Nr 207 • 6. udgave • 20. årgang AUGUST 2015
Solen skinner over Have & Landskab Der er masser af positive toner omkring Have & Landskab den 26.-28. august i Slagelse. Udstillerantallet slår rekord, og arrangørerne venter rekordbesøg.
Med ca. 270 udstillere bliver Have & Landskab 15 den største messe i Have & Landskabs historie gennem 23 år, og arrangørerne venter også rekordbesøg på 12.000 gæster. Den hidtidige besøgsrekord lyder på 10.500. Samtidig med de positive tal lyder der også optimistiske toner blandt andet fra udstillingschef Kristian Larsen. - Det er mildt sagt imponerende, at vi har slået udstillingsrekorden på trods af, at lavkonjunkturens fusioner og konkurser betyder, at der er færre virksomheder i branchen i dag ned for fire år siden. Men interessen har været der hele tiden. På alle tidspunkter, hvor vi har opgjort standsalget til Have & Landskab 15, har vi ligget markant foran salget i 2013. Det tyder på, at virksomhederne gerne vil ud over rampen med deres produkter og ydelser igen, så der bliver noget at glæde sig til fore de besøgende, lyder det fra Kristian Larsen, som understreger, at det øgede antal udstillere også slår igennem på maskinudstillingen. Formanden for Maskinleverandørerne Park, Vej & Anlæg, Niels Kirkegaard er ellers generelt ikke helt så positiv på sektorens vegne. - Jeg har indtryk af, at entreprenørerne er rigtigt glade, men i den grønne del af branchen ligger vi lidt under middel rent aktivitetsmæssigt. Det er mit indtryk, at maskinleverandørerne generelt har det lidt stille, men der er store individuelle udsving. Nogle virksomheder har rigtig travlt, mens andre giver udtryk for, at der sker meget lidt, siger han. - Det veksler også lidt afhængigt af, hvilken del af sektoren, man arbejder med. Golfbanerne bru-
ger ikke ret mange penge i øjeblikket, mens kommuner og kirkegårde ligger mere stabilt, fordi man der er mere budgetstyrede. - På området for private virksomheder er finansieringssituationen stadig vanskelig. Pengene til investeringer er sådan set til stede, men der er stor forsigtighed og tilbageholdenhed med at gå ud og finansiere investeringer. Endelig har vi jo også haft tre vintre i træk uden sne, og det lægger også en dæmper på dele af sektoren. - Vi har rigtigt store forventninger til besøgstallet ved Have & Landskab. Vi har gennem markedsføringen forsøgt at aktivere nye målgrupper som blandet andet campingpladser. Her håber vi, at nogle vil få øjnene op for, at de ved at investere hos os kan klare nogle af deres opgaver langt mere effektivt end hidtil, siger Niels Kirkegaard. Grundlæggende er Have & Landskab bygget op som de seneste år, men der er dog et par nyskabelser. På udstillingsområdet for maskiner er der skabt et demonstrationsareal primært for græspleje. - Det er et fælles område tæt på standene, hvor fortrinsvis græsklipper og vertikalskærere med videre kan demonstreres for kunderne, og der bliver også mulighed for at sætte en fræser i jorden, men det bliver ikke et graveareal, fortæller Kristian Larsen. Der er også i år etableret et Fagligt Forum med otte forskellige faglige miniseminarer. De afvikles hver af de tre messedage med best practice som overskrift. Tre af de faglige seminarer planlægges af Maskinleverandørerne og handler om henholdsvis ’Salt-
Der var lidt under 10.000 besøgende i 2013, hvor der endnu var eftervirkninger af finanskrisen. Arrangørerne håber på 12.000 besøgende på den kommende Have & Landskab.
Udstillingschef Kristian Larsen. ning i bymiljøer’ med Hans Curt Nexgaard fra Epoke som tovholder, ’Pesticidfri ukrudtsbekæmpelse ved Lars Biering Sørensen fra Selandia som tovholder og endelig ’Transport af maskiner på trailer’ med Christian Møller Christensen fra Rigspolitiets Tungvognscenter Øst som tovholder. - Det er første gang, at vi prøver det på den måde, og tanken er, at det kommer til at fungere som en slags spotkurser, der afvikles ude i messeområdet. Det kommer altså ikke til at tage ret meget af den tid, som de deltagende ellers ville bruge på at besøge messestande, og det skulle gerne
Kørsel med materialer og maskiner på trailer er ét af temaerne i Fagligt Forum. fungere som inspiration til at gå ud og opsøge yderligere viden hos udstillerne, siger Niels Kirkegaard. Ud over de tre seminarer, som Maskinleverandørerne står bag, så er der også indlæg om blandet andet ’Drift af kunstgræsbaner’, og ’De nye normer for anlægsgartneri’, så der er mange faglige input at komme efter. - Jeg synes, at det nogle meget relevante emner. Det er blandt resultat af nogle prøveballoner, vi har sendt op, og udfordringer, som vi selv støder på. Mange har eksempelvis hørt meldingerne i trafikradioen om tabt gods på motorvejene.
- Vi vil en gang for alle klarlægge, hvad man må og ikke må, og hvad man skal huske, når det drejer sig om transport af udstyr og maskiner på traileren eller ladet. Vi vil simpelthen vise best practice på området. Vi ser jo mange overlæssede håndværkerkørertøjer, hvor det stritter ud, eller vi oplever tabt udstyr, siger Niels Kirkegaard. Christian Møller Christensen tilføjer, at der opleves mange eksempler med tabt udstyr og værkstøj og endda hele maskiner tabt på motorvejene. Kristian Larsen er naturligvis spændt på vejret til messen, men der bliver uanset vejrudsigterne
lagt 2,5 km køreplader ud for at sikre transporten af udstillingsgrej ind på området, og han har købt regntøj til servicepersonalet. Niels Kirkegaard beretter om et rigtigt godt samarbejde mellem organisationerne bag Have & Landskab. Samarbejdsaftalen genforhandles fra gang til gang, men han siger, at det vil komme meget bag på ham, hvis parterne ikke skulle være klar til endnu en Have & Landskab i 2017. Arrangørerne er ud over Maskinleverandørerne også Danske Anlægsgartnere, Danske Planteskoler og Skov & Landskab ved Københavns Universitet.
Klimasikring i BoligJobordning
side .................2
Halv tid på rengøring
side................ 11
Effektiv udnyttelse i boligselskab
side ......... 18-19
Nøjagtighed sparer ture
side .................4
Vibrationerne er reduceret
side ...............12
Brugte Maskiner
side ......... 10-12
Ny to-hjuls traktor
side .................6
Maskiner med el til skrot og havne
side ...............13
Maskinveteran er nu maskinrådgiver side.................8
Ny boremetode ved sikring
side ...............14
Miljømaskiner på eksportmarkeder
Fairwayklipper forprogrammeres
side ...............15
side .................9
Denne måneds indstik: Kärcher A/S