Verden Direkte

Fortællinger fra Billund Lufthavn

tekst: Ole Sønnichsen foto: Jonas Ahlstrøm

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Fortællinger fra Billund Lufthavn

VERDEN DIREKTE FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN © Billund Lufthavn 2014 Tekst: Ole Sønnichsen Foto: Jonas Ahlstrøm Foto side 62 og 63: Bjarne Sig Jensen Design & produktion: Mediegruppen A/S Tryk: Filipsen Grafisk Produktion Oplag: 3.000 stk.

1. udgave, 1. oplag Billund Lufthavn A/S Passagerterminalen 10 DK-7190 Billund www.bll.dk

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Betydning bevægelse begejstring På enhver arbejdsplads er der historier, anekdoter og fortællinger, der både er med til at gøre arbejdspladsen til den, den har været, den er lige nu og vil blive i fremtiden. Så i forbindelse med Billund Lufthavns 50-års jubilæum besluttede vi at finde nogle af de fortællinger, der knytter sig til vores fælles arbejdsplads.

velkommen hjem til et familiemedlem, begejstringen hos børnene, der skal på sommerferie med mor og far.

Det er der kommet denne bog ud af. Her kan du læse og se lufthavnen med den enkelte medarbejders ord og øjne. Alle medarbejdere er i 2014 blevet opfordret til at viderebringe en oplevelse, et øjeblik eller en hændelse, der betyder noget.

Tak til alle, der har bidraget til bogen. De mange fortællere - medarbejdere, seniorer, lufthavnschefer, bestyrelsesmedlemmer og familien Kirk Kristiansen, som vi kan takke for, at Billund Lufthavn eksisterer.

Alle fortællinger betyder noget - ikke bare for den, der har fortalt den, men også for mange andre. De viser noget om den bevægelse - den udvikling - der er sket på lufthavnen og i vores omgivelser gennem de seneste 50 år.

Og begejstringen for at dele netop “min” fortælling med andre, viser noget om det engagement og den stolthed, der er blandt medarbejderne. Derfor har netop betydning - bevægelse - begejstring været ledetråde gennem hele jubilæumsåret.

Men også vores omverden, vores kunder, de mange millioner rejsende har historier at fortælle. Historier, der har betydet noget særligt for netop den passager, bevægende situationer i lufthavnen, hvor man siger farvel eller

Hverdagen i lufthavnen rummer et utal af fortællinger, og vi kunne ikke finde en bedre måde at fejre 50-års jubilæet på, end ved at dele dem med alle, som er interesserede.

Tak til bogens redaktør Ole Sønnichsen; til fotograf Jonas Ahlstrøm; til Helle Thomassen for at holde sammen på det hele.

Jeg håber, at alle kan finde netop den historie, netop det foto eller netop den situation, der betyder noget, begejstrer og bevæger.

God læselyst!

Kjeld Zacho Jørgensen

Verden direkte

.003

Vejen ud i verden Når man kaster et blik på et landkort, giver det ikke umiddelbart nogen mening at placere en stor, international lufthavn i Billund, en lille provinsby med 6.000 indbyggere lidt ude på den jyske hede.

Alligevel er placeringen på mange måder kernen i fortællingen om Billund Lufthavn, der den 1. november 2014 kan fejre sin 50-års fødselsdag. For Billund Lufthavn er blevet til på trods. På trods af geografien. På trods af konkurrence fra andre og større provinsbyer. På trods af eksperternes skepsis over for idéen. Fordi masser af mennesker i Trekantområdet troede på projektet – og har støttet det hele vejen med begejstring, driftigt vovemod og vedholdende energi i fællesskab.

I dag er Billund Lufthavn derfor hele Vestdanmarks inter-

nationale lufthavn og en vigtig regional vækstmotor. Man kan ikke skabe vækst og udvikling uden infrastruktur, og lufthavnen er i dag livsnerven, der gør Vestdanmark international og sikrer både ferierejsende og virksomheder i en globaliseret verden gode muligheder for at flyve både mennesker og fragt kloden rundt.

Som så meget andet på de kanter begynder historien om Billund Lufthavn med LEGO. Legetøjsproducenten anlagde allerede i 1961 sin egen landingsbane og købte sit første fly, og det lagde grunden til, at en række kommuner og et amt i 1964 gik sammen om at anlægge Billund Lufthavn ved at forlænge landingsbanen og gøre LEGOs hangar til lufthavnsterminal. Den første rute mellem Billund og København åbnede den 1. november 1964, og i årene efter fulgte masser af charter- og fragtflyvninger, mens den

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

første udenlandske rute – til Southend udenfor London – først kom til i 1984 efter pres på luftfartsmyndigheder og politikere.

Siden da har Billund Lufthavn været i konstant vækst og udvikling – en succes, der kun blev større, da lufthavnen i 2002 flyttede til sin nuværende placering nord for landingsbanen i den nye, nordiskinspirerede terminal. På 50 år er Billund Lufthavn således gået fra 46.000 passagerer i det første hele driftsår, 1965, til rekordmange passagerer, 2,8 millioner, i 2013.

Og med tiden er Billund Lufthavn altså blevet en regional institution. På den ene side er der tale om en traditionel virksomhed, der fungerer uden økonomiske tilskud og skal tjene sine egne penge for at udvikle sig. Og på den anden

side er der rollen som regional drivkraft, hvor hensynet til virksomhedernes og borgernes muligheder og oplevelser vejer højere end simpel profit, når Billund skal binde Vestdanmark sammen med resten af verden. På den måde er Billund Lufthavn en vigtig brik i det omkringliggende samfund og en del af en samfundsudvikling, der dikterer, at tingene skal gå hurtigere og være nemmere.

Allerede i dag kan man nå over 500 forskellige destinationer med kun et stop undervejs fra Billund. Men ambitionerne er til mere, når man kigger i krystalkuglen. Drømmen om 3 millioner passagerer årligt ligger lige for, og ved 60-års fødselsdagen i 2024 peger nålen forhåbentlig på 4 millioner passagerer, når Billund Lufthavn også til den tid leder vejen ud i verden.

Verden direkte

.005

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.007

Sjæl i det nye Det var fascinerende at være med til at åbne den nye terminal.

Det var virkelig nyt og sterilt det hele, og det har været sjovt at være med til at give lufthavnen sjæl og stemning. Nu kan man mærke, at vi bor her, og det giver et andet liv.

Ellen Christensen, Sales Har været 16 år i lufthavnen

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.009

Iværksætterånden i Billund Da vi åbnede lufthavnen den 1. november 1964 var det Klondyke-agtigt, som en gruppe af nybyggere, der forsøgte at skabe noget midt i ingenting.

Der var en pionerånd, hvor alle troede på tingene og bakkede dem op. Der var ikke de snærende bånd og restriktioner, der er der nu. Bare vi kunne få idéerne og samle pengene ind, kunne man lave hvad som helst. Vi kunne få lov til det hele, og det skyldes ikke mindst, at de små kommuner rundt omkring troede på idéen. Det var helt utroligt.

Vi begyndte jo bare med 960 meter græsbane og en hangar i LEGO-regi i 1961, men vi havde så mange flyvninger for andre, at vi ikke kunne holde græsset og oplevede en enkelt flyver, der røg ud over kanten og fik propellen viklet ind i pigtråd i Marius’ hegn.

Enten skulle vi lukke – eller også gøre det meget større. Så vi satte reklameafdelingen på LEGO til at undersøge erhvervsudviklingen og fik kommunerne i Trekantområdet med på idéen. Den 1. november 1964 kunne vi indvie en asfaltbane på 1660 meter og en platform på 5.000 kvadratmeter. Bygningerne kom først to år senere, så i begyndelsen var terminalen bare i LEGOs hangar.

Indtil da skulle man i bil til København eller Hamborg eller sejle til Harwich i England for at komme ud i verden, men pludselig var Billund forbundet med hele verden via København. Det var en fantastisk oplevelse, og hele byen festede med.

Med lufthavnen eksploderede det hele i Billund; hoteller, fragt og meget andet.

Det var de glade 60ere, hvor alt kunne lade sig gøre – og det var helt naturligt, at Billund skulle have en lufthavn.

Det er selvfølgelig LEGOs udvikling, der satte gang i alt det her, men siden har det haft positiv effekt begge veje. Byen og kommunen emmer af en helt særlig iværksættertrang – og Billund er en af de kommuner, der har flest firmaer registreret i forhold til indbyggertal. Der er en iværksætterånd af, at når man lukker ned for noget, så kommer der noget andet – og det har lufthavnen været med til at skabe.

Hans Erik Christensen (HEC) Lufthavnschef fra 1964 til 1997

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.011

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.013

En del af folks historier Hver dag er vi med vores arbejde med at til fortælle folks historier, med til nogle af de store øjeblikke. Vi ser folk, der er glade, og vi ser folk, der græder.

En morgen mødte jeg ind, da en familie var ved at tage afsked med deres datter, som skulle ud i verden og være au pair. Mor, far og søster græd – og jeg fik da også en klump i halsen. Da jeg skulle hjem samme dag stod en anden familie ved ankomsten og græd af glæde, fordi deres datter lige var kommet hjem efter et år som au pair – og så kneb jeg altså en tåre igen.

Janis Pilgaard, Sales Ansat i lufthavnen siden 2013

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.015

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.017

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Hurtigt ud i verden Jeg husker tydeligt lufthavnen fra 1961, da det bare var LEGO Koncernens egen græsbane med en hangar og et fly. Dengang stod der nogle store LEGO klodser i skum og markerede siderne af landingsbanen. Siden blev min far meget engageret i at gøre det til en rigtig lufthavn for hele byen og området.

Han havde travlt med at snakke med politikere og embedsmænd og lagde meget sjæl i at få det til at lykkes i 1964.

Lufthavnen har haft en afgørende betydning for LEGO Koncernen på den måde, at vi ved at kunne flyve ud af Billund har haft mulighed for at pleje god kontakt med det voksende net af udenlandske selskaber. LEGO Koncernen har altid haft fokus på nærhed til markederne, og det var jo også det, der gav idéen til overhovedet at lave en lufthavn i sin tid.

Men jeg tror også, at lufthavnen har betydet, at man både i byen og i kommunen tænker lidt større, fordi den har skabt et globalt udsyn, der har gjort området internationalt i sin tænkning. Danmark er et lille land, og derfor er samspillet med resten af verden utroligt vigtigt, og der spiller lufthavnen en afgørende rolle for hele regionen.

Kjeld Kirk Kristiansen Ejer, LEGO Koncernen

Verden direkte

.019

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.021

Bondeholdet Vi kalder morgenholdet for det gamle bondehold. Der er mange af os, der har arbejdet i landbruget i mange år og stadig driver små landbrug ved siden af. Det er en god erfaring at have, når vi skal håndtere de dyr, der skal af sted fra eller kommer til lufthavnen.

Bent Pedersen, Cargo Center Billund Har været i lufthavnen siden 2011

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.023

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.025

I hele regionens tjeneste Det er en rigtig god oplevelse at arbejde med en virksomhed som Billund Lufthavn, der er ejet af en række kommuner. Der er hele tiden en fin balance mellem det at skabe profit, og det at sikre at lufthavnen virker som et aktiv for hele regionen.

Mange ejere ville presse virksomheden til maksimering af profit og udbytte – hvilket er helt legitimt - men sådan fungerer det ikke i Billund Lufthavn. Lufthavnen spiller en nøglerolle for regionen – ja for hele Vestdanmark – fordi logistik og dermed infrastruktur er et vigtig konkurrenceparameter i det moderne samfund. Manglende investeringer i infrastruktur kan medvirke til en skævvridning af en nation.

Netop derfor er det godt, at lufthavnens ejere har denne dobbelte målsætning, hvilket uden tvivl har været en væsentlig grund til Billund Lufthavns succes. Havde indtjening været det eneste pejlemærke, ville der være en række ting - som er til stor gavn for virksomheder og borgere – som ikke ville have været gjort.

Clas Nylandsted Andersen Bestyrelsesformand, Billund Lufthavn

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.027

En barnedrøm går i opfyldelse Jeg er født og opvokset i Billund og har altid været utroligt fascineret af de store maskiner.

Da jeg var lille, var min far ofte på forretningsrejse for LEGO, og når han kom hjem, var jeg med ude og hente ham.

Min mor og jeg stod på balkonen og så maskinerne lette og lande. Og en gang, da jeg var omkring 6 år, sagde jeg til mine forældre, at jeg ville gå en tur. Den tur førte mig ca.

5 km væk hjemmefra, fordi jeg ville ud i lufthavnen for at se på flyvemaskiner. Mine forældre fik mig efterlyst hos politiet, og naboerne var ude og lede efter mig. Men jeg kom hjem i god behold med en masse indtryk og en stor skideballe at gå i seng på.

Da de byggede den nye terminal, var jeg blevet noget ældre og havde derfor lov til at cykle ud og se på byggeriet på afstand. Da den nye rullevej ”Kilo” skulle indvies, og noget af den nye terminal kunne vises frem, var jeg selvfølgelig med. Det var en kæmpe oplevelse for en lille purk som mig, og jeg husker, at der blev sat rekord i den længste roulade.

Ved en tombola vandt jeg et billede af brandbilerne. Jeg var utrolig skuffet og ville bare hjem. Men heldigvis var der en sød dame, der fortalte mig, at med det billede havde jeg en billet til en køretur i en af de store brandbiler.

Straks var jeg glad igen og løb hen til brandbilen. Jeg husker tydeligt, hvor stor den var, og jeg var helt overvæl-

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

det. Jeg fik en siddeplads ved siden af chaufføren, som gav brandbilen fuld gas ud af landingsbanen – og jeg sagde til ham, der kørte, at når jeg blev stor, så ville jeg også køre den. Årene gik, og jeg tænkte ikke så meget mere på flyvere og brandbiler. Jeg fik nye interesser og nye mål. Men alligevel spillede skæbnen mig et puds. Jeg var kommet i lære som kok, men da det alligevel ikke var mig, valgte jeg at aftjene min værnepligt ved Beredskabsstyrelsen, selv om jeg trak frinummer. Efter et halvt år på Bornholm kom jeg hjem med bevis på min uddannelse som brandmand – og jeg søgte ud i Billund Lufthavn for at bruge beviset.

Jeg hørte dog ikke noget til min ansøgning, men et familiemedlem arbejdede i fragten (CCB), så jeg spurgte ham, om de manglede arbejdskraft der.

Det gjorde de. Men efter en uge dér, havde de hørt ovre på rampen, at der gik en brandmand rundt i fragten. Jeg blev kaldt til samtale, og en uge senere var jeg ansat som brandmand og portør.

Og sidste år fik jeg så mit barndomsønske opfyldt: Jeg blev uddannet chauffør på de store brandbiler - og jeg synes stadig, de er store.

Simon Landbo, brandmand I lufthavnen siden 2007

Verden direkte

.029

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.031

Den dag skybruddet kom En augustformiddag i sommeren 2010 blev himlen over lufthavnen flænget af et enormt lyn og et efterfølgende tordenskrald. Så begyndte det at regne. Rigtig meget. Landingsbanen blev lukket i tre kvarter, og lynet slog ned i kontroltårnet, så landingslyset blev sat ud af drift. På to timer kom der 70 mm vand.

Jeg skulle hente noget i flylageret, der ligger nede i et hul ude på baneterrænet. Da jeg kom derud, var alt stadig tørt, men jeg kunne godt se, at det hurtigt ville gå galt. Allerede 20 minutter senere stod vi i vand til knæene, og vi måtte kravle ind og ud af vinduerne for at komme til og fra lageret. Der var vand over det hele, og det flød rundt med ting og sager over det hele.

Heldigvis fik vi hurtigt samlet 20 medarbejdere, der hjalp med at sikre, at vi fik det ud af lageret, der skulle bruges til flyrengøring om natten. De stod jo bare i vandet i deres almindelige arbejdstøj, og vi måtte hente tørt tøj til dem. Siden kom der også folk fra beredskabet og begyndte at pumpe vand ud – og allerede samme aften var det hele tømt for vand igen, og der var sat affugtere op.

Det var en af de dage i lufthavnen, hvor folk ikke lavede det, de plejer, når de er på arbejde. Mange kom forbi og kunne se, at det ville ende galt – og så gav de en hånd med. Ingen sagde: ”Det kan jeg ikke hjælpe med”. Sådan en dag står man bare sammen.

Kim Sørensen, rengøring I lufthavnen siden 1997

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.033

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.035

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.037

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.039

Lys i lampen Der er 900 lamper alene i banen, og 2118 lamper på lufthavnsområdet i alt. Når det hele er på fuld skrue, er der et forbrug på 236.755 KW. Jeg kører en fast rute, når jeg skal tjekke det hele. Jeg starter i vest, kører mod øst og tager så alle mellemvejene til sidst. Hvis der er noget i vejen, laver jeg det helst med det samme. Jeg har altid flyradioen med i bilen og får så at vide, hvis jeg skal flytte mig.

Thomas Tinsfeldt, baneelektriker Har været 18 år i lufthavnen

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Høstfest i Luftfragtgården Da lufthavnen i sin tid blev anlagt, var det stort set en bar mark, et par læhegn og en stribe asfalt. Så blev der bygget en platform og et tårn, som i begyndelsen stod som en ensom bygning i det åbne land.

Der, hvor LEGOLAND nu har hovedindgang, lå en gård, som var fraflyttet i forbindelse med, at lufthavnen havde overtaget den. Den gård blev hurtigt omdøbt til ”Luftfragtgården”, og ACA (Air Carriers Agency) kunne flytte ind med lagerrum i den tidligere stald. Finn Raaschou Nielsen blev således Billunds første ”speditør”.

Der har været mange gode stunder i den gård. Der blev spillet kort og fortalt mange historier. Marius Nielsen, som jo havde solgt sin gård til lufthavnen, drev stadig landbrug langs startbanen, og det lå ligesom i kortene, at da det blev høsttid, skulle vi alle hjælpe med at bjærge høsten. Vi hjalp så godt, vi kunne, og som trafikken tillod det, og Marius mente da også, at vi fortjente ”et høstgilde” efter vores indsats.

Denne høstfest skulle så holdes i den gamle stald på Luftfragtgården. I mellemtiden var endnu et speditionsfirma kommet til Billund, nemlig Samson Transport repræsenteret ved Flemming Simonsen, og han fik den fantastiske idé, at vi skulle have fadøl til festen. Fadøl var dengang i egetræsfade og havde aldrig været set vest for Valby Bakke. Flemming fiksede det sådan, at en ansat fra Samson Transport i Kastrup hentede disse fade hos Carlsberg i Valby. De blev så lagt om bord i flyet til Billund, hvor vi kunne hente dem. Det var dog en betingelse, at vi skulle sørge for, at de tomme fade kom retur til Carlsberg uskadte.

Det var en fin fest – og det er værd at bemærke, at Billund by på daværende tidspunkt var ”tørlagt”. Det vil sige, der var ingen, der havde tilladelse til udskænkning af drikke med alkohol - end ikke Billund Kro! Erik Fougaard Jensen, Cargohandling I lufthavnen siden 1964 (de første år hos SAS)

Verden direkte

.041

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.043

Ingen kender dagen, inden Johannes går hjem I dag har man for det meste fri, når arbejdsplanen siger det. Men sådan har det bestemt ikke altid været – især ikke under tidligere rengøringschef Johannes Lyng. I hans tid sagde vi altid: ”Ingen kender dagen, inden Johannes går hjem”.

En dag kørte jeg på arbejde på min knallert i tyk, tyk tåge. Men i modsætning til København kunne flyene stadig godt lande i Billund, og lufthavnen blev hurtigt fyldt med mennesker fra de fly, der blev omdirigeret fra København. Jeg skulle jo egentlig gøre rent i flyene, men jeg hjalp til rundt omkring – smurte smørrebrød fx – og blev mange timer ekstra.

Ved 2-3 tiden om natten var der nogenlunde styr på situationen, og folk lå rundt omkring i terminalen og sov. Jeg kørte syv kilometer hjem på knallert i mørket, og jeg var kun lige kommet ind ad døren, da telefonen ringede. Det var Johannes. Han bad mig om at komme på arbejde igen, for i al travlheden havde vi glemt at gøre et af flyene rent.

Så satte jeg mig op på knallerten, kørte tilbage til lufthavnen, gjorde flyet rent – og kørte hjem igen. Om natten.

Når lufthavnen kaldte, så kom man. Sådan var det. Det var lige som en stor familie; alle kendte alle, og man gav en hånd med, hvor der var behov for det. Og når det virkelig brænder på, kan vi stadig godt hjælpe hinanden i dag også.

Yrsa Skov Pedersen Ansat i rengøringen siden 1984

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.045

Et kristent menneske Efterhånden som flytransporten blev mere pålidelig, blev der også af og til fulde fly – endda overbookede fly. Det gav problemer med at finde ud af, hvem der ikke skulle med. En opgave, der ikke altid var lige morsom.

Engang var det kommet så vidt, at man havde flyet fyldt op – men desværre stod der en enkelt passager tilbage, som skulle nå en oversøisk forbindelse i København, og alle pladser var besat, passagererne sad endda allerede i sæderne.

Trafikassistenten, som havde tjansen den dag, gik ud i flyet og forsøgte over højttaleranlægget at tale til passagerernes bedre jeg. ”Er der nogen der vil hjælpe og afgive sin plads og vente til næste fly?”

Ingen rejste sig. Hun kikkede ud over flokken – alle læste avis! – og ud af øjenkrogen fik hun øje på Christian Christensen fra Kristeligt Folkeparti, og så fløj det ud af munden på hende: ”Vil det sige, der ikke er ét eneste kristent menneske om bord, der vil hjælpe et menneske i nød?”

Christian Christensen rejste sig prompte, og på vejen ud smilede han skævt og med et lunt glimt i øjet, sagde han: ”OK, hvis du garanterer, jeg kommer med næste fly.” Det kom han – og i ventetiden fik han også kaffe med brød.

Det siger en hel masse om, hvor stort et menneske Christian Christensen var. Ham holdt vi meget af som passager.

Flemming Christensen, tidligere trafikchef Var hos SAS i Billund fra 1964 og fra 1972-2003 ansat i lufthavnen

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.047

Tsunami-hjælp fra Billund Jeg tror ikke, folk i Billund var klar over, hvad det var for en larm, der slog ind over byen nytårsmorgen 2005. Vi havde netop sendt den første AN-124 flyver af sted fra Billund lastet med tæpper og nødhjælp.

Det er gået op for omverdenen, hvor stor den humanitære katastrofe egentlig er, og vi har op til nytåret fået de første forespørgsler om charterfly med nødhjælp. Tsunamien er derfor starten på fire dages hektisk aktivitet i cargo-afdelingen.

Pernille sidder og ser flyet gå af sted mod vest, da det slår et sving ind over byen og giver fuld gas, inden kursen sættes mod Sydøstasien. Forud for denne første afgang af mange ligger en katastrofe af hidtil uset omfang, da en tsunami den 26. december lægger store dele af Sydøstasien og mange hundrede tusinder menneskers liv i ruiner.

Pernille og jeg kører sammen med lastefolkene et internt parløb, hvor vi enten sidder hjemme med en telefon, henter sandwich og sodavand til nødhjælpsfolk på kontoret eller ligger og sover hen over skrivebordet og venter på, den næste telex tikker ind, eller at næste fly kalder os over radioen. Det er ikke, fordi vi ikke kan ringe nogen kolleger ind

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

for at hjælpe, men vi har bare det mest fantastiske løsningsorienterede teamwork i hele Cargo Centret, så jeg tror faktisk, vi glemmer det i farten.

Vi får hurtigt brug for overblik og henter nogle flipovers fra mødelokalet, så vi kan holde styr på mulige og bekræftede flyvninger. Da der er mest hektisk, flyver en militær Herkules frem og tilbage i pendulfart til Norge og bringer nødhjælpen, som skal omlastes til en C-17 fra det britiske flyvevåben.

Vi kan faktisk ikke helt huske, hvor mange flyvninger det i alt bliver til, men flipoveren er ved at være slidt op, da de første fire dage er gået.

Janne Juul, Cargo Center Billund siden 2003 (sammen med Pernille Arentoft, Cargo Center Billund 1996-2014)

Billund Lufthavn bidrager til katastrofearbejdet ved at lade flyvningerne gå fri af landings- og startafgifter, så det er en væsentlig besparelse, der kan bruges til at sætte hjælpen ind der, hvor den virker bedst.

Man bliver helt høj af glæde, når man laster et fly den ene dag og ser på nationalt tv aftenen efter, at tæpper køres væk i pick-up til nødlidende mennesker, og at Beredskabskorpsets maskineri giver folk mulighed for at tappe rent, renset drikkevand direkte fra deres orange køretøjer, allerede få timer efter de er ankommet.

Verden direkte

.049

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Modet til forandring I 1997 stod Billund Lufthavn ved en ganske alvorlig skillevej. Den var vokset, men den var også nedslidt og havde brug for forandring og fornyelse – der skulle med andre ord en ny terminal og nogle nye visioner til.

Og da er det vigtigt at huske, at hvis ikke vi dengang havde haft Vejle Amt, så havde vi ikke haft den Billund Lufthavn, vi kender i dag. Det er simpelthen en kendsgerning. Først Erling Tiedemann og siden Otto Herskind Jørgensen havde som amtsborgmestre modet, visionerne og styrken til at få lufthavnen til at udvikle sig. For dem og Vejle Amtsråd handlede det ikke om at investere penge for at få endnu flere tilbage. I stedet ønskede de afkast i form af en forbedret infrastruktur til gavn for borgere og virksomheder.

Da jeg begyndte i 1997, var principbeslutningen om en ny terminal taget, og der var lavet nogle prognoser. Derefter kunne vi begynde den lange rejse mod rent faktisk også at få en terminal; plangrundlag, analyser, jordopkøb og arkitektkonkurrencer. Selvfølgelig var der protester undervejs, men generelt var der stor opbakning. Lufthavnen er en vigtig arbejdsplads, og folk i Billund har altid været glade for den.

Den 15. september 1999 fik vi grønt lys af bestyrelsen til at bygge for 875 millioner kroner. Det lykkedes både at bygge til prisen og til tiden, og jeg synes, at det gav en lufthavn af internationalt format.

Jørgen Krab Jørgensen Direktør for Billund Lufthavn fra 1997-2010

Verden direkte

.051

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Intet er umuligt Der var en enorm pionerånd i lufthavnen, da jeg begyndte den 16. juli 1965 som elev i SAS. Der var et drive og et energiniveau, som gav den drivkraft, der har været med til at gøre Billund Lufthavn til det, den er i dag. ”Intet er umuligt,” lød det hele tiden. Det var mantraet, og det var Godtfred Kirk Christiansen og hans bror, der gik forrest hver dag.

Vi var 17 ansatte, da jeg begyndte, og da jeg stoppede i 1971, havde lufthavnen og de virksomheder, der lå der, 300 ansatte. Det hele foregik enormt eksplosivt. I sommeren 1965 sad vi på de lange vagter med en telefonledning ud af vinduet og slappede af udenfor, fordi telefonen højst ringede en gang i timen, og når der var passagerer, blev de kørt ud til flyene med en gammel fynsk bus, hvor der stadig stod ”Mageløs” som destination. Allerede året efter var den første egentlige lufthavnsbygning etableret, og da jeg forlod Billund efter seks år, var der mindst 30-40 charterafgange om ugen.

Men i den første tid lavede man bare det, der var brug for – ikke nødvendigvis det, man var ansat til, heller ikke selv om man kom fra SAS og slet ikke var ansat i lufthavnen. Jeg har været med til at teste branddykker-udstyr i svømmehallen i Grindsted, sortere minkskind til Canada og slæbe grisekroppe, da der blev skabt en luftbro med bacon til englænderne på et tidspunkt.

Den vilje til at få tingene gjort ligger dybt i lufthavnens DNA selv i dag. Der var en evne til at finde løsninger og en fandenivoldskhed, hvor man ikke hæftede sig ved detaljer og formalia. Og for mig gav det fundamentet til en karriere, fordi jeg blev grebet af det, der skete. Ingen stillede sig op og sagde, at der var noget, man ikke måtte. Der var gåpåmod og tillid – og flid blev i høj grad belønnet.

Kurt Thyregod, ansat hos SAS i Billund Lufthavn fra 1965 til 1971 Blev senere bl.a. vicedirektør i SAS og adm. direktør for Diners Club

Verden direkte

.053

Da flyet måtte vente I begyndelsen var det et hårdt job at få folk til at bruge lufthavnen, og de var ikke nødvendigvis vant til at tænke på Billund Lufthavn, når de skulle af sted på ferie. I lang tid var det i hvert fald sådan, at folk fra Horsens og nordpå troede, at Tirstrup var lufthavnen.

Sådan tænkte en familie fra Odder også engang. De skulle på ferie på Malta – og mødte op i Tirstrup en torsdag morgen med deres billetter i hånden. Men de skulle altså flyve fra Billund, og der var ikke tid til, at de kunne sætte sig ind i bilen igen og køre sydpå. Derfor var gode råd dyre.

SUN-AIR havde to skolefly holdende i Tirstrup, og de indvilligede i at flyve den nervøse familie til Billund. Samtidig erklærede kaptajnen på flyet til Malta, at han godt ville vente på familien fra Odder. Det blev meddelt de øvrige passagerer og så satte alle sig til at vente på, at skoleflyene nåede frem med familien.

Til sidst blev alle sat om bord på flyet – og familien ankom som de sidste passagerer, direkte fra skoleflyene. Der blev klappet – og farmand fik en cognac til de flossede nerver, da flyet var i luften.

Sådan noget kunne lade sig gøre dengang!

Steffen Riiskjær, gatekoordinator Har været i lufthavnen siden 1994, frem til 2005 som salgschef ved Maersk Air

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.055

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Stortissende elefanter I 1973 modtog vi 18 elefanter med et fragtfly fra Indien.

Elefanterne skulle til Tyskland og enkelte til en zoo ved Fårvang. Før den lange tur fra Indien havde man sørget for, at de fik rigeligt med mad og drikke, så de kunne være rolige under turen.

En voksen elefant drikker ca. 150 liter vand om dagen og spiser godt 270 kg hø eller lignende, og det skal jo ud af den anden ende. Og selv om ikke alle 150 liter skal ud, så tisser en elefant altså temmelig meget, skal jeg lige hilse og sige - og gang så lige det med 18!

Da flyet bremsede på platformen, ”fjedrede” det en del ned i næsen, og dermed kom al væsken fra kabinen som en flodbølge frem i cockpit, hvor besætningen måtte løfte benene for at undgå væsken. Flyet blev taget ud af service og sendt til ophugning, efter det var returneret til England, man opgav simpelthen at rense det igen.

En anden meget speciel transport vi havde omkring dette tidspunkt var en skibsskrueaksel til Lissabon – til et skib der skulle bruge reservedelen lynhurtigt. Problemet var at det var 1 stk. på 21 tons og en længde på – så vidt jeg husker – omkring de 25 meter. Vores fragtchef var en sand mester til at klare sådanne problemer – og han var da også i sit es når problemerne var næsten uoverstigelige. Og ved hjælp af kraner, gaffeltrucks og en brandbil bundet i næsen på flyet, så det ikke tippede på halen, så lykkedes det.

Flemming Christensen, tidligere trafikchef Var hos SAS i Billund fra 1964 og fra 1972-2003 ansat i lufthavnen

Verden direkte

.057

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.059

Mødes stadig en gang om året To år før, Maersk Air lukkede ned i Billund Lufthavn, begyndte vi en tradition med, at personalet kom hjem til mig én gang om året – og det har vi holdt fast i lige siden.

Den første tirsdag i december mødes vi 10 piger og snakker om, hvad der er sket siden sidst – og det foregår altid hjemme hos mig.

En enkelt gang er vi dog mødtes et andet sted – nemlig i den gamle indenrigsterminal. Det var den uge, hvor de begyndte nedrivningen af terminalen, og jeg fik lov til, at vi kunne være der og se vores gamle lokaler en sidste gang. Alt var rippet derovre, så jeg slæbte selv borde og stole sammen derovre og pyntede op med lyskæder, standerlamper og gamle Maersk Air-ting, jeg havde i en kasse. En af pigerne havde tilmed taget sin gamle DM-uniform på, og den aften blev der fortalt flere gode historier fra vores oplevelser som Maersk Air ansat.

Det betyder meget for mig, at folk stadig prioriterer at komme. Det viser, at vi fik samlet en god gruppe af mennesker dengang, og at der blev dannet en samhørighed, der sidder fast i folk. Hvis vi ikke havde gidet hinanden, var folk jo ikke blevet ved med at komme.

Det var en særlig ånd at arbejde i lufthavnen og hos Maersk. Det var som at være en del af en familie – og for mig er Billund Lufthavn blevet en lige så tryg arbejdsplads som Maersk Air. Jeg føler mig hjemme herude, og det er blevet min base. Jeg har svært ved at forestille mig at arbejde andre steder, for jeg kan ikke undvære atmosfæren og det afvekslende i det job, vi udfører.

Sanne Juncker, passagerafdelingen Har været i lufthavnen siden 1992, frem til 2006 som ansat hos Maersk Air Billund

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.061

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.063

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.065

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Den dejlige lyd af en flyver Den 15. april 2010 skete der noget, der aldrig var sket før: Luftrummet over Danmark og flere andre lande blev lukket pga. en askesky fra den islandske vulkan, Eyafjellajökull.

Det var lukket i næsten seks døgn, og jeg er sikker på, at alle, der oplevede det, kan huske den meget mærkelige atmosfære, der var i vores tomme, stille lufthavn. En kollega sagde, at det mindede om den gang, man gik i skole, efter at klokken havde ringet ud for sidste gang op til sommerferien.

Jeg syntes, det mest ubehagelige var stilheden. Den fik mig til at tænke på, hvordan alting ville have været, hvis vi aldrig havde haft lufthavnen! Det var ikke rart at tænke på. Jeg gik rundt og tog nogle billeder af tomheden og fik lov at køre med en tur ud på landingsbanen, hvor vi roligt kunne opholde os, da det jo var helt udelukket, at der kunne komme et fly, eftersom luftrummet var lukket! Det var næsten ikke til at forstå. Det var for resten ved den lejlighed, jeg opdagede, at landingsbanen er fuld af bremsespor fra flyene! Ja, når man ved det, er det måske meget indlysende, men jeg havde aldrig set det eller tænkt over det før.

Alt føltes mærkeligt og uvirkeligt. Det var især stilheden, der gik mig på, og selv om lærkesang også er dejlig, skal jeg aldrig glemme, da jeg endelig hørte lyden af en flyver igen. Det var, da Cimber Sterling foretog en testflyvning den 20. april. Så vidt jeg ved, var det Jørgen Nielsen selv, der sad ved flyrattet. Testflyvningen skulle ende i Billund, og pressen stod klar i terminalen til at tage billeder og høre, hvordan det var gået.

Jeg havde også fundet kameraet frem og erfarede, at han nok ville komme ind fra vest. Så jeg begav mig ned på Båstlundvej og stod så ellers der for enden af banen og spejdede mod vest. Det var en ret diset og skyet dag. Enkelte biler kørte forbi, mens jeg bare stod og ventede, lyttede og stirrede ud i gråvejret over grantræerne. Pludselig var det som om en anden motorlyd blandede sig med bilernes. Først et kort øjeblik - forsvandt så igen. Men så kom den igen – og blev der! Jeg forsøgte at lokalisere retningen og endelig fik jeg øje på lyset fra flyet! I flere dejlige minutter kom flyet bare nærmere og nærmere – fløj lige hen over hovedet på mig og landede uden problemer på bane 09.

Det var en virkelig dejlig lyd, der brød stilheden den dag! Dagen efter blev luftrummet åbnet, og vi kunne alle sammen trække vejret igen.

Helle Thomassen, direktionssekretær Har været i Billund Lufthavn siden 1986

Verden direkte

.067

En fantastisk arbejdsplads Selvom jeg har været ansat det samme sted i så mange år, synes jeg stadig, at jeg har verdens bedste arbejdsplads. Det skyldes mange forskellige ting, men først og fremmest så elsker jeg atmosfæren og livet i lufthavnen. Jeg møder en masse glade og forventningsfulde gæster, får udfordringer med utilfredse gæster, som alligevel nogle gange går fra lufthavnen med et smil på læben og et tak for hjælpen, ser en masse forskellige kulturer, er vidne til skæbnesvangre historier, hvor gæsterne skal hjælpes for at komme videre og ser – heldigvis – en masse gode, sjove og lykkelige episoder, hvor man ikke kan undgå selv at blive dybt rørt og glad på gæsternes vegne.

Livet i lufthavnen er ganske simpelt dragende og spændende med en livlig atmosfære - og lufthavnen er en fantastisk arbejdsplads!

Lene Mikkelsen, Passagerafdelingen Har været i lufthavnen i 20 år

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.069

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.071

I orkanens øje At Vorherre engang imellem holdt hånden under eller over os, blev vi alle klar over, da vi i december 1999 løb ind i den værste orkan, Danmark vistnok har oplevet.

Selv var min kone og jeg til begravelse i Veerst, små 20 km syd for Billund. Som begravelsen skred frem, kunne vi godt høre og fornemme, at nu var orkanen der. Vi hastede hjem, fik uniform på og drog til lufthavnen for at assistere med det arbejde, der lå foran os. Fly, der ikke kunne lande og fly, der ikke kunne starte. Eventuelle passagerer skulle sendes på hotel etc.

Et YAK 40 fly fra Transeast Airlines med base i Riga landede ved 21-tiden. Landingen gik fint, men under den sidste del blev flyet blæst af banen. Passagererne blev hentet i bus, og flyet kunne ved egen kraft taxi fri af græsset og ind på platformen. Heldigvis kom ingen til skade.

Ved midnatstid fik vi en melding om, at et MAERSK AIR-UK fly ikke kunne lande i Sturup. Kastrup var udelukket på grund af orkanen. Der var kun én mulighed tilbage, og KUN brændstof til ét forsøg, nemlig en landing i Billund.

Alle vores førstehjælpere blev sendt til brandstationen og gjorde klar til det værst tænkelige. Der var ikke håb om Falck og redningsarbejde den første times tid.

Jeg sad i rampetårnet, hvor vi havde kommandocentral. Alle stirrede mod øst, hvor flyets landingslys nu kunne ses. Flyet svajede i luften som et pendul på et ur og nærmede sig vildt svingende banen. Lige før det nåede banen, faldt vinden til sagte, og flyet kunne lande sikkert.

Der var en del, der fik en lille klump i halsen, for det var et under, at det gik godt.

Om bord var 130 blinde børn og deres hjælpere, som skulle have været til Sverige. Vi fik, sammen med besætningen og lufthavnens læge, talt med dem, og de fleste faldt efterhånden helt til ro. De blev indlogeret på vandrehjemmet og blev næste formiddag fløjet fra Billund til Sturup.

Flemming Christensen, tidligere trafikchef Var hos SAS i Billund fra 1964 og fra 1972-2003 ansat i lufthavnen

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.073

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.075

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Når ting lykkes En af lufthavnens ældre brandbiler fra 1983 havde desværre knust nogle tandhjul i den ene bagaksel. Jeg vidste, at det ville blive svært at finde reservedele, da firmaet, vi købte brandbilerne hos, for længst var gået konkurs.

Der var ikke andet for end at forsøge Google – men også uden held. Så tog jeg kontakt til en god bekendt i branchen, som har en kontakt til en akselfabrik i England. Han kunne desværre ikke hjælpe mig, men havde en anden kontakt, som dog heller ikke kunne hjælpe, men han kendte en fjerde kontakt og bingo – så lykkedes det endelig.

Så jeg bestilte en billet med Sun-Air til Manchester. Engelske pund i lommen og så af sted.

I Manchester lejede jeg en bil og kørte til Wakefield i nærheden af Leeds.

Det viste sig, at indehaveren, Mr. Eric, engang havde arbejdet for den oprindelige akselfabrik og da fabrikken omlagde produktionen, opkøbte han hele restlageret. Han vidste virkelig, hvad han snakkede om og havde reservedele i tonsvis - og heldigvis lige de dele, som vi manglede.

Efter at være kommet af med en hel del nye pundsedler, kørte jeg tilbage til Manchester.

Reservedelene havde jeg i en sportstaske. De vejede ca. 30 kg, og jeg var klar over, at de nok ikke ville gå glat igennem Manchesters bagagesystem, så jeg tog chancen og gik direkte til afgangshallen. I security blev der en del opstandelse og snakken frem og tilbage, og diverse managere blev tilkaldt. Jeg blev nu nødt til at tage alle mine overtalelsesevner, id-kort og visitkort i brug. Jeg var heldig igen. Det viste sig, at den securitymedarbejder, der stod ved båndet, for år tilbage havde arbejdet på den akselfabrik, hvor den var produceret og han kunne bekræfte, at det ikke var noget farligt, jeg havde i tasken. Ved at love at jeg selv ville bære delene helt ud til flyet og selv læsse dem, fik jeg lov at passere.

Og nu kører brandbilen igen.

Niels Poulsen, afdelingsleder Materiel Har været i lufthavnen fra 1977-83 og igen fra 1995

Verden direkte

.077

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Ind under huden på folk Når man arbejder i loungen, som jeg gør, kommer man til at kende gæsterne. For mange kommer her igen og igen. Nogle kommer hver mandag morgen, andre flere gange om ugen og andre med lidt forskellige mellemrum.

Det er ikke alle, der har lyst til at snakke, det mærker man hurtigt. Men dem, der har, kommer man tit ind under huden på. Så bliver der uddelt kys og kram, når vi ses, og der bliver spurgt ind til børn og job. Det er noget af det, jeg virkelig holder af ved jobbet; at møde folk igen og igen, lære dem at kende og mærke den gode stemning, der er i loungen.

Vi havde fx en stamgæst, som kom her meget en overgang. Vi havde ikke set ham længe, men så kom han tilbage lige før jul. Han skulle ud at rejse i 100 dage, til USA, New Zealand og Asien – og så endte det med, at han sendte billeder hjem og viste os lidt fra sin rejse. Det er sjovt at følge med i.

Andre gang lærer man folk at kende i jakkesæt på vej til møder, men så pludselig står de her en weekend og ser afslappede ud og skal på ferie med kone og børn. Det er skægt at følge med i, og man møder mange forskellige mennesker og hører mange forskellige historier.

Anita Jensen, Sales Ansat i lufthavnen siden 2006

Verden direkte

.079

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Lufthavnen skubber til udviklingen Uden Billund Lufthavn ville udviklingen i området have gået langsommere.

Vi aktionærer i Billund Lufthavn sidder derfor ikke og forventer et traditionelt aktieudbytte. Vores udbytte er den erhvervsudvikling, der kommer af, at vi har en god og velfungerende international lufthavn.

For os som ejere handler investeringen om, at den hjælper os udviklingsmæssigt – og når der er overskud, skal det bruges til at udvikle lufthavnen yderligere. Vi lever i en mere og mere globaliseret verden, hvor både virksomhederne og borgerne forventer, at det er nemt at komme ud i verden, og det skal vi være med til at understøtte og udbygge muligheden for.

Arne Sigtenbjerggaard Borgmester i Vejle Kommune, en af ejerne af lufthavnen

Verden direkte

.081

Jeg elsker dig!

Sømænd og offshore-folk kommer ofte tidligere eller senere til lufthavnen end planlagt og så ændres billetterne så vidt muligt til næste fly.

En weekend op til påske. En ung, rødhåret skotsk sømand kommer ind på billetkontoret. Han har været ude at sejle i flere måneder og vil gerne hjem hurtigst muligt, men hans agent har ikke kunnet finde billet før om to dage. Han må vente på hotel i Billund, fordi der er pres på alle rutefly.

Der er nemlig sne og iskoldt i Danmark, så alle vil ud at rejse.

Jeg prøver, om jeg kan ændre hans billet til et tidligere fly. Det tager tid, men det lykkedes til sidst at få ham på et fly ud af Billund næste morgen.

Hans ventetid er gået fra 48 timer til 12 timer. Derfor udbryder han glad på et skønt skotsk: “I luv’ ya!” Så står han og kigger lidt og siger så: “I think it was you, I loved at Christmas, too!”

Det reddede min dag.

Dorte Hvalsøe, billetkontoret Har været 9 år i lufthavnen

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.083

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.085

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Med internationalt snit Da det japanske kejserpar var på officielt besøg i Danmark i 1998, fandt modtagelsen sted i Billund, hvor parret besøgte LEGO. De landede derfor i Billund Lufthavn med deres store maskine.

Dengang stod der stadig blot ”Billund Lufthavn” på alle køretøjer og trapper, der blev sat op til flyene. Men vi vidste, at der ville komme international bevågenhed omkring besøget, så derfor fik vi malet en af trapperne om, så der nu stod ”Billund Airport”. Det var første gang nogensinde, at den betegnelse blev brugt på materiellet, men det gav os god pressedækning, da billederne blev vist på tv og i aviser og magasiner verden over.

Jørgen Krab Jørgensen Direktør for Billund Lufthavn fra 1997-2010

Verden direkte

.087

Ispigen er gået på pension Indeni føler jeg, at jeg har været med hele vejen.

Jeg var is- og pølsepige på åbningsdagen i 1964 og stod i et lille hus foran lufthavnen og solgte is og pølser. Det var nu ikke helt starten på min lufthavnskarriere. Den startede allerede i LEGOs hangar. Min venindes mor hjalp med at servere kaffe, ostemadder og wienerbrød over disken – og så stod min veninde og jeg ude i det lille bitte køkken, hvis man kan kalde det det, og vaskede op og smurte franskbrød.

Jeg glemmer aldrig en dag, hvor hallen var stuvende fuld af mennesker og der midt i dem alle stod en kulsort to meter høj mand i fremmede gevandter. Og der stod lille jeg og tænkte: ”Nu er verden kommet til Billund”. Sjovt, at det næsten er vendingen, der nu bliver brugt ved jubilæet.

Siden var jeg cafeteria-hjælp til 5 kr. i timen. Arbejdet bød på lidt af hvert; rydde borde, vaske op, hjælpe med at smøre smørrebrød. Siden gik der mange år, inden jeg igen kom indenfor i lufthavnen. I 1993 blev jeg ansat i Security. Vi var 13 piger og 1 mand. Jeg var der i 17 år og var så i beklædningen de sidste år, indtil jeg blev pensionist.

Jeg ser tilbage på min lufthavnstid med glæde. Jeg husker, da der var tid til en formiddagslur/avislæsning på balkonen i pausen mellem flyene.

Husker postrunden til diverse kontorer og blomsterpasning i afgangshallen (begge dele var nogle af tillægsjobbene i security). Husker, da vi var to mand i security til en afgang til Tyrkiet, hvor flyet næsten ikke kunne lette med al deres bagage. Gennem security kom de med potter og pander i store tasker.

Og jeg husker morgener i portvagten, hvor vi skulle kontrollere lastbiler og andet ”kram”, der skulle til for at få vores nye lufthavn op at stå. Der var den smukkeste solopgang, der var Mikkel ræv, der luskede hen over den nyfaldne sne. Og så var der Putte og hvad de nu ellers hed, chaufførerne der kom forbi.

Det har været en god oplevelse at have været en del af Billund Lufthavn, og så har jeg slet ikke været omkring alle mine gode kollegaer. Tak til dem. Jeg ønsker fortsat god luft under vingerne for Billund Airport.

Anne-Grethe Thullesen, pensioneret security- og beklædningsmedarbejder Ansat i lufthavnen fra 1993-2014

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.089

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

To kopper kaffe, tak Ovre i den gamle terminal fik vi en moderne kaffemaskine, hvor man bare skulle trykke på en knap, så blev kaffen automatisk hældt op.

En dag kom et ældre ægtepar hen til personalet og bad om to kopper kaffe. Vi sendte dem videre til maskinen, der var sådan en stor ting med kopper i begge sider og en hane med kogt vand i midten. Derfor gik den ældre mand bestemt hen til maskinen og sagde ind i hanen: ”Jeg vil gerne bestille to kopper kaffe”.

Ulla Kristensen, Sales Har været 28 år i lufthavnen

Verden direkte

.091

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.093

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

På arbejde med traktor Engang i 90erne måtte min mand, Knud, køre mig på arbejde i en traktor.

Den dag vågnede vi til en voldsom snestorm, og jeg kunne hurtigt se, at det ville blive svært at komme på arbejde i cafeteriet. Men jeg snakkede med mine kollegaer i lufthavnen og kunne godt høre, at der var brug for alle de hænder, der var – også før normal mødetid.

Så jeg tog tidligere på arbejde end aftalt.

Sikke en dag, det blev! Flyene kunne ikke komme af sted, og gæsterne var strandet i lufthavnen uden andet at give sig til end at vente.

Vores opgave var at hjælpe med mad og drikke til gæsterne, og vi vidste, at vi alle skulle gøre en indsats, hvis det hele skulle fungere. Alle kunne jo ikke få mad på én gang, det kunne køkkenet ikke følge med til, så vi lavede et system sammen med trafikkontoret, så gæsterne blev kaldt hen på skift. I pauserne mellem serveringen vaskede vi op og gjorde klar til kaffe og kage.

Til sidst faldt der ro på. Gæsterne fik udleveret tæpper og liggemåtter, og vi kunne gå i gang med den helt store oprydning. Den dag og nat blev min vagt på 19 timer. Hen på morgenen stilnede stormen af, flyene lettede et efter et – og så kom Knud med traktoren og kørte mig hjem gennem sneen igen.

Det kunne godt tage lidt tid at falde til ro efter en hektisk dag, men trods en travl vagt og lang nat havde det været en fantastisk vagt med mange skønne kollegaer.

Rita Lomholt, pensioneret rengørings-, cafeteria- og securitymedarbejder Ansat i lufthavnen fra 1981-2011

Verden direkte

.095

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.097

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.099

Øl og whisky kan løse mange problemer …

Tilbage sidst i 1990 havde cargo tre flyvninger med vindmøllevinger til Indien. Flyvningen skulle foregå med et russisk Antonov 124 cargofly, og vingerne var lastet i containere, for dengang var vingerne ikke nær så store som nu.

Containerne skulle løftes ind med flyets egen kran, men blandt besætningen opstod der tvivl, om kranen nu også kunne løfte containerne. De stolede ikke på de vejesedler, vi kunne fremvise, så der blev diskuteret frem og tilbage på russisk. Kun loadmasteren kunne lidt gebrokkent engelsk. Besætningen var på 17 eller 18 mand, og alle blandede sig på nær kaptajn og styrmand.

Vi skulle starte med at laste kl. 14, men kl. 22 var der stadig ikke sket noget. Nu var det svært at være diplomatisk, og Henning Søgaard, daværende fragtchef, så meget træt ud.

Hvad gør man så? Der blev skaffet en kasse King George whisky og en kasse eksportøl. Jeg fik opgaven med at overrække kaptajnen whiskyen og give øllet til besætningen som en gave fra lufthavnen. Det resulterede i en vældig opstand. Nu var jeg pludselig ”best friend” - og der skulle tages billede med kaptajnens hat på i cockpittet på hans plads.

Da jeg kom tilbage ned af trappen fra cockpittet, var lastningen i fuld gang. Nu kunne kranen pludselig godt løfte containeren, og kl. 02 var der lastet og klar til afgang. Vingerne kom i øvrigt godt til Indien, og op mod jul kom en kalender med billeder fra transporten.

Karsten Callesen, afdelingsleder i Mark & Miljø Ansat i lufthavnen siden 1986

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.101

Kromad Jeg blev ansat i køkkenet og kastet ind i vagtplanen uden oplæring. Efter en uge kom der en ny kollega mere, og da jeg havde været der fjorten dage, var det os nye, der var på arbejde sammen. Sproget i køkkenet var jo dansk, og midt i al travlheden kom der en fra havnekontoret og sagde, at han skulle bruge noget kromad. ”Jamen, er det ikke det, vi allerede har?” spurgte jeg lidt forbavset. Det viste sig, at han snakkede engelsk og bestilte ”crew-mad”, altså mad til besætningen på et fly. Det tog lang tid, før vi rigtig fattede det, men så fik han da sin kromad.

Dengang var lufthavnen et udflugtsmål. Om søndagen tog folk i lufthavnen for at kigge på fly og se på rejser hos de forskellige rejsebureauer. Så stod vi klar med kaffe og lagkage, når de var færdige.

Lilian Hansen, Sales Har været i lufthavnen siden 1988

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.103

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.105

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

En nordisk lufthavn ”Der er dejligt roligt her.”

Sådan skal folk helst tænke og føle, når de opholder sig i Billund Lufthavn – og det er der tænkt over både i indretningen, skiltningen, uniformeringen og det øvrige design. Derfor er det heller ikke bare tænkt som en international lufthavn, men som en nordisk lufthavn med enkle linjer, masser af dagslys og udsyn og masser af træ.

Og det enkle og imødekommende går også igen både i uniformeringen og skiltningen. Vi er der, når der er brug for det, både med personale og skilte. Og når man så samtidig kan kigge igennem hele huset, så bliver det hele roligt og overskueligt.

Anders Nielsen, projekt- og udviklingschef Har været i lufthavnen siden 1998

Verden direkte

.107

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

På cykel til paskontrollen Selv om jeg ”kun” har været ansat i lufthavnen i 25 år, har jeg fulgt med i lufthavnens udvikling i mere end 45 år. Min far, Niels Christensen, kom til Billund som byens første landbetjent omkring 1968. Hans arbejdsområde omfattede også paskontrol i lufthavnen.

De første år var der ikke så mange flyvninger, der krævede paskontrol. Men når der var bud efter landbetjenten, måtte mor passe politistationen – et kontor i privaten – mens far cyklede i lufthavnen og foretog paskontrollen.

Min bror Gert var ferieafløser i det, der dengang hed portørtjenesten, fra 1969-1972, og min søster Gitte var ferieafløser i check-in. Så hele familien har været involveret i arbejdet i lufthavnen. Arbejdet i portørtjenesten var meget afvekslende – bl.a. tømning af flytoiletter, håndtering af bagage og påfyldning af brændstof på flyene. Sammen med gårdejeren Marius Nielsen, der havde jord op til lufthavnen, rensede Gert flere kilometer afvandingskanaler.

En dag skulle der optages en scene til en Olsen Banden-film. Gert - som ikke havde kørekort - skulle køre Ove Sprogøe, Morten Grunwald og Poul Bundgaard ud til enden af startbanen. Transporten foregik i et folkevognsrugbrød, og pladsen på forsædet var ret trang. Måske var det derfor, Ove Sprogøe valgte at gå tilbage efter optagelsen.

Jytte Enevoldsen, HR-afdelingen Har været i lufthavnen siden 1988

Verden direkte

.109

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.111

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Husmandsregnskabet Da HEC var lufthavnschef havde vi et lille husmandsregnskab, så han hele tiden kunne følge med i den økonomiske udvikling i lufthavnen. Hver dag lavede vi fakturaer i fem kategorier – start, handling, passagerer, parkering og åbning – og så talte vi tallene sammen manuelt i husmandsregnskabet.

Der var ikke noget med computere og edb. Frem til 1995 brugte lufthavnen slet ikke computere og havde kun en elektronisk skrivemaskine. Når vi var begyndt på en faktura, der skulle fortsættes næste dag, lagde vi den bare ned i skuffen og satte den i skrivemaskinen dagen efter igen.

Hvis vi ikke var færdige med husmandsregnskabet kl. 15.30, måtte vi hente børn og tage dem med ud i lufthavnen for at gøre arbejdet færdigt. Det var slet ikke noget, vi satte spørgsmålstegn ved, for vi var jo opdraget sådan. Alt skulle være i orden, og alle var fx opdragede til at rydde op. HEC gik heller aldrig selv forbi et stykke affald uden at samle det op.

Og månedsstatistikken var et kapitel for sig. Den skulle afleveres den 1. i hver måned – også 1. januar efter nytårsaftensfesten. Så mødte vi ind kl. 10, noterede antallet af operationer og passagerer og kørte forbi HEC med papiret. Nu om dage bliver den slags først lavet den 2. januar ...

Jette Giørtz og Gitte Schertz Østergaard Har været henholdsvis 23 og 26 år i lufthavnen

Verden direkte

.113

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.115

Den klarer vi selv I Billund Lufthavn har vi altid forsøgt at klare tingene selv, før vi ledte efter nogen, der kunne hjælpe os. Det er naturligvis et spørgsmål om økonomi, men det handler også om at kunne tænke kreativt og anderledes. Så når vi har købt ting, der ikke fungerede optimalt i vores øjne, så har vi i teknisk afdeling kigget på det og prøvet at gøre det bedre. Min første arbejdsopgave i lufthavnen var fx fejlfinding på en airstarter, som mekanikerne selv havde bygget ind i en Hanomag-varevogn. Airstarteren var før brugt til at starte flytypen Comet med.

