Issuu

LOLLANDS NYE Ã˜ HAV Et re k re a t i v t f j o rd l a n d s k a b

Lollands nye øhav - Et rekreativt fjordlandskab 15 ECTS point bachelor i Landskabsarkitektur Sektion for landskabsarkitektur og planlægning Institut for Geovidenskab og naturforvaltning Københavns Universitet Hovedvejleder Jan Støvring, senior forskningskonsulent, Ph.d, Københavns universitet Værtsvejleder Sanne Slot Hansen, Landskabsarkitekt MAA, Associeret partner, Schønherr DATO 2019.04.06 Mathias Kristensen kjq983

FORORD OG TAK Bachelorprojekt og afsluttende opgave på bachelorforløbet for landskabsarkitektur og bydesign hos Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Dette bachelorprojekt er udarbejdet i forbindelse med mit praktilophold hos Schønherr i København, i 2019. Opgaven er en strategiplan for et kystnært område på Lolland og er et afsæt fra Schønherrs arbejde. Tak til min bachelorvejleder, Jan Støvring for et fint samarbejde gennem forløbet. Ydermere, et særligt tak til praktikansvarlig og værtsvejlederinde, Sanne Slot Hansen og Andrew Place, driftansvarlig og partner, samt Schønherrs øvrige ansatte for et godt forløb og inddragelse i tegnestuens projekter og dagligdag.

Mathias Kristensen kjq983

ABSTRACT The following project focuses on solving cultural, technical and landscape architectural challenges on the southern coast of Lolland and at the case-site near Rødby Fjord by constructing a holistic coastal protection that holds recreational and ecological applications that can make the coast an attractive residential area by allowing water and nature to become an integrated part of the current landscape. The project is compiled from excisting plans regarding the new Femern-tunnel that is to be developed at Rødby Havn over the following decades and will take advantage of excisting knowledge about the recreational aspects it brings to the community near Rødby Havn. Rødby Havn and the sorrounding areas on the Southern coast suffers from being susceptible to flooding under powerful stormsurges that surcome an elevation of 2,5 meters that will destroy nearby urban areas and farmland. The innovation consortium of this project is to rethink how to perceive the pressence of water by giving it permission the reclain certain segments of Rødby Fjord’s drained seabed, which can let water curcilate freely and allowing it to drain itself from the fjord during floods. This project incorporates both mapping from different environmental portals and analysis of different strengths and challenges on the southern coast of Lolland to make an intervention in tandem with water that can solve the social, ecological and technical matters on the coast, especially through improved recreational applications near the case site.

The analysis of the Southern Coast and Rødby Fjord shows that the area contains valuable recreational applications near the coast itself, however the sorrounding land is dominated by a plethora of heavily driven farmland, which has resulted it in lacking diverse nature. Furthermore, the discussed dike along the coastline can not withstand greater floods than it was build for, which essentially will keep the water in the Fjord, resulting more damage. The design proposal pursues to enhance excisting ecological aspects on the sorrounding land by expanding nature to the southern coast and ultimately eliminating excisting farmland on the coast and turning it into recreational forests to improve tourism and living conditions near the coast. Furthermore, a number of smaller dikes will be constructied in-land to protect Rødby Havn and Rødby Fjord from waves at 3 meters in height, which will create a recreational archipelago inside Rødby Fjord. The project concludes that by turning selected farmland into forest and wetland that can improve the overall recreational value along the coast which can give an increase in Rødby Havn og Rødby’s indentity and making them more attractive. It further concludes a holistic solution is a necessity when integrating water in a design, because it can withstand the rising waterlevels and give a socially challenged location such as Rødby increased value in terms of recreation and nature.

SVERIGE

JYLLAND

N SJÆLLAND

FYN BORNHOLM

LOLLAND

Situationskort i national sammenhæng 1:2.000.000

RØDBYHAVN

FEMEREN

TYSKLAND

INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 01 // INTRO

KAPITEL 05 // DESIGNFORSLAG

INDLEDNING

KONCEPT OG HOVEDGREB

PROBLEMFORMULERING

NY KYSTLINJE

METODE

EN FORBUNDET OG REKREATIV SKOV

FERSKVAND NÆR HAVVAND

FORØGET IDENTITET

BYUDVIKLING I RØDBY FJORD

KAPITEL 02 // HYDROLOGI

STORMFLODER

KYSTSIKRINGER

DET LOLLANDSKE DIGE

LOKAL HYDROLOGI

DEN HOLISTISKE LØSNING

KAPITEL 03 // LOLLANDS IDENTITET

KAPITEL 06 // AFRUNDING

LANDSBRUGSSAMFUNDET

AREALANVENDELSE I PRAKSIS

BOSÆTNING

NYE EJENDOMME I PRAKSIS

NYTÆNKNING AF AREAL OG IDENTITET

MARGUERITRUTEN I PRAKSIS

MARGUERITRUTEN

DET NYE ØHAV I PRAKSIS

ET NATURLIGT TILTAG

VIDEREUDVIKLING AF IDEÉN

KAPITEL 04 // SYDKYSTENS KULTUR OG HISTORIE

DET INDDÆMMEDE LANDSKAB

OPLEVELSESRIGE LANDSKABER LANGS KYSTEN

SÅRBARHED

LANDSKABSANALYSE

RØDBY FJORD

PORTEN TIL LOLLAND

GENSKABELSE AF HISTORIEN

LITTERATURLISTE

KAPITEL 01 INTRO

INDLEDNING Lolland-Falster står i dag i en situation med dårlige økonomi, en massiv fraflytning og ikke mindst store socialproblemer. Disse nyheder er intet nyt for gamle ø rige, men det er en række problematikker, som sammen med den stigende vandstand skal løses og vendes fra tilbagegang til fremgang ved at omdanne den nuværende sydkyst til et sted med naturnærhed og rekreation. De kystnære byzoner og områder er konstant under pres overfor den konstante trussel af stormfloder pga. klimaforandringernes indvirkninger. Med udsigt til havvandsstigninger med en gennemsnitshøjde på 2,5 meter i dette århundrede, står de danske kyster og såvel resten af verden overfor et scenarie, der kan koste samfundet og dets befolkning dyrt (DinGeo). Førhen lød kystsikringsplanerne på, at sikre oplandet mod vandets indtrængen ved f.eks., at anvende et dige, men de gamle diger og andre løsninger er så småt begyndt at blive ineffektive til at holde vandet tilbage fra oplandet (Lolland kommune, 2015). Særligt i de lavtliggende drænede havbundsarealer nær havnebyen Rødby og Saksfjed, har man kystsikret i form af et 62 km langt og op til 2,5 meter højt dige og en lang række pumper lang oplandet for at holde vandet tilbage, grundet stormfloden i 1872, der kostede over 80 mennesker og adskillige ejendomme.

Rødbyhavn er udvalgt som destination for den fremtidige Femernforbindelse mellem Danmark og Tyskland, der vil skabe 7000 nye kvalificerede arbejdspladser i området, hvor kommunen ønsker at få de disse nye arbejdere til at flytte hen til hvor arbejdet udbydes, nemlig Lolland-Falster og mere specifikt i Rødby (BLF, 2015). Kommunen gør en håbefuld og modig beslutning ved, at ønske en byudvikling i det lavtliggende havbundsareal nær Rødby og Saksfjed, som på sigt vil møde samme skæbne som Lolland-Falster gjorde tilbage under stormfloden i 1872. Derfor har Lolland kommune søgt om dispensation om at udvide det eksisterende dige i et forsøg på at holde vandet tilbage og derfor sikre de nye boliger. Dette betyder i grove træk, at denne udvidelse vil udskyde et fremtidigt oversvømmelsesproblem, ligesom det Lollandske dige har gjort op til vores samtid, hvilket kan få langt større konsekvenser, fordi der i fremtiden vil være langt større mængder havvand at håndtere. Spørgsmålet lyder derfor på, om man kan kystsikre på en alternativ og bæredygtig måde, som kan skabe synergi mellem NATUR, KULTUR og KLIMA og kan udnytte Lollands eksisterende ressourcer til at gøre Sydlolland til et attraktivt boligområde, forbedre og beskytte den nuværende natur, samt give et identitetsløft, der kan trække flere turister til.

OPGAVEFORMULERING Opgaveformuleringen lyder derfor at nytænke den lollandske kystsikring, der bygger på idéen om at man på alternativ vis kan havvandssikrer ved at se vandet som en vedvarende ressource der kan supplere det omkringliggende landskab, i form af et bæredygtigt og fremtidssikret stormflodsløsningsprojekt, der kan:

Disse tre aspekter træder i kraft i form af NATUR, KULTUR og KLIMA og er et udspring af løsningsforslagets koncept om at se vandet som en vedvarende ressource og vil derfor være centrale for projektets design.

skabe forbedret og forbundet natur, samt sikre eksisterende natur, der kan danne rammerne for mere dyreliv, som kan give rekreative mål ved hjælp af naturgenopretningsprojekter nær kysterne.

gøre sydkysten til et attraktivt boligområde for tilflyttere og nuværende borgere, som endegyldigt kan forøge og opretholde den permanente bosætning på Lolland. bidrage til den samlede oplevelsesværdi, som kan trække flere turister til ved at fremhæve sydkystens landskab og havet som et attraktivt rejsemål og samtidigt binde andre attraktioner på Lolland bedre sammen ved hjælp af en udvidet margueritrute

METODE Opgave benytter relevant litteratur og undersøgelser, der kan udforme et nyt kystlandskab langs Lollands sydkyst, som kan rumme bedre boligforhold, natur og rekreation. Der vil blive defineret særlige karakteristika og udfordringer på området, som rummer potentialer for udvikling og derved opstille et designforslag, der vil imødekomme ønsket om en multifunktional udnyttelse af vandet som en ressource. Ydermere bliver der inddraget en række analyser af LollandFalsters kvaliteter indenfor infrastruktur, turisme, hydrologi og arealanvendelse i større skala, hvor der derefter blive arbejdet i nær skala på et område vest for Rødby Havn, som vil være opgavens case-område. Efter dette vil case-områdets landskabelige karakteristika blive undersøgt, herunde, landskabstyper, rummelige forhold og sammenhæng, som bruges til at underbygge og argumentere forslaget. Løsningsforslaget vil primært blive udarbejdet i Photoshop og Illustrator, hvor relevant viden fra offentligt tilgængelige klimaportaler vil blive inddraget, samt Lolland kommunes hjemmeside, for at kortlægge og definere karakteristiske emner. Det færdige produkt vil primært bestå af oversigtskort, diagrammer, formidlingssnit samt en landskabsstrategiplan for det udvalgte område med supplerende visualiseringer og længdesnit for at danne rummelig relation. Schønherr vil blive inddraget under projektets udarbejdelse op til afleveringsperioden, da projektet er under opstart hos Schønherr.

Kort 1. Kort over hvor store andele af Lolland-Falster der bliver oversvømmet under forskellige stormflodshændelser. Projektet vil tage udgangspunkt i en hændelse på 3 meter.

1:200000

NAKSKOV

MARIBO

NYKØBING F

PROJEKTOMRÅDE

CASE-OMRÅDE

RØDBY

RØDBYHAVN

13 13

KAPITEL 02 HYDROLOGI

STORMFLODER Når man taler om stormfloder og havvandsstigninger er det vigtigt at fremhæve de store ødelæggelser, som disse naturfænomener kan forårsage på samfundet og hvor mange mennesker det går udover. En stormflod kan ødelægge landskaber, boliger, infrastruktur og ikke mindst true menneskeliv ved at skylle utrolige mængder havvand ind på landmassen (Tønnesen, 2019). I national kontekst er 2.500.000 af danskerne (dvs. næsten halvdelen af befolkningen) bosat nær et kystnært område, hvoraf 380.000 af dem bor i de 14 hårdest ramte områder i Danmark. (Kystdirektoratet, 2019). Den kraftigste registreret stormflod i indre danske farvande ramte Lolland-Falster i 1872 og fortsatte i flere dage, hvor vandstanden nåede op på en endelig højde på 2,6 meter over det normale (Tønnesen,2019). Denne stormflod opstod i Østersøen, hvor kraftige østvendte storme stuvede havvand ind mod Femeren-bælt og andre mindre farvande. Under en kraftig og landvarig stormflodshændelse kan vandet i de indre bælter og farvande blive presset ind mod mod hinanden, grundet de stærke vinde fra Østersøen og Nordsøen. Dette vil forværre bølgestyrken ydeligere pga. stuvningseffekten på vandoverfladen og forhøje bølgestyrken væsentligt, da vandet ikke naturligt kan undslippe vindens greb. (Real Dania, 2018).

Nationale oversvømmelser 1:2.000.000

Det særligt karakteristiske ved oversvømmelsesscenariet på Lolland er, at godt halvdelen af øen vil blive oversvømmet af vand, imodsætning til de andre udsatte områder i Danmark, som er forholdsvis lokal. Dette er fordi Lollands topografi er meget lavtliggende og forholdsvis jævn uden de væsentlige terrænspring, som gør at vandet ikke har mulighed for at løbe tilbage til kysterne eller i andre lavning, men i stedet fæstne sig i landskabet. Et scenarie med bølger på minimum 3 meter vil en landflade på hele det vestlige Lolland ramme Nakskov, Rødby, Rødbyhavn og et utal af mindre byer og landbrugsarealer, hvor de særligt sårbare elementer i disse udsatte områder er hospitaler, virksomheder og fabrikker (Kystdirektoratet, 2019). Historisk set har Danmark været udsat for en lang række stormfloder gennem tiden og pga. klimaforandringernes tiltag på vandets opførsel, der har skabt større usikkerhed i forhold til hvordan man opstiller en prognose over hvornår de opstår. Kort beskrevet er stormfloder tidevandsbølger, som bliver forstærket af forhøjet lufttryk og kraftig overfladefriktion af vind mod vandets overflade (stuvning), hvor selve stormflodens intensitet afhænger af hvor kraftige de tre parametre af vind, vand og tryk er (Realdania, 2018). Tidevand er en dynamisk faktor i en stormflods intensitet og afhænger udelukkende af jordens rotation i månens tyngdefelt som månen påfører jorden, samt solens træk på jorden. Når vandet står højere end medianvandstand, bliver det betegnet som “flod”, hvor lavere vandstand går under navnet “ebbe”. Disse to niveauer af vand kan variere enormt og særligt under fuldmåne eller nymåne-hændelser, kan der blive dannet særligt store floder, som sammen med kraftige vindstød skaber nogle af de kraftigste stormfloder (DMI).

JORDENS ROTATION MÅNENS TRÆK PÅ HAVET OM NATTEN

STUVNING

TOP TIDEVANDSBØLGE

BØLGELÆNGDE

VANDSPEJL MEDIANHØJDE

BUND

RETNING

MÅNENS TRÆK PÅ HAVET OM DAGEN

Kort 2. Kort over ramte arealer på Lolland-Falster i 1872, hvor den historiske kystlinje på Sydkysten er fremhævet

1:200000

KYSTSIKRINGER Med stor risiko for oversvømmelse er over godt halvdelen af Lolland er der en række negative følger, der gør sig gældende indenfor menneskets sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske omkostninger som er forbundet med en oversvømmelse. Dette har ledt til idéen om at kystbeskytte, dvs. beskytte kysternes opland og befolkning mod det indtrængende vand, som man tidligst begyndte at gøre i det 16. århundrede, hvoraf der i eftertiden er affødt 3 forskellige kategorier og en lang række typer af kystsikringsmetoder. (Coastal protection, 2019).

Hård kystbeskyttelse er den mest benyttede kystsikringsmodel, der bruges i Danmark og er menneskeskabte tekniske anlæg, som f.eks diger og sluser. Disse tiltag er ikke-dynamiske, hvilket skal forstås som ved, at en hård løsning er fundamenteret på kystområdet og derfor ikke kan flyttes. De kendetegnes ved at holde vandet tilbage, frem for at bearbejde eller opmagasinere det.

Hårde løsninger

Bløde løsninger

Holistisk løsning

Diger

Sandklitter

Strandparker

Sluser

Sandfodring

Forhøjet bebyggelse

Beplantning

Høfder

Væfter (ø)

Havvandsmure Ydermole Fordele

Fordele

- Nemme at anlægge

- Passer på landskabet

- Mange hårde løsningstyper

- Kan tilføre natur

- Meget viden tilknyttet

- Kan tilføre rekreation - Skånsomt for nærmiljøet

Blød kystbeskyttelse er landskabelige tiltag, som udnytter områdets naturlige ressourcer og topografi til at holde vandet tilbage med. Tiltag som klitter, sandfodring og genplantning er alle bløde kystsikringstyper. Multifunktionelle kystbeskyttelser er en kombination af hård og blød kystbeskyttelse, som f.eks strandparker. Disse sikringstyper kombinerer de tekniske løsnin-

ger fra de hårde sikringsmodeller med de bløde sikringsmodellers landskabelige tiltag og rekreative muligheder, der kan gøre dem relevante i urbane sammenhænge og skabe rekreative muligheder for brugerne, samt sikre oplandet mod vandstigninger. (Coastal protection, 2018)

Ulemper

- Monofunktionelle

- Kræver meget ingeniørarbejde

- Ikke fremtidssikret

- Optaget meget areal

- Dyre at anlægge

- Kræver specifikke landskabs-

- Kan ødelægge kystlandskab

typer for at afvikle vandet til-

- Dyre i drift og vedligeholdelse strækkeligt - Kræver meget vedligeholdelse

Oversvømmelser på Lolland - forskellige scenarier Normal vandstand

2,5 meters hændelse

Kort over hvor store andele af Lolland-Falster der bliver oversvømmet under forskellige stormflodshændelser. Projektet vil tage udgangspunkt i en hændelse på 3 meter

1 meters hændelse

3 meters hændelse

1,5 meters hændelse

2 meters hændelse

5 meters hændelse

6 meters hændelse

DET LOLLANDSKE DIGE På den Lollandske sydkyst er kystsikringsløsningen overvejende hård, hvor den mest brugte løsning er det omtalte 62 km lange dage, som strækker sig langs hele kysten. Derudover er der anvendt ydermoler langs de kystnære byer for at håndtere havvandet, men disse kystsikringstyper kan maksimalt tilbageholde vand på op til 2,5 meter før vandet trænger ind på oplandet (mst). Det Lollandske dige strækker sig over 63 km fra Nakskov på den lollandske vestkyst til Keldskov og blev udarbejdet fra 1873 til 1877 grundet en kraftig stormflod, som skete den foregående november i 1872, hvor over 80 mennesker omkom under oversvømmelsen. Det var et tiltag, som i sin samtid syntes at være en holdbar fremtidig kystsikringsløsning for Lolland og dets opland. Selve anlægget er intet mindre end en ingeniørmæssig bedrigt indenfor dansk kystsikring, som blev udført af 600 personer på blot 3 år og er det længste kontinuerlige dige på dansk jord.

I dag beskytter diget 72 kvadratkilometer af Lollands opland, hvoraf 33 kvadratkilometer ligger under havets overflade og med hjælpen fra 8 udstationeret pumper og 27 sluser, sørger den hårde stormflodsløsning for at holde de mange boliger og landbrugsarealer frie for vand (Coastal protections, 2018). Igennem tiden har man haft problemer med det stigende havvand og inde i selve Rødby Fjord er der blevet kystsikret ved hjælp af en lang række dæmningsløsninger, selv før det Lollandske diges anlæggelse i 1877. Det er særligt foran de mindre gamle landsbyer at dæmninger blev oprettet for at beskytte oplandet mod oversvømmelse og erosion, hvor man efter digets anlæggelse i 1877 inddæmmede oplandet for at holde alt overskudsvand tilbage fra landbrugsarealerne.

Kort 3. Kort over det Lollandske diges udstrĂŚkning langs den lollandske sydkyst

1:200000

Det Lollandske dige set fra luften

Det Lollandske dige i Ă¸jenhĂ¸jde, hvor de forsinder i horisonten

LOKAL HYDROLOGI Sydkystens oversvømmelsesscenarier er en risiko, som samfundet ikke kan løbe fra. Dette gælder både indenfor havvandsstigninger og kraftige regnskyl, som oplandet har svært ved at håndtere grundet dens flade landskab og høje grundvandsspejl (Hydroinform, 2018). Det lave og flade landskab er særligt et problem for landbrugsarealerne, fordi en større oversvømmelse kan ødelægge eller skade afgrøder på den pågældende landbrugsjord, der vil medføre til store økonomiske tab for landmænd og kommunen. En stormflodshændelse på den Lollandske sydkyst vil oversvømme adskillige hektar landbrugsjord, sommerhusområder og de centrale byer, som Rødby og Rødby havn. Dette er tilfældet, fordi det meste er området ligger i kote 0 eller under, hvilket i korte træk vil skabe et større badekar som havvandet kan være i, i tilfældet af en stormflod på mere end 2,5 meter. Ud fra en række undersøgelser omkring den Lollandske sydkyst konkluderes der, at pumpernes styrke hos Kramnitze pumpestation ikke vil formindske områdets risiko tilstrækkeligt for at blive oversvømmet i tilfældet af en stormflod eller kraftige regnskyl (Hydroinform, 2014).

Derudover defineres der, at det er særligt de mange kanalers svage hældning i Rødby Fjord, som gør at vandet opmagasineres og opstuves op mod Kramnitze pumpestation og heraf skaber yderligere lokale oversvømmelser. Oversvømmelser nær Saksfjed inddæmningen påvirker kun den lokale natur, da området er forholdsvist tomt for landbrug og sommerhusområder. Kun Hyldtofte Østersøbad og de nordlige landbrugsarealer bliver ramt og bliver afviklet gennem den lokale beplantning. De lokale oversvømmelser i Rødby Fjord har konsekvenser på de lokale landbrugsarealer og er kendt for at vandmætte og ødelægge afgrøder for de lokale landmænd. Derudover vil en oversvømmelse skade sommerhusområderne langs kysten, Rødby Havn og vandmætte og til sidst ødelægge de drevet landbrugsarealer. Oversvømmelser nær Saksfjed inddæmningen påvirker kun den lokale natur og er forholdsvis landbrug og sommerhusområder..

Stuvningseffekt Bølgehøjde 3 meter

2,5

0 Dige Badekarseffekt

Diagram 1. Principsnit over stormflod ind mod land med nuværende forhold

Bølge skyller ind i byzone

Kort 4. Lollands sydkyst udsat for en stormflodshændelse på 3 meter under nuværende forhold, hvor lavbundsarealerne i Rødby Fjord opsamler meget vand

1:75000

Rødby Fjord

Saksfjed-inddæmningen

DEN HOLISTISKE LØSNING

RAMTE OMRÅDER PÅ SYDKYSTEN

For at skabe en bæredygtig og fremtidssikret stormflodssikring kan det vurderes ud fra undersøgelsen, at ved at udnytte den eksisterende topografi og de eksisterende dræningskanaler på området, kan hav- og skybrudsvand blive afviklet gennem en naturlig proces i form af fordampning, tilbageholdelse og vandindlejring på oplandet. Ved at bruge en multifunktionel designmodel og udnytte områdets lavtliggende topografi, kan det blive omdannet til et strandparklignende vådområde, der vil sikre Rødby og Rødbyhavn ved brug amindre diger på højt terræn. Derudover vil den fremtidige sikring blive set med et bredere syn i den strategiske udvikling af vores kystlandskaber, herunder udvikling af multifunktionelle kystlandskaber i og nær Rødby, hvor kystsikringen opnår en høj grad af bæredygtig naturkvalitet (Fryd,2019). Det er derfor essentielt for projektet, at definere de væsentligste elementer af kulturarv og andre identitetsskabende aspekter i landskabet, som kan danne en synergi mellem attraktive kyster, teknologiske tiltag og arkitektonisk design, der kan give plads til natur og fritidsoplevelser (Christensen,2004).

• 1-3 Sommerhusområder med halvårsboliger og campingpladser - lav prioritet at sikre, fordi de benyttes ved sæson • 4 Landbrugsområde, ingen beboelse, men store økonomiske tab gennem afgrøder under oversvømmelse • 5 Byzone med middel befolkningstæthed - rammes kun delvist af stormflod og bør sikres for yderliger at byudvikle • 6 Byzone med middel befolkningstæthed - oversvømmes helt af stormflod og bør sikres for at sikre erhvervslivet • 7 Naturområde med gode kvaliteter for rekreation og naturoplevelser. Natura 2000-område og bør sikres for at beskytte planteliv. Ikke en del af opgave

Stuvningseffekt Bølgehøjde 3 meter

Rive dige ned ved sluse og lade vand strømme ind

Permanent vandspejl

0 Overskydende havvand kan frit strømme ud

Lavtliggende opland

Diagram 2. Principsnit over en holistisk løsning, hvor vand kan strømme ud af Rødby Fjord

Forhøjning forhindre vand i at ramme byzone

Kort 5. Ramte karakterområder på Lollands sydkyst

1:75000

KAPITEL 03 LOLLANDS IDENTITET

LANDSBRUGSSAMFUNDET På trods af det dalende befolkningsantal og de døde landsbyer, står landbruget stadigvæk stærkt på Lolland-Falster og udgør størstedelen af det samlede areal på øerne. Det tilsyneladende uendelige antal af marker er spredt udover hele Lolland-Falster og dyrkes intensivt hele året rundt, hvilket ligger pres på den lokale biodiversitet, som er helt nedprioriteret hvor det er det monokulturelle landbrugssamfund der hærsker. De store marker er mange steder beklædt med enorme solcelleanlæg og vindmølleparker, som har omdannet landbruget til ikke kun en intensivt dyrket fødekilde, men også en kilde til vedvarende energi, som har begrænset udsyn og hævet støjen hos den nære bebyggelse, der i høj grad har taget pladsen fra den naturligt dyrket natur på Lolland-Falster. Landbrugets tag på landskabet stoppes kun af den sædvanlige mindre lommeskov, som kun udgør 9% af det samlede skovareal på Lolland-Falster, der får naturnærheden til at virke fjern for byerne på Lolland-Falster, selvom de er omringet af natur. Det intense landbrug er en stor last for landskabet og specielt det underliggende grundvand, hvor de fleste landbrugsjorde er placeret over.

Den fremtidige Femernforbindelse vil være med til at pumpe liv i Lolland-Falster og skal indtænkes i dette projekt som løftestang for de landskabelige tiltag, der skal til for at skabe en fremtidsholdbar og bæredygtig kystsikringsplan. Femerenforbindelsen som koncept er en chance, der ikke må gå næsen forbi for LollandFalster og kan forkorte distancen mellem København og Hamburg gennem en ny motorvejsstrækning, hvor Rødby Havn vil være bindeleddet mellem de to storbyer og endda meget af Europa. Et bindeled der med strategisk planlagt erhvervsudvikling, vil skabe nye permanente arbejdspladser for kvalificeret arbejdskraft på Lolland og skabe 7000 midlertidige arbejdspladser, alene på Lolland. Den langsigtede plan for Kommunen bliver derfor at sikre, at en andel af disse midlertidige arbejdere forbliver bosat på Lolland i kølvandet af oprettelsen af Femeren-forbindelsen. Det infrastrukturelle aspekt, som Femeren-forbindelsen bringer med sig vil derfor være en langsigtet investering for Lolland Kommune og kan øge den lokale vækst gennem nyt vejnet, forbedre turismemulighederne og nye større erhvervsarealer nær Rødby og Maribo. (BLF, 2015).

Solcellepark og landbrugsarealer set fra oven og dets pĂĽvirkning af nĂŚr bolig

Kort 6. Kort over fordelingen af Lolland-Falsters arealanvendelse som den er idag. Bemærk, at der idag er landbrugsarealer på felter over ”ønsket” og ”uønsket” skovrejsning. Derudover er nedslagsområdet udvalgt af kommunen som at have potentiale som naturpark.

1:200000

Arealanvendelse Landzone Skovområde Kommende vådområde ved Femern-forbindelsen Område med særlige drikekvandsinteresser (OSD) Område med drikkevandsinteresser Skovrejsning ønsket (Lolland Kommune) Skovrejsning uønsket (Lolland Kommune) Muligt område til ny naturpark Kommende Femern-forbindelse 0

Kort 7. Kort over fordeling af markante energianlæg på Lolland-Falster og dets dominans i landskabet og langs kysten

1:200000

Onsevig Klimapark

Energilandsby Horslunde

Vennerslund Energi- og Naturpark

Vestenskov Brintsamfund

Placering af vedvarende energikilder

Klimatilpasningsprojekt Rødby Fjord

Større solcelleanlæg Udlagt rammeområde til større solcelleanlæg Igangværende ansøgning om vedvarende energianlæg Igangværende eller afsluttet klimaprojekt Vindmølle 0

12 35

Flyfoto over den tydelige arealfordeling og dominerende landbrug hvor man kan se de markante lommeskove

Billede i øjenhøjde af mark med svage bakker og få beplantninger i det åbne landskab

38 38

billede af marker

39 39

BOSÆTNING Lolland kommune kæmper, ligesom mange andre udsatte kommuner, med en konstant fraflytning af dets borgere hvert år til fordel for de mere eftertragtede storbyer. Denne store fraflytning er skyld i den meget omtalte landsbydød, som hærger rundt omkring i landet og særligt på Lolland-Falster, hvor byerne mister deres identitet og gnist og hvor kun de tomme huse står tilbage som minde om hvad der var engang. Dette har resulteret i, at omkring 8-10% og 6,5-8% af ejendomme i henholdsvis Lolland og Guldborgsund kommune står tomme. Det er blevet fastslået, at Lolland kommune er iblandt de 5 kommuner med flest forladte eller ubrugte ejendomme i Danmark (Harboe, 2017). Men hvorfor er det netop, at befolkningstallet er i konstant modgang? Det er problematikker som uattraktive boligforhold, høj arbejdsløshed og få uddannelsesmuligheder, som får folk til at flytte fra Lolland-Falster. Det er særligt faglærte under 44 og unge studerende, som vælger at flytte fra kommunerne og det prognosticeres yderligere, at tendensen til fraflytning hos netop disse befolkningsgrupper fortsat vil stige. Omvendt er tilflytningen af arbejdsløse, ufaglærte og kontanthjælpsmodtagere relativt høj i forhold på baggrund af de førstnævnte problematikker som Lolland-Falster stå i, nemlig uattraktive og heraf billige boliger (Harboe,2016).

Dette er en situation, som kommunen har svært ved at komme til livs og er nødvendig for at opretholde for at kommunen kan involvere sig på det nationale og internationale marked gennem den fremtidige Femeren-forbindelse (BLF, 2015). Et resultat af den store fraflytning hos især Lolland kommune har medført til et tilsyneladende uendeligt antal af tomme boliger rundt omkring på øen. Mange af disse tomme boliger ser sjældent en anden ejer og står ofte til forfald inden kommunen river bygningerne ned. Disse forfaldne og tomme boliger er med til at få Lolland-kommune til at virke som et uattraktivt sted at bo, på trods af ørigets åbne natur og gode friluftsliv. Mange gange er der tale om boliger, som ikke lever op til moderne krav varme, isolering mm., der påvirker de omkringliggende ejendomme så negativt, at et helt boligområde kan risikeret at blive valgt fra af potentielle boligkøbere (Lolland-kommune.dk). De mange nedrivninger er en dyr affære for kommunen, specielt for en kommune med et begrænset antal midler og boligerne bliver ofte lejet ud til en særlig lav ydelse uden krav om depositum. De mange nedrivninger er en dyr affære for kommunen, specielt for en kommune med et begrænset antal midler og boligerne bliver ofte lejet ud til en særlig lav ydelse uden krav om depositum. Et alternativ vil derfor være, at restorere forladte ejendomme i og nær Rødby Havn i stedet for at bygge nye ejendomme, som et led i at gøre det til et attraktivt og beboet boligområde efter Femeren-forbindelsens anlæggelse. Dette vil sikre potentielle befolkningsstigninger langs sydkysten.

Kort 8. Fordelingen af forladte ejendomme og ejendomme udpeget til nedrivning. Bemærk de mange tomme ejendomme nær Rødby og Rødby Havn

NYTÆNKNING AF AREAL OG IDENTITET Spørgsmålet lyder derfor hvordan og hvilket tiltag der skal til for at skabe et attraktivt boligområde, der kan rumme en større udvikling og samtidig være attraktivt og sikkert for virksomheder at flytte til. Svaret ligger delvist i de kun 9% skov, som findes på Lolland-Falster, men mere specifikt hos de allerede eksisterende naturreservater nær Saksfjed-inddæmningen og den omkringliggende skov nær Maribo og det nordlige Rødby Fjord, da nær natur der kan bidrage med rekreation i boligsammenhæng, vil hæve attraktiviteten og prisen (Schou, 2018). Dette er fordi man forbinder værdien af forskellige rekreative naturområder ved hjælp af en “rejseomkostningsmetode”, som viser hvor lystne en befolkningsgruppe er til at betale for at besøge eller opleve et naturområde. Derfor skal man tænke, at rejseomkostningen ved f.eks. brændstof skal omsættes i kroner og kan bruges til at definere et naturområdes værdi, heraf - Den Rekreative Brugsværdi. Ydermere vil naturfredet, som f.eks. Saksfjeds-inddæmningen områder sammenfatte og opretholde naturens biodiversitet, flora og fauna. Dette indgår dog ikke i den overordnede rejseomkostning, men bidrager til den samlede biodiversitet (Dubgaard, 2018). Muligheder og omfanget af rekreation i et naturområde?

Geografiske forskellige i den rekreative værdi hos naturområderne?

Vil statslig skovrejsning tilføre rekreative værdier, som de naturlige skove ofte besidder?

Men hvad er så den ideelle rekreationssammensætning, når man taler om rejseomkostninger som begrænsning for brugeren? Svaret ligger i et rekreativt områdes forskellige naturtyper og lokal biodiversitet, da skove, som er i relation til hav eller sø har en større tiltrækningskraft, selvom rejseomkostningerne kan være dyrere. Dette er forbrugeren villig til at gå på kompromis med, da det skønnes, at den rekreative værdi for offentlige naturområder ligger på 20.700 kr. pr. hektar pr. år. og de rekreative værdier er langt større end hos de monokulturelle skove uden tilknyttet vand (Bjørner, 2018) Skovrejsning kan yderligere bidrage med rensning og beskyttelse af det underliggende grundvand, som befinder sig på Lolland. Det er særligt vigtigt i de bynære sammenhænge ved Rødby, da et område med høje befolkningstal bruger mere vand end de mindre landsbyer. Dette aspekt af rent drikkevand kan gavne attraktiviteten markant for Lollands sydkyst, fordi værdien af en ejendom stiger i takt med, at der er bedre drikkevandskvalitet i folks haner (Hasler, 2007) Derudover er drikkevandskvaliteten essentiel for fremtidens generationer og det er derfor nødvendigt, at det lokale grund er klar til at drikke og fri for pesticider fra det omkringliggende landbrug og drift (Schou, 2018) De nuværende landbrugsarealer i Rødby Fjord og andet nærtliggende skov vil blive udnyttet for at danne en sammenhængende skovrejsning med rekreative værdier.

50 kr,-

Simpel illustration af valget mellem de forskellige naturtyper

100 kr,-

Kortet viser de rekreative områders brugsværdi på Lolland og det kan tydeligt ses, at de rekreative områder nær Lollands sydkyst har en høj brugsværdi, men arealerne er forholdsvis små og fragmenteret.

MARGUERITRUTEN Margueritruten er en kørestrækning på mere end 4000 km igennem det danske landskab, som ifølge betegnelsen er blevet oprettet for at lade køreren opleve de skønneste naturtyper og byområder i Danmark. I forhold til Lolland-Falster strækker den sig tværs gennem øernes flade landskab, som rummer hvide sandstrande og søer omkring af store skove. Langs ruten ligger seværdigheder som Knuthenborg Safaripark, Maribosøerne og et utal af mindre museer, som kan give et indblik i ørigets lange historie. Ud fra margueritrutens nuværende strækning vedrører den ikke Det Inddæmmede landskab og de naturfredet områder nær Saksfjed Hyllekrog, som anses for at være et af landets bedste fuglereservater. Den forholder sig hovedsageligt til Knuthenborg Safariparks store attraktionsevne og Lollands nordlige kystlinje, hvoraf den sydlige kyst ikke indgår som at være med i margueritrutens forløb. (naturstyrelsen) Den eksisterende margueritrute på regional plan skal inddrages i skovrejsningsprocessen og have gentænkt sit eksisterende forløb for yderligere at øge Den rekreative Brugsværdi ved at lade turister mm. opleve de skønne kyster- og naturlandskaber tilknyttet det sydlige Lolland. Den vil fungere som en ny og alternativ turistvej gennem et netværk af lokale attraktioner, som skal forstærke Lollands identitet ved at inddrage flere lokale seværdigheder på Danmarkskortet over skøn og oplevelsesværdig natur. Dette netværk skal delvist bestå af Femerenforbindelsens store betydning for området, samt den lokale natur og oplevelsesværdi, som samlet set vil hæve Lolland identitet. Ydermere kan en udvidet margueritrute give en større samlet oplevelsesværdi på hele Lolland for turister og lokale på ved at inddrage flere naturgenopretnings - og skovrejsningsprojekter, da disse projekter vil afføde forskellige rekreative værdier (Schou, 2018).

Aarhus

København

120 km

Den nationale margueritrute - 1:2000000

Rødby Havn

Kort 9. Fordeling af attraktioner og natur langs margeuritturen, hvor det kan ses, at sydkysten ikke er en del af rutens udstrĂŚkning

1:200000

ET NATURLIGT TILTAG For kort at konkludere, kan bedre boligforholdene og et overordnet identitetsløft ske ved at renovere særligt udvalgte ejendomme i optagten til Femeren-forbindelsens anlæggelse, for at sikre beboelse til de mange nye arbejdere, som Rødby Havn vil få under og efter byggeriet. Ydermere vil et landskabeligt tiltag gennem skovrejsning give en større rekreativ brugsværdi for Sydkysten, der vil være i stand til at trække rekreative gæster til, men også nye beboere til området. Den overordnede ejendomspris vil stige i takt med at mere rekreativ natur kommer til Rødby og Rødby Havn, men samtidig vil der også ske en forbedring i det lokale dyreliv, hvor de nye skove vil give tilflugtssteder for mange forskellige dyrearter. Dette vil sikre det lokale økosystem på området (Schou, 2018). Den nye rekreative natur skal bindes sammen ved hjælp af en udvidet margueritruteforbindelse fra Maribosøerne, der skal fremhæve de nye, skønne landskabelige tiltag som området rummer, både før og efter skovrejsningen. Denne margeuritrute vil sætte det sydlige Lolland på Danmarkskortet over et område, som rummer skøn natur og spændende seværdigheder i en kystnær sammenhæng med gode levevilkår gennem vilkår og naturligt rent grundvand.

KAPITEL 04 SYDKYSTENS KULTUR OG HISTORIE

DET INDDÆMMEDE LANDSKAB Lollands kulturhistorie strækker sig over århundrede og har ændret sig drastisk på blot de seneste 150 år, hvor især sydlige del af Lolland har gået fra søfartssamfund til intentensiv dyrkning af landbrug. Før landindvindingen i 1877 var den sydlige spids af Lolland, der også betegnes som “Det Inddæmmede landskab” en del af det Lollands oprindelige kystlinje og er kendetegnet ved dens store indhak i oplandet, hvor den fligede lagune er et let genkendelige karaktertræk (Meesenburg, 2017). Nogle af de sidste rester af den drænet lagune er de nuværende lavbundsarealer i Det Inddæmmede Landskab, som var hav, der forbandt Rødby med de omkringliggende landsbyer gennem 3 sejlrender, som var med til at danne mindre internt transportnet for fjordens og gjorde det muligt for dem, at handle med andre byer. I takt med, at vandet blev drænet fra Rødby Fjord, begyndte det så småt at blive dyrket og har sikret den landbrugsøkonomiske udvikling på Lolland siden den store stormflod. De sidste rester af det gamle øhav i Rødby Fjord var endegyldigt drænet i 1927, hvor de større dræningskanaler, som dengang var sejlrender, står tilbage og er til den dag idag brugt til at afvande markarealerne for vand, hvilket er de sidste rester fra Rødby Fjords oprindelige kulturhistorie som søfartssamfunds (Kulturhistorisk Atlas). Det inddæmmede landskab ligger i oplandet til det Lollandske diges nordlige kyst og strækker sig fra Rødby Fjord til Saksfjed, og det i dag primært bruges til landbrugsproduktion, især i Rødby Fjord, grundet dets frugtbare landbrugsjorde jorde og flade terræn.

Det inddæmmede landskab er betegnet som værende et marint forland efter det blev oversvømmet da gletcheren smeltede efter sidste istid. Det inddæmmede landskab går derfor under navnet “morænelandskab”, som er karakteriseret ved at være svagt til jævnt bakket med enkelte trækspor fra isens bevægelsesmønster. Jordartsfordelingen består primært af en overvejende mængde af maritimt sand og ler, som ligger i Rødby Fjord og Saksfjed inddæmningen (Niras, 2013). De langstrakte bakker står særligt frem i Rødby Fjord, hvor de før inddæmningen var øer med udsigt til den oprindelige kystlinje ved Kramnitze og Hummingen, som dengang var barreriereøer i Rødby Fjord og fungerede som opdeling mellem Rødby Fjord og Femeren Bælt (Niras, 2013). Lollands topografiske udformning er et resultat efter Saale istidens gletchers enorme pres på dets jord og er i høj grad grunden til, at det Lollandske landskab er så overvejende fladt sammenlignet med resten af Danmark og har adskillige gårde og huse spredt udover hele det lavtliggende landskab, i lave koncentrationer, hvor Rødby og Rødby havn har en højere bygningstæthed, som bliver afgrænset af de mange lige stikveje fra det regionale vejnet og lange dræningskanaler. Hele området afgrænses af Det Lollandske Dige, hvis nærmeste bagland varierer i natur, sommerhus og erhvervsområde (Jensen, 2015).

Kort 9. Kort over Karakterområde i Det Inddæmmede Landskab i relation til byområderne

1:75000

Kort 11. Per Smed landskabskort over de forskellige landskabstyper på sydkysten, hvor den historiske kyst tydeligt er afmærket i det Indæmmede Landskab

1:75000

Udsyn til bakketoppene i Det inddĂŚmmede landskab fra gletcheraftrykket

Tidslinje over den gradvise dræning af Det Inddæmmede Landskab - påbegyndt i 1878 og var indtil 1872 en fligede lagune

1877

> 1872

1878 - 1926

Sydkystens forløb før storm-

Fase 1:

Fase 2-4:

floden i 1872

Det Lollandske dige står fær-

Gradvis dræning af Det ind-

digt og dræning påbegyndes

dæmmede landskab over de

med markdræn

næste 49 år

1927

Fase 3

Fase 4

Fase 5: Det inddæmmede landskab er færdigdrænet, hvor kun kanaler står tilbage Intenst landbrug og udbygning er nu mulig

Kort 12. Kort over Det InddĂŚmmede Landskab, hvor de tydelige sejlrender kan ses, som forbandt de smĂĽ byer langs den historiske kystlinje

1:75000

Kort 13. Kort over Det Inddæmmede Landskab i 1899, hvor markdræn dræner landskabet for vand

1:75000

OPLEVELSESRIGE LANDSKABER LANGS KYSTEN • A Ferieområder omfatter Kramnitze, Hummingen, Bredfjed og Hyldtofte østersøbad. Alle områderne er omkrænset af beplantning eller hegn, bortset fra Bredfjed, som er igang med en udbyggelse. Alle disse områder er i tæt relation til havet og diget • B Naturområder i den lavtliggende landskab og afvandede kystzone er Dannemare Enge, Rappeholm, Skarholm, Sandholm, Mygfjed og klitlandskabet ved Rødbyhavn. I området ligger også Dragsholm sluse, som gjorde sejllads muligt at sejle til Rødby både før og umiddelbart efter diget blev anlagt • C I Dette områder ligger Lalandia Feriecenter, som er omgivet af ferieboliger, tæt vejnet og en omkransende befoksning omkring hele arealet. • D Kramnitze sluse og den største sluse som gjorde indsejling i Rødby Fjord muligt. Størstedelen af vandet fra Rødby Fjord samles i Hovedkanalen her og pumpes ud i østersøen. • E Saksfjed Hyllekrog rummer unik geologi fra sidste istid og naturfredninger, der giver unikke oplevelser indenfor dyre og planteliv. Unik udsyn fra spidsen • F Lidsø er den mest markante forhøjning i Rødby Fjord og var tilbage før inddæmningen en mindre holm, hvor en gård idag nu er anlagt på toppen. De tidligere ejere af Lidsø havde en betydelig rolle i Inddæmningen af Saksfjed og Rødby Fjord. Kulturmiljøet er blevet ændret siden inddæmningen, dels ved udstykning af sommerhuse og dels gennem et større naturgenopretningsprojekt med regulering af vand og skovrejsning, hvor der idag er lagt vægt på landbrug i stedet.

SÅRBARHED Områdernes sårbarhed kendetegnes ved at definere hvilken grad landskabskarakteren bliver påvirket af ændringer i det fysiske miljø.

Rødby Fjord • Høje og omfangsrige bebyggelser og anlæg, heriblandt vindmøller og større landbrugsejendomme, der strider imod landskabets åbnet karakter. • Landskabets kvaliteter bliver påvirket af byggerier med forskellige arkitektoniske stilarter fra hinanden • Ferieboliger, sommerhuse mm. i forskellige stil og skala danner et fremmedartet arkitektonisk udtryk. • Manglende vedligeholdelse af gårde, boliger og andre bebyggelser vil forringe områdets bygningsstruktur og udtryk • Tæt bevokset kystområder vil forringe udsyn til havet. • Meget støj og chikane fra de tekniske anlæg i det ellers fredflydte landskab.

Saksfjed-inddæmningen • Mange natur og kulturområder bag ved diget, som drives, passes og slås. De fleste områder er afhængige af fortsat dræning og beskyttelse fra diget. • Et omfangsrigt antal af tekniske anlæg, vindmøller og byggerier i erhvervsmæssig sammenhæng, som blokerer potentielle udsyn og er modstridende i den naturnære sammenhæng. • Meget støj og chikane fra de tekniske anlæg i det ellers fredflydte landskab • Områdets oprindelige arkitektoniske og kulturelle fremtræden bliver ændret ved at ændre vejforløb og arbejderbygninger.

Kort 14. Kort over Sydkystens katakteristiske områder indenfor oplevelse og naturkvaliteter - Tydelig forskel mellem SaksFjed og Rødby Fjord, da Rødby Fjord primært består af kommerciel landbrug og feriecentre

1:75000

LANDSKABSANALYSE - DET INDDÆMMEDE LANDSKAB Den følgende landskabsanalyse skal identificere og kortlægge områdets særlige og unikke karaktertræk, samt lokale oplevelsesmuligheder, der fremmer kulturen på området og er modtagelige for oversvømmelser. Derudover vil analysen give grundlag for de landskabelige projekteringer og overvejelser, som designforslaget skal have ved at vise væsentlige kulturelle aspekter i Det Inddæmmede Landskab, herunder kulturhistorie, industri og oplevelsesmuligheder, der anses for at være bevaringsværdige. Det Inddæmmede landskab er som nævnt tidligere udformet efter istidens gletcher, som trak spor henover det bakkede landskab. Dette har medført, at jordarterne på området er postglaciale dannelser af en lang række ferskvandsdannelser, ler og moræneler, Aflejringerne af disse jordarter findes over det meste af oplandet i Det Inddæmmede Landskab, hvor kystområderne består af mindre flyvesand- og smeltevandssandsområder.

Det kan tydeligt ses ud fra den topografiske udformning af den historiske kystlinje af Det inddæmmede Landskab, at anlæggelsen af stormflodsdiget og Rødby Havn har afskåret den visuelle sammenhæng mellem forstranden øst og vest fra Rødby havn. Dette betyder, at Rødby Fjord og Saksfjed inddæmningen har mistet deres fysiske sammenhæng og derfor fragmenterer dem yderligere gennem de fysiske barrierer skabt af Rødby Havns havnefront, Det Lollandske dige og den gennemgående jernbane, som strækker sig gennem det meste af Lolland. Nær Rødby Havn er der en stor koncentration af flere typer industri- og erhvervområder langs havneudstrækningen, herunder Lalandia feriecenter, samt adskillige vindmølleparker, der omfatter et i Saksfjed (Syltholm) og tre mindre anlæg i det nordlige Rødby Fjord, der påvirker fugleflugtslinjen og udsynet. Derudover er der placeret to større vindmølleparker i Femeren-Bælt, som kan ses fra kystlinjen. Disse elementer af feriecentre, sommerhus -og naturområder har gjort, at sydkysten rummer gode rammer indenfor friluftsliv og badning, hvor især sandstrandene langs den sydlige kyst har gode badeforhold. Derudover bidrager diget til den rekreative værdi på området og er en del af en afmærket cykel - og vandrerute langs hele kystlinjen, som giver et frit udsyn over havet og det lavtliggende landskab.

Kort 15. Kort over de visuelle og rumlige forholds pĂĽ Sydkystn - Flads landskab med gode udkigsmuligheder mod havet og brede udsyn udover markerne grundet det flade landskab

1:75000

Karaktertræk: Rødby Fjord • Svagt bakket landskab • Sparsomt beplantet • Sparsomt bebygget • Lange udsigtslinjer • Markant historisk kystlinje • Domineret af Landbrug • Åbne landskaber • Overvejende privatiseret af landbrug og erhverv Karaktertræk: Saksfjed-Inddæmningen • Området fremstår meget naturpræget med sprædte buskbevoksninger • Særlig geologi ved Hyllekrog- og naturoplevelser - oprindeligt forland fra før inddæmningen • Præget af tekniske anlæg og vindmøller øst for Rødby Havn • Meget støj fra vindmøller i ellers fredfyldt landskab • Oplevelsesrigt kulurmiljø • Unik natur og maritimt landskab - fuglereservat • Sparsomt bebygget - feriehuse af genbrugsmaterialer og giver et gennemgående præg af naturlighed Karaktertræk: Kysten • Forkysten har gode udsigtsforhold • Åben sandstrand og klitdannelser • Tydelig kystsikringsstruktur • Tydelig adskillelse mellem strand og opland • Tydelig adskillelse mellem Rødby Fjord og Saksfjed-inddæmningen • Fuglereservat • Stor rekreativ værdi

Kort 16. Fordelingen af jordarter i Det InddĂŚmmede Landskab, som er et resultat af sidste istid. Ferskvandsdannelser er sparsomme og bĂ¸r beskyttes

1:75000

Hummingen strand langs det Lollandske dige, med udsyn til Tyskland i horisonten

Flyfoto over Saksfjed Hyllekrog - et naturreservat for fugle og natur

SAKSFJED-INDDÆMNINGEN

PORTEN TIL LOLLAND

Saksfjed-inddæmningen er det sydligste punkt på Lolland og er ligesom Rødby Fjord en del af “det inddæmmede landskab”, hvor det efter digets anlæggelse blev brugt til et større dræningsområde af det resterende havvand ved brug af en lang række markdræn (niras, 2013). Idag står det tomt for vand og er modsat Rødby Fjord ikke brugt til landbrug og rummer langt færre tekniske anlæg, hvorimod området har flere naturtyper som plantager, strandenge, rørsumpe og overdrev, der sjældent ses på Lolland og derfor giver Saksfjed en langt større biodiversitet end de omkringliggende landskaber. Disse varierede naturtyper har kategoriseret Saksfjed-inddæmningen som natur2000-område og fuglereservat med henblik på at bevare og beskytte sjældent flora og fauna, som området besidder. (mst.dk). Arealanvendelse i Rødby Fjord er meget typisk den arealanvendelse, som kendetegner Lolland-Falster. Rødby Fjord består overvejende af landbrugsjord og få områder med skov, sø og mange mindre byer. (Naturerhvervsstyrelsen)

Fuglefredningen er et princip, som man har indtænkt i udbygningen af Rødby Havn af den overskydende havbund fra udgravningen af Femeren-forbindelsen og er indtil idag Danmarks største maritime kystprojekt. Dette projekt vil tilføre 2.300.000 kvm havbundsjord til Lollands nuværende kystlinje, med henblik på, at få flere trækfugle, samt andre fuglearter til at lande og yngle på disse arealer. Derudover er området bliver udstykket med nye badefaciliter, samt nye naturoplevelser gennem de planlagte landskabsmæssige tiltag, som vådområdet bringer og vil være med til at fremme den rekreative kultur, som området allerede ligger meget vægt på igennem de mange sommerhusområder og feriesteder, der er langs kysten. Dette projekt forventes, at stå klar i 2020 og vil indgå i projekteringen for designforslaget. (Schønherr)

Kort 16. Kort over sammenhængen mellem rekreative områder og infrastruktur, hvor Rødby Fjord har særligt mangel på rekreative naturomlevelser

1:75000

GENSKABELSE AF HISTORIEN Kultur- og landskabsanalysen viser, at ved at genoprette væsentlige landskabelige elementer fra den historiske kystlinje, kan man fremhæve, forstærke og iscenesætte Lollands kulturhistorie som søfartssamfund, og give et unikt indblik i Rødby Fjord og Saksfjed-inddæmningens fortid. Historien om sydkysten, som et ørige, skal spejles i de moderne kulturelle spor, som samfundet idag har påført landskabet ved at fjerne slusen i Kramnitze og lade vandet genindtage Rødby Fjord, hvor moderne tiltag som by, stier, den nye natur, samt det fremtidige vådområde skal danne rammerne omkring det genskabte fjordlandskab. Derudover skal de eksisterende vandreruter og cykelstier, nær Det Inddæmmede Landskab udvides, dette kan yderligere formidle historien om Sydkystens kulturhistorie fra søfartssamfund til landbrugssamfund. Grundet det Lollandske diges utilstrækkelige vandhåndteringsevne i fremtiden, vil det desuden væreen muligt at nedlægge diget ved sluseporten nær Kramnitze og lade havvand strømme ind på oplandet.

Oplandets funktion skal derfor skifte fra at være landbrug til at være permanente vådområde ved de terrænbestemte lavninger, hvilket kræver et arealbytte mellem de berørte landmænd og Lolland kommune. Dette kan lade sig gøre, enten ved, at kommunen udliciterer en anden jord, som landmanden kan dyrke, eller gennem direkte opkøb af jord. De tilknyttede landmænd vil således blive kompenseret for, at lade deres jord gå til vandhåndtering (Wiborg, 2014). Arealbyttet skal også ske i områder, hvor skovrejsning er planlagt og vil være en løsning for alle 3 aspekter i opgaven. Denne investering for landmanden kan ses som en win-win situation, hvor landmandens problemer med afvanding på landbrugsjorden håndteres, samtidig med at de urbane miljøer sikres for fremtiden. Landmanden får løst et slemt oversvømmelsesproblem ved at lade sin jord gå til klimatilpasningsprojekter, der kan medføre betalinger for de ydelser, som jorden bidrager med. Dette hører under “yderligere rådighed”, som betyder, at jorden omdannes til vådområde 100% af tiden og i forhold til projektet, vil landmanden overlade sine marker fuldkommen til vandhåndtering i Rødby Fjord, der fremadrettet vil sikre Sydkystens historiske kultur.

HĂ¸jderelief over Lolland med gletcheraftryk

KAPITEL 05 DESIGNFORSLAG

Kort 17. Kort over de nuvĂŚrende forhold i RĂ¸dby Fjord, hvor de domineres af landbrugsarealer og er sparsomt beplantet

1:15000

Kort 18. Kort over de nuværende forhold i Rødby Fjord i tilfælde af en stormflod på 3 meter og de ramte områder. Bemærk, at havvandet danner disse ”badekar” langs oplandet

1:15000

KONCEPT OG HOVEDGREB Designkonceptet er en sammenfatning af de 3 aspekter, omkring en synergi mellem KLIMA, KULTUR og NATUR. NATUR Rekreative skove og stier tilføres eksisterende natur og bliver udvidet. Naturen står nær boligområder KLIMA Slusen ved Kramnitze nedlægges, der gider det overskydende havvand mulighed for at strømme tilbage til havet KULTUR Den kulturhistoriske kystlinje i Rødby Fjord og Saksfjed reetableres og vandet vil genindtage sin plads i oplandet

Holistisk kystsikring

Sikring af natur og dyreliv med mulighed for nye naturtyper i en kystnær sammenhæng

Sikring af bolig og opretholdelse af kulturelle værdier

Sikring af grundvand

Flere kystnære boliger Naturgenopretningsprojekter for dyr og mennesker med rekreative applikationer Attraktivt rejsemål med unikke naturtyper og turistveje Attraktive og sikrede boliger

Skovrejsning langs sydkysten

Nytænkning af arealanvendelsen på Sydkystens opland med natur og oplevelse i fokus for udvikling Boliger med adgang til naturog kulturlandskaber

Ved et større landindvindingsprojekt genskabes vådområder bag digerne, som derved vil give en større nærhed mellem mennesket og vandet. Konceptet bygger på at give de gamle kystlinjer fri til naturen, så flere brugere får øget adgang til vandet gennem naturnærhed, rekreation og bæredygtige boligformer i Rødby og Rødby Havn.

Renovering af tomme boliger

Helhedsplan over Lolland sydkyst, hvor en ny margueritrute strækker sig fra Maribosøerne ned til det Inddæmmede Landskab, der rummer nye naturtyper. Den regionale cykelrute er også blevet udvidet med henblik på at lade føreren opleve Rødby Fjords nye rekreative vådområder

1:15000

Helhedsplan - Sydkysten Lolland Byudviklet zone Byzone Rekreativ sti Natur Margueritruten

NY KYSTLINJE Ved at nedlægge digeslusen ved Kramnitze, kan havvand frit strømme ind i Rødby Fjord og vil regulere vandkvaliteten og vegetationen langs kystlinjen i det genskabtevådområde. Det friske havvand og den åbne vandflade i Rødby Fjord vil skabe en strandlignende karakter, hvor en mindre gennemstrømning vil give vegetationen rum til at gro og danne en tilgroet strand langs kysten. Dette nye kystlandskab vil have et regulerende vandspejl, som et resultat af tidevandets cyklus og vil give forskellige naturoplevelser på forskellige tider af dagen og sæsonen. Herudover vil det nye kystlandskab og ferskvandssøen tiltrække forskellige fugle og fungere som yngleplads for trækfugle om foråret. Projektets vådområder vil stå i nær relation til det planlagte vådområde foran Rødby Havn, og vil være med til at tiltrække mennesker året rundt ved at genskabe det historiske øhav, som vil give mulighed for at lade mennesket indtage området på rekreativt vis, frem for at området alene udnyttes til landbrugsproduktion

Kystlinje under ebbe

kystlinjen under normal vandstand

Kystlinjen under tidevand Diagram 4: De skiftende vandstande i Rødby Fjord efter nedlægning af Kramnitze sluse

Flod Normal vandstand Ebbe

Diagram 4. Principsnit over designforslagets spring i terræn med de forskellige vandsstandshøjder, der kan komme ind i Rødby Fjord ved at nedlægge slusen til en bestemt højde

EN FORBUNDET OG REKREATIV SKOV

FERSKVAND NÆR HAVVAND

Skovrejsningen vil være et relationsskabende designgreb, der forbinder Rødby Fjords opland med Saksfjeds betydeligt mere varierede natur og dyreliv. Der vil i grove træk dannes en grøn forbindelse af flere naturtyper mellem de to kystområder, og derved øge den økologiske værdi og gøre området mere attraktivt, både for dyr og mennesker (Danva, 2018). Derudover skal natura2000-området i Saksfjed og Maribosøerne udvides til Rødby Fjord, i form af et skovrejsningsprojekt, som vil udnytte de nuværende landbrugsarealer til skovrejsningsområder og lade skoven vandre nær kysten, hvor de vil forhindre erosion af det nye kystlandskab bestående af både skov og vadehavsbeplantning i Rødby Fjord. Beplantningen vil således være med til, at tilbageholde overstigende vand gennem deres større hydrauliske modstand (hydroinform, 2014). Denne skovrejsning vil også beskytte alt underliggende grundvandi nærområdet (se kort 17)

Lavbundsarealet vest for Rødby Havn vil blive inddæmmet og omdannet til ferskvandssø, for at fremme de økologiske og rekreative muligheder langs sydkysten. Den vil derudover fungere som afvandingssø i tilfælde af større skybrud nær Rødby Havn ved at udnytte de terrænbestemte lavninger til, at skabe et permanentvådområde med tekniske og rekreative applikationer. Det nye kystlandskab vil rumme nye økologiske værdier, hvor hensigten specielt bliver, at få trækfugle til at mellemlande på denne strækning, hvor det er ønskeligt at få vadefugle til permanentat opholde sig på området. Relationen mellem det fremtidige kystlandskab foran indgangen til Femeren-forbindelsen skal indtænkes i denne strategiplan og vil skabe et mere varieret dyreliv langs den lollandske sydkyst, hvor fuglene kan leve i harmoni med mennesket og det tætbebyggede miljø. Dette fremtidige greb vil kunne fremme besøg af naturinteresseredes, som kan blive samles på tværs af aldersgrupper og betragte Lollands nye dyreliv på nært hold.

78 Diagram 5: De skifte højder i ferkvandssøen i relation til skybrud

Kort 20. Hovedgreb over udstrækningen af den nye kystlinje i Rødby Fjord, hvor højtliggende arealer er blevet udstykket med et højere dige for at sikre byerne. Det resterende opland beplantes

1:15000

Strategiplan for beplantning og vådområder

Grøn forbindelse Eksisterende beplantning

højstående havvand Område til skovrejsning Ferskvandssø Cirkulation af havvand 79

FORØGET IDENTITET

BYUDVIKLING I RØDBY FJORD

Identitetsløftet vil ske på baggrund af de hydrologiske og landskabelige tiltag i Rødby Fjord, hvor de nærtliggende ejendomme vil stige i værdi, idet de nu står i nær relation til et rekreativt kystlandskab med varieret natur.

Den nye kystsikringsplan for Rødby Fjord og oplandet til Rødby vil give anledning for Lolland kommune til, at byudvikle Rødby med henblik på at huse nye familier, både under og efter etableringen af Femern-forbindelsen. Grundet områdets nyskabte naturlige og rekreative værdier, vil byudviklingen ske på et bæredygtigt og logisk grundlag. Ved at benytte de eksisterende forladte ejendomme vest for Rødby og Rødby Havn, kan der igen skabes nye og attraktive boliger, der vil være havvandsikret for fremtidige hændelser. Dette vil opretholde områdets oprindelige identitet som en gammel købstad, forhindre fragmentering af bykernen, samt skåne miljøet ved at forhindre nedrivning. Derudover vil Femern-forbindelsens markante indflydelse gøre sydkysten til et attraktivt boligområde, som er i nær relation til havet og et frodigt erhvervsliv.

Kort 19. Hovedgreb af en kystnær byudvikling i Rødby Fjord, hvor eksisterende og nye boliger står i nær relation til havet

1:15000

Strategiplan byudvikling i Rødby Fjord Eksisterende bebyggelse Ny bebyggelse - forslag Område med kystnær relation Udviklingsretning Kystlinje

DET FORBUNDNE ØHAV

DEN UDVIDET MARGUERITRUTE

Det nye Lollandske kystlandskab vil nu være indtænkt i den fremtidige margueritrute, som skal strække sig over det meste af Lolland-Falster. Den vil blive genindtænkt og lagt efter de nærtliggende turistattraktioner langs Rødby Fjord, og skabe en forbedret sammenhæng til det øvrige Lolland-Falster gennem denrekreativ oplevelsesrute i det historiske kystlandskab og dets nuværende attraktioner, som Lalandia feriecenter og Saksfjed. Det nye vejnet vil forbinde Rødby Fjord med de omkringliggende områder og samtidig bidrage til den samlede oplevelsesværdi langs kysten. Vejene vil strække sig over Langø og Lidsø, hvor en tilknyttet bro vil blive anlagt og forbinde landhævningerne og give et frit udsyn over Rødby Fjord, når det står under vand. Margueritruten skal være en naturlig alternative rute på afstand af Femeren-forbindelsen og dens store daglige påvirkning af området. Derudover vil der blive anlagt nye stisystemer langs kysten, der vil være adskilt fra vejnettet mellem Rødby og Rødby Fjord, og vil gøre det lettere, at færdes på cykel eller til fods, som vil skabe en ny rød tråd mellem by, bolig, erhverv og natur. Dette vil invitere brugeren til at cykle frem for at køre i bil.

Det nye lollandske kystlandskab skal indtænkes i en ny rute for den nationale margueritruten og vil strække sig ned til sydkysten. Den vil blive genindtænkt og vil rumme mange spændende naturoplevelser langs sydkysten og vil blive lagt efter eksisterende turistattraktioner nær Rødby Fjord, som vil skabe en forbedret sammenhæng til det øvrige Lolland-Falster, gennem en rekreativ oplevelsesrute.

Kort 20. Hovedgreb over de infrastrukturelle ændringer i relation til Rødby og Rødby Havn, som er nødvendige efter at lade havvand strømme ind på oplandet.

1:15000

Strategiplan for ny infrastruktur Rekreativ sti Nedlagt vejnet Fremtidigt vejnet Margeuritruten

Kort 21. Visionsplan over RĂ¸dby Fjord under tidevand, hvor det fliget kystlandskab trĂŚder bedst frem

1:15000

Kort 22. Visionsplan over Rødby Fjord under en stormflodshændelse på 3 meter

1:15000

Visualisering af RĂ¸dby Fjord efter slusen ved Kramnitze rives ned og tidevandet indtager de lavtliggende markarealer

Visualisering af RĂ¸dby Fjord efter de tidligere landbrugsarealer er blevet tilgroet og skov er blevet rejst. Stier er anlagt langs den nye kystlinje og er nu et rekreativt kystlandskab, bĂĽde til lands og vands

KAPITEL 06 AFRUNDING

AREALANVENDELSE I PRAKSIS

NYE EJENDOMME I PRAKSIS

Designforslaget tager udgangspunkt i, at landmanden er villig til at opgive sin landbrugsjord til anden brug og kan i høj grad diskuteres om dette vil være tilfældet, da landbrugsområderne i Det Inddæmmede Landskab er yderst frugtbare og vil derfor være en omkostningsrig affære for kommunen, at opkøbe. Udgangspunktet vil derfor være, at kommunen er villig til at investere penge i rekreation på et område, som på nuværende tidspunkt ikke står attraktivt i forhold bosætning og biodiversitet. Det kan dog argumenteres, at pga. oversvømmesesrisiko og behovet for at fremtidig erhverv og bolig, når Femeren-forbindelsen står klar, vil det være en klog investering for både kommunen og landmanden, at indgå i et arealbytte og ændre arealets funktion fra at være landbrugsområde til vådområde.

Der bliver vurderet i designforslaget, at ved at udnytte ubenyttede ejendomme nær Rødby til ny bolig, kan det skåne Lolland kommune en række omkostninger ved at renovere, frem for at bygge nyt. Udgangspunktet vil således være, at de tomme ejendomme ikke er i så dårlig fysisk stand, at renoveringsarbejdet vil være en større omkostning for kommunen, end at etablere ny bolig. Der antages yderligere, at en miljøvurdering i Rødby Fjord ikke er nødvendig i dette tilfælde. Derudover er placeringen af de nye ejendomme et designmæssigt greb, som ikke tager udgangspunkt i nogle nuværende planlove i forhold til arealernes funktion. De nye ejendomme er derfor en afspejling af den omkringliggende bygningsstruktur, der med fordel kan udnyttes, da det ikke strider imod nuværende lokalplaner i Rødby og Rødby Havn.

MARGUERITRUTEN I PRAKSIS

DET NYE ØHAV I PRAKSIS

Margueritruten som den er idag forvaltes i samarbejde med Friluftsrådet og er kortlagt efter køre- og cykelruter, som giver en smuk naturoplevelse. Designforslagets nye margueritrute tager dog ikke udgangspunkt i om vejene langs sydkysten har sikker færdsel, men tager i stedet udgangspunkt i den nye natur, som designforslaget skaber langs kysten. Det kan dog på baggrund af landskabsanalysen argumenteres, at en omlægning af den nuværende margueritrute, kan gavne det lokale friluftliv og overordnede identitet nær Rødby og vise vej til populære attraktioner, uden at designforslaget i betragtning.

Designforslaget af det nye øhav på Lollands sydkyst tager udgangspunkt i nedslagsområdet i det østlige Rødby Fjord og det kan stærkt antages, at lignende kystsikring af værdifulde bebyggelser mm. bør anlægges langs den øvre kystlinje. Derudover vides det ikke hvor store de økonomiske omkostninger der er forbundet er i, at anlægge nye diger og broer, men det vurderes som værende en nødvendighed for at sikre byområderne, samt bidrage til den større oplevelsesværdi langs kysten. Det kan derfor argumenteres for at være et muligt greb indenfor fremtidig kystsikring langs den lollandske sydkyst, som udnytter eksisterende diger.

VIDEREUDVIKLING AF IDÉEN Det valgte projektområde i Det Inddæmmede Landskab er blot et enkelt tilfælde langs Lollands kystlinje. Der findes andre områder på Lolland-Falster, hvor dette designkoncept kan anvendes for at beskytte den nære bebyggelse og give et identitetsløft gennem en bæredygtig kyststrategiplan, som skaber muligheder for at forbedre naturen og fremme dyrelivet. Vandet omkring Lolland-Falster skal derfor ses som en ressource, der kan skabe fremgang for de små lokalsamfund eller større byer og ikke en hindring, som skal tilbageholdes. Kortet viser de regionale oversvømmelser, der er forbundet med en stormflodshændelse på 3 meter på Lolland-Falster, hvor udvalgte områder på Lolland-Falster med samme problemstillinger vises. Alle disse områder har de fleste af de samme karaktertræk som det inddæmmede landskab, fordi de alle er inddæmmede lavbundsarealer med høj oversvømmelsesrisiko, med forholdsvis monokulturel natur.

1:200000

LITTERATURLISTE BLF og Lolland Kommune: Femern Strategi, Lolland Kommune, 2015 Bralower, T, PhD mfl, Coastal Protection Using Hard Structures, The Pennsylvania State University https://www.e-education.psu.edu/earth107/node/1060 Byrne, T: Kystdirektoratet ude med ny risikovurdering: Kommuner må til kamp mod vandmasserne, Randers Amtsavis, 2019 https://amtsavisen.dk/danmark/Kystdirektoratet-ude-med-ny-risikovurderingKommuner-maa-til-kamp-mod-vandmasserne/artikel/421435 Claus Tønnesen, Erik Buch, Hans Falk Burcharth, Jesper Theilgaard: stormflod i Den Store Danske, Gyldendal.

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Wiborg, mfl: Landmanden som vandforvalter, Aarhus universitet, 2014

DMI: Tidevand, DMI.dk https://www.dmi.dk/index.php?id=746&L=0

Fugleværnsfonden: Saksfjed Hyllekrog, Fuglevaernsfonden.dk https://www.fuglevaernsfonden.dk/fuglereservater/saksfjed-hyllekrog

Faragò, M., Rasmussen, E. S., Fryd, O., Nielsen, E. R., & Arnbjerg-Nielsen, K.: Coastal protection technologies in a Danish context, DTU Lyngby, Københavns universitet, 2018

HydroInform & LNH-water, Hydraulisk model for Rødby Fjord oplandet, Lolland Kommune, 2014 Juul og Blicher: Det delte Danmark: Til- og fraflytning til Lolland Kommune, Arbejdernes erhvervsråd, 2015

Kjeld Hansen: Millioner af jordlæs flyttet med skovl, Kulturarv http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/det-lollandske-dige/images/ newest/0/stormflod1872 Kulturhistorisk Atlas: Kort over Lolland Sydkyst før 1872, Kulturhistorisk Atlas, Nordea Fonden Lolland Kommune, Gottlieb Paludan, Bygningsarv: DIGET – HELE DANMARKS SYDKYST, Lolland Kommune, 2016

Lolland kommune: Befolkningsprognose 2018-2013, Lolland kommunem 2018

Miljøstyrelsen (MST): Fakta om Natura 2000-områderne, Miljø og fødevareministeriet https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/

Schønherr A/S: Fast forbindelse over Femern-bælt, Schønherr.dk http://schonherr.dk/projekter/femern-baelt-tunneldesign/

N. E. Hyldtoft: Bag diger og dæmninger i Rødby Fjord, Lolland- Falster Stiftsmuseum, 2009

Teknik- og Miljømyndighed, Store solcelleanlæg i Lolland Kommune, Lolland Kommune, 2016

NIRAS: Det inddæmmede Landskab, Lolland Kommune, 2013 Schou, Jesper mfl: Sæt pris på naturen, insitut for fødevare - ressourceøkonomi, Københavns universitet, 2018

SEGES: Landbrug & Fødevarer F.m.b.A., ØKONOMI I AT LÆGGE JORD TIL ET VÅDOMRÅDE, SEGES, 2017 Stockmarr, T, GEUS, Nationalkomiteen for geologi: Landskabet omkring Maribosøerne, GEUS http://www.geus.dk/media/13456/sydoestlige_lolland.pdf

Schaumann: Fælles udspil er winwin for natur og landbrug, Politiken, 2019