Skip to main content

Introduktion til masterprojektet på MBD

Page 1

English version from page 7

INTRODUKTION TIL MASTERPROJEKTET PÅ MBD For at forberede dig bedst muligt til arbejdet med din masterafhandling, har vi udarbejdet dette dokument med det formål at introducere dig for mastermodulet og give dig en ide om, hvad det vil sige at skrive et masterprojekt, hvad et sådant projekt skal indeholde, og hvordan du kan forberede dig bedst muligt.

Introduktion Med masterprojektet får du plads til at følge dine egne interesser, til at vælge et emne og fordybe dig i det — og gøre det med sparring fra vejlederen. I starten af mastermodulet vil der blive arrangeret masterworkshops, som giver inspiration og værktøjer til at lette arbejdet med masterprojektet. Mastermodulet skal desuden skabe en ramme omkring skriveprocessen og hjælpe med til at facilitere både planlægning af og arbejdet med afhandlingen. På den måde vil vi i modulet gøre dig i stand til at skabe en proces, der både er inspirerende og hjælper med at udvikle en god afhandling. Studieordningen fastsætter, at ”formålet med masterprojektet er, at de studerende på grundlag af tidligere gennemførte moduler skal demonstrere kompetence i at udarbejde en problemformulering, analysere/bearbejde problemformuleringen, indsamle relevant data til besvarelse af problemformuleringen og afrapportere resultaterne af projektarbejdet. Masterprojektet skal demonstrere, at de studerende kan reflektere over problemstillingens relation til egen faglige udvikling, egen organisation eller rolle som leder.” De kriterier for målopfyldelse, der lægges til grund ved eksamen, er, jf. kursuskataloget, følgende: 1. De studerende skal opstille en problemformulering, der omfatter konkret analyse af en selvvalgt forretningsudviklingskontekst. 2. De studerende skal kunne demonstrere overblik over kontekst, relevante teorier, relevante metodikker og analysestrategier til behandling af projektets problemformulering. 3. De studerende skal kunne demonstrere kompetence i at analysere, beskrive, diskutere og evaluere den valgte forretningsudviklingskontekst. 4. De studerende skal kunne dokumentere og analysere egen faglig eller ledelsesmæssig udvikling i relation til den konkrete udformning af masterprojektet. Mastermodulet tager afsæt i disse fire kriterier og fokuserer særligt på 1) Problemformulering (kriterie 1)


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Introduktion til masterprojektet på MBD by MBD-CBS - Issuu