helse 09 2014

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 09 / oktober 2014

STORT TEMA OM:

Kræft og senfølger

10

Danm mest l arks sundhaeste magaeds­ sin

SKARPE OM ANTIBIOTIKA

SÅDAN UNDGÅR DU EFTERÅRETS SYGDOMME

Alexander Kølpin

Jeg har så meget koks i knolden Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

helse: indhold Jeg laller nok ikke så meget mere, og det giver vel også noget mental balance.

Alexander Kølpin

8

30

Fokus på balance:

8

14 18 22

Alexander Kølpin: Jeg har så meget koks i knolden Skab balance i dit liv Man falder ikke, fordi man er gammel Dårlig balance kommer også af sygdomme

Sundhed.dk:

26 Råd til kræftpatienter: Hold vægten og kom godt igennem.

Side 46

Tema om kræft og senfølger

30 34 36

Tema om

Kræft ogr senfølge

nummer

I dette

Helse / Udgave 09 / oktober 2014

Så sikker er din elektroniske journal

40 42 46

Helbredt og syg: Er det bare mig, der er skør?

Et godt liv på trods af senfølger Man skal vide noget som patient for at kunne hjælpe sig selv Senfølger påvirker livskvaliteten Rådgivning om senfølger Broccoli eller flødeskum til kræftpatienter?

Kost & Ernæring

54

Fedtfattig forvirring?

Efterårets sygdomme

58 60

10 skarpe om antibiotika Håndtryk smitter

Hygiejne:

62 Hvad betyder light eller fedtfattig?

Side 22

God hygiejne stopper smitte

10 skarpe om antibiotika Side 58

+ Hver gang i helse

Skab balance i dit liv 14

2

Et godt liv trods senfølger 34

helse / oktober 2014

Genvind din styrke 48

Håndtryk smitter 60

Fra redaktionen 24 Nyt fra Danske Regioner 25 Synspunkt 28 Konsultation 45 Opskrifter 48 Hjernegymnastik 52 Konkurrence 65

“TÆNK AT MAN KAN FÅ SIN NATTESØVN TILBAGE I HÅNDKØB!”

si be Kø

at M

tn

ed

for

sno

rk

dS

nor

eez

EF F

me

IL OP T

ER

en

TIM

r ke . ds en in an m il g og st en . ip als en str i h nork ral o st er il s m ag r t so t b øre er ve r f ell e væ , d ray er ner sp m s ør co m atio hal ic. ed e s vibr om ag m er s m va de e tim ts .na 8 in ez ww m re til p e åw no sk o i rp ug fri r lle g er b o t te rk ke Vi m a elig te po Ne hag åa ,p Be as

D O KU KLI M NIS EN K T ER ET 8

TIV EK

e

er rtn n. pa søv n. n di tte ne er na i ga ell g lv oli res se en r ace pl ’en rip St

Susanne 39, kæreste med en snorker gennem 7 år.

FÅS OGSÅ SOM SPRAY

ig vd Gi

prø

vs

elv

t! i na

Sample.

N !”

B DKØ

e. pl m Sa

prøv selv i nat!

Giv dig selv eller din partner en rolig nattesøvn.

Strip’en placeres i ganen.

Skru nemt ned for snorken med Snoreeze Snoreeze smører vævet bagerst i halsen og mindsker derved de vibrationer, der fører til snorken.

Få Snoreeze som halsspray eller som oral strips til ganen.

EKTIV EFF

Købes i Matas, på apoteket eller på www.navamedic.com

KLINISK RET TE DOKUMEN OP

E

R

Virker i op til 8 timer Nem at bruge Behagelig og frisk mintsmag

TIL 8 TI M

helse / oktober 2014

3

helse: leder

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Lykkes det for patienten og lægen at slå kræften ned, betyder sejren over kræften i mange tilfælde, at en ny kamp begynder.

Lene Jæger Thomsen, redaktør

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 09 / oktober 2014

STORT TEMA OM:

Kræft og senfølger

Danm mest laarks este sundhe maga dssin

10 SÅDAN UNDGÅR DU EFTERÅRETS SYGDOMME

Alexander Kølpin

Hvornår er man rask?

M

ange gange har vi hørt historier om mænd og kvinder, der ”vandt” over kræften, og efter mange og hårde behandlinger, kunne lægerne endelig erklære dem raske. Og det varmer. Det er lige den slags historier, vi har brug for at høre indimellem, så det hele ikke drukner i elendighed og afmagt. Men kampen er ikke altid lige, og vi kan ikke alene kan afgøre, om vi overlever en kritisk sygdom – alt for ofte er ”kampen” mod kræft en ulige og uoverkommelig kamp, hvor patienten ikke har en chance for at blive helbredt.

Lykkes det for patienten og lægen at slå kræften ned, betyder sejren over kræften i mange tilfælde, at en ny kamp begynder. For selv om man ”vinder”, så er de fleste mærket af sygdommen. For nogle er det forbigående, for andre er det livsvarigt. Det kan både være ar efter operationer, gener efter stråler, kemoterapi eller sygdommen i sig selv. Så selv om man officielt er rask, og ikke lider af nogen sygdomme, så er det ikke sikkert, at man bliver lige som før sygdommen.

For nogle kan det være et hårdt slag. Og det rejser spørgsmålet, hvornår er man rask? Ingen af os forbliver så friske og rørige, som da vi var 25 år. I mit arbejde møder jeg både ”syge”, der er friske, rørige og initiativrige og ”raske”, der er plaget af skavanker, mørke tanker og en fastlåst livsstil.

Er man rask, når man ikke kan passe et arbejde? Når man har smerter? Når man ikke kan spise uden stort besvær? Eller er man syg, selv om der ikke er nogen påviselig sygdom i kroppen?

Livet og sygdomme slider på kroppen og sliber vores personlighed. Alligevel har de fleste af os heldigvis store glæder i livet – uanset om det er med eller uden skavanker.

Lene Jæger Thomsen, redaktør

Jeg har så meget koks i knolden Helse:

forebyggelse

helse Nr. 09 / 2014 60. årgang ISSN 0018-0149

Udgiver Forlaget Mediegruppen Porschevej 12 7100 Vejle Telefon: 7584 1200 Email: helse@mediegruppen.net

Ledelse Peter Larsen, direktør

Redaktion Peter Larsen, ansvh. redaktør Lene Jæger Thomsen, redaktør Malene Tonnung, redaktionschef helseredaktion@mediegruppen.net

Forsidefoto Lars H. Laursen

Design og produktion Mediegruppen as

2380

Tryk Aller Tryk

Annoncesalg Helle Hviid, telefon 7670 6432 helle@mediegruppen.net

Distribution Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Læsertal iflg. Gallup: 406.000 Abonnement Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon på:

9644 4542 Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre.

4

helse / oktober 2014

Gratis REMA 1000 babypakke

Pakken indeholder • 1 pakke new born bleer • 1 pakke vådservietter • 1 pakke skumvaskeklude • 1 bamse

Gratis babypakke Bestil nu på rema1000.dk

• 1 sut • Samt en overraskelse Bestil en gratis REMA 1000 babypakke med et udvalg af produkter. Bleer og vådservietter er svanemærket og deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark.

Babypakken er gratis og kan bestilles på rema1000.dk og derefter afhentes i din lokale REMA 1000 butik.

Kun 1 pakke pr. baby.

Discount med holdning! helse / oktober 2014 5

helse: nyt

Skønhed til øjnene Round The Eye Serum fra Green Door indeholder ekstrakt fra frugt-stamceller, der har vist sig at forynge hudens udseende. Stamceller virker regenererende på huden, og er det mest opsigtsvækkende middel på anti-age markedet lige nu. Stamcelle-ekstraktet i Green Door-serien kommer fra ikke-genmodificerede, økologiske citrusfrugter. Produktet indeholder hverken parfume, parabener eller PEG. Vejledende udsalgspris er 265 kroner for 25 ml. Forhandler oplyses på telefon 75 12 68 05.

helsenyt DRIK DINE URTER EQ Multichi Energy er en urtedrik med ikke mindre end 24 forskellige urter, der siges at være udrensende, energigivende og styrkende for immunforsvaret. Drikken produceres i Norge, men bygger på gamle traditioner fra Østen. Koreansk ginseng, russisk rod og schisandra er et par af ingredienserne. Få mere at vide hos NuevoBrands.dk’s kostvejleder på telefon 81 72 18 22 eller bestil direkte på www.eq.no. med forhandler ID nr.: 1202580. Vejledende udsalgspris er 299 kroner for en flaske, som rækker til en måneds forbrug.

Et fire måneders forløb giver den optimale virkning. Fragt 59 kroner.

Stearinlys uden lugt og os Det er så hyggeligt med levende lys, når mørket falder på udenfor, men for mennesker med KOL, astma, allergi og andre luftvejsproblemer kan forureningen fra lysene hurtigt lægge en dæmper på glæden. Sodfrie lys er pæne elektriske lys med en overflade af rigtig stearin. Lysene er også perfekte til børneværelser, plejehjem og til dem, der falder i søvn på sofaen. Forhandles på sodfri.dk til priser fra 269 kroner per styk. Få mere at vide på telefon 40 36 15 14.

6

helse / oktober 2014

PAS PÅ DIN HJERNE Kend symptomerne på blodprop i hjernen

Hænger mundvigen pludseligt?

Akut lammelse i arm eller ben?

Pludseligt talebesvær?

RING 1-1-2

RING 1-1-2

RING 1-1-2

Kender du de 3 symptomer på blodprop i hjernen?

Hvis du selv eller andre oplever akutte symptomer som talebesvær, lammelse i arm eller ben eller at mundvigen hænger, kan det være tegn på en blodprop eller blødning i hjernen.

De treomvæsentligste symptomer på en Læs mere alle symptomer på hjernesagen.dk blodprop i hjernen er: • Akut lammelse i arm eller ben • Akut talebesvær • Akut hængende mundvig Symptomerne kan komme fra det ene sekund til det andet. Reager med det samme, også hvis symptomerne går over igen. Ring 112. Kommer du hurtigt i behandling, er risikoen for dødsfald og alvorlige følgevirkninger mindre.

Kilde: Hjernesagen

Stilletid til børn Har dit barn eller barnebarn brug for lidt ro? Stig Seberg har skabt og udgivet to CD’er med små rolige historier for børn.

Historierne er lavet med udgangspunkt i principperne bag mindfulness og er blandt andet solgt til mere end 40 skoler i Danmark. Læs mere på www.historienom.dk. Forhandles blandt andet på Steno Apotek i København, telefon 33 14 82 66.

Pinex Junior Mikstur | Paracetamol

Nu uden parabener

Actavis

Hovedpinex Ny Pinex Junior Mikstur (paracetamol) – mildt smertestillende og febernedsættende

Fås kun på apoteket • Læs mere på pinex.dk Pinex® Junior (paracetamol) 24 mg/ml. Indikationer: Svage smerter. Febernedsættende. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for paracetamol eller hjælpestofferne, dårlig lever. Dosering: Børn: 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. Maksimal behandlingstid uden lægens anvisning er 3 dage. Anvend vedlagte målebæger ved dosering. Læs omhyggeligt vejledningen i pakningen. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Vær opmærksom på risikoen for overdosering ved samtidig anvendelse af andre lægemidler indeholdende paracetamol. Udvis forsigtighed hvis du har nedsat nyre- og leverfunktion. Udvis forsigtighed hvis du lider af astma og samtidig er overfølsom over for acetylsalicylsyre. Længerevarende behandling (> 3 måneder) kan føre til hovedpine eller forværring af hovedpine. Ved høj feber udover 3 dage eller smerter i mere end 5 dage bør lægen kontaktes. Indeholder natriummetabisulfit (E223), sorbitol (140 mg/ml) samt 1,7 mg natrium pr. ml. Kan anvendes ved graviditet og amning (forsigtighed ved længerevarende brug). Giv aldrig børn under 2 år medicin uden lægens anvisning. Interaktioner: Bør tages mindst 1 time før eller 4-6 timer efter colestyramin (mod for højt kolesterol). Tal med lægen hvis du tager blodfortyndende medicin (eks. warfarin) eller medicin mod epilepsi (eks. fenytoin, carbamazepin). Bivirkninger: Bivirkninger er generelt sjældne i de anbefalede doser. Overdosering: Paracetamol i doser over ca. 7,5 g indebærer risiko for leverskade, eventuelt også leversvigt og død. Pakninger og priser pr. december 2013: Pinex Junior oral opløsning á 24 mg/ml 60 ml: 25,90 kr. og 200 ml: 46,05 kr. For dagsaktuelle priser se www.medicinpriser.dk Udlevering: HX18, HA18. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Actavis Group hf, Reykjavikurvegi 76-78, 220 Hafnarfjordur, Island. Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Sundhedsstyrelsens godkendte produktresumé.

Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S.

helse / oktober 2014

7

helse: interview

Jeg har s책 meget koks i knolden

8

helse / oktober 2014

helse: interview

Som balletinstruktør, hotelejer og delefar har Alexander Kølpin nok at se til, og der er da heller ikke altid balance mellem arbejde, fritid og familieliv. Men så længe han har styr på det praktiske i forhold til børnene, lige fra legeaftaler og fødselsdagsgaver til fodboldkampe, så går det fint.

Af: Lotte Dalgaard / Foto: Lars H. Laursen

A

lexander Kølpin siger selv, han godt kan have svært ved at finde balancen mellem arbejde og privatliv i perioder. Fra april, når planlægningen af årets sommerballet begynder, til september, når premieren er overstået, er der knald på, også fordi det samtidig er højsæson på de to hoteller, han ejer.

– Jeg har tit overdrevet arbejdet, siger Alexander Kølpin og kalder det et godstog, der kører for fuld skrue, når en sommerballet skal op at stå.

– På en eller anden latterlig måde er det som om, det gælder liv og død, når man går ind i sådan en teaterproduktion.

Det gør det selvfølgelig ikke, men det er meget personligt for mig, siger han.

Balance hen over året Så i sommerhalvåret er der ubalance på slappe-af-kontoen, men det indhenter Alexander Kølpin i vinterhalvåret, hvor han blandt andet rejser med sine børn. Hans fysiske balance derimod er stort set intakt efter mange år som danser, selv om han ikke mere kan stå oppe på en fod i længere tid, som han kunne, da han dansede ballet.

– Ellers er der ikke noget galt med min balance, bortset fra hvis jeg har fået for mange øl, men det gælder vist for alle!, siger han med et glimt i øjet.

Selv om han ikke danser længere, holder han sig stadig i form, fordi det er nødvendigt for ham. Men efter et halvt liv

med hård træning, er det ikke noget, 49-årige Alexander Kølpin længere nyder.

– Min krop er vant til at lave noget.

Når jeg har det dårligt eller er stresset, skal jeg tvinge mig selv til at træne, ellers får jeg det endnu dårligere, jeg sover dårligt og mister appetitten, siger Alexander Kølpin, der blandt andet træner på cross­ trainer i sit lokale fitnesscenter.

– Træning er en nødvendighed, og det er godt for mit velbefindende, men jeg kan slet ikke lide at gå derhen. Jeg gider ikke mere. Før slog jeg mig selv oven i hovedet, hvis jeg holdt sommerferie i 14 dage, det gør jeg ikke mere.

Men træningen, det at holde mig i form og passe på mig selv og min krop, er

om Alexander • Han er Ridder af Dannebrog.

• Han har instrueret fem kortfilm og vundet en pris for den ene.

Træning er en nødvendighed, og det er godt for mit velbefindende, men jeg kan slet ikke lide at gå derhen. Jeg gider ikke mere.

• Han har danset i blandt andet USA, Australien, Japan, Kina, Sydamerika og Schweiz.

Alexander Kølpin

helse / oktober 2014

9

en investering i mig selv og fremtiden.

Når jeg træner, spiser jeg også bedre.

Når jeg er presset, arbejder jeg 14-15 ­timer dagligt og spiser franske hotdogs og får ikke noget dagslys. Alt er dårligt.

Men så gør jeg det i en kort periode, og så er det tilbage på sporet, siger han.

Foråret og sommeren er gået med at sætte sommerballetten ”Gravity” op på Bellevue Teatret i Klampenborg nord for København og være travlt beskæftiget som hotelejer på Helenekilde Badehotel og Tisvildeleje Strandhotel i Nordsjælland.

– Jeg sørger for at udvikle produktet og holde kvaliteten oppe, og så holder jeg møder hele tiden – det er mig, der har hånden på kogepladen, kan man sige.

Holder gerne “siesta” Hen over foråret og sommeren fandt Alexander Kølpin også tid til at være til byggemøde på Mallorca en dag til halvanden hver 10. dag. Her har han, sammen med sin søster og forældre et

10

helse / oktober 2014

Balancen for mig ligger egentlig i at vaere ret kontrollerende og prøve at vaere så forberedt som muligt. hus fra 1960’erne, som er blevet bygget om under Alexanders ledelse.

– Jeg havde 35 mand på byggepladsen i syv måneder, og arbejdstempoet – og moralen – er altså noget lidt andet end herhjemme. Jeg har kigget på tegninger, skrevet tusinde mails, og jeg er jo sådan en, der flueknepper detaljer.

Skal det være enkeltkærvede eller dobbeltkærvede skruer…? Det er hårdt at bygge om, konstaterer han.

I efteråret og over vinteren er der tid til at slappe lidt mere af, inden ”det næste godstog kører” til foråret igen. Fritiden bruger han sammen med sine børn, Roberta på 12 og Vincent på syv år, som han deles om med ekskonen Sarah Zobel. Alexander har desuden en

søn på 29, Niclas Vessel Kølpin, der er gået teatervejen lige som sin far.

– Når jeg har fri, hænger jeg ud med mine børn, tager til fodbold med Vincent, smører madpakker, henter bøger på biblioteket … Jeg elsker at rejse og gå på kunstmuseum. Hvis det skal være ideelt, er jeg en stor tilhænger af at sove “siesta”, så det gør jeg ved 14-tiden. Det er noget nedarvet fra min tid som danser, hvor jeg tog en lur midt på dagen, inden jeg skulle på scenen om aftenen. Til gengæld sover jeg ikke så meget om natten.

Når Alexander går på kunstudstilling, tager han gerne sine børn med, selv om de stritter lidt imod og meget hellere vil i biffen.

– Jeg tvinger også min søn til at spille klaver, selv om han helst er fri … Så bestikker jeg ham bare lidt. Det er jo ikke nogen popularitetskonkurrence at være forældre, og jeg tror, de senere i livet bliver glade for at være blevet hevet med på museum og have lært at spille klaver.

helse: interview Når Alexander Kølpin er inde i en travl periode, er der andre, som tager over i forhold til børnene i de uger, han har dem. Både deres storebror, Alexanders forældre eller de andre forældre i børnenes klasser.

– Men jeg er også god til at gøre noget den anden vej, vi har tit unger med hjem, synes jeg.

Styr på aftaler Ud over den fysiske balance og balancen mellem arbejde og privatliv er der jo også den mentale balance.

– Den tror jeg ikke, jeg har. Jeg får ”et drive” (en fremdrift, red.) af at have travlt, og det korresponderer dårligt med et periodevist familieliv med ungernes skole, fritidsinteresser og så videre. Balancen for mig ligger egentlig i at være ret kontrollerende og prøve at være så forberedt som muligt. At betale kontingenter til tiden, sørge for at Vincent kommer til fodbold, købe fødselsdagsgaver, have styr på legeaftaler. Jeg prøver at give børnene så meget tryghed som muligt, når jeg er sammen med dem, og det gør jeg blandt andet ved at have styr på praktikken.

Hvis man glemmer børnenes aftaler, eller har glemt at købe gave til børnefødselsdagen, tænker de ”er jeg ikke vigtig?” Så jeg får det ordnet, og jeg vil hellere være i god tid end at gøre det i sidste øjeblik. Jeg har for eksempel allerede planlagt både juleferie og påskeferie med ungerne. Jeg har så meget koks i knolden, og det går galt, hvis det både roder i praktikken og i hovedet.

Alexander Kølpin tager en slurk af sit glas med te og mælk og tilføjer: – Jeg laller nok ikke så meget mere, og det giver vel også noget mental balance. Jeg har altid været en gøgler, men siden jeg blev far første gang som 20-årig, har jeg haft et ansvar, der nok har været med til at give mig det der kontrol-gen.

Alexander Kølpin er uddannet danser på Det Kongelige Teaters Balletskole. Han blev tilknyttet Den Kongelige Ballet i 1981 og udnævnt til solodanser i 1988. I 1993 blev han kåret som verdens bedste mandlige danser. Han grundlagde Copenhagen International Ballet i 1991 og har siden lavet Sommerballet på Bellevue Teatret med en kort pause fra 2009-2011. Derudover er han som nævnt ejer af Helenekilde Badehotel og Tisvildeleje Strandhotel, et job han i øvrigt sammenligner med rollen som instruktør.

– At drive et hotel er som at sætte en forestilling op.

Begge dele handler om scenografi, at iscenesætte en forestilling for andre mennesker. Vi laver en forestilling, som folk køber billet til, og inviterer folk ind i et univers, som vi har sat op. Det handler bare om mad og drikke i stedet for dans og musik, siger Alexander Kølpin, der selv mener, han har sine talenter for iscenesættelse fra sin mor, der er designer og sin far, som er arkitekt. Hans egne forudsætninger for at drive hotel er bygget op hen ad vejen.

