BOA #2 sek 2 by MediaXpress

BYGGEMATERIALER & LØSNINGER Nr. 2 | Marts 2020 | 30. Årgang | Tlf: 33 44 55 55

Årsabonnement: 850,- incl. moms • Udgivelsesfrekvens: 8 gange årligt

INDHOLD

Nyt om dampspærrer og isoleringsmaterialer ved efterisolering af lofter Anbefalingerne omkring tætte dampspærrer ved efterisolering af spidslofter har været for restriktive, siger Dansk Byggeri med henvisning til et netop afsluttet forskningsprojekt fra Statens Byggeforskningsinstitut. Læs artiklen på side 16

BUNCH BYGNINGSFYSIK er et rådgivende ingeniørfirma med speciale i fugtproblemer, skimmelproblemer og tæthedsproblemer i tag og facader herunder: Tilstandsundersøgelser

Udredning af byggeskader

Projektgranskning

Staktoften 22A I 2950 Vedbæk I www.bunchbyg.dk info@bunchbyg.dk I Tlf.: 5239 7952

Brug for Xtra plads? Opbevaring og sikring af værktøj og materialer Første måned

kr.1,**Min. 3 mdr. leje. Kun 20-fods uisoleret container.

www.boxit.dk

Landsdækkende levering (undtaget ikke-brofaste øer) Ring 7070 1790 · container@boxit.dk

Thermozell nu som selvudtørrende beton Nordisk Beton A/S kan nu som de eneste levere Thermozell beton med et unikt vand/cementtal på kun 0,40. Hemmeligheden bag dette resultat er en kompromisløs tilgang til kvalitetssikring, nytænkning og ikke mindst en kærlighed til beton som byggemateriale. Læs artiklen på side 4

2. SEKTION | BYGGEMATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Nybyg: Manglende fokus på eksponeringsklasser kan koste dyrt Det er vigtigt allerede i projekteringsfasen at tage højde for, i hvor høj grad et nyt byggeri bliver eksponeret for vand, frost, salt og kemiske stoffer. Poul Dupont Christiansen, forfatter til BYG-ERFA erfaringsbladet ’Eksponeringsklasser – bestemmelse i projekteringsfasen’ fremhæver, at kombinationen af forkert materialevalg og massiv eksponering for vind, vand og salte kan betyde skader som f.eks. afskalninger og afmeling på murværket. Tekst af Louise Skøtt Gadeberg

ksponeringsklasserne anvendes til at kategorisere de påvirkninger, som murværk er udsat for, så producenter entydigt kan deklarere, hvor hvilke materialer kan anvendes. Eksponeringsklasser hjælper altså med at anskueliggøre, hvor hårdt et byggeri bliver ’angrebet’ af det lokale klima. Den oplysning bør bruges i projekteringen af et byggeri, især hvis et byggeri ligger tæt på en kyststrækning og derfor eksponeres for voldsom vind og saltvand i luften. – Dén påvirkning kan ikke alle byggematerialer holde til, hvorfor valget af murværk – tegl og mørtel – er vigtigt at koordinere i projekteringen. Især hvis den udførende håndværker ikke kender de lokale påvirkninger fra vand, frost, salt og kemiske stoffer, forklarer Poul Dupont Christiansen. Han er rådgivende ingeniør og forfatter til erfaringsbladet ’Eksponeringsklasser – bestemmelse i projekteringsfasen’ fra Fonden BYG-ERFA, som denne artikel tager udgangspunkt i.

projektere et byggeri f.eks. ved Cold Hawaii eller på Bornholms vestkyst – begge steder, der er meget udsat for stærk vind og havgus-påvirkninger, forklarer Poul Dupont Christiansen.

– Det kan være meget tilfældigt, om der bliver taget hensyn til eksponeringsklasser i projekteringen på trods af, at det er en meget vigtig forudsætning at have med i planlægningen, inden byggeriet går i gang, siger han. Forvitring og afmeling Kort sagt handler det om at sikre, at bygningen holder byggeteknisk og derfor står fysisk stærkt i mange år fremover, uanset om den ligger særligt eksponeret eller ej. – Derfor skal man tidligt i projekteringen tage højde for eksponeringen, så den kan klassificeres, og der ved materialevalg kan tages højde for påvirkningen fra vand, frost, salt og kemiske stoffer. Ellers kan der ske forskellige skader, f.eks. en forvitring, dvs. en pulverisering eller et sammenbrud, hvor murværk – tegl og mørtel – i byggeriets sokkel oftest går i stykker og simpelthen smuldrer, forklarer Poul Dupont Christensen. Han tilføjer, at det netop oftest er ved soklen, at problemerne begynder, fordi bygningen også udsættes for vejsalt her.

– Derfor skal de udførende håndværkere være bevidste om, hvilke sten med hvilken eksponeringsklasse, der skal bruges hvor. Og det samme med mørtel og bindere. For du skal bruge nogle andre sten, bindere og en anden mørtel, når du bor ved Vesterhavet end inde i Aarhus”, siger Poul Dupont Christiansen og henviser til føromtalte BYG-ERFA-erfaringsblad, der på et danmarkskort viser, hvor hvilke eksponeringsklasser er relevante. Lokalkendskab er ikke en selvfølge Tidligere valgte man i højere grad lokale håndværkere med lokalkendskab til klimapåvirkninger til at udføre det projekterede arbejde end i dag, hvor arkitekter og rådgivende ingeniører fra hele kloden kan tegne og

Og netop derfor er kendskabet til eksponeringsklasser – og hvilke byggetekniske tiltag, der kan påvirke klassificeringen – afgørende at have med i projekteringsfasen. – For eksempel har det stor indflydelse, om fundamentet er omgivet af jord eller sand under terræn, idet førstnævnte kræver hårdere sten med en højere eksponeringsklasse. Det kan volde problemer hos arkitekterne, fordi der findes langt færre sten med høj eksponeringsklasse at vælge imellem. Men nøglen til at bygge solidt og langtidsholdbart er at forholde sig til undergrunden samt påvirkningen fra vand, frost, salt og kemiske stoffer og derigennem rette sig efter den aktuelle eksponeringsklasse, fortæller Poul Dupont Christiansen. Han er glad for, at BYG-ERFA formidler og distribuerer denne viden ad forskellige

kanaler, så han har et sted at henvise de arkitekter, der henvender sig til ham for at få råd. – Det er den rådgivendes ansvar, men da mange rådgivere og projekterende sidder inde i byerne – uden lokalkendskab – og beregner på byggerier rundt om i hele landet, er det afgørende, at denne viden findes fagligt

klarlagt og formidlet ét sted, siger Poul Dupont Christiansen. Denne artikel bygger på uddrag af erfaringsbladet ’Eksponeringsklasser – bestemmelse i projekteringsfasen’ med ID-nr.: (21) 19 09 03. Her beskrives eksponeringsklasserne i en række situationer, der ikke er beskrevet i murværksnormen.

Om eksponeringsklasser Eksponeringsklasserne er overordnet opdelt i klasserne MX1-MX5: Passivt miljø: MX1 Moderat miljø: MX2 til MX 3.1 Aggressivt miljø: MX 3.2 til MX5. Eksponeringsklasserne er detaljeret angivet i Eurocodes og tilhørende nationale annekser for murværkskonstruktioner for forskellige grundlæggende konstruktioner. Murværk tæt på kysten Murværk anvendt udendørs i det rødskraverede område skal altid regnes for at være i eksponeringsklasse MX4.Tæt på andre kyster skal der foretages en vurdering, men typisk kan der være tale om MX4 i ca. 1 kilometers afstand fra kyster, der ikke ligger i læ. For det udvendige murværk er det ikke her muligt at reducere eksponeringsklassen, f.eks. ved etablering af udhæng.

CONFALT® FUGEFRI BELÆGNINGER Confalt er et fugefrit slidlag, der kombinerer den høje styrke fra den cementbaserede Confaltmørtel med fleksibiliteten fra asfalt. Confalt er specielt velegnet til brug i områder, hvor slidlaget udsættes for høje belastninger fra reoler eller mekaniske belastninger, lastbiler, gaffeltrucks, containere, fly samt anden højfrekvent trafik. EGENSKABER - Perfekt kombination af styrke og fleksibilitet - Fugefri belægning indendørs og udendørs - Forlænget levetid for veje og udendørs arealer sammenlignet med traditionel asfalt - Komfortabel overflade for daglige brugere - Perfekt egnet til høje statiske belastninger - Genererer ikke skadeligt støv - Temperaturstabilitet fra -50°C til +90°C - Frost-/tø- og afisningsresistent - Ekstremt tæt mikrostruktur med god kemisk styrke og slidstyrke Flere millioner m2 igennem de seneste 25 år.

www.contec-group.dk | info@contecgroup.dk | tlf. 86 721 722

4 ANNONCE

2. SEKTION | BYGGEMATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

ører beton hjemme i fremtidens bæredygtige byggeri? Svaret er ja, hvis man bruger den rigtige beton. Det næste spørgsmål er så, hvad er den rigtige beton? Svaret er enkelt, hvis man spørger Jens Rasmussen, der er medejer Nordisk Beton: – Beton er et utroligt materiale, som man ikke kunne være foruden i byggebranchen. Men der er vidt for-

skellige typer af beton med vidt forskellige egenskaber. Men i min optik er der en type, som for alvor skiller sig ud, og det er Thermozell, der er førende indenfor thermobeton. Det er en beton, der består af cement, vand og polystyrenkugler (flamingo) – også kaldet EPS (ekspanderbart polystren). Flamingoen erstatter grus og sten, hvilket er en fornuftig løsning, da de danske grusgrave er ved at være udtømte. Og som prikken over i’et står man

med et materiale, der er fem gange lettere end traditionel beton, fortæller Jens Rasmussen og fortsætter: – Men hvad er så den grønne vinkel på Thermozell. For det første kommer flamingoen fra landets genbrugspladser, så man sparer på råstofferne. Hertil kan Thermozell selv efter mange år knuses og genanvendes til nybyggeri. Vi har derfor med et materiale at gøre, der kan trækkes ind i et cirkulært byggeri.

Vand/cementtal på kun 0,40 Thermozell er på alle måder et fleksibelt materiale. Det er blandt andet pumpbart og hos Nordisk Beton kan deres pumper udlægge op til 80 m3 Thermozell om dagen pr. pumpe: – Skal vi støbe et gulv, hvilket er en af vores absolutte spidskompetencer, så kan vi udlægge 800m2 om dagen i fuld opbygning klar til sidste slidlag. Allerede dagen efter

Thermozellen er udlagt, kan tyndpudsen udlægges. Dette betyder at betonen er gangbar efter kun 6-7 timer. Som bygherre vil man derfor se, at den samlede byggetid kan skæres drastisk ned, og en hurtigere byggeproces er som regel også billigere, fortæller Jens Rasmussen. Men hvordan kan det lade sig gøre at opnå så kort en tørre og hærdetid? Svaret ligger i et vand/cementtal, der har gjort Nordisk Beton til

en eftertragtet samarbejdspartner for mange af landets bygherrer: – Vores vand/cementtal betyder at skimmelkondensering og fugtskader, som man desværre ser forekomme i nogle byggerier hvor en Eps Beton/flamingobeton har været brugt, nu er helt elimineret. For at opnå et vand/cementtal på 0,40, binder vi vandet kemisk i Thermozellen. Så når den er tør – så kan den selv arbejde med den rest-

2. SEKTION | IT & TEKNOLOGI | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

fugt som er i blandingen, hvilket betyder at man ikke skal have en 28 dages lang tørretid, men i stedet kan nøjes med syv. I en traditionel blanding med Thermozell er der 125 liter vand pr. kubikmeter – i Nordisk Beton’s Thermozell er der kun 96,5 liter vand pr. kubikmeter, hvilket nu betyder, at vi som de eneste kan levere en selvudtørrende Thermozell med 250 kg cement i sig pr kubikmeter og samtidig imødese udfordringen hos landets bygherrer med en hurtig udtørring uden skimmelkondenseringer, siger Jens Rasmussen og uddyber: – Det er naturligvis blevet gennemtestet af Teknologisk Institut, og det betyder, at når vores beton er tør, så er den altså rigtig tør. Det betyder at man undgår en masse uskønheder og fejl, såvel som at hele byggeprocessen glider hurtigere frem, fortæller Jens Rasmussen. Det har betydet at man hos Nordisk Beton har kunnet skære forbruget på vand ned med omkring 20% i forhold til traditionel beton. Det er et tydeligt eksempel på, at det at bruge vores ressourcer med omtanke kan have positive konsekvenser for kvaliteten og byggeprocessen. Hold fast i den gode ide Jens Rasmussen kom selv fra betonindustrien, før han startede Nordisk Beton. På hans tidligere arbejdsplads præsenterede han de mange muligheder, der var med Thermozell: – Jeg stødte tidligt på Thermozell og vidste med det samme, at det var fremtiden.

Jeg præsenterede det for ledelsen, men de var, som vi nogle gange ser i byggebranchen, meget konservative. – Der var ikke behov for innovation eller nytænkning. Men den forklaring kunne jeg ikke acceptere, så jeg besluttede at starte min egen virksomhed. Det var da ikke nemt i begyndelsen især ikke, når banken ikke er villig til at hjælpe. Men jeg fik den nødvendige finansiering, blandt andet fra familie og venner, og i 2016 var Nordisk Beton en realitet. Nu står vi så fire år efter med 28 mand i virksomheden og fyldte ordrebøger, så det har jo vist sig, at min første indskydelse holdt stik:Thermozell er simpelthen fremtiden, fortæller Jens Rasmussen. Det er gået stærkt de seneste fire år, og i dag står Nordisk Beton i den heldige situation, at de ikke skal ud og finde ordrer. Kunderne kommer selv og henvender sig til Nordisk Beton, hvilket ikke mindst skyldes et stort bagkatalog af gode referenceprojekter og et stærkt team: – Vi får megen opmærksomhed takket være vores gode produkter, heraf særligt Thermozellen. Men det handler i lige så høj grad om, hvordan vi eksekverer vores opgaver. Materialets kvaliteter nytter jo ikke noget, hvis ikke du bruger det ordentligt. Her er vores styrke uden tvivl, at vi selv uddanner og træner vores mandskab. Det betyder, at vi f.eks. kan støbe gulve med en tolerance på +/-2 mm. Alene sidste år støbte vi 40.000 m2 flydebeton, og i 2020 kan jeg love for, der også er fuld damp under kedlerne.

ANNONCE

Et bedre indeklima Foruden bæredygtighed vægter indeklimaet højt, når et byggeri skal certificeres. Ser vi på akustik, er det altafgørende for et godt indeklima ikke mindst, når man bygger børnehaver, skoler, kontorer m.m. En gulvopbygning i Thermozell overholder som minimum Bygningsreglementet BR 15 krav og er godkendt til projekter, bygget efter BR20-kravene. Derudover eliminerer man risikoen for knirkelyde ved lag med trægulve når man anvender Thermozell beton i stedet for en traditionel strøopbygning, da Thermozell er et mere fleksibelt materiale.

Tænk på energien Thermozell har en fremragende isoleringsevne, og man undgår derfor kuldebroer. Anvender man Thermozell til gulvvarme frem for de mere traditionelle metoder som beton, er der også store fordele i sigte. Man får 4-5 gange hurtigere reaktionstid i ens gulvvarme, da gulvvarmeslangerne kun ligger i det øverste 4cm tykke lag tyndpuds. Samtidig er Thermozellen under tyndpudsen isolerende, hvilket gør, at man ikke skal spilde energi på at varme et 20 cm tykt betondæk op.

2. SEKTION | BYGGEMATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Fra værdiløst affald til gevinst på bundlinjen ”Ikke alt der glimter er guld.” Det gælder også ved genbrug og genanvendelse af byggematerialer. Den nødvendige cirkulære omstilling kræver viden, indsigt, de rette rammevilkår og ikke mindst samarbejde på tværs af både branche, borgere, virksomheder og kommunale forvaltninger. Tekst af Mikkel Sandahl

delfart Kommune nu to nye kurser. Middelfart Kommune er samarbejdspartner på de to nye kurser, og det er der en helt bestemt årsag til.

år en bygning rives ned, udgør de brugte byggematerialer et helt afgørende led i den cirkulære værdikæde i byggeriet. På Teknologisk Institut arbejder Rikke Juel Lyng blandt andet med at rådgive og udvikle den cirkulære økonomi hos virksomhederne. Hun er ikke i tvivl om, at de store byggeaffaldsmængder har potentiale til at repræsentere en højere værdi, end det er tilfældet i dag. – Vi anser traditionelt nedrivningsprocessen som kilde til store affaldsmængder uden værdi. Men i en verden, hvor råstofmanglen presser på, skal nedrivningerne i fremtiden være produktionsstedet for værdifulde ressourcer, som vi kan anvende i fremtidigt byggeri, og hvor den cirkulære økonomi er en god forretning, siger Rikke Juel Lyng. Mere fokus på planlægning giver højere kvalitet En reel cirkulær omstilling kræver, at fundamentet for kvalitet og sporbarhed af materialerne er på plads, så det efterfølgende er muligt

at bygge forsvarligt med genbrugte eller genanvendte materialer i høj kvalitet. – Den cirkulære økonomi kræver, at vi har mere fokus på at planlægge og udføre nedrivningsprocessen bedre, for kun på den måde kan vi udnytte materialerne fuldt ud. Det betyder blandt andet, at inden nedrivningen går i gang, så skal vi identificere de værdifulde materialer med potentiale for genbrug og planlægge nedrivningsprocessen med fokus på den præcise håndtering af

materialerne, forklarer Rikke Juel Lyng. Hun understreger desuden, at det er essentielt, at man i udførelsesfasen er bevidst om, at de processer, der er nødvendige for at nedtage materialerne, skal styrkes, så kvaliteten i materialerne bevares samtidig med at skadelige stoffer håndteres og bortskaffes forsvarligt. – Selvom metoder til at nedtage, sortere og håndtere de skadelige stoffer allerede findes i dag og processerne er

kendte for nedrivningsvirksomhederne, så oplever vi desværre ofte, at mangelfuld planlægning, dårlige beskrivelser og rammevilkår eller en for presset tidsplan, sætter en stopper for udnyttelse af de gode ressourcer, siger Rikke Juel Lyng. Samarbejde om cirkulær efteruddannelse Som led i at hjælpe branchen med den cirkulære omstilling og med at skabe en værdifuld forretning i genanvendte byggematerialer, lancerer Teknologisk Institut og Mid-

– Som kommune har vi et ansvar for at passe på vores miljø og vores ressourcer. Et naturligt sted for os at sætte ind, er bl.a. at fremme mulighederne for genbrug af byggematerialer. I takt med, at vi lykkes med at genbruge byggematerialer, stiger vores ansvar også for, at vi ikke sender miljøskadelige stoffer videre i et kredsløb, hvor en problematisk historik fortaber sig, eller potentielle miljøskadelige stoffer kan frigives. Så I vores optik, er et fokus på både miljø og ressourcekortlægning essentielt i den cirkulære omstilling, for ikke alt der glimter er guld, siger Hanne Laursen, Natur- og Miljøchef hos Middelfart Kommune. Samarbejde er nøglen Hanne Laursen understreger desuden, at omstillingen til cirkulær økonomi, ikke kun er et kommunalt anliggende. – Skal den cirkulære omstilling lykkes, skal vi arbejde sammen på tværs, både

borgere, virksomheder og kommunale forvaltninger. Som Klimakommune er cirkulær økonomi vigtig for os. Den cirkulære økonomi er også væsentlig i forhold til bl.a. CO2-reduktion, som også kan ske gennem genbrug af byggematerialer. Samtidig er vi bevidste om, at vi som kommune kan være med til at accelerere en udvikling fx igennem udbud, siger Hanne Laursen. For Rikke Juel Lyng, er netop fokus på efteruddannelse en vigtig parameter i den cirkulære omstilling. – Med de nye efteruddannelsesmuligheder, giver vi branchen en mulighed for at kortlægge både ressourcer og miljøfarlige stoffer. Begge kompetencer er en forudsætning for at skabe en god forretning inden for genanvendelse af byggematerialer – og en nødvendighed for at sikre, at vi ikke genbruger byggematerialer med skadelige stoffer i nye bygninger, slutter Rikke Juel Lyng. De nye kurser, Miljøkortlægning og Ressourcekortlægning, kan findes på Teknologisk Instituts hjemmeside.

01.2020 - V-1.0

Produkt

Dimension

Produkt Enhed

MEMBRA® Membrandug

0,5 x 30 m

MEMBRA® Membrandug

DB-nummer

Dimension

Enhed

DB-numm

rl 2107910 MEMBRA ® Membrandug

0,5 x 30 m

2107910

0,5 x 15 m

rl 2107912 ® Membrandug MEMBRA

0,5 x 15 m

2107912

MEMBRA® Hjørnebånd

0,1 x 15 m

rl 2108003 ® Hjørnebånd MEMBRA

0,1 x 15 m

2108003

MEMBRA® Hjørnemanchet – udvendig

200 x 200 x 70 mm MEMBRA stk 2108004 – udvendig ® Hjørnemanchet

200 x 200 x 70 mm stk

2108004

MEMBRA® Hjørnemanchet – indvendig

150 x 150 x 150 mm MEMBRA stk 2108005 – indvendig ® Hjørnemanchet

150 x 150 x 150 mm stk

2108005

MEMBRA® Afslutningsbånd

0,1 x 30 m

rl 2108010 ® Afslutningsbånd MEMBRA

0,1 x 30 m

2108010

MEMBRA® Rørmanchetter - gulv og væg

9 - 12 mm

stk 2108011 - gulv og væg ® Rørmanchetter MEMBRA

9 - 12 mm

stk

2108011

MEMBRA® Rørmanchetter - gulv og væg

15 - 22 mm

stk 2108012 - gulv og væg ® Rørmanchetter MEMBRA

15 - 22 mm

stk

2108012

MEMBRA® Rørmanchetter - gulv og væg

26 - 34 mm

stk 2108013 - gulv og væg ® Rørmanchetter MEMBRA

26 - 34 mm

stk

2108013

MEMBRA® Rørmanchetter - gulv og væg

40 - 50 mm

stk 2108014 - gulv og væg ® Rørmanchetter MEMBRA

40 - 50 mm

stk

2108014

MEMBRA® Rørmanchetter - gulv og væg

51 - 60 mm

stk 2108015 - gulv og væg ® Rørmanchetter MEMBRA

51 - 60 mm

stk

2108015

MEMBRA® Rørmanchetter - gulv og væg

70 - 90 mm

stk 2108016 - gulv og væg ® Rørmanchetter MEMBRA

70 - 90 mm

stk

2108016

MEMBRA® Rørmanchetter - gulv og væg

100 - 125 mm

stk 2108017 - gulv og væg ® Rørmanchetter MEMBRA

100 - 125 mm

stk

2108017

MEMBRA® Afløbsmanchet - Universal

300x300x1 mm

stk 2108101 - Universal ® Afløbsmanchet MEMBRA

300x300x1 mm

stk

2108101

MEMBRA® Afløbsmanchet - Universal

0,3 x 5 m

rl 2108102 - Universal ® Afløbsmanchet MEMBRA

0,3 x 5 m

2108102

MEMBRA® Primer

750 ml

sprayflaske ® Primer2108103 MEMBRA

750 ml

sprayflaske

2108103

Selvklæbende membransystem til bad og vådrum Byg bedre, enklere

Byg bedre, enklere

Hurtigt, sikkert og brugervenligt 20611

Isola as Vesterballevej 5, 7000 Fredericia, Denmark 20611 www.isola-platon.dk ordremail: ordre@isola-platon.dk

Isola as Vesterballevej 5, 7000 Fredericia, Denmark www.isola-platon.dk ordremail: ordre@isola-platon.dk

2. SEKTION | BYGGEMATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Det gyldne tegl i Aarhus C.F. Møller Architects har en lang tradition for at bruge tegl i sine byggerier, som stammer helt tilbage fra Aarhus Universitet. Et aktuelt eksempel på anvendelsen af tegl findes i på Frederiks Plads i Aarhus, og Bygge- & Anlægsavisen har talt med arkitekt Michael Kruse C.F. Møller, der står både bag udviklingsplanen for denne nye bydel i det centrale Aarhus samt en række nye byggerier. Tekst af Mikkel Weber Sandahl

vordan kan det være, at anvendelsen af tegl nærmest har været en rød tråd igennem C.F. Møller Architects snart 100-årige historie? – Tegl er jo et fantastisk materiale, og selv om vi naturligvis også arbejder med alt muligt andet også, er det da rigtig, at vi måske har en ekstra forkærlighed for tegl, ikke mindst set i forhold til dens åbenlyse kvaliteter og tidløse egenskaber som materialitet og patinering, men også i kraft af en lang livstidscylkus i et bæredygtigt perspektiv – alle fokuspunkter og værdier, vi vægter højt i alt hvad, vi laver. Hvad har tankerne bag anvendelsen af tegl været på Frederiks Plads i Aarhus? – Projektets grundidé er at åbne et centralt område i byen op for borgere og sammenbinde bydele, der tidligere har været adskilte af et stort lukket industriområde Komponentværkstedet. Projektet er således tænkt som et byggeri, der indtegner sig som en fuldt integreret del af Aarhus C, og netop valget af teglsten udspringer direkte fra dette. Frederiks Plads ser vi med sin beliggenhed som en naturlig del af den historiske og centrale bydel om-

kring Banegaarden, Park Allé samt centralværkstederne som alle er opført i gul tegl, hvorfor det var vores klare vision at sikre sammenhæng og bygge videre i denne materialemæssige kontekst .Valget af den gyldne tegl relaterer sig således til et historisk perspektiv, mens udformningen og brugen af tegl klart peger fremad i måden at skabe byudvikling og bygningsudformning på en ny og innovativ måde. Hvilke særlige eksempler på det gode håndværk ser du i byggeriet? – Byggeriet er jo mangfoldigt og arbejder med at skabe variation i både programfunktioner og udformning – men med den gyldne tegl som fællesnævner. Der er således både arbejdet med skalmuret byggeri samt byggerier med teglelementer som hver sin måde har potentialer for at lege og skabe kvaliteter i arbejdet med tegl. Et eksempel på den håndværksmæssige brug af tegl kunne være i Erhvervsbyggeriet imod Spanien hvor vi i facaderne har arbejdet med indarbejdede relieffer og tilbagetrækninger af vinduespartier for at skabe tyngde samt stoflighed i forhold til lys og skyggespil, ligesom der er indarbejdet en rummelig arkade som

bymæssig overgang imod Spanien. Hvilke kvaliteter tilfører anvendelsen af tegl i byggeriet? – Teglen fremhæver projektets generelle fokus på materialemæssig og historisk relation i by-konteksten, samt tilfører rumlige og stemningsmæssige kvaliteter i udformningen som fremhæver tyngde og stoflighed – lys og skyggespil. Samlet set underbygger brugen at tegl kort sagt vores arkitektoniske intentioner om at lave et både bymæssigt integreret og skulpturelt projekt i høj kvalitet. Hvilken tegldetalje vil du fremhæve på Frederiks Plads – og hvorfor? – Jeg tænker at kunne fremhæve de karakteristiske teglbalkoner, der er til alle boliger som en direkte forlængelse af lejlighederne så alle har overdækkede uderum og hvor teglen kommer helt tæt på og er synlig både indefra og udefra. Hvordan ser man C.F. Møllers signatur i anvendelsen af tegl på Frederiks Plads? – Måske i måden projektet både favner tradition og fornyelse. I den bymæssige

relation og forståelse ser vi gerne projektet i et 100 års perspektiv, mens vi i udformningen har udfordret os selv og udviklet måden at organisere boligerne på i forhold til mange andre typiske projekter. Frederiks Plads er måske på en gang klassisk og moderne i brugen af overgange og detaljer med den overordnede sammenfletning af lejligheder i et samlet skulpturelt relief der danner rum og relationer til alle sider – vi kalder det selv en urban hybrid der er unikt dannet ud fra stedet og konteksten. Vi tilstræber i al ubeskedenhed både at være tidløse samt innovative. Frederiks Plads er opkaldt efter Kronprins Frederik. Tegl går også igen i C.F. Møllers byggerier i de nye bydele Nordhavn, Ørestad og Carlsberg Byen i København og udover Frederiks Plads sætter C.F. Møller også et tydeligt tegl-aftryk med det nye supersugehus i Skejby i tegl og CeresByen i det centrale Aarhus, som er et nyt kvarter på den tidligere bryggerigrund. Så det gode håndværk og den holdbare tegl fortsætter i nutiden med at tale til både fortiden og ind i fremtiden.

ALLE DISSE MURSTEN ER GRØNNE...

men hvilken er mest bæredygtig?

Find svaret og læs mere om bæredygtig produktion af mursten på strøjertegl.dk

Fremtidens mursten

10 ANNONCE

2. SEKTION | BYGGEMATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Teglproduktion på et af Egernsund Wienerbergers værker.

Tegldirektør: Vi er meget bevidste om, at vi skal være en del af løsningen Hos Skandinaviens største teglvirksomhed, Egernsund Wienerberger, er man allerede godt på vej med at nedbringe CO2-emissionen markant ved teglproduktion. Nøglen er en omfattende ’grøn’ drejebog med afsæt i energiaftalen mellem Danske Tegl og Energistyrelsen, der netop er blevet fornyet. Den største aktør i den nye aftale er Egernsund Wienerberger A/S, som med salgsselskaber i tre skandinaviske lande og fem danske samt to svenske fabrikker udgør Skandinaviens største teglvirksomhed. Her er man allerede godt på vej med at nedbringe CO2-emissionen markant, fortæller Andreas Christensen, Managing Director Operation i Egernsund Wienerberger A/S:

Andreas Christensen, Managing Director Operation i Egernsund Wienerberger A/S.

rancheorganisationen Danske Tegl har netop gentegnet sin energiaftale med Energistyrelsen. Aftalen indebærer, at branchens indsats for at reducere energiforbruget og CO2-udledningen i forbindelse med den traditionelt energiintensive teglfremstilling fortsætter til og med 2020.

Et godt redskab til at sætte skub i udviklingen Energispareindsatsen hos teglvirksomhederne har i konkrete tal betydet, at de fra 2014-2018 samlet set har reduceret energiforbruget til brænding af tegl med over 9,5%. Og sammenligner man med situationen tilbage i 1990, er energiforbruget i dag op mod 40%t lavere.

– Vi er meget bevidste om, at vi er en del af en energitung branche og derfor også har et ansvar for at være en del af løsningen. Og selv om vi stadig ikke er i mål, er vi nået meget langt de senere år. Ikke mindst takket være energiaftalen, der er et rigtigt godt redskab til at få skub på udviklingen, understreger han. Drejebog skaber klar og konkret retning Nøglen til omstilling hos Egernsund Wienerberger A/S er en drejebog, der omfatter en lang række konkrete initiativer. Drejebogen er udarbejdet med afsæt i energiaftalen, men ud over energiprojekter formulerer den også konkrete mål inden for blandt

ler renoverer, om at bruge grønne materialer, siger han og slutter af: – I den forbindelse er det værd at nævne, at kigger vi på hele murstenens levetid frem for kun at se på fremstillingen, er det ikke en specielt energitung løsning.Tegl kan holde i mange århundreder og genanvendes igen og igen. Så det er en fremtidssikker løsning set i et cirkulært perspektiv. Mursten fra Egernsund Wienerberger. andet produktudvikling og fungerer på den måde som en generel grøn vejviser for virksomheden. Andreas Christensen uddyber: – Vi kigger ikke kun på energioptimering af de eksisterende produktionsanlæg og eksempelvis mulighederne for at skifte til mindre CO2tunge brændselstyper. Vi har også fokus på at udvikle produkter med et lavere CO2-aftryk. Kan vi fx designe murstenene på en måde, så produktionen kræver færre ressourcer? Eller finde alternativer til ler, der er et ressourcekrævende materiale at arbejde med, selv om det

på den anden side er et 100 procent rent naturmateriale? Endnu ikke et marked for CO2-neutrale mursten Andreas Christensen understreger, at udfordringen for teglværkerne i dag ikke er at lave en CO2-neutral mursten. Det er nemlig muligt. Problemet er, at produktionsomkostningerne med den nuværende teknologi er så store, at ’hele varelageret skal opbevares i pengeskabet’, som han udtrykker det. – Men markedet skal også være der, og det kræver et større pres fra forbrugere, pensionskasser, kommuner og andre, der bygger nyt el-

Fakta om energiaftalen mellem Danske Tegl og Energistyrelsen I alt 12 teglvirksomheder er omfattet af den nye aftale med Energistyrelsen og modtager tilskud til delvis dækning af PSOafgiften som modydelse. I perioden 2014-2018 var 10 teglvirksomheder omfattet, og det resulterede i 39 energispareprojekter med årlige besparelser på lidt over 17.000 MWh. Det svarer til næsten 4000 tons CO2 eller lidt under energiforbruget for 800 typiske enfamilieshuse i 2018.Tilskuddet til de 10 virksomheder løb i perioden op i knap 14 mio. kr.

ANNONCE 11

2. SEKTION | BYGGEMATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Dårligt vejr og manglende information koster murerbranchen millioner årligt Dårligt vejr og manglende information koster

murerbranchen millioner årligt

Fejl i det murede byggeri koster branchen op mod en kvart milliard hvert år. De penge kunne imidlertid have været sparet, hvis branchen havde mere information om fugtkontrol, MX-klasser og klimaets generelle betydning for murværk. Sådan lyder udmeldingen fra MV Produkter, der rådgiver om fejl på murværk.

viden skal løftes, hvis den viden om, hvad der sker, når stolthed. Derfor vil vi gerne følge brancheorgani”Vi kan se, at der er mange fejl, som går igen. ”Manglende afdækning under opmuring Fejl i det murede byggeri koster faglige stolthed om murværk produkterne kombineres være med til at rette fokus sationen Danske Tegl Når der opstår disse fejl, påvirker det både fremhæves ofte som den helt store fejlkilde, branchen milliard skal bevares i fremtiden. i virkeligheden, hvor også på disse fejlkilder, så vi kan koster fejl i detop mu-mod en kvart bygherre, projektets økonomi og den faglige men fejlene opstår ikke blot under opmuring. fugtighed, temperatur og løfteimidlertid branchens viden og rede byggeri år hvert år. hvert De penge kunne stolthed. Det handler også om projekteringen, hvor – Murværk er fantastisk, og beliggenhed har betydning at smide millioner ud Derfor vil vi gerne være med til at branchen næsten en kvart have været sparet, hvisundgå branchen rette fokus på disse fejlkilder, så vi kan løfte der mangler viden om, hvordan de enkelte der er intet så flot som et for det endelige resultat. Det ad vinduet på fejl, som nemt milliard kroner. Fejlene kan havde mere information om fugtbranchens produkter reagerer, når de sammensættes i et både hos de udførenveludført murstenshus. Men gælder kunne forebygges, siger Bo viden og undgå at smide millioner skyldes en række forskellige kontrollering, MX-klasser og kliudProad vinduet på fejl, som nemt kunne foremurværk,” hvis vi skal fortsætte vores de murere, hos rådgiverne Feldskov, stifter af MV ting, men særligt manglende bygges,” siger Bo Feldskov, stifter af MV maets generelle betydning for murtradition med at bygge med og hos producenterne, siger dukter. fugtkontrol, kendskab til MXProdukter. Nødvendigt at løfte branchens videnBo Feldskov og fortsætter: teglsten i Danmark, er det klasser og udfordringer rela- udmeldingen fra værk. Sådan lyder Murværk er mere end Hos MV Produkter lyder opfordringen, at nødvendigt, at vi løfter branteret til ændringer i klimaet MV Produkter, der rådgiver om fejl sten og mørtel chens viden om, hvordan bå– Manglende afdækning fremhæves som nogle af de Murværk er mere end sten og mørtel branchens viden skal løftes, hvis den faglige påfejlkilder. murværk. de de enkelte produkter og under opmuring fremhæHos MV Produkter oplever hyppigste Hos MV Produkter oplever man ofte, at fejlene stolthed om murværk skal bevares i fremtiden. klimaet påvirker hinanden, ves ofte som den helt store man ofte, at fejlene opstår opstår fordi de involverede fagfolk er speciaopfordrer Bo Feldskov. fordi de involverede fagfolk Ifølge virksomheden MV lister på deres respektive områder, men ikke ”Murværk er fantastisk, og der er intetfejlkilde, så flot men fejlene opstår Ifølge brancheorganisationen Danske Tegl ikke blot under opmuring. er specialister på deres reProdukter, der udbedrer fejl har tilstrækkelig information om samspillet som et veludført murstenshus. Men hvis vi koster fejl i det murede byggeri hvert år branMV Produkter er medlem af Det handler også om projekområder, men ikke de forskellige produkter i et sammenpå murværk, kunneen fejlene mellem skal fortsætte vores tradition med at bygge chen næsten kvart milliardspektive kroner. Fejlene Teknisk Udvalg i Danske Tegl teringen, hvor der mangler har tilstrækkelig information dog nemt være undgået, hvis sat murværk. med teglsten i Danmark, er det nødvendigt, at kan skyldes en række forskellige ting, men og har bidraget til Murerviden om, hvordan de enkelom samspillet mellem de forbranchen havde mere inforsærligt manglende fugtkontrollering, kendskab ”Der findes mange eksperter på de enkelte pro- vi løfter branchens viden om, hvordan både de håndbogen 2020. te produkter reagerer, når de skellige produkter i et sammation om fejlkilderne. dukter, der indgår i et murstenshus, men der enkelte produkter og klimaet påvirker hinantil MX-klasser og udfordringer relateret til sammensættes i et murværk. mensat murværk. mangler generelt viden om, hvad der sker, når den.” opfordrer Bo Feldskov. ændringer i klimaet fremhæves som nogle af – Vi kan se, at der er mange produkterne kombineres i virkeligheden, hvor de hyppigste fejlkilder. Nødvendigt at løfte – Der findes mange eksperfejl, som går igen. Når der Fejl på murværk kan skyldes en række forskellige ting, også fugtighed,men temperatur og beliggenhed har fugtkontrol, MV Produkter er medlem i branchens viden ter på de enkelte produkter, opstår disse fejl, påvirker det det er særligt manglende kendskab tilaf Teknisk Udvalg betydning for det endelige resultat. Det gælder Danske Tegl og har bidraget til MurerhåndboIfølge virksomheden MV Produkter, der udbeHos MV Produkter lyder kan skyldes en række forskellige ting, der indgår i et murstenshus, både bygherre, projektets MX-klasser og ændringer i klimaet, der giver branchen Fejl på murværk både hos de udførende murere, hos rådgiverne gen 2020. drer murværk, kunne men fejlene dog nemt generelt opfordringen, der mangler økonomi ogfejl denpåfaglige men at detbranchens er særligt manglende fugtkontrollering, kendudfordringer. være undgået, hvis branchen havde mere infor- og hos producenterne,” siger Bo Feldskov og skab til MX-klasser og ændringer i klimaet, der giver fortsætter: mation om fejlkilderne. branchen udfordringer.

MV® DRÆNINGSNET

VÅD ISOLERING HAR DÅRLIG ISOLERINGSEVNE

KLIMAÆNDRINGER I DANMARK, KRÆVER NYTÆNKNING I FORM AF FUGTKONTROLLERING AF MURVÆRK MV® Dræningsnet sørger for en materialeadskillelse mellem mursten og isolering. Det forhindrer fugtskader på murværket, ved at sørge for kontinuerlig dræning af vandet ned til studsfugeventilerne og afhjælper derved at muren har bedre optørringsbetingelser. MV® Dræningsnet leveres så det passer i konstruktionen, og er nem at montere mellem binderne. MV® Dræningsnet monteres mellem isolering og ydermur, som anvist på billedet.

MV® DRÆNINGSNET • 12 mm i tykkelse og 90 % åben væv • Beskytter isoleringen mod fugt • Tillader hurtig trykudligning • Let montering • Hjælper med at forebygge beskadigelser fra frost-/tøcykler og skimmelvækst

MV® Dræningsnet skal anvendes med MV® Studsfugeventiler for at give den mest effektive dræning og optørring af murværket.

AFRENSNING · PRODUKTER · RÅDGIVNING Snedkervej 19A · 6740 Bramming · Telefon 50 810 300 info@mvprodukter.dk · www.mvprodukter.dk

2. SEKTION | BYGGEMATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Er dampspærre nødvendig ved efterisolering af ventileret tagrum? Statens Byggeforskningsinstitut gennemførte fra 2015 til 2019 et stort forskningsprojekt om dampspærrebehov i lofter, hvor konklusionen bl.a. er, at et loftrum kan efterisoleres uden brug af dampspærre, hvis der ikke er fugtproblemer inden efterisoleringen.Tilsyneladende er ventilationen så afgørende, at det overdøver det meste andet, fortæller Eva B. Møller, professor i bygningsdesign i Arktis ved DTU BYG. Indlæg af Eva B- Møller Professor i bygningsdesign i Arktis ved DTU BYG

i skal spare på energien, herunder behovet for opvarmning i vores huse, men hvordan? Efterisolering kan være en metode til mange af de huse, der er opført før man rigtig blev opmærksom på, at man både kan spare energi og øge komforten ved at have en godt isolerende klimaskærm. Men at efterisolere kan være dyrt og frem for alt besværligt, så de fleste leder efter en let og billig måde at energiforbedre huset på. Har huset et ventileret tagrum, er det oplagt at overveje at lægge mere isolering op, da mange huse har relativt lidt isolering på loftet. Men for ikke at få et fugtproblem på loftet når man efterisolerer, er det et krav at loftet er tæt. Ifølge hidtidige SBi anvisninger på området, er lufttæthed ikke nok hvis den samlede isoleringsmængde overskrider 150 mm, i det tilfælde skal der også være en tæt dampspærre. Imidlertid

er der mange huse hvor der kun er lidt isolering på loftet, som enten slet ikke har nogen dampspærre, eller en i ringe forfatning, så den ikke slutter tæt. Da en dampspærre skal placeres på den varme side af isoleringen, som håndregel højst 1/3 inde i isoleringen, er det besværligt at lægge en dampspærre ud i et eksisterende tagrum; den skal klæbes og gerne også klemmes op mod hvert spær, hvilket er besværlig nok i sig selv, men samtidig er der dårlige adgangsforhold, især ude ved tagfoden. Faktisk er det nemmere at gøre nede fra og sætte en ny beklædning op under den nye dampspærre. Derved perforerer man godt nok dampspærren, men så længe søm og skruer bliver siddende, vil det normalt være tæt nok. Desværre betyder det, at man kommer til at berøre rummene under loftet og det besvær vil de flest helst undgå.

Spørgsmålet har været om det nu også er nødvendigt med en dampspærre, eventuelt om man, ved at bruge en type isolering frem for en anden, ikke behøvede at bruge en dampspærre i forbindelse med efterisolering. Problemstillingen er reel nok, men når spørgsmålet er blev rejst, er det fordi nogen har udført betydelig efterisolering uden dampspærre uden at det havde medført fugtproblemer i tagrummet og det ville jo være ærgerligt, at mange afholdt sig fra at efterisolere, hvis risikoen for fugtskader, ved at undlade at lægge en dampspærre, var minimal For at vurdere dette, har Statens Byggeforskningsinstitut (nu en del af BUILD AAU) gennemført et stort forskningsprojekt kaldet Dalo (Dampspærrebehov i lofter). Dette projekt har været støttet af Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden, VarmeisoleringsForeningen og Dansk

Byggeri. Sideløbende med dette projekt, har der kørt et projekt for at afprøve dampspærresystemers samlinger, dette har været støttet af Byggeskadefonden. Hvad kan påvirke fugten i tagrum? Projektet blev startet i 2015 og afsluttet i 2019, den lange periode har været en fordel da projektet indeholder en række målinger i tagrum, hvor det at kunne sammenligne målinger over flere år giver et væsentligt bedre grundlag at konkludere ud fra end hvis det f.eks. kun havde kørt et år. Med projektet har det været hensigten at komme bredt omkring emnet, derfor indeholder det både eksperimenter i et forsøgshus, hvor de fleste forhold har været kontrolleret f.eks. indeklimaet, og målinger i eksisterende huse med de usikkerheder det måtte indebære. Endelig har der også været foretaget simuleringer for at vurdere på

forhold, der ikke direkte blev målt på og for at vurdere, hvad et forventet fremtidigt klima kan betyde. Som udgangspunkt har hypotesen været, at fugtforholdene i tagrummet påvirkes af:

i tagrummet også ville stige. Da den samme vandmængde i luften vil give en højere relativ luftfugtighed ved lav temperatur end ved en høj temperatur.

