5. udgave • 19.årgang MAJ 2014
Uheld uden lygter kan koste dyrt
Græsklippere og minigravemaskiner skal være forsynet med for- og baglygter samt retningsviserblink, hvis de kører, hvor færdselsloven gælder, og det gør den næste overalt Standardsvaret på om en maskine må køre på offentlig vej er meget ofte, at hvis den er forsynet med lovpligtig lygteføring, så er det i orden. Det gælder eksempelvis svaret fra en trafikinspektør om hvorvidt en zero turn græsklipper må køre efter færdselsloven med sit særlige styresystem. Her kommer så tilføjelsen, at køretøjet skal være forsynet med påbudte lygter og afmærkning som et motorredskab. Reglerne om lygteføring gælder også minigravemaskiner, hvor der skal være for- og baglygter samt retningsviserblink. Konsulent Per Hedetoft, Maskinleverandørerne fortæller, at der tidligere er faldet bøder i København for manglende lygteføring på minigravemaskiner, og at medlemmerne er blevet orienteret om kravet i et nyhedsbrev. På en direkte forespørgsel hos én af leverandørerne af zero turn klippere, om de normalt leveres med lygter, så var svaret nej. De leveres typisk med en advarselstrekant monteret, men det kan ifølge Jens Richtendorff fra Rigspolitiets færdselsafdeling blive problematisk for førere og ejere af såvel græsklippere som minigravemaskiner især hvis der sker ulykker. - Det generelle er jo, at færdselsloven gælder de fleste steder – dog med visse undtagelser. Undtagelserne er eksempelvis marker eller lukkede veje omkring landbrugsejendomme udelukkende med intern trafik, siger han. - Færdselsloven vil gælde alle steder, hvor der færdes trafikanter, og i den forbindelse er trafikanter også gående – eksempelsivs på en golfbane, understreger han. - Jeg har undersøgt i kommenta-
rerne til færdselsloven, hvor de afgørelser, der summerer, hvor færdselsloven er gældende, ikke indeholder en afgørelse vedrørende golfbaner. Det vil i et ulykkestilfælde mv. kunne bero på en domstolsafgørelse, hvorvidt loven er gældende det pågældende sted, hvor uheldet er sket sammenholdt med, hvilke faktorer, der har givet anledning til uheldet. (spiritus, teknisk stand, registrering mv.). - Min umiddelbare vurdering vil være, at det bør tages i betragtning, at de personer der befinder sig på golfbaner, vil være så stort og varieret antal – og forekomsten, af andre trafikanter i form af arbejdsmaskiner, at det vil kunne forsvares, at køretøjerne skal opfylde lovens krav, siger Jens Richtendorff. - På samme måde vil en park med en sti igennem eller offentlig adgang efter min opfattelse også være omfattet af færdselsloven og maskinerne dermed være indrettet efter bekendtgørelsen om indretning og udstyr for traktorer og motorredskaber, siger han.
Maskinleverandørerne undersøger
Det kommer bag på Per Hedetoft, at færdselsloven skulle gælde på en golfbane. - Betyder det så, at føreren skal give tegn, når han drejer under græsklipning? Det vil virke lidt mærkeligt, så jeg kunne godt tænke mig at få helt klarlagt, hvor færdselsloven gælder. Det bliver vi nok nødt til at se nærmere på. Det eneste, vi kan gøre som brancheforening er at undersøge og informere, siger Per Hedetoft. Ifølge Jens Richtendorff har det ingen betydning for overholdel-
se af færdselsloven, om maskinerne er i arbejde eller under transport. Færdselsloven gælder uanset formål med kørslen. Når det eksempelvis gælder minigravere eller andre maskiner, der arbejder på gader og veje, er der visse specielle regler, når der er foretaget afspærring og skiltet med vejarbejde. - Hvis man på denne måde hindre uvedkommende adgang, så er der visse specielle regler f. eks. omkring undtagelse for registrering af køretøjer, men efter min opfattelse ophæver det ikke kravene om eksempelvis lygteføring, som er en del af færdselsloven, siger Jens Richtendorff. Konsekvensen af, at færdselslovens bestemmelser om motorredskaber gælder, er, at køretøjerne skal være forsynet med to fremadrettede nærlys, positionslygter samt røde baglygter, der skal være synlige på 300 meters afstand samt gule retningsviserblinklygter på hver side. Der skal desuden være havariblink og bagudrettede røde reflekser. Dertil kommer så afmærkningen med en rød fluorescerende ligesidet trekant med spidsen opad. Til gengæld behøver køretøjer, der ikke er indregistreret, ikke at være forsynet med stoplygter. Som udgangspunkt er bestemmelserne om indretning af et motorredskab beskrevet i ’Bekendtgørelse om indretning og udstyr for traktorer og motorredskaber m.v.’ fra 1996 med senere ændringer. Når det gælder lygter og reflekser henvises til reglerne for traktorer, så der gælder altså samme regler for motorredskaber som for traktorer. Ud over kravene til lygter er der naturligvis krav til bremser, lyddæmpning, førerspejl m.v. Det
Denne minigraver arbejder på en plads ved en tankstation. Her gælder færdselsloven, og maskinen skal bl.a. være forsynet med for- og baglygter samt retningsviserblink.
Ifølge vurderingen fra Jens Richtendorff, Rigspolitiets færdselsafdeling gælder færdselsloven på en golfbane, og denne klipper burde have for- og baglys samt retningsviserblink. fremgår i øvrigt udtrykkeligt, at motorredskaber kan være såvel på hjul som bælter og valser, så
reglerne gælder også for vibrationsmateriel, men de omfatter ikke motorredskaber, der føres
af en gående. Der gælder andre regler, men også her er der krav om lys både fremad og bagud.
Uddrag af ”Bekendtgørelse om indretning og udstyr for motorredskaber m.v.” § 15. Et motorredskab skal være forsynet med lygter og reflekser efter reglerne for traktor i §§ 8 og 9. Bestemmelsen gælder ikke for et motorredskab, der er bestemt til at føres af en gående, jf. § 16, stk. 2. Stk. 2. Arbejdsredskaber og udragende udstyr på motorredskab skal være forsynet med lygter og reflekser efter reglerne i § 11. Stk. 3. Et motorredskab skal være forsynet med gule sidereflekser på hver side, såfremt køretøjets længde overstiger 6 m. Reflekserne skal være godkendte og mærkede. Stk. 4. Et registreringspligtigt motorredskab skal være forsynet med gule sidemarkeringslygter på hver side, såfremt køretøjets længde overstiger 6 m. Bestemmelsen gælder ikke for et motorredskab, der er registreret inden den 1. april 1995. Stk. 5. Et motorredskab kan være forsynet med lygter og reflekser efter reglerne i § 10.
Hjallerup skifter
side
2
Mobile knusere
side
7
98 grader varmt
side
15
Årets forhandler
side
3
Endnu en klipper
side
10
Vestfyn trækker
side
16
Udlejer i vækst
side
4-5
Ny maskine til Aarslev Rail
side
12
Rutinerede ræve sammen
side
17
50 tons præcision
side
6
Lastvognslifte, et hit
side
14
Brugte maskiner
side
10-11