MMM MAJ 2012

Page 1

5. udgave • 17.årgang

MAJ 2012

E&H ’12 gik i skudder mudder Først en syndflod, så en kold mudderdag og endelig en storm. Det var ikke gode betingelser for E&H’12, som fik 5.586 besøgende og brugte 2000 kubikmeter træflis

Når man som Hydrema gerne vil demonstrere, hvor effektive maskinerne er på blødt underlag, så var forholdene ideelle. Firmaer der lå højere end demo området, havde det lidt lettere i regnen. Torsdag lige over middag kom et modent ægtepar til E&H’12 – han i flade sorte sko og hun i pæne damesko med hæl og flettet overdel. Fordelen ved det sidste var, at mudderet kunne komme ud af skoene igen. En del besøgende havde øjensynligt troet, at messen foregik indendørs, og andre havde ladet sig forføre at solskinnet i det østlige Danmark. I hvert fald var alt andet end gummistøvler og adskillige lag varmt tøj et forkert valg, og det kom til at sætte sit store præg på E&H’12. Det blev ingen succes med 5.586 besøgende trods 130 udstillere og

masser af optimisme og en udbredt fornemmelse af, at markedet nu igen er for opadgående. Formanden for Maskinleverandørernes Entreprenørsektion, Hans Holm siger, at idéen og konceptet for messen har været det rigtige. - Men vi er blevet hårdt ramt af flere udefrakommende faktorer. Især vejret har drillet, men også nogle arkæologiske udgravninger på området var med til at gøre forholdene anderledes end forventet. Når jorden har været gravet igennem, afvander den ikke så godt, og det hele blev lettere kørt op, siger Hans Holm.

Transportminister Henrik Dam Kristensen åbnede messen iført passende gummistøvler.

- Vi må også erkende, at det ikke kun er vejret, der er årsag til, at det ikke blev den optimale messe. Selv med det dårlige vejr, så mangler der et par tusinde deltagere, og nu må vi se på besøgsstatistikken for at vurdere, hvem der manglede. - På den korte bane skal vi bruge ressourcerne på at få pudset modellen af, så udstillerne trygt kan investere i at deltage næste gang. Vi skal have en plan for, hvad der skal gøres anderledes, hvis det er dårligt vejr igen, så udstillerne ikke bruger for mange ressourcer på noget, som de ikke får så meget udbytte af.

Slamsugerne arbejdede på messepladsen fra torsdag til lørdag og fjernede 200.000 liter pløre.

- Vi skal også have set på markedsføringen. Målet må være, at vi skal have dobbelt så mange besøgende næste gang, og jeg tror, vi skal se på at få de besøgende involveret på en anden måde i forbindelse med markedsføringen og forarbejdet, siger Hans Holm. En del af messeaktiviteterne var stort set umulige at gennemføre på grund af vejret. Dumperbanen blev kun benyttet i yderst begrænset omfang, afprøvningen af maskiner stod også stille specielt om tordagen, hvor der kun var 1.100 besøgende, og flere udstillere havde lanceret opvisninger og

demonstrationer, som måtte aflyses på grund af vejret. Projektleder Klaus Erichsen, MCH Messecenter Herning siger, at bortset fra vejret og hvad deraf fulgte, så forløb E&H’12 fint. - Vejret var en kæmpe udfordring, men indtil onsdag gik alt fint, og vi fik det sådan set afviklet optakten og selve messen godt. Vi har fået mange tilbagemeldinger om, at de besøgende var gode og seriøse. Vi kan også se på vores besøgsstatistik, at der var mange entreprenører, direktører, formænd, maskinførere osv., så det var de grupper, som udstillerne gerne vil have kon-

takt med, siger Klaus Erichsen. - Det er også klart, at besøgstallet blev stærkt påvirket af vejret, og det påvirkede også, hvor længe de besøgende blev på messen, siger han. Messeudvalget og MCH Messecenter Herning holder evalueringsmøde den 24. maj. MCH Messecenter Herning brugte 2000 kubikmeter eller ca. 30 lastvognstræk træflis under de tre messedage, og en slamsuger arbejdede fra torsdag eftermiddag til lørdag med at opsamle 200.000 liter pløre – både det, der havde været inde i skoene hos de besøgende - og alt det andet.

Jamas A/S overtaget

side

2

Ruster sig til Femern

side

7

Byggefirmaet Jakon

side

16

VG Entreprenør A/S

side

3

Grader til minilæsser

side

8

Driftsøkonomi i fokus

side

18

Synergi udeblev

side

5

Nordiske forhandlere udvikler

side

11

Flere kræfter

side

19

PV Udlejning - nyt navn

side

6

Møller & Co. A/S Entreprenør

side

14

Brugt

side 10-13


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.