3745 rentegning helse 01 2015 epaper

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 01 / janaur 2015

FOKUS PÅ:

ondt i ryggen

Danm mest l arks sundhaeste magaedssin

10

GODE RÅD: FÅ MERE UD AF LÆGEBESØGET

ER DU KLAR TIL OPERATION?

Jeg tør ikke stoppe med medicinen Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

Trænger dine hænder Til eksTra pleje?

Cosborg håndplejeserie er baseret på aktive plantestoffer kombineret med vitaminer og kosmetiske ingredienser. Effektive behandlingsformer, som giver synlige resultater – på kort tid!

Cosborg HandCarE

Blødgør og beskytter dine hænder. Cremen trænger hurtigt ind i huden uden at fedte og plejer ru og tørre hænder, så huden bliver blød og smidig. De aktive indholdsstoffer tilfører dybdevirkende fugt- og plejestoffer, samtidig opnås en bedre beskyttelse mod påvirkninger gennem tilførsel af næring til de små blodkar i huden.

Cosborg FingErCarE

nYhed

Danmarks mest solgte creme til tørre, sprukne og ru fingre. Virker på få dage. De fugtgivende plejestoffer tilfører huden en naturlig fugtighed, som trænger dybt ind i den tørre hud, og de aktive plejende indholdsstoffer fremmer hudens naturlige helingsproces.

se mere på www.cosborg.com 2 helse / januar 2015 Cosborg håndplejeserie

er uden parabener, parfume og farvestoffer.

Forhandles hos Matas, på apoteket samt i helsekostforretninger.

Cosborg BIOHEALTHCARE B I O H E A LT H C A R E

helse: indhold

10 Jeg gik lykkeligt rundt og troede, jeg levede evigt.

Sanne Salomonsen

Tager du din medicin hver gang?

Side 16

Discus prolaps er ikke en endestation Side 46

nummer Helse / Udgave 01 / janaur 2015

Tema om

medicin

Når lægens medicin ikke virker Side 26

er Opskr ift Klar til operation?

Side 32

Syg af medicinen 24

Q10 giver energi til hjertet 28

Få mere ud af besøget hos lægen 38

Ondt i ryggen plager danskerne 42

Sund hver dag 34

helse / januar 2015

3

helse: indhold

nummer 10

Sanne Salomonsen: Jeg tør ikke stoppe med medicinen

16 24 26

Tager du din medicin hver gang?

Danm mest laarks este sundhe maga dssin

10

Fokus på

GODE RÅD: FÅ MERE UD AF LÆGEBESØGET

ER DU KLAR TIL OPERATION?

Jeg tør ikke stoppe med medicinen nyheder

motion

familieliv

konsultation

forebyggelse

helse Nr. 01 / 2015

Når lægens medicin ikke hjælper

61. årgang ISSN 0018-0149

Kost & ernæring

28

Udgave 01 / janaur 2015

FOKUS PÅ:

Helse:

Syg af medicin

VIDEN OM SUNDHED

ondt i ryggen

rygsmerter

Stort tema om medicin:

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Q10 giver energi til hjertet

Forsidefoto Elona Sjøgren

Værd at vide:

32 38

Design og produktion

Er du klar til en operation?

Mediegruppen as

Få mere ud af dit besøg hos lægen

Tryk Stibo Graphic

Fokus på ondt i ryggen:

42 46 50 52 54 56 58

2380

Annoncesalg

Ondt i ryggen plager danskerne

Helle Hviid, telefon 7670 6432 helle@mediegruppen.net

Diskusprolaps er ikke en endestation

Distribution HELSE distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Behandl dig selv Øvelser til ryggen Et det iskias Mange går på arbejde med rygsmerter

Læsertal iflg. Gallup: 406.000

Kontorstolen kan slå dig ihjel

Abonnement Få HELSE direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon:

Er det iskias-smerter?

Side 54

9644 4542

HELSE årsabonnement

koster 289,- for 10 numre.

+ Hver gang i helse Konsultation Konkurrence Opskrifter Synspunkt Hjernegymnastik Brevkasse Nyt fra Danske Regioner Næste nummer 4

helse / januar 2015

23 31 34 62 63 64 65 66

nyhed nyhed nyhed nyhed nyhed nyhed

Ekstra Ekstra næring næring Ekstra Ekstra næring næring iiii en en nem nem lille lille en en nem nem lille lille mundfuld mundfuld mundfuld mundfuld Arla ArlaProtino® Protino®ereretetfriskt frisktmejeriprodukt, mejeriprodukt,der der Arla ArlaProtino® Protino®ereretetfriskt frisktmejeriprodukt, mejeriprodukt,der der gør gør det det letletogog lækkert lækkert atatfå få ekstra ekstranæring næring ider en i en Arla Arla Protino® Protino® er er etetfriskt friskt mejeriprodukt, mejeriprodukt, der gør gørdet detletletogoglækkert lækkertatatfåfåekstra ekstranæring næringi en i en nem nem lille lille mundfuld. mundfuld. gør gørdet det let let ogoglækkert lækkertatatfåfåekstra ekstranæring næringi en i en nem nemlille lillemundfuld. mundfuld. nem nemlille lillemundfuld. mundfuld.

FåFåinspiration inspirationtiltillækre lækremellemmåltider mellemmåltidermed med FåFåinspiration inspirationtiltillækre lækremellemmåltider mellemmåltidermed med Arla Protino® Protino®på www.arla.dk/protino www.arla.dk/protino FåArla Fåinspiration inspiration tilpå tillækre lækre mellemmåltider mellemmåltidermed med Arla ArlaProtino® Protino®påpåwww.arla.dk/protino www.arla.dk/protino Arla ArlaProtino® Protino®påpåwww.arla.dk/protino www.arla.dk/protino

Arla

mmmmeeedddeeeddd inin e e t t m m o o r r i p p e e e t t l l vvaavvaallllleellppeerrppoorrootetieenniinn vava

l l å å k k s s d d l l o o k k l m m å å o o s s k k s s r r d d e e l l g g o o a a k k SSSSmmmmmmaaaaggggeerreerrssoossoommmmkkooldldskstkå!tål!ll SSooggcrcermemeetteettyyooyyoogggghhhhuuuurrttrr!!tt!! ooooggggccrrcceerrmmeemmetetyoyogghhuurr

SeSeom omditditlokale lokaleapotek apotekforhandler forhandler SeSeom omditditlokale lokale apotek apotekforhandler forhandler ® ® Protino Protino påapotek påarla.dk/protino arla.dk/protino SeArla SeArla om om dit ditlokale lokale apotek forhandler forhandler ® ® Arla ArlaProtino Protinopåpåarla.dk/protino arla.dk/protino ® ®påpåarla.dk/protino Arla ArlaProtino Protino arla.dk/protino helse / januar 2015 5

helse: leder Vi har tal og skemaer og oversigter, der kan sammenligne effekten af forskellige behandlinger, men mangler vi forståelse for, at skemaer ikke alene kan afgøre, hvilken behandling der er den rigtige til patienten?

Lene Jæger Thomsen, redaktør

helse Udgiver Forlaget Mediegruppen Porschevej 12 7100 Vejle Telefon: 7584 1200 Email: helse@mediegruppen.net

Ledelse

Umulige patienter

Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør

Redaktion Lene Jæger Thomsen, redaktør

I

efteråret havde jeg fornøjelsen af at deltage på en konference om ”patientinddragelse”. Det var på en gang en tragikomisk og opmuntrende oplevelse. Opmuntrende, fordi det var tydeligt, at der er en stor vilje blandt behandlere i sundhedsvæsnet til at ville patienterne.

Tragisk, fordi det ikke allerede finder sted. Komisk, fordi det er en underlig kunstig situation, at vi har skabt et sundhedsvæsen, der har svært ved at rumme hele det menneske, som alle patienter er.

Vi har tal og skemaer og oversigter, der kan sammenligne effekten af forskellige behandlinger, men mangler vi forståelse for, at skemaer ikke alene kan afgøre, hvilken behandling der er den rigtige til patienten?

I denne udgave af HELSE, bringer vi en artikel om, hvordan patienter tager deres medicin. For det gør de nemlig sjældent helt, som lægen har foreskrevet. Er det så fordi, patienterne er umulige? Eller er det fordi, at medicinen er svær at få til at passe ind i det levede liv? Jeg tror det sidste. For heldigvis er de fleste af os meget mere end patienter. Men det stiller krav til, at vi ikke alene ser på, hvordan en behandling fungerer i en test – vi bliver også nødt til at se på, hvordan erfaringerne er hos patienterne.

Velkommen til HELSE 2015!

Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved Københavns Universitet, Formand for Vidensråd for Forebyggelse Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet

Lene Agersnap Praktiserende læge

Vibeke Pilmark Fysioterapeut og faglig redaktør, Fysioterapeuten

Jens Rikardt Andersen Lektor ved institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet

Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet

helseredaktion@mediegruppen.net

HELSE arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Lene Jæger Thomsen, redaktør

6

helse / januar 2015

Hvorfor nøjes med det næstbedste?

helse: xxxxxx

Prøv det originale Q10 produkt Hvis man ikke har prøvet Bio-Quinone Q10, har man ikke fået det fulde udbytte af stoffet Coenzym Q10. Prøv den originale Q10 blanding, som er brugt i det epokegørende Q-Symbio studie – og oplev forskellen.

Luft- og fugttæt blisterpakning.

God hygiejne.

Mere end 90 videnskabelige studier dokumenterer produktets egenskaber.

Det originale Q10 brand fra Pharma Nord.

Resultatet af 23 års produktudvikling og forskning.

100% naturidentisk Q10 Precise Ingredients.

DK_Q10_AD_Helse_210x275_1114

Dokumentation på optagelighed, virkning* og sikkerhed.

Bio-Quinone Q10 er udvalgt som referenceprodukt i international forskning.

Produceret, pakket og kvalitetskontrolleret på Pharma Nords egen virksomhed i Danmark.

Lysbeskyttede kapsler med 100 mg Q10 opløst i vegetabilsk olie.

Bio-Quinone Q10 Gold med C-vitamin, som bidrager til et normalt energistofskifte.

*) Naturligt coenzym Q10 med C-vitamin, som bidrager til reduktion af træthed og energiløshed samt til et normalt energistofskifte.

Tilmeld dig Pharma Nord’s gratis Helsenyt på www.pharmanord.dk

helse / januar 2015

7

helse: nyt

Skån ryg og knæ Når du skal lege med børnebørn, arbejde i haven, tage tøj ind og ud af vaskemaskinen, børste hunden eller tænde op i brændeovnen uden at belaste knæ og ryg. Arbejder du på en OneLeg skammel, holder du ryggen strakt og har ingen belastning på knæ og fødder. OneLeg tager de vrid og belastninger, som kroppen ellers skulle lide under, når man sidder på hug, ligger på knæ eller står foroverbøjet.

Få mere at vide på hjemmesiden www.oneleg.dk eller telefon 26 60 88 28.

helsenyt DEN PERFEKTE VINTER-HÅNDCREME Cosborg lancerer HandCare – en effektiv håndcreme, der på en gang blødgør fortykket hud og fremmer helingsprocessen, så hænderne hurtigt bliver bløde og huden modstandsdygtig mod vinterens udtørrende kulde. Cosborg HandCare har en let konsistens, der hurtigt absorberes af huden og efterlader den fugtet, beskyttet og på ingen måde fedtet. Det gør den ikke bare perfekt til vintermånedernes kulde, men også til en helårsfavorit, når hænderne skal være bløde, velplejede og veltilpasse. Forhandles på A-apoteket, hos Matas samt i helsekostforretninger.

Læs mere på www.cosborg.com.

NYHED

Masser de ømme punkter Massage direkte på det ømme punkt er det mange drømmer om, når de har ondt. Med en Marola massage roller kan du give dig selv behandlingen og afhjælpe skader og smerter. Rul på det ømme punkt og behandl dig selv med det samme. De faste, men bløde knopper er effektive til dybvævsmassage og giver et hurtigt resultat. Med presset fra din egen kropsvægt vil du nemt kunne behandle det ømme punkt. Og så er den ikke større, end den kan pakkes i kufferten på rejsen. For yderligere information besøg www.sportspharma.dk eller ring på telefon 75 84 05 33.

Aflast ryggen om natten Sover du dårligt, kan det være med til at forlænge dine smerter. SAFE Med sælger trykfordelende topmadrasser, der er smertelindrende og i mange tilfælde helbredende i forhold til rygsmerter.

Topmadrasserne fordeler din vægt, så kroppen aflastes, mens du sover.

Få mere at vide på hjemmesiden www.safemed.dk eller telefon 86 62 14 00.

Styr på pillerne Thrive er en serie af moderne pillebeholdere, som du ikke behøver at skamme dig over at have liggende på cafe-bordet i sportshallen. Thrive-linjen består af 11 forskellige produkter, som alle appellerer til en række forskellige behov for at opbevare, bruge og medbringe piller. De er et frisk pust og et moderne alternativ til personer, der indtager tabletter, vitaminer eller kosttilskud dagligt. Pillebeholderne er lette at bruge og tilgængelige også fra bunden af en håndtaske. Alle Thriveprodukter er ergonomiske, fremstillet af materialer af høj kvalitet, og fri for Bisphenol-A (BPA).

Se forhandlere af Thrive linien på importørens website Nobaloney.dk

8

helse / januar 2015

Vidste du … … at du kan ”like” HELSE på Facebook?

Naturlig til din hverdag

Jerntilskud uden mavegener

Træthed og manglende energi er et velkendt tegn på, at kroppen er i underskud af jern. Men føler du dig bleg eller svimmel, kan det også være et fingerpeg om, at kroppen mangler jern.

Floradix® Kräuterblut® er et velsmagende urte – jerntilskud, der med sit indhold af syrlige naturlige ekstrakter fra blomster, frugter og bær, optages særligt godt.

Floradix® Kräuterblut® er mild ved maven og er ikke tilsat konserveringsmidler.

Købes i helsekostforretninger, hos Matas, på apoteket, Føtex og Bilka.

Læs mere på www.mezina.dk Scan koden og læs mere om produktet

www.floradix.dk

helse / januar 2015

9

helse: interview

10

helse / januar 2015

helse: interview

Jeg tør ikke stoppe med medicinen For otte år siden fik Sanne Salomonsen en blodprop i hjernen efterfulgt af et epileptisk anfald og ti måneder med depression. I dag tager hun medicin, hun tør ikke andet, for hun vil ikke opleve sådan en omgang en gang til. Til gengæld vil hun gerne være med til at bryde tabuerne omkring hjerneskader. Mød den cd-aktuelle "rock-mama", der nu også er "ballade-mama" og i øvrigt er blevet farmor.

Af: Lotte Dalgaard, www.lottedalgaard.com / Foto: Elona Sjøgren

D

et er godt otte år siden, Sanne Salomonsen blev ramt af en blodprop i hjernen, og siden har hun talt åbent om sygdommen, de følger hun blev ramt af, genoptræningen og den lange vej tilbage til sit gamle jeg. Men hun tager gerne snakken en gang til.

– Jeg føler, jeg skal snakke om det. Jeg ved, at netop det at tale om blodpropper i hjernen er så tabubelagt, og hvis jeg skal være hjertens ærlig, er jeg i lidt af et dilemma. Jeg er ambassadør for Hjerteforeningen, men blodpropper i hjertet taler vi åbent om, og foreningen får masser af donationer og omtale. Hjerneskadeforeningen ligger lige under Hjerteforeningen, og den får ikke lige så megen opmærksomhed, hvilket er synd. Hvis du overlever en blodprop i hjertet, har du ikke nogen deciderede fysiske mén. Overlever du en blodprop i hjernen, skal du minimum bruge to et halvt år på at få din krop til at fungere igen.

Sanne Salomonsen fortæller, hun var usigeligt heldig, at hun fik sin blodprop på ”det rigtige tidspunkt på dagen.”

– Det betød, jeg fik trombolyse-behandlingen, der kun er tilgængelig på hverdage mellem klokken 9 og 15. Vi, der har fået den, kommer hurtigere hjem end de, der har været uheldige ikke at få den, og de kan se frem til rigtig lang tids genoptræning, muligvis uden de samme gode resultater. Det er jo meningsløst, at det kun er nogle få forundt at få den rigtige behandling.

Sanne var så berørt af de absurde kendsgerninger, at hun kontaktede tv-programmet Go’ Morgen Danmark og spurgte, om hun måtte komme ind og tale om emnet.

– Jeg kan ikke holde ud, at der næsten ikke er nogen, der vil tale om det. En blodprop i hjertet kan også give hjerneskader, men det er der ikke mange, der ved, for det taler vi ikke om. Det gør så ondt i mig, at det skal være sådan, siger Sanne, der har forsøgt at få velstil-

helse / januar 2015

11

helse: interview

! om Sanne Susanne Salomonsen blev født den 30. december 1955 på Frederiksberg.

Som 11-årig flyttede familien til den københavnske forstad Holte. Som seksårig medvirkede hun i en tv-indspilning af balletten Elverhøj, hvor hun spillede elverpige og blev efterfølgende tilbudt optagelse på Den Kongelige Balletskole, men forældrene afslog.

Hun har udgivet 17 studie­ albums siden 1973, og siden 2006 er der kommet fem opsamlingsalbums med Sannes største hits. Derudover har hun været med i blandt andet Sneakers samt Anne Linnet Band og sunget kor for et utal af andre kunstnere.

I september 2011 indviede hun Børnecenter for Rehabilitering i Virum nord for København, hvor hjerneskadede børn og unge fra hele Sjælland kan komme i rehabilitering.

Jeg har en livsfilosofi og nogle redskaber, jeg bruger, men pludselig kunne jeg ikke huske dem! Jeg var helt blank! Da var det, jeg taenkte, ”jeg har seriøst brug for hjaelp.”

12

helse / januar 2015

lede mennesker til at donere penge til at forske i hjerneskader, men uden det store held.

Hun er træt af, at det er sparehensyn, der gør, at alle ikke får den rette behandling.

– Det er desværre ved at blive normalt igen, at folk kommer ind på skadestuen med symptomer på en blodprop i hjernen og bliver sendt hjem igen med besked om at tage en Panodil.

Jeg kan ikke holde det ud. Hvis vi skal tale om at spare de rigtige steder, er det i hvert fald ikke ved at undlade at behandle blodpropper i hjernen. Foreningens slogan hedder ”Et liv, der er reddet, er et liv, der skal leves.” Men livet kan ikke leves optimalt efter en blodprop i hjernen, hvis patienten ikke får den rette behandling i tide. Så skal man have hjemmehjælp, langvarig genoptræning, hjælpemidler, der er ikke noget sparet ved det på den lange bane, og det går hårdt ud over patientens livskvalitet. Vi sparer de forkerte steder i Danmark.

Sanne Salomonsens egen blodprop begyndte som en blodkarsprængning i halspulsåren, der udviklede sig til en blodprop i hjernen. Derfor kalder hun den en arbejdsrelateret blodprop, fordi hun bruger sin stemme så meget, og det er det, blodproppen er opstået af. Blodpropper i hjernen, der ikke kommer af forkalkning i blodårerne, kan også udløses af for eksempel et fald, hvor man får et slag på halspulsåren.

Efter trombolyse-behandlingen, der umiddelbart reddede hendes liv og førlighed, sørgede Sanne selv for sin genoptræning, blandt andet med Body SDS, som hun har gået til, siden hun var 24 år. Hun havde lammelser i venstre side af krop og ansigt, i dag er der kun en nedsat førlighed i venstre hånd tilbage sammen med andre små, skjulte handikap, som hun kalder dem.

– Hovedtingen for mig var at få mit liv tilbage, at kunne følge min søns liv og få min identitet igen, siger Sanne og forklarer, at arvævet i hjernen efter en blodprop gør, at der ikke dannes nok serotonin i hjernen, og det kan udløse depression, hvilket det også gjorde i Sannes tilfælde.

– Jeg fik en langvarig depression, fordi jeg ikke ville have lykkepiller. Jeg vil ikke tage medicin, der gør, at jeg ikke kan mærke, hvordan jeg har det. Hvis jeg ikke kan det, kan jeg ikke tage ansvar for mit liv. Jeg har en livsfilosofi og nogle redskaber, jeg bruger,

men pludselig kunne jeg ikke huske dem! Jeg var helt blank! Da var det, jeg tænkte, ”jeg har seriøst brug for hjælp.”

Sanne Salomonsen gik til psykiater i næsten et år, og så var hun med egne ord ude af depressionen.

– Lige pludselig var jeg ikke ked af det hver dag. Pludselig skinnede solen igen. Jeg var mig selv igen og kunne huske … Og sikke en respekt, jeg har fået for folk, der har en depression. Jeg forstår dem, jeg ved, hvad de har været igennem. Jeg var selv igennem nogle hårde år, fastslår hun.

– Jeg havde en kort periode på hospitalet efter blodproppen, hvor jeg tænkte: ”Hvad, hvis jeg ikke kan synge mere?” Jeg kunne mærke, at musklerne i venstre side ikke kunne arbejde sammen med stemmelæberne, fordi jeg var lam i den ene side. Og jeg vidste, at nu skulle jeg på arbejde. Med mig selv.

Sanne begyndte blandt andet at ride igen, en disciplin hvor man træner de samme muskler, som når man synger, ifølge Sanne.

– Pludselig kunne jeg synge lige som i mine unge dage. Men jeg har måttet blotte mig, fordi jeg måtte synge på et tidspunkt, hvor jeg ikke sang så godt. Jeg har måttet acceptere folks spekulationer og tanker om, at jeg ikke kunne synge så godt længere. Men jeg var ligeglad og tænkte: ”I er nødt til at se mine svagheder, jeg kommer ikke tilbage til mit “gamle jeg” uden at stå her”.

Nu lyder min stemme bedre, end den har gjort i mange år. Men jeg kan stadig ikke bevidst sende beskeder fra venstre hjernehalvdel. Det er et af mine skjulte handikap. Jeg kan ikke lide at gå ned ad trapper uden at holde fast i noget. Jeg har to tæer, der er mærkelige, jeg kan ikke skille dem ad, og så er der den nedsatte følsomhed i venstre håndflade.

Men det er små ting. Jeg takker Gud hver dag, fordi jeg slap så nådigt.

Ingen garantier Sanne fik i forbindelse med blodproppen et voldsomt epileptisk anfald, og i dag tager hun epilepsimedicin for at mindske risiko-

helse: interview

Var jeg kommet på hospitalet efter klokken 15, havde jeg ikke siddet her med min førlighed i behold, og jeg havde nok heller ikke sunget.

en for et nyt anfald samt blodfortyndende og kolesterolsænkende medicin.

– Når man er sådan en som mig, kan man i bund og grund ikke lide at tage medicin, men jeg har valgt at gøre det alligevel, for den oplevelse, jeg havde med blodproppen og det epileptiske anfald, vil jeg ikke have igen. Jeg var til tjek på Rigshospitalet fem år efter blodproppen, hvor vi snakkede om, at jeg godt kunne stoppe med epilepsimedicinen.

Når de fem år er gået uden et anfald, og man ikke er epileptiker, er risikoen for at få et nyt anfald kraftigt minimeret. Jeg spurgte lægen, om hun kunne garantere, jeg ikke fik et nyt anfald? Det turde hun ikke, så jeg tager stadig medicinen for at blive fri for at leve med angst og usikkerhed. For sådan gider jeg ikke have det.

Sanne har været ryger i mange år, men de sidste knap to år har hun været røgfri, primært for at forebygge blod-

propper og andre sygdomme. Men det har ikke været en nem kamp. Første gang, hun lagde smøgerne på hylden, var efter sin blodprop.

– Jeg røg ikke i næsten tre år, så blev rygetrangen for stor. Jeg var på afvænning i et år, men så døde min mor, og hurtigt hang der 20 Prince i munden igen. Nu ryger jeg ind i mellem til fest, selv om jeg godt kan se på mig selv som en taber, der sidder der med en smøg i kæften. Jeg synes da, det er øv.

Jeg har det som om, jeg har sagt farvel til en af mine bedste venner, og jeg har

I er nødt til at se mine svagheder, jeg kommer ikke tilbage til mit “gamle jeg” uden at stå her.

Sanne Salomonsen

ikke noget at sætte i stedet, så det har skabt et stort tomrum at holde op med at ryge. Men jeg gider ikke blive gammel med KOL. Jeg vil kunne bevæge mig, til jeg dør, og hvis jeg vil det, må jeg gøre en indsats. Så jeg holder mig fra smøgerne, jeg rider stadig, og så går jeg lange ture med mine to hunde.

En livserfaren kvinde I oktober udkom Sanne Salomonsens album ”Hjem”, efterfulgt af en række velbesøgte koncerter.

– Normalt lader jeg musikken sidde i kroppen, når jeg optræder; denne gang lod jeg den sidde i sindet, og derfor var jeg ikke fysisk træt, men mentalt træt efter koncerterne, siger Sanne og tilføjer: – Jeg er ikke længere bare rock-mama, nu er jeg også ballade-mama.

Og ”Hjem” byder således på et bredt udsnit af sange fra karrieren fra Sneakers til i dag.

helse / januar 2015

13

helse: interview xxxxxx

+ Sannes sundhedstips – Jeg ved, jeg skal have 600 gram grøntsager om dagen, men det er ikke altid, jeg har tid eller lyst til at stå og lave et stort måltid. Så jeg blander de røde med de grønne, flest grønne, og presser dem i en saftpresser. Bland broccoli, ingefær, bladselleri, gulerødder og så videre og pres en appelsin med. Så smager det som friskpresset appelsinjuice, og du kan bælle det i dig. Sørg for at investere i en god maskine, der er nem at rense.

Sund mad smager ikke kedeligt, vi skal bare have den sunde mad til at smage af slik! Brug masser af krydderier til madlavningen og brug gerne frosne grøntsager. Jeg spiser masser af fisk, og jeg vil hellere spise æg end middelmådigt kød. Jeg spiser meget lidt fedt.

Skraber smørret og steger i rapsolie.

Og så rører jeg stort set ikke mælkeprodukter, jeg bryder mig ikke om det.

– Det har været spændende at spille de gamle Sneakers-numre ”Den sidste nat” og ”Efter festen” i den her ramme.

Og det har været interessant at tage ”Det er ikke det, du siger” op som en voksen og mere livserfaren kvinde.

Begrebet ”hjem” har i privatlivet været forbundet med både sorg og uro de seneste par år, siden Sanne var nødt til at sælge sit hus i Charlottenlund.

– Mit liv har været i limbo siden foråret 2013. Efter at være flyttet fra huset har nogle af mine ting stået på et lager, og jeg har selv boet i en lille lejlighed på Østerbro og i et sommerhus i Hornbæk,

14

helse / januar 2015

Sanne Salomonsen arbejder på at få folk til at blive medlem af Hjerneskadeforeningen for et beskedent beløb, og hun søger fonde til forskning i hjerneskader, som hun oplever, er et tabuiseret emne.

hvor der ikke har været plads til mine ting. Så jeg har ikke følt mig hjemme nogen steder. Nu har jeg fået en ny, stor lejlighed på Østerbro, og selv om jeg er ked af at flytte fra huset, skal det nok blive godt. Jeg har i hvert fald familien tæt på.

Sanne Salomonsen havde ellers oprindeligt slået sig ned i Nordjylland med heste og sin dengang lille søn, Victor, men Victors kammerater i børnehaven drillede ham med hans kendte mor, og Sanne tog konsekvensen.

– Jeg oplevede flere gange, han var ked af det, så jeg var tvunget til at flytte. Jeg ville have ham ind på Bernadotteskolen i Hellerup, og for at få ham ind så hurtigt, måtte jeg finde et hus i kommunen. Jeg blev så glad for at være der og endte med at bo i huset i 23 år.

Victor er i mellemtiden blevet 26 år, og for knap tre år siden fik han sønnen Mingus sammen med sin kæreste, Maria.

– Maria og Victor er fantastiske forældre. Jeg bukker og skraber! Både Marias mor og jeg får skældud, når vi siger ja til

Mingus, hvis forældrene lige har sagt nej.

Men vi vil jo så gerne forkæle ham.

Sanne smiler og viser baggrunden på sin iPhone, et skønt billede af barnebarnet, som man kan mærke, er et stort lys i Sannes liv.

– Jeg er blevet gode venner med Marias forældre, og det er enormt hyggeligt. Mine forældre er døde, så der er kun min bror, hans kone og datter og min kusine og fætter tilbage, men familien er blevet større igen, og samlingspunktet er lille Mingus.

Lige nu holder Sanne fri. For første gang i hele sin karriere har hun besluttet at rive to måneder ud af kalenderen og ikke arbejde.

– Min familie arbejder i hverdagene, og jeg arbejder i weekenderne, men nu kan jeg være sammen med familien så meget, jeg vil. Det glæder jeg mig til, siger Sanne Salomonsen, der efter mere end 40 år i showbizz på det nye, afdæmpede album med sine gamle sange på en måde har fundet ”Hjem.”

Få dit eget Helse i postkassen

– hver gang!

Helse – et helt år

kr.

289,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr

Modtag inspiration og viden til en sund livsstil i din egen postkasse.

Få et års abonnement (10 udgaver) for kun kr. 289,-. Så er du sikret dit helt eget eksemplar af Danmarks mest læste sundhedsmagasin.

Prisen er inkl. porto og ekspedition.

Du kan bestille på:

www.helse.dk, helse@mailmak.com eller på telefon 9644 4542 Betingelser: Efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet videre til kr. 289,- pr. år inkl. porto og ekspedientsgebyr.

Abonnementet kan opsiges til udløb når som helst.

Ja tak

jeg vil gerne tegne et års abonnement på Helse (10 udgaver)

Navn: Forlaget Mediegruppen + + + 17746 + + + 7993 Sydjylland – Fyn USF B

Adresse:

By: Telefon:

helse VIDEN OM SUNDHED

Porschevej 12, 7100 Vejle

Helse 02 - 2013

Postnummer:

helse: tema

Tema om

MEDICIN

Tager du din medicin Har du valgt ikke at tage den sidste tablet i antibiotikapakken, fordi halsbetændelsen alligevel var væk? Eller ligger tabletterne mod det høje kolesterol glemt i skuffen?

Det er helt almindeligt, og der er mange gode grunde til det – ligesom der er mange gode grunde til at tage medicinen efter din læges anvisninger.

Af: Lotte Stig Nørgaard / Illustration: Solveig Mønsted Hvidt

16

helse / januar 2014

helse: tema

Grundprincippet jeg er flasket op med er at man skal lade være med at tage medicin, hvis det ikke er absolut nødvendigt ... det er jo giftigt.

S

ygdomme, symptomer og skavanker får os med mellemrum til at gå til læge. Er det, du kommer med, muligt at behandle medicinsk, udskriver lægen en recept, hvis indhold gerne skal løse eller dæmpe problemet. Herefter er det meningen, at man går på apoteket og henter den foreskrevne medicin og tager den efter anvisningerne. Her sker der dog meget ofte noget ganske andet. Nogle kalder det ”sjusk” eller “glemsomhed”, men kigger vi på forskningsresultaterne, er det meget andet end ”sjusk”, der falder os i øjnene. Cirka halvdelen af al

helse / januar 2015

17

helse: tema

Trives du ikke med din medicin?

Farmaceuter og farmakonomer er to faggrupper, der ved rigtig meget om medicin og de forskellige muligheder, som findes. Trives du ikke med din medicin, så tag en liste med alt din medicin, naturmedicin og kosttilskud med på apoteket, og fortæl dem, hvad der ikke fungerer for dig.

Her kan de lave en såkaldt medicingennemgang for dig, og de kan fortælle, om der er nogle alternativer til de lægemidler, du tager.

Det er lægen, der skal lave en recept på eventuelt receptpligtig medicin, men apotekerne har oftest et bedre overblik over, hvad der findes af muligheder på lægemiddelmarkedet, end din læge har.

Jamen Lotte, de piller kan ikke være så farlige.

Se lige hvor små de er.

den medicin, som sælges fra apoteket, tages ikke som lægen og apotekspersonalet har anbefalet – folk er det, fagpersonale kalder “non-compliante”.

5 gode grunde til ikke at tage sin medicin Når man taler med patienter, der får medicin, er der mange forskellige grunde til, at de ikke tager medicinen, som foreskrevet. Det kan være, folk oplever bivirkninger, det kan være, de er bekymrede for, hvordan medicinen kan påvirke dem på lang sigt. Måske er medicinen så dyr, at det er svært at overskue udgiften. Mange mennesker har en holdning til, hvor meget og hvilke typer af medicin de vil indtage. Der er nogle, som ikke oplever, at medicinen ændrer noget, og derfor vælger den fra, ligesom nogle har svært ved at forene medicinindtaget med alle de andre ting, der sker i deres liv. Overordnet kan man dele årsagerne til, at folk fravælger deres medicin, op i fem overordnede kategorier, som i alt indeholder næsten 100 forskellige årsager til, at folk ikke tager deres medicin som anbefalet fra lægens/apotekets side: (1) sociale og økonomiske årsager, (2) årsager, der hænger sammen med den konkrete sygdom, (3) patienternes holdninger og oplevelser, (4) årsager, der hænger sammen med selve behandlingen samt (5) årsager, der knytter sig til forholdet mellem patienten og lægen eller sundhedsvæsnet generelt.

Er der lang vej til apoteket?

Blandt de sociale og økonomiske årsager er blandt andet muligheden for at hente den medicin, man har behov for.

Jeg var oppe på at få 31 piller om dagen. Da jeg fik det bedre, trappede jeg selv ned. Når man så har det godt, og skal ud at lave noget, så glemmer du faktisk at tage den pille. På den måde ebber det helt ud.

18

helse / januar 2015

Afstand til apoteket og manglende muligheder for transport kan betyde, at man ikke får hentet sin medicin på apoteket. I dag er der mulighed for, at man kan købe medicinen på nettet og få leveret med posten, men det er ikke alt medicin, der kan sendes på denne måde.

Nogle typer af medicin er så dyre, at det kan blive en økonomisk belastning. Ikke mindst fordi mange mennesker, som har et stort behov for medicin, ikke er på arbejdsmarkedet og ofte har et lavt rådighedsbeløb.

Syg uden medicin – eller med andres medicin?

Mange af de infektionssygdomme, der florerer på denne årstid, får både folk til at gå til læge og tage den antibiotika-medicin, som lægen udskriver, for symptomerne fra lungebetændelsen eller halsbetændelsen fylder så meget, at det er næsten ulideligt. Men der er mange andre sygdomme, der ikke “larmer” så meget i krop-

STOP SNORKEN STOP SNORKEN

Janne Jaaks

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

• parterapeut • sexolog • kognitiv terapeut

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Snorker du?

Er du træt og uoplagt?

Snorker du?

Snorker din partner?

Er du træt og uoplagt?

Har du søvn Apnøe?

Snorker din partner?

Har du søvn Apnøe?

Tommy Rosenkilde • hypnoterapeut • hypnotisør • PD i psykologi

JANNE JAAKS & TOMMY ROSENKILDE

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Stop din partners snorken!

Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken SNORBAN - en effektiv – klinisk testet. løsning på din snorken Køb den i dag på – klinisk testet.

Køb den i dag på

TERAPI VED VESTERHAVET

INTENSIV PARTERAPI - et unikt koncept! Ét par - én weekend. Effektiv terapi.

Hurtig tryghed, dybde og positive forandringer.

www.snorban.dk www.snorban.dk Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk www.snorban.dk

Nu kan du også læse helse på iPad Gratis

Maksimalt udbytte hos to erfarne terapeuter i Blokhus, hvor terapi og natur går hånd i hånd. Forny parforholdet med glæde og nærvær.

Begynd rejsen på vores hjemmesider jannejaaks.dk tommyrosenkilde.dk

helse: tema

+ Vil du gerne blive bedre til at tage din medicin?

Der findes flere forskellige hjælpemidler til at huske sin medicin. Fra tabletæsker, der bipper, til smstjenester og apps til smartphones.

20

helse / januar 2015

Og så lige inden, så tænkte jeg bare, sådan: ”Åh, nej. Nu skal det her ikke have lov til at blive ødelagt … Nu tager jeg noget, og så slipper jeg for hovedpine hele dagen. Hvis jeg bare tager fem Panodiler nu, så kommer der ikke noget.

pen, og så kan det være svært at se meningen med at tage medicinen. Det kan for eksempel være knogleskørhed, forhøjet blodtryk eller kolesteroltal. Selv om disse sygdomme er velkendte og mulige at diagnosticere, ja, vi kan endda påvise risikoen for, at de udvikler sig til noget mere alvorligt, så har man ofte ingen eller få symptomer og gener af sygdommene – og så kan det være svært at fastholde motivationen til at bruge penge på medicinen og tage den med faste intervaller.

I andre tilfælde er problemet, at man ikke har den medicin hjemme, man har brug for, når man skal bruge den. Det kan være, at migrænen overmander en enkelt gang eller to om året. Den recept, som lægen har udskrevet, er udløbet eller tabletterne er blevet for gamle i skuffen. Det rette vil naturligvis være, at man kontakter sin læge og beder om en ny recept, tager på apoteket og henter tabletterne. Men man skal ikke spørge ret mange med migræne for at finde nogle, som synes, det er helt uoverskueligt, når hovedet er fyldt med smerter, lyset skærer og lyde slår. I den situation kan det være meget mere overskueligt at ringe til ens faster, som også har migræne, og få et par af hendes tabletter. Set med sundhedsfaglige briller, er det sådan set forkert, men for det enkelte menneske kan det være det helt rigtige at gøre.

Depression er en sygdom, som i sig selv nedsætter sandsynligheden for, at man tager sin medicin som anbefalet – både eventuelle antidepressiva, men også andre typer af medicin.

Når man har det psykisk dårligt, er det endnu vigtigere at passe på sin krop, så man ikke ender i en ond cirkel, hvor

både det fysiske og det psykiske ikke fungerer. Men det kan være rigtig, rigtig svært, og det kan være en god idé at bede om hjælp til at håndtere det. Der findes forskellige hjælpemidler, som kan minde dig om, at det er tid til din medicin, og det kan også være, at nogle af dine pårørende gerne vil hjælpe dig. På apoteket kan de for eksempel pakke din medicin i doseringsposer, så du ikke selv skal holde styr på flere forskellige slags medicin – eller du kan vælge at få tilsendt en sms, som fortæller dig, at nu er tid til at tage en tablet.

Hvem har lyst til at tage medicin?

Rigtig mange mennesker har grundlæggende ikke lyst til at tage medicin.

Mange har bekymringer over, hvad medicinen gør ved kroppen, det kan være en påmindelse om, at vi en dag skal dø, det kan være en holdning om, at medicin i bund og grund er en form for gift.

Som farmaceut kan man på den ene side synes, at det bunder i manglende viden hos patienterne – men omvendt, så er der mange lægemidler, der har bivirkninger eller kan give anledning til andre problemer. Det kan vi se i historien, men vi kan også høre det, når vi taler med patienterne. Et eksempel på et ellers lovende lægemiddel, der er blevet fjernet fra verdensmarkedet, er det smertestillende lægemiddel Vioxx. Det var ellers udviklet som alternativer til de gængse smertestillende lægemidler, der jo godt kan være lidt hårde ved maven. Men produktet viste sig at medføre øget risiko for hjerte-kar-dødelighed for patienterne.

Mange oplever også en god fornemmelse af kontrol og selvbestemmelse ved selv at regulere deres indtag af

Nyhed på apoteket!

Skræddersyede vitamin- og mineraltabletter Tilpasset mænd og kvinder Tilpasset forskellige livsfaser Skræddersyede vitaminer til dig

www.multi-tabs.dk

Det er vigtigt at få en varieret og afbalanceret kost og føre en sund livstil. Kosttiskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost.

NATURLIG LINDRING AF FYSISKE SMERTER

Gør din hverdag bedre med velvære for hele kroppen Biofreeze ®

-effektiv smertelindring for aktive i alle aldre

CE-mærket Medical Device

Knas med nakken?

YourCare Body puden Anbefales som afslapningsog aflastningspude.

For gravide og ammende, urolige personer, og ved længerevarende sengeleje

Veludhvilet?

Sover du godt?

▪ Fås i 6 varianter ▪ Minder om en alm. hovedpude ▪ Kan bruges af hele familien ▪ Åndbare, allergivenlige fibre ▪ Vaskbar og anti-støvmidebehandlet betræk/Microstop

For yderligere information: YourCare · Skovsgaard Agentur ApS · Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.yourcare.dk 2013-85_YC_RASK_180X135mm_3pro.indd 1

19/12/13 15.16

helse: tema

medicin. Det kan være, at du skyder dine vandrivende piller et par timer, så det ikke kolliderer med et aftenarrangement, eller at du af og til tager lidt ekstra smertestillende tabletter, når du skal ud at spise om aftenen, så du føler dig mere klar i hovedet til samtalerne. I en ideel verden skal medicinen selvfølgelig tages, som din læge foreskriver den, men vi skal huske på, at der er meget godt og sundhedsfremmende ved at holde fast i et aktivt liv, der ikke udelukkende drejer sig om sygdom.

Mange doser giver mange forglemmelser ”Life is what happens to you, while you’re busy making other plans” er der engang en, der har sagt, og det er meget rammende, når det drejer sig om at få struktureret vores medicinforbrug.

Består behandlingen af én daglig tablet, så er der rimelig stor sandsynlighed for, at vi kan finde en måde at få medicinen til at passe ind i vores liv på. Men allere-

Jeg føler mig tryg, når jeg tager medicin, fordi det som regel hjælper ...

Jeg tror ikke, jeg ville have den livskvalitet, jeg har nu, hvis jeg ikke tog medicin mere.

føre til, at dit liv slet ikke har den kvalitet, som det kunne have haft. Det kan også være, at du er i tvivl om, hvorvidt din læge eller andre har en økonomisk gevinst ved, at du får medicinen, og så er sandsynligheden for, at du har lyst til at tage medicinen, endnu mindre. Du behøver nu ikke være urolig for, at apoteket tjener flere penge ved at sælge dig dyr medicin frem for billig. Apotekerne betales nemlig af det offentlige samme beløb for hvert stykke receptpligtig medicin, de sælger.

Har du dine helt egne grunde? de tror, det er to forskellige tabletter, lægen har udskrevet. Og det bliver man altså ikke dobbelt så hurtig rask af. Blot er der større risiko for, at man oplever bivirkninger.

I meget af denne tekst har jeg for en nemheds skyld omtalt medicin som tabletter, men der er meget medicin, som ikke kommer i tabletform, hvilket også kan være med til at nedsætte sandsynligheden for, at medicinen bliver taget som anbefalet fra lægens/ apotekets side. Hvis man skal smøre sig med cremer, kan det være svært at gennemføre det, mens man også shopper på januar-udsalget. Noget medicin kræver, at man giver sig selv en indsprøjtning, hvilket kan være så ubehageligt, at det er svært at gennemføre.

Ligeledes er det ret almindeligt, at inhalatormedicin tages forkert, så man ender med at få en forkert dosis.

Var der kun én årsag til, at mange ikke tager deres medicin efter anvisningerne, skulle vi sundhedsfaglige nok hurtigt kunne finde ud af at løse det. Men sandheden er, at der ofte er mange årsager til, at folk tager deres medicin på en anden måde end anbefalet. Måske smager medicinen grimt, har en hæslig farve, og så falder det også sammen med, at man skal på ferie – og må man så overhovedet medbringe medicinen?

Området er komplekst. For mig er det dog vigtigt, at du kigger på dit eget forbrug af medicin eller mangel på samme og vurderer, om det passer til dit liv.

Trives du ikke, så er det godt at tage det op med din læge eller spørge på apoteket og finde en løsning. Har du det på alle måder godt og er ikke bekymret om fremtiden, så nyd dit gode liv.

Stoler du på din læge? de ved to daglige doser er der mange, som begynder at glemme medicinen og ved fire eller flere daglige doser, går det helt galt: ikke mange er i stand til eller ønsker at tage deres medicin helt som foreskrevet. Hertil kommer, at medicinen kan skifte form, farve og mængde fra gang til gang, fordi recepterne ofte lyder på det billigste præparat, og det skifter ofte. Mange kommer derfor til at tage en dobbeltdosis, fordi

22

helse / januar 2015

I en travl hverdag i lægehuset har din læge måske 10 til 15 minutter til at stille en diagnose og anbefale en behandling. Ved du i forvejen en masse om sygdommen, mulighederne og medicinen, er det måske fint, men ellers kan dette være et problem. Ved du ikke, hvordan medicinen virker, hvor vigtig den er, eller hvad der er af alternativer, kan det være, at du ikke synes, at det er den rigtige løsning for dig. Og det kan være med god rette. Men det kan også

Lotte Stig Nørgaard er uddannet farmakonom og farmaceut – og er nu ansat som underviser og forsker på Københavns Universitet, hvor hun i mere end 20 år har forsket i blandt andet “lægemiddel-compliance”, som er den faglige term for, om patienter tager deres medicin som foreskrevet. Citaterne er fra forskellige patienter, som hun og hendes kolleger har talt med i forbindelse med forskellige forskningsprojekter.

helse: konsultation Henrik Prinds n sse a R smu

Konsultation

Henrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding.

Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Medicin og misbrug Det er først gang, jeg ser ham i praksis. Han er ny patient og har bestilt tid, fordi han ikke har flere sovepiller.

D

a vi har hilst på hinanden, ser jeg i hans medicinskema, at han får to sovetabletter dagligt, og at grunden til, at han er kommet, er, at han tager flere tabletter, end der er aftalt med hans tidligere læge. Desuden får han binyrebarktabletter til behandling af eksem. Jeg undrer mig over begge ordinationer. Sovemedicin er afhængighedsskabende, og fast indtag af denne type medicin giver tilvænning, der betyder, at effekten aftager over tid, mens bivirkningerne fortsætter. Fast indtag af binyrebarkhormon er reserveret til ganske særlige patientgrupper, idet denne medicin giver risiko for knogleskørhed og andre bivirkninger ved længerevarende brug. Jeg kigger hurtigt i hans journal for at se hvilke sygdomme, der eventuelt kan være årsag til denne behandling, men finder ikke diagnoser, der giver anledning til den ordinerede medicin.

Jeg siger til ham, at jeg er overrasket over, at han får den medicin. Jeg forklarer ham, hvorfor det ikke er anbefalet og spørger ham, om han selv er klar over, hvorfor han får medicinen. Han fortæller, at han er taxachauffør, og at han bruger sovemedicin, så han kan sove mellem vagterne, og at han bruger binyrebarktabletter til eksem og hudirritation, der opstår efter at sidde mange timer i bilen som taxachauffør.

Jeg bliver igen overrasket: Sovemedicin er trafikfarlig medicin og må ikke anvendes i kombination med bilkørsel. Jeg tæn-

ker, at jeg på ingen måde er enig i den ordinerede medicin, og at jeg ikke kan overtage et ordinationsmønster, som jeg ikke kan stå inde for. Jeg fortæller ham det, som det er: At jeg mener, at medicineringen er helt forkert, og at jeg ikke kan fortsætte ordinationen fra hans tidligere læge.

Han bliver vred og siger, at han er nødt til at få medicinen for at kunne passe sit arbejde, og at han har prøvet alt andet.

Mens han taler, når jeg at reflektere lidt over situationen. Han har en god grund til at gøre, som han gør, og der er ingen grund til at blive irriteret på ham. Der er en anden læge, der har ordineret medicinen, og det er nu mit ansvar at finde en løsning sammen med ham, som jeg kan stå ”Jeg mener, at medicinerininde for, og som han kan gen er helt forkert, og at jeg leve med. ikke kan fortsaette ordinatioJeg fortæller ham, at nen fra hans tidligere laege” jeg vil gøre, hvad jeg kan for at hjælpe ham med hans udfordringer, men at det samtidig er nødvendigt, at han trapper ud af begge typer af behandling. Det er ikke nogen sygdom, at han ikke kan sove efter en vagt, og den medicin, han har fået, bidrager ikke til at løse, men snarere til at forværre hans problemer. Jeg tilbyder derfor at undersøge alternative løsninger sammen med ham.

Han er stille og kigger ned i bordet. Jeg fornemmer lige dele frustration og usikkerhed. Da han kigger op og bryder tavsheden, siger han, at han håber, at jeg vil være der for ham, hvis det går galt. Jeg siger til ham, at jeg vil gøre, hvad jeg kan for at hjælpe ham ud af det medicinmisbrug, han er havnet i, men må også fastholde, at det er et misbrug, som han skal ud af. Han siger farvel på en måde, der får mig til at tænke, at han er utryg ved situationen, og jeg siger til ham, at jeg gerne vil have, at han ringer i løbet af et par dage og fortæller, hvordan han har det.

helse / januar 2015

23

helse: xxxxxx tema Tema om

Syg af medicinen?

MEDICIN

Du går til lægen, fordi du har det dårligt. Det kan heldigvis afhjælpes med medicin. Men hvad gør medicinen ved dig?

Formentlig mere gavn end skade, men hvert år bliver mange tusinde så syge af deres medicin, at de må indlægges.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

I

+ Få gennemgået din medicin hos lægen eller af apoteket I en del kommuner samarbejder plejehjem og bosteder med apoteket om en systematisk gennemgang af beboernes medicin, men alle vi andre har også muligheden. En medicingennemgang kan bestilles hos lægen eller på apoteket, hvor du kan få gennemgået, hvilke præparater du får, og hvordan de skal hjælpe dig. Apoteket fastsætter selv prisen for medicingennemgang.

24

helse / januar 2015

følge tal fra Apotekerforeningen er der omkring 700.000 danskere, som får mere end fem forskellige slags medicin om dagen. Men det bliver man ikke nødvendigvis rask af. Lider du af flere forskellige sygdomme og tilstande, som alle bør behandles, kan det hurtigt føre til, at du er nødt til at tage mange typer af medicin.

Hvert år skønnes det, at knap en million danskere oplever det, man med fagsprog kalder ”utilsigtede lægemiddelhændelser”. Det begreb dækker ifølge Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Apotekerforeningen, over alt det, der kan gå galt i forbindelse med medicinering.

– Det kan både være helt regulære fejl med forkert dosis eller præparat – enten fordi medicinen er forkert udskrevet, eller patienten tager den forkert. Hvis man er indlagt eller bor på plejehjem, kan det være en hjælper, som ikke får givet medicinen. Det kan også være, at medicinen simpelthen ikke har den effekt, som man havde forventet, og endelig kan det være bivirkninger.

Alt sammen hændelser omkring medicinforbruget, som betyder, at man ikke opnår det ønskede resultat af behandlingen.

Tal om din medicin Årsagerne og symptomerne på medicinproblemer kan være mange. Selv om det kan være forventeligt med bivirkninger af medicinen, så kan man i mange tilfælde gøre noget ved det.

– Hvis du får kvalme af dine tabletter, kan det være, det hjælper at tage dem sammen med et måltid, eller det kan være, at der er et andet præparat, som du ikke får lige så mange bivirkninger af. Men hvis du ikke siger

helse: tema

noget, er der ikke nogen, der kan hjælpe med at finde løsninger, siger Birthe Søndergaard, som dog erkender, at ikke alle bivirkninger kan afhjælpes, og man nogle gange er nødt til at vurdere, om man trives bedre med sygdommen end medicinen.

Op mod halvdelen af dem, der får udskrevet en medicinsk behandling, kommer aldrig i gang med den eller dropper ud. Det kan betyde, at man bliver nødt til at leve med symptomer og nedsat livskvalitet. Derfor er det vigtigt at tale om, hvad medicinen kan gøre i stedet for at droppe en behandling.

– Mange sygdomme udvikler sig over tid. Derfor er det vigtigt, at man hele tiden revurderer, om man har det godt med sin medicin og taler med sin læge eller apoteket, hvis man oplever bivirkninger, eller at sygdommen giver nye gener. Selv om de fleste bivirkninger aftager med tiden, så kan der også kommer flere og nye til.

Forkert brug af medicin fører til indlæggelser I dag er det sådan, at en patient bliver behandlet for sin diabetes på én hospitalsafdeling, sin hjertelidelse på en anden og sin gigt på en tredje. Hver hospitalsafdeling har deres specialis­ ter, som udskriver den korrekte medicin i forhold til den lidelse, som specialisten behandler, men hvem har overblikket over det samlede medicinforbrug? Det er egentlig den ordinerende læges ansvar, men der er ikke altid tid til at lave en grundig gennemgang, hver gang der laves en justering.

– Lægemiddelanvendelsen er meget kompleks. Det kan både skyldes, at patienten ikke altid tager sin medicin, som foreskrevet, men det kan også skyldes, at de forskellige typer af medicin påvirker hinanden. Vi skal huske på, at medicinforbruget ændrer sig, hver gang sygdommen ændrer sig, så det er ikke noget, der kan gøres en gang for alle, men noget som skal gøres med mellemrum.

Hvert år indlægges omkring 75.000 mennesker på de danske hospitaler på grund af problemer med deres medicin. Det er langt fra alle indlæggelserne, der kan undgås, men Apotekerforeningen vurderer, at lidt mere end halvdelen kunne forebygges ved, at patienterne blev bedre uddannede i deres medicin og sygdomme, og at medicinen blev gennemgået oftere.

– Der er lavet studier, som viser, at det i cirka halvdelen af tilfældene skyldes, at patienter ikke tager medicinen som foreskrevet, eller at medicinen virker anderledes end forventet. Alle de tilfælde kan forebygges med uddannelse af patienterne, så de ved hvordan og hvorfor, de skal tage deres medicin. Samtidig kan eventuelle problemer med medicinen blive ryddet af vejen. Hvis patienterne lærer at undgå flere bivirkninger og ved hvilke symptomer, de skal være opmærksomme på, kan meget undgås, siger Birthe Søndergaard. Andre problemer med medicinen er sværere

at undgå. Det kan være allergiske reaktioner, eller at medicinen virker radikalt anderledes på nogle mennesker end andre.

Ældre patienter er særlig udsatte Jo ældre vi bliver, jo større er sandsynligheden for, at vi får flere forskellige slags medicin. Det giver særlige udfordringer, fordi kroppen samtidig får sværere og sværere ved at udskille de stoffer, der skal gennem for eksempel lever og nyrer. Derfor ophobes stofferne nemt i kroppen og giver kraftigere bivirkninger end hos yngre patienter.

– Ofte kan det være diffuse symptomer som træthed og forvirring, som nemt kan forveksles med, at man bare er ved at blive gammel. Det kan eksempelvis være en ubehandlet blærebetændelse, der kan gøre den ældre konfus eller brugen af stærk smertestillende medicin, der gør, at den ældre er træt, svimmel og måske falder, forklarer Birthe Søndergaard.

– Det er meget komplekst. Derfor er det også vigtigt, at alle omkring patienterne fra læge over apoteket til plejepersonale er opmærksomme på, om der er tegn på problemer med medicinen, slutter Birthe Søndergaard, sundhedsfaglig direktør i Apotekerforeningen.

THRIVE opbevaringsserien er 11 prisvindende produkter, som forbedrer hverdagen for dig, som ønsker et alternativ til opbevaring og organisering af piller, vitaminer eller kosttilskud. Produkterne er af høj kvalitet, lette at anvende, også for personer med svage håndled, og i et design, som tåler at stå fremme og blive anvendt på offentlige steder.

THRIVE produkter er designet ergonomiske korrekt og Bisphenol-A (BPA) fri.

Nobaloney ApS, tlf. 2812 1383 anviser forhandler, eller køb direkte på www.nobaloney.dk

helse / januar 2015

25

helse: tema

Tema om

MEDICIN

Når lægens medicin ikke hjælper Jack Mikkelsen medicinerer sig selv med cannabis. Det hjælper ham bedre end den medicin, som lægerne kan tilbyde, så han i dag lever et værdifuldt liv på trods af fremskreden sklerose.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Ebbe Forup

+ Hvad er sklerose?

Multipel sklerose (MS) er en kronisk sygdom, som angriber centralnervesystemet.

Der opstår betændelse omkring nervetrådene og med tiden efterfølgende ar, så meddelelser fra hjernen til forskellige dele af kroppen kun dårligt eller slet ikke når frem.

Multipel sklerose betyder ”flere hårdheder” og henviser til de plaks, man kan finde i hjernen hos mennesker med sklerose.

Sygdommen viser sig i form af sygdomsangreb, kaldet attakker, hvor den skleroseramte oplever symptomer som for eksempel føleforstyrrelser, synsproblemer, lammelser eller såkaldte kognitive symptomer som hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær. Træthed ledsager stort set alle attakker.

Sygdommens forløb og symptomer er forskellige fra person til person, afhængigt af hvilke dele af centralnervesystemet, der er berørt. Nogle oplever kun enkelte attakker og vil derfor kunne leve et stort set almindeligt liv, mens andre kan blive stærkt invaliderede i løbet af en årrække. På det tidspunkt, hvor diagnosen stilles, er det umuligt at forudsige sygdomsforløbet. Af den grund er usikkerheden om fremtiden et af de største problemer for mange mennesker med sklerose.

Kilde: Scleroseforeningen

S

klerose rammer uforudsigeligt, og ofte går det ud over yngre mennesker. Sådan var det også for Jack Mikkelsen, som kun var 25 år, da han blev ramt at et voldsomt attak (sygdomsudbrud, red.). Desværre gik der fire år, inden han fik stillet den rigtige diagnose, og i den periode gik han glip af den forebyggende medicin, som ellers kunne have bremset udviklingen af sygdommen. I dag sidder han i kørestol og lider af spasmer, problemer med appetitten, vandladningen og søvnen.

– Fremtiden er meget usikker.

Det kommer helt an på, hvilke områder af centralnervesystemet, der bliver angrebet. I princippet kan det angribe centeret for min vejrtrækning, og jeg kan være død om 15 minutter.

Men Jack Mikkelsen er heldigvis ikke død og sammen med sin kæreste lever han et indholdsrigt og aktivt liv, hvor de i store træk klarer sig selv. Han er medicineret med et muskelafslappende præparat, Baklofen, men det har ikke den ønskede effekt på hans spasmer.

Smertefulde spasmer Spasmerne giver ham smerter, når de bliver ved – og de kan blive

26

helse / januar 2015

ved og ved. De kan holde ham vågen hele natten og forhindre ham i at komme nogen steder.

– Der er nogle medicinske behandlinger, men de er ikke ret effektive. Jeg har været gennem mange forskellige behandlinger, uden det har gjort en væsentlig forskel. Til sidst sagde lægerne til mig, at det eneste, de kunne gøre, var at indoperere en pumpe i min mave med en lille slange til centralnervesystemet. Så skulle jeg trykke på den, når spasmerne kom, så den kunne udløse Baklofen i flydende form.

Den løsning var Jack ikke interesseret i. Dels var tanken om at skulle have en pumpe opereret ind i kroppen frastødende, dels havde de andre medicinske behandlinger skuffet, så Jack havde ikke tillid til, at dette skulle være en løsning.

Cannabis virker bedre end medicinen på Jack Så var der kun én uprøvet mulighed tilbage. Jack Mikkelsen tog på Christiania og købte noget cannabis.

Den effekt, som Jack Mikkelsen ikke opnåede med sin medicin, har han til gengæld opnået med cannabis.

– Nu ryger jeg et par hiv af en joint, hvis jeg kan mærke, at der er spasmer på vej.

Udover at hashen får hans muskler til at slappe af, så hjælper den ham også med andre symptomer.

helse: tema

– Jeg ryger, fordi jeg har spasmer, men cannabis giver mig også lyst til at spise, og den hjælper, så jeg kan sove om natten.

Jeg får også bedre blærekontrol.

Hvad siger din læge til, at du medicinerer dig selv på denne måde?

– Ingenting. Min læge har hjulpet mig med at søge om dispensation, så jeg kan få udskrevet medicinsk cannabis, det venter vi svar på. Min neurolog siger også, at jeg bare skal fortsætte. De har ikke nogen muligheder for at hjælpe patienter som mig, og jeg kommer heller ikke til regelmæssige kontroller. Jeg er ”afsluttet”, som de siger.

Tænker du over, hvilke konsekvenser dit forbrug kan have på lang sigt?

– Overhovedet ikke. Min nutid er problematisk nok. Mit liv er ikke blevet nemt af min sygdom.

Jeg er nødt til at leve nu. Min sygdom kan gøre alt. Det kan være, den slår mig ihjel om et kvarter. Selvfølgelig tænker jeg, og nogle gange prøver jeg også at drømme om fremtiden, men min hverdag vil være et sandt helvede, hvis jeg ikke havde cannabis. Det er på en eller anden måde omsonst at tænke over fremtiden, når nutiden ser sådan her ud. Hvis jeg ikke havde cannabis, havde jeg kørt mig selv i havnen.

Hvordan har din mor det med, at du siger sådan?

Det kan hun godt forstå. Det kan min kæreste også.

helse / januar 2015

27

helse: ny forskning

Q10

giver energi til hjertet En dansk-ledet international undersøgelse ”Q-SYMBIO” viser, at kosttilskuddet coenzym Q10 kan øge livskvaliteten og forlænge livet hos mennesker med hjertesvigt. Og muligvis kan vi andre også have glæde at det.

Af: Mette Bernt / Foto: Colourbox

Hvad indeholder kosttilskuddet Q10?

Kosttilskuddet Q10 i kapselform indeholder Q10 opløst i vegetabilsk olie. Q10 fremstilles i Japan ved fermentering af gær, hvor man får et stof, der er identisk med det Q10, vi danner i kroppen.

28

helse / januar 2015

V

i danner alle sammen stoffet Q10, som dels er en antioxidant og dels gør kroppens celler i stand til at producere energi. Det sker blot ikke i samme grad hos personer med hjertesvigt. En ny undersøgelse viser, at de kan have glæde af Q10 som kosttilskud, hvilket også er tilfældet for andre patientgrupper.

Kroppens eget kraftværk Tænker vi på hjertet som en pumpe, der sikrer, at vores blod konstant cirkulerer rundt i kredsløbet, er det åbenlyst, at her er en arbejdsopgave, der har brug for energi.

En energi kroppen selv er i stand til at producere i cellernes mitokondrier, som vi kan betragte som kroppens små kraftværker.

– Q10 er livsnødvendigt, og uden Q10 kan vi ikke danne energi i mitokondrierne.

Skal hjertet pumpe, har det konstant brug for energi. Når hjertepatienter danner for lidt Q10, går det ud over hjertets evne til at pumpe. Tager man Q10 som kosttilskud, kan man hjælpe cellerne til at danne den manglende energi, siger Svend Aage Mortensen, dr. med. og forskende overlæge på Rigshospitalets Hjertecenter. Han har ledet Q-SYMBIO undersøgelsen.

helse: ny forskning

Han peger på, at flere forhold kan have betydning for, at hjertepatienter mangler Q10. Ved hjertesvigt er kredsløbet påvirket af øget stress, og hormoner i kroppen, som eksempelvis adrenalin, er øget. Det belaster hjertets pumpefunktion og skaber behov for Q10 til at skabe energi og som antioxidant.

Færre dødsfald og øget livskvalitet I Q-SYMBIO deltog 420 personer, der i forvejen fik den anbefalede hjertemedicin.

Halvdelen fik tre gange om dagen 100 mg Q10 opløst i vegetabilsk olie (kapslerne Bio-Qinon). Den anden halvdel fik placebobehandling, hvor kapslerne udelukkende indeholdt vegetabilsk olie. Hverken deltagere eller forskere vidste, hvem der fik hvad.

– Resultatet efter to år var, at der hos de Q10 behandlede var 43 procent færre hjertekar-relaterede dødsfald, og at der også var 43 procent færre alvorlige komplikationer som eksempelvis hospitalsindlæggelser på grund af forværring af hjertesvigt.

Patienterne oplevede en bedre livskvalitet, de blev mindre trætte og fik mindre åndenød, siger Svend Aage Mortensen, der har forsket i Q10 og hjertesvigt siden 1983.

Resultaterne er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift: Journal of the American College of Cardiology: Heart Failure.

+ Vi danner mindre Q10, jo ældre vi bliver Forskere ved Linköpings Universitet har undersøgt virkningen af en kombination af selen og Q10 hos ældre, raske mennesker (KiSel studiet). Hos mennesker, der fik behandling i forhold til placebo var der en forbedret hjertefunktion og en halveret hjertekar-relateret risiko for død.

Kilde: Svend Aage Mortensen

Han fremhæver, at man blandt andet i Australien har lavet undersøgelser, der viser, at mennesker som bliver forbehandlet med Q10 op til en bypass- eller hjerteklapoperation, har en styrket hjertepumpefunktion omkring operationen i forhold til mennesker, som ikke har fået stoffet.

– Så i den henseende kan Q10 også virke forebyggende hos hjertepatienter, der ikke har hjertesvigt, siger Svend Aage Mortensen.

!

Hvor meget og hvor lidt?

• Der er flere gode kilder til Q10 heriblandt oksekød, sardiner, broccoli og nødder.

• Man optager bedst Q10, når man indtager det i forbindelse med måltider.

Hvis du ikke er hjertepatient Man ved mest om Q10’s effekt hos hjertepatienter, fordi der er lavet flest undersøgelser på denne patientgruppe, men andre personer kan også have glæde af Q10.

Som kroppens egen antioxidant har Q10 en særlig effekt og kan eksempel beskytte over for iltning af det dårlige kolesterol LDL, der kan skade blodkar-væggene.

– Undersøgelser viser også, at nogle personer har Q10-mangel, når de får statiner mod for højt kolesterol. Andre får muskelsmerter, når de tager statiner, og her kan man også forsøge om Q10 kan hjælpe på generne, siger Svend Aage Mortensen og understreger, at det er områder, der ikke er færdigundersøgt.

Endelig er der undersøgelser, som viser, at Q10 kan have en vis blodtrykssænkende effekt hos patienter med forhøjet blodtryk.

• Man kan måle Q10 i blod- og vævsprøver.

• Det er ikke muligt at få samme mængder Q10 som i Q-SYMBIO undersøgelsen gennem kosten.

• Intet tyder på, at man kan tage for meget Q10, og ingen af deltagerne i Q-SYMBIO undersøgelsen eller andre undersøgelser med Q10 har haft alvorlige bivirkninger.

Rådfør dig med egen læge Svend Aage Mortensen opfordrer til, at man taler med sin egen læge, før man tager Q10. Tager man i forvejen medicin, er det vanskeligt vurdere, hvor meget Q10 man har behov for. Derudover er det vigtigt at have for øje, at Q10 ikke kan hjælpe i løbet af få dage.

– Man skal regne med mindst fire og op til 12 uger, før man eventuelt kan vurdere virkningen på for eksempel symptomer eller blodtrykket. Tager man Q10 forebyggende mod en mangeltilstand, som følge af statin-behandling, er der tale om en langtidsbehandling, siger Svend Aage Mortensen.

Det vigtigt at have for øje, at Q10 ikke kan hjaelpe i løbet af få dage.

helse: nyt

Slut med tørre, sprukne og ru fingre Cosborg FingerCare er en effektiv behandlingsform til pleje af tørre, sprukne og ru fingre. Den tørre vinterluft og hverdagens mange gøremål kan udtørre fingre og forårsage revner i huden. De fleste tilfælde er ubehagelige og betragtes som et kosmetisk problem. Men hvis huden ikke behandles, kan der komme sprækker, som kan gå helt ned i hudens bløde og smerteførende lag. Dybe revner kan til sidst forårsage infektion, som kan føre til alvorlige problemer. Cosborg FingerCare indeholder urea, allantoin, sheasmør og kæmpenatlysolie i en særlig formulering.

Forhandles på A-apoteket, hos Matas samt i helsekostforretninger. Læs mere på www.cosborg.com.

helsenyt

Ondt i lænden? Årsagerne til lændesmerter kan være mange, men oftest er fællesnævneren fastlåst muskulatur, som skyldes mangelfuld afspænding. Smerterne benævnes ofte som ischias-smerter, men der er flere kilder til disse smerter. De mest almindelige ud over den ”ægte ischias-smerte" er smerter i Sacroiliaca leddet, Quadratus Lumborum musklen (Hekseskud) samt i ballemusklerne. Henning Mørkeberg har udviklet et system til behandling af muskler og organer. Du kan læse mere derom på www.morkeberg-mt.dk .

VITAMINPILLE FEJRER 40-ÅRS JUBILÆUM Kombinationen af vitaminer og seks unikke urter har banet vejen for ét af Danmarks bedst dokumenterede kosttilskud. Uvant for sin tid tog professor og læge, Flemming Nørgaard, udgangspunkt i naturmedicin og opdagede tilbage i 70’erne, at kosttilskud hjælper med til at styrke immunforsvaret samt give mere energi i hverdagen. Nu 40 år efter fortsætter LongoVital stadig med at tilbyde kosttilskud, der dækker brugernes behov på bedst mulig måde.

Bliv mere glad Der er netop udkommet fire små, lettilgængelige selvudviklingsbøger, der er baseret på kognitiv psykologi. Tanken bag serien er, at vi skal passe på vores mentale sundhed, ligesom vi passer på vores fysiske sundhed. Bøgerne tager hånd om hver sit ”problem”. På dansk hedder bøgerne: BLIV LYKKELIG, SOV GODT, FÅ SELVTILLID og FIND NY RO. Det er psykologfagligt gedigne bøger i SELVUDVIKLINGS kort, praktisk og handlingsorienteret form. BøBOGSERIE gerne er udkommet på Informations Forlag.

30

helse / januar 2015

Vil du vide mere om din medicin?

På hjemmesiden min.medicin.dk kan du finde information om al medicin på det danske marked, dog ikke naturmedicin og medicin til dyr.

Hvert lægemiddel (præparat) har sin egen beskrivelse, så du kan læse om, hvad præparatet gør. Her kan du også læse om mange sygdomme og behandlinger.

helse:helse: konkurrence xxxxxx

Vind

Vaerdi

995,-

Basishudplejeserie fra MBR MBR, Medical Beauty Research er resultatet af intensiv research og udvikling af førende dermatologer, plastikkirurger og andre æstetiske læger i Tyskland. Med fokus på de konstante ydre påvirkninger og hudens aldring er målet, at udvikle produkter med den højest mulige koncentration af aktive ingredienser, der giver et hurtigt og synligt resultat. I den forbindelse er 3-trins plejeprincippet, Open Treat & Close opstået. Du kan vinde de tre produkter: Beta-Enzyme, en effektiv gel, der fjerner sebum og lipidaflejringer, Cell Power Vital Serum, et stærkt koncentreret højteknologisk serum, der fornyer hudceller og forbedrer hudens struktur og smidighed samt Skin Sealer Protection Shield, en drøj ansigtscreme, som bevarer fugt og beskytter huden.

Sådan deltager du: Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 6. februar 2015: Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/HELSE” Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, Porschevej 12, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/HELSE.

www.differenz.dk, tlf. 33 25 14 14.

I samarbejde med Dahl PR

Spørgsmål: HVAD STÅR MBR FOR?

Spørgsmål:

HVILKET LAND KOMMER MBR FRA?

HVAD HEDDER DERES 3-TRINS PLEJEPRINCIP?

Tyskland

Step by step

KANMultipel ALLE Biologisk BRUGERegenerering EN DYNAMOSTOL:

Danmark

Open Treat & Close

JA ❍Medical NEJ Beauty ❍ Research

Frankrig

Magic

Mere/Bedre/Rigere

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 6. februar 2015.

Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle Mærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

Når du deltager i konkurrencen accepterer du samtidig, at vi gerne må kontakte dig med spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner og andre produkter fra Forlaget Mediegruppen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks. e-mail og sms). Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.

helse / januar 2015

31

helse: værd at vide

operation?

De fleste ved godt, at alkohol skader kroppen, men der er ikke ret mange, der ved, at mere end to daglige genstande er nok til at fordoble risikoen for operationskomplikationer.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

B

lindtarmsbetændelse, galdesten, en ulykke eller et uheldigt fald kan betyde, at du kommer på operationsbordet fra det ene øjeblik til det andet. Dygtige læger og sygeplejersker vil gøre deres bedste for, at du bliver rask igen, men sandsynligheden for, at du kommer dig, afhænger også af din generelle helbredstilstand.

Drikker du mere end to genstande om dagen i de sidste uger lige op til en operation, så er din risiko for komplikationer efter operationen i form af infektioner, blødning eller dårlig heling næsten fordoblet.

For få ved det Det er ikke ny viden, men der er desværre alt for mange, som stadig ikke ved det.

Det betyder, at selv de patienter, der skal have foretaget planlagte operationer, ikke altid får besked om at holde alkoholforbruget minimalt inden en operation.

– På de kirurgiske afdelinger er det mest almindelige i dag, at lægerne spørger patienterne, om de drikker alkohol og hvor meget, og vi kan se i journalerne, at mange svarer noget i retningen af ”Ja, ved festlige lejligheder”. Dette er slet ikke et præcist nok svar i forhold til at forebygge komplikationer. Vi ved ikke, hvor mange genstande det dækker over eller hvor

mange festlige lejligheder, der har været for nylig. Kirurgiske patienter, der drikker over to genstande dagligt i de sidste uger lige op til en operation, løber en reel risiko for operationskomplikationer, siger Kristine Marie Jarden, medicinstuderende og ansat i forskerstilling hos WHO-CC. – Der findes en anden kendt metode til at undersøge alkoholforbruget hos patienterne, men den ser på alkoholforbruget over et år, og det er ikke hensigtsmæssigt i forhold til de patienter, der skal opereres, da det er det nuværende alkoholforbrug, der har den største betydning, siger Kristine Marie Jarden. Årsagen til, at man ønsker at kende alkoholforbruget, er, at man så kan lave forebyggende tiltag, der kan minimere risikoen.

+ Sig det selv!

Skal du opereres, og har du drukket mere end to genstande om dagen inden for de seneste uger op til operationen, så sig det selv. Når læger og sygeplejersker ved, at der kan være en forhøjet risiko for komplikationer, kan de tidligt tage deres forholdsregler. Det gælder også, hvis operationen foregår akut.

r Vand eller vodka? De hol ko al skal ikke så meget til at øge dine risici ved en operation.

32

helse / januar 2015

helse: værd at vide

+ Sådan spørger lægerne i dag I dag findes der en række spørgemetoder til at få indblik i en patients alkoholforbrug: Klinisk rutine i medicinske journaler: Læge eller sygeplejerske spørger direkte om antal genstande og anfører svaret i journalen. Ikke særlig præcis eller målbar. I mange journaler kan man eksempelvis læse ”til festlige lejligheder”, men det siger ikke noget om, hvor mange "festlige lejeligheder", der har været den seneste tid, eller hvor meget alkohohol, der blev drukket til dem. En periode med mange ”festlige lejligheder” kan for føre til et forbrug, der øger risikoen for komplikationer.

AUDIT-C: Spørger ind til patienters alkoholforbrug det seneste år. Standarden er meget udbredt og let at anvende, men giver ikke brugbar information til operationslægerne. I forhold til operationerne er det ikke relevant, om man har drukket meget i perioder. Det afgørende er de seneste fire uger op til operationen.

Time Line Follow Back: Spørger ind til den seneste 4-ugers periode, dag for dag med en kalender og giver et meget præcist billede af patientens alkoholforbrug. Denne er dog tidskrævende og kan derfor sjældent anvendes i praksis.

Magnesium – det nye supermineral

Magnesium er et livsvigtigt mineral Magnesium har betydning for en lang række af kroppens funktioner. Det anvendes ved træthed og udmattelse og er effektivt for koncentrationsevnen og hukommelsen.

Magnesium er essentielt for nervetransmissionen og bl.a. derfor også for den korrekte funktion af musklerne. Så det er ret simpelt at afprøve, om der er en effekt, hvis man oplever gener fra musklerne – f.eks. om natten.

Salus Magnesium - naturligt og letoptageligt Salus Magnesium er et naturligt, velsmagende magnesiumtilskud baseret på ekstrakter fra blomster, frugter og bær.

Salus Magnesium er flydende, og alene af den grund optages det bedre end tabletter, der først skal opløses nede i maven. Desuden indeholder produktet en kombination af to organisk bundne og letoptagelige magnesium typer.

Sidst men ikke mindst indeholder produktet syrlige frugtsafter, der også medvirker til at fremme optagelsen.

Salus Magnesium forhandles i helsekostforretninger, hos Matas og på apoteket.

Hjælpen er på vej Kristine Marie Jarden arbejder derfor på at udvikle et nemt og hurtigt screeningsværktøj, som kan bruges i hverdagen på de kirurgiske afdelinger.

– Vi vil udvikle et kort spørgeskema, som specifikt omhandler alkoholforbruget i ugerne lige op til en operation. For at sikre kvaliteten, vil vi sammenholde resultaterne fra det nye spørgeskema med resultaterne fra de andre metoder og se, om det nye spørgeskema giver et mere præcist billede af patienternes alkoholforbrug, forklarer Kristine Marie Jarden og henviser til, at tidligere undersøgelser har vist, at nogle mennesker underdriver alkoholforbruget, men at patienter generelt godt kan forventes at være ærlige omkring deres alkoholforbrug, hvis de er tilstrækkeligt oplyst omkring problemstillingen, samt at rammerne for fortrolighed er til stede under interviewet.

I vores højteknologiske verden er det fristende at tænke, om der ikke er en hurtig, nem og sikker test som politiets alko-meter, men den mangler desværre stadig at blive opfundet.

– Der forskes stadig i, hvilke blodprøver der bedst kan forudsige hvilke patienter, der er i øget risiko for at få operationskomplikationer på grund af deres alkoholforbrug. Men det, vi arbejder på, er, at finde en nem og effektiv alkoholscreening i form af et spørgeskema, der er målrettet de kirurgiske patienter, og som forhåbentlig kan blive del af rutinen inden operation, slutter Kristine Marie Jarden.

Spørg din forhandler om en smagsprøve

Bidrager til at mindske træthed og udmattelse normal r til en Bidrage isk funktion g psykolo

Bidrager til en normal musk elfunktion

Læs mere om Magnesium på www.mezina.dk

helse / januar 2015

33

helse: opskrifter

Sund

Ambitionerne om at leve sundt kan nå uanede højder 1. januar, men ofte daler motivationen hurtigt. Heldigvis behøver det ikke at være så svært. Sænk ambitionerne og lev sundt på en måde, som kan holde hele året – ikke kun i januar. Vi har fundet seks opskrifter til en sund hverdag.

Foto: Iben Kaufmann og Line Falck

Laks med spidskål og kartofler Det skal du bruge: • 1 kg kartofler • 1 tsk. groft salt • 500 g laksefilet skåret i 4 stykker • ½ tsk. groft salt • Peber • 20 g frisk dild • 5 spsk. friskost maksimalt 11 % fedt

Spidskål i tomatsalsa: • ½ spidskål, ca. 300 g renset vægt • 4 tomater eller 16 cherrytomater • 4 forårsløg • 1 tsk. hakket jalapeno-chili fra glas • ½ tsk. groft salt • Saften af 1 lime • 1 tsk. olie, eksempelvis olivenolie

Sådan gør du: Kog kartoflerne møre i rigeligt vand med 1 tsk. salt. Læg fisken på bagepapir og krydr med salt og peber. Stil fisken i ovnen 10-15 minutter ved 225 grader på anden øverste ovnribbe. Hak dilden fint og vend med flødeost og peber.

Brug flødeostedip til kartoflerne.

Snit spidskålen fint. Kom spidskålen i koldt vand for at trække sprødhed. Skær tomaterne i mindre stykker. Snit forårsløgene. Hak chili. Bland tomatstykker, forårsløg, chili, ½ tsk. salt, limesaft og olivenolie. Afdryp kålen og vend den i. Lad gerne grøntsagerne trække 5-10 minutter.

Ti

p Er du til st æ flere chili i rk mad, så hak salaten. D u erstatte la ks med fris kan k eller røget mak re l. En hel fr makrel ska isk l hav i ovnen ve e 20 minutter d Røget mak 225 grader. rel kold eller lu kan spises net i 10 minutte ovn i r.

34

helse / januar 2015

helse: opskrifter

Pasta med kødsovs Det skal du bruge: • 400 g fuldkornspasta, eksempelvis spaghetti • 2 løg eller 1 porre • 3 gulerødder eller 2 persillerødder • 2 stænger bladselleri • 400 g hakket okse-, svine-, lamme- eller kyllingekød, maksimalt 10 % fedt • 1 spsk. olie, eksempelvis olivenolie eller koldpresset rapsolie

Tomatsuppe med kartofler og kikærter Det skal du bruge: Suppe • 2 løg • 5 kartofler • 1 rød peberfrugt • 1 tsk. olie • 2 dåser flåede tomater, 800 g • 1 fed hvidløg • 7½ dl grønsagsbouillon • 1 dåse kikærter, ca. 230 g afdryppet vægt • ½ tsk. groft salt • Peber

Topping •B asilikumblade til pynt • 1 00 g græsk yoghurt 0,2 % eller andet surmælksprodukt med maksimalt 0,7 % fedt Tilbehør •4 tsk. grøn pesto •3 00 g fuldkornsbrød med fuldkornslogo eller nøglehulsmærket

Sådan gør du: Hak løgene. Skær skrællede kartofler i mindre stykker. Skyl peberfrugten og skær den i mindre stykker. Svits løg, kartofler og peberfrugt i olien i en gryde 3-4 minutter. Tilsæt flåede tomater, finthakket hvidløg, bouillon og kikærter. Kog suppen under låg i cirka 20 minutter. Mix suppen jævn i en blender eller foodprocessor eller brug en stavblender. Krydr med ½ tsk. salt samt lidt peber og giv suppen endnu et opkog. Pynt med skyllet, afdryppet og hakket basilikum og yoghurt ved servering. Pestoen smøres på fuldkornsbrød, som spises til suppen.

• 1 dåse flåede, hakkede tomater, 400 g • 70 g tomatkoncentrat • 2 dl bouillon • 1 spsk. tørret oregano • 1 tsk. frisk eller tørret timian • 1 ½ tsk. groft salt • Peber Tilbehør 200 g fine ærter fra frost

Sådan gør du: Kog pastaen efter anvisningen, men uden salt, da resten af retten giver smagen. Skær løg, gulerødder og bladselleri i fine tern. Hak det eventuelt i en foodprocessor. Svits kødet i en gryde i olie til det har skiftet farve. Tilsæt løg, gulerødder, bladselleri, flåede tomater, tomatkoncentrat og bouillon. Krydr med oregano, timian, 1 tsk. salt og peber. Lad kødsovsen småkoge uden låg i cirka 20 minutter. Rør jævnligt i gryden. Smag til med ½ tsk. salt og peber.

Kog de frosne ærter cirka 1 minut i usaltet vand. Lad dem dryppe af i en sigte.

Undgå madspild Gulerødder, pastinakker og persillerødder kan holde sig 2-3 uger i køleskabets grønsagsskuffe. Pak dem i plastposer.

Hvis du har en rest af kødsovsen tilovers, kan du sætte den i køleskabet, lige så snart I er færdige med at spise. Retten kan opbevares tildækket i køleskabet et par dage. Varm retten godt igennem inden servering.

Undgå madspild Hvis du har en rest af suppen tilovers, kan du sætte den i køleskabet, lige så snart I er færdige med at spise. Retten kan opbevares tildækket i køleskabet et par dage. Varm retten godt igennem inden servering.

Du kan bruge tørrede kikærter eller hvide bønner. Udblød 100 gram tørrede kikærter eller hvide bønner 10-12 timer i koldt vand tildækket. Hæld vandet fra. Kog dem i friskt og usaltet vand 45-60 minutter. Afdryp dem i en sigte.

Du kan krydre retten med ½ tsk. ekstra salt, hvis du bruger de hjemmekogte, da kikærter fra dåse indeholder salt.

Du kan udbløde og koge en stor portion kikærter eller hvide bønner og fryse dem. De kan holde sig ca. ½ år ved minus 18 grader.

helse / januar 2015

35

helse: opskrifter Tip

Vil du gern e lidt mere sa have lt kan du tils smag, æ tsk. groft sa tte ½ lt sens koge til rivand.

Pizza med skinke og champignon Det skal du bruge: • 25 g gær • 2 ¾ dl lunken vand • 150 g hvedemel, 2 ½ dl • ¾ tsk groft salt • 250 g hvidhvede-, grahams- eller speltmel, cirka 4 dl Fyld • 1 løg • 2 dl tomatpuré • 1 dl bouillon

Ingefærkylling i fad med wok-grøntsager Det skal du bruge: • 500 g kyllingebrystfilet • 1½ spsk. olie • 3 spsk. sojasovs • 3 spsk. sød chilisovs eller flydende honning • 3 spsk. reven ingefær • ½ rodselleri eller 2-3 persille­ rødder, ca. 350 g renset vægt

Wok-grøntsager: •5 gulerødder • 1 porre • 1 spsk. olie •2 spsk. sojasovs •2 tsk. sesamfrø •P ynt: 1 lime og frisk koriander Tilbehør 300 g (rå vægt) fuldkornsris, eksempelvis natur- eller brune ris

• 200 g kogt, røget skinke, maksimalt 10 % fedt • 200 g champignon • 100 g revet mild ost, maksimalt 17 % fedt • 1 spsk. oregano • 2 spsk. olie, eksempelvis olivenolie eller koldpresset rapsolie Tilbehør • ½ kg gulerødder i stænger • ½ agurk i stænger

Sådan gør du: Udrør gæren i vandet. Tag ½ dl mel fra og gem det til udrulning senere. Tilsæt mel og de øvrige ingredienser til dejen.

Rør dejen godt sammen, den skal være klistret og fugtig.

Lad den hæve ca. 1 time et lunt sted tildækket. Rul dejen ud på et meldrysset bord til 4 portionspizzaer eller en stor pizza cirka ½ cm tyk. Hak løget. Rens champignoner og skær dem i skiver. Kog tomatpuré og bouillon op og tilsæt løg.

Kog det sammen i cirka 5 minutter uden låg. Tomatsovsen skal være tyktflydende. Smør tomatsovs på pizzabunden.

Fordel skinke i skiver, champignon og ost ovenpå. Drys med oregano og dryp med olie. Stil pizzaerne i en opvarmet ovn ved 225 grader på midterste ovnribbe i cirka 20 minutter.

Server pizza med gulerødder og agurk i stænger.

Undgå madspild Overskud af pizza kan bruges dagen efter i madkassen.

Sådan gør du: Kog risene efter anvisningen på emballagen. Koges uden salt, da resten af retten giver smagen. Læg kyllingebrystfileter i et ovnfast fad smurt med ½ spsk. af olien. Hæld sojasovs pisket med 1 spsk. olie, sød chilisovs og ingefær over. Stil fadet i en forvarmet ovn ved 200 grader på midterste ovnribbe i cirka 25-30 minutter til kødet er gennemstegt. Vend gerne kødet en gang under stegningen. Skær selleri og gulerødder i tynde stave. Rens porren grundigt og skær den i tynde strimler. Varm 1 spsk. olie op i en wok eller på en dyb stegepande. Kom grøntsagerne i wokken. Steg grøntsagerne, mens der vendes rundt i dem hele tiden, cirka 3-4 minutter. Kom sojasovsen ved og steg yderligere 1-2 minutter. Vend sesamfrøene i. Server grøntsagerne til kyllingekødet sammen med risene. Pynt retten med limebåde og friske korianderblade.

Undgå madspild Gulerødder, persillerødder og rødbeder kan holde sig 2-3 uger i køleskabets grøntsagsskuffe. Pak dem i plastposer. Har du porrer tilovers, kan du rense dem. Opbevar dem i køleskabets grønsagsskuffe i en plastpose. Her kan de holde sig en uges tid.

Den øverste grønne, grove del af porretoppen, kan du skylle godt og fryse ned ved minus 18 grader. Toppen kan holde sig et halvt års tid i fryseren. Du kan koge porre­ toppen sammen med en kylling, hvor den vil give god smag til kogelagen (suppen).

Hvis du har et køligt og tørt sted, kan du også sagtens gemme de urensede porre flere uger.

36

helse / januar 2015

Dejen kan koldhæves i køleskabet 10-12 timer. I så fald kan du nøjes med at komme 10 g gær i. Lad dejen stå cirka 30 minutter ved køkkentemperatur, inden du ruller den ud.

helse: opskrifter

Panerede rødspættefileter med remoulade Det skal du bruge: • 1 kg kartofler • 1 spsk. olie • 1 tsk. groft salt Remoulade • 150 g pickles • 2 dl skyr 0,2 % eller andet surmælksprodukt med maksimalt 0,7 % fedt • 1 tsk. karry • ¼ tsk. groft salt • Peber

Rødspættefileter •2 dl rasp • 1 tsk. groft salt • Peber •6 00 g rødspættefileter, skrubbefileter eller rødtungefileter • 1 æg •3 spsk. olie til stegning

Tilbehør • 4 gulerødder • 1 agurk i stave • 4 æbler

Sådan gør du: Skræl kartoflerne og skær dem i ½ cm tykke skiver. Kom skiverne i en skål. Vend dem med olie og 1 tsk. salt. Fordel kartoffelskiverne på bagepapir. Bag dem sprøde i ovnen ved 200 grader på midterste ovnribbe i cirka 50 minutter. Kom pickles i en blender og miks det jævnt. Rør det sammen med skyr i en skål. Smag til med karry, ¼ tsk. salt og peber. Stil det i køleskab, til det skal serveres.

Bland rasp, 1 tsk. salt og peber sammen. Skyl og aftør fiskefileterne i køkkenrulle. Vend fiskefileterne først i sammenpisket æg og herefter i raspblandingen. Steg dem i olie på en slip-let pande. Serveres med gulerødder og agurk skåret i stave samt æbler.

+ Ugeplan – sådan lever du sundere med kostrådene På hjemmesiden altomkost.dk har Fødevarestyrelsen offentliggjort en lang række opskrifter og publikationer, som kan inspirere til en sundere hverdag.

Opskrifterne her passer til en familie på fire og er alle fra publikationen Ugeplan – sådan lever du sundere med kostrådene, som kan hentes gratis på hjemmesiden. Og alle opskrifter er selvfølgelig nøglehulsmærkede.

Du kan udskifte 1 spsk. af stegeolien med 15 g smør, det giver smørsmag til fiskefileterne.

Kom stegte fiskefileter i en lunet fuldkornsburgerbolle sammen med coleslawsalat.

Læg en friskstegt fiskefilet på et stykke fuldkornsrugbrød. Pynt med dild, 1 tsk. remoulade og citronbåd. Spis grøntsager og frugt til.

helse / januar 2015

37

helse: værd at vide

Få mere ud af dit besøg hos lægen Når du kommer til din læge, har du typisk 15 minutter af lægens tid. I det tidsrum skal du både nå at fortælle om årsagen til besøget, dine symptomer, lægen skal lave de relevante undersøgelser, og I skal tale om mulige behandlinger.

Med lidt forberedelse kan det dog sagtens blive en god oplevelse.

Af: Lene Jæger Thomsen og praktiserende læge Lene Agersnap / Illustration: Solveig Mønsted Hvidt

Din læge har tavshedspligt Fortæl om årsagen til din henvendelse Din læge ved i udgangspunktet ikke, hvorfor du kommer – i nogle lægehuse er der kutyme for, at man skal oplyse en årsag ved bestilling af en tid, men det er langt fra alle, der er ærlige, når de taler med sekretæren – og det er heller ikke usædvanligt, at årsagen til besøget ændres fra bestillingen til fremmødet. Så når din læge spørger igen ved konsultationens begyndelse, er det ikke fordi, han eller hun ikke er engageret. Se det som en mulighed for, at du lige nu og her kan fortælle om din sundhedsmæssige situation.

Din læge er ikke dommer Det er ikke lægens opgave at være dommer.

Uanset, hvordan du lever dit liv, kan din læge hjælpe dig med dine sundhedsmæssige problemer, og det er ikke afgørende, om du selv er ”skyld” i din tilstand. Gå til læge, når du er syg – også selv om det er en følge af dine egne handlinger.

38

helse / januar 2015

Vær ærlig Din læge har tavshedspligt – også om hvor meget slik du spiser, hvor meget alkohol du drikker, hvor mange cigaretter du ryger, eller at du synes, sex er kedeligt og har rod i økonomien. Der er meget vide rammer for ”det normale”, så din læge kommer til at høre om det meste før eller siden. Hvis du fortæller ærligt om dit forbrug af spiritus, alternative behandlinger og manglende motion, får lægen den bedste mulighed for at hjælpe dig med dine sundhedsmæssige udfordringer. Medicin og andre behandlinger kan blive påvirket af din livsstil, så det er væsentlige informationer for lægen.

Skriv symptomer ned Har du en fodvorte, et mærkeligt udslæt eller feber, er det måske ikke så svært at gøre rede for dine symptomer, men i mange tilfælde er symptomerne mere diffuse og opstår kun i særlige situationer. Her kan det være en god hjælp, hvis du noterer ned, hvilke symptomer du oplever og i hvilken sammenhæng. Langt de fleste diagnoser stilles ud fra de symptomer, som patienterne beskriver, og undersøgelser bruges oftere til at bekræfte eller afkræfte den formodede diagnose end til at stille den.

Føler du at din læge negligérer dine symptomer?

Synes du, at din læge er afvisende over for din beskrivelse af symptomer? Det kan skyldes, at symptomerne ikke har relevans i forhold til hinanden – altså at der muligvis er tale om, at nogle af dine observationer er nogle almindelige ufarlige gener, som typisk er forbigående og under alle omstændigheder ikke behandlingskrævende. Spørg direkte, hvis du oplever, din læge afviser noget af det, du fortæller.

helse: værd at vide

Beslut dig for en prioritering af problemerne Nogle gange kan problemerne i ens liv samle sig sammen, og så kan det være fristende at forsøge at finde en løsning på dem samlet, men i det system, hvor den praktiserende læge arbejder, er rammerne med 15 minutters konsultationer ikke befordrende for den fremgangsmåde. Det kan også være forvirrende at skulle til mange forskellige undersøgelser hos specialister sideløbende. Har du flere konkurrerende problemstillinger, så tag dem alle med til læge og lav sammen en køreplan for, hvordan I får dem løst en efter en. Fortæl gerne din læge, hvad der er det største problem for dig – det kan jo passende være det, I begynder med at løse. helse / januar 2015

39

helse: værd at vide

Kom igen og igen Alt for mange patienter kommer til deres læge med et problem én gang, og hvis de ikke fik løst deres problem, så oplever de, at lægen ikke kan løse det. Men i rigtig mange tilfælde er der flere mulige behandlinger på den samme lidelse, og hvis én ikke virker for dig, er det meget muligt, at en anden gør. Din læge får heller ikke tilbagemeldinger fra andre end dig, så hvis du ikke fortæller, at problemet ikke er løst, så ved han eller hun det ikke. Så kom igen og igen til din læge, til dine problemer er løst, eller du har fundet en fornuftig måde at leve med dem på. Hvis det ikke er et enkelt problem, men en depression, ukontrolleret blodsukker eller lignende, kan det også være en idé at aftale konsultationer med faste intervaller i en periode, så du og lægen kan tale om, hvordan behandlingen skrider frem.

lt Det er he t normalt a være flov

Det er alene dit valg

Behandlinger virker kun, hvis man følger dem Hos lægen er det dig, der skal træffe beslutningerne om, hvad du vil og ikke vil i forhold til din sundhed.

Lægen sidder inde med en masse viden om, hvilke konsekvenser dine valg kan medføre og har også mulighed for at ordinere behandlinger og lave henvisninger til specialister, men der er ikke meget formål i, at lægen laver en recept, hvis du ikke vil tage medicinen eller følge behandlingen. Det er alene dit valg – din læge kan kun tilbyde dig hjælp til at løse problemerne, men kan ikke gøre det for dig. Derimod kan det være svært at finde frem til en anden behandling, hvis lægen ikke ved, hvorfor du ikke ville følge den først anbefalede. I nogle tilfælde må man også som patient gøre op med sig selv, om man helst vil have løst sine sundhedsproblemer, eller om man helst vil have frihed til at leve sit liv, som man plejer.

Den svære kommunikation Når du kommer ind i konsultationen, er der meget kort tid til at tale sammen, og da det, I skal tale om, samtidig kan være meget personligt og grænseoverskridende, kommer man nemt til at sidde med en klump i maven. Nogle får nemt til tårer, andre til skæld ud, og mange bliver også ydmyge og får svært ved at stille krav både til lægen og behandlingen. Vis tillid til din læge. Uden for konsultationsrummet er det ganske vist ikke almindeligt at fortælle om problemer med hård afføring eller hæmorider i løbet af en samtale på 15 minutter, men det er det hos lægen. Så når du også synes, det er svært, kan det være godt at vide, at det er helt normalt at være flov – og din læge er vant til at håndtere det.

40

helse / januar 2015

Læger er (også) kun mennesker Synes du, på trods af alle de gode råd, at din læge ikke kan hjælpe dig med dine problemer? Så overvej, om du ikke skulle skifte læge.

I forholdet mellem patient og læge er det nødvendigt, at der er tillid og helst også sympati – især fra patienten til lægen. Lægen har nemmere ved at forholde sig professionelt til en patient, så han eller hun vil sjældent bede dig om at finde en ny læge, men det kan forekomme. Har du ikke den nødvendige tillid, så find en læge, du har det bedre med.

Det er nø dvendigt , at der er tillid og helst ogs å sympat i

BESVÆR MED MAVEN? TASTY F IBRES FROM PSY L L I U M H U S K S

NYHED

SylliFlor ® Æble

og kanel

Smager i munden - virker i maven.

SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der stimulerer og smører tarmen, og hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

5 5 5 5 7 7 7m 7 .: lf T · k d r. lo iF p rø v e r p å Sh eyl slle k o s t e l l e r p å w w w . b i o d a n e p h a r m a . c o B e s ti l g ra ti s v a re i Da nm ark b på apoteket, 10 · 66 21 GE ST EN · Kø

Sta us he de ve j

• Forhøjet blodtryk • Sportsskader • Knoglebrud • Uro i benene • Forstuvninger

• Skinnebenssår der ikke vil heles • Knogleskørhed (osteoporo´s)

Nyt håb for kredsløbspatienter - uden smerter og bivirkninger!

Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrer Et nykonstrueret • Prikken i fødder og tæer • Forstuvninger blodcirkulationen der er forudsætningen for de fleste af kropElmedistrål-apparat til • Smerter og kramper • Tennisarm pens funktioner.

Et nykonstrueret hjemmebrug der giver Elmedistrål-apparat til hjemmebrug der gi• Hævede ben og fødder • Hovedpine ver øget og livskvalitet øget livskvalitet bedre og bedre velvære.

• Muskelspændinger Her ud over • Hvilesmerter udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har velvære.

• Forhøjet blodtryk Elmedistrål-apparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske

• Blodsamlinger en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennem-

Elmedistrål-apparatet strømningen i arme og ben og aflder asterikke hjertetvild.v.s. forhindrer impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to • Sportsskader • Skinnebenssår heles virker vedpåvirkninger hjælp af øger ion-vandringen •i blodets dannelsen• afKnogleskørhed blodpropper (tromboser). molekyler hvilket Knoglebrud (osteoporo´s) pulserende elektriske tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen.

• Uro i benene impulser kombineret med Elmedistrål-metoden er smertefri og uden bivirkninger. Apet lavfrekvent magnetfelt. paratet er enkelt og nemt at betjene. Enhver kan lære det efter Teorien bag Elmedistrål-apparetet bygger på kendte love og Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har Disse to påvirkninger øger en kort instruktion. Faktisk er det så enkelt, at det kan bruges kan henvises til Atomfysikken, Magnetothydrodynamikken derved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrer ion-vandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne i hjemmet. Elmedistrål-apparatet er en dansk opfindelse og samt Kernefysikken. blodcirkulationen der er forudsætningen for de fleste af kroppens energi og øger blodgennemstrømningen. produceres i Danmark.

Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns Kommufunktioner. nehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år Herud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har Teorien bag Elmedistrål-apparetet bygger på kendte love og du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteen rensende virkning på Vil blodkarrene, som øger blodgennemstrømkan henvises til Atomfysikken, Magnetothydrodynamikken samt ønsker at få afprøvet metoden gratis, dannelsen så ring til os på tlf. borg samt Universitetsklinikken i Birmingham. ningen i arme og ben ogdu aflaster hjertet d.v.s. forhindrer Kernefysikken. Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns 28928404 / 21723911, så vil vi sende en medarbejder hjem til af blodpropper (tromboser).

Kommunehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år dig for at instruere dig ibivirkninger. brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden er smertefri og uden Apparatet sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg er enkelt og nemt at betjene. Enhver kan lære det efter samt Universitetsklinikken i Birmingham. en kort instruktion. Faktisk er det så enkelt, at det kan bruges Samtlige instanser kan dokumentere at apparatet har i hjemmet. Elmedistrål-apparatet er en dansk opfindelse effekt på følgende lidelser: og produceres i Danmark.

kurtrosengart@hotmail.com - Tlf. 28 92 84 04

kurt@elmedistraal.com Tlf. 28928404 / 21723911

helse: fokus

Fokus på

rygsmerter

Ondt i ryggen plager danskerne Ondt i ryggen og konsekvenser af ondt i ryggen er ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen et af de største sundhedsproblemer i den danske befolkning. Omkring 30 procent af os har haft ondt i ryggen inden for de seneste 14 dage.

Af: Jeppe Thue Andersen, fysioterapeut , adjunkt / Foto: Scanpix/Iris

R

yggen låser, og det gør ondt. Det er svært at bevæge sig, og du er stiv og træt over lænden. Samtidig fyger tankerne gennem hovedet: Gad vide hvad der er i vejen? Er en af discusskiverne ”hoppet ud”? Er der en nerve i klemme? Er det noget alvorligt? Det kan være en både modbydelig og skræmmende oplevelse pludselig at få rygsmerter, og de fleste vil opleve et stærkt behov for at få forklaret årsagen til smerterne. Det er dog sjældent et nemt spørgsmål at besvare. Selv for de dygtigste fagpersoner, som har specialiseret sig i rygsmerter (læger, fysioterapeuter, kiropraktorer mv.), er det vanskeligt at fastslå, hvilken struktur der er skadet.

Faktisk er det så komplekst, at man i op til 80-90 procent af tilfældene må erkende, at det ikke er muligt at stille en specifik rygdiagnose.

Selvom man inddrager den nyeste teknologi og tager diverse scanningseller røntgenbilleder, bliver man ikke nødvendigvis klogere, for der er meget ofte en vis usikkerhed ved de ting, man kan se på billederne. På fagsprog taler man om, at der ved sådanne billeddiagnostiske undersøgelser er en høj grad af ”falsk negative” og ”falsk positive” fund.

Et falsk negativt svar betyder, at der ikke på billederne kan ses tegn på ska-

42

helse / januar 2015

helse: fokus de i ryggen. Men det betyder ikke, at dine symptomer er opdigtede eller falske. Rygsmerterne er reelle nok, men skaden er ikke af en sådan art, at den kan ses på et billede. Det sidste er en vigtig information, for det kan nemt forværre situationen, hvis man føler sig under mistanke for at simulere en skade.

Falsk positivt svar vil, modsat, sige, at billederne antyder, at din skade er værre, end den reelt er. Et billede kan for eksempel vise udtalt slid af rygsøjlen – og det kan skabe bekymring. Men hos alle mennesker vil ryggen fra 30-40-årsalderen begynde at vise tegn på degenerative (slidmæssige) forandringer.

Det er en helt naturlig proces, som er en følge af den belastning, vi udsættes for i vores dagligdag, og i de fleste tilfælde er disse processer smertefri, og noget vi ikke mærker til. Så selvom det er en naturlig reaktion at blive nervøs og måske bange for at bevæge sig eller belaste kroppen, er det i langt de fleste

tilfælde ikke bare unødvendigt, men også yderst uhensigtsmæssigt. De fleste forløb med rygsmerter er nemlig forbigående – de vil aftage og forsvinde – og det sker bedst og hurtigst, hvis netop du holder dig så aktiv som muligt og i videst muligt omfang opretholder din dagligdag, viser forskning.

Hvad gør jeg?

Selv om man i ni ud af ti tilfælde af rygsmerter ikke kan finde den nøjagtige årsag, så er man til gengæld ret sikker på, hvad der hjælper, uanset årsagen.

Rygsmerter kan i store træk sammenlignes med andre skader, for eksempel en forstuvet ankel: I den akutte fase er det en fornuftig strategi at aflaste ryggen for at undgå at forværre skaden og give de skadede strukturer mulighed for at komme sig. Efter den første aflastningsperiode kan du langsomt begynde at belaste ryggen og

genvinde din fulde bevægelighed og funktion.

I det akutte forløb – når det gør allermest ondt – kan der ud over aflastning også være brug for behandling for at mindske smerterne, hjælpe helingen på vej og sikre, at der ikke dannes arvæv omkring skaden. Arvæv kan nemlig føre til, at området på sigt bliver mindre bevægeligt – vævet bliver stift.

Men overordnet set er den væsentligste behandling dog at få korrigeret sit bevægemønster, så belastningen på de skadede strukturer mindskes. På kort sigt vil det virke smertelindrende, og på langt sigt vil det fjerne årsagen til, at strukturerne blev skadet. Rygsmerter har det med at vende tilbage, og derfor skal årsagen findes – og elimineres.

Det er en stor fordel at få hjælp til processen. For eksempel af en fysioterapeut, som kan hjælpe med at lindre symptomerne og forhindre, at de kommer igen.

HVOR GÅR MAN HEN EFTER ET RYGFORLØB I DEN KOMUNALE VERDEN? Rygforeningen er en landsdækkende forening, der blev stiftet i 1995 af en gruppe tidligere patienter fra Rigshospitalets Rygcenter. Foreningen drives udelukkende af frivillige ildsjæle.

Rygforeningens formål er: • At være samlingssted for personer med rygskader og -lidelser af enhver art, som er opstået i såvel fritid som arbejdsliv

• At følge udviklingen i de love og bestemmelser på arbejdsmarkedet og pensionsområdet, der har betydning for medlemmerne

• At give medlemmerne mulighed for relevant viden og indsigt omkring rygskader og ryglidelser

• At skabe mulighed for at medlemmerne kan komme i dialog med offentlige og politiske myndigheder.

• At vejlede og henvise medlemmerne til rådgivning ydet af frivillige faglige ressourcepersoner som f.eks. advokater, socialrådgivere m.v.

• At være en hjælp til selvhjælp for forebyggelse af rygskader og ryglidelser

• At give medlemmerne mulighed for via dialogforum, at udveksle viden og erfaring om bla. behandlingssystemet.

• At gennemfører aktiviteter med relevante fagpersoner med oplysning om rygskader og ryglidelser, samt om forebyggelse heraf.

Vil du støtte en god forening at have i ryggen: www.rygforeningen.dk eller kontakt os på 6038 8420. På hjemmesiden findes der bla. et debatforum, hvor man kan finde hjælp i andres sygeforløb. Du kan også møde os på facebook.

Vi findes i de 5 lokalområder (Vejle, Horsens, Fredericia, Esbjerg og Kolding) og arbejder på at etablere en lokalafdeling på Falster.

helse / januar 2015

43

helse: fokus

Når smerterne varer ved

Om forfatteren Jeppe Thue Andersen blev uddannet fysioterapeut i 2003 og har siden videreuddannet sig i blandt andet Muskuloskeletal terapi og idrætsfysioterapi. I 2007 gennemførte han en masteruddannelse i ”Musculoskeletal Physiotherapy”, på University of Queensland i Australien. Jeppe Thue Andersen har klinisk erfaring fra privat klinik og har siden 2010 være ansat som adjunkt/ lektor på grunduddannelsen i fysioterapi (Professionshøjskolen, Metropol). Derudover er han tilknyttet DSMF (Dansk Selskab for Muskuloskeletal Fysioterapi) som redaktør, medlem af bestyrelsen og underviser på selskabets efteruddannelsesforløb.

Når det gør ondt, bliver vi mindre fysisk aktive eller bevaeger os anderledes for at aflaste området. Begge dele er uhensigtsmaessigt og kan vedligeholde rygproblemerne.

44

helse / januar 2015

Det kan føles foruroligende og frustrerende, hvis symptomerne ikke hurtigt forsvinder. I nogle tilfælde skyldes det, at skaden i ryggen er permanent (kronisk); det kan sammenlignes med eksempelvis slidgigt i hofte eller knæ: Du kan sagtens gøre noget for at holde symptomerne nede og bevare et så højt funktionsniveau som muligt, men skaden er permanent, og det er derfor urealistisk at blive fuldstændig symptomfri.

Det er dog langt de færreste rygskader, der er permanente, så hvorfor forsvinder symptomerne ikke?

Blandt andet, fordi skader påvirker vores måde at bevæge os på: Når det gør ondt, bliver vi mindre fysisk aktive eller bevæger os anderledes for at aflaste området. Begge dele er uhensigtsmæssigt og kan vedligeholde rygproblemerne.

I mange tilfælde kan det, omvendt, være måden, vi bevæger os på, som fører til, at vi udvikler skader eller problematikker. Uhensigtsmæssige bevægemønstre kan føre til gentagne små ”mini-skader” i ryggens strukturer, som ikke nødvendigvis er smertefulde, eller som blot føles som lidt træthed eller stivhed over lænden.

Men de små mini-skader kan føre til en ”stor-skade” – og så gør det pludseligt ondt. MEGET ondt.

Bevægelser påvirker – og påvirkes Varer smerterne ved, eller vender de tilbage hyppigt, bør du undersøges for at få afklaret årsagen og derigennem hjælp til at forebygge problemet. Gennem en grundig undersøgelse og observation af dig samt en analyse af din måde at bevæge dig på (din bevæge-strategi) kan sammenhængen til rygsmerterne ofte afdækkes. En stor del af både behandling og forebyggelse vil være træning. Ikke alle skal træne ens, og en fysioterapeut kan udvælge øvelser, der passer til netop din rygproblematik.

Mange, der døjer med rygsmerter, har for lidt kontrol og stabilitet i ryggen – der er populært sagt ikke styr nok på ryggens led. Behandlingen vil derfor fokusere på at optimere ryggens stabilitet gennem at træne de muskler, der holder ryggen stabil i forskellige dagligdags aktiviteter. Det kræver specifik træning, optimalt med individuel vejledning af en fysioterapeut, og denne type træning skal forklares grundigt, så bliver det nemmere at motivere sig selv til at gøre en indsats.

Andre, der har rygsmerter, har ændret deres bevægemønster, så de er for stabile. De er konstant fokuserede på at ”passe på” deres ryg – tror måske, at ryggen er alvorligt skadet, og at de kan beskytte den ved at skabe sig et ”muskel-panser”. Det paradoksale

+ Ondt i ryggen – hvad kan jeg gøre?

• Brug eventuelt håndkøbsmedicin til at dæmpe smerterne: Det kan både være piller og salver.

• Tag den eventuelt med ro et par dage, men hold dig i bevægelse.

• Sengeleje ud over et par dage kan gøre mere skade end gavn.

• Ispakning på det smertende sted kan lindre (10-15 minutter ad gangen).

• Det samme kan varme (men undgå varmepakning og lignende det første døgn).

• Bøj dig bagover hver time, hvis det lindrer smerterne.

• Undgå at sidde mere end højst nødvendigt, og bøj dig altid bagover bagefter.

• Få eventuelt råd og vejledning hos fysioterapeuten om, hvordan du skal forholde dig.

• Varer smerterne ved, eller vender de tilbage hyppigt, bør du undersøges for at få afklaret årsagen og derigennem hjælp til at forebygge problemet.

er bare, at symptomerne på den måde vedligeholdes, fordi muskelpanseret medfører en øget belastning på både muskler, led og knogler i ryggen og begrænser dine muligheder for at bevæge dig hensigtsmæssigt. I disse tilfælde bør information være i højsædet, så du lærer at slappe af og ”give slip” på kontrollen og langsomt begynder at bevæge dig normalt igen.

PRØV NU

GRATIS! (betal kun porto)

BESTIL PÅ SMS: RYG: Send TC1 til 1245 NAKKE: Send TC3 til 1245

OP TIL

16

BESTIL PÅ www.thermacare.dk/ prov

TIMERS EFFEKT *

MEDICINSK UDSTYR

Varm smerten væk Har du ondt i nakken, skuldrene eller ryggen?

ThermaCare er et klinisk dokumenteret** varmeomslag, der virker lindrende på muskelsmerter og anspændthed.

ThermaCare arbejder dybdegående med din anspændthed og smerte ved at øge blodtilførslen og dermed løsne op og få dine muskler til at slappe af.

Du bærer ThermaCare direkte på kroppen og får op til 16 timers effektiv smertelindring – helt uden brug af medicin. *ThermaCare rygvariant tilfører 8 timers vedvarende varme + 8 timers efterfølgende effekt.

Der opnåes op til 16 timers langvarig smertelindring af anspændte muskler. **Studie udført på ThermaCare rygvariant.

ThermaCare fås på Apoteket, i Matas og www.thermacare.dk/prov

VA R M E R S M E R T E N VÆ K WWW.THERMACARE.DK

helse / januar 2015

45

helse: fokus

Fokus på

rygsmerter

Discus prolaps

En diskusprolaps kan være helt symptomfri. Men når smerterne fra en diskusprolaps rammer, frygter mange, at der er noget alvorligt galt med deres ryg. Det kan være skræmmende og frustrerende at have ondt i ryggen, uanset om du har haft det i kortere eller længere tid.

Af: Gigtforeningen, Morten Linnemann / Foto: Scanpix/Iris

E

n diskusprolaps rammer oftest folk i deres arbejdsdygtige alder.

Bruskskiverne (diskis), som findes mellem hvert af rygsøjlens led, er meget vandholdige, når vi bliver født. Jo ældre vi bliver, des mere tørre og stive bliver bruskskiverne.

Derfor er det helt naturligt, at der med alderen kommer sprækker i bruskskiverne.

Omkring en tredjedel af alle mennesker går rundt med sprækker i diskus uden at have smerter. Omkring fire procent af befolkningen – det svarer til over 200.000 danskere – får på et tidspunkt en eller to diskusprolapser,

46

helse / januar 2015

der medfører smerte. Fysioterapeut, ph.d. og seniorforsker Tom Petersen fra Ryg- og Genoptræningscenter København fortæller, hvordan en diskusprolaps opstår: – Den våde, geleagtige masse inde i diskusskiven er begyndt at presse sig ud gennem mikroskopiske sprækker. Trænger den igennem diskusskivens beskyttende hinde, kan den trykke på nerverne. Og så gør det ondt. Sådan opstår en diskusprolaps. Forskrækkelsen kan være stor, når smerterne rammer, men generelt har man gode udsigter, siger Tom Petersen.

– Vi ved, at udsigten til at komme sig over diskusprolaps er god. Kroppen går selv i gang med at bekæmpe diskusprolapsen dels ved at sende æde-celler ned, som prøver at æde prolapsen, dels ved at sende nogle enzymer ned, som trækker væsken ud af diskus. Med tiden skrumper den ind

Privathospitalet Mølholms rygsektion implementerer nu den endoskopiske (kikkert) teknik ved operation for discusprolaps i lænden.

helse: fokus

Mange danske patienter har gennem årene søgt til udlandet for at blive opereret med denne teknik. Det er vores vurdering, at den teknologiske udvikling og de kirurgiske teknikker nu er så udviklede, at vi også ønsker at tilbyde denne mulighed.

Forud er gået mere end et års research på området. Vi har valgt at indkøbe udstyr fra Karl Storz, der er førende på området og har ti års erfaring i Tyskland med dette udstyr. Vores rygteam, neurokirurger og operationssygeplejersker har deltaget i kurser og studiebesøg gennem det sidste år, og de første operationer er gennemført med godt resultat på Privathospitalet Mølholm.

MØLHOLM P/S

Aktivitet og bevaegelse fremmer helingen og danner smertelindrende stoffer i kroppen.

patieNteN i c eNtr uM Patienter med discusprolaps i lænderyggen vil fortsat blive nøje vurderet,

MØLHOLM P/S og kommer til at minde om en rynket rosin, som ikke irriterer vævet. Hos nogle mennesker går den proces hurtigt, og hos andre går den langsomt, siger Tom Petersen.

Har du smerter fra en diskusprolaps, varer de sjældent længere end cirka tre måneder, og du oplever en bedring undervejs. Symptomerne kan løbende komme og gå og veksle i styrke.

Mange klarer sig med smertestillende lægemidler i kombination med øvelser i bestemte retninger. Smertestillende medicin kan også hjælpe til, at du har lettere ved at bevæge dig.

NYHeD

om der er operationsindikation eller om et non-kirurgisk forløb er den bedste mulighed. Såfremt der er operationsindikation, vil lægerne tilbyde den endoskopiske teknik, hvis prolapsens type og lokalisation egner sig til dette. Vi vil derfor fortsat anvende den mikroskopiske teknik, som vi indførte i 2005 hos en stor gruppe af patienterne.

DXA-skanning DXA-skanning Nye muligheder

ved rygoperationer En undersøgelse for knogleskørhed Kontakt rygteamet på Har du discusprolaps i lænden og skal opereres? tlf. 87(osteoporose) 20 30 32 Vi tilbyder nu at foretage operationen En undersøgelse for knogleskørhed Rygsygeplejerskerne vil som vanligt følge vores opererede patienter (osteoporose)

tæt i det postoperative forløb, og fortsat tilbyde samtale med opererende læge eller fysioterapeut ved behov herfor.

RingMereogskånsomt hør ognærmere: med endnu mindre operationsar Privathospitalet rygsektion nu den57 endoLægesekretær JetteMølholms Magni tlf.implementerer 76P/S43 71 Privathospitalet Mølholm skopiske (kikkert) teknik ved operation for discusprolaps i lænden.

BrummervejHanne 1 . DK-7100 Vejle Sygeplejerske Nørgaard MØLHOLM P/S

Hold dig i gang Langt de fleste af os ved, at det er vigtigt, at vi holder os i gang, og at vi er fysisk aktive.

Men når vi har ondt, har vi naturligt en tendens til at ville skåne os selv for smerterne. Derfor er det vigtigt, at du, både på arbejdet og i fritiden, bevæger dig og styrker ryggen med træning, sørger for variation og undgår uhensigtsmæssig overbelastning, for eksempel ved løft, når du har akutte smerter fra en diskusprolaps. På den måde vil du hurtigere opleve en bedring. Når symptomerne stilner af, kan du stille og roligt – og med hjælp fra en fysioterapeut – begynde at træne ryggen.

– For at hjælpe kroppen med at komme sig, er det vigtigt at holde sig i gang og forsøge at bevæge sig så naturligt som muligt. Altså er det vigtigt, at du ikke har stive og hæmmede bevæger, fortæller Tom Petersen og uddyber: – Det værste, du kan gøre, er at tænke: ”Nu er jeg syg, så nu lægger jeg mig her og venter på, at smerten går over”. Aktivitet og bevægelse

Mange87 danske patienter udlandet for at Tlf. +45 20 30 40 . har Faxgennem +45 årene 75 83søgt53til50 blive opereret med denne teknik. Det er vores vurdering, at den RygCenter Mølholm . Brummersvej 1 . 7100 Vejle www.molholm.dk teknologiske udvikling og20de teknikker nu er så udviklede, Tlf. 87 30kirurgiske 40 . www.molholm.dk DXA-skanning at vi også ønsker at tilbyde denne mulighed.

En undersøgelse for knogleskørhed (osteoporose)

ZONETERAPI KAN Privathospitalet Mølholm P/S HJÆLPE DIG ZONETERAPI KAN

Forud er gået mere etnærmere: års research på området. Vi har valgt at Ringend og hør tlf. 76 43på 71 området 57 indkøbe udstyr fra Lægesekretær Karl Storz, Jette der Magni er førende og har ti års Sygeplejerske Hanne Nørgaard erfaring i Tyskland med dette udstyr. Vores rygteam, neurokirurger og operationssygeplejersker har deltaget i kurser og studiebesøg gennem det sidste år, og de første operationer er gennemført med godt resultat Privathospitalet Mølholm P/S på Privathospitalet Mølholm.

ZONETERAPI KANVejle Brummervej 1 . DK-7100 HJÆLPE DIG HJÆLPE KAN DIG HJÆLPE DIG ZONETERAPI Tlf. +45 87 20 30 40 . Fax +45 75 83 53 50 www.molholm.dk Brummervej 1 . DK-7100 Vejle Er du én udTlf. af de +45700.000 87 20 30 40danskere . Fax +45 75 83 53 50 Patienter med discusprolaps i lænderyggen vil fortsat blive nøje vurderet, som har ondt i led, ryg og muskler? www.molholm.dk om der er operationsindikation eller om et non-kirurgisk forløb er den Er du én ud af de 700.000 danskere

bedste mulighed.

Såfremt der erdanskere operationsindikation, vil lægerne Forringes giver det dig Er duhar éndin ud livskvalitet afi de Bliver du begrænset i dinesygedage? sportsaktiviteter? som ondt led,700.000 ryg ogog muskler?

Er du én ud af de 700.000 danskere som har ondt i led, ryg og muskler?

tilbyde teknik, hvis prolapsens type og lokalisation somden harendoskopiske ondt i led, ryg og muskler?

Gør som flere andre danskere - gå til en zoneterapeut

se mere på www.fdz.dk/find en terapeut Bliver du dineog sportsaktiviteter? egner sigbegrænset til dette.

Vi viliderfor fortsat anvende mikroskopiske Forringes din livskvalitet giver det digden sygedage?

Forringes din livskvalitet og giver det dig sygedage?

Forringes din livskvalitet og giver det dig sygedage? teknik, som vi indførte i 2005 hos en stor gruppe af patienterne.

Bliver du begrænset i dine sportsaktiviteter?

44% af klienterne hos en zoneterapeut har problemer med bevægeapparatet

ør som flere andre danskere G Bliver du begrænset i dine sportsaktiviteter?

- Rygsygeplejerskerne gå til en zoneterapeut vil som vanligt følge vores opererede patienter Gør som flere andre danskere se mere på www.fdz.dk/find en terapeut ør som flere andre danskere -i det gå til en zoneterapeut tæt G postoperative forløb, og fortsat tilbyde samtale med opererende Kilde: Zoneterapeuters Klienter, FDZ, 2006

-se mere på www.fdz.dk/find en terapeut gå til en zoneterapeut læge eller fysioterapeut ved behov herfor. se mere på www.fdz.dk/find en terapeut

FDZ Forenede Danske Zoneterapeuter · Torvegade 1 · 5000 Odense C · Tlf. 70 27 88 50 · www.fdz.dk

44% af klienterne hos en 44% af klienterne hos en zoneterapeut har problemer 44% af klienterne hos en zoneterapeut har problemer med bevægeapparatet zoneterapeut har problemer

– en RAB-godkendt brancheforening under tilsyn af Sundhedsstyrelsen.

med bevægeapparatet Zoneterapeuters Klienter, medKilde: bevægeapparatet Kilde: Zoneterapeuters Klienter,

FDZ, 2006 Kilde: Zoneterapeuters Klienter, FDZ, 2006 FDZ, 2006

Forenede DanskeZoneterapeuter Zoneterapeuter · Torvegade 1 1 FDZFDZ Forenede Danske · Torvegade FDZ Forenede Danske · Torvegade 1 5000 Odense C · Tlf.70 70Zoneterapeuter 27 88 88 50 · ·www.fdz.dk 5000 Odense C · Tlf. 27 50 www.fdz.dk 5000 Odense C · Tlf. 70 27 88 50 · www.fdz.dk – en RAB-godkendt brancheforening under tilsyn af Sundhedsstyrelsen.

RygCenter Mølholm . Brummersvej 1 .af7100 Vejle – en –RAB-godkendt brancheforening undertilsyn tilsyn Sundhedsstyrelsen. en RAB-godkendt brancheforening under af Sundhedsstyrelsen.

Tlf. 87 20 30 40 . www.molholm.dk

helse / januar 2015

47

helse: fokus

Omkring 10 procent af diskusprolaps i laenden ender med en operation

fremmer helingen og danner smertelindrende stoffer i kroppen. Målrettede øvelser kan hjælpe mange, siger rygforskeren, der anbefaler, at behandlingen begynder hos egen læge, fysioterapeut eller kiropraktor. Tænker du positivt om dine muligheder, holder dig i gang og holder kontakten til dit arbejde – om nødvendigt på nedsat tid i en periode – kan du komme dig over diskusprolapsen, og det ramte led kan genvinde størstedelen af sin styrke.

Hvem skal opereres?

I nogle tilfælde er diskusprolapsen imidlertid mere alvorlig og medfører et stort tryk på nerverne, der kan give voldsomme smerter, lammelser og problemer med at styre urin og afføring. Omkring 10 procent af diskusprolaps i lænden ender med en operation. Tom Petersen står bag studier, med støtte fra Gigtforeningen, af, hvordan det går mennesker med diskusprolaps, der bliver opereret.

– Ikke alle har et godt resultat af operation, og vi undersøger i øjeblikket, hvordan gruppen af opererede har det to år efter operation sammenlignet med de ikke-opererede. Vi leder også efter faktorer, der kan forudsige, hvem der vil få et godt eller mindre godt resultat af operation, forklarer han.

48

helse / januar 2015

?

Hvad er en diskusprolaps?

En diskusprolaps opstår, når den bløde gelemasse midt inde i bruskskiven (diskus) buler helt frem gennem en sprække i den omgivende bindevævsring. Hvis prolapsen sidder uheldigt, kan den trykke på nerven. Det kan give iskias-smerter fra lænden og videre ned i ballen og i benet.

Men i mange tilfælde vil en diskusprolaps faktisk ikke give smerter. Kun cirka fire procent af den danske befolkning får diskusprolaps med symptomer på nervetryk/irritation en gang eller to i løbet af livet.

Typiske symptomer på diskusprolaps Der sker løbende forandringer i ryggen, når vi bliver ældre. Disse forandringer kan føre til en diskusprolaps. Men hverken slidforandringerne i ryggen eller en egentlig diskusprolaps giver nødvendigvis smerter. Hvis prolapsen trykker på en nerverod i lænden, vil det give smerter ned i benet. Nogle vil også få føleforstyrrelser og nedsat kraft i benene.

Hvis man får en diskusprolaps i den øverste del af rygsøjlen vil man få smerter, der stråler ud i armen.

Symptomerne kan løbende komme og gå og veksle i styrke.

Hvad er prognosen?

Størstedelen, cirka 90 procent af patienter med diskusprolaps, får det bedre af sig selv efter halvanden til to måneder, og det er kun et fåtal, som har behov for operation. Behandling af dis-

Normal

(1)

Operation Såfremt der ikke er akut behov for operation (på grund af eksempelvis nervetryk med lammelse i ben eller vandladningsforstyrrelser), vil kun de færreste have brug for at blive opereret for deres diskusprolaps. Det anbefales som udgangspunkt at se tiden an – efter en individuel vurdering venter man ofte mindst fire til seks uger, inden det overvejes, om det kan blive nødvendigt med en operation. Omkring 10 procent med diskusprolaps i lænden bliver opereret. En operation kan blive nødvendig, hvis du ikke får det bedre trods behandling. Cirka 80 procent af de patienter, der bliver opereret for en diskusprolaps, har det godt et år efter operationen.

Hvis du får følgende alvorlige symptomer, skal du søge akut lægehjælp: • Problemer med at styre vandladning og/eller afføring • Føleforstyrrelser i skridtet • Lammelser • Voldsomme smerter.

Kilde: Gigtforeningen

Protrusion Rygmarvskanalen

(2)

kusprolaps indebærer, at du – når symptomerne er på sit højeste – skal aflaste lænden mest muligt. Men det er vigtigt, at du stadig sørger for at holde ryggen i bevægelse og søger behandling.

Prolaps

Nerve (3)

Diskus Udposning

Rygsøjlen består af 24 knogler, ryghvirvlerne. Mellem hver hvirvel er der en bruskskive, diskus, som har en ydre stabil brusk-ring, der beskytter (1), og en indre bevægelig gelemasse som fordeler trykket (2). Diskus absorberer de stød, der opstår, når man går, løber, hopper og springer. Med alderen opstår der sprækker i brusk-ringen i diskus, og hvis det yderste lag brydes, kan en del af gelemassen glide helt eller delvist ud, hvor rygnerverne ligger (3).

helse: xxxxxx

ONDT I RYGGEN?

De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Når det sker, har du bedst af at være aktiv og bevæge dine muskler og led – også selv om det gør ondt. Det viser forskningen.

Scan koden, og få fem gode råd, som kan hjælpe jer i gang.

Bevæg dig ind på jobogkrop.dk og se, hvad I kan gøre på arbejdspladsen. helse / januar 2015

49

helse: fokus

Fokus på

rygsmerter

Behandl dig selv Har du først haft ét anfald af rygsmerter, vil du sandsynligvis få flere tilbagevendende anfald eller vedvarende rygsmerter. Det viser forskningen. Ingen behandlingsformer har til dato vist sig at være rigtig effektive, og eftersom rygsmerter er et livslangt problem for mange, er det vigtigt at lære, hvordan du selv kan styre dine smerter – og dermed behandle dig selv.

Af: Kasper Østerø, fysioterapeut, cert. MDT., Klinik for Rygsygdomme, Gentofte hospital / Foto: Scanpix/Iris

F

ørste gang man oplever et hold i ryggen, vil smerten typisk være placeret midt i ryggen, muligvis lidt til den ene eller anden side, eller måske hen over hele lænden. Det går ofte over af sig selv, men ved efterfølgende anfald kan smerten brede sig ned i den ene

+ Centralisering Når smerter i fødder, underben, lår og balder gradvist trækker sig tilbage mod ryggen, hvor de stammer fra, siger man, at smerten centraliseres.

Centralisering er et positivt tegn, der tyder på en god prognose.

balde, og måske videre ned i låret. I værste fald kan smerterne strække sig helt ned i underben, fod og tæer; ofte ledsaget af prikken, stikken og føleforstyrrelser.

Smerterne og forstyrrelserne skyldes ofte en langsom forstrækning af vævet omkring ryggens led, typisk forårsaget af en uhensigtsmæssig kropsholdning og belastning af ryggen. I nogle tilfælde kan der være tale om skade på en diskus (bruskskive) i form af rifter og buler. som irriterer eller trykker på de nerverødder, der udspringer fra ryggen.

Ryggens foretrukne retning Smertens placering og intensitet vil variere, alt efter hvordan man bevæger

50

helse / januar 2015

helse: fokus

sig, eller hvilke stillinger man befinder sig i. Visse stillinger og bevægelser vil medføre, at smerterne stråler ud i balde og ben, for eksempel at sidde ned eller bøje sig forover, mens andre vil fjerne smerter fra ben og balde, så de mærkes i ryggen i stedet (centralisering), det kunne være at stå, gå eller bøje sig bagover.

De fleste mennesker, som oplever ryg- og bensmerter, ved instinktivt, hvilke bevægelser og stillinger de skal undgå og hvilke bevægelser og stillinger, der lindrer. Med andre ord er der noget, ryggen foretrækker frem for noget andet. Dette kaldes retningspræference eller ryggens foretrukne retning, og det kan man udnytte til at behandle sig selv.

sports pharma

Find din behandling Bestemte bevægelser, udviklet af den new zealandske fysioterapeut Robin McKenzie, grundlæggeren af Mekanisk diagnostik og terapi, bedre kendt som McKenzie-metoden, giver mulighed for, at du kan finde frem til de øvelser, som hjælper dig bedst. Metoden nyder i dag stor faglig anerkendelse og udbredelse.

Blandt andet anbefaler Sundhedsstyrelsen McKenzie-teknikken til diagnosticering af rygproblemer.

Selvhjælp Bogen ”Behandl din egen ryg” er oversat til 18 sprog og solgt i flere millioner eksemplarer, og det siger meget om omfanget af rygproblemer. I denne artikel kan du få en forsmag på McKenzie-metoden, der ligger bag bogen, og lære, hvordan du selv kan styre dine rygsmerter.

Har du brug for yderligere hjælp, eller er du i tvivl om noget? Find en specialuddannet fysioterapeut på www.mckenzie.dk

TERAPI TIL BEHANDLING AF LÆNDESMERTER & REHABILITERING EFFEKTIV & MEDICINFRI BEHANDLING LINDRING AF AKUTTE & KRONISKE RYGSMERTER FORØGER MUSKELSTYRKE & STABILITET NEM HJEMMEBASERET BEHANDLING KOM HURTIGT TILBAGE TIL NORMALE AKTIVITETER

Recovery Back er et behageligt ryg- og mavebælte med elektroder, der giver neuromuskulær el-stimulation (NMES), til styrkelse og rehabilitering af muskler. Indeholder transkutan elektrisk nervestimulation (TENS) til smertelindring og frigørelse af endorfiner.

Kan købes eller lejes ved sports pharma.

sportspharma.dk tel. 7584 0533 helse / januar 2015

51

helse: fokus

Undersøg dig selv og find din rygs foretrukne retning Du skal bruge papir, blyant og madras, liggeunderlag eller lignende.

Foto: SUWO.dk

Trin 1

Registrer din smerte

Trin 4

Gentagne bevægelser – vælg bagoverbøjning eller foroverbøjning:

Placering: Lænd: Balder: Højre ben: Venstre ben:

Hvor gør det ondt?

Hen over lænd, i højre side, i venstre side?

Højre/venstre?

Lår, underben, fod?

Lår, underben, fod?

Intensitet:

Hvor ondt gør det?

Vurder din smerte på en skala fra 0-10, hvor 0 er ingen smerte og 10 er den værst tænkelige smerte.

Trin 2

Hvilke stillinger og bevægelser forværrer/lindrer dine smerter? (sæt ring)

Foroverbøjning, sidde, rejse sig fra siddende stilling, stå, gå, ligge (på mave, ryg, siderne)

Trin 3

Bagoverbøjning (extensions-princippet): Ledetråde til hvem, der har behov for extensions-øvelser: • Du har smerter og vanskeligt ved at bøje dig forover, og bagefter har du svært ved at rette dig op igen.

• Du oplever forværring af smerterne, når du sidder. Bagefter kan du kan have smerter og svært ved at rejse dig op igen.

• Du kan opleve smerter, når du står let foroverbøjet, fx ved køkkenbord.

• Du oplever lindring af smerter, når du står, går, ligger på maven, eller i det hele taget, når du retter ryggen eller bøjer ryggen bagover.

Foroverbøjning (flexions-princippet): Ledetråde: • Du oplever forværring af smerter, når du står, går og ligger på maven.

• Du oplever lindring af smerter, når du bøjer dig forover, sidder sammenfalden, sidder på hug, ligger på siden krummet sammen, eller i det hele taget, når du foroverbøjer ryggen.

Ryggens bevægelighed

Stå med en hoftebreddes afstand mellem fødderne, og placer hænderne på:

A Forsiden af lårene: Bøj dig forover, og lad hænderne glide ned ad benene: Læg mærke til, hvor langt dine fingerspidser kan nå: Tæer = fuld bevægelighed, ankel = 25 % tab, under knæ = 50 % tab, over knæ = 75-100 % tab.

Registrer, hvor langt du når ned, og hvor det gør ondt (se trin 1).

52

helse / januar 2015

B Lænderyggen: Bøj dig bagover, og se op i loftet: Registrer, hvor det gør ondt (se trin 1).

helse: fokus

Trin 5

Behandl dig selv

A

Extensionsprincippet

Udgangsstilling: Lig på maven, placer hænderne under skuldrene med håndfladerne nedad.

Udførelse: Skub dig langsomt op vha. armene – resten af kroppen skal være helt afslappet. Kom så langt op, som du kan, eller som smerterne tillader.

Forsøg med tiden at komme længere og længere op.

Du kan bruge vejrtrækningen til at optimere øvelsen: Træk vejret ind og hold vejret, indtil du er så dybt inde i bevægelsen som muligt, hold stillingen der og pust ud.

Gentag 10-15 gange i træk = ét sæt. Gentag op til 5 sæt.

Registrer nu placering og intensitet af smerterne: 1. Har din smerte flyttet sig opad?

2. Er dit smerteniveau (0-10) mindre nu?

3. Kan du nemmere bøje dig forover/bagover?

Hvis du kan svare ja til 2 ud af 3 spørgsmål, er du på rette vej: Gentag øvelsen hver time den første dag, hver 2. time den anden dag og hver 3. time den tredje dag og fremefter.

B

Flexionsprincippet

Udgangsstilling: Lig på ryggen med benene bøjet og fødderne fladt i underlaget.

NB: Du kan indledningsvis op leve, at smerten bliver lid t værre, men hav tålmodig hed og læg mærke til sm ertens placering og inten sitet 1-2 min. efter sidste sæ t.

Udførelse: Træk knæene op til brystet, så langt du kan, eller som smerterne tillader. Med tiden skal du forsøge at få knæene tættere og tættere på brystet.

Du kan optimere øvelsen ved at gribe fat i benene og trække knæene til dig vha. armene, og derefter holde stillingen og puste ud.

Gentag 10-15 gange i træk = ét sæt. Gentag op til 5 sæt.

Registrer nu placering og intensitet af smerterne: 1. Har din smerte flyttet sig opad?

2. Er dit smerteniveau (0-10) mindre nu?

3. Kan du nemmere bøje dig forover/bagover?

Hvis du kan svare ja til 2 ud af 3 spørgsmål, er du på rette vej: Gentag øvelsen hver time den første dag, hver 2. time den anden dag og hver 3. time den tredje dag og fremefter.

helse / januar 2015

53

helse: fokus

Er det iskias?

Begrebet ”iskias” dækker over smerter i benet, som stammer fra iskias-nerven. Iskias-nerven er den største nerve i kroppen, og der kan være flere årsager til, at den gør ondt. Iskias-smerter kan være meget kraftige og invaliderende, mens symptomerne i andre tilfælde blot er ømhed og ændring af følesansen i benet.

Af: Martin Melbye, Fysioterapeut Dip MDT, Aalborg Rygklinik / Foto: Scanpix/Iris

B

etegnelsen “iskias” bruges ofte om smerter, der stammer fra den store iskiasnerve, som løber fra hver side af rygsøjlen og helt ned til fødderne. Iskiasnerven er kroppens største nerve, og ved dens udspring i lænden er den på tykkelse med en lillefinger. Nerverne kan betragtes som et ledningssystem, som forgrener sig hele vejen fra lænd, baller, ben, fødder og tæer. Derfor kan man have smerter og andre symptomer vidt forskellige steder, når man lider af symptomer fra iskiasnerven.

Oftest vil der være smerter, men man kan også have såkaldte føleforstyrrelser i benet eller tæerne.

Hvorfor får man iskias-smerter?

Helt overordnet kan årsagerne opdeles i fire kategorier: • Pladsmangel i lænden, som klemmer på iskias-nerven.

Pladsmanglen kan skyldes diskusprolaps, udbulning på diskus, aldersforandringer (slidgigt) i lænden eller overbelastning af ryggen.

54

helse / januar 2015

• Stivhed eller arvæv i selve iskiasnerven eller det bindevæv, som nerven løber igennem undervejs ned i benet. Stivhed og arvæv kan skyldes slidgigt-forandringer, følger efter en skade eller en ryg-operation, samt følger efter diskusprolaps.

• Betændelsestilstand i nerven.

• Endelig kan der være tale om en medicinsk sygdom, som påvirker nervevævet.

Når du opsøger behandling for iskiassmerter, er det første, der skal ske, derfor at finde frem til årsagen til dine smerter. De forskellige årsager skal alle behandles forskelligt.

Pladsmangel omkring nerven Hvis årsagen til dine iskiassmerter er, at nerven sidder i klemme, vil behandlingen sigte mod at skabe plads til nerven. Det gør man ved hjælp af såkaldte retningsbestemte øvelser eller McKenzie-øvelser. Ved mere genstridige smerter kan en fysioterapeut supplere med manuelle håndgreb, som har en direkte smertelindrende virkning på dit problem. Det løser naturligvis ikke problemet alene at behandle symptomer. For at skabe en holdbar bedring, skal du også lære at bruge din ryg på en fornuftig måde, og det kan være nødvendigt med optræning af stabiliteten i din ryg. I nogle tilfælde kan det være en hjælp at lægge en plan for medicinsk smertebehandling i samråd med din praktiserende læge.

Stivhed i nerven og bindevævet Når årsagen til iskias er stivhed eller arvæv i selve nerven, er behandlingen først og fremmest optræning med øvelser, som styrker og smidiggør det stive væv. Udfordringen ved denne type iskiassmerter er, at det indimellem tager fire til seks uger med

Fokus på

rygsmerter

helse: fokus træning, før der sker en bedring. Arvæv giver sig en lille smule hver gang, man strækker det ud, men den lille smule mere smidighed, man vinder, bliver først vedvarende efter flere ugers træning.

Betændelse i nerven Smerter på grund af en betændt iskias-nerve skyldes gudskelov sjældent en infektion med bakterier eller lignende. Oftest er der tale om betændelse, fordi nerven påvirkes af kemiske stoffer fra en diskusprolaps. Det rigtige fag-ord for denne slags betændelse er “inflammation”.

Inflammationen medfører smerter fra nerven, og indimellem kan der opstå hævelse i nerven.

Når nerven bliver betændt, vil den, i en periode, blive mere følsom over de helt almindelige påvirkninger den udsættes for i dagligdagen. Derfor vil helt almindelige og harmløse bevægelser og dagligdags aktiviteter være særdeles smertefulde.

Når vi bevæger os i dagligdagen, udsættes iskiasnerven for både tryk- og strækpåvirkninger, og det er den bygget til at kunne klare.

Behandlingen er, at patienten ændrer sine aktivitetsmønstre, så nerven får noget ro i en periode. Man anvender ofte smertestillende gigttabletter (NSAID, Ibuprofen, Ipren, Ibumetin, Bonyl) til at behandle denne slags smerter. Øvelser, der letter trykket på nerven, kan ligeledes have en gavnlig effekt på smerterne.

Medicinske sygdomme I sjældne tilfælde kan iskias-

smerter skyldes medicinske sygdomme som betændelseslidelse, kræftsygdom, knuder i underlivet med mere.

Den slags lidelser skal identificeres hurtigst muligt og sendes videre til lægelig udredning og behandling.

Smerter laver kuk i systemet Hvis kroppen udsættes for meget kraftige eller meget langvarige smerter, kan der ske en ændring i den måde centralnervesystemet tolker nervesignaler på. Kraftige eller langvarige smerter ændrer den måde nervesignaler tolkes på i rygmarven og oppe i hjernen.

Denne ændring kaldes for central sensitivisering – øget følsomhed i hjerne og rygmarv. Ændringen er helt normal og tjener til at gøre os lidt mere forsigtige med vores krop, når vi har ondt. Hos nogle mennesker falder denne øgede følsomhed ikke til ro igen, og det medfører, at de ikke kan klare helt den samme mængde aktivitet som tidligere.

Almindelige og uskadelige påvirkninger vil gøre ondt.

Eksempelvis kan det være smertefuldt bare at have bukser, strømper og sko til at røre ved benet. Flere af de mennesker, der lider af denne tilstand, oplever også en kraftig smerte-opblussen i timerne eller dagen efter, at de har udført helt almindelige dagligdags opgaver.

Der findes optræningsmetoder, der kan forbedre tilstanden for nogle af disse mennesker, og visse typer af smertestillende medicin kan også lindre smerterne. Optræningsprincipperne, der virker på denne tilstand, kaldes “pacing” eller “graded activity”.

+ Om forfatteren Martin Melbye er uddannet fysioterapeut og fik sin autorisation fra Sundhedsstyrelsen i januar 1999. Efterfølgende har han videreuddannet sig ved blandt andet University of Otago, New Zealand og Sct. Davids Spine Center (Rygcenter) i Texas, USA. Martin Melbye har hovedsageligt beskæftiget sig med problemstillinger i ryg og nakke, dels i privat praksis, i det tværfaglige Diskusambulatorie på Aalborg Sygehus samt på Skagen Gigt- og Rygcenter. I dag driver han Aalborg Rygklinik – www.aalborgrygklinik.dk

Iskias-smerter stammer ikke altid fra iskias Nogle af de skader, der rammer rygsøjlens bevægelige dele (led, muskler, sener), kan også medføre iskiassmerter. For eksempel kan diskussmerter medføre iskiassmerter, uden at selve iskias-nerven er i klemme eller direkte påvirket på anden måde.

Den slags smerter kaldes ”refererede smerter” og opstår, fordi de nerver, der mærker, hvordan diskus-skiven har det, samtidigt registrerer impulser fra iskias-nerven. Derfor vil centralnervesystemet opfatte diskus-smerten, som om den også kom fra iskias-nerven. Som tommelfinger-regel vil det være sådan, at et lille problem i diskus gør ondt i ryggen, og hvis der er tale om et større problem, vil smerterne også ”refereres” ned i iskiasnervens område. For at kunne behandle sådan et problem, skal man naturligvis først undersøge patienten grundigt og analysere sig frem til, hvad der er den egentlige årsag til smerterne.

Bliv undersøgt for dine smerter Som det gerne skulle fremgå af denne artikel, kan der være flere forskellige årsager til iskias-smerter; der kan være betændelse i nerven, nervesystemets følsomhed kan være forhøjet, iskiasnerven kan sidde i klemme på

grund af diskusprolaps eller slidgigt, og smerterne kan skyldes diskussmerter. Alle disse problemer skal behandles forskelligt, og derfor skal man undersøge en patient grundigt, før man kan lave en målrettet behandlingsplan. Flere af de nævnte årsager til iskias-smerter kan behandles med øvelser og træning. Som regel vil jeg bede patienten om at lave en enkelt eller måske to forskellige øvelser, for at få skaden til at hele og afhjælpe smerterne så præcist og effektivt som muligt.

helse / januar 2015

55

helse: fokus

Mange går på arbejde med rygsmerter Det er en gammel myte, at man skal ligge på sofaen, når man har ondt i ryggen. Tværtimod anbefaler forskerne i dag, at man skal tage på arbejde. Men det er også en myte, at folk ”bare” sygemelder sig, når de har ondt i ryggen.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Scanpix/Iris

D

er var en gang, hvor lægen anbefalede, at man lagde sig forsigtigt på sofaen og ventede på, at rygsmerterne gik over. Sådan er det ikke mere. Kan du bevæge dig for smerter i ryggen, er det bedst at gøre det. Derfor anbefaler forskerne også, at man rejser sig fra sygesengen og passer sit arbejde, selv om man har smerter. Det var blandt andet et af de budskaber, som kom frem sidste år, da forskning viser, at det generelt ikke hjælper at skåne ryggen med en sygemelding, når den værker og gør ondt uden nogen kendt grund. Men forskningen sagde ikke noget om, hvor mange, der sygemelder sig på grund af rygsmerter fra et arbejde, som de ellers godt kunne passe. Ifølge overlæge og ph. d. Ole Kudsk Jensen fra Region Midts rygcenter, Forskningsenheden for Sygemeldte, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, så er der nemlig allerede rigtig mange, som går på arbejde, selv om de har ondt i ryggen: – Jeg synes, debatten har været noget unuanceret. I 10 år har jeg rekrutteret patienter med rygproblemer til forskningsundersøgelser, og det er min erfaring, at langt de fleste passer deres arbejde, selv om de har ondt i ryggen. Det er en lille del – måske 10 eller 20 procent, som sygemelder sig langvarigt, og blandt dem er der mange, som har haft ondt i ryggen i flere måneder.

Han henviser til, at mange af de patienter, som han ser, oplever, at de har ét problem, fordi de har

56

helse / januar 2015

Fokus på

rygsmerter

helse: fokus

ondt i ryggen, men hvis de sygemelder sig, så har de to problemer. Derfor foretrækker de ikke at sygemelde sig.

– Der er sikkert nogle, der sygemelder sig en dag eller to, fordi de har ondt i ryggen – ligesom hvis man har mavepine eller hovedpine, men de langvarige sygemeldinger på mere end fire uger, kommer helt generelt fra mennesker, der har så ondt, at de ikke kan passe deres arbejde på grund af smerterne.

Smerterne er sjældent farlige I mange tilfælde lærer vi, at smerter er et faresignal fra kroppen, som betyder, at vi skal passe på eller stoppe med en aktivitet, men når det kommer til de langvarige, uspecifikke rygsmerter, er det ikke altid så enkelt.

– Smerter i ryggen er sjældent farlige, og de kræver sjældent, at man tager særlige hensyn, med mindre man løfter mange tons i løbet af dagen. Man kan sammenligne det med hovedpine, som kan være plagsom, men som regel ikke betyder, at der er noget farligt på færde, forklarer Ole Kudsk Jensen, som også understreger, at det lige så ofte er det, man IKKE gør, som kan give grobund for smerter.

– Ryggen er stærk og kan holde til meget. Men den har brug for motion og træning. Så i stedet for at se på, hvad du har gjort galt, som har forårsaget rygsmerter, så kan det være, at du i stedet skal se på, hvad du ikke har gjort. Har du ikke motioneret så meget på det sidste? Har du ikke sovet godt på grund af stress og bekymringer? Det kan også være, at du har spændt i musklerne, hvis du har for meget at tænke på?

I langt de fleste tilfælde går rygsmerter over af sig selv, hvis man venter længe nok og bliver ved med at bevæge sig, men det kan alligevel være en god idé at se sin læge, hvis man ikke har nogen forklaring på smerterne, så det kan blive udelukket, at der er tale om alvorlig ryglidelse, for eksempel kræft eller betændelse.

Gå på arbejde, hvis du kan Ole Kudsk Jensen kan godt tilslutte sig den generelle anbefaling om, at man skal gå på arbejde, hvis man kan, men han gør samtidig opmærksom på, at smerterne kan være så stærke, at det kan være nødvendigt med en sygemelding.

– Når vi får patienter ind på vores afdeling, kan vi se, at de ofte har så mange smerter, at de har svært ved at fungere i deres almindelige liv. Alene det, ikke at kunne sove ordentligt om natten på grund af smerter, kan påvirke ens liv og velbefindende så meget, at det kan blive nødvendigt med en sygemelding.

Danmarks førende Ryghospital cfrhospitaler.dk

Udredning af ryg- og nakkelidelser · · · · · ·

Rygkirurgi (ortopæd- / neurokirurgi) Neurologi Reumatologi Genoptræning Fysioterapi MR-skanning af hoved, ryg, led, muskler og indre organer · Røntgen Vi sikrer kvalitet gennem specialisering

Hellerup Hans Bekkevold Allé 2B 2900 Hellerup Tel: 3977 7070

Odense Pantheonsgade 25 5000 Odense C Tel: 6548 7070

cfrhospitaler.dk info@cfrhospitaler.dk

helse / januar 2015

57

helse: fokus

Kontorstolen kan slå dig ihjel

Fokus på

rygsmerter

Stillesiddende arbejde kan være roden til alvorlige livsstilssygdomme, også selvom du dyrker motion i fritiden. Men ny forskning viser, at man med enkle og lette øvelser på arbejdspladsen kan undgå ”sidde stille-fælden”.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: PFA, Scanpix/Iris

M

ange danskere er parkeret på en kontorstol på arbejdet syv-otte timer hver dag – kun afbrudt af møder, hvor de også sidder ned, en frokostpause, toiletbesøg eller når kaffetørsten kalder. En del fra denne gruppe motionerer flittigt i fritiden, men det er ikke nok. I hvert fald ikke, hvis man vil optimere sin mulighed for at holde sig sund og rask langt ind i pensionsalderen.

Sidde stille-fælden Stillesiddende arbejde er nemlig meget usundt. Både for den enkelte medarbejder og for virksomheden. Thomas Møller Madsen er fysioterapeut hos PFA Pension, og han peger på, at fysisk aktivitet på arbejdet er en af nøglerne til at holde sig sund hele livet.

+ Gode tip Her er fire tip til at holde dig i gang på arbejdet.

• Et par minutters frikvarter hvert 90. minut holder dig ude af ”sidde stille-­ fælden”.

• Hold gående eller stående møder, når det kan lade sig gøre.

• Tag trappen i stedet for elevatoren.

• Lav elastikøvelser tre gange om ugen i et kvarter.

58

helse / januar 2015

– Det er vigtigt, at man får holdt nogle ”aktive pauser” i løbet af dagen med nogle øvelser. Det er ikke sundt at sidde stille. En medarbejder, der bevæger sig rigtigt i løbet af arbejdsdagen, får mere energi og højere arbejdsglæde samt færre fysiske gener. Det beretter de selv, når vi spørger medarbejderne i de virksomheder, som vi samarbejder med. Det er godt for medarbejderen og for arbejdspladsen, forklarer Thomas Møller Madsen, og han bakkes op af Mads Andreasen, der er cand.scient. i Idræt og Sundhed og sundhedsfaglig direktør i virksomheden SUND.dk: – Der skal ikke ret meget til. Hvis man skal undgå den sundhedsrisiko, der er ved det, vi i fagsprog kalder ”sedentarisme”. Det hjælper faktisk at gå hen til kopimaskinen eller kaffemaskinen. Det, der er vigtigt, er, at man gør det ofte. Man skal have kredsløbet til at rulle.

Blot et par minutters bevægelse for hver halvanden time foran skrivebordet kan mindske risikoen for livsstilssygdomme markant.

– Når vi sidder stille, så hæmmer vi kredsløbet, og det afgørende er derfor, at vi kommer op og får gang i kredsløbet mange gange i løbet af dagen, forklarer Mads Andreasen, som også påpeger, at den stillesiddende adfærd ofte er én ingrediens i en farlig cocktail, som også består af for meget mavefedt, dårlig kost, for lidt søvn og forhøjet

blodtryk og kolesteroltal, der alle er velkendte markører for øget risiko for mange af de store livsstilssygdomme.

Motion i fritiden er ikke nok Bevægelse i arbejdstiden er vigtig. Med et stillesiddende arbejde er det ikke nok bare at dyrke motion i fritiden, hvis livsstilssygdomme som for eksempel hjertekarsygdomme, overvægt, åreforkalkning og diabetes skal forebygges.

Og livsstilssygdomme er ikke den eneste risiko. Smerter i led og muskler er ligeså almindeligt som forkølelse og hovedpine, men i stedet for at lade sig friste af to piller, så er bevægelse løsningen. Helt konkret viser en undersøgelse fra PFA, at elastikøvelser i et kvarter tre gange om ugen kan sænke smerterne hos kontoransatte med over 60 procent.

– Når man alligevel skal op og have gang i kredsløbet, så kan man ligeså godt lave noget bevægelse, som også modvirker smerter, siger Mads Andreasen, og det kan han have ret i for smerter i ryg, nakke og skuldre er desværre meget almindelige blandt kontoransatte.

I dagligdagen kan træning med fordel føjes ind i de daglige rutiner – for eksempel mellem møder, forklarer Thomas Møller Madsen, der selv træner med elastikker i løbet af arbejdsdagen.

– Det skal være nemt og lige så naturligt som at børste tænder, at lave rygeller elastikøvelser i pausen, siger han.

+ Så farlig er din kontorstol I de senere år har man forsket i ”sedentarisme”, som er stillesiddende adfærd.

• Den nye forskning viser, at mennesker slet ikke kan tåle at sidde stille i syv timer om dagen – heller ikke selv om de er aktive efter arbejde.

• Derfor mener forskerne nu, at man bør fordele de 30 minutters bevægelse, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, regelmæssigt udover dagen.

Men hvorfor er det så svært at få det indført på arbejdspladserne?

– Overordnet taler man om, at der er fire barrierer: Prioritering, relevans, praktiske forhold og kropslige.

Det handler om, at det skal prioriteres lige så højt som andre opgaver af både ledelsen, kolleger og medarbejdere. Man skal opleve det som relevant, eksempelvis til at forebygge eller undgå smerter. Der skal være praktisk mulighed for at gøre det, og endelig skal mange overvinde sig selv, hvis de skal være ”kropslige” på denne måde sammen med andre, siger Mads Andreasen, som har gode erfaringer med at uddanne ”kaptajner” på arbejdspladserne, som motiverer og vedligeholder de gode intentioner.

Hos PFA har de taget deres egen medicin.

Her er det en flok medarbejdere, der er gået ud på parkeringspladsen for at bevæge sig i frisk luft.

Videncenter for Arbejdsmiljø har offentliggjort en række øvelser på deres hjemmeside, som er gode for kontoransatte. Du finder dem nemt på www.jobogkrop.dk

helse / januar 2015

59

helse: nyt

Omslag til smerter Muskelsmerter, ledsmerter, skader eller bare som afslapning? Elastogel er et kompres, som kan anvendes både til varm og kold terapi. Elastogel bliver ved med at være fleksibelt og blødt, selv ved temperaturer ned til -20 grader C. Elastogel tørrer ikke ud, bliver ikke hårdt eller ændrer facon og kan bruges igen og igen.

Elastogel fås i 40 forskellige størrelser og former, så de kan tilpasses den enkeltes behov.

Få yderligere information hos Uniqform ApS på D E NYH www.uniqform.dk eller Telefon 56 63 39 42.

helsenyt

Danmarks førende En trøje med Ryghospital god holdning Holdningstrøjen fra Fysio Equipment er inspireret af det kinesiotape, som sportsfolk bruger til at styrke deres præstationer.

Gennem otte år har Fysio Equipment arbejdet på at fremstille en trøje, som ved hjælp af de samme teknikker kan aktivere cfrhospitaler.dk muskulaturen i ryggen, så din holdning forbedres, og kroppen styrkes.

Holdningstrøjen er en tætsiddende trøje, der med et let mekanisk træk, aktiverer muskulaturen i ryggen. Bag på holdnings­ trøjen er der placeret de patenterede bånd, som efterligner kinesiotape. Læs mere om holdningstrøjen på www.fysioequipment.dk.

