GT10-2026_web

Prydgræsser Vækstmedier Energi

gartner tidende

FAGBLADET OM FRUGT, GRØNT OG PRYDPLANTER

10 | 2026 22. oktober

INDHOLD

GRØNTSAGER FRUGT & BÆR 18 Jordbærdyrkning med færre insektmidler 8 Kvælstofregulering 11 BNBO lukker agurkgartneri 38 Nyt fra hollandsk pæredyrkning 24 Porrer – et nyt ben på Tjele gods 36 Protein slår grøntsager blandt unge 40 Gulerodsdyrkning under forandring

18 2

gartner tidende 10 | 2026

20 PRYDPLANTER 6 Man bliver aldrig færdig med planter 20 Videndeling på tværs af grænser 28 Viden baner vej for nye vækstmedier 30 Ekstraktionsmetoden er afgørende 32 Udvikling af vækstmedier i centrum 42 Formering af liguster GENERELT 10 Fortsat uklarhed om producentansvar 14 CO2-afgift dræner likviditeten 16 Grøn omstilling med forhindring 22 Nye muligheder for forædling 34 Rørgræs som element i vækstmedier 35 Sensor skal give styr på næringsstoffer

25 HVER GANG 12 Dansk Gartneri Aktuelt 26 Glimt 29 Nyt om planteværn 44 Nyt om navne 46 Mød Månedens Gartner 46 Det sker gartner tidende 10 | 2026

3

Ambyance

Performance without compromise High yield potential Excellent soil storage performance Outstanding quality: skin finish, colour and taste

Contact our Specialist: Magnus Andersson Mobile: +46 73 080 49 62 Email: magnus.andersson@basf.com

www.nunhems.com 4

gartner tidende 10 | 2026

#VegetablesPeopleLove

LEDER

Udgiver: HortiAdvice Hvidkærvej 29 DK 5250 Odense SV Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Af: Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri

Medlemsblad for Dansk Gartneri 142. årgang Udkommer næste gang den 19. november 2026 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

Energi til et stærkere Danmark Når vi taler om energi, er det ikke længere alene priser og bæredygtighed, der fylder på dagsordenen. I en verden præget af politisk uro er også sikkerhed blevet en central hjørne­ sten i energidebatten. For jo mere afhængige vi bliver af en stabil energiforsyning, desto mere sårbare bliver vi også, hvis den bliver forstyrret. Danske energivirksomheder blev i september opfordret til at skærpe fokus på sikkerheden som følge af den øgede trussel fra blandt andet cyberangreb og sabotage. Hændelser, der i værste fald kan ramme den energiforsyning, som vi i Danmark længe har betragtet som en selvfølge.

ISSN 0106-8393 Layout og tryk Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

Redaktør

Lotte Bjarke Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk Fagredaktør

Det sætter energidebatten i et større perspektiv. For energi handler fortsat om klima og priser, men i en mere usikker verden handler det i stigende grad også om robusthed og vores evne til at holde både samfund og virksomheder kørende, når vi bliver ramt af kriser og forandringer. Energi er en afgørende produktionsfaktor i store dele af gartnerierhvervet. Samtidig står erhvervet midt i en omfattende omstilling, hvor fossile brændsler skal udfases, energi­ forbruget effektiviseres, og nye energiløsninger tages i brug. Men omstillingen kræver store investeringer. CO₂-afgifterne stiger frem mod 2030, samtidig med at energipriserne igen er steget markant. For mange gartnerier lægger det yderligere pres på et i forvejen begrænset økonomisk råderum til de investeringer, der skal gøre produktionen endnu grønnere og mindre sårbar. Netop derfor handler et robust energisystem ikke kun om at beskytte energiinfrastrukturen mod cyberangreb og sabotage. Det handler også om at skabe et samfund, der er mindre sårbart over for energikriser, prisudsving og usikre forsyninger. Her spiller virksomhedernes omstilling en vigtig rolle. Skal gartnerierne investere i elektrificering, energieffektivisering og alternative energikilder, kræver det langsigtede og stabile rammer, som gør investeringerne mulige. Robusthed stopper heller ikke ved energiforsyningen. I en mere usikker verden bliver spørgsmålet om, hvad vi som samfund er i stand til at producere selv, stadig vigtigere. Det gælder vores fødevarer, men også blomster, planter og træer. En stærk dansk produktion gør os mindre afhængige af omverdenen og bidrager samtidig med arbejdspladser, udvikling og vækst herhjemme. Et robust Danmark kræver derfor mere end blot en sikker energiforsyning. Det kræver også stærke virksomheder og en produktion, der både kan udvikle og omstille sig herhjemme. Skal vi stå stærkere i en mere usikker verden, kræver det politiske rammer, der giver virksomhederne mulighed for at investere i fremtiden og fastholde produktionen i Danmark. Det står højt på vores politiske ønskeliste.

Annemarie Bisgaard Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk Annoncer og Abonnement

Karin Svensson Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Ansvarshavende

Forside: Overdam Planteskoles inspirations- og forsøgshaver er en overbevisende opvisning i alt det, prydgræsser kan. Foto: Lotte Bjarke

Prydgræsser Vækstmedier Energi

gartner tidende

FAGBLADET OM FRUGT, GRØNT OG PRYDPLANTER

Thomas Skovgaard Lund Telefon +45 21 63 12 62 tol@hortiadvice.dk

10 | 2026 22. oktober

gartner tidende 10 | 2026

5

Der var trængsel i Overdam Planteskoles inspirationshaver, da A-plant afholdt plantedag for næsten 100 professionelle plantefolk på en solbeskinnet septemberdag.

Man bliver aldrig færdig med planter Overdam Planteskoles inspirations- og forsøgshaver er en overbevisende opvisning i alt det, prydgræsser smukt kombineret med robuste stauder kan gøre for haver og anlæg. Lotte Bjarke

Næsten 100 fagfolk mødtes til plantedag i Overdam Planteskole i Hørsholm den 10. september 2026. Bag invitationen stod de otte planteskoler i A-Plant, der producerer udvalgte planter til det nordiske marked med varemærket Nordic®. Gæsterne var anlægsgartnere, landskabsarkitekter og andre professionelle plantebrugere, der kunne mødes ansigt til ansigt med planteskolefolk til faglig erfarings­ udveksling og samtidig opleve Overdam Planteskole, der er i en klasse for sig. Her er ikke alene produktion og salg men også vidtstrakte inspirationshaver designet af manden bag virksomheden og prydgræssernes nestor i Danmark, Poul Petersen. Dagen bød på en fascinerende rund­vis-

ning i planteskolens haver med Poul Petersen som en engageret guide, der ­strøede om sig med muntre anekdoter og gode råd om både dyrkning og anven­ delse af græsser i beplantninger. Efter­ følgende var der foredrag med den hollandske havedesigner Jelle Grintjes, der har international succes med sine naturinspirerede havedesigns. Dagen var en superspændende og meget inspirerende oplevelse, der desværre var blevet til på den triste baggrund, at Poul Petersen har besluttet at lukke plante­ skolen i løbet af 2027. Forhåbentlig får han fortsat tid til og mulighed for at dele ud af sin store viden om græsser i forskellige faglige fora. For ”man bliver aldrig ­færdig med planter”, lød det under rundvisningen fra dagens vært.

Planteskolen rundt Rundvisningen begyndte med en hurtig ­historisk gennemgang dels af planteskolen dels af prydgræssernes indtog i haver og anlæg. - Mine forældre købte huset her i 1943. Min far var endnu mere nørdet end jeg. Han kendte ingen botaniske grænser, sagde Poul Petersen, der kunne fortælle, at allerede i forældrenes planteskole stod der græsser på produktionsplanen. De dyrkede 50 forskellige græsser, men det var så absolut en underskudsforretning, indtil svenske planteskoler/havecentre fik øje på de mange muligheder og startede græsbølgen i planteskolen for alvor. Overdam Planteskole og Poul Petersen er kendt langt ud over de danske grænser for den store ekspertise, når det gælder græsser. Og ikke mindst for introduktionen af sorten Calamagrostis acutiflora ’Overdam’, som Poul Petersen fandt i planteskolen i

Poul Petersen, der er berømt i både ind- og udland for sin kolossale viden om pryd­ græsser, viste rundt i Overdam Planteskole og kom med en strøm af inspirerende for­ tællinger. ’Udstillingshaven’ blev etableret i begyndelsen af 1970’erne og rummer bl.a. en Calamagrostis ’Karl Foerster’, der har fejret 55 års jubilæum på stedet.

6

gartner tidende 10 | 2026

På et uopdyrket tilkøbt areal har Poul Petersen i en årrække testet, hvilke stauder der kan klare sig i skarp konkurrence med vilde planter. Der er plantet stauder ved alle stokkene, og en del har vist sig at kunne stå distancen. Det gælder f.eks. Helianthus ’Lemon Queen’, der blomstrer i baggrunden

Poul Petersen har en unik samling af 75 forskellige sorter af Miscanthus. Samlingen blev grundlagt i 1997 for at kunne vurdere, hvad de mange forskellige sorter kan præstere. Omkring halvdelen er i produktion.

Hørsholm i et parti ’Karl Foerster’ i 1981. En brogetbladet variant, der har gået sin sejrsgang verden rundt. Planter for fremtiden I sine plantedesigns lægger Poul Petersen stor vægt på robusthed og på biodiversitet. - 40 procent stauder og 60 procent græsser er ideelt, sagde Poul Petersen, der indtrængende opfordrede de mange lyttende plantebrugere til at tænke langsigtet, når det gælder plantevalg. - Klimaet har flyttet sig. Det klima, vi havde her, da jeg var barn, har de nu i Jönköping i Sverige. Vi skal finde ud af, hvilke stauder vi skal plante, for at der er næring til de insekter, der kommer syd fra. Vi skal nok plante flere præriestauder. Vi har ingen tid at spilde, sagde Poul Petersen og fremviste et engområde, hvor han gennem en årrække har testet, hvilke stauder, der kan klare sig i hård konkurrence med vilde græsser og andre planter uden at få nogen videre hjælp. Det er der kommet en pæn lang liste ud af. I det hele taget er der gennem årene blevet testet mangt og meget af i Overdam Planteskole. Kan man plante i rent stabilgrus? Hvilke stauder klæder hvilke græsser og omvendt? Hvilke græsser er perfekte som krukkeplanter? Og hvor mange sorter af Miscanthus er det rimeligt at markedsføre? Til det sidste formål rummer Overdam Planteskole en helt unik samling af Miscanthus. 75 forskellige sorter plantet fra 1997 danner en veritabel græsjungle og viser, hvad de enkelte sorter kan præstere. n

Vernonia crinita er en smuk og stærk staude, der klæder de mange prydgræsser i Overdam Planteskoles inspirationshaver.

Planteskolerne i A-Plant

• Birkholm Planteskole • Gunnar Christensens Planteskole • Hennecke Stauder • Majland Stauder • Overdam Planteskole • Staudegaarden • Midwest Groundcovers, USA • Doty Nurseries, USA

I ’Kombinationshaven’ der blev til omkring 2010, kombineres græsser og stauder. Calamagrostis ’Overdam’ og Echinacea ’Magnus’ er et velfungerende makkerpar.

Ni planter på podiet

A-Plant er sat i verden for at give succesoplevelser med planter og beplantning. Sorterne, der bærer varemærket Nordic®, er udvalgt for deres klimatolerance på nor­ diske breddegrader, for sundhed, robusthed og sortsægthed. Eftermiddagen bød på plantepræsentationer af udvalgte sorter, der lever op til alle kriterierne og fortjener yderligere udbredelse. - Anemone x japonica Nordic®’Tiki Sensation’ - Molinia arundinacea Nordic® ’Tiki Lights' - Geranium x oxonianum Nordic® ’Rose Clair’ - Lonicera periclymenum Nordic® ’Loly Brander’ - Carex pilos Nordic® ’Copenhagen Select’ - Salix alba Nordic® ’Winter Flame’ - Euonymus vegetus Nordic® ’Green Choiz’ - Sorbus sambucifolia Nordic® ’Elvira’ - Sesleria heufleriana Nordic® ’Overdam Blue’

gartner tidende 10 | 2026

7

CO2-afgift • Emballageansvar • Gartnerivejledning > Kvælstofregulering < Sprøjteforbud

Undtagelse for grøntsager i 2027 De fleste frilandsgrøntsager er nu med i undtagelsen fra kvælstofreguleringen i 2027. Det samme gælder vedplanter på planteskoler. Sukkermajs og grønne ærter i bælg er fortsat ikke med. Annemarie Bisgaard

I forbindelse med behandlingen af lovforslag L5 vedrørende den nye kvælstofreguleringsmodel, der gælder fra 2027, blev der indgået en tillægsaftale den 1. september. Denne indebærer en undtagelse, der giver grøntsagsavlerne et år mere til omstilling, og samtidig skal et ekspertudvalg se på vidensgrundlaget, skriver sgav.dk. Ikke alle frilandsgrøntsager Undtagelsen i tillægsaftalen gjaldt i september en lang række grøntsager defineret ved afgrødekoder i Gødskningsbekendtgørelsen 2026. 31 grøntsager var nævnt fra starten, men ikke alle var med. Den 7. oktober blev listen så udvidet til også at omfatte græskar, jordbær, rabarber, vedplanter i planteskoler samt melon og spisedruer. Men undtagelsen omfatter fortsat ikke sukkermajs og ærter til humankonsum. Disse to afgrøder er fortsat ekskluderet, da de kan forveksles med afgrøder til husdyrfoder. SGAV begrunder eksklusionen med, at den er nødvendig for at sikre en effektiv kontrol. Bedre vilkår for kartofler Efter indgåelse af tillægsaftalen har

eksperter gennemgået det samlede vidensgrundlag for kvælstofudvaskning for kartoffel- og grøntsagsdyrkning. Resultatet er, at den beregnede udvaskning fra kartofler i den nye kvælstofregulering nedjusteres med enkelte undtagelser. Det vil stille kartoffelproduktionen bedre end først antaget. Eksperterne har til gengæld ikke fundet belæg for at ændre den beregnede udvaskning fra grøntsager, som derfor vil være uændret i reguleringen. n

Græskar undtages nu sammen med bl.a. jordbær, rabarber og vedplanter på planteskoler også fra den nye kvælstofregulering i 2027.

Undtaget fra nye kvælstofregler

Frilandsgrøntsager, bær og planteskoleplanter, der er undtaget fra den nye kvælstof­ reguleringsmodel i 2027. Afgrødekoder fra 2026 nævnt i parentes. • Asieagurker (400) • Asparges (401) • Bladselleri (402) • Blomkål (403) • Broccoli (404) • Courgette, squash (405) • Grønkål (406) • Gulerod (407) • Hvidkål (408) • Kinakål (409) • Knoldselleri (410) • Løg (411) • Pastinak (412)

• Rodpersille (413) • Porre (415) • Rosenkål (416) • Rødbede (417) • Rødkål (418) • Salat (friland) (420) • Savoykål (421) • Spinat (422) • Bønner, andre (426) • Babyleaves (427) • Spidskål (428) • Jordskokker, konsum (429) • Bladpersille (430)

• Purløg (431) • Krydderurter (undtagen ­persille og purløg) (432) • Grøntsager, andre (friland) (434) • Knoldfennikel (435) • Grøntsager, blandinger (450) • Græskar (551-553) • Jordbær (513) • Rabarber (512) • Vedplanter/planteskoler (497) • Melon (510) • Spisedruer (536)

Udledningsgrænser offentliggjort Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, SGAV, har offentliggjort udledningsgrænser for 2027, og i den sammenhæng er der lanceret et planlægningsværktøj. Lotte Bjarke

I forlængelse af vedtagelsen af gødskningsloven L5, der træder i kraft den 1. januar 2027, bliver det nu tydeliggjort, hvad den kommer til at betyde på virksomhedsniveau. Ved hjælp af et planlægningsværktøj til den nye udledningsbaserede kvælstof­ regulering, bliver det muligt at orientere sig i de kommende rammer, og plante­ skoler, landmænd m.fl. kan beregne, hvad det betyder for virksomhedens udledningsgrænse.

8

gartner tidende 10 | 2026

Danske Planteskoler fortæller i sit nyhedsbrev, at planlægningsværktøjet kan bruges til at beregne udledningskvoten og se, hvordan afgrødevalg, placering af marker m.v. får betydning for, om kravene overholdes. Det giver ikke nødvendigvis alle svar, men det er et vigtigt indledende skridt til at forstå, hvordan de nye regler kan påvirke i praksis. Desværre er det både kompliceret og samtidig tydeligt, at det er en masse model­ beregninger, der ligger bag.

Dansk Gartneri og Danske Planteskoler følger udviklingen tæt og understreger løbende overfor de politiske partier, at det er vigtigt at have fokus på, hvordan reglerne skal fungere i praksis, ligesom det er vigtigt at holde sig for øje, at planteskoler m.fl. arbejder med flerårige kulturer. Planlægningsværktøjet findes på styrelsens hjemmeside på www.sgav.dk, hvor du også kan se eller gense webinarer om emnet. n

CO2-afgift • Emballageansvar • Gartnerivejledning > Kvælstofregulering < Sprøjteforbud

Arbejdsgruppe fortsætter indsatsen Efter stormødet fortsætter arbejdsgruppen kampen for grøntsagsavlernes interesser. Annemarie Bisgaard

Den arbejdsgruppe, grøntsagsavlerne dannede forud for afstemningen om gødskningsloven L5, fortsætter sit arbejde efter stormødet for grøntsagsavlere i Vissenbjerg den 9. september. Ifølge gruppen var der stor opbakning til både det hidtidige arbejde og den videre indsats for branchens interesser. - Det var meget positivt at opleve den store opbakning til stormødet og det engagement, der blev vist i debatten, skriver Amy Rasmussen, Kiselgården, på vegne af arbejdsgruppen i en efterfølgende orientering til mødedeltagerne. Gruppen består af Jens Kjeldahl, Uffe Jensen, Trine Fisker, Dorrit Andersen, Nicolai Klausen og Amy Rasmussen. Efter stormødet har den afholdt flere møder om branchens muligheder og udfordringer efter L5 samt organiseringen af det videre arbejde.

Mange møder Arbejdet er godt i gang, men processen er langsommelig. - Fremskridtene kommer ikke af sig selv, og der arbejdes vedholdende fra dør til dør for at skabe kontakt og opbakning. Vi er i tæt dialog med politikere, ministeren, embedsværket og departementet, hvor vi oplever åbenhed og nysgerrighed over for branchens perspektiver og udfordringer, men det er en tung maskine at skubbe til, siger Amy Rasmussen og pointerer, at det overordnede mål er en varig fritagelse af frugt og grønt fra L5. - Vi arbejder i øjeblikket på at afdække de politiske positioner og undersøge, hvilke løsninger der er politisk realistiske. En central ambition er, at branchen bliver inddraget og får mulighed for at være en aktiv

del af løsningen, skriver Amy Rasmussen og tilføjer, at indsatsen koordineres med Dansk Gartneri. Økonomisk støtte Den første indsats blev finansieret af arbejdsgruppen selv. Siden har et par leverandører bidraget økonomisk, hvilket gruppen værdsætter. Ønsker andre at ­støtte arbejdet, kan de kontakte Amy Rasmussen. n

Solbæravler presset af L5

Økologisk solbæravler Finn Bilberg vil sælge over halvdelen af jorden efter nye krav til kvælstofudledning. Annemarie Bisgaard

Den økologiske bæravler Finn Bilberg i Astrup øst for Skjern vil sælge mere end halvdelen af de 50 ha jord, der hører til familiegården Astrup Hedegaard. Beslutningen er en følge af den nye gødskningslov, L5, som træder i kraft næste år. Det skriver B.T. Gården har været i familiens eje gennem fem generationer, men Finn Bilberg, 59 år, frygter, at han bliver den sidste ejer i rækken. Udledning uden gødning Efter at have tastet sine tal ind i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs nye beregningsmodel for kvælstofudledning, lød resultatet, at bedriften overskrider de kommende grænseværdier. Det gjaldt også i en beregning, hvor al planlagt gødning var fjernet.

- Det bliver en umulig opgave at dyrke vores planter, hvis vi ikke må tilføre næringsstoffer. Selv uden gødning udleder vi ifølge modellen for meget kvælstof, siger han. Finn Bilberg har en ekstensiv produktion af økologiske solbær og spørger, hvordan mindre producenter skal kunne fortsætte under de nye regler. Han peger på, at et muligt svar kunne være at fjerne en stor del af de økologiske bærbuske for at frigøre areal til brak. Men det vil gå ud over både produktion og biodiversitet. Over for B.T. understreger Finn Bilberg, at familien ikke ønsker særbehandling, men en regulering, der gør det muligt fortsat at producere danske fødevarer. Samtidig frygter han store økonomiske konsekvenser. Salget af mere end halvdelen af ejendommens 50 ha kan ifølge ham blive første skridt mod et ophør af familiens ejerskab af Astrup Hedegaard. n

Finn Bilberg dyrker økologiske solbær på Astrup Hedegaard. Arkivfoto.

gartner tidende 10 | 2026

9

CO2-afgift > Emballageansvar < Gartnerivejledning • Kvælstofregulering • Sprøjteforbud

Fortsat uklarhed om producentansvar

Loft over kommuners affaldsregning Klima-, energi-, og forsyningsminister Samira Nawa meldte sidst i september ud, at regeringen vil fremsætte et lovforslag, der skal lægge loft over kommunernes gebyrer under det udvidede producentansvar for emballage. Lovforslaget kommer som følge af, at der er meget store forskelle på, hvad det koster at håndtere affald fra kommune til kommune. Brancheforeningen Plastindustrien hilser det nye lovforslag, der vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve for håndtering af emballageaffald, velkommen. Organisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt producentansvar, men understreger, at modellen samtidig bør tage højde for kvaliteten af det indsamlede affald, så der skabes incitament til mere genanvendelse.

Et webinar bød på vigtige præciseringer i forhold til producent­­ansvar for emballage, men der er fortsat uklarheder i forhold til ansvarsplacering. Det skriver VANA på sin hjemmeside. Lotte Bjarke

Den 30. september 2026 holdt Energistyrelsen et webinar om miljøkravene i emballageforordningen, hvor bl.a. spørgsmålet om placering af ansvar i værdikæden blev adresseret. Når det gælder identifikation af emballage og producent, blev det præciseret, at en webadresse kan være tilstrækkelig som elektronisk kontaktoplysning i forhold til at identificere fabrikanten, når emballagen kontrolleres. Et andet stort tvivlsspørgsmål gælder placering af ansvar, når varen passerer gennem

flere led i værdikæden. VANA skriver, at Energistyrelsen understreger, at det er aftalen om overførsel af ejerskab, der bestemmer, hvornår emballagen er sat i markedet, ikke hvorvidt en anden virksomhed fysisk står for en del af håndteringen. Til gengæld svævede spørgsmålet om, hvornår en virksomhed har ”fået fremstillet” en emballage stadig i luften. Det samme gælder spørgsmålet om, hvornår det tidspunkt påvirker, hvem der er fabrikant ifølge emballageforordningen. n

NYHED! NY HED!

Farvespil – forskellige røde nuancer på en plante Sund & robust Lang blomstringstid & god blomsterværdi

Kom og besøg os på vores sommerudstilling: 1. nov. 2025 — 15. jan. 2026! Yderligere oplysninger på › www.heinje.de ‹

10 gartner tidende 10 | 2026

CO2-afgift • Emballageansvar • Gartnerivejledning • Kvælstofregulering > Sprøjteforbud <

BNBO lukker agurkgartneri Frederiksborg Amtsavis bragte den 6. oktober 2026 en dybde­gående artikel om den fortvivlende situation, Gartneriet Søegaard ved Roskilde er havnet i som følge af placeringen i et BNBO-område. Jacob Søegaard, Gartneriet Søegaard. Arkivfoto.

Lotte Bjarke

BNBO står for Boringsnære Beskyttelsesområder. Sådan et, faktisk landets største, ligger Gartneriet Søegaard i Ågerup ved Roskilde i. Her er der blevet produceret agurker siden 1917 gennem fire generationer, men næste år er det efter alt at dømme slut, for placeringen betyder, at der fremover ikke må anvendes pesticider, der ikke er godkendt til økologi, på et 668 ha stort areal. Gartneriet Søegaard ejer de 12 ha, hvor også 8.000 m2 væksthusgartneri er placeret.

Jacob Søegaard, der er gartneriejer og næstformand for Dansk Gartneri, fortæller til avisen, at han har været i dialog om problemet med Roskilde Kommune gennem flere år. Han mener ikke, at beslutningen om at lukke, er én han har taget. Den er blevet taget for ham. Dermed mener han også, at han har krav på fuld erstatning som følge af det, han ser som en virksomhedslukning. Men det mener kommunen ikke. Herfra lyder det blot, at gartneriet kan omlægges til økologisk drift. En løsning

Jacob Søegaard i samarbejde med branchens konsulenter har regnet på med et resultat, der tydeligt viser, at økologisk produktion på ingen måde vil være økonomisk bæredygtig for gartneriet, der vil se ind i to års omlægningsperiode uden indtægter og efterfølgende en halveret indtægt, der betyder at gartneriproduktionen vil blive en underskudsforretning. n

GARTNERITEKNIK / VENTILER / RESERVEDELE

Trænger din varmeventil til service?

Vi sælger nye, renoverer brugte og har reservedele på lager. Stort udvalg af reservedele og modeller 2- og 3-vejs ventiler - DN25 til DN150 Mange varianter - 800, 1200 og 2000 Nm i 24V og 220V

Også flere varianter af Grundfos CR/CRN og Wilo Helix pumper på lager

40 16 23 05

info@elmek.dk

elmek.dk

gartner tidende 10 | 2026

11

DANSK GARTNERI | Aktuelt

CO2-afgift:

Næste skridt for målrettet støtte Som led i Grøn Skattereform 2022 blev der afsat 163,8 mio. kr. i målrettet støtte til gartnerierhvervet. Første støtte er udbetalt, mens nye muligheder følger i 2027. Grøn Skattereform skulle sætte fart på danske virksomheders grønne omstilling. Men for gartnerierhvervet stod det hurtigt klart, at de nye CO₂- og emissionsafgifter samtidig kunne lægge beslag på netop den økonomi, der skal til for at investere grønt. Derfor blev der som en del af aftalen om Grøn Skattereform fra 2022 afsat 163,8 mio. kr. i målrettet støtte til gartnerierhvervet. I dag er midlerne fordelt på tre støtte­ordninger, der både skal kompensere de gartnerier, der rammes hårdest af afgifterne og understøtte investeringer i energi­ effektivisering og grøn omstilling. Vejen til en brugbar model for udmøntningen af støtten var dog ikke ligetil. Gartnerierhvervet spænder bredt, og der er store forskelle på virksomhedernes størrelse, produktion og energiforbrug. Gartneriernes energiforsyning varierer også betydeligt. Nogle er tilsluttet fjernvarme, mens andre fortsat er afhængige af fossile brændsler til opvarmning. Det betyder samtidig, at afgiftsbyrden kan være meget forskellig fra virksomhed til virksomhed. Dertil skulle udmøntningen af støtten udformes inden for EU’s stringente stats­ støtteregler.

12 gartner tidende 10 | 2026

Efter en længere politisk og teknisk proces blev der i oktober 2025 indgået en aftale om udmøntningen af de 163,8 mio. kr. Støtten blev fordelt på tre forskellige spor: de minimis-støtte, en aftaleordning med klimasyn og øremærkede midler gennem Erhvervspuljen. I februar 2026 kunne gartnerierne for første gang søge om de minimis-støtte, og i 2027 følger næste del af aftalen. Her er 8,5 mio. kr. øremærket gartnerierhvervet gennem Erhvervspuljen. Øremærkede midler i Erhvervspuljen Fra 2027 bliver Erhvervspuljen det næste spor i den målrettede støtte til gartneri­ erhvervet. I alt er der afsat 26,5 mio. kr. over tre år, fordelt med 8,5 mio. kr. i både 2027 og 2028 og 9,5 mio. kr. i 2029. Midlerne tilføres ud over Erhvervspuljens øvrige midler, som gartnerier fortsat kan søge på lige fod med andre virksomheder. Gennem Erhvervspuljen kan virksomheder få tilskud til blandt andet energibesparende investeringer som LED-lys og klimaskærme samt konvertering fra fossile brændsler til f.eks. elkedler. Tilskuddets størrelse afhænger blandt andet af virksomhedens størrelse, projekttypen og de støtteberettigede omkostninger.

Energistyrelsen er i øjeblikket ved at fastlægge rammerne for Erhvervspuljen i 2027, og der kan derfor komme ændringer inden næste års åbning. Fra midten af januar 2027 forventes gartnerierne at kunne søge de øremærkede midler gennem Erhvervspuljen. De 8,5 mio. kr., der er afsat i 2027, er reserveret til gartnerierhvervet frem til den 1. september. Herefter bliver eventuelle resterende midler tilgængelige for Erhvervspuljens øvrige målgruppe. Dansk Gartneri anbefaler derfor gartnerier, der overvejer at søge Erhvervspuljen i 2027, at være ude i god tid og forberede deres projekter og ansøgninger på forhånd. Dansk Gartneri er samtidig i dialog med Energistyrelsen om udmøntningen af de øremærkede midler og arbejder for, at Erhvervspuljen giver gartnerierne gode muligheder for at investere i energieffek­ tivisering og grøn omstilling. Aftaleordningen forventes i 2027 Den største del af den målrettede støtte er afsat til en aftaleordning, hvor klimasyn spiller en central rolle. I alt er der afsat 76,3 mio. kr. til ordningen i perioden

DANSK GARTNERI | Aktuelt

2027-2029. Heraf er op til 15 mio. kr. afsat til finansiering af de klimasyn, som bliver en forudsætning for at modtage støtte. Aftaleordningen skal give væksthusgartnerier mulighed for at få kompenseret op til 80 procent af deres CO₂-afgiftsbetaling frem til og med 2029. Ordningen er derfor målrettet væksthusgartnerier, der anvender fossile brændsler og betaler CO₂-afgift. Fjernvarmegartnerier er ikke omfattet, da de i stedet rammes af emissionsafgiften på fjernvarme. Har gartneriet allerede modtaget de minimis-støtte i 2026, vil denne blive modregnet i kompensationen fra aftaleordningen. Som en del af aftaleordningen skal gartneriet gennemføre et klimasyn, som kortlægger virksomhedens CO₂-udledning, reduktionspotentialer og muligheder for grøn omstilling. Tiltag, der identificeres som rentable med en tilbagebetalingstid på op til fem år, skal efterfølgende gennemføres. Før aftaleordningen kan tages i brug, skal den imidlertid godkendes efter EU's stats-

Dansk Gartneri Vesterbrogade 6D, 3. sal, 1620 København V danskgartneri@danskgartneri.dk Telefon: +45 3339 4545 Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

støtteregler. Den proces er fortsat i gang, og der er endnu ikke meldt en endelig dato ud for, hvornår ordningen kan åbne. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø oplyser dog, at arbejdet fortsat følger tidsplanen i den politiske aftale, hvor forventningen er, at ordningen kan tages i brug i 2027. Dansk Gartneri følger processen tæt og har blandt andet bidraget med data fra erhvervet, som skal understøtte dokumentationen af behovet for ordningen over for EU-Kommissionen. I aftalen lægges der samtidig op til, at kompensationen skal kunne gives med tilbagevirkende kraft. Det er et vigtigt fokus for Dansk Gartneri, så gartnerierne ikke mister muligheden for kompensation for afgiftsbetaling, mens ordningen afventer den nødvendige EU-godkendelse. Mulig­ heden afhænger dog af den endelige udformning og godkendelse af ordningen.

ansøgningsrunder, og det enkelte gartneri kan modtage op til ca. 373.000 kr. i støtte i hver runde. I den første ansøgningsrunde modtog 59 gartnerier støtte for i alt omkring 19 mio. kr. Dermed blev godt 11 mio. kr. af den afsatte pulje ikke udnyttet. De resterende midler kan efter aftalen overføres til aftale­ ordningen med klimasyn. Dansk Gartneri arbejder for, at muligheden bliver udnyttet, så de resterende midler fra den første ansøgningsrunde fastholdes i den mål­ rettede støtte til gartnerierhvervet. Dansk Gartneri har efter den første ansøgningsrunde indsamlet erfaringer fra gartnerierne, som vi tager med i arbejdet med at forbedre ordningen frem mod næste runde i 2029. n

Første støtte er udbetalt Den første ansøgningsrunde under de minimis-ordningen blev gennemført i 2026, mens den næste er planlagt til 2029. Der er afsat 30,5 mio. kr. til hver af de to

Formand for Dansk Gartneri Mikael Petersen Gartneriet Gedeholm Bindekildevej 38 5250 Odense SV mp@gartnervarme.dk Telefon 2021 1405

Næstformand for Dansk Gartneri Jacob Søegaard Nielsen Gartneriet Søegaard Ågerupvej 4000 Roskilde Jacob@soegaard.com Telefon 2220 2941

gartner tidende 10 | 2026

13

TEMA | Energi

CO2-afgift dræner likviditeten CO2-afgiften er en realitet, der rammer hårdt i potteplantegartneriet Graff Growing, der er afhængig af naturgas. Til gengæld er den kompensation, politikerne lovede, fortsat en fugl på taget. Lotte Bjarke

Da CO2-afgiften blev indført i 2025, blev der samtidig vedtaget en aftaleordning med ­klimasyn, der skulle give gartnerierne mulighed for at få kompensation for op til 80 procent af afgiftsbetalingen. Opkrævningen af afgiften blev sat i værk med stor effektivitet, men når det gælder kompensationen, kan de berørte stadig kigge i vejviseren. Gert Graff, der er Det har ramt som en hammer hos Graff direktør for familievirksomGrowing i Sabro, hvor små 3 ha vækstheden Graff Growing, der har huse opvarmes vha. naturgas. næsten hundrede års historie bag - Vi producerer kraftvarme, der gisig, er meget bekymret for gartneriets ver strøm, og bruger kølevandet til fremtid, efter at CO -afgiften rammer 2 at varme gartneriet op med. Dvs. vi med fuld kraft på bundlinjen, mens udnytter et spildprodukt fra elproden lovede kompensationsordning duktionen, mens strømmen sælges på eller bare information om den, nettet til markedspris. Desværre er det lader vente på sig. uhyre sjældent, at strømprisen kan betale for varmen, så når det ikke kan betale sig at sælge strøm, bruger vi i stedet naturgas til at varme gartneriet op med, forklarer Gert Graff, der de seneste år har måttet sande, at gartneriets produktion af Hibiscus og det er blevet en ubehagelig dyr fornøjelse ­Poinsettia kan bære. efter indførelsen af CO2-afgifterne. - Det her er et velfungerende gartneri, der har et godt samarbejde med eksportører og kunder. 85 procent af planterne Galopperende udgifter er solgt på forhånd. Hvis jeg ikke kunne Ulla Olesen, der er økonomichef i gartne­ sælge planterne, eller det på anden måde riet, lægger et regneark på bordet, der viser gik dårligt for virksomheden, ville det ikke de galopperende udgifter. Allerede i 2025 være så svært at lukke. Men det er jo slet løb de op i 1,3 mio. kr., og sker der ikke ikke der, vi er, siger Gert Graff, der er des­ snart noget, kan udgiften frem mod 2030 illusioneret over, at politikerne simpelthen komme til at beløbe sig til mere end 10 synes at være helt ligeglade trods løfterne mio. kr. Det er selvsagt langt mere, end om kompensation. Der er intet sket, og det er umuligt at få en indikation af, om og hvornår der eventuelt kommer til at ske noget. Det er selvsagt frustrerende. - Vi bliver pålagt omkostninger, der betyder, at vi ikke kan drive en forretning. Vi

Graff Growing har siden 2016 foretaget investeringer i teknologi, der har reduceret energiforbruget til opvarmning med 50 procent og har dermed minimeret energi­forbruget pr. plante markant.

14 gartner tidende 10 | 2026

laver omkring 1. mio. Hibiscus og skal betale 1,4 mio kr. i afgift i år, og det er stigende. Og det skal vi hente i et marked, hvor ingen andre er pålagt afgift. Hvis det her fortsætter, så lukker man en dansk produktion. Varerne forsvinder ikke, de kommer bare andre steder fra. Det eneste, man får ud af det, er mistede arbejdspladser og eksportindtægter, understreger Gert Graff, der undrer sig over, at man kan finde på at lægge så tunge afgifter på et eksporterhverv, der opererer i et marked, hvor ingen af konkurrenterne skal betale lignende afgifter. Alle sten er vendt Graff Growings store udfordring er gartneriets naturgasfyrede kraftvarmeanlæg, der oprindeligt var en investering foretaget i god tro i 1999, men som er blevet ramt ekstra hårdt af CO2-afgiften efter 2025. Problemet er, at der ikke er andre indlysende muligheder for at sikre gartneriet i Sabro den nødvendige varme. - Jeg har med lys og lygte ledt efter muligheden for at få fjernvarme. Men fjernvarmeanlægget i lokalområdet, der er halm­ fyret, har ikke mere kapacitet. Skal jeg have varme derfra, så må de fyre med olie mod betaling svarende til dagspris. Det

giver ikke vilkår, der gør det muligt at konkurrere. Og omkostningen til at blive tilsluttet fjernvarmeanlægget i Hinnerup, der ligger længere væk, vil være så stor, at den ikke kan afskrives over de næste 50 år, så det giver heller ikke mening, pointerer Gert Graff, der har analyseret alle alternative muligheder op imod at købe en ny motor til kraftvarmeanlægget, men intet er økonomisk muligt. Minimalt energiforbrug pr. plante Samtidig er Gert Graff skuffet over, at gartneriet ikke bliver krediteret for et årelangt fokus på energibesparelser. - Siden 2016 har vi foretaget investeringer, der har reduceret energiforbruget til opvarmning md 50 procent. Vi har været igennem alle de nye teknologier og har minimeret energiforbruget pr. plante. Nu føler jeg nærmest, at vi bliver straffet for at være foregangsmand på energibesparelser. Vi har fået lavet – og betalt for – det klimasyn, der skulle ligge til grund for kompensationsordningen. Men jeg kan fortsat ikke få at vide, om kompensationen kommer, siger han og understreger, at han ikke råber op, for at nogen skal synes, det er synd for gartneriet, men alene fordi den situation, han ufrivilligt er havnet i, forekommer urimelig og

Hvor meget kan man øge prisen på en Hibiscus i et internationalt marked, hvor ingen af konkurrenterne er pålagt CO2-afgift? Det regnestykke kan hurtigt trække tæppet væk under dansk produktion med mistede arbejdspladser og eksportindtægter til følge.

Gert Graff har vendt alle sten for at finde et alternativ til den afgiftsbelagte naturgas, men må konstatere, at alle løsninger med gartneriets placering vil være så dyre, at de ikke er reelle muligheder. Derfor investerede han for to år siden i en ny og mere effektiv gasmotor.

meningsløs. Ovenikøbet også fordi, det ikke alene er afgifterne, der rammer likviditeten men også, at der skal betales moms af energi­afgift, naturgasafgift, methanafgift osv. - Det betyder, at likviditeten bliver drænet, og det er jo det, banken interesserer sig for. Hele det cirkus betyder, at rent likviditetsmæssigt dør vi. Øverst på min ønskeseddel står der at få gennemført den aftale, som politikerne har lovet os. Men jeg føler ikke, der er nogen politikere, der tør stå op for os, fordi vi bruger energi, siger en trængt Gert Graff. n

Grønt lys til kæmpe væksthusprojekt Byrådet i Varde Kommune har godkendt et milliardstort sektorkoblingsprojekt, der skal resultere i opførelsen af et datacenter og et væksthusgartneri, der opvarmes med overskudsvarme fra datacentret. Lotte Bjarke

Planen er, at der skal dyrkes grøntsager i et 475.000 m2 stort væksthusgartneri, der opføres i sektorkoblingsprojektet i Varde Kommune. Et stort datacenter skal levere overskudsvarme til produktionen.

Gartner Tidende kunne allerede i november 2024 fortælle historien om Varde Kommunes planer om at lægge jord ved Krageris nord for Ølgod til kæmpeprojektet, der i alt omfatter 174 ha heraf 475.000 m2 væksthuse. Nu fortæller Varde Kommune i en pressemeddelelse, at byrådet har godkendt det enorme projekt, der bliver en tocifret milliardinvestering i Varde Kommune. Det godkendte plangrundlag bliver nu offentliggjort, hvorefter der er en klagefrist på fire uger. Umiddelbart efter vedtagelsen af lokalplanen, inden klagefristens udløb,

kan kommunen udstede byggetilladelse til projektet, såfremt den har fået en fyldestgørende byggeansøgning. Plus for fødevaresikkerheden - Godkendelsen af projektet i Krageris er et vigtigt skridt i fremtidssikringen af Varde Kommune. Projekter som dette er med til at sikre udviklingen af landdistrikterne gennem nye arbejdspladser, der kan føre til bosætning. Det har vi hårdt brug for i Varde Kommune, siger Sarah Andersen, der er venstreborgmester i Varde. - I Krageris er datacentret ikke bare en stor strømforbruger, men en afgørende kilde til lokal fødevareproduktion, der potentielt kan forsyne hele landet med f.eks. tomater. Det bidrager til at sikre fødevaresikker­ heden i Danmark og betyder, at der vil være mindre import af grøntsager fra f.eks. Sydeuropa, lyder det fra borgmesteren. Byggeriet forventes færdigt i 2030. Det nordiske firma atNorth er hovedaktør i projektet, som realiseres i partnerskab med en kreds af investorer, herunder Selected Group, der skal stå for opførelse og drift af væksthusgartneriet. n

gartner tidende 10 | 2026

15

TEMA | Energi

Grøn omstilling med forhindring

Gartnerier har investeret i elkedler og tilhørende akkumuleringstanke, der giver stor fleksibilitet i elproduktion og forbrug til gavn for grøn omstilling. Men det kniber med at få adgang til strøm. Lotte Bjarke

Peter Krage, der sammen med Michael Kongstad og Søren Krage overtog væksthusgartneriet Østervang Sjælland på Stevns i 2011, undrer sig over, at den løsning, flere gartnerier stiller til rådighed for et presset elnet, ikke får mere opmærksomhed i en tid, hvor grøn omstilling ­ellers står øverst på dagsordenen. - Gartnerierne er en del af løsningen. Ingen andre er så fleksible som os. Når der er for meget strøm, aftager vi, og når der er for lidt, leverer vi. Alligevel er vi alene på Sjælland tre væksthusgrøntsagsgartnerier, der har investeret stort i elkedler og akkumuleringstanke med henblik på grøn omstilling fra fossile brændsler til el, som vi bliver opfordret til. Men vi må bare

I væksthusgrøntsagsgartneriet Østervang Sjælland jonglerer Peter Krage med et stort antal varmekilder, så det altid er den prismæssigt optimale løsning, der ligger til grund for den årlige produktion af 4.500 tons grøntsager.

16 gartner tidende 10 | 2026

konstatere, at vi ikke kan få den strøm, vi gerne vil have, siger Peter Krage. Østervang Sjælland producerer først og fremmest tomater og agurker i 11 ha væksthuse men også auberginer og peberfrugter. Et puslespil af varmekilder Varmeproduktionen til de 4.500 tons grøntsager, der årligt produceres i gartneriet, kommer i dag fra et puslespil af varmekilder, der tager lige så meget tid som en kær hobby at holde styr på for Peter Krage. Mange gartnerier vil nikke genkendende til historikken, om end den har fået en ekstra tand i det østsjællandske gartneri. - Da vi overtog gartneriet, var der en gaskedel med tilhørende motor som primær energikilde samt oliekedler og et gammelt kulfyr, der blev brugt som nødanlæg. Det

første, vi gjorde, var at etablere solvarme, for vi har en klar strategi om at udfase fossile brændstoffer 100 procent, fortæller ­Peter Krage. Gartneriets næste investering gik til el­ kedel og siden akkumuleringstank på 4.000 m3, og for to år siden kom også et halmfyr til i puslespillet af varmekilder, der skal spille optimalt sammen for at få produktionen til at hænge sammen. Peter Krage bruger derfor masser af tid på at sikre, at det altid er den bedste og billigste varmekilde, der er i spil. - Hvis gartneriet skal have en fremtid, er vi nødt til at sikre os, at vi har energikilder, vi kan betale. Jysk købmandskab er en nødvendighed. Vi køber – og bruger – det, der aktuelt er billigst, og jonglerer med de forskellige energikilder. Derfor er anlægget nærmest som en hobby for mig. I hvert fald

Halmfyret, der blev installeret for to år siden, giver et billigt, grønt og pålideligt varmetilskud.

Elkedlen aftager strøm fra nettet, når der er rigelige mængder.

i tidsforbrug, siger Peter Krage med et smil. Produktionen udløser et behov på ca. 30.000 mW. Heraf kan solvarme dække 9.000 mW, elkedlen 15.000 mW, halmfyret 4.000 mW og kraftvarmeanlægget med biogas 2.000 mW. Der er investeret i yderligere to mindre elkedler, som afventer tilladelser og strøm, og mulighederne for varmepumper, solceller og vindmøller afsøges løbende. Væk fra fossile brændsler Østervang Sjælland har en klar strategi om at komme helt væk fra fossile brændsler, ganske som ønsket fra politisk hold, og samtidig for at undgå tårnhøje CO2-afgifter. Elkedlen er en vigtig brik i den strategi, og derfor ærgrer det da også Peter Krage, at det kniber med at få strøm nok til at få det maksimale ud af investeringen, der bl.a. indebar, at der blev gravet 7 km kabel ned. - Fabrikker skal bruge strøm fra kl. 6 til kl. 18. Gartnerierne er totalt fleksible takket være akkumuleringstanke. Vi fik at vide, at hvis vi hjælper elnettet, som vi faktisk gør, så ville vi komme forrest i køen. Men vi oplever store udfordringer i samarbejdet med netselskaberne. Vi skal på nettet, som det er politisk tiltænkt, men der er ingen forståelse for vores virksomheder, og det er svært at få en dialog. Jeg kan aftage 17 mW men får kun 7 mW. Andre står i samme eller værre situation med investeringer, der er foretaget, men som ikke kan udnyttes. Vi kan gøre noget rigtig godt for det danske elnet, hvis vi får lov, men lige nu føler vi os nærmest moppet, pointerer Peter Krage. - Alle råber på strøm i øjeblikket. Ingen virksomheder kan holde til de CO2-afgifter. Vi får at vide, at vi skal bruge elnettet, men der bliver vi fanget. Problematikken er, at der tilsyneladende ikke er nogen strategi.

Takket være akkumuleringstanken på 4.000 m3 kan gartneriet oplagre produceret elvarme til senere brug.

Gartneriets naturgasmotorer producerer strøm, når der er mangel på nettet. Der er ingen facitliste. Vi skal have grøn omstilling, og det vil vi gerne. Vi ved bare ikke hvordan, siger han. - Hvis vi får mere adgang til nettet, kan vi være endnu mere aktive. Gartnerierne kan gøre noget rigtig godt for det danske elnet, understreger Peter Krage. n

Danske auberginer er en specialitet fra Østervang Sjælland, der fortrinsvist pro­ ducerer tomater og agurker.

gartner tidende 10 | 2026

17

Jordbærdyrkning med færre insektmidler Udsigten til at kunne miste næsten alle de traditionelle insekticider gør det presserende at finde alternativer for at undgå ødelagte jordbær i fremtiden. Et nyt projekt prøver at finde løsninger.

Dan Haunstrup Christensen, HortiAdvice, dach@hortiadvice.dk

Værktøjskassen til bekæmpelse af skade­ dyr i jordbær bliver stadig mindre. Insektmidlet Mavrik blev forbudt sidste år på grund af risikoen for PFAS-forurening, og nu er insektmidlet Lamdex under pres. Med støtte fra gartneribrugets fonde har vi derfor sat et projekt i gang for at give et bud på vejen ud af moradset. I projektet ’Jordbær - reduceret brug af insekticider’, som løber i 2026 og forhåbentlig også i 2027, er der udsendt et spørgeskema, som følges op dels af interviews, dels af rejser til vore udenlandske kolleger for inspiration.

18 gartner tidende 10 | 2026

På tripsfronten findes det naturlige insektmiddel Neem-Azal, som vi bør se nærmere på, men det er usikkert, om midlet også kan bidrage til bekæmpelse af andre skadedyr. Schweizisk jordbærdyrkning En studietur til Schweiz i foråret var en del af projektet. Jordbærdyrkningen her minder på mange måder om den danske med en kombination af friland og tunneler. Tidligere var hindbærsnudebillen også en stor udfordring for de schweiziske avlere, men det er den kun i ringe omfang nu, mens trips er en større udfordring. Dyrkningsprincipperne i Schweiz har en del fællestræk med de danske. Schweiz er lige som Danmark et højomkostningsland, men man har også et højt prisniveau,

bl.a. fordi import belægges med told, når den indenlandske produktion ikke dækker ­efterspørgslen. Produktionen i Schweiz foregår ofte på højbede og i toårige sædskifter. Markernes placering i landskabet er ikke så forskellig fra det, vi ser i Danmark. Altså en blanding af store og mindre marker, nogle isoleret i det åbne land og andre placeret nær skov, krat eller by. Smallere jordbærrækker Jordbærrækkerne er til gengæld væsentligt smallere end dem, vi har i Danmark. Tanken er, at når det ønskede antal blomster pr. løbende meter række er opnået – for at høste en tilfredsstillende mængde jordbær – giver en bredere række ingen fordele. Tværtimod kan flere blomster og

Flot jordbærmark i Schweiz med planter etableret på plastdækkede bede i efteråret 2025. Bemærk græsdækket mellem rækkerne. Foto er taget foråret 2026.

tættere plantebestand skabe udfordringer med sprøjteteknikken, reducere bærstørrelsen og øge risikoen for, at modne bær overses under plukningen. Som det ses billedet til højre, har en avler ligefrem været ud at fjerne det halve af planten med en buskrydder i denne andenårs mark. Og var det en mark med specielle bær til f.eks. catering? Nej, det var ’bare’ en selvplukmark. I den mark stod stort set ikke en plante forkert. Midler i Schweiz Traditionelle pyretroider har ikke været tilladt længe, så insekticidpaletten i schwei­z­iske jordbærmarker er anderledes end de danske. Avlerne råder bl.a. over Movento, Pyrethrum FS (minder om Spruzit Neu men med mindre olie) og Spinosad (Conserve). Specielt Spinosad anvender man i Schweiz, når bekæmpelse er nødvendig.

Kortere omløbstid Ser man på de faktorer, der kan forklare, hvorfor hindbærsnudebillerne ikke længere er et større problem i Schweiz, er én teori, at de korte omløb og smallere rækker med færre blomster begrænser billernes opformering. Især når jordbærmarkerne etableres om efteråret, vil billerne kun have mulighed for at yngle to gange i markens levetid. I det første år skal billen først finde marken. I en traditionel dansk jordbærmark har hindbærsnudebillen til sammenligning fire år til at yngle i. Nemlig etableringsåret samt de tre efterfølgende høstår. Samtidig peger schweiziske observationer på, at sorter med mange hår på blomsterstænglerne er mindre eftertragtede af billerne.

Kom med til Jordbærkonference 2026 Tirsdag den 1. og onsdag den 2. december 2026 inviterer Jordbær-hindbærklubben og HortiAdvice igen til den årlige Jordbærkonference på Pejsegården i Brædstrup. • Glæd dig til to dage med faglig inspiration, erfaringsudveksling og godt kollegialt samvær. • Begge dage byder på aktuelle og relevante indlæg om jordbærproduktion. Dele af konferencen vil være opdelt i to sideløbende sektioner, så der bliver mulighed for at komme omkring flere emner inden for bærdyrkning – og også enkelte andre afgrøder. • På programmet er der bl.a. seneste nyt om kvælstofregulering, fremtidens plantebeskyttelse samt biologisk bekæmpelse og nyttedyr i jordbær. Derudover skal vi høre om nye jordbærsorter, en status på skatteregler i forbindelse med arbejdskraft og mange andre emner. • Tirsdag den 1. december vil der være god tid til at besøge erhvervsrelaterede firmastande og få en snak med leverandører og samarbejdspartnere. • Samme dag afholdes Jordbær-hindbærklubbens generalforsamling med dags­ orden ifølge vedtægterne. • Tirsdag aften samles vi til fælles middag og hyggeligt samvær med god mulighed for at vende årets sæson med kolleger. Vi glæder os til to spændende, lærerige og hyggelige dage sammen.

To år gammel mark til selvpluk, hvor halvdelen af hver plante er fjernet med busk­rydder i løbet af vinteren. Denne krone­ udtynding giver færre og større bær, men er dyr at udføre. Resultatet er en mark af første klasse for selvplukkere. Svar fra spørgeskemaer Spørgeskemasvarene mangler fortsat at blive analyseret til bunds, men de fore­ løbige resultater viser ikke overraskende, at behovet for behandlinger med pyretroider stiger gennem sæsonen. I de tidlige sorter vil de fleste avlere formentlig kunne undvære insekticider, men fra og med sæsonen for ’Sonsation’ bliver det mere ’risky business’. Det bliver derfor særligt interessant at se nærmere på besvarelserne fra de avlere, der anvender færrest sprøjtninger. Hvad er det, de gør rigtigt? I oktober 2026 gennemfører vi interviews med både avlere, der oplever få insektproblemer, og avlere med store udfordringer. Vi forventer at kunne præsentere en række foreløbige konklusioner på Jordbærkonferencen, hvor vi også har indbudt vor schweiziske kollega Max Kopp til at for­ tælle om jordbærdyrkning i Schweiz. n

• Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 1.-2. december og hold øje med programmet, som følger senere.

gartner tidende 10 | 2026

19

Videndeling

på tværs af grænser

Unik åbenhed karakteriserer en international erfa-gruppe for hortensiaproducenter. Deltagerne deler viden og erfaringer med det fornemme mål at løfte kulturen generelt.

”Det er nærmest som at have besøg af 50 konsulenter på en gang”, siger Thomas Kjær Larsen, Gartneriet Møllerhøj, om oplevelsen ved at få besøg af en busfuld hortensia­ entusiaster fra den internationale erfa-gruppe for hortensia­ produktion.

Lotte Bjarke

Hvor lang tid skal en busfuld hortensiaentusiaster bruge på en tre timers rundvisning i et hortensiagartneri? Svaret er mindst fire timer. For entusiasmen driver virkelig værket, når den internationale erfa-gruppe for hortensiaproducenter tager på studietur hvert andet år. Ingen teknisk spidsfindighed er for lille til at blive vendt og drejet. Der bliver nørdet helt ned i detaljen, og et utal af planter må finde sig i en tur ud af potterne, for rødderne må også nærstuderes. Selv om deltagerne mere eller mindre opererer i de samme markeder, er åbenheden og villigheden til at dele viden og erfaringer stor. Det handler om at løfte kulturen generelt og ikke om at holde konkurrenter på en armslængdes afstand. Det kendetegner den internationale erfa-

Thomas Kjær Larsen måtte svare på en strøm af spørgsmål på den lange rundvisning i gartneriets produktion på friland såvel som i væksthuse og delte velvilligt ud af sin viden og erfaring. Det er netop formålet med erfa-gruppens studieture, der i år gik til hollandske, tyske og danske hortensiagartnerier.

20 gartner tidende 10 | 2026

gruppe, der på 2026-turen tæller knapt 50 deltagere fra 12 forskellige lande. En tur der begyndte i hollandske gartnerier, fortsatte i tyske og sluttede i Danmark den 24. september, hvor bl.a. Gartneriet Møllerhøj slog dørene op. Halvfabrikata i fokus Deltagerne i studieturen, der afholdes hvert andet år skiftevis i Europa og oversøisk, er først og fremmest interesserede i produktion af halvfabrikata - det der i hortensiakredse kaldes råvaren. Et produkt Møllerhøj traditionelt har købt sig til. Men i 2021 blev de første 20.000 planter forsøgsvis produceret i marken på en baggrund

af økonomi og et ønske om mere præcis timing. - Udviklingen generelt går mod, at færdigvareproducenterne også selv producerer deres råvarer. Det hænger sammen med dieselpriser, der bare går op og op, og med et voksende fokus på produktionens CO2aftryk, fortæller Thomas Kjær Larsen, der har de bedste sorter fra flere forskellige ­forædlere på produktionsplanen. Det indledende eksperiment gav så gode resultater, da de hjemmelavede råvarer blev drevet det følgende år, at produktionen siden er vokset støt og i dag omfatter 1,2 mio. planter svarende til færdigvareproduktionen i gartneriet. Med den historie blev de næsten 50 gæster sluppet ud på marken for at tage den nye produktion i øje med Thomas Kjær Larsen og produktionschef Kevin Hørlyck som ­guider, der velvilligt svarede på en strøm af spørgsmål, mens snakken gik lystigt mellem kollegerne, der for manges vedkommende har kendt hinanden i årevis. Unik åbenhed Initiativet til erfa-gruppen og dens studie­ ture strækker sig tilbage til 2010, da den

Sjaak van Schie (th.) fra det hollandske gartneri af samme navn er primus motor for den internationale erfa-gruppe. Han fremhæver betydningen af, at branchen i fællesskab løfter hortensiakulturens niveau, så forbrugere i hele verden får en endnu bedre oplevelse med den populære plante.

Roel de Jong (th.) fra De Jong Plant i Holland noterer sig det stærke fokus på bære­ dygtighed i de danske gartnerier. Nyttig læring, der er god at have i baghovedet for studieturens deltagere i forventning om, at det fokus vil blive mere udbredt inter­ nationalt efterhånden.

I 2021 begyndte Møllerhøj så småt at producere halvfabrikata i marken til sin egen produktion af færdigvarer. I dag står der 1,2 mio. planter på 13 ha frilandsareal svarende til næste års produktion af færdig­varer. Baggrunden er bl.a. stigende transport­ priser og øget fokus på CO2-aftryk.

blev sat i verden af den hollandske branche­organisation LTO. I dag er den selvstyrende i kraft af primus motor og formand Sjaak van Schie fra det hollandske hortensiagartneri af samme navn. - Studieturene kom til, fordi det er vigtigt at vise, at vi er internationale og interesserer os for alt, hvad der sker med hortensia globalt. Målet er, at vi skal lave bedre kvalitet i hele verden. Det gør vi ved at dele viden om, hvordan vi opnår bedre kvalitet, så vi i sidste ende får gladere forbrugere. I hele verden, siger Sjaak van Schie, der tilføjer, at der er tale om en helt unik gruppe. - Normalt er forskellige virksomheder konkurrenter. Men når vi sidder sammen i en bus i en uge, spiser sammen og oplever nyt sammen, sker der noget. Alle deler deres

viden. Når du selv åbner op, gør andre det samme, understreger Sjaak van Schie.

Der er lang vej rundt gennem 13 ha frilandsareal og 10 ha væksthuse, når en strøm af faglige spørgsmål melder sig for hver ny mark og hvert nyt væksthus.

Vigtigt at hjælpe hinanden Den fortælling går igen og igen, når man spørger deltagerne om deres baggrund for at rykke en uge ud af en travl kalender og tage på rejse med hortensiakolleger. - En del af busturen er at udbygge sit netværk. Vi gør jo tingene forskelligt med de samme planter. Derfor er der altid noget at lære. I Danmark er der f.eks. et stort fokus på bæredygtighed. Vi ved, det kommer til os senere. Selvfølgelig er der detaljer, der ikke bliver delt, men hvis vi alle kan blive lidt bedre, er turen det hele værd, siger Roel de Jong fra hollandske de Jong Plant. - Jeg deltager gerne for at se og opleve noget nyt og for at møde de samme kolleger igen. Hvis du er åben overfor folk, er de også åbne overfor dig. Vi er i samme situa­ tion alle sammen i en verden, hvor alt bliver sværere og sværere. Derfor er erfa-­gruppen vigtig, siger James Wood fra James Wood Unipessoal Lda, der er englænder med hortensiaproduktion i Portugal. En mand sidder på hug og nærstuderer en plante. Han kigger efter et problem med knopperne, som mange af producenterne har, men ingen rigtig har en forklaring på. - Det er altid intenst at være med på turen. Det gælder om at få mest muligt ud af den og samværet. Det er en sjov og spændende gruppe. I en verden med stadigt flere udfordringer, er det vigtigt, at vi kan være sammen om at løse problemerne, siger Tim Kamps fra Kamps Hydrangea, Canada. n

Tim Kamps (tv.) fra Kamps Hydrangea, Canada, understreger, at det i en verden med stadigt flere udfordringerr for producenterne er vigtigt at være fælles om at løse problemerne.

Møllerhøj kort

• Etableret i 1996 af Thomas Kjær Larsen. • Har produceret hortensia siden 2004. • Har etableret produktion af råvarer på friland til drivning i 2021. • 10 ha væksthuse + tillejede og 13 ha friland. • Producerer 1,2 mio. hortensia, 2 mio. julestjerner, 700.000 tvillingeblomst samt asters. • Eget brand Gardeners Own® med Thomas Kjær Larsens bedstefar som frontfigur. • Al produktion starter med et salg. • 90 procent af produktionen sælges i Skandinavien, heraf 60 procent i Danmark.

gartner tidende 10 | 2026

21

Nye muligheder for forædling NGT-forordning giver europæisk gartneribranche en unik chance for at øge innovationsevnen og skabe robuste, bæredygtige og fremtidssikrede kulturer. Morten Storgaard, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, morsto@fvst.dk

EU’s forordning 2026/1388 om nye genomteknikker (NGT) trådte formelt i kraft den 16. juli 2026 og bliver fuldt anvendelig den 17. juli 2028. For gartneri- og forædlingsbranchen markerer denne dato et historisk vendepunkt. Det var under dansk formandskab af rådet, at det lykkedes at forhandle aftalen om NGT-forordningen på plads med Europa-Parlamentet i december 2025. Lovgivningen baner vejen for en markant lettere og mere smidig godkendelse af såkaldte 1 NGT-planter, som kan være interessante for gartnerierhvervet at gøre brug af. Det drejer sig om planter, der har fået indsat målrettede genetiske ændringer, som også kunne være opstået naturligt eller via konventionel forædling. De nye værktøjer, herunder CRISPR-Cas, gør det muligt at introducere specifikke egenskaber i grøntsager, frugt, bær og prydplanter. Egenskaber, som tidligere har været tidskrævende eller umulige at opnå med traditionelle metoder, kan måske være inden for rækkevidde inden for en overskuelig tidsramme. Tidligere tog det årtier at krydse resistensgener fra vilde planter ind i kommercielle sorter uden samtidig at forringe smag, udbytte eller holdbarhed. Med NGT kan forædlere nu justere eksisterende gener direkte i elitesorter. Det åbner op for helt nye kommercielle og bæredygtige muligheder.

Sæt i gang De næste to år bliver afgørende for branchen, hvis den skal have en reel konkurrencefordel af at komme først. Selvom de første NGT-planter først kan verificeres efter NGTforordningen fra sommeren 2028, skal den strategiske tænkning i gang allerede nu. Frem til den 17. juli 2028 vil NGT-planter fortsat være underlagt de stramme GMOregler, men denne dato markerer startskuddet til et grønnere, mere bæredygtigt og mere innovativt europæisk gartnerierhverv. Derfor skal der handles nu, så innovationen kan spire, og de nye sorter kan blive klar i tide. Forædlingsvirksomheder og gartnerier kan med fordel begynde at kortlægge, hvilke specifikke udfordringer i deres respektive kulturer – som f.eks. tab til sygdomme eller energitunge produktionsforhold – der mest effektivt kan løses med NGT, og iværksætte udviklingen af robuste, bæredygtige og fremtidssikrede kulturer. I de knapt to år, der er til, at forordningen kommer i anvendelse, vil det stadig være de eksisterende GMO-regler, der gælder, men man kan som virksomhed godt gå i gang med udviklingsarbejdet under GMOreglerne og så få produktet konverteret til 1 NGT efter juli 2028, såfremt betingelserne hertil er opfyldt.

Sammenligning af tre regulatoriske spor Egenskab / Krav

Kategori 1 NGT

Kategori 2 NGT

GMO

Kriterium

Svarer til ændringer, der kan ske naturligt eller ved konventionel forædling.

Mere komplekse genetiske modifikationer.

Indeholder fremmed DNA.

Regulatorisk byrde

Fritaget for GMO-lovgivningen efter ansøgning gennem en verifikationsprocedure*.

Underlagt tilpasset GMO-risikovurdering og godkendelse.

Underlagt fuld GMO-risikovurdering og godkendelse.

Mærkningskrav

Ingen mærkning på slutproduktet (kun på frø/formeringmateriale).

Obligatorisk GMO-mærkning og fuld sporbarhed.

Særlige und­tagelser

Kan ikke godkendes, hvis planten er udviklet til herbicidtolerance eller insektgift.

Kan omfatte alle typer komplekse genetiske egenskaber.

Økologisk produktion

Ikke tilladt i økologisk produktion

*De endelige regler for verifikationsproceduren er endnu ikke fastlagt, men arbejdet er i gang.

22 gartner tidende 10 | 2026

Mange prydplanter dyrkes i væksthuse, så her vil det være oplagt at bruge GMO-reglerne om indesluttet anvendelse, som er mere overkommelige at arbejde under end reglerne om forsøgsudsætning. n

Regler for NGT • EU’s forordning for nye genomteknikker (NGT) regulerer planter baseret på deres endelige genetiske egenskaber frem for den anvendte teknologi, hvilket ændrer vilkårene for europæisk planteforædling markant. Lovgivningen opdeler NGT-planter i to spor, hvor kategori 1 NGT omfatter planter med enkle ændringer, der kunne være opnået naturligt eller ved traditionel forædling. Disse planter undtages fra medio 2028 fra den strenge GMOlovgivning, kræver ikke risikovurdering og skal ikke GMO-mærkes i butikkerne. Kategori 2 NGT omfatter mere komplekse genetiske ændringer, som fortsat skal igennem en risikovurdering, og produkterne skal mærkes. • Der er betingelser for, at en egenskab kan kategoriseres som 1 NGT, og som forædler skal man være særligt opmærksom på, at planter, der forædles til at modstå sprøjtemidler eller selv producerer insektgifte, helt udelukkes fra kategori 1 NGT og automatisk stemples som GMO. Desuden er ingen former for NGT-planter tilladte i økologisk produktion. • Selvom kategori 1 NGT-fødevarer er fritaget for mærkning i detailhandlen, skal alt salg af udsæd og plantemateriale til forædlere og landbrugere efter 17. juli 2028 mærkes tydeligt som ’1 NGT’, ligesom alle godkendte sorter skal registreres i en åben EU-database for at sikre fuld gennemsigtighed i værdikæden.

Annonce

Salget af danske potteplanter er et fælles ansvar Internationale kunder vælger ikke kun produkter. De vælger også de leverandørlande og samarbejdspartnere, de møder og bliver inspireret af. Derfor er en stærk dansk tilstedeværelse på IPM afgørende, hvis vi fortsat skal fastholde og udvikle salget af dansk e potteplanter ikke bare i Tyskland, men også i resten af Europa og S kandinavien . Når færre danske gartnerier deltager, bliver det danske sortiment mindre synligt. Det øger risikoen for, at kunderne søger inspiration og leverandører i andre lande. Konsekvensen kan helt konkret blive et faldende salg af danske potteplanter, ikke kun for de gartnerier, der fravælger messen, men for dansk gartneri som helhed. Derfor er deltagelse på IPM ikke alene et spørgsmål for det enkelte gartneri eller salgsselskab. Det er en fælles forpligtelse at sikre, at Danmark fortsat fremstår som et stærkt, relevant og attraktivt produktionsland. Derfor er vores fælles opfordring klar: Prioritér IPM 2027, og vær med til at sikre en stærk dansk tilstedeværelse. Det behøver ikke være med egen stand. En større eller mindre deltagelse på Den Danske Fællesstand kan også gøre en forskel. Når mange bidrager, kan vi samlet vise den kvalitet, bredde og udviklingskraft, som dansk gartneri står for. Vi som salgsselskaber vil tage vores del af ansvaret ved at invitere kunder, skabe aktivitet og understøtte kontakten mellem gartnerier og kunder. Men en stærk dansk præsentation kræver, at vi løfter opgaven sammen. Hvis vi vil fastholde og udvikle salget af danske potteplanter, skal vi også være synlige dér, hvor kunderne mødes. Vi håber derfor, at I vil prioritere deltagelse på IPM 2027. Med venlig hilsen

gartner tidende 10 | 2026

23

Porrer – et nyt ben på Tjele Gods Tjele Gods har taget hul på en produktion af porrer, som sælges under eget brand i samarbejde med Salling Group. Håndteringen af de høstede porrer sker i samarbejde med Birkemosegård. Annemarie Bisgaard

Tjele Gods, der ligger mellem Viborg og Hobro, er ny i grøntsagsbranchen med en produktion af økologiske porrer og rodfrugter. Produktionen er en del af godsets nye strategi om at komme tættere på forbrugerne. Omlægningen til økologi begyndte i 2017, og i dag drives de godt 3.000 ha markbrug og 1.850 malkekøer økologisk. Efter flere års tilløb tog godset i september sidste år skridtet med lancering af en serie økologiske grøntsager, mejeri- og kødprodukter til Føtex og Bilka under brandet ’Rendyrket Økologi’, som bærer Tjele Gods' logo. Målet er at bygge bro mellem landbrug og forbrugere gennem produkter fra egne marker og med en tydelig afsender. Grøntsagerne omfatter porrer og rodfrugter som gulerødder, persillerødder, rødbeder og kartofler.

Økologiske porrer I år dyrker Tjele Gods økologiske porrer fordelt på 8-10 sorter. - Vi køber hollandske planter hjem til udplantning i april-maj, så vi kan høste fra midten af september og frem til omkring december, fortæller driftschef Steffen ­Rohde Døssing, der har ansvaret for både markbrug og malkekvægbesætning. Porrerne dyrkes på bede med tre rækker. Plantningen foregår i to arbejdsprocesser. - Efter opsætning af bedene, laver vi først dybe plantehuller på 16-18 cm med en hulbanker – ni huller ad gangen. Derefter sættes planterne manuelt i hullerne af plan­t­ører, der sidder på en specialbygget ramme. Hastigheden er 200-300 meter i timen. - Efter plantningen vander vi med en tank fra en marksprøjte, hvor dyser skyder

Tjele Gods, der har en kontrakt med Salling Group, høster økologiske porrer fra midt september til omkring december på godsets jorde, der primært ligger i tre­ kanten mellem Viborg, Hobro og Randers. Foto: Tjele Gods.

24 gartner tidende 10 | 2026

vand ind fra begge sider, så hullerne lukker omkring planten. Jorden, der overvejende er JB 3-4, falder fint til omkring planter og rødder, forklarer Steffen Rohde Døssing og nævner, at den dybe plantning betyder, at behovet for senere hypning er begrænset. Mekanisk bekæmpelse kræver timing Ukrudtsbekæmpelsen er et af de områder, hvor erfaringen stadig er under opbygning. - Vi er absolut ikke i mål endnu, men vi gør, hvad vi kan med en tilpasset radrenser, en strigle og en enkelt håndlugning. Striglen anvender vi kun de første uger efter plantning og med en hastighed på 2-3 km i timen. Radrenseren bruges både til renholdelse og til let hypning til 5-10 cm høje kamme.

Indtil videre anvender godset kun lugerobotter til ukrudtsbekæmpelse i foderroer. - Vi skal blive dygtigere og mere rettidige med den mekaniske ukrudtsbekæmpelse i porrerne, især med radrenseren, så vi kan minimere den dyre håndlugning. Vi er ikke i tvivl om, hvornår porrerne skal renses, men nogle gange falder tidspunktet sammen med travlhed andre steder på bedriften, erkender driftschefen. Kløvergræs som vigtig forfrugt Kvægbruget og produktionen af grovfoderafgrøder som kløvergræs, majs og roer er de absolut dominerende aktiviteter på godset. Kløvergræs, som udgør godt en tredjedel af det dyrkede areal, er en særdeles velegnet forfrugt til både porrer og rodfrugter. Gødskningen af porrerne sker udelukkende med kvæggylle og dybstrøelse fra egne stalde. Gyllen nedfældes inden etablering af bedene, og der tilføres ikke yderligere gødning til porrerne senere i sæsonen. Styksalg af porrer Porrerne sælges til Salling Group, primært i Føtex og Bilka, hvor de bliver solgt stykvis. - Det stiller større krav til størrelsen, og derfor skal vi være dygtige rent dyrkningsmæssigt, så flest mulig opnår mini­mums-

størrelsen. Det kræver erfaring, som kommer med tiden, siger Steffen Rohde Døssing, der efter høst sender porrerne til Fyn. - Her står Birkemosegård for vask, klar­ gøring og pakning, inden de leveres videre til Salling Group under brandet ’Tjele Gods - Rendyrket Økologi’. - Birkemosegaard har stor erfaring med porrer, og samarbejdet giver os mulighed for at fokusere på dyrkningen, mens de varetager den videre håndtering og logistik. Det er en løsning, der passer godt til vores koncept, og på den måde kan vi koncentrere os om marken, understreger Steffen Rohde Døssing. Små marginer i grøntsager Selv om porrerne passer godt ind i T ­ jele Gods’ koncept ’Rendyrket Økologi’, er grøntsagsproduktionen ikke uden udfordringer. - Den største udfordring er, at en special­ afgrøde som porrer kræver fuldt fokus. Vores produktion er for lille til, at vi kan have en fast medarbejderstab dedikeret til og med ansvar for opgaven, og da arbejdet i porrerne ofte falder sammen med travlhed

De salgsklare porrer sælges stykvis i Føtex og Bilka under brandet ’Rendyrket Økologi’ med Tjele Gods som afsender.

For driftschef Steffen Rohde Døssing er porrer en helt ny gren af landbruget på Tjele Gods, som i alt dyrker ca. 3.000 ha og har en besætning på 1.850 malkekøer.

andre steder på bedriften, er det en udfordring at optimere på alle tidspunkter. Samtidig må vi konstatere, at priserne på danske grøntsager er for lave. Marginen er simpelthen for lille i forhold til produk­ tionsomkostningerne. Det er svært at effektivisere så meget, at det bliver en rigtig god forretning – det kræver, at afregningsprisen stiger, konstaterer Steffen Rohde Døssing og understreger, at porrerne rent økonomisk skal kunne stå på egne ben. - Produktionen skal være en forretning. Pengene kommer ikke fra de andre dele af godset. Sidste år, hvor vi havde et større areal med porrer, lagde vi en del på køl, men det var der ikke økonomi i. Derfor har vi reduceret arealet i år og går efter at være færdige med optagning og levering senest i december, siger Steffen Rohde Døssing, der giver mødet med en helt ny branche og den faglige sparring med Birkemosegaard positive ord med på vejen. n

Kort fortalt

• Tjele Gods dateres tilbage til 1300-tallet. • Har været i familien von Lüttichaus eje siden 1739 og drives i dag af 10. generation, Christian Ditlev von Lüttichau. • Omlægningen til økologi begyndte i 2017. • Dyrker ca. 3.000 ha agerjord økologisk, heraf 720 ha fra Stenalt Gods, som blev overtaget i foråret 2026. • Samlet areal inkl. skov, eng- og naturarealer udgør 5.700 ha. • Besætning: 1.850 økologiske malkekøer.

Porrerne dyrkes på JB 3-4, der tillader, at porrerne kan tages op i et vådt efterår.

gartner tidende 10 | 2026

25

GLIMT | fra nær & fjern Tyske frugtavlere slår alarm

KOB tester alternativer

Den tyske frugtavlerorganisation Bundesfachgruppe Obstbau advarer om en alvorlig krise i erhvervet. For første gang i mange år har organisationen sendt et åbent brev til politikere, detailhandel og forbrugere, fordi presset på avlerne er blevet stort. Det skriver fagbladet EFM. Ifølge organisationen sendes tyske æbler til saftproduktion, mens æbler fra Sydeuropa pakkes til detailhandel. Sødkirsebær af høj kvalitet efterlades på træerne, fordi billige importbær presser priserne. Blommer og blåbær sælges til under produktionsprisen. Branchen kæmper desuden med mangel på kvalificeret arbejdskraft, stigende lønomkostninger og høje udgifter til planteværn. Resultatet er, at der i gennemsnit lukker en frugtplantage i Tyskland hver anden dag, skriver fagbladet. Organisationen opfordrer forbrugere og detailhandel til i højere grad at vælge lokalt dyrket frugt og efterlyser politiske tiltag og rammevilkår, der kan sikre tysk frugtproduktion i fremtiden.

På det sydtyske forskningsinstitut Kompetenzzentrum Obstbau Bodensee (KOB) er fokus rettet mod fremtidens frugtproduktion. Forskningscentret, der finansieres af avlere og virksomheder, råder over 55 ha forsøgsarealer og et årligt budget på 5,4 mio. euro. Her afprøves hvert år omkring 250 nye æblesorter, mens mere end 1.000 gamle sorter bevares i centrets genetiske samling. En væsentlig del af arbejdet handler om at finde alternativer til pes­ ticider. Med omkring 1.000 mm årlig nedbør giver området et højt smittetryk fra æbleskurv og dermed gode muligheder for at teste nye bekæmpelsesstrategier. Forsøg med solcelleoverdækning af frugtplantager har vist et begrænset potentiale nord for Alperne på grund af lav vinterindstråling og reduceret vækst og knopdannelse under panelerne. Jan Jager

10 år med svensk succes Den svenske oprindelsesmærkning ’Fra Sverige’ fylder 10 år og står stærkere end nogensinde i svensk detailhandel. I dag kender otte ud af ti svenskere mærkningen, og lige så mange har tillid til den. Der er i dag over 13.000 varer, der er mærket – mest indenfor fødevarer men også indenfor prydplanter, skriver fagbladet Viola. I 2025 steg salget af ’Fra Sverige’-mærkede produkter med 7,2 procent målt på værdi, mens tilsvarende produkter uden mærket voksede med 3,8 procent. Også salgsvolumen steg mere for de mærkede varer. Ifølge Svenskmärkning AB er de største markedsandele inden for kød, pålæg og æg, mens den højeste vækst ses i kategorierne mejeriprodukter, ost samt frugt og grønt. Mærkningen blev lanceret af landbruget, fødevareindustrien og dagligvarehandlen for at gøre det lettere for forbrugerne at vælge svenskproducerede fødevarer og styrke den nationale fødevareproduktion.

Hverdagen spænder ben

EU-rapport fremhæver danske avlere

En ny forbrugeranalyse fra Landbrug & Fødevarer, baseret på data fra Voxmeter, viser, at 51 procent af danskerne gerne vil spise mere grønt, men de gør det ikke så ofte som for to år siden. Andelen, der spiser grøntsager dagligt, er faldet fra 55 procent i 2024 til 51 procent i 2026. Ifølge analysen er det ikke motivation, danskerne mangler, men de har svært ved at omsætte ambitionerne til handling i en travl hverdag. Vaner, manglende inspiration, pris og oplevelsen af, at grøntsager er besværlige eller hurtigt bliver kedelige, nævnes som væsentlige barrierer. Ifølge afdelingsleder Line Munk Damsgaard, Ernæring & Forbrugeranalyse i L&F, skal grøntsager være nemme og oplagte valg, der er lette at få ind i hverdagen. Når danskerne køber grøntsager, vægter de især smag, friskhed, kvalitet og sundhed. Knap en tredjedel prioriterer danskproducerede grøntsager. Analysen blev offentliggjort i forbindelse med Den Nationale Grøntuge i uge 34.

Danmark var for et par år siden det land i EU, hvor den største andel af frugt- og grøntproduktionen blev afsat gennem producentorganisationer. Hele 86 procent af produktionen blev i 2023-2024 solgt via organisationerne, viser en ny rapport fra Den Europæiske Revisionsret. Alle producentorganisationer i EU modtog samlet omkring 1 mia. euro årligt for at styrke avlernes konkurrenceevne gennem fælles salg, investeringer og større forhandlingskraft over for detailhandlen. Trods støtten vurderer Revisionsretten, at organisationerne fortsat har svært ved at matche de største detailkæders markedsmagt. Rapporten peger på store forskelle mellem medlemslandene. Danmark fremhæves som et af de få lande, hvor producentorganisationerne har opnået en stærk markedsposition. Revisionsretten anbefaler enklere regler, mere ensartet støtte og stærkere producentorganisationer, hvis europæiske avlere skal stå stærkere på markedet.

26 gartner tidende 10 | 2026

GLIMT | fra nær & fjern Ny julestjernekampagne ruller

Nitratgødning fra biogasanlæg

Stars for Europe, der er de europæiske julestjerneforædleres markedsføringsinitiativ for den populære julepotteplante, har siden 2000 årligt budt på en ny kampagne. Målet er at sætte fokus på den klassiske juleblomst i en moderne kontekst, og vejen er information, gode ideer og ditto historier bakket op af en omfattende billedbank med aktuelle fotos af julestjerner i både traditionelle og overraskende sammenhænge. I Danmark, der er ét blandt 22 deltagende lande, gennemføres kampagnen i samarbejde med Floradania Marketing og Hillebro.com. Handelspladsen for Potteplanter den 22. oktober 2026 byder på en inspirationsudstilling, der bliver sendt pressemateriale ud i oktober og november, og kampagnen kan løbende følges på Instagram på profilen @thechristmasstar. Branchen kan støtte op om kampagnen med aktuelle fotos fulgt af hashtags #julestjerner og #starsforeurope.

Et samarbejde mellem Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Advanced Substrate Technologies A/S, Institut for Agroøkologi AU og potteplantegartneriet Knud Jepsen A/S skal udvikle en ny løsning med stort potentiale. Ideen bag det 4-årige projekt, der har et samlet budget på 19 mio. kr., er at udvikle en ny type flydende nitratgødning baseret på afgasset biomasse. Målet er at udvikle en miljøvenlig teknologi, der kan forbedre kvælstofudnyttelsen i restproduktet fra biogasproduktion og samtidig fjerne de fleste af drivhusgasudledningerne. Teknologien består af biologisk nitrificering, hvor naturlige bakterier i et tankanlæg, der bliver gennemluftet med ren ilt, omdanner ammoniakkvælstof til nitrat, der er meget lettere at lagre og anvende uden tab til miljøet. Det eneste, der tilsættes under processen, er hydratkalk til at sikre den rette surhedsgrad i anlægget. Konkret omdannes hovedparten af kvælstoffet i den afgassede biomasse til en flydende nitratgødning, der kan håndteres uden tab og tilføres planterne, så de opnår maksimal udnyttelse af kvælstoffet.

Plantebranchen slår alarm i Holland

Godt signal med grønne planter

Skrot momsstigningen. Så kontant lyder opfordringen fra Royal FloraHolland, der i denne sammenhæng fungerer som talerør for den hollandske plantebranche. Baggrunden er, at den hollandske regering planlægger at hæve momsen på blomster og planter fra 9 til 21 procent. Et tiltag, der ifølge en pressemeddelelse fra Royal FloraHolland vil øge prisen på planter, skade virksomheder i hele værdikæden og direkte modarbejde ambitionerne om bæredygtighed, forgrønnelse, sundhed og velfærd. - Regeringen vil investere i et sundt miljø at leve i, men faktisk vil det gøre det dyrere at nå dertil. Blomster og planter er ikke luksus. De bringer folk sammen, køler vores byer og gør Holland til et bedre sted at leve. Derfor beder vi politikerne om at skrotte momsforøgelsen, siger Pieter Bootsma, der er CEO for Royal FloraHolland.

En ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for planteservicevirksomheden Deichmann Planter, viser, at 43 procent af danskerne forbinder virksomheder med grønne omgivelser med et godt arbejdsmiljø, trivsel og glade medarbejdere. Samtidig forbinder 33 procent grønne omgivelser med en bedre kundeoplevelse. Tallene afslører ifølge Christian Berg, Deichmann Planter, at planter er blevet en fast del af virksomhedernes visitkort. - Planter bliver aflæst som en form for omsorgsmarkør. De fortæller noget om, hvor meget opmærksomhed man som virksomhed har overskud til at give sine omgivelser, lyder det fra ham i en pressemeddelelse. Han forventer, at tallene er udtryk for en tendens, der kun vil blive stærkere fremover. I en verden, hvor hverdagen styres af sociale medier og AI, bliver det ”ægte” og det levende kun vigtigere.

87.000 til Åbent Landbrug Mere end 87.000 danskere brugte søndag den 20. september 2026 til at få et indblik i dansk jordbrug, da 58 gårde og virksomheder slog dørene op til Åbent Landbrug. En altid velbesøgt begivenhed, der i år blev afholdt for 31. gang med det formål at styrke dialogen mellem jordbruget og danskerne. Et formål, der måske aldrig har været vigtigere end netop nu. Der blev klappet kalve, sparket dæk og talt med landmænd, der fremviste eksempler på, hvordan dansk landbrug og fødevareproduktion ser ud, og hvordan landmændene arbejder på at gøre produktionen mere bæredygtig. - Værterne og alle, der giver en hånd med i arrangementet, er med til at gøre en forskel for vores erhverv og bidrager til at styrke dialogen med danskerne. Det er en vigtig indsats ikke mindst i denne tid, hvor afstanden mellem by og land ellers er i risiko for at vokse, siger Søren Søndergaard, der er formand for Landbrug og Fødevarer.

gartner tidende 10 | 2026

27

TEMA | Vækstmedier

Viden baner vej for nye vækstmedier At udfase sphagnum kræver fælles løsninger. Gennem arrangementer med stærk videndeling vil BioSubstrate360 ruste gartnerierhvervet til 100 procent sphagnumfri dyrkning.

Sarah Lægaard, Teknologisk Institut, sarl@teknologisk.dk Teknologisk Institut

Åben videndeling er omdrejningspunktet i det nye GUDP-projekt BioSubstrate360. I det foregående udviklingsprojekt, BioSubstrate 2.0, lykkedes det at udvikle vækstsubstrater, der kan halvere forbruget af sphagnum i gartnerierhvervet. Men fuld udfasning er en markant teknologisk ambition, fordi de biobaserede alter­ nativer opfører sig fundamentalt ­anderledes i væksthusene. - Det er helt afgørende for vores ambition, at vi deler viden, data og praktiske erfaringer på tværs af hele værdikæden, siger Anders Lambæk, projektleder fra Teknologisk Institut. Med 11 partnere på tværs af rådgivning, forskning og industri satser BioSubstrate360 på et tæt samarbejde med hele erhvervet. Via projektets nyhedsbrev kan branchen følge seneste nyt om udviklingen i projektet og deltage i arrangementer som temadage og faglige webinarer. Når skelettet forsvinder Den helt store udfordring ved at fjerne sphagnum fuldkomment er den biologiske og fysiske stabilitet. Sphagnum fungerer som et stabilt skelet, der bevarer porøs struktur med optimal luft- og vandkapacitet over lang tid, selv når det omgivende materiale ændrer sig. Når vi fjerner sphagnum 100 procent, forsvinder skelettet. Hvor andelen af sphagnum hidtil har fungeret som en

28 gartner tidende 10 | 2026

stabiliserende stødpude over for den alternative biomasse tilført i substratet, skal vi nu skabe et helt nyt, robust vækstmedie udelukkende opbygget af lokale og fornybare råvarer. - Det stiller helt nye krav til både forædling og forbehandling af råvarerne og særligt den daglige styring i gartneriet. Skal

gartnerne tage imod de nye alternativer, skal mediet præstere ensartet hver gang, forklarer Anders Lambæk. Uden skelettet bliver substratets fysiske stabilitet mere afhængig af, hvordan de ­øvrige komponenter sam­arbejder om at bære belastningen. Samtidig indeholder kompost og restprodukter aktiv mikrobiologi, der kan

Målet med GUDP-­ projektet BioSubstrate360 er at ruste gartneri­erhvervet til 100 procent sphagnumfri dyrkning. Midlet er åben videndeling.

binde eller frigive næringsstoffer i udsving undervejs, ligesom råvare­kvaliteten ­naturligt kan variere efter høsttidspunkt og lagring. Lokal og cirkulær strategi Den grønne omstilling skærpes, behovet for forsyningssikkerhed presser sig på, og flere europæiske lande indfører restriktioner mod brug af sphagnum. Hvor den inter­ nationale omstilling ofte tager udgangspunkt i råvarer importeret langvejs fra, såsom kokosfibre, satser BioSubstrate­360 målrettet på store, tilgængelige råvarestrømme i Danmark: Træfibre, pile- og græskompost, modnet bark og afgassede biofibre. Ambitionen er at gå hele vejen med fornybare råvarer, som kan fremskaffes, ­for­ædles og kvalitetssikres i en regional kontekst med et minimalt klimaaftryk. - Det handler ikke bare om at finde et alternativ, men om at finde det bæredygtige ­alternativ. Hvis vi erstatter sphagnum med importerede materialer, flytter vi bare klimabelastningen og forsynings­risikoen til andre lande, siger Anders ­Lambæk. Ny viden direkte til praksis For at indfri ambitionerne arbejder BioSubstrate360 i fire sammenhængende f­ aser (se

figuren). Gennem projektets forsøg og for­ midling kan branchen løbende hente viden og værktøjer til den daglige drift. Et af de helt centrale udbytter for gartnerierne bliver metoder til hurtig kvalitets­ vurdering ved modtagelse af nye substrater. Det suppleres med modeller, der kan forudsige blandingernes egenskaber forud for dyrkning. Samtidig får erhvervet prak­tiske anvisninger til at styre vanding, gødskning og pH-stabilitet i realtid, når de nye biobaserede medier reagerer ander­ ledes end traditionel sphagnum. Gennem forædling og kontrollerede forsøg dokumenterer projektet både lagrings­ stabilitet, næringsstofbalancer, klimagasudledning og tidlige tegn på plantestress. Men den afgørende viden skabes, når vækstmedierne testes i fuld kommerciel skala på tværs af kulturer som basilikum, jordbær og prydplanter. Her tilpasses blandinger og dyrkningsvejledninger løbende den praktiske virkelighed i væksthusene. - En blanding, der ser lovende ud i laboratoriet, fungerer ikke automatisk i stor skala over en hel produktionscyklus. De fire niveauer arbejder tæt sammen, så erfaringer fra gartnerierne løbende føres tilbage og tilpasses forædlingen, siger Anders Lambæk.

Følg med i projektet Vil du holdes opdateret på projektet og kommende arrangementer om sphagnumfri dyrkning? Scan QR-koden herunder og tilmeld dig BioSubstrate360’s nyhedsbrev. n

BioSubstrate360

Projektkonsortiet består af Teknologisk Institut, Institut for Fødevarer og Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet, HortiAdvice, Pindstrup Mose­brug, Advanced Substrate Technology, Ny Vraa, Økologihaven, Knud Jepsen A/S, Hunsballe Grønt og Graff Growing. Projektet er støttet af GUDP.

Nyt om planteværn

Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren. De nyeste står øverst.

Område Middel (reg. nr.) Bemærkninger Gartneri

Taegro WP (1240-1)

Gartneri

Taegro (875-2)

Taegro WP er blevet godkendt mod sygdomme i vindruer på friland og grøntsager og jordbær i åbne og lukkede væksthuse samt til mindre anvendelse i gartneriafgrøder i åbne og lukkede væksthuse, i tunnel og på friland. Taegro WP efterfølger Taegro og har samme godkendelse. Godkendelse er udløbet pga. overførsel til ny registreringsindehaver. Der er forbud mod anvendelse og opbevaring fra 1. april 2028. Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstofoversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.

Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstof­ oversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.

gartner tidende 10 | 2026

29

TEMA | Vækstmedier

Ekstraktionsmetoden er afgørende Forskellige ekstraktionsmetoder giver forskellige tal, når næringstofindhold i jord og vækstmedier måles. Derfor er det vigtigt at vide, hvilken ekstraktionsmetode der er anvendt.

Det er afgørende at vide, hvilken ekstraktionsmetode der er anvendt, når næringsindholdet i vækstmediet skal vurderes. Forskellige metoder giver nemlig forskellige værdier, så måleresultaterne kan ikke umiddelbart sammenlignes.

Katrine Heinsvig Kjær, HortiAdvice, kkja@hortiadvice.dk, og Sven Erik Lanng, Pindstrup, sel@pindstrup.com

Når næringsstofindholdet i jord eller vækstmedier skal vurderes, er det vigtigt at vide, hvilken ekstraktionsmetode laboratoriet anvender. De forskellige metoder udtrækker nemlig ikke den samme mængde næringsstoffer, og resultaterne kan derfor ikke sammenlignes direkte. Tilbage i 1999 blev der i CEN (Committee for European Standardization) fastsat en europæisk norm (EN) for analyse af næringsstoffer i vækstmedier som sphagnum, kokosfibre og blandede substrater. Den europæiske standard hedder 1:5-metoden (EN 13652). I 1:5-metoden blandes 5 volumendele vand med 1 volumendel vækstmedie, hvorefter næringsstofferne ekstraheres og måles med blandt andet spektrofotometriske metoder. 1:5-metoden adskiller sig fra 1½-gangsmetoden, ved at ekstraktet er mere fortyndet, og dermed måles og angives lavere værdier

for de forskellige næringsstoffer. 1½-gangsmetoden er den mest udbredte metode i danske væksthusgartnerier. 1:5-metoden vs. 1½-gangsmetoden Den største fordel ved at bruge 1½-gangsmetoden og årsagen til, at den stadig bruges i danske gartnerier, er de mange års erfaring og normtal, som man også kan finde på hjemmesiden www.gartnerinfo.dk. Derfor er gartnerens behov for at ændre praksis også relativt lille, da det vil betyde, at man skal til at vurdere tallene i forhold til en anden norm. Hvis man alligevel altid sender prøverne til et dansk laboratorie, som laver 1½-gangsanalyse, så er der måske ikke rigtig nogen grund til at ændre praksis. Men 1½-gangsmetoden er ikke en fastsat EU-norm, og det kan derfor skabe forvirring, når der arbejdes med leverandører af vækstmedier og analyselaboratorier på tværs af landegrænser. 1:5-metoden bruges oftest til produktdeklaration, og den er i dag den mest anvendte metode til analyse af vækstmedier ved RHP (Europæisk Videnscenter for Vækstmedier, www.rhp.nl). Det er en standardiseret EN-norm, hvilket gør det meget lettere at sammenligne resultater på tværs af lande, laboratorier og substrattyper. Desuden findes der efterhånden normtal og gødningsvejledninger, som er udviklet specifikt til 1:5-ekstrak­tionsmetoden.

Den i Danmark velkendte 1½-gangsanalyse er ikke en fastsat EU-norm, og det kan derfor skabe forvirring, når der arbejdes med leverandører af vækstmedier og analyselaboratorier på tværs af landegrænser.

30 gartner tidende 10 | 2026

Undersøgelser udført af RHP har vist, at der generelt er en stærk korrelation mellem 1½-gangsmetoden og 1:5-metoden for de vigtigste næringsstoffer som kvælstof, fosfor og kalium. Det betyder, at resultater kan omregnes mellem metoderne med rimelig sikkerhed, hvis de korrekte omregningsfaktorer anvendes. Nogle analyselaboratorier kan også omregne imellem de to typer af analyser. Det betyder det for gartneren Det vigtigste er ikke nødvendigvis, hvilken metode der anvendes, men at analyseresultaterne vurderes ud fra de normtal, der er udviklet til netop den pågældende metode. En analyse af vækstmedier baseret på 1½-gangsmetoden skal sammenholdes med normer for 1½-gangsmetoden, mens analyser af vækstmedier udført efter 1:5-metoden skal vurderes efter 1:5-normer. I takt med at gartnerierne anvender flere forskellige vækstmedier og mere internationalt udviklede substrater, bliver kendskabet til ekstraktionsmetoderne stadig vigtigere. Det sikrer, at analyser og deklarationer fortolkes korrekt, og giver det bedst mulige grundlag for gødningsstyring og dyrkningsbeslutninger. Læs mere i artiklen Nutrient extraction methods af J.B.G.M. Verhagen I tidsskriftet Acta Horticulturae 891. n

Fleksibel klimastyring med flerlags-gardiner Garditec er specialist i flerlags-gardiner i flere kombinationer. Flerlags-gardiner giver mulighed for luftcirkulation med fuld skygge, foruden at de er energibesparende. Kan laves som både et eller to anlæg.

Lundegårdsvej 1 · DK-5690 Tommerup · Tlf. +45 63 76 70 50 · www.garditec.dk · e-mail: post@garditec.dk

Maksimér dit udbytte med

Bæredygtige voksemedier

Få optimal vækst med substrater tilpasset dine afgrøder og metoder Med reduceret brug af sphagnum og tilførsel af træfibre bidrager vores voksemedier til en mere bæredygtig produktion.

gartner tidende 10 | 2026

31

TEMA | Vækstmedier

Udvikling af vækstmedier i centrum Der var fokus på lokale råvarer som træfiber, kompost og afgasset biomasse, da partnerne bag projektet BioSubstrate360 tog på studietur for at få ny inspiration til udvikling af bæredygtige vækstmedier.

Projektpartnerne i BioSubstrate360 var i april 2026 på studietur til Tyskland, hvor de besøgte vækstmedie­ producenten Klasmann-Deilmann, der i praksis arbejder med at sammen­ sætte og fremstille vækstmedier med et reduceret indhold af sphagnum.

Katrine Heinsvig Kjær, HortiAdvice, kkja@hortiadvice.dk

Som en del af GUDP-projektet BioSub­ strate360 deltog projektpartnere fra Aarhus Universitet, HortiAdvice, Teknologisk Institut, Ny Vraa, Advanced Substrate Technologies, Rosborg krydderurter og Pindstrup i en studietur til Klasmann-Deilmann i Tyskland i april 2026. Formålet med turen var både at styrke samarbejdet mellem deltagerne og skabe ny inspiration til udviklingen af bæredygtige vækstmedier baseret på mindre brug af sphagnum og mere brug af lokale råvarer som træfiber, kompost og afgasset biofiber. Omstilling giver udfordringer Under besøget fik deltagerne indblik i Klasmann-Deilmanns arbejde med udvikling og produktion af alternative vækstmedier baseret på blandt andet træfibre, kokos og

32 gartner tidende 10 | 2026

andre fornybare råvarer. Studieturen gav værdifuld viden om de tekniske og praktiske udfordringer, der følger med omstillingen til sphagnumreducerede vækstmedier. Samtidig gav den et indblik i alternative løsninger til stiklingeproduktion i form af et gel-materiale, som kan transporteres, og som er bionedbrydeligt. Og endelig bidrog de fælles oplevelser til at styrke relationerne mellem projektets partnere og skabe et godt fundament for det videre arbejde i BioSubstrate360. Besøget understregede, at udviklingen af fremtidens sphagnumreducerede vækstmedier kræver både forskning, praktiske erfaringer og videndeling på tværs. Netop dette er kernen i BioSubstrate360. Du kan læse mere om projektet på www.teknologisk.dk – søg på BioSubstrate360. n

I produktionshallen hos Klasmann-Deilmann er træfiber en eftertragtet råvare til vækst­ medier med et reduceret indhold af sphagnum. Træfibrene behandles i produktionen.

29. 1. – 2. 2. 2027

I produktionshallen oplagres en lang række forskellige elementer til vækstmedier side om side klar til at blive blandet.

FRANKFURT / MAIN

Always amazing Seasonal Decoration at its best Altid inspirerende – Christmasworld gør tidens trends til levende oplevelser

En alternativ ide til stiklingeproduktion er et bionedbrydeligt gelmateriale, der er nemt at transportere, men er foreløbig en dyr løsning. BioSubstrate360 modtager støtte fra GUDP.

På Christmasworld venter en verden af inspiration til sæson- og festdekorationer, blomsterbinderartikler og havedekorationer. Messen byder desuden på et omfattende aktivitetsprogram med nye idéer til butiksindretning, salgsfremmende løsninger og kreative koncepter til årets mange højtider og begivenheder. Christmasworld er det internationale mødested for detailhandel, indkøbere og leverandører, der ønsker ny inspiration, værdifulde forretningsforbindelser og de bedste muligheder for at skabe vækst og succes i forretningen. Bestil din billet på christmasworld.messefrankfurt.com dimex@dimex.dk Tlf. 39 40 11 22

gartner tidende 10 | 2026

33

79372-005_CW_gruene_Branche_Gartner-tidende_90x260_DK • 210x297 mm • PSO Coated V3 • CMYK • cst |

DU: 01.10.2026

Dänemark

Færdigbehandlede træfibre klar til at indgå i salgsvaren, der anvendes af gartnerier i hele Europa.

TEMA | Vækstmedier

Rørgræs som nyt element i vækstmedier Kekkilä-BVB har plantet rørgræs, Phalaris arundinacea, på 1.400 ha i det nordvestlige Finland, der tidligere har dannet rammen om sphagnumproduktion til vækstmedier. Lotte Bjarke Kekkilä-BVB

Rørgræs er en kraftigtvoksende græsart, der bliver op til 2 meter høj og trives på fugtig og næringsrig jordbund. Samtidig har rørgræs vist sig at have gode egenskaber i vækstmedier, hvor det derfor kan reducere mængden af sphagnum og perlite, da det fremmer et højt luftindhold. Kekkila-BVB har plantet rørgræs og

samtidig opført Finlands første forarbejdningsanlæg til rørgræs med en investering på 1 mio. euro. Produktionslinjen er et pilotprojekt, der kombinerer procesteknologier, der ikke tidligere har været anvendt i produktionen af vækstmedier. Det høstede råmateriale skal først knuses og dernæst hygiejniseres ved opvarmning. Behandlingen sikrer, at der hverken er ukrudtsfrø, patogener eller skadedyr i det fremstillede materiale, der kan gøre skade i væksthuskulturer. Efter produktionen distribueres

rørgræsmaterialet til Kekkila-BVBs produktionsfaciliteter i Finland, Sverige og Holland for at indgå som et element i forskellige vækstmedier. Satsningen kommer som et led i virksomhedens stadige stræben efter at udvikle fornybare og cirkulære råmaterialer til sin produktion af vækstmedier. Rørgræs kan udgøre et af de mange elementer, der er nødvendige for at supplere eller erstatte sphagnum, uden at vækstmediets gode egenskaber går tabt. n

En del af Biobest Group siden 2017

HAR DU BEHOV FOR KØL

• Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller. • Hold dine planter, blomster og grøntsager friske. Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning. RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

34 gartner tidende 10 | 2026

”Når du vil vide mere om biologisk plantebeskyttelse”

borregaard@bioplant.dk • www.bioplant.dk

Sensor skal give styr på næringsstoffer I det dansk-tyske Interreg-projekt NutriCycle er det målet at udvikle en ny sensor, der kan give bedre styr på næringsstoffer i gødningsvand.

Casper Kunstmann fra Mads Clausen Instituttet på SDU er projektleder for NutriCycle projektet.

Casper Kunstmann, SDU, kunstmann@mci.sdu.dk og Katrine Heinsvig Kjær, HortiAdvice, kkja@hortiadvice.dk SDU

Væksthusgartnerier er ofte udfordret af ubalancer i gødningsvandet, som kan føre til mangelsymptomer eller svidninger på planterne. I dag overvåges gødningsvandet primært ved hjælp af EC og pH, men de målinger viser ikke, om de enkelte næringsstoffer er i balance. I det nye dansk-tyske Interreg-projekt NutriCycle vil forskere fra SDU og Kiel Universitet udvikle en sensor, der løbende kan måle koncentrationen af specifikke næringsstoffer i gødningsvandet. Teknologien bygger på mikrofluidik, hvor små vandprøver analyseres i en kompakt enhed ved hjælp af kemiske reaktioner og

TOTALLEVER

optiske sensorer. Målet er at skabe et robust og omkostningseffektivt system, som kan kobles direkte til eksisterende vandingsanlæg. En mere præcis overvågning af næringsstofferne kan hjælpe gartnerne med hurtigere at opdage og korrigere ubalancer. Det kan forbedre plantekvaliteten, reducere behovet for analyser og mindske risikoen for saltophobning i recirkuleret gødningsvand. Samtidig kan teknologien bidrage til at reducere mængden af gødningsvand, der må bortskaffes. Projektet har et samlet budget på 1,8 mio. euro og løber over tre år. Foruden SDU og Kiel Universitet deltager VandCenter Syd, HortiAdvice og NPZ Innovation. På længere

sigt er ambitionen også at anvende teknologien til overvågning af næringsstoffer i spildevand, så mere vand kan genanvendes i landbruget.

Invitation til opstartsmøde NutriCycle inviterer gartnere, landmænd, forskere og andre interesserede til opstartsmøde den 28. oktober 2026 fra kl. 10.00 til 12.00. Partnerne vil præsentere projektet og redegøre for deres arbejde med at udvikle den nye sensorteknologi. Skriv til Katrine Heinsvig Kjær, kkja@hortiadvice.dk, hvis du vil deltage. n

TOTALLEVERANDØR Bredt sortiment til det grønne erhverv - aktuelt at bestille nu Nyhed: Hyjet fiberdug, ny stærk kvalitet Fiberdug, folie og markvæv l Jordbærplanter forår 2027: bestilles nu til for at sikre de sorter, mængder og størrelser du ønsker l Ærter til 2027: Bl.a. Utrillo, Maxigolt og Avola l Asparges planter: Hvide og grønne sorter l

- Kig forbi vores hjemmeside www.swhorto.dk -

Hammergårdsvej 20 · 8983 Gjerlev Tlf.: +45 86 24 58 83 rw@dansk-gartneri-montage.dk

MOTORER TIL VINDUESOPLUK · GARDINER BORDE · RENDESYSTEMER · TANDSTÆNGER

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@ swhorto.dk

Ronni Janus Sølvsten +47 99 20 34 96Tlf. 30 95 46 43

Charlotte Hejlsvig Henrik Nielsen Tlf. 21 67 82 44 Tlf. 23 24 24 15 charlotte.hejlsvig@ henrik.nielsen@ swhorto.dk swhorto.dk

janus.solvsten@ swhorto.dk

Hammergårdsvej 20 - 8983 Gjerlev / Tlf : +45 86 24 58 83 / rw@dansk-gartneri-montage.dk

DRIVHUS • GARDINER • BORD • RENDESYSTEM • VARME gartner tidende 10 | 2026

35

Protein slår grøntsager hos de unge Unge vil gerne spise sundt, men forbinder især protein med sundhed og træning. Grøntsagerne presses væk af tid og økonomi. Derfor bør grøntsagernes fordele kommunikeres tydeligere.

Nina Preus, forbrugersociolog i Landbrug & Fødevarer, præsen­terede på Fødevaredagen resultater fra interview med 20 unge om deres madvaner i dagligdagen.

Særligt unge, der er flyttet hjemmefra, går efter de hurtige og spontane måltider, hvor grøntsager lige nu ikke fylder så meget. Foto: Aibek Skakov, pexels.com

Annemarie Bisgaard

De unge forbrugere kommer til at flytte markedet i de kommende år. Men selv om mange unge har ambitioner om at spise sundt og grønnere, er der langt fra gode intentioner til flere grøntsager på tallerkenen. Det var et af hovedbudskaberne, da forbrugersociolog Nina Preus fra Landbrug & Fødevarer på Fødevaredagen midt i september satte fokus på de unges forhold til frugt og grønt. Interview med unge Gennem indsigter fra forbrugerpaneler om danskernes mad- og måltidsvaner, nyere undersøgelser om grøntsager og kvalita­tive interview har Landbrug & Fødevarer under­ søgt, hvad der driver de unges madvalg. Ifølge Nina Preus peger undersøgelserne i flere retninger på én gang. - De yngre forbrugere giver generelt udtryk for, at de spiser grøntsager oftere end andre aldersgrupper. Men samtidig ser vi en

36 gartner tidende 10 | 2026

polarisering blandt de 18-29-årige. Nogle siger, at de spiser mere grønt end tidligere, mens andre siger, at de spiser mindre, forklarede hun. For at forstå udviklingen bedre gennemførte Seismonaut for Landbrug & Fødevarer i foråret 2026 dybdegående interview med 20 unge i alderen 15-25 år fra hele landet, herunder både studerende, lærlinge, hjemmeboende og udeboende. Økonomi og tid styrer valgene Undersøgelsen viser, at de unges madvalg i høj grad formes af hverdagens praktiske rammer. Tid, økonomi og overskud vejer ofte tungere end ambitioner om sundhed og kvalitet. En udeboende ung fortæller f.eks., at maden først og fremmest skal passes ind i budgettet, være hurtigt at lave og samtidig smage godt. Hvor sundt måltidet er, fylder mindre i situationen. Pris spiller en særlig stor rolle for de unge.

Når de køber grøntsager, er tilbud og op­ levet værdi for pengene blandt de vigtigste parametre. Flere unge har en oplevelse af, at enkelte grøntsager kan koste næsten det samme som andre centrale dele af måltidet. Derfor føler de ikke altid, at de får tilstrækkeligt for pengene, når de vælger grøntsager. Hjemmeboende får mere grønt En tydelig forskel i undersøgelsen ses mellem hjemmeboende og udeboende unge. Hos de hjemmeboende er måltiderne oftere planlagte, varierede og sammensat med både kød og grove grøntsager. Her er det typisk forældre, der står for madplan, indkøb og koordinering. De unge bliver måske spurgt, hvad de har lyst til at spise, men ansvaret for at planlægge og få købt ind ­ligger hos forældrene. Nina Preus viste under sit indlæg billeder af unges aftensmåltider. Mange tallerkener

Grøntsager og kartofler taber terræn i kampen om de unges tallerkner. Opfattelsen er, at det er dyrt og besværligt. Foto: Colourbox.

var domineret af brune og gule nuancer med få grøntsager, mens de grønneste ­tallerkener typisk tilhørte hjemmeboende unge. - Det skyldes, at der er voksne til stede, som står for planlægning, struktur og indkøb. Det gør en stor forskel for, hvor meget grønt der ender på tallerkenen, forklarede hun. Ingen mor – ingen madplan Udfordringerne opstår især, når de unge flytter hjemmefra. Pludselig forsvinder den usynlige planlægning og koordinering, som mange tidligere har taget for givet. Hverdagslogistikken bliver styrende, og måltiderne bliver mere spontane og mindre varierede. - Flere af de udeboende unge vil gerne spise både mere grønt og mere protein, men i praksis bliver brød, pasta og ris ofte de nemme løsninger. Det er fødevarer, de kender, og som hurtigt kan blive udgangspunktet for et måltid, fortalte hun. Ifølge Nina Preus er spontane måltider generelt dårlige nyheder for grøntsagerne. Undersøgelser viser, at planteråvarer fylder betydeligt mindre i aftensmåltider, der besluttes spontant eller købes som takeaway. Det gælder især blandt de yngste voksne. Næsten fire ud af ti unge planlægger først deres aftensmad én til to timer før mål­ tidet. En af de udeboende unge beskriver,

hvordan manglende planlægning betyder, at indkøbene ofte kun gælder én dag ad gangen: ”Jeg er ikke god til at få handlet ind. Så skal jeg både finde ud af, hvad jeg har lyst til at spise senere, og hvad jeg gider at lave. Det virker uoverskueligt.” - Konsekvensen er, at grøntsager ofte taber til løsninger, der opleves som hurtigere, billigere og lettere, konkluderede Nina Preus. Protein fylder mere end grønt Et andet tydeligt fund i undersøgelsen handler om de unges syn på sundhed. - På tværs af interviewene ser vi et gennemgående tema, som kan beskrives som 'kroppen før kloden'. Selv om unge

Det grønne skal fungere for de unge

Konklusionerne fra den kvalitative undersøgelse fra foråret 2026 med interview af 20 unge om deres valg af frugt og grønt: • De unge vil rigtig gerne det grønne, men valget skal være nemt og umiddelbart. • De unge er åbne for ny inspiration. De er søgende og udforskende, men det nye må gerne tage afsæt i noget velkendt. De skal hjælpes med små, overskuelige grønne tilvalg frem for en total omlægning af vaner og måltider. • Det grønne skal føles som noget, de får meget ud af, ikke som endnu en opgave. Smag er en ufravigelig præmis, og især pris og oplevet værdi fylder meget. Frugtog grøntforbruget skal drives af oplevelse af merværdi, ikke kun de gode inten­ tioner hos de unge. • Vi skal italesætte, hvad grøntsager gør af godt for kroppen. Fremhæv benefits som fibre, energi, mæthed og naturlighed, som kan være med til at gøre frugt og grønt mere relevante i en tid, hvor sundhed fylder mere hos unge. • Lad grøntsagerne låne fra proteinets narrativ og styrker. Kobl grønt tydeligere til mæthed, ny energi, sundhed, en krop i balance, og som skal fungere hele dagen. Grønne kilder til protein skal være synlige, tilgængelige i her-og-nu-formater og være nemme at forstå.

generelt kender til diskussioner om klima, miljø og dyrevelfærd, er det primært deres egen krop og sundhed, der styrer madvalget, sagde Nina Preus og pointerede, at protein spiller en stor rolle for de unge. - Kød bliver et omdrejningspunkt i mål­ tidet. De unge har ofte en ret forenklet opfattelse af sundhed, hvor protein nærmest bliver en genvej til det sunde valg, lød det fra forbrugersociologen. Flere af de unge kobler protein direkte til mæthed, vægt, muskelmasse og træning. Nogle fremhæver kød som en sikker og velkendt kilde til protein, mens andre også nævner f.eks. bønner. For de unge handler et højt proteinindhold blandt andet om at føle sig mæt og bevare muskelmassen. Og én fortæller, at ønsket om at få tilstrække­ ligt med protein betyder, at konsekvenserne ved et stort kødforbrug træder i baggrunden. - For mange af de unge bliver proteinet en central markør for, om et måltid opleves som sundt eller ej. Det bliver en genvej til sundhed, forklarer hun. Opgaven er kommunikation Ifølge Nina Preus står grøntsagerne derfor over for en stor kommunikationsopgave. Hvis de skal fylde mere hos de unge, skal de i højere grad forbindes med de sundhedsgevinster, som mange i dag forbinder med protein. Hun peger samtidig på, at fibre kan blive et kommende fokusområde, fordi de knyttes til fordøjelse, immunforsvar og generel trivsel. Indtil videre fylder fibre dog relativt lidt i de unges bevidsthed. n

gartner tidende 10 | 2026

37

Nyt fra hollandsk pæredyrkning

Dobbelte drypslanger for at sikre vand nok i pære.

Besøg på forsøgsstationen i Randwijk og efterfølgende besøg hos dygtige hollandske frugtavlere har efterladt en række indtryk om dyrkning af pærer.

Verbeeks praktiske tilgang for at sikre rige­ ligt pollen er, at der ikke kun plantes én bestøversort, men et mix af en række pære­ sorter, der var i overskud fra planteskolen, altså princippet jo flere sorter jo bedre. Den generelle anbefaling er at gå efter tidligt blomstrende sorter, f.eks. ’Gräfin Gepa’ eller tidligt blomstrende prydpærer.

Birgitte A. Pedersen, HortiAdvice, bipe@hortiadvice.dk

Mange aktuelle emner inden for frugtdyrkning var på programmet, da den hollandske forsøgsstation i Randwijk i august afholdt sit årlige åbent hus efterfulgt af besøg hos frugtavlere arrangeret af råd­ givningsfirmaet Fruitconsult. Pæresorten 'Xenia' Både i Randwijk og hos de private avlere blev der vist imponerende frugtmængder på pæresorten ’Xenia’ (’Katrine’). Der var gode erfaringer med mekanisk beskæring i både ’Xenia’ og ’Lucas’, mens man indtil videre vurderer, at hovedsorten ’Confe­ rence’ ikke tåler maskinbeskæring. I Danmark har vi problemer med at sikre tilstrækkelig god sætning i ’Xenia’ (’Katrine’) og oplever en høst med få og store pærer. I de besøgte hollandske plantager var der fokus på at fremme frugtstørrelsen. Nogle forhold omkring frugtsætning har de hollandske avlere mulighed for at justere med

38 gartner tidende 10 | 2026

GA-midler – gibberelliner – hjælpestoffer, der ikke er tilladte i Danmark. Konsulent Dirk van Hees fra Fruitconsult anbefalede opret vækst for at få så god virkning af blomsterudtyndingsmidlet ATS som muligt. Desuden blev det anbefalet i tørre år som 2026 at fortsætte vanding ­efter høst for at optimere blomsterknopdannelsen. Bestøvere i pære Et af plantagebesøgene var hos planteskolen Verbeek i det sydlige Holland. Hos Verbeek hørte vi om deres tilgang til op­ timal bestøvning af ’Xenia’ og ’Lucas’. De to sorter blomstrer tidligt, men på trods af kraftig blomstring er der ofte utilstrækkelig frugtsætning efter en ellers god blomstringsperiode. Røde typer af pærer lever ikke op til forventningerne.

Røde pærer på vej ud Efter i nogle år at have arbejdet med røde pæresorter gav gennemgangen af sorter indtryk af, at fokus flyttes væk fra de kulørte sorter. Både fordi den røde dækfarve ikke lader til at være så udpræget på pærerne som forventet, og fordi udbyttet i de røde sorter ikke lever op til de niveauer, som man opnår i de tilsvarende originale, grønne sorter. Og hos sorten ’Red Conference’ er frugterne også mere skrubne. Måske er der i virkeligheden heller ikke så mange kunder, der i længden foretrækker røde fremfor grønne pærer.

Relancering af 'Doyenne de Comice' Der blev vist en plantning med ’Doyenné de Comice’, nu på grundstamme Q-Eline. Sorten blev fremhævet som interessant, bl.a. fordi den skal plukkes efter hoved­ sorten ’Conference’, og fordi man forventer mere glatte frugter, når sorten er podet på Q-Eline. Ompodning af pærer I en plantning med unge pæretræer (ca. 4-5 år), hvor man ønskede at ompode træerne, blev podningen foretaget uden at fjerne trætoppen. På denne måde sikrer avleren en ekstra høst, mens podningen vokser til. Vækstkraften fra roden kan i år med meget kraftig vækst næsten presse podekvisten af, det forventer man at undgå ved den viste podning, se foto. Vand, vand, vand Flere forsøg omhandlede vandingsbehov i pære. Det anbefales at etablere vanding med to drypslanger samt færre vandinger med større vandmængde for at få rødderne til at søge ud i jorden og dermed opnå et større rodvolumen. Det blev anbefalet, at man helt enkelt graver i jorden for at vide, hvor tør jorden egentlig er. n

Prydpærer som bestøvere.

Ompodning af unge pæretræer, hvor toppen først fjernes efter høst.

V<D>?DE?>6D?DI<6T65:?: XZ[\]^_\`abdZe_`f][gh̀hi_f^fb`Z]^hgeZjkZlb]abbZif]

0134536789 ! "#$ $"%$" 6&'63(35)3478*+,3-.3013284633& 45679:;<=:>?@>9A?B?DA?@??:> ?AEF<<FB?GHIJF@<K6:I:B?@DI<J?<? F@E?L>6>FB?:M@FJK6D5BOFP:I:BDI< @?:BK@I:B5BJQBI?L:?G R7FPP?@SETB@?S<UB5BO56?@ R4F:>6P?@S@?B:DKL5BM5>DKL RV<DDI<OFP:I:B RW?:BK@I:B5BJQBI?L:?

mopqrst uu sv ww vv oq p o o wv uv gartner tidende 10 | 2026

39

Gulerods­ dyrkning under forandring Besøg hos tre tyske, økologiske gartnerier og en tech-virksomhed viser, hvordan klimaforandringer, tørke og ny teknologi er ved at ændre dyrkningen af gulerødder og andre rodfrugter i Tyskland.

Lars Møller, RootFocus, og Richard de Visser, HortiAdvice, larsagronom@gmail.com

Jan Wolf, Kassel, står bag udviklingen af maskinen TiefGrün, der med varmt vand fra en 800 liter tank og en dieseldrevet vandvarmer slår ukrudtsplanter ihjel i gulerødder. Ukrudtet identificeres via kameraer og kunstig intelligens.

Lars Møller

På en studietur til Tyskland til tre økologiske gartnerier så vi, at moderne ukrudtsbekæmpelse er blevet hverdag hos tyske a ­ vlere, og at ekstreme varmeperioder og tørke samt stigende pres fra ­skadedyr tvinger avlerne til at tænke nyt. Robotter erstatter håndlugning Hos Weser BioGemüse i Steyerberg mellem Hannover og Bremen er tre avlere gået sammen om produktion, lagring, pakning og salg af bl.a. gulerødder, rødbeder, pastinak og persillerod. Deres mål er at kunne levere grøntsager året rundt til Edeka. De tre ejere dyrker omkring 200 ha rodfrugter og pakker dagligt 30-35 tons gulerødder. Tidligere var håndlugning en fast udgift i gulerødderne, men den udgift er forsvundet efter investeringer i højteknologi i form af en Carbon Robotics laserweeder og en Andela Electro Weeder. Laseren renholder i selve rækken, mens Elektro Weeder’en, der nedvisner planter med højspænding, bekæmper ukrudt mellem rækkerne og er effektiv mod bl.a. rodukrudt og store ukrudts­ planter som pigæble.

Ifølge Leonard Reineke – en af ejerne – giver den nye teknologi ikke blot lavere arbejdsomkostninger, men også bedre kvalitet og højere udbytter end med håndlugning. Gulerødderne sås i bånd, og laserweederen kører over gulerødderne to gange – enten i en bredde på 10 cm eller en bredde på 17-20 cm, hvis der er sået i dobbeltrækker. Electro Weeder’en renholder for især hanespore før såning, mellem rækkerne efter såning og over rækkerne, hvis der er ukrudt, som stikker ovenud. Klimaforandringer udfordrer Weser BioGemüses store udfordring er klimaforandringerne. Hos gartneriet har gentagne hedebølger med temperaturer på op mod 38-40 grader ændret dyrkningsstrategien. Gulerødderne skal sås tidligere, så planterne når at udvikle mindst fem blade før sommerens ekstreme varme. Samtidig skal gulerødderne høstes senere for at komme hen på efteråret, hvor temperaturen falder. I 2026 var planteetableringen særligt udfordret af varmen og i mindre grad tørken. I alt blev 30 ha gulerødder sået om.

Om turen • Studieturen er en del af et internationalt netværk af kon­sulenter med speciale i økologiske grøntsager – især gulerødder. • Fra Danmark deltog Lars Møller, RootFocus, og Richard de Visser, HortiAdvice.

Tørke og varme øger problemer med flere skadegørere i gulerødder, bl.a. smælderlarver, der laver både dybe og overfladiske gange i roden. Der findes flere forskellige typer af smælderlarver i gule­rødder. Denne her med todelt halespids.

40 gartner tidende 10 | 2026

Det er de tre avleres erfaring, at den vigtigste vanding er den lige før såning, så fugten kommer nedefra til frøene. Vanding efter såning forværrer ofte etableringen. Desuden er vanding forbudt under hedebølger og ellers kun tilladt efter kl. 17 om eftermiddagen og frem til kl. 10 om formiddagen. Varmen er værst Et andet gartneri, Auehof Reese, der lige­ ledes ligger ved Steyerberg, har været økologisk siden 1987 og er i dag også Demetercertificeret. Bedriften dyrker blandt andet 40 ha gulerødder, 30 ha løg, 20 ha kartofler, 25 ha græskar samt rødbeder og forskellige kålafgrøder. Auehof Reese har stor lagerkapacitet, så de kan levere grøntsager året rundt. Ifølge driftslederne Jan Nietfeld og Hans Hein er de største udfordringer i marken de markante udsving mellem tørke og kraftige regnperioder. Hvor området tidligere havde et mere stabilt nedbørsmønster, oplever de nu større vejrekstremer. I 2026 måtte to gulerodsmarker sås om henholdsvis to og tre gange. Den største udfordring er ikke nødvendigvis tørke men ekstrem varme, hvor gulerodsplanterne bliver kogt, inden kimplanterne når at bryde igennem jordoverfladen. Jan Nietfeld opererer med et minimumsplanteantal på 40 planter pr. meter række ved kamdyrkning eller 60 planter pr. m2. Nedbørsmængden ligger på omkring 650 mm nedbør om året, men vandingsmuligheder er blevet afgørende for produk­ tionen. Ud af bedriftens 320 ha kan omkring 300 ha vandes. Ifølge Jan Nietfeld er grøntsagsproduktion i området i dag ikke muligt uden vanding. Skadedyr og sygdomme Tørke og varme har samtidig øget problemer med flere skadegørere hos Auehof ­Reese. Smælderlarver ses hyppigere, fordi larverne i højere grad angriber gulerødderne under tørre forhold. Desuden oplever bedriften stigende problemer med skurv under tørke. Under

Skurv er et stigende problem i tørkeramte gulerødder.

besøget så vi også meldug, musegnav og skader efter smælderlarver i flere marker i området mellem Bremen og Hannover. Fællesnævneren er, at problemerne forværres under tørre forhold. Varmt vand mod ukrudt Vi besøgte også startup-virksomheden TiefGrün Precision Weeding ved Kassel, der arbejder med en helt anden tilgang til ukrudtsbekæmpelse. Mens mange løsninger bygger på mekanisk bearbejdning eller elektricitet, anvender Jan Wolf, der står bag udviklingen af maskinen TiefGrün, varmt vand på frøukrudtsplanter i gulerødder. Via kameraer og kunstig intelligens identificeres ukrudtet, hvorefter dyser rammer stængelbasis på ukrudtsplanterne med en stråle af varmt vand. Strålen er så hård, at der opstår en lille fordybning, hvor det varme vand står stille i kort tid og koger ukrudtskimstænglen. Samtidig forstøver dyser koldt vand på gulerodsplanterne, så de bliver skærmet fra varmen. Der arbejdes med en sikkerhedsafstand på 7 mm. Metoden fungerer bedst under tørre forhold, hvor jordoverfladen ikke køler den termiske effekt. Maskinens kapacitet er 10 ha om dagen. I år har der kørt to maskiner i området på udlejningsbasis. Næste år vil der være yderligere 10 maskiner, som også kan køre i pastinak, rødbede og løg.

Bedriften Weser Biogemüse har eget vandrensningsanlæg med en såkaldt dekantercentrifuge, der kan skille sand- og jordpartikler fra procesvandet. Det har minimeret vandforbruget til 6 m3 vand i døgnet i forbindelse med vask af gulerødder og andre rodfrugter.

Et varmere klima har fået Hof Kanzelmeier til at omsadle til industri­gulerødder, som sælges til den økologiske og bio­ dynamiske juice­ virksomhed Voelkel. Til denne produktion anvendes udelukkende robuste OP-sorter.

Produktion tilpasset klimaet Det tredje besøg var hos Bioland-gartneriet Hof Kanzelmeier ved Neuenkirchen, ca. 100 km nordvest for Hannover, hvor klimaforandringerne har ført til en ændret strategi i gulerodsproduktionen. Gartneriet, som drives af familien Kanzelmeier, er gået væk fra produktion til friskvaremarkedet og dyrker nu primært gulerødder til juice til Voelkel – en stor økologisk og biodynamisk juicevirksomhed. Baggrunden for omstillingen er et varmere og mere ustabilt klima, hvor tidlig såning og robuste sorter bliver stadig vigtigere. Flere af industrisorterne er mere robuste og kræver flere vækstdage. Tidlig såning ­giver planterne mulighed for at etablere sig, inden de ekstreme varmeperioder sætter ind. Dermed reduceres risikoen for etableringssvigt som følge af tørke og høje temperaturer. Ifølge familien Kanzelmeier giver juice­ markedet en mere robust økonomi med mindre risiko for frasortering og andre kvalitetskrav end friskvaremarkedet. Klimatilpasningen handler derfor ikke kun om dyrkningsteknik, men også om valg af marked og afsætningskanal. Til juiceproduktion anvendes udelukkende OP-sorter, bl.a. ’Rodelika’ og ’Solvita’ med omkring 150 vækstdage. Prisen for gulerødder til juice er 0,20-0,28 euro (1,50-2,10 kr.) pr. kilo ab mark – uden frasortering. Denne pris vurderer gartneriet som en fair pris, selv om prisen på friskvaremarkedet ligger på 4,00-4,50 kr. pr. kg, men her skal fratrækkes udgifter til frasortering, vask, emballage m.m. n

gartner tidende 10 | 2026

41

Formering af liguster I projektet ’Liguster sortsældning’ er der i 2026 udført forsøg med stiklingeformering af liguster for at afklare om bl.a. alder af moderplanter og stiklingekvalitet har betydning for rodning og tilvækst. Martin Jensen, Institut for Fødevarer, AU, martin.jensen@food.au.dk

Stiklingeformering af liguster med kølelagrede vinterstiklinger, der stikkes i sort hulplast på bede i foråret, giver traditionelt en tilfredsstillende rodning og god tilvækst på stikkebed. Traditionelt klippes stiklingerne fra særskilte moderplantekvarterer, men i de seneste år er en model, hvor stiklinger klippes direkte fra étårige produktionsplanter, blevet introduceret. Herved spares moderkvarteret væk i produktionen, og der anvendes stiklinger fra nyligt formerede potentielt ’foryngede’ planter. Erfaringerne med rodningsprocenter i stiklinger fra de étårige moderplanter har varieret lidt, og spørgsmålet om, hvorvidt moderplantealder siden sidste formering påvirker rodningsprocenter af årsskud­ stiklinger, har derfor været diskuteret. Moderplantealder og stiklingkvalitet Rodningsevne i standardklippede stiklin­ ger fra henholdsvis et-årige, tre-årige og 11-­årige ’Liga’ moderplanter, er derfor blevet sammenlignet i projektet ’Liguster sorts­ældning’ der er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.

Plantemateriale blev høstet hos tre medvirkende planteskoler og kølelagret hos Hjorthede Planteskole under ens standardbetingelser og forud for stikning klippet i standardiserede længder med frasortering af bløde topskud. For at afklare om forskellig moderplantealder også påvirker stiklingens kvalitet og mulig effekt på rodning og vækst, blev standardstiklingepartier fra et-årige og 11-årige moderplanter sorteret op i tre tykkelser, der blev karakteriseret med gennemsnitlig stiklingefriskvægt og tørstofprocent, analyseret. Der blev stukket i marken den 12. maj, og rodning samt højdevækst og forgrening blev registreret den 25. september ved Hjorthede Planteskole. Tilsvarende tykkelsessortering af stiklinger fra et-årige moderplanter blev undersøgt i væksthus ved stikning i potter med ’ekstra våd’ eller ’ekstra tør’ sphagnum for at se, om tynde mere urteagtige stiklinger var mere følsomme end tykke for disse mere ekstreme fugtighedsforhold, som kan blive en udfordring fremover pga. klimaændringer. Grendødinfektioner på stiklinger Der blev også observeret for synlige svampeangreb efter kølelagring på de forskellige stiklingekvaliteter og afhængig af moderplantealder. Stiklinger med synlige nekroser fra infektion af grendødsvamp (Colletotrichum gloesporioides) blev desuden stukket i væksthus for at se, om inficerede stiklinger roder og vokser normalt, eller infektioner kan være en kilde til tab. Endelig blev der gennemført to typer af behandlinger af stiklinger for at se, om disse

Liguster ’Liga’ stiklingeforsøg udført hos Hjorthede Planteskole.

42 gartner tidende 10 | 2026

Forsøgsparcel med sorterede tynde stiklinger fra 1-årige moderplanter med høj rodningsprocent og ensartet god vækst. kunne forbedre evt. lavt anslag. Varmtvandsbehandling af stiklinger blev gennemført ved dypning af stiklinger i varmt vand ved lav temperatur i lang tid (40°C 20 min) eller ved høj temperatur i kort tid (45°C 10 min) og sammenlignet med kontroldypning ved 20°C i 20 min. Stiklingetoppe blev desuden behandlet med let opvarmet flydende podevoks på snitf­laden for at se, om reduktion af fordampningsvandtab igennem stiklinge­ toppen ­kunne påvirke overlevelse. Stiklinge behandling

Moder Rod- Højde, Antal plante ning, cm grene alder %

Kontrol usorteret

Al-1

97

64

3,3

Kontrol usorteret

Al-3

89

66

4,4

Kontrol usorteret

AL-11

85

68

3,5

Tynd

Al-1

93

61

3,3

Mel

Al-1

95

64

3,5

Tyk

Al-1

97

68

3,6

Tynd

AL-11

59

57

3,3

Mel

AL-11

67

62

3,0

Tyk

AL-11

76

68

2,9

VVB - kontrol

Al-1

97

63

3,4

VVB - lav T

Al-1

93

66

3,6

VVB - høj T

Al-1

91

60

3,7

VVB - kontrol

AL-11

74

67

3,2

VVB -lav T

AL-11

79

65

3,2

VVB -høj T

AL-11

74

66

3,7

Kontrol

Al-1

97

64

3,3

Voks

Al-1

89

66

3,6

Kontrol

AL-11

85

68

3,5

Voks

AL-11

75

69

2,9

Tabel 1. Rodningsprocent, plantehøjde og antal grene i planter på stikkebed målt slut september for en række sorteringer eller behandlinger udført på stiklinger fra 1, 3 eller 11 år gamle moderplanter siden sidste formering. (gns af 3 parceller a 50 stiklinger).

Generelt gode rodningsresultater Der er generelt opnået meget høje rodningsprocenter i marken, adskillige parceller viste 100 procent rodning. Resultaterne viser en tendens til lidt lavere rodningsprocent af årsskud, jo ældre moderplanterne var, og en modsat lidt større skudhøjde i stiklinger fra ældre moderplanter (figur 1 og tabel 1). Dette indikerer, at den årlige formering og stiklingehøst fra produktionsplanter potentielt giver en foryngelseseffekt, der bidrager til at holde plantematerialet fysiologisk set ungt med en høj evne til at sætte rod (97%), mens ældre moderplanter ser ud til at have en let reduceret rodningsevne (85%). I moderkvarterer ses oftest en akkumulering af sygdomme over årene, som kan påvirke rodning og overlevelse af stiklinger, så den lavere rodningsprocent set her kan ikke entydigt tilskrives en fysiologisk aldring af materialet, men kan også være relateret til evt. svampesygdomme i moderplanterne. Observationer af svampeangreb i lagrede stiklingerne viste ingen eller meget få forekomster af grendød bark-nekroser i stiklinger fra et-årige produktionsplanter, mens der i stiklinger fra 11-årige moderplanter ofte sås infektioner i 10-20 procent af stiklingerne. Observationer fra en væksthusstikning af grendødinficerede stiklinger viste, at hvis infektionen sad i toppen af stiklingen, var rodningen 0 procent, i midten af stiklingen var der oprindeligt 4 procent rodet, og hvis infektionen var i bunden af stiklingen, var der 12 procent oprindeligt rodede stiklinger. Alle disse planter døde dog efter nogle uger (overlevelse = 0 %). Grendødinfektioner på stiklinger bør derfor undgås helt.

Figur 1. Procent rodning (venstre y-akse) og højdevækst (højre y-akse - starter ved 61 cm) af ’Liga’ stiklinger afhængig af alder af ­moderplanten siden sidste formering.

Størrelsen betyder noget Sortering af stiklinger i tynde, mellem og tykke stiklinger viste forskelle i gennemsnitlig friskvægt af tynde stiklinger på fra 1,79 gram (TS =tørstof 45,4%) til tykke på 3,81 gram (TS 48,5%) indenfor etårige moderplanter og fra tynde stiklinger 2,14 gram (TS 52,7%) til 9,0 gram (TS 54,6%) i 11-årige moderplanteoprindelser. Der var derfor stor forskel i biomassen bag stiklingetyperne, og tørstof­ procenten stiger med øget tykkelse. Rodningsprocenten var høj i alle de tre stiklingetykkelser af de 1-årige moderplantestiklinger, mens rodningen var væsentlig lavere, og forskellen var markant større mellem størrelsessorteringerne i de 11-årige moderplantestiklinger (figur 2, tabel 1). Der var en klar tendens til, at tynde stiklinger rodede markant ringere end tykke stiklinger. Højden af planterne var svagt stigende med øget stiklingetykkelse i både et-årige og 11-årige moderplantestiklinger, mens forgreningen ikke viste forskelle (tabel 1). Effekten af stiklingestørrelsen på rodningsprocenten ser ud til at afhænge af alderen på moderplanterne (eller forhold associeret med ældre moderkvarterer), mens højdevækst øges ved tykkere stiklinger fra begge moderplantealdre. Det er ikke muligt ud fra disse forsøg at angive en kritisk tørstofprocent for påvirkning af rodningsevne, men højere tørstofprocent korrelerer normalt med mere forveddede skud med højere ligninindhold, der i nogle arter medfører ringere rodningsevne. Varmtvandsbehandling af stiklinger fra et-årige eller 11-årige moderplanter viste ikke forbedringer af rodning eller højdevækst, men en svag tendens til lidt øget antal skud/forgrening i planterne behandlet ved højeste temperatur (ikke signifikant) (tabel 1). Tilsvarende viste brugen af podevoks ikke forbedringer i rodning. Stikning i ekstra vådt dyrkningsmedie viste meget lavere rodningsprocenter (31-38%) end i ekstra tørt medie (52-66%) men ikke markante forskelle mellem stiklingetykkelser. Høj nedbør eller for intensiv vanding i stikkebede, så der opstår iltmangel i jorden, kan derfor risikere at reducere rodning. Fra stikling til plante Forsøgene viser samlet, at stiklinger fra et-årige produktionsplanter kan rode med meget høje procenter og indikeret endda bedre end stiklinger fra ældre moderplanter, der kan være belastet med akkumulerede sygdomme over tid. Stiklinger fra produktions­ planter opnår også højdevækst meget tæt på, hvad man kan nå med ældre moderplanter, hvor stiklinger typisk er noget kraftigere. Tynde stiklinger giver lavere rodning og lavere tilvækst end tykke stiklinger, men forskellens størrelse afhænger af moderplante­ alderen/systemet. Stiklinger inficeret med grendødsvamp kan ikke forventes at rode og overleve i stikkebed, og sundhed af moderplanterne er derfor et vigtigt fokuspunkt. Varmtvandsbehandling eller voksbehandling har i disse forsøg ikke givet forbedring i rodning. n

Tak til Hjorthede Planteskole for bidrag til lagring, klipning af stiklinger og pasning af bede som vært for formeringsforsøg og til Møllegårdens Planteskole og Buddes Planteskole for bidrag med praktisk viden, ideer og plantemateriale. Projektet har modtaget tilskud fra Promilleafgiftsfonden for Gartneri og Frugtavl. Figur 2. Betydning af stiklingekvalitet sorteret i tre tykkelser på rodningsprocent i stiklinger fra henholdsvis et-årige eller 11-årige moderplanter. (bemærk y-akse starter ved 40%).

gartner tidende 10 | 2026

43

NYT | om navne Markant forbedret resultat

Ny græskarrekord

Rodfrugtproducenten DanRoots A/S i Bjerringbro kom ud af regnskabsåret 2025/2026 med et resultat på 3,9 mio. kr. – det bedste i selskabets historie – mod 1,7 mio. kr. året før. Ifølge ledelses­beretningen skyldes fremgangen især højere aktivitet, stabil af­sætning gennem hele sæsonen og en øget eksport. Til avisen ­Effektivt Landbrug forklarer direktør Klaus Vestergaard, at der er stigende efterspørgsel syd for grænsen, hvor prisen på økologiske varer generelt er højere. I ledelsesberetningen nævnes også, at DanRoots A/S pr. 1. januar 2026 skiftede salgsselskab fra Gasa Nord Grønt til Gasa Odense med forventning om adgang til nye salgsmuligheder og markeder. Presset på omkostninger er der fortsat bl.a. til arbejdskraft, emballage, transport og dyrkning, og derfor er der behov for tilpasning af afregningspriserne. DanRoots har den seneste sæson investeret i en AI-baseret Laser Weeder og en ny spotsprøjte, som skal reducere brugen af pesti­ cider og bidrage til et lavere klimaaftryk i produktionen. For 2026/2027 budgetterer DanRoots med et resultat før skat på 4-5 mio. kr. Omsætningen oplyses ikke i årsrapporten. Egenkapi­ talen udgør 12,0 mio. kr.

Kampen om at dyrke Danmarks største græskar blev igen i år afgjort i Tivoli i København, hvor DM i Kæmpegræskar blev afholdt lørdag den 3. oktober. Konkurrencen er blevet en fast del af Tivolis Halloween-sæson, og hvert år mødes landets mest passionerede græskardyrkere for at få deres kæmper vejet. Årets vinder blev Peter Holst Olsen fra Næstved, som for tredje år i træk kunne lade sig hylde som dansk mester. Hans græskar vejede 1.198 kg, hvilket ikke blot sikrede sejren, men også satte ny, dansk og nordisk rekord. Den tidligere rekord var ligeledes sat af Peter Holst Olsen i 2024 og lød på 1.115,8 kg. Med årets resultat forbedrede han rekorden med godt 82 kg. DM i Kæmpegræskar blev afholdt for 19. gang i år. En kran hjælper med at få de største, tunge græskar på vægten.

Foto: Havnefronten.

Pris til økologisk hindbærsodavand Hvert år uddeles Produktprisen til de mest innovative, lokale fødevareproducenter med fokus på kvalitet og håndværk. En af årets vindere blev Kølster Copenhagen, hvis økologiske Hindbærbrus blev kåret i kategorien drikke ved finalen i september. Dommerpanelet, der består af anerkendte danske kokke og fagfolk, fremhævede den autentiske hindbærsmag, det økologiske udgangspunkt og fraværet af tilsætningsstoffer. Smagen vakte samtidig nostalgi og sendte dommernes tanker tilbage til barndommens somre i mormors have. Hindbærbrus er brygget på økologiske, solmodne hindbær og inde­holder ikke citron- og askorbinsyre. Den økologiske og pasteuriserede sodavand sælges i en 275 ml flaske og består af vand, hindbærsaft fra koncentrat (10 %), sukker, citronsaft fra koncentrat, lilla gulerodssaft fra koncentrat samt kuldioxid. Prisen uddeles af Danmarks største madfestival og kokkekonkurrence, Sol over Gudhjem, i samarbejde med SuperBrugsen og Kvickly.

Vindere af Frugt- og Grøntprisen 2026 Frugt- og Grøntprisen 2026 blev på Fødevaredagen uddelt til landets bedste dagligvarekæder. Vinderne blev dels Netto i kategorien discount, dels SuperBrugsen i kategorien super-/hypermarked. De øvrige nominerede var Lidl, 365discount og Rema 1000 samt Føtex, Bilka og Meny. Prisen hylder de kæder, der gennem et målrettet arbejde udvikler frugt- og grøntkategorien og skaber stærke kundeoplevelser med fokus på kvalitet, sortiment og præsentation. Vinderne var på forhånd udpeget af en fagjury efter en række butiksbesøg, hvor blandt andet kvalitet, sortiment, præsentation og kundeoplevelse blev vurderet. Hos Netto glæder man sig over anerkendelsen. - Vi er enormt stolte af at vinde den her pris. Vi bruger meget krudt på at træne og uddanne vores medarbejdere for at sikre god overskuelighed og varetilgængelighed, lød det fra en glad Bo Otzen, ­distriktschef i Netto, efter kåringen, der fandt sted på Hindsgavl Slot ved Middelfart. Også i SuperBrugsen vækker prisen begejstring. - Det føles fuldstændig fantastisk at vinde den her pris. Vi har virkelig givet den gas ude i butikkerne, og prisen er en anerkendelse af

44 gartner tidende 10 | 2026

det hårde arbejde, der bliver lagt i afdelingerne, sagde Nicolai Bille Horsner, kategoridirektør for frugt, grønt og blomster i Coop Danmark, da han fik overrakt trofæet. Vinder af Frugt- og Grøntprisen i kategorien discount blev Netto. Distriktschef Bo Otzen, t.v., sammen med sit team samt chefkonsulent i L&F og ansvarlig for Frugt-og Grøntprisen 2026, Katrine Dahl Pind. Vinder af Frugt- og Grøntprisen i kategorien super-/hypermarked blev SuperBrugsen. Kategori­ direktør Nicolai Bille Horsner, nr. 2 fra v., sammen med sit team samt chefkonsulent Katrine Dahl Pind, L&F. Fotos: Morten Beck, Marketing Media.

Stort sortiment af kvalitetssorter til 2024! 2027! Grønsagsfrø: Gulerod, pastinak, løg, blomkål, kål. osv Blomsterfrø: Alt indenfor blomsterfrø Krydderurter: Alt indenfor krydderurter Fiberdug og plastik Vi giver gerne tilbud på dit forbrug! JordbærJordbær- og og porrerplanter porreplanter Stort udvalg af sorter! Det nye 2024 2027 katalog sendes ud i december

Frukt- og bærrådgiver til Norge Vil du bruke plantefaglig kompetanse der forskning, rådgiving og praktisk dyrking møtes? Norsk Landbruksrådgiving (NLR) søker to rådgivere til noen av Norges viktigste frukt- og bærregioner: • Fruktrådgiver Telemark • Frukt- og bærrådgiver Vestlandet

Kontakt: Poul Erik Ølgaard · Tlf: 40333722 www.olssonsfro.se · pe.oelgaard@olssonsfro.se Selskabet for små og store avlere!

Hos oss jobber du tett på produsentene og følger sesongen fra blomstring til innhøsting. Du gir faglige råd, deltar på markvandringer, kurs og utviklingsprosjekter, og bidrar til at ny kunnskap blir til praktiske løsninger ute i næringen. Arbeidssted er Bø i Telemark eller ved Njøs Frukt- og Bærsenter i Leikanger, Sogndal. Begge områdene er blant Norges viktigste regioner for frukt- og bærproduksjon og gir deg muligheten til å arbeide tett på noen av landets fremste produsenter.

Vi SØGER GARTNERE TIL SAKATA I MARSLEV PÅ FYN! Har du passion for planter, faglighed og kvalitet? Hos Sakata bliver du en del af en international virksomhed, hvor faglighed, kvalitet og planter er i centrum.

Nysgerrig? Scan QR-koden og læs mere om jobbet. Kontaktperson: Morten.vestergaard@sakata.eu www.sakataornamentals.eu/vacancies Tlf: 28 90 92 25

Vi ser etter deg som har utdanning eller erfaring innen plantefag, agronomi, hagebruk eller frukt- og bærdyrking. Like viktig er nysgjerrighet, relasjonsbygging og lysten til å utvikle norsk frukt- og bærproduksjon. Som rådgiver blir du en del av et sterkt nasjonalt fagmiljø med over 20 fagkollegaer innen frukt og bær, hvor kunnskap deles på tvers av regioner og fagområder. Vil du vite mer, så sjekk ut annonsene her på Finn.no Telemark: Vil du være med å utvikle framtidas fruktog bærnæring i Telemark? | FINN.no Vestlandet: Vil du være med å skape verdi for frukt- og bærprodusenter? | FINN.no

www.nlr.no Norsk Landbruksrådgiving SA Osloveien 1, 1433 Ås • Tlf: +4799 722758

gartner tidende 10 | 2026

45

MØD MÅNEDENS GARTNER

DET SKER 21.10.2026 Handelspladsen for potteplanter, Odense 21.-23.10.2026 My Plant & Garden, Dubai, UAE 27.-29.10.2026 FoodTech, Herning 27.-29.10.2026 Euronion konference, London 03.11.2026 Danske Planteskoler, Fagdag, Odense 03.-05.11.2026 Tradefair Aalsmeer, Holland 03.-05.11.2026 IFTF, Vijfhuizen, Holland 18.-19.11.2026 ExpoSe & Expodirect (jordbær og asparges), Karlsruhe, Tyskland 25.-27.11.2026 Interpoma - æblemesse - Bolzano, Italien 01.-02.12.2026 Jordbærkonference, Pejsegården, Brædstrup

Natascha Ann Christiansen, Floradania Marketing, nach@floradania.dk

Claus Feldborg, EasyCare Plants Hos EasyCare Plants har udgangspunktet altid været grønne planter. Ejer Claus Feldborg grundlagde gartneriet i 1988 med en passion for planter, der både er hårdføre, skulpturelle og nemme at holde. I dag rummer sortimentet omkring 300 forskellige planter, som løbende udvikles og udskiftes. Nye planter skal have noget særligt at byde på og samtidig leve op til høje krav om holdbarhed. Det er vigtigt, at forbrugerne forstår plantens egenskaber og behov, så de får de bedst mulige forudsætninger for at lykkes med den derhjemme. En af gartneriets klassikere er Sansevieria, også kendt som ”Grass of Steel”, der med sin hårdførhed er svær at slå ihjel. Samtidig skal planterne passe ind i en produktion med fokus på kvalitet og udvikling. Planterne dyrkes så vidt muligt i de områder, hvor de naturligt trives, så den natur­lige varme kan udnyttes, og behovet for opvarmning af væksthusene mindskes. Derudover har gartneriet gennem mange år arbejdet med biologisk bekæmpelse, hvilket har reduceret behovet for pesticider.

Floradania Marketing præsenterer 12 gange om året Månedens Gartner med en god historie, der fortjener at blive fortalt. Projektet når hele vejen rundt om potte­plantebranchen og profilerer dermed erhvervet bredt, både når det gælder produkter og produktion. Find historierne på www.floradania.dk og på LinkedIn, Facebook og Instagram på @floradania_dk Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugt­ avlen og gartneribruget.

46 gartner tidende 10 | 2026

2027 07.01.2027 International Soft Fruit Conference, Holland 13.-14.01.2027 Plantekongres, Herning 19.01.-02.02.2027 Christmasworld, Frankfurt am Main, Tyskland 25.-26.01.2027 Årsmøde, Avlerforeningen af Danske Spiseløg, Fredericia 26.-29.01.2027 IPM, Essen, Tyskland 03.-05.02.2027 Fruit Logistica, Berlin, Tyskland 10.-11.02.2027 Norddeutsche Obstbautage, Jork 16.-19.02.2027 BioFach, Nürnberg 17.-19.02.2027 MyPlant & Garden, Milano, Italien 11.03.2027 Dansk Gartneri, Grøn Dag, Vissenbjerg Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

NEDBRYDNING Af drivhuse, stålkonstruktioner og udtjente bygninger.

EK Ejendomsservice Telefon 40 93 21 06

Miljø- og klimateknologiordningen En ny runde af Miljø- og klimateknologiordningen åbnede 1. ok­ tober 2026. Dermed er det nu muligt at søge Miljø- og klimateknologiordningen om tilskud. I den kommende runde er der afsat 15 mio. kr. til reduktion af energiforbrug i væksthuse, 5 mio. kr. til reduktion af næringsstofforbrug i væksthuse, samt 35 mio. kr. til reduktion af pesticidforbrug i planteavl, hvor flere afgrødekoder, heriblandt grøntsager, medicinplanter og krydderurter er inkluderet. Gå ind på www.lbst.dk og søg efter Miljø- og klimateknologiordningen under tilskudsguide, hvis du vil vide mere om ordningen Ansøgningsrunden er åben fra 1. oktober - 1. december 2026. Hvis du har brug for hjælp med at komme i gang med ansøgningsprocessen eller til at skrive ansøgningen, kan du kontakte Katrine Heinsvig Kjær, HortiAdvice, kkja@hortiadvice.dk.

Havebrugets Mindefond

TEMADAG:

En eller flere legatportioner i Havebrugets Mindefond uddeles af bestyrelsen til:

Temadag om energi, vækstregulering, resistensudvikling og nye biologiske løsninger

1. Praktikere indenfor plantedyrkning – fortrinsvis inden for læplantning og frugtdyrkning. 2. Forsknings-, forædlings- og oplysningsarbejde inden for det under punkt 1 anførte område. 3. Personer eller institutioner, der har fremmet eller ønsker at fremme frugtavlen i Danmark. 4. Videnskabeligt som praktisk betonede opgaver, herunder 1. Plantedyrkning, 2. Produkternes indhøstning, opbevaring og teknik, 3. Havekunst, 4. Teknik, 5. Økonomi, 6. Historie, 7. Studierejser til udlandet

Alle er velkomne, så sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Ansøgning vedlagt budget sendes til sekretariatet for legatbestyrelsen mærket ”Mindefond” Ansøgningsfrist er 15. november 2026.

DAGSORDEN:

Havebrugets Mindefond Att.: Tine A. Jensen HortiAdvice Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV taj@hortiadvice.dk

Status på godkendte vækstreguleringsmidler, samt fokus på brug af spredemidler til mere effektiv virkning. Hortiadvice

18. novemb er 20 kl. 9.30 – 15 26 .00 Hvidkærve j2 5250 Oden 9, se SV

Formiddag med fokus på vækstregulering og energioptimering

CO2 , temperatur og lys: hvordan udnyttes ressourcerne bedst i en kold vinter? Hortiadvice Frokost

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

Eftermiddag med fokus på resistensudvikling og nye biologiske løsninger Opdatering på midler, regler og registrering i sprøjtejournal Hortiadvice Resistance management: Keeping Modes of Action Effective in IPM Syngenta – Marcel Hubers and Lars Tveter Building Real Resilience: The Science and Practice of Biostimulants in Ornamentals Syngenta – Marcel Hubers and Lars Tveter

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Kaffe og kage i salen Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Diskussion og vidensdeling Pris for deltagelse: 570 kr. + moms

Tilmelding p Gartnersho å p.dk den 6. n ovember

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

33725_Fastholdelse af medarbejdere_annonce_185x260mm.indd 1

22.10.2025 09.13

gartner tidende 10 | 2026

47

LEVERANDØRLISTE ANALYSER

EKOPLAN ApS v/ Malgorzata Kepler Ærøvej 1, 9500 Hobro www.ekoplan.dk mg.lab@outlook.com Tlf: 30921745 Analyser for planteplantepatogene svampe, bakterier og vira. Analyser for næringsstoffer. Rådgivning i plante­sygdomme og planteernæring. Eurofins Agro Testing A/S Ladelundvej 85, 6600 Vejen Telefon: +45 7660 4242 agro@eurofins.dk, www.eurofins.dk

EL- INSTALLATØR OG ENERGI Fyns Gartnerimaskiner A/S Smedemestervej 1 5600 Faaborg Telefon 62 61 60 30 fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

Steenbek Technic A/S Korden 15 8751 Gedved Telefon: 86 26 09 44 Poul Erik Mobil: 40 26 09 44 E-mail: pea@steenbek.dk www.steenbek.dk Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

SMAK Certifiering

LMI AB Långebergavägen 40 SE-256 69 Helsingborg CERTIFICERING Tlf. +46(0)42-29 20 05 info@lmiab.com, Vi har en lång erfarenhet av certifiering och gör det lätt för Sveriges lantbruks- och www.lmiab.com livsmedelsföretag att göra rättfremtid enligt IP,i vækst GlobalG.A.P., KRAV och EU:s förordning om Vi arbejder for en ekologisk produktion. Du kan idessutom se fram og emot konkurrenskraftiga priser. LMI er specialister afgrødeanalyser Våra erfarna revisorer finns närajord, dig var ändet bornemt i Sverige. planteernæring. Vi analyserer planVi har stor erfaring med certificering ogdu gør for IntroCert v. Lis Sørensen landbrugsog fødevarevirksomheder at gøre det rigtige ifølge ter og vand. "Den, der finder ud af mest, Langstedvej 61, 5690 Tommerup Naturbaum Siegel, IP og KRAV. levererGlobalG.A.P., bedst" Telefon: 40 68 20 30 Du kan også se frem til konkurrencedygtige priser. E-mail: lis@introcert.dk AUTOMATISERING Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig, uanset hvor du bor i Danmark. Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

SMAK Certifiering -dengröna näringens certifiering och kontroll sedan 1953

– Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

E?>6D?DI<6T65:?: Indhent tilbud via certifiering@smak.se

gh̀hi_f^fb`Z]^hgeZjkZlb]abbZif] 4XROBOTS A/S Unsbjergvej 2B, 5220 Odense SØ Potatisbranschen. Med rötterna i den svenska gröna näringen erbjuder vi +45 53 56 37 50 certifieringstjänster till lantbruks- och livsmedelsföretag till konkurrenskraftiga priser. info@4XROBOTS.com www.smak.se www.4XROBOTS.com SMAK Certifiering AB är ett svenskt certifieringsbolag som ägs av Stiftelsen

Sikre robotløsninger med lav investering, der erstatter manuelle opgaver

Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

CO2

Strandmøllen A/S Strandvejen 895 DK-2930 Klampenborg +45 701 02 107 www.strandmollen.dk

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Schur Pack Denmark Tlf.: 64a/s 73 12 59 Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, Englandsvej 12, 7100 Vejle bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk Bk-pack ApS 7100 VejlePhone: +45 7673 3000 Jordløse Møllevej 27, Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com 5683 Haarby Jordbærbakker / Plastbakker spd@schur.com, schur.com Telefon 64 73 12 59 schur.com Leverandør af bakker i karton Papirposer / Plastposer E-mail: bk-pack@bk-pack.dk til frugt & grønt. Netsække www.butik.bk-pack.dk med og uden snøre www.bk-pack.dk, Fuglenet – Bionet -med Tætvævede PP-sække Netsække banderole – Kvalitetsnet til ethvert formål ApS

Fuglenet til vinplanter PP sække tætvævet Lukketråd - Sygarn Etiketter Kontakt os og Pallenet få et tilbud

Bunzl Distribution Danmark Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk Løsninger til hele arbejdsdagen. Emballage, udstyr, værnemidler og hygiejne.

Hassø Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring. Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

oq p o o wv uv 48 gartner tidende 10 | 2026

NNZ Nordic ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67 Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk 100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

EMBALLAGE

13453678 ! "#$ $"%$" 6&'63(35)347 *+,3-.3013284633& 45679:;<=:>?@>9A?B?DA?@??:> ?AEF<<FB?GHIJF@<K6:I:B?@DI<J?<? F@E?L>6>FB?:M@FJK6D5BOFP:I:BDI< @?:BK@I:B5BJQBI?L:?G R7FPP?@SETB@?S<UB5BO56?@ R4F:>6P?@S@?B:DKL5BM5>DKL RV<DDI<OFP:I:B RW?:BK@I:B5BJQBI?L:?

SMAK Certifiering AB Hedvig Möllers gata 12 SE-223 55 Lund Tlf. +46(0)20 61 62 63 certifiering@smak.se www.smak.se

Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig uanset hvor du bor i Danmark. Certificering i henhold til GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP-certificeret produktion, KRAV. BEKIDAN Maskinfabrik A/S Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14 Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Vi kører i hele landet - Døgnvagt. Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer. Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

NE ETS T I L ST PLAST a/s KV3,ADK-6705 Esbjerg Ø Falkevej

T

Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk til ethvert formål....... Mail: sales@st-plast.dk Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt. Op til 100% genanvendt plast.

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120 Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier. 3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål). Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Pool-koncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL FAGLIGE ORGANISATIONER

DUG-Danmark Den Unge Gartner info@dug-danmark.dk www.dug-danmark.dk

LEVERANDØRLISTE FORSIKRINGER

Spira Forsikring Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.spira.dk kontakt@spira.dk FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container Baumschulen GmbH Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de Phone +49 4101 553267 Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

GØDNING OG PLANTEVÆRN Olssons Frø AB Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Steenbek A/S Korden 15, 8751 Gedved Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek.dk www.steenbek.dk Blomsterløg til potte og snit. Alt i stiklinger og småplanter. Speciale i Orchideer.

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af grøntsagsfrø, blomsterfrø, læggekartofler, krydderurter, jordbærplanter og kvalitetsspagnum

Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40 Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42 Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10 Fyn: Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12 Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12 Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4 & 9, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21

JH Planter ApS ”Hyldegård” Ingersvej 4 Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Baltic Workforce Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.dk Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager – produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT Travel to Farm www.t2f.dk · Tlf. 33 39 46 40 E-mail: t2f@t2f.dk Udveksling af praktikanter i den grønne sektor KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

Maryna Masliuk: tlf. +45 29 77 75 84 Mail: maryna@bioproduction.dk GARDINER

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02 E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

Dansk Gartneri Montage ApS Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

Jelitto Staudensamen GmbH Am Toggraben 3 29690 Schwarmstedt Deutschland/Germany info@jelitto.com, www.jelitto.com Phone +49 5071/9829-0 Fax +49 5071/9829-27

JOBFORMIDLING D-UC.DK (Danish-Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999 Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

FLEXGARDIN Gardiner i alle afskygninger Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

DLG Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

SCANDINAVIA A/S

GARDITEC ApS Specialist i væksthusgardiner Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup Telefon 63 76 70 50 Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

DRIVHUSSERVICE

Dansk VandingsTeknik Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

IT

SIMA SIMA Drivhusservice v/ Ejnar Davidsen Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163 Sima-service@mail.tele.dk Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14 Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Vi kører i hele landet - Døgnvagt. Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer. Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

NetPlan system design.dk ApS Overvejen 71, 5792 Årslev Telefon 62 67 17 57 E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

DANVAN A/S Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

gartner tidende 10 | 2026

49

LEVERANDØRLISTE

kraftvarmesektorens ber af anlæg..! SCANDINAVIA A/S

Færch Køl Færch Køl Hesthøjvej 7, 7870 Roslev Telefon 96 76 12 24 Landsdækkende post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk Salg, service og montage af Køle og fryse rum Landsdækkende service af køle-/fryseProceskøling Alm. Køle/frost rum anlæg til konkurrencedygtige priser. CO²- Køle/frost anlæg

.: Horticoop Scandinavia A/S smotorer og udstyr. Omega 15, 8382 Hinnerup af anlæg. maskinrum og kedelhaller. NH³ - køle/frost anlæg Telefon +45 87 36 99 00 Varme genvinding dstyr. Brine E-mail: info@horticoop.dk VI HAR STOR ERFARING I køling Alarm anlæg AT BAKSE RUNDT e om vores tilbud www.horticoop.dk ADAP-KOOL overvågning MED STORE ELEMENTER... Køleteknik Energi opImering onsaftaler.

ODENSE

ge, VI flytter resten.

HS Maskinimport v/Holger Suhr Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org Maskiner og udstyr til frugtavl.

HortiAdvice Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Fugtstyring

Odense Køleteknik ApS Kratholmvej 64, 5260 Odense S Telefon 66 17 44 15 DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, JMF A/S - Jysk Maskin Flyt 37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk www.odensecool.dk Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og Tlf. +45 24 84 33 22 fryseanlæg Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning. MARKEDSFØRING

tidige rtner til danske rker!

SCANGROW ApS Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11 E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

Gartner Tidende Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk Tlf. 2137 9806 Vi laver alt indenfor tryksager. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Max Weishaupt A/S Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice Glostrup 43276300 Fredericia 75101163 Aalborg 98156911 KØLEANLÆG/UDSTYR B & V Køleteknik ApS Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85 E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

50 gartner tidende 10 | 2026

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk REGNSKAB OG REVISION

Floramedia Deutschland Gmbh Hr. Michael Schach Steinbeisstrasse 9, D-70736 Fellbach Tyskland T +49 (0)711 51 85 82 - 42 michael.schach@floramedia.de www.floramedia.de Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst. Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

MASKINER

Maskinservice VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70 E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

CB Maskinservice v/ Carsten Bonde Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68 E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter.

Kovsted & Skovgård Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

Vicath EQ ApS Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44, E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software SOFTWARE

HortiAdvice Specialist i produktionsplanlægning. www.hortiadvice.dk/greenplan Mail: greenplan@hortiadvice.dk greenplancloud@hortiadvice.dk Telefon +45 23 49 66 14 Udvikling, salg og support af Greenplan Cloud, samt support af Greenplan Raven. TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S

Revision 360 Statsautoriserede Revisorer Tlf. 69 17 55 00 E-mail: info@revision360.dk www.revision360.dk

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

RÅDGIVNING Olssons Frø AB Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 · www.olssonsfro.se Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

www.grimme.dk Uffe: 40 28 13 74 ·Palle: 20 10 26 37 Vores passion er maskiner til kartoffel og grøntsagsproduktion. Alt indenfor køl & ventilation til opbevaring og lagring. Optisk sortering af løg & kartofler.

GLS-A, 3F, HK og Dansk Metal Fælles rådgivning om efteruddannelse og arbejdsmiljø til overenskomstdækkede virksomheder i de grønne brancher. www.dgkt.dk Tlf. 20 13 87 89, bive@gls-a.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af fiberdug, ukrudtsdug og insektnet. Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.

25,,%"/2$% -/"),"/2$% 6!2-% '!2$).%2 6!.$).'

LEVERANDØRLISTE VANDBEHANDLING

Bevo Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk Tel.: 66 19 25 45 Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Jiffy A/S Industrivej 4, 8550 Ryomgaard Tlf.: 86 39 43 88 Email: sales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com Alle former for formeringssystemer Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk Danvan A/S Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg. UV og ozon steriliseringsanlæg. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselfos, ScanPeat og Holmebo. Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning. VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

Fagerhults Garden AB Snapphaneallén 12 SE-286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se Telefon +46 433 306 18 Salg DK kai@fagerhultsgarden.se Direkte: +46 73 830 05 00 www.fagerhultsgarden.se Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Danish Horti Supply Rigtrupvej 30 B, Voldum, 8370 Hadsten hfr@dhsupply.dk · Telefon +45 27879400 Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.

DRIVADAN A/S Væksthuse i totalentreprise Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS Svendsagervej 24, Seden, 5240 Odense NØ Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

Jeep Veenhouwer Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33, Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

MP Byggeservice ApS Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14 CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse VÆGTE

WWW MPBYGGESERVICE DK 4LF

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14 Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Vi kører i hele landet - Døgnvagt. Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer. Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 kontor@hova.dk · www.hova.dk VÆKSTLYS

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

Kommende udgaver af gartner tidende Nr. 11 2026 udkommer den 19. november Deadline den 4. november Nr. 12 2026 udkommer den 17. december Deadline den 12. december Nr. 1 2027 udkommer den 21. januar Deadline den 6. januar Nr. 2 2027 udkommer den 25. februar Deadline den 10. februar Kontakt Karin, hvis du skal have en annonce med i de kommende blade.

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

gartner tidende 10 | 2026

51

TILSKUDSRUNDEN ER ÅBEN NU

TRÆNGER DIT VÆKSTHUS TIL NYE GARDINER? Fra udskiftning til nyt anlæg - vi hjælper dig hele vejen. Er de eksisterende gardiner slidte, eller er det tid til at opgradere anlægget? Hos Flexgardin hjælper vi med både udskiftning og nye gardinløsninger, der er tilpasset dit gartneri. Vi rådgiver, producerer og monterer – og giver dig et konkret tilbud, uanset om du vil søge tilskud eller blot er klar til at få gardinerne skiftet. Mulighed for 40 % tilskud* Ansøgningsrunden for Miljø- og klimateknologi 2026 er åben. Skal dit projekt med i ansøgningen, hjælper vi dig med et tilbud på gardinløsningen. Søg senest 1. december 2026.

Få rådgivning om dit Projekt 63 98 00 46

info@flexgardin.dk

flexgardin.dk

*Tilskud ydes efter gældende regler og standardomkostninger i Miljø- og klimateknologi 2026. Flexgardin yder ikke tilskud, men leverer tilbud og rådgivning til brug for ansøgningen. Ansøgningsfrist 1. december 2026.