BOA 1 sek4-2022

SÆRTILL ÆG OM

KLIMASIKRING

Nr. 1 | Februar 2022 | 32. Årgang | Tlf: 33 44 55 55

2

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

I kystsikring skal vi også se på de bløde værdier I projektet Ø-Havnen har tegnestuen LABLAND valgt en anderledes tilgang til kystsikring, hvor fokus er på, hvordan kystsikringen kan skabe merværdi og muligheder for de små lokalsamfund, fortæller arkitekt Søren Kristensen.

Tekst af Malene K. Holm

I

klima- og kystsikring trænger globale problemstillinger sig ind i udviklingen af knudepunkter, ankomststeder, levende lokalsamfund, rekreative oplevelser og den sociale friktion, som Aarhustegnestuen LABLAND kalder det.

I hvilken retning bevæger klimasikring sig?

Hos LABLAND begynder man at se, der sker ændringer i vores natursyn hen imod, at man ikke længere kun barrikaderer sig imod vand.

Men nogle steder måske tillader vandet at komme ind og skabe naturmæssig og rekreativ værdi, siger kreativ partner i LABLAND Søren Kristensen: – Vi kigger meget på, hvordan kyst og klimasikring kan skabe merværdi for lokalområdet.

Ikke kun merværdi ift. nye funktioner, men også merværdi for de lokale kommercielle aktører i området. Vi har i dag de nødvendige værktøjer til at kunne screene og forudsige, hvilke områder, der ligger i risikozonen, og hvor vi skal kystsikre. Men vi skal blive endnu bedre til at se på, hvilke muligheder der ligger i lokalområderne og tage dialogen med de lokale aktører. Jeg tror, at det kan skabe en god og positiv udvikling af de små steder derude, som virkelig har brug for det. Vi skal ikke kun barrikadere, men også åbne op og inkludere, siger Søren Kristensen.

Tegnestuen har gode erfaringer med at tage borgerne med helt fra begyndelsen og er en grundlæggende værdi i deres projekter.

– Det har vi gjort lige siden, vi startede LABLAND. Borgerne er en del af hverdagen. Vi kommer som tegnestue med nye tanker og ideer udefra, og det er altid en god kombination ift. at prøve at se nye muligheder i hverdag, bygger på de stærke værdier i området. Fordi det er dem, der skal bære det videre. Vi vil gerne som tegnestue være fortaler for at trække de bløde værdier ind i klimasikring - formidling, oplevelsen af naturen og stedet, og hvorfor

vi gør det bedst, så det løfter fokus på de bløde værdier her.

Ø-Havnens klimasikring lader vandet komme ind LABLAND har lige afsluttet projektet Ø-Havnen i samarbejde med LAG-Småøerne – der er en sammenslutning af 27 småøer, hvor de arbejdede med Ø-Havnen og herunder klimasikring. Havnene er øernes knudepunkter for ophold, bevægelse, aktiviteter og handel.

Når færgerne kommer ind, går alting meget rationelt og stærkt, og klimatiltag må helst ikke skabe barrierer.

tages med i ligningen i transformationen. Vi løfter havnekontoret op, så vandet kan løbe ind under bygningen de få dage, det sker. Samtidig får man et hulrum under bygningen, der kan løse praktiske funktioner relateret til færgedriften og understøtte sammenhængen mellem fiskerihavnen og lystbådehavnen. Områder, som i dag adskilles af den eksisterende havnebygning. Så kan man komme op i bygningen og få udsyn udover havnen, med Storebælt og højbroen i horisonten. Den bliver en ventesal, et formidlingspunkt og en fælles arbejdsstation, hvor øens private aktører sammen med havnefogeden kan mødes og have en fælles arbejdsplads. En idé, der blev skabt sammen med de lokale.

Aarø – stier på diger til bløde trafikanter

Omø – nedslidt havnekontor bliver til en fælles arbejdsstation og et ankomstpunkt – På Omø og Aarø har vi valgt en lidt anden tilgang til klimasikring. I stedet for at bygge et værn mod vandet, vil vi koncentrere klimasikringen om havnenes bygningsmasse og sige, at vandet gerne må gerne skylle ind over havnefladen, for det tager den ikke skade af, når det sker i korte perioder. I stedet tilfører vi værdi til nærmiljøet, herunder aktiverer bygningsmassen i klimasikringen. Sammen med Omø gik LABLAND ind og sagde, hvor stor er risikoen for, at vandet skyller ind over havnefladen, og hvad ligger i farezonen? fortæller Søren Kristensen: – Vi har et havnekontor, der er særligt udsat, fordi det ligger udenfor bolværket, der klimasikrer havneområdet i dag. En risiko, der skulle

På Aarø skal man lave en havneudvidelse og på samme tid indtænke klimasikring af havnen. I dag er der rent pladsmæssigt udfordringer på havnen, både når det gælder afvikling af den hårde og den bløde trafik. Men også når det gælder udvikling af de eksisterende bygninger.

Flere private aktører på Aarø gerne vil ned på havnen og skabe blikfang, når turisterne i højsæsonerne ankommer med færgen.

– Vi bruger klimasikringen til at skabe plads til dem mellem bygningerne og styrke et flow på tværs af havnen. Derved løser vi udfordringerne på havnen i dag, hvor bløde- og hårde trafikanter blandes, når færgen lægger til. På samme tid leder vi turisterne på tværs af havnens bygninger - i sikker afstand fra bilerne - hvor de private aktører på Aarø flytter ind og tilbyder turisterne alt fra lækker mad til lokale produkter alt sammen produceret på Aarø, siger Søren Kristensen og fortsætter: – Her løfter vi ikke havnens eksisterende flade eller bygger en mur. Vi koncentrerer i stedet klimasikringen til at løfte de nye havnebygninger op på plateauer, hvor vandet kan løbe ind imellem øerne, der samtidig skaber opholdsmuligheder om - og mellem bygningerne.

På Aarø er der f.eks. også nogle større arealer omkring havnen, hvor man siger, det gør ikke noget, at de bliver oversvømmet, fordi man har et dige, der kystsikrer Aarø by. Her har vi talt om at forlænge diget fra byen ned til havnen, så det i fremtiden bliver muligt at gå oppe på diget. Det giver en ny adgangsvej til havnen for de bløde trafikanter og adskiller dem fra bilerne i det trafikale knudepunkt mellem by og havn.

Udvikling af små lokale steder Ø-havnene er en ting. Andre steder langs kysten er kræfterne stærke, men alligevel kan man godt gå ind og se på, hvilke potentialer de lokale steder har, siger Søren Kristensen: – Jeg synes, at vi skal prøve at sprede paletten mere ud ift. kystsikring og sige, at det er godt at skabe noget merværdi ift. kysterne, men hvordan kan de lokale beboere bygge noget forretning op om det? Der savner jeg de gode eksempler herhjemme. Det handler meget om at komme ud og opleve kysten. Det er også meget fint, men det kunne bare giver nogle andre muligheder og give noget tilbage til lokalområdet.

Noget der skaber udvikling og vækst i området.

Solid erfaring med kystbeskyttelses- og havneprojekter Ansøgninger • Kommunale fællesprojekter • Natur- og miljøvurdering Sagsbehandling • Byggeherrerådgivning

Kyst-havneviden • Havnen 66 • 7620 Lemvig • Tlf.: 2670 0215 • khv@kyst-havneviden.dk • www.kyst-havneviden.dk

4 ANNONCE

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Anlægsgartner har travlt med projekter til klimatilpasning

Afledning af regnvand bliver et stort emne for forsyningsselskaber, kommuner og grundejerforeninger de kommende år.

Anlægsgartner Gottlieb har netop afleveret sådan et projekt.

Tekst: John Bo Northroup

A

op, ikke mindst uventede fund i jorden, og det har Anlægsgartner Gottlieb håndteret godt, lyder det.

nlægsgartner Gottlieb A/S oplever i disse år en stigende efterspørgsel på klimatilpasningsprojekter.

Et aktuelt eksempel er en klimaløsning på private fællesveje for HOFOR hos Grundejerforeningen Toftevang i Brønshøj ved København, som netop er afleveret.

Anlægsgartner Gottlieb A/S har udført 14 regnog vejbede for forsyningsselskabet HOFOR som bygherre. Regnbede og bassiner er udført med en række komplicerede og tekniske løsninger, som bl.a. gør det muligt at styre, hvornår og hvor meget regnvand, der ledes henholdsvis i bassiner og i kloak. Desuden er anlæggene udført, så bassinerne kan lukkes af ved saltning i vinterperioderne. På den måde forurenes grundvand og jord ikke af salt. Bedene er anlagt med filtermuld og planter, som kan tåle det våde miljø, men også partikler fra de omkringliggende veje.

– Det har været vigtigt at inddrage beboerne ordentligt i processen. Det har vi bl.a. gjort ved at føre dialog i forbindelse med byggemøder, og vi har været i stand til at foretage tilpasninger, hvilket har resulteret i stor opbakning hos beboerne, fortæller Kim Mundberg, salgs- og driftsdirektør hos Anlægsgartner Gottlieb, og fortsætter: – For os er det vigtigt med opbakning fra beboerne, da der ved et sådant projekt trods alt sker ret indgribende ting i deres hverdag i forhold til opgravning af veje og ændrede adgangsforhold.

Jeg synes også det er vigtigt, at en grundejerforening som GF Toftevang kan være stolt over nu at være en del af klimaløsningen med dette færdigetablerede LAR-projekt.

– Jeg vil gerne fremhæve regnbedenes funktionalitet. De er udført med meget små marginaler, og det har krævet stor præcision, siger Claus Mouritsen.

Fakta om klimaløsningen på GF Toftevang

Kim Mundberg, salgs- og driftsdirektør hos Anlægsgartner Gottlieb Anlægsgartner Gottlieb er tilfreds med projektet, der dels bliver kendetegnet ved flotte design på overfladen, dels bliver regnbedene plantet til, så det understøtter biodiversiteten og æstetikken i området.

Anlægsgartner Gottlieb har udgravet og bortkørt 3.800 tons jord til deponi, etableret 200 kubikmeter faskiner til nedsivning, etableret 30 brønde, 330 meter rør og sat 50m jernrende i regnbede. Eksisterende nedløbsbrønde og vejbrønde er lukket.

Anlægsgartner Gottlieb har udført bundopbygning og har udlagt 16-32 mm drænstabil, genbrugsballast og filterjord i regnbede. Anlægsgartner Gottlieb har omlagt 200 kvm. eksisterende fortovsbelægninger, etableret 1.200 meter kløvede kantsten i granit med fas og påført slidlag på 1.500 kvm. veje. Arbejdet er udført i perioden august 2021 til januar 2022.

Godt samarbejde med HOFOR Hvis man spørger forsyningsselskabet HOFOR er der lutter gode skudsmål.

– Anlægsgartner Gottlieb A/S har været gode til at se alternative løsninger. De er meget nøjsomme og præcise, og har sat sig godt ind i materialet, siger Claus Mouritsen, projektleder hos HOFOR. Det er næsten uundgåeligt, at der undervejs i et anlægsprojekt dukker uventede udfordringer

Hvad er LAR LAR står for Lokal Afledning af Regnvand. LAR er en metode til håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt i stedet for at lede regnvandet i kloak.

Om Anlægsgartner Gottlieb A/S Anlægsgartner Gottlieb A/S er en af landets større kloak-, by- og landentreprenører med mere end 20 års erfaring.

Anlægsgartner Gottlieb løser alt fra små anlægsopgaver til store entreprenør- og kloakprojekter. Opgaverne spænder fra kloakarbejder, klimatilpasning, brolægning, jord- og gravearbejde til trafiksanering samt pleje og vedligeholdelse. Firmaet arbejder aktivt med bæredygtighed og FN’s verdensmål. Konkret arbejder Anlægsgartner Gottlieb på at nedbringe sin CO2 udledning for eksempel ved i stadig højere grad at anvende eldreven materiel, hvilket er til gavn for både miljø og medarbejdere.

Derudover stiller Anlægsgartner Gottlieb skarpt på biodiversitet, og har i den forbindelse planlagt et efteruddannelsesforløb for medarbejderne.

Anlægsgartner Gottlieb A/S har hovedkontor i Skibby med kontorafdelinger i Roskilde og Glostrup. Firmaet tæller ca. 145 ansatte.

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

5

Spar tid og penge med NO DIG Med G.C Entreprise behøver du kun én leverandør til dit anlægsprojekt. Vi kommer 360 grader rundt om dit anlægsprojekt, og når vi arbejder med styret underboring, arbejder vi ud fra NO DIG-metoden.

Med NO DIG-metoden er det ikke nødvendigt at grave jorden op oven på rør og ledninger i området, hvor der bores. Kontakt os også i forbindelse med:

• • •

Gravearbejde ifm. kloakker Asfaltarbejde og fræsning Vognmandskørsel

Kontakt os i dag og hør m ere på

5665 478 3

Tømrervej 8 · 4600 Køge · Tlf. +45 5665 4783 · gc@gc-entreprise.dk · www.gc-entreprise.dk

6

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Nyskabende regnvandsløsninger klimasikrer i Sydhavnen Med en forventning om både flere og kraftigere regnbyger i fremtiden, er det en god ide, at landets kommuner og forsyninger, lægger en strategi for at sikre færre oversvømmelser og belastning af det eksisterende kloaksystem, lyder det fra Teknologisk Institut.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

N

af gårdhaven, hvor en vandkunst er placeret.

Fra vandkunsten løber vandet tilbage til søen igennem en hævet rende, der giver beboerne mulighed for at ”lege” med vandet, men som også skaber bevægelse og lyd til gårdrummet, forklarer Katrine Nielsen.

år vandet vælter ned – både kraftigere og oftere - er det en stor belastning for vores kloaksystemer. Heldigvis findes der løsninger, der kan både tilbageholde, nedsive, fordampe eller ligefrem transportere regnvandet væk, så det ikke belaster fællessystemet – såkaldte LAR (lokal afledning af vand) -løsninger.

I designet af gårdrummet er skybrudsikring tænkt ind alle steder og derved kan gården tilbageholde en 100 års regnhændelse, inden der vil være overløb til fælleskloakken.

Den gode, nytænkende case Katrine Nielsen arbejder til daglig på Teknologisk Institut med netop LAR-løsninger. Hun opfordrer til, at de kommuner, som endnu ikke har en strategi for håndtering af regnvandet, får udarbejdet en, så man får taget hånd om regnvandet på en måde, så det ikke belaster fællessystemet.

– I arealerne uden for søen og græsplænerne har vi hævede trappenedgange og på den måde sikret et ekstra volumen her. I selve gårdhaven er der indtænkt transportveje for vandet under regnvejr og i regnbedene er der sat planter, der både kan tåle vand og tørke over længere tid, siger Katrine Nielsen.

– Der er rigtig meget fornuft i at have en strategi for håndtering af regnvand i kommunerne – og heldigvis ser vi også flere eksempler på, at der bliver tænkt i de baner og endda i spændende og innovative løsninger, siger Katrine Nielsen og uddyber.

Genbrug fra Københavns gader

– I Københavns Sydhavn er Københavns Kommune, forsyningsselskabet HOFOR og beboerforeningen på Straussvej gået ind i et samarbejde om at bidrage til klimasikring af området. Samarbejdet har resulteret i en spændende LAR-løsning i gårdhaven på Straussvej.

Løsningen stod færdig i juni 2021 og er et ud af flere demonstrationsprojekter, der viser, hvordan store mængder regnvand kan håndteres lokalet og samtidig indgå som en ressource i nærmiljøet, f.eks. ved at anvende det tilbageholdte regnvand i gårdhaven og skabe et grønt og blåt gårdmiljø, forklarer Katrine Nielsen.

Biologisk rensning af vandet giver plads til leg Selve designet af gårdhaven er udviklet ved at samtænke beboernes ønsker og behov for deres

Katrine Nielsen, Teknologisk Institut gårdhave, med regnvandshåndtering og ved at skubbe til beboernes forestilling om regnvandets rekreative værdi.

– Resultatet er Københavns første regnvandssø med biologisk rensning, og en gårdhave som kan tilbageholde skybrudsregn. Det er første gang, at man har skabt en regnvandssø med biologisk rensning, som giver børn og voksne mulighed for at lege med vandet. Rensningen sker ved at lade regnvandet cirkulere igennem et kalklag under græsplænen, som renser vandet til badevandskvalitet, siger Katrine Nielsen Anlægget er blevet til med hjælp fra Teknologisk Institut, som har haft til opgave at udføre en teknisk beskrivelse af anlægget, samt lave det moniteringsprogram, der skal være med til at dokumentere vandkvaliteten i anlægget.

– Det har været en spændende udfordring at være med i så nyskabende et projekt som an-

lægget i Straussvej, hvor der er anvendt en helt ny metode til at udføre LAR-anlægget. Tidligere har der været tilbageholdenhed omkring at bruge regnvand som en ressource i nærmiljøet, hvor der kan være kontakt imellem brugeren og vandet, forklarer Katrine Nielsen.

Bevægelse, lyd og vandkunst I anlægget er blandet flere forskellige former for renseteknologi og tilbageholdelse af regnvandet, hvilket er noget af det, som gør det ekstra spændende ifølge Katrine Nielsen.

– Når regnvandet falder på gårdvendte tage og belagte områder i den lukkede gård på Straussvej, vil det løbe fra tagrender og overflader ned i et af fem regnbede eller ud på den store anlagte græsplæne. Herfra vil vandet nedsive til dræn, der vil føre vandet til gårdrummets centrum, som er en sø. Fra søen ledes vandet enten tilbage til græsplænen og ud igen til søen eller op i den modsatte ende

Som en del af projektet og selve designet af gårdhaven, er der fra starten indtænkt bæredygtighed blandt andet i form af genanvendelse af materiale fra andre steder i København.

– Byggematerialet til skraldespandsskurene er blandt andet genbrugstræ og belægningen i gårdhaven er gammel skiferbelægning fra Vor Frue Plads, ligesom brosten/chausses-stenene vi har anvendt, stammer fra Københavns stræder og pladser, siger Katrine Nielsen, som ser frem til at følge gårdhaven og dens udvikling.

– I løbet af anlæggets første levetid er der blevet indhentet vandkvalitetsmålinger, der vil fortsætte ind i det nye år. Når vi rammer sommeren 2022, håber vi at have et indblik i, hvordan anlægget virker og dets potentiale, slutter Katrine Nielsen.

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

J160 delsort

ANNONCE 7

J160 gammelrød

J160 er nytænkning af tagsten - med lidt mere ’kant’ Jacobi Tegl markerer teglværkets 160 års jubilæum med at gå nye veje og lancerer en anderledes tagsten med lidt mere ’kant’. J160 egner sig rigtig godt til både nybyggeri og renovering, fortæller direktør Erik Jørgensen.

Tekst af Malene K. Holm

J

acobi Tegl markerer teglværkets 160 års jubilæum ved at tænke nyt og innovativt og lancerer en helt ny tagsten i en anderledes form, der er lidt udover det traditionelle.

– Den nye tagsten henvender sig til arkitekter og byggeentreprenører, som gerne vil give deres bygninger lidt kant og et anderledes udseende, fortæller Erik Jørgensen, direktør for Jacobi Tegl i Esbjerg: – En tagstens udformning er oftest med bløde, runde former. Det særlige ved udseendet på den nye tagsten er den skarpskårne kant lige i midten. Samtidig har den en ro over sig, så den vil kunne passe til mange typer af bygninger, både nybyggeri og renoveringer

Jacobi Tegls teglsten forhandles hos tømrerhandler i hele Danmark og fås i mange modeller, både i form og farvenuancer.

maskinerne i produktionen har ændret sig i udseendet. I dag er maskinparken noget af det bedste indenfor produktion af tagsten.

Fra naturen til naturen

Det gode ler

- Leret skal behandles på den rigtige måde for at få det rigtige produkt frem. Det er Jacobi Tegls DNA, at man er omhyggelige med forarbejdningen af leret, så det giver et produkt, man kan stå ved, og som holder, fortæller Erik Jørgensen.

– Ler er nok noget af det mest bæredygtige materiale, du kan få. Der kommer ikke nogen fyldstoffer eller andet i produktet, som kan forurene, fortæller Erik Jørgensen.

Brug af bæredygtige materialer er kendetegnende for Jacobi Tegl. Tagstenene bliver forarbejdet efter alle kunstens regler, for at sikre en høj kvalitet. Den rigtige blanding af skiferler, som bliver valset ned til en kornstørrelse på maksimalt 0,5mm. Dette giver en homogen konsistens, lav vandoptagelse og tæt overflade.

Omhyggelig forarbejdning giver tagsten i høj kvalitet Grundprincippet i at lave en tagsten har ikke ændret sig væsentligt over de sidste 160 år. Kun

I tørkeperioder vander man leret, inden det udvindes fra Jacobis fem forskellige lergrave. Hver lerso rts vandindhold, egenskaber og efterfølgende bearbejdning har nemlig stor betydning for det færdige resultat.

– Den fine kornstørrelse giver leret en usædvanlig tæt masse, når det forarbejdes. Det betyder, at vandoptaget er meget lavt i tagstenen, og den får en fin, glat overflade.

Alle Jacobi Tegls tagsten er rene naturprodukter.

Efter mange år på et tag, kan de brugte tagsten genanvendes, f.eks. på tennisbaner.

Jacobi Tegls salgskontor med fire medarbejdere ligger i Esbjerg og importerer sine tagsten fra teglværket i Tyskland. Kontoret har lager i Danmark tæt ved grænsen. På Jacobis teglsten er der 30 års garanti.

En modstandskraftig klimaskærm Jacobi Tegl får løbende testet sine produkter af uvildige instanser. F.eks. bliver deres tagsten testet for haglmodstand hos IBS i Schweiz, der tester stenens påvirkning ved brug af klumper af is, der svarer til hagl.

– Tyskland har haft voldsomme vejrfænomener og har hvert år haglskader for milliarder af Euro. Derfor er man nødt til at have en modstandskraftig klimaskærm for at modstå dem, fortæller Erik Jørgensen.

J11v gammelrød

25 delsort

Jacobis tagstensmodel Z5 har opnået det næsthøjeste resultat, forkortet HW4, og modellen J11v har opnået det højeste resultat, HW5.

J13v gammelsort

Solar lab ann

10 ANNONCE

SÆRTILLÆG | KLIMASIKRING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Der er ikke meget plads midt i København til en byggeplads. Foto NCC.

Kalvebod Skybrudstunnel går midt gennem byen. Illustration HOFOR.

Nu starter arbejdet på ’Kalvebod Brygge Skybrudstunnel’ Straks efter nytår tog NCC første skridt i arbejdet med at etablere den skybrudstunnel, der skal anlægges fra Vodroffsvej/ Gammel Kongevej, under Kødbyen og ud til Kalvebod Brygge. Arbejdet udføres for HOFOR og Frederiksberg Forsyning.

N

u er NCC’s hold til opgaven flyttet ind på den første midlertidige hovedplads på Halmtorvet, hvor den ene af tre skakte skal etableres.

De to andre etableres på Frederiksberg ved Vodroffsvej/Gl. Kongevej og i havnen ved Kalvebod Brygge 45.

Ved Halmtorvet har NCC overtaget byggepladsen fra den entreprenør, der har flyttet ledninger som forberedelse til etableringen af tunnelen. Her er sat syv skure op, hvor NCC’s byggeledelse og mandskab skal arbejde i de kommende år, ligesom bygherres byggeledelse får kontor på stedet.

Skabelonen til sekantpælene er gjort klar, så der kan bores. Foto NCC.

Kalvebod Brygge Skybrudstunnel

De første skridt er taget – Det første, vi skal ved Halmtorvet, er at etablere skakten, og det gør vi ved at bore sekantpæle ned, skulder ved skulder i en cirkel,” fortæller projektchef Ole Pilgaard. ” Vi bruger en meget kraftig maskine, der kan bore huller med en diameter på cirka 1 meter, godt 20 meter ned. Der bores i alt 44 huller, som fyldes med beton, og når betonen er hærdet, udgør pælene tilsammen ydervæggene i skakten. Herefter kan vi grave skakten ud – den bliver 10,2 meter i diameter.

Siden venter en lignende opgave på Frederiksberg ved Gammel Kongevej/Vodroffsvej, og når den skakt er klar i slutningen af 2022, kommer NCC’s joint venture-partner, SMET fra Belgien, på pladsen og sænker den første boremaskine ned. De vil så bore en tunnel på to meter i diameter frem til skakten ved Halmtorvet. Det kommer til at ske hen mod slutningen af året.

Borerørene ligger klar. Foto NCC. Ved Kalvebod Brygge etableres en tredje skakt, og her vil en større boremaskine bore strækningen til Halmtorvet med en diameter på tre meter. Tunnelens diameter øges, efterhånden som den nærmer sig sin slutdestination, fordi skybrudsvandet fra Frederiksberg Øst suppleres med skybrudsvandet fra Vesterbro.

NCC’s funderingsenhed Hercules er gået i gang med at klargøre en platform (jack-up) som skal kunne stå fast med fire støtteben på havnens bund. Platformen skal bære den store maskine, der skal presse spuns ned i havbunden for at inddæmme et lille hjørne af havnen, hvor der skal etableres et midlertidigt arbejdsområdet på cirka 1800 m2.

Spændende aktiviteter ved Kalvebod

Arbejdsområdet i havnen ved Kalvebod Brygge er nødvendigt for udførelsen af den tredje og sidste skakt. Denne skakt bliver den største, med en diameter på ca. 20 meter, da den skal kunne rumme en pumpestation med store pumper og anden teknik.

Når tunnelen står færdig om cirka fire år, vil den kunne føre vand fra ekstreme skybrud til Kalvebod Brygge, hvor det via en kommende pumpestation kan pumpes ud i havnen. Også her er det forberedende arbejde i gang.

Tunnelen er én af flere hovedvandveje i Københavns og Frederiksberg Kommuners skybrudskonkretiseringsplan og skal kunne opsamle skybrudsvand fra Frederiksberg Øst og Vesterbro og lede det videre ud i havnen. Den er designet til at kunne klare en pludselig regnmængde, der er så kraftig, at den statistisk set kun vil forekomme en gang hvert 100. år (en såkaldt 100-års regn). Tunnelen har kapacitet til gennemstrømning af 20 m3 vand per sekund. Der svarer til 2/3 af Gudenåens vandgennemstrømning.

Tunnelen bliver ca. 1,4 km lang, og rørene bliver 2-3 meter i diameter og kommer til at ligge cirka 20 meter nede i undergrunden. Tunnellen forventes at være færdig i 2026, og der vil ikke være synlige spor på overfladen bortset fra en flot designet pumpestation og promenade ved Kalvebod Brygge.