

![]()


12 Nye løsninger til fremtidens jordbær
14 Jordbærplanter fra frø åbner nye veje
16 Jordbærmarker uden ukrudt
31 Frostlys redder vinhøst
6 Agurkproduktion i bølgegang
18 Praktikant skaber beslutningsgrundlag
22 Svenske forsøg med drypvanding i løg
32 Tyske erfaringer med trips


20 Et stort projekt hvert år
28 Nye muligheder i Danpot
Alternativ vækstregulering i potteplanter 36 Basis- og lavrisikostoffer mod meldug

8 Gasa Nord Grønt i nye klæder 26 Kom på forkant med nye regler
Gartneruddannelsen











Af: Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri

Foråret har for alvor meldt sin ankomst. Overalt bryder det frem i naturen, i lyset og i de første spæde skud, der finder vej gennem jorden. I store dele af gartnerierhvervet sker det samme. Hen over foråret er produktionen vokset frem, og på markerne og i væksthusene står planter, blomster, frugt og grønt nu klar til salg. Det er netop i disse uger, at grundlaget for resten af året bliver lagt.
Samtidig befinder Danmark sig i en politisk overgangstid. Regeringsdannelsen har trukket ud, og beslutninger har ladet vente på sig. Og netop nu skal også fundamentet for de kommende fire år lægges.
Det kan mærkes. Mens den politiske retning falder på plads, lader vigtige beslutninger vente på sig.
Det er i sig selv ikke usædvanligt. Men for et erhverv, hvor planlægning, investeringer og produktion følger sæsonens rytme, har ventetiden en pris.
For imens der ventes politisk, fortsætter virkeligheden. Geopolitisk uro kan mærkes på energi- og gødningspriserne og kræver handling. Et rodet producentansvar for emballage, som burde være strammet op for længst, tager fortsat alt for mange ressourcer. Og uvisheden om fremtidens brug af plantebeskyttelsesmidler fylder.
Udfordringerne står ikke i kø én ad gangen. De rammer samtidig og forstærker hinanden, og de skal håndteres midt i en hverdag, hvor beslutninger ikke kan udskydes.
For når rammevilkår og fremtidsudsigter bliver uklare, og vigtige beslutninger trækker ud, risikerer vi, at udvikling bliver til tilbageholdenhed. At investeringer udskydes. Og at danske producenter mister terræn i en konkurrence, hvor andre lande handler hurtigere.
Hos Dansk Gartneri står vi ikke stille imens. Vi arbejder fortsat for at sikre bedre rammer for erhvervet og forberede samarbejdet med de politikere, der skal sætte retningen for de kommende år. Klar til at bidrage med løsninger, der gør regler enklere, rammerne mere stabile og mulighederne for udvikling større.
Udgiver: HortiAdvice Hvidkærvej 29
DK 5250 Odense SV Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk
Medlemsblad for Dansk Gartneri
142. årgang
Udkommer næste gang den 2. juli 2026
Eftertryk med kildeangivelse er tilladt ISSN 0106-8393
Layout og tryk
Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe
Redaktør

Lotte Bjarke
Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk
Fagredaktør

Annemarie Bisgaard
Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk
Annoncer og Abonnement

Karin Svensson
Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk
Ansvarshavende Thomas Skovgaard Lund
Telefon +45 21 63 12 62 tol@hortiadvice.dk



Forside:
Danute Slapsinskiene sætter rovmider ud i agurkkulturen i Gartneriet Torup. Foto: Lotte Bjarke

Humøret er højt og gå-på-modet stort i en ny generation af agurkgartnere, der har gjort deres entre i familievirksomheden. Udfordringerne med især utilregnelige energipriser har stået i kø fra begyndelsen.
Nikolai Remy Christiansen (tv) og
Morten Remy Christiansen
går i deres forældres, bedsteforældres og oldeforældres fodspor som gartnere og er hurtigt blevet vant til de udfordringer, der følger med at drive væksthusgartneri i en tid med store politiske krav og forventninger, og energipriser, der er helt uforudsigelige.
Lars Christiansen, der er indehaver af Gartneriet Hedegården i Greve og Gartneriet Nymarken i Malling i det jyske samt Gartneriet Torup i Lundby på Sydsjælland producerer agurker ganske som sin far Remy Christiansen gjorde det. Gartnergenet strækker sig endnu flere generationer tilbage og nu også fremad, idet de to sønner Morten Remy Christiansen, der er 31 år, og Nikolai Remy Christiansen på 27 år også har valgt gartnervejen.
Morten Remy Christiansen prøvede godt nok med egne ord at løbe væk fra gartnerierhvervet, men forsøget mislykkedes efter uddannelsen til markedsføringsøkonom og job i andre brancher. Nikolai Remy Christiansen tog derimod den lige vej med en gartneruddannelse, selvom han i en ung alder hellere ville have en avisrute end arbejde i gartneriet. Det blev dog aldrig til noget, og de har begge foldet kasser og pakket agurker i gartneriet derhjemme i Greve, så længe de kan huske. Så skridtet til at blive en del af familievirksomheden var ikke så stort.
Fordoblede arealet
I 2021 skete der noget, der fik stor betydning for det skridt. Lars Christiansen købte Gartneriet Torup i Lundby og udvidede dermed med et slag gartneriets areal til det dobbelte. Det kom i sagens natur til at stille fornyede krav til driften af familievirksomheden og kom samtidig til at byde på uventede udfordringer, der skulle tackles.

- Jeg blev færdig som produktionsgartner i 2018 og begyndte at arbejde derhjemme. Men da vi købte Gartneriet Torup i 2021, vel at mærke fyldt med planter, blev jeg ekspederet herned for at stå for driften. Det var umiddelbart efter corona, og gaspriserne stak helt af, så det var noget af en ilddåb, husker Nikolaj Remy Christiansen. I samme omgang valgte Morten Remy Christiansen at blive en del af familievirksomheden, der nu omfatter de 4 ha væksthuse på Gartneriet Torup, 2,5 ha på Hedegården og 1,6 ha på Gartneriet Nymarken. Den årlige produktion omfatter først og fremmest 9 mio. agurker, der afsættes via Gasa Odense Frugt-Grønt.
For dyrt at bygge
Der lå ikke en bevidst strategi bag beslutningerne om at etablere produktion i flere landsdele.

- Det er en af gartnerierhvervets store udfordringer, at det er væsentligt nemmere – og billigere – at købe et eksisterende gartneri end at bygge et nyt. Og det er en udvikling, der bare er accelereret. I 2011 købte vi Gartneriet Nymarken med 1,6 ha for 4. mio kr. Vi kunne bare tænde oliefyret og sætte planter ind, så kørte det. I 2021 købte vi Gartneriet Torup med 4 ha med planter for 4 mio. kr. Det er det, der er problemet. Det er voldsomt meget billigere at købe end at bygge, og det betyder reelt, at branchens største problem i dag er, at den står stille. Når der lukker et gartneri, kommer der ikke et nyt i stedet. Vi er alle blevet dygtigere til at lave flere agurker, fordi vi har effektiviseret. Men netto er der færre danske agurker på markedet, end der var for 10 år siden, pointerer Morten Remy Christiansen.
At det er ærgerligt, vil de to brødre gerne slå en tyk streg under.
- Vi lever højt på, at ”spis dansk” er populært. Spanske agurker er væsentligt billigere, men forbrugerne vil gerne have de danske, fortæller Nikolaj Remy Christiansen.
Biologisk bekæmpelse er en integreret og helt nødvendig parameter i moderne agurkproduktion. Her tilfører Danute Slapsinskiene friske rovmider til agurkplanterne.
Krumme agurker på tværs af landet
At danske og lokale produkter er meget populære oplever de to brødre i den vejbod, der er etableret ved gartneriet i Greve, hvor der sælges krumme agurker, der ellers ville gå til spilde. De krumme agurker kommer fra alle tre gartnerier, så der bliver transporteret agurker på langs og tværs af landet for at have nok på hylderne i boden, hvor de bliver suppleret med en lille produktion af tomater og andre væksthusgrøntsager fra et separat 1.400 m2 væksthus i Torup samt en lille jordbærproduktion i Greve.
Boden er placeret 700 m nede ad en grusvej, men den er utroligt populær, og omsætningen er virkelig noget, der batter. De krumme agurker sælges i poser med et kilo for 25 kr. og de bliver revet væk. - På åbningsdagen i år havde vi 132 ekspeditioner på fire timer. Det, tror jeg, der er mange butikker, der ville misunde os, siger Morten Remy Christiansen, der synes, det er ret paradoksalt, at indtjeningen pr. krum agurk nærmest er bedre end på de regelrette agurker til detailhandlen.
Grøn omstilling op ad bakke
Priserne er i det hele taget en del af udfordringen for agurkproducenter som for så mange andre gartnerier. At den udfordring i særdeleshed hænger sammen med de helt uforudsigelige energipriser, er et vilkår, som de unge gartnere må leve med. Jeg begyndte i gartneriet pr. 1. januar 2022, og alt var fryd og gammen. Lige indtil Putin
Energipriser og CO2 -afgifter påvirker forbrugerpriserne på agurker næsten lige så meget som lønomkostningerne, der til gengæld er betydeligt nemmere at styre og forudsige.

Gartneriet Torup i Lundby omfatter 4 ha væksthuse, hvor der dyrkes agurker i stort antal. For at optimere vækst og produktion tilføres CO2 til kulturen gennem fordelingsslanger i rækkerne.

gik ind i Ukraine, og priserne på energi stak helt af igen. Det var historisk slemt i foråret 2022. I agurkgartnerierne var al likviditet bundet i planter, og økonomien var i for vejen presset af høje omkostninger til varme i 2021. Pengestrømmen var enormt under pres, og gartnerne var simpelthen nødt til at sætte priserne op, husker Morten Remy Christiansen.
Det lykkedes at få hævet priserne, men glæden blev kort.
- Ja, vi fik hævet prisen, så vi kunne betale energiregningen, men da energipriserne så endelig begyndte at falde, finder vores kloge politikere ud af at indføre en CO2-afgift. Det betyder, at vi ikke har kunnet mærke prisfaldet, tilføjer han.
At grøn omstilling er vejen frem, er de to brødre med på, men:
- Vi har investeret stort i en kæmpestor elkedel på Gartneriet Torup. Det hele er på

Gartneriet Torup har investeret stort i en elkedel for at leve op til de politiske ambitioner om grøn omstilling og ad den vej få mere forudsigelige energiomkostninger. Alt er klar, men EnergiNet blokerer for tilslutningen til nettet, så kedlen står ubenyttet hen, og gartneriet kæmper videre med energipriser og CO2-afgift som modspillere og høje fødevarepriser som resultat.
plads. Men vi venter på tilslutning til elnettet. EnergiNet har valgt at lukke ned for al tilslutning, og samtidig er CO2-afgiften jo trådt i kraft. Med andre ord kan vi ikke få lov at omstille, selvom vi er helt klar. Det er hårde odds, men vi kan ikke gøre andet end at fortsætte med at effektivisere og betale de store regninger, siger Nikolai Remy Christiansen.
- Det er synd og skam, for udfordringen er jo, at vi forhandler agurkprisen ud fra prisen på energi plus afgiften. Når vi ikke kan få lov at omstille, stiger fødevarepriserne, for den dyreste agurk kommer altid til at bestemme prislejet. Hvis vi alle kunne blive omstillet, ville det betyde lavere priser helt generelt, tilføjer han og krydser fingre for, at tilslutningen snart kommer, som al sund fornuft tilsiger i lyset af det politiske pres på erhvervet for at få gennemført den grønne omstilling. n
Forbrugerne efterspørger danske agurker, selv om de er dyrere end f.eks. spanske agurker. Derfor har det danske flag vigtig signalværdi på den folie, agurkerne svøbes i. Agurkkongen er brand for Gartneriet Hedegården, Gartneriet Nymarken og Gartneriet Torup. Han pryder filmen på alle 9 mio. agurker og er gartneriets ansigt udadtil på sociale medier og i den velbesøgte vejbod i Greve, hvor der sælges krumme agurker i poser med Agurkkongens kontrafej fra alle tre gartnerier.

Andelsselskabet Gasa Nord Grønt har det seneste år gennemgået store forandringer og står nu på et nyt fundament med en ny organisation, nyt domicil og nye medarbejdere. Direktøren ser fremad med en klar retning.

Administrerende direktør Janni Aaholm Madsen byder velkommen med et smil og en rundvisning i afsætningsorganisationen Gasa Nord Grønts nye, lyse kontorlokaler i Pakhusmiljøet i det centrale Odense, der har rødder tilbage til de gamle Roulunds Fabriker. Andelsselskabet har siden årsskiftet haft lejemål i nummer 4, hvor charmerende historiske elementer kombinereret med moderne faciliteter skaber et inspirerende kontormiljø til selskabets medarbejdere.
- Vi er landet et godt sted. Holdet er på plads, og nu handler det om at styrke samarbejdet med vores andelshavere og kunder, siger Janni Aaholm Madsen, der blev ansat som markedschef i oktober 2023. Derefter er udviklingen i direktionen gået stærkt, idet hun avancerede til salgs- og marketingdirektør i november 2024 og til adm. direktør i oktober 2025.
Fra uro til ny retning
Andelsselskabet var i 2025 igennem et turbulent år, som har ført til en ny begyndelse.
- Det startede med en uenighed om en mulig fusion med Gasa Odense Frugt – Grønt. På en ekstraordinær generalforsamling sagde flertallet af vores medlemmer nej tak til fusionen, og en ny bestyrelse kom til med Søren Olesen, Hyldetoftegaard, som formand og Jacob Fausbøl, Bredemosegaard, som næstformand, fortæller direktøren.
- Den nye bestyrelse var fra starten enige om, at der hurtigt skulle findes en ny vej for et nyt Gasa Nord Grønt, hvor de to største producenter plus et par mindre var udmeldt pr. 31. december 2025, så selskabet kunne fortsætte det positive arbejde med at sikre en øget og stabil indtjening til de andelshavere, der havde valgt at blive.
Adm. direktør Janni Aaholm Madsen, Gasa Nord Grønt, står i spidsen for det, hun kalder ”det nye Gasa Nord Grønt”, som har flyttet domicil fra Aarhus til Odense og opbygget en hel ny organisation med overvejende nye medarbejdere, der bringer erfaring fra tilsvarende stillinger.
- Resultatet er blevet en slankere organisation, hvor mange processer er ændret, og bemandingen er tilpasset en ny virkelighed med fokus på salg, drift og værdiskabelse for medlemmerne. Disse forandringer har været helt nødvendige for at skabe et mere robust og konkurrencedygtigt selskab. Vi har vendt hver en sten, og nu står vi med en organisation, hvor ressourcerne er tættere på andelshaverne, kunderne og den daglige forretning, lyder det fra den 49-årige direktør, der indrømmer, at det har været et år med udfordringer og nødvendige beslutninger, som har krævet mod, sammenhold og handlekraft.
På trods af udfordringerne nåede selskabet i 2025 milliardomsætningen – et længe ventet mål.
- Takket være effektiviseringer og jagt på omkostninger nåede vi også et positivt resultat på 4,7 mio. kr. Det viser, at der er et solidt fundament at bygge videre på, siger Janni Aaholm Madsen.
Avleren skal være tydelig
Et centralt element i ”det nye Gasa Nord Grønt”, som Janni Aaholm Madsen kalder den nye organisation, er at bringe
• Gasa Nord Grønt endte i 2025 med et overskud på 4,7 mio. kr. efter to år med underskud på hhv. 3,2 og knapt 2 mio. kr. Omsætningen nåede 1,03 mia. kr. i 2025
• I 2026 budgetteres med en nedgang i omsætningen på 30-40 procent, så den kommer til at ligge på ca. 670 mio. kr., og et overskud på 1,5-2,0 mio. kr.
Salgschef Casper Lehmann Nielsen og kvalitetschef Anne-Kathrine Hauge ser på salgstal sammen med markedskoordinator Camilla Ravnkilde Videler (siddende). De er alle en del af holdet i det nye Gasa Nord Grønt.

producenterne tættere på kunderne. Ifølge direktøren er selskabets vigtigste opgaver at stå for salg, koordinering og markedsadgang, men samtidig at synliggøre den enkelte avler så meget som muligt.
- Kunderne vil gerne vide, hvor varerne kommer fra, og hvem der står bag. Den fortælling skal vi hele tiden have for øje. Det gælder både på emballagen, i den daglige dialog med kunderne samt digitalt via sociale medier og faglige platforme. Så vi brander en hel del, siger Janni Aaholm Madsen, der tænker, at nærhed, gennemsigtighed og autenticitet skal være stærke konkurrenceparametre i et marked, hvor importvarer fylder meget.
- Vi tror på lokal markedsføring og på at vise passionen hos de avlere, der producerer varerne. Det skaber stærkere relationer og mere langsigtede samarbejder.
Plads til både store og små
Gasa Nord Grønt ønsker samtidig at fastholde sin andelsmodel med plads til forskellige typer producenter. Ifølge


Gasa Nord Grønt er flyttet til Pakhusgården i det centrale Odense.
direktøren skal både store leverandører med volumen og mindre avlere med specialiteter kunne se sig selv i fællesskabet i Gasa Nord Grønt.
- Hver andelshaver kan noget unikt. Nogle bidrager med store tonnager, andre med nicheprodukter og et specialsortiment. Vi vil gerne favne begge dele, og det gør vi allerede hos de 35 medlemmer, som virksomheden tæller lige nu, siger Janni Aaholm Madsen, der er orienteret mod ligeværdighed i medlemsskaren. Her og nu fokuserer hun på at levere værdi til de nuværende medlemmer, men på længere sigt er det ambitionen at vokse igen.
- Nu skal vi godt igennem sæsonen 2026, så vi er ikke i gang med at jagte nye medlemmer. Og det bliver heller ikke for enhver pris, at vi tager nye medlemmer ind. Kravet er, at de skal kunne tilføre værdi, og omvendt skal vi også kunne tilføre værdi til dem.
Klimaaftryk som konkurrencefaktor
Et vigtigt spor for Gasa Nord Grønt er arbejdet med klimaaftryk og dokumentation. I samarbejde med Seges har selskabet siden 2024 gennemført og finansieret livscyklusanalyser på flere danske frugt- og grøntkulturer. Formålet er både at give avlerne konkret viden om deres produktion og at
Andelshaverne i Gasa Nord Grønt producerer en bred vifte af produkter. På collagen er nogle af vinterprodukterne. Foto: Gasa Nord Grønt.
levere data til kunder, som i stigende grad efterspørger ESG-dokumentation og rapportering under CSRD-direktivet.
- Kravene kommer uanset hvad. Derfor kan vi lige så godt være på forkant, siger Janni Aaholm Madsen, der er stolt af at gå forrest på dette område og netop har ansat en ny kvalitetschef, Anne Kathrine Hauge, til at stå i spidsen for arbejdet.
- Analyserne giver os blandt andet et præcist indblik i, hvor de største klimaaftryk opstår – eksempelvis i energi, emballage, gødning eller transport. Dokumentationen gør det muligt for den enkelte andelshaver at arbejde målrettet med forbedringer, fortæller Anne-Kathrine Hauge, der i år arbejder med kortlægning af klimadata fra økologiske og konventionelt dyrkede majs, økologiske porrer og hokkaido samt babyleaves og agurk. Tidligere år er klimadata fra jordbær, løg, salat, æbler, gulerødder og økologiske spidskål blevet kortlagt.
- Avlerne kan ikke forvente højere priser som direkte følge af disse klimadata, men vi ser dokumentationen som en del af fremtidens markedsadgang. Derfor har bestyrelsen også besluttet, at det er et arbejde, vi fortsætter med, understreger Janni Aaholm Madsen – og Anne-Kathrine Hauge supplerer:
- På sigt må man antage, at besiddelse af klimadata bliver ’licence to operate’. Hvis man vil være leverandør til de store kunder, skal man også kunne bevise ud fra egne data, at man passer på klimaet. Her er generiske data ikke nok. n

Den hollandske grøntsagsproduktion nåede i 2025 et rekordniveau med i alt 5,7 mio. tons. Det er 11 procent mere end året før og knapt 14 procent over gennemsnittet for de seneste fem år ifølge det hollandske statistikbureau CBS. Udbyttefremgangen skyldes især gode vækstbetingelser i foråret 2025 med meget sol og næsten ingen frost, skriver tyske AMI. På friland steg produktionen 13 procent til 3,8 mio. tons. Løg dominerer fortsat og udgjorde 54 procent af frilandshøsten med 2,1 mio. tons – det højeste niveau nogensinde. Gulerødder var næststørste afgrøde med ca. 550.000 tons – et plus på to procent i forhold til året før. Produktionen af kål steg markant med 24 procent til 442.000 tons, mens blad- og stængelgrøntsager faldt fem procent til 347.000 tons. I væksthus steg produktionen af grøntsager med otte procent til 1,9 mio. tons. Det skyldes primært 13 procent flere tomater, syv procent flere peberfrugter og tre procent flere agurker. Det samlede grøntsagsareal var næsten uændret og steg kun 0,2 procent fra 2024 til 2025.

Kun syv procent af danskerne spiser den anbefalede mængde frugt og grønt. Samtidig står fødevaresektoren for omkring en tredjedel af de globale drivhusudledninger. Det er bl.a. disse facts, der er bevæggrundene for, at Coop lancerer en ny bæredygtighedsstrategi frem mod 2030. Strategien har et stærkt fokus på at øge salget af frugt og grønt. Det skal være nemmere for forbrugeren at leve sundt, og samtidig skal forbruget af emballage og energi reduceres.

De forventede resultater i 2030 er bl.a., at salget af frugt og grønt er øget med 500 mio. kr., og det samlede emballageforbrug er reduceret med omkring 900 tons – begge dele i forhold til 2025. Hertil kommer, at madspildet skal halveres, og desuden vil Coop hjælpe 2.000 unge, der har svært ved at finde fodfæste, i fast job. Endelig vil virksomheden investere omkring 75 mio. kr. i energiomstilling. Ifølge Coop er strategien med titlen ’Sammen om din og min bæredygtige fremtid’ en del af koncernens langsigtede arbejde for ansvarlig dagligvarehandel og støtte til den grønne omstilling i praksis.
Efterspørgslen efter salatagurker i Tyskland var stabil i 2025, selv om priserne steg. Agurker var fortsat den næstmest købte grøntsag efter tomater og havde den største prisstigning blandt top-ti-grøntsager. De tyske forbrugere betalte i gennemsnit 1,75 euro pr. kilo agurker – en stigning på 6 procent i forhold til 2024 – og hver husstand købte i gennemsnit omkring 10 kg i løbet af året.
Omkring 83 procent af alle tyske husstande køber salatagurker, og købsmønstret er uændret fra 2024 til 2025. Discountbutikker stod for 54 procent af salget – supermarkeder for 43 procent. Det er især de ældre forbrugere, der køber salatagurker, d.v.s. forbrugere over 55 år køber 45 procent af mængden. Salget af miniagurker er fortsat i stigning og udgjorde i 2025 10 procent af det tyske agurkemarked.
Økologiske agurker udgjorde 8 procent af det tyske marked i 2025, skriver AMI Markt.

Forskere ved AU og KU har igangsat projektet Danish Biochar LTE, der skal undersøge de langsigtede effekter af biokul – hvordan biokul påvirker jord og afgrøder under danske forhold over længere tid. Forsøgene gennemføres på fire lokaliteter, som tilsammen repræsenterer omkring 70 procent af det danske dyrkningsareal. Forskerne vil blandt andet undersøge effekter på kulstoflagring, udledning af klimagasser, plantevækst og udbytte, udvaskning af næringsstoffer samt jordens mikrobiologi og fauna over mange år. Der arbejdes både med høje engangsdoser og mindre, gentagne tilførsler af biokul for at afspejle forskellige fremtidige dyrkningsscenarier.
Målet er at skabe et solidt vidensgrundlag for fremtidig anvendelse og regulering af biokul i dansk landbrug.
Biokul fremstilles ved pyrolyse af biomasse som halm, afgassede biogasfibre og spildevandsslam. Materialet er meget stabilt og kan potentielt lagre CO2 i jorden i flere hundrede år. Projektet, der er finansieret af SGAV med 75 mio. kr., løber foreløbigt til 2028 med mulighed for forlængelse til 2033.
Jordbærarealet i Norge er gået jævnt ned ad bakke de seneste 10 år og er siden 2016 nærmest halveret til 865 ha. En del af produktionen er flyttet ind i tunnel, hvor udbyttet pr. arealenhed er større, og udbyttemæssigt kompenserer det i høj grad for arealreduktionen. I 2025 var det samlede jordbærudbytte i Norge på godt 7.000 tons –det højeste udbytte siden 2019, skriver fagbladet Norsk Frukt og Bær. Gennemsnitsarealet hos norske jordbærproducenter har stabiliseret sig og er på ca. 3,5 ha på landsplan. De største arealer pr. bedrift ligger i området Akershus ved Oslo med knap 9,0 ha. De seneste 10 år er antallet af jordbærproducenter faldet med 100 til ca. 240.
For 20 år siden var der ca. 700 norske jordbærproducenter med et areal på knapt 1.700 ha, skriver det norske fagblad.

• Biologisk middel til bekæmpelse af sørgemyggelarver i prydplanter, krydderurter og salat i væksthus.
• Giver hurtig og effektiv kontrol.
• Skånsom mod nyttedyr.
• Også godkendt til økologisk produktion.




Også i fremtiden vil der være flotte jordbærmarker som denne. Det bliver dog ikke så enkelt, fordi mange af de traditionelle pesticider ser ud til at forsvinde.
græs, men efter 31. januar 2027, hvor midlet er forbudt, bliver det dyrere at undgå ukrudt i jordbærmarkerne. Det gælder også, hvis Betanal forsvinder. Betanal er en nøglepartner til Goltix eller Boxer i bekæmpelsen af ukrudt på kimbladsstadiet. Uden Betanal vil den traditionelle splitbehandling ved etablering eller i efteråret efter høst blive særdeles vanskelig. Vi bør teste effektiviteten af at blande Boxer og Goltix, men selvom det skulle vise sig at være en brugbar afløser for Betanalblandingerne, så kan den kun bruges et år, da det ikke er lovligt at benytte Goltix i mere end ét år ud af tre. Der er et lille håb i ukrudtsbekæmpelsen. Der er nemlig ansøgt om regelret godkendelse til et svidningsmiddel. Bliver det godkendt, og er det lige så effektivt som f.eks. Reglone, så vil jordbær kunne dyrkes på plastbede eller med permanent halmdække. Indtil det evt. sker, vil det klogeste være at opruste på den mekaniske front, f.eks. robotter, ukrudtsbekæmpelse med el/laser eller videreudvikling af radrensere og strigler.
Adskillige af de vigtigste pesticider ser ud til at kunne forsvinde fra den konventionelle produktion af jordbær i de kommende år. Hvilken vej skal og kan vi tage?
Dan Haunstrup Christensen, HortiAdvice, dach@hortiadvice.dk
De strenge krav fra EU og Danmark ved (re)vurdering af aktivstoffer samt de meget høje danske godkendelsesgebyrer gør, at firmaer tøver med at søge godkendelse. Samtidig er markedet i nordzonen – hvor Danmark ligger sammen med de nordiske og baltiske lande – langt mindre end i mellem- og sydzonen, men omkostningerne til godkendelse er mindst lige så høje. Oprindeligt skulle det koste 1,2 mio. kr., men efter pres fra erhvervet blev beløbet midlertidigt sat til 800.000 kr. Høje omkostninger og et lille marked gør, at firmaer tøver med at søge midler til små kulturer.
Dette skal vi forberede os på
Indtil nu har Kerb været rygraden i vinterbekæmpelsen af enårig rapgræs og fugle-
Pesticidgruppe Middel
Herbicider
Insekticider
Fungicider
Forbered dig på, at midlet:
Kerb 400 SC Forbudt efter 31/1 2027
Betanal/Kontakt Forsvinder1
Stomp Kan forsvinde
Milbeknock EC Forbudt fra 16/8 2027
Lamdex Forsvinder1
Pirimor 500 WG m.fl. Forsvinder1
Siltac Kan forsvinde
Switch 62,5 WG Forsvinder1
Geoxe Forsvinder1
Scala Forsvinder1
Kumulus S Kan forsvinde
Tabel 1. Tabellen viser forfatterens fortolkning af de svar, som pesticidfirmaer har givet på baggrund af henvendelser fra forfatteren.
1. ’Forsvinder’ er ikke det samme som, at midlet helt sikkert vil forsvinde, men at der er en meget stor sandsynlighed for, at det sker indenfor få år.
Snudebillerne bliver et problem
Bortfald af Milbeknock EC, som allerede har en slutdato, og Lamdex vil givetvis give problemer, især med hindbærsnudebiller, men også jordbærdværgmider, tæger og trips vil kunne give alvorlige tab. Vi har for nuværende intet alternativt middel, som aktivt kan bekæmpe hindbærsnudebiller. Der findes svampe og nematoder, som angriber biller i væksthus, men udfordringen er at få dem til at virke i marken, og metoderne er dyre! Derfor er forebyggende metoder mod snudebilleangreb bedst – det vil sige korte omløb og flytning af markerne. Jordbærdværgmiderne skal vi vænne os til at bekæmpe med tripsrovmider. Det har vi gjort før, og uden pyrethroider i sprøjteplanen vil der være flere naturlige fjender, som bekæmper dværgmiderne.
Tæger og trips er i laboratoriet følsomme for fysiske midler som f.eks. Flipper, Neudosan eller Siltac, men bekæmpelse kræver, at insekterne rammes, og det kan være vanskeligt. Ved vi, hvornår tægerne bevæger sig rundt i toppen af planten? Og er de alle deroppe samtidig? Kan vi få sprøjtevæsken ind blandt blomstens grifler, hvor trips gemmer sig, og risikerer vi en skade ved at sprøjte i blomsten? Der er mange spørgsmål, men hvis de fysiske midler skal fungere, skal sprøjteteknikken være perfekt, og vi skal vide, hvornår på dagen, der skal sprøjtes. Begynd at teste disse midler, så du er klar den dag, det bliver alvor.
Gråskimmel bliver en udfordring
De traditionelt to store sygdomme på bær og blade, nemlig gråskimmel og meldug, vil udfordre os på forskellig vis. Meldug bliver dog næppe et større problem foreløbigt, dels fordi vi har midler nok, dels fordi vi er blevet klogere på svampens
infektion. Desuden har vi meldugtolerante sorter. Det er straks værre med gråskimmel. Hvis både Scala, Switch og Geoxe forsvinder, har vi ingen delvist kurative midler (Scala og Switch) tilbage, og så mister vi to ud af fem virkemekanismer mod gråskimmel. I virkeligheden vil vi kun have én effektiv virkemekanisme tilbage, da der er rigtig meget resistens mod de to aktivstoffer i Signum. Begynder jordbæravlerne – og planteproducenterne – at bruge Teldor mere end maksimalt én gang pr år, vil effekten af Teldor også hurtigt være væk. Og så har vi intet tilbage.
Med den viden, jeg har nu, vil den mest realistiske strategi være at kombinere gråskimmelvarsling med Teldor maks. én gang pr. sæson og kun efter varsling. Resten af blomstringen bør dækkes med mikrobiologiske midler eller – ved behov – med Signum mod læderråd, jordbærsortråd eller meldug. De tre år, varslingen har kørt, viser, at forebyggelse af gråskimmel som regel kun er nødvendig 1-2 gange i blomstringen, men alvorlige tab kan stadig forekomme. Dyrkningstekniske tiltag som smalle rækker, moderat gødskning og modstandsdygtige sorter er vigtige, selv om nogle tiltag kan modvirke hinanden, da vi samtidigt ønsker kraftige planter i konkurrencen mod ukrudt.
Ny fremtid at vænne sig til Hvad gør en klog jordbæravler?
Pensionering er én mulighed, men den kræver en vis alder. Tunneldyrkning er en anden mulighed, men den er dyr og kræver mere viden og gartnerflair. Tunnelbær passer ikke nødvendigvis til sommerlandets kunder eller selvpluk.
Det er muligt at fortsætte på friland, men det kræver adgang til tilstrækkeligt store arealer, så markerne kan flyttes jævnligt for at undgå hindbærsnudebillen. Sprøjteteknik og -timing skal være perfekt for at undgå tæger og trips, og de skal opdages i tide. Den mekaniske ukrudtsbekæmpelse skal optimeres – her har avlere med sandjord en fordel. Et nyt svidningsmiddel vil give mulighed for plastdækkede højbede til de tidlige jordbær samt permanent halmdække til de sene.
Svampesygdommene forebygges ved at lægge mere vægt på de resistente, kraftigvoksende sorter, smalle men tætte rækker samt meldug- og gråskimmelvarsling, så det eneste virkeligt effektive gråskimmelmiddel, vi måtte have tilbage, kan bruges optimalt. Hertil kommer, at vi så må bruge de mikrobiologiske svampemidler så godt som muligt.
Er der en fremtid? Ja det er der, men den bliver ikke let. n
Sorter, dyrkningsteknik og brug af varsling vil i fremtiden formodentlig blive endnu vigtigere for at undgå gråskimmel.


Produktion af jordbærplanter af høj kvalitet fra frø under kontrollerede forhold i væksthus med kunstlys har givet gode resultater ifølge en af de store virksomheder indenfor lys.
Forsøg med F1hybridsorter dyrket fra frø under kontrollerede forhold i et højteknologisk, hollandsk væksthus har vist hurtigere udvikling af småplanter, ca. 40 procent højere udbytte og to ugers tidligere høst.
Produktion af jordbærsmåplanter foregår som oftest i markjord. I fremtiden kan denne produktion måske rykke indendørs i væksthus. Nye forsøg udført i Holland viser, at produktion i væksthus ud fra frø kan være en ny og bedre mulighed.
Det skriver Signify (tidligere Philips Lighting), der har udført forsøg i samarbejde med den hollandske forædlingsvirksomhed
Limgroup og ingeniørfirmaet Artechno med F1-hybridsorter af jordbær dyrket fra frø i fuldt kontrollerede faciliteter.
Resultatet er en hurtigere udvikling af småplanter, to ugers tidligere høst og ca. 40 procent højere bærudbytte. Forsøget blev foretaget med den nye F1-hybrid ’Limore One’.
I de fuldt kontrollerede faciliteter blev småplanter produceret på helt ned til ca. 10 uger. En central del af forsøget var at undersøge, hvilket lysspektrum og hvilken lysintensitet der er bedst for at opnå en

ideel jordbærplante. Lyset blev varieret systematisk med forskellige andele af blåt, grønt og langrødt lys ved en basisintensitet på 180 μmol pr. m2 pr. sekund og med en ekstra behandling ved 270 μmol. En øget andel af langrødt lys fremmede tydeligt blomstring og plantehøjde. Småplanter dyrket med 12-18 procent langrødt lys blomstrede tidligere og mere ensartet end planter i andre behandlinger. Lysintensiteten på 270 μmol producerede meget generative, kraftige planter, men udbyttet var lavere end hos planter dyrket ved 180 μmol, hvilket tyder på, at for høj lysintensitet kan bringe planterne ud af balance.
Indtil videre er konklusionen, at det ikke nødvendigvis kræver ekstreme lysintensiteter eller komplekse spektralsammensætninger at producere jordbærsmåplanter. En moderat mængde fotosynteseaktivt lys omkring 180 μmol og en passende andel langrødt lys ser ud til at være tilstrækkeligt til at levere blomstrende småplanter med
godt produktionspotentiale – op til 40 procent højere udbytte i forhold til konventionelt producerede planter.
Forsøg fortsætter
I det næste forsøg vil Signify fokusere på, om en længere produktionsperiode for småplanter kan føre til endnu kraftigere planter med hurtigere udbytte, samt hvordan dyrkningskonceptet kan finjusteres for at opnå de mest optimale produktionskurver i væksthuset.
En ikke uvæsentlig fordel ved en kontrolleret produktion af jordbærplanter i væksthus med kunstlys er, at produktionen kan foregå året rundt, uafhængig af klimaet, skriver Signify. n
Jordbær fra frø
Den hollandske jordbærproduktion er mere end fordoblet de seneste to årtier, drevet af et skifte fra dyrkning på friland til tunneler og væksthuse med klimakontrol, kunstlys og nye afgrødesystemer.
Signify har testet et nyt koncept, hvor jordbærplanter blev startet fra frø og opformeret til småplanter i et fuldt kontrolleret indendørs miljø.
Næste skridt kan være F1-hybrider fra frø, som f.eks. den remonterende sort ’Limore One’, der blev lanceret i 2024 og ifølge forædleren kombinerer højt udbyttepotentiale med nye muligheder for produktion af unge planter året rundt.
Iceberg
Groovin, Zorin and Jaylin: Resistance you can trust, results you can see.
Little Gem
Themes and Theory: Built to hold, proven to perform.
Romaine
Ranela: Familiar Scala power, improved confidence.


Godt 30 deltagere var med til en markdemonstration på Kastaniegaarden i Romlund ved Viborg, hvor Ole Mogensen viste sin nye strigle, Power Rake 3, i funktion i en toårs jordbærmark med sorten ’Malwina’. Striglen blev leveret i oktober 2025.

Jordbæravlere kæmper en betydelig og vedvarende kamp mod ukrudt. Ofte med både kemi, mekanik og hakkejern. En ny type strigle ser ud til at være et nyttigt redskab mod både ukrudt og udløbere.
Godt 30 deltagere var mødt op til markdemonstration på Kastaniegaarden ved Romlund vest for Viborg den sidste lørdag i april, hvor jordbæravler Ole Mogensen viste sin nye, specialbyggede strigle, Power Rake 3, i arbejde. Maskindemonstrationen var arrangeret i et samarbejde mellem Dan Christensen, HortiAdvice, Ole Mogensen og maskinproducenten bag striglen. Interessen for nye mekaniske løsninger til den vedvarende udfordring med ukrudt i jordbær er stigende i takt med, at antallet af godkendte pesticider falder, og arbejdskraft til håndlugning er vanskelig at skaffe.
Lang erfaring
Ole Mogensen har arbejdet med mekanisk ukrudtsbekæmpelse i mange år – så

mange, at det vist næsten må kaldes hans passion. Før han blev fuldtids jordbæravler for 20 år siden, havde han i en snes år et firma med skovrejsning for kommuner og statsskovvæsenet.
- Dengang måtte vi ikke bruge kemi i skovrejsningen, så jeg holdt rent med en hjemmebygget, frontmonteret radrenser og en bagmonteret langfingerharve, fortæller Ole Mogensen, der i 1992 plantede sine første to hektar jordbær på Kastaniegaarden. Her brugte han sine erfaringer fra skoven og anvendte i starten skovmaskinerne til både plantning og renholdelse, og hurtigt blev han foregangsmand som den første danske jordbæravler, der anvendte en strigle systematisk mod ukrudt i jordbær.
- Striglen viste sig at være en metode, der virkede, selv om mange kolleger var skeptiske i starten, siger Ole Mogensen, der siden har brugt striglen i kombination med radrenser, harve og kemi i jordbærmarkerne, der voksede i areal med årene.
- Indtil for to år siden havde vi 25 ha jordbær, som vi leverede til 157 butikker i det
Ole Mogensen har været med i udviklingen af den nye strigle, der koster ca. 310.000 kr. for en model med tre sektioner. Ifølge Egedal Maskinfabrik bygges striglerne efter individuelle ønsker.
midtjyske i tre biler. Nu hvor jeg er blevet 69 år, har jeg droslet ned på arealet til 9 ha i år og 12 næste år. Sorterne er bl.a. ’Faith’, ’Rumba’ og ’Malwina’. Samtidig har vi udvidet gårdbutikken med salg af diverse grøntsager og blomster, så vi opnår faktisk samme overskud på bedriften, som da vi havde 25 ha jordbær, fortæller Ole Mogensen, der stadig leverer direkte til butikker og også har selvpluk i jordbærrene. Desuden dyrker han 9 ha med grønne ærter og 4-5 ha med tidlige kartofler.
Specialbygget til Kastaniegaarden
Power Rake 3 er produceret af Egedal Maskinfabrik i Horsens, der har en lang historie bag sig med bl.a. plantemaskiner, radrensere og tallerkenharver til planteskoler, juletræsdyrkning og gartneri, og som siden 2010 har fremstillet strigler til bl.a. nåletræer i planteskolekulturer.
- Disse strigler var med parallelogramophængte fjedersystemer, som ikke er optimale til jordbær, blandt andet fordi tænderne har for lille vandring. Derfor tog jeg sidste år kontakt til Egedal Maskinfabrik for at få udviklet en maskine, der specifikt kunne løse udfordringen med ukrudt og udløbere i jordbærrækken, fortæller Ole Mogensen.
Resultatet blev en prototype – en enkelt sektion – bygget med seks rækker fjedertænder, som arbejder i en pendul-
Seks rækker fjedertænder kan køre i 0,5-2 cm dybde og arbejder i en pendulbevægelse med en vandring på 27 cm.
bevægelse mellem planterne og med 27 cm vandring.
- Prototypen blev med nogle justeringer et godt resultat, og derfor bestilte jeg en større model – til tre bede og med seks rækker af tænder – som blev leveret i oktober 2025. Den har jeg brugt lige siden, og resultatet er fantastisk. Den gør det muligt at arbejde tæt omkring planterne og fjerne både småt ukrudt, udløbere og halm i rækken. Maskinen er desuden udstyret med dybdekontrol, så bearbejdningen kan ske skånsomt og præcist. Man skal se den i marken for rigtigt at forstå det, lyder det begejstret fra Ole Mogensen, der allerede her i foråret vil udvide striglen med yderligere to rækker af tænder for at øge kapaciteten.
Han har også fundet ud af, at den nye strigle gør et ”fortrinligt stykke arbejde” i grønne ærter, hvor han starter med to blindstriglinger inden fremspiring og derefter kører med den nye strigle et par gange.
Ugentlig indsats
I praksis anvender Ole Mogensen den nye strigle i jordbær med en hastighed på 2,53 km i timen ved bekæmpelse af helt småt ukrudt på kimbladstadiet. Når marken er ren for ukrudt, kan hastigheden øges til omkring 5 km i timen for at holde jorden


Ærter af sorten ’Maxigold’ striglet én gang efter fremspiring med Power Rake 3. Marken skal strigles én gang mere, inden planterne bliver for store. Marken er blindstriglet to gange før fremspiring. Foto: Ole Mogensen.
sort. Ole Mogensen forsøger at køre cirka én gang om ugen, når vejret tillader det, og skifter retning fra gang til gang.
- Det giver resultater. Nu kan vi holde markerne 99 procent rene, lød det tilfreds fra Ole Mogensen, der demonstrerede striglen i en usædvanlig ren mark med toårige ’Malwina’, hvor der stort set ikke var ukrudt at finde – kun få mælkebøtter, som er vanskelige at klare mekanisk.
- Efter høst i 2025 var der ellers betydelige mængder ukrudt i rækken, og da det var svært at skaffe medarbejdere til lugning, klippede jeg først planterne temmelig langt ned. Derefter blev jorden fræset, grubbet og radrenset øverligt med brede, flade tænder, inden der blev fulgt op med
En sjældent ren 3.-års mark (’Rumba’), hvor der kun var enkelte mælkebøtter at se sidst i april. Den nye strigle har klaret resten. Siden høsten 2025 er der i denne mark kun anvendt Kerb, som Miljøstyrelsen nu har forbudt efter 31. januar 2027.


en ugentlig tur med den ’almindelige’ strigle indtil oktober, hvor den nye strigle blev leveret. Så fortsatte jeg med den i løbet af efteråret, hvor Kerb blev anvendt som eneste herbicid, fortæller Ole Mogensen, der ikke har anvendt ukrudtsmidler her i foråret. Han håber også at kunne bruge den nye strigle forsigtigt i nyplantede jordbær, når de er to-tre uger gamle. Før plantning holdes jorden sort, så der plantes i rene marker.
Også bedre plukkeforhold
Den intensive mekaniske renholdelse har flere sidegevinster end blot mindre ukrudt. Når udløbere fjernes, står planterne mere enkeltvis og rækken mere åben. Det giver bedre luftskifte i plantebestanden og dermed mindre risiko for gråskimmel, og bærrene er lettere at plukke. Det gælder ikke mindst i de ældre jordbærmarker, mener Ole Mogensen, der typisk plukker på sine jordbærplanter i tre år – nogle gange fire. Han planter 28.500 planter pr. ha. 45 plukkere fra Rumænien hjælper med høsten af jordbær. Halvdelen er stabile og vender tilbage år efter år, men usikkerhed om bemanding sent på sæsonen gør det vanskeligt i for stor stil at satse på produktion i august.
– Vi kunne sagtens sælge flere frilandsjordbær i august, men det er frustrerende, hvis der ikke er folk til plukke, lød det fra Ole Mogensen, der typisk halmdækker et mindre areal af ’Malwina’ i februar for at forsinke høsten. n
En radrenser fra Einböck med brede, flade skær, der kører øverligt, bruger Ole Mogensen bl.a. under blomstring, og til bærrene er sat.
Analyse af tre millioner krydderurter peger på bedre arealudnyttelse, lavere input og mere ensartet kvalitet hos Danmarks største plante- og krydderurteproducent, Rosborg Foods, på Fyn.
- Det er fedt at arbejde med noget, der ikke bare er en øvelse, men faktisk bliver brugt. Det er meget motiverende, siger den 28-årige jordbrugsteknologstuderende.
Der dufter af basilikum og frisk mynte i væksthusene hos Rosborg Foods i Bellinge sydvest for Odense. Krydderurter står tæt i lange baner, så langt øjet rækker. Millioner af planter indgår hver dag i en finjusteret produktion.
På kontoret sidder praktikant Niklas Fossum Christensen med et Excel-ark, der kan få betydning for, hvordan de aromatiske urter fremover vil blive produceret. Tidligere var hans hverdag i produktionen i gartneriet, der tæller 130 ansatte og sælger 28 mio. planter om året. Nu er han rykket ind dér, hvor beslutningerne træffes. Her har han fået ansvaret for at svare på et vigtigt spørgsmål: Kan plugproduktion i stor skala betale sig biologisk og økonomisk?
Datagrundlag fra tre mio. planter Niklas Fossum Christensen tog udgangspunkt i data fra tre mio. planter fordelt på seks kulturer og tre pottestørrelser. Han indsamlede data på tværs af produktion, teknik og administration og samlede det hele i en forkalkulation og analyserede blandt andet arealudnyttelse, ressourceforbrug, dækningsbidrag og plantekvalitet. I plug-produktion starter planterne i små bakker, før de ompottes. Det ændrer hele den tidlige fase af dyrkningen. Det giver en række dyrkningsmæssige effekter: Planterne står tættere i etableringsfasen, hvilket giver et mere stabilt mikroklima med højere luftfugtighed omkring planterne. Det kan forbedre fremspiring og tidlig
vækst. Samtidig udvikler planterne et mere ensartet rodnet, før de flyttes videre i produktionen.
- Vi får nogle mere ensartede planter at arbejde videre med. Samtidig kan vi reducere forbruget af både frø og plantemateriale, forklarer Niklas Fossum Christensen. Den tætte produktion betyder også, at arealet udnyttes bedre i starten, dér hvor planterne fylder mindst.
Bedre økonomi og bedre kvalitet Hos Rosborg Foods, der er Danmarks største krydderurteproducent, kan selv små forbedringer få stor betydning. Resultatet peger i én retning: Plug-produktion kan give både bedre økonomi og mere ensartet kvalitet. Niklas Fossum Christensens beregninger viser, at plug-produktion i teorien kan frigøre et betydeligt areal og reducere input pr. plante. Til gengæld kræver omlægningen investeringer i både maskiner og kapacitet.

28-årige jordbrugsteknologstuderende Niklas Fossum Christensen fik som praktikant ansvar for at lave et beslutningsgrundlag for omlægning til plug-produktion hos Danmarks største krydderurte- og planteproducent, Rosborg Foods, på Fyn. Foto: Privat.
Den toårige uddannelse til jordbrugsteknolog udbydes i Odense, Slagelse og Aarhus. I Aarhus udbydes som eneste sted i landet en række specialeretninger, bl.a. plantepro duktion i gartneri. Erhvervsakademi Aarhus uddanner 60 procent af landets jordbrugsteknologer. Derudover udbydes urban landskabsingeniør og professionsbachelor i natur og jordbrugsproduktion med specialisering indenfor gartneri. Dimittenderne arbejder med miljøforbedringer, produktud vikling og ledelse. De optagne kommer med både faglært baggrund som f.eks. gartnere og/eller med en gymnasial eksamen.
Plug-produktion er udbredt i prydplanteproduktionen, men mindre anvendt i krydderurter. Det skyldes blandt andet de korte kulturtider, hvor planterne hurtigt skal videre fra plug til slutpotte.
Netop derfor har analysen haft fokus på, om metoden kan til passes en hurtig kultur med høj omsætningshastighed.
- Det handler ikke kun om økonomi, men også om at sikre en stabil kvalitet og en produktion, der kan skaleres, forklarer Nik las Fossum Christensen.
Tæt på beslutningstagerne
Niklas Fossum Christensen har selv baggrund som gartner i virksomheden og kender produktionen fra gulvet. I sit ti uger lange praktikforløb rykkede han tættere på planlægning og ud vikling og oplevede, hvordan faglig viden omsættes direkte til beslutninger.
- Det er spændende at se, hvordan den viden, vi arbejder med på studiet, bruges i virkeligheden. Det giver meget mere mening nu, siger Niklas Fossum Christensen, der i juni 2026 dimitterer fra Erhvervsakademi Aarhus som jordbrugsteknolog med spe ciale i planteproduktion i gartneri.
Han var egentlig startet på medicinstudiet, men efter to år mi stede han motivationen under corona.
Han savnede et mere praktisk arbejde og vendte tilbage til gart neriet tæt på barndomshjemmet. Her havde han som dreng ar bejdet med at stikke Kalanchoë. Han blev ansat som ufaglært og senere uddannet gartner. Men ønsket om at arbejde tættere på planlægning og udvikling fik ham til at læse videre til jordbrugsteknolog.

- Jeg kunne mærke, at jeg gerne ville tættere på beslutningerne, siger han.
Praktik med perspektiv
Stemningen på arbejdspladsen har haft stor betydning for praktikopholdet. Rosborg Foods er medarbejderejet, og det kan mærkes, fortæller Niklas Fossum Christensen.
- Man arbejder ikke for én chef. Man arbejder for hinanden. Vi er et hold, understreger han og sammenligner det med at spille fodbold.
- Man spiller hinanden gode. Det er den samme følelse, siger han.
Praktikken har allerede åbnet døren til næste kapitel. Niklas Fossum Christensen er blevet tilbudt en stilling hos Rosborg Foods efter endt uddannelse.
- Det betyder meget, at de kan se en fremtid for mig her, siger han. n


God vækst i dine kulturer, samt sunde og holdbare bær og frugter, kræver gødning af høj kvalitet. Kvalitetsgødning er afgørende for at kontrollere væksten med præcis dosering og skabe en god gødningsøkonomi.
Find de rette gødningsløsninger til dit væksthus på yara.dk eller kontakt vores specialist i gødevanding for hjælp og vejledning til valg af bedste løsning.
Niels Holmenlund M: 2221 9305 E: niels.holmenlund@yara.com

Følg os på vores nyhedsbrev til væksthuse
I løbet af 2026 bliver der installeret sprinkleranlæg på 7 ha produktionsareal. Derefter kommer turen til pakkeri og personalefaciliteter. Gennem de seneste ni år har Gartneriet Broholm gennemført et stort projekt hvert år.
Emil Stentebjerg var driftsleder på et stort landbrug, da han fik en opringning, der kom til at vende op og ned på hans liv. Det var hans noget overraskede mor i telefonen, der kunne fortælle, at forældrenes gode ven, Anders Ploug-Sørensen, ville stoppe sin produktion af stenbedsplanter efter 39 år og var klar til at sælge sit gartneri. Så han ville da lige høre, om Emil Stentebjerg var klar til at købe.
Forhistorien er den, at den 10-årige Emil til en familiefest havde spurgt forældrenes ven, hvad han egentlig lavede. ”Jeg laver blomster om foråret og holder fri og går på jagt om vinteren”, lød svaret. Det faldt i så god jord hos ungersvenden, at reaktionen kom prompte. ”Når du vil sælge, så sig til”, lød det.
Og det var så præcis det, Anders PlougSørensen gjorde.
- Jeg sad 12 timer i traktoren midt i den travleste tid og tænkte, så det knagede. Så tog jeg sammen med min mor hen og

snakkede med Anders, der kategorisk sagde, at han havde stukket planter op og ville køre sæsonen færdig og derefter stoppe, husker Emil Stentebjerg, der efter mange overvejelser nåede frem til at ja, han var faktisk klar til at blive gartneriejer.
Potteplanter på friland
Emil Stentebjerg tog en uge fri midt i højsæsonen, og lejede 15 folk fra en æbleplantage for at få stukket alle de planter, de kunne nå på en uge. Det blev til 500.000 svarende til halvdelen af Anders PlougSørensens produktion, og så var han i gang. - Jeg sagde jobbet op, og 1. maj startede jeg hos Broholm, hvor jeg sugede al den viden til mig, jeg kunne i løbet af de første to måneder. Det første års produktion kunne jeg gennemføre på deres ejendom Broholm, men derefter skulle jeg finde mit eget sted. Det blev starten på Gartneriet Broholm i Millinge, med navnet Broholm videreført fra tidligere. Jeg købte ejendommen her med 14 ha jord, fordi der var en eksisterende vandboring, fortæller Emil Stentebjerg, der nu producerer potteplanter på friland på 7 ha.
Anders Ploug-Sørensen etablerede produktionen af stenbedsplanter for 39 år siden, og det er det koncept, både når det gælder produkter og produktionsform, Emil Stentebjerg arbejder videre med. Også når det gælder salg, er der kontinuitet, idet Anders Ploug-Sørensens bror, Søren PlougSørensen, hele tiden har stået for - og altså fortsat står for - salg og kundekontakt for Gartneriet Broholm.
Brandet er stærke planter Årets gang i gartneriet er ikke helt som Anders Ploug-Sørensen havde stillet den unge Emil i udsigt, men han holder af at arbejde – også af at arbejde meget – og har i øvrigt siden også overtaget forældrenes landbrug. Så der er nok at se til.
Emil Stentebjerg er på niende år indehaver af Gartneriet Broholm, der blev etableret for 39 år siden med produktion af stenbedsplanter i potter på friland.
Emil Stentebjerg har allieret sig med Søren Ploug-Sørensen, når det gælder salg af Gartneriet Broholms produkter. Han været med fra begyndelsen, da hans bror, Anders Ploug-Sørensen, etablerede produktionen.
Ved overtagelsen bestod arealet af almindelig landbrugsjord, der var blevet høstet for sidste gang i sommeren 2017.
- Vi brugte foråret til at gøre klar, og første år leverede vi fra en træplade på en græsplæne, fortæller Emil Stentebjerg, der fik etableret containerpladser på 7 ha og indrettet arbejds- og medarbejderfaciliteter i de eksisterende bygninger.
Årets gang i produktionen begynder med, at der i oktober-november stikkes 75 procent af årets produktion. Det foregår inde, hvorefter planterne sættes ud på containerbedene i marken uanset vejret. De bliver dækket med fiberdug indtil april, hvor der bliver dækket af, så planterne kan tjekkes, soigneres og luges.
- Det handler om at hærde planterne mest muligt. Broholm-brandet er hårdføre planter til det skandinaviske klima. Ikke mindst nordpå. Vi har ingen drevne planter, og vi har hverken koldhus eller tunneller, da vi ønsker at levere så hårdføre planter som muligt til vores kunder, siger Søren PlougSørensen.
Efterårssalg giver kontinuitet Årshjulet indebærer, at der er helt vildt travlt i gartneriet i 16 uger fra begyndelsen af marts, når én mio. planter skal ekspederes. - De bliver pakket og sorteret i marken uanset vejret. De er bare seje, vores folk, der typisk er sæsonarbejdere, siger Emil Stentebjerg.

Sortimentet af stenbedsplanter udvikles løbende hos Gartneriet Broholm, der også tester nye sorter i samarbejde med Syngenta. Nye og bedre sorter har gjort sæsonen både tidligere og mere længerevarende.


Mens der tidligere udelukkende har været satset på forårssalg, har Gartneriet Broholm nu også etableret en efterårssæson, hvor Sempervivum, Sedum og Thymus er på markedet til efterårsudplantning.
- Der er god interesse for efterårskrukker, og vi kan også mærke den stigende interesse for biodiversitet. Samtidig betyder det, at vi er mere i kontakt med salget året rundt, og så giver det et langt bedre arbejdsflow i produktionen, siger Emil Stentebjerg.
- Gartneriet Broholm tilstræber at sælge hele produktionen på kontrakter og faste aftaler med både nye og gamle kunder.
Det har vi altid tilstræbt at gøre for at få en god sammenhæng mellem produktion og afsætning, og vi arbejder rigtig gerne med flerårige kontrakter. Det er vigtigt for, at vi kan lave en god produktionsplan for de flerårige kulturer, så vi opnår det optimale produktionsflow og har de rigtige produkter i marken, siger Søren Ploug-Sørensen, der understreger, at loyale kunder er alfa og omega, og at loyaliteten selvfølgelig går begge veje. Derfor er det tætte samarbejde guld værd.
Saxifraga er en vigtig forårskultur for Gartneriet Broholm.
I 16 uger fra begyndelsen af marts ekspederes en million planter, der pakkes og sorteres direkte i marken uanset vejret.
Løbende udvikling af sortiment
Siden Emil Stentebjerg overtog gartneriet, har sortimentet udviklet sig løbende. Det er fortsat det, der kaldes stenbedsplanter, altså robuste, nøjsomme stauder med lav, tæppedannende vækst, der står på produktionsplanen. Sempervivum, Sedum, Saxifraga, Phlox og Thymus hører til de store kulturer, der alle produceres i flere sorter. - Da jeg overtog, havde vi 24 sorter fordelt på fem kulturer. Nu har vi syv kulturer og i alt 38 sorter, og det hele produceres i 12 cm potter for at optimere logistikken. Og selvfølgelig har vi noget nyt i støbeskeen, siger Emil Stentebjerg hemmelighedsfuldt. Gartneriet lægger vægt på løbende udvikling, og kunder såvel som leverandører kommer også med nyt, der skal testes af. - Samtidig har vi løbende skiftet ud i sorterne af især de blomstrende kulturer. Nogle af dem er 30 år gamle, så de kan ikke længere følge med klimamæssigt. Sorterne er generelt blevet meget bedre, med både tidligere og mere længerevarende blomstring. Det betyder en tidligere og mere længerevarende sæson, så marts nu er en virkelig stor måned for os, siger Emil Stentebjerg. n

I Sverige er der lavet praksisnær afprøvning af drypvanding i frilandsgrøntsager, bl.a. i løg.
Afprøvningerne blev præsenteret på de danske løgavleres årsmøde i januar.
Ole H. Scharff, HortiAdvice, ohs@hortiadvice.dk
Oskar Hansson og Annemarie Bisgaard
Der har været stigende interesse for drypvanding i frilandsgrøntsager, da vandforsyningen kan gå hen og blive presset over tid, og drypvanding er vandbesparende. Udover den ret store besparelse i vandforbruget pr. vanding kan drypvanding bidrage positivt ved at nedsætte risikoen

Drypslange er lagt ned i kammen med maskine godt 10 cm under jordoverfladen. På flad mark ligger slangerne i 5-7 cm dybde.

for sygdomme som følge af et mere tørt mikroklima og ingen smitte fra jordstænk. Drypvanding er også fordelagtigt i forhold til kanon- og bomvanding, idet den ikke skaber unødig udvaskning eller banker de øvre jordlag sammen til en hård og iltfattig zone.
Bomvanding vs. drypvanding
Oskar Hansson, rådgiver i HIR Skåne, har de senere år udført demonstrationer med drypvanding i frilandsgrøntsager i flere omgange sammen med sine kolleger. I 2025 blev der samlet op på erfaringerne i et praksisnært dyrkningsareal i Borgeby tæt på HIR’s kontorer. Her blev der lavet en sammenligning i løg mellem bomvanding på flad mark og drypvanding dels på flad mark, dels på kamme. Arealet med bomvanding blev gødet med granuleret handelsgødning, mens arealerne med drypvanding blev gødevandet.
Konsulent Oskar Hansson, HIR Skåne, præsenterede de svenske afprøvninger med drypvanding i løg.

Årets afprøvning i Borgeby
Demonstrationsarealet var på i alt 3.000 m2 med 5-8 rækker pr. behandling. Der blev givet tilnærmelsesvis lige store mængder N, P og K i de tre led over sæsonen – 170 kg N, 48 kg P og 230 kg K pr. hektar. Grundgødskning blev udført i alle led med 200 kg MAP og 400 kg Patentkali pr. hektar. I den normalt gødskede del blev anvendt kalksalpeter, N27 og Patentkali.
I de to led med drypvanding blev anvendt lige store mængder af flydende gødning (Kristalon og Calcinit). Vandingen blev styret efter sensorer i både bomvanding og drypvanding.
Drypvanding på kam var bedst
Resultatet af den svenske afprøvning i 2025 var, at det højeste bruttoudbytte i løg blev opnået med drypvanding kombineret med kamdyrkning (98 tons pr. ha) efterfulgt af dryp-
Drypvanding i løg på flad mark og på kamme sammenlignet med bomvanding af løg på flad mark i en svensk afprøvning i 2025. Drypvanding af løg dyrket på kamme gav højst udbytte med 98 tons pr. ha.
vanding uden kamdyrkning (84 tons pr. ha), mens kontrolarealet lå lavest (77 tons pr. ha). Vandforbruget var klart højest i kontrollen med 128 mm tilført, medens der blev tilført hhv. 87 og 70 mm ved drypvanding med og uden kam. Desuden blev det vurderet, at der var 50 procent bedre rodudvikling hos de løg, der blev dyrket på kamme.
Ifølge Oskar Hansson må der påregnes en ekstra udgift til drypvandingsudstyr på ca. 15.000-20.000 SEK pr. ha. HIR Skåne fortsætter projektet med drypvanding, og i 2026 udføres der også forsøg med etablering af løg på hævede bede med nedfræsede drypslanger. n

Egeskovvej 10, 8700 Horsens Tlf. +45 7578 2230
Niklas Pedersen
0046-730 98 87 84
NSP@YSM.DK
Leif Jensen
0045-61 61 42 89
LJ@YSM.DK







Den første ansøgningsrunde for de minimisstøtte, som kompensation for CO₂- og emissionsafgifterne, er afsluttet. Erfaringerne fra årets ansøgningsrunde viser, at der er behov for forbedringer frem mod næste ansøgningsrunde i 2029.
Støtte efter grøn skattereform
Den grønne skattereform trådte i kraft den 1. januar 2025, og som led i aftalen blev der afsat målrettet støtte til gartnerierhvervet for at understøtte den grønne omstilling under stigende omkostninger.
Mellem den 9. februar og den 20. marts 2026 blev første ansøgningsrunde af de minimis-ordningen gennemført, og Dansk Gartneri følger nu processen frem mod de forventede udbetalinger i juni 2026.
Dansk Gartneri har siden 2022 arbejdet for, at støtten blev udmøntet på en måde, der var så brugbar og retfærdig som muligt. Et arbejde, som viste sig komplekst, blandt andet på grund af begrænsninger i statsstøttereglerne og de meget forskellige behov på tværs af erhvervet.
Presset ansøgningsproces
Det stod hurtigt klart, at den oprindelige ansøgningsperiode på cirka 20 dage var for kort. Ansøgningerne krævede omfattende dokumentation, samtidig med at ansøgningsperioden startede midt i vinterferien.
Dansk Gartneri rettede derfor henvendelse til Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvilket førte til, at ansøgningsfristen først blev forlænget til den 6. marts og senere yderligere til den 20. marts.
I alt blev der indsendt 59 ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på cirka 20,4 mio. kr. Det endelige udbetalte beløb vil først ligge fast efter afsluttet sagsbehandling, som forventes i juni 2026.
Aftaleordning med klimasyn
Den anden ordning i aftalen om udmøntningen af støttekronerne, aftaleordningen med klimasyn, forventes at kunne anvendes fra 2027, når EU-godkendelsen er på plads. Ordningen er målrettet gartnerier, der anvender fossile brændsler. Her vil der kunne opnås op til 80 procent kompensation af
CO₂-afgifter frem til 2029 mod gennemførelse af et klimasyn. Klimasynet skal kortlægge virksomhedens CO₂-udledning, reduktionspotentialer og rentable omstillingstiltag. Dansk Gartneri følger arbejdet med EUgodkendelsen tæt og arbejder for, at kriterierne og rammerne for ordningen bliver så brugbare som muligt.
Erfaringer til næste runde
Dansk Gartneri arbejder videre med erfaringerne fra årets de minimis-ansøgningsrunde frem mod næste runde i 2029 og hører derfor meget gerne fra gartnerier, der har søgt de minimis-støtte, om både udfordringer og erfaringer med ansøgningsprocessen. Erfaringerne er brugbare for Dansk Gartneris videre arbejde og dialog med myndighederne om den næste ansøgningsrunde, så støtten i højere grad kan understøtte erhvervets behov og den grønne omstilling samt gøre ansøgningsprocessen mere smidig.
Perspektiver frem mod 2029
Flere gartnerier har oplevet udfordringer med reglerne om tidligere modtaget de minimis-støtte, hvor loftet på 373.000 kr. over tre år i nogle tilfælde reducerer støttebeløbet væsentligt. Samtidig vurderer flere energitunge gartnerier, at støtten kun i begrænset omfang kompenserer for de samlede ekstraomkostninger som følge af CO₂og emissionsafgifterne.
Ordningen har ikke vist sig optimal for alle dele af erhvervet. Modellen er resultatet af en lang proces med betydelige begrænsninger fra EU’s statsstøtteregler, hvor målet har været at finde den bedst mulige løsning inden for de givne rammer. Derfor vil Dansk Gartneri bruge de kommende år på at arbejde videre med ordningen og presse på for forbedringer frem mod næste ansøgningsrunde i 2029. n
Producentansvaret for emballage skaber fortsat store problemer i gartnerierne, og forbedringerne har indtil videre været utilstrækkelige. Dansk Gartneri vil presse på for, at en ny regering hurtigt prioriterer en revision af reglerne, så de bliver enklere, mere gennemsigtige og retfærdige.
Store udfordringer består
Producentansvaret for emballage er nemlig fortsat en væsentlig udfordring for gartnerierhvervet. På trods af politiske ambitioner om at lette byrderne oplever virksomhederne stadig stigende omkostninger og omfattende administration. De justeringer, der indtil nu er gennemført, har haft begrænset effekt – og tempoet er for lavt. Det efterlader et i forvejen presset erhverv med endnu større usikkerhed om både økonomi og drift.
Nyt lovforslag risikerer at ramme skævt Regeringens seneste udspil før valget er et lovforslag, der skal indføre et loft over de kommunale gebyrer for producentansvaret. Umiddelbart lyder det som en forbedring. Men i praksis peger forslaget i den modsatte retning.
Gebyrloftet foreslås sat til 1,2 mia. kr. årligt, selvom niveauet i efteråret midlertidigt blev sænket til 1 mia. kr. Det betyder højere samlede gebyrer for virksomhederne.
Samtidig lægges der op til at pålægge virksomhederne efteropkrævninger for tidligere perioder, hvor gebyrerne har været lavere.
Resultatet trækker i den forkerte retning: højere fremtidige omkostninger kombineret med en ekstraregning bagud. Det øger presset på virksomhederne og underminerer intentionen om at skabe lettelser. Dansk Gartneri har derfor gjort det tydeligt over for myndighederne, at forslaget rammer skævt og bør justeres markant.
Konkrete løsninger findes
Samtidig peger Virksomhedsforum, der består af en række virksomheder og interesseorganisationer, på konkrete muligheder for at gøre producentansvaret enklere og mere smidigt.
Virksomhedsforum har i sine anbefalinger til miljøministeren blandt andet foreslået, at virksomheder skal have mulighed for at aftale, hvem der har ansvaret for emballagen, samt at dataindberetning gøres mere enkel og fleksibel. Derudover peges der på behovet for mere ensartede og gennemsigtige vilkår hos kollektive ordninger og myndigheder. Det er forslag, som direkte adresserer de udfordringer, virksomhederne oplever i hverdagen.
Dansk Gartneri har længe arbejdet for netop denne type forbedringer – blandt
andet gennem input til Landbrug & Fødevarer, der er repræsenteret i Virksomhedsforum. Derfor er det positivt, at der nu ligger konkrete anbefalinger, som tydeligt viser, at bureaukratiet kan reduceres, og at der kan skabes et mere velfungerende system.
Tid til politisk prioritering
Hvis producentansvaret skal fungere i praksis, kræver det politisk handling. Den kommende regering bør hurtigt sænke gebyrloftet til et niveau, der reelt giver lettelser, og samtidig omsætte Virksomhedsforums anbefalinger til konkrete løsninger, der kan mærkes i virksomhederne.
Gartnerierhvervet bakker op om den grønne omstilling og arbejder aktivt med at reducere emballage og vælge mere bæredygtige løsninger. Men når både omkostninger og administration vokser, flyttes ressourcerne væk fra netop den omstilling, som reglerne skulle understøtte. Et velfungerende producentansvar skal være enkelt, gennemsigtigt og retfærdigt. I dag er virkeligheden en anden. Derfor er der brug for mere end småjusteringer. Hvis målet er en grønnere produktion, må systemet understøtte virksomhederne –ikke spænde ben for dem. Dansk Gartneri er klar til at lægge massivt pres på en ny regering for at sikre, at det sker. n
Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk
Telefon: +45 3339 4545
Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

Formand

Næstformand for Dansk Gartneri
Jacob Søegaard Nielsen
Ågerupvej 14 4000 Roskilde
Jacob@soegaard.com Telefon 2220 2941
Producentansvaret for emballage berører alle på tværs af gartneribranchen. Mens implementeringen fortsat trækker tænder ud, er der efter alt at dømme flere regler på vej.

Den 12. august 2026 træder en ny EU-forordning om emballage i kraft. Det er en dato, der er værd at notere sig. Forordningen erstatter nemlig det hidtidige direktiv, der giver muligheder for nationale fortolkninger og regler. Men forordningen skal i princippet implementeres én til én, så hvert enkelt EU-land ikke, som det er i dag, dybest set har sin egen fortolkning og dermed implementering af reglerne.
Men før det kan ske her i lille Danmark, skal de danske myndigheder udarbejde en dansk bekendtgørelse, der beskriver EUreglerne. Det arbejde var godt i gang, men så kom der et folketingsvalg i vejen, der betyder, at arbejdet er sat på pause, indtil der er en ny regering på plads. Derfor kommer der mange hvis’er og måske’er i følgende, for selv om EU-forordningen er indiskutabel, kan der komme nuanceforskelle, når det danske embedsværk får den ”oversat” til dansk. Foreløbig foreligger alene en engelsksproget vejledning.
Alt det fortæller Trine Andersen, HortiAdvice, der på sin side arbejder med at ”oversætte”, forordninger og bekendtgørelser, der vedrører emballage, til gartnerisprog på tværs af hele branchen. Dermed har hun også sine bud på fremtidige regler og udfordringer, virksomhederne efter alt at dømme er nødt til at indstille sig på, og som det kan være godt at have mulighed for at forberede sig i hvert fald lidt på. At der kommer flere krav, der skal leves op til, og at det udløser flere omkostninger for virksomhederne, er der i hvert fald ingen tvivl om.
Ny definition af urtepotter
I den forordning, der træder i kraft midt i august, kan man skelne mellem tiltag, der
Alt peger på, at der fremover ikke sondres mellem urtepotter som en del af produktet og urtepotter som emballage, som det sker i Danmark i dag. En ny EU-forordning skal strømline reglerne for producentansvaret for emballage og gøre op med store forskelle i implementeringen medlemslandene imellem.
træder i kraft samme dag, og tiltag, der ligger lidt længere ude i fremtiden, og som derfor er knapt så skarpt defineret allerede nu.
Et godt eksempel på, hvordan de eksisterende regler gradbøjes fra land til land, er den danske definition af urtepotter, som enten kan være emballage eller en del af produktet. Som en del af produktet, udløser potten ikke emballageafgift.
- Urtepottedefinitionen er en tolkning, der giver en undtagelse i den hidtidige danske bekendtgørelse. Men efter den nye EU-forordning, går den efter alt at dømme ikke længere. Det bliver et tema i implementeringen af EU’s forordning, og det vil sandsynligvis indebære, at alle urtepotter fremover er emballage og altså udløser emballageafgift. Det kommer til at kunne mærkes i mange potteplantegartnerier, siger Trine Andersen.
Potter, der er at betragte som en del af produktionscyklus, fordi de f.eks. alene anvendes i formeringen og altså ikke sælges ud af gartneriet, bliver dog undtaget for afgift.
Nye regler pr. 12. august
EU-forordningen præciserer også, at fødevareemballage ikke må indeholde PFAS, og derfor skal al emballage, også det der kommer ind i EU fra andre lande, have en EU-overensstemmelseserklæring, en
Declaration of Conformity, i daglig tale en DoC. Det er et juridisk dokument, hvor producent eller importør erklærer, at produktet overholder EU’s regler, og dermed at der er tale om fødevaregodkendt plast, der ikke indeholder stoffer, der kan trænge ind i fødevaren.
I samme omgang bliver det sandsynligvis et krav, at udenlandske virksomheder, der distribuerer varer på det europæiske marked som f.eks. Temu, skal have en lokal repræsentant. En regel, der kommer for at undgå de såkaldte ”freeriders”, der spreder emballage i EU uden at betale emballageafgift. Netop Temu har efter sigende allerede fået en dansk repræsentant. Endelig ligger det fast, at grænsen for udspecificeret indberetning af emballageforbrug hæves fra 8 til 10 tons. Med andre ord kan man med et emballageforbrug under 10 tons fremover indberette sit emballageforbrug under ét, hvis man ønsker det, mens emballageforbrug på mere end 10 tons altid skal udspecificeres i emballagetyper.
Opgør med engangsplast
På den lidt længere bane, med en skæringsdato der i EU-forordningen hedder 1. januar 2028, kommer der krav om, at tomt rum i emballage skal minimeres, så der ikke bruges energi på at fragte luft omkring.
Pr. 1. januar 2030 skal nye regler, der får betydning for producenter af frugt og grønt implementeres ifølge planerne, som de ser ud lige nu. Reglerne skal medvirke til udfasning af engangsplast og kommer formentlig til at indebære et forbud mod engangsplast til frisk frugt og grønt i pakninger under 1,5 kg.
- Vi kommer nok ikke til at se æbler og pærer eller gulerødder og kartofler i små plasticposer i fremtiden. Det samme gælder løg i net. Men det er værd at notere sig, at engangsplast er ok, hvis mængden er over 1,5 kg. Så umiddelbart er det faktisk muligt at hæve mængden frem for at droppe plasten. Her er der dog også muligheder for at lave lokale undtagelser, hvis det forringer produktkvaliteten at fjerne emballagen, som det for eksempel kunne gælde foliering af agurker eller pakning af hindbær i en bakke med låg. Det er det, der er varslet, og nu skal myndighederne lokalt i gang med at se på udmøntningen, siger Trine Andersen. Det ser også ud til, at der fra 2030 kommer krav om, at 40 procent af B2B-emballage som kasser til frugt og grønt og bakker til potteplanter, skal genbruges i cirkulære systemer, ligesom al intern emballage i en virksomhed skal genbruges.
- Det gælder også, selv om virksomheden har afdelinger i flere forskellige lande, f.eks. når der sælges til kæder, så det kan godt blive lidt bøvlet, og man kan frygte, at de enkelte kæder hver især udvikler deres egne systemer, som producenterne så kommer til at skulle håndtere, siger Trine Andersen, mens hun endnu engang understreger, at der her er tale om forventninger. Endnu er der ingen, der ved, hvordan fremtidens producentansvar for emballage helt konkret bliver strikket sammen. Det eneste, der nok er helt sikkert, er, at man ikke skal forvente, at det bliver mindre bøvlet eller billigere. n
En misforståelse
Mikrovirksomheder, der har under 10 ansatte og en omsætning på under 5,4 mio. kr., er undtaget for registrering og betaling af afgift i forbindelse med producentansvaret for emballage. Derfor skaber det undren, at nogle leverandører angiver emballageafgift på deres fakturaer. Det sker alene for at synliggøre, hvad emballageafgiften koster leverandøren og er med andre ord blot en del af varens pris. Mikrovirksomheden betaler altså ikke emballageafgift, men må betale mere for varen i kraft af den emballageafgift, leverandøren betaler.

Der er nye regler på vej, når det gælder emballering af frugt og grønt i små pakninger. Reglerne kommer for at minimere brugen af engangsplast.




Synes du som potteplantegartner, at de krav, der følger af det udvidede producentansvar for emballage, er uoverskuelige? Så er der hjælp at hente i Danpots emballagemodul, der er blevet opdateret til formålet.

Danpot har være rygraden i handlen med danske potteplanter siden 1980’erne. I takt med at markedet har udviklet sig, er systemet blevet tilpasset og videreudviklet, så det fortsat leverer på de parametre, produktion og salg har behov for. Den seneste nyskabelse gør det muligt at få leveret en rapport med datagrundlaget til indberetningen til den kollektive ordning, f.eks VANA, direkte fra Danpot og ikke mindst at synliggøre den afgift, der skal betales for emballageforbrug i kraft af det udvidede producentansvar for emballage. Uanset hvor i kæden, afgiften skal betales, er der jo en ting, der er helt sikkert. Omkostningen til afgiften påvirker i sidste ende varens pris.
- Det har været en to-delt opgave, hvor der i efteråret 2025 blev arbejdet med at sætte Danpot op til, at gartnerierne kan få datagrundlag til at indrapportere emballageforbrug samt oplysninger til salgsselskaberne, så de kan bruges i forbindelse med eksport. Ved årsskiftet kom der så et
ønske om at få tydeliggjort de økonomiske konsekvenser af producentansvaret, så gartnerierne har mulighed for at synliggøre omkostningerne til afgifter overfor salgsleddet, fortæller Kennet Guldager, Inventio, der er ankermand for Danpot i det daglige såvel som for udvikling af systemet.
Klar til brug
Siden 1. april har salgsselskaberne og Danpotprogrammet været klar til dataudveksling af afgiftstillæg og emballagespecifikationer.
- Ikke et optimalt tidspunkt lige når alt står på gloende pæle, så vi forventer først, at det for alvor bliver implementeret i løbet af efteråret, siger Kennet Guldager, der opfordrer virksomhederne til at komme i gang med at udnytte de nye muligheder og ikke mindst de lettelser, de vil indebære, når man får opdateret sit eget system til formålet.
- Langt hen ad vejen har det altid været muligt at oprette den emballage, man
Kennet Guldager, Inventio, er ankermand for Danpot i det daglige såvel som for udvikling af systemet. Han opfordrer potteplantegartnerierne til at udnytte de funktioner i Danpot, der gør det muligt at få leveret en rapport med datagrundlaget til indberetning af emballageforbrug i forbindelse med det udvidede producentansvar for emballage.
bruger, i systemet. Det er bare ikke ret mange, der reelt har brugt det, og der mangler en god del datadisciplin på området. Derfor er det en lille opgave for nogle at blive klar og for andre en lidt større, siger Kennet Guldager.
I bund og grund handler det om at oprette de emballagetyper og emballagekombinationer, man anvender, så de kan følge planten gennem systemet.
- Egentlig er den funktion udviklet til, at man kunne gå ind og differentiere prisen på produktet efter emballageprisen. Sælges planten f.eks. med eller uden pose. Det er bare aldrig rigtigt blevet respekteret og dermed brugt til noget. Men nu er det i høj grad blevet relevant, pointerer Kennet Guldager.
Emballagetyper skal oprettes
Det, der skal tastes ind, er de emballagetyper og emballagekombinationer, man benytter sig af med specifikationer på materiale, farve, størrelse, vægt osv. Alt sammen faktorer, der i sidste ende påvirker emballageafgiften, hvis planten skal sælges på det danske marked. Hvis den skal eksporteres, er sagen en anden, men oplysningerne er stadig vigtige for salgsselskaberne at have adgang til, da opkrævningen af afgiften kommer alligevel, bare ikke i Danmark. Derfor er data vigtige for at kunne servicere udenlandske kunder. Det er også vigtigt at skelne mellem stykemballage og kolliemballage, fordi afgiften i sidste ende afhænger af, hvor emballagen
Baggrunden for bøvlet
Det udvidede producentansvar for emballage, der i Danmark blev implementeret i oktober 2025, er på europæisk plan sat i verden for at reducere mængden af affald og skabe mere genanvendelse for at fremme en cirkulær økonomi. Ideen er, at virksomhederne skal betale afgift for indsamling og håndtering af affald og ad den vej blive motiveret til at bruge mindre f.eks. plast, bruge flere genanvendelige materialer og overordnet set gå efter et grønnere design i deres emballagevalg.
må forventes at ende. Er det i den private husholdning, eller er den bestemt for erhverv. Kennet Guldagers tommelfingerregel lyder, at stykemballage som f.eks. poser og potter ender hos forbrugeren, mens kolliemballage som f.eks. bakker havner i andre erhvervsvirksomheder.
- Når emballageenhederne er oprettet i systemet og derfra følger varen ved enhver ordre, har Danpot de oplysninger, der skal til for at levere en rapport med det datagrundlag, der skal til for at indberette sit emballageforbrug til den kollektive ordning som alle, der skal betale afgift, har pligt til at være medlem af, f.eks. Vana, siger Kennet Guldager.
Han understreger, at det er en engangsopgave at oprette sin emballage i Danpot, men at der selvfølgelig skal opdateres, når der skiftes ud i emballagetyperne.
- Mange har i årenes løb udbudt mange forskellige emballagekombinationer. Benyt dette som en lejlighed til at få ryddet op og få gjort det hele lidt mere overskueligt, lyder opfordringen fra Kennet Guldager.
Synliggør afgiften
En sidegevinst ved de nye muligheder for at indberette emballageafgift via Danpot er, at det også bliver tydeligt, hvordan den lovpligtige afgift påvirker prisen på varen. - Det, vi gerne vil opnå, er, at gartnerierne kan få tillæg for den emballage, der ønskes. Det koster ekstra både i emballagehåndtering og for selve emballagen. Oven i det kommer så emballageafgiften. Der er en kolonne til ’ekstra’, så man reelt kan se, hvad det koster at få en specifik pose eller stiketiket sat på. Der ligger en ekstra omkostning der, som ikke har noget med afgift

Haveplanlægning (10 dage, 01.06.2026)
Planteliv, økologi og miljølære (15 dage, 21.09.2026)
Blomsterbinding, buketter og dekorationer, grundlæggende (15 dage, 10.08.2026, 19.10.2026)
Kursus for oplæringsansvarlige (1 dag, 04.11.2026)
Kursus for uddannelsesansvarlige (1 dag, 11.11.2026)
Svampedyrkning (10 dage, 11.01.2027)
Hydropisk dyrkning (10 dage, 11.01.2027)
Indendørsbeplantning (10 dage, 11.01.2027)
Tilmelding, information: Se kurser.rts.dk
46 300 400
at gøre. Det har betydet, at nogle har oprettet udbud for hver eneste emballage og tillægsydelse. Det er ikke nogen god vej at gå. Så eksploderer antallet af udbud bare, fastslår Kennet Guldager.
- Der er altid blevet handlet efter en bruttopris i Danpot, og det bliver der ikke lavet om på. Det er en alt-inklusive-pris, der handles i, men salgsselskaberne skal tillægge den medsendte afgift, når varen skal handles på det danske marked. Det er det, vi har forsøgt at synliggøre her, for i sidste ende skal afgiften jo betales, siger Kennet Guldager, der slutter af med at opfordre til at have fokus på datadisciplin i alle led i kæden.
- Det bliver meget vigtigt, at der bliver bestilt præcist de emballagekombinationer, varen faktisk bliver leveret i. Hvis der ikke er et match, skal gartneren simpelthen afvise ordren. Samtidig er det afgørende for, at systemet virker efter hensigten, at salgsselskaberne husker at indberette, hvilket marked varen er tiltænkt – skal den eksporteres eller sælges i Danmark, understreger han.
Du kan finde en grundig vejledning til Danpots emballagemodul på www.danpot.dk n

Vi starter hold 4 gange om året på gartneruddannelsens grundforløb. Se mere på www.rts.dk/gartner
Start din uddannelse på Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde. 46 300 400 www.rts.dk

På IPM Essen 2026 slog det tyske salgsselskab Landgard et slag for pottekonceptet BringBackPot, som er udviklet i samarbejde med detailkæden OBI. Bag potten ligger et pantsystem for potter til planter, der blev introduceret som et pilotprojekt i foråret 2025. 250.000 genanvendelige 12 cm potter blev sat i cirkulation i udvalgte OBI-butikker med bl.a. pelargonier. Forbrugeren får panten tilbage, når potterne, der er fremstillet af et solidt materiale, leveres tilbage til butikken til genbrug.
Landgard fremhævede samtidig Euro Plant Tray, der er en genanvendelig bakke til potteplanter udviklet af brancheaktører i bl.a. Tyskland og Holland med henblik på en poolordning, så bakkerne kan cirkulere i værdikæden ligesom CC-containere.

B2B-emballage af engangsplast skal ifølge en ny EU-forordning udfases fra 2030. Det sætter bl.a. en ny scene for pakning af potteplanter, hvor de gængse engangsbakker næppe kommer til at spille en rolle. Derfor har emballageproducenten Modiform udviklet sit bud på, hvordan fremtidens potteplantetransport kan foregå i et system med genbrugelige bakker, der kan håndteres i et poolsystem. Konceptet bygger på åbne bakker i fire forskellige størrelser, der forsynes med et paplåg med huller, som matcher det store sortiment af pottestørrelser, der er i cirkulation. Paplågene kan bortskaffes, mens bakkerne, der er forsynet med RFID-tag eller QR-kode, i samarbejde med f.eks. en logistikpartner skal returneres, vaskes og på ny ud i gartnerierne. En fleksibel løsning med få bakker, som kan tilpasses en bred vifte af behov takket være paplåget, kontra det nuværende system, hvor der er mere end 100 forskellige bakker i omløb.
Både ældre og yngre generationer bidrager til væksten i conveniencesektoren. Forbrugerne laver i mindre omfang selv mad, men de spiser stadig grøntsager og frugt, bare i en anden form, hvor bekvemmelighed er en vigtig drivkraft. Derfor hitter færdigskårne grøntsager i stigende grad frem for at købe f.eks. hele blomkål eller løg. Det ændrer også på emballagetypen, ifølge det hollandske grøntsagssnitteri Greens & Salads, skriver hortidaily.com. Også tal fra Danmarks Statistik viser, at færdigretter eksploderer i popularitet i Danmark, og blandt unge er take away steget markant, ifølge en artikel i dagbladet Børsen. Det skal være nemt at lave mad, og det må ikke tage for lang tid. De forbrugere, der vælger at lave maden selv, går i højere grad efter nemme løsninger med færdigsnittede produkter lige til at hælde i gryden.

Plastemballage er under markant pres fra ny regulering som udvidet producentansvar, EU’s emballageforordning, direktivet om engangsplast samt forordning 2022/1616 om genanvendt plast til fødevarekontakt. Kravene handler om dokumenteret genanvendelighed, recirkulation og fødevaresikkerhed – og tvinger branchen til omstilling.
En af de største udfordringer er skiftet fra multilagsmaterialer til monomaterialer. Multilagsløsninger har hidtil givet stærk beskyttelse mod ilt og fugt, men er vanskelige at genanvende. Monomaterialer favoriseres regulatorisk, men kan give svagere barriereegenskaber og kortere holdbarhed.
Samtidig stiller genanvendt plast til fødevareemballage store krav til sporbarhed, dekontaminering og dokumentation. Nye teknologier som kemisk genanvendelse, avanceret sortering og digital mærkning er på vej, men mange løsninger er endnu ikke modne til industriel skala. Ifølge EU-Kommissionen var omkring 40 nye teknologier under udvikling i 2025 til blandt andet PET, PP, HDPE, LDPE og PS. Også emballagedesign udfordres. Emballage skal kunne skilles ad og recirkuleres, men samtidig fungere i produktion, logistik og beskytte varen effektivt.
Bioplast og bionedbrydelige materialer nævnes ofte som løsninger, men kæmper fortsat med pris, ydeevne og integration i affaldssystemer, skriver centerchef Lars Germann, Teknologisk Institut, i en leder i magasinet Medlemsinformation.
VANA, der er en af de kollektive ordninger, man kan vælge at være medlem af, hvis man er omfattet af det udvidede producentansvar for emballage, melder klart ud i et høringssvar til et udkast til ændring af emballagebekendtgørelsen vedrørende maksimalgebyrer i kommunerne. Organisationen frygter, at ændringerne som skitseret i udkastet, trods intentionerne om økonomiske lettelser, i praksis risikerer at medføre stigende omkostninger for erhvervslivet. I et nyhedsbrev fremhæver Marianne Roed Jakobsen, der er administrerende direktør i VANA, at det er afgørende, at virksomhederne og kollektiv-ordningerne får klare og stabile rammer. Når der fortsat er usikkerhed om både tidsplan, gebyrniveau og den praktiske udmøntning, er det svært at skabe den forudsigelighed, producenterne har behov for.
Den hollandske emballageproducent Modiform afvikler gradvist aktiviteterne i datterselskabet Thomsen, baseret i Frankrig, der producerer sprøjtestøbte potter og bakker. Det sker for at koncentrere produktionen omkring vacuumformede potter, der er Modiforms kerneforretning. Udfasningen forventes fuldbragt medio 2026. Beslutningen er truffet på baggrund af Thomsens finansielle resultater og Modiforms strategiske retning.
Skærsøgaard måtte igen i år beskytte sine vinstokke mod minusgrader med frostlys og natarbejde.

Frostlys afgiver varme og røg, som hæver temperaturen omkring vinplanterne og beskytter de sarte skud mod frostskader.
Skærsøgaard
Natten mellem søndag den 10. og mandag den 11. maj bød flere steder på frost, bl.a. i vinmarken hos Skærsøgaard i Dons nord for Kolding, hvor der blev registreret tre-fire graders frost.
- Vinstokkene var på et stadie, hvor knopperne var begyndt at blive grønne, og på det tidspunkt tåler de maks. et par graders frost. Hvis frosten var kommet en uge senere, kunne knopperne kun tåle en halv grads frost, fortæller ejeren og vinbonden, Sven Moesgaard, der har drevet vingården i 25 år.
For at redde høsten blev personale og naboer hidkaldt for at tænde 1.200 frostlys, som i løbet af søndagen var sat op på i alt 6 ha ud af gårdens 10 ha med vin.
Andet år i træk
- Klokken to om natten faldt temperaturen til nul grader, så da startede vi med at tænde lysene. Det samme skete i 2022 og 2025, så det er altså andet år i træk med lav nattemperatur på et kritisk tidspunkt, fortæller Benjamin Viehl, der er vinmager på Skærsøgaard.
Frostlysene importeres fra Frankrig og består af spande, der hver rummer 10 liter fast voks med en kæmpestor væge i midten.
- Investeringen løber op i ca. 60.000 kr. Den kan godt betale sig i forhold til vingårdens omsætning på ca. 2,5 mio. kr., konstaterer Svend Moesgaard, der efterfølgende kunne erfare, at frostnatten i år resulterede i begrænset skade på knopperne takket være frostlys og natarbejde. n






Aktuelt at bestille nu
• Jordbærplanter Fresh planter til 2026 Frigo, Ventebed og Trayplanter til 2027
• Hvidløg og overvintrings sætteløg
• Multiklimanet/trampenet, insektnet og ukrudtsdug/markvæv




borregaard@bioplant.dk • www.bioplant.dk
Trips hører til blandt de mest genstridige skadedyr i porredyrkningen. I Tyskland forsøger nogle avlere nu for første gang at tage biologiske bekæmpelsesmetoder i brug.
Heike Scholz-Döbelin, LWK, NordrheinWestfalen, heike.scholz-doebelin@lwk.nrw.de
Oversættelse: Annemarie Bisgaard
Sugeskader fra trips, Thrips tabaci, giver sølvhvide misfarvninger på bladene af porrer og gør dem hurtigt usælgelige. I takt med at der bliver færre og færre godkendte aktivistoffer til plantebeskyttelse, har nogle tyske porreavlere afprøvet nye metoder mod trips – især biologiske tiltag, der skal fremme nyttedyr. En af de lovende metoder er en kombination af blomsterstriber med biblomme, Lobularia maritima, og en målrettet eller naturlig etablering af rovtæger og andre naturlige fjender.
Biblomme som nyttedyrsmagnet Flere tyske porreavlere ved Niederrhein og i Westfalen har de seneste to år gennemført praktiske forsøg med biblomme udplantet i striber gennem hele porremarken – typisk i to rækker i køresporene. Afstanden mellem striberne i marken svarede til sprøjtebredden, omkring 30 meter. På
den måde fungerer blomsterstriberne som sammenhængende ’nyttedyrslinjer’.
Biblomme blomstrer længe og producerer store mængder nektar og pollen, der tiltrækker en lang række nyttige insekter og fungerer som en stabil fødekilde. Især rovtæger af slægten Orius drager fordel af dette, idet de kan etablere sig i biblomme og derfra vandre ind i porremarken, hvor de aktivt jager trips.
Rovtæger som hjælpere
Rovtægen Orius majusculus tilhører blomstertægerne og anvendes også i væksthuse med bl.a. dyrkning af peberfrugt til bekæmpelse af trips. Aktiv udsætning af Orius majusculus i porre på friland er nyt. Rovtægerne er lette at genkende: Ældre larver og voksne er brune og op til ca. 2 mm lange, mens de yngre stadier er orange. Observationerne i de tyske porremarker var bemærkelsesværdige. I nogle tilfælde kunne insekticider mod trips helt undlades, og i andre tilfælde faldt behovet for behandling markant. Samtidig forblev populationen af trips på et lavt og acceptabelt niveau gennem hele sæsonen uden de typiske angrebstoppe.
Vigtigt med gode levesteder
Nogle af de tyske porreproducenter valgte ikke at udsætte rovtæger i marken. De ville undersøge, om Orius majusculus etablerede sig naturligt, eller også ville de spare udgiften. Her viste det sig, at hjemmehørende rovtæger indvandrede af sig selv, hvis forholdene var gode. Striberne med biblomme blev hurtigt koloniseret, og den naturlige bestand af nyttedyr kunne i flere tilfælde måle sig med bestanden af udsatte.
Efter de første erfaringer er det derfor vanskeligt at vurdere den præcise mergevinst ved aktiv udsætning af Orius majusculus
Resultaterne viser dog tydeligt potentialet i blot at skabe gode levesteder for nyttedyr.
Zebratrips – en rovtrips
Et andet hjemmehørende nyttedyr spiller også en vigtig rolle i porrer, nemlig rovtripsen
Aeolothrips intermedius. Denne rovtrips er endnu relativt ukendt i praksis, men er både udbredt og meget effektiv. Det voksne insekt er næsten dobbelt så stort som den skadelige trips i porre og har en tydelig sort-hvid, zebralignende båndtegning på vingerne.
Denne rovtrips æder store mængder skadelige trips, men også andre smådyr som

Blomsterstribe med biblomme i hele porremarkens længde fungerer som en økologisk tankstation for nyttedyr, skriver den tyske forfatter om biologisk bekæmpelse af trips i porrer. Hun er rådgiver indenfor plantebeskyttelse i økologisk grøntsagsdyrkning i et midtvesttysk Landwirtschaftskammer.
tips
• Blomsterstriber med biblomme giver et effektivt levested for Oriusrovtæger og rovtrips, som kan bidrage væsentligt til bekæmpelsen af trips i porrer.
• Pyrethroider hæmmer i høj grad opbygningen af naturlige fjender.
• Kraftig indflyvning af trips fra nabokulturer kan udfordre kemiske strategier.
• Kombinationen af biblomme, nyttedyr og en nyttedyrsskånsom plantebeskyttelsesstrategi kan dæmpe angrebstrykket.
Talrige blomster i Lobularia lokker nyttedyr til og bidrager med værdifuldt pollen og nektar som levested for nyttedyrene.

bladlus og tægenymfer/-larver. Den kan desuden leve af pollen. Desværre kan arten endnu ikke købes som nyttedyr, selv om den udgør et effektivt supplement til rovtægerne.
På flere tyske marker etablerede Aeolothrips sig spontant, når der ikke blev anvendt plantebeskyttelsesmidler, der skader nyttedyr. Sammen med Orius og striberne af biblomme kan zebratripsen derfor indgå i et stabilt system af naturlige fjender, som bidrager til at stabilisere bekæmpelsen af trips i porre.
På nogle af de tyske porremarker blev alle pyrethroider udeladt, selv om det tidligere var standardbehandling. Pyrethroider er kendt for deres stærkt skadelige effekt på nyttedyr og for en markant repellenteffekt, så nyttedyr undgår markerne i flere uger efter behandling. Netop i forsommeren er dette problematisk, fordi det er i denne periode, at naturlige fjender skal etablere sig. Uden pyrethroider blev tripsbekæmpelsen tydeligt mere stabil, og behovet for

Sugeskader fra trips på porreblade fører til et sølvfarvet udseende.
behandling faldt. Rovtrips etablerede sig endda i nogle tilfælde uden striber af biblomme. Det understreger, hvor vigtig en nyttedyrsskånsom plantebeskyttelsesstrategi er for succes med alternative bekæmpelsesmetoder.
Kemisk strategi har en grænse I et andet eksempel forpagtede en tysk porreavler marker i et område, hvor der ikke tidligere havde været tripsproblemer. Da angrebstrykket steg, iværksatte avleren et sprøjteprogram med skiftevis to gange spinosad (biologisk middel) og én gang pyrethroid ugentlig. Alligevel steg tripspopulationen kraftigt, og porrerne blev usælgelige på grund af mange sugeskader. Porremarkerne var omgivet af løg- og majsmarker. Især løg fungerer som en kilde til massiv indflyvning af Thrips tabaci, særligt under tørre og varme forhold. Behandling med pesticider kunne ikke kontrollere tripsangrebet, og undersøgelser viste, at det ikke skyldtes resistens over for spinosad. Eksemplet viser med al tydelighed, at rent kemiske strategier har en grænse –især hvor kraftig indflyvning konstant øger angrebstrykket, og hvor sprøjtestrategien samtidig hindrer en opbygning af nyttedyr.
Ukrudt i biblomme
Selv om resultaterne med striber af biblomme generelt var gode, viste de tyske forsøg også, at metoden afhænger af, at blomsterstriberne etablerer sig godt. På én mark var ukrudtstrykket fra kortstråle, brændenælder og hvidmelet gåsefod så kraftigt, at biblommerne blev helt overgroet. Her kunne hverken planter eller rovtæger udvikle sig ordentligt. I praksis betyder det, at producenter, der vil integrere biblomme i deres tripsstrategi, skal være særligt opmærksomme på valg
af mark og ukrudtstryk. Kun en sund og veludviklet blomsterstribe kan opretholde stabile bestande af nyttedyr.
Lovende perspektiver
Flere af de tyske bedrifter satser endnu mere på biblomme i år – også på marker, hvor pesticider hidtil har givet begrænset effekt.
Der er dog fortsat behov for flere erfaringer, især i varme og tørre somre med højt tryk af trips.
Indtil nu tyder erfaringerne på, at en tidligt opbygget og stabil population af nyttedyr bedre kan dæmpe indflyvningen af trips og give en mere robust bekæmpelse end en strategi udelukkende med pesticider. Erfaringerne fra praksis viser tydeligt, at biologiske metoder i porredyrkning under de rette forhold er meget effektive. Striber af biblomme fremmer antallet af rovtæger og rovtrips, som sammen kan opbygge et stabilt system af naturlige fjender. Kemiske strategier alene når derimod hurtigt deres grænser – især ved kraftig indflyvning eller gentagen brug af pyrethroider. n
Artiklen har været bragt i fuld længde i fagbladet Gemüse, nr. 1, 2026.
Danske demonstrationer
• I et IPM-projekt har HortiAdvice i 2024-2025 demonstreret en kombination af biblomme og udsætning af rovtæger, Orius majusculus, i porre.
• I 2026 gentages demonstrationen, og derudover undersøges om rovtrips, Aelothrips sp., er til stede i porremarken.
• Der skal også arbejdes med pollen og randstriber af andre enårige blomster.
Erfaringer fra projektet Optipotte viser, at bladgødninger og planteekstrakter i nogle kulturer kan give mere kompakte planter – men effekten afhænger meget af kultur, sort og årstid.
Charlotte Holde, Frida Helgadóttir og Anne Krogh Larsen, HortiAdvice, akl@hortiadvice.dk
Anne Krogh Larsen og Charlotte Holde
Skærpede restriktioner for anvendelse af kemiske vækstreguleringsmidler og øgede krav om pesticidfri produktion øger behovet for alternative vækstreguleringsmetoder i potteplanteproduktionen. I GUDP-projektet Optipotte er der gennem fire år arbejdet med at afprøve ikke-kemiske løsninger under produktionsnære forhold. Formålet har været at undersøge effekten på planters vækst og kvalitet samt at opnå praktiske erfaringer med anvendelse i produktionen.
Bladgødning og planteekstrakter I demonstrationerne blev der primært arbejdet med forskellige typer bladgødning, herunder flere baseret på planteekstrakter (tabel 1). Produkterne indeholder blandt andet plantehormoner og sekundære metabolitter, som potentielt kan påvirke planternes hormonbalance og dermed strækningsvæksten.
Midlerne blev afprøvet ved gentagne sprøjtninger med cirka en uges interval, både enkeltvis og i kombination. Planternes vækst, kompakthed og kvalitet blev løbende vurderet og sammenlignet med gældende praksis i produktionen.
Varierende resultater
Resultaterne varierede mellem kulturer, sorter og årstider.

I Primula viste ugentlige behandlinger med Flocone og HC-Magnesium i 2022 en reduktion i plantediameteren, men senere gentagelser i andre sorter viste ingen effekt.
I Aquilegia viste en demonstration i 2024, at Loker SA kunne reducere plantevæksten. Efter 4–5 ugers ugentlig sprøjtning var planterne mindre end de ubehandlede. Effekten blev forstærket ved blanding med Kriss, men Kriss gav samtidig bladskader. En efterfølgende afprøvning på et større areal viste, at ugentlige behandlinger med Loker SA gav lavere og mere kompakte planter. Blomstringen syntes samtidig at være svagt forsinket.
Tabel 1: Produkter anvendt under demonstrationer fra 2022 til og med 2025.
Bladgødning
NutriKey Calcium Shuttle Calcium bladgødning
Loker SA Planteekstrakt
Loker L Planteekstrakt
Kriss Planteekstrakt
Flocone Tangekstrakt
HC-Magnesium Magnesium bladgødning
Kaliumsulfat Gødning
Siltac Plantebeskyttelsesmiddel
Demonstration 2024 Fra venstre ubehandlet, Kriss + Silwet Gold, Loker SA+ Silwet Gold og Loker SA+Kriss+ Silwet Gold.
Primula og Aquilegia har generelt et lavt behov for vækstregulering, og her kan væksten derfor lettere påvirkes med alternative midler.
Udfordringer i kraftigt voksende planter I potteroser og Campanula, hvor behovet for vækstregulering er større, var effekten af de alternative produkter mere begrænset. I nogle sorter og kloner blev der dog opnået en reduktion i plantehøjde eller diameter. I potteroser havde Flocone og blandingen af Loker og Siltac generelt størst effekt på plantehøjden. I Campanula gav Siltac, HCMagnesium og Loker + Siltac den største effekt.
Demonstrationerne viste også en tydelig årstidseffekt. I en sommerdemonstration i Campanula blev der ikke registreret effekt, mens en vinterdemonstration viste en reduktion i plantevæksten ved behandling med Flocone, Siltac eller Loker + Siltac.
Kræver gentagne behandlinger
Alternative midler virker anderledes end kemiske vækstreguleringsmidler, som hæmmer dannelsen af gibberelliner. Effekten er derfor generelt svagere, kortere og mere variabel.
For at opnå en effekt kræves gentagne behandlinger med korte intervaller.
Erfaringerne fra Optipotte viser, at midlerne fungerer bedst i kulturer eller sorter med moderat vækst. Effekten påvirkes også af klimaet og er ofte mindre i varme og solrige perioder, hvor strækningsvæksten er høj. I kraftigt voksende kulturer kan de alternative midler ikke stå alene og skal indgå i en strategi sammen med kemiske vækstreguleringsmidler, enten som tankblandinger eller i en kombineret behandlingsstrategi. Det kan bidrage til at reducere forbruget af kemiske vækstreguleringsmidler. n

af Loker SA ( +
plante behandlet ugentlig med

i Aquilegia,

Demonstration af alternative midler til vækstregulering i Campanula januar-februar 2024.



Optimer din dyrkning med regelmæssige analyser. Ved at kombinere plantesaftanalyse med vandanalyse får du et præcist og samlet billede af planternes næringsstatus. Det gør det muligt at sikre, at næringsvandingen følger den ønskede strategi, og samtidig vurdere, hvor effektivt planterne optager den tilførte næring. Dermed kan du justere i tide og skabe de bedste betingelser for vækst og udbytte.
Vil du vide mere? Vi hjælper dig i gang.

Jenny Faxå
Erhvervsrådgiver – planteernæring og dyrkning
jenny@lmiab.com +46 (0) 725-26 20 05

Meldug er en tilbagevendende udfordring i mange plantekulturer, og interessen for at anvende basis- og lavrisikostoffer som supplement til konventionelle svampemidler er stigende.

HortiAdvice har gennemført en afprøvning af basis- og lavrisikostoffer til bekæmpelse af meldug i roser. Resultaterne peger på, at blandinger af flere stoffer har potentiale i f.eks. IPM-strategier.
I et praksisnært væksthusforsøg ved Jordbrugets Uddannelsescenter Århus i Beder testede vi i sommeren 2025 effekten af natriumklorid (NaCl), natron (natriumbicarbonat), kaliumbicarbonat (Armicarb) og det plantebaserede produkt Fytosave. Midlerne blev testet både alene og i kombinationer for at undersøge, hvordan man bedst muligt kan øge effekten og samtidig begrænse mængden af konventionelle midler. Det skal nævnes, at ikke alle midler og behandlinger i afprøvningen er godkendt til brug i praksis.
Ensartet smittetryk i væksthusforsøg Afprøvningen blev gennemført i væksthus med roser af sorten ‘Antique’ efter 1. eller 2. klip. For at sikre et ensartet udgangspunkt blev alle planter podet med meldug, før afprøvningen blev startet. Planterne blev sprøjtet én gang ugentligt i fire uger, og sygdomsudviklingen blev fulgt både som antal smittede planter og som visuel angrebsgrad. Den visuelle angrebsgrad blev beregnet på en skala fra 0-5 på ni planter fra hver behandling.
Der indgik i alt 11 behandlinger, herunder vand, NaCl i to koncentrationer, natron, Armicarb, Fytosave samt flere kombinationer med additiver. Der var to gentagelser af hver behandling, som blev placeret på hver sin side af bordet, da det ofte ses, at meldug angriber planterne uens, afhængigt af hvor eksponerede planterne er i forhold til lysindfald og luftning.
Kombinationer gav bedst kontrol
Resultaterne viste tydeligt, at NaCl alene – både ved 0,3 og 0,6 procent – ikke gav tilstrækkelig bekæmpelse af meldug. Antallet af smittede planter og angrebsgraden steg hurtigt og lå tæt på niveauet i vandbehandlingerne (figur 1 og 2).
Det samme billede gjorde sig gældende for natron alene, hvor effekten mod meldug også var begrænset. Behandlingerne reducerede ikke sygdommen tilstrækkeligt under det relativt høje smittepres i forsøget. Et klart anderledes resultat blev observeret, når basisstofferne blev kombineret med et plantebeskyttelsesmiddel (Armicarb)
eller egnede additiver. NaCl kombineret med Armicarb gav konsekvent færre smittede planter og lavere angrebsgrad gennem hele forsøget.
Den bedste samlede effekt blev set ved 0,6 procent NaCl + Armicarb. Natron kombineret med et additiv (Elasto G5) reducerede også meldugangrebet markant i forhold til natron alene. Derimod gav Fytosave kun en moderat reduktion i meldug, og effekten var tydeligt afhængig af, hvilket additiv der blev anvendt, hvor Elasto G5 virkede bedre end Wetcit Neo.
Samtidig viste afprøvningen, at tilsætning af additiver kan forbedre fordelingen af sprøjtevæske på bladene, hvilket er en vigtig faktor for, at kontaktvirkende midler kan virke effektivt (figur 3).
Planter behandlet med Armicarb var generelt lidt lavere end planter uden Armicarb, hvilket kan indikere en let væksthæmmende effekt. Der blev også observeret flere åbne blomster på stærkt meldugangrebne planter. Dette indikerede, at planterne hurtigere gik i blomstring som følge af stress.
Figur 1: Viser antal smittede planter i løbet af forsøget. NaCl blandet med Armicarb havde den bedste virkning imod meldug
Kombinationer har potentiale til IPM
Afprøvningen viser, at basisstoffer som NaCl og natron ikke er særligt effektive, når de anvendes alene mod meldug. Til gengæld har kombinationer som f.eks. NaCl + Armicarb et klart potentiale, fordi fordelingen af sprøjtevæske på bladene bliver bedre. Den øgede effekt af basisstofferne, når de anvendes i kombinationer med andre midler, kan anvendes i IPM-strategier, hvor man ønsker at mindske brugen af plantebeskyttelsesmidler. For mere viden, kontakt HortiAdvice. n
Figur 2: Viser angrebsgrad af meldug i de forskellige behandlinger og gentagelser. Der var en mindre tendens til, at planter, der stod på venstre side af bordet, var mere smittede end planter, der stod på højre side af bordet.
Behandlinger med Armicarb + Wetcit Neo, NaCL + Armicarb og Natron + Elasto G5 havde bedst virkning mod meldug.


Figur 3: Fordelingen med sprøjtevæske ved A) NaCl + Armicarb og B) NaCl. Det ses tydeligt, at fordelingen af sprøjtevæske er meget mere jævn, når der tilsættes et plantebeskyttelsesmiddel til basisstofopløsningen. Det samme gør sig gældende ved tilsætning af additiv.


• NaCl (natriumklorid)
NaCl virker primært gennem osmotisk stress. Når en saltopløsning rammer svampens sporer eller hyfer på bladoverfladen, skabes der et højt osmotisk tryk omkring cellerne. Dette kan føre til udtørring, der nedsætter cellens levedygtighed. Effekten er imidlertid overvejende overfladisk og kortvarig.
• Natron (natriumbicarbonat)
Natron virker primært gennem ændring af pH på bladoverfladen, idet stoffet hæver pH til et niveau, der er ugunstigt for mange svampearters vækst og sporespiring.
• Kaliumbicarbonat (Armicarb 1008-3)
Kontaktvirkende middel, der samtidig forbedrer sprøjtevæskens fordeling på bladet. Armicarb er et formuleret plantebeskyttelsesmiddel, som er godkendt til mindre anvendelse mod meldug i en række kulturer dyrket i åbne væksthuse og på friland.
• Fytosave Planteekstrakt/elicitor, som aktiverer plantens eget forsvar. Effekten er generelt moderat og afhængig af additiv og sprøjteteknik.
Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren. De nyeste står øverst.
Område Middel (reg. nr.)
Hovedkål og rødbeder (på friland)
Cliophar 600 (361-56)
Frugt og bær Lamdex (396-77)
Frugtbuske, planteskole
Kerb 400 SC (64-72) og LFS Propyzamid (318-158)
Bemærkninger
Cliophar 600 har fået fornyet godkendelse. Der er ændringer i dosis og afstandskrav.
Lamdex er blevet godkendt til mindre anvendelse mod insekter i frugt og bær. I forhold til den regelrette godkendelse er behandlingstidspunktet ændret til at gælde anvendelse også efter afblomstring, og anvendelse er også tilladt mod bladlus og kirsebærfluer i kirsebær og blommer samt bladhvepse i solbær, ribs og stikkelsbær.
Godkendelse trukket. Forbud mod opbevaring og anvendelse fra 1. februar 2027.
Kernefrugt Pomoxon extra (1067-11) Der er givet dispensation til anvendelse af Pomoxon Extra i kernefrugt gældende i perioderne 28. april – 23. juni og 25. juli – 3. september.
Kernefrugt Malakite (19-220) Malakite er blevet afmeldt fra 1. juli 2026. Forbud for anvendelse og opbevaring fra 1. januar 2028.
Frilandsgartneri Armicarb (1008-3) Den mindre anvendelse for Armicarb er blevet udvidet til at gælde i flere kulturer: pærer, stenfrugt, jordbær dyrket på tabletop, kål, babyleaves og bælgfrugter og mod flere sygdomme.
Frilandsgrøntsager og bær Stomp CS (19-205) I forbindelse med fornyet godkendelse af Stomp CS ophører de mindre anvendelser i pastinak, persille, hindbær og brombær samt kål 31. december 2026.
Prydplanter Rizolex 50 FW (526-3) Ophør af godkendelse til mindre anvendelse af Rizolex til udvanding mod rodfiltsvamp i prydplanter i potter i åbne væksthuse 30. juni 2026.
Prydplanter Configure (544-5) Godkendt til vækstregulering i åbne væksthuse.
Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstofoversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.
Fastholdelse og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond
Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.
Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Kontakt: Tlf. 70 22 09 99 mail@kovsted.dk www.kovsted.dk
meget mere end en revisor… Vi er din rådgiver og med forretningsmæssig forståelse tilbyder vi mere end blot en revision. Vi bestræber os på, at vores ydelser skal være værdiskabende for dig.
Afdelinger: Strandvejen 29, 8400 Ebeltoft Hovedgaden 34, 8410 Rønde Vestre Ringgade 61, 8200 Aarhus N
Kontakt: Tlf. 70 22 09 99 · mail@kovsted.dk · www.kovsted.dk
Afdelinger: Risskov, Ebeltoft og Rønde.
Der var stærk opbakning til gartneruddannelsens demonstrationsstand ved DM i Skills 2026, der blev afholdt i Hjørring den 22.–25. april.

Seks lærlinge fra landets tre gartnerskoler mødte mange folkeskoleelever, der står overfor uddannelsesvalg, i øjenhøjde på gartneruddannelsens demonstrationsstand.
Seks lærlinge – Benjamin og Karina fra Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus, Line og Rie fra Kold College samt Caspian og Nicoline fra Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde – bemandede den faglige demonstrationsstand og bidrog aktivt til formidlingen af gartneruddannelsen. Standen tiltrak mange besøgende, særligt folkeskoleelever fra 7. og 8. klasse, som står over for deres uddannelsesvalg. Der blev skabt en tæt dialog mellem lærlingene og de unge besøgende om både uddannelsens indhold, hverdagen som gartner og
de mange karrieremuligheder i den grønne branche. Målgruppen udgjorde en vigtig del af standens formål, og aktiviteterne gav mulighed for at møde faget i øjenhøjde.
Autentisk ramme om formidling De besøgende kunne selv afprøve en række faglige aktiviteter, herunder opbinding af træer, identifikation og smag af mikrogrønt samt fremstilling af groglas til eget brug. Aktiviteterne understøttede målet om at gøre gartnerfaget konkret og nærværende i forbindelse med uddannelsesvalg.
Specialløsninger til tværstrigle i planterækkerne


Tværstrigle – til 1, 2 eller 3 bede
Mulighed for enten fast bom eller sektionsopdelt bom for optimal terræntilpasning Fleksibel striglebredde og tilpasset rækkeantal/bredde efter behov
Justerbar striglehøjde: fast montering, parallelogram
Standen var opbygget med betydelig opbakning fra gartnerier og følgeerhverv, som bidrog med blandt andet planter, træer, grøntsager og mikrogrønt. Det









Natascha Ann Christiansen, Floradania Marketing, nach@floradania.dk
Generationsgartneriet Thoruplund blev grundlagt i 1946 og drives i dag af tvillingerne Bodil Johansen og Jacob Andersen sammen med deres far, Jørgen Andersen. Oprindeligt dyrkede Jørgens forældre grøntsager og snitblomster, men da Jørgen og hans kone kom til i 1974, skiftede produktionen til potteplanter som Schlumbergera og Campanula, der stadig er centrale kulturer i dag. Siden har gartneriet investeret i moderne væksthuse og mere effektive løsninger. Det afspejler den grundlæggende holdning, nemlig at arbejdet altid kan forbedres. Derfor arbejder de målrettet med grønne tiltag som biologisk bekæmpelse, LED-lys, energioptimering og mindre brug af sphagnum.
Uforudsete udfordringer er blevet en del af hverdagen, men de mødes med optimisme. På trods af kompleksiteten er arbejdsglæden høj, og troen på fremtiden er stærk. Tilgangen ses også i månedens plante, Campanula Bloom 'Blue Ocean’ og ’White Ocean’, som de løbende har forædlet til at være mere robuste og resistente over for skadedyr.
Floradania Marketing præsenterer 12 gange om året
Månedens Gartner med en god historie, der fortjener at blive fortalt. Projektet når hele vejen rundt om potteplantebranchen og profilerer dermed erhvervet bredt, både når det gælder produkter og produktion. Find historierne på www.floradania.dk og på LinkedIn, Facebook og Instagram på @floradania_dk
Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.




•Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller. •Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.
Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.
RING OG FÅ ET GODT TILBUD!









Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk


Husk at bestille i god tid, for din egen skyld. Ring allerede i dag til DTE på 70 251 251.
Dansk Træemballage A/S
Banevej 3, Haastrup, 5600 Faaborg
Telefon: 70 251 251, dte@dte.dk www.dte.dk

Claus Stanek fejrer jubilæum hos Hawaii Gartneriet. Det er de færreste beskåret at fejre 45 år på samme arbejdsplads, men for Claus Stanek er gartneriet i Allested-Vejle blevet meget mere end bare et job. I juni 2026 kan han se tilbage på fire og et halvt årti i tjeneste hos familien Lund, hvor han har fulgt udviklingen fra klassisk gartneri til moderne produktion.
Da Claus Stanek i april 1976 trådte ind ad døren som lærling hos Erling Lund, så verden og gartneribranchen markant anderledes ud. Efter en kort afstikker i læretiden vendte han hurtigt tilbage til det, der dengang hed Gartneriet Erling Lund – i dag bedre kendt som Hawaii Gartneriet i Broby, som nu fra i år videreføres af Gartneriet Lundager.
Gennem 45 år har Claus Stanek været en fast klippe i produktionen. Han har arbejdet for to generationer af familien Lund: Først hos grundlæggeren Erling Lund, siden i regi af Hawaii Gartneriet, og i de senere år som en del af Gartneriet Spurvelund , der drives af Stefan Lund og Thorsten Lund. For familien Lund er han ikke blot en ansat, men en kulturbærer, der har oplevet alt fra manuelt arbejde til nutidens højteknologiske væksthusstyring. Hans dybe kendskab til planterne og gartneriets rytme gør ham til en uvurderlig ressource for både ejere og kolleger. Hans jubilæum er et vidnesbyrd om en
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Danske Planteskoler
Onsdag den 17. juni 2026 på Roeds Planteskole, Hobrovej 308, 8920 Randers
Kl. 11.00 Marktur i Roeds Planteskole
Kl. 12.30 Frokost
Kl. 13.30 Generalforsamling Dagsorden ifølge vedtægterne
Kl. 15.30 Hvordan løfter vi de gamle rødder?
Kl. 18.00 Middag
Programmet er udsendt til foreningens medlemmer. Bestyrelsen
Hvorfor vælge Syngenta ToBRFVresistent grundstamme?
En god grundstamme øger udbyttet og beskytter din afgrøde. I kampen mod ToBRFV gør Syngenta-grundstammerne FERVOUR & KRONOSOR begge dele.
Standard grundstammer tillader viruspartikler at formere sig i saftstrømmen – hvilket påvirker plantens ydeevne, selv når din sort er resistent. Vores stopper det ved kilden.
Bevist i kommercielle afgrøder og i forsøg Maksimal produktivitet, sæson efter sæson
Læs mere
Kom og se selv – vores Demohouse, TomatoVision, er åbent nu. www.syngentavegetables.com/da-dk
Kontakt din lokale Technical Sales Representative Henrik Pedersen - T +45 20 15 17 63 - henrik.pedersen@syngenta.com



I et år præget af forbrugerusikkerhed i Europa har Gasa Group leveret et godt resultat, og udviklingen viser, at salgsselskabet står stærkt og fortsætter sin vækstrejse. Det fortæller Gasa Group i en pressemeddelelse først i maj efter offentliggørelse af årsregnskabet.
Omsætningen i regnskabsåret 2025 på 2,268 mia. kr. var stabil og på niveau med 2024. Driftsresultatet (EBITDA) var på 45,6 mio. kr. i 2025 mod 52,0 mio. kr. året før.
I 2025 var Gasa Groups afsætning positivt påvirket af tilgang af nye kunder og samtidig af vækst på eksisterende kunder på kernemarkederne, hedder det videre i pressemeddelelsen. Salgsselskabet tog i 2025 yderligere skridt i bestræbelserne på at styrke sit internationale sortiment skræddersyet til den enkelte kunde, og samtidig blev samarbejdet med danske producenter styrket, idet ’sourcing’ spiller en stadig større rolle i værdikæden med Gasa Group som medspiller.

