BOA #3 sek 4 - 2020

Coronaens Konsekvenser

Nr. 3 | Maj 2020 | 30. Ă…rgang | Tlf: 33 44 55 55

2

SÆRTILLÆG | CORONAENS KONSEKVENSER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Coronakrisen: Offentlige investeringer kan holde hånden under byggeriet Direktør Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri håber på en fremskyndelse af offentlige bygge- og anlægsopgaver og en forøgelse af håndværkerfradraget. Det kan ikke standse nedgangstiderne, men kan hindre, at krisen bliver katastrofal i bygge- og anlægsbranchen Tekst af Tim Panduro

H

vis administrerende direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen skal sammenfatte stemningen i bygge- og anlægsbranchen under coronakrisen i et ord, er det usikkerhed. Det er nemlig umuligt at gennemskue, præcis hvordan udviklingen vil være i en krise, der adskiller sig væsentligt fra andre kriser og lavkonjunkturer igennem de seneste mange årtier.

færre praktikpladser i år end sidste år, og det er naturligvis et stort problem.

Plan til 18 milliarder Lars Storr-Hansen efterlyser klare udmeldinger fra politikere og myndigheder.

– Bygge- og anlægsbranchen er ikke så hårdt ramt som for eksempel rejsebranchen, restauranterne og alle andre, der har været tvunget til at lukke helt ned. Vi kan stadig producere, selv om vi allerede er blevet ramt af aflyste ordrer og temmelig mange afskedigelser, siger Lars StorrHansen.

– Det er en uventet krise, og i den første bølge reagerede man hurtigt med hjælpepakker. Men det er vigtigt, at man holder den linje. Der har været en række pressemøder, hvor man ikke har fået meget nyt at vide, og vi mangler at få fremlagt alle mellemregningerne, for eksempel hvorfor man åbner for, at børn kan komme i institutioner, men ikke for, at små erhvervsdrivende kan komme i gang. Det er blevet sværere at følge tankegangen, så man kan savne en mere klar kommunikation, der mindsker usikkerheden, siger direktøren.

– Men på længere sigt ser verden meget usikker ud. For vi ved ikke, hvor længe dette kommer til at vare, og hvordan en genåbning vil foregå. De meldinger, der kommer fra sundhedsvæsen og politikere, er gået fra at være faste og præcise og til at være mere slørede. Det gør, at virksomhederne er i tvivl om, hvornår man kommer i gang igen, og hvornår man kan begynde at tage medarbejdere ind. Virksomhederne mærker en nedgang i markedet og tilpasser sig efter det. Vi forventer for eksempel allerede nu, at der i værste fald vil være 7000

Han ønsker også konkret handling, så bygge- og anlægsbranchen kan sikres opgaver i den svære tid, der ikke bare er her aktuelt, men også vil kunne præge verden i flere år frem. Dansk Byggeri har fremlagt en plan på 12 punkter, der handler om, hvordan hjulene i branchen kan komme til at dreje hurtigere. Prisen for det offentlige vil være 18 milliarder kroner, hvis den fulde plan skal aktiveres, men Lars Storr-Hansen påpeger, at mange af pengene alligevel skulle have været brugt eller ryger tilbage i samfundet.

– Vi har en branche, der omsætter omkring 250 milliarder kroner om året, og de 18 milliarder vi spiller ud med lægger i høj grad op til at fremskynde nogle af de investeringer, der alligevel skal foretages i løbet af nogle år, siger han.

– Vores klimadagsorden er ikke gået væk på grund af sundhedskrisen, så det vil være oplagt at tage fat på energi- og klimainvesteringer. Men investeringer i infrastruktur vil også gøre os rigere som samfund på længere sigt, så vi kan delvist investere os ud af en del af krisen.

Halvdelen har mistet ordrer De offentlige investeringer skal ifølge organisationens ønskeliste ledsages af en stimulering af de private kunders trang til at bruge penge. Hus- og lejlighedssalg forventes at falde, og samtidig er usikkerhed på økonomien gift for trangen til at bruge penge på istandsættelser og ombygninger.

– Omkring månedsskiftet lavede vi en undersøgelse blandt vore medlemmer, der viste, at halvdelen af dem havde oplevet, at privatkunder havde aflyst ordrer. Vi håber på at få forøget håndværkerfradraget. Vi ved, at det er et incitament for private investeringer, og det kan både trække den grønne dagsorden i form af energirenoveringer og fjerne sort arbejde, siger direktøren, der oplever velvilje for dele af planen – og er

glad for, at Dansk Byggeris ønske om at fjerne det omstridte anlægsloft, der har begrænset offentlige investeringer i bygge- og anlægsopgaver, er blevet hørt.

– Det er vi naturligvis godt tilfredse med.

Nu handler det om, at kommunerne skal sætte projekter i gang, som man ellers har skubbet foran sig, uanset om det er at reparere veje, renovere skoler eller energirenovere. Det vil dels holde hånden under 2020, så bunden ikke falder ud, og dels være med til at puste til andre investeringer i 21 og 22, siger direktøren, der frygter, at man risikerer et fald på omkring 10 procent i branchens omsætning alene i år – og med tråde, der trækker ud i fremtiden.

Den negative udvikling kan ikke hindres, men den kan bremses ved de rette indgreb – for eksempel ved at sikre, at ordrebøgerne ikke er helt tomme hos bygge- og anlægsvirksomhederne.

– Det er vigtigt psykologisk, at virksomheder kan se to-tre år frem. Det kan motivere dem til at holde på medarbejderne og opkvalificere dem og at beholde lærlingene og ansætte flere. Mange af vores forslag er blevet modtaget positivt af politikerne, og vi håber, at de vil blive omsat til handling.

Hvis politikerne kender deres besøgelsestid, skal de handle nu, siger Dansk Byggeris administrerende direktør Lars Storr-Hansen.

SÆRTILLÆG | CORONAENS KONSEKVENSER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

ANNONCE 3

Fremgang trods Corona-krise COVID-19 har med raketfart sat sine spor også i byggebranchen. Men der er lyspunkter. Hos ITW BYG, der står bag bl.a. NKT Fasteners, Paslode og SPIT, mærker man en klart større efterspørgsel på produkter til gør-det-selv projekterne.

Tekst af Rune H Jensen

D

produktion strakt ud over hele døgnet og i weekender, siger Christian Skouborg, og bemærker afsluttende:

a Corona-krisen brød ud, lukkede aktiviteter ned på stribe over hele landet. Hjemsendelsen fra arbejdspladser og mere tid til gøremål derhjemme har imidlertid også igangsat en virkelyst, der tilsyneladende ikke kan holdes nede:

– Det er godt, at alt tyder på, at byggeriet slipper nogenlunde nådigt igennem det her. Hele krisen drypper selvfølgelig malurt i bægeret og giver usikkerhed i forhold til fremtiden og hele projektmarkedet også inden for byggeri. Men der har vi den styrke, at vi er en international virksomhed med flere ben at stå på, så vi har kunnet betjene Danmark og Norden med bl.a. produkter til gør-det-selv projekterne. Og så håber vi selvfølgelig på at komme godt igennem og glæder os meget til at få fjernet restriktionerne igen.

– Vi mærker tydeligt en stigende efterspørgsel herhjemme fra håndværksmestre og gør-det-selv folket efter Corona-krisens udbrud. Byggeriet har trods alt kunnet opretholde en stor del af aktiviteten, og branchen er måske endnu ikke så hårdt ramt. Samtidig har mange fået mere tid derhjemme og brug for at gå i gang med et projekt, så vi mærker en klart større efterspørgsel fra hr. og fru Jensen til gør-det-selv projekter i hus og have, fortæller Christian Skouborg, Business Unit Manager hos ITW BYG i Middelfart.

Virksomheden er global og beskæftiger sig bl.a. med avanceret industriteknologi og alt fra skruer og skudmontage til fastgørelse og forankring i stål og beton til byggeriet, men i øvrigt også til brancher som luftfart, boreplatforme og sundhedssektoren.

Positive vinde i en svær tid Produktionen til datterselskaber og resten af Europa er naturligvis påvirket af Coronakrisen, men situationen i Danmark og det

meste af Norden med de mange skrappe og tidligt igangsatte restriktioner er unik: – Det er jo en succeshistorie, at danskerne efterspørger vores produkter såsom skruer til terrassebyggeri og andre udendørsprojekter, og det gode vejr har sikkert også hjulpet til. Produkterne kan købes i

byggemarkederne, som jo også – lidt på trods – har haft travlt. Udfordringen er selvfølgelig vores supply chain, så vi har måttet ruste os og få råvarerne hjem over grænsen, mens tid var, så vi kan fortsætte produktionen herhjemme. Og selv har vi også iværksat restriktioner med alt, hvad det betyder af forskudte arbejdstider samt

4

SÆRTILLÆG | CORONAENS KONSEKVENSER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Infrastruktur skaber vækst Coronakrisen har ikke bare sat en helt ny dagsorden for sundhedspolitikken, men også for økonomien, der er i frit fald. Hjælpepakker kan mildne her og nu, men den økonomiske krise er kun i sin vorden. Vi er snart i økonomisk recession og vil blive hårdt ramt både af global afmatning og faldende indenlandsk forbrug.

Indlæg af branchedirektør i Dansk Infrastruktur i Dansk Byggeri Henrik Friis

I

denne situation er det oplagt at udbygge og højne vores infrastruktur. Ikke kun for beskæftigelseseffekterne på kort sigt, men i høj grad fordi en effektiv og udbygget infrastruktur skaber grundlag for øget vækst og flere arbejdspladser. Det viser den seneste produktivitetsrapport fra Det Økonomiske Råd fra marts måned, som i et kapitel på over 80 sider analyserer afkast og produktivitet fra investeringer i infrastrukturen.

En solid bund under væksten i mange år

skyldes selve anlægsarbejdet som sådan, men de positive markedsvirkninger som følge af bedre logistik- og transportforhold, der skaber bedre erhvervsvilkår for både nye og eksisterende virksomheder. Det skaber igen bedre indtjeningsmuligheder og beskæftigelse.

Interessant er det, at det kan tage op til 15 år, før gevinsterne manifesterer sig fuldt ud.

Med andre ord er der virkelig tale om positive langtidsvirkninger, som kan lægge en solid bund under væksten i mange år – tilmed ikke kun i lokalområdet men i hele landet.

I analysen gennemgås de økonomiske vismænd en omfattende mængde udenlandske forskningsstudier, der viser, at etablering og udbygning af infrastrukturen har positive effekter på økonomisk aktivitet og på produktiviteten (der hvor det undersøges).

Analysen fastslår også, at de traditionelle cost-benefit-analyser forud for beslutninger om investeringer i bl.a. veje, jernbaner, broog tunnelforbindelser ikke tager alle produktivitetsgevinster med. Med andre ord undervurderes de samfundsnyttige effekter af infrastrukturen.

Rigtig interessant er det, at Det Økonomiske Råd undersøger udbygningen af motorvejen E45 i Østjylland i starten af 90’erne (Vejle-Horsens og to strækninger mellem Aarhus og Aalborg). Udbygningen af E45 har bidraget til vækst i beskæftigelse og erhvervsindkomst i både nærområder og i hele landet. En vækst der vel at mærke ikke

Det Økonomiske Råd rammer plet ikke kun i deres analyse, men også i deres timing. Vi mangler nemlig en langsigtet plan for opgradering og udbygning af infrastrukturen, der bygger på et bredt politisk mandat i Folketinget. Det har vi gjort i mange år. Der kom godt nok en plan fra den tidligere regering for godt et år siden, men den

blev kasseret, da regeringen skiftede farve i juni sidste år.

Grundlag for vækst og beskæftigelse på lang sigt I den økonomiske krise, som vi er på vej ind i, drejer det sig ikke kun om at skabe beskæftigelse på kort sigt ved at igangsætte anlægsarbejder men også om at skabe grundlag for vækst og beskæftigelse på længere sigt ved at få virksomheder og markeder til at fungere endnu bedre.

Dansk Infrastruktur og DI Transport har derfor sammen fremlagt en plan for at få flere investeringer i infrastrukturen på både kort sigt og på længere sigt.

Der er mange mindre projekter i både stat og kommuner, der kan sættes i gang med det samme. Der er også større vejprojekter, hvor der allerede er vedtaget anlægslove.

Her kan arbejdet startes forholdsvist hurtigt. Andre større infrastrukturprojekter har VVM-redegørelser, men mangler vedtagelse af anlægslove. Her kan politikerne i 2020 får vedtaget de nødvendige anlægslove, så skovlen kan komme i jorden.

Sidst men ikke mindst skal der skabes et bredt politisk forlig, der sikrer en langsigtet infrastrukturplan for Danmark, som rækker

mindst 10 år frem. Der skal også udarbejdes en plan for jernbanen, der fremmer elektrificering med kørende eltog og hastighedsopgradering samt sikrer fornyelse og vedligehold af jernbanen for hurtigere at kunne realisere de samfundsøkonomiske gevinster af hurtigere og mere præcis togdrift. Det kræver bl.a., at man udarbejder en plan for modernisering og levetidsforlængelse af de eksisterende signaler og sikringssystemer, indtil de nye digitale signalsystemer kan tage over.

Derudover foreslår Dansk Byggeri og Dansk Industri, at der oprettes fem målrettede investeringspuljer. Det drejer sig om en pulje til cykeltrafik, en pulje til styrkelse af trafikale knudepunkter og en pulje til mindre projekter som afvanding af veje og opsamling af regnvand, udbygning af rundkørsler, bedre autoværn og andre forbedringer af trafiksikkerhed samt støjreducerende tiltag. Endelig en pulje til ekstraordinær vedligeholdelse, der kan bruges til nye slidlag af asfalt, genopretning af veje, cykelstier og fortove samt renovering af broer. Og endelig en pulje, der skal sikre øgede kommunale anlægsinvesteringer til klimatilpasning og kystbeskyttelse samt en øget indsats fra forsyningsselskaberne, så oversvømmelser kan undgås.

SÆRTILLÆG | CORONAENS KONSEKVENSER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

ANNONCE 5

Direktør i DAF A/S, Jonas Christiansen

Effektiv asfaltfræsning med nye avancerede maskiner Med to nye asfaltfræsere fra Wirtgen der kan fræse asfalt i en bredde på 2,2 meter og en dybde på 33 centimeter, råder DAF A/S nu ifølge direktør i DAF A/S, Jonas Christiansen, over de bedste maskiner på markedet.

Tekst af Julie Salkvist

M

sted til sted i hele landet og vi glæder os til at levere høj kvalitet til kunder og samarbejdspartnere.

ed den nyeste teknologi udfører DAF A/S asfaltfræsning med to nye, tonstunge og imponerende maskiner, som netop er blevet leveret til hovedkontoret på Sjælland sammen med en tilhørende ny lastbil og maskintrailer. Maskinerne W200i på 30 tons samt W100CFI på 18 tons er de nogle af største fræsermaskiner, der hidtil findes i Danmark indenfor asfaltarbejde.

Ekspertise og rådgivning – DAF A/S er specialist i at udføre alle typer af fræseropgaver. Vi har mange års erfaring og ekspertise indenfor de forskellige områder og står også til rådighed med rådgivning og planlægning omkring projekter – samt selvfølgelig udførsel og bestillingsopgaver med vores nye maskiner. I forbindelse med vores afdeling Dansk Vejservice ApS har vi i forvejen en maskinpark der spænder vidt med specialbyggede fejesugebiler, der udfører mange typer fejeopgaver, også i kombination med fræseropgaverne.

Effektivt og nøjagtigt med avanceret teknologi – Maskinerne er indkøbt til at fræse store projekter med hovedveje og motorveje, som skal repareres og genetableres. Wirtgen-fræserne er de bedste på markedet og disse to modeller er de nyeste modeller med partikelfiltre, hvorved maskinerne lever op til kravene for at kunne køre i miljøzoner. Med maskinernes ultralydssystem måles vejen i øvrigt af undervejs, hvilket giver en jævn og korrekt profil. Det giver også et godt underlag at lægge den nye asfalt ud på. Rillefræsning, demarkering, tilslutningsfræsning, dybdefræsning m.m. hører også til arbejdet, maskinerne kan udføre, siger Jonas Christiansen.

Tæt samarbejde og høj kvalitet DAF A/S har ifølge Jonas Christiansen meget glæde af at arbejde sammen med både asfaltfirmaer og kommuner: – Typisk laver vi udbudsprojekter, hvor vi udfører fræserdelen og asfaltfirmaer udfører asfaltarbejdet. Med købet af de nye maskiner giver det nu nye fantastiske muligheder for endnu flere projekter og

mere samarbejde. Samtidig er det muligt at dele fræsningsdelen og asfaltdelen op, så man kan få udført fræsningsdelen direkte af os. Det kan være en stor fordel at man blot kan ringe direkte til os, både i forhold til pris og tid. Vi står til rådighed i forhold til samarbejder, projekter og opgaver, både nu og i højsæsonen, hvor der ofte er travlt.

Med maskinerne på blokvogne på lastbiler er vi klar til at transportere dem rundt fra

– Vi laver alle fræsningsopgaver og når man ringer til os og har et problem, der skal løses, er vi klar til at rykke ud. Vi er punktlige og leverer en høj kvalitet til en attraktiv pris – vi er hurtige, driftssikre og man kan regne med os, slutter Jonas Christiansen.

6

ANNONCE

SÆRTILLÆG | CORONAENS KONSEKVENSER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Kommunerne har gode muligheder for at reducere trafikstøj allerede inden det bliver et problem For meget trafikstøj ved hjemmet kan udgøre en helbredsrisiko for alle borgere, især hvis det står på over længere tid.

K

ommunerne har flere gode muligheder for at reducere problemet. Det er en god idé at starte med at få lavet en evaluering af, hvor og hvordan den enkelte kommune får mest støjreduktion for pengene.

Mest støjreduktion for pengene Der er flere måder at reducere trafikstøj på, men en rationel prioritering er oplagt, da ressourcerne til indsatsen ofte er begrænset. Kommunerne bør derfor overveje at få vurderet, hvor og hvordan de får mest støjreduktion for pengene.

I dag skal nyanlagte boligområder eller veje leve op til planlovens krav om, at støjen fra veje ikke må overstige 58 dB. Denne grænseværdi har dog ikke altid været et krav, og støj fra trafikken over 58 dB kan opleves ved cirka hver tredje bolig. WHO’s seneste rapport fra 2018 peger på, at støjgrænsen burde være lavere.

Langt de fleste udsatte boliger ligger langs kommunale veje. Det drejer som om mere end 80 %.

Der er ingen tvivl om, at det vigtigste og mest effektive redskab er at medregne trafikstøjen allerede ved planlægningen af nye veje og boligområder - også ved byfornyelse. Men er skaden sket, findes der en række indsatser, kommunerne kan igangsætte.

Tre principper for reduktion af trafikstøj Grundlæggende er der tre principper, kommunen kan anvende for at reducere problemer med trafikstøj; ved støjkilden, ved modtageren og udbredelsesvejen imellem de to.

At dæmpe kilden til støjen, f.eks. vejbanens udformning, bilernes køremåde, hastighedsregulering og ikke mindst overveje, om det er muligt at begrænse bestemte køretøjer såsom lastbiler eller busser. Det vil reducere støjen for alle beboere langs strækningen - ligeledes for fodgængere, cyklister og nærliggende opholdsarealer.

At dæmpe støjen ved boligerne, så disse bliver bedre beskyttet mod støj udefra. Det drejer sig typisk om udskiftning af vinduer til termolydruder, der giver en god lyddæmpning af udefrakommende støj. Der kan også være tilfælde, hvor bygningsdele som døre, tagkonstruktionen, eller brystningspartier under vinduerne støjisoleres.

Dette reducerer kun støjen for den aktuelle bolig.

Det sidste princip er at dæmpe udbredelsen af støjen f.eks. ved hjælp af støjskærme, jordvolde eller støttemure. Dette reducerer kun støjen for de borgere, der bor bag tiltagne og ikke altid for forgængere og cyklister. Man kan også gå så vidt som at overdække eller nedgrave vejene, men det

hører dog til sjældenhederne og er meget dyrt.

Der er tilfælde, hvor det giver det mening at kombinere principperne, så man f.eks. indsætter en støjskærm for at reducere støjen ved de nederste boliger i et etageboligområde og støjisolerer de øverste etager ved at udskifte vinduerne.

Blive guidet til de rette valg af reduktionsmetode

sterende situationer, kaldet auraliseringer.

Eksempelvis kan en auralisering af en planlagt vej lyttes til inden den bygges. Ved at præsentere en auralisering for beslutningstagere, får de det lytteindtryk, der vil svare til lyden af den fremtidige vej og trafik det pågældende sted. Auraliseringer kan også anvendes til at præsentere virkningen af støjreducerende tiltag, der tænkes anvendt, for borgere og interessenter.

FORCE Technology udfører beregninger af de forskellige muligheder for støjdæmpning, der kan være på tegnebrættet for de udvalgte områder og boliger. Det er herved muligt at vurdere og sammenstille støjdæmpningsmulighederne i forhold til effekt og omkostninger. Alternative muligheder kan ligeledes vurderes.

INFO

Virksomheden hjælper også kommuner med at finde de vejstrækninger, som i dag er støjudsatte, antallet af boliger kan beregnes og niveauet af støjbelastningen.

Ud fra det hjælper man med at prioritere f.eks. ved hjælp af støjbelastningstallet. Det giver kommunerne et overblik over, hvilke boliger og strækninger der er mest belastet.

Herefter undersøger man, hvor de støjreducerende indsatser vil have størst effekt for flest mulige boliger.

Problemets omfang er stort. Opgørelser fra 2012 viser, at ca. 724.000 danske boliger, svarende til ca.1,4 mio. mennesker, er belastet af støj, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Selv ved en støjbelastning, der svarer til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse, vil ca. 10% af befolkningen føle sig stærkt generet af støjen.

FORCE Technology udfører ligeledes demonstrationer af lyd af endnu ikke eksi-

Vejstøj er den absolut største kilde til støjgener. I modsætning til trafikdræbte kan man ikke sætte navn på dem, der dør af trafikstøj. Støj er således en langsom dræber, der medfører en forhøjet sygdoms- og dødsrisiko ligesom ved visse kræft- og livsstilsygdomme.

SÆRTILLÆG | CORONAENS KONSEKVENSER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

7

Ane Buch opfordrer regering og Folketing til at afsætte nye midler til SMV:Digital, der har sat gang i digitaliseringen i 1200 SMV'er. Men nu er ordningen tømt. Foto: John Ehbrecht

Corona-krisen sætter fokus på digitalisering for SMV’ere På kun tre og en halv time blev tilskudsordningen SMV:Digital rendt over ende, da den åbnede for ansøgninger.

Det vidner om et kæmpe behov for digitalisering – ikke mindst i lyset af coronakrisens konsekvenser. Nu er kassen imidlertid tom, og det bør der laves om på hurtigst muligt, lyder det fra SMVdanmark.

P

otentialet i digitalisering af de små og mellemstore virksomheder (SMV’er) er stort og coronakrisen har åbnet øjnene for nødvendigheden af at komme i gang med om-

stillingen nu.

Derfor er SMV:Digital et fantastisk godt tiltag, hvor virksomhederne har kunnet få tilskud på til rådgivning, der gør dem i stand til at til at finde de helt rigtige digitaliseringsløsninger til deres virksomhed.

– SMV:Digital har været en kæmpesucces.

I alt ca. 1200 virksomheder over de sidste par år fået sat gang i digitaliseringen, siger adm. direktør i SMVdanmark, Ane Buch, der roser Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse for ordningen i sig selv, men også for at have fremrykket 20 mio. kr. fra efterårets pulje til nu, hvor virksomhederne føler behovet.

– Men nu er ordningen stort set brugt op, og det sker på det værst tænkelige tidspunkt, siger hun.

28,5 mio. kr. blev uddelt på tre og en halv time Da forårets ansøgningsrunde med tilskud på 100.000 kr. åbnede i mandags, blev 28,5 mio. kr. uddelt til knapt 300 virksomheder i løbet af kun tre og en halv time. 600 virksomheder ansøgte puljen. Eftersom ordningerne tidligere har været uger om at blive uddelt, er der formentlig et stort antal virksomheder, som slet ikke er gået i gang med deres ansøgning endnu, men som altså nu må gå forgæves, eller vente til efterårets pulje, hvor de sidste tre mio. kr. uddeles i portioner af 25.000 kr.

– Til efteråret er det slut. Derefter er ordningen løbet tør for penge, og det sker altså nu, hvor vi mere end nogensinde har

brug for, at virksomhederne genovervejer deres forretningsgange og måske deres forretningsmodel og digitaliserer for at kunne sætte fuldt tryk på kedlerne, når vi kommer ud på den anden side, siger Ane Buch.

Meget at hente ved at digitalisere SMV’er – Digitaliseringsgraden blandt SMV’er er fortsat lav, så her er der virkelig meget at hente. Vi ved, at virksomheder, der går fra et lavt digitaliseringsniveau til et mellemniveau, i snit opnår produktivitetsforbedringer på 13 %. Går de fra et mellemniveau til et højt niveau øges produktiviteten med 8 %, så når vi skal tale om, hvordan virksomhederne kan komme op i gear igen og komme ud på den anden side, så er digitalisering et rigtig vigtigt håndtag at dreje på – ikke mindst blandt de mindste af virksomhederne, siger Ane Buch.

Håber på politisk velvilje – SMV:Digital er en succes. Det hersker der ingen tvivl om. Det er en ordning, der bliver søgt, og som skaber tiltrængt digitalisering i flere og flere SMV’er, som ikke ellers ville være kommet i gang. Men med søgningen til denne runde, tyder det på, at der er et hav af virksomheder, der gerne vil med på vognen. Dem skal vi selvfølgelig have sat en digitaliseringsproces i gang hos. Derfor håber vi, at regering og Folketing, som i de sidste uger har vedtaget vigtige hjælpepakker til erhvervslivet under coronakrisen, også kigger fremad og tilfører yderligere midler til uddeling via SMV:Digital. Det vil ikke bare hjælpe vores virksomheder, men også redde arbejdspladser og give mulighed for fornyet vækst i samfundet lokalt og på landsplan, siger Ane Buch.

8

SÆRTILLÆG | CORONAENS KONSEKVENSER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

175 mio. kr. fra Realdania til at afbøde virkningerne af COVID-19 Realdania bidrager nu med 175 mio. kr. til at understøtte en bæredygtig udvikling i byggeriet i kølvandet på krisen og samtidig hjælpe de udfordrede projekter, der tidligere har modtaget støtte fra foreningen.

Foto af Steffen Stamp

R

ealdania ønsker med indsatsen at understøtte, at der kan holdes mest muligt fokus på bæredygtighed i forbindelse med de betragtelige samfundsinvesteringer, der forventeligt vil finde sted som følge af COVID-19. Målet er at give relevant inspiration, værktøjer og konkret hjælp, så kommuner og andre, der skal i gang med at bygge og renovere, kan skrue op for bæredygtighed, klimaindsats og implementeringen af verdensmålene i nogle formentlig stramme anlægsbudgetter. Realdania støtter dette arbejde med en pulje på 115 mio. kr.

– Byggeriet bliver helt sikkert en del af løsningen i forhold samfundsøkonomien, og sektoren spiller samtidig en nøglerolle i forhold til at nå de klimamål, vi har sat os i Danmark. Der er derfor et åbent vindue, som vi gerne vil bidrage til, at vi kan udnytte ved at tænke de to ting sammen. På den måde gavner byggesagerne både beskæftigelse, samfundsøkonomi og den grønne omstilling, siger adm. direktør i Realdania, Jesper Nygård.

Den anden del af Realdanias særlige indsats skal hjælpe projekter, der tidligere har fået filantropisk støtte fra Realdania, og som nu mærker alvorlige økonomiske konsekvenser af COVID-19. Med en pulje, der står på skuldrene af statens hjælpepakker,

er der nu hjælp til en række udfordrede projekter, der er ramt af alt fra aflysninger til forsinkelser og problemer med finansiering. Nogle projekter er ramt her og nu, og andre bliver det formentlig senere. Støtten er målrettet igangværende projekter og projekter, hvor Realdania og projektet fortsat har en gensidig forpligtelse.

Med indsatsen vil Realdania understøtte, at der kan holdes mest muligt fokus på bæredygtighed i forbindelse med de betragtelige samfundsinvesteringer, der forventeligt vil finde sted som følge af COVID-19. Målet er at give relevant inspiration, værktøjer og konkret hjælp, så kommuner og andre, der skal i gang med at bygge og renovere, kan skrue op for bæredygtighed, klimaindsats og implementeringen af verdensmålene i nogle formentlig stramme anlægsbudgetter. Realdania støtter dette arbejde med en pulje på 115 mio. kr.

– Byggeriet bliver helt sikkert en del af løsningen i forhold samfundsøkonomien, og sektoren spiller samtidig en nøglerolle i forhold til at nå de klimamål, vi har sat os i Danmark. Der er derfor et åbent vindue, som vi gerne vil bidrage til, at vi kan udnytte ved at tænke de to ting sammen. På den måde gavner byggesagerne både beskæftigelse, samfundsøkonomi og den grønne omstilling, siger adm. direktør i Realdania, Jesper Nygård.

Den anden del af Realdanias særlige indsats skal hjælpe projekter, der tidligere har fået filantropisk støtte fra Realdania, og som nu mærker alvorlige økonomiske konsekvenser af COVID-19. Med en pulje, der står på skuldrene af statens hjælpepakker, er der nu hjælp til en række udfordrede projekter, der er ramt af alt fra aflysninger til forsinkelser og problemer med finansiering. Nogle projekter er ramt her og nu, og andre bliver det formentlig senere. Støtten er målrettet igangværende projekter og projekter, hvor Realdania og projektet fortsat har en gensidig forpligtelse.

mere mere præcist om de øvrige indsatser og puljer, herunder kriterierne for at søge dem, fortæller Jesper Nygård og tilføjer:

– En filantropisk aktør som os har en forpligtelse til at bidrage til at holde hjulene i gang i en så alvorlig situation, som samfundet lige nu befinder sig i. Med denne særlige COVID-19-indsats prioriterer vi en del af vores uddelinger i 2020 til denne vigtige sag.

Vi ved endnu ikke, hvor vores bevillinger samlet set ender i 2020, men vi forventer fortsat at kunne bidrage med samlet set omkring 500-600 mio. kr., siger Jesper Nygård.

Disse projekter får nu mulighed for i to runder, i maj og efter sommerferien, at søge om støtte til bl.a. finansiering af ekstraudgifter og i helt særlige tilfælde hjælp til driftstab. Realdania har afsat 50 mio. kr. til denne indsats. Dertil kommer 10 mio. kr., som efter sommerferien kan søges af en række kultur- og oplevelsesinstitutioner, der tidligere har modtaget støtte fra foreningen, til at afholde et eller flere arrangementer, når det bliver muligt at byde publikum indenfor igen.

– Vi har efter et meget grundigt arbejde identificeret de mest presserende behov og identificeret, hvor vi for alvor kan gøre en forskel. Allerede i første halvdel af maj lancerer vi den første pulje til udsatte projekter, og inden sommerferien vil vi infor-

Byg med fokus på bæredygtighed Den særlige bæredygtigheds-indsats har som mål at bidrage til, at samfundet - trods de presserende økonomiske udfordringer - stadig kan have fokus på de alvorlige klimaproblemer, hvor det byggede miljø er en vigtig del af løsningen.

Støtten vil bl.a. omfatte bidrag til rådgivning og kvalitetsforbedring, stimulering til implementeringen af den frivillige bæredygtighedsklasse og et tværgående vidensspor i byggebranchen, der skal bidrage til, at aktørerne gennem hurtige processer kan træffe kvalificerede valg. Dertil kommer en klimapulje til projekter, hvor Realdania allerede er involveret.

SÆRTILLÆG | CORONAENS KONSEKVENSER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

ANNONCE 9

DMJX Campus Katrinebjerg – en topmoderne uddannelsesinstitution JFP a/s afleverede DMJX Campus Katrinebjerg, Aarhus den 3. april, og den topmoderne uddannelsesinstitution er indtaget af sine nye lejere omend i begrænset omfang pga. coronakrisen. Den 12.500 m2 store bygning huser Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og byggeriet sætter nye standarder for arkitektonisk udtryk.

D

og rådgiverne er Arkitema Architects A/S, Midtconsult A/S og Sweco Danmark A/S

MJX Campus Katrinebjerg er arkitektonisk delt op i skyen, mellemrummet og landskabet. Landskabet er teglbasen beliggende i niveau 0 med indgangsparti og stort samlende atriumtorv. Landskabet er beklædt med gule teglsten, som kendetegner Aarhus Universitet, og som forbinder bygningen til det kendte læringsmiljø.

Mellemrummet indeholder auditorier, studiefaciliteter, undervisningslokaler mv. og beklædes med transparent glas, der får bygningens øverste del, ”skyen” til at svæve over læringsmiljøet. Skyens facade består af alufarvede partier, som både symboliserer skyen og fungerer som solafskærmning.

JFP - en stærk spiller i knap 50 år JFP a/s udfører total- og hovedentrepriser indenfor erhverv & industri, uddannelsesområdet, sundhedsområdet og boligområdet. JFP har været på markedet i 50 år og er en stærk spiller. Værdisættet troværdighed, ansvarlighed og ordentlighed har virksomheden fokus på hver eneste dag ligesom det at bygge til mennesker. Kvalitet og professionalisme er kendetegnende for JFP, og der stræbes hårdt efter at blive byggeriets bedste arbejdsplads. På baggrund af en målrettet og prioriteret indsats er der opnået ISO certificering i arbejdsmiljø og en Kronesmiley. Det betyder, at der er stor fokus på virksomhedens medarbejdere.

Arkitektonisk lyddæmpning Uddannelsesinstitutionen indeholder eget radio-/tv-lydstudie og undervisningslokaler, der fleksibelt kan opdeles i mindre enheder.

Der er valgt en anderledes akustikdæmpning på væggene, som består af stofbeklædte, isolerede plader i flere tykkelser, som har gjort det muligt for arkitekterne både farvemæssigt og niveaumæssigt at lave unikke udsmykninger på væggene, som matcher det indvendige interiør. Der er valgt en lyddæmpende linoleum til gulvene plus en

lyddug, som giver maksimal lyddæmpning kombineret med god komfort og samtidig spiller sammen med væggenes udtryk.

Nyt erhvervsområde i Aarhus

tæt op af det nye Campus-strøg. Der er tagmiljø og offentlig udkigspost på taget, hvor journalister og borgere kan skue ud over byen og bl.a. finde Aarhus Universitet i tæt fugleflugtslinie.

DMJX Campus Katrinebjerg er det første store byggeri, der er opført i den nye lokalplan for Katrinebjerg i Aarhus og ligger

JFP a/s har opført DMJX Campus Katrinebjerg i totalentreprise, FEAS er bygherre,

– Vores vigtigste ressource er vores medarbejdere, og vi er meget opmærksomme på, at arbejdsmiljøet skal være godt. Vi skal sikre at medarbejderne ikke får stress, og at sikkerheden på byggepladserne er i top, udtaler CEO, Jesper Friis Poulsen.

10

SÆRTILLÆG | CORONAENS KONSEKVENSER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Der er også liv efter coronakrisen hvis…

Det er tid til i højere grad at tænke langsigtet, hvis bygge- og anlægsbranchen skal komme helskindet ud på den anden side af den nuværende situation.

Indlæg af Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne

C

energiforbruget som endnu flere problemer, vi skal forholde os til, bør vi betragte dem som vigtige økonomiske løftestænger på vejen ud af krisen.

oronakrisen har lagt sig som en dyne over Danmark, erhvervslivet og vores samlede bevidsthed.

Og det er der god grund til.

Aldrig før har vi stået i en situation, hvor alle dele af samfundet bliver ramt så hårdt både socialt og økonomisk.

Derfor er den grønne omstilling også fundamentet for den ”strakspakke”, som TEKNIQ Arbejdsgiverne har lanceret. En pakke, som præsenterer en række forslag, der gavner klimaet, styrker aktiviteten i virksomhederne og skaber en lang række arbejdspladser. Samtidig er der tale om aktiviteter og investeringer, som både er økonomisk fornuftige og kan sættes i gang med det samme.

Det gælder også bygge- og anlægsbranchen, hvor den seneste måned har budt på den ene dystre melding efter den anden: Ordrebøgerne tørrer ud, kunderne tør ikke lukke håndværkere ind i deres hjem, og stadig flere ansatte må se deres job blive forvandlet til en fyreseddel.

Regeringen har haft travlt med at lancere den ene støtteordning efter den anden – noget vi gerne vil rose politikerne for. De har reageret hurtigt og konsekvent og har på den måde formentlig reddet flere tusinde arbejdspladser på den korte bane.

Men hvis der skal være mening med disse akutordninger, er det mindst lige så vigtigt, at man fra politisk side nu også tænder det lange lys. Det nytter ikke noget, at virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen overlever her og nu, hvis ikke de har noget at tage sig til, når vi forhåbentlig indenfor en overskuelig fremtid kan vende tilbage til en mere almindelig hverdag.

I takt med, at Danmark genåbnes, er der brug for også at genåbne dansk økonomi.

Vi anbefaler primært tre overordnede initiativer Skal det lykkes, er det nødvendigt, at man ikke ensidigt fokuserer på at kompensere de coronaramte virksomheder men ligeledes sætter gang i initiativer, der fremmer væksten.

Hvordan gør man så det? Jo, et naturligt sted at begynde er ved at sætte yderligere gang i et område, vi alligevel skal styrke på både kort og langt sigt – den grønne omstilling.

Det er forståeligt, at klimadebatten har måttet vige mediernes og politikernes opmærksomhed den seneste tid. Men i stedet for at se emner som CO2-reduktion og

Sæt fart i varmepumpesalget: Ved at afsætte en midlertidig tilskudspulje på 700 mio. kr. årligt kan man dække 25 procent af bygningsejernes udgifter til en ny varmepumpe. I praksis betyder det, at vi kan tredoble antallet af solgte varmepumper. Udbyttet er samlede investeringer på omkring 2,8 mia. kr. om året og skabelsen af cirka 3.000 arbejdspladser. Samtidig vil en fuld udfasning af naturgas til bygningsopvarmning vil nedbringe den årlige CO2udledning med ca. 1,5 mio. tons, mens en udfasning oliefyr vil nedbringe CO2-udledningen med yderligere ca. 0,28 mio. tons.

Optimér bygningsinstallationer: Der bør afsættes en tilskudspulje på 300 mio. kr. årligt til at hjælpe bygningsejernes

investeringer i styring og overvågning af energiforbruget. Her vil udbyttet være samlede investeringer på omkring 1,2 mia. kr. årligt, 5-600 arbejdspladser og CO2-besparelser på 0,58 tons.

Ban vejen for elbiler: Vi foreslår, at der målrettes tilskudspuljer på 200 mio. kr. årligt til at forbedre ladeinfrastrukturen.Tilskudspuljen skal udgøre 100 mio. kr. årligt, som skal supplere den grønne transportpulje på 100 mio. kr. årligt, der blev aftalt i forbindelse med energiaftalen fra 2018. Puljerne vil kunne bidrage til samlede investeringer på omkring 800 mio. kr. årligt og skabe 3-400 arbejdspladser.

Det kræver dog, at politikerne supplerer den nødvendige ”brandslukning” under coronakrisen med en mere langsigtet tankegang. Dermed kan vi sikre, at virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen og de mange dygtige fagfolk også har noget at se frem til, når virussen før eller senere slipper grebet om Danmark.

SÆRTILLÆG | CORONAENS KONSEKVENSER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

ANNONCE 11

Vi kan ikke gøre folk raske, men vi kan mindske spredning ALFA INSTRUMENTS forhandler danske ozongeneratorer ved navn OZZI. Generatorerne kan sættes ind i kampen med at mindske smittespredning med Coronavirus.

O

ZZITM stilles i et rum, hvor der er risiko for smittespredning, rummet forlades og lukkes.

Generatoren bruger luftens ilt til at danne

ozon, og den blæser ozonen ud i rummet, hvor ozonen spreder sig og angriber bakterier, vira, svampe og andre mikroorganismer så rummet desinficeres.

I tilfælde af COVID-19 er ozonbehandling et supplement til rengøring. Ozonbehandlingen må ikke stå i stedet for myndighedernes vejledning for nedbringelse af smittefare. Efter endt behandling med ozon skal rummet luftes grundigt ud, til der ikke mere lugter af ozon.

OZZITM er en serie af 5 små mobile ozongeneratorer, det er en ”plug and play” løsning, som er nem at anvende såvel i hjemmet, på arbejdspladsen som i institutionen.

OZZITM er et miljøvenligt og effektivt supplement til den almindelige rengøring.

”

Peab Asfalt udlægger asfalt.

Det er vi faktisk specialister i.

- Men vi kan også alt det andet.

Vi tilbyder et bredt spekter af professionelle og fleksible løsninger til vedligeholdelse og forbedring af de danske veje. Nedenstående er kun et lille udpluk af vores tilbud. Kontakt os og hør meget mere.

• Specialafdelingen

• Asfalthåndværkeren

- hurtig udrykning til mindre opgaver • Vejmarkering

• Asfaltering af ensilagepladser

• Rabatvedligeholdelse

• Afspærring og trafikregulering

• Etablering af fartdæmpning

• Fræsning

scoop-design.dk

Specialister i asfalt

- belægning på broer, sportspladser, P-dæk og gulvbelægning med Confalt®

YIT i Danmark er pr. 1. april 2020 blevet til Peab Asfalt.

Der er KUN navnet til forskel. Vi varetager fortsat alle opgaver inden for produktion og udlægning af asfalt, vedligeholdelse af veje samt specialopgaver med bl.a. broer og industrigulve. I Danmark beskæftiger vi samlet ca. 300 medarbejdere. Peab Asfalt i Danmark er en del af den svenske Peab koncern med ca. 16.000 ansatte.

peabasfalt.dk

Region Nord: Region Midt: Region Syd: Region Øst:

8727 5030 7567 8355 7466 2444 5664 6800

Hovedkontor:

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg Telefon 87 22 15 00 • Fax 87 22 15 01 info@peabasfalt.dk

Vejmarkering: 7567 8355 Fræsning: 7567 8355 Specialafd: 7640 1220

Komfort & varmeøkonomi

Vandbaseret gulvvarme når det er bedst Forhandler henvises på tlf. 43 500 700

Gulvvarme er en luksuriøs varmekilde, fordi varme fødder giver velvære.

Samtidig kan man holde en lavere fremløbstemperatur, hvilket både er godt for indeklimaet og for varmeøkonomien.

Fordi varmeeffekten i DLH Thermogulv både op og ned - er nærmest øjeblikkelig, kan man benytte natsænkning af temperaturen og i øvrigt justere fleksibelt, hvis man f.eks. har gæster og der er flere i rummet. Gulvvarmen giver ekstra plads, fordi man sparer radiatorerne, og gør indretningen mere fleksibel.

Gulvarmens svar på Formel 1 - nu med ”Plug’n’Play Totalløsning

Med en totalløsning fra DLH Thermogulv har man reelt plug’n’play gulvvarme. Når gulvet med varmerørene er lagt, skal man blot slutte rørene til teknikskabet, sætte stikket i kontakten fra styreboksen og nyde varmen. Hurtigere og nemmere bliver det ikke!

DLH Thermogulv er fleksibelt, idet rørføringen tilpasses rummets form, f.eks. ved indbyggede skabe. Der fræses blot vendespor, som forholdene byder. I den forbindelse tilbyder DLH en totalløsning ved installationen: - Bygherren skal bare oplyse antallet af kredsløb, længden på kredsløbene og navngive dem, altså ’stue, køkken, værelse 1-2-3’, så leverer vi teknikskabet med pumpe, termostater og så videre indstillet, så man bare skal tilslutte rørene og sætte stikket fra styreboksen i kontakten, forklarer Michael Jacobsen DLH. Tømrer og VVS-mester kan let koordinere arbejdet, og der behøves ikke elektriker. Med totalløsningen er man sikret, at gulvvarmen fungerer optimalt fra dag ét med både varmekomfort og optimal udnyttelse af energien.

Hurtigere varme Fordi varmen ligger i spånplader, ikke i betongulvet, sker opvarmningen på blot et kvarter, og installationen er

der man på www.dlh. dk. Den høje komfort er en fordel både ved nybyggeri og ved renovering. Og det gælder alle husets rum!

Også til vådrum Præcis de samme forfræsede spånplader kan nemlig anvendes til gulvvarme i vådrum. De er MK-godkendt til dette formål. Det kræver blot en vådrumsmembran ovenpå, som holder fugten ude.

- Det er en fordel, at samme system og samme materialer kan anvendes i alle rum, siger Michael Jacobsen.

Det er en designmæssig triumf, og alene på farten er sammenligningen mellem DLH Thermogulv og motorsportens fuldblodsracere i Formel 1 ganske rammende. Hvor gulvvarme i et betongulv kan være en halv dag om at varme op, er effekten mærkbar på blot et kvarter med et DLH Thermogulv.

Teknikskabet leveres samlet og færdigindstillet, klar til brug.

Vendespor fræser man selv, hvilket giver stor fleksibilitet. Billigere og hurtigere end færdige vendespor.

5 lags varmerør m/indstøbt iltspærre lægges i sporene.

samtidig hurtigere og nemmere: - Installationen er tør – man skal ikke vente på, at betonen hærder op, og man tilfører ikke byggeriet fugt, siger Michael Jacobsen. – De forfræsede spån- plader til varmerørene kan anlægges på strøer eller oven på et eksisterende gulv, og så skal man bare lægge det ønskede overgulv ovenpå.

De enkle monteringsvejledninger fin-

Aluplader under overgulvet fordeler varmen lynhurtigt.