Discover LINDØ 2017-09 DK

DK 09

DECEMBER 2017

INTERNATIONAL PORT, OFFSHORE, MARITIME, HEAVY INDUSTRIES AND DRY BULK CARGO

Dansk bioaske gøder landbrugsjorden i Polen

Stema Shipping leverer norsk granit til danske veje og byggerier

Eventyret på Lindø fortsætter...

Fra stille liv til landets tredjestørste industrihavn

INDHOLD

09 LINDØ port of ODENSE vokser og udvider i både størrelse og styrke. Det er der god grund til, for efterspørgslen efter mere plads, tungere løft og en fremtidssikret havn kommer både fra de lejere, der har fundet sig til rette ved foden af Munkebo, og potentielle lejere. Discover LINDØ sætter i dette magasin fokus på havneudvidelsen på Lindø.

Stema Shipping har nøje udvalgt LINDØ port of ODENSE af strategiske årsager og ser potentiale i havnens store udvidelsesplaner. s. 16

LINDØ port of ODENSE udvider havnen med ca. 400.000 kvadratmeter, som dermed matcher en industrihavn i vækst med plads til flere lejere og større projekter i støbeskeen.

Agro Trade leverer bioaske til Polen, hvor asken forvandler sur jord til afgrødevenlig landbrugsjord. s. 12

s. 04

Seks nye opvarmede og isolerede haller skyder i disse måneder op på Lindø og opfylder dermed et længe næret ønske hos både eksisterende og nye lejere.

Bagsiden

UDGIVER LINDØ port of ODENSE A/S www.lpo.dk

REDAKTION Susanne Willers suwi@lpo.dk

Kystvejen 100 DK-5330 Munkebo

Charlotte Wittenberg cw@lpo.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Adm. direktør Carsten Aa

Charlotte Nygaard charlotte@mediegruppen.net OPLAG 2.000 danske 600 engelske Eftertryk tilladt med angivelse af kilde

5041 0601 Tryksag

2

LINDØ port of ODENSE

Trykt på miljøgodkendt papir hos svanemærket trykkeri, der er kvalitets- og miljøcertifiseret iht. ISO 9001/14001

UDGIVELSE Udkommer 2 gange om året DESIGN & PRODUKTION Mediegruppen A/S FORSIDEFOTO Den lange tange er første tegn på havneudvidelsen på Lindø.

Foto: LINDØ port of ODENSE

LEDER

Kære læser,

stærke samarbejdsrelationer til mange hundrede virksomheder – både nationalt og internationalt. Havnen, og virksomhederne på havnen, løser opgaver, som kunderne efterspørger i dynamiske samarbejder − og vi gør alt, hvad vi kan for at også internationale aktører, med deres forventninger til enkel og tilgængelig projektafvikling, finder danske havne så attraktive som muligt. For kunsten ligger først og fremmest i at tiltrække opgaver til det danske arbejdsmarked − og dernæst må den bedst egnede blandt havnene vinde opgaven. Og jo flere stærke, professionelle og konkurrencedygtige havne vi har i Danmark, des flere og større opgaver kan vi løse. Og så er vi tilbage ved mit indledende punkt; de store udvidelser på Lindø, som tager direkte afsæt i konkrete efterspørgsler og veldefineret potentiale.

Jeg håber, at vores vækst og udvikling på Lindø vil både overraske og inspirere, så RIGTIG GOD LÆSELYST!

Carsten Aa Adm. direktør, LINDØ port of ODENSE A/S

DECEMBER 2017

spørgsel, idet logistikløsninger ofte skal kunne ”spejles” i en modtagerhavn, og da 1.200 tons portalkraner er sjældne, er ro-ro ofte en anvendelig løsning, så det er naturligvis et setup, vi på Lindø også ønsker at tilbyde vores lejere og projektkunder.

Udviklingen på Lindø går stærkt, og investeringerne er store og rækker langt frem i tiden. Det lange seje træk med løbende investeringer for at skabe og fastholde stærk og holdbar vækst er i gang − udvikling både for havnen og især for de virksomheder og medarbejdere, der har deres daglige gang på Lindø. Og ikke at forglemme alle de jobs, som både lokalt, regionalt og nationalt er direkte afledt af havnens aktiviteter. Vi har faktisk netop fået faktuelle tal på dette; status er knap 3.000 ansatte på Lindø, og medregnet afledte jobs, altså direkte tilknyttede arbejdspladser lokalt, regionalt og nationalt, kommer tallet op på knap 6.500 jobs. Og det er dog en del. Og det bekræfter det, som gør sig glædende for flere af de store havne i Danmark; vi er vækstgeneratorer for både lokale og nationale aktiviteter – og vores kommunale ejerskab og deraf følgende lokale forankring er både en forpligtelse og en velsignelse; vi VIL vores lokalområdet − og vi KAN. Vi KAN skabe arbejdspladser, vi KAN understøtte branchemæssige synergier, og vi KAN generere holdbar vækst.

Og når det så er sagt, så er ovenstående kun muligt, fordi vi har gode og

DISCOVER LINDØ

Velkommen til Discover LINDØ, som denne gang handler om fremtiden. Ikke en fjern og udefinerbar fremtid, men en både konkret og relevant tidshorisont på bare to år, hvor vi vil se nye store områder taget i brug på Lindø – og endnu flere produktive virksomheder tage del i faciliteterne på Lindø, hvor den Blå Klynge allerede har fået fodfæste. Så ja, denne gang handler Discover LINDØ primært om os selv − og om nogle af de kunder, som både får mere plads og flere muligheder i fremtiden på Lindø.

Det store tema denne gang handler om havneudvidelsen mod nord. Det er ikke bare en naturlig udvidelse af vores havneområde, det er faktisk et lille stykke ingeniørkunst – eller rettere 400.000 kvadratmeter stor kunst. Vi har været i udlandet og kigget på store havnes faciliteter, ikke mindst har vi interesseret os for, hvordan vi får kaj- og nærkajområder, som er særligt egnede til transport af meget store og tunge emner, og hvad der skal til, for at kajer og kajgader kan ”tåle mosten”. Vores havneingeniører og rådgivere er kommet frem til et, på alle måder, stærkt og gennemarbejdet setup, som både kan håndtere endog meget store mobil- og crawlerkraner og som også er forberedt til ro-ro (kørende transporter fra land til fartøj). Vi har på Lindø et unikt setup med en 1.000 tons – snart 1.200 tons portalkran, som ikke ses magen til ret mange steder i Europa, men ro-ro bliver oftere og oftere en fore-

3

HAVNEUDVIDELSE

Eventyret på Lindø fortsætter...

Sand pumpes op fra havbunden og bliver en del af havneudvidelse af Terminal Nord.

Anker Boye, næstformand i LINDØ port of ODENSEs bestyrelse og Hans Luunbjerg, borgmester i Kerteminde Kommune interviewes den 9. marts 2016 i forbindelse med opstart af havneudvidelsen.

4

LINDØ port of ODENSE

Ca. 400.000 kvadratmeter havneudvidelse på LINDØ port of ODENSE matcher en industrihavn i vækst med flere lejere og større projekter i støbeskeen.

Hvert år snupper havet en god bid af den danske vestkyst. På Fyn – nærmere betegnet ved Lindø – går udviklingen i den stik modsatte retning. Her forvandles ca.

400.000 kvadratmeter vandområde til havn.

Havneudvidelsen, der vil give LINDØ port of ODENSE (LPO) i alt knap syv millioner kvadratmeter råderum, er en direkte konsekvens af en industrihavn, som vokser. Nye virksomheder rykker ind på Lindø, projekterne vokser i omfang, og interesserede lejere står parat i kulissen til at rykke ind på ledige kvadratmeter.

– Det er fantastisk at tænke på, at hvad der startede som et lille værft på en lille havn i Odense, i dag er vokset til et havneog industriområde på knap 6,4 millioner kvadratmeter – og vi er jo slet ikke færdige endnu. Med vores kommende havneudvidelse på 400.000 kvadratmeter og en kilometer ekstra kaj nærmer vi os hastigt en størrelse, hvor vi ikke bare er særligt relevante nationalt og for projekter i Nordeuropa, men vi vil fremover være en af de produktionshavne i Europa, hvor de helt store projekter indenfor maritim- og offshoreindustri vil kunne afvikles, siger Carsten Aa, administrerende direktør i LPO. International standard Fra en relativ anonym tilværelse som et roligt landdistriktsområde rundet af med et lille fiskerleje med et par både forankret, over kulisse for et af landets største skibsværfter, Odense Staalskibsværft, til i dag at rumme Danmarks tredjestørste industrihavn er Lindø lidt af et erhvervseventyr.

DECEMBER 2017

FOTO: NILS LUND PEDERSEN

DISCOVER LINDØ

TEKST: CHARLOTTE NYGAARD

5

Vidste du, at ...

Det samlede udvidelsesareal på ca. 400.000 kvadratmeter svarer til godt 70 fodboldbaner.

Havneterminalen får en kilometer ny kaj konstrueret til tunge emner og bulkvarer.

Oversigtsfoto af LINDØ port of ODENSE anno 2017. Den igangværende havneudvidelse og bufferarealer er tegnet ind med rødt.

Med sin signatur portalkran, der knejser 110 meter op i luften, og sine, om kort tid, knap syv millioner kvadratmeter med bæreevne op til 40 tons pr. kvadratmeter matcher LPO den meget tunge industri, som blandt andet er maritim industri, produktion af vindmøller og fundamenter.

Velkommen til nye lejere LPO er langt fra den eneste danske havn, der arbejder med at udvide de eksisterende arealer.

Men hvor de fleste danske havne primært er udskibningshavne, er Lindø først og fremmest produktionshavn for meget store emner inden for vindmølle- og offshoreindustrien og ikke mindst base for skibsreparation.

Hos LPO er strategien for udvidelsen derfor målrettet at skabe mere plads til og levere mere velegnede faciliteter såsom dybere vand til både de eksisterende kunder og til de kunder, der står klar i kulissen.

6

LINDØ port of ODENSE

“Det er en omfattende og ambitiøs havneudvidelse og en spændende udfordring – og det giver helt nye forretningsmuligheder for havnens tilbud indenfor logistik og udlejning. Vi har mange forespørgsler, som i fremtiden vil kunne håndteres på flere lokationer på Lindø, således at vores 1.200 tons portalkran ikke bliver en flaskehals i fremtiden” CHRISTIAN KRUSE TRILLINGSGAARD, TEKNISK CHEF, LINDØ port of ODENSE

Der pumpes knap 2 millioner kubikmeter sand og opfyld ind for at etablere det samlede areal, svarende til godt 100.000 lastbilkørsler.

Hvis du bruger materialet til at bygge en to meter høj jordvold, vil den række fra Skagen til Kolding.

Som erstatning for den del af Odense Fjord, der konverteres til havneområde, etableres flere naturområder – bl.a. et 100.000 kvadratmeter stort vådområde samt to fugleøer - der først og fremmest har til formål at understøtte fuglelivet omkring fjorden.

Det er et kæmpe puslespil, der skal gå op TEKST: CHARLOTTE NYGAARD

Det gør mig stolt - Et projekt som dette prikker ikke udelukkende til min ingeniørmæssige nysgerrighed, men kræver også, at alle spiller sammen.

Jeg synes, det er udfordrende at være ansvarlig for, at alle medvirker og arbejder i den rigtige retning, siger han og tilføjer: - Jeg ser meget frem til det færdige projekt. Det er noget anderledes at bygge en havn end en bygning – ikke alt det, vi laver, kan ses direkte, som fx ekstra vanddybde, men til gengæld kan det bruges af meget store skibe.

Det gør mig stolt!

DECEMBER 2017

Niels Kiersgaard er havneingeniør hos LINDØ port of ODENSE.

Alle ingeniørdiscipliner i spil Udvidelsen på Lindø er så unik, at flere af løsningerne ikke findes lige på dansk grund. Det har derfor været nødvendigt at hente inspiration og viden fra udlandet.

– Vi har søgt efter løsninger ude i verden og har også haft rådgivere, som ikke er danske.

Man siger, at alle ingeniørdiscipliner findes i et havnebyggeri, fordi de er så unikke af natur, og fordi vejen ind til at få alle tilladelser i hus er lang og omstændelig. Alle lovgivningsmæssige dele kommer i spil, når du laver en havneudvidelse, fordi du arbejder på både land og vand. Og så er der mange forskellige interessenter – også

på politisk niveau, fortæller Niels Kiersgaard.

Det kræver is i maven og evnen til at turde tage beslutninger, der har store økonomiske konsekvenser, fordi en havneudvidelse tager så lang tid og derfor skal forsøge også at imødekomme fremtidige behov.

DISCOVER LINDØ

Spørger du havneingeniør Niels Kiersgaard, hvordan det er at stå i spidsen for en af de mest unikke og prestigefyldte havneudvidelser på dansk grund, er det tæt på, at der kommer stjerner i øjnene på ham: – Det er et rigtigt spændende projekt, hvor mange ting skal kombineres, og mange forskellige mennesker og fagområder skal spille sammen, for at få puslespillet til at gå op. Det var en af grundene til, at jeg takkede ja, da jeg blev tilbudt jobbet, siger han.

7

HAVNEUDVIDELSE

13

10

9 9

9

12

9

4 12

3

8

LINDØ port of ODENSE

14

1

15

10

2 8

9 10

10

10 7

2 5 11

2 6 2

Fakta om havneudvidelsen: 7,5 meter vanddybde.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

Mulighed for opstilling af mobilkran eller anvendelse

af crawlerkran på og langs kaj.

12

13

14

15

11 meter vanddybde.

100 meter fast belægning.

660 meter kaj.

250 meter kaj.

Mulighed for Jack-up.

Niveaufri Ro-Ro kaj.

30 meter bred transportvej, niveaufri med areal.

Mulige byggehøjder efter lokalplan.

Areal-bæreevne 10 tons/m2.

DECEMBER 2017

Areal-bæreevne 40 tons/m2.

1.200 tons portalkran over land og vand.

90 x 315 meter tørdok.

DISCOVER LINDØ

12.500 m2 produktionsareal.

9

HAVNEUDVIDELSE

Fra stille liv til lan tredjestørste ind I slutningen af 1950’erne satte A.P. Møller, med udflytningen af Odense Staalskibsværft, gang i en udvikling på Lindø, der stadig pågår.

TEKST: CHARLOTTE NYGAARD

FOTO: A.P. MØLLER-MÆRSKS ARKIV / CHRISTOFFER & SØN / LPO

Frem til midten af 1900-tallet levede Lindø ved foden af Munkebo en relativ anonym tilværelse, men i slutningen af 1950’erne fik A.P. Møller øje på området til sit skibsværft.

A.P. Møller var tilbage i 1918 begyndt at bygge skibe ved Odense Havn med sit skibsværft Odense Staalskibsværft, og efter ca. 40 år i Danmarks tredjestørste by var pladsen blevet for trang.

A.P. Møller forvandlede spidsen af Lindøs landbrugsland til dokke, og med årene knopskød, alt efter behov, Odense Staalskibsværft, der ofte omtales som Lindøværftet.

Delt interesse A.P. Møller var ikke den eneste, der havde et godt øje til Lindøs geografiske placering og vanddybde. Samme år som Danmark vandt sit første – og indtil videre eneste –

Europamesterskab i herrefodbold, etablerede også Odense Havn en havneterminal på Lindø. Med en placering på Lindø med 11 meters vanddybde kunne Odense Havn nu modtage større skibe med mere løsgods, hvilket var havnens primære forretningsområde.

I de følgende 17 år eksisterede Odense Havn og Lindøværftet side om side som to selvstændige virksomheder.

Tak for denne gang I 2009 er vilkårene i den danske skibsbyggerbranche kraftigt udfordret af udlandet og især kinesiske værfter.

Samme år besluttede Fredericia Skibsvært at flytte fra Fredericia Havn for i stedet at lægge til hos Lindø, med det nye navn Fayard. Beslutningen var dels affødt af, at Fredericia Kommune ønskede at gentænke Fredericia Havn, og

Dok 3, der kan samle skibe på op til 650.000 tons, anlægges.

Lindø før Odense Staalskibsværft.

1948

Statsminister H.C. Hansen indvier officielt A.P. Møllers Odense Staalskibsværft på Lindø.

10

LINDØ port of ODENSE

1959

1969

Odense Havn tager Lindø-terminalen i brug.

1992

dets ustrihavn LPO blev født I 2011 indledte Odense Havn og Lindø Industripark et samarbejde med særligt én stor opgave for øje – Femernforbindelsen.

Men da det fra politisk side blev besluttet, at Femernforbindelsen i stedet skulle placeres i Rødby, blev Femernsamarbejdet skrinlagt, mens dialoger om andre mulige projekter fortsatte.

I 2014 købte Odense Havn, som var en selvstyrehavn ejet af Odense Kommune, Lindø Industripark af A.P. Møller-Mærsk, og i 2017 fusionerede de to selskaber til aktieselskabshavnen, LINDØ port of ODENSE A/S (LPO), der i dag, som Danmarks tredjestørste havn, er tæt på at indvie yderligere ca. 400.000 kvadratmeter og ca. 1 kilometer kaj – og endnu mere følger ...

I decemberstormen den 3. december væltede portalkranens forgænger ned i CORNELIUS MÆRSK (L170).

Ingen personer kom til skade.

Odense Staalskibsværft melder ud, at værftet skal afvikles, og Lindø Industrpark igangsættes.

2009

Odense Kommune køber Lindø Industripark.

2014

Lindø udvider Danmarks tredjestørste industrihavn med ca. 400.000 kvadratmeter mod nord, og store ekstra arealer mod syd tages i brug.

2017 DECEMBER 2017

1999

Luftfoto af Lindøværftet anno 1959.

Foto venligst udlånt af A.P. MøllerMærks arkiv

DISCOVER LINDØ

dels af drøftelser med Odense Staalskibsværft om at udnytte en del af pladsen på Lindø.

For ikke at efterlade et tomt og forladt værftsområde besluttede A.P. MøllerMærsk at etablere Lindø Industripark, der skulle tiltrække vækst og arbejdspladser for fremtiden til området, som et venligt tak til Fyn for de mange gode år på Lindø.

Det gav plads til Fayard og til at LORC kunne etablere sig på Lindø med et state of the art testcenter for vindmøller, og hermed blev sluserne for offshore- og vindenergien åbnet i Lindø Industripark.

I de følgende to år opererede A.P. Møller-Mærsk på Lindø på to divisioner – dels at få afviklet skibsbyggerdelen og dels at få etableret Lindø Industripark med de første to store lejere Fayard og LORC som bannerførere, men mange flere virksomheder kom hurtigt til.

Luftfoto af Munkebo by under opførelse i slutningen af 1950’erne.

Foto venligst udlånt af A.P. MøllerMærsks arkiv

11

HAVNEUDVIDELSE

Græsset er altid grønnere: Bioaske har vist sig fortrinligt til Polens landbrugsjord, der er fattig på næringsstoffer og har en lav pH-værdi. På billedet kan man i den øverste del af fotoet se græsafgrøder udsat for bioaske og i den nederste del de græsafgrøder, som ikke har været udsat for bioaske.

AGRO TRADE Agro Trade blev stiftet for syv år siden, men har kun fungeret i praksis i to år, da det har taget fem år at indhente tilladelser til at producere gødning ud af affald i Polen.

Agro Trade består af to selskaber – Agro Trade ApS og Agro Trade Polska. Sidstnævnte selskab beskæftiger ca. fire-fem ansatte i Polen og leverer gødning til den nordvestlige del af Polen.

12

LINDØ port of ODENSE

Dansk bioaske gøder landbrugsjorden i Polen FOTO: AGRO TRADE

Den bedste forudsætning for en god forretningsidé er som regel, at noget mangler. Det kan være et værktøj til at skære noget perfekt, en beholder til at holde fødevarer kølige på farten. Eller en miljøvenlig og bæredygtig gødning til en alt for sur landbrugsjord.

Sidstnævnte var scenariet for Agro Trades start af bioaske til Polens landbrugsjord, som er fattig på kalk og fosfor. På den baggrund besluttede virksomheden at starte produktionen af bioaske til gødning.

Genbrug af næringsstoffer Agro Trade indledte et samarbejde med landbrugsuniversitetet i Stettin i Polen om et mark- og drivhusforsøg for at udvikle en miljøvenlig gødning. Det viste sig efter mange års markforsøg, at bioasken er rigtig god til at øge pH værdien i den polske landbrugsjord.

– Bioaske er det, man i daglig tale kender som bioflyveaske. Det er vigtigt at understrege, at det er flyveaske fra

biomasseværker. Det vil sige værker, der afbrænder fx halm eller træflis, forklarer Dorit Rasmussen, der er kemiingeniør i Agro Trade.

Skrappe polske krav - Flyveaske er de lette partikler, der udskilles fra røgen, og som indeholder flest næringsstoffer. Når vi kigger på de jordområder i Polen, der er blevet gødet med flyveasken, er det tydeligt at se effekten, påpeger hun.

Dorit Rasmussen understreger også, at der på ingen måde er tale om, at vi fra dansk side eksporterer os ud af et restaffaldsprodukt i Danmark.

– Faktisk bruger vi også flyveaske i Danmark. Den bruges typisk i støjvolde eller betonbyggerier. Og i forhold til Polen er deres miljøkrav lige så skrappe som de danske, forklarer hun.

Bearbejdes i Polen Mens selve flyveasken samles fra biomasseværker i hele Danmark og ud-

Plads til at vækste Hver gang flyveasken, der opbevares i bygninger på Lindø, skal udskibes til Polen, skal Agro Trade ansøge om tilladelse. Og tilladelsen gælder kun for et år ad gangen.

En gang årligt skal virksomheden desuden indberette til Miljøstyrelsen i Danmark, hvor flyveasken kommer fra, og hvor den skal eksporteres til.

– Vi udskiber udelukkende fra Lindø.

Det ligger centralt for os og de mange værker på Fyn, vi modtager flyveaske fra, men også for de værker på Sjælland, som bidrager med bioaske. Vi har et rigtigt godt samarbejde med LINDØ port of ODENSE og oplever altid fleksibilitet og løsningsparathed. Og så er der masser af plads til vores aktiviteter – også fremover med udvidelserne på havnen. Det giver os plads til at vokse, siger hun.

MARTS 2017

TEKST: CHARLOTTE NYGAARD

skibes fra Lindø, foregår selve bearbejdningsprocessen til gødning på fabrikker i Polen, som Agro Trade har ladet opføre.

– Det har været en lang, sej kamp at få tilladelse i Polen og blive godkendt.

Vores produkter er analyseret af fem forskellige instanser, og den tilladelse, vi har fået, går udelukkende på det konkrete produkt. Ændrer vi blot en smule på sammensætningen, skal vi indhente en ny tilladelse, fortæller hun.

DISCOVER LINDØ

Agro Trade spottede en nicheforretning i restaffald fra biomasseværker og forvandler sur jord til afgrødevenlig landbrugsjord i Polen. Virksomheden bruger i dag LINDØ port of ODENSE som fast base for flyveasken, og udvidelsesplanerne på havnen følges med interesse.

13

HAVNEUDVIDELSE

Større havn &

Anvendelse af reservearealer LINDØ port of ODENSE (LPO) råder over ca. to millioner kvadratmeter reserveareal i den sydlige del af havneområdet.

I øjeblikket er industrihavnen i gang med at konvertere en del af reservearealerne (ca. 700.000 kvadratmeter) til samme højde og bæreevne som industrihavnens øvrige projektarealer.

Helt konkret skal landbrugsjorden mod syd hæves 2,5 meter i højden, så den ligger i niveau med resten af LPO. Det kræver mere end en million kubik-

14

LINDØ port of ODENSE

meter jord eller, hvad der svarer til godt 1,3 millioner tons jord.

Oprindeligt var planen, at konverteringen til samme niveau som resten af LPO skulle foregå med sand fra Kattegat. Men da byggeriet af Facebooks datacenter i Odense gik i gang, lykkedes det LPO at blive den ene af to aftagere af den jord, der graves ud til det store datacenterbyggeri.

Knap halvdelen af de 1,3 millioner tons jord til udvidelsen stammer fra ud-

gravningen til Facebooks datacenter.

Resten af jorden kommer fra andre større og mindre byggerier på både Fyn og i Trekantområdet. Der afsluttes med yderligere 1 million kubikmeter bærende materialer, og toplaget bliver granitskærver.

Når reservearealet er konverteret i niveau med resten af LPO, vil området kunne bære belastninger fra 15 til 40 tons pr. kvadratmeter.

stærkere kran Opgradering af portalkranen

En af Bladts jackets skal rejses af portalkranen på Lindø.

Vægten er 650 tons.

DISCOVER LINDØ

DECEMBER 2017

I løbet af 2017 vil LINDØ port of ODENSEs (LPO) portalkran blive opgraderet til at kunne løfte i alt 1.200 tons imod de nuværende 1.000 tons.

Baggrunden er en stigende efterspørgsel fra særligt Bladt Industries, der har til huse på LPO, på løft af tunge elementer, specielt jackets til vindmølleindustrien.

I dag kan portalkranen løfte i alt 1.000 tons, og hvert hovedhejs kan løfte 300 tons i en løftehøjde af 75 meter.

Med opgraderingen vil portalkranen kunne løfte i alt 1.200 tons, og de enkelte hejs vil kunne løfte 330 tons i en løftehøjde af 79 meter.

Når opgraderingen er gennemført, vil den blive prøvebelastet med 1.320 tons og de enkelte hejs med 363 tons, som svarer til WLL (work load limit) plus 10 procent.

15

HAVNEUDVIDELSE

Stema Shipping leverer norsk granit til danske veje og byggerier Virksomheden har nøje udvalgt LINDØ port of ODENSE af strategiske årsager og ser potentiale i havnens store udvidelsesplaner.

TEKST: CHARLOTTE NYGAARD

FOTO: STEMA SHIPPING

Stema Shippings skibe er konstant i bevægelse og ligger ikke længe ved kaj for at losse granit.

16

LINDØ port of ODENSE

Hver gang et hus, et datacenter, et supersygehus eller en motorvej skal bygges, skal der sand, grus og sten til.

Ressourcer, som efterhånden bliver mere og mere udtømte i Danmark – og særligt på Fyn. Stema Shipping med hovedsæde i Aabenraa har specialiseret sig i at udvinde granitskærver fra egne stenbrud i Norge, som leveres over hele Europa til især byggebranchen.

I dette store spil mellem Norge i nord og Italien i syd spiller LINDØ port of ODENSE en ikke uvæsentlig rolle for virksomheden.

Stema Shipping driver egne stenbrud i Norge, som har en årlig produktionskapacitet på ca. 15 mio. ton granitskærver og beskæftiger ca. 250 medarbejdere.

Skærverne produceres i alle størrelser til byggeog anlægsmarkedet – beton, asfalt, jernbane, kyst- og havnebyg, anlæg, osv.

Skærverne sejles med egen flåde bestående af seks selvlossende skibe, der kan fragte omkring 30.000 tons, og en mindre flåde af små selvlossende skibe i størrelser på 4-10.000 tons pr. skib.

“Vi bygger tillidsforhold op med vores samarbejdspartnere, og her har Lindø givet rigtig god mening for os.”

ROLF BONNICHSEN, MANAGING DIRECTOR, STEMA SHIPPING

Stema Shipping udvinder kontinuerligt granit fra de norske stenbrud til brug i veje og byggerier i Danmark.

DISCOVER LINDØ

DECEMBER 2017

Grusgrav på havn – Vores produktion er konstant, men i og med at vores aftager i stor udstrækning er byggebranchen, er vi udfordret af konjunktursvingninger på det område. Det gælder både de helt lavpraktiske sæsonmæssige udsving med øget aktivitet i sommerhalvåret i forhold til vinterhalvåret. Men det gælder også de mere langstrakte udsving som opgang eller nedgang for byggebranchen helt generelt, forklarer Rolf Bonnichsen, Managing Director hos Stema Shipping.

Derfor har virksomheden brug for ”grusgrave” på havne. Dem har Stema Shipping ca. 50 af

Stema Shipping

17

Et af de norske stenbrud, som Stema Shipping udvinder granit fra til brug til blandt andet Facebooks byggeri i Odense og nye veje på Fyn.

fordelt over hele Europas kyststrækning.

– Vi er på den måde altid garanteret et flow i vores levering. Vores skibe ligger ikke længe ved kaj, men er konstant på farten, siger han.

Ingen døgnfluekunde Stema Shipping har, foruden Lindø, råstofterminal i Danmark på Aarhus, København og Aabenraa Havn samt en lille afdeling på Vejle Havn.

Men Lindø, med sin 11 meters vanddybde, passer godt til Stema Shippings 33.500 dwt skibe, der netop kræver 11 meter vanddybde.

– Vi er ikke en døgnfluekunde. Vi bygger tillidsforhold op med vores samarbejdspartnere, og her har Lindø givet rigtig god mening for os. Stema Shipping og LINDØ port of ODENSE har en fælles strategi for det, vi laver, og dermed en fælles interesse i at samarbejde, understreger Rolf Bonnichsen.

18

LINDØ port of ODENSE

Samarbejder med Gemidan Stema Shipping har med valg af Lindø ved indgangen til Storebælt desuden fået en god samarbejdspartner i entreprenør- og ingeniørvirksomheden, Gemidan, der hjælper Stema Shipping med håndtering af skærverne.

Og netop i disse år er Fyn ekstra strategisk velvalgt for Stema Shipping, der leverer skærver til både Projekt Fire, der med tiden vil munde ud i Facebooks datacenter, og øvrige store byggerier og infrastrukturelle udvidelser i området.

– Vi har ind imellem spidsbelastninger med nogle af de opgaver, vi leverer til. Spidsbelastninger, der kræver koordinering og tilpasninger, men uanset problemets omfang får vi det alligevel altid løst her på Lindø i samarbejde med havnen, siger Rolf Bonnichsen.

Stema Shipping Skibene har en lossekapacitet på 2.500-3.000 tons i timen og kan med deres lossearm række 75 meter ind fra skibssiden og behøver derfor ingen havnearbejdere eller anden hjælp under losning fra land.

LINDØ port of ODENSE er sammen med Aarhus, Aabenraa og København Stema Shippings danske skærveterminaler.

Derudover er ca. 50 havneterminaler fordelt rundt i Europa, hvor der kan indlagres ca. 2-3 mio. tons.

AKTUELT

Forslag om fælles nordisk maritim voldgiftsinstitut I dag lander langt de fleste maritime voldgiftstvister i New York og London, men står det til Danske Rederier, skal et nyt nordisk samarbejde skabe et selvstændigt nordisk maritimt voldgiftsinstitut.

Det nordiske udspil er ikke mindst relevant i forhold til Brexit. Herudover vil de danske og nordiske rederier kunne spare en betragtelig sum penge i forhold til de tvister, der i dag lægges i London, med dyrere advokater og tunge og komplekse processuelle regler til følge.

Danske Rederier tog i foråret de danske brændstofregler for sandsugere op i regeringens implementeringsråd til et såkaldt nabotjek.

Tjekket hos blandt andet vores svenske og tyske naboer har efterfølgende vist utvetydigt klart, at Danmark som det eneste land har fortolket EU’s energibeskatningsdirektiv således, at danske virksomheder med sandsugere er pålagt at betale afgift af den del af brændstoffet, som går til at suge sandet. Dermed er danske virksomheder pålagt en tungere byrde end sine naboer.

Dette strider direkte imod regeringens principper om, at ”danske virksomheder ikke bør stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede implementering i sammenlignelige EU-lande.”

Behov for international regulering for autonome skibe Det går hurtigere end først antaget med udviklingen inden for autonome skibe. Det er hovedbudskabet i en rapport fra Lloyd’s Register, skriver Danske Rederier.

Allerede inden for de næste par år kan de første skibe være sat til søs.

Inden det når så vidt, anbefaler rapporten, at der bliver reguleret på området for autonome skibe internationalt. På den måde undgår man selvstændige nationale regler, der kan være svære at håndhæve internationalt, hvis de ikke er ens udformet. En anbefaling, som Danske Rederier bakker op om.

DECEMBER 2017

Danske rederier formår at fastholde beskæftigelsen og øge produktiviteten trods svære markedsvilkår globalt. Det skriver Danske Rederier på baggrund af en ny rapport fra AE-Rådet, der er lavet for Søfartsstyrelsen.

Rapporten viser blandt andet, at finanskrisen endelig har sluppet grebet i søfarten, der er tilbage på sporet med produktivitetsstigninger over gennemsnittet i forhold til den samlede danske økonomi.

Rapporten konkluderer ligeledes, at rederierne samlet set fastholder beskæftigelsen og øger eksporten.

DISCOVER LINDØ

SØFARTEN HOLDER FORMEN

DANMARK OVERIMPLEMENTERER BRÆNDSTOFREGLERNE

19

STAFETTEN

Et stop på vejen

Lindøs lækkerier leveres af Leo Leo Møller styrer Lindøs Kantine, der dagligt bespiser ca. 600 medarbejdere fra tidlig morgen til nat.

TEKST: CHARLOTTE NYGAARD

En flad ledelsesstruktur, fleksible, dygtige medarbejdere og gode arbejdsvilkår.

Nogenlunde sådan lyder de hemmelige ingredienser på succes i Lindøs kantine.

Hver dag producerer de 12 ansatte i køkkenet gennemsnitligt 600 kuverter, så Lindøs mange ansatte kan holde sig mætte – uanset om de møder før daggry og skal serviceres med morgenmad, om det er frokosten, der konsumeres, eller om de arbejder aften og nat. Lindøs kantine sørger for alle mand.

I spidsen for køkkenet står kokken Leo Møller, der har været kok for Fayard - og nu hele Lindø - i 18 år.

Sønderjyde med stort S – Jeg er fulgt med fra Fredericia, da Fayard hed Fredericia Skibsværft, og jeg har stadig en medarbejder fra tiden i Fredericia ansat i køkkenet, siger den 47-årige kok, der oprindeligt er udlært på Mikkelsborg Kro i Sønderjylland.

Kokken er nemlig sønderjyde med stort S. Bopælen i dag er blot to km fra fødebyen, og hustruen har været Leos kæreste, siden de begge var 14 år. Leo har 240 km pendling hver eneste dag, og det passer ham udmærket.

– Jeg møder hver dag kl 05.30 og går som regel ved 14-tiden. Kantinen er

20

LINDØ port of ODENSE

dog i drift hver dag fra kl. 06.30-19.00, forklarer han.

Fleksibel vagtplan Selv om Leo er chefen i køkkenet, står han også og skræller gulerødder eller vasker gulv i kølerummet. For i Lindøs kantine er strukturen flad, og alle tager fat om opgaverne – uanset arten.

– Det er jo en speciel arbejdsplads, fordi vi ofte først ved i løbet af formiddagen, hvor mange der skal bespises om aftenen og natten. Og i weekenderne ved vi først fredag formiddag, hvor mange medarbejdere der skal have mad. Det kræver fleksible medarbejdere, fordi en vagtplan sagtens kan ændre sig i løbet af ugen, og sådanne medarbejdere har vi heldigvis, siger Leo Møller med et smil.

Det lader sig gøre, fordi man til gengæld leverer en god arbejdsplads og en rimelig løn – og gør lidt ekstra for medarbejderne i ny og næ. Alle medarbejdere er ansat af Fayard, som forpagter den fælles kantine på Lindø.

Handler lokalt – Vi laver al maden fra bunden af altid friske råvarer. Vi har vores eget bageri med egen bager, og i det omfang, det kan lade sig gøre, handler vi lokalt, siger Leo Møller.

Vidste du?

120-150 Lindøs kantine bruger dagligt mellem 120-150 kg kød. Det svarer til op mod 900 kg kød i alt fordelt på seks dage.

50 Hvis der bruges blomkål i en af buffetens retter, bliver der brugt 50 stk.

20 Skal der gulerødder i en ret, benyttes 20 kg håndskrællede gulerødder.

550 Lindøs kantine fordeler dagligt 550 stykker frugt hos fire forskellige firmaer på Lindø.

365 Lindøs kantine leverer året rundt forplejning til Lindø Konferencecenter, der flere gange om ugen har arrangementer.

Leo Møllers opskrift på ris a la mande til 500 personer Hvert år i december sætter Leo og hans medarbejdere skub i julestemningen på Lindø med Leos hjemmelavede ris a la mande. Hver dag i december er den kolde juleret en fast del af frokostbuffetten. Her følger opskriften på den beregnet til 500 personer. Opskriften kan dog skaleres ned til mere familievenlig størrelse (fx 6 personer). Bon appetit!

50 liter letmælk eller sødmælk efter eget valg (0,6 liter ved 6 personer) 20 kg grødris (25 gram grødris ved 6 personer) 20 liter fløde (2,5 dl fløde ved 6 personer) 2 kg sukker (6 gram sukker ved 6 personer) 200-300 gram vaniljesukker (2,5-3,6 gram vaniljesukker ved 6 personer)

Elsker uforudsigeligheden – Personligt trives jeg rigtigt godt med arbejdet, fordi ikke en eneste dag ligner hinanden. Jeg kunne til gengæld aldrig tænke mig at arbejde i en kantine, hvor jeg hver dag skulle lave mad til præcis 81 personer, siger han.

Uforudsigeligheden ved antallet af spisende gæster og de mange måltider, der fordeler sig på alt lige fra fyldig morgenbuffet over frokostbuffet med smørrebrød, salatbuffet, frugt, koldskål og to varme retter – samt naturligvis eget friskbagt brød – til aftenbuffet og madpakker og sandwiches til natarbejderne, sikrer spænding og afveksling i jobbet.

Gode råd til Leos ris a la mande: Kog ikke mælk og ris for meget. Kog grøden dagen før, så den er tilpas kold.

Husk at drysse sukker på toppen, inden du sætter den på køl. Det modvirker, at grøden trækker skind.

DECEMBER 2017

Det betyder, at den lokale slagter Morten i Kerteminde er med til at levere kødet til Lindøs kantine. Og når køkkenets egen bager holder fri i weekenden, tager det lokale bageri i Kerteminde over og leverer brød.

Hertil 40 liter kirsebærsauce (En halv liter kirsebærsauce til 6 personer)

DISCOVER LINDØ

Leo Møller begyndte for 18 år siden som kok på Fredericia Skibsværft og er fulgt med til LINDØ port of ODENSE.

2 dråber mandelessens, som er sønderjydens anbefaling. (En knivespids mandelessens ved 6 personer)

21

NYT FRA LPO

Nye medarbejdere LPO har siden foråret 2017 budt velkommen til 10 nye medarbejdere:

Ingeniør Onyema Umegboro 1. maj

Teknisk chef Christian Kruse Trillingsgaard 23. maj

Maskinmester Anders Møller Larsen 26. maj

Specialarbejder Kim Erik Jensen 3. juli

Specialarbejder Kenneth M. Rasmussen 1. august

Specialarbejder René Hansen 15. august

Specialarbejder Rasmus Lind Lange 1. september

Specialarbejder Sten K. Jensen 1. september

Specialarbejder Per Hansen 1. september

Specialarbejder Søren Esbensen 1. september

Nye virksomheder

Praktikanter LPO har løbende praktikanter i den tekniske afdeling. I øjeblikket er følgende i praktik:

SensorSurvey (land- og søopmåling)

Bygningskonstruktørstuderende Jesper Storm Frederiksen

Maskinmesterstuderende Kenneth S. Andresen Lindoe Component and Structure Testing A/S (fuldskala test af komponenter og systemer)

22

LINDØ port of ODENSE

Maskinmesterstuderende Marc Jacobsen

Besøg på Lindø 3. september 2017

9. oktober 2017

11. oktober 2017

Vindmølletestcentret LORC og MHI Vestas Offshore Wind på Lindø modtog besøg af energi-, forsyningsog klimaminister Lars Chr. Lilleholt sammen med den kinesiske energiminister H.E. Nur Bekri.

Besøg af Disruptionrådet med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og repræsentanter fra DA og LO.

Café Stiften besøgte Lindø – 100 deltagere på rundtur med efterfølgende interview af adm. direktør Carsten Aa. Café Stiften er arrangeret af Fyens Stiftstidende.

Repræsentanter fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg og Beskæftigelsesministeriet var på besøg på Lindø, hvor adm. direktør Carsten Aa var vært ved frokost med efterfølgende rundvisning hos MHI Vestas Offshore Wind og Bladt Industries.

Fra venstre ses udvalgssekretær Peter Bohlbro, Leif Lahn Jensen (S), Jan Johansen (S), Torsten Gejl (ALT), Lennart Damsbo-Andersen (S), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Karsten Hønge (SF), Finn Sørensen (EL), formand Bent Bøgsted (DF) og Carsten Aa (LINDØ port of ODENSE)

50 års jubilæum Gaffeltruck-virksomheden A/S N. P. Trucks, der er lejer på Lindø, kunne fejre 50 års jubilæum den 1. juni 2017.

Den familieejede virksomhed, der i dag har ca. 100 ansatte, blev stiftet i 1967, men forløberen så allerede dagens lys i 1945 under navnet N. P. Nielsens Maskinfabrik.

Siden 2006 har fætrene Casper Nielsen og Chris Nielsen stået i spidsen for firmaet. Deres oldefar, Niels Peter Nielsen, grundlagde maskinfabrikken i 1945, og hans søn, Hans Børge Nielsen, overtog produktionen i 1955. Han var kendt som ”Is Hans”, fordi han producerede krystal-is til fryseskabe og industrikunder. Han fik brug for en gaffeltruck på sin fabrik, og det blev starten på handlen med gaffeltrucks. Sammen med sin søn, Ole Nielsen, etablerede han i 1967 N. P. Trucks i Horsens. Ole Nielsen tog over og drev firmaet sammen med sin bror, Egil Nielsen, indtil 2006.

DECEMBER 2017

20. september 2017

Redaktionschef Jørgen Volmer fra Fyens Stiftstidende spurgte ind til Lindøs fremtid.

A/S N. P. Trucks har leveret trucks og transportudstyr gennem 50 år. Fra venstre ejer og salgsdirektør Chris Nielsen og adm. direktør Jens Munk Jensen.

DISCOVER LINDØ

Fra venstre ses adm. direktør Torben Lorentzen (LORC), adm. direktør Carsten Aa (LINDØ port of ODENSE), energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, den kinesiske energiminister H.E. Nur Bekri, President Yang Kebao (Vestas China), Morten Dyrholm, Group Senior Vice President, Global Marketing, Communications and Public Affairs (Vestas Wind Systems A/S) og William Lim, Senior Project Manager, CEO Office and Corporate Strategy (Vestas Wind Systems A/S)

Adm. direktør Carsten Aa byder beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen velkommen.

23

Seks nye haller på vej på Lindø I øjeblikket er havnen i gang med at opføre seks nye haller, der alle bliver både isoleret og opvarmet og i størrelsesordenen fra ca. 260 til 500 kvadratmeter.

Hallerne bliver strategisk centralt placeret – lige op ad den trafikale færdselsåre mellem den nordlige og sydlige del af Lindø.

Alle hallerne bliver forberedt til 10 tons kraner og bliver søjlefri og med kontor, tekøkken, toilet og teknikrum. Portene får målene 5 x 7 meter og er dermed egnet til lastbiler.

Carsten Aa, adm. direktør for LINDØ port of ODENSE, og projektchef Michael Mølgaard, Dansk Halbyggeri, ved rejsegildet for de seks nye haller.