Discover LINDØ 2017-08 DK

DK 08

MARTS 2017

INTERNATIONAL PORT, OFFSHORE, MARITIME, HEAVY INDUSTRIES AND DRY BULK CARGO

Vi har 1:1 skalaen lige uden for vinduerne

Lindø har åbnet døre for Flindt Kristensen

Vores force ligger i mandskabet

Vi siger aldrig nej til en opgave FAYARD A/S holder fokus skarpt rettet på maritim innovation

INDHOLD

08 Fragt af varer er ikke, hvad det har været. Det mærker den maritime branche, der i disse år gennemgår en gennemgribende forvandling. I dag gælder det om at holde fokus på miljøkrav og energioptimering, samtidig med at kundernes krav om øget effektivisering og digitalisering imødekommes. Discover LINDØ sætter denne gang skarpt på emnet Maritim Innovation.

Et tæt samarbejde med skibsværftet FAYARD A/S om 3D scanning har udvidet Flindt Kristensens kundeportefølje. s. 13

Det Lindøbaserede skibsværft FAYARD A/S er over 100 år gammelt. Alligevel er det med helt fremme, når det gælder udvikling og innovation. s. 04

Knud E. Hansen er blandt verdens tre største passagerskibsdesignere, men ombygger og energioptimerer også fartøjer til offshorebranchen, vindmølleindustrien, tankskibssegmentet og containerfragt. s. 11

En bred vifte af faggrupper og ekspertiser placerer SH Group som en værdifuld samarbejdspartner for blandt andre det Lindøbaserede skibsværft FAYARD A/S. s. 18

UDGIVER LINDØ port of ODENSE A/S www.lpo.dk

REDAKTION Susanne Willers suwi@lpo.dk

Noatunvej 2 DK-5000 Odense C

Charlotte Wittenberg cw@lpo.dk

Kystvejen 100 DK-5330 Munkebo

Charlotte Nygaard charlotte@mediegruppen.net

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Adm. direktør Carsten Aa

OPLAG 2.000 danske 600 engelske Eftertryk tilladt med angivelse af kilde

5041 0601 Tryksag

2

LINDØ port of ODENSE

Trykt på miljøgodkendt papir hos svanemærket trykkeri, der er kvalitets- og miljøcertifiseret iht. ISO 9001/14001

UDGIVELSE Udkommer 3­-4 gange om året DESIGN & PRODUKTION Mediegruppen A/S FORSIDEFOTO Salgschef Ivan S. Larsen foran STENA NATALITA i en af deres tørdokke på Lindø.

Foto: Skovdal Nordic, Frederik Johs

LEDER

Kære læser For når virksomheder, som eksempelvis dem vi fortæller om her, flytter traditionelle industrimetoder fra gammelt tankesæt til nyt og krydser brancher i jagten på de nye ideer, så møder vi de nye tider dér, hvor værdien er størst; på forkanten.

FAYARD A/S er en moderne virksomhed i en traditionel branche, som i høj grad anstrenger sig for at være på forkant, både når det gælder metoder og samarbejdspartnere.

Vi håber, at du vil blive både inspireret og underholdt i dette nye nummer af Discover LINDØ – og at du vil opdage noget nyt.

Rigtig god læselyst!

Carsten Aa CEO

DISCOVER LINDØ

MARTS 2017

Først og fremmest velkommen til en ny udgave af magasinet om virksomheder og aktiviteter hos LINDØ port of ODENSE – og velkommen til en udgave, som både i udseende og navn har flyttet sig fra det kendte LOOKOUT. Nye tider kræver nye tanker – og vi synes, at tiden var inde til et stort spring fremad med vores magasin, så det fremstår endnu klarere og mere skarpt som bidrag til forståelsen af de blå industrier. Vi vil bringe temaartikler, virksomhedsfortællinger, projektpræsentationer og korte, faktuelle indslag og meget mere. Vi forventer os meget af det nye blad, og jeg håber, at vi både vil overraske gamle læsere og begejstre nye.

For som sagt; nye tider kræver nye tanker, og med det tankesæt vil jeg også byde velkommen til denne udgaves tema, som handler om nytænkning, altså på moderne dansk; innovation. Og jeg har slået ordet op.

For vi kender ordet og anvender det hyppigt, og i Den Store Danske fandt jeg en konkret beskrivelse af ordet: Udvikling af en ny idé og dens realisering i praksis.

Interessant og lige i kernen af de historier, som vi bringer denne gang; historier om virksomheder, med reparationsværftet FAYARD A/S i front, som både tænker nye tanker OG eksekverer på disse, og i det krydsfelt bliver ideer til forretning. Og de kan oven i købet blive til rigtig god forretning.

FOTO: SKOVDAL NORDIC, FREDERIK JOHS

3

MARITIM INNOVATION

Vi siger aldrig nej til en opgave Et af landets ældste skibsværfter, FAYARD A/S, med base hos LINDØ port of ODENSE har overlevet trange tider i branchen ved at holde fokus på udvikling og innovation.

TEKST: CHARLOTTE NYGAARD

4

LINDØ port of ODENSE

FOTO: FAYARD A/S

Der er rift om de fire tørdokke, som skibsværftet FAYARD A/S råder over.

80 procent af året er tørdokkene fuldt belagt.

En master mind Skibsværftet, der oprindeligt blev etableret på Fredericia Havn og i 2010 flyttede til Lindø, har for længst lært, at vejen til overlevelse i en branche, der efterhånden gennem mange år har mistet flere skibsværfter, er udvikling og innovation.

– Skibe skal ligesom biler til serviceeftersyn. Det er bl.a. et forsikringskrav, som i sidste ende kan koste et skib sit certifikat, hvis det ikke overholdes. Så vi ved, at skibe skal til eftersyn minimum hvert femte år, og det giver os et godt overblik over markedet for det kommende år, forklarer han og uddyber: – Vi har en filosofi om, at vi umiddelbart aldrig siger nej til en opgave. Vi beder kunden om at give os en time til at finde en løsning, og så lykkes det som regel. Og det gør det, fordi vi har en

FAYARD A/S arbejder årligt på 120-130 skibe og råder over fire tørdokke, der vanligvis er belagt ca.

80 procent årligt.

FAYARD A/S hed oprindeligt Fredericia Skibsværft og lå indtil 2010 i Fredericia Havn, hvor det flyttede til Lindø og i 2011 skiftede navn til FAYARD A/S. FAYARD A/S er 100 procent privatejet og beskæftiger ca. 150 medarbejdere, der primært omfatter skibsbyggere og administration.

Dokkene måler hhv.

145 x 30 x 8 meter, 280 x 44 x 7 meter, 303 x 45 x 7 meter, 315/415 x 90 x 8,5 meter

Et skib er gennemsnitligt i dok 10-12 dage.

MARTS 2017

IVAN S. LARSEN, SALGSCHEF HOS FAYARD A/S

Fayard A/S

DISCOVER LINDØ

“Vi er for mange rederier et naturligt valg, fordi vi ligger strategisk godt placeret på skibenes vej enten ud eller ind af Østersøen”

"Speed is all – quality is everything.” Sætningen hænger sammen med FAYARD A/S, Danmarks største skibsværft, der ligger på Lindø i Odense Fjord.

De seks ord er ingen tilfældighed. Hastighed er nemlig alfa omega for en rederibranche anno 2017, hvor tid er penge.

Og FAYARD A/S kan med stolthed bære ordene, for det 101 år gamle værft er velkendt i branchen for at leve op til effektiv reparation, vedligeholdelse og optimering af skibe uden at gå på kompromis med sikkerheden eller kvaliteten.

– Vores største konkurrenter på det globale plan er Asien for de skibe, der sejler linjefart mellem Europa og Asien. På det nordeuropæiske marked er det Polen, som vi ikke kan konkurrere med på timepris. Til gengæld er vi mere effektive i forhold til kvaliteten i arbejdet og ikke mindst den tid, vi behøver at have skibene i dok, siger Ivan S. Larsen, salgschef hos FAYARD A/S.

5

FAYARD A /S har blandt andet samarbejdet med Knud E. Hansen om Scrubber Exhaust Gas Cleaning, som nedbringer udledningen af svovldioxid og dermed sikrer, at skibene overholder IMO's skrappe krav.

direktør og ejer, der er en master mind i at få puslespillet til at gå op.

Den maritime branche er en niche.

Det er overordnet set de samme mennesker, der bevæger sig inden for branchens snævre cirkler – måske i andre positioner og virksomheder end for 20 år siden – men grundlæggende er det en international branche, der består af kendte ansigter. Og det kan være en fordel, hvis du som FAYARD A/S har cementeret dit navn som en ordentlig og troværdig medspiller. Og en knusende ulempe, hvis du ikke lever op til forventningerne. 70 procent af kunderne er udenlandske internationale redere.

– Ca. 80 procent af vores kunder er gengangere, og en del af dem er trofaste fra Fredericia-tiden.

NOx, SOx og ballastvand Taler man om rederibranchen anno 2017 er der især to dagsordener, man ikke kommer uden om: Energieffektivisering, herunder optimering af skrog og propeller og nedbringelse af NOx og

6

LINDØ port of ODENSE

SOx (kvælstof- og svovloxider, red.) samt ballastvandsystemer. To områder, som FAYARD A/S arbejder innovativt med.

– Vi råder over fire tørdokke, og vi har et stort samarbejde med mange af de øvrige virksomheder på Lindø. Vi kan levere løsninger, der kan imødekomme de krav, der er fra myndighedernes side på områder som ”emission to air” og ”emission to water”. Fx har vi lige serviceret to færger, der drives rent af LNG-gas, en der sejler på metanol og to hybridfærger, der delvist fremdrives rent elektrisk. Ligesom der arbejdes på højtryk i bilbranchen på at finde alternative brændstoffer, sker det samme i skibsbranchen. Og vi arbejder med ombygning af skibe, der optimerer skibets ydeevne i vand.

Dette ombygningsarbejde omfatter bl.a. forvandlingen af et skib oprindeligt designet til den hårdt pressede seismiske branche til et komfortabelt hotelskib målrettet arbejdet på de offshore vindmølleparker, der opsættes for tiden.

Mens skibene er i dok, er det også

vigtigt at tænke i grønne baner og nedbringe udledningen af miljøskadelige stoffer. FAYARD A/S har desuden sammen med Danfoss udviklet et strømforsyningsanlæg, som under skibenes dokophold både sikrer en stabil strømtilførsel og anvender el frem for traditionelle dieseldrevne strømforsyningssystemer. Green Innovation Clean Power System, hedder systemet, der består af to udrustede containere, som enten kan anbringes ombord på skibet eller placeres på kajen.

Ud over den reducerede udledning af NOx og SOx giver Clean Power System mere jævn strøm på skibene under reparation og mindre støjudledning.

En sidegevinst ligger i den økonomiske ende, da systemet har vist sig langt mere rentabelt end et dieseldrevet strømsystem.

Inden for arbejdet med ballastvandsystemer specialiserer FAYARD A/S sig i eftermontering af BWTS (Ballast Water Treatment Systems) og færdiggør i foråret 2017 en ISO14001 certificering af hele værftet.

Digitalt overblik Beliggenheden på Lindø tæt på Storebælt er velvalgt som et af de mest trafikerede knudepunkter for kommerciel skibsfart.

Dette forpligter også, og man må som værft følge med tiden og de forventninger til effektivitet, som rederierne har.

– Vi har udviklet programmer, som gør kunden i stand til at befinde sig fysisk i Holland og alligevel danne sig et digitalt overblik over fremskridtet af reparationen og optimeringen af sit skib. Det gør, at vi ofte oplever, at kunder undervejs i projekter ønsker at få lavet yderligere ting – især hvis arbejdet går hurtigere end beregnet. Det kræver stor fleksibilitet fra vores side. Og den leverer vi, forklarer salgschefen.

“I dag handler det for rederierne om at kunne følge udviklingen på deres skibe online” IVAN S. LARSEN, SALGSCHEF HOS FAYARD A/S

Norsk blåstempling Lige nu og her kan skibsværftet dog glæde sig over, at større førende norske rederier, der er kendt for at stille benhårde krav til certificering, i stort omfang bruger FAYARD A/S. Et forhold, Ivan S. Larsen ikke tøver med at kalde en blåstempling af, hvad det Lindø-placerede skibsværft kan.

Og så har FAYARD netop indgået kontrakt med Søværnet til at kunne arbejde på alle opgaver på værnets fartøjer.

MARTS 2017

Truslen indefra I det hele taget har FAYARD A/S lært at følge udviklingen i en branche, der slet ikke ligner sig selv i forhold til at se blot 30 år tilbage.

– Vores base er fortsat reparationer, men vi laver nu meget mere end det. Vi er gået fra at være et traditionelt skibsværft til at have status af en hub eller et projektsted, hvor der udvikles nyt med folk, der hentes til fra ind- og udland til det pågældende projekt, hvorefter projektet afsluttes for at åbne endnu et nyt projekt, forklarer Ivan S. Larsen.

Fremtiden tegner sig lys for FAYARD A/S, der er lykkedes med at omfavne forandringens vinde i stedet for at kæmpe imod. Og selv om de største konkurrenter i Polen, Holland og Tyskland er med til at holde FAYARD A/S til ilden, er det ikke derfra, Ivan S. Larsen forudser den største trussel mod branchen. Den kommer såmænd indefra.

– Vi er i stort omfang afhængig af tilstrækkelig specialiseret arbejdskraft til at gennemføre vores projekter. Og derfor er vi afhængige af åbne grænser og et globalt udsyn. Hvis man fra politisk side pludselig begynder at lovgive os ud af de åbne grænser og den globale samhandel

FAYARD A/S har forvandlet et skib oprindeligt designet til den seismiske branche til et komfortabelt hotelskib målrettet arbejdet på offshore vindmølleparker.

DISCOVER LINDØ

En anden metode, der både optimerer reparationstiden og samtidig optimerer skibets design og ydeevne, er 3D scanning, som FAYARD A/S tilbyder i samarbejde med Lindø-virksomheden Flindt Kristensen Engineering.

Et skib kan gennemfotograferes med specialudstyr, og herfra kan der så udarbejdes en så præcis datamodel, at alle ændringer kan blive defineret i modellen – og godkendt af kunden og klasseselskabet – allerede inden skibet er anløbet værftet.

– Skibes design er meget individuelle, og der er ikke en standardmodel at arbejde ud fra, som hvis det var en Lego-model. Med 3D scanning forsøger vi at bevæge os derhen imod ved at få forhåndsgodkendt optimeringerne og have indbygningssystemerne klar, når det pågældende skib anløber havnen, så vi i princippet blot skal udføre installationen. Det efterlader rederiet med et optimeret skib i løbet af meget kort tid, siger Ivan S. Larsen.

og samarbejde med udenlandske maritime specialistfirmaer, så har vi en seriøs udfordring, siger han.

FAYARD har selv gjort meget for at sikre tilgangen af arbejdskraft på længere sigt. 10 procent af de ansatte er lærlinge, og det er intentionen at fastholde det niveau. Endvidere sætter FAYARD pris på, at samarbejdspartnere også har for øje, at lærlinge kan sikres en tilknytning til de maritime erhverv. Fyns Maritime Klynge understøtter med den nyetablerede lærlingekoordinator, at uddannelsen af lærlinge kan foregå effektivt og i direkte tilknytning til det maritime miljø.

7

MARITIM INNOVATION

Skibsfarten holder verden sammen Selvom skibe ikke har forandret sig fra grundideen om, at de er noget, som vi kan få til at bevæge sig gennem vand, er der i sandhed en verden til forskel fra før til nu. Mest iøjnefaldende er vore dages enorme skibsstørrelser, men samtidig er en stor del af udviklingen knap så synlig.

TEKST: FINN BRUUN

Det er intet tilfælde, at 90 procent af verdenshandlen i 2017 transporteres til søs. Skibsfarten har vist sig komplet uundværlig i en global nutid, men det er ikke kun skibenes præstationer og teknologiens bagvedliggende og innovative fremdrift, der har ændret sig. Selve tanken om skibsfart er også ændret: Den ses i dag som et led i en lang kæde, der bringer producent og forbruger i nærkontakt – og skaber jobs og økonomi.

Digitaliseringen er nu en regulær og stigende bestanddel af transporten. Det gælder ikke bare ombord på fartøjerne, på rederikontorerne, i havnene, hos speditørerne, mæglerne, i bunkring, men i hele logistikken.

Ser vi på højdepunkter i skibsfartens udvikling fra brugen af sejl, navigation, damp, diesel og senest begyndende el-drift fx hos Scandlines, er listen lang, men også rig på mindre håndgribelige størrelser som interna-

1150 KOGGEN. Et lidt tungere handelsskibe fra især Tyskland tog over

800 Det klinkbyggede vikingeskib var fra ca. 1.000 år siden den mest effektive skibstype i Europa

8

LINDØ port of ODENSE

“Teknologisk er vi langt fremme, fordi vi har haft så stærke værfter med tæt tilknytning til rederierne” HENRIK SORNN-FRIESE, ASSOCIATE PROFESSOR OG LEDER AF CBS MARITIME

1912 ØK’s SELANDIA med verdens første store dieselskibsmotor i 1912 markerede et spring i udviklingen

1500-1600 I 1500-1600-tallet stod hollandske skibe for en eksplosion i økonomien

1956 og 1966 Det første containerskib sejlede i 1956 fra New Jersey til Texas og første internationale rejse var i 1966

1948 IMO – FNs søfartsorganisation blev etableret i 1948 og Solar-konventionen om maritim sikkerhed var en af de første vigtige konventioner.

Senest er ballastvandkonventionen ratificeret og træder i kraft i år

Et led i kæden Henrik Sornn-Friese, associate professor og leder af CBS Maritime, peger på de stærke kompetencer i den danske maritime industri gennem de seneste 100 år med kvalitet, højteknologi og markant projektledelse som højdepunkter og som afsæt for den grønne udvikling i dansk skibsfart.

– Teknologisk er vi langt fremme, fordi vi har haft så stærke værfter med tæt tilknytning til rederierne, siger han, men peger samtidig på, at vi skal se transport som en del af en større værdikæde.

Maritim transport og rederier hænger sammen med havne, infrastruktur i land og i samklang med regler og reguleringer på tværs af de traditionelle resortområder hos myndighederne og med øget digitalisering.

Frihandel – Frihandel frem for protektionisme har bevæget sig fremad i de senest 30 år. Men i øjeblikket er kineserne meget aggressive på shipping, så konkurrencen kommer i stigende grad fra statsejede firmaer, og det er en ændring, siger han og nævner bekymringen for ny protektionisme efter valget af Donald Trump som præsident i USA.

2006 EMMA MÆRSK, bygget i 2006 på Lindø, var da det største containerskib i verden. Containerskibe vokser fortsat, og er nu på vej op over 20.000 TEU

1970’erne De største skibe er tankskibe: ULCC’er – Ultra Large Crude Carriers – som senest er bygget i 2004, med dobbeltskrog

MARTS 2017

Miljøet i højsædet Underdirektør i Danmarks Rederiforening, Marie Bruun Skipper, vurderer, at miljøindsatsen er en selvfølgelig del af højdepunkterne. Udviklingen tog fart, da sikkerhed til søs blev et globalt tema, og miljø og klima senere kom med som en uadskillelig del af kvaliteten: – I dag er både miljø – altså udledninger – og CO2 for klimaets vedkommende indsatser, som sammen med skrotning er kommet til og fylder rigtig meget, siger hun.

Skibsfarten er international af natur.

Men det var jo også søfarten, som før broerne bandt Danmark sammen, og med udgangspunkt i mange af vores havne bandt Danmark sammen med verden – og har gjort det i 1.000 år siden vikingetiden.

– De klinkbyggede vikingeskibe var blandt de mest effektive i Europa og enormt hurtige i medvind, ligesom nogle

af dem kunne bære betydelig last. De kunne ros med årer og slæbes over land til floderne. Så da var dansk skibsfart helt fremme på beatet, og det har den været med mellemrum lige siden, fortæller museumsinspektør Thorbjørn Thaarup, Museet for Søfart.

De tungere handelsskibe, koggerne fra især Tyskland, vandt siden indpas.

Efterfølgende skabte hollandske skibe en næsten eksplosiv økonomi, mens dansk skibsfart ikke markerede sig afgørende internationalt, før vi i 1912 kom i avantgarden: ØK og Burmeister & Wain fik i samarbejde med Rudolf Diesel udviklet verdens første store dieselskibsmotor til ØK’s ”SELANDIA”. Så Danmark har både selv udviklet teknologi og overtaget andres.

Nu hedengangne ØK var i øvrigt også først til at investere i den nye containeridé, men tog ikke skridtet fuld ud. Det gjorde derimod A.P. Møller kort efter.

Massivt og med stor succes. Så meget, at Triple-E serien med EMMA MÆRSK, som dengang var verdens største containerskib og bygget på Lindø, satte nye standarder.

Skibsteknologi, værfter, underleverandører har skabt milepæle, men søfarten er også drevet frem af innovation inden for det forretningsmæssige område, handel og politik og visioner om at komme ud i hele verden og åbne nogle markeder.

DISCOVER LINDØ

tional IMO-regulering, frihandel og ikke mindst miljøtiltag og de senest noterede højdepunkter som nye regler for ballastvand og for svovludledning.

Dansk skibsfart har inden for de senere år i kraft af innovation bragt sig på top-10 listen over verdens største søfartsnationer, ført an af Mærsk, og er på kvalitetsskibsfart og miljø næppe overgået af nogen.

9

AKTUELT

Historisk aftale indgået med 10 danske værfter Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse indgik først på året seks delaftaler om vedligehold af 50 af forsvarets skibe med 10 danske skibsværfter – heriblandt det Lindø-baserede FAYARD A/S. Med underskriften blev der samtidig skrevet historie. Det skriver Danske Maritime.

– Vi har længe set frem til dagen i dag, og har store forventninger til det samarbejde, der ligger foran os i de næste syv år, sagde direktøren for FMI, generalløjtnant Niels Bundsgaard i forbindelse med underskriftsceremonien i FMI i slutningen af januar.

Vurderingen er, at omsætningen på de seks delaftaler vil være 70-90 mio. kroner om året for de 50 fartøjer, der er en del af en helt ny rammeaftale under forsvarsdirektivet, som Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har lavet, og som gælder i syv år.

NABOTJEK RYDDER OP I SÆRKRAV FOR DANSKE SKIBE Et nabotjek viser, at Danmark har 33 særkrav for danske skibe. Det skriver Søfartsstyrelsen.

Danmark er kendetegnet ved kvalitetsskibsfart, og Deloittes nabotjek bekræfter, at Danmark er et godt sted at drive maritim forretning. Vi har været i gang længe og har allerede fjernet fire af de 33 særkrav, som nabotjekket har udpeget. Vi vil nu, med nabotjekket i hånden, tage initiativ til at gøre det endnu mere attraktivt at have skib på dansk flag, siger Andreas Nordseth, direktør i Søfartsstyrelsen.

Nabotjekket er udarbejdet af Deloitte på baggrund af en beslutning fra regeringens Implementeringsudvalg, der ønsker de danske regler på niveau med nabolandene.

Tjekket har undersøgt, om Danmark overimplementerer fem internationale konventioner eller stiller andre særkrav i forhold til Malta, Norge, Singapore, Storbritannien og Tyskland.

Undersøgelsen har identificeret 33 særkrav. Det er fx krav om indretning af skibet, syn, certifikater og indberetninger.

En status ved årsskiftet viser, at fire særkrav er afskaffet, og flere forventes på vej i løbet af i år.

10

LINDØ port of ODENSE

DANSK ACCEPT AF MILJØRIGTIG OPHUGNING AF SKIBE Danmark skal tiltræde Hong Kong-konventionen fra 2009 om bedre beskyttelse af mennesker og miljø, når skibe ophugges. Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet.

Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har sendt det nye lovforslag til behandling i Folketinget.

– Skiftende regeringer har arbejdet for det her, siden Hong Kong-konventionen blev til i 2009. Det er et juridisk komplekst område, og vi har ventet på EU noget af vejen, så jeg er glad for, at vi nu endeligt er på nippet til at tiltræde. Udtjente skibe indeholder typisk farligt affald, og de skal ophugges under forsvarlige forhold, og skibsfart er en global industri, hvor der er brug for fælles internationale regler. Med Danmarks tiltrædelse sender vi et stærkt signal til andre lande, om at det er vigtigt at prioritere forsvarlig ophugning af skibe. Jo flere lande, der tiltræder, jo hurtigere kan konventionen træde i kraft, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

350 Flere maritime praktikpladser ønskes, tak!

350 flere praktikpladser i Det Blå Danmark om året.

Det er målet for den uddannelsespakke, som de danske rederier foreslår ifølge Danmarks Rederiforening.

Større fleksibilitet med praktikopholdets sejltid fordelt på flere rederiers skibe og SU til de navigatørstuderende i praktik er blandt ønskerne i pakken.

Udspillet skal ses som et input til regeringens maritime vækstteam, der i løbet af foråret lander en række anbefalinger til en egentlig vækstplan.

Med udspillet til en forstærket uddannelsesindsats håber Danmarks Rederiforening at holde det Blå Danmark i front og fortsat levere en fjerdel af den danske eksport.

I forlængelse af Danmarks Rederiforenings udspil har Fyns Maritime Klynge netop ansat en lærlingekoordinator, som skal understøtte indsatsen for at skabe flere lærlingepladser i de maritime brancher på hele Fyn, herunder også styrke indsatsen i den blå klynge på Lindø.

MARITIM INNOVATION

Brian Bender Madsen er Head of Machinery and Systems hos Knud E. Hansen, der er blandt verdens tre største passagerskibsdesignere.

Vi har 1:1 skalaen lige uden for vinduerne FOTO: SKOVDAL NORDIC, FREDERIK JOHS

Kongeskibet DANNEBROG, DFDS passagerskibe, Stena Line, Carnival krydstogtsskibe og en lang række andre passager- og krydstogtsskibe, der sejler verdenshavene tynde, har for langt størstedelens vedkommende på et eller andet tidspunkt været igennem de kyndige hænder på medarbejderne hos Knud E. Hansen.

Virksomheden er en moden dame på 80 år, der indtager pladsen som en af de tre største passagerskibsdesignere i verden.

Knud E. Hansen har - sin alder til trods - formået at holde sig up to date inden for

design af passagerskibe, og et af de seneste skud på stammen er Virtual Reality.

– Virtual Reality er et vigtigt værktøj, når vi skal designe passagerafsnit. Med Virtual Reality kan både vi og kunden orientere os om bord på et skib, der endnu ikke er færdigbygget, og overskue, om afsnit ligger rigtigt i forhold til hinanden, siger Brian Bender Madsen, Head of Machinery and Systems hos Knud E. Hansen.

Overholder IMO’s krav Det er dog ikke kun skibsdesign, Knud E. Hansen beskæftiger sig med. Også ombygning

Knud E. Hansen blev etableret i 1937 og er blandt verdens tre største passagerskibsdesignere.

Virksomheden beskæftiger 85 ansatte og har hovedsæde i Helsingør.

Skibsdesignervirksomheden har dog et motto om at være til stede dér, hvor kunderne er og har derfor kontorer fordelt i Fort Lauderdal i USA, Perth i Australien, London, Færøerne, Grækenland og på Lindø.

MARTS 2017

TEKST: CHARLOTTE NYGAARD

Knud E. Hansen

DISCOVER LINDØ

Knud E. Hansen nydesigner, ombygger og energioptimerer fartøjer til både krydstogt, offshorebranchen, vindmølleindustrien, tankskibssegmentet og containerfragt.

11

af eksisterende skibe til andet formål, ombygning af rigge til offshore industrien og Scrubber Exhaust Gas Cleaning (udstødningsrensning, red.) hører til virksomhedens kerneopgaver.

Netop Scrubber Exhaust Gas Cleaning er områder, som Knud E. Hansen har hjulpet FAYARD A/S med.

– Vores Scrubber Exhaust Gas Cleaning projekt nedbringer udledningen af svovldioxid og overholder IMO’s skrappe krav inden for skibsfart, forklarer Brian Bender Madsen.

Verdens største TIV fartøj Knud E. Hansen har også været en tæt samarbejdspartner med FAYARD A/S og deres kunde i forbindelse med en større ombygning af riggen MAERSK GALLANT samt forvandling af et skib oprindeligt bygget til den seismiske branche, men nu ombygget til hotelskib.

– Vi har også udviklet verdens to største vindmølleinstallationsskibe, PACIFIC ORCA og PACIFIC OSPREY, som lå på værft hos FAYARD A/S for at få foretaget en specifik ombygningsopgave samt opgradering. Det er skibe, der kan transportere op til 12 styk 3,6 MW turbiner, og som kan modstå selv hårdt vejr og høj sø. Samtidig er skibene designet således, at de kan skyde en max fart på 14 knob. Dermed er det fartøjer, som både kan nedbringe installationstiden af havvindmøller markant, operere selv i dårligt vejr og reducere transporttiden, siger Brian Bender Madsen.

Godt samarbejde Skal han pege på den allerstørste fordel ved at have kontor på Lindø, er det 1:1 skalaen lige uden for vinduerne, som ingen tegning kan måle sig med.

– Det er alt andet lige noget nem-

mere at stå med kunden om bord på et af de skibe, der ligger i dok herude og danne sig et overblik over design end ved at kigge på en tegning – uanset hvor god den så end er. Heldigvis har vi gode samarbejdsforbindelser med langt de fleste rederier, der dokker skibe på FAYARD A/S. Rederierne giver os lov til at bruge deres skibe på værft som inspiration til nyt design samt ikke mindst oplæring af unge skibs- og maskiningeniører, siger han.

Knud E. Hansens kontor på Lindø råder over en række erfarne senior skibs-, maskin- og elingeniører, hvis ekspertise FAYARD A/S og øvrige virksomheder på Lindø nemt kan trække på – sågar nærmest på timebasis. Dette er således en stor økonomisk gevinst for virksomhederne frem for, hvis de selv skulle opbygge deres egen store designafdeling.

Blandt Knud E. Hansens bedst kendte designs hører blandt mange andre ATLANTIC STAR, verdens største ConRo fartøj samt Swire Blue Ocean A/S’ PACIFIC ORCA og PACIFIC OSPREY, som er verdens største TIV (Turbine Installation Vessel, red.) fartøjer til vindmølleinstallation på dybt vand.

PACIFIC ORCA er verdens største TIV fartøj til vindmølleinstallation på dybt vand.

12

LINDØ port of ODENSE

MARITIM INNOVATION

Lindø har åbnet døre for Flindt Kristensen Et tæt samarbejde med FAYARD A/S om 3D scanning har udvidet Flindt Kristensens kundeportefølje.

TEKST: CHARLOTTE NYGAARD

FOTO: SKOVDAL NORDIC, FREDERIK JOHS

Da Flindt Kristensen for tre år siden besluttede sig for at rykke pælene op i Odense for at flytte til Lindø, åbnede der sig en ny verden af potentielle samarbejdspartnere.

Ingeniørvirksomheden, der udvikler og optimerer produkter, har i særdeleshed arbejdet sig tæt ind på vindmølleindustrien, der udgør ca. 85 procent af opgaverne.

Men med indtrædelsen på Lindø og i Fyns Maritime Klynge blev der også åbnet døre til den maritime branche.

– Vi hørte, at FAYARD A/S skulle til at arbejde på et stort projekt for en kunde, og så tænkte vi, at her kunne vi byde ind med det,

vi er gode til, forklarer Martin Kristensen, der sammen med Jesper Flindt grundlagde Flindt Kristensen i 2011.

Tid er penge Virksomheden havde nemlig med stor succes udviklet 2D og 3D tekniske tegninger for blandt andre vindmølleindustrien, og de kompetencer mente de, kunne bringes i spil i forhold til FAYARDs kunde.

– Et skib tjener populært sagt ikke penge, når det ikke sejler, og det kan mærkes på rederiernes pengepung. Så i den branche handler det i særdeleshed om at effektivisere den

Flindt Kristensen Ingeniørvirksomheden Flindt Kristensen blev etableret i 2011 af Martin Kristensen og Jesper Flindt og er på seks år vokset fra de to grundlæggere og en elev til i dag at beskæftige 13 ingeniører inden for konstruktion, beregning og teknisk tegning.

Virksomheden er en af del af Fyns Maritime Klynge og har primær fokus på vind, offshore og det maritime miljø.

DISCOVER LINDØ

MARTS 2017

Martin Kristensen (tv) og Jesper Flindt har udvidet deres kundeportefølje med udflytningen til Lindø.

13

Flindt Kristensen Engineering har fået foden inden for en ny branche efter samarbejdet med FAYARD A/S.

tid, skibet er på værft, så det hurtigst muligt kan komme i søen igen og tjene penge, forklarer han.

I forhold til FAYARDS projekt om at ombygge et skib samarbejdede Flindt Kristensen med Lifa landinspektører om at 3D scanne skibet, så der kunne laves tegninger af de nye komponenter, der på forhånd kunne godkendes af rederiet.

– Vores styrke er, at vi har kompetencerne til at frembringe et koncept, som stemmer overens med de forventninger, kunden har. Det betyder, at vi bruger meget tid på vores forarbejde, så vi er sikre på at ramme det ønskede resultat, forklarer Jesper Flindt. Årets Innovationspris Resultatet blev, at rederiet godkendte de nye komponenter, som FAYARD A/S kunne fremstille, inden skibet overhovedet kom i dok. For rederiet betød det, at skibets ophold på værft blev kraftigt reduceret, så det hurtigere kunne sejle penge hjem igen.

– Det er fordelen for os ved at være herude på Lindø. Vi får kontakt til brancher og kunder, som vi ikke ville være kommet i kontakt med, hvis vi var blevet i Odense, siger Martin Kristensen.

Helt konkret har placeringen på Lindø betydet, at den seks år unge virksomhed er vokset, således der i dag er 13 medarbejdere beskæftiget på Lindø samt en mindre afdeling i Aarhus.

I midten af januar i år modtog Flindt Kristensen Årets Innovationspris, der uddeles af Kerteminde Erhvervsforening.

14

LINDØ port of ODENSE

Skrappe regler fordrer innovation DNV GL tilbyder survey og standarder til den maritime branche og er selv hoppet på den digitale bølge af hensyn til kunderne.

TEKST: CHARLOTTE NYGAARD

I shippingbranchen handler alt om digitalisering. Det ved DNV GL, der er den maritime branches partner inden for standardisering og survey.

– Hewlett Packards tidligere CEO, Carly Fiorina, udtalte engang: ”Hvis noget kan digitaliseres, så bliver det digitaliseret”. Og set fra et 2017 synspunkt må man bare konstatere, at hun fik ret, siger Flemming Mose Christensen, Area Manager Denmark and North Atlantic i DNV GL. Kigger man på den branche, DNV GL servicerer med inspektion og standarder, er det i dag kutyme, at kommunikation foregår digitalt. Det gælder lige fra dialog med samarbejdspartnere over overvågning af skibe på eftersyn til generel overvågning af skibe i søen.

En standard, DNV GL også har taget til sig for at lette arbejdet og kommunikationen med kunderne.

MyDNVGL er i dag en omfattende kundeportal, hvor der blandt andet

kan søges vejledning, surveys og etableres kontakt med DNV GL. Kunder i høring Den digitaliserede hverdag giver DNV GL overblik over oplysninger om de forskellige skibe, hvor sejler de, hvilken havn anløber de – og hvordan DNV GL eventuelt kan tilbyde surveys dér?

– Vi samarbejder tæt med vores kunder og lytter meget til, hvad de ønsker for at kunne kortlægge, hvordan vi kan hjælpe dem. Det kræver en stor interaktion undervejs, og vores kunder har vi som udgangspunkt en tæt dialog med, og de har en mening om det, vi laver, siger Flemming Mose Christensen.

I en branche, hvor tid i høj grad er penge, og hvor skrappe miljømæssige og energimæssige krav kontinuerligt defineres af både nationale og globale myndigheder, kræver det innovativ tankegang, hvis man vil overleve.

– Der er to ting, der virkelig rører sig i branchen i disse år. Det

MARITIM INNOVATION

DNV GL DNV GL’s rødder går tilbage til 1864, hvor Det Norske Veritas (DNV) blev etableret i Oslo. Fire år senere blev den tyske pendant Germanischer Lloyd (GL) etableret i Tyskland. I 2013 fusionerede de to til DNV GL. DNV GL arbejder med forskellige brancher om at forbedre sikkerheden og bæredygtigheden hos virksomhederne.

DNV GL opererer i mere end 100 lande.

Standarder i skibsbyggeri og -vedligeholdelse DNV GL og IMO (International Maritime Organization) har begge standarder i forhold til, hvad man må. DNV GL inden for design, byggeri og vedligeholdelse af skibe og IMO inden for sikkerhed og forurening.

DNV GL verificerer skibene mod alle standarderne.

Omkostningstunge krav Et andet stort fokusområde er ballastvandsystemer.

– Store skibe har meget vand, der skal renses ud under helt særlige forhold. Det kan give store udfordringer, når skibet ligger i havn. Udfordringen er, at hvis skibet sejler tværs over verdenshavene, bærer ballastvandet på lokale mikroorganismer, som i værste fald kan være invasive arter, der kan true eksempelvis vores egne arter herhjemme, forklarer Flemming Mose Christensen og uddyber: – Der stilles derfor store miljømæssige krav til, hvordan man tømmer ballastvandet under sikre former. For det er ikke løst ved at tilføre giftigt stof, der slår de invasive arter ihjel, for denne gift skal jo også bortskaffes. Så igen bliver udfordringer en katalysator for innovation og udvikling.

Flemming Mose Christensen peger på, at de mange miljømæssige krav betyder enorme omkostninger for rederierne, som hverken kan fragte mere gods eller transportere det hurtigere. Ud fra dette perspektiv kan kravene være en stor udfordring for verdens mest effektive transportmiddel, skibsfart.

Flemming Mose Christensen om fremtiden i skibsfart: - Jeg tror, man skal være varsom med at undervurdere deleøkonomiens betydning for verdenshandlen. Deleøkonomi kan meget vel få betydning for fragten af færdigproducerede varer. Det vil så givetvist betyde, at der vil blive behov for at fragte flere råvarer i stedet.

- En anden ting, vi heller ikke skal undervurdere, er udvikling af 3D print.

Hvornår kan vi fx 3D printe vores egen mad? Vores egne biler? I dag kan du eksempelvis allerede medbringe dine gamle Nike sko og få 3D printet nye, der passer præcist til din fod.

- Begge er udviklingspotentialer, der kan få stor betydning for både omfanget af, og hvordan vi fragter varer.

MARTS 2017

Batterier det nye sorte Et af de områder, der også fokuseres på fra myndighedernes side, er energieffektivisering – hvordan man får skibe til at yde mere og hurtigere samtidig med, at man holder styr på udledningen af miljøskadelige stoffer.

– Der ligger nogle ret skarpe krav til udledning af NOx og SOx (kvælstof- og svovloxider, red.), og det har virkelig udfordret branchen til at tænke innova-

tivt for at kunne leve op til kravene, påpeger han.

Udviklingen er både gået i retning af at designe bedre skibsskrog, propeller og motorer for at få skibene til at yde mere og at lade sig inspirere fra bilbranchen, når det kommer til brændstof, der påvirker miljøet mindre.

– Der arbejdes både med LNG, methanol, ethanol, biodiesel, el, batteriløsninger og hybridløsninger. Batterier bliver hele tiden bedre ikke mindst hjulpet på vej af bilindustrien. Personligt tror jeg på, at batterier bliver ”det nye sorte”, der kommer til at overtage LNG’s position, siger Flemming Mose Christensen.

DISCOVER LINDØ

ene er at få styr på sit ballastvand, og det andet er MRV (Measuring, Reporting and Verification, red.), altså, at registrere sit fodaftryk og derigennem verificere, at der er styr på CO2 udledningen, siger han.

15

MARITIM INNOVATION

16

LINDØ port of ODENSE

FAYARD A/S Når FAYARD A/S overfladebehandler, anvendes højtryksvandafrensningsanlæg, der er den bedst anvendelige teknologi i dag.

Teknologien sikrer, at overfladebehandlingens afrensningsproces alene udføres med vand.

Samtidig er arbejdsmiljøet for dem, der udfører overfladebehandlingen, optimal.

DISCOVER LINDØ

Med 3.000 bars tryk spules overfladen af helt ind til stålet

MARTS 2017

Inden uddokning renses alle dokke grundigt, og alt procesvand behandles i rensningsanlæg på FAYARD, før restmængden sendes til destruktion.

17

MARITIM INNOVATION

Kenneth E. Kej er Service Manager hos SH Group, der har samarbejdet i mere end 25 år med skibsværftet FAYARD A/S.

18

LINDØ port of ODENSE

Vores force ligger i mandskabet En bred vifte af faggrupper og ekspertiser placerer SH Group som en værdifuld samarbejdspartner for blandt andre FAYARD A/S. FOTO: SKOVDAL NORDIC, FREDERIK JOHS

Bygger nye kraner Den 43 år gamle virksomhed har særligt specialiseret sig i load tests af kraner på op til 400

tons. Grundlæggende handler en load test om at overbelaste kranen og derigennem vurdere, om der er dele af kranen, som er nedslidt og trænger til udskiftning.

– Vores force i SH Group er uden tvivl vores ca. 260 ansatte, som spænder vidt rent fagligt.

Vi har maskinarbejdere, smede, hydraulikmontører, svejsere, ingeniører, elektrikere og en automatiseringsafdeling. Det betyder, at vi som regel er med helt fra starten, når FAYARD A/S forhandler en aftale hjem med en kunde, siger Kenneth E. Kej. SH Group har nemlig stor erfaring i at bygge nye kraner, redningsbådsdavider, spil og A-Rammer, og det kommer kunden til gavn, hvis skibets kran eller andet udstyr er nedslidt,

“Typisk er der lang leveringstid på dele til en kran, men vi har både ekspertisen, mandskabet og jernet på hylden, som vi kan pille ned og på relativt kort tid forvandle til en ny reservedel” KENNETH E. KEJ, SERVICE MANAGER HOS SH GROUP

SH Group SH Group udvikler, producerer og servicerer hydrauliske og mekaniske systemløsninger til offshore industrien og til den maritime og øvrige industrielle sektor.

SH Group har hovedkvarter i Svendborg og beskæftiger i dag ca.

260 medarbejdere inden for flere forskellige faggrupper og på forskellige lokationer rundt omkring i verden.

MARTS 2017

Da FAYARD A/S flyttede fra Fredericia Havn til Lindø i 2010, fulgte en tæt samarbejdspartner med.

SH Group har i ca. 25 år arbejdet fast sammen med skibsværftet FAYARD A/S blandt andet om load tests af skibskraner.

– Ligesom skibe skal kraner også til serviceeftersyn hvert femte år, og når FAYARD A/S har skibe på værft, er det os, der tjekker alle servicedelene på kranerne – bremser, slanger og wires, forklarer Kenneth E. Kej, Service Manager hos SH Group.

DISCOVER LINDØ

TEKST: CHARLOTTE NYGAARD

19

SH Group

SH Group favner bredt i kompetencerne og kan løse mange forskelligartede opgaver. Samarbejdet med skibsværftet FAYARD A/S har mere end 25 år på bagen.

så står SH Group klar til at renovere eller udskifte det.

3D scanning Med den store ekspertise og fagbredde inden for samme hus kan SH Group klare, hvad der svarer til fem firmaers opgaver – tegne, designe, beregne, automatisere og udføre.

SH Group benytter sig også af 3D scanning for at nedbringe arbejdstiden på skibet, mens det ligger på værft. Det pågældende område, som virksomheden skal arbejde på ombord på skibet, bliver gennemfotograferet og udviklet til en scanningsmodel, de kan arbejde ud fra.

Når resultatet er endeligt godkendt af kunden, kan SH Group sætte arbejdet i gang, inden skibet overhovedet er anløbet havnen.

– Vores samarbejde med FAYARD A/S går begge veje. Vi afgiver også tilbud på vores øvrige ekspertiser og kan i den forbindelse tilbyde en samlet skibseftersynsløsning hos FAYARD A/S, så det er et tæt og værdifuldt samarbejde for både FAYARD A/S og os, siger han.

“Det er et tæt og værdifuldt samarbejde for både FAYARD A/S og os”

Under SH Group ligger følgende produktbrands: Sepro, som producerer højteknologiske håndteringssystemer til ROV og Subsea produktionsudstyr.

NorCrane, der leverer totalløsninger inden for dæksudstyr og Xervo med unikke løsninger inden for redningsbådshåndtering godkendt til NORSOK.

Virksomheden blev grundlagt i 1974 og råder i dag over store produktionsog testfaciliteter samt serviceafdelinger på Lindø og i Sandnes i Norge.

KENNETH E. KEJ, SERVICE MANAGER HOS SH GROUP

SH Group er specialister i load tests af kraner på op til 400 t.

20

LINDØ port of ODENSE

NYT FRA LPO

Nye virksomheder

Nye medarbejdere LPO har siden efteråret 2016 budt velkommen til 11 nye medarbejdere:

Rambøll A/S (rådgivende ingeniører) har pr. 1. september 2016 lejet kontor i LPO

Niels Winther Shipping (spedition) har pr. 1. november 2016 lejet kontor i LPO

Alliance Plus (rengøring) har pr. 1. januar 2017 lejet lagerlokaler og pauserum

Specialarbejder Thomas Seier – 1. februar 2017 Specialarbejder Martin Mørk Andersen – 3. januar 2017 Specialarbejder Allan Mikkelsen – 2. januar 2017 Specialarbejder Gorm Hagensen – 1. februar 2017

Elever Teknisk designerelev Azadeh Zare – 3. oktober 2016 Havneingeniør Michael Nygaard – 15. oktober 2016

Supervisor Claus Høgsberg – 1. november 2016

Produktionsteknolog Dennis Klejs Jørgensen – 15. februar 2017

LPO har løbende maskinmesterpraktikanter i afdelingen Bygninger & Faciliteter. I øjeblikket er Simon M. Larsen, der er studerende fra Fredericia Maskinmesterskole, i praktik.

MARTS 2017

Ejendomsserviceteknikerelev Christian H. Madsen – 1. marts 2017

DISCOVER LINDØ

Teknisk designerelev Kristina V. Hansen – 16. januar 2017

Bygningsingeniør Andreas Nyland Andersen – 1. oktober 2016

21

STAFETTEN

Et smil på vejen er godt Frank og Chris flytter tunge læs for MHI Vestas og er velkendte ansigter på Lindø som ”vinkerne”.

TEKST: CHARLOTTE NYGAARD

FOTO: SKOVDAL NORDIC, FREDERIK JOHS

Hvis din daglige arbejdsplads er Lindø, har du formentligt set dem flere gange.

Nogle kalder dem slet og ret ”vinkerne”.

Og det er helt i orden med Chris Pihl Christensen og Frank Jørgensen fra BMS Krangården.

Tårne og naceller De er lejet ind til MHI Vestas og sørger dagligt for at flytte komponenter som vindmøllenaceller og -tårne fra den ene ende af Lindø til den anden.

Det betyder transporter af tårnkomponenter, der måler helt op til 28 meter i

22

LINDØ port of ODENSE

højden og vejer 276 t. Eller naceller, som vejer 400 t. På de ture bliver der hverken vinket eller hvilet. I stedet går enten Frank eller Chris forrest og fjernstyrer SPMT’en (self-propelled modular transporter, red.) i listetempo den nødvendige distance til bestemmelsesstedet, mens kollegaen går bagved og er transportens øjne og ører.

– Vi er begge uddannet smede og har kørt lastbil. Arbejdet her kræver, at du har en god forståelse for hydraulik, for sådan et køretøj kan bære op til 500 t og har 96 hjul, og det hele handler om hydraulik.

Mens vi kører, gælder det om hele tiden at

nivellere. Når vi transporterer tårnene, har vi 26 centimeter at gøre godt med. Med nacellerne er det 80 centimeter, forklarer Frank Jørgensen.

Tak for respekten En almindelig arbejdsdag kan byde på mange ture frem og tilbage på Lindø.

Den travleste dag bød på hele 37.000 skridt, men normalt tilbagelægger de to herrer godt og vel 20.000 skridt.

Og så er der de dage, hvor de bare ikke kører nogen steder. Det er fx, når det blæser meget.

MARTS 2017

To sæt SPMT’er sam-kørende med en ramme, så selv fuldt samlede hav-vindmøllefundamenter kan flyttes af BMS.

DISCOVER LINDØ

Ved transport af tårnene, går vindgrænsen for transporterne ved 12 meter i sekundet. For nacellerne er vindgrænsen 20 meter i sekundet, før transporten indstilles. Tordner og lyner det, kommer SPMT’en slet ikke ud med læs.

Når den tunge og meget kostbare last er læsset af, sætter Frank Jørgensen og Chris Pihl Christensen sig til rette i de dertil indrettede stole forrest på SPMT’en, og så klares tilbageturen i et noget mere frit tempo. Og så vinkes der.

– Vi ved godt, vi fylder meget på vejene herude, når vi kommer med vores store læs. Så når vi kører tilbage igen, vinker vi og hilser på alle for at sige tak for den respekt, de viser over for os. Og så er et smil på vejen altid godt, siger Chris Pihl Christensen - med et smil.

23

Lindøs største tørdok Dok 3 er Lindøs største tørdok og en af Nordeuropas største. Den anvendes primært til dokning af skibe, men dokken kan også projektlejes til andre typer af opgaver.

TEKST: CHARLOTTE NYGAARD

1 Tørdok

90 m bred, 315 m lang, 11 m dyb fra kajniveau.

Vandvolumen i fyldt dok 241 millioner liter.

2 Portalkran

1000 t portalkran, sporkørende, 117 m høj, 77 m frihøjde under krog, 148,5 m bred (sporvidde).

3 Dokport

90 m lang og 11 m bred, hul, flytbar betonkonstruktion, egenvægt ca. 2.100 t, pumpes tom for vand og flyttes væk for at åbne dokken for indsejling, flyttes på plads og fyldes for lukning af dok. Til flytning anvendes elektriske spil på land eller slæbebåde.

4 Dokbund

Kan belastes med op til 111 t pr. m2.

FOTO: SKOVDAL NORDIC, FREDERIK JOHS

2

6 8

5 4

7

6

1 3

5 Dokklodser

Dokklodser af beton anvendes i individuelle formationer på bunden af dokken til at sætte skibe/ emner på, bæreevne per klods op til 1000 t.

6 Havnekraner

To 100 t havnekraner, sporkørende, løfteevne med fuldt udlæg: 43 t på 68,5 m (max rækkevidde).

7 Dokpumper

De 3 største pumper har hver en kapacitet på 9.000 m3 vand/time, dokken fyldes på 8 timer og tømmes på 12 timer.

8 Forsyninger i dokken

Elektricitet til rådighed 3 x 400 V / min. 4.000 A (ca. 3.765 hk), vand til rådighed 100 m3/time (ca. 28 liter/sek.)