MMM JANUAR 2012

Page 1

1. udgave • 17.årgang

JANUAR 2012

-

Grøn vinter koster på serviceomsætning Leverandørerne mangler omsætning af reservedele og montørtimer, men nysalget er gået fint, fordi kunderne har forberedt sig på hvid vinter

Arkivfoto vinteren 2011 I skrivende stund har vinteren 2011/2012 vist sig fra sin grønne side. Det hvide har begrænset sig til lidt rim på græsspidserne og et par enkelte sludbyger, så der har ikke været brug for hverken det tunge snerydningsmateriel eller for sneslynger og skrabere på småmaskinerne. Som Karsten Fog fra H.A. Fog udtrykker det, så er vi nu tilbage til en normalsituation efter to vintre med masser af sne og frost. - Forud for de seneste to vintre havde vi fem år i træk stort set uden sne, så vi kan reelt ikke tillade os at klage, og det gør vi da heller ikke, selv om vi bestemt mærker, at der er meget stille på værkstedet og i reservedelsafdelingen. Faktisk havde vi i årets

første uge stort set ingen værkstedstimer til fakturering, fortæller Karsten Fog. - Det sidste kvartal af 2011 var omsætningsmæssigt lige så godt som i 2010, hvor vi havde sne og frost. Det hænger sammen med, at kunderne har vænnet sig til, at det kan blive vinter i Danmark, og derfor har de forberedt sig grundigt både med nyinvesteringer og med klargøring af maskinparken. - Det værste er ikke situationen her og nu, men de afledte virkninger til efteråret og næste vinter. Der har kunderne ikke et stort investeringsbehov, og de er ikke på samme måde bevidste om, at det igen kan blive vinter, siger han.

Hos H.A. Fog betyder den stille periode, at der bliver tid til andre opgaver. - Jeg har lige hentet en plæneklipper ind til service. Det er selvfølgelig et dårligt tegn, men det betyder, at vi er på forkant. Vi har også altid en masse udviklingsprojekter liggende i skuffen, og dem har vi mulighed for at få gjort noget ved nu. På samme måde har vi nogle nye agenturer, som vi kan få sat på skinner, så der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, siger Karsten Fog. Epoke er om nogen afhængig af vintervejret, og her er det også først og fremmest salg af service og reservedele, der bliver ramt af den grønne vinter. - Selv om vi ikke har haft sne, så

bliver der saltet en del bl.a. af Vejdirektoratet, som salter forebyggende. Vi har også haft travlt op til sæsonen, fordi materiellet sidste år blev presset til det yderste. Der manglede salt i perioder, og det betød, at der blev spredt sand, grus og dårlige saltkvaliteter, som sled meget på materiellet, fortæller salgschef John Overgaard Jensen. - Jeg tror ikke, at denne vinters forholdsvis milde vejr vil påvirke nysalget ret meget. Dels lægger vore kunder en indkøbsstrategi, og dels er der en del materiel, der er blevet slidt rigtigt meget de seneste år, så der er et opsparet investeringsbehov. Vi oplever også, at nogle har mulighed for at overføre de sparede

driftsomkostninger på vintervedligeholdelse til investeringer, siger John Overgaard Jensen. Epoke har fuld udnyttelse af produktionskapaciteten. De første uger af året blev brugt på at færdiggøre en stor ordre til Rusland, som omfattede både combispredere og væskespredere, så der var fuld gang i produktionen både i Vejen og i Randers. For GMR Maskiner A/S har den grønne vinter heller ikke giver grå hår i hovedet. - I første omgang var det godt nok, fordi det gav os mulighed for at indhente det efterslæb, vi havde oparbejdet. Vi omsatte mere end normalt i oktober kvartal, fordi en del materiel var blevet slidt i de to seneste vintre, og

fordi kunderne har forøget beredskabet efter to hårde vintre, fortæller salgsdirektør Max Møller Rasmussen, GMR Maskiner. - Lige nu mangler vi omsætning indenfor service og reservedele, men det opvejes at nysalget, som fortsat udvikler sig. Vi søger netop nu smede til produktionen i Horsens, og vi har oprettet et datterselskab i Tyskland med tyske ansatte for at øge eksporten, så vi bliver mindre sårbare, fortæller Max Møller Rasmussen, der dog ikke lægger skjul på, at der bliver holdt nøje øje med vejrudsigten. - Vi er nærmest online på vejret, siger han med et grin i røret. GMR Maskiner beskæftiger i øjeblikket 42 medarbejdere i Horsens og 11 i Mariager.

Udvider området

side

2

Otto Freiesleben

side 6-7

5000 læssemaskiner

side

11

Fire læssere

side

3

Tørmørtel læsses med teleskop

side

8

Dahl´s Metalopkøb ApS

side 12-13

Juletraditioner

side

4

Suger betonplader

side

9

100 år på bagen

side 14-15

Snefræsere uden sne

side

5

Udlejer satser også...

side

10

Brugt

side 8-10


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
MMM JANUAR 2012 by Maskin- & Materiel Magasinet - Issuu