HortiAdvice har pr. 1. maj 2026 ansat Dorthe Horn Larsen, der er 37 år, som rådgivningsleder.
Hun skal arbejde med salg af rådgivning og med særligt fokus på frilandsgrøntsager, frugt, og planteskoler.
Dorte Horn Larsen har en stærk faglig profil med post doc stillinger fra Wageningen Universitet og Københavns Universitet, hvor hun har arbejdet med både med væksthus- og frilandsområdet.
Hun har kontor hos HortiAdvice på Hvidkærvej i Odense.









2025 bød på fremgang både i omsætning og på bundlinje hos Axel Månsson A/S i forhold til 2024. Nettoomsætningen i grøntsagsproduktionen steg fra 274 mio. kr. til 301 mio. kr., og bundlinjen rykkede sig fra 6,3 mio. kr. til 7,5 mio. kr. Brandevirksomheden vurderer dette som et tilfredsstillende resultat under de givne markedsforhold ifølge ledelsesberetningen. Resultatfremgangen afspejler især en øget aktivitet og stabil drift i effektiviserede pakkeri- og distributionsprocesser samt i driften. Den stigende aktivitet i de tilknyttede dyrkningsselskaber skyldes øget efterspørgsel og indgåede kundeaftaler. Stigende omkostninger til blandt andet arbejdskraft, emballage, transport og råvarer påvirker bruttomargin, hvilket understreger behovet for løbende tilpasning af afregningspriserne. Selskabet forventer fortsat stabil vækst drevet af efterspørgslen efter kvalitetsgrøntsager med dokumenteret oprindelse.
Fra 1. januar 2026 har Axel Månsson A/S selv overtaget markedsføring og salg af grøntsager fra Gasa Nord Grønt. Det sker for at sikre en mere direkte dialog mellem producent og aftager, står der i ledelsesberetningen.
2 x 11.000 m2 drivhuse med borde, vækstlys, fjernvarme og 2 lag gardiner i det meste. Udlejes helst samlet. Gerne overtagelse af produktion og årsaftaler.
Henvendelse: Keld Augustinussen
Gartneriet Knoppen
Grønnegyden 56 og 74 · 5270 Odense N Tlf 61 27 85 99 · Mail: info@50558.dk







































TEMADAG:
Alle er velkomne, så sæt allerede nu kryds i kalenderen.
DAGSORDEN:
Kl. 9.00-10.00: Besøg ved Hunsballe Grønt
Praktisk demonstaration af UV-C Robot og elektrostatisk sprøjteudstyr, hvor elektrisk ladet sprøjtevæske giver bedre dækning af planterne – Hunsballe Grønt, Octiva og Ant Robotics
Kl. 10.30-12:00: AI løsninger til planteproduktion
– AU Flakkebjerg
Faglige præsentationer omhandlende brug af AI løsninger målrettet især skadedyrs- og sygdomsdetektion, samt optimeret brug af nyttedyr og kontaktvirkende midler – Hortiadvice og Delphy
Frokost
Kl.12.30-14.00: BIG data analysis – strategi og værktøjer
Faglige præsentationer omhandlende strategier for brug af kunstig intelligens og generativ AI i virksomheden -Torsten Ringberg (CBS), samt fokus på brug af generativ AI (chatrobotter) i praksis og som genvej til hurtigere løsninger (TI)
Kaffe og kage
Kl. 14.15 – 15.30: AI til husbehov
Korte oplæg om blandt andet Metabriller og nye app’s til planteproduktion, samt hvordan man kan optimere sin brug af chatrobotter med bedre prompt’s - Hortiadvice
Pris for deltagelse: 570 kr. + moms

29.-31.05.2026 Roskilde Dyrskue, Roskilde 02.06.2026 Danske Planteskoler, temadag om AI i markbrug
02.06.2026 Workshop, OptiClean, Force Technology, Vejen
02.06.2026 Sommerudflugt, Avlerforeningen af Danske Spiseløg
03.06.2026 Handelspladsen for potteplanter, Odense 05.-07.06.2026 Det Fynske Dyrskue, Odense
09.06.2026 Dansk Bærdyrkerforening, sommerarrangement hos Ejnar Schmidt, Langforte, Anderup
09.-11.06.2026 GreenTech, Amsterdam 09.-12.06.2026 FlowerTrials, Tyskland og Holland 17.06.2026 Danske Planteskoler, generalforsamling 22.-24.06.2026 Spoga-Gafa, Köln, Tyskland 24.-25.06.2026 Borgeby Fältdagar, Borgeby, Sverige 26.06.2026 Pæredag, Fruitbedrijf van Rossum, Holland 02.-04.07.2026 Landsskuet, Herning 08.-12.07.2026 RHS Badminton Flower Show, Gloucestershire, UK 17.-19.07.2026 Kirsebærfestival, Kerteminde 01.-02.08.2026 Nordfyns Rosenfestival, Bogense 04.-06.08.2026 Food Festival, Århus
12.08.2026 Randwijk, Open Day Fruit Research Centre (FRC) 12.-13.08.2026 Danske Planteskoler, Plantefagmesse, Odense 12.-13.08.2026 Handelspladsen for potteplanter, Odense 16.-18.08.2026 Formland, Herning 21.-30.08.2026 Copenhagen Cooking med æbler som hovedtema 16.-22.08.2026 Odense Blomsterfestival 26.-27.08.2026 Maskiner under broen, Middelfart Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

Johnni Rasmussen - Gartneriet Hanse A/S
I den anledning inviteres kunder, samarbejdspartnere og venner af huset til fødselsdagsreception.
Fredag d. 19. juni kl. 13 - 17
på Gartneriet Hanse Strandholdtvej 34 5270 Odense N



ANALYSER

Fyns Gartnerimaskiner A/S Smedemestervej 1

agro@eurofins.dk, www.eurofins.dk
fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14 Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Vi kører i hele landet - Døgnvagt. Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer. Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.
LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk
Poul Erik Mobil: 40 26 09 44
Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz
- dengröna näringens certifiering och kontroll sedan 1953
Vi har en lång erfarenhet av certifiering och gör det lätt för Sverigeslantbruks- och livsmedelsföretag att göra rätt enligt IP, GlobalG.A.P., KR AV och EU:s förordning om ekologisk produktion. Du kan dessutom se framemot konkurrenskraftiga priser

Våra erfarna revisorer finns nära dig vardu än bor i Sverige. – Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

Vi har stor erfaring med certificering og gør det nemt for landbrugs- og fødevarevirksomheder at gøre det rigtige ifølge GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP og KRAV.
Langstedvej 61, 5690 Tommerup
Du kan også se frem til konkurrencedygtige priser.
AUTOMATISERING
Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig, uanset hvor du bor i Danmark.
Indhent tilbud via certifiering@smak.se
E-mail: lis@introcert.dk Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

NNZ Nordic ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67 Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk 100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri
Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Tlf.: 64 73 12 59 ApS
bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk
Bk-pack ApS
Jordløse Møllevej 27, 5683 Haarby
Jordbærbakker / Plastbakker
Telefon 64 73 12 59
Papirposer / Plastposer
E-mail: bk-pack@bk-pack.dk www.bk-pack.dk, www.butik.bk-pack.dk
Fuglenet – Bionet - Tætvævede PP-sække – Kvalitetsnet til ethvert formål
Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Fuglenet til vinplanter
PP sække tætvævet
Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com, schur.com Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.
Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com schur.com
ST PLAST a/s

4XROBOTS A/S


Unsbjergvej 2B, 5220 Odense SØ +45 53 56 37 50 info@4XROBOTS.com www.4XROBOTS.com
Sikre robotløsninger med lav investering, der erstatter manuelle opgaver
BEKIDAN Maskinfabrik A/S Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev
Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk
Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.
DANVAN A/S
Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99
SMAK Certifiering AB Hedvig Möllers gata 12 SE-223 55 Lund Tlf. +46(0)20 61 62 63 certifiering@smak.se www.smak.se
Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig uanset hvor du bor i Danmark. Certificering i henhold til GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP-certificeret produktion, KRAV.
CO2
Strandmøllen A/S Strandvejen 895
DK-2930 Klampenborg +45 701 02 107 www.strandmollen.dk
Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

Lukketråd - Sygarn
Kontakt os og få et tilbud
BUNZL FOOD
Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk
Hassø
Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10
E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring.
Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage
SCANDINAVIA A/S
Horticoop Scandinavia A/S
Omega 15, 8382 Hinnerup
Telefon +45 87 36 99 00
E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk
til ethvert formål.......
Falkevej 3, DK-6705 Esbjerg Ø Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk Mail: sales@st-plast.dk Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt. Op til 100% genanvendt plast.

UNI-TROLL EUROPE APS
Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120
Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier. 3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål). Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Pool-koncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com
UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL FAGLIGE ORGANISATIONER

DUG-Danmark
Den Unge Gartner
info@dug-danmark.dk www.dug-danmark.dk
FORSIKRINGER

Olssons Frø AB
Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se
Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se
Spira Forsikring
Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.spira.dk kontakt@spira.dk
FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container Baumschulen GmbH
Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de
Phone +49 4101 553267
Blåbær og Hascap
FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER

Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk
Jelitto Staudensamen GmbH
Am Toggraben 3 29690 Schwarmstedt Deutschland/Germany info@jelitto.com, www.jelitto.com Phone +49 5071/9829-0 Fax +49 5071/9829-27
JH Planter ApS ”Hyldegård” Ingersvej 4 Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS
Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter
Steenbek A/S
Korden 15, 8751 Gedved
Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek.dk www.steenbek.dk
Blomsterløg til potte og snit. Alt i stiklinger og småplanter. Speciale i Orchideer.
GØDNING OG PLANTEVÆRN
D-UC.DK
(Danish-Ukrainian Connections)
Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999
Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707
Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk
Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40
Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42
Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10 Fyn:
Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12 Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12
Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83
Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59
SW Horto
Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk
Din leverandør af grøntsagsfrø, blomsterfrø, læggekartofler, krydderurter, jordbærplanter og kvalitetsspagnum
Dansk Gartneri Montage ApS
Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev
Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

FLEXGARDIN
Gardiner i alle afskygninger
Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV
Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk
EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4 & 9, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21
Maryna Masliuk: tlf. +45 29 77 75 84 Mail: maryna@bioproduction.dk
Christian Lund: tlf. 51 30 25 02 E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk
Baltic Workforce
Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.com
Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager –produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT

Travel to Farm www.t2f.dk · Tlf. 33 39 46 40
E-mail: t2f@t2f.dk Udveksling af praktikanter i den grønne sektor

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby
Tel. 62 63 12 25
Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14
Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk
DLG
Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk
Vi kører i hele landet - Døgnvagt. Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer. Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.
GARDITEC ApS
Specialist i væksthusgardiner
Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup
Telefon 63 76 70 50
Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk
SIMA Drivhusservice
v/ Ejnar Davidsen
Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163
Sima-service@mail.tele.dk Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.
SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk
IT

NetPlan system design.dk ApS Overvejen 71, 5792 Årslev
Telefon 62 67 17 57
E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.
Dansk VandingsTeknik
Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.
DANVAN A/S
Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99
SCANDINAVIA A/S
bl.a.: gasmotorer og udstyr. af anlæg. maskinrum og kedelhaller. udstyr.
Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00
nærmere om vores tilbud kommissionsaftaler. bjerge, VI flytter resten. fremtidige
E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk
Færch Køl

Hesthøjvej 7, 7870 Roslev
Telefon 96 76 12 24
VI HAR STOR ERFARING I AT BAKSE RUNDT MED STORE ELEMENTER...
JMF A/S - Jysk Maskin Flyt Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle Tlf. +45 24 84 33 22
Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning.

Landsdækkende Salg, service og montage af Køle og fryse rum Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg CO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost anlæg Varme genvinding Brine køling Alarm anlæg ADAP-KOOL overvågning Energi opImering Fugtstyring
37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk

post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk
Landsdækkende service af køle-/fryserum til konkurrencedygtige priser.
ODENSE Køleteknik
Odense Køleteknik ApS
Kratholmvej 64, 5260 Odense S Telefon 66 17 44 15
DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.odensecool.dk
www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk
Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og fryseanlæg
MARKEDSFØRING


HS Maskinimport v/Holger Suhr
Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org
Maskiner og udstyr til frugtavl.
SCANGROW ApS
Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk
E-mail: scangrow@post1.tele.dk
DGT by Senmatic
Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg
Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11
E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy
Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.
Max Weishaupt A/S
Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice Glostrup 43276300 Fredericia 75101163 Aalborg 98156911
B & V Køleteknik ApS Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85
E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk
Gartner Tidende
Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk Tlf. 2137 9806
Vi laver alt indenfor tryksager. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.
Floramedia Deutschland Gmbh
Hr. Michael Schach
Steinbeisstrasse 9, D-70736 Fellbach
Tyskland
T +49 (0)711 51 85 82 - 42 michael.schach@floramedia.de www.floramedia.de
Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor.
MASKINER

Maskinservice
CB Maskinservice v/ Carsten Bonde
Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68
E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk
Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter. www.grimme.dk
Uffe: 40 28 13 74 ·Palle: 20 10 26 37
Vores passion er maskiner til kartoffel og grøntsagsproduktion. Alt indenfor køl & ventilation til opbevaring og lagring. Optisk sortering af løg & kartofler.
Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70
E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk
Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk
REGNSKAB OG REVISION
BDO
Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst. Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk
Kovsted & Skovgård
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk
Revision 360
Statsautoriserede Revisorer Tlf. 69 17 55 00
E-mail: info@revision360.dk www.revision360.dk
GLS-A, 3F, HK og Dansk Metal Fælles rådgivning om efteruddannelse og arbejdsmiljø til overenskomstdækkede virksomheder i de grønne brancher. www.dgkt.dk Tlf. 20 13 87 89, bive@gls-a.dk
HortiAdvice
Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk
Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Vicath EQ ApS
Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44,
E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software
SOFTWARE
HortiAdvice Specialist i produktionsplanlægning. www.hortiadvice.dk/greenplan
Mail: greenplan@hortiadvice.dk greenplancloud@hortiadvice.dk
Telefon +45 23 49 66 14
Udvikling, salg og support af Greenplan Cloud, samt support af Greenplan Raven.
TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS
Krogen 11, 8250 Egå
Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk
SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00
E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Olssons Frø AB
Mogatan 6, S254 64 Helsingborg
Tlf. +45 40 33 37 22 · www.olssonsfro.se
Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se
SW Horto
Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af fiberdug, ukrudtsdug og insektnet. Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.
Bevo Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk
Tel.: 66 19 25 45
Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.
Danvan A/S
Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg. UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ
Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk
Jiffy A/S
Industrivej 4, 8550 Ryomgaard
Tlf.: 86 39 43 88
Email: sales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com
Alle former for formeringssystemer
Substrater, tørv, potter og kokosprodukter
Pindstrup Mosebrug A/S
Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk
SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk
Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselfos, ScanPeat og Holmebo. Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning.
VÆKSTHUSE OG TUNNELLER
SCANDINAVIA A/S
Horticoop Scandinavia A/S
Omega 15, 8382 Hinnerup
Telefon +45 87 36 99 00
E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk
DGT by Senmatic
Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk
Fagerhults Garden AB Snapphaneallén 12
SE-286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se
Telefon +46 433 306 18 Salg DK kai@fagerhultsgarden.se
Direkte: +46 73 830 05 00 www.fagerhultsgarden.se
Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.
Danish Horti Supply
Rigtrupvej 30 B, Voldum, 8370 Hadsten hfr@dhsupply.dk · Telefon +45 27879400
Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.
DRIVADAN A/S
Væksthuse i totalentreprise
Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk
Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS
Svendsagervej 24, Seden, 5240 Odense NØ Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.
MP Byggeservice ApS
Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14
CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse
VÆGTE

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 kontor@hova.dk · www.hova.dk
VÆKSTLYS

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25
Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14
Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Vi kører i hele landet - Døgnvagt. Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer. Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.
SCANDINAVIA A/S
Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk
DGT by Senmatic
Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk
Nr. 6-7 2026 udkommer den 2. juli
Deadline den 17. juni
Nr. 8 2026 udkommer den 27. august
Deadline den 12. august
Nr. 9 2026 udkommer den 24. september
Deadline den 9. september
Nr. 10 2026 udkommer den 22. oktober
Deadline den 7. oktober
Nr. 11 2026 udkommer den 19. november
Deadline den 4. november
Kontakt Karin, hvis du skal have en annonce med i de kommende blade.
Jeep Veenhouwer
SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S
Omega 15, 8382 Hinnerup
Telefon +45 87 36 99 00
E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk
Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33, Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.
Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk


Gartnernes Forsikring har skiftet navn til Spira Forsikring, men det grundlæggende har vi ikke lavet om på. Vi er stadig gartnernes foretrukne forsikringsselskab. Ganske enkelt fordi, vi leverer branchens bedste forsikringsløsninger til gartnerier. Hos os har du en fast kontaktperson, din personlige assurandør, som forstår din branche og interesserer sig for din virksomhed. Sådan har det været siden 1908.
Læs mere på spira.dk eller ring på tlf. 43 71 17 77