GT09-2026

Kvælstofregulering Dansk vin Plantedage gartner tidende

FAGBLADET OM FRUGT, GRØNT OG PRYDPLANTER

9 | 2026

24. september

INDHOLD FRUGT & BÆR 18 Tysk duo skal løfte vinpioners livsværk 31 Stop æblevikleren i tide 32 Erfaring med 4K-kapsler 34 Storbyinteresse for danske æbler 38 Mindste æblehøst i 10 år

6 2

gartner tidende 9 | 2026

GRØNTSAGER 10 En pause – ikke en sejr 12 Grøntsagsbranchen rykker sammen 14 Grøntsager udfordres af ny regulering 23 Nyt millionunderskud i vertikal produktion 36 Små grøntsager giver størst værdi 40 Tørke presser tysk gulerodsproduktion

34

PRYDPLANTER 22 Nyt nyttedyr mod sommerfuglelarver 26 Ny havegeneration på vej 27 Influencerevent på Handelspladsen 28 Plantetrends live 29 Forsyningssikkerhed på dagsordenen 30 Overraskende tal om forbrug GENERELT 6 Grøntsagerne blev hørt 8 Fagfolkene skal i spil 20 Veje til lavere klimaaftryk

29 HVER GANG 16 Dansk Gartneri Aktuelt 24 Glimt 39 Mød Månedens Gartner 41 Nyt om planteværn 42 Navne 43 Det sker gartner tidende 9 | 2026

3

Hos ROSBORG ejer vi fremtiden selv Administrerende direktør Johnny Albertsen (th) og Produktionsdirektør Henning Jørgensen (tv)

Efter 10 års målrettet arbejde er det lykkedes at sikre ejerskabet af Rosborg. I dag er virksomheden 100 % medarbejderejet i fællesskab af de to direktører samt 24 engagerede medarbejdere. Med denne model håber direktørerne at kunne inspirere andre i branchen, der står overfor et kommende generationsskifte.

"Det er en ejerform, der kun har bidraget positivt til hverdagen her, og vi kan varmt anbefale andre at gå samme vej," udtaler de to direktører. Når man spørger Johnny og Henning, hvorfor det er så vigtigt, at Rosborg er medarbejderejet, er svaret klart: “Vi tror på, at det er menneskene, der skaber virksomheden, for alle gør en kæmpe forskel hver dag. Når Rosborg er 100 % medarbejderejet, betyder det bare, at der altid vil være plads til, at det menneskelige kommer i første række. Og så handler det om, at vi værner om de kommende generationers arbejdspladser, så vi bibeholder vores gode, danske værdier ude i virksomhederne. Det gælder værdier som tillid, fællesskab og et fladt hierarki, hvor vi som ledelse er tæt på de ansatte og kender navnene på alle. Det er sådan, vores kultur altid har været, og vi tror på, at netop denne ejerform vil sikre kulturen i fremtiden”.

4

gartner tidende 9 | 2026

LEDER

Udgiver: HortiAdvice Hvidkærvej 29 DK 5250 Odense SV Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Af: Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri

Medlemsblad for Dansk Gartneri 142. årgang Udkommer næste gang den 22. oktober 2026 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

Dansk produktion i et politisk paradoks

ISSN 0106-8393 Layout og tryk Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

Redaktør

Regeringen ønsker mere og billigere dansk frugt og grønt, mere økologi og en grønnere dansk industri med stærk konkurrencekraft. Samtidig indføres nye reguleringer, forbud og afgifter, som risikerer at trække udviklingen i den modsatte retning. Frilandsgrøntsager udgør blot omkring 0,4 procent af Danmarks samlede dyrkede landbrugsareal. Alligevel stod grøntsagsproducenterne med den kommende kvælstofregulering til at skulle braklægge 2-6 ha kompenserende areal for hver hektar med grøntsager.

Lotte Bjarke Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk Fagredaktør

Derfor er det positivt, at et flertal i Folketinget nu har besluttet at udskyde den nye kvælstofregulering for frilandsgrøntsager i et år. Men udsættelsen løser ikke problemet – den udskyder det blot for en stund. Og uden ændringer risikerer de alvorlige konsekvenser for grøntsagsproducenterne blot at være skubbet et år. Det kommende år skal derfor bruges til at skabe et bedre fagligt grundlag og finde virkemidler, der både binder kvælstof og ­tager højde for forholdene i grøntsagsproduktionen. Men mindst lige så presserende er det for vores frugt- og bærproducenter og for de plante­ skoler, der bl.a. skal producere træer til skovrejsning. Vi er først lige begyndt – og fordelen er, at grøntsagsudfordringen har åbnet øjne på tværs af hele det politiske landskab. Vi har derfor lige nu en kæmpe opgave i at belyse de samlede konsekvenser for vores grønne erhverv, så der ikke lovgives i blinde. Men udfordringen med modsatrettede politiske signaler stopper ikke ved markkanten. Alt for ofte oplever vi, at de politiske ambitioner ikke ledsages af rammevilkår, der gør det muligt for erhvervet at indfri dem. Stigende CO₂-afgifter lægger økonomisk pres på et erhverv, der samtidig forventes at investere i den grønne omstilling. Mulighederne for plantebeskyttelse bliver færre, uden at der nødvendigvis findes brugbare alternativer. Og vi skal bruge mere bæredygtig emballage, samtidig med at producentansvaret pålægger virksomhederne betydelige omkostninger og unødig administration.

Annemarie Bisgaard Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk Annoncer og Abonnement

Karin Svensson Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Ansvarshavende

Det politiske paradoks er svært at overse. For hvordan skal vi få mere dansk frugt og grønt og en mere bæredygtig gartneriproduktion, hvis vi samtidig gør det vanskeligere og dyrere at producere i Danmark?

Forside: Katharina Hiller og Benjamin Viehl fra Syd­tyskland skal føre Skærsøgaard Vin ApS ved Kolding videre. Foto: Annemarie Bisgaard

Vi skal stille krav til dansk produktion. Men vi skal også give den mulighed for at eksistere under både rimelige og ordentlige vilkår. For når først produktionen af vores grøntsager, frugter og planter er flyttet ud af Danmark, er den ikke nødvendigvis sådan lige at få tilbage. Det scenarie ønsker ingen at afprøve. En vigtig del af Dansk Gartneris politiske arbejde er at gøre politikerne opmærksomme på netop paradokser og konsekvenser for virksomhederne ved nye politiske tiltag. Den seneste udvikling i kvælstofreguleringen viser, at det nytter.

Kvælstofregulering Dansk vin Plantedage gartner tidende

FAGBLADET OM FRUGT, GRØNT OG PRYDPLANTER

Thomas Skovgaard Lund Telefon +45 21 63 12 62 tol@hortiadvice.dk

9 | 2026

24. september

gartner tidende 9 | 2026

5

TEMA | Kvælstofregulering

Grøntsagerne blev hørt

Landbrug & Fødevarer samlede om­ kring 4.500 vrede landmænd, fødevarevirksomheder og følgeer­ hverv i Odense Congress Center den 31. august til stormøde om den forhastede kvælstoflovgivning, der skaber usikker­ hed om dyrkning og økonomi samt sætter en kæp i hjulet for de lokale treparter. Udsigten til et nationalt sprøjteforbud var også på dagsordenen.

På landbrugets stormøde i Odense om den nye, forhastede gødskningslov blev dansk grøntsagsproduktion omtalt som et af de områder, der bliver særligt påvirket af den kommende regulering. Annemarie Bisgaard

Landbrug & Fødevarer

Den nye kvælstoflov er en bekymring, som har præget gartneri og landbrug gennem de seneste mange uger. L5-loven ville gøre det væsentligt sværere for mange grøntsagsproducenter at opretholde den nuværende produktion. Beregninger fra Seges Innovation peger på, at der på landsplan vil være behov for omkring 20.000 ha brak­ arealer for at fastholde den danske produk­ tion af frilandsgrøntsager på cirka 8.300 ha. Virkeligheden kalder ’Virkeligheden kalder’ var titlen på Landbrug & Fødevarers godt fire timer lange stormøde i Odense den 31. august, hvor omkring 4.500 landmænd, fødevarevirksomheder og repræsentanter fra slagterier, mejerier, håndværksmestre, vognmænd m.fl. var samlet for at protestere mod den kommende kvælstofregulering.

Politikere til stormøde

Ud over Kristian Rabjerg Madsens tale var der under ’Ordet frit’ taler fra: • Peter Kofod (DF) • Inger Støjberg (DD) • Stephanie Lose (V) I salen var der desuden flere folke­ tingspolitikere til stede fra flere politiske partier.

6

gartner tidende 9 | 2026

Formanden Søren Søndergaard, langede i åbningstalen hårdt ud efter den politik, der truer dansk fødevareproduktion og landdistrikterne. - Alt det, som generationer af danske landmandsfamilier har bygget op, kan I politikere brænde ned på en enkelt valgperiode, lød det skarpt fra Søren Søndergaard, der samtidig advarede om stigende produktionsomkostninger, højere priser på danske fødevarer og øget import af udenlandske fødevarer. Forligskredsens beslutninger Ifølge landbrugets formand er den nye kvælstofregulering i strid med intentionerne i den grønne trepart, fordi den skaber usikkerhed om landmændenes og gartnernes

rammevilkår og dermed risikerer at bremse arbejdet i de lokale treparter. Som et eksempel på de beslutninger, der er truffet af forligskredsen, efter at Landbrug & Fødevarer og de øvrige organisationer forlod trepartsforhandlingerne i juni 2024, pegede Søren Søndergaard på grundlaget for de udvaskningsdata, der ligger bag den kommende regulering. - Det pibler i disse uger frem med eksempler på det meget svage faglige grundlag i de udvaskningsdata, der er på de forskellige afgrøder, sagde han og fremhævede udfordringer for blandt andet grøntsager, kartofler, ærter, kløvergræs, majs, hestebønner og hvede. Han kritiserede samtidig datagrundlaget for at bygge på for få målinger. - Det er simpelthen for tyndt og for fagligt svagt til, at det skal få så enorme konsekvenser for, hvilke afgrøder I fra København tillader os at dyrke på vores marker, lød det direkte henvendt til deltagende ­politikere på de første sæderækker. Minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), der indledte sin tale med at fortælle, at han selv kommer ud af en landbrugsfamilie, understregede, at han vil sikre de bedst mulige betingelser for lan­ dets grøntsagsproduktion ved at dobbelt­ tjekke vidensgrundlaget for udvaskningen.

Grøntsalgsproducent Jens Kristian Kjeldahl, Samsø, opfordrede fra talerstolen regerin­ gen til at indse, at fødevareerhvervet har brug for en virkelighedsnær tidslinje.

Stephanie Lose (V): ”Hvis vi stemmer imod kvælstofloven, kommer vi uden for indflydelse, når loven skal udmøntes”.

Ministeren holdt fast Den ansvarlige minister for gødskningsloven, Christian Rabjerg Madsen (S), fastholdt på stormødet regeringens kurs og behovet for en ny kvælstofregulering. Budskabet blev flere gange mødt af buhråb og båthorn fra den store sal. - Store reduktioner af kvælstof er nødvendige for at redde det hårdt ramte vandmiljø. Vi skal redde de døde fjorde, det er en bunden opgave, og dér er kvælstof­ reguleringen nødvendig, lød det fra ministeren for natur og dyrevelfærd, der pegede på iltsvind og fedtemøg som tegn på, at der i mange år ikke er gennemført tilstrækkelige reduktioner af kvælstofudledningen. Han understregede samtidig, at regeringen agter at følge den plan, der blev aftalt i den grønne trepart, og at der derfor venter en stor omstilling af dansk landbrug. Kritikken af reguleringens faglige grundlag afviste han med ordene: - Modellen er baseret på det bedst tilgænge­ lige faglige grundlag, og det er en model, der står på det, som vi oprindeligt aftalte i treparten. Grøntsager hårdt påvirket Netop grøntsagsproduktionen fik særlig opmærksomhed i ministerens tale, hvor han anerkendte, at reguleringen kan ramme nogle producenter hårdt og fremhævede, at grøntsager kan blive relativt hårdt påvirket af modellen. - Derfor vil jeg sikre de bedst mulige betingelser for landets grøntsagsproduktion, sagde Christian Rabjerg Madsen og under­ stregede, at eksperter er blevet bedt om at dobbelttjekke vidensgrundlaget for udvaskning fra grøntsags- og kartoffelproduktion, og at han er åben for at drøfte andre løsninger for disse erhverv. Ministeren

Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, slog på stormødet fast, at landbruget gerne vil beskytte vandmiljø og drikkevand, men han kritiserede i skarpe vendinger den måde, som kravene gennemføres på. Hvis den nuvæ­ rende politiske kurs fastholdes, får det store konsekvenser for hele Danmark, sagde han.

understregede samtidig, at eventuelle justeringer ikke må svække ambitionerne for vandmiljøet eller forsinke implementeringen af reguleringen. Efter talen forlod ministeren stormødet, små tre timer før det sluttede. Grøntsager på talerstolen Selv om stormødet handlede om den kommende kvælstofregulering i landbruget generelt, blev konsekvenserne for grøntsagsproduktionen fremhævet nogle gange. En af de mest markante stemmer var Jens Chr. Kjeldahl fra Brdr. Kjeldahl på Samsø, der dyrker bl.a. løg, kartofler og rødkål. - Disse produktionsbegrænsninger er uden historisk fortilfælde. Hvis lovforslaget vedtages, vil det være en katastrofe, der vil få uoverskuelige konsekvenser både lokalt for Samsø og resten af udkantsdanmark, sagde den samske avler og påpegede, at udfordringerne i vandmiljøet ikke alene kan forklares med den aktuelle kvælstofudledning:

- Målet er at fortsætte den ihærdige arbejdsindsats, vi har gjort i 40 år med gradvis sænkning af kvælstofforbruget, men vi kan ikke gøre noget ved de tusindvis af tons fosfor, der ligger på bunden af danske fjorde og danske farvande, sagde han og efterlyste samtidig en mere realistisk tidsplan for omstillingen. Andre end landmænd bliver ramt Flere talere understregede på stormødet, at konsekvenserne af den nye gødskningslov rækker langt ud over selve landbruget. Samsøs borgmester, Per Urban Olsen (K), pegede på, at øens grøntsagsvirksom­ heder står for 22 procent af de private arbejdspladser, mens formand for Land­ distrikternes Fællesråd, Steffen Dams­gaard, fremhævede, at hver sjette arbejds­plads i landdistrikterne er knyttet til land­bruget. Forsvinder arbejdspladserne, risikerer det også at påvirke bosætningen og livet i de mindre lokalsamfund. n

Pusterum til grøntsagsavlere i 2027

• Dagen efter stormødet i Odense og efter 2. behandling af loven i Folketinget blev forligspartierne (S, V, M, LA, K og RV) bag gødskningsloven den 1. september 2026 enige om midlertidigt at undtage arealer med produktion af grøntsager fra den nye kvælstofreguleringsmodel frem til 1. januar 2028. Formålet er at understøtte dansk grøntsagsproduktion, mens det faglige grundlag for reguleringen bliver gennemgået nærmere. Tillægsaftalen adresserer også kartoffelproduktionen. • Samtidig skal eksperter se på det samlede vidensgrundlag for kvælstofudvaskning fra grøntsager og kartofler. Hvis gennemgangen viser fagligt belæg for det, skal reguleringen kunne justeres hurtigst muligt. • Undtagelsen gælder dog ikke sukkermajs og ærter til konsum, da disse afgrøder kan forveksles med afgrøder til husdyrfoder. De vil derfor være omfattet af den nye regulering. Aftalepartierne understreger, at eventuelle ændringer i modellen ikke må ændre de overordnede ambitioner om at reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet.

gartner tidende 9 | 2026

7

TEMA | Kvælstofregulering

Fagfolkene skal i spil I 11. time landede en spinkel redningsplanke i det oprørte hav, gødskningsloven har udløst. Grøntsagsproduktionen friholdes for kvælstofregulering i 2027. Nu skal der tal på bordet, lyder det fra Dansk Gartneris formand. Lotte Bjarke

Gødskningsloven L5 blev vedtaget med et stort flertal i Folketinget den 3. september 2026. Det efterlader et dansk jordbrug i chok, for den kvælstofregulering, der er det bærende element i den nye lov, kommer til at ramme hårdt overalt i jordbruget. Undervejs i debatten blev det tydeligt, at grøntsagsproduktionen, der blot omfatter 0,4 procent af det samlede danske jordbrug, stod overfor uløselige udfordringer. Det lykkedes at få suppleret lovforslaget med en tillægsaftale, der friholder grøntsagsproduktionen for lovens krav i 2027 for at lempe overgangen for den vigtige produktion, der politisk prioriteres højt, og samtidig for at sikre et bedre datagrundlag. Dansk Gartneris formand, Mikael Petersen, glæder sig over tænkepausen, men understreger, at den ikke må blive en sovepude, hverken for branchen eller politikerne. - Det er godt, grøntsagsproducenterne får et år, men det kræver, at vi får lavet nogle nye tal, der viser, hvad vi er oppe imod. Vi skal have nogle mennesker på banen, der er fagfolk – branchens konsulenter - der kender erhvervet og dyrkningsformerne og ved, hvor meget man allerede gør for at holde kvælstofniveauet i jordskorpen og få så lidt som muligt ned i udvaskningszonen, siger Mikael Petersen. Kvælstof er hundedyrt Han understreger, som enhver grøntsagsavler ved, at kvælstof er hundedyrt, og ­dermed noget, man gør alt, hvad man kan, for at holde der, hvor det gør nytte for planterne.

8

gartner tidende 9 | 2026

- Alt det, avlerne allerede gør, bliver de slet ikke godskrevet for. Det er vi nødt til at få ind i ligningen. Mellemafgrøder, efter­ afgrøder osv. Alt det, vi allerede gør, men som vi ikke bliver krediteret for, fordi det ikke passer ind i landbrugsplanen. Vurderinger, som vi ser, baseret på absolut ingenting, det er simpelthen ikke i orden, fastslår Mikael Petersen, der glæder sig over branchens store opbakning til den debat, der har været op til lovens ved­ tagelse, og som nu skal fastholdes. - Det er vigtigt, at vi har fået input fra alle dele af erhvervet – fra økologiske såvel som konventionelle producenter, store som små. Der har været mange gode og saglige indlæg i debatten, og der er heldigvis blevet lyttet. Vi skal fortsætte det pres og sikre en tilgang til, hvordan de forskel­lige virkemidler fungerer i praksis ved hjælp af faglig indsigt og reelle tal på bordet, understreger Dansk Gartneris formand. Udfordret trepart I bund og grund frygter han, at arbejdet i den grønne trepart har fået et skud for boven med den nye gødskningslov. - Det er virkelig ærgerligt, for der har været en god kommunikation. Men nu

Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri, vil bruge det års udsættelse, grøntsagsprodu­ centerne har fået med en tillægs­ aftale til Gødskningsloven L5, til at få valide tal på bordet.

risikerer vi, at de arealer, landmændene ­frivilligt har taget ud, dem er de nødt til at bruge til brak. Det bliver der ikke meget natur af, og planteskolerne kommer igen til at stå med skægget i postkassen. Samtidig ændrer tallene sig, som vinden blæser, så ingen aner, hvad de skal planlægge efter. Der er ingen tvivl om, at der kommer en restriktion, men at tage 20.000 ha ud til brak i en verden, der mangler fødevarer. Det er simpelthen horribelt, siger Mikael Petersen. n

Egedal Maskinfabrik Specialløsninger til tværstrigle i planterækkerne

Din Servicepartner

Tværstrigle

– til 1, 2 eller 3 bede

Vi hjælper også med: • • • •

Mulighed for enten fast bom eller sektionsopdelt bom for optimal terræntilpasning

Levering og installation af klima- og vandingsanlæg Total installation af vækstlys inkl. rådgivning om LED- og hybrid HPS-anlæg Energioptimering med batteriløsninger, solceller og varmepumper samt op- og nedregulering Automatisering og styring af maskin- og procesanlæg

+45 62 63 12 25 Haarby | kemp-lauritzen.dk

Fleksibel striglebredde og tilpasset rækkeantal/bredde efter behov Justerbar striglehøjde: fast montering, parallelogram Torvegade 39 DK-7160 Tørring www.egedal.dk

Telefon +45 75 80 20 22 Telefax +45 75 80 20 33 e-mail: Info@egedal.dk

HAR DU BEHOV FOR KØL Vi tilbyder et bredt sortiment til det grønne erhverv l

• Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller. • Hold dine planter, blomster og grøntsager friske. Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning. RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

l

l

Jordbærplanter til forår 2027 bestilles nu for at sikre de sorter og størrelser du ønsker Fiberdug, folie og markvæv bestilles nu til sæson 2027 Yderligere tilbydes et bredt sortiment af grøntsagsfrø samt såjord og priklebakker

- Kig forbi vores hjemmeside www.swhorto.dk -

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@ swhorto.dk

Charlotte Hejlsvig Henrik Nielsen Tlf. 21 67 82 44 Tlf. 23 24 24 15 charlotte.hejlsvig@ henrik.nielsen@ swhorto.dk swhorto.dk

Janus Sølvsten Tlf. 30 95 46 43 janus.solvsten@ swhorto.dk

gartner tidende 9 | 2026

9

TEMA | Kvælstofregulering

Grøntsagsproducenterne har fået en pause i L5. Det kommende år skal bruges til at finde løs­ ninger, der til­godeser både erhvervet og miljøet. Arkivfoto.

En pause – ikke en sejr Vi er blevet hørt, men arbejdet begynder først nu, hvor vi har fået en ’drikkepause’. Det er en stor mulighed og kan blive en løftestang for erhvervet, skriver en grøntsagsproducent om den pause, L5 har givet grøntsagsbranchen.

Amy Rasmussen, Kiselgården, info@kiselgaarden.dk Annemarie Bisgaard

Den nye gødskningslov, L5, som skal regulere landbrugets og gartneriernes kvælstofudledning, er nu blevet vedtaget. Jeg fulgte med på Folketingets live-tv, da loven blev førstebehandlet, og igen da den skulle tredjebehandles samt stemmes igennem. Førstebehandlingen var en noget lunken omgang med kun ganske få folketingsmedlemmer til stede. Følelsen af ligegyldighed i behandlingen af sagen var overvældende. Ved tredje og sidste behandling den 2. september var salen fyldt, og behandlingen varede hele tre timer, før den endelige afstemning fandt sted. Massiv kampagne Forskellen mellem disse to vidt forskellige oplevelser var grøntsagsbranchens massive kampagne. En kampagne, som mange af os var med til at løfte. Det var ikke blot et enkelt opkald til en politiker. Nej, det var gentagne opkald til samtlige politikere og ministre. Det var foretræde i Folketingets Fødevareudvalg, interviews, artikler, tvindslag, debatter, opslag på sociale medier, læserbreve og rådgivning fra mennesker med indsigt i det politiske system. Det var igen og igen at forklare alle, der ville lytte, hvorfor det var så vigtigt at se på grøntsagernes rolle i denne voldsomme ændring af landbrugets fremtid.

10 gartner tidende 9 | 2026

Amy Rasmussen, Kiselgården, er glad for den pause, som grøntsagsavlerne har fået i gødskningsloven, men pausen skal bruges konstruktivt, og erhvervet skal stå samlet om en løsning, lyder hendes opfordring.

Der har ligeledes været mange meningsudvekslinger med forskellige parter og en vedvarende følelse af at være den mindste lille spillebrik, som igen og igen blev glemt i det store billede. Fælles front Jeg er så umådelig stolt over, hvordan vi som branche har samarbejdet, dannet fælles front og ikke mindst gjort det på en måde, som både befolkningen og politikerne faktisk ville lytte til. Vi har løsrevet os fra den måde, landbruget igennem tiderne har kommunikeret sit ståsted. Vi har i høj grad lagt afstand til de gamle narrativer om, hvordan tingene altid har været, fordi vi reelt ønsker at være en del af løsningen for fremtidens fødevareproduktion og miljø. Vi kan begge dele, og vi vil begge dele. Nu er vi blevet hørt. Arbejdshandsker skal på Politikerne er blevet opmærksomme på, at vores lille sektor var blevet glemt midt i kampen for et bedre vandmiljø. Vi fylder kun 0,4 procent af det samlede danske landbrugsareal, og samtidig ønsker politikerne en højere selvforsyningsgrad af dansk frugt og grønt. Den ambition kan vi hjælpe med at indfri, hvis vi får mulighed for det. Og det tror jeg helt bestemt, at vi nok skal finde en løsning på. Som sagt har vi nu fået en

’drikkepause’, en udsættelse – og en lettelse. Men lettelsen var ganske kortvarig, for nu skal arbejdshandskerne på, og tiden skal bruges fornuftigt. Vi skal sikre, at vi ikke står i samme situation om et år. Det er nu, vi skal planlægge, hvordan de kommende sæsoner bliver. Vi skal stå sammen Jeg ved, at denne udsættelse placerer os som branche i et vakuum, hvor vi ikke kan udvikle og investere, som mange af os havde ønsket. Jeg tror dog, at alternativet ville have være meget, meget værre. Tænk, hvis vi ikke havde arbejdet så benhårdt for at blive hørt. Så var loven formentlig blevet vedtaget i sin oprindelige form og havde ’slugt os’ i samme omgang. Hvis vi ser det hele oppefra, er dette det bedst tænkelige scenarie, vi kunne opnå her og nu. Grøntsagerne har aldrig tidligere fået så meget opmærksomhed, og det momentum skal vi nu fastholde for at sikre de bedst mulige løsninger fremadrettet. Vi skal fortsætte med den positive tilgang og holde fast i, at vi gerne vil være en del af løsningen. Og vi skal huske fortsat at stå som et samlet erhverv. Det kommer vi længst med. Se bare, hvor langt vi nåede på få uger. Kære kolleger, vi er blevet hørt, nu skal vi sørge for, at vi ikke bliver glemt igen. n

Sprøjteforbud udvides Det sprøjteforbud, der tidligere er indført i boringsnære beskyttelsesområder, BNBO-områder, udvides til at gælde de såkaldte SGO-områder – de sårbare grundvandsdannende områder. Trine Andersen, HortiAdvice, trinhortiadvice.dk

SGO står for sårbare grundvandsdannende områder. Det er de områder, hvor grundvandet dannes, inden det indvindes. For et par år siden blev det besluttet ved lov, at der skulle være et generelt forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBOområder), dvs. områderne lige omkring de almene vandværksboringer. I det seneste regeringsgrundlag er det nu blevet besluttet at udvide sprøjteforbuddet til også at omhandle de sårbare grundvandsdan­ nende områder (SGO-områder). Gartnerier bliver ramt Det betyder, at forbuddet mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider udvides

Colourbox

fra at være ca. 20.000 ha til at omfatte ca. 180.000 ha, og det kan ikke undgå at komme til at berøre en del gartneri­ virksomheder. Det præcise areal kendes endnu ikke, da myndighederne stadig er i gang med at kortlægge arealerne. Sjælland og Jylland forventes færdigkortlagt i løbet af 2027, og den nuværende kortlægning på Fyn er foreløbig og vil blive tilrettet. Som udgangspunkt forventes reglerne for anvendelse af pesticider i SGO-områder at blive de samme, som de nuværende regler for anvendelse af pesticider i BNBO-områder. I BNBO-områder må der udelukkende anvendes pesticider, der er tilladt til anvendelse i økologisk produktion. Al anden erhvervsmæssig anvendelse af pesticider er

ikke tilladt jf. BNBO-lovgivningen. Imidlertid er de politiske forhandlinger om SGOområderne stadig i gang, og derfor kender vi endnu ikke de præcise regler for anvendelse af pesticider i SGO-områderne. n

Mød os på Elmia Garden 30. sept. - 1. okt.

Stand D05:18

Hvis jorden er vigtig Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

Salg & Rådgivning Kai Christensen kai@fagerhultsgarden.se +46 73-830 05 00

Henrik Johansson henrik.salj@fagerhultsgarden.se +46 70-688 91 68

Snapphaneallén 12 +46 433-30618 S-286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se Sverige www.fagerhultsgarden.se

gartner tidende 9 | 2026

11

TEMA | Kvælstofregulering

Grøntsagsbranchen rykker sammen Stort set hele grøntsagsbranchen bakkede op om et fælles møde, hvor målet var at samle trådene og finde svar på udfordringerne i gødskningsloven L5.

60 deltagere var med til grøntsagsavlernes haste­indkaldte ’stormøde’ i Vissenbjerg, hvor de hørte om gødsk­ ningsloven L5 og disku­ terede den videre indsats.

Annemarie Bisgaard

Næppe tidligere har så stor en del af dansk grøntsagsproduktion været samlet i samme lokale. Med stort set alle større og mange mindre grøntsagsproducenter repræsenteret mødtes omkring 60 deltagere til grøntsagsavlernes eget ’stormøde’ onsdag den 9. september i Vissenbjerg om den nye gødskningslov og de konsekvenser, den kan få for erhvervet.

Tillægsaftalen gav grøntsagsavlerne et års frist. Men tiden er knap, lød meldingen på mødet, hvor fokus var på politiske muligheder, den tekniske regulering, retentionskortenes grundlag og mulige virkemidler. Tre producenter med vidt forskellige produktioner satte desuden ord på deres syn på fremtiden. Politiske muligheder Stormødet var planlagt og arrangeret af en gruppe grøntsagsavlere med Amy Rasmussen, Kiselgården, i spidsen, i samarbejde med Dansk Gartneri. - Udskydelsen af loven har skabt megen debat i vores lille erhverv. Derfor er målet med det her møde at blive klogere og få nye idéer til, hvordan vi kommer videre, lød det indledningsvist fra Amy Rasmussen, der var mødeleder og bød velkommen til de to første indledere på en online forbindelse: Henrik Kjerrumgaard og Kåre Bach Kristiansen. - Vi har begge en fortid i politik, og i processen omkring gødskningsloven talte vi med forskellige politikere, hvor flere gav udtryk for, at de gerne vil finde en løsning for grøntsagsproduktionen. En permanent fritagelse vurderer vi dog ikke som realistisk. Ingen i regeringen sidder lige nu med en

Amy Rasmussen, Kiselgården, ledte mødet, hvor avlere samledes på tværs af produktionsformer og afgrøder.

12 gartner tidende 9 | 2026

færdig løsning, og derfor skal I hurtigt præsentere jer for politikere og embedsmænd og gøre dem klart, at I gerne vil have en kontinuerlig dialog. Og så skal I hjælpe dem med at forstå kompleksiteten, sagde Henrik Kjerrumgaard, der er politisk kommentator og bl.a. tidligere rådgiver for Margrethe Vestager. - Selv om tiden er knap, må I ikke gå i panik. Bevar roen og stå sammen, også når det er vanskeligt. I skal have både politikere og embedsmænd ud i marken, og her er det afgørende at være imødekommende og løsningsorienterede, selv om I er pressede. Data og viden bliver også afgørende, og I skal være så konkrete som muligt og tydeligt påpege de udfordringer, I står med, supplerede Kåre Bach Kristiansen, strategisk rådgiver og proceskonsulent. De to rådgivere var enige om, at avlerne opnår den største lydhørhed hos politikerne ved selv at stå i spidsen for arbejdet: - Det er jer, politikerne vil lytte til. I skal indgå en musketered og tale med én stemme på kollektivets vegne, også selv om nogle får lidt mere og andre lidt mindre, lød budskabet. Estimeret udvaskning De beregninger og modeller, som den nye gødskningslov bygger på, arbejder seniorkonsulent Kenneth Hansen fra Seges Innovation med. - Omkring 70 procent af grøntsagsproduktionen ligger i kystvandoplande, der oplever den hårdest mulige regulering. De

Via en onlineforbindelse opfordrede Henrik Kjerrumgaard, t.v., og Kåre Bach Kristiansen grøntsagsavlerne til at stå sammen og tale med én stemme om branchens udfordringer.

endelige udledningsgrænser forventes klar ved udgangen af september, men de ændrer næppe billedet markant, sagde Kenneth Hansen med henvisning til et kort over reguleringstrykket i de enkelte kystvandoplande. - Udvaskningen fra grøntsager beregnes med den såkaldte NUAR-beregner, som bygger på en videnskabelig model udviklet af AU-forskere. På grund af manglende datagrundlag er grøntsager, frugt, bær og nødder placeret i forskellige kategorier ud fra bl.a. vækstperiode og roddybde, for­ klarede Kenneth Hansen. Gulerødder er eksempelvis placeret i samme kategori som foder- og sukkerroer, kål og jordbær er placeret i samme kategori som majs, mens løg, porre og salat er i gruppe med majs med græs som forfrugt. - Den estimerede høje udvaskning fra grøntsager skyldes altså den nuværende afgrødekategorisering og den høje N-til­ deling. Derfor skal et ekspertudvalg vurdere det faglige grundlag for grøntsager samt se på nye virkemidler på både kort og lang sigt, konkluderede Kenneth Hansen. Retentionskort og virkemidler Anker Lajer Højbjerg, seniorforsker ved GEUS, har været med til at udvikle de retentionskort, der danner grundlag for den

udledningsbaserede kvælstofregulering. På en onlineforbindelse fortalte han om retention og de nationale forskelle samt forklarede, at kvælstofretention bygger på modelberegninger kalibreret med målinger fra 375 vandløbsstationer. Kortene viser, hvor stor en del af kvælstoffet der naturligt tilbageholdes på vej fra mark til kystvand. Anker Lajer Højbjerg fortalte også om grundvandets strømninger og retention i grundvand. Han påpegede, at modellerne ikke tager højde for dræn, som kan reducere retentionen ved at transportere kvælstoffet hurtigere fra mark til vandløb. Virkemidler var også på dagsordenen. I sit oplæg pegede konsulent Richard de Visser, HortiAdvice, bl.a. på efterafgrøder, undersåning, sen såning, præcisionsgødskning, opsamling og genanvendelse af drænvand, strip-till og smart markvanding. Endelig gav tre grøntsagsavlere med vidt forskellig produktion – Christian Duus Olesen, Thorsbjerggaard, Jens Kristian Kjeldahl, Samsø og Nicolaj Klausen, Birke­ mosegaard – deres bud på fremtiden og fortalte, hvordan de planlægger den kommende sæson. Den videre proces Afslutningsvis handlede debatten om, hvordan arbejdet skal føres videre. Dansk

Gartneri tilbød at stille organisation, politiske kontakter og sekretariatsbistand til rådighed og pegede på muligheden for at etablere en ny sektor for frilandsgartnere. Samtidig fremhævede organisationen, at den allerede er i dialog med politikere og har sat initiativer i gang for at sætte fokus på de afgrøder, som ikke er omfattet af tillægsaftalen. Blandt avlerne var der fra nogle opbakning til samarbejde med Dansk Gartneri, mens andre havde en klar holdning til, at producenterne selv skal stå i spidsen og være branchens stemme over for politikere. Flere pegede på behovet for en mindre styregruppe og et stærkt netværk på tværs af grøntsagsproduktionen, eventuelt med Dansk Gartneri som organisatorisk ramme. Mødet sluttede med opbakning til at fortsætte arbejdet i en fælles frilandsgruppe, der skal drive processen frem mod de kommende politiske beslutninger og sikre grøntsagsproduktionen en stærk fælles stemme. n

Initiativgruppe

Grøntsagsavlerne bag ’stormødet’ den 9. september 2026: • Amy Rasmussen, Kiselgården • Jens Kristian Kjeldahl, Samsø • Nicolai Klausen, Birkemosegaard • Uffe Krogh Jepsen, Dangrow • Dorrit Andersen, Axel Månsson • Trine Fisker, Gl. Estrup Gartneri Stormødet sluttede med, at initiativ­ gruppen blev udpeget som styre­ gruppe for branchens videre arbejde med gødskningsloven.

Dansk Gartneris direktør og formand, Peter Larsen Ledet, t.v., og Mikael Petersen, tilbød grøntsagsavlerne at blive en selvstændig sektor i Dansk Gartneri og derigennem hjælpe med de presserende udfordringer i den nye gødskningslov.

gartner tidende 9 | 2026

13

TEMA | Kvælstofregulering

Grøntsager udfordres af ny regulering Den nye kvælstofregulering udfordrer grøntsagsproduktionen. Et ekstra år til at tilpasse sig lovgivningen skal nu bruges på at udvikle løsninger, der kan anerkendes som virkemidler mod udvaskning. Richard de Visser, HortiAdvice, rdv@hortiadvice.dk Richard de Visser og Annemarie Bisgaard

Omlægning fra kvælstoftildelingskvote til kvælstofudledningskvote er en enorm kompleks proces, hvor afgrødens kvælstof­ effektivitet, jordvandets vej til kysten, og vandmiljøets kvalitet af recipienten afgør, hvor hårdt der bliver reguleret på den enkelte bedrift. Udvaskning og retention Kvælstofudvaskning fra rodzonen er bestemt af jordtype, gødskning, afgrødevalg, nedbør samt brug af de virkemidler, avler har til rådighed for at reducere kvælstof­ tabet. Det kan være efterafgrøder eller ­andre driftsmæssige tiltag, der: - reducerer kvælstoftilførsel og derved ­potentielt kvælstoftab - fastholder kvælstof i rodzonen samt - reducerer udvaskning generelt. Det kvælstof, der forlader rodzonen, transporteres sammen med jordvandet til et vandmiljø ved kysten. Undervejs fra rodzonen til vandmiljøet tabes noget af kvælstoffet fra jordvandet til luften og jorden og ender dermed ikke i vandmiljøet. Evnen til at forhindre kvælstoffet i at nå vandmiljøet kaldes kvælstofretention. Jo højere retention – desto mindre kvælstof slipper ud til vandmiljøet. Kvælstofretention er fastlagt og beregnet ud fra geologiske egenskaber. Udledningskvote Alle marker i et kystvandopland afvander til et bestemt vandmiljø. Der er 109 kystvandoplande i Danmark. Der er betydelig forskel på, hvor meget kvælstof de forskel­lige vandmiljøer kan tåle fra de enkelte kystvandoplande. Den maksimale mængde kvælstof, der må udledes, er den såkaldte udledningskvote.

14 gartner tidende 9 | 2026

Brug af efterafgrøder som anerkendt virkemiddel til reduktion af N-udvaskning fra markerne er sjældent anvendelig i grøntsager, da der er krav om, at afgrøderne skal være høstet senest den 20. august. Derfor er det vigtigt, at der tages hensyn ved virkemidler til grøntsagernes årshjul.

Udledningskvoten gælder pr. kystvand­ opland. Denne kvote fordeles efter en bestemt nøgle til alle marker og avlere i kystvandoplandet hvert år. Er der uforbrugt kvote i et kystvandopland i et bestemt år, kan det overdrages til andre i samme opland. Man kan også opspare ­kvote til kommende år. Overskrider man kvoten, skal man enten ændre drift, bruge nogle af de virkemidler, der findes – såsom efterafgrøder – eller øge ens kvote gennem køb eller leje af jord eller kvote fra det pågældende kystvand­ opland. Frugt og jordbær Udvaskning tillades i grove træk op til det niveau, som ’vårbyg med efterafgrøder’ udleder – dette er systemets nulpunkt. Der er nogle afgrøder, der ligger lavere – f.eks. ligger de fleste frugtafgrøder i en kategori, der udleder væsentligt mindre end ’vårbyg med efterafgrøder’, og går derved i høj grad fri for regulering. Lige bortset fra jordbær, hvis udvaskningstal på mærkværdig vis er ekstrapoleret ud fra majs. Jordbær har også den udfordring, at tunneldyrkning i render og frilandsdyrkning reguleres som én og samme afgrøde, på trods af stor forskel i både udbytte og gødningsbehov. I dag foregår en stor del af jordbærproduktionen i tunneler og dermed med et højt kvælstofbehov.

Knasterne for grøntsager Grøntsager er uden undtagelse beregnet til at have høje udvaskningstal – fra 200 til 500 procent af ’vårbyg med efterafgrøder’. Dette betyder, at der som udgangspunkt skal kompenseres ved hjælp af virkemidler eller på andre arealer med afgrøder, der har lav udvaskning. Grøntsager er i mangel af tilgængelige data ekstrapoleret ud fra især tre landbrugsafgrøder med højt til særdeles højt udvaskningspotentiale, og for visse grøntsager og frugt ser det ud til, at modellen beregner udvaskning uhensigtsmæssig højt. Alle grøntsager bør i den nuværende beregning kompensere et be­ tydeligt, beregnet kvælstoftab. Det må erkendes, at når de fleste grøntsager høstes i fuld vækst og et passende højt kvælstofniveau ved høst, er kvælstofoverskud ved høst strukturelt betinget. Produktion af de fleste grønsager medfører således generelt et højt udvaskningspotentiale. Mellem- og efterafgrøder For grøntsager gælder, at de anerkendte virkemidler i meget lille omfang i praksis kan anvendes. Eksempelvis er kravet til mellemafgrøder, at de indebærer korsblomstrede efterafgrøder – noget som de fleste grøntsagsproducenter undgår af sygdomsmæssige årsager. Eller brug af de almindelige efterafgrøder, der forudsætter, at afgrøden er væk

Begreber Basisudvaskningsgrænse: Grænsen fastsætter et krav om at reducere den mængde af kvælstof, der tabes fra rodzonen til f.eks. grundvandet. ­Ordningen erstatter de tidligere efter­ afgrødeordninger. Kvælstofudvaskning: Det kvælstof, der tabes fra rodzonen, og derved fra dyrkningssystemet.

Kvælstoffets vej til vandmiljøet. fra jorden senest den 20. august. Kun ca. 25 procent af grøntsagerne anslås at være ­høstet til denne dato, og de tungeste grønt­ sager forbliver alle i jorden i lang tid efter. Kvælstofreduktion som virkemiddel har sin begrænsning, idet kvælstof i høj grad er styrende for produktkvaliteten i de fleste grøntsager. En betydelig kvælstofreduktion medfører en alvorlig kvalitetsforringelse. Andre virkemidler Når nu kvælstofretention og recipient af jordvand er geografisk fastlagt, er producentens eneste mulighed for at kompensere begrænset til at reducere udvaskning fra rodzonen eller tilkøbe sig en yderligere kvote. Følgende forslag er ikke anerkendt som officielle virkemidler, men tjener alle til formål at reducere udvaskning. Nogle heraf praktiseres allerede. Efterafgrøder kan anvendes på mange måder i grønsagsproduktion. Hen over sæsonen plantes mange hold grøntsager, hvor der er plads til fangafgrøder forud for etablering – mellem to hold og efter høst. Desuden har flere gartnere eksperimenteret med undersåning af bestemte sent høstede afgrøder, således at disse står med et plantedække efter høst i f.eks. oktober. Desuden kan f.eks. kålstokke efter høst optage betydelige mængder kvælstof. I grøntsagsproduktion er jorden i en vis grad ubevokset. Det kan være skæve hjørner i marken, forland, vandingsspor, kørespor – arealer, der kan udgøre helt op mod 25 procent af marken. Allerede i dag findes avlere, der tilsår disse spor, så der er et plantedække, der øger biomasseproduk­ tion og forhindrer udvaskning over vinteren. Præcisionsgødskning Grøntsagsproducenter og producenter af frugt – herunder jordbær – anvender i meget høj grad jord- og planteanalyser

til præcisionsgødskning: Denne kvælstofmonitering kan danne en formel basis for gødningsoptimering, der kan registreres på samme vis som i præcisionsgødskning af hvede. Genanvendelse af drænvand ved opsamling i bassin kan have flere fordele: Det kan fungere som vandbuffer, men især kan det bringe udvaskede næringssalte i spil igen og forhindre dem i at forsvinde ud af dyrkningssystemet til vandmiljøet. At flytte produktionen efter arealer med høj retention og med udløb til mindre følsomme vandmiljøer kan ikke gennem­føres – især ikke på kort sigt. Produktionen er afhængig af vanding, arrondering, bestemte jordtyper, sædskifter osv. Der stilles høje krav til jord, der kan anvendes til en højværdiproduktion som grøntsager og jordbær. Konklusionen er, at de virkemidler, der anerkendes i dag, ikke kan indgå i grøntsagsproducenternes redskabskasse til at forhindre næringsstoftab. Det kræver en gennemgang af grøntsagsproduktionen og en tilpasning af mulige virkemidler, der kan anvendes i grøntsagsproduktion.

Kystvandopland: Danmark er inddelt i 109 kystvandoplande, der afleder vand til et bestemt vandmiljøområde. For hvert kystvandopland fastlægges en maksimal kvælstofbelastning. Kvælstofudledningskvote: K ­ voten sætter et maksimum for kvælstof­ udledningen fra bedriftens marker til kystvandoplandet. Kvoten gælder pr. kystvandopland, og afvander man til flere kystvandoplande, har man flere kvoter, der hver for sig skal overholdes. Udlednings- og gødningsregnskab: Regnskaberne giver overblik over bedriftens udledningskvote, basisudvaskningsgrænse, aktiviteter på markerne og om bedriften overholder udledningskvoten og basisudvaskningsgrænsen.

Majs, ærter, græskar Flere grøntsagsafgrøder er ikke kommet med i undtagelsen. Dem bør der findes løsninger til. Det gælder sukkermajs, ­kon­sumært, og de tre græskartyper, der har gemt sig under kategorien ’Frugt og Bær’. For disse afgrøder gælder således, at den fulde regulering træder i kraft pr. 1. januar 2027 – medmindre der sker ændringer hertil. n

Træfrugt, bl.a. æbler, bliver ikke påvirket af kvælstofreguleringen, da deres udledningstal ligger lavt. Det samme gælder buskfrugt, men ikke jordbær.

gartner tidende 9 | 2026

15

DANSK GARTNERI | Aktuelt

Grøntsagerne gik fri – for nu Arealer med grøntsagsproduktion bliver undtaget fra den nye kvælstofregulering næste år. Det giver producenterne et nødvendigt pusterum, men det kommende år skal også bruges til at få et langt bedre fagligt grundlag for reguleringen.

Den nye udledningsbaserede kvælstofregulering træder i kraft i 2027, men grøntsagsarealer er midlertidigt undtaget. For grøntsagsproduktionen træder reguleringen foreløbig først i kraft i 2028. Det er en vigtig beslutning. For den model, der lå på bordet, kunne have fået så store konsekvenser, at flere producenter måtte reducere produktionen kraftigt eller helt stoppe. Samtidig bygger beregningerne for grøntsager på et langt mere usikkert fagligt grundlag end for de store landbrugsafgrøder. En hektar er ikke bare en hektar Beregninger fra Seges Innovation viser, at en række grøntsagsproducenter kunne få behov for 2-6 ha brak for hver hektar med grøntsager. For porrer var beregningen omkring 6 ha brak pr. hektar produktion og for løg godt 5 ha brak pr. hektar. På landsplan ville det svare til omkring 20.000 ha brak for at opretholde en grøntsagsproduktion på cirka 8.300 ha.

16 gartner tidende 9 | 2026

Det harmonerer dårligt med virkeligheden på et frilandsgartneri. Grøntsagsproducenter har ikke store arealer med foderafgrøder eller lignende, der relativt enkelt kan lægges om. Jorden er produktionsgrundlaget og bruges til grøntsager med høje omkostninger og høj værdi pr. hektar. At finde flere hektar ekstra jord for at dyrke 1 ha grøntsager er derfor hverken arealmæssigt eller økonomisk realistisk. Vi mangler viden om grønt En anden afgørende udfordring er datagrundlaget. Der findes langt bedre dataserier for traditionelle landbrugsafgrøder end for grøntsager, og modellen rammer derfor en meget forskelligartet produktion med forholdsvis grove beregninger. Løg, porrer, kål, salat og gulerødder har forskellige vækstforløb, høsttidspunkter og dyrkningssystemer. Det skal reguleringen kunne afspejle. Aftalepartierne har nu besluttet, at eksperter skal se nærmere på vidensgrundlaget

for kvælstofudvaskningen fra grøntsager, mens NUAR-udvalget skal arbejde videre med de værdier, reguleringen bygger på. Her er det afgørende, at personer med reel viden om grøntsagsproduktion kommer med. Et år skal bruges godt Undtagelsen i 2027 er ikke en permanent løsning, men det giver os tid til at få et bedre vidensgrundlag. Det kommende år skal derfor bruges på både bedre data og virkemidler, der faktisk passer til grøntsagsproduktionen. Det gælder blandt andet for-, mellem- og efterafgrøder, præcisionsgødskning og -vanding samt bedre timing og udnyttelse af kvælstof. Alt sammen, så vi bedre kan omstille os. Målet er en regulering, som bygger på den faktiske produktion og giver grøntsags­ producenter reelle muligheder for at tilpasse sig. Vi har fået et år. Nu gælder det om at bruge det rigtigt. n

DANSK GARTNERI | Aktuelt

Miljø- og klimateknologi­ ordningen Årets ansøgningsrunde til Miljø- og klimateknologiordningen åbner den 1. oktober og løber frem til den 1. december. Her kan landbrugere og gartnere søge tilskud til investeringer i en række teknologier, der skal reducere produktionens miljø- og klimabelastning. Ordningen har ændret sig på flere områder siden den seneste ansøgningsrunde, og flere af ændringerne har betydning for gartnerierhvervet. Dansk Gartneri har løbende været i dialog med myndighederne om ordningen og arbejdet for, at relevante teknologier til både væksthus- og frilandsproduktionen bliver omfattet. Åbner efter lang ventetid Det er første gang siden 2023, at der åbnes for ansøgninger til Miljø- og klimateknologiordningen. Ansøgningsrunden i 2025 skulle efter planen være åbnet i oktober sidste år, men blev udskudt som følge af udfordringer med en ny it-struktur. Udskydelsen betød blandt andet, at flere gartnerier, som allerede havde forberedt ansøgninger, måtte vente på en ny mulighed for at søge tilskud. Årets ansøgningsrunde bliver samtidig den første under EU’s fælles landbrugspolitik, CAP, hvor ordningen nu finansieres udelukkende med EU-midler. Overgangen til den nye CAP-periode og krav til it-sikkerhed var ifølge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø baggrunden for udfordringerne med it-systemet og dermed udskydelsen af ansøgningsrunden.

Dansk Gartneri Vesterbrogade 6D, 3. sal, 1620 København V danskgartneri@danskgartneri.dk Telefon: +45 3339 4545 Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

Ændringer for frilandsproducenterne Siden den seneste ansøgningsrunde er indsatsområdet for reduktion af pesticidforbrug i gartnerier udgået af ordningen. Dermed er en række teknologier med relevans for frilandsgartnerierne også forsvundet fra teknologilisten. Dansk Gartneri har derfor arbejdet for at sikre frilandsgartneriernes adgang til ordningen. I årets ansøgningsrunde er flere afgrødekoder for frilandsgrøntsager blevet tilføjet til en række teknologier under indsatsområde 2 om reduktion af pesticidforbrug i planteavl. Det betyder, at frilandsgartnerier alligevel får mulighed for at søge tilskud til flere pesticidreducerende teknologier. Samtidig er ordningen blevet tilpasset, så økologiske producenter også kan søge under indsatsområdet, blandt andet til radrensere og lugerobotter. Det er en klar forbedring, efter de tidligere teknologier udgik, men indsatsområde 2 er fortsat i høj grad målrettet større planteavls­ bedrifter. Ordning skal afspejle erhvervets behov Behovet for relevante teknologier på friland bliver samtidig endnu større med den nye kvælstofregulering. Selvom reguleringen er udskudt et år for frilandsgrøntsager, er der behov for at forberede produktionen på de kommende krav. I tidligere ansøgningsrunder har ordningen blandt andet omfattet teknologier til reduktion af næringsstofforbruget på friland, men

Formand for Dansk Gartneri Mikael Petersen Gartneriet Gedeholm Bindekildevej 38 5250 Odense SV mp@gartnervarme.dk Telefon 2021 1405

tilsvarende muligheder målrettet frilandsgartnerierne indgår ikke i årets teknologiliste. Dansk Gartneri arbejder derfor for, at flere af de tidligere gartnerirelevante teknologier igen bliver omfattet af ordningen, og at nye kommer til. Målet er en ordning, der reelt kan understøtte gartneriernes investeringer og omstilling i en tid, hvor erhvervet mødes af stadig flere krav. 180 mio. kr. i årets pulje Der er samlet afsat 180 mio. kr. til årets ansøgningsrunde fordelt på ni forskellige indsatsområder. For væksthusgartnerierne er der blandt andet afsat 15 mio. kr. til teknologier, der reducerer energiforbruget, og 5 mio. kr. til reduktion af næringsstofforbruget. Der lægges desuden op til en ny ændring, hvor 20 procent af midlerne inden for de enkelte indsatsområder øremærkes til økologiske ansøgere. De nærmere regler er endnu ikke endeligt fastlagt, men ubrugte midler fra øremærkningen forventes at kunne fordeles blandt de øvrige ansøgere inden for samme indsatsområde. Dansk Gartneri følger de sidste ændringer frem mod åbningen af ordningen og vil informere medlemmerne, når de endelige regler og vejledninger er på plads. n

Næstformand for Dansk Gartneri Jacob Søegaard Nielsen Ågerupvej 14 4000 Roskilde Jacob@soegaard.com Telefon 2220 2941

gartner tidende 9 | 2026

17

Tysk duo skal løfte vinpioners livsværk

Mousserende kvalitetsvin med EU-betegnelsen BOB, der har vundet sølvmedalje tre år i træk ved den internationale konkurrence i Frankrig for champagner. Danmark opnåede BOB-godkendelsen med betegnelsen DONS i 2018.

Katharina Hiller og Benjamin Viehl fra sydtyske Franken er de ledende kræfter i at føre Skærsøgaard Vin ApS videre. De har været ansat på gården ved Kolding i 10 år og arbejder dedikerede for, at virksom­ heden vedbliver at være en succes.

Efter 25 år er vinpioneren Sven Moesgaard, Skærsøgaard Vin, i gang med at give stafetten videre til et ungt tysk par bosat i Danmark, der skal føre virksomheden og dansk vin ind i fremtiden. Annemarie Bisgaard

Da Katharina Hiller og Benjamin Viehl som ganske unge flyttede fra det nordlige ­Bayern til Danmark i 2016, var planen egentlig, at opholdet kun skulle vare et par år. Nu 10 år senere leder de i praksis vingården Skærsøgaard Vin nord for Kolding, der med 10 ha vinmarker er blandt de mest markante vinvirksomheder i Danmark. Parret på i dag henholdsvis 33 og 35 år står for den daglige ledelse, der omfatter dyrkning i marken, arbejdet i vineriet, salg, kundekontakt og administration. Virksomheden blev sidste efterår omdannet fra en personligt ejet virksomhed til et ApS for at sikre en glidende overgang fra ejeren og grundlæggeren Sven Moesgaard til næste generation af ledelse. Dermed er der skabt et fundament for, at vingården kan fortsætte mange år frem, selv om Sven Moesgaard, der er 74 år, gradvist trapper ned efter mere end 25 år som pionér inden for dansk vinproduktion.

- Vi valgte et uddannelsesforløb med stor vægt på det praktiske, først som vinmagere, derefter som vinteknikere og afsluttede med en bacheloruddannelse – et samlet uddannelsesforløb på syv år. Uddannelsen indebar praktik i udlandet, og jeg valgte i 2014 et otte ugers ophold på Skærsøgaard Vin, mens Benjamin valgte Italien, fortæller Katharina Hiller, der var nysgerrig efter at opleve vinproduktion under andre klimaforhold. Danmark trak også, fordi hun har haft mange gode ferier med familien her. - Efter praktikperioden tilbød Sven os fast job. Så efter afsluttet uddannelse i 2015 og barsel med vores første barn flyttede vi til Danmark 1. maj 2016. Det skulle oprindeligt kun være et midlertidigt ophold, men tiden gik, og familien voksede med yderligere to børn. - Da den ældste skulle i skole, traf vi efter mange overvejelser beslutningen om at blive her, smiler parret, der taler flydende

Fra Franken til Danmark De to driftsledere kommer fra Franken, et af Tysklands klassiske vinområder. Alle­ rede som 16-17-årige besluttede de sig for, at vin skulle være deres levevej.

Skærsøgaard Vin forventer i år et udbytte på ca. 15 tons druer. Frostnatten den 10. maj reducerede udbyttet med 20-30 procent, selv om der var opsat 250-300 frostlys pr. ha.

18 gartner tidende 9 | 2026

dansk med charmerende tysk accent. De nævner også, at beslutningen var påvirket af udviklingen i den tyske vinbranche, hvor vinforbruget falder, konkurrencen er hård, og klimaet bliver mere ekstremt.

Gradvis overtagelse af ansvar Siden ankomsten har de to driftsledere gradvist overtaget mere og mere ansvar. I de første år deltog Sven Moesgaard i daglige møder, men i takt med at tilliden voksede, og de unge demonstrerede deres faglige kompetencer, blev møderne mindre hyppige. I dag har Sven Moesgaard trukket sig fra det daglige arbejde, og Katharina Hiller er oplært i både destillation og vinproduk­ tionens kemiske processer, som han har opbygget stor ekspertise inden for. - Vores samarbejde med udveksling af kompetencer har været godt. Vi har lært om danske forhold, klima og dyrkning af de svamperesistente sorter, mens vi har bidraget med vores uddannelse og erfaring fra et etableret vinland, siger parret og nævner, at udbyttet i Danmark ikke kan måle sig med hverken Tyskland eller Frankrig. - På vores 10 ha plantet i perioden 19982020 producerer vi årligt omkring 20.000 flasker fordelt på mousserende vin, hvidvin, rosévin og rødvin samt hedvin og brandy fremstillet på øko-æbler, mens de i Tyskland kan producere det dobbelte og i Frankrig det tredobbelte. Det er prisen for at dyrke vin i dansk klima, og også fordi vi konsekvent prioriterer kvalitet frem for mængde, forklarer de tyske vinmagere. Ingen svampesprøjtninger Sortimentet på Skærsøgaard bygger hoved­ sageligt på svamperesistente Piwi-sorter med høj modstandsdygtighed over for svampesygdomme. Hovedsorten til hvidvin er ’Solaris’, mens ’Leon Millot’ dominerer til rødvin. Tilsammen udgør de to omkring halvdelen af vingårdens areal. - Den svamperesistente genetik giver mulighed for et begrænset forbrug af planteværnsmidler, og i år har vi indtil nu slet ikke behandlet mod svampesygdomme, heller

Danske egetræsfade til modning af danske vine på Skærsøgaard anvendes sideløbende med franske og amerikanske barriques.

ikke med svovl, lyder det fra Benjamin Viehl, der er tilfreds med den varme, tørre sommer. Den har været ideel til vinstokkene. Kvalitet vigtigere end udbytte Dansk klima har stor indflydelse på produktionen, og i år ramte nattefrost den 10. maj Skærsøgaards vinmarker med 4,2 minusgrader. - Vejrprognoserne lød på knapt tre graders frost, og det satte vi frostlys op efter for at begrænse skaderne. Men fordi det blev endnu koldere, kunne varmen ikke dække arealet godt nok, og derfor ser vi ind i et udbyttetab på 20-30 procent, fortæller parret, der brugte for omkring 100.000 kr. i frostlys og medarbejdertimer den nat. - Vi anslår i år en høst på omkring 15 tons druer – heldigvis bedre end sidste år, hvor vi også var hårdt ramt af frost og kun høstede 10 tons. Rekordåret var 2023 med over 20 tons druer, så det svinger en del, siger Katharina Hiller, der samtidig understreger, at udbyttet aldrig prioriteres på bekostning af kvaliteten. Er der for mange druer på planten, fjernes en del af klaserne for at sikre en høj kvalitet til resten. Hellere lave lidt mindre vin af god kvalitet end at sende vin på markedet, som skuffer kunderne. Kendskab til dansk vin skal øges Produktionen afsættes primært til ca. 60 restauranter men også i gårdbutikken på Skærsøgaard og til specialvinhandlere. - I gårdbutikken udgør turister en voksende kundegruppe. Desuden holder jeg virksomhedsarrangementer og en række åbne vinsmagninger, som hurtigt er udsolgt. De

spiller en vigtig rolle for både salg og formidling, siger Katharina Hiller, der pointerer, at historien om dansk vin er vigtig. - Vin er både historie og oplevelse. Når en flaske koster 475 kroner, skal kunderne forstå, hvad de betaler for. Derfor er det vigtigt at formidle fortællingen om produk­ tionen og den værdi, der ligger bag vinen. Tradition og håb De to driftsledere beskriver fremtiden med ordene ”Tradition & Hope”. - Vores mål er ikke at revolutionere vingården men at bygge videre på det fundament, som Sven Moesgaard har opbygget gennem mere end 25 år. Derfor fastholder vi sortimentet og justerer kun løbende med blandt andet nye etiketter, flasketyper, flere rødvine og mere komplekse vine lagret på danske egetræsfade. Skærsøgaard Vin har gennem årene opnået 313 medaljer i ind- og udland, og ambitionen er at styrke positionen yderligere. - Vi håber, vi kan føre Svens pionerarbejde videre og skabe grundlaget for de næste 25 års udvikling af dansk vin, lyder det fra de to dedikerede driftsledere. n

Bog om 25 år med dansk vin

• I en ny bog fortæller Sven Moesgaard, Skærsøgaard Vin, om dansk vinhistorie. Som pioner i dansk vinproduktion var han med til at præsentere den første kommercielle vinårgang i Danmark i 2001, da Danmark blev registreret som en vin­ producerende zone i EU. Siden er Sven Moesgaard blevet den mest præmierede, danske vinbonde med 313 medaljer fra ind- og udland. • Bogens 144 sider er en øjenvidneberetning, der skildrer forløbet fra 1998 til i dag. Han beskriver opbygningen af vinproduktionen på Skærsøgaard, om arbejdet med Piwi-sorter, udviklingen af mousserende kvalitetsvine, de mange udfordringer ved kommerciel vinproduktion under danske klimaforhold og ikke mindst om arbejdet med at opnå BOB-appellationen DONS i 2018 (’Beskyttet Oprindelses Betegnelse’). • Bogen er krydret med masser af oplysnings- og stemningsbilleder fra både vinmarken og vineriet. Bogen ”Første 25 år med dansk vin – fra forbudsvin til kvalitetsvin” blev udgivet i april 2026 af Rydberg Publishing og kan købes i boghandelen.

Fornyelse. Hvidvinen er nu i en grøn flaske, t.h., med voksfor­ segling og en enkelt etikette i modsætning til den ’gamle’, klare flaske med tredelt etikette. Solaris hvidvin er blandt Skærsøgaards mest solgte.

gartner tidende 9 | 2026

19

Veje til lavere klimaaftryk Hvilke parametre har størst effekt, hvis man vil minimere sit klimaaftryk i økologisk grøntsagsproduktion? Et nyt studie kortlægger klimabelastningen fra tre afgrøder og peger på de indsatser, der kan gøre størst forskel. Julie Schou Christiansen, HortiAdvice, juch@hortiadvice.dk Annemarie Bisgaard og Julie Schou Christiansen

Et studie af økologisk produktion af spidskål, hjertesalat og planteløg giver indblik i, hvilke dele af produktionen der bidrager mest til klimaaftrykket. Studiet gør det dermed muligt at prioritere indsatser, hvor de kan have størst effekt – altså dér, hvor lavthængende frugter kan plukkes. I studiet, som forskere fra Danmark, Frankrig og Kina står bag, er klimaaftrykket estimeret på baggrund af data fra avlere, konsulenter og videnskabelig litteratur. Da eftervirkninger indgår i klimaaftrykket, er det vigtigt at kende det anvendte sædskifte (tabel 1). Spidskål I produktionen af økologisk spidskål er der især to væsentlige kilder til klimaaftryk. Den største andel stammer fra klimagassen lattergas, som udgør omkring 40 procent af klimaaftrykket. Emissionerne kommer fra jord, gødning og afgrøderester (markeret med gråt i figur 1). Den næststørste påvirkning kommer fra brugen af maskiner (markeret med brunt), primært som følge af brændstofforbrug. Der er dog en vis usikkerhed knyttet til brændstofforbruget ved høst, da be­regningerne bygger på en antagelse om høj

motorbelastning. En overgang til elektriske høstmaskiner vurderes at kunne reducere klimaaftrykket med omkring 8 procent. Derudover bidrager håndtering efter høst, energiforbrug og lagertab også til klima­ aftrykket.

(markeret med blåt), herunder tørring, ­lagring og lagertab. Disse aktiviteter står samlet for 27 procent af klimaaftrykket. Figuren over det samlede energiforbrug viser ligeledes, at en betydelig del er knyttet til tørring og lagring af løg efter høst.

Hjertesalat For hjertesalat stammer de største bidrag til klimaaftrykket fra produktionen af småplanter (markeret med grønt i figur 1), ­lattergasemissioner fra marken (markeret med gråt) samt brændstofforbrug i marken (markeret med brunt). Klimaaftrykket fra småplanterne skyldes primært den sphagnum, de dyrkes i. Produktionen af småplanter med sphagnum som vækstmedie udgør omkring 40 procent af den samlede klimapåvirkning.

Lavthængende frugter Ud over de nævnte bidrag til klimaaftrykket spiller både udbytte samt tab i marken og efter høst en væsentlig rolle. Jo større tabene er, desto højere bliver klimaaftrykket for de tilbageværende salgbare produkter. Studiet peger på de områder, der bidrager mest til klimaaftrykket. Det betyder ikke nødvendigvis, at de altid er de letteste at ændre på, men her findes det største potentiale for reduktion. Fire indsatsområder fremhæves, nemlig øget høstandel i marken, lavere lagertab hos løg, alternativer til sphagnum og optimeret håndtering af ­restmaterialer.

Planteløg I studiet er der fokuseret på produktion af økologiske planteløg. Ligesom ved hjerte­ salat udgør småplanterne et væsentligt bidrag til klimaaftrykket (markeret med grønt i figur 1). I modsætning til spidskål og hjertesalat kommer en betydelig del af klimaaftrykket fra løg dog fra processer efter høst

Øget høstandel i marken En højere høstandel øger udbyttet, som klimapåvirkningen kan fordeles på, og reducerer dermed klimaaftrykket pr. enhed salgsprodukt. Samtidig reduceres risikoen

Studiet • Artiklen bygger på et internationalt studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Sustainable Produc­ tion and Consumption 46 (2024) 132-145. Fra Danmark deltog forskere fra Aarhus Universitet.

Et studie viser, at anvendelsen af sphagnum til småplanter af løg og salat bidrager negativt til klimaaftrykket.

20 gartner tidende 9 | 2026

• Studiet anvender LCA-analyse, som er den mest udbredte metode til at vurdere produkters og processers miljøpåvirkning gennem hele deres livscyklus.

for emissioner fra plantemateriale, der ­efterlades i marken. Høstandelen omfatter også den merplantning, der foretages for at opfylde kontraktkrav. I studiet medførte en stigning i høst­ andelen fra 66 til 72 procent en reduktion af klimaaftrykket på 8 procent for både kål og hjertesalat. Det understreger potentialet i en tæt dialog mellem producenter og aftagere gennem sæsonen. Lavere lagertab i løg Lagertab og energiforbrug under lagring har stor betydning for løgs klimaaftryk. Hvis energiforbruget kan reduceres gennem mere effektiv teknologi uden samtidig at øge lagertabet, kan klimaaftrykket nedbringes markant. Studiet henviser til en rapport om miljøforbedringsmuligheder, hvor det anslås, at energiforbruget ved opbevaring af løg kan reduceres til 70 kWh pr. ton ved anvendelse af vakuum- og varmepumpeteknologi. Til sammenligning er det nuværende energiforbrug estimeret til 150 kWh pr. ton. I opgørelsen af det samlede energiforbrug (kumulativt energibehov, CED) svarer det til en reduktion på 24 procent. Studiet peger desuden på dyrkning af resistente sorter, færre bladskader og hurtigere tørring af løgene som muligheder for at reducere klimaaftrykket.

Afgrøderester er en af de væsentlige kilder til klimaaftryk i produktionen af spidskål.

Alternativer til sphagnum Anvendelsen af sphagnum bidrog i studiet til klimaaftrykket i produktionen af salat og planteløg, hvor andelene udgjorde henholdsvis 18 og 13 procent. I økologisk løgproduktion etableres dog kun omkring halvdelen af arealet med planteløg. Der arbejdes løbende med udvikling af alternative vækstmedier til sphagnum, som kan reducere klima­ aftrykket fra småplanteproduktion. Håndtering af restmaterialer Et fjerde indsatsområde er indsamling og fjernelse af en større del af det plante­ materiale, der ligger tilbage på marken ­efter høst. Studiet estimerer, at klimaaftrykket kan reduceres med op til 24 procent, hvis restmaterialet indsamles og transporteres til et biogasanlæg. Reduktionen skyldes primært lavere kvælstofudvaskning og mindre lattergasemission. Derudover kan den afgassede biomasse efterfølgende tilbageføres til marken. n

Artiklen bygger på et samarbejde med ­Aarhus Universitet i projektet CloseFerVeg, som er støttet af Organic RDD og med­ finansieret af Promilleafgiftsfonden for Frugt­avlen og Gartneribruget.

År 1

År 2

År 3

År 4

År 5

År 6

År 7

Kløvergræs

Spidskål Spidskål Efterafgrøde

Hjertesalat Hjertesalat Efterafgrøde

Hjertesalat Hjertesalat Efterafgrøde

Løg Efterafgrøde

Vårbyg Efterafgrøde

Vårbyg

Tabel 1. Det anvendte sædskifte i studiet af klimaaftrykket fra økologisk dyrkning af spidskål, hjertesalat og planteløg.

Figur 1. I studiet er klimaaftryk (globalt opvarmningspotentiale, GWP) opgjort som kg CO₂-ækvivalenter pr. kg salgsprodukt og som samlet energiforbrug (kumulativt energibehov, CED) opgjort i megajoule pr. kg salgsprodukt.

gartner tidende 9 | 2026

21

Nyt nyttedyr mod sommerfuglelarver

Trichogramma-snyltehveps er et nyt nyttedyr, der kan sættes ind i kampen mod larver af sommerfugle. Det har god effekt i væksthuskulturer - både potteplanter og grøntsager. Lars Stubsgaard, Borregaard BioPlant Aps, lars.stubsgaard@biobestgroup.com

’Larven fra helvede’, buksbomhalvmøl, gammaugler. 2026 har været et rigtigt larve-­ år, hvilket nok ikke er undgået nogens opmærksomhed. Det gælder også i væksthuse, hvor der har været stor indflyvning af sommerfuglelarver - især af gammaugler - der kommer flyvende hertil helt fra Italien. Udvalget af kemiske insekticider er nu meget begrænset, og det bliver nok ikke bedre. For danske producenter er det derfor vigtigt også at orientere sig mod biologiske alternativer, hvoraf de fleste forventes at være til rådighed i fremtiden. Mod larver gælder der blandt andet de kendte Bacillus thuringiensis-bakteriepræparater Dipel/Turex og Larvex til private haveejere, som har været brugt i mange år og kan sprøjtes ud med samme udstyr som kemi. Disse bakterieprodukter er meget selektive og virker kun mod larver af sommerfugle. En stor fordel, hvis man i forvejen bruger nyttedyr, som dermed ikke skades. Men desværre nedbrydes Bt-bakterierne allerede efter 3-4 dage, hvilket betyder, at man oftest er nødt til at genbehandle 1-2 gange. Dette kræver en del ressourcer, og derfor er et alternativ begyndt at blive mere populært i væksthuse. Fra friland til væksthus Trichogramma-snyltehvepse har i naturen specialiseret sig i at parasitere æg af sommerfugle. De har længe været brugt imod larver i planteproduktion. Især på friland i Sydeuropa, hvor de f.eks. pakkes i små kapsler og spredes med droner over

majsmarker mod det frygtede majshalvmøl, Ostrinia nubilalis. Også i danske væksthusgrønsager er ­Trichogramma begyndt at blive brugt de senere år mod bl.a. tomatugler, og som ­noget nyt begynder vi nu også at se større interesse i potteplanter og krydderurter. Når først Trichogramma har lagt et æg i et sommerfugleæg, udvikles der ikke nogen sommerfuglelarve. Inde i sommerfugle­ ægget udvikler Trichogramma sig i løbet af ca. to uger til en voksen snyltehveps, der klækker og kan fortsætte bekæmpelsen. Især i potteplanter og krydderurter er det en stor fordel i forhold til sprøjtninger med kemi/Bt, som normalt først foretages, efter at synlige larveangreb er konstateret. Med Trichogramma-parasitering af ægget når larven aldrig at klække, og dermed kommer der ikke skader på planten. Trichogramma-snyltehvepse er meget små – ikke meget større end et sommerfugleæg. Det er måske grunden til, at de ikke flyver så langt ad gangen, men nærmere ’hopper’ fra plante til plante. Man har målt, at de kan flyve ca. 1,8 meter ad gangen, og regner med, at de kan spredes ca. 5-15 meter. Men ofte ses den bedste parasitering i en tættere radius af udsætningspunktet. Trichogramma i løs vægt De kommercielle produkter leveres som pupper på kort, ligesom det kendes fra mellus-snyltehvepsen Encarsia, eller i små kuglerunde papkapsler med huller i. Pga. den korte flyveradius er det derfor meget vigtigt, at man gør sig umage med at få kort eller kapsler jævnt fordel på hele arealet. Som noget nyt er det nu desuden muligt at få Trichogramma i løs vægt fra Biobest. Det er en virkelig stor fordel, da det er muligt

Trichogramma-pupper i løs vægt blæses ud med specialbygget blæser. Det giver en meget jævn fordeling i kulturen, hvilket er en stor fordel, eftersom snyltehvepsene har en ret kort flyveradius. Foto: Lars Stubsgaard.

22 gartner tidende 9 | 2026

Trichogramma-snyltehvepse er ekstremt små. Her ses en voksen snyltehveps i færd med at parasitere et sommerfuleæg. Foto: Dr. Victor Fursov, Wikimedia Commons, CC BY 4.0 at fordele dem med meget kortere afstand end med kapsler, og dermed få bedre dækning i kulturen. Borregaard BioPlant har til fordeling af løse Trichogramma udviklet en simpel lille blæser, der også kan bruges til guldøjeæg mod bladlus. I tomater og agurker kan man blæse op over kulturen, og i potteplanter og krydderurter er det let at blæse ind over borde. I sidstnævnte er det en fordel at tilrettelægge udsætningen, så man i første omgang blæser ud på planter, der står pottetæt. Herved undgår man, at Trichogramma-pupper, der lander på bordet, skylles væk ved vanding. I hurtige kulturer kan det være en strategi at nøjes med at sætte ud ved pottetæt, men i lange kulturer bør man også supplere med kort eller kapsler, efter at der er sat på afstand eller vente med at blæse løse Tricho­ gramma ud, til planterne dækker en stor del af bordet. Arter og behandlingsinterval Der produceres flere forskellige Trichogrammaarter, men især T. brassicae er udbredt. Den dækker spektrummet af mest almindeligt forekommende sommerfuglelarver. Dog ikke Duponchelia-møl, som er et ret udbredt problem i flere prydplantekulturer. Mod Dupon­ chelia anvendes en anden art: T. achaea, der også har effekt mod Tuta absoluta. Ligesom de fleste kommercielle snyltehvepse klækker Trichogramma i løbet af den første uge efter udsætning og lever i op til en uge i kulturen. Optimal udsætning er derfor ca. hver anden uge. Det er med T. brassicae i kapsler og kort desuden muligt at få et produkt med længere klække­ periode, så man har dækning op til 3-4 uger ­efter udsætning og således kan have længere tid imellem udsætningerne. Der behandles kun i perioder med erfaring for sommerfugle. I de fleste væksthuse vil det typisk sige fra ca. uge 20 til uge 40. Men i grøntsager er det ikke unormalt med overvintrende pupper af f.eks. tomatugler. Her bør man naturligvis starte tidligt ca. i feb­ ruar efter plantning. n

Nyt millionunderskud i vertikal produktion Økonomien i Nordic Harvest er fortsat under pres. Efter endnu et stort underskud advarer revisor om, at selskabets videre drift afhænger af finansiering, der endnu ikke er på plads.

Maksimal effekt af din plantebeskyttelse Assist optimerer dækning og fordeling af plantebeskyttelsesmidler på bladoverfladen og forbedrer samtidig optagelsen af systemiske, lipofile aktivstoffer.

Nordic Harvest i Høje Taastrup dyrker salater og krydderurter på hylder i 14 etager. Annemarie Bisgaard

Nordic Harvest A/S i Høje Taastrup, der producerer krydderurter og salater ved vertikal dyrkning, kom ud af 2025 med et underskud på 52,7 mio. kr. mod 37,1 mio. kr. året før. Samtidig voksede den negative egenkapital til 95,8 mio. kr. ved årets udgang. Selskabet har haft underskud siden første regnskabsår i 2019. Lovovertrædelser Revisionsfirmaet KPMG har udarbejdet regnskabet under forudsætning af fortsat drift, men i følge revisorerne havde sel­skabet ved regnskabsaflæggelsen hverken sikret ny finansiering eller fremlagt en alternativ plan for at opretholde driften, står der i ­årsrapporten. Revisorerne peger desuden på flere lovovertrædelser. Blandt ­andet har selskabet indsendt urigtige momsangivelser, undladt at afregne indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt ikke bogført alle transaktioner korrekt. KPMG vurderer, at regnskabet ikke giver et retvisende billede af økonomien i virksomheden. Mere finansiering Selskabet har i regnskabsåret haft et betydeligt underskud og har som følge heraf tabt mere end 50 procent af den indskudte kapital. Ledelsen med adm. direktør og medejer Anders O. Riemann i spidsen aflagde regnskabet i begyndelsen af august under forudsætning af fortsat drift. Vurderingen er baseret på en forventning om, at selskabet kan tiltrække yderligere finansiering, primært gennem en planlagt kapitalrejsning, som forventes gennemført i 2026. Blandt medejerne i Nordic Harvest er den statslige investeringsfond Eifo, som ejer mellem fem og 10 procent af selskabet. Den største registrerede ejer er AOR Holding ApS med knap en fjerdedel af aktierne. n

Syngenta Ornamentals Følg os på LinkedIn

gartner tidende 9 | 2026

23

GLIMT | fra nær & fjern Ny fremtid for gamle melonsorter

Jordbærrets skjulte fortid

Sorten ’Wests’ er udviklet af gartner RJ West i Svendborg i 1925. Foto: NordGen.

Meloner har været dyrket i Norden siden 1600-tallet, men lokal produktion blev næsten udkonkurreret af billig import fra 1980’erne. Nu vil NordGen gennem projektet Nordiske Meloner undersøge, om historiske sorter – bl.a. ’Wests’ og ’Kungsmelon’ – kan bidrage til fremtidens bæredygtige fødevareproduktion, øget selvforsyning og mindre miljøbelastning. Efterspørgslen efter lokalt dyrkede meloner er stigende blandt forbrugere, restauranter og detailhandel, og de få producenter, der er tilbage i Norden, melder om stærk og tydelig interesse fra forbrugerne. Det gælder bl.a. Ingmar Nilsson ved Helsingborg i Sverige, der dyrker økologiske meloner, skriver NordGen i en pressemeddelelse. I projektet, der løber i 2026 og 2027, testes tolv historiske melonsorter fra NordGen og tyske IPK Gatersleben i væksthus og på friland. Sorterne vurderes efter udbytte, kvalitet, aroma og tekstur for at identificere klimatilpassede sorter med potentiale til at blive gen­ introduceret i nordisk dyrkning.

Forskere har kastet nyt lys over jordbærrets oprindelse ved at ana­ lysere genetiske spor efter såkaldte ’springende gener’ i plantens dna. Metoden viste, at det moderne jordbær er opstået gennem tre større sammenlægninger af forskellige genomer over de seneste 4 mio. år. Analysen identificerede delgenomer i det dyrkede jordbær og bekræftede en tæt genetisk forbindelse til arterne Fragaria vesca og Fragaria iinumae. Samtidig tyder resultaterne på, at nogle af jordbærrets forfædre enten er uddøde eller endnu ikke fundet. Forskerne vurderer, at metoden også kan bruges til at kortlægge oprindelsen af andre vigtige afgrøder som hvede, bomuld og sukkerrør og dermed styrke fremtidens planteforædling – således også indenfor jordbær, skriver sciencedaily.com.

Mere dansk i kasserne

Meny høster øko-gevinst

Skagenfood vil styrke afsætningen af dansk frugt og grønt med konceptet Growers Direct, hvor abonnenter kan købe kasser med råvarer, der udelukkende er dyrket i Danmark. Det kan f.eks. være en kasse med grøntsager fra Naturbruget Tranum eller Kiselgården, jordbær fra Hyldetoftegaard, en kasse med ærter fra Torup Bakke­ gaard, en drivhuskasse med grøntsager fra Lykkesholm eller en kasse med krydderurter fra Økologihaven. Initiativet skal skabe en tættere forbindelse mellem forbrugere og producenter og samtidig bidrage til bedre afsætningsmuligheder for danske avlere. Kasserne følger sæsonen og indeholder derfor den frugt og grønt, der aktuelt høstes i Danmark. Satsningen kommer på et tidspunkt, hvor en række aktører i fødevarebranchen arbejder for at øge produktionen og forbruget af dansk frugt og grønt.

Aarstidernes shop-in-shopkoncept har løftet salget af økologisk frugt og grønt i Meny med 31 procent i første halvår af 2026 sammenlignet med samme periode året før, viser tal fra analysevirksomheden Kauza. Konceptet er nu udrullet til kædens 116 butikker. Økologiprocenten i frugt- og grøntafdelingen er samtidig steget fra 20,4 til 26,5 procent. Ifølge Meny er kunder og købmænd positive over for konceptet, og Økologisk Landsforening peger på, at satsningen kan få en afsmittende effekt på hele markedet for økologiske fødevarer, skriver økologisk.nu.

24 gartner tidende 9 | 2026

GLIMT | fra nær & fjern Demoareal med hassel I Belgien har det uafhængige forsknings- og rådgivningscenter Inagro etableret demonstrationsparceller med hasselplanter for at inspirere landmænd til at gå ind i erhvervsmæssig produktion af hasselnødder og få erfaringer med dyrkningen under lokale forhold. Erfaringerne og resultaterne skal føre til underbygget rådgivning til avlere, der ønsker at starte en produktion af hasselnødder, bl.a. med etablering, plantebeskyttelse, beskæring, vanding, gødskning og ukrudtsbekæmpelse. For at kunne rådgive om sortsvalg er der i demonstra­ tionsparcellen plantet syv forskellige sorter: ’Butler’, ’Katalonski’, ’Mc Donald’, ’Yamhill’, ’PollyO’, ’Dorris’ og ’Halle’sche Riesen’. Dette udvalg supplerer eksisterende forsøgsplantager med hasselnødder indenfor det belgiske forskningsnetværk, skriver inagro.be.

Urban jungle trend rykker ud i haven

Plantefagmessen Plantarium/Groen-Direkt udspillede sig i hollandske Boskoop 26.-27. august 2026 med 45 nyheder i nyhedskonkurrencen, der blev vundet af Colorchoice Plants EU/Valkplant med Mahonia ’BBM9’ med salgsnavnet Junglewhisper. Og der var mere jungle i konkurrencen Best Market Innovation, hvor Van Son & Koot løb med prisen for konceptet Urban Oase, der oversætter den populære urban jungle trend, der er kendt i stueplanteverdenen, til havebrug. Konceptet omfatter udvalgte løvplanter, der egner sig til altaner, terrasser, små byhaver mv., hvor de kan skabe den eftertragtede, frodige junglestemning.

Ny udmærkelse til fem stauder

Platform for innovation

Den internationale staudeorganisation, International Perennial Society, ISU, uddeler hvert andet år priserne ISU-Awards i forbindelse med sit sommermøde. Ud af 53 tilmeldte sorter, løb de fem med priserne efter dommerkomiteens virke. Det gjaldt den længeblomstrende, rosa Agasta­ che ’Agapk’ Beelicious Pink, tilmeldt af Plantipp bv, der ses på billedet. Desuden modtog Aster amethystinus ’JS Trendwende’ fra Spruyt Select CommV, Oredenia ’Fusion of Fire’ fra Göteborgs Botaniske Have og prydgræsset Sorghastrum nutans ’JS Michelito’ fra Spruyt Select CommV udmærkelsen. Og sidst men ikke mindst var der en pris med dansk islæt, idet endnu et prydgræs faldt i dommerpanelets smag nemlig Sesleria heufleriana Nordic ’Overdam Blue’, der var tilmeldt af Future Plants Licentie, men har sin oprindelse i Overdam Planteskole i Hørsholm.

Den internationale konsulentvirksomhed Delphy, der er medejer af HortiAdvice, har med åbningen af Delphy Improvement Centre i Holland sidste år skabt en værdifuld platform for innovation i tomatog agurkkulturerne. Centret byder på dyrkningsfaciliteter med standard klimabetinelser for de to kulturer. Her kan f.eks. frøfirmaer, forædlings- og datavirksomheder teste deres innovationer i praksis. Konceptets styrke er, at virksomhederne kan deltage med helt ned til én række planter, hvilket giver producenter, konsulenter osv. mulighed for at opleve og tjekke potentialet i de forskellige nye produkter. Virksomheder kan nu registrere sig til dyrkningssæsonen 2027. Det skriver FloralDaily. Læs mere på www.delphy.nl

60.000 job afhænger af jordbrug Brancheorganisationen FødevareDanmark, der omfatter fødevarevirksomheder på tværs af hele værdi­ kæden, fik foretaget en specialkørsel fra Danmarks Statistik op til afstemningen om Gødskningslov L5 den 3. september 2026. Tallene viser med al tydelighed, hvorfor ikke bare landmænd men landdistrikterne samlet set er meget bekymrede efter lovens vedtagelse i Folketinget. 59.700 mennesker i landets 31 landkommuner arbejder i jordbruget eller i de virksomheder, der forarbejder jordbrugets råvarer eller leverer varer og tjenester til produktionen. Det skriver FødevareDanmark i en pressemeddelelse. Det betyder, at 15,7 procent af alle private job i landkommunerne er afhængige af jordbruget. Dertil kommer arbejdspladser hos f.eks. entreprenørvirksomheder, smede, elektrikere, mekanikere, vognmænd og revisorer. Sigende er det også, at mens det i Lemvig Kommune, der bliver hårdest ramt, er 28,3 procent af alle private job, der er knyttet til jordbruget og fødevareindustrien, gælder det 3,2 procent i hovedstadsområdet.

gartner tidende 9 | 2026

25

Ny havegeneration på vej Haveinteressen er generelt stigende i befolkningen, og det gælder især i de yngre generationer. Samtidig er der mange botaniske analfabeter blandt de unge, der er helt anderledes forbrugere end dem, vi kender.

Bente Enert, der er presse- og kommuni­ kationschef i Haveselskabet, opfordrede tilhørerne i Danske Planteskolers telt til at gribe det aktuelle momentum udløst af en voksende haveinteresse blandt en ny gene­ ration af haveejere.

Lotte Bjarke

Vi står overfor et paradigmeskift. Vi skal med andre ord forberede os på, at frem­ tidens forbruger agerer helt anderledes, end vi går og regner med. Sådan lød budskabet fra Bente Enert og Brian Christensen, begge fra Haveselskabet, der holdt et tankevækkende indlæg i forbindelse med Danske Planteskolers Plantefagmesse den 12. august 2026. - De mennesker, der kommer til at gå i haven i fremtiden, er helt anderledes end jer. De seneste år har vi talt om oplevelses­ økonomi, men det slutter. Nu skal vi lære at tale om føleøkonomi. De unge synes ikke noget, de føler noget. Faktisk kan det være et scenarie, at du skal motivere de her mennesker, der ikke føler, de skal gå på arbejde i dag, sagde Bente Enert. Et overraskende budskab var, at have­ interessen generelt er stigende, men at det især gælder i den unge generation og ikke, som det plejer at være i det ældre segment. - 45 + er typisk dem, der har lagt flest penge i havecentret. Men friværdigenerationen er flyttet i lejlighed, og de kommer ikke tilbage til havecentret, fastslog Bente Enert.

26 gartner tidende 9 | 2026

Botaniske analfabeter Brian Christensen understregede, at branchen skal være klar over, at mens have­ interessen blandt unge aldrig har været større, har deres viden om planter aldrig været mindre. - Der er mange botaniske analfabeter. De ved intet. Derfor er det vigtigt, at de bliver vejledt, sagde han og pointerede, at man samtidig skal være klar over, at tålmodighed ikke er et karaktertræk, der kende­ tegner den nye havegeneration. - De vil faktisk helst have pakkeløsninger. Sælg, hvad planten kan gøre. Sælg succesoplevelser. Gør det enkelt at vælge f.eks. ved at vise før og efter billeder af, hvor godt det kommer til at se ud, eller trin for trin billeder af, hvordan de skal gøre, lød opfordringen fra Brian Christensen, der understregede, at det er vigtigt at tale om livskvalitet frem for havearbejde, der bare lyder kedeligt. Momentum skal gribes Når man har en interesse, men mangler fundamental viden og erfaring, må man opsøge den nødvendige viden. Det foregår i mange tilfælde i grupper på nettet, hvor det så langt fra er alle gode råd, der er lige gode. - Man kan falde ned i et anti-videns-hul. Hvad er en staude? Det er der mange, der ikke ved. Hvad er beskæring? Det er et af

Brian Christensen fra Haveselskabets rådgiv­ ning slog til lyd for, at den nye generation af haveejere med stor interesse og passion men meget begrænset viden skal holdes i hånden, så det er succesoplevelser, de køber.

de allerhyppigste spørgsmål til Haveselskabets rådgivning. Vi skal lade være med at tro, at der er viden derude, sagde Bente Enert, der også fremhævede de sociale ­mediers enorme betydning. - Det er meget sjovere at høre noget fra andre end at lære det selv. Hvor søger de unge viden? Vi ved ikke, hvad der rammer os! Hvis nogen med 125.000 følgere går ud og siger noget, bliver der lyttet, understregede Bente Enert med den særlige pointe, at det også gælder, hvis populære influencere pludselig begynder at interessere sig for at gå i haven, som der faktisk er flere eksempler på. - Emily Salomon (@emilysalomon med 116.000 følgere/red.) har skrevet en have­ bog uden at vide noget om haver. Hun er det bedste eksempel på den nye have­ generation. Pamela Anderson (@pamelaanderson med 5,3 mio. følgere/red.) er begyndt at interessere sig for roser. Og tænk, hvis vi kunne få sådan en som Mette Helena (@mettehelena med 125.000 følgere) til at gå i haven, sagde Bente Enert håbefuldt og understregede, at der er et momentum, der skal gribes nu. Og det gælder både blandt producenterne, i detailleddet og i Haveselskabet. n

Influencerevent på Handelspladsen Med det mål at styrke kendskabet til danske potteplanter og inspirere til nye måder at bruge planter på, var Floradania Marketing vært for influencere med tilsammen 437.300 følgere. Louise Vendelkær Spenner, Floradania Marketing, lovs@floradania.dk

I forbindelse med Handelspladsen for potteplanter midt i august inviterede Floradania Marketing 15 influencere til et kreativt event med potteplanter i centrum. Sammen med blomsterdekoratør Charlotte Franke kastede deltagerne sig ud i at skabe deres egne planteterrarier og fik samtidig inspiration til nye måder at bruge potteplanter på. Charlotte Franke guidede deltagerne gennem processen og satte blandt andet fokus på vigtigheden af at vælge planter med samme fugtbehov, når flere planter skal trives sammen i et terrarium. Efter det kreative event gik turen videre ind i hallen til selve Handelspladsen, hvor influencerne kunne opleve udstillingerne og gå i dialog med de forskellige udstillere. Deltagerne fik desuden en goodiebag med forskellige potteplanter og materiale om branchen. Formålet var at styrke kendskabet til potteplanter gennem influencerne, og de delte flittigt indhold fra både eventet og Handelspladsen efterfølgende. Samlet set er der delt indhold til en følgerskare på i alt 437.300 følgere, så arrangementet – og planterne - opnåede betydelig rækkevidde. n

En del af Biobest Group siden 2017

TOT Der var dyb koncentration, da 15 influencere fik lov at skabe deres egne planteterrarier, og det blev til spændende og vidt forskellige kreationer, der viste nogle af de uendeligt mange muligheder for planteanvendelse. Kreationerne nåede vidt omkring på de sociale medier efterfølgende.

TOTALLEVER

”Når du vil vide mere om biologisk plantebeskyttelse” Hammergårdsvej 20 · 8983 Gjerlev Tlf.: +45 86 24 58 83 rw@dansk-gartneri-montage.dk

borregaard@bioplant.dk • www.bioplant.dk

MOTORER TIL VINDUESOPLUK · GARDINER BORDE · RENDESYSTEMER · TANDSTÆNGER

Hammergårdsvej 20 - 8983 Gjerlev / Tlf : +45 86 24 58

DRIVHUS • GARDINER • BORD • R gartner tidende 9 | 2026

27

En enkel trætrappe er en ide til såvel butik­ ken som villahaven. Et sted, hvor man næsten ikke kan lade være med at slå sig ned og efterfølgende næsten ikke kan lade være at shoppe såvel planter som krukker med hjem.

Plantetrends live

Der var ganske gratis ideer til butiksindretning og plante­ anvendelse i tidens trend til at tage med hjem fra interiør­messen Formland, hvor trendzonen Greenhouse – Nature to the people var tilbage. Lotte Bjarke

Interiørmessen Formland udspillede sig i Messecenter Herning den 16.-18. august 2026 med 342 udstillere og masser af inspiration til indretning på såvel udstillernes stande som messens trendzoner. Blandt sidstnævnte tiltrak Greenhouse – Nature to the People sig stor opmærksomhed med et planteunivers fyldt med ideer til plante­ eksponering i butikkerne og til plante­ anvendelse i tråd med tidens tendenser både ude og hjemme. Bag trendzonen stod Gasa Group i samarbejde med Formland og med Anna Marie

Hillebro Nielsen, Hillebro.com, som den kreative kraft. Hun havde designet trendzonens forskellige rum og ydermere fyldt dem med ideer, der var lige til at kopiere. Ideen var netop at give de mange besøg­ ende butikker mod på at gøre noget for at løfte butiksoplevelsen med enkle men virkningsfulde midler i en tid, hvor konkurrencen fra netbutikker er stor og kampen om kunderne intens.

- Samtidig hjælper og inspirerer man sine kunder ved f.eks. at præsentere planter, der passer sammen, så man nemt kan vælge, og små kreative ideer som f.eks. sammenlimede og malede krukker, hvis det skal være lidt sjovt, pointerede Anna Marie Hillebro Nielsen, da hun viste en flok inviterede influencere rundt i sit herlige planteunivers. n

Ideer til at tage med hjem Anna Marie Hillebro Nielsen forklarede, hvordan striber, farver eller en stor fotostat på væggen, store prikker, der viser vej, på gulvet og indbydende siddepladser i et blomsterhav, man får lyst til at tage med hjem, kan gøre en kæmpe forskel for de forbrugere, der søger inspiration i f.eks. ­havecenter eller blomsterbutik til haven og huset derhjemme.

Et frodigt, grønt rum med ro og naturlig sammenhæng med fokus på balance og slow living gør det nemt at ønske sig ­stemningen med hjem og nemt at vælge planter til at genskabe den.

28 gartner tidende 9 | 2026

Sæt scenen med spræl på farverne og planter, der klæder hinanden. Kreative installationer som sammenlimede krukker, der gør det sjovt og farverigt, er lige til at kopiere derhjemme.

En stor plantefotostat som matchende baggrund for planteeksponering er et godt blikfang i butikken, der er enkelt at lave.

Forsyningssikkerhed på dagsordenen Lidl har bevæget sig fra at være en introvert retailer til at være en ekstrovert samfundsaktør. Baggrunden handler om forsyningssikkerhed og forretning. Lotte Bjarke

Lidl er en stor aktør i dagligvaremarkedet med 12.000 butikker fordelt i 31 lande heraf 170 butikker i Danmark. Kæden er først og fremmest kendt for sit discountkoncept, men bag facaden ligger der også et stort fokus på bæredygtighed som en nødvendig vej til forsyningssikkerhed for verdens fremtidige befolkning. Det fortalte Rikke Ramm Eberlein, der er head of CSR (chef for samfundsansvar) for Lidl i Danmark, i et indlæg, der blev afholdt i forlængelse af Handelspladsen for potteplanter i august. Flere plantebaserede varer i kurven I indlægget fokuserede hun først og fremmest på fødevarer, men hun lod forstå, at kæden generelt interesserer sig meget for, hvordan de varer, den køber ind, er blevet til. I den sammenhæng er det et erklæret mål for kæden, at den på tværs af de 31 lande, den er aktiv i, vil sælge 20 procent flere plantebaserede fødevarer i 2030 ­sammenlignet med 2023. - I Lidl arbejder vi på at få én måleenhed, så produkterne kan sammenlignes. Vi vil måles på, at vi er med til at fremme plante­ baserede fødevarer. Vi ser på, hvad vi skal

producere, for at jorden kan blive ved med at producere alt det, en voksende befolkning skal bruge. Det er en af grundene til, at Lidl snakker enormt meget om frugt og grønt, sagde Rikke Ramm Eberlein, der opfordrede alle til at tænke over, hvad de lægger i indkøbskurven, for i sidste ende er vi jo alle forbrugere, og det, vi gør hver især, betyder noget, lød det. Kæmpe kommunikationsopgave - Det afgørende mål er, at vi skal gøre det bedre. Der ligger et valg i vores hverdag. Et valg af, hvad og hvordan vi producerer. Det gælder forbrugere så vel som producenter. Det går vi ud og taler med forbrugerne om. Hvorfor koster noget mere end noget andet f.eks., sagde Rikke Ramm Eberlein og under­ stregede, at der ligger en kæmpestor 360 graders kommunikationsudfordring i det. - Der ligger et enormt koordinationsarbejde i at få skabt sammenhæng mellem alle kanaler, men vi er alle sammen nødt til at forholde os til bæredygtighed. Det handler om forsyningssikkerhed, og derfor handler det om velfungerende økosystemer. Om fem år er der risiko for, at vi ikke har adgang til så meget kaffe. Det truer vores forretning. Og hvad hvis vi ikke kan få varer fra Sydeuropa. Det er en risiko. Eller der

Rikke Ramm Eberlein, der er head of CSR for Lidl i Danmark, fortalte om kædens store fokus på bæredygtighed som et vigtigt værktøj for fremtidens for­ syningssikkerhed.

kommer en ny corona… Fungerende forsyningskæder er afgørende for forretningen, sagde Rikke Ramm Eberlein. Bygger skib mens de sejler I samme boldgade har Lidl sine egne krav til f.eks. mængden af pesticidrester i produkterne på hylderne, der overstiger de lovmæssige krav. Noget af det, der kan undre, når man som producent er blevet mødt med et markant prisfokus fra kædens indkøber. - Pris er vigtig i Lidl, og meget er låst i indkøbspolitik. Men det her er og bliver virkeligheden. Vi prøver at skabe den efterspørgsel, der ikke er der endnu, og vi er nødt til at bygge skibet, mens vi sejler. Hvordan får man folk til at ændre vaner? Det er en proces, og jeg kan kun opfordre til, at I er med til at opretholde den dialog, understregede Rikke Ramm Eberlein. n

Floradania Marketings aftenarrangement i forbindelse med Handelspladsen for potte­ planter i august tiltrak mange tilhørere, der måtte sande, at Lidl anno 2026 er meget mere end discount.

gartner tidende 9 | 2026

29

Overraskende tal om forbrug Den plantekøbende forbruger er yngre, end man ofte går og tror, og bevæggrunden for at købe planter, er måske også anderledes end forventet.

Lotte Bjarke

Lars Rose-Hansen, der er commercial manager for Gasa Group Young Plants, tolkede en stor mængde data fra Royal FloraHollands 2025 Country Report for henved 100 fremmødte branchefolk fra alle led i værdikæden ved et arrangement i Odense den 11. august.

Dagen før årets største plantedage begyndte i Odense, samlede Gasa Group Young Plants næsten 100 branchefolk fra alle led i værdikæden til faglige input og snig­pre­ miere på Gasa Groups efterårssalgsmesse. Lars Rose-Hansen, der er commercial ­manager for Gasa Group Young Plants, præsenterede en hel stribe overraskende tal om markedssituationen i Danmark, ­Sverige, Tyskland og Storbritannien baseret på ­Royal FloraHollands Country Report for 2025. Rapporten bygger på interviews med 20.000 forbrugere i hvert land, så der er solide tal bag tolkningerne. - En rigtig stor andel af planterne købes af de 18-29-årige. Og hvis man lægger de 30-39-årige til, er det langt den største del.

Indretter vi vores markedsføring, så den henvender sig til den gruppe, spurgte Lars Rose-Hansen og konstaterede, at billedet er det samme på tværs af de fire lande og på tværs af produktkategorierne stueplanter og haveplanter. Højtidernes betydning lille En anden overraskelse gjaldt årsagerne til, at forbrugerne køber planter til gaver. Rapporten viser, at fødselsdage, besøg og taknemlighed, er den primære baggrund for at købe plantegaver, mens anledninger som jul, mors dag og andre højtider ligger langt nede på listen. - Adresserer vi det i butikkerne? Måske står markedsføringsindsatsen slet ikke mål med

Plantenyheder i fokus Gasa Group inviterede en gruppe influencere til demohavevandring og messekig med nyhedspræsentationer i forbindelse med plantedagene i Odense i august. Lotte Bjarke

Selvom Gasa Groups demohave har været udfordret af sommervarme og tilhørende tørke, gav den anledning til mange begejstrede udbrud fra en flok haveglade in­fluencere, der var inviteret til event af Gasa Group den 13. august 2027. Ikke mindst en række spændende nyheder, der blev præsenteret, vakte stor interesse. F.eks. en vinterhårdfør Agapanthus ’Little Black Arrow’, der har klaret tre vintre i demohaven. Nepeta sibirica 'Serene Wild Orchid’ med lyserøde blomster med lilla aftegninger, der får blomsterne til at minde

30 gartner tidende 9 | 2026

Rudbeckia Flamenco ’True Red’. om gøgeurtens, Rudbeckia Flamenco ’True Red’ med dybrøde blomster i stedet for de sædvanlige gyldne farver og Penstemon ­digitalis ’Onyx and Pearls’ med iøjnefaldende næsten sort løv blev alle gennemfotograferet til brug for en efterfølgende strøm af opslag på de sociale medier. Influencerne fik også et kig på Gasa Groups efterårsmesse og aflagde efterfølgende besøg på Handelspladsen for potteplanter og Plantefagmessen, hvor det blev til masser af plantesnak, ny inspiration og gode billeder til deltagernes kanaler. n

resultatet, lød det fra Lars Rose-­Hansen, der også her kunne konstatere, at den ­samme tendens gælder i både Danmark, Sverige, Tyskland og Storbritannien. Hans råd til producenter og detailled var på den baggrund: - At tilbyde løsninger, der er nemme at forstå for de 18-39-årige. - At udnytte de muligheder en vækst i interessen for flerårige planter indikerer. - At huske, at planter er impulsprodukter, så det er vigtigt, at forbrugeren øjeblikkeligt forstår produktet. Rapporten indikerer samtidig, at mens forbruget i Danmark er stabilt og ligefrem i vækst i Storbritannien, går det tilbage i Sverige og Tyskland. n

Allan Østergaard, Gasa Group, præsenterede en stribe nyheder, deri­ blandt en ny serie Lantana 'Havanna' med otte farver, der er mere tørke­ tolerant end de fleste. Noget, der er stor efterspørgsel på.

STOP æblevikleren i tide

Flere perioder med tørt og varmt vejr i 2026 har gjort det til en perfekt sæson for æblevikleren. Der er ikke noget nyt i, at æblevikleren viser sig som en alvorlig skadevolder, som det betaler sig at holde nede. Efter plukning af Discovery ligger store mængder frugt på jorden, sorteret fra på grund af æbleviklerskade. Billedet er taget 1. september 2010.

Én æbleviklerlarve kan ødelægge flere æbler. Indgangen er adgangsport for ørentviste, bænkebidere og monilia.

Maya Bojesen, HortiAdvice, myb@hortiadvice.dk

Det lyder måske ikke af meget at finde et par procent frugter med skade af æbleviklere. Men så lidt som én procent skade medfører et højt nok smittetryk året efter, til at viklerne på trods af feromonforvirring kan finde hinanden. Bekæmpelse Vi har flere måder at komme æblevikleren til livs på. Herhjemme er det samme strategi i konventionel og økologisk produktion: Feromonforvirring, virus og nematoder. Udgift til nematoder ligger på omkring 2.000 kroner pr. ha.

Isomate CLR ligger på samme niveau. Hertil kommer udgift til henholdsvis udsprøjtning og ophængning. Det biologiske virusmiddel Madex Pro kos­ ter ca. 479 kr. for 100 ml. Ofte behandles med 50 ml pr. hektar. Produkterne er skånsomme, hvilket er et plus, men de giver ikke fuldstændig bekæmpelse. Fordi vi ingen hårdtslående hammer har i værktøjskassen til at slå en stor population ned med, kan der være meget stort udbyttetab, og udgiften til bekæmpelse kan løbe op, hvis situationen kommer ud af kontrol. Så selvom man synes, æblevikleren ikke er et problem i egen plantage, anbefales det derfor at bruge Madex Pro, når der er klække­top af æg. Det er en billig måde at holde smittetrykket nede.

Æbleviklere kan også gøre skade i pærer. Fordi pærer er hårdere end æbler, går larven ofte ind via blomsterenden. Fruktose til bekæmpelse af æblevikler må ikke anvendes i pærer.

Måske kan brug af 4K-duftkapsler i de kommende år være med til at give et mere ret­ visende billede af smittetrykket i hver enkelt plantage. Fruktose kan også noget Fruktose står på basisstoflisten som middel til udsprøjtning mod æblevikler og lignende. Det må også bruges i økologi. Det må kun anvendes i æbler, selvom æblevikleren også kan være en skadevolder i pærer. Æbleviklerhunnerne lægger deres æg på blade og stilke i nærheden af frugterne eller på frugterne. Hvordan udsprøjtning af fruktose præcist virker, er uklart, men måske gør det planten mindre attraktiv for vikleren at lægge æg på. I demo-forsøg planlagt og opgjort af Matty Polfliet, Fruitconsult i Belgien, blev der udsprøjtet fruktose – 100 gram pr. ha hver 3. uge fra start til ophør af den periode, hvor der ifølge RIMpro var flyvning. I rækker uden behandling med fruktose var der fra 1 til 18 procent skade af æblevikler. I rækker behandlet med fruktose blev der opnået op til en halvering af skaderne. I plantager med lavt smittetryk – det vil sige skadeomfang under 1 procent – var effekten mindre. Sammenlignet med andre produkter er udgiften til fruktose meget lille. n

gartner tidende 9 | 2026

31

Erfaring med 4K-kapsler I plantager med feromonforvirring bliver hannerne af æbleviklere ikke tilstrækkeligt tiltrukket af feromonfælderne. Det giver et misvisende billede af bekæmpelsesbehovet, når der fanges for lidt. Vi har prøvet en ny type duftkapsel.

Maya Bojesen, HortiAdvice, myb@hortiadvice.dk

Det er ikke kun herhjemme, man ser, at der ikke er sammenhæng mellem, hvad der fanges i feromonfælderne, og hvad der bliver af skade af æblevikleren, når der er hængt feromonforvirring op. Vil man have et mere retvisende billede, kan anvendes en duftkapsel, som virker i plantager med feromonforvirring, og som også tiltrækker hunnerne.

Kapsler med duftstof Kapslerne fra det amerikanske firma Trécé går under betegnelsen ’4K’ – det fulde navn er Pherocon Megalure 4K. De er baseret på planteduftstof og ikke på feromon. Så i plantager med Isomate CLR kan hannerne ’lugte’ planteduftstoffet i denne kapsel i modsætning til de alminde­lige kapsler, der indeholder det samme feromon

(codlemone) som i Isomate CLR. Når også hunnerne tiltrækkes, øges den totale fælde­ fangst betragteligt. Problemplantage I en plantage på Fyn var der ved høsten 2023 så lidt skade af æblevikler, at avleren i 2024 besluttede sig for kun at anvende Isomate CLR uden supplerende behandling med Madex Top. Med forholdsvis lave temperaturer og hyppige, kraftige regn­byger var det ikke forventet, at sæsonen 2024 ville blive et æbleviklerår. Sidst i juli 2024 blev det imidlertid klart, at der var skade af æbleviklere: I en mark med ’Elstar’ Excellent Star® blev der i august registreret mere end 2 procent skade af æblevikler. Efter høst 2024 blev der udbragt nematoder i forsøget på at reducere smittetrykket til 2025. I 2025 blev der anvendt både Isomate CLR og Madex Top. På hele sæsonen var den ­totale fældefangst af æblevikler med de velkendte kapsler kun tre styk. Ved høst blev der alligevel registreret mere end 10 procent skade af æblevikler. Det blev helt tydeligt, at vi ikke kunne basere bekæmpelsesstrategien på feromonfælderne. Efter høst blev der igen udbragt nematoder for at reducere smittetrykket til 2026. Fangster i 2026 Der blev hængt Isomate CLR op i plantagen i maj 2026. To fælder med 4K-kapsler blev hængt op den 20. maj i henholdsvis den nordlige og sydlige del af marken. Der blev

Fangst i fælder med henholdsvis alminde­ lige og 4K-kapsler i en fynsk plantage med ’Elstar’ Excellent Star® i 2026.

32 gartner tidende 9 | 2026

også hængt to fælder med de almindelige kapsler op. På hele sæsonen fangede fælderne med 4K-kapsler henholdsvis 130 og 86 æbleviklere, mens der med de almindelige kapsler blev fanget henholdsvis 29 og 6 æbleviklere. Den første æblevikler blev fanget i fælde med 4K-kapsler den 11. juni (i andre plantager uden feromonforvirring blev de første æbleviklere fanget i sidste uge af maj). De sidste æbleviklere blev fanget i august. Det er ikke umiddelbart klart, hvorfor der blev fanget relativt mange æbleviklere helt hen i august. - Det er ikke en anden generation, og det kan heller ikke være hunner, som efter æglægning tiltrækkes af fælderne, da hunnerne dør sidst i æglægningsperioden, ­forklarer tidligere konsulent Matty Polfliet fra Belgien. Ud fra beslutningsstøttesystemet RIMpro blev der behandlet fire gange med det biologiske virusmiddel Madex Pro med 50 ml i hver behandling. Ved gennemgang af skadeomfanget i august blev der registreret 3-6 procent skade (efter håndudtynding).

- Set tilbage burde der have været anvendt 100 ml Madex Pro i hver behandling, og der burde have været kørt mere end fire gange. På solskinsdage nedbrydes virus hurtigere, så efter omkring fire dage er niveauet af

virus lavt, specielt når der sprøjtes med lav dosering, påpeger Matty Polfliet. Næste sæson vil der udover Isomate CLR og Madex Pro også blive udbragt fruktose. n

Ophængning af feromonfælder under afblomstring 20. maj 2026.

Fældehus med 4K-kapsler, der består af to dele. Kapslerne bliver forhandlet af Borre­ gaard Bioplant.

Få

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

på skærmen

Som abonnent på det trykte Gartner Tidende kan du nu også læse dit blad elektronisk. Det kræver, at du registrerer dig: Send en mail til Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk med firmanavn, adresse og mailadresse. Du vil derefter modtage en mail med brugernavn og et kodeord, du kan ændre til dit eget.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder. Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

33725_Fastholdelse af medarbejdere_annonce_185x260mm.indd 1

22.10.2025 09.13

gartner tidende 9 | 2026

33

Storbyinteresse for danske æbler

Der var hurtigt udsolgt til to aftener i august på madfestivalen Copenhagen Cooking, hvor lektor Torben Bo Toldam-Andersen, t.h., formidlede viden om dansk æble­produktion i Nordens Have på Frederiksberg.

Udsolgte arrangementer og mange spørgsmål vidnede om stor interesse hos københavnerne for danske æbler ved årets Copenhagen Cooking. Torben Bo Toldam-Andersen satte fokus på frugtavlens udfordringer. Annemarie Bisgaard

Danskerne har gennem generationer haft et nært forhold til æbler, og interessen for sorternes forskellige egenskaber er stadig stor. Det var tydeligt under dette års Copen­ hagen Cooking, hvor et arrangement om danske æbler to dage i træk hurtigt blev udsolgt. Spørgelysten blandt deltagerne var ikke til at tage fejl af, da lektor Torben Bo Toldam-Andersen fra KU fortalte om danske æbler, udviklingen af nye sorter og deres anvendelse i køkkenet.

- Nogle sorter egner sig bedst til æblemos, andre til bagning eller stegning. På Pometet har vi bl.a. testet 40 sorter som bagte og stegte æbler, og her udmærkede ’Brøndæble’, ’Gråsten’ og ’Pigeon’ sig ved at holde faconen under tilberedning. Til æblemos bør skrællen blive siddende, fordi den både bidrager med smag og farve, sagde Torben Toldam-Andersen og fangede hurtigt opmærksomheden hos de lyttende københavnere, der havde fundet plads i solen mellem blomstrende plantekasser i Nordens Have på Frederiksberg. Nye sorter fra frø I 35 år har han arbejdet med frugtavl ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab og Pometet, der rummer en af Nordens vigtigste samlinger af frugtsorter til forskning

Lektor Torben Bo Toldam-Andersen, KU, fortalte om projektet Æbleoase og havde bl.a. en af de navngivne sorter med – ’Rød Skårup’ – et paradisæble med meget røde frugter, rødlige blade og røde blomster.

34 gartner tidende 9 | 2026

og undervisning. Her arbejder forskerne også med udvikling af nye sorter, som er velegnede til økologisk dyrkning og private haver. - Det har vi bl.a. gjort i projekt Æbleoase, som vi startede i 2013, og som nu er af­ sluttet. I projektet, hvor målet var at udvikle nye, robuste og velsmagende danske æblesorter, blev kerner fra 50 udvalgte sorter fra Pometet sendt ud til haveejere over hele landet. 10.000 frø i alt. Efter flere års udvælgelse er 23 af de bedste sorter nu udvalgt og plantet på Pometet til fortsat bedømmelse. De nye sorter har fået navne af ejerne selv, bl.a. ’Karens Æble’, ’Solveigs Æble’, ’Det syrlige Roald’ og ’Strib Søjle­ æble’ – sidstnævnte med en meget kompakt, søjleformet vækst og store æbler. Hertil kommer nogle interessante sorter af paradisæbler med forskellig farver på både blomster og frugter. Netop de nye sorter vakte stor interesse blandt tilhørerne, der bl.a. spurgte til, hvor træerne kan købes, hvilke sorter der passer til forskellige formål i køkkenet, og hvordan klimaforandringerne påvirker æbledyrkningen. Dansk frugtavl er presset Undervejs benyttede Torben Bo Toldam-

Copenhagen Cooking

• Copenhagen Cooking er en stor madfestival i København med over 100 forskellige kulinariske oplevelser. • Hovednavnet var i år danske æbler. De foregående tre år var fokus henholdsvis løg, kål og kartofler. Formålet er, at lade topkokke og madaktører vise, hvordan en lokal råvare kan forvandles til gourmetmad. • Programmet omfatter bl.a. langbordsmiddage, workshops, masterclasses, smagninger og fællesspisning på gader, pladser og i restauranter. • Festivalen blev grundlagt i 2004 og arrangeres af Food Organisation of Denmark.

Æble cheesecake med bagt marengs blev serveret som en af mange retter med æbler under Copenhagen Cooking – her fra Bane­ Gaardens æbledessertbord. Foto: PR / Copenhagen Cooking. Kokken Pernille Vejrum, Food, tryllede en to-retters middag frem til deltagerne med æbler som en vigtig ingrediens: Perlebygotto med syltede selleri, svampe, rodfrugtchips, ost og masser af ’Discovery’-æbletern.

Andersen også lejligheden til at sætte fokus på den pressede danske frugtavl: - Arealet med æbler er faldet fra omkring 6.500 ha i 1960’erne til godt 1.300 ha i dag, og mange familieejede plantager er forsvundet. Hvor 10 ha tidligere kunne danne grundlag for et familiebrug, drives mindre plantager i dag typisk som hobby ved siden af andet arbejde. Der er kun få større plantager tilbage. - Avlernes afregningspriser er stort set ikke steget siden begyndelsen af 1980’erne, selv om udgifter til arbejdskraft, brændstof og gødning er vokset markant. Samtidig er æbledyrkning et kapitaltungt erhverv, hvor etablering af én hektar i dag koster omkring 300.000 kroner, og hvor der går et par år, før træerne giver et væsentligt udbytte, fortalte Torben Bo Toldam-Andersen og pointerede, at frugtavlerne får en for lille del af værdien, når æblerne når frem til butikkernes hylder. - Skal dansk frugtavl bevares, kræver det, at danske æbler afregnes bedre og prioriteres højere i kædernes sortiment. I virkeligheden skal der kun omkring 25 øre mere pr. æble til avleren, for at økonomien hænger bedre sammen, lød bud­ skabet. n

’Strib Søjleæble’ er en af de nye navngivne sorter fra projektet Æbleoase, der startede med 10.000 æblekerner fra 50 sorter på Pometet.

’Jytte Abildstrøm’ æblet

Æbletrifli af danske ’Discovery’ pyntet med kronblade fra kornblomster blev serveret for deltagerne.

Skuespilleren Jytte Abildstrøm, der gennem hele livet engagerede sig i natur, miljø og økologi, har fået et æble opkaldt efter sig. Da hun i 2024 blev hædret med Teaterflisen på Frederiksberg Allé, takkede hun for æren, men bemærkede med glimt i øjet, at hun hellere ville have haft et æble opkaldt efter sig. Det ønske gik i opfyldelse ved et ar­ rangement i Tivoli den 13. september med deltagelse af hendes sønner og Institut for Plante- og Miljøvidenskab, KU. Den nye sort stammer fra projektet Æbleoase.

gartner tidende 9 | 2026

35

Ask og Amy Rasmussen, Kiselgården, har ca. 2.500 m2 ældre drivhuse, hvor de dyrker op mod 300 forskellige produkter af krydderurter og spiselige blomster til 150 restauranter i Københavnsområdet. De viste hele produktionen frem, da Kålklubben var på markvandring i juni.

Små grøntsager giver størst værdi Annemarie Bisgaard

I en grønkålsmark på Kiselgården ved Ugerløse mellem Holbæk og Sorø handler høsten ikke nødvendigvis om at få flest kilo i kassen. Her er det topskud, små hoveder eller blomster, der er mest eftertragtede. Hvert år plukkes f.eks. over en halv mio. små skud af grønkål, rød grønkål og palmekål, som pakkes i poser á 50 styk og leveres til restauranter, primært i København. Nogle kokke ønsker dem helt små – 5-7 cm – så de kan bruges som dekorative elementer på tallerkenen. – Det er ikke produktet, der koster. Det er arbejdstiden, fortæller Ask Rasmussen, som sammen med sin hustru Amy driver den økologiske grøntsagsbedrift, der har udviklet sig til et specialiseret gartneri. Her dyrkes mange forskellige afgrøder til restauranter, som står for omkring halvdelen af gårdens omsætning. Fra 10 til 130 hektar Kiselgården er Ask Rasmussens fødegård. Hans forældre købte ejendommen i 1985, lagde den om til biodynamisk drift og ændrede navnet fra Tidselbjerggård til Kiselgården. Dengang var der køer på bedriften, og der blev solgt mindre mængder grøntsager til helsekostbutikker. Da Ask og Amy Rasmussen overtog virksomheden i 2015, var der grøntsager på

36 gartner tidende 9 | 2026

omkring 10 ha. I dag omfatter produktionen cirka 130 ha, hvor kål, kartofler og græskar fylder mest, og der er 25-30 medarbejdere, når de er flest. Udviklingen er drevet af efterspørgslen fra omkring 150 restauranter, der ugentligt får leveret varer fra Kiselgården. Virksomheden har en sælger, der udelukkende arbejder med restaurationskunderne, mens Amy ­Rasmussen står for den øvrige afsætning. Når hele afgrøden får værdi Det tætte samarbejde med restauranterne har ændret både porteføljen af grøntsager og måden, som Amy og Ask Rasmussen dyrker og høster grøntsagerne på. - Små hokkaidogræskar, som vi tidligere efterlod på marken, får nu en værdi. Det samme gælder små hvidkål og rødkål, små salater, grønkålsskud og andre produkter, som ikke passer ind i de traditionelle salgskanaler. Restauranter vil helst have små størrelser. Det er en fordel for os, så vi kan udnytte det hele, siger Amy Rasmussen. På bedriften arbejder man derfor bevidst med at skabe produkter, som restauranterne efterspørger.

Små blade og skud af grønkål, rød grønkål og palmekål er en vigtig del af Kiselgårdens produktion. Op mod 600.000 styk høstes årligt til restauranter.

På Kiselgården er små kålskud og grøntsager i miniaturestørrelse samt spiselige, økologiske blomster en vigtig del af kerneforretningen. Tæt samarbejde med 150 restauranter har skabt en værdifuld produktion.

- Spidskål dyrker vi ikke kun på traditionelvis med et hoved pr. plante. De første ’almindelige’ spidskål sælges bl.a. til måltidskassefirmaer, og de små kål, der kommer på genvæksten af de samme planter, er attraktive for restauranterne. - Tilsvarende dyrkes rosenkål og flowersprouts delvist for sideskuddenes og bladenes skyld, fordi kokkene bruger dem som pynt og smagselementer på tallerknerne, siger Ask Rasmussen.

Økologiske hvidkål og rødkål dyrkes ved Gyrstinge Sø og sælges i forskellige størrelser til både restauranter, mål­ tidskassevirksom­ heder og via andre salgskanaler.

Kiselgården vasker både kål og salater på en ældre, italiensk vaskemaskine fra Alges, der effektivt og skånsomt vasker produktet i selve kasserne.

Hvor mange grøntsagsavlere normalt ville afslutte kulturen efter høst, får mange kål på Kiselgården lov til at vokse videre, så de enten kan fortsætte med at høste små blade eller blomster, når planten går i stok. Drivhuse med op til 300 produkter Den mest specialiserede del af produk­ tionen findes i Kiselgårdens ældre drivhuse, som samlet dækker ca. 2.500 m2. Her dyrkes hovedsageligt krydderurter og spiselige blomster. Omkring 6.000 spiselige blomster pakkes dagligt i enten 25 eller 50 stk. bakker. Også blomster fra bedriftens bestøverbrakmarker er begyndt at finde vej til restaurantkøkkenerne, eksempelvis boghvede og honningurt. I højsæsonen omfatter sortimentet op mod 300 forskellige produkter – både klassiske krydderurter og et meget bredt sortiment af specialurter og blomster. Det er f.eks. bronzefennikel, østersurt, cubansk ore­ gano, amarant, tallerkensmækker, syre, ærteskud og rød spinat. Sortimentet ud­ vikles løbende i samarbejde med kokke, som efterspørger nye smagsoplevelser. Når man kigger ud over bordene i driv­ huset, ser en del planter ved første øjekast ud til at være ovre deres bedste tid.

Både blade, frø og unge skud fra Amaranth kan spises.

Skyllet og pakket bredbladet persille fra Kiselgården.

- De ser måske lidt forhutlede ud, men det er fordi, vi venter på, at de går i blomst. Tålmodighed er afgørende, for det er ofte blomsterne snarere end bladene, restauranterne efterspørger, siger Ask Rasmussen, der ­nævner, at såningen af de mange forskellige arter foregår manuelt i små portioner. Leveringssikkerhed afgørende At levere til professionelle køkkener stiller store krav til produktionen. - Gennem årene har vi lært, at det kan være dyrt at love mere, end man kan levere. Kokkene laver den samme menu i måske tre måneder, så de skal være sikre på at få varen i hele perioden. Derfor har vi brug for mindst 10 ha grønkål for at kunne garantere restauranterne en stabil forsyning af små skud, ikke kun i sæsonen men også gennem hele vinteren og foråret, siger Ask Rasmussen.

Farverige blomster af Malva er smukke som dekoration på tallerkenen. Kan også spises.

Kronbladene på kornblom­ ster kan spises eller bruges som pynt på mad.

Parret planter grønkål seks-syv gange i løbet af foråret. Det er også med til at re­ ducere risikoen for angreb af hvide fluer, der især er et problem i ældre hold. For at styrke jordens frugtbarhed og forbedre mulighederne for vinterhøst arbejder de med undersåning af kløver i bl.a. kål og hokkaido. Kløveren skal ikke alene opsamle næringsstoffer til næste afgrøde, men også skabe en grøn måtte, som gør det lettere at færdes i marken om vinteren. I år samarbejder Kiselgården med HortiAdvice og Aarhus Universitet om afprøvning af blandt andet jordkløver, honningurt og boghvede til undersåning. Kål i seks størrelser Et kvarters bilkørsel fra Kiselgården dyrkes gårdens økologiske vinterhvid- og rødkål i år på et lejet, uvandet areal ned til Gyrstinge Sø. Kålmarken er på 9 ha og blev plantet i uge 16 med fire sorter på 50 cm afstand. - Hovedkål er tungt arbejde, men vi har dem fordi, de er med til at udgøre en helhed i vores leverancer, fortæller Ask Rasmussen, der sorterer kålene i seks forskellige størrelser. - De mindste sælges til restauranter, som betaler en god pris. Det samme princip ­gælder for mange af vores øvrige afgrøder: Jo flere størrelser og kvaliteter, der kan afsættes, desto større del af høsten får værdi. Gårdens øvrige omsætning kommer blandt andet fra salg til en grossist på Copenhagen Markets samt direkte salg til Nemlig.com og Skagen Food. Ifølge parret er afsætningen ikke den største udfordring: - Den største udfordring er faktisk, at vi mangler økologisk jord, så vi kan udvide produktionen. Afsætningen er vi stærke på. n

gartner tidende 9 | 2026

37

Mindste æblehøst i 10 år Prognosfruit 2026

Prognosen fra frugtkonferencen 2026 peger på, at tørke og frost vil resultere i et af de mindste æbleudbytter i Europa i ti år.

• Prognosfruit 2026 fandt sted 5.-7. august i Konstanz, Tyskland, hvor den første prognose for den nye europæiske æble- og pæresæson 2026/2027 blev præsenteret. • I år var det 50. gang, at konferencen fandt sted med ca. 250 deltagere fra 26 lande.

Annemarie Bisgaard

Den europæiske æblehøst forventes i 2026 at lande på 9,95 mio. tons, hvilket er 15 procent mindre end i 2025 og 14 procent under gennemsnittet for de seneste tre år. Ifølge prognosen, som blev præsenteret i august på den årlige frugtprognosekonference Prognosfruit, kan årets høst blive en af de mindste i det seneste årti. Udbyttenedgangen har især ramt i Vest- og Østeuropa som følge af ugunstige klimaforhold. I Polen, Europas største æbleproducent, ventes høsten at blive 27 procent lavere end treårsgennemsnittet efter hård frost både i januar og under blomstringen i april. Frankrig har været ramt af langvarig

hedebølge, mens den italienske produktion forventes at blive nogenlunde på niveau med tidligere år. Det fortæller formanden for Æble/Pære-klubben, Jan Jager, der deltog i konferencen og er kommet hjem med en frisk rapport om prognosetallene. Tørke giver små æbler Den fortsatte tørke i store dele af Europa kan yderligere reducere udbytterne, og mange steder forventes æblestørrelsen at blive mindre end normalt. De sidste uger af sæsonen er afgørende for det endelige udbytte. Polen ventes at stå for 28 procent af den europæiske produktion, efterfulgt af Italien med 24 procent samt Frankrig og Tyskland med cirka 12 procent hver. I Holland forventes æblehøsten at blive knap 18 procent mindre end i 2025 med en tonnage på 195.000 tons. I Danmark lyder prognosen på 25.000 tons, hvilket er fire procent mere end sidste år.

Den tjekkiske æblesort ’Topaz’ er en af de mest dyrkede, sygdomsresistente sorter i økologisk æbleproduktion i Europa, her i en rød variant fra Tyskland.

38 gartner tidende 9 | 2026

På europæisk plan ventes ’Golden Deli­ cious’ fortsat at være den største sort med 1,8 mio. tons – godt 10 procent mindre høst end sidste år. Produktionen af ’Elstar’ anslås til 304.000 tons, 18 procent mindre end sidste år, mens Jonagold-gruppen ventes at falde med næsten en tredjedel til 687.000 tons. Også ’Boskoop’ falder markant i år med godt 30 procent i forhold til sidste år. Den europæiske høst af pærer ventes derimod at stige fem procent til 1,95 mio. tons, hvilket svarer til et gennemsnitligt niveau. Færre økologiske æbler Også den økologiske æblehøst i Europa ventes at falde markant i 2026 – prognosen siger otte procent mindre end i 2025, mens høsten af økologiske pærer ventes at stige med 17 procent i følge en opgørelse fra European Biofruit Forum (EBF). På landeniveau ses de største fald i den økologiske æbleproduktion i Tyskland og Østrig, begge med 13 procent i forhold til 2025, hvor høsten var usædvanligt stor. I Belgien forventes et markant fald, særligt for sorten ’Jonagold’. Øko-sorter og kvalitet Sortssammensætningen ændrer sig gradvist i Europa. ’Gala’ er nu den vigtigste sort i økologisk produktion efterfulgt af ’Topaz’. Den tredjestørste gruppe er ’nye sorter’, mens ’Jonagold’ og ’Elstar’ følger på de næste pladser i økologien. Kvaliteten af årets økologiske frugt vurderes generelt som god ifølge EBF. Haglskader i det nordlige Tyskland og Belgien påvirker ikke de samlede mængder væsentligt, men flytter noget af frugten fra friskvaremarkedet til forarbejdning. n

MØD MÅNEDENS GARTNER

Natascha Ann Christiansen, Floradania Marketing, nach@floradania.dk

Søren Jensen, Family Plants Gartneriet Family Plants blev grundlagt i 1958 af den nuværende ejer Søren Jensens far. Siden 2001 har Søren ­Jensen s­ tået i spidsen for gartneriet, hvor de nøje følger planternes rejse, helt fra frøet sås, til planterne er klar til salg. En af de planter, der har været på produktionsplanen i gartneriet i årtier, er Hypoestes – en dekorativ, nem og alsidig plante, der især er kendt for sine farverige, prikkede blade. For Søren Jensen har det de seneste 10 år været afgøren­de løbende at reducere ressourceforbruget, herunder blandt andet energi, kemi og plantespild. Derfor afprøver gartneriet løbende nye grønne løsninger for at finde ud af, hvilke der passer til netop deres produktion. I år oplever de for første gang at have knækket koden til en effektiv biologisk bekæmpelse, og som et resultat heraf har skade­dyr som lus stort set ikke været et problem. Selvom gartneriet er kommet langt, er de ikke i mål, og arbejdet med at optimere produktionen fortsætter. I­ følge Søren Jensen er vidensdeling i branchen en vigtig nøgle til at ­skabe fremgang. Floradania Marketing præsenterer 12 gange om året Månedens Gartner med en god historie, der fortjener at blive fortalt. Projektet når hele vejen rundt om potte­plantebranchen og profilerer dermed erhvervet bredt, både når det gælder produkter og produktion. Find historierne på www.floradania.dk og på LinkedIn, Facebook og Instagram på @floradania_dk Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugt­ avlen og gartneribruget.

REGISTRER DIN GRATIS

BILLET

elmia.se/garden

Nordens største B2B-messe for have-, dyrknings- og blomsterbranchen 30 sept.–1 okt. 2026, Jönköping, Sverige Velkommen til Elmia Garden. Her samles de førende aktører inden for udendørs- og indendørsplanter, haveredskaber og værktøj, krukker og haveindretning, substrater, gødning, dyrkningsteknik og meget mere. På messen oplever du: Flower Grand Prix Elmia Garden Trends 2027 | Foredrag ”Odlingsbutiken” | Årets Haveprodukt

elmia.se/garden Følg os: @elmiagarden

gartner tidende 9 | 2026

39

Tørke presser tysk gulerodsproduktion Ekstrem varme og vedvarende sommertørke har ramt gulerodsproduktionen i store dele af Europa, især i Tyskland, hvor producenterne melder om dårlig vækst i markerne, vandmangel og udbyttetab.

Annemarie Bisgaard

Colourbox

Tørke og høje temperaturer har denne sommer ramt gulerodsproduktionen i store dele af Europa, og Tyskland forventer be­tydelige udbyttetab i den kommende lagersæson. Situationen beskrives af AMI Markt som endnu alvorligere end tørkesommeren 2022. Høj temperatur, ingen vand Særligt i den vestlige del af RheinlandPfalz i Sydtyskland har producenterne været hårdt ramt af tørke og kun 150 mm regn i løbet af fem måneder fra marts til og med juli – hvor der normalt falder 300-400 mm – men de høje temperaturer har skabt udfordringer i hele landet. De tidlige gulerødder gav normale udbytter, men fra juli har manglende nedbør og vedvarende varme

40 gartner tidende 9 | 2026

ført til dårlig vækst. Trods omfattende vanding er mange sent såede marker gået tabt, fordi varmen og de udtørrede jorde gjorde det svært for planterne at etablere sig. I flere områder er vandressourcerne blevet så pressede, at der enten ikke kan vandes, eller at vandet prioriteres til andre afgrøder. Væksten i mange gulerodsmarker er stærkt hæmmet eller helt gået i stå. Regn i august har hjulpet lidt, men der er behov for længerevarende nedbør for at afhjælpe tørken, skriver AMI. Færre lagergulerødder På europæisk plan har ekstrem varme og tørke generelt reduceret produktionen, og der forventes derfor et mindre udbud

af gulerødder hen over vinteren. Central­ europæiske lande melder om problemer, f.eks. peger uofficielle oplysninger på, at gulerodsarealet i Frankrig, Belgien, Tyskland og Holland samlet kan være faldet med 11 procent. Polen forventer samtidig en høst, der er 17 procent mindre (509.000 tons) end sidste år. Den tørre og varme sommer kommer til at reducere udbyttet af sene, tyske gulerødder. Der findes endnu ingen officielle prog­ noser for den samlede tyske høst, men der forventes et klart lavere udbud i lagersæsonen. Avlerne håber, at et lavere udbud vil føre til højere afregningspriser, men indtil videre er det ikke lykkedes at få gennemført prisstigninger over for detailhandelen, skriver AMI i uge 34. n

Nyt om planteværn Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren. De nyeste står øverst.

Område

Middel (reg. nr.)

Bemærkninger

Frilandsgrøntsager

Tazer 250 SC (347-34)

Tazer 250 SC har fået en godkendelse til bekæmpelse af sygdomme i gulerødder, rødbeder, pastinak, ærter med bælg og til modenhed.

Kernefrugt, stenfrugt og jordbær på friland

Blackbird (272-3)

Ukrudts- og nedvisningsmidlet blackbird er blevet godkendt til mindre anvendelse mod ukrudt og rodskud i kernefrugt samt ukrudt og udløbere i jordbær på friland.

Gartneri

Teppeki (352-5) & Afinto (352-19)

Anvendelses- og opbevaringsforbud fra 1. september 2026.

Kernefrugt

Pomoxon Extra (1067-10)

Dispensation til anvendelse udløbet 3. september, hvorefter der er anvendelses- og opbevaringsforbud.

Bladselleri, løg, porrer

Conserve (64-51)

Dispensation til anvendelse udløber 13. september, hvorefter der er anvendelses- og opbevaringsforbud.

Frugt og bær

Conserve (64-51)

Dispensation til anvendelse udløber 28. september, hvorefter der er anvendelses- og opbevaringsforbud.

Løg

Propulse SE 250 (18-597)

Anvendelses- og opbevaringsforbud fra 1. oktober 2026.

Løg, planteskolekulturer og prydplanter

Shirlan Ultra (352-13)

Anvendelses- og opbevaringsforbud fra 1. oktober 2026.

Gartneri

Mospilan SG (reg.nr. 561-3)

Anvendelses- og opbevaringsforbud fra 1. oktober 2026.

Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstof­ oversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.

GARTNERIET 3 KANTEN, STIGE

Udlejes fra 01/01/2027

Hus 18 : Blok Gulv. Brutto 6.696 m2 Netto 6.200 m2 Potterum 720 m2

Hus 9-15 Med borde. Brutto 13.760 m2 Netto 1 1.097 m2

Pakkerum 720 m2

Grønnegyden 140 5270 Odense N Der er: • Fjernvarme • Vækstlys • Priklerobot • Læsserampe Henvendelse Søren Krage +45 20 16 61 81 sk@gn-nordfyn.dk Salg af: Priklerobot TTA Klimarum Ara Lab Se www.hortilist.dk

gartner tidende 9 | 2026

41

NYT | om navne Danske robotter til NewYork

Mindeord om Jens Bøg Madsen

Goodness Garden i New York har automatiseret en af produktionens mest ensidige og fysisk krævende arbejdsopgaver med fire kollaborative robotter fra 4X Robots. Virksomheden er en af USA’s største producenter af frisk basilikum. Ifølge grundlægger Brian Murphy gør stigende lønomkostninger og mangel på kvalificeret arbejdskraft automatisering stadig vigtigere. Robotterne er integreret i Moving Gutter Systemet fra FGM. Her tømmer de renderne, som basilikumplanterne har vokset i, efter høsten. Tidligere fjernede medarbejderne manuelt rester af planter og rødder, hvilket var både hårdt og beskidt arbejde. De fire robotter har samtidig fjernet en potentiel flaskehals i den daglige produktion og frigjort medarbejderne til andre opgaver.

Direktør Jens Erik Bøg Madsen er stille sovet ind den 3. august 1926. Han blev 74 år. Jens startede i virksomheden Bøg Madsen A/S som ganske ung og arbejdede sig op til koncerndirektør i firmaet. Men han har haft mange jern i ilden udover blomsterfirmaet, som blev afhændet, da blomsterbranchen ikke havde det så godt længere. Jens gik ind i boligbranchen med køb af huse og lejligheder, som han satte i stand, så de blev til luksuriøse boliger. Det er i årene blevet til mange skønne lejligheder både i Odense og i Nyborg. Men Jens glemte ikke blomsterbranchen og var fast sponsor for Odense Blomsterfestival helt frem til sin død. Han var altid den, man kunne gå til, hvis der var noget, man var usikker på i Odense Blomsterfestival. Da jeg spurgte Jens, om han havde lyst til at køre for daværende Kronprinsesse Mary i forbindelse med åbningen, følte jeg, at han blev meget glad og stolt for tilbuddet. Jens sagde ja, og kørte i en af hans skønne gamle biler for Kronprinsessen. Da vi startede med, at gartnere og sponsorer kunne få et telt at udstille i, var han fyr og flamme. Jens stod trofast i teltet hver dag og fik da også rigtig mange snakke med damerne, der besøgte festi­ valen, og gav dem gerne et godt råd med på vejen. Vi håber, at der er rigtig mange skønne blomster der, hvor Jens nu er. Tak Jens for mange gode timer. Æret være hans minde. Linda Hansen og Floradania Marketing

Fremtiden for populær taks er sikret

Årets bedste gulerod fra Lammefjorden

Takssorten Taxus baccata Brande Select ’TANY 0109’ PBR, som gennem de seneste årtier har fundet vej til mange danske kirkegårde, parker og grønne anlæg, er sikret for fremtiden. I forbindelse med lukningen af Nygaards Planteskole er produktionen nu overdraget til en ny europæisk producent. Når Nygaards Planteskole i Vejen lukker endeligt i 2027, markerer det afslutningen på mere end 40 års planteproduktion. Virksomheden blev etableret af Søren og Bente Nygaard i 1984 og har gennem årene udviklet og introduceret en række plantesorter til det professionelle grønne marked. Den mest kendte af disse er takssorten Taxus baccata Brande Select, som blev introduceret i 2012 og officielt navn­givet på Have & Landskab i 2013. Sorten er især populær som hækplante på danske kirkegårde, hvor dens ensartede vækst, tætte forgrening og oprette vækst har gjort den til et foretrukket valg. I takt med at Nygaards Planteskole afvikler produktionen, har der været usikkerhed om sortens fremtidige tilgængelighed. Den usikkerhed er nu afklaret. I samarbejde med den hollandske plante­ forædlingsvirksomhed Plantipp har sortsejer Søren Nygaard indgået en aftale med den tyske producent Jens Meyer Jungpflanzen, som fremover får eneret til at formere og producere sorten. Den første produktion forventes klar allerede i løbet af sensommeren. Samtidig har flere danske grossister og planteskoler allerede meldt ud, at de ønsker at optage sorten i deres sortiment.

42 gartner tidende 9 | 2026

Omkring 250 deltagere var søndag den 6. september samlet ved Lammefjordens Besøgscenter i Audebo, da Lammefjordens Grand Cru kårede årets bedste gulerod og kartoffel fra Lammefjorden samt de bedste retter baseret på de to råvarer. Titlen som årets Grand Cru-gulerod gik til sorten 'Allyance', dyrket af Arnakke Grøntsager A/S. Årets kartoffel blev sorten 'Exquisa', dyrket af Aspagaarden. Vinderne blandt grøntsagerne var på forhånd udpeget af elever fra Mad & Kærlighed-holdet på Fårevejle Efterskole i samarbejde med tre kokke. Publikum skulle derefter afgøre, hvem der lavede den bedste ret med årets Grand Cru-råvarer. I gulerodskategorien vandt Sand/Hansen Food med en gulerods­ baseret 'æbleskive' serveret med solbær-gulerodsmarmelade, gulerodsflormelis og gulerodscreme. Kartoffelkonkurrencen blev vundet af Madnørden René Tholander med ’Exquisa’ tilberedt med blandt andet bearnaisecreme, grønkåls­ chips, kapers og syltede rødløg. Det er Lammefjordens Grøntsagslaug, der siden 1997 har stået bag kåringerne. Christian H. Jørgensen, t.v., og Kristoffer Linderoth, begge Arnakke Grøntsager A/S, vandt hædren for årets Grand Cru-gulerod med sorten ’Allyance’. Foto: Peter Jarvad.

NYT | om navne 27.000 til Food Festival Den første weekend i september dannede 50.000 m2 i Tangkrogen i Aarhus endnu engang rammen om Food Festival, der i år satte ny rekord med 10 festivalområder og ni scener, der blandt andet havde fokus på krisen for dansk frugt og grønt og børns maddannelse. Kok Nikolaj Kirk har markeret sig som en markant stemme i debatten om dansk frugt og grønt, og han deltog blandt andet i en folkehøring og en grøntsagsquiz. - At gøre noget ved den her krise er ligesom dengang med el­ bilerne: Da politikerne først besluttede, at der skulle gøres ­noget i hele fødekæden, så rykkede det helt vildt, og nu er største­delen af nye biler med el, sagde Nikolaj Kirk. Som en del af årets fokus havde Food Festival indbudt en række danske frugt- og grøntsagsavlere til at være en del af et nyt grøntmarked, hvor festivalgæsterne kunne fylde kurvene med lokale råvarer. - Som avler af økologiske urter oplever vi, at det hurtigt er ”ude af øje og ude af sind”, hvis ikke vi er tæt på forbrugerne – de skal huskes på, at der stadig er muligt at tage et dansk valg, fortalte Johnny Albertsen, der er adm. direktør i Økologihaven, der er en del af Rosborg Foods, og som var med på grøntmarkedet med økologiske krydder­urter fra Fyn.

DET SKER 23.-25.09.2026 Open Days/Seed meets technology, Holland 30.09.-01.10.2026 Elmia Garden, Jönköping, Sverige 30.09.-02.10.2026 Groot Groen+, Zundert, Holland 21.10.2026 Handelspladsen for potteplanter, Odense 21.-23.10.2026 My Plant & Garden, Dubai, UAE 27.-29.10.2026 FoodTech, Herning 03.-05.11.2026 Tradefair Aalsmeer, Holland 03.-05.11.2026 IFTF, Vijfhuizen, Holland 18.-19.11.2026 ExpoSe & Expodirect (jordbær og asparges), Karlsruhe, Tyskland 25.-27.11.2026 Interpoma - æblemesse - Bolzano, Italien 01.-02.12.2026 Jordbærkonference, Brædstrup 2027 07.01.2027 International Soft Fruit Conference, Holland 13.-14.01.2027 Plantekongres, Herning 19.01.-02.02.2027 Christmasworld, Frankfurt am Main, Tyskland 25.-26.01.2027 Årsmøde, Avlerforeningen af Danske Spiseløg 26.-29.01.2027 IPM, Essen, Tyskland 03.-05.02.2027 Fruit Logistica, Berlin, Tyskland 10.-11.02.2027 Norddeutsche Obstbautage, Jork 16.-19.02.2027 BioFach, Nürnberg 17.-19.02.2027 MyPlant & Garden, Milano, Italien 11.03.2027 Dansk Gartneri, Grøn Dag, Vissenbjerg 18.-22.05.2027 Chelsea Flowershow, London, UK 20.-22.05.2027 Madens Folkemøde, Nykøbing Falster

Foto: Food Festival

28.-30.05.2027 Roskilde Dyrskue 04.-06.06.2027 Det Fynske Dyrskue, Odense 15.-17.06.2027 GreenTech, Amsterdam

Støtte til miljø- og klimateknologi Ny runde af Miljø- og Klimateknologiordningen forventes at åbne 1. oktober 2026. Dermed er det igen muligt at søge Miljø- og Klimateknologiordningen om tilskud. I den kommende runde er der afsat 15 mio. kr. til reduktion af energiforbrug i væksthuse, 5 mio. kr. til reduktion af næringsstofforbrug i væksthuse, samt 30 mio. kr. til reduktion af pesticidforbrug i planteavl, hvor flere afgrødekoder, heriblandt grøntsager, medicinplanter og krydderurter, er inkluderet. Der kan læses mere om ordningen på www.sgav.dk under Alle nyheder. Teknologilisten er stadig i høring, men forventes snart at blive offentliggjort. Ansøgningsrunden er åben fra 1. oktober - 1. december 2026. Hvis du har brug for hjælp til at komme i gang med ansøgningsprocessen eller til at skrive ansøgningen, kan du kontakte Katrine Heinsvig Kjær, kkja@hortiadvice.dk

15.-18.06.2027 FlowerTrials, Tyskland og Holland 26.-26.08.2027 Plantarium/Groen-Direkt, Boskoop, Holland 01.-03.09.2027 Have & Landskab, Kragerup Gods ved Slagelse 03.-05.09.2027 Food Festival, Aarhus Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

NEDBRYDNING Af drivhuse, stålkonstruktioner og udtjente bygninger.

EK Ejendomsservice Telefon 40 93 21 06

gartner tidende 9 | 2026

43

LEVERANDØRLISTE ANALYSER

EKOPLAN ApS v/ Malgorzata Kepler Ærøvej 1, 9500 Hobro www.ekoplan.dk mg.lab@outlook.com Tlf: 30921745 Analyser for planteplantepatogene svampe, bakterier og vira. Analyser for næringsstoffer. Rådgivning i plante­sygdomme og planteernæring. Eurofins Agro Testing A/S Ladelundvej 85, 6600 Vejen Telefon: +45 7660 4242 agro@eurofins.dk, www.eurofins.dk

EL- INSTALLATØR OG ENERGI Fyns Gartnerimaskiner A/S Smedemestervej 1 5600 Faaborg Telefon 62 61 60 30 fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

Steenbek Technic A/S Korden 15 8751 Gedved Telefon: 86 26 09 44 Poul Erik Mobil: 40 26 09 44 E-mail: pea@steenbek.dk www.steenbek.dk Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

SMAK Certifiering

LMI AB Långebergavägen 40 SE-256 69 Helsingborg CERTIFICERING Tlf. +46(0)42-29 20 05 info@lmiab.com, Vi har en lång erfarenhet av certifiering och gör det lätt för Sveriges lantbruks- och www.lmiab.com livsmedelsföretag att göra rättfremtid enligt IP,i vækst GlobalG.A.P., KRAV och EU:s förordning om Vi arbejder for en ekologisk produktion. Du kan idessutom se fram og emot konkurrenskraftiga priser. LMI er specialister afgrødeanalyser Våra erfarna revisorer finns närajord, dig var ändet bornemt i Sverige. planteernæring. Vi analyserer planVi har stor erfaring med certificering ogdu gør for IntroCert v. Lis Sørensen landbrugsog fødevarevirksomheder at gøre det rigtige ifølge ter og vand. "Den, der finder ud af mest, Langstedvej 61, 5690 Tommerup Naturbaum Siegel, IP og KRAV. levererGlobalG.A.P., bedst" Telefon: 40 68 20 30 Du kan også se frem til konkurrencedygtige priser. E-mail: lis@introcert.dk AUTOMATISERING Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig, uanset hvor du bor i Danmark. Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

SMAK Certifiering -dengröna näringens certifiering och kontroll sedan 1953

– Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

Indhent tilbud via certifiering@smak.se

4XROBOTS A/S Unsbjergvej 2B, 5220 Odense SØ Potatisbranschen. Med rötterna i den svenska gröna näringen erbjuder vi +45 53 56 37 50 certifieringstjänster till lantbruks- och livsmedelsföretag till konkurrenskraftiga priser. info@4XROBOTS.com www.smak.se www.4XROBOTS.com SMAK Certifiering AB är ett svenskt certifieringsbolag som ägs av Stiftelsen

Sikre robotløsninger med lav investering, der erstatter manuelle opgaver

SMAK Certifiering AB Hedvig Möllers gata 12 SE-223 55 Lund Tlf. +46(0)20 61 62 63 certifiering@smak.se www.smak.se Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig uanset hvor du bor i Danmark. Certificering i henhold til GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP-certificeret produktion, KRAV.

BEKIDAN Maskinfabrik A/S Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

44 gartner tidende 9 | 2026

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14 Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Vi kører i hele landet - Døgnvagt. Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer. Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

NNZ Nordic ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67 Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk 100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

EMBALLAGE

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Schur Pack Denmark Tlf.: 64a/s 73 12 59 Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, Englandsvej 12, 7100 Vejle bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk Bk-pack ApS 7100 VejlePhone: +45 7673 3000 Jordløse Møllevej 27, Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com 5683 Haarby Jordbærbakker / Plastbakker spd@schur.com, schur.com Telefon 64 73 12 59 schur.com Leverandør af bakker i karton Papirposer / Plastposer E-mail: bk-pack@bk-pack.dk til frugt & grønt. Netsække www.butik.bk-pack.dk med og uden snøre www.bk-pack.dk, Fuglenet – Bionet -med Tætvævede PP-sække Netsække banderole – Kvalitetsnet til ethvert formål ApS

Fuglenet til vinplanter PP sække tætvævet Lukketråd - Sygarn Etiketter Kontakt os og Pallenet få et tilbud

BUNZL FOOD Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk Hassø Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring. Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

CO2

Strandmøllen A/S Strandvejen 895 DK-2930 Klampenborg +45 701 02 107 www.strandmollen.dk

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

NE ETS T I L ST PLAST a/s KV3,ADK-6705 Esbjerg Ø Falkevej

T

Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk til ethvert formål....... Mail: sales@st-plast.dk Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt. Op til 100% genanvendt plast.

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120 Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier. 3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål). Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Pool-koncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL FAGLIGE ORGANISATIONER

DUG-Danmark Den Unge Gartner info@dug-danmark.dk www.dug-danmark.dk

LEVERANDØRLISTE FORSIKRINGER

Spira Forsikring Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.spira.dk kontakt@spira.dk FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container Baumschulen GmbH Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de Phone +49 4101 553267 Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

GØDNING OG PLANTEVÆRN Olssons Frø AB Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Steenbek A/S Korden 15, 8751 Gedved Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek.dk www.steenbek.dk Blomsterløg til potte og snit. Alt i stiklinger og småplanter. Speciale i Orchideer.

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af grøntsagsfrø, blomsterfrø, læggekartofler, krydderurter, jordbærplanter og kvalitetsspagnum

GARDINER

Jelitto Staudensamen GmbH Am Toggraben 3 29690 Schwarmstedt Deutschland/Germany info@jelitto.com, www.jelitto.com Phone +49 5071/9829-0 Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS ”Hyldegård” Ingersvej 4 Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40 Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42 Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10 Fyn: Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12 Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12 Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83 Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

FLEXGARDIN Gardiner i alle afskygninger Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

Maryna Masliuk: tlf. +45 29 77 75 84 Mail: maryna@bioproduction.dk

www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

DLG Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

SIMA Drivhusservice v/ Ejnar Davidsen Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163 Sima-service@mail.tele.dk Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14 Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Vi kører i hele landet - Døgnvagt. Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer. Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Dansk VandingsTeknik Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

IT

SIMA DRIVHUSSERVICE

Travel to Farm www.t2f.dk · Tlf. 33 39 46 40 E-mail: t2f@t2f.dk Udveksling af praktikanter i den grønne sektor

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4 & 9, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21

SCANDINAVIA A/S

GARDITEC ApS Specialist i væksthusgardiner Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup Telefon 63 76 70 50 Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

Baltic Workforce Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.dk Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager – produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02 E-mail: info@bioproduction.dk Dansk Gartneri Montage ApS Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

JOBFORMIDLING D-UC.DK (Danish-Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999 Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

NetPlan system design.dk ApS Overvejen 71, 5792 Årslev Telefon 62 67 17 57 E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

DANVAN A/S Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

gartner tidende 9 | 2026

45

LEVERANDØRLISTE

kraftvarmesektorens ber af anlæg..! SCANDINAVIA A/S

Færch Køl Færch Køl Hesthøjvej 7, 7870 Roslev Telefon 96 76 12 24 Landsdækkende post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk Salg, service og montage af Køle og fryse rum Landsdækkende service af køle-/fryseProceskøling Alm. Køle/frost rum anlæg til konkurrencedygtige priser. CO²- Køle/frost anlæg

.: Horticoop Scandinavia A/S smotorer og udstyr. Omega 15, 8382 Hinnerup af anlæg. maskinrum og kedelhaller. NH³ - køle/frost anlæg Telefon +45 87 36 99 00 Varme genvinding dstyr. Brine E-mail: info@horticoop.dk VI HAR STOR ERFARING I køling Alarm anlæg AT BAKSE RUNDT e om vores tilbud www.horticoop.dk ADAP-KOOL overvågning MED STORE ELEMENTER... Køleteknik Energi opImering onsaftaler.

ODENSE

ge, VI flytter resten.

HS Maskinimport v/Holger Suhr Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org Maskiner og udstyr til frugtavl.

HortiAdvice Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Fugtstyring

Odense Køleteknik ApS Kratholmvej 64, 5260 Odense S Telefon 66 17 44 15 DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, JMF A/S - Jysk Maskin Flyt 37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk www.odensecool.dk Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og Tlf. +45 24 84 33 22 fryseanlæg Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning. MARKEDSFØRING

tidige rtner til danske rker!

SCANGROW ApS Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11 E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

Gartner Tidende Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk Tlf. 2137 9806 Vi laver alt indenfor tryksager. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Max Weishaupt A/S Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice Glostrup 43276300 Fredericia 75101163 Aalborg 98156911 KØLEANLÆG/UDSTYR B & V Køleteknik ApS Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85 E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

46 gartner tidende 9 | 2026

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk REGNSKAB OG REVISION

Floramedia Deutschland Gmbh Hr. Michael Schach Steinbeisstrasse 9, D-70736 Fellbach Tyskland T +49 (0)711 51 85 82 - 42 michael.schach@floramedia.de www.floramedia.de Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst. Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

MASKINER

Maskinservice VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70 E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

CB Maskinservice v/ Carsten Bonde Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68 E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter.

Kovsted & Skovgård Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

Vicath EQ ApS Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44, E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software SOFTWARE

HortiAdvice Specialist i produktionsplanlægning. www.hortiadvice.dk/greenplan Mail: greenplan@hortiadvice.dk greenplancloud@hortiadvice.dk Telefon +45 23 49 66 14 Udvikling, salg og support af Greenplan Cloud, samt support af Greenplan Raven. TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S

Revision 360 Statsautoriserede Revisorer Tlf. 69 17 55 00 E-mail: info@revision360.dk www.revision360.dk

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

RÅDGIVNING Olssons Frø AB Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 · www.olssonsfro.se Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

www.grimme.dk Uffe: 40 28 13 74 ·Palle: 20 10 26 37 Vores passion er maskiner til kartoffel og grøntsagsproduktion. Alt indenfor køl & ventilation til opbevaring og lagring. Optisk sortering af løg & kartofler.

GLS-A, 3F, HK og Dansk Metal Fælles rådgivning om efteruddannelse og arbejdsmiljø til overenskomstdækkede virksomheder i de grønne brancher. www.dgkt.dk Tlf. 20 13 87 89, bive@gls-a.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af fiberdug, ukrudtsdug og insektnet. Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.

25,,%"/2$% -/"),"/2$% 6!2-% '!2$).%2 6!.$).'

LEVERANDØRLISTE VANDBEHANDLING

Bevo Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk Tel.: 66 19 25 45 Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Jiffy A/S Industrivej 4, 8550 Ryomgaard Tlf.: 86 39 43 88 Email: sales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com Alle former for formeringssystemer Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk Danvan A/S Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg. UV og ozon steriliseringsanlæg. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselfos, ScanPeat og Holmebo. Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning. VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

Fagerhults Garden AB Snapphaneallén 12 SE-286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se Telefon +46 433 306 18 Salg DK kai@fagerhultsgarden.se Direkte: +46 73 830 05 00 www.fagerhultsgarden.se Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Danish Horti Supply Rigtrupvej 30 B, Voldum, 8370 Hadsten hfr@dhsupply.dk · Telefon +45 27879400 Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.

DRIVADAN A/S Væksthuse i totalentreprise Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS Svendsagervej 24, Seden, 5240 Odense NØ Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

Jeep Veenhouwer Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33, Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

MP Byggeservice ApS Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14 CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse VÆGTE

WWW MPBYGGESERVICE DK 4LF

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14 Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Vi kører i hele landet - Døgnvagt. Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer. Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 kontor@hova.dk · www.hova.dk VÆKSTLYS

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

Kommende udgaver af gartner tidende Nr. 10 2026 udkommer den 22. oktober Deadline den 7. oktober Nr. 11 2026 udkommer den 19. november Deadline den 4. november Nr. 12 2026 udkommer den 17. december Deadline den 12. december Nr. 1 2027 udkommer den 21. januar Deadline den 6. januar Kontakt Karin, hvis du skal have en annonce med i de kommende blade.

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

gartner tidende 9 | 2026

47

Annonce

Drivhusfirma med hjemmebanefordele Danish Horti Supply, DHS, har på bare seks år etableret sig som Skandinaviens drivhus firma. Det første års udfordringer (Corona) er vendt til succes og et solidt overskud, og vækstpotentialet er fortsat stort. Baggrunden er en klar hjemmebanefordel, der udnyttes til at skabe de gode resultater. Hver gang. DHS bygger på en omfattende videnbank, hvor produktion, rådgivning og montage går hånd i hånd. Kombinationen af mange års erfaring og et omfattende netværk har vist sin værdi. Den betyder, at DHS kan løse en hvilken som helst opgave, når det gælder opførelse og indretning af drivhuse. I et drivhusmarked domineret af store, udenlandske virksomheder, har DHS fundet sin niche. Det er ikke store projekter med enorme, strømlinede drivhusanlæg, der er interessante for DHS. Specialet er derimod tilpassede byggerier, der får gartnerier til at fungere optimalt. DHS har i sine første seks år bygget til og udvidet eksisterende gartnerier og opført helt nye drivhuse i alle de skandinaviske lande. Hver gang tilpasset det enkelte gartneri og den enkelte kultur. Opgaver, det ikke er muligt at løse med et produktionsapparat baseret på tungt maskineri, der skal rejse langt. En hovedhjørnesten i DHS-fundamentet er, at varen skal være i orden og prisen skal passe. En stor del grundelementerne produceres under eget tag og resten hos nære samarbejdspartnere. Alt stål er dansk produceret, og aluminiumskonstruktioner skræddersys af en ekstern leverandør fra opgave til opgave, så det er aldrig lagervarer, der leveres fra DHS. Kernekunderne for DHS er potteplante- og væksthusproducenter, men alle former for drivhusproduktion er målgruppen. Foruden selve drivhusene, skræddersyr og leverer DHS bl.a. rulleborde, render, mobilborde, sprøjtebomme og gardinsystemer. Produktionsanlæg til krydderurter og salat er et af specialerne, der bygger på mange års erfaring. Efter de første seks års konsolidering og vækst, er der flere vækstplaner på bordet hos DHS, der først og fremmest vil styrke tilstedeværelsen på de skandinaviske markeder, hvor hjemmebanefordelene kan udnyttes optimalt.

Rigtrupvej 30B · Voldum · 8370 Hadsten hfr@dhsupply.dk · +45 27 87 94 00