6 minute read

Bæredygtig nødbelysning til fremtiden

Fri leg med oplevelsen af former, lys og skygge

God akustik med et touch af lækkert design: DAMPA er klar med en ny væghængt akustikløsning, der giver fuld designfrihed for arkitekten og åbner for helt nye oplevelser af spillet med lys og skygge inden døre.

Tekst af Martin Rønberg

I forbindelse med DAMPAs 70-års jubilæum har den fynske producent netop lanceret en ny linje af akustikløsninger til væggen, der leger med oplevelsen af lys og design: DAMPA® Silent Board Flex.

– Vi får ofte henvendelser fra folk, som oplever, at deres lokaler ikke lever op til de akustiske forventninger. Ved at udnytte væggene, cirka 10-20 % af gulvarealet, kan vi let forbedre den akustiske oplevelse, siger Lone Rold, projekt- og arkitektrådgiver hos DAMPA og fortsætter:

– Vi er derfor glade for, at vi kan løfte sløret for vores nyeste akustiske vægpaneler: DAMPA® Silent Board Flex. Her får man fuld designfrihed og fri leg med former, lys og skygge.

GRAFISKE ELEMENTER OG LYSPANELER

og et lyspanel. Med de flerdimensionelle former i det rå materiale leger lyset op ad kanterne og giver en ekspressiv oplevelse. Når man møder lyset og skyggerne fra én side, er man ikke i tvivl om de dynamiske og oplyste former, hvor mødet fra modsatte side giver en overraskende oplevelse af det fremtonende lys, der bryder fladen og giver flere dimensioner til hvert akustisk panel.

Med den nye serie akustiske vægpaneler er der lagt op til, at bygherrer og arkitekter får frit spil til at forme deres eget udtryk. Med elementernes forskellige forløb og med muligheden for at vælge mellem alle RAL- og NCS-farver er der en stor grad af designfrihed og mulighed for at lege med former, lys og skygge, så forbipasserende får en fuld designoplevelse. EN FORANDERLIG OPLEVELSE AF LYD OG LYS

– Det unikke ved DAMPA Silent Board Flex er den store designfrihed, hvor man kan sammensætte elementer i det forløb, man ønsker, fortæller Lone Rold og uddyber:

– Man kan skifte mellem et roligt og dynamisk forløb og sikre en foranderlig oplevelse, når man bevæger sig ned forbi elementerne. Med sit grafiske udtryk passer modulerne ind i den moderne arkitektur og er en oplagt mulighed for at skabe bedre indeklima i både nye og eksisterende bygninger og boliger. Den nye serie af væghængte akustikpaneler er med til at sikre den bedst mulige akustiske oplevelse, da vægpanelerne kombinerer alle tre absorbenttyper: porøs, membran- og resonansabsorbent.

Bæredygtig nødbelysning til fremtiden

Hos Unipoint A/S i Herning går man forrest, når det kommer til bæredygtighed. Virksomheden satser på nødbelysning med bæredygtige energikilder. Med helt ny teknologi og fokus på at spare kloden for skadelige stoffer og samtidig lave armaturer, hvor alle dele kan genanvendes, viser de vejen frem.

Tekst af Thomas Schiermacher

Byggeriet står for ikke mindre end 40% af den samlede danske CO2-udledning. Og i en bygnings totale levetid udgør emissioner fra konstruktion og byggematerialer 50-75% af dens samlede CO2 belastning. Flere undersøgelser viser, at brug af træ kan halvere udledningen. Et nyt gennemgribende forskningsprojekt på Instituttet BUILD på AAU skal udvikle regnemodellen og dokumentere træbyggeriets miljømæssige potentiale.

Bæredygtighed i byggeriet vækker større og større interesse. Der forskes i genanvendelse af byggematerialer og bygherrer og kunder efterspørger løsninger, der har sigte mod en mere klimavenlig fremtid.

Den dagsorden har Unipoint A/S direktør Torben Lohse også taget til sig. Unipoint har udviklet et nødbelysningsanlæg ”Aalto Escap” der på to vigtige parametre sikrer, at bæredygtigheden og det miljørigtige er i fokus.

– Der er to perspektiver i vores bæredygtige nødbelysningsanlæg. For det første har vi skabt et system, der kører helt uden batterier. Vi ved jo alle, at batterier er fulde af skadelige stoffer og skal bortskaffes på forsvarlig vis. Men vores system får strømmen fra en superkondensator, der leverer energi nok til anlægget og den belaster ikke miljøet. Og så kan alle komponenterne i dette system genbruges og recirkuleres, når den ikke skal bruges i nødbelysningsanlægget længere, forklarer han. Systemet består af selvstændige armaturer med deres egen indbyggede energikilde. De nyudviklede armaturer har effektive LED-lyskilder med superkondensatorer i stedet for miljøbelastende batterier. Selve armaturet er lavet i genanvendelige materialer og en bygget op helt uden skadelige kemikalier eller stoffer af nogen art. Og selvfølgelig lever anlæggene op til alle gældende krav og regler.

– Det andet perspektiv i vores anlæg er at vi har arbejdet målrettet på, at hele nødbelysningsarmaturet skal kunne skilles ad, kildesorteres og at materialerne i videst muligt omfang kan genanvendes og recirkuleres. Det er lykkedes og det er vi meget stolte af, siger Torben Lohse.

Direktør Torben Lohse, Unipoint A/S

DET TJENER ET FORMÅL

Selv om udviklingen og produktionen af de bæredygtige armaturer naturligt er mere bekostelig, så er Torben Lohse ikke i tvivl om, at det er den vej Unipoint skal gå. Det handler både om virksomheden, men lige så meget om at tage ansvar og være med til at vise vejen i en branche, der som bekendt er en af de store CO2-syndere.

– Når jeg kigger på unge mennesker tænker jeg tit, at det er dem, der skal leve med det her og derfor skal vi træffe de rigtige beslutninger. Derfor synes jeg, at vi hver især og som branche skal tage et ansvar. Der er vel ikke nogen mennesker, der længere kan benægte, at menneskeheden har skubbet til balancen på kloden. Derfor har jeg besluttet, at vi i Unipoint starter med os selv. Det gør vi blandt andet med det her produkt. Det giver bæredygtig mening for os, siger han. SPARER PÅ RESSOURCERNE

Sikkerhedsbelysning skal, ifølge bygningsreglementet, installeres mange steder. Det kan være i offentlige bygninger, forsamlingslokaler, storcentre og i boligbyggerier, der er mere end 22 meter over grundniveau. Men det er ikke nok at installere. De skal også serviceres og her har de bæredygtige armaturer med superkondensatorer også en fordel frem for traditionelle batteridrevne anlæg. Systemet tester sig selv og sender besked, hvis der er fejl eller der mangler strøm. Det betyder, at de ikke behøves at serviceres med faste intervaller og uden grund. Man kan nøjes med at kigge til dem, hvis det er nødvendigt og det betyder færre omkostninger til teknikerbesøg og mindre tid (og CO2) spildt på kontrol af armaturer, der virker. Da systemet har ekstremt lang levetid er det samlede CO2-bidrag over systemets samlede levetid helt i en klasse for sig. Til systemet er der en tilhørende garantiordning, der hvis armaturkomponenterne svigter inden for de første 10 år, erstattes de uden beregning.

STÆRK SOFTWARE TIL OVERVÅGNING

Unipoints nødbelysningsanlæg er såkaldt ”stand alone”. Det betyder, at der ikke skal trækkes brandsikre kabler eller andre fordyrende installationsmæssige tiltag når det skal installeres. Det gør det let at vælge den bæredygtige løsning. Den medfølgende software til overvågning af systemet kan håndtere op til 5000 armaturer fordelt på 30 adskilte geografiske lokationer og det hele kan overvåges centralt. Torben Lohse er ikke i tvivl om, at han står med et produkt på hånden, der skiller sig ud som særligt bæredygtigt. Og det bliver ikke den sidste vare på hylden i Unipoint, der sætter kursen mod genanvendelse og bæredygtighed.

– I Unipoint er vi i gang med at trække i den retning. I fremtiden vil vi fokusere på, hvor vi kan bidrage positivt til mere bæredygtighed i byggebranchen, siger han.

This article is from: