men vi mangler at finde ud af, om man kan skelne mellem, hvem der har behov for hvad. Når man behandler folk med længerevarende smerter, er det ikke kun kødet og knoglerne, man skal kigge på. Der er andre faktorer, som smertehåndtering og de tanker patienten har, der kan spille ind, siger Thorvaldur Palsson.

Når man har været udsat for smerter i en længere periode, bliver nervesystemet overfølsomt, og det kan betyde, at der skal mindre til, før man oplever smerte. Derfor får undersøgelsens deltagere målt deres smertefølsomhed, og så skal de udfylde en række spørgeskemaer, der spørger ind til de følelsesmæssige og kognitive faktorer.

Det kan være spørgsmål som: Hvad tænker du, der sker med din ryg? Stoler du på din ryg? Er du bange for de smerter, du har?

Derefter får deltagerne et forløb, der indebærer træning, behandling og råd og vejledning – det hele tilpasset den enkelte.

– Vi skal som sundhedspersoner blive bedre til at forstå, hvorfor en behandling virker hos nogle, men ikke hos alle. Er det noget ved vedkommendes smertebillede, som man i en tidlig fase kan bruge til at forudse, om personen vil have gavn af en given behandlingstype?

Det er dét, vi håber at kunne komme et skridt nærmere med denne undersøgelse, siger Thorvaldur Palsson.

viser, hvordan man bedst forebygger rygsmerter, og om det i det hele taget er muligt. Men det bedste er at få opbygget en god fysisk form, for så er kroppen bedre beredt, hvis der skulle opstå en skade, forklarer Thorvaldur Palsson.

– Når vi holder ryggen i ro, for at den kan hele efter en skade, forsvinder lidt af den muskelmasse, vi har bygget op over årene. Hvis man i forvejen er i dårlig form, kommer man meget langt ned på bunden, når skaden rammer, og så kan det være et rigtig stort arbejde at komme op på et niveau, hvor man er funktionsdygtig igen.

BEHANDLING AF NYOPSTÅEDE LÆNDESMERTER Sundhedsstyrelsen offentliggjorde den 20. juni sidste år den nye retningslinje ”National klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.” Retningslinjen er baseret på den nyeste forskning inden for lænderygsmerter. Her er et lille uddrag af hovedbudskaberne.

• T ilbyd ikke rutinemæssig udredning med MR scanning eller røntgenundersøgelse, da der ikke er påvist en gavnlig effekt.

• Overvej at tilbyde superviseret fysisk træning i tillæg til vanlig behandling • Tilbyd kun smertestillende som paracetamol efter nøje overvejelse, da der ikke er dokumenteret gavnlig effekt målt 0-12 uger efter endt behandling.

• Overvej at opfordre patienter med nyopståede lænderygsmerter til opretholdelse af vanlig aktivitet frem for aflastning, herunder sengeleje.

• Overvej at tilbyde individualiseret patientuddannelse, hvor det vurderes at kunne øge egenomsorgen.

God form forebygger Der mangler stadig forskning, der

dithelse: Sønderbog / forår 2017

35

XXXXXXX

Kom på sundhedssporet i Sønderskoven FOTO:COLOURBOX

E

t sundhedsspor er en afmærket rute i naturen, hvor du kan motionere og teste din kondition. Der findes mere end 50 sundhedsspor rundt omkring i landet.

Sammen med Naturstyrelsen har Sønderborg Kommune etableret et sundhedsspor ved Kathrinelund i Sønderskoven.

Sundhedssporet i Sønderskoven er 1,5 km langt, og alle - også børn fra 10 år, der kan gå eller løbe et par kilometer - kan teste deres kondition. Du behøver ikke at være i god form i forvejen.

Sådan gør du 1. Varm op i 5-10 minutter med rask gang eller løb.

2. Gå eller løb ad sundhedssporet: GÅ ruten, hvis du ikke er vant til at løbe. Gå, så hurtigt du kan og sving med armene.

LØB ruten, hvis du er vant til at løbetræne. Ved løb skal du ikke løbe alt, hvad du kan, men i stedet holde et tempo, som opleves som noget anstrengende (ideelt set, skal du give dig 80 pct). Det svarer til, at du trækker vejret ca. 35 gange i minuttet eller, at du kan sige 3-4 ord for hvert åndedrag.

HUSK AT TAGE TID. 3. Aflæs dit kondital: Nu kan du aflæse dit kondital på de tavler, der står ved målstregen.

Du finder først dit BMI i den ene tabel ud for din vægt og din højde, og bagefter finder du konditabellen for gang eller løb, alder og køn. I tabellen kan du aflæse dit kondital - ud fra dit BMI og den tid, det tog dig at gå eller løbe ruten. Jo højere dit kondital er, des bedre kondition har du.

Du kan gå ind på www.sundhedsspor.dk.

Her kan du oprette din egen profil, gemme dine resultater og følge med i din egen udvikling.

Læs mere på:

www.sundhedsspor.dk

36