Kost, Ernæring og Sundhed 02 2012

kost 2/2012 ernæring & Sundhed læs

barsel og ligebehandling side 14

Fedtafgiften gør os ikke sundere Køkkenerne nægter at spare på mad til småtspisende

Side 8

tusinde kroner koster fedtafgiften den kommunale madservice i Aalborg Side 9

Nyhed: Mestre i mad og sundhed

Ni ernæringsassistentelever kæmpede om mesterskabet ved DM i Skills i januar. Mesterskaberne er en årligt tilbagevendende begivenhed for erhvervsskoleelever. Her vises fag og færdigheder, og her kapres nye elever til skolerne.

Med kylling og kreativitet som bundne råvarer, præsenterede ernæringsassistenteleverne en række spændende, kulinarisk veltilberedte menuer til børn, til unge og til fest. www.skillsdenmark.dk

2

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 2 / f e b rua r / 2012

ernæringsassistentelever er aktuelt under uddannelse på 16 erhvervsskoler fordelt i hele landet www.uvm.dk

n r . 2 / f e b rua r / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s f o r b u n d e t

3

Ny viden om fedt Overblik: Foto: Istock

Sundhedsfremme, forebyggelse …

For at være helt sikker på, at sundhedsprofessionelle bruger begreberne ens, har Sundhedsstyrelsen udgivet en ordbog.

kort nyt / udefra / side 19

Nordisk udfordring Sabina Walløe og Nina Frimann vil udfordre kantinegæsterne på smagen og holder sig til nordiske råvarer.

Opskrifter / side 16

» Som det ser ud nu, er fedtafgiften rigtig dårlig timing i sundhedsmæssig sammenhæng.

T i n e T h o l s t r u p, l e k t o r KU , LI F E

Mindre sundhed med fedtafgift / side 11

4

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 2 / f e b rua r / 2012

Til bords med politikerne

Politikerne inviterer forbundets formand til arbejdsmøder − og omvendt. Det giver fagområdet en endnu mere central rolle i forebyggelsen.

Sundhedspolitik / side 21

Foto: Scanpix

l æ s s i d e 11

indhold 08 12 21 24 26

Fedtafgiften presser budgettet

Nyhed: Afgiften gavner ikke i de offentlige køkkener, tværtimod. Men KL vil ikke arbejde for at fritage mad til ældre og syge.

Fyring under barsel

case: Fyring af Susanne Kjær Simonsen blev planlagt, mens hun var på barsel. Det er i strid med ligebehandlingsloven.

Til bords med politikerne

Nyhed: Kost & Ernæringsforbundets formand er i dialog med politikerne om, hvordan faggruppen kan spille en endnu mere central rolle.

Den fødte tillidsrepræsentant

profilen: Birgitte Frank har fået det fagpolitiske arbejde ind med modermælken. I dag er hun fællestillidsrepræsentant for 20 arbejdspladser.

Gode bakterier fremmer helbredet

Nyhed: Forskning skal undersøge tarmbakteriernes indflydelse på immunforsvar og livsstilssygdomme.

Livskvalitet med maden Ældrekommissionen har afleveret sin rapport om fremtidens ældrepleje til socialministeren. Rapporten er fyldt med gode hensigter. Nu glæder vi os til, der kommer handling bag ordene. Ældrekommissionen har afleveret 43 anbefalinger til ministeren. Flere af dem om mad og måltider: Der skal dufte af mad på plejehjemmene. De ældre skal være med til at lægge menuplaner og lave mad i det omfang, de kan. Maden skal være af høj kvalitet, ernæringsrigtig og følge årstiderne.

Anbefalingerne lægger også vægt på, at måltidet skal være en god oplevelse, både selskabet og rammerne omkring det.

Meget fine anbefalinger. Men ét er anbefalinger, noget andet virkelighed.

På trods af stor opmærksomhed på mad og måltiders betydning for ældres livskvalitet og trivsel, har de færreste kommuner en holdning til de gode måltider. Tværtimod er der gang i spareprojekterne i mange kommuner, og der bruges stadig færre ressourcer på mad og måltider på plejehjemmene. Det kan anbefalingerne ikke ændre på. Det kan kun en knivskarp politisk prioritering.

Hvis ældres livskvalitet skal forbedres, og de skal være mere selvhjulpne, som ældrekommissionen og socialministeren taler om, vil jeg anbefale, at alle ældre ernæringsscreenes af en klinisk diætist, når de flytter på plejehjem. Det giver mulighed for at opfange og yde særlig omsorg for de godt 40 procent underernærede og småtspisende ældre – som ældrekommissionen overser i sine anbefalinger.

Kost- og ernæringsfaglige måltidsværter kan nøde og kræse for den ældre og sikre, at der bliver taget hånd om de ældres madtraditioner og madkultur, så de får mad, de kender og kan lide. Måltidsværten skal være bindeled mellem den ældre, plejen og de professionelle i køkkenet. Erfaringer viser nemlig, at tæt kontakt omkring måltidet skærper appetitten og øger trivslen.

Jeg vil derfor give socialministeren endnu en anbefaling: pålæg alle kommuner at ansætte en mad- og måltidschef, der kan koordinere indsatsen i kommunen og sikre, at ældrekommissionens anbefalinger efterleves.

leder

hver måned:

07 / 19 Kort nyt / udefra 15 / 29 Kort nyt / indefra 16 Månedens opskrift 30 Arrangementer 31 Kost & Ernærings-

forbundet

16 / mad i februar

G h i ta Pa r ry / F or ma n d

Foto: Istock

nd Royal Greenla fisk og skaldyr i særklasse... llen!

- smag forske Kom til Foodexpo 2012 i Messecenter Herning Fra d. 18.-20. marts og få inspiration til den optimale tilberedning af fisk samt den gode smagsoplevelse! Du finder os i Hal M på stand 9750 Vi glæder os til at se dig!

www.royalgreenland.com/foodservice

artikel: Mette Jensen

[ tekst ]

Foto: Scanpix

kortnyt

udefra

Månedens vilde: Ramsløg

Stegt ål og flæsk i persillesovs hører til livretterne, selvom gule ærter og karbonader heller ikke er at kimse af. Det fortæller beboere på plejecentret på Bronzealdervej i Odder, der er blevet bedt om at levere opskrifterne på deres livretter og deres 'livshistorie' til plejecentrets egen kogebog.

Og bogen er langt mere end en kogebog, siger forfatter til bogen, Jeanette Tikøb. Det er en indsats mod kedsomhed, ensomhed og anonymitet. Historierne i bogen giver nemlig anledning til mange snakke om maden og minderne. www.madmedhistorie.dk

www.sm.dk − Ældrekommissionen Læs lederen, side 5

Skræller til rådhusgæsterne

Ramsløg kaldes ’vilde hvidløg’, og de både smager og dufter af hvidløg eller måske en blanding af hvidløg og purløg. De dufter så stærkt, at man ofte kan dufte sig frem til deres voksesteder i krat eller løvskov. Allerede i marts skyder de frem, og i maj blomstrer de med fine, hvide skærme. De smager bedst inden afblomstringen, og det hele kan spises: løget, bladene, stilken og blomsterne.

Efter blomstringen sætter ramsløget bær, der kan syltes som kapers.

Bladene kan dampes som spinat eller spises rå i salaten. De kan hakkes fint i en grøn sovs, blendes i majonæse, olie eller smør. Løgene kan syltes, bladene tørres, og blomsterne vil pynte på maden.

Mad samler mennesker

anbefalinger til fremtidens ældrepleje har ældrekommissionen leveret til socialministeren. Fire af dem handler om det gode måltid

På rådhuset i Albertslund Kommune tager de opfordringen til at mindske madspildet meget alvorligt. Det skærper kreativiteten, når madplanen skal lægges. Kartoffel- og gulerodsskræller friteres, og køkkenet bruger stokken fra blomkål og broccoli til pickles.

Efter lukketid sælges den mad, der er tilovers desuden til medarbejderne, så her går der sjældent noget til spilde.

Saftevandsmordet i København

www.lokalavisen.dk − kantine og madrester

Det er synd for de ældre i Københavns Kommune.

De må ikke længere få saftevand, skrev avisen 24 timer, og andre medier fulgte trop. Men det er altså ikke forbudt at servere saftevand i København!

Sagen er, at Københavns Kommune, ligesom andre kommuner, bekymrer sig for, hvordan ældre skal få nok energi og næring, især dem med lille appetit. Kommunen har derfor valgt at følge Servicestyrelsens vejledning og anbefaler plejehjemmene at tilbyde ældre drikkevarer med både energi og næring i stedet for massevis af saftevand. Det er f.eks. sødmælk, kakaomælk, koldskål og maltøl.

Slidte celler sladrer om dårlig livsstil Ny forskning i celler kan fortælle os, om vi er mere slidte, end vi burde være, vores alder taget i betragtning.

Meget slidte celler kan skyldes, at vi ikke tager os af KRAM-faktorerne, kost, rygning, alkohol og motion. Forskningen viser, at 25 procent af os har alvorlig celleslitage.

Mens Sundhedsministeren ser frem til at bruge et celletjek i forebyggelsen, advarer formanden for Etisk Råd mod at give os viden, som kan være svært at vide, hvad vi skal stille op med. www.politiken.dk/videnskab

n r . 2 / f e b rua r / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s f o r b u n d e t

7

Synspunkt: Det er helt skævt, at centralkøkkener og sygehuskøkkener skal kæmpe for at få råd til at servere den fedtholdige mad, som småtspisende ældre og syge har så hårdt brug for, mener Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet. − Fedtafgiften er møntet på almindelige forbrugere. Det må være en fejl, at politikerne helt har overset, at 40-60 procent af de syge og ældre er underernærede eller i ernæringsmæssig risiko, siger formanden. − Jeg tager kontakt til de relevante ministre. Og jeg har en klar forventning om, at den evaluering, som regeringen lægger op til i 2012, vil ændre på det og fritage de udsatte grupper. Også selv om det vil give mere administration, som KL peger på.

8

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 2 / f e b rua r / 2012

Fedtafgiften presser budgettet Madpolitik: De offentlige køkkener nægter at spare på mad til småtspisende på grund af fedtafgiften. KL erkender problemet, men afviser at fritage ældreområdet.

Fra 1. oktober 2011 har de offentlige køkkenledere betalt ekstra 16 kr. pr. kilo mættet fedt i fødevarer som smør, ost, fløde og kød, og det kan tydeligt mærkes på økonomien. − Det koster os 750.000 kr. ekstra pr. år, siger leder af Madservice i Aalborg, Hanne Melgaard Juul, hvis tre produktionskøkkener dagligt leverer døgnkost til kommunens ca. 1.650 plejehjemsbeboere, otte cafeer samt møde- og kursusaktiviteter.

I den anden ende af byen har cheføkonoma for Centralkøkkenet på Aalborg Sygehus, Pernille Nørbak, regnet sig frem til, at fedtafgiften årligt koster 330.000 kr. ekstra, når der skal laves mad til de ca. 750 patienter samt personalekantiner og gæster.

Det skulle være så sundt

Artikel: Karen Witt Olsen Scanpix [ f o t o ]

[ tekst ]

Forslaget om at beskatte det mættede fedt kommer fra Forebyggelseskommissionen (FK). FK regnede sig frem til, at fedtafgiften vil give danskerne 0,015 ekstra leveår − eller fem ekstra dage pr. person over de næste ti år.

Netop det sundhedsmæssige aspekt vækker gehør hos Kommunernes Landsforeningen (KL). − KL har valgt at bakke op om fedtafgiften ud fra en bred folkesundhedsmæssig betragtning. Når det så er sagt, er det korrekt, at afgiften også vil ramme de borgere, der har behov for kost med en betydelig større næringstæthed, siger formanden for KL's Social- og Sundhedsudvalg, Anny Winther.

dage forventes fedtafgiften at give danskerne i ekstra levetid (

›)

n r . 2 / f e b rua r / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s f o r b u n d e t

9

Fakta: Forebyggelseskommissionen

Fedtafgiften

• blev nedsat af den tidligere regering • foreslog fedtafgiften i 2009 i rapporten ’Vi kan leve længere og sundere’, som et ud af i alt 52 forslag • mente, at mættet fedt står for den femtestørste andel af dødsfald i Danmark, ca. 4 procent (rygning står for den største andel − ca. 24 procent) • argumenterede for, at fedtafgiften ville få os til at spise 3 procent mindre fedt, der igen ville begrænse antallet af hjertekarsygdomme • beregnede, at fedtafgiften ville få danskernes middellevetid til at stige 0,015 år over de næste 10 år. Det svarer til ca. fem dage pr. person. Beregningerne har vist sig at bygge på forskning fra år 2000.

• blev vedtaget af V, S, DF, SF, KF og RV d. 17. marts 2011 • trådte i kraft 1. oktober 2011 • forventes at indbringe statskassen ca. 1,5 mia. kr. inkl. moms om året • omfatter mættet fedt, hvis indholdet overstiger 2,3 procent i visse fødevarer blandt andet kød, mælk, fløde, smør og margarine • udgør 16 kr. pr. kilo mættet fedt • afregnes i offentlige køkkener til leverandørerne. Det er muligt at bede leverandørerne udspecificere fedtafgiften på fakturaerne • skal evalueres i 2012.

Fedtafgiften er ikke medregnet i fremskrivningen af de offentlige køkkeners råvarepriser for 2012, men KL lover, at der vil komme en efterregulering, hvis det viser sig, at der er ramt forkert.

(

›)

Og det behov kan borgerne roligt regne med fortsat at få opfyldt.

Samme mad De offentlige køkkener, der dagligt laver mad til ældre, syge, underernærede og andre småtspisende, har nemlig ingen planer om at ændre i menuerne for at hente den ekstra udgift til fedtafgift hjem den vej. − Hvis vi skal spare på det mættede fedt, bliver råvarerne mere magre, grove og grønne. Det betyder meget store portioner for at sikre de nødvendige daglige kilojoule, og det kan vores patienter ikke klare. Hvis vi laver om på menuerne, risikerer vi, at en småtspisende patient meget hurtigt bliver til en underernæret patient. Det kan vi ikke forsvare, siger Pernille Nørbak.

Samme melding kommer fra de andre offentlige køkkenledere i ældre- og sygehussektoren som Kost, sundhed & ernæring har talt med: Penge til fedtafgift skal findes på andre måder, og køkkenlederne er parate til at gøre deres.

Mindre madspild I Aalborg har de sat ekstra fokus på madspild. I oktober måned 2011 registrerede Aalborg Madservice alt, hvad plejehjemmene bestilte, og Hanne Melgaard Juul orienterede efterfølgende samtlige plejehjemsledere om deres eget forbrug eller overforbrug af råvarer. − Det blev utrolig vel modtaget. Ingen ønsker jo at spilde mad. Vi registrerer igen i februar måned for at se, om alle er nået i mål. Derudover har vi gennemgået vores menuer, som vi har reduceret med 27 lune retter, siger lederen af Aalborg Madservice På Aalborg Sygehus er der også fokus på madspild. Centralkøkkenet er sammen med sygehusets afdelinger ved at gen10

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 2 / f e b rua r / 2012

nemgå, hvor meget mad der bestilles til hovedmåltiderne. Og om der f.eks. er noget, der står i køleskabene på afdelingerne og bliver for gammelt.

Det er for tidligt at sige, hvor meget køkkenerne kan spare på de her tiltag − om det kan dække den ekstra udgift til fedt.

Både Hanne Melgaard Juul og Pernille Nørbak har derfor underrettet hhv. Aalborg Centralforvaltning og sygehusets ernæringsudvalg og ledelse om, at der kan blive brug for flere penge. − Vi vil gerne bidrage, men set fra min stol, er der her tale om en afgift, der på ingen måde gavner. Mine patienter får hverken mere sundhed eller bedre kvalitet ud af, at vi skal bruge flere penge på maden, siger Pernille Nørbak.

Ingen undtagelser Fedtafgiften er ikke medregnet i fremskrivningen af de offentlige køkkeners råvarepriser for 2012 på 0,54 procent, men KL lover, at hvis der er ramt forkert, vil der komme en efterregulering.

Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, forventer, at problematikken løses i de enkelte regioner. Men viser det sig, at der er tale om en meget høj ekstraudgift, må man rejse den ved regionernes økonomiforhandlinger med regeringen, siger hun.

Formanden for KL's Social- og Sundhedsudvalg, Anny Winther afviser samtidig, at det er muligt at fritage f.eks. ældreområdet for fedtafgiften. − Mange køkkener tilbereder jo mad til flere forskellige brugere, f.eks. også til personalet. Der er også en del private leverandører på området, og de har samme problem. Skulle vi undtage ældreområdet, ville det betyde mere bureaukrati både hos lederen af køkkenet og hos dem, der skal kontrol( ‹ ) lere det − f.eks. fødevarekontrollen.

Afgift til alle Fedafgiften berører alle, der beskæftiger sig med fødevarer. Kost, ernæring & sundhed har set på, hvilke konsekvenser afgiften har udenf or de offentlige køkkener.

1.200 kroner mere om året Skatteministeriet har regnet på, hvad afgiften koster forbrugerne: 2,60 kr. for 250 gram smør. 2,20 kr. for en ¼ l piskefløde. 1,70 kr. for 500 gram ost 45+. Og 1,10 kr. for hakket svinekød (15 procent).

Forbrugerpriserne steg 1,9 procent med det samme, afgiften blev indført 1. oktober 2011, og de har stort set ikke ændret sig i november og december 2011. Danske Bank har beregnet, at fedtafgiften vil koste en gennemsnitlig børnefamilie ca. 1.200 kr. om året.

Butikkerne lader varerne stige En undersøgelse foretaget af Søndagsavisen i oktober 2011 viste, at visse supermarkeder satte prisen på fedtholdige fødevarer op med mere, end afgiften berettigede til. Cremefraichen i Aldi blev pludselig 10 procent dyrere, og smørret i Kvickly næsten 13 procent dyrere, end afgiften kunne forklare.

Restaurationsbranchen taber Horesta forventer tab på 250-350 millioner kroner som følge af fedtafgiftens øgede priser på råvarer.

To ud af tre restauranter ønsker ikke at ændre i deres menuer, og 86 procent regner ikke med at sende afgiften videre til kunderne.

Slagtermestre stævner Staten Danske Slagtermestre har stævnet Staten ved Københavns Byret. Brancheorganisationen mener, at afgiften skævvrider konkurrencen mellem små og store virksomheder. Københavns Byret skal i første omgang afgøre, om sagen skal for EU-domstolen.

