1094 krop fysik 06 2013 epaper

Få en bedre kropsholdning – og undgå nakkesmerter

sLIp aF Med vInteRsLøvHeden

BøRN pÅ SKI GODE RÅD TIL EN GOD OPLEVELSE

t e M a: n a k k esMeRteR

062013

+

To år e piskes fter mælde t

Line Gertsen

Nakken er min akilleshæl

+

Intervalgang Tips til en sundere jul STOP skaden med det samme 10 råd når du cykler i sne og is

MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE

Til alle brugere af glucosamin:

Kapsel eller tablet?

DU HAR ET VALG! Mange mennesker med ledbesvær har gavn af at tage glucosamin. Det lindrer smerterne og bremser nedbrydningen af ledbrusken. Men der er forskel på glucosamin-produkterne. Glucosamin Pharma Nord er det eneste produkt på markedet i synkevenlige kapsler – det sikrer dig disse fordele:

• Nemme at sluge, glatte overflader og ingen hårde kanter • Indeholder glucosamin-sulfat uden tablethjælpestoffer • Praktisk emballage med gigtvenligt låg • Kan nemt skilles ad og indholdet drysses i saft eller på yoghurt

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

DK_GlucosaminPN_Ad_KropogFysik_0612_210x280

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt.

ledere

Lys i mørket

M

in søn på 11 år er ikke, modsat resten af familien, sommermenneske.

Heldigvis! For han er rigtig god til at minde os andre om alle de gode ting ved den årstid vi voksne kan forfalde til at kalde den sure, mørke og kolde tid. Tag for eksempel:

Man slipper for at smøre sig ind i solcreme hele tiden!

Man slipper for myg og fluer og dræbersnegle!

Der kommer ingen bier når man spiser marmelademadder!

Man kan få ordnet en masse ting indendørs!

Det er hyggeligt at sidde indenfor med dyne, stearinlys og ild i brændeovnen!

Der er en mærkbart højere frekvens af varm kakao og pandekager!

Man kan kælke (måske…)!

JUL! I dette nummer nyder vi vinteren og får det bedste ud af den mørke tid. Julemad kan også være sund, skriver vores diætist for eksempel, og vi bliver mindet om at komme udenfor mens det er lyst – hvilket jo passende kan kombineres med vintercykling, som du kan få tips til her i magasinet, eller den nye dille intervalgang, hvor du kan holde formen ved lige uanset vejret. Når man tænker over det, er der faktisk masser af gode vinteraktiviteter!

scan k oden

Og så har Krop+fysik denne gang fokus på nakken. Nakkesmerter er nemlig – desværre - en kedelig del af hverdagen for mange af os. En ny undersøgelse fra Analyse Danmark for Novartis viser at mere end 15 pct. af alle danske kvinder og cirka halvt så mange mænd dagligt har ondt i nakken. 13 pct. af kvinderne og hver fjerde af mændene gør ifølge undersøgelsen ikke noget for at lindre smerterne og det er ærgerligt, for man kan gøre meget for både at forebygge og lindre nakkesmerter.

Det fortæller vi meget mere om her i magasinet. Som vi håber du vil tage dig tid til at nyde – måske med en kop varm te, foran brændeovnen, efter en rask spadseretur i den danske vinternatur?

Ha’ en dejlig jul og et godt nytår!

– og bestil dit abonnement på Krop+fysik

Marianne Nørup ansvarshavende redaktør FoTo: ANDERS BRoHuS

Få en bedre kropsholdning – og undgå nakkesmerter

sLIP aF meD VINTersLØVHeDeN

Børn på ski GOde råd TIl en GOd OPlevelSe

Tema: NakkesmerTer

062013

+

To år efte r piskesm ældet

Line Gertsen

Nakken er min akilleshæl

+

Intervalgang Tips til en sundere jul STOP skaden med det samme 10 råd når du cykler i sne og is

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

DET MED SMÅT

ANNoNCESALG:

Udgiver: pRo-F a.m.b.a., Krop+fysik, porschevej 12, 7100 vejle, tlf. 7584 1200 Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup, redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 2639 6026 (ma-to 8-15) / journalist Ib Salomon / fysioterapeuterne Nils Erik Sjøberg, Anne Blædel, Christian Hagensen,Thomas Helt / læge Leif Skive Distribution: Krop+fysik, vejle Layout og produktion: Mediegruppen Reklamebureau, Camilla Riber, porschevej 12, 7100 vejle, tlf. 7584 1200 Oplag: 17.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963

Mediegruppen Reklamebureau, Mette Baastrup, tlf. 7640 6411 Annoncer i Krop+fysik er ikke udtryk for at Krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstemmelse med Krop+fysik’s politik. Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop+fysik udkommer 6 gange årligt.

Temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade.

Krop+fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, Bækkenbunden, Hovedpine og nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskørhed, Idrætsskader, Skulderproblemer, på ski uden skader.

Forsidefoto: Lars H. Laursen Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn.

Yderligere information ved henvendelse på tlf. 7584 1200 eller www.krop-fysik.dk.

062013

3

indhol

12

t e M a: n a k k esMeRteR

nakkebesvær De fleste af os kender til at have ondt i nakken. Årsagerne kan være mange, men uanset om problemet skyldes dårlige vaner, slidgigt eller piskesmæld, vil oplysning og en aktiv tilgang næsten altid være vejen ud af problemerne.

24

Få en bedre kropsholdning Mange af os har konstant hovedet trukket lidt fremad.

Det sætter nakkens muskler på konstant overarbejde og giver nakkesmerter og hovedpine. Ved at ændre din kropsholdning og træne nakkemusklerne kan du undgå gentagne nakkesmerter og nedsat bevægelighed.

en Træn nailiktek tsøvelser

06

ab Specifikke st og din holdning re ed rb kan fo hjælpe af og – ng lli din siddesti merter. dine nakkes

Line Gertsen

26-27

nakken er min akilleshæl

Hvis journalist ved DR Nyheder Line Gertsen arbejder for hårdt, får hun besked fra sin nakke om at tage den med ro. Hun prioriterer træning og god tid til små ting sammen med kæresten og børnene.

18

30

38

40

Meget mere: 10 +tema 16 Slip af med vintersløvheden 23 Tjek det nye gear 20 Når tro flytter mere end bjerge 34 10 råd når du cykler i sne 29 +jobbet

Intervalgang

Nu er jeg “fit for fight”

Sund i sulet

Børn på ski

36 Sæt lys på dine omgivelser

Når vinteren kommer over os, kan det være svært at finde motivation til at løbe eller cykeltræne udendørs.

En rask gåtur kan give meget mere end frisk luft!

Jonas Severin er blandt de plejehjemsansatte som Københavns Kommune har pålagt at styrketræne i løbet af arbejdsdagen.

Tag blot for dig af julens lækkerier. De kan nemlig også være sunde – hvis man altså holder sig til ”alt med måde”-princippet.

Her får du inspiration til hvordan du kan sikre at børnene får den bedst mulige oplevelse på skiferien.

43 +sport

4

062013

44 STop skaden med det samme 46 Livskraft til kræftpatienter 48 Brevkasse 50 +info

Forebyg museskade Invester i en RollerMouse

RollerMouse

En bedre måde at arbejde på RollerMouse er en mus designet til dig, ikke til computer.

RollerMouse:

: Ligger lige foran dig : Bruges let med begge hænder : Styres præcist og effektivt : Passer til alle tastaturer Nyt studie fra Harvard dokumenterer op til 20% reduktion i muskelbelastning i underarmen ved brug af RollerMouse.

95% siger, at kroppen får det bedre 51% bliver mere effektive

www.contour-design.dk | info@contour-design.dk Kilde: Skandinavisk undersøgelse gennemført af Userneeds med 7602 erhvervsaktive deltagere i alderen 18 - 60 år.

Tema: Nakkesmerter

tekst Mette Bender

foto Lars H. Laursen

og alist Journ vært e studi tsen: er G e Lin

Nakken er min akilleshæl Hvis journalist ved DR Nyheder Line Gertsen arbejder for hårdt, får hun besked fra sin nakke om at tage den med ro. Hun prioriterer træning og god tid til små ting sammen med kæresten og børnene.

K

roppen hænger ikke ordentligt sammen når der er noget galt med nakken. Så er den som en blomst hvor hovedet sidder forkert på stilken, siger Line Gertsen, 40 år og undersøgende korrespondent ved DR Nyheder.

Hendes job er at forfølge og afdække personlige og politiske sager med samfundsmæssige konsekvenser, og hun er kendt som en seriøs og nærværende studievært. I så høj grad at hun aktuelt er indstillet til Cavlingprisen 2013.

- Det er vigtigt for mig at skabe balance i enhver historie og at trække nuancerne frem. Jeg føler mig privilegeret fordi jeg får lov at få andre menneskers historier tæt ind på livet, siger hun.

At engagementet som alt andet skal afbalanceres, opdagede hun for alvor torsdag den

6

062013

25. august 2011, som var dagen før annonceringen af folketingsvalget.

- Inde på TV Avisen var vi i fuld gang med at forberede os til valg. Jeg havde arbejdet som en sindssyg og var godt stresset op. Den morgen kørte min kæreste bilen, og jeg sad ved siden af. En anden bil kørte op i os.

Hovedet sad forkert på Sammenstødet var egentlig ikke særlig voldsomt, fortæller Line Gertsen. Men hun var uforberedt, og hovedet blev kastet frem og derpå tilbage, så den spinkle nakke blev udsat for whiplash eller på dansk piskesmæld.

- Ambulancefolkene tog situationen meget alvorligt. De holdt mit hoved fast til jeg fik krave på. Så lagde de mig på en båre med hovedet fastspændt, så jeg ikke kunne bevæge hovedet.

Line Gertsen kunne godt selv mærke at der var noget galt.

- Mit hoved og min nakke føltes forkert. Som om jeg var ude af fokus. Smerterne var endnu ikke så voldsomme, det blev de først da der var gået et par dage. Jeg lå i ambulancen og tænkte på alt det jeg skulle nå. Midt i det hele sendte min chef en sms og spurgte om jeg også kunne klare 21’eren søndag. Jeg skrev til ham at jeg nok først kom på arbejde igen mandag.

Line Gertsen blev undersøgt og sygemeldt.

Kæresten Nikolaj Sommer, som også er journalist, slap mere nådigt. Måske fordi han i bakspejlet så den bil der kørte op i dem.

Tilbage til vatter Line Gertsen kom til at dække den sidste del af valget efter en lille måned i ro.

Jeg ser nakken som min akilleshæl.

En ekstremt følsom del, som reagerer på stress. Når mine kræfter er brugt op, er det min nakke som sladrer.

Lidt om Line Gertsen • 40 år og opvokset i Nordjylland • Vært og undersøgende korrespondent ved DR Nyheder • Indstillet til Cavling-prisen 2013 for tre historier • Uddannet cand. mag. i medievidenskab og journalistik • Kæreste med kommunikationschef i Finansministeriet Nikolaj Sommer • Sammen har de datteren Nora på 3 år • Lines søn Nis er 13 år og delebarn i familien u

062013

7

- Jeg har fået hjælp til at sikre at jeg træner rigtigt og ikke gør noget forkert, siger Line Gertsen, der her er i gang med at styrke muskulaturen omkring den skrøbelige nakke, sammen med sin personlige træner Gry Dawn Gieviens.

- Jeg fik den rigtige hjælp lige fra starten, og det hjalp mig hurtigt på benene. En veninde der er læge, gav mig gode råd og øvelser som jeg kunne bruge med det samme.

Veninden henviste hende desuden til en dygtig nakkeekspert.

- Jeg oplevede at han blidt skubbede mit hoved på plads. Jeg kunne mærke hvordan

8

062013

gennemstrømningen i nakken kom tilbage.

Det var som at vende tilbage til at være i vatter, fortæller hun.

Den første tid var det rigtig svært at få ro i hoved og nakke.

- Min nakke var forstuvet, men jeg kunne ikke bare holde den stille. En forstuvet fod kan du lægge på en pude. Dit hoved bærer du

Vi nyder vores bobler af ingenting. Jeg oplever faktisk at jeg bliver en skarpere journalist, fordi jeg tager mig tid til at være.

hele tiden, det sidder der på toppen og vipper.

Det er meget vigtigt at finde ud af hvad du kan gøre, mener hun.

- Ellers er det let at ende i en situation hvor skaden fra nu af er dit omdrejningspunkt og fører en række andre problemer med sig.

Indtil ulykken havde Line Gertsen løbetrænet på et forholdsvis afslappet plan. Det passede godt i en travl hverdag. Nu fandt hun en personlig træner, som kunne hjælpe hende med at få balance i nakken igen.

- Hun hjalp mig også de med problemer der opstod i led og muskler andre steder. Det gik op for mig at kroppen virkelig er en helhed. Et problem et sted påvirker alt andet. Det har jeg hørt og måske troet at jeg forstod, men ikke selv mærket før.

Nakken sladrer Line Gertsen føler at hun er kommet godt igennem og fungerer normalt. En ph.d. i public service har hun lagt til hvile.

- Jeg havde en lang periode hvor det handlede om at skære ned og vælge fra. Jeg kunne ikke klare både jobbet og ph.d.en og valgte jobbet.

Hendes nakke er nu det svage punkt, som fortæller når hun skal tage det roligt.

- Jeg ser nakken som min akilleshæl. En ekstremt følsom del, som reagerer på stress.

Når mine kræfter er brugt op, er det min nakke som sladrer, siger Line Gertsen, der ikke er kommet i gang med at løbe igen.

- Jeg er ikke tryg ved fornemmelsen af stød op gennem krop og nakke. Derfor lader jeg være.

I stedet går hun fortsat hos den personlige træner to gange om ugen og kører nu et program med både kondition og styrke.

- Det er måske lidt kedeligt. Jeg ville hellere ud og bevæge mig i naturen. Men det er godt for mig at få hjælp til at træne kontrolleret, og stoppe når jeg mærker min grænse.

Bobler af ingenting Det med grænser er blevet endnu vigtigere.

Når Line Gertsen er i gang med interview og tv-optagelser, registrerer hun ikke træthed.

- Så er jeg i et gear hvor jeg lukker ned for den slags signaler - og betaler bagefter.

Derfor har Line Gertsen og hendes kæreste som regel ingenting på programmet når de har en fridag sammen med de to børn på 3 og 13 år.

- At gå en tur eller bage pandekager er nok. Nogle gange er det højt sat. Vi prioriterer at være til stede med hinanden og går ikke på kompromis.

Hun og kæresten har ikke en masse hobbies, venner og forpligtelser. Det er som hun vil have det.

- Jeg har en skøn familie og ikke brug for deadlines og pres når jeg er sammen med dem. Vi nyder vores bobler af ingenting. Jeg oplever faktisk at jeg bliver en skarpere journalist, fordi jeg tager mig tid til at være.

- Det handler hele tiden om at træne der hvor det styrker min krop og mit velvære. Ikke at overskride grænserne og få ondt, fortæller Line Gertsen, som her får hjælp til at strække ud.

MUSKELTRÆNING & SMERTELINDRING

TILBUD på Premium200 i nov/dec se hjemmeside

Globus Duo Pro:

Globus Premium 200:

Globus Genesy 500:

35 programmer: 7 Sport, 20 fitness & 8 TENS/rehabilitering

534 programmer: 148 sport, 44 speciel sport, 132 fitness, 147 beauty, 43 rehabilitering, 20 smerte

266 programmer: 54 funkt. rehabilitering, 23 smerte, 30 mikrostrøm, 9 denerverede, 1 ionoforese, 101 muskler/ fitness, 5 inkon�nens, 43 vaskulare

Bruges af Dansk Håndbold Forbund, Dansk Boldspil Union og Team Danmark.

Man kunne tro, at elektronisk muskels�mulering (EMS) er noget nyt, men fak�sk er det blevet anvendt af fysioterapeuter og idrætsfolk i mange år �l muskelopbygning, træning og rehabilitering. Grunden er, at man opnår resultatet hur�gere, når man anvender EMS i kombina�on med den vanlige træning. Man får øget cirkula�on og forbedret muskelafslapning.

GLOBUS �lbyder nu disse fordele i bærbare s�mulatorer, som er nemme at anvende.

Se det store udvalg af TENS- og muskels�mula�onsapparater på:

www.sportspharma.dk

Tlf: 7584 0533

062013

9

tem

erter

sm Nakke

Hvad er hold i nakken?

Hold i nakken starter typisk med at man vågner en morgen med stiv, smertefuld nakke efter at have ligget med hovedet i en skæv stilling om natten. I nogle tilfælde kan tilstanden opstå efter forstrækning i forbindelse med fysisk aktivitet, eller ved nakkeskade.

Man mener at hold i nakken kan skyldes en afklemning af bruskskiverne mellem halshvirvlerne, eller være en slags krampetilstand eller låsning af musklerne i nakken.

Hold i nakken er ufarligt og går over af sig selv. Aflastning og god støtte for nakken er vigtigt – evt. i form af hovedpuder som giver ekstra støtte. De fleste vil være bedre allerede efter 2-3 dage. Så godt som alle er raske i løbet af 7-10 dage. Hvis der ikke er bedring i løbet af to uger, hvilket er meget usædvanligt, bør man blive henvist til en til specialist.

Kilde: Patienthåndbogen.dk

Hjernerystelse kan være en nakkeskade Hovedpine, lys- og lydfølsomhed, synsforstyrrelser, koncentrationsbesvær, øget søvnbehov og ”mærkelige fornemmelser”. Det er almindelige symptomer på en hjernerystelse. Men symptomerne kan faktisk også skyldes en skade på nakkens led, og desværre overses dette ofte, mener flere fysioterapeuter. Og det er ærgerligt, for hvis symptomerne skyldes en forskydning af nakkens led, kan en mobiliserende behandling hos en specialiseret fysioterapeut sandsynligvis afhjælpe eller helt fjerne symptomerne.

Ud over at arbejde konkret med hvirvlerne vil fysioterapeuten også lave en holdningskorrektion og instruere i særlige øvelser.

Kilde: Fysioterapeuten.dk

6 ting du kan gøre hvis du har ondt i nakken 1

Is dæmper smerten. Læg en ispose på de ømme nakkemuskler i 5-10 minutter, og gentag evt. hver time (læg et viskestykke eller lign. mellem huden og isposen).

2

n varmepude eller lign. kan virke linE drende, men varmen kan også forværre de akutte smerter.

3

av særlige øvelser for nakken (se f.eks.

L pjecen ”Hovedpine og nakkesmerter”).

4

old dig aktiv. Fysisk aktivitet hjælper H bl.a. på blodgennemstrømningen til området. Hvis smerten er slem, kan det dog være nødvendigt at lægge sig lidt.

5

Masser nakke, skuldre, ansigt og hovedbund.

6

Spænd af. Lær dig evt. en afspændingsteknik, hvis du har svært ved at slappe af.

Kilde: Pjecen ”Hovedpine og nakkesmerter” fra Danske Fysioterapeuter og Krop+fysik. Se den på www.krop-fysik.dk

al den sk !

– men rekt es kor l l i t s d in

Nakkestøtte hindrer piskesmæld En undersøgelse foretaget af Rådet for Sikker Trafik viser at otte ud af ti af os ikke aner hvordan man indstiller bilens nakkestøtte.

De fleste indstiller hovedstøtten for lavt og for langt tilbage, og det kan medvirke til piskesmældsskader, fordi hovedet kastes bagud og hen over hovedstøtten, inden det kastes frem igen.

Piskesmæld-fakta * Piskesmældsskader opstår når hovedet kastes voldsomt frem og tilbage som følge af en kollision, typisk ved trafikulykker hvor en bil bliver ramt bagfra af et andet køretøj. * Hvert år bliver omkring 6.000 personer ramt af piskesmæld, og tallet er stigende. De fleste bliver symptomfri efter et par uger, men omkring 300 får varige fysiske symptomer, og nogle får psykiske gener. * Tre ud af fire piskesmældsramte er kvinder. Sandsynligvis fordi kvinder har mindre muskelmasse i nakke- og halsregionen, og i øvrigt oftere er passagerer i biler end mænd - og som passager holder man ikke så meget øje med spejlene, og får måske ikke spændt musklerne ved en påkørsel bagfra.

Sådan indstiller du nakkestøtten: 1.Tjek om hovedstøtten er indstillet så den passer til dig.

Mange tror fejlagtigt at nakkestøtten skal støtte nakken – det er en misforståelse. Den skal støtte dit hoved!

2.Tjek med hånden at toppen af dit hoved flugter med toppen af hovedstøtten. Hvis det ikke er muligt, skal den så højt op som muligt.

3.Tjek til sidst at der maksimalt er “en flad hånd” mellem hovedet og hovedstøtten.

Kilde: rednakken.dk

* Forsikringsselskaberne skønner at der hvert år udbetales omkring en milliard kr. i erstatning til piskesmældsramte med varige skader. * Otte ud af ti bilister kører med forkert indstillet nakkestøtte. Særligt kvinder får ikke indstillet støtten korrekt.

Kilde: Sikkertrafik.dk (Rådet for sikker trafik) og rednakken.dk

Laser kan lindre nakkesmerter

Lad hovedpuden støtte nakken

Laser kan erstatte brugen af medicin i behandlingen af nakkesmerter og er næsten uden bivirkninger, viser forskning fra 2009, der har analyseret 16 undersøgelser af laserbehandling på 820 patienter. De patienter som blev behandlet med ægte laser, havde 70 procent større sandsynlighed for at opleve en reduktion i smerterne, end dem som fik placebo. Studiet fandt praktisk taget ingen bivirkninger ved behandlingen (som i øvrigt er smertefri).

Korrekte doser af laser virker betændelsesdæmpende, men kan også beskytte muskler mod træthedsskader, ligesom de kan hæmme de tynde smertenervers evne til at lede smerter, forklarer forskerne bag studiet, som er publiceret i The Lancet.

De påpeger at laser er en støttebehandling, som bør kombineres med andre former for behandling, for eksempel et træningsprogram og led-mobilisering.

Hotellernes typiske kæmpe-hovedpuder kan se fristende og lækre ud.

Men som støtte til nakken kan de ikke anbefales. En hovedpude bør forme sig efter kroppen, og derfor er en anatomisk udformet hovedpude som regel det bedste valg.

5 gode råd når du vælger hovedpude • Vælg en dråbeformet hovedpude, hvis du kan vænne dig til den.

• Vælg størrelse og type efter hvilken stilling du typisk sover i.

• Prøv dig frem, og vælg den pude hvor din krop – først og fremmest nakke og skuldre – finder bedst aflastning.

• Test med mellemrum om din pude stadig støtter optimalt. Puder kan blive trykt flade med tiden.

• Har du mere ondt i nakke, hoved og skuldre når du vågner, end da du gik i seng, bør du nok prøve en anden type hovedpude

Kilde: Forskning.no, The Lancet, www.thelancet.com

Kilde: Hans Henrik Gaden, fysioterapeut. Læs mere i artiklen “Madrasser: Man ligger som man har redt” på www.krop-fysik.dk.

062013

11

Tema: Nakkesmerter

tekst Martin B. Josefsen, Muskuloskeletal Fysioterapeut, Klinik for Ryg og Nakke Fysioterapi - www.rygfys.dk

foto Colourbox

Nakkebesvær De fleste af os kender til at have ondt i nakken. Årsagerne kan være mange, men uanset om problemet skyldes dårlige vaner, slidgigt eller piskesmæld, vil grundig information og en aktiv tilgang næsten altid være vejen ud af problemerne.

N

akkebesvær er, ligesom rygproblemer, yderst almindeligt. De fleste af os danskere vil i løbet af vores levetid opleve at få ondt i nakken. Som regel vil symptomerne - typisk smerte og nedsat bevægelighed - gå over af sig selv i løbet af få dage eller uger. En del vil dog opleve at nakkeproblemerne er mere komplekse, tager længere tid eller er tilbagevendende.

Søg læge hvis du • oplever uudholdelige smerter, også om natten.

• har nedsat følesans og/eller kraft i en eller begge arme.

• bliver svimmel, får kvalme eller hovedpine du ikke har kendt før.

• er bekymret over hvad der er galt.

12

062013

Derfor får vi ondt i nakken Der er ofte flere årsager til at man får ondt i nakken, og det kan være svært at afgøre præcis hvorfor. Ofte kan årsagen dog findes i (fejl)belastninger på arbejde, derhjemme eller i fritiden. Vaner, bevægemønstre og kropsholdning har stor indflydelse på hvordan nakken belastes.

Også ulykker, f.eks. piskesmæld, er en hyppig årsag til nakkebesvær.

Forskning viser at smerterne oftest stammer fra nakkens led (de såkaldte facetled) samt bruskskiverne. Man kan have ondt i selve nakken, og eksempelvis føle det gør ondt at bevæge nakken – f.eks. at dreje hovedet

eller bøje det bagover. Men symptomer fra nakken kan også opleves ud i skulder, øvre ryg, mellem skulderbladene, ud i en arm eller som hovedpine; dette kaldes refererede smerter. Refererede smerter skyldes at hjernen har svært ved at tolke hvor smerterne kommer fra, og er ikke det samme som “en nerve i klemme”.

Nervesmerter?

Nogle gange kan en eller flere nerver være klemt mellem nakkehvirvlerne. Dette irriterer nerven og kan give smerter og påvirke funktionen, f.eks. i en arm eller en hånd. Fænomenet kaldes nervesmerter eller neurogene smerter og kan minde om refererede smerter.

Hvis der f.eks. er opstået en diskusprolaps i nakken, kan denne trykke på en nerverod.

Dermed opstår der smerter i nervens forløb, og hvis trykket på nerven er stort nok, kan det ændre følesans, muskelkraft og reflekser i de områder nerven forsyner, f.eks. en arm.

En anden hyppig årsag til nervepåvirkning er aldersmæssige slid-forandringer (udtalt slidgigt), som gør at pladsforholdene mellem nakkehvirvlerne er mindre end normalt. Dermed bliver passagerne for nerverødderne fra nakken også mere snævre, og nerverne vil nemmere blive påvirket ved fejlbelastninger og irritation.

Musklerne påvirkes Når man har ondt i nakken, vil muskelbalancen omkring nakkens led påvirkes. Ved smerte reagerer nervesystemet nemlig per automatik sådan at de muskler der er tæt på de smertende led, fungerer dårligere, mens andre, større nakkemuskler typisk bliver overaktive og opspændte. Det er sandsynligvis kroppens måde reflektorisk at beskytte et belastet område på, men det betyder også at der vil opstå træthed og smerte i musklerne.

Vi må forstå smerten Nogle mennesker vælger at klø på på trods af smerterne - og vedligeholder dermed en skade der burde have lidt mere ro.

Andre vælger at stoppe de fleste aktiviteter for at “beskytte nakken”, og det kan også gøre situationen værre.

Det der indvirker positivt på prognosen, er at lytte til kroppens signaler og reagere hensigtsmæssigt på dem. Mærke efter hvad der gør symptomerne værre eller bedre, og afbalancere sine aktiviteter derefter. Med andre ord: Gøre så meget man kan, uden at provokere smerterne.

I langt de fleste tilfælde er nakkesmerter ikke noget farligt, men ”bare” en irriterende del af livet. Og det er en vigtig indsigt at komme til. Faktorer som angst, frygt og stress kan nemlig i sig selv forstærke smerteoplevelserne, fordi følelserne virker som en slags “volumenkontrol”, der kan skrue op for flere processer i nervesystemet og påvirke hjernens bearbejdning. Med andre ord gøre situationen meget værre.

Tilstanden kan føre til det man kalder central sensitivering, hvilket vil sige at nervesystemet er blevet mere følsomt og forstærker smertesignaler og -oplevelser. Symptomerne bliver her typisk mere udbredte, flere bevægelser gør ondt, og symptomerne overstiger dem den oprindelige skade har givet. Central sensitivering kan være til stede i mindre eller højere grad.

Undersøgelse Overordnet vil fysioterapeuten undersøge om der er tale om • ”Simpelt nakkebesvær” (de fleste) • Nerverodspåvirkning (sjældnere) • Tegn på alvorlig sygdom (sjældent) • Tegn på særlige diagnoser (f.eks. leddegigt eller arvelige sygdomme) • Psykiske og sociale faktorer der har indflydelse på symptomer og prognose

Slidgigt i nakken Ved slidgigt påvirkes knoglerne, brusken i leddene bliver mere ujævn, og leddene mere “stive”. Slidgigt er naturligt med stigende alder og behøver ikke gøre ondt i sig selv. Faktisk kan man allerede fra 20-års-alderen observere slid-forandringer i nakkens led.

Udtalt slidgigt medfører små tilvækster på knoglerne (ekstra knogledannelse), og leddene kan blive irriterede i perioder. Hvis der er slidgigt i flere led, vil alle bevægelser typisk være nedsatte og i perioder smertefulde. Ved kraftig slidgigt bliver der typisk mindre plads til nerverne, og det kan bl.a. resultere i nervesmerter ud i armene, også kaldet stenose (forsnævring).

En del af undersøgelsen består af samtale. I den fysiske undersøgelse ser man på hvor symptomerne kommer fra, og hvordan funktionen er påvirket: Nakken og nakkens led bevæges; nerver og nervefunktion undersøges, muskelfunktionen testes osv.

Hvis der er tegn på “simpelt” nakkebesvær, evt. med let nervepåvirkning, vil man måske lave en prøvebehandling som en del af under- u

Whiplash (piskesmæld) Et whiplash - piskesmæld – er resultatet af en accelereret bagoverbøjning efterfulgt af foroverbøjning af nakken, typisk ved et biluheld hvor man påkøres bagfra. Ud over at nakken kan “forstuves” (et eller flere led og ledbånd påvirkes), kan musklerne også forstrækkes, i grelle tilfælde overrives.

Det medfører typisk nakkesmerter og evt. symptomer længere ned i ryggen. Ved kraftig påvirkning kan nerverne fra nakken give symptomer i armene. Symptomerne kan også ligne følger efter hjernerystelse, måske fordi skaden også har “rystet” eller strakt rygmarven, og hovedet er blevet slynget med. Blandt andet kan korttidshukommelse, koncentration og trætbarhed være påvirket. Derudover kan oplevelsen af ulykken være et chok og medføre stress og angst.

062013

13

Nakkesmerter er en naturlig del af livet for mange af os. Men der er meget vi kan gøre for at forebygge og lindre smerterne.

Billeddiagnostik Billeddiagnostik (røntgen mv.) kan ikke vise årsagen til almindeligt nakkebesvær, og derfor anvendes billeddiagnostik primært ved mistanke om særlige forhold. MR-scanning er i dag den bedste form for billeddiagnostik til dette. F.eks. kan en MR-scanning være med til at vurdere om rygmarven er påvirket ved en stenose (forsnævring), om en prolaps trykker på en nerve, ved mistanke om knoglebrud eller for at udelukke andre årsager til symptomerne.

søgelsen. Hvis fysioterapeuten ser tegn på større nervepåvirkning eller andet der bør udredes nærmere, anbefales supplerende undersøgelser, f.eks. MR-scanning.

Undersøgelsen har til formål at gøre både behandler og patient klogere, så de i fællesskab kan planlægge et behandlingsforløb og opsætte mål og tidsramme for den forventede effekt. Begge parter kan herefter være med til at mindske symptomerne og bedre funktionen - og hvis der ikke er forventet effekt, kan situationen hurtigt revurderes.

14

062013

Behandling Behandlingen afhænger af undersøgelsen og diagnosen – herunder hvilke strukturer der er påvirket. En plan vil som regel indeholde elementer af: • Information (hvad er der galt, hvor længe varer det, hvad kan behandleren gøre, hvad kan patienten gøre).

• Vejledning (f.eks. om kropsholdning, aktiviteter, håndtering af smerter, belastning/aflastning).

• Øvelser der skal få musklerne tilbage i balance og evt. mobilisere nakkens led og nerver.

• Manuel behandling; typisk led-mobilisering af nakkens led, irriterede nerver og muskler.

Der er nogen dokumentation for at specifikke, tilpassede øvelser - især stabilitetstræning (se s.

25) - kombineret med manuel behandling (mobilisering og/eller manipulation) er effektivt til både simpelt nakkebesvær, let nerverods­ påvirkning og nakkerelateret hovedpine - med god effekt på såvel kort som langt sigt. Derudover ved man at information, vejledning og håndtering er meget vigtigt, f.eks. at lære at

Operation Ved langt de fleste former for nakkebesvær vil man altid vælge ikke-kirurgisk, kaldet konservativ behandling, med vejledning, øvelser, manuel behandling og evt. medicinering.

Ved kraftig nervepåvirkning, som følge af prolaps eller stenose, kan operation overvejes.

tage vare om nakken i dagligdagen og forstå mekanismerne bag nakkesmerterne.

Martin B. Josefsen er formand for Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi.

pat ie nt e n

pat ie nt e n

i c e nt r um

i c e nt r um

nakkeproblemer Har du nakkeproblemer med smerteudstråling med smerteudstråling til skulder ogtilarm skulder og arm ELLER ondt i ELLER lændenondt medi lænden smerteudstråling med smerteudstråling til ben til ben

du behov Harforduenbehov hurtigforogenkompetent hurtig og kompetent udredning ?udredning ?

ælp til hurtig og kompetent Søg hjælp udredning til hurtighos og kompetent RygCenter Mølholm. udredningVihos tilbyder RygCenter samtale Mølholm. og undersøgelse Vi tilbyderhos samtale en af og vore undersøgelse hos en af vore

er og der er mulighed ryglæger for MR-scanning og der er mulighed samme dag. for MR-scanning Efter få dagesamme får du svar dag.påEfter scanningen få dage får og du en svar konklusion. på scanningen og en konklusion.

Hvis du allerede har en MR-scanning, Hvis du allerede får du harsvar en iMR-scanning, forbindelse med får konsultationen. du svar i forbindelse med konsultationen.

Mogens Bach Pedersen

Mette Mogens Bach Schulz Pedersen

Stig Mette Jespersen Schulz

Speciallæge i neurokirurgi

Speciallæge i neurokirurgi

Speciallæge i ortopædkirurgi neurokirurgi

Hanne Stig Jørgen Rask Schack Nørgaard Jespersen Sønderborg Koordinerende Speciallæge i ortopædkirurgi neuromedicin sygeplejerske og klinisk neurofysiologi

Marianne Jørgen Rask Kirkegaard Sønderborg

Marianne Kirkegaard

Speciallæge Speciallæge ii neurologi neuromedicin og klinisk neurofysiologi

Speciallæge i neurologi

os - også gerne Kontakt for en os second - også gerne opinion forpåentelefon second87 opinion 20 30på 40telefon eller mail 87 20 info@molholm.dk 30 40 eller mail info@molholm.dk

RygCenter Mølholm . Brummersvej RygCenter1Mølholm . 7100 Vejle . Brummersvej . Tlf. 87 201 30 . 7100 40 . Vejle www.molholm.dk . Tlf. 87 20 30 40 . www.molholm.dk

Krop+fysik

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Istock

Træt o g trist?

Slip af med vinter-sløvheden Hver tiende af os har behov for at sove 9-10 timer hver nat om vinteren - mod måske blot 6 timer om sommeren. vintertræthed er helt almindeligt på vores breddegrader.

Men for enkelte udvikler det sig til en depression.

Symptomer på vinterdepression • Nedtrykthed • Opstår om efteråret og forsvinder til foråret. Forværring om aftenen, bedring om morgenen.

• Træthed og søvntrang • Stor appetit (især på søde sager) og øget vægt • Social tilbagetrækning. Man undgår samvær med andre mennesker • Nedsat sexlyst • 3 ud af 4 er kvinder, specielt under 45 år

16

062013

P

uuh! Det er koldt og MØRKT, og dagene er så korte at vi - på en gennemsnitlig indendørs arbejdsdag – slet ikke når at være ude i dagslyset. Det danske vintervejr er, når ikke lige solen skinner på en sneklædt natur, ærlig talt ikke noget at råbe hurra for, og der er ikke noget at sige til at mange af os bliver lidt triste.

Og det bliver mange af os! Hver tiende dansker bliver såkaldt vintertrist, hvor man sover meget, men alligevel er træt, energiforladt og lidt trist. 3-5 pct. udvikler, iflg. Psykiatrifonden, en egentlig depression.

Fælles for symptomerne er at de begynder i efteråret og forsvinder igen til foråret. De gentager sig år efter år, og forsvinder hvis man rejser til solrige lande. De fleste har øget søvnbehov og sover meget uden at være udhvilede om morgenen. Over tid forstyrrer det døgnrytmen og udvikler sig til søvnløshed, søvnunderskud, vedvarende træthed og nedtrykthed.

Vinterdepression eller depression?

En decideret vinterdepression er forskellig fra en ”almindelig” depression. For den vinterdeprimerede er energiløsheden mere fremtrædende end tristheden, og man har øget appetit og søvnbehov. Ved de almindelige depressioner er det som regel stik modsat: Tristheden er fremtrædende, og der er nedsat søvn og nedsat appetit, ligesom selvmordstanker er hyppige.

Vinternedtrykthed kan forebygges og afhjælpes på adskillige måder (se side 17). En af de mest effektive og anerkendte er lysterapi, hvor der anvendes et kraftigt, hvidt, bredspektret lys, hvorfra de ultraviolette stråler er fjernet. Ved en lysstyrke på 10.000 lux, som er det almindeligt brugte, skal man sidde foran lyset i cirka en halv time om dagen. 60-90 % af de vinterdepressive reagerer positivt på lysterapi og får det bedre. Virkningen sætter ind efter

Derfor bliver vi deprimerede Man mener at manglen på dagslys er hovedårsagen til vinterdepression. Lys regulerer døgnrytmen og påvirker kroppens biologiske ur, som bestemmer, hvornår du skal sove eller være vågen.

Det lysfølsomme hormon melatonin spiller en vigtig rolle i reguleringen af søvn og døgnrytme. Hjernen udskiller melatonin om natten, og under de lange vinternætter udskilles der ekstra meget. Øget produktion af melatonin kan forstyrre døgnrytmen og gøre os mere trætte.

Signalstoffet serotonin findes også naturligt i hjernen, det bidrager til at sende nerveimpulser. Man ved at serotonin påvirker stemningslejet. Når dagslys går gennem øjnene og rammer nethinden, stimulerer det produktionen af serotonin. Produktionen bliver betydelig mindre om vinteren, når det er mørkt store dele af døgnet.

Kilde: Patienthåndbogen.dk

2-3 uger - for nogen næsten med det samme - og lysbehandlingen skal fortsætte sæsonen ud. Der er ingen væsentlige bivirkninger af behandlingen.

Er man meget plaget at mangel på energi og tristhed, bør man gå til lægen.

10

Hvad k an jeg gøre?

veje til et bedre vinter-humør 1

Få masser af lys. Udnyt de få solskinstimer vinteren byder på! Selv om solen ikke skinner, er der forholdsvis stor lysstyrke udenfor midt på dagen, så kom ud og sug til dig; f.eks. i din frokostpause!

Når du er indenfor, så sæt dig tæt på vinduerne, og undgå mørke rum.

2

Lysterapi. Særlige lysterapi-lamper er en meget anerkendt behandling mod vinterdepressioner. NB: Solarium har ingen effekt!

3

Planlæg. Læg om muligt store projekter i foråret eller sommeren.

Og så vil en vinterferie til et solrigt sted sandsynligvis løfte humøret!

4

Spis sundt. Fyld dig med masser af frugt, grønt og sunde proteiner. Ikke mindst masser af fisk, for både D-vitamin og fiskeolie er godt for hjernen.

5

Motion. Det har en helbredende og forebyggende effekt at gå lange ture udenfor i vinterhalvåret. Løb og anden fysisk aktivitet - helst udendørs - har også positiv virkning.

6

Dyrk sex. Sex frigiver endorfiner, som hjælper på humøret.

7

Tænk positivt. Øv dig i at tænke positivt på livet og de ting der foregår omkring dig.

Værdsæt dem. Mind dig selv om at det kunne være meget værre.

8

Nyd årstiden. Tilbring de mørke aftener med familien inden døre, og få spillet nogle af de spil eller læst de bøger du ikke nåede på sommeraftenerne udenfor.

9 7

Erkend det! Erkend at du mangler energi eller føler dig deprimeret. Du skal ikke skamme dig over det.

10

Sov godt. Få rigeligt med søvn – mindst syv til otte timer hver nat. For nogen kan der være behov for at sove mere i de mørke, kolde måneder.

Læs mere på Psykitatrifonden.dk og Lægehåndbogen.dk

Følger jordens breddegrader I Danmark lider 3-5 % af befolkningen af vinterdepression, og en ud af ti danskere er plaget af energiløshed i de mørke, kolde måneder. Det svarer nogenlunde til andre befolkningsgrupper på den breddegrad vi bor på. Kommer man længere mod syd, falder hyppigheden. Kommer man længere nordpå, lider op til 10 % af befolkningen af egentlige vinterdepressioner.

062013

17

Krop+sport

tekst Eva Friis Kamelarczyk, cand. scient, fysioterapeut

foto Istock

Gå dig til en bedre kondit ion

Intervalgang

Mørke, kulde og glatte underlag! Når vinteren kommer over os, kan det være svært at finde motivation til at løbe eller cykeltræne udendørs – ja, det kan faktisk være farligt at forsøge sig. Til gengæld er det altid muligt at gå en tur – og en rask gåtur kan give meget mere end frisk luft!

Hvad er intervalgang?

At træne i intervaller betyder at man veksler mellem træning med høj intensitet i relativt kort tid og træning med lavere intensitet.

Sidstnævnte kaldes også restitutionsperioder, fordi man tillader pulsen og vejrtrækningen at blive langsommere, så kroppen forberedes på det næste høj-intensive interval. Pausen giver også psykisk overskud og motivation til atter at træne hårdt.

Et eksempel på intervalgang kan være at gå i 3 minutter så hurtigt som muligt, efterfulgt af

3 minutter i et roligt tempo. Dette gentages, f.eks. 5 gange hvis du er utrænet, og antallet kan øges efterhånden som du bliver mere rutineret.

Forskning viser markant effekt Japanske studier af midaldrende (40-65 år) og ældre personer (over 65 år) har vist at intervalgang har positiv effekt på flere sundhedsparametre. Herunder forbedret kondition, bedre muskelstyrke i benene og nedsat kropsvægt, BMI, fedtprocent, blodtryk og blodsukker. Der

er god effekt på alle, uanset køn og konditionsniveau før træningens start, men den største effekt ses hos de mest utrænede personer.

Et dansk studie har vist at intervalgang kan hjælpe diabetespatienter, bl.a. i form af bedre blodsukker-regulering og vægttab - og vigtigere endnu: tab af bugfedt – det sundhedsfarlige fedt der sidder omkring de indre organer. Noget tyder på at træning i intervaller er bedre til at ændre på kropssammensætningen end kontinuerlig træning, hvor man holder en jævn intensitet.

Vil du have en smertefri hverdag?

Sådan kan du bruge intervalgang Længden på intervallerne og den samlede træningstid kan varieres, alt efter dagsformen, men det er vigtigt at de høj-intense intervaller er anstrengende nok. Man skal være så forpustet at man ikke kan føre en samtale, men kun kunne sige enkelte sætninger. De lav-intense intervaller må ikke være for lange, og man skal man ikke slentre af sted, men gå lidt hurtigere end en normal spadseretur.

Som utrænet skal du starte roligt op. I den første måned bør gåturene ikke overstige 30-45 min.

Intensiteten kan øges på to måder: Øg hastigheden eller øg modstanden. Sidstnævnte kan gøres ved at gå op ad bakke eller forøge hældningen på løbebåndet.

Husk opvarmning, så kroppens store muskelgrupper er varme.

Det øger præstationsevnen og mindsker risikoen for skader.

Husk også gerne nedvarmning, som bringer både krop og sind ned i ”normale omdrejninger” igen, mindsker kroppens restitutionstid og løsner op for musklerne.

www.chokbølgeklinik.dk 18

062013

okbølgeklinik_annonce_Krop_og_Fysik_90x123mm.indd 1

12/11/12 12.08

Hold styr på

tiden

Hvis du ikke har lyst til at kigge på uret hele tid en, kan du m ed fordel bruge din sm artphone og få hjælp fra den gratis app Circle Ti mer. Her kan interval længder og sa mlet tid indstilles, og biplyde afslør er når der skal skift es interval.

5

gode grunde til at gå intervalgang • Du kan forbedre konditionen • Du øger fedtforbrændingen i forhold til gang i et jævnt, kontinuerligt tempo • Du nedsætter symptomer på livsstilssygdomme • Du får mere energi • Du kommer i godt humør

gepatient, Er du sukkersy større belæg er der endnu træning for at interval hed. nd øger din su

Sådan kan et program se ud Udfør gerne programmet mindst fire gange ugentligt!

Opvarmning: Gå i roligt tempo, tilføj evt. armbevægelser, kropsvridninger osv.

5 min: Høj intensitet: Gå i hurtigst mulige tempo 3 min: Lav intensitet: Gå i roligt tempo 3 min: Høj intensitet 3 min: Lav intensitet 3 min: Fortsæt intervallerne X gange Nedvarmning: Gå i roligt tempo 5-10 min

I alt 30-60 min

Hvem kan have gavn af intervalgang?

Intervalgang er en enkel og skånsom motionsform som stort set alle kan udføre – og starte på uden videre. Dog vil en utrænet og/eller ældre person opleve større effekt end en trænet og/eller yngre person.

Alternativ til løb Gør vintervejret det umuligt for dig at løbe en tur, så kan du holde konditionen ved lige med en rask interval-gåtur. Men der er også andre grunde til at overveje intervalgang i stedet for – eller som alternativ til - løb. Leddene belastes ikke nær så voldsomt under gang som under løb, så hvis man har svært ved at løbe fordi man synes det er hårdt eller ubehageligt, ofte bliver skadet eller får smerter under løb, kan intervalgang være et rigtig godt alternativ. Også mennesker med eksempelvis slidgigt eller korsbåndsproblematikker i knæene vil kunne profitere af den mere skånsomme måde at træne på.

062013

19

Krop+fysik

tekst Carsten Johansen, journalist

foto Istock

Er det su være r ndt at eligiøs ?

Når troen flytter mere end bjerge Stor dansk undersøgelse slår fast at en stærk kristen tro kan forebygge en række af de mest dødelige livsstilsygdomme. Men er det troen i sig selv eller livsstilen der følger religionen, som gør udslaget?

F

ristelsen kan være stor, og hvad enten du har hang til røde bøffer, rødvin eller Rød Look, er fristelsen nogle gange ikke til at modstå. Du er jo bare et menneske!

Men når du er et menneske med Gud på din side, har du nogle andre redskaber til at byde fristelserne trods. Når det er en integreret del af dit livsgrundlag at du overholder en række fornuftige leveregler, kan du bedre lade alkohol, tobak eller fed mad ligge.

Det viser en stor undersøgelse blandt danske kristne mindretal med al ønskelig tydelighed.

Et sundt legeme Undersøgelsen er foretaget blandt baptister og syvende dags adventister – i alt knap 12.000 mennesker – fordi disse to trossamfund er karakteriseret ved deres sunde levevis. Deres tro foreskriver at de undgår tobak, alkohol, kaffe, sex før ægteskabet og fed mad. Desuden tilskyndes de til at være fysisk aktive.

Og tallene er overbevisende, især når det gælder mændene: 30 procent færre forekomster af kræft end resten af befolkningen. 72 procent færre tilfælde af lungekræft. Hos kvinderne er de tilsvarende tal næsten lige så markante med 14 procent

20

062013

Tallene er overbevisende, især når det gælder mændene: 30 procent færre forekomster af kræft end resten af befolkningen.

72 procent færre tilfælde af lungekræft.

færre kræfttilfælde og 54 procent færre lungekræftpatienter.

– Der gælder samme mønster med hensyn til hjertekarsygdomme og dødelighed. I det hele taget kan man konkludere at denne gruppe har betydeligt lavere dødelighed, når det gælder sygdomme der hænger sammen med livsstil, forklarer en af undersøgelsens forfattere, Lau Caspar Thygesen, der er lektor på Statens Institut for Folkesundhed under Syddansk Universitet.

Livsstil og stærk tro For sygdomme der ikke har tæt forbindelse til livsstilen, ligner den undersøgte gruppe af ad-

ventister og baptister resten af befolkningen.

Det kan derfor med stor sandsynlighed slås fast at det er de kristne mindretals levevis der gør en forskel.

Prosaisk udtrykt: At religionen giver dem en livsform som er gavnlig for deres helbred.

- Store undersøgelser i USA har vist samme tendens. Men i USA var deltagerne til undersøgelserne mere selekteret. Det er de ikke i vores undersøgelse, fordi medlemmerne er fulgt i vores unikke registre. Desuden er forskellen til det omgivende samfund formentlig endnu større hos os, fordi Danmark er meget mere sekulært, forklarer Lau Caspar Thygesen.

Religion er ikke altid det samme som at blive lykkelig Forskningen blandt baptister og adventister er stødt på én stor overraskelse, idet den undersøgte gruppe på ét parameter er 50 % mere syge end resten af befolkningen: Kvinders hospitalsindlæggelse for depression.

D

e store sundhedsfordele som de religiøse trossamfund nyder godt af, kan på mange måder forklares med målgruppens levevis. Det kan ikke påvises, men heller ikke afvises, at deres tro giver dem et mentalt beredskab der holder sygdom på afstand. Det er dog formentlig snarere de leveregler de har fået af deres Gud, som holder dem sunde og raske.

Derfor har forskerne også kigget nærmere på de kristne minoriteters mentale sundhed.

Kvinder lider under undtagelsen Og kort sagt viser det sig at de kristne også på dette område skiller sig positivt ud. Først og fremmest når det gælder de psykiske sygdomme der stammer fra misbrug af alkohol eller stoffer.

Det samme gjaldt når der blev kigget på depressive og maniske lidelser. For mænd, vel at mærke. For til forskernes forbløffelse var de religiøse kvinder markant overrepræsenteret i denne statistik.

– Det var virkelig meget overraskende, siger lektor og cand. theol.

Niels Christian Hvidt, Syddansk Universitet, som er en del af forskerholdet bag undersøgelsen.

- Normalt opfatter man troen på Gud som en stor trøst – sådan er det også for mig selv som teolog og kristen. De fleste internationale undersøgelser har da også fundet at tro og håb og fællesskab beskytter mod håbløshed og depression. Men for en stor del af kvinderne i undersøgelsen her var det altså ikke sådan, siger han.

Kvinder er i overtal Forskerne har ikke nogen entydig forklaring på de troende kvinders tendens til psykiske problemer. Derfor forsøger de nu at komme bag om tendensen med deres videre forskning. Det bliver bl.a. bemærket at • Der er næsten dobbelt så mange kvinder som mænd hos baptister og adventister. Derfor er mange tvunget til enten at forblive ugifte eller gifte sig uden for bevægelsen • Trossamfundenes forbud imod narko gælder også psykofarmaka (de såkaldte lykkepiller) • I et sekulært samfund som det danske kan baptister og adventister føle sig meget isoleret fra resten af befolkningen • Der kan være elementer i selve trosretningen der undertrykker kvinders følelser mere end mænds Niels Christian Hvidt finder det vigtigt at understrege at både baptister og adventister har deltaget meget aktivt i at finde frem til årsagerne, efter de overraskende resultater blev kendt – bl.a. ved at invitere psykologer til at komme og tale for medlemmerne.

- Men måske handler det også om at religiøs tro ikke er det samme som at blive lykkelig. Man kan finde trøst og mening med mange ting. Men Biblen siger selv at troen medfører mange pinsler, der opbygger sjælen, og det er måske bare det vi ser et udtryk for her, siger han.

062013

21

gea

e l sund Tips ti ver julega

Til den kuldskære – eller smerteplagede Lunt undertøj er FANTASTISK i den danske vinter, på skituren, eller hvis man døjer med smerter. Back on Track sælger undertrøje og lange underbukser i Welltex, som er ideelt til smerter i skulder, albue, ryg, hofte, lår, knæ eller skinneben. Welltex skal så tæt på huden som muligt for at få bedst effekt, og er meget blødt og behageligt at have på.

Fås også svedtransporterende.

Vejl. udsalgspris 409 kr. (langærmet trøje) og 435 kr. (lange underbukser). Se mere på www.backontrack.com/dk

Lækker forkælelse

Til de ømme muskler

Det skal ikke opfattes som en fornærmelse. Tværtimod!

En lækker naturbaseret (anti)rynkecreme er en født vinder-gave! AVIVIRs Aloe Vera anti wrinkle creme er et godt bud med den økologisk Aloe Vera, som ifølge producenten bl.a. giver fugt, virker celleopbyggende og øger hudens immunforsvar. Uden parabener, parfume og farvestoffer.

Og så er den oven i købet til at betale: Avivir Aloe Vera Anti Wrinkle dag- eller natcreme. 50 cl. Vejl. udsalgspris 128 kr. hos Matas, helsekostforretninger og på internettet.

Hvad enten man har fået ømme muskler af idræt, motion eller alskens dårligdomme, så kan en lækker gel gøre godt. Perskindol Active Gel, der er baseret på plantebaserede olier, kan bruges både før, under og efter fysisk aktivitet. Gelen køler og opfrisker på ydersiden, mens den varmer afslappende i dybden, fortæller producenten. Fremstillet specielt til ømme og irriterede muskler. Perskindol Active Gel forhandles i Helsam. Pris 79 kr. for 100 ml.

En mus der bringer glæde!

Gaven til fødderne

Den perfekte gave til den som arbejder med computer, er en ergonomisk mus. Mange er sluppet for langvarige smerter ved at skifte den livlige håndmus ud med en rullemus, og den glade modtager vil sandsynligvis sende dig mange glade tanker dagligt fremover.

Den nye RollerMouse Re:d er endnu mere præcis, brugervenlig og behagelig at bruge end sine kendte forgængere. En større overflade og tykkere rullestav af kvalitetsgummi gør den nemmere at styre – og så er den designet så flot at den har modtaget en prestigefyldt designpris.

Hjemmesko er en traditionsrig julegave. Med et par sandaler får fødderne luft, og i den viste model har producenten arbejdet på at opnå fast støtte og bevægelses- kontrol – noget der sædvanligvis mangler i en klipklap-sandal. Sålen giver stødabsorption og støtte til hæl og svang samt forfodsstøtte. God derhjemme eller efter sport.

Vejl. udsalgspris 2.295 kr.

Find forhandlerliste på www.contour-design.dk.

Pris 599 kr. hos www.sportspharma.dk

TVÆRFAGLIG OG MÅLRETTET BEHANDLING

Træn dig tilbage i form

Sano styrker dine led, ryg og muskler Trænger du til at komme godt i gang med at træne, eller har du brug for målrettet genoptræning efter en operation, kan et ophold på Sano hjælpe dig. Vi ved, hvordan du opnår de bedste resultater med netop dine udfordringer. Her er et par eksempler på vores tilbud:

GENOPTRÆNING

AKTIVE DAGE I SKÆLSKØR

Er du nyopereret, eller har du en sportsskade?

Hvis du ønsker hurtige forbedringer, så er et genoptræningsophold på Sano noget for dig.

Et attraktivt tilbud til dig, som ønsker at komme i form på et målrettet og spændende ophold på Sano i Skælskør. Vi afprøver din fysiske funktionsevne, og vores eksperter udarbejder et personligt træningsprogram til dig.

Vi tilbyder dig et specialiseret forløb baseret på den nyeste forskning - individuelt eller på små hold og under kyndig vejledning af vores specialiserede behandlerteam.

Du får også en introduktion til nye træningsformer samt viden og vejledning til, hvordan du fortsætter den sunde livsstil, når du kommer hjem.

LANDSDÆKKENDE Sano har tre afdelinger i landet: Skælskør, Aarhus og Middelfart - alle beliggende i naturskønne områder tæt på skov og vand.

Ring til os på

78 79 00 00 eller læs mere på

sanocenter.dk

gea

e l sund Tips ti ver julega

Glade fødder

til løberen

En super og økonomisk overkommelig gaveide til familiens løbere er et par gode løbesokker af høj kvalitet. Som modellen Coolmesh fra Wrightsock.dk, en meget tynd sok, som er konstrueret af to lag såkaldte Dri-Wright fibre. De to lag forhindrer gnidninger mod huden, beskytter perfekt mod vabler og giver en god fugttransport mellem de to lag, hvilket holder fødderne tørre. Desuden fungerer luften mellem de to lag som isolation.

Også velegnet til golf, skiløb, fiskeri og vandreture.

Fås i de herligste glade farver! Pris fra 110-130 kr. hos www.wrightsock.dk.

Til den der elsker grøn mad og proteiner Det er blevet in at dyrke spirer hjemme i køkkenet, og det er fantastisk her i vinterperioden at kunne ”høste” det friske grønne pift til maden. Spirerne er fulde af proteiner og kan bruges til wok, salat, smoothies – whatever!

Hvad med at lave en lækker gave ud af Miriam Sommers bog ”Friske Spirer” og en smart spirebakke – og så lige lægge et par poser fristende frø ved!

Bog: 149 kr. Spirebakke: Bergs Bio Salad, 65 kr.

Frøposer: fra 30 kr. Fås bl.a. i helsekostbutikker.

Gaven der gør en forskel Betydningen af en god nats søvn er uvurderlig. Har man først eksperimenteret sig frem til en hovedpude der gør det optimale for søvn, krop og ikke mindst nakke, vil man ikke leve uden!

En god hovedpude giver langvarig glæde. Her en ergonomisk hovedpude fra Silvana Support ®, udviklet i samarbejde med fysioterapeuter. Fås i seks forskellige hårdheder, så man kan tilpasse individuelt til krop og sovestilling. Oven i købet allergivenlig med fugtregulerende og antistøvmide økotex-betræk.

Priser fra 999 kr. vejl. Find forhandlerliste på www.yourcare.dk.

24

062013

Tema: Nakkesmerter

tekst Flemming Enoch, fysioterapeut, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, www.fysiq.dk fotfoto per øllgaard Colourbox Illustration Mediegruppen

– og u ndgå nakke smerte r

Få en bedre kropsholdning Mange af os har konstant hovedet trukket lidt fremad. Det sætter nakkens muskler på permanent overarbejde og giver nakkesmerter og hovedpine. ved at ændre din kropsholdning og træne nakkemusklerne kan du undgå gentagne nakkesmerter og nedsat bevægelighed.

O

p mod 70 pct. af alle os voksne danskere vil i løbet af det kommende år få ondt i nakken eventuelt toppet med hovedpine og svimmelhed. Nakken er dermed et af de steder i kroppen hvor vi oftest oplever smerter.

Som regel er problemet heldigvis godartet - vi kommer over det, evt. hjulpet af en eller anden form for behand-

ta’ ud og gem

øreflippen skal være bag kravebenet.

Forstil dig at du har et par lange øreringe på. Disse skal ramme bag kravebenet.

Nakke-skulder-hældningen skal være en ”nem skibakke”, hvor det er muligt at stoppe for enden af bakken. Hænger skulderen, vil bakken ligne en sort piste.

Hagen og halsen skal være to afbrudte linjer. Er hovedet for langt fremme, vil hals og hage gå ud i et.

Sådan får du en god kropsholdning Lændens position har stor betydning for nakkens position. Falder du sammen i lænden, vil hovedet nemt skubbe sig frem i en fremskudt position. Det er derfor vigtigt at lænden holdes i en neutral position, dvs. med et lille svaj: 1. Bevæg bækkenet fremad med så lidt muskelaktivitet som muligt. Får du fornemmelsen af at det begynder at syre imellem skulderbladene, har opspændingen været for stor. En god rettesnor er at du skal kunne bevare en fri vejrtrækning, og at du nemt skal kunne dreje i ryggen, alt imens du holder den oprette stilling.

Hold lænden i en neutral position, dvs. med et lille svaj

undgå at overstrække knæene

Øvelse gør mester! Efter nogle hundrede gange er den rigtige strategi indlært. når ryggen er på plads, skal nakken rettes ind: 2. Fornem at nakken bliver lang - som hvis nogen trak dig let i nakkehårene. Igen uden for meget spænding - hovedet skal kunne dreje sig frit fra side til side.

Hovedets korrekte stilling er et lille svaj i nakken, og hovedet balancerer efter de tjekpunkter du kan se på billedet til højre.

u

062013

25

Tema: Nakkesmerter

tekst Flemming Enoch, fysioterapeut, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, www.fysiq.dk foto digifys.com

Træn nakken

så du kan holde hovede t på pla ds

Specifikke stabilitetsøvelser kan forbedre din holdning og din siddestilling – og kunne afhjælpe dine nakkesmerter.

Øvelser til det fremskudte hoved 1

Kig ned-øvelse (træner de stabiliserende muskler i nakken)

Lig på ryggen med lidt under nakken, så ansigtet ligger vandret. Herfra skal du lave en ganske lille nikkebevægelse højt i nakken, uden de overfladiske muskler på forsiden af halsen spænder sig. Læg evt. din fingre på halsens forside du må ikke kunne mærke aktivitet under fingrene.

3

2

Hold nakken i rette position (træner dig i at fornemme hvilken position din nakke og dit hovede er i)

Sid med en laserpointer, lille lommelygte el.lign. fastgjort på et hårbånd eller en kasket. Sid ca. en meter fra væggen, hvor du har fastsat en skydeskive. Peg med laserpointeren på midten, husk den stilling du er i, luk dine øjne og drej hovedet til den ene side. Drej hovedet tilbage, og når du mener du er tilbage til udgangspunktet, åbner du øjnene og ser hvor præcis du er. Gentag proceduren med forskellige bevægelser.

Styrke-øvelse

Lig på ryggen, sænk hagen lidt, så nakken ikke bøjer bagover. Lig med hænderne foldet under nakken. Fjern nu hænderne og hold nakken lige over underlaget. Hold stillingen op mod et minut. Hvis hagen begynder at bevæge sig fremad, skal du stoppe og starte forfra.

4

Bold-koordinations-øvelse

Lig på ryggen med en halvflad bold under nakken. Tegn alfabetet med næsen. Sørg for at bevægelsen er kontrolleret og langsom. Husk det bogstav du kan komme til, uden svimmelhed eller andre symptomer fra nakken.

26

062013

Træn de hængende skuldre Når nakken hænger, er det fordi den store nakkemuskel (øvre trapezius) er blevet for lang. Paradoksalt nok har mange forsøgt at afhjælpe problemet med udspændingsøvelser, men det er lige netop det musklen ikke har behov for. Den skal i stedet trænes kortere og mere aktiv, så skulderen kommer op på plads.

Stå med underarmene støttet på væggen. Bevæg armene op ad væggen, så langt op mod loftet som muligt. Sænk nu armene mens skuldrene holdes oppe. Først når armene er nede, sænkes skulderne og øvelsen gentages.

gratis nakke trænin g!

u

ling. Mange tiltag kan have en lindrende effekt, herunder massage, udspænding og akupunktur.

Desværre viser meget ny forskning at selv om smerten forsvinder, så består dysfunktionen stadig. Sagt på en anden måde: Selv om det hele tilsyneladende virker godt igen, er der noget i systemet der endnu ikke fungerer godt nok, og kroppen er mere sårbar for at få samme problem igen, måske endda i en forværret udgave.

Forskning har vist at personer der har haft et nakkeproblem i noget tid, har nedsat udholdenhed og styrke i musklerne, en forstyrret timing for hvornår musklerne skal være aktive, en muskulær ubalance og en forstyrret proprioception (input fra led og muskler, der giver hjernen besked om nakkens stilling og bevægelse). Vil man undgå tilbagefald, er det derfor en god ide at gøre noget ved netop disse faktorer.

Nakken skal være i balance Nakken har stor mobilitet - leddene er ret bevægelige, og det udfordrer den såkaldte dynamiske stabilitet: Musklerne skal konstant sørge for at hovedet balancerer oven på hvirvelsøjlen, og at øjnene holdes i et vandret niveau. Dette kræver en høj grad af samarbejde mellem de forskellige muskelgrupper - de dybe, stabiliserende muskler og de overfladiske, bevægende muskler. Hvis du holder dit hoved og din nakke i en hensigtsmæssig position, og muskelbalancen fungerer som den skal, vil de stabiliserende muskler kun skulle bruge et minimum af kraft på at holde hovedet på plads.

Men er kropsholdningen uhensigtsmæssig og muskelbalancen forstyrret, vil hoved og nakke indtage en stilling der er væsentligt mere energikrævende, og hvor nakkens led kommer tættere på deres yderstilling.

Den mest almindelige forstyrrede nakke-hoved-position kaldes ”forward head posture” (fremBonus: skudt hoved). Som ordet siMed en god kropsholdnin ger, er hovedet trukket u g optimerer du også lungerne s betingelser fo r at arbejde.

En god kropsholdnin g vil derfor ku nne give dig en be dre vejrtrækn ing, og det vil indv irke positivt på såvel led og muskler i rest en af kroppen som på din energi .

Generel træning til nakken Generel træning med skulderøvelser, som typisk foretages i et fitnesscenter, har også vist sig effektfuldt på nakkesmerter.

Sandsynligvis fordi der generelt kommer mere blod til området.

Rygsøjlens led og muskler har det bedst når ryggen bevarer sin naturlige aflange S-form.

Træner du i forvejen fitness, kan det være en idé at supplere din træning med den specifikke træning. Hvis du, inden du starter en øvelse, sikrer at din nakke er ”på plads”, som beskrevet her i artiklen, vil du træne din nakkes stabiliserende muskler “gratis”, mens du træner andre øvelser.

God fornøjelse med din nakketræning!

062013

27

Knas med nakken?

Veludhvilet?

Sover du godt?

Silvana Support er en pude, der sikrer, at vi sover sundt om natten.

Udviklet i samarbejde med læger, kiropraktorer og fysioterapeuter.

Anbefales bl.a. til epilepsipatienter.

▪ Fås i 6 varianter ▪ Minder om en alm. hovedpude ▪ Kan bruges af hele familien ▪ Allergivenlige fibre ▪ Vaskbar og anti-støvmidebehandlet betræk/Microstop

frem og nakken lidt bagoverbøjet, som hvis man prøver at skyde hagen frem. I denne stilling skal nakkemusklerne yde et konstant træk for at undgå at hagen søger ned til brystet (med det resultat at det bliver svært at kigge fremad.) De typiske symptomer fra en fremskudt nakke er smerter øverst i nakken, hovedpine og svimmelhed.

En anden fejlstilling er såkaldte ”hængende skuldre”, hvor den store, ydre nakkemuskel er blevet for lang (se faktaboksen om kropsholdning side 25). Det vil ofte give smerter i den nedre del af nakken, og eventuelt smerter og snurrende fornemmelse ud i arm og hånd.

Specifikke øvelser og opmærksomhed på kropsholdningen kan afhjælpe problemerne. Du kan se nB: Er symptom erne alvorlige eksempler på side 26eller i forvæ rring, er det altid 27. Spørg gerne din vigtigt at bliv e undersøgt af en læge eller fy fysioterapeut til råds, sioterapeut.

Især svimmelhed så øvelserne kan bliog hovedpin e kan stamme fra an ve så målrettede som dre steder en d nakk en , og bø muligt, og så du kan r altid unders øges for at udelukke al arbejde med hele vorligere årsa ger. kroppens holdning.

Sid godt Også når du sidder, er det vigtigt at bevare lænd, hoved og nakke i den beskrevne position. Ved skrivebordet sker det nemmest hvis du sidder på en høj, dynamisk stol, der giver mulighed for at holde lænden neutral og som kan indstilles i højden, så du ikke skal vinkle hovedet når du kigger på computerskærmen.

Også bordet må gerne kunne indstilles i højden.

For høj Hovedet ligger for højt, du ligger anspændt og ikke afslappet

For lav Hovedet ligger for lavt, nakkehvirvlerne belastes, og der opstår spændinger

Korrekt højde og støtte Silvana Support sørger for at nakkehvirvlerne ikke belastes.

For yderligere information: YourCare · Skovsgaard Agentur ApS Telefon 8654 0058 · info@yourcare.dk

www.yourcare.dk N Æ R M E S T E F O R H A N D L E R F I N D E R D U PÅ W W W.YO U R C A R E.D K

28

062013

jobbe

Danskere er gode til at tackle stress

Dødsulykker kan forebygges

Danske arbejdstagere er blandt de europæere der oplever mindst stress, og er bedst til at tackle det. Det viser en stor undersøgelse fra det Europæiske Arbejdsmiljøagentur blandt 31 europæiske lande.

Fem pct. af alle danskere mener, ifølge undersøgelsen, at stress er meget udbredt på deres arbejdsplads, og 33 pct. at det er temmelig udbredt. Det placerer Danmark i bund i forhold til de andre europæiske lande, hvor godt halvdelen i gennemsnit svarer at stress er meget eller temmelig udbredt.

69 pct. af danskerne mener at stress håndteres meget eller rimelig godt på deres arbejdsplads - det europæiske gennemsnit er på 54 pct.

Hvert år mister adskillige danskere livet eller førligheden i en arbejdsulykke. I 2011 kom 5.398 ansatte ud for en alvorlig arbejdsulykke, og 41 mistede livet.

Men det behøver ikke at være sådan. Alvorlige ulykker og dødsulykker kan nemlig forebygges, fordi det ofte er de samme ting der går galt.

Det er særligt byggebranchen, transport, anlægsarbejde samt landbrug, skovbrug og fiskeri der tegner sig for dødsulykkerne, og nu har Arbejdstilsynet udarbejdet enkle og konkrete råd til forebyggelse inden for de udsatte brancher. De findes klar til at printe ud og hænge op på arbejdspladsen eller tage med i bilen.

Kilde: Arbejdsmiljoviden.dk

Kilde: Arbejdstilsynet, www.at.dk

Træn i kaffepausen - og undgå nakke-skulder-smerter!

Godt nyt for danskere med ømme nakker og skuldre: Forskning viser ar du kan dæmpe smerterne markant hvis du laver målrettet styrketræning af nakke og skuldre.

Senest har en dansk undersøgelse vist at det i den forbindelse er underordnet om man træner i små, korte intervaller eller i ét langt - effekten på smerterne er den samme. Undersøgelsens deltagere – kontoransatte og laboranter med ensidigt gentaget arbejde (EGA) - trænede i 20 uger i enten 1 x 1 time om ugen, 3 x 20 minutter om ugen eller 9 x 7 minutter om ugen. Og konklusionen var at der er effekt uanset om man træner tre minutter foran kaffeautomaten hver gang man venter på sin café latte, eller om man lægger sin træning hver onsdag fra 14 til 15. Bare man når op på den samme samlede mængde.

Forskerne bag studiet, der stammer fra Syddansk Universitet i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, sammenligner træningen med at tage en smertestillende pille - når det gør ondt, kan man lave sine øvelser!

Kilde: arbejdsmiljoforskning.dk, videnskab.dk

Krop+fysik kommenterer:

BONUS-INFO: Hvis virksomhederne gerne vil motivere medarbejderne til at træne, er det iflg. forskerne vigtigt at: • træningsmulighederne er tæt på • ledelse og medarbejdere er enige om at træningen prioriteres.

Det skal være velset at man bruger tid på at bevæge sig.

• der er mulighed for at træne i en gruppe (for det må også gerne være sjovt!)

• træningsprogrammet består af enkle og effektive øvelser • der er en instruktør eller igangsætter til stede • medarbejderne føler de har tid nok til at træne

Det er interessant at træning - i denne undersøgelse - giver smertelindrende effekt uanset hvordan minutterne fordeles over ugen. Det bliver dermed mere fleksibelt for landets arbejdspladser at gøre brug af træning.

Der er dog andre faktorer der taler for at sprede træningen ud. Blandt andet er det hårdt at træne en hel time, og det kan få mange til helt at undlade at træne. Men ikke mindst er der stigende belæg for at det er vigtigt for ikke mindst hjerte og kredsløb at undgå at sidde stille i længere perioder.

Forsøgsdeltagerne trænede med små håndvægte, men man kan frit vælge en anden form for træning – for eksempel elastikker.

Få double-up effekt og rejs dig ofte for at trække lidt i din elastik. En sådan bør ligge på ethvert skrivebord!

062013

29

Krop+job

tekst Mette Bender, journalist

foto Jeanne Kornum

Jonas Severin styrketræner i arbejdstiden

Nu er jeg ’fit for fight’ Jonas Severin var skeptisk, men efter få uger oplevede han at få mere overskud både på job og hjemme. Han er blandt de plejehjemsansatte som Københavns Kommune har pålagt at styrketræne i løbet af arbejdsdagen.

P

å et tidspunkt tænkte jeg: Hold da helt kæft. Jeg har fået meget mere at give af både på arbejde og hjemme!

Jonas Severin er sosu-hjælper og aftenvagt på det københavnske plejehjem Kirsebærhaven, som ligger i Valby. Ligesom de andre ansatte i pleje, rengøring og køkken fik han sidste efterår besked om at han fra nytår skulle styrketræne mindst to gange om ugen. I arbejdstiden.

- Først syntes jeg det var træls. Hvordan skulle vi få puttet ekstra opgaver ind i en travl arbejdsdag? Det praktiske løste sig, men de første uger følte jeg mig smadret af træningen og var stadig ret negativ. Så begyndte jeg at få mere energi end jeg havde haft længe, fortæller Jonas, der har kone og to sønner og spiller musik i fritiden.

- Jeg dyrker ikke sport, og det var nok grunden til at jeg blev så øm af lidt styrketræning.

På plejehjemmet Kirsebærhaven har de ansatte fået som arbejdsopgave at træne deres muskler i arbejdstiden.

Her løser Jonas Severin (tv.) sammen med en kollega i aftenvagten opgaven.

30

062013

Jeg er vild med rockmusik og bruger i hverdagen mange timer på min guitar.

Familien vil han også have tid til, så motion i fritiden bliver det bare ikke til.

- Nu kan jeg se at jeg var blevet lidt svag og slap i det. Man bliver jo ikke yngre. Ryggen var tit træt, og for nogle år siden var jeg sygemeldt med et rygproblem. Nu er det anderledes. Jeg føler mig ’fit for fight’, og det er fedt.

- De første uger følte jeg mig smadret af træningen og var stadig ret negativ. Så begyndte jeg at få mere energi end jeg havde haft længe, fortæller Jonas (th).

Motion i arbejdstiden Gode råd fra projektleder i Arbejdsmiljø København, Annemette Eskesen • Tænk på at kulturændringer tager tid • Husk at forandringer sker bedst i samarbejde • Snak planerne grundigt igennem på alle niveauer • Send klare og entydige signaler fra ledelsen • Forbered eventuelle tovholderne godt, og afgræns deres ansvar • Sørg for at de praktiske rammer er på plads

Der skal nye holdninger til Projekt ’Holdbart arbejdsliv – fysisk træning i arbejdstiden’ kører på fem plejehjem i Københavns Kommune. Indtil videre er knap halvdelen af de ansatte godt i gang med deres nye arbejdsopgave. Næste år går endnu fem plejehjem i gang.

- Fysisk træning er et tilbud til alle, men den vigtigste målgruppe er de medarbejdere der er mest udsat for slid. Det vil sige sosu-, køkken og rengøringspersonale. Efterlønsordningen er ændret, og pensionsalderen er hævet. De skal holde længere og også have gode år når de forlader arbejdsmarkedet, siger projektleder og fysioterapeut Annemette Eskesen fra Arbejdsmiljø København.

Træning i arbejdstiden er derfor meldt ud som et krav. Projektet er støttet af medarbejdernes fagforbund FOA og diskuteret i diverse udvalg for samarbejde.

- Hvis projektet skal lykkes, skal ledere og medarbejdere have en fælles forståelse af projektet. Alle har taget godt imod ideen, men vi har et stykke vej at gå før holdningen er ændret hele vejen gennem organisationen. De færreste er vant til at se træning som en naturlig del af deres fag. Indtil videre har kun poli-

Vi træner ikke alle på samme niveau. Øvelserne skal passe til os hver især.

Men det betyder meget at vi træner sammen på et fastlagt tidspunkt og hører musik i mens.

Jonas Severin

ti- og brandfolk tradition for træning som en del af arbejde og uddannelse.

Musik og gas På Kirsebærhaven er målet at alle skal træne to gange om ugen i 20 minutter.

- Det fungerer ikke lige godt i alle grupper, erkender Jonas Severin, som er valgt som tovholder for aftenvagterne.

I hans grupper er moralen høj, og træningen bliver som regel gennemført efter planen. u

062013

31

Hvor meget må arbejdspladsen blande sig?

D

Jonas Severin

et bør ikke være op til den enkelte at forebygge nedslidning på job. Kald det fysisk efteruddannelse i stedet for motion på job, foreslår overlæge, professor og sundhedsdebattør Bente Klarlund Petersen.

- Målrettet træning er et meget vigtigt bidrag til at forebygge slid hos mennesker med hårdt eller ensidigt arbejde, og arbejdspladsen har medansvar for medarbejderes sundhed, siger hun.

Bente Klarlund Petersen ser tilbud om træning som et tegn på at arbejdspladsen kerer sig om medarbejderne.

- At medarbejderne trives, gavner både arbejdspladsen og den enkelte. Målet bør være at mindske uligheden i sundhed, hvor mennesker med længst uddannelse er sundere og mindre slidte end mennesker med ingen eller kort uddannelse.

Bente Klarlund Petersen foretrækker udtrykket fysisk efteruddannelse.

- Motion på jobbet lyder som et tilbud i stil med frugtordninger. Det er faktisk ofte kombinationen af usund livsstil og nedslidning på job der skubber mennesker ud af arbejdsmarkedet. Men problemet kan i stort omfang forebygges igennem fysisk efteruddannelse i form af fysisk træning. Også i arbejdstiden.

Bente Klarlund Petersen peger på at vi har regler der forebygger arbejdsulykker og eksponering til farlige stoffer i arbejdet.

- Nedslidning som følge af fysisk krævende arbejde eller fysisk inaktivitet på job repræsenterer nogle af nutidens arbejdsmiljøproblemer. Vi overlader det ikke til den enkelte at medbringe høreværn på arbejdspladser med støjproblemer. På samme måde er brug af hjelm påbudt på arbejdspladser hvor der er risiko for nedfald.

Det bør heller ikke være op til den enkelte at forebygge nedslidning, og det er måske derfor i orden at gøre fysisk efteruddannelse til et krav, mener hun.

Arbejdspladser bruger ofte mange ressourcer på faglig efteruddannelse, der gør de ansatte bedre til at varetage deres job.

- I visse jobkategorier er fysisk efteruddannelse mindst lige så vigtig. Man kan mene at det ikke kommer arbejdsgiveren ved om man motionerer eller ej. Men det er nu engang arbejdspladsens opgave at sikre at medarbejderne ikke slides ned af jobbet.

Man kan mene at det ikke kommer arbejdsgiveren ved om man motionerer eller ej. Men det er nu engang arbejdspladsens opgave at sikre at medarbejderne ikke slides ned af jobbet.

Bente Klarlund

32

På et tidspunkt tænkte jeg: Hold da helt kæft. Jeg har fået meget mere at give af både på arbejde og hjemme!

062013

- Vi troede at det ville blive svært, for vi er kun to på hver afdeling om aftenen. Der er tryk på. Vi har planlagt os ud af det og går fra én af gangen. Vi mødes med kolleger fra de andre to afdelinger i ergoterapeuternes lokaler. Så sætter vi god musik på og giver den gas.

En fitnessinstruktør har lavet programmer med basal styrketræning og været ude på Kirsebærhaven og sætte det i gang sammen med en fysioterapeut fra Arbejdsmiljø København.

I dag kan Jonas ringe på en hotline til en fysioterapeut, hvis noget går i kludder.

Jonas og hans kolleger har måtter og elastikker som udstyr. Deres øvelsesprogram styrker muskulaturen i de dele af kroppen som er udsatte ved fysisk krævende arbejde i pleje, køkken og med rengøring. De laver øvelser for musklerne i nakke, ryg, hofter og knæ.

- Vi træner ikke alle på samme niveau. Øvelserne skal passe til os hver især. Men det betyder meget at vi træner sammen på et fastlagt tidspunkt og hører musik imens.

De beder os jo ikke om at ryge smøger Projektleder Annemette Eskesen mener at succes i et storstilet projekt som ’Holdbart arbejdsliv’ handler om at alle skifter syn på hvad træning og motion er.

- Vi er vant til at se træning som en personlig ting. Med projektet vil vi gerne trække træning ind i arbejdslivet, for der hører det også til.

Arbejdsmiljøet er vi vant til at se som ledelsens ansvar, påpeger hun.

- Ledelsen skal sørge for hjælpemidler og ergonomiske tiltag der skåner medarbejderne.

Lifte eller gode arbejdsstillinger er vigtige, men musklerne skal også være stærke når jobbet slider, siger projektlederen.

Jonas er glad for det skub han fik.

- Jeg kan ikke se noget problem i at træningen er noget vi skal. De tvinger os jo ikke til at ryge smøger eller noget andet skadeligt. Det de beder os om, gavner os selv og arbejdspladsen på samme tid. Det ville være fjollet at klage.

Passer du på dig selv?

Back App stolen er: 

Effektiv rygtræning



Nemt og bekvemt



I arbejdstiden

...mens du sidder

Scan og se filmen

Back App stolen, helt anderledes.

Back App stolen er udviklet for af forhindre nogle at de smertetilstande, der opstår, når vi sidder for længe.

Sædet er specialdesignet til at hjælpe dig til at sidde højt.

Meget højere end på standard stole. Det gør det meget lettere for din krop, at sidde med en sund holdning og du undgår derved at falde sammen og belaste dine

muskler og led unødvendigt. Kuglen og fodpladen giver dig tilsammen en let bevægelse, som styrker dine ryg-og mavemuskler gennem hele arbejdsdagen.

Back App er for dig der passer på din krop.

Back App er testet af eksperter på universiteter i hele verden.

Se mere på www.backapp.dk.

Prøv Back App GRATIS i 8 dage.

062013

33

Krop+fysik

tekst Cyklistforbundet, www.cyklistforbundet.dk foto Colourbox

Det skal du tæ nke på når vinteren læ gger sig på din cyke lvej!

10 1 2

3

Stå tidligt op Det er det bedste råd! Tag af sted i god tid, så du har god tid til at køre sikkert og i henhold til vejforholdene.

Pak let Undgå tungtlastede cykelkurve, tasker og andet som gør det svært at styre.

Pak let og lavt, f.eks. i en cykeltaske bag på cyklen.

Se – og bliv set!

Gode cykellygter er et must! Selv i dagslys kan det være svært at ”læse underlaget”, hvilket er en forudsætning for sikker kørsel. Husk også reflekser, der sikrer dig synlighed for med-trafikanter.

råd når du cykler i is og sne 4 5

6

Bløde dæk Dækket må gerne være lidt blødt pumpet, og brede dæk er gode. På is er pigdæk bedst.

Sving i en bue Undgå skarpe og pludselige sving. Tag store, bløde sving – i det omfang den øvrige trafik tillader det! Brems ned før svinget – akkurat som i en bil, og slip bremsen inden du begynder at dreje.

Brug bagbremsen Brems i god tid, og gør det forsigtigt!

Brems med bagbremsen, og pas på hvordan du skrider ud med baghjulet.

Slip bremserne hvis hjulene begynder at skride.

7

Tjek bremserne Tjek jævnligt hvordan din cykel bremser: Er underlaget glat? Virker bremserne som de skal? Særligt fælgebremser kan blive sølet til i is og sjap, og det mindsker bremseeffekten.

8

Hold afstand Helt banalt – bremselængden øges når det er glat. Så giv mere plads i trafikken.

9

Fokuser på at cykle Hold fokus på cyklisten lige foran dig og på den bane du skal følge.

10

Smør godt Nogle dage er det svært overhovedet at komme af sted, fordi cyklen er stivfrossen. Du kan forebygge ved at smøre kæde, lås og kabler jævnligt.

Læs mere på www.cyklistforbundet.dk

34

062013

Indret dig godt Få inspiration til god indretning og variation i arbejdsstillinger ved computerarbejde i BAR Kontors vejledning ”Arbejde ved computer”.

Vejledningen indeholder en række gode råd om at indrette kontorarbejdspladser, herunder hvordan bord, stol, skærm og tastatur skal indstilles og placeres i forhold til hinanden.

Den beskriver ligeledes hvilke krav der er til din arbejdsstol, -bord, skærm, tastatur, computermus, software, bærbar computer, skærmbriller mv.

Vejledningen er central i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på kontorarbejdspladser og kan være med til at reducere smerter og gener i forbindelse med computerarbejde. ”Arbejde ved computer” indeholder ligeledes gode råd om indkøb af møbler og andet udstyr til kontorarbejdspladser, så fejlinvesteringer undgås.

I vejledningen er også en tjekliste, som kommer godt omkring arbejdsmiljøforholdene ved arbejde ved computer, og som ligeledes kan bruges i forbindelse med gennemførelse af arbejdspladsvurdering (APV).

Sidst i vejledningen finder du et opslag med udstrækningsøvelser for kroppen.

Disse øvelser er lige til at rive ud og hænge op på opslagstavlen.

Du finder vejledningen på www.barkontor.dk. Du kan også rekvirere den hos din faglige organisation eller arbejdsgiverorganisation, eller købe den i Arbejdsmiljøbutikken.dk Og husk, den næste arbejdsstilling er den bedste.

Stræk overside og underside af hånd og underarm

Om BAR Kontor

Organisationerne bag Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor & Administration er: Dansk Erhverv, DI Dansk Industri, Lederne. HK/Privat, HK HANDEL og Prosa.

062013

35

www.zenario.com

BAR Kontor står for Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration, og har til opgave at støtte virksomhederne i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på de danske kontorarbejdspladser. Til dette formål er vejledninger og værktøjer med god praksis på området udviklet, som du finder på www.barkontor.dk.

Krop+job

tekst Marianne Nørup i samarbejde med Indeklimaportalen.dk foto Fagerhult A/S

vi er mere vågne og fokuserede i de mørke måneder hvis det kunstige lys designes optimalt.

Det viser ny forskning.

M lys Indirekte vågne holder os

Fofograf Adam Mørk, Notor armatur, projekt DTU,

Fagerhult AS

Sæt lys på dine omgivelser

36

062013

asser af lys på lofter og vægge i et klasseværelse øger indlæringen og koncentrationsevnen. Det viser en undersøgelse som det internationale belysningsfirma Fagerhult sammen med Lund Universitet har gennemført på en grundskole i England. Undersøgelsen blev offentliggjort i 2011.

- Eleverne bliver mere vågne og oplagte i de mørke måneder, og det kan aflæses både på elevernes præstation og deres hormonbalance, fortæller den svenske forskningschef i Fagerhult, Tommy Govén.

Klarede sig bedre i faglige tests Fire klasseværelser blev testet med i alt 56 elever i alderen 8-9 år gennem et helt skoleår.

Mængden af lys der ramte elevernes øjne, var ens i alle klasser, men i to forsøgslokaler var der skabt et andet lysmiljø. Der var mere indirekte lys fra hvide vægge og lofter.

Eleverne i netop de to lokaler klarede forskellige matematiske og sproglige test væsentligt bedre end de andre. De var også i bedre humør, især i de mørke måneder. Tommy Govén har en teori om hvorfor: - Vi kan måle at pupillerne er større når lyset er indirekte frem for direkte. Det vil sige at øjet tager mere lys ind. Direkte lys får pupillerne til at trække sig sammen, forklarer han.

5 gode råd om lysdesign

50 pct. indirekte lys er optimalt

Indirekte lys er bedre end direkte lys, fordi øjenpupillerne holder sig åbne og lukker mere af lyset ind. Man mener at vi derfor holder os mere vågne.

Optimalt set skal så meget lys som muligt komme fra oplyste vægge og lofter, f.eks. via uplight-lamper. Fagerhult anbefaler at 50-60 pct. af lyset kommer fra indirekte lys. Hvide vægge bør lyse op med 300 lux*, og der bør være 500 lux* på elevers skriveborde – ligesom på kontorskriveborde.

Fleksibelt lys til forskellige opgaver Plan C anbefaler fleksibelt lys. Lys kan bruges til at rette fokus på bestemte områder i et lokale hvor man ønsker opmærksomhed.

Det kan for eksempel give mere ro i en klasse og mere koncentration til et møde. Fleksibelt lys betyder at man kan ændre fokus og opmærksomhed i lokalet ved at tænde, slukke og dæmpe forskellige lyskilder for sig.

Kilde Notor armatur, projekt DTU, Fofograf Adam Mørk, Fagerhult AS

Indirekte lys i form af oplyste vægge og lofter, fleksible lyskilder og lyse vægge. Vi har samlet nogle af de bedste råd til bedre lysdesign i store rum fra forskere fra belysningsfirmaet Fagerhult, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og energirenoveringsprojektet Plan C.

Indret med lyse vægge og lofter Lyse vægge og lofter reflekterer lyset bedst. En hvid væg reflekterer 80-90 pct. af lyset, en lys gul væg reflekterer 65-75 pct., mens en rød murstensvæg kun reflekterer 20-30 pct. af lyset. En rød væg får desuden lyset til at ligne aftenlyset, som gør os søvnige.

LED-lys ser ud til at være en god lyskilde De test der indtil nu har været, tyder på at LED-lys er en god lyskilde. LED-lys flimrer mindre end lysstofrør, og de kan gengive farverne godt. Der eksperimenteres med at ændre farvetemperaturer over dagen, så indelyset kommer til at ligne dagslyset mere, men der er ingen konkrete resultater endnu.

Kunstig lys skal kun supplere dagslyset Det er stadig vigtigt at sørge for gode dagslysforhold. Det skal dog være muligt at skærme af for direkte sol, der kan blænde i skærme mv.

* Lux er en måleenhed for lysets intensitet. Solen skinner med cirka 100.000 lux. Man siger generelt at der skal 25 lux til for at orientere sig og 500 lux til præcisionsarbejde.

Læs mere på www.indeklimaportalen.dk.

Hormonbalancen påvirkes af lys Det er formentlig dette ”mere lys” der påvirker hormonbalancen.

De elever der fik mest indirekte lys, havde et øget indhold af hormonet kortisol, der gør dig vågen og oplagt. Samtidig havde de mindre melatonin, der gør dig søvnig og styrer din søvnrytme. Forskellene i hormonbalance, præstationer og humør var mindre i de lyse måneder. Forskerne mener det skyldes at eleverne generelt får meget mere dagslys i de måneder.

Samme effekt på voksne Fagerhult har tidligere lavet undersøgelser med voksne deltagere, der konkluderer nogenlunde det samme.

- Jo ældre du bliver, jo mere mindskes øjets pupilåbning.

Man får brug for mere lys, men samtidig er øjet mere følsomt over for blænding. Så jeg tror effekten af indirekte lys vil vise sig endnu større på voksne der arbejder på kontor, siger Tommy Govén.

Læs mere om lysdesign på www.indeklimaportalen.dk

062013

37

Krop+fysik

tekst aut. diætist Stine Kjær foto Colourbox

Sund i sulet Tag blot for dig af julens lækkerier. De kan nemlig også være sunde – hvis man altså holder sig til ”alt med måde”-princippet.

D

ecember. Glögg, konfekt og andesteg lokker med velsmag, hygge og traditioner. Og hvert år går der skår i juleglæden når vi møder løftede pegefingre og bombarderes med tips til en mere mager version af den klassiske julemad. Derfor må det være tid til at huske os selv på at mange af julens lækkerier ikke er entydigt usunde. Så hører du til dem der på trods af de velmenende råd har tænkt dig at sætte tænderne i julegodterne, så læs med her, og nyd at julesul også kan være sundt, hvis man spiser efter devisen “alt med måde”.

Marcipan består hovedsageligt af mandler, som indeholder masser af det sunde enkeltumættede fedt, kostfibre, E-vitamin samt en lang række mineraler. Mandler er med disse næringsstoffer gode for kredsløbet, og derfor er marcipan med ca. 60 % mandler også en af julens sundere spiser. Købeversionen indeholder dog store mængder sukker, men er du fyldt med juleoverskud, kan du lave din helt egen marcipan med mindre sukker og flere af de gode mandler. (Se opskrift.)

38

062013

Mørk chokolade indeholder en stor del oliesyre, som er en enkeltumættet fedtsyre med gunstig virkning på blodets kolesterolindhold. Også hjertebeskyttende antioxidanter i form af polyphenoler findes i mørk chokolade, i en sådan grad at mørk chokolade nærmest har fået status af grøntsag. Øl, snaps og rødvin hører til i julemåneden. Alkohol har vist sig at have en gunstig virkning på det gode HDL-kolesterol, hvis det drikkes med måde. 1 genstand om dagen for kvinder - 2 for mænd - tyder på at kunne beskytte mod hjertekarsygdomme, sandsynligvis pga. den positive effekt på kolesteroltallet. Rødvin er i mange sammenhænge blevet fremhævet som særlig gunstig i forebyggelsen af hjertekarsygdomme, men dette er endnu ikke bevist. Rødvin indeholder dog, ligesom chokolade, polyphenoler, der med deres antioxidative virkning har en mulig effekt på hjertekarsygdomme .

Andesteg er den type kød flest danskere spiser juleaften. And er kendt for ikke at være blandt de magreste spiser, men da det meste af fedtet sidder i skindet, kan man spise selve kødet med god samvittighed. Og spiser man alligevel det sprøde skind, kan man glæde sig over at en stor del af fedtet er umættet og dermed gavnligt for hjerte og kredsløb.

Rødkål giver et C-vitamin-boost og masser af vandopløselige fibre, der er gode for fordøjelsen og blodsukkeret.

Hjemmelavet marcipan Det er hyggeligt og sjovt at prøve at lave sin egen marcipan. Og så sparer man altså meget på sukkeret og skruer op for mængden af de gode og sunde mandler.

500 g mandler lægges i blød i ca. 12 t.

Herefter smuttes mandlerne og kværnes i en kaffemølle eller foodprocessor til du har mandelmel. Ibland ca. 5 spsk. agavesirup eller honning til du har den rette konsistens. Opbevar på køl. Nogle vælger også at putte bittermandler eller abrikoskerner i for at få en mere “rigtig” marcipansmag. Det er ikke nødvendigt, men hvis du vil forsøge, skal der ca. 2 bittermandler eller 3 abrikoskerner i til denne opskrift.

Sild og fiskefilet involverer muligvis andefedt, karrydressing og panering. Men fisken i sig selv er fantastisk sund. Fyldt med omega-3 fedtsyrer, D-vitamin og selen, næringsstoffer vi generelt ikke får for meget af i forvejen.

Alt med måde For at nyde julens lækkerier efter princippet “alt med måde”, så spis sanseligt. Det betyder at hver mundfuld sanses for duft, smag og konsistens, og du vil mærke mæthed langt hurtigere end hvis du spiser mens fokus er rettet mod andet end maden. Udnyt i øvrigt at du har nogle fridage til at hive familien i skoven eller løbe dig en tur i fred og ro. Motion gør dig glad og giver plads til julens lækkerier. Uden dårlig samvittighed.

God jul!

Mange af julens lækkerier er ikke entydigt usunde

Vælg den rette købemarcipan Ren rå marcipan indeholder min. 2/3 mandler, og der må ikke være tilsat abrikoskerner.

Konfektmarcipan. Der er ikke noget minimumskrav til indholdet af mandler. Der kan være en stor andel abrikoskerner i.

Konfektmasse har som sådan ikke noget med marcipan at gøre, idet den kan bestå af abrikoskerner, sukker, vand - og ikke en eneste mandel.

Vedligeholder leddenes beVægelighed Det originale kosttilskud Lito® Hyben, produceret på Langeland af specielt udvalgte hyben efter en patenteret tørrings- og fremstillingsmetode, er et 100% naturprodukt .

Det eneste hybenpulver i Verden med placebokontrollerede forsøg, der viser meget positive resultater. Din sikkerhed for virkning.

PS: Der har været meget vildledning, misbrug vedr. forskning der er udført på firmaet Hyben Vital ApS råvarer.

Vi kan oplyse at andre firmaer ikke kan bruge vores forskning på deres produkter. Det er ikke sammenlignelige produkter.

Forhandles eller bestilles på apoteker, helsekostbutikker, Matas, www.litohyben.dk

Lito® Hyben ilskud et mærkbart kostt Hyben Vital Int. ApS - Langeland - Tlf.: 62501692 info@hyben-vital.com - www.litohyben.dk

062013

39

Krop+sport

tekst skifysioterapeut Lars Damkjær i samarbejde med CityFys foto privat

Børn på ski Det er SToRT når man som skiløber kan introducere sine børn til skiløbet. Her får du inspiration til hvordan du kan sikre at børnene får den bedst mulige oplevelse på skiferien.

Find et godt sted Snak med venner og bekendte om deres oplevelser. Var bakkerne gode og børnevenlige, hvordan var skiskolen: var de søde, og havde de andre tilbud end lige ski i løbet af en skiskole-dag? Ikke mange børn i fire-års-alderen gider tre timers undervisning. Der skal være tid til lidt sanglege, bål, stafet osv.

Få andre til at undervise Med mindre du har meget pædagogisk erfaring, så LAD VÆRE med selv at undervise børnene. Alt for ofte oplever man forældre og børn stå og råbe til hinanden på børnebakken fordi forældrenes ambitioner ikke er blevet indfriet. Husk det skal være sjovt, og når børnene siger at de ikke gider mere, så mener de det! Lav noget andet, børnene skal nok komme tilbage til skibakken. De kan slet ikke lade være.

Kom i form Det er en god ide hvis man i god tid reflekterer over ens børns motionsvaner: Er de parate til at være fysisk aktive seks timer om dagen, syv dage i træk? Bliver dit barn altid kørt til skole? Kunne det træde cyklen op af bakken sidst I var ude at cykle? Går der lidt for meget computer i den derhjemme? Det er ikke nødvendigt at slæbe barnet med på voksenkurser i skigymnastik - meld ham eller hende til gymnastik, badminton, fodbold, eller hvad det nu er kammeraterne går til. De ekstra timers motion vil være rigeligt for at kunne holde en skiferie, og så vil det vænne barnet til at bruge kroppen. Mange børn der ikke træner, forveksler træthed i benene med smerter.

Hvornår kan mit barn stå på ski?

Der er lige så mange forskellige bud som der er forskellige børn og ikke mindst forældre.

Mon ikke alle vi skiforældre har hørt os selv eller andre prale med hvor tidligt vores - eller deres - lille Sebastian var på ski? To år er ofte hørt når der skal prales, men det er mest for halvprofessionelle skiløbere eller nordmænd

40

062013

Frederikke på 7 og Johanne på 4 år. Som storesøster kan man godt vise lidt overskud og give en hjælpende hånd.

Lidt afveks ling fra skiene

Liste over ting der kan forhindre børn i at synes det er sjovt at stå på ski!

Forkert påklædning Skidragten skal passe og ikke være alt for tyk og tung at bevæge sig i.

Handsker og sokker skal kunne holde hænder og fødder tørre og varme.

utålmodige forældre Forsøg at glemme hvad det har kostet at leje skiudstyret. Hvis ungen ikke vil have det på efter frokosten, så får du ingenting ud af at presse og råbe det igennem.

å mme p rnet ko n e Lad ba k o o eller b e g skiskole n a M rer. privat læ også der har te s ts r o skisp e r lære danske

Børnefjendtlig indretning af piste-området Børnebakken ligger i skygge, er for stejl og har ikke liftfaciliteter for de mindste. Eller værre: Børnebakken er den nederste del af “voksenbakken”.

Manglende undervisning Det er en forudsætning for at udvikle sit skiløb at man løbende modtager kvalificeret undervisning. Så bliver børnene hurtigt dygtige skiløbere. Og dygtige skiløbere kommer ikke så ofte til skade.

- eller fædre med dårlig hukommelse. Som en god tommelfingerregel skal dit barn være i stand til at hoppe med afsæt, altså et sted mellem tre og seks år.

Også andet end ski Husk på at skiområdet er lige så sjovt og nogle gange sjovere uden ski på. Så der skal kælkes, rutsjes og laves snemænd. Prøv engang at følge den 4-årige der har fundet en legekammerat og en snebunke for enden af børnebakken.

De går op, rutsjer ned, går op, rutsjer ned i én uendelighed. Prøv at følge med en 20 ture, og u

Er du klar til skiferien?

Tag Krop+fysik’s store ski-test, hvor du kan afprøve din fysik og din viden og afsløre hvor klar du er til årets skitur. Du kan også udfordre din familie eller dine venner. Testen er udarbejdet af skifysioterapeut Lars Damkjær i samarbejde med Cityfys. Søg på ”Er du klar til skiferien” på www.krop-fysik.dk.

062013

41

Biofreeze

®

-effektiv smertelindring for aktive i alle aldre

Biofreeze® - Koldterapi, hurtig og effektiv smertelindring, der anbefales og benyttes af professionelle behandlere i forbindelse med:

Ømme og overbelastede muskler Ondt i ryggen Ledsmerter Smerter i benene Forstrækninger og forstuvninger Sportsskader

Med børn sk al man huske mas ser af pause r!

CE-mærket Medical Device

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 info@yourcare.dk www.biofreeze.dk

42

Forhandlere: Helsekostforretninger, Matas, Sahva Care, sygeplejeforretninger, kiropraktorer, fysioterapeuter og massører

062013

mærk hvordan der kommer sved på panden, masser af styrke, kondition og udholdenhed og så er det skideskægt!

skiforældre kan fortælle historier om at tage ud med snottede unger, men komme hjem med raske).

Sikkerhed Børnene skal have hjelm - det er slet ikke til diskussion! Og der skal tjekkes bindinger hver dag. En stor canadisk undersøgelse fra 2003 viste at halvdelen af børnene kørte rundt med forkert indstillede bindinger.

• Rum- og retningssans udfordres. Hele tiden må barnet forholde sig til de andre på banen: hvad er deres hastighed og hvad er min; hvor og hvornår er de sammenfaldende.

Hvad får mit barn ud af at stå på ski?

• Skiløb udfordrer styrken, balancen, udholdenheden, koordinationen og den kropslige mestring. Dit barn vil blive styrket på alle disse områder i løbet af en skiferie. Skiområderne giver vores børn den bedste arena for kropslig læring. En arena hvor grænserne for hvad kroppen mestrer, kan udfordres og overskrides uden at det gør alt for ondt. En arena hvor der er andre børn, hvor der er tid, og hvor også de voksne er til stede og har det sjovt - uden at de skal læse avis, på arbejde eller andet. Børnene kan slet ikke undgå at udvikle sig kropsligt.

• Dagslyset har indvirkning på vitaminstatus og hormonbalance.

• Luften er mindre belastet af støv, bakterier, virus og husstøvmider, og det er med til at gøre luftvejene mindre irriterede (mange

• Naturoplevelser har en afslappende og afstressende virkning.

• Fælles fysisk udfoldelse er perfekt til at samle en familie, og det er guld værd i en tid med stress og opsplitning.

spor

Skiferien fem gange farligere end andre ferier Et stort antal danskere drager hvert år på skiferie, og 10.000 kommer hvert år alvorligt til skade, anslår forsikringsselskabet Alka. Det kan blive en dyr fornøjelse hvis man ikke har den rette forsikring. Ifølge Alka får omkring 2.000 danskere for eksempel brug for særlig hjemtransport, og det kan let koste kassen! Kontakt dit forsikringsselskab for at sikre dig at du er dækket ind, både for ulykker, ansvar og tyveri.

Husk i øvrigt altid at medbringe det blå sundhedskort, som er et fælles EU-sygesikringskort.

Kvindelige elitehåndboldspillere døjer med skulderproblemer Over halvdelen af kvindelige elite-håndboldspillere har skulderproblemer, viser et norsk studie, publiceret i Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports.

Skulderproblemerne bør forebygges gennem øvelser og planlægning, påpeger forskerne bag studiet.

Julefrokoster, nytårsfester – og sport?

Sveden perler frem i dobbelt tempo, maven vrider og vender sig, og du bliver forpustet inden du har set dig om!

Træning dagen efter en tur i byen kan være en hård omgang, og forklaringen er til at forstå: En stor mængde alkohol er en forgiftning som leveren skal bruge energi på at forbrænde, og det er energi som kroppen så ikke kan bruge under træning dagen efter. Når du drikker alkohol, sker der også det at leverens evne til at nydanne og oplagre sukkerstoffer bliver dårligere. Dagen efter har du måske også hovedpine, og motorikken kan stadig være påvirket. Dertil kommer at mangel på søvn og væske, kombineret med fed mad med få kulhydrater, forstærker effekten af alkohol, og forringer kroppens evne til at opretholde blodsukkerniveauet.

Fordi kroppen under træning får sin energi fra oplagrede kulhydrater, er byturens skadelige virkning større, jo mere aktiv man er.

Hvis man dyrker sport på topniveau, så er der altså ingen vej udenom; man må lade alkoholen stå på hylden! Er man ikke atlet på højeste topniveau, kan man godt unde sig selv en enkelt tur i nattelivet. Hvis man altså fylder depoterne op inden, og gør det til sjældenheden frem for reglen.

Kilde: Videnskab.dk

4 gode råd

Sådan kan du begrænse byturens konsekvenser 1. Drik vand til. Drik et glas vand mellem hver øl, så bliver du ikke nær så dehydreret.

2. Spis et solidt måltid. Fyld kroppens depoter op; kulhydratholdig mad og sportsdrik kan hjælpe dig på vej.

3. Få nok mineraler og salt. Hold øje med detaljerne i kosten før og efter en bytur, for når du træner og sveder meget, taber kroppen mineraler og salte undervejs.

4. Gå tidligt hjem. Kedeligt, men effektivt. Nok søvn giver bedre træning.

Kilde: Lektor i idrætsfysiologi Jørn Wulff Helge i Videnskab.dk

062013

43

Krop+sport

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Colourbox

Åh nej , for … da!

STOP skaden med det samme!

Akutte idrætsskader kræver hurtig behandling. Så mindsker du smerte og hævelse – og er på banen igen meget hurtigere!

E

n forstuvning på løbeturen, en fibersprængning midt i fodboldkampen, en finger der kommer i klemme på skituren. Det er ekstremt ærgerligt at få en idrætsskade, men det er en uundgåelig risiko; og er du forberedt på det værste, har du de bedste muligheder for at komme dig hurtigt igen.

Akutte skader – dvs. skader som opstår pludseligt (i modsætning til overbelastningsskader) – skal behandles så hurtigt som muligt. Så kan man nemlig begrænse

Vær beredt!

Hav altid flg. i nærheden når du dyrker idræt: • elastisk forbinding • isposer (på frost, hvis muligt, eller selvudløsende) • panodil eller lign. (hvis isbehandlingen ikke er nok) • vand Den bedste beskyttelse mod idrætsskader er at undgå dem.

Læs hvordan du forebygger idrætsskader på www.krop-fysik.dk.

44

062013

skadens omfang og komme sig hurtigere. En akut skade medfører smerte, hævelse og dermed forsinket heling, bl.a. fordi blodcirkulationen i området nedsættes. Jo større hævelse, jo længere tager det at komme tilbage til idræt og arbejde.

Kompression Et elastikbind er den mest effektive metode at stoppe en hævelse på.

Mindst 90 pct. af blødningen stopper inden for få sekunder, men hævelsen kan tiltage over det første cirka halve døgn hvis man

ikke anvender kompression. Forbindingen skal være elastisk, påføres så hurtigt som muligt, og give et pres uden at det føles direkte ubehageligt. Efter et kvarter er blødningsrisikoen mindsket så meget at man kan løsne bindet lidt. Bindet bør være på de første to døgn for at hindre hævelse, og derefter yderligere et par dage – eller så længe området er hævet.

Ro er meget vigtigt (men kun i den akutte fase), for hvis du bevæger dig, får vævet ikke ro til at hele ordentligt. Særligt de første 24 timer efter skaden er ro af afgørende betydning. Efter nogle døgn er inaktivitet direkte skadeligt.

Beskyt det skadede sted. Hvis eksempelvis et ben er brækket eller et korsbånd sprængt, kan det lægges i en skinne for at reducere risikoen for yderligere skade.

Is Nedkøling kan begrænse blødningen, men forskning tyder på at afkølingen først for alvor slår igennem efter ca. 45 minutter, hvilket i princippet er for sent ift. blødningen. Til gengæld giver isen en god smertestillende effekt og er stadig en vigtig del af førstehjælpen. Idrætsfysioterapeuter anbefaler at man ikke iser længere end 20 min. 2-4 gange for at undgå øget blodgennemstrømning som respons på nedkølingen. NB: Læg altid et klæde el. lign. imellem huden og isen for at undgå forfrysninger.

Elevation Det modvirker hævelse at placere den skadede legemsdel over hjertehøjde – men faktisk ikke så meget i den helt akutte fase, idet hævelsen ikke primært skyldes blod, men vævsvæske. Eftersom hævelsen ofte udvikler sig gradvist i løbet af et par døgn efter skaden, er det en fordel at holde den skadede kropsdel højt så ofte som muligt i perioden efter skaden.

Aktivitet Hvis man helt undlader at bruge et ben eller en arm der er hævet, bliver hævelsen blot større. Så snart den akutte fase er overstået – og allersenest et døgn efter - er anbefalingen derfor aktivitet frem for hvile ved langt de fleste skader.

Hvorfor bliver huden blå og gul?

Forskning viser at blødningen efter en skade stopper inden for 6-8 minutter. Alligevel kan en skade føre til misfarvning af huden flere dage efter skaden. Det skyldes at de røde blodlegemer, som er lækket fra blodkarrene, på grund af tyngdekraften synker til de nederstliggende dele. En sådan misfarvning bliver som regel synlig efter 2-4 dage og er altså ikke et tegn på at blødningen fortsætter.

Double Layer Anti Blister System

Løbe- og vandresokker Wrightsock™ er designet med dobbelt lag, der forhindrer gnidninger og beskytter mod vabler.

Det inderste lag er ufarvet og hudvenligt.

Fødderne holdes tørre.

Se mere på: www.wrightsock.dk

Footing • 24 24 59 49 • kundeservice@wrightsock.dk

Behandlingsudstyr -som giver resultater!

Ny teknologi til smerte- og helingsbehandling Sportskader Muskel- og ledskader • Smertebehandling •

Sådan gør du :

•

1. Stop aktiviteten og forhold dig helt stille. Beskyt evt. skadestedet.

LPT - Laser PhotoTherapy 50-10.000 mW 650-808 nm (dental 980 nm)

2. Bind et elastikbind om det skadede sted

Skanlab Bodywave® Dybdevarme terapi Optimal lokal dybdevarmeterapi, anvendes på akutte og subakutte og kroniske skader

3. Heri kan lægges en ispose. Læg den efter de første lag af bindet og vikl bindet udenom.

4. Hold det skadede område over hjertehøjde så ofte du kan

Shock Wave therapy Ny teknologi til behandling af kroniske skader

5. Efter senest to døgn skal du holde dig så aktiv som du plejer, men undgå aktiviteter der fremprovokerer smerte eller hævelse. Tilstræb at bevægelserne er så normale som muligt – brug f.eks. gerne stokke, så du kan gå korrekt frem for at halte.

6. Sørg for at genoptræne det skadede område, så det er 100 pct. lige så stærkt, bevægeligt og stabilt som før, ellers øger du risikoen for endnu en skade. En af de største risikofaktorer for en skade er mangelfuld genoptræning! Få evt. hjælp af en fysioterapeut.

Kilde: Faggruppen for Idrætsfysioterapi, Skadad.se m.fl.

Ultralydsscanning Nyhed fra en af verdens førende leverandører

Technology

www.skanlab.no

www.easy-laser.dk

Laser & Medicoudstyr Salg & Service Reparation

Ildvedvej 36, Ildved • DK-7300 Jelling • Tlf.: (+45) 7572 1540 • info@easy-laser.dk

062013

45

Krop+sport

tekst Marianne Nørup, journalist foto Flemming Jeppesen

Deltagere fra Krop og Kræft-projekt i Aarhus i fuld gang på cyklerne.

Træning giver livskraft til kræftpatienter Patienter i kemoterapi har stor glæde af fælles intensiv træning.

Træningen mindsker kemoterapiens bivirkninger, styrker muskler og kredsløb og giver øget velvære.

T

ræn fire dage om ugen sammen med ligesindede og med faglig hjælp fra en fysioterapeut og en sygeplejerske. Sådan lyder tilbuddet til patienter i kemoterapi på en række sygehuse landet over, og de har solid baggrund for at kunne love god effekt.

Forskning fra Rigshospitalet, hvor det første hold Krop og Kræft startede for snart 13 år siden, viser at patienter der er i kemoterapi, gennem intensiv træning kan: • Mindske bivirkningerne af kemoterapien, såsom træthed, kvalme og smerter • Øge deres fysiske kapacitet og muskelstyrke • Fremme trivsel og velbefindende • Gavne sundheden generelt, f.eks. hjerte, kredsløb og blodtryk

46

062013

Træning, afspænding og massage Herning Sygehus er et af de steder der tilbyder Krop og Kræft. Her foregår træningen på hold, hvor ni deltagere træner fire dage om ugen i forløb på seks uger.

- Træningen består mandag, onsdag og fredag af konditions- og styrketræning. Der er tale om hård fysisk træning med en intensitet på eller lige omkring patienternes maksimale puls, det er nemlig her der er dokumentation for at træningen er effektiv, fortæller sygeplejerske Linette Bianne Poulsen, som sammen med fysioterapeut Karen Hannibal står for projektet.

Torsdag er der kropsbevidsthedstræning, hvilket kan indebære balancetræning, pilates, udspænding eller træning udendørs. Alle fire

Krop og Kræft Konceptet er udviklet på Rigshospitalet i 2001 og er i dag godkendt af Sundhedsstyrelsen som en integreret del af kemoterapibehandlingen, dels for at forebygge komplikationer og bivirkninger af kemoterapi, og dels for at optimere den. Træningen foregår under vejledning af en specialuddannet sygeplejerske og en fysioterapeut, og det er med til at give træningen såvel kvalitet som tryghed.

Krop og Kræft kører flere steder i landet, herunder København, Aarhus, Herning, Vejle og Esbjerg. Henvisning sker via den behandlende kræftlæge.

En række medicinske kriterier skal være opfyldt.

Uddrag af evalueringen fra Herning Sygehus Hvad har Krop og Kræft betydet for dig? ”Givet livsmod og tryghed. Lyst til at stå op om morgenen. Næsten ingen kvalme og forstoppelse. Færre sovepiller. Tryghed.” ”Bedre fysisk velvære og god kropsfornemmelse. Har ikke taget kvalmestillende medicin siden jeg startede og er ikke nær så træt om aftenen. Større overskud.” ”Mindre medicin – blandt andet trappet ud af 4 x 10 mg morfin! Bivirkninger ved kemo meget mindre. Psykisk meget mere overskud.” ”Jeg er i mit livs bedste og mest intensive træningsforløb.”

dage afsluttes træningen med afspænding.

Mandag og fredag er der desuden mulighed for at få en afslappende massage.

Stort fremmøde I Herning er tilbuddet forholdsvis nyt, og man har gennemført evalueringer på de tre første hold. Alle deltagerne har bl.a. fået testet kondition og muskelstyrke både før og efter træningsforløbet. Linette Bianne Poulsen er særligt imponeret over hvor mange der har holdt fast i træningen: - Fremmødet har været på 86 pct. på trods af fire ugentlige mødedage – det har været en overraskelse, for vi taler jo om kemopatienter med ret mange bivirkninger fra deres behandling, og desuden har flere af dem langt at køre, fortæller hun.

Deltagerne har gennemsnitligt øget deres muskelstyrke med 32 pct., mens konditionen – på trods af kemobehandlingen – blev forbedret med gennemsnitlig 8 pct.

Nok så vigtigt giver deltagerne udtryk for at træningen har givet dem større overskud, færre smerter og mere livsmod.

Appetit på livet Kræftpatienter kan dø af underernæring Mange kræftpatienter får ikke nok ernæring mens de kæmper mod kræften, og man antager at nogle kræftpatienter faktisk dør af følger af underernæring, og ikke af den kræftsygdom som de lider af.

En ny hjemmeside, www.kostogcancer.dk, skal hjælpe patienter med at forebygge vægttab ved at informere om ernæring og give gode råd til mere appetit på livet.

Hjemmesiden er udviklet i samarbejde mellem Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Kost og Ernæringsforbundet, Foreningen af Kliniske Diætister og med støtte fra Fresenius Kabi.

062013

47

Morten Zacho, studielektor, Institut for Idræt og Bio-mekanik på Syddansk Universitet. Indehaver af www.motion-online.dk

Kristian Thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, Ortopæd-kirurgisk Forskningsenhed, Amager Hospital

Livsstilslægen

Specialist-fysioterapeuten

Træningscoachen

Idrætsskade-specialisten

Træningseksperten

spør

krop fysik panelet

Mette Jacobsen, fysioterapeut, svømmecoach, tidl. elitesvømmer

Flemming Enoch, MScR, Dip Mt, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, www.fysiq.dk

Leif Skive, praktiserende læge, foredragsholder og forfatter til bl.a.

Motions-manualen

tekst Dorte Kempf, fysioterapeut, opstillet for tværpolitisk liste i Kerteminde Byråd

blog Sundheds

KÆRE NYE KoMMuNALpoLITIKERE:

Tag sundheden med i alle beslutninger!

Se flere svar fra ekspertpanelet på , hvor du www.krop-fysik.dk smål. ørg sp også kan stille Læs blandt andet: med • Sportsglad dreng ondt i hælen merter • Uforklarlige knæs træning og • Bækkenløsning led af ud r gå n • Skuldere

48

062013

Vi har lige været ved stemmeurnerne og hver især stemt på den som vi tror kan gøre noget godt for vores lokale samfund. Undervejs i valgkampen er der sagt og skrevet meget, også om sundhed. Og nu kommer så sandhedens time, for sundhed drukner let i budgetforhandlinger og sparerunder. Ikke mindst fordi der er et økonomisk og politisk dilemma i at sætte penge af til forebyggelse. For - som ordet indikerer – ligger afkastet af investeringen et stykke fremme i tiden; måske endda på den anden side af næste valg.

Men det batter at sætte penge af til forebyggelse, og hvis man som kommunalpolitiker vil være med til at højne sundheden, skal der tænkes sundhed hver gang der tages en beslutning.

Eksempelvis hvis et stykke vej skal renoveres: Er vejen oprindeligt kun baseret på bilister, er det oplagt at overveje om den også kan bruges af andre.

Ville borgerne for eksempel cykle mere hvis forholdene var til det? Kunne man forestille sig en bane i den ene side af vejen, adskilt med græs, hvor der kunne være kombineret gå/løbe/ cykelsti?

Mange steder i bymiljøerne er det muligt at opfordre til bevægelse. En parkeringsplads der fortrinsvis bliver brugt i dagtimerne, kan f.eks. mærkes op til div. bold-

spil og give mulighed for kørsel på skateboards i eftermiddags- og aftentimerne. Det kræver blot at der bliver tænkt i de baner og sat penge af til det.

I alle kommuner skyder rehabiliteringscentre op i takt med at borgerne udskrives tidligere fra hospitalerne. Denne opgave skal løftes, men må ikke forveksles med den forebyggende opgave, der ligger i de kommunale sundhedshuse. Huse der har en bred vifte af sundhedsfremmende tilbud, og muligheder for tidligt at opdage små tegn på eksempelvis forkert livsstil. Genoptræning og forebyggende sundhed bør have lige stor plads på dagsordener og i budgetter, men får det ikke - fordi det ene er en skal-opgave der giver en øjeblikkelig økonomisk gevinst, mens den anden er en opgave der umiddelbart kun ligger på udgiftssiden.

Man kunne naturligvis også tilføje: Hvad giver mest livskvalitet? At blive skubbet i gang med motion og sund livsstil inden den uhensigtsmæssige livsstil bliver et problem, eller at blive genoptrænet efter et hjerteinfarkt?

Jeg tror på at hvis vi hjælpes ad og tør sætte ressourcer af, kan vi få såvel livskvaliteten som sundheden højnet.

Nu er politikerne valgt. Husk at holde dem fast på deres ord!

?

Smerter i hofterne og ned i lårene Jeg er 55 år og har meget ondt der hvor lårene sidder fast på kroppen. Det er værst når jeg har brugt mig selv, eksempelvis dyrket sport eller lavet havearbejde. Det er værst om aftenen. Jeg har haft ondt i mere end halvandet år, og det er blevet værre med tiden.

Jeg har været ved lægen, men fik af vide at det var ømme muskler efter sport. Det er det ikke. Hvad skal jeg gøre?

Kære Kathe Du skriver du har haft smerter i mere end halvandet år. Så længe varer muskelømhed naturligvis ikke, som du også selv påpeger.

Smerter i det område du beskriver, kan komme fra dit hofteled eller din ryg. Det er en god ide at få det undersøgt hos en fysioterapeut. Smerter der har stået på så længe, får desuden ofte en betydning for din muskelbalance. Dine stabiliserende muskler er blevet svage omkring ryg og hofte. Disse muskler skal genoptrænes specifikt; det kan du få hjælp til hos en dygtig fysioterapeut.

Det kan eventuelt være relevant med en røntgenundersøgelse af dine hofter, hvis der ikke kommer bedring af genoptræningen.

Venlig hilsen Kathe

Venlig hilsen Flemming Enoch

?

16-årig med knæproblemer i fire år: Er det vokseværk?

Jeg har spillet fodbold siden jeg var meget lille. I 2009 begyndte jeg at få en lille bule lige under knæskallen, som hævede når jeg havde bevæget mig. Lægen sagde at jeg havde Osgood Schlatter-knæ. Jeg spillede videre og startede også til håndbold, men fik så ondt i mit andet knæ. Der var ikke nogen bule - det gjorde bare ondt inde i knæet.

For to år siden tog det overhånd, jeg kunne slet ikke løbe, og jeg fik ondt med det samme - virkelig ondt. Jeg blev henvist af min læge til en knæ-specialist. Her fik jeg at vide at jeg bare havde vokseværk, og at det var normalt. Jeg skulle bare stoppe fra sport indtil smerterne ikke var der mere. Hvilket muligvis først var når jeg blev 18 år.

Jeg er nu 16 år og har ikke dyrket sport siden. Jeg er virkelig træt af det, og føler ikke at det har hjulpet at stoppe i to år.

Kan jeg være sikker på at det bare er vokseværk? Er der noget jeg kan gøre for at det hurtigere går væk?

Hilsen Anne

Jeg har jo ikke undersøgt dig, men jeg tror det kan være PFPS patellofemoral pain syndrome. Det kan skyldes strukturelle, genetiske og muskulært baserede ting. F.eks. nedsunkne forfødder og/eller nedsat styrke og stabilitet over bækkenet og især den muskel der hedder gluteus medius.

Jeg ville i første omgang starte med at optræne musklerne i området. Få fat i en fysioterapeut, som kan lave et program til dig der både inkluderer balanceøvelser, hofte/bækken-øvelser og træning af svangen. Jeg håber og tror at dette vil hjælpe dig, i takt med at du bliver stærkere og mere stabil på de specifikke steder.

I Krop+fysik nr. 5, 2013 kan du i øvrigt finde en artikel om børn og idrætsskader.

De bedste hilsner - og håber du snart kommer på banen igen!

Mette Jacobsen

Hej Anne Jeg kan godt forstå at du er træt af det, og ked af at du ikke kan dyrke sport.

Umiddelbart tror jeg ikke at det hverken er vokseværk eller Osgood Schlatter-knæ der volder problemer for dig lige nu. Det er meget muligt at det var vokseværk da du var yngre, men det tror jeg ikke længere, når du er 16 år. Du har overstået dine voldsomme voksespurter. Ligeledes tror jeg heller ikke at det er Osgood Schlatterknæ, da det normalt viser sig som en tilvækst på skinnebensknoglen og smerter i senen hen over knæet. Bulen går ikke væk ved Osgood Schlatter, den bliver bare hård og knogle-agtig.

062013

49

inf

Glade mennesker klarer hjerte-kar-sygdom bedst Hvis du har en positiv tilgang til livet, lever du længere med din hjertekarsygdom, viser ny forskning, der via registre har fulgt 607 hjertekar-patienter fra Holbæk sygehus.

Studiet viser at positive patienter kun havde halvt så stor risiko for at dø inden for fem år, sammenlignet med mindre positive patienter.

Nok så interessant ser det ud til at årsagen er at positive patienter bevæger sig mere end patienter der er mindre positive, og nu vil forskerne gerne vide mere om hvad der er hønen og hvad der er ægget i den sammenhæng.

Kilde: Videnskab.dk

Dødeligheden næsten halveres hos patienter med diabetes, KOL eller hjertesygdom hvis de tilbydes telemedicin. Det viser engelsk forskning, hvor 3230 kroniske patienter deltog.

Telemedicin er betegnelsen for sundhedsydelser, der vha. teknologi kan leveres over afstand. Det kan f.eks. være rådgivning om sårbehandling, blodsukkermåling eller genoptræning. I studiet blev deltagerne opdelt i to grupper.

Den ene fik tilbudt telerehabilitering, hvor man fik mulighed for selv-måling, råd og støtte til livsstilsforandringer og ved forværring. Den anden gruppe - kontrolgruppen blev behandlet efter sædvanlig praksis. Der var en markant lavere dødelighed i telemedicin-gruppen - 4,6 pct. i telemedicin-gruppen mod 8,3 pct. i kontrolgruppen - og gruppen havde færre og kortere hospitalsindlæggelser.

Der er også i Danmark p.t. gang i en lang række projekter om anvendelse af telerehabilitering.

Kilde: Ugeskrift for Læger, British Medical Journal

Herlig viden i juletiden:

Telemedicin redder liv

mere

Tre gode grunde til at spise mørk chokolade 1

Gavner hjernen: En daglig dosis mørk chokolade/kakao kan forbedre hjernefunktionen hos mennesker med milde kognitive problemer, tyder et studie på. Jo højere indhold af flavonoider (de naturstoffer i kakao, der menes bl.a. at kunne beskytte mod kræft og hjerte-kar-sygdom), jo bedre klarede deltagerne en række kognitive tests; f.eks. var de hurtigere til at løse opgaver og kunne huske mere information.

2

Gavner hjertet: Et andet studie har vist at dagligt indtag af chokolade kan reducere risikoen for hjertetilfælde og blodpropper i hjernen hos høj-risiko-patienter.

3

Potentielt slankende: Et studie fandt at mennesker der regelmæssigt spiser chokolade, er mere tilbøjelige til at være slanke end andre. Blandt andet skulle chokolade være naturligt appetitregulerende.

Kilde: Livescience.com

Krop+fysik kommenterer:

Vi er blevet 11 cm højere!

Europæiske mænd er blevet hele 11 centimeter højere i løbet af de seneste 110 år. Det skyldes ikke genetiske ændringer, men derimod en enorm forbedring i folks sundhed, mener forskerne bag et britisk studie.

Hvor meget kvinderne er vokset, vides ikke – der findes ikke data så langt tilbage.

Kilde: Oxford Economic Papers

50

062013

Forebyg demens * Fysisk aktive ældre har en lavere risiko for demens og tab af kognitiv funktion end ældre der ikke er fysisk aktive. * Fysisk aktivitet hos midaldrende nedsætter risikoen for udvikling af demens senere i livet.

Kilde: Den canadiske medicinske teknologivurdering (MTV-rapport) fra 2008

Vi elsker denne type nyheder! Og selvom ikke alle studier er solide, så er der alt i alt god dokumentation for chokolades gavnlige virkning. Husk blot at den nye viden, som med alt andet, skal bruges med sund fornuft.

Der er stadig kalorier og fedt i chokolade; du kan (desværre) ikke bare spise løs! Og husk at vælge kvalitet. Jo mørkere chokolade, jo bedre for dit helbred. Det er i det høje kakaoindhold i chokoladen, ikke i tilsætningsstofferne (sukker mv.), at de gode sager er gemt.

Arthro creme

Særlig effektiv ved ledproblemer.

F.eks. gigtsmerter og nedsat bevægelighed.

Effekten dokumenteret i dansk studie

Sports spray:

Lokal og øjeblikkelig nedkøling. Virker også ved overfladiske brændmærker og insektstik.

Kuldegel:

Til vedvarende kuldebehandling ved muskelsmerter, forstuvninger og forstrækninger

Roll-gel:

Anvendes som kuldegel.

Med smart massagerulle.

Instant kuldepakning:

Akut engangsbehandling. Fortsæt evt. med kuldegel. Også velegnet til mindre forbrændinger og solskoldninger

Cold-Hot pack:

Kulde- og varmebehandling ved led-og muskelsmerter.

Kan anvendes flere gange.

ICE POWER

Ønsker du en gratis 20 ml. prøvetube af Cold Gel tilsendt, kan du sende os kr. 9,00 i porto samt din adresse til: Medic Danmark Korskildelund 4 2670 Greve

Hurtig og effektiv smertelindring • ØMME LED OG MUSKLER • AKUTTE SKADER • SPORTSSKADER • FIBERSPRÆNGNINGER Kuldebehandling reducerer inflammation og hævelse, hvilket medfører færre smerter!

Yderligere information eller oplysning hos Medic Danmark på tlf. 4611 6669 Ice Power serien forhandles hos Matas, på udvalgte apoteker og hos Sahva.

Er du behandler og ønsker at forhandle Ice Power, kan du kontakte Clinical Innovation www.ci-shop.dk

Visse bevægelser kan give rygbesvær - Back on Track giver dig lindring

Back on Track er navnet på vores unikke tekstilprodukter.

De er lavet af WeltexTM. Når WeltexTM opvarmes af kropsvarmen reflekterer det en langbølge varmestråling, der effektivt stimulerer blodcirkulationen i vævet. Back on Track kan bruges til at opvarme musklerne inden træning.

Håndledsbandage

Albuebandage

Nakkevarmer

Rygbælte

Back on Track ApS Ærøvej 21, 8800 Viborg Tlf: +45 (0) 51 35 22 60 E-post: danmark@backontrack.com www.backontrack.com/dk Ankelbandage

Knæbandage

Mød os på