TID TIL RO PÅ KRETA

Økologi, udflugter og dansk rejseleder Alt dette er inkluderet i prisen: · Flybillet fra Billund eller Kastrup til Kreta t/r, samt transfer · Modtagelse i lufthavnen på Kreta af vores danske personale · 7 nætter på det naturskønne Enagron Eco Mountain Retreat · Indkvartering i skønne rustikke stenhuse med eget bad og toilet · 7 gange økologisk morgenbuffet · 7 gange aftensmad bestående af 3-retters menu med økologiske råvarer · Vin og vand til maden om aftenen · Alle måltider tilberedes efter gamle kretanske opskrifter og der anvendes primært økologiske råvarer, hvoraf de fleste dyrkes på stedet · Aftensol og champagne ved den storslåede udsigt fra Agioi Apostoloi · Introduktion til mindfulness og meditation · Foredrag om ”Motion og stress” · Foredrag om ”Særlig sensitivitet” · Daglig afspænding og meditation (guidet) · Introduktion til mindful yoga · Individuelle opmærksomheds- og nærværsøvelser i naturen · Guidede vandreture i den uspolerede natur i bjergene · Guidet vandretur til det lokale kloster inkl. let frokost · Botanisk vandring med fokus på stedets mange krydderurter og deres medicinske virkning, samt efterfølgende tebrygning og tesmagning · Frokost i bjergene hos de lokale hyrder · Dansk rejseleder og dansk mindfulness-instruktør under hele opholdet

Afgang hver uge fra april til oktober 2015

SPECIALPRIS

9.298,Oktober/juni fra kr. 8.798,April/maj kun kr.

Pris pr. person ved to personer

Normalpris kr. 12.500,Rekvirér dag-til-dag program for turene:

Tlf. 76 12 52 51 lisbeth@tidtilro.dk

N Y HED Yoga og temauger

Hverdage 09.00-16.00.

Læs mere på tidtilro.dk Medlem af Rejsearrangørforeningen og tilsluttet Rejsegarantifonden nr. 930.

helse / oktober 2014

11

helse: interview – Jeg har en 9. klasse og er dansesmed, så jeg må ud at tilegne mig viden og erfaring. Jeg har taget kurser på filmskolen, læst spansk, fået ledelseserfaring som instruktør og gennem seks år på hotellerne med mellem 15 og 60 medarbejdere. Og så suger jeg generelt til mig. Jeg synes for eksempel, der er noget magisk ved lufthavne og togstationer. Der er fremdrift, indretning, æstetik, et univers, som er allemandseje, og som kan folde sig ud på så mange forskellige måder. Ligesom et hotel. Dufter der godt? Er der en gårdhave? Er udsigten god, og er ham i receptionen venlig? Står der friske blomster hver dag? Sådan nogle ting optager mig. Jeg har mine holdninger til, hvordan det skal være, men jeg prøver at omgive mig med mennesker, der er dygtigere end mig selv og forsøger at slippe kontrollen. Ligesom på teatret.

Folk skal have lov til at folde sig ud, inden for de rammer, jeg udstikker. Men det er altid en balancegang.

– Når jeg er ude at rejse med børnene, kan jeg ikke lade være med at være lidt på arbejde. Jeg skal lige tale med hotelmanageren og kigge på hotellerne med arbejdsøjne.

Det kan jeg slet ikke lade være med.

Husmandskost og hurtigmad Som hotelejer har Alexander Kølpin også sin holdning til mad på hotellerne, der har klassiske, danske retter på menukortene.

– Jeg lægger linjen sammen med vores direktør og finder et udtryk for restauranternes mad, der afspejler hotellernes placering og historie. Vi serverer klassisk, dansk mad, der læner sig op af de gamle, klassiske badehoteller.

Vores fantastiske kok, Daniel, har frit spil inden for de rammer, men jeg har da blandt andet en holdning til, om der er for lidt på tallerkenen eller for meget.

Daniel har fået udstukket en retning, han har taget bolden og går med det …

At jeg har et kanongodt personale er i øvrigt afgørende og hele forudsætningen for succes sammen med, at økonomien kører stramt og snorlige. Heldigvis har vi fået et økonomisk fodfæste, der efterhånden ser rigtig positivt ud, siger han.

Råvarerne i hotellernes restauranter er danske, men selv om der serveres husmandskost, gøres det med et lille tvist.

12

helse / oktober 2014

Jeg har så meget koks i knolden, og det går galt, hvis det både roder i praktikken og i hovedet.

Alexander Kølpin

– Det er hverken særlig trendy eller smart, men maden har et utroligt højt niveau. Vi laver alt fra grunden, undtagen smør, vi bager brød, laver marmelade, og vi følger årstiderne, bruger de råvarer, der hører sæsonerne til og som er til rådighed i Danmark. Så maden, vi serverer, er uprætentiøs, men stadig sofistikeret. Vi letter nok retterne lidt, så det bliver mere magert, og anretter det lækkert. Jeg synes ikke, der skal være for meget på tallerkenen. Vi stopfodrer ikke vores gæster, nogle synes måske,

der er for lidt på tallerkenen, andre synes, det er tilpas. Men sådan er det jo individuelt.

Hjemme hos Alexander Kølpin ser det lidt anderledes ud med holdningen til, hvad der serveres.

– Hotellerne serverer jo gourmetmad, det har jeg ikke tid til at stå og bruge flere timer på at lave. Man skal jo begynde klokken to om eftermiddagen …

Jeg prøver at købe så gode danske råvarer som muligt, men vi spiser alt muligt, marokkansk, thai, italiensk, dansk, take away. Take away er godt, når man har travlt, siger Alexander Kølpin og haster videre til næste projekt, næste møde.

Efter kort tid i hans selskab får man indtryk af, at han altid har hundrede ting i gang, så det kræver sin balletinstruktør, hotelejer, bygherre og filmmager at holde tungen lige i munden og finde en balance …

LYT TIL DIN MAVE! ARLA LAKTOSEFRI MÆLK ER FREMSTILLET EFTER EN PATENTERET METODE, HVOR LAKTOSEN FJERNES UDEN AT DU GÅR GLIP AF DEN GODE SMAG AF FRISK DANSK MÆLK. ®

Oplever du indimellem ubehag og irritation i maven? Det kan skyldes laktose, som findes i mejeriprodukter. Lyt til din mave – og prøv Arla® Laktosefri. Så kan du stadig nyde den gode smag af mejeriprodukter og få gavn af mælkens sunde næringsstoffer.

Få mere info på arla.dk/laktosefri

helse: fokus

Fokus på

Skab balance i dit liv Balance

Arbejde, familie, venner, fitness-timer og tid til at slappe af. Synes du også nogle gange, at det er svært at få 24 timer i døgnet til række til alle dine gøremål?

Måske er det på tide at prioritere.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Scanpix/Iris

14

helse / oktober 2014

F

øler du nogle gange, at du er en hamster, der er fanget i et hjul, som bare kører hurtigere og hurtigere? Er det svært både at have tid og energi til de vigtige ting i livet? Synes du, at det er svært at prioritere mellem opgaver og pligter? Så er du langt fra alene. Vi lever i et samfund, hvor de fleste af os løber hurtigt fra det ene til det andet, mens vi forsøger at følge med. Men i stedet for at løbe hurtigere, kan det være langt mere frugtbart at stoppe op og reflektere over, hvor du vil hen med dit liv.

Helle Rosdahl Lund er direktør, ledelsesrådgiver og foredragsholder. Hun har arbejdet med ledelse, strategi, forretningsudvikling og er formand for Tænketanken CBAF (Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv, red.).

Hun argumenterer for, at det handler om at finde en balance i sit liv, så der er plads til alt det, der er vigtigt.

– Der er en tidsbalance for os alle sammen, som kan være en udfordring. Det er

helse: fokus

måske ikke så politisk korrekt, men med fleksible arbejdstider, transport, søvn, tid til madlavning og vasketøj, så er der mange, der helt simpelt har brug for at balancere deres tid mellem de forskellige arbejdsopgaver. Dog er balance mere end en tidsudfordring.

Giver eller tager energi Der er arbejdsopgaver, som giver energi og opgaver, vi er så engagerede i, at vi har svært ved at begrænse den energi, vi bruger på dem med fare for at brænde ud.

– Det er en udfordring at lære at mestre livet. Det er en individuel balan-

Det er en udfordring at laere at mestre livet. Det er en individuel balance, som også aendrer sig gennem livet.

ce, som også ændrer sig gennem livet.

Man kan have andre behov i den periode af livet, hvor man har små børn, end den periode af livet, hvor børnene er flyttet hjemmefra, siger hun og tilføjer, at oplevelsen af et liv i balance også kan rykke sig meget pludseligt, hvis graviditet, sygdom, afskedigelser eller en lottogevinst pludselig gør sit indtog.

For at finde frem til sit individuelle balancepunkt er det nødvendigt at kende sig selv. Helle Rosdahl Lund arbejder blandt andet med balancehjulet som et værktøj til at finde frem til sine værdier.

– Vi skal kende os selv, så vi både kan genkende vores egne behov og kan fortælle andre om dem, siger Helle Rosdahl Lund og forklarer det med, at når vores behov er så individuelle, så kan vi ikke gå ud fra, at andre har samme behov som os selv – eller at andre er opmærksomme på vores behov.

– På arbejdspladserne er der typisk en ”MUS-samtale” (MedarbejderUdviklingsSamtale, red.), hvor man sammen med chefen en gang om året taler om, hvilke forventninger man har til hinanden. Det kunne man meget passende også gøre med sin familie – hvordan vil vi gerne leve sammen som familie? Hvad er vigtigt for os? Er det fælles rejser, at spise sammen eller se fjernsyn i sofaen søndag aften uden mobiltelefoner og computer? Hvordan skal vores økonomi være? Og hvad med os selv, hvad har vi brug for? En stille gåtur med hunden, meditation eller projekter i køkkenet?

Helle Rosdahl Lund bruger blandt andet et ”balancehjul”, når hun skal hjælpe klienter med at finde frem til balance i livet. Fordelen ved at skabe en grundlæggende balance i sit liv er, at det gør det nemmere at navigere, når livet ikke går helt som planlagt.

BESVÆR MED MAVEN? TASTY F IBRES FROM PSY L L I U M H U S K S

NYHED

SylliFlor ® Æble

og kanel

Smager i munden - virker i maven.

SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der stimulerer og smører tarmen, og hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

555 777 5 7 .: lf T · k d r. lo nepharma.com p rø v e r p å Sh eyl slle iF r på www.bioda e l l e t s o k B e s ti l g ra ti s v a re i Da nm ark b på apoteket, 10 · 66 21 GE ST EN · Kø

Sta us he de ve j

helse / oktober 2014

15

helse: fokus

e ejd Arb

ndh

ligh

ed

ed

g klin dvi u g li son Per

bie

ob gh

s

do

i Frit Fam

ilie

og

ven n

er

B ol

e

I det hele taget opfordrer Helle til, at vi bliver bedre til at sige ”pyt”. Selv om vi har fastlagt et velafbalanceret program for vores uge, så kan et par sygedage i sengen hurtigt sætte en stopper for planerne.

– Det sker for os alle sammen, og det er der ikke noget at gøre ved. Vi må spørge os selv, om der er nogle af de planlagte opgaver, der kan vente, eller er der andre, der kan løse dem? Og så må vi sige ”pyt” til resten.

ig

Sig ”pyt” til mere g Pen

Find frem til dine livsværdier – hvad er vigtigt for dig?

Kæ r

g su

Sig pyt – der er altid noget, der ikke går som planlagt.

po

Brug transporttiden fra arbejde og hjem til at komme ned i tempo.

Balancehjulet Kro

til at finde din balance

– Hvis man bliver ledig på arbejdsmarkedet i en sen alder, kan det være svært at komme tilbage, selv om man stadig har en masse at give af.

Hvis man grundlæggende har en balance i sit liv, bliver det nemmere at sige ”pyt” og holde fast i, at så længe man gør det rigtige, så er der ikke mere, man kan gøre. Det kan også åbne op for, at man kan bruge sin energi på frivilligt arbejde – og hvem ved? Der igennem er det jo også muligt at skabe kontakt til en ny arbejdsgiver.

Prioriter hvert område på en skala fra 1 til 10 – hvor vigtigt er hvert enkelt område for dig? Hvor tilfreds er du med hvert enkelt område i dit liv?

Plads til fordybelse Udfyld balancehjulet.

Lav en ”I did it” liste – nogle gange bliver vi stressede over, at vi ikke nåede vores ”to do” liste, men en ”I did it” liste giver os energi – når vi kan se, hvor meget vi fik fra hånden, selv om vi endte med at løse andre opgaver end de planlagte.

Balance betyder også, at man skal skabe plads i sit liv til alle de ting, som ikke foregår i et højt tempo.

Alle mennesker har brug for at holde fast i deres fundament og fordybe sig ind imellem.

– Der er forskel på, hvornår noget bare giver et ”kick”, og hvornår noget giver en god energi. Man kan nemt hoppe fra opgave til opgave. Det kan være svært at sige nej, og derfor er det meget vigtigt at kigge på sine værdier og passe på, at man ikke får stress. Det er en balancering. Nogle gange er man nødt til at komme ”ned i dybet”, siger Helle Rosdahl Lund. Det kan være et afbræk på fem minutter, mens man lige hænger vasketøj op, det kan være administrative opgaver, eller det kan være at lytte til et stykke musik. Til gengæld er der ingen særlig pointe i at påtage sig opgaver, man ikke bryder sig om.

– Alle har opgaver, de ikke kan lide at lave. Hvis der er mulighed for det, kan man roligt uddelegere dem til andre.

Plads til forskellighed

Helle Rosdahl Lund

16

helse / oktober 2014

Når man oplever debatten om balance mellem arbejde og familieliv i medierne, kan tonen nemt blive skarp, og det er nemt at skyde på både ”arbejdsnarkomaner” og ”speltmødre”. Men i stedet for at have en holdning til, hvordan andre prioriterer ressourcerne i deres liv, så vil Helle Rosdahl

Lund hellere have, at vi bliver bedre til at acceptere forskelligheden.

– Vi skal ikke skyde med skarpt efter hinanden, fordi nogle prioriterer anderledes end os selv. Vi skal have respekt for andres valg, så vi alle kan få balance i vores liv.

Er der vigtige områder i ens liv, som ikke fungerer, mener hun også, at vi skal bruge energi på at finde ud af, hvad der er galt. Hvis vi synes, det er hårdt arbejde, at være sammen med vores egne børn, så skal vi tage ansvar for det og finde ud af, hvorfor det er sådan.

– Henter vi børnene i dagsinstitutionen i en hektisk og stresset stemning, så er der ikke noget at sige til, at lille Peter ikke vil tage sine sko på. Børnene spejler sig i forældrene. Hvis man ikke kan lide at være sammen med sine egne børn, er det på tide at se sig selv i spejlet og spørge ”Hvad er det egentligt, jeg har gang i”. Det er nemmere med børnebørn, som forældrene passende kan hente igen, når den gode energi er opbrugt.

n Til de e mørk tid Soyalys

Rigtig mange mennesker – astmatikere, allergikere og andre – døjer med osen fra tændte stearinlys. Og de kan også være en stor forureningskilde for indemiljøet.

Men levende lys er hyggelige og hører især den mørke tid til.

Soyalys by Ransborg er lavet af 100 pct. soyavoks, som udleder meget få skadelige partikler, og behandler du dem korrekt hverken soder eller sviner de.

Leveres i rør med 10 stk. fyrfadslys.

Find saft, kraft og inspiration – sundheds-evergreens, specielle titler og tilbud. God og sikker levering.

Bestil på

naturlishoppen.dk

BESTILLINGSNR: 1491 H

eller ring på tlf. 7584 1200 alle hverdage mellem kl. 9.00-12.00

Pris 55,-

Den ultimative anti age-guide

d Tilbu

Vegetarisk suppe Helle Kofoed har tænkt bogen som en inspiration i dagligdagens travlhed. Så du kan få et sundt enkelt måltid, der er velsmagende.

Følges opskrifterne, og anvendes der økologiske grøntsager, samt de anbefalede krydderier, fåes en god, kraftig og nærende suppe. Her er endvidere opskrifter på brød og pålæg, så du sammen med suppen får et fuldværdigt måltid.

Hvorfor holder nogle af os huden ung og smuk op i alderen, mens andre af os slås med rynker, mørke rande og et træt udseende allerede i en ung alder? Svaret skal både findes i generne, men i særdeleshed i vores livsstil. Thorbjörg Hafsteinsdottir giver en færdig detox-kur, der i løbet af en måned kan give dig synlige resultater i din hud og dit udseende.

BESTILLINGSNR: 1493 H

Pris 299,-

d Tilbu

Stenalderkost – Palæoopskrifter til det moderne menneske

Kun 70,-

d Tilbu

Naturmiddel vejviser indeholder oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud, vitaminer og mineraler. Hvis du ønsker at tage vare på din egen krop og sundhed, er bogen er effektivt opslagsværk. Læs bl.a. om de mange lægeplanter og deres anvendelse – og brug bogens register, hvor du kan slå mange af de symptomer op, som du kender fra hverdagen.

Den kendte gourmetkok, Thomas Rode, fortæller om sin kostomlægning, hvor han har kvittet pasta, ris, hvede og sukker og nu lever af stenalderkost, også kaldet palæokost. Det har fået ham til at smide hængebrysterne, har markeret hans muskler og givet ham energi.

Med 80 lækre opskrifter.

Kun 199,-

BESTILLINGSNR: 1494 H

Naturmiddel vejviser

Spar 128,- Normalpris 148,-

Kun 20,-

BESTILLINGSNR: 1495 H

Tilbud gælder til 27. november 2014 eller så længe lager haves

BESTILLINGSNR: 1492 H

helse: fokus

Fokus på

Balance

Man falder ikke, fordi man er gammel Gamle mennesker går og falder, og sådan er det. Men den forklaring lod fysioterapeut Dagmar Hagedorn sig ikke spise af med. Hun har stået i spidsen for et projekt, der undersøger, hvorfor ældre falder mere end yngre.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

N

år man er ung, kan det virke lidt underligt, når man hører om, at gamle mennesker falder, men for mange aftager den undren med årerne, og man affinder sig med, at sådan er det. Men ikke alle stopper med at undres. Fysioterapeut Dagmar Hagedorn arbejdede med ældre patienter i forbindelse med et forskningsprojekt, og hun opdagede to ting: Ældre mennesker falder ikke, fordi de er gamle, de falder, fordi der er noget galt. Og ældre mennesker kan undersøges og behandles på samme måde som deres yngre medborgere.

– Jeg lagde mærke til, at der kunne være en modvilje mod at undersøge de ældre patienter på samme måde som yngre. Det virkede som om, man fra behandlernes side oplevede det som respektløst eller forkert at undersøge gamle mennesker. Som om det var

18

helse / oktober 2014

synd for de ældre. Men i det forskningsprojekt, som jeg arbejdede på, viste det sig, at de ældre ikke opfattede det som ydmygende og forkert. De var tværtimod glade for at blive undersøgt grundigt. De ældre oplevede det som service, omsorg og følte, at de blev taget alvorligt, siger Dagmar Hagedorn, som blandt andet støttede sig til de resultater, da hun skulle i gang med endnu et forskningsprojektet – denne gang om ældre og deres tendens til at falde.

– Det er interessant at forebygge ældres fald, da vi ved, at de, der falder, bliver mere syge og dør tidligere, end dem, der ikke falder. Udover, at det i sig selv kan belaste det enkelte menneske, livskvalitet og de pårørende, så belaster det også samfundsøkonomien, da de ældre kan få behov for indlæggelser, genoptræning og hjælp i hjemmet som følge af fald. Derfor er det både for den ældre og for samfundet vigtigt at finde ud af, hvorfor man faldt.

Ultrasoft Ultrasoft Ultrasoft tandbørste tandbørste tandbørste med 10 gange så mange børstefibre. med såså mange børstefi bre. bre. med 10 gange så mange børstefi med10 10gange gange mange børstefibre.

Den eneste tandbørste der er nylon og phthalat fri

Ultrasoft

helse: fokus

Taget på ”fersk gerning” Den problemstilling er baggrunden for et nyt forskningsprojekt i Hillerød, som Dagmar Hagedorn nu arbejder på.

Her gennemgår hun sammen med sine kolleger alle de ældre, der kommer ind på skadestuen efter et fald.

– Udfordringen på skadestuerne er, at de har meget travlt, patienterne er der ofte kun i kort tid, og der er mange andre afdelinger, som også gerne vil have, at ”deres” patienter bliver identificeret og sendt videre til specialafdelinger.

Derfor er det en stor fordel, at vores team kan være til stede på selve skadestuerne, så vi kan ”fange” de ældre patienter, der er faldet, med det samme. Og dem, som ikke kommer i løbet af dagen, mens vi er der, ringer vi til efterfølgende.

Projektet er endnu ikke afsluttet, så derfor mangler de endelige resultater af arbejdet, men sidste år gennemførte Dagmar Hagedorn og hendes kolleger et såkaldt pilotprojekt, og det havde meget fine resultater.

De patienter, der var fyldt 65 år, mentalt velfungerende, ikke kørestolsbrugere, talte dansk og boede i Danmark samt blev udskrevet med det samme (efter mindre end 24 timers indlæggelse), var med i projektet, hvis de ønskede det. I første omgang blev deltagerne stillet fire enkle spørgsmål: • Havde du bevidsthedstab i forbindelse med faldet?

• Oplever du dagligt gang- og/eller balanceproblemer?

• Har du oplevet flere (mere end et) fald inden for det sidste år?

• Lider du af svimmelhed?

Svarede deltagerne ja til bare et af de fire spørgsmål, blev opgaven at finde frem til årsagen.

– Alle kan være uheldige og snuble en enkelt gang, så dem, der kun er faldet en gang, og som ikke er hverken svimle, har balanceproblemer eller oplever bevidsthedstab, blev ikke fulgt yderligere. Men de andre talte vi med for at finde ud af, hvad årsagen til faldet kunne være.

Curaden

shop.curaprox.dk Curaprox tandbørste ann ultrasoft tandbørste til tryk.indd 1

Curaprox tandbørste.indd 1 ultrasoft tandbørste til tryk.indd 1 Curaprox tandbørste ann Curaprox tandbørste ann ultrasoft tandbørste til tryk.indd 1

helse / oktober 2014

03-03-2014 14:01:49

19

05-03-2014 16:04:40 03-03-2014 14:01:49 03-03-2014 14:01:49

helse: fokus

+ Hyppige årsager til at falde: • Briller med glidende overgang – især efter, at man er fyldt 65, hvor man i højere grad bruger synet til at holde balancen.

Det overrasker også mange optikere.

Skift de glidende overgange ud med flere briller til hvert deres formål.

• Muskelstyrken falder med alderen, så når du har ligget syg, også selv om det bare er en uge med influenza, så skal du være opmærksom på, at du skal genoptrænes. Mange aff inder sig med de små begrænsninger ved eksempelvis at sætte sig ned, når de skal have strømper og sko på, men hvis ikke evnen genoptrænes, bliver det sværere senere.

• Dine sko skal være gode at gå i – ikke mindst hvis følsomheden i fødder og ben er nedsat, så er høje hæle, glatte og stive sko ikke velegnet fodtøj.

• Balanceproblemer og svimmelhed er en almindelig bivirkning, og især hvis der indtages flere forskellige typer af medicin, så vær opmærksom på, om din medicin er rigtigt doseret.

• Dårlig væskebalance og for lidt mad.

• For få sociale kontakter. Det lyder måske mærkeligt, at man falder, hvis man er for meget alene, men statistisk set er der en sammenhæng – ligesom det også har betydning for din livskvalitet og mentale sundhed.

• Til gengæld er der ikke ret mange, der falder, fordi deres hjem er uhensigtsmæssigt indrettet. De små forhindringer med at skulle træde over ledninger og kante sig uden om møbler er med til at vedligeholde balancen, men man skal selvfølgelig være opmærksom på, at man kan passere forhindringerne, ellers er det blevet tid til at flytte om.

20

helse / oktober 2014

Et team af eksperter Ud over Dagmar Hagedorn, der er fysioterapeut, er der også en klinisk diætist og en sygeplejerske med i projektet. Teamet har ikke nogen mulighed for at ordinere en behandling eller lave en henvisning, men kan alene komme med anbefalinger til patienten selv samt til patientens kommune og behandlere.

– Når vi sammen med en patient har fundet frem til de mulige årsager til et fald, sender vi med patientens samtykke et notat til både kommune og egen læge, så de ved, hvad vi har talt med patienten om, fortæller Dagmar Hagedorn, som vurderer, at de i dag har haft mere end 3.500 patienter igennem deres forskningsprojekt.

Selv om de endnu ikke har de endelige resultater, så er både patienterne og de øvrige behandlere glade for initiativet.

– Vi har fået mange positive tilkendegivelser fra både patienter, læger og kommuner, fortæller Dagmar Hagedorn, som synes, at det vigtigste dog er, at de parter nu får mulighed for at reagere.

– Hvis kommunerne ikke ved, at de har en borger, som har brug for hjælp, har de ingen mulighed for at give hverken støtte, tilbud eller genoptræning, forklarer hun.

Mange årsager til at falde Når Dagmar Hagedorn og hendes kolleger har talt med patienterne, har det mange gange vist sig, at der er mere end én årsag til, at de er faldet. Mange har daglige problemer med balancen og med at gå og er derfor i risiko for at falde igen og miste deres førlighed i større eller mindre grad.

– Nogle har nedsat følsomhed i deres fødder og ben, så de har svært ved at mærke underlaget, nogle har for dårlig væskebalance, og nogle bliver svimle af deres medicin, siger Dagmar Hagedorn

om nogle af de årsager, der er hyppige, men det allermest hyppige er, at der er mere end én årsag hos hver enkelt patient.

I det mindre pilotprojekt, der gik forud for det nuværende, var det knap halvdelen af deltagerne, som sagde ja til tre af de fire spørgsmål.

– Når man spørger patienterne om, hvordan de er faldet, så er det ikke sikkert, at de selv ved det. Mange vil sige ”jeg lå der bare lige pludselig”. Men det dækker ofte over, at de har haft et kortvarigt bevidsthedstab, hvilket blandt andet kan skyldes hjertekarproblemer.

Hjælp til selvhjælp Selv om teamet ikke har mulighed for at udskrive en specifik behandling, så er hjælpen ikke nyttesløs.

– I et lignende studie så vi, at to ud af tre selv var i stand til at tage ansvar, og den ressource skal selvfølgelig bruges. Det er der også en værdighed i.

Det er altså deltagernes eget ansvar at få mest muligt ud af den hjælp, de får af teamet, og det illustrerer meget godt den rette tilgang til træningen af balancen. Man skal helst have så lidt hjælp som muligt til så meget som muligt.

– Mange bruger hjælpemidler til gang, men har egentligt ikke brug for det. Mange, der har en rollator, kunne klare sig med en stok. Hjælpemidlerne er gode, hvis det betyder, at man bevæger sig meget mere, end hvis man ikke havde hjælpemidlerne, men det bedste er at træne sig op til at kunne bevæge sig frit helt uden hjælpemidler.

Briller med glidende over­ gang kan vaere en årsag til at miste balancen og dermed falde.

AT-ÅB M-

NE

NE

ud gl In en uhelse: co dexxxxxx ta sa hol bl m de et in r hj -su æl l f pe at sto ffe r

SLIDGIGT?

Åbenlyse fordele ved Glucosamin Pharma Nord:

• Lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet.

• Kan hæmme nedbrydning af ledbrusk.

DK_GlucosaminPN_Ad_Helse_0914_210x275

• Kapslen er synkevenlig.

• Kapslen kan skilles ad, så indholdet kan røres ud i f.eks. juice eller yoghurt.

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt

er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

helse / oktober 2014

21

helse: fokus

Dårlig balance kommer også af sygdomme

Fokus på

Balance

Selv om der er mange årsager til dårlig balance, som vi nemt kan behandle, så er der desværre også en del, som det er meget svære at gøre noget ved. En del sygdomme kan give en dårlig balance – multipel sklerose er en af dem.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

M

ultipel sklerose angriber hjernen og rygmarven. Det er en af de sygdomme, som kan give balanceproblemer.

Overordnet er der tre årsager til, at sklerosepatienter kan få problemer med at holde balancen, når de bevæger sig omkring. Sygdommen kan angribe sanserne; synet, ligevægtsnerven og stillingssansen. Når informationer fra disse sanser til hjernen er påvirkede eller svækkede, mister man fornemmelsen af, hvordan kroppen er placeret i rummet i forhold til omgivelserne.

– Det påvirker ikke kun balancen og evnen til at bevæge sig rundt, men det betyder også, at det kan være nødvendigt at se på fødderne, når man går, fordi man ikke har den automatiske fornemmelse af underlaget, som raske har, siger klinisk professor og overlæge på Glostrup Hospital, Jette Lautrup Frederiksen, da Helse taler med hende.

Hun både forsker i og arbejder med sklerosepatienter.

Ingen overbevisende behandling Øjnene kan på den måde være en hjælp,

22

helse / oktober 2014

som til dels kan kompensere for den fornemmelse, som man mangler, men det fungerer ikke i alle tilfælde.

– Afhængigt af, hvor sklerosen angriber, kan problemerne også komme fra hjernens bearbejdning af de informationer, som sanserne sender. Det kan være områder i hjernen, som ikke fungerer optimalt, for eksempel er lillehjernen vigtig for koordinationen.

Det kan også være signalveje mellem de forskellige områder, som ikke fungerer, fortæller Jette Lautrup, som desværre ikke har en overbevisende løsning til de patienter, som oplever problemerne.

– Vi anbefaler træning og henviser til fysioterapeuter, og det er vores oplevelse, at de patienter, som tager i mod tilbuddet, klarer sig bedre. Men det er svært at bevise viden-

+ Multipel sklerose Multipel sklerose er en kronisk sygdom, som angriber centralnervesystemet, det kan være synsnerverne, hjernen og rygmarven. Sygdommen viser sig i form af attakker, som er sygdomsangreb, hvor man oplever symptomer som for eksempel føleforstyrrelser, synsproblemer, lammelser eller såkaldte kognitive symptomer som hukommelses- og koncentrationsbesvær.

Sygdomsforløbet varierer fra person til person. Nogle oplever kun enkelte attakker og vil derfor kunne leve et stort set almindeligt liv, mens andre kan blive stærkt invaliderede i løbet af en årrække.

Kilde: Scleroseforeningen.dk

helse: fokus skabeligt. En nyere undersøgelse har vist en effekt af træning på blødt underlag og med lukkede øjne.

En af de gener, som også kan påvirke motorikken og bevægeligheden, er svækket muskelstyrke og træthed, som nogle patienter oplever.

– Det kan være, når man tager skridt nummer hundrede, at foden begynder at give efter.

Hjælpemidler kan være en løsning Hjælpemidler kan være en god løsning for de patienter, som har svært ved at bevæge sig omkring på grund af sygdommen.

– For nogle patienter kan en rollator, en stok eller andre hjælpemidler som for eksempel en dropfodsskinne hjælpe.

Nogle patienter udvikler også en gang, der kan minde om en fuldemandsgang, hvor man har en bred benstilling, der hjælper til at holde balancen, men det kan være psykologisk hårdt at blive antaget for at være beruset, når sklerosen er årsagen, siger Jette Lautrup Frederiksen, som håber, at hun i fremtiden får bedre mulighed for at hjælpe patienterne.

– Der er heldigvis en rivende udvikling i gang, så selv om der er dele af sygdomsmekanismerne, som vi endnu ikke ved nok om, så er behandlingen af sklerose i de senere år blevet meget bedre, og især hvis man kommer i behandling tidligt i forløbet, er mulighederne for at bremse udviklingen blevet meget bedre.

NEUROFYSIOTERAPIEN

Individuel, intensiv, specialiseret

genoptræning ... efter blodprop i hjernen, hjerneblødning, operationer, ulykker...

RING OG HØR HVORDAN VI KAN HJÆLPE DIG Sønderlandsgade 24 I 7500 Holstebro Tlf. 96 10 20 45 I nf@neurofys.dk

www.neurofys.dk

Kræftforeningen Tidslerne - en levende patientforening Tidslerne er er enen selvstændig oguafhængig uafhængig Tidslerne selvstændig og patientforening for nysgerrige, aktive cancerpatienter, som søger det bedste fra såvel den komplementære som cancerpatienter.

Vores primære formål er, konventionelle behandlingsverden.

patientforening for nysgerrige, aktive

at varetage patienternes interesser og Tidslerne ledes af cancerpatienter som arbejder bedre behandling. sætte dissefor i centrum.

Årligtmedlemskab medlemskab: Kun kr. 225,Et årligt koster kun kr. 225,-

Hvad får får du du for for dit dit medlemskab: medlemskab: Hvad

Godt netværk. over flere dage.

•⦁Selvhjælpskurser Spændendemed foredrag i landet.

•⦁Tidsellinjen råd ogrundt vejledning.

Genoptræningsog rundt selvhjælpskurser.

•⦁Spændende foredrag i landet. med råd vejledning.

•⦁3Tidsellinjen årlige tidsskrifter medogspændende og informative artikler. ⦁ 3 årlige tidsskrifter med spændende og • Ginformative odt netværk.artikler.

•⦁Medlem European Cancer Projekt af om erfaringer fra behandlinger i

Patient Coalition (ECPC). udlandet.

Nærmere oplysninger: Formand Mai 861111323244 44eller eller e-mail: formand@tidslerne.dk Nærmere oplysninger: Formand MaiNielsen, Nielsen,telefon telefon 86 e-mail: formand@tidslerne.dk Indmeldelse kantilske gennemsekretær: hjemmesiden: Indmeldelse kan ske foreningens e-mail:www.tidslerne.dk sekretaer@tidslerne.dk

Læs nærmere på TidsLernes Hjemmeside: www.tidslerne.dk

helse / oktober 2014

23

helse: redaktionens side

Betyder medicinsk behandling, at vi ”gør mindre” selv?

e fra Klumm nen o redakti

Er det sådan, at når vi får behandlet et helbredsproblem med medicin, så holder vi selv op med at gøre en fornuftig indsats?

N

oget kunne tyde på det. bruger vi så forbedringen på at motionere eller at Statiner er medicin, der sænryge lidt mere?

Spørgsmålet kan jo også formuleres på en ker kolesterolindholdet i blodet. anden måde. Gør vi en indsats for at opnå Et par artikler i det amerikanske tidsumiddelbare forbedringer, eller har vi også skrift JAMA giver data fra en ameriforstået det langvarige perspektiv godt kansk ernærings- og sundhedsundersøgelse af befolkningen. De viser, at nok til at ændre vaner?

Jeg tror ikke, der er ret mange, der statin-brugere i perioden 2009 til 2010 synes, det er let. Vi indtog knap ti procent Medicinsk teknologi er jo ønsker jo alle at tilflere kalorier og 14 fredsstille vore umidprocent mere fedt, end ganske fint, men får den statin-brugere gjorde os til at glemme at tage delbare behov, og vi glemmer jo alle de gode et årti tidligere. I perioansvar for eget liv? fortsætter ind i mellem. den 1999 til 2000 lå Spørgsmålet er jo så blot, om vi glemmer dem statin-brugernes kalorie- og fedtindtag således lavere end hos personer, der permanent.

Medicinsk teknologi er jo ganske fint, men får ikke benyttede statiner, men det er ikke den os til at glemme at tage ansvar for eget liv? tilfældet 10 år senere. Forskerne obserOg når vi så bliver alvorligt syge ”alt for tidligt i liverede ikke en ligeså markant stigning i vet”, er det så på grund af den ”virkningsløse medicin”, fedt og kalorieindtag blandt ikke-statin ”dårlig information og rådgivning”, eller er det fordi, brugere. vi glemte at gøre det fornuftige i tide?

Det andet eksempel er, at ældre paNår vi har ”ondt i livet”, er det jo fint med en pille, tienter (over 65 år), der var i statin-beder hjælper på den psykiske smerte – en ”lykke-pilhandling var fysisk aktive 40 minutter le”. Når så problemerne bare fortsætter, mens konmindre per dag end dem, der ikke fik sekvenserne bliver dulmet, er det så godt eller medicinen. Er der tale om bivirkninger, skidt? Sommetider løser problemerne sig selv, eller er det en fornemmelse af, at nu er men andre gange bliver de værre. Det vides problemet løst, og jeg behøver ikke sjældent på forhånd. Er det så godt eller skidt, gøre så meget selv? at begynde denne lindrende behandNår vi får behandlet vores hjertelidelling? Det ved vi vel først, når vi kense, så de umiddelbare problemer bliver mindre, bruger vi så vores øgede muligder forløbet.

Jens t Svarene kan vi kun give selv. heder på at motionere noget mere eller Rikard n e s Bebrejdelser og tilrettevisninger på at få et behageligere liv?

Ander har aldrig hjulpet. Kig i spejlet og Når vi får medicin for den kroniske lungelidelse, og dermed får mere luft, stil de gode spørgsmål.

Helses redaktionsgruppe består af stærke sundhedsfaglige kapaciteter. Gruppen består af formand for Vidensråd for Forebyggelse Morten Grønbæk, praktiserende læge Lene Agersnap,fysioterapeut Vibeke Pilmark, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring Jens Rikardt Andersen, lektor ved Institut for Farmaci ved Københavns Universitet Lotte Stig Nørgaard og lektor for Institut for Psykologi ligeledes ved Københavns Universitet Susanne Lunn. I hver udgave skriver et af redaktionsmedlemmerne om nogle af deres faglige overvejelser

24

helse / oktober 2014

helse: nyt fra Danske Regioner

DanskeRegioner Nyheder og information fra Danske Regioner

NY FORSKNING: BØRN FØDT EFTER FERTILITETSBEHANDLING HAR NORMAL INTELLIGENS Dansk forskning fjerner bekymring om børns udvikling efter fertilitetsbehandling. Der er nemlig ingen forskelle i intelligens og opmærksomhed hos børn, der er undfanget naturligt og børn, der er sat i verden med fertilitetsbehandling.

Det viser et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Forskerne har analyseret 1.782 mødre og deres 5-årige børn gennem psykologiske tests og ved at kigge på arvelige faktorer, som for eksempel intelligens, der også kan påvirke barnets udvikling. Næsten ti procent af alle nyfødte i Danmark er undfanget efter fertilitetsbehandling, og forskningsprojektet er det første i verden af den type.

Har du husket det blå sygesikringskort?

1. august kom der nye regler for rejsesygesikringen.

Alle danskere har derfor modtaget nye sundhedskort, men de nye regler betyder også, at du skal huske at bestille det blå EU/EØS-sygesikringskort, hvis du skal have dækket udgifter til sygehjælp på rejser uden for Danmark. Kortet er gratis og dækker dig på rejser inden for EU, dog med lidt andre regler end det gule sundhedskort. For eksempel dækkes du på lige vilkår som indbyggerne i det land, du rejser i. Det blå EU-sygesikringskort kan bestilles digitalt på borger.dk, hvor du også kan læse mere om, hvordan du er dækket.

Kilde: Danske Regioner

Kilde: Region Midtjylland

Akuthjælpapp’en er nu også til blinde

Få tjek på din graviditet med Graviditetsguiden Hvad sker der i kroppen, når du er gravid? Og hvordan føles de første plukveer? Lægeforeningen og Danske Regioner har udviklet en interaktiv graviditetsguide, hvor det er let at finde faglige og troværdige svar på alle spørgsmål om graviditet.

På Graviditetsguiden kan du følge graviditeten og fostrets udvikling uge for uge og samtidig få gode råd og viden om alt fra lægkramper til plukveer. Er du i tvivl om, hvornår du skal føde, kan du også bruge den tilhørende terminsberegner.

Du finder Graviditetsguiden i Patienthåndbogen på sundhed.dk eller ved at søge ”Graviditetsguiden” på Google.

Kilde: Danske Regioner

Den nationale akuthjælp-app fejrer 1-års fødselsdag med otte nye opdateringer, der gør den endnu mere brugervenlig. Opdateringerne er baseret på brugernes anmeldelser og gør det blandt andet muligt for svagtseende og blinde at benytte app’en enten via voice-over for iPhones eller talk-back funktion for android. Derudover er app’ens guide og layout gjort mere overskueligt.

Med Danske Regioners akuthjælp-app kan du blandt andet finde den nærmeste akutmodtagelse eller skadestue, det nærmeste apotek eller nummeret på lægevagten. App’en er gratis, og den kan downloades fra App Store og Google Play ved at søge på “akuthjælp”.

Kilde: Danske Regioner

helse / oktober 2014

25

helse: sundhed.dk

Så sikker er din elektroniske journal På sundhed.dk kan Henning lige som alle andre følge med i, hvem der har været inde og se hans personlige sundhedsoplysninger. For ham er det en af grundene til, at han føler sig tryg ved den elektroniske sundhedsjournal på sundhed.dk, som rummer alt fra journaloplysninger til recepter og donorregistrering.

Af: Ursula Holton / Foto: Colourbox

L

igesom mange andre danskere går Henning Søndergaard jævnligt ind på sundhed.dk for at læse med i sin e-journal. Henning er godt klar over, at hans journaloplysninger er tilgængelige for de sundhedsfaglige, som han er i behandling hos, men han vidste ikke, at han selv kan kontrollere præcis hvem, der har set dem. Når en behandler i sundhedsvæsenet eller på apoteket slår op i hans personlige sundhedsdata via sundhed.dk, registreres det nemlig i funktionen "Min Log".

– Det anede jeg ikke, men det er da med til at give noget ekstra tryghed. Det er jo meget personfølsomme oplysninger, der ligger på sundhed.dk, så et eller andet sted er det jo rimeligt, at man kan se, hvem der kigger med, lyder det fra den 48-årige københavner.

En kompliceret sygdomshistorie Henning lister en lang række behandlere op, som har været inde på hans oplysninger. Der er slået op fra både praktiserende læger og forskellige behandlere på Frederiksberg Sygehus, Herlev Sygehus og Rigshospitalet. Det er der for Henning intet overraskende i. Han er nemlig ikke en af dem, som kun besøger lægen i forbindelse med en influenza i ny og næ. Med kronisk rygmarksbrok og en be-

26

helse / oktober 2014

handlingskrævende nyresygdom er hans sygdomshistorie en noget mere kompliceret affære. Han er derfor kun glad for, at de sundhedsfaglige hurtigt har mulighed for at få overblik over hans situation.

– Det er meget vigtigt, synes jeg. Jeg er jo i kontakt med mange forskellige læger på forskellige afdelinger, så det er betryggende at vide, at de har adgang til det hele. Faktisk er det nogle gange noget, jeg selv opfordrer lægerne til.

Ingen grund til bekymring Delingen af Hennings data via sundhed.dk er styret, så kun han og sundhedsfaglige med den rette rolle kan slå op i hans journal. Den sundhedsfaglige skal have en behandlingsrelation til Henning, have det rigtige medarbejderpas og kende hans CPR-nummer for at kunne se de personlige data. Det er Henning godt klar over, og selvom han i foråret kunne følge med, mens historien om Se & Hørs brug

helse: sundhed.dk

af personlige oplysninger gav genlyd i medierne landet over, bekymrer han sig ikke om, at noget lignende skulle kunne ske med hans oplysninger fra sundhedsvæsnet: – Det er slet ikke noget, jeg går rundt og er nervøs for.

Jeg kender godt reglerne for, hvem der må se mine oplysninger, og så må jeg jo bare stole på, at sikkerheden er på plads. Ellers kan man jo rende rundt og være paranoid med så meget, fortæller han og tilføjer, at han tror, det giver en større sikkerhed, når man som patient selv kan følge med i hvem, der har set med i sundhedsjournalen: – Det ved de sundhedsfaglige jo også, at jeg kan, og der bliver jo i den grad ballade, hvis de gør noget ulovligt i den sammenhæng, så det, tror jeg slet ikke, vil kunne ske.

Find "Min log" Log på via den orange "log på"-knap i øverste højre hjørne.

Du skal bruge dit NemID. Nu vises siden "Overblik i sundhedsjournalen".

