2376 helse 04 2014 epaper

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 04 / april 2014

Danma r størsteks sundhe magasdsin

PSYKOLOGI: KROPPEN GIVER ADGANG TIL SINDET

FUP & FAKTA OM: SUKKER OG SØDESTOFFER STORT TEMA OM DØD OG SORG AT SIGE VERDEN RET FARVEL ...

Lisbeth Østergaard

Fik sin første tatovering som 18-årig Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

Organic Circle • Uden parfume • Med det nordiske miljømærke Svanen • Deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark • Økologisk certificeret af ECOCERT Greenlife ifølge ECOCERT standarder • Udviklet i Danmark og findes kun i REMA 1000

Shampoo, Showergel eller balsam

Rema

200 ml

2470 123,50 pr. ltr.

Håndcreme 100 ml

2480

Vådservietter

248,00 pr. ltr.

72 stk.

2980 0,41 pr. stk.

Deo roll-on 50 ml

2470 494,00 pr. ltr.

Vatrondeller 40 stk.

1295

0,32 pr. stk. *Ikke svanemærket

Flydende håndsæbe 500 ml

2440

Bodylotion 200 ml

29

48,80 pr. ltr.

70

148,50 pr. ltr.

Ansigtscreme 50 ml

3960 792,00 pr. ltr.

Sikkerhedsvatpinde 56 stk.

9

70

0,17 pr. stk. *ikke svanemærket

Bodycreme 250 ml

39

15

156,60 pr. ltr.

3i1 ansigtsrens 200 ml

2460

Renseservietter 25 stk.

2490 0,99 pr. stk.

123,00 pr. ltr.

2

helse / april 2014

Discount med holdning!

helse: indhold Tatoveringen var nok en slags manifestering af, at jeg var blevet voksen og bestemte selv Lisbeth Østergaard

8

48

Fokus på huden:

8

Lisbeth Østergaard: Fik sin første tatovering som 18-årig

14 16

Tatoveringer er et minefelt

18 20

Rød er tegn på fare

Pas på din hud - så passer den på dig Psoriais skal tages alvorligt

Kost og ernæring:

Fup og fakta om sukker og sødestoffer Side 60

26 42

Viden om vand Cancerpatienter bør spise mange proteiner

Stort tema om død og sorg

Tema om

g død o sorg

nummer

I dette

Helse / Udgave 04 / april 2014

En god fugtighedscreme beskytter din hud Side 16

44 48 52 56

Er systemet klar til patienterne At sige verden ret farvel Sorgen forsvinder ikke Børn i sorg: Verden bliver usikker

Værd at vide:

60

Fup & fakta om sukker og sødestoffer

62

Er stevia det søde mirakel?

Psykologi:

64

Kroppen giver adgang til sindet

Hvad bruger kroppen vand til?

Side 26

+ Hver gang i helse

Tatoveringer er et minefelt 14

Nemme opskrifter 38

Børn i sorg 56

Er Stevia det søde mirakel 62

Fra redaktionen 24 Hjernegymnastik 29 Nyt fra Danske Regioner 32 Konkurrence 34 Synspunkt 36 Opskrifter 38 Konsultation 58

helse / april 2014

3

helse: leder

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Livet handler ikke om at undgå alt det svære. Det handler om at lære at tackle det, acceptere det og leve med det.

Lene Jæger Thomsen, redaktør

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 04 / april 2014

PSYKOLOGI: KROPPEN GIVER ADGANG TIL SINDET

Danmark størst s sundhe e dsmagasin

FUP & FAKTA OM: SUKKER OG SØDESTOFFER STORT TEMA OM DØD OG SORG AT SIGE VERDEN RET FARVEL ...

Fik sin første tatovering som 18-årig

Det uperfekte liv

H

ver gang et lille nyt barn kommer til verden, er det et barn med en hel masse lotterisedler i hånden. I vores del af verden er der rigtig god mulighed for, at der er gevinster på rigtig mange af dem. De fleste af os får lov til at vokse op med en mor og far, kommer i skole, får en uddannelse og mulighed for at skabe os et godt liv. Der kan være “små nitter” ind i mellem. Det kan være, at matematikken driller, eller at vi får lidt børneeksem. Men de fleste af os får også nogle store nitter. Vi oplever, at de udfordringer og vilkår, som livet byder os, er rigtig svære at tackle. Det kan være, at vores forældre bliver alvorligt syge eller måske dør. Det kan være, at evnerne eller fysikken forhindrer, at vi kan få den uddannelse, som vi har drømt om, eller det kan være svært at gribe kærligheden, for under tøjet er kroppen rød og skællet af psoriasis-udslæt.

De fleste vil på et eller andet tidspunkt i deres liv opleve de “store nitter”, og når det sker, kan det føles uretfærdigt og ensomt. Men der er ikke ret mange, som kommer gennem et liv uden at opleve store sorger og bekymringer.

Livet handler ikke om at undgå alt det svære. Det handler om at lære at tackle det, acceptere det og leve med det. Og om at vise omverden tillid til, at de også kan tackle de nitter, som livets lotteri har givet en. Se dig om i verden og find nogle, der har fået de samme nitter som dig, og hør hvordan de tackler det, når det er svært. Det gør det både mindre ensomt og nemmere at leve livet.

Lene Jæger Thomsen, redaktør

Helse:

forebyggelse

helse Nr. 04 / 2014 60. årgang ISSN 0018-0149

Udgiver Forlaget Mediegruppen Porschevej 12 7100 Vejle Telefon: 7584 1200 Email: helse@mediegruppen.net

Ledelse Peter Larsen, direktør

Redaktion Peter Larsen, ansvh. redaktør Lene Jæger Thomsen, redaktør Malene Tonnung, redaktionschef helseredaktion@mediegruppen.net

Forsidefoto Lars H. Laursen

Design og produktion Mediegruppen as

Tryk Aller Tryk

Annoncesalg Helle Hviid, telefon 7670 6432 helle@mediegruppen.net

Distribution Helse fås på apoteket, hos lægen, kiropraktoren, sygehuse, privathospitaler, tandlægen, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Læsertal iflg. Gallup: 397.000 Abonnement Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon:

9644 4542 Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre.

4

helse / april 2014

L QU

AL UA Y G RAN

NCE O R

INA

IT

IG

TE

U

V IA

AUTHORIZED PROFESSIONAL

THE DERMATOLOGY FOUNDATION

helse / april 2014

5

ED BY EX

helse: nyt

Hurtig opfriskning af træt hud Ser din hud træt og kedelig ud? Hårde vejrforhold og skadelige kemikalier kan efterlade din hud med pletter og acne og få den til at se trist og kedelig ud. Skinception Microderm Facial Exfoliator er en blid eksfoliering med en mild duft af citrus udviklet til at give en mere glødende hud.

Ansigtseksfoliatoren koster 249 kroner for 120 ml hos www.shytobuy.dk

helsenyt SÆRLIG PLEJE TIL TATOVERINGER PROINKCARE er en plejeserie til tatoveret hud. Serien består af et renseprodukt, en helende salve og en sollotion. Umiddelbart efter tatovering er huden sårbar som et åbent sår, og mange problemer i forbindelse med tatovering opstår netop i denne fase. God pleje reducerer den risiko og giver en pænere heling.

Du kan købe PROINKCARE produkterne i en samlet intropakke for 250 kroner i vejledende udsalg.

Se mere på www.proinkcare.com

Ny hudplejeserie på apoteket Fagron er det bedst sælgende hudplejemærke på de hollandske apoteker, og nu kommer produkterne også på det danske marked. Produkterne er specialprodukter til moden hud og til hud med problemer som tørhed, eksem og psoriasis. I første omgang er der lanceret tre produkter: Huizingacreme til meget tør og problematisk hud, Cetomacrogol Vaselin 20 % til tør hud på hele kroppen og AD creme til belastet hud ved eksempelvis hyppig håndvask eller ”håndværkerhænder”.

For yderligere information kontakt Fagron på telefon 33 27 80 00 www.fagron.dk

6

helse / april 2014

En ende på generne Der er ting, vi helst ikke taler højt om.

Især ikke hvis det har noget med endetarmen at gøre. Men der er ingen grund til at gå rundt og lide i stilhed.

Cosborgs RECT er en håndkøbscreme med troldnød og kæmpenatlysolie, der effektivt lindrer kløe, svie og irritation ved endetarmsåbningen i forbindelse med små rifter, hudirritation og kløe. Cremen er uden parfume og farvestoffer.

Få flere oplysninger på www.cosborg.com eller telefon 70 22 06 16.

Ekstra fugt til huden Age Reverse HydraFirm er en natcreme fra Exuviance, som tilfører intensiv fugt til huden, samtidig med at alderstegn minimeres. Cremen hjælper huden med at få et fastere og fyldigere udseende og stimulerer cellefornyelsen, hvilket giver huden et klarere udseende. Age Reverse HydraFirm er et nyt bidrag til Age Reverse-serien og anbefales til hudtyper, som kræver særlig meget fugt.

Kan også anvendes på følsom hud. Koster cirka 599 kroner. For yderligere information besøg www.exuviance.dk

RAUNSBORG® NORDIC

helse: xxxxxx

Nordisk skønhed - helt enkelt Vi har jagtet hemmeligheden bag den nordiske skønhed.

Og har fundet naturens kraft i virksomme urter. Resultatet er en serie af skønne dufte og milde, rene produkter til din hud og skønhed.

Bestil en prøvepakke eller find nærmeste forhandler på www.raunsborg.dk.

EFFEKTIV SOLPLEJE TIL HELE FAMILIEN INTROPRIS* Gå sommeren i møde med 3 lækre Sun Lotions.

Vælg mellem de to svanemærkede Sun Lotions faktor 15 eller 30, eller den velduftende og lindrende After Sun Lotion.

RAUNSBORG SUN LOTIONS Indeholder aktive ingredienser fra havtorn og blåbær der virker beroligende, fugtgivende og opstrammende på huden.

Frit valg 200 ml Spar 20,-

Kr.

179,-

helse / april 2014

7

*gælder hele april 2014

helse: interview

Danmark Vaert på Go’morgen Lisbeth Østergaard

Jeg er bange for nåle

8

helse / april 2014

helse: interview

Lisbeth Østergaard er piercet i navlen, har flere huller i ørerne og tatoveringer rundt omkring på kroppen. Egentlig er hun bange for nåle, siger hun, men det hjælper at synge Elvissange, mens hun bliver tatoveret.

Af: Lotte Dalgaard / Foto: Lars H. Laursen

E

n sommerfugl på foden, en søhest på armen, en cupcake på balden.

Lisbeth Østergaards krop er udsmykket med farverige tatoveringer, og

de symboliserer alle sammen det tidspunkt i hendes liv, hvor hun fik dem lavet. Lisbeth fik sin første tatovering som 18-årig, da hun lige var flyttet hjemmefra, et ”kunstnerisk” hjerte, som var revet fra hinanden og sat sammen igen. Det sad på den ene balde og er den eneste tatovering, Lisbeth siden har fået tegnet over.

Nu har hun en cupcake i stedet, lyserød og med et lille rødt bær på toppen.

– Jeg håber ikke, den udvider sig og bliver til en lagkage med tiden! siger hun og griner.

– Jeg har aldrig lavet de store teenageoprør. Jeg fik en piercing i navlen og farvede mit hår blåt, men jeg kom hjem klokken 23, som jeg skulle. Tatoveringen var nok en slags manifestering af, at jeg var blevet voksen og bestemte selv. Og jeg fortrød den ikke. Tværtimod, den første gav mig bare blod på tanden.

Lisbeth hedder faktisk Lisbeth Andersine Østergaard. Mellemnavnet har hun og hendes mor begge taget efter Lisbeths oldemor, der hed Amalie Juliane Vilhelmine Andersine Wütrz Henriksen, mange fornavne som det var almindeligt tilbage i begyndelsen af 1900-tallet. En af Lisbeths tatoveringer sidder på hendes højre håndled og forestiller en sløjfe,

sådan en som navnesøsteren fra Andeby har på hovedet. En anden forestiller en Hawaii-dame, sådan en rigtig sømandstatovering, med et navnebånd, hvor der står Andersine. Og Lisbeth kan godt lide de farverige tatoveringer.

– Hen ad vejen har jeg fundet en stil.

Jeg vælger motiver med farver og uden for mange detaljer, det er nok lidt tegneserieagtigt. Nogle vil måske kalde det barnligt, men jeg kan godt lide den stil.

Tegninger som smykker På venstre ringfinger sidder en lille stjerne, som Lisbeth fik lavet, da hun for mange år siden besøgte en veninde i Edinburgh. Veninden fik lavet et hjerte samme sted, og i begyndelsen brugte Lisbeth generelt sine tatoveringer som smykker. Siden er hun blevet glad for rigtige smykker, og hun kan godt lide kombinationen af de feminine guldsmykker og tatoveringerne.

På venstre, indre overarm har Lisbeth Hawaii-damen, som hun fik, da hun var inde i sin ”pin-up-periode”.

– Jeg syntes, mine veninder havde en fed stil med højt hår og stiletter, og jeg kopierede dem. Nu har jeg ikke flere korte kjoler og Amy Winehouse-tørklæder, men jeg har stadig tatoveringen.

helse / april 2014

9

helse: interview

– Tatoveringerne er en del af mig, jeg tænker ikke så meget over dem til hverdag. Det er ikke så tit, jeg står splitternøgen foran spejlet og siger: ”Hold kæft, hvor ser du godt ud i dag, Østergaard”. Det burde man måske, ha ha.

10

helse / april 2014

Hele højre overarm er prydet af en søhest. Tværs igennem halen anes en streg, som hun fik i forbindelse med optagelserne til programmet ”Bingo Banko”, som hun var medvært på. I stedet for at spille ”Tegn og gæt” spillede værterne ”Tatover og gæt”! Tatovøren gik i gang med at tegne et motiv, og så skulle publikum konkurrere om, hvem der først gættede hvad, det skulle forestille. Lisbeth nåede kun at få den ene side af en diamant, og så måtte hun bagefter finde på, hvad der skulle dække den streg.

– Jeg læste en bog, som hedder ”Min mor siger”. Den handler om en pige, der lever et tosset liv med sin mor. Der er et gennemgående søhestetema i bogen, og det gav mening i mit hoved, selv om det lyder lidt mærkeligt. Jeg fandt en tegning af en lille søhest, cirka syv centimeter lang, og tog den med til tatovøren. Hun sagde: ”Jamen din arm er jo lang,” og så tegnede hun en stor søhest og holdt den op foran min arm i spejlet. Først tænkte jeg ”hold da op, det er for meget”, men så syntes jeg egentlig, det så meget godt ud.

Den blå farve i søhesten er flydt en smule ud, og Lisbeth siger, at der er ”noget” med hende og blå farve, og hun har overvejet at få en gang laser og få fjernet de blå skygger. Hun tænker ikke over de mulige helbredsmæssige konsekvenser af

helse: interview at få farve printet ind i huden, og som hun siger: – Jeg havde astma, inden jeg begyndte at få tatoveringer, så det er da ikke kommet af dem! Jeg sørger i øvrigt for at gå til tatovører, jeg har tillid til, og som bruger godkendt farve. Jeg har været til flere forskellige, men jeg har fundet min favorittatovør, Jan Lobo i Magstræde, som spiller Elvis, mens han tatoverer.

Og det hjælper faktisk på smerten at synge med!

Djævleræs og marmelade Lisbeth Østergaard er født i Herning og vokset op i Silkeborg oven på den tankstation, hendes forældre forpagtede.

Hun har altid været vild med radio, og det var da også som radiovært, hun startede sin karriere, da hun som 16årig blev vært på Radio Silkeborg.

– Jeg ringede tit ind, når der var konkurrencer, og en dag, da de stod og manglede en vært til et ungdomsprogram, der blev sendt onsdag aften, ringede de og spurgte mig, om jeg var interesseret? Jo, mand. Er du sindssyg!

Selvfølgelig var jeg interesseret! Jeg var til samtale dagen efter, og næste dag sendte jeg for første gang.

På det tidspunkt gik Lisbeth i 10. klasse, og derefter tog hun en HF, men inden hun var færdig blev hun ringet op af Radio Colombo i Aarhus, der gerne ville ansætte hende som vært på et af deres programmer.

– Det var ret vildt at være 17 år, gå på HF og blive radiovært fredag aften.

Da jeg blev færdig med HF i 1999, pas– Hvert år i august tager jeg hjem til sede det med, at Radio Colombo blev min mor og plukker hyben, som jeg laopkøbt af The Voice, og så flyttede jeg ver hybenmarmelade af. Jeg tager også til Århus for at arbejde der på fuld tid. ud til min morfars have og ribber den I 2002 havde Lisbeth en kæreste, der for rabarber, som jeg laver marmelade læste på Journalisthøjskolen i Århus. Han af. Processen med at lave marmeladen skulle til København i praktik, hun fulgte er sjov, men jeg kan da også godt lide med og blev anat spise det. sat på The Voice Lisbeths mor Jeg ville gerne have lavet i København. var ikke begejflere huller i ørerne, men Der var hun et stret, da Lisbeth smerten er virkelig træls. års tid, indtil P3 fik den første Jeg er blevet lidt pivset på tatovering, og ringede. Faktisk mine gamle dage. har Lisbeth hun synes helLisbeth Østergaard Østergaard aller ikke, det er drig skrevet en nødvendigt, at jobansøgning, for samme kollega, der fik Lisbeth får flere. hende ind på P3, fik hende fire år senere – Hun siger ”nej, hvor er du tosset!” ind på TV 2 Radio, hvor hun sammen Men hvad kan hun gøre? med Thomas Madvig var vært på station­ Ellers møder Lisbeth ikke så mange ens premiereprogram i februar 2007. TV 2 negative reaktioner fra omverdenen, og Radio delte redaktionslokaler med TV 2 hvis hun gjorde, ville hun være ligeglad.

Zulu, og da man skulle finde en vært til – Der er nogle, som har sagt ”tror du ”Zulu Djævleræs”, fik Lisbeth igen et jobikke, det ser mærkeligt ud, når du komtilbud, hun ikke kunne sige nej til. mer ned i børnehaven og henter dine – De spurgte, om jeg vidste noget børnebørn?” Men nej, det tror jeg ikke, om biler. Jeg var jo vokset op oven på for til den tid har alle bedstemødrene en tankstation mellem bremseklodser tatoveringer. og sprinklervæske, jeg har været til Le Lisbeths dansepartner i ”Vild med Mans to gange, og jeg følger med i For- dans”, Thomas Evers Poulsen, syntes mel 1. Så ja, jeg vidste da lidt om biler. hun skulle tage lange handsker på i de Jeg havde også fået kørekort på min 18 første programmer, hun medvirkede i, års fødselsdag, for det skulle jeg bare indtil folk havde set hende nogle gange have, selv om jeg ikke havde nogen bil. på skærmen. For hvis hun havde vist Lisbeths forældre er skilt, og tanksta- sine tatoveringer fra begyndelsen, kuntionen blev solgt i 1999, så den tager ne hun nemt blive sat i bås, sagde han. hun ikke tilbage til. Men der er en tradi– Det havde han nok ret i, og det var tion, hun holder i hævd med sin mor. helt ok. Men min personlighed æn-

Faaborg Pharma‘s

helse / april 2014

11

helse: interview

+ Lisbeth kort • Født i Herning den 4. juni 1980 • Vært på Radio Silkeborg 1996 • Vært på ”The Voice” 1999-2003 • Vært på DR P3 2003-2006 • Vært på TV 2 Radio og ”Zulu Djævleræs” 2007 • Deltog i ”Vild med dans” i efteråret 2007 • Bubbers medvært i ”Varm på is” 2008 • Vært på sangprogrammet ”AllStars” tre gange • Medvært på ”Jule Bingo Banko” 2009 • Vært på Go’morgen Danmark siden 2010

Tidligere har Lisbeth gået til skydning, bowling, ridning, ju jitsu, kickboksning, badminton, volleyball, springgymnastik og kung fu. Nu løbetræner hun, når der er tid til det.

drer sig jo ikke, selv om jeg har tatoveringer, siger hun.

Kæresten, Ralf Christensen, har heller ikke noget imod Lisbeths kropsudsmykning.

– Han har nu ikke så meget at skulle have sagt, han er selv dækket af tatoveringer!

At låse livet op På Lisbeths venstre vrist folder en sommerfugl sig ud. Ved første blik er det ”bare” en sommerfugl, men kommer man lidt tættere på, ser man diamanter og stjerner i vingerne, et nøglehul som krop og en gul glorie over hovedet.

– Det er noget med at sprede sine vinger ud og ”shine like a diamond”,

12

helse / april 2014

som Rihanna synger. At gå fra larve til sommerfugl og finde en måde at få livet låst op på. Tænk, den har jeg haft i snart ti år!

På hver læg har Lisbeth et hjerte, i det ene står der ”lillebror”, fordi hun elsker sin lillebror, Martin, højt. I det andet er der plads til at skrive i.

På højre skulder har Lisbeth en regnbue. Hun og hendes veninde havde noget med sætningen ”second star to the right and straight out to the morning”, som henfører til Ønskeøens placering, hjemsted for Peter Pan. Men at få skrevet det ville ikke passe ind i Lisbeths øvrige stil, så hun valgte at få tegnet en sky og en regnbue, der ender i et hjerte.

– For enden af regnbuen ligger kærligheden, eller hvad man nu forbinder et hjerte med, forklarer hun.

Firkløveren på venstre skulder giver sig selv, siger hun, den bringer held, og de tre lyserøde m’er under højre bryst skal bare udtales med nydelse … mmm … Stjernen i øret er en kopi af Rihannas, og Smølfine på låret er der bare. På venstre hånd har Lisbeth sanskrittegn.

– Det er en huskekage til mig selv.

Hvis jeg vil opnå noget, skal jeg huske at fokusere.

Lisbeth Østergaard har en tatovering til, som man ikke umiddelbart lægger mærke til. Eller rettere to.

– Mine øjenbryn blev tatoveret hos Klinik Qura på Frederiksberg. Det er så godt lavet, og jeg er superglad for det.

Mine øjenbryn er så lyse, at jeg ser helt udvisket ud, og jeg skulle hele tiden have dem farvet før. Hende, som har tatoveret dem, har tegnet små naturtro hår, og det er genialt. Når det bare er streger, bliver det enten tykke skovsnegle eller helt tynde stripperøjenbryn, men det her ser helt naturligt ud.

På trods af nåleangsten er Lisbeth ikke færdig med at få tatoveringer.

– Hvis jeg skulle være så heldig at få nogle børn engang, skal der også være plads til deres navne. Og jeg har da et lår fri. Nå nej… Ryggen! Ryggen er der stadig plads på, og mine børn skal have lange navne! siger Lisbeth og griner.

HELOSAN® HUDSALVE NU OGSÅ PARABEN FREE. HELOSAN ORIGINAL 100 G OG HELOSAN FODSALVE 100 G KAN NU FÅS MED ENDNU EN FORDEL FORUDEN AT VÆRE; P Etisk korrekt fremstillet P Uden parfume P Fri for farvestoffer P NU OGSÅ UDEN PARABENER HELOSAN PARABEN FREE KAN MED FORDEL ANVENDES TIL; Hele familien, såvel voksne som børn. Udsatte partier med tør hud, f.eks. hænder, albuer, læber og ømme brystvorter ved amning.

Udtørret hud som følge af hård påvirkning af f.eks. sol, vand, vind eller kulde. Pleje af dyr til f.eks. ømme og tørre hundepoter.

Pharmaxim

www.helosan.com Følg med på Facebook og deltag i superlækre konkurrencer med Helosan. facebook.com/Helosan

+46 42 38 54 50 +45 98 37 54 91 www.pharmaxim.com

helse / april 2014

13

helse: fokus

Tatoveringer er et minefelt Mere end 600.000 danskere har en tatovering. I langt de fleste tilfælde er det helt problemfrit, men når det går galt, er det svært at gøre det godt igen.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Scanpix/Iris

I

dag er der flere kvinder end mænd, der lader sig tatovere, og det er blevet en del af moden af have en tatovering et eller andet sted på sin krop.

Men når man beslutter at lade sig tatovere, så træder man ifølge ledende overlæge på Bispebjerg Hospital, professor Jørgen Serup, ind i et minefelt, hvor der er mulighed for at det kan gå godt, eller det kan gå galt. Omkring en fjerdedel af de tatoverede oplever regelmæssigt mindre gener med rødmen, kløe og hævelser – ikke mindst i forbindelse med solbadning. Ofte kan pleje og god solcreme specielt udviklet til tatoveringer reducere de små gener.

Når patienter kommer til Bispebjerg Hospital, er generne mere alvorlige.

– Det mest almindelige problem, vi oplever i klinikken, er allergi. Altså hvor patienten er blevet allergisk over for et eller flere af de indholdsstoffer, der er i blækken. Ofte er det ikke direkte blækken, men når den kommer i kontakt med kroppen, sker der en kemisk proces, som giver allergener, fortæller Jørgen Serup, som også gør opmærksom på, at det er oftest er rød og røde nuancer, der udløser allergi, mens han ikke kan mindes at have set nogen tilfælde af allergi i forbindelse med sort blæk.

Til gengæld har der været livstruende tilfælde af latex-allergi i en sort tatove-

ring, som stammede fra tatovørens latexhandsker.

Ingen vej tilbage Får man en allergisk reaktion, er der ikke andre muligheder end at fjerne tatoveringen igen. Det gøres ved at skrælle tynde lag af huden, til al farven er fjernet.

– Lige nu er der faktisk en pige her fra klinikken på operationsbordet for at få fjernet en tatovering på størrelse med en håndflade på læggen. Det er ikke noget lille indgreb, men patienterne er som regel glade bagefter, fordi tatoveringen giver så mange gener.

Men kan man ikke bare fjerne en tatovering med laser?

– Nej, det kan man ikke. Laser kan kun helt fjerne få tatoveringer med et fint resultat. Oftest ødelægger det dem, mere end det fjerner dem. I mange tilfælde ender man bare med at have en ødelagt tatovering. Desuden kan varmen fra laserbehandlingen fremkalde en allergisk reaktion og resultere i hudskader med ardannelse, siger Jørgen Serup.

Man skal derfor overveje sin tatovering godt, for den sidder der for livet.

Infektioner kan opstå mange steder, og det har også været anledning til amputationer, Jørgen Serup

14

helse / april 2014

Fokus p å

HUDEN

helse: fokus Ingen ved, om gravide, der tatoveres, har øget risiko for skade på fosteret – men man ved, at tatoveringsblaek påvirker celledelinger.

De alvorligste bivirkninger De alvorligste bivirkninger ved tatoveringer kommer fra infektioner. Det kan både være fra urene nåle, uhygiejniske omgivelser, tatovøren eller blækket, der ikke nødvendigvis er sterilt, bare fordi det står på flasken. Infektionerne kan også komme fra én selv, da bakterier fra huden pludselig får adgang ind i kroppen.

– De rigtigt alvorlige komplikationer opstår, hvis infektionen går i blodet, hvorfra den kan komme rundt i hele kroppen. Det kan i de værste tilfælde give infektion i hjerteklapperne, hvilket er en livstruende tilstand. Infektioner kan opstå mange steder, og det har også været anledning til amputationer, fortæller Jørgen Serup.

Ingen går fri

Der er nogle mennesker, som er i særlig risiko for at udvikle komplikationer i forbindelse med deres tatovering. Det er navnlig de immunsvækkede som eksempelvis HIV-smittede og patienter, der har fået transplanteret et organ. Ligesom mennesker med andre allergier, eksem og psoriasis har en forhøjet risiko ved en tatovering. Men selv om man ikke har nogen risikofaktorer, er det ikke sikkert, at det går godt.

– Langt de fleste oplever ingen eller milde gener i forbindelse med deres tatovering, men indimellem er der ellers raske mennesker, som udvikler livstruende infektioner og kritiske tilstande på baggrund af deres tatovering. Det er et minefelt, man træder ind i. For de fleste går det godt, men indimellem er der en, der træder på en mine, og det har alvorlige konsekvenser, slutter Jørgen Serup

+

Vidste du … … at der ikke er noget blæk, der er sikkert at bruge. Der er noget, der er farligere end andet, som eksempel­ vis ”kina blæk” og de røde nuancer.

Ingen ved præcis, hvad blækket in­ deholder, og der findes derfor ikke nogen ”godkendt farve”, som Lisbeth Østergaard kalder det i artiklen på side 8. Det er på eget ansvar at lade sig tatovere.

Overvejer du at få lavet en tatovering?

Bliv klogere på de overvejelser, du skal gøre dig forinden, og hvordan du bedst beskytter dig bedst muligt.

Se ”Tænk før du tør”­kampagnen fra Bispebjerg Hospital: www.bispebjerghospital.dk/tatovering

Din tatovering skal holde hele livet. Få den bedste start med PROINKCARE – målrettede plejeprodukter til tatoveret hud udviklet i samarbejde med førende danske dermatologer.

WWW.PROINKCARE.COM

helse / april 2014

15

helse: fokus

Pas på din hud

Fokus p å

HUDEN

– så passer den på dig Huden er kroppens største og mest synlige organ. Cirka 1,5 kvadratmeter fylder den og beskytter dig mod varme, kulde, udtørring og mange andre ydre påvirkninger samtidig med, at den indsamler tusindvis af informationer om omverden.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Scanpix/Iris

H

uden består af flere lag, der tilsammen udgør en beskyttende barriere omkring din krop. Huden er opbygget af tre lag: underhud (subkutane fedtlag eller subcutis), læderhud (dermis) og overhuden (epidermis). Derudover findes der i huden nerveender, som sender information om tryk, varme, kulde og andre påvirkninger til hjernen, svedkirtler, som fordamper vand for at regulere kropstempera-

turen, og talgkirtler, som producerer et smørende fedtlag, der beskytter huden. I dag, hvor de fleste tager et bad dagligt, og man vasker hænderne mange gange dagligt med sæbe, risikerer man, at huden bliver udtørret og skrøbelig. Det kan heldigvis afhjælpes ved at tilføre huden ny fugt og smørelse med en god hudpleje.

Hvad er god hudpleje?

Vi har ringet til professor og overlæge på Odense Universitets Hospitals Dermatologiske afdeling, Klaus Ejner Andersen. Han er ikke i tvivl. Er din hud sund og rask, så er den bedste pleje en fugtighedscreme, der bruges efter behov: – Fugtighedscreme hjælper med at holde huden elastisk og styrker hudens

barriere, siger Klaus Ejner Andersen.

Han mener, at det vigtigste er, at man vælger en creme, som man kan lide at bruge, og han bliver ikke bekymret over hverken parabener eller parfume. Han vil ikke anbefale én creme frem for en anden, for det er ikke noget, der bliver forsket uvildigt i. Han vil heller ikke anbefale særlige fødevarer, som skulle have en særlig funktion i forhold til huden, men almindelig sund kost efter de officielle kostråd er en god forudsætning for at styrke huden indefra.

– For det store flertal er det vigtigste at vælge en creme, man kan lide at bruge. De dyre cremer er ikke dokumenteret bedre end de billige. Hvis man ikke har allergi eller hudsygdom-

me, hedsce g ti g fu r.

Brug en er tø når hud

16

helse / april 2014

helse: fokus

CUPRA me, så er det ikke så afgørende, hvordan cremen er sammensat. Har man hudsygdom og stort behov for lokalbehandling, er det en god ide at mindske forbruget af parfumerede produkter. Jo mere man bruger, jo større er risikoen – alt andet lige – for udvikling af allergi. Cremer indeholder altid konserveringsmidler, og det kan også være årsag til allergiudvikling. Man skal være opmærksom på, at huden absorberer de stoffer, den kommer i kontakt med. Det er derfor nikotinplastre og hormonplastre kan fungere.

– Derfor er det også vigtigt, at man vedligeholder hudens barriere med fugtighedscreme efter behov. Og behov er, når huden føles tør.

Bliver din hud tør, kan den begynde at klø, og det er selvfølgelig ubehageligt, men det er ikke umiddelbart sundhedsfarligt. Det er bedre at smøre sig med en creme end at kradse sig. Kradser man for meget, kan det medføre eksem. Men Klaus Ejner Andersen har ikke set nogen dokumentation for sammenhængen mellem uplejet hud og udvikling af eksempelvis allergi eller psoriasis, om end man selvfølgelig skal være opmærksom på, at når hudens barriere bliver svækket, så bliver den også mere modtagelig for påvirkninger.

Sygdom og alder Med alderen bliver huden tyndere, mere tør og mindre elastisk.

– Huden ændrer sig med tiden. Det er derfor, man får rynker, hvis man er heldig at blive gammel nok, ligesom sol, rygning og andre miljøpåvirkninger også efterlader spor på huden. Det får behovet for hudpleje til at stige.

Patienter med hudsygdomme har særlige behov for både behandling og hudpleje. Det kan eksempelvis være psoriasis eller eksem. Patienterne skal informeres grundigt af læger eller sygeplejersker, så de bruger cremerne i passende mængde. Klaus Ejner Andersen har et klart budskab til de bekymrede patienter, som får udskrevet hormoncreme: – Hormoncreme skal bruges med omtanke. Det betyder ikke så meget, om man bruger hormoncreme i lang tid. Det, vi som hudlæger holder øje med, er intensiteten, altså hvor mange tuber man bruger over tid. Bivirkninger ved produktet er der risiko for, hvis man bruger produktet forkert. Hudlægerne kan følge patienterne med stort behov og forbrug og sikre, at risikoen ved behandlingen er mindst mulig, slutter Klaus Ejner Andersen.

Naturkosmetik pr. tradition siden 1821 CERA di CUPRA er en enestående creme m/bivoks til tør hud fremstillet af det førende farmaceutiske firma Dott. Ciccarelli efter hans gamle men effektiv opskrift.

CERA di CUPRA giver nyt liv til din hud, forebygger rynkedannelse også omkring de sarte øjenpartier, beskytter huden i al slags vejr.

Rent naturprodukt u/konserveringsmidler - ingen dyrforsøg.

Fås også til normal/blandet hud.

CERA di CUPRA har været en succes i 180 år.

– Så mange generationer af brugere

kan ikke tage fejl!

75,Krukke 100 ml. kun kr. 99,-

Tube 75 ml. kun kr.

Fås på apoteket og nu også på: www.apoteket-online.dk www.apotekeren.dk www.webapoteket.dk Søg efter Cupra Rosa Krause Import • Tlf. 86 53 84 16

www.cupra.dk

Slut med rød og irriteret hud Rød og irriteret hud under brysterne eller mavedellen, i armhulerne, imellem balderne eller benene kan skyldes sved eller friktion.

Australian Bodycare har udviklet Active Derm i tæt samarbejde med en gruppe forbrugere, der lider af rød og irriteret hud på grund af overvægt. Produkterne er nøje sammensat og har været under udvikling igennem to år, hvor recepten løbende er Holder huden tør blevet forbedret.

Holder hu

Som en sidegevinst har Active Derm desuden vist gode resultater ved hudproblemer opstået ved sport eller arbejde. F.eks. lukkede sko, cykelbukser, der gnider mod huden, eller våddragten, der gnaver på halsen.

helse / april 2014

17

helse: fokus xxxxxx

Fokus på

Rød er tegn på fare

HUDEN

Nu er dagene ved at blive længere, og solen kan få så meget magt, at vi kan mærke varme på huden. Og straks begynder kampagner at advare os mod den længe ventede sol - ”gå ind i skyggen” og ”husk solcremen”.

Men hvor meget skal vi egentligt passe på?

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Scanpix/Iris

H

vert år er der 14.000 til 15.000 mennesker, der får konstateret hud- eller modermærkekræft, og det er i høj grad solen, der er skyld i udviklingen af disse sygdomme. Så der er ingen tvivl om, at vi skal passe på solen. Men den er jo også dejlig og livsbekræftende. Og vi skal jo også passe på i trafikken, men det betyder jo ikke, at vi skal blive helt væk fra veje og byer.

– Det er den røde farve, man skal være opmærksom på. Når huden bliver rød, er det et tegn på, at den har taget skade, og så stiger risikoen for udvikling af kræft, siger Anja Olsen, seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse, som til gengæld ikke ser noget problem i, at man nyder solen, så længe man ikke bliver forbrændt af den.

Solen er skarpest i timerne midt på dagen mellem klokken 12 og 15, så da er det altid en god idé at bruge solcreme, mens mange ikke behøver at smøre sig ind i beskyttelse, hvis de først kommer ud sidst på eftermiddagen efter en dag på arbejde. Det er individuelt, hvor meget sol man kan tåle, men mange har nok en fornemmelse af, hvor meget de kan tåle, uden huden bliver rød.

Solen giver livsvigtig D-vitamin Når vi ikke skal blive inde bag nedrullede gardiner hele sommeren, er det ikke mindst for-

18

helse / april 2014

helse: fokus di, solen er en effektiv kilde til D-vitamin. Men det tager ikke ret lang tid at danne den mængde D-vitamin, kroppen har brug for: – Hvis man går ud en sommerdag, mens solen står højt på himlen, så tager det omkring fem minutter at få den sol, der skal til, siger Anja Olsen, som dog gør opmærksom på, at der formentligt er meget store individuelle forskelle.

– Der blev lavet en undersøgelse af surfere på Hawaii, og selv om de brugte mange timer i solen hver dag, var der faktisk omkring ti procent, der manglede D-vitamin ifølge de niveauer, vi forventer, man har brug for. Men måske har vi ikke alle samme behov, gætter Anja Olsen.

Det bygger hun blandt andet på, at kroppen laver en vis mængde D-vitamin hver dag, og så stopper den – uanset om man bliver i solen i flere timer.

– Kroppen har et meget fint reguleret feedback-system, og når den har lavet en vis mængde D-vitamin, så stopper produktionen. Den regulering sker også, når vi spiser kost med D-vitamin, men her er systemet slet ikke lige så fint reguleret. D-vitamin er toksisk (giftigt, red.) i store mængder, så det giver god mening, at kroppen selv kan regulere, hvor meget D-vitamin den producerer. Jeg tror, at vi er de-

signet til at få vores D-vitamin primært gennem solen, siger Anja Olsen.

Vi mangler viden om mangel på D-vitamin I de senere år har der været skrevet meget om D-vitaminmangel i forbind­ else med forskellige sygdomme, og der er heller ingen tvivl om, at D-vitamin har en vigtig og uerstattelig funktion i kroppen. Men ifølge Anja Olsen er det endnu dårligt belyst, præcis hvordan niveauet af D-vitamin hænger sammen med forskellige sygdomme.

– Det er ikke lavet screeninger af befolkningen generelt. Det betyder, at de data, vi arbejder ud fra i forbindelse med forskellige sygdomme, bygger på data fra andre, der er syge eller mistrives. Det rejser spørgsmålet, om det er D-vitamin, der er udslagsgivende, eller om den er en markør for en livsstil, der giver sygdom med uhensigtsmæssige vaner i forhold til kost, motion og socialt liv, siger Anja Olsen, der selv er en anelse skeptisk.

Hun bliver ikke overrasket, hvis det viser sig, at D-vitaminniveauet viser sig at være mere individuelt end hidtil antaget.

+ Få mest ud af solen • Det vigtigste er, at huden ikke bliver forbrændt.

• Er du kun kortvarigt i solen, behøver du ikke nødvendigvis at bruge solbeskyttel­ se. Men der skal beskyttelse til FØR huden begynder at rødme!

• Vil du gerne nyde solen i længere tid, kan du med fordel vælge at komme ud om formiddagen eller sidst på dagen, hvor solen ikke er så skarp.

• Nyd solen fra det tidlige forår til først på efteråret i stedet for kun tre intensive uger i sommerferien.

• Det er bedre at være lidt i solen hver dag end meget i solen få dage.

helse / april 2014

19

helse: fokus

Psoriasis

Fokus p å

skal tages alvorligt Selv om psoriasis ikke står skrevet på mange dødsattester, bør sygdommen tages alvorligt af både patienter og behandlere. Svære tilfælde af sygdommen kan afkorte livet med 10 år eller mere.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Scanpix/Iris

I

mange år har psoriasis været opfattet som en hudsygdom, hvor det sociale og kosmetiske var de primære komplikationer for patienterne. Og det er selvfølgelig også på huden, at symptomerne ses. Men i virkeligheden viser den nyeste forskning, at psoriasis påvirker hele systemet, og i skrivende stund arbejder WHO på at opklassificere sygdommen, så behandlingen fremover kommer til at tage højde for de øgede sygdomsrisici, patienterne har.

– Inden for de seneste år er man blevet klar over, at der er en væsentligt øget risiko for hjertekarsygdomme, overvægt, sukkersyge, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol, som ikke kan forklares med patienternes livsstil, siger Lars Iversen, overlæge og professor ved Aarhus Universitetshospital.

Han er ikke i tvivl om, at sygdommen skal tages langt mere alvorligt i fremtiden, hvis man vil reducere overdødeligheden blandt patienterne.

– Patienterne skal behandles og følges mere aggressivt, ligesom man gør ved for eksempel diabetespatienter.

Inflammation i kroppens største organ Psoriasis er en autoimmunsygdom ligesom eksempelvis gigt, hvor det er immunforsvaret selv, der er årsag til symptomerne. Det betyder, at krop-

20

helse / april 2014

HUDEN

+ Fakta Cirka 165.000 danskere lider af pso­ riasis i varierende grad – fra en en­ kelt plet i ny og næ til konstante ud­ brud på store dele af kroppen.

Kilde: Dansk Psoriasis Forening

pen bliver udsat for en kemisk ubalance eller inflammation, hvilket muligvis er årsagen til risikoen for følgesygdomme, for inflammationer slider på kroppen og organerne.

– Svær psoriasis i udbrud betyder, at der er inflammation i et kæmpestort organ, og man ved, at det har en betydning for udviklingen af hjertekarsygdomme. Hvis man får kontrol over inflammationen med behandlingen af psoriasis, kan man reducere den risiko, siger Lars Iversen.

På mange måder er sygdommen stadig en gåde for videnskaben. Selv om man kan finde en sammenhæng mellem psoriasis og generne, er det langt fra alle med de pågældende gener, der udvikler sygdommen. Hvorfor nogle udvikler psoriasis, mens andre ikke gør, hænger formentligt sammen med livsstil og miljø, men man ved ikke, hvilke faktorer der spiller hvilken rolle – og formentligt er det et samspil mellem flere forskellige faktorer.

