Issuu

Automatisering gav mere tid til kerneopgaver i byggeriet

Digitalisering bliver afgørende for den grønne omstilling i byggebranchen

DIGITALE VÆRKTØJER

Byggepladsens største ressource ligger ikke i data, men i anvendelsen

Chefredaktør

Mikkel Weber Sandahl

ms@mediaxpress.dk

Tlf: +45 31 40 75 03

Redaktør

Malene K. Holm malene@mxi.dk

Tlf.: 26 20 58 87

Skribenter

Skribenter:

Rebecca Rohde-Frisk

Rikke Steenbech

Tim Panduro

Projektleder og annoncesalg

Gøkhan Tophøj Genc gtg@boaa.dk

Mobil: 2283 3862

Koordinator

Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk

Tlf.: +45 27 62 56 41

Når IT-værktøjer rammer byggepladsens virkelighed

I denne udgivelse ser vi nærmere på, hvordan IT lige nu er ved at forandre den danske byggebranches processer og arbejdsmetoder.

Det haster med at reducere byggebranchens CO2aftryk, og her spiller digitale værktøjer en helt central rolle. Vi taler med Christian Stokholm fra Stark, og han fortæller, at mange håndværksvirksomheder oplever dokumentationsdelen i forbindelse med de nye klimakrav som et ekstra lag af bureaukrati, ligesom de ikke føler sig godt nok klædt på til at kunne rådgive deres kunder omkring bæredygtige valg. Her skal digitale værktøjer gøre det nemmere og ikke mere besværligt at træffe klogere valg undervejs i byggeprocessen.

I den forbindelse mener Balan Kamaran fra Milva, at hvor digitale værktøjer som BIM og digitale bygningsmodeller er blevet uundværlige værktøjer på nye byggerier, så er der stadig et potentiale i data fra eksisterende bygninger. Miljørådgivervirksomheden har nu samlet data fra miljø- og ressourcekortlægninger i en formidlingsplatform, som skal give rådgivere og entreprenører bedre mulighed for at planlægge genbrug i fremtidige byggeprojekter.

Lylian Goes fra Teknologisk Institut har arbejdet med udviklingen af et AI-værktøj, der netop skal lette dokumentationsarbejdet i forbindelse med armeringskontrol på byggepladser. Faglig leder på Teknologisk Institut, Peter Bisgaard Andersen, ser i den forbindelse en udfordring i måden, byggepladser er struktureret på,

hvor nye firmaer starter forfra på hvert projekt. Og det gør det vanskeligt at rulle den nye AI-model ud til alle byggepladser på én gang, da virkeligheden ofte kræver individuel tilpasning.

Vi taler også med Jakob Kock fra Adserballe & Knudsen, som ser et fælles sprog som den helt store udfordring for at implementere nye digitale værktøjer. De skal nemlig kunne rumme ansvar, vaner og grænseflader på tværs af de forskellige virksomheder på et byggeprojekt. Og det, der kan lyde enkelt på papiret, bliver pludselig yderst komplekst i praksis.

Netværksdirektør i ConTech Lab, Nanna Birkedal, rammer i den forbindelse hovedet på sømmet, når hun påpeger, at data og digitale værktøjer først skaber værdi, når de bliver til ændret adfærd. Og det er vist efterhånden bevist, at vi mennesker ikke nødvendigvis ændrer vores vaner, fordi vi har læst en rapport.

Digitaliseringen må ikke være et mål i sig selv – den egentlige succes er, om vi kan bruge data til at bygge smartere.

God læselyst,

Mikkel Weber Sandahl

Art Director

Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Adm. direktør Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk

Udgiver

MEDIAXPRESS A/S

Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K

Tlf.: 33 44 55 55

Fax.: 35 29 42 22

INDHOLD

4 Byggepladsens største ressource ligger ikke i data, men i anvendelsen

6 Den skjulte udfordring i digitalt anlægsarbejde

8 Datadisciplin som fundament for grønnere byggeri 10 Digitalisering bliver afgørende for den grønne omstilling i byggebranchen

12 BoDigital løsning fjerner hovedpinen ved køb af stiger og overgange

14 Ny digital platform til byggeriets udbudsfase

16 Droneopmåling er blevet standard på store anlægsprojekter

18 Automatisering gav mere tid til kerneopgaver i byggeriet

19 Den digitale byggeplads betaler sig selv hjem

20 Få overblik over indeklimaet

22 Når digitale byggesystemer møder virkeligheden på byggepladsen

24 Mere tid på byggepladsen, mindre tid bag skærmen

26 Ny platform vil synliggøre fremtidige genbrugelige byggematerialer 27 4.000 studie- og ungdomsboliger inden 2030 kalder på fleksibelt modulbyggeri

28 Nyt AI værktøj skal automatisere armeringskontrol på byggepladser

30 Én samlet platform kan give ejendomsbranchen overblik

Lindab OneSync

Mere intelligent indblik i indeklimaet – i realtid og over tid

Hvad giver OneSync dig?

• Overvågning af indeklimaet i realtid

• Historisk datalogning og trendanalyse

• Tydelig visualisering af bygningens etager og rum

• Indsigt i temperatur, CO2, luftmængder og spjældpositioner

• Bedre grundlag for drift, optimering og dokumentation

• Med OneSync bliver det lettere at opdage afvigelser, handle i tide og optimere systemets ydeevne.

www.lindab.dk

Byggepladsens største ressource ligger ikke i data,

men i anvendelsen

Det er positivt, at byggeriet investerer i data og digitale værktøjer for at understøtte effektivisering og bæredygtighed på byggepladsen. Men netværksdirektør i ConTech Lab, Nanna Birkedal, fremhæver, at data først skaber værdi, når de fører til ændret adfærd.

Indlæg af Nanna Birkedal, netværksdirektør i ConTech Lab

Vi har som branche brugt mange år på at optimere det, der sker, før byggeriet går i gang. Vi arbejder med klimaberegninger, materialevalg og projektering, og vi investerer i digitale værktøjer, der skal hjælpe os med at træffe bedre beslutninger.

MEN HVAD MED DET, DER SKER, NÅR BYGGEPLADSEN ÅBNER?

Her træffes hver eneste dag hundredvis af små beslutninger, som har stor betydning for både klimaaftryk og økonomi. En gravemaskine, der står i tomgang under frokostpausen. En skurvogn, hvor varmen kører hele natten. Materialer, der ender som blandet affald, selvom de kunne være genbrugt eller sorteret korrekt.

Hver for sig virker det som småting, men tilsammen udgør de et betydeligt ressourceforbrug.

Denne problematik blev en vigtig indsigt i et ConTech Lab-projekt, hvor man ville undersøge, hvordan branchen kan blive bedre til at forstå og styre det forbrug. Sammen med entreprenører, forskere og teknologileverandører blev der arbejdet

på at skabe fælles metoder til at indsamle data om energi, brændstof og affald på otte danske byggepladser.

Hypotesen var, at det, der ikke måles, kan ikke forbedres. Samtidig blev projektet også født ud af en erkendelse af, at behovet for valide ressourcedata kun bliver større i de kommende år, hvor dokumen-

tationen af CO2-udledningen fra byggeprocessen (de såkaldte A4 og A5-moduler i bygningsreglementet) får en stadig større betydning. Men hvis vi kun ser data som noget, der skal samles ind til en rapport eller et regneark, går vi glip af den største gevinst. Nemlig at bruge data til at skabe handling.

VIDEN SKAL PRÆSENTERES LIGE DÉR,

HVOR BESLUTNINGEN

TRÆFFES

Projektet brugte sensorer og andre typer dataindsamling til at afdække ressourceforbruget, og pege på forbedringspotentialer. Problemet er bare, at hvis disse vigtige indsigter alene bor i en rapport, som bæredygtighedslederen er den eneste der læser, så er der stadig lang vej til den nødvendige adfærdsændring der kræves af dem, der står ude på selve pladsen, og som er dem der skal være med til faktisk at nedbringe ressourceforbruget. Værdien opstår nemlig først, når dataene fører til ændret adfærd: at motoren slukkes, timeren sættes, og affaldet sorteres.

Det er også derfor, at et af de vigtigste resultater fra projektet ikke udelukkende blev bedre og ensartet

digital registrering, men et handlingsorienteret byggepladskit, som gør det let for dem på byggeriet at tage de små skridt, der hver dag kan spare materialer, energi og penge på pladsen.

Projektet handlede ikke kun om at måle ressourceforbrug, men også om at omsætte data og erfaringer til adfærd. Byggepladskittet er derfor bindeleddet mellem data og praksis: Vi ved mere om, hvor spildet opstår, og nu giver vi branchen et enkelt værktøj til faktisk at gøre noget ved det.

DIGITALISERINGEN MÅ IKKE VÆRE ET

MÅL

I SIG SELV

Kittet er et praktisk hjælpemiddel til byggeledere og håndværkere, der gør det lettere at skabe gode vaner omkring ressourcer. Noget, der kan hænge i skurvognen eller ved affaldsstationen og fungere som en synlig påmindelse om de handlinger, der kan reducere spild af energi, materialer og brændstof.

Adfærdsdesign viser, at mennesker ikke nødvendigvis ændrer vaner, fordi de har læst en rapport. De ændrer vaner, når de bliver mødt af den rigtige information på det tidspunkt, hvor beslutningen skal træffes. Derfor er kittet bygget op omkring enkle visuelle budskaber og nøje udvalgte handlinger man let kan efterleve fremfor lange instruktioner.

Læringerne fra projektet har samtidig peget på en essentiel detalje for hele den digitale udvikling i byggeriet. Vi har brug for flere og bedre data, der kan give os indsigt i, hvor og hvorfor ressourcerne bliver brugt. Men digitaliseringen må ikke blive et

mål i sig selv. Den virkelige succes er ikke, hvor mange datapunkter der indsamles, men om data hjælper os med at bygge smartere.

Lykkes det, kan branchen ikke bare leve op til nye dokumentationskrav, men også reducere CO2-udledninger, minimere byggespild og skabe en mere produktiv byggeplads.

Byggepladskittet kan downloades gratis af alle

FAKTA OM BYGGEPLADSKITTET

Kittet indeholder en handlingsorienteret guide med råd, tal og hurtige gevinster inden for:

• Affaldssortering – hvor skiltning og én ekstra genbrugscontainer kan reducere bunken af blandet affald med en femtedel.

• Tomgangsstyring – hvor tomgangsstop kan skære 18 % af dieselforbruget.

• Strømplanlægning – hvor du kan spare markant på strømregningen og CO2-aftrykket ved at lave energitunge aktiviteter, når strømmen er grønnest.

For hvert område får du tre konkrete ting, man kan gøre allerede i morgen. Kittet indeholder desuden klistermærker og A3-plakater designet til at nudge adfærd. De kan printes og hænges op i skurbyen, ved containere eller andre synlige steder på pladsen.

Kittet er en del af projektet ”Minimering af ressourceforbrug på byggepladsen” (januar 2023 –december 2025). Projektet havde til formål at teste

teknologi og skabe en fælles dataplatform, der skaber incitament for et minimeret ressourceforbrug på byggepladsen.

Projektet blev gennemført af ConTech Lab i samarbejde med MT Højgaard Danmark, Pihl & Søn A/S, Per Aarsleff A/S, CG Jensen A/S, Enemærke & Petersen a/s, BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, FORCE Technology, Molio - byggeriets videnscenter, SiteHub og Xtellio og blev støttet af Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).

FAKTA OM CONTECH LAB

ConTech Lab er byggebranchens fælles udviklingsplatform, hvor byggeriets virksomheder sammen kan udvikle og eksperimentere med nye måder at benytte data, digitalisering og teknologi på til at skabe fremtidens byggeri – et mere bæredygtigt og produktivt byggeri.

Et sammenhængende dataflow mellem kontor og produktion giver bedre forudsætninger for effektiv udførelse, høj kvalitet og færre afbrydelser i arbejdet

Den

skjulte udfordring i

digitalt

Når projektdata er tilgængelige direkte på byggepladsen, bliver det lettere for projektledelse, formænd og udførende medarbejdere at arbejde ud fra samme informationsgrundlag

Med Trimble Earthworks kan opdaterede projektmodeller stilles til rådighed direkte i maskinen, hvilket reducerer risikoen for at arbejde efter forældede data

anlægsarbejde

Mange entreprenører har investeret betydelige ressourcer i digitalisering, 3D-modeller og moderne maskinstyring. Men selv de bedste teknologiske løsninger skaber begrænset værdi, hvis data ikke flyder effektivt mellem kontor og byggeplads.

I takt med at anlægsprojekter bliver mere komplekse, og projektmaterialet opdateres oftere, oplever flere virksomheder, at den største udfordring ikke er at få 3D-data ind i maskinen – men at sikre, at alle arbejder ud fra de samme data.

NÅR ÉN FORÆLDET MODEL KAN PÅVIRKE

HELE PROJEKTET

På mange bygge- og anlægsprojekter ændres modeller, koter og projektgrundlag løbende gennem projektforløbet. Hvis opdateringer håndteres manuelt via e-mail, USB-stik eller lokale mapper, øges risikoen for, at forskellige medarbejdere arbejder ud fra forskellige versioner.

Konsekvenserne kan være omfattende. Fejl i udførelsen kan føre til ekstraarbejde, forsinkelser og unødvendige omkostninger, mens projektledelsen mister overblikket over, hvilket datagrundlag der faktisk arbejdes efter.

DATAFLOW ER BLEVET EN LEDELSESOPGAVE

Tidligere blev digitalisering ofte betragtet som et spørgsmål om teknologi og udstyr. I dag handler det i stigende grad om processer, struktur og ansvar.

Når projektdata håndteres centralt og distribueres digitalt til medarbejdere og maskiner, får projektledelsen bedre kontrol over både kvalitet og frem-

Projektdata forberedes og kvalitetssikres på kontoret, før de distribueres til produktionen. For mange entreprenører er effektiv datahåndtering blevet en afgørende del af projektstyringen

drift. Samtidig reduceres risikoen for fejl, som opstår, når forskellige versioner af modeller cirkulerer på projektet.

Flere entreprenører anvender i dag digitale platforme og løsninger som Trimble Earthworks til at sikre, at opdaterede projektmodeller er tilgængelige direkte i produktionen. Målet er ikke blot at effektivisere maskinførernes arbejde, men at skabe et fælles datagrundlag på tværs af hele organisationen.

BEDRE BESLUTNINGER PÅ TVÆRS

AF PROJEKTET

Når kontor og byggeplads arbejder ud fra de samme opdaterede data, bliver beslutningsprocesserne både hurtigere og mere præcise.

Projektledere får større sikkerhed for, at udførelsen følger det aktuelle projektgrundlag, mens formænd og maskinførere kan fokusere på produktionen frem for at kontrollere, om de arbejder med den rigtige version af materialet.

Samtidig skaber digitale workflows bedre dokumentation og sporbarhed, hvilket bliver stadig vigtigere i takt med stigende krav til kvalitetssikring og rapportering.

DIGITALISERING HANDLER OM MERE

END MASKINSTYRING

I dag betragter mange entreprenører løsninger som Trimble Earthworks som en del af virksomhedens samlede digitale infrastruktur frem for et isoleret værktøj til maskinstyring. Den største gevinst opstår nemlig ikke nødvendigvis i maskinen, men i samspillet mellem projektering, byggeledelse og udførelse. Når data flyder problemfrit gennem hele organisationen, reduceres risikoen for fejl, samarbejdet styrkes, og virksomhederne får et bedre grundlag for at levere projekter til tiden og med den ønskede kvalitet.

Modulær fleksibilitet til ethvert behov

Behovet for flere kvadratmeter kan opstå pludseligt og akut. Denne uforudsigelighed kan kompromittere muligheden for planlægning. Løsningen ligger derfor i at være så agil og fleksibel som overhovedet muligt og netop her er Adapteo eksperter.

Vi leverer fleksible kvadratmeter til ethvert projekt, og vores modulære pavillonløsninger kan tilpasses og transformeres i takt med, at jeres behov udvikler sig. Alle vores moduler er opført i overensstemmelse med gældende BR, hvilket sikrer ikke blot fleksible totalløsninger, men også gode og fremtidssikrede rammer for brugerne.

Datadisciplin som fundament for grønnere byggeri

I byggebranchen er digitalisering ikke længere blot et spørgsmål om effektiv drift. Data, dokumentation og intelligente workflows er blevet afgørende redskaber i arbejdet med at reducere ressourceforbrug, sikre registrering og fakturering, minimere fejl samt understøtte den grønne omstilling.

af Rebecca Rohde-Frisk

Hos Ventu A/S arbejder man med netop den udfordring gennem platformen Microbizz, der samler planlægning, kvalitetssikring, dokumentation, tidsregistrering og opgavestyring ét sted. Platformen bruges af virksomheder i bygge- og servicebranchen til at skabe bedre overblik, mere effektive arbejdsgange og ikke mindst at sikre registrering af tid og materialer på opgaverne, så alt bliver faktureret og cashflowet styrkes.

Derudover betyder digitale arbejdsgange også et stærkere datagrundlag for både drift og bæredygtighed.

– Når man har styr på data og arbejdsgange, bliver det også langt nemmere at koble den grønne omstilling på, fortæller Jesper Jensen, Commercial Director hos Ventu A/S.

Ifølge Jesper er digitale værktøjer helt centrale, når virksomheder skal dokumentere CO2-aftryk, materialeforbrug og transport på tværs af projekter. Microbizz kan her være et meget stærkt værktøj til

at få tingene til at fungere i dagligdagen og skabe en god datastruktur.

– Datadisciplin er helt afgørende, hvis man vil automatisere sine arbejdsgange og arbejde mere effektivt. Microbizz bliver aldrig bedre end de data, der bliver lagt ind i den, fortsætter Jesper.

Hos Ventu oplever man, at byggebranchen befinder sig meget forskellige steder i den digitale udvikling. Nogle virksomheder arbejder stadig i Excel-ark og manuelle workflows, mens andre har været igennem en del digitalisering, men måske efterspørger avancerede integrationer og yderligere automatisering. Derfor er fleksibilitet blevet en vigtig del af virksomhedens tilgang.

– Mange virksomheder har ikke brug for en stor og tung løsning fra dag ét. Derfor har det handlet for os om at skabe en platform, som kan tilpasses og udvides i takt med virksomhedens behov – samt at man med Microbizz selv kan tilpasse løsningen til sine unikke arbejdsgange, og ikke skal passe ned i

en bestemt kasse eller være afhængig af sin leverandør, så snart man vil ændre noget, siger Jesper.

Hos Ventu mærker man en stigende interesse for digitale løsninger, der kan styrke samarbejdet mellem entreprenører, kunder og underleverandører gennem bedre dokumentation og større gennemsigtighed. Og ifølge Jesper Jensen bliver AI næste store skridt i byggebranchens digitale udvikling.

– I vores verden, og i branchen generelt, er vi nødt til at forholde os til AI. Det er både spændende og lidt skræmmende, men det åbner også op for helt nye muligheder, fortæller Jesper.

Hos Ventu arbejder man allerede med AI-baserede funktioner og automatisering, som på sigt kan hjælpe virksomheder med alt fra rapportering til intelligent opgavestyring. For byggebranchen handler digitalisering dermed ikke kun om at arbejde hurtigere, men om at skabe bedre overblik, mindre spild og et stærkere grundlag for fremtidens bæredygtige byggebranche.

Digitalisering er afgørende for den grønne omstilling i byggebranchen

I en tid, hvor lovgivningen i byggebranchen strammes, kan omstændige regler skabe udfordringer for små og mellemstore virksomheder. Stark forsøger med digitale løsninger at klæde virksomhederne på, så de kan leve op til de grønne krav.

Lovgivningen forbundet med den grønne omstilling i byggebranchen bliver mere og mere skærpet. Det er en udvikling, som Stark følger tæt i sin årlige undersøgelse KlimaPuls, der stiller skarpt på deres kunders tanker om bæredygtighed og den grønne omstilling i byggebranchen.

I takt med at lovgivningen strammes, og grænseværdier på byggerier bliver mere og mere reduceret, stiller det krav til håndværkerne. Det siger Christian Stokholm, der er direktør for strategi, digital og bæredygtighed i Stark. Han peger på, at data og digitalisering spiller en helt afgørende rolle for, at byggepladserne kan leve op til den skærpede lovgivning.

– Vi ser en tydelig tendens, hvor klimakravene i bygningsreglementet strammes gradvist. Så do-

kumentation bliver fuldstændig afgørende for at kunne overholde reglerne i fremtiden. Vores opgave er at hjælpe håndværkerne med at gøre dokumentationsopgaven så nem som overhovedet muligt, så de kan bruge deres tid på at bygge, siger Christian Stokholm.

For at Stark kan give kunderne overblik over, om de indfrier kravene, lancerede de for 2,5 år siden KlimaLog, hvor Stark i dag har data på over 94 % af LCA relevante materialer i deres sortiment. Det fremgår således af kundernes KlimaRapport, hvor meget CO2 hvert produkt udleder – både i forhold til produktion, distribution og afskaffelse.

– KlimaLog giver håndværkerne et overblik, som de ikke har haft før. De kan helt ned på produktniveau se klimaaftrykket af det, de bygger med. Uden den type data kan de ikke leve op til kravene. Med det digitale værktøj kan de både dokumentere og træffe klogere valg undervejs i byggeprocessen. Det er de små og mellemstore virksomheder, der er Starks kernekunder, og det er særligt hos dem, at Christian Stokholm ser en række barrierer, der kan gøre det svært at leve op til lovgivningen.

Af Rikke Steenbech

Direktør Christian Stokholm

BARRIERER UDFORDRER DIGITALISERINGEN

AF BYGGEBRANCHEN

Når Christian Stokholm ser på Starks klimapulsundersøgelser, er der nogle ting, der ligger ham på sinde. Han oplever nemlig, at den største barriere for små og mellemstore virksomheder er, at lovgivningen får arbejdet til at føles for omstændigt.

– Når jeg taler med især de mindre virksomheder, hører jeg ofte: ”Det er blevet for svært at være håndværker.” Det er dygtige fagfolk, der i mange år har været stolte af deres håndværk, men som nu overvejer at stoppe tidligere, fordi kravene bliver så omfattende.

Ifølge Christian Stokholm er 4 ud af 10 af Starks kunder bekymrede for, om de kan leve op til kravene i fremtiden – det er en stigning på 10 procentpoint sammenlignet med året før. Derfor mener han, at Starks opgave er at gøre det så nemt for kunderne at bygge som overhovedet muligt.

– Den grønne omstilling i Danmark er drevet af lovgivning. Når kravene strammes, skaber det et chok i markedet, for det betyder, at måden vi bygger på, skal ændre sig. Vi vil hjælpe håndværkerne sikkert igennem omstillingen med viden og løsninger.

Christian Stokholm påpeger, at danskerne i stigende grad er villige til at betale mere for klima-

venlige materialer, når de renoverer deres bolig. Samtidig forventer 70 %, at håndværkerne kan rådgive dem om klimatiltag på byggeprojekter, hvilket lægger et endnu større pres på virksomhederne, som mangler viden.

DIGITALT KLIMAUNIVERS SKAL KLÆDE VIRKSOMHEDERNE PÅ

Starks undersøgelse viser, at byggemarkederne er et af de steder, som kunderne opsøger viden om grøn omstilling. Derfor har Stark givet 800 sælgere en specifik uddannelse i, hvordan de hjælper kunderne bedst.

Sideløbende har alle kunder adgang til det Stark kalder Klimauniverset på deres digitale kanal, hvor kunderne kan se korte videoer og guides om klimakrav, materialer og dokumentation. Christian Stokholm fremhæver, at optimering af materialespild er

en af de ting, som Stark lægger vægt på. Det handler både om at få de rigtige mængder, optimere antallet af leveringer og sikre, at det spild der måtte være bliver genanvendt.

– Håndværkerne fortæller os, at de har brug for viden, og de vil have den der, hvor de handler. Derfor har vi uddannet vores medarbejdere i klimakrav og bygget et omfattende digitalt klimaunivers. Det skal være nemt at få et overblik over kravene og nemt at gøre det rigtige, siger Christian Stokholm.

Stark har desuden etableret en klima-hotline, hvor kunder kan ringe til en række medarbejdere inden for bæredygtighed, klima og grøn omstilling, når de har brug for vejledning.

Digital løsning fjerner hovedpinen ved køb af stiger og overgange

Før tog det flere dage eller uger – men i dag kan den præcise planlægning klares på få minutter, når der skal købes stiger, trapper og overgange hos Zarges.

Zarges har igennem mere end 90 år været forbundet med specialløsninger i aluminium til både håndværkervirksomheder og forskellige brancher inden for industrien.

Virksomheden har da også store erfaringer med at skræddersy løsninger, så hverdagen går lidt lettere på landets industrivirksomheder – og takket være et værktøj, der er unikt inden for branchen, går det lettere end nogensinde før.

De senere år har Zarges tilbudt online-konfiguratorer, hvor alle kan designe præcis den trappe, den overgang eller hvilken anden løsning, der nu skal bruges ude på virksomheden. Materialer, form, trinhøjde, placering af gelændere og alt andet kan vælges frit. Så genererer computeren en 3D-model – og når man beder om et tilbud, er der mulighed for at skrive særlige ønsker eller spørgsmål ind. Hele herligheden er overstået på få minutter – og der går heller ikke længe, før der ligger et tilbud i mailboksen.

MANGE KUNDEGRUPPER

Løsningen er populær, fortæller Jan Fahlgren, der er managing director for Zarges i Danmark.

– Vi har tilbudt den i en del år, men vi er stadig de eneste i Danmark, der har muligheden. Men vi kan se, at den er populær, siger han og remser kundegrupperne op.

– Det er alt fra smedevirksomheder over arkitekter, der kan få en 3D-fil direkte til deres tegninger og til produktionsvirksomheder, der skal bruge permanente løsninger, der kan holde til at blive brugt i det daglige.

Konfigurationerne er lette at anvende, men man er også velkomne til at henvende sig, hvis man vil have hjælp.

– Så konfigurerer vi det selv. Uanset får kunderne fordelen i, at vi ikke skal tage noter, kontakte vores kontor i Tyskland for at få lavet tegninger ud fra specifikationer og så sende dem retur til godkendelse. Det, der førhen tog 14 dage, kan klares på få minutter i dag.

DOKUMENTATIONSKRAVENE

Zarges tilbyder muligheden for montering – og har fuld fokus på, at oplevelsen skal være god fra den første ide og til det færdige produkt.

– Vi er ikke de billigste, så der er en rimelig forventning om, at vi leverer i aftalt kvalitet og til aftalt pris. Hvis vi lover at montere, skal den del også være i orden. Man kender det jo fra sig selv – hvis

man oplever megagod service, får man lyst til at vende tilbage, siger han og tilføjer, at der også kan leveres den nødvendige dokumentation.

– Vi arbejder hele tiden på at følge med i de skiftende dokumentationskrav, så kunderne kan få oplysningerne til for eksempel deres grønne regnskaber.

Af Tim Panduro

Intelligent og fremtidssikret adgangsløsning til boligejendomme

Med Homelok leverer SALTO en revolutionerende, praktisk og sikker elektronisk adgangskontrol uden fysiske nøgler.

Gør det let for installatøren

Låseløsningen er hurtig og nem at installere, da den hverken kræver kabelført gennemgående infrastruktur eller store lokale IT-installationer.

Den nye banebrydende fusion af cloud-baseret teknologi og SALTOs unikke SVN-teknologi er kernen i den intelligente adgangsløsning.

Vedligeholdelsen bliver også uden de omkostninger, der er forbundet med traditionelle adgangskontrolløsninger.

Til nybyg og eftermontering SALTOs produkter kommer i et smukt og unikt design, og fungerer til både nyinstallation og eftermontering. Cloud-softwaren er agil og kan problemfrit integreres med tredjeparts cloud-baserede applikationer såsom hotel PMS, CRM og kundens egne apps.

SALTO Homelok er en intelligent og cloud-baseret adgangskontrolløsning, der tilbyder ofﬂine elektronisk låsning. Få mere viden om Homelok

Beboerne administrerer systemet via smartphone, intelligent nøglekort eller Apple Wallet. Samtidigt forbedres mulighederne for administration af personale og besøgende. Beboerne kan bl.a. give ernadgang via en virtuel elektronisk nøgle til håndværkere eller andre, der har brug for adgang til boligen, mens beboeren ikke er hjemme.

4 fordele ved SALTO Homelok

Nem og hurtig installation

Effektiv drift og brugervenlig administration

Trådløs, nøglefri adgangsløsning i realtid

Garanteret tryghed, privatliv og sikkerhed 24/7

Digital platform til byggeriets udbudsfase

12Build har udviklet en platform til den tidlige fase i byggeprojektet, hvor total- og hovedentreprenører indhenter tilbud fra underentreprenører og sammensætter tilbud til bygherren.

Mens projektstyring og dokumentation i byggeriet i høj grad er blevet digitaliseret, foregår en stor del af udbudsfasen stadig via e-mails, regneark og personlige netværk. Derfor har softwarevirksomheden 12Build udviklet en platform til den tidlige fase i byggeprojektet.

Platformen understøtter processen helt fra søgning efter relevante underentreprenører til kontrakten er klar til underskrift. Her kan total- og hovedentreprenører indhente tilbud fra underentreprenører og sammensætte sit tilbud til bygherren. Mens underentreprenører hurtigere kan vurdere, hvilke opgaver der matcher deres kompetencer.

– Det er en source-to-contract-løsning, der gør udbudsfasen enklere for begge parter, siger Patrick Aarbodem, CEO i 12Build. Virksomheden blev startet i Holland for snart 20 år siden og etablerede sig i Danmark for tre år siden.

– Vi kunne se at Danmark har mange af de samme udfordringer som Holland. Mangel på arbejdskraft og stigende omkostninger skaber et behov for at arbejde mere effektivt, siger han.

FJERNER TIDSKRÆVENDE ARBEJDE

– Digitaliseringen i byggebranchen er nået langt, men selve processen med at sammenligne priser og vælge de rigtige specialister er mange steder stadig overraskende manuel. Den udfordring ville vi gerne løse, siger Patrick Aarbodem. 12Build anvender AI til at analysere tilbudsmateriale, identificere relevante underentreprenører og sammenligne indkomne tilbud.

– Mange opgaver i udbudsfasen kan i dag automatiseres, som at gennemlæse PDF-filer for at sammenligne tilbud eller kontrollere om en virksomhed har de nødvendige kompetencer og certificeringer. AI kan gøre dette på få minutter. Mens det i sidste ende er mennesker, der træffer beslutningerne, siger Aarbodem.

Han understreger, at entreprenørens data forbliver inden for rammerne af 12Build.

SKABER VÆRDI FOR BEGGE PARTER

Med 12Build får underentreprenører hjælp til at navigere i udbudsmaterialer og holde styr på forespørgsler. Total- og hovedentreprenører får ét samlet sted med værktøjer til at sammenligne tilbud, styre udbudsrunder og søge i et struktureret netværk af samarbejdspartnere.

– Når begge parter kan arbejde mere effektivt, bliver hele processen forbedret, og det giver både bedre projekter og bedre økonomi for alle involverede, siger Patrick Aarbodem.

Platformen er tilgængelig på dansk og engelsk, og virksomheden har lokale medarbejdere i Danmark.

Af Malene K. Holm

CEO Patrick Aarbodem

HVEM LYTTER, NÅR BYGGEBRANCHEN SER INDAD?

BYGGEBRANCHEN taler for lidt om sig selv. Den møder op på arbejde før os andre, tænder maskinerne og folder tegningerne ud. Her bliver streger til fremtidens Danmark synlige beviser på, at vi bevæger os fremad på vores lille plet i den store verden. Velstand, velfærd og status som vindernation ville aldrig være tilfældet uden tag over hovedet.

Men er det ikke udansk at tale for meget om sig selv? Nej, ikke når det næsten altid er alle andre end byggebranchen selv, der fører ordet om bagsiden af medaljen for fremskridt.

Bygge- og anlægsindustrien står for 30 procent af CO2-udledningen, 35 procent af den totale affaldsmængde og 40 procent af Danmarks ressourceforbrug. Det kan være op ad bakke i modvind at nuancere den fortælling, men det bør ændre sig.

Bygge- og anlægsbranchen er en af hovedstøtterne i dansk økonomi. 200.000 mennesker i Danmark står op til et job i byggebranchen. En branche, som omsætter for omkring 400 milliarder kroner og bidrager med op mod ti procent af BNP.

Byggebranchen er bedre end sit rygte. Og selvom talen oftest falder på dem, så er det

ikke stjernearkitekterne, der udelukkende tegner branchens karakter. Det er hele kæden af fagfolk, fra rådgiver til råhus, fra bygherre til byggeplads, der gør dansk byggeri til noget, verden faktisk kigger på.

Men branchen er delt.

Der er dem, der tager ansvar, og dem, der er ligeglade. Dem, som vil fremtiden, og dem, som vil gøre, som vi plejer. Der er dem, som investerer, omprogrammerer de gamle mønstre og rapporterer på fremskridtet, og dem, som er osende ligeglade. Der er dem, som vil gøre byggepladsen til et udviklende og sikkert sted for alle, og dem, hvor rettigheder er en by i Rusland. Dem, som kæmper for at gøre branchen attraktiv for de unge og sikre fremtidens arbejdskraft, og dem, som ikke tager ansvar for mennesker, miljø og samfund.

Dem der ser indad og som forstår, at ordentlighed er konkurrencekraft.

Så spørgsmålet er ikke, om byggebranchen bør tale mere om sig selv. Men hvem der faktisk lytter med, når branchen ser indad.

Vi gør.

Droneopmåling er blevet standard på store anlægsprojekter

Droneopmåling gået fra at være et eksperiment til en fast del af større anlægsprojekter. Udviklingen afspejles i virksomheden Droners, der har fulgt med teknologiens rejse fra luftfotos til avancerede dataanalyser.

Droner på byggepladser var for ti år siden primært forbundet med imponerende luftfotos og oversigtskort. Siden da er droneflyvninger rykket ind som en fast post på byggepladsen til brug i opmålinger, overblik over jordmængder og dokumentation af fremdrift.

– Skal man være konkurrencedygtig på større anlægsprojekter i dag, er droner en naturlig del af værktøjskassen. Det er ikke længere noget ekstra – er vores oplevelse, fortæller Magnus Jørgensen, der er landmåler, dronepilot og stifter af virksomheden Droners, som han driver sammen med sin bror Bertram.

Dronernes indflyvning i bygge- og anlægsbranchen har Magnus været en del af siden 2015, hvor droner var et relativt nyt værktøj for branchen, og Droners har fulgt med udviklingen fra de første oversigtskort til avancerede LiDAR-opmålinger i dag. Virksomheden løser både terrænmålinger,

byggepladsoverflyvning samt bygningsinspektion. I øjeblikket flyves der byggepladsfotos og månedlige overflyvninger af udbygningen af Hillerødmotorvejen.

Tidligere måtte entreprenøren vente dage på opmålinger, men i dag kan terrænændringer og projektfremdrift dokumenteres på få timer.

FRA SKOVSKOLE TIL DRONEVIRKSOMHED

Historien om Droners begynder på Skovskolen, hvor Magnus Jørgensen under sin uddannelse til skov- og landskabsingeniør kom i praktik hos Dalgas (dengang Hedeselskabet) og fik mulighed for at flyve drone, da ingen andre rigtig var interesseret i opgaven.

– Senere til mit afgangsprojekt, besluttede jeg sammen med min vejleder at prøve dronen af som værktøj til at lave højdemodeller af skoven. Det blev mit afgangsprojekt, som faktisk endte med at vinde en pris, fortæller Magnus.

Efter studiet blev det droneflyvningen, der bragte ham ud i stillinger på anlægs- og byggeprojekter hos NCC og Barslund, inden han startede Droners.

FØRSTE ÅR HANDLEDE OM OVERBLIK

Anvendelsen af droner på byggepladser var i starten forholdsvis enkel.

Af Malene K. Holm. Fotos og tegninger: Droners

Opmåling af byggepladser

– Man brugte hovedsagelig dronen til at lave ortofotos til at skabe overblik over byggepladsen, så man kunne måle arealer og afstande direkte i kortet, forklarer Magnus.

De første terrænmodeller blev dengang også så småt brugt til volumenberegninger af jordmængder, men teknologien var stadig under udvikling, og præcisionen var ikke på niveau med de muligheder, der findes i dag.

LIDAR ÆNDREDE MULIGHEDERNE

Med introduktionen af LiDAR på droner udvidede mulighederne sig. LiDAR anvender laserscanning til at registrere terræn og objekter med høj præcision. Det betyder, at teknologien kan registrere terrænet under vegetation og bruges på infrastrukturprojekter og naturarealer.

– Det var et kæmpe spring, da LiDAR kom på dronerne, så vi kunne indsamle data fra luften. Det er jo en langt hurtigere og billigere måde at indsamle data på. Førhen skulle man jo gå rundt med en GPS-stang, siger Magnus.

Moderne LiDAR-systemer kan registrere hundredtusindvis af punkter i sekundet og giver entreprenørerne hurtigt adgang til langt mere detaljerede terrænmodeller og volumenberegninger.

skridt. Samtidig gør det visuelle materiale, at alle på byggepladsen er bedre med i byggeprocessen. For med billeder er nemt at se, hvor langt er vi? Holder vi tidsplanen? Er sikkerheden i orden derude? siger han og tilføjer:

– Det smarte ved at arbejde digitalt er også, at man kan tage sit dronefoto med ud i felten. Man kan tage sin mobil og logge ind på linket til vores dronekort og se præcis, hvor man er. For når man går

se mængderne og få et overblik, siger Magnus, der har lagt mange kræfter i at kunne lave rapporter og præsentere data bedst muligt for entreprenøren og rådgiveren. Hele visualiseringen og bearbejdningen af data bliver en stadig vigtigere del af arbejdet.

Bygningsinspektion

– Man kan for eksempel måle det enkelte træ i en skov og dronen kan trække stammediameteren ud, så hvert træ får sit egen ID.

HURTIGERE OVERBLIK OVER VOLUMENER OG FREMDRIFTEN PÅ BYGGEPLADSEN

Datamaterialet fra droneflyvninger giver grundlæggende et bedre beslutningsgrundlag på byggepladsen, ifølge Magnus Jørgensen.

– Data sikrer bedre kontrol over byggeprojektet. Man får viden om, hvor langt man er i processen her og nu - og kan nemmere planlægge de næste

ud på en stor byggeplads, kan det være svært at se, hvor er man egentlig henne – og i forhold til, hvor der ellers arbejdes på pladsen. Det kan man se på sine dronefotos.

DATA OVERSAT TIL BRUG PÅ BYGGEPLADSEN

Droneflyvningerne genererer store datamængder, men entreprenører efterspørger sjældent en masse rå data.

– Hvis vi sender en kunde en punktsky på 15 gigabyte, får de ikke meget ud af det. De vil typisk have et kort eller en rapport, hvor de hurtigt kan

De fleste entreprenører har efterhånden vænnet sig til droner. Hvor den ældre generation hellere ville have landmåleren ud med sin stok, oplever man hos Droners, at der er sket et generationsskifte, hvor de yngre er mere vant til digitale værktøjer. Nu handler det ikke længere om, hvorvidt droner skal bruges, men om hvordan man får mest værdi ud af dataene.

– Selvom det er nemt at få data ind med dronen, er den grundige dialog med entreprenøren om opgaven helt central for os - både for at være godt forberedt på forholdene ude på byggepladsen og for at være sikker på at samle de rette data. Det er vigtigt for os at blive briefet godt, så vi ikke spilder tid på at opmåle det forkerte sted, fortæller Magnus.

Hvis man skal se ind i fremtiden for droner på byggepladsen, vil næste udviklingstrin, ifølge Magnus Jørgensen, blive en større automatisering af databehandlingen, for AI vil i stigende grad kunne identificere objekter, kontrollere datakvalitet og generere rapporter automatisk.

– Vi bevæger os mod mere standardiserede workflows, hvor der bliver færre manuelle trin fra dataindsamling til færdig rapport, så hurtigere data bliver fremtiden, slutter Magnus.

Terrænmodel

Automatisering gav mere tid til kerneopgaver i byggeriet

Tillægsarbejdet blev udført. Det blev bare aldrig faktureret. Sagen så grøn ud – indtil efterkalkulationen landede. Det kender alt for mange i branchen. Forretningssystemet fra Exsitec forenkler hverdagen på byggepladsen.

Bygge- og anlægsbranchen er kapitaltung og margintynd. Projekter løber over måneder, og undervejs sker der altid ændringer – tillægsarbejder, forsinkelser, ting der burde følges løbende, men ender i et Excel-ark der er forældet, inden det er færdigt.

Resultatet er forsinkede beslutninger. Og forsinkede beslutninger koster penge.

FRA VELFUNGERENDE TIL FREMTIDSSIKRET

Det er et mønster, mange vækstvirksomheder i branchen kender. Den danske entreprenørvirksomhed Juul & Nielsen valgte at opgradere deres digitale platform – ikke fordi noget var galt, men fordi de ønskede et mere moderne og skalerbart fundament til at understøtte væksten.

I samarbejde med Exsitec implementerede de Visma Business NXT – en cloudbaseret ERPplatform, der samler økonomi, projektstyring og rapportering i ét system og binder virksomhedens øvrige systemer direkte sammen.

- Det mest værdiskabende for os i Business NXT har været at automatisere en lang række af de opgaver, som mennesker før sad og lavede, fortæller Julian Højgaard, Økonomichef hos Juul & Nielsen.

OVERBLIK PÅ SAGERNE – MENS DE STADIG KØRER

En af de mest konkrete gevinster er modulet til stadeopgørelse: Løbende overblik over fremdrift og fakturering på hver sag, så afvigelser opdages, inden noget løber af sporet. Platformen giver realtidsdata, en stærk datamodel og fundament for rapportering og analyse – tilgængeligt uanset om man

sidder på kontoret eller på byggepladsen. Business NXT er cloudbaseret, opdateres løbende og er bygget med AI-parathed i arkitekturen.

– En del af de fordele, som vi har haft ved at skifte over til Business NXT, er at vi kan sætte en masse regler op for, at tingene bliver sendt ud automatisk. Det giver mindre manuelt arbejde, siger Jeanel Kristensen, Bogholder hos Juul & Nielsen.

Har du nogensinde afleveret en sag og først bagefter fundet ud af, hvad den egentlig kostede?

Stadeopgørelse i realtid viser dig, hvad en sag koster – mens du stadig kan gøre noget ved det.

Er der tillægsarbejder fra de seneste måneder, der endnu ikke er faktureret?

Ekstraarbejder er en af branchens største lækager – direkte registrering fra byggepladsen og automatisk faktureringsflow lukker den.

Trækker du stadig tal fra flere systemer for at se, hvor en sag egentlig står? Ét samlet system giver dig billedet med ét klik – i stedet for en times manuelt arbejde.

Sidder din bogholder og godkender fakturaer manuelt – én ad gangen?

Automatiseret fakturahåndtering med digitale godkendelsesflows frigiver tid og giver fuld sporbarhed pr. projekt.

Svarer du ja til bare ét, er der penge at hente.

AUTOMATISERING ER IKKE ET IT-PROJEKT. DET ER EN FORRETNINGSBESLUTNING

Mange virksomheder udskyder digitalisering, fordi det føles stort og kompliceret. Det behøver det ikke være – men det kræver den rigtige partner.

Exsitec har specialiseret sig i bygge- og anlægsbranchen og tilbyder en løsning bygget til branchens virkelighed: Aftalesedler og tillægsarbejder fra byggepladsen, automatiseret fakturahåndtering, EDI-fakturering og integration til tidsregistrering, løn og CRM – koblet via et åbent API, der gør det enkelt at tilføje specialsystemer. Virksomheden vokser. Systemet vokser med.

PROCESSEN FØRST – SYSTEMET BAGEFTER

Det, der adskiller Exsitec, er tilgangen til implementering. De starter ikke med at konfigurere software – de starter med at forstå forretningen. Gennem workshops, kortlægning af flows og testcases fra hverdagen, inden løsningen går i drift.

Det er forskellen på et system, der bliver brugt – og et system, der samler støv.

KENDER DU DE HER FIRE SITUATIONER?

TaskForce er den komplette platform til håndværkere og servicevirksomheder.

Styr sager, planlægning, fakturering og meget mere fra ét sted.

Ordrestyring

Ruteplanlægning

Tilbud & Fakturering

Kundestyring

Salgsstyring

Medarbejderstyring

Regnskabsintegration

Kom i gang gratis – Intet kreditkort påkrævet

PRØV GRATIS – KLIK HER

Eller Scan QR-koden

4.000 studie- og ungdomsboliger inden 2030 kalder på fleksibelt modulbyggeri

Sommervarmen er så småt begyndt at indfinde sig i Danmark. Men det er ikke kun solens stråler, der får tusindvis af unge til at svede. Mange går nemlig spændt og venter på svar fra de videregående uddannelser om, hvorvidt de kommer ind på drømmeuddannelsen. Men ud over bekymringerne om optagelsen lurer en anden udfordring under overfladen: Boligsituationen.

Indlæg af administrerende direktør i Adapteo, Andres Löfgren

Særligt i de store universitetsbyer lægger studiestarten hvert år et enormt pres på boligmarkedet i sensommeren og efteråret.

Derfor er det også glædeligt, at regeringen har sat som mål at opføre 4.000 nye studie- og ungdomsboliger i København frem mod 2030. Men tidsrammen virker optimistisk, hvis ambitionen er at nå i mål ved udelukkende at opføre boligerne som traditionelt, permanent byggeri.

Retter vi derimod blikket mod andre byggemetoder, såsom fleksible modulære bygninger, fremstår målsætningen langt mere realistisk, og den akutte boligmangel kan afhjælpes hurtigt og effektivt.

Vi er nødt til at handle hurtigt for de unges skyld. Udviklingen på boligmarkedet er ganske enkelt ikke holdbar. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke går på kompromis med kvaliteten, blot fordi udfordringen er akut. De studerende har fortjent boliger af høj kvalitet med plads til både socialt samvær og fordybelse – en tryg base, hvorfra studielivet kan udfolde sig.

Vi ser derfor et stort potentiale i, at en betydelig del af disse boliger opføres som midlertidige og fleksible modulbyggerier. Man kunne med fordel lade sig inspirere af store infrastrukturprojekter som Femern-forbindelsen, hvor tusindvis af medarbejdere gennem flere år har boet i et modulært byggeri med gode boliger og fælles faciliteter, der har skabt attraktive rammer om hverdagen.

Samtidig giver modulært byggeri mulighed for løbende at op- eller nedskalere kapaciteten i takt med behovet. For bygherren betyder det en høj grad af fleksibilitet, hvor investeringer og kapacitet kan

tilpasses den faktiske efterspørgsel. Dermed planlægges boligmassen ikke alene ud fra prognoser og regneark, men også ud fra de reelle forhold på markedet.

Vi siger ikke, at permanent byggeri skal erstattes af modulært og fleksibelt byggeri. Men de to byggemetoder bliver nødt til at sameksistere, hvis vi skal have en reel chance for at løse boligudfordringerne – ikke mindst for de mange unge mennesker, der snart strømmer til landets uddannelsesinstitutioner. De burde bruge deres energi på studierne og ikke på en håbløs boligjagt.

Den digitale byggeplads betaler sig selv hjem

OakSystem er en digital platform til energistyring, der både kan reducere byggestrømsforbruget og levere dokumentationen, som DGNB-certificerede byggepladser kræver.

Flere og flere byggepladser drives efter DGNB, hvor en bæredygtig byggeplads kræver dokumentation af energi- og ressourceforbrug. Samtidig har de færreste projekter afsat penge til digitalisering. Begge dele kan løses med ét system, lyder vurderingen fra teknologivirksomheden ConneX, der står bag platformen OakSystem.

Strøm er ofte det første sted, værdien viser sig. OakSystem er bygget til bi-måling og opdeler forbruget på skurby, kraner, belysning, varme og udtørring. Det gør hurtigt synligt, hvad der kører unødigt, og en stor del af forbruget ligger typisk uden for arbejdstid. Med fjernstyring kan pladsen reagere, før det vokser sig dyrt. Netop den opdeling er svær at komme udenom, når strømmen skal dokumenteres på flere områder til en DGNB-certificering. Dermed bliver det driftsværktøj, der sparer penge i hverdagen, det samme system, der leverer dokumentationen.

– Data er først værdifulde, når man kan reagere på dem, og det er det, der gør forskellen i praksis, siger direktør Michael Hermansen, ConneX.

Også efter projektet har tallene værdi. Historik om maksimalt forbrug giver et præcist grundlag for at dimensionere byggestrøm på kommende projekter, med mindre tavler og kabler til følge. Samtidig er forbrugsdata råmateriale til at optimere fremtidige byggeprocesser, og de virksomheder, der har styr på data i dag, står stærkere, efterhånden som AI vinder frem i byggeriet.

Contact Manager

Bedre kommunikation

på byggepladsen

Contact Manager gør kommunikationen lettere mellem håndværkere på en byggeplads. Med hurtig adgang til kontakter, direkte opkald og et enkelt overblik bliver samarbejdet nemmere i en travl hverdag.

• Find kollegaer hurtigt

• Ring direkte fra appen

• Få overblik med det samme

Få overblik over indeklimaet

Realtidsdata og historik giver bedre overblik, drift og lavere energiforbrug. Det klarer Lindab OneSync.

Hvordan fungerer indeklimaet i bygningerne i praksis, og hvad er årsagen, når der opstår afvigelser?

For mange bygger det stadig på enkeltmålinger og erfaring. Med Lindab OneSync får man data fra den daglige drift, der giver et mere sikkert grundlag.

OneSync er en stand-alone digital platform til den almene bruger, der kan alt fra logning, visualisering og automatisk analyse af indeklimadata. Den samler data fra hele indeklimaet, så som varmekøling- og ventilationssystemet og giver et samlet overblik over bygningens drift og helhed både her og nu og over tid.

Det gør det lettere at forstå sammenhængen i indeklimaet og arbejde mere systematisk med automatisk alarmnotificering, overblik og enkle digitale justeringer tilpasset behovet i drift, projektering og opfølgning.

INDSIGT I DET, DER SKER I BYGNINGEN

Med OneSync kan man følge udviklingen i indeklimaet og gå tilbage i data, hvis der opstår spørgsmål.

Temperatur, CO2, luftmængder og spjældpositioner vises overskueligt på etageplaner og ned på rumniveau.

Det gør det nemmere at:

• Opdage afvigelser i tide

• Justere driften løbende

• Dokumentere indeklima og energiforbrug

BEDRE OVERBLIK I HVERDAGEN

OneSync bygger videre på Lindabs Pascal-platform og tilføjer historik, analyse og forbedringsforslag i samme løsning. Det giver et bedre overblik og gør det muligt at arbejde mere fremadrettet proaktivt end reaktivt med indeklimaet.

Det betyder i praksis en mere stabil og enkel drift, samt et indeklima, der i højere grad er tilpasset brugen af bygningen. Samtidig bliver det lettere at holde styr på energiforbruget.

ENKELT AT KOMME I GANG

OneSync er en cloudbaseret løsning, som kan anvendes både med og uden BMS. Platformen kan også implementeres i eksisterende installationer og er enkel at tage i brug. Den giver ét samlet overblik over indeklimaet og adgang til data, der kan bruges aktivt i den daglige drift.

Kort sagt giver OneSync et bedre grundlag for beslutninger og en mere overskuelig håndtering af indeklimaet.

Fra udbud til tilbud.

Endelig digitalt.

E n f æ l l e s p l a t f o r m , d e r s a m l e r b e g g e s i d e r a f u d b u d d e t . V i g ø r d e t e n ke l t f o r to t a l -

o g h o v e d e n t re p re n ø re r a t i n d h e n t e o g s a m m e n l i g n e t i l b u d , m e n s

u n d e re n t re p re n ø re r h u r t i g t f i n d e r d e o p g a v e r, d e r m a t c h e r n e to p d e re s

k o m p e t e n c e r

H o v e d - o g to t a l e n t r e p r e n ø r e r

S t r ø m l i n u d b u d s p ro c e s s e n , s a m m e n l i g n t i l b u d é t s t e d , k k f d

H A

U n d e r e n t r e p r e n ø r e r

F i n d h u r t i g t d e p ro j e k t e r, d e r m a t c h e r d i n e k o m p e t e n c e r

o g k a l e n d e r, o g f å f u l d t ov e r b l i k ov e r a l l e d i n e

t i l b u d s a n m o d n i n g e r é t s t e d

P l a t f o r m e n , h v o r b y g g e p ro c e s s e n o g

e f fe k t i v i t e t e n g å r h å n d i h å n d

S t

u d b u d , d o k u m e n t e r o g k o m m u n i k a t i o n é t s a m l e t s t e d .

1 2 b u i l d . c o m / d a - d k

Når digitale byggesystemer møder virkeligheden på byggepladsen

En byggeplads er en kompleks størrelse, hvor det er vanskeligt at ændre på ansvar, vaner og grænseflader.

Jakob Kock fra Adserballe & Knudsen ser det som den primære funktion for byggepladsens digitale værktøjer at få et fælles sprog på tværs af fagligheder.

Byggeriet har i årevis haft adgang til digitale modeller, 3D-projektering og automatiseret produktion. Alligevel er det fortsat en udfordring at få teknologien til at løse nogle af branchens mest sejlivede problemer: Lav produktivitet, materialespild, fejl i udførelsen og den vanskelige overlevering mellem projektering, produktion og byggeplads.

Et aktuelt eksempel er Carpent, et digitalt træbyggesystem udviklet af BRAV – Rådgivende Ingeniører og anvendt i samarbejde med Adserballe &

Knudsen og robotproducenten Gantio. Systemet bygger på en digital model, hvor statik, mængder, produktion og montage tænkes som en samlet kæde. Data fra modellen bruges til at skære, fræse og mærke trækomponenter, som derefter leveres til byggepladsen i en rækkefølge, der skal understøtte montagen.

På papiret lyder det enkelt. I praksis er det netop koblingen mellem faglighederne, der er den vanskelige del. Ingeniøren har brug for et system, der kan beregnes og dokumenteres.

Robotproducenten har brug for præcise og entydige data. Entreprenøren skal få løsningen til at fungere under skiftende vejrforhold, med tidsplaner, bemanding, fugtstrategi og de uforudsigeligheder, der altid opstår på en byggeplads.

– Den store test er ikke, om vi kan lave en digital model. Det kan mange. Testen er, om modellen faktisk hjælper dem, der skal bygge. Når komponenterne lander på pladsen, skal logikken være tydelig, ellers flytter man bare kompleksiteten fra computeren ud til tømreren, siger Jakob Kock, teknisk direktør i Adserballe & Knudsen.

BYGGESYSTEM KAN BRUGE DATA PÅ TVÆRS AF DISCIPLINER

Carpent er foreløbig afprøvet på to boligprojekter. På Sømmes Vænge i Gundsømagle ved Roskilde er der opført 63 almene familieboliger i træ med digital præfabrikation som en del af den bærende konstruktion. Projektet har givet erfaringer med, hvordan robotproducerede enkeltdele fungerer i en gentagelig boligstruktur, men også med de justeringer, der opstår, når et system skal passes ind i en konkret byggesag.

Af Mikkel Weber Sandahl

Jakob Kock, teknisk direktør i Adserballe & Knudsen

Lars Olesen, partner i BRAV – Rådgivende Ingeniører

Erfaringerne er siden taget med videre til Violinbuen i Hillerød, hvor Adserballe & Knudsen og Brav sammen med Skala Architecture opfører 73 træboliger for VIBO. Her er systemet udviklet yderligere, blandt andet med præfabrikerede trækassetter til terrændæk, som produceres i entreprenørens egen produktionshal.

For BRAV er pointen, at den digitale model ikke kun skal beskrive bygningen, men kunne bære flere praktiske beslutninger på én gang.

– Et byggesystem bliver først interessant, når data kan bruges på tværs af discipliner. Geometrien er kun én del. Den skal hænge sammen med statik, materialer, produktion og bygbarhed. Det er dér, digitaliseringen kan få reel betydning, men det kræver også, at alle parter accepterer et fælles sprog, siger Lars Olesen, partner i BRAV – Rådgivende Ingeniører.

KAN ERFARINGERNE GENTAGES OG SKALERES?

Netop det fælles sprog er en af de store barrierer. Digitalisering i byggeriet handler sjældent kun om teknologi. Det handler også om ansvar, vaner og grænseflader. Hvem ejer modellen? Hvornår er data gode nok til produktion? Hvor meget variation kan et industrielt system rumme? Og hvordan sikrer man, at effektivisering ikke sker på bekostning af fleksibilitet, arkitektur eller håndværksmæssig dømmekraft?

De foreløbige erfaringer peger på, at svaret ikke ligger i at erstatte byggepladsen med fabrikken, men i at få flere beslutninger til at hænge bedre sammen. Robotten kan levere præcision, ingeniøren kan optimere konstruktionen, og entreprenøren kan omsætte systemet til en byggeproces. Men gevinsten opstår kun, når de tre logikker faktisk mødes.

Derfor er Carpent mindre interessant som enkeltstående produkt end som eksempel på en bredere bevægelse i branchen: Fra digitale værktøjer til digitale byggesystemer. To projekter har vist, at metoden kan gennemføres i praksis, og flere er undervejs. Spørgsmålet er nu, om erfaringerne kan gentages, skaleres og fastholdes, når projekterne bliver flere, kravene skifter, og byggepladsens virkelighed igen sætter systemet på prøve.

Mere tid på byggepladsen, mindre tid bag skærmen

Dokumentationskravene i byggebranchen vokser, og projektledere bruger i dag en stor del af deres arbejdstid foran computeren. Hos SD+ ser man kunstig intelligens som et værktøj til at vende udviklingen og frigøre mere tid til problemløsning ude på byggepladsen.

Af Rebecca Rohde-Frisk

SD+ arbejder med teknisk projektledelse på komplekse byggeprojekter og hjælper bygherrer, entreprenører og rådgivere med at skabe overblik på tværs af fag, leverancer og processer. Her bruger virksomheden egne AI-baserede værktøjer, der er udviklet til byggebranchens arbejdsgange og de konkrete udfordringer, som kunderne står overfor.

Blandt løsningerne er egenudviklet software til claim management samt specialtilpassede værktøjer, der understøtter konsulenterne i deres daglige arbejde. Derudover udvikler SD+ løbende kundespecifikke løsninger, som tager udgangspunkt i den enkelte opgave og projektets konkrete data og udfordringer.

– De seneste år er mængden af dokumentation vokset markant. Projektledere skal forholde sig til store mængder data, referater, mails og tegningsmateriale. Vores ambition er at bruge AI til at reducere den administrative byrde, så der bliver mere tid til koordinering og samarbejde ude på byggepladsen, siger Daniel Bauer, tværfaglig projektchef hos SD+.

Virksomheden anvender blandt andet AI til analyse af dokumentation og store datamængder, hvor teknologien kan hjælpe med at identificere relevante ændringer og styrke beslutningsgrundlaget i komplekse projekter.

Ifølge Nicolai Arentoft, AI-specialist hos SD+, handler værdien ikke om at erstatte medarbejdere, men om at understøtte deres arbejde.

– Mange ser stadig AI som et generelt værktøj. Vi arbejder med løsninger, der tager udgangspunkt

i konkrete problemstillinger fra byggebranchen. Målet er at hjælpe projektledere og specialister med hurtigere at finde den information, de har brug for, så de kan bruge mindre tid på administration og mere tid på deres faglighed, siger han.

HOS SD+ ER DEN FAGLIGE VIDEN FORTSAT AFGØRENDE.

– AI kan analysere store mængder information hurtigere end mennesker, men den kan ikke erstatte erfaring og faglig dømmekraft. Derfor arbejder vi ud fra princippet om ”human in the loop”, hvor mennesker altid vurderer resultaterne og træffer de endelige beslutninger, siger Nicolai Arentoft.

– Byggebranchen kommer ikke til at mangle opgaver. Det, vi mangler, er tid. Hvis vi kan hjælpe projektledere og specialister med at bruge mindre tid bag skærmen og mere tid på byggepladsen, så har vi opnået det, vi gerne vil, siger Daniel Bauer.

Undersøg dine jobmuligheder inden for den danske byggebranche

Undersøg dine jobmuligheder inden den danske byggebranche

JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.

JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden for byggeri og arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.

Mangler din virksomhed medarbejdere?

Med mere end 20 års erfaring vil Thomas kunne hjælpe med at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt Thomas for at høre mere om mulighederne.

Mangler din virksomhed medarbejdere?

I samarbejde med vores mediekonsulenter er det muligt at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.

Kontakt

Thomas Roland Lillelund Jensen

Key Account Manager

Kontakt

Mail: thomas@boaa.dk

Mobil: 31542313

Thomas Roland Lillelund Jensen

Key Account Manager

Mail: thomas@boaa.dk

Mobil: 31542313

Kontakt

Thomas Roland Lillelund Jensen

Key Account Manager

Mail: thomas@boaa.dk

Kontakt

Mobil: 31542313

Thomas Roland Lillelund Jensen

Key Account Manager

Mail: thomas@boaa.dk Mobil: 31542313

FONT SERAVEKjobportalen.

Ny platform vil synliggøre fremtidige genbrugelige byggematerialer

Data fra lovpligtige ressourcekortlægninger samler Milva nu i en digital formidlingsplatform. Målet er at give bygherre, rådgivere og entreprenører bedre mulighed for at planlægge genbrug i byggeprojekter.

Af Malene K. Holm. Fotos: Milva

De nye krav til ressourcekortlægning og en detaljeret nedrivningsplan, der trådte i kraft 1. juli 2025, giver branchen adgang til et større datagrundlag for genbrugelige byggematerialer i eksisterende bygninger. Nu begynder aktører at omsætte dataene til konkrete værktøjer, der kan gøre genbrug projekterbart.

Miljørådgivervirksomheden Milva har samlet data fra miljø- og ressourcekortlægninger i en formidlingsplatform.

– Siden det blev lovpligtigt at lave ressourcekortlægning af nedrivning af bygninger over 250 m² etageareal, har vi registreret store mængder data om materialer i eksisterende bygninger. Byggematerialerne vil vi gerne synliggøre for at gøre dem anvendelige for hele branchen, fortæller projektdirektør Balan Kamaran.

Milva var blandt de første til at digitalisere miljøkortlægninger af bygninger og bygningsrapportering og nu tager rådgivervirksomheden altså et skridt videre med sin formidlingsplatform. Når materialerne bliver kendt flere år før nedrivning eller renovering, får bygherre, rådgivere og entreprenører tid til at indarbejde dem i projekteringen af nye byggeprojekter og dermed reducere både materialeudgifter og CO2-aftryk.

– Byggebranchen har længe savnet overblik over, hvilke materialer der er derude. Hvis man kan finde dem, inden de bliver taget ned, giver den mulighed for at nå at vurdere dem og planlægge, hvordan de kan bruges i et nyt projekt, siger Balan.

En væsentlig udfordring for direkte genbrug i øjeblikket er nemlig, at materialerne oftest først bliver tilgængelige, når nedtagningen går i gang. På det tidspunkt er byggeprojekter, der kunne have brugt dem, allerede projekteret, kalkuleret og sendt i udbud. Milva vil gerne være med til at vende den proces om.

– Den digitale tilgang til ressourcekortlægning gør det nemt at videreformidle materialerne. Enten via vores platform eller via andre platforme på markedet - og inden for samme økonomiske ramme som miljø og ressourcerådgivning. Det er ikke et add-on i prisen for bygherre eller projektpartnere, forklarer Balan Kamaran.

DATA GØR GENBRUG PROJEKTERBART

Materialer er dokumenteret med oplysninger om blandt andet ophav, mængder og miljøforhold. Samtidig registreres, hvordan materialerne er indbygget.

– Vi kortlægger ofte bygninger måske tre år, før de skal rives ned. Kortlægningen dækker, hvordan materialerne er monteret, og det giver mulighed for at planlægge både nedtagning og anvendelsesmuligheder langt mere præcist, siger Balan og tilføjer:

– Et eksempel er en forespørgsel fra en arkitekt på gule mursten til et renoveringsprojekt. Vi havde kendskab til en bygning, hvor der om nogle år bliver frigivet 100.000 mursten. Det giver arkitekten mulighed for at undersøge, om de passer til det nye byggeri både i forhold til farvenuance, styrke, miljøbelastning og eventuelle krav til CE-mærkning – længe før bygningen bliver revet ned.

Hvor digitale værktøjer som BIM og digitale bygningsmodeller har gjort det lettere at planlægge nye byggerier, ser Milva et potentiale i data fra eksisterende bygningers materialer.

– Materialedata fra ressourcer i planlagte nedrivninger kan blive en ny type projekteringsdata, som kan indgå i planlægningen på samme måde som andre kendte forudsætninger i et byggeprojekt, slutter Balan Kamaran.

DÅRLIG PLANLÆGNING

ER DYRERE END

DE FLESTE TROR

Manglende materialer. Ventetid. Opgaver der må flyttes. Ekstraarbejde der ikke registreres.

Når planlægningen ikke hænger sammen, kan selv små udfordringer udvikle sig til forsinkelser, spildtid og tabt indtjening.

Med Microbizz får du styr på planlægning, registreringer og dokumentation – så du får bedre fremdrift, færre fejl og mere ud af hvert projekt.

Kom godt i gang

Planlægning af opgaver og ressourcer

Registrering af timer og materialer ude på opgaverne

Løbende dokumentation af udført arbejde og kvalitet

Overblik over fremdrift og økonomi i realtid

Fakturér til tiden og få det hele med

Træt af tunge implementeringer? Med Microbizz starter I med de moduler, der skaber værdi fra dag 1 – og bygger videre i takt med virksomhedens behov. SE MERE HER

Det siger vores kunder

”Der er ingen tvivl om, at vores bundlinje er i hvert fald blevet fordoblet, efter vi er blevet digitale” KN Tagdækning

”Som førende aktør arbejder vi med at udvikle branchen inden for sikkerhed, kvalitet og kundetilfredshed. Her er Microbizz et vigtigt værktøj” Ramudden

Se hvordan andre virksomheder bruger Microbizz

Nyt AI værktøj skal automatisere armeringskontrol på byggepladser

Teknologisk Institut har udviklet et AI værktøj, der skal lette dokumentationsarbejdet på byggepladser. Det vil ikke kun spare tid og penge, men også forbedre dokumentationen.

Af Rikke Steenbech

Teknologisk Institut modtog i 2024 en henvendelse fra en entreprenør, der påpegede, hvor meget tid, der bruges på kvalitetskontrol på byggepladsen, fordi der er en standard, der bestemmer krav til dokumentation af kvalitetskontrol. Og det blev starten på et nyt projekt om, hvordan AI kan bruges til automatisering af armeringskontrol på byggepladser.

Siden henvendelsen har Teknologisk Institut arbejdet med at forbedre et AI-værktøj, der skal udrulles på byggepladser i slutningen af sommeren 2026. Det fortæller Lylian Goes, der er konsulent for digitalisering og har arbejdet med projektet.

Inden entreprenører skal støbe eksempelvis betonelementer, skal de dokumentere, at armeringen af betonen ligger, som den skal efter tegninger og specifikationer fra projektet. Noget de indtil videre har skullet gøre manuelt.

- De går rundt med deres iPhone og tager en masse billeder. Så tager de en tommestok og måler armeringen og tager billeder af tommestokken oven på armeringen for at bevise, at den ligger, som det skal efter tegningen. Hvis vi snakker om et stort projekt, så tager det helt vildt lang tid, og så opstår der nogle udfordringer, siger Lylian Goes og fortsætter:

– Nogle gange kan det være svært at se, hvor billedet kommer fra og præcis se, hvor målingen starter og slutter. Det er noget, de bruger rigtig til lang tid på, fordi de skal gøre det. Og dokumentationen er stadig ikke så god, som den skal være. Derfor har de opsøgt os og spurgt, om der findes en smartere måde.

Ifølge Lylian Goes forsøger instituttet at løse udfordringen ved at udvikle et værktøj, der har til formål at automatisere quality control med AI-modeller, der kan genkende armering. Projektet er udført som en del af regionalfondsprojektet Erhvervsfyrtårn Femern, der er støttet af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Og Instituttet er nu klar til at sende værktøjet ind i testfasen.

AI-VÆRKTØJ SPARER IKKE KUN TID OG PENGE, MEN FORBEDRER OGSÅ DOKUMENTATIONEN

Lylian Goes påpeger, at Teknologisk Institut er ”rigtig langt” med projektet, og at de har samarbejdet med tre entreprenørfirmaer, en rådgivningsvirksomhed og et droneekspertfirma.

– Vi er faktisk nu nået til det sted i projektet, hvor vi har udviklet et værktøj og trænet en model, der kan genkende og måle armering på byggepladser. Så nu er vi i sluttestfasen, hvor vi prøver at give værktøjet til brugere. Vi har været på byggepladser mange gange for at teste det her, og vores entreprenørpartnere ser et stort potentiale i værktøjet.

Værktøjet vil ikke kun spare tid og penge, men også i høj grad forbedre dokumentationen, lyder det fra Lylian Goes. Med værktøjet kan entreprenørerne

optage en video af byggepladsen, hvorefter værktøjet kan kontrollere, om alt ligger, som det skal.

– Hvis der i fremtiden er nogen, der påstår, at entreprenøren ikke har udført armeringen korrekt, eller hvis der findes nogle problemer, så kan entreprenørerne vise, at der faktisk er styr på dokumentationen. Vi har også set, at det kan hjælpe med at forbedre kvaliteten, fordi det er hurtigere at bruge værktøjet, og så kan man også kontrollere flere gange, end man gør i dag. På den måde kan

vi for eksempel finde fejl, inden problemer opstår. Udviklingen af AI-modellen startede med at tage udgangspunkt i armering, men ifølge Lylian Goes kan værktøjet anvendes til flere andre ting.

– Man kan træne en AI-model, der kan lære at genkende armering, og så udvikle algoritmer, der også kan måle efter genkendelse. Så det var formålet at udvikle et proof of concept – altså et værktøj der kan hjælpe med at automatisere quality control på en byggeplads, siger Lylian Goes, der påpeger, at projektet imidlertid ikke har været uden udfordringer.

TILLID TIL AI OG SKIFTENDE ARBEJDSGANGE SKABER UDFORDRINGER

Det har været en udfordring at integrere AI værktøjet i de eksisterende arbejdsgange på byggepladsen, fortæller Lylian Goes. Det skyldes, at der modsat andre brancher ikke er et fast set-up på byggepladser, da kontrol laves på forskellige måder, og det gør det svært at implementere AI løsninger i byggebranchen. Det uddyber Peter Bisgaard Andersen, der er faglig leder på Teknologisk Institut.

– Der er mange barrierer i at få noget værktøj til at virke, når vi snakker om byggepladser. Byggeriet er kendetegnet ved, at man sammensætter nye firmaer, hver gang man laver et nyt projekt samtidig med, at man bruger forskellige værktøjer fra gang til gang, afhængig af hvilke firmaer man sammensætter, siger Peter Bisgaard Andersen.

Det medfører, at måden at dokumentere på ligeledes er forskellig fra projekt til projekt. Det gør det svært for Teknologisk Institut at komme med ét værktøj, der skal kunne implementeres i mange forskellige systemer. For instituttet handler det derfor om at finde en løsning, der nemt kan integreres i entreprenører og rådgiveres arbejdsgange, så de kan få gavn af hjælpeværktøjet.

– En anden udfordring er, at selvom mange starter med at bruge AI, er der også mange, som ikke vil stole på det. Så det handler også om en mindsetændring, om at det skal bruges mere og mere. Og vores værktøj er ikke perfekt endnu. Ligesom ChatGPT kan lave fejl, så vil værktøjet også lave fejl i starten, siger Lylian Goes og fortsætter:

– Men da ChatGPT startede for to år siden, så lavede den mange flere fejl, end det gør nu. Så det er en proces. Det handler om, at man ikke skal lade værktøjet gøre det 100% automatisk, men stadig også validere resultatet. Værktøjet er en hjælp til at få forbedret produktivitet, og jo mere man bruger det, jo bedre bliver det. Og nogle år ude i fremtiden, så kan den være 100% automatisk.

AI HJÆLPEVÆRKTØJER KAN FLYTTE

FOKUS TIL DET REELLE ARBEJDE PÅ BYGGEPLADSEN

Planen er, at AI-modellen skal sendes ud til tre-fire testbrugere efter sommeren 2026. Peter Bisgaard

Andersen uddyber, at instituttet starter i det små for at undersøge, om AI-modellerne holder.

– Vi tror, at vi har lavet verdens mest geniale værktøj. Men vi har også før prøvet, at man sender det i hænderne på folk og finder ud af, at det måske ikke var så genialt. Det kan være, at der er ting, der skal justeres. Så vi laver en første runde, hvor vi giver værktøjet til en mindre gruppe, og når vi får deres feedback, laver vi en runde mere, hvor vi breder det længere ud, siger Peter Bisgaard Andersen.

Peter Bisgaard Andersen peger på, at AI teknologi bliver stort i byggebranchen i fremtiden. Han forventer, at der i første omgang vil være assisterende funktioner i maskiner og udstyr, der på et tidspunkt vil blive udviklet til at være mere og mere selvkørende.

– Vi vil få mere og mere avanceret udstyr til at hjælpe – især til at dokumentere, fordi nyt byggeri holder i mange år, og det stiller høje krav til dokumentationen. Samtidig er det enorme formuer, man binder i det, og hvis ikke dokumentationen er lavet ordentligt, så koster det rigtig meget på den lange bane, siger Peter Bisgaard Andersen.

Teknologisk Institut mener, at AI hjælpeværktøjer uden tvivl vil spille en vigtig rolle i at frigive medarbejderes tid fra dokumentation, og at AI dermed kan flytte fokus til det arbejde, der reelt skal laves på byggepladsen.

FREMTIDENS BYGGEPLADS

Strømmåling til DGNB-byggeri

De bedst forberedte projekter har styr på deres byggestrøm med en DGNBhovedtavle og de nødvendige DGNB-undertavler. Det gør det muligt at måle og dokumentere elforbruget præcist der, hvor certificeringen kræver det.

Det er her, vores styrke ligger. Med bi-måling fra OakSystem opdeler vi forbruget på skurby, kran, produktion, udtørring og de øvrige områder, certificeringen kræver. I får et præcist billede af, hvor strømforbruget bliver brugt, og et solidt grundlag for jeres dokumentation.

Med målingerne samlet ét sted har I styr på jeres data fra dag ét. I OakSystem kan I budgetstyre forbruget og få notifikationer ved afvigelser, så I opdager det med det samme, hvis noget falder uden for rammerne. Dokumentationen til DGNB følger med som en naturlig del af løsningen. www.connex.dk

LCA

viser, at relining af faldstammer

kan

reducere CO₂ markant

Proline har i samarbejde med Sweco fået lavet en omfattede LCA-dokumentation, der viser, at relining kan spare op til 90 % CO2 i renoveringen af faldstammer.

VVS- og servicevirksomheden Proline, der er specialister i rørrenovering i ejendomme, har i samarbejde med Sweco fået lavet en omfattende livscyklusvurdering (LCA), der sammenligner klimaaftrykket fra tre forskellige metoder til renovering af faldstammer i etagebyggeri.

I analysen har man set på: Traditionel udskiftning af faldstammer, coating med polyesterplast – og strømpeforing med filt og kunstharpiks. Studiet peger på, at en traditionel udskiftning af faldstammer kan udføres til en samlet udledning på 173,7 kg CO2-ækvivalenter pr. år for et typisk etagebyggeri. Til sammenligning er udledningen beregnet til 38,4 kg CO2-ækvivalenter pr. år ved strømpeforing og 16,4 kg CO2-ækvivalenter pr. år ved coating.

STORE FORSKELLE PÅ CO2-AFTRYK I

RØRRENOVERING

Beregningerne viser, at coating-løsningen kan reducere CO2-udledningen med op til 91 % sammenlignet med en fuld udskiftning af faldstammer. For strømpeforing er den tilsvarende reduktion 78 %.

– Det bekræfter, hvad vi længe har vidst og arbejdet for – nemlig at vores relining er en langt mere klimavenlig metode til renovering af faldstammer. Samtidig er det en hurtigere og mere økonomisk fordelagtig løsning, som giver minimale gener for beboerne, siger Jimmi Algreen Møller, administrerende direktør i Proline.

LAVERE MATERIALEBRUG OG

OMKOSTNINGER

En væsentlig årsag til forskellen i klimaaftryk er, ifølge analysen, at relining genanvender de eksisterende rør som form for den nye indvendige belægning og derved undgår man omfattende nedrivning og genopbygning.

En relining kan normalt gennemføres på fire til fem dage pr. opgang, mens beboerne i vid udstrækning

fortsat kan benytte ejendommens afløb uden for arbejdstiden.

FALDSTAMMER MED LÆNGERE LEVETID

Studiet peger også på, at relining kan forlænge faldstammernes levetid betydeligt, for coating har en forventet levetidsforlængelse på mindst 50 år, mens strømpeforing kan strække den op til 100 år.

– Vi tager den grønne omstilling alvorligt og er stolte af, at vores løsninger nu som de eneste i Danmark har en solid dokumentation bag sig. Vi håber, det kan bidrage til, at flere bygherrer og boligforeninger vælger smartere og mere bæredygtige løsninger fremover, slutter Jimmi Algreen Møller.

OM PROLINE

Proline Danmark er en del af Proline Group, som har aktiviteter i seks europæiske lande. Koncernen arbejder med rørrenovering og gennemfører blandt andet renoveringsprojekter i boligbyggeri, hvor hensynet til beboerne indgår som en væsentlig del af planlægningen.

Lindab OneSync

Mere intelligent indblik i indeklimaet – i realtid og over tid

Hvad giver OneSync dig?

• Overvågning af indeklimaet i realtid

• Historisk datalogning og trendanalyse

• Tydelig visualisering af bygningens etager og rum

• Indsigt i temperatur, CO2, luftmængder og spjældpositioner

• Bedre grundlag for drift, optimering og dokumentation

• Med OneSync bliver det lettere at opdage afvigelser, handle i tide og optimere systemets ydeevne.

www.lindab.dk

Én samlet platform kan give ejendomsbranchen overblik

Plando er en dansk udviklet, AI-understøttet platform, som samler vedligeholdelsesplaner, tilstandsvurderinger, brandrapport og ejendomsdata i ét workflow - til at styrke beslutningsgrundlaget i ejendomsdrift.

Digitalisering i byggeriet bliver først interessant, når den flytter noget i hverdagen. Når den gør det lettere at prioritere vedligehold, dokumentere tekniske vurderinger, gennemføre brandeftersyn og træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

Det er netop den praktiske virkelighed, Plando er udviklet til. Plando er en dansk, AI-understøttet platform til strategisk ejendomsvedligehold. Løsningen samler tilstandsvurderinger, vedligeholdelsesplaner, energidata, brandrapporter, budgetter og projektforløb i ét workflow. Målet er ikke at erstatte den faglige vurdering, men at gøre den hurtigere, mere struktureret og lettere at bruge for ejendomsejere, administratorer.

FRA NEM REGISTRERING TIL

FÆLLES OVERBLIK

I praksis begynder arbejdet med fotobaseret feltregistrering. Observationer fra ejendommen omsæt-

tes til strukturerede vurderinger, tekniske beskrivelser, restlevetider og anbefalinger. Her hjælper Plandos AI med at reducere det manuelle arbejde, så rådgiveren kan bruge mere tid på faglig kvalitet, dialog og prioritering.

For bygningsejere giver det overblik over, hvad der haster, hvad der kan vente, og hvordan vedligehold kan planlægges, før det bliver akut. En digital vedligeholdelsesplan er ikke bare et arkivdokument, men et levende styringsværktøj til budgetter, bestyrelsesarbejde, teknisk DD og porteføljeplanlægning.

For administratorer skaber Plando én samlet indgang til kundernes ejendomsdata. Det gør det lettere at svare præcist, rådgive proaktivt og dokumentere anbefalinger. Samtidig kan data bruges på tværs af porteføljer: Hvor er risikoen størst? Hvor er der efterslæb? Og hvor kan projekter med fordel samles?

For bygningsrådgivere ligger værdien i et mere effektivt og sporbart workflow. Fra første registrering til færdig tilstandsrapport, brandrapport, teknisk DD og projektgrundlag kan informationen følge med videre, i stedet for at forsvinde i statiske PDF’er, regneark og mails.

DOKUMENTATION, DER KAN HANDLES PÅ

Særligt i teknisk due diligence og brandeftersyn er dokumentation afgørende. Her kan Plando samle fotos, observationer, vurderinger, anbefalinger og økonomi, så ejendommens tilstand og compliancestatus bliver lettere at gennemskue. Det giver bedre grundlag for transaktioner, finansiering, forsikringsdialog og renoveringsbeslutninger.

Plando viser dermed en jordnær side af digitalisering i byggebranchen: Ikke teknologi for teknologiens skyld, men et værktøj, der gør byggeteknisk viden mere anvendelig, skalerbar og beslutningsklar.

1 12Build

Tlf.: +31 880 228 400

www.12build.com

Side 14

Adapteo

Tlf.: 70 90 90 40

www.adapteo.dk

Side 20

Adserballe & Knudsen

Tlf.: 44 97 87 33

www.aogk.dk

Side 24, 25

ConneX

Tlf.: 31 70 19 19

www.connex.dk

Side 21

ContechLab

Tlf.: 70 12 06 00

www.molio.dk

Side 4, 5

D Droners

Tlf.: 23 96 39 69

www.droners.dk

Side 16, 17

Exsitec

Tlf.: 31 15 44 00

www.exsitec.dk

Side 18

L Lindab

Tlf.: 73 23 23 23

www.lindab.dk

Side 22

Microbizz

Tlf.: 70 23 53 24

www.microbizz.com

Side 8

Milva

Tlf.: 30 20 10 70

www.milva.dk

Side 28

P Plando

Tlf.: 27 10 90 81

www.plando.dk

Side 34

Proline Danmark

Tlf.: 63 61 85 45 www.proline-group.dk

Side 32

SD+

Tlf.: 35 90 20 00

www.sdplus.dk

Side 26

SITECH

Tlf.: 70 25 44 14

www.sitech.dk

Side 6

Stark

Tlf.: 89 34 34 34

www.stark.dk

Side 10, 11

Teknologisk Institut

Tlf.: 72 20 20 20

www.teknologisk.dk

Side 30, 31

Z Zarges

Tlf.: 43 64 02 00

www.zarges.dk

Side 12

Du kan være med i næste udgave af online

magasinet ”den digitale BYGGEBRANCHE“

IT er det primære redskab til den grønne omstilling

Den bæredygtige dagsorden præger alle dele af bygge- og anlægsbranchen– hvordan kan vi nedbringe energi- og ressourceforbrug?

Et komplekst område, som alle virksomheder er nødt til at forholde sig alvorligt til, og her spiller digitale værktøjer en helt central rolle i forhold til at monitorere CO2-aftryk og finde mere bæredygtige løsninger.

Plejer er død

I dag kan vi ikke gøre, som vi altid har gjort. Vi ser nærmere på hvordan IT lige nu er ved at forandre måden, virksomhederne i den danske byggebranche arbejder.

Nye digitale værktøjer gør det muligt både at designe, bygge og kommunikere mere præcist mellem alle de forskellige parter på et byggeprojekt. Med et godt overblik kan potentielle fejl identificeres og rettes tidligt, hvilket reducerer spild og omkostninger.

Vil du vide mere, så kontakt:

Projektleder

Gøkhan Tophøj Genc gtg@boaa.dk

Mobil: 2283 3862

DEN DIGITALE BYGGEBRANCHE udkommer næste gang den 17. november 2026

MINDRE TID PÅ DOKUMENTATION

STARK har gennemregnet og systematiseret klimakravene for dig. Dokumentationen er samlet og gjort operationel, så du slipper for at drukne i CO₂-data og paragraffer. Brug mindre tid på klimarapporter og kontrol – og mere tid på projektering og optimering. Klimahensyn bliver en integreret del af dit beregningsgrundlag. Med andre ord – du kan levere dokumenteret – uden at gå på kompromis med performance, økonomi og kvalitet.