DitHelse Horsens-2018-01

FORÅR 2018

XXXXXXX

UNDHED NS I D

36 SIDERS

GRATIS MAGASIN e s Kommun fra Horsen

V

OR

E S MI SSION

zzzz zzz z zzzz

Meningsfuldt ældreliv

Den farlige snorken

Ensomhed kan føre til demens. Projekt Sikkert Seniorliv hjælper med at bryde ensomheden.

Ubehandlet søvnapnø er ikke noget at spøge med

Få stærke og stabile knæ

En sund og målrettet jubilar

Med 3 enkle øvelser

Horsens Sund By kan fejre 30 års jubilæum

TEMA

STÆR FÆLLES KE SKABER i Hors ens Ko mm une

FÆLLESSKAB HJÆLPER NYBAGTE MØDRE

Med projekt ”Barn på vej” knytter Sund By kontakten mellem nybagte forældre med særlige behov og frivillige, der gerne vil hjælpe med at udfylde dem.

NYHEDER MOTION SUNDHED FAMILIELIV MAD FOREBYGGELSE SUND BY

LÆS MERE OM SUNDHED I HORSENS: TJEK WWW.HORSENS.DK dithelse: Horsens / forår 2018

1

LEDER

Vi løfter i flok Horsens er i dag ved en vedholdende og kæmpe indsats blevet en stor by med alle den store bys muligheder og kvaliteter.

Samtidig har den bevaret og fastholdt det mindre samfunds nærhed.

Sund By har i 30 år været omdrejningspunkt for fastholdelse og styrkelse af nærhed og fællesskaber. Sund By har med ambition og retning navigeret i en kommune i rivende udvikling fra Fængselsby til Stor By. Med politisk commitment som stærk trumf gennem årene.

Sund Bys tankesæt har vist sig modstandsdygtigt og langtidsholdbart.

Hvad har så givet liv til Sund By? Det har borgere og alle de frivillige kræfter på tværs af alder og lokalområder, som har engageret sig og bidraget med tid og kompetencer og godt humør til glæde for andre borgere.

Antallet af frivillige er imponerende og prisværdigt.

For at borgere i kommunen kan leve et godt og sundt liv, er det afgørende, at vi gør det i fællesskab – eller som det hedder på horsensiansk: ”Vi løfter i Flok.”

Tillykke til Sund By og tillykke til alle jer frivillige, der har givet projektet liv og mening.

En kæmpe tak til alle med ønske om, at vi fortsat vil stå sammen om dette engagement og derved fremme det gode og aktive liv i fællesskab med andre.

Dette nummer er tilegnet alle Jer, der som frivillige og ansatte i kommunen har skabt grobund for aktive fællesskaber .

Jeres indsats kan vi ikke formidle i et enkelt nummer - omfanget er simpelthen for stort. Vi har udvalgt enkelte eksempler, som vi med dette nummer deler med alle borgere – som inspiration til, at endnu flere involverer sig i aktiviteter i lokalsamfundet.

God læselyst.

Jakob Bille Formand for Kultur og civilsamfundsudvalget Horsens Kommune

”For at borgere i kommunen kan leve et godt og sundt liv, er det afgørende, at vi gør det i fællesskab – eller som det hedder på horsensiansk: ”Vi løfter i Flok”

FORÅR 2018

XXXXXXX

UNDHED NS DI

36 SIDERS

GRATIS MAGASIN fra Horsens

V

OR

DIT HELSE April 2018

REDAKTION Jette Warrer Knudsen

OPSLAG 36.000 stk.

UDGIVER Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens

DESIGN & PRODUKTION Mediegruppen as Horsensvej 72a 7100 Vejle Telefon: 7089 0022 www.mediegruppen.net

FORSIDE FOTO Hyldager Fotografi

E S MI SSION

Kommune

zzzz zzz zzzz z

Meningsfuldt ældreliv

Den farlige snorken

Ensomhed kan føre til demens. Projekt Sikkert Seniorliv hjælper med at bryde ensomheden.

Ubehandlet søvnapnø er ikke noget at spøge med

Få stærke og stabile knæ

En sund og målrettet jubilar

Med 3 enkle øvelser

Horsens Sund By kan fejre 30 års jubilæum

TEMA

STÆRKE FÆLLES SKABER i Horsen s Komm une

FÆLLESSKAB HJÆLPER NYBAGTE MØDRE

Med projekt ”Barn på vej” knytter Sund By kontakten mellem nybagte forældre med særlige behov og frivillige, der gerne vil hjælpe med at udfylde dem.

NYHEDER MOTION SUNDHED FAMILIELIV MAD FOREBYGGELSE SUND BY

LÆS MERE OM SUNDHED I HORSENS: TJEK WWW.HORSENS.DK dithelse: Horsens / forår 2018

2

1

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Karin Holland, Direktør Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

INDHOLD

FÆLLESSKAB HJÆLPER NYBAGTE MØDRE

04 En sund og

Med projekt ”Barn på vej” knytter Sund By kontakten mellem nybagte forældre med særlige behov og frivillige, der gerne vil hjælpe med at udfylde dem. s. 12

12 Fællesskabet

målrettet jubilar

07 Husk at træne dine mentale muskler

10 Fællesskabets og

frivillighedens butik

hjælper nybagte mødre

14 Foreningslivet

skal styrke folkesundheden

16 Vennerne i

Kildegade 27B

forår EN SUND OG MÅLRETTET JUBILAR

19 Sorg er ikke bare

nr. 01 2018

noget, der skal gå væk

20 Genterapi redder børn og unge fra blindhed

23 Få stærke og stabile

ZzzzzzZz

24 En dag i frivillig­

zz

hedens tegn

zz

Horsens Sund By kan fejre 30 års jubilæum. s. 10

knæ

mmune i Horsens Ko

HUSK AT TRÆNE DINE MENTALE MUSKLER Den mentale sundhed er vigtig og kommer ikke af sig selv. Den skal trænes på lige fod med kroppen. s. 07

udviklingen og sammenholdet i landsbyerne

28 Fælles indsats mod ensomhed blandt ældre

SUND BY

30 ÅRS JUBILÆUM

26 Pengegaver styrker

31 De deler de gode DEN FARLIGE SNORKEN

Ubehandlet søvnapnø er ikke noget at spøge med. s. 32

VENNERNE I KILDEGADE 27B

I ”En-Som-Dig” mødes unge, der har eller har haft ensomheden inde på livet. s. 16

ideer

32 Den farlige snorken 35 Spis dig til et stabilt blodsukker

36 Aktivitetskalender

ENSOMHED BLANDT ÆLDRE

Projekt Sikkert Seniorliv skal samle alle kræfter i Horsens om at finde, forebygge og modvirke depression blandt ældre. s. 28

dithelse: Horsens / forår 2018

3

STÆRKE FÆLLESSKABER

SUND BY

30 ÅRS JUBILÆUM

En sund og målrettet jubilar mmune i Horsens Ko

Horsens Sund By kan fejre 30 års jubilæum i år. Meget er nået siden 1988, og byen har ændret sig en del til det bedre. Men jubilaren tager ikke en lur. Der er fortsat nye mål i horisonten.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: PRIVAT

30

år. Er der virkelig gået 30 år?

– Ja, det er svært at forstå. Men antallet af rygere er heldigvis faldet.

– Og middellevetiden er steget!

– Uddannelsesniveauet er forbedret.

– Og omdømmet! Da vi begyndte, var Horsens nummer et på listen over byer, danskerne ikke ville flytte til.

Tre mennesker, der tilsammen har været en del af Horsens Sund By siden begyndelsen for 30 år siden, har sat hinanden stævne: Lene Leth, der dengang arbejdede i Teknik og Miljø og var med til opstarten, Jesper Nielsen, der er borgerkonsulent i Sund By på trettende år, og Inge Kristiansen, der er leder af Horsens Sund By og har været en del af Sund By siden 1996.

Meget er sket på 30 år 1988. Horsens var en anden by end nu.

Byen gik under øgenavnet Østjyllands kirkegård, og nogle bydele var præget af udslidte og utidssvarende boliger.

Men der blæste nye vinde. I 1986 havde byen fået et nyt byråd med den nyvalgte borgmester Henning Jensen i spidsen. I tiden forinden havde nogle politikere og forvaltningsfolk taget de første spæde skridt ud i begreber som

4

borgerinddragelse og fremskudt social indsats. Det startede med, at man åbnede en ældrebutik i Nørregade. Her kunne byens pensionister henvende sig med alle typer spørgsmål og bekymringer. Det blev ret hurtigt en velbesøgt butik og et supplement til Socialforvaltningen.

– Socialforvaltningen lå på Fabrik­ vej, og det var ikke altid et naturligt sted at opsøge for pensionister. Borgernes henvendelser om de ældres sociale forhold, sundhed og boligforhold blev grundlaget for at formulere en ny ældrepolitik med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Det var banebrydende, siger Lene Leth. I slutningen af 80'erne blev byens - ja Danmarks første sundhedsprofil udarbejdet med Horsens som model. Politikere og forvaltning var begyndt at interessere sig for, hvordan man politisk kunne påvirke folkesundheden i en positiv retning.

Der var brug for et socioøkonomisk overblik. De tilgængelige statistikker var slet ikke dækkende, og Lene Leth var med til at udarbejde det spørge­ skema, som skulle kortlægge sund­ heden i Horsens Kommune.

Lille Knud fra Horsens I 1986 hørte det nyvalgte byrådsmedlem Knud Nielsen fra Venstre om et nyt WHO-projekt. Verdenssundhedsorganisationen ville udvælge nogle

Sunde Byer i Europa, hvor byerne kunne hjælpe og lære af hinandens bestræbelser på at højne folkesundheden. Man ville sætte nye standarder for folkesundhed. Det lød spændende.

Der var arrangeret et indledende symposium i Lissabon, hvor Knud Nielsen gerne ville repræsentere Horsens Kommune.

Han henvendte sig til socialudvalget, hvor Karsten Bjerregaard var politisk formand, og Christian Leth var socialchef. Begge kunne se mulighederne i projektet, og borgmester Henning Jensen var også positiv. Sidstnævnte kunne se samarbejdet med en FN-­ organisation som en fin måde at styrke byens skrantende image.

– Jeg kunne sende ansøgningen af sted med borgmesterens underskrift, og få uger senere blev jeg inviteret af WHO. Det var egentlig lidt usædvanligt, for WHO var mest interesseret i hovedstæder og meget store byer, som f.eks. Liverpool eller Lyon til projektet, husker Knud Nielsen.

”… her kom lille Knud fra Horsens.

Helt alene.”

Knud Nielsen

STÆRKE FÆLLESSKABER XXXXXXX

HORSENS SUND BY Horsens Sund By kan fejre 30 års jubilæum i år.

Jubilæet markeres i dagene 2. – 5. september.

Mere info følger.

Knud Nielsen og Karsten Bjerregaard til WHO's ti års jubilæum.

Knud Nielsen ankom til Portugal sammen med et par hundrede andre bejlere fra hele Europa.

– Flere af dem var tydeligvis pinger, der medbragte egen sekretær, og her kom lille Knud Nielsen fra Horsens.

Helt alene, siger han.

Knud blev placeret i en gruppe med mange andre nationaliteter, og på én af de første dage skulle han præsentere sin by for gruppen og de WHO-repræsentanter, der overvågede gruppens diskussioner. Han fik en eftermiddag til at forberede sig.

– Jeg brugte megen tid på at fortælle om borgerinddragelse, og jeg præciserede, at det var noget, vi brugte meget i det sociale og sundhedsfremmende arbejde. Det var ret nyt dengang, og det vakte genklang, siger Knud Nielsen.

Af sted til Göteborg Indsatsen gav point, og kort efter besøgte en WHO-delegation Horsens. Et frø var sået, og efterfølgende gik et udvalg under Horsens Kommune i gang med at skrive en ansøgning, som siden skulle forsvares ved et WHO-møde i Göteborg.

– Det var længe før USB-stik og Power Point, så det var bare med at have en masse lysbilleder og nogle ark til overheadprojektoren klar. Heldigvis havde vi lige haft ”Horsens Blomstrer”­kampagnen, så der var lidt billeder at tage af, siger Lene Leth med et smil.

Den lokalpolitiske opbakning til projektet var måske til stede – omend ikke overvældende. Udgifterne til rejseaktiviteterne skabte murren i krogene. Der var ikke stemmer i at sende kommunalfolk rundt i Europa i en tid med smal-

Lene Leth, Inge Kristiansen og Jesper Nielsen.

hals og kartoffelkur, og en del borgere og politikere havde svært ved at se ideen i, at Horsens Kommune blev en del af et lidt højtsvævende, internationalt projekt. Dertil kom, at både borgmester Henning Jensen og socialudvalgsformand Karsten Bjerregaard måtte melde afbud til Göteborg. Socialdemokraten Jytte Holm blev kommunens politiske repræsentant i Sverige.

Det gik rigtig godt. WHO kunne lide ideerne om borgerinddragelse og det samarbejde på tværs af forvaltningerne, der med etableringen af det nye rådhus var i sin vorden. Kort efter blev Horsens som første danske by valgt som WHO Healthy City under logoet

dithelse: Horsens / forår 2018

5

STÆRKE FÆLLESSKABER

en væsentlig årsag til, at WHO-folk ”slår hælene sammen, når de hører om Horsens”, som Inge Kristiansen udtrykker det. For nogle år siden vurderede London School of Economics ti Sunde Byer i Europa, og Horsens løb med sejren.

– Vi har kunnet se andre ”Healthy Cities” rundt omkring, der har vaklet, fordi de politiske vinde er skiftet undervejs. Her i Horsens Kommune har den politiske opbakning været til stede siden starten, siger Inge Kristiansen.

SUND BY

30 ÅRS JUBILÆUM mmune i Horsens Ko

Borgmester Vagn Ry, der også har været én af nøgle­personerne i Sund By

”Sundhed for Alle år 2000”. For snuden af København, der pænt måtte vente adskillige år på at komme med.

Sejren var forpligtende.

– Man skulle oprette en arbejdsgruppe, der kunne samarbejde på tværs af forvaltningerne. Der var masser af møder, og man skulle løbende melde tilbage til WHO. Der var rigtig meget administrativt arbejde forbundet med det, siger Inge Kristiansen.

Fast plads på budgettet Man havde erfaringen med Ældrebutikken i Nørregade, da Sund By i 1988 åbnede i et lokale ved siden af HK på Rådhus-torvet.

– Vi skabte en neutral platform, hvor kommunen blot var én deltager i blandt mange. Et sted, hvor vi lavede ”samskabelse”, før vi anede, at det hed sådan. Men vi skabte rammerne for, at både sundhedsprofessionelle, frivillige og kommunens socialindsats kunne arbejde sammen om sundhedsfremme, siger Lene Leth.

6

Der var ikke mange penge at tage af, så Sund By hægtede sig på mange af de landsdækkende kampagner for eksempelvis rygning, alkohol og trafiksikkerhed.

I 1994 fik byen ny borgmester, og det betød øget støtte til projektet, der snart ikke længere var et projekt.

– Vagn Ry Nielsen blev ny borgmester i 1994, og året efter blev det vedtaget, at Sund By ikke længere var et projekt; det var en vedvarende indsats med egen plads på kommunalbudgettet. Vagn Ry og byrådet byggede på denne måde ovenpå grundlaget, som blev udviklet under borgmester ­Henning Jensen. Det var en vigtig, strategisk beslutning, siger Inge ­Kristiansen.

Hun fremhæver Vagn Rys, Karsten Bjerregaards og den konservative Elise Gerstrøms store indsats for Sund By i årene, der fulgte.

Grundlæggende har den politiske opbakning i Horsens Kommune været

”… vi lavede ”sam­ skabelse”, før vi ane­ de, at det hed sådan.”

Lene Leth

Tre sundhedsbølger Sundhedsindsatsen har ændret sig igennem de 30 år. Hvor det i 1988 gjaldt om at gøre dele af boligmassen sundere og lære borgerne at kvitte smøgerne, skrue ned for alkoholen og motionere, er det andre indsatsområder, der er vigtige i dag.

– Nu er den sundhedstænkning fra 80’erne ude i det kommercielle liv. Man kan sige, at Sund By har bevæget sig igennem tre sundhedsbølger, internationalt set. Første bølge var at sikre rent drikkevand og sunde boliger. Anden bølge var at sætte fokus på fedme, rygning og alkohol. Tredje bølge, som vi befinder os i nu, er den mentale sundhed – eller trivsel, som vi kalder det – hvor mange i dag motionerer og lever sundt, men savner en dybere mening med det hele, siger Jesper Nielsen.

Han fremhæver kulturens faste plads i Sund By og glæder sig over, at Sund By netop er kommet ind under Kultur- og Civilsamfundsudvalgets ressortområde.

– Vi har en kulturgruppe, hvor vi blandt andet diskuterer litteratur. Når du hører litteratur og deler de tanker, den skaber, åbner du op for følelserne og oplever, at andre føler det samme som dig.

Det tilbud rammer lige ned i en problematik, de fleste kender til: Vi løber fra vores følelser, og vi sætter sjældent ord på dem. Det kan kulturoplevelser gøre noget ved, siger Jesper Nielsen.

Horsens Sund By arbejder i dag med ”Health 2020”, der indeholder en strategi med 17 punkter. Flere af overskrifterne er gengangere fra tidligere strategier, fordi nogle ”Healthy Cities” slet ikke er i mål endnu. Nogle steder kæmpes der stadig for rent drikkevand og sund sanitet.

Men der er også punkter, hvor Horsens med fordel kan tage nogle skridt frem. ”Mindre ulighed” og ”Godt Helbred og Trivsel” er stadig områder, hvor der kan gøres meget mere.

Der er fortsat nye mål i horisonten efter 30 år med Sund By.

MENTAL SUNDHED XXXXXXX

Husk at træne dine mentale muskler

Vi er ofte bedre til at tilgodese vores fysiske sundhed end vores psykiske, mener flere eksperter. Men den mentale sundhed er vigtig og kommer ikke af sig selv. Den skal trænes på lige fod med kroppen.

AF : JANNIE IWANKOW SØGAARD

dithelse: Horsens / forår 2018

7

MENTAL SUNDHED

D

u ved det godt. Hvis ikke du sørger for at få motion og spise en sund kost, vil det på et tidspunkt afspejle sig i din krop. Måske bliver du overvægtig, får hjerte – og kredsløbsproblemer eller udvikler andre livsstilssygdomme.

Men ved du også, at du bør træne, hvis du gerne vil værne om din mentale sundhed?

I en efterhånden lang årrække har der været et stort fokus på sundhed – særligt sundhed i et fysisk perspektiv. Der er udkommet bunkevis af bøger med guidelines til, hvordan man taber sig, kommer i form eller spiser sig ud af diverse sygdomme med den rette kost. Enhver lille flække med respekt for sig selv har et motionscenter, det er ikke længere nogen unik præstation at have gennemført et maratonløb, og på de sociale medier bugner det med fotos og opdateringer, der dokumenterer alle de fysiske udfoldelser, vi har formået at udføre i en i forvejen presset hverdag.

Samtidig med at sundhedsbølgen er rullet hen over os, synes en anden kedelig tendens tillige at have slået rod. Aldrig tidligere har der været så mange mennesker, der sygemeldes på grund af stress, brugen af medicin mod angst og depression er høj, og ventelisterne til psykologer er lange.

Spørgsmålet er, om sundhedsbølgen har slæbt en lumsk understrøm af mental sygdom og udmattelse med sig? Eller om vi har overset, at psyke og fysik er to uadskillelige størrelser, som det ikke giver mening at betragte enkeltvis?

Stop nu op Professor i klinisk psykiatri og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup, Poul Videbech, peger på, at der er en meget tættere interaktion mellem krop og psyke, end mange traditionelt forestiller sig. Det betyder blandt andet, at den motion, vi som udgangspunkt har travlt med at dyrke for at komme i bedre fysisk form, også har en god effekt på vores mentale helbred.

Men løb og sund kost er sjældent nok til at sikre en sund psyke, og Poul Videbech ser desværre adskillige tegn på, at der mangler fokus på, hvordan vores mentale velbefindende er.

– Vi kan for eksempel se, at forekomsten af stress blandt børn og unge er stigende, og at der er en stigende tendens til selvskade blandt unge piger. Rigtig mange mennesker har en masse ambitioner om, hvordan livet skal være. Oftest kan vi slet ikke leve op til dem. Men vi er alligevel bange for, hvilke konsekvenser det vil få for os, hvis vi lægger vores liv om. Så vi lader ofte være, siger han.

Hvis man skal pleje sit mentale helbred – og det skal vi, påpeger psykiatriprofessoren – er noget af det vigtigste, vi kan gøre, at stoppe op i vore travle liv ind imellem og mærke efter, hvordan vi rent faktisk har det. Har vi overordnet lyst til at foretage os ting, og har vi lyst til netop de ting, vi fylder vore liv med?

– Man kan komme til at betale en høj pris for det liv, man fører, og når først man ikke kan sove om natten og er påvirket af langvarig stress, er det for sent. Det er overvejelser, man skal øve sig i at gøre, inden det kammer over, og man bliver syg, siger Poul Videbech.

Han understreger, at både fysiske udfoldelser og sund kost kan være medvirkende til et godt psykisk velbefindende, men opfordrer samtidig til, at man også stimulerer sig selv intellektuelt; læser, arbejder kreativt og dyrker hobbys. Det kan være med til at øge ens livskvalitet og dermed også det mentale helbred.

Taknemmelighedsøvelser Psykolog ved Center for Positiv Psykologi, Ebbe Lavendt, mener, at der kan være flere årsager til, at vi traditionelt set er mere optaget af vores fysiske helbred end det ditto mentale. Blandt andet er det ofte blevet opfattet som mere legitimt at have en brækket arm end at være gået ned med stress på arbejdspladsen. Det koster også stadig penge at få psykologbehandling, mens man gratis kan gå til lægen og få hjælp til at få bugt med fysisk sygdom. Desuden har der inden for selvhjælpsindustrien nok været mange forslag til, hvad man skulle gøre for at opnå et mentalt godt helbred, men samtidig har der manglet videnskabelig dokumentation, som man har kunnet læne sig opad.

Ifølge Ebbe Lavendt er der imidlertid inden for den såkaldt ’positive psykologi’ stadig mere og mere forskning, der anviser den vej, man skal gå for at træne sine mentale muskler.

– Man skal træne. Ligesom når man går i fitnesscenter, for hjernen tilpasser sig det, man bruger den til. Hvis du har været depressiv én gang, er der større risiko for at udvikle depression igen. Du har så at sige ufrivilligt trænet den til at være god til at

8

MENTAL SUNDHED

være depressiv. Men den gode nyhed er, at du kan træne hjernen til noget andet, hvis du er villig til at lægge tiden og ressourcerne i det. Hjernen er nemlig formbar – ligesom ler, siger han.

Noget af det, man ifølge Ebbe Lavendt kan gøre, er at lave små øvelser, der fremkalder positive følelser. Blandt andet kan man skrive ting ned, som man er taknemmelig for – såkaldte taknemmelighedsøvelser. Man kan også være opmærksom på andre, idet det er veldokumenteret, at det øger ens positive følelser at hjælpe andre mennesker. Og så skal man lære at sige fra over for et stort arbejdspres.

Undlader vi at tænke mental sundhed, overser vi det kæmpe potentiale, vi har, for at påvirke vores livskvalitet og fysiske sundhed, understreger Ebbe Lavendt.

– Der er rigtig meget, vi kan gøre for at få det bedre både fysisk og psykisk, men man skal være villig til at bruge tid og kræfter på det. Så kan den ulykkelige blive lykkelig, og den syge kan blive sundere og måske rask. Mental sundhed kan både forebygge – og i nogle tilfælde også indgå i behandlingen af fysisk sygdom, siger han.

Ligesom Poul Videbech understreger Ebbe Lavendt, at det er vigtigt ikke at se psyke og fysik som to adskilte størrelser. For eksempel kan et godt mentalt helbred betyde noget for vores levealder. – Er man meget optimistisk anlagt, lever man typisk længere – helt op til seks til ni år. Det skyldes blandt andet, at optimistiske mennesker har en anden sundhedsadfærd. De er mere tilbøjelige til at kigge i brochurerne hos lægen, netop fordi de tror på, at de selv kan gøre noget ved deres tilstand, siger han.

Lær teknikkerne Benita Holt Rasmussen er psykolog på Det Danske Institut for Stress og underviser blandt andet i mindfulness. Hun mener, at der både på samfundsniveau og i befolkningen generelt er en stigende erkendelse af, at sundhed er mere og andet end kaloriefri kost og en veltrænet krop – at et sundt helbred også indebærer en sund psyke.

– For eksempel har både Københavns Kommune og Aalborg Kommune oprettet såkaldte stressklinikker, og på Aarhus Universitet findes der nu en egentlig mindfulnessuddannelse. Og så er der hele den her bølge af interesse for mindfulness og meditation i befolkningen, som skyldes, at de teknikker, der har været undervejs fra Østen, nu er nået til Danmark, siger hun.

GODE RÅD TIL MENTAL BALANCE • Stop op og mærk efter • Spørg dig selv om, du overordnet har lyst til at foretage dig de ting, du fylder dit liv med?

• Lav taknemmelighedsøvelser • Dyrk evt. yoga, meditation og mindfulness.

Der mangler dog stadig forståelse for, at teknikkerne, som ifølge Benita Holt Rasmussen vitterligt kan føre til bedre psykisk sundhed, ikke først skal tages i brug det øjeblik, skaden er sket, og man er gået ned med stress eller en depression.

– Det er bedre at lære mindfulness, inden du bliver stresset, for i det øjeblik, du får stress, er det meget sværere at lære. Jeg oplever ofte, at folk for eksempel begynder at meditere i forbindelse med stress, men stopper, så snart de har det bedre. Men det bør gøres forebyggende. Du stopper jo heller ikke med at børste tænder, selvom du ikke havde huller, sidst du var hos tandlægen, siger Benita Holt Rasmussen.

Hun beskriver mental sundhed som det at være i balance med sig selv og at være i stand til at mærke sig selv. Omvendt bliver man, hvis man har et dårligt mentalt helbred, rigid i sine opfattelser og glemmer at mærke sig selv og sine behov. Og det er ikke noget, der bare lige vender af sig selv.

Man skal gøre en indsats. Præcis, som når man beslutter sig for, at man vil i bedre fysisk form, understreger hun.

– Mental sundhed kommer desværre ikke af sig selv.

Hvis vi fortsætter med hele tiden at have opmærksomheden rettet på det, der ikke er godt for os, og vi ikke gør de ting, der giver os energi, så får vi det ikke bedre. Vi skal ­træne målrettet og lære os teknikkerne til at rette vores ­opmærksomhed de rigtige steder hen. Når vi så igen kan mærke os selv, er det, at vi begynder at prioritere stilheden, egentiden og omsorgen, som vi i virkeligheden har brug for, siger Benita Holt Rasmussen.

”Mental sundhed kommer desværre ikke af sig selv. Hvis vi fortsætter med hele tiden at have opmærksomheden rettet på det, der ikke er godt for os, og vi ikke gør de ting, der giver os energi, så får vi det ikke bedre.”

Benita Holt Rasmussen PSYKOLOG PÅ DET DANSKE INSTITUT FOR STRESS

dithelse: Horsens / forår 2018

9

STÆRKE FÆLLESSKABER

SUND BY

30 ÅRS JUBILÆUM mmune i Horsens Ko

Fællesskabets og frivillighedens butik Sund By Butikken på Åboulevarden er et sted for fællesskab og hjerterum. Alle borgere skal føle sig set og favnet.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: PRIVAT

D

er kan være mange årsager til at besøge Sund

By Butikken. Der er plads til alle.

– Vi er en fast og vedvarende ramme, som borgerne skal kunne finde sig selv i, siger Inge Kristiansen, der er leder af Horsens Sund By. Selvom Sund By huser megen frivillighed, er butikken ikke at regne for et frivillighus. Butikkens professionelle tager imod med et ”vi” i stedet for et ”os og dig”.

– Hos os er alle lige. Nogle kommer ind ad døren med stor energi, mens andre i højere grad behøver at blive set. De skal alle mødes af et levende menneske, siger Jesper Nielsen, borgerkonsulent i butikken.

Selvhjælp og rådgivningstjenester Der er omkring 12.000 besøgende i butikken hvert år. Den er let tilgængelig med busholdeplads og parkering lige udenfor. To minutters gang fra Rådhuset.

Der holdes omkring 1000 møder om året i lokalerne, og de tilknyttede sociale og sundhedsfremmende frivillige foreninger får en nøglebrik, så de kan bruge mødefaciliteterne døgnet og året rundt. Derudover står Sund By for en række selvhjælps- og netværks-

10

grupper. I øjeblikket er der omtrent 25 forskellige grupper, som ledes af 50 frivillige, der kvalificeres med supervision og uddannelse.

Selvhjælpsgrupperne er baseret på medlemmernes evne til at dele egen livssituation og egne erfaringer med andre, mens netværksgrupperne mere handler om at bryde isolationen og få gode oplevelser sammen med andre.

Grupper for alle Gruppernes indhold er meget varierede og specialiserede. Lige nu er der f. eks. en gruppe for sorgramte børn, en gruppe for voksne med ADHD, en gruppe for ensomme unge og en gruppe for pårørende til demente. Andre grupper beskæftiger sig med henholdsvis vægttab og madlavning for mænd, så det er ikke kun de meget tunge emner, der giver grobund for en selvhjælps- eller netværksgruppe. Alle aspekter af livet, hvor fællesskab kan

”Vi er et fællesskab, hvor alle skal føle sig velkomne. Hvor det er rart at komme.”

Inge Kristiansen

hjælpe på fysisk og mental trivsel, kan udmøntes i en gruppe.

Selvhjælpsgrupperne består typisk af fire til otte medlemmer, der er sammensat ud fra individuelle samtaler med dem, der ønsker at være med.

Men selvhjælp er ikke behandling.

Selvhjælp er typisk at regne for et ­supplement.

– Vi yder ikke behandling i Sund By. Der kan i sagens natur godt være sundhedsprofessionelle blandt vores frivillige, men de er her ikke for at behandle. Vi siger aldrig til folk, hvad de bør, skal eller ikke skal, sundhedsmæssigt; vi er et fællesskab, hvor alle skal føle sig velkomne. Hvor det er rart at komme, siger Inge Kristiansen.

En rugekasse med fangarme Sund By Butikken er også en vidensbank inden for alt frivilligt og socialt arbejde. Den er en indgang til den frivillige verden.

– Vi er en rugekasse for det frivillige arbejde med fangarme ud i hele kommunen. Hvis vi f.eks. har en borger, der vil lave noget motion for ældre, kan vi fortælle, at de er stærke på ældreidræt i Brædstrup, og at der er meget knowhow at hente derude. Vi ved, hvad der rører sig, og hvordan de enkelte initiativer kan profitere af hinanden, siger Jesper Nielsen.

STÆRKE FÆLLESSKABER XXXXXXX

SUND BY BUTIKKEN Adresse: Åboulevarden 52, 8700 Horsens Åbningstider: Mandag-onsdag 9 – 15:30, torsdag 9 – 17, fredag 9 – 13:30 Sund By er også bindeled mellem de offentlige tilbud og de privatfinansierede, sundhedsfremmende tilbud.

Eksempelvis arbejder Sund By med de trivselsgrupper for børn på skolerne, som Tryg Fonden har spyttet 1,3 mio. kr. i over de næste tre år. Pengene skal blandt andet bruges til en projektansættelse, der skal hjælpe tilværelsen for de skolebørn, der er ramt af skilsmisse, sorg, mobning eller har ondt i livet.

Højskoledage Hvert år står Sund By i samarbejde med Ældrerådet bag ”Højskoledage” i Forum Horsens. Det er en kolossal succes hver gang.

– Det er næsten som Rolling Stones – bare i lidt mindre målestok. Vi har præsteret at sælge de 500 billetter på under 30 minutter, siger Inge Kristiansen.

Højskoledage er spændende foredrag, fællessang, munterhed og samvær. Det kan med rette opfattes som en lille appetitvækker på højskoleophold, så nogle deltagere får smag for det.

– Vi kan konstatere, at vi får flere og flere ældre, der gerne vil have vitaminer til hovedet. Uddannelsesniveauet er blevet højere, og det samme er de

”Hos os er alle lige.

Nogle kommer ind ad døren med stor ener­ gi, mens andre i høje­ re grad behøver at blive set.”

Jesper Nielsen ældres forventninger til kvalitet, siger Jesper Nielsen.

KRAM-faktorerne Højskoledage rammer fint ned i Sund Bys fremmeste samfundsopgave. Det er fællesskabet og samværet, der er indgangsvinkel til alle sundhedsfremmende initiativer.

– Vi arbejder altid ud fra ”det dobbelte KRAM”. Hvor KRAM-faktorer traditionelt står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion, udvider vi med Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring.

Fordi det mentale er så vigtig en del af sundhed. Hvis du ikke har nogen relationer, ikke er en del af et fællesskab, er det vanskeligt at finde en mening, siger Inge Kristiansen.

www.horsenssundby.dk

Kompetencer står i denne sammenhæng for eksempelvis viden om sundhed, relationer betyder at opleve samhørighed med andre, accept står for at acceptere de kort, livet har givet dig på hånden, og mestring er evnen til at manøvrere gennem de kriser, som alle mennesker kommer ud for i livet.

En mening med det, man gør Arbejdet for øget trivsel blandt borgere i alle aldre i hele Horsens Kommune er Sund Bys væsentligste indsats. For uden mental trivsel og ”det dobbelte KRAM”, giver de sunde valg i dagligdagen ikke særlig megen mening. Og mening skal der til.

– Digteren Villy Sørensen har sagt: ”Frihed er ikke at kunne gøre lige, hvad man vil – men at kunne se en mening med det, man gør”. Vi arbejder for sundhedsfremme ved at skabe den mening i fællesskaberne, og alle skal kunne være en del af det fællesskab fra det øjeblik, de træder ind ad døren, siger Inge Kristiansen.

dithelse: Horsens / forår 2018

11

STÆRKE FÆLLESSKABER

Fællesskabet hjælper nybagte mødre Med projekt ”Barn på vej” knytter Sund By kontakten mellem nybagte forældre med særlige behov og frivillige, der gerne vil hjælpe med at udfylde dem.

AF : THOMAS LA COUR FOTO: HYLDAHLS FOTOGRAFI

D

et banker på døren i baghuset på Sønderbrogade, hvor Bettina bor med sin kæreste, Carsten, og deres søn, Oliver. Det er en råkold og blæsende formiddag i januar, og udenfor venter Sofie, der atter har taget turen ind fra sydbyen for at være ”reservemor” i et par timer. Indenfor byder varmen og duften af den friskbryggede kaffe velkommen i den lille bylejlighed.

Gør en forskel i ventetiden Bettina er 28 år gammel og blev for seks måneder siden mor til Oliver. Hun tager imod i døren med den storsmilende og nysgerrige purk på armen.

Hun holder ham om livet. Han spjætter med hele kroppen, og øjnene fortæller, at han er klar til at springe ud i den store, vide verden. Selv på en kold, grå dag som denne.

Sofie er 29, nyuddannet psykolog og frivillig i projekt ”Barn på vej”, der blandt andet er en støtte til nybagte mødre som Bettina. Men psykologuddannelsen er egentlig lidt ligegyldig her; Sofie er her mest som en mor, der gerne vil gøre noget for andre.

– Jeg er jo blevet psykolog, fordi jeg godt kan lide at arbejde med mennesker.

Jeg savnede at bidrage og bruge mig selv mellem jobsøgning og den indlagte venten, så jeg undersøgte mulighederne for at blive frivillig i en eller anden sammenhæng, hvor jeg kunne være nyttig, siger Sofie Husted Knudsen.

Familien er spredt for alle vinde Sofie fandt ind på hjemmesiden

12

frivilligjob.dk, hvor hun læste om ”Barn på vej”. Ideen er at hjælpe nybagte forældre med de praktiske udfordringer, der følger med det lille mirakel. Det er ikke kun de virkelig ressourcesvage, der får tilbuddet; familier med svage netværk kan også få hjælpen.

– Jeg er tilflytter i Horsens, og min familie er spredt over hele landet, og jeg kan ikke lige få hjælp, når jeg har brug for at bevæge mig ud uden barnevogn. Så er det en stor hjælp, at Sofie kan komme én gang om ugen et par timer, siger Bettina Tøndering.

Det var sundhedsplejersken, der fortalte om tilbuddet. Bettina har fået tildelt to timer om ugen i seks måneder, og det er som udgangspunkt Sofie, der kommer hver gang.

Det er de begge glade for.

– Det betyder meget, at de har fundet én, der matcher mig så godt.

Vi er jævnaldrende, og Sofie har også små børn. Vi har et naturligt, fælles udgangspunkt, siger Bettina.

Oliver virker også ganske tilfreds med det kendte ansigt. Han begynder at klynke, da snakken omkring spisebordet begynder at virke en del mere interessant end legetøjet i kravlegården, men smilet kommer frem igen, da Sofie tager ham op.

Han er helt tryg ved den fremmede, der ikke er så fremmed endda; Sofie er efterhånden kommet et par måneder i hjemmet.

To mødre på bølgelængde Oliver er en nem og mild dreng, men de sidste par nætter har mælken ikke

helt været nok for den sultne gut. Sofie kender ham allerede ret godt, og samtalen ved spisebordet kunne minde om samtalen mellem en nybagt mor og et nært familiemedlem.

BARN PÅ VEJ ”Barn på vej” er et større, treårigt projekt for gravide og småbørnsfamilier med særlige behov.

Selvhjælpsindsatsen under Sund By supplerer med at knytte kontakt mellem vordende og nybagte mødre med særlige behov og frivillige, der vi hjælpe.

Den frivillige kan typisk hjælpe med: • Praktisk hjælp i hjemmet • Ledsagelse til jordemoderundersøgelser • Gåture med barnevognen • Netværk og samtaler Interesseret?

Kontakt Sund By.

STÆRKE FÆLLESSKABER

– Jeg har vist aldrig hørt ham græde.

– Nej, det er sjældent. Men jeg var oppe fire eller fem gange i nat. Han er ved at være ret sulten.

– Det er måske ved at være tid til noget grød?

– Ja, det tror jeg.

De to er på fin bølgelængde, og Sofie er blevet en ven af familien. Hun bor i sydbyen med sin mand og deres to børn på henholdsvis fire og halvandet år. Hun har også været igennem de søvnløse nætter og overgangen fra mælk til vælling og grød. Det står tilmed ret klart i erindringen.

En del af fællesskabet Sofie er glad for at kunne bruge sin lediggang til noget fornuftigt, og kontakten til Sund By har kastet endnu en frivilligopgave af sig. Hun er leder af en sorggruppe for børn, hvor uddannelsen som psykolog i højere grad kommer i spil.

– Jeg synes, det er fedt at være en del af fællesskabet omkring Sund By. Til nytårsfesten for de frivillige talte jeg

med én, som udover at være frivillig også er bruger i en gruppe. Og det er bare et supergodt eksempel på den ligeværdighed og det fælles ansvar for trivsel og sundhed for alle, som er hele visionen bag Sund By. Det kan jo ligeså vel være mig eller én af mine, der en dag får brug for et af de mange gode tilbud, siger Sofie.

En nær relation Bettina har fået tildelt hjælpen fra Sofie i et halvt år, men ingen af dem forestiller sig, at det dermed er helt slut.

– Jeg var bare glad for det halve år, fordi Oliver også kan så meget mere, når han er det ældre og måske er i dagpleje eller vuggestue. Men jeg er sikker på, at vi kan bruge hinanden, når det halve år er gået, siger Bettina.

– Det er jo ikke bare en kontrakt; det er i langt højere grad en relation, vi har opbygget. Og jeg vil da fortsat have lyst til at hjælpe i det omfang, jeg nu kan, siger Sofie.

Oliver smiler bekræftende.

”Det betyder meget, at de har fundet én, der matcher mig så godt. Vi er jævnaldrende, og Sofie har også små børn. Vi har et naturligt, fælles udgangspunkt.”

Bettina Tøndering

dit dithelse: Horsens / forår 2018

13

STÆRKE FÆLLESSKABER

Foreningslivet skal styrke folkesundheden Sundhed er meget andet end motion og sund kost. Sundhed har også med fællesskaber og oplevelser at gøre. Med det nyoprettede Kultur- og Civilsamfundsudvalget vil formand Jakob Bille (LA) inddrage foreningslivet mere i arbejdet for en sundere kommune.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: PRIVAT, THOMAS LA COUR

J

akob Bille er ny politisk leder på området for kultur, idræt og frivillighed i Horsens Kommune. En opgave, han forsøger at tilgå med friske øjne og stort engagement, hvilket der i høj grad er behov for. Danmarks Idrætsforbund tog i efteråret temperaturen på frivilligheden på idrætsområdet i landets kommuner. Undersøgelsen, der målte på parametre som økonomi, faciliteter, idrætspolitik og anerkendelse af de frivilliges indsats, placerede Horsens på plads 83 ud af 90 undersøgte kommuner. En uskøn bundplacering. Det skal der gøres noget ved.

- Vi skal samarbejde meget mere med foreningerne.

Det skal være nemmere og mere lokkende at være ildsjæl.

Det er ambitiøst, men målet må være, at vi skal være Danmarks bedste foreningskommune, siger Jakob Bille.

Foreningslivet og sundheden Udvalgsstrukturen i Horsens Kommune blev ændret, da det nye byråd tiltrådte ved årsskiftet. I stedet for et kulturudvalg har kommunen nu et Kultur- og Civilsamfundsudvalg. Det betyder, at Sund By, der før lå under Velfærds- og Sundhedsudvalget, er kommet ind under Kulturudvalgets ressortområde. Dermed er det meste af foreningslivet og den frivillige indsats samlet under ét udvalg.

- Vi ved, at foreningslivet kommer til at spille en større og større rolle, når det gælder opgaven at højne sundhedsniveauet blandt borgerne. Vi har en ældre befolk-

”Motion på recept, det er sådan noget, der tiltaler mig helt vildt.”

Jakob Bille 14

STÆRKE FÆLLESSKABER

ning, der bliver mere aktive og lever længere, og det bliver foreningslivet, der kommer til at understøtte dem med alle de tilbud, de nu kan give.

Det er en vigtig brik, siger Jakob Bille.

Motion og kultur på recept Kulturen og idrætten har en stor betydning for folkesundheden, og der er meget uudnyttet potentiale.

- Motion på recept, det er sådan noget, der tiltaler mig helt vildt. Når en borger kommer til lægen, er et af de redskaber, lægen kan smide op på bordet, motion på recept. Det er bestemt værd at afprøve, siger Jakob Bille.

Han nævner også ”kultur på recept”, som svenskerne har haft en vis succes med, og som partiet Alternativet var de første til at foreslå herhjemme. Et forslag, der afstedkom en god del moro blandt politiske modstandere på Christiansborg. Men det afskrækker ikke LA’eren Jakob Bille.

- Vi baserer meget vores politik på fakta, så det er ikke sådan et eller andet drømmeprojekt. Men der er undersøgelser, der viser, at det har en effekt, og så skal man være åben over for nye tiltag, siger Jakob Bille.

Ideen bag ”kultur på recept” er at ordinere kulturelle oplevelser til langtidssyge. Fordi deltagelse i kulturelle arrangementer kan modvirke ensomhed og give føde til ”de små grå”. Kulturelle oplevelser kan dermed modvirke både depression og demens.

Fem nye forsamlingshuse Med de fem nye multihaller i Lund, Østbirk, Hovedgård, Stensballe og Egebjerg kommer kultur- og idrætsoplevelserne helt tæt på borgerne. Hallerne er skabt til alle typer aktiviteter, og sammen med de skoler og udenomsarealer, hallerne er placeret ved, er der alle muligheder for at lave et aktivitetscentrum for hele familien.

- Multihallerne bliver et socialt samlingssted, så hele familien og alle generationer er samlet om aktiviteterne. Måske kan mor gå til pilates, mens far går til styrketræning, og børnene går til musikundervisning på skolen eller fodbold på boldbanerne, siger Jakob Bille.

Netop den type samvær på tværs af generationer, privatøkonomi, fysisk formåen og interesser kan bidrage til en større følelse af fællesskab i lokalsamfundet.

- Multihallerne er moderne forsamlingshuse, hvor der også er plads

Jakob Bille er åben over for alle ideer, der kan afbureaukratisere foreningslivet, så der bliver mere tid og flere kræfter til aktiviteter

til udstillinger, koncerter og foredrag.

Det bliver et samlingssted for alle borgere, siger Jakob Bille.

Større anerkendelse af frivillige Han tror på gode synergier ved at samle den frivillige indsats under ét udvalg. For der er masser af frivillighed i Horsens – både på foreningsplan og af den mere ustrukturerede slags.

- Der er blandt andet frivillige, som hjælper på Aktivitetscentrene, uden at deres indsats er organiseret i en forening. Deres indsats skal vi også være bedre til at anerkende og understøtte, siger Jakob Bille.

Posen skal rystes Selvom frivillighed i udgangspunktet er en gratis indsats, handler foreningslivets succes også om penge. Hvis badmintonklubben skal kunne holde på sine medlemmer, skal der være kvalitet i tilbuddet. Hvis de frivillige på Aktivitetscentrene fortsat skal kunne lave arrangementer for de ældre, skal der være penge til at gennemføre arrangementerne. Og når det gælder de offentlige midler, vil Jakob Bille meget gerne have rystet posen. Ganske meget endda.

- Foreningerne bruger alt for mange kræfter på drift, fordi folkeoplysningsmidlerne er en temmelig omstændelig størrelse. Jeg kunne godt tænke mig, at det blev gjort mere enkelt og mindre bureaukratisk, siger Jakob Bille.

Han nævner som eksempler, at der er en del tilskudsordninger, der kan

søges, foruden alle puljerne. Så skal foreningerne bruge tid på at finde ansøgningsskemaer, udfylde dem og indsende dem inden fristens udløb.

- Vi var selv med til at lave en pulje, der skulle understøtte ”Den Åbne Skole.

Puljen er på 150.000 kr., men den er slet ikke opbrugt, fordi foreningerne givetvis ikke kender nok til muligheden.

Det er et eksempel på, at det kan være svært at overskue alle de puljer og tilskud, man kan søge, siger Jakob Bille.

Mindre drift og flere aktiviteter Nogle kommuner har valgt at putte alle lokaletilskudspengene i én pulje og lave et fælles hus for alle foreninger, så de enkelte foreninger ikke skal sidde og bøvle med husleje i et koldt og fugtigt butikslokale. Den idé er Jakob Bille ikke afvisende over for.

- Jeg er åben for alle ideer, der kan afbureaukratisere foreningslivet, så foreningerne kan bruge mere tid og kræfter på aktiviteter i stedet for drift, siger han.

Jakob Bille vil også se på 25-årsreglen, der straffer foreninger økonomisk, hvis de har mange medlemmer over 25 år.

- Det er en regel fra gamle dage, hvor foreningerne mest var sat i verden for at aktivere de unge. Men med mange flere ældre, der har brug for at være aktive, er det værd at overveje, om det skal ændres. Men vi skal naturligvis overveje det nøje og se på konsekvenserne, siger han.

dithelse: Horsens / forår 2018

15

UNG SELVHJÆLP

VENNERNE i Kildegade 27B

I ”En-Som-Dig” mødes unge, der har eller har haft ensomheden inde på livet. I selvhjælpsgruppen er eventuelle diagnoser og fortrædeligheder mindre vigtige. Her kan de unge være unge – uden prædikater.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: PRIVAT

EN-SOM-DIG Selvhjælpsgruppe for ensomme unge, der mødes i Kildegade 27B hver torsdag fra 19 – 21.

Det er gratis at være med, og interesserede kan henvende sig til Sund By på tlf. 76 293675.

D

et ligner nærmest et hjem. En lille lejlighed, indrettet med god sans for hygge.

Førstesalen på den statelige villa, der både går under navnet og har adresse på Kildegade 27B, består af både køkken og stuer. Fra dannebrogsvinduerne er der en god udsigt ind over midtbyen, og i underetagen er der skiftende aktiviteter. Fra legestue i dagtimerne til foreningsmøder og dans om aftenen. På førstesalen summer elkedlen, så aftenens første kopper te kan brygges.

Her mødes en håndfuld unge i selvhjælpsgruppen, ”En-Som-Dig”, der er Horsens Sund Bys eget initiativ i bestræbelserne på at styrke rammerne for ”det gode ungeliv” i Horsens Kommune. Gruppen er målrettet unge i alderen 16-29 år specifikt unge, der føler sig ensomme. De mødes et par timer hver uge.

Nogle er meget trofaste og kommer næsten hver uge, mens andre deltager, når behovet eller lysten opstår. ”Wow, jeg har fået venner” Karina og Stefanie hører til blandt de meget trofaste. De har været faste deltagere i gruppen i henholdsvis otte og ni år.

– Jeg kommer her mest fordi, det er virkelig hyggeligt. Det er her, jeg har mine venner, siger 29-årige Stefanie.

16

Hun var elev på ASV, da hun hørte om gruppen. Det var i 2009, og Stefanie var en usikker, ung kvinde, som havde svært med at skabe og fastholde venskaber. Med diagnosticeret epilepsi og diabetes lå usikkerheden og frustrationerne tit lige under overfladen.

– Jeg var god til at blive sur på folk, når de skuffede mig. Når de ikke holdt, hvad jeg mente, de havde lovet, husker Stefanie.

Den uformelle og afslappede stemning i selvhjælpsgruppen gjorde en forskel fra starten.

– Allerede efter første møde gik jeg hjem med følelsen ’wow, jeg har fået venner’, siger Stefanie.

En kammerat lokkede hende med Karina var den stille pige i klassen. Hun var ikke så god til at gøre opmærksom på sig selv og finde ind i fællesskaberne. Kammeraterne fra folkeskoletiden i hjembyen, Rask Mølle, rejste mod Ikast og Herning, mens Karina flyttede til Horsens med sin mor og bror.

Hun gik halvandet år på Produktionsskolen i Horsens, og her fortalte en god kammerat om selvhjælpsgruppen, som hun allerede selv var en del af.

Karina kom med – og har været loyalt medlem lige siden. Hun følte sig taget godt imod fra første færd.

UNG SELVHJÆLP XXXXXXX

– Det gjorde det selvfølgelig nemmere, at jeg allerede kendte én i gruppen, men alle var egentlig bare så søde.

Jeg fik virkelig lyst til at komme igen, siger Karina.

Gruppen gav hende et netværk i Horsens, og efter nogle vaklende år i uddannelsessystemet, hvor hun var omkring grundforløbet på Social- og Sundhedsuddannelsen, gennemførte hun først en HF og derefter halvandet

år på Pædagoguddannelsen og en HGS. Lige nu er hun i gang med et hovedforløb indenfor kontor på Learnmark Business.

Vennerne er noget helt specielt Måske har møderne i En-Som-Dig haft betydning for Karinas evne til at finde en retning i uddannelsessystemet og holde den. De direkte konsekvenser er i hvert fald lette at aflæse hos Stefanie.

– Netværket har betydet, at jeg ikke slår mig selv i hovedet mere med alt det, der går mig på. Jeg er blevet langt bedre til at se fremad og sige ’pyt’, når tingene ikke lige går, som jeg havde håbet på, siger Stefanie.

I hverdagen arbejder hun i et skånejob i Horsens, og selvom jobbet har givet hende gode kolleger, er vennerne i selvhjælpsgruppen noget helt andet.

Stefanie, Helle og Karina kan tale om alt

Af og til bliver de inviteret hjem til bagedag eller filmaften, hvis de da ikke bliver enige om at snuppe en øl i byen.

Hyggen i Stefanies lejlighed eller ude i byen er ikke så meget anderledes fra møderne i Kildegade 27B. For møderne i selvhjælpsgruppen har heller ikke nogen dagsorden eller noget pædagogisk sigte. De er bare sammen, og de kan tale om alt.

– Vi kan dele alt her. Det føler jeg virkelig. Nogle gange er det bare sjov,

”Det kan let ende i rent tøsefnidder, når der ikke er drenge med.”

Karina dithelse: Horsens / forår 2018

17

UNG SELVHJÆLP

INCLUSION FESTIVAL Festival for unge i Rådhusparken den 5. maj 2018.

Festivalen skal skabe sammenhold og opmærksomhed på ungdommen i Horsens. Gennem musik, samvær og oplysning skal festivalen skabe nye fællesskaber og lokke unge til at deltage i de mange aktivitetstilbud og netværk for unge, som foreninger, private og offentlige aktører tilbyder.

og andre gange kan det blive mere alvorligt. Det er helt op til, hvad vi har lyst til at tale om, siger Stefanie.

Typisk tager de en runde blandt dem, der har valgt at dukke op.

Hvad er der sket i løbet af ugen? Er der noget, de glæder sig til? Hvad bakser de med lige nu? Runden giver ofte grobund for nogle gode snakke.

Begge køn i faste rammer Gruppen har lige nu omtrent elleve unge tilknyttet, hvoraf de tre er unge mænd. Det giver en god dynamik i gruppen, at begge køn er repræsenteret.

– Det kan let ende i rent tøse-fnidder, når der ikke er drenge med. En af drengene kom engang ind, og han vendte lige rundt i døren, da han hørte et typisk tøseord.

Han vendte heldigvis tilbage, griner Karina.

Gruppen mødes allerede udenfor de rammer i Kildegade, Horsens Sund By tilbyder. Men alligevel er både Karina og Stefanie enige om, at det i længden ikke ville fungere så godt uden Helle Hansen, der er gruppens igangsætter. Helle er frivillig under Horsens Sund By, og hun skriver ud til medlemmerne og spørger til, hvem der kommer de enkelte aftener. Hun er katalysatoren, og hun strukturerer også møderne lidt, selvom de i udgangspunktet ikke skal have så frygtelig meget struktur. Alligevel er hendes rolle vigtig. Før hun trådte ind i gruppen i 2013, havde man forsøgt sig med at give nøglen til lokalerne til én af medlemmerne, så de selv kunne køre gruppen uden indblanding udefra. Men det løb lidt ud i sandet, fordi rammerne pludselig ikke var så faste.

Et sted, hvor man bare er ung Hos Horsens Sund By er man meget bevidst om, at strukturen på selvhjælpsgruppen skal være løs uden at være helt opløst.

– Der er brug for et tilbud, som ligger et sted midtvejs mellem diagnosekasserne og nattelivet. Det er fint med de forskellige tilbud til sårbare unge, unge med senhjerneskade og så videre, men nogle gange har unge bare behov for at være unge sammen.

Uden alle prædikaterne, siger udviklingskonsulent Ingunn S. Jacobsen.

Horsens Sund By samarbejder med alle andre aktører på området. For det gælder om at undgå overlapninger.

– Vi er i konstant dialog med foreninger, private og offentlige tilbud til unge, så vi kan understøtte hinanden.

Vi skal supplere hinanden, for der er så mange forskellige behov. Vi skal jo ikke lave noget, der allerede foregår på ASV, i Headspace, Broen eller udbydes af Jysk Børneforsorg, siger Ingunn S. Jacobsen.

En inkluderende festival for unge Ingunn nævner Inclusion Festival som et eksempel på Horsens Sund Bys samarbejdsiver. Den 5. maj arrangeres en festival for unge i Rådhusparken i Horsens. Festivalen arrangeres af Headspace og Move/Jysk Børneforsorg i samarbejde med blandt andre Sund By og Ungerådet. Ideen er at inddrage alle tilbud til unge i en blanding af oplysning og livemusik.

Der skal være små oaser på pladsen, hvor unge kan høre om de mange aktivitetstilbud, byen kan tilbyde unge.

– Det bliver en festival, der skal vise mangfoldigheden i ungdommen.

Livet er sjældent en lang sejrsmarch, og også de optrædende har en historie i bagagen, siger Ingunn S. Jacobsen.

Festivalen får blandt andet besøg af Alberte Holse fra Stensballe, der var med i X-Factor. Hun lever med gener efter en hovedskade og har skrevet nogle sange, der fik X-Factor-dommerne til at falde ned af stolene.

”Allerede efter første møde gik jeg hjem med følelsen ’wow, jeg har fået venner’.”

Stefanie 18

SORGKULTUR

SORG

er ikke bare noget, der skal gå væk 'Dus med døden' er navnet på en ny bog, som giver konkrete råd og vejledning i, hvordan vi møder et medmenneske, der er ramt af sorg.

AF: JETTE WARRER KNUDSEN / FOTO: CARSTEN NØHR NIELSEN, FRAME THE ACTION

M

agtesløsheden.

Både som sorgramt og som pårørende til et menneske i sorg var velkendt for både Mette Bendixen og Marie-Louise Vianello, da de første gang stødte ind i hinanden. På det tidspunkt havde Mette mistet sin kæreste, Kim, der var død i en ung alder, og Marie-Louise havde mistet sin mor.

– Vi oplevede en helt særlig kemi mellem os, da vi mødtes første gang.

Vi følte en tryghed sammen lige dér, hvor vi stod i vores skrøbelighed, fortæller de to forfattere, der begge havde oplevet, at deres omgivelser havde haft mere end svært ved at rumme dem og den altfortærende sorg, de stod i.

De to kvinder blev hurtigt enige om, at de ville skrive en bog sammen. Ikke en selvhjælpsbog – men en bog, der virkelig kunne gøre en forskel for alle os andre. En bog, der kunne være med til at skabe en sorgkultur, som de to forfattere mener mangler både i de private relationer og på vores arbejdspladser. En bog, som man som sorgramt kunne give sine afmægtige og frustrerede ordløse venner.

Mette Bendixen og Marie-Louise Vianello fandt hurtigt frem til grundformen for bogen, der er en manual i, hvordan vi bedst muligt hjælper et menneske i sorg.

Den er let og overskuelig at gå til og illustreret med tegninger, som bløder op og er med til at give bogen et livgivende og lindrende udtryk. At de to forfattere med

deres nye bog har ramt plet, viser en stor efterspørgsel efter at høre mere om bogens tilblivelse. Talrige foredrag på højskoler og institutioner er det blevet til siden udgivelsen i september. Et stort ønske for de to kvinder er nu at komme ind på de danske arbejdspladser med deres budskab. For her mangler vi også en sorgkultur og dermed et sprog for at kunne give en kollega bedst mulig omsorg, når vedkommende er ramt af sorg, mener Mette Bendixen og Marie-Louise Vianello.

– Erfaringer viser, at der altid på en given arbejdsplads vil være én ud af 10 medarbejdere, som vil være ramt af sorg og livskrise. Men også på arbejdspladsen er vi meget berøringsangste over for død og sorg og er bange for at se kollegaens tårer. Det skal vi have lavet om på, understreger de to forfattere.

– Sorg er ikke bare noget, der skal gå væk hurtigst muligt. Vi har faktisk brug for den for at kunne rumme livet igen, forklarer de.

UDDRAG FRA BOGEN Tavshed er ikke guld: Mange efterladte oplever, at de ikke bliver spurgt om, hvordan de har det, hvordan det går, eller om de har brug for hjælp, især efter en vis tidsperiode. Øv dig i at lytte og stille spørgsmål, der viser, at du anerkender sorgen, og at du er der for vedkommende hele vejen – eller som kollega, at du ikke er bange for tårerne og de dårlige dage.

Handling: Spørg din ven, søster, kollega, etc. om, hvordan de har det, også selv om du tror, at det går fint, og at de har det godt. Dette kan være efter to måneder, to år eller 20 år. Der findes desværre ingen retningslinjer for, hvornår man har det godt igen.

Savnet vil altid være der, og man vil altid have en sorg, selvom man ikke sørger mere.

OM BOGEN: DUS MED DØDEN – EN GUIDE TIL AT HJÆLPE ET MENNESKE I SORG Forfattere: Mette Bendixen & Marie-Louise Vianello Sideantal: 134, Udgivet: 25-09-2017 Pris: Kr.: 199,95, Forlag: Egolibris

dithelse: Horsens / forår 2018

19

NYE BEHANDLINGER

Genterapi redder børn og unge fra blindhed I de senere år er der kommet en række nye forskningsresultater, der lover godt for behandling af arvelige, alvorlige øjensygdomme, som hidtil har været uhelbredelige. Behandlingen af børn og unge, der risikerer at blive blinde på grund af arvelige øjensygdomme, er tættest på at blive indført i praksis.

AF: JETTE WARRER KNUDSEN / FOTO: SCANPIX/IRIS

O

verordnet er det især genterapi, som forventes at kunne revolutionere behandlingen af øjensygdomme – ikke mindst de arvelige i løbet af relativt få år. Det konkluderer én af landets førende forskere i øjensygdomme, professor Morten La Cour, Rigshospitalet.

Han fremhæver især genterapi i behandlingen af børn og unge med arvelige øjensygdomme, som værende særdeles lovende.

– Arvelige øjensygdomme er stort set årsagen til, at børn og unge bliver svagtseende og evt. senere blinde, forklarer Morten La Cour og tilføjer, at de arvelige øjensygdomme typisk sidder i nethinden.

En af de alvorligste er Retinitis Pigmentosa (RP), som er kendetegnet ved, at nattesynet typisk forsvinder først og senere synsevnen i dagslys. Sygdommen er fordelt på mange undertyper, som formentlig kræver hver sin behandling.

Der kendes i øjeblikket ifølge Øjenforeningen 165 gener, hvori mutationer kan føre til nethindesygdomme, og mange gener og mutationer er fortsat ukendte. De fleste får de arvelige øjensygdomme som børn og unge. Nogle endda før de bliver født, hvis de rammes af Lebers øjensygdom, og dem, der gør, er hidtil blevet blinde.

Men nu kan de efter al sandsynlighed reddes fra at miste synet.

Store perspektiver En særdeles lovende behandlingsmetode hertil er genterapi, hvor det mutationsramte, syge gen kan udskiftes med en normal udgave af genet.

20

Det nye gen er båret af et svækket virus, der kan injiceres direkte ind under nethinden i det syge øje. Især er behandling af mutationen i det gen, der hedder RPE65, som medfører Lebers medfødte blindhed, langt fremme i kliniske forsøg, forklarer Morten La Cour, der forventer, at behandlingen snart kan indføres også i Danmark, hvis der er penge til det. Lige nu handler det om at få behandlinger justeret og systematiseret i store grupper, fordi det ikke lige nu er realistisk at kunne skræddersy behandling til alle genmutationer, da det er en voldsom opgave, påpeger Morten La Cour.

– Selv om det er en relativ lille gruppe, der kan hjælpes, der fødes ca. fem børn om året med sygdommen, så handler det jo om, at vi kan give disse børn et normalt liv. Og det er virkelig stort og værd at kæmpe for. Det handler om, de skal kunne se - eller ikke se. Så enkelt er det, understreger

”Selv om det er en relativ lille gruppe, der kan hjælpes, der fødes ca. fem børn om året med sygdom­ men, så handler det jo om, at vi kan give disse børn et normalt liv. Og det er virkelig stort og værd at kæmpe for.”

Morten La Cour PROFESSOR, RIGSHOSPITALET

NYE BEHANDLINGER

DE MEST UDBREDTE ØJENSYGDOMME AMD (aldersrelateret maculadegeneration -AMD) To typer - våd og tør.

Behandlingen af den våde AMD er blevet bedre, men grundsygdommen fører i sig selv til synstab pga. tør AMD. Forskere over hele verden er i gang med kliniske forsøg med stamceller, som efter alt at dømme bliver et nyt tigerspring inden for behandling af AMD. Grå Stær: Halvdelen af danskere over 70 år har i mindre eller større grad grå stær, hvor øjets linse bliver grå og uigennemsigtig. Kan behandles med operation.

Grøn stær/glaukom Mindst 40.000 danskere har fået diagnosen.

Opdages sygdommen i tide, kan synet reddes med øjendråber med medicin eller operation. En del ­mister alligevel synet af grunde, man ikke kender endnu.

Retinitis Pigmentosa: 2.000 danskere er diagnosticeret med sygdommen, der er arvelig.

Halvdelen er børn og unge, og deres prognoser er ikke gode.

Sygdommen er fordelt på mange undertyper, som formentligt kræver hver sin behandling. Lovende ­kliniske forsøg med genterapi er i gang verden over.

Diabetisk øjensygdom (Retinopati) Komplikation til sukkersyge – og kan i værste fald forårsage svært synstab og blindhed. Også her er der forsøg i gang med stamcelle­ behandling, som virker lovende.

Kilder: www.blind.dk, www.vos.dk og www.politiken.dk Morten La Cour.

dithelse: Horsens / forår 2018

21

XXXXXXX NYE BEHANDLINGER

To asiatiske studier viser, at ved at give de deltagende nærsynede børn og unge en lavdosis af det kendte stof, atropin, så vil synet faktisk kunne blive tæt på normalt

han og tilføjer, at flere forsøg har været meget positive og vist, at især synsfeltet og orienteringssynet bliver forbedret væsentligt hos de ­behandlede børn og unge.

De mest lovende nye behandlinger ser ud til at ligge inden for genterapi men også vækstfaktorbehandling, stamcellebehandling og implantation af nethindeproteser samt elektronisk stimulation af nethinden, bliver ifølge Morten La Cour vigtige fremskridt i de kommende behandlinger af alvorlige øjensygdomme.

Epidemi af nærsynethed Når det handler om mindre alvorlige øjensygdomme som f.eks. nærsynethed, så henviser Morten La Cour til to nye meget interessante ­studier, foretaget i Asien, hvor der er en epidemi af nærsynethed blandt børn og unge. Årsagen til epidemien er masser af timer foran en skærm, og en lignende epidemi ventes at komme herhjem-

22

”En lignende epidemi af nærsynethed ventes at komme herhjemme, hvor børn og unge som bekendt også er storforbrugere af skærme og digitalt udstyr.”

Morten La Cour PROFESSOR, RIGSHOSPITALET

me, hvor børn og unge som bekendt også er storforbrugere af skærme og digitalt udstyr.

– De to asiatiske studier viser, at ved at give de deltagende nærsynede børn og unge en lavdosis af det kendte stof, atropin, så vil synet faktisk kunne blive tæt på normalt – og det er meget nærsynede deltagere, vi taler om – faktisk minus 8 og minus 10, forklarer Morten La Cour og tilføjer: – Det bliver spændende, om behandlingen også virker på europæere. Men det tror jeg, der er meget store chancer for, at den vil gøre, siger han.

Stoffet, atropin, ophæver virkningen af acetylkolin, som er et signalstof i det automatiske (autonome) nervesystem.

TRÆNING

Få stærke og stabile knæ Styrk knæene med tre enkle øvelser – og få træning af fødder, hofter og core med i købet.

AF: MARIANNE NØRUP / FOTO: PER ØLLGAARD

S

tærke knæ er vigtige, både i din hverdag og når du dyrker motion. Gør knæene ondt, eller fungerer de dårligt, bliver det pludselig svært at bevæge sig rundt. Styrke omkring knæet er desuden gavnligt, hvis du har eller vil forebygge artrose eller idrætsskader som løberknæ og korsbåndsskader.

Disse øvelser styrker musklerne omkring knæene, og øger desuden stabilitet og balance omkring fødder, knæ og hofter.

Det er almene øvelser, som alle kan have gavn af.

Har du artrose, (slidgigt,) er det særlig vigtigt at finde det rette niveau – du skal belaste, men ikke overbelaste. Hvis du er i tvivl, ikke rigtig kan komme i gang, eller har brug for andre eller flere øvelser, kan du med fordel opsøge en fysioterapeut for at få hjælp.

Stil efter at gennemføre 2-3 sæt à 10-15 gentagelser af hver øvelse. Du skal være træt efter hver serie – ellers snyder du dig selv. Kan du lave flere gentagelser, skal du gøre øvelsen sværere eller vælge en anden øvelse.

Træn 2-3 gange pr. uge.

OBSer:

ls I alle øve ar dit en ret (bev gg ry ld o H ægelse ev b j, undgå bunden. lændesva en kk bæ og knib i ), e ud en lig gg e ry i peg al ALTID Knæet sk igere, at gt vi er et .D over foden e korrekt, r øvelsern du udføre ge ta r end at du gelser. ta n ge mange

1

KNÆBØJNING (SQUAT)

Stå med en hoftebreddes afstand mellem fødderne. Bøj i knæene til ca. 90 grader, og skyd bagdelen bagud, som om du skal sætte dig på en stol. Før evt. samtidigt armene fremad. Stræk dig roligt op til stående igen, mens du fører armene tilbage til kroppen.

OBS: Knæene peger ud over fødderne, knib i bækkenbunden.

Er øvelsen for nem, kan du udføre den med en rygsæk på, eller på èt ben.

Er øvelsen for svær, så start med denne: Sid med fødderne parallelle og lige vægt på begge ben, støt med hænderne for at holde balancen. Rejs dig kontrolleret op i stående stilling, og sæt dig roligt og kontrolleret ned igen.

Hold fokus på, at knæene peger lige frem ud over fødderne.

DYBE SKRIDT

2

Stå med samlede ben. Tag et langt skridt frem, og sænk kroppen til lige inden bageste knæ rører gulvet. Sæt fra og vend tilbage til udgangsstillingen. Bevar knækontrol, og hold kropsstammen ret igennem hele bevægelsen. Knib i bækkenbunden. Træn begge sider. nem, kan du udføre den med en rygsæk på.

Er øvelsen for nem svær, så start med denne: Stå med vægten på det Er øvelsen for svær ene ben og den anden fod på en glidende overflade (f.eks. en gulvklud). Lad nu benet glide bagud hhv. fremad, mens knæet på det vægtbærende ben bøjes og strækkes. Hold fokus på, at knæene peger lige frem ud over fødderne.

3

BÆKKENLØFT

Lig med bøjede ben. Spænd ballemusklerne, og løft bagdelen til krop og lår er i en lige linje. Sænk langsomt. Hold hele tiden knæene stabile og i ro, og kropsstammen stabil.

Er øvelsen for nem, kan du udføre den på ét ben.

dithelse: Horsens / forår 2018

23

ALDER BEDST

En dag i frivillighedens tegn Omkring 600 horsensianere var til ældremessen ”Alder Bedst” i september.

Messen var et oplæg til inspiration for aktive ældre i Horsens Kommune.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: PRIVAT

KJELD SØRENSEN, 78 ÅR GAMMEL Kjeld holder sig i gang. I lang tid spillede han badminton, men det har problemer med nakken desværre sat en stopper for. Nu står den blandt andet på bridge og andejagt i Sverige. Sidstnævnte syssel er i kalenderen kort tid efter Alder Bedst.

– Jeg har ikke svært ved at holde mig i gang, men det er jo et godt sted at møde mennesker og få styr på alle de tilbud, der er for ældre i Horsens Kommune, siger han.

Alder Bedst blev også stedet, hvor han rendte ind i den gamle barndomsveninde Judith Laursen. De to blev enige om, at de ikke havde set hinanden i henved 60 år.

24

N

år efterlønnen eller folkepensionen tikker ind på kontoen første gang, medfølger nye udfordringer. Når arbejdslivet ikke længere holder dig i gang, skal du selv fylde nyt indhold i livet. Det gælder om at holde kroppen og hjernen i gang, hvis du ikke vil havne i statistikkerne over livsstilssygdomme og tidlig død.

Horsens Kommunes velfærdsog sundhedsudvalg arbejder målrettet for at skabe de bedste rammer for et højt aktivitetsniveau blandt byens pensionister og efterlønnere. Den indsats blev markeret kort før kommunalvalget i fjor, da ældremessen ”Alder Bedst” slog dørene op i Insero Atrium på Langmarksvej.

Bredt udvalg af foreningslivet På messen kunne deltagerne blandt andet møde lokalt repræsenterede patientforeninger, Ældresagen og lokale idrætsforeninger med særlige tilbud til ældre.

Fra folkeoplysningen deltog FOF, som medbragte kursusprogrammer og eksempler på foredrag og kurser, der er særligt interessante for de ældre.

Kommunens kommunikationsog teknologiafdeling havde en stand med de nyeste landvindinger inden for hjælpemiddelteknologi.

Her var både robotter, telemedicin, stemme- og øjestyrede brugerflader og teknologi, der bruges til at hjernetræne.

Der var trængsel omkring en tavle, hvor en projektor viste tegnede fluer.

Det gjaldt om at være hurtig, hvis man skulle nå at smække de virtuelle fluer med en smækker, før de fløj videre.

Hver gang, man ramte en flue, strøg der point op på tavlen. Det var et eksempel på et digitalt indslag, der træner reaktionsevnen, så der samtidig er plads til nogle gode grin undervejs.

Robot i hjemmet Kommunens teknologistand var et øjebliksbillede på de teknologier, som Horsens Kommune tester for tiden.

Nogle af aggregaterne giver allerede god mening at bruge, mens andre måske havner i dyngen af tidernes andre opfindelser, der virkede som en god idé på tegnebrættet, men som ikke gav den store mening i praksis. Men ideerne afprøves, før man skiller skidt fra kanel.

På standen kunne man også opleve en lille robot, der kunne følge borgeren rundt i hjemmet. Det var egentlig bare en lille skærm på en stolpe, som kunne køre rundt på hjul. Skærmen fungerede som en dobbeltrettet kommunikationsplatform, hvor borger og sundhedspersonale kunne se og tale med hinanden. På den måde kan sundhedspersonale måske spare transporttid ud til mindre bofællesskaber, når robotten kan køre rundt mellem lejlighederne og tilse borgernes fysiske og mentale helbred. Så kan man koncentrere arbejdstiden hos borgerne hos dem, der har det største behov.

Interesse for at teste teknologi Man kunne måske tro, at den type tek-

ALDER XXXXXXX BEDST

KATARAK ANDERSEN, 65 ÅR GAMMEL Katarak har netop stemplet ud fra arbejdsmarkedet efter at have arbejdet i en børnehave i en årrække. Hun deltog i Alder Bedst for at få tips til at fastholde en aktiv tilværelse.

– Jeg fik et tip om arrangementet fra en tidligere kollega, og det gav god mening for mig at deltage, da jeg er på udkig efter mere bevægelse i dagligdagen. Når man ikke skal møde på arbejde, kan man let gå i stå. Jeg har set mange gode tilbud i dag, som jeg ikke kendte i forvejen, siger hun.

Ældremessen, "Alder Bedst", blev et stort tilløbsstykke.

aktivitetscentre, siger Julie Jensen, der var tovholder på Alder Bedst.

nologi kan virke overrumplende og skræmmende på ældre borgere, som hellere vil betjenes af varme hænder end kølig teknologi, men arrangøren oplevede kun positive tilkendegivelser.

– Meningen var blandt andet at sætte fokus på mulighederne for at være frivillig, da vi har en del ressourcestærke ældre, der kan have stor glæde af at forpligte sig over for andre. Bagefter har der været nogle henvendelser fra borgere der gerne vil være en del af de frivillige aktiviteter på vores

Vitaminer til krop og sind I Insero Atrium var der løbende foredrag om både teknologi, livsglæde, frivillighed, sund kost, arv og testamente. Trækplasteret var journalist og forfatter Lone Kühlmann, der sammen med aldersforskeren Henning Kirk holdt foredrag om alderdom som mental tilstand. Hovedpointen var, at man bliver gammel, hvis man holder op med at udvikle sig.

I Parkhallen og forhallen var der forskellige eksempler på motionsformer, der kan holde en aldrende krop sund og frisk. Der var noget for enhver. Fra amerikansk inspireret linedance til dobbelte siddecykler med hjælpemotor, så cykelturen ud i det blå kunne blive både afslappende og med hyggeligt selskab. ”Alder Bedst” er som udgangspunkt ment som et engangsarrangement, men måske får det nye velfærds- og sundhedsudvalg lyst til at samle frivilligheden igen til en event af denne type. Opbakningen fra borgerne er i hvert fald et godt argument.

dithelse: Horsens / forår 2018

25

STÆRKE FÆLLESSKABER

Engagerede borgere styrker udviklingen og sammenholdet i landsbyerne Horsens Kommune har efter tre års succes gjort projekt Trygge Landsbyer permanent. Fremover tildeles fire landsbysamfund hvert år hver 100.000 kr., som de stort set kan bruge, som de vil. Bare borgerne er enige.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: PRIVAT, MADS DALEGAARD (FOTO ØV. TH.)

S

trukturreformen i 2007, der øgede Horsens Kommunes areal og indbyggertal betragteligt, indeholdt en risiko for, at landsbysamfundene blev glemt i en samfundsudvikling, som i forvejen får borgere i stort tal til at søge fra land mod by. Når landsbysamfundene affolkes, forsvinder skolerne, samlingsstederne og indkøbsmulighederne. Det er en risiko, som Horsens Kommune og Sund By har søgt at modvirke med projekt Trygge Landsbyer.

Projektet blev vedtaget i 2015, og ved budgetforliget for 2018 er det blevet gjort permanent. 400.000 kr. øremærkes årligt til projektet, hvor fire landsbysamfund udvælges og får 100.000 kr. hver, som kan bruges til lige netop det, borgerne mener, der er behov for. Der er meget få restriktioner på pengene: De må ikke bruges til eksisterende projekter, og de må ikke finansiere aktiviteter, der udelukker nogen fra at deltage. Religiøse eller politiske formål er dermed udelukket. Men pengene kan både bruges til blivende installationer og mere flygtige investeringer. Man kan bygge, anlægge og investere i nyerhvervelser – eller man kan lave kulturelle arrangementer for midlerne.

Alle skal være med I 2017 fik Sejet, Gantrup, Ørskov og Underup hver 100.000 kr., som de fire samfund har brugt meget forskelligt.

Fartbump, hjertestarter og cykelsti findes i den ene ende af spekteret, mens foredrag, AV-midler og petanquebane ligger i den anden.

26

– Vi udvælger primært landsbysamfundene efter deres forventede evne til at engagere borgerne, så projektet netop bliver båret af engagement og borgerinddragelse, siger Jesper Nielsen, der er borgerkonsulent og tovholder på projektet. Han arbejder i Sund By og har været med til at udvælge de fire nye landsbysamfund, der i 2018 får penge til udvikling. Det drejer sig om Voervadsbro, Vestbirk, Åes og Sattrup.

”Projekterne skal gerne skabe ny læring i landsbyen, skabe nye netværk og øge stolt­ heden ved at bo der.”

Jesper Nielsen

Det bærende mål er netop involvering af så mange landsbyborgere som muligt. For de finansierede projekter skal ikke afspejle en snæver gruppes ønsker; det er vigtigt, at resultatet er udtryk for et fælles behov. Den hensigt må siges at være lykkedes, eftersom henved 500 borgere fra de fire landsbysamfund menes at have været inddraget i større eller mindre grad i forløbet.

– Vi startede med at samle de fleste borgere i forsamlingshuset og få folk til at byde ind med ideer til, hvordan pengene kunne bruges. Derefter lavede vi emneopdelte grupper, der kunne arbejde videre med de enkelte mål, siger Rasmus Buhl, der er blandt initiativtagerne i Underup.

Bedre naboskab I Underup blev det tydeligste resultat et læ- og informationsskur med tilhørende petanquebane midt i byen. Men der blev blandt andet også fundet midler til shelter og bænke ved Slaggård Banke, trampestier ved Vorbjerg Høje og et særligt stiprojekt for skoleeleverne.

Det er godt med de nye elementer, der kan samle landsbyens borgere, men selve projektet har i sig selv gjort meget for det sociale liv i det lille samfund mellem Nim og Østbirk.

– Vi er kommet til at kende hinanden langt bedre end før. I sommer lavede vi sommerfest med 85 deltagere, og julestuen trak 75. Der er rigtig mange, der har hjulpet med det praktiske arbejde. Vi er blevet meget bedre til at hjælpe hinanden, siger Thorbjørn Eskildsen fra Underup.

STÆRKE FÆLLESSKABER

I Sejet er der kommet mere gang i fjorden

Empowerment Underup er et meget godt eksempel på, at et begreb som ”empowerment” har været et væsentligt biprodukt af anstrengelserne.

– Med empowerment mener vi, at projekterne gerne skal skabe ny læring i landsbyen, skabe nye netværk og øge stoltheden ved at bo der, siger Jesper Nielsen fra Sund By. I Underup har projektet også afstedkommet en læseklub og en ”nørkleklub”, der dyrker hækleri, ligesom petanquebanen, sommerfesten, julestuen, en herreaften med stegt flæsk og en udflugt til en lokal svineproducent har højnet det sociale samvær betragteligt. Projektet har sat varige spor på sammenholdet.

Nytænkning og fundraising Meget er pludselig muligt, når man har 100.000 kr. på hånden. I flere tilfælde har pengene skabt en synergi, når landsbyerne har kunnet søge fonde, som kræver delvis egenfinansiering for at ville støtte.

Nytænkning har været en anden vigtig faktor i projekterne. I Sejet fik man øje på at bruge fjorden mere, så en del af pengene blev brugt på at indkøbe en trailer med kajakker og kano, som

byens borgere gratis kan booke sig på via en Facebookgruppe. Derudover blev der etableret borde og bænke ved vandet, så den lille by mellem Glud og Horsens pludselig har udvidet sit tilhørsforhold til fjorden, der er adgang til på den anden side af landevejen.

I Gantrup gik man lidt mere traditionelt til værks ved at optimere forholdene i forsamlingshuset og bagefter lave flere foredragsarrangementer her. Men cykelstien, der skal gøre skolevejen til Østbirk mere sikker, er også en vigtig bestanddel i Gantrups investeringer.

Det med sikkerheden og trygheden har også stået højt på listen i Ørskov, hvor man investerede i en hjertestarter og arbejder på at få lavet et fartbump på Kirkevej, hvor mange bilister kommer lige vel hurtigt igennem.

Fire nye landsbyer står klar Forud for tildelingen af de 100.000 kr, har ligget en ansøgningsproces, der egentlig slet ikke må kaldes en ansøgningsproces. For hvis man ansøger om noget, har man som regel også en ret klar definition af det, der ansøges om.

– Vi har gjort en del ud af, at de interesserede landsbyer indleverer en “interessetilkendegivelse” på en enkelt side. De må gerne medtage visioner for byens udvikling, men de må ikke være for konkrete. Det er vigtigt, at det konkrete vedtages af borgerne i fællesskab bagefter, siger Jesper Nielsen fra Sund By.

En af de frivillige fra Sejet, Anette Kristensen foran kajakkerne.

Interessetilkendegivelsen bør komme fra et lokalråd eller borgerforening, men i teorien kan enkeltpersoner også vise interesse. Det hele står og falder med afsenderens evne til at engagere folk i lokalområdet, og så skal der naturligvis være en forening med et cvr. nr., når pengene eventuelt tildeles.

dithelse: Horsens / forår 2018

27

SENIORLIV

Fælles indsats mod ensomhed blandt ældre Med projekt Sikkert Seniorliv skal alle kræfter i Horsens samles om at finde, forebygge og modvirke depression blandt ældre.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: SCANPIX/IRIS, PRIVAT

A

ldersdepression er blevet en folkesygdom.

Mens den fysiske sundhed blandt ældre har det bedre end nogensinde, kniber det for en del ældre med at være en del af naturlige, forpligtende fællesskaber. Nogle ældre isolerer sig, og isolationen har en direkte indvirkning på både den fysiske og mentale sundhed. Men man behøver ikke være ensom, fordi man bor alene, og man behøver ikke være alene for at føle sin ensom.

Omkring ti pct. af alle ældre over 65 antages at opleve aldersdepression i let, middel eller svær grad på et tidspunkt.

Ensomhed kan have mange årsager Det er med baggrund i de tal, at Dansk Selskab for Patientsikkerhed med støtte fra Tryg-fonden etablerede projekt Sikkert Seniorliv i Horsens, Fåborg-

28

Midtfyn og Thisted kommuner. Projektet løber fra 2017 til 2019. Det var ikke mindst samarbejdserfaringerne fra Sund By, hvor foreningsliv, kommunale tilbud og sundhedsprofessionelle i forvejen arbejder sammen, der var årsag til, at Horsens kom med blandt projektkommunerne. For den bærende idé i projektet er netop at få foreninger, borgere, kommunale og private tilbud til at skabe nye samarbejdsformer på tværs og arbejde sammen for at udvikle og forbedre tilbud for ensomme ældre.

Det er ikke nyt, at Horsens Kommune gør noget for at modvirke aldersdepression, men hvor aldersgrænsen før typisk var 75 år, har projektet nu fokus på alle over 65 år. Det giver mulighed for at sigte langt bredere end før og forebygge langt mere.

- Ensomhed kan komme af mange årsager. Det kan være en tilflytter, der pludselig sidder uden netværk. En-

somheden kan opstå, når man forlader arbejdsmarkedet og mister sine kolleger. Den kan også opstå, når en ægtefælle dør, siger Ulla Hjorth, der er projektleder på Sikkert Seniorliv.

Bekymringslinje Som en del af projektet er der oprettet

SENIORLIV XXXXXXX

en slags bekymringslinje, hvor alle med bekymringer for en ældre borger kan ringe ind. Medarbejderne i forebyggelsesteamet sidder på Kildebakken og er klar til at reagere på henvendelserne. Den borger, bekymringen vedrører, kontaktes, og vedkommende tilbydes et besøg. Det er de færreste, der takker nej.

- Vi diagnosticerer ikke, og vi behandler ikke. Men vi hjælper borgerne til at hjælpe sig selv. Vi tager en snak og mærker efter, hvad borgeren har brug for. Er det ”bare” livet der er lidt svært – eller er der brug for, at borgeren besøger sin læge? siger Ulla Hjorth.

Aktivitetstilbuddene, som de ældre tilbydes, er mangeartede. Hvis ensom-

”Vi diagnosticerer ikke, og vi behandler ikke.

Men vi hjælper borgerne til at hjælpe sig selv.”

Ulla Hjorth heden blot skyldes mangel på selskab, kan Sund Bys Højskoledage eller netværksgrupper måske bruges. På aktivitetscentrene er der et væld af tilbud med alt fra foredrag til kortspil og idræt. For de meget sårbare findes Skiftesporet, der tager hånd om borgerne i længere forløb.

- Det er vigtigt at pointere, at Sikkert Seniorliv ikke er en kommunal institution, som skal afskaffe ensomheden. Ensomhed er et udbredt samfundsproblem, men også noget med at kigge ind ad, og det er os alle, der skal gøre en indsats for at løse det. Sikkert Seniorliv er en måde at samle kræfterne på, siger Ulla Hjorth.

Velkomsten på aktivitetscentrene Det er vigtigt, at man føler sig hjemme og bliver set i de fællesskaber, som man opsøger og gerne vil være en del af. Og der kan godt være udfordringer, som beror på noget så basalt som vaner og manglende betænksomhed. Vi kender alle det, at der i fællesskaber i familien, på arbejdspladsen eller i kortklubben er uskrevne regler, mange ubekendte. Det kan være svært at komme ind i et fællesskab og aflæse dets regler. Og det kan frembringe en dårlig stemning eller en dårlig oplevelse. Derfor vil et delelement i projektet være et samarbejde mellem frivillige og Sund By om at udvikle en slags

dithelse: Horsens / forår 2018

29

XXXXXXX SENIORLIV

”Relationer er sundere end gulerødder – både de ensomme ældre og de frivillige får noget ud af at hjælpe hinanden.”

Ulla Hjorth ”værts-uddannelse” – ikke en lang uddannelse for frivillige og organisationer, men mere en sparring og erfaringsdeling omkring det smil, den hånd og den ordentlighed, der betyder så meget. For blot én kedelig oplevelse kan bidrage til øget isolation, siger Ulla Hjorth. – Og det er ikke for at pege fingre, men alene for at bidrage til den gode oplevelse for alle.

- I forbindelse med forarbejdet til Sikkert Seniorliv, dukkede begrebet ”depressionsvenlig kommune” op. Men det er helt forfejlet. Vi skal hellere afmystificere frivilligt arbejde og aftabuisere ensomhed end opfinde den slags mærkværdige termer. Vi skal ikke være ”depressionsvenlig” – vi skal modvirke årsagerne til depression, siger Ulla Hjorth. Depressionsvenlig kan sagtens være en arbejdstitel og en kommunal

30

term, men i forhold til borgerne, så skal vi finde på noget helt andet.

Udviklingshæmmede ensomme Sikkert Seniorliv vedrører alle borgere over 65 år, og en særlig sårbar gruppe er de udviklingshæmmede i botilbud.

Og her er der især behov for en opsøgende indsats.

- De udviklingshæmmede bliver heldigvis ældre og ældre, men de har ofte meget sårbare netværk. De kan ikke i samme grad opdage deres egen ensomhed og reagere på den. Der er det i langt højere grad nødvendigt med opsøgende arbejde, siger Ulla Hjorth.

Stort arrangement på Horsens Ny Teater Sikkert Seniorliv skal styrke de samar-

bejder, der allerede eksisterer, mellem sundhedsfagligheden og frivilligheden.

Den 5. april fra kl. 14 til 16.30 vil Sikkert Seniorliv forsøge at sætte fokus på ensomhed, hvad man selv kan gøre, frivilligt arbejde og aldersdepression ved et stort arrangement for frivillige på Horsens Ny Teater.

- Der er mange, der afholder sig fra at blive frivillige, fordi de ikke helt kan gennemskue, hvad de forpligter sig til – og der er mange, der afholder sig fra at opsøge ukendte fællesskaber, fordi der er en barriere. Vi vil gerne sige, at relationer er sundere end gulerødder – og, at både de ensomme ældre og de frivillige får noget ud af at hjælpe hinanden, siger Ulla Hjorth.

STÆRKE FÆLLESSKABER

De deler de gode ideer Med ”Det Folkelige Forum” giver Horsens Sund By frivillige og foreninger mulighed for at netværke og inspirere hinanden.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: PRIVAT

F

oreningsliv og andet frivilligt arbejde kan i nogle tilfælde ende som små øer i havet.

Engagementet forvandles til rutiner, så man gør det, man altid har gjort. Det, der virker i den isolerede virkelighed.

Alle foreninger og alle frivillige har brug for jævnligt at blive rusket godt igennem med nye impulser og ideer.

Hvis vi bliver i ø-terminologien, er der brug for en frisk forårsstorm til at smide vraggods op på stranden, ruske træerne godt igennem og få nye skibe til at kaste anker.

200 på listen Med ”Det Folkelige Forum” sørger Horsens Sund By for, at de sociale foreninger og frivillige har mulighed for at erfaringsudveksle og inspirere hinanden.

Alle foreninger, der får del i de såkaldte paragraf 18-midler (kommunal støtte til socialt og sundhedsfremmende arbejde), er selvskrevne medlemmer af forummet, mens andre interesserede i målgruppen kan komme med på maillisten ved henvendelse til Horsens Sund By. – Det kan f.eks. være en frivillig, der vil starte noget op inden for socialt eller sundhedsfremmende foreningsarbejde, eller én, som kan bruge noget inspiration og knowhow fra de eksisterende foreninger, siger borgerkonsulent i Horsens Sund By Jesper Nielsen.

Omkring 200 foreningsaktive og frivillige er lige nu med i forummet, der mødes fire til fem gange om året. Møderne er som regel eftermiddagsseminarer, hvor deltagerne kan præsentere nye initiativer for hinanden, diskutere udfordringer og dele såvel succeser som det, der gik mindre godt. Der er også et oplæg, som rammer ned i deltagernes dagligdag med foreningsliv og frivillighed. Én gang om året indbydes deltagerne til døgnseminar med overnatning, så der er endnu bedre mulighed for at

skabe de relationer, som kan resultere i nye initiativer. De rigtig gode snakke opstår nogle gange over aftenkaffen eller morgenmaden.

Inspirationen er vigtig – også for politikerne Jens Sørensen er centerrådsformand på aktivitetscenteret Sundtoppen.

Centeret ligger lige bag boligblokkene på hjørnet af Sundvej og Langmarksvej

”Jeg får altid god energi og gode ideer med hjem, når jeg har været afsted.”

Jens Sørensen og er et tilbud til alle ældre i området.

Her arrangeres både jævnligt fællesspisninger og udflugter, og der er bl.a. træværksted, genbrugsbutik, gymnastikhold og lokaler til musik, sang, kort og andre spil. Stedet får

­ aragraf 18-midler, så Jens er selvskrep vet medlem af Det Folkelige Forum.

– Vi arbejder i faste rammer, og det er godt at få inspiration udefra. Ellers kan man godt køre fast i rutinerne. Og når vi laver noget virkelig populært, er det kun godt, hvis andre kan tage idéen op og måske videreudvikle den, ­siger Jens Sørensen.

Han glæder sig over det fællesskab, forummet repræsenterer. Alle medlemmer viser stor lyst til at arbejde sammen og hjælpe hinanden.

– Jeg får altid god energi og gode ideer med hjem, når jeg har været afsted, siger Jens Sørensen.

En del af politikerne i byrådet er også medlemmer af Det Folkelige ­Forum. De kan dermed følge med i ­aktiviteterne og behovene blandt de frivillige på det sociale og sundhedsfremmende foreningsområde.

Det Folkelige Forum er tæt fællesskab

dithelse: Horsens / forår 2018

31

SØVN OG SUNDHED

Den farlige snorken Flere hundredetusinde danskere lider af søvnapnø – hovedparten uden at vide det. Ubehandlet søvnapnø er dog ikke noget at spøge med, og sygdommen kan afstedkomme alvorlige bivirkninger samt nedsat livskvalitet.

AF: JESPER MØLLER / FOTO: SCANPIX/IRIS

I

en travl hverdag med mange gøremål er træthed for de fleste danskere en uundgåelig følge-svend. Men for nogle er trætheden så overvældende, at det giver dem store problemer i hverdagen – både på arbejde, i sociale sammenhænge, og når de kører bil.

Trætheden kan blive så slem, at man falder i søvn til møder, ved middagsbordet – og nok så alvorligt – når man kører bil. Derudover føler man sig

32

kronisk træt, og man er ikke spor udhvilet, når man vågner om morgenen.

Oplever du denne form for træthed, bør du måske blive testet for lidelsen søvnapnø – specielt hvis du samtidig snorker meget.

Søvnapnø er ikke nogen ny lidelse, men efter at have været stort set ukendt i brede kredse, er der kommet mere fokus på sygdommen i de senere år. Mange mennesker kender dog stadig ikke til den.

SØVN OG SUNDHED

Stop for vejrtrækning Men hvad er søvnapnø så?

Ordet, "apnø," er græsk og betyder ”uden luft”, og det er ganske rammende, da de ramte ganske enkelt holder op med at trække vejret i korte øjeblikke under søvnen.

Kroppens muskler slapper af, når man falder i søvn – herunder også dem i svælget. Når man ligger ned, bliver svælgets åbning samtidig mindre, og derfor skal man trække vejret med større kraft for at få nok luft.

Denne øgede ”indsugning” af luft resulterer hos nogle i, at svælgets vægge bliver suget så meget ind mod hinanden, at der ikke kan passere nok luft igennem – eller, at der helt spærres for lufttilførslen. Årsagen kan også være, at de berørtes tunge eller bløde gane falder så langt tilbage, at der sker en tillukning af svælget.

Når det sker, kommer der ikke luft til lungerne, hvilket igen får blodets koncentration af ilt til at falde. Det aktiverer en alarmtilstand i hjernen, hvorunder man vågner op, og kroppens muskler aktiveres - herunder dem i svælget - hvilket giver plads til, at luften kan passere ned i lungerne.

Opvågningerne er meget korte, og som regel registrerer man dem ikke selv. Men opvågningerne kan ske mange gange i løbet af en nat

Søvnapnø

i tal

Ifølge Ellinor Wolff, der er formand for patientforeningen Dansk Søvnapnø Forening, har omkring 60.000 danskere fået konstateret søvnapnø. Derudover lider mange flere af sygdommen uden at vide det. Ellinor Wolff anslår, at det drejer sig om cirka 190.000 mennesker. I givet fald lider omkring 250.000 danskere af søvnapnø. Tre ud af fire nydiagnosticerede er mænd.

Undersøgelser anslår, at en ubehandlet søvnapnø-patient koster samfundet omkring 30.000 kr. om året. Ganger man det med 190.000, når man op på en årlig regning på 5,7 mia. kr. Til sammenligning koster det i gennemsnit kun et par tusind kr. om året at behandle en søvnapnø-patient, så både for den enkelte patient og for samfundet vil der være en stor gevinst ved at opspore de mange ubehandlede søvnapnø-patienter.

SØVNAPNØ KAN MÅLES Går man til egen læge med mistanke om søvnapnø, vil lægen normalt henvise til en søvnklinik eller til en øre-, hals-, næselæge. Her vil man få undersøgt sine luftveje, ligesom man som regel også vil få udleveret måleudstyr, som man skal ligge med derhjemme i en nat. Udstyret måler, hvor mange apnøer man har. ­Bagefter vil en læge vurdere, om man har behandlingskrævende søvnapnø.

Behandlingen vil typisk bestå i, at man om natten ligger med et såkaldt cpap-­ apparat, hvor en maske over næsen sørger for, at man undgår vejrtrækningspauser.

Al behandling samt lån af cpap-­apparat er gratis.

– op til 500 gange hos de værst ramte - og derved spoleres den dybe søvn fuldstændig.

Hod øje med symptomer Ifølge Eline Gantzhorn, der er konstitueret overlæge ved Søvnklinikken på Svendborg Sygehus, som hører under Odense Universitetshospital, opdeler man patienter med søvnapnø i tre grupper alt efter antallet af apnøer.

Stopper man kortvarigt med at trække vejret 5-15 gange i timen, har man mild søvnapnø, sker der 15-30 gange, har man moderat søvnapnø, og for dem med over 30 vejrtrækningspauser i timen handler det om svær søvnapnø. Også raske mennesker har enkelte apnøer, men er det under fem i timen, anses det ikke for en sygdom.

Resultatet af den dårlige nattesøvn er, at søvnapnø-ramte ofte lider af en umådeholden træthed i løbet af dagen. Som regel er det folk med svær søvnapnø, der har de største gener, men sådan behøver det ikke at være. Nogle folk med svær søvnapnø har således stort set ingen symptomer. Derfor kan det også være svært at opdage, at man har søvnapnø.

Eline Gantzhorn anbefaler, at man går til lægen ved en række symptomer.

- Det er vigtigst at komme afsted til lægen, hvis ens sengepartner observerer vejrtrækningspauser. Andre hyppige symptomer er kraftig snorken, urolig søvn, hyppig nattetisseri, dagstræthed, at man ikke er udhvilet om morgenen, uoplagthed, koncentrationsbesvær, samt morgenhovedpine som fortager sig i løbet af dagen, fortæller overlægen.

Hun understreger samtidig, at en række af ovennævnte symptomer så som træthed og nattetisseri kan skyldes mange andre ting end søvnapnø.

Farlige fremtidsudsigter Det farlige ved søvnapnø er ikke kun de symptomer, man

dithelse: Horsens / forår 2018

33

SØVN OG SUNDHED

PAS PÅ KØREKORTET En del bilulykker skyldes, at ­føreren falder i søvn under ­kørslen, og her er folk, der lider af udtalt træthed på grund af søvnapnø, i høj grad i risikozonen.

Derfor er der også indført kørekort-restriktioner for patienter med svær søvnapnø og ledsagende dagstræthed. Ifølge Eline Gantzhorn bliver patienterne ­testet ved hjælp af et særligt ­skema, og hvis man når op på et vist niveau, giver lægen patienten et midlertidigt vejledende ­kørselsforbud. For at få ophævet forbudet skal patienten dokumen­tere, at han eller hun er i effektiv b­ ehandling mod søvnapnø.

kan mærke her og nu. Forskere mener nemlig, at ubehandlet søvnapnø forøger risikoen for på længere sigt at pådrage sig en række alvorlige sygdomme.

- Vi ved ud fra undersøgelser med sikkerhed, at ubehandlet søvnapnø forøger risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk og diabetes 2. Derudover er der klare indikationer på, at risikoen for at få hjertekarsygdomme, hjerneblødninger, depression, angst og overvægt også øges, siger Eline Gantzhorn.

Flere mænd end kvinder rammes af søvnapnø, og mænd risikerer også potensproblemer, fordi man danner mindre testosteron på grund af den dårlige nattesøvn.

Eline Gantzhorn understreger, at undersøgelserne er lavet med patienter, der lider af svær søvnapnø. Om folk med let eller moderat søvnapnø har den samme risiko, vides endnu ikke.

Hvem er så i størst risiko for at udvikle søvnapnø? Folk, der rammes, har næsten altid forudgående været ”almindelige snorkere”.

Derudover spiller arvelighed, overvægt samt et stort forbrug af alkohol og beroligende medicin også ind. Sidstnævnte, fordi alkohol og nogle former for medicin får musklerne til at slappe ekstra af, hvilket også gælder musklerne i svælget. Endelig kan fysiske afvigelser også betyde noget – f.eks., hvis man har en stor tunge, et smalt svælg eller en særlig slap halsmuskulatur.

”Vi ved ud fra under­ søgelser med sikker­ hed, at ubehandlet søvnapnø forøger risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk og diabetes 2.”

Eline Gantzhorn

konstitueret overlæge ved Søvnklinikken på Svendborg Sygehus/Odense Universitetshospital.

VIDSTE DU AT: Dårlig søvn og demens hænger sammen.

Personer med Alzheimers sygdom sover ofte dårligere end r­ aske ældre.

Samtidig kan mangel på søvn medføre sygdomsforandringer i hjernen.

Søvn­problemer og Alzheimers sygdom menes at indgå i en ond cirkel og forstærker måske hinanden.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens.

SØVNAPNØ GIVER FORHØJET RISIKO FOR

Hjerneblødninger

34

Hjertekarsygdomme

Forhøjet blodtryk og diabetes

Depression, angst og overvægt

MAD

Spis dig til et stabilt blodsukker og find dit sundhedspotentiale KERNEBRØD MED PASTINAK 20 skiver Det skal du bruge

Sådan gør du

• 100 g hasselnødder eller mandler • 150 g hørfrø • 100 g solsikkefrø • 75 g sesamfrø • 50 g græskarkerner • 3 spsk. FiberHusk • 1 tsk. salt • ½ dl ekstra jomfruolivenolie eller koldpresset rapsolie • 2 pastinakker, revet groft på et rivejern, eller 150 g groftrevet blomkål • 5 æg

Stil ovnen på 160 grader varmluft.

Blend hasselnødderne til mel i en foodprocessor eller minihakker.

Bland hørfrø, solsikkefrø, sesamfrø, græskarkerner, FiberHusk og salt.

Tilsæt revet pastinak og olie.

Pisk æggene sammen og rør dem i dejen lidt ad gangen.

Beklæd en brødform (ca. 24 x 10 cm) med bagepapir. Fordel dejen i formen og bag brødet i midterste rille i ovnen i ca. 50-60 min.

TIP

Opbevare s på køl.

Kan fryses .Kan spis es som morgenm ad samm en med to skiver ost og to skiv er pålæg røget laks eller , hytteost og avoca Suppler m do. ed grønts ager som f.eks. reve t gulerod og rødbed eller hakk e et spidsk ål serveret m ed limesa ft og evt. lidt gr æskarker ner.

Kulhydrattilskud: Spis frisk frugt til eller drik et glas æblemost.

OM BOGEN I bogen 'Sandheden om sukker går i køkkenet', som farmaceut og ph.d. Anette Sams har skrevet sammen med Majbritt Louring Engell, der er forfatter til en lang række kogebøger, får du opskrifter på dagens tre hovedmåltider.

Fokus er på rigtig ernæring og rigtig indpakning i fibre, som tarmbakterierne langsomt kan pakke ud. Det er nemlig vejen til et stabilt blodsukker. Her kan du prøve én af opskrifterne.

dit dithelse: Horsens / forår 2018

35

XXXXXXX

Kalender 2018 MARTS:

Opstart af Trygge Landsbyer 2018 Horsens Kommune har siden 2015 udnævnt 15 landsbyer til Trygge Landsbyer. De udnævnte ­landsbyer får 100.000 kr. til at gøre deres landsby tryggere og skønnere at bo i.

Der har været masser af aktivitet, kreativitet, ­nytænkning og sammenhold ude i de små lands­ bysamfund. Både målt med landsbyens egen ­målestok og set udefra. I år er det Voervadsbro, Vestbirk, Åes og Sattrup som får penge til udvikling og i marts går startsskuddet for nye aktiviteter i de fire landsbyer.

MAJ:

Inclusion Festival Inclusion Festival er en festival i Horsens som headspace, Ungerådet, Sund By og MOVE arrangerer. Den har til formål at skabe et godt fællesskab mellem unge samt at skabe opmærksomhed om nogle af de muligheder, der er for unge i Horsens.

Festivalen bliver afholdt den 5. maj 2018 i Rådhus­ parken, hvor der vil blive holdt oplæg, koncerter og være forskellige aktiviteter. Der er gratis entre til ­festivalen.

Støtte til frivilligt socialt arbejde Søg økonomisk støtte til din forening eller dit ­projekt. Den 18. maj er der deadline til puljen for frivilligt socialt arbejde. Her kan du søge støtte til aktiviteter, der bæres af frivillighed, der styrker netværk og som udvikler den frivillige indsats.

Find kriterier og ansøgningsskema på vores hjemmeside. Der er to deadlines om året, næste deadline er i november.

JUNI:

Men’s Health Week Mænds sundhed halter efter kvinders – og det skal vi gøre noget ved. Derfor dedikerer vi hvert år en uge i juni til et ekstra fokus på mænds sundhed.

I 2018 samarbejder vi med blandt andet en svømmeklub og en fodboldforening om Fars Fede Foreningsdag, hvor børn og fædre laver en aktivitet i foreningen sammen.

I ugens løb inviterer vi også på en tur i skoven, hvor man kan lære at lave bål – alt efter, hvad man skal bruge bålet til.

Men’s Health Week er en mulighed for at prøve nogle aktiviteter af – aktiviteter, som efterfølgende kan udbredes.

For arbejdet med mænds sundhed modtog Sund By i 2012 Men’s Health Prisen.

36

SEPTEMBER:

Horsens Sund Bys 30 års jubilæum Horsens Kommune har været medlem af WHO Healthy Cities Network i 30 år, og det skal fejres! I perioden 2. – 5. september vil der være aktiviteter i mange dele af kommunen, med fokus på hvad vi kan – når vi står sammen!

Frivillighedsdag Den nationale Frivillighedsdag er Horsens Kommunes årlige fejring af frivilligheden.

Frivillighedsdag løber af ­stablen i september og er en mulighed for at opleve den ­frivillige verdens mange ­muligheder.

Højskoledag i Forum Horsens I mere end 15 år har Sund By og Ældrerådet afholdt Højskoledag i Forum Horsens med plads til 500 ældre – og der er udsolgt hvert år.

Højskoledag begynder kl. 10 og har om formiddagen et inspirerende og tankevækkende foredrag på programmet. fter frokost er der et musikalsk indslag.

NOVEMBER:

Støtte til frivilligt socialt arbejde Søg økonomisk støtte til din forening eller dit projekt.

I §18-puljen kan du søge støtte til aktiviteter, der bæres af frivillighed, styrker netværk og udvikler den frivillige indsats.

Find kriterier og ansøgningsskema på Sund Bys hjemmeside.

Der er to deadlines om året – i maj og november.

DECEMBER:

Julehygge Hvert år i december holder Sund By åbent hus for ildsjæle, ansatte og andre på det frivillige område. Vi inviterer på æble­skiver, fællessang og en snak med andre engagerede borgere.