

![]()


20 Mindre N giver mere farve på æbler
32 Genbrug af substrat i table top jordbær
15 Branche under pres
26 Erfaringer fra hollandsk gulerodsproduktion
28 Optimer hygiejnen i gulerodsvaskeriet
30 Friske spidskål til marts
40 Vertikale landbrug


PRYDPLANTER
6 Køb danske planter
8 Helt unik og lige som de andre
14 Bureaukratiet har taget overhånd
38 Mekanisk vækstregulering virker
GENERELT
12 Gartnerierhvervet på dagsordenen
16 Europa er presset i en ny verdensorden
18 Branchefest for fremtidens fødevarer
34 Plantebeskyttelse under forandring
36 Fokus på vækst på erhvervsmarkedet
40 Lodrette solpaneler

Glimt
Dansk Gartneri Aktuelt
Nyt om planteværn 37 Mød Månedens Gartner
Navne 43 Det sker


Af: Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri

Udgiver: HortiAdvice Hvidkærvej 29
DK 5250 Odense SV
Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk
Medlemsblad for Dansk Gartneri
142. årgang
Udkommer næste gang den 28. maj 2026 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt ISSN 0106-8393
Layout og tryk
Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe
Grøn Dag er hvert år der, hvor vi samles i erhvervet. Det er her, vi gør status for året, der er gået, og sætter retning for det år, vi ser ind i. Årets Grøn Dag blev endnu en generalforsamling med et solidt fremmøde, gode drøftelser og engagerede debatter samt en række spændende oplæg.
Grøn Dag er mere end en intern begivenhed. Det er også en anledning til at bringe erhvervets dagsorden ind i den politiske debat. Netop derfor er Grøn Dag vigtig. Her får vi mulighed for at samle politikere og erhverv og sætte fokus på de udfordringer og rammevilkår, som er afgørende for dansk gartneriproduktion.
Årets Grøn Dag bar tydeligt præg af den aktuelle valgkamp. Politikere fra forskellige partier lagde vejen forbi og deltog i debatten om fremtidens rammevilkår for dansk produktion af planter, frugt og grønt. Det er positivt. Det understreger, at gartnerierhvervet fylder i den politiske bevidsthed – og at der er interesse for vores dagsorden, også midt i en travl valgkamp.
For gartnerierhvervet står midt i en virkelighed, hvor kravene stiger, mens rammerne ofte halter. Investeringer i innovation og udvikling kræver stabile vilkår, adgang til finansiering og politiske beslutninger, der hænger sammen i praksis – ikke kun i ambitionerne. Det er afgørende for, at dansk gartneriproduktion kan udvikles.
Grøn Dag viste, at der er lydhørhed. Men den viste også, at der er behov for mere end interesse og gode intentioner. Der er behov for konkret handling.
Når valgkampen er slut, og en ny regering er på plads, er det afgørende, at gartnerierhvervet fortsat står højt på dagsordenen – og at de politiske ambitioner omsættes til beslutninger, der skaber reelle forbedringer for erhvervet.
Dansk Gartneri fortsætter arbejdet for stærkere og mere stabile rammevilkår, så erhvervet også fremover kan udvikle sig og bidrage til en grøn og konkurrencedygtig produktion i Danmark.
Redaktør

Lotte Bjarke
Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk
Fagredaktør

Annemarie Bisgaard Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk
Annoncer og Abonnement

Karin Svensson
Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk
Ansvarshavende Thomas Skovgaard Lund
Telefon +45 21 63 12 62 tol@hortiadvice.dk




Forside: @dichmannsdiy er blandt de Instagramprofiler, der hjælper til med at formidle budskabet ”Køb danske planter” efter Floradania Marketings planteevent for influencere midt i marts. Foto: Lotte Bjarke

Danskproducerede stueplanter var i fokus, da Floradania Marketing midt i marts inviterede en flok influencere på gartnerivandring og workshop med forårsplanter.
Lotte Bjarke
Der er mange gode grunde til at købe dansk, også når det gælder planter til hjemmet eller haven. Grunde som enhver gartner, men desværre de færreste forbrugere, kender til. Med det mål at sprede alle de gode argumenter afholdt Floradania Marketing et forårsevent hos Easy Care Plants A/S i Allested-Vejle den 19. marts 2026.
Godt en halv snes kvinder med velbesøgte Instagram-profiler takkede ja til invitationen og kom på en spændende rundvisning i gartneriet med Claus Feldborg som guide og fortæller.
Marketingchef Sofie Feldborg, Easy Care Plants, viste gartneriets flotte showroom frem og præsenterede Easy Score systemet, der med stjerner viser, hvor nem planten er at passe.
Der blev lyttet intenst, da Claus Feldborg, Easy Care Plants A/S, fortalte om produktion og produkter til en gruppe influencere på gartneribesøg på invitation fra Floradania Marketing.


Derfor kan de nu formidle til deres følgere, at danske planter er dyrket med udgangspunkt i dansk klima og årstider, at 90 procent af de danske gartnerier opsamler og genbruger regnvand, og at gartnerierne gennem de seneste 18 år har reduceret deres energiforbrug med mere end 50 procent. Den gode fortælling om biologisk bekæmpelse og kort transportvej blev også fremhævet, mens gæsterne fik hovederne fyldt med indtryk fra nogle af gartneriets 16 ha væksthuse, hvor der produceres mindst 350 forskellige varianter af grønne planter.
Viden til videreformidling
Claus Feldborg, der etablerede gartneriet i 1988, fortalte, at han altid har forfulgt sin drøm om at producere lækre, grønne planter og understregede, at gartneriet sætter en ære i at være god til det grønne. Efter rundturen satte besøget i gartneriets flotte showroom en fed streg under, at den mission er lykkedes til fulde. Det var også det spændende showroom, der dannede rammen om den efterfølgende workshop, hvor deltagerne under kyndig vejledning af stylist Pernille Albers selv kunne arbejde med et udvalg af danske forårsplanter fra forskellige gartnerier og grønne planter fra Easy Care Plants for at skabe en flot påskedekoration til sofaeller havebord.
Det foregik med stor koncentration og munter stemning og resulterede i mange flotte, personlige og vidt forskellige kreationer. Og efterfølgende i en bølge af opslag på de sociale medier, hvor alle de gode budskaber blev formidlet videre til tusindvis af følgere. Samtidig lærte deltagerne – og deres følgere - at kigge efter plantepasset på potter eller kasser i butikkerne for at finde det eftertragtede DK, der indikerer, at planten er dansk produceret. n
Workshoppen resulterede i vidt forskellige og meget personlige kreationer fra de deltagende influencere. Her præsenterer @dichmannsdiy sit smukke resultat.

Der blev skudt hundredvis af billeder under gartnerivandringen, så der var noget at dele på de sociale medier efterfølgende.
Influencer-arrangementet blev afholdt med støtte fra Rosanova Fonden.

Der var høj stemning, da en workshop med danske planter foldede sig ud under ledelse af stylist Pernille Albers.
Interessen for planter og for at gå i haven er stigende blandt forbrugerne. Men deres incitamenter for at gå op i det grønne og dermed deres købelyst kræver afkodning.
I forlængelse af marts måneds Plantefagmesse og Handelspladsen for potteplanter, inviterede Danske Planteskoler til et spændende arrangement med tidens trends og ikke mindst oversættelse af dem til konkrete produkter på programmet. Til at kaste lys over, hvad det er, der rører sig derude, og hvordan det påvirker efterspørgslen på produkter og koncepter og booster købelysten, havde brancheorganisationen entreret med kommunikationschef Bente Enert fra Haveselskabet og Brian Christensen fra Haveselskabets rådgivning.
Ved ikke hvad de vil
At det kan være noget af en udfordring at afkode forbrugeren af i dag, lagde de to ikke skjul på. Udfordrende, men også fyldt med muligheder, bare man forstår, at man ikke kan bruge sin traditionelle rygmarvsreaktion til noget som helst. - Vi skal glemme, at der er noget, vi ved. Det er sindssygt kontrastfyldt at være forbruger i dag. De moderne forbrugere ved ikke hvad, hvad de skal. På den ene side vil de enormt gerne være til stede og fordybe sig. På den anden side skal det hele gå vildt stærkt. De leder efter produkter, der gør dem glade, og de søger virksomheder, der er klar til at imødekomme skiftende behov. Og så er de monsterilloyale, sagde Bente Enert og tog de lyttende deltagere med på en overflyvning af otte trends, der præger tidens forbrugere. Derefter gav Brian Christensen sine bud på, hvordan tendenserne kan implementeres i plantekoncepter, så de appellerer direkte til købelysten. - Forbrugerne vil gøre alt på den halve tid. Derfor er kodeordene optimer, optimer, optimer. Gør det nemt at få et hurtigt resultat. Hurtighed er vigtigt, derfor kan man sælge mere tid med produkter, der skaber bekvemmelighed og hurtige resultater, sagde Bente Enert.

- Tænk på, hvordan man kan gøre det nemt. Fremhæv nemme planter, der ikke kan slås ihjel. ”Perfekt til dig uden grønne fingre”. Lav færdige bedpakker med vejledning og begynderkits med tre planter, jord og en vejledning. Eller hvad med planter på abonnement leveret til døren, lød forslagene fra Brian Christensen.
Sælg små øjeblikke af lykke
Genbrug er værd at slå på, fordi det giver forbrugerne god samvittighed, og det er vigtigt at skilte med virksomhedens værdier og at fortælle produkternes historie. De gode historier har aldrig været vigtigere. Konkurrencer, der engagerer forbrugerne, var et andet godt fif fra Brian Christensen. Konkurrencer skaber oplevelser, og det er oplevelser, der huskes.
I en turbulent verden er det også vigtigt at sælge små øjeblikke af lykke og få folk til at føle, at de er en succes. Hvad er bedre til det end at vande en plante?
- Hvad gør man for at købe lidt lykke? Det skal handle om følelser og stemninger. Forkæl-dig-selv-planten. Weekendforkælelse. Eller hvad med at genopfinde bryllupstræet og fødselstræet. Det handler om at skabe følelsen af velvære og lykke, pointerede Brian Christensen.
Raketvidenskab for begyndere
Med trenden ”Tal direkte til mig” understregede Bente Enert, at følelsen af at blive set og føle sig unik er ekstremt vigtig for de moderne forbrugere.
Ved Danske Planteskolers aftenarrangement den 25. marts 2026 tog Bente Enert og Brian Christensen fra Haveselskabet deltagerne med på en spændende overflyvning af de trends, der påvirker den moderne forbruger, og oversatte dem til plantekoncepter.
- Jeg vil være unik, men jeg vil ikke være alene. Det er ultimativt kontrastfyldt at handle med dem. Det er følelsen af at blive set og forstået, der er vigtig. Af at der bliver talt direkte til mig. Derfor er det ekstremt, så meget magt influencere har. De flytter simpelthen forbrug, fordi de giver følelsen af, at her kommer anbefalinger direkte fra en privatperson i samme situation som jeg, sagde Bente Enert.
Brian Christensen tilføjede, at det derfor er afgørende vigtigt at segmentere sine målgrupper, så man henvender sig forskelligt til f.eks. børnefamilien og det modne ægtepar.
- Det gælder om at tale ind i, hvem de er. Skab følelser. ”Den gør din stue hyggelig”. Skab unikke produkter. Skæve træer, limited editions. Det gælder om at få køberen til at føle, at produktet er lavet specielt til hende eller ham – men ikke mere specielt, end at andre også gerne vil have det. Det er en balancegang, sagde Brian Christensen. Helt overordnet er det af væsentlig betydning at tale til forbrugerne, så de forstår det, man siger. Det er ikke længere nok at sige, nu er det tid at lægge løg. Det er ikke raketvidenskab, men der er rigtig mange, der ikke ved hvorfor eller hvordan. Mange ved ikke engang, hvad en staude er. I ved det hele. Det gælder om at omfavne alt det, forbrugerne ikke ved om planter, var budskabet fra Bente Enert og Brian Christensen. n
Otte trends
- Vil gøre alt på den halve tid
- Genbrug er ikke kun for gevandter
- Den etiske forbruger
- Gamification og leg
- Naturen som megatrend
- Tal direkte til mig
- Sundhed og velvære



Send dine medarbejdere på branchens egen uddannelse - med refusion fra kompetencefonden
GPL-uddannelsen er udviklet i samarbejde med branchen, og fokus er på at give deltagerne kompetencer til at understøtte udviklingen af deres arbejdsplads. Det sikrer, at du får medarbejdere med faglig og praktisk viden, der gør din virksomhed stærkere hver dag.
·Kommunikation i praksis
·Ledelse i praksis
·Innovation i praksis
·Lean-ledelse i praksis
·Teamledelse og anvendt økonomi
·Afgangsprojekt
For tilmelding og yderligere information kontakt: Bill Vernegren, bive@gls-a.dk, +45 2013 8789

"Gartnerierne udvikler sig hurtigt, og derfor har branchen brug for ledere, der kan omsætte ny viden til praktiske løsninger. Uddannelsen giver medarbejderne de kompetencer, virksomhederne efterspørger.
Det er afgørende, at vi har en uddannelse, der matcher virkeligheden i gartnerier og planteskoler og giver medarbejderne mulighed for at udvikle sig fagligt."
Mathias Christensen, Direktør i Gunnar Christensens Planteskole A/S

“For mig er det afgørende med en lederuddannelse, der tager udgangspunkt i vores branche. Jeg uddelegerer gerne ansvar til mine dygtige medarbejdere, men det er vigtigt, for både den enkelte og for vores virksomhed, at de bliver klædt på til opgaven.
Med denne uddannelse styrker vi vores medarbejdere – og sammen kan vi løfte branchen ind i en fremtid med plus på flere bundlinjer.”
Mette Lorentzen, Direktør i Gartneriet Pedersen A/S
Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

I løbet af det seneste år har marmoreret bredtæge, Halyomorpha halys, udvidet sit levested i Nordtyskland. Den er fundet på de samme lokaliteter i både 2024 og 2025, og forskere ved Obstbauversuchsanstalt i Jork konkluderer, at tægen kan overvintre og etablere sig på denne breddegrad. Tægen bredte sig fra Hamburg og 12 km vestpå i 2024 og yderligere 16 km i 2025, så den etablerede sig i det massive æbleområde i Altes Land. Der er dog endnu ikke konstateret skader efter tægen i området. Samurai-hvepsen, Trissolcus japonicus, der kan bekæmpe den marmorerede bredtæge biologisk, bevæger sig også sikkert fra syd og mod nord, men man forventer, at der vi gå nogle år, inden den er nået frem til det nordtyske område, skriver magasinet EFM.
Hvis politikerne vælger at sænke momsen på frugt og grønt fra 25 procent til 0 procent, vil der være et restbeløb fra momsaftalen, som kan anvendes på en række andre initiativer, skriver Dansk Vegetarisk Forening i en pressemeddelelse. Foreningen foreslår, at restbeløbet fra en mulig nulmoms skal gå til at støtte mere dansk produktion af frugt og grønt. I dag importerer Danmark cirka 90 procent af al frugt og cirka 75 procent af alle grøntsager, viser tal fra Madkulturen 2025. Ifølge en undersøgelse, som Voxmeter har lavet for Dansk Vegetarisk Forening, er ca. 80 procent af danskerne helt eller overvejende enige i, at politikerne bør støtte dansk produktion, så der kommer flere danske varer og mindre import. Samtidig ønsker godt halvdelen af danskerne gratis efteruddannelse til landmænd, der vil omlægge til mere frugt, grønt og bælgfrugter.



