Har vi råd til ikke at have en officiel arkitekturpolitik i kommunerne?

Bølgen, Vejle

Hvorfor skal man som kommune have en officiel arkitekturpolitik, og hvorfor bør man ansætte arkitekter til at opretholde denne? Vi har snakket med Arkitektforeningens direktør Lars Autrup i anledning af kåringen af Danmarks første Arkitekturborgmester, der gik til Køges borgmester Marie Stærke, der har gjort arkitektonisk kvalitet til omdrejningspunkt for byens udvikling. Lars Autrup giver her et indblik i, hvorfor en god og praktiseret arkitekturpolitik kommer både borgere og erhvervslivet til gode.

– Det byggede miljø består af en masse elementer, der skal passe sammen, det handler ikke alene om bygningerne, men også rummene mellem bygningerne og infrastrukturen, Det, der binder det hele sammen på en god måde, er arkitekturen. Den skaber den æstetiske helhed og rumlige orden og understøtter livskvaliteten - og selvom god arkitektur koster penge, så er det billigere at gøre tingene ordentligt første gang, indleder Lars Autrup og uddyber:

– Det, der holder mange borgmestre vågne om natten især i landkommunerne, er udfordringer med bosætningen og detailhandlen. Mange flytter fra landet til byen, og vi ser en aldrende befolkning. Det skaber nogle udfordringer, og vi bør se arkitekturen som en værktøjskasse, hvori redskaberne ligger til at kunne håndtere de udfordringer. Det er ikke alle kommuner, som har taget denne værktøjskasse i brug, men de som har, kan man efterhånden se, er blevet vinderkommunerne.

HAR MAN RÅD TIL AT LADE VÆRE? Uddelingen af prisen som Danmarks Arkitekturborgmester har til henblik at sætte spot på netop den værdi, som arkitekturen bidrager til i lokalområdet ikke mindst, når den bliver opprioriteret fra politisk side. Men det er blot en del af Arkitektforeningens projekt:

Tekst af Alexander Tengbjerg

Direktør Lars Autrup, Arkitektforeningens

– Der er tre niveauer: Det første er at gøre opmærksom på, hvorfor arkitekturen er så vigtig. Det er vores opråb. Dernæst skal vi udbrede det til alle politikerne, hvilket vi blandt andet gør ved at give Køges borgmester, Marie Stærke, en pris. Den tredje del er vores værktøjskasse, hvor vi taler med politikerne om de praktiske elementer, hvor vi bl.a. er kommet med fem konkrete anbefalinger til politikerne, fortæller Lars Autrup. Han fortsætter:

– Man kan jo støde på argumentet om, at det er dyrt at indføre en sådan politik, men jeg syntes ikke, at man har råd til at lade være. Ser vi på de store pensionsselskaber, der investerer tungt i byggerier landet over, så er der fra dem et klart ønske om, at kommunen har en overordnet politisk plan, for pensionsselskaberne skal jo være sikre på, at deres langtidsinvesteringer holder vand.

Apropos vand, er der vel også en måde, hvorpå arkitekturpolitikken kan samtænkes med andre tiltag?

– Jo vi ser f.eks. en meget fornuftig dobbelttænkning i forhold til kystsikring og klimasikring, hvor sociale og rekreative tiltag tænkes ind som en del af løsningen i form af attraktive byrum. Som f.eks. Lemur i Lemvig eller Enghaveparken i København. Sådanne synergieffekter er vejen frem. Man når også langt ved at tale sammen. Borgere, politikere, teknikere, administrationen og arkitekterne skal løbende være i dialog og tale om, hvilke byrum de ønsker. Arkitekturpolitik skal ikke udformes i et elfenbenstårn eller hos en konsulent, der ikke er bosat i byen. Det skal laves for og med byen. Vejle er et utroligt godt eksempel på en sådan en by. Her har man f.eks. et bylaboratorium. De er ganske vidst kendt for to flotte signaturbyggerier som Bølgen og Fjordenhus, men de har også lavet store investeringer i at skabe en velfungerende bykerne med mange gode tilbud til borgerne. Det er jo den slags, der gør, at folk bliver boende, forklarer han.

Europas nr. 1 til porte og døre

Fjordenhus Vejle

– Og interessen er stor blandt borgerne. Jeg var til et borgermøde i Holstebro, hvor man skulle snakke om nogle abstrakte visioner for byens udvikling, og her dukkede der 400 mennesker op.

DET HANDLER OM ALMINDELIGE MENNESKER Men selvom du siger, man ikke har råd til at lade være, er det vel dyrt at få et byrum gjort lige så spændende som f.eks. i Vejle?

– Nej for arkitektur skal ikke gøres fint og dyrt. Det handler om almindelige menneskers hverdag. Man kan sagtens lave gode kvalitetstilbud for et meget beskedens budget. Se bare på Streetmekka i Viborg, der var billigt, har en høj arkitektonisk værdi og vigtigst af alt: Det er utroligt populært.

– Arkitekturpolitik skal ikke handle om, hvorvidt den ene eller anden butik er pæn, og om en bygherre har de forkerte ideer. Det handler om at skabe et overordnet billede af, hvad der er til byen og borgernes bedste. Det skal kort sagt pege på alt det, vi har til fælles i kommunerne, og ikke det som skiller os ad, siger Lars Autrup og afslutter:

– Så overordnet set, så syntes jeg, at kommunerne skal ansætte arkitekter og rådføre sig med dem. I de større byer, tror jeg, at en direkte dialog mellem en stadsarkitekt og byrådet, vil give gode resultater, for derved undgår vi, at arkitekturpolitikken forbliver ved skåltaler og ikke forankres ordentligt. Men det kræver, at borgmestrene anerkender værdien i dette og skæver til alle de kommuner, der har haft stor succes med en veleksekveret arkitekturpolitik.

ARKITEKTFORENINGENS FEM ANBEFALINGER: • Styrk den løbende dialog mellem politikere, borgere og forvaltning og skab en fælles forståelse for kvaliteterne i jeres byer og landskaber. • Brug arkitekturpolitikken som rammesætning for kommuneplanen og lokalplanlægningen og gør den til et aktivt redskab i dialogen med udviklere, bygherrer og deres rådgivere. • Skab rum for tidlig forventningsafstemning med interne og eksterne aktører og interessenter, der er involveret i udviklingen af planer og byggeprojekter. • Styrk de arkitektfaglige vurderinger af plan- og byggesager. Ansæt arkitektfaglige kompetencer på flere niveauer i forvaltningen og tilknyt eventuelt et eksternt arkitekturråd. • Prioriter arkitekturen ved udbud af bebyggelsesplaner og byggeprojekter samt anlægsprojekter af væsentlig betydning for kommunen – for eksempel i form af arkitektkonkurrencer. ● Garageporte og hoveddøre

● Portåbnere til garageporte og indkørselslåger

● Industriporte og automatikker

● Læssebroer, porttætninger og lasthuse