Mange er trygge Ud over den kontrol, Henning som patient selv kan lave, bliver der også løbende lavet stikprøvekontroller. Det skal sikre, at de læger, der har været inde på e-journalen, også har ret til det. Hvis der opdages noget uregelmæssigt, får man brev med posten.

Henning føler derfor, at han har god grund til at være tryg, og det er han ikke alene om. Tal fra en ny undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for sundhed.dk viser nemlig, at det er meget få, som ikke føler sig trygge ved, at deres data på sundhed.dk kan ses af deres behandlere.

– Jeg tror, at behovet for og tilfredsheden med systemet overskygger bekymringer – i hvert fald for patienter som mig, der er så vant til sundhedsvæsnet, er det vigtigt, at man selv kan følge med, lyder det fra Henning.

Vælg det røde faneblad "Min log".

Gennemsigtighed er vigtig Sundhedspolitisk medarbejder hos Forbrugerrådet Sine Jensen er enig. Hun sidder med egne ord på den anden side og ser på de klager, som ofte kunne være undgået, hvis patienten selv havde været inde og følge med. Men patienternes tryghed ved den elektroniske datadeling er vigtig, understreger hun: – Det er virkelig vigtigt, at patienten har let adgang til egne oplysninger, ligesom det også er afgørende, at behandlere på tværs af sundhedsvæsnet kan få et samlet overblik over patientens situation. Men det er selvfølgelig en forudsætning, at vi som borgere føler os trygge. Derfor er det også godt, at man selv kan følge med i hvem, der ser ens oplysninger. Jeg synes jo, at alt skal være tilgængeligt for borgerne. Det er jo i sidste ende dem, det hele handler om.

Henning er enig, også selvom "Min log" nok ikke bliver en af de tjenester, han vil bruge mest: – Jeg har ikke rigtig brug for den kontrol for at føle mig tryg, men det er rart at vide, at muligheden er der, og man er vel nysgerrig.

+ Vil du vide mere om sikkerheden?

I et nyt temaområde om datasikkerhed på sundhed.dk kan du blandt andet læse om: • Andres adgang til dine oplysninger.

• Kontrollen med opslag i sundhedsdata.

• De ting, du selv kan gøre for datasikkerheden.

helse / oktober 2014

27

helse: klumme ge og Overlae gs­ in n k s for lig ansvar sen n o im S Ole

Synspunkt Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og alt kan ikke bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundheden anno 2014. I denne måned er det overlæge og forskningsansvarlig på Aalborg Universitetshospital, Ole Simonsen.

Flere behandlinger giver flere muligheder for forbedringer

T

raditionelt har vi i sundhedsvæsenet ofte tænkt på en enkelt faktor (den uni-faktorielle tilgang), når vi har drøftet og undersøgt for årsagen til en sygdom eller given tilstand, og på samme måde tænkt på en enkeltstående behandling (den uni-modale tilgang) i drøftelser vedrørende den bedste behandling. Verden er dog langt mere kompleks.

Vi ved, at såvel fysiske som psykiske og sociale faktorer i mange tilfælde spiller en rolle i udviklingen af forskellige sygdomme og dårligdomme. For eksempel har erfaringerne fra vores faldklinikker vist, at der oftest er flere årsager til en faldulykke. Det kan være en kombination af eksempelvis dårlig balance, et dørtrin, dårligt lys og en dårlig væskebalance.

Multimodal behandling, altså behandling af flere forskellige parametre samtidig, er kendt fra en lang række tilstande, blandt andet fra behandlingen af smerter efter operation, hvor smertesystemets kompleksitet gør, at man ved brug at et lægemiddel med kun én virkningsmekanisme ofte ikke opnår tilstrækkelig smertelindring uden stor dosis og dermed flere forekomster af bi-

28

helse / oktober 2014

virkninger. Hvis man derimod kombinerer to eller flere smertestillende medikamenter med forskellige virkningsmekanismer, vil man, selv ved relativt lave doser via en additiv eller synergistisk effekt (en slags cocktail-effekt, hvor effekten af kombinationen er større end effekterne af behandlingerne hver for sig, red.), alligevel kunne få fuldstændig smertelindring med et minimum af bivirkninger (1).

Denne forståelse for smertesystemets komDenne forståelse for pleksitet kan formentlig smertesystemets kom­ videreføres til mange anpleksitet kan formentlig dre smertetilstande, videreføres til mange blandt andet de hyppigt forekommende smerter i andre smertetilstande bevægeapparatet, som eksempelvis skuldersmerter, tennisalbue og knæsmerter (2).

Her har det traditionelt fra såvel patientens som behandlerens side været det primære mål at identificere årsagen til smerten. For knæsmerters vedkommende kan det eksempelvis være en menisklæsion, slidgigt eller andet, for derefter at behandle den påviste lidelse.

Nye forskningsresultater har imidlertid vist, at smertetilstande ofte er mere komplekse, og at der sagtens kan forekomme menisklæsioner og tilfælde med nedslidt brusk, der ikke resulterer i smerter. Den monofaktorielle tankegang kan i sådanne tilfælde føre til en forkert konklusion og resultere i behandling af eksempelvis en menisklæsion, selvom menisklæsionen ikke er årsagen til patientens smerter.

Der er ofte flere bidrag til en smertetilstand. Ved ledsmerter kan der være bidrag fra for eksempel leddet selv, sener og

helse: klumme

Nyhed på apoteket!

Skræddersyede vitamin- og mineraltabletter Tilpasset mænd og kvinder Tilpasset forskellige livsfaser www.multi-tabs.dk

Skræddersyede vitaminer til dig

Det er vigtigt at få en varieret og afbalanceret kost og føre en sund livstil. Kosttiskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost.

muskler, andre led og sågar psykiske faktorer. Alle disse faktorer kan bidrage til at udløse eller forværre smerten.

Senest er det påvist, at smertenervernes tilstand kan være afgørende for, hvorledes impulser fra et led opleves. I tilfælde af kraftige eller langvarige smerter kan der ske ændringer i følenerverne, således at nerverne bliver mere følsomme. Derved kan impulser fra et led, der normalt opfattes som ubehag, pludselig opleves som kraftige smerter. Tilstanden kaldes smerteoverfølsomhed eller neural sensibilisering.

Derfor står det nu klart, at man i alle tilfælde bør tænke multi-faktorielt og fra begyndelsen undersøge for de mange mulige bidrag, der kan være til smertetilstanden. Bedst er det formentligt, hvis de behandles samtidigt.

Den uni-faktorielle tankegang og den uni-modale behandling kan i mange tilfælde føre til, at man forsøger de forskellige behandlingsmuligheder én efter én. For eksempel er ledsmerter

ofte søgt behandlet med medicin, dernæst fysioterapi og endelig andre terapiformer med skuffende resultat.

Med basis i de seneste års nyvindinger inden for forskningen forekommer det nu oplagt, at tænke multi-faktorielt og multi-modalt fra begyndelsen.

For at dette kan lykkes, kræves ofte involvering af mere end én faggruppe. Den indledende multi-faktorielle undersøgelse skal give klarhed over, hvilke årsager der kan være medvirkende til smerterne, og hvilke behandlinger, der bør igangsættes.

1. Lægehåndbogen Postoperative smerter 2. Effects of intensive diet and exercise on knee joint loads, inflammation, and clinical outcomes among overweight and obese adults with knee osteoarthritis: the IDEA randomized clinical trial. Messier SP, Mihalko SL, Legault C, Miller GD, Nicklas BJ, DeVita P, Beavers DP, Hunter DJ, Lyles MF, Eckstein F, Williamson JD, Carr JJ, Guermazi A, Loeser RF.JAMA. 2013 Sep 25;310(12):1263-73.

helse / oktober 2014

29

helse: tema Tema om

Er det bare mig, der er skør?

KRÆFT OG SENFØLGER

Efter endt behandling for kræft gik Josina Bergsøe ud fra, at hun var helbredt og rask. Men hun følte sig ikke rask. Som mange andre kræftpatienter fik hun senfølger, og i første omgang anede hun ikke, hvad hun skulle stille op.

Af: Britt Nørbak / Foto: Charlotte Trippetti

D

a Josina Bergsøe i 2010 fik sin sidste omgang kemoterapi mod brystkræft, havde hun en klar forventning om, at alt ville blive, som før hun blev syg. Hun var færdigbehandlet og havde ikke længere kræft, men hun følte sig alligevel ikke som før.

– Efter kemoterapien var der helt tydeligt noget hos mig, der ikke længere fungerede. Jeg kunne ikke sove om natten, jeg fik hedeture, hukommelses- og koncentrationsbesvær, muskel- og ledsmerter, meget tørre slimhinder i mund, øjne og skede, og jeg kunne slet ikke overskue at skulle arbejde og holde flere bolde i luften på én gang. Jeg gik ud fra, at det bare var et overgangsfænomen, og at det hele nok skulle finde sig til rette igen, men det skete ikke. Disse gener påvirkede min hverdag, mit arbejdsliv og sexliv, siger Josina Bergsøe, 47. Efter et års tid med alle disse gener googlede hun, hvad der kunne være galt. Det gik op for hende, at hun nok havde fået senfølger efter kræft.

– Jeg fandt lidt informationer hist og pist, men jeg blev ved med at tænke, om det bare var mig, der var skør. Men så stødte jeg på andre tidligere kræftpatienter, der havde det på samme måde.

30

helse / oktober 2014

+ Kort om Josina Bergsøe Alder: 47 år.

Privat: Gift med Søren og mor til tre børn på 10, 15 og 19 år.

Job: Designer, foredragsholder, forfatter og formand i fonden A Race Against Breast Cancer.

Læs mere: facebook.com/senfølgerefterkræft.

helse: tema Det var især, når jeg var ude at holde foredrag om kræftens tabuer, at folk talte om, at nok var de helbredt for kræft, men de følte sig ikke raske. Ligesom mig vidste de heller ikke, hvor de kunne henvende sig for at få en diagnose og den rette hjælp.

Svært at få anerkendt senfølger Josina Bergsøe og hendes storesøster, Josephine Bergsøe, fik konstateret brystkræft i 2010 med en måneds mellemrum.

De stod skaldede og topløse frem i bogen "Tabuknuseren" for at sætte fokus på de mange tabuer, der er forbundet med at have brystkræft. Søstrene kunne ikke finde billeder af andre skaldede kvinder i kemoterapi, eller af kvinder, der havde fået fjernet et bryst, og derfor valgte de selv at stå frem. Det fik de meget anerkendelse for, og de modtog Feminas kvindepris 2012 for deres mod. Nu bryder Josina Bergsøe endnu et tabu ved at fortælle om sine senfølger, både her i bladet og i sin nye bog ”Senfølger efter kræft”.

– I begyndelsen turde jeg næsten ikke at skrive en bog om senfølger, fordi der er en risiko for, at jeg bliver opfattet som handicappet eller en værre krykhusar. Vil det altid hænge fast, at jeg skriver bøger om "kraaaaaaft"? Jeg vil dog gerne dele mine oplevelser med andre i samme situation og komme med mine bud på, hvad man selv kan gøre, når man har senfølger. Da der ikke findes ret meget information om senfølger, har det været utrolig svært for mig at få anerkendt mine senfølger af omgivelserne og sundhedssystemet, og det er ikke i orden. Hvis kræftpatienter og deres pårørende ikke informeres om, at der er noget, der hedder senfølger, og at omkring halvdelen af alle kræftpatienter vil opleve at få psykiske og/eller fysiske senfølger, kan det ramme ekstra hårdt.

Under researchen til bogen om senfølger stillede en læge spørgsmålet: ”Hvis du på forhånd vidste, at du fik senfølger, ville du så ikke have haft kræftbehandlingen?”

Selvfølgelig ville Josina Bergsøe det. Spørgsmålet illustrerer meget godt, at nogle opfatter det som uhøfligt eller utaknemmeligt, hvis man efter endt kræftbehandling begynder at "klage" over senfølger. Men det kan også illustrere en følsomhed fra patienternes side – det kan være nemt at føle sig utaknemlig.

– Det er ikke uhøfligt, at man gør opmærksom på sine senfølger og ønsker hjælp til behandling eller lindring af dem. Hvis noget ikke er, som det skal være, skal man ikke pakke sig undskyldende sammen. Man skal råbe op og kaste sig ind i kampen. Lægerne er til for vores skyld, for at vi kan få det bedre.

Før Josina Bergsøe overhovedet var klar over, at hendes gener og smerter skyldes senfølger, gjorde hun meget for at holde sig i gang og få sin hverdag til at fungere. Hun brugte motion som et fast holdepunkt.

– Jeg oplevede, at motion hjalp ekstremt meget på mine hedeture, mit søvnbesvær

Hårtab • Parykker • Permanent make-up

Brug din bevilling eller rekvisition hos os

Kom ind til os – få en uforpligtende gratis samtale om hvordan vi kan hjælpe dig, der har et midlertidigt eller permanent hårtab.

Nabila Kehlet, ejer af la vida nabila, er uddannet sygeplejerske og selv parykbruger.

Læs mere på www.lavidanabila.dk

Blegdamsvej 68 • København • 27 85 96 36 Jægersborg Allé 31 A • Charlottenlund • 39 61 54 84

Mundhulevæske

Smerter i munden? episil® hjælper mod inflammatoriske og smertefulde tilstande i mundhulen f.eks. ved sår, blister samt ved komplikation til stråling og/eller kemoterapi.

episil® Mundhulevæske giver øjeblikkelig smertelindring i mundhulen beskytter og fæstner (som en tynd film) på mundslimhinden i op til 8 timer - også om natten lindrer smerte i forbindelse med spisning - applicér gerne før måltidet klar til brug og let at anvende, lille og diskret flerdosis beholder

• • • •

episil® kan fås receptfrit på apoteket Mere information fås på www.episil.dk

episil® 3 ml vare nr. 215098 episil®10 ml vare nr. 215099

Camurus AB, Ideon Science Park, 223 70 Lund, Sverige | 44 84 85 85 eller +46 46-286 57 30 episil@camurus.com | www.episil.dk

helse / oktober 2014

31

helse: tema

+ Hvad er senfølger?

Ved senfølger forstås sædvanligvis blivende forandringer som følge af kræftsygdommen eller behandlingerne. Desværre kan sygdomsforløbet og behandlingerne have alvorlige konsekvenser for den enkelte kræftpatient og de nære pårørende. For mange kræftpatienter er der tale om vedvarende senfølger med både fysiske, psykiske og psykosociale funktionssvigt, som kan være svært invaliderende i hverdagen.

Senfølger viser sig et stykke tid efter eller flere år efter, at behandlingerne er afsluttet. For mange kræftoverlevere er senfølgerne kroniske.

Kilde: Senfoelger.dk

Bog Bogen ”Senfølger efter kræft” af Josina Bergsøe og Britt Nørbak, forlaget Frydenlund, 2014. Bogen indeholder foruden Josina Bergsøes og 19 andre kvinders fortællinger om senfølger også interviews Josina Bergsøe med førende eksperter inden for senfølger. Flere af dem kan du møde i Helses tema på de næste sider.

Fortalt til Britt Nørbak

Sen følger efter kræft Sådan kommer du videre

og mine muskel- og ledsmerter. Derfor dyrkede jeg forskellige former for motion i hverdagene, og det gør jeg stadig i dag. Så snart jeg ikke motionerer, kan jeg mærke det i min krop. Så føles det som om, at jeg er en 80-årig med influenza.

Hjælp til selvhjælp Udover at dyrke motion konsulterede Josina Bergsøe også en gynækolog for at få hjælp mod en anden af sine senfølger, nemlig de tørre slimhinder. Gynækolog Christine Felding forklarede hende, at næsten alle kvinder, der får antihormoner efter at have haft en østrogenfølsom brystkræft, vil opleve at få tørre slimhinder, der besværliggør sex. Mange af kvinderne oplever også gentage tilfælde af blærebetændelse og underlivssvamp.

– Jeg skal altid have vaginal cremer inden for rækkevidde, hvis jeg skal dyrke sex. Jeg har flere slags vaginale produkter i toiletskabet, end jeg har rynkecremer. De produkter, jeg benytter, er blevet anbefalet af min gynækolog, og de hjælper meget. Jeg er glad for, at jeg ikke accepterede, at jeg bare måtte leve med alle disse senfølger. Flere af dem kan heldigvis lindres, smiler Josina Bergsøe. Hun har altid set lyst på tilværelsen, også når den kan være svær, og hun er sikker på, at det har været medvirkende til, at hun ikke har givet op.

– Det er meget forskelligt, hvad der bider på os, og hvordan vi reagerer, når vi rammes af senfølger. Jeg er ikke den, der er hårdest ramt af senfølger, og derfor har jeg energien til at stille mig frem og fortælle om dem. Men det er jo ikke mig, der skal fokuseres på. Det er de mennesker, som IKKE har energien til at kæmpe for at få hjælp til deres senfølger. Dem, der regner med, at de skal på arbejde igen efter endt kræftbehandling, men slet

32

helse / oktober 2014

ikke kan holde til det. Dem, der føler sig som en fiasko, fordi de ikke kan det samme som før, og som måske udvikler en depression eller angst for tilbagefald. Det er meget vigtigt, at alle mennesker med senfølger føler sig set og hørt og taget seriøst, når de siger, at de ikke føler sig raske, selv om de ikke længere har kræft.

Et andet tempo Josina Bergsøe er formand for fonden A Race Against Breast Cancer, der samler penge ind, der går ubeskåret til forskning i brystkræft. Fonden står bag den årlige skaldede catwalk ”Skaldet er smukt”, hvor brystkræftramte kvinder i kemobehandling går skaldet catwalk. Da dette års deltagere mødtes før catwalken, faldt snakken blandt andet på senfølger.

– Jeg kunne næsten ikke få mig til at sige til kvinderne, at man som kræftramt kan risikere at få senfølger. For mennesker reagerer meget forskelligt. Nogle vil gerne have så mange informationer som muligt på forhånd, og andre vil helst ikke informeres alt for meget. Jeg ville dog gerne selv have vidst, at jeg kunne risikere at få senfølger efter kræft, for så ville jeg ikke være blevet så chokeret over, at min krop ikke blev sig selv igen.

Josina Bergsøe ved ikke, om hun nogensinde bliver sine senfølger kvit, eller om hun skal lære at leve med dem. Hun føler dog, at hendes prognose er god.

– Jeg føler, at hele verden står åben for mig, men det er på en anden måde, end før jeg blev syg. Jeg tager mine forholdsregler og ved, hvornår jeg skal bede om hjælp, og hvornår jeg skal gå i seng. Mit tempo er et andet i dag, for jeg er nødt til at passe på mig selv. Jeg sammenligner det at have senfølger med en sejltur. Nogle dage blæser det, andre dage er der helt vindstille, og der kan også komme dage med tordenskrald. Så må jeg tage bestik af situationen og sætte sejl efter det. Jeg skal have lidt flere hjælpere i båden, end jeg er vant til, og der skal også være lidt flere redningskranse end tidligere, men jeg er heldigvis ikke stødt på grund endnu.

fresenius

ERNÆRINGSTERAPI ER OGSÅ BEHANDLING Mange kræftpatienter taber sig under deres sygdom Du kan selv gøre meget for at holde vægten og få appetit på livet

LÆS MERE PÅ KOSTOGCANCER.DK Kulhydrat

Fedt

Protein

Sondeernæring/ parenteral ernæring

helse / oktober 2014

33

helse: tema xxxxxx

Tema om

KRÆFT OG ER SENFØLG

Et godt liv på trods af Europas første professor i senfølger er danske Christoffer Johansen. Han mener ikke, at man som patient bare skal affinde sig med at have senfølger.

Af: Britt Nørbak / Foto: Cancer.dk

H

eldigvis er der flere og flere danskere, der overlever kræft, men der er også flere, der får senfølger. Senfølger efter kræft er et diffust begreb, der mangler anerkendelse. Med ”senfølger” forstås typisk blivende forandringer som følge af kræftsygdom eller kræftbehandling. Senfølger kan vise sig mange år efter endt behandling, og de kan både være fysiske, psykiske og psykosociale. Mange af senfølgerne er kroniske og kan påvirke hverdagen, sexlivet, arbejdslivet og livskvaliteten.

Det anslås, at omkring 250.000 danskere er eller har været i behandling for kræft. Af dem oplever mellem 40-60 procent fysiske

34

helse / oktober 2014

helse: tema

eller psykiske senfølger. Da vi bliver flere mennesker, og da vi også lever længere, stiger antallet af årlige kræfttilfælde, så der hvert år er omkring 35.000 danskere, der får kræft. Af disse årlige 35.000 tilfælde vil der igen være i omegnen af 40 til 60 procent, der får senfølger efter endt behandling. Tallet stiger drastisk, og derfor er det vigtigt, at der forskes i at få identificeret senfølgerne, og hvad der kan gøres for at afhjælpe dem.

Ikke nok bare at overleve kræft Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Christoffer Johansen arbejder på Onkologisk Klinik på Rigshospitalet og er en af landets førende forskere i senfølger efter kræft. Han leder forskningsenheden ”Livet efter Kræft” i Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter og har været med til at sætte fokus på senfølger. I 2014 blev han udnævnt til Danmarks første kliniske professor i senfølger ved Københavns Universitet. Stillingen er foreløbig femårig og betalt af Kræftens Bekæmpelse. Professoren i senfølger forsker blandt andet i, hvordan man tidligere kan gribe ind i kræftbehandlingen og sikre, at skadevirkninger fra tumor og behandling bliver mindst mulige for patienterne. Han mener ikke, at det er nok "bare" at overleve kræft. Det er også vigtigt, patienterne får hjælp til at leve et godt liv med kvalitet og livsglæde efter sygdommen.

– Det er svært at undgå senfølger, men man arbejder på det, blandt andet ved at sikre færre komplikationer ved hjælp af mere skånsomme operationsformer og kræftbehandlinger. Men patienterne er nødt til selv at holde øje med symptomer på senfølger og henvende sig fra dag ét, så de kan modtage behandling. Det kræver, at der laves en ny behandlingsmodel, og at lægerne har tiltro til patienterne, når de henvender sig med deres symptomer. Det kræver også, at patienterne tager ansvar i behandlingen. Jeg kan godt forstå, hvis man som patient tænker, at nu har man overlevet kræft, og så må man affinde sig med senfølger, men der kan rent faktisk gøres noget for at afhjælpe visse senfølger, siger Christoffer Johansen.

Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Christoffer Johansen

!

Udpluk af rapporterede senfølger • Angst • Arvævsdannelse • Balanceproblemer, herunder tinnitus • Depression • Diarré eller forstoppelse • Eksistentielle problemer med familien, arbejdsgiver, læge, kommune etc.

• Hedeture/svedeture • Hjerteproblemer • Hukommelses- og koncentrationsbesvær • Knogleskørhed • Kontrakturer (forkortning af muskler, fejlstilling af led) • Kramper • Lungeskader • Lymfødem og rosen (hævelser og rødmen) • Nerveforstyrrelser/føleforstyrrelser (prikken/ stikken i fingre og tæer) • Nedsat muskelkraft og bevægelighed (lammelser) • Nedsat nyrefunktion • Nedsat syn/hørelse • Nedsat immunforsvar • Sexlivet er påvirket eller ophørt • Slimhindeproblemer, herunder skedetørhed og mundtørhed • Smerter på grund af muskelspændinger og nervepåvirkninger, herunder helvedesild • Spise- og synkeproblemer • Søvnproblemer • Talebesvær • Tandskader • Træthed/fatigue • Vandladnings- og afføringsproblemer • Vejrtrækningsproblemer • Vægtøgning Kilde: Senfølgergruppen

Knas med nakken?

Veludhvilet?

Sover du godt?

Silvana Support er en pude, der sikrer, at vi sover sundt om natten.

Udviklet i samarbejde med læger, kiropraktorer Allergivenlig og fysioterapeuter. ergonomisk

hovedpude

▪ Fås i 6 varianter ▪ Minder om en alm. hovedpude ▪ Kan bruges af hele familien ▪ Åndbare, allergivenlige fibre ▪ Vaskbar og anti-støvmidebehandlet betræk/Microstop

For høj Hovedet ligger for højt, du ligger anspændt og ikke afslappet

For lav Hovedet ligger for lavt, nakkehvirvlerne belastes, og der opstår spændinger

Korrekt højde og støtte Silvana Support sørger for at nakkehvirvlerne ikke belastes.

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk www.yourcare.dk F I N D N Æ R M E S T E F O R H A N D L E R PÅ W W W.YO U R C A R E.D K

helse / oktober 2014

2013-85_YC_HELSE_58X235MM_SILVANA SUPP.indd 1

35

19/12/13 15.13

helse: tema

Tema om

Man skal vide noget som patient for at kunne hjælpe sig selv

KRÆFT OG SENFØLGER

Onkologisk & Palliativ Afdeling på Nordsjællands Hospital har erfaring med at hjælpe mennesker med senfølger. Hjælpen består blandt andet i at undervise patienterne i at mestre deres nye situation samt ved at behandle én senfølge ad gangen.

Af: Britt Nørbak / Foto: Scanpix/Iris og Sara Skytte

S

enfølger er en fremadskridende proces, der skal tages seriøst, så snart man mærker symptomer. Det mener Gitte Juhl, der er overlæge på Onkologisk & Palliativ Afdeling på Nordsjællands Hospital. Hun hjælper blandt andet kræftpatienter med kroniske smerter, hvor mange lider af senfølger.

36

helse / oktober 2014

helse: tema – Jeg er ligeglad med, om årsagen til senfølger er kræft eller kemoterapi. Det vigtigste er, at vi starter med at anerkende, at alle disse mennesker har symptomer. I mit arbejde møder jeg patienter fra alle kræftgrupper, der lider, for uanset kræftform er de typisk blevet opereret og har fået kemoterapi og stråler, og det vil altid efterlade spor. Senfølger behøver ikke at opstå lige efter endt kræftbehandling. Det hænger ikke sammen tidsmæssigt, og nogle patienter oplever, at der fem til syv år efter kræftbehandlingen reaktiveres noget i nervesystemet, der gør, at de får stærke smerter.

Senfølger kan også opstå, når kræften er aktiv, hvor patienten måske får flere slags behandlinger, der hver især kan give senfølger, forklarer Gitte Juhl.

Dobbelt traumatiserende Mange mennesker med senfølger vil desværre opleve, hvor svært det kan være både at få stillet den rette diagnose og at få den rette hjælp.

Studier viser, at det er dob­ belt traumatiserende først at få kraeft, og derefter at føle sig afvist, når man går til laegen med senfølger.

– Der er færre og færre steder, hvor mennesker med senfølger kan få hjælp, og det er kun et fåtal, der får en henvisning til os. Det er meget kritisabelt. I første omgang er der jo nogen, der skal konstatere, at man har senfølger. Patienterne trænger til hjælp, men hvis de siger til lægen, at de har senfølger, og får at vide, at det er noget pjat, er 8090 procent af patienterne så ”høflige”, at de ikke går videre med sagen. Det er kun de ressourcestærke, der forfølger sagen og finder informationer på nettet og undersøger, hvor de kan få hjælp, siger Gitte Juhl og tilføjer: – Hvis man fortæller sin læge om sine symptomer og får svaret: ”Det har vi ikke set eller hørt om før, så det er

ikke en senfølge”, bør man sige, at man alligevel gerne vil have, at lægen går videre med sagen og indberetter symptomerne. For i sådan en situation hjælper man hverken sig selv eller andre ved at være for flink, udtaler Gitte Juhl, der dog udmærket er klar over, at det er svært at insistere på at blive hørt og set.

Studier viser, at det er dobbelt traumatiserende først at få kræft, og derefter at føle sig afvist, når man går til lægen med senfølger. Det er især de ressourcesvage, der ikke opsøger yderligere hjælp, hvis de bliver afvist. De affinder sig med situationen og får det typisk værre, og denne patientgruppe ligger Gitte Juhl meget på sinde. Hun har en idé om, hvorfor det kan være så vanskeligt for patienterne at føle sig mødt af nogen, der konstaterer, at de har senfølger og derefter tilbyder dem en form for individuel behandling.

– Som en del af uddannelsen bliver onkologer undervist i senfølger, men så vidt jeg ved kun i meget begrænset omfang. Det er desuden svært for

Halcin®

Å FÅS PKET E APOT

Halsbetændelse?

Halcin virker hurtigt og behandler både virusog bakteriebetinget halsbetændelse

TEKNISKE DATA: Produktnavn: Halcin® Ingredienser (INCI): Glycerol, Mel (honning), Aqua, Vitis Vinifera Extract, Sambucus Nigra Extract. Anvendelsesområde: Til behandling af halsbetændelse og ondt i halsen Beskrivelse: Halcin® er en osmotisk aktiv, viskøs, hypertonisk opløsning. Ved spray applicering danner Halcin® en film over læsionen og tiltrækker mekanisk hypotonisk væske, som findes under den beskadigede overflade. Denne stærke, udadgående væskestrøm renser såret for alle de små, forurenende stoffer (døde celler, cellerester, bakterie- og viruspartikler, støvpartikler, etc.) og skaber et gunstigt miljø for heling. Filmen beskytter også såret mod tørhed, irritation og udefra kommende irriterende elementer. Reduktion af den mikrobielle kontaminering, rensning af såret og tilførsel af fugt til læsionens overflade, reducerer smerte og irritation og fremmer helingsprocessen. Anvendelse: Halcin® kan anvendes af børn over 1 år samt af gravide og ammende. Kun til lokal brug i hals og svælg, Spray 3-4 gange i svælg, 3-4 gange I løbet af den første time, derefter med 1-2 timers mellemrum og senere 4-5 gange daglig. Indeholder: 30 ml transparent viskøs opløsning i sprayflaske. Registrering: Halcin® er klassificeret og registreret som medicinsk udstyr klasse I i henhold til direktiv 93/42/EEC. Opbevaring: Opbevares ved stuetemperatur og utilgængeligt for børn. Forholdsregler: Produktet er kun til lokal brug i hals og svælg. Undgå at berøre mundstykket i forbindelse med anvendelse. Du må ikke anvende produktet, hvis der er overfølsom eller allergisk over for et eller flere af indholdsstofferne, hvis du benytter andre midler til lokal behandling af halsbetændelse, eller hvis symptomerne varer ved. Søg læge hvis der ikke ses en forbedring indenfor syv dage efter, at du er begyndt at bruge Halcin®. Opbevares utilgængeligt for børn og ved stuetemperatur. Anvend ikke produktet efter udløbsdatoen, hvis flasken er beskadiget, eller mere end 30 dage efter at Halcin blev benyttet første gang. Påsæt beskyttelseshætten efter brug. Producent: Vitro-Bio, Zac de Lavaur, 63500 Issoire, France. Distributør: Unigroup ApS, Diplomvej 373, DK-2800 Lyngby Danmark. www.unigroup.dk, e-mail: info@unigroup.dk Servicetelefon: 7022 2818. Information opdateret: 10/2011.

helse / oktober 2014

37

helse: tema

Vejen til at hjælpe mennesker med senfølger er simpelthen at undervise dem, for de går rundt med en diffus angst, fordi de ikke ved, hvordan de kan mestre deres situation.

Gitte Juhl.

mange læger at arbejde med kronikere.

Læger bør trænes i, hvordan de skal hjælpe patienter, der ikke kan helbredes. Jeg synes desværre ikke, at der har været nogen – for patienterne – mærkbar forbedring på det område de sidste fem år. Sundhedssystemet ved ikke nok om senfølger, og dem, der skal tale med patienterne, har måske 10-15 minutter til hver konsultation, og så er det svært at gøre fremskridt, siger Gitte Juhl.

Patienterne er bange Når patienter henvises til Gitte Juhl på Onkologisk & Palliativ Afdeling på Nordsjællands Hospital, er det typisk, fordi de har smerter i kroppen på grund af kræft. Desuden viser det sig, at mange af dem har summen i hænder og fødder og en følelse af ”vat i fingrene”, som kan være senfølger.

– Mange koncentrerer sig om det symptom, de oplever som det værste, som for eksempel nervebetændelse, men når vi begynder at snakke om, hvorvidt de har andre gener, viser det sig næsten altid, at de lider af seks til otte forskellige senfølger. De prostatacancerpatienter, der kommer hos os, lider frygteligt. Det er typisk ældre herrer, der ikke råber højt om deres symptomer, men de oplever eksempelvis smerter, gangbesvær, lymfødem, vandladnings- og rejsningsbesvær. Det er en af de patientgrupper, der er sværest at behandle, fordi de har så mange symptomer, men vi behandler ét symptom ad gangen. Senfølger kan ikke altid helbre-

38

helse / oktober 2014

des, men de kan lindres, og det fortæller at få en depression på grund af senfølvi patienterne, siger Gitte Juhl. Hendes ger, er det ikke nok at behandle senfølerfaring er, at patienternes smerter og gerne. Så skal der naturligvis også være symptomer gør dem bange, men at deen socialrådgiver til at hjælpe med arres angst bliver mindre, når de bliver bejdslivet og en psykolog til at hjælpe grundigt oplyst om, hvad senfølger er, med det mentale, forklarer Gitte Juhl. og hvad der kan gøres i deres situation. Ønske om senfølgerklinikker – Vejen til at hjælpe mennesker med De patienter, der henvises til Onkologisk senfølger er simpelthen at undervise & Palliativ Afdeling på Nordsjællands Hodem, for de går rundt med en diffus spital, er kun dem, der har brug for en angst, fordi de ikke ved, hvordan de kan tværfaglig indsats. Gitte Juhl møder altså mestre deres situation. Hvis patienterne ingen patienter med milde symptomer, ved, hvorfor det for eksempel summer i men hun anerkender i høj grad, at disse fingrene, så bliver de ikke så angste om patienter naturligvis også skal hjælpes, natten. Man skal vide noget som patient for at kunne hjælpe sig selv, understreger da senfølger, der ”kun” giver milde symptomer også kan få konhun. sekvenser for den enOnkologisk & PalNår patienterne skal kelte og udvikle sig til liativ Afdeling på laere at mestre deres en kompleks tilstand Nordsjællands Hospisituation, og hvordan med smerter, nedsat tal arbejder tværfagderes krop er nu, og livskvalitet, funktionstab ligt, hvilket betyder, at hvordan deres hjerne og psykiske problemer. overlæge Gitte Juhl reagerer, er det alt­ Gitte Juhl ser gerne, at behandler patienterafgørende, at alle be­ disse mennesker hjælne i samarbejde med en sygeplejerske, en handlere hjaelper dem. pes til at kunne leve et meningsfuldt liv på fysioterapeut, en psytrods af fortsatte smerter og gener. kolog og en socialrådgiver. Det giver – For ti år siden var senfølger slet ikke gode resultater. Behandlingen kan enten et begreb, så selvfølgelig er det dejligt, at være ambulant, eller man kan blive indder forskes mere i senfølger, men det blilagt og følge et 4-ugers program, der ver først fantastisk, når forskningen bliver går på mestring af den nye livssituation. koblet op på en eller flere senfølgerklinikDer opnås de bedste resultater, når paker og individuelle behandlingstilbud. tienterne kommer ud af deres miljø og Hvis mine kolleger og jeg havde muligbliver indlagt på afdelingen. hed for at behandle de hårdest ramte pa– Når patienterne skal lære at metienter i tværfaglige teams på senfølgerklistre deres situation, og hvordan deres krop er nu, og hvordan deres hjerne re- nikker over hele landet, ville vi være kommet et godt stykke hen ad vejen. Så agerer, er det altafgørende, at alle behandlere hjælper dem. I det tværfaglige kunne personalet på de lokale sundhedsteam kender vi hinanden og hinandens centre uddannes og undervises i at håndtere patienter med milde senfølgersymparbejde godt, og vi samarbejder om hver patient. Hvis en patient for eksem- tomer. På den måde ville ingen blive overladt til sig selv, foreslår Gitte Juhl. pel er ved at miste sit arbejde eller ved

helse: xxxxxx

OP TIL

16

TIMERS EFFEKT *

Prøv nu gratis!

Mediacom

(betal kun porto) www.thermacare.dk/prov

70230110

Pfizer Varm smerten væk

MEDICINSK UDSTYR

Har du ondt i nakken, skuldrene eller ryggen?

ThermaCare er et klinisk dokumenteret** varmeomslag, der virker smertestillende på muskelsmerter og anspændthed. ThermaCare arbejder dybdegående med din anspændthed og smerte ved at øge blodtilførslen og dermed løsne op og få dine muskler til at slappe af. Du bærer ThermaCare direkte på kroppen og får op til 16 timers effektiv smertelindring – helt uden brug af medicin.

*ThermaCare rygvariant tilfører 8 timers vedvarende varme + 8 timers efterfølgende effekt.

Der opnåes op til 16 timers langvarig smertelindring af anspændte muskler. **Studie udført på ThermaCare rygvariant.

ThermaCare fås på Apoteket, i Matas og www.thermacare.dk/prov

VA R M E R S M E R T E N VÆ K WWW.THERMACARE.DK

helse / oktober 2014

39

helse: tema

Senfølger påvirker livskvaliteten Forskning tyder på, at de mennesker, der er i stand til at finde mening i tilværelsen, også når livet er svært, klarer sig bedre og oplever højere livskvalitet.

Af: Britt Nørbak / Foto: Scanpix/Iris

D

er har i mange år været størst fokus på patienternes overlevelse efter kræft. Men i takt med, at kræftbehandlingen er blevet bedre, og flere overlever kræft, er der nu også ved at komme fokus på patienternes livskvalitet efter kræft. Det oplever Bobby Zachariae, der altid har interesseret sig for, hvordan det psykologiske og sociale spiller ind på folks trivsel.

– Nu kan vi dokumentere, at der ér et problem, når det kommer til senfølger, men i hvilket omfang senfølgerne opstår af selve kræftbehandlingen eller af det at få kræft eller en kombination af de to, ved vi ikke endnu.

Tema om

KRÆFT OG SENFØLGER

Men vi ved, at der er kommet mere fokus på senfølger, og det er en naturlig udvikling. For når man bliver bedre til at behandle kræft, og flere mennesker lever længere efter deres sygdom, bliver det i stigende grad vigtigt at forholde sig til livskvaliteten for de mennesker, der er behandlet for kræft, siger Bobby Zachariae. Han er professor ved Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og forsker i psykologiske og sociale aspekter ved kræftsygdomme og kræftbehandling.

– Selve kræftbehandlingen kan give mange forskellige fysiske gener og smerter, og psykisk kan kræftpatienter eksempelvis udvikle angst og depression, som forringer livskvaliteten. Senfølger kan påvirke livskvaliteten i bred forstand, da de kan påvirke ens relation til arbejdslivet og andre mennesker, hvilket man ikke tidligere har været så opmærksom på.

Begrænset antal behandlere I rapporten ”Forskningsresultater” fra Psykosocial kræftforskning ved Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi konkluderes det blandt andet, at flere undersøgelser viser en relativ høj forekomst af psykiske senfølger blandt kræftoverlevere i form af depression og angstproblemer, herunder kræftrelaterede posttraumatiske stresssymptomer.

Undersøgelserne viser desværre også, at forholdsvis få modtager medicinsk eller psykologisk hjælp til deres problem.

– Den psykosociale forskning er ret ny, og det er først igennem de sidste ti år, at der er sket noget. I begyndelsen handlede det om at afdække årsagerne til senfølger. Nu er fokus på at undersøge, hvordan man kan hånd-

40

helse / oktober 2014

helse: tema tere senfølger på en omkostningseffektiv måde, da senfølger er meget omkostningsfulde både for samfundet og de mennesker, der har dem. Det er derfor bydende nødvendigt, at der gøres noget for at forebygge senfølger og hjælpe folk, der allerede har senfølger, men antallet af kvalificerede behandlere til at løse den store opgave er begrænset, forklarer Bobby Zachariae.

De dårligst stillede har brug for mere hjælp Lav socioøkonomisk status samt overvægt, rygning, tidligere psykiske problemer, alkoholforbrug og ringere fysisk funktion er risikofaktorer for at udvikle depressive tendenser. Der gælder de samme risikofaktorer for kræftrelaterede, posttraumatiske

Det er godt at rette sin opmaerksomhed udad i stedet for indad og undgå at grave sig ned i et sort hul. stresssymptomer. Sandsynligheden for at modtage lægelig eller psykologisk støtte er desuden mindre for mennesker med lav socioøkonomisk status end mennesker med høj socioøkonomisk status. Men hvorfor forholder det sig sådan? Bobby Zachariae har et godt bud: – Det har vist sig, at det spiller ind at have en uddannelse, så man kan tilegne sig en viden. Mennesker med få ressourcer er ofte økonomisk belastede, hvilket gør dem stressede og mere sårbare og mindsker deres overskud til at efterstræbe viden om deres helbredstilstand.

Det er derfor vigtigt, at vi fokuserer på uligheden i samfundet og i behandlingssystemet og i højere grad har blikket rettet mod dem, der har mest brug for det, konstaterer Bobby Zachariae. Han har gode råd til, hvordan man kan forholde sig til at have senfølger, så glæden over, at kræften er væk, ikke bliver til skuffelse over, at man måske aldrig får det rigtig godt igen.

– Vi ved fra forskning, at det gør en positiv forskel at anerkende vanskelighederne og udtrykke dem på en

passende måde over for andre.

Så man skal være opmærksom på, hvordan man har det og tale med andre om det. Forskning tyder også på, at de mennesker, der er i stand til at finde mening i tilværelsen, også når livet er svært, klarer sig bedre og oplever højere livskvalitet.

Det er godt at rette sin opmærksomhed udad i stedet for indad og undgå at grave sig ned i et sort hul. Det handler om at finde noget at gå op i, der rækker ud over en selv. Det kan for eksempel være at række ud mod andre og engagere sig i frivilligt arbejde eller organisationsarbejde. At være optaget af andet end sig selv på en positiv og givende måde kan have en positiv indflydelse på helbred og livskvalitet.

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser.

Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: ❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du beslutter dig for at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand til at udfærdige dit testamente hos advokatfirmaet DANDERS & MORE (tlf. 33 12 95 12), der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Bestil vores arvefolder med gode råd om arv og testamente på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk 180x115_Arveannonce.indd 1

13/05/13 13.30

helse / oktober 2014

41

helse: tema

Når man lider af senfølger, har man brug for rådgivning

Tema om

KRÆFT OG SENFØLGER

Kræftbehandlede med senfølger kan have brug for at tale med andre i samme situation. Oplysning, støtte og rådgivning gør en forskel.

Af: Britt Nørbak / Foto: Colourbox

F

oreningen for Kræftbehandlede med Senfølger, også kendt som Senfølgergruppen, blev stiftet i 2008 og har til formål at fastholde og videreudvikle det sundhedsfaglige fokus

på senfølger og at hjælpe mennesker med senfølger. Det gøres blandt andet ved at have telefonrådgivningen ”Senfølgerlinjen”, hvor alle med senfølger kan få praktisk hjælp og konkrete råd, men også bare en forstående stemme i røret – alt efter behov. De fleste spørgsmål til Senfølgerlinjen omhandler smerter, sexliv og arbejdsliv.

Foreningens formand er Marianne Nord Hansen, der selv lider af senfølger.

Hun blev i behandlingsforløbet for kræft ikke oplyst om senfølger, så det kom bag på hende, at hun efter behandlingen havde så svært ved at sove om natten, fik tinnitus og næsten ikke kunne gå uden voldsomme smerter. Der gik to år efter endt behandling, før det blev konstateret, at hun led af senfølger i svær grad. Hun fik den rette hjælp fra Smerteklinikken (Tværfagligt Smertecenter) på Herlev Sygehus, hvor hun stadig er tilknyttet,

da smerterne og smertebehandlingen jævnligt vurderes og justeres. Men på trods af hjælpen er Marianne Nord Hansen ikke længere i stand til at arbejde.

– Mange af dem, der lider af senfølger, har brug for rådgivning omkring, hvordan de bliver i stand til at klare deres arbejde. De vil gerne have en tilknytning til arbejdsmarkedet på trods af deres senfølger, for ellers føler de ikke, at de har et liv og noget at stå op til. For nogle er det nok at ringe til Senfølgerlinjen og få sat ord på frustrationerne og snakke om problemet, mens andre har behov for mere konkret hjælp, fordi de måske allerede har mistet deres arbejde på grund af for mange sygedage. Vi kan etablere kontakt til den lokale Kræftrådgivning, der så kan kontakte kommunen og det lokale jobcenter, så der kan laves en plan for det arbejdsmæssige eller det pensionsmæssige, siger Marianne Nord Hansen.

+ Om Senfølgergruppen Senfølgergruppen kan kontaktes for spørgsmål døgnet rundt på telefon 40 44 78 48 eller på e-mail: senfoelgergruppen.dk@godmail.dk. Foreningen støttes økonomisk af Kræftens Bekæmpelse. Alle kan blive medlem af Senfølgergruppen, og du kan læse mere om Senfølgergruppens arbejde, og hvordan du bliver medlem på www.senfoelger.dk

42

helse / oktober 2014

helse: xxxxxx

TIL IMMUNSYSTEMET

Samme urter som urte-pensil, og derudover C-vitamin, der bl.a. ...

• Bidrager til immunsystemets normale funktion • Medvirker til at sikre, at nervesystemet fungerer normalt • Medvirker til, at du føler dig mindre træt og udmattet • Understøtter dannelse af kollagen, som bl.a. medvirker til · at bevare et sundt tandkød · at holde din hud i balance Fås i dåse med 180 stk. kapsler.

Urte-pensil er en unik blanding af udvalgte grønne urter og rødder. Urte-pensil har været en solid dansk bestseller i over 30 år – og dét ikke uden grund! Urte-pensil blev i 2010 kåret af Helsam som 25 års salgssucces med ordene: Virksomt – enkelt – genialt – vanskeligt at undvære for store som for små.

Urte-pensil er en enestående urtekombination, der fås i 180 stk. tabletter, 90 og 360 stk. kapsler og 85 g te.

Landskendt for naturmidler der virker www.natur-drogeriet.dk helse / oktober 2014 Natur-Drogeriets produkter findes hos autoriserede forhandlere: helsekostforretninger, Matas og apoteker.

Immunsystemet.indd 1

43

13/11/13 13.28

helse: nyt

Alternative behandlinger mod kræft Kræftforeningen Tidslerne beskæftiger sig med alternative kræftbehandlinger. I deres blad har de blandt andet beskrevet, hvad regional kemoterapi er, sammen med beretning om en patients succesfulde behandling hos dr. T. Vogl i Frankfurt. Tidslerne har i samme blad skrevet om cannabisolie mod cancer, som nogle patienter bruger, selv om det ikke er en del af behandlingen fra det offentlige sundhedsvæsen. Foreningen tilbyder i øvrigt sine medlemmer en række selvhjælpskurser og foredrag rundt i landet til en beskeden egenbetaling. Se mere www.tidslerne.dk

helsenyt GOD NÆRING I SMÅ PORTIONER Når appetitten svigter, er det vigtigt, at maden smager godt, og at måltidet ikke er for stort. Det er nemlig meget bedre at spise lidt i stedet for slet ingenting. Fresubin 2 kcal drink er specialdesignet til dig, der har behov for protein og energi, men har svært ved at overskue måltiderne. Den findes i syv lækre smagsvarianter. Fås på apoteket uden recept – men der er tilskud med recept. Få mere at vide på www.kostogcancer.dk eller telefon 33 18 16 00.

Vil du støtte foreningen for brystkræftramte kvinder?

Dansk Brystkræft Organisation, DBO, er en selvstændig landsdækkende forening for brystkræftramte i Danmark.

Foreningen arbejder for hurtig, præcis og effektiv diagnostik, behandling og genoptræning. DBO’s otte lokalkredse i Danmark tilbyder relevante arrangementer og spændende lokale aktiviteter. DBO udgiver et blad tre gange årligt og et elektronisk nyhedsbrev ti gange årligt. Foreningen er på Facebook – og hjemmesiden www.brystkraeft.dk rummer informationer, eventkalender, nyheder og en formular, hvor nye medlemmer kan melde sig ind.

44

helse / oktober 2014

Nye øjenbryn!

Hos La Vida Nabila gør de alt, hvad de kan, for at hjælpe mennesker med hårtab. Det være sig patienter i kemoterapi, mennesker med sygdommen alopecia eller hårtab på grund af stress.

Ud over et stort udvalg af parykker af både ægte hår og fiber, så kan de nu også lave 3D-øjenbryn, også kaldet faceframe eyebrows.

Ved hjælp af en godkendt fixer påsættes enkelte syntetiske hår direkte på huden og skaber et 3-dimensionelt øjenbryn.

Kan både bruges ved mistede øjenbryn og ved “huller” i dem.

Holder en til tre uger. Få mere at vide på www.lavidanabila.dk eller på telefon 27 29 23 90.

Er fremtiden naturlig?

Drømmen om en naturlig, skånsom og effektiv behandling af kræft deles af både patienter og forskere over hele verden. Og måske er der håb. I et reagensglas er det lykkes at slå brystkræftceller ihjel med en blanding af curcumin fra gurkemeje, isoflavoner fra sojabønner, indo-3-carbinol fra korsblomstrede planter (broccoli, blomkål og rosenkål), c-phycocyanin fra spirulina, resveratrol fra røde vindruer, quercetin, der er et flavonid i frugter, grøntsager og te.

Blandingen dræbte ikke de raske celler, men der er dog stadig lang vej, inden man ved, om blandingen kan helbrede brystkræftpatienter. Men på Helses redaktion er håbet grønt af grøntsager.

helse: konsultation Henrik Prinds n sse Rasmu

Konsultation

Henrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding.

Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Hun vil ikke tale om det

D

er er stille i lokalet. Ingen siger noget. Lige nu er der ikke nogen ord.

Det er en ensom og anspændt tavshed.

Hun har været min patient gennem mange år og er gået på pension for et halvt år siden. Hun har en stærk faglig identitet og har normalt både et godt overblik og en udstråling, der signalerer kontrol og styrke.

Hun plejer at komme alene, men i dag har hun sin mand med. Hun bevæger sig langsommere end vanligt og sætter sig påfaldende tungt i stolen. Jeg genkender hendes opmærksomme blik, der denne gang fortæller en anden historie end vanligt.

Jeg har fået brev fra sygehuset, der beskriver, at hun har fået konstateret tarmkræft med spredning til bughulen og leveren. Det er ikke muligt at helbrede hende.

Hun kommer til at dø af sygdommen. De er kommet i dag for at tale om, hvordan tiden nu bliver.

Manden indleder samtalen. ”Hun vil ikke tale om det. Jeg har prøvet flere gange, men hver gang skifter hun emne eller går sin vej. Det er ikke til at holde ud. Det er som om, der er et spøgelse i stuen, som vi ikke kan tale om, men som fylder det hele!”

Jeg ser på hende og venter, til hun ser på mig. ”Er det rigtigt, hvad han siger?” spørger jeg.

Hun begynder at græde, inden hun siger noget: ”Jeg plejer at kunne klare alle udfordringer, men nu kan jeg intet gøre.

Når jeg ikke taler om det derhjemme, er det fordi, der ikke er noget at sige. Jeg kommer til at dø af sygdommen, og der er ikke noget, jeg eller andre kan gøre ved det. Derfor er der ingen grund til at tale om det”.

Jeg siger til hende, at jeg kan se, at hun græder og spørger hende, hvilke følelser hun oplever. Hun svarer: ”Jeg er vred. Vred på mig selv over, at jeg ikke kom her tidligere med mine symptomer, så sygdommen ikke havde nået at sprede sig så meget. Jeg er også vred på lægerne på sygehuset, fordi de ikke kan helbrede mig.” Jeg spørger, om der er andre følelser, og hun fortsætter ”Jeg er ked af det næsten hele tiden. Jeg føler mig uværdig. Jeg føler, at jeg kun er til besvær for min familie. Jeg har flere gange haft den samme drøm, der handler om, at jeg lugter af råddenskab, og ”Det at få en kraeftdiagnose at min familie ikke vil er en voldsom psykisk be­ kendes ved mig”. Hendes lastning. Både for den, der er mand ser overrasket på patient, og for de pårørende. hende, mens hun taler.

Jeg spørger, om det er første gang, hun fortæller om det, og hun nikker. Hendes mand rykker tættere på hende og lægger armen om hende.

Så bliver der stille i lokalet. Vi er stille sammen, men på en god måde. Vi taler ikke, men der foregår en ordløs kommunikation. Det er dejligt at se, at de er rykket sammen, og stemningen er vendt. Sygdommen og de udfordringer der følger med er de samme, men nu er de sammen om det.

Det at få en kræftdiagnose er en voldsom psykisk belastning. Både for den, der er patient, og for de pårørende. Ud over alvorlig fysisk sygdom med hospitalsforløb og medicin med bivirkninger oplever de fleste en grundlæggende magtesløshed, som det kan være svært at tale om. Det er svært at tale om, men endnu sværere ikke at tale om. Både for patient og pårørende.

De forlader konsultationen med hinanden i hånden.

helse / oktober 2014

45

helse: tema

Tema om

KRÆFT OG SENFØLGER

Broccoli eller flødeskum?

De fleste af os ved godt, hvad vi bør vælge, men er du blevet alvorligt syg, kan det fornuftige valg pludselig være et helt andet. Kræftpatienter, der holder vægten gennem deres sygdom, klarer sig generelt bedst.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox, Scanpix/Iris

Gode hjemmesider www.kostogcancer.dk giver gode råd, viden og erfaringer om ernæring i relation til kræft. Rådene kommer fra andre patienter og behandlere. Portalen er udviklet i samarbejde mellem Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Kost og Ernæringsforbundet, Foreningen af Kliniske Diætister. www.cancer.dk er Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, der indeholder information om mange forskellige kræftsygdomme – og herunder også kost før, under og efter behandling.

På www.sundhed.dk under ”Patienthåndbogen” findes der også kort og letforståelig information om emnet.

46

helse / oktober 2014

D

e fleste af os ved det godt – vi skal spise mange grøntsager, holde igen med rødt kød og fede sager, hvis vi vil forebygge kræft. Derfor er der også mange, der undrer sig, når de ser en kræftpatient vælge sovs og kartofler frem for blåbær og fuldkorn. Men hvis man allerede har fået kræft, så kan kostrådene ændre sig drastisk.

Tina Munk er ledende klinisk diætist og klinisk ernæringsforsker på Herlev Hospital, hvor hun også arbejder på sin Ph.d.-afhandling om ernæring til småtspisende patienter. Omtrent halvdelen af patienterne i hendes undersøgelse har været småtspisende kræftpatienter.

Ifølge hende er der ikke noget at sige til, at så mange mennesker fokuserer på kosten i forbindelse med kræft.

Populaert bliver det sagt, at man ”hellere skal spise en flødeskumskage end en salat”, men hvis man er i stand til at holde sin vaegt på sunde fødevarer, er det naturligvis det allerbedste.

– Indirekte kan det betyde noget for overlevelsen. Er ernæringstilstanden ikke god nok, kan det betyde, at man bliver nødt til at stoppe behandling eller behandle mindre. Vi ved, at de patienter, som ikke taber sig, har en bedre overlevelse, men det betyder også meget for livskvaliteten, at ens ernæringsbehov er opfyldt.

Heldigvis er det ikke alle kræftpatienter, der taber sig.

Uforklarligt vægttab er et faresignal Hvis man begynder at tabe sig uden grund, er det altid et faresignal. ”Utilsigtet vægttab”,

helse: tema

som videnskaben kalder det, kan være et af de første signaler på, at der er noget galt – og det gælder også, når det kommer til kræftpatienter. Men da kræftpatienter også skal kunne tåle de behandlinger, der bekæmper kræften, er der god grund til at være ekstra opmærksom.

Hvis ikke kræften eller behandlingerne giver vægttab, skal man som kræftpatient bare spise almindelig sund kost. Men har man problemer med at spise nok, bør man fokusere på de fødevarer, der indeholder mest næring til kroppen.

– Det er specielt vigtigt at fokusere på protein. Der er ikke mange småtspisende patienter, der har lyst til store bøffer og meget proteinholdige fødevarer, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at proteinindtaget er stort nok, forklarer Tina Munk, som nævner mælkeprodukter som en alternativ kilde til protein, hvis man har det svært med kødet. I det hele taget handler det om, at finde en balance mellem det, man evner, og det, man har brug for.

Marcipanbrød frem for broccoli Populært bliver det sagt, at man ”hellere skal spise en flødeskumskage end en salat”, men hvis man er i stand til at holde sin vægt på sunde fødevarer, er det naturligvis det allerbedste.

– Hvis man har en meget lille appetit, så skal man have noget, der er fyldt med kalorier og protein, for jo mindre skal man spise for at få dækket sit behov. I den akutte situation, handler det om overlevelse – og ikke hjertekarsygdomme og andre følger af usund mad, siger Tina Munk og tilføjer, at de anbefaler patienterne at tage en multivitaminpille, når de ikke kan spise så alsidigt som raske, men det er mere ud fra en teoretisk overvejelse end videnskabelige beviser.

Når Tina Munk og hendes kolleger arbejder med patienterne, bruger de vægten som en indikator for, om patienterne får næring nok. Kniber det med at holde vægten kan forskellige næringsdrikke hjælpe, og der er også mulighed for, at patienterne kan få næring gennem en sonde i en periode. Nogle af drikkene indeholder vitaminer og mineraler, så de kan udgøre et helt måltid for patienterne, mens andre alene er et bidrag til ernæringen.

Alternativt kan man berige sin mad med energi og protein, hvilket de blandt andet gør på Herlev Hospital, hvor man under navnet ”Herlevs Herligheder” har udviklet velsmagende mad, der er fyldt med energi og protein som et supplement til diverse industrielt fremstillede ernæringsdrikke. De patienter, der har brug for at få denne lille lækre menu, får også vejledning fra en diætist i, hvordan man kan sammensætte sin mad, så vægten bedst mulig holdes – også derhjemme.

STOPPET NÆSE? BIHULEBETÆNDELSE? POLLENALLERGI? Næseskylning anbefales af øre-, næse- og halsspecialister.

Køb dit Næsehorn på nærmeste apotek.

Brugsanvisning og måleske til salt medfølger.

Salt og kropstempereret vand

Skyl næsen og tør efter

• Næseskylning er et sundt og naturligt alternativ til næsespray produkter • Næseskylning skader ikke dine slimhinder • Miljøvenligt plastprodukt (PEHD) • Vejl. pris 60 kr.

Se mere på www.yogaprosess.com Produceret af YOGAPROSESS AS, Norge Tlf +47 22 83 22 48

helse / oktober 2014

47

helse: opskrifter

Genvind din Efter et kræftforløb er der mange, som fortsat er meget syge. Selv om kræften er væk og behandlingen en succes, så kan underernæring betyde, at kræfter og immunforsvar er svækket.

Få ny styrke med næringsrig kost.

Iskaffe Lækker og frisk iskaffe, som kan sødes helt efter egen smag. Den er god som mellemmåltid og som en læskende drik i løbet af dagen.

Det skal du bruge: 2 portioner 3 tsk. instant kaffe ½ dl kogende vand 3 dl sødmælk 1 dl piskefløde 38 % 4 isterninger 1 spsk. brun farin eller kaffesirup Eventuelt ekstra isterninger til servering Sådan gør du Hæld instant kaffe, kogende vand og brun farin/kaffesirup i blenderen. Lad kaffeblandingen afkøle i ca. 5 minutter. Tilsæt mælk og isterninger. Blend til isen er opløst. Hæld iskaffen i to store glas og tilsæt eventuelt ekstra isterninger.

Næringsberegning pr. portion Energi 1.280 kJ / 305 kcal Protein 6g

Tip

Iskaffen ka n 1 spiseske tilsættes sk mælkspulv ummete indholdet r for at øge a energi. Til f protein og sæt metmælksp evt. skumulver sam men med mælken.

48

helse / oktober 2014

helse: opskrifter

Brunchtallerken En lille lækker brunchtallerken med spejlæg, ymer og snack kan ofte friste, når appetitten ikke er så stor.

Det skal du bruge: 1 portion ½ skive rugbrød 1 æg 1 spsk. olie ½ dl ymer 1/4 dl creme fraiche 38 % 1/2 spsk. sukker Blåbær til pynt 3 mandler 1 tørret abrikos 1 jordbær

Tip

Der kan se rv et glas kold eres t eller kakao mælk denne bru mælk til nch hvorved in tallerken, dh energi og oldet af protein i måltidet ø ges.

Sådan gør du: Spejl et æg i olie på panden. Rør ymer og creme fraiche 38 % med sukker og pynt med blåbær. Anret en tallerken med de små retter.

Næringsberegning pr. portion Energi 1.860 kJ / 445 kcal Protein 11 g

Minitærter med spinat og pinjekerner Minitærterne kan spises alene eller anrettes sammen med lidt fisk, kylling eller skinke.

Det skal du bruge: 6 små tærter lavet i muffinforme ½ dl pinjekerner 2 spsk. creme fraiche 38 % 100 g hytteost 2 æg Salt, peber og muskat 250 g spinatblade, friske eller frosne 1 dl parmesanost Lidt smør eller olie til smøring Sådan gør du: Pinjekernerne ristes og hakkes groft. Creme fraiche 38 %, hytteost og æg røres sammen og smages til med krydderier. Spinaten blancheres eller tøs op – drypper af og hakkes fint. Bland spinat, parmesanost og pinjekerner sammen med hytteostblandingen. Smør muff insforme med lidt

smør eller olie. Hæld blandingen i muffinforme. Bag tærterne midt i ovnen ved 160 grader varmluft i cirka 25 minutter.

Næringsberegning pr. portion (2 tærter) Energi 1.180 kJ / 280 kcal Protein 17 g

De små tærter kan serveres både varme og kolde. Tærterne er fryseegnede. helse / oktober 2014

49

helse: opskrifter xxxxxx

Melonsalat med fetaost og græskarkerner Frisk og lækker salat, hvor græskarkerner, fetaost og olie er vigtige ingredienser, hvis retten skal være energirig. Salaten smager saftigt og sødt og krydret på grund af den ristede smag af kerner og den salte smag af fetaost.

Det skal du bruge: 2 portioner ½ dl græskarkerner 1 spsk. olie 150 g vandmelon, uden kerner 50 g fetaost i tern 2 spsk. olie, for eksempel olivenolie 1 spsk. balsamico 2 tsk. flydende honning

Tip

Der kan v mozzarella ælges frisk ost i stede t for fetaost. Ba ls singen kan amicodreserstattes a f en pesto rørt o olie, så den p med ekstra får en tynd ere konsistens.

Sådan gør du: Græskarkernerne ristes let på en pande i olie og sættes til afkøling. Vandmelonen skæres ud i mindre tern og lægges på et fad. Fetaosten sættes til afdrypning.

Olivenolie, balsamico og honning røres sammen. Dressingen hældes over melonen. Til sidst tilsættes fetaost og ristede græskarkerner.

Næringsberegning pr. portion Energi 1.720 kJ / 410 kcal Protein 9g

Laks med ingefær og paprikasmør Den ovndampede laks bliver lækker og saftig i denne opskrift, nem både at tygge og synke.

Det skal du bruge: 2 portioner 200 g laksefilet 1 spsk. frisk ingefær 2 spsk. smør ¼ tsk. paprika Sådan gør du: Laksen deles i to fileter og anrettes i et ovnfast fad. Ingefær skrælles, rives og lægges på toppen af fileterne. Smelt smørret og tilsæt paprika. Hæld lidt af smørblandingen over fisken. Læg folie over fadet og damp fisken i ovnen ved 180 grader i cirka 20 minutter. Tag folien af og

hæld den resterende mængde af smørblandingen over fisken.

Næringsberegning pr. portion Energi 1.160 kJ / 275 kcal Protein 19 g

Server fisken sammen med et par små kartofler og fordel smørret fra fisken på kartofler og fisk. Alternativt kan den serveres med en lille portion kartoffelmos eller flødekartofler.

Kræft & Ernæring – Genvind styrke ved vægttab og manglende appetit Bogen er udarbejdet af Mette Borre og Line Dam Bülow, der begge er kliniske diætister og har erfaring med kræftpatienter. Bogen henvender sig primært til kræftpatienter, men kan bruges af mange andre med nedsat appetit. Vigtigt er det at være opmærksom på, at den kost, som forebygger kræft (mager og rig på grøntsager), ikke er gavnlig, når kroppen skal have ekstra energi til at bekæmpe sygdom og modstå mange kræftbehandlinger. I forbindelse med kræftbehandlingerne kan der være mange individuelle hensyn, hvilket bogen også beskriver letforståeligt og på et solidt fagligt niveau. Bogen er udkommet på Muusmann Forlag og koster 300 kroner i vejledende udsalg.

50

helse / oktober 2014

helse: xxxxxx

Reducer kalorierne.

Bevar smagen.

Prøv en unik nyhed, der forener det bedste fra to verdener. Vores SteviaSukker er udvundet af steviaplanten, som stammer fra Sydamerika, og af vores sukkerroer.

Kombinationen giver dig steviaens kaloriefrie sødme, samtidig med at du får sukkerets fyldige smag og hjælp til en hurtigere hævning og en god farve.

En skefuld SteviaSukker svarer til en skefuld almindeligt sukker, men indeholder kun halvt så mange kalorier. Ikke noget kunstigt hokuspokus, kun naturlig nydelse!

Mec - nordic

GODE OPSKRIFTER OG MERE OM STEVIASUKKER FINDER DU PÅ DANSUKKER.DK

Nordic Sugar A/S, Langebrogade 1, 1014 København K Forbrugerkontakt: Telefon: 32 66 27 50, telefontid 9–12, forbrugerkontakt@dansukker.dk Følg os på Facebook og download vores opskrifts-app!

helse / oktober 2014

51

helse: xxxxxx udfordring

Sjove opgaver til hovedet

Hjerne- astik gymn Kryds

Den svære

Sudoku

Vind Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs, og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om tre GULF herredeodoranter til en samlet værdi af 147 kroner. Send svaret til Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.helse.dk/krydsord.

Mærk din henvendelse ”oktober”. Vinderen udtrækkes den 21. november. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på Helses Facebook side. Husk at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige. Nærmeste forhandler af deodoranterne oplyses på telefon 44 57 58 59.

Praemie

52

helse / oktober 2014

helse: nyt pp Gratis a

Piskesmæld?

Få et indblik i livet med piskesmæld gennem personlige fortællinger i den nye app ”Whiplashstemmer” fra PTU. PTU er en forening for personer med alvorlige skader efter ulykke eller sygdom. Du kan høre Mona, Karl Henning, Kenneth og Anne Marie, der alle lever med piskesmæld, fortælle om blandt andet mistro, arbejde, sociale relationer, sex og fremtiden. Fortællingerne suppleres med råd fra læge Natalia Nielsen og psykolog Ingrid Lund.

App’en er gratis og er tilgængelig til både tablet og smartphones. Søg efter whiplashstemmer i din app-store eller Play Butik.

helsenyt GODT DU SPØR’ ”Godt du spør’” er en ny guide til patienter og pårørende, så de kan forberede sig og stille de rigtige spørgsmål til læger, sygeplejesker og andre, som de møder i sundhedsvæsenet. Godt du spør’ indeholder blandt andet forslag til helt simple spørgsmål, som kan være svære at få stillet, når lægen kigger på uret. Godt du spør’ er en del af initiativet ”Hej Sundhedsvæsen”, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed står bag i samarbejde med TrygFonden. Læs mere på www.hejsundhedsvaesen.dk.

Smukt smykke skal sætte fokus på lungekræft Smykkedesigner Marianne Dulong har i samarbejde med Patientforeningen Lungekræft designet en smuk serie af smykker, der skal sætte lungekræft på dagsordenen.

Smykkeserien, der er skabt til både mænd og kvinder, lanceres i forbindelse med International Lungekræftdag den 17. november 2014. Smykkerne koster 400 kroner per styk og sælges via foreningens hjemmeside www. lungekraeft.com/webshop/ fra den 17. november og så længe lager haves.

Kan råmælk fra køer styrke sundheden?

Der forskes meget i, om den første mælk fra køer efter kælvning kan styrke menneskers immunforsvar, beskytte mod infektioner, fremme heling af mave-tarm kanalen og fremme fysisk udholdenhed og restitution efter sport. Selv om dokumentationen for de sundhedsfremmende effekter endnu ikke er tilstrækkelig bevist, så har Biodane Pharma udviklet ColoDan Whole Colostrum kosttilskud til sportsfolk, der er fremstillet af råmælk fra danske køer. Produktet består af 100 procent colostrum, som råmælken også kaldes – intet er tilsat, intet er fjernet, ud over vand. Læs mere eller køb på www.biodanepharma.com.

Er dine knogler skøre?

Det spørgsmål får flere politikere den 20. oktober, hvor det er International Osteoporosedag. Dagen er også startskuddet for et intensiveret fokus på knogleskørhed i flere end 90 lande verden over. 550.000 danskere er ifølge Sundhedsstyrelsen og WHO ramt af knogleskørhed, og sygdommen er hvert år skyld i 35.000 brud, hvoraf mange er invaliderende. Faktisk er knogleskørhed skyld i hvert andet brud hos danskere over 50 år. Læs mere på Osteoporoseforeningens hjemmeside: www.osteoporose-f.dk.

helse / oktober 2014

53

helse: kost og ernæring

Fedtfattig forvirring?

Supermarkeder bugner af produkter, der reklamerer med at være ”light”, ”fedtfattige” eller ”lav fedtprocent”. Men er fedtfattigt altid bedre?

Af: Henriette Schmølz / Foto: Colourbox

M

ange af os ønsker at spare på fedtindholdet i vores mad, men når vi eksempelvis vælger et knækbrød med lavt fedtindhold, så er indholdet af kulhydrater ofte tårnhøjt.

Det betyder ofte, at du får meget energi, men ikke meget mæthed.

Er du blevet fedtforskrækket?

Vi har i mange år fået at vide, at vi skal spare på fedtet i vores kost, hvis vi vil tabe os og leve længere. Ifølge de officielle kost-

Hvad betyder ”lig ht”?

54

helse / oktober 2014

helse: kost og ernæring

råd skal vi vælge magert kød og kødpålæg, vælge magre mejeriprodukter og spise mindre mættet fedt. Disse anbefalinger har medført, at vi ofte vælger alle de fødevarer, vi kan komme til i en ”light” version. Men er det ikke tankevækkende, at der med det stigende antal af forarbejdede fødevarer på markedet, der lover mindre fedt – er et stigende antal overvægtige?

Anbefalingerne for energiprocent i kosten De officielle anbefalinger for kostens sammensætning lyder, at 50-60 procent af den samlede energi skal komme fra kulhydrat, 25-35 procent

Man bliver ikke fed af at spise det fedt, kroppen har behov for. Men man bliver fed af fejlernaering, overspisning, sukker­ indtag i store maengder og af forarbejdede og ødelagte fedtstoffer, som kroppen har svaert ved at omsaette.

skal komme fra fedt, og 15-20 procent skal komme fra protein. De tre komponenter hedder makronæringsstoffer. Det er dem, vores krop omsætter til energi, og opbygger muskler med. Foruden makronæringsstoffer findes der mikronæringsstoffer. Mikronæringsstoffer er vitaminer og mineraler, som kroppen bruger til mange forskelle funktioner fra opretholdelsen af et velfungerende immunsystem til øjnenes evne til at se i mørke.

Generelt er det sådan, at hvis man sørger for den rette fordeling af en makroernæring, så vil ens behov for mikroernæring også blive dækket – det kræver dog, at man spiser varieret, som et af kostrådene også lyder.

Får man generelt for lidt af en komponent, som eksempelvis fedt, fordi man får for meget af en anden, som eksempelvis kulhydrat, kan der opstå mangeltilstand på de vitaminer, mineraler og fedtsyrer, der findes i netop den fødevaregruppe. Ligeledes kan man være i risiko for at få for meget af nogle andre. Fedt er en kilde til gode fedtsyrer, som er livsnødvendige for kroppens normalfunktion.

Man bliver ikke fed af at spise det fedt, kroppen har behov for. Men man bliver fed af fejlernæring, overspisning, sukkerindtag i store mængder og af forarbejdede og ødelagte fedtstoffer, som kroppen har svært ved at omsætte.

Jerntilskud - uden forstoppelse Fordelene ved aminoJern er: • Optages 2-4 gange bedre end traditionelle jerntilskud • Ingen gener som fx forstoppelse • Ingen animalske ingredienser, gluten, lactose eller gær

0 r 10 elle ligt 0 4 l g Ti s da n dage g af jer u r b for

Bestil en gratis prøve på aminojern.dk helse / oktober 2014

55

helse: kost og ernæring

Hvis indtaget af kulhydrater over­ stiger energibe­ hovet, vil kroppen forbraende kul­ hydraterne i stedet for det lagrede fedt

Livsnødvendige fedtsyrer Når vi sparer fedtet væk, sparer vi også på vores essentielle fedtsyrer og kroppens evne til at optage K-, E-, D- og A-vitamin, da disse vitaminer kun kan optages i kroppen, hvis der er fedt tilstede i kosten samtidig.

Også for mange af kroppens funktioner, er det nødvendigt med fedt. Det er blandt andet en normal hjernefunktion og nervesystem, dannelse af hormoner og hudens evne til at hindre vandfordampning. Da de indre funktioner i kroppen har første prioritet, når det kommer til fordelingen af fedt fra kosten, kan man ofte se på huden, om man får nok af de rigtige fedtsyrer. Et tilstrækkeligt indtag medfører blød og smidig hud. Det er dog vigtigt at indtage de korrekte fedtsyrer og i de rette mængder.

Når fedt byttes ud med kulhydrat

indeholder Hvid pasta y drater og mange kulh dt eller fe ikke meget n ost kan protein, me mensaet­ sam aendre den entligt ning vaes

56

helse / oktober 2014

Mange af de forarbejdede og fedtreducerede fødevarer indeholder høje mængder af både salt og kulhydrat. Kulhydrater omdannes ved optagelse i kroppen til glukose – altså sukker.

Hvis der indtages mere kulhydrat, end man har behov for, kan sukkeret omdannes til fedt (triglycerider). Processen foregår dels i leveren og dels i fedtvævet, og kaldes de novo lipogenese, der betyder nydannelse af fedt. Hvis indtaget af kulhydrater overstiger energibehovet, vil kroppen forbrænde kulhydraterne i stedet for det lagrede fedt, og det indtagne fedt vil sammen med de overskydende kulhydrater blive opmagasineret på sidebenene og resultere i overvægt. Så selv-

om man prøver at gå efter de fedtfattige fødevarer for at undgå vægtstigninger, så kan det altså have den modsatte effekt, hvis man ikke er opmærksom på, hvad fedtet er byttet ud med.

En vigtig pointe er endvidere, at de novo lipogenese producerer fedttyper med andre egenskaber end de fedttyper, vi får fra kosten.

Fedtet vil eksempelvis ikke indeholde nogle af de essentielle fedtsyrer, som vi har brug for. Man kan derfor ikke udskifte indtaget af fedt med kulhydrater i den tro, at kroppen så selv producerer tilstrækkeligt fedt. Der kan desuden være en sammenhæng mellem denne proces og sygdomstilstande som fedme, type-2-diabetes og hjertekarsygdomme. Dette er dog ikke fuldt belyst af forskningen endnu.

Stor effekt på blodsukkeret GI er en forkortelse for Glykæmisk Index, der lister fødevarer ud fra, hvordan de påvirker blodsukkeret. For at finde frem til GI har man målt stigningen i blodsukkeret efter testpersoner har spist 100 gram af en fødevare og sammenlignet med det, man kalder et referenceprodukt. Referenceproduktet har et fastsat GI på 100. Når et æble har et GI på 39, betyder det, at blodsukkeret stiger med 39 procent af, hvad det ville stige, hvis man i stedet havde indtaget 100 gram af referenceproduktet, som i dette tilfælde er glukose. Når blodsukkeret stiger, udskiller bugspytkirtlen hormonet in-

helse: kost og ernæring

sulin. Insulins vigtigste rolle i kroppen er at regulere vores blodsukker, og derfor udskilles der mere insulin, desto højere stigning i blodsukker.

Udover at regulere vores blodsukkerniveau, stimulerer insulin opbygning af fedt i fedtceller samt hæmmer fedtnedbrydning. Fødevarer med et såkaldt højt GI er ofte forarbejdede fødevarer, som eksempelvis mange morgenmadsprodukter, lyst brød, kiks, is, slik, kage, sodavand og pomfritter. Eksempelvis har cornflakes et GI på 81.

GI er interessant set ud fra et forskningsmæssigt synspunkt, fordi man bliver i

stand til at sammenligne fødevarers effekt på blodsukkeret uafhængigt af, om den enkelte fødevare indeholder mere eller mindre energi. Når du står i supermarkedet, er der desværre ikke nogen nem måde at finde frem til en madvares GI, men du kan finde lister på internettet og slå forskellige fødevarer op, som du spiser jævnligt. Tallene kan variere fra liste til liste afhængigt af om referenceproduktet er glukose eller hvidt brød.

sen, at ”fedtindhold/sukkerindhold og/eller energiindholdet er reduceret med minimum 30 procent”. Men der er ingen regler for, hvor sundt et produkt skal være, før man må komme et billede af en løber på emballagen.

Vi bliver snydt af lovende udsagn på emballage Mange fødevareemballager kan være vildledende for os forbrugere, når der uden på er afbilledet for eksempel kvinder i løbetøj eller siddende i en yogastilling. Man kan nemt få det indtryk, at produktet er godt for krop og sind – men der er desværre ikke nødvendigvis en sammenhæng.

Når produkter lover egenskaber som for eksempel 35 procent mindre fedt, er der ikke nødvendigvis 35 procent færre kalorier i varen, da der ofte er tilsat mere sukker eller mel i stedet. Omvendt kan et produkt, der lover 35 procent mindre sukker, være fyldt med fedt. Kravene for, hvornår man må bruge udsagn som ”light” eller ”let”, lyder fra Fødevarestyrel-

Vi tror, vi kan spise dobbelt så meget Hvis produktet lever op til at være ”light” på en fornuftig måde, skal man være opmærksom på, at mængden også har en betydning.

Spiser vi mere, end vi ellers havde gjort, kan ”light” hurtigt give lidt ekstra på sidebenene.

Nu kan du også læse helse på iPad Gratis

helse / oktober 2014

57

helse: efterårets sygdomme

10 skarpe om Du har sikkert hørt om, at forbruget af antibiotika har været stigende, og det har frygten for udvikling af antibiotikaresistens også. Men hvad er antibiotikaresistens? Hvornår skal man bruge antibiotika? Vi har spurgt ledende overlæge på mikrobiologisk afdeling på Slagelse Sygehus Henrik Friis, som også er ansvarshavende redaktør på medicindatabasen, medicin.dk.

Af: Tone Marstrand Reersted / Foto: Scanpix/Iris

Hvad er antibiotika?

Antibiotika er medicin, der bekæmper bakterier uden at angribe menneskekroppens celler. Nogle typer antibiotika virker ved at hæmme opbyggelsen af bakteriernes cellevæg, andre forhindrer bakterierne i at vokse.

er er mange, som bruger udtrykket D ”penicillin”. Er antibiotika og penicillin det samme?

Det er rigtigt, at mange bruger udtrykket ”penicillin”, når de får antibiotika, også selvom der ikke er tale om penicillin. Antibiotika er en fællesbetegnelse for en lang række forskellige typer medicin, der alle bekæmper bakterier.

Penicillinerne er én af flere typer antibiotika. Cefalosporiner og carbapenemer er andre typer antibiotika, der virker dræbende på andre typer bakterier end dem, penicilliner virker på. Grunden til, at penicillin ofte bruges som samlebetegnelse for antibiotika, skyldes formodentlig, at penicillinerne er de mest brugte.

Hvad er antibiotikaresistens?

De antibiotika, vi får, skal slå den bakterie, vi er blevet syge af, ihjel, men vi har mange bakterier på os. For eksempel er der en milliard bakterier i en milliliter spyt og en billion (1.000.000.000.000) bakterier i et gram afføring.

Alle disse bakterier bliver også påvirket af de antibiotika, vi får, selv om det ikke var dem, vi blev syge af. Nogle af disse udvikler resistens, det vil sige, at de bliver modstandsdygtige over for antibiotika – antibiotikaerne kan altså ikke slå bakterierne ihjel lige så effektivt som tidligere.

58

helse / oktober 2014

vordan hænger forbruH get af antibiotika sammen med antibiotikaresistens?

Inden vi fik antibiotika, havde bakterierne ikke brug for at være resistente. Da man opdagede penicillin og fik det sat i produktion under Anden Verdenskrig, var der mange bakterier, der var penicillin­ følsomme, det vil sige, de blev slået ned af penicillin. Penicilliner blev derfor et meget vigtigt lægemiddel, som reddede mange liv og blev brugt rigtig meget.

Men så begyndte bakterierne at mutere og blev resistente. Det har vist sig, at der er en klar sammenhæng mellem den mængde antibiotika, vi bruger, og mængden af resistente bakterier. Jo mere anti­ biotika vi bruger, des flere bakterier udvikler resistens.

Hvordan er det farligt?

Det farlige er, at hvis flere og flere bakterier udvikler resistens over for de behandlingsmuligheder, vi har, så kan eksempelvis en lungebetændelse blive livstruende, fordi medicinen ikke længere kan slå bakterierne ned.

helse: efterårets sygdomme Hvad er årsagen til overforbruget?

Man kunne tro, at overforbruget af antibiotika skyldes, at vi har fået flere infektioner nu end tidligere, men det er ikke tilfældet. Det skyldes snarere to faktorer, der hænger snævert sammen; nemlig at lægerne er blevet mere rundhåndede med at give antibiotika og samtidig, at der er en del patienter, der presser lægen for at få antibiotika, når de er syge.

Hvad kan vi gøre ved det?

Det er nødvendigt, at vi alle tager ansvar for at begrænse brugen af antibiotika – det gælder også dig og mig. Og vi ved, det hjælper – det er bevist, at hvis vi får antibiotikaforbruget til at falde, så vil bakterierne over tid blive mindre resistente, fordi det koster dem energi at forblive resistente.

Ved hvilke sygdomme er det så ok at bruge antibiotika?

Hvis du har feber, ømme kirtler ved halsen, hvide belægninger på mandlerne og ikke hoster, er der en vis sandsynlighed for, at du har en infektion med en bakterie. Halsbetændelse går som regel over af sig selv, men får du høj feber (40 grader, red.), eller så ondt i halsen, at du har svært ved at spise, eller varer symptomerne mere end en uge, kan det være en god ide at søge læge. Lægen vil teste, om du har en infektion, der skyldes bakterier.

Er det tilfældet, kan antibiotika formodentlig hjælpe dig. Undersøgelser viser, at ved milde infektioner er antibiotikas effekt formodentlig blot, at det forkorter sygdommen en halv til en hel dag.

Hvis du har symptomer på alvorligere infektioner som lungebetændelse, meningitis eller nyrebækkenbetændelse, vil behandling med antibiotika oftest være nødvendig.

Hvornår skal man ikke have antibiotika?

Alle de mange gange du har forkølelse, lidt ondt i halsen, feber og hovedpine, skal du ikke have antibiotika. Det gælder også ved mellemørebetændelse og bihulebetændelse, der ofte er følger af en forkølelse. Disse infektioner skyldes oftest virus – og antibiotika har derfor slet ingen effekt.

Det eneste, der virker her, er at kravle ned under dynen, hvile dig, sørge for at drikke rigeligt, måske tage en smertestillende tablet og vente på, at sygdommen går over.

Kan jeg være med til at mindske udviklingen af resistens ved at stoppe med at tage medicinen, når jeg får det bedre?

Nej, endelig ikke! Det er meget vigtigt, du tager hele din kur. Ellers risikerer du, at ikke alle bakterier er slået ned og på den måde, er du faktisk med til at øge udviklingen af resistens. Så det er vigtigt, at du tager medicinen alle de dage, lægen har sagt – også selvom du føler dig rask efter et par dage.

Cosborg BIOHEALTHCARE

Blødgør og beskytter hænder Cosborg HandCare er en effektiv specielcreme, der plejer tørre og ru hænder, så huden bliver blød, smidig og velplejet. Samtidig opnår huden bedre beskyttelse mod påvirkninger.

Det er ofte vand, vind og vejr kombineret med store temperatursvingninger ude og inde, som udtører huden. De aktive indholdsstoffer fremmer Uden hudens naturlige helingsproces og virker ner, parabe e og samtidig hudbeskyttende gennem tilførsel parfumoffer af næring til de små blodkar i huden. farvest

www.cosborg.com

+ Gode hjemmesider om antibiotika Antibiotikaellerej.dk SSI.dk Statens Serum Institut: ”Tema om antibiotika”.

Min.medicin.dk på almindeligt dansk. Indeholder bl.a. lille tegnefilm om antibiotika.

Pro.medicin.dk på fagsprog.

+ Gode råd om antibiotika • Når du har ondt i halsen, er forkølet, har feber og hoster, skal du sjældent have antibiotika.

• Lad være at presse din læge til at få udskrevet antibiotika.

• Vær tålmodig når du er syg, tag en dag mere under dynen og undgå at være med til at øge antibiotikaresistens.

• Hvis du tager antibiotika, så husk at tage hele din kur.

NYH

ED Urea og Allantoin er begge vigtige blødgørere og frem­ mer hudens helingsproces og modvirker revnedannelse.

Sheasmør og kæmpenat­ lysolie har fugtgivende og genopbyggende virkning på huden. Macadamia nøddeolie har fugtigheds­ bevarende og hudbeskyt­ tende egenskaber. Endelig virker vitaminerne B3, B5 og vitamin E beskyttende for hudens funktioner.

Forhandles på apoteket, hos Matas samt i helsekostforretninger

helse / oktober 2014

59

helse: xxxxxx efterårets sygdomme g virus influenza o er ts e r å r e ft E n a dine ven kommer fr

Håndtryk smitter

Dagene bliver kortere og koldere på denne tid af året, og mange af os frygter, at hoste, feber og løbende næser også vil indfinde sig. Helse har ringet til Professor Peter Skinhøj for at høre, hvordan vi undgår at blive syge i år.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Scanpix/Iris

K

roppen værker, hosten river i halsen, og næsen bliver rød og øm af at blive pudset igen og igen. ”Jeg har fået influenza”, siger du til arbejdet og kravler ned under dynen, mens du bruger din sparsomme energi på tænke over, om du mon kunne have undgået det? Og nu hvor du sidder i suppedasen, er der så gode råd til at blive hurtigt rask?

Influenza er ikke altid ”influenza” Det, der i folkemunde kaldes influenza, er ofte en sammenblanding af forskellige luftbårne infektioner og sygdomme, som holder os i sengen og giver feber, men i lægelig forstand er begrebet mere snævert og dækker over en tilbagevendende virus, der i mere eller mindre muteret form rejser over det meste af verden. Det karakteristiske ved den er, at den kan an-

60

helse / oktober 2014

gribe luftvejene helt fra næsetippen til lungerne, så man bliver typisk mere syg, end man gør af de andre vira, der kan florere, da de typisk sætter sig ENTEN på halsen, i næsen eller lungerne.

– Det uheldige er, at vi har en infektion, som vi næsten ikke kan undgå. Op til halvdelen af os smittes i løbet af sæsonen og en behandling, der næsten ikke virker, fortæller Peter Skinhøj, klinisk professor, overlæge og specialist i infektionssygdomme. Han erkender, at det ikke vil trøste ret mange, men tallene taler for sig selv.

– Vaccinen anbefales til alle ældre over 65 år, gravide og personer med kroniske sygdomme. Desværre beskytter den kun omkring halvdelen, og en del af dem, der får vaccinen oplever forbigående reaktioner. Jeg får den selv hvert år, og det er da bedre end ingenting, men

den er altså ikke på højde med mange af de vacciner, der anvendes til børn.

Er man en af de uheldige, der bliver syg af influenza, er der heller ikke ret meget hjælp at hente hos lægen.

– Der har været meget kritik af Tamiflu, som lægemidlet mod influenza hedder, og der er studier, der tyder på, at hvis man kommer i gang med behandlingen lige så snart, man bliver syg, så afkorter Tamiflu sygdomsforløbet med få timer. Det er så lidt, at det sjældent er umagen værd, siger Peter Skinhøj, som dog ikke vil afvise, at han selv ville tage det, hvis han lå med 40 graders feber og galpede. Det er da også muligt, at medicinen kan gøre sygdomsforløbet lettere, hvis man kommer tidligt i gang.

Hvad kan du selv gøre?

Men er der så ingen vej uden om alle de

helse: efterårets helse: sygdomme xxxxxx

+ Må jeg slå feberen ned?

sygdomme og vira? Jo, heldigvis er der meget, du selv kan gøre.

– Rygning og for meget alkohol er noget af det, der gør en mere modtagelig over for infektionssygdomme, så det bedste, man kan gøre, er at holde op med at ryge og drikke for meget, siger Peter Skinhøj, som samtidig kan glæde os med, at når det kommer til infektionssygdommene, så er vores livsstil formentligt mere afgørende end vores gener.

– Mange andre sygdomme som eksempelvis kræft, har en arvelig faktor, men det er ikke noget, vi generelt kan måle i forhold til de luftbårne vira.

Der kan selvfølgelig være nogle enkelte med en særlig immundefekt, men generelt er det meget mere afgørende, hvordan vi lever vores liv, og her er det

udover rygestop og begrænset alkohol især væsentligt, at vi får en fornuftig kost, søvn og motion.

– Og så bliver de fleste smittet gennem håndtryk, så det er godt at vaske hænder ofte, men vi skal også undgå at hoste og nyse hinanden ind i hovedet.

Hvad gør du, hvis du alligevel bliver syg?

Bliver du alligevel syg, er der ikke andet at gøre end at vente på, at det går over igen. C-vitaminer, varm te med honning eller måske endda et skvæt rom, ingefær eller hvidløg. Der er desværre ikke nogen af de mange gode råd fra mormor, som har ladet sig bevise af videnskaben, men derfor kan det sagtens lindre på symptomerne.

– Mange oplever, at varme drikke lindrer, og det skader ikke, så det kan man lige så godt. Det ville jeg også selv

Snottet med

Det er ikke sygdommen, men kroppens immunsystem, som fremkalder feber, derfor er der mange teorier om, hvorvidt det forlænger sygdomsforløbet, hvis man slår feberen ned med paracetamol. På den ene side kan man forvente, at kroppens respons har en betydning, og undersøgelser på firben og fisk antyder, at det er et led i sygdomsbekæmpelsen. På den anden side er der meget langt fra fisk og firben til mennesker, og det har ikke været muligt at påvise, at det forlænger sygdomsforløbet, at man slår feberen ned.

Hvis din feber er under 40 grader, så har det formentligt ingen betydning, men bliver din feber højere, bør du slå den ned og kontakte din læge.

feber?

Hvornår skal du have antibiotika, og hvornår ikke?

Se den lille tegnefilm om brug af antibiotika på

gøre. Der er heller ikke nogen, der har kunnet påvise, at man bliver hurtigere rask af at ligge i sengen sammenlignet med, om man står op, så man kan lige så godt ligge i sin seng, hvis det er der, man har det bedst.

Almindeligvis er der ingen grund til at kontakte lægen, men hvis du ikke får det bedre i løbet af tre til fire dage, er det en god idé at blive undersøgt for komplikationer som for eksempel lungebetændelse.

?

helse / oktober 2014

61

helse: hygiejne

God hygiejne stopper smitte Vask hænder. Kog vandet. Kom af med affald på en forsvarlig måde. I Danmark er det blevet helt almindeligt i løbet af de seneste 200 hundrede år, men i Tanzania er et dansk sundhedsprojekt med netop disse råd med til at stoppe kolera, tyfus og diarré langs Tanganyikasøens bred.

Af: Svend Løbner / Foto: Svend Løbner og Samuel André

E

n kvinde sidder ved søbredden og skyller ris.

Igen og igen fylder hun sin balje med søvand, rører rundt i risene, hælder vandet fra og begynder forfra igen. Et stykke derfra har en kvinde fyldt en spand med søvand. Hun løfter spanden op på hovedet og bærer det hjem til hytten. Længere ude i vandet står en tredje kvinde og vasker tøj.

Vi befinder os i Den Demokratiske Republik Congo ved Tanganyikasøen. Søen er halvanden kilometer dyb og på størrelse med Jylland.

62

helse / oktober 2014

Hvert femte barn dør Her i landsbyen Kansenge drikker befolkningen det samme vand, som de bader, laver mad, vasker tøj og sågar besørger i. Og derfor florerer sygdomme som kolera, tyfus og diarré. Ikke underligt at børnedødeligheden er stor. En undersøgelse har vist, at hvert femte levendefødte barn i området ikke når at opleve sin fem års fødselsdag. Derfor er Brødremenighedens Danske Mission i fuld gang med et storstilet sundhedsprojekt i 12 landsbyer på søens Congoside.

På den anden side af søen, i Tanzania, er kolera stort set udryddet efter, at Brødremenigheden i syv år har undervist de voksne, vaccineret børnene og dannet sundhedskomitéer i 34 landsbyer. De fleste landsbyer har oprettet sundhedsklinikker. De øvrige har gennem projektet fået adgang til små bådambulancer, så syge og fødende kan transporteres til kyndig behandling under hygiejniske forhold.

Men undervisning er det vigtigste. Hygiejnen kommer først. Man kan ikke drikke det samme vand, som man bader i, vasker op i og besørger i.

Kender du

?

Slut med ømme fødder

Affaldet flyder alle vegne – Det springer i øjnene, at befolkningen går ned til søen for at hente vand hver dag og ofte smider affaldet fra sig, hvor de nu går og står. I regntiden skyller affaldet ned i søen, som er folkets primære vandkilde, fortæller Eva og Jonas Diemer, der er udsendt til Østafrika for at rådgive sundhedsprojektets dygtige lokale medarbejdere.

Men også i tørketiden er affaldet et problem.

– Affaldet ligger og tiltrækker fluer og andre insekter, der kan bære sygdomme rundt. De flyver for eksempel fra toiletterne, der for de flestes vedkommende blot består af et skur med et hul i jorden, hen og sætter sig på maden, som for øvrigt ikke er dækket til, fortæller Eva Diemer, der er uddannet jordemoder.

– Vi er nødt til at undervise dem. Så enkelt er det. Forklare dem, at de er nødt til at grave dybe huller til affaldet og brænde det af. Fortælle dem, at de gerne må hente vand i søen til bad, vask og opvask, men at de ikke må vaske nede i selve søen.

Jonas supplerer: – Vi etablerer brønde med vandpumper i landsbyerne – og opretter vand- og sundhedskomitéer, der dels skal vedligeholde brønden og dels undervise befolkningen i hygiejne. De skal huske at koge vandet eller bruge vandrensningstabletter, hvis de er nødt til at bruge vand fra søen, fortæller Jonas og oplyser, at sundhedskomiteerne typisk består af en traditionel jordemor, en traditionel healer, en religiøs leder, en skolelærer og landsbyens formand samt et par frivillige sundhedsarbejdere.

Hygiejne på skoleskemaet I landsbyen Ninde møder vi en sundhedskomité, der stolt fremviser landsbyens nye brønd.

– Det er første gang befolkningen har set en brønd med vandpumpe, fortæller Naseen Kamsatu, der er regeringens sundhedskonsulent i regionen.

– Sundhedsprojektet hjælper befolkningen mere end myndighedernes projekter gør. For befolkningen involveres, og det lærer de af, tilføjer han.

– Sundhedsprojektet gavner ikke blot vores landsby men også nabolandsbyerne, fortæller Nindes borgmester Aron Silanga.

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt. en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33 e-mail: info@arcopedico.dk se mere på www.arcopedico.dk

STOP SNORKEN STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Snorker du?

Er du træt og uoplagt?

Snorker du?

Snorker din partner?

Er du træt og uoplagt?

Har du søvn Apnøe?

Snorker din partner?

Har du søvn Apnøe?

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Stop din partners snorken!

Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken SNORBAN - en effektiv – klinisk testet. løsning på din snorken Køb den i dag på – klinisk testet.

Køb den i dag på

www.snorban.dk www.snorban.dk Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk www.snorban.dk

helse: xxxxxx hygiejne

+ Fakta Sundhedsprojektet støttes af Danidamidler gennem Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling.

Eva og Jonas Diemer underviser børn og voksne i hygiejne.

Jeg er – men alkoholiker – Befolkningen får rent drikkevand, ikke mejeg drikkog er bliver de syge, får de hurtigt hjælp re

Minneso behand tahar hju ling titusin lpet d et bed er til re – uden liv a Vi kan lkohol. o hjælpe gså dig.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere SJ Æ LL

Minnesotabehandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.

Vi kan også hjælpe dig.

AN D JY LL AN D

Ole ”B ogar Michels t” en

Døgnt 70 20 elefon www.t 40 80 jele.co m

på klinikken. Og vores børn får undervisning i hygiejne i skolen.

Sundhedsprojektets tanzaniske leder Respice Mbalu forklarer, at man har indført obligatorisk hygiejneundervisning allerede fra første klasse for at sikre befolkningens sundhedstilstand i fremtiden.

– Børnene er utroligt understimulerede, og derfor stimler hundredvis af børn sammen på søbredden, når vi kommer på besøg, fortæller Jonas Diemer.

Han udnytter situationen og lærer børnene taktfaste råb og sange om at vaske hænder, børste tænder og så videre. Ind imellem laver han en konkurrence for børnene om sundhed og hygiejne. Præmierne består af tandbørster eller vandrensningstabletter.

Håndvask efter toiletbesøg

SJÆLLAND - JYLLAND

64

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 helse / oktober 2014

På vej tilbage til søbredden går vi forbi en toiletbygning, hvor toiletterne er indrettet med et enkelt, men sindrigt system. Hvor toiletter før blot bestod af et hul lige ned i jorden, har man nu indført såkaldt ”local flush”, hvor man med søvand skyller ud i et cementrør, der fø-

rer affaldet skråt ud i en septiktank uden for toiletbygningen. Et net hindrer fluerne i komme op og sprede smitte.

Projektleder Respice Mbalu fortæller, at uvidenheden er stor mange steder – og nævner et eksempel: – Før projektet vaskede folk hænder i den samme skål vand, inden de skulle spise. Vandet blev mere og mere beskidt. Faderen vaskede som familiens overhoved sine hænder først – og efterlod det beskidte vand til børnene, som så fik alle hans bakterier overført. Faderen kom måske fuld fra drikkelaget, hvor han havde hilst på andre fulde mænd, som måske ikke havde vasket hænder efter toiletbesøg. De bragte stor skade til deres familier, og børnene fik diarre, tyfus og kolera. Dengang var det 98 procent af befolkningen, der levede på denne måde. Praktisk talt ingen vaskede hænder efter toiletbesøg.

Sådan er det ikke i dag – på Tanzania-siden af søen i hvert fald. Men på Congosiden er der stadig meget at ønske.

– Der er stadig 20 procent, der mangler et toilet. Når hver femte går et andet sted hen og forretter sin nødtørft, bliver det jo til meget. Enten går de ud i skoven, ned til floden eller ud i søen, fortæller Eva Diemer.

Men sundhedsprojektet fortsætter ufortrødent. Målet er at nå ud til alle landsbyer rundt om søen. Befolkningen skal først og fremmest vide noget om hygiejne, så de kan bremse sygdom og dødelighed. Dernæst skal der etableres brønde, toiletter, klinikker og skaffes flere ambulancebåde. Et arbejde, som ser ud til at lykkes takket være Eva og Jonas Diemer og projektleder Respice Mbalu og hans medarbejderes indsats.

xxxxxx helse:helse: konkurrence

Vind

Vaerdi

1.600,-

En YourCare Bodypude

YourCare Bodypuden er en aflastningspude til alle, der vil forkæle sig selv med god afslapning efter en aktiv dag.

Puden smyger sig til kroppen, så alle dele af kroppen understøttes optimalt. Brug eksempelvis bodypuden ved læsning i sengen, på sofaen eller på bilens bagsæde ved lange ture. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvor YourCare Bodypuden kan bruges.

Puden egner sig også til gravide, ammende, smertelindring i liggende stillinger, urolige mennesker og ved længerevarende sengeleje.

Sådan deltager du: Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 21. november 2014: Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/Helse” Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/Helse.

Spørgsmål: KAN MAN VASKE YOURCARE

BODYPUDEN? Spørgsmål:

JA, vaskeanvisning medfølger

KAN MAN TAGE YOURCARE BODYPUDEN MED SIG?

KAN PUDEN KØBES PÅ WWW.PUDELAND.DK?

KAN ALLE BRUGE EN DYNAMOSTOL:

JA, puden leveres med en transporttaske

JA

JA ❍NEJ NEJ ❍

NEJ

NEJ

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 21. november 2014.

Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle Mærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

Når du deltager i konkurrencen accepterer du samtidig, at vi gerne må kontakte dig med spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner og andre produkter fra Forlaget Mediegruppen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks. e-mail og sms). Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.

helse / oktober 2014

65

helse: næste nummer

Helse har mødt Kirsten Vaupel Kirsten Vaupel er netop fyldt 70 år.

Hun er stadig aktiv på den danske musikscene med gruppen Swing Sisters, sammen med Lise-Lotte Norup og Kirsten Siggaard, og så har hun lige udgivet en bog.

Vi sangere har produceret så mange endorfiner gennem tiden, så vi har mere at stå imod med.

Det er altså min egen hjemmestrikkede teori!

Men at synge gør i hvert fald én glad, det er faktisk en naturlig ansigtsløftning.

Skal julen være sund i år?

Kirsten Vaupel

På gensyn

næste nummer Helse / Udgave 10 / november 2014

Er alder bare et tal? Eller er det en tid med sygdom og skavanker? Og hvornår sætter alderdommen ind? I Danmark lever vi længere og længere, hvilket i sig selv er et glædeligt budskab, men der er stor forskel på, hvordan alderdommen opleves. Et godt helbred og en aktiv livsstil kan forlænge livets glæder.

Ud­ kommer.

28. nov 2014

Nu er det jul, jul, jul ...

Julen står for døren. Uha, tænker du måske, men det er der ingen grund til, for julen byder på masser af muligheder for at holde fast i en sund livsstil med fisk, kål og søde appelsiner.

Briller eller operation?

Helse sætter skapt på synet. Hvornår skal du vælge en øjenoperation i stedet for briller?

Og hvordan foregår det egentlig?

Host, host!

Hoster du om morgenen? Hiver du efter vejret, når du går på trapper? Danner du slim i lungerne? Omkring 430.000 danskere lider af lungesygdommen KOL. Kom hurtigt i behandling og brems sygdommen.

66

helse / oktober 2014

Kan synet nemt korrigeres med en operation, så man slipper for briller?

REJS MED RABAT

REJSEKODE:

Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør-selv-ferier.

Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

Luksus på Hotel Amerika

Hotel Amerika

Pris. pr. person i dobbeltværelse

899,-

Pris uden rejsekode 1.049,-

3 dage på 4-stjernet hotel i Hobro

Hotel Amerika ★★★★ Midt i bøgeskoven ned til Mariager Fjord ligger der en lille oase, der kan gøre noget særligt ved dine næste fridage. Hotellet er en oplevelse af topkvalitet fra ankomst til afrejse, hvor alt fra den klassiske, rustikke indretning til køkkenets ønske om at give dig en god overraskelse, skaber en luksuriøs ramme om et par dage langt væk fra hverdagen. Inden du sætter dig til bordet i restauranten med udsigt til skoven, er det oplagt at benytte hotellets idylliske beliggenhed til en tur langs vandrestierne gennem Østerskoven – for eksempel ned til vandkanten af Danmarks efter sigende smukkeste fjord.

HELSE

• • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x 3-retters middag Velkomstkurv med mousserende vin, frugt og chokolade 3 overnatninger inkl. 2 middage 1.149,-

Ankomst Mandag til fredag i perioderne 6.10.15.12.2014 og 5.1.-27.3.2015 samt Mandag til torsdag i perioden 30.3.18.6.2015.

Julemarked i Rostoc k 24.11.-22.12.2014

Hotel Skansen

Ferie på strandpromenaden

Kroferie på Öland

4 dage på 3-stjernet hotel i Kühlungsborn, Nordtyskland

4 dage på 4-stjernet hotel i Färjestaden, Sverige

Hotel Polar-Stern ★★★ Pris. pr. person i dobbeltværelse At besøge den gamle badeby Kühlungsborn på MecklenburgVorpommerns østersøkyst er som at Pris uden rejsekode 1.399,træde tilbage i historien, dengang der virkelig var overklasse og elegance • 3 overnatninger til. Kühlungsborn var den første af de • 3 x morgenbuffet legendariske, tyske badebyer, der fik • 2 x 3-retters middag sin renæssance efter Murens fald, og • 1 velkomstdrink man genetablerede hurtigt byens klas• I perioden 1.11.-31.3. siske badebro til glæde og gavn året inkluderes også 1 x rundt. Hotellet en lille arkitektonisk whisky- eller vinsmagning perle i jugendstil fra byens storhedstid omkring år 1900, hvor et utal af sommerpalæer skød op langs havets brusende bølger.

Ankomst: Valgfri frem til 14.12.2014 Kurafgift EUR 1,- pr. person pr. døgn og i perioden 4.1.-28.4.2015.

Hotel Skansen ★★★★ Pris. pr. person i dobbeltværelse Når du tager køreturen fra Kalmar over den 6 kilometer lange bro til Öland, kan du opleve et par dage på Pris uden rejsekode 2.049,en af Sveriges mest idylliske scener. Öland har en helt enestående natur • 3 overnatninger og kultur, der har gjort det lille øsam- • 3 x morgenbuffet fund ud for Sveriges østkyst til en • 1 x 2-retters middag inkl. turistmagnet. I det hyggelige, gamle aperitif færgeleje for enden af broen ligger • Kaffe og kage ad libitum Hotel Skansen, som er en hel lille • Fri Wi-Fi samling af historiske bygninger, hvor familien Norén har drevet hotel siden 2 overnatninger 1984. Her har værtsfamilien med stor inkl. 1 middag 1.299,respekt for kulturarven skabt en lille oase, hvor din kroferie bliver en særlig Ankomst: Valgfri frem til 20.12.2014. oplevelse. og 2.1.-27.6.2015.

1.249,-

Bestil på

www.happydays.nu 70 20 34 48

Åbent hverdage kl. 8-17.

1.899,-

Børnerabat gælder ved 2 voksne Afbestilingsforsikring kan tilkøbes.

Ekspeditionsgebyr kr. 79,-.

REJSEKODE: helse / oktober 2014

HELSE 67

Teknisk arrangør:

helse: xxxxxx

Vidste du, at glædens højtid også er højtid for indbrud og brand?

Indbrud • I 2013 var der 41.888 indbrud i private hjem i Danmark.

• Antallet af indbrud stiger med mere end 20% i fjerde kvartal.

Pas på familien og hjemmet med en privatalarm fra Verisure!

Brand • I december 2012 steg antallet af brand i hjemmet med mere end 40% i forhold til gennemsnittet.

• 600.000 danske hjem har ikke en fungerende røgalarm.

Nordens mest solgte privatalarm!

Intelligente røgdetektorer.

Når du køber en Verisure Start tyverialarm, opgraderer vi netop nu til vores Verisure Home, hvori der indgår to røgdetektorer, uden forhøjet installationspris. Værdi 1.000 kr.

Røgdetektorerne er koblet sammen med fotodetektoren, der, i tilfælde af brandalarm, tager en serie billeder og sender dem til vores kontrolcentral. Dermed kan vores alarmoperatører hurtigt verificere, hvorvidt der er tale om røgudvikling og kontakte brandvæsenet.

Røgdetektorerne er overvåget døgnet rundt, også når tyverialarmen ikke er slået til.

Verisure Home,1.495 kr. i installation (normal pris: 2.495 kr.)

Alarmpakken indeholder: 1 VBox, 1 betjeningspanel, 1 sirene, 1 åbningskontakt, 1 fotodetektor, 2 røgdetektorer, 1 StarKey og alarmskilte. Abonnement fås fra 199 kr./md. Tilbuddet gælder frem til d. 31. dec. 2014.

Verisures kontrolcentral er bemandet 24 timer i døgnet, 365 dage om året og er godkendt af Rigspolitiet.

Kontakt os på tlf. 80 20 50 50 eller læs mere på www.verisure.dk 68

helse / oktober 2014

Kilder: Danmarks Statistik, nordstat.net, Beredskabsforbundet og Brandbevægelsen.

Alle priser er inkl. moms. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer.

Dansikring