Frankrig har taget initiativ til at begrænse import af frugt og grøntsager med rester af visse pesticider. Initiativet følger efter pres fra franske avlere, som ikke accepterer import af produkter med pesticider, de ikke selv har tilladelse til at anvende længere. Tiltaget vedrører plantebeskyttelsesmidler, der ikke er godkendt i EU, og gælder kun produkter fra lande uden for EU. Det drejer sig især om produkter fra latinamerikanske lande med rester af fungicider som carbendazim, benomyl, thiophanat-methyl og mancozeb. Disse midler anvendes bl.a. i kernefrugt, stenfrugt, citrusfrugt og druer samt i tomat, avocado, aubergine og ærter. Frankrig indfører strenge inspektioner af disse produkter. Import af kartofler behandlet med ukrudtsmidlet glufosinat er også blevet forbudt til Frankrig. Det franske forbud blev underskrevet 5. januar 2026, og den 7. januar 2026 blev der på et møde mellem EU’s landbrugsministre fremsat et forslag, der har til formål at forbyde import af produkter til EU med carbendazim, benomyl og thiophanat-methyl, skriver EFM.
GLS-A og 3F Den grønne Gruppe har indgået nye overenskomster på det grønne område. Aftalerne giver virksomhederne bedre muligheder for at tilpasse drift og arbejdskraft til branchens behov. Overenskomsterne indeholder forenklinger, der gør administrationen lettere for virksomhederne. Samtidig indføres nye arbejdstidsregler, som giver øget fleksibilitet og bedre muligheder for at planlægge arbejdet i forhold til sæsonudsving og produktion. For at understøtte rekruttering indføres en startløn for uerfarne medarbejdere, og i forhold til udenlandske praktikanter er der enighed om, at de skal aflønnes på samme samlede niveau som erhvervsuddannelseselever, så det afspejler, at de er i Danmark i en uddannelsesstilling.
- Vi har opnået vigtige aftaler om løn, som er afpasset til uerfarnes kompetencer. Samtidig har vi sikret regler, som giver vores medlemmer mulighed for at indgå mere fleksible aftaler om arbejdstid samt servicering af virksomheder, der har brug for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft, siger en tilfreds Helle Reedtz-Thott som formand for GLS-A.
Når det legendariske Chelsea Flower Show løber af stablen 19.-23. maj i London, vil der for første gang være en mini flower farm at opleve. Bag den står de engelske blomsterbønders markedsføringsorganisation Flowers from the Farm.
- Det er en fantastisk mulighed for branchen til at demonstrere værdien af vores snitblomster både for økonomien og økologien på de britiske øer, siger Georgie Newbery, der selv er blomsterbonde og formand for Flowers from the Farm. Frivillige fra organisationen opbygger en mini flower farm, hvor et stort sortiment af de blomster, der dyrkes af de britiske blomsterbønder, vises frem i et autentisk miljø. Initiativet er sat i verden for at styrke de besøgendes opmærksomhed på lokalt producerede blomster fra små virksomheder med fokus på miljøvenlig produktion.


Floradania Marketings Handelspladsen for Potteplanter og Danske Planteskolers forårsversion af Plantefagmessen udspillede sig for anden gang side om side den 25. marts 2026. Der var forår i luften, da 53 udstillere på Handelspladsen og 13 på Plantefagmessen viste sæsonens produkter frem – et udstillertal på niveau med sidste år. Til gengæld var antallet af besøgende af flere årsager lavere end i fjor, og mange efterlyste en tidligere placering i forhold til forårstravlhed og påske. I alt 419 gæster kiggede forbi i år mod 699 i marts 2025 og 565 i 2024, da planteskolerne ikke deltog.
- Besøgstallet var som forventet lavere i år, for placeringen af forårshandelspladsen er altid et større puslespil, hvor der skal tages hensyn til både påske, udenlandske messer og hvornår, der er flest, der har planter klar til sæsonen, siger Louise Vendelkær Spenner fra Floradania Marketing.

Arealet med porrer i Tyskland har samlet set vist en svagt positiv udvikling over en årrække. I perioden 2015-2024 blev arealet udvidet med knapt én procent om året og nåede i 2024 op på 2.376 ha, hvilket var fem procent mere end året før. De tre største dyrkningsområder er Nordrhein-Westfalen, Niedersachsen og Rheinland-Pfalz. Niedersachsen har haft den største relative vækst med en årlig stigning på omkring 5 procent, mens Rheinland-Pfalz har oplevet et markant fald i arealet.
I Holland voksede porrearealet markant i 2024 og nåede op på 3.176 ha – en stigning på 14 procent i forhold til året før. Det er første gang i ni år, at det hollandske porreareal er over 3.000 ha. I løbet af de seneste 10 år er porrearealet i Holland i gennemsnit vokset med tre procent årligt, skriver AMI Markt.

Efter flere års forædlingsindsats lancerede skotske James Hutton Institute i sensommeren 2025 den første britisk forædlede blåbærsort. Sorten hedder ’Highland Charm’ og kombinerer ifølge forædlerne høje udbytter med stor frugtstørrelse, god smag og holdbarhed, skriver instituttet på sin hjemmeside. Den storfrugtede highbush-sort har givet fine forsøgsresultater i flere år og er afprøvet af avlere i både Storbritannien, Holland, Ukraine og Australien, hvor den har klaret sig godt. Britiske forbrugere køber i øjeblikket omkring 60.000 tons blåbær om året, og 90 procent af dem importeres fra udlandet. ’Highland Charm’ er på vej igennem en licensproces, og den forventes at være på supermarkedernes hylder om to-tre år.

Elasto G5 er en adjuvans, der er formuleret til at få mest muligt ud af planteprodukter. Produktet forbedrer retention, spredning og optagelse, hvilket reducerer risikoen for produkttab.





Dansk Gartneris medlemmer og gæster på Grøn Dag samt inviterede politikere var enige om, at det er nødvendigt, at gartnerierhvervet kommer mere på den politiske dagsorden. Kommunikation er en af nøglerne.
Når Dansk Gartneri afholder generalforsamling, er det årets bedste anledning til at mødes på tværs af hele erhvervet for at sætte fokus på fælles udfordringer i en verden og hverdag, der forandrer sig med lynets hast og er præget af store, ofte uforudsigelige udfordringer på mange fronter. Grøn Dag samler brancheorganisationens medlemmer og en lang række aktører og samarbejdspartnere i branchen, der i sagens natur har et interessefællesskab med gartnerierne. Også fra politisk hold er dagen en lejlighed til at vise sin interesse for erhvervet og komme til orde med sine synspunkter – ikke mindst midt i en valgkamp.
Overskriften for årets mange indlæg den 12. marts kunne være den for erhvervet livsvigtige kommunikation med politikere

såvel som samfundet i almindelighed, der kan være med til at sætte den danske gartneriproduktion og i særdeleshed de danske produkter på både politikernes og forbrugernes dagsorden. Her får du en række nedslag fra dagens input og debat.
Behov for en saltvandsindsprøjtning Hans Kristian Skibby, MF Danmarksdemokraterne, slog til lyd for, at frugt og grønt har behov for en saltvandsindsprøjtning og bekymrede sig over en tendens, der reducerer eller ligefrem eliminerer bevidstheden om, hvor tingene kommer fra.
- Der er ingen, der klapper, når man taler om fødevareerhverv blandt de unge. De vil arbejde med AI og udvikling. De skal ikke lave fødevarer, og de tænker ikke over, hvor blomsten på bordet kommer fra, sagde Hans Kristian Skibby.
- Det er ærgerligt, at der ikke er mere fokus på det, for hvad er det for en fremtid, vi ser ind i. Skismaet i forhold til frugt og grønt er, at andelen, der bliver produceret i Danmark, bliver mindre. Hvis man så møder en mur fra politiske partier, der bare siger pyt, og hvis man skal konkurrere på en ulige platform, så kommer man til at tabe mange. Det, der er opgaven for os politikere, er, at vi skal have omlagt produktionen til mere klimavenlig og bæredygtig, men samtidig skal vi have produktiviteten op, så det ikke ender med blodrøde tal. Derfor er vi nødt til at have en handleplan for langvarige investeringer og finanseringer, lød det fra folketingspolitikeren, der også ønskede sig en generelt lavere fødevaremoms.
Jørgen Andersen, Thoruplund, styrede som dirigent slagets gang, da Dansk Gartneri holdt generalforsamling på Grøn Dag den 12. marts 2026.
Alt for mange benspænd
Torben Lyngsøe Povlsen, der var folketingskandidat for Venstre (men ikke opnåede valg/red.), kom på lynvisit på Grøn Dag, hvor han opfordrede til, at de danske fødevareerhverv sammen slår et slag for en ”dansk tallerken” med både kød, frugt og grønt. - Vi står med en stærk, grøn sektor, der skal leve i samhørighed med det politiske system. Men I møder alt for mange benspænd med fjernede tilskudsordninger og en gartneriforordning, der ikke kommer igennem. Vi skal have erhvervet med ind i beslutningsprocesserne, og det skal ikke være alt for bureaukratisk og besværligt at arbejde med. Der er så mange muligheder for den grønne sektor, når det fossile forsvinder, sagde Torben Lyngsøe Povlsen, der henviste til mulighederne i at producere grønne fibre.
Der er brug for danske gartnerier
Jacob Jensen fra Venstre, der er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, havde sendt en kort videohilsen til de danske gartnere i anledning af Grøn Dag, der blev afspillet i forbindelse med generalforsamlingen. I den takkede han for samarbejdet og nævnte udmøntningen af CO2-kompensationen og forbedring af rammebetingelserne som vigtige emner på den politiske dagsorden.
- Der er brug for gartnerier, der producerer gode, sunde, danske fødevarer. Efter et valg vil vi arbejde for at sikre, at der er danskproducerede fødevarer i butikkerne, sagde Jacob Jensen.
Arbejdskraft er et kæmpeproblem
Anne Marie Hagelskjær Smit, der er direktør for arbejdsgiverforeningen GLS-A, fokuserede i en kommentar på et stort behov for fælles kommunikation fra hele den


grønne branche og for store udfordringer med at skaffe arbejdskraft.
- Tak for invitationen og en fin beretning, som desværre i lange træk var ret deprimerende. Rammevilkår, CO2-afgift, emballage. Alt det, der er ramlet ned i et enkelt år. Der er meget mere, erhvervet kan gøre sammen, og det er meget vigtigt, at der er en kanal ind til Christiansborg. Der er så mange gode kræfter i det her erhverv, at vi skal slå pjalterne meget mere sammen. Jo mere vi kan gøre sammen, jo stærkere stemme får vi på Christiansborg, lød opfordringen fra GLS-As direktør, der fortsatte med at sætte fokus på udenlandske praktikanter i gartnerivirksomhederne.
- Der er et kæmpepres på praktikantordningen fra politisk side, hvor man nærmest betragter det som underbetaling af udenlandsk arbejdskraft. Det er et af de områder, hvor vi skal kæmpe hårdt. Det er en virkelig vigtig ordning for vores sektor, hvor arbejdskraft er et kæmpeproblem, sagde Anne Marie Hagelskjær Smit.
Husk de små gartnerier
De kompensationsordninger, gartnerierne er stillet i udsigt i forbindelse med CO2-afgiften, kan man kun komme i betragtning til, hvis man har en virksomhed af en vis størrelse med et vist forbrug. Et forhold, der vækker undren blandt nogle af Dansk Gartneris medlemmer.
- Det er fantastisk at høre om kompensationsordninger til højre og venstre. Men hvordan med ordninger til små gartnere, spurgte Torben Uffe Henriksen, Gartneren i Nonnebo.
- Kan man ikke få nogle mindre gartnerier med i udvalgene bag kompensationsordningerne. For små gartnerier betyder de penge rigtig meget. Man bliver faktisk tilgodeset ved ikke at gøre noget. Jeg skulle
være blevet på kul, lød det fra potteplantegartner Troels Krogh Larsen.
Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri, pointerede, at kompensationsordningerne desværre har været det muliges kunst, og at de små gartnerier ikke er glemt.
- Det er ingen god ordning, og den skal tages op igen, så alle får glæde af den, sagde han.
Mangel på politikere
Morten Christiansen, Gartneriet Hedegaarden, efterlyste mere interesse for Grøn Dag og for erhvervet i almindelighed fra politisk hold.
- Vi er hårdt ramt af en CO2-afgift, og der er mangel på politikere, vi kan snakke med om udfordringen. I dag har vi et afbud, én der gik hurtigt og en videohilsen, pointerede han.
Mette Lorentzen, Gartneriet Pedersen, kunne følge Morten Christiansens frustration, men understregede erhvervets eget ansvar for kommunikation.
- Det er så nemt at banke på andre, men vi har jo selv en opgave i at fortælle politikerne, hvad der foregår. Måske har vi fejlet lidt i kommunikation og markedsføring. Måske skal vi stå lidt mere sammen, for vi har så mange fælles interesseområder, sagde hun.
Fra Jacob Søegaard Nielsen, der er næstformand i Dansk Gartneri, lød opfordringen, at man får mere gang i invitationer til politikerne om at komme på gartneribesøg. - Der skal måske nogle invitationer til, før det giver pote, men man skal ikke give op, betonede han.
Fakta og faglighed i debatten
Martin Hjort Jensen, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer, takkede Dansk Gartneri for et godt samarbejde og understregede betydningen af fællesskabet. - Når jeg lytter til jeres beretning og tænker på, hvad vi bøvler med i dansk landbrug, kan jeg se, at vi deler et skæbnefællesskab. Vi mangler en nuanceret debat med fakta og faglighed frem for følelser og fornemmelser. Det er svært lige nu, men vi har rigtig mange dagsordner til fælles bl.a. omkring Fødevareklyngen. I Landbrug & Fødevarer vil vi gøre os umage for, at I bliver hørt og set i det samarbejde. Det er vigtigt, at I er en del af vores fællesskab, understregede Martin Hjort Jensen. n

Emballagedirektiv, gartnerivejledning, CO2-afgifter og digital sprøjtejournal hører til den lange række af bureaukratiske udfordringer, gartnerierne bruger en masse tid på i hverdagen, og som lander tungt på bundlinjen.