Finn ”Jakob” Jakobsen, teknisk afdeling Har været i lufthavnen i 40 år

Verdensfarer Folk regner med, at vi ved alt, når vi er ansat i lufthavnen – og de tror, at vi har rejst over hele verden. De forventer, at vi kender lufthavnen i Frankfurt, ved, om de skal dreje til højre eller venstre på en bestemt gade i Rom og kan sige hvilke dæk, der sidder på en bestemt flyver.

På den måde er det noget særligt at være ansat i en lufthavn – og det er noget, folk gerne vil tale om, når jeg er inviteret til middag et sted.

Dorthe Vetter, Sales Har været i lufthavnen i syv år

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.117

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.119

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Go to gate Jeg har en fortid som håndarbejdslærer med vævning som min store passion, og selv om det nu er security, der fylder meget af min tid, så har der heldigvis altid været plads til vævene i min fritid, hvilket mine kollegaer ofte må lægge ører til. Det fik da også den konsekvens i slutningen af 2007, at en af teamlederne på et tidspunkt spurgte, om jeg ikke kunne finde på noget med de mange bæltestropper, vi dagligt samlede ind fra gæster, der måtte tage bæltet af ved security-check og så glemte den lille strop.

Jeg svarede prompte ja og begyndte at samle bæltestropper i de 1-liters poser, som vi tilbyder gæsterne til de væsker, de medbringer på rejsen. I 2009 var der samlet nok ind, og en idé om, hvad jeg kunne lave af dem, var begyndt at tage form. Noget af det, som jeg blev ved med at tænke på, når jeg stod med en bæltestrop i hånden, var nemlig, hvem der havde gået med den, hvor kom personen fra, hvor skulle personen mon hen, og hvad var man på vej til? Var det en forretningsmand, en privatperson, kvinde, mand, barn eller voksen?

Resultatet blev til et vægophæng med fodspor, for på den måde kan jeg vise, at hver og én på sin egen måde har sat sit aftryk på motivet og i Billund Lufthavn.

Og det kom selvfølgelig til at hedde ”Go to gate”.

Birgitte Eskildsen, Security Ansat i lufthavnen siden 2007

Verden direkte

.121

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.123

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Ene kvinde i fragten I starten af 80erne blev jeg spurgt, om jeg kunne tænke mig at tage uddannelsen som trafikassistent. Der var dengang fire mandlige af slagsen, og da jeg gerne ville være med i lufthavnens udvikling, blev jeg den første kvindelige trafikassistent.

Der var dengang ingen selvstændig fragtafdeling, så den blev styret fra trafikkontoret. Da det blev en selvstændig afdeling, blev Erik Jensen chef for sig selv og de få portører, der var ansat. Jeg ville gerne med i fragten, da jeg syntes, det var spændende at være med til den udvikling, vi vidste ville komme. Men der var slet ikke arbejde til to på kontoret, så jeg måtte vente nogen tid, inden det kunne lade sig gøre.

Jeg blev således også den første kvinde i fragtafdelingen! Og gutterne med Henning Søgaard i spidsen passede godt på mig. De lavede en fin, gammel, blå styrthjelm med batteridrevet blinklys på toppen til mig, så de kunne holde øje med mig, når jeg susede rundt i fragthallen.

Vi var i en lille tilbygning til fragthallen, hvor der kunne blive meget varmt, hvilket vores godt brugte arvegods fra teknisk afdeling ikke kunne lide. HEC kom hver morgen for at se, hvordan det gik, og altid med bemærkningen: ”Hvordan går det så?” En dag svarede jeg, at det gik godt, men vi manglede noget ventilation til vores computere og printere, for de kunne ikke lide denne varme. Det var jo en stor udgift med aircondition, så HEC forsøgte med et: ”Jamen, så får I dobbelt så mange sygedage!” Dertil replicerede jeg ret hurtigt: ”Jamen HEC, hvad er det dobbelte af 0?” Vi fik meget hurtigt aircondition.

Inge Washuus, trafik- og fragtafdelingen Var i lufthavnen i 26 år frem til 2005

Verden direkte

.125

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Chefens bil i tomgang Der var virkelig pionerånd over Billund Lufthavn i gamle dage. Der var måske en tiendedel af de medarbejdere, der er i dag, og alt gik opad og fremad. Folk blev ansat i grupper, fordi der var så meget knald på, men arbejdspladsen var stadig ikke større, end at alle kendte hinanden, omgik hinanden socialt – og lavede fis og ballade, når der var plads til det.

Engang kom vores chef, Johannes Lyng, lidt sent til lufthavnen, da han skulle på ferie med sin familie. Så han smed sin sandfarvede Opel Kadett uden for i tomgang og skyndte sig ind for at hjælpe familien med at checke ind. Derefter glemte han alt om sin bil, der stod i tomgang ude foran, og fløj på ferie. Vi parkerede selvfølgelig bilen forsvarligt, da vi opdagede det, men da han kom hjem igen, kørte vi bilen frem og lod den stå i tomgang, som han havde efterladt den. Da han kom ind i lufthavnen, spurgte han, om han egentlig havde givet nøglen til én af os. ”Nej,” svarede vi. ”Den står derude endnu …”

Hans Bay, pensioneret marshal Var i lufthavnen fra 1974 til 2002

Verden direkte

.127

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.129

Farlige fugle med lys i vingerne Min mormor er født der, hvor Lalandia ligger i dag. Hun kom til verden i 1905, da det bare var hede og øde og mørkt. Hendes bedsteforældre sagde altid, at hun ikke måtte gå ud på heden om natten, for der var store, farlige fugle med lys i vingerne. Det er meget symbolsk, at der siden kom en lufthavn lige dér.

Lena Kristensen, Cargo Center Billund Har været 36 år i lufthavnen

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.131

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.133

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.135

Fødselshjælper For 25 år siden havde jeg vagt i Informationen, da der landede et fly med fem børn, der skulle adopteres væk fra Sydkorea til Danmark. De havde brug for hjælp til at bære babyerne ind, så jeg fik én til at passe telefonen og gik med om bord – og der lå så fem babyer på to rækker i flyet. Jeg fik lov til at bære en af drengene og kunne overrække ham til en familie fra Esbjerg. Det var et stort øjeblik at være en del af.

Lena Kristensen, Cargo Center Billund Har været 36 år i lufthavnen

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.137

Madkaos Vi havde engang reception for en rengøringsmedarbejder, der havde været i lufthavnen i 35 år. Hun skulle have receptionen ude ved kontroltårnet, og det var mig, der skulle kører canapéer og andre ting derover. Det var første gang, jeg skulle køre inde på lufthavnsområdet, og selv om jeg sagde til mig selv, at jeg skulle huske at køre forsigtigt, så faldt jeg alligevel i snak med min kollega Ulla og kom til at dreje for hårdt i et 90 graders sving.

Vi kunne høre, at maden væltede rundt omme bag i – og skaden var stor, kunne vi se, da vi åbnede dørene. Så vi skyndte os at ringe tilbage til køkkenet, der straks gik i gang med at smøre sandwich i stedet – og så kørte vi ellers mere forsigtigt anden gang. Hende, der havde receptionen, opdagede aldrig noget. Det er sådan noget, der altid kan lade sig gøre i lufthavnen.

Jesper Madsen, køkkenchef Har været i lufthavnen siden 2002

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.139

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.141

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.143

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Parkeringshjælp Indtil der kom parkeringsovervågning i lufthavnen, blev p-pladsen kaldt for Jyllands største tag-selv-bord, fordi tyvene havde arbejdsro, mens folk var væk på ferie.

Da vi fik det første system med indhegning og bomme, skulle vi passe det inde fra Informationen. Der var mange, der havde svært ved at finde ud af, hvad de skulle gøre, når de ankom til lufthavnen i bil. En sen aften kaldte en ældre mand op via samtaleanlægget ude på parkeringspladsen.

Han spurgte, hvordan han kunne komme ud, og jeg svarede, at han skulle bruge den parkeringsbillet, han fik, da han kørte ind. Men manden nægtede hårdnakket at have få nogen billet, selv om jeg sagde, at bommen ikke ville være gået op, hvis han ikke havde fået nogen billet. ”Det gjorde den da heller ikke,” svarede han. ”Jeg gik da bare ud af bilen, løftede bommen af og kørte ind.”

Lena Kristensen, Cargo Center Billund Har været 36 år i lufthavnen

Verden direkte

.145

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.147

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.149

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Med postflyveren hjem I gamle dage kom postflyveren hver nat kl. 2 fra København med post. Det var en ombygget Boeing 737, som man havde taget stolene ud af.

Alligevel kunne den godt have passagerer med tilbage. Det betød, at mange kunstnere og politikere, der var til møder eller optrådte i provinsen, kunne få en tur med postflyveren hjem, så de ikke skulle med nattoget eller overnatte i Jylland. På den måde hilste vi på mange berømtheder, når vi var på nattevagt – og Peter Belli var en af dem, der altid lige kom over og sludrede lidt, inden han skulle hjem til København.

Hans Bruun, pensioneret marshal Var i lufthavnen i 38 år fra 1972

Verden direkte

.151

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.153

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Som en lille landsby Da jeg begyndte i lufthavnen, var det som at være i en lille landsby.

Alle kendte hinanden på kryds og tværs, og alle vidste, hvad der foregik rundt omkring i afdelingerne. Og selv om vi i dag er blevet en stor arbejdsplads, hvor folk arbejder i skiftehold og er langt fra hinanden i dagligdagen, så er der langt hen ad vejen ting, der stadig går igen.

En dag væltede min chef fx på cykel ude på rampen og slog hul i hovedet.

Der var ingen, der så det, men der var hurtigt mange, der hørte om det.

Allerede næste morgen stod der en cykel med støttehjul udenfor hans kontor. Det havde folk hurtigt fundet på – og så havde de skyndt sig at lave støttehjulene ovre på værkstedet.

Mange har været her i mange år. Det er et sted, hvor man enten løber skrigende væk eller bliver hængende resten af livet. Der er stadig noget magi, noget næsten hemmelighedsfuldt, over at arbejde i en lufthavn, og den følelse og glæde hænger i luften.

Jannik Caj Hansen, Driftssupport Har været i lufthavnen siden 1996

Verden direkte

.155

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.157

Spirit of Billund Vi har haft mange mærkelige godstransporter herude gennem årene, men selv om det er vanskeligt og ser umuligt ud, bliver vi ved, indtil vi er færdige og har klaret opgaven. Det er det, vi kalder ”The Spirit of Billund”.

Fx er vi i Guiness’ Rekordbog for at have fløjet den længste kasse nogensinde. Den var 28 meter lang, og da den kom ind i flyet, måtte den skæres til, så besætningen kunne kravle hen over den og komme ind på toilettet under flyvningen.

Og vi klarer også mange forskellige dyr. Søkøerne i Odense Zoo kom ind via Billund, og vi har også haft besøg af både dovendyr og bisonokser.

Engang skulle vi sende 120 køer til Mellemøsten. Men da de var blevet læsset, meddelte kaptajnen, at der var maskinfejl, så køerne skulle af igen, mens der blev fløjet en tekniker ind fra USA. Køerne blev sat på stald og fik foder og vand, og da de skulle af sted igen, havde de sammenlagt taget 3 tons på. Det var ikke populært hos besætningen.

I det hele taget har vi fløjet mange sjove ting. Den afghanske præsident Hamid Karzais ministerbil blev sendt af sted fra Billund, og vi har også leveret autocampere med guldbelagte vandhaner til en sheik i Saudi Arabien.

Vi tager det, der kommer – og det er ikke så lidt, når vi har 1650 fragtfly-operationer om året.

Jan Ditlevsen, fragtchef Har været i lufthavnen siden 1998

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.159

Ko-jagt på landingsbanen Det er ikke nemt at pakke en flyver.

Det er faktisk lidt af en videnskab, fordi vægten skal fordeles over hele flyet og gøres fast i forhold til g-påvirkningen ved start og landing – og det skal gøres ordentligt hver gang. Den største påvirkning får godset, hvis flyet kommer ud i turbulens. Selv en jumbojet, der vejer 400 tons, kan falde mange hundrede meter i turbulens, og så kommer godset med tre gange vægten, når flyet stopper sit fald igen.

Men det er heller ikke altid let bare at få godset ind i flyveren. Der var engang en ko, der slap løs for os og løb ud i nærheden af banen. Først kaldte vi kontroltårnet og fik stoppet al start og landing – og derefter satte vi os ind i et folkevognsrugbrød med skydedør i siden. Vi sad to mand ved skydedøren, mens bilen jagtede koen ned langs arealet ved banen. Til sidst blev den så træt, at vi kunne springe ud af bilen, få et reb om den og trække den tilbage på plads igen.

I dag får vi besøg af mindst tre fragtflyvere om dagen – UPS fra Köln, TNT fra Liege og DHL fra Leipzig.

Bent Jensen, supervisor, Cargo Center Billund Har været i lufthavnen i 25 år

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.161

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.163

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Indenfor hegnet Jeg har været her i ånden, siden jeg var 3 år gammel. Min far tog med mig ud til flyverhøjen, og så sad vi der hver lørdag eftermiddag og spejdede efter maskinerne. Der var ikke så mange fly dengang, måske kom der bare en enkelt Caravelle hjem fra Mallorca, men det var fint bare at sidde der.

Jeg har egentlig altid tænkt, at det var uopnåeligt at komme til at arbejde med luftfart. Men en dag så jeg en annonce i avisen – og fik job i kiosken i terminalen i den gamle lufthavn. Det var virkelig helt fantastisk at komme indenfor hegnet.

Stemingen er helt speciel, fordi du har med folk på vej at gøre. De står i Billund, men er måske på vej

Jesper Klausholm, marketingschef Har været i lufthavnen siden 1999

til New York, og det er deres sindstilstand præget af. Samtidig kan alle verdens nyheder påvirke vores arbejde, og det gør det til noget særligt, at verdens gang ændrer vores dagligdag.

I første omgang udskød jeg mit universitetsstudie og blev ansat på trafikkontoret. Siden blev jeg ansat i marketingsafdelingen, og selv om jeg har været her i mange år nu, kan jeg stadig blive varm om hjertet, når jeg ser en flyver lande eller lette – og ved, at jeg har en rolle i det.

Verden direkte

.165

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.167

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

I den kreative afdeling Vi kan næsten alt her i materielafdelingen. Vi bygger mange ting selv, fordi vi ved, at det kommer til at passe bedst til lufthavnen på den måde.

Vi går og diskuterer tingene, lader os inspirere af, hvad vi har set andre steder - og bliver så enige om, hvordan vi vil have det. Fx har vi bygget 5 selvkørende el-GPU’er (det er den maskine, der får strøm ud til flyene).

Allerede i 1985 byggede man her i afdelingen verdens første frontoperede toiletvogn. Vi vil nemlig ikke bakke til et fly, derfor byggede værkstedet vores eget køretøj.

Der er mange fra de forskellige afdelinger i lufthavnen, der kommer og spørger os efter et eller andet, og så er det vigtigt, at vi tør være kreative og tænke anderledes.

Bo Kristensen, mekaniker Har været 26 år i lufthavnen

Verden direkte

.169

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.171

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.173

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Ikke to dage er ens Vi prøver at hjælpe folk, så godt vi kan.

De ringer og siger: ”Kan du ikke lige komme og kigge på det her?” – og så arbejder vi ellers fra fri fantasi. På den måde er der aldrig to dage, der er ens, fordi vi arbejder helt fra bunden uden noget at kigge efter.

Martin Hald, klejnsmed Har været 25 år i lufthavnen

Verden direkte

.175

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.177

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.179

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Elastikker i sovsen Verden direkte

.181 Jeg skulle egentlig bare lige være her en sommer. Men hver gang jeg har været oppe for at sige op, er jeg blevet tilbudt noget andet, og så er jeg blevet hængende. Engang skulle jeg til samtale i boghandlen i Give, og jeg sagde op i lufthavnen inden for at tvinge noget ud af dem. Først skete der ikke noget, men så ringede de heldigvis. Det var de værste to timer i mit liv.

Lufthavnen er et super sted at være. Alting kan ændre sig på et splitsekund, og det giver et godt sammenhold – ikke mindst blandt dem, der har været her i mange år. Derfor er der også blevet lavet meget sjov og ballade gennem tiden. Hvis du skulle ud og rejse, så kunne du tit ikke finde din kuffert, når du kom frem, for så havde nogle af de andre dekoreret den med flag og balloner eller gjort noget andet ved den. Og når portørerne bestilte mad i gamle dage, kunne vi finde på at fylde bøffen med tandstikkere eller lægge elastikker i sovsen.

Det var sjovt, men folk havde også disciplin og var godt opdraget. Når jeg ser én i lufthavnsuniform, hilser jeg også stadig altid.

Tanja Rønhoff, Sales Har været 21 år i lufthavnen

Ferien begynder her Da jeg kom til i 1997 var der 4.200 parkeringspladser uden nogen indhegning eller beskyttelse. Politiet havde cirka 300 hændelser om året herude, fordelt på tyveri og hærværk, og parkeringspladsen var et slaraffenland for tyveknægte.

Den sommer satte vi hegn og bomanlæg op. Det gik så stærkt, at nogle satte bilen et sted uden hegn, og da de kom hjem, var bilen blev indhegnet. Der var ikke tradition for parkering og betaling herude, men vi fandt ud af, at hvis man tilbyder et produkt, der tilbyder sikkerhed og overvågning, så bliver folk glade.

Da vi kom over i den nye terminal, begyndte vi med 6.500 parkeringspladser. Vi tænkte, at det antal ville kunne holde i mindst syv år. Men næsten med det samme byggede vi P-hus 2, og siden har vi bygget til hvert eneste år, så vi i dag har 12.000 parkeringspladser, og de er alle overvågede. Vi har altid én medarbejder i marken og altid én bag overvågningsskærmen – 24 timer i døgnet, syv dage om ugen.

Vi har den filosofi, at det er hos, ferien begynder. Når folk kører ind gennem rundkørslen, skal alt være i orden. Det skal være let at parkere, let at komme til terminalen og let at finde bilen igen – ellers bliver det en dårlig afslutning på rejsen. Derfor tilbyder vi bl.a. også gratis starthjælp og dækker bilen, hvis folk glemmer at lukke vinduet eller soltaget. På den måde kan folk tage afslappet på ferie og vide, at deres bil er passet godt på.

Peter Rossel, chef for parkering Har været 17 år i lufthavnen

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.183

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.185

Afgangsglæde Jeg står i restaurant ”Gastro” i afgangshallen og er helt vild med kundekontakten. Stemningen er helt fantastisk; folk glæder sig til at komme af sted og vil gerne snakke og fortælle. Det elsker jeg.

Ann Bentzen, Sales Ansat i lufthavnen i foråret 2014

FORTÆLLINGER FRA BILLUND LUFTHAVN

Verden direkte

.187

4035

Vejen ud i verden Da Billund Lufthavn åbnede i 1964, lå den midt ude i ingenting som et bart stykke asfalt på den jyske hede.

Siden er lufthavnen vokset med byen og regionen - og de er vokset med den.

Billund Lufthavn er derfor på sin 50 års fødselsdag en international lufthavn med arme ud til hele verden og et passagertal tæt på 3 millioner. I VERDEN DIREKTE fortæller nye og gamle medarbejdere deres egne historier og anekdoter om fem årtier med vinger og motorer som en del af hverdagen.