TRÆN DINE LUNGER POWERbreathe er en lungetræner, som er nem at bruge og hurtigt viser resultater. Oprindeligt er POWERbreathe udviklet til atleter, men i dag benyttes træneren lige så meget af mennesker med KOL eller andre luftvejslidelser. POWERbreathe styrker og forbedrer lungemuskulaturen ved at sætte modstand på indåndingen. Modstanden kan tilpasses dit niveau, og ved 2 x 30 indåndinger hver dag vil du kunne forbedre dine lunger på bare 14 dage.

POWERbreathe er et anerkendt og valideret produkt, som også benyttes i sundhedssektoren.

Produktet forhandles af Maribo Medico, og priserne begynder ved 312,25 kroner. Læs mere på www.maribomedico.dk

Udredning af ryg- og nakkelidelser · · · · · ·

41 % Kvinder er gode til at huske familien på vitaminpillen, men 41 procent glemmer selv at tage den. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Epinion foretaget for Dailycare. Undersøgelsen viser også, at tæt på hver tredje kvinde oplever at være i underskud af enten vitaminer eller mineraler. Dailycare Multivitamin fås på apoteket til en vejledende pris på 99,95 kroner for 200 styk.

60

helse / januar 2015

Rygkirurgi (ortopæd- / neurokirurgi) Neurologi Reumatologi Genoptræning Mange danskere med ondt i ryggen er sygemeldt i lang tid uden at blive underFysioterapi søgt til bunds, og flere af dem ender med MR-skanning af hoved, ryg, led, at miste deres arbejde. Privathospitalet muskler og indre organer CFR Hospitaler tilbyder alle patienter hurtig og effektiv behandling på højeste · Røntgen

Rygproblemer skal behandles i tide

faglige niveau uden ventetid – uanset om du kommer som privatperson, gennem en sundhedsforsikring eller er henvist til Vi sikrer kvalitet gennem specialisering privathospital via det offentlige sundhedsvæsen. Læs mere på cfrhospitaler.dk

Hellerup Hans Bekkevold Allé 2B 2900 Hellerup

Odense Pantheonsgade 25 5000 Odense C

cfrhospitaler.dk info@cfrhospitaler.dk

kellige muligheder, der findes for g naturligt – og giver dig dermed handling, der virker bedst for dig!

Mælkefri chokolade er en opskriftsbog for dig, som ønsker laktosefri, mælkefri og glutenfri chokolade - uden at gå på kompromis med den gode smag og det lækre fyld.

Chokoladebogen kan bruges året rundt bl.a. til jul, påske, forår, sommer osv...

BESTILLINGSNR: 1511 H

naturlishoppen.dk eller ring på tlf. 7584 1200 alle hverdage mellem kl. 9.00-12.00

Pris 199,-

Sådan bli’r du (måske) 100

STOP stofskiftevanviddet

Ny bog fra læge Carsten Vagn-Hansen, der sætter fokus på, at det i høj grad er op til det enkelte menneske selv at opnå en høj levealder og samtidig bevare en god livskvalitet. Han mener, at det er en kombination af fortidens medicin og fremtidens (energi- og bevidsthedsmedicin) sammen med vores egen livslyst, der kan hæve vores levealder, endda betragteligt.

Letlæst og fuld af gode råd til læseren.

Bogen, der er skrevet af Janie Bowtorpe, indeholder opdateret viden om stofskiftesygdomme, binyreproblemer og hormoner.

Janie Bowtorpe er selv mangeårig stofskiftepatient, og har samlet viden fra div. specialister, men også erfaringer fra andre stofskifteramte fra hele verden. Bl.a. om behandling med naturligt ekstrakt af skjoldbruskkirtler med naturlige stofskiftehormoner, der bedrer eller fjerner symptomer.

Pris 229,-

når det gør rigtig ondt

elv kan gøre mod smerter, og idler med alle de bivirkninger, e metoder til naturlig smertee-lægelige behandlere, men e opmærksomme på og bruge.

Bestil på

Mælkefri chokolade

BESTILLINGSNR: 1512 H

d Tilbu

Carsten Vagn-Hansen

Når det gør rigtig ondt

BESTILLINGSNR: 1513 H

Pris 249,-

d Tilbu

Carsten Vagn-Hansens grundige gennemgang af smerter og smertebehandling er et must for alle, der gerne vil gøre noget godt mod smerterne uden alt for mange bivirkninger. Du får også viden om konventionelle midler og metoder, så du ved, hvad mulighederne er.

om smerter og naturlig smertebeHandling

når det gør rigtig

forlaget mediegruppen

ondt

Hvad er det du spiser?

Hvor mange kender du, som har fået kræft?

Dårligt hjerte? Er overvægtige? Forfatterne til ‘Hvad er det du spiser’ viser, hvilken rolle vores kostvaner og den moderne livsstil spiller i denne udvikling. Samtidig peger de på, at økologiske eller biodynamiske fødevarer er en af de nødvendige veje til en sundere og mere bæredygtig livsstil. Det er de små valg og ikke nødvendigvis en kæmpe omlægning.

Spar 99,- Normalpris 199,-

forlaget mediegruppen

Spar 110,- Normalpris 159,-

Kun 100,-

18/02/09 12.39

BESTILLINGSNR: 1514 H

Kun 49,-

BESTILLINGSNR: 1515 H

Tilbud gælder til 8. februar 2015 eller så længe lager haves

s liv, ingen undgår at få ondt sjælen. men smerten må ikke vi kan være aktive og have det 1,3 millioner mennesker med meget få smertecentre, der e år.

Find saft, kraft og inspiration – sundheds-evergreens, specielle titler og tilbud. God og sikker levering.

Carsten Vagn-Hansen

m petersen skrev engang: »Hvis ndt nogen steder, så er du død!«.

d

Nyhe

helse: klumme

rapeut Fysiote .d. og ph ard yga Lotte N rsen Ande

Synspunkt Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og alt kan ikke bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundheden anno 2015. I denne måned er det fysioterapeut og ph.d.

Lotte Nygaard Andersen, Institut for psykologi på Syddansk Universitet.

Når smerter i bevægeapparatet bliver til sygemelding

D

et er en udfordring, at mange af os lever med smerter, der stammer fra bevægeapparatet. For nogle af dem, der lever med kroniske smerter på grund af lidelser i muskler og led, kan det resultere i, at de ikke længere kan fungere i deres arbejdsliv, og derfor må de sygemelde sig. Faktisk er lidelser i muskler og led årsag til 25 procent af alle langtidssygemeldinger i Danmark, og det ser ud til at være et stigende problem.

Men hvordan er det at leve med smerte og sygemelding? Og hvad kan den enkelte gøre for at få det bedre med smertesituationen og igen blive raskmeldt?

Et nyligt afsluttet ph.d.-projekt peger på, at når man er sygemeldt med smerter relateret til ryg, nakke, skuldre eller arme, så kan specielt dét at være ledig, altså følelsen af ikke at være til nytte og ikke at udrette noget, fylde rigtig meget for de sygemeldte. Det, at være sygemeldt, kan føre til, at man kan opleve identitetskonflikter, man kan føle sig nedtrykt og opleve konflikter i relation til sine nærmeste for eksempel familien.

I projektet blev sygemeldte borgere i Sønderborg Kommune i en periode tilbudt at deltage i et forsøg, hvor virkninger af ”Tilpasset fysisk aktivitet” eller kurset ’”Lær at tackle kroniske smerter” blev undersøgt. Det viste sig, at når vi efter tre måneder talte op i den gruppe borgere, der deltog i ”Tilpasset fysisk aktivitet”, ledet

62

helse / januar 2015

af fysioterapeuter, var der flere raskmeldte, og deltagerne i denne gruppe oplevede også en betydelig nedgang i smerte i forhold til en referencegruppe, som ikke var blevet tilbudt noget. Fra deltagernes perspektiv havde det stor betydning, at de kunne få faglig vejledning og individuel tilpasning af træningen. Samtidig opnåede deltagerne også en oplevelse af, at fysisk aktivitet er et middel, som har positive virkninger med hensyn til velvære og med hensyn til at vise den enkelte, hvor meget og hvor lidt ens krop kan klare i den aktuelle situation med smerter. I den gruppe, der fik kurset ”Lær at tackle kroniske smerter” var der en tendens til, at flere borgere ”Specielt kan dét at var raskmeldte, men det var vaere ledig, altså følelsen ikke tydeligt på samme af ikke at vaere til nytte måde som i træningsgrupog ikke at udrette noget, pen. I projektet oplevede vi, fylde rigtig meget for at motivationen for at deltade sygemeldte. ” ge i forskellige tilbud blandt andet var påvirket af deltagernes accept af situationen, og hvor afklaret deltagerne var i forhold til, om smerten kunne forventes at gå væk over tid.

Når smerter i bevægeapparatet bliver til sygemelding, så vil det være ideelt, at fysiske aktiviteter ledet af sundhedsprofessionelle indgår i et forløb mod raskmelding.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at sygemeldte borgere er meget forskellige, og de mestrer svære livssituationer forskelligt. Forskelligheder kan der tages højde for med individuel tilrettelæggelse af forløb.

For nogle borgere vil det også være et vigtigt skridt på vejen mod raskmelding, at de kan få undervisning i, hvordan de bedst muligt kan mestre situationen med sygemelding og smerter i bevægeapparatet.

helse: helse: udfordring xxxxxx

Hjerne- astik gymn Kryds

Den svære

Sudoku

Vind Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs, og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om Cosborg Fodbadeolie og Cosborg Fodcreme til en samlet værdi af 368 kroner.

Send svaret til HELSE, Porschevej 12, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.helse.dk/krydsord. Mærk din henvendelse “januar”. Vinderen trækkes den 6. februar. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs Facebook side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

helse / januar 2015

63

helse: brevkasse

brev kassen Spørg

HELSE

Lotte Stig Nørgaard Farmaceut og lektor ved Institut for Farmaci

Lene Agersnap Praktiserende læge

Susanne Lunn Psykolog og lektor

Jens Rikardt Andersen Overlæge og lektor ved institut for idræt og ernæring

Vibeke Pilmark Fysioterapeut

Morten Grønbæk Professor i folkesundhed

Hej HELSE

Hej vinterblege

Man skal ikke læse meget i medierne om sundhed, før man støder på forskning om D-vitamins mange gavnlige virkninger. Her i det vintermørke Danmark, er det jo ikke nemt at få dækket behovet gennem solen, og jeg kan ikke lide fisk – er det lige så fint, hvis jeg tager D-vitamin som kosttilskud? Og hvad er bedst: kapsler med fiskeolie eller vitaminpiller?

D-vitamin viser sig at have rigtig gode effekter på mange kropsfunktioner, både knogler, muskler og immunsystem. Endvidere tyder noget på, at mangel på D-vitamin måske kan øge risikoen for cancer og andre ubehagelige sygdomme. Der er derfor forslag fra en del forskere om, at tilsætte D-vitamin til fødevarer på samme måde som fluor nogle steder tilsættes drikkevandet for at gavne tændernes sundhed, men det sker ikke i dag i Danmark.

D-vitamin får vi primært ved at danne det i huden, når den udsættes for sol. Jo mørkere hud, jo mindre D-vitamin-dannelse. Den anden hovedkilde er fødevarer, især fed fisk. Meget taler for at tage D-vitamin tilskud i vinterhalvåret, hvis man ikke får det gennem sine fødevarer. Det er næppe afgørende, om det indtages i pilleform eller som fiskeolie. Det er dosis, der er afgørende, og den varierer desværre meget fra præparat til præparat. Den er også varierende i samme type af fødevare. Du kan altså ikke forvente, at der er lige meget D-vitamin i laks, hver gang du spiser det.

Man kan ikke erstatte solens bidrag med hverken fisk, fiskeolie eller andre tilskud. Man kan således ikke opnå normale niveauer af D-vitamin ved at putte det i munden, men man kan komme tættere på det ønskede indhold i kroppen.

Ingen ved, hvad en passende dosis er for alle. Der er store forskelle fra person til person, men regn med 50 mikrogram dagligt i vinterhalvåret, så er det nok ikke helt galt.

Det korte svar er således: Se på indholdet i mikrogram.

Fed fisk indeholder i størrelsesordenen 100-500 mikrogram per 100 gram fødevare. Mager fisk og nogle andre fødevarer er på omkring 10 mikrogram per 100 gram mad, og det almindeligste indhold i fødevarer er under 1 mikrogram per 100 gram.

Du får hurtigt et indtryk af størrelsesordenen, hvis du ser på indholdet af de præparater, der udbydes, hvor du køber ind.

Mange hilsner ”Den vinterblege”

?

Hvad vil du gerne vide?

Hvad vil du gerne vide om sundhed, forebyggelse, behandling og sygdomme? I HELSEs redaktionsgruppe sidder sundhedsfaglige eksperter, som gerne deler ud af deres viden.

Har du et spørgsmål, så send det til sporg@helse.dk, så kan det være, at det bliver dit spørgsmål, som vi besvarer i næste udgave af HELSE.

64

Pizza med skinke og champignon

helse / januar 2015

Jens

Jens Rikardt Andersen er uddannet speciallæge i mave-tarmsygdommen. I dag arbejder han som overlæge på Rigshospitalet og lektor ved Københavns Universitet, hvor han forsker og underviser i kostens betydning for vores helbred – særligt i forbindelse med sygdomme og medicinske behandlinger.

helse: nyt fra Danske Regioner

DanskeRegioner Nyheder og information fra Danske Regioner

NYT CENTER BETYDER MERE SKÅNSOMME BRYSTKRÆFTOPERATIONER Professorer i plastikkirurgi og brystkirurgi er netop gået sammen med andre faggrupper om at åbne Center for Skånsom Brystkirurgi på Rigshospitalet. Tre ud af fire kvinder overlever i dag brystkræft, og målet med centret er at udvikle mere skånsomme operationer, fordi rekonstruktionen af det opererede bryst også har stor betydning for, om kvinderne psykisk kommer sig godt over sygdommen. De kirurgiske ledere af centret vil arbejde tæt sammen med blandt andre stamcelleafdelingen på Rigshospitalet. I øjeblikket er der omkring 60.000 danske kvinder, som har været i behandling for brystkræft. De nye metoder vil kunne komme brystkræftpatienter til gode om to-tre år.

Fordobling i knæoperationer de sidste 10 år Patienter med dårlige knæ kommer oftere og oftere under kirurgens kniv. I 2011 fik 17.000 danskere en kikkertoperation i knæet, mens det i år 2000 kun var halvt så mange, viser ny undersøgelse fra Syddansk Universitet. Kikkertoperationerne retter op på skader på menisken, men de mange operationer bekymrer forskerne, fordi træning i de fleste tilfælde ville have lige så god effekt som operation.

Kilde: Region Syddanmark

Kilde: Rigshospitalet

Nye scanninger skal hjælpe knoglepatienter Med 4 millioner kroner i ryggen fra Det Obelske Familiefond vil en forskergruppe fra Aalborg Universitetshospital udvikle nye scanneteknikker, der skal kortlægge knoglestrukturerne hos patienter med diabetes, knogleskørhed, svulster i knogler og kronisk bugspytkirtelbetændelse. Det skal gøre det muligt at opdage for eksempel svulster i knogler, knogleskørhed og risiko for knoglebrud hos de mange patientgrupper langt tidligere, end man kan i dag, så deres behandling og livskvalitet kan forbedres. Projektet er et samarbejde på tværs af tre afdelinger på hospitalet, og målet er, at de nye scanningsmetoder helt skal erstatte dem, der bruges i dag.

Kilde: Aalborg Universitetshospital

Patienterne er med til at forbedre sygehuset Tryk på en glad, grøn smiley, hvis du er tilfreds og på en sur, rød smiley, hvis du er utilfreds. Det enkle system giver patienterne mulighed for omgående at vurdere oplevelsen på sygehuset på standere ved udgangen og bliver nu afprøvet på to nordjyske sygehuse. Standeren beder patienterne om at tage stilling til et konkret spørgsmål om for eksempel ventetid, de fysiske rammer eller kvaliteten af personalet. De kan hurtigt give en idé om patienternes og de pårørendes oplevelser, og kombineret med spørgeskemaer og interviews kan de bruges til at indrette hospitalssystemerne mere efter borgernes ønsker. Smiley-standerne er en del af projekt Sikkert Patientflow.

Kilde: Region Nordjylland

helse / januar 2015

65

helse: næste nummer

HELSE har mødt Sara Blaedel Til en snak om blandt andet jetlag, hovedpine, nye bogideer og hvordan hun lader op mellem de travle perioder.

Gummi kan give kontaktallergi

Krimiforfatter Sara Blædel har udgivet ni bøger på ti år i serien om efterforskeren Louise Rick og journalisten Camilla Lind, og serien slutter i denne ombæring med ”Kvinden de meldte savnet”. Hun udkommer i 23 lande, og den 3. februar udkommer ”De glemte piger” i USA som led i en ny storstilet USA-satsning.

næste nummer

Udkommearr 9. febru 2015

HELSE / Udgave 02 / februar 2015

95 procent af os lider af hovedpine med mellemrum. Hovedpine kan komme af mange årsager, og det er heldigvis sjældent farligt, men det kan være så generende, at det er svært at passe sit arbejde og nyde livet.

Få hovedpineeksperternes god råd.

Ny serie om allergi Antallet af danskere med allergi stiger og stiger. Har du først en gang udviklet en allergi, kan du ikke komme af med den igen, men med rette forholdsregler og behandling kan du ofte slippe for symptomerne. I første del af vores nye artikelserie om allergi ser vi nærmere på kontaktallergi.

Hvor meget D-vitamin har du brug for?

Forskerne har diskuteret det i årevis, og medierne har lavet mange hurtige overskrifter – men hvad ved vi egentligt?

Får du stress af din sygdom?

Mange med sukkersyge, eller diabetes 1 eller 2 som det retteligt hedder, lider af såkaldt diabetes-stress.

Alligevel er det svært at få hjælp til at leve bedre med sin sygdom. Man har diabetes-stress, når man for eksempel føler, at diabetes tager al for meget af ens energi. Når man synes, diabetes styrer ens liv, og man bekymrer sig voldsomt om følgesygdomme og om at ”passe” sin diabetes godt nok.

66

helse / januar 2015

Av, mit hoved - hovedpine lammer og trykker, men hvordan slipper vi af med den?

REJS MED RABAT

REJSEKODE:

Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør selv-ferier.

Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

helse: HExxxxxx LSE

Idylliske Mosel

6 dage på 3-stjernet hotel i Zeltingen-Rachtig, Tyskland m es

i We

Wein- und Gästehaus Ames HHH Midt i glansbilledeidyllen, hvor Mosel bugnund sA ter sig gennem et fantastisk landskab af Gästehau stejle vinmarker, slotsruiner og små, maleriske landsbyer, ligger Wein- & Gästehaus Pris. pr. person i dobbeltværelse Ames. Området har stolte vintraditioner, og det mærkes også her på det hyggelige, familieejede hotel, der hviler på en 150 år gammel vinkælder. I bor i gåafstand fra Pris uden rejsekode 1.849,flere gode restauranter i centrum af Zeltingen, og hvis I får smag for de gyldne • 5 overnatninger dråber, er der rig mulighed for at besøge • 5 x morgenbuffet mange af de seværdige vingårde langs • 2 x 2-retters middag Mosel. En udflugt kan desuden gå til nogle • 1 x vinsmagning af de større, spændende byer i området. I • 1 flaske vin på værelset Trier (48 km) kan I blandt andet opleve de velbevarede minder fra romertiden som ek- Ankomst sempelvis Porta Nigra.

Søndage i perioden 29.3.-18.10.2015.

1.549,-

Hotel & Restaurant Schimmelreiter

3 overnatninger 1.249,2 overnatninger 949,-

Aquamaris Strandresidenz Rügen

Det gamle danske land

Rügen – Tysklands smukkeste ferieø

4 dage på 3-stjernet hotel i Schleswig-Holstein, Tyskland

5 dage på 4-stjernet superiorhotel i Breege

Hotel & Restaurant Pris. pr. person i dobbeltværelse Schimmelreiter HHH Det hyggelige Landhotel Schimmelreiter er det perfekte udgangspunkt, hvis I ønsker en miniferie i spændende Pris uden rejsekode 1.349,omgivelser, og hvor det er let at kom• 3 overnatninger me til. Det tager blot en halv time fra • 3 x morgenbuffet den danske grænse at køre til hotellet, • 3 x 3-retters middag/buffet som ligger i den lille landsby Silberstedt.

• Frem til 31.5.2015 Samtidig ligger Schleswig kun 16 kiloerstattes en 3-retters meter fra hotellet, og her kan I blandt

middag/buffet af en andet se domkirken Sankt Petri med det 4-retters middag enestående og smukke træalter. Også Gottorp Slot er et besøg værd, her finder man flere museer med arkæologi- Ankomst: Valgfri frem til 29.5. samt ske fund, kunst, møbler og ikke mindst perioderne 1.10.-20.12.

Fredage i perioden 5.6.-25.9. 2015. den berømte Nydam-båd.

Aquamaris Strandresidenz Rügen HHHH Rügen er ikke bare Tysklands største ø; det er også Tysklands smukkeste. Tæt ved den danske grænse, Østersøens sandstrande, de karakteristiske hvide klinter og de idylliske fiskerlandsbyer ligger jeres hotel med direkte adgang til alt det, der gør Rügen til den perfekte feriedestination. Her finder I alt, hvad I har brug for; wellnesscenter med indendørs swimmingpool, tapasbar, steakhouse og kun 200 meter til den pragtfulde strand. I kan også leje cykler eller elcykler på hotellet og tage turen ad den smalle kysttange til naturparken Jasmund (22 km).

1.199,-

Bestil på

www.happydays.nu 70 20 34 48

Åbent hverdage kl. 8-17.

Afbestilingsforsikring kan tilkøbes.

Ekspeditionsgebyr kr. 79,-.

Pris. pr. person i dobbeltværelse

1.549,-

Pris uden rejsekode 1.849,-

• • • • •

4 overnatninger 4 x morgenbuffet 2 x stor temabuffet 1 velkomstdrink 10 % rabat på wellnessbehandlinger

Ankomst Valgfri i perioden 2.1.-24.5.2015.

Kurafgift fra EUR 1,- pr. person over 10 år pr. døgn.

REJSEKODE: helse / januar 2015

HELSE 67

Teknisk arrangør:

helse: xxxxxx

Vidste du, at over 80% af vores kunder har anbefalet os til familie og venner inden for det sidste år?

Verisure har nogle af alarmbranchens gladeste og mest loyale kunder. Det er nok også derfor, at over 80% har anbefalet os til familie og venner inden for det seneste år.

Find den alarmpakke, der passer bedst til dine behov med vores beregner på www.verisure.dk

68

Kontakt os på tlf. 80 20 50 50 eller læs mere på www.verisure.dk helse / januar 2015