Kontakt 3-2012

Page 1

kontakt FOKUS PÅ DIN FREMTID

Hvor går grænsen for anstændighed?

”I en tid, hvor alle andre i verden strammer bæltet, er disse tal ikke imponerende, de er uanstændige,” udtalte den franske budgetminister Jerôme Cahuzac. Medierne har været fyldt med beretninger om europæiske bankdirektører og erhvervsledere, som kunne forlade deres skrantende eller fallerede virksomheder med hidtil usete honorarer og bonusser, mens de sydeuropæiske lande især kæmper med stor arbejdsløshed og budgetnedskæringer, og resten af Europa også lider under den økonomiske nedtur. Når krisen kradser, kommer værdidebatten op til overfladen. Er anstændighed fortsat et nøglebegreb i den europæiske og danske folkesjæl, eller har vi for længe siden overskredet grænsen? Indbrudstyve går ind og røver et dødsbo efter en familietragedie. Folketinget påtvinger kirken, hvor Guds ord burde forkyndes, et ubibelsk vielsesritual. Spillelyst opmuntres og lottomillioner fordeles, mens unge ludomaner må på afvænning. Sjofelheder og nedgøring af religiøse værdier er blevet en folkesport ført an af medier og underholdningsbranchen. Hvor er vi på vej hen? Med fokus på fremtiden søger Korrespondanceskolen gennem sine kurser at skabe en modvægt mod tidens nedbrydning af anstændigheds grænser. I anstændighedens navn og med venlig hilsen Sven Hagen Jensen

Spørgsmål og kommentarer Vi modtager gerne dine spørgsmål og kommentarer. Det giver os anledning til at forklare og uddybe emner, som har interesse, og rette eventuelle misforståelser, samtidig med at det fremmer en frugtbar dialog. Vores kurser er under konstant udvikling, og vi vil gerne være relevante og svare på de spørgsmål, som er vigtige for dig. Kurserne bærer naturligt præg af dem, som har forfattet dem, men vi er åbne for nye input, som kan kaste lys over emnet. Ved hvert studiebrev er der mulighed for at skrive sine spørgsmål og kommentere på indholdet. Og hvis der ikke skulle være plads nok på selve kursusarket, er man velkommen til skrive det ned på et ekstra ark papir.

03

KORRESPONDANCESKOLENS INFORMATIONSBLAD

2012

Sindene kom for alvor i kog hos de franske politikere, da det blev kendt, at fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic ville modtage en rekordstor årsløn på 104 millioner kr. i sin nye klub Paris SaintGermain.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.