Tilstedeværelsen af en dampspærre i konstruktionen Lufttæthed mod rummet nedenunder er vigtigt, da der gennem utætheder kan føres meget fugt op i tagrummet med den luft der kan trænge gennem utætheder. Men om de noget mindre mængder fugt, der kan trænge op gennem en lufttæt, men ikke diffusionstæt loftskonstruktion, f.eks. pudset loft eller spartlet gipsloft, er tilstrækkeligt til at give forhøjet fugt i tagrummet, skulle undersøges.

Isoleringsmaterialets evne til at optage og afgive fugt Mens mineraluld næsten ikke optager fugt fra luften, kan isoleringsmaterialer baseret på cellulose, dvs. f.eks. papir eller træ, optage og afgive fugt alt efter den omgivne lufts relative fugtighed. På den måde kan man forestille sig, at høje fugtforhold i tagrummet kan reduceres, hvis noget af fugten kan optages af isoleringsmaterialet. Når der er tørt i tagrummet afgives den ophobede fugt til tagrummet.

Tykkelsen af isoleringen Ud fra teorien om, at jo mere isolering, der er i loftet, desto koldere bliver loftsrummet, vil meget isolering betyde, at den relative luftfugtighed

Fugtforholdene i rummet under loftskonstruktionen Eftersom et forøget fugtindhold i tagrummet i forhold til udeluften må forventes at >

Forsøgshuset gav mulighed for at måle på seks forskellige loftskonstruktioner over tre forskelligt fugtbelastede rum. Fugtbelastningsklasse 1 er meget tørt mens fugtbelastningsklasse 2 og 3 svarer til hhv. normalt parcelhus og beboelse med høj fugtbelastning.

Årets danske boligbyggeri er sikret god ventilation med DUKA One-løsningerne Kan arkitektur bringe mennesker tættere sammen og nedbryde barrierer på tværs af generationer og kulturer?

”

Ja, eller det kan Venligbolig Plus på Frederiksberg i hvert fald, der er et helt ny koncept, hvor arkitekturen hjælper til at skabe et frirum for interaktion og socialt fællesskab. Alt dette har lagt fundamentet for at Venligbolig Plus vandt prisen som årets danske boligbyggeri. Fra DUKA Ventilations side har man været begejstret for at være en del af så unikt et projekt, der gennem hele processen har været kendetegnet ved at alle byggeriets parter, inkl. leverandører har udvist stor ildhu og engagement.

”

- Det har været en spændende udfordring at skabe nogle boliger, hvor omkostninger og pladsudnyttelse har været i højsædet. Derfor har det været godt at arbejde sammen med DUKA Ventilation, der jo netop arbejdet med løsninger, der tager højde for de to komponenter, fortæller Joakim Kernn fra ONV Arkitekter ”Det har været en spændende udfordring at skabe nogle boliger, hvor omkostninger og pladsudnyttelse har været i højsædet. Derfor har det været godt at arbejde sammen med DUKA Ventilation” Joakim Kernn, ONV Arkitekter. Veludført modulbyggeri Det første, man lægger mærke til, er samspillet af materialer og farver. De mørke stålelementer går hånd i hånd med den lyse træbeklædning. Men også enhederne fra DUKA er som skabt til stålfacaden, takket være de udvendige stormskærmes sorte farve, hvilket sikrer en ensartet og flot facadeoverflade. - Det er et modulbyggeri, men det er ikke bare en firkantet byggeklods. Det er et byggeri, produceret med gode og bæredygtige materialer, og udformningen viser både praktiske og æstetiske hensyn til beboerne. Alle elementer er produceret hos i Hobro, hvorefter de er kørt ud til byggepladsen og samlet fortæller Anders Lund, projektleder hos BM Byggeindustri A/S. På fabrikken blev enhederne klargjort ved forboring af huller, så den endelige montering af ventilationselementer var hurtig og enkel. En tekniker fra DUKA Ventilation besøgte BM Byggeindustris fabrik for at lave funktionsafprøvninger og lydtest. Ved et tæt parløb sikrede BM Byggeindustri og DUKA Ventilation sig, at man hele tiden fik udviklet løsninger med hovedfokus på de fremtidige brugeres komfort. DUKA One løsningerne er som skabt til stålfacaden, takket være de udvendige stormskærmes sorte farve, hvilket sikrer en ensartet og flot facadeoverflade.

Boliger med en mission Konceptet bag Venligbolig Plus er, at flygtninge og studerende skal bo side om side og berige hinanden i hverdagen. Dermed vil de umage par få lov at dele en lille lejlighed, hvor man har hvert sit private areal, mens bl.a. køkken, stue og badeværelse deles. Således kan man tilbyde en studerende en lejelejelighed til under 3.000 kr, en uhyre lav pris i København og ikke mindst Frederiksberg.

”

- Vi har meget få kvadratmeter pr. bolig at gøre godt med, derfor har vi måttet udnytte pladsen rigtig godt ved at skære ned på de private kvadratmeter og udvide de fælles. Hver bolig er derfor nøje udtænkt, så vi kan akkommodere to personer på kun 33 kvadratmeter, forklarer Joakim Kernn og fortsætter: - Det var faktisk også grunden til, at vi var glade for samarbejdet med DUKA Ventilation. Deres produkter har været en stor hjælp i forhold til at optimere pladsudnyttelsen, og det har også kunnet holde omkostningerne nede på projektet, hvilket jo har været strengt nødvendigt, da et af hovedkriterierne for dette projekt er at skabe billige boliger.

”

”Deres produkter har været en stor hjælp i forhold til at optimere pladsudnyttelsen” Joakim Kernn, ONV Arkitekter. Enkel, effektiv og diskret ventilation Der er anvendt ventilationssystemerne DUKA ONE S6B og DUKA ONE S6 til Venligbolig Plus. I Vådrummene er der anvendt DUKA ONE S6B, hvor de to indbyggede motorer sørger for, at der ikke skabes overtryk i rummet, da der konstant suges den samme mængde luft ud, som der blæses ind. Dermed flyttes fugten fra bruseren ikke til tilstødende lokaler. I boligområdet overføres varmen fra boligen under udsugningsfunktionen til den keramiske veksler. Når ventilatorerne vender og begynder at blæse luft ind i boligen, genbruges varmen ved at udeluften forvarmes, mens den passerer veksleren. Disse løsninger resulterer i lave opvarmningsomkostninger, da varmen i lejlighederne genanvendes ved ventilering. I forhold til beboerne i Venligbolig Plus, vil de kunne nyde godt af lavere varmeudgifter. DUKA one indedelen kan ses i øverste højre hjørne. Mon- Projektet har nemlig ikke alene haft fokus på huslejen, men også de samlede driftsomkostninger, der tering i ydervæggen frigiver vigtig plads i de små boliger. herved mindskes og sikrer et fantastisk indeklima.

2. SEKTION | BYGGEMATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

> komme fra rummet nedenunder, var det oplagt at undersøge hvor stor betydning, fugtbelastningen nedenunder havde. Dampspærre, samt type og tykkelse af isolering har ikke indflydelse på fugtigheden Som en form for reference blev der anvendt en lufttæt loftskonstruktion med 150 mm mineraluld som isolering og ingen dampspærre. Altså en konstruktion, der ifølge SBi anvisninger ville være grænsen for, hvad man kunne bruge uden at installere dampspærre. Som en væsentlig del af forsøget blev der opbygget et forsøgshus, der målte 7 x 22 m, med almindeligt saddeltag med 30 ° hældning. Det betød, at tagrummet havde en højde og bredde som i et almindeligt parcelhus. Der var diffusionstæt undertag. Tagrummet var ventileret med en 30 mm spalte ved tagfoden i begge sider og to 50 cm² ventiler ved kip for hver meter. Der var indlagt insektnet i spalterne ved tagfoden. Ventilationen svarede dermed til, hvad der anbefales i SBi anvisninger. Selve huset var delt op i tre zoner, med hver sin fugtbelastning. Over hver zone var der seks forskellige tagrum, adskilt med skot af krydsfiner beklædt med dampspærre, så

optage fugt eller ej er uden betydning for fugtsikkerheden. De typiske fejl, der laves i forbindelse med efterisolering af loftsrum er, at man kommer til at delvist blokere ventilationen med den nye isolering eller at man f.eks i forbindelse med opsætning af spots i loftet ikke får sikret lufttætheden.

der ikke ville ske udveksling af fugt mellem tagrummene. Tagrummene adskilte sig ved forskellige isoleringstykkelser, isoleringsmaterialetype og tilstedeværelsen af dampspærre. Loftkonstruktionen bestod af gipsplader der var spartlet og tapet, så lofterne var lufttætte. Der var placeret temperatur og relativ luftfugtighedsfølere flere steder i hvert tagrum samt ude, disse loggede hver time. Desuden blev træfugtigheden i spærene målt 1 til 2 gange hver 14. dag. Ud over den første vinter og sommer, hvor byggefugten skulle tørres ud, blev der målt i to år. Et er hvordan forholdene er i et forsøgshus, hvor der er gjort meget ud af f.eks. lufttætheden, noget andet er forholdene i ”virkeligheden”. Derfor omfatter projektet også målinger i almindelige huse, der alene blev udvalgt efter at de havde ventileret tagrum. Samtidig blev det tilstræbt at have både huse med og uden dampspærre, forskellige isoleringstykkelser og forskellige typer isolering. I disse huse blev der målt temperatur og relativ luftfugtighed i mindst et år. Der var placeret følere i tagrummet, i rummet under tagrummet samt ude. På den måde var det muligt at sammenholde måleresul-

Denne nye viden gælder for efterisolering af vandrette loftsisoleringer med fleksibelt materiale f.eks. granulat eller måtter. Det er en vigtig pointe, at man skal kunne kontrollere forholdene før man efterisolerer, for først da har man sikkerhed for, at konstruktionen er tilstrækkelig lufttæt.

tater fra meget kontrollerede forhold med forsøg hvor virkelighedens tilfældigheder også kom til at spille ind. Resultaterne viste ganske overraskende, at hverken tykkelsen eller typen af isoleringen havde nogen betydning. Man kunne end ikke måle nogen temperaturforskel i tagrummene efter om der var meget eller lidt isolering, eller om der var varmere eller koldere i rummet nedenunder. Effekten af en dampspærren kunne heller ikke

måles på luftfugtigheden ved lufttætte tage. Der blev ikke konstateret forhold i forsøgshusets tagrum, den kunne resultere i skimmelsvamp, heller ikke over området med højest fugtbelastning. Det blev der i nogle af de undersøgte ”virkelige huse”, men i de tilfælde kunne der konstateres, at ventilationen af tagrummet var mangelfuld. Tilsyneladende er ventilationen så afgørende, at det overdøver det meste andet Resultatet er, at nu ændrer

man anbefalingerne for, hvordan man kan efterisolere ventilerede tagrum. I SBi anvisning 273 om tage, er det allerede sket. Den nye anbefaling går på, at hvis man kan inspicere sit loftsrum og ikke kan konstatere skimmelvækst, så kan man efterisolere uden at etablere en dampspærre, såfremt man sikrer, at ventilationen ikke reduceres og der ikke laves huller i det eksisterende loft, så dettes lufttæthed forringes. Isoleringstykkelsen og om isoleringsmaterialet kan

Når man ikke samtidig siger, at så kan man også undlade dampspærren i nybyggeri skyldes det, at man her ikke allerede har testet lufttætheden og den letteste måde at sikre lufttæthed på er at udlægge en tæt folie. En lufttæthedstest som f.eks. blowerdoor testen siger kun noget om den samlede lufttæthed, ikke hvor den er, hvis den tilladte utæthed er samlet i loftet, kan det være nok til, at utætheden er for stor. En præsentation af projektet og huset kan ses GI’s Youtube-kanal: Byggeteknisk Viden

Produkter til ventilation og indeklimaløsninger finder du på lscontrol.dk, hvor vi har et bredt sortiment af styringer, sensorer, alarmer mm. Scan koden og besøg LS Control - på din mobil.....

Køb dem hos din grossist - se forhandlere på lscontrol.dk

Danvak Dagen 2020 Byggeriets installationer og klimabelastning

TILMELDING: www.danvak.dk/om/dd2020

Mød op på Kalvebod Brygge den 1. april 2020 til den 15. udgave af Danvak Dagen. Her får du en hel dag med et konferenceprogram, der sætter fokus på de tekniske installationer i byggeriet. Du får indsigt i krav til fremtidens byggeri og eksperternes bud på, hvordan du opnår de bedste betingelser for et godt indeklima og et funktionsdygtigt og energioptimeret byggeri. Om formiddagen vil der være indlæg og paneldebat i plenum, hvor politikere, investor, producent og ”den nye generation” diskuterer byggeriets klimabelastning, og vi slutter formiddagen af med overrækkelse af P.O. Fangers forskningslegat.

Om eftermiddagen kan du sammensætte dit eget program og vælge mellem indlæg i 3 forskellige spor.

SPOR 1

SPOR 2

SPOR 3

Energi

Vand

Indeklima

Smart Building

Varme

Lys

Drift

Køl

Ventilation

I løbet af dagen kan du få inspiration omkring nye spændende produkter og services på miniudstillingen i Vandrehallen.

TID: Onsdag den 1. april 2020 fra kl. 08.30 – 18.00 STED: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

Danvak arbejder for at byggebranchen bliver bedre til at sparre med hinanden og at kompetenceniveauet blandt branchens aktører bliver højnet, så vi sammen kan skabe et bedre byggeri i Danmark, der forbedrer menneskers liv og samfundets bæredygtighed.

2. SEKTION | BYGGEMATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Chefkonsulent i Dansk Byggeri, Torben Hessing-Olsen

et har tidligere været god latin, at efterisolering af spidslofter med mere end 150 mm isolering ikke burde ske med mindre, der på den varme side af isoleringen fandtes en tæt dampspærre, og at loftet i øvrigt var lufttæt. Men den sandhed rokkes der nu ved, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri,Torben Hessing-Olsen: – SBi (Statens Byggeforskningsinstitut, red) har gennemført et forskningsprojekt, der ganske overraskende har vist, at tilstedeværelsen af en dampspærre ikke gør nogen forskel i forhold til fugtigheden i loftsrummet, når loftet i øvrigt er lufttæt og velventileret. Det betyder reelt, at

man ved energirenoveringer kan efterisolere et sådant loft lige så meget man vil – med eller uden dampspærre. Puds eller spartlet gips Men loftet skal altså være tæt i forhold til rummet nedenunder, understreger han. Det vil i praksis sige, at loftet skal være pudset eller udført som spartlet gipsloft. Dertil kommer det allervigtigste forhold: Nemlig at der selvfølgelig ikke må være tegn på skimmelsvamp eller fugt i øvrigt, og at loftsrummet er velventileret. Det sidste skal forstås på den måde, at den eksisterende ventilation ikke må reduceres, siger Torben Hessing-Olsen. Og her skal man passe på, tilføjer han:

– Det er meget ofte set, at man i forbindelse med efterisolering af loftsrum kommer til helt eller delvist at blokere ventilationen med den nye isolering. Det kan få rigtigt grimme konsekvenser, og der kan næsten ikke advares nok imod det, lyder det. Ny anbefaling Resultaterne kommer til at få stor betydning fremover, fortsætter Torben HessingOlsen – ikke mindst fordi rigtig mange husejere har fået øjnene op for de økonomiskog ikke mindst miljømæssige fordele ved efterisolering: – Af samme grund ændrer man nu anbefalingerne for, hvordan man kan efterisolere ventilerede tagrum, siger han og peger på, at det allerede er sket i SBi anvisning 273.

Samme loftstemperatur Dalo (Dampspærrebehov i lofter), som forskningsprojektet hedder, er støttet af Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden, Varmeisoleringsforeningen og Dansk byggeri. Og det omfattende projekt, der er forløbet over flere år fra 2015 – 2019 har vist andre interessante resultater end effekten af dampspærrer, fortæller Torben HessingOlsen: – I forhold til isoleringstykkelsen kunne man faktisk slet ikke måle nogen temperaturforskel i tagrummene, efter om der var meget eller lidt isolering, eller om der var varmere eller koldere i rummet nedenunder. Undersøgelserne viste derimod,

at fugtforholdene i korrekt ventilerede loftrum med lufttætte lofter primært er afhængige af udeklimaet.

isoleringsmaterialer, som man lyster. Det afgørende er, at isoleringen er fleksibel og diffusionsåben, lyder det.

Isoleringstype er ikke afgørende Dertil kommer, at man har undersøgt, om typen af isoleringen havde nogen betydning for fugtigheden i loftsrummet. Det havde den ikke.

For mere information se f.eks.Træ Informations TRÆnotat 13, der er udarbejdet i samarbejde med SBi.

Resultatet kan forhåbentlig være med til at lægge en dæmper på den lille ”religionskrig”, der har udspillet sig på området, siger Torben Hessing-Olsen: – Om isoleringsmaterialet kan optage fugt eller ej er uden betydning for fugtsikkerheden. Man kan derfor anvende cellulosebaseredeeller mineraluldsbaserede

Specialkonstruktioner

Trapper

CSK – en stålsat virksomhed

Altaner

Hos CSK Stålindustri A/S var vi med fra starten, da en række markante og spektakulære byggerier blev skudt i gang. Afsættet var naturligvis vores ekspertise i stålkonstruktioner og ofte kombineret med tidens arkitektoniske trend. Vi har fokus på: • Stålkonstruktioner til alle former for byggeri • Professionel og seriøs rådgivning • Design, konstruktion, produktion og montage • Tæt dialog med kunden • Kvalitet – ikke mindst certiﬁceret kvalitetssikring • Specialkonstruktioner, stålspær, CSK bjælken samt trapper, værn og altaner • Egen produktion og udvikling i Danmark og Letland • Ca. 350 kompetente medarbejdere, der kan håndværket til ﬁngerspidserne Det er ikke uden grund, at vi siger, at CSK går til stålet. Vores kompetencer er unikke, hvilket gør, at vi tør sige, at CSK er kendt som en af de bedste leverandører på markedet.

Spær

Store stålspær

Vizuall.dk

Læs mere på www.csk.dk

CSK Stålindustri A/S Sdr. Thorstedvej 1 | DK-7700 Thisted Tlf. +45 96 177 000

www.csk.dk

2. SEKTION | BYGGEMATERIALER & LØSNINGER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Indeklimakvalitet skal synliggøres Det sunde, gode indeklima er værd at stræbe efter. Indeklimaets betydning for vores velvære er nemlig stort. På Teknologisk Institut ønsker man at sætte fokus på indeklimakvaliteten via en mærkningsordning. Tekst af Mikkel Weber Sandahl ugtigt, tungt, tørt, indelukket? De fleste har prøvet at opholde sig indendørs og mærke, at indeklimaet ikke var rart at opholde sig i. På Teknologisk Institut, har Thomas Witterseh arbejdet med indeklima i mange år, og han er tilfreds med, at der nu bliver arbejdet på en decideret mærkningsordning for indeklima i samme stil, som man i dag har et energimærke.

for indeklimakvalitet medvirke til at det sunde indeklima også blive en salgsparameter, siger Thomas Witterseh.

– En mærkningsordning for indeklima vil både være en hjælp for dem, der skal købe en bolig, leje et kontor, eller lignende. Samtidig vil synlighed via en mærkningsordning være et godt incitament til at investere i et bedre indeklima for bygningsejere, både ved nybyggeri og renovering. Vi ved, at købere i dag kigger efter energimærket – på samme måde vil et mærke

– Mærkning af indeklima i bygninger kan være det, der skaber den rette balance imellem energibesparelser og indeklima. Vi ved fra vores arbejde med den almene sektor, at boligselskaberne kæmper med nogle lange beslutningsprocesser. Beslutningerne om indeklimaet sker løbende og hos flere forskellige aktører. Dermed er der risiko for, at hensynet

indeklima, hvilket bliver nemmere, når man har de rigtige værktøjer.

Værktøj på vej Martha Kathrine Sørensen er projektleder på samfundspartnerskabet REBUS. I REBUS arbejder man netop med at udvikle en mærkningsordning for indeklimakvalitet med fokus på den almene sektor. til indeklima i sidste ende bliver nedprioriteret, siger Marthe Katrine Sørensen, og understreger, at det har været helt centralt for REBUS, at værktøjet bag mærkningsordningen, på baggrund af enkle registreringer, kan lave en samlet vurdering af kvaliteten af indeklimaet. – På den måde kan resultaterne fra det nye værktøj

synliggøre betydningen for indeklimaet i de forskellige valg i designprocessen. Dette betyder at indeklimaet også kan tænkes ind i de helt tidlige faser af processen, siger Martha Katrine Sørensen. Oplyste valg skal sikre bedre indeklima For Thomas Witterseh handler det også om at tage nogle oplyste valg i forhold til sit

– Hvordan påvirker en udvendig efterisolering af facaden dagslysindfaldet i boligen? Hvis en bolig får for lidt dagslys, er det ikke altid bare et spørgsmål om at sætte nogle større vinduer i, da det vil gøre noget ved temperaturen. Der vil altid være behov for et balanceret valg, og det mangler der værktøjer til i dag, siger Thomas Witterseh. Den mærkningsordning, som REBUS arbejder på, er skabt i tæt dialog med både branchen og myndigheder. – Det tætte samarbejde sikrer, at værktøjet matcher behovet i branchen og bygger på den nyeste viden. Samtidig vil sekretariatet for

mærkningsordningen blive placeret på Teknologisk Institut, hvilket vil sikre, at rådgivere har kompetencerne til at bruge værktøjerne korrekt, siger Thomas Witterseh.

Komfort & varmeøkonomi

Vandbaseret gulvvarme når det er bedst Forhandler henvises på tlf. 43 500 700

Gulvvarme er en luksuriøs varmekilde, fordi varme fødder giver velvære. Samtidig kan man holde en lavere fremløbstemperatur, hvilket både er godt for indeklimaet og for varmeøkonomien. Fordi varmeeffekten i DLH Thermogulv både op og ned - er nærmest øjeblikkelig, kan man benytte natsænkning af temperaturen og i øvrigt justere fleksibelt, hvis man f.eks. har gæster og der er flere i rummet. Gulvvarmen giver ekstra plads, fordi man sparer radiatorerne, og gør indretningen mere fleksibel.

Gulvarmens svar på Formel 1 - nu med ”Plug’n’Play Totalløsning

Med en totalløsning fra DLH Thermogulv har man reelt plug’n’play gulvvarme. Når gulvet med varmerørene er lagt, skal man blot slutte rørene til teknikskabet, sætte stikket i kontakten fra styreboksen og nyde varmen. Hurtigere og nemmere bliver det ikke! DLH Thermogulv er fleksibelt, idet rørføringen tilpasses rummets form, f.eks. ved indbyggede skabe. Der fræses blot vendespor, som forholdene byder. I den forbindelse tilbyder DLH en totalløsning ved installationen: - Bygherren skal bare oplyse antallet af kredsløb, længden på kredsløbene og navngive dem, altså ’stue, køkken, værelse 1-2-3’, så leverer vi teknikskabet med pumpe, termostater og så videre indstillet, så man bare skal tilslutte rørene og sætte stikket fra styreboksen i kontakten, forklarer Michael Jacobsen DLH. Tømrer og VVS-mester kan let koordinere arbejdet, og der behøves ikke elektriker. Med totalløsningen er man sikret, at gulvvarmen fungerer optimalt fra dag ét med både varmekomfort og optimal udnyttelse af energien. Hurtigere varme Fordi varmen ligger i spånplader, ikke i betongulvet, sker opvarmningen på blot et kvarter, og installationen er

der man på www.dlh. dk. Den høje komfort er en fordel både ved nybyggeri og ved renovering. Og det gælder alle husets rum! Også til vådrum Præcis de samme forfræsede spånplader kan nemlig anvendes til gulvvarme i vådrum. De er MK-godkendt til dette formål. Det kræver blot en vådrumsmembran ovenpå, som holder fugten ude. - Det er en fordel, at samme system og samme materialer kan anvendes i alle rum, siger Michael Jacobsen. Det er en designmæssig triumf, og alene på farten er sammenligningen mellem DLH Thermogulv og motorsportens fuldblodsracere i Formel 1 ganske rammende. Hvor gulvvarme i et betongulv kan være en halv dag om at varme op, er effekten mærkbar på blot et kvarter med et DLH Thermogulv.

Teknikskabet leveres samlet og færdigindstillet, klar til brug.

Vendespor fræser man selv, hvilket giver stor fleksibilitet. Billigere og hurtigere end færdige vendespor.

5 lags varmerør m/indstøbt iltspærre lægges i sporene.

samtidig hurtigere og nemmere: - Installationen er tør – man skal ikke vente på, at betonen hærder op, og man tilfører ikke byggeriet fugt, siger Michael Jacobsen. – De forfræsede spån- plader til varmerørene kan anlægges på strøer eller oven på et eksisterende gulv, og så skal man bare lægge det ønskede overgulv ovenpå. De enkle monteringsvejledninger fin-

Aluplader under overgulvet fordeler varmen lynhurtigt.

Nedbring RADON Genialt, nemt og billigt

ed tet v ark s e T nm UT , Da NS I B TIT S TE INS STA NINGS SK

No Noise® Radon barrier gulvunderlag fra Wallmann

OR GEF

BYG

MØD OS PÅ BYGGERI’20 STAND A2323

www.wallmann.dk

og se mon den ter ko in R g Q

o ide sv

Sc an

Fås i førende byggemarkeder, tømmerhandlere og gulvforretninger