3 minute read

Papirtårnet blev rejst på et fundament af stærke erfaringer

Foto: Årstiderne Arkitekter, David Bering

Med Papirtårnet i Silkeborg, har man formået at konstruere et højhus, der står som et spektakulært nyt vartegn i byen, uden at det overdøver den omkringliggende idyl. Succesen bag byens nye vartegn kan bl.a. tilskrives KPC Herning, hvor en tidlig involvering resulterede i en gnidningsfri byggeproces, hvor kvaliteten var i højsædet.

Ethvert byggeri handler om at indfri så mange af bygherren og arkitekternes visioner som muligt. Desværre ser man til tider, at en byggeproces ender ud i en kompromisernes kunst. Men det var ikke tilfældet ved Papirtårnet i Silkeborg, hvor entreprenørens tidlige involvering, resulterede i, at alle udfordringer hurtigt blev forvandlet til løsninger:

– Desto tidligere vi involveres, desto tidligere kan vi bringe vores kompetencer og erfaringer i spil, sammen med byggeriets andre parter, og ved Papirtårnet var det helt optimalt, fortæller Johnny Sørensen, der er projektchef hos KPC. Han fortsætter:

– Allerede fra første dag stødte vi på udfordringer. Vi har bygget kun seks meter fra Gudenåen i meget svag jord. Her gik vi tidligt ind og ændrede planerne for en toetagers p-kælder, der blev nedskaleret til en etage, dog med et liftsystem så kapaciteten var uændret. På den måde blev tidsplanerne holdt og bygherrens ønsker blev imødegået.

HÅRDE VIND- OG VEJRFORHOLD

Der er nogle helt fundamentale udfordringer, når man bygger i højden. Vind og vejrpåvirkningens konsekvenser mærkes tydeligt:

– Sammen med Teknologisk Institut testede vi eksempelvis vinduespartierne. Dermed kunne vi sikre os, at de ville klare vind og vandtrykket. Samtidig testede og udregnede vi alle altanerne, så de fungerede i praksis selvom vi er oppe i højden. De skal jo ikke bare være til pynt, fortæller Johnny Sørensen, der også roser samarbejdet med arkitekterne og ingeniørerne:

– Vi foreslog arkitekterne, at huset skulle konstrueres som et elementbyggeri, hvis kvalitet og tidsplaner skulle holdes. De indvilligede uden problemer, og måtte kun tilrette ganske få ting for, at det kunne konstrueres således. Alt som kunne præfabrikeres blev præfabrikeret. Det har hjulpet gevaldigt i byggeprocessen, og er grunden til, at vi nu står med så flot et hus, der tilbyder de kommende beboere nogle lejligheder i særklasse.

SUCCES BYGGER PÅ ERFARING

– Vores succes med byggeriet af Papirtårnet beror på mange års erfaring med højhusbyggerier, hvilket også er grunden til, at vi ønsker at komme tidligt med ind i processen, så både arkitekterne og bygherre kan drage gavn af vores viden, indskyder Peter Poulsen, direktør i KPC Herning.

– Vores ultimative mål er at bygge det bedst mulige byggeri. Og det sker kun hvis vi taler sammen og lytter til hinanden. For vores vedkommende ønsker vi, at arkitekterne og bygherre kan stå tilbage og sige: Det var lige præcist sådan vi forestillede os det skulle se ud. For os er arkitekternes visualiseringer ikke vejledende, men en stålsat målsætning, afslutter Peter Poulsen.

Udnyt pladsen i boligen optimalt

DUKA One er en diskret ventilationsløsning til både nybyggeri og renovering.

Enhederne er monteret i ydervæggen, og det frigiver vigtig plads i lejlighederne. Der skal ikke laves rørføring samt findes plads til et ventilationsaggregat.

DUKA One er en ventilationsenhed med varmegenvinding, der sikrer konstant frisk luft i lejlighederne med et lavt varmetab.

DUKA One

Løsningen består af en murgennemføring med keramisk veksler, udvendig hvid stormskærm samt indvendig lav-energi tovejsventilator.

Enheden suger fugtig og brugt luft ud i 70 sekunder. Imens lagres varmen i veksleren. Efter 70 sekunder vender motoren retning og frisk udeluft opvarmes af veksleren og blæses ind i boligen. Der kan tilkøbes en yderskærm i rød, grå eller sort, så den passer ind på mange forskellige facader uden at vække opsigt.

Læs mere på www.dukaventilation.dk

This article is from: