Krop+fysik 02 2013

Forebyg idrætsskaderne Sådan undgår du at blive skadet

Når motion bliver misbrug

Sikker på cykel Gode råd til børns cykeltræning

T e m a: n Idræt ude skader

022013

+

Anne Dorthe Tanderup

Guldets pris

Idræts invalid

+

På job med allergi I gang med havkajak Sommerferietip Protein-snacks

Magasin fra fysioterapeuterne: motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

Læserrejser

Som læser af bladet får du disse specielle læsertilbud.

I skovens dybe stille ro… bliv forkælet ved Mariager Fjord

Priskode

L60

HOTEL AMERIKA Slap a’ i skønne omgivelser på et 4-stjernet hotel med faciliteter af høj standard. Hotel Amerika er placeret naturskønt i Østerskoven, som støder ned til Mariager Fjord. Der går små grusstier gennem skoven ned til orden. Hotellets køkken er fransk inspireret, og i den hyggelige og stilfulde restaurant kan man ligeledes nyde de smukke omgivelser, da denne er placeret med udsigt over skoven.

Pris i kr. pr. person i delt db.vær., inkl: • 1 x 1 fl. mousserende vin, chokolade og frisk frugt pr. værelse • 2 x overnatning • 2 x stor morgenbuffet • 1 x 2-retters hverdagsmenu • 1 x 4-retters gourmetmiddag

SPAR

849,-

476,­

Enkeltværelse: 1.349,Barn i ekstra opredning: 475,Voksen i ekstra opredning: 849,-

Der er 3 pragtfulde golfbaner inden for kort køreafstand, ligeledes er resterne af vikingeborgen Fyrkat.

Ankomst mandag – torsdag frem til 19. december 2013. Bemærk at der er ankomst alle dage i perioden 1. juni - 25. august 2013.

I hjertet af Danmark - nyd livet på luksusværelse!

Pris i kr. pr. person i delt db.vær., inkl: • 2 x overnatning i luksus dobbeltværelse med karbad • 2 x morgenbuffet • 1 x 2-retters velkomstmenu e er køkkenchefens valg • 1 x 3-retters menu på dag 2 e er køkkenchefens valg • Kaffe og te e er begge middage Priskode

L210b

MONTRA ODDER PARKHOTEL Trænger du til at koble af og forkæle dig selv - eller én du holder af – er der mange muligheder. Med denne miniferie på Montra Odder Parkhotel er der rig mulighed for at opleve bl.a. attraktionerne i Aarhus og den lange kyststrækning, der bl.a. byder på nogle af Danmarks bedste badestrande. Brug evt. en dag på at besøge den bilfri ø Tunø – en perle i Kattegat – eller Samsø. E er dagens oplevelser venter en service på højt kvalitetsniveau på hotellet, hvor ”hjerte og holdning” er nøgleordene.

4 dage ved Svendborgsund - afslapning og ro for sjælen

Priskode

1.255,-

SPAR

365,­

Enkeltværelse: 1.655,-

Ankomst mandag til og med fredag hele 2013.

Pris i kr. pr. person i delt db.vær., inkl: • 1 flaske ”bobler” pr. værelse ved ankomst • 3 x overnatning • 3 x morgenbuffet • 3 x 2-retters middag e er køkkenchefens valg

1.755,-

SPAR

585,­

L58

HOTEL TROENSE Hotel Troense ligger i Skipperbyen Troense på Tåsinge, der er den rene idyl, uanset hvor man vender øjet hen. Til den ene side det blå og blinkende Svendborgsund, til den anden side hyggelige stræder med små bindingsværkshuse og midt i det hele og med den mest pragtfulde udsigt over sundet ligger Hotel Troense.

Med dén beliggenhed og dén udsigt er det oplagt, at hotellet har både pighvar, laks og rødspætte på menuen.

Bestil ophold på smalldanishhotels.dk/krop eller på tlf. 76 26 19 60 Ingen ekspeditions- og afbestillingsgebyr Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl

Teknisk arrangør:

Ankomst søndag eller mandag i 2013, bemærk ingen ankomst i juli, august og september måned.

Bestil nu på

76 26 19 60

og oplys rabatkod e 2324 samt prisko de. Åbent hverdage kl. 8.30-16.00

ledere

For lidt og for meget

J

eg har spillet med smerter, feber, hjernerystelse og forstuvede led, fortæller Anne Dorthe Tanderup i dette nummer af Krop+fysik. Og man behøver ikke være tidligere eliteidrætsudøver for at kunne identificere sig med hende - Tanderup, som i dag er idrætsinvalid, er ikke den eneste der har presset kroppen langt ud over hvad godt er. Der var en høj pris forbundet med at være jernhård lady dengang i 90’erne, men selvom vi i dag ved meget mere om hvordan vi kan forebygge, er der stadig alt for mange der får alvorlige idrætsskader.

Det gælder ikke bare eliten, som jo i sagens natur leger med balancen mellem hvad kroppen kan formå, og hvad der er godt for den. Også motionister spiller hasard med deres helbred.

For nogle eskalerer træningen til ekstreme distancer, ekstreme mængder, ekstreme udfordringer.

Doping er ikke kun forbeholdt eliten. Og overtræning er ikke kun en oplagt sandsynlighed for atleter – ifølge forskere bliver flere og flere af os ”almindelige danskere” afhængige af at motionere. Træningen bliver et fix, som vi ikke længere selv er i stand til at styre.

Det er først og fremmest SKØNT at motion og idræt har fået en fremtrædende rolle, for det er jo slået fast med syvtommersøm at fysisk aktivitet har uendeligt mange flere fordele end risici.

For mig at se er kodeordet balance: En sund balance mellem for lidt og for meget, mellem træning og hvile, overvindelse og overdrivelse. Og ikke mindst indsigt i hvordan man undgår skaderne – uanset om man overdriver sin træning eller ej.

Dette nummer handler om idrætsskader. Men allervigtigst: Hvordan vi undgår bagsiderne ved sporten. For oven på de deprimerende fakta om overdrivelse og alt for mange og alvorlige skader svæver det glade budskab at forbavsende mange af skaderne kan undgås! Der er masser af tiltag vi selv kan gøre for at forebygge; ”medicinen” er faktisk opfundet og i mange tilfælde videnskabeligt gennemprøvet – det handler bare om at få os til at tage den! Krop+fysik giver en smagsprøve her i magasinet – og der er meget mere inspiration at hente på vores nye website.

scan k oden

God læselyst!

PS: Når du har læst færdig, kan du jo overveje at tage dette magasin med hen i din eller dine børns idrætsklub. Der findes helt sikkert en lokal fysioterapeut som kan overtales til at besøge klubbens ledere og trænere til en snak om forebyggelse. Statistisk vil en indsats redde et væsentligt antal unge fra at ende som idrætsinvalide! ... og bestil dit abonnement på krop+fysik Marianne Nørup ansvarshavende redaktør FOTO: ANDerS BrOHUS

Forebyg idrætsskaderne Sådan undgår du at blive skadet

når motion bliver misbrug

Sikker på cykel Gode råd tIl børnS cykeltrænInG

Tema: n IdræT ude skader

022013

+

Anne Dorthe Tanderup

Guldets pris

Idrætsin valid

+

På job med allergi I gang med havkajak Sommerferietip Protein-snacks

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

DeT MeD SMåT

ANNONceSAlG:

Udgiver: prO-F a.m.b.a., krop+fysik, porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200 Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup, redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 7585 8090 / journalist ib Salomon / fysioterapeuterne Nils erik Sjøberg, Anne Blædel, christian Hagensen,Thomas Helt / læge leif Skive Distribution: krop + fysik, Vejle Layout og produktion: Mediegruppen reklamebureau, camilla riber, porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200 Oplag: 17.000 eksemplarer. iSSN 1397-4963

Mediegruppen reklamebureau, Mette Baastrup, tlf. 7640 6411 Annoncer i krop+fysik er ikke udtryk for at krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstemmelse med krop+fysik’s politik. Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. krop + fysik udkommer 6 gange årligt.

Temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade. krop+fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, Bækkenbunden, Hovedpine og nakkesmerter, langvarige rygsmerter, knæskader, knogleskørhed, idrætsskader, Skulderproblemer, på ski uden skader.

Forsidefoto: Henrik Bjerg krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn.

yderligere informationer ved henvendelse på tlf. 7584 1200 eller www.krop-fysik.dk.

022013

3

indhol

T e m a: n IdræT ude skader

12

alarmerende mange skader Mere end halvdelen af de alvorlige idrætsskader i håndbold og fodbold kan forhindres. Særligt teenagere er udsatte, og skaderne kan få alvorlige konsekvenser resten af livet.

15

når motion bliver til misbrug For nogle kammer træningen over og udvikler sig til et misbrug.

Det kan føre til overbelastningsskader og i værste fald invaliditet.

Men overdreven træning har også sociale og psykiske konsekvenser.

18

Træning er hele mit liv Mia er helt bevidst om at hun overtræner.

Hun ved det er usundt, men for hende er det værst tænkelige at blive tvunget til at trappe ned – og måske tage på.

25-28

Forebyg idrætsskaderne Gode råd til skadesforebyggelse.

Se øvelserne og læs om hvordan du kommer i gang igen efter en skade.

06

Anne Dorthe Tanderup

snacks Prolætkreein sk op rifter Se de einsnacks på små prot

42

Guldets pris Den ene dag sejrsskammelen. Den næste skadestuen. idræt på topplan har sin pris. Anne Dorthe Tanderup fortæller om trangen til at vinde og prisen for at misbruge sin krop i elitehåndbold.

20

23

46

38

meget mere: 10 +tema 30 i gang med havkajak 32 Nu kommer de fysisk aktive supersygehuse 34 Sundhed inden for rækkevidde

Ta’ cyklen til skole At cykle til og fra skole forbedrer markant børns kondition og kan have stor betydning for deres sundhed. Også koncentrationen skærpes.

4

022013

Sommerferie på idrætshøjskole eller camp en ferie der både gavner fysikken og familien. Men i kan jo også tage en tur på højskole eller camp hver for sig.

Helse-Life: Klik dig sund

Allergi på jobbet

Med den nye sundhedsapp Helse-life er gode råd, vejledning og motivation aldrig længere væk end et greb i lommen eller håndtasken.

Man kan føle sig både pinlig og besværlig når man prøver at tackle løbende næse, opsvulmede læber og træthed, når man får allergi-anfald på jobbet.

37 +jobbet 41 Tjek det nye gear 44 Hvad er meningen: Gab 48 Brevkasse 50 +info

www.zenario.com

Seks værktøjer til at arbejde med

trivslen I vejledningen ”Trivsel på kontoret” er seks konkrete værktøjer til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø og udviklingen af trivslen.

Vejledningen er gratis og er udarbejdet af BAR Kontor.

Download den her: www.barkontor.dk

BAR Kontor har udarbejdet en bred vifte af vejledninger og værktøjer, der lever op til de hensyn og krav der er til arbejdsmiljøet på kontorarbejdspladser. Du kan hente materialerne gratis på www.barkontor.dk

apital k l a i c om so e d ø M n a be e

k il at s dviklingst j ø t k u Vær dende n e k r a ne s pil proce alogs

Di

tænke s k e s De

hatte

ik

ol it p s l e s Triv

ø ngsm i l e d f A

der

BAR Kontor står for Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration og giver råd om arbejdsmiljø til det private kontor- og administrationsområde. BAR Kontor består af repræsentanter fra Dansk Erhverv, DI, Lederne, HK/Privat, HK/Handel og Prosa.

022013

5

Tema: Idræt uden skader

tekst Mette Bender

foto Henrik Bjerg

Anne D orthe Tande rup om

Guldets pris Den ene dag sejrsskammelen. Den næste skadestuen. Idræt på topplan har sin pris. Anne Dorthe Tanderup fortæller om trangen til at vinde og prisen for at misbruge sin krop i elitehåndbold.

J

eg har spillet med smerter, hjernerystelse og forstuvede led. Dengang var der ingen der skulle sige til mig at jeg ikke kunne træne med 38 i feber.

Den tidligere anfører for det danske kvindelandshold i håndbold, Anne Dorthe Tanderup, er i dag 40 år og kan hverken løbe, svømme eller vandre i bjergene. Hendes højre knæ mangler brusk og menisk og er opereret for et sprængt korsbånd to gange.

Hun bor i Schweiz med sin mand, Bjarne Riis, og deres fire drenge. Karrieren stoppede

Du sidder på rastepladsen med foden på speederen og venter utålmodigt på at være med igen. Alt er en konkurrence. Du vil være hende der kom hurtigst tilbage efter en korsbåndsskade.

6

022013

da knæet, efter flere tidligere skader, ved VM i 1997 blev varigt ødelagt. Dengang var hun 25 år. Også ryggen og det andet knæ er mærket af de hårde år.

- Kun få af os der var med til at vinde OL, EM og VM, fungerer i dag helt normalt. Alle har mén et eller flere steder. Mange i knæet.

Det gik værst ud over bagspillere og stregspillere, som var mest i infight med modstanderne. Lene Rantala er nok den eneste der stadig spiller på højt niveau.

Alligevel har Anne Dorthe Tanderup ikke fortrudt.

- Min tid i eliteidræt var helt fantastisk og har været med til at forme mig til den jeg er i dag. Men jeg er ikke sikker på at jeg ønsker den karriere for mine drenge. Jeg vil ikke stoppe dem hvis det er deres drøm, men jeg vil bekymre mig, for jeg har oplevet bagsiden af medaljen. Den ene dag troner du på en sejrsskammel, og næste dag ligger du på skadestuen.

Den yderste hurtige bane på motorvejen Anne Dorthe Tanderup fortæller om igen og igen at bide smerter i sig. Fordi det er vigtigere at blive udtaget til kamp eller trup end at lade kroppen hvile og hele.

Sport er kun sundt til en vis grænse, og den overskrider du igen og igen i eliteidræt.

Fakta om Anne Dorthe Tanderup

• 88 kampe og 179 mål for det danske kvindelandshold i håndbold •F ødt 1972 i Aarhus •H åndboldkarrieren stoppede efter en alvorlig knæskade 1997 •H ar spillet for Brabrand, Hypobank og Viborg HK •G ift med Bjarne Riis, som ejer det danske cykelhold Team Saxo-Tinkoff • Står for kostprogrammet med ’Performance Cooking’ på dette hold • Uddannet kostvejleder • Parret bor i Lugano, Schweiz, med fire sønner på 10, 9, 7 og 2 år • Bjarne Riis har desuden to større sønner fra første ægteskab • Medio maj udkommer Anne Dorthe Tanderups bog ’Få et sundt liv’ på Politikens Forlag

- Når du spiller på topplan, foregår alt i den yderste bane på motorvejen. Du drøner af sted, og kører ikke fra når du får en skade. Du sidder på rastepladsen med foden på speederen og venter utålmodigt på at være med igen.

Alt er en konkurrence. Du vil være hende der kom hurtigst tilbage efter en korsbåndsskade.

Hvis nogen dengang havde sagt til Anne Dorthe Tanderup at hun skulle passe bedre på sin krop, ville hun have grinet højt.

- Sport er kun sundt til en vis grænse, og den overskrider du igen og igen i eliteidræt.

Men jeg vidste ikke at jeg ikke ville kunne spille bold med mine børn. Jeg ignorerede de blinkende advarselslamper og er derfor sportsinvalid i dag. u

022013

7

Skader i truppen fra VM i 1997 10 ud af 16 havde problemer:

Anja Andersen - hjerte Anne Dorthe Tanderup - knæ Helle Simonsen - ryg Gitte Madsen - knæ Merete Møller - knæ Lone Mathiesen - knæ Tina Bøttzau - skulder Maybritt Nielsen - ben Karina Jespersen - knæ Gitte Sunesen - knæ

6 undgik alvorlige skader:

Lene Rantala Susanne Munk Wilbek Camilla Andersen Anette Hoffmann Janne Kolling Tonje Kjærgaard

Kilde: Sporten.dk

Anne Dorthe Tanderup kan cykle, styrketræne og dyrke yoga, og det gør hun. Og så har mange års erfaring vist hende hvor megen hjælp kroppen kan få gennem kosten.

- Den rigtige mad giver kroppen styrke til at klare belastning og betændelsestilstande. Mine led fungerer bedst når jeg undgår gluten og sukker, siger Anne Dorthe, der er kostvejleder og har udviklet et særligt kostprogram for sin mands cykelhold Team Saxo-Tinkoff.

Til maj udkommer hendes bog ’Få et godt liv’, der fortæller om personlige og professionelle erfaringer med gennem kosten at optimere præstation og velvære.

Jeg savner fællesskabet Anne Dorthe Tanderup savner ikke håndbolden.

- Men jeg savner det utrolige fællesskab vi havde. At træne og svede igennem og bagefter sidde sammen i omklædningsrummet og mærke

8

022013

Kun få af os der var med til at vinde OL, EM og VM, fungerer i dag helt normalt.

roen brede sig i kroppen. Jeg savner at øve en lille detalje i mange timer sammen med en anden spiller og pludselig på banen opleve at det lykkes.

Dengang var Anne Dorthe Tanderup og de andre uforberedte på deres kolossale succes.

- Vi var uvante med mikrofoner. Vi sagde hvad vi tænkte, og det var måske derfor vi blev så populære og stadig huskes.

Succesen hang sammen med mængden af talenter i deres generation, mener hun.

- Vi havde spillere på bænken som kunne have fået fuld tid på andre hold. Og så havde vi eneren over alle enere, Anja Andersen. Det kunne næsten ikke gå galt. Men det var ikke de få stjerner der fik al opmærksomheden. Vi var alle nogens favorit.

Anne Dorthe Tanderup ville ønske at hun havde forebygget mere.

- Der er så mange steder at sætte ind. Fysisk træning, mental træning og kost. Det drejer sig dybest set om at ruste kroppen til det man vil udsætte den for. Jeg håber at de unge talenter får mere hjælp end vi gjorde.

Hver femte elitehåndboldspiller skadet Den tidligere landsholdsspiller Merete Møller er i dag forsker og har afdækket et alarmerende omfang af skader inden for elitehåndbold.

Jan Christensen/FrontzoneSport.

Den tidligere topspiller er i gang med en ny undersøgelse, som skal sætte fokus på overbelastningsskader.

- Vi taler mest om akutte skader i håndbold, men der er faktisk endnu flere overbelastningsskader. Ofte danner de grundlag for at de voldsomme akutte skader kan opstå, siger Merete Møller.

foto: Scanpix

H

ver uge er hver femte danske elitehåndboldspiller skadet. Det viser en undersøgelse som den tidligere landsholdsspiller Merete Møller i 2011 foretog i samarbejde med Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.

- Ikke alle skader er alvorlige. Men mange alvorlige skader er tilbagefald efter små skader, siger Merete Møller, der stoppede med at spille lige før OL i 2001 og blev erklæret sportsinvalid året efter.

Hun kom dengang aldrig på banen på grund af en skade i højre knæ. Merete Møller uddannede sig til fysioterapeut, men det slidte knæ kunne ikke holde til jobbet. I dag er hun sundhedsfaglig kandidat og ph.d. med fokus på skader i elitehåndbold.

- Tallene er alarmerende, men overrasker mig ikke. Når du er 18 år, tænker du ikke på at der er et liv efter håndbold, og at livet er sjovere hvis din krop ikke er ødelagt. Vi tænkte heller ikke på det dengang. Derfor må de ’voksne’ tage ansvaret.

Hun anbefaler chefer, trænere og forældre ikke kun at fokusere på resultater nu og her.

- Talentudvikling handler også om at forebygge. Hvad nytter det at være talentfuld hvis du hele tiden er ude med en skade?, spørger hun.

Kodeordet er forebyggelse, og den kan ifølge Merete Møller bestå af 15 minutters øvelser tre gange om ugen i forbindelse med opvarmning. Desuden peger hun på vigtigheden af søvn og kost.

EM-guldet i 1996 er hjemme og håndboldlandsholdet jubler. Mange betalte dog en høj pris for at være jernhårde ladies.

022013

9

tem

uden Idræt er skad

screening: Find skaden før den opstår!

Idrætsskader koster milliarder En rapport fra Amtsrådsforeningen anslog tilbage i 1989 at idrætsskader årligt belastede det danske sundhedsvæsen med omkring 175 millioner kr. i direkte omkostninger, og at den totale omkostning for det danske samfund lå i størrelsesordenen 1 milliard kr. Nyere danske tal findes ikke, men i Norge estimeres alene en korsbåndsskade at koste op mod 1 million norske kroner i behandling/operation, fravær, rehabilitering og invalideerstatning.

Find skaderne før de opstår! Det er, groft sagt, konceptet i forebyggende screening, som er et område i rivende udvikling. Ideen er at afdække evt. muskel-ubalancer og andre svage punkter der kan være årsag til at man bliver skadet (igen). Under screeningen udfører fysioterapeuten forskellige tests for bl.a. kraft og stabilitet og kigger på kropsholdning og bevægelser.

Blandt andet Team Danmark og specialforbund som sejlsport, curling, gymnastik, badminton og atletik benytter sig af forebyggende screening, som dog endnu ikke kan underbygges af videnskabelige studier.

Du kan læse mere i artiklen ”Forebyggende screening: Få balance i kroppen” på www.krop-fysik.dk.

STOP skaden med det samme er uheldet ude, gælder det først og fremmest om at få begrænset omfanget af blødning og hævelse. Jo større hævelse, jo længere tid tager det før du er klar igen.

Så start førstehjælpen med det samme! i korte træk handler det om at: • Holde kroppen helt i ro • komme et elastikbind på det skadede sted • Bruge is for at køle og lindre smerten • Holde kropsdelen højt og fortsat bruge elastikbind de næste par dage, hvor hævelsen typisk kan udvikle sig. læs mere om førstehjælp til idrætsskader i pjecen ”idrætsskader”, som kan ses og bestilles på www.krop-fysik.dk.

Trampolin giver færre knoglebrud end boldspil

10

kan hyppig fodboldtræning skade hofterne?

En norsk undersøgelse har sammenlignet børns risiko for knoglebrud ved forskellige fritidsaktiviteter. Og vinderen er snowboard, som forårsager fem gange så mange brud pr time som andre aktiviteter. Næsten 80 pct. af de snowboard-relaterede brud var håndledsbrud – ingen af disse børn havde brugt håndledsbeskyttere!

Nok så overraskende var trampolin ikke forbundet med større risiko for brud end håndbold og fodbold. Tværtimod gav håndbold dobbelt så mange brud som trampolin pr tidsenhed.

Næsten hvert tredje barn med et knoglebrud havde brækket håndledet.

Fodbold har i flere studier vist sig at være ualmindelig godt for sundheden generelt. Desværre er man inden for de senere år er blevet opmærksom på at fodboldspillere måske kan udvikle knoglemæssige forandringer i hofteleddet, som i nogle tilfælde kan ødelægge hofteleds-brusken, hvilket igen kan øge risikoen for tidlig slidgigt i hofteleddet. En undersøgelse af ældre dato viste at mandlige elitefodboldspillere, der trænede 2-3 gange om ugen, netop havde en øget risiko for at udvikle slidgigt i hofteleddet. I dag træner selv spillere på motionsniveau op til 2-3 gange om ugen, og ungdomsspillere bliver i en stadig tidligere alder eksponeret for træningsmængder svarende til eliteniveau. Hvad dette betyder for risikoen for udvikling af slidgigt i hoften, er dog uvist.

Kilde: klokavskade.no

Kilde: American J sports med og Acta Orthop Scand

022013

Lad din mening blive hørt!

Tilmeld dig vores læserpanel Uanset om du er abonnent på krop+fysik eller bare en ivrig læser, så har du muligheden for at lade din mening blive hørt.

Vi bestræber os hele tiden på at lave et godt magasin, som vores læsere vil nyde at åbne, bladre rundt i og blive klogere af.

Men vi vil gerne blive endnu bedre, og det kræver din mening!

Hvis du har spørgsmål du gerne vil have besvaret inden du

’AAAHHH...’

tilmelder dig, kan du også skrive til os på læserpanelet.dk, inden du tilmelder dig på siden. Vi vil så svare dig hurtigt.

Dine svar og oplysninger vil blive behandlet med fuld fortrolighed og bliver kun brugt til at gøre vores magasin bedre – til glæde for både dig og alle de andre læsere!

Ja – det kan gøre ondt at løbe. Og derfor er det vigtigt, at forbygge skader ved at bruge det rette udstyr. +PLUSSOCK er en ny kompressionsstrømpe til sport udviklet af fysioterapeuter og læger specielt til seriøse løbere. Så løber du langt eller hårdt eller har du måske ondt i akillessenen – ja, så kan du have god gavn af et par +PLUSSOCK.

Hvis du har lyst til at deltage i vores læserpanel, skal du blot tilmelde dig på www.læserpanelet.dk.

LymphaTouch® - et nyt lymfedrænage hjælpemiddel til

fjernelse af ødemer efter knæ knæ-,, hofte hofte-,, ankel og ryg rygoperationer, til sportsskader, ved fibersprængninger, hæmatomer, lymfødem, arvæv og betændelsestilstande

NySgerrig?

Så dyk ned i den information og de film vi har lavet om +PLUSSOCK og sportskompression i al almindelighed på www.plussock.com

50% rabat

!

Før LymphaTouch behandling

Efter LymphaTouch behandling

Menisk opereret behandlet med LymphaTouch ® Fysioterapeut Frederik Bløndal, Cortsen Fysioterapi For mig kan Lymphatouch blive en vigtig del af rehabilitering efter operation, hvor væske nedsætter ledbevægeligheden og derved nedsætter muskelens bevægeudslag.

Jeg har som fysioterapeut brugt Lymphatouch med stor tilfredshed for både patient og mig. Testen var patientens rapporterede smerte samt bevægeudslag. Slagskader/hæmatomer kunne behandles og fjernes.

På klinikken har jeg efter Ultralydsscanning brugt Lymphatouch til at fjerne væske og områder med inflammation, hvilket har fjernet lokale smerter, der var til stor gene for patienterne gennem længere tid.

Køb +PLUS SOCK her o g nu og få 5 i rabat. Du 0% deltager så som ’Test P i en vidensk ilo t’ abelig unde rsøgelse af +PLUSSOC Ks to komp ressionstry får derfor k og både et par M edium samt kompressio High nsstrømpe r for KUN e t par strømpers pris

kr. 375,-

Køb +PLUS SOCK på w ww.plussoc eller ring på k.com 33 7 9 13 70 og få oplyst nærmeste forhandler.

Læs andre udtalelser og behandlingseksempler på www.fysiodema.dk

Plussock_annonce_87,5x235mm.indd 1

022013

08/03/13 14.11 11

Tema: idræt uden skader

tekst idrætsfysiolog, idrætsskadeforsker, ph.d. Mette Zebis og specialist i idrætsfysioterapi, idrætsskadeforsker, ph.d., kristian Thorborg, Artroskopisk center Amager og Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital foto ingimage

Alarmerende mange skader

i fodbo ld og håndb old

Mere end halvdelen af de alvorlige idrætsskader i håndbold og fodbold kan forhindres.

Alligevel opstår der fortsat alt for mange skader. Særligt teenagere er udsatte, og skaderne kan få alvorlige konsekvenser resten af livet.

A

t motion er godt for næsten alt, det ved vi fra utallige undersøgelser. Men motion og idræt vil uvægerligt også være forbundet med en vis risiko for at komme til skade.

Generelt opstår der i Danmark flest idrætsskader inden for fodbold, efterfulgt af håndbold. Det skyldes dels at fodbold og håndbold er de to mest populære idrætsgrene herhjemme, dels at begge er kontaktidrætsgrene, hvor risikoen for skader er større end i individuelle idrætsgrene. De mest almindelige fodbold- og håndboldskader er ledskader, fx forvridning af knæ og ankel, og skader på muskler og sener i hofte/lyske, lår og underben, fx fibersprængninger og lyskesmerter. Hos teenagere er forekomsten af idrætsskader ekstra høj.

De alvorlige korsbåndsskader I Danmark registreres der årligt ca. 2500 korsbåndsskader som opereres – og dertil kommer de mange som ikke opereres. Hovedparten af korsbåndsska-

derne opstår i forbindelse med idræt. Overrivning af det forreste korsbånd i knæet er en af de alvorligste skader på bevægeapparatet, og indebærer typisk et genoptræningsforløb på 6-12 måneder.

Alvoren understreges af at kun godt halvdelen kan vende tilbage til samme funktionsniveau som før skaden, ligesom cirka halvdelen af korsbånds-patienterne udvikler tidlig slidgigt. Slidgigten kan have indgribende konsekvenser i form af kronisk smerte, nedsat bevægelse og indskrænkede muligheder for at dyrke sport.

Særligt unge kvindelige fodbold- og håndboldspillere i alderen 15-19 år bliver ramt af alvorlige knæskader. Risikoen for korsbåndsskade vurderes at være op til 3-5 gange højere for kvinder end for mænd – og skaderne opstår ofte i en yngre alder, hvilket betyder at nogle kvinder allerede udvikler slidgigt i 20’erne. u

Alt for mange skader Særligt piger i alderen 15-19 år, som dyrker fodbold, pådrager sig et uacceptabelt højt antal skader. I en udenlandsk undersøgelse blev hele 92 % af alle pigefodboldspillere mellem 15 og 19 år skadet i løbet af en sæson, og en helt ny dansk undersøgelse viser tilsvarende alarmerende tal. Her indsamlede forskere via SMS-besvarelser informationer fra knap 500 piger i alderen 15-18 år, der hver uge rapporterede hvor meget de havde trænet, og om de havde fået skader. I en kampsæson registrerede man 424 fodboldskader, hvoraf 269 forårsagede fravær fra fodbold. det svarer til cirka 15 nye skader pr 1.000 timers fodboldaktivitet. de fleste skader opstod i knæ (25 %) og ankel (20 %).

Kilde: Forskning udført ved Artroskopisk Center Amager og Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital

Hos drengene er det især hofte- og lyske-smerter der, sammen med akutte muskelskader i for- og baglår, dominerer skadesbilledet.

SMS-metoden har vist sig at fange mange flere skader end når eksempelvis trænerne skal rapportere, og på samme vis har en dansk undersøgelse belyst håndboldskader blandt 517 mandlige og kvindelige elitehåndboldspillere. Her blev rapporteret 448 skader, og knæ (19 %) og ankel (29 %) var også her de hyppigste regioner med akutte skader. også hos de yngste var der alarmerende mange skader – mellem 11 og 15 skader per 1000 kamptimer.

Kilde: British Journal of Sportsmedicine

12

022013

Behandlingsudstyr Unge kvinder med tidligere knæskade kan have slidgigtforandringer som personer i 70-års-alderen.

– som giver resultater!

Behandlingsud Ny teknologi til smerte- og helingsbehandling

-som giver result • Sportskader

Ny teknologi til smerte- og helingsb • Muskel- og ledskader • Smertebehandling

Sportskader • Muskel- og ledskade LPT - Laser PhotoTherapy • Smertebehandling 50-10.000 mW 650-808 nm •

(dental 980 nm)

LPT - Laser PhotoTherapy 50-10.000 mW 650-808 nm (d

Skanlab Bodywave® Dybdevarme SkanlabterapiOptimal Bodywave® Dybde lokal dybdevarmeterapi, Optimalpålokal anvendes akutte dybdevarmeterap og subakutte og kroniske skader

akutte og subakutte og kroniske

Shock Wave therapy Shock therapy Ny teknologiWave til behandling af kroniske skader Ny teknologi til behandling

af k

Ultralydsscanning Nyhed fra en af verdens Ultralydsscanning førende leverandører

Nyhed fra en af verdens førende

Laser & Medicoudstyr • Salg & Service • Reparation

L www.skanlab.no

www.skanlab.no

Technology

www.easy-laser.dk

Ildvedvej 36, Ildved · DK-7300 Jelling · Tlf.: (+45) 7572 1540 · info@easy-laser.dk

Ildvedvej 36, Ildved • DK-7300 Jelling • Tlf.: (+45) 7572 1540 022013

13

•

Unge kvinder med tidligere knæskade kan have slidgigtforandringer der er sammenlignelige med personer i 70-års-alderen – man taler om ”unge piger med gamle knæ”.

Der er flere forklaringer på denne kønsforskel, og de fleste – fx anatomiske og hormonelle forhold – er det ikke muligt at ændre på. Men Til dato er 6.000 personer behandlet Re5 kvindelige nyeste viden peger på at med den måde or slidgigt, sportskader og belastningssymptomer idrætsudøvere bevæger sig og bruger deres Re5 er certificeret og klinisk dokumenteret muskler på, tilsyneladende også disponerer for knæskaderne. Og netop bevægelsesmønstre og -strategier kan ændres med skadesforebyggende træning, og har vist sig at kunne reducere risikoen for en forreste korsbåndsskade betydeligt, både hos mænd og kvinder.

Skader i hofte og lyske Hos drengene er det især hofte- og lyske-smerter der, sammen med akutte muskelskader i for- og baglår, dominerer skadesbilledet. Hofte- og lyskesmerter er ofte meget langvarige og derfor til stor frustration for idrætsudøverne.

Op imod 40-70 % af alle mandlige fodboldspillere på motions- og eliteniveau rammes hver sæson af hofte- eller lyskesmerter, og en stor del af skaderne varer mere end 6 uger.

Smerterne kan i yderste konsekvens blive kroniske, og indebære at man må stoppe med den sport man holder allermest af.

Muskler og sener Skader i muskler og sener er blandt de hyppigste skader hos mandlige fodbold- og håndboldspillere. Inden for fodbold ses især mange forstrækninger i baglåret (typisk ifm. en stor mængde løb og sprint). Selvom en akut forstrækning ofte vurderes til kun at vare tre uger, så tager det tit væsentligt længere at komme tilbage til sport igen.

Desuden gælder det at har man først fået en skade i muskler eller sener, så mangedobles risikoen for at man får samme skade en gang til. Sandsynligvis fordi skaden ikke genoptrænes godt nok, og man vender for hurtigt tilbage til den aktivitet hvor skaden skete (se side 28).

For få forebygger Idræt som håndbold og fodbold har utallige fordele og glæder, og idrætsskader er umulige helt at komme uden om. Men et stort antal skader kan undgås – og dermed spare samfundet for millioner og den enkelte spiller for smerter, afsavn og varig funktionsnedsættelse.

Der er stærke beviser for at skadesforebyggende træning kan forebygge de ovennævnte skader, men desværre synes dette budskab ikke at være trængt tydeligt nok igennem de rigtige steder.

Specielt når det gælder de helt unge idrætsudøvere hviler der et stort ansvar på klubber, trænere, forbund, sundhedspersonale og foræl-

I kontaktidrætsgrene, som fodbold og håndbold, er risikoen for skader større end i individuelle idrætsgrene.

dre i at tilegne sig viden, der kan guide de unge udøvere sikkert igennem et sundt idrætsaktivt liv, uden de unødigt mange skader, som kan følge de unge resten af livet.

Referencer til denne artikel kan rekvireres hos mettezebis@hotmail.com eller kristianthorborg@hotmail.com

Re5 – en sikker behandling af slidgigt, sports- og belastningsskader Professor, dr. scient. Steen Dissings forskerteam ved Medicinsk Fysiologisk Institut, Panum Instituttet, Københavns Universitet, Karolinska Instituttet i Stockholm og andre forskningsenheder har gennemført basalforskning med Re5 teknologi. Denne banebrydende behandling, er videnskabeligt og klinisk dokumenteret, og har gavnet mere end 6.000 personer. Re5 behandlingen ændrer sygt væv, så de fysiologiske funktioner normaliseres.

Re5 optimerer blodforsyningen til sener, ledbånd, muskler og led, og forbedrer dermed bevægeligheden og mindsker smerter i det behandlede område.

VÆRDIKUPON Re5 behandling kan foretages uden på tøjet, - nemt, - bekvemt, effektivt, smertefrit, og uden bivirkninger.

Til dig der hurtigt vil igang:

Du vil modtage en kode retur, som du skal vise din behandler.

Din ”Værdikupon” bliver fratrukket dit køb af minimum 5 stk. Re5 behandlinger.

Køb minimum 5 stk. Re5 behandlinger, og modtag 200 kr. i “Værdikupon”.

Ved din SMS accepterer du samtidigt, at vi må kontakte dig.

Oplysningerne behandles fortroligt og videregives ikke til andre.

Der gives max én “Værdikupon” pr. person, og den kan ikke ombyttes til kontanter eller andre ydelser.

Send SMS til Tlf. 52 600 500 og skriv: AVIS mellemrum DIT NAVN

Alternativt ring til Tlf. 52 600 500 og få en dialog om optimal behandlingsforløb for netop dig.

Tilbuddet er gældende til de første 500 SMSér.

send en sm s til 52 600 5 00 med t ekste n krop + og dit fysik navn

Niels Ebbesens Vej 31 · 1911 Frederiksberg C · T: 52 600 500 · info@re5.com · re5.com

14

022013

Tema: idræt uden skader

tekst Mia Beck lichtenstein, cand.psych., ph.d.stud., center for Spiseforstyrrelser, Odense Universitetshospital foto Nils lund/colourbox

Når motion bliver til misbrug For nogle idrætsudøvere kammer træningen over og udvikler sig til et misbrug. De bliver afhængige af stadig større doser af løb, styrketræning eller anden træning. Det kan føre til overbelastningsskader og i værste fald invaliditet. Men overdreven træning har også sociale og psykiske konsekvenser.

V

i danskere motionerer som aldrig før. For langt de fleste er idræt både sundt og sjovt, men for nogle tager træningen overhånd. Og det har konsekvenser.

Når kroppen ikke får tid til hvile og restitution, øges risikoen for skader, og immunsystemet svækkes. Det kan give symptomer som overbelastning af sener, ledbånd og muskler, træthedsbrud, diskusprolapser og luftvejsinfektioner.

En træningsafhængig kan ikke bare reducere træningen, for den opfylder en række væsentlige funktioner.

Blandt andet frigiver fysisk aktivitet hormoner – kroppens eget ”opium” – som øger vores følelsesmæssige velbefindende. Psykologisk set kan træningen også give en følelse af frirum, kontrol og identitet, ligesom mange oplever at få respekt og anerkendelse fra andre mennesker for at være sej, fit og have

stor selvkontrol. At miste sin træning kan derfor føles som et enormt afsavn og føre til tristhed, vrede, uro, nedsat koncentration og søvnproblemer. Reaktioner som også ses hos misbrugere der har abstinenser!

Træningsafhængige er ofte meget perfektionistiske, sætter høje mål og forventninger til sig selv, og gør tit tingene på deres egen måde. En træningsafhængig der får en skade, vil desperat søge at afhjælpe smerterne, så træningen kan fortsættes. Og på trods af al fornuft og lægens eller fysioterapeutens råd er det svært at skære ned på træningen mens skaden heler. Eksempler fra udlandet beretter om løbeafhængige der fik lagt benet i gips som følge af træthedsbrud. Løberne gik direkte hjem og klippede gipsen af for at løbe videre.

Genfind balancen Træningsafhængighed er ikke en an-

Afhængighed af træning træningsafhængighed er en overdreven og tvangspræget træningsadfærd, der kan få fysiske, psykiske og sociale følger. ofte udvikler afhængigheden sig gradvist, og det er helt normalt – og okay – at man i perioder øger sin træning, eller bruger den som en måde at regulere sit humør på. Men når hele livet bygges op omkring træningen, og kroppen tager skade, har man sandsynligvis mistet kontrollen over træningen.

022013

15

u

- Man må have respekt og forståelse for at nogle har valgt en livsstil med ekstremt meget træning, for det hjælper dem til at finde mening i livet og reducerer deres evt. angst for fedt. Men det er bekymrende at man kan opnå bred social accept og status for en livsstil der i yderste konsekvens kan koste førligheden og føre til nedsat livskvalitet, siger psykolog Mia Lichtenstein (tv.), der i flere år har arbejdet med træningsafhængighed.

erkendt sygdom, men den kan gribe forstyrrende ind i livet og ødelægge livskvaliteten.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på om en idrætsudøver eller motionist har brug for hjælp til at genfinde en sund træningsbalance.

Hos nogle bunder afhængigheden i psykiske problemer (kriser i parforholdet, dårligt selvværd eller depression), og der kan være brug for professionel hjælp til at finde alternative strategier til at tackle livet. For den træningsafhængige er der nemlig kun én måde at håndtere ubehag og problemer på: Træning!

For knap 6 pct. af udøverne i danske fitnesscentre er træningen det vigtigste i livet. de har øget deres daglige træning, og de oplever irritabilitet og humørsvingninger hvis de ikke kan komme til at træne. ofte har træningen givet anledning til konflikter med familien fordi træningen prioriteres højere end alt andet. tallene svarer til at 29.000 fitnessudøvere er i risiko for at udvikle en negativ afhængighed af motion, viser et nyt studie fra Syddansk Universitet, som er den første danske videnskabelige undersøgelse af afhængighed af træning.

Du kan læse mere i Mia Lichtensteins bog ”Besat af Træning”, der lige er udkommet på Dansk Psykologisk Forlag.

Faresignaler

Lene trænede sig invalid

kan du nikke genkendende til følgende symptomer, har du sandsynligvis udviklet et usundt forhold til din træning.

Gør noget ved det – og søg gerne hjælp; det kan være svært at håndtere situationen selv:

lene er en kvinde der efter et brud med en kæreste fyldte tomrummet med træning. Igennem fem år udviklede træningen sig, og til sidst trænede hun dagligt adskillige timer. Venner og familie blev nedprioriteret til fordel for træning. Hun fik gentagne skader, men ignorerede dem. en dag kollapsede hun under en badmintonkamp med to diskusprolapser. lene er i dag invalid som følge af overtræningen og har fået tilkendt et fleksjob .

• træningen er det vigtigste i dit liv, og alt andet tilsidesættes.

• du fortsætter din træning på trods af sygdom og skader.

• træningsmængderne øges og øges.

• du bliver voldsomt irriteret og rastløs hvis du mister et træningspas.

• du er ude af stand til at reducere træningen.

• din familie og dine venner virker bekymrede fordi de bliver tilsidesat til fordel for træning.

16

Motivation er en afgørende forudsætning for at slippe den destruktive spiral. Kan en træningsafhængig ikke selv sige stop, bør en evt. behandler eller træner forsøge at gøre det tydeligt at det er tvingende nødvendigt at reducere træningen for at kroppen ikke tager varigt skade. Som pårørende er det vigtigt at blive ved med at give udtryk for sin bekymring hvis en person overtræner massivt. En snak om prioriteringer i livet og en nysgerrighed på hvad man kan sætte i stedet for træningen, kan være en hjælp hvis man vil forsøge at reducere træningsmængderne. •

Første danske studie: 29.000 i risiko for træningsafhængighed

022013

lene er ikke den eneste der har trænet sig invalid, men der eksisterer ingen opgørelse over hvor mange træningsafhængige der har ødelagt helbredet og livskvaliteten. det skal understreges at der er langt større sundhedsrisici forbundet med ikke at være fysisk aktiv.

Men overtræning kan få fatale følger – på samme måde som andre afhængighedslidelser, eksempelvis alkoholisme eller ludomani. læs mere om lenes historie i dGI-magasinet Udspil nr. 8, 2008

Mød Krop fysik på nettet!

Vi har fået ny hjemmeside. Her kan du blandt andet finde Krop+fysiks meget store artikelsamling – nu overskueligt opdelt efter emner. Bliv blandt andet klogere på emner som “Ryggen”, “Krop på job” og “Motion og træning”. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev eller stille spørgsmål til brevkassepanelet.

Og så kan du naturligvis se og bestille vores magasiner og pjecer.

På gensyn på www.krop-fysik.dk NB: Vidste du at du kan finde din fysioterapeut på vores klinikguide?

Klik på din by, og find den nærmeste klinik for fysioterapi! Helt enkelt.

FORMTHOTICS™individuelt

tilpassede medicinske ortoser forebygger skader og hjælper mod smerter i: * Knæ * Hæl * Forfod * Skinneben * Akillessene

det naturlige underlag for dine fødder

SE FORHANDLERLISTE PÅ VORES HJEMMESIDE

www.sportspharma.dk 022013

Niels Bohrs Vej 7 DK-7100 Vejle Tlf. 75 84 05 33 Telefax 75 72 20 53

17

Tema: idræt uden skader

tekst Journalist Mette Bender foto Geir Haukursson

Træning er hele mit liv Mia er helt bevidst om at hun overtræner. Hun ved det er usundt, men for hende er det værst tænkelige at blive tvunget til at trappe ned – og måske tage på.

J

eg er dybt og inderligt afhængig af min træning. Jeg tilsidesætter alt for den, og har det i virkeligheden kun rigtig godt når jeg er i fuld gang i træningscentret.

Mia Ø. er 26 år og under uddannelse. Hun træner helst fem timer hver eneste dag, og både venner, familie og kolleger ved at træningen til hver en tid kommer før dem.

- Det har de oplevet så mange gange at de ikke længere prøver at få mig til at springe den over. For svaret er hver gang nej. De kan mene hvad de vil, sådan er det med mig. Træningen kommer før alt, siger Mia, der var overvægtig som barn.

Mias motto er ’Et liv uden træning er et liv uden mening’. Hun træner fem timer hver dag og erkender at der er en slags vrede i de høje krav hun stiller til sin krop.

18

022013

Blev født som en fed lille bolle - Jeg blev faktisk født som sådan en fed, lille bolle. Som barn dyrkede jeg håndbold, men jeg stoppede da jeg blev teenager og begyndte at interessere mig for drenge. Og så blev jeg rigtig stor.

Mias forældre var dengang efter hende og sagde at hun skulle spise sundt, men hun ville ikke høre.

- Det skulle de ikke bestemme, så deres gode råd fik mig til ikke at ville gøre noget ved det.

Til sidst kom Mia dog til en diætist, og med hendes hjælp begyndte de ekstra kilo lige så stille at trille af. Mia gik i gang med at træne for at forstærke effekten. I dag er hun 40 kilo lettere, men vil ikke tale om sin præcise vægt dengang eller nu.

- Jeg bliver aldrig noget lille nips. Vi er jo ikke alle skabt på samme måde. Jeg vil gerne være endnu tyndere, men det allervigtigste for mig er at jeg ikke begynder at tage på igen.

Det ville være forfærdeligt, siger hun.

Jeg er misbruger Mia er helt bevidst om at hun overtræner. At hun er en slags misbruger, og at den omfattende træning hverken er god for krop eller sind i det lange løb. Men hun kunne aldrig finde på at søge hjælp.

- Det værste der kunne ske mig, ville være at jeg holdt op med at træne. Hvis for eksempel en psykolog fik mig til at indse at det var bedst at træne mere moderat. Så ville jeg begynde at tage på, siger Mia. Hun mener at hun i virkeligheden havde det bedre med sig selv dengang hun var overvægtig.

- Jeg accepterede trods alt mig selv som jeg var. Det gør jeg ikke nu. Jeg vil hele tiden gerne lave mig selv om og er især ked af at jeg på

grund af det vægttab jeg har været igennem, aldrig bliver helt stram i huden. Jeg ville hellere se ud som de små lette modeller der går rundt nede i centret. Jeg forstår ikke at de synes de behøver træne så meget, når de er født med et godt udseende.

I Mias hoved findes et meget præcist billede af hvordan hun burde se ud.

- Det vil jeg nok aldrig kunne leve op til, siger Mia, der erkender at der er en form for vrede i hendes vedholdende krav til sin egen krop.

- Hver gang jeg ser mig i spejlet og bliver bevidst om at jeg ikke ser ud som jeg burde, straffer jeg mig selv gennem benhård træning.

Tag jer sammen Mia stiller ikke kun krav til sig selv.

- Jeg fatter ikke folk der hellere vil ligge på sofaen, eller som siger at de ikke har tid til motion. De må have det dårligt. Det er bare at komme i gang, mener hun.

En kæreste har hun haft svært ved at finde.

- Det er ikke let når man er så kræsen som jeg. Måske lykkes det aldrig. Jeg er en af dem der vurderer andre fra fødderne og op. Ser jeg at han ikke har de rette sko på, mister jeg interessen.

Mia går ind for at gøre noget ud af sig selv, og forstår ikke mennesker der ikke prioriterer at bruge tid på udseendet. Selv plejer hun sin krop på mange måder og ikke kun gennem træning.

- Jeg ordner for eksempel negle hver eneste dag. Man skal da se ordentligt ud, siger hun.

Hun erkender åbent at hun er perfektionist og ordensfascist.

- Jeg tåler ikke rod og har aldrig tålt det.

Som barn var jeg sådan en der fik et anfald hvis de andre børn rodede i mit legetøj når jeg lige havde lagt det der hvor det skulle ligge.

Jeg har det rigtig godt mens jeg træner. Jeg har det også godt bagefter. Jeg elsker at mærke fremgangen. At jeg kan flytte mere jern eller løbe længere. Jeg ved godt at det er afhængighed.

Ligesom at være narkoman.

En form for narkomani I fitnesscentret træner Mia både styrke og kondition. Hun crosstræner, løber og skubber vægte. Derudover går hun til håndboldtræning tre gange om ugen og spiller ofte en kamp i weekenden.

Sommetider er kroppen dog så træt at det ikke nytter noget. Så må hun springe det ene af to daglige træningspas over, men det sker ikke med hendes gode vilje.

- Jeg bliver kun hjemme hvis jeg ved at jeg alligevel ikke får noget ud af det. Så er det bedre at holde sig i ro og give den hele armen næste dag, siger Mia, der ikke vil have børn.

- Jeg fik på et tidspunkt at vide at det ikke var muligt, og vænnede mig til tanken. Nu virker mine æggestokke tilsyneladende fint, men i dag vil jeg ikke udsætte min krop for graviditet og fødsel.

Hvad er det så der er så fantastisk ved at træne så meget?

- Jeg har det rigtig godt mens jeg træner. Jeg har det også godt bagefter. Jeg elsker at mærke fremgangen. At jeg kan flytte mere jern eller løbe længere. Jeg ved godt at det er afhængighed. Ligesom at være narkoman.

Alligevel kan det aldrig komme på tale at stoppe.

- Jeg bliver ved og ved. Det ved jeg. Kun hvis kroppen siger helt fra, må jeg begrænse mig.

Men det ville næsten være døden for mig. Træning er mit liv.

022013

19

Krop+fysik

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut

foto cyklistforbundet/Mikkel Østergaard

mere! rer du æ l å s -

Ta’ cyklen til skole At cykle til og fra skole forbedrer markant børns kondition og kan have stor betydning for deres sundhed. Ny dansk undersøgelse viser at også koncentrationen skærpes hos de cyklende børn.

H

vis børn cykler eller går til skole, frem for at blive kørt i bil af forældrene, så koncentrerer de sig bedre – og virkningen holder hele formiddagen.

Det er en af konklusionerne fra det store danske projekt ”Masseeksperimentet 2012”, hvor 19.527 skoleelever i alderen 5-19 år har deltaget.

Forskerne blev overraskede over hvor meget motion betyder for skolebørns koncentration. På en skala fra 0 til 12 scorer et barn 0,6 point mere i gennemsnit hvis det går eller cykler til skole. Dyrker eleven minimum to timers sport efter skoletid om ugen, er der yderligere 0,9 point at hente.

Og det er ikke kun koncentrationen der er bedre hos cykelbørnene. Børn og unge som cykler til skole, har også markant bedre kondition end de kammerater som lader sig transportere til skolen på bagsædet af fars eller mors bil. Det dokumenterer blandt andet en undersøgelse af 770 fynske børn, som blev fulgt fra 3. til 9. klasse. De børn som i løbet af skoletiden fik sundere vaner og begyndte at cykle fra hjem til skole, forbedrede deres kondition med 9 procent.

Blot én ud af tre danske børn cykler til og fra skole hver dag, viste en undersøgelse fra Cyklistforbundet i 2009.

Du kan læse mere om Masseeksperimentet på Foodoflife.dk/opus.

20

022013

der Slip de små po løs i trafikken

Gør dit barn sikker på cyklen Det kan være skræmmende at lade sine små poder færdes i trafikken. Men gør det alligevel, lyder rådet fra blandt andet cyklistforbundet. Det skærper nemlig færdselssansen at være herre over eget styr – og så er det god motion. Øvelse, øvelse og mere øvelse er hvad der kræves for at blive en trafiksikker cyklist.

5

gode råd til cykeltræningen

1

Start cykeltræningen på en legeplads eller på stier eller lukkede veje.

2

tegn fx en bane op med kridt og få barnet til at cykle lige ud, dreje, stoppe etc.

3

kig godt på dit barn undervejs – der er stor forskel på hvad børn kan, og hvornår.

4

Vær tålmodig og giv jer god tid – brug evt. en ferie på at lære dit barn at cykle sikkert.

5

øvelse gør mester

4

Hvornår kan børn cykle alene?

Færdselsloven siger at børn over 6 år må cykle alene. Men man kan ikke regne med at børn kan cykle sikkert i trafikken før de er 10-12 år. Først da kan de bedømme andre trafikanters hastighed og hensigt og beslutte hvad de selv skal gøre i vanskelige situationer. Mange børn kan dog tidligere begynde at cykle alene på udvalgte steder, fx ad stier til skolen.

Det er forældrenes ansvar at vurdere barnets modenhed, erfaring med trafikken og vejens sværhedsgrad.

Nogle få km på cykel er meget overkommeligt, så de fleste børn kan cykle til skole allerede i børnehaveklassen. Er der langt til skole, kan man måske begynde med at cykle til bussen eller toget – en lille cykeltur er bedre end slet ingen. Men det er vigtigt at de mindste har en voksen med når de cykler i trafikken.

Simple råd hurtige om børn og motion

• børn der er fysisk aktive, har større selvtillid og højere stresstærskel end inaktive børn. børn der bruger mere tid på fysisk aktivitet end gennemsnittet, klarer sig godt i de boglige fag.

• der er en sammenhæng mellem hvor meget et barn bevæger sig, og risikoen for at udvikle forstadier til en række sygdomme senere i livet.

• danske børn bliver mindre fysisk aktive med alderen, især når de kommer i teenagealderen. det er især aktivitet ved høj intensitet som de dropper, samtidig med at dagen præges af flere helt inaktive perioder så som at sidde foran en skærm.

• I de seneste 15 år er antallet af børn der bliver kørt i bil til og fra skole, fordoblet.

Til skole på cykel

• Find

den sikreste skolevej, som barnet altid skal følge.

• Kør den valgte rute igennem med børnene – FØR skolestart • Lav klare aftaler med barnet om hvor det må cykle.

Også efter skoletid, ved besøg hos kammerater osv.

• Lær evt. barnet at stå af cyklen og trække gennem fodgængerfeltet når det skal over en vej.

Det er nogle steder mere overskueligt end at cykle.

Kilde: Cyklistforbundet.dk hvor du også kan downloade bogen ”20 cykellege”, som giver ideer til hvordan du lærer dit barn at cykle.

Find yderligere inspiration til cykeltræning med børn på www.sikkertrafik.dk, www.trafikklub.dk og www.dcf.dk

Kilde: Sundhedsstyrelsen, sst.dk

Se flere gode råd på næste side u 022013

21

Op på løbecyklen For de 2-4-årige kan en cykel uden pedaler være et godt sted at starte. Her lærer børnene at balancere på en cykel – og fornemme hvordan man cykler. De fleste børn elsker at køre på løbecykel – og fra løbecyklen er der ikke langt til den rigtige cykel. Børn der har cyklet på løbecykel, kan typisk gå direkte til en rigtig cykel uden støttehjul.

Kilde: Cyklistforbundet.dk

I trafikken • Lad barnet være ‘fører’ når I cykler sammen, så barnet kører foran dig og bestemmer farten, og du kan holde øje med det.

• Tal med barnet om færdselsregler og trafiksituationer.

• Tag stilling til hvor dit barn må færdes på cykel.

klen Sikker på cy

i mmer med ud Før barnet ko rt: læ ve ha t de al trafikken, sk klen lancen på cy • at holde ba r re øv an m ge ved forskelli t er kk si se • at brem uden n og tilbage • at se til side ger for meget slin gn te ve • at gi

22

022013

• Sørg for at dit barns cykel bliver ordentligt vedligeholdt • Husk at den korteste rute ikke nødvendigvis er den sikreste.

Krop+fysik

tekst carsten G. Johansen, journalist foto louise Haldbo Balslev/OUre, Sportscamp

Amerikansk fodbold på SportsCamp Furesø 2012.

Hvad s kal du i somm erferie n?

Sommerferie på idrætshøjskole eller camp

Fælles morgenopvarmning på familiehøjskolen i Oure.

Mange danske idrætshøjskoler tilbyder hver sommer familiekurser. en ferie der både gavner fysikken og familien. Men i kan også tage en tur på højskole eller camp hver for sig.

K

ombinationen af ferie, fællesskab og fysisk aktivitet – lyder det forjættende? Tilsæt sommer, så har du et sommerkursus på en idrætshøjskole, som indeholder en perfekt blanding af de ting mange af os savner allermest i dagligdagen: Tid til og mulighed for motion, leg og samvær. Oven i hatten får man så en dosis kultur og mulighed for at møde nye mennesker.

Mange danske idrætshøjskoler byder på sommerkurser af en uges varighed, og en halv snes af dem har særlige familietilbud, hvor man har lejlighed til at kaste sig ud i alskens forskellige sportsgrene, både sammen med sin familie og sammen med andre børn eller voksne.

Frie børn og forældre med god samvittighed Denne skribent har flere gange haft familien

med på en af de større idræts-sommerskoler, og mine indskolingsbørn er allerede begyndt at glæde sig til deres næste højskoleophold. På det afgrænsede højskole-område kan de løbe rundt som det passer dem. Lege eller spille spil med de andre børn. Nyde friheden fra dagligdagens pligter – men samtidig have mor og far til rådighed hele tiden.

Forældrene kan til gengæld få sved på panden med god samvittighed, og desuden hygge sig med hinanden eller med de andre forældre man træffer på højskolen. Min egen familie har også været på sommerkursus sammen med tre andre familier vi kender i forvejen. På den måde fik vores børn mulighed for at lege sammen, mens vi voksne kunne bruge frie stunder til at samle op på alle de ting vi ikke har tid til i det daglige.

Undervisning på Sportscamps fodboldlinje.

Højskoler er også aktiv single-ferie Familiens sammenhold styrkes af en ferie sammen. Men det kan også være effektivt at tage nogle fridage hver for sig.

Også for voksne uden børn kan højskolerne tilbyde en god mulighed for at møde ligesindede. Sommerophold, der giver mulighed for både at dyrke sin hobby og tilbringe friaftenerne i selskab med andre, omfatter kurser i så u

022013

23

Nemt at få overblik På hjemmesiden hojskolerne.dk er det nemt at skaffe sig et overblik over de kurser der udbydes.

Familiekurser har fx deres egen kategori under ”korte kurser”, og du kan udskille de kurser som har idrætsindhold.

På samme måde kan singler søge efter emnekurser, der er inddelt i de forskellige sportsgrene højskoleopholdene har fokus på.

Hvad angår sportscamps, kan du blive klogere om datoer, steder, sportsgrene mm. på www.sportscamp.dk.

forskellige aktiviteter som golf, linedance, adventuresport, tennis, fitness, parkour, ridning, dans, havkajak, judo og kitesurfing.

SportsCamp for selvstændige unge Et tilbud som også kan friste familier med aktive børn, er novo nordisk SportsCamp, der afvikles forskellige steder i Danmark hen over sommeren for de 11-15-årige (plus en enkelt for de 15-18-årige). Der udbydes i alt 20 forskellige sportsgrene, og lejrene har plads til mellem 150 og 200 deltagere hver. I løbet af en uge er der 10 træningspas i den idrætsgren man har valgt. Resten af dagen har de unge mulighed for at kaste sig ud i andre idrætstilbud, og ideen er at man ikke kun er sammen med dem der dyrker samme sportsgren som en selv.

Afveksling fra elitetræning SportsCamp er bygget op omkring lokale idrætsforeninger, der står for de praktiske aspekter af lejren, mens træningen overvejende varetages af studerende fra idrætsuddannelserne. Der er altså god idrætsfaglig kompetence på sidelinjen, uanset børnenes niveau.

- Vi oplever tit at de unge melder sig til en anden sport end den de dyrker til daglig. Måske overvejer de at skifte sport, eller måske vil de bare have lidt afveksling, forklarer administrerende direktør på SportsCamp Morten Christensen.

Ved siden af træningen har hver SportsCamp også et tema, som danner basis for teoretisk undervisning – fx ”skadesforebyggende træning” eller ”teamwork”.

Også nogle få højskoler har aktive tilbud i efterårsferien, hvis det passer jer bedre end sommeren.

I kan starte turen på internettet, hvor sommertilbuddene ligger klar. Men flere er allerede udsolgt, så vent ikke for længe.

Marcus vender tilbage på grund af sammenholdet 17-årige Marcus larsen er en dygtig badmintonspiller, som i flere år har deltaget på Sportscamp.

- Jeg meldte mig til første gang fordi jeg elsker min sport og gerne ville have en uges ekstra træning. Men når jeg fortsat kommer på lejren, er det på grund af sammenholdet, siger Marcus larsen.

Hans debut på Sportscamp var som 14-årig, og derefter har han været med hver gang – nogle år på to forskellige camps.

Mor og far kan også være aktive Sportcampen er oplagt til de uger hvor børnene, men ikke forældrene, har ferie – eller hvor mor og far tager af sted i sejlbåden eller på golfferie. Og hvis familien savner hinanden, kan de tage revanche i efterårsferien.

- Vi har fået en del forespørgsler på familiecamps, så det arbejder vi på for tiden. Vi håber at vi har et tilbud oppe at køre til efterårsferien, siger Morten Christensen.

24

Bevægelse i Gyngemosehallen, SC Gladsaxe, på SportsCamp 2012.

022013

Tema: idræt uden skader

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto colourbox

Forebyg idrætsskaderne 8

gode råd: Forebyg idrætsskaderne

1

byg din træning roligt op – træningsmængden bør højst øges med 10 pct. om ugen. Forsøg kun at ændre på én ting ad gangen. øg fx først mængden (træn oftere og længere), siden intensiteten (hårdere og med mere vægt). til sidst de ydre faktorer (fx underlag – gå fra gulv til græs).

2 3

Vær alsidig i din træning.

4

lyt til kroppen. Får du smerter eller ubehag, så skær ned – og spørg evt. læge eller fysioterapeut til råds.

5

Sørg for godt udstyr. Fx knæbeskyttere, gode sko, hjelm osv.

6

Hold formen ved lige, også i perioder hvor du ikke kan træne så meget. lidt er bedre end ingenting.

7

Har du haft en skade, så sørg for at blive FUldt genoptrænet, så skaden ikke kommer igen (se s. 28).

8

Find ud af hvorfor din skade opstod, og gør noget ved årsagen. Få evt. hjælp af din fysioterapeut.

Suppler med styrketræning for fx ryg, mave og ben. Undersøg om der findes særlige øvelsesprogrammer der forebygger skader inden for netop din idræt/motion, eller spørg din fysioterapeut om relevante øvelser.

Undgå løbeskaderne Skinnebensbetændelse, løberknæ, akillessenesmerter. næsten hver tredje dansker løber regelmæssigt. en del af dem får skader. overbelastningsskader er – sammen med forstuvede ankler – de almindeligste skader hos løbere. også her kan du selv gøre meget for at forebygge. læs artiklen ”Undgå løbeskaderne” på www.krop-fysik.dk.

022013

25

Tema: Idræt uden skader

tekst idrætsfysiolog, idrætsskadeforsker, ph.d. Mette Zebis og specialist i idrætsfysioterapi, idrætsskadeforsker, ph.d., kristian Thorborg, Artroskopisk center Amager og Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital foto Danny Jung

Træn dig fra skaderne Lille indsats forebygger skader Øvelser der opøver korrekte bevægemønstre og forbedrer muskelaktivering og muskelstyrke, kan forebygge de mange alvorlige idrætsskader i håndbold og fodbold. Forskning har for eksempel vist at mere end halvdelen af alle ankel- og knæskader – som er de hyppigste idrætsskader i Danmark – kan forebygges, både inden for håndbold og fodbold. Endda forholdsvis let – et stort svensk studie har netop dokumenteret at et specifikt øvelsesprogram, som naturligt kan indgå i opvarmningen, effektivt forebygger alvorlige knæskader.

Et stort dansk studie har på samme måde vist at muskelskader i baglåret hos mandlige fodboldspillere kan reduceres med op til 70 pct. hvis man udfører et specifikt øvelsesprogram for muskelstyrken i baglåret. Også dette program kan indgå som en del af opvarmningen, og tager blot fem minutter at udføre.

Vi viser her eksempler på øvelserne. Fælles for dem er at de forbedrer spillernes balance, koordination og muskelstyrke. I balance- og

koordinationsøvelserne er det vigtigt at spilleren har fokus på at knæet peger i samme retning som tæerne (så man undgår at vride i knæet). Øvelsen ”nordic hamstrings” træner specifikt baglårets muskelstyrke og er især effektiv som forebyggelse til muskelskader i baglåret.

For at give fuldt udbytte bør man udføre hele programmet regelmæssigt. Du kan finde de komplette, specifikke træningsprogrammer til forebyggelse af skader i fodbold og håndbold på følgende hjemmesider. Programmerne kan let bruges som en del af opvarmningen: http://www.klokavskade.no/no/Skadefri (norsk hjemmeside) http://fogis.se/arkiv/svensk-fotboll/2012/11/knakontroll-gratisapp-minskar-risk-for-allvarliga-knaskador (gratis app) http://f-marc.com/11plus/home

Hold kroppe n korrekt Når du

står, går, løbe r og ikke min lander efter dst et hop, er de t meget vigtigt at du styrer knæet så det peger ud over foden, dvs. de r dannes en lige linje fr a hoften genn em knæet til tæerne. Du må altså ikke vride i hverken knæ eller fodled.

Et-bens balance, vippebræt (knæbøj) eksempel på en et-bens balance/koordinationsøvelse, som træner den korrekte kropsposition. Hvor dybt man går ned i knæ, afhænger af spillerens styrke, men der skal altid være kontrol over knæets position, så knæet er over foden.

Et-bens spring mellem to balancemåtter eksempel på en dynamisk balance/koordinationsøvelse, som træner den korrekte kropsposition under sidespring.

26

022013

Nordic Hamstring eksempel på en styrketræningsøvelse for baglåret.

Hink ind på måtte Et-bens balance på balancemåtte med bold (heade eller kaste/gribe) eksempel på en et-bens balance/koordinationsøvelse, som træner den korrekte kropsposition.

eksempel på en dynamisk et-bens balance/koordinationsøvelse, som træner den korrekte kropsposition ved landing.

Korsbåndsskader halveret i norsk kvindehåndbold Glad nyhed! I norge har de kvindelige elitehåndboldspillere halveret antallet af skader i forreste korsbånd siden 1998. det viser et studie af holdene i de tre øverste håndbolddivisioner.

Drop Jump eksempel på en to-bens balance/koordinationsøvelse, som træner den korrekte kropsposition under landing.

Holdene gennemførte i 1998-2001 skadesforebyggende programmer, herunder øvelser der træner knækontrollen i finte- og landingssituationer (som øvelserne her på siden). Hovedbudskaberne er ”knæ over tå”, ”undgå kyssende knæ” og landinger på to ben efter hop. korsbåndsskaderne blev reduceret med 40 %! efter 2001 holdt de fleste hold og spillere op med at lave den forebyggende træning, og resultatet blev flere korsbåndsskader i de efterfølgende sæsoner. Men en stor oplysningsindsats gav resultater – og siden da har skadesantallet holdt sig lavt igen.

Studiet er publiceret i british Journal of Sports Medicine, og du kan læse mere – og finde de forebyggende øvelser – på www.skadefri.no.

022013

27

I gang igen efter en skade Hvornår kan jeg træne og spille igen?

Undersøgelser har vist at en skade markant øger risikoen for at man senere får flere skader samme sted. Det skyldes næsten altid at genoptræningen har været utilstrækkelig.

Ved en idrætsskade beskadiges forskellige strukturer; det kan være muskler, sener, knogler eller brusk. Som regel bliver styrken i det skadede område samtidig nedsat. Efter en kort periode med aflastning vil du sandsynligvis føle dig smertefri og dermed klar til at starte på sporten igen. Men styrken i det skadede væv er ikke genvundet, selvom smerten er væk.

Figur 1: Så længe varer heling og optræning efter en akut skade Vævstype

Ophelingstid

Yderligere optræningstid

Muskelvæv

Ca. 2 uger

+ ca 4 uger

Knoglevæv

Ca. 6 uger

+ ca 12 uger

Sener og ledbånd

Ca. 6 uger

+ ca 24 uger

Genoptager du din sportsaktivitet på fuld kraft nu, vil risikoen for at få en ny skade være væsentligt forøget. Du skal derfor fortsætte din genoptræning indtil også styrken er helt genvundet. Planlæg genoptræningen efter det svageste og langsomst helende væv (se figur 1).

Mens du venter Det betyder – heldigvis – ikke at du skal lægge dig på sofaen og vente! Du skal genoptræne aktivt og specifikt, og så kan du finde andre træningsformer til at holde formen ved lige. Er du skadet i benene, kan du måske svømme frem for at løbe, og har du en skulderskade, kan du sikkert stadig løbe eller måske cykle.

Som regel kan du altid gå i fitnesscenter og træne dele af kroppen på fuld styrke, mens du laver genoptræning for de skadede områder.

Læs mere i fysioterapeut Bente Andersens artikel: ”Skal det løbes væk?” og i artiklen ”Genoptræning – brug stigen” på www.krop-fysik.dk.

Viden forebygger gentagne skader Knap 500 mandlige fodboldspillere deltog i et forsøg, hvor halvdelen var kontrolgruppe og halvdelen modtog information om reskade (en ny skade samme sted), herunder et 10-trins genoptræningsprogram.

Efter en sæson havde 79 spillere i kontrolgruppen haft skader, heraf fik de 23 re-skader. I informationsgruppen blev 90 spillere skadede, men kun 10 fik re-skader.

Konklusionen er at 2 ud af 3 re-skader kan undgås ved at kende til genoptræningsprincipperne.

Kilde: The American Journal of Sports Medicine

Mens du lave specifikke genoptrænende øvelser for det skadede område, kan du holde formen ved lige med noget andet.

For eksempel belaster cykling kroppen anderledes end løb.

28

022013

Super

grønne juicer & smoothies Drik dit ukrudt

d

Nyhe

En bog af Mads Bo

Find saft, kraft og inspiration – sundheds-evergreens, specielle titler og tilbud. God og sikker levering.

Udkommer den 24. april - bestil fra den 18. april i naturlishoppen!

Bestil på

Super Grønne Juicer & Smoothies – Drik dit ukrudt

naturlishoppen.dk

Mads Bo har været i haven, i skoven og i køkkenet og kreeret et nyt menukort, der skal smugle mere sundhed i os alle – børn som voksne, med velsmagende og friske juicer og smoothies.

Danmarks ubetingede juicekonge har denne gang suppleret frugt og grøntsager med spirer og ukrudt, der indeholder ufatteligt mange sunde næringsstoffer. Få 30 lækre opskrifter og en masse gode råd.

Pris 148,-

eller ring på tlf. 7584 1200 alle hverdage mellem kl. 9.00-12.00

BESTILLINGSNR: 1331 N

Kager uden mel

d

Nyhe

Det er ikke et fattigt fravalg, men et spændende og lækkert tilvalg at lave kager uden hvedemel. Lise Lotz har blogget om kager i flere år, men dette er hendes første bogudgivelse. Kagerne er født uden hvedemel – de er altså ikke lavet som erstatninger for en populær hvedemelskage.

Med den stigende interesse for mad uden mel, er dette et lækkert lille supplement til køkkenet.

En selvhjælpsbog for kræftpatienter og deres pårørende.

Det er et digert, men også utroligt gennemarbejdet værk, zoneterapeut og phytoterapeut Inge Kellermann har begået.

Danmark har Europas højeste forekomst af kræft, og rigtig mange patienter ønsker at gøre noget selv eller supplere behandlingen med alternative metoder. I bogen finder du masser af gode råd og viden om alle disse muligheder.

Carsten Vagn-Hansen har skrevet forord.

BESTILLINGSNR: 1332 N

Pris 99,-

d Tilbu

Når diagnosen er kræft

Pris 349,-

BESTILLINGSNR: 1333 N

Kræft for viderekomne

En kræftpræstation

Drømmen om helbredelse, som bærer både den etablerede og alternative behandling, spærrer for et mere realistisk sygdomssyn, hvor kræft betragtes som en kronisk sygdom.

En sygdom, hvor man ikke betragtes som enten helbredt eller døende, men hvor man lærer sygdommen at kende, og i større grad lægger vægt på kroppens egne reparationsmekanisker og mindre destruktive symptomsbehandlinger end de nuværende.

Lone Blume har selv haft kræft og fortæller i bogen om, hvordan hun forberedte sig på operationerne, kemoterapien og strålerne.

Hvordan hun tacklede situationen med børnene og parforholdet. Hvordan hun kom tilbage til et ”normalt” liv igen og fik styr på bl.a. angsten og ikke mindst, hvordan hun styrkede og rensede sin krop og psyke med forskellige værktøjer.

BESTILLINGSNR: 1335 N

BESTILLINGSNR: 1334 N

Pris 99,-

Spar 149,- Normalpris 248,-

Pris 175,022013

29

Tilbud gælder til 13. maj 2013 eller så længe lager haves

d

Nyhe

Krop+fysik

tekst Ole Nordland, pens. praktiserende læge

foto privat, colourbox

I gang med havkajak At være udendørs og nyde naturen – oven i købet mens man sidder ned – er en herlig ramme for at dyrke motion. Her får du gode råd til at springe ud som kajakroer – af en motionist som fik sin tilbagevenden til kajakken efter 50 års pause.

H

ar du nogensinde stået på stranden eller havnen og set en kajakroer – eller måske en hel flok – glide lydløst og elegant hen ad vandoverfladen? Og har du så ikke ind imellem tænkt: ”Det kunne jeg godt tænke mig, det ser dejligt ud”?

Det har jeg selv, og jeg forfulgte – i en moden alder – min lyst og kan tilføje at kajaksejlads har masser af fordele. Ret beset er der jo ikke mange former for motion hvor man kan

sidde ned i smukke omgivelser og samtidigt få brugt en masse muskelkraft!

Hvis du har lyst, så prøv det! Den venlige mand i kajakbutikken på havnen eller den lokale kajakklub låner gladelig et eksemplar ud til en kortere prøvesejlads. Har du aldrig før prøvet at sidde i et sådant fartøj, så vær dog forberedt på at det kan være en skræmmende oplevelse at stige ned i cockpittet fra en havnemole: Kajakken føles levende. Meget levende.

Havkajak er for alle aldersgrupper. Her er artiklens forfatter Ole Nordland startet ud på lavt vand.

30

022013

Tyngdepunktet, mens du i et kort øjeblik står i cockpittet, er foruroligende højt.

Ind i og ud af – og op i igen Hvis du kan svømme, kan du sejle kajak! Det er mit udgangspunk da jeg lidt kæphøj, efter små 50 års kajak-pause, vil prøve at sejle igen. Min første tur foregår fra stranden: Kajakken trilles ned i vandkanten, spidsen ud i vandet med agterdelen hvilende i det våde sand, så kajakken ligger roligt. Jeg sætter mig i cockpittet med svømmevest på, får monteret skørtet og lægger pagajen på tværs foran mig.

Og så skubber jeg mig med begge hænder nede i sandbunden stille og roligt de få meter ud, til kajakken flyder, og jeg kan gribe pagajen: Jeg sejler! Og det føles godt og trygt og stabilt. Lige som jeg husker det fra min tidlige ungdom i min første kajak (ca. 1952). Kajakken dengang var lavet af et træskelet, betrukket med bomuldsstof som var gjort vandtæt med multiple lag af oliemaling, og i den lærte den unge dreng sig selv at ro kajak. Kæntrede jeg, så kravlede jeg blot op i den igen.

Men til min overraskelse kunne jeg her knap 50 år senere ikke længere komme op i kajakken når jeg kæntrede og var alene på vandet. Jeg kunne mave mig op på den (fra agterenden), men ned i cockpittet nåede jeg aldrig – det var det med tyngdepunktet igen!

Farligt var det ikke, både kajak og svømmevest bærer én oppe. Men at svømme langt for at komme ind til stranden, med en kajak på slæb, er en træls måde at motionere på!

Flere typer kajakker Der findes groft sagt to typer af kajakker: Havkajakken minder i sin form om en grønlænderkajak med opadbøjede ender. Den er bredere og mere sødygtig og stabil end turkajakken. Den har vandtætte rum i begge ender og har således gode opbevaringsmuligheder hvis du vil på tur.

Min egen kajak, en havkajak, købte jeg da jeg var 56 år. Den er af polyætylen (plastic), vejer godt 20 kg og er uden ror eller køl. En sådan kan i dag fås for 6-8.000 kr.

Turkajakken minder mere om en kaproningskajak – den er slankere, hurtigere og har intet eller blot et enkelt lastrum bagerst. Navnene er således lidt forvirrende!

Derudover findes et utal af andre typer: Oppustelige, to-mands osv.

Dertil skal man bruge en pagaj, en svømmevest og et skørt (det dække som sættes fast om cockpit-randen og snøres om livet på dig, så den første og den bedste bølge ikke skvulper direkte ned i skødet på dig). En lille ”vogn” (en aluminiumsramme på to hjul), så man let kan køre sin havkajak til og fra landingsstedet, koster kun få hundrede kroner. Til almindelig hyggelig motionsroning har jeg aldrig savnet ror eller køl, og begge dele har tendens til at give problemer (køl eller ror kan knække, styrelinerne kan drille osv.). En havkajak fås også i glasfiber, som er lettere og hurtigere med en glat finish; og den holder dobbelt så længe som polyætylen-kajakken. Men den er i runde tal også dobbelt så dyr.

Forsvarligt og trygt Mit bedste råd er derfor: Lær at sejle havkajak forsvarligt! Kano- og kajakklubberne tilbyder masser af begynderundervisning, ligesom flere højskoler har kajakken på programmet. (Og, ja, du kan lære ”grønlændervending”, hvis du vil – og har en god instruktør!) Oven i hatten får du så fri adgang til kajakker og materiel – og en masse andre sejlere du kan dele erfaringer og oplevelser med, hvis du har lyst.

Og derfor var mit udgangspunkt forkert: Du skal kunne svømme, men det er ikke nok. Til gengæld er det det hele værd!

Rigtig god tur!

Som medlem af en kajakklub ha r du adgang til ka jakker og behøver altså ikke investere i di n egen!

Har du fået lyst til at vide mere, så check Dansk Kano & Kajak Forbund’s hjemmeside: www.kano-kajak.dk

Orker du heller ikke mave- og rygtræning?

Nej, vel!

Du er ikke alene, vi er mange...

På Back App-stolen kan du træne ryg og mave, mens du arbejder på kontoret.

Nemt og tidsbesparende.

Det er videnskabelig dokumenteret, at Back App er effektiv mod smerter i lænden.

Scan i dag og start træningen i morgen prøv stolen gratis i 8 dage.

Se mere på www.backapp.dk

Scan og prøv

Få tips og ideer til god kontorergonomi på

022013

31

Krop+fysik

tekst Ib Salomon, journalist

Illustration Rådgivergruppen DNU I/S

Nu kommer de fysisk aktive supersygehuse De kommende supersygehuse skal indrettes så de indbyder til fysisk aktivet. Og det er der masser af gode grunde til, for i dag ved vi at sengeleje lynhurtigt svækker os.

S

elvfølgelig er der sygdomme hvor man er nødt til at ligge ned og nødt til at tage den med ro. Men generelt svækkes kroppen uhyggeligt hurtigt ved sengeleje, og derfor skal fremtidens sygehuse indrettes så de ligefrem indbyder til fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet skal kort sagt indgå som en vigtig del af helbredelsen.En helt ny generation af sygehuse er ved at tage form, og de bliver meget forskellige fra de sygehuse vi kender. Der kommer fx færre senge og langt mere dagkirurgi, og både

32

022013

ude og inde skal sygehusene indrettes så patienter og personale får lyst til at bevæge sig.

- Ambitionen er at tænke fysisk aktivitet ind på alle niveauer og i hele arkitekturen, herunder også i udenomsarealerne, forklarer projektkonsulent Vibeke Hansen fra projektgruppen bag Nyt OUH, det nye universitetshospital i Odense – blot et af de mange nye supersygehuse.

Ambulante patienter skal fx kunne træne mens de venter, ligesom der indrettes træningskøkkener og monteres klapsæder på gan-

gene, så man kan holde små hvil når det er nødvendigt. Overalt skal trapper være et fristende alternativ til elevatorer.

Styrketræning i sengen Sengene i de nye supersygehuse kan indrettes så man selv i sengen kan udføre styrketræning, fx ved hjælp af et computerprogram, forklarer ledende fysioterapeut Ulla Skou fra Universitetshospitalet i Aarhus.

- Men vi vil også gerne lave noget der frister

20 supersygehuse på vej De kommende år får Danmark omkring 20 nye supersygehuse. Nogle opføres på bar mark, mens der i andre tilfælde er tale om så store moderniseringer eller udbygninger at der i realiteten er tale om et nyt sygehus. Det er fx tilfældet på Rigshospitalet i København, der får en helt ny nordfløj til 1,8 milliarder kroner. I alt skal der bygges sygehuse for 41 milliarder kroner, så der er tale om et af danmarkshistoriens største byggeprojekter.

De nye supersygehuse kommer på mange måder til at adskille sig fra de nuværende. Fx bliver der langt færre senge, ligesom de traditionelle afdelinger erstattes af klinikker. En vigtig del af visionerne er at indrette sygehusene så de indbyder til fysisk aktivitet.

Sådan kommer området omkring Det Nye Universitetshospital i Aarhus til at se ud. Også det skal indbyde til fysisk aktivitet.

til at forlade sengen, siger Ulla Skou. Hun håber at teknologien bliver inddraget, så der selv på få kvadratmeter eksempelvis kan indrettes en vindtunnel eller andet der pirrer fantasien og dermed lysten til bevægelse.

Anbefalinger føres ud i livet Tankerne om det fysiske aktive sygehus blev formuleret i en rapport i 2004, og det er mange af disse tanker der nu omsættes til virkelighed i de nye sygehuse. Og godt det samme, mener en af forfatterne bag rapporten, professor dr. med. Bente Klarlund Pedersen: - Rapportens anbefalinger er endnu mere aktuelle i dag, fordi man er blevet mere opmærksom på at selv det at være fysisk inaktiv i en kortere periode, har store negative konsekvenser, siger Bente Klarlund Pedersen.

- Jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen: Når patienter indlægges i dag, bliver de alt for ofte lagt i en seng med en klokkesnor bundet til sengegærdet og med et fjernsyn placeret for enden af sengen. Men sygehusene skal indbyde til at man holder sig i gang, at man går rundt, og at man kan komme til at træne, mener Bente Klarlund Pedersen.

Konditionen svækkes lynhurtigt I 1966 fik fem amerikanske unge mænd tilbudt et sommerferiejob, der umiddelbart lød som den rene svir. De skulle ligge i sengen i 20 dage, og deres eneste opgave var at give forskerne adgang til at foretage en række målinger på dem. Resultatet af ”The Dallas Bedrest and Training Study”, som forsøget blev kaldt, overraskede både de unge mænd og forskerne, for de knap tre ugers sengeleje fik forsøgspersonernes kondition til at falde hele 26 %. De unge mænds hjerter blev målbart mindre, og blodets evne til at optage ilt var mærkbart svækket. Efter otte ugers genoptræning nåede de dog tilbage til den kondition de havde inden forsøget.

Forsøget viste med al tydelighed at sengeleje efter fx hjerteanfald ikke er nogen god idé, og det medvirkede i det hele taget til en øget bevidsthed om hvor hurtigt vi svækkes ved at ligge i sengen.

Det lykkedes i øvrigt at samle de fem forsøgsdeltagere igen i 1996. Deltagerne var nu fyldt 50, og målinger af deres kondition viste at den godt nok var faldet i de mellemliggende 30 år, men at den stadig lå over den kondition de nåede ned på efter de 20 dages sengeleje.

022013

33

Krop+job

tekst Marianne Nørup, journalist foto Tommy Jensen

sund p å jobb et

Sundhed inden for rækkevidde I Assens kommune har alle ansatte let adgang til sundhed. Tilbuddene er mange, og orker man ikke selv at opsøge dem, så kan man altid ringe efter sundhedsbussen! Siden kommunen styrkede sin sundhedsindsats, har hver medarbejder i gennemsnit været syg godt fem dage mindre om året. En besparelse på omkring 27 mio. kr. alene i 2012.

Motion. Oplæg. Mindfulness. Ergonomi.

Sundhedstjek.

Listen er lang når det gælder sundhedstiltag i Assens Kommune. Kommunen har i flere år tænkt i sundhed til sine medarbejdere, og siden 2008 har alle tilbud været interne. Det betyder at de er både synlige og tilgængelige, uanset om man arbejder på rådhuset, på de kommunale veje eller i en dagpleje. Alle tiltag udspringer fra afdelingen Sundhed & Trivsel,

som består af en fysioterapeut, en koordinator (som også er fysioterapeut), en psykoterapeut og en massør. Teamet har til huse i kommunens lokaler midt i byen, hvor alle er velkomne til at kigge forbi, men terapeuterne er yderst mobile.

- Vi er forsøger at være meget opsøgende, for det betyder at vi når ud til mange flere ansatte end hvis de skulle komme til os, fortæller sundhedskoordinator Bitten Bülow-Re-

- Vi er opsøgende, så vi får fat i folk før skader og skavanker bider sig fast. Og det gør en stor forskel, siger Bitten Bülow-Resting og Sanne Lüttge Thomassen.

34

022013

sting. Kommunen har 3500 ansatte, fordelt på 100 arbejdspladser – skoler, institutioner, park/vej, administration, hjemmepleje osv. – og den udfordring har Sundhed & Trivselsteamet taget op ved at anskaffe en sundhedsbus, som regelmæssigt besøger kommunens forskellige adresser. Fra bussen, der bl.a. er indrettet med briks og testudstyr, tilbyder fysioterapeuten blandt andet sundhedstjek, man kan få massage eller en uforpligtende samtale med en af terapeuterne.

- Det har vist sig at vi har haft lidt svært ved at få mændene i tale, og her har bussen været rigtig god, siger Bitten Bülow-Resting.

Øvelser på toilettet De ansatte får også med mellemrum et ergonomi-besøg af fysioterapeuten, og også her betyder det noget at man befinder sig lige der hvor det daglige arbejde foregår.

- Det er vigtigt at indsatsen giver mening.

Derfor hjælper vi gerne med fx at tilpasse redskaber eller øvelser til den enkeltes arbejdsfunktion. Vi kan i øvrigt se at det ofte ”smitter” hvis en ansat fx begynder at lave pauseøvelser – men er vedkommende blufærdig over at træne, giver jeg det råd at gå på wc. Øvelser kan også udføres på toilettet, smiler Sanne Lüttge Thomassen, som er den allestedsnærværende fysioterapeut.

- Vi skal ikke trænge os på, men vi vil gerne hjælpe, fx ved at stille spørgsmål som: ”Er du i god nok form til dit arbejde?” Det er ikke nok at ”reparere”, understreger Sanne Lüttge Thomassen, som godt kan finde på at udvide råd-

Medarbejderne i Natur og Miljø laver hver dag styrkeøvelser sammen inden de går til frokost.

Sekretær Gitte Foged nyder det sunde udvalg i kommunens kantine.

givningen med decideret behandling, men højst nogle gange. Er der brug for mere, sender Sundhed & Trivsel videre til de lokale behandlere.

- Vi er helt overbeviste om at vi får fat i mange flere meget tidligere, fordi vi er til stede hvor de ansatte færdes. Ellers ville de fleste lade tiden gå før de evt. opsøgte hjælp. Og det gør en stor forskel, siger hun.

Elastikker, badeture og pilates Adgangen til fysioterapeut, psykoterapeut og

Vi skal ikke trænge os på, men vi vil gerne hjælpe, fx ved at stille spørgsmål som: ”Er du i god nok form til dit arbejde?” Det er ikke nok at reparere.

Sanne Lüttge Thomassen, fysioterapeut

massør er kun en del af de mange sundhedstilbud – hvoraf nogle koster et symbolsk beløb. En elastikkampagne er et af de nyeste tiltag. Her træner skrivebords-arbejderne sammen nogle minutter hver dag med elastikker, og det har hjulpet flere ømme nakker og skuldre, fortæller Bitten Bülow-Resting.

- Vi har også firmaaftaler med bl.a. fitnesscentret ved siden af, og her kan fysioterapeuten gå med den første gang for at lave program, hvis der er behov for det. Og så deltager vi altid i lokale motionsløb, og kampagner som ”Vi cykler til arbejde”.

- I mange aktiviteter har det sociale element en stor betydning. Man kommer tættere på hinanden når man motionerer sammen, og det sætter de ansatte pris på, viser vores evalueringer, fortæller sundhedskoordinatoren videre.

Holdaktiviteter som pilates, mindfulness, ryghold osv. kører løbende, og udbuddet skifter alt efter efterspørgsel og ideer.

- Vi får forslag og input fra medarbejderne.

Pilatesholdet opstod fx ud fra et ønske fra de ansatte, og for nylig startede kommunens Miljø og Natur-afdeling en gruppe med vinterbadning, som vi støtter aktivt op om, siger Bitten Bülow-Resting.

Færre sygedage Sundhedsindsatsen har været en succes. Så stor at Sundhed & Trivsel nu er en permanent ordning. For ledelsen er ikke i tvivl om at det er indsatsen værd. Fra 2009-2012 er sygefraværet faldet med hele 5,3 sygedag pr. medarbejder om året! Det svarer til 58 årsværk, eller 27 mio. kr alene på sparede fraværstimer i 2012.

- Selvom vi måler på effekten, så holdes ordningen ikke fast på fx sygefraværet, for vi ved jo at de her ting er svære at måle, siger Bitten Bülow-Resting, der roser ledelsen for at have turdet satse på området.

- Der er slet ingen tvivl om at sundhedsindsatsen er positiv for medarbejdernes sundhed

6

gode råd til sundhedsindsatser der varer ved

1

tag udgangspunkt i hvad der giver mening for den enkelte medarbejder. og træk ikke noget ned over hovedet på nogen.

2

kom helt ud til arbejdspladserne – vær opsøgende.

3

engagerede ledere bør være en selvfølge!

4

tænk ikke i projekter, men i langsigtede, vedvarende tilbud.

Variér aktiviteterne efter behov og trends, og inddrag medarbejderne selv.

5

Hold gryden i kog – fx ved kontinuerligt at markedsføre tilbuddene og tage hånd om ildsjælene

6

bare gør det! kom i gang – de tidstunge overvejelser og planer kan altid komme til senere.

Kilde: Sundhedskoordinator Bitten BülowResting og fysioterapeut Sanne Lüttge Thomassen, Assens Kommune

og trivsel – og så kan den tiltrække og fastholde de gode medarbejdere. Vi kan som kommune ikke konkurrere på løn, men så kan vi gøre det ekstra godt på andre parametre, slår u hun fast.

022013

35

- Nu var bussen der jo…

Finn Trabandt sprang til da sundhedsbussen alligevel holdt lige uden for døren. Det har han ikke fortrudt.

E

n dag hvor Finn Trabandt er i gang med sit arbejde som servicemedarbejder (pedel) på jobcenter Assens i Glamsbjerg, støder han ind i kommunens sundhedsbus. Bussen er ikke et tilbud til kommunens borgere som sådan, men til kommunens ansatte.

- Nu var den der jo, og så kunne jeg lige så godt tage en snak med fysioterapeuten, fortæller Finn Trabandt. Han er sikker på at han ikke ellers ville have søgt læge eller behandling, for han havde vænnet sig til at have ondt.

En brækket ryg og fire diskusprolapser sætter sine spor i kroppen, og Finn har haft smerter og besvær i mere end 12 år. Tidligere har han ellers været meget aktiv – blandt andet som trampolinspringer – men de seneste år har ryggen tvunget ham til en væsentligt mindre aktiv tilværelse; blandt andet har han måttet opgive sit job som tømrer.

En stor forskel Besøget i bussen blev et vendepunkt. Fysioterapeuten får en snak med Finn om hvordan han kan skåne ryggen bedre i hverdagen, han får et par behandlinger i løbet af de næste par uger, og han og fysioterapeuten tilrettelægger i fællesskab et personligt øvelsesprogram. Det hjælper! Ryggen er ikke kureret – og det bliver den aldrig – men forskellen er mærkbar.

- Bare jeg husker at lave mine øvelser to-tre gange om ugen, så går det fint nu, fortæller Finn, som føler at han i dag kan klare mere og har mindre ondt. Sundhedsbussen og behandlingerne har han ikke haft brug for siden. Men han skal nok huske essensen af besøget.

- Jeg kan virkelig mærke en forskel hvis jeg ikke får lavet øvelserne, smiler han.

36

022013

Finn Trabandt på briksen i kommunens sundhedsbus, der her styres af fysioterapeut Sanne Lüttge Thomassen.

Lærer af de langtidsfriske I 2011 svarede 510 ”langtidsfriske” medarbejdere i Assens kommune på et spørgeskema. langtidsfrisk er i denne sammenhæng medarbejdere der i de seneste 2 år højst har haft 5 sygedage pr. år. karakteristisk for de langtidsfriske er at: • de er opmærksomme på hvordan man passer på sig selv fysisk, mentalt og arbejdsmæssigt; og de tager ansvar for sig selv.

• de har en høj grad af livskvalitet. 85 % vurderer, på en skala fra 1-10, deres livskvalitet til at være 8 eller derover.

• kost og motion er de helt store fokusområder når de ansatte selv skal vurdere hvad der gør dem langtidsfriske. Men også søvn står højt på listen.

• det at tænke positivt er den klart vigtigste mentale strategi til at trives. derudover er de langtidsfriske meget bevidste om at gøre noget som de er glade for i deres fritid. det er meget forskelligt hvad de gør, men de laver noget som giver dem glæde.

• et godt forhold til kollegerne er arbejdsmæssigt det vigtigste for at trives. dernæst kommer at have udfordringer på arbejdet, tid til at udføre opgaverne på en tilfredsstillende måde og at føle at man gør en meningsfuld forskel. konklusionerne er brugt i arbejdet med at skabe attraktive arbejdspladser og lavt sygefravær i Assens kommune. blandt andet har der efterfølgende været arrangementer om søvn, motion, meditation, musik og teater, og der er oprettet en intern uddannelse til ”langtidsfrisk”, hvor deltagerne bl.a. arbejder med godt kollegaskab, positiv psykologi, energidræbere/energigivere osv.

jobbe

Jobusikkerhed og mangel på belønning kan give psykiske problemer

Psykisk sygdom er tabu på jobbet

Det kan skade dit helbred at arbejde på en arbejdsplads med et problematisk psykisk arbejdsmiljø. Ansatte der fx ikke oplever at blive belønnet i forhold til den indsats de yder på jobbet, har øget risiko for søvnforstyrrelser og nedsat selvvurderet helbred.

Og ansatte som er usikre på om de kan blive i deres job, har øget risiko for at skulle i behandling med antidepressiv medicin. Det viser et forskningsprojekt fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Det psykiske arbejdsmiljø og psykisk helbred har stor betydning for sygefravær og tilknytning til arbejdsmarkedet. Har man først et forringet psykisk helbred, risikerer man både sygefravær og førtidspension, siger forskeren bag projektet Langt de fleste der er langtidssygemeldte på grund af psykiske helbredsproblemer, kommer dog tilbage på arbejde. Halvdelen er tilbage efter 18 ugers sygefravær, 84 procent er tilbage efter 52 uger.

Der er stadig stor forskel på at have en fysisk sygdom som et brækket ben frem for at lide af en psykisk sygdom som fx anoreksi eller angst. Og danskerne holder da også ofte deres psykiske sygdom skjult for kolleger og arbejdsgiver, viser tal fra PsykiatriFonden: • Hver femte dansker har på et tidspunkt talt usandt om årsagen til sygefravær på deres arbejdsplads. De har angivet fysisk sygdom, selvom det var psykiske problemer eller sygdom der reelt var årsagen.

• Hver femte dansker har oplevet at der på arbejdspladsen blev taget afstand fra kolleger med psykiske problemer eller sygdom.

Kilde: Arbejdsmiljoviden.dk

psyke job og

Læs mere på www.en-af-os.dk

Kontrollerende chefer koster dyrt Overkontrollerende chefer påvirker medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø negativt. Og er den oplysning ikke nok til at chefen ændrer adfærd, så skulle han eller hun måske overveje at gøre det for bundlinjens skyld. For den følelsesmæssige tilfredshed på jobbet spiller markant negativt ind på de ansattes arbejdsindsats. Det fremgår af et fransk studie, hvor 1118 medarbejdere i store som små virksomheder deltog.

Resultaterne var entydige. Medarbejderne havde det godt når de oplevede arbejdspladsens støtte, og når lederen støttede deres kompetencer og behov for selvstændighed. Trivslen var mærkbart dårligere på virksomheder med kontrollerende og autoritære chefer der pressede medarbejderne. Forskerne konkluderer at ledelsen bør komme med muligheder i stedet for trusler. Studiet er publiceret i Journal of Business and Psychology.

Kilde: Arbejdsmiljoviden.dk

Sådan håndterer du din psykiske lidelse på dit job I følge psykolog Jacob Nissen fra PsykiatriFondens Erhvervspsykiatriske Center er der fem helt centrale råd til alle med en psykisk lidelse, der går på arbejde: 1. MELD KLART UD Søg dialog på din arbejdsplads, og find ‘et trygt rum’ hvor du kan melde klart ud hvilke behov du har, og hvad der skal til for at du har det godt.

sker at de skal forholde sig. Om de skal spørge til dine problemer, din sygdom, dit humør eller andet.

2. INVOLVER FOLK OMKRING DIG Overvej hvad du har lyst til at fortælle om din sygdom og til hvem. Sig gerne til dine nære kolleger hvordan du øn-

4. AFGRÆNS DIT ANSVARSOMRÅDE Snak med din chef om hvad dit ansvarsområde er, så du ikke kommer til at påtage dig flere opgaver end du kan klare.

3. FÅ FEEDBACK FRA LEDELSEN Sørg for løbende at få feedback fra ledelsen om hvordan det går. Så undgår du unødig bekymring om hvorvidt din arbejdsindsats er god nok.

5. DU BESTEMMER SELV HVAD DU VIL FORTÆLLE Alle behøver ikke vide at du kæmper med en psykisk lidelse. Fortæl det til dem der kan hjælpe dig, og hvor det har relevans for det konkrete job.

På Psykiatrifonden.dk kan du læse konkrete råd om at gå på arbejde hvis du lider af depression, stress eller angst. Og på www.en-af-os.dk kan du finde en guide med gode råd, fakta og vejledning til hvordan arbejdsplads og ledelse kan håndtere psykiske problemer hos ansatte.

022013

37

Krop+job

tekst Stine ramlyng, Astma-Allergi Danmark og Marianne Nørup, redaktør foto privat og colourbox

Allerg i på jo bbet

Allergi er ikke kun et enkelt nys! pollen, mad, parfume, blomster… Der er mange kilder til allergi-anfald på jobbet, og man kan føle sig både pinlig og besværlig når man prøver at undgå eller tackle reaktioner som løbende næse, opsvulmede læber og ubeskrivelig træthed.

”H

ej, jeg hedder Annegrethe, og jeg er allergiker...”

Det er bestemt ikke sådan Annegrethe Knudsen ynder at præsentere sig selv når hun møder nye mennesker. Især ikke dem på arbejdet. Der vil hun hellere gå langt inden hun siger noget om sin allergi. Men som multi-allergiker har hun været nødt til at være åben om sin situation.

Mange tror fejlagtigt at allergi bare er lidt løbende næse og et par nys, men ifølge Annegrethe Knudsen er den største gene faktisk at man i flere måneder kan opleve symptomer der minder om at have influenza. Det gør at man bliver så træt at man næsten ikke kan holde sig vågen.

– Det er så pinligt at sidde og falde i søvn når jeg er til møde med chefen eller nogle kunder – og jo faktisk også ret upassende, griner Annegrethe, der er 53 år og business analyst i en stor virksomhed.

Hendes strategi er derfor inden mødet at melde ud til både kolleger og kunder at pollenallergien gør hende ekstremt træt, og at det bestemt ikke skyldes ond vilje eller kedsomhed hvis hun falder i søvn. Hun har også fået lov til at blive væk fra nogle større obligatoriske møder i virksomheden, og hun har sendt fællesmail ud og bedt kollegerne om ikke at tage forårsblomster med ind på kontoret. I kantinen skal hun se sig godt for da stort set al frugt får munden til at klø og læberne til at hæve til dobbelt størrelse. Og selv om det lyder legende let at være åben om sin allergi, så har det krævet mod.

– Det er meget grænseoverskridende for mig at tale om. Jeg er business

38

022013

Biofreeze

®

-effektiv smertelindring for aktive i alle aldre

Allergi-fakta Allergi skyldes at immunsystemet reagerer hyperaktivt, dvs. unormalt eller for kraftigt. normalt er immunsystemet indrettet til at producere antistoffer, som skal beskytte os mod mikroorganismer. Hos allergiske personer vil antistofferne gå til angreb på harmløse stoffer, kaldet allergener.

Allergener kan findes i luften, fx mel, træstøv (pollen), ekskrementer fra husstøvmider, organisk støv og partiker der indeholder svampe eller bakterier, parfume eller dyrehår. de kan forårsage luftvejsallergier som astma, høfeber og betændelsestilstand i lungerne.

Allergener kan også findes i kemiske stoffer, fx konserveringsmidler, gummikemikalier og metaller som krom og nikkel. de kan give kontaktallergi, dvs. hudlidelser eller eksem der opstår når huden kommer i kontakt med kemiske stoffer. desuden kan visse fødevarer give allergi. den bedste medicin mod allergi er at undgå det man er allergisk over for. For nogle vil det dog indebære betydelige ændringer i livsstil og arbejdssammenhænge. der findes også medicin som kan afhjælpe symptomerne. Mest brugt er antihistaminer.

Biofreeze® - Koldterapi, hurtig og effektiv smertelindring, der anbefales og benyttes af professionelle behandlere i forbindelse med:

Ømme og overbelastede muskler Ondt i ryggen Ledsmerter Smerter i benene Forstrækninger og forstuvninger Sportsskader

Kilde: Patienthåndbogen.dk, arbejdsmiljoviden.dk Læs mere om allergi på Astma-Allergi Danmark, www.astma-allergi.dk

GRATIS PRØVE!

Ring tlf. 8654 0058

Jeg er business analyst, ikke allergiker, og jeg bryder mig ikke om at se mig selv som syg.

analyst, ikke allergiker, og jeg bryder mig ikke om at se mig selv som syg. Men at falde i søvn under møderne på arbejdet er værre end at tage samtalen, fortæller Annegrethe Knudsen, der har haft sin pollenallergi med på arbejde igennem de sidste tyve år.

Kan man sige: ”Du lugter”?

Alligevel er der stadig situationer hvor hun bander sin allergi langt væk. For eksempel da hun var på kursus med syv mennesker hun ikke kendte i forvejen. Her registrerede hun nemlig straks parfumen hos en af de andre kvinder.

Som så mange gange før forsøgte Annegrethe dels at ignorere sit besværede åndedræt, dels at rykke sig lidt væk fra kvinden og undgå at komme i gruppearbejde med hende. Dog uden held. u

CE-mærket Medical Device

Annegrethe Knudsen opdagede at ved at fortælle åbent om sin allergi på jobbet, fik både kolleger og chefen bedre forståelse for hendes allergisymptomer, og hun fik det bedre med sig selv.

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 info@yourcare.dk www.biofreeze.dk FIND NÆRMESTE FORHANDLER PÅ WWW.YOURCARE.DK

022013

39

Allergi på jobbet Allergisk astma er den mest almindelige arbejdsbetingede lungesygdom i den vestlige verden. Hver tyvende voksne dansker har astma. Man regner med at 10-20 % af astmatilfældene skyldes arbejdsmiljøet.

Udsatte jobs luftvejsallergi rammer især medarbejdere i brancher der er udsat for luftbårne allergener. det gælder fx bagere (melallergi), sundhedspersonale (latexallergi) og ansatte der arbejder med enzymer i fødemiddel-, vaskemiddel- og medicinalindustrien.

Prosit!

Støt o p dine a om llergiramte kolleg er

– Jeg tog det op i gruppen, og forklarede det som det var. At det ikke var personligt, men at parfumen triggede min allergi. Kvinden tog det pænt og havde fuld forståelse for mit problem. Til gengæld forstod hun og de andre kursister ikke hvorfor jeg havde været så nervøs for at sige det. Den samtale var helt klart værst for mig. Men det er da tabu at sige til et andet menneske: ”Du lugter”, siger Annegrethe.

Arbejde og sove Allerede når de første pollen blæser i vinden i februar, bliver Annegrethe Knudsen syg på den der influenza-agtige måde. Det eneste hun stort set kan foretage sig i pollensæsonen, er at gå på arbejde og sove. Arbejde og sove. Og livskvaliteten daler i takt med at luften bliver tæt af pollen – som endda langt fra er det eneste der volder Annegrethe besvær.

- Min seneste begrænsning i forhold til min allergi er at jeg har måttet finde et nyt hjem til min kat, som jeg ellers har haft i seks år. Det har været en hård og trist oplevelse, som har trukket søm ud hos både mig selv og min datter, fortæller hun.

Men Annegrethe Knudsen kan mærke at hun bliver respekteret for at melde ud i tide og at være åben om hvornår og hvordan allergien påvirker hende.

- Jeg føler bestemt ikke at folk er fordømmende; de er mere overraskede over hvor skidt jeg kan få det af min allergi, fastslår hun.

40

022013

Hudproblemer, som fx håndeksem, er ret udbredt blandt danske arbejdstagere. Ifølge tal fra det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har 13 procent af de danske arbejdstagere haft hudproblemer på hænder eller underarme inden for de sidste tre måneder – knap halvdelen i forbindelse med deres arbejde. Hudproblemer er især udbredt i brancher med vådt arbejde, som rengøring, arbejde i storkøkkener, inden for plejesektoren og andre jobs med krav om hyppig håndvask, samt frisørarbejde.

Kilde: Arbejdsmiljøviden.dk

Indret arbejdspladsen allergivenligt Rengøring: Hyppig og ordentlig rengøring kan afhjælpe høfebersymptomer og astmaanfald. bruges der for kradse midler, kan det dog også irritere følsomme luftveje.

Toilettet: Ud med duftfrisker og ind med deklareret håndsæbe.

Har nogen kontaktallergi, så husk at genbrugstoiletpapir indeholder kolofonium, der kan give kontakt-allergi.

Printer: bør aldrig stå i samme rum som medarbejderne. den afgasser, og det kan fx give astmasymptomer.

Rygning: din arbejdsplads har pligt til at have en rygepolitik, siger loven. rygning er forbudt på jobbet, dog ikke på enkeltmandskontorer hvis der er særlig ventilation.

Parfume: nogle virksomheder laver deres egen parfumepolitik – måske var det en ide for jeres arbejdsplads?

Pollen: luft ud morgen og sen eftermiddag, så I får frisk luft uden pollen. Har I ventilationsanlæg, så få monteret et pollenfilter (husk at det skal vedligeholdes for at virke optimalt).

Gulvtæppe: Væg-til-væg-udgaverne er udbredte i mange virksomheder, men de er allergibomber og samler støv, pollen og hundehår. Vælg i stedet glatte gulve, som er nemme at rengøre.

Fællesfrokosten: lad køkkenpersonalet vide hvad nogen ikke kan tåle, og aftal at de skriver hvad retterne indeholder.

Kilde: Astma-Allergi Danmark, www.astma-allergi.dk

gea forår aktivt

Gå fra problemerne Who says you can’t walk away from your problems?

Sådan lyder sloganet bag de nye GaitLine sko, der har et verdenspatenteret sålesystem, som har til formål at bedre kropslig symmetri og balance for mennesker i bevægelse.

Skoene kan – gennem en forbedret ledfunktion – reducere smerterne hos mange af de aktive mennesker der oplever smerter i ankler, knæ eller hofteled. Derudover har GaitLine-skoene påvist en reduktion af tilbagevendende betændelse i skinneben eller akillessene, oplyser forhandleren, som ikke bare sælger skoene til hvem som helst. Et kompetent netværk af fagfolk vil foretage en personlig screening af dig for at sikre at GaitLine-skoen kan hjælpe dig, forlyder det.

Så ta’r vi cyklerne frem Efter en kold vinter er det fantastisk at komme ud på cyklen og mærke den lune luft og duften af forår. Måske det skulle fejres med en ny cykel?

For eksempel har Kildemoes sendt en nyhed på gaden: Logic Zebra, der understreger det gode humør (og er let at genkende i cykelstativet).

Fås til damer og herrer til 5.499 kr. hos din lokale Kildemoes-forhandler. OBS: Begrænset antal, så skynd dig!

De innovative sko er så nye at de endnu ikke er på markedet. Tænker du at skoen kunne være noget for dig, kan du kontakte en af følgende:

Beskyt knæene

Clinical Innovation; 33 79 13 70 eller info@clinicalinnovation.dk

Håndbold er hårdt for knæene. Et knæbind kan give dig en vis støtte og beskyttelse mod stød, slag og hudafskrabninger. Her Mueller knæbind med pude. 159 kr på Sportspharmashop.dk

Kjærulff Fodplejeartikler; 70 21 15 35 eller info@kjaerulff-fodpleje.dk

Vil du have en smertefri hverdag?

+

TapePlus er en helt ny og innovativ gel der affedter og fremmer hudens vedhæftning af kinesiotape.

TapePlus indeholder bl.a. virksomme plantestoffer.

Studier viser at kombinationen af kinesiotape og TapePlus fremmer mikrocirkulationen med hurtigere mobilitet og smertereduktion.

www.chokbølgeklinik.dk

chokbølgeklinik_annonce_Krop_og_Fysik_90x123mm.indd 1

BioVita A/S . Gotlandsvej 16A . 8700 Horsens Tel.: 76 26 07 66 . Fax: 76 26 09 66 . info@biovita.dk

12/11/12 12.08

022013

41

Krop+fysik

tekst Marie Feldskov Bæk, aut. klinisk diætist

foto colourbox, arla.dk, poul og Birte Jørgensen

Protein-snacks

De fleste danskere får protein nok i den daglige kost. Alligevel kan det være en god ide at tænke over sit indtag. i nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt med fx små proteinsnacks.

P

rotein er byggesten til musklerne i vores krop. De fleste raske danskere får nok protein i deres hverdag. De nordiske anbefalinger er at 10-20 procent af vores energiindtag stammer fra protein. En anden måde at beregne sit behov for protein er at gange sin vægt med 0,8 – vi har brug for 0,8 g protein pr. kilo kropsvægt (mennesker som fx er alvorligt syge, har dog et øget behov). Får man mere protein end kroppen har brug for i forhold til muskelopbygning, så bruges proteinet

til energi og forbrænding. Man er ikke sikker på om der er en øvre grænse for indtag af protein, men fylder protein meget i din kost, er der en risiko for at du kommer til at mangle andre ting som fx fibre, vitaminer eller mineraler.

Kilder til protein Gode kilder til protein er kød, fisk, fjerkræ, æg, magre mælkeprodukter samt bønner, linser, ærter og nødder. Vegetarer og især veganere skal være særligt opmærksomme på at få nok af

Indhold pr. frikadelle 220 kJ 5 g protein

både proteiner og vitaminer og mineraler.

Protein og vægttab Et nyere større europæisk koststudie har vist at en kost med et højt proteinindhold og med langsomme kulhydrater gør det nemmere at fastholde et vægttab. Derfor har man også i den senere tid set mange forskellige kure og slankebøger som sætter fokus på protein. I Diogenes, som det store koststudie kaldes, kommer 25 procent af energien fra protein. Man mener

Frikadeller med tun, persille og hvidløg 12 stk.

Ingredienser: 1 dåse tun i vand (ca. 185 g) 1 æg 1 groftrevet zittauerløg (ca. 50 g) 1 lille finthakket fed hvidløg 1 dl hakket frisk kruspersille ½ tsk groft salt friskkværnet peber 100 g Karolines Køkken® Kvark fromage blanc 1% 3 spsk rasp 1½ spsk rapsolie

Tips: Frikadeller af tun kan laves dagen før de skal spises.

Server frikadellerne sammen med agurkerelish og rugbrød.

42

022013

Fremgangsmåde: Hæld vandet fra tunen. Kom den i en skål og rør æg, løg, hvidløg, persille, salt og peber i. Tilsæt kvark og rasp. Rør farsen godt sammen og stil den tildækket i køleskabet i ca. ½ time. Lad olien blive varm i en pande. Steg 12 frikadeller ved jævn varme i ca. 12 min. - vend dem af og til.

Kilde og foto: arla.dk

Indhold pr. person 325 kJ 11 g protein

Skyr med bær

bl.a. at protein er med til at give en øget mæthed. Samtidig skal kroppen ”arbejde” lidt mere for at omsætte protein, hvilket er godt hvis man gerne vil tabe sig.

Protein og træning Som tidligere nævnt er protein byggesten til vores muskler. Laver du hård styrketræning for at få større muskler, er det en god ide at overveje dit kostindtag, både i forhold til protein og kulhydrat. Når vi træner, bruger musklerne kulhydrat til energi. Hvis der ikke er kulhydrat nok, vil der blive omdannet mere fra fx fedt eller protein – derfor er det vigtigt også at få kulhydrater ved tung styrketræning. Hvad angår proteinet, så er udnyttelsen bedre lige efter styrketræningen, og derfor tyder meget på at timingen er vigtig. Spis derfor gerne et mellemmåltid med både protein og kulhydrat lige efter din træning. Effekten er den samme uanset om du får protein i form af proteintilskud eller almindelig proteinholdig mad. Der findes ikke en præcis anbefaling for hvor meget der er optimalt, men det er ikke store mængder, og du kan sagtens spise dig til det ved hjælp af almindelig mad.

1 person Ingredienser: 1 dl skyr 50 g bær, fx blåbær Fremgangsmåde: Skyl bærrene grundigt.

Hæld skyren i en skål og anret med bær.

Hummus 2 personer Indhold pr. person 1000 kJ 6 g protein

Ingredienser: 2 dl kogte kikærter (evt. fra dåse) 3 spsk. syrnet fløde eller yoghurt naturel 1 spsk. rapsolie ½ fed hvidløg Lidt citronsaft Salt og peber Fremgangsmåde: Blend kikærter, hvidløg, olie og surmælksprodukt. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Proteinpandekager med banan

Hytteostsalat

10 stk.

Ingredienser: 350 g hytteost 1 dl snittet purløg 2 spsk. chilisauce ½ rød peberfrugt ½ gul peberfrugt Salt og peber

Ingredienser: 3 dl havregryn 2 modne bananer 15 æggehvider 1,5 dl skummetmælk 1 dl hvedemel 1 tsk. vanillesukker

Fremgangsmåde: Pisk æggehvider, vanillesukker og mælk sammen i en skål. Mos bananerne og kom dem i skålen. Tilsæt havregryn og hvedemel. Rør godt rundt. Steg pandekagerne på en teflonpande uden fedtstof.

Indhold pr. pandekage 440 kJ 9 g protein

4 personer Indhold pr. person 300 kJ 10 g protein

Fremgangsmåde: Hæld hytteosten i en sigte og lad lidt af væden dryppe fra. Skær peberfrugterne i minitern, og vend dem samt purløg og chilisauce i hytteosten. Smag til med salt og peber. Kan serveres på et stykke rugbrød Opskriften er inspireret af bogen ”Brunch” fra HEDEGAARD foods, www.hedegaard-foods.dk

022013

43

Krop+fysik

tekst Journalist, Carsten G. Johansen foto Colourbox

Hvorfo r gør v i det?

Gaaaaab!

Fostre gaber også Den gamle teori om at gabet finder sted for at tilføre ekstra luft til lungerne, fik en alvorlig mavepumper da forskere observerede fostre som gabte i livmoderen.

Det ufødte barn benytter som bekendt ikke sine lunger til luft, så derfor underminerede denne observation teorien om udspilede lunger.

Andre forskere har dog stillet spørgsmålstegn ved om det overhovedet er et gab man har set fostrene udføre…så, gaab!

Hjernekøling hos mini-papegøjer Hvis hypotesen om hjernekøling holder vand, må det formodes at man gaber mindre efterhånden som lufttemperaturen stiger. Og et dyreforsøg med vilde undulater – der i modsætning til mennesker og aber ikke ”smitter” hinanden med gaben – viste en stigende tendens til at gabe efterhånden som den omgivende temperatur steg. Men efter lufttemperaturen havde nået 30 grader, begyndte gaberiet at aftage, jo varmere det blev.

Så dette forsøg underbyggede altså hjernekølings-hypotesen – hos australske undulater – gaab.

44

022013

A

t gabe er ikke svært – det er én de ting som det er sværere at lade være med, end det er at lære (som du ved hvis du nogensinde har prøvet at kvæle et gab). Men hvad gabet går ud på, er i høj grad et mysterium.

Vi gaber når vi er trætte, javel, men også når vi vågner op. Når vi keder os. Eller bare ser en anden gabe.

Traditionelle teorier går ud på at gabe-reaktionen starter i brystkassen: Når musklerne omkring lungerne føler en uimodståelig trang til at strække sig efter man har trukket vejret lidt for ”overfladisk” i en periode. Den teori er aldrig bevist, og den betragtes af de fleste som gammeldags.

Nyere teorier påpeger at årsagen ligger på første sal: Det er hjernen der under nogle særlige betingelser sætter en refleksreaktion i gang.

En fysisk betinget reaktion går ud på at når hjernen trænger til afkøling og ekstra ilt, sætter refleksen ind; munden åbnes på vid gab fulgt af en dyb indånding mens kæbemuskulaturen strækkes. Og herefter en mere diskret udånding. Det er ”hjernekølings-hypotesen”, hvor gabe-indåndingen regulerer temperaturen i kraniet.

Men den forklaring overbeviser ikke professor, overlæge dr. med. Poul Jennum fra Center for Søvnmedicin på Glostrup Sygehus.

- Det er nok muligt at måle en temperaturforskel. Men den kan ikke være stor. I den forskning jeg har stiftet bekendtskab med, tror jeg mere på at der er tale om en refleks i hjernestammen, forklarer professor Poul Jennum.

I hjernestammen hjemmehører en række andre funktioner, som svækkes hos patienter med parkinsons syge. Parkinsons-patienter gaber mindre end raske mennesker, og denne kendsgerning er med til at placere gabe-refleksen i det område af hjernen.

En egentlig fysisk funktion af gaben er det svært at pege på, selvom man bl. a. kan konstatere en udstrækning af led og muskler i lunger, kæber og luftveje.

- Den bedste forklaring er nok at det er en refleks i tråd med andre af kroppens reflekser, som fx blinken. Der findes en lang række mindre reflekser hvis overordnede rolle er at regulere og vedligeholde kroppens forskellige funktioner, siger Poul Jennum.

Denne forklaring falder i takt med den observation at man fx ofte ser elitesportsfolk gabe mens de forbereder sig på at gå i gang

Gab er en skjult trussel Når det gælder smitte-effekten retter forskere blikket helt tilbage til tidligere stadier i evolutionen. Man mener at visse pattedyr gaber for at vise deres tænder – ikke som en direkte trussel, men som en påmindelse til de andre om at der kan blive fare på færde hvis de ikke tér sig!

Evolutionister mener smitteeffekten kan stamme fra ur-forfædre, der gabte for at vise deres tænder frem – hvorefter de øvrige som en refleks besvarede signalet ved også at vise deres gebis: ”Den leg er vi flere som kan være med i”.

Den konkrete betydning er forsvundet op gennem generationerne, men reflekserne forbliver – gaab.

Hvad er meningen?

Hvorfor får vi sidestik, gåsehu d elle Krop + fysik sæ tter fokus på um r hikke? iddelbart underlige fæno mener i kroppe n

Serie

Sygelig gabe-refleks At fænomenet gaben er en dybt indlejret, fysisk refleks, kan også ses ud af visse tilfælde af overdreven gaben hos patienter med fx hjernebetændelse, dissemineret sklerose eller hjertesygdomme. Den eneste måde at behandle denne gaben på er ved at behandle den sygdom som har udløst refleksen. Nogle typer medicin kan også udløse ukontrolleret gaben hos enkelte patienter – gaab.

med deres konkurrence. Eller musikere før de går på scenen til den store koncert. Det kan naturligvis ikke være fordi de er trætte – snarere det modsatte. Så deres gaben kan opfattes som en slags ”kalibrering” eller synkronisering af hele anatomien før den skal i gang med at præstere.

Men søvn-professoren understreger at der ved siden af det fysiske ser ud til at være en vigtig, social dimension i gaben. En funktion der kan være mindst lige så vigtig som den fysiske. Og som smitter.

- En stor mængde troværdig forskning peger på at mekanismen spiller en rolle for social tilpasning. Et gab signalerer velvære og social tilpasning. Og når en anden i gruppen ”smittes” og gaber tilbage, er det en bekræftelse af deres fællesskab, forklarer Poul Jennum.

Teorien om den sociale gaben åbner for at smitte-reaktionen stammer langt tilbage fra ur-menneskenes tid, og at refleksen har overlevet selvom dens sociale funktion ikke længere er så vigtig.

Skizofrene gaber mindre Teorien om at gaberiets smitsomhed har en social funktion, er faktisk underbygget af forsøg med mennesker med skizoide træk. Typiske personlighedstræk hos skizofrene inkluderer både manglende selvbevidsthed og manglende empati for andre. Det kan derfor forventes at de er mindre følsomme over for både deres egen tilstand og over for deres medmenneskers.

Og det viser sig rent faktisk at gaben har en tydeligt mindre smitte-effekt hos denne gruppe. Jo flere skizoide træk der konstateres hos en forsøgsperson, jo mindre bliver han smittet – gaab.

022013

45

Krop+fysik

tekst Marianne Nørup, redaktør foto colourbox

Klik dig sund Med den nye sundhedsapp Helse-life er gode råd, vejledning og motivation aldrig længere væk end et greb i lommen eller håndtasken.

D

et skal være nemmere at være sund.

Det er målet med en ny app, HelseLife, som du kan hente ned på din smartphone eller computer. Programmet, som er udviklet i samarbejde med bl.a. Københavns Universitet, indeholder artikler og funktioner der kan hjælpe dig med at komme i form, tabe dig, stoppe med at ryge eller få mere velvære i hverdagen. For eksempel finder du artikler der fortæller hvordan du får succes med at opnå dit mål, du kan sammensætte et kostprogram der hjælper dig med at opnå dine personlige mål, og du kan løbende modtage motiverende beskeder, så du holder fokus på de indsatsområder du har valgt.Du kan selvfølgelig arbejde på alle fire områder på

46

022013

samme tid, men programmet indeholder så mange funktioner at det anbefales at vælge ét indsatsområde – og få succes med det - inden du fortsætter med et af de andre.

Ideen bag vægttabs-programmet Her på siderne kan du se et eksempel på hvordan du kan bruge programmet til at tabe dig.

Baggrunden for Helse-Life’s kostanbefalinger og vægttabsprogram stammer fra en af de største undersøgelser af vægttab og vægtkontrol nogensinde, og er udarbejdet af Nanna Lukic Knudsen, motions- og ernæringsvejleder fra Suhrs Seminarium.

Programmet fokuserer på at man skal indtage færre kalorier end man bruger. Der er ikke

er noget man ikke må – der er fx ingen fødevarer der altid skal undgås. I stedet bliver man meget bevidst om konsekvensen af de fødevarer man indtager. Elsker du eksempelvis chokolade til kaffen, så kan du fortsætte med det, men det kan være at det skal være et mindre stykke, og at du skal kompensere for det med motion. Når man bruger programmet, bliver man meget opmærksom på ens vaner og fødevarernes konsekvenser, og det gør det også nemmere at holde vægten på sigt. Det er ikke kun et program til at tabe sig. Det er også et program til at holde vægten efterfølgende.

Madvarerne er inddelt i kategorier, så det er overskueligt at finde frem til den madvare du har indtaget.

Sådan bruger du Helse-Life I dette tilfælde er målet vægttab. du kan bruge programmet på samme måde til at komme i bedre form, skodde cigaretterne eller ”bare” få mere velvære i din dagligdag.

1

download programmet til din smartphone fra AppStore eller Google Play. eller hent programmet til din computer på www.helse-life.dk.

2

registrer dig med dine data (nuværende vægt og ønskede vægt). Programmet giver dig nu mulighed for at vælge hvor hurtigt du ønsker at nå dit mål. dog max ét kilo om ugen.

3

Programmet anbefaler dig nu et dagligt kalorieindtag. brug lidt tid på at lære dine vante madvarer at kende. Hvor mange kalorier får du fra en skive rugbrød, et stykke chokolade eller en tur på Mcdonalds? du kan også lave en kostplan med opskrifter fra programmet og få en oversigt over ingredienser, så det er nemt at købe ind.

4

Ud over kalorierne indeholder programmet et system af felter, som fortæller noget om hvor du får din energi fra – sukker, fedt, stivelse (kulhydrater) eller proteiner. Programmet anbefaler dig en fordeling der sikrer dig både næringsstoffer og en god mæthed. (Systemet sikrer dog ikke at kosten er sund. Spiser du pommes frites og avocado, får du eksempelvis fedt fra begge fødevarer, men fedtet fra pommes frites er som bekendt meget mere usundt end det fra avocadoen. brug din sunde fornuft!)

Du får nemt et overblik over dit daglige energiindtag.

Laeg også maerke til at fordelingen er registreret i de farvede felter øverst.

LÆNDESMERTER?

5

du kan nu indtaste din kost i programmet, og se hvor mange kalorier den indeholder. Indtast det du planlægger at spise, så kan du nemt rette til, hvis det viser sig at det over-stiger dit mål.

6

Hvis du får lyst til at spise mere end det anbefalede antal kalorier, så kan du optjene ekstra kalorier ved at motionere. Husk også at indtaste drikkevarer – de indeholder flere kalorier end man skulle tro.

7

Systemet er baseret på at du har et stille liv uden megen fysisk aktivitet.

Har du et arbejde med en del fysisk aktivitet, kan du tilføje det på din oversigt over motion – men vær realistisk!

8

Spiser du ofte det samme, kan du markere det som en favorit. Så er det hurtigt at indtaste igen og igen.

9

tilmeld dig gruppen med vægttab, så har du nogle at følges med i dine bestræbelser.

nB:

krop+fysik sa marbejder m ed Helse-life og bidrager til at udvikle prog rammerne. i løbet af de kommen de måneder vil du blandt andet kunne finde nogle af krop+fysik s mange artik ler på Helse-life.

Serola® lænde-/bækkenbælte! www.uniqform.dk Tlf: 56 63 39 42

022013

47

Morten Zacho, studielektor, Institut for Idræt og bio-mekanik på Syddansk Universitet. Indehaver af www.motion-online.dk

kristian thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, ortopæd-kirurgisk Forskningsenhed, Amager Hospital

Livsstilslægen

Specialist-fysioterapeuten

Træningscoachen

Idrætsskade-specialisten

Træningseksperten

spør

krop fysik panelet

Mette Jacobsen, fysioterapeut, svømmecoach, tidl. elitesvømmer

Flemming enoch, MScr, dip Mt, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, www.fysiq.dk

leif Skive, praktiserende læge, foredragsholder og forfatter til bl.a.

Motions-manualen

tekst Allan Tvilum Bachmann, fysioterapeut, Hornslet Fysioterapi

blog Sundheds

”Jamen pulsuret siger…” elektronisk styrede løbeture – eller motion styret af forår og fuglefløjt?

Langt de fleste som kommer forbi mig som patient, får i en eller anden form en vejledning i motion. Tit er folk tidspressede, og træningen bliver derfor gjort effektiv, styret og kontrolleret.

Puls, hastighed og watt. Fit- og fat-zoner. Markedet bugner med elektronisk dimser, pulsure med GPS, skridttællere og cykel-wattmålere – den ene mere dyr og avanceret end den anden.

Der er ingen tvivl om at alle disse redskaber kan hjælpe topatleter med at finde marginalerne. Men har helt almindelige motionister behov for fit- og se flere svar fra ekspertpanelet på fat-zoner? Eller er det bedre at købe det billige , hvor du ur med få funktioner (og så måske en bog om www.krop-fysik.dk smål. også kan stille spørg hvordan man træner effektivt og rent faktisk udnytter uret)? Eller skippe al elektronik og læs blandt andet: er eft n tio bare løbe? mo på rt • sta For nogen kan det være motivationen til sygdom danse overhovedet at komme ud af døren at man kan • Må hypermobile ballet? nørde med det elektroniske legetøj og efter r • Knæ og rulleskøjte løbe- eller cykelturen lægge sine bedrifter på alverdens motionssites. Måske kan det at løbe mod en virtuel løbemakker i sin GPS gøre turen

48

022013

3 km længere, og undersøgelser viser at man faktisk motionerer i længere tid hvis man lytter til musik imens. Styring og planlægning er en vigtig del af effektiv træning.

Og mange ville uden tvivl få større fremgang, færre skader og derved større tilfredsstillelse ved deres træning, hvis de satte mere struktur på løjerne.

Men hvad nu hvis uret siger at man burde løbe stærkere, men benene skriger efter pause? Glemmer man at mærke efter, så overser man måske de små skavanker, som er begyndende skader. Kommer man hjem med dårlige ”målinger”, kan det også spolere glæden over at have cyklet 50 km i frisk luft.

De fleste af verdens allerbedste langdistanceløbere kommer fra samfund i Afrika, hvor GPS-ure og proteinpulvere ikke er hverdagskost. De løber stærkt alligevel! Det er måske et godt argument for en gang imellem at pakke hightech-udstyret væk. Løber du med musik i ørene, kan du heller ikke høre fuglene synge eller bølgerne skvulpe i strandkanten.

Hvad skal man så gøre? Med eller uden GPS? Med eller uden musik? Naturoplevelse eller videnskabelig kontrolleret træning? Det gælder om at finde ud af hvad der tænder dig. De to ting behøver ikke modarbejde hinanden.

Selv er jeg ikke i tvivl. Jeg elsker at måle og nørde med data. Men nogle gange bør man tage uret helt af og løbe uden for stien. Nyde naturen som den er, eller løbe så stærkt man kan. Bare lette rumpen og komme af sted, lytte til fuglene eller stilheden – og mærke kroppen.

?

Ikke så sexet…!: Jeg skal på wc når jeg løber Jeg løber 3-4 gange om ugen, men jeg har det store problem at jeg efter nogle kilometer skal på toilettet – altså, rigtigt på toilettet! Jeg har prøvet alt: forskellige tidspunkter, på toilettet før løb, undladt at spise, undgå kaffe – lige lidt hjælper det. Det sker kun ved løb – anden sport er ikke noget problem. Hvad kan jeg gøre? Ikke det mest sexede spørgsmål, så jeg vil gerne være anonym.

Anonym Ikke sexet – men overordentligt almindeligt, og mange andre løbere vil være glade for at du har stillet det spørgsmål. En undersøgelse i en løberklub afslørede at ikke mindre end 62 % deler problemet med dig. Andre undersøgelser viser at det helt overvejende er løbere der har problemet. Det giver en indikation af at

der skal en høj intensitet og varighed til, før symptomet opstår – løb er en af de mest belastende motionsformer.

Det er straks mere uklart hvad der er årsagen til den ubelejlige afføringstrang. Undersøgelserne peger i alle retninger – der er både påvist længere og kortere passage-tid for afføringen gennem tarmen under idræt.

Hvad skal du gøre ved det? Der er ingen underbyggede løsninger.

Du skal dog ikke bruge midler til at udrense tarmen inden løbeturen – det giver risiko for dehydrering. Det er evident at problemet hænger sammen med intensiteten. Nogle eliteløbere har rapporteret at de gradvist har ”trænet” tarmen op ved at træne lige under det niveau der har givet afføringstrang, og så langsomt har øget træningsintensiteten. Måske værd at prøve… sammen med de ca. 2/3 af de øvrige medlemmer i din løbeklub!

Venlig hilsen Leif Skive

?

Hvad skal jeg gøre med mit schlatter-knæ?

Jeg er 14 år og konkurrencegymnast på højt niveau, og jeg har haft ”slatterknæ” i ca. tre år. Jeg har haft en periode for et par år siden, hvor jeg måtte holde to ugers pause inden jeg overhovedet kunne lave noget igen. Siden da har det ikke været særlig slemt, fordi jeg har brugt en knæstøtte til at træne med, men jeg har dog stadig kunnet mærke lidt.

For to måneder siden kunne jeg slet ikke mærke smerter mere, men her den sidste måned er det kommet så voldsomt tilbage at jeg knap nok kan træne. Til træning kan jeg være med den første time, hvor vi springer på bløde redskaber, og så er jeg nødt til at sætte mig ud og træne mine momenter og lave en masse styrke i stedet for at springe.

Hvad er det bedste jeg kan gøre for at det går væk? Og hvor lang tid skal jeg regne med? Jeg synes at tre år er meget lang tid.

Hilsen Katrine Kære Katrine!

Det er lang tid du haft dit knæproblem. Det er frustrerende når man

er glad for at dyrke idræt. “Schlatter knæ” rammer ofte unge meget aktive idrætsudøvere. For en del år siden anbefalede man helt ro og fravær fra idræt. I slemme tilfælde lagde man endda benet i gips.

Det gør man ikke længere. Nu er anbefalingerne at man er med så meget man kan, og holder pause i de perioder hvor smerten er slem.

Det er svært at sige hvornår tilstanden går væk. Som regel aftager den når man ikke vokser længere. Så er knoglerne ikke længere så bløde og kan bedre klare det træk der kommer fra knæskalssenen.

Der er nogen der har effekt af at få omlagt deres bevægemønstre, så der kommer mere aktivitet i musklerne på bagsiden. På den måde vil senen på forsiden blive aflastet. Det er en god ide at få en tid hos en idrætsfysioterapeut, som vil kunne guide dig med din træning og hjælpe dig med øvelser der aflaster senen.

Venlig hilsen Flemming Enoch

?

Kan jeg gå på arbejde med sprængt akillessene?

Jeg har sprængt min akillessene for tre uger siden og er sygemeldt, heldigvis kan jeg delvist arbejde hjemmefra.

Hvor lang tid vil I anbefale man venter med at starte på arbejde igen?

Venlig hilsen Uffe Hej Uffe Det kan man ikke sige noget generelt om, da det primært afhænger af hvilket arbejde du har. Du har sandsynligvis fået udleveret en skinne (en såkaldt walker) som skal aflaste din akillessene i den periode din akillessene heler op. Formålet med skinnen er at du kan bevæge dig rundt med minimal belastning af akillessenen, samtidig med at du undgår nogle af de komplikationer der kan opstå ved at blive immobiliseret, fordi man så ikke kan bevæge sig og holde sig aktiv. Walkeren anvendes i otte uger, og man må ikke belaste foden, hverken med eller uden bandage, de første to uger. Herefter øges belastningsgraden grad-

vist efter en fast opskrift, som du gerne skulle have modtaget fra hospitalet. Man skal i disse otte uger være opmærksom på ikke at lave aktiviteter som belaster benet unødigt, dvs. almindelig gang med walker tillades efter to uger, men tunge løft, stand på et ben, forceret gang, trappegang, hurtige bevægelser med benene, småløb og løb, skal undgås. Efter otte uger får man walkeren af, og herefter starter en mere intensiv genoptræning med styrke og funktionstræning. Løb og bevægelser med kraftige afsæt må ikke påbegyndes før tidligst fire måneder, kontaktsport først omkring seks måneder. Det er dog en god ide at lade en fysioterapeut supervisere din træning og tilbagevenden til sådanne kraftigere fysiske aktiviteter.

Summa summarum: Hvis dit arbejde har kontorlignende karakter, kan du starte med det samme, men er du flyttemand, kan der gå op til seks måneder før du kan vende tilbage til dit arbejde.

Med venlig hilsen Kristian Thorborg

022013

49

inf

Sundhedsprofil: Test dig selv Det er populært på danske arbejdspladser at få udarbejdet en sundhedsprofil. Nu kan du teste dig selv på nettet: I www.motion-online. dk’s nye værktøj kan du få en umiddelbar vurdering af din sundhed.

Du kan vælge mellem to profiler: den simple, som tager få minutter og kun kræver at du indtaster oplysninger du allerede kender (eller gætter på) – du skal altså ikke gøre noget praktisk – samt den avancerede, hvor du skal lave nogle praktiske målinger på dig selv (dog ikke noget der kræver særligt udstyr).

Motion-online påpeger at sundhedsprofilen har størst nytte hvis du bruger den som et afsæt til at ændre på nogle ting. Herefter kan du vende tilbage og lave en ny profil, fx hver 6. uge.

Cykelmotion på nye måder Har du fundet cyklen frem, og har du lyst til at lave udendørs motion på to hjul – uden nødvendigvis at køre landevejene sorte – så har Dansk Arbejder idrætsforbund og Danmarks idræts-Forbund udgivet inspirationshæftet cykelmotion med tips til cykelmotion og -lege. kan downloades på www.dai-sport.dk.

Motion øger gymnasiepigers selvværd Fysisk aktivitet mindst en gang om ugen øger sundheden og selvværdet hos inaktive gymnasiepiger. Det viser et svensk forskningsprojekt, hvor 104 fysisk inaktive piger fra Stockholm deltog – de 44 som kontrolgruppe der forblev inaktive. Pigerne trænede i seks måneder mindst én gang om ugen i et træningscenter hvor de frit kunne vælge mellem en masse forskellige aktiviteter.

Efter de seks måneder følte træningsgruppen sig sundere, og de havde forbedret deres kondition og øget deres fysiske selvværd markant i forhold til kontrolgruppen. Et år efter var selvværdet stadig højere end før.

Kilde: Mittuniversitet, www.miun.se

Mindfulness hjælper kræftsyge Mindfulness lindrer angst og depression hos kræftpatienter og kan være et godt tilbud til de syge. Det fastslår ny dansk forskning, der har samlet al verdens forskning på området.

Og forskerne fandt god dokumentation for at yoga, meditationsøvelser og andre psykologiske teknikker kan hjælpe kræftsyge til at fokusere deres tanker væk fra de bekymringer som gør dem triste og bange. Effekten svarer til at der efter behandlingen er cirka halvt så mange angste og deprimerede patienter i den gruppe der har modtaget behandling med mindfulness, sammenlignet med dem der ikke har modtaget psykologisk behandling.

En af forklaringerne er at mindfulness gør os mere tolerante over for negative tilstande. Patienterne bliver instrueret i at observere forskelige tilstande med en venlig og nysgerrig indstilling, i stedet for at forsøge at flygte fra, undertrykke eller undgå det ubehag de oplever.

Forskerne bag studiet påpeger at det er vigtigt at man træner mindfulness-øvelserne rigtigt, hvis de skal hjælpe. Det kræver instruktører der er veluddannede inden for de to metoder der har vist sig at virke, nemlig: ’Mindfulness-baseret stressreduktion’ (MBSR) eller ’Mindfulness-baseret kognitiv terapi’ (MBKT).

Forskningsresultaterne er så sikre – og behandlingen så enkel – at vi i fremtiden sandsynligvis vil se mindfulness som en del af kræftbehandlingen på landets hospitaler, mener forskerne bag undersøgelsen, som er blevet til i et samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og Kræftens Bekæmpelse og er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Journal of Consulting and Clinical Psychology.

Kilde: Videnskab.dk

50

022013

Der er 13 at vælge imellem Vidste du at Krop+fysik har en hel serie af pjecer, hvor du kan få information og gode råd om hvordan du kan tage vare på din krop. Pjecerne er skrevet af fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige personer.

Pjecerne er på 16 sider med mange illustrationer og øvelsestegninger.

dAnske FysioterApeuter

Akutte knæskAder www.krop&fysik.dk

Akutte knæskader

danske Fysioterapeuter

knogleskørhed www.krop&fysik.dk

Knogleskørhed

DanSKe FySioTeRapeuTeR

STRÆK

www.krop&fysik.dk

danske Fysioterapeuter

BækkenBunden www.krop&fysik.dk

Bækkenbunden

danske FysioteraPeuter

På ski uden skader www.krop&fysik.dk

På ski uden skader

danske FysIoterapeuter

Idrætsskader www.krop&fysik.dk

DANSKE FySIoTERApEuTER

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

Graviditet & bækkensmerter

danske Fysioterapeuter

ondt i ryggen www.krop&fysik.dk

Ondt i ryggen

danSke FySioterapeuter

Danske Fysioterapeuter

Langvarige rygsmerter

Skærmarbejde www.krop&fysik.dk

www.krop&fysik.dk

Skærmarbejde

Langvarige rygsmerter

danske Fysioterapeuter

danSke FySioterapeuter

Hovedpine og nakkesmerter www.krop&fysik.dk

Hovedpine og nakkesmerter

Skulderproblemer www.krop&fysik.dk

Skulderproblemer

danSke fySioterapeuter

Sunde fødder www.krop&fysik.dk

er Spørg eft hoS din pjecerne peut fySiotera Stræk

Idrætsskader

Sunde fødder

Du kan bestille pjecerne på hjemmesiden: www.krop-fysik.dk

Hvor meget sport skal der være i din sommerferie? © 2013 SportsCamp ApS

20 forskellige sportsgrene!

DayCamp 8-11 år SportsCamp 11-15 år

Novo Nordisk SportsCamp er sport, sommer, sundhed, sjov og selvtillid.

1518 Camp 15-18 år

For alle fra 8 – 18 år.

Tilmeld dig på SPORTSCAMP.DK

Brug denne kode og få 250 kr i rabat på dit ophold:

fysik”

”kropog

Den bedste uge i sommerferien

Hovedsponsorer:

Titelsponsor: