GT06-7-2026

Jordens Guf Danske Planteskoler AI & Robotter

gartner tidende

FAGBLADET OM FRUGT, GRØNT OG PRYDPLANTER

6 -7 | 2026 2. juli

INDHOLD FRUGT & BÆR 18 Æblebladhveps truer økologiske plantager 20 De holder liv i buskfrugtproduktion 46 Hindbærsorter til tunnel

20 2

gartner tidende 6-7 | 2026

GRØNTSAGER 6 Stor lyst til lokale asparges 36 Fra pakkeri til mark: AI Rykker ind 42 Robotter og lasere i løgmarken

42 PRYDPLANTER 8 Farverige plantedage i Odense 12 Ny planteskole vil lukke hul i markedet 14 Danske planter i danske plantehuller 16 Fra dagligdag til fremtid 22 Vinder med wowfaktor 24 Fire dage i planteboblen 26 Økologiske sommerblomster i test 44 Planter der vokser – ja tak GENERELT 30 Robotbrag gav genlyd 32 Samarbejdsvillig robot 34 Data og AI sætter retning for udvikling 38 Ny teknologi til plantebeskyttelse 40 AI & Robotter 49 PFAS vil koste EU milliarder

44 HVER GANG 8 Glimt 23 Mød Månedens Gartner 28 Dansk Gartneri Aktuelt 48 Nyt om planteværn 50 Nyt om navne 51 Det sker gartner tidende 6-7 | 2026

3

Flora Dania20 Autumn

Trade Fair

12. AUGUST 09.00 - 16.00 13. AUGUST 09.00 - 15.00

LOGISTIKVEJ 25 5250 ODENSE SV

Kom med til efterårets Handelsplads når potteplantegartnerne og Danske Planteskoler slår dørene op til efterårets handelsplads.

Mød den grønne plantebranche og oplev den kommende sæsons planter.

Kom til fagligt oplæg, onsdag d. 12. august kl. 16.00 efterfulgt af tapas og netværk arrangeret af Floradania og Danske Planteskoler.

Vi ser frem til at byde dig velkommen!

Tilmeld dig med QR koden

4

gartner tidende 6-7 | 2026

26

LEDER

Udgiver: HortiAdvice Hvidkærvej 29 DK 5250 Odense SV Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Af: Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri

Medlemsblad for Dansk Gartneri 142. årgang Udkommer næste gang den 27. augurst 2026 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt ISSN 0106-8393 Layout og tryk Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

I et nyt politisk landskab

Redaktør

Lotte Bjarke Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk Fagredaktør

Efter historisk lange regeringsforhandlinger har Socialdemokratiet, Socialistisk ­Folkeparti, Moderaterne og Radikale Venstre dannet den såkaldte Firkløverregering.

Med en ny regering følger også nye politiske prioriteringer, som kommer til at præge dansk erhvervsliv – og gartnerierhvervet – i de kommende år.

På flere områder havde perioden med den nye regering formentlig været lettere for gartnerierhvervet med en anden politisk sammensætning. Det gælder især på miljøområdet, hvor regeringen lægger op til et nationalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsområder, som kan få stor betydning for dele af erhvervet.

Samtidig indeholder regeringens ambitioner også muligheder, som vi skal gribe. ­Regeringen vil blandt andet udarbejde en ny national fødevarestrategi, øge selv­ forsyningen og reducere bureaukratiet for virksomhederne. Det er ambitioner, som vi ser positivt på, men som altid bliver det afgørende, hvordan de omsættes til konkret politik.

Annemarie Bisgaard Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk Annoncer og Abonnement

Karin Svensson Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Ansvarshavende

Her vil Dansk Gartneri fortsat arbejde for, at erhvervets perspektiver og erfaringer bliver bragt ind i de politiske drøftelser med den nye regering. Vi vil støtte de initiativer, der styrker dansk produktion, og samtidig være en tydelig stemme, når nye regler og krav skal udformes, så de tager højde for gartnerierhvervets virkelighed og konkurrencevilkår.

Ambitionen om mere dansk produktion, højere grad af selvforsyning og styrket konkurrence­evne skal følges af rammer, der gør det muligt at udvikle og styrke produktionen i Danmark. Ellers risikerer vi, at de politiske ambitioner og den praktiske virkelighed bevæger sig i hver sin retning.

Derfor ser Dansk Gartneri frem til dialogen med regeringens nye ministre. For u­anset hvor ambitiøse målsætningerne er, bliver de kun en succes, hvis de hænger sammen med den virkelighed, som danske producenter møder hver dag.

Forside: Susanne Jørgensen og Mads Hansen dyrker grønne asparges til lokalt salg under brandet ‘Jordens Guf’.

Foto: Annemarie Bisgaard

Jordens Guf Danske Planteskoler AI & Robotter

gartner tidende

FAGBLADET OM FRUGT, GRØNT OG PRYDPLANTER

Thomas Skovgaard Lund Telefon +45 21 63 12 62 tol@hortiadvice.dk

6 -7 | 2026 2. juli

gartner tidende 6-7 | 2026

5

Stor lyst til lokale asparges Susanne Jørgensen og Mads Hansen har dyr­ket grønne asparges i 17 år, heraf de seneste 10 på en ejen­dom øst for Grindsted. Aspargesene sælges primært direkte til for­brugere i egne boder under brandet ’Jordens Guf’, men også til en grossist.

Efterspørgslen på grønne asparges fra ’Jordens Guf’ ved Grindsted er stor, og derfor er der planer om at udvide arealet. Årets høst blev fornuftig trods en periode med kulde, frost og vækststop.

Annemarie Bisgaard

Med et areal på ca. 205 ha – både grønne og hvide – er asparges fortsat en niche­ kultur i Danmark, selv om interessen ser ud til at være stigende. Asparges er blandt de første forårsbebudere i dansk grøntsagsproduktion, og for avlerne er det en intensiv høstsæson, hvor timing, temperatur og kvalitet er afgørende for ­resultatet.

Det gælder også hos Susanne Jørgensen og Mads Hansen øst for Grindsted, der ­gennem 15 år har opbygget erfaring med dyrkning af grønne asparges i det flade, sandede hedelandskab.

Efterspørgslen overstiger produktionen Parret plantede de første grønne asparges i 2011 på lejet jord ved Filskov, og da de i 2015 købte en landbrugsejendom få kilometer derfra, blev der også her etableret asparges. Siden er produktionen udvidet – senest i april 2026 – så der i dag er ca. 2 ha med sorterne ’Gijnlim’, ’Prius’ og ’Bacchus’,

6

gartner tidende 6-7 | 2026

hvoraf der i år er høstet på omkring 1,5 ha.

Planerne om udvidelse næste år ligger allerede klar, så der både kan høstes og effek­ tiviseres mere.

- Da vi for tre år siden plantede et areal, var det med tanke på at udfase det ældste af arealerne, der nu er 11 år gammelt. Men det er svært at sløjfe det gamle areal, når efterspørgslen er større, end vi kan efterkomme, fortæller Susanne Jørgensen og Mads Hansen, der ved Gartner Tidendes besøg sidst i maj puster ud efter en sær­ deles travl pinse med sol og varme, der ­satte turbo på aspargesvæksten og -salget.

Bremset af kulde Sæsonen begyndte lovende med lune temperaturer og god vækst. De første asparges blev høstet den 26. april, præcis som sidste år. Men så slog vejret om i kulde og enkelte nætter med frost.

- Væksten var så påvirket af kulde i omkring 10 dage, hvor vi kun skar cirka en fjerdedel af det normale, og vi måtte kassere

beskadigede skud især i sorten ’Bacchus’, fortæller Susanne Jørgensen.

Først op mod pinse steg temperaturen igen, og høsten vendte hurtigt tilbage.

- På de bedste dage bliver det til op mod 70 kg asparges, mens kølige dage kan redu­ cere mængden til omkring 30 kg. Høsten ­afsluttes traditionelt ved sankthans, og jeg er allerede begyndt at tælle ned, s­ miler hun, selv om der er udsigt til endnu fire uger på den lille selvkørende høstmaskine.

Dyr etablering Parret planter normalt kun ca. en halv hektar ad gangen – 10.000-11.000 planter med syv planter pr. løbende meter. ­Grønne asparges er ikke den billigste kultur at etablere med en plantepris på seks kr. eller ca.

130.000 kr. pr ha.

- Til gengæld kan vi høste på dem i 8-10 år, når de først er etableret. Den nyeste plantning fra april 2026 er kommet rigtig godt fra start, så vi regner med at kunne høste i cirka tre uger allerede næste år, siger Mads Hansen.

Susanne Jørgensen skærer selv alle asparges. Det tager tre timer dagligt.

Den selvkørende, elektriske maskine er hollandsk fra Engels Machines, købt i 2017 for ca. 50.000 kr. ­Batterierne er stadig de originale.

Ukrudt er største udfordring Den store rækkeafstand på 1,90 meter gør asparges til en åben kultur med gode vækstbetingelser for ukrudt, som er den største udfordring i produktionen.

- Der skal være styr på især rodukrudt inden etablering, forklarer Mads Hansen, der pløjer, harver og grubber jorden inden plantning. I etableringsåret radrenser han mellem rækkerne, men i høstårene anvendes ikke mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

- Det er meget tidskrævende og kan ikke svare sig. Når frøukrudtet bliver for kraftigt og vokser over aspargesene i sidste halvdel af høstsæsonen, vælger vi en mere kontant løsning med at klippe det hele ned med plæneklipperen. Det koster lidt udbytte, men kulturen kommer hurtigt igen, forklarer parret og understreger, at de ikke håndhakker – økonomisk set kan det ikke gå.

Begrænset sygdoms- og skadedyrspres Endnu har der aldrig været behov for svampebehandlinger i aspargesmarkerne.

Angreb af aspargesbiller er meget forskelligt fra år til år og normalt værst op mod den tilgrænsende skov. I år har problemet været begrænset.

- Vi lader nogle værtsplanter stå, så billerne ikke spreder sig for voldsomt, og ellers

Aspargesene skæres i samme længde et stykke over jorden, så den nederste træede del ikke kommer med.

kasserer jeg angrebne skud, forklarer Susanne Jørgensen, der også nævner snegle som en udfordring i våde perioder.

Med hensyn til gødningsstrategien følger Mads Hansen hovedsageligt anbefalingerne fra HortiAdvices dyrkningsvejledning, og desuden eksperimenterer de med at tilføre aspargesmarkerne komposteret ­hestegødning.

Lokal afsætning dominerer Høsten foregår manuelt hver dag fra ultimo april til sankthans, og det er Susanne Jørgensen, der selv står for hele skærearbejdet.

- Det giver den bedste kvalitet, og vi har heldigvis aldrig haft reklamationer på ­vores asparges.

Hun kører gennem rækkerne på et lille ­batteridrevet køretøj, hvor de afskårne asparges samles i spande og efterfølgende lægges i flade trækasser. Det tager tre timer dagligt – syv dage om ugen. Tilbage på gården bliver de skyllet, nedkølet og håndsorteret inden pakning.

Susanne Jørgensen og Mads Hansen af­ sætter deres asparges under eget brand, ’Jordens Guf’, primært i 250 grams

Friskhøstede asparges af sorten ’Gijnlim‘.

plastposer i deres to salgsboder samt til en grossist i Aarhus, som aftager aspargesene usorteret i fem kilos kasser.

Parret driver desuden jordbærproduktion på friland og i 15 tunneler, etableret siden 2015. De fleste anvendes til jordbær, enkelte til tidlige kartofler og tomater. Trods stigende efterspørgsel er yderligere ud­ videlser ikke aktuelle.

- Vi skal ikke have flere tunneler. Alt har en grænse, siger parret, som i ­højsæsonen beskæftiger ni litauiske medarbejdere samt personale til salgsboderne. n Afgrøder hos ’Jordens Guf’ 2026

1.

2.

Kultur

Areal

Jordbær

3,0 ha friland 1,2 ha tunnel1

Tidlige kartofler

4,5 ha friland 0,2 ha i tunnel

Ærter

2 ha

Grønne asparges

2 ha

Mad- og pyntegræskar

5,5 ha2

I alt

18 ha gartneri

Junibærende og remonterende Til Legoland, vejsalg og selvhøst

250 gram asparges pakket i plastpose sælges i vejboden for 30 kroner.

gartner tidende 6-7 | 2026

7

Fra gartneri til arkitektur – 39 års erfaring med glasbyggeri Siden 1987 har Drivadan udviklet, produceret og opført væksthuse, glasbyggerier og specialløsninger til gartnerier, planteskoler, havecentre, erhverv og private.

Virksomheden har sine rødder i erhvervsgartnerier, hvor funktionalitet, klimaoptimering og driftssikkerhed er afgørende for den daglige produktion. Denne erfaring danner fortsat grundlaget for Drivadans arbejde - fra moderne væksthuse og tekniske installationer til orangerier og arkitektoniske glasbyggerier.

Gennem årene har Drivadan leveret rulle- og mobilborde til professionelle gartnerier, plante- og salgsborde til planteskoler og havecentre samt specialtilpassede løsninger i stål, aluminium og glas. Fælles for alle projekter er fokus på kvalitet, funktionalitet og lang levetid.

En vigtig del af Drivadans arbejde er service og vedligeholdelse af eksisterende anlæg. Med indgående kendskab til væksthuse og gartneriinstallationer udfører virksomheden service på blandt andet rulle- og mobilborde, skydedøre og øvrige tekniske installationer. Målet er at sikre stabil drift og forlænge levetiden på anlæg og udstyr.

Den tekniske indsigt fra gartneribranchen har samtidig åbnet døren til nye anvendelser af det klassiske drivhus.

I dag arbejder Drivadan med alt fra eksklusive orangerier og glashuse til større specialprojekter, hvor glasbyggerier indgår som en naturlig del af moderne arkitektur og byudvikling.

Med næsten fire årtiers erfaring bygger Drivadan videre på sin gartnerifaglige arv - og leverer både nye løsninger, service og rådgivning til fremtidens grønne miljøer.

Mød os på Handelspladsen i Højme den 12. - 13. august 2026

Læs mere på Drivadan.dk, og følg os på Facebook eller Instagram.

Kontakt Drivadan på 6389 2015 eller info@drivadan.dk

8

gartner tidende 6-7 | 2026

Farverige plantedage i Odense Sensommerudgaven af Handels­ pladsen for potteplanter, Flora Dania Autumn Trade Fair, og Danske Planteskolers Plante­ fagmesse forvandler hallerne ved Alex Andersen til et stort udstillingsvindue for danske planter.

Floradania Autumn Trade Fair får logistikhallerne hos Alex Andersen i Odense til at summe af liv, når sæsonens varer og masser af inspiration til plantevalg og -anvendelse rykker ind.

Louise Vendelkær Spenner, Floradania Marketing, lovs@floradania.dk

Den 12. og 13. august 2026 samles potte­ plantegartnere og danske planteskoler igen til Flora Dania Autumn Trade Fair og Plantefagmesse side om side og fylder ­hallerne ved Alex Andersen i Odense med sæsonens smukke og inspirerende grønne og blomstrende planter.

Der forventes cirka 65 udstillere på efterårets Handelsplads og et udstillerantal på niveau med sidste år på Plantefagmessen.

Inde i hallen vil potteplantegartnerne præsentere et bredt udvalg af blomstrende og grønne planter til den kommende sæson.

Planteskolerne vil udstille udenfor og fremvise træer, buske, stauder og andre sæsonaktuelle produkter.

Udover planteskoler og potteplantegart­nere udstiller også relevante leverandører til branchen med løsninger og produkter målrettet planteproduktionen.

Lotte Bjarke

branchen. Her mødes kunder, leverandører, producenter og samarbejdspartnere for at se de nyeste trends. Handelspladsen skaber rammerne for netværk mellem kunder, leverandører og kolleger. Der er rig mulighed for at udveksle erfaringer, drøfte den kommende sæson og hente inspiration hos de mange dygtige gartnere. De personlige møder er fortsat en vigtig del af messen, hvor der både er plads til faglige dialoger og uformelle samtaler på tværs af branchen.

Der arbejdes på et spændende og fagligt program med oplæg og aktiviteter, som offentliggøres, når Handelspladsen nærmer sig. Besøgende kan blandt andet glæde sig til spændende oplæg i teltet arrangeret af Danske Planteskoler samt et influencerevent, Floradania Marketing står bag.

Derudover kan man allerede nu sætte et stort kryds i kalenderen, når FloraDania og Danske Planteskoler inviterer branchen til

et fagligt oplæg inde i hallen onsdag eftermiddag efterfulgt af tapas og netværk i teltet udenfor.

Læs mere og tilmeld dig som enten udstiller eller besøgende på www.floradania.dk og følg Floradania og Danske Planteskoler på SoMe og på hjemmesiderne, hvor det konkrete program vil blive offentliggjort løbende. n Jo flere planter, jo mere biodiversitet.

Også på parkeringspladsen.

En fast tradition Handelspladsen besøges hvert år af kunder og interesserede fra både ind- og udland. For mange er begivenheden en fast tradition, og den er et vigtigt mødested for

Danske Planteskolers Plantefagmesse løber af stablen som nabo til Handelspladsen for potteplanter på parkeringspladsen mellem hallerne, hvor træer, buske og stauder skaber havestemning.

gartner tidende 6-7 | 2026

9

GLIMT | fra nær & fjern Æbler i tåge

Fortsat højt forbrug af plast

Højtrykståge mod solskoldning af æbler er en metode, der er afprøvet på den ­hollandske forsøgsstation i Randwijk som alternativ til overbrusning med sprinklere. Ved højtrykståge presses ­vandet ud under højt tryk gennem specielle dyser og skaber en fin tåge, der driver ind over træerne og afkøler både luften og æblerne. Resultaterne af afprøvningen var gode i 2025. På varme dage kunne tågen sænke temperaturen 2-5 grader i forhold til ubehandlede parceller, og vandforbruget faldt fra 30 til 10-11 m3 i timen pr. ha i forhold til sprinklervanding. Vigtigst var, at antallet af solskoldede æbler faldt til nul.

Ulempen ved højtrykståge kan være, at den konstant høje luftfugtighed hæmmer fordampningen fra træet, hvilket kan begrænse transporten af calcium til frugten og dermed nedsætte frugtens fasthed.

Derfor vil man i denne sæson forsøge at styre højtrykstågen ud fra temperaturen på selve frugthuden, så forstøvningstiden reduceres, hvilket både sparer vand og måske eliminerer de negative effekter på frugtens hårdhed, skriver fagbladet Fruitteelt.

I 2024 brugte hver dansker i gennemsnit 161 kg plast, svarende til et samlet forbrug på 957.000 tons. Det er 43 kg mere pr. person end i 2010, men niveauet har været relativt stabilt siden 2017. Ifølge Danmarks Statistik ligger Danmarks forbrug af plast over det europæiske gennemsnit, hvilket blandt andet kan hænge sammen med et højt generelt vareforbrug.

Plastforbruget omfatter både virksomheder og husholdninger. I husholdningerne udgjorde plastemballage 147.000 tons i 2020, svarende til 40 procent af det samlede plastforbrug. Biler var næststørste kategori med 40.000 tons (11 procent), efterfulgt af tøj og sko med 36.000 tons. Samtidig er mængden af indsamlet og sorteret plastaffald til genanvendelse fordoblet fra 2011 til 2023, især som følge af øget affaldssortering i husholdningerne.

Kunstige blomster er populære

Ny nitratgødning fra biogasanlæg Et nyt, fireårigt GUDP-projekt med et budget på 19 mio. kr. skal udvikle en flydende nitratgødning baseret på afgasset biomasse fra biogasanlæg. Teknologien omdanner ammoniumkvælstof til nitrat ved hjælp af biologisk nitrificering med naturlige bakterier og ren ilt. Nitrat er let at lagre og anvende uden tab til miljøet, og nitrat kan tilføres planter, så de udnytter kvælstoffet maksimalt. Det eneste, der tilsættes under processen, er hydratkalk til at sikre den rette surhedsgrad i anlægget. Målet er at forbedre kvælstofudnyttelsen, reducere udledning af drivhusgasser og mindske kvælstofudvaskning til vandmiljøet.

Danmark producerer i dag 21 mio. tons afgasset biomasse årligt med 94.500 tons kvælstof, og mængden forventes fordoblet inden for ti år.

Projektet, der ledes af chefkonsulent Erik Fog, Innovationscenter for Økologisk Landbrug (ICOEL), er et samarbejde mellem ICOEL, AST, AU og gartneriet Knud Jepsen A/S.

Det lyder umiddelbart mærkeligt, at kunstige blomster og planter er tiltagende populære midt i en tid, hvor alle taler om natur, biodiversitet og miljø. Ikke desto mindre har Pressloft.com, der er et netværk for mere end 26.000 pressefolk og influencere, registreret netop det.

Pressloft formidler materiale om produkter fra et bredt udvalg af leverandører til mediefolkene og fortæller, at antallet af søgninger på ’Artifical Plant’ er steget med 520 procent i løbet af det seneste år.

- Kunstige blomster og planter er ikke længere bare et praktisk alternativ til friske blomster. Trenden appellerer til en voksende appetit på elementer, der kan styles sæson efter sæson, konstaterer Pressloft.com

Ny robot mod tidsler og mælkebøtter Tre unge, danske robotingeniører, der sidste år startede firmaet Herd Robotics, er i gang med at udvikle en autonom robot til bekæmpelse af ukrudt med pælerødder eller andet besværligt ukrudt. En prototype af robotten blev vist frem ved Øko-markdag i Kolding i begyndelsen af juni, skriver LandbrugsAvisen.

Robotten fungerer ved, at dronefotos af marken via AI bliver omdannet til et behandlingskort, der nøjagtigt viser, hvor ukrudtet står. Data overføres trådløst til robotten, der har rtk-gps, og som derefter selvstændigt kan luge marken, udtaler udviklerne til LandbrugsAvisen.

Den batteridrevne robot med fire motordrevne hjul er udstyret med en skæreenhed, der ligner en lille roterende spade. Spaden kører ned over hver enkelt plantes pælerod, som den bryder over i meget små stykker. Den arbejder kun på én ukrudtsplante af gangen ned i otte centimeters dybde. Ifølge udviklerne er der kun ca. 1,5 procent af ukrudtet, der kommer igen.

Udviklerne forventer en pris på 200.000-250.000 kroner, og at den er klar til salg i løbet af 2027.

10 gartner tidende 6-7 | 2026

Foto: Herd Robotics (LinkedIn)

GLIMT | fra nær & fjern Natur, ro og fantasi

Teamoss – et nyt vækstsubstrat

Fotocredit: Suntory

Fra 13. til 16. august 2026 forvandles Odense centrum endnu engang til et blomstrende univers fyldt med oplevelser, inspiration og events med planter som omdrejningspunkt. Årets tema er Natur, ro og fantasi inspireret af H.C. Andersens eventyr Hyldemor. Med afsæt i fortællingen sætter festivalen fokus på naturens evne til både at skabe ro og vække fantasien med en stor temaudstilling på Flakhaven foran byens rådhus. Her mødes naturens skønhed og fantasiens kraft i oplevelser, der giver plads til både fordybelse, nysgerrighed og nye ideer. Åbningen af årets Blomsterfestival foregår på Flakhaven torsdag den 13. august kl. 17. Dagene danner desuden rammen om DM i Blomsterkunst, hvor 13 af landets dygtigste florister dyster.

Rundt om i byen vil der være workshops, kunstinstallationer og temaudstillinger. F.eks. inviterer Kold College til workshop på Gråbrødre Plads, hvor krydderurter, spiselige planter og naturens egne smagsoplevelser er i centrum.

Find hele programmet på www.blomsterfestival.dk

Den japanske virksomhed Suntory, der i gartnerisektoren er kendt som Suntory Flowers, og som forædler og udvikler primært sommerblomster, er baseret på en omfattende produktion af drikke­ varer, med udgangspunkt i Japan. Den produktion afføder store affaldsstrømme, der hidtil er blevet genanvendt til f.eks. husdyrfoder.

Nu tager virksomheden et skridt videre mod cirkulær produktion, idet Suntory Flowers har udviklet vækstsubstratet Teamoss, der primært består af brugte teblade fra produktionen kombineret med træfibre og andre råmaterialer. Substratet fremstilles i en patenteret proces og resulterer ifølge en pressemeddelelse i et vækstsubstratet med egenskaber, der kommer på højde med konventionelt sphagnumbaseret vækstsubstrat. På billedet er det Surfinia frøplanter dyrket i hhv. sphagnum (tv) og Teamoss. Suntory Flowers forventer at opskalere produktionen og begynde salg i Japan i 2027.

’Wellant’ på retur

Skæve grøntsager hitter

De senere år er der plantet rigtig mange æbletræer af sorten ’Wellant’ i Nordtyskland. Men de seneste to år har salget af ’Wellant’ både i Nordtyskland og i Holland været skuffende. De mange nye plantninger betyder, at produktionen vil stige fra de nuværende ca. 18.000 tons til forventeligt 28.000 tons årligt.

Det svigtende salg af ’Wellant’ betyder, at sorten nu stort set ikke plantes mere. Til gengæld bliver sorten ’Gala’ plantet i stigende omfang i Nordtyskland, så produktionen af denne sort forventes at stige med ca. 2.000 tons fra de nuværende 7.000 tons i løbet af et par år, skriver magasinet EFM.

Danskerne ser ud til at elske ’grimme’ grøntsager og frugter. En ny undersøgelse fra Verian for Stop Spild Af Mad viser bred opbakning i kampen mod madspild: 77 procent af danskerne er positive over for skæve og ukurante frugter og grøntsager, og 87 procent mener, at de smager lige så godt som de pæne.

Når man spørger danskerne, er smag altså vigtigere end udseende.

Der viser sig bl.a. i salget af skæve grøntsager og overskudsfrugter i detailkæder som Rema 1000, Coop, Dagrofa og Salling Group, skriver Stop Spild Af Mad i en pressemeddelelse. Her nævnes også, at gartneriet Nordic Greens har reddet 4,5 mio. ukurante tomater og agurker, mens gartneriet DanRoots har reddet 2.300 tons frasorterede, økologiske minigulerødder siden 2018.

Stifter af Stop Spild af Mad, Selina Juul, roser de danske forbrugeres fokus på madspild og understreger, at kampen mod madspild fortsætter.

gartner tidende 6-7 | 2026

11

TEMA | Danske Planteskoler

Ny planteskole vil lukke hul i markedet TT står for Thomsen og Thorhauge.

Henrik Thomsen og Mikkel Thorhauge har sammen etableret en helt ny planteskole, TT Plant, med produktion af frugttræer som speciale.

Der har være turbo på, siden TT Plant dukkede op som ny leverandør af frugttræer til havecenter­ segmentet sidste forår.

Høj kvalitet og bære­dygtig produktion er fokuspunkter.

Lotte Bjarke

Selvom ideen om at etablere planteskoleproduktion havde ulmet et stykke tid, var der ultrakort tid fra beslutningen blev truffet, til projektet blev sat i værk, og den nye planteskole TT Plant var en realitet.

T’erne i navnet står dog ikke for turbo men for Thomsen og Thorhauge.

Henrik Thomsen er et velkendt navn i branchen. Planteskolegartner af uddannelse, med erfaringer fra en række forskellige virksomheder og navnet bag handels­ virksomheden ProPlant.dk, der formidler alt fra frø og løg til buske og træer til anlægsgartnere, kommuner og kirkegårde.

Mikkel Thorhauge ejer og driver T ­ horhauge Anlægsgartneri i Støvring og har i den sammenhæng et samarbejde med Henrik Thomsen. Det samarbejde er nu udbygget betydeligt med TT Plant.

Beslutningen om at etablere noget så sjældent som en ny, dansk produktionsplante­ skole blev truffet tidligt forår 2025, og de første frugttræer sendt på markedet i efter­ året.

- Vi havde længe leget med tanken om at starte en produktion, men gik egentlig ikke

12 gartner tidende 6-7 | 2026

målrettet efter frugttræer, selvom der nok hele tiden har stået spiselige planter i idekataloget. Men da Hunsballe Planteskole i Karup, der har produceret frugt­træer i mange år, så valgte at lukke, og Prima Plant, der ligeledes producerede frugttræer, også er lukket, kunne vi se, at der var opstået et hul i markedet. Derfor valgte vi at starte med frugttræer. Nu skal vi blive rigtig gode til det, og så kan vi begynde at kigge lidt bredere, når vi har grundstenen på plads, lyder det fra de to nybagte plante­skoleejere, der nok er klar over men ikke bekymrede over, at de har bevæget sig ind i en branche præget af store udsving.

- Vi kan se, at hullet i markedet er der. Så må vi tilpasse os løbende, siger Henrik Thomsen.

En god del af udstyret til den nyanlagte planteskole er købt brugt hos Hunsballe Planteskole, der har lukket sin produktion.

Også systemet med produktion i poser er overtaget derfra. Et velfungerende system, der er fagligt godt for planter og transport men er mindre populært i havecentrene, hvorfor det overvejes at skifte over til potter.

Et hektisk forår Omkring 1 ha af en 3,8 ha grund ved Støvring, der ligger som nabo til Thorhauge ­Anlægsgartneri, kom til at danne rammen om TT Plant. Her blev der i foråret 2025 jævnet ud og etableret pottepladser, lagt Mypex ud, sat wirer op og installeret vandings- og gødningsfaciliteter med drypslanger til hver enkelt plante. Meget af udstyret kunne købes af Hunsballe Planteskole, og medarbejdere fra Thorhauge Anlægsgartneri lagde kræfterne i for at få det hele gjort klar, til der kom planter hjem.

- Konceptet er at købe etårs ungplanter hjem, der er klippet i rod og top, ligesom Hunsballe Planteskole gjorde. Planterne køber vi hos en specialist i Holland, der

TT Plant har etableret pottepladser på 1 ha areal ved Støvring, hvor årsproduktionen i første omgang løber op i 17.000 æble-, pære-, blomme- og kirsebærtræer.

Blomme- og kirsebærtræer er kommet til i sortimentet fra denne sæson. Nu står der i alt 80 forskellige frugtsorter målrettet det skandinaviske marked på produktionsarealet.

Thomsen, der glæder sig til at vise sortimentet frem på Danske Planteskolers Plantefagmesse i august.

Parallelt med egenproduktionen har TT Plant købt lidt færdigvarer af bærbuske hjem som supplement til sin egen produk­ tion, og det har givet anledning til tanker om, at det måske er en af de fremtidige veje, TT Plant skal videre ad, i form af egen produktion også af bærbuske.

- Om fem år er det formentlig tæt på umuligt at få kemiske midler til produktionen, så vi er nødt til at tænke anderledes. Vi har haft et meget lille svind, og måske er det faktisk bedre at smide få procent på komposten frem for at bruge penge på kemi og CO2-udledning, pointerer Henrik Thomsen.

- Vi kan allerede se, at nogle af de tiltag, vi har gjort, har effekt. Vi er nye i det her, og vi lærer hver dag. Men vi har som nybegyndere den store fordel, at vi ikke er farvede af, hvordan man altid har gjort. Så nu skal vi dygtiggøre os og finde ud af, hvad der er vores veje til supergode frugttræer og efterhånden også andre produkter, understreger Mikkel Thorhauge. n

også leverede til Prima Plant, forklarer ­Mikkel Thorhauge.

Dermed har leverandøren ­moderplanter af de sorter, skandinaviske forbrugere efter­ spørger, så der nu står 50 forskellige æbleog pæresorter på produktionsarealet i Støvring.

- I første omgang måtte vi tage de p ­ lanter, vi kunne få, for da beslutningen om at etablere TT Plant var truffet, skulle vi have levering indenfor en måned for at komme i gang i ordentlig tid og for at sikre os, at de træer, der allerede var produceret til det skandinaviske marked, ikke forsvandt andre steder hen, fortæller Henrik Thomsen.

- Så ja, det var nok lidt hektisk sidste forår, supplerer Mikkel Thorhauge.

80 frugtsorter i kataloget Konceptet indebærer en produktions­ cyklus, der er usædvanlig kort for en plante­skole. Planterne kommer hjem ­tidligt forår, bliver pottet op og sat ud på pottepladserne, hvor de vokser til over sommeren og så er salgsklare i løbet af ­efteråret og det følgende forår.

Planteskolen har nu sine egne tre med­ arbejdere i 2,5 stillinger med Mia Bager som en engageret tovholder. Mikkel Thorhauge kommer næsten dagligt i planteskolen, mens Henrik Thomsen – med hjælp fra Hans Caspersen, der arbejder freelance og har stor erfaring med frugttræer – er på landevejen for at sælge.

- Jeg synes, vi har fået en rigtig fin mod­ tagelse. Den største udfordring har nok været, at vi i princippet kun havde et halvt sortiment til den første sæson, fordi vi simpelthen ikke kunne få kirsebær- og blommetræer med så kort varsel. Det er der rettet op på til den nye sæson, så vi nu har i alt 80 frugtsorter i kataloget, siger Henrik

Kvalitet og bæredygtighed I første omgang er det dog alene frugt­træer, der står på produktionsplanen, der lige nu tæller 17.000 træer på årsbasis.

- Både Henrik og jeg er innovative og visionære, og vi vil gerne videre. Men lige nu står vi et sted, hvor vi skal have 100 procent styr på produktionen af frugttræer. Hvordan vi kommer videre, afhænger af, hvordan vi bliver taget imod i markedet, men at ideerne er der, det skal der ikke herske tvivl om, siger Mikkel Thorhauge, der under­streger, at visionen er at lave nogle supergode frugttræer til det skandinaviske marked og at lave dem så bæredygtigt som overhovedet muligt.

- Vi vil lave den fagligt korrekte plante efter alle kunstens regler. Vi vil lave bedre kvalitet. Vores konkurrenter er tyske og hollandske varer, der typisk har stået på den halve plads, pointerer Henrik Thomsen.

Derfor bliver der testet af og prøvet til på pottepladserne, hvor en del af træerne f.eks. produceres sphagnumfrit i pilekompost fra Ny Vraa. Efter ide fra konsulent Margit Bæk Jensen, HortiAdvice, er der i samme boldgade opnået tilskud til at få sat et stort antal fuglekasser op som hjælp i kampen mod skadedyr. Kemi er, så vidt det overhovedet er muligt, sat i skamme­ krogen, for der står bæredygtighed på agendaen for TT Plant.

TT Plant køber et års ungplanter, der er klippet i top og rod, potter dem op og stiller dem ud på pottepladserne. Her vokser de til over sommeren og kan sælges i løbet af efterår og forår. En ultrahurtig produktionscyklus for en planteskole.

gartner tidende 6-7 | 2026

13

TEMA | Danske Planteskoler

Danske planter Danske Planteskoler havde sædvanen tro både generalforsamling, virksomhedsbesøg og tanke­vækkende indlæg på programmet, da branche­ foreningens medlemmer mødtes midt i juni.

i danske plantehuller Roeds Planteskole dannede rammen om Danske Planteskolers generalforsamling, hvor der samtidig var lejlighed til at opleve planteskolens nye Globus Portaltraktor arbejde med at klippe Thuja ’Brabant’ til hækplanter.

Afhængigt af påmonteret værktøj, kan portaltraktoren udføre mange arbejdsopgaver i marken.

Lotte Bjarke

For Danske Planteskoler er det en målsætning, at brancheforeningen skal være et forum, hvor medlemmerne mødes og udveksler erfaringer som kolleger og ikke som konkurrenter. Det afspejler sig i en strøm af velbesøgte arrangementer, hvor stort og småt, der påvirker hverdagen i de danske planteskoler, bliver vendt i fællesskab. Den årlige generalforsamling, der blev afholdt den 17. juni i Roeds Planteskole ved Randers, er lidt af en festdag, hvor det politiske aspekt forenes med fagligt input og socialt samvær i form af såvel ledsagertur som aften­arrangement.

Torben Leisgaard aflagde som Danske Planteskolers formand bestyrelsens beretning, hvor han tog tilhørerne med på en tur gennem det forgangne års mange vellykkede arrangementer. Fra sidste års general­ forsamling i det nordsjællandske over plantefagmesser, Have & Landskab, det traditionsrige Vintermøde og en hel stribe temadage, der alle trak mange af huse.

Bureaukrati spænder ben AI og robotteknologi har været et gennemgående tema i året, der gik, for at klæde medlemmerne på til en udvikling, der kan være svær at følge med.

- Vi oplever alle, hvor hurtigt udviklingen går, og det gælder i høj grad også hos vores kunder – særligt i detailmarkedet. I bestyrelsen er vi opmærksomme på denne udvikling, og vi rækker løbende ud til alle vores samarbejdspartnere for at understøtte ét helt afgørende mål. Det skal være danske planter, der ender i de danske plantehuller, fastslog Torben Leisgaard.

I bestyrelsens politiske arbejde fylder den politiske ambition om omfattende skovrejsning naturligvis meget. Igen med et fokus på vigtigheden af at plante danske planter.

- Vi var tidligt ude og kom i dialog med ministeren. Her gjorde vi det klart, at træer ikke bare kan bestilles med et tryk på en knap. De skal produceres, og det tager tid, sagde Torben Leisgaard og glædede sig over, at Danske Planteskoler fik indført, at man kan få tilsagn og så opretholde

Genvalg

Torben Leisgaard blev enstemmigt og uden modkandidater genvalgt til posten som formand for Danske Planteskoler på brancheforeningens generalforsamling.

Torben Leisgaard blev genvalgt som formand for Danske Planteskoler på årets generalforsamling.

14 gartner tidende 6-7 | 2026

tilskuddet i op til tre år. En vigtig sejr for brancheforeningen.

- Desværre ser vi nu, at processen er gået i hårdknude. Det, der skulle være et grønt eventyr, er i stedet blevet en benhård kamp om jorden. For hvor skal de mange hektar til ny skov egentlig findes, spurgte Torben Leisgaard, der understregede, at det faglige skyts er ladt, krudtet er tørt og Danske Planteskoler står klar til at lægge maksimalt pres på den nye regering.

- Vi kan og vi vil levere planterne til fremtidens grønne Danmark. Men det kræver, at politikerne fjerner det bureaukrati, der spænder ben, lød det fra talerstolen, hvor også udfordringerne med Gartnerivejledningen, når det gælder recirkulering på containerpladser, blev adresseret i bestyrelsens beretning. n

Nyt udvalg skal se på Plantestandard

Danske Planteskolers Plantestandard, der faciliterer samarbejdet med Danske Anlægsgartnere og brancheorganisationens medlemmer, har efterhånden mange år på bagen.

- Plantestandarden ligger på hjemmesiden, men er måske ikke rigtig fulgt med tiden. Er der nogle, der vil indgå i et udvalg, hvor vi ser på, hvordan vi kan få den opdateret, spurgte Torben Leisgaard salen. Han fik omgående tilsagn og opbakning fra adskillige medlemmer, der gerne vil være med til at løfte den opgave og ser den som vigtig.

HAR DU BEHOV FOR KØL

Roser og hækplanter Når kvalitet ønskes – nu og i fremtiden

• Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller.

• Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Buddes Planteskole ApS Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

Huggetvej 123 · 5400 Bogense · Tlf. 64 81 18 16 Fax 64 81 26 20 · mail@buddesplanteskole.dk

En del af Biobest Group siden 2017

”Når du vil vide mere om biologisk plantebeskyttelse”

ÅBNING PÅ FLAKHAVEN I ODENSE TORSDAG DEN 13. AUGUST KL. 17.00

H.C. ANDERSEN FESTIVALS ODENSE BLOMSTERFESTIVAL

H.C.ANDERSEN FESTIVALS 13.-22. AUGUST H.C.ANDERSEN FESTIVALS ODENSE 13.-22. AUGUST

Mere end 500 kulturoplevelser 10 dage i august

ODENSE

borregaard@bioplant.dk • www.bioplant.dk

OBF Gartnertidende 90x125mm.indd 1

15

17.06.2026 gartner tidende 6-7 | 2026

11.55

TEMA | Danske Planteskoler

Fra dagligdag til fremtid Danske Planteskoler afholdt temadag den 28. april 2026 med overskriften sprøjteteknik og AI i containerproduktion og et program, der nåede vidt omkring.

Margit Bæk Jensen, HortiAdvice, mjen@hortiadvice.dk Jens Jørgensen, Niels Enggaard Klausen og Margit Bæk Jensen

Danske Planteskolers temadag blev afholdt i Svenstrup og Støvring, hvor to virksomheder dannede rammen om et velbesøgt arrangement med deltagere fra et bredt udsnit af landets planteskoler. Der stod sprøjteteknik og AI i containerproduktion på programmet, der adresserede både dagligdagens udfordringer og fremtidens muligheder.

Sprøjteteknik i praksis Er det muligt at øge afsætningen af sprøjte­ væske med luftassistance? Et aktuelt spørgsmål, når fremtiden byder på stadigt flere kontaktmidler samt biostimulanter og basisstoffer, som også er en form for kontaktmidler.

Temadagen begyndte med besøg hos landmand Valter Skårhøj, som har en Hardi Twin-sprøjte, der er en luftassisteret sprøjte. Der blev sprøjtet i en tæt rapsafgrøde, som var lige ved at begynde at blomstre.

Ved hjælp af blåt sporstof i sprøjtevæsken og lygter med UV-lys testede vi, om fordelingen af sprøjtevæsken ændrede sig, alt efter om luftassistansen var slået til eller

ej. Der var forskel, men vores forventning om, at sprøjtevæsken både kom længere ned i afgrøden og ville ramme på under­ siden, holdt ikke stik. Der var en bedre fordeling, men der blev ikke afsat noget på undersiden af bladene.

Finn Søndergaard fra virksomheden Sprøjteeksperten forklarede, at der ville blive en bedre afsætning, hvis det var muligt at give endnu mere luft, end den aktuelle sprøjte kunne. Han har erfaring med at bygge specialsprøjter med mulighed for at give rigtig meget luft til forskellige typer opgaver og kunder, så det er teknisk muligt.

Elektrostatisk sprøjtning Niels Enggaard Klausen, HortiAdvice, forklarede om principperne i elektrostatisk sprøjtning, hvor det er muligt at få afsat sprøjtevæske på bagsiden af et sprøjte­ mål. Metoden anvendes bl.a. til industri­ lakering. For længe siden hørte man også om det indenfor sprøjteteknik i landbruget, men mange års adgang til systemiske pesti­cider er sandsynligvis årsagen til, at der ikke har været meget udvikling.

Finn Søndergaard fra Sprøjteeksperten forklarer de muligheder og begrænsninger, der er med luftassisteret sprøjtning på en velbesøgt temadag afholdt af Danske Plante­ skoler sidst i april.

16 gartner tidende 6-7 | 2026

Glyphosat til mindre anvendelse Følgende midler har en 'mindre anvendelse' (husk at gemme brugsanvisning sammen med sprøjtejournalen) til bredsprøjtning i planteskolekulturer: • Roundup Dynamic (18-674) - til februar 2027 • Roundup Flex 500 (18-687) – til ­februar 2027 • Roundup Ultra XL (18-678) – til februar 2027 • Taifun C (396-93) • Glypper Go (396-94) Udstyr fra OnTarget Spray Systems er i samarbejde med det tyske firma Ant ­Robotics blevet demonstreret tidligere på året i dansk jordbærproduktion. I løbet af sommeren kommer der til at køre en robot med UV-lys mod meldug og elektrostatisk sprøjtning i jordbær i væksthuse.

AI baseret monitering af skadedyr Katrine Heinsvig Kjær, HortiAdvice, fortalte om erfaringer fra et projekt i væksthuse med at fange skadedyr, tælle antal og identificere arten ved hjælp af AI. RobCam, som er en skadedyrsdetektor fra Robtelli, og Trap-Eye fra Biobest er afprøvet i praksis. Robcam placeres i afgrøden og scanner gule fangplader dagligt, ana­ lyserer billederne og tæller arter.

Trap-Eye tager kun billeder 1–3 gange om ugen, der analyseres billeder, og der tælles arter.

Der er således gode muligheder for at få hjælp af teknologien, men også stadig mange udfordringer. F.eks. skal RobCam bruge god wifi-dækning og have skiftet batteri ofte.

Hvis man skal bruge sådanne ­optællinger aktivt, er det vigtigt med regelmæssige tællinger og at følge op, også når der er lave tal, og hverdagen kører derudaf. En generel udfordring er, at der kan komme

Ved hjælp af UV-lys kan man se, hvor den farvede sprøjtevæske rammer i en demonstra­tion af en luftassisteret sprøjte hos landmand Valter Skårhøj. Det turkisblå er sprøjtevæsken, det mørkeblå er UV-lyset.

Vinterraps er brugt som demoplante.

Meta-briller kan læse op

• Katja Batsberg, der er salgsrådgiver i en optikerkæde, fortalte og viste, hvordan Meta-briller virker. De er ikke meget forskellige fra almindelige briller i hverken vægt eller udformning.

• Som nyt AI-udstyr kan en brille nu læse op af en tekst, du kigger på. Den kan både bruges som brille, telefon, kamera og højtaler, så man kan se og lytte med sin brille.

Den kan også oversætte, men den har endnu ikke lært dansk. Prisen er 2.500 – 4.500 kr.

Dertil kommer prisen for glas med styrke, hvis man normalt har brug for briller. rigtig mange sørgemyg på fangpladerne, og de forstyrrer billedgenkendelsen af trips og minérfluer.

Kameraerne er trænet i at kende flere skade­voldere. De gule fangplader/-ruller sidder ikke direkte nede mellem planterne, så de fanger måske mindre, end der rent faktisk er. Indtil videre har de svært ved at hamle op med en dygtig medarbejder, og det er relativt dyrt at implementere. En ­fordel er, at data gemmes fra år til år, så eventuelle mønstre i skadesangreb og placering i væksthuset kan ses.

Anvendelse af glyphosat Niels Enggaard Klausen, HortiAdvice, rede­ gjorde for de krav, der er knyttet til brugen af glyphosat-midler. Det er underlaget, der afgør, om det overhovedet er tilladt at anvende dette aktivstof, og det må ikke anvendes på/i væksthuse, indkørsler, gårdspladser, fliser, grus, asfalt, beton, brolægning eller grusveje.

Glyphosat må anvendes på udyrkede are­ aler, hvis de ikke er befæstede eller stærkt permeable. F.eks. må det godt anvendes på en kørevej, hvis det er markjord, og langs med et drivhus, hvis der er markjord ind til soklen.

Der er kommet nyt krav til 2 meters afstand i forhold til anvendelse langs med veje, boliger, institutioner og offentlige arealer for at passe på beboere og forbipasserende. I forhold til § 3 arealer så er der dosisafhængig afstandskrav på helt op til 20 m. Disse krav kan ikke mindskes ved brug af særlige dyser.

Alternativer til glyphosat på gårdspladser er f.eks. pelargonsyreprodukterne TopGun

Finalsan Koncentrat og Katoun Gold samt eddikesyreproduktet No Weed Special. ­Ingen af de tre nævnte må bruges i væksthuse. I væksthuse er kun Beloukha tilladt med krav om enten afskærmet sprøjtning eller brug af kompakt luftinjektionsdyse.

I planteskoler er glyphosat-produktet Roundup PowerMax XXL godkendt med max. tre behandlinger med mindst 28 dages interval. Det er godkendt til 16. februar 2027. Roundup XXL er afmeldt og må ikke anvendes efter 15. juni 2026.

Sphagnumfrit vækstmedie Næste besøg gjaldt den nye planteskole TT Plant ved Støvring, der køber unge frugttræer i Holland og dyrker dem, til de er salgsklare.

Alle planter får tilsat en mykorrhiza-tablet i potten for at øge plantens mulighed for bedre at optage næring. Det giver sundere rødder og dermed sundere planter.

Som noget nyt vil der fremover blive pottet i pilekompost fra Ny Vraa A/S, som er fremstillet af pileflis og kløvergræs og inde­holder et rigt varieret mikroliv, som forventes at give bedre vandhusholdning og næringsstofudnyttelse og dermed mere robuste planter. Fra tidligere års projekter er der gode resultater med at blande en vis mængde kompost i vækstmediet, så det bliver ­rigtig interessant at følge, hvordan det arbejder, når der er ­pileflis i. Produktet er 100 procent sphagnumfrit.

Tågesprøjte på containerpladsen Planteskolen har en ældre tågesprøjte, og med den blev der demonstreret og diskuteret optimal sprøjteteknik til produktionen. Der blev udbragt sporstof og kigget på det med UV-lamper. Der var en udmærket fordeling på forsiden af stammerne, men ikke meget bagpå, og det kneb også med, at sprøjtevæsken kunne nå helt ind til midten af pottepladsen. Det blev vurderet, at en marksprøjte sandsynligvis ville kunne ­udføre et mere ensartet sprøjtearbejde gerne en sprøjte med luftassistance. n

Der er fin afsætning på ”forsiden” af æble­ træets stamme, men det kniber med, at den ældre tågesprøjte kan få noget afsat på ”bagsiden” af stammen. Det turkisblå er sprøjtevæsken, det mørkeblå er UV-lys.

Deltagerne tjekker det arbejde, som tågesprøjten har udført i frugttræ­ produktionen hos TT Plant.

gartner tidende 6-7 | 2026

17

Æblebladhveps truer økologiske plantager

Æblebladhvepsen angriber frugter, der enten falder til jorden og eller har et forkorket spor af arvæv efter larvens gang. Den enkelte larve kan forårsage stor skade med gnav i flere små frugter.

Æblebladhvepse har i mange år givet store problemer i økologisk frugtavl. Aktivstof udvundet fra den tropiske plante Quassia er forholdsvis effektivt til bekæmpelse, men det er højst usikkert, om det vil blive tilladt herhjemme.

Birgitte A. Pedersen, HortiAdvice, bipe@hortiadvice.dk

Økologisk produktion af æbler i Danmark er vanskelig af flere grunde. De gennemsnitlige udbytter pr. hektar ligger væsentligt lavere end hos avlere i landene syd for Danmark. En undersøgelse gennemført for Økologisk Landsforening i 2012 viste et gennemsnitligt udbytte på ca. 5 tons pr. ha i danske plantager. Niveauer, der spænder fra ca. 2 tons i ekstensive øko-plantager, som ikke foretager indgreb mod skadevoldere, til ca. 10 tons i øko-plantager, der benytter svovlbehandlinger mod skurv og feromonforvirring mod viklere m.m. Dette ifølge en undersøgelse fra 2011-2012.

Hos tyske og hollandske øko-frugtavlere ligger udbytteniveauet nærmere 40-50 tons pr. ha. Retfærdighedsvis bør nævnes, at der også i Danmark er avlere, som – i nogle sorter og nogle år – nærmer sig udbytter omkring de 30-40 tons pr. ha.

Massive angreb I Danmark oplever en del avlere udfordringer med at opnå tilstrækkeligt mange stærke blomster i træerne og deraf følgende lille

Æblebladhvepsens biologi

frugtmængde. En anden faktor er de meget få muligheder, der er for at regulere de insektangreb, som fra tid til anden uvægerligt kommer, eksempelvis æblesnudebiller, rød æblebladlus og æblebladhvepse.

Det har gennem mange år været et problem, at der mangler mulighed for at bekæmpe æblebladhvepse. Nogle år er der massive angreb i f.eks. ’Discovery’ og ­’Aroma’. Selv efter en flot blomstring kan angrebene være så store – fordi larverne kravler fra frugt til frugt – at de ødelægger en ellers lovende høst.

Forsøg med quassia Der har tidligere været forsøgsmæssige afprøvninger med brug af handelsproduktet Quassia, der er baseret på aktivstoffet ­quassia, og som har vist rigtig gode resul­ tater. Aktivstoffet er udvundet fra den tro­ piske plante Quassia. Der er opnået god virkning af at sprøjte ekstrakt fra planten på de tidlige larvestadier. Midlet ville kunne hjælpe markant i de år, hvor der er stor ­flyvning af æblebladhvepse.

• Æblebladhvepsen, Hoplocampa testudinea, overvintrer i jorden og lægger æg i æbleblomsterne i april-maj.

• Angreb ses som et hul fra hvepsens læggebrod lige under bægerbladene efter blomstring.

• Larverne søger efter de proteinholdige kerner i helt unge frugter. Den enkelte larve kan forårsage stor skade med gnav i flere små frugter frem til slutningen af juni.

• Angrebne frugter falder enten til jorden eller vil have et forkorket spor af arvæv efter larvens gang. Larvens orange, klæbrige ekskrementer skubbes ud på frugtens overflade.

• Omkring begyndelsen af juli søger larven ned i jorden i ca. 25 cm dybde for at overvintre og forpuppe sig. De søger op som voksne igen næste forår – eller ét-to år senere.

18 gartner tidende 6-7 | 2026

En regelret godkendelse af quassia til brug i økologisk kernefrugt i Danmark ser imidlertid meget vanskelig ud. Markedet for et middel til økologisk kernefrugt – hvor der i Danmark kun er ca. 650 ha – giver ikke forhåbning om, at der er agrokemiske virksomheder, som vil bruge ressourcer på at opnå godkendelse hos Miljøstyrelsen. Også fordi mange økologiske frugtavlere jo netop gerne vil undgå brug af hjælpestoffer. Derfor vil der næppe blive tale om et stort og sikkert salg.

Basisstof Midler til brug i økologisk dyrkning kan også blive tilgængelige, hvis de optages på EU’s liste over basisstoffer og godkendes af Miljøstyrelsen. Optagelse som basisstof stiller også en række krav til det pågældende middel. Her har man forhandlet i flere år om at få quassia optaget. Indtil videre uden held.

Afprøvninger viser effekt Der er gennem en række år gennemført forsøgsvis afprøvning med brug af Quassia i Danmark, og vi har set, at Quassia virker mod æblebladhvepse. Afprøvningerne har været koordineret af tidl. konsulent og seniorforsker Hanne Lindhard Pedersen. På grund af disse afprøvninger ved vi, hvornår i larvens udvikling Quassia er aktuelt, og hvordan midlet bør anvendes.

Der lægges pres på for at få Quassia godkendt til brug i Danmark. For avlerne er det for så vidt ligegyldigt, om der bliver tale om en godkendelse via EU’s basisstofliste og Miljøstyrelsens efterfølgende

godkendelse eller en ’regelret godkendelse som bekæmpelsesmiddel’.

Der er gået utrolig mange år med argumenter for at få Quassia godkendt – uden at det er sket.

Hvis der politisk er ønske om flere danske økologiske fødevarer, burde denne godkendelse ske nu.

med en repræsentant fra Landbrug & Fødevarer, Økologi. Formålet med mødet er først og fremmest at få en dialog om, hvad avlergruppen kan gøre, hvordan der kan lægges pres på, og også hvilken godkendelse der er realistisk at arbejde videre mod - som basisstof eller godkendt pesticid. n

Møde om løsning I bestræbelserne på at gøre økologisk frugtdyrkning mindre risikobetonet mødes en gruppe økologiske frugtavlere midt i juni

I øjeblikket er opsætning af lange limbånd den eneste mulighed for at bekæmpe pæreog æblebladhvepse i økologiske plantager.

Ikke kønt, mener mange.

Basisstoffer

Et basisstof er et aktivstof, der primært bruges til andre formål end plantebeskyttelse (f.eks. i fødevarer eller husholdningen), men som er EU-godkendt til at blive brugt som et skånsomt bekæmpelsesmiddel. Disse stoffer må ikke skade mennesker, dyr eller miljøet.

Eksempler på basisstoffer er natron, nældeekstrakt, druekerneekstrakt, pilebark, chitosan m.fl.

Roser af kvalitet Larvens orange, klæbrige ekskrementer skubbes ud på frugtens overflade.

I pærer er problemet med bladhvepse voksende. De overvintrer i jorden og lægger æg i blomsterne i april-maj.

Roser af kvalitet Aktuelt at bestille nu

• Jordbærplanter

- Fresh 2026, Frigo 2027

• Hvidløg og overvintrings sætteløg • Multiklimanet/trampenet,

insektnet og ukrudtsdug/markvæv

Vi ønsker alle vores kunder en god sommer!

Kig forbi vores hjemmeside www.swhorto.dk

Grønløkke Planteskole Huggetvej 94 · 5400 Bogense Tlf. +45 6481 1162

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@ swhorto.dk

Charlotte Hejlsvig Henrik Nielsen Tlf. 21 67 82 44 Tlf. 23 24 24 15 charlotte.hejlsvig@ henrik.nielsen@ swhorto.dk swhorto.dk

Janus Sølvsten Tlf. 30 95 46 43 janus.solvsten@ swhorto.dk

gartner tidende 6-7 | 2026

19

De holder liv i buskfrugtproduktion Danske bæravlere var samlet i Ejnar Schmidts plantage den 9. juni for at udveksle erfaringer og vurdere årets udbytter i solbær, ribs og stikkelsbær. Her i en afdeling med tre år gamle buske af solbær­sorten ’Ben Lomond’.

Trods beskedne arealer kæmper en lille flok danske avlere for at bevare produktionen af industribær. De deler viden med hinanden om dyrkningsudfordringer for at sikre en god høst.

Annemarie Bisgaard Helle Mathiasen og Annemarie Bisgaard

Dansk produktion af industribær fylder ikke meget i landbrugsstatistikken. Ifølge SGAV blev der i 2025 dyrket 407 ha buskfrugt fordelt på 254 ha solbær, 80 ha ribs,

21 ha stikkelsbær og 52 ha Aronia. Hertil kommer 110 ha hyben og 24 ha havtorn.

Bag de beskedne arealer med solbær, ribs og stikkelsbær står en lille kreds af avlere, som har oplevet både rekordpriser og økonomiske kriseår. De kender hinandens plantager og deler erfaringer bl.a. ved Dansk Bærdyrkerforenings sommerarrangement, der i år fandt sted den 9. juni hos Lone og Ejnar Schmidt, Christiansfeld. Her så de 27,5 ha med stikkelsbær, solbær og ribs og fik indblik i aktuelle udfordringer.

Stikkelsbær – ikke den store succes Ejnar Schmidt dyrker 9,5 ha med stikkelsbær og har dermed en væsentlig del af det danske areal. Men nu drosler han lidt ned.

- Vi har dyrket stikkelsbær siden 2015, og de er aldrig rigtigt blevet en succes her. Vi bor nok lidt for koldt, og nogle af arealerne er for åbne og udsat for blæst, sagde ­Ejnar Schmidt, der dog alligevel glædede sig over, at kulturen har været med til at redde økonomien i de år, hvor der var dårlige ­priser på solbær.

Lone og Ejnar Schmidt, Langforte, skal i år høste på 27,5 ha med buskfrugt.

20 gartner tidende 6-7 | 2026

- Efter høst i år planlægger jeg at rydde ca. 4,5 ha af de ældre stikkelsbær, hvor udbytterne gennem årene har været for lave, oftest 4-5 tons pr. ha. I stedet vil jeg plante nye solbær, både ’Ben Lomond’ og ’Ben Alder’, lød det.

Hurtig gang i nye plantninger Etableringsfasen er afgørende for, hvor hurtigt et areal med bærbuske kommer i produktion.

- Vi har lært, at vi skal blive bedre til at få vækst i planterne fra starten, så vi hurtigere kan høste. Unge plantninger gøder vi derfor med 40 kg N pr. ha tidligt forår, 20 kg N i slutningen af maj og igen midt på sommeren. Vi skal dog også passe på, især i ribs, ikke at give dem for meget kvælstof, fordi de bløde skud kan knække i vinden, sagde Ejnar Schmidt, der gøder ældre buske med 80 kg N om foråret og yderligere 40 kg efter høst.

Røde og hvide ribs Ribsarealerne hos Ejnar Schmidt består af både ældre og unge arealer af røde og hvide ribs. De yngste er den røde sort ’Rondom’ plantet sidste efterår og et areal med hvide ribs plantet efteråret 2024.

- De hvide ribs er etableret både som planter og stiklinger direkte på blivestedet.

Stiklingerne kom ikke alle godt fra start, så vi måtte efterplante året efter. Men når ribs endelig er i gang, så gror de stærkt, sagde Ejnar Schmidt, der overvejer, hvordan de hvide ribs skal afsættes.

Et andet areal med ældre ribsbuske af sorten ’Rondom’ vil Ejnar Schmidt gerne be­ holde, fordi ribspriserne har været stigende.

- Men hvordan skal han forynge buskene, der kun giver 5-6 tons pr. ha, spurgte han.

Fra deltagerne blev det foreslået at skære buskene ned til en halv meter over jorden i første halvdel af maj måned. På den måde bliver genvæksten ikke så kraftig, at de nye grene lægger sig ned. Desuden bør buskene sidebeskæres efter høst.

Færre ukrudtsmidler Helle Mathiasen, HortiAdvice, fortalte på mødet om en række faglige emner med ­fokus på bl.a. svampe og insekter.

- Galmyg, som vi også har set i dag, ser jeg flere og flere angreb af, og det er et særligt problem i unge buske, men også bladhvepse kan være en alvorlig skadegører, sagde Helle Mathiasen og nævnte, at insektmidlet Lambdex er blevet en mulighed (mindre anvendelse) mod bladhvepse i ribs, solbær og stikkelsbær.

Med hensyn til ukrudt gjorde hun opmærksom på, at flere ukrudtsmidler er blevet eller bliver forbudt, så der fremadrettet er Boxer, Maister, Glyphosat og MCPA tilbage.

Ifølge bærdyrkernes formand, Jens Holme Pedersen, er der mange nye solbærarealer på vej i Polen.

- Betydningen af god sprøjteteknik må I ikke overse. Vi er i gang med et nyt treårs projekt med udbringningsteknik, hvor der arbejdes med at standardisere vurderingerne af sprøjteteknikken, sagde Helle ­Mathiasen.

Priserne svinger meget Priserne på bær har altid svinget meget. For en del år siden var solbærprisen helt nede omkring 60 øre pr. kilo saftbær, og flere avlere ryddede arealerne. Der skulle gå en del år, inden markedet igen betalte priser, der kunne sikre en rimelig rentabilitet. For fire år siden blev solbær afregnet med omkring et par kroner pr. kilo, mens prisen de seneste to år har været rigtig fin – særligt i 2025, hvor afregningen lød på ca. 15 kr. pr. kilo – den højeste nogensinde – vel at mærke for solbær i småkasser til løsfrost.

Hvordan solbærpriserne bliver i 2026, vides endnu ikke. Det afhænger bl.a. af den europæiske høst, især i Polen – den største producent i Europa – der ifølge foreningens formand, Jens Holme Pedersen, har en del frostskader i landets østlige del. Han vurderer, at den polske høst kan blive på niveau med sidste år. I England, Tyskland og Frankrig forventes et middel solbærudbytte. n

Bærbestyrelse

• Dansk Bærdyrkerforening har ikke længere en egentlig bestyrelse. Asger Lorentzen og Jens Holme Pedersen fortsætter som foreningens tovholdere det kommende år.

• Foreningen har 18 medlemmer.

Ejnar Schmidts plantage Solbær Ribs, røde og hvide Stikkelsbær Juletræer og pyntegrønt

Den næsten tornfrie sort ’Tatjana’ er klar til høst sidst i juni måned.

14,5 ha 3,5 ha 9,5 ha 14,0 ha

Slåen kan blive ny niche Et spritnyt produkt af økologiske slåen i form af friskpresset juice blev præsenteret ved de danske bærdyrkeres sommerarrangement.

Niels Arp-Hansen, Dyrelund, dyrker 15 ha med slåen, der er under omlægning til økologi, med henblik på fødevareproduktion.

Han eksperimenterer samtidig med forskellige måder at anvende frugterne på.

- Slåen er en mørk stenfrugt, rig på anti­ oxidanter, fibre, vitaminer og mineraler. Vi høster med en kirsebærryster, og efterfølgende lægger vi frugterne på frost, så den bitre og snerpende smag forsvinder, sagde Niels Arp-Hansen, der er en af de meget få kommercielle slåenavlere i verden.

Anvendelse af slåen De små, blå stenfrugter er mest kendt for deres anvendelse i sammenhæng med alkohol, f.eks. slåengin.

- Men slåen kan også anvendes på andre måder. Det arbejder vi på i vores eget lille udviklingsprojekt, sagde Niels Arp-Hansen, der senest har fremstillet koldpresset, ufortyndet og upasteuriseret juice af udstenede frugter. Den intenst farvede, mørke juice er kraftig i smagen men overraskende sød.

- Den efterlader mange smagsindtryk og

Et alkoholfrit alternativ til rødvin: Koldpresset, ubehandlet og u ­ pasteuriseret slåenjuice fra Dyrelund ved Hillerød.

Restauranter har også vist interesse for produktet til desserter. kan drikkes alene eller som et alkoholfrit alternativ til en kraftig rødvin, foreslog Niels Arp-Hansen, der også nævnte, at den pressede, fiberrige frugtrest – pulpen – kan udnyttes i alt fra müsli og bagværk til varme retter som lasagne. n

gartner tidende 6-7 | 2026

21

Vinder med wow-faktor FleuroStar Award 2026-2027 blev uddelt ved et festligt arrangement i forbindelse med FlowerTrials den 11. juni.

Prisen gik ikke overraskende til Dahlia Dalina® ’Maxi Noir Velvet Crush’.

Der var stor glæde, da PanAmerican Seed og Florensis vandt FleuroStar Award 2026-2027 for Dahlia Dalina® ’Maxi Noir Velvet Crush’

Lotte Bjarke

På en kold og regnvåd aften samledes 140 tændte branchefolk hos Suntory Flowers Europe for at overvære uddelingen af prisen FleuroStar Award, der går til en plante med wow-faktor. Altså en plante, man som planteshopper har svært ved at overse og gå uden om. Der er således ikke tale om en egentlig nyhedskonkurrence, så de nominerede planter er allerede på markedet.

Syv nominerede planter dystede om den fornemme titel. De var udstillet hos ni forskellige FlowerTrials værter, hvor såvel besøgende som den 30 mand store dommerjury af 13 forskellige nationaliteter kunne tage kombattanterne i syne under forskellige forhold. Og for at være helt ærlig, så stak den vindende Dahlia klart ud, når man havde kriteriet wow-faktor i baghovedet.

Sorten er forædlet af PanAmerican Seed og markedsføres i partnerskab med Florensis.

Juryens ord lød: ”Dahlia coccinea Dalina®

De nominerede planter til FleuroStar Award 2026-27 var udstillet på ni forskellige FlowerTrials lokationer i uge 24, hvor dommerpanelet kunne observere planternes præstation under forskellige forhold.

22 gartner tidende 6-7 | 2026

’Maxi Noir Velvet Crush’ har virkelig blikfang, der kombinerer mørkt løv med intenst purpurfarvede, fløjlsagtige blomster, der ser ud, som om de lyser i solskin. Dens perfekte vækstform, rigelige blomstring og stærke fremtoning sprang i øjnene på alle konkurrencens lokationer og imponerede dommerne”.

Nem at sælge Den allestedsnærværende Michael Perry, der er kendt som Mr. Plant Geek på de sociale medier, styrede slagets gang og stillede spørgsmål til folkene bag de nominerede planter fra scenen, så tilhørerne fik et lille indblik i arbejdet bag sorterne. Om vinderen lød det: ”Den har været svær at forædle – men den er nem at sælge”.

Mr. Plant Geek havde foretaget en helt uofficiel afstemning blandt sine 70.000 følgere på Instagram, der faldt ud helt i tråd med dommerjuryens valg.

Ud over æren kan vinderne glæde sig over at få betragtelig hjælp til markedsføringen af planten.

De øvrige nominerede var Canna generalis Cannova® ’Gold Lepard’ fra Takii Europe, ­Catharanthus roseus Soiree® ’Lavender Magic’ fra Suntory Flowers Europe, Cyclamen persicum x C. Purpurascens Elixia® ’Purple’ fra Morel Flowers, Origanum dictamnus ’French Flair’ fra Selecta One, Petunia ‘Tea Rosette Blend’ fra Beekenkamp Plants og Salvia nemorosa Salute® ‘Lavender’ fra Dümmen Orange. n

Michael Perry alias Mr. Plant Geek styrede slagets gang ved awardceremonien, der blev afholdt hos Suntory Flowers Europe.

Dalia coccinea Dallina® ’Maxi Noir Velvet Crush’ har i sandhed wow-faktor, som man også kunne forvisse sig om hos Florensis i løbet af FlowerTrials.

MØD MÅNEDENS GARTNER

og angrebet er forbi Natascha Ann Christiansen, Floradania Marketing, nach@floradania.dk

Mainspring er et unikt, pålideligt og skånsomt insektmiddel til indendørs prydplanter. Det giver effektiv bekæmpelse af trips, minérfluer og

Gert Graff, Graff Growing

larver og kan anvendes både alene og som en del af et integreret bekæmpelsesprogram.

Graff Growing er et familiejet gartneri, grundlagt i 1930, hvor Gert Graff i dag repræsenterer tredje generation.

Den tropiske plante Hibiscus rosa-sinensis, på dansk hawaiiblomst - fra Graff Growing med brandet HibisQs® - har ­været en hovedkultur i gartneriet siden 1980’erne og er i dag en vigtig del af virksomhedens identitet.

I gartneriet er det ambitionen at gå forrest og vise, hvordan man kan skabe en moderne potteplanteproduktion, der samtidig tager hensyn til miljø og ressourcer. Derfor deltager Graff Growing i et forsøg med nanobobler, hvor ilt under højt tryk tilsættes vandingsvandet. På den måde forbliver ilten i vandet og bliver mere tilgængeligt for planterne, hvilket resulterer i en større og stærkere rod.

Det betyder samtidig, at behovet for gødning er mindre, ligesom kemiforbruget reduceres betydeligt, da der opstår færre sygdomme i roden.

Udvikling er et centralt element for gartneriet. Det gælder også i produktionen af HibisQs®, hvor der løbende ­arbejdes med at reducere ressourceforbruget og skabe en mere ansvarlig produktion.

Floradania Marketing præsenterer 12 gange om året Månedens Gartner med en god historie, der fortjener at blive fortalt. Projektet når hele vejen rundt om potte­plantebranchen og profilerer dermed erhvervet bredt, både når det gælder produkter og produktion.

Find historierne på www.floradania.dk og på LinkedIn, Facebook og Instagram på @floradania_dk Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugt­ avlen og gartneribruget.

Syngenta Ornamentals Følg os på LinkedIn

gartner tidende 6-7 | 2026

23

Der bliver gjort meget ud af plantepræsentationerne på FlowerTrials.

Her er det Danziger, der slår et slag for en ny, eksklusiv serie af Petunia med varemærket Amazonas™ målrettet et yngre forbrugersegment.

Syngenta Flowers stod for årets måske mest kreative og gennemførte udstilling af planter, hvor et lufthavnstema gik igen. Her er det ”Lost and Found”-afdelingen, hvor der præsenteres planter fra glemmebogen, der har fået nyt liv.

Fire dage i

planteboblen

FlowerTrials 2026 bød på et stort udbud af alt det, planteindustrien kan forsyne gartnerier på den internationale bane med. Efter nogle dage i den planteboble, FlowerTrials er, er man tanket godt op med indtryk og inspiration.

Lotte Bjarke

Der var nyheder og gamle kendinge. Kvantespring i forædlingen og små forbedringer. Der var masser af de kendte og elskede sommerblomster, nogle der ser ud til at få en renæssance og ganske mange, som man ikke ser så tit, men som måske har potentiale i en verden og et marked, der til stadighed forandrer sig. Nyheder, der er så nye, at de først kommer på markedet om nogle år, var der også, så der er noget at glæde sig til.

Kort sagt: Årets FlowerTrials, der blev afholdt i Holland i uge 24, havde masser at byde på til den konvoj af branchefolk, der kørte rundt mellem de 26 lokationer, hvor 58 FlowerTrials værter stod klar til at tage imod med åbne arme.

Værterne var som altid en skøn blanding af forædlingsvirksomheder og småplanteproducenter, der henvender sig til såvel producenter som detailhandel, der efterspørger særlige produkter og koncepter.

Mange nyheder går igen hos flere af de

værter, der tilbyder småplanter, så foruden det egentlige plantevalg bliver der udført mange krumspring for at sammensætte spændende sortimenter, der appellerer til forbrugerne.

Ny rolle til stauder I en nyere værtkategori fandt man virksomheder, der repræsenterer mindre forædlere, der ikke har et stort system i ryggen, men har brug for hjælp til at komme ud over rampen og holde styr på bureaukrati

Sorter, der kan produceres uden brug af vækstregulering, er et mål for forædlerne, der gerne skilter med den egenskab som her hos Danziger.

Ny, nyere, nyest. På FlowerTrials kan man få et indblik ikke bare i årets nyheder men også i de kommende års. Her er det Flo­ rensis, der præsenterer en precommercial sort, der måske er klar til markedet i 2027.

Lobelia erinus ’Magenta’. gartner tidende 6-7 |Heatopia™ 2026 24

Spigelia marilandica ’Little Redhead’ er en usædvanlig staude, der blev intro­ duceret af AllPlant.

og rettigheder. Hollandske Plantipp er et godt eksempel på den type virksomhed og FlowerTrials vært, der altid er god for en overraskende nyhed. Engelske Plants for Europe arbejder internationalt efter et lignende koncept.

Mens sommerblomster er udgangspunktet for FlowerTrials-konceptet, er det bemærkelsesværdigt, hvor mange stauder der efterhånden har sneget sig ind i de mange flotte udstillinger. Stauderne ser ud til at have fået en ny rolle i markedet, hvor de sælges på blikfang til krukker og altan­ kasser helt på linje med sommerblomster.

Hydrangea er blevet en kæmpe kategori på FlowerTrials, hvor også andre haveplanter har fundet vej.

Stauder og buske til snit, f.eks. Hydrangea, Cotinus og Delphinium, er endnu en ny kategori på FlowerTrials med et velklingende salgsargument: Lokalt producerede snit­ varer som alternativ til importerede roser fra Afrika eller Mellemamerika.

Plantipp bv repræsenterer mindre, selvstændige forædlere og har derfor et utraditionelt sortiment at byde på. Her Anisodontea capensis Carnival Lights® ’Cotton Candy Pink’.

Miljø er et nøgleord I det hele taget er miljøbevidsthed blevet et nøgleord for forædlere såvel som småplanteproducenter gennem de senere år.

Det er ikke bare i Danmark, at vækstreguleringsmidler og kemi er i modvind, så der bliver gjort en stor indsats for at udvikle sunde og naturligt kompakte sorter. Mange steder blev der tydeligt skiltet med, at her var der nye sorter, der kan produceres helt uden vækstreguleringsmidler.

Også produktionshastighed er tydeligvis et fokuspunkt i forædlingsindustrien, og flere af småplanteproducenterne arbejder med at udvikle miljøvenlige vækstmedier såvel som emballageløsninger, der kan reducere klimaaftryk. n

Kolster bv præsenterede en omfattende serie af sorter af buske og stauder til snit med v­ aremærket Magical Cutflowers og salgs­argumentet ”dyrket i Europa”. Her Cotinus Magical® ’Green Fountain’ og Cotinus Magical® ’Red Fountain’.

Silene virginiaca ’Burning Heart’ tiltrak sig opmærksomhed hos Vitroflora.

Sakata fremhævede en serie af Calibrachoa med varemærket Calipetite® og sorter, der er karakteriseret ved lækre, moderne farver.

Aster Tiara® ’Opal Pink’ er en ny spændende farve i den populære kultur fra Royal van Zanten.

Ageratum houstonianum ’Monarch Magic’ fra Florensis er en rigtig retroplante, der har fået nyt liv takket være moderne forædling.

Dianthus er en kultur i fremgang, og der er et væld af nye sorter på markedet. Dianthus ’Red Around the Clock’ er så lysende rød, at den måske har potentiale som juleplante.

Erysimum liniifolium ’Super Bowl Orange’ fra Syngenta Flowers er en blandt mange nye sorter af den gammelkendte forårsblomst, der fås i et væld af fantastiske farver.

Euphorbia hypericifolia ’Shades in Pink’ er en fin, lyserød fætter til den populære hvidblomstrede ’Diamond Frost’, der blev præsenteret af Kienzler.

gartner tidende 6-7 | 2026

25

Økologiske sommerblomster i test

Hele kæden fra gartneri og salg til kunde er med i et projekt, der skal teste potentialet for økologiske udplantningsplanter i såvel produktionen som i butikkerne. Der er stor forskel fra kultur til kultur.

Bygrowers har på foranledning af Coop og Gasa Group gennemført en testproduk­tion af økologiske sommerblomster til udplantning.

Osteospermum, Dahlia, Bacopa og Pelargonium har fyldt 400 m2 væksthus i Stige i forårsmåne­derne og skal nu stå deres prøve i Coops butikker.

Lotte Bjarke

I Bygrowers’ gartneri i Stige byder et farverigt flor midt i maj velkommen til det, gartneriejer Nicolai Abildgaard kalder 400 m2 legeplads. Her er gartneriet på foranledning af Gasa Group og Coop i gang med at teste, om det er muligt at producere sommerblomster til udplantning økologisk i en kvalitet, der bærer hele vejen igennem værdikæden, så forbrugerne i sidste ende lægger dem i indkøbsvognen.

Testen afslører, at det i hvert fald ikke er umuligt, men også at der er meget store forskelle i potentialet for økologisk produktion fra kultur til kultur, og Nicolai Abildgaard understreger, at der er taget mange notater og gjort mange erfaringer, der skal arbejdes videre med til den kommende sæson.

- Jeg kan godt forestille mig, at i hvert fald noget af det bliver en del af fremtiden. Den ultimative drøm er selvfølgelig at lave et gartneri med et helt årshjul med økologiske potteplanter. Vi prøvede sidste år med

26 gartner tidende 6-7 | 2026

økologiske julestjerner, og det gik rigtig godt, når vi fandt de rigtige sorter. Der sker meget på forædlingsfronten, og der er meget, der er nemmere end for fem år siden, siger Nicolai Abildgaard.

- Hele projektet startede med et ønske fra Coop. Det er vi glade for, for det taler ind i mulighederne for øget samarbejde. I udgangspunktet spurgte vi os selv om, hvem der kunne løse opgaven, og valget faldt på ByGrowers. Den store kurve er på vej op – interessen for miljøvenlig produktion vokser. Så er det godt at være et skridt foran, siger Mona Salling, der er sales manager retail Scandinavia for Gasa Group og primus motor for projektet i salgsselskabet.

Osteospermum er en udfordring I første omgang blev fire kulturer udvalgt til testproduktionen, der munder ud i salgsplanter, der sælges i Coops butikker med det kendte og meget udbredte varemærke, Änglamark, der signalerer ”det trygge valg”.

Produktionen omfattede i alt 22.000 planter, hvoraf de 12.000 efter Coops ønske var Osteospermum, fordi det er den mest populære kultur blandt butikkernes kunder. Desværre viser testproduktionen, at det også er en af de mest vanskelige kulturer at producere økologisk, fordi planterne er svære at styre rent vækstmæssigt. Også Dahlia har vist sig at være lidt af en udfordring - men i den anden ende af skalaen, idet planterne bliver for små.

Til gengæld kan Nicolai Abildgaard fremvise fine eksemplarer af såvel ­Pelargonium som Bacopa, der ikke adskiller sig nævneværdigt fra standard­ varen, og også af et par andre kulturer, som ikke er med i den egentlige test­ produktion, men som afprøves parallelt.

Sorterne til testproduktionen blev udvalgt af Gasa Young Plants, der i sagens natur gik efter sorter med et naturligt lille behov for vækstregulering.

Hvordan skal en potteplante se ud, for at alle led i kæden fra gartneri til forbruger kan a ­ cceptere den? Det spørgsmål diskuterer Nicolai Abildgaard, Bygrowers, Mona ­Salling og Jens Hermansen, Gasa Group, med ­konventionelt producerede ­Osteospermum som sammenligningsgrundlag.

Til den bevidste forbruger Tanken var i udgangspunktet at lave et ­luksusprodukt til de kræsne og miljøbe­ vidste forbrugere.

- Hele produktionen er i 12 cm potter, og etiketten er helt rigtig. Änglamark er et meget stærkt varemærke, som vi har toppet op med økologi, siger Mona Salling, der ­håber, produkterne får en god modtagelse, så der kan opbygges en større produktion og sortiment.

Nu afventer vi spændt salgstal fra Coop, ­siger Mona Salling, der har store forventninger til Coops kommunikation i Samvirke og på de sociale medier om mulighederne for at vælge økologiske potteplanter.

Gasa Group har samtidig sendt såvel økologiske julestjerner som sommerblomster ud til den influencerskare, salgsselskabet samarbejder med, og ad den vej fået god omtale.

- Det er vigtigt, at vi har styr på hele værdi­ kæden, altså undtaget forbrugerne. Men produkterne skal have fokus og præsenteres bredt, for konkurrencen er stor, og det er nemt at drukne i mængden, understreger Jens Hermansen, der er marketing ­manager i Gasa Group.

- Vi skal være i tæt dialog med Coop, for det vil være så ærgerligt at stå med noget, der virker, og så se det smutte til sidst alligevel, fordi kommunikationen ikke nåede langt nok ud, pointerer han.

Der er stor forskel fra kultur til kultur i resultatet af økologisk produktion. Bacopa viser stort potentiale.

Gødning og vækstregulering Det er ikke muligt at købe økologiske stiklinger, men det var ikke svært at opnå en dispensation, der muliggjorde testproduktionerne.

- Vi startede kulturerne meget tidligt for at kunne køre planterne koldt. Når man ikke har adgang til vækstreguleringsmidler, er det vigtigt ikke at pace planterne, siger Nicolai Abildgaard, der med held har forsøgt at tilføre Multikraft Blume, der har lidt retarderende effekt.

Planterne er dyrket i kompost med hønsemøg som gødning, og Nicolai Abildgaard konstaterer, at netop planteernæringen er en af de udfordringer, man skal lære at tackle i en økologisk potteplanteproduktion. Til gengæld klarer biologisk bekæmpelse, som gartneriet i forvejen har mange erfaringer med, skadedyrskontrollen.

- Planterne har den næring, der er med i

potten. Vi kan ikke give dem farve med lidt ekstra gødning, og vi kan ikke måle lede­ tallet hen ad vejen, fordi gødningen er bundet i vækstmediet. Derfor er farven på planten og vækstregulering så absolut de største udfordringer. Vækstregulering gør også noget for plantefarven ud over den effekt på forgrening og knopsætning, den har. Kunsten er at få den vegetative vækst med, så vi må arbejde med knibning og med temperaturniveau i kombination med plantealder for at opnå det produkt, vi gerne vil. Desuden skal vi finde ud af, om alle led i kæden kan acceptere, at økologisk producerede potteplanter er lidt højere end de konventionelle. Alt i alt må vi gå ­efter de bedste sorter, der bryder naturligt, og så tester vi videre, siger Nicolai Abildgaard, der forventer at kunne producere et fuldt sortiment af sommerblomster økologisk i løbet af 3-5 år. n

Planterne fra Bygrowers økologiske produktion sælges i Coops butikker med det stærke varemærke Änglamark, som signalerer ”det sikre valg” til forbrugerne. Desuden bærer etiketten det røde Ø-mærke.

En af de store udfordringer ved økologisk produktion af potteplanter er den manglende adgang til muligheder for vækst­ regulering, der betyder, at nogle kulturer bliver højere, end de planter markedet er vant til at se. Det kan kræve opgør med vanetænkning og rygmarvsreaktioner i alle værdi­kædens led.

gartner tidende 6-7 | 2026

27

DANSK GARTNERI | Aktuelt

skal også skabe værdi i gartnerierhvervet Kunstig intelligens, eller Artificial Intelligence (AI), er ikke længere blot et fremtidsbegreb, man møder i science fiction-film eller teknologiske visioner om fremtiden.

AI er i stigende grad blevet en del af hverdagen og anvendes allerede af virksomheder verden over til at effektivisere arbejdsgange, analysere data og frigøre tid til andre opgaver.

Udviklingen mærkes også politisk. I det nye regeringsgrundlag peges der blandt andet på, at Danmark skal have de rette forudsætninger for at blive en stærk nation inden for kunstig intelligens, ligesom regeringen vil undersøge, hvordan AI kan bruges til at reducere administrative byrder for virksomhederne. Teknologien forventes med andre ord at spille en stadig større rolle i både erhvervslivet og den offentlige sektor.

Udviklingen rejser samtidig et vigtigt spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at gartnerierhvervet også får del i mulighederne, når kunstig intelligens bliver en stadig større del af samfundet og erhvervslivet?

Teknologi er en del af gartnerierhvervet Gartnerierhvervet har gennem årtier vist en stor evne til at omstille sig, være innovativt og tage ny teknologi i brug. Fra klimastyring og automatisering til energieffektive løsninger har teknologisk udvikling været en vigtig del af erhvervets udvikling.

Kunstig intelligens ser ud til at blive et af de næste store teknologiske

28 gartner tidende 6-7 | 2026

udviklingsområder. Det betyder ikke nødvendigvis, at AI kommer til at ændre alt fra den ene dag til den anden. Men teknologien har allerede betydning i mange dele af samfundet, og derfor er det vigtigt, at gartnerierhvervet også har mulighed for at tage del i udviklingen.

Kan AI reducere bureaukratiet?

For mange gartnerier fylder indberetninger, dokumentationskrav og kontroller stadig mere i hverdagen. Det administrative arbejde tager tid og ressourcer fra det, der burde være hovedfokus i erhvervet: at dyrke planter, frugt, grønt og træer af høj kvalitet.

Derfor har Dansk Gartneri tidligere igangsat en bureaukratikampagne, hvor virksomheder i erhvervet delte konkrete eksempler på regler, krav og administrative processer, der opleves som unødigt tunge eller vanskelige at navigere i. Eksemplerne bruges løbende i dialogen med politikere og myndigheder, så debatten om regelforenkling tager udgangspunkt i de udfordringer, virksomhederne møder i praksis.

I regeringsgrundlaget lægger regeringen op til at undersøge, hvordan kunstig intelligens kan anvendes til at reducere byrder ved erhvervsrettede indberetninger til det offentlige. Det er en interessant ambition, som kan få konkret betydning, hvis den omsættes til løsninger, der faktisk gør hverdagen lettere for virksomhederne.

Reelle byrdelettelser For Dansk Gartneri er det afgørende, at sådanne initiativer tager udgangspunkt i virkeligheden ude i virksomhederne. Hvis AI og digitale løsninger skal lette bureaukratiet, skal de udvikles med afsæt i de indberetninger, dokumentationskrav og kontrolprocesser, som i dag fylder mest i hverdagen.

Ellers er der en risiko for, at teknologien bliver endnu et lag oven på de eksisterende krav frem for en reel forenkling. Derfor vil Dansk Gartneri arbejde for, at gartnerierhvervets erfaringer og konkrete eksempler bliver tænkt ind, når fremtidens digitale løsninger skal udvikles. Målet skal være enkelt: mindre dobbeltarbejde, færre unødige indberetninger og mere tid til produktionen.

Produktivitet og konkurrenceevne I regeringsgrundlaget lægger den nye regering op til at nedsætte en produktivitetsog konkurrenceevnekommission, som skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan øge velstanden gennem højere produktivitet og stærkere konkurrenceevne. Kommissionen skal blandt andet hente inspiration fra den såkaldte Draghi-rapport og have fokus på, hvordan Danmark får de rette forudsætninger for at blive en stærk nation inden for kunstig intelligens.

Et centralt budskab i Draghi-rapporten er, at Europa ikke mangler viden, forskning eller nye idéer. Udfordringen er i højere grad at omsætte innovation og ny teknologi til

DANSK GARTNERI | Aktuelt

Colourbox

investeringer, vækst og øget produktivitet i virksomhederne. Det er en pointe, som også er relevant i Danmark.

For hvis Danmark skal stå stærkere i den internationale konkurrence, kræver det ikke alene udvikling af nye teknologier. Det kræver også, at virksomhederne har mulighed for at tage dem i brug. Det gælder også i gartnerierhvervet, hvor digitalisering, automatisering og kunstig intelligens kan bidrage til at styrke både produktivitet og konkurrenceevne.

Ny teknologi kræver investeringer Men ny teknologi kommer ikke af sig selv.

Investeringer i smartere systemer, digitale løsninger og automatiserede processer kræver kapital, rådgivning og støtteordninger, der følger med udviklingen.

Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk Telefon: +45 3339 4545 Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

Investeringer i ny teknologi handler ikke kun om maskiner og udstyr. I stigende grad skabes værdien også gennem software, data og intelligente systemer, der understøtter produktionen. Derfor er det vigtigt, at fremtidens rammevilkår understøtter hele den teknologiske udvikling.

Dansk Gartneri vil derfor fortsætte arbejdet for bedre og mere tidssvarende investerings- og tilskudsmuligheder, der understøtter erhvervets teknologiske udvikling. Hvis regeringens ambitioner om højere produktivitet, stærkere konkurrenceevne og mere dansk produktion af frugt og grønt skal realiseres, kræver det, at virksomhederne har adgang til de værktøjer, investeringer og rammevilkår, der gør det muligt at omsætte teknologiske muligheder til konkrete resultater.

Formand for Dansk Gartneri Mikael Petersen Gartneriet Gedeholm Bindekildevej 38 5250 Odense SV mp@gartnervarme.dk Telefon 2021 1405

AI skal også skabe værdi i produktionen Gartnerierhvervet har gennem generationer vist en stærk evne til at omstille sig og tage ny teknologi i brug. Kunstig intelligens kan blive en del af den næste udviklingsbølge. Men hvis potentialet skal realiseres, kræver det mere end nye teknologiske muligheder. Det kræver investeringer, de rette rammevilkår og et politisk fokus på, at udviklingen også kommer produktionsvirksomhederne til gavn.

Dansk Gartneri vil derfor arbejde for, at erhvervet får de bedste forudsætninger for at tage fremtidens løsninger i brug. For kunstig intelligens skal ikke kun være noget, der anvendes på kontorer og i offentlige systemer – den skal også skabe værdi ude i virksomhederne, hvor dansk frugt, grønt og planter produceres hver eneste dag. n

Næstformand for Dansk Gartneri Jacob Søegaard Nielsen Ågerupvej 14 4000 Roskilde Jacob@soegaard.com Telefon 2220 2941

gartner tidende 6-7 | 2026

29

TEMA | AI & Robotter

Robotbrag gav genlyd Der var alt fra en fuldautomatisk flagstang til en menneskelignende robot, der dirigerede 7. Regiments Musikkorps, da den 10. udgave af Robotbrag satte Teknologisk Institut i Odense på den anden ende.

Den firbenede robot Spot kan bevæge sig på ujævnt terræn, gå på trapper og klare regn.

Den kan f.eks. løbe op og ned langs rækkerne i en mark eller plantage og detektere plantesygdomme eller tælle planter afhængigt af det værktøj, der monteres på den.

Lotte Bjarke

Robotbrag anno 2026 blev en decideret jubilæumsfest, hvor såvel besøgende som robotter strømmede til i rekordstort antal 7.-8. maj på Teknologisk Institut i Forskerparken i Odense. Robotbrag er en kombination af et åbent hus-arrangement og en messe for AI, droner, robotter, og hvad der ellers hører til genren med et bredt felt af udstillere. Arrangementet, der løber af stablen i Teknologisk Instituts udviklingshaller og i et kæmpestort cirkustelt rejst til lejligheden, er en af hovedbegivenhederne under Week of Robotics, der organiseres af Teknologisk Institut, branche­ organisationen DIRA og Odense Robotics.

Allerede fra morgenstunden strømmede de besøgende til og fyldte såvel messeom­ rådet som lokalerne, hvor der løbende blev holdt en strøm af oplæg om nutidens og fremtidens teknologi. Virksomheder, forskere, beslutningstagere, teknologieksperter og slutbrugere. Først og fremmest masser af mænd. Det vil næppe få nogen til at føle sig krænkede at kalde dagene for nørdernes paradis.

Stemningen var god og sitrende, og begejst­ ringen og entusiasmen blandt såvel gæster som udstillere brændte tydeligt igennem.

Her var ingen udstillere med en livstræt attitude og øjnene rettet mod deres mobiltelefoner. Overalt blev man taget imod med imødekommende smil og forklaringer om alt det, de tekniske vidundere kan, og deres store potentiale for at hjælpe med stort set alt.

Ny viden ad libitum 3.755 gæster kiggede indenfor og blev beværtet med baristakaffe, brunsviger og ny viden ad libitum. Der var langt imellem

30 gartner tidende 6-7 | 2026

gartnerne, og det var selvfølgelig heller ikke gartneriteknologi, der var i ­højsædet.

Dog var en af de nominerede til DIRAs Teknologi­pris faktisk fynske 4xRobots, der netop var nomineret for sit fokus på at udvikle en robot til gartneribrug.

Jord og vand er en af udfordringerne, når robotter skal hjælpe til i gartnerier, uanset om det er under glas eller åben himmel, men at det ikke kommer til at forhindre robotternes videre indtog i sektoren, er der næppe tvivl om.

Men som en udstiller bemærkede, så er det måske spørgsmålet, om man skal bygge robotten til gartneriet eller omvendt?

I hvert fald gik det igen, at de avancerede robotter, der er udviklet, i virkeligheden kan det meste. Det gælder bare om at få øje på potentialet og forsyne robotten med de værktøjer, der kan løse en specifik opgave samt kombinere teknologierne, så de spiller sammen og løser netop den opgave, der måtte være. En god tanke i en branche, der er udfordret, når det gælder arbejdskraft.

Men måske også en god ide at få konkretiseret sine udfordringer og måske invitere en robotspecialist på gartneribesøg. Han er jo nødt til at kende opgaven for at kunne løse den.

Snak med din robot At udviklingen forløber i et rasende tempo, er efterhånden lidt af en floskel, men det gør den altså, og den accelererer fortsat.

Ved et af de mange seminarer demonstrerede Malaika Din Hashmi fra Teknologisk ­Insitut, hvordan hun er i stand til at programmere en robotarm ved hjælp af generativ AI, det vil i bund og grund sige en chatbot, f.eks. Chatgpt, som de fleste allerede kender. Altså ikke noget med indviklede ­koder, som kun specialiserede robotfagfolk kan arbejde med.

I eksemplet, udført for øjnene af deltagerne, fik robotten den enkle opgave at stable klod­ ser, men potentialet forekommer enormt.

- Fordelen er, at vi som mennesker har nemmere ved at beskrive det, vi gerne vil have, i naturligt sprog frem for indviklede koder, sagde Malaika Din Hashmi og fik så robotten til at lægge klodserne tilbage på plads, ved at skrive nogle linjer i chatbotten.

Hendes kolleger Carsten Panch og Michael Nielsen fortalte derefter om, hvordan det er muligt at bruge AI til at træne og programmere visionsystemer. Det letter håndteringen af store datamængder betydeligt, når man kan bruge en chatbot til f.eks. at for­klare, hvad der skal segmen­teres ud. I eksemplet handlede det om kvalitetskontrol af kager, men det kunne formentlig lige så godt være genkendelse af plantesygdomme eller ­skadedyr, det gjaldt. n

Ved hjælp af en digital tvilling kan flere robotter arbejde sammen om en opgave, ligesom teknologien kan hjælpe med at tilpasse systemerne løbende, hvis de kommer ud af trit, når der ikke sidder en person og sørger for tilpasningen. Det kunne f.eks. være relevant i arbejdet med det autonome væksthus.

Flere udstillere præsenterede små, smarte fejerobotter, der arbejder efter samme princip som en robotplæneklipper. Måske en mulighed, når gangarealerne i væksthuset ikke kan spules.

Erik Winkler fra Teknologisk Institut forklarede, hvordan der arbejdes med at sætte robotter sammen til specifikke formål. Den terrængående robot, der kan arbejde i en vinmark, kan f.eks. beskære, plukke eller holde øje med sygdomme og skadedyr, afhængigt af, hvilket værktøj den udstyres med.

Heibjerg Robotics præsenterede prototypen af en selvkørende ukrudtsrobot, der arbejder med 90 grader varmt vand og kører efter gps. To unge mænd har startet virksomheden efter et møde på Facebook, hvor de delte deres ideer og fandt fodslag nok til at føre dem ud i livet.

Malaika Din Hashmi fra Teknologisk Institut demonstrerede, hvordan hun kan programmere en robotarm vha. en chatbot.

Den fuldautomatiske flagstang fra Uptimast kan hejse flaget, tage det ned og pakke det sammen i soklen. Den kan kodes til at flage på udvalgte dage og er f.eks. populær på plejehjem, i kommuner og virksomheder.

Indvielse af Humanoid Lab

På førstedagen inviterede Teknologisk Institut til åbning af sit splinternye Humanoid Lab, hvor der skal arbejdes med humanoide robotter - det vil sige menneskelignende robotter. Det foregik med pomp og pragt og selvfølgelig robotter, der stjal showet. Det var robotterne, der vinkede gæsterne nærmere og tilbød dem danselektioner, og det hele blev sat i gang med fuld musik, da en af robotterne dirigerede 7. Regiments Musikkorps for fuld udblæsning.

Men der var alvor bag festen og endnu et potentiale for udbredelsen af den nyeste nye robotteknologi.

- De humanoide robotter får rigtig meget opmærksomhed ude på markedet. Mange virksomheder forventer, at de kan blive løsningen på den manglende arbejdskraft, vi ser på en række områder. Det er positivt, for danske virksomheder skal følge med for at bevare robusthed og konkurrenceevne, siger Henrik Jacobsen, der er chef for Teknologisk Instituts Robotteknologicenter. Han tilføjer, at selv om de fleste danske virksomheder kan se klare gevinster ved at indføre robotter, så er det kun hver 10. virksomhed, der har en strategi på området.

gartner tidende 6-7 | 2026

31

TEMA | AI & Robotter

Samarbejdsvillig robot Siden februar har en ny medarbejder gjort sig populær hos Rosa Danica. Med sine fire arme klarer den med præcision og høj hastighed det ensformige arbejde, det er at plante stiklinger.

Rosa Danica har siden februar 2026 plantet småplanter af Campanula ved hjælp af en deltarobot fra fynske 4xRobots, der ikke kræver indhegning men kan arbejde side om side med menneskelige kolleger.

Lotte Bjarke

Det er en udfordring at få de rigtige medarbejdere i gartneribranchen. Dels er det dyrt, dels hænger god arbejdskraft simpelthen ikke på træerne. Især ikke, når der er tale om ensidigt gentaget arbejde, der kan være såvel hårdt for kroppen som kedeligt for hovedet. Samtidig oplever mange gartnerier store sæsonudsving og peri­ oder med spidsbelastning, hvor behovet for hænder pludselig stiger markant.

Derfor har potteplantegartneriet Rosa ­Danica i Marslev, der bl.a. producerer ­Campanula, investeret i en robot, der planter småplanter uden at blive træt i armene og desuden omgås og samarbejder gnidningsfrit med sine menneskelige kolleger.

Siden februar 2026 har robotten været i sving dagligt med at plante Campanula. I uge 19 var den opgave løst, og derefter kan robotten omskoles til andre opgaver i gartneriet, der også producerer Schlumbergera og Rosa i potter. Det kræver blot f.eks. et andet værktøj på robotarmene og en programmering.

I det hele taget er mulighederne mange for at implementere robotten til forskellige

opgaver. Umiddelbart er den oplagt til at plante småplanter og stiklinger i plugs eller papirpotter, men den kan også plante speedlingplanter, hvis standardgribekloen udskiftes med nåle.

I Gartneriet Østervang Sjælland er en tilsvarende robot under indkøring i pakkeriet, hvor den skal pakke agurker.

2.000 småplanter i timen Robotten, der er udviklet og produceret af den fynske virksomhed 4xRobots med bl.a. gartnerierhvervet som målgruppe, er en såkaldt deltarobot, der arbejder med fire arme.

Det går hurtigt, når den griber småplanterne i formeringsbakken med sin silikoneklo og nænsomt omplanter dem til potten.

Hvis jorden er vigtig

Skræddersyede voksemedier – Vi producerer efter dit ønske

Salg & Rådgivning: Kai Christensen · kai@fagerhultsgarden.se · +46 73-830 05 00 Henrik Johansson · henrik.salj@fagerhultsgarden.se · +46 70-688 91 68 Snapphaneallén 12 · S-286 73 Skånes Fagerhult · Sverige · +46 433-30618 · info@fagerhultsgarden.se · www.fagerhultsgarden.se

32 gartner tidende 6-7 | 2026

Én medarbejder samarbejder med robotten om processen, hvor småplanterne pottes og efterfølgende sættes på afstand.

- En sensor fortæller robotten, når potten passerer, og den ved, at hullet er midt i potten, hvor den så placerer småplanten. Det er enkelt, det går lynhurtigt, og fejl­procenten er næsten ikke til at få øje på, fortæller Torben Moth Madsen, der glæder sig over, at gartneriets fagligt dygtige medarbejdere kan bruge deres kvalifikationer til at gøre en forskel i produktionen, mens robotten udfører det kedelige arbejde.

- Robotten planter små 2.000 småplanter i timen. Den kan godt køre hurtigere, men jeg har ikke brug for, at den planter f.eks.

3.000. Jo langsommere den kører, jo færre fejl opstår der, og med dette tempo passer den ind i arbejdsgangen, hvor en enkelt medarbejder nu kan stå for planteopgaven i samarbejde med robotten, fortæller han.

Medarbejderen holder øje med robotten og ekspederer fyldte borde med nypottede planter videre til en afstandsrobot.

Robotten flytter med Robotten fra 4xRobots er en såkaldt kollaborativ robot, som er så venligt stemt overfor sine menneskelige kolleger, at den ikke kræver en sikkerhedsindhegning.

- Det er med til at holde prisen nede, at deltarobotten ikke kræver en masse sikkerhedsforanstaltninger. Det gør den også fleksibel, og da den samtidig står på et stativ på hjul, kan den nemt flyttes til andre opgaver andre steder i gartneriet. Der skal blot sættes strøm og trykluft til, forklarer Maria Gravesen, der er kommunikationschef i 4xRobots.

Hver af de fire arme drives af sin egen motor og er sat op med kuglelejer, så de simpelthen falder af, hvis de bliver påkørt. Den lette vægt og den begrænsende kraft, der arbejdes med, betyder samtidig, at robotten ikke kan slå nogen omkuld, skulle den komme i karambolage med en medarbejder.

Maria Gravesen, 4xRobots, og Torben Moth Madsen, Rosa Danica, vender de mange anvendelsesmuligheder, den fleksible og flytbare robot har, når de værktøjer, robotarmen griber planterne med, udskiftes.

Styring af robotten sker fra en tablet med et enkelt program, der følger med robotten, der er både udviklet og fremstillet i Danmark.

Kun motorerne er hentet i Japan.

Potentiale i mindre gartnerier Torben Moth Madsen lægger ikke skjul på, at han er begejstret for robotten.

- Når jeg brænder for noget, vil jeg gerne give min viden videre til andre i branchen. Det, jeg har oplevet, er, at robotten var nem og hurtig at få i drift. Den er enkel at bruge, og jeg mener helt klart, at jo mere avanceret det bliver, jo vanskeligere bliver det at bruge.

Det skal være simpelt, og der skal være taget højde for, at det er udfordrende for en robot at arbejde med noget organisk. Denne passer perfekt i gartneriets eksisterende set-up og kræver ikke meget plads, fordi den ikke skal hegnes ind, derfor var vi så hurtigt i gang.

Den koster mindre end en medarbejder på årsbasis, så derfor var beslutningen ikke svær at tage for mig, der arbejder i et erhverv, der har brug for automation til en rimelig pris. Jeg er sikker på, at en robot som denne har stort potentiale ikke mindst i mindre gartnerier med skiftende produktioner, siger Torben Moth Madsen.

Robotten har været på markedet siden januar 2025. Den kan enten købes eller leases, så det er muligt at komme hurtigt i gang med automation uden de store investeringer. n

DEN NYE VANDINGSTEKNOLOGI Autonom/GPS drift (arbejdsbesparende) Intelligent styring Pæcisionsvanding (bom) Mogens Lauridsen +45 51 16 17 98 mla@wekoagro.dk

John H. Christensen +45 21 46 66 92 jhc@wekoagro.dk

Kristen Y. Pedersen +45 51 16 17 83 kyp@wekoagro.dk

gartner tidende 6-7 | 2026

33

TEMA | AI & Robotter

Data og AI

sætter retning for udvikling

GreenTech Amsterdam samlede i juni over 550 udstillere og næsten 12.000 fagfolk til tre dage med fokus på fremtidens gartneriteknologi. Under temaet “PURE” var der fokus på bæredygtighed, ressourceeffektivitet og datadrevet produktion.

Katrine Heinsvig Kjær, Frida Helgadottir og Niels Enggaard Klausen, HortiAdvice, kkja@hortiadvice.dk

GreenTech 2026 viste tydeligt, at digitalisering, kunstig intelligens og præcisionsdyrkning fylder stadig mere i gartnerisektoren. Samtidig stod det klart, at fremtidens løsninger er komplekse, og at det kræver både tid og ressourcer at integrere dem i moderne gartnerier.

Data som fundament for beslutninger Et gennemgående tema var den hastige udvikling i brugen af sensorer og data.

Løsninger fra bl.a. Sigrow, Aranet og Quan­ tified Sensor Technology demonstrerede, hvordan gartnerier i dag kan overvåge planter, klima og vækstforhold i realtid.

Det er nu muligt at måle alt fra lys i plantehøjde samt CO₂ og fugt i plantemassen til vandindhold og ledetal i vækstmediet.

Virksomheder som Sigrow, Sendot og ­Phenovation leverer desuden avancerede målinger som bladtemperatur via infrarøde kameraer, fotosyntese via

klorofyl­fluorescens samt pH- og iltmålinger i vækstmediet. Samtidig tilbyder firmaet Ledgnd en platform, der samler data fra forskellige sensorer og klimacomputere, så gartneren får et samlet beslutningsgrundlag i forhold til f.eks. vanding, ventilation og lysstyring.

Der er dog stadig et stykke vej fra dataindsamling til reel værdi i praksis. Data skal først kvalitetssikres og struktureres, før de kan bruges i analyser. Dernæst kræver det tid og erfaring at forstå sammenhængene bag tallene. Data giver ikke svar i sig selv, men skal tolkes og valideres gennem gentagne observationer. Endelig kan det være en udfordring at omsætte denne viden til konkrete handlinger i den daglige drift.

Integration og automatisering En tydelig tendens er udviklingen af integrerede løsninger, hvor klimastyring, energiforbrug, vanding og dataanalyse samles i ét beslutningsstøttesystem. Her får gartneren overblik over hele produktionen – fra planlægning til klimastyring og energi­ forbrug – som et lag oven på de enkelte sensormålinger.

Platforme fra f.eks. Koidra, Source.ag, Argus Controls, Siemens og Blue Radix gør det muligt at samle og analysere data fra flere kilder og omsætte dem til konkrete anbefalinger. Det styrker det datadrevne beslutningsgrundlag og giver adgang til

Kunstig intelligens, AI, er med syvmileskridt på vej ind i gartnerierne. Et besøg på gartneriteknikmessen GreenTech i Amsterdam i juni understregede, hvor stor betydning teknologien får for fremtidens gartneriproduktion.

34 gartner tidende 6-7 | 2026

Artiklens forfattere, fra venstre Katrine Heinsvig Kjær, Frida Helgadottir og Niels Enggarard Klausen fra HortiAdvice, besøgte i forbindelse med GreenTech-messen orkidegartneriet OK Plant, hvor der arbejdes med at udvikle algoritmer til genkendelse af skader fra Echinothrips.

avancerede modeller og store datamængder. Omvendt stiller løsningerne samtidigt høje krav til datakvalitet og integration. Brugeren bliver i nogen grad afhængig af en ekstern “black box”, hvor beslutningsgrundlaget ikke altid er fuldt gennemsigtigt. Derudover kan løsningerne være mindre fleksible i forhold til lokale forhold.

Værdien afhænger derfor i høj grad af, hvor godt platformen passer til den enkelte produktion, og hvor robust datagrundlaget er.

Bæredygtighed er centralt Bæredygtighed var et centralt tema på tværs af messen. Hos ­Klasmann-Deilmann og Jiffy blev der præsenteret nye substrater baseret på alternative råmaterialer som træfiber, kokos, kompost og biokul. Disse materialer har et lavere CO₂-aftryk end sphagnum, men det er fortsat en udfordring at sikre samme dyrkningssikkerhed og plantekvalitet.

En ny løsning er et gelbaseret materiale til stiklinger og småplanter, der leveres som pulver og aktiveres direkte i gartneriet. Gelen er stabil, bionedbrydelig og steril og kan især være interessant i forbindelse med transport af stiklinger over lange afstande.

Inden for plantebeskyttelse var der ligeledes fokus på ­biologiske løsninger. Hos Biobest, Koppert og Royal Brinkmann blev der vist nye metoder til automatisk detektion af nyttedyr og integreret skade­dyrsbekæmpelse. Mange af løsningerne kræver dog tilpasning til de enkelte kulturer og skadegørere. Dette blev blandt andet illustreret ved et besøg hos gartneriet OK Plant, hvor der i ­samarbejde med Corvus Drones arbejdes med at udvikle algoritmer til genkendelse af skader fra Echinothrips i orkidéer.

Perspektiv for danske gartnerier GreenTech 2026 viste, at mange sensor­baserede løsninger i stigende grad er ved at være klar til praktisk anvendelse. Samtidig er de stadig under udvikling, og det kræver, at gartnerierne aktivt bidrager til at tilpasse løsningerne til egne produktioner og forretningsmodeller. Her spiller også forhold som datasikkerhed en vigtig rolle.

Samlet set peger messen på, at fremtidens gartneri bliver mere datadrevet, mere integreret og mere bæredygtigt. Udviklingen er allerede i gang – og kræver løsninger, der er tilpasset det enkelte gartneri. n

Åbent hus i Sverige 12-13 August kl. 9-17 Ovesholms IF , Tueängsvägen 61, 29192 Kristianstad Pernille vil være der torsdag den 13. august.

Kom og høre mere om vores nye koncept ‘Seasonal Colours’, stauder til forskellige salgstidspunkter.

Scan QR-koden for mere information om konceptet ‘Seasonal Colours’.

Kontakt Pernille Ratjen for uddybende information omkring sortimentet.

Pernille.viborg_ratjen@syngenta.com Mobil: 29 37 10 96 www.syngentaflowers.com

gartner tidende 6-7 | 2026

35

TEMA | AI & Robotter

Fra pakkeri til mark:

AI rykker ind

På de store fagmesser, IPM i Essen og Fruit Logistica i Berlin, var det tydeligt, at AI er ved at blive en integreret del af hverdagen, og der er mange nye tendenser på vej.

Jens Jørgensen og Dorthe H. Larsen, HortiAdvice, dola@hortiadvice.dk

Grøntsags- og planteskolebranchens leverandører var igen samlet på IPM i Essen og Fruit Logistica i Berlin i uge 5 og 6 i år. Her stod det klart, hvordan brugen af kunstig intelligens (AI) er stærkt på vej ind i gartner­ branchen. Samtidig var der en markant opdeling blandt udstillerne. Nogle udstyrs­ producenter investerer massivt i teknolo­ gien, mens andre fortsat har en mere eksperimenterende tilgang. Enkelte vælger stadig at holde hånden for øjnene og er endnu ikke i gang.

Men budskabet fra messerne var entydigt: Effektivisering og automatisering er nødvendig for at bevare konkurrenceevnen.

Det er ikke overraskende, at de kapitalstærke producenter er i front med nye systemer, der primært handler om besparelse og effektivisering af arbejdsgange. Når processen er omkostningstung, og markedet er stort, følger investeringerne med.

Det ses tydeligst inden for sortering og ­kvalitetssikring i pakkerier samt i redskaber til planteoptimering og kulturrensning.

Teknologi i praksis På messerne blev der vist et bredt udsnit af teknologier, hvor kunstig intelligens enten er på vej eller allerede i drift: • Frugtsortering med røntgensyn Scanning for både indvendige og udvendige skader sker nu med en præcision, der minimerer madspild og sikrer ens­ artede leverancer. Det er et område, hvor teknologien allerede er langt fremme i praksis.

• Præcisionslugning Flere løsninger kombinerer AI med laser, elektricitet eller mekanisk radrensning.

Kulturplanten fravælges aktivt, mens ukrudtet rammes præcist ved roden. Det ændrer grundlæggende måden, arbejdet udføres på.

• Rodbeskæring og scanning af træer Ved brug af scanning og fotos kan træer analyseres i forhold til beskæring, stamme­tykkelse og artsbestemmelse.

Dermed understøttes beslutninger, som tidligere i højere grad var baseret på erfaring.

• Vision-systemer og GPS Redskaber udstyres med kameraer og sensorer, der i realtid registrerer af­ grødens tilstand og position. Det gør det muligt at arbejde mere præcist på den enkelte plante.

• Tælling og registrering via drone og ATV AI anvendes til optælling af afgrøder og træer samt til positionering. Data indsamles hurtigt og systematisk og kan bruges direkte i planlægning og opfølgning.

Frugtsortering med fokus på udvendige skader af 'Granny Smith' æbler, InSTAn defect AI (Sormatech, Sorma Group, Spanien).

36 gartner tidende 6-7 | 2026

• Apps til beslutningsstøtte Håndholdte løsninger giver medarbejdere konkret støtte i arbejdsprocesser.

Det gør det lettere at træffe ensartede beslutninger og sikre et bedre datagrundlag.

• AI i pakkerier AI-baseret overvågning anvendes til at identificere fejl, effektivitet og arbejdsgange. Især i bemandingstunge pakkerier giver det bedre overblik og mulighed for at optimere flowet.

Data og hastighed Frugtsortering og præcisionslugning er afhængig af store databaser med informationer som billeder, farver, planters udformning og størrelse i forskellige udviklingsstadier. En beslutning om at frasortere en frugt eller udløse et laserskud mod en ukrudtsplante kræver en meget præcis viden. Systemet skal kunne skelne mellem det, der er i orden, og det, der ikke er.

Hvis der for eksempel arbejdes med citroner, skal databasen være meget detaljeret på alle citronens karakteristika. Det samme gælder ved lugning i unge løg, hvor forskellene mellem kulturplante og ukrudt ofte er små.

Efter registrering via kameraer og sensorer skal planten eller frugten identificeres, og der skal træffes en beslutning. I sorteringsanlæg er positionen kendt. I marken er situationen en anden, hvor både maskine og planter bevæger sig. Her stilles der store krav til både hastighed og præcision. Alt i alt kræver det høj beregningskraft og meget hurtige processorer, som kan arbejde direkte på maskinen.

Den digitale tvilling Et af de koncepter, der fyldte meget på messerne, er den digitale tvilling. Her opbygges en virtuel model af produktionen

baseret på data fra sensorer, kameraer og historiske registreringer. Det gør det muligt at afprøve forskellige scenarier, før de gennemføres i praksis, såsom: Hvad sker der med væksten, hvis temperaturen ændres?

Hvordan påvirker ændringer i vanding eller gødskning udbyttet? Hvilken effekt har en bestemt beskæring? Den digitale tvilling giver mulighed for at teste beslutninger på forhånd.

Roterende skuffejern.

(Robocrop AI, Garford, England).

Data afgør kvaliteten Kernen i at få AI-systemer til at fungere er datakvalitet. Nye kameraer og processorer arbejder i dag hurtigere end det menneske­ lige øje, men de er kun så gode som de data, de er trænet på. Hvis datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt, vil systemerne træffe forkerte beslutninger.

I praksis betyder det, at en løsning, der fungerer godt under kontrollerede forhold, ikke nødvendigvis virker i marken. Variation i lys, jord, sort og udviklingstrin påvirker resultatet, og det stiller store krav til bredden og kvaliteten af de data, der ligger bag. Det gør arbejdet med data til en reel driftsopgave. Data skal ikke kun indsamles, men også sorteres, valideres og opdateres

Fra mulighed til krav Indtrykket fra messerne er tydeligt. AI er ikke længere kun noget, der afprøves. Det er løsninger, som er på vej ind i den daglige produktion. Forskellen mellem dem, der investerer aktivt, og dem der afventer, bliver mere synlig. For danske producenter handler det derfor ikke længere om, hvorvidt AI bliver relevant, men om hvordan teknologien skal anvendes i praksis.

Det kræver investeringer og overblik. Hvor giver det mening at starte, hvilke data har man allerede, og hvad mangler der? AI er ikke en løsning i sig selv, men et værktøj.

Effekten afhænger af, hvordan det bruges, og hvor det skaber værdi i den enkelte produktion. n

identificere flaskehalse. Det handler ikke om overvågning i en negativ forstand, men om at få processerne til at glide bedre. Når arbejdsgange bliver mere klare, og fejl reduceres, kan det både øge effektiviteten og forbedre arbejdsmiljøet.

løbende. Ellers forringes kvaliteten over tid.

For producenter betyder det, at værdien af AI i høj grad afhænger af, hvor systematisk man arbejder med sit datagrundlag. Det er ikke nok at investere i teknologien. Det er kvaliteten af data, der i sidste ende afgør, om løsningen skaber værdi i praksis.

Effektivitet i pakkeriet AI vinder også indpas i de dele af produktionen, hvor mange medarbejdere er involveret. I pakkerier bruges teknologien til at finde fejl, analysere arbejdsgange og

Frigør hænder.

Frigør likviditet.

Rosa Danica bruger 4X robotter til plantning af stiklinger.

Med 4XROBOTS Flex - udviklet i samarbejde med Leasing Fyn - kan du lease samme teknologi til repetitive opgaver i din egen produktion.

Leasing fra 8.000* kr./md.

Fast kapacitet uden kapitalbinding Service og support inkluderet

B

AN

KOD

OT

TEN

E FT • RI

D

S

• SE RO

*Eksempel på leasingydelse ved standardløsning og gældende leasingvilkår. Faktisk ydelse afhænger af løsning, leasingperiode og kapacitet.

C

N

Kontakt Michael og teamet på 22 56 90 17 eller mmn@4xrobots.com for et uforpligtende besøg i dit gartneri.

I

gartner tidende 6-7 | 2026

37

TEMA | AI og Robotter

Ny teknologi til plantebeskyttelse Autonome platforme, UV-behandling og elektrostatisk sprøjtning er på vej ind i plantebeskyttelsen.

Alle tre teknologier blev demonstreret i væksthusjordbær hos Hunsballe Grønt sidst i marts.

Niels Enggaard Klausen, HortiAdvice, nek@hortiadvice.dk

Ved et velbesøgt arrangement den 26. marts 2026 blev ny teknologi til bekæm­ pelse af meldug og skadedyr vist frem – først gennem faglige oplæg på AU Flakkebjerg og siden i praksis hos Hunsballe Grønt ved Skælskør.

Mens formiddagen gav et solidt fagligt fundament, var det særligt eftermiddagens demonstrationer, der viste, hvordan teknologien kan anvendes direkte i produktionen.

Fagligt afsæt fra Flakkebjerg Ved formiddagens oplæg blev det blandt andet understreget, at kunstig smitte i forsøg giver et godt og ensartet grundlag for at vurdere effekt mod meldug. Samtidig viste resultater, at biopesticider som Kumulus S og Armicarb er blandt de mest

38 gartner tidende 6-7 | 2026

effektive midler – men også at sprøjteteknikken er helt afgørende for effekten.

Der blev ligeledes præsenteret forsøg med UV-lys, hvor forskelle mellem bølgelængder blev belyst. UV-stråler med bølgelængder på 222 nm kan give fytotoksiske skader, mens både 222 nm og 254 nm påvirker mider – men ikke trips. Effekter på både skadedyr og nyttedyr blev gennemgået, hvilket understreger behovet for en balanceret anvendelse i praksis.

Inden selve demonstrationerne blev der også kort introduceret til det tyske firma Ant Robotics, som udvikler autonome ­robotplatforme med mulighed for både UV-behandling, elektrostatisk sprøjtning og på sigt udbringning af nyttedyr.

Multifunktionel robotplatform Eftermiddagens demonstration havde fokus på teknologi, især en autonom robot-

platform, som kan tilpasses flere opgaver i produktionen. Platformen fra Ant Robotics blev præsenteret i funktion i rækkerne af jordbær i væksthuset. At køre her stiller særlige krav til præcision, rækkegenkendelse og stabil kørsel, som robotten håndterer ved hjælp af sensorer og avanceret navigation.

Robotten navigerer ved hjælp af 3D-sensorer og kamera og kan selv skelne mellem rækker, gangarealer og personer. Samtidig kan den via kunstig intelligens korrigere sin egen kørsel, hvilket sikrer en stabil og præcis fremdrift – også i de relativt smalle gange.

Robotten er designet til at kunne arbejde selvstændigt efter programmering – enten styret via kort på computer eller via direkte

Der var stor interesse for at se nye muligheder indenfor plantebeskyttelse, hvor auto­ mation, præcision og nye teknikker er helt centrale. Her i et væksthus med jordbær hos Hunsballe Grønt, hvor Ant Robotics fortæller om den autonome platform monteret med UV-lys.

Demonstration af elektrostatisk sprøjtning. Sprøjtevæsken afsættes på bagsiden af sprøjtemålet, i dette tilfælde et æble.

Sprøjtevæsken er positivt ladet, og dråberne søger mod det negativt ladede sprøjtemål, nemlig æblet (eller planten). På vandfølsomt papir fastgjort på æblets bagside i forhold til sprøjteretningen ses tydeligt, at sprøjte­ væsken også er afsat her.

betjening på stedet. Under demonstrationen kørte den med en hastighed på omkring 2 km i timen og viste sin evne til at dreje på stedet og minimere unødigt tidsforbrug.

Batterikapaciteten er opgivet til omkring 5-6 timers drift, svarende til ca. 2 ha, og tanken er, at platformen kan ­anvendes fleksibelt over døgnet – eksempelvis sprøjt­ning om morgenen og UV-behandling om aftenen.

en vis afstand til afgrøden for at opnå optimal effekt. Samtidig arbejder systemet med en kombination af luft og væske, hvilket sikrer transporten af de ladede dråber.

Potentialet er stort: Op til 80 procent reduktion i væskeforbrug samtidig med en bedre dækning. Det gør teknologien særligt interessant i kombination med kontaktmidler, hvor netop dækningen er af­ gørende for effekten.

UV-lys mod meldug Et centralt element i demonstrationen var robotkørsel med UV-lys mod meldug. Her blev platformen sendt frem og tilbage i rækkerne af tabletop-jordbær, mens del­ tagerne så på.

Selve princippet i UV-behandlingen bygger på gentagne behandlinger, og netop automatiseringen gør det realistisk at opnå den nødvendige frekvens uden et stort arbejdskraftforbrug. Samtidig sikrer robotten konstant hastighed – og dermed ensartet dosering – hvilket er en væsentlig faktor for behandlingens effekt. Det blev tydeligt, hvordan teknologien kan integreres i praksis og medvirke til kontinuerlig forebyggelse af meldug.

Fleksibilitet og fremtid En væsentlig pointe ved platformen er dens modulopbygning. Den samme maskine kan anvendes til flere formål – UVbehandling, sprøjtning og på sigt udbringning af nyttedyr.

Der arbejdes aktuelt med at udvikle sprøjtemoduler med flere dyser (op til 12), ligesom integration af biologiske bekæmpelsesmetoder er på vej. Platforme som denne kan dermed blive centrale redskaber i en integreret plantebeskyttelsesstrategi.

Elektrostatisk sprøjtning Den måske mest iøjnefaldende demonstration var en elektrostatisk sprøjtning.

Her blev en demosprøjte anvendt til at vise, hvordan elektrisk ladede dråber opfører sig i praksis. Ved at tilføre en ladning til sprøjtevæsken tiltrækkes dråberne af ­planteoverflader – også på skjulte arealer og i en tæt bladmasse.

Effekten blev demonstreret på et æble, hvor sprøjtevæsken tydeligt blev afsat på bagsiden – altså uden direkte sprøjtning.

Demonstrationen var både visuel og overbevisende og gav et klart billede af tek­ nologiens potentiale.

Ifølge udvikleren kan teknikken fungere op til omkring 1,5 meters afstand – og kræver

Erfaringer med UV-robot Udover platformen fra Ant Robotics blev der også demonstreret en UV-robot fra den hollandske producent Octiva. Denne robot har været anvendt i gartneriets produktion siden efteråret.

Robotten blev dog taget i brug relativt sent – efter at meldug allerede var etableret – og havde desuden været ude af drift i vinterperioden. Alligevel gav erfaringerne et indblik i mulighederne.

Den kører hurtigere end Ant Robotics’ platform og arbejder ved at køre flere gange i samme spor, hvor UV-enheden flyttes til rækkerne frem for selve robotten – en

løsning, der sparer tid, da der ikke skal drejes og vendes så meget. Det er erfaringen, at der er behov for at kunne justere højden på UV-lyset i forhold til sorter, og hvor hængende bærrene er. Effekten vil sandsynligvis være større, hvis behandlingen var startet tidligere i kulturens forløb.

Automatiseret fremtid Demonstrationen viste tydeligt, at der er nye muligheder indenfor plantebeskyttelse, hvor automation, præcision og nye teknikker er centrale.

Særligt kombinationen af autonom kørsel, UV-behandling og elektrostatisk sprøjtning rummer et stort potentiale. Hvor UV-lys kan anvendes forebyggende mod meldug, kan elektrostatisk sprøjtning forhåbentlig medvirke til optimal effekt af kontaktmidler.

Med én platform til flere funktioner og mulighed for høj grad af automatisering tegner der sig et billede af en fremtid, hvor plantebeskyttelse i stigende grad bliver både mere præcis, ressourceeffektiv, arbejdskraftbesparende og miljøskånsom. Eftermiddagens demonstration viste, at teknologien a ­ llerede er på vej ind i produktionen. n

Arrangementet var en del af Prosperprojektet støttet af Grønt Udviklings- og demonstrationsprogram under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Mellem rækker af tabletop-jordbær i væksthuset blev robotplatformen demonstreret med UV-lys til bekæmpelse af meldug. Platformen navigerer ved hjælp af 3D-sensorer og kamera.

gartner tidende 6-7 | 2026

39

TEMA | AI & Robotter 3D-laserscanner til høstrobot

Uafhængig rådgivning om robotter

3D-laserskanner skanner æbletræer om natten.

En spanskbaseret virksomhed med navnet Croptiq har lanceret en uafhængig rådgivningstjeneste, der vil hjælpe væksthusgartnere med at vurdere nye teknologier som UV-C-robotter og autonome platforme, da det kan være svært at afgøre, hvilke løsninger der reelt passer til en given produktion.

Virksomheden arbejder efter en tretrinsmodel. Først analyseres afgrøde, sygdomstryk, væksthusets indretning, klimaforhold, arbejdskraft og økonomi. På den baggrund gives der i næste trin en klar anbefaling: Ja, nej eller vent. Hvis teknologien implementeres, følger Croptiq op med en verifikation, hvor det vurderes, om løsningen fungerer stabilt i praksis. Som supplement har virksomheden udviklet gratis online værktøjer, hvor avlere bl.a. kan beregne investeringsafkast, få rådgivning om anvendelse af UV-C og simulere effekten på meldug i jordbær gennem sæsonen. Croptiq henvender sig især til producenter af jordbær, agurker og andre væksthus­ kulturer, skriver hortidaily.com.

Foto: Universität Würzburg.

Manglen på arbejdskraft i frugt- og grøntproduktion driver fortsat udviklingen af robotter. En nyudviklet 3D-laserscanner fra JuliusMaximilians-Universität i Würzburg skal forbedre robotters evne til at læse planter og vurdere frugters modenhed. Systemet testes i en æbleplantage med 120 tætplantede æbletræer, hvor sensoren er monteret på en enhed, der bevæger sig rundt om træerne. De første resultater viser, at træer og frugter kan måles og kortlægges præcist.

Scanneren anvender lys med tre bølgelængder: Grøn (520 nm), rød (660 nm) og nær-infrarød (830 nm). Det gør det muligt både at registrere frugternes form og analysere fysiologiske egenskaber som vandindhold – en vigtig indikator for optimal høsttid.

Teknologien er foreløbig til forsøgsbrug og kræver sikkerhedsforanstaltninger, da laserlyset kan skade øjnene. Målet er at gøre høstrobotter mere præcise og give dem et bedre ’beslutningsgrundlag’ i en tid med stigende krav til præcision i produktionen, skriver uni-wuerzburg.de.

Større robot på vej Danske Farmdroid lancerer til efteråret en større model af deres fuldautomatiske markrobot med en bredde på seks meter. Den nye og større model, FD 60, bliver en hybrid med både solceller og en intelligent generator, så den kan udnyttes fuldt ud tidligt på sæsonen og på gråvejrsdage.

Prisen på FD 60 kommer til at ligge på ca. 1 mio. kr., oplyste CEO Kristian Vest Warming i forbindelsen med løgavlernes ukrudtsmarkvandring i begyndelsen af juni.

Den nuværende model, FD 20, der drives udelukkende på solceller, er solgt i omkring 600 eksemplarer i Europa, USA og Australien.

84 af disse robotter arbejder i marker med løg.

Foto: Annemarie Bisgaard

40 gartner tidende 6-7 | 2026

Foto: Croptiq.com

AI skal hjælpe blåbæravlere Forskere fra North Carolina State University i USA er i gang med at udvikle et AI-baseret beslutningsværktøj, der kan hjælpe blåbær­ avlere med at vurdere udbytte og bestemme det optimale høsttidspunkt. Systemet bruger computer vision og analyserer billeder taget med en smartphone for at tælle bær og beregne, hvor mange bær der er, og hvornår de er modne.

I North Carolina høstes årligt omkring 22.000 tons blåbær, svarende til næsten ni procent af den amerikanske produktion. Da blåbær modner over en længere periode, er præcis timing vigtig for både kvalitet og arbejdskraftforbrug.

Modellen er trænet med tusindvis af billeder fra 10 kommercielle plantager og testes nu i praksis i et samarbejde mellem konsulenter og forskere. Teknologien kan også få betydning i planteforædling, hvor hurtigere registrering af egenskaber kan styrke udviklingen af nye sorter, skriver Cals News fra NC State University.

Foto: NC State University.

TEMA | AI & Robotter Skadedyrsdetektion på nært hold

Analog livsstil på Formland

Hos Gerbera United, der er en hollandsk Gerbera-producent i Zevenhuizen, suser en lille enhed ved hjælp af rørene over kulturen frem og tilbage i rækkerne og holder øje med eventuelle skadedyr. Den hjælper med at automatisere en af de mest arbejdstunge opgaver i gartneriet, nemlig at detektere skadedyrsangreb, før de bliver alvorlige, skriver netmediet FloralDaily.com. Det er den hollandske teknologivirksomhed ViewNetic, der har udviklet systemet. Det adskiller sig fra andre løsninger på markedet, der typisk anvender kameraer eller droner, som arbejder over kulturen. ViewNetics system er monteret på den bom, der anvendes, når der udbringes nyttedyr, og derfor bevæger den sig igennem selve kulturen, hvor den scanner planterne med en opløsning helt op til 100 microner, der er så god, at det er muligt at detektere trips­larver. Alle de indsamlede data kan studeres nærmere på kontoret.

ViewNetic-systemet markedsføres og forhandles af Royal Brinkman.

Mens udviklingen af AI og robotter ræser derudaf, opstår der et behov for noget, der tydeligt er skabt af menneskehænder. Det sætter augustudgaven af livsstilsmessen Formland fokus på med en ny trendzone, der har fået overskriften Analog …a store.

- Jo mere AI fylder, desto mere hungrer vi efter det, der tydeligt er skabt af menneskehænder: håndværk, originalitet og det uperfekte – netop fordi det er umuligt at automatisere, lyder det fra designduoen Studie Flyhelsted, der står bag den nye trendinstallation. Den består af rum, der flyder sammen og bliver til en fortælling om søvn, velvære, mad og skønhed, hvor den sansende hjerne aktiveres den, der mærker, lugter, lytter og associerer. Trendzonen danner i løbet af messen rammen om en række foredrag og workshops – en af dem et blomsterværksted. Det sker alt sammen i Herning 16.-18. august 2026.

Foto: Royal Brinkman

TOT

Foto: Colourbox

TOTALLEVER

Hammergårdsvej 20 · 8983 Gjerlev Tlf.: +45 86 24 58 83 rw@dansk-gartneri-montage.dk

MOTORER TIL VINDUESOPLUK · GARDINER BORDE · RENDESYSTEMER · TANDSTÆNGER

Hammergårdsvej 20 - 8983 Gjerlev / Tlf : +45 86 24 58

DRIVHUS • GARDINER • BORD • R gartner tidende 6-7 | 2026

41

Robotter og lasere i løgmarken

Bælterobot fra AgXeed med 230 hk og en seks meter bred LaserWeeder fra Carbon Robotics er koblet sammen og kører autonomt. En dyr løsning til henholdsvis 2,6 og 9 mio. kr. Mellem løgrækkerne rengøres mekanisk med en radrenser fra Feldklasse.

Danske løgavlere var i juni på den årlige ukrudtsmarkvandring hos landets største løgavler, Axel Månsson A/S, hvor trækplastret bl.a. var ny præcisionsteknologi til ukrudtsbekæmpelse.

Annemarie Bisgaard

Landets største løgproducent Axel Månsson A/S lagde marker til den kombinerede ukrudtsmarkvandring og sommerudflugt den 2. juni, som Avlerforeningen af Danske Spiseløg hvert år inviterer sin medlemmer til.

Axel Månsson driver et landbrug på 2.900 ha omkring Brande i Midtjylland. Grønt­sagerne fylder de 1.400 ha, heraf er knap 70 procent økologisk. Løg beslaglægger ca. 400 ha, hvoraf ca. 60 procent dyrkes økologisk.

Desuden producerer virksomheden

72 mio. økologiske æg fra 231.000 høns, plus kyllingeopdræt samt over 100 ha økologisk hønsegård. Ægproduktionen er under udvidelse.

50-års jubilæum Axel Månsson nævnte i sin velkomst, at 2026 er et særligt år: - Vi fejrer nemlig 50-års jubilæum, så der er sket meget, siden jeg i 1976 startede som selvstændig landmand med 43 ha korn og kartofler, 16 malkekøer og 40 fedegrise. ­Siden da er det hele vokset år for år, og alting har udviklet sig på alle led og kanter, sagde Axel Månsson og viste i diagrammer, at årsomsætningen nu ligger på ca. 180 mio. kr. i de økologiske grøntsager og ca.

105 mio. kr. i de konventionelle. Omsætningen i æg lander på omkring 100 mio. kr. i år.

- Men avancen på grøntsager er desværre ikke ret stor og svarer slet ikke til den risiko, vi som grøntsagsproducenter arbejder med. Hvis avancen på de varer, der er sundest at spise, ikke stiger, så slutter det på et eller andet tidspunkt, lød det nøgternt fra Axel Månsson, der også nævnte, at virksomheden som noget helt nyt selv står for afsætning af alle grøntsagerne.

Anders Gammelvind er produktions­ specialist i løg hos Axel Månsson A/S og viste løgavlerne rundt i markerne.

42 gartner tidende 6-7 | 2026

Konventionelle marker Dagens program bød på ture i både konventionelle og økologiske løgmarker, hvor produktionsspecialist Anders Gammelvind viste rundt. Undervejs var der demonstra­ tion af ukrudtsbekæmpelse med præci­ sionsteknologi: En robot fra FarmDroid, en laserweeder fra Carbon Robotics og en førerløs landbrugsrobot fra AgXeed.

Første stop var i en konventionel mark med tre sorter af såede skalotteløg, der var behandlet med Fenix og Stomp efter såning samt tre gange Fenix og Lentagran.

Forsøgsleder Peter Hartvig, AU Flakkebjerg, der også deltog i markvandringen, opsummerede, at to af de fire vigtigste ukrudtsmidler i løg i Danmark, Stomp og Fenix, er substitutionskandidater, hvilket vil sige, at de fremadrettet er i fare for at blive forbudt.

- Jeg kan nævne, at vi i år laver forsøg i Sverige, hvor vi bl.a. undlader Fenix i ukrudtsbekæmpelsen. Det kan godt blive en udfordring, og derfor er det godt, at der er kommet mere fokus på ny teknologi.

Fremtidig ukrudtsbekæmpelse bliver nok en kombination af bredsprøjtning, spotsprøjtning, laserbehandling og mekanisk ukrudtsbekæmpelse, sagde Peter Hartvig, der også er bekymret for, om svampesygdommen Stemphylium bliver mere udbredt.

Sidste års forsøg med biopesticider viste, at der er stor forskel på sorternes modtagelighed. Det forsøg gentages i år.

Klyngesåede løg Dernæst gik turen til en konventionel mark med klyngesåede løg af sorten 'Hylander' sået den 22. marts med en robot fra Farmdroid. Robotten har været afprøvet hos Månsson både sidste år og i år. Ifølge Anders Gammelvind er robotten udmærket til såning af løg i klynger.

- I år blev fremkørselshastigheden imidlertid øget, hvilket betød, at klyngerne blev mere ’aflange’. Det gør det vanskeligere for robotten efterfølgende at luge optimalt, da den ved hjælp af rtk-gps navigerer ud fra den præcise placering af klyngerne. Derfor vil vi næste år køre med en lavere hastighed, hvis løgene igen skal sås med robot, sagde Anders Gammelvind, der på længere sigt ser en mulighed for mekanisk renhold­ else med robot kombineret med en laserweeder, som kan bekæmpe ukrudt helt tæt på løgplanterne.

Kapaciteten er den primære udfordring ved den nuværende Farmdroid FD 20. Derfor lanceres til efteråret en seks meter bred model, FD 60, som kan rense med en has­ tighed på op til 2 km/t – det dobbelte af den nuværende version. Den nye robot får ifølge robotvirksomhedens direktør en kapacitet på ca. 60 ha og bliver en hybridløsning, der kombinerer solceller med en intelligent generator til brug på dage med begrænset solindstråling. Prisen bliver ca. én mio. kr.

Laserweeder til småt ukrudt En anden løsning med præcisionsukrudtsbekæmpelse blev vist frem i en økologisk mark med såløg af sorten 'Hylander'. Her kørte Carbon Robotics AI-drevne laserweeder trukket af en robot fra AgXeed.

- Laserweederen arbejder ved hjælp af kameragenkendelse, som identificerer ukrudtsplanter og rammer deres vækstpunkt med en laser. Systemet fungerer

Der var stor opbakning til den årlige ukrudtsmarkvandring i Avlerforeningen af Danske Spiseløg, hvor der i år blev set på højteknologisk udstyr til ukrudtsbekæmpelse i løg, her en version fra FarmDroid. bedst, når ukrudtet er på kimbladstadiet.

Samtidig kan maskinen arbejde meget tæt på løgplanterne, og vi ser kun meget få afgrødeskader, fortalte Anders Gammelvind.

Laserweederen luger i et 12 cm bredt bånd, og mellem rækkerne suppleres med mekanisk rensning ved hjælp af en kamerastyret radrenser fra Feldklasse.

Indtil begyndelsen af juni havde laserweederen kørt i den 35 ha store løgmark ca. hver sjette dag, og radrenseren havde kørt marken igennem fem gange.

I øjeblikket har firmaet fem laserweedere kørende hos danske grøntsagsproducenter. Modellen hos Månsson er første generation. Sidste år kom en ny generation på markedet. Den er lettere, har mere kraft­ fulde diodelasere og kan arbejde både i traditionelle rækker og på bede.

Førerløs traktor Laserweederen hos Månsson trækkes af den største af AgXeeds robotmodeller, T7. Bælterobotten optimerer kørslen af

laserweederen døgnet rundt. Robotten, der vejer 8.600 kg med fyldt tank, er mere skånsom ved jorden end en traktor på grund af mindre tryk (0,54 kg pr. cm2). Den er opbygget med en dieselmotor, som driver diverse elmotorer til bl.a. hjul/bælter, pto, hydraulik o.s.v. Dieselforbruget ligger typisk på 13-15 liter i timen.

Ifølge producenten er det den eneste autonome markrobot i Europa, som kan arbejde uden konstant opsyn. Sikkerheden er baseret på et geofence, der fungerer som en digital afgrænsning af arbejdsområdet.

Oprettelse af geofences kræver certificering af brugeren.

En praktisk begrænsning er, at robotten ikke må køre på offentlig vej og derfor skal transporteres mellem marker på blokvogn.

Prisen er omkring 2,6 mio. kr. for T7-modellen. n

Laseren skyder direkte på ukrudtsplantens vækstpunkt. Skydetiden afhænger af ukrudtets størrelse.

Axel Månsson A/S

Axel Månsson A/S dyrker i år ca. 1.400 ha med frilandsgrøntsager. Der er en stor portefølje med 32 arter af økologiske grøntsager, hvoraf seks arter også dyrkes konventionelt.

Hovedkulturerne i marken er: • Løg • Iceberg • Broccoli • Radiser • Hjertesalat • Spidskål • Bladselleri Omkring 25 procent af løgene går til løgskrælleriet, der kører året rundt.

Forsøgsleder Peter Hartvig, AU Flakkebjerg, fortalte seneste nyt om kemisk ukrudts­ bekæmpelse i løg.

En flot mark med økologiske løg af sorten 'Hylander' sået 25. marts. Laserweederen er udstyret med 30 kameraer – ét til hver laser.

gartner tidende 6-7 | 2026

43

Planter der vokser - ja tak

Claus Christensen jonglerer med ledetal og udtørring for at holde potteplanterne kompakte og foretrækker naturligt kompakte sorter. Retarderingsmidlerne er stort set lagt på hylden.

Claus Christensen producerer et stort antal forskellige kulturer til udplantning og går ikke af vejen for kraftigtvoksende planter som engelske pelargonier, duftgeranier og cineraria, der normalt kræver kemisk vækstregulering, hvis ikke de skal blive for voldsomme. Her holdes væksten lidt i ave med alternative metoder, for gartneren og hans kunder siger ja tak til planter, der vokser, når de bliver plantet ud.

Lotte Bjarke

I gartnerkolonien i Vemmedrup ved Bjæverskov er der efterhånden temmelig langt mellem gartnerierne. Men Gartneriet Claus Christensen på Gartnervej producerer ufortrødent videre. Her er 11.000 m2 væksthuse fyldt med et anderledes mix af potteplanter, der tæller både stueplanter og udplantningsplanter i store størrelser i 12 og 17 cm potter. Desuden har gartneriet på et lejet areal en helt særlig produktion af spiselige blomster til cateringmarkedet året rundt.

Begonier af mange forskellige slags er og har altid været en hovedkultur for Claus Christensen.

- Jeg har faktisk altid arbejdet med Begonia – lige siden jeg startede i lære - så jeg kan godt forstå, hvis den er ved at være lidt umoderne, siger Claus Christensen med et smil.

Han udvikler dog løbende sit sortiment, så det matcher tidens tendenser. Det betyder bl.a. et udvidet sortiment af sorter til udplantning på bekostning af stueplanterne.

- Vi laver begonier året rundt i kombination med et stort antal sæsonkulturer. Vi har en voldsomt masse forskellige kulturer, fordi vi producerer udplantningsplanter på bestilling til kommuner. Helt generelt prøver jeg at spille på flere heste, både når det gælder kulturer og kundetyper, siger Claus Christensen.

44 gartner tidende 6-7 | 2026

Lov til at være gartner Dermed leverer gartneriet både til danske kunder f.eks. på Copenhagen Markets, til lokale plantehandlere, via Danpot til hjemmemarkedet og eksport og altså til kommuner. Det sidste i samarbejde med virksomheden Ep-engros, hvor Jane Kirstine Benson har et stærkt netværk af kommuner og kirkegårde, som hun hjælper med plantesammensætninger. Hun formidler samtidig småplanter og frø til Claus Christensen, hvilket er en god del af forklaringen på det omfangsrige sortiment i gartneriet.

- Det er sjovt, og det giver mulighed for at prøve noget nyt, og så får jeg lov at være gartner. Haven er mit eksperimentarium, hvor der bliver prøvet en masse nyt af, fortæller Claus Christensen.

Det brede kundesegment afspejler sig på flere måder i gartneriet, hvor gartneren fore-

Elatiorbegonien ’Belove Red’ er en ny sort med en næsten selvlysende rød farve, naturlig kompakt vækstform og en produktionstid, der er 14 dage kortere end normalt.

Claus Christensen producerer et stort udvalg af begonier til både udplantning og som stueplanter. En kultur han har arbejdet med lige siden sin læretid.

Et væksthus fyldt med blomstrende hornvioler i alle farver, der høstes som spiselige blomster til cateringmarkedet, er et fan­tastisk syn.

trækker at producere store planter, som vokser frodigt til, når de når deres destination.

- Mange af mine kunder og egentlig generelt danske forbrugere siger ja tak til planter, der vokser. Jeg ved godt, at det giver udfordringer med transportomkostninger og plads i gartneriet, når planterne har størrelse, men på bundlinjen er det dét, mine kunder gerne vil have. Derfor har vi lært ikke at retardere planterne kemisk.

Vi vil hellere sælge en stor plante, der kan vokse, og det hører jo med til historien, at vi ikke sender planter til hverken Sicilien ­eller Nordkap, selv om ca. halvdelen eksporteres, siger Claus Christensen.

Kører planterne hårdt Mens de kemiske vækstreguleringsmidler stort set er lagt på hylden, har Claus Christensen en hel værktøjskasse med alternative metoder, der holder de ivrigt voksende kulturer lidt i ave.

- Hvis der er noget, der gror ad Pommern til, klipper vi det. Og det ved kunderne, der får en vital plante leveret, siger Claus Christensen og fortæller om de frøpelargonier, han hvert år leverer til Marselisborg Slot.

- Det er en værre krabat og slet ikke den type plante, gartnere normalt går efter. Men det skal være præcis den, for det var den, Dronning Ingrid havde og elskede, og så må jeg jo få det bedste ud af den, fortæller han.

Claus Christensen afsøger jævnligt markedet for nye sorter bl.a. på de årlige FlowerTrials i Holland, hvor det er en klar tendens, at flere og flere sorter kan produceres uden

42 blomster af hornvioler plukkes direkte i bakken i blandede farver og sættes straks på køl. Dermed er holdbarheden otte dage.

Der høstes kun efter ordre.

kemisk vækstregulering. Sorter, der er populære i gartneriet, hvor selv sorter, der tidligere blev vandet med Cycocel nu holdes i ave med andre metoder.

- Vi kører simpelthen planterne hårdt. De bliver holdt til den tørre side, ligesom vi arbejder med et højt ledetal, der betyder, at vi kan begynde at give vand sidst i kulturen inden salg, uden at planterne for alvor begynder at løbe, siger Claus Christensen, der stolt fremviser engelske pelargonier, der er en anden specialitet. Produceret helt uden kemiske vækstreguleringsmidler, som det ellers er kutymen.

Spiselige blomster året rundt En ganske særlig niche i Gartneriet Claus Christensen er spiselige blomster til cateringmarkedet, der i sagens natur produceres sprøjtefrit og under hygiejneregler, der bl.a. foreskriver brug af handsker ved plukke­arbejdet.

Der produceres bl.a. hornvioler året rundt med ugentlig såning, så det kræver både lys og varme i vinterhalvåret. Der pakkes kun i mixede farver, så produktionshuset er et helt forunderligt syn med et overdådigt blomsterflor i en gigantisk farvepalet.

Blomsterne plukkes direkte i gennem­sigtige plasticbakker. Plukkeren kan tælle til 42

Cineraria med neonfarvede blomster i en ny serie testes i år i gartneriet, hvor planterne bliver kørt hårdt. Selv om de på papiret er naturligt kompakte for arten, er der masser af vækstkraft i dem, der kan stækkes lidt, mens de står i væksthuset, ved at holde igen med vandingen.

blomster i søvne, og det går lynhurtigt at fylde en bakke, der straks sættes på køl.

Dermed er holdbarheden ca. otte dage. Der pakkes kun efter ordre og leveres alene til catering. n

Det er ikke gartneren, der har sovet i timen, men helt bevidst, at planterne køres til den tørre side for at bremse deres vækst lidt i produktionen i væksthuset, hvor de bliver til frodige udplantningsplanter med masser af vækstkraft og langvarig blomstring.

Engelske pelargonier er et speciale i ­Gartneriet Claus Christensen, hvor de f­ rodige planter produceres uden kemiske vækstreguleringsmidler, men holdes lidt tilbage ved hjælp af gartnertricks som udtørring og højt ledetal.

gartner tidende 6-7 | 2026

45

Hindbærsorter til tunnel En norsk afprøvning af både nye og kendte hindbærsorter til tunneldyrkning i 2023-2025 giver et billede af udbytte, tidlighed, smag og fasthed hos de enkelte sorter.

Mirjana Sadojevic og Anita Sønsteby, Nibio, mirjana.sadojevic@nibio.no

Norske forskere har i 2023-2025 udført forsøg med forskellige efterårs- og sommerbærende hindbærsorter til dyrkning i plasttunnel. Planterne blev plantet i 7,5 liter potter og gødevandet. Der blev anvendt biologisk bekæmpelse mod skadedyr, og der blev ikke anvendt svampemidler.

Anne Linn Hykkerud og Jørn Haslestad

Oversættelse: Annemarie Bisgaard

I Norge er der gennem tre år testet en række hindbærsorter med fokus på dyrkning i tunnel. Målet er at forlænge høstsæsonen fra juni til oktober. Forsøgene er udført på forsøgsstationen Nibio Apelsvoll med i alt en halv snes sorter – både efterårs- og sommerbærende sorter – i 2023-2025. Dog var alle sorter ikke med i alle år. Forsøg og resultater fra 2024 er beskrevet i en artikel i det norske fagblad Norsk Frukt og Bær, hvorfra denne artikel – i uddrag – er oversat.

Udbytte Resultaterne viser, at sorterne ’Duo’, ’Malling Bella’ og nummersorten RU004 03067 gav størst udbytte, nemlig 2,9 kg pr. skud.

Herefter kom sorterne ’Glen Ample’ og ’Ninni’ med henholdsvis 2,8 og 2,7 kg pr. skud. Ava™ ’Dali’ gav det laveste udbytte med 1,8 kg pr. skud og havde også den største andel af ikke-salgbare bær. ’Ninni’ havde flest bær pr. skud og pr. lateral, men bærrene var meget små med en gennemsnitsvægt på 4,6 gram pr. bær.

Ava™ ’Monet’ og Ava™ ’Dali’ havde færrest bær pr. skud og få bær pr. lateral, men

46 gartner tidende 6-7 | 2026

havde også de største bær med en gennemsnitvægt på henholdsvis 8,8 og 8,0 gram pr. bær. Ava™ ’Monet’ havde bær, der vejede helt op til 12 gram midt på sæsonen. Ava™ ’Dali’ havde en stabil bærstørrelse i løbet af sæsonen med bær på 8-10 gram i starten og over 7 gram pr. bær sidst på sæsonen.

Tidlighed ’Malling Bella’ modner tidligst med kun 61 dage fra plantning til første høst. ’Sequoia’ og Ava™ ’Monet’ var også tidlige med henholdsvis 65 og 66 dage fra plantning til høst. ’Glen Ample’, Ava™ ’Dali’ og selektionen EM7069/118 modner middeltidligt med ca.

70 dage fra plantning til høst, mens ’Lagorai Plus’ og RU004 03067 var noget senere med ca. 80 dage fra plantning til høst.

De seneste sorter var ’Duo’ og ’Ninni’ med henholdsvis 83 og 85 dage fra plantning til første høst.

Bærkvalitet Der blev også foretaget smagstest af sorterne i det norske forsøg. ’Ninni’ fik de

bedste karakterer for smag og fasthed. ’Duo’ og Ava™ ’Monet’ fik også høje karakterer for smag, men fastheden af Ava™ ’Monet’ var var under et acceptabelt niveau. ’Lagorai’, ’Sequoia’ og ’Malling Bella’ udmærkede sig ikke på smag, kun på fasthed.

Kun ’Glen Ample’ og EM7069/118 havde både smag og fasthed under det acceptable niveau hele sæsonen.

Plantevækst De høstbærende sorter havde kortere skud end de sommerbærende, men alligevel havde de lige så mange eller flere knopper pr. skud på grund af kortere afstand mellem nodier. ’Ninni’ og EM7069/118 havde få bærende sideskud – 13 styk – men de var til gengæld forholdsvis lange, hvilket førte til flere bær pr. sideskud. ’Lagorai Plus’ havde 26 bærende sideskud langs hovedskuddet, men der var kun 15 bær pr. sideskud. Ava™ ’Monet’ havde flest knopper, men halv­ delen var døde eller skadede. ’Duo’ havde det ­højeste antal vitale knopper.

Foreløbige resultater Efter de første to års forsøg konkluderer

• ’Glen Ample’ • ’Duo’ • ’Ninni’ • ’Lagorai Plus’ • ’Sequoia’ • RU004 03067 • ’Malling Bella’1 • Ava™ ’Monet’1 • Ava™ ’Dali’1 • EM7069/1181 1. Disse sorter var kun med i forsøget i 2024.

600

Udbytte pr. uge (gram/skud)

Det norske sortsforsøg blev påbegyndt i 2023 med seks sorter og fortsatte i 2024 med yderligere fire sorter:

500 400 300 200 100 0 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Ugenummer 12

Duo (N)

11

Bærstørrelse (gram)

Sorter i norsk forsøg

Malling Bella (I)

10

RU004 03067 (N)

9

G. Ample (N) Ninni (N)

8 7

EM7069/118 (I)

6

Sequoia (I)

5 4

Ava Monet (I) Lagorai (I)

3

Ava Dali (I)

2 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Ugenummer

Figur 1. Ugentligt udbytte i gram pr. skud og bærstørrelse i gram pr. bær hos 10 hindbær­ sorter dyrket i plasttunnel på den norske forsøgsstation Nibio Apelsvoll i 2024.

Smagogog aroma Smak aroma

6,6

Fasthet Fasthed

6,5 5,9

6,0

5,9

5,5

5,1

5,0

4,8

4,7

4,6

4,5

4,4 4,2

4,0

4,0

3,5

Se qu oi a EM 70 69 /1 18 M al li n gB el la

pl e Am

Da li

Gl en

Av a

ra i La go

03 06 7

on et M

Av a

RU 00 4

Du o

3,0 Ni nn i

de norske forskere, at ’Duo’ udmærker sig med både god smag og fasthed samt en lav andel af frasorterede bær. Blandt de sorter, som kun er testet i 2024, viser Ava™ ’Monet’ og ’Malling Bella’ lovende resultater. Ava™ ’Monet’ gav over 2 kg bær pr. skud med meget store bær og høje karakterer for smag i løbet af sæsonen. Fastheden var imidlertid under gennemsnittet – noget som kan forbedres med en tilpasset gødnings- og vandingsteknik. ’Malling Bella’ gav i nærheden af 3 kg bær pr. skud, og bærrene var store, faste og med god holdbarhed, men smagen er en ud­ fordring hos denne sort.

Forsøget med hindbærsorter i tunnel fortsatte i 2025 med flere af sorterne og også nye sorter. Resultaterne herfra præsenteres senere, skriver det norske fagblad Norsk Frukt og Bær. n

Smag, aroma og fasthed (1-9)

7,0

Figur 2. Vurderinger af smag, aroma og fasthed hos 10 hindbærsorter dyrket i plasttunnel på den norske forsøgsstation Nibio Apelsvoll. Skala 1-9 er anvendt, hvor 1-3 er dårlig fasthed, 4-6 er middel fasthed, 5 acceptabel fasthed og 7-9 er god fasthed. Fem smagninger i perioden 22. juli-24. august 2024.

I forsøget blev bærstørrelse, udbytte, fasthed og smag registreret.

gartner tidende 6-7 | 2026

47

Nyt om planteværn Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren.

De nyeste står øverst.

Område

Middel (reg. nr.)

Bemærkninger

Frugtbuske, planteskole

Kerb 400 SC (64-72) og (LFS Propyzamid (318-158))

Forbud mod opbevaring og anvendelse ændret/forlænget til 1. marts 2027

Frilandsgartneri

Armicarb (1008-3)

Kun godkendt til udbringning med marksprøjte med bom, rygsprøjte og håndholdt sprøjte og derfor ikke godkendt til de kulturer, der bruger special­sprøjter som f.eks. tågesprøjter

Kernefrugt

Difcor 250 (613-28)

Ny godkendt etikette fra 22. maj 2026 som angiver anvendelse af 2 x 0,15 l/ha/sæson. Tidligere etikette fra marts 2025 angiver en anvendelse af 4 x 0,2 l/ha/sæson, men triazolregler begrænser brug af 0,3 l i alt pr. sæson. Derfor er den korrekte anvendelse 2 x 0,15 l/ha/sæson.

Frilandsgrøntsager, planteskoler og jordbær på friland

Matrigon 72 (64-136)

Matrigon 72 er blevet tilbagekaldt med virkning fra 31. august 2026.

Datoen for forbud for anvendelse og opbevaring er 30. juni 2027.

Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstof­ oversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.

MAGNO

LIA

TAG E G D E #H OLIE ENMAGN DIE HECK WER HEDGE THE FLO

Magnolia ‘Hedgetag’

Kom og besøg os på vores sommerudstilling: 1. aug. 2026 — 1. sep. 2026!

Yderligere oplysninger på › www.heinje.de ‹

48 gartner tidende 6-7 | 2026

PFAS vil koste EU milliarder Undersøgelser fra EU-Kommissionen afslører enorme omkostninger ved PFAS-forurening.

TFA-molekyle er et nedbrydningsprodukt fra bl.a. pesticider og tilhører gruppen af PFAS-stoffer. Grøn: flour. Sort: kulstof.

Rød: ilt. Grå: brint. AI-genereret foto.

Annemarie Bisgaard

Europa kommer til at betale mindst 440 mia. euro for at håndtere forurening og sundhedsskader fra PFAS-stoffer frem mod 2050.

Det fremgår af en analyse offentliggjort for nyligt af EU-Kommissionen.

Regningen kan blive meget, meget større ved mere ambitiøse oprydningsmål, advarer analysen, som beskriver ovennævnte mindstebeløb som et minimumsniveau for håndtering af PFAS-forurening i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

EU-forslag om forbud PFAS – også kaldet ”evighedskemikalier” – anvendes i en lang række industrielle

processer og forbrugerprodukter – og hidtil også i visse pesticider. De er blevet sat i forbindelse med flere sundhedsproblemer, herunder kræft og fertilitetsproblemer.

EU forbereder senere i år et forslag om forbud mod anvendelsen af PFAS, dog med undtagelser for ”kritiske sektorer” – en tilgang, som forventes at møde modstand fra industrien og visse politiske grupper, skriver det internationale medie politico.eu.

Men selv et fuldt forbud vil efterlade Europa med omkostninger på 330 mia. euro inden 2050, fremgår det af rapporten. Ifølge EU’s miljøkommissær, Jessika Roswall, skal der skabes klarhed om PFAS, hvad angår for-

bud mod anvendelse i forbrugerprodukter, fordi forbrugerne ”med rette” er bekymrede.

Værste scenarie Undersøgelsen viser bl.a. et scenarie, at hvis udledningerne fortsætter, og myndighederne primært benytter spildevands­ rensning til at opfylde strenge miljøkrav, vil den samlede regning stige til omkring 1.700 mia. euro inden 2050.

Hvis EU derimod forbyder PFAS, vil sundhedsomkostningerne falde fra omkring 39,5 mia. euro årligt i 2024 til cirka 0,5 mia. euro i 2040 under et scenarie med fuld udfasning, skriver politico.eu. n

Optimer din dyrkning med analyser!

Udfør analyser regelmæssigt for at optimere dyrkningen i drivhuse.

Kombiner Plantesaftanalyse med Vandanalyse, for at opnå et samlet billede af plantens næringsstatus.

På denne måde kan du holde øje med, om næringsvandingen følger den ønskede opskrift, og om planterne effektivt optager den tilførte næring. Vil du vide mere?

Jenny Faxå

Erhvervsrådgiver – planteernæring og dyrkning

jenny@lmiab.com +46 (0) 725-26 20 05

lmiab.com

Mangler du storkasser?

Husk at bestille i god tid, for din egen skyld.

Ring allerede i dag til DTE på 70 251 251.

Dansk Træemballage A/S Banevej 3, Haastrup, 5600 Faaborg Telefon: 70 251 251, dte@dte.dk www.dte.dk

gartner tidende 6-7 | 2026

49

NYT | om navne Have & Landskab flytter igen

Efter en enkelt afstikker til Ledreborg Slot vender Have & Landskab i september 2027 tilbage til området omkring Slagelse, hvor Kragerup Gods bliver ny ramme om Skandinaviens største fagudstilling for den grønne branche. Beslutningen kommer efter en længere proces, hvor arrangørerne har vurderet både logistik og de frem­ tidige muligheder for at udvikle messen. Erfaringerne fra den seneste udstilling viste, at til- og frakørselsmulighederne ved Ledreborg Slot var en udfordring, og på den front vurderes det, at Kragerup Gods har klare fordele i form af flere tilkørselsveje. Samtidig ligger Kragerup Gods mere centralt for besøgende fra hele landet. Have & Landskab arrangeres af Danske Anlægsgartnere, Danske Planteskoler og Maskinleverandørerne – Park, Vej og Anlæg.

Grand Prix sejr til Roses Forever Det danske familieejede rosenforædlingsfirma Roses Forever vandt i juni den prestigefyldte franske rosenpris Grand Prix de la Rose i kategorien bedste bunddækkerose. Prisen blev overrakt i Paris, hvor rosenforædler og virksomhedsejer Rosa Eskelund personligt modtog hæderen for rosen Re-union Rose Plant’n’Relax®, som i Danmark er kendt som Genforeningsrosen. Re-union Rose er blevet testet og evalueret gennem to år i syv forskellige klimazoner i Frankrig af uafhængige roseneksperter. Rosen bliver på det grundlag anerkendt for sin sundhed, styrke, sygdomsresistens, blanke mørkegrønne blade og de mange fyldte blomster i medium størrelse. Det er tredje gang, Roses Forever vinder den prestigefyldte pris.

Fødevareministeriet deles i fem

Fagudstillingen Have & Landskab har fået ny udstillingsleder. Erik Nissen fra Dansk Maskinhandlerforening vil fremover stå i spidsen for det store arrangement, der hvert andet år samler 11.000-12.000 besøgende fagfolk fra den grønne branche. Erik Nissen kommer med mange års erfaring fra store arrangementer og udstillinger. Han har bl.a. stået bag dyrskuet i Aabenraa, arrangeret Maskiner under Broen i Middelfart siden 2016 og været med til at starte Dansk Markdemo op. Have & Landskab finder næste gang sted 1.-3. september 2027 på Kragerup Gods ved Slagelse.

Efter regeringsdannelsen er landbrugets ressortområder splittet op og omfordelt til andre ministerier.

Ifølge et dokument fra Statsministeriet ”nedlægges Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, således at de til dette ministerium hørende forretninger overføres til Ministeriet for Grøn Trepart, dog således at følgende sagsområder overføres på følgende måde:” • Betegnelsen Ministeriet for Grøn Trepart ændres til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd.

• Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd kommer til at varetage flere af opgaverne.

• Erhvervsministeriet: Skal fremover stå for sager vedrørende fødevaresikkerhed, fødevaresundhed og fødevareforsyning samt Fonden for Plantebaserede Fødevarer.

• Justitsministeriet: Skal stå for kontrol med overholdelse af reglerne i dyrevelfærdsloven.

• Transportministeriet: Får ressortansvaret for sager vedrørende erstatning og kompensation til minkavlere og følgeerhverv som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink.

• Miljøministeriet: Får sager vedrørende fiskeri.

PlanDanmark Prisen 2026

Vinder af Forskerfesten

Marie-Louise Boisen Lendal, direktør og medstifter af Tænketanken Frej, har modtaget PlanDanmark Prisen 2026. Prisen på 25.000 kr. blev overrakt den 26. maj i København, da hun var forhindret i at deltage ved PlanDanmarks generalforsamling i Roskilde den 12. juni.

Marie-Louise Boisen Lendal hædres for sin indsats med at skabe dialog og bygge bro mellem fødevarebranchen og forbrugerne.

Hendes mission er at forene alle aktører i klimadebatten for at fremme et bæredygtigt Danmark gennem samarbejde frem for kritik på tværs af generationer. Med en baggrund fra både landbruget og den akademiske verden arbejder hun for konkrete klimamål og handling i hele værdikæden. Foreningen PlanDanmark, stiftet i 1993, uddeler prisen til personer, der gør en forskel for erhverv som landbrug, gartneri og håndværk. Ved overrækkelsen deltog foreningens formand, Mogens Christensen.

Ida Cecilie Jensen fra Aarhus Universitet vandt DR’s Forskerfesten 2026. Hun sikrede sig sejren og en præmie på 100.000 kroner ved formidlingsmæssigt at brænde igennem med sit tre-minutters oplæg om myrers mikrobiologi under titlen ’Små myrer, store muligheder’. Ved Forskerfesten præsenterede hun sin forskning i, hvordan enzymer på myrers fødder kan bidrage til bekæmpelse af sygdomme i afgrøder og derved udgør et bæredygtigt alternativ til pesticider. I konkurrencen dystede hun mod fire andre finalister fra KU, SDU og AAU. Ida Cecilie Jensen, der er biolog og ph.d., arbejder som videnskabelig assistent på Institut for Ecoscience. Hun er også iværksætter og CEO i virksomheden Agro Ant, som er skabt på baggrund af hendes forskning. Virksomheden leverer skræddersyede løsninger til bekæmpelse af plantesygdomme i bl.a. frugtavl.

Ny udstillingsleder for H&L

50 gartner tidende 6-7 | 2026

NYT | om navne Mindeord om Sanne Dollerup Larsen Det er med dyb sorg, vi modtog meddelelsen om, at faglærer ­Sanne Dollerup Larsen gik bort den 29. maj 2026. Hun blev 49 år.

Sanne var en underviser, man ikke glemmer. Med sin store faglighed, sit engagement og sit nærvær satte hun tydelige spor – både hos elever og tidligere kolleger på Vilvorde, Roskilde Tekniske Skole.

For Sanne begyndte undervisningen typisk i væksthuset i plantesamlingen. Hun var optaget af, hvordan eleverne oplevede og forstod deres fag og evnen til at kunne koble teori og praksis. Netop det engagement kombineret med humoristiske anekdoter blev kernen i hendes måde at undervise. Sanne fik altid meget flotte undervisningsevalueringer og mange af hendes tidligere elever husker stadig Sannes undervisning som det sted, hvor de har lært mest. Ikke bare på gartneruddannelsen, men i deres skoletid.

Sanne brugte alle sine sanser i sin undervisning og stræbte altid efter at give elever og lærlinge den bedst mulige læring. En dag var det den sure lugt fra en spagnumpose, der fik hende til at reflektere over, hvorfor nogle elever ikke opdagede, at der var tilsat for meget gødning.

Den oplevelse blev afsættet for hendes opgave på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse, hvor hun undersøgte, hvordan elever bedre kan lære at omsætte teori til praksis i gartnerfaget.

Opgaven var så vellykket, at den blev kåret som årets bedste. I bedømmelsen stod der bl.a.: ”Projektet afspejler en lærer, som brænder for sine elevers faglighed, og som har et stort engagement, når det kommer til egen faglighed og praksis som lærer”.

Også mange af Sannes kolleger fik glæde af hendes pædagogiske overblik. Hun hjalp som pædagogisk vejleder især de nye undervisere med tilrettelæggelsen af undervisningen og hun gav brugbare tips og tricks, når en kollega mødte en svær elev. På kontoret hørtes ofte ”Spørg Dolleren”, hvis der opstod problemer. Sanne var omsorgsfuld og betænksom og var aldrig nærig med ros og opbakning. Men hun kunne også være præcis og kontant, hvis det var nødvendigt.

Den rappe replik var et af Sannes kendetegn. Sanne var født og opvokset på Amager, uddannet jordbrugsteknolog og havde i en årrække arbejdet i et havecenter inden hun kom til Vilvorde, Roskilde Tekniske Skole som faglærer. Hendes interesse for planter blev først for alvor vakt, da hun startede som jordbrugsteknolog. Men herfra opbyggede hun en viden om planter og biologi, der var helt særlig.

Privat boede hun sammen med Lasse, deres to delebørn, høns og hunde. På deres smukke sted midt i naturen ved Haraldsted dyrkede de haven med lækre grøntsager og sjældne haveplanter. Ligesom Sanne travede lange ture i skoven, hvor hun fandt de sjældne planter. Efterfølgende fortalte hun med begejstring om sine fund af plettet gøgeurt og flueblomst.

Tabet af Sanne på Vilvorde og på gartneruddannelsen er stort, men det er dog intet at regne i forhold til hendes nærmeste. Vores tanker går især til hendes mand Lasse, der har været en uvurderlig støtte for Sanne under hele hendes sygdom og til hendes datter ­Cecilie. For dem begge tabet er uendeligt. Ære være Sannes minde.

Fra de nærmeste kolleger på Vilvorde, Roskilde Tekniske Skole: Jeppe Lund, Henrik Nathansen, Nina Severin, Kasper Madvig, Sanne Aagesen, Merete Barnewitz, Marie Exner, Jens Vejbæk, Hans Plovstrup, Line Rønne, Lukas Steinhauer, Lisbeth Gothil Hansen, Jonas Brændgaard Nielsen og Susanne Ogstrup

DET SKER 02.07.2026 Danske Planteskoler, Temadag om AI i markbrug, Bjert 02.-04.07.2026 Landsskuet, Herning 08.-12.07.2026 RHS Badminton Flower Show, ­Gloucestershire, UK 17.-19.07.2026 Kirsebærfestival, Kerteminde 01.-02.08.2026 Nordfyns Rosenfestival, Bogense 12.08.2026 FRC Randwijk, Open Day, Holland 12.-13.08.2026 Danske Planteskoler, Plantefagmesse, Odense 12.-13.08.2026 Handelspladsen for potteplanter, Odense 16.-18.08.2026 Formland, Herning 16.-22.08.2026 Odense Blomsterfestival 21.-30.08.2026 Copenhagen Cooking med æbler som ­hovedtema 26.-27.08.2026 Maskiner under broen, Middelfart 02.-03.09.2026 Four Oaks Trade Show, Birmingham, UK 03.-05.09.2026 Green is Life, Waarszawa, Polen 04.-06.09.2026 FoodFestival, Tangkrogen, Aarhus 15.09.2026 Fødevaredagen, Hindsgavl 23.-25.09.2026 Open Days/Seed meets technology, Holland 30.09.-01.10.2026 Elmia Garden, Jönköping, Sverige 30.09.-02.10.2026 Groot Groen+, Zundert, Holland 08.-10.09.2026 Glee, Birmingham, Storbritannien 19.-20.09.2026 Sydhavsøernes Frugtfestival, Sakskøbing 20.09.2026 Åbent Landbrug 21.10.2026 Handelspladsen for potteplanter, Odense 21.-23.10.2026 My Plant & Garden, Dubai, UAE 27.-29.10.2026 FoodTech, Herning 03.-05.11.2026 Tradefair Aalsmeer, Holland 03.-05.11.2026 IFTF, Vijfhuizen, Holland Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

Drivhuse nedrives Vi køber alt fra drivhuse.

Alt i glas, spær, borde m.m. til genbrug.

Betonknusning. Drivhusborde sælges.

Bent Steen Tlf. 20 37 19 86

NEDBRYDNING Af drivhuse, stålkonstruktioner og udtjente bygninger.

EK Ejendomsservice Telefon 40 93 21 06

gartner tidende 6-7 | 2026

51

LEVERANDØRLISTE ANALYSER

EKOPLAN ApS v/ Malgorzata Kepler Ærøvej 1, 9500 Hobro www.ekoplan.dk mg.lab@outlook.com Tlf: 30921745 Analyser for planteplantepatogene svampe, bakterier og vira.

Analyser for næringsstoffer.

Rådgivning i plante­sygdomme og planteernæring.

Eurofins Agro Testing A/S Ladelundvej 85, 6600 Vejen Telefon: +45 7660 4242 agro@eurofins.dk, www.eurofins.dk

EL- INSTALLATØR OG ENERGI Fyns Gartnerimaskiner A/S Smedemestervej 1 5600 Faaborg Telefon 62 61 60 30 fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner.

Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

Steenbek Technic A/S Korden 15 8751 Gedved Telefon: 86 26 09 44 Poul Erik Mobil: 40 26 09 44 E-mail: pea@steenbek.dk www.steenbek.dk Specialister i gartnerimaskiner.

Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

SMAK Certifiering

LMI AB Långebergavägen 40 SE-256 69 Helsingborg CERTIFICERING Tlf. +46(0)42-29 20 05 info@lmiab.com, Vi har en lång erfarenhet av certifiering och gör det lätt för Sveriges lantbruks- och www.lmiab.com livsmedelsföretag att göra rättfremtid enligt IP,i vækst GlobalG.A.P., KRAV och EU:s förordning om Vi arbejder for en ekologisk produktion.

Du kan idessutom se fram og emot konkurrenskraftiga priser.

LMI er specialister afgrødeanalyser Våra erfarna revisorer finns närajord, dig var ändet bornemt i Sverige. planteernæring.

Vi analyserer planVi har stor erfaring med certificering ogdu gør for IntroCert v. Lis Sørensen landbrugsog fødevarevirksomheder at gøre det rigtige ifølge ter og vand.

"Den, der finder ud af mest, Langstedvej 61, 5690 Tommerup Naturbaum Siegel, IP og KRAV. levererGlobalG.A.P., bedst" Telefon: 40 68 20 30 Du kan også se frem til konkurrencedygtige priser.

E-mail: lis@introcert.dk AUTOMATISERING Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig, uanset hvor du bor i Danmark.

Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

SMAK Certifiering -dengröna näringens certifiering och kontroll sedan 1953

– Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

Indhent tilbud via certifiering@smak.se

4XROBOTS A/S Unsbjergvej 2B, 5220 Odense SØ Potatisbranschen. Med rötterna i den svenska gröna näringen erbjuder vi +45 53 56 37 50 certifieringstjänster till lantbruks- och livsmedelsföretag till konkurrenskraftiga priser. info@4XROBOTS.com www.smak.se www.4XROBOTS.com SMAK Certifiering AB är ett svenskt certifieringsbolag som ägs av Stiftelsen

Sikre robotløsninger med lav investering, der erstatter manuelle opgaver

SMAK Certifiering AB Hedvig Möllers gata 12 SE-223 55 Lund Tlf. +46(0)20 61 62 63 certifiering@smak.se www.smak.se Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig uanset hvor du bor i Danmark.

Certificering i henhold til GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP-certificeret produktion, KRAV.

BEKIDAN Maskinfabrik A/S Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg.

Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer.

Projektering og rådgivning. Døgnvagt.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ.

Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

52 gartner tidende 6-7 | 2026

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14 Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Vi kører i hele landet - Døgnvagt.

Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer.

Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

NNZ Nordic ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67 Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk 100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

EMBALLAGE

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Schur Pack Denmark Tlf.: 64a/s 73 12 59 Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, Englandsvej 12, 7100 Vejle bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk Bk-pack ApS 7100 VejlePhone: +45 7673 3000 Jordløse Møllevej 27, Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com 5683 Haarby Jordbærbakker / Plastbakker spd@schur.com, schur.com Telefon 64 73 12 59 schur.com Leverandør af bakker i karton Papirposer / Plastposer E-mail: bk-pack@bk-pack.dk til frugt & grønt.

Netsække www.butik.bk-pack.dk med og uden snøre www.bk-pack.dk, Fuglenet – Bionet -med Tætvævede PP-sække Netsække banderole – Kvalitetsnet til ethvert formål ApS

Fuglenet til vinplanter PP sække tætvævet Lukketråd - Sygarn Etiketter Kontakt os og Pallenet få et tilbud

BUNZL FOOD Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk Hassø Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring.

Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

CO2

Strandmøllen A/S Strandvejen 895 DK-2930 Klampenborg +45 701 02 107 www.strandmollen.dk

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

NE ETS T I L ST PLAST a/s KV3,ADK-6705 Esbjerg Ø Falkevej

T

Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk til ethvert formål.......

Mail: sales@st-plast.dk Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt.

Op til 100% genanvendt plast.

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120 Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier.

3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål).

Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker.

Pool-koncept. Udlejning eller salg.

Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL FAGLIGE ORGANISATIONER

DUG-Danmark Den Unge Gartner info@dug-danmark.dk www.dug-danmark.dk

LEVERANDØRLISTE FORSIKRINGER

Spira Forsikring Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.spira.dk kontakt@spira.dk FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container Baumschulen GmbH Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de Phone +49 4101 553267 Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

GØDNING OG PLANTEVÆRN Olssons Frø AB Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Steenbek A/S Korden 15, 8751 Gedved Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek.dk www.steenbek.dk Blomsterløg til potte og snit.

Alt i stiklinger og småplanter.

Speciale i Orchideer.

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af grøntsagsfrø, blomsterfrø, læggekartofler, krydderurter, jordbærplanter og kvalitetsspagnum

GARDINER

Jelitto Staudensamen GmbH Am Toggraben 3 29690 Schwarmstedt Deutschland/Germany info@jelitto.com, www.jelitto.com Phone +49 5071/9829-0 Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS ”Hyldegård” Ingersvej 4 Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40 Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42 Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10 Fyn: Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12 Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12 Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83 Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

FLEXGARDIN Gardiner i alle afskygninger Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

Maryna Masliuk: tlf. +45 29 77 75 84 Mail: maryna@bioproduction.dk

www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

DLG Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

SIMA Drivhusservice v/ Ejnar Davidsen Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163 Sima-service@mail.tele.dk Service & montage af væksthusgardiner.

Levering af nyanlæg.

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14 Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Vi kører i hele landet - Døgnvagt.

Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer.

Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Dansk VandingsTeknik Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

IT

SIMA DRIVHUSSERVICE

Travel to Farm www.t2f.dk · Tlf. 33 39 46 40 E-mail: t2f@t2f.dk Udveksling af praktikanter i den grønne sektor

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4 & 9, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21

SCANDINAVIA A/S

GARDITEC ApS Specialist i væksthusgardiner Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup Telefon 63 76 70 50 Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

Baltic Workforce Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.com Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager – produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02 E-mail: info@bioproduction.dk Dansk Gartneri Montage ApS Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

JOBFORMIDLING D-UC.DK (Danish-Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999 Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

NetPlan system design.dk ApS Overvejen 71, 5792 Årslev Telefon 62 67 17 57 E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

DANVAN A/S Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg.

Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer.

Projektering og rådgivning. Døgnvagt.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ.

Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

gartner tidende 6-7 | 2026

53

LEVERANDØRLISTE

kraftvarmesektorens ber af anlæg..!

SCANDINAVIA A/S

Færch Køl Færch Køl Hesthøjvej 7, 7870 Roslev Telefon 96 76 12 24 Landsdækkende post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk Salg, service og montage af Køle og fryse rum Landsdækkende service af køle-/fryseProceskøling Alm. Køle/frost rum anlæg til konkurrencedygtige priser.

CO²- Køle/frost anlæg

.: Horticoop Scandinavia A/S smotorer og udstyr.

Omega 15, 8382 Hinnerup af anlæg. maskinrum og kedelhaller.

NH³ - køle/frost anlæg Telefon +45 87 36 99 00 Varme genvinding dstyr.

Brine E-mail: info@horticoop.dk VI HAR STOR ERFARING I køling Alarm anlæg AT BAKSE RUNDT e om vores tilbud www.horticoop.dk ADAP-KOOL overvågning MED STORE ELEMENTER...

Køleteknik Energi opImering onsaftaler.

ODENSE

ge, VI flytter resten.

HS Maskinimport v/Holger Suhr Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org Maskiner og udstyr til frugtavl.

HortiAdvice Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Fugtstyring

Odense Køleteknik ApS Kratholmvej 64, 5260 Odense S Telefon 66 17 44 15 DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, JMF A/S - Jysk Maskin Flyt 37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk www.odensecool.dk Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og Tlf. +45 24 84 33 22 fryseanlæg Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr.

Maskinflytning.

MARKEDSFØRING

tidige rtner til danske rker!

SCANGROW ApS Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11 E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

Gartner Tidende Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk Tlf. 2137 9806 Vi laver alt indenfor tryksager.

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Max Weishaupt A/S Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice Glostrup 43276300 Fredericia 75101163 Aalborg 98156911 KØLEANLÆG/UDSTYR B & V Køleteknik ApS Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85 E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

54 gartner tidende 6-7 | 2026

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk REGNSKAB OG REVISION

Floramedia Deutschland Gmbh Hr. Michael Schach Steinbeisstrasse 9, D-70736 Fellbach Tyskland T +49 (0)711 51 85 82 - 42 michael.schach@floramedia.de www.floramedia.de Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst.

Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

MASKINER

Maskinservice VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy Optimering og service af energianlæg.

Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70 E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

CB Maskinservice v/ Carsten Bonde Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68 E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m.

Lovpligtig syn af sprøjter.

Kovsted & Skovgård Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

Vicath EQ ApS Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44, E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software SOFTWARE

HortiAdvice Specialist i produktionsplanlægning. www.hortiadvice.dk/greenplan Mail: greenplan@hortiadvice.dk greenplancloud@hortiadvice.dk Telefon +45 23 49 66 14 Udvikling, salg og support af Greenplan Cloud, samt support af Greenplan Raven.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S

Revision 360 Statsautoriserede Revisorer Tlf. 69 17 55 00 E-mail: info@revision360.dk www.revision360.dk

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

RÅDGIVNING Olssons Frø AB Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 · www.olssonsfro.se Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

www.grimme.dk Uffe: 40 28 13 74 ·Palle: 20 10 26 37 Vores passion er maskiner til kartoffel og grøntsagsproduktion. Alt indenfor køl & ventilation til opbevaring og lagring.

Optisk sortering af løg & kartofler.

GLS-A, 3F, HK og Dansk Metal Fælles rådgivning om efteruddannelse og arbejdsmiljø til overenskomstdækkede virksomheder i de grønne brancher. www.dgkt.dk Tlf. 20 13 87 89, bive@gls-a.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af fiberdug, ukrudtsdug og insektnet.

Din foretrukne samarbejdspartner.

Ring og hør nærmere.

25,,%"/2$% -/"),"/2$% 6!2-% '!2$).%2 6!.$).'

LEVERANDØRLISTE VANDBEHANDLING

Bevo Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk Tel.: 66 19 25 45 Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Jiffy A/S Industrivej 4, 8550 Ryomgaard Tlf.: 86 39 43 88 Email: sales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com Alle former for formeringssystemer Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk Danvan A/S Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg.

UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselfos, ScanPeat og Holmebo.

Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning.

VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

Fagerhults Garden AB Snapphaneallén 12 SE-286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se Telefon +46 433 306 18 Salg DK kai@fagerhultsgarden.se Direkte: +46 73 830 05 00 www.fagerhultsgarden.se Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Danish Horti Supply Rigtrupvej 30 B, Voldum, 8370 Hadsten hfr@dhsupply.dk · Telefon +45 27879400 Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise.

Alt i inventar.

DRIVADAN A/S Væksthuse i totalentreprise Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk Renovering og nyopførelse af væksthuse.

Installering af mobile- og rulleborde.

MP Byggeservice ApS Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14 CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse VÆGTE

WWW MPBYGGESERVICE DK 4LF

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14 Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Vi kører i hele landet - Døgnvagt.

Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer.

Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 kontor@hova.dk · www.hova.dk VÆKSTLYS

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

Kommende udgaver af gartner tidende Nr. 8 2026 udkommer den 27. august Deadline den 12. august Nr. 9 2026 udkommer den 24. september Deadline den 9. september Nr. 10 2026 udkommer den 22. oktober Deadline den 7. oktober

Fyns Drivhusservice ApS Svendsagervej 24, Seden, 5240 Odense NØ Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

Nr. 11 2026 udkommer den 19. november Deadline den 4. november Nr. 12 2026 udkommer den 17. december Deadline den 12. december Kontakt Karin, hvis du skal have en annonce med i de kommende blade.

Jeep Veenhouwer Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33, Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

gartner tidende 6-7 | 2026

55

ESGreenTool

®

CLIMATE

Har du styr på dit klimaaftryk?

Med ESGreentool Climate kan du beregne klimabelastningen i din frugt- og grøntsagsproduktion.

Kom i gang nu på esgreentool.dk eller ring på 70 15 50 15