Uanset årsagen er det vigtigt at behandle sin psoriasis og lære at leve med den, for ifølge Lars Iversen er der desværre ikke udsigt til helbredelse.

helse: fokus Behandlingen skal tilpasses patienten Det kan være svært at se i øjnene, at man har en kronisk sygdom, som afhængigt af, hvor hårdt angrebet man er, kan kræve behandling resten af livet. Men der er også positive ting at sige om behandlingen: – Man skal ikke være bange for, at medicinen giver alvorlige bivirkninger, når man tager den efter anvisningerne og følger sine kontroller. Tværtimod beskytter medicinen mod den overdødelighed og de følgesygdomme, der følger med psoriasis, siger Lars Iversen.

Han er meget tilfreds med de retningslinjer, der er for valg af behandling: Lokal behandling med creme, gel eller salve på de angrebne områder i første omgang. Giver det ikke et tilfredsstillende resultat, tilbydes ofte lysbehandling, som er noget mere besværlig, da man skal til enten en hudlæge eller en hospitalsafdeling for at få behandlingen. Det samme gør sig gældende for tjærebehandlinger, som også er en mulighed, men som efterhånden kun anvendes sjældent. Fælles for behandlingerne er, at mens nogle har en rigtig god effekt, og et antal patienter endda oplever, at sygdommen holder sig i ro i flere år, så er der andre, som ikke får den ønskede effekt. Tabletbehandling med eksempelvis Methotrexat eller indsprøjtninger i form af biologisk medicin kan komme i betragtning til de psoriasispatienter, som ikke kan behandles tilfredsstillende med salver og lys. Typisk hvis psoriasisudslættet ikke forsvinder af de andre behandlinger.

– Fælles for indsprøjtninger og tabletbehandlingerne er, at de trykker immunforsvaret, hvilket betyder, at man får en øget risiko for at blive angrebet af infektioner og vira. Derfor behandler vi altid med det middel, som er mildest mod kroppen samtidig med, at det er kraftigt nok til at holde psoriasisudslættet væk, siger Lars Iversen, som understeger, at det er vigtigt, patienterne følger behandlingerne for at reducere risikoen for følgesygdomme.

PROBLEMER I MUNDEN? • BLISTER • PROTESEGENER • MUNDTØRHED • IRRITERET SLIMHINDE Propolis Mundlotion er effektiv mod blister i munden, mundtørhed og gener som svien, hævelse, brænden og generel irritation af slimhinden.

Yderligere oplysninger kan fås på telefon 47 10 01 64 og på

www.danasan.dk Forhandles af Matas, helsekostbutikker og på apoteker.

Pas på med alkohol Til gengæld er der ikke meget andet, patienterne kan gøre for at forebygge udslættet: – Der har været lavet forskellige undersøgelser med fiskeolier, kosttilskud og andre tiltag, men det har ikke været noget, der har givet et overbevisende resultat. Alkohol er helt sikkert noget, der påvirker negativt, og noget tyder på, at overvægt også kan være en udløsende faktor. Der er også patienter, som bliver påvirket af deres psykiske tilstand som eksempelvis stress. Det bedste, vi kan råde, er at leve et sundt liv med sund kost, motion, undgå alkohol og en vis regelmæssighed for at minimere eksempelvis stress. Vi ved ikke helt, hvordan rygning påvirker psoriasis, men rygning er en rigtig dårlig idé, da det kraftigt øger risikoen for hjertekarsygdomme, siger Lars Iversen, som i øvrigt kan fortælle, at psoriasis ikke har en social slagside, den rammer i alle aldre og begge køn.

helse / april 2014

21

Få dit eget Helse i postkassen

– hver gang!

Helse – et helt år

kr.

289,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr

Modtag inspiration og viden til en sund livsstil i din egen postkasse.

Få et års abonnement (10 udgaver) for kun kr. 289,-. Så er du sikret dit helt eget eksemplar af Danmarks mest læste sundhedsmagasin.

Prisen er inkl. porto og ekspedition.

Du kan bestille på:

www.helse.dk, helse@mailmak.com eller på telefon 9644 4542 Betingelser: Efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet videre til kr. 289,- pr. år inkl. porto og ekspedientsgebyr.

Abonnementet kan opsiges til udløb når som helst.

Ja tak

jeg vil gerne tegne et års abonnement på Helse (10 udgaver)

Navn: Forlaget Mediegruppen + + + 17746 + + + 7993 Sydjylland – Fyn USF B

Adresse:

By: Telefon:

helse VIDEN OM SUNDHED

Porschevej 12, 7100 Vejle

Helse 02 - 2013

Postnummer:

Dansk Hudpleje Der Virker

Crème métamorphique - Vitamin a Creme Foryng din hud med Crème Métamorphique vitamin A creme.

Se det selv i spejlet eller kom ind til en af vores forhandlere og få det bekræftet med en gratis ultralydscanning af din hud.

Scanningsdage og forhandlernet ses på beaute-pacifique.dk 115 ml tube Kr. 549,- 50 ml krukke Kr. 389,-

beaute-pacifique.dk

Made In Denmark

Udviklet og produceret i Danmark

helse / april 2014

23

helse: redaktionens side

Hjælp mit knæ gør ondt

T

il sommer er det 10 år siden, jeg det, der skal til. I Helses februar-udgave fra i år løb min sidste tur. Det var i Collefortalte forskeren, fysioterapeut Ewa Roos, ville-sur-Mer i Frankrig. Jeg kan hvordan mennesker med artrose i knæene kan endnu huske det smukke terræn, jeg løb træne sig op til igen at kunne gå og dyrke nogi tæt på Omaha Beach. Men det var ikke le af de aktiviteter, de gjorde før de fik udsigten, jeg husker bedst. Det er det ondt. Hun har sammen med en anden forsker øjeblik, hvor jeg erkender, at det ville bli- udviklet et genoptræningsforløb til mennesker ve min sidste løbetur. Mit venstre knæ med artrose i knæ og hofter. Et af budskaberne gjorde ondt – rigtig ondt. Jeg var blevet er, at de skal i gang med at træne styrke og opereret et par år tidligere, men smerstyringen af knæ og hofte, og at de skal fortterne gik aldrig væk. Jeg havde både sætte med træningen resten af livet. Træning ondt i hvile, og når jeg brugte benet. skal ses som en forebyggende pille, men Værst af alt, knæet hævede, så jeg slet den virker selvfølgelig kun, hvis man tager ikke havde kontrol over det. Da jeg kom den. Udfordringen er, at man skal træne hjem fra ferie, fik jeg en henvisning til en 2-3 gange om ugen, og at det typisk tany operation, og lægens dom efter ope- ger en time hver gang. Det er nogle helt rationen bekræftede min antagelse: specielle øvelser, der skal til, men efter ”Brusken i begge dine knæ er helt slidt at fysioterapeuten har gennemgået ned, og du skal ikke regne med at komøvelserne og sørget for, at de bliver udme til at løbe ført korrekt, kan man mere”.

Traening skal ses som en træne på egen hånd enHan fik ret. Det forebyggende pille, men ten hjemme eller i fitnessblev umuligt at centeret. den virker selvfølgelig løbe, og jeg måtHvad får man så ud af den kun, hvis man tager den. forebyggende træning? En te finde andre måder at holde mand, jeg har talt med, kunne mig i gang på. Det var lettere tænkt end igen fungere som håndbolddommer og kunne gjort. Ugebladene bugner med råd om både løbe og gå på trapper. En kvinde kunne gå at holde sig i form med løb, men hvad længere strækninger uden at få ondt. De har gør man, når knæene og hofterne ikke begge fået kontrol over knæet og er ikke bange kan tåle det? Som idrætslærer og fysiofor at vride knæet, når de træder forkert eller terapeut vidste jeg, at det handler om at går ned ad trappen. træne knæet og holde det i gang. Uden Jeg er også gået i gang med denne form for træning ville jeg ikke genvinde kontroltræning, og det har gjort en forskel. I dag kan len over knæet. Og uden kontrol er det jeg tåle at gå stærkt, småløbe efter bussen og svært at gå på trapper, på ujævnt tercykle de 19 km, der er til arbejdet. Mange danræn, holde balancen i bussen og gå i skere lider af smerter eller artrose i knæ og sne og på glat underlag. Men hvilken hofter. Nogle af dem kan i fremtiden helt træning kunne jeg tåle? undgå en operation, hvis de kommer i Vibeke k Har man artrose (det der engang hed gang med forebyggende øvelser. TræninPilmar slidgigt), er det fristende at forholde sig i gen har kun positive bivirkninger: Færre ro. Men al forskning viser, at træning er smerter og bedre humør.

Helses redaktionsgruppe består af stærke sundhedsfaglige kapaciteter. Gruppen består af formand for Vidensråd for Forebyggelse Morten Grønbæk, praktiserende læge Lene Agersnap, fysioterapeut Vibeke Pilmark, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring Jens Rikardt Andersen, lektor ved Institut for Farmaci ved Københavns Universitet Lotte Stig Nørgaard og lektor for Institut for Psykologi ligeledes ved Københavns Universitet Susanne Lunn.

I hver udgave skriver et af redaktionsmedlemmerne om nogle af deres faglige overvejelser

24

helse / april 2014

e fra Klumm nen o redakti

• Forhøjet blodtryk • Sportsskader • Knoglebrud • Uro i benene • Forstuvninger

• Skinnebenssår der ikke vil heles • Knogleskørhed (osteoporo´s)

Nyt håb for kredsløbspatienter - uden smerter og bivirkninger!

Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrer Et nykonstrueret • Prikken i fødder og tæer • Forstuvninger blodcirkulationen der er forudsætningen for de fleste af kropElmedistrål-apparat til • Smerter og kramper • Tennisarm pens funktioner.

Et nykonstrueret hjemmebrug der giver Elmedistrål-apparat til hjemmebrug der gi• Hævede ben og fødder • Hovedpine ver øget og livskvalitet øget livskvalitet bedre og bedre velvære.

• Muskelspændinger Her ud over • Hvilesmerter udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har velvære.

• Forhøjet blodtryk Elmedistrål-apparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske

• Blodsamlinger en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennem-

Elmedistrål-apparatet strømningen i arme og ben og aflder asterikke hjertetvild.v.s. forhindrer impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to • Sportsskader • Skinnebenssår heles virker vedpåvirkninger hjælp af øger ion-vandringen •i blodets dannelsen• afKnogleskørhed blodpropper (tromboser). molekyler hvilket Knoglebrud (osteoporo´s) pulserende elektriske tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen.

• Uro i benene impulser kombineret med Elmedistrål-metoden er smertefri og uden bivirkninger. Apet lavfrekvent magnetfelt. paratet er enkelt og nemt at betjene. Enhver kan lære det efter Teorien bag Elmedistrål-apparetet bygger på kendte love og Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har Disse to påvirkninger øger en kort instruktion. Faktisk er det så enkelt, at det kan bruges kan henvises til Atomfysikken, Magnetothydrodynamikken derved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrer ion-vandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne i hjemmet. Elmedistrål-apparatet er en dansk opfindelse og samt Kernefysikken. blodcirkulationen der er forudsætningen for de fleste af kroppens energi og øger blodgennemstrømningen. produceres i Danmark.

Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns Kommufunktioner. nehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år Herud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har Teorien bag Elmedistrål-apparetet bygger på kendte love og du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteen rensende virkning på Vil blodkarrene, som øger blodgennemstrømkan henvises til Atomfysikken, Magnetothydrodynamikken samt ønsker at få afprøvet metoden gratis, dannelsen så ring til os på tlf. borg samt Universitetsklinikken i Birmingham. ningen i arme og ben ogdu aflaster hjertet d.v.s. forhindrer Kernefysikken. Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns 28928404 / 21723911, så vil vi sende en medarbejder hjem til af blodpropper (tromboser).

Kommunehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år dig for at instruere dig ibivirkninger. brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden er smertefri og uden Apparatet sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg er enkelt og nemt at betjene. Enhver kan lære det efter samt Universitetsklinikken i Birmingham. en kort instruktion. Faktisk er det så enkelt, at det kan bruges Samtlige instanser kan dokumentere at apparatet har i hjemmet. Elmedistrål-apparatet er en dansk opfindelse effekt på følgende lidelser: og produceres i Danmark.

kurtrosengart@hotmail.com - Tlf. 28 92 84 04

kurt@elmedistraal.com Tlf. 28928404 / 21723911

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser.

Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: ❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du beslutter dig for at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand til at udfærdige dit testamente hos advokatfirmaet DANDERS & MORE (tlf. 33 12 95 12), der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Bestil vores arvefolder med gode råd om arv og testamente på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk 180x115_Arveannonce.indd 1

13/05/13 13.30

helse / april 2014

25

helse: kost og ernæring

Viden om vand Støddæmper, smøringsmiddel, transportvej. Vand er kroppens uundværlige altmuligmand, men hvor mange funktioner har vandet egentlig, og hvor meget skal vi drikke?

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

V

and er blevet en fast følgesvend i hverdagen. Mange mennesker går ingen steder uden en halvlitersflaske i lommen eller tasken, og et moderne kontorlandskab har nok lige så mange halvtømte drikkeglas og -flasker som skrivebordslamper. For vi har lært, at vand er vigtigt. Vi må for alt i verden ikke blive dehydrerede – et latinsk ord fra medicinens og sygdommens verden, som er blevet en del af vores daglige sprogbrug.

Grunden til, at vi ikke kan undvære vand, er enkel: Vi er lavet af det. Et menneske består af cirka 55-75 procent vand, og hver eneste celle i kroppen, alle vores forskellige slags væv, selv knoglerne, indeholder vand. Men hvad bruger kroppen egentlig alt det vand til, og hvorfor skal det fornyes hver eneste dag?

den ene ende og positivt i den anden. Denne elektriske skævhed gør vandet i stand til at ”holde fast” i og stabilisere de stoffer, som er opløst i det. Det gælder for eksempel store molekyler som DNA, der indeholder vores arveanlæg. Indirekte har vi altså vandet at takke for, at vi har arvet både mors fine næse og fars kløft i hagen sammen med tusindvis af andre egenskaber.

Vandet kan også indgå i kemiske reaktioner med andre stoffer og dermed blandt andet regulere sin egen surhedsgrad, hvilket igen er uhyre vigtigt for de forskellige kemiske processer, der gør kroppen levedygtig.

Et naturligt smøremiddel Uden vand ingen kløft i hagen Vandmolekyler har form som en lillebitte pyramide, der er negativt ladet i

26

helse / april 2014

Men vand har også mere ”lavpraktiske” funktioner, der er helt uundværlige for os. En avanceret maskine fungerer sjældent uden smørelse, og det gælder også

helse: kost og ernæring for kroppen. Uden vand havde vi intet spyt til at få maden til at glide ned, ingen mavesyre til at fordøje den med og ingen slimproduktion længere nede i tarmen til at transportere føden videre.

Også i luftveje som lunger, næse og bihuler danner vandet slim, som vi bruger til at fange farlige virusser og bakterier i og transportere dem til et sikkert sted.

Støddæmper til løbere og babyer Når vi løber en tur i skoven, er vi meget opmærksomme på løbeskoenes evne til at dæmpe stødene. Men selv med de dyreste løbesko ville turen blive en meget ubehagelig oplevelse, hvis ikke kroppen allerede havde en indbygget støddæmper i form af vand. Både inde i cellerne og uden for dem tager vandet af for de små og store stød, som kroppen tager imod. Uden vand ville vores knogler og brusk

kværne ubønhørligt mod hinanden, hjernen ville gokke sig halvt fordærvet mod kraniet, og ufødte babyer ville tilbringe ni ubekvemme måneder på en hård madras af livmodermuskel.

Kroppens flod Kroppens vand fungerer også som transportveje. Affaldsstoffer, næring og ilt transporteres fra det ene sted i kroppen til det andet gennem vand. Det gælder både for et lille atom, som skal bevæge sig nogle få mikrometer gennem en cellemembran for at ændre på cellens elektricitet, og når vandet i form af blod fører livsvigtig ilt og andre næringsstoffer rundt mellem organerne.

En termostat ud over det sædvanlige Vand virker også som kroppens termostat, der forhindrer, at vores temperatur svinger for meget, når vi for eksempel træder fra en varm stue ud i frostgrader

eller steger i solen på sydlandsferien.

Vandet transportere varme rundt i kroppen, når det er koldt, og danner små perler af vand på huden, hvor det kan ligge og fordampe. Fordampningen er en kemisk proces, der forbruger varme, hvilket er en supereffektiv måde for kroppen at ”trylle” varmen bort på.

Det er det samme, der sker, når vi dyrker sport. Under ekstreme forhold kan en maratonløber tabe helt op til 1-2 liter vand i timen gennem sved. Det upraktiske med svederiet (ud over tøjvasken) er, at vandet skal erstattes.

Det sker ved, at man drikker en masse.

Væske ud, væske ind.

Til hverdag taber vi mest vand ved at tisse det ud. Et voksent menneske, som drikker normalt og bevæger sig moderat, tisser cirka en liter dagligt.

Urin er vand, der opfylder endnu en livsvigtig funktion for os: Som skraldemand. I urinen er opløst en masse af-

KØB EN NEM OG SIKKER HJEMMETEST Prima-test.dk tilbyder in vitro hjemmetest, der kan spore alvorlige sygdomme. Med en simpel blodprøve, urin- eller afføringsprøve får du indenfor 10 minutter dit testresultat.

Det er nemt, enkelt og sikkert!

Test dig selv for blandt andet kolesterol, stofskifte (TSH-hormon), allergi, overgangsalder (FSH-hormon), prostata (PSA-tal) Helicobacter Pylori og blod i afføring (FOB-test).

Bestil din Prima hjemmetest på www.prima-test.dk

Prima hjemmetest distribueres af B&B Distribution ApS, cvr. nr. 3552 1100, der registreret distributør hos Sundhedsstyrelsen.

Alle hjemmetest er CE-mærkede og godkendt af de Europæiske sundhedsmyndigheder til hjemmebrug. Prima-test anbefaler at brugsanvisning gennemlæses før brug, og at der søges læge for råd og vejledning i forbindelse med sygdomsbehandling.

helse / april 2014

27

helse: kost og ernæring faldsstoffer, som kroppens kemiske fabrik har dannet i løbet af dagen, men som bliver giftige, hvis de hober sig op.

Drikker man ingenting, er nyrerne i stand til at holde noget af væsken tilbage i kroppen. Da den samme mængde affaldsstoffer alligevel skal ud, bliver urinen ”stærkere” i sin koncentration, hvilket vi både kan se og lugte på en dag, hvor vi har svedt for meget eller drukket for lidt. Men tisse, det skal vi, og en person med en normal nyrefunktion skal minimum tisse en halv liter urin dagligt.

smule ”indkogt”, før ekstremt fine følere i hjernen registrerer det. Det udløser følelsen af tørst hos personen, et psykologisk behov der er så stærkt, at det er umuligt ikke at lystre. Til gengæld kan man drikke sig til mere, end kroppen står og har brug for, ”sovsen” bliver både for tynd og fylder for meget i kroppen, hvilket omgående registreres, og en ny mekanisme sættes i gang: Nyrene slipper mere vand ud, urinen bliver lys og mindre kras for den næste gæst ved pissoiret.

Drik en tomat Kroppen producerer selv vand Så grunden til, at vi skal drikke, er altså at vi mister væske hver eneste dag. Ikke kun gennem toiletbesøg og sved, men også ved fordampning gennem huden (som ikke er vandtæt) og åndedrættet.

Som en anden futuristisk rumstation har kroppen faktisk sin egen produktion af vand og laver selv et par gode glas om dagen. Men det er jo langt fra nok. Kroppen har en uhyre avanceret mekanisme til at regulere væskeindtaget, og den kender vi under navnet ”tørst”. Når andelen af vand i kroppen falder på grund af fordampning, toiletbesøg og sved, bliver blodet en lille smule mere koncentreret, på samme måde som en sovs bliver stærkere i smagen ved at blive kogt ind. Men blodet skal kun blive en lillebitte

Selvom kroppen altså har et fantastisk avanceret system til at regulere, at der kommer præcis lige meget væske ind og ud i løbet af en dag, er der alligevel mange mennesker, der bruger mange kræfter på at sørge for at få drukket rigeligt med vand. Mindst halvanden til to liter om dagen, kan man læse sig til i livsstilsmagasiner og på nettet.

Disse kilder har bare ikke taget højde for, at vi jo får masser af væske i os uden at drikke noget som helst, men gennem maden vi spiser. Det gælder først og fremmest frugt og grønt, som kan være lavet af op til 90 procent vand. Men selv en ost eller et stykke brød indeholder faktisk omkring 20 procent vand. De fleste af os får en halv til en hel liter ”skjult” vand i os på den måde, og derfor behøver vi faktisk kun drikke os til den sidste liter. I lande som eksempelvis Grækenland, hvor der ryger masser af solmodne tomater og andet grønt indenbords, kan vand i kosten indeholde op til 80 procent af det vand, kroppen behøver.

det egentlig ikke så logisk, for en kop te eller kaffe består immervæk alligevel af 99 procent vand. Begrundelsen for, at disse drikke er fy-fy, plejer at være at de er vanddrivende. Men videnskabelige undersøgelser har faktisk vist, at dette er en myte. Koffeinholdige drikke er kun vanddrivende hos mennesker, som ikke har drukket kaffe i en hel uge, og den slags kaffedrikkere er der nok ikke så mange af.

Og når du skal tisse efter en potte te, er det altså kun fordi den fylder en hel potte! Der er ingen grund til, at kaffe og te ikke kan indgå i dagens væskeregnskab, hvis man ellers laver sådan ét. Selv alkoholiske drikke udgøres jo af vand, og der findes intet videnskabeligt, der taler imod, at en enkelt øl eller et glas vin kan indgå i kroppens daglige væsketilførsel.

Vand for skønhed Men hvad med skønheden og ungdommeligheden? Er det ikke sådan, at vand er fantastisk vigtigt for at holde huden fuld af ungdommelig spændstighed og glød? En gruppe franske forskere fik forsøgspersoner til at drikke rigelige mængder vand, hele 2,5 liter om dagen i fire uger. Da man bagefter undersøgte forsøgspersonernes hud, kunne man faktisk måle, at huden var blevet en lille smule tykkere (især hos dem, som drak sparsomt før studiet). Men huden ændrede ikke udseende, den blev hverken glattere eller mindre rynket.

Det bedste råd er at lytte til kroppens egne signaler: Drik når du er tørstig, og drik hvad du har lyst til, så længe du holder igen med sukker og alkohol.

Fordriver kaffe vand fra min krop?

I mange artikler har man kunnet læse, at vi endelig ikke må regne kaffe og te med i de mange liter vand i vores indtag af vand. Hvis man tænker nøjere over det, er

Kilder: American Journal of Physiology European Journal of Clinical Nutrition Tidsskrift for den Norske Legeforening Nutritional Reviews Faglig konsulent: Henrik Herløv-Nielsen

l at et enkelt ti d n u r g n e kan Der er ing eller te ikke e ff a k , in v glas gnskab ns vaeskere e g a d i å g d in

28

helse / april 2014

helse: udfordring

Sjove opgaver til hovedet

Hjerne- astik gymn Kryds

Den svære

Sudoku

Vind Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs, og send dem til os, så deltager du i lodtrækningen om en lækker dagcreme fra Neovita til en værdi af 359 kroner. Send svaret til Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www. helse.dk/krydsord.

Mærk din henvendelse ”april”.

Vinderen udtrækkes den 12. maj. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på Helses Facebook side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

Praemie Løs kry ds ’en på din iPa d

Du kan og så indsende kr løse og iPad-udgav ydsen via en af Helse helse / april 2014

29

helse: nyt t og med uden fed dhold r in højt fibe

Sød med stevia Vil du gerne forkæle din søde tand uden at spise sukker? Fribol er en serie af sukkerfri bolsjer og pastiller, som findes i mange varianter, hvor af en del af serien er sødet med sødestoffet steviol glycosid udvundet fra steviaplanten. Bolsjerne har desuden et højt fiberindhold og er helt uden fedt. Få yderligere information på www.fribol.dk eller telefon 98 21 22 78.

helsenyt

Hold huden ung Hvis du kæmper mod rynkerne – eller vil forebygge – så er Beauté Pacifiques Crème Métamorphique uundværlig. Crème Métamorphique øger hudens produktion af kollagen- og elastin-fibre, så rynker forebygges og reduceres. Effekten kan endda dokumenteres på din egen hud via avancerede ultralydscanninger.

Crème Métamorphique får sit indhold af Vitamin A fra Vitamin A-estre, der ingen bivirkninger har. Det betyder, at du eksempelvis godt kan tåle sollys, selv om du har lige har påført cremerne. Se mere på www.beautepacifique.dk.

Holder huden tør, når du bliver våd af sved

Afrikansk pleje til danske hænder

Uanset om du er en aktiv motionist, er overvægtig eller kæmper med en ”efter-graviditetsmave”, så risikerer du rød og irriteret hud, der skyldes sved eller friktion. Active Derm Cream fra Australian Bodycare er udviklet til at holde din hud tør, når du bliver våd af sved.

Den forhandles i special- og i helsekostforretninger samt i netbutikken www.australian-bodycare.com.

Røde, sprukne og tørre hænder er en plage i dagligdagen. Den nye hudplejeserie fra Kimovi indeholder ekstrakt fra den afrikanske frugt Kigelia Africana, der gennem flere århundreder har været anvendt som lægemiddel i Afrika. Plejeserien fås også i en variant med 28 procent Thermal Salt fra undergrunden i Tyskland. Kombinationen af Kigelia Africana og Thermal Salt har vist sig at være meget effektiv til tørre og sprukne hænder. Alle Kimovis hudplejeprodukter forhandles på de fleste af landets 314 apoteker. Få mere at vide på www.kimovi.dk.

Få yderligere information hos Australian Bodycare på telefon 64 47 17 96 eller info@australian-bodycare.com.

SILKE TIL ATOPISK EKSEM OG BØRNEEKSEM DermaSilk er en serie terapeutisk silkeundertøj, nattøj og tilbehør, der reducerer hudinfektioner og irritation, samt lindrer symptomer som kløe, svie og lignende. DermaSilk er ideelt til alle med atopisk eksem eller børneeksem og kan bruges som supplement til cremer. DermaSilk er fremstillet af rene silkefibre og er uden generende sømme. DermaSilk anbefales af mange hudlæger. Få mere at vide og bestil på www.jepsenhealthcare.dk eller telefon 44 99 14 32.

30

helse / april 2014

MCS – hvad er det?

MCS står for Multiple Chemical Sensitivity, på dansk duft- og kemikalieoverfølsomhed. Et menneske med MCS kan få hovedpine og blive træt og ør i hovedet af dufte eller dampe fra parfumestoffer, tekstiler, inventar, tobaks- og brænderøg, bilos samt organiske opløsningsmidler. MCS kan ikke måles ligesom årsagen til sygdommen ikke kendes endnu, og der findes ingen effektiv “medicin” ud over at begrænse eller undgå de stoffer, man ikke kan tåle. Læs mere om MCS på www.mcsvidencenter.dk og www.mcsforeningen.dk

BEHANDLING

HUDPLEJE

Bumser kan ikke vaskes væk.

For at blive fri for akne bør man behandle selve årsagen til problemet. BASIRON® er en gennemtestet medicinsk aknebehandling, som virker på to måder. BASIRON® åbner først de tilstoppede porer og har derefter en bakteriedræbende virkning Danmarks eneste receptfrie lægemiddel mod akne.

FINDES KUN PÅ APOTEKET

Der findes afgjort sjovere ting her i livet end akne!!

Hudplejeserien BASIDERM® er specielt udviklet af dermatologer til fedtet og akneplaget hud.

Produkterne er testet og udviklet til på mild vis at rense, gennemfugte, beskytte og bevare hudens naturlige balance samt kontrollere talgindholdet.

BASIDERM Oil Control Foam Wash er en mild og beroligende rensemælk, som renser effektivt og skånsomt uden at udtørre huden. Lav pH-værdi er med til at bevare den normale hudbarriere. Indeholder ikke sæbe, parabener og alkohol.

BASIDERM Oil Control Daily Moisturizer er en let absorberende ansigtscreme, som gennemfugter huden i 24 timer, beskytter og modvirker glinsende hud og gør huden mat. Produktet indeholder avanceret zink, ceramid- og oleosometeknologi samt allantoin og ekstrakt fra lakridsrod, som virker blødgørende, balancerende og mindsker talgproduktionen i huden. Cremen er desuden en af de eneste til behandling af akneplaget hud, som indeholder solfaktor.

Uden parfume og parabener.

2014_03/1

Produkterne BASIDERM Oil Control Foam Wash og BASIDERM Oil Control Daily Moisturizer er udviklet specielt til at skulle bruges sammen for at opnå det bedste resultat. De er også velegnede til følsom hud, der er i medicinsk lægemiddelbehandling mod akne.

www.basiderm.dk

Basiron, gel 5% og 10%, Basiron Wash, gel 5%,(benzoylperoxid). Indikation: Acne vulgaris. Dosering: Basiron gel anvendes 1-2 gange daglig i et tyndt lag på hudområdet, der ønskes behandlet. Laes oplysningerne i indlaegsseddelen. Personer med sart hud: Anvendes 1 gang daglig før sengetid. Basiron Wash, gel anvendes 2 gange daglig på hudområdet, der ønskes behandlet. Gør huden våd, kom gelen på hænderne, og vask hudområdet med gelen. Lad gelen virke i 1-5 minutter, og skyl derefter huden omhyggeligt med vand, hvorefter den tørres. Ved brug af lægemidlet kan der i løbet af nogle dage optræde en brændende fornemmelse, moderat rødme og afskalning, på det behandlede hudområde.

I løbet af de første behandlingsuger vil der hos de fleste patienter opstå en pludselig forværring af afskalningen. Dette er harmløst og vil normalt forsvinde i løbet af en dag eller to, hvis behandlingen midlertidigt stoppes. Lægemidlet bør ikke komme i kontakt med øjne, mund, næsebor eller slimhinder.

Anvendes med forsigtighed på halsen og andre følsomme områder. Udtalt solbadning eller brug af solarium bør undgås. Kontakt med farvet materiale, som hår eller farvede tekstiler, kan resultere i blegning/misfarvning. På grund af risiko for allergi bør lægemidlet ikke bruges på beskadiget hud.

Basiron, gel indeholder propylenglycol, der kan give irritation af huden. Interaktioner: Lægemidler, der virker afskallende, irriterende eller udtørrende, bør ikke anvendes samtidig med Basiron/Basiron Wash.

Da benzoylperoxid virker oxiderende, bør det ikke anvendes sammen med midler, der er følsomme over for oxidering. Benzoylperoxid modvirker effekten af tretinoin (A-vitaminsyre). Basiron/Basiron Wash bør derfor ikke anvendes samtidig med præparater, som indeholder tretinoin. Ved kombinations- behandling med benzoylperoxid og tretinoin, bør det ene præparat appliceres om morgenen og det andet om aftenen. Graviditet og amning Graviditet: Benzoylperoxid bør kun anvendes på tvingende indikation under graviditet og amning: Det vides ikke, om benzoylperoxid udskilles i modermælken. Præparatet bør ikke appliceres på brystetfor at undgå, at det eventuelt bliver overført til spædbarnet. Bivirkninger Alle bivirkninger er hudreaktioner. Over 10 % af patienterne kan forvente at få erytem og kontaktdermatitit, som er de hyppigste bivirkninger. Meget almindelig (>1/10): Erytem, kontaktdermatit. Almindelig (>1/100 til <1/10): Hudirritation, brændende fornemmelse i huden, dermal eksfoliering, tør hud, pruritus, hudgener.

Håndkøb, ikke fast pris. Galderma Nordic AB, Seminarieg. 21, 752 28 Uppsala SWEDEN Teksten er afskrevet og forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Galderma Nordic AB. Materialet producerat 20140307.

www.basiron.dk helse / april 2014

31

helse: nyt fra Danske Regioner

DanskeRegioner Nyheder og information fra Danske Regioner

COMPUTERSTYREDE ALARMER SIKRER BEDRE BEHANDLING Manglende svar på en blodprøve alarmerer en sygeplejerske, som giver besked til den rigtige afdeling om, at det skal rettes op. En lille afvigelse i behandlingsforløbet udløser alarm hos en forskningslæge, der justerer behandlingsplanen, så den bliver optimal for patienten. Sådan fungerer det nye samarbejde MATCH, som binder hospitalernes eksperter sammen ved hjælp af et computerprogram. MATCH-konceptet er udviklet af forskningscentret CHIP og Rigshospitalet, og det har foreløbig været med til kraftigt at nedbringe antallet af patienter, der indlægges med infektioner efter transplantationer, ved at opdage fejl med det samme. Med de gode erfaringer er planen nu at brede systemet ud til behandling af en lang række andre sygdomme som kræft, leukæmi og HIV. Kilde: Rigshospitalet

Ny viden om den gådefulde spædbarnskolik Spædbørnskolik rammer op til 10 procent af alle spædbørn i Danmark og betyder gråd og anfald over flere uger hos ellers raske børn. Trods mange års forskning kender vi endnu ikke årsagerne til spædbørnskolikken, men med en ny undersøgelse af 60.000 danske børn har Aarhus Universitetshospital taget et lille skridt frem mod at forstå sygdommen. Resultaterne viser, at for tidligt fødte børn har større risiko for at få kolik end dem, der er født til termin. Samtidig kunne forskerne konkludere, at særligt små nyfødte har en øget risiko for at få kolik. For tidligt fødte og små nyfødte er generelt også udsat for flere sygdomme end andre spædbørn, men forskerne undersøger endnu, om eller hvordan det har betydning for børnenes risiko for at få kolik.

Kilde: Region Midtjylland

Københavnerne fører på godt helbred Mere end 85 procent af danskerne vurderer deres eget helbred som godt, vældig godt eller fremragende i den nyeste nationale sundhedsprofil, der blev offentliggjort i marts. Det er en stigning siden 2010, men tallene viser også forskelle mellem regionerne. Eksempelvis mener godt 87 procent af borgerne i Region Hovedstaden, at de har et godt helbred, mens det i Region Syddanmark er 83,4 procent. Undersøgelsen viser vigtige forskelle, som hjælper til at målrette sundhedsindsatsen nationalt, regionalt og kommunalt til de steder, der er mest brug for den. Den nationale sundhedsprofil udarbejdes hvert fjerde år på baggrund af den landsdækkende undersøgelse af danskernes trivsel, sundhed og sygdom, ”Hvordan har du det?”.

Kilde: Danske Regioner

Personlig støtte hjælper alvorligt syge Fortvivlelse og tanker om døden er slet ikke det eneste, der fylder for alvorligt syge. Ny forskning fra Aarhus Universitetshospital viser, at patienterne også mobiliserer håb og livsmod, allerede når de får diagnosen, og at sundhedspersonalets personlige støtte kan fremme patienternes håb betydeligt. Forskerne har undersøgt eksistentielle og religiøse overvejelser hos kvinder med kræft i æggestokkene og fundet frem til, at håb og livsmod hjælper alvorligt syge patienter til at udviklede nye måder at leve på – med nye værdier og en ny mening med livet. Resultaterne viser, at sundhedspersonalet skal have mere fokus på patienternes eksistentielle overvejelser og personlighed gennem deres behandlingsforløb, og forskerne anbefaler, at indsatsen starter allerede, når patienterne får deres diagnose.

Kilde: Region Midtjylland

32

helse / april 2014

REJSEKODE:

REJS MED RABAT

Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør-selv-ferier.

Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

HELSE

5 overnatninger fra 2.149,Ring og hør nærmere

Bo blandt Toscanas kulturperler 8 dage på 3-stjernet hotel i Pescia, Italien Hotel Albergo S. Lorenzo & S. Caterina HHH Toscana har alt, hvad man kan forlange af en ferie i Italien. Her bor I midt i renæssancens vugge, der stadig bærer tydeligt præg af de kunstneriske og idemæssige strømninger, som spirede herfra og blev startskuddet til en ny europæisk tidsalder med bannerførere som Leonardo da Vinci, Donatello og Dante. Pescia, der ligger mellem Lucca (22 km) og renæssanceskattene i Firenze (60 km), er en smuk by med mange maleriske bygninger. Her indkvarteres I i byens gamle papirfabriksbygninger fra 1600-tallet, der i dag er moderniseret som hotel med swimmingpool og rustik, toskansk charme, hvor de gamle maskiner stadig står og vidner om et område, der med rette er stolt af sin kultur og sin historie.

Pris. pr. person i dobbeltværelse

2.999,-

Pris uden rejsekode 3.299,Pristillæg 31.8.-24.10.: 150,-

• • • •

7 overnatninger 7 x morgenbuffet 7 x 3-retters middag 1 x rundvisning og prøvesmagning hos Tenute di Badia samt rabat på vin, grappa og olivenolie (april-oktober) Børnerabat 1 barn 0-5 år gratis.

2 børn 6-14 år ½ pris.

Ankomst: Valgfri frem til 24.10.2014.

Opholdet inkluderer kun slutrengøring.

Hotel Albergo S. Lorenzo & S. Caterina

Happydays

2 overnatninger forår og efterår 999,- Ring og hør nærmere

The Cottage

Sommer på Lolland

Ekstranat inkl. morgenbuffet 349,Ring og hør nærmere

Oplev Blekinges skærgård

First Hotel Ja

4 dage på 3-stjernet bindingsværkskro i Nysted

3 dage på 4-stjernet centrumhotel i Karlskrona, Sverige

The Cottage HHH Pris. pr. person i dobbeltværelse Historien bag denne hyggelige bindingsværkskro er præcis så engelsk som navnet. I begyndelsen af 1900-tallet kom britiske Miss Jackson til Lolland Pris uden rejsekode 1.649,og blev bestyrer af områdets engelske skole – og hun lod i 1908 huset opføre • 3 overnatninger som en tro kopi af sit hjem i England. • 3 x morgenbuffet De karakteristiske skorstenspiber og • 2 x 2-retters middag det hvide stakit byder stadig velkomBørnerabat men til The Cottage, og den hjemlige, 1 barn 0-2 år gratis. intime atmosfære er bevaret med bul3-5 år 449,-. drende ild i pejsen.

6-14 år ½ pris.

Ankomst: Max. 2 ekstraopredninger i alt pr. værelse.

Juli: 1. 4. 7. 10. 13. 16. 19. 22. 25. 28. 31.

Aug.: 3. 6. 9. 12. 15. 18. 21. 24. 27.

First Hotel Ja HHHH Den gamle svenske flådeby Karlskrona går for at være en af kyststrækningens smukkeste mødesteder: Byen breder sig over 30 øer og holme i Blekinges skærgård og kom med sin enestående historie og arkitektur på UNESCOs liste over verdensarv i 1998. Den yndige beliggenhed, kongemagtens pragtpalæer og de mange velbevarede træhuse fra byens glansperiode i 1700-tallet gør Karlskrona til et helt oplagt mål for en weekendoplevelse, hvis man kan fristes af historisk atmosfære, skærgårdsidyl og oplevelser i et af Sveriges dejligste hjørner, Blekinge.

Opholdet inkluderer kun slutrengøring.

Opholdet inkluderer kun slutrengøring.

1.499,-

Bestil på

www.happydays.nu 70 20 34 48

Åbent hverdage kl. 8-17.

Pris. pr. person i dobbeltværelse

899,-

Pris uden rejsekode 1.049,-

• • • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x eftermiddagskaffe 1 x 2-retters middag Fri Wi-Fi Børnerabat 1 barn 0-5 år gratis.

1 barn 6-14 år ½ pris.

Ankomst: Fredage frem til 11.4. og i perioden 25.4.-23.5. samt 13.6.

Valgfri i perioden 24.6.-15.8.2014.

REJSEKODE:

Børnerabat gælder ved 2 voksne.

Afbestilingsforsikring kan tilkøbes.

Ekspeditionsgebyr kr. 79,-.

HELSE

helse / april 2014

33

Teknisk arrangør:

helse: konkurrence

Vind

Vaerdi over

2.000,-

En komplet skønhedsserie fra Raunsborg Nordic ®

RAUNSBORG NORDIC er en skønhedsserie inspireret af rigdommene i den nordiske natur. Ved at gå på opdagelse i flere hundrede år gamle bøger om nordiske urter har vi fundet effektive egenskaber til vores hudplejeprodukter, der er som skabt for den sarte, nordiske teint. Raunsborg Nordic er uden parabener.

Læs mere og find nærmeste forhandler på www.raunsborg.dk

Sådan deltager du: Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 12. maj 2014: Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/Helse” Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/Helse.

SPØRGSMÅL: Raunsborg Hand Cream er på rekordtid blevet kendt for dens gode og nærende egenskaber.

Spørgsmål: Og i 2013 vandt den både Danish Beauty Award og Helsam prisen som “Årets Kropsplejeprodukt”.

Men ALLE hvilkeBRUGE aktive ingredienser indeholder Hand Cream blandt andet?

KAN EN DYNAMOSTOL: ALOE VERA JA ❍LIND, NEJ AGURK, ❍

RABARBER, AGURK, MÆLKEBØTTE

HAVRE, ÆBLE, HVEDE

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 12. maj 2014.

Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle Mærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

34

helse / april 2014

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi gerne må kontakte dig med spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner og andre produkter fra Forlaget Mediegruppen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks. e-mail og sms). Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer. Vinderen får direkte besked, og navnet offentliggøres på Helses Facebook-side.

Goodbye dry eyes,

HELLO OPTIVE

helse: xxxxxx

™

Allergan en komplet løsning til patienter med tørre øjne, der giver langvarig symptomlindring og overlegen komfort.1-5

®

Til Tørre øjne med ubaLancE I TårEVæskEn oG i LIPIdLagET

dk/0042/2013 date of Preparation: september 2013 1. Kaercher T, et al. Clin Ophthalmol. 2009;3:33–39.

2. simmons PA, et al. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2007;48: e-Abstract 428.

3. beard b, et al. Presented at: Annual meeting of the American Academy of optometry; 2011.

4. data on file, Allergan, inc. Csr 9965-002. 5. data on file, Allergan, inc. Csr 9965-001.

Allergan norden, johanneslundsvägen 3-5, 194 81 Upplands Väsby, Tel: +46 8 59435 100 00 helse / april 2014

helse: klumme e Ledend e g e la r ove artling Ole J. H Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og alt kan ikke bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundheden anno 2014. I denne måned er det Ole J. Hartling, ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd.

Flere bekymringer og flere diagnoser

V

ores optagethed af sundhed øger vores fokus på sygdom og alt, hvad der kan true vores velbefindende. Man taler om en bekymringsepidemi. Det fører til ønsker om sikring og kontrol over det truede liv, og det fører igen til forebyggelsesinitiativer. ”For det er bedre at forebygge end at helbrede,” som det hedder – et udsagn meget få tvivler på.

Men omkostningerne kan vise sig at være store. Store i form af sygeliggørelse, overdiagnostik og dermed overbehandling. Man bør overveje, om prisen for forebyggelse er højere end den gavn, der tilstræbes. For hen ved 100 år siden ryddede man munden for tænder for at forebygge tandpine.

I mange år har man kun set medaljens forside. Men en medalje har også en bagside, som man ofte først får øje på senere. I de seneste år er man begyndt at se mere på bagsiden. For eksempel har det engelske lægetidsskrift, British Medical Journal fokuseret på overdiagnostik og overbehandling i en temaserie, som de kalder Too much medicine; too little care (for megen medicin; for lidt omsorg, red.). Medicin forstås her bredt som sygdomsdiagnostik og -behandling samt medicinering. Der har været en dramatisk stigning i diagnoser som depression, for højt blodtryk, for højt kolesterol og kræft.

Stigningen skyldes ikke, at mennesker er mere syge i vore dage, men snarere at grænsen for, hvornår en diagnose skal stilles, gradvist er blevet sænket. Man har oven

36

helse / april 2014

i købet fået et begreb, der hedder prædiagnoser. Det er sygdomme, som ikke er der, men måske kunne udvikle sig. Samtidig undersøges der med stadig mere fintfølende apparatur, som ”ser” for meget. Endelig skyldes udviklingen ikke mindst screeninger af store, raske befolkningsgrupper.

Medicinalindustrien holder af tidlige diagnoser, for det skaber flere patienter, som indtager medicin. Og da de ikke rigtig fejler noget, bliver den medicinske behandling eventuelt livslang. Eller sagt på en anden måde: Ikke-sygdomme er svære at behandle, for der er ikke rigtig nogen behandlingseffekt. En anden sikker virkning af at stille diagnoser er endnu flere tests, flere henvisninger og flere indgreb. Og der bliver flere bekymrede mennesker, der opfatter sig som patienter.

Den intuitivt forventede gavnlige virkning af cancerscreeninger er udeblevet. Screeningerne har kun haft minimal virkning på dødeligheden af de hyppigste kræftsygdomme – hvis overhovedet nogen. Til gengæld er der en voksende erkendelse af, at screeningerne medfører alt for mange diagnoser. En arEftertiden vil fortaelle, at tikel i New York Times fra juli sidste år tog fat på problemet. vor tids sundhedsvaesen i Den byggede på en række vimange tilfaelde har skadet denskabelige data, og forskermere, end det har gavnet ne, som blev interviewet, vurderede, at de diagnoser, der stilles, hviler på udviklingen af mikroskopet og den klassiske indsigt i, at det var organ- og celleforandringer, som fortalte ”sandheden” om, hvad patienterne fejlede. Men mange af beskrivelserne fra mikroskopet er uden konsekvens for patientens virkelighed. Findes der cancerceller, har det automatisk udløst en bestemt adfærd blandt patienter og læger, for alle véd, at cancer skal behandles.

Det står dog mere og mere klart, at der gøres en lang række fund, som patienten aldrig vil mærke noget til i sit liv.

Som en følge af bekymringsepidemien er der opstået en diagnoseepidemi. I den vestlige verdens lægetidsskrifter er der en stigende opmærksomhed over for problemet, og man taler om, at eftertiden vil fortælle, at vor tids sundhedsvæsen i mange tilfælde har skadet mere, end det har gavnet.

yhed

N

Find saft, kraft og inspiration – sundheds­evergreens, specielle titler og tilbud. God og sikker levering.

Bestil på

Earthing – den helende Jord Gennem det meste af vores historie har vi gået rundt på bare fødder. I dag er vores huse gennemisolerede fra jorden, vi benytter gummisåler og kommer kun sjældent i kontakt med jorden. Og måske ligger her en kilde til nogle af de sygdomme og livsstilsgener, som mange af os plages af? Bogen fortæller om forskning, som viser en utrolig effekt ved at komme i kontakt med jorden igen.

naturlishoppen.dk eller ring på tlf. 7584 1200 alle hverdage mellem kl. 9.00-12.00

Pris 149,-

BESTILLINGSNR: 1431 H

d

Nyhe 1 Uge med Helsevejleder

d

Nyhe

Retrokuren

De bedste råd

sUsy grUndaHl

r e t r o k Ur e n

Sidste år kom Inge Kellermanns ‘Når diagnosen er kræft’, som er en selvhjælpsbog for kræftpatienter og deres pårørende. I den noget mindre bog ‘De bedste råd – når diagnosen er kræft’ får du opsummeringer af de vigtigste hjælpemidler i din egen indsats for at forbedre prognose og livskvalitet. Du får altså ikke de lange forklaringer og udredninger – men en masse brugbare råd i kampen.

Du får en kur, hvor der er fokus på at spise antiinflammatorisk og udrensende i f.eks. en uge, mens du forkæler dig selv både fysisk og psykisk med, hvad du nu har mulighed og behov for. F.eks. en tur i svedehytte, urtebade råbeterapi og yogaøvelser. Bogen er fyldt med livsglade betragtninger og udførlige planer for tilskud og andre tilføjelser, der kan bakke din krop og dit sind op i processen med at vænne tilbage til sundheden.

r å k o s t, d e t o x & f o r k æ l e l s e

BESTILLINGSNR: 1433 H BESTILLINGSNR: 1432 H

Pris 189,-

d Tilbu

Saft-bestsellere

e Pakk pris

-

Få alle Mads Bo’s bestsellerbøger; High on Juice, High on Smoothies, Super Grønne Juicer & Smoothies og Super Simpel Sundhed i en samlet pakke til en attraktiv pris. Med masser af opskrifter på juicer, smoothies og fiberrigt tilbehør. Med tips til køkkenudstyr, ture i naturen for at plukke ekstra sunde ingredienser og jordbundne betragtninger til det sunde liv.

Alle fire bøger kun 450,­

Et ustabilt blodsukker, hvor du spiser kost, der får blodsukkeret til at stige ­ og dernæst falde hurtigt – gør dig træt og uoplagt, så kunsten er at leve, så du holder blodsukkeret og energiniveauet stabilt. Stabilt blodsukker har fokus på disse forhold i opskrifterne, som alle er UDEN sukker, gluten og mælk.

BESTILLINGSNR: 1435 H

Spar 60,- Normalpris 229,-

BESTILLINGSNR: 1434 H

Pris 450,-

Stabilt blodsukker

Pris 169,-

Tilbud gælder til 14. maj 2014 eller så længe lager haves

Pris 299,-

helse: opskrifter

i d a m e v a l n Kan ma

? n e n v bølgeo

o r k i m

Ja. I hvert fald, hvis man spørger læge Grete Krag Jacobsen, som har lavet en kogebog med opskrifter til mikrobølgeovnen – den kan mere, end man tror. Nem mad i små portioner.

Hele retter eller lækkert tilbehør. God fornøjelse.

Svampe Tip

Drys even tu med finth elt akket persille elle revet parm r esan.

Svampe kan bruges hele eller delte, i skiver eller hakkede, dryppet med lidt smør eller fløde eller olie. De mikrobølges i kort tid og krydres med salt og peber samt eventuelt et par dråber citronsaft eller mild eddike. Spis dem, som de er, på ristet brød eller som tilbe­ hør til andet – næsten hvad det skal være.

eer

Store svampehoveder som eksempelvis store champignoner eller portobellosvampe, hvor stilken er skåret væk, kan fyldes med forskel­ ligt – for eksempel finthakket løg og lidt smør eller en klat hvidløgsost eller anden cremet ost – og mikrobølges et minut eller to afhæn­ gigt af mængden og størrelsen. Som variati­ on kan man lave fyld af den hakkede stilk, løg og bacontern, som blandes sammen og mi­ krobølges lidt, inden det lægges i hovederne, der dækkes af tynde skiver tomat og så sæt­ tes i ovnen endnu en gang, indtil svampeho­ vederne er, som man vil have dem.

38

helse / april 2014

helse: opskrifter

Kender du

Kartofler Tag en mellemstor kartoffel, vask jorden af den, og hvis skrællen er tynd, så lad den være. Skær nogle dybe ridser i kartoflen med 2-4 mm mellemrum, dryp med lidt olie (raps, oliven eller andet), og sæt den i ovnen for fuld energi. Prøv, om den er mør efter et par minutter, og hvis ikke så fortsæt et par minutter igen. Regn også med, at mørnin­ gen fortsætter, lidt efter den er taget ud af ovnen. Jo flere kartofler, jo længere tid. For hver kartoffel skal man øge tiden med et til to minut­ ter. Seks mellemstore kartofler er færdige efter 6-8 minutter på fuld ef­ fekt i min ovn, og du finder hurtigt ud af tiden i din egen ovn. I stedet for olie kan du også smøre lidt pesto af den ene eller anden slags ud på overfladen, så det siver ned i ridserne, når kartoflerne bager.

eer

Skiveskær kartofler, taglæg dem i en ring på en tallerken, dryp med lidt olie, og mikrobølg for fuld energi. Når de er møre, kan man eventu­ elt drysse med revet ost, en god parmesan eller hakkede krydderurter (dild, persille, basilikum) og salt og peber.

?

Slut med ømme fødder ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt. en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33 e-mail: info@arcopedico.dk se mere på www.arcopedico.dk

eer

Skiveskær kartofler, taglæg dem på en tallerken, og hæld lidt fløde med revet muskat over.

eer

Bland skiver af almindelig kartoffel med skiver af sød kartoffel, og dryp med smel­ tet smør eller olie og/eller revet ost.

eer

Bland kartoffel­ og løgskiver, dryp med lidt olie, eller dæk med fløde og/eller re­ vet ost.

eer

Bland kartoffelskiver med løg i tern og finthakkede ansjoser (eller luksusvarianten: En skefuld stenbider­ rogn).

eer

Den rigtige Minicrosser – Danmarks bedste scooter!

Ny web-shop med masser af gode tilbud og mange andre hjælpemidler samt unik online finansiering/ godkendelse af lån. www.medema.dk Tlf. 7010 1755

Lav din egen komposi­ tion af kartoffel og andre grøntsager.

helse / april 2014

39

helse: opskrifter

Fisk i svøb En god variation er at lave fisk i svøb af kålblade. Jeg bruger mest blade af spidskål, men andre kålblade, der er relativt tynde og blø­ de, kan også bruges. Tag de yderste store, ofte lidt slappe, blade fra et spidskålhoved, skyl dem, og skær stilken i midten væk. Så har du to gode stykker til at lægge ikke for tykke fiskestykker på.

Her er så igen mange muligheder for at krydre fiskestykkerne, in­ den kålblad og fisk rulles samme til en pakke. Smør alene er fint, men lidt sød ravigottesennep eller måske en lille smule wasabi kan ændre retten i meget forskellige retninger. Læg pakkerne, der ikke må være for tykke (mikrobølgerne når 2 til 2,5 cm ned i pakkerne fra alle sider, så maksimalt 3 til 4 cm), i bunden af et fad eller en tal­ lerken, gerne i en ring, og dryp med olie for at holde på fugtighe­ den. Brug raps­ eller olivenolie af hensyn til smagen. Sæt i ovnen og mikrobølg, til fiskekødet har fået nok. Føl på rullerne, eller skær

eer

eventuelt en eller to over og se, om de er færdige.

Fiskefars, din egen eller fiskehandlerens, kan med succes anven­ des til indsvøbning i kålblade som ovenfor. Man kan variere ret­ ten ved at blande små tern af fersk laks og hakkede kapers i. Du kan også bare anbringe farsen i frikadellestørrelse i en ring på en tallerken og for eksempel overhælde dem med en god tomat­ pure, inden du mikrobølger. Server med et drys karse.

Æggekage Æggekage kan laves med succes i utallige variationer med forskellige grønt­ sager og med eller uden fisk, skaldyr, skinke, pølser, bacon eller andet kød. Æggemassen består af hele æg og letmælk. En spiseskefuld mælk og en halv teskefuld kartoffelmel per æg. Tag et tærtefad eller en tallerken med kant af en størrelse, der passer til den portion, du vil lave – fra en til seks personer, det vil sige fra to til otte æg – og som mikrobølgeovnens egen tallerkenstør­ relse tillader. Princippet er, at man først mikrobølger de grøntsager, man vil bruge, og derefter tilsætter æggemassen. Til æggekage med tomat og løg dækker du bunden af et fad med løg, røde eller gule, i tynde skiver, tilsætter et par tynde flager af smør (brug en ostehøvl) og mikrobølger det et par mi­ nutter, til løgene er bløde. Hæld så æggemassen på, læg en ring af tomatski­ ver rundt i kanten, og mikrobølg til passende konsistens. Følg med ved at kig­ ge til retten undervejs, og rør eventuelt lidt her og der, hvis det ikke stivner nogenlunde jævnt. Når retten er færdig, kan den spises, som den er.

Brug mikrobølgeovnen – nemt, sundt og lækkert er skrevet af overlæge Grete Krag Jacobsen i en lettilgængeligt og jovial tone. Ud over opskrifter på især fisk og grønt­ sager så indeholder bogen også mange informationer om, hvad der sker med maden i mikrobølgeovnen og om forskning på området.

Bogen er udkommet på forlaget Turbine og koster 199 kroner i vejledende udsalgspris.

Om bogen

helse: opskrifter Husk

at kagen fo rtsa bager nog t minutter, e le fte den er tag r at et ud af ovnen

Chokoladekage Til fire-seks personer skal du bruge 50 gram god mørk chokolade, 25 gram smør, 1 dl mælk, 50 gram hvedemel, 1 tsk. bagepulver, 1 æg og 1 spsk. sukker.

Se alle vores produkter på www.naturli-foods.dk · info@naturli-foods.dk

Sådan gør du: Smelt chokoladen som til chokolademousse sammen med smørret, rør mælken i, bland med ægget, der er godt sammenrørt med sukker, og tilsæt til sidst mel og bagepulver. Smør bunden af en rund skål el­ ler et fad med høje sider og hæld chokoladedejen i, så den kun fylder halvvejs op. Den hæver nemlig en del under mikrobølgningen. Læg et stykke fugtig køkkenrulle på toppen. Den angivne portion er fær­ dig på cirka to minutter på højeste effekt, men kig til kagen og bank forsigtigt på overfladen. Så får du indtryk af, om den stadig er meget blød eller ved at være færdig. Husk, at den fortsat bager nogle minut­ ter, efter at den er taget ud af ovnen. Start første gang med at give den højst to minutter, tag den ud, og lad den stå nogle minutter, før du prøver at skære i den for at se, om den er blevet bagt. Den kan altid få mere. Hvis den har fået for meget og er blevet lidt for hård, kan man lave en redningsmanøvre, for eksempel ved at skære kagen i skiver og lade skiverne soppe i en blanding af appelsinsaft og ahornsirup, til de er blødere. Til både den vellykkede og den reddede chokolade­ kage kan der serveres flødeskum eller is.

Vågn op til det bedste fra naturen Smoothie

Naturli’s mandeldrik er et plantebaseret alternativ til komælk, fremstillet af økologiske råvarer. Nyd den som din den de n er er, på müsli, müsli, i i en smoothie, smo moot othi hie e, i d in ccaffe affe af fe llatte atte at te e eller den bagværk eller en dessert.

– el ell lle ler br ler brug d brug en i b agvæ ag værk ke ller ll er e n de d dess ess sser e t. er Vær med i Plantebevægelsen på Facebook Plantebevægelsen er et forum for alle, der interesserer sig for økologi, planter, miljø og global ansvarlighed. Find også spændende opskrifter – bl.a. med mandeldrik.

Müsli 30593 Ann Mandeldrik 180x115 Helse.indd 1

Caffe latte

06/03/14 13.57

helse / april 2014

41

helse: kost og ernæring

Cancerpatienter bør spise mange proteiner Når man får konstateret cancer, kan man godt regne med, at ens stofskifte har ændret sig. Kroppen får andre behov for ernæring end en rask krop. Rigtig ernæring er med til at forbedre prognosen – og her er det vigtigste at sørge for rigeligt med proteiner.

Af: Jens Rikardt Andersen, overlæge og lektor ved KU / Illustration: Solveig Mønsted Hvidt

A

lmindeligvis er sund kost lig med mange grøntsager og kun begrænsede mængder af sukker, stivelse og kød. Men når man er syg af eksempelvis cancer, så ændrer ens behov for ernæring sig. Det kan være et problem for de patienter, der har svært ved at spise nok, men rigtig ernæring kan med fordel ses som en del af behandlingen. Mangelfuld ernæring kan betyde, at

42

helse / april 2014

andre dele af behandlingen som eksempelvis kemoterapi må aflyses eller udskydes på grund af en dårligere almen­ tilstand.

Cancer er en af de mange sygdomme, der ændrer patienters stofskifte. Den basale del af stofskiftet, vi bruger til at holde kroppen i gang med, øges med 10-20 procent og bliver meget mere fokuseret på sukker og protein. Fedtomsætningen betyder meget mindre end hos raske, fordi ned-

helse: kost og ernæring

brydningen af fedt er meget omkostningstung, og protein, hvilket svarer til 500 gram det er der ikke ”råd” til på grund af sygdommen. skært kød om dagen. Mælk indeDerimod bliver protein særligt vigtigt. Protein holder 35 gram protein/liter, så bruges direkte til at producere modstoffer mod det betyder i dette eksempel 3 licanceren. Cancerceller er ikke så gode til at spise ter mælk dagligt. Dette er ikke alandet end sukker, så cancercellerne ændrer stoftid realistisk. Mange cancerpatienskiftet mod sukker. Man kan spise ter mangler appetit sukker (kulhydrater) eller spise proog orker det ikke.

Rigtig ernaering tein, som så omdannes til sukker i Kan man ikke spise kan med fordel kroppen. Denne proteinomdannelsig til den mængde ses som en del se sker altid, så sukker alene er ikke protein, kroppen har af behandlingen. brug for, er proteinnok.

Skal man så ikke sulte canceren holdige tilskudsdrikved at holde op med at spise sukker? Nej, bestemt ke værd at bringe på tale. Dels inikke. Hvis cancercellerne ikke får, hvad de har deholder de mange proteiner, og brug for, så tager de det fra kroppen. I praksis vil dels er flydende kost lettere at det sige, at canceren omdanner protein i vævet til indtage end fast føde. Proteiner til sukker. Man mister muskler og organer. Protein i sportsfolk er udmærkede, men i muskler og organer er meget højt specialiseret og modsætning til tilskudsdrikke inhar en kompliceret opbygning. Det tager lang tid deholder de ikke vitaminer og miat opbygge det igen (hovedsageligt enzymer), så neraler. det er langt mere hensigtsmæssigt at spise proteBehovet for vand stiger med inet i stedet. indtaget af proteiner Denne omdannelse fra protein til sukker kan Vand er meget vigtigt, når man man ikke forhindre ved at spise mindre, så eneste indtager meget protein. Når kropmulighed er at spise proteinet, så det ikke bliver pen omsætter protein, udskilles taget fra kroppen selv. Derved beskytter man sin der et affaldsstof, som skal udskilkrop. les gennem urinen. Jo mere proHvor meget protein skal man spise tein man spiser, jo mere vand skal Regn med at spise 1,3-1,5 g/kg legemsvægt. Skært man altså drikke. Som cancerpakød indeholder cirka 20 procent protein, så en tient skal man regne med 3 liter mand på 75 kg skal altså have mindst 100 gram væske dagligt.

Hvor er så proteinerne i maden?

Skært kød og mager fisk indeholder som sagt cirka 20 procent protein (20 g/100 g). Fedtdelen varierer meget, og resten er vand.

Det er rationelt at vælge de fedtfattige typer under svær sygdom, da fedtforbrændingen er mindsket. Det er derfor nemmere for kroppen at omsætte det magre kød frem for det fede kød. Mælk af alle slags indeholder 35 g/l. Fedtprocenten varierer, og resten er vand. Vælg igen de fedtfattige arter under svær sygdom. Ost og surmælksprodukter svarer til mælk, hvor vandet er fjernet. Det vil sige at protein-procenten er stigende, jo mindre vand, der er i. Æg er rigtig godt - cirka 12 g/100g er protein. Planteproteiner er ikke lige så gode som animalske, især hvis man ikke er vant til at spise dem (vegetar). Det er altså en rigtig dårlig ide, at blive vegetar, når man er blevet alvorligt syg. Det kan man vælge, mens man er rask.

Når der indtages protein nok, behøver man ikke at bekymre sig om energiindtagelsen. Den bliver altid høj nok.

Dansk klinisk undersøgelse dokumenterer:

Få kraftigere og sundere hår

www.cosborg.com

Har du tyndt, glansløst hår og taber du mange hår, så prøv Gibidyl Advanced Shampoo. 95% af deltagerne i klinisk undersøgelse fik markant forbedret hårkvalitet med et kraftigere, tættere og mere glasfuldt hår.

Gibidy

95% l

bedre

hårkva

litet

Gibidyl Advanced Shampoo

Gibidyl Forte Shampoo

Gibidyl Classic Shampoo

Stimulerer håret, giver volumen, hårtæthed og glans samt forbedrer hårets rod

Stimulerer håret, giver volumen og glans

Til daglig pleje for sundt hår

Forhandles hos Matas, på apoteket samt i helsekostforretninger.

helse / april 2014

43

helse: tema

Er systemet klar til patienterne?

Der gik seks måneder, fra Hans Andersen gik til læge med sine smerter, til han fik hjælp – og yderligere seks måneder, inden han døde.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Camilla utke Schiøler

I

2007 var Hans Andersen mere end almindeligt træt.

Den sommer havde han gravet en faskine i haven, så familien tænkte i første omgang, at det var helt naturligt, at han var træt. Så kom smerterne og den manglende appetit. Han opsøgte sin læge, der ikke syntes, der var grund til bekymring, men efter flere henvendelser lavede lægen en henvisning til en speciallæge, hvor han kunne få en ultralydskanning af maven halvanden måned senere.

Ultralydsscanningen sendte ham til Rigshospitalet, der sendte ham tilbage til Roskilde Sygehus, der sendte ham videre til Køge Sygehus, der sendte ham hjem uden at undersøge ham. Hans egen læge sendte ham igen til Roskilde Sygehus.

– Jeg tog med min far til Roskilde Sygehus, og da lægen var ved at sende ham hjem igen, foreslog jeg far, at han viste lægen sin ”dagbog”.

På Vinnies opfordring havde hendes far omhyggeligt skrevet ned, hvor meget han spiste, drak og hvor mange

44

helse / april 2014

Tema om

DØD OG SORG

helse: tema Panodiler han tog hver dag for at holde smerten ud. Lægen, der var ved at sende ham hjem, vendte på en tallerken, lavede en ny undersøgelse og sendte ham videre i systemet.

– Det var som om, det først var der, han blev taget seriøst.

Det var ikke nok, at der kom en gammel mand og sagde ”jeg har ondt i maven”. Han skulle også dokumentere det!

Ingen muligheder for helbredelse I løbet af et par uger fik Hans Andersen en diagnose: kræft i bugspytkirtlen. Efter yderligere et par uger blev det klart, at der ikke var mulighed for helbredelse. Forventet levetid: Omkring seks måneder.

– Min far var 78 år, en lille og rund mand. Han havde rigtig svært ved at forstå, at han ikke kunne opereres.

Når Vinnie tænker tilbage på den tid, er hun ikke optaget af, om en operation kunne have givet ham et længere liv.

Men hun er meget optaget af, om han kunne have fået et bedre liv sammen med sin veninde, hendes og hans egne børn og børnebørn.

Læs mere på www.bornungesorg.dk eller ring til os på 70 266 766 mandag til fredag kl. 9-15

Tryghed og frustrationer Samtidig med, at han fik diagnosen, fik Hans Andersen også en ”åben indlæggelse” til sygehuset. Det vil sige, han kunne kontakte sin afdeling direkte, hvis han fik smerter eller fik brug for anden hjælp.

– Min far fik en super kontakt med Smerteklinikken på Roskilde Sygehus. De var meget imødekommende og hjælpsomme.

Men det var vanskeligt med smertedækningen. Hans oplevede flere gange at få nogle voldsomme smertegennembrud, og i de tilfælde var det svært at få hjælp. Han fik en tryghedsalarm fra kommunen, men den kom aldrig til at virke, så han blev bange for at være alene. Heldigvis havde han den åbne indlæggelse til sygehuset, der gjorde, at han hurtigt kunne blive indlagt. Det var trygt for ham og familien, at den mulighed var der. Men ind i mellem også frustrerende: – Den afdeling, min far var tilknyttet, var en almindelig kirurgisk afdeling, som ikke var involveret i min fars behandling, for han kunne jo ikke opereres.

Det betød ikke så meget i hverdagen, for dér kom lægen og sygeplejersken fra Smerteklinikken og så til ham, justerede medicinen og lignende. Men i weekenderne kunne det gå galt, som da han fik en pumpe med smertestillende medicin: – Han fik så meget medicin, at vi ikke kunne få kontakt med ham i over to døgn. Og ingen ville tage ansvar for at mindske tilførslen af medicin, kontakte smerteklinikkens læger eller noget. Den unge narkoselæge, som havde vagten på hele sygehuset, blev tilkaldt, men han turde heller ikke rigtig gøre noget, fordi han ikke kendte min far og hans smertemønster. Søndag aften sendte jeg en mail til Smerteklinikken, og mandag morgen fjernede de straks pumpen.

Den formiddag sad jeg og trøstede min ulykkelige far.

helse / april 2014

45

helse: tema

3

gode råd til pårørende

Det er svært at være pårørende til en patient, der nærmer sig døden. Vinnie Andersen giver her sine erfaringer vi­ dere til andre:

1

Hvis I er flere nære pårørende, så del ansvaret mellem jer, så én af jer har kontakten til personalet og formidler videre til de andre. Sygeplejer­ sker og læger vidste, at hvis de gav mig besked, så formidlede jeg videre til de andre. Det lettede kommunika­tionen og gjorde min far tryg, at han vidste, at vi alle var ajour med situationen.

2

Vær venlig og ligefrem over for personalet. Jeg oplevede nog­ le gange, at min far ikke havde det godt, når jeg kom og besøgte ham.

Så henvendte jeg mig direkte til per­ sonalet: ”Goddag jeg er Vinnie Ander­ sen, jeg er datter til Hans Andersen. Jeg kommer til dig, fordi han ligger og har smerter/ikke kan komme på toilettet/er ked af det. Kan du hjælpe ham? Hvor­ når kan du komme? Kan jeg gøre noget i mellemtiden?”. Det gjorde det nemt for personalet at handle eller give mig konkrete svar. Nogle gange spurgte de også direkte: ”Hvad synes du, vi skal gøre?” Så jeg kunne give min holdning til kende.

3

Hold dig ikke tilbage, hvis du kan se noget, som kan blive bedre.

Som pårørende kan man være bange for, om det går ud over plejen af patienten, hvis man går til personalet, men det oplevede jeg ikke.

Han var meget ked af det. Både fordi han syntes, at han var blevet frarøvet en weekend, og fordi han var så nervøs for, om han – i sin medicintåge – havde gjort noget, han ikke var klar over, fortæller Vinnie Andersen.

I den periode lærte Hans og familien, at det var bedst ikke at blive indlagt i weekenden, og mandag var heller ikke en god dag, for der skulle afdelingen lige samle op på weekenden. Skulle han udskrives, skulle det ske inden middag fredag, for ellers nåede hjemmeplejen ikke at få besked, og så kom der ikke nogen til ham hele weekenden. De mange forskellige systemer og arbejdsgange var ikke tilpasset patienter som Hans Andersen, og besværlighederne blev af familien og Hans selv opfattet som en indirekte – og utilsigtet – påmindelse om, at ”dig prioriterer vi ikke, du er opgivet”.

– Jeg indsendte en gang en rapport om en utilsigtet hændelse, da han igen var kommet hjem til en weekend, uden at apoteket havde modtaget recepten for hans nye smertestillende medicin. Derefter blev de opmærksomme på at give os medicin med hjem, hvis han blev udskrevet en fredag, men jeg har desværre ikke fornemmelse af, at de kiggede på deres arbejdsgange og overgangen til eget hjem efter udskrivelse, siger Vinnie Andersen.

En plads til pleje

Hans Andersens tilstand blev dårligere og dårligere.

– I juli måned bliver jeg passet op af en sygeplejerske på sygehuset, der spurgte, om det snart ikke var på tide, at han kom på hospice. På det tidspunkt var jeg selv begyndt at undersøge, om hospice kunne Hvis det begyndte at småregne, ville være et tilbud til ham. han ikke ind. ”Kan jeg ikke få en regnJeg blev overrasket, jakke over dynen”, spurgte han. Så lå men egentlig også takhan der og maerkede luften og regnen nemmelig, over at der i ansigtet og elskede det var én, der turde sige

46

helse / april 2014

Hans Andersen førte dagbog over, hvad han spiste og drak – det var først da han viste den, at lægen tog ham alvorligt.

det højt. Det var en stor overvindelse at skulle snakke med ham om hospice. Åh, jeg havde ondt i maven. Tror han nu, at jeg vil lægge ham i graven før tid er? Jeg husker stadig, da jeg havde fortalt og forklaret, hvad jeg nu kunne. Han kiggede på mig med store, bange øjne og sagde: ”Det er ikke noget for sådan en som mig. Det har jeg slet, slet ikke råd til”. Han troede, at det var for folk, der var finere end ham.

På hospice var mulighederne for lindring af både smerter og andre gener langt bedre end på hospitalet.

– Han følte, at han kom i himmerige.

Vi lånte en kørestol og kørte rundt og kiggede på, hvad der var af muligheder.

Det var sommer. Vi kunne tage hans seng og køre ud på terrassen. Så kunne han ligge der og kigge ud over en eng.

Han fik luft ind under dynen og så flyvemaskiner på himlen. Så lå han der og gættede på, om den skulle til New York eller Mallorca og fortalte om sine egne rejseoplevelser. Hvis det begyndte at småregne, ville han ikke ind. ”Kan jeg ikke få en regnjakke over dynen”, spurgte han.

Så lå han der og mærkede luften og regnen i ansigtet og elskede det.

NYT MIDDEL I KAMPEN MOD TØR HUD

KIMOVI.COM

LINDRENDE, STABILISERENDE OG PLEJENDE SERIE TIL TØR HUD OG HOVEDBUND

Lider du af tør hud, irriteret hovedbund eller andre former for hudirritationer, er der godt nyt.

KIMOVI er en danskudviklet plejeserie, der lindrer og plejer ved de fleste former for hudproblemer.

Serien indeholder ekstrakt af den afrikanske frugt, Kigelia Africana, der lindrer kløe og understøtter hudens naturlige helingsproces. Fås også i en dobbeltvirkende version med Thermal Salt (28 %), der virker rensende og bakteriehæmmende. Købes på landets apoteker.

helse / april 2014

47

helse: tema

Tema om

DØD OG SORG

At sige verdenen ret farvel

Vi ved alle, at det er et spørgsmål om tid, før vi skal herfra. De fleste af os ved bare ikke hvornår. Men hjerteproblemer, kræft, KOL eller andre sygdomme kan betyde, at døden bliver nærværende i livet.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Scanpix/Iris

48

helse / april 2014

helse: tema

MIN SIDSTE VILJE

K

ræft der har spredt sig til forskellige dele af kroppen eller fremskreden KOL og et liv med iltflasker. Den forventelige levetid er måske et år, måske tre måneder, måske to år. Tiden ser mørk og håbløs ud.

– Det er svært at dø, siger hospitalspræst gennem 25 år på Rigshospitalet, Christian Busch.

På hospitalerne er der hver eneste dag mennesker, som dør efter sygdom eller ulykker.

– For en læge er en sygdom et problem, der skal løses.

De kan lægge en strategi og planer for behandling. For en patient er en alvorlig sygdom en byrde – en sorg – der skal bæres. Det er meget fremmed for os, for vi er vant til at se vores liv som et projekt med opgaver, handleplaner og strategier. Vi er vant til at se alt i vores liv som problemer, der skal tackles, håndteres. Problemer kan løses, men er man kritisk syg, kan man ikke ”løse” sin sygdom. Man kan bidrage til behandlingen ved at spise hensigtsmæssigt og måske motionere, men man kan ikke udrette mirakler. Sygdommen er en byrde, og byrder skal bæres. Det kan være svært og tungt. Hvad kan man så gøre? Man kan dele den med sine pårørende. Delt sorg er halv sorg. Så bliver den lettere at bære. Men alvorlig sygdom er et vilkår, man ikke selv kan ændre, siger Christian Busch.

En hjælp til dig og dine efterladte

MIN SIDSTE VILJE

En hjælp til dig og dine efterladte dfylde er Ved at u je hjælp l i V e t s Min Sid rmeste med næ alg, du dine mange v e d e ff når at træ endige, v d ø n r s der e anlægge l p l a k s der r else elle v a r g e b en se. bisættel

Hvordan håndterer man magtesløsheden?

Ved at udfylde Min Sidste Vilje hjælper du dine nærmeste med at træffe de mange valg, der er nødvendige, når der skal planlægges en begravelse eller bisættelse.

Københ

avn K ·

49 Tlf. 33 36

70

10 - 60

• Min sids

te Vilje

• 08/12

I vores samfund har vi rigtig god kontrol over vores liv. Er der noget i vores liv, vi ikke er tilfredse med, har vi gode ILJE EV muligheder for at lave en strategi for, hvordan det skal bliSgrT ttelse ID S else/bisæ av N I be til min ve anderledes. Mange taler om udfordringerM i stedet Ønsker for problemer for at gøre det tydeligt i sproget, at her er der noget, der skal handles på. I forbindelse med kritisk sygdom taler man om at ”kæmpe” mod sygdommen, og man kan ”vinde” eller ”tabe”. Men i mange tilfælde er der ikke tale om en ”kamp”, og slet ikke en ”fair kamp” mod en sygdom. Det siger intet om et menneskes vilje, sind eller karakter, at det dør efter en kritisk sygdom.

– I vores senmoderne samfund er vi så uvant med, at der er vilkår, vi ikke kan kontrollere. I gamle dage brugte man ofte udtrykket ”det må jeg lægge i Guds hænder”, hvilket betød, at nu havde man gjort det bedste, man

Kom i den sidste nattevagt i en af mine kaeres dragt, og saet dig ved min side, og tal med mig, som venDownload med ven, formularen om, hvor vi snart skal ses igen på livogdoed.dk eller ring efter et og glemme al vor kvide!gratis eksemplar på tlf. 33 36 49 70 · 1067 Plads 27 · Nikolaj livogdoed.dk Liv&Død ww w. reningen Landsfo

Download formularen på livogdoed.dk eller ring efter et gratis eksemplar på tlf. 33 36 49 70

Uddrag af salmen At Siger Verden Ret Farvel af N.F.S. Grundtvig 1843

helse / april 2014

49

helse: tema

vidste at gøre, og så måtte man overlade resten til Vor Herre. Dengang oplevede mennesker generelt oftere magtesløshed, og de havde derfor også en anden tilgang til den. Det gjorde det måske lidt enklere, når de nærmede sig døden, mener Christian Busch.

Det er et paradoks, når man spørger, hvordan man skal håndtere magtesløsheden. For man kan ikke lægge en strategi for det, man er magtesløs overfor.

Det, man ikke kan påvirke.

– Magtesløsheden er en tilstand, en byrde, men man kan ikke kontrollere magtesløsheden. Kunne man det, så var man jo netop ikke magtesløs. Strategien er at affinde sig med, at man er magtesløs, siger Christian Busch, som har den erfaring, at mange oplever det som en stor lettelse, når de indser det.

Håb og realisme I sit arbejde med døende og pårørende oplever Christian Busch, at mange svinger mellem forskellige tilstande, og at der selv i en svær tid med brutal realisme er plads til håb. Måske ikke håb om at blive rask, men så håb om at kunne læse en historie for børnebørnene, at sidde i solen eller at komme på en sidste rejse. Håb om stort og småt.

– Det er helt almindeligt at blive ramt af meningsløshed, eksistentielle spørgsmål og angst. Når angsten rammer os, har vi det med, at tankerne pisker ud i horisonten, og vi leder efter alt det, der kan gå galt. Vi kan ligge vågne om natten og tænke på alt det, vi frygter, siger Christian Busch.

Men selv om man som alvorligt syg får angsten som følgesvend, er der ofte en pendulering mellem de mørke og de lyse tanker. Det er ikke et tegn på manglende realisme eller naivitet, når

Det gør ikke ondt ikke at kunne få luft, altså ingen fysiske smerter. Man kan bare ikke bevæge sig.

That’s it. Kun at kunne trække vejret en lillebitte smule, lige nok til overlevelse. Et minimum af luft. Det er sindssygt ubehageligt, uhyggeligt og angstprovokerende, og man ender med at dø af det. Men det gør ikke ondt ...

Lungemonolog, forfattet af skuespiller Line Kruse for Danmarks Lungeforening.

man som kritisk syg patient ikke forholder sig til døden hele tiden.

– Det er en fantastisk ting ved den menneskelige ånd. Det er opløftende, selv når det er allermest sort. Håbet skaber liv i den mest barske virkelighed.

Det er ikke for at sige, at vi ikke skal forholde os realistisk til situationen, men realismen skal ikke sætte dagordenen gennem hele sygdomsforløbet.

En værdig død

I sit arbejde på Rigshospitalet møder Christian Busch mange mennesker, som ikke har gået i kirke hver søndag, men som alligevel gerne vil tale med ham i den svære tid.

– Nogle spørger, om det ”ikke er lidt sent jeg kommer rendende her”, men når vi taler om det, er der alliMange opnår en stor forsoning med gevel mange, der har en livet. Man ser tilbage på livet i lyset af grundlæggende tro, sinutiden. Man kan se, at man gjorde det ger Christian Busch, bedste man kunne, og accepterere, at som taler med alle, der det blev som det blev. ønsker det.

50

helse / april 2014

Mange har måske ikke har defineret deres tro som ”kristen”, ”protestant” eller noget andet, men de tror ikke, at det slutter med døden, og de har måske også haft en fornemmelse af, at nogen holdt hånden over dem.

– Mange føler sig udødelige, usårlige, indtil de får diagnosen. De siger noget i retning af, at de aldrig har fejlet noget, at de altid har været raske, fortæller Christian Busch.

Derfor har de heller ikke i så høj grad forholdt sig til deres eksistens, livet, døden og det, der kommer efter livet.

– Ofte vil de gerne tale om fortiden.

Det giver meget ofte en følelse af værdighed og en forsoning med livet, siger Christian Busch, som også mener, at det kan være en god måde at tale sammen med de pårørende på, ikke mindst når man taler om en ”værdig død”: – En værdig død – hvad er det?, spørger Christian Busch retorisk og fortsætter: – For nogle er det værdigt at tale om deres overvejelser, og for andre er det at lade være. Mange vil gerne ind og kradse i de følelser, der er lige nu. Men værdighed er, hvad det er for det enkelte menneske, og der skal vi ikke presse vores opfattelse ind. Man kan altid spørge og inviterere, men man skal også høre, hvad der bliver sagt.

Ved at tale om fortiden oplever Christian Busch, at mange finder den værdighed, man ønsker, selv om kroppens funktioner sætter ud: – Mange opnår en stor forsoning med livet. Man ser tilbage på livet i lyset af nutiden. Man kan se, at man gjorde det bedste man kunne, og accepterere, at det blev som det blev. Mange oplever at blive den person, som de er, når de fortæller om fortiden. Et menneske, som er mere end den krop, der smerter og ikke vil mere.

Også de pårørende kan finde trøst gennem de samtaler: – Det kan blive en anerkendelse af, at det menneske har været et stort menneske med en historie. Et unikt og enestående menneske.

Spændende suppleringsuddannelse

i senetensbehandling – en effektiv muskelafspændende behandlingsform • Søger du en helhedsorienteret tilgang til behandling af mennesker med muskel og bevægeapparatslidelser?

Tilmelding til informationsmødet på www.eilbygaard.dk Her kan du få yderligere information om uddannelsen og rekvirere vores uddannelsespjece. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os på tlf. 2128 7292 eller 2624 8139. Senetensbehandleruddannelsen kræver en baggrund som sygeplejerske, fysioterapeut, læge, ergoterapeut, kiropraktor eller jordemoder.

• Søger du at arbejde i andre rammer som selvstændig eller har du brug for en supplerende behandlingsform i din nuværende behandling af muskelproblematikker?

• Betyder tid til det enkelte menneske noget for dig?

Uddannelsen som senetensbehandler vil give dig mulighed for at få opfyldt ovenstående!

Kom til åbent hus og informationsmøde om uddannelsen Lørdag d. 26. april 2014 kl. 13.00-16.00 på Eilbygaard i Børkop

E

i

l

b

y

g

S u n d h e d S F r e m m e •

a &

a

r

d

®

F o r e b y g g e l S e

SenetenSbehandling- & uddannelSe • holdningSkorrektion • s-formstræning ® • rideteraPi • Foredrag • ØkologiSke SPeCialVarer

Anne-Dorthe Bertelsen Kursusleder

Reference: “Aldrig har jeg mødt så mange inspirerende og kompetente undervisere samlet under et tag, og under de mest optimale forhold for indlæring. Jeg har mødt en ydmyg og særlig helhedsorienteret tilgang til mennesker. Det har givet mig en mulighed for fordybelse i et nyt felt, hvor jeg kan bruge min sygepleje, og energien i mit arbejdsliv bliver nu brugt direkte i mødet med mennesker.”

Kristina Bjorholm, Kolding, Sygeplejerske

e i l b y g a a r d · b r Ø n d S t e d m Ø l l e V e J 1 0 2 · 7 0 8 0 b Ø r ko P · t l F 2 6 2 4 8 1 3 9 · e m a i l : i n F o @ e i l b y g a a r d. d k · W W W. e i l b y g a a r d. d k

Nu kan du også læse helse på iPad

Er DU generet af mindst én almindeligt forekommende duft?

Så har du måske MCS (duft- og kemikalieoverfølsomhed).

Hjælp os med at udbrede kendskabet til MCS – bliv medlem af vores forening.

Det koster kun 250 kr. om året.

Se alle medlemsfordelene på mcsforeningen.dk

s Grati

MCS Foreningen Foreningen for Duft- og Kemikalieoverfølsomme

– for et duftfrit offentligt rum

info@mcsforeningen.dk • tlf. 70 20 10 37 Kender du duftmarketing? Man spreder parfume (kemikalier) i luften i butikker og indkøbscentre for at stimulere købelysten – f.eks. læderduft i en skobutik.

Aldeles usundt, ikke mindst for personalet.

Det burde ikke være tilladt!

Helse annonce.indd 1

12-02-2014 17:54:49

helse: tema

Sorgen forsvinder ikke

Tema om

DØD OG SORG

”Hvor var det dejligt, I fik så mange år sammen”, siger veninderne trøstende til enken, ”Nu må du se at komme over det”. Men er det nogen trøst, når man har lagt sin mand i graven? Og kommer man ”over det”?

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

D

et er et grundvilkår i livet, at vi på et eller andet tidspunkt kommer til at miste nogen, vi elsker. Forældre, søskende eller en ægtefælle. Død og sorg er en lige så naturlig en del af livet som fødsel og glæde, men der er ikke ret mange af os, som er i stand til at omgås sorgen lige så naturligt som glæden. Det kan føre til isolation af den sørgende, selv om det ikke var hensigten fra familie og venner. De ved ikke, hvad de skal sige, vil bare ”give plads”, ”tage hensyn” og ikke ”belemre” den sørgende

52

helse / april 2014

i en svær tid. Og når de så kommer, vennerne og familien, vil de gerne trøste i stedet for at tale om sorgen og kommer til at tale i klicheer. Det er noget af det, som Jorit Tellervo, sygeplejerske og projektleder i Palliativt Videnscenter, har fokus på i sit arbejde med efterladte.

– I Danmark er vi også tilbøjelig til at “romantisere” et tab ved for eksempel at sige ”hvor var det dejligt, at I fik 52 år sammen” eller ”hvor var det godt, at han fik fred” men ofte føles det ikke ”dejligt” eller “godt” når ægtefællen er

død. Efter 52 år sammen er det svært at tilpasse sig til livet uden sin partner.

Man skal vænne sig til at spise alene, møde andre og sove alene. Leve med savn og længsel, holde møde med banken, vedligeholde huset eller tage til fest alene, fortæller Jorit Tellervo.

Hun er initiativtager til undervisningsbogen ”Når to bliver til én”, som netop handler om ældre i sorg, og er aktuelt i gang med et befolkningsprojekt støttet af A. P. Møller Fonden, der handler om sorg, når ægtefællen eller

r – men alkoholiker ikke mejeg drikker re

Minnesotema helse: behan ta-

samleveren dør. Det sker for de fleste af har forskellige roller i et parforos (omkring 80 procent), efter at vi er hold. Måske er det den ene, der fyldt 65 år. laver regnskab, kører bilen og – Ældre, der mister, har i vores samringer efter tømreren, mens fund ikke haft samme ret til sorg som den anden husker fødselsdage, yngre. Fordi vi har troet, at sorg havde inviterer til middage og vasker noget med alder at gøre. Nu ved vi, at tøjet. Når ægtefællen dør, så er sorg handler om relationen. Hvis afdøder ud over sorgen også en de blev 76 år og havde været syg i læn- masse praktiske opgaver, man gere tid, så har tilkendegivelser fra omskal finde ud af. verden hentydet til, at man ikke skal Jorit Tellervo taler om, at der være ked af, at han eller hun ikke er der er to spor i sorgen: det spor, mere. Det var jo ventet. Men det bliver hvor vi forholder os til tabet, ikke nødvendigvis nemmere at miste det ” tabsorienterede spor”, og ægtefællen og blive alene, fordi han var det spor, hvor vi forholder os til gammel eller syg. Man længes efter sit det liv, der er tilbage at leve, det livs følgesvend, og man kan ikke tage ”reetablerende spor”. Sorgen forskud på sorgen, ofte kan den efterpendulerer hele tiden mellem ladte være udtrættet de to spor. efter et langt syg– Det er Selv om aegtefaeller domsforløb, så sorgen hårdt at være ved, at de en dag skal kan blive kompliceret, konfronteret tage afsked med hinsiger Jorit Tellervo. med sorgen i anden, kommer det Selv om ægtefæller det tabsorienbag på mange, hvor ved, at de en dag skal terede spor, så voldsom en forantage afsked med hindet kan man dring det er. anden, kommer det ikke holde til bag på mange, hvor ret længe ad voldsom en forandring det er. Det føles gangen. Derfor skifter man som om, de mangler en del af sig selv mellem de to spor. Når man er i efter at have været en del af et par i det tabsorienterede spor, kan mange år. Nogle efterladte retter i man være overvældet af soroverskriften ”Når to bliver til én” – de gens følelser, være opgivende, har erfaret at ”to bliver til en halv”. Man- grædende, passiv, men også ge ældre oplever også, at ægtefællens glædes ved at mindes og føle, død er et af flere tab, de skal forholde at den afdøde er tæt på en. I sig til. Ofte er der også dødsfald blandt det reetablerende spor gør man søskende og venner. Jo ældre vi bliver, nye ting og tilegner sig nye roljo flere mister vi. ler. Her kan de nye ting måske være praktiske opgaver, der er Hold pauser fra sorgen eksempelvis i forbindelse med – Hvordan sorg opleves, afhænger af, begravelse, tøjvask og økonohvem man har mistet, hvornår og hvor- mi. Opgaver der er vigtige, for dan, fortæller Jorit Tellervo, og dermed at efterladte kan få livet til at åbner hun op for, at der er mange pafungere. rametre, der afgør, hvordan sorg opleI den forbindelse påpeger ves.

Jorit Tellervo, at denne vekEr man nære venner, søskende eller selvirkning mellem de to spor partner? Har man kendt hinanden i betyder, at man holder ”frikvarmange år, boede sammen, var tæt forter” fra sorgens smertefulde føbundet, skændtes man ofte, havde fæl- lelser. les humor, sås for lidt, var der noget, – Det er helt almindeligt, at man ikke fik sagt? Man ser ofte, at man man kan komme til at glemme

d har hju ling titusin lpet der til et bed re – uden liv Vi kan alkohol. også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere SJ Æ LL

Minnesotabehandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.

Vi kan også hjælpe dig.

AN D JY LL AN D

Ole ”B ogar Michels t” en

Døgnt 70 20 elefon www.t 40 80 jele.co m

SJÆLLAND - JYLLAND

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20fra 40stevia 80 sødme www.tjele.com uden aspartam

helse / april 2014

53

helse: tema

Sådan kan du tale om sorg med efterladte Spørg ind til relationen mel­ lem afdøde og efterlad­ te – hvordan havde de det sammen, hvad var vigtigt i deres forhold, hvad var svært, hvad var særligt be­ tydningsfuldt?

Spørg ind til afdødes per­ sonlighed og mangfoldig­ gør fortællingerne Spørg også ind til, om ef­ terladte har nogle ritualer i forhold til afdøde – for ek­ sempel at gå på kirkegår­ den, tænde lys, tale med af­ døde eller kysse et billede godnat Vær ikke bange for at brin­ ge afdøde ind i samtaler om forskellige emner. Den efterladte bliver ikke mere ked af at tale om den afdø­ de – tværtimod.

54

helse / april 2014

tabet og kan grine midt i en stor sorg, og det er kun sundt. Det siger ikke noget om, hvor meget man holdt af afdøde. Det skyldes, at det er så hårdt at være i sorgs store følelser, at man har brug for et ”frikvarter” og for at beskæftige sig med noget andet, som ikke har med sorgens følelser at gøre.

et tidspunkt er det måske nok, af og til at tænke på den afdøde, have et billede hængende eller at tænde et lys på allehelgens aften.

Bliver sorgen kompliceret?

At give den afdøde en naturlig plads i den efterladtes liv falder ikke alle lige Giv plads nemt: Der var en gang, man beskrev sorg som et for– Det er helt almindeligt at føle sig løb gennem fire sorgfaser, som blev afsluttet slået ud af sorg og have en periode, med, at man adskilte sig fra den afdøde. Men hvor man har svært ved at overskue liny forskning viser, at vet uden sin partner. sorg ikke er en lineær Det kan vaere betydnings- Men finder man ikke ud proces, men er foraf at holde pauser i sorfuldt at have afdøde med gen og oplever man, at skellig fra menneske til sig i hverdagen, men som de intense sorgfølelse menneske og kan relati oner i livet hele tiden fortsætter eller det ikke fortsætte resten af liforandrer sig, aendrer vet med forskellig inlykkedes at håndtere de tensitet. Hvor man tidpraktiske opgaver, som relationen til den afdøde ligere skulle adskille livet også indeholder, sig også, som tiden går. sig fra den afdøde, kan det være tegn på, mener man i dag, at at sorgen er blevet følelsen af tæt kontakt med den afdøde kan ”kompliceret”. I forbindelse med sorg være en støtte for den efterladte. bruges ordet ”kompliceret”, når sorgen – Forskning viser, at man ikke kommer sig fylder så meget, at den truer den efterover et tab, men at man skal tilpasse sig det ladte på mental, fysisk eller social sundforandrede liv, siger Jorit Tellervo, så derfor hed. Omkring hver femte, der har mihandler det om at leve med tabet fremover. stet en nær pårørende, udvikler – I nogle familier er det helt almindeligt at kompliceret sorg. Udvikler man en tale om de afdøde, udbringe en skål til en afkompliceret sorg, har man behov for død bedstefar eller bror til familiefester, nogle særlig opmærksomhed og en professihar et billede stående, som man kysser godnat onel indsats, der ivæksættes gennem eller godmorgen, eller det kan være en moregen læge, slutter Jorit Tellervo. genkåbe, som man overtager, eller som bliver hængende i soveværelset i mange år, nævner Jorit Tellervo som eksempler.

Hun påpeger også, at det er rart for den døende at vide, at der også fremover vil være plads til ham eller hende i den efterladtes liv, så man ikke bare forsvinder, når man er død, men at nærværet med den afdøde fortsat har betydning for de levende.

Tidligere har man set det som et tegn på, at efterladte ikke ”kom videre”, men forskningen viser, at det er en naturlig og sund måde at give sin sorg en plads i livet. Der kan også være andre, mindre synlige måder at leve med den afdøde på.

Jorit Tellervo fra Palliativt Videnscenter – Det kan være betydningsfuldt at have afstår bag bogen, "Når to bliver til én" der døde med sig i hverdagen, men som relationer tydeligt viser, at det ikke nødvendigvis i livet hele tiden forandrer sig, ændrer relatioer nemmere at miste efter lang tids sygnen til den afdøde sig også, som tiden går. På dom eller alderdom.

Hvorfor nøjes med det næstbedste?

helse: tema

Prøv det originale Q10 produkt Hvis man ikke har prøvet Bio-Quinone Q10, har man ikke fået det fulde udbytte af stoffet Coenzym Q10. Prøv resultatet af mere end 20 års forskning og produktudvikling og oplev forskellen.

Luft- og fugttæt blisterpakning.

God hygiejne.

Mere end 90 videnskabelige studier dokumenterer produktets egenskaber.

Det originale Q10 brand fra Pharma Nord.

Resultatet af 23 års produktudvikling og forskning.

100% naturidentisk Q10 Precise Ingredients.

DK_Q10_Ad_Helse_1213_210x275

Dokumentation på optagelighed, virkning* og sikkerhed.

Bio-Quinone Q10 er udvalgt som referenceprodukt i international forskning.

Produceret, pakket og kvalitetskontrolleret på Pharma Nords egen virksomhed i Danmark.

Lysbeskyttede kapsler med 100 mg Q10 opløst i vegetabilsk olie.

Bio-Quinone Q10 Gold med C-vitamin, som bidrager til et normalt energistofskifte.

*) Naturligt coenzym Q10 med C-vitamin, som bidrager til reduktion af træthed og energiløshed samt til et normalt energistofskifte.

Tilmeld dig Pharma Nord’s gratis Helsenyt på www.pharmanord.dk

helse / april 2014

55

helse: tema org Børn i s

Tema om

DØD OG SORG

Verden bliver usikker Børns sorg er lige så stor som voksnes, men ud over sorgen kæmper de også med en følelse af, at verden er usikker og farlig. Når det værst tænkelige kan ske en gang, kan det også ske igen.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Scanpix/Iris

N

år børn mister en forælder eller søskende, så ligner sorgen på mange måder de voksnes, men der kommer også en usikkerhed.

– Situationen kan virke uoverskuelig. Verden bliver meget usikker for børnene. Hvis mor kan dø, så kan far også. Det værst tænkelige kan ske, og det får dem til at miste troen på et godt liv, fortæller Preben Engelbrekt, direktør for Børn, Unge & Sorg.

– Børn har i høj grad brug for, at voksne hjælper dem med at håndtere deres sorg, men det kan være svært, for de voksne er også i sorg. To ud af tre børn og unge, der oplever et dødsfald eller har meget syge forældre, har aldrig eller kun meget lidt talt med nogen om, hvordan de har det. Og det er et problem, for vi ved, at dem der klarer sig bedst, er dem, der har nogen at tale med. Derfor er det vigtigt, at voksne stiller op og taler med barnet om, hvordan barnet har det, og hvad der er sket. Man skal tale om minderne og måske lave en mindebog sammen, siger Preben Engelbrekt, der også gør opmærksom på, at man ikke skal negligere børnenes tab.

– Alle sørgende har brug for, at nogen tør lade virkeligheden være lige så tung og tragisk, som den er. Der er sket en tendens til, at man skal have psykologhjælp, men det skal vi passe på med, for syv ud af ti klarer sig uden psykologihjælp men med ven-

56

helse / april 2014

helse: tema

ner, lærere og andre voksne samt selvfølgelig den tilbageværende forælder.

Det er helt almindeligt for både børn og voksne, at det første halve år er præget af hovedpine, sorg, søvnløshed og humørsvingninger, men ligesom med voksne skal man være opmærksom, hvis der er tegn på, at sorgen bliver kompliceret.

+ Om Preben Engelbrekt Preben Engelbrekt er uddannet so­ cialrådgiver, sociolog og psykote­ rapeut. Allerede under sin uddan­ nelse til socialrådgiver kom han i berøring med børn og sorg hos Kræftens Be­ kæmpelse og har siden arbejdet med feltet. I dag er han direktør for organisationen Børn, Unge & Sorg.

+ Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg er en gratis rådgivning for børn og unge op til 28 år, der lever med alvorligt fysisk syge forældre eller sø­ skende, eller som har mistet forældre eller søskende efter alvor­ lig sygdom, selvmord eller ulykke inden for de seneste år. Linjen er en anonym telefonrådgivning, chat og brevkasse, hvor børn og unge kan skrive eller ringe og tale med unge frivillige, der selv har mistet eller levet med en alvorligt syg forælder. Telefo­ nen er åben mandag til torsdag klokken 17-21. Telefonnummeret er 70 209 903.

Desuden er der telefontid til psykologisk rådgivning i hverdage­ ne klokken 10-14 på 70 266 766. Børn, Unge & Sorg har rådgiv­ ningsklinikker i København, Aarhus og Odense, som er for dem med brug for særlig støtte, og hvor der blandt andet tilbydes gruppeterapi og individuel terapi til børn og unge.

Hjælpen i Børn, Unge & Sorg er gratis, og alle medarbejdere og frivillige har tavshedspligt.

helse / april 2014

57

helse: konsultation Henrik Prinds n sse Rasmu

Konsultation

Henrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding.

Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Livet skal ikke overleves – det skal leves!

M

in patient er 54 år gammel. Han har haft en stor blodprop på hjertets bagvæg. Han kunne være død, og jeg fortæller ham, at jeg er glad for at se, at han efter omstændighederne er kommet godt ud på den anden side. Jeg beder ham fortælle, hvad han har oplevet.

Han fortæller, at han vågnede om natten med en voldsom trykken for brystet med udstråling til skulderen og venstre arm.

Hans kone kontaktede lægevagten, der sørgede for, at der inden for få minutter kom en hjerteambulance. I hjerteambulancen kunne de, ved at lave et hjertediagram og sende det til sygehuset, straks konstatere, at han havde en stor blodprop i hjertet.

Han blev kørt direkte til en hjerteafdeling, hvor der blev ført en sonde gennem en blodåre i lysken op til hjertet og foretaget ballonudvidelse og anlæggelse af et lille rør i den kranspulsåre omkring hjertet, hvor blodproppen sad. Han kunne følge med på skærmen og se, at blodåren åbnede sig og kunne samtidig mærke, at smerten i det samme lettede. De sagde på sygehuset, at han skulle holde tre ugers arbejdspause, men han startede igen efter en uge og efter to dage var han oppe på at arbejdede 10-12 timer om dagen. "Er der noget, jeg kunne have gjort for at undgå blodproppen", spørger han. Hans kone sidder lidt uroligt på stolen. Der er stille et øjeblik. Så siger jeg: Du er ikkeryger, har ikke sukkersyge, forhøjet kolesterol eller forhøjet blod-

58

helse / april 2014

tryk. Du dyrker regelmæssig motion og er kommet til helbredstjek, der har dokumenteret, at du har lav risiko for hjerte-kar sygdom. På papiret er du ikke en højrisikopatient, men du har alligevel fået en blodprop i hjertet, og det eneste, jeg kommer til at tænke på, er om du er stresset? ”Sådan er han. Han arbejder hele tiden – gerne 16 timer om dagen, og han er hele tiden bagud, og der er ikke tid til andet end arbejde”. Det er hans kone, der fortæller om hans arbejde som leder i en større produktionsvirksomhed. Jeg vender blikket til ham og spørger: “Har hun ret?” Han tænker lidt og siger ja, det er rigtigt. Jeg ved, at han er meget omhyggelig, omsorgsfuld og opmærksom på andres be”Hvis du virkelig vil gøre hov, også når det handler det bedste for dit arbejde om hans arbejde. Problemet og for din familie, skal du er, at der altid er noget lige nu fokusere på at mere, han kan gøre, og at passe på dig selv” han har svært ved at sige fra. Jeg ser på ham og siger: “Livet skal ikke overleves, det skal leves. Nu har du haft en blodprop i hjertet, som du kunne være død af, og allerede efter en uge er du i gang med at begrave dig i arbejde. Jeg ved, at du gør det, fordi du gerne vil gøre det godt for dine samarbejdspartnere, men hvis du virkelig vil gøre det bedste for dit arbejde og for din familie, skal du lige nu fokusere på at passe på dig selv. Du har været ude ved kanten og kigget ned, og efter det, du har været igennem, er der brug for at restituere både fysisk og psykisk.”

Han ser på mig og siger: “Vi talte vist om stress allerede for halvandet år siden. Jeg har vist ikke været så god til at lytte til min krop.” Jeg smiler til ham og siger, at jeg har den samme oplevelse men samtidig glæder mig over, at han har fået en ny chance for at orientere sig i forhold til, hvad der er vigtigt i hans liv.

helse: nyt

Beskyt din tatovering Helosan original er en hudvenlig, mild salve fri for parfume og farvestoffer. Den indeholder fugtighedsbevarende og blødgørende stoffer, der ligner hudens naturlige, beskyttende barrierefedt. Salven lægger sig som et beskyttende lager på huden, og det giver huden tid til at genfugte og reparere sig og blive modstandskraftig mod ydre påvirkninger som sol, vand og kulde. Helosan genopretter hudens naturlige balance og er derfor velegnet til at pleje tatoveringer. Få mere at vide på www.helosan.dk

helsenyt Sød uden sukker eller aspartam CULT har lanceret den første light sodavand i Danmark uden aspartam. I stedet for det omdiskuterede sødemiddel aspartam har CULT Cola Light sin sødme fra et ekstrakt udtrukket af Steviaplanten. Da der heller ikke er tilsat hvidt, raffineret sukker er kalorieniveauet på kun 25 kcal/100ml.

Vejledende udsalgspris er 12,25 kroner, og den forhandles i blandt andet Bilka, Føtex og Kvickly. Du kan besøge www.cult.com for yderlige information om produktet.

2 minutter … … og så er der kage! Med den nye ”kage i en kop” kan du lave dig en dejlig chokoladekage på to minutter – helt uden gluten, æg og sukker. Kagen har 45 procent færre kalorier end en kage fra et almindeligt kagemix og mere protein end en skive rugbrød med ost. Cake in a Cup fås i to varianter – Dark Chocolate og Chocolate & Caramel.

Cake in a Cup fra Funktionel Mad fås i helsekostbutikker og på Sukrin.dk. Vejledende udsalgspris 24,95 kroner.

MARCIPAN – PÅ DEN GODE MÅDE Hvem elsker ikke marcipan? Et almindeligt marcipanbrød kan dog være det rene sukkerbrød, men med ISIS’ nye marcipan får du den gode smag med hele 60 procent mandler. Samtidig er sukkeret skiftet ud med kostfibre, så du får den samme lækre konsistens og fylde, men helt uden tilsat sukker.

Vejledende udsalgspris er 10,95 kroner. for et marcipanbrød og 34,95 kroner. for 150 gram ren marcipan. Forhandles i Føtex, Bilka og SuperBest.

Mælkebøttesaft i glasset Schönenberger, som fremstiller mælkebøttesaften, blev grundlagt af apotekeren og planteforskeren Walther Schönenberger i 1927 i Tyskland. Firmaet er i dag en del af Salus-Haus gruppen. Mælkebøttesaften er økologisk fremstillet og indeholder ikke konserveringsmidler. Efter åbning bør saften opbevares i køleskabet og anvendes i løbet af to uger.

Salus friskplantesafter kan du købe over hele landet hos helsekostforretninger, udvalgte Matas og på apoteket. Vejledende udsalgspris er 89,00 kroner pr. flaske.

Læs mere om produktet på www.mezina.dk

helse / april 2014

59

helse: værd at vide

Vaerd om at vide

g Sukker o er ff sødesto kta om Fup & Fa

Sukker og sødestoffer Det er helt naturligt, at mennesker tiltrækkes af den søde smag. Desværre er det også helt naturligt, at sukker feder. Derfor er der brugt meget energi på at udvikle både naturlige og unaturlige alternativer. Men hvor farligt er sukker egentligt, og hvor gode er alternativerne?

Af: Jens Rikardt Andersen og Lotte Stig Nørgaard / Foto: Scanpix/Iris

Sukker

Naturlige sødemidler

Kunstige sødestoffer

Sukker fra sukkerroer og sukkerrør har været anvendt i århundreder til at give smag og som konserveringsmiddel. Suk­ ker nedbrydes hurtigt og nemt i fordøj­ elsen til glukose. Glukose kommer også fra frugtsukker, mælkesukker (laktose) og stivelse, hvilket tilsammen udgør den største energikilde til kroppen.

De naturlige sødemidler er kemisk set en helt anden type af søde substanser, som findes i naturen og bruges i mange fødevarer for at søde med færre kalorier end ved brug af suk­ ker. De noteres ofte i indholdsdeklarationerne som E-numre i stedet for navnene. Almindelige naturlige sødestoffer er xylitol (E 967), erythri­ tol (E 968), sorbitol (E 420), maltitol (E 965), lactitol (E 966), isomalt (E 953), stevia (E 960).

Kunstige fødestoffer findes ikke i naturen, men er ren kemi. Til gengæld indeholder de generelt ingen kalorier og er derfor anvendt med et slankende for­ mål. Almindelige, kunstige sødestoffer er cyklamat (E 952), aspartam (E951), acesulfam K/ace K (E 950), saccharin (E954) og sukralose (E955).

+

Giver hurtigt meget energi, sma­ ger godt, ingen bivirkninger ved et lille forbrug.

+

÷

Sukker giver ikke ret meget mæthed i forhold til mængden af energi, så et stort forbrug kan medføre overvægt. Desuden kan sukker give huller i tænder­ ne, insulinresistens, nogle ople­ ver afhængighedssymptomer og fornemmelsen af svingende blodsukker.

Ofte indeholder de færre kalorier end almindeligt sukker. De belaster heller ikke tænderne i samme grad som suk­ ker. Nogle mener, at de skåner krop­ pen mere end både sukker og kunsti­ ge sødestoffer.

÷

Smagen og egenskaberne er ikke som sukker, så man kan ikke nødvendigvis udskifte sukker med de naturlige sø­ demidler i opskrifter, da massefylde, hævning og skorpedannelse af eksem­ pelvis brød og kager påvirkes. Man kan desuden udvikle gas i tarmen, og nogle typer kan virke afførende.

60

helse / april 2014

+

Søder generelt meget og indeholder ingen kalorier, skader ikke tænderne.

÷

Smagen kan være kunstig, og nogle mener, at de skader kroppen. Men forskningen in­ den for de godkendte sødemidler er dog ikke entydig, eksempelvis er cyklamat for­ budt i USA på grund af mistanke om kræft­ fremkaldende effekter, og aspartam er for­ budt i Japan. Stofferne er dog af de danske sundhedsmyndigheder og EU vurderet til at være uskadelige i de mængder, der bruges i fødevarer i Danmark. Ligesom med de na­ turlige sødemidler kan man heller ikke ukri­ tisk udskifte sukker med de kunstige søde­ midler i opskrifter, da massefylde, hævning og skorpedannelse af eksempelvis brød og kager påvirkes.

DIABETES? – Alfa-lipon er en fødevare til behandling af diabetisk neuropati

Alfa-liponsyre

Molekylær- og cellebiologi har fundet det unikt, at alfa-liponsyre kan gavne mennesker med diabetisk neuropati.

Spinat

Spinat er en af de vegetabilske kilder, der er rig på alfa-liponsyre, men du skal spise mere end 7 kg spinat for at få bare 2 mg.

Nyhed på det danske marked: Alfa-lipon tabletter Kendt uden for Danmarks grænser siden 1950. Natur-Drogeriets Alfa-lipon er endelig blevet tilgængelig på det danske marked!

Diabetisk neuropati

Naturdrogeriet

Alfa-lipon er til diabetikere med diabetisk neuropati. Diabetisk neuropati Kan populært oversættes med nervebetændelse på grund af sukkersyge.Det er en tilstand, hvor der kan være følelsesløshed primært i fødder og tæer.

Alfa-lipon købes bl.a på apoteket.

Find nærmeste forhandler og læs mere om Alfa-lipon på www.alfa-lipon.dk

STEVIA - ALTERNATIVET TIL SUKKER STEVIASØD SteviaSød kan bruges i madlavning og bagning. 1 måleske (1 ml) SteviaSød søder som 1 tsk. (5ml) sukker. NUL KALORIER! Dåse med 175 gram.

STEVIA SØDETABLETTER STEVIA sødetabletter indeholder NUL KALORIER og kan bruges til kaffe, te og andre varme drikke.

1 tablet = 1 tsk. sukker.

Praktisk pakning med 250 tabletter

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien.

Produkterne findes hos den autoriserede forhandler; helsekostforretninger, Matas og apoteker.

Natur-Drogeriet A/S, Tlf., 86 92 33 33, www.natur-drogeriet.dk

helse / april 2014

61

helse: værd at vide

Vaerd at vide o m

Sukker o g sødestoff er

Er Stevia det søde mirakel?

450 gange sødere end sukker og ingen kalorier. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og så er der endda meget, der tyder på, at stevia har sundhedsfremmende egenskaber.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Per Bendix

I

1700-tallet spiste en dansker i gennemsnit 1,8 kilo sukker om året. I dag spiser vi cirka 70 kilo. I samme periode er der sket en voldsom stigning af livsstilssygdomme, som kan relateres til overvægt. Den udvikling er både trist og bekymrende. Bekymrende, fordi det er et reelt problem for samfundet at behandle de mange patienter optimalt, og der ikke umiddelbart er udsigt til, at de kommende generationer får en væsentligt sundere livsstil med mindre overvægt og mere motion. Trist, fordi sygdommene kan nedsætte livskvaliteten betragteligt.

Men hvis man nu fandt et sødestof, der kunne tilfredsstille den naturlige lyst til søde sager, uden at belaste sundheden – som måske endda havde sundhedsfremmende egenskaber – kunne det være, at kurven over livsstilssygdomme ville knække. Et af de få samfund, hvor overvægt ikke er blevet et stort problem, er Japan. I Japan er sødemidler baseret på stevia-planten meget mere udbredt end i resten af verden. Er der mon en sammenhæng?

Bekæmper livsstilssygdomme Lektor, ph.d. Per Bendix har i mange år været interesseret i stevia og har både besøgt Japan, hvor udbredelsen er størst, og Sydamerika, hvor den oprindeligt stammer fra. Han arbejder i sin forskning på at udvinde de helbredende egenskaber i håb om, at det i

62

helse / april 2014

fremtiden bliver muligt at producere medicin, som kan hjælpe de hundredtusindvis af danskere, der er diagnosticeret med type 2 diabetes, forhøjet kolesterol og blodtryk.

Der mangler stadig forskning for at finde ud af, hvordan stoffet virker og hvordan det skal anvendes, men de foreløbige resultater er positive. Per Bendix ser to muligheder for at bruge planten i kampen mod livsstilssygdommene: – Hvis vi kan søde med stevia i stedet for sukker og derigennem forhindre, at så mange mennesker bliver overvægtige, kan vi også forhindre mange sygdomme, fortæller Per Bendix. Han har blandt andet foretaget et pilotprojekt med en gruppe studerende, hvor diabetiske testpersoner fik serveret morgenmad to gange – den ene gang var grapejuicen sødet med sukker og den anden gang med stevia. Ellers var måltiderne identiske. Ud over, at forsøgspersonerne umiddelbart foretrak måltidet med stevia, da det smagte bedre, var Per Bendix i stand til at reducere indtaget af kalorier med 50 procent og blodsukkerstigningen var reduceret til en tredjedel.

Han har efterfølgende samarbejdet med fødevareindustrien for at få stevia brugt i forskellige fødevarer, og det er blevet taget godt i mod af både industri og forbrugere, hvor interessen er stor.

Ny medicin?

Desuden er der overbevisende forsøg, som viser, at stevia kan bruges til at behandle livsstilssygdomme: – Isosteviol udvundet af stevia-planten er ekstremt ef-

helse: værd at vide

fektiv i forhold til type 2 diabetes. Det sænker og stabiliserer et højt blodsukkerniveau, det kan sænke blodtrykket med ti til tolv procent, hvilket svarer til den gængse medicin, og det sænker andelen af skadeligt fedt i blodet – de såkaldte lipider (måles som kolesterol i blodet, hvor man skelner mellem det uskadelige HDL og de skadelige LDL og VLDL, red.), fortæller en begejstret Per Bendix, som har fået godkendt et større studie for at finde ud af, hvordan stevia kan bruges terapeutisk. Han kan ikke få øje på nogen sundhedsmæssige ulemper i forhold til stevia, men han afviser, at man kan spise sig rask ved at bruge stevia i maden.

– Planten er ekstremt sød, og den mængde, der skal til for at få de helbredende egenskaber, er så stor, at det kræver, at den bliver udvundet og koncentreret, slutter Per Bendix.

!

Kort om stevia Stevia­planten, som egentligt hedder stevia rebadiana Bertoni, er opkaldt efter den forsker, der skrev den første videnskabelige artikel om planten. Den har været brugt af lokale indianerstammer til at dæmpe symptomer på type 2 diabetes i hundredvis af år.

Stevia er godkendt af EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) til brug i fødevareproduktion. En godkendelse som i dag er sværere at opnå end tidligere, og derfor mener Per Bendix, man roligt kan bruge stevia i sin kost: ­ Japan er et af de lande i verden, der har de mest strike regler for fødevarer, og der har det været godkendt i mere end 30 år. Desuden er det blevet godkendt i USA, hvor en stærk lobbyvirksomhed har forsøgt at forhindre det, og hertil kommer at EFSA har lavet deres egen vurdering af sikkerheden af stevia.

Lakridssmag?

Fra naturens side har stevia­bladene ud over den søde smag en smag af lakrids og nogle bitterstoffer, som er svære at anvende til fødevareindustrien. I dag har man mu­ lighed for at oprense produktet til en kvalitet, hvor de uønskede smagsnuancer er fra­ værende – det kræver en oprensning på 97-99 procent. Processen minder om den, hvormed man producerer hvidt sukker fra roer og rør.

Naturligvis!

Har du styr Pa suKKeret?

Sukrin er sødt, naturligt og uden kalorier.

Stil det på bordet, når den søde tand melder sig.

Sukrin er et sødestof til bordbrug på basis af erythritol.

Indtagelse af fødevarer, der indeholder erythritol i stedet for sukker, begrænser stigningen i blodsukkeret efter indtagelse i forhold til sukkerholdige fødevarer.

kalorier: Nul

Kalorier: 4 kcal/g

Sukrin fås i helsekostbutikker, webshops og på www.sukrin.dk

helse / april 2014

63

helse: psykologi

Kroppen giver adgang til sindet Når vi dyrker motion, gør det en masse godt for vores fysiske krop, men fysisk aktivitet kan faktisk også forbedre vores psykiske velbefindende.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

D

anskerne er de gennem de senere år blevet sundere. Vi ryger mindre, drikker mindre og muligheden for behandling af sygdomme bliver stadig bedre. Men selv om vi er i en fysisk bedre stand end tidligere, så

64

helse / april 2014

er der stadig flere, som har ”ondt i livet”.

Mentalt skranter vi som aldrig før. Lene Nyboe Jacobsen er fysioterapeut og har arbejdet i psykiatrien i 24 år. Hun har blandt andet skrevet lærebøger om fysioterapi til behandling af psykiatriske patienter og skriver i øjeblikket en ph.d.afhandling. Forskning og erfaring viser tydeligt, at fysisk aktivitet kan styrke kropsbevidstheden, hvilket igen kan styrke vores evne til at håndtere vores følelsesliv.

– Følelserne skal forstås og mærkes gennem kroppen. Det er i kroppen, vi mærker, når vi er kede af det, vrede, bange og glade. Hvis man skal arbejde med sig selv og sine følelser, er det vigtigt at lære sig selv og sin krop at kende i forskellige situationer, så man kan håndtere det, man føler.

Høj intensitet i træningen kan have en forløsende effekt på let

stress, og det kan også virke antidepressivt, men det kræver vejledning fra en fagperson at bruge fysisk aktivitet til behandlingen af psykiske lidelser. Eksempelvis kan en patient med svær grad af stress i nogle tilfælde tage skade af hård fysisk aktivitet. Det afhænger af den enkeltes situation, og Lene Nyboe Jacobsen anbefaler derfor, at man tilrettelægger sin fysiske aktivitet sammen med en specialist, hvis man er sygemeldt med stress eller andre psykiske lidelser.

Fysisk aktivitet giver kropsbevisthed Når tankerne myldrer, dagene er grå eller man plages af uro, hjælper fysisk aktivitet med at genoprette ”jordforbindelsen”. Man bliver opmærksom på sin krop og dens behov. Det bliver nemmere at regulere appetit og søvn, og det bliver også nemmere at blive opmærksom på de ting, man føler kommer fra ens psykiske eller fysiske tilstand.

helse: psykologi – Når vi er stressede, bliver det autonome nervesystem aktiveret. Det betyder, at hele vores krop kommer i højeste alarmberedskab, og kroppen gør sig klar til at slås eller flygte. De ting, vi stresser over i dag, er nu sjældent nogle, vi kan løbe fra eller bekæmpe fysisk. Derfor kommer der intet afløb for den energiophobning og anspændthed, som stresstilstanden giver, fortæller Lene Nyboe Jacobsen.

Men har man været stresset længe, kan hård fysisk aktivitet være en for stor belastning for kroppen. I de tilfælde kan meditation, afspændingsøvelser og mindfulness være en bedre måde at hjælpe patienten på. Selv om det ikke indebærer fysisk aktivitet, synes Lene Nyboe Jacobsen alligevel, at det kan ses som en del af træningen.

– Det handler jo blandt andet om at få fokus på kroppen og de signaler, den sender.

Husk at mærke efter Det lyder så simpelt, men ifølge Lene Nyboe Jacobsen, så er vi generelt blevet ver-

densmestre i at overhøre vores krops budskaber.

– Jeg hører det igen og igen fra patienter med stress. De har haft hovedpine, mavepine, søvnproblemer og været anspændte, men har ikke reageret på kroppens signaler.

Har du ”ondt i livet”, uden at have en egentligt psykisk sygdom eller lidelse, og vil du gerne gøre noget ved det med fysisk aktivitet, anbefaler Lene Nyboe Jacobsen, at du begynder med gåture i naturen. Det er en fysisk aktivitet, hvor der både er plads til fordybelse og afledninger fra negative eller stressende tanker.

– Gå en tur hver dag. Mange er udmattede af deres tanker, og så skal man ikke begynde med hård træning. Men det er vigtigt at komme ud. Min erfaring med patienter er, at luften, lyset og nærheden til naturen betyder en hel del, slutter Lene Nyboe Jacobsen.

Sødt uden sukker

Helt enkelt forklaret er der to nervesy­ stemer i kroppen: det autonome og det somatiske. Det somatiske nervesystem er det bevidste, det vi har kontrol over, og det vi bruger, når vi udfører bevæ­ gelser – eksempelvis går eller vasker op. Det autonome nervesystem har vi ikke samme kontrol over, men det ud­ fører en masse væsentlige funktioner for kroppen. Det er eksempelvis det autonome nervesystem, der sørger for tarmens bevægelser og regulerer hjertets slag, så det kan arbejde opti­ malt i forhold til den situation kroppen er i. Når man er stresset, gør det sym­ patiske nervesystem således kroppen klar til at yde en stor fysisk indsats – eksempelvis flugt eller kamp – men den indsats bliver sjældent udløst af de ting, som gør os stressede i dag.

MED SØDESTOF FR A STEV IA PL ANTEN

indhold af sukker

Den er dejlig cremet og passer perfekt på en skive groft brød, men kan også bruges i bagværk.

Prøv fx fuldkornssnegle til din morgenkaffe eller som mellemmåltid. Se opskriften på www.isis. dk.

Hvad er det autonome nervesystem?

*Med naturligt

ISIS Smørepålæg er et helt nyt, unikt produkt med hele 88% færre sukkerarter end traditionelt smørepålæg. Den er nemlig uden tilsat sukker* og i stedet bl.a. sødet med sødemiddel fra steviaplanten.

!

Forhandles i bl.a. Kvickly, Føtex, Bilka og SuperBest.

PRØV OGSÅ

ISIS Mørk belgisk chokolade

helse / april 2014

65

helse: næste nummer

Helse har mødt Jes DorphPetersen Flere gange har han været kåret som Danmarks bedste tv-vært og har i sin karriere været ankermand på utallige nyhedsudsendelser, royale begivenheder og underholdningsprogrammer.

I 2003 fik Jes Dorph-Petersen konstateret en alvorlig infektion efter et bid fra en skovflåt, han aldrig selv opdagede - intensiv behandling reddede hans liv, men han har stadig mén.

På gensyn

næste nummer Udkommejr 15. ma 2014

Helse / Udgave 05 / maj 2014

Kan man være sund og rund? Det spørgsmål stiller vi i næste udgave af Helse, hvor vi sætter fokus på overvægt og fedme.

Knap 48 procent af den danske voksne befolkning er overvægtig, og det ser ikke ud til, at der er nogen let løsning på problemet, selv om der udkommer nye bøger med slankekure og kostråd i en lind strøm. Derfor vil vi i Helse forsøge at finde ud af, hvordan vi kan leve bedst muligt med de ekstra kilo på sidebenene.

Er dine fødder forsømte?

De bærer os gennem livet, men hvis vi ikke passer på dem, kan det blive en smertefuld tur. Læs om fire af de mest udbredte fodlidelser.

66

helse / april 2014

Et lille kryb, der kan give store gener

Skovens blodsugende mide Udbredelsen af flåter er vokset voldsomt de senere år. Det lille kryb lever i skoven og højt græs, hvorfra det springer på forbipas­ serende dyr og mennesker og suger deres blod. Den ubetydelige mængde blod, insek­ tet er i stand til at suge, giver ingen proble­ mer, men det kan desværre også overføre livsfarlige bakterier til mennesker.

Skader du dig selv?

For de fleste er smerte forbundet med ubehag og noget, vi forsøger at undgå. Men for et stigende antal især unge mennesker er det at skære, brænde, slå eller bide sig selv en måde at tackle svære følelser på. Helse har besøgt professor Bo Møhler for at få et indblik i, hvorfor nogle mennesker skader sig selv, og hvordan vi bedst kan hjælpe dem.

Smid vægten ud og lev sundt!

Livskvalitet gennem uafhængighed®

helse: xxxxxx

Farstrup hvilestole fås med:

• Regulerbar

sæde og ryg

• Siddehøjde

efter ønske

• Oppustelig

lændestøtte

• Valgfri

nakkestøtte

• Elektrisk

sædeløft

Farstrup

• Flere

sædedybder

• Indbygget eller

løs fodskammel

• Armlæn i træ eller polster

• Åbne eller

lukkede sider

Til daglig glæde Med en Farstrup hvilestol får du solidt dansk håndværk af høj kvalitet, der holder hele vejen. Vi tilpasser stolen til dine behov.

Bliv inspireret

Model Plus

Ring efter stolebussen...

www.farstrup.dk

Dansk kva 10 års stelg litet aranti

Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer.

Brenderup · Bolighuset Werenberg · Tlf. 64 44 10 49 Gråsten · Møblér med Hebru · Tlf. 74 60 83 51 Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03 Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55 København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14 Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04 Maribo · Møblér med Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01

Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75 Odense · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10 Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88

helse / april 2014 67 www.farstrup.dk

Alle priser er inkl. moms. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer.

Pas på hjemmet og familien med Nordens mest solgte privatalarm og markedets sikreste vindueslås.

Kun 100 kr. pr. stk.

Få de første 10 Lindrucker vindueslåse installeret for kun 100 kr./stk. Efterfølgende låse koster 200 kr./stk. inkl. installation. Tilbuddet forudsætter samtidigt køb af en Verisure tyverialarm. Læs mere på verisure.dk

68

Kontakt os på tlf. 80 20 50 50 eller læs mere på www.verisure.dk helse / april 2014