Skip to main content

GT11-2026_web

Page 1

Fremtidens gartnere Jordbærkonference Fællesstand

gartner tidende

FAGBLADET OM FRUGT, GRØNT OG PRYDPLANTER

11 | 2026 19. november


INDHOLD FRUGT & BÆR 12 På vejrets vilkår 14 Udfordrende sæson på friland 18 Mellemafgrøder giver bedre jord 24 Praktik styrkede drømmen om frugtavl 40 Afløvning og nye sorter

30 2

gartner tidende 11 | 2026

GRØNTSAGER 21 Udfordringer udfordrer 30 Danmarks største græskarleverandør 32 Nyttedyr nytter nok noget


34 PRYDPLANTER 6 Giv undskyldningerne et serviceeftersyn 8 Flytning giver store forventninger 22 PKM investerer i lærlinge 26 Studietur gav visioner 34 Her går den gode snak 36 IPPS satte fokus på bæredygtighed 38 Et kig på fremtidens planteskoler HVER GANG 19 Glimt 28 Dansk Gartneri Aktuelt 42 Navne 42 Nyt om planteværn 43 Det sker

25 gartner tidende 11 | 2026

3


Exploring nature never stops

NYE SORTER FRA BEJO NORDIC – NYE MULIGHEDER I MARKEN NACALA F1 (BEJO 3687)

fNYHED

En flot cylindrisk Nantes med middel resistens mod meldug. Sund og stærk top. Tunge, glatte rødder med højt udbyttepotentiale. Udviklingstid ca 115 dage.

RED CHARM F1 fNYHED (BGS 402) En lovende ny tidlig rødløgssort, som har vist gode resultater både i marken og til lagring. Middel resistens mod fusarium. Red Charm har en smuk rød farve og en rigtig god skalkvalitet. Udviklingstid: 167 dage.

AFFECTION F1

fNYHED

Hvidkål Affection udmærker sig ved sin sundhed i marken og gode lageregenskaber. Sorten er stærk mod trips, har høj resistens mod fusarium og middel resistens mod xanthomonas. Meget produktiv og let at rense.

RED POWER F1 En fantastisk flot spidskål med en smuk rød farve. Meget sød og velsmagende. En tidlig og meget produktiv sort, der anbefales til hele sæsonen. Udviklingstid: 77 dage.

Udviklingstid: 140 dage.

u Bemærk: Der udsendes ikke et nyt katalog til sæson 2027. Har du ikke længere dit katalog for 2026-2027, er du meget velkommen til at

kontakte os, så sender vi gerne et nyt eksemplar.

Bejo Bejo Nordic A/S | Energivej 7 | 5492 Vissenbjerg | Danmark T +45 6447 1300 | E bejonordic@bejonordic.dk | W www.bejonordic.dk

THE GREEN WAY

TO GROWTH

NYT HOS YSM!

STÆRKE

SPECIALMASKINER

TIL LØG

FRA SU-TECH OG HOLARAS

Niklas Pedersen 0046-730 98 87 84 nsp@ysm.dk

Leif Jensen 0045-6161 4289 lj@ysm.dk

4

gartner tidende 11 | 2026


LEDER

Udgiver: HortiAdvice Hvidkærvej 29 DK 5250 Odense SV Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Af: Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri

Medlemsblad for Dansk Gartneri 142. årgang Udkommer næste gang den 17. december 2026

Et erhverv, der er værd at give videre

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt ISSN 0106-8393 Layout og tryk Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

Gartnerierhvervet står over for et generationsskifte. Når man selv er en del af klubben, er det ingen skam at konstatere, at de grå hår efterhånden bliver flere blandt landets gartnere. I de kommende år skal nye kræfter stå klar til at føre erhvervet videre. Men genera­ tionsskiftet handler ikke alene om at uddanne fremtidens gartnere. Det handler i lige så høj grad om at sikre, at næste generation oplever et erhverv, de har lyst til og tør satse deres fremtid på.

Redaktør

Gartnerfaget har stolte traditioner og rummer en helt særlig kombination af specialiseret faglighed, innovation og muligheden for at have fingrene helt nede i jorden. Moderne ­gartnerier er teknologiske virksomheder, hvor nye dyrkningsmetoder, automatisering og grønne løsninger skaber spændende muligheder for udvikling. Der er med andre ord meget at bygge videre på for den næste generation.

Fagredaktør

Men selvom potentialet er stort, kan man godt forstå, hvis unge mennesker tøver med at vælge en fremtid i gartnerierhvervet. For spændende muligheder og faglige ambitioner gør det ikke alene. Det kræver også en tro på, at der er en fremtid for dansk gartneriproduktion.

Lotte Bjarke Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk

Annemarie Bisgaard Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk Annoncer og Abonnement

Og netop fremtidsudsigterne er i disse år udfordret. Dansk produktion af frugt og grønt er under pres, mens stigende produktionsomkostninger, nye afgifter og omfattende regulering gør det stadig vanskeligere at drive en konkurrencedygtig virksomhed. Samtidig ­skaber uforudsigelige rammevilkår usikkerhed om både den fremtidige produktion og de investeringer, der skal sikre erhvervets udvikling.

Karin Svensson Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Ansvarshavende

Hvordan skal vi tiltrække nye generationer til erhvervet, hvis det samtidig bliver stadig sværere at få øje på en fremtid i det? Vi har som erhverv selvfølgelig selv et ansvar for at vise de mange muligheder, der ligger i gartnerfaget. Men generationsskiftet handler om mere end at uddanne nye gartnere og vække de unges interesse for faget. Det kræver også, at der er gode fremtidsmuligheder i erhvervet, og at det fortsat er attraktivt at overtage, investere i og videreudvikle danske gartnerier. Det forudsætter en politisk vilje til at styrke dansk produktion frem for at presse den yderligere. Der er brug for stabile og forudsigelige rammevilkår og en politisk kurs, der giver næste generation mod på at ­satse på en fremtid i erhvervet. For vi har et erhverv med stærke traditioner og et stort potentiale, som absolut er værd at føre videre. Vores opgave er at sikre, at næste generation ikke blot arver udfordringerne, men især også mulighederne. Det er den fremtid, vi i Dansk Gartneri arbejder for.

Thomas Skovgaard Lund Telefon +45 21 63 12 62 tol@hortiadvice.dk

Forside: PKM investerer i lærlinge, der skal være med til at løfte gartnerierhvervet ind i fremtiden. Foto: Lotte Bjarke

Fremtidens gartnere Jordbærkonference Fællesstand

gartner tidende

FAGBLADET OM FRUGT, GRØNT OG PRYDPLANTER

11 | 2026 19. november

gartner tidende 11 | 2026

5


Giv undskyldningerne et serviceeftersyn Danske gartnere har længe haft en 1. plads på verdensranglisten på parametre som det sortiment og sammenhold, der bliver præsenteret på verdens største plantemesse, IPM Essen. Den plads er nu under pres.

Den danske fællesstand på IPM ’26 fik mange rosende ord med på vejen efter velbesøgte messedage. Små sortimentsstande indrettet i hvide drivhuse var et nyt tiltag for at sikre opmærksomhed på hele det danske sortiment - også fra gartnerier, der ikke selv deltog på messen.

Lotte Bjarke

Mon ikke de fleste kiggede en ekstra gang, da opråbet fra de tre største danske salgsselskaber for planter kom ud gennem flere kanaler midt i oktober. De tre konkurrenter talte med én stemme for at understrege sagens alvor: Opbakningen til fællesstanden på IPM Essen 2027 er så lille, at det store fællesprojekt risikerer at miste sin værdi – eller måske ligefrem at få den modsatte effekt, fordi det skaber et indtryk af, at det danske sortiment er snævert og ikke særligt spændende. Det kan udløse en ond spiral, hvor kunderne finder andre veje, der går helt uden om de danske. - Vi fik en henvendelse fra Floradania Marketing, der var bekymret over et meget begrænset antal tilmeldinger, fortæller Claes Bastrup, Plantas, og Henrik Christensen, Danblumen, der som medlemmer af Flora Dania så alvorligt på sagen.

I den forbindelse opstod tanken om også at række ud til Gasa Group. Vi er jo alle i samme båd, og vi vil alle helst sælge danske planter, siger Claes Bastrup. Gasa Group var hurtigt med på ideen og dermed medunderskriver på det fælles opråb. - Vi synes, det er vigtigt at bakke op om dem, der har meldt sig. Nogle synes måske, det er lidt krast. Det nemmeste ville være ikke at gøre noget, men vi vil gerne tage ansvar og bakke op, siger Jens Hermansen, Gasa Group. Undskyldninger er der nok af Det nedslående antal tilmeldinger kommer efter en 2026-messe, der var en succes og fik pæne ord med på vejen fra både del­ tagere og besøgende. Derfor vækker situationen da også undren. - Undskyldninger er der nok af: ”Jeg har udsolgt”. ”Jeg har ikke nogen varer på den årstid”. ”Jeg sælger kun på det skandinaviske marked”. Men det vigtige er at forstå, at har vi ikke et sortiment at vise frem, så

mister indkøberne interessen for Danmark. Også de skandinaviske indkøbere, siger Henrik Christensen. - Tænk på de kunder, I har, der tager til IPM og opdager, hvordan hollandske, tyske og internationale stande bimler og bamler. Og så står der et par håndfulde danske gartnere med det, der ligner et meget snævert sortiment. De kunder kigger da andre veje hen. Budskabet er, at det her er en brancheudfordring, understreger Claes Bastrup. - Det er vigtigt at pointere, at det her initiativ er taget i en positiv ånd. Vi ved da godt, at det er svært at være en lille gartner, og at det er dyrt at være på messe. Men det er den berømte balance, det handler om. Gør vi ingenting, hvor ender det så? På et tidspunkt knækker filmen, for salget kan ikke leve med, at der er så få planter at vise frem. Så må vi selv lave en stand og konkurrere med hinanden om at få planter. Det må bare ikke ske, pointerer Jens Hermansen.

For erhvervets skyld Mads B. Olsen, Gartneriet Lundegaard, er ikke i tvivl. Selvfølgelig er han med på IPM. - Det er virkelig vigtigt for mig at være med. Her kommer folk fra hele verden. Både små og store kunder. Vi danske gartnere nyder så meget godt af hinanden. Jeg ville være virkelig ked af det, hvis fællesstanden forsvinder, siger Mads B. Olsen, der ellers er kendt som ’den glade gartner’. - Det er svært at veje op, om det er pengene værd, men jeg føler, jeg får meget ud af det, og hvis ikke jeg deltager, får jeg i hvert fald ikke noget. Vi må ikke glemme det brede sortiment, vi er kendt for. Samtidig kan man jo også selv få en masse inspiration med hjem. Det er et sted at spare, men der er også forkerte steder at spare. Jeg synes, det ville være en katastrofe, hvis branchen skulle undvære fællesstanden og hele essensen af alt det, vi har bygget op over årene i fællesskabets ånd, understreger Mads B. Olsen.

6

gartner tidende 11 | 2026


Alle de rigtige kunder kommer Potteplantegartneriet Lundager A/S har tradition for at give den gas på IPM Essen med en stor flot egenstand i tilknytning til den danske fællesstand. Sådan bliver det også i 2027, og salgsdirektør Rasmus Dupont har store forventninger til messen. - Vi er selvfølgelig med igen, for vi tror virkelig på det. Det er helt klart en af de messer, vi skal støtte op omkring, så det er rigtig fint, at salgsselskaberne råber op, siger Rasmus Dupont, der glæder sig over, at fællesstanden og de danske egenstande i 2027 flytter til en ny placering i messens store hal 1. - Vi er meget glade for den nye placering, hvor vi står sammen med hollandske gartnere. Det er god kutyme, at vi står side om side med fællesstanden fyldt med spændende trækplanter. Alle de rigtige kunder kommer, og der er god tid til at snakke med både kunder og kolleger, siger salgsdirektøren. Fra salgs- til relationsmesse De tre mener også, at det er vigtigt at forstå, at en messe altid er en investering i fremtiden, og at udkommet ikke altid kan måles på ordreblokkens tykkelse. - Det er dyrt at være på messe, og det er svært at måle, hvad man får ud af det. Men der er også en pris ved ikke at være der, og man får i hvert fald ikke nye kunder ved at blive væk, siger Jens Hermansen. - Traditionelt har gartnere målt messesuccesen i umiddelbare ordrer på Danpot. Men de store messer er ikke længere salgsmesser som i gamle dage. De er relationsmesser og inspirationsmesser, og det kan man ikke måle på Danpot. Til gengæld er der ingen andre steder i Europa, hvor man kan møde så mange mennesker på så kort tid, tilføjer Claes Bastrup. - Personlig kontakt med markedet er vigtigere end nogensinde. Ellers bliver man hurtigt skubbet væk af hollænderne. De danske gartnere skal gøre sig klart, at IPM ikke er en tysk messe. Det er en europæisk messe, og det ikke kun er tyskere, der kommer på IPM. Det er i høj grad også de skandinaviske kunder. Alle de store kæder kommer for at se, hvad der rører sig og hente inspiration, understreger Henrik Christensen. - Det ligger så dybt i mange: ”Jeg sælger kun til skandinaviske kunder, så jeg har ikke behov for at være på IPM”. Men det er kun indtil dine to skandinaviske kunder køber i Holland i stedet for i Danmark, påpeger Jens Hermansen. - De danske gartnere kan stadig en masse på kvalitet og sortiment, men vi er nødt til at vise det frem - også alle de fede nicheprodukter. Det her er en fælles udfordring for os alle. Vi har brug for et fællesskab for at kunne se fælles ind i fremtiden, fastslår Claes Bastrup. n

Ingen stand uden opbakning Nicolai Abildgaard, Bygrowers, der er formand for Flora Dania, håber på opbakning fra erhvervet til IPM ’27. - Vi skal selvfølgelig ikke sætte en stor, dyr stand op, hvis der ikke er opbakning. Jeg har stor forståelse for, at nogle måske ikke har råd, men jeg håber virkelig, at mange vil bakke op om fællesskabet. Der kommer jo mange kunder – også skandinaviske – på IPM. Hvis IPM ryger, er FloraHollands Tradefair Aalsmeer den eneste internationale mulighed, og der er det jo ikke alle, der kan komme, siger Nicolai Abildgaard, der i år oplevede, at flere hollandske producenter og salgsselskaber valgte IPM fra for at satse alene på den hollandske messe. - En god pointe i forhold til dansk tilstedeværelse på IPM, påpeger han. - I Floradania Marketing skal vi have diskuteret konceptet. Har vi en plan 2? Alle var glade efter messen i år, men det er bare så dyrt, og det er nok derfor, mange melder fra. Men det er synd – og dyrt – at ende med en stor stand uden opbakning. Vi har kørt et luksusprojekt, du ikke ser andre steder på messen, og er kendte for det. Måske skal vi have et smalhalsprojekt. Jeg håber inderligt, at det lykkes i 2027 – så må vi evaluere den fremtidige deltagelse efterfølgende. Vi skal i hvert tilfælde for alt i verden ikke udstille, at vi kun har et snævert sortiment, siger Nicolai Abildgaard.

Den danske fællesstand har lang tradition for at byde på et både bredt og dybt sortiment af potteplanter. Billedet er fra 2011.

gartner tidende 11 | 2026

7


Flytning giver store forventninger De danske gartneres synlighed på verdens største plantemesse, IPM i Essen, bliver markant forbedret i 2027 takket være en flytning fra den hidtidige placering i hal 6 til den store hal 1.

Louise Vendelkær Spenner skal have så mange tilmeldinger i hus som muligt, før den egentlig planlægning af den danske fællesstand på IPM ’27 kan gå i gang. Lotte Bjarke

Det har ikke været uden sværdslag, men det er lykkedes Floradania Marketing at sikre sig en ny placering til den danske ­fællesstand og de danske egenstande, der omkranser den på IPM Essen. - Vi gik til IPM og forklarede, at det ikke fungerer for os i hal 6. Dagen inden messen bliver portene åbnet, for at de spanske udstillere kan få deres store træer ind i hallen. Det betyder blæst og kulde, der er hård kost for de danske stueplanter. Det dur bare ikke. Vi stillede som betingelse, at vi kunne flytte som en samlet pakke, og det har været noget af et puslespil at få til at gå op. Mange andre skulle have nye standpladser, for at det kunne lykkes, fortæller Louise Vendelkær Spenner fra Floradania Marketing. Hun glæder sig over den nye, helt ideelle placering, hvor den danske enklave ­ligger lige inden for hovedindgangen til hal 1, hvor der er meget trafik som følge af mange hollandske og internationale spilleres store velbesøgte stande. - Vi kommer i fint selskab, så det kræver, at vi får skabt en flot og iøjnefaldende stand med klare budskaber, siger Louise Vendelkær Spenner. Fællesstand med signalværdi Mens Floradania Marketing glæder sig over, at missionen om at få en ny og bedre placering er lykkedes, er der til gengæld bekymrede miner over en behersket interesse for at deltage på fællesstanden blandt medlemmerne. - Den danske fællesstand sender et klart signal om, at her kan man opleve hele det danske sortiment af potteplanter. Derfor er det problematisk, når det kniber med

8

gartner tidende 11 | 2026

opbakningen. Hvis ikke vi kan vise hele det danske sortiment, kommer det alligevel til at se ud som om, det er det, vi gør. Så bliver det for småt, og vi risikerer at blive valgt fra som leverandørland, siger Louise Vendelkær Spenner, der på den baggrund glæder sig over, at tre store danske salgsselskaber er gået ud med et fælles opråb til gartnerierne om at bakke op om fællesskabet. - Vi er vildt taknemmelige for, at de tre er gået sammen. Det klæder branchen at stå sammen, og det gør de fælles budskaber stærke, siger hun og fortæller, at opråbet allerede har båret frugt i form af flere tilmeldinger til brancheprojektet. - Der er forståelse for udfordringen og for argumentet om, at det er vigtigt for salgsselskaberne at kunne vise hele det danske sortiment frem, lyder det. Udfordret økonomi Der er ingen, der er i tvivl om, at det er en dyr fornøjelse at deltage i IPM Essen. - Alligevel er det ikke så meget det, der er forklaringen på den manglende opbakning, når vi spørger ind til det. Det handler mere om en uforudsigelig verden med store udgifter, usikkerhed og dilemmaer. Kort sagt om udefra kommende faktorer, siger Louise Vendelkær Spenner. At prisen for at deltage så er steget en del i forhold til i år, er der også en god forklaring på. Floradania Marketing har nemlig ikke søgt om støtte til messen fra det danske

God stemning, masser af snak og masser af planter er den danske fællesstands adelsmærke.

Trade Council i år. Det lyder ulogisk, men faktisk ville et støttetilsagn have gjort det endnu dyrere for mange gartnerier. Humlen er, at messestøtten tæller som de minimisstøtte i lighed med den CO2-kompensation mange gartnerier allerede har fået udbetalt. Da man maksimalt kan få udbetalt 300.000 kr. over en tre-årig periode i de minimis-støtte, ville der ikke være noget at hente på den konto for de fleste. I stedet har messeteamet været igennem en større spareøvelse og effektiviseringsproces for at få kvadrat­ meterprisen så langt ned som muligt. - Det er en ærgerlig situation, men når vi forklarer den, er der heldigvis fuld forståelse, siger Louise Vendelkær Spenner, der nu skal i gang med det store arbejde, det er at få den endelige planlægning til at gå op i alle detaljer. - Der er ikke ret længe til slutningen af januar, selvom det kan se sådan ud, og jeg håber virkelig, at der kommer lidt flere tilmeldinger, så vi får hele sortimentet af nichekulturer repræsenteret og kan vise, hvor stærke de danske gartnerier er. Den ende­lige planlægning er jo helt afhængig af, hvor mange udstillere vi har at arbejde med, pointerer hun. n


MØD MÅNEDENS GARTNER Vær med til at indstille

ÅRETS GARTNER 2027 OG DANSK GARTNERIS INNOVATIONSPRIS senest den 1. januar 2027

Om Årets Gartner Formålet med prisen er at fejre en person, virksomhed, gruppe eller forening, som gennem handlemåde og nytænkning har ydet en indsats for at styrke samarbejde, videndeling og innovation i gartnerierhvervet. Prisen uddeles en gang årligt på Dansk Gartneris generalforsamling. Om Dansk Gartneris Innovationspris Formålet med prisen er at hylde en person, virksomhed, organisation, videninstitution eller forening, der i kraft af nye produkter eller metoder har ydet en ekstraordinær indsats for at fremme innovation i gartnerierhvervet, eller at hædre et ungt talent, som med sin virkelyst inspirerer andre unge til at søge ind i erhvervet. Prisen kan uddeles en gang årligt på Dansk Gartneris generalforsamling, hvis der er en egnet kandidat og økonomisk råderum. Hvilke krav og kriterier stilles der? Krav og kriterier for priserne kan findes under ”Om Dansk Gartneri” på www.danskgartneri.dk. Hvem kan indstille kandidater? Medlemmer af Dansk Gartneri kan indstille kandidater, hvis projekter/aktiviteter opfylder et eller flere kriterier og de stillede krav. Hvordan indstilles kandidater? Kandidater indstilles ved at sende et begrundet forslag til danskgartneri@danskgartneri.dk. Hvem udgør dommerkomiteen? Prismodtagerne udvælges blandt kandidaterne af bestyrelsen for Dansk Gartneri. Hvad får prismodtagerne? Prisen er et indrammet diplom samt 25.000 kr.

Natascha Ann Christiansen, Floradania Marketing, nach@floradania.dk

Søren Jensen, 7eren 7eren begyndte produktionen af potteplanter i 1987, og i dag er der fire ejere af gartneriet, heriblandt Søren Jensen. Med 40 år i branchen har han arbejdet med mange forskellige kulturer, men især én plante er særlig, nemlig Trifolium. Interessen opstod, da Malene og Bent Juhl Jensen fra det tidligere gartneri Råhøj begyndte at forædle planten. I 2017 indledte de to gartnerier et samarbejde, og de følgende år købte 7eren småplanter fra Råhøj. I 2022 overtog de det ­fulde ejerskab og licenserne. Siden har gartneriet videreført produktionen og solgt halvdelen af licenserne videre. Biologisk bekæmpelse spiller en central rolle i produk­ tionen, hvor forskellige metoder kombineres for at sikre sunde planter uden skadedyr. I gartneriet følger man hele plantens rejse, fra moderplante til stikling og færdig plante. Trifolium er hurtigvoksende, og allerede efter to uger har en lille stikling dannet flotte, lange rødder. Også hos forbrugeren er Trifolium en taknemmelig plante. Den kan plantes ud i krukker eller bede fra marts og blomstrer helt frem til efteråret. Om vinteren går den i dvale, men kommer igen, når det bliver varmere.

Floradania Marketing præsenterer 12 gange om året Månedens Gartner med en god historie, der fortjener at blive fortalt. Projektet når hele vejen rundt om potte­plantebranchen og profilerer dermed erhvervet bredt, både når det gælder produkter og produktion. Find historierne på www.floradania.dk og på LinkedIn, Facebook og Instagram på @floradania_dk Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugt­ avlen og gartneribruget.

gartner tidende 11 | 2026

9


Vi ses til Jordbærkonferencen

1. og 2. december 2026 på Hotel Pejsegården i Brædstrup

10 gartner tidende 11 | 2026


EWH BioProduction ApS rkonferencen

bæ Mød os på Jord

1996-2026

Ny revolutionerende rovmide (Phyto bio Plus) mod spindemider Lobularia banker plante Svirreflue

Kom og snak med vores team om 2027strategien på standen

Vi glæder os til at møde jer på vores stand sammen med vores leverandør Kraege. Kig forbi vores hjemmeside www.swhorto.dk

Centervej Syd 4 · DK-4733 Tappernøje · Tlf. +45 55 96 00 21 info@bioproduction.dk · www.bioproduction.dk

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@ swhorto.dk

Charlotte Hejlsvig Henrik Nielsen Tlf. 21 67 82 44 Tlf. 23 24 24 15 charlotte.hejlsvig@ henrik.nielsen@ swhorto.dk swhorto.dk

Janus Sølvsten Tlf. 30 95 46 43 janus.solvsten@ swhorto.dk

V<D>?DE?>6D?DI<6T65:?: XZ[\]^_\`abdZe_`f][gh̀hi_f^fb`Z]^hgeZjkZlb]abbZif]

0134536789 ! "#$ $"%$" 6&'63(35)3478*+,3-.3013284633& 45679:;<=:>?@>9A?B?DA?@??:> ?AEF<<FB?GHIJF@<K6:I:B?@DI<J?<? F@E?L>6>FB?:M@FJK6D5BOFP:I:BDI< @?:BK@I:B5BJQBI?L:?G R7FPP?@SETB@?S<UB5BO56?@ R4F:>6P?@S@?B:DKL5BM5>DKL RV<DDI<OFP:I:B RW?:BK@I:B5BJQBI?L:?

mopqrst uu sv ww vv oq p o o wv uv gartner tidende 11 | 2026

11


TEMA | Jordbærkonference

På vejrets vilkår Jordbærsæsonen 2026 i overdækket produktion blev præget af en vanskelig begyndelse med kraftig blæst, en varm sommer og tidlig afslutning på høst i de remonterende sorter. Nauja Lisa Jensen, HortiAdvice, nlj@hortiadvice.dk

Sæsonen begyndte ellers godt hos mange af de danske jordbærproducenter med overdækket produktion. Mange var nået langt med klargøring og plantning, da kraftigt blæsevejr satte en stopper for arbejdet. Flere steder blev tunneler beskadiget og i stedet for at koncentrere sig om plantning

og pasning måtte flere producenter bruge tid og energi på reparationer. Den 5. april bød på påskestormen Dave, der ramte landet med vindstød af orkanstyrke. Samtidig var april betydeligt køligere end året før, selvom måneden temperaturmæssigt lå tæt på normalen. Ifølge DMI var middeltemperaturen 7,5°C mod 9,1°C i april 2025. Det betød, at udbytterne lod vente på sig i maj måned, hvor mange i en

længere periode var bagud med den totale høstmængde i forhold til året før. Varme gav hurtig modning Efter foråret fulgte en sommer med perioder med meget høje temperaturer. Juni blev med en middeltemperatur på 16,5°C hele 2,2°C varmere end normalen og den sjettevarmeste juni siden 1874. Den 27. juni blev der målt 37°C, og igen sidst i juli nåede temperaturen flere steder op over 30°C. I sorten 'Favori' resulterede det især i mange bær med en lavere gennemsnitsvægt, mens der i 'Lady Emma' blev observeret aborterede blomster og små, underudviklede bær. Når mange bær udvikles og modnes samtidig, øges konkurrencen om plantens assimilater. Samtidig kan høje nattemperaturer øge respirationen, hvilket betyder, at en større del af den energi, planten har dannet i løbet af dagen, bliver forbrugt om natten. Det kan påvirke sukker­akkumuleringen og dermed smagen i bærrene. Problemet er relevant for både tunnel- og frilandsproduktion. Tredje høstperiode udeblev Den store frugtbelastning i kombination med perioder med høje temperaturer fik også betydning for blomsterdannelsen til den efterfølgende høstperiode. For at de remonterende sorter kan fortsætte med at danne nye blomsterklaser, er det nødvendigt, at planterne har en positiv energibalance. Hvis forbruget til respiration, vækst og udvikling af eksisterende bær bliver for stort i forhold til fotosyntesen, kan dannelsen af nye blomsterklaser blive forsinket.

De høje temperaturer i sommeren 2026 fremskyndede modningen af jordbær i ­overdækket produktion som her på en ­lokalitet, hvor der fortsat var mange bær.

12 gartner tidende 11 | 2026


Biblomme, Lobularia maritima, blev igen i år plantet i flere overdækkede jordbærarealer for at fremme forekomsten af nyttedyr. Biblomme blomstrer over en lang periode og tilbyder nektar og pollen til blandt andet svirrefluer og andre naturlige fjender af skadedyr.

Jordbærsortråd har ikke hidtil været betragtet som et væsentligt problem i overdækket produktion, hvor beskyttelsen mod regn reducerer risikoen for angreb på bærrene. De seneste observationer giver dog anledning til at undersøge, om sygdommen også kan få betydning gennem andre symptomer og angreb på planterne. På Jordbærkonferencen den 1. og 2. december vil der blive fortalt mere om jordbærsortråd og de nye erfaringer med sygdommen.

I tunneler er den danske produktions­ sæson normalt ikke lang nok til, at der kan opnås tre egentlige høstperioder i de remonterende sorter. I enkelte år har vi dog set, at det kan lade sig gøre i en sort som 'Lady Emma'. Men det lykkedes kun ganske få steder i 2026. Flere steder kom ­blomstringen ganske vist tilbage efter anden høstperiode, men for sent til, at bær­ rene kunne nå at udvikle sig og modne inden sæsonens afslutning. I væksthuse med mulighed for at tilføre varme lykkedes det derimod nogle steder at høste bær i en del af tredje høstperiode i sorterne 'Lady Emma' og 'Lady Grace'. Det understreger betydningen af både energibalancen i planterne og muligheden for at forlænge vækstsæsonen. Sorten 'Lady Grace' fik større udbredelse i den overdækkede produktion i 2026. Nye observationer af jordbærsortråd I 2026 blev der observeret problemer med planteudfald i flere overdækkede jordbærproduktioner. På en af lokaliteterne var problemet så stort, at planter blev analyseret for forskellige svampesygdomme. En af de konstaterede svampesygdomme var jordbærsortråd, Colletotrichum acutatum. Hos en anden producent blev der fundet enkelte bær med angreb af jordbærsort­ råd. Det er dog ikke klarlagt, i hvilket omfang planteudfaldene udelukkende skyldtes denne svampesygdom, eller om andre forhold også har haft betydning. Fra udlandet er der også beretninger om, at C. acutatum har ført til planteudfald.

Spindemider På skadedyrssiden var der igen i 2026 lokale problemer med spindemider. Flere producenter bekæmpede angrebene ved udsætning af spinderovmiden Phytoseiulus persimilis. Rovmiden er effektiv til bekæmpelse af spindemider, men det kan være vanskeligt at fordele nyttedyrene tilstrækkeligt jævnt i kulturen. Antallet, der udsættes pr. løbende meter, er forholdsvis lille, og derfor er der risiko for, at enkelte områder ikke får tilført nok rovmider. Det kan give anledning til lokale angreb, som især under varme forhold – som i sommeren 2026 – hurtigt kan udvikle sig. På årets Jordbærkonference bliver der vist en ny metode til udsætning af Phytoseiulus persimilis.

Tæger Treplettet nældetæge gav fortsat betydelige problemer på nogle lokaliteter. Særligt i remonterende sorter kan skaderne fortsætte over en stor del af sæsonen. Der er efterhånden flere observationer, som peger på, at vegetationen omkring produktionsarealerne har betydning for forekomsten af tæger. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvilke vilde plantearter der vokser langs hegn, skel og på nabomarker. Brændenælder er en af de plantearter, som kan tiltrække treplettet nældetæge, men også andre plantearter i den omkringliggende vegetation kan have betydning for tægernes forekomst. Sæsonen 2026 understregede således endnu en gang, at både vejret, planternes energibalance og samspillet med omgivelserne har stor betydning for resultatet i den overdækkede produktion. n

Angreb af tægenymfer medfører misformede bær, som ikke kan sælges.

Skadedyret treplettet nældetæge tiltrækkes af bl.a. brændenælder.

gartner tidende 11 | 2026

13


TEMA | Jordbærkonference

Udfordrende sæson på friland Frilandsæsonen 2026 var for mange jordbæravlere en sæson på det jævne, men der var store udsving gennem sæsonen og mellem avlerne. Dan Haunstrup Christensen, HortiAdvice, dach@hortiadvice.dk

Selvfølgelig bød jordbærsæsonen 2026 på en række dyrkningsmæssige udfordringer. Det gør den jo altid. Først havde vi en efter nutidens standard hård vinter, som reelt blot var en standardvinter for 30-40 år siden. Derefter kom sen nattefrost i maj, men værst var de meget varme perioder bl.a. i hovedsæsonen med en rekordtemperatur på 37ºC den 27. juni. Vinteren gav ikke rigtig nogle alvorlige skader, men en del avlere mistede bær som følge af forårsnattefrosten – foruden bøvlet med at dække planterne hver nat. Varmen var dog den største udfordring, fordi alt modnede ekstremt hurtigt, og kvaliteten blev dårlig. Varmen satte turbo på processerne i planten, så jordbærrene modnede lige så meget den 27. juni som på to normale junidage. Set over hele ugen modnede bærrene teoretisk 50 procent hurtigere – og forbruget vokser jo ikke pludselig eksplosivt. Meldug og jordbærsortråd To sygdomme prægede jordbærmarkerne i højere grad end tidligere denne sommer.

14 gartner tidende 11 | 2026

Meldug dukker altid op i de tidligt drevne arealer, dels fordi klimaet er anderledes under plast/dug, dels fordi forebyggelse indtil begyndende blomstring er vanskelig. I år var der også ret udbredte meldugangreb i en sort som ’Sonsation’, hvilket er usædvanligt, og varslingsmodellen for meldug sagde egentlig, at der var fred og ingen fare. Meldug er dog en sygdom, vi let kan forebygge os ud af. Værre er det, at jordbærsortråd er tilbage i et større omfang end tidligere. Emnet tages derfor op på Jordbærkonferencen den 1.-2. december. Flere avlere oplevede alvorlige angreb. Bær, som var fine om morgenen, kunne være ubrugelige om aftenen. Det er specielt i sorter som ’Glorielle’ og ’Asia’, at sortråd ses, men alle sorter er modtagelige i et vist omfang. Måske bliver vi nødt til at gå tilbage til de

Jordbærsortråd, her i sorten ’Glorielle’, er tilbage i et større omfang end tidligere. Emnet tages derfor op på Jordbærkonfe­ rencen den 1.-2. december. Foto: Avlerfoto.

Alle jordbærmarker var i år påvirket af varmen, der satte turbo på processerne i planten. Det betød, at jordbærrene modnede hurtigt – specielt sidst i juni, hvor temperaturen toppede med 37ºC.

krasbørstige metoder, der blev brugt, sidst vi havde problemer med sortråd. Nemlig at pløje angrebne marker ned samme dag. Det vil vi diskutere på Jordbærkonferencen. ”Giftige jordbær” I starten af juni fik de danske konventionelle jordbær et ordentlig skud mod boven fra medier som Danwatch og ØkoNu.dk i form af skarpt vinklede artikler om sprøjterester i konventionelle jordbær. De førte til megen debat på sociale og almindelige medier samt mange spørgsmål fra kunder om pes­ ticidbrug. Jeg tror, at mange blev ladt tilbage med det indtryk, at der er rigtig meget gift i danske jordbær. Som så ofte vinkles den slags artikler efter, hvilken historie mediet vil sælge, men helt forkert er historier skrevet af journalister sjældent. Pesticidrester i danske jordbær De kunne egentlig lige så godt have skrevet, at der findes pesticidrester i 14 procent af de økologiske jordbær i butikkerne. At det så drejer sig om én enkelt prøve med udenlandske økologiske jordbær med kobber, er en anden snak. Men sandt er det. Der er mange pesticidrester i danske konventionelle jordbær. Mængderne er meget lave i forhold til grænseværdierne. Det højeste niveau er 8 procent af grænseværdien. Men overfor medier og forbrugere er det umuligt at forklare, at ja, der er en pesticidrest, og nej, den er ikke farlig. Den eneste vej frem er at prøve at få reduceret antallet af fund. Det er ikke nok at gå over i tunneldyrkning. Her findes der også rester. Vejen frem er at reducere antallet af svampesprøjtninger og skifte til biologiske midler, så ofte det er forsvarligt. Vi opfordrer til at bruge varslingsmodellerne som støtte. n


Dengang vi havde Dybdahl… Også i år blussede debatten om jordbærrenes smag op. Dan H. Christensen

Hvert år går diskussionen om den forringede smag i nutidens jordbærsorter: Mange ”eksperter” mener stadig, at ingen har overgået smagen af ’Dybdahl’, ’Senga Sengana’ og ’Polka’. ”Evigt ejes kun det tabte”, skriver den norske digter Henrik Ibsen i dramaet med titlen Brand. Men hvad er sandheden? Vi har også diskussionen om tunnelbær kontra frilandsbær. Der er jo ingen tvivl om, at nogle frilandsavlere ikke helt synes, at tunnelbærrene er gode nok. Og vice versa…

Vi burde lave en smageaften, hvor nogle af de gamle sorter sammenlignes med nyere. Det kræver dog, at en avler – helst nær København – er villig til at tage handsken op og opformere og dyrke nogle gamle sorter til smagstesten. En anden idé, der kunne give anledning til positiv omtale, kunne være et årligt ’DM i jordbær’ afholdt i starten af sæsonen. Her kunne de jordbær, der faktisk kan købes, bedømmes, og vinderen kunne udråbes til Danmarks bedste.

DM i jordbær Skulle vi lave nogle happenings? Også for at få aflivet gamle myter. Jeg tror nemlig ikke på, at de gamle sorter var så meget bedre.

'Senga Sengana' (foto) og ’Dybdahl’ er for nogle jordbærelskere stadig målestokken for god smag. Foto: Wikimedia Commons.

En del af Biobest Group siden 2017

HAR DU BEHOV FOR KØL

• Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller. • Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

”Når du vil vide mere om biologisk plantebeskyttelse”

borregaard@bioplant.dk • www.bioplant.dk

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning. RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

gartner tidende 11 | 2026

15


Egedal Maskinfabrik Specialløsninger til tværstrigle i planterækkerne Mød os på Jordbærkonferencen 1.- 2. december

Tværstrigle

– til 1, 2 eller 3 bede Mulighed for enten fast bom eller sektionsopdelt bom for optimal terræntilpasning Fleksibel striglebredde og tilpasset rækkeantal/bredde efter behov

Vi ses til Jordbærkonferencen

Justerbar striglehøjde: fast montering, parallelogram

Torvegade 39 DK-7160 Tørring www.egedal.dk

Telefon +45 75 80 20 22 Telefax +45 75 80 20 33 e-mail: Info@egedal.dk

1. og 2. december 2026 på Hotel Pejsegården i Brædstrup Vi ses på Jordbær konferencen

Hvis jorden er vigtig

Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

Salg & Rådgivning: Kai Christensen · kai@fagerhultsgarden.se · +46 73-830 05 00 Henrik Johansson · henrik.salj@fagerhultsgarden.se · +46 70-688 91 68 Snapphaneallén 12 · S-286 73 Skånes Fagerhult · Sverige · +46 433-30618 · info@fagerhultsgarden.se · www.fagerhultsgarden.se

16 gartner tidende 11 | 2026


Copyright © YARA1126002

Køb dine jordbærplanter hos Olssons

Vi ses på Jordbærkonferencen 1. december

Stort udvalg i sorter og plante typer. Ring og hør nærmere om kvalitet og pris OLSSONS FRØ - Poul Erik Ølgaard · Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se · pe.oelgaard@olssonsfro.se Selskabet for små og store avlere!

YaraTera™ KRISTALON® NPK-gødning sikrer kvalitet og højt udbytte.

Dedikeret samarbejdspartner

Pioner Gødning og Special Produkter til Jordbær Vi anbefaler Pioner Basis NPK med Mikro Pioner Basis Gul Pioner Basis Rød Pioner NPK Makro med separat Mikro tilsætning Pioner NPK Gul Pioner NPK Rød Kombineres med Pioner Jordbær Mikro Bladgødskning og Biostimulanter Azelis Seaweed Aminosol Wuxal Microplant SalicylPure SilicaPower Calcium Forte Azelis hjælper gerne med gødningsplaner tilpasset råvand og udviklingstrin. Kontakt Annika Slaatto, M 20368762 Join us on

www.azelis.com

Yaras vandopløselige NPKgødninger er skræddersyet til gartnere og produceret ud fra velkendte vandopløselige kvalitetsgødninger. Indeholder samtlige makroog mikronæringsstoffer. Til frugt og bær anbefales: • YaraTera™ KRISTALON® BROWN • YaraTera™ KRISTALON® INDIGO • YaraTera™ KRISTALON® SCARLET Se hele produktserien på: yara.dk/yaratera Niels Holmenlund M: 2221 9305 E: niels.holmenlund@yara.com

gartner tidende 11 | 2026

17


TEMA | Jordbærkonference

Mellemafgrøder giver bedre jord til jordbær Kristian Krogh bruger op til 800 kroner pr. ha på mellemafgrøder. Investeringen skal først og fremmest sikre sund jord og høj kvalitet i jordbærproduktionen, men den giver også succes med hvede. Anne Kjærsgaard Krogh, FRDK, akk@frdk.dk Kroghs Grønt

Hos Kristian Krogh, Kroghs Grønt i Bylderup-Bov i Sønderjylland, er det ikke noget problem at dyrke hvede på en JB3-jord. Men det havde det nok været, hvis der ikke havde været en god mellemafgrøde inden hvedesåning. - Ved at have en god mellemafgrøde, får jeg en helt anden jord med en god struktur og masser af liv. Det giver en kæmpe værdi, siger Kristian Krogh. Han prioriterer derfor hellere end gerne udsæd til mellem 600 og 800 kroner pr. ha, etablering og måske også vanding for at få

en god mellemafgrøde inden hveden. Hvedeudbytterne på den lette JB3-jord ligger i gennemsnit på 8 tons, og Kristian Krogh kalder det ”godt nok”. Det er jysk for, at udbyttet er rigtig godt. - Der er ingen tvivl om, at har du en god forfrugt eller en god mellemafgrøde, så er det intet problem at dyrke hvede på sandjord, siger han. Specialafgrøder er hovedfokus Kristian Krogh driver sammen med sin søn 100 ha. Der dyrkes specialafgrøder som jordbær, tidlige spisekartofler og konsumærter, som sælges direkte til forbrugeren. Derudover dyrkes der hvede og byg samt energipil, og der er engarealer med permanent græs.

Det er ikke for hvedens skyld, der dyrkes mellemafgrøder. Det er primært for at lave en god forfrugt og en god jord til specialafgrøderne. - Bundlinjen i spisekartofler og jordbær er langt større end i kornafgrøder. Kornafgrøderne er der for sædskiftets skyld, og hveden er primært til for jordbærrenes skyld. Vi skal bruge halmen til at dække jorden, så bærrene er beskyttet og ukrudtet holdt nede, fortæller Kristian Krogh. Udgifter til mellemafgrøder i hvede på 600800 kr. kan godt lyde af meget, men i specialafgrøderne betyder den udgift ingenting. Tidlig etablering De tidlige kartofler er som regel taget op i juni måned, så mellemafgrøden kan ofte allerede etableres der. - Det bliver en helt anden mellemafgrøde, når den kan sås så tidligt. Mellemafgrøden står til omkring 1. oktober, hvor den nedmuldes med harve, og der sås hvede. Hvis jeg ikke havde mellemafgrøden efter kartoflerne, så ville jeg skulle så i en hård og død jord, siger Kristian Krogh. Blander selv Kristian Krogh blander selv mellemafgrøden, som består af boghvede, sandhavre, vikke og Alexandrinerkløver. Han laver en mellem- eller efterafgrøde, der passer til sædskiftet. Har der for eksempel været ærter i en mark, så bruger han ikke så mange kvælstoffikserende arter i blandingen. - Jeg kigger meget på, hvad der har været i marken før, og hvad der skal være i marken efter, siger han.

Kristian Krogh prioriterer sine mellemafgrøder, som er så effektive, at han kan høste gode udbytter i hvede på let jord. Og så får han en god jord til bl.a. jordbær. Her ses han i en særdeles vellykket efterafgrøde tilbage i 2024.

18 gartner tidende 11 | 2026


Bedriften ligger i et område, hvor der ikke har været krav til målrettede, lovpligtige efterafgrøder, så han har frit kunnet sammensætte blandingerne.

- Jo sundere jorden er, jo bedre bliver kvaliteten også. Vi kan se stor forskel i vores kartofler, hvor vi ikke længere døjer med rodfiltsvamp, fortæller Kristian Krogh.

På vej mod den sunde jord Bedriften har været pløjefri i seks år, og den pløjefri praksis er indført som en del af en større plan for at øge jordsundheden og livet i og omkring jorden. Det har Kristian Krogh arbejdet med i mange år, blandt andet ved at etablere læhegn og insektstriber, også inde i markerne. Alt sammen er tiltag for at skabe mere liv og give mindre behov for at bruge kemi. - Når man først er sporet ind på den vej, så er det naturligt også at køre reduceret jordbearbejdning, siger han. Der jordbearbejdes hovedsageligt øverligt med en discharve, men før kartofler og jordbær dybdeharves der. I foråret nedfældes der biogasgylle, og derefter sås der direkte med bedriftens Väderstad Rapid såmaskine. For at øge sundheden yderligere er der de seneste år brugt biologisk bejdse på læggekartofler og kornudsæd.

Artiklen har tidligere været bragt i FRDKnyt, september 2026. n

Blandingen her består af boghvede, sandhavre, vikke og Alexandrinerkløver. Billedet er taget 3. august, tre uger efter såning.

Halvanden måned efter såning kan mellemafgrøden allerede være meget kraftig og tæt, når den etableres tidligt.

GLIMT | fra nær & fjern Færre tyske løg på lager

To stjerner til markrobot

Den tyske løghøst i 2026 blev mindre end rekordhøsten i 2025, der var ­begunstiget af usædvanligt gode vækstforhold. Ekstrem varme og tørke reducerede i år udbytterne i mange områder, og de registrerede lagermængder ligger omkring 14 procent under niveauet fra sidste år. Forskellene mellem regionerne er store. Nordtyskland klarede sig relativt godt og har næsten samme lagermængde som sidste år, mens Sydvesttyskland oplevede betydelige høsttab og 32 procent færre løg på lager som følge af tørke og varme. Størrelsesfordelingen er anderledes i år i Tyskland efter den tørre sommer. Andelen af meget store løg over 70 mm er faldet markant fra 16 procent i 2025 til 9 procent i år. Til gengæld udgør løg i de almindelige handelsstørrelser på 40-70 mm hele 84 procent af lagrene i år. Selvom der kun lagres omkring 3 procent færre rødløg end i 2025, har priserne på rødløg ligget på et højt niveau siden sæsonstarten, og på det frie marked handles der allerede med en vis forsigtighed, skriver analysefirmaet AMI ultimo oktober.

Forud for Agromek i november 2026 har et panel af dommere og eksperter vurderet udstillernes produktnyheder. De mest nytænkende løsninger – 72 i alt – er belønnet med én, to eller tre stjerner. En af de tostjernede nyheder er den autonome, sol- og eldrevne robot, der kan så og renholde rækkeafgrøder uden herbicider, FarmDroid FD60. Den tildeles to ud af tre stjerner, især på grund af det integrerede hybridsystem. Kombinationen af otte solpaneler, et 23,5 kWh batteri og en automatisk Range Extender gør det muligt at holde robotten i drift i op til 24 timer i døgnet, også i perioder med begrænset sol. Sammen med en kapacitet på op til 18 ha i døgnet og over 60 ha pr. sæson gør det løsningen relevant for flere og større landbrug og frilandsgartnerier. FD60 kan konfigureres op til 20 rækker og 6,75 m arbejdsbredde, f.eks. tre bede løg ad gangen.

gartner tidende 11 | 2026

19


GLIMT | fra nær & fjern Polly hjælper humlebierne

Dansk produkt nomineret

Biobest introducerer en ny bestøverrobot med navnet Polly i samarbejde med virksomheden Aruga AI Farming. Robotten er designet til at arbejde side om side med humlebier i tomatkulturen. Det øger effektiviteten af bestøvningen og dermed udbyttet, fordi robotten også arbejder, når forholdene lægger en dæmper på humlebierne, f.eks. når det er småt med indstråling eller meget varmt. Forsøg indikerer en udbytteforøgelse på 2-6 procent. En robot klarer arbejdet på cirka 1 ha, og den arbejder helt autonomt, når blot gartneren placerer den i første række om morgenen. Ved hjælp af intelligent kamerateknologi analyserer Polly hver enkelt blomst for at finde ud af, om den er klar til bestøvning. Er den det, udløses et målrettet pust, der løsner pollen.

Hvert år uddeles Elmia Garden Award Årets haveprodukt. Spændingen udløses i marts måned i forbindelse med forbrugermessen Nordiska Trädgårder i Stockholm, men allerede på Elmia Garden i år, blev det afsløret, hvilke produkter der er nomineret til den fornemme pris. Det gjaldt i alt seks produkter, der spændte fra planter og vækstmedier til drivhuse og naturgødninger og hele vejen til den danske opfindelse Sitinzen®, der flere gange er blevet præsenteret på Handelspladsen for potteplanter i Odense af Mette Bred, der også driver webshoppen frubredshave.dk. Sitinzen® er en skammel, der spændes fast på kroppen med en sele, så man har hænderne fri, når man arbejder i haven, og kan sætte sig ned, når der er behov for det, uden at skulle flytte rundt på en skammel. Sitinzen® er designet og produceret i Danmark.

Ændringer i EU’s frugtareal

Måling af æblers indre kvalitet

EU’s areal med æbler er faldet med 66.000 ha eller 12,7 procent i perioden 2015-2025. Det seneste år er EU’s æbleareal faldet yderligere fra 522.000 ha til 456.000 ha, skriver fagbladet EFM. I Belgien er æblearealet f.eks. faldet 28 procent fra 6.616 ha i 2015 til 4.745 ha i 2025. ’Jonagold’ – inkl. mutanten ’Jonagored’ – er fortsat den mest plantede sort i Belgien med 2.108 ha, efterfulgt af ’Golden Delicious’ med 326 ha og ’Kanzi’ med 125 ha over en 10-års periode. Samtidig er arealet plantet med ’øvrige æblesorter’ vokset markant til 1.809 ha i perioden, hvilket bl.a. afspejler store investeringer i nye sorter. Belgiens pæreareal er steget 14 procent på 10 år fra 8.945 til 10.225 ha. ’Conference’ dominerer fortsat med 87,5 procent af arealet. Arealet med kirsebær er vokset fra 1.053 til 1.200 ha, mens arealet med vinstokke er steget fra 180 ha i 2015 til 1.006 ha i 2025, skriver fagbladet.

Den newzealandske regering investerer 920.000 euro i et forskningsprojekt til videreudvikling af kamerateknikker til målinger af æblers indre kvalitet. Projektet, som løber over tre år, har et samlet budget på 2,3 mio. euro. Virksomheden Hectre, der er specialiseret i kvalitetsmålinger ved hjælp af hyperspektral billedteknologi, finansierer de resterende omkostninger. Med denne teknik kan man blandt andet måle frugtens modenhed, sukkerindhold og fasthed. Disse egenskaber bestemmes normalt ved at skære frugten op og udtage prøver. Målet er, at operatørerne med den nye teknik kan scanne frugterne under sortering, pakning og forsendelse og dermed få information om produktet i realtid. Hectre stræber efter at have en algoritme klar i juni 2027 med en nøjagtighed på 80 procent. I juni 2028 ønsker virksomheden at være på markedet med en prototype, som kan valideres under praktiske forhold, skriver fagbladet Fruitteelt.

Løvehale er Årets Staude

Auktionen i Naldwijk lukker

Stauden løvehale, Phlomis samia, har så mange gode egenskaber, at den fortjener mere opmærksomhed i haver og anlæg. Derfor har den svenske staudegartnerforening, Perennagruppen, udnævnt løvehale, der på svensk hedder leonsvans, til Årets Staude 2027. Det skete traditionen tro ved en ceremoni på fagmessen Elmia Garden i Jönköping. Med udnævnelsen følger massiv markedsføring af Årets Staude, så målet – mere opmærksomhed – kan nås. I ­motiveringen for valget af løvehale fremhæves staudens tolerance overfor tør og mager jord, dens gode, jorddækkende evne og den smukke, sælsomme blomsterstand med bleggule blomster i etager. Årets staude tiltrækker insekter og har en lang sæson, der rundes af med spændende vinterstandere.

Fra 2030 er det slut med den fysiske auktion i Royal FloraHollands Naaldwijk afdeling. Beslutningen er udløst af en faldende interesse for fysisk handel i Naaldwijk, der må se handlen koncentrere sig i Aalsmeer, mens digitale løsninger desuden vinder frem. Samtidig er det besluttet at investere 250 mio. euro i logistikcentret i Naaldwijk, hvor bygninger og infrastruktur trænger til renovering. Royal FloraHolland Naaldwijk skal altså fortsat være et nøgleknudepunkt for gartnere, indkøbere og logistikpartner i den hollandske Westland-region i fremtiden.

20 gartner tidende 11 | 2026


Udfordringer udfordrer Usikre unge lærlinge skal lære at tro på sig selv og på, at de godt kan udfylde en plads og løse en opgave. Det er gartneriets oplæringsansvarlige, der skal sikre, at det projekt lykkes. Lotte Bjarke

Daniel Holm er uddannelsesansvarlig hos Nordic Greens og samtidig afdelingsleder for gartneriets økologiske agurkproduktion. Han oplever voksende udfordringer i arbejdet med unge, danske lærlinge med lille selvtillid.

trods sine egne blot 34 år. Han oplever, at hans udfordringer og antallet af danske lærlinge med udfordringer f.eks. i form af en diagnose er vokset markant de seneste 3-4 år.

Klokken er otte onsdag morgen, og ­Daniel Holm har egentlig en fridag. Alligevel mødes vi hos Nordic Greens i Bellinge, for det her er vigtigt for gartneriets oplæringsansvarlige. Han har lige været på kursus i neurodivergens – et kursus han selv har­ efterspurgt - fordi han oplever stadig større udfordringer med at hjælpe gartneriets lærlinge godt igennem et praktikforløb. - Jeg vil gerne gøre en kæmpe indsats for, at det her lykkes. Men jeg er jo gartner, hverken psykolog eller pædagog, og jeg oplever, at det bliver stadigt sværere. Det, jeg kunne ønske mig, var, at der blev åbnet lidt mere op. I dag er det sådan, at hvis en ny lærling ikke vil fortælle om sine personlige udfordringer, så kan jeg ikke få noget at vide. Og så kan jeg jo ikke tage hensyn til det. Hvis der var mere åbenhed, kan vi lave en god plan, så vi kan rumme hinanden. Det er jo f.eks. ikke smart at lave en plan for, hvordan lærlingen får prøvet en masse forskelligt i gartneriet, hvis vedkommende trives bedst med kun at have én veldefineret opgave, siger Daniel Holm, der har været uddannelsesansvarlig i en lang årrække

Manglende selvtillid Daniel Holm sætter hurtigt fingeren på de unges selvtillid. - Det er min opgave at få dem til at tro på, at de kan. Og det kan de godt. Men alt for ofte er de så bange for at fejle og ikke at slå til, at de hurtigt giver op og måske giver diagnosen skylden. ”Se bare, jeg kan ikke”. Det er synd, for det er jo ikke det, jeg op­ lever. Men ingen kan arbejde lige så hurtigt som garvede medarbejdere på dag 1. Og ingen forventer det, fastslår han og opfordrer til lidt mere opbakning fra de unges bagland. - Der er brug for, at de har en hånd i ­ryggen. Det handler om balance. Om at få dem udfordret lidt men ikke for meget, så de flytter sig personligt. Jeg er glad for, at det på

kurset blev understreget, at vi gerne må presse de unge, så de bliver lidt udfordret og derfra kommer tilbage i trygge rammer. Det er der, de udvikler sig, siger Daniel Holm, der har oplevet, at den unges mor ringer og skælder ud, fordi hendes barn er blevet presset. Selv om ”barnet” er over 18 år. - Det er synd for de unge, når de giver op efter bare en eller to uger og dropper lære­ pladsen. Det er et kæmpeproblem for dem og for os, at vi så tit og så hurtigt møder muren. Det kræver en indsats – kræver at der sker en forandring, hvor vi får den nødvendige indsigt til at kunne skabe en god plan for den enkelte, der kan føre til succesoplevelser frem for nederlag. Men det kræver også opbakning fra baglandet. En diagnose er en udfordring, men den må ikke blive en nem undskyldning, under­ streger Daniel Holm, der ikke er i tvivl om, at det er vigtigt for gartnerierhvervets fremtid at få sat fokus på at skabe gode rammer for uddannelsen af fremtidens gartnere. n

Kig ind i hjernen

GLS-A stod i oktober bag et kursus i neurodivergens for gartneriernes oplærings­ ansvarlige medarbejdere. Neurodivergens er et begreb, der beskriver, at menneskers hjerner fungerer forskelligt, og at vores måde at tænke, sanse, lære og kommunikere på derfor er forskellig. At være nerodivergent kommer ofte til udtryk som en diagnose, men det betyder ikke, at man er syg, blot at man adskiller sig fra gennemsnittet, der kaldes neurotypiske. På kurset blev der sat fokus på, at fremtidens arbejdskraft kalder på mangfoldighedsledelse, der stiller store krav til kommunikation og adfærd for at kunne rumme alle. Når man forstår de mennesker og de hjerner, der ligger bag de mange diag­ noser, arbejdspladserne oplever i dag, er det lettere at skabe gode lærings- og sam­ arbejdsforløb til gavn for både arbejdsplads og elev/medarbejder.

gartner tidende 11 | 2026

21


TEMA | Fremtidens gartnere

PKM investerer i lærlinge Det vigtigste er interessen for faget. Hvis den er til stede, er der alle muligheder for at skabe en succeshistorie for både lærling og gartneri, der kan være med til at løfte gartnerierhvervet ind i fremtiden.

Mette Nielsen fik fra begyndelsen så meget glæde af sin læreplads hos PKM A/S takket være et fleksibelt sam­arbejde med Ena Måhr, der er ansvarlig for lærlinge i gartneriet, at hun i 2024 nominerede PKM til Årets Læreplads. En titel gartneriet dog først fik i 2025, da endnu en nominering gik til PKM.

Lotte Bjarke

Ena Måhr, der selv er uddannet gartner og gartneritekniker, har i 30 år været ansvarlig for lærlinge i potteplantegartneriet PKM A/S i Søhus. Det er hende, der ansætter lærlingene, og hende, der er deres kontaktperson læretiden igennem. Efter mødet med mange, mange kommende gartnere gennem årene er hun ikke i tvivl om, at det er interessen for faget, der skal drive værket. Med den i behold er der muligheder i erhvervet for de fleste, også trods personlige udfordringer, der måske erfaringsmæssigt har gjort det svært at føle, at man passer ind. - PKM vil være blandt de bedste. Så er vi også nødt til at have gode gartnere. Og det er vi nødt til at tage ansvar for, at vi kan få. Lærlinge er nogle, vi investerer i. De er ikke bare billig arbejdskraft. Det er et vigtigt signal at sende, siger Ena Måhr, der altid indleder kontakten med en potentiel lærling med at invitere på et virksomhedsbesøg. - Det er vigtigt, at lærlingen har set gartneriet og oplevet, hvad det er for en størrelse. Det gør vi meget ud af, fortæller hun. Godt der bliver sat ord på Med sine mange års erfaring med kommende gartnere har Ena Måhr fulgt en udvikling, der bekymrer hende lidt. Der er færre lærlinge at vælge mellem end tidligere, for der er ikke så mange, der søger erhvervet. Derfor er det vigtigt for virksomheden at sælge sig selv og byde på gode muligheder. Samtidig er der meget få helt unge aspiranter, men flere lidt ældre, der har prøvet andre ting i livet, hvor de ikke har fundet sig til rette. - Vi oplever, at de unge i dag ofte har personlige udfordringer, og det bekymrer mig selvfølgelig. Især mange unge piger har problemer med angst. Det er vigtigt, at vi forstår at tage hånd om det. Der er en anden tilgang end før. Børn og unge er vant til at blive hørt i dag. Før opdagede vi hen

22 gartner tidende 11 | 2026


ad vejen, at noget måske ikke var, som det skulle være. I dag er der stor åbenhed om det, og ansøgerne fortæller åbent om deres personlige problemer, fortæller Ena Måhr. - Det er skræmmende, at vores samfund udløser så mange diagnoser, omvendt er det positivt, at de betyder, at de unge kan forklare omverdenen, hvad deres udfordring er. Det er godt, der bliver sat ord på. Dermed ved vi mere om, hvad vi ser ind i og kan finde den rigtige plads, hvor den enkelte kan fungere. Det arbejder jeg sammen med mine kolleger om at finde ud af, så det ikke kun er mig, der vurderer mulighederne, tilføjer hun. Det handler om at knække koden På PKM har det udløst en mere fleksibel tilgang til den enkeltes arbejdsvilkår. Nogle har brug for fleksible mødetider, mens andre f.eks. trives bedst med at arbejde på et lille aftenhold. - Vi reagerer prompte, når vi kan mærke, at noget ikke er i top. Så tager vi en snak, for vi kan jo ikke rette op på noget, vi ikke ved. Vi har en meget åben dialog, hvor det for os handler om at være opmærksom og forstå, hvad det betyder for dem. Det handler om at få knækket koden sammen, og det er

det hele værd, når vi kommer i mål. Når det lykkes, er det en sejr for os alle, siger Ena Måhr, der kan mærke, at gartnerierhvervet kan noget særligt, når det gælder de udfordrede unge. - Det allervigtigste er interessen for faget. Så kan vi nemmere arbejde med udfordringerne. Det handler om at finde pladsen.

Vores branche får en større andel af folk med udfordringer. Her er lidt højt til loftet, her er plads, lys og luft, og man skal ikke sidde mange sammen i et kontor. Det skal vi være glade for, for det betyder, at der trods alt er nogle, der søger. Derfor skal vi hjælpes ad med at ”sælge” erhvervet som et godt sted at være, pointerer hun. n

En succeshistorie

Da Mette Nielsen sidst i oktober 2026 blev færdiguddannet som gartner, blev hun samtidig endnu en i rækken af succeshistorier fra PKM. Efter fejringen i weekenden kunne hun skifte sin læreplads i gartneriet ud med en ansættelse som faglært gartner samme sted. Begejstring for arbejdet med planter, en fleksibel arbejdsplads og hjælpsomme kolleger har været nøglen til, at Mette Nielsen hurtigt faldt til i gartneriet trods sine udfordringer med en social fobi. - Jeg deltog i uddannelsesforum ved Odense kommune og kom i praktik i gartneriet i to måneder. Jeg havde det svært med det sociale, men det gik bedre her. Søde kolleger har hjulpet mig, de er der altid, når jeg har brug for det, og deler gerne al deres viden med mig, fortæller hun og tilføjer, at det er blevet bedre med det sociale. - Vi er et hold, og jeg kan godt lide fællesskabet, men jeg kan også godt lide at gå alene. Jeg har alle de plantefaglige opgaver, og jeg får lov at gå alene og får et ansvar. Det betyder meget for mig. Jeg har været i både produktion, pakkeri og stikkeri, og jeg holder af, at der ikke er en dag eller en uge, der er ens, siger Mette Nielsen, der som følge af sin sociale fobi har haft problemer med fravær og har fået lov at møde senere, når udfordringerne tårner sig op. - Det har hjulpet mig meget, siger den nyuddannede gartner, der får skudsmålet ”meget dygtig gartner” af Ena Måhr.

TOT

TOTALLEVER

Klar til grøn uddannelse? Vi starter grundforløb 2-4 gange om året på erhvervsuddannelserne, fx anlægsgartner, gartner, greenkeeper, groundsman, skov- og naturtekniker, blomsterdekoratør, dyrepasser – og vi udbyder en lang række kurser til branchen. Roskilde Tekniske Skole www.rts.dk • 46 300 400

Hammergårdsvej 20 · 8983 Gjerlev Tlf.: +45 86 24 58 83 rw@dansk-gartneri-montage.dk

MOTORER TIL VINDUESOPLUK · GARDINER BORDE · RENDESYSTEMER · TANDSTÆNGER

Hammergårdsvej 20 - 8983 Gjerlev / Tlf : +45 86 24 58

DRIVHUS • GARDINER • BORD • R gartner tidende 11 | 2026

23


TEMA | Fremtidens gartnere

Praktik styrkede drømmen om frugtavl

Rasmus Lollesgaard er vokset op med frugtavl, men valget af erhverv har været hans eget. Nu er EUX-landbrugseleven i praktik på Hofmansgave, hvor interessen for frugtavl kun er blevet styrket. Annemarie Bisgaard

Frugtavl har altid været en del af hverdagen for 20-årige Rasmus Lollesgaard. Hjemme på Langeland driver hans far, Kristoffer Lollesgaard, frugtplantagen Strandlyst, og før ham var det farfaren, der drev virksomheden. Familien har ejet ejendommen i fem generationer, og de seneste tre genera­ tioner har frugtavl været levevejen. Alligevel har der aldrig været en forventning om,

at fjerde generation skulle følge samme vej. - Da jeg på efterskolen skulle vælge uddannelse, var både tømrer- og elektrikerfaget inde i overvejelserne, men jeg blev alligevel tiltrukket af tanken om et arbejdsliv under åben himmel. Jeg vidste, at jeg gerne ville bruge hænderne og arbejde udendørs. Derfor faldt valget på landbrug, fordi man her kommer tæt på naturen og hurtigt kan se resultaterne af arbejdet. Mine forældre har aldrig presset mig til at gå ind i deres erhverv. Det er helt min egen beslutning, siger Rasmus Lollesgaard, der som barn og ung hjalp til hjemme i weekender og ferier. Praktik gav afklaring At vokse op med frugttræer uden for døren har dog sat sine spor. Som led i uddannelsen valgte Rasmus Lollesgaard praktik­ ophold i både frilandsgrøntsager og frugtavl. Først arbejdede han med rodfrugter og landbrug. - Det var storskalaproduktion med mange ansatte, store maskiner og mange timer i traktoren. Arbejdet var spændende, men jeg fandt ud af, at hverdagen skulle være anderledes. Det var nok for stort til mig, og de mange timer bag rattet bekræftede mig i, at jeg hellere ville arbejde med hænderne og være tættere på planterne, fortæller han. Den erkendelse blev yderligere styrket, da han i sommer fik læreplads i frugtplantagen på Hofmansgave.

Hofmansgaves frugt­plantage • 20 ha æbler. • 4,5 ha pærer. • Seneste plantninger i 2025 og 2026: 2,4 ha ‘Wilstonstar’, 2,5 ha ‘Ingrid Marie’ samt 1 ha ‘Clara Frijs’ (genplantet). • Kommende plantninger i 2027 og 2028 på frisk jord: 2 ha ‘Junami’, 2 ha ‘Elstar’ Red Flame® og 2 ha ‘Conference’. • I 2028 udgør æblearealet 24 ha og pærearealet 6,5 ha. • Investering i ny 3-rækket sprøjte VariMas fra Munckhof efterår 2026. Her passer både bedriftens størrelse, arbejdsmiljøet og det tætte samarbejde med driftsleder Mads Mortensen ham godt. - Vi er meget i dialog i løbet af dagen, og det er nemt at spørge Mads om alt. Man kommer tæt på træerne i arbejdet med beskæring, udtynding og høst. Den form for proces kan jeg godt lide, fortæller frugtavlseleven. Praktikopholdet hos Hofmansgave varer til midt i januar 2027. Dermed når han både høsten og lidt beskæringsarbejde, før Dalum Landbrugsskole kalder igen. Næste sommer kan han kalde sig EUX-landmand med speciale i planteavl. Muligheder i et lille erhverv Selv om frugtavl er et lille erhverv i Danmark, ser Rasmus Lollesgaard gode fremtidsmuligheder og et stort udviklings­ potentiale. - Mange traditionelle landbrug har effektiviseret produktionen med teknologi og store maskiner. I frugtproduktionen er der

20-årige Rasmus Lollesgaard er landbrugselev i Hofmangaves frugtplantage i Gerskov på Nordfyn, hvor han i oktober havde travlt med frugthøsten. Til sommer er han udlært EUX-landmand. På sigt drømmer han om at blive selvstændig, men først skal han en tur ud i verden.

24 gartner tidende 11 | 2026


Hofmansgave høster ikke med plukketog, men én mand – i år Rasmus Lollesgaard – organiserer at få alle kasser ud og hjem. Her i den sene æblesort ’Maribelle’.

stadig mange muligheder for udvikling, ­ siger han og håber, at ny teknologi kan gøre erhvervet mindre afhængig af manuel arbejdskraft og lettere at drive for mindre frugtavlsbedrifter. Samtidig håber han på, at lokale fødevarer får stigende betydning. - Det kunne være spændende selv at drive et mindre landbrug med frugtavl og gårdbutik som omdrejningspunkt, suppleret med andre landbrugsaktiviteter. Det ville være attraktivt at sælge friske produkter ­lokalt og direkte til forbrugerne. Ud i verden før næste skridt Når uddannelsen er afsluttet, skal studenter­festerne have sin tid, og derefter skal pære-

høsten på Langeland i hus. Derefter lokker eventyret. - Jeg vil gerne ud at rejse og prøve forskel­ lige ting af. Måske arbejde på store landbrug i Australien eller prøve kræfter med frugtavl eller vinproduktion i Italien eller på Tasmanien. Jeg er åben for lidt af hvert, siger Rasmus Lollesgaard. På længere sig er ambitionen dog klar. - Drømmen er at blive selvstændig. Om det bliver på familiens ejendom eller et andet sted, må tiden vise, men lige nu peger meget i retning af en fremtid inden for frugtavlen, fastslår han. Flere unge skal kende mulighederne Rasmus Lollesgaard mener, at gartneriog frugtavlserhvervet har mere at byde på, end mange unge er klar over. For ham

Rasmus Lollesgaard havde en nøglerolle under årets frugthøst, hvor han koordi­ nerede plukning og logistik for 11 med­ arbejdere og 15-20 tons frugt om dagen.

handler frugtavl om frihed, frisk luft og nærhed til det, man producerer. - Ikke to dage er ens. Man kan bruge både hoved og hænder, være udendørs og følge processen hele året. Det, synes jeg, er fedt, siger han og peger samtidig på, at branchen skal blive bedre til at fortælle sin historie. - Hvis vi skal have flere unge ind i erhvervet, skal vi være bedre til at vise, hvad vi ­laver, og hvorfor vi kan lide det. Sociale medier er et godt værktøj til det, siger ­Rasmus Lollesgaard. Selv er han ikke ”den store influencertype”, som han siger med et grin, men han håber, at flere unge får øjnene op for mulighederne i frugt- og grøntbranchen. - Det bedste ved at være frugtavler er, at man arbejder udendørs, bruger hænderne og kan se et resultat af sit arbejde. Hvis ­andre unge har det på samme måde, så kast jer ud i det, vis gå-på-mod og lyst til at lære. Så kan det næsten kun blive godt, lyder opfordringen. n

Vil gerne have flere elever Hofmansgave ser stor værdi i at uddanne unge og håber på flere frugtavlselever. For driftsleder Mads Mortensen har det været en positiv oplevelse at have en frugtavlselev tilknyttet Hofmansgave. - Det er første gang i nyere tid, at der er en elev i denne plantage, og det har været rigtig godt, siger Mads Mortensen, der glæder sig over det ansvar, som Rasmus Lollesgaard har taget. - Han har bl.a. stået for organiseringen af høstarbejdet med op til 11 plukkere og 15-20 tons frugt om dagen og også selve logistikken omkring plukningen. Det har fungeret rigtig godt. Vi mærker også den

modenhed, der følger med at være 20 år og flyttet hjemmefra, siger Mads Mortensen og nævner, at Hofmansgave ser stor værdi i at uddanne og udvikle unge. Godset tilbyder elever bolig og mulighed for at blive en del af et socialt fællesskab med andre unge i godsets landbrug - Erfaringerne med Rasmus Lollesgaard har været så gode, at vi gerne tager imod nye frugtavlselever i fremtiden. Det handler bare om at finde det rigtige match, siger Mads Mortensen, der overvejer at kontakte landbrugsog gartnerskolerne for at skabe interesse.

Det er nyt for driftsleder Mads Mortensen med en elev i plantagen, men han vil gerne have en ny efter Rasmus Lollesgaard, hvis det er muligt at finde det rigtige match.

gartner tidende 11 | 2026

25


TEMA | Fremtidens gartnere

Studietur gav visioner for gartnerfaget Brumbasser, logistik, jordbunker og automatisering - turen gik til Holland, da 17 elever fra Kold College tog på studietur for at blive klogere på gartnerfaget og opleve, hvordan der arbejdes med moderne væksthusproduktion.

Gartnerelever, HF 2 Kold College, haga@koldcollege.dk

Holland er kendt for sin store og avancerede gartneriproduktion, og derfor var det spændende at få mulighed for at opleve branchen på tæt hold. En lang række virksomheder åbnede dørene for de danske besøgende.

Små skabninger med stor betydning Den globale markedsleder Koppert revolutionerer moderne planteproduktion gennem biologisk bekæmpelse. Virksomheden erstatter traditionelle sprøjtemidler med nyttedyr som rovmider og snyltehvepse for at bekæmpe skadedyr naturligt. Metoden kræver stor faglig ekspertise, da gartnerne skal forstå både skadedyrenes

Forædlingsvirksomheden Hilverda Florist har fokus på biosikkerhed og produktionshygiejne i sit arbejde med bl.a. Gerbera.

biologi og nyttedyrenes levevilkår for at opnå fuld effekt. Besøget illustrerede, hvordan Koppert efterligner naturens økosystemer for at mindske kemiforbruget markant. Denne naturlige tilgang viser vejen mod en grønnere og mere bæredygtig gartneriproduktion i fremtiden. Når uret tikker og farten klikker Royal FloraHolland i Aalsmeer er et centralt knudepunkt for den globale blomsterhandel. Besøget gav os indsigt i planternes logistiske rejse fra producent til international kunde samt branchens markante digitale transformation. Hvor handlen tidligere var bundet til fysiske auktionssale med karakteristiske auk­tionsure, foregår auktionerne i dag digitalt. Køberne byder nu online fra hele verden. Den fysiske håndtering – herunder sortering og lynhurtig transport – er dog fortsat afgørende for, at den traditionelle handelsform ­effektivt kan tilpasses en digital hverdag.

Familievirksomheden Lodder Bonsai har 130 års historie gennem fire generationer bag sig. Siden 1960’erne har importerede asiatiske bonsai-træer været specialet.

26 gartner tidende 11 | 2026


Royal FloraHolland har flyttet sit om­ drejningspunkt fra den fysiske auktionshal til digital handel, men den fysiske hånd­ tering af planter er fortsat afgørende.

Koppert efterligner naturens økosystemer og flytter dem ind i gartnerierne for at mini­ mere forbruget af kemi og skabe en mere bæredygtig gartneriproduktion.

Jordbunker uden ende Jiffy Group producerer vækstmedier baseret på sphagnum, kokos- og træfibre samt det biologisk nedbrydelige Jiffy Gel til automatiserede systemer. Teknologiske processer forarbejder råmaterialerne til brikker og højteknologiske plugs, som sikrer en præcis luft- og vandbalance. Dette optimerer planternes rodudvikling direkte i gartneriernes daglige produktion.

Højteknologisk genetik HilverdaFlorist har fokus på fremtidens forædling af Dianthus, Gerbera og Alstroe­ meria. Væksthusenes kompromisløse hygi­ ejne sikrer sygdomsfrie planter med øget holdbarhed. Som biosikkerhed anvendes et særligt oxygenrum (ULO - Ultra Low ­Oxygen), der reducerer iltniveauet. Dette ­iltfattige miljø dræber effektivt iltafhængige patogener. Produktionen udnytter globale vækstbetingelser unikt: Kenyas kølige klima hærder stiklingerne naturligt, mens indiske ­laboratorier sikrer genetisk ensartethed

via vævskultur. Denne tværgående kvali­ tetskontrol garanterer et højt gartnerfagligt niveau ved at kombinere biologisk innovation med ekstrem produktionshygiejne i stor skala. Et gartneri hvor kulturer mødes Siden 1896 har familievirksomheden Lodder Bonsai i Harmelen forenet kontinentale kulturer over fire generationer. Gartneriet begyndte oprindeligt med traditionelle potteplanter, men i 1960'erne omlagde virksomheden hele produktionen ved at importere asiatiske bonsai-træer til det europæiske marked. Skiftet blev en kæmpe succes, og i dag er bonsai det fulde fokus. Med direkte import fra Kina plejer, beskærer og former det dedikerede team planterne med stor faglig indsigt og dyb passion. Slutningen på et episk eventyr Vi vendte hjem til Odense fyldt med inspira­tion, værdifulde input og stor gejst samt visioner for at præge gartnerfagets fremtid i Danmark. Mange tak til Kirsten Wiedemanns Minde­legat for at gøre denne studietur mulig. n

Steder vi besøgte: • Bruns Pflanzen • Koppert • Jiffy • Groen-Direkt • KPHolland • Lodder Bonsai • Royal Flora Holland • Waterdrinker • HilverdaFlorist

Jiffy Group arbejder med at udvikle vækstmedier, der optimerer planternes rodudvikling, og forarbejder råmaterialerne til bl.a. højteknologiske plugs.

gartner tidende 11 | 2026

27


DANSK GARTNERI | Aktuelt

Sprøjteforbud

kræver undtagelser for gartnerierhvervet Regeringens kommende sprøjteforbud kan få alvorlige konsekvenser for gartnerierhvervet. Dansk Gartneri arbejder for undtagelser, der kan sikre fortsat dansk gartneriproduktion.

Drikkevand højt på dagsordenen Et forbud mod anvendelse af sprøjte­ midler i sårbare grundvandsdannende områder er på vej. I begyndelsen af året fremlagde det daværende Miljøministerium en analyse, som anbefalede et arealbaseret sprøjteforbud for at beskytte drikkevandet. Siden blev drikkevandsbeskyttelse et centralt tema i valgkampen, og med den nye regering er området blevet en politisk topprioritet. De politiske forhandlinger blev indledt kort før sommerferien, og et lovforslag om et sprøjteforbud har for nylig været i offentlig høring. Regeringens mål er at fremsætte lovforslaget inden årets udgang. For gartnerierhvervet kan de kommende regler få vidtrækkende konsekvenser. Både væksthusgartnerier, frilandsproducenter og planteskoler risikerer at blive ramt af restriktioner, som kan gøre det vanskeligt at opretholde produktionen. Undtagelser skal give plads Gartnerierhvervet deler ambitionen om at beskytte vores drikkevand. Men reguleringen skal indrettes, så hensynet til grundvandet går hånd i hånd med

28 gartner tidende 11 | 2026

muligheden for fortsat at producere frugt, grøntsager, træer og planter i Danmark. Derfor arbejder Dansk Gartneri målrettet for, at der indføres varige undtagelser for gartneri- og planteskoleproduktion i den kommende lovgivning. Danske gartnerier har gennem mange år investeret i at reducere anvendelsen af konventionelle plantebeskyttelsesmidler gennem blandt andet biologisk bekæm­ pelse og ny teknologi. Men der er fortsat behov for et minimum af konventionelle midler for at sikre en effektiv beskyttelse af afgrøderne. Samtidig kan store dele af gartneri- og planteskoleproduktionen hverken omlægges eller flyttes uden betydelige omkostninger og lange tidshorisonter. Et sprøjteforbud uden de nødvendige undtagelser kan derfor i yderste konsekvens føre til, at produktioner må lukke. Det vil være stærkt uhensigtsmæssigt, hvis regler, der skal beskytte vores miljø og sundhed, samtidig spænder ben for de gode politiske ambitioner om, at vi skal spise mere dansk frugt og grønt og have mere skov og natur i Danmark. Gartnerierne leverer netop de produkter, der skal bidrage til at realisere ambitionerne.

Fuld kompensation er nødvendig Dansk Gartneri arbejder samtidig for, at de virksomheder, som bliver berørt af forbuddet, sikres en kompensation, der fuldt ud dækker alle omkostninger og tab medført af forbuddet – herunder i yderste konsekvens tab som følge af, at en produktion må lukke. Hvis man politisk vælger at indføre så indgribende regulering, må man også tage ­ansvar for de økonomiske konsekvenser, som påføres både erhverv og produktion. Alt andet er uacceptabelt. Derudover skal det enkelte gartneri have fleksibilitet til at vælge mellem økonomisk kompensation og erstatningsarealer. Ingen virksomheder er ens, og det skal være muligt at vælge den løsning, der giver bedst mening for det enkelte gartneri. Kortlægning før lovgivning På nuværende tidspunkt er de sårbare grundvandsdannende områder endnu ikke fuldt kortlagt. Kortlægningen forventes først afsluttet i løbet af 2027, og dermed kender man endnu ikke det samlede omfang af de arealer og virksomheder, der ­bliver berørt. Dansk Gartneri finder det stærkt kritisabelt, at regeringen lægger op til at vedtage så


DANSK GARTNERI | Aktuelt

indgribende lovgivning, før konsekvenserne er tilstrækkeligt belyst. Derfor arbejder vi for, at kortlægningen skal afsluttes, inden lovgivningen vedtages og træder i kraft. Det er afgørende, at vi kender de præcise konsekvenser, før der træffes beslutninger, som kan få uoprettelig betydning for en lang række virksomheder og produktioner. Det er til enhver tid meget uhensigtsmæssigt at lovgive i blinde. Dialog om brugbare løsninger Dansk Gartneri er i tæt dialog med politikere og Miljøministeriet for at tydeliggøre

de praktiske og økonomiske konsekvenser af sprøjteforbuddet. Her arbejder vi målrettet for varige undtagelser, fuld kompensation og en regulering, som tager højde for gartnerierhvervets særlige produk­ tionsforhold. Budskabet er klart: Beskyttelsen af drikkevandet skal sikres, men ikke på bekostning af fremtidens danske gartneriproduktion. Fremtidens gartnerier vil uden tvivl anvende nye teknologier, mere biologisk bekæmpelse og endnu mere miljøskånsomme produktionsmetoder. Men udviklingen sker ikke fra den ene dag til den anden.

Den kræver investeringer, innovation og tid – og ikke mindst stabile og forudsigelige rammevilkår, som gør det muligt at fastholde produktionen undervejs. Dansk Gartneri vil fortsætte arbejdet for en regulering, der både beskytter drikkevandet og giver plads til erhvervets udvikling. For fremtidens gartnerierhverv skal ikke alene være grønnere og mere bæredygtigt. Det skal også være praktisk muligt at drive i Danmark. n

Øremærket støtte står til at bortfalde Regeringen lægger med finanslovsforslaget for 2027 op til at omprioritere de 26,5 mio. kr., som ellers var reserveret til gartneriernes grønne omstilling gennem Erhvervspuljen i perioden 2027-2029. Støtten udspringer af den grønne skattereform fra 2022, hvor aftalepartierne anerkendte, at gartneriernes konkurrencesituation gør det vanskeligt at finansiere den grønne omstilling samtidig med stigende CO₂-afgifter. I oktober 2025 blev det derfor aftalt, at 26,5 mio. kr. skulle øremærkes til investeringer i blandt andet energieffektivisering og omlægning fra fossile brændsler. Dansk Gartneri finder det stærkt kritisabelt, at regeringen mindre end et år efter den politiske aftale vil fjerne de

Dansk Gartneri Vesterbrogade 6D, 3. sal, 1620 København V danskgartneri@danskgartneri.dk Telefon: +45 3339 4545 Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

øremærkede midler, inden gartnerierne overhovedet har haft mulighed for at søge dem. På den baggrund henvendte Dansk Gartneri sig til aftalepartiernes energi- og fødevareordførere med en opfordring til at fastholde midlerne. Venstres Mathilde Hjort Bressum har efterfølgende stillet flere spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa om både omprioriteringen og regeringens håndtering af tidligere politiske aftaler. Ministeren har i sine svar blandt andet

Formand for Dansk Gartneri Mikael Petersen Gartneriet Gedeholm Bindekildevej 38 5250 Odense SV mp@gartnervarme.dk Telefon 2021 1405

henvist til, at gartnerierne fortsat kan søge den almindelige Erhvervspulje. Den mulighed eksisterede dog allerede inden den politiske aftale, hvor formålet med øremærkningen netop var at sikre gartnerierne adgang til investeringsstøtte uafhængigt af efterspørgslen fra andre virksomheder. Finanslovsforhandlingerne er fortsat i gang, og Dansk Gartneri arbejder for, at de øremærkede midler fastholdes, inden finansloven forventes vedtaget i ­december.

Næstformand for Dansk Gartneri Jacob Søegaard Nielsen Gartneriet Søegaard Ågerupvej 14 4000 Roskilde Jacob@soegaard.com Telefon 2220 2941

gartner tidende 11 | 2026

29


Danmarks største

græskarleverandør Højvang Grønt står bag omkring 60 procent af de halloweengræskar, der sælges i dansk detail­ handel. Produktionen udfordres af kragefugle, stigende omkostninger og politisk usikkerhed. Annemarie Bisgaard

På Sydvestsjælland tæt ved kysten dyrker Hardy Hansen, Højvang Grønt i Tornemark, halloweengræskar i stor skala. Virksom­ heden håndterer årligt op mod en halv million græskar og leverer omkring 60 procent af de halloweengræskar, der sælges i dansk detailhandel. Produktionen begyndte for syv år siden med 10 ha og er siden vokset til godt 50 ha, hvor arealet har ligget stabilt de seneste år. - Vi har ikke planer om at udvide yderligere. Det nuværende niveau passer godt til vores setup. En udvidelse vil kræve endnu en vaskelinje, og det har vi ikke i tankerne, siger Hardy Hansen på en travl oktoberdag med halloweenhøst. Hele produktionen afsættes gennem Gasa Nord Grønt. Hovedparten går til detailkæderne, mens omkring fem procent sælges til bl.a. byggemarkeder, foodservice og forlystelsesparker.

Etableringen er afgørende Hardy Hansen etablerer græskarkulturen over godt et par uger, fra omkring 20. maj til 5. juni, dels for at sprede høsten, dels for at sikre optimale muligheder for mekanisk ukrudtsbekæmpelse. - Vi sår 12.000 frø pr. ha, hvilket normalt ­giver ca. 10.000 salgbare græskar. Bestøvningen har stor betydning for udbyttet. I år ligger antallet af græskar pr. ha lidt over normalen, sandsynligvis som følge af gode forhold under blomstringen, vurderer Hardy Hansen, der ikke anvender kemi i produktionen. - Ukrudtet bekæmpes mekanisk. Før etablering laver vi et falskt såbed ved at harve marken et par gange, senest umiddelbart før såning. Før fremspiring strigler vi marken og gennemfører derefter to radrensninger: Første gang ved to-bladstadiet og anden gang sidst i juni, når udløberne begynder at dannes. Derefter lukker planterne hurtigt rækkerne, så ukrudtet får

Hardy Hansen med nyhøstede halloweengræskar i træstorkasser. Han dyrker omkring 50 ha og er spændt på, om L5-loven vil påvirke mulighederne for at fastholde arealet.

30 gartner tidende 11 | 2026

svært ved at etablere sig. Udfordringen opstår, hvis der kommer regn omkring rad­ rens­ningen, for så kan ukrudtet løbe fra os, fortæller Hardy Hansen og pointerer, at økonomien i græskar ikke rækker til at sætte ind med håndlugning. Kragefugle er største trussel Selv om ukrudtet kræver opmærksomhed, er fuglene den største udfordring. - Fuglene er klart vores største problem. Krage­fugle kan finde de nysåede frø, selv om de ligger 2-3 cm under jordoverfladen. Fuglene hakker frøene op række for række, og i enkelte tilfælde må vi så marker om, fortæller Hardy Hansen, der tager flere midler i brug for at skræmme fuglene væk: Drager, oppustelige skræmmemænd, regulering samt gaskanoner i begrænset omfang af hensyn til naboer. - Heldigvis kan planterne til en vis grad kompensere for manglende planter. Naboplanter vil ofte brede sig og udnytte den ledige plads, lyder det.


Sund kultur med få sygdomme Halloweengræskar er generelt en robust afgrøde med få sygdomsproblemer. - Den største udfordring er meldug, som typisk viser sig i august. På det tidspunkt er græskarrene som regel færdigudviklede og behovet for svampebekæmpelse begrænset. Faktisk er det fint, at bladene begynder at visne på det tidspunkt. Det giver mere lys til græskarrene, siger Hardy Hansen, der prioriterer marker med lav risiko for nattefrost – en anden udfordring i produktionen. Høst over syv uger Høsten af halloweengræskar kræver be­ tydelig manuel arbejdskraft. - Omkring 10. august indleder vi med at klippe græskarrene fri af planterne med el-sakse. Formålet er at lade stilken tørre ind, hvilket forbedrer holdbarheden og­ ­reducerer risikoen for smitte med svampe­ sygdomme fra blade til frugt. - I selve høstsæsonen, som strækker sig over syv uger, er der brug for 10 medarbejdere. Høsten starter omkring 10. september, hvor græskarrene har fået den orange farve, og fortsætter frem til omkring 25. oktober, så de sidste græskar kan nå ud i butikkerne inden halloween, forklarer Hardy Hansen. Græskarrene samles manuelt i storkasser på marken, og efter hjemtransport vaskes de, mærkes med etiketter og pakkes i store papkasser til detailhandlen. Højvang Grønt dyrker fem sorter, hvor ­hovedsorten ’Renegade’ udgør omkring 60 procent af arealet. Sorten har tykke frugtvægge, der giver græskarrene god holdbarhed og øger deres tolerance over for temperaturer nær frysepunktet. Koncentreret salgsperiode Halloweengræskar adskiller sig fra mange andre grøntsagskulturer ved, at salget er koncentreret på få uger.

Højvang Grønt sår cirka 12.000 frø pr. ha og høster normalt 10.000-10.500 salgbare græskar pr. ha.

- Efter 31. oktober er markedet væk. Det er ligesom juletræer efter den 24. december, smiler Hardy Hansen, der i begyndelsen af oktober syntes, at salget gik lidt langsommere end forventet, muligvis på grund af det varme efterårsvejr. Alligevel forventer han, at hele produktionen bliver afsat inden sæsonafslutningen, som den plejer. - Går salget i Danmark for langsomt, kan en del af produktionen eksporteres, især til Sverige, hvor halloweenfejringen varer lidt længere end herhjemme. Hardy Hansen sigter efter græskar på 3-7 kg, men den optimale vægt er 4-5 kg. Det matcher både forbrugernes ønsker og transportøkonomien. - I år er der 24 græskar i en papkasse, et par flere end sidste år. Det har faktisk stor betydning for transportomkostningerne, som er steget meget, understreger Hardy Hansen og nævner, at bykunder gerne vil kunne tage græskarrene med hjem på cykel, mens de på landet gerne må være lidt større. Stigende omkostninger udfordrer Produktionen af græskar er ligesom resten af erhvervet presset af stigende omkostninger. - Omkostningerne er steget markant de seneste par år. Papemballage er steget med 5-8 procent og transportudgifterne med 1520 procent. Hertil kommer både emballageafgift, CO₂-afgift og højere lønninger. Vi hævede priserne til detailhandlen med 4-5 procent i år, men stigningen burde have været større, hvis vi havde kendt den kraftige stigning i energipriserne sidste efterår. Han fremhæver dog tætte kunderelationer som en styrke.

- Detailhandlen ved godt, at vi er afhængige af hinanden. Der er ikke mange danske producenter tilbage, og derfor er der også forståelse for, at priserne må følge omkostningerne. De tætte relationer gør det muligt at indgå fornuftige årskontrakter, så vi kan planlægge indkøb af bl.a. gødning i god tid, siger den vestsjællandske græskar­ producent. Nye regler skaber usikkerhed Politiske rammevilkår fylder stadig mere for frilandsproducenterne i gartneribranchen. Højvang Grønt investerede i 2026 omkring 5,5 mio. kr. i en ny hal til maskiner og emballage samt to nye køleanlæg. Siden har usikkerheden om den kommende kvælstofregulering fået virksomheden til at sætte yderligere investeringer på pause. - Vi frygter især konsekvenserne af nye politiske krav. Samtidig mangler der forståelse for, at vi har brug for ro til at implementere nye regler. Det er dybt frustrerende at skulle lave nye virksomhedsplaner flere gange om året, siger Hardy Hansen og stiller spørgsmålstegn ved de beregninger, der ligger bag kvælstofudvaskningen fra græskar, når afgrøden fjerner omkring 40 tons frugter pr. ha. Foreløbig glæder han sig over, at græskar er omfattet af undtagelserne i 2027, så der er tid til at finde løsninger. Fremtiden afhænger dog i høj grad af de endelige poli­ tiske beslutninger. n

Højvang Grønt Vasket og mærket fra Højvang Grønt, der leverer omkring 60 procent af alle danske halloweengræskar til detailhandlen.

Store papkasser med 24 styk halloweengræskar anvendes til detailbutikkerne.

Højvang Grønt i Sandved driver 800 ha agerbrug i alt fordelt på:. • 120 ha kinakål, broccoli, blomkål, grøn og rød spidskål. • 50 ha halloween. • 40 ha løg. • 590 ha landbrugsafgrøder bl.a. maltbyg, hvede, græsfrø og spinatfrø.

gartner tidende 11 | 2026

31


Nyttedyr nytter nok noget

Kan nyttedyr og blomsterstriber erstatte kemisk bekæmpelse i frilandsgrøntsager? Erfaringer fra danske og tyske projekter peger på lovende resultater både biologisk og økonomisk.

Ole H. Scharff, HortiAdvice, ohs@hortiadvice.dk

Biologisk bekæmpelse fungerer fint i væksthus, men har kun fundet en vis, begrænset udbredelse på friland i frugt, bær og planteskole. I grøntsager på friland har biologisk bekæmpelse stort set ikke været anvendt overhovedet. Forklaringerne er mange, men vigtigst er nok de meget skiftende klimabetingelser og de manglende muligheder for at holde på nyttedyrene, hvis de ikke finder føde nok. Og så har det hidtil været muligt at holde de uønskede dyr nede med kemisk bekæmpelse. Når kemien forsvinder I lyset af udfasning af mange aktivstoffer i insekticiderne efterlades grøntsagsproducenterne i et vakuum, hvor der tilsyneladende mangler løsninger, når kulturerne angribes af skadegørere. Det giver producenter i Mellem- og Sydeuropa en klar konkurrencefordel, da de fortsat har adgang til flere af disse ’nemme’ kemiske løsninger. Den danske produktion er sammen med de øvrige nordiske lande særlig hårdt ramt, da der i forvejen kun har været få kemiske løsninger til rådighed. Tidligere artikler i Gartner Tidende har sat fokus på udsætning af nyttedyr samt strategien CBC (kontrolleret biologisk kontrol).

32 gartner tidende 11 | 2026

Udsnit af blomsterstribe i en demomark med specialsalat ved AP Grønt medio juli 2026. Her et væld af blomstrende kornblomster og en solsikke på vej. Der blev udsat nymfer af Orius majusculus to gange med ca. tre ugers mellemrum i de blomstrende striber.

Ole H. Scharff og Julie S. Christiansen

Det er brikker, der passer ind i IPM-principperne, som myndigheder og organisationer ønsker udbredt mest muligt. Grøntsagskonsulenterne i HortiAdvice har de seneste år deltaget i flere projekter med fokus på biologisk bekæmpelse med nyttedyr, bl.a. insektoaser, der kan flyttes rundt i afgrøden. I nærværende projekt omkring udvikling af en pesticidfri produktion af kål og salat har vi arbejdet med både udsætning af Oriusnæbtæger samt fastholdelse og tiltrækning af nyttedyr gennem blomsterstriber med udvalgte arter. Demomark i salat I 2026 er der gennemført demonstration af blomsterstriber og udsætning af nyttedyr i en mark med specialsalat hos AP Grønt i Nordsjælland. Blomsterstriberne er sået ad to gange med tre ugers mellemrum hen over sommeren for at få så lang en blomstringstid som muligt. Salaten er udplantet i august, hvor blomstringen toppede, og nymfer af Orius majusculus er udsat to gange med ca. tre ugers mellemrum i de blomstrende striber. Nymferne er købt hos Borregaard Bioplant. Artssammensætningen i blomsterstriberne

er udformet med inspiration fra oplysninger modtaget fra Felix Wäckers, Biobest, i 2025. Arterne er udvalgt efter deres egnethed som fødekilde for svirrefluer, guldøjer, snyltehvepse og næbtæger. Blandt de relativt få arter i demomarken hos AP Grønt kan nævnes kornblomst, koriander, boghvede, honningurt og dild. Alle er arter, der ikke favoriserer bestøvere som vilde bier, men er målrettet de nævnte grupper af nyttedyr. Trods en generel kraftig stigning i salatbladlus landet over i august-september har der ikke været et stort angreb af bladlus i den konkrete mark, men den var ikke helt fri for bladlus. I demoprojektet er angrebene ikke optalt eller registreret, men det har været muligt at finde Orius-tæger i stort omfang i blomsterstriberne og i mindre grad i salaten. Især i de solsikker, der indgik i blandingen, blev der fundet både nymfer og voksne ­Orius, men det er uvist, om de stammer fra de udsatte næbtæger eller forekommer naturligt i lokalområdet. Biologi og økonomi I samme projekt undersøger vi, om den konkrete biologiske bekæmpelse i f.eks.


salat kan konkurrere økonomisk med den nuværende kemiske bekæmpelse. Vi har beregnet omkostningerne ved kemi og biologisk bekæmpelse med og uden blomsterstriber. De foreløbige tal viser, at biologien – dvs. udsætning af nyttedyr plus etablering af blomsterstriber – kan konkurrere med kemien. Her antager vi, at de har samme effekt på skadevolderen, f.eks. bladlus i salat. Det kan dog ikke fastslås, før der er udført egentlige forsøg med nyttedyr sammenlignet med kemi. De foreløbige erfaringer er dog positive, og vi har ikke kunnet påvise en ringere effekt af nyttedyrene end ved brug af kemi. Trips i tyske porrer Trips, især Thrips tabaci (nelliketrips), er et kæmpeproblem i det meste af Europa og i visse år også i Danmark. Som led i projektet om nyttedyr har vi besøgt plante­ avlskonsulent Heike Scholz-Döbelin i Nordrhein-Westfalen for at se forsøg med og anvendelse af Orius-rovtæger og stribeetableret biblomme i porre til bekæmpelse af trips. Hun har beskrevet arbejdet i Gartner Tidende nr. 5/2026. Konceptet svarer til det, vi de seneste tre sæsoner har arbejdet med i porrer hos Birkemosegård på Nordfyn med gode resultater. I Tyskland udplantes biblomme, Lobularia maritima, samtidig med etablering af porrerne i et fast mønster med ca. 30 meter mellem hver stribe, f.eks. i køregange eller

Planteavlskonsulent Heike Scholz-Döbelin, Nordrhein-Westfalen, i en økologisk salatmark.

sprøjtespor. Der udsættes også Orius totre gange pr. porrekultur, men til forskel fra Danmark anvendes voksne rovtæger, da det antages at give en hurtigere effekt. Til gengæld er der risiko for, at de voksne tæger flyver væk fra det areal, hvor de er udsat. Der anvendes både Orius majusculus og den nærtbeslægtede Orius laevigatus. Sidstnævnte kan ikke anvendes på friland i Danmark, da den ikke anses som hjemmehørende ligesom O. majusculus. Vi så også et interessant forsøg, hvor en specialestuderende ved universitetet i Bonn registrerede trips og rovtæger for yderligere at kunne forfine strategien. Udbredt metode i Tyskland Ifølge Heike Scholz-Döbelin og hendes kollega Gerd Sauerwein anvender alle konventionelle porreavlere i deres dyrkningsområde nu metoden med biblomme og Orius efter en indkøringsperiode på tre-fire år. Metoden, der også er udbredt blandt økologiske avlere, anvendes kun i efterårsporrer (høst sept.-nov./dec). I ydersæsonerne er porrerne enten dækkede, eller tripstrykket er lavere. Under et besøg hos den økologiske grøntsagsproducent Gemüsehof Bolten viste

Heike Scholz-Döbelin, hvordan hun monitorerer skadedyr i kål til varsling af kålskadegørere i distriktet. Hun benytter feromonfælder stående i en kålafgrøde til monitorering af bl.a. krusesygegalmyg, kålugler, kålmøl og gammaugler. På baggrund af fældefangsterne udarbejder hun ugentlige prognoser for disse vigtige skade­gørere i kål. Prognoserne udsendes til kålproducenterne i området som en del af medlemsservicen. Nyttedyr opformeres i marken På studieturen i Tyskland mødte vi også Petra Christiansen-Weniger fra firmaet Borby Control, som arbejder med opformering af egne nyttedyr i grøntsagsmarker. Hun har været med til at udvikle konceptet ’nyttedyrstelte’, hvor nyttedyr opformeres i små telte i selve kulturen. Her udplantes skræppeplanter, Rumex sp., inficeret med skræppebladlus, og der udsættes samtidig nyttedyr i form af mariehøns, svirrefluer og snyltehvepse, der kan ernære sig af skræppe­bladlusene. Herved kan man opnå en tidligere indvandring af nyttedyr til kulturen. Resultaterne har indtil videre været lovende, og vi håber på at kunne uddybe metoden i en senere artikel. n

Om projektet

Kålmellus (hvide fluer) på dette kålblad er parasiteret af en snyltehveps fra Encarsiaslægten. Arten er ubekendt, men det kan evt. være Encarsia tricolor, som er kendt for netop at kunne parasitere kålmellus. E. tricolor er ikke i produktion.

• Det étårige projekt ’Brug nyttedyr i salat’ udløber ved årets udgang. • I projektet er der arbejdet videre med konkrete tiltag omkring udsætning af nyttedyr og design af artsspecifikke blomsterstriber. • Som led i projektet udarbejdes faktaark om nyttedyr og blomsterstriber samt en oversigt over økonomien ved brug af nyttedyr vs. kemi.

Specialestuderende ved Bonn Universitet, Lena Seefeld, i færd med at registrere forsøg i en konventionel porremark hos en avler.

gartner tidende 11 | 2026

33


Her går den gode snak

Elmia Garden har et veludviklet messekoncept med et stort udbud af aktiviteter og produkter målrettet havecentre - først og fremmest i Sverige men interessant for hele det nordiske marked.

Der var travlhed hos Strøjer Plant på Elmia Garden, for de svenske planteskoler har tradition for at bestille træer tidligt.

Lotte Bjarke

Gode relationer er i centrum, når have- og plantebranchen mødes i Jönköping i Sverige til Elmia Garden. 2026-udgaven løb af stablen 30. september og 1. oktober med 144 udstillere fra ni forskellige lande med et havecentersortiment, der nåede hele vejen rundt. Knapt en tredjedel af udstillerne var gartnerier og planteskoler med frodige, grønne stande, der spillede perfekt sammen med et stort udbud af frø, hjælpe­ midler, haveredskaber, brugskunst og krukker. Meget, man som dansker kender, men også meget andet med det særlige svenske touch, der nok kunne være godt at kigge nærmere på for danske butikker, hvis de ville tage turen over Sundet. Svenske haver og svenske havecentre adskiller sig på en række områder fra danske, når det gælder stil og kultur. Ikke dårligt, hvis man søger ny inspiration.

Program med stor bredde Elmia Garden er meget mere end messe. Her er fokus på trends og tendenser i særlige trendområder, her er et omfattende program af foredrag om aktuelle emner og afholdelse af Flower Grand Prix, hvor blomsterkunstnere dyster om at skabe de bedste kreationer. Det er her, sløret løftes for Årets Staude, der hvert år udpeges af den svenske staudegartnerforening, og det er her, det afsløres, hvilke produkter der er nomineret til Årets haveprodukt, der kåres senere på året. En alsidig vifte af oplevelsesmuligheder, der tiltrak næsten 3.000 gæster. Mange danske planter Omdrejningspunktet for Elmia Garden har traditionelt været planteskoleprodukter, og på plantesiden er det da også først og

fremmest planteskoler, der i dag udstiller på messen. Her møder man svenske, danske, hollandske og tyske udbydere af et bredt sortiment af haveplanter. Men takket være især dansk mellemkomst er der også et stort udvalg af potteplanter at finde på messen præsenteret af de danske salgsselskaber Danblumen og Gasa Group samt et enkelt dansk gartneri, nemlig Easy Care Plants, der var debutant på årets messe. Sammenlignet med tidligere var der færre danske planteskoler til stede i år – en naturlig udvikling, idet flere danske planteskoler er lukket. Til gengæld var der flere hollandske og tyske planteskoler til stede end tidligere. Nogle med lang tradition for deltagelse, andre der er kommet til de senere år. Den svenske model Den hollandske planteskole W.J. Spaar­ garen bv., noterede sig, at det svenske marked i modsætning til det danske er

Gode relationer mellem leverandør og kunde er alfa og omega for de svenske havecentre. Det afspejlede sig tydeligt i de svenske planteskolers afdeling af Elmia Garden, hvor snakken gik, og stemningen nærmest havde karakter af familiefest.

34 gartner tidende 11 | 2026


De danske planteskoler Alperosen, Agtrupvig Planteskole og Majland Stauder havde traditionen tro en fællesstand, hvor det røde gulvtæppe var rullet ud og softicemaskinen tændt. ”Vi er her primært for at møde nye kunder og for at vise, at vi er her. Ellers bliver vi glemt”, lød det fra standen, der summede af liv.

Den svenske planteskole Splendor Plant havde en flot og kreativ stand med fokus på spændende plantenyheder, bl.a. den anderledes Hydrangea paniculata ’Living Infinity’.

En undtagelse gælder sortimentet af træer til haven, der typisk bestilles overraskende tidligt af svenske kunder, der vil være sikre på at have sortimentet på plads til forårssalget. n

interessant, fordi der ikke er så stærk trafik af plantefyldte lastbiler pga. afstanden. Men det kræver, at man kan tilbyde et program af kulderesistente arter og sorter. En egenskab, de svenske kunder lægger stor vægt på. Det samme pegede flere af de danske plante­skoler på, ligesom der var bred enighed om, at det svenske marked er specielt. Generelt er der mange varer i de svenske ­havecentre, der er kendt for at bestille tidligt og lægge meget vægt på relationer. Udstillerne og deres produkter bliver med andre ord set grundigt an, før der handles, men derefter er kunderne særdeles loyale. Det afspejlede sig ikke mindst i de svenske planteskolers fælles afdeling, hvor det myldrede med mennesker, der tydeligt havde glædet sig til muligheden for at mødes. Fra flere sider lød det også, at messen i høj grad handler om at opbygge de vigtige relationer og selvfølgelig om at møde nye, potentielle kunder. De færreste har derimod forventninger om at få ordrer med hjem fra messen, der mere fungerer som et show­ room. Ordrerne kommer sidenhen.

Danske Easy Care Plants debuterede på Elmia Garden med en lækker stand, der tiltrak sig mange beundrende og nysgerrige blikke. ”Målet er at vise vores sortiment, ikke at skrive ordrer. Det gør salgsselskaberne, som kommer forbi med kunder. Det er jo også for deres skyld, vi er her”, lød det fra standen, hvor der var fokus på gartneriets mange spændende konceptløsninger.

Hollandske W.J. Spaargaren udstillede et bredt sortiment af haveplanter bl.a. bær­ buske og frugttræer, der er meget populære på det svenske marked, hvor der er et stærkt fokus på planternes kuldetolerance.

Gasa Group var på plads på sin sædvanlige store stand lige inden for indgangen til messehallen. Her præsenterede salgsselskabet et flot sortiment af bl.a. danske, tyske, hollandske og italienske potteplanter.

Gunnar Christensens Planteskole præsenterede en flot stand og noterede sig, at Elmia Garden ikke handler så meget om at skrive i ordrebogen som at få gode snakke med eksisterende kunder og møde nye, der kan opbygges relationer til.

De tyske planteskoler Heinje Baumschule og Zu Jeddeloh Pflanzenhandels har lang tradition for deltagelse i Elmia Garden, hvor de i år stillede op for 20. gang.

gartner tidende 11 | 2026

35


IPPS satte fokus på

bæredygtighed

Under mottoet ”To seek and share plant production knowledge globally” afholdt den europæiske afdeling af IPPS sin årlige konference i Breda i Holland med fokus på bæredygtighed. Kim G. Bak, Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus, kgb@ju.dk

Bæredygtig planteproduktion var i fokus, da 48 deltagere fra 12 nationer deltog i den årlige IPPS Europe Conference, der i år blev afholdt i Breda i Holland tæt på den belgiske grænse fra 30. september til 2. oktober 2026. IPPS står for International Plant Production Society, der er et globalt fagligt netværk for gartnere, forskere og undervisere inden for planteproduktion. De mange deltagere fik rig mulighed for at dele viden og erfaringer med ligesindede, og det er netop formålet med IPPS. Årets tema var Teknik & Innovation, og konferencen blev arrangeret af Detlef ­Dierks, der er tidligere planteskoleejer fra Bad ­Zwischenahn i Tyskland. Udviklingen i de forskellige virksomheder, vi besøgte, tog udgangspunkt i forbrugertendenser, skrappere miljølovgivning, ­effektivisering og manglen på kvalificeret arbejdskraft. På trods af disse udfordringer bliver der investeret massivt i containerpladser, mekanisk ukrudtsbekæmpelse og formeringsarealer.

IPPS Europe

Efterspørgsel på økologiske planter Det første besøg gjaldt planteskolen Boot en Dart, som er totalleverandør samt producent af klumpplanter og container­ planter. Virksomheden har bygget ny containerplads for at leve op til efterspørgslen på økologisk producerede planter. Containerpladsen er delt op, så der både kan produceres konventionelle og økologiske planter. For at kunne recirkulere gødningsvandet, er der separat opsamling under hver produktionsform. Gødningsvandet bliver efterfølgende opbevaret i to store bassiner til senere brug. Derudover har Boot en Dart stort fokus på at nedbringe CO2e for at opnå en mere bæredygtig produktion. Væksthuse minimerer plantespild Boomkweekerij Verpaalen producerer et bredt sortiment af barrodede prydplanter. I en verden, hvor pesticider bliver udfaset, har deres tilgang til produktionen ændret sig. Alle planter starter som små plugs produceret i væksthuse. Ved at formeringen

starter indenfor, undgår man spild i marken, som vil betyde mere plads for ukrudt. Senest dagen efter prikling bliver der striglet første gang. Verpaalen bekæmper ukrudt mekanisk og ved hjælp af grønafgrøder. Udover at skabe liv i jorden, som kan mindske svampetrykket, tilfører grønafgrøder organisk materiale til jorden, som giver en bedre jordstruktur og vandholdningsevne. Jordteksturen i området gør det også nemmere at bekæmpe ukrudtet mekanisk. Planter og maskiner på fagmesse Konferencegruppen nåede også at runde GrootGroenPlus i Zundert, som er en fag­ messe for planteskolebranchen. I år var der 275 udstillere placeret i tre forskellige telte. Der var mulighed for at kigge på plantenyheder, teknologier, maskiner og løsninger, der kan være med til at fremme den bæredygtige produktion, herunder programmer der bruges i produktionsplanlægningen, maskiner til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i solitærplanter og robotter til bekæmpelse af meldug og gråskimmel fra virksomheden KLEP.

Deltagerne i IPPS Europe-konferencen 2026 besøgte bl.a. den hollandske planteskole Van Oploo Tuinplanten, der er specialiseret i bl.a. Photinia.

36 gartner tidende 11 | 2026


Vandplanter til hele verden Torsdag startede med et besøg hos Moe­ rings Waterplanten, der producerer vandplanter, der sælges i hele verden. 80 procent af virksomhedens omsætning er planter, mens de sidste 20 procent består af udstyr til rensning af vandbassiner samt pynt i form af små glas med et lille øko­ system. Dyrkningsmedierne har en meget høj andel af ler, så planterne altid er fugtige omkring rødderne i produktionen. Derudover står potterne i store hæve-/sænkebede, så vandet kan hæves efter pottestørrelse Airpots og mycorrhizapodning En rundtur i Zundert-området, hvor plante­ skolerne ligger tæt, gik bl.a. til Van Oploo Tuinplanten, der har specialiseret sig i Photinia i forskellige former og størrelser samt en mindre produktion af stedsegrønne løvbuske som Elaeagnus, Fargesia, Ilex crenata ’Dark Green’ og Prunus. Produktionen foregik på tre forskellige lokaliteter med i alt godt 3,6 ha væksthuse samt over 2 ha containerplads. Smits Boomkwekerij er en forholdsvis ung planteskole i området – kun 30 år gammel - der producerer hækplanter og store solitære træer og buske. Deres produkter sælges til det meste af Europa. Vi fik en rundvisning i deres inspirationspark samt på deres containerplads. I parken og på containerpladsen bliver de fleste planter dyrket i airpots af forskellige typer, hvilket gør, at planterne kan plantes ud hele året, uden at rødderne bliver beskadiget. I markproduktion podes ungplanterne med flydende mykorrhiza, som øger plantens muligheder for at optage vand og næringsstoffer på de lokale sandjorde. Industrialiseret jordbærformering Vi besøgte Van der Avoird Trayplant, som er en specialist i formering af jordbær og

Årets Six Packer

Hvert år er det muligt at nominere lovende elever/ ansatte i branchen til foreningens Six Packer Award. Vinderne af Six Packer prisen får deres ophold under konferencen betalt af IPPS Europe. I år var der ekstraordinært mange ansøgninger til Six Packer prisen. De seks vindere var Freya Newman fra Storbritannien, Siyu Zhang fra Kina, Eva Aaving fra Estland, Beka Shavadze fra Georgien, Niamh Duffey fra Irland og Bart van Rijsewijk fra Holland. Under de tre dages konference bliver de seks vinderne interviewet og vurderet, hvorefter én af dem bliver udvalgt til at repræsentere IPPS Europe ved den kommende internationale IPPS-konference hos Southern North America region. Siyu Zhang blev valgt som vinderen blandt de seks deltagere.

Siyu Zhang fra Kina skal deltage i næste års internationale IPPSkonference i USA. Her ses hun sammen med James Hunter, der er præsident for IPPS Europe.

Smits Boomkwekerij producerer planteskoleplanter i airpots, der betyder, at planterne kan plantes ud hele året uden risiko for beskadigelse af rødderne.

hindbærplanter, der leveres til hele verden. Formeringen af planter er meget industrialiseret og er automatiseret med 800 mobilborde under LED-lys i flere lag. Der produceres mere end 25 mio. planter. Virksomheden bruger innovation og nye teknologier til at optimere produktionen, så der kan spares på energi- og lønomkostningerne. Plantesalg efterår og vinter Snepvangers Tuinplanten har specialiseret sig i produktionen af planter, der sælges efterår og vinter, bl.a. Skimmia, ­Pieris, Camellia og Viburnum. Her fortalte ejeren bl.a. om dyrkningsmedier, hvor de har gode erfaringer med reduceret sphagnum i de fleste kulturer, samt automatisering i

På fagmessen GrootGroenPlus oplevede konferencedeltagerne både planter og maskiner. Her en AIGRO-robot til bekæmpelse af meldug og gråskimmel.

produktionen. I produktionen bruger de JAVO’s produkter, lige fra dyrkningsmediefylder til bufferborde og afstandsgafler til truck. Udfordrede leverandører Fredag formiddag var der oplæg fra forskellige oplægsholdere. Haifa og ICL havde oplæg om krav til langtidsvirkende gød­ ninger, hvor gødningskuglerne skal være 80 procent nedbrydelige efter 48 måneder senest i 2028. Dette har begge virksomheder udfordringer med at indfri for gødninger, der skal virke i mere end 12 måneder. Van Krimpen bv, som producerer potter og bakker til gartnerierhvervet, havde et oplæg om virksomhedens indsats for en mere bæredygtig produktion ved indsamling, sortering og genbrug af plastic til nye produkter. Yannik Smedts fra AgroWizard fortalte om indsamling og brug af data som beslutningsværktøj i fremtidens planteskoler. Næste års IPPS-konference afholdes i England i uge 41. n

gartner tidende 11 | 2026

37


Danske Planteskoler havde fint besøg af en humanoid robot, da der blev afholdt fagdag den 2. juli 2026. Måske sådan en bliver hvermandseje i fremtidens planteskole.

Margit Bæk Jensen, HortiAdvice, mjen@hortiadvice.dk

Agtrupvig Planteskole er specialist i containerproduktion af prydbuske og mindre prydtræer. I friskt dansk sommervejr holdt Danske Planteskoler fagdag med alt lige fra en dansende humanoid robot til bittesmå (usynlige) galmyg, som spiser lus. Det var en meget bred flok af deltagere, og det gav en virkelig fin diskussion dagen igennem. Dagen bød bl.a. på et foredrag om AI til tælling og måling af træer med AgroWizard i Holland, der var med på Teams. Desuden var der besøg af en humaniod ­robot – en menneskelignende robot - fra Teknologisk Institut, der gav indblik i, hvordan man træner en robot til at blive en nyttig personlig hjælper. En lang række danske virksomheder bruger allerede den type robotter i den daglige drift. Fremtiden må afhænge af, hvad de nemt kan programmeres til at løse i planteskolerne.

Et kig på fremtidens planteskole 25 nysgerrige deltog i Danske Planteskolers fagdag på Agtrupvig Planteskole den 2. juli 2026, hvor temaet var ”Fremtidens planteskole”.

Biostimulanter under lup Forud for fagdagen havde produktionschef Kasper Jørgensen, Agtrupvig Planteskole, i nogen tid gennemført demonstrationer med mange forskellige typer af produkter, her­under biostimulanter, med det formål at producere mere livskraftige og robuste planter. De testede midler fremgår af tabel 1. Det er demonstrationer, der er gennemført i udvalgte kulturer/sorter med en lang række af produkter. Der var først i juli ikke så meget forskel at se, men alle planter havde klaret behandlingerne, uden at det gav svidninger eller dårlig vækst Anvendelse af de forskellige typer af biostimulanter, low-risk produkter, biologiske bekæmpelsesmidler, MK Gemüse, kompostekstrakt, mykorrhiza mm. blev drøftet. Og vi måtte endnu engang konstatere, at det er en stor og meget uoverskuelig kategori af produkter at finde rundt i. I slutningen af september var der ikke forskel på, om kulturerne havde fået standardbehandling eller en af demobehandlingerne. Alle var groet godt og var fortsat uden svidninger eller dårlig vækst, og alle kulturer havde flotte rødder uanset behandling. Der er taget jordprøver til

En stor skare bredt funderede deltagere fik nye input og deltog i diskussionen om, hvilke veje ny teknologi og metoder kommer til at bringe den danske planteskoleproduktion i fremtiden.

38 gartner tidende 11 | 2026

undersøgelse for mikroliv, så det er spændende, om der er nogen forskel. Biologisk bekæmpelse på friland De besøgende fandt hverken Orius-tæger eller galmyg, der var sat ud tidligere, men Kasper Jørgensen fortalte, at han kun havde fundet lus i et meget lille område, så han vurderede, at der havde været effekt. Det blev især drøftet, hvordan plante­ skolerne kommer videre med biologisk bekæmpelse på friland. De fleste må erkende, at de ikke er dygtige nok endnu, og der er stadig meget at lære. F.eks. skulle der have været sat mariehøns eller guldøjeæg ud på den sort af sommerfuglebusk, som fik angreb af lus, i håbet om at holde angrebet nede. En del af diskussionen gik samtidig på, om vi kan synliggøre, at vi har en ny type produktion med en form for merværdi, eller om biologisk bekæmpelse blot bliver den nye standard. Christian Lund fra BioProduction kunne fortælle, at virksomhedens spanske ejere arbejder rigtig meget med nytteplanter, som kan holde skadelige insekter ude af såvel tunnel-, væksthus- som frilands­ produktion. Niels Enggaard Klausen, HortiAdvice, fortalte om vigtigheden af sprøjteteknik, når der arbejdes med kontaktmidler. Hverken basisstoffer eller f.eks. et biologisk svampe­middel er systemiske, og derfor skal sprøjteteknikken tilpasses, så produktet bliver afsat det rigtige sted på planten for at kunne give nogen virkning.


En insektoase fyldt med planter, vand og sten er nem at fremstille og flytte rundt, hvor der er behov for at tiltrække insekter med fine forhold, der opfylder deres forskellige behov.

Sæt strøm til ukrudtet Ukrudtsbekæmpelse på containerpladser og langs væksthuse var også på dags­ ordenen. Muligheden for at bruge strøm til ukrudtsbekæmpelse - nedvisning med højspænding - i forskellige situationer fra rækkeafgrøder til arealer på containerpladser og rundt om drivhuse blev diskuteret. Udstyret er fra Andela og er nu tilgængeligt i Danmark, hvor det markedsføres af Møller Andersen ApS, som er specialiseret i maskiner til rækkedyrkning. I årets løb er der samlet rigtig mange erfaringer med at bruge udstyret i rækkeafgrøder på marker, så måske kan den viden bruges til at udvikle en model, som kan passe vores arealer. n

Det var ikke så meget at se i demonstrationen af basisstoffer først i juli, men sidst i september var der fortsat ikke forskel på standard- og demobehandlingerne, og alle kulturer viste god vækst og flotte rødder uanset behandling.

Fagdagen var en del af projektet Fremtidens planteskole, der er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.

Tabel 1: Følgende kulturer og behandlinger indgik i demonstrationen i Agtrupvig Planteskole. Kultur

Produkt

Ønsket effekt

Behandling

Bemærkning

Ca. pris kr. pr. busk/træ

Syringa vulgaris (alm. syren) ”Mme Lemoine”

Blue N

Bedre vækst og sundere blade

1x

Gives kun 1 x

0,15 kr.

Syringa vulgaris (alm. syren) ”Mme Lemoine”

Multikraft Gemüse

Bedre vækst og sundere blade

5 x, hver 2. uge 3 % opløsning

1 kr. pr. gang

Syringa vulgaris (alm. syren) ”Charles Joly”

Myko -Træ

Bedre vækst og sundere blade

1x

Blandes normalt i vækstmedie inden potning

3 kr.

Syringa vulgaris (alm. syren) ”Charles Joly”

Kompostekstrakt

Bedre vækst og sundere blade

4x

22/5 + 29/5 + 12/6 + 19/6

2 kr. pr. gang

Magnolia (magnolie)

Blue N

Bedre vækst og efterårsfarve

1x

Gives kun 1 x

0,15 kr.

Euonymus alatus 'Compactus' (dværg-korkbenved)

Kompostekstrakt

Bedre vækst og rodudvikling

4x

22/5 + 29/5 + 12/6 + 19/6

2 kr. pr. gang

Euonymus alatus 'Compactus' (dværg-korkbenved)

Myko - Træ

Bedre vækst og rodudvikling

1x

Blandes normalt i vækstmedie inden potning

3 kr.

Spiraea/Potentilla

Elonpri + Elasto

Forebygge meldugangreb

4x

2 x indtil videre

Endnu ingen pris

Spiraea/Potentilla

Serenade ASO* + Azelis Seaweed

Forebygge meldugangreb

Hver 2. uge 2 x indtil videre (op til 4 gange)

0,25 kr. pr. gang

Buddleja – diverse sorter

Galmyg mod bladlus Bekæmpe (Aphidoletes aphidimyza) bladlus

2x

Genudsættes mindst 2 gange

0,50 kr. pr. gang

Buddleja – diverse sorter

Orius-rovtæger. Nymfer

1x

Leveres i biblomme planter (Lobularia maritima)

0,50 kr. pr. gang

Bekæmpe trips

* Serenade ASO er godkendt som pesticid og skal derfor fremgå af sprøjtejournalen.

gartner tidende 11 | 2026

39


Afløvning

og nye sorter

Konsulent Birgitte Pedersen fortæller om maskinel afløvning, som drifts­leder Mads Mortensen har afprøvet i Hofmansgaves plantage midt i september på æblesorten Elshof. Æblerne hænger synlige og har en flot rød farve 15 dage efter afløvningen.

Kan en bedre farve på æblerne betale en investering i afløvning? Det spørgsmål blev vendt, da danske æbleavlere så en demonstration med afløvning og hørte om nye æblesorter i Hofmansgaves plantage. Annemarie Bisgaard

Maskinel afløvning vinder frem i Holland, hvor teknikken bruges til at forbedre æblernes farve og lette høstarbejdet. På et arrangement i Hofmansgaves plantage i Gerskov den sidste dag i september kunne danske æbleavlere se resultaterne af en afprøvning med afløvning i æbler samt høre om nye lovende æblesorter, der er med i en international demonstrationsplantning. Dagen var arrangeret af HortiAdvice-­ konsulenterne Birgitte Pedersen og Maya Bojesen som led i projektet ’Fremtidens Bæredygtige Produktion af Dansk Frugt’. Mere lys til frugterne - En af projektets arbejdspakker handler om afløvning, som egentlig skulle have ­været afprøvet på Pometet, men dels er træerne her for unge, dels findes der ikke en afløvningsmaskine på stedet. Derfor opstod muligheden for at afprøve teknikken hos Hofmansgave, hvor drifts­ leder Mads Mortensen kunne låne en af­ løvningsmaskine hos AU Auning, indledte Birgitte Pedersen.

40 gartner tidende 11 | 2026

Afprøvningen blev anlagt i nogle rækker i plantagens ’Elshof’-plantning fra 2003 med flere forskellige behandlinger. Blandt andet blev maskinbeskårne træer med og uden afløvning sammenlignet, ligesom lysbeskårne træer med og uden afløvning indgik. Desuden blev fem årsskud på hver side af hvert træ knækket i alle forsøgsrækker for at hjælpe med lysindfald. - Det giver rigtig meget lys i træerne ved blot at knække eller klippe grene, forklarede Mads Mortensen og nævnte, at det er en metode, de anvender og bruger ca. 12 timer på pr. ha. To strategier for afløvning Ifølge Birgitte Pedersen kan afløvning ­anvendes på to forskellige tidspunkter afhængigt af målet. - Hvis der hænger mange lyse æbler nederst i træerne, kan man afløve 7-10 dage før første plukning for at forbedre farven på de æbler, der skal med i første høst. ­Alternativt kan man afløve umiddelbart efter første plukning for at optimere farven på frugterne til anden plukning, lød det fra konsulenten.

I afprøvningen hos Hofmansgave blev ­træerne afløvet et par uger før høst. Mads Mortensen ser også muligheder i at kom­ binere afløvningen med en fingerklipper. Der kan nemlig sættes ekstraudstyr – en fingerklipper eller en blomsterudtynder – på rammen til afløveren. - Hvis man har afløvningsmaskinen, er det en god ide at sætte fingerklipperen på også. Fingerklipperen kan bruges til at skabe en mere ensartet og glat træoverflade, så blæseren kan komme helt tæt på trærækken. Samtidig bliver de afkortede skud kortere og stivere, hvilket forbedrer effekten af blæserens pulserende luftstrøm, sagde Mads Mortensen. Mere udbredt i Holland Den hollandske konsulent Jan Peeters, Fruitconsult, deltog også i arrangementet og fortalte, at afløvning bliver stadig mere udbredt blandt hollandske æbleavlere. - Teknikken fungerer særligt godt i yngre plantninger, og blandt større avlere med mindst 25 ha er det almindeligt at eje sin egen maskine. Mange afløver to gange i løbet af sæsonen, idet man efter første


Det er vigtigt at komme helt tæt på træerne – max. 10 cm – for at få tilstrækkelig virkning af den pulserende blæser.

plukning kan komme tættere på trærækken, sagde Jan Peeters og nævnte, at de hollandske erfaringer er, at æblerne ikke blot bliver bedre farvede, men også lettere og hurtigere at plukke. I Holland anvendes afløvning især i sorter som ’Elstar’, ’Sprank’, ’Maribelle’, ’Magic Star’ og ’Junami’. Der er forskel på sorterne, hvor let de afløves. ’Sprank’ er en af de sorter, der let afløves, nævnte Jan Peeters. Afløvningen tager tid. Mads Mortensen anslog kapaciteten til omtrent fire timer pr. ha. Mange faktorer spiller ind Om en investering på omkring 300.000 kroner i en afløvningsmaskine kan betale sig, afhænger ifølge Birgitte Pedersen af flere forhold. Hun havde regnet på tallene. - Det handler blandt andet om plantagens størrelse, hvor stor andel af frugterne der mangler farve, og hvor meget af denne frugt der kan løftes fra mostkvalitet til første klasses frisk frugt. Derudover kan bedre synlighed af frugterne gøre plukningen mere effektiv. En eventuel forbedring af effekten af sene plante­ værnsbehandlinger kan også spille ind, sagde hun og understregede, at afløvning ikke står alene: - Der er også andre faktorer at skrue på. For eksempel kan man lave lysbeskæring, som giver bedre farve på en del af æblerne. De foreløbige erfaringer peger på, at træerne skal åbnes op, før afløvningen for alvor virker optimalt. - Der er behov for at lette luftens vej ind i træerne, eksempelvis ved mekanisk beskæring eller ved at knække årsskud. Trærækken skal være meget ensartet med en jævn overflade, og blæseren skal helt tæt på træerne, maksimalt 10 cm fra overfladen, forklarede Birgitte Pedersen. Nye sorter på vej Efter markdemonstrationen blev opmærksomheden rettet mod en lang række nye æblesorter fra demonstrationsplantninger på Fyn og i Holland.

Maya Bojesen fortalte, at sortsdemonstrationen blev etableret i 2022 med fokus på robuste og skurvresistente sorter. Sortimentet justeres løbende, efterhånden som nogle sorter sorteres fra, og nye med lovende egenskaber plantes. Blandt de tidlige sorter nævnte hun ’Early Crunch’, der plukkes omtrent samtidigt med ’Discovery’. Den kræver kraftig ud­ tynding på grund af de småfaldne frugter. ’Rave’/First Kiss® har tendens til at blive storfrugtet og kan i teksturen minde om ’Gråsten’. Til gengæld ses der en vis tendens til vekselbæring. ’Deljonca’ modner kort efter ’Discovery’, men kan have problemer med frugtfald. SweeTango® blev fremhævet for sin meget gode smag, men frugterne kan være til den store side og blive grove i overfladen. Desuden er det en klubsort. Blandt de middelsene sorter vakte især ’Ladina’ interesse blandt deltagerne. Sorten høstes samtidig med ’Elstar’, har god smag, sund vækst og frugter, der ikke bliver for store. - ’Ladina’ overrasker positivt nu, hvor træerne har stået i plantagen nogle år, sagde Maya Bojesen, der samtidig vurderer, at sorten kan være interessant til økologisk dyrkning. Andre sorter, der blev vist frem ved arrangementet på Hofmansgave, var bl.a. andet ’Wursixo’, ’Alnova’, ’Wuranda’ og ’Daliclass’.

Den gule sort ’Pia’ høstes i første halvdel af oktober. Sorten har tendens til skrub, hvis frugten er våd for længe, hvilket ses på æblerne til højre.

’Ladina’ er en schweizisk krydsning mellem ’Fuji‘ og ‘Topaz‘. Den skinnende røde frugt høstes samtidig med ’Elstar’. Hollandske nyheder Jan Peeters havde medbragt nogle æble­ sorter fra Holland. Han fremhævede bl.a. den tyske, skurv­ resistente sort ’Zin17’/Deichperle® som et muligt emne til den danske demonstrationsplantning. Sorten beskrives som saftig og sød med gode lageregenskaber og kan dyrkes økologisk. ’Freya’ er en ny skurvresistent sort med robusthed over for meldug og en smag, der minder om ’Elstar’, men uden samme tendens til vekselbæring. Bloss® er blandt de mest omtalte, nye klubsorter i Holland, hvor der forventes plantet omkring 200 ha inden for et par år. Sorten kombinerer høj produktivitet, god smag og fin holdbarhed. Endelig fortalte Jan Peeters om den gule sort ’Pia’, som har gode lageregenskaber. Sorten har tendens til en skrubben overflade, der opstår i perioder med nedbør i sæsonen, ifølge den hollandske konsulent. n

Konsulent Maya Bojesen fortæller om en række af æblesorterne i demonstrationsplantningerne, der er plantet i Kim Nielsens plantage i Brenderup, hos AU Auning og på den hollandske forsøgsstation Randwijk.

gartner tidende 11 | 2026

41


NYT | om navne Bornholms Mosteri skifter hænder Svaneke Bryghus overtager Bornholms Mosteri pr. 1. oktober 2026 efter flere år med økonomiske udfordringer og tre regnskaber med underskud på over én mio. kr. Ejerkredsen bag mosteriet har længe arbejdet for at udvikle virksomheden, men vurderer, at der nu er behov for en stærkere kommerciel platform. Ifølge formand Filip Lau er beslutningen vemodig, men nødvendig. Hos Svaneke Bryghus ser man overtagelsen som et naturligt match, der styrker porteføljen af bornholmske drikkevarer. Bornholms Mosteri har hidtil været en lokal social virksomhed, hvor 75 procent af medarbejderne er mennesker, som ellers ville have svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Mosteriet har markedsført sig bl.a. på dansk producerede råvarer med æblemost fremstillet af danske, økologiske æbler og økologiske rabarber fra Fyn. Ejerkredsen bag Bornholms Mosteri var indtil ejerskiftet Ocean Prawns A/S, Insepa A/S, Premium Beer Holding ApS, Filip Lau og Lars Nørby Johansen, skriver Bornholms Tidende.

Løftet salg og bundlinje

Gartneriet Hjortebjerg begæret konkurs

Perfectseason, tidligere Planteslagterne, har i år vendt underskud til overskud gennem strammere omkostningsstyring. Bundlinjen er forbedret med 200 procent på et år. Virksomheden oplever samtidig vækst i salget af produkter baseret på grøntsager, svampe og bælgfrugter. En svampefars med bælgfrugter, som især bruges i kantiner og ­foodservice, er en vigtig del af sortimentet. Produktet anvendes f.eks. i blandinger med kød og gør det lettere at øge indholdet af grøntsager og bælgfrugter i måltiderne. Også falafler, plantedeller og rødbedebøffer bidrager til væksten. Samtidig bevæger Perfectseason sig fra at være leverandør af kød­ alternativer til en bredere fødevarevirksomhed med fokus på øko­ logiske råvarer, korte ingredienslister og mindre forarbejdede produkter. Virksomheden satser på organisk vækst og omsætter i år cirka 70 procent mere end budgetteret. Fra næste år lanceres nogle barer, skriver FødevareWatch. Perfectseason blev stiftet for syv år siden, og selskabet har stadig stifterne Henrik Have Christensen, Emil Andersen og Emil William Götze ombord. Hertil kommer investorerne Coop Amba og The Footprint Firm.

Høje energipriser og andre strukturelle udfordringer, der generelt udfordrer danske gartnerier, når det f.eks. gælder adgangen til plantebeskyttelsesmidler, er baggrunden for, at selskabet bag Gartneriet Hjortebjerg ved Søndersø, Hjortebjerg Plant License, er under konkursbehandling. Det fortæller selskabets indehaver Steen Juul Thomsen til Fyens Stiftstidende sidst i oktober. Der er tale om en egenbegæring, hvor Steen Juul Thomsen selv har kontaktet skifteretten, da selskabet ikke længere kunne betale sine regninger. Selskabet bag gartneriet har en gæld på næsten 30 mio. kr., skriver avisen.

Arkivfoto

Nyt om planteværn Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren. De nyeste står øverst.

Område

Middel (reg. nr.)

Bemærkninger

Kerne- og stenfrugt, grøntsager væksthus

Fibro EC (631-11)

Fibro EC er afmeldt fra 1. december 2026. Der er anvendelses- og opbevaringsforbud fra 1. juni 2028.

Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstof­ oversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.

42 gartner tidende 11 | 2026


NYT | om navne Aarets Wiuff 2026 Mathias Nick Olesen fra Palleshavegaard ved Ringe er kåret som Aarets Wiuff 2026. Prisen gives til en råvareproducent, som gennem ekstraordinær kvalitet, håndværk, innovation og respekt for råvarerne gør en Mathias Nick Olesen, Palleshavegaard, flankeret af Søren Wiuff, t.v., og Jesper Zeihlund. særlig forskel for dansk gastronomi. Mathias Nick Olesen modtager hæderen for sin indsats med at dyrke kvalitetsråvarer efter økologiske og regenerative principper, hvor jordens frugtbarhed og hensynet til kommende generationer er centrale værdier. Med rødder i en familietradition inden for biodynamisk landbrug arbejder Mathias Nick Olesen med sæsonernes råvarer og den direkte forbindelse mellem producent og forbruger som centrale omdrejningspunkter. - Vi har brug for producenter, der tør gå forrest, udfordre vanetænkningen og skabe nye muligheder for dansk fødevareproduktion, siger Jesper Zeihlund, formand og stifter af Lokale Fødevarer Danmark samt initiativtager til Årets Wiuff. Prisen blev etableret i 2025 af Lokale Fødevarer Danmark og Horesta og er opkaldt efter landmand Søren Wiuff, Lammefjorden. Prisen hylder producenter, der går nye veje og bidrager til udvik­ lingen af dansk fødevareproduktion. Første modtager var ­Marie Bojsen fra Birthesminde. Årets pris ledsages af en præmie på 20.000 kroner sponsoreret af Dansk Cater.

DET SKER 18.-19.11.2026 ExpoSe & Expodirect (jordbær og asparges), Karlsruhe, Tyskland 24.-27.11.2026 Agromek, Herning 25.-27.11.2026 Interpoma - æblemesse - Bolzano, Italien 01.-02.12.2026 Jordbærkonference, Pejsegården, Brædstrup 2027 07.01.2027 International Soft Fruit Conference, Holland 13.-14.01.2027 Plantekongres, Herning 19.01.-02.02.2027 Christmasworld, Frankfurt am Main, Tyskland 25.-26.01.2027 Årsmøde, Avlerforeningen af Danske Spiseløg, Fredericia 26.-29.01.2027 IPM, Essen, Tyskland 31.01.-02.02.2027 Formland, Herning 02.02.2027 Danske Planteskoler, Vintermøde, Beder 03.-05.02.2027 Fruit Logistica, Berlin, Tyskland 10.-11.02.2027 Norddeutsche Obstbautage, Jork 16.-19.02.2027 BioFach, Nürnberg 17.-19.02.2027 MyPlant & Garden, Milano, Italien 11.03.2027 Dansk Gartneri, Grøn Dag, Vissenbjerg 24.-25.03.2027 Flora Spring Fair, Aalsmeer, Holland 18.-22.05.2027 Chelsea Flowershow, London, UK 20.-22.05.2027 Madens Folkemøde, Nykøbing Falster 28.-30.05.2027 Roskilde Dyrskue Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

Ny GUDP-bestyrelse GUDP har fået ny bestyrelse med Liselotte ­Hohwy Stokholm som ny formand. Bestyrelsen består af fem nye medlemmer og tre genudpegede medlemmer, der skal bidrage til at accelerere den grønne omstilling i fødevaresektoren og sikre, at flere innovative ­løsninger når hele vejen fra idé til praksis. Ifølge erhvervs- og konkurrencekraftminister Martin Lidegaard skal Danmark være blandt de førende i den grønne omstilling af fødevareproduktionen. GUDP støtter udviklings-, demonstrations- og netværksprojekter i hele fødevareværdikæden. Målet er at få grønne løsninger med forretningsmæssigt potentiale hurtigere ud at virke i praksis. Den nye bestyrelse består af Liselotte Hohwy Stokholm, Tænke­ tanken Hav, Anne Lerche, Dansk Erhverv, Anne-Lise Høj Lejre, Teknologisk Institut, Henrik Jørgen Andersen, CBS, Tina Sødring, Seges, Winnie Højvang Bügel, Executive Capital, Kristian LungaardKarlshøj, Ausumgaard, og Henrik Lund, Dragsbæk.

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder. Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

NEDBRYDNING Af drivhuse, stålkonstruktioner og udtjente bygninger.

EK Ejendomsservice Telefon 40 93 21 06

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

33725_Fastholdelse af medarbejdere_annonce_185x260mm.indd 1

22.10.2025 09.13

gartner tidende 11 | 2026

43


LEVERANDØRLISTE ANALYSER

Biomcare ApS Inge Lehmanns Gade 10 · 8000 Aarhus C info@biomcare.com · Tlf. +45 42 61 77 09 Opdag sygdomsrisici i jorden, før de koster dig udbytte. www.jordsundhed.dk

EKOPLAN ApS v/ Malgorzata Kepler Ærøvej 1, 9500 Hobro · www.ekoplan.dk Tlf: 30 92 17 45 · mg.lab@outlook.com Analyser for planteplantepatogene svampe, bakterier og vira. Analyser for næringsstoffer. Rådgivning i plante­sygdomme og planteernæring.

EL- INSTALLATØR OG ENERGI Fyns Gartnerimaskiner A/S Smedemestervej 1 5600 Faaborg Telefon 62 61 60 30 fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

Steenbek Technic A/S Korden 15 8751 Gedved Telefon: 86 26 09 44 Poul Erik Mobil: 40 26 09 44 E-mail: pea@steenbek.dk www.steenbek.dk Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

SMAK Certifiering Eurofins Agro Testing A/S Ladelundvej 85, 6600 Vejen Telefon: +45 7660 4242 agro@eurofins.dk, www.eurofins.dk

SMAK Certifiering -dengröna näringens certifiering och kontroll sedan 1953CERTIFICERING

– Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

Vi har en lång erfarenhet av certifiering och gör det lätt för Sveriges lantbruks- och livsmedelsföretag att göra rätt enligt IP, GlobalG.A.P., KRAV och EU:s förordning om ekologisk produktion. Du kan dessutom se fram emot konkurrenskraftiga priser. LMI AB Våra erfarna revisorer finns nära dig var ändet bornemt i Sverige. Vi har stor erfaring med certificering ogdu gør for

Långebergavägen 40, Tlf. +46(0)42-29 2005

IntroCert v. Lis Sørensen

landbrugs- og fødevarevirksomheder at gøre det rigtige ifølge SE-256 69 Helsingborg Langstedvej 61, 5690 Tommerup GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP og KRAV. info@lmiab.com, www.lmiab.com Telefon: 40 68 20 30 Du kan også se frem til konkurrencedygtige priser. E-mail: lis@introcert.dk arbejder for endansk fremtid vækst. LMIdig, er uanset hvor Vores erfarneViauditorer taler ogi er tæt på du bor i Danmark.

E?>6D?DI<6T65:?:

Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0 specialister i afgrødeanalyser og planteerIndhent tilbud certifiering@smak.se næring. Vi analyserer jord,viaplanter og vand. "Den, der finder ud af mest, leverer bedst"

gh̀hi_f^fb`Z]^hgeZjkZlb]abbZif] AUTOMATISERING

SMAK Certifiering AB är ett svenskt certifieringsbolag som ägs av Stiftelsen Potatisbranschen. Med rötterna i den svenska gröna näringen erbjuder vi certifieringstjänster till lantbruks- och livsmedelsföretag till konkurrenskraftiga priser.

www.smak.se

4XROBOTS A/S Unsbjergvej 2B, 5220 Odense SØ +45 53 56 37 50 · info@4XROBOTS.com www.4XROBOTS.com Sikre robotløsninger med lav investering, der erstatter manuelle opgaver

Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig uanset hvor du bor i Danmark. Certificering i henhold til GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP-certificeret produktion, KRAV.

CO2

Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

Strandmøllen A/S Strandvejen 895 DK-2930 Klampenborg +45 701 02 107 www.strandmollen.dk

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Schur Pack Denmark Tlf.: 64a/s 73 12 59 Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, Englandsvej 12, 7100 Vejle bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk Bk-pack ApS 7100 VejlePhone: +45 7673 3000 Jordløse Møllevej 27, Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com 5683 Haarby Jordbærbakker / Plastbakker spd@schur.com, schur.com Telefon 64 73 12 59 schur.com Leverandør af bakker i karton Papirposer / Plastposer E-mail: bk-pack@bk-pack.dk til frugt & grønt. Netsække www.butik.bk-pack.dk med og uden snøre www.bk-pack.dk, Fuglenet – Bionet -med Tætvævede PP-sække Netsække banderole – Kvalitetsnet til ethvert formål ApS

Fuglenet til vinplanter PP sække tætvævet Lukketråd - Sygarn Etiketter Kontakt os og Pallenet få et tilbud

Bunzl Distribution Danmark Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk Løsninger til hele arbejdsdagen. Emballage, udstyr, værnemidler og hygiejne.

Hassø Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring. Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

oq p o o wv uv 44 gartner tidende 11 | 2026

NNZ Nordic ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67 Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk 100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

EMBALLAGE

13453678 ! "#$ $"%$" 6&'63(35)347 *+,3-.3013284633& 45679:;<=:>?@>9A?B?DA?@??:> ?AEF<<FB?GHIJF@<K6:I:B?@DI<J?<? F@E?L>6>FB?:M@FJK6D5BOFP:I:BDI< @?:BK@I:B5BJQBI?L:?G R7FPP?@SETB@?S<UB5BO56?@ R4F:>6P?@S@?B:DKL5BM5>DKL RV<DDI<OFP:I:B RW?:BK@I:B5BJQBI?L:?

SMAK Certifiering AB Hedvig Möllers gata 12 SE-223 55 Lund Tlf. +46(0)20 61 62 63 certifiering@smak.se www.smak.se

BEKIDAN Maskinfabrik A/S Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 · bekidan@bekidan.dk www.bekidan.dk

DANVAN A/S Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14 Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Vi kører i hele landet - Døgnvagt. Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer. Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

NE ETS T I L ST PLAST a/s KV3,ADK-6705 Esbjerg Ø Falkevej

T

Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk til ethvert formål....... Mail: sales@st-plast.dk Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt. Op til 100% genanvendt plast.

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120 Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier. 3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål). Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Pool-koncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL FAGLIGE ORGANISATIONER

DUG-Danmark Den Unge Gartner info@dug-danmark.dk www.dug-danmark.dk


LEVERANDØRLISTE FORSIKRINGER

Spira Forsikring Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.spira.dk kontakt@spira.dk FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container Baumschulen GmbH Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de Phone +49 4101 553267 Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

GØDNING OG PLANTEVÆRN Olssons Frø AB Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Steenbek A/S Korden 15, 8751 Gedved Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek.dk www.steenbek.dk Blomsterløg til potte og snit. Alt i stiklinger og småplanter. Speciale i Orchideer.

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af grøntsagsfrø, blomsterfrø, læggekartofler, krydderurter, jordbærplanter og kvalitetsspagnum

Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40 Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42 Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10 Fyn: Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12 Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12 Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4 & 9, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21

JH Planter ApS ”Hyldegård” Ingersvej 4 Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Baltic Workforce Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.dk Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager – produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT Travel to Farm www.t2f.dk · Tlf. 33 39 46 40 E-mail: t2f@t2f.dk Udveksling af praktikanter i den grønne sektor KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

Maryna Masliuk: tlf. +45 29 77 75 84 Mail: maryna@bioproduction.dk GARDINER

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02 E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

Dansk Gartneri Montage ApS Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

Jelitto Staudensamen GmbH Am Toggraben 3 29690 Schwarmstedt Deutschland/Germany info@jelitto.com, www.jelitto.com Phone +49 5071/9829-0 Fax +49 5071/9829-27

JOBFORMIDLING D-UC.DK (Danish-Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999 Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

FLEXGARDIN Gardiner i alle afskygninger Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

DLG Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

SCANDINAVIA A/S

GARDITEC ApS Specialist i væksthusgardiner Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup Telefon 63 76 70 50 Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

DRIVHUSSERVICE

Dansk VandingsTeknik Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

IT

SIMA SIMA Drivhusservice v/ Ejnar Davidsen Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163 Sima-service@mail.tele.dk Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14 Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Vi kører i hele landet - Døgnvagt. Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer. Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

NetPlan system design.dk ApS Overvejen 71, 5792 Årslev Telefon 62 67 17 57 E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

DANVAN A/S Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

gartner tidende 11 | 2026

45


LEVERANDØRLISTE

kraftvarmesektorens ber af anlæg..! SCANDINAVIA A/S

Færch Køl Færch Køl Hesthøjvej 7, 7870 Roslev Telefon 96 76 12 24 Landsdækkende post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk Salg, service og montage af Køle og fryse rum Landsdækkende service af køle-/fryseProceskøling Alm. Køle/frost rum anlæg til konkurrencedygtige priser. CO²- Køle/frost anlæg

.: Horticoop Scandinavia A/S smotorer og udstyr. Omega 15, 8382 Hinnerup af anlæg. maskinrum og kedelhaller. NH³ - køle/frost anlæg Telefon +45 87 36 99 00 Varme genvinding dstyr. Brine E-mail: info@horticoop.dk VI HAR STOR ERFARING I køling Alarm anlæg AT BAKSE RUNDT e om vores tilbud www.horticoop.dk ADAP-KOOL overvågning MED STORE ELEMENTER... Køleteknik Energi opImering onsaftaler.

ODENSE

ge, VI flytter resten.

HS Maskinimport v/Holger Suhr Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org Maskiner og udstyr til frugtavl.

HortiAdvice Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Fugtstyring

Odense Køleteknik ApS Kratholmvej 64, 5260 Odense S Telefon 66 17 44 15 DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, JMF A/S - Jysk Maskin Flyt 37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk www.odensecool.dk Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og Tlf. +45 24 84 33 22 fryseanlæg Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning. MARKEDSFØRING

tidige rtner til danske rker!

SCANGROW ApS Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11 E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

Gartner Tidende Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk Tlf. 2137 9806 Vi laver alt indenfor tryksager. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Max Weishaupt A/S Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice Glostrup 43276300 Fredericia 75101163 Aalborg 98156911 KØLEANLÆG/UDSTYR B & V Køleteknik ApS Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85 E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

46 gartner tidende 11 | 2026

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk REGNSKAB OG REVISION

Floramedia Deutschland Gmbh Hr. Michael Schach Steinbeisstrasse 9, D-70736 Fellbach Tyskland T +49 (0)711 51 85 82 - 42 michael.schach@floramedia.de www.floramedia.de Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst. Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

MASKINER

Maskinservice VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70 E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

CB Maskinservice v/ Carsten Bonde Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68 E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter.

Kovsted & Skovgård Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

Vicath EQ ApS Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44, E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software SOFTWARE

HortiAdvice Specialist i produktionsplanlægning. www.hortiadvice.dk/greenplan Mail: greenplan@hortiadvice.dk greenplancloud@hortiadvice.dk Telefon +45 23 49 66 14 Udvikling, salg og support af Greenplan Cloud, samt support af Greenplan Raven. TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S

Revision 360 Statsautoriserede Revisorer Tlf. 69 17 55 00 E-mail: info@revision360.dk www.revision360.dk

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

RÅDGIVNING Olssons Frø AB Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 · www.olssonsfro.se Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

www.grimme.dk Uffe: 40 28 13 74 ·Palle: 20 10 26 37 Vores passion er maskiner til kartoffel og grøntsagsproduktion. Alt indenfor køl & ventilation til opbevaring og lagring. Optisk sortering af løg & kartofler.

GLS-A, 3F, HK og Dansk Metal Fælles rådgivning om efteruddannelse og arbejdsmiljø til overenskomstdækkede virksomheder i de grønne brancher. www.dgkt.dk Tlf. 20 13 87 89, bive@gls-a.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af fiberdug, ukrudtsdug og insektnet. Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.


25,,%"/2$% -/"),"/2$% 6!2-% '!2$).%2 6!.$).'

LEVERANDØRLISTE VANDBEHANDLING

Bevo Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk Tel.: 66 19 25 45 Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Jiffy A/S Industrivej 4, 8550 Ryomgaard Tlf.: 86 39 43 88 Email: sales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com Alle former for formeringssystemer Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk Danvan A/S Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg. UV og ozon steriliseringsanlæg. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselfos, ScanPeat og Holmebo. Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning. VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

Fagerhults Garden AB Snapphaneallén 12 SE-286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se Telefon +46 433 306 18 Salg DK kai@fagerhultsgarden.se Direkte: +46 73 830 05 00 www.fagerhultsgarden.se Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Danish Horti Supply Rigtrupvej 30 B, Voldum, 8370 Hadsten hfr@dhsupply.dk · Telefon +45 27879400 Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.

DRIVADAN A/S Væksthuse i totalentreprise Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS Svendsagervej 24, Seden, 5240 Odense NØ Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

Jeep Veenhouwer Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33, Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

MP Byggeservice ApS Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14 CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse VÆGTE

WWW MPBYGGESERVICE DK 4LF

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14 Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Vi kører i hele landet - Døgnvagt. Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer. Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 kontor@hova.dk · www.hova.dk VÆKSTLYS

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

Kommende udgaver af gartner tidende Nr. 12 2026 udkommer den 17. december Deadline den 12. december Nr. 1 2027 udkommer den 21. januar Deadline den 6. januar Nr. 2 2027 udkommer den 18. februar Deadline den 3. februar Nr. 3 2027 udkommer den 24. marts Deadline den 10. marts Kontakt Karin, hvis du skal have en annonce med i de kommende blade.

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

gartner tidende 11 | 2026

47


Bliv annoncør i Som annoncør i Gartner Tidende rammer du plet i din målgruppe i væksthus- og frilandsgartnerier, planteskoler og blandt frugt- og bæravlere samt i hele følgeindustrien. Læserne tæller alle aldersgrupper og jobfunktioner fra elev til indehaver.

Bagsiden (BxH): 185 x 260 mm eller 210 x 297 mm

Opslag (BxH): 420 x 297 mm (2 sider overfor hinanden)

Helside (BxH): 185 x 260 mm eller 210 x 297 mm

1/2 side (BxH): Tværformat: 185 x 125 mm Højformat: 90 x 260 mm

1/4 side (BxH): Tværformat: 185 x 60 mm Højformat: 90 x 125 mm

Udgivelsesplan 2027 Udgave nr.

Udgives

Annoncedeadline

1

21. januar

6. januar

2

18. februar

3. februar

3

24. marts

10. marts

4

29. april

14. april

5

3. juni

19. maj

6/7

1. juli

16. juni

8

26. august

9

23. september

8. september

10

21. oktober

6. oktober

11

18. november

3. november

12

16. december

1. december

11. august

1/8 side (BxH): Format: 90 x 60 mm Lotte Bjarke Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk

Få

Annemarie Bisgaard Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk

Karin Svensson Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

på skærmen

Som abonnent på den trykte udgave af Gartner Tidende kan du også læse bladet elektronisk. For at få adgang skal du registrere dig ved at sende en mail til Karin Svensson på ksv@hortiadvice.dk med oplysninger om firmanavn, adresse og mailadresse. Herefter modtager du en mail med brugernavn og adgangskode, som du efterfølgende kan ændre til din egen kode.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
GT11-2026_web by Mark & Storm Grafisk - Issuu