Endnu et uforudsigeligt år. Det var overskriften for sidste års artikel om Flora Danias generalforsamling. Det kunne den være igen. For trods ønsker om det modsatte, er det ikke blevet nemmere at være potteplanteproducent i det forgangne år. Det var essensen af bestyrelsens beretning ved Flora Dania sektorens generalforsamling, der blev afholdt på Grøn Dag i Middelfart den 12. marts 2026.
- 2025 var igen et uforudsigeligt år. Det sagde vi også om 2024. Alligevel står vi her igen, sagde Nicolai Abildgaard, formand for Flora Dania, da han aflagde bestyrelsens beretning på generalforsamlingen for knapt 30 medlemmer og gæster. Han indledte med at gøre status på brancheorganisationen, der nu tæller 66 producentmedlemmer – det er fire færre end for et år siden – og syv salgsselskaber. Arealet er reduceret med 30.000 m2, hvilket formanden betegnede som billigt sluppet. Omsætningen for sektoren er, siden den toppede i corona-årene, faldet med små 400 mio. kr.
Nerven i handelssystemet
En udfordring, der i det forgangne år har fyldt voldsomt meget i gartnernes bevidsthed og på deres skriveborde, er det udvidede producentansvar for emballage. I den sammenhæng spiller udviklingen og implementeringen af et emballagemodul i Danpot en stor rolle.
- Danpot er nerven i hele vores handelssystem. Vi har været lidt forsinket i implementeringen af det nye emballagemodul, men nu er vi klar, sagde Nicolai Abildgaard,
der har store forventninger til det nye modul, der skal lette arbejdet med at indberette emballageforbrug.
- Vi har haft et stort ønske om at få det sat i system. Hvis der skulle være nogle, der ikke har regnet på det, så kan jeg sige, at det er rigtig store beløb, det drejer sig om. Men alle er klar over, at afgiften er der. Det betyder, at det er en omkostning, vi kan sende direkte videre i systemet til vores kunder uden diskussion. Vi skulle bare have oprettet et system, der kører. Så kan vi snakke prisstigninger bagefter. Nu har vi systemet, men det kræver, at man arbejder lidt med sit Danpot først. Vi har et system, der virker, så få det nu brugt. Jo flere, der gør brug af det, jo nemmere bliver det, lød den utvetydige opfordring fra Nicolai Abildgaard. Det nye emballageregistreringsmodul kan lave statistik til indberetning af emballageforbrug, sende informationer til salgsselskaberne, så de kan informere kunder om emballering, og ”opkræve” emballageafgift hos salgsselskaberne ved salg til Danmark.
Vi står med aben
Beretningen rundede i sagens natur også gartnerivejledningen og ikke mindst tolkningen af den, der er en af de helt store udfordringer for gartnerierne.
- Jeg vil ikke trætte jer med gartnerivejledningen. Så bliver vi bare i dårligt humør. Vi er i hvert fald ikke i mål endnu, som vi troede vi ville være for 2-3 år siden, men der bliver ydet en kæmpeindsats. I det hele taget bliver der gjort meget for at mindske
bureaukrati, men ESG-kravene er det eneste sted, der er blevet trukket lidt i håndbremsen. Vi har digital sprøjtejournal – den er vigtig, sagde Nicolai Abildgaard, der føjede CO2-afgifter, flere kommende krav på emballageområdet og EU’s overordnede plan for Europa, Green Deal, der skal gøre Europa til verdens første klimaneutrale kontinent i 2050, til listen over nye krav til gartnerierne - og i kølvandet på dem et væld af nye omkostninger.
- Det føles som om, man starter med omkostningerne. Man lover i samme omgang, at der vil komme penge retur, men derefter bliver grundlaget justeret, og vi står med aben. Og så topper de danske politikere lige op, sagde Nicolai Abildgaard og understregede, at bureaukratiet fortsat vil være et fokusområde for såvel Flora Dania som for Dansk Gartneri i det kommende år.
- Vi bliver ikke mindre afhængige af at stå sammen, når vi bliver færre. Tværtimod. Når vi taler med en fælles stemme, har vi nemmere ved at blive hørt, understregede Flora Danias formand, der i den efterfølgende debat først og fremmest måtte svare på spørgsmål relateret til emballage som en understregning af, hvor stor en byrde, de uigennemskuelige regler og krav lægger på virksomhederne.
- Alle kan blive enige om, at 2026 er startet uforudsigeligt. Det blev vinter i Danmark, som vi ikke troede, vi skulle have længere. Og nu kan vi kigge ind i forøgede transportomkostninger som følge af situationen i Mellemøsten. Vi fortsætter, hvor vi slap, sagde Nicolai Abildgaard afslutningsvis. n
Alle stolesæder i det lille mødelokale var besat, da Væksthusgrøntsagssektoren holdt årsmøde på Severin i Middelfart i marts.
I forbindelse med Grøn Dag den anden torsdag i marts holdt Væksthusgrøntsagssektoren, VGS, årsmøde med 18 deltagere. Formanden Henrik Hansen kom i bestyrelsens årsberetning bl.a. ind på branchens konkurrenceevne, rammevilkår og promilleafgift. Han indledte med en konstatering af, at de seneste år har været hårde for branchen.
- Vi har hele tiden skullet omstille os hurtigere, end hvad der er rimeligt, og fra politisk hold ser man bort fra branchens konkurrenceevne. Flertallet på Christiansborg er ikke klar over, hvor alvorligt det er. Dansk frugt og grønt udgør en stadig mindre andel af den solgte mængde i Danmark. Mens politikere, forbrugere og medier kalder på rene fødevarer produceret under hensyn til miljø og klima, fortrænges de danske varer med afgifter samt nye og urealistiske krav til produktionen, sagde Henrik Hansen.
Dyre danske varer
De største konkurrenter indenfor væksthusgrøntsager er Holland og Spanien.
- Disse lande har helt andre produktionsvilkår, bl.a. har de på energiområdet valgt andre veje end afgifter, nemlig henholdsvis et sektorloft og ingen afgift. I Holland har man haft fordel af adgang til statsstøttede
energikilder. Spanske producenter har et lille behov for energi, men de slider på vandressourcerne, selv om det langt fra er bæredygtigt, men det er billigt, understregede Henrik Hansen, der samtidig pointerede, at danske væksthuse er pålagt mange miljøkrav og har mindre adgang til kemi end de to konkurrenter.
- Vores årelange diskussioner om lukkede henholdsvis åbne gartnerier er nærmest komiske i forhold til Spanien, hvor spildevandet løber direkte ud på den bare jord. Danske afgifter dræner den kapital, der skulle have været brugt på robotteknologi eller energiomstilling, som er vores eneste værn mod Sydeuropas lave lønninger, sagde Henrik Hansen, der i samme ombæring også nævnte den ”uhyrlige” belastning fra emballagedirektivet.
Promilleafgift
VGS er med i en række projekter støttet af promilleafgiftsfonden, bl.a. Alternativ plantebeskyttelse i væksthusgrøntsager. Sidste år indstillede VGS til promilleafgiftsfondens bestyrelse, at branchens bidrag til fonden skulle reduceres til 0,12 promille. - Forslaget blev nedstemt i bestyrelsen, hvor jeg blev erklæret inhabil ved mødets begyndelse, sagde Henrik Hansen, der ikke mener, at inhabiliteten var reel.

Flere gartnere med produktion af væksthusgrøntsager måtte i februar i år købe ekstra strøm, fjernvarme og gas for at kompensere for den vejrmæssigt mørke og kolde start på sæsonen, fortalte de på sektorens årsmøde.

Henrik Hansen, JH Planter, aflagde som bestyrelsesformand årsberetningen i Væksthusgrøntsagssektoren i forbindelse med VGS’s generalforsamling den 12. marts 2026.
- Jeg nævner dette for at give jer klarhed over, at vi dermed ikke har nogen indflydelse på størrelsen af vores bidrag. Fondsbestyrelsen har således valgt at bryde med princippet om selvforvaltning. Det har altid været en grundtanke i det danske system med produktionsafgiftsfonde, at vi selv har indflydelse på, hvor meget vi vil finansiere, og hvordan vi vil prioritere fælles indsatser, sagde Henrik Hansen, der efter beretningen nævnte, at bestyrelsen i frugtog grøntudvalget agter at genfremsætte forslaget om en nedsat promille. Debatten under generalforsamlings punkt Eventuelt kredsede primært om generationsskifte, hvor uret tikker, og også om behovet for nybyggede arealer med store væksthuse til især tomater men også agurker. Det emne haster det med at få italesat for at sikre større selvforsyning, lød det. n
VGS er et forretningsudvalg under Dansk Gartneri. Der var genvalg til to medlemmer, som var på valg. Udvalget består af:
• Henrik Hansen (formand)
• Mads Pedersen (næstformand)
• Jens Christian Hansen
• Johnny Albertsen
• Michael Kongstad
Den tidligere topdiplomat Friis Arne Petersen gav et indblik i nye globale magtbalancer og Europas udfordringer i en stadig mere usikker verdensorden i forbindelse med Grøn Dag 2026.
Deltagerne i Dansk Gartneris generalforsamling og Grøn Dag den 12. marts kunne høre et interessant og skarpt indlæg af den tidligere topdiplomat Friis Arne Petersen. Han talte ud fra emnet ’Den forandrede geopolitiske verden – og hvad den betyder for selvforsyning’.
Komplicerede globale alliancer Fiskersønnen fra Skagen læste som ung nationaløkonomi på KU og stod tidligt med blikket rettet mod det store verdensbillede. Det blev til mere end fire årtiers arbejde i Udenrigsministeriet, heraf 21 år i diplomatiet under fire udenrigsministre. Friis Arne Petersen har dermed siddet tæt
på beslutningstagere og forstår således de komplekse dynamikker i international politik. Med udsyn fra Berlin, Washington og Beijing skitserede han på mødet i Middelfart en ny verdensorden med sit kendskab indefra til både dilemmaer, magtbalancer og komplicerede globale alliancer.
I løbet af det cirka en time lange indlæg kom Friis Arne Petersen bl.a. ind på Europas efterslæbende situation, der i disse år er klemt af primært USA, men også af Kina.
tysk økonomi og politik, der kæntrer lige nu, bl.a. fordi Mertz (Tysklands kansler/ red.) har lånefinansieret de store forsvarsinvesteringer, sagde Friis Arne Petersen og understregede, at det er en farlig vej at gå med stor statsgæld i forhold til bruttonationalproduktet.

- Vi er sejlet agterud af USA og Kina, bl.a. indenfor teknologi. Den fremtidige verdensorden vil blive stærkt domineret af et teknologisk kapløb og en innovationskamp, sagde Friis Arne Petersen og viste på en illustration, at Kina, der har ført en konservativ økonomisk politik siden 1978, er det G20-land med langt den største økonomiske vækst i perioden 2000-2024, mens USA med præsident Trump har ændret sin politik dramatisk og skabt en ustabil verdensorden.

Ét Europa – ét marked
Den gennemsnitlige globale, økonomiske vækst er i øjeblikket på ca. tre procent, og det er ikke Europa, der trækker det tal opad.
- Tyskland har de seneste tre år været i recession, dog havde de en lille vækst i 2025 på blot 0,2 procent. Så det er både
Ifølge Friis Arne Petersen står EU i disse år over for en kritisk periode, hvor politiske og økonomiske strukturer skal nytænkes, hvis vi som europæere skal klare os selv i den nye verdensorden. Han omtalte derfor topmødet i Det Europæiske Råd den 19. marts som meget vigtigt, hvor dagsordenen ’Ét Europa – ét marked’ gerne skal skabe et resultat, der kan styrke den europæiske konkurrenceevne og forbedre den strategiske autonomi.
- Målet er, at EU skal blive mere modstandsdygtig over for fremtidige kriser, også set i lyset af at Europas befolkning om 20-30 år forventes kun at udgøre ca. fem procent af verdens befolkning, mens den i dag udgør lige knap ni procent. Europa har en faldende betydning i verden målt som procent af den globale BNP. Vi er i dag fuldstændig afhængige af amerikansk teknologi, både civilt og militært, sagde Friis Arne Petersen, der understregede nødvendigheden af, at EU skal arbejde stålsat på at blive så stærkt, at vi både kan forsvare vores interesser og fremme globalt samarbejde. n
Friis Arne Petersen, tidligere topdiplomat og ambassadør i både USA, Kina og Tyskland, gav på Grøn Dag et interessant indblik i den aktuelle udenrigspolitiske situation og de komplekse udfordringer, verden står over for.
borregaard@bioplant.dk • www.bioplant.dk






Hammergårdsvej 20 · 8983 Gjerlev Tlf.: +45 86 24 58 83 rw@dansk-gartneri-montage.dk


Oplev det største udvalg af nye potte- og udplantningsplanter fra 58 forædlere fra hele verden. Få dyrkningsråd, find inspiration til detailhandlen og mød kolleger fra hele verden.
Besøg FlowerTrials for at fastlægge dit fremtidige sortiment
For en oversigt over de deltagende virksomheder, ruter og gratis tilmelding, besøg www.flowertrials.com F lowerTrials® 9.–12. juni 2026


Tilmeld dig online


Fødevarebranchen mødes hvert andet år på den store, danske tredages messe FoodExpo, hvor professionelle udøvere henter inspiration og oplever de nyeste tendenser og produkter. Senest i marts 2026.
Annemarie Bisgaard
På Nordens største fagmesse for fødevarebranchen, FoodExpo i Herning, var der i år masser af inspiration at hente for de godt 20.000 besøgende hos 460 udstillere. Messen spændte bredt og inkluderede alt fra føde- og drikkevarer til professionelt køkkenudstyr, it-løsninger og grøn inspiration.
Man kunne også blive tanket op med viden fra et fyldigt program med foredrag, debatter og workshops.
Og endelig kunne man for ’åben skærm’ se kokke, bagere og tjenere i topklasse konkurrere om at være bedst. Blandt andet blev
• Den 11. udgave af Food Expo blev afholdt i MCH Herning 24.-26. marts 2026.
• Næste udgave er planlagt til 26.-28. marts 2028.
• Arrangør er MCH Messecenter Herning i samarbejde med 13 brancheforeninger og -organisationer.
Dansk Cater, der ejer AB Catering, BC Catering og Inco, havde en stor, flot og indbydende stand med reoler fyldt med friske grøntsager i alle afskygninger. Danske produkter var markeret med flag, dog kun et lille fåtal sidst i marts.
årets grønne kantinemenu vundet af Gastro Kantiner fra Viborg for deres håndværk og en tydelig grøn vision med en menu med seks innovative serveringer med grøntsager, bælgplanter, frugt, ost, mælkeprodukter m.m. – men intet kød.
Grønnegade
FoodExpo havde i år justeret konceptet, så branchen var fordelt i 15 tematiske zoner, der gjorde det nemt at finde, hvad man søgte i de 10 MCH-haller. En af de meget populære zoner var Grønnegade med værksteder, scener og saloner, der fokuserede på den grønne dagsorden med bl.a. friske råvarer, plantebaserede produkter og grønne debatter.
På Den Grønne Scene var der hver dag et
Nikolaj Kirk var i øjenhøjde med et begejstret publikum, da han på FoodExpo gav et provokende og humoristisk indlæg om fremtidens fødevarer. Han kæmper for, at madkulturen blandt børn og unge bliver oprustet.

stort foredragsprogram. Én blandt mange på scenen var kokken Uffe Truelsen fra Køkkenkultur, der gav praktiske tips og tricks til at gøre det sjovere at arbejde i et storkøkken fyldt med grøntsager og bælgfrugter.
Simone Hauglund Faurschou, Food & BioCluster, fortalte om mindre udbredte proteinkilder som mikroalger, mycelium og fermenteret rapskage i det grønne køkken.
Hvad spiser vi i fremtiden?
Den mest kendte på scenen var tv-kokken Nikolaj Kirk, der for ’fuld udblæsning’ gav et humoristisk indslag om fremtidens mad. Nak & Æd-kokken dykkede ned i de vigtigste spørgsmål, om hvordan vi kan spise sundere, grønnere og mere bæredygtigt i en verden præget af ultraforarbejdet mad.

Køkkenprofessionelle søger løsninger, der kan gøre grønne retter mere proteinrige og velsmagende som f.eks. bælgfrugter, her vist frem af Pia Hjorth, Naturbruget Tranum, der selv dyrker gråærter, kæmpe gråærter, greenway ærter, gule ærter og linser.
Han opfordrede til mindre, men bedre kød og til at prioritere danske grøntsager frem for import.
- I disse tider vil mange gerne tilpasse deres madvaner til både helbred og klima og forsøge at leve vegetarisk. Men det ender ofte med en pizza med ost, en sandwich eller risengrød. Det batter ikke – det er kun hvidt brød og dårlige proteiner, slog Nikolaj Kirk fast med store armbevægelser og et tydeligt kropssprog, der understregede pointerne.
- Hvis de samme mennesker til gengæld spiser et lille stykke kvalitetskød eller fisk, så spiser de også flere grøntsager, lød det fra vildmarkskokken. Han pegede samtidig på, at kantinerne har et stort ansvar for at rykke Danmark i den rigtige retning, fordi de bespiser mange tusinde hver dag.
Oprustning af skolekøkkener
Nikolaj Kirk er en stærk fortaler for en markant forbedring af madkulturen i skolerne og for en oprustning af skolekøkkenerne.
- Det er et svigt af danske skolebørn, at madkundskabsfaget er

Flere prestigefyldte kokkekonkurrencer blev afviklet på FoodExpo, bl.a. DM for kokkeelever.

Salget af aspargesbroccoli
Bimi® i Danmark er stigende. I 2025 blev der solgt ca. 600 tons, hvoraf de 60 tons var dansk produceret ifølge food chain manager Morten Larsen, Bimi®

’Fantastisk Frisk’, der i år har 10-års jubilæum, er et koncept dannet af foodservice-grossister dedikeret til friske, danske råvarer, udviklet til at lette hverdagen i professionelle køkkener.
Foto: Tony Brøchner.
nedprioriteret. Den sidste hjemkundskabslærer, jeg mødte, havde 4,25 kr. pr. elev. Det kan man altså ikke lave noget ordentlig mad af. Vi skal løfte vores unge mennesker derhen, hvor vi gerne vil have dem. Men der skal penge til at uddanne en hel generation, hvis de skal lære at lave velsmagende mad af lokale grøntsager, bælgfrugter og kød. Ellers kommer vi ikke videre. Så fortsætter vi bare ad det spor, vi er i gang med nu. Det skal stoppes, lød det kontant fra Nikolaj Kirk, der hurtigt talte sig varm om emnet.
- De unge skal gå ud af 9. klasse med en forståelse for madlavning. Så bliver de kritiske og nysgerrige forbrugere, der spiser mere grønt – og samtidig sikres efterspørgslen på danske kål og æbler, der er ved at forsvinde fuldstændigt fra hylderne. Lige nu går det den forkerte vej, landbruget er presset, og vi er med til at grave grøfter. Det taber alle på, understregede Nikolaj Kirk, der gerne vil have madlavning til at være ”skidesjovt”:
- Det skal foregå i skolekøkkenet, for her kan vi lægge grunden til et fantastisk køkken i fremtiden – og måske endda ende med at få større sympati for danske landmænd igen. n

’Fra Fejø’ producerer en bred vifte af økologiske produkter, bl.a. marmelade, sirup, eddike og babymos, der forhandles af fødevaregrossister samt i detailhandlen.

Maskiner til de professionelle køkkener fylder en del på FoodExpo, bl.a., denne snittemaskine til f.eks. kål fra svenske Hällde.
Forsøg, der blev anlagt for 100 år siden herhjemme, viste sammenhæng mellem kvælstoftilførsel og den røde dækfarve på æbler. Det sidste nye fra Holland viser, at problemstillingen fortsat er aktuel.
Maya Bojesen, HortiAdvice, myb@hortiadvice.dk
Pieter van der Steeg,
Randwijk
Før kunstgødningen blev opfundet, bestod tilførslen af næringsstoffer til æbletræer af stort set al form for organisk materiale lige fra komøg til døde dyr. I 1918 modtog den tyske kemiker Fritz Haber Nobelprisen for opfindelsen af en metode til fremstilling af ammoniak. Efter udviklingen af kunstgødningerne blev der større mulighed for at tilføre de enkelte næringsstoffer efter behov. Det blev også muligt at se de enkelte næringsstoffers betydning på en række forhold.
Danske forsøg 1928-1952
Med henblik på et langvarigt gødningsforsøg blev der i 1928 plantet frugttræer på de danske forsøgsstationer Blangstedgaard og Hornum. De plantede æblesorter var ’Husmoder’, ’Bramley’, ’Filippa’, ’Allington’, ’Lanes Prince Albert’ og ’Cox’s Pomona’, alle på grundstammen M IV (gul doucin). Forsøgene løb frem til 1952 og havde mange formål.
En af konklusionerne var, at ved at undlade kvælstoftilførsel forstærkedes æblernes røde dækfarve betydeligt. Løvets farve var tydeligt mørkere grøn på de kvælstofgødede træer end på de ikke-kvælstofgødede. Træernes vækst udtrykt ved tilvækst i stammeomkreds og kronediameter var også meget påvirket af gødskningen. Interessant nok var man allerede dengang klar over, at kvælstof i kunstgødning var betydeligt mere effektivt end kvælstof i staldgødning.
Meget andet end farve I 1970’erne og 1980’erne blev der udført mange forsøg i æbler på forsøgsstationen i Årslev og på Pometet med undersøgelse af kvælstoftilførslens betydning. Udover sammenhængen mellem kvælstoftilførslen og udviklingen af æblernes røde farve, viste forsøgene, at kvælstoftilførsel betød, at frugterne blev mindre faste og oplevedes
Herhjemme er sorten ’Junami’ en af de sorter, det kan være aktuelt at prøve mindre N-tilførsel i, men husk, at udtynding og andre forhold også spiller ind på farveudviklingen.

Figur 1. Flerårigt forsøg med ikke at tilføre kvælstof i sorten ’Magic Star’ på den hollandske forsøgsstation i Randwijk gav ikke udbyttenedgang, men gav 9 procent flere velfarvede æbler svarende til 20 tons.
som mere melede og med generelt lidt dårligere smag. Tilførsel af kvælstof øger frugtstørrelsen og har betydning for udviklingen af priksyge samt påvirker æblernes lagringsevne.
Både ved decideret kvælstofmangel og ved alt for kraftig tilførsel vil det gå ud over blomsterknopdannelsen og frugtsætningen.
Holland 2022-2025
På baggrund af utilfredsstillende farveudvikling og sorteringsresultat særligt i sorten ’Morgana’ blev der i 2022 påbegyndt gødningsforsøg på den hollandske forsøgsstation i Randwijk. Forsøgene blev udført i sorterne ’Magic Star’/’Sprank’, ’Morgana’, ’Kanzi’, ’Bloss’ og ’Elstar’. Grundstammerne var G11 og M9.
- Det er først aktuelt at give mindre N, når træerne har opnået fuld volumen og er



Forsøg på Randwijk i 2025 i sorten ’Morgana’ på grundstammen G11 med tilførsel af henholdsvis 66 kg, t.v., og 0 kg N, t.h. Billederne er taget på Randwijk 29. september 2025.
tilstrækkeligt vitale. I de første år, hvor træerne skal opbygge volumen, er det vigtigt at tilføre så meget N, at træerne vokser godt til, forklarer Jan Peeters, Fruitconsult. Det er almindelig praksis i Holland at tilføre omkring 30 kg N i grundgødningen og så efterfølgende tilføre 40 kg med gødevanding. Dertil kommer tilførsel af N via udbringning af bladgødning. I forsøgene blev der sammenlignet mindre mængder N i forhold til en normaltilførsel på omkring 75-80 kg pr. sæson og helt ned til ingen tilførsel af N. Forsøgene viser, at der ved mindre tilførsel af N opnås en højere andel af velfarvede frugter, og at frugterne bliver lidt mindre og lidt mere faste.
- Under danske forhold vil det være interessant at se, hvad forskel i kvælstoftilførslen kan gøre i sorten ’Junami’. Dog skal I huske på, at jordtyperne i Danmark generelt er anderledes end i Holland. Fruitconsult anbefaler at give 15 kg kvælstof i nitratform i forårstildelingen for at sikre, at træerne får en ordentlig start. Det er vigtigt at udføre N-min-tests lige efter blomstring og i starten af juli for at følge kvælstoftilgængeligheden, siger Jan Peeters og tilføjer, at denne strategi følges i de hollandske klubsorter. Man skal også være klar over, at resultaterne gælder æble, mens pærer skal tilføres mere N end æbler. n

I beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed fremlægges resultater med gødningsforsøg i æbler udført 1928-1952. Forsøgene viste blandt andet kvælstoftilførslens betydning for farveudviklingen.


YaraTera™ – det bedste grundlag for dine planter.
• Kvalitetsgødning udviklet på baggrund af mange års erfaring og forsøg
• NPK-gødning til alle kulturer
• Specialgødning tilpasset kulturen ogvækststadiet
Kvalitetsgødning tilsat kompetent rådgivning. Kontakt vores gødningsspecialist og få en komplet gødningsplan tilpasset netop din kultur.

Niels Holmenlund M: 2221 9305
E: niels.holmenlund@yara.com

Følg os på vores nyhedsbrev til væksthuse

Midt i valgkampen afholdt Dansk Gartneri den 16. marts 2026 i samarbejde med CropLife Danmark en valgdebat om fremtiden for dansk frugt og grønt. Med deltagelse af politikere på tværs af partierne og et engageret publikum blev der sat fokus på, hvordan vi sikrer en stærk dansk gartneriproduktion fremover. Debatten samlede knapt 40 deltagere og var præget af stor interesse og mange spørgsmål fra salen. At flere politikere prioriterede debatten midt i en travl valgkamp, understreger, at gartnerierhvervet fylder i den politiske dagsorden, samt at der er voksende opmærksomhed på behovet for at styrke dansk produktion af frugt og grønt.
Bred opbakning – men også udfordringer På tværs af partierne var der enighed om, at danskproduceret frugt og grønt fortsat skal være en del af fremtiden. Det vidner om en politisk forståelse for erhvervets betydning, både i forhold til forsyningssikkerhed, klima og arbejdspladser. Samtidig stod det klart, at der er markante udfordringer. Dansk produktion er under pres fra højere omkostninger og skarp international konkurrence, hvilket også afspejles i, at en stor del af frugt og grønt på det danske marked i dag er importeret. Der var derfor bred enighed om, at udviklingen ikke vender af sig selv, men at der er behov for politiske tiltag for at styrke den danske produktion.
Fra pris til plantebeskyttelse
Debatten kom vidt omkring. Emner som selvforsyning, pris og konkurrencevilkår fyldte meget, ligesom betydningen af skolemad og madkultur blev drøftet som veje til at øge efterspørgslen efter dansk frugt og grønt.
Særligt behovet for effektive plantebeskyttelsesmidler blev fremhævet som en vigtig forudsætning for, at danske producenter kan konkurrere på mere lige vilkår med resten af EU. Samtidig fyldte bureaukrati markant i debatten, hvor flere pegede på, at komplekse regler og administrative byrder i stigende grad spænder ben for både drift og udvikling i erhvervet. Der blev også peget på, at stigende CO2-afgifter er svære at bære for mange gartnere, særligt hvor manglen på alternative energikilder begrænser mulighederne for omstilling. Undervejs bidrog flere medlemmer med konkrete eksempler fra hverdagen i gartnerierne. De input gav politikerne et mere nuanceret billede af de udfordringer, erhvervet står med i praksis.
Fra debat til handling
Valgdebatten viste, at der er politisk interesse for dansk frugt og grønt, men også at der er behov for handling. For Dansk Gartneri er det afgørende, at interessen ikke stopper med valgkampen, men omsættes til konkrete tiltag.
Dansk Gartneri arbejder derfor videre for at sikre bedre og mere stabile vilkår for erhvervet. Det gælder både i forhold til konkurrenceevne, investeringer og mulighederne for at levere danske kvalitetsprodukter til forbrugerne. Nu handler det om, at de politiske ambitioner bliver omsat til konkrete løsninger, der kan styrke gartneriproduktionen i Danmark. n
Grøn Dag 2026 bød på flot fremmøde og engagerede debatter på tværs af erhvervet. Samtidig lagde politikere også vejen forbi midt i en travl valgkamp, hvilket er et tegn på, at gartnerierhvervet fylder i den politiske bevidsthed.
Men bag de gode samtaler lå en mere alvorlig dagsorden. Grøn Dag blev også rammen for at gøre status over et 2025 præget af stigende pres på rammevilkårene og for at rette blikket mod et 2026, hvor behovet for stabile og forudsigelige vilkår er større end nogensinde.
Året der gik: pres på rammerne 2025 blev et år, hvor presset på gartnerierhvervets rammevilkår kunne mærkes. Nye afgifter, nye krav og nye regler har øget omkostningsniveauet markant i et erhverv, hvor produktionen ikke bare kan sættes på pause. Særligt de markant højere CO2- og emissionsafgifter har kunnet mærkes direkte på bundlinjen, samtidig med at nye krav som det udvidede producentansvar har lagt yderligere pres, både økonomisk og administrativt.
Samtidig er bureaukratiet vokset. Flere indberetninger, flere kontrolkrav og systemer, der ikke taler sammen, fylder mere i hverdagen. Det er tid, der går fra produktionen, og det udfordrer effektiviteten i en branche, der i forvejen er under pres. Tilbagetrækningen af en række plantebeskyttelsesmidler og manglen på alternativer skaber usikkerhed i produktionen,
Dansk

mens forsinkede og reducerede tilskudspuljer gør det vanskeligere at investere i grøn omstilling.
Der er samtidig indgået en aftale om udmøntningen af støttekronerne fra den grønne skattereform. Det er et vigtigt skridt, men der er fortsat behov for at sikre, at ordningerne fungerer i praksis og i tilstrækkelig grad understøtter erhvervets behov.
2026: behov for handling
Når blikket rettes mod 2026, står én ting klart: Stabilitet og forudsigelighed bliver afgørende. Grøn omstilling kræver investeringer, og investeringer kræver klare og langsigtede rammer. I dag oplever mange gartnerier det modsatte, nemlig stigende krav kombineret med usikkerhed om støtteordninger, regler og fremtidige vilkår. Samtidig er der store politiske dagsordener i spil. En ny regering skal sætte retningen, og emner som arbejdskraft, plantebeskyttelse og momsen på fødevarer er igen til debat, hvor der politisk lægges op til enten en generel nedsættelse eller en målrettet

afskaffelse på frugt og grønt. Her arbejder Dansk Gartneri for den målrettede løsning. Der er også et stigende fokus på dansk frugt og grønt og på forsyningssikkerhed. Men gode intentioner er ikke nok i sig selv. Det kræver konkrete initiativer, hvis udviklingen skal vendes, og produktionen styrkes.
En fælles retning
Grøn Dag viste, at erhvervet står samlet, og at der er både vilje og evne til at levere produkter af høj kvalitet. Samtidig blev det tydeligt, at der er en grænse for, hvor meget erhvervet kan løfte alene. Skal dansk gartneriproduktion udvikles frem for afvikles, kræver det politiske beslutninger, der hænger sammen i praksis. Det kræver færre barrierer, bedre adgang til investeringer og rammer, der gør det muligt at planlægge langsigtet. Dansk Gartneri fortsætter arbejdet for netop det, så erhvervet også i fremtiden kan levere grønne løsninger og danske arbejdspladser samt planter, blomster, træer, frugt og grønt af høj kvalitet. n

Næstformand

100 procent sphagnumfrit
100 procent cirkulært
100 procent dansk

Sortering
6-8 ugers varmkompostering
12-18 måneders koldkompostering
Sortering
Blanding
Udgangspunktet for Jysk Muld er kompost fra danske genbrugspladser. En ressource, der giver leveringssikkerhed. Men komposten skal gennem en lang proces for at blive til Jysk Muld.
Når komposten modtages fra genbrugspladserne på Jysk Mulds store komposteringsanlæg,
Jysk Muld er et nyt vækstsubstrat, der har alle de gode egenskaber, professionel planteproduktion kræver. Og lidt til.
Jysk Muld er nemlig fremstillet af værdifulde ressourcer fra danske haver og parker, det der kaldes have-/parkaffald.
En lang optimeret og gennemkontrolleret komposteringsproces sikrer, at intet går til spilde. Slutprodukterne er dels biobrændsel men først og fremmest vækstsubstratet Jysk Muld.

bliver den grundigt sorteret og neddelt. Urenheder fjernes, og træfraktioner, der er mere end 45 mm, sorteres fra.
Derefter lægges komposten ud i store miler til varmekompostering i seks-otte uger. I processen er temperaturen i milerne 60-80 grader, så svampesporer, ukrudtsfrø og snegleæg elimineres. Der føres logbog over temperaturniveauet inde i milerne, der vendes med milevender flere gange om ugen for at holde temperaturen perfekt.
Efter endt varmekompostering blandes materialet fra milerne til en homogen blanding, der lægges i en stor stak. Den koldkomposteres i 12-18 måneder, indtil omsætningen er fuldført, og skadelige salte er nedbrudt, så produktet er klar til produktion af Jysk Muld.

Homogent og ensartet fra batch til batch
Fri for patogener og ukrudtsfrø
God vandholdende evne
God luftkapacitet og vægtfylde
Højt indhold af gavnlige mikroorganismer
Lavt næringsindhold, der giