2. udgave • 16.årgang
-
LM Byg følger den vandrette linje En ydmyg tilgang til det at drive forretning og udpræget fokus på relationerne til såvel private som offentlige bygherrer har skabt et godt fundament for entreprenørvirksomheden LM Byg A/S i Havdrup på Sjælland.
FEBRUAR 2011 Generalforsamling i ML side 2 Egholm overtaget side 3 Kärcher overtager Belos side 3 JMM effektiviserer
side 4-5 Scanmek godt besøgt side 5 Kommuner snyder side I bunden af en lille vej, der skærer sig gennem markerne i udkanten af Havdrup ikke langt fra Roskilde, ligger LM Byg A/S. Virksomhedens administrerende direktør og indehaver Carsten Mindegaard samt en håndfuld af hans administrative kolleger har indrettet sig i en ældre landejendom, der ligger godt gemt bag høje træer og flere andre huse, og hvis det ikke var for skiltet ved hovedvejen, kunne man nemt overse entreprenørvirksomheden, der ellers normalt er ganske synlig rundt omkring på de sjællandske byggepladser. - Vi har det rigtig godt med at bo herude. Her er fred og ro, og vi har ikke behov for et prangende hovedsæde, siger den blot 35-årige direktør.
Tryghed og overblik
Den ydmyge tilgang til tingene ligger dybt forankret i virksomheden, fortæller Carsten Mindegaard, og det er således også den, der har sat dagsordenen de seneste år. Den var med til at holde Carsten og co. tæt ved jorden, dengang lukrative bygge- og anlægsopgaver stod i kø, og den har sikret virksomheden en rimelig konstant ordretilgang under krisen. - LM Byg følger den vandrette linje, eller en stabil kurve om man vil. Da det var gode tider, kunne vi sikkert godt have udvidet forretningen, og det kan vi
måske også i dag, men vi har ikke volumensyge. Vi vil hellere holde et konstant niveau, hvor vi føler os trygge, og hvor jeg kan bevare overblikket, siger Carsten Mindegaard. Udenfor vinduerne i det nyrenoverede kontor kaster vinden rundt med nyfalden sne, og den har let spil. Ejendommen ligger nemlig ud til åbne marker, hvor vinterkulingen får fart, inden den bliver fanget i hjørnerne på gårdspladsen, der er indrammet af tre længer.
Jord, kloak og beton
LM Byg A/S udfører både bygge- og anlægsopgaver og har specialiseret sig indenfor jord-, kloak- og betonarbejde. I øjeblikket arbejder virksomheden blandt andet på et par plejecentre i henholdsvis Kokkedal og Lyngby, en udvidelse af gymnasiet i Virum og en skole i Havdrup, men opgaverne omfatter generelt alt fra veje og p-pladser til kældre, byggemodning, regnvandsbassiner og kontorbyggeri. Medarbejderne har således ekspertisen og erfaringen til at bygge i højden, men for det meste trækker de sig tilbage, når byggeriet har nået terræn. - Vores styrke er, at vi kan klare hele første del af byggeriet selv, og det er lidt unikt. Det gør os i stand til at udføre store opgaver, uden at vi skal hyre underentreprenører ind, og det har flere for-
dele for både os og kunden. Først og fremmest betyder det jo, at vi selv kan planlægge hele processen, og dermed skal vi heller ikke vente på, at andre underentreprenører bliver færdige, fortæller Carsten Mindegaard.
God korpsånd
Virksomheden opererer udelukkende på Sjælland, og ifølge indehaveren har den løst opgaver for stort set alle kommuner på øen, men den har også et godt samarbejde med de store, private entreprenørselskaber, der i vid udstrækning benytter LM Byg A/S som underentreprenør. Det betyder, at virksomheden ofte får tilbuddet om at byde på en opgave, uanset om det er i offentligt eller privat regi, så heller ikke markedsføringsmæssigt gør virksomheden det store væsen af sig.
- Det er netværket, der holder os i gang, og derfor er det også meget vigtigt, at vi bevarer de gode relationer til både bygherrer og andre entreprenører. Det er vi meget bevidste om. Vi har opbygget et godt ry på Sjælland, og det værner vi om, siger Carsten Mindegaard, der sender en stor del af æren videre til medarbejderne. - Vi har gode, loyale medarbejdere, der ikke bare har mange års erfaring, men som også formår at skabe en god korpsånd, og det har altså en enorm værdi for en virksomhed som vores. Samtidig har vi formået at sætte vores processer i system, så alle føler sig trygge hver gang, de går ind til en ny opgave. Det er derfor, vi stadig er konkurrencedygtige, selvom konkurrencen er blevet hård. Hvis ikke man kan arbejde effektivt
og struktureret, er det meget svært at tjene penge i dag.
Interessante ting
Den lille vej mellem markerne i Havdrup er efterhånden sneet helt til, og det samme er skiltet ude ved hovedvejen. Om den anonyme og tilbagetrukne tilværelse også er løsningen for LM Byg A/S i fremtiden, kan Carsten Mindegaard ikke sige noget om, men han vil dog ikke afvise, at virksomheden på et tidspunkt sadler en smule om. - Vi befinder os rigtig godt med de opgaver, vi har og får i øjeblikket, men der sker også interessante ting i Sverige og det øvrige Danmark. Jeg skal da ikke afvise, at vi på et tidspunkt kunne finde på at byde på nogle af dem også, men der ligger ingen konkrete planer om at ekspandere, konstaterer han.
6
Vil helst eje maskiner side 7 Jysk offensiv
side
8
60 år med vogne side
9
Valtra fyldte 60 år side
9
Handel via internet side 12-13 Forhandler tilbage efter gæstevisit side 13 Ny importør af BIGAB side 14 Grand opening i Sorø
Entreprenørvirksomheden LM Byg A/S holder til i en renoveret landejendom, der ikke gør meget væsen af sig, og det har indehaver Carsten Mindegaard det rigtig fint med.
side
15
Brugte maskiner side 8-10