ditHelse Horsens-2018-02

EFTERÅR 2018

NDHED N SU DI

VORES M IS S I

Sejl og vind

XXXXXXX

ON

Helt nyt GRATIS m agasin m ed

36 SIDER S SUNDHED

Selvtillid for fulde sejl

i Horsens

Unge får mod på uddannelse og job

Kommun

e

Bedre livskvalitet

Til de psykisk sårbare

Mærk byen

Borgerne i Horsens skal bruge byrummet

FRISK LUFT OG SAMVÆR OM DYRENE På børnebondegården kommer man helt tæt på dyrene, får nyttig viden om dyrevelfærd og knytter nye venskaber.

NYHEDER MOTION SUNDHED FAMILIELIV MAD FOREBYGGELSE SUND BY

LÆS MERE OM SUNDHED I HORSENS: TJEK WWW.HORSENS.DK dithelse: Horsens / efterår 2018

1

LEDER

Naturlig livsglæde i Horsens Den har altid været der. Naturen.

Men vi moderne mennesker har alt for længe været tilbøjelige til at overse den og ikke tillægge den særlig stor værdi, når det handler om vores sundhed. Men sådan er det ikke mere. I takt med, at flere og flere forskningsresultater dokumenterer, at natur og udeliv har en meget gunstig indvirkning på vores mentale sundhed, bliver ophold i naturen brugt helt naturligt som medicin, når vi er stressede, udbrændte og deprimerede. For mangel på kontakt med naturen kan være én af flere årsager til psykisk mistrivsel. Derfor har sundhedsvæsenet taget naturterapi til sig. Og i børnehaver, skoler og i fritiden er udelivet blevet en væsentlig del af læringsmiljøet og det sociale liv.

I den nye udgave af Dit Helse Horsens kan du læse en række artikler, hvor naturen, udeliv og kontakt til dyr har givet kraft og livsmod til mennesker, så de kan leve det gode hverdagsliv.

Horsens Kommune har nedsat et udvalg, der skal komme med ideer til

nye temaer i den kommende sundhedspolitik. Og udvalget (§ 17.4) har allerede besluttet, at der i den nye politik skal rettes fokus på naturens værdi i det sundhedsfremmende arbejde.

De historier og det engagement, der er kendetegnende for de artikler, du kan læse i magasinet, viser, at der er grobund i Horsens for dette tema. Men det er også min overbevisning, at vi kan fremme og understøtte det endnu mere i alt, hvad vi gør – og naturen og det gode hverdagsliv skal tænkes ind i mødet med borgere i alle aldre.

Vi skal skabe gode rammer både i by, på vand og på land. Rammer, der appellerer til, at borgerne får lyst til udeliv.

I Horsens har vi alle muligheder.

Vi har både by, vand, skov og mark.

Tak for historierne og for alle de ildsjæle, der har øje for værdierne i naturen.

Susan Gyldenkilde, byrådspolitiker i Horsens Kommune (S) og formand for § 17 udvalget

God læselyst!

”I den nye udgave af Dit Helse Horsens kan du læse en række artikler, hvor naturen, udeliv og kontakt til dyr har givet kraft og livsmod til mennesker, så de kan leve det gode hverdagsliv.”

EFTERÅR 2018

NDHED N SU DI

VORES M IS S I

Sejl og vind

XXXXXXX

Helt nyt GRATIS magasin

36 SIDER S SUNDHED

Selvtillid for fulde sejl

i Horsens

Unge får mod på uddannelse og job

Til de psykisk sårbare

Mærk byen

Borgerne i Horsens skal bruge byrummet

FRISK LUFT OG SAMVÆR OM DYRENE På børnebondegården kommer man helt tæt på dyrene, får nyttig viden om dyrevelfærd og knytter nye venskaber.

LÆS MERE OM SUNDHED I HORSENS: TJEK WWW.HORSENS.DK dithelse: Horsens / efterår 2018

2

REDAKTION Jette Warrer Knudsen

OPLAG 13.500 stk.

UDGIVER Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens

DESIGN & PRODUKTION Forlaget Mediegruppen Horsensvej 72a 7100 Vejle Telefon: 7089 0022 forlagetmediegruppen.dk

FORSIDE FOTO Hyldager Fotografi

med

Kommune

Bedre livskvalitet

NYHEDER MOTION SUNDHED FAMILIELIV MAD FOREBYGGELSE SUND BY

DIT HELSE September 2018

ON

1

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Karin Holland, direktør Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

INDHOLD

FRISK LUFT OG SAMVÆR OM DYRENE

04 Frisk luft og samvær om dyrene

08 Naturen heler og helbreder

11 Hospitalerne

-På børnebondegården i Serridslev mødes børn og unge hver onsdag for at træne og hygge om kalve, marsvin, geder og kaniner. De kommer helt tæt på dyrene, får nyttig viden om dyrevelfærd og knytter nye venskaber. s. 4

inviterer naturen ind

12 Bedre livskvalitet til psykisk sårbare

14 Sanserne tankes op i haven

16 En grøn plet med et overset potentiale

efterår gok

nr. 02 2018

k go

18 Bevæg dig hele livet

20 Det tager fem

minutter - men bliv endelig lidt længere

sunde va ner

go k

24 Selvtillid for fulde sejl

26 Martin har plukket ribsene

28 Livsledsager med pels og poter

32 Hjerteflimmer øger

risiko for blodprop i hjernen

35 Opskrift: SANSERNE TANKES OP I HAVEN Mennesker med demens får stimuleret deres sanser med sansehaver og hverdags­ oplevelser. s. 14

EN GRØN PLET MED OVERSET POTENTIALE Langelinie kan meget mere end lægge plæne til cirkus og hundeluftere. s. 16

BEVÆG DIG FOR LIVET

Sund overskuelig hverdag

Projekt kan måske knække koden, så andelen af borgere med sundhedstruende overvægt bliver mindre. s. 18

LIVSLEDSAGER MED PELS OG POTER

Begreber som kræfthunde, terapihunde og psykiatriske servicehunde er opstået i erkendelse af, at hunden har rigtig mange egenskaber og evner, som vi mennesker kan bruge. s. 28

36 Få gang i hjerte og krop på ingen tid

HJERTEFLIMMER ØGER RISIKO FOR BLODPROP I HJERNEN

Hjerteflimmer får blodet til at stå næsten stille i hjertes forkamre. Det kan føre til blodpropper, der ender i hjernen. s. 32

dithelse: Horsens / efterår 2018

3

GRØNT FÆLLESSKAB

Frisk luft og samvær om dyrene På børnebondegården i Serridslev mødes børn og unge hver onsdag for at træne og hygge om kalve, marsvin, geder og kaniner. De kommer helt tæt på dyrene, får nyttig viden om dyrevelfærd og knytter nye venskaber.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

H

ver onsdag efter skole hopper 13-årige Freja på skolebussen fra Stensballe. Et kvarter senere står hun af i Serridslev. Målet er et lille parklignende anlæg, der ligger i forbindelse med et konventionelt landbrug i udkanten af den lille by. Her har hun en ged, der venter på hendes selskab. Hun er kommet her i tre år, og det første år havde hun en kalv. Sidste år var det et gedekid, og i år er det en voksen ged, hun besøger hver uge.

– Det er dejligt at kunne komme her og lære dyrene at kende. En ged er på mange måder ligesom en hundehvalp.

Man kan lære den at stå på bagbenene, hvis man har lidt tålmodighed, siger Freja med et smil.

Hendes far, Jarle Berggreen, er glad for datterens ugentlige fritidssyssel.

– Det er sundt for hende at få et naturligt forhold til husdyr, så kød og mælk ikke bare er noget, man finder i køledisken. Hun lærer meget om landbrugsdyrenes liv og dyrevelfærd ved at komme her, siger han.

Der er ikke nødvendigvis nogen konflikt mellem at komme tæt på et dyr, give det et navn – og samtidig vide, at det en dag skal ende i en køledisk. Den tanke har Freja et ret naturligt forhold til.

– Jeg har været ude at besøge Danish Crown med skolen, så jeg ved godt, hvordan det hele ender. Men det vigtige er jo, at vi er gode ved dem, mens de lever. At de har et godt liv, siger Freja, der godt kunne se sig selv som dyrepasser, når skole og studier engang er overstået.

Salige kalve Ved kalveboksene ser man, at kalvene her har det en anelse bedre end den gennemsnitlige kalv på danske landbrug.

Eline og Tilde er i færd med at rede den skinnende, brune pels på hver deres kalv, mens de nusser dyret som en forvokset skødehund.

4

GRØNT FÆLLESSKAB XXXXXXX

”Der er bare noget her, man ikke får ved at gå til håndbold eller gymna­ stik – ikke noget galt i de interesser, men det her er bare noget andet.”

Mathias Juhl FAR TIL EA

BØRNEBONDEGÅRDEN Børnebondegården drives som en ­forening. For private koster et ­husstandsmedlemskab 200 kroner.

Det giver fri adgang til børnebondegården for hele 2018.

Gårdens åbningstider og øvrig info kan findes på hjemmesiden www.børnebondegården.dk.

dithelse: Horsens / efterår 2018

5

GRØNT FÆLLESSKAB

Stemningen oser af nærvær og harmoni når bør­ nene passer deres dyr på gården.

– Vi gør dem fine til fotografering, siger Eline.

– Der er vist ingen tvivl om, hvem der nyder det mest, griner fotografen, da han ser kalvenes blide og salige øjne, mens børsten glider hen over ­dyrets rygstykker.

Lugten af gylle og fluerne forstyrrer ikke de to piger, der har et solidt greb i kalvenes seletøj. Da den ene af kalvene skvatter på det glatte betonunderlag som Bambi på glatis, hjælper Tilde ­rutineret dyret op på alle fire igen.

Viser kunster på dyrskue Børnene har som regel kun det enkelte dyr én sæson. Den følgende sæson må de vælge et nyt dyr i flokken. De mange onsdages træning krones med en opvisning på det årlige dyrskue i Horsens.

Her kan børnene vise deres dyr frem og de kunster, det har lært.

12-årige Karoline går også på Stensballe Skole, og hun tager bussen hver onsdag sammen med en håndfuld an-

6

dre fra skolen. Hjemme har hun en hund, men på Børnebondegården gælder det kaninen ”Spring”, som hun forsøger at få til at leve op til sit navn gennem træning. Et kaninhop er samlet og står klar til at udfordre den lille, bløde krop.

– Jeg har altid interesseret mig for dyr, så da jeg hørte om det her, tænkte jeg, det kunne være sjovt at gå til, siger Karoline.

Ansvarlighed og socialt samvær Det har været en solrig sommer, men

vejrliget betyder ikke noget for lysten til at komme ud og være sammen med dyrene. Almindeligvis slutter de 17:00, rydder op og lukker ned, så forældrene kan hente klokken 17:30.

– Vi har typisk noget samkørsel med børnene fra Stensballe, siger Henrik Gjesing Antvor, der er far til 8-årige Silja og 11-årige Tilde, der begge kommer på Børnebondegården.

Han glæder sig over den ansvars­ følelse, der ligger i at passe dyr, som smitter af på det sociale samvær på ­Børnebondegården.

GRØNT FÆLLESSKAB

TRÆN ET DYR Hvert år starter Træn et dyr op ved sæsonstart. Der er almindeligvis plads til 20 deltagere, og prisen er 600 kroner for hele sæsonen (excl. almindeligt medlemskab af Børnebondegården).

– I starten var vi lidt nervøse for, at Silja selv skulle gå over vejen herude, hvor der nogle gange bliver kørt rigeligt stærkt. Men de store hjælper de små over vejen, og der er generelt et samvær om dyrene, som fungerer, uanset om man er syv eller sytten, ­siger Henrik Gjesing Antvor.

Giver noget andet end håndbold eller gymnastik Silja og Ea er veninder fra skolen, og Silja fik oprindeligt lokket Ea med til Børnebondegården. Det første år havde de begge et marsvin, men nu har de hver deres ged. Eas far, Mathias Juhl, kan se, at de to veninder får noget helt særligt ud af den ugentlige tur til Børne­ bondegården.

– Ea er vokset et par cm, fordi hun selv tager bussen herud, og fordi hun har fået noget ansvar. Der er bare noget her, man ikke får ved at gå til håndbold eller gymnastik – ikke noget galt i de ­interesser, men det her er bare noget andet, siger Mathias Juhl.

”Jeg har været ude at besøge Danish Crown med skolen, så jeg ved godt, hvordan det hele ender. Men det vigtige er jo, at vi er gode ved dem, mens de lever. At de har et godt liv.”

13-årige Freja dithelse: Horsens / efterår 2018

7

NATUR OG HELBRED

Naturen

heler og helbreder

Ifølge Ebbe Lavendt kan naturen medtænkes på to måder i terapiøjemed.

Enten som en kulisse eller som en del af selve indholdet i terapien.

8

NATUR OG HELBRED

Naturbaseret terapi hjælper mod lidelser som stress, angst og depression. Det har forskere efterhånden slået fast med syvtommersøm. Men selvom man både i det offentlige og private sundhedssystem får øjnene mere og mere op for naturterapi, er det stadig en udbredt misforståelse, at den hører til i den alternative behandlingsverden, siger forsker.

AF: JANNIE IWANKOW SØGAARD / FOTO: TONNY PEDERSEN, ULRIK SIDENIUS

T

ab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom. Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.”

Sådan lød det, da den danske filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) i 1847 skrev til sin syge svigerinde og gav hende et råd, der stammede fra hans egne gode erfaringer med at gå lange ture i det fri. Den store tænker var måske nok et skridt foran sin samtid dengang, men i dag er forskere på området ikke i tvivl: ”Naturen kan helbrede”.

I 2011 blev Danmarks første forskningsbaserede terapihave ”Terapihaven Nacadia”, der skulle anvendes i forhold til stressramte, således åbnet i Hørsholm. Sidenhen er der rundt om i landet kommet flere til, og også i andre sammenhænge har man opdaget, at naturen har sundhedsfremmende egenskaber. Blandt andet findes der på den lille ø Strynø i Det Sydfynske Øhav et retrætested for traumatiserede krigsveteraner, hvor de med udgangspunkt i naturen får hjælp til at blive rehabiliteret. Og på et nyt psykiatrisygehus i Roskilde har man helt bevidst tænkt naturen med ind i det nye byggeri, så den kan spille en rolle i behandlingen af patienterne. Således er der på sygehuset anlagt flere haver med hvert deres formål. For eksempel er der etableret både en stillehave og en aktivitetshave. Ikke mindst har ­Københavns Universitet igangsat en kompetencegivende masteruddannelse indenfor naturbaseret terapi og sundhedsfremme.

Natur som kulisse eller redskab Flere og flere privatpraktiserende psykologer stempler også ind i naturen og medinddrager den på forskellig vis i deres terapisessioner. En af dem, der har

stor tiltro til naturterapi, er erhvervs­ psykolog og leder af Netværk for Naturterapi Ebbe Lavendt. Han har i flere år lænet sig op ad den nyeste forskning på området og inddrager selv naturen i sin private virksomhed, Center for Positiv Psykologi. Ifølge ham kan naturen medtænkes på to måder i terapiøjemed. Enten som en kulisse eller som en del af selve indholdet i terapien.

– Man kan for eksempel lave ”walk-and-talk”. For langt de fleste klienter og terapeuter er stillesiddende aktiviteter ikke sunde, og så glider en samtale også ofte lettere, når man går.

Den formindskede øjenkontakt, når man går ved siden af hinanden, kan også påvirke samtalen og for eksempel gøre det lettere at tale om ting, der er pinagtige for klienten, siger Ebbe Lavendt.

Når det kommer til at bruge naturen mere direkte som en del af terapien, er mulighederne mange, påpeger han.

– Man kan inddrage naturen ved for eksempel at lave havearbejde som en del af behandlingen. Man kan klatre i træer og springe hen over kløfter som udgangspunkt for en samtale om det, man er bange for. Naturen kan også bruges som en metafor – for eksempel ved at tænde et bål og tale om det, klienten brænder for. Eller man kan tale om årstidernes skiften – måske især vinteren – som en måde at få talt om døden på, siger han.

Mange af Ebbe Lavendts egne klienter er glade for at gå tur i forbindelse med en terapisession. En ”walk-and-­ talk”-terapisession er dog ikke noget, han som terapeut trækker ned over hovedet på folk. Der kan være grunde til, at en klient ikke ønsker at gå udendørs, og det respekterer han. Ved forløbets start skriver han således altid en mail til sin klient forinden, så vedkommende ved, at gåture også er en mulighed.

– Jeg plejer mest at bruge naturen, når vejret er godt. Det skal jo helst være en god oplevelse for klienten og ikke noget, vi gør, bare fordi terapeuten godt kan lide det, siger Ebbe Lavendt.

Når naturen går i hjernen Der er foretaget efterhånden mange ­videnskabelige forsøg, der viser, at naturen har en positiv effekt på de fleste mennesker. Et af dem står den amerikanske forsker Gret Bratman bag.

I sine bestræbelser på at finde ud af, hvordan udemiljø påvirker menneskers velbefindende, har han foretaget et forsøg, hvor han sendte to grupper af mennesker ud at gå en tur på halvanden time. Den ene gruppe gik ved en firesporet vej omgivet af meget trafik, mens den anden gruppe gik i et åbent landskab med blomster, træer og græs.

Da deltagerne vendte tilbage fra ­gåturene, var der tydelige forskelle at måle i deres hjerner. Deltagerne i den

”Vores forskning viser, at deltagerne får det langt bedre fysisk og mentalt af naturbaseret terapi, men også, at de oplever en højere grad af handlekompetence og evne til at træffe valg i deres liv.”

Dorthe Varning Poulsen

LEKTOR, INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET.

dithelse: Horsens / efterår 2018

9

XXXXXXX NATUR OG HELBRED

gruppe, som havde gået langs den stærkt trafikerede vej, havde således en øget aktivitet i det center af hjernen, der præges af negative tanker og grublerier. For den anden gruppe gjaldt det, at deres aktivitet i det pågældende hjernecenter var uforandret samtidig med, at de i interviews gav udtryk for færre bekymringer og negative tanker end de, der havde vandret i trafikken.

Videnskabeligt belæg Også i Danmark forskes der i naturens helbredende virkning. En af dem, der gør det, er lektor Dorthe Varning Poulsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Ifølge hende er der i dag videnskabeligt belæg for at sige, at naturbaseret terapi påvirker en række stressrelaterede sygdomme; arbejdsrelateret stress, posttraumatisk stress, visse former for depression, generaliseret angst og bipolare lidelser. Ligeledes viser forskning, at demensramte bliver mere rolige af naturbaseret terapi.

– Naturen har en positiv påvirkning på vores helbred, når vi er i grønne omgivelser. Det er noget, vi alle kender og mærker, når vi går ved vandet eller i skoven, laver havearbejde eller sidder på en bænk og hører fuglene synge.

For mennesker, som er i en eller anden stressrelateret tilstand, kan det være meget svært at tage naturen “ind”. Man kan kun rumme sig selv, sine tanker og eventuelle smerter. Her kan den terapeutiske indsats, hvor man hjælpes til at slippe tankemønstre, kropsspændinger og præsenteres for sanseindtryk fra naturen i form af nøje tilrettelagte aktiviteter i støttende naturmiljøer, være meget virksomme, forklarer hun.

Ikke noget hokus-pokus Selvom der findes videnskabelig dokumentation for, at naturbaseret terapi har en positiv effekt på flere forskellige lidelser, eksisterer der stadig fordomme om, at terapien hører hjemme i den alternative behandlingsverden.

Det ærgrer Dorthe Varning Poulsen, der tror, at fordommene skyldes, at

Naturen modvirker stress

det ikke er så enkelt at udføre samme typer forskning, som man gør indenfor medicin.

– Det biomedicinske område ønsker at måle og veje ting, og det er rigtig godt, hvis man vil undersøge om A påvirker B og i øvrigt kan isolere de faktorer, der ellers kan påvirke systemet. Hvis man ser på, hvordan naturen kan påvirke menneskers sundhed, er der en lang række faktorer, som ikke kan isoleres. Derfor er det en udfordring at opstille samme systematiske forsøg, som man kan med lægemidler, siger hun.

Men her er det et vigtigt element at forholde sig til, at naturen måske i højere grad skal ses som rammeskabende for, at mennesker kan hjælpes eller hjælpe sig selv, når systemet er presset.

”Naturen har en positiv påvirkning på vores helbred, når vi er i grønne omgivelser. Det er noget, vi alle kender og mærker, når vi går ved vandet eller i skoven, laver havearbejde eller sidder på en bænk og hører fuglene synge. ”

Dorthe Varning Poulsen

LEKTOR, INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET.

10

– Vores forskning viser, at deltagerne får det langt bedre fysisk og mentalt af naturbaseret terapi, men også, at de oplever en højere grad af handlekompetence og evne til at træffe valg i deres liv. Noget, som har stor betydning for mennesker med langvarige, kroniske tilstande, siger Dorthe Varning Poulsen.

Fremadrettet tror hun på, at naturbaseret terapi kommer til at spille en endnu større rolle i det etablerede sundhedssystem, end det er tilfældet nu. Det skyldes ikke mindst, at der efterhånden findes så meget forskning på området, at det giver god mening at tale om et decideret paradigmeskifte.

– Vi kommer til at bruge naturen i mange former fremover. F.eks. er brug af virtuel natur også noget, der forskes i, og det kan have betydning for mennesker, som ikke kan komme ud i naturen “in real”. WHO har beskrevet, hvordan den stigende urbanisering med alle dens konsekvenser vil være årsagen til hovedparten af de sygdomme, menneskeheden kommer til at lide af. Det handler selvfølgelig om sådan noget som livsstil og forurening, men også om, at der vokser generationer af mennesker op, som ikke har kontakt til grønt miljø og dermed heller ikke har adgang til den restituerende effekt, som naturen har, siger Dorthe Varning Poulsen.

NATUR OG HELBRED

Hospitalerne inviterer naturen ind Landskab, parker, gårdhaver og grønne områder er blevet en bærende værdi i den moderne hospitalsverden - naturen stimulerer nemlig patientens velbefindende, understøtter helbredelsen og giver et positivt afbræk i en verden af sygdom.

AF: FREJA FREDSTED DUMONT / FOTO: RÅDGIVERGRUPPEN DNU I/S

I

byens kaos kæmper reklamer, lyde og ansigter en brav kamp om vores opmærksomhed – modsat tillader naturens 'tilfældige' indretning og bløde former os at fokusere på det, vi ønsker.

Udover de grønne blades påviseligt psykisk afslappende effekt, viser det sig, at indtryk fra skov og natur også får vores perceptionssanser til at slappe af, så vi føler os mere afbalancerede og godt tilpas – derfor er det grønne blevet en bærende faktor i de nye sygehusbyggerier.

I 2020 skal der stå 20 nye supersygehuse klar til at modtage patienterne med højt specialiserede og velplanlagte pleje- og behandlingstilbud – og grønne områder både uden- og indendørs.

Naturen bekæmper angst på sygehusene Vi levede oprindeligt i naturen, og der vækkes et dybt urinstinkt i os, når vi færdes i de grønne og fredelige omgivelser. Det kan, ifølge haveterapeut og sygeplejerske Mia Hansen, skabe en følelse af ro og tryghed, når vi under et sygehusophold har mulighed for at gå en tur i skoven eller lytte til vandets rislen.

– Når man er indlagt på sygehuset, er man jo syg og dermed også oftest bange. Måske, fordi man er sat ud af det, man plejer, kan miste sit job, frygter for at klare familielivet igen – eller i værste tilfælde kan dø, siger hun og fortsætter: – Derfor er følelsen af angst noget de fleste, der er indlagt på et sygehus, kender til – og når man er angst, har

man brug for at opleve noget, der er beroligende, og hvor man får et øget velvære, ligesom man gør i naturen.

Træd ud af hospitalssengen og ind i skoven På Det Nye Universitetshospital i Aarhus spiller hospitalets placering i landskabet en væsentlig rolle – eller rettere; landskabets placering i hospitalet.

– Det grønne skal vise vej og give bygningerne identitet, men først og fremmest skal det mane til ro eller invitere til fysisk udfoldelse, siger Rikke Juul Gram, landskabsarkitekt og partner i Schønherr, tegnestuen, der står for idéer til udformningen af de grønne områder ved DNU. Det 180.000 m2 grønne område udgør blandt andet 60.000 skovplanter, fem regnvandsbassiner, vandrestier og en frilagt bæk, som løber gennem området over en strækning på 750 meter – tilsammen kommer hele området til at være på størrelse med en provinsby som Nibe.

– Tanken er, at man skal kunne færdes derude uden at kunne se ho-spitalet, trække sig helt tilbage i naturens rekreative frirum og vende tilbage til hospitalet med en lindrende dosis ro fra naturens grønne laborato-

rium, siger Rikke Juul Gram til dnu.rm.dk.

Lyset spiller en stor rolle Et parkeringshus i organisk form med grøn beplantning på siderne og patientstuer med lyssætning, der følger døgnrytmen og giver et lys, der svarer til det udenfor. Netop disse to elementer er nogle, som Nyt Hospital Nordsjælland lige nu kigger på.

Fokus er især på lyssætning, som kan simulere lysets rytme for forskellige patientgrupper. Det har en afgørende betydning for kroppens døgnrytme og den helbredelse, der skal finde sted for patienterne. Forskning peger også på, at lyset har afgørende betydning for jobtrivslen hos de ansatte, og måske ligefrem kan være med til sænke personalefraværet.

Naturens påvirkning på børn Epilepsihospitalet Dianalund ligger i naturskønne områder i Vestsjælland, og her spiller naturen også en stor rolle i behandlingen af børnene.

– Vi har mange hyperaktive børn, og det er guld værd, at vi kan tage dem med på en tur i skoven. Det får vi også mange positive reaktioner på fra både børnene og deres familier, fortæller sygeplejerske Louise Sjøberg til dr.dk.

”Når man er angst, har man brug for at opleve noget, der er beroligende, og hvor man får et øget velvære, ligesom man gør i naturen.”

Mia Hansen

HAVETERAPEUT OG SYGEPLEJERSKE

dithelse: Horsens / efterår 2018

11

MENTAL SUNDHED

Bedre livskvalitet til de psykisk sårbare Det treårige sundhedsprojekt ”SUS i Livet” sluttede ved årsskiftet.

Projektet havde til opgave at højne sundheden blandt sindslidende og psykisk sårbare. De gode erfaringer er videreført i STU-regi på Nørrebrogade.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: SCANPIX

S

undhedsministeriet finansierede projekt ”SUS i Livet” i Horsens og andre kommuner fra januar ’15 til januar ’18. ”SUS” stod for ”sundt sind i et sundt legeme”, og ideen var at øge fokus på sundheden i en befolkningsgruppe, der traditionelt er hårdt ramt af folkesygdomme som fedme, hjertekarsygdomme og diabetes, ligesom depressioner, angst og stress også er statistisk overrepræsenteret i den gruppe. Psykisk syge og psykisk sårbare har en forøget risiko for tidlig død og alvorlig sygdom i forhold til befolkningen som helhed. Da de samtidig kan have svært ved at finde sig til rette i sundhedssystemets indsatser, var det indlysende at lave et særligt, målrettet tilbud.

– Udover fokus på de velkendte KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion, red.), hvilede projektet på tre ben: Mad og måltider, krop og motion samt friluftsliv. Derudover arbej-

dede vi meget med socialt fællesskab, siger Jesper Kjær Jensen, der er lærer på ASV Horsens og blandt tovholderne i projektet.

Naturen i pædagogikken I løbet af de tre år deltog 68 borgere i projektet, og 44 gennemførte forløbet, der varede mellem seks og ti måneder.

11 af de deltagende er efterfølgende startet på en uddannelse eller er blevet tilknyttet arbejdsmarkedet i et eller andet omfang. Når man har spurgt deltagerne om betydningen af forløbet, har flere givet udtryk for, at deltagelsen har givet dem et større netværk og har bidraget til større glæde i hverdagen. Flere har også givet udtryk for, at de spiser sundere og bevæger sig mere efter deltagelsen. Årsagen til succesen skal blandt andet findes i den konsekvente brug af naturen i pædagogikken.

”Flere gav udtryk for, at de oplevede en bølgedal, fordi de ved at få det bedre pludselig blev ekstra bevidste om, hvor hårdt de havde haft det før.”

Jesper Kjær Jensen 12

MENTAL SUNDHED XXXXXXX

– Mange af de psykisk sårbare har det svært med bymiljøer, og det kan tilmed give dem angst. Der hjælper det rigtig meget at få dem ud i naturen, som de oplever som et frirum til at være sammen med andre, siger Jesper Kjær Jensen.

Vedholdende indsats for at fastholde deltagerne Man brugte naturoplevelserne til at presse deltagerne en lille smule. For når stressmomentet var fjernet, kunne de langt mere. De kom op at klatre, de kom ud at køre ræs på mountainbikes og de lavede bål.

– Vi arbejdede med kropsbevidsthed og motion i naturen, og vi valgte de rette rammer til hver enkelt aktivitet. Det kunne være i skoven, det kunne være på stranden, eller det kunne være i det åbne land, siger Jesper Kjær Jensen.

Under forløbene mødtes deltagerne op til tre gange om ugen i to til fire timer pr. gang – afhængig af aktiviteten.

Lærerne gjorde meget ud af at få dem med. Hvis de udeblev, blev der ringet eller sms’et til dem, og enkelte gange hentede lærerne også eleverne, når det var det, der skulle til. For psykisk sårbare er i sagens natur ikke en stabil gruppe, og meget kan få dem til at falde fra undervejs.

– Flere gav udtryk for, at de oplevede en bølgedal, fordi de ved at få det bedre pludselig blev ekstra bevidste om, hvor hårdt de havde haft det før.

Den bevidsthed kunne godt trække dem ned i et hul. Men vi gjorde meget

Ophold i naturen skaber ro og na­ turen opleves som et frirum.

ud af, at de altid kunne vende tilbage, og vi holdt naturligvis kontakten med dem, når de faldt af hesten, så vi kunne hjælpe dem op igen, siger Jesper Kjær Jensen.

Fast del af hverdagen på STU En del af deltagerne kom fra ressourceforløb i Jobcentret, og de var typisk i alderen 18 – 40 år. Andre hørte om projektet fra andre, der havde deltaget.

Når man sammenligner gennemførselsprocenten på 65 pct. med andre forløb for psykisk syge og psykiske sårbare, må SUS i Livet karakteriseres som en succes. Horsens Kommune har nu videreført projektet i forhold til de unge og de borgere, der er tilknyttet ASV, i STU-regi, (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse.)

– Hver uge har vi en dag, der hedder ”SUS i STU”, der handler om friluftsliv, motion og kostvaner. Vi har netop fået opført en jurte (stort halvkugleformet filttelt, red.) på Hanstedgårds jorder, hvor vi kan tage eleverne hen. Det har netop den fordel, at man både er indendørs og udendørs på samme tid, og det kan hjælpe rigtig meget for unge, der kan have det svært med lukkede lokaler, siger Jesper Kjær Jensen.

dithelse: Horsens / efterår 2018

13

SANSETERAPI

SANSERNE

tankes op i haven På demensafsnittet Klovenhøj Centret i Brædstrup stimulerer man beboernes sanser med sansehaver og hverdagsoplevelser.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: SCANPIX/IRIS

D

emens angriber først og fremmest hjernens kognitive evner. Mennesker med demens får gradvist sværere ved at opfatte verden, tænke og problemløse, så selv simple rutiner bliver umulige opgaver. Derfor er det nærliggende at hjælpe dem gennem en stædig træning af de kognitive funktioner, men sansestimulationen er mindst ligeså vigtig. En duft, en lyd, et syn, en følelse eller en smag, der kan bringe minder og følelser frem.

Det ved man på demensafsnittet på Klovenhøj Centret i Brædstrup. Her har man i en årrække udbygget sansehaverne, så den svækkede hjerne kan vækkes. Her er duftende blomster, bløde dyr, rislende vand, søde bær og pynteligt havenips.

14

På egne præmisser Her er får, kaniner med unger, høns med kyllinger, et par katte og en havedam med fisk. Frugttræer, bærbuske og små køkkenhaver i højbede sørger for oplevelser til smagssanserne. De 26 faste beboere og de seks, der har plads på daghjemmet, bruger haverne på deres egne præmisser. Nogle er stærke nok til at give en hånd med, når flaget skal hejses eller ukrudtet skal luges, mens andre blot finder et hjørne, hvor der kan åbnes for sanserne og suges ind.

– De færreste af vores beboere finder selv derud. De er for svækkede til selv at ytre den form for ønsker. Men langt de fleste nyder at komme ud. Det er meget tydeligt, siger centrets daglige leder, Lene Vangsøe Christensen.

Haverne er dels placeret i området bag centret, hvor man på en tilstøden-

de mark af og til kan se græssende heste, og dels i to atriumgårde. Sidstnævnte er et godt alternativ for nogle af beboerne.

– For nogle kan det være vigtigt, at de kan se fire vægge rundt om haven.

De kan let blive utrygge, hvis de sidder udenfor bygningen og har glemt, hvor de er, siger Lene Vangsøe Christensen.

Lidt hjemlig uorden Der gøres meget ud af at gøre haverne så hjemlige som muligt. Hvis haveslangen er blevet efterladt på flisegangen, eller en vandkande står lænet op ad havemøllen, er der ikke nogen ansat, der render ud og rydder op. Hvis kartoflerne skal hyppes eller buskene beskæres, er der heller ikke nødvendigvis travlt med at få det udført. Det er der en god grund til.

– Lidt uorden kan animere til at tage affære. Hvis man i sit liv har haft orden i sin have, vil man måske holde

SANSETERAPI XXXXXXX ”Lidt uorden kan animere til at tage affære. Hvis man i sit liv har haft orden i sin have, vil man måske holde fast i nogle rutiner, når man støder på uorden.”

Lene Vangsøe Christensen

fast i nogle rutiner, når man støder på uorden. Vi havde f.eks. en beboer, der havde helt styr på at beskære staudebedet, men det opdagede vi kun ved, at bedet trængte til beskæring. Det sad i hendes hænder, men hun havde ikke kunnet fortælle os det, siger Lene Vangsøe Christensen.

Beboerne og de besøgende i daghjemmet har ejerskab over haverne, uden at de ved, hvad det betyder. Men i stedet for en velfriseret have, de kun kan se på og være i, kan de bruge haverne, som de lyster. Grave i jorden, vande blomsterne, hejse flaget, beskære buskene og hygge med dyrene.

Det går meget godt i tråd med Klovenhøj Centrets øvrige pædagogik.

– Vi gør meget ud af at give beboerne oplevelser, der kan minde dem om det liv, de har levet. Det kan være hverdagsting som at tage dem med i Brugsen for at købe blomster eller tænde for

fodbold-VM, hvis vedkommende tidligere har været meget optaget af fodbold, siger Lene Vangsøe Christensen.

Små detaljer med stor forskel Hvor fortidens pleje var præget af ro, renhed og regelmæssighed, lægger man på Klovenhøj meget mere vægt på individuel sansestimulation. Den skal netop være individuel, da der kan være stor forskel på, hvad den enkelte kan klare, før der sker en overstimulation.

Men hverdagsprægede situationer opsøges i så stort omfang som muligt.

Derfor er nogle af beboerne også med, når der skal købes ind til den årlige midsommerfest, der plejer at samle 80 pårørende, beboere og personale.

– Det er ikke sikkert, de forstår indkøbssituationen, eller hvorfor de er der, men der kan være små detaljer, som minder dem om det liv, de har haft før, siger Lene Vangsøe Christensen.

”Vi gør meget ud af at give beboerne oplevelser, der kan minde dem om det liv, de har levet.”

Lene Vangsøe Christensen

Hjælp fra lokalsamfundet Lokale, frivillige kræfter bidrager også til at give beboerne indhold i hverdagen. Hvert år går beboerne ned til den lokale Rema 1000, hvor købmanden giver is til alle plejehjemsbeboere i Brædstrup. En venskabsforening råder over en minibus, som beboerne af og til får en tur i, ligesom der er en tosædet sofacykel, når der skal vind i håret.

– Det er ikke så vigtigt, hvor langt væk, vi kører. Bare de kan se markerne og mærke årstidernes skiften, kan de få stimuleret sanserne, siger Lene Vangsøe Christensen.

Klovenhøj Centret skal udvides i det kommende år, så der bliver 38 faste demenspladser. Byggeriet kommer til at gøre et indhug i den store have, men til gengæld bliver der to ekstra atriumgårde, hvor sanserne også skal stimuleres.

dithelse: Horsens / efterår 2018

15

GRØN FORNYELSE

En grøn plet med et overset potentiale Langelinie kan meget mere end lægge plæne til cirkus og hundeluftere. Men naboerne har skullet vænne sig til, at den store plæne er blevet en del af byrummet.

L

angelinieanlægget har i mange år været en lidt overset, grøn plet. En græsplæne mellem lystbådehavnens stilfærdige miljø og Strandpromenadens trafik. En grøn plet, der mest kom i brug, når cirkus var i byen, og elefanterne kunne køle sig i det friske fjordvand. Muskelsvindfonden forsøgte sig også med Grøn Rock på pladsen, men det er mange år siden.

Langelinieanlægget var fremdeles hundelufternes mødested året rundt, hvor morgenturen kunne forsødes med en smuk solopgang over vandet et sted i det fjerne. Grus og murbrokker udgjorde overgangen mellem græs og plumret fjordvand, så der var langt mellem badegæsterne. Hvis det var solen, der skulle bades i, valgte de fleste

16

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: HANNE NIELSEN

Lunden, hvor græsset var blødere og træernes svalende skygger flere.

Smilet og sommerglæden Hundelufterne er her stadig. Det samme gælder både cirkus og zirkus. Søren Østergaards Zirkus Nemo holdt traditionen tro øvelejr på plænen i foråret.

Men der er kommet nyt liv på Lange­

”Aktiviteterne på Langelinieanlægget inviterer til at komme tæt på fjorden uden at skulle sejle eller bade.”

Pernille Krarup

linieanlægget. Der er opsat hængekøjer og liggestole. I strandkanten er bygget et plateau i træ med et lille tårn i midten, der i streg og farver ligner noget fra Rasmus Klump. Der er beachvolleybaner, og fortidens murbrokker i vandkanten er erstattet af det fineste strandsand, hvor en badebro rager langt ud i fjordens klare vand. Det meste af området er præget af indslag, der bringer smilet og sommerglæden frem. Kunstige, minimalistiske palmer, farvestrålende legeredskaber og den imponerende trætrold af genbrugstræ, Trolden Troels, som før holdt en redegynge i den ene hånd, men som på sine ældre dage må nøjes med en stok.

Til gengæld er der slackline mellem troldeungerne, der kan balanceres på.

De gamle bænke er erstattet af magelige drejestole, så man kan slappe af

GRØN FORNYELSE

Yoga på plænen lige ned til fjor­ den. Det er en af de aktiviteter der er kommet til.

uden at få solen i øjnene. I områdets nordvestlige hjørne er opført en toiletbygning, der falder diskret ind i omgivelserne, og massevis af affaldsstativer over hele området sørger for, at de praktiske forhold er i orden.

Dialog med beboerne Det nye indhold i anlægget har lokket masser af gæster til.

– Rigtig mange børnefamilier er begyndt at bruge området, og det samme kan siges om unge, der hidtil tog til Hus­ odde. På solskinsdage er der virkelig kommet liv til Langelinie, siger projektkoordinator fra ”Mærk byen” Henriette ­Ipsen.

Hensigterne har båret frugt, men det har naturligvis også givet nogle nye udfordringer.

For beboerne i området har skullet vænne sig til mere liv i området – også på tidspunkter af døgnet, hvor den sagte summen af biler på Strandpromenaden hidtil var eneste forstyrrende element.

– De unge er ved at indtage området, og de skal lige finde ud af, at de ikke behøver at underholde hele området med musik i de sene aftentimer, ­siger Henriette Ipsen.

Der er en god dialog med beboerne i området, og tidligt i processen inviteredes alle beboere til et møde på Rådhuset. Et halvt hundrede dukkede op, og stemningen var ifølge Henriette ­Ipsen yderst konstruktiv.

Grundlæggende handler initiativerne i Langelinieanlægget om at gøre Horsens attraktiv ved at udnytte byens fulde potentiale – og samtidig minde borgerne om, at de bor i en fjordby.

– Førhen var der ikke så meget andet end Husodde Strand og Lystbådehavnen, der knyttede borgerne i Horsens til den naturperle, fjorden er. Aktiviteterne på Langelinieanlægget inviterer til at komme tæt på fjorden uden at skulle sejle eller bade, siger landskabs­ arkitekt Pernille Krarup fra Plan & By. Samtidig har livet i anlægget lokket aktiviteter til, der ikke er direkte forbundet med de mange installationer. Der dyrkes yoga på plænen, ligesom andre foreninger også har fået øjnene op for det store anlæg ned til fjorden.

dithelse: Horsens / efterår 2018

17

LIVSKVALITET

Bevæg dig hele livet Horsens bliver visionskommune i DGI’s og Dif’s projekt ”Bevæg dig for livet”. Positionen kan forhåbentlig knække koden, så andelen af borgere med sundhedstruende overvægt bliver mindre.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: PRIVAT, SCANPIX/IRIS

BEVÆG DIG FOR LIVET ”Bevæg dig for livet” er denstørste partnerskabsaftale i dansk idræts historie.

Nordea-fonden, TrygFonden, DIF og DGI investerede tilsammen 100 millioner kroner i projektet fra 2015-2018, og fondene har udvidet med 94 millioner kroner fra 2018-2021.

Målet er blandt andet at få 600.000 flere danskere til at dyrke idræt i 2025. Visionens målsætning er, at 75 procent af danskerne i 2025 skal dyrke idræt, og at 50 procent af befolkningen skal dyrke idræt i en forening. Ved opstarten af projektet var status, at 68 procent af befolkningen var idrætsaktive, og 41 procent var medlem af en idrætsforening.

Horsens er blevet visionskommune i partnerskabet, og det betyder blandt andet, at kommunen forpligter sig til at betale halvdelen af lønnen til en kommunal konsulent, der skal være kommunens tovholder på ”Bevæg dig for livet”.

18

V

i ved det godt: Vi skal bevæge os mere. Altså ikke os alle sammen, for der er heldigvis en del, der allerede har et aktivt liv. Men der er så mange, der bevæger sig for lidt i hverdagen, at opfordringen traditionelt skydes ud med spredehagl: Tag trappen i stedet for elevatoren, hop af bussen et stop før, så du får nogle ekstra skridt på den indre skridttæller. 10.000 skridt om dagen. En halv times fysisk aktivitet dagligt.

Du har måske hørt det så mange gange, at det er begyndt at trætte dig. For det kan vel ikke være en hemmelighed længere, at du bliver tyk eller fed, hvis du indtager flere kalorier, end du forbrænder? Det er vel heller ikke ukendt, at fedme øger risikoen for en lang række livsstilssygdomme, der potentielt kan forkorte dit liv? Så hvad skal vi med endnu en kampagne i den retning?

– Vi håber, at samarbejdet mellem kommune og to stærke foreninger som DGI og Dif kan hjælpe til med at knække koden. For nu har vi haft oplysningskampagne på oplysningskampagne gennem

de sidste mange år, men der bliver stadig flere overvægtige, flere med livsstilssygdomme og forringet livskvalitet, siger chef for Fritidsafdelingen i Horsens Kommune, Hanne Damgaard.

Flere unge bevæger sig for lidt Tallene taler sit eget, tydelige sprog.

Region Midtjylland har fået udarbejdet en stor spørgeskemaundersøgelse i 2017, Sundhedsprofil for region og kommuner, der blandt andet viser status quo eller svag tilbagegang på en lang række parametre, når man sammenligner sundheden i 2010 og 2017.

Det er fortsat kun en tredjedel af regionens borgere, der lever op til anbefalingen om 30 minutters daglig, fysisk aktivitet. Men navnlig i ungegruppen fra 16-24 år er andelen, der opfatter sig selv som fysisk inaktive, steget fra 11 pct. i 2010 til

LIVSKVALITET XXXXXXX

16 pct. i 2017. Den tiltagende brug af elektroniske devices har uden tvivl fået de unge til at forbrænde færre kalorier, og hvis der ikke gøres noget nu, vil mange af dem havne i statistikker over fedme, diabetes og hjertekarsygdomme om få årtier.

Hanne Damgaard lægger vægt på, at foreningsvejen gennem problematikken i højere grad får borgerne til at løfte i flok – for nu at bruge tidligere borgmester Jan Trøjborgs valgsprog, der siden er blevet kommunens.

– Vi er nødt til at løse det her sammen. Og jeg er ikke i tvivl om, at fællesskaberne i foreningerne kan være en vigtig løftestang, fordi fællesskaber også kan bedre borgernes mentale sundhed, siger Hanne Damgaard.

Dårligere trivsel i Horsens Netop den mentale sundhed er et andet nedslagspunkt i Region Midtjyllands sundhedsundersøgelse. Hvor det i 2013 var 75 pct. af borgerne i Horsens, der oplevede god trivsel og livskvalitet, er tallet på bare fire år faldet med seks procentpoint til 69 pct. Tallene kan dække over mange nuancer, men der

”Det handler om at give alle borgere nogle sunde vaner. Det handler jo ikke om at træne til en jernmand.”

Hanne Damgaard

CHEF FOR FRITIDSAFDELINGEN I HORSENS KOMMUNE

er ingen tvivl om, at fysisk aktivitet og fællesskaber kan hjælpe mange til bedre livskvalitet.

– Det handler om at give alle borgere nogle sunde vaner. Det handler jo ikke om at træne til en jernmand. For mange kan en sund vane være at tage cyklen på arbejde i stedet for bilen eller gå en tur om aftenen i stedet for at se tv. Projektet vil sætte Danmark i bevægelse, og der vil være flere initiativer, der peger i den retning lokalt, siger Hanne Damgaard.

Motion for alle Projektet er lokalt i sin vorden, og kommunen mødes med samarbejdspartnerne i DGI og Dif dette efterår, så de første initiativer formentlig ser dagens lys i slutningen af indeværende år eller begyndelsen af det næste. Derfor kunne Hanne Damgaard ved redaktionens slutning i august heller ikke være konkret mht. det konkrete indhold i samarbejdet lokalt. Men på nationalt niveau har projektet blandt andet betydet mere samarbejde mellem Dif og DGI om at udvikle alternative motionsfællesskaber. For det gælder om at lave tilbud, der passer ind i de enkelte målgruppers ofte fortravlede hverdag. Det gælder også om at lave tilbud, hvor alle føler sig godt tilpas. Det dur ikke, hvis motivationen til at bevæge sig mere dræbes af forfængelighed. Hvis tightsene strammer for meget, eller man ikke kan de uskrevne regler eller smarte trin, der af og til kan synes nødvendige for at komme i et fitnesscenter eller idrætsklub.

I de første år har Bevæg dig for livet resulteret i en række nye motionskoncepter såsom familietennis og gå- og løbekonceptet GoRun.

dithelse: Horsens / efterår 2018

19

LEVENDE BYRUM

Det tager fem minutter – men bliv endelig lidt længere ...

Med ”Mærk byen” vil Horsens Kommune få borgerne til at bruge byrummet.

Af og til – i kortere eller længere perioder – må æstetikken vige pladsen for brugsværdien.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: HANNE NIELSEN

H

orsens Kommunes kulturelle initiativer i byrummet lyder næsten som en Fakta-reklame: ”Det tager kun fem minutter, men vi vil så gerne have, at du bliver lidt længere”. Det tager kun fem minutter at gå fra den ene ende af Søndergade til den anden, men undervejs er der en række indslag, der skal give dig lyst til at stoppe op og bruge byrummet. Mærke byen.

Borgerne bruger byrummet mere ”Mærk byen” er netop titlen på det samarbejde mellem forvaltningerne Plan & By og Kultur & Event. Et samarbejde, der har resulteret i en masse initiativer, der både kort- og langvarigt bidrager til bysbørns og besøgendes interaktion med byrummet. For meget har gennem de seneste årtier ændret den måde, vi opfatter byrummet.

– Der bliver i dag spist, drukket og siddet langt mere udendørs i bymiljøerne, end vi så førhen. Vi vil gerne gøre noget for at fastholde navnlig børnefamilierne i byrummet, så de får lyst til at bruge det noget mere, siger landskabsarkitekt Pernille Krarup fra Plan & By. Blandt metoderne er gynger med musik og lys på Torvet samt trampoliner og balanceklodser på Søndergade.

Men overalt i midtbyen har der været iværksat initiativer, der skulle gøre det lidt sjovere at være til fods. Nogle initiativer har været iværksat i kortvarige forsøgsperioder, mens andre har fået en mere permanent status.

– Det er vigtigt at prøve ting af, så vi kan se, hvordan borgerne tager imod det. Noget fungerer, og andet skal ret-

20

tes til, siger projektkoordinator Henriette Ipsen fra Kultur & Event.

Det hele begyndte i 2012, da Kuben blev bygget på Søndergade. En pavillon i stål og glas, der kan bruges til musik, teater, udstillinger og andre kulturelle initiativer. Kuben kan give ly for regn og blæst, og den kan åbnes op udadtil og bruges til professionel musik- eller teaterscene. Kuben har de forløbne seks år fungeret som katalysator for kulturelle aktiviteter over hele byen – ofte som en satellit, så store musikalske arrangementer har kunnet ledsages af en lille smagsprøve i Kuben, eller andre typer events har haft Kuben som interaktiv reklamesøjle.

Liv i industrihavnen Ideen bag Kuben var netop at få de

Nye måder at være i byen på

kulturelle oplevelser ud blandt borgerne på gaden, og tankerne bag ”Mærk byen” kom i naturlig forlængelse heraf.

Flere af projekterne fik borgerne til at bruge dele af byen på nye måder. På en kommunal grund i industrihavnen etableredes ”Jernlageret”, som var et flerårigt testprojekt. På pladsen blev der etableret beachvolleybaner, som den lokale håndboldklub tilså og brugte. En lille kiosk drevet fra en campingvogn, borde og bænke var omdrejningspunktet for en række kulturelle arrangementer.

– Jernlageret var en metode til at få borgerne til at opdage den del af havnen, der havde været lukket i mange år. Men nu kunne man pludselig gå fra havnetrekanten til lystbådehavnen, og med Jernlageret midtvejs var der plud-

LEVENDE XXXXXXX BYRUM

Det er blevet sjovere for alle aldre at være til fods i Horsens

selig en indlysende grund til at tage den tur, siger Henriette Ipsen.

Jernlageret blev tilholdssted for mange meget forskellige aktører. Stedet var præget af stor spontanitet med bunker af strandsand, bordfodbold, cykelbaner, klatretårne og meget andet. En byggelegeplads for børn i alle aldre. Undervejs satte Kunstmuseet en container op med en lille udstilling, og fra scenen var der jævnligt små, intime koncerter. Men i fjor måtte Jernlageret lade livet, da hele området er en del af et omfattende byfornyelsesprojekt.

Men erfaringerne er rykket videre til bl.a. Langelinieanlægget, hvor flere af elementerne fra havnen er genopstået.

Små ændringer gør forskel Men også mindre initiativer har kunnet ændre borgernes anvendelse af byrummet. Den store, åbne slagterigrund ved banegården stod tom og ubrugt hen, før ”Mærk byen” lavede borgernes egen lille skulpturpark på et lille stykke af det enorme areal. Her kunne 40 interesserede lave deres egen lille instal-

lation af genbrugsting, og selvom det ikke helt lykkedes at få projektet op i omdrejninger, var der en interessant lærdom i erfaringen.

– Vi lavede en sti tværs igennem området, og pludselig begyndte borgere i stort tal at bruge stien, når de skulle til banegården fra området omkring Fabrikvej og Emil Møllersgade, siger Pernille Krarup.

Fokus på oversete områder Selv små ændringer kan forandre den måde, borgerne bruger byrummet på.

Det ses også i passagerne fra Søndergade, hvor man med små virkemidler har forsøgt at få flere borgere ned mod Åboulevarden. En byggetomt i Fugholm blev udstyret med stangtennis og en lille grøn oase, og på selve Åboulevarden blev kunstnere sat til at male

MÆRK BYEN ”Mærk byen” laver initiativer, der skal få borgerne til at bruge byrummet mere. Men ”Mærk byen” er også et åbent sekretariat for borgere med gode idéer. Det skal være nemt at arrangere kulturelle aktiviteter i Horsens Kommune, og derfor hjælper ”Mærk byen” gerne med at søge såvel økonomiske midler som de nødvendige tilladelser til et projekt.

Læs mere på www.maerkbyen.dk

”Når man kigger på Torvet i dag med gynger, Beringsøen og pølsevognen, er det da et rod at se på. Det fungerer ikke godt æstetisk, men der må vi bare sige, at det i højere grad er brugs­ værdien, vi tester.”

Pernille Krarup LANDSKABSARKITEKT

dithelse: Horsens / efterår 2018

21

LEVENDE BYRUM

illusionsmalerier med 3D-effekt på fortovet. En række husgavle blev udsmykket med blivende kunstværker, og i et grønt område på hjørnet af Åboulevarden og Høegh Guldbergsgade blev der opsat hængekøjer, borde og bænke. Meningen var at få flere borgere til at opdage området omkring Åboulevarden, der bliver genstand for store forandringer i de kommende år, når åen formentlig genetableres.

– Vi var lidt udfordret af, at Åboulevarden stadig er en travl del af infrastrukturen med store mængder gennemkørende trafik. Men det er billige løsninger, vi bruger til den type projekter, og det drejer sig mest om at teste tingene af, siger Henriette Ipsen.

Undervejs og efterfølgende evalueres alle projekter. Der er en tæt dialog med borgerne i de enkelte områder, ligesom projektets ansatte også selv tager på observationsture af og til.

For bliver det brugt – og hvordan bliver det brugt?

22

LEVENDE BYRUM ”Det er vigtigt at prøve ting af, så vi kan se, hvordan borgerne tager imod det. Noget fungerer, og andet skal rettes til.”

Henriette Ipsen PROJEKTKOORDINATOR

Æstetik kontra brugsværdi Blandt de mest markante initiativer har være streetbanen på Rådhustorvet og boldburet ud mod Ove Jensens Allé, der efter et par år i nedpakket stand snart bliver genopført lidt længere nede ad alléen mod Niels Gyldings Gade. Navnlig førstnævnte er lidt af en rodebutik på det ellers statelige torv.

Landskabsarkitekt Pernille Krarup medgiver da også, at nogle af initiativerne har udfordret hendes faglige hjerte.

– Når man kigger på Torvet i dag med gynger, Beringsøen og pølsevognen, er det da et rod at se på. Det fungerer ikke godt æstetisk, men der må vi bare sige, at det i højere grad er brugsværdien, vi tester. Så kan vi altid hen ad vejen vælge nogle lidt mere æstetiske løsninger. Men vi er nødt til at lære først, hvad der virker, siger Pernille Krarup.

Medspiller ved hovedgaderenovering ”Mærk byen” kommer også til at spille en væsentlig rolle i forbindelse med den gennemgribende renovering af Søndergade, der pågår de kommende år. En legecontainer på 20 fod og et udsigtstårn skal flyttes op gennem Søndergade, efterhånden som projektet skrider frem.

– Vi vil også lave små events undervejs i samarbejde med de handlende, så vi kan markere etapeafslutninger i renoveringen, lover Pernille Krarup.

Det er meningen, at den færdig­ renoverede Søndergade skal have et aktivitetsbånd fra det gamle rådhus og op til Torvet. For du kan sagtens haste op ad Søndergade, men det gør ikke noget, hvis du dvæler lidt undervejs.

Streetbanen på Rådhustorvet er et markant initiativ

dithelse: Horsens / efterår 2018

23

TEAMBUILDING

Selvtillid for fulde sejl Med ”Sejl & Vind” samarbejder Horsens Kommune og Horsens Sejlklub om at give unge mennesker et skub i ryggen, så de får mod på at finde job eller uddannelse.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: THOMAS LA COUR

P

å en sejlbåd er samarbejde essentielt. Konflikter skal håndteres af den enkelte, for hvis du bliver sur, går det ikke an at vende sig om og gå. Et effektivt samarbejde bringer båden frem, mens uenigheder og for meget sololøb kan få fartøjet til at ligge underdrejet.

Men når vinden rammer sejlet rigtigt, båden skærer gennem bølgerne og den enkelte kan forstå sin andel i succesen, giver sejlads et boost til livsglæden og selvtilliden.

Derfor bruges sejlads til teambuilding, og derfor kunne Jobcenteret i Horsens Kommune se en værdi i at sende nogle af de unge, i retningen mod job og uddannelse, på en 21-fods sportsbåd med en professionel teambuilder. For vanskeligheder med at finde en vej i livet hænger ofte sammen med lavt selvværd og en frygt for ikke at kunne håndtere uventede situationer. Begge dele bliver udfordret til havs.

Teamets dynamik Jobcentrets virksomhedskonsulenter kørte i forvejen et initiativ, der gik under navnet ”Alt-I-Et”. Her havde man

samlet de unge mellem 18 og 29 år, der havde svært ved at finde en plads på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Man forsøgte at tage hånd om de udfordringer, der virkede som stopklods for den enkelte, i retningen mod job og uddannelse.

– Hvis det f.eks. var den personlige, økonomiske situation, der blokerede for at træffe de rette valg, fik vi en medarbejder i kommunen til at rede trådene ud for den unge, siger teamkoordinator Annette Mønster fra virksomhedsservice ved Jobcentret.

De unge mødtes ugentligt og fik indspark, der kunne hjælpe dem videre, men der var brug for noget, der kunne ryste dem sammen som team.

Så teamets dynamik kunne afspejle den dynamik, de unge vil finde på en arbejdsplads.

At overvinde grænser Med økonomisk hjælp fra Inge og Asker Larsens Fond til støtte af almennyttige formål og hjælp fra Horsens Sejlklub blev projekt ”Sejl og Vind” en realitet i april. 18 unge skulle mødes fire gange over fire uger på lystbådehavnen til morgenmad, sejlads og frokost. De, der var klar til det, kom med

”Vi havde en gut, der i hvert fald ikke skulle ud. Men fjerde gang var han alligevel ude at sejle. Han lyste fuldstændig op, fordi han havde overvundet nogle grænser”

Peter Bjerremand HORSENS SEJLKLUB

24

ud at sejle, mens de mere forbeholdne kunne blive i havn og hjælpe med forberedelse af frokosten. Men undervejs kom enkelte på andre tanker.

– Vi havde en gut, der i hvert fald ikke skulle ud og sejle. Han var meget bestemt på det punkt. Så de første gange hjalp han i havnen. Men tredje gang fik jeg ham lokket med ud på ledsagerbåden, der er en motorbåd, og fjerde gang var han alligevel ude at sejle. Han lyste fuldstændig op, fordi han havde overvundet nogle grænser, siger Peter Bjerremand fra Horsens Sejlklub.

Han er ikke i tvivl om årsagerne til succesen på de tre både, hvor fire unge med hjælp fra en instruktør fra teambuildingsfirmaet Gosail skulle manøvrere ved hjælp af roret, storsejlet og fokken.

– Du skal have fokus på sådan en båd, og der er ikke tid til at tjekke mobiltelefonen. Du skal have tillid til de andre, og du er nødt til at være mere spontant kommunikerende. Du kan ikke løbe væk fra problemerne, og du skal forstå rytmen i sådan en båd. Det hele handler om samarbejde, siger Peter Bjerremand.

Ud i frisk vind og skumsprøjt Forløbet fik noget af en ilddåb: Første sejlads fandt sted med en vind, der blæste mellem otte og ti sekundmeter – altså en frisk vind, der gav skumsprøjt og bevægelse i båden. Det var en udfordring for de knap så søstærke, blandt andet Rikke, hvis historie tidligere er beskrevet på Horsens Kommunes Facebookside, ”En del af flokken”.

Hun lider af søsyge, så for at klare bølgegangen måtte der tyes til søsygetab-

TEAMBUILDING XXXXXXX

”Du skal have fokus på sådan en båd, og der er ikke tid til at tjekke mobiltelefonen.”

Peter Bjerremand HORSENS SEJLKLUB

letter. Under den første sejlads var hun tilmed nær røget overbord, men hun blev reddet med hjælp fra vennerne i teamet. Det gav hende kælenavnet ”havfruen” på holdet. Men de fire gange sejlads betød, at hun fik troen på sig selv og mod på at kaste sig ud på dybt vand – i mere end én forstand. Hun er i dag startet i et praktikforløb, hvor hun kan bruge de samarbejdserfaringer, hun fik på båden. Rikke var tidligere meget genert, og det kneb gevaldigt med selvtilliden. Men oplevelserne på båden betød, at hun blev gladere.

Flere fik smag for sejlads Efter sejlturene var der evaluering over frokosten. Hvad gik godt, og hvad gik knap så godt? Hvad kunne gøres bedre næste gang? For det er endnu en fordel ved sejlads som teambuildingsredskab: Alt kan optimeres, og man kan altid gøre det lidt bedre næste gang.

– Evalueringen var også vigtig, fordi de unge lærte sig selv at sætte ord på

Christian Clausen var en af de unge, der fik en suc­ cesoplevelse med “Sejl og Vind”. I dag er han kandi­ dat hos DKI Logistics. Her ses han med Jens Møller og Torben Nielsen fra virksomheden.

det, der havde haft betydning for samarbejdet, siger Annette Mønster.

Flere af de deltagende unge er kommet videre med uddannelse, praktik eller job efter forløbet. Enkelte har tilmed fået så megen smag for sejlsporten, at de er blevet meldt ind i sejlklubben og dukker op hver torsdag klokken

18 på lystbådehavnen, hvor der ofte er mulighed for at udfylde rollen som gast på en båd, der skal på aftentur.

Det er håbet, at ”Sejl og Vind” kan gentages næste forår med et hold nye unge. I øjeblikket undersøger Horsens Kommune muligheden for at finde eksterne midler til projektet.

dithelse: Horsens / efterår 2018

25

NY VEJ I LIVET

Martin har plukket ribsene På Hanstedholm dyrker 25 borgere med funktionsnedsættelser økologisk landbrug. Udleje af jordlodder og lidt dørsalg af produktionen bidrager til at åbne institutionen op for det omkringliggende samfund.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: THOMAS LA COUR

V

il du spise med? Her på landet spiser vi klokken 12”. Invitationen var gæstfri og lokkende, da Dit Helse Horsens’ udsendte skulle have en interviewaftale i hus med værkstedsassistent Tove Sørensen fra Hanstedholm.

Jeg kendte gården udmærket fra et tidligere hverv som landpost, hvor turen ned ad den lange indkørsel ofte sendte tankerne på flugt. Måske bevidnede de gamle, krogede træer langs vejen, da rust- og sygevogne hentede dræbte og kvæstede fra jernbaneulykken ved Hansted i 1876. Hanstedholm spillede en central rolle i Danmarks første, store jernbaneulykke, der fandt sted 150 meter derfra, og overleveringen sagde, at blodet fra de dræbte vanskeligt lod sig vaske af stuehusets plankegulv. En drabelig historie. Økologi siden 80’erne 107 år senere fik Hanstedholm en noget anden rolle. I 1983 valgte det daværende Vejle amt at bruge gården som arbejdstilbud til udviklingshæmmede.

Politikerne på amtsgården i Vejle var nytænkende, så gården blev omstillet til økologi allerede dengang i 1980’erne.

Med den seneste kommunalreform i 2007 overtog Horsens Kommune opgaven, og siden har den historiske gård rummet et arbejdstilbud til alle borgere med funktionsnedsættelser eller funktionelle udfordringer. Det kan være borgere med udviklingshæmning eller eksempelvis en svær autismediagnose.

Mennesker, der ikke umiddelbart kan varetage et job på det almindelige arbejdsmarked. I øjeblikket er 25 borgere

26

tilknyttet Hanstedholm, og de kommer både fra Horsens og de omkringliggende kommuner. De ankommer hver morgen med bus eller bil, og enkelte finder selv derud på cykel.

Kylling og nyopgravede kartofler Da jeg atter kører op gennem alléen af gamle træer, denne gang med blok og kamera i stedet for post, bliver jeg budt velkommen af en mand, der står inde ved hovedbygningen, omkring 100 meter væk. Han hilser energisk med armene, som om han venter mig. Da jeg kommer ind på gårdspladsen, peger og gestikulerer han, hvor jeg bør parkere. Men der er ikke plads, så jeg vover at stille ekvipagen, hvor den forhåbentlig ikke står i vejen. Jeg er lidt nervøs for et møgfald, for visse mennesker vil helst have, at man følger de anvisninger, de kommer med. Men han er meget venlig og byder mig velkommen med håndtryk, hvorefter han leder mig frem mod den nyopførte hovedbygning. Hans sprog er begrænset, men han lader mig forstå, at jeg nok skal finde min interviewaftale derinde.

Indenfor finder jeg frokoststuen, hvor der er gjort klar til ovnstegt kylling med friskopgravede kartofler, sommersalat og rysteribs. Der er flere, der er ret nysgerrige på, hvem jeg er, og hvad mit ærinde måtte være. En lavstammet, tæt gut kommer hen mod mig. Jeg giver ham hånden, og da vi har hilst på den kedelige facon, får jeg hans mere personlige hilsen: Han tager fat om livet på mig, krammer fast og løfter mit korpus fra gulvet. Jeg udbryder et sarkastisk ladet ”taaark”, hvorefter han sætter mig på gulvet med et

”undskyld”. Som om han kom i tanke om, at det ikke er alle fremmede, der er så begejstrede for den form for nærkontakt. Manden, der udgjorde velkomstkomiteen på gårdspladsen tidligere, hedder Martin. Han vil gerne, at jeg sidder ved siden af ham. Martin slår fast på stolen ved siden af sin og kigger på mig. Da maden kommer på tallerkenerne, lader han mig stolt forstå, at han har plukket ribsene.

Forberedes til arbejdsmarkedet Her er rart, og dialogen mellem de ansatte og brugerne af stedet er uformel og humoristisk. Udenfor danser solen på markerne, og udsigten får nærmest den veltillavede kylling til at smage af endnu mere.

– Alle de borgere, der arbejder her, er tilkendt pension. Vi giver dem et indhold i livet, og vi forsøger at få dem til at nærme sig det ordinære arbejdsmarked. Men der er ingen slutdato på at komme her, og vi har en enkelt, der har arbejdet her fast siden begyndelsen i 80’erne, siger værkstedsassistent Tove Sørensen.

På Hanstedholm kan borgerne lære de regler og krav at kende, der gælder på det ordinære arbejdsmarked. Regler og krav, der er en selvfølge for de fleste normalt fungerende, selvom meget af det er uskrevet.

– Det er sådan noget med at møde til tiden og tage rent tøj på. Gå i bad.

Smøre en madpakke. Gå i seng om aftenen, så man er udhvilet. Vi lærer dem at blive mere selvstændige, så de bedre kan håndtere det uforudsigelige. Så selvom vi har faste rammer her, udfordrer vi dem også, siger Tove Sørensen.

NY VEJ XXXXXXX I LIVET

Marie fodrer små­ grisene. Det er tit ­lettere at tale om de svære ting, hvis man har en pony, kat eller kanin at nusse imens.

sensborgere uden have kan leje for 200 kroner pr. sæson. Der er både vand og haveredskaber på stedet, og i år har syv borgere gjort brug af muligheden, men der er plads til mange flere. Interesserede kan læse mere på www.okohaven. dk, som er en hjemmeside for konceptet, der bruges flere steder i landet.

Der sælges også lidt kartofler og grønt fra stalddøren, og interesserede kan bestille kød, når kreaturer og grise slagtes hos Bjerreslagteren. Det er som regel i foråret og efteråret.

Når naturen og kollegerne driller Udfordringer er vigtige for mennesker, der kan føle stress, hvis den dør, de normalt går ind ad, pludselig er låst, eller hvis den bænk, de plejer at sidde på, pludselig er væk.

– Det er en af fordelene ved, at det er landbrug. Vi kan godt planlægge deres arbejdsdag, men vejret kan jo ændre alt. Hvis det regner, er det jo ikke sikkert, at der skal slås græs eller høstes til dyrefoder. Så skal de være klar på at lave noget andet, siger Tove Sørensen.

Humor og drilleri er også en væsentlig del af omgangstonen på Hanstedholm, og Tove Sørensen skæmter en del med Morten, der mentalt er ved at indstille sig på adskillige ugers sommerferie i Italien. ”Der er ingen is tilbage i Italien. De er smeltet alle sammen”, siger hun til Mortens begejstrede moro.

– Det er vigtigt at lære dem at kunne grine af sig selv. At drilleri ikke behøver være ondskabsfuldt. For selvironi er også vigtigt at håndtere på det almindelige arbejdsmarked, siger Tove Sørensen.

25 meget forskellige borgere Morten, der er fyren med Italien og de smeltede is, kommer ind til Tove på kontoret for at få en ny arbejdsopgave skrevet ind i sin telefon. Han har en app installeret, der giver ham overblik og struktur. Selvom alle i princippet kan lave, hvad de føler for i løbet af arbejdsdagen, har Morten brug for meget rene linjer. Når han er færdig med en opgave, skal der stå i telefonen, hvad det næste skal være.

– Vi har 25 borgere, og vi har 25 forskellige pædagogiske handleplaner.

Det gælder om at finde de arbejdsopgaver og den pædagogik, der giver mening for den enkelte. For Morten er det så at få skrevet arbejdsopgaverne ind i en telefon, fordi det giver ham tryghed, siger Tove Sørensen.

Økohaver til leje Hvor Hanstedholm førhen var temmelig isoleret fra omverdenen, er der de senere år gjort meget for at åbne mere op. Bag ponystalden har man etableret en økohave, der består af nogle jordlodder på hver 25 kvadratmeter, som Hor-

Fællesskabet omkring maden Fællesskabet omkring formiddagskaffe med ostemadder og den varme mad klokken 12 er en anden vigtig del af hverdagen på Hanstedholm.

– Fællesskabet omkring maden er vigtigt. En autist føler ikke brug for den

Maja, Morten, Marie og Gitte foran svine­ stien, hvor soen nyder mudderets svalende virkning i sommervarmen.

type samvær, men det er vigtig lærdom, at de godt kan sidde der, og de kan også række saltet, når nogen beder om det.

Måske også svare på et spørgsmål. For det kommer de til at opleve ude på en arbejdsplads, siger Tove Sørensen.

Måltidet kan også bidrage til en større helhedsforståelse. For kartoflerne og salaten kommer ude fra Hanstedholms jorder. Og Martin har plukket ribsene.

dithelse: Horsens / efterår 2018

27

HUNDEN SOM TERAPEUT

Livsledsager med pels og poter Hunden er menneskets bedste ven, siger man. Og det er der mange gode grunde til – også når det handler om både fysisk sygdom og mentale lidelser. Begreber som kræfthunde, terapihunde og psykiatriske servicehunde er opstået i erkendelse af, at hunden har rigtig mange egenskaber og evner, som vi mennesker kan bruge.

AF: METTE BUCH JENSEN / FOTO: PRIVAT, SCANPIX/IRIS

28

HUNDEN SOM TERAPEUT XXXXXXX

V

alentino er en solid og robust hund med udpræget beskyttertrang over for sin ejer. Og overalt hvor 56-årige Susen von Warburg går, følger Valentino med.

Efter et voldeligt overfald tilbage i 1999, som efterlod Susen von Warburg dybt traumatiseret og fuld af angst, har hun kæmpet for at finde fodfæste i livet og skabe sig en god hverdag.

– Jeg har været så bange, at jeg ikke engang turde gå ud og tømme postkassen. Jeg turde ikke gå ud alene, og jeg turde ikke være alene hjemme. Jeg har mange gange overvejet selvmord, fordi mit liv ikke var værd at leve, fortæller Susen von Warburg.

Med diagnosen PTSD, en posttraumatisk belastningsreaktion, i bagagen, anskaffer hun sig i årene efter overfaldet en stor hund, som hun tager med sig på arbejde og overalt, hvor hun færdes. Men den mulighed forsvinder med hundeloven fra 2010, hvor en række hunderacer bliver forbudt, mens andre racer kommer på en observationsliste. Susen von Warburgs hund tilhører en af racerne på observationslisten, og hun bliver igen lænket til sit hjem. Hverken medicin eller terapi kan få PTSD´en til at slippe sit tag.

Trofast følgesvend Vendepunktet kommer i 2016: Susen von Warburg får bevilget en psykiatrisk servicehund; en hund, som må følge hende overalt, hvor hun færdes. Både i bussen, på indkøb og på restaurant.

Hunden er Valentino, som hun selv ejer og også selv træner, så den kan bestå de forskellige prøver og opnå den nødvendige certificering. Valentino bliver eksamineret hos Trinitas, en nonprofit organisation, som har licens til at certificere de psykiatriske servicehunde, og Valentino består alle de nødvendige prøver i efteråret 2016.

Valentino spiller en afgørende rolle i Susen von Warburgs tilværelse

Fakta om servicehunde Nonprofit organisationen ”Trinitas” har foreløbig certificeret 30 psykiatriske servicehunde. Yderligere 40 hunde og deres ejere træner i øjeblikket. For at komme i betragtning til at få sin hund certificeret som psykiatrisk servicehund hos Trinitas, skal man have en diagnosticeret psykiatrisk lidelse af vedvarende karakter. En psykiatrisk servicehund bærer en særlig hundevest, ligesom ejeren har både certificerings- og ID-kort. Ejeren skal være fyldt 18 år.

Også nonprofit organisationen ”Servicehundeforeningen” tilbyder servicehunde. Her træner organisationen selv hundene og udplacerer dem derefter til mennesker med fysiske og psykiske handicaps.

Servicehunde til Handicappede, STH, tilbyder specialtrænede social- og servicehunde til børn og voksne med bevægelseshandicaps.

dithelse: Horsens / efterår 2018

29

HUNDEN SOM TERAPEUT

– Det er blevet min redning. Helt afgjort. Valentino gør mig tryg, og jeg føler mig ikke bange, så længe han er ved min side. Det er afgørende for mig, at det er en stor hund. Valentino er af racen Cane Corso Italiano, som vejer 50-60 kilo. Det er en meget trofast race, som vil gå gennem ild og vand for sin ejer. Jeg stoler blindt på min hund og ved, at der ikke kan ske mig noget ondt, når han er med. Det har betydet, at jeg har fået mit liv tilbage. Intet mindre, siger Susen von Warburg.

En af de frivillige instruktører, som i Trinitas-regi træner de psykiatriske servicehunde sammen med deres ejer, er Jan Vestergaard. Han er professionel hundeinstruktør og hundeadfærdsbehandler. Han understreger, at de fleste racer i princippet egner sig som psykiatriske servicehunde, men at opgaven som servicehund er kompleks og kræver en hund med de rette egenskaber.

Det afhænger helt og aldeles af hver enkelt hund og dens personlighed.

30

”Hunde er fremragende til at aflæse menne­ sker. De afkoder os lynhurtigt. Og i de tilfælde, hvor hundeejeren f.eks. lider af social angst, så reagerer hunden og hjælper sin ejer. Hunden registrerer ofte, at der er noget under opsej­ ling, før ejeren selv mærker det.”

Jan Vestergaard FRIVILLIGE INSTRUKTØR

– Hunde er fremragende til at aflæse mennesker. De afkoder os lynhurtigt. Og i de tilfælde, hvor hundeejeren for eksempel lider af social angst, så reagerer hunden og hjælper sin ejer.

Hunden registrerer ofte, at der er noget under opsejling, før ejeren selv mærker det. Også det fysiske nærvær er vigtigt; at kunne stryge hunden over pelsen er med til at skabe ro og tryghed. Hos Tri-

nitas er det folks egne hund, som trænes op. Der findes allerede et bånd mellem hund og ejer, som vi bygger videre på, siger Jan Vestergaard.

Snuser sig frem til kræft Udover evnen til at afkode os mennesker, så har hunde også færdigheder, som netop nu testes i et forskningsprojekt. Med afsæt i hundes ekstremt

HUNDEN SOM TERAPEUT

Nærvær med hunde kan skabe ro og tryghed

veludviklede lugtesans undersøger forskningsprojektet om hunde kan snuse sig frem til urinprøver med aggressiv prostatakræft.

Projektet ledes af to forskere fra Aarhus Universitetshospital, som samarbejder med firmaet Indicatordogs, hvor hundeinstruktør Jan Vestergaard står for projektets praktiske udførelse.

– Hundene skal screene for aggressiv prostatakræft. De skal ikke diagnosticere, det er vigtigt at understrege.

Hunde har en ekstremt god lugtesans og studier fra udlandet viser, at deres

lugtesans langt overgår maskiners formåen. Udfordringen her består i, at hundene skal lære at skelne mellem almindelige prostata-kræftceller og de aggressive prostata-kræftceller.

Den almindelige prostatakræft udvikler sig langsomt og betragtes som en kræftform, som man både lever og dør med. Derfor er der herhjemme ingen interesse i at screene unødigt for den og måske både overbehandle og skabe unødig frygt. Derimod er det vigtigt, at den aggressive form for prostatakræft opdages så tidligt som muligt, så man hurtigt kan komme i behandling og øge muligheden for overlevelse betragteligt. I øjeblikket er otte hunde involveret i projektet. På omkring et kvarter kan de teste 15-20 prøver og påvise, om de er positive eller negative.

– Jeg er overbevist om, at hundene kan gøre en stor forskel her. De har afgjort evnerne til det, og jeg håber, at vi mennesker vil gøre brug af det. Alle racer har en god veludviklet lugtesans, men det handler om at finde den bedst egnede race, som er driftssikker. Det mest oplagte bud på en velegnet race er labradoren eller eventuelt en springer spaniel, siger Jan Vestergaard.

Kræfthunde findes i både Norge, USA, Storbritannien og Tyskland. Det danske forskningsprojekt begyndte i 2016 og forventes afsluttet inden for 1-2 år.

Terapihunde Også i den højt specialiserede behandling af hjerneskadede patienter har hunde fået en funktion. På Hammel Neurocenter har et pilotprojekt mellem TrygFonden og neurocentret givet gode resultater. Pilotprojektet er overgået til at være et samarbejde af mere permanent karakter og betyder, at en tilknyttet hundeejer med sine hunde kan bookes tre gange ugentligt til at indgå i genoptræningen.

– For nogle patienter er det en rigtig god måde at træne på. Mange skal lære alt fra bunden; at rede hår, tage strømper på og på alle måder lære at styre kroppens bevægelser. Her kan hunden inddrages som et værktøj i den terapeutiske værktøjskasse. På Hammel Neurocenter er patienterne ofte indlagt i meget lang tid i en svær

SNUSENDE FORENING Specialtrænede hunde kan snuse sig frem til alvorlige sygdomme hos mennesker. Foreningen Indicatordogs er stiftet i 2014 af Helene Jørgensen og Jan Vestergaard. Begge er certificeret som professionelle hundeinstruktører og hundeadfærdsbehandlere.

periode af deres liv. Vi ser på hver enkelt patient og vurderer, om inddragelse af en hund kan være meningsfuld, siger projektchef Galina Plesner, TrygFonden.

TrygFonden har i mange år haft projekter med besøgshunde, men det har ikke været et terapeutisk tilbud.

Med erfaringerne fra Hammel Neurocenter vil TrygFonden bygge ovenpå de eksisterende projekter og uddanne terapihunde. Galina Plesner understreger, at det er en kompleks opgave, som stiller krav til både den terapeutiske fagperson, til hundens ejer og ikke mindst til hunden selv.

– Vi arbejder på at sammensætte en decideret uddannelse for både hund og ejer. Det er ikke noget, man bare lige gør. I tilfældet med Hammel Neurocenter har vi at gøre med en højt specialiseret faggruppe, som arbejder med en traumatiseret patientgruppe.

Det kalder på omhu og omtanke. Men både vi og Hammel Neurocenter tror på idéen, siger projektchef Galina Plesner, TrygFonden.

Hund med ombord For Susen von Warburg er fremtiden igen blevet noget, som hun tænker på med glæde og forventning.

– Jeg har det bedre end nogensinde før. Jeg har tilmed været ude at flyve med Valentino flere gange. Det vækker opsigt, når jeg kommer med sådan en stor hund, men jeg må bare erkende, at jeg ikke kan fungere uden. Jeg møder indimellem både fordomme og modstand, men det tager jeg med, for mit liv er igen blevet værd at leve.

dithelse: Horsens / efterår 2018

31

STYR PÅ DIT HJERTE

”Hvis man pludselig ikke kan gå 9 huller på golf­ banen uden at være be­ sværet og forpustet, så er der god grund til at søge læge. For så hurtigt er der ingen der ældes.”

Peter Steen Hansen KLINIKCHEF, OVERLÆGE, HJERTE CENTER MØLHOLM

32

STYR PÅ DIT XXXXXXX HJERTE

Hjerteflimmer øger risiko for blodprop i hjernen Hjerteflimmer – også kaldet atrieflimmer – får blodet til at stå næsten stille i hjertes forkamre.

Og det kan føre til blodpropper, der ender i hjernen. Derfor er det ifølge to af Danmarks førende eksperter på området nødvendigt at have mere fokus på hjerteflimmer.

AF: JETTE WARRER KNUDSEN / FOTO: SCANPIX/IRIS

H

jerteflimmer, der rammer én ud af fire, er langt fra harmløst og skal derfor tages mere alvorligt, end det bliver nu. Dog er der ved at ske en holdningsændring, og det er på tide, vurderer både professor, overlæge Hanne Christensen, Bispebjerg Hospital og klinikchef, overlæge Peter Steen Han-

HVEM HAR ATRIEFLIMMER? Berører 1 til 2 pct. af befolkningen, men er meget aldersbetinget. I gruppen fra 40 – 50 år er forekomsten ca. 0,5 pct. men stiger til mellem 5 og 15 pct. hos de 80-årige. Man regner med, at ca. 1 ud af 4 tilfælde af blodprop i hjernen skyldes atrieflimmer, ofte hos personer, der ikke er i blodfortyndende behandling.

Forekomsten er stigende grundet stigende alder i befolkningen, og det vurderes, at livstidsrisikoen for en person i 40erne er ca. 25 pct.

Kilde: Hjernesagen. Hanne Christensen.

sen, Hjerte Center Mølholm. For hjerteflimmer forøger risikoen for at få en blodprop i hjernen betydeligt.

– Jeg vil sige, at problemet med at overse atrie­flimmers sammenhæng med apopleksi (blodprop i hjernen) stadig er der, men at det nok er mindre end det har været, siger Hanne Christensen og tilføjer: – Det vanskelige ved hjerteflimmer er, at man ikke nødvendigvis selv mærker det og går derfor ikke til læge.

Symptomer på atrieflimmer, hjertesvigt eller hjertebanken er typisk symptomer på, at hjertet ikke kan følge med. Hjertebanken er en oplevelse af, at hjertet banker hurtigt på tidspunkter, hvor man ikke forventer det. F.eks., når man sidder stille. Når atrieflimmer kan give symptomer på hjertebanken eller hjertesvigt, skyldes det, at det medfører en meget høj puls ofte op til to eller tre gange det normale.

Når hjertet slår så hurtigt, arbejder det ikke ­effektivt nok, og derfor pumpes blodet ikke rundt i kredsløbet med tilstrækkelig kraft.

Tjek selv pulsen Én af de vigtigste indgange til at fange behandlingskrævende hjerteflimmer er at lære selv at tjekke sin puls. For hvis pulsen er uregelmæssig over længere tid, så er det typisk et tegn på atrieflimmer, siger Peter Steen Hansen og fortsætter: – Enhver kan lære at tjekke sin puls – det kræver bare to fingre, siger han og henviser til en kampagne i Storbritannien, hvor briterne er blevet opfordret til at tjekke deres puls som forebyggende indsats. Og kampagnen har ifølge Peter

dithelse: Horsens / efterår 2018

33

STYR PÅ DIT HJERTE SYMPTOMER, DU SKAL TAGE ALVORLIGT Hvis du har nogle af de nedenstående symptomer, er det vigtigt, at du søger læge så tidligt som muligt:

Åndenød

Hurtig uregelmæssig puls Hjertebanken Brystsmerter

FOREBYGGELSE Risikofaktorer for atrieflimmer er forhøjet blodtryk og et højt alkoholforbrug. Derfor kan du reducere din personlige risiko ved at følge de officielle sundhedsråd om alkohol og kost – og ved at få målt dit blodtryk regelmæssigt og få blodtrykket sænket med medicin, kost og motion, hvis det er for højt.

Lær at tjekke om din puls er regelmæssig.

Kilder: Hjernesagen, Hanne Christensen og Peter Steen Hansen

Svimmelhed

Uro- og angstfølelse

Steen Hansen været en succes.

Derfor kunne han godt ønske sig en tilsvarende i Danmark. Hanne Christensen er enig, fordi det er en ret enkel og let måde at forebygge på.

– For der er jo en grænse for, hvad vi kan screene for, siger hun.

Hvis man har forhøjet blodtryk, diabetes og er overvægtig er der grund til at gå til lægen og få et rutinetjek – og evt. få taget et EKG, som kan afsløre atrieflimmer.

En sund livsstil med motion og grøn kost er også godt for hjertet.

Og skal der prioriteres er Hanne Christensen ikke i tvivl.

– Hvis man ellers dyrker motion og får sig rørt dagligt, er moderat overvægt i den forbindelse ikke det store problem. At røre sig er bedre for hjertet end sultekure, påpeger hun.

Hjerteflimmer kommer med alderen. Og da vi bliver ældre, vil der i fremtiden være flere og flere, der får hjerteflimmer, pointerer Peter Steen Hansen. Øget risiko hos kvinder En tommelfingerregel er, at der ikke må være en grund til umotiveret hjertebanken, og sygelig hjertebanken følges normalt af uregelmæssig puls, så derfor er det vigtigt at lære at tjekke sin puls. Kvinder får i forbindelse med overgangsal-

34

Mæthedsfornemmelse

Nedsat fysisk kapacitet og øget tendens til, at musklerne syrer til

deren typisk hjertebanken – men altid i forbindelse med hede­ture, siger Hanne Christensen, der ligesom Peter Steen Hansen mener, at der bør forskes langt mere i kvinders risiko for atrieflimmer og apoleksi, fordi kvinders symptomer er anderledes end mænds, og tilmed er kvinders risiko for at få en blodprop i hjernen, forårsaget af atrieflimmer, højere end mænds.

– Det er faktisk ret rystende så lidt, vi ved om kvinder i den forbindelse – men det vil formentligt ændre sig de kommende år, siger Hanne Christensen og henviser til, at emnet netop har fyldt meget på en stor apopleksi lægekonference i Göteborg.

Peter Steen Hansen understreger, at det er meget vigtigt at være opmærksom på, hvis der sker ændringer i ens fysiske formåen i dagligdagen.

Hvis man pludselig oplever, at man let bliver forpustet og anstrengt ved fysisk aktivitet.

– Hvis man pludselig ikke kan gå 9 huller på golfbanen uden at være besværet og forpustet, så er der god grund til at søge læge. For så hurtigt er der ingen der ældes, siger han.

Ved behandlingskrævende atrieflimmer er den vigtigste behandling at tage stilling til – behovet for blodfortyndende medicin.

– Men det er vigtigt at forstå, at atrieflimmer er en kronisk sygdom, som skal følges tæt. Man kan ikke blive helbredt for atrieflimmer, så alle behandlingsformer vil være symptombehandling, siger Peter Steen Hansen.

OPSKRIFT

Sund overskuelig hverdag Med udgivelsen af en ny kogebog, Kogebogen 4, sætter livsstilshøjskolen Ubberup fokus på, at sundhed er for alle - i en tid, hvor stadig flere kæmper med overvægt. Sunde, lækre opskrifter og inspirerende kostråd skal motivere og gøre en sund hverdag mere overskuelig. Her får du en håndplukket smagsprøve.

BLOMKÅLSVAFLER MED SALAT OG TUN 6 stk.

Det skal bruge: • 500 g blomkål, fintrevet • 100 g parmesanost (32+) • 1 tsk. oregano, tørret • 2 æg • ½ tsk. salt • ½ tsk. peber, sort • 2 tsk. olivenolie • 2 spsk. HUSK (loppefrøskaller) • 2 ds. tun • Citronsaft Til fyld: Fintsnittede grøntsager, se i grøntsagsskuffen, f.eks. kål, spirer, agurk, tomater, revet gulerod, champignon, babyspinat, osv.

Sådan gør du: • Riv blomkålen til blomkålsris på det fine rivejern i foodprocessoren. Hæld dem i en skål.

• Hæld kogende vand over blomkålsrisene, og lad dem trække i 1-2 min.

• Hæld blomkålsrisene over i en si, og dræn vandet fra.

• Hæld nu blomkålsrisene over i et rent viskestykke, og knug al væsken ud af dem. Fortsæt til de er helt tørre.

• Hæld de tørre blomkålsris i en skål, og bland dem med revet parmesan, oregano, HUSK og æg.

• Rør ingredienserne sammen til en fast dej.

• Varm vaffeljernet op, og smør det med olivenolie.

• Smør en portion dej ud på pladen, og bag den, til den er gennembagt.

• Snit grøntsagerne til fyldet.

• Læg grøntsager og tun oven på en vaffel, dryp med citron, og krydr med salt og peber.

Retten indeholder 500 g grønt.

OM BOGEN Titel: Kogebogen 4 Udgivet af Ubberup Højskole.

Forfattere: Køkkenchef Hanne Olsen, kollegaerne i køkkenet og ernæringsvejleder Liv Juncker Harsløf.

Forlag: Ubberup Højskole.

Bogen koster 250 kr. og kan købes via højskolens hjemmeside www.ubberup.dk og hos alle danske boghandlere.

dithelse: Horsens / efterår 2018

35

XXXXXXX

Få gang i hjerte og krop – på ingen tid!

Med disse tre øvelser træner du din kondition effektivt. Du kan lave øvelserne hvor som helst. På jobbet, i stuen eller i haven.

1

AF: MARIANNE NØRUP / FOTO: PER ØLLGAARD

M

ed få minutters daglig indsats kan du forbedre din form.

Nedenstående tre øvelser kan du udføre hvor som helst.

Lav dem gerne sammen med dine kolleger eller din familie – alle kan være med, og det er sjovt at lave dem sammen.

Brug f.eks. 30-45 sekunder på hver øvelse eller lav 8-10 gentagelser. Hold max 15 sekunders pause mellem sættene og gentag 3-4 gange. Har du travlt, så nøjes med en enkelt runde.

1

STEP: Træd helt op på en stol, et trappetrin eller

2

HØJE KNÆLØFTNINGER

3

PLANKE-HOP: Stil dig i "planke" (hænder

lign. og ned igen. Knæ og fødder peger lige frem.

og fødder i gulvet med kroppen lige), og hop ind, så begge fødder kommer ind under kroppen.

Hop tilbage til planke.

2

OBS !

eller op først, Varm lidt e som d n ru g li tag en ro ing. opvarmn unden bækkenb Spænd i er. ls ve ø e ll under a

3 36

3