Bagerne klager til EU En bager i Nørre Nebel har beregnet ekstraudgiften til råvarer til ca. 100.000 kr. om året.

Bageren vil ikke sende fedtafgiften videre alene via kagerne. Prisstigningerne vil derfor også ramme f.eks. rugbrødet.

Bagere og Konditormestre i Danmark har sammen med Håndværksrådet klaget over fedtafgiften til Europa-Kommissionen. De mener, at afgiften reelt er en told, der forhindrer varers frie bevægelighed.

Mindre sundhed med fedtafgift Afgiften på mættet fedt forvirrer og risikerer at gøre danskerne mere usunde, siger fedtforsker Tine Tholstrup fra Københavns Universitet.

Mættet fedt er nemlig ikke længere lig sygdom.

Fedtafgiften får ikke danskerne til at spise sundere. Måske tværtimod.

Lektor Tine Tholstrup fra LIFE, Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, har forsket i mættet fedt de seneste 20 år. Fedtafgiften sender i bedste fald et uklart og forvirrende signal, siger hun. − I Danmark er vi med på, at der er afgifter på usunde ting som f.eks. cigaretter. Det er til at forstå. En afgift på mættet fedt sender et nationalt signal om, at mættet fedt er farligt, at det er sundere ikke at spise det. Men det er forkert.

keprodukter − fordi tidligere forskning viste, at mættet fedt øger kolesterolet i blodet. For meget kolesterol fører til åreforkalkning, der igen fører til hjertekarsygdomme. Men det er nye tider for mættet fedt. − Store amerikanske befolkningsundersøgelser viser, ligesom vores forskning, at indtag af mættet fedt ikke nødvendigvis giver hjertekarsygdomme, siger lektor Tine Tholstrup og konkluderer, at det sundhedsmæssige aspekt i fedtafgiften er meget svært at få øje på.

Kulhydraterne kommer Forskellig effekt af mælkefedt Sammen med sine kollegaer på Institut for Human Ernæring offentliggjorde Tine Tholstrup i oktober 2011 et forskningsprojekt, der viste, at indtagelse af fast 45+ ost ikke forhøjede kolesteroltallet. Det gjorde smør derimod. − Der var lige meget mælkefedt i testkostens smør og ost, så begge burde sende kolesterolet i vejret, særligt LDLkolesterolet, der er skadeligt for hjertekarsygdomme. Men det gjorde det ikke.

Det er et paradoks, som vi ikke forstår, men skal forske mere i, siger lektoren.

Rigtigt i 30 år Forskere og ernæringseksperter har de seneste 30 år advaret mod for meget mættet fedt fra f.eks. kød, smør og mæl-

Fedtforskerne har længe været imod fedtafgiften. For hvad nu, hvis danskerne skifter det mættede fedt ud med f.eks. hvidt brød, pasta og ris? − Hvis forbruget flytter sig fra mættet fedt og i retning af hurtige kulhydrater − der jo ikke er afgiftsbelagte − risikerer Danmark virkelig at stå med et sundhedsproblem. Hurtige kulhydrater øger risikoen for overvægt og type 2 diabetes, der er blandt de store årsager til hjertekarsygdomme i dag, siger lektor Tine Tholstrup. Hun tilføjer, at der er uendelig meget, forskerne ikke ved om mættet fedt. − Men som det ser ud nu, er fedtafgiften rigtig dårlig timing i sundhedsmæs( ‹ ) sig sammenhæng.

n r . 2 / f e b rua r / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s f o r b u n d e t

11

Artikel: Marie Preisler [ t e k s t Kissen Møller Hansen [

] foto ]

forbundet

rådgiver

Fyring under barsel udløste godtgørelse Ligebehandling: Fyringen af Susanne Kjær Simonsen blev planlagt, mens hun var på barsel. Efter indgreb fra Kost & Ernæringsforbundet måtte arbejdsgiveren fritstille Susanne og betale godtgørelse.

Det blev et ubehageligt gensyn med arbejdspladsen, da 32-årige Susanne Kjær Simonsen umiddelbart efter endt barselsorlov deltog i et personalemøde for alle medarbejdere på Ældrecenteret Enghaven i Skjern. Dårlig økonomi betød, at nogen skulle fyres, meddelte ledelsen uden at sætte navn på. Susanne Kjær Simonsen var dog ikke i tvivl om, at planen var at fyre hende: − Det var utrygt og ubehageligt at sidde ved det møde, for selvom ingen sagde det ligeud, forstod jeg klart, at pilen pegede på mig. En kollega i køkkenet og en veninde kontaktede mig bagefter og fortalte, at de begge havde hørt, at det var mig, der skulle fyres. Det var ikke rart, at de fik beskeden, før jeg selv hørte fra min arbejdsgiver, fortæller Susanne Kjær Simonsen.

Dårlig stemning på arbejdspladsen Hun havde på det tidspunkt arbejdet otte år i køkkenet og i alle årene oplevet at have et meget fint forhold til både kollegaer og ledelse − lige indtil hun forud for sin graviditet var igennem flere fertilitetsbehandlinger, der betød, at hun skulle undgå tunge løft på sit arbejde. − Efter min seneste fertilitetsbehandling følte jeg, at stemningen over for mig skiftede til det værre, så det kom ikke helt bag på mig, at de ville af med mig, men det sårede mig, at ingen sagde det ligeud.

Hun blev senere kaldt til møde med ældrecenterets leder, der tilbød hende overflytning til et andet kommunalt køkken, der manglede personale. Dog skulle hun selv søge jobbet, og det viste sig efterfølgende, at der alligevel ikke var ledige stillinger dér.

12

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 2 / f e b rua r / 2012

(

›)

Sagen kort Susanne Kjær Simonsen vender tilbage fra barsel til • et generelt varsel om, at én skal fyres • hun hører fra kolleger, at der har været tale om hende • efter tre måneder får hun et personligt tilbud om overflytning til andet arbejdssted • efter otte måneder afskediges Susanne Kjær Simonsen • forbundet går straks ind i sagen • Susanne kompenseres for ’uretsmæssig fyring’.

n r . 2 / f e b rua r / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s f o r b u n d e t

13

›)

− Jeg fik en grim fornemmelse af, at ledelsen godt viste, at de ikke måtte fyre mig i tre måneder efter barsel, og at de derfor prøvede at slippe af med mig på en nem måde ved at få mig til selv at sige op. Men det ville jeg ikke, da der ikke var noget andet job at få, siger hun.

Beskyttet under barsel Det er ulovligt ifølge ligebehandlingsloven og barselsloven at opsige en medarbejder på grund af graviditet og barsel. Det betyder, at hvis du bliver sagt op under din graviditet og barsel, er det din arbejdsgiver, der skal bevise, at opsigelsen ikke skyldes din graviditet og orlov.

Beskyttelsen gælder for både kvinder, mænd og homoseksuelle par, der benytter deres ret til at holde barselorlov, forældreorlov mv.

Beskyttelsen gælder også før en eventuel graviditet i forbindelse med fertilitetsbehandling eller ufrivillig abort.

Langstrakt fyring Fem måneder senere varslede ledelsen samtaler med alle medarbejdere for at afgøre, hvem der skulle fyres, og Susanne Kjær Simonsen kom til samtale allerede samme dag. Kort tid efter, midt i sin sommerferie, blev Susanne Kjær Simonsen ringet op og fik besked om, at hun var fyret. − Ledelsen havde på det tidspunkt ikke haft møder med alle, så jeg fik bestyrket min mistanke om, at det hele tiden havde været planen at fyre mig. Det gjorde mig meget ked af det, for det var psykisk hårdt at blive fyret på en måde, der trak så meget i langdrag. − Så gik jeg til forbundet, som straks gik ind i sagen.

Tilbage til dit job

Fritstilling og godtgørelse Efter forhandling med Kost & Ernæringsforbundet accepterede arbejdsgiveren, at Susanne Kjær Simonsen blev fritstillet og fik godtgørelse som kompensation for uretmæssig fyring under barsel.

Susanne Kjær Simonsens råd til andre er ikke at tøve med at gå til forbundet ved mistanke om, at arbejdsgiveren prøver at slippe af med dem i forbindelse med barsel: − Det kørte mig ned psykisk at gå på arbejde i mange måneder med vished om, at jeg ville blive fyret, men uden at få det at vide direkte. Jeg lå søvnløs mange nætter, og det var en hård belastning for min familie. Så en stor sten faldt fra mit hjerte, da jeg havde kontaktet forbundet, hvor jeg fik helt fantastisk hjælp og støtte. − Og jeg jublede, da vi vandt sagen, slutter Susanne Kjær Simonsen.

Susanne Kjær Simonsen passer nu sin datter, mens hun søger nyt job.

14

artikel: Mette Jensen

under selve orloven (som i Susanne Kjær Simonsens sag, se side 12).

Hvis du bliver afskediget, efter at du har afsluttet barselsorloven, og kan du ikke bevise, at beslutningen reelt blev truffet, mens du holdt orlov, gælder der ikke længere en formodning om, at du blev afskediget på grund af barsel eller graviditet. Jo længere tid der går, efter at du er kommet tilbage fra barsel, og til du opsiges, jo sværere er det at bevise, at en opsigelse er i strid med Ligebehandlingsloven.

Kontakt: Hvis du er i tvivl om dine rettigheder i forbindelse med barsel og graviditet, så kontakt forbundet: post@kost.dk

Du har også ret til at komme tilbage til samme eller lignende job, som du havde, før du gik på barsel, når du kommer tilbage efter at have holdt barselsorlov.

Såfremt der er sket væsentlige ændringer i din stilling, kan du vælge at sidestille ændringen med en opsigelse.

Info:

Er opsigelsen uberettiget

Lov om ligebehandling

Hvis beslutningen om at afskedige dig er truffet under din graviditet eller barselsorlov, men først effektueres når du vender tilbage fra din orlov, er det de samme regler, der gælder, som ved en afskedigelse

Lov om barsel www.retsinformation.dk − ’Bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel’

www.retsinformation.dk − ’Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder’ − Se kapitel 3 om barsel

Bliv medlem af dit fags a-kasse Så er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 17.073 kroner, hvis du bliver arbejdsløs.

Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

( ‹ )

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 2 / f e b rua r / 2012

[ tekst ]

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET

Ku

n4 1 r/m 8 k

(28 0k

Sms* kost til 1969 og hør mere!

de

r/m

fter

ska

t)

d * koster kun alm. sms-takst.

(

guide

TIL ligestilling og barsel

kortnyt

indefra artikel: Mette Jensen

[ tekst ]

Søg ud i verden ...

Line Thøgersen Dahl, professionsbachelor i ernæring og sundhed, fik i efteråret støtte til at tage på kokkeskole i Toscana: − Mit speciale er cateringledelse, og for mig er det vigtigt at kende til andre madkulturer. Jeg forventede, at kurset ville forbedre mine jobmuligheder i en kantine, siger Line Thøgersen Dahl, der i dag arbejder i Vestas Kantine i Århus. − Jeg lærte at lave italiensk mad fra bunden, og det er meget simpelt: Der bliver brugt få ingredienser og ikke nødvendigvis det dyreste stykke kød. Tilberedningen er det afgørende. − I mit job beskæftiger jeg mig mest med det administrative. Men jeg har større forståelse for den mad, der bliver tilberedt. Desuden, tilføjer Line Thøgersen Dahl, gør nye indput både en mere omstillingsparat og mere tændt i det daglige.

Økonomaforeningens Jubilæumsfond Med en økonomauddannelse og et medlemskab af Kost & Ernæringsforbundet i hånden kan du søge et legat fra Økonomaforeningens Jubilæumsfond.

Legatet uddeles hvert år på den dag, hvor Økonomaforeningen, nu Kost & Ernæringsforbundet, blev stiftet, den 23. april.

Legatet gives som støtte til deltagelse i relevante internationale kongresser, rejser, studier og videreuddannelse i institutionsforplejning og institutionskøkkeners indretning.

Fondsbestyrelsen afgør, hvor mange penge det enkelte legat er på.

Et legat fra Jubilæumsfonden skal anvendes til det projekt, det er søgt til, og legatmodtageren skal sende en skriftlig rapport til fondsbestyrelsen, når projektet er gennemført.

Legater er skattepligtige, men der kan normalt opnås fradrag for udgifter til netop de formål, Jubilæumsfondens legat kan søges til.

Ansøgerne får midt i april besked på, om de har fået et legat. Legatet sendes til modtagerne den 23. april 2012.

For at søge Jubilæumsfonden skal du anvende et ansøgningsskema, som du kan hente på hjemmesiden.

Din ansøgning skal senest 25. marts være modtaget af formanden for fondsbestyrelsen: Ole Hoffmann Sørensen Dr. Margrethesvej 23, 1. tv.

8200 Århus N hoffberg@it.dk www.kost.dk/medlem /jubilaeumsfonden

Kost & Ernæringsforbundets udviklingpulje Så er det nu, du har chancen for at få penge til at udvikle dig personligt eller fagligt. Søg Kost & Ernæringsforbundets udviklingspulje!

Pengene kan søges både til deltagelse i kurser og til planlægning af et større projekt eventuelt sammen med kolleger. Puljen kan ikke søges til den efteruddannelse, som er nødvendig i dit nuværende job. Den skal din arbejdsgiver betale.

Udviklingspuljen er målrettet de medlemmer, der ikke kan komme i betragtning til et legat fra Jubilæumsfonden. Fonden kan søges to gange om året i april og oktober. Ansøgningsskemaet hentes på hjemmesiden. Næste frist: 20. april. www.kost.dk/medlem/udviklingspulje

Mød forbundet på Facebook På vores Facebook-side kan du diskutere dit fag, få nyheder og stille spørgsmål.

Gå ind på forbundets hjemmeside, og find linket til Facebook. Klik på ’synes godt om’, og vær med i det kost- og ernæringsfaglige netværk.

n r . 2 / f e b rua r / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s f o r b u n d e t

15

Månedens opskrift / Torskerognspakker med julesalat

Artikel: Mette Jensen [ t e k s t ] Peter Sørensen [ f o t o

16

]

Hvem:

Hvad:

Hvordan:

Månedens opskrift er leveret af ernæringsassistenter Sabina Walløe Thorsen fra Danske Bank i København og Nina Frimann Nielsen, Blå Kors i Espergærde. − Vi brænder for det nordiske og har i vores uddannelsesforløb på Slagteriskolen i Roskilde arbejdet med principperne fra Nyt nordisk køkken.

Maden er målrettet kantinegæster, som godt kan spise masser af grøntsager og ikke har behov for så meget fedt, siger Sabina Walløe. − Vi vil gerne bidrage til at forny gæsternes madvaner og udfordre deres smagsløg: Salaten indeholder f.eks. både bitter kål og julesalat sammen med søde bær. Alle fem smage er med i salaten. − Vi bruger udelukkende nordiske råvarer, så vi har valgt dansk æbleeddike i stedet for citron.

Skyr, der er et traditionelt islandsk produkt, og danske tranebær.

Vi holder af at lave mad fra bunden og udvikle nye opskrifter, hvor vi bruger de glemte råvarer, siger Sabina Walløe og Ninna Thomsen, der opfordrer storkøkkenerne til at tage det nordiske til sig. − Det giver en enestående mulighed for at tage daglige madvaner op til fornyet overvejelse og udvikle en madkultur, der lægger vægt på velsmag, sundhed og kvalitet.

Vi er spændte på, hvad gæsterne vil synes om denne ret.

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 2 / f e b rua r / 2012

del dine

tip

www.kost.dk/maaltids vaerkstedet

Portionsstørrelse: 150 g Energi: 939 kJ Protein: 20% Kulhydrat: 49% Fedt: 31% Torskerogn er rig på D-, E- og B12vitamin samt jern og jod.

Let syrlig og klar dressing

Torskerognssalat 10 personer 800 g kogt torskerogn, renset for hinder 200 g porre, fint hakket 200 g æble, cox orange, skåret i små tern 100 g rødløg, fint hakket 50 g kapers, hakket groft 5 g frisk dild, hakket 100 g skyr 0,2 % (fedtfattigt surmælkprodukt med højt indhold af protein) salt og peber, efter smag æbleeddike, efter smag (et nordisk alternativ til citron) Indbagning: 200 g butterdej æg til pensling

• Bland alle ingredienserne til torskerognssalaten, og smag til med salt, peber og æbleeddike.

• Rul butterdejen ud så tyndt som muligt.

• Læg torskerognssalaten midt på butterdejen.

• Luk butterdejen omkring torskerognsalaten. Luk den med en gaffel ved at presse gaflens tænder ned i kanten af dejen.

• Pensl med æg for at få glans på overfladen.

• Bag den ved 200 grader, til butterdejen er gylden, og centrumtemperaturen 75 grader, ca. 15-20 min.

• Server med let syrlig, klar dressing og en frisk salat.

Tip Man kan bruge fyldet som en fiskesalat. Ved at indbage torskerognssalaten får man brugt overskydende torskerognsalat.

Og retten holder sig fortsat indenf or den anbefalede energifordeling.

80 g æble, f.eks. holsteiner cox, skåret i små tern 80 g æbleeddike 80 g rødløg, hakket fint 5 g brøndkarse, plukket salt og peber, efter smag sukker, efter smag • Bland alle ingredienser, og smag til.

• Server til fiskeretter for at give retten nogle friske og rene smage.

Julesalat med rødkål og tranebær 10 peroner 350 g rødkål, fint snittet 200 g julesalat, snittet 280 g pærer, clara friis, skåret i tern 100 g syltede tranebær, se opskrift 100 g valnødder, groft hakkede 50 g grønkål, fint hakket Dressing 4 spsk rapsolie 2 spsk æbleeddike ½ tsk saltflager eller efter smag groftkværnet peber, efter smag

• Bland rødkål, julesalat, pæretern og syltede tranebær sammen.

• Bland ingredienserne til dressingen, og smag til.

• Hæld dressingen over salaten.

• Drys med valnødder og grønkål.

• Server denne sunde salat som tilbehør, eller spis den med et dejligt stykke hjemmebagt og groft brød til.

Syltede tranebær 100 g sukker 100 g tranebærsaft 200 g friske eller frosne tranebær, alt efter sæson • Smelt sukkeret i en gryde • Hæld tranebærsaft i, og lad det koge op.

• Hæld tranebærsaften over bærerne.

• Lad bærrene trække mindst en time − og gerne et døgn.

Tip Sylt selv tranebær, brug friske eller frosne. Du undgår unødvendige tilsætningsstoffer og aromaer, og du kan selv kan varierer syrligheden. De syltede bær kan holde sig i en uge.

Portionsstørrelse: 120 g Energi: 415 kJ Protein: 5% Kulhydrat: 77% Fedt: 18% Salaten er rig på C-vitamin.

n r . 2 / f e b rua r / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s f o r b u n d e t

17

NATUREN LEVERER RÅVARERNE OG DEN GODE SMAG. VI LEVERER BÆGERET.

www.arlafoodservice.dk

Det høje indhold af smør kombineret med uhærdet rapsolie giver den unikke smag.

Fedtindhold: 75% - heraf 75% mælkefedt og 25% uhærdet rapsolie.

23944_Kaergarden_2kg_Liquid_Danish_ann_184x229.indd 1

05/09/11 15.23

kortnyt

udefra artikel: Mette Jensen

[ tekst ]

Lys chokolade feder mere end mørk Det et klogest at vælge den mørke chokolade, hvis vægten skal holdes. Det viser ny forskning fra Institut for Human Ernæring.

Den lyse chokolade tilsættes mælkefedt.

Mælkefedt optages lettere i tarmen og mætter mindre end kakaosmør, fedtstoffet i mørk chokolade.

Undersøgelsen viser desuden, at jo højere kakaoprocent, jo bedre. Den intense smag, som chokolade med 70 eller 80 procent kakao har, er med til at hindre, at vi spiser for meget.

Foto: Henrik Frydkjær

www.life.ku.dk

Nye mestre i mad og sundhed Line Ladegaard (mf) er Danmarks bedste ernæringsassistentelev. Det beviste hun ved DM i Skills i januar. Line Ladegaard er elev i kantinen på Skive Tekniske Skole.

Ud over æren indbragte titlen Line 10.000 kr. i præmie fra Kost & Ernæringsforbundet, som regionsformand Jette Nielsen overrakte.

På andenpladsen kom Mie Maage Nielsen (tv), der er elev på Ringe Kost- og Realskole. Og nummer tre blev Anette Vaagen fra Regionshospitalet i Horsens.

Kampen om mesterskabet stod på i tre dage. De ni elever, der var nået til finalen, skulle hver dag tilberede tre menuer til forskellige målgrupper − sidste dag til deltagernes egen svendeprøvereception. Line Ladegaard vandt mesterskaberne på sin menu, men også fordi hun var god til at udnytte råvarerne, metodikken og sit hygiejneberedskab. www.skillsdenmark.dk

Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed Tre ord, vi alle sammen kender. Mener vi.

Men erfaringen viser, at begreberne bruges meget forskelligt blandt sundhedsprofessionelle. For at skabe fælles forståelse af begreberne er Sundhedsstyrelsen kommet med sit bud på, hvordan de − og i øvrigt en masse andre begreber, der bruges blandt professionelle − skal fortolkes og bruges ud fra opskriften: hvad betyder ordet, hvor stammer det fra, hvor bruges det, er der andre ord, der kan bruges i stedet, og hvad hedder det på engelsk. begrebsbasen.sst.dk/

Forebyggelse i kommunerne

Store Smagedag

KL har lavet en opgørelse over de 25 senest tilkomne sundhedspolitikker i kommunerne. Den viser, at det især er børn og unge, der tilgodeses i forbindelse med sundhedsfremme og forebyggelse. Dernæst gælder indsatsen kronisk syge og socialt udsatte. Uanset målgruppe koncentrerer mange af indsatserne sig fortsat om de fire KRAM-faktorer − kost, rygning, alkohol og motion.

Halvdelen af politikkerne har en målsætning for, hvem og hvor mange der skal have en forbedret sundhedsprofil.

På KL’s hjemmeside kan du finde opgørelsen over politikkerne.

Store Smagedag er blevet en tradition for alle, der beskæftiger sig professionelt med mad i køkkenerne. Dagen holdes i september, men allerede nu er årets tema: godt håndværk, god smag omtalt på Store Smagedags hjemmeside. Her kan du også følge med i, hvilke arrangementer der holdes fra nu og indtil smagedagen i september.

www.kl.dk − søg under ’sundhed’ og ’oversigt over de nyeste kommunale sundhedspolitikker’

www.storesmagedag.dk n r . 2 / f e b rua r / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s f o r b u n d e t

19

Artikel: Marie Preisler [ t e k s t Scanpix [ f o t o ]

20

]

ko s t & e r n ĂŚ r i n g s f o r b u n d e t n r . 2 / f e b rua r / 2012

Til bords med politikerne Sundhedspolitik: Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige kan spille en endnu mere central rolle for sundhedsfremme og forebyggelse. Kost & Ernæringsforbundet er i tæt dialog med regering og Folketing om hvordan.

Sundhed og forebyggelse står højt på den politiske dagsorden, og Kost & Ernæringsforbundet arbejder på at sikre professionen en central rolle, når politikken skal udmøntes.

Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige i forebyggelsen Fødevareminister Mette Gjerskov og sundhedsminister Astrid Krag har hver for sig inviteret relevante aktører, heriblandt Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry, til rundbordssamtaler og workshops eksempelvis om, hvordan omlægningen til økologi i de offentlige køkkener skal foregå, og hvilke mål der skal sættes for danskernes sundhed. Også socialministeren har et møde på bedding. Det skal handle om en ny ’national kosthandlingsplan’.

I løbet af de seneste måneder har forbundets formand på sin side inviteret en række politiske ordførere til en snak om, hvilken rolle kost-, ernærings- og sundhedsfaglige spiller i forbindelse med sundhedsfremme og forebyggelse. − Min ambition var at mødes med de ministre og ordførere, der har at gøre med vores fagområde, inden for de første 100 dage med den nye regering. Og det mål er næsten nået, siger Ghita Parry. Det har været gode møder. Politikerne er med på, at der er behov for vores profession, og de lytter gerne til, hvordan vi kan bidrage til folkesundheden.

År er danskernes middellevetid.

Den er steget i de seneste 10 år og skal stige med endnu 3 år i de kommende 10 år

Bidrag er velkomne På to møder med sundhedsminister Astrid Krag var Kost & Ernæringsforbundet og en række øvrige parter inviteret til at komme med input til de nationale mål for sundhed, som ministeren vil opstille. Målene skal bruges til at prioritere fore-

(

›)

n r . 2 / f e b rua r / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s f o r b u n d e t

21

Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet

Sundhedsminister Astrid Krag

byggelsesindsatsen både nationalt og i kommunerne. Og vil desuden være retningsgivende for, hvordan danskernes sundhedstilstand skal udvikle sig i løbet af de næste ti år.

Ghita Parry benyttede mødet til at anbefale blandt andet et obligatorisk og sundt frokostmåltid til alle børn og unge og en øget indsats mod underernæring blandt ældre og syge. Begge initiativer vil øge livskvaliteten og samtidig være samfundsøkonomisk sund fornuft, fastslår Ghita Parry.

Formanden anbefalede samtidig sundhedsministeren at pålægge kommunerne at ansætte en mad- og måltidschef. Og at sætte sig klare mål for, hvordan antallet af underernærede syge og ældre skal nedbringes.

Medlemmerne skal bidrage til samarbejdet med sundhedsministeriet, opfordrer Ghita Parry. − Jeg hører meget gerne fra de medlemmer og arbejdspladser, der har praktiske og veldokumenterede erfaringer med indsatser, der gør borgerne sundere. Det vil være nyttigt i det kommende samarbejde med sundhedsministeriet og bidrage til, at forbundet får sat sit fingeraftryk på de nationale mål for sundhed.

Ernæring før økologi I fødevareminister Mette Gjerskovs workshop var forbundet og andre centrale aktører inviteret til at drøfte regeringens mål, om at alle offentlige køkkener skal servere mindst 60 procent økologisk mad i 2020.

For at opfylde målet har regeringen afsat 28 millioner kroner om året i to år til omlægning og uddannelse af køkkenernes medarbejdere.

22

Fødevareminister Mette Gjerskov

Men det er langt fra nok, vurderer Ghita Parry. − Fødevareministeren gav udtryk for, at mere økologi ikke behøver at betyde flere udgifter, hvis blot køkkenet begrænser madspildet og satser på at udnytte sæsonens råvarer. Det er realistisk for nogle køkkener, mens andre allerede har effektiviseret det, de kunne, og i øvrigt er skåret til benet budgetmæssigt. Jeg har derfor opfordret ministeren til ikke alene at have fokus på selve omlægningen, men også på driften. Også her skal der flere penge til, hvis det skal lykkes med 60 procent økologi.

Det er samtidig vigtigt, at ministrene koordinerer deres krav til køkkenerne, tilføjer Ghita Parry. − Økologimål er en fin vision, og det er skønt, hvis økologi kan blive en løftestang for god ernæring. Omvendt må økologien ikke lægge beslag på de ressourcer, der er forudsætningen for at gøre noget ved både fedme og underernæring.

Socialminister Karen Hækkerup

Fakta: Økologihandlingsplan Workshops med fødevareministeren om økologisk omlægning skulle afdække, hvilke udfordringer det indebærer, hvis Danmark skal have førertrøjen på og vedtage offensive økologiske målsætninger for al offentlig mad. www.fvm.dk − En ny stærk økologipolitik

Nationale mål for sundhed Sundhedsministeren inviterede til rundbordsmøder om forebyggelse med ’de, der gør eller har mulighed for at gøre noget for danskernes sundhed’. Regeringen vil sætte nationale mål for udviklingen i danskernes sundhedstilstand ti år frem i tiden. Målene skal nås ved forebyggelse nationalt og i kommunerne.

Sæt handling bag ordene Der er rigtig gode muligheder for at få flere kost-, ernærings- og sundhedsfagliges kompetencer i spil, vurderer formanden, men møder og handleplaner gør det ikke alene. Og det understregede hun i dialogen med ministre og ordførere: − Der skal handling bag ordene. Der er mange engagerede kost-, ernæringsog sundhedsfaglige, der er parate til at skabe gode resultater, så brug dem, lyder opfordringen fra formanden.

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 2 / f e b rua r / 2012

www.sundhedsprofil2010.dk

National kosthandlingsplan Socialministeren vil følge op på Servicestyrelsens projekt ’God mad, godt liv’, som forbundet og forbundets medlemmer har bidraget til. Regeringen har derfor afsat midler til at udvikle en egentlig national kosthandlingsplan. ( ‹ )

www.servicestyrelsen.dk /godmadgodtliv

GODT NYT TIL EN DÅRLIG RYG

De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke.

Når det sker, har du bedst af at være aktiv og bevæge dine muskler og led – også selv om det gør ondt.

Det viser forskningen. Aftal med dine kolleger og ledelsen, hvordan I sammen kan skabe god fysisk trivsel på jobbet.

Bevæg dig ind på jobogkrop.dk

» Jeg gør et godt for-

arbejde og er lidt af en ræv. Det er sjovt!

b i r g i tt e f r a n k / e r n æ r i n g s a s s i s t e n t

o g f æ l l e s t i l l i d s r e p r æ s e n ta n t

min hverdag

01

Kattene: Jeg kan lide kattes sind. De er kælne, trofaste dyr, der kan mærke, når man er ked af det. De sover hos mig − men det er vi nu ikke helt enige om!

02

Bog til Kristian Emil: Jeg lavede bogen ved min mands begravelse. Jeg tror, den kommer til at betyde rigtig meget for Kristian Emil.

03

Cyklen: Om sommeren cykler jeg med Kristian Emil bagpå. Ud til Bramslev Bakker.

Naturen er rustik. Der er får og et ishus. Dejligt!

04

Familie: Hjemmebanen betyder alt. Jeg har Josefine på 18 år og Kristian Emil på 2½.

Aldersspændet er udfordrende.

Og hårdere end jeg regnede med.

05

Håndvægte: Hvis man er i god form, kan man klare meget.

Ligevægten er også symbolsk for en tillidsrepræsentant. Jeg skal have fingeren på pulsen hos både ledelse og kolleger.

Profil: Birgitte Frank er opdraget med fagpolitisk arbejde og elsker de mange bolde, hun har i luften. − Jeg fik det ind med modermælken. Jeg har gået med fanen den 1. maj, siden jeg var lille.

Birgitte Frank ler. Det var ikke nødvendigvis en ønskedrøm for den lille pige at være fanebærer for far, der var fagforeningssekretær i Metal.

Men det satte alligevel et frø, der spirede, da hun blev ansat i det nye Madservice Kronjylland i 2001. Birgitte Frank blev tillidsrepræsentant, er det fortsat i dag − og vil sikkert også være det i morgen! − Jeg kan ikke lade være med at blande mig. Tillidshvervet giver udfordringer. Jeg får lov til at prøve noget mere, forklarer Birgitte Frank, der også er fællestillidsrepræsentant for 20 køkkener i Randers.

Samlet set betyder det, at arbejdet i køkkenet kun fylder omkring 30 procent af hendes tid. Hun er buffer og den, der fylder huller ud. − Jeg kører ud med mad, går i diæten, pakker, er overalt i køkkenet… og det kan jeg godt li’! På den måde kan jeg også hurtigt fornemme, hvis der er problemer.

En del af tillidshvervet handler om det kollegiale og forholdet mellem medarbejdere og ledelse, som konflitkhåndteringskurser og erfaring har klædt hende på til: − Og så slipper man nemmere om ved at sige tingene direkte som TR.

Ræveinstinktet Overenskomstforhandlingerne er et kapitel for sig. − Så kan du virkelig MÆRKE, at du gør en forskel. Den glæde, der opstår, når jeg har forhandlet noget hjem. Et kursus eller løn. Det er helt særligt, forklarer Birgitte Frank, der også tænder på det strategiske i forhandlingssituationen. − Jeg gør et godt forarbejde og er lidt af en ræv. Det er sjovt!

Strategitænkningen tager Birgitte Frank med sig som medlem af en række forskellige udvalg. Tidligere var hun også med i kommunens HovedMED-udvalg. Et forum, der i første omgang gjorde hende mundlam. − Jeg var lidt nervøs for at sige noget. Der er et andet sprog. Men man lærer det. Og jeg lærte at gebærde mig med snilde i det kommunale regi.

Under barsel mistede Birgitte Frank sin plads i udvalget, men til sommer er der valg igen. − Vi er mange faggrupper, der gerne vil repræsenteres, men jeg vil kæmpe for at få en plads, forklarer Birgitte Frank, der udnytter de mange berøringsflader til gavn for køkkenet.

Senest hentede hun 100.000 kroner hjem til et frivillighedsprojekt, hvor køkkenets kunder får besøg af en ’spiseven’. Et projekt, der er i sin vorden ligesom Randers Kommunes nye organisering på madområdet. − Det er vildt spændende at være med til at bygge noget op. Og når dét lader sig gøre i en tid med besparelser, så skal man prale, konstaterer hun.

Videre på trods

Artikel: Sanne Hansen [ t e k s t Kissen Møller Hansen [ 24

] foto ]

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 2 / f e b rua r / 2012

På hjemmebanen har Birgitte Frank tidligere kunnet dele sin dedikation med sin mand, der var TR hos Arla. Men i 2011 fik han konstateret en tumor i hjernen. Operation og kemo udskød kun tidspunktet: Birgitte Franks mand døde i oktober. − Jeg er en åben person. Det hjælper at snakke om det, og for mig er det godt at komme på arbejde. Jeg får god støtte og opbakning af mine kolleger. Man kommer ikke over det, men man får det … placeret.

Den fødte

tillidsrepræsentant Blå bog: Birgitte Frank Alder: 41 år Uddannet ernæringsassistent i 1989 Derefter ansat ved forskellige plejecentre.

Fra 2001 Madservice Kronjylland Har været tillidsrepræsentant siden 2001 − og er fællestillidsrepræsentant for 20 køkkener.

n r . 2 / f e b rua r / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s f o r b u n d e t

25

artikel: Tina Juul Rasmussen [ t e k s t Henrik Frydkjær, Lars Ranek og Scanpix [ f o t o ]

]

Fakta: Tarmbakterier, kost og livsstilssygdomme • Det tværvidenskabelige Center for Gut, Grain and Greens har fået 35 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd og tilsagn om yderligere 20 millioner fra partnere i projektet til at forske i sammenhængen mellem kost, bakteriesammensætning i tarmen og forebyggelse af livsstilssygdomme.

• Projektet ledes af DTU Fødevareinstituttet og gennemføres sammen med forskere fra DTU Systembiologi, Københavns Universitet, Harvard University i USA og virksomhederne Danisco og Taconic.

• Projektet starter 1. april og løber i fem år.

Kilde: www.bio.dtu.dk − genetik og tarmbakterier

26

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 2 / f e b rua r / 2012

Gode bakterier kan fremme helbredet Forskning: Bakteriesammensætningen i tarmen har betydning for immunforsvaret og hermed for at forebygge livsstilssygdomme.

Et dansk forskningsprojekt skal vise, hvilken rolle en fiberrig og grov kost kan spille.

Sammensætningen af bakterier i vores tarm er lige så unik som vores fingeraftryk − ikke to mennesker er ens. Den bakterie-dna-information, vi hver især bærer rundt på, er mere end 100 gange større end hele det menneskelige genom − vores øvrige samlede arvemateriale. Og vi har ti gange så mange bakterier i tarmen, som vi har celler i kroppen. Tal, som selv for lægfolk antyder, at i tarmene er der viden at hente. Og det gør forskerne. − Det er et hot forskningsområde, og vores viden er i rivende udvikling i disse år, både i Danmark og internationalt, bekræfter professor og forskningsleder Tine Rask Licht, DTU Fødevareinstituttet.

Hun står i spidsen for et nyt, dansk forskningsprojekt, der skal afdække, om en kost rig på fibre og fuldkorn kan påvirke bakteriesammensætningen i tarmene i en gunstig retning, så den styrker vores immunforsvar og bidrager til at forebygge livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og type 2 diabetes.

Receptorer taler med immunforvaret − Det billede, som tegner sig klarere og klarere fra forskellige studier er, at mikrobiotaen i tarmen (tidligere almindeligvis omtalt som tarmfloraen, red.) er betydningsfuld for vores helbred. Og hvis man kan flytte bare lidt på de parametre, som påvirker de livsstilssygdomme, der rammer rigtig mange mennesker, kan vi virkelig flytte på noget, som kommer den enkelte til gavn. Men som også samfundsøkonomisk kan spare penge til behandling, siger Tine Rask Licht. n r . 2 / f e b rua r / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s f o r b u n d e t

(

›)

27

Perspektiv: Mens vi venter på forskningen … … må de kost- og ernæringsfaglige, der vejleder og lægger menuplaner, bruge de 8 eksisterende kostråd, der lægger vægt på en grov og fiberrig kost med fuldkornsprodukter, kål og grøntsager.

Ifølge udenlandske kilder kan de gavnlige bakterier (blandt andet bifido) • beskytte mod opformering af skadelige bakterier • danne mælkesyre, der kan fremme optagelsen af vitaminer og mineraler • frigøre de fytinbundne mineraler (kalk, jern, zink, magnesium) • stimulere peristaltikken • stimulere immunforsvaret hos små børn.

R e f e r e n c e r : O p t i m a l e r n æ r i n g , E va L y d e k i n g , K l i t ro s e 2 0 0 1 o g Da n s k K e m i , n u m m e r 3 , 2 0 0 7 : B a k t e r i e f l o r a e n i ta r m e n a f b a l a n c e r e r i m m u n s y s t e m e t.

(

›)

At bakterier kan påvirke vores helbred skyldes blandt andet, at de 'snakker' med receptorer på tarmvæggen, som kan kende de forskellige bakteriearter fra hinanden, og disse receptorer sender besked til kroppens immunsystem. − De bakterier, vi regner for gavnlige, er typisk bifidobakterier og andre mælkesyrebakterier, men også mange andre arter i det komplekse økosystem i tarmen kan have gavnlige funktioner, siger hun.

Et eksempel er bakteriernes produktion af kortkædede fedsyrer, som gavner immunforsvaret og styrker tarmvæggen. En korrekt immunrespons herfra kan forebygge udviklingen af blandt andet diabetes og hjertekarsygdomme.

Forskningen vil nuancere kostrådene Tine Rask Licht håber, at projektets resultater kan bidrage til at udbygge og nuancere de eksisterende kostråd, både generelt og i forhold til mennesker med en særlig disponering for de farlige livsstilssygdomme. − Det kan for eksempel være, at de mennesker, der er i risiko for at få type 2 diabetes, kan have gavn af at spise grove kulhydrater, fordi det kan påvirke bakteriesammensætningen i deres tarm i en retning, som modvirker diabetes.

Hun forklarer, at når projektet beskæftiger sig med fuldkorn og fibre, så er det fordi, de ikke når at blive nedbrudt af kroppens enzymer, inden de når tyktarmen, som f.eks. stivelse gør. Derfor kan 28

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 2 / f e b rua r / 2012

man forvente, at de påvirker sammensætningen af bakterier og har en gavnlig virkning på helbredet. − Vi har en klar forventning om, at hvis man spiser grove fibre, som når ned i tyktarmen, er det godt. Men vi har endnu ikke ret megen viden om samspillet mellem tarmbakterierne, helbredet og det enkelte menneskes arvemasse, og det gør vores projekt ret unikt, siger Tine Rask Licht.

Grøntsager gavner, gluten skader − måske Allerede nu ved forskerne, at grøntsager som løg, porrer og jordskokker påvirker bakteriesammensætningen i tarmen i en gavnlig retning. − De er dog ikke med i vores forsøg, siger Tine Rask Licht. Derimod skal vi teste en foreløbig udokumenteret formodning om, at fødevarer med meget højt glutenindhold kan have en negativ effekt. − Forskning tyder også på, at bakterierne i tarmen spiller en rolle for vores optagelse af næringsstoffer fra fødevarer, men at sige, at det er årsagen til at kunne forebygge de metaboliske sygdomme, er at gå for langt, understreger hun. Linket mellem bakterier og metaboliske sygdomme er nok mere gennem bakteriernes effekt på immunsystemet, mener hun.

Forskerne vil kombinere studier af i alt 120 mennesker i to forsøg, et forsøg med fibre og et forsøg med gluten, med dyreforsøg, laboratorieundersøgelser og avancerede metoder til analyse af tarmens mikrobiologi.

( ‹ )

kortnyt

indefra

Spørg:

artikel: Mette Jensen

Kost & Ernæringsforbundets konsulenter. www.kost.dk/medlem/spoerg

[ tekst ]

Økologiske spisemærker Spørgsmål: Jeg vil gerne vide, hvor jeg kan finde et skema eller andet, der kan hjælpe mig til at finde ud af, hvor meget økologi jeg har i min institution, og om jeg kan søge et af de tre økologimærker.

Smil, spis og vær glad Fødevarestyrelsen relancerer skolemadsmappen ’Sund skolemad med smag, smil og samvær’, som Kost & Ernæringsforbundet har været med til at udarbejde.

Mad har mange funktioner. Når børn spiser i skolen, bliver skolemåltidet samtidig et billede på en god måde at være sammen på. Skolemadsmappen kommer derfor hele vejen rundt om måltidet: den inspirerer til indkøb, planlægning, tilberedning af mad med dejlig duft og smag og et udseende, der giver maden betydning. Den giver tip til at tage eleverne med i køkkenet og til kantinens indretning.

På YouTube kan du se en film fra Ellekildeskolen i Sakskøbing, hvor eleverne stortrives med maden og med at være i køkkenet med økonoma Rikke Bengtson.

Svar: På hjemmesiden nedenfor kan du få alle de oplysninger, du har brug for til at beregne din økologiprocent. Økologiprocenten skal beregnes enten i kilo eller i kroner.

Du kan også læse, hvad der kræves for få et bronze-, sølv- eller guldspisemærke. www.oekologisk-spisemaerke.dk

www.altomkost.dk/kommune_skole_daginstitution/skoler

Mød os på FoodEXpo 18.-20 Marts 2012

Kig ind til os!

Hal M stand 9662

Mød os på

FoodExpo

Ses vi?

Stand 9652 Hal M

Se mere om vores produkter www.tulipproduktkatalog.dk foodexpo_184x229.indd 1

02-02-2012 12:50:36 n r . 11 / d e c e m b e r

2011

ko s t & e r n æ r i n g s f o r b u n d e t

29

Hovedstaden

Sjælland

Kursus i budgetforståelse

Mærkningsregler

tir 13. marts, kl. 9.30-15.30 BUPL’s lokaler, Lindevænget 19, Ballerup

ons 14. marts, kl. 15-17 Holbæk Sygehus, Auditoriet, Gl. Ringstedvej Indgang L, 1. sal

Mødet holdes sammen med FTF Hovedstaden og er for MED-repræsentanter og tillidsrepræsentanter. Mødet handler om styringsformer i kommuner og regioner samt på institutioner. Vi drøfter desuden budgetlægning, hvordan sættes de bløde værdier på dagsordenen.

Samt dokumentation og resultatmåling. Oplæg v.

Sven H. Madsen.

Hvad skal der stå på etiketten, når køkkener pakker sandwich, nødder eller andre ting til salg?

Lisa Lindsted fra Fødevareregionens Rejsehold forklarer, hvordan varerne skal mærkes. Hun fortæller desuden om Fødevareregionernes fokuspunkter og opdaterer os på de nyeste regler.

Holbæk Sygehus byder på kaffe og stiller eftermiddagssulten.

Pris: Gratis Oplysning: Regionsformand Alice Linning, all@kost.dk, 23 37 86 74 Tilmelding: www.ftf.dk/ hovedstaden Frist: 2. mar.

Mestre i Mad og sundhed Man 26. marts, kl. 14-16.15 Bornholms Hospital, Rønne, store mødesal Vær med, når Kost & Ernæringsforbundet sætter spot på kost-, ernærings- og sundhedsfagliges professionelle DNA: I en spændende og lærerig workshop får du ny viden om vores fælles faglige ståsted. Du får lejlighed til at diskutere, hvad, der gør dig og kollegerne særligt værdifulde, og hvordan vi i fremtiden skal brande dig og dit fag.

Der bydes på forfriskninger undervejs.

Antal: mindst 25 Pris: gratis, kun for medlemmer Oplysning: Alice Linning, all@kost.dk, 23 37 86 74 Tilmelding: Stella Bangsbo, sb@kost.dk, 33 41 4675 Frist: 19. mar.

kurser på skoler

Se dem og tilmeld dig på uddannelsesguiden www.ug.dk

30

Pris: Medlemmer: 50 kr. − elever og studerende dog kun 15 kr.

Ikke-Medlemmer: 100 kr. Betales på dagen.

Oplysning: Carina Christie Pedersen, carina@christie-p.dk Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 5. mar.

Forandringer på arbejdspladserne − for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter ons 28. marts, kl. 14-16.30 Selandia, Restauranten, Valbyvej 69 C, Slagelse Forandringens vinde har blæst i mange år, og det ser ikke ud som om, de har tænkt at lægge sig.

Forandringer skaber utryghed: Skal jeg arbejde på en anden adresse? Skal jeg løbe hurtigere? Ned i tid? Måske er der slet ikke brug for mig?

Morten Seerup, arbejdsmarkedskonsulent i forbundet, fortæller, hvad du kan gøre, når der er forandring i sigte.

Pris: Gratis Oplysning: Regionsformand Rikke Kristensen, rik@kost.dk, 23 37 85 07

ko e m bre/r 2012 / 2011 ko s st t & & e er rn næ ær r ii n ng gs s fo fo r rb bu un nd de et t n nr r .. 11 2 // fdeebcrua

Tilmelding: Dorte Bjørn, db@kost.dk − oplys medlemsnummer Frist: 16. mar.

Syddanmark Diabetes ons 14. marts, kl. 15-18 Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, Middelfart Stadig flere får diabetes, og det er mennesker i alle aldersgrupper.

Klinisk diætist Birgitte Jakobsen fra Diabetesforeningen i Odense giver os den nyeste viden om folkesygdommen: vi hører om myter og fakta, om sammensætningen af maden, tilpasning af diabetesmad til de særlige ernæringsmæssige behov, mad og livskvalitet og muligheder for at øge kvaliteten i den samlede forplejning.

Der serveres kaffe, the og kage.

Pris: Medlemmer: 250 kr. − elever og studerende 65 kr.

Ikke-Medlemmer: 500 kr.

Husk at oplyse EAN-nummer, hvis faktura skal sendes elektronisk.

Tilmelding er bindende!

Antal: højst 30 Oplysning: Yelva Hummelmose, 73 34 60 24, yelvahummelmose@hotmail.com Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 6. mar.

Syddanmark

at bede frivillige om? Kom og vær med i debatten.

Vi gentager desuden successen og debatterer med de to tillidsvalgte i hovedbestyrelsen.

Og vi tager hul på OK 13, krav og ønsker til den nye overenskomst?

Mødet begynder med en let anretning.

Pris: Gratis og kun for tillidsvalgte medlemmer.

Oplysning: Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76, uro@kost.dk Tilmelding: Dorte Bjørn, db@kost.dk − Oplys medlemsnummer Frist: 12. mar.

midtjylland Chokolade man 5. marts, kl. 15-18 Djurs Mad, Industrivej 27, Auning Helge Sørensen fra Odense Marcipan viser os de sidste nye produkter. Vi får også noget til den søde tand.

Pris: Gratis − og kun for medlemmer Antal: højst 30 Oplysning: Jette Nielsen, jni@kost.dk, 23 37 90 84 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 27. feb.

husk

at tjekke hjemmesiden i din region. Her er flere oplysninger: region.kost.dk

Stormøde for hele Regionen − Tillidsrepræsentanter, suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter ons 21. marts, kl. 12-15 Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 1, Vejen Dagens tema er ‘frivillige’: Mange steder skæres der, og frivillige bliver bedt om at hjælpe til i køkken eller café efter behov. Hvad er rimeligt

Hvis du ikke er medlem af forbundet, kan du kun deltage i aktiviteter, hvis: • du ikke kan blive medlem af forbundet (ingen kost­faglig uddannelse) • du er kost- og ernæringsfaglig, men medlem af anden forhandlingsberettiget organisation på grund af dit job.

formand Ghita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62

kost 2/2012 ernæring & sundhed læs

barsel beskytter mod fyring side 14

Fedtafgiften gør os ikke sundere

tusinde kroner koster fedtafgiften den kommunale madservice i aalborg side 9

køkkenerne nægter at spare på mad til småtspisende

side 8

KOST, ERNÆRING & SUNDHED Fagblad for kost- og ernæringsfaglige Udgivet af Kost & Ernæringsforbundet 90. årgang Redaktør: Mette Jensen, journalist Ansvarshavende redaktør: Ghita Parry Layout: Jørn Thomsen/ELBO A/S Tryk: Jørn Thomsen/ELBO A/S Forsidefoto: Scanpix Næste nummer udkommer: 22. marts (nr 3) Næste frist for indlæg: 20. februar (nr 3) Regionsarrangementer: 1. marts (nr 3) Oplag: 8.600 Medlem af Dansk Fagpresse issn 2244-9167 annoncer Formater, priser og frister www.kost.dk/kokkenliv/annonce Frist for nr. 3 er 1. marts (udk. 22. marts) Stillingsannoncer i bladet Prisen er 24 kr. pr. spaltemillimeter for sort-hvid og 33 kr. for farve. Priserne er ex moms.

Stillingsannoncer på nettet Stillingsannoncer, der bringes i Kost, ernæring & sundhed, lægges gratis på hjemmesiden. Stillingerne kan også annonceres alene på hjemmesiden pris 2.500 kr. ex. moms.

Se mere på www.kostjob.dk

regionsformænd og -kontorer Region Hovedstaden Alice Linning Kornvænget 205 3600 Frederikssund 23 37 86 74, all@kost.dk Region Sjælland Rikke Kristensen 23 37 85 07 rik@kost.dk Regionskontor: Kringelborg Alle 7 4800 Nykøbing F Region Syddanmark Ulla Rosenfeldt Holmegyden 4, Egeskov 5772 Kværndrup 21 34 18 76, uro@kost.dk Region Midtjylland Jette Nielsen 23 37 90 84 jni@kost.dk Regionskontor: Marienlystvej 14, Virklund 8600 Silkeborg Region Nordjylland Marian Aagaard 21 34 20 63 maa@kost.dk Regionskontor: Sofiendalsvej 3 9200 Aalborg SV 98 18 16 56 Færøerne Bente Else Kjær (00298) 31 63 58 bente.kjaer@hotmail.com Plejehjemmet Lagargardur (00298) 31 03 65 Regionskontor: Jákup Stova J. Paturssonar Gøta 24 100 Tórshavn (00298) 21 90 41

Annoncesalg Stibo Zone Lars Junker 89 39 89 00 laju@stibo.com

Grønland Birgitte Nathanielsen Box 891. 3900 Nuuk (00299) 32 47 42, birgitte@nathanielsen.gl (00299) 26 65 33

Kost & Ernæringsforbundet Nørre Voldgade 90 1358 Kbh. K. 33 41 46 60 Fax 33 41 46 70

sekretariatets ledelse Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88

mandag til torsdag kl. 8.30-15 fredag kl. 8.30-13.30. post@kost.dk eller brug den enkelte medarbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’. www.kost.dk

forhandlingsafdelingen Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Christina Wilken [cwi] Sekretær / 33 41 46 85 Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95 Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist / 33 41 46 82 Jorge Bombaci [jb] TR- og arbejdsmarkedskonsulent / 33 41 46 89 Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91 Marina Zaar [mz] Sekretær / 33 41 46 83 Monica J. Hovgaard [mjh] Jurist / 33 41 46 94 Sussi Castellani [sca] Jurist / 33 41 46 96 Torben Weihrauch [tow] Jurist / 33 41 46 93 kostfaglig afdeling Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Berith Lundborg [bl] Sekretær / 33 41 46 81 Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 67 Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent / 33 41 46 73 Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent / 33 41 46 77 Kamilla Gehrt Eriksen [kge] Studentermedhjælper / 33 41 46 63 Karen Leth [kdl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 79 Karina Kyhn Andersen [kka] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 84 Mie Lauwersen [mia] Klinisk diætist / 33 41 46 72 Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds- og arbejdspladskonsulent / 33 41 46 78 kommunikationsafdelingen Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Bo Simonsen [bs] Presse- og kommunikationskonsulent / 33 41 46 18 Lars Vestergaard [lv] Analyse- og dokumentation / 33 41 47 95 Mette Jensen [mj] Redaktør på Kost, ernæring & sundhed / 33 41 46 68 Stella Bangsbo [sb] Sekretær for formand og direktør / 33 41 46 75 Toke Helmø [th] Studentermedhjælper / 33 41 46 86 økonomiafdelingen Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88 Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99 Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90 Jonas Bo Larsen [jbl] Studentermedhjælper / 33 41 46 65

n r . 10 / n ove m ber / 2011 ko s t & e r n æ r i n g s f o r b u n d e t

31

Sorteret Magasinpost SMP ID-nr. 42063 Henrik Frydkjær

Elsker du at lave mad Workshoppen er for dig, der er under uddannelse til ernæringshjælper, ernæringsassistent, ernæringsteknolog og professionsbachelor i ernæring og sundhed.

Du får inspiration til kreativ måltidsudvikling inden for nogle givne rammer. Du bliver mere skarp på kulinarisk kvalitet, råvarer, opskriftsudvikling − og du får chancen for at være med til foodstyling, da alle retter bliver professionelt fotograferet.

Vi byder på let forplejning ved ankomst og nyder den tilberedte mad sammen.

Vi betaler din transport, uanset hvor i landet du kommer fra. Bare mød op med forklæde og skridsikre sko.

Der er et meget begrænset antal pladser, så skynd dig at tilmelde dig!

Du skal være medlem af Kost & Ernæringsforbundet og Inco Trainee.

Det kan du nemt blive ved at skrive til Berith Lundborg, bl@kost.dk Tid: tirsdag den 17. april, kl. 15.30-20.00 Sted: Hotel- og Restaurantskolen, Vigerslev Allé 18, 2500 Valby Tilmelding: Berith Lundborg bl@kost.dk. Oplys navn, og hvilken uddannelse du er ved at tage.

Tilmeldingsfrist: 16. marts Inco Trainee er en forening for elever og studerende inden for fødevarebranchen. Som medlem får du et handlekort til Incos butik, du bliver inviteret til forskellige events og arrangementer og får samtidig rig mulighed for at udvide dit netværk.

Afsender: Kost & Ernæringsforbundet, post@kost.dk, tlf. 33 41 46 60

− så tilbyder Kost & Ernæringsforbundet i samarbejde med Inco Trainee eksklusiv workshop i kreativ måltidsudvikling