Skip to main content

UDKIGGEN-maj2026

Page 1


AFDELINGSFORMAND

Per Vilstrup

Mobil: 31 60 67 68

Mail: koebenhavn@marineforeningen.dk

NÆSTFORMAND

Karl-Erik Knaack

Mobil: 40 31 56 40

Mail: karlerik.knaack@gmail.com

KASSERER

Hans Philipsen

Mobil: 20 10 56 16

Mail: hans_philipsen@hotmail.com

SEKRETÆR

Kent Grønholm Ravn

Tlf.: 28 56 94 42

Mail: kbravn@webspeed.dk

BESTYRELSESMEDLEM

Niels Hald

Tlf: 42 15 27 50

Mail: nhald@outlook.com

BESTYRELSESMEDLEM

John Hansen

Mobil. 29809178

Mail: j.hansen@hotmail.co.uk

BESTYRELSESMEDLEM

Frank Petersen

Tlf.: 23 67 38 84

Mail: popeye@mail.dk

LANDSFORMAND

KK Steen Engstrøm

DISTRIKTSFORMAND

Per Vilstrup Olesen

BESTYRELSESSUPPLEANT

René Westerdahl

Eric Erichsen

BANJERMESTER

Leif Larsen

Mobil: 28 37 84 27

Mail: kbhmf@outlook.dk

FLAGBÆRER

Jørgen Bjerregaard

Karl-Erik Knaack

René Westerdahl

SLOPKISTEBESTYRER

René Westerdahl, Westadmiral@jubii.dk

ARRANGEMENTSUDVALG

Leif Larsen, banjermester

BAKKEN KONGENS LYNGBY

Niels Hald

Tlf: 42 15 27 50

Mail: nhald@outlook.com

BORNHOLM BAKKE

Heinz Ole Karlshøj-Nielsen

Tlf: 26 39 32 66

Mail: heinzokn@gmail.com

UDKIGGEN

Udgiver: Københavns Marineforening.

Redaktør & ansvarshavende: Leif Larsen.

Layout: Lone Longhi Olesen, lone.longhi@gmail.com

Tryk: MARK & STORM Grafisk A/S

Skyttelavets bestyrelse

LAVFORMAND

Ole Reese

Ryparken 160, 1.th., 2100 København Ø

Mobil: 22 94 60 83

Mail: olereese@gmail.com

NÆSTFORMAND

Solveig Kühnell Unø

Højdevej 21A, st.tv., 2300 København S

Mobil: 26 28 65 14

Mail: sku@live.dk

KASSERER

Pierre Morten Jensen

Humlehaven 24, 2500 Valby

Mobil: 51 59 33 72

Mail: pmmj1961@gmail.com

SEKRETÆR

BESTYRELSESMEDLEM

Erik Povlsen

Kløvervænget 11, 2770 Kastrup

Mobil: 23 20 97 89

Mail: povlsen@brinkland.dk

SKYTTEUDVALGSFORMAND

Pierre Jensen

AFDELINGSFORMAND

Per Vilstrup

FLAGBÆRER

Erik Povlsen, Amager Afdeling

ÆRESMEDLEM FREGATUDVALG

Ole Reese, formand

Erik Poulsen

BESTYRELSESSUPPLEANT

Leif Larsen

Mobil: 28 37 84 27

Mail: kbhmf@outlook.dk

Den lyse tid

Så er vi kommet ind i maj, og den lyse tid er for alvor over os. Det er jo en skøn tid, hvor dagene bliver længere, aftenerne lysere, og hvor man igen får lyst til at komme lidt mere ud og nyde det gode vejr. Der er noget særligt ved denne tid på året. Man mærker, at sommeren nærmer sig, og for os, med det maritime tæt på hjertet, går tankerne jo let mod havet, skibene og de mange gode minder, der følger med. Her i marineforeningen går vi også en god tid i møde. Vi fortsætter med vores frokoster frem til juni, og det er altid dejligt at se, hvor godt I bakker op. Der er en rigtig god stemning, når vi samles, får en bid mad, en god snak og nogle gode grin. Det betyder meget, at vi har det fællesskab, og at vi stadig kan mødes om det, vi har til fælles.

Sidst i maj holder vi sæsonens sidste kammeratskabsaften, og derefter kan vi begynde at se frem mod juli, hvor vi skal fejre vores 112-års jubilæum. Det er blevet en god tradition, og det er en dag, jeg ved, mange ser frem til. Mon ikke også der i år bliver sørget for lidt godt fra grillen? Det håber vi i hvert fald, og så satser vi selvfølgelig også på godt vejr, så vi kan få en rigtig hyggelig dag med sol, sommer og godt selskab.

Jeg glæder mig hver gang over det flotte fremmøde til vores arrangementer. Det er dejligt at se, at så mange har lyst til at være med og støtte op om foreningen. Men jeg ved også, at der er en del medlemmer, som jeg ikke så tit møder i marinestuen. Derfor vil jeg gerne sende en opfordring til jer alle: Kig ind, når det passer jer, og vær med i de aktiviteter, I har lyst til. Vi bruger jo foreningen på hver vores måde, og det skal der også være plads til.

Når det er sagt, så bliver formanden altså altid glad, når der er liv i stuen. Det er jo medlemmerne, der gør foreningen levende, og jo mere vi mødes, jo stærkere bliver det fællesskab, vi har. Så husk at få sat kryds i kalenderen, så I også får de kommende

aktiviteter med.

Jeg vil ønske jer alle en rigtig god sommer. Jeg håber, den byder på mange gode oplevelser, masser af sol og gode stunder. Og så håber jeg selvfølgelig at se rigtig mange af jer i marineforeningen hen over den kommende tid.

Med de bedste marineforeningshilsner Per Vilstrup Formand.

1. Maj til 15. August 2026

Kaj Nissen Krogh

Anton Frank

Hans Henrik Bardram

Jørgen Nordahl Pedersen

Jørn Bo Christensen

Niels Hald

René Westerdahl

Tony Nielsen

Natasha Roseva-Nielsen

Bo Junker Albertsen

Pierre Morten Jensen

Morten Martinsen

år 13-05-26

år 25-07-26

år 17-07-26

år 21-07-26

-05-26

-07-26

-06-26

-06-26

år

-07-26

år 07-07-26

år 07-07-26

år 04-06-26

Indkaldelsesjubilarer 2026

Bjarne Birger Andersen Indkaldt 1956

Bent Jørgensen Indkaldt 1956

Teddy Nielsen Indkaldt 1961

Ole Hans Reese Indkaldt 1961

Flemming Steen Andersen Indkaldt 1961

Mogens Bøeg-Jensen, Kgs. Lyngby Indkaldt 1961

Leif Larsen Indkaldt 1961

Bernth Erik Hansen Indkaldt 1961

Niels Erik Mathiassen, Kgs. Lyngby Indkaldt 1961

Keld Krause Indkaldt 1961

Bernt Kure Indkaldt 1966

Palle Vejby Nielsen, Kgs. Lyngby Indkaldt 1966

Stig Olsen Indkaldt 1966

Dennis Ljungbeck Indkaldt 1966

Henrik Gamst-Pedersen Indkaldt 1966

Klaus Thomsen Indkaldt 1966

Jakob Lange Indkaldt 1986

Anders Hjarsø Indkaldt 1986

Kasper Klaus Flinker Ladegaard Indkaldt 2001

Ændringer i medlemslisten

Erla Vinther Indmeldt Marts 26

Søren ”LOMME” Larsen Indmeldt Marts 26

Frederik Meinert Bøttcher Indmeldt Marts 26

Leo Rømer Lausen Indmeldt Marts 26

Steen Elleby Indmeldt April 26

John Jæger Christensen, overflyttet fra Brøndby Marts 26

Michael Pasbom Nielsen Udmeldt Marts 26

Søren Dyrlund Larsen Udmeldt Marts 26

Svend Erik Warming A.V.D. Marts 26

Modtagelse af UDKIGGEN.

Ønsker du UDKIGGEN sendt med posten eller vil du afhente den i Marineforeningen, skal du kontakte Banjermesteren på tlf. 2837 8427 eller på mail kbhmf@outlook.dk

Ønsker du UDKIGGEN blot på mail, skal du kontakte Lone på lone.longhi@gmail.com

Og endelig vil der altid ligge et par fysiske udgaver i Marineforeningen.

ÆRESMEDLEMMER

HKH KONG FREDERIK X

LEIF LARSEN

HANS PHILIPSEN

FLEMMING SVENDSEN, BORNHOLM

§2 i Danmarks Marineforening fortæller at:

Foreningens formål er at styrke nationens interesse for søværnet og søfarten, samt at vedligeholde forbindelsen og kammeratskabsfølelsen mellem personer, der er eller har været tjenstgørende under Orlogsflaget, ansat til søs eller nærer særlig interesse for det maritime miljø.

§5 i Danmarks Marineforening fortæller at:

Som medlemmer af foreningens afdelinger kan, efter bestyrelsens godkendelse, optages myndige danske mænd og kvinder: 1. Der er eller har været tjenstgørende i Søværnet eller Marinehjemmeværnet eller 2. Der er eller har været ansat i handelsflåden, fiskeriet eller som nærer interesse for orlogseller handelsflåden og dermed beslægtede erhverv.

GRILL-ARRANGEMENT

LØRDAG D. 4 JULI KL 1300 VIL DER IANLEDNING AF KØBENHAVNS 112-ÅRS FØDSELSDAG BLIVE TILBUDT DEJLIGT GRILLARRANGEMENT FRA KL 1300 OG PRIS 130 KR PP. DRIKKEVARER FOR EGEN REGNING.

MINDEORD

Meddelelsen I marts måned, at min gode ven og kollega Svend Erik Warming var a.v.d. berørte mig dybt. Svend og jeg lærte hinanden at kende i sommeren 64, da jeg var tjenstgørende på Langelandsfortet og Svend sejlede med Søværnets transportfartøj ”SLEIPNER”. Senere mødte vi hinanden på Holmen. Svend var testkører af PROTEUS gasturbiner på Orlogsværftets prøvestand. Han kom jævnligt på besøg i gasturbinebådene (SØLØVEN-KL) hvor jeg gjorde tjeneste, og vi hjalp hinanden med gode råd og vejledning omkring gasturbinedrift. I 1980 oplyste Svend mig om, at der blev en civil stilling ledig på Orlogsværftets Motorværksted, og jeg tog springet fra Søværnet til Orlogsværftet, hvor jeg nu blev Svend’s kollega. Gennem 15 år var han og jeg kollegaer og testkørte gasturbiner. I en årrække var vi også særdeles aktive som doublemakkere på badmintonbanen. Svend var endvidere meget beskæftiget i sin fritid i boldklubben ØB ( Østerbro Boldklub ) samt i hustruens symaskineforretning på Nørrebrogade. I 1991 blev Svend, da han nu var gået på efterløn, medlem af Københavns Marineforening, hvor vi havde mange gode oplevelser og sammen genoplivede gamle minder. De sidste par år så vi ikke så meget til Svend i Marineforeningen, da helbredet ændrede sig, men han og hustruen Grethe flyttede sammen i en lejlighed i Peder Lykke Centrets Plejehjem tæt ved den bydel, hvor de sammen har tilbragt en meget stor del af deres liv. Svend Erik Warming fyldte 91 år i januar 26. ÆRET VÆRE SVEND ERIK WARMINGS MINDE.

Leif Larsen

I år fylder Chaluppen 100 år. Hun har gennem tiden sejlet med både kongelige og andre honoratiores, og hendes maritime kulturarv gør hver tur til noget helt særligt.

Jubilæumsfejring – 31. maj kl. 13 i Nyhavn

Vi markerer Chaluppens 100-års fødselsdag med en åben fejring på kajen. Hvor København Marineforening musikkorps også spiller.

KVARTALSOVERSIGT

Tekst: Formanden samt andre.

1. KVARTAL 2026.

29 januar: Med glæde kunne konstateres, at denne 26’s første kammeratskabsaften trods kulde og dårligt føre bragte 20 medlemmer sammen til en aften, der blev munter og livlig, idet banjermesteren fik bragt liv i en gammel tradition. Nemlig, at nye medlemmer blev opfordret til kort at berette om deres liv og beskæftigelse. Bjørn West, Per Friis, John Jæger ,Michael Bohnsen, Kim Petersen samt Niels Hald fortalte kort om deres tjeneste I Søværnet og efterfølgende liv i det civile. Hermed kan man så sige, at disse 6 var blevet rigtig optaget i Københavns Marineforening. Da historierne herefter fløj på kryds og tværs over bordet, blev det til nogle hygsomme timer denne aften. Leif Larsen, banjermester. 03 februar: Skyttelavets generalforsamling denne aften havde på grund af det dårlige vejr samlet blot 14 ud af 30 medlemmer, men disse fik på kort tid taget dagsordenen under behandling kyndigt ledet af dirigenten Per Vilstrup.

Foredrag, v/ Søren ’Lomme’ Larsen – Havets helte, i marinestuen. Torsdag aften havde vi besøg af redningsmanden fra Vestkysten, Søren ’Lomme’ Larsen, og der var virkelig stor opbakning i Marinestuen. Med historier fra et langt liv på havet gav ’Lomme’ os et ærligt indblik i jobbet som redningsmand – og i forskellen på Øresunds og Vesterhavets bølger, revler og strøm.

’Lomme’ fortalte også om det øjeblik, der satte kursen for resten af hans liv. Som ung oplevede han selv en stranding ved Hvide Sande – og efter at være blevet reddet i land, traf han beslutningen om, at han en dag selv ville være den, der sejlede ud, når alarmen lød. Med mere end 40 år i Redningstjenesten i Hvide Sande og et liv, hvor man (som han siger) er redningsmand døgnet rundt, blev det en aften med både alvor, grin – og respekt for dem, der tager turen ud, når havet viser tænder. Aftenen blev rundet af med en særlig begivenhed. Søren ’Lomme’ Larsen blev optaget som medlem af Københavns Marineforening. Og traditio-

nen tro blev der kaldt ’Last Call’ omkring kl. 22, før vi lettede anker og satte kursen hjemover. Tak til alle fremmødte for en stærk aften i godt kammeratskab – og ikke mindst tak til ’ Lomme ’ for at dele sit liv til søs med os. Foto: Ingegerd 21 februar: Så kom der gang i lørdagsfro-

kosterne i 2026 – og sikken en start ! Der var stor opbakning fra medlemmerne, og i alt deltog 40 medlemmer samt et nyt medlem, der blev meldt ind på dagen. Velkommen om bord. Formanden stod for den store frokost, og frokostbordet var dækket klar til skafning kl. 12. Herefter begyndte en dejlig eftermiddag med masser af snak, kammeratligt samvær og gode historier – og en frokost, der vist gik ’lidt’ ud over normalen. Tak for en god stemning og for jeres altid gode selskab. Vi glæder os allerede til næste gang. FOTO: Ingegerd

Foto: Ingegerd Bjørke Betz 26 februar: Generalforsamling 2026 – fuld stue, faste traditioner og klar kurs fremad. Der var mønstret stærkt op, da årets generalforsamling i Københavns Marineforening løb af stabelen. Ikke mindre end 47 medlemmer var på plads i marinestuen –om det var generalforsamlingen eller de traditionsrige gule ærter, der trak, lader vi stå åbent. Men en ting er sikkert. Stemningen og opbakningen fejlede intet. Præcis kl. 18 gik flaget til tops, og første vers af ’Kong Christian stod…’ lød som altid med den respekt og værdighed, der kendetegner foreningen. Det er netop disse faste holdepunkter, der binder os sammen – og minder os om, hvorfor Marineforeningen fortsat

står stærkt. Formanden blev genvalgt med klar opbakning.

Kontinuitet og erfaring er afgørende i en forening som vores, og medlemmernes tillid er et solidt mandat til det videre arbejde. To nye kræfter blev valgt ind i bestyrelsen.

Niels Hald og René Westerdahl. Det er positivt at se nye tage ansvar – der sikrer både fornyelse og fortsat fremdrift. Aftenens hædersbevisninger var velfortjente. John ”3” Hansen blev udnævnt til ’Årets Mariner’ for sin vedholdende hjælpsomhed og indsats i alle opgaver, store som små.

Bjarne Kamper modtog 50 års afdelingsmed-lemstegn – en milepæl, der vidner om loyalitet og sammenhold gennem et halvt århundrede. Samtidig kunne vi byde Morten Martinussen velkommen som nyt medlem i foreningen. En særlig tak skal også lyde til Linda som – trofast og uden de store armbevægelser – altid tager tørnen i skylleriet. Også denne aften stod hun for mere end bare opvasken; hun sikrer, at maskinrummet fungerer, og tempoet holdes, og at vi andre kan samles om bordet uden bekymring. Den slags indsats er ikke synlig på talerstolen – men helt afgørende for fællesskabet.

Og ja – de gule ærter var igen en succes. Traditionen skal holdes i hævd, og når fællesskabet kombineres med god forplejning, opstår det særlige kammeratskab, som kendetegner Marineforeningen. Med generalforsamlingen vel gennemført er kursen sat for et nyt foreningsår med aktiviteter, samvær og maritimt fællesskab. Døren står åben – kom bare og vær med. Tak til alle medlemmer for at bakke op og være med til at skabe en aktiv og levende Marineforening.

FOTO: Ingegerd Bjørke Betz

12 marts: Københavns Marineforenings Musikkorps underholdt i Øksnehallen på Orange Scene med nogle af deres populære melodier. Det har garanteret været en festlig oplevelse.

12 marts: Der var atter foredragsaften i marinestuen. Vort medlem Tommy Byskov berettede om katastrofen på boreplatformen’ Piper Alpha’ i Nordsøen. D. 6 juli 1988 udviklede en gaslækage sig til en voldsom eksplosion og brand på platformen. Ulykken kostede 167 mennesker livet

og står i dag som den værste katastrofe i offshoreindustriens historie. Efterfølgende førte ulykken til markante ændringer i sikkerhedsreglerne for olie- og gasinstal-

lationer i Nordsøen. Aftenen bød på et spændende oplæg, gode spørgsmål fra stuen og – som altid – hyggeligt samvær efterfølgende. Vi kunne også byde Jørn Nilsson velkommen som nyt medlem, hvor han fik overrakt Marineforeningens medlemsnål. Tak til alle jer der deltog i endnu en god aften i marinestuen.

FOTO: Ingegerd Bjørke Betz

21 marts: Lørdagsfrokost i Marinestuen –traditioner og samtaler i højsædet. Denne solbeskinnede lørdag dannede Marinestuen på Nyholm endnu en gang rammen om en klassisk lørdagsfrokost i Københavns Marineforening. Omkring 30 medlemmer var mødt op – præcis, som man kender det – til et par gode timer med solid kost, skarpe holdninger og fortællinger fra både nær og fjern fortid. Samtalerne bar naturligt præg af valgdagen, og som altid blev der vendt både aktuelle emner og gamle erfaringer over bordet. Det er netop her, i det uformelle samvær, at vi holder traditionerne i live. Frokosten levede fuldt op til standarden – både i kvalitet og mængde – så ingen forlod Nyholm med tom mave. Det er en del af det, der kendetegner vores forening: ordentlighed, fællesskab og respekt for det gode værtskab. Tak til alle jer, der deltog og bidrog til endnu en vellykket dag i Marineforeningen.

26 marts: Kammeratskabsaften. Blot 12 medlemmer fandt denne aften vej til Nyholm. Så efter få timer kiggede vi på klokken og ringede af, fordi de få ville gerne hjem og se landskamp i TV. Danmark vandt denne aften 4-0 over Nordmakedonien.

08 april: Afholdelse af distriktsmøde med deltagelse af Brøndby, Amager, Roskilde og Københavns afdeling. 14 deltagere.

09 april: Foredrag v/ tidligere Ubådssejler Erik Hansen. Denne torsdag aften bød på et både spændende og stemningsfuldt foredrag i Københavns Marineforening, hvor vores egen Erik Hansen tog os med tilbage til den kolde krig og en tid, hvor Danmark stadig havde et aktivt ubådsvåben. Med stor indsigt og masser af lune fortalte Erik om livet ombord i ubådene – både under almindelige sejladsforhold og under skærpet beredskab i farvande, hvor spændingerne var mærkbare. Det gav stof til eftertanke, ikke mindst når man ser på situationen i Østersøen i dag, hvor Dan-

Foredragsholder: Erik Hansen

mark ikke længere råder over ubåde og dermed på flere måder står svagere i det maritime billede. Foredraget blev krydret med en tur ned i virkeligheden, da deltagerne også kom om bord i ubåden SÆLEN ,som i dag står på land som en del af Skibene På Holmen. Her fik vi et levende indtryk af de helt særlige vilkår, ubådsbesætningerne arbejdede under – med meget lidt plads og mange mænd samlet på ganske få kvadratmeter. Det blev en fantastisk aften, og en stor tak skal lyde til Erik Hansen for et veloplagt og stærkt foredrag. Også en varm tak til alle de medlemmer ( 58 ) der lagde vejen forbi Marineforeningen. Der var næsten sæsonrekord, og det er netop sådanne aftener, der er med til at holde vores forening levende og stærk. Vi hev ankeret op ved 2230-tiden og satte kursen hjemad efter endnu en god aften i maritimt fællesskab.

FOTO: Ingegerd Bjørke Betz

Af: Erik Staffeldt

Nye opgaver på flådestationerne

Partierne i forsvarsforligskredsen er blevet enige om at placere kystmissilforsvaret ved

Flådestation Korsør og at opbygge kapaciteten til kritisk undersøisk infrastruktur på Flådestation Frederikshavn. Begge dele sker på baggrund af forsvarschefens militærfaglige anbefaling.

Når Danmark får leveret de første kystmissilbatterier, skal enhederne fysisk placeres ved Flådestationen i Korsør. Det er partierne bag forsvarsforliget blevet enige om på baggrund af forsvarschefens militærfaglige anbefaling.

"En kerneopgave for Forsvaret er at opretholde kontrol og handlefrihed i de danske farvande, som udgør adgangsvejene til Østersøen. Med et nyt kystmissilforsvar vil vi øge Forsvarets kampkraft betragteligt på dette felt. Placeringen i Korsør sikrer en hurtig opbygning af kapaciteten", sagde daværende forsvarsminister Troels Lund Poulsen, da aftalen var i hus.

Forsvarschef Michael W. Hyldgaard anbefalere de to kapaciteter og daværende forsvarsminister Troels Lund Poulsen fik dem godkendt i forligskredsen. Her er de to på Victor under et VIP-besøg ved Buksefjordsværket i Grønland. Foto: Rebekka Gimm / Forsvaret.

Anskaffelsen af den mobile kapacitet, som kan placeres alle relevante steder i Danmark, vil give en øget kampkraft i forhold til at kunne kontrollere skibes adgang til strategisk vigtige farvandsområder som f.eks. de danske stræder og den vestlige del af Østersøen.

Der er tale om en ny kapacitet, der skal opbygges og placeringen ved Flådestation Korsør vurderes at tilgodese de militærfaglige behov og hastighed i implementering. De første dele af kapaciteten forventes allerede leveret i år.

"Kystmissilkapaciteten styrker Forsvarets evne til effektivt at imødegå trusler i de danske farvande og øger den samlede kampkraft og afskrækkelsesevne. Placeringen af kystmissilforsvaret i Korsør og kapaciteten til kritisk undersøisk infrastruktur ved Flådestation Frederikshavn giver Forsvaret gode betingelser for hurtigt at opbygge og indsætte kapaciteten", siger forsvarschef Michael Wiggers Hyldgaard.

Kapacitet til kritisk undersøisk infrastruktur placeres i Frederikshavn.

Derudover er partierne bag forsvarsforliget blevet enige om, at skibet, der skal anvendes som platform til overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur, samt den tilhørende analysekapacitet skal placeres på Flådestation Frederikshavn.

Skibet blev omtalt i UDKIGGEN 2026/1.

Placeringen sker på baggrund af forsvarschefens anbefaling som bl.a. begrundes med, at Flådestation Frederikshavn er logistisk klar til skibet og dermed lever op til kravene om hastig opbygning. Samtidig er der operative og logistiske fordele ved samplacering med andre af Søværnets enheder.

"Med anskaffelsen af et skib til overvågning under vandet og på havbunden styrkes Forsvarets evne til at overvåge og beskytte den undersøiske infrastruktur, som Danmark er afhængig af. Det er et område, hvor truslerne løbende udvikler sig, og hvor vi skal kunne reagere hurtigt og selvstændigt. På forsvarschefens anbefaling har vi valgt at placere kapaciteten på Flådestation Frederikshavn," siger Troels Lund Poulsen.

Fakta:

Kystmissilforsvarskapacitet:

· Norske Kongsberg Defence and Aerospace er leverandør.

· Det nye kystmissilsystem er af typen Naval Strike Missile Coastal Defence System.

· Anskaffelsen indeholder en række delelementer, der tilsammen udgør et batteri og den finansieres med midler fra Accelera-

tionsfonden.

· Leveringen af systemerne forventes påbegyndt i 2026.

· Når kystmissilsystemet er fuldt opbygget, vil bemandingen være på op til ca. 100 medarbejdere inklusiv værnepligtige. Kapacitet til kritisk undersøisk infrastruktur:

· Skibet er købt hos danske Navigare Capital Partners A/S.

· Skibet skal anvendes som platform til overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur.

· Skibet købes som et civilt skib, der tidligere har været anvendt til service af vindmølleparker. Derfor skal der laves mindre tilpasninger, så skibet kan levere på de operationelle behov.

· Skibet forventes leveret i slutningen af 2026.

· Behovet for antallet af medarbejdere til den nye kapacitet er ikke endelig opgjort, men forventes at være på op til ca. 50.

FLS KOR bliver hjemsted for Søværnets undersøiske infrastruktur. Foto: Rudi Hansen, Forsvarets Mediearkiv.

Netværksgruppen Sejlende Kulturarv

Tekst: Annette Dres

Der var stor repræsentation, da netværksgruppen af traditionssejlere, der arbejder for bevarelsen af historiske sejlskibe i Københavns Inderhavn, mødtes i Københavns Marineforening d.19/2 2026. Netværksgruppen ønsker, at der etableres maritime kulturarvszoner, der giver plads til ophold, renovering og formidling af sejlende maritim kulturarv, og synliggørelse af det bevaringsarbejde, der løbende pågår, når historiske fartøjer skal vedligeholdes.

kurrencen netop er afsluttet. Spørgelysten var stor, og gode tanker og visioner for den sejlende, maritime kulturarv var i spil.

Netværksgruppen krydser fingre for, at Københavns Maritime Park, der var et at de 10 præmierede vinderforslag til udvikling af Refshaleøen, er indtænkt i de 5 forslag, der er indleveret til bedømmelse i strukturplankonkurrencen for Refshaleøen, der forventes offentliggjort primo april 2026.

Et område, hvor der er potentiale for et aktivt foreningsliv på tværs af generationer, der går hånd i hånd med uddannelse, traditionelt håndværk og formidling af immateriel kulturarv. En havnezone, hvor skoleskibe, spejderskibe, foreningsskibe, charterskibe og privatejede fartøjer - spændende fra tall ships til smakkejoller - , har mulighed for at skabe en levende fortælling om historiske, sejlende, bevaringsværdige fartøjstyper.

Asser Amdisen bød velkommen og indledte med at skitsere baggrunden for mødet, hvor kommunikationschef, Nicolai Heltoft, og udviklingsdirektør, Louise Panun Baastrup, fra Refshaleøens Ejendomsselskab var inviteret som oplægsholdere med præsentation af de foreløbige tanker om udvikling af Refshaleøen, hvor strukturplankon-

Der blev afslutningsvis nedsat en styregruppe for netværket, der skal arbejde for en samlet havneplan med maritime kulturarvszoner bl.a. med afsæt i vinderforslaget Københavns Maritime Park (Januar 2024), Zoneplan for Københavns Havn - Maritime kulturarvszoner (By og Havn juni 2024) og Charter for bevarelsen af sejlskibe i Københavns Inderhavn (Netværksgruppen LEVENDE HAVN august 2025).

Styregruppen består af:

Asser Amdisen - historiker, konsulent, foredragsholder, tidligere direktør for Stiftelsen GEORG STAGE og bestyrelsesmedlem i Red verdens ældste skoleskib

Emil Ankerstjerne - kystskipper og repræsentant for de historiske charterskonnerter i København

Eric Erichsen - Skipper på foreningsskibet LOTTE BRINCH af Nyhavn, TSlokalmand for København, Nord- og Nordvestsjælland

Annette Dres: Bestyrelsesmedlem i Nyhavns Skipperlaug i Nyhavns Veteranskibshavn

Morten Milthers: Bestyrelsesmedlem i Træskibs Sammenslutningen - Landsforeningen til bevarelse af ældre brugsfartøjer i Danmark

Foto: Eric Erichsen

Asser Amdisen forklarede forslaget HUSK

5. MAJ KL. 11.00

Ny aftale sikrer ekstra bemanding på lodsbåde

Af: Erik Staffeldt

DanPilot, Serviceforbundet og Faglig Puls har indgået en ny overenskomst for Sikker Boarding Assistenter (SBA), som fra 15. april 2026 bliver en fast del af bemandingen på DanPilots lodsbåde, skriver Maritime Danmark.

Aftalen er indgået på baggrund af nye bemandingskrav og har til formål at styrke sikkerheden i forbindelse med lodsning i danske farvande. Med introduktionen af SBA’er tilføjes ekstra hænder i den operative drift, hvilket skal øge trygheden og forbedre arbejdsmiljøet for både lodser og besætninger.

“Sikkerhed er helt grundlæggende for vores opgave. Med den nye overenskomst har vi skabt grundlag for, at vi nu kan ansætte SBA’er – og dermed tager vi et vigtigt

skridt i at styrke sikkerheden og skabe endnu bedre rammer for arbejdet til søs, siger Janni Torp Kjærgaard, administrerende direktør i DanPilot.

Hos Serviceforbundet fremhæver forbundsformand John Nielsen, at aftalen både styrker sikkerheden og sikrer ordentlige vilkår for de ansatte.

“Vi ser også et vigtigt perspektiv i, at flere får mulighed for at blive en del af det maritime arbejdsmarked, siger forbundsformanden.

Parterne lægger op til, at implementeringen af de nye bemandingskrav sker i tæt dialog og løbende justeres i takt med de praktiske erfaringer.

Overenskomsten træder i kraft 15. april 2026 og vil blive fulgt med henblik på evaluering og videre udvikling.

Nye centre for Forsvarets Dag skal inspirere flere unge

Af: Per Vilstrup

Forsvarets Dag er rykket ind i nye og mere tidssvarende lokaler, som ligger tættere på centrum af de større danske byer. Målet er at gøre det lettere for de unge at møde op, når deres værnepligt skal afklares, samtidig med at de får et bedre første møde med Forsvaret.

Flytningen er en del af en større modernisering. De nye centre skal kunne tage imod flere unge, blandt andet som følge af ligestillingen i værnepligten, og samtidig skabe bedre rammer for information, inspiration og motivation.

Forsvarets Dag er det, der tidligere hed session. Her gennemgår de unge blandt andet en forundersøgelse, et lægetjek og en samtale om mulighederne i Forsvaret.

Som noget nyt har de unge allerede taget en online kognitiv test hjemmefra, så der bliver bedre tid på dagen til at få indblik i værnepligt, uddannelser og karriereveje. Centrene er indrettet med portrætter af værnepligtige, videoer fra hverdagen i uniform og information om, hvor og hvordan man kan aftjene sin værnepligt. De nye lokationer findes nu i Aarhus, Aalborg, Fredericia, Slagelse og København. I 2027 fortsætter udviklingen, blandt andet med oplevelsesrum, der skal give de unge et endnu stærkere indtryk af livet i Forsvaret.

Torsdag aften blev en af de aftener, som bliver siddende længe i erindringen hos dem, der var med. Københavns Marineforening dannede rammen om et både spændende, levende og stemningsfuldt foredrag, da vores egen Erik Hansen tog ordet og førte os tilbage til den tid, hvor Danmark endnu var en ubådsnation. Det blev ikke bare en aften med fakta og årstal. Det blev en aften med fortællinger fra virkeligheden. Fortællinger om tjenesten om bord, om kammeratskabet, om disciplinen og om den helt særlige hverdag, som kun ubådsfolk for alvor kender. Samtidig blev det en aften, der satte tanker i gang om både fortiden og nutiden – ikke mindst i lyset af udviklingen i Østersøen og det maritime billede omkring Danmark. Der var da også næsten deltagerrekord i marineforeningen denne aften, og det siger noget om emnet. Ubåde fascinerer stadig. Måske fordi de altid har været omgærdet af noget særligt. De opererede i det skjulte, tavst og ofte langt fra offentlighedens blik. Men også fordi ubådsvåbnet stiller nogle helt særlige krav til de mænd, der gør tjeneste dér. I en ubåd er der ikke meget plads, ingen mulighed for at gemme sig, og ingen lette løsninger. Her lever og arbejder man tæt sammen, og tillid er ikke

bare en god egenskab – den er afgørende. Livet om bord – og virkeligheden bag romantikken

Erik Hansen formåede med stor indsigt og en god portion lune at gøre ubådslivet nærværende for os alle. Han fortalte ikke kun

om øvelser, beredskab og operative forhold, men også om de episoder, der sætter sig fast i hukommelsen og bliver til de historier, man senere fortæller med både alvor og smil.

En af fortællingerne handlede om, hvordan der kunne komme vand ned gennem tårnet, når alt ikke gik helt efter bogen, og når en chef måske var en anelse mere risikovillig, end procedurerne egentlig gav rum for. Den slags episoder siger meget om ubådstjenesten. På den ene side var der faste regler og benhård disciplin. På den anden side var der også mennesker, skøn og situationer, hvor havet hurtigt kunne minde alle om, hvem der i sidste ende bestemmer. En anden beretning gjorde stort indtryk på de fremmødte. Erik fortalte om oplevelsen af at befinde sig i en ubåd, som på grund af en fejl endte på bunden af Østersøen. Det er en situation, de fleste dårligt kan forestille sig. Men netop her blev noget centralt i ubådsånden tydeligt. Dengang, fortalte han, var man ikke lammet af frygt. Man havde en grundlæggende tro på, at det her kunne man nok klare. Og det gjorde man også. Det siger noget om uddannelsen, om sammenholdet og om den ro, der bliver skabt, når man ved, at alle om bord kender deres opgave. Når virkeligheden også har humor Selv i det alvorlige er der plads til de historier, der får salen til at trække på smilebåndet. Sådan var det også denne aften. Erik fortalte om en vinterperiode, hvor tre ubåde var på vej mod Holmen.

Problemet var blot, at ubåde ikke måtte sejle i is, og da der lå is i Øresund, måtte man i stedet forlægge til Frederikshavn. Det var i sig selv til at leve med. Men det viste sig, at hjælpeskibet – hvor alt det rene tøj befandt sig – allerede var sejlet til København. Tilbage stod så tre besætninger i Frederikshavn med det tøj, de havde haft på gennem meget lang tid. Og som det også lugtede af. Det gav, som Erik tørt konstaterede, ikke de store problemer med at finde plads i toget til København. Den slags fortællinger er måske små i den store historie, men de siger meget om hverdagen i søværnet. De fortæller om slid, om improvisation og om den særlige humor, der ofte følger med livet til søs. Om bord på Sælen

Foredraget blev gjort endnu mere levende, fordi aftenen ikke sluttede i foredragssalen. Deltagerne fik også mulighed for at komme om bord på ubåden Sælen, som i dag står på land som en del af Skibene på Holmen.

Det gav et stærkt indtryk. Mange har hørt om ubåde. Mange kender billederne. Men først når man træder ned i båden, mærker gangene, ser køjerne, instrumenterne og de trange rum, forstår man for alvor, hvilke vilkår besætningerne arbejdede under. Der er lavt til loftet, snævert mellem installationerne og kun lidt plads til det enkelte menneske. Alligevel skulle her fungere en hverdag med vagter, teknisk drift, skarpt beredskab og et fællesskab, der skulle holde under pres. Besøget om bord på Sælen blev derfor ikke bare en afrunding, men en vigtig del af oplevelsen. Det, Erik havde fortalt om, stod pludselig fysisk foran os. Et stykke dansk flådehistorie

Aftenen blev også en anledning til at mindes det danske ubådsvåben som helhed. Danmark fik sin første undervandsbåd, Dykkeren, i 1909, og i næsten 95 år var ubådene en vigtig del af flådens opbygning og opgaveløsning. Gennem årene gjorde i alt 34 ubåde tjeneste under dansk flag.

Under Den Kolde Krig havde danske ubåde en særlig rolle. De var flådens skjulte

øjne og ører, især i Østersøen, men også i Nordsøen og Skagerrak. De opererede diskret, indsamlede oplysninger og fulgte bevægelser, som sjældent fandt vej til historiebøgerne. Ubådenes styrke lå netop i, at meget af deres arbejde foregik i det skjulte. Derfor var deres værdi heller ikke altid synlig for offentligheden, selv om den var reel nok.

De senere danske ubåde talte blandt andet Tumleren-klassen og Narhvalenklassen. Tumleren-klassen var oprindeligt bygget til det norske søværn i 1960’erne og kom siden til Danmark efter modernisering og levetidsforlængelse. Sælen blev senere kendt som den første danske ubåd, der deltog i en egentlig krigsmæssig operation siden 1864, og som den første og eneste danske ubåd, der sejlede gennem Suezkanalen. Narhvalen-klassen var bygget på Orlogsværftet på Holmen og repræsenterede den sidste generation af danskbyggede ubåde.

Men i 2004 sluttede det. Den 25. november 2004 strøg de sidste danske ubåde kommando, og Danmark ophørte med at være ubådsnation. Dermed sluttede en epoke i Søværnet.

En aften, der viser hvad foreningen kan Ubådsaftenen i Københavns Marineforening blev derfor mere end bare et foredrag. Den blev et møde mellem erfaring, historie og fællesskab. Den blev en påmindelse om, at de maritime fortællinger stadig lever stærkt, når de bliver fortalt af mennesker, der selv har stået midt i dem. Det var også en aften, der viste, hvad marineforeningen kan, når den er bedst: samle mennesker om den maritime arv, skabe nærvær mellem generationer og holde liv i de historier, der ellers let kunne forsvinde.

En stor tak skal lyde til Erik Hansen for et veloplagt, levende og stærkt foredrag. Og også en varm tak til alle de medlemmer, som lagde vejen forbi og var med til at gøre aftenen til noget særligt. Der var næsten deltagerrekord, og det er netop sådanne aftener, der holder en forening levende, relevant og stærk. Vi hev ankeret op ved 22.30-tiden og satte kursen hjemad efter endnu en god aften i maritimt fællesskab.

Foto: Ingegerd Bjørke Betz

Norge peger kursen ud – følger Danmark efter?

Af: Per Vilstrup

En ny norsk flådeplan viser, hvordan standardisering og nordisk samarbejde kan give mere sømilitær effekt for pengene. Det er en debat, Danmark bør tage nu.

Når Norge nu sætter kurs mod op til 28 nye standardiserede flådefartøjer, er det ikke bare endnu en forsvarsnyhed fra en nær allieret. Det er et signal om, hvordan mindre europæiske sø-nationer kan tænke nyt i en tid, hvor truslerne vokser hurtigere end budgetterne.

For Danmark er det værd at lytte efter. For mens den danske flådeplan rummer nye initiativer til overvågning, havmiljø- og minelægningsopgaver, Marinehjemmeværnet, arktiske kapaciteter og autonome systemer, er det stadig et åbent spørgsmål, hvordan den samlede danske flådestruktur skal se ud på længere sigt. Her fremstår Norge mere målrettet.

Den norske idé er enkel, men ambitiøs: færre forskellige fartøjstyper, mere fælles teknologi, enklere drift og bedre mulighed for at holde flåden operativ over tid.

Det er måske netop den diskussion, Danmark mangler.

Ikke bare flere skibe – men en anden måde at tænke flåde på

Det mest interessante ved den norske plan er ikke alene antallet af nye fartøjer. Det er tankegangen bag.

Norge vil udvikle en fartøjsfamilie i to størrelser, som skal kunne løse opgaver på tværs af både flåde og kystvagt. Målet er ikke blot at få nye skibe i vandet, men at skabe en mere sammenhængende struktur, hvor skrog, systemer, logistik og uddannelse i højere grad hænger sammen.

Det lyder teknisk. Men i praksis handler det om noget meget konkret: at en flåde bliver lettere at bemande, billigere at vedligeholde og hurtigere at opgradere.

Det er en væsentlig pointe. For problemet i dag er sjældent kun at købe nyt materiel. Problemet er at holde det sejlende, kampklart og bemandet år efter år.

En norsk lektion i driftsøkonomi

Netop her rammer Norge et ømt punkt, som også Danmark kender.

Jo flere forskellige fartøjstyper en flåde råder over, desto flere særskilte uddannelser, reservedele, tekniske løsninger og vedligeholdelsesspor følger med. Det giver kompleksitet, højere udgifter og større sårbarhed.

Standardisering er ikke et spektakulært ord. Men i en militær virkelighed, hvor drift, bemanding og forsyningskæder er blevet strategiske faktorer i sig selv, kan standardisering være næsten lige så vigtig som våbensystemerne om bord.

For Danmark kunne det være en oplagt vej på de områder, hvor opgaverne er mange, maritime og vedvarende: suverænitetshævdelse, overvågning, beskyttelse af kritisk infrastruktur, miljøberedskab, minelægning og tilstedeværelse i Arktis og Nordatlanten. Her er behovet ikke nødvendigvis at få meget specialiserede platforme, men derimod en robust bredde af enheder, som kan løse flere opgaver og hurtigt tilpasses nye krav. Danmark har åbnet døren – men ikke valgt retning

Den danske flådeplan peger allerede i retning af et stærkere maritimt forsvar. Men den gør det gennem flere parallelle spor. Der er hurtige anskaffelser her og nu. Der er opbygning af nye kapaciteter. Og der er større beslutninger, som først kommer senere, blandt andet om fregatter og andre tunge maritime enheder.

Det giver politisk fleksibilitet. Men det efterlader også et strategisk spørgsmål: Skal Danmark fortsætte med mange forskellige løsninger til mange forskellige opgavereller er tiden kommet til en mere samlet model?

Det er her, Norge bliver interessant som pejlemærke.

Ikke fordi Danmark nødvendigvis skal kopiere den norske flåde én til én. Men fordi nordmændene tydeligere har gjort drift, fælles platforme og operativ holdbarhed til en del af selve anskaffelseslogikken. Det er svært at være uenig i.

Ikke alt kan kopieres

Der er dog god grund til at holde hovedet koldt.

For de største kampenheder - især fregatterne - er regnestykket mere kompliceret. Her handler det ikke kun om skrog og maskineri, men om luftforsvar, sensorer, missiler, ledelsessystemer og integration i NATO’s samlede styrkestruktur. Det er en anden kategori end de bredere maritime opgaver tættere på kyst, infrastruktur og suverænitetshævdelse.

Derfor giver det næppe mening for Danmark at kopiere Norge blindt.

Til gengæld giver det mening at lade sig inspirere dér, hvor standardisering faktisk kan skabe effekt: i de mindre og mellemstore fartøjer, i støttestrukturen og i den måde man tænker vedligeholdelse, bemanding og opgradering på fra første dag. Samarbejde med Norge er den mest oplagte genvej

Hvis Danmark ikke skal gøre præcis som Norge, hvad bør vi så gøre?

Det oplagte svar er: samarbejde tættere med Norge.

De to lande har allerede bevæget sig i den retning. Danmark har anskaffet norske sømålsmissiler, og samarbejdet mellem København og Oslo er blevet styrket. Det er ikke tilfældigt. Danmark og Norge har i stigende grad de samme maritime udfordringer: overvågning af store havområder, beskyttelse af kritisk undersøisk infrastruktur, voksende strategisk betydning i Arktis og et behov for at kunne reagere hurtigt i nord.

Et tættere samarbejde behøver ikke begynde med fælles fregatter eller store prestigeprojekter. Det kan starte langt mere jordnært - og langt mere nyttigt.

Fælles uddannelse. Fælles logistik. Fælles vedligeholdelseskoncepter. Samarbejde om droner og ubemandede systemer. Fælles anskaffelse af udvalgte delsystemer.

Tættere koordination i Nordatlanten og Arktis.

Det er måske mindre dramatisk end at navngive en ny fregatklasse. Men effekten kan vise sig hurtigere.

En nordisk flådeidé?

Der ligger også et større perspektiv under overfladen.

Hvis Danmark og Norge begynder at tænke mere ens om maritime kapaciteter, åbner det for en stærkere nordisk rolle i NATO. Ikke nødvendigvis som en fælles flåde, men som tættere forbundne sømilitære kapaciteter med større interoperabilitet, bedre udnyttelse af ressourcer og mere samlet tyngde i Nordatlanten.

I en tid, hvor sikkerhedspolitikken igen er blevet geografisk, er det svært at overse pointen: Danmark og Norge ligger ikke bare tæt på hinanden. De ligger i samme strategiske rum.

Derfor er spørgsmålet ikke kun, hvad Norge vil med sin flåde. Spørgsmålet er også, om Danmark er klar til at tænke lige så langsigtet.

Konklusion: Danmark bør lære – og koble sig på

Den norske model er interessant, fordi den tager fat i noget, som alt for ofte drukner i forsvarsdebatten: at kampkraft ikke kun skabes ved at købe det mest avancerede, men ved at bygge noget, der kan drives, bemandes og vedligeholdes i praksis. Det er en erkendelse, Danmark bør tage alvorligt.

Vi behøver ikke kopiere Norge fuldstændigt. Men vi bør lade os inspirere af den norske vilje til standardisering, fælles platforme og langsigtet driftslogik. Og vi bør samtidig udbygge samarbejdet med Norge dér, hvor fælles løsninger hurtigt kan styrke begge landes maritime sikkerhed. Norge har sat en retning. Spørgsmålet er, om Danmark vil nøjes med at kigge på eller sejle med.

Har du noget til overs?

Af: Erik Staffeldt

Genbrug bliver mere udbredt mange steder. Så hvorfor ikke også i marineforeningen? Slopkistebestyrer René Westerdahl har fået den udmærkede idé, at man kan lade noget af sin marineforeningbeklædning gå videre til andre.

Der kan være flere mere eller mindre naturlige grunde til at jakken blev til overs, måske blev den for lille, måske er man ikke medlem længere (det sker jo desværre).

Anskaffelse af ny “uniform” kan være en kraftig udskrivning for nogle, men sådan behøver det ikke være, når man kan genbruge eller arve en mere klædelig mundering fra gode kammerater.

René modtager gerne brugbare jakker og formidler videre. Tal med ham. Han kommer til de allerfleste møder.

Det har længe været velset at møde i “uniform” i marinestuen, omend forskrifter (anbefalingerne fra hovedbestyrelsen er blevet lempet lidt de senere år).

Af: Erik Staffeldt

Ny uddannelse en succes

Fra denne sommer øges optaget af elever i den forholdsvis nye Arktisk Basisuddannelse fra 30 til 50.

Arktisk Basisuddannelse åbnede for 22 elever i maj 2024 i nyrenoverede lokaler i Kangerlussuaq/Sønder Strømfjord. Den betydelige interesse for at være med førte til at optaget blev øget til 30 på det følgende hold

Med uddannelsen får grønlandske unge færdigheder indenfor forsvar og beredskab til gavn for styrkelse af samfundssikkerheden og beredskabet i Grønland.

Uddannelsen giver mulighed for videreuddannelse i Forsvaret.

Daværende minister/ Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, erklærede sig stolt over at stadig flere unge vælger at gennemføre Arktisk Basisuddannelse. Det er et tegn på en god uddannelse, og at vore unge ønsker at tage et stærkt ansvar for vores lands og samfunds sikkerhed.

Hans Majestæt Kongen besøgte i februar eleverne fra Arktisk Basisuddannelse i Kangerlussuaq i Grønland. Her fik eleverne mulighed for at tale med Hans Majestæt Kongen og vise hvordan de overnatter i felten med telte, feltrationer og våben.

Foto: Tue Skals / Forsvaret.

IT på en ny måde

Af: Erik Staffeldt

Der kommer IT på en ny måde i NETS’ tidligere faciliteter i Ballerup. De indrettes til Forsvarets Cyberdivision, ligesom naboen, Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, får mere - tiltrængt - plads bl.a. i lyset af de omfattende indkøb, som Forsvaret er i gang med.

Der skal/skulle bruges op til 294,5 mio. kr. i 2025 til køb af ejendommen, som faktisk faldt på plads lige før jul i 2025. Den ligger på Lautrupbjerg 8-10, Ballerup. FMI har lejet sig ind i ejendommen siden 2021. Daværende forsvarsminister Troels Lund Poulsen begrundede over for Folketingets finansudvalg, som tilsluttede sig udgiften, istandsættelsen af ejendommen med at den “er en væsentlig forudsætning for den digitale og operative transformation af Forsvaret”. Forsvarsministeriet vurderer, at erhvervelsen vil kunne medvirke til at fremskynde udvikling på IT-området samt ITunderstøttelse, som er forudsætningsska-

bende for Forsvarsministeriets større investeringsprogrammer, og som er nødvendige for opretholdelsen, opbygningen og fremrykningen af Forsvarets kampkraft, hed det.

Derudover vil etablering af yderligere faciliteter/kapacitet til kommunikationen med alliancepartnere via informationssystemer ligeledes kunne etableres hurtigere med køb af bygningen.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse vil forventeligt kunne ibrugtage ejendommen fra april 2028, hvor det forventes, at Cyberdivisionen kan flytte fra dets nuværende domicil i Hvidovre til ejendommen i Ballerup.

Ydermere er ejendommens geografiske placering hensigtsmæssig, da Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses øvrige faciliteter ligger på Lautrupbjerg 15.

Ejendommen har et bruttoareal på 25.767 m2 , og grundarealet udgør 65.998 m2.

Forsvaret modtog de første cyberværnepligtige i 2020. Foto: Simon, Forsvaret.

Forsvaret kan blive nøglen

Af: Per Vilstrup

Det danske energi- og teknologiselskab Topsoe peger nu på, at Forsvaret kan få en afgørende rolle i udviklingen af Danmarks power-to-X-sektor (PtX). Budskabet er klart: Hvis staten – og særligt Forsvaret –går foran som langsigtet køber af grønne syntetiske brændstoffer, kan det udløse de investeringer, som branchen længe har ventet på.

Danmark har store ambitioner inden for grøn omstilling, men flere PtX-projekter har været bremset af usikker økonomi, høje etableringsomkostninger og mangel på garanterede kunder. Store PtX-anlæg kræver milliardinvesteringer, lang planlægning og betydelig risikovillighed. Derfor efterlyser industrien stabile og troværdige aftagere, før spaden sættes i jorden.

Ifølge Topsoe vil et stærkere forretningsgrundlag opstå, hvis anlæggene både kan levere brændstof til civil luftfart og til militære formål. Når efterspørgslen kommer fra staten og understøttes af flerårige aftaler, bliver det lettere at rejse kapital og sikre finansiering af nye anlæg.

Særligt peges der på eSAF – bæredygtigt flybrændstof fremstillet af grøn brint og CO₂. Brændstoffet vurderes som en realistisk vej til at reducere udledninger fra luftfarten, samtidig med at Danmark styrker sin forsyningssikkerhed i en tid med stigende geopolitisk usikkerhed og større fokus på beredskab.

Perspektivet er interessant set med danske øjne. Danmark investerer i disse år markant mere i forsvar og beredskab. Hvis en del af disse midler samtidig anvendes på danskproducerede syntetiske brændstoffer, kan det skabe arbejdspladser, styrke industrien og mindske afhængigheden af importerede fossile brændsler. Det vil samtidig kunne placere Danmark stærkere i den internatio-

nale konkurrence om fremtidens energiteknologier.

Flere erhvervsorganisationer bakker op om tankegangen. Green Power Denmark og Dansk Industri har foreslået, at Forsvaret fra 2030 begynder at aftage PtXbrændstoffer og understøtter etableringen af mindst to fuldskala danske anlæg – heraf ét med produktion af eSAF til Flyvevåbnet.

Organisationerne vurderer samtidig, at sådanne investeringer vil kunne tælle med i Danmarks samlede NATO-forpligtelser, fordi energiforsyning og operativ robusthed i stigende grad er en del af moderne forsvarstænkning. Energi er ikke længere kun et civilt spørgsmål – det er også sikkerhedspolitik.

Forslaget viser dermed, hvordan grøn omstilling og national sikkerhed kan gå hånd i hånd. For Det Blå Danmark, industrien og den maritime sektor er signalet tydeligt: Fremtidens energi handler ikke kun om klima, men også om robusthed, forsyningsevne og strategisk selvstændighed. Danmark har både kompetencerne, teknologien og behovet – spørgsmålet er nu, om viljen følger med.

KØBENHAVNs MARINEFORENING

Takkeladsvej opgang 3 1439 KØBENHAVN K

e-mail: koebenhavn@marineforening.dk

KØBENHAVNS MARINEFORENINGS

ORDINÆRE GENERALFORSAMLING

TORSDAG 26. FEBRUAR 2026.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere.

2. Beretning.

3. Regnskab.

4. Bestyrelsens forslag.

5. Indkomne forslag.

6. Fremlæggelse af budget og kontingent.

7. Valg til bestyrelsen:

A. Formand Per Vilstrup, modtager genvalg

B. Bestyrelsesposter:

1. Frank Petersen, modtager genvalg

2. Bestyrelsens forslag Niels Hald

8. Valg af bestyrelsessuppleanter:

a. Eric Erichsen modtager genvalg

b. Niels Fisker, modtager ikke genvalg. Bestyrelsens forslag René Westerdahl

9. Valg af revisorer (a+b) og revisorsuppleanter (c)

a. Henrik Christensen modtager genvalg

b. Erik Hansen modtager genvalg

c. Erik Staffeldt modtager genvalg

10. Valg af sendemænd:

a. Jf. generalforsamlingsbeslutning er formand og næstformand automatisk valgt. Derudover er der 8 ledige pladser og foreningens tilskud på kr. 500,- pr person til disse pladser.

11. Valg af flagbærer og reserveflagbærer:

a. Jørgen Bjerregaard, modtager genvalg

b. Karl-Erik Knaack, modtager genvalg

c. Rene’ Westerdahl, modtager genvalg

12. Eventuelt.

a. Årets Mariner, ved formanden

GENERALFORSAMLING

1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere.

1 a. Valg af dirigent: Pierre M. Jensen

b. Referent Kent Ravn

c. Stemmetællere: Erik Hansen – René Westerdahl.

Dirigenten konstaterede at indkaldelsen til generalforsamlingen var til tiden i UDKIGGEN, derfor lovlig og beslutningsdygtig.

2. Bestyrelsens beretning for 2025

Endnu et år er gået, siden vi sidst gjorde status – og igen sikke et år det har været! Vi har holdt et imponerende aktivitetsniveau med hele 38 arrangementer i stuen for vores medlemmer. Fællesskab og kammeratskab er fortsat kernen i Københavns Marineforening, og det er en stor glæde at opleve, hvordan vi sammen skaber en stærk og levende forening. Samtidig har vi haft fokus på kvalitet – både i vores faciliteter, vores aktiviteter og i det udtryk, vi møder omverdenen med. Vi kan med god grund være stolte af vores forening og den positive udvikling, vi er en del af.

Medlemmer

I 2025 har vi arbejdet på at få Kongens Lyngby med som bakke, og vi har ligeledes arbejdet med Bornholm for at skabe fremgang dér. Desværre har de tre områder samlet set haft et nettotab på 12 medlemmer, og derfor kan vi i år ikke vise den samme flotte fremgang som sidste år. Det må vi alle arbejde målrettet på at ændre, for vi skal udvikle vores forening gennem medlemmerne. Medlemstallet ved årsskiftet var 297. Vi skal fortsat arbejde for at udbrede kendskabet til foreningen gennem venner, bekendte og arbejdskollegaer. Om det er med et klistermærke på bilen eller på andre måder, så er enhver indsats vigtig. Jo flere, der kender os, jo stærkere bliver vi.

Aktiviteter – stærke traditioner og nye succeser

Vores engagement i udadvendte aktiviteter har også i år været en vigtig del af foreningens arbejde. Kulturnatten blev igen afholdt ved Holmens Kirke, hvor vi igen fik en enestående mulighed for at vise os frem for de mange besøgende. Det gav os værdifuld synlighed og god omtale af foreningen. En anden – og ny – begivenhed var fejringen af vores 111-års jubilæum. Jubilæet markerede en stor milepæl, og vi har besluttet, at vi fremover vil holde en årlig jubilæumsfejring som en ny tradition.

Aktiviteter – stærke traditioner og nye succeser

Vores engagement i udadvendte aktiviteter har også i år været en vigtig del af foreningens arbejde. Kulturnatten blev igen afholdt ved Holmens Kirke, hvor vi igen fik en enestående mulighed for at vise os frem for de mange besøgende. Det gav os værdifuld synlighed og god omtale af foreningen. En anden – og ny – begivenhed var fejringen af vores 111-års jubilæum. Jubilæet markerede en stor milepæl, og vi har besluttet, at vi fremover vil holde en årlig jubilæumsfejring som en ny tradition.

Vores ansigt udadtil – synlighed der skaber vækst

En forening står stærkere, når vi også fremstår tydeligt og professionelt udadtil. Her er

vores medlemsblad UDKIGGEN en vigtig del af arbejdet, og igen i år skal der lyde en stor tak til Lone, Leif og vores faste journalist Erik. Med deres engagement og grundighed sikrer de, at vi fortsat udgiver et medlemsblad i høj kvalitet – noget, vi med rette kan være stolte af. Husk også, at redaktionen altid gerne modtager idéer, indlæg, billeder og forslag – og naturligvis også feedback, så vi sammen kan gøre bladet endnu bedre.

Vores digitale tilstedeværelse vokser også tydeligt. Vi har nu 2.300 følgere på Facebook (1.400 i 2024), og vores Facebook-gruppe Københavns Marineforening har rundet 877 medlemmer (704 i 2024). Når vi udsender UDKIGGEN digitalt, får opslagene cirka 5.000 visninger, og med UNDER DANNEBROG når vi helt op på 7.000. Derudover har vi pr. måned omkring 20.000 visninger på vores Facebook-side.

Vi er også til stede på Instagram, og på TikTok er vi kun lige gået i gang. Synligheden styrker ikke kun vores eget fællesskab, men bidrager også til at tiltrække nye medlemmer til marineforeninger i hele landet.

Lokaler på Holmen

Vi er fortsat ikke sikre på, om vi kan blive i vores lokaler. Det, vi ved, er, at hverdagen herinde er blevet mere besværlig. Området er åbent fra solopgang til solnedgang, og uden for dette tidsrum kræver adgang, at man står på vores medlemsliste. Gæster kan også få adgang, hvis de er skrevet på vores gæsteliste. Den militære sikkerhed på Nyholm er blevet skærpet og vægter højt. Selvom fremtiden forsat er uvis, fortsætter vi med at udvikle vores faciliteter. I år har vi investeret i en ny pc samt en model af skoleskibet Danmark. Vi arbejder videre med at styrke vores rammer – til stor glæde for alle vores medlemmerne.

Skyttelav – traditioner i udvikling

Skyttelavet er fortsat en vigtig del af vores forening, og der er stadig plads til flere skytter. Træningen foregår hver tirsdag i DGI Byen, og vi opfordrer alle, der har interesse, til at komme og være med. Vi vil også gerne fremhæve vores fregatskydning, som i år blev en rigtig dejlig dag. Dagen blev rundet af med vores fregatfrokost, men det var også en lang dag – fra kl. 7 til cirka kl. 16.

Samarbejde med Det Blå Danmark – stærkere bånd og større kendskab

I år har vi igen styrket vores samarbejde med Georg Stage, blandt andet ved at stille vores lokaler til rådighed ved rekrutterings møder mellem elever og skibet og ved at dele historier om deres aktiviteter. De har taget rigtig godt imod vores støtte, og vi ser frem til at udvikle samarbejdet endnu mere. Derudover har vi et tæt samarbejde med Skoleskibsforeningen Danmark og Georg Stage Foreningen, hvor vi bakker op om deres arbejde. Vores mål er både at styrke båndene mellem foreningerne og samtidig øge kendskabet til Københavns Marineforening

Samarbejde med Det Blå Danmark – stærkere bånd og større kendskab I år har vi igen styrket vores samarbejde med Georg Stage, blandt andet ved at stille vores lokaler til rådighed ved rekrutterings møder mellem elever og skibet og ved at dele historier om deres aktiviteter. De har taget rigtig godt imod vores støtte, og vi ser frem til at udvikle samarbejdet endnu mere. Derudover har vi et tæt samarbejde med Skoleskibsforeningen Danmark og Georg Stage Foreningen, hvor vi bakker op om deres arbejde. Vores mål er både at styrke båndene mellem foreningerne og samtidig øge kendskabet til Københavns Marineforening

Afslutning – sammen skaber vi fremtiden Bestyrelsen vil også fremover arbejde målrettet for, at Københavns Marineforening fortsat hører til blandt landets stærkeste marineforeninger. Vores ambition er at være en forening, hvor man har lyst til at være med, hvor mange deltager aktivt, og hvor fællesskabet altid er i centrum.

Vi vil samtidig holde fast i indsatsen for at tiltrække nye medlemmer, videreudvikle vores aktiviteter og sikre, at vi bliver set og hørt – både lokalt og nationalt. Med jeres engagement og opbakning kan vi bygge videre på det gode arbejde og styrke foreningen i de kommende år. Samtidig skal der lyde en stor tak til vores hovmester (kabys hjælper) Linda, som yder en stor indsats for foreningen – både i kabyssen men også som frivillig ved forskellige arrangementer.

Tak for endnu et godt år – jeg er stolt af at være jeres formand.

Jørgen spurgte, hvorfor fotoet af kongeparret endnu ikke var erhvervet? FM svarede at Marineforeningen blev betragtet som en privat forening, og derfor ingen rettighed har til erhvervelse af foto. Kongehuset vil ikke stå som en kommerciel virksomhed, og fotoet er derfor kun til statsvirksomheder (pris på kr. 6000,-). Bestyrelsen forsøger at finde en løsning. Kongen er ophørt som Æresformand, men fortsætter som æresmedlem i Københavns Marineforening.

Beretningen godkendt med akklamation.

3. Regnskab

Kassereren gennemgik det reviderede regnskab for 2025 og påpegede, at der kun havde været indtægt i form af kontingent. Udgifterne var de sædvanlige med kontingent til Landskontoret, og kontingent til Distriktet. gebyrer, forsikringer det sædvanlige. Overskud på kr. 49.906,.

Niels Hald spurgte til udgiften til UDKIGGEN. Svar: Støtten financierer.

Det blev fra flere gjort opmærksom på, at der ved forskellige tiltag kunne spares på gebyrer. Bestyrelsen undersøger.

Vedr. støtten: Leif Larsen orienterede at han havde kontanter liggende (kr. 84.540, -).

Hans oplyste, at der var penge fra MobilePay (kr. 18.000, -).

4. Bestyrelsens forslag.

Ingen forslag

5. Indkomne forslag.

Ingen forslag

5. Indkomne forslag.

Ingen forslag

6. Fremlæggelse af budget og kontingent.

Budget for 2026 blev gennemgået, der forventes et overskud på kr. 35.000, -. Der foreslås uændret kontingent på kr. 400,-. Kontingentet blev vedtaget af generalforsamlingen.

Per Tidemann mente at udgiften til møder kr. 1.000, -, var alt for lavt. Hans svarede at støtten betaler mange af mødeudgifterne.

Budgettet taget til efterretning.

7. Valg til bestyrelsen:

A. Formand Per Vilstrup, genvalg

B. Bestyrelsesposter:

1. Frank Petersen, genvalg

2. Niels Hald, nyvalg

9. Valg af revisorer (a+b) og revisorsuppleanter (c)

a. Henrik Christensen modtager genvalg - valgt

b. Erik Hansen modtager genvalg - valgt

c. Erik Staffeldt modtager genvalg - valgt

10. Valg af sendemænd:

a. Jf. generalforsamlingsbeslutning er formand og næstformand automatisk valgt. Derudover er der 8 ledige pladser og foreningen tilskud på kr. 500,- pr person til disse pladser. Interesserede henvender sig til FM eller NF.

11. Valg af flagbærer og reserveflagbærer:

a. Jørgen B. Larsen, modtager genvalg - valgt

b. Karl-Erik Knaack, modtager genvalg - valgt

c. René Westerdahl, modtager genvalg - valgt

12. Eventuelt.

John Hansen udnævntes til ÅRETS MARINER 2025 for sit engagement i bestyrelsesarbejdet, samt sit store engagement i Marinestuen. Modtog en kofilnagle.

Bjarne Kampel modtog 50 års tegnet.

Morten Martinussen modtog medlemstegnet.

Linda modtog stående klapsalver for sit arbejde som kabyshjælper og frivillig hjælper ud over det, hun er ansat til.

Per Recard tilbød at Københavns Marineforening kunne købe lightere til en favorabel pris. Bestyrelsen tog til efterretning.

Jørgen roste foreningens Facebook side, som havde mange gode indlæg.

Dirigenten takkede for god ro og orden, hvorefter FM takkede dirigenten for indsatsen.

Dirigent Pierre M. Jensen

Referent Kent Ravn

Formand Per Vilstrup

SLOPKISTEN

Er din garderobe klar til næste af sæson?

Så læg vejen forbi Slopkisten i Marinestuen – vi har netop fået nye maritime varer på hylderne! Her finder du alt fra foreningsbeklædning til små souvenirs og tilbehør med det rette marinepræg.

Har du brug for en komplet uniform – jakke, bukser og udskiftning af knapper?

Så kontakt Tøjeksperten Ib Elberg i Faxe på 40 10 54 80. Han kender de korrekte farver og snit, og leverer til hele landet til meget rimelige priser.

Kig forbi René i Marinestuen eller kontakt ham direkte på westadmiral@jubii.dk, hvis du vil høre mere om udvalget eller lægge en bestilling.

Skyttelavets Aktivitetskalender

1 Maj til 15 August 2026

DER

7/4 Træning DGI 17:00 Ole Reese

14/4 Træning DGI 17:00 S.K.Unø

21/4 Træning DGI 17:00 Ole Reese

28/4 Træning DGI 17:00 S.K.Unø

9/5 Fregatskydning Holmen 09:00 Ole Reese

Hjemmebaneskydning afvikles i efteråret 2025 og foråret 2026. Som det fremgår af skemaet, skydes der hver tirsdag. I alle ugerne skydes der fra kl. 17.00, til vi er færdige. Bestyrelsen ser gerne, at man møder i uniform ved særlige lejligheder.

M.V.H. Bestyrelsen

01 Maj til 15 August 2026

Kranselægning, Nyholm

07 Maj Foredrag, Missionen og vejen til livet. Veteranerne Sandra og Jakob fortæller om deres oplevelser

09 Maj Fregatskydning, jf. særligt program

02 Juli Københavns Marineforening fylder 112 år 04 Juli 112 års stiftelsesfest jf. særligt program

05-06 August Svenske Missil/Torpedobåd YSTAD på besøg i København

TILMELDING TIL SKAFNING KOSTER 100 KR. TILMELDING FORETAGES KUN TIL BANJERMESTEREN, OG TILMELDING ER BINDENDE. TILMELDING SENEST MANDAG KL. 12.00. TILMELDING SKAL BEKRÆFTES PERSONLIGTAF BANJERMESTEREN. TILMELDING FORETAGES PÅ

UDKIGGEN UDKOMMER

Nr. 3 / 2026 udkommer august 2026 deadline 1. juli 2026

Nr. 4 / 2026 udkommer november 2026 deadline 1. oktober 2026

Nr. 1 / 2027 udkommer februar 2027 deadline 1. januar 2027

Nr. 2 / 2027 udkommer maj 2027 deadline 1. april 2027

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook