3. UDGaVe • 17.ÅRGanG
MaRTS 2012
Danmarks største kan vokse og skrumpe VG entreprenør a/S fik leveret Danmarks hidtil største mobile gravemaskine. Den op til 155 ton tunge Hitachi ZX870 kan varieres fra 4,16 meter til 6,20 meter over bælterne Danmarks største gravemaskine har en meget kraftig tredelt bomopbygning.
Fototekst øverst: Den nye kæmpe vakte stor opsigt i Hvide Sande, da VG Entreprenør A/S præsenterede den. Fototekst nederst: Bånd og siderammer kan afmonteres og båndene monteres igen uden siderammer, hvorved sporvidden reduceres.
I Hvide Sande skal der meget til at imponere, men der var dog alligevel mange lokale fiskere og andet godtfolk, der slog et slag omkring den lille sidevej ved havnen, hvor VG Entreprenør A/S demonstrerede hvordan Danmarks største gravemaskine kan vokse og skrumpe. H.P Entreprenørmaskiner leverede maskinen på en hel karavane af blokvogne, fordi både bredde og længde går ud over, hvad der kan transporteres på
danske landeveje. H.P. Entreprenørmaskiner har som udgangspunkt bestilt en standard Hitachi ZX870 fra den japanske fabrik og fået den ombygget på en fabrik i Holland, der har speciale i den type ombygninger. - Der findes flere fabrikker i Holland, der har specialiseret sig i ombygninger bl.a. fordi Holland udfører rigtig meget kystsikringsarbejde og lignende, hvor der kræves maskiner med stor rækkevidde kombineret
med stor løftekraft, fortæller produktchef Ole Pausgaard, H.P. Entreprenørmaskiner. Den nye maskine er leveret til et aktuelt projekt på havnen i Hvide Sande, hvor der skal placeres et stort antal betonblokke på hver 24 ton. Den nye maskine løfter 17,5 ton ud i 20 meters afstand fra maskinen og op til 35 ton helt inde ved maskinen. Når der arbejdes med at placere tunge emner under vand, hjælper vandets opdrift
med at reducere vægten på emnerne. Maskinen er ombygget på flere punkter. Undervognen er kraftigere end standard, og så er der hægtet fire siderammer på, hvorpå båndene er monteret, så den samlede ’sporvidde’ øges fra 4,16 meter til 6,20 meter og dermed øges stabilitet og løfteevne betydeligt. Båndene er i øvrigt syv meget lange, så der er en stor understøttelsesflade på maskinen.
Der er påbygget en særlig kontravægt på 24 ton, som kan påog afmonteres hydraulisk uden brug af kran. - Også bommen er speciel. Den har en særlig bomfod, som har en anden angrebsvinkel og dermed en bedre overførsel af kræfter med større løftekraft som resultat. Første del af bomfoden ender i en hydraulisk kobling, så der er mulighed for at montere andre former for bom eksempelvis til
nedrivning eller til arbejde på store vanddybder. Der er maskinen mere fleksibel, fortæller Ole Pausgaard. Under transport afmonteres båndene. De vejer hver 17,5 ton og kan håndteres med en gummihjulslæsser. Siderammerne kan også afmonteres og vejer hver 2 ton. På samme måde afmonteres bom og kontravægt. Maskinen kan samles eller skifte fra bred til smal montering på et par timer.
Japansk 100 års fest
side 4-5
Sparer millioner
side
10
Øgede krav til sikring
side
18
Transportmesse tager form
side
6
20 nye gravere
side
13
Have og park forhandler bliver rød
side
21
Stopper med MultiOne
side
7
Maskinfører på første GPS kursus
side14-15
Gamle biler skrottes
side22-23
24 tons rå kraft
side
8
nye produkter og vækst
side16-17
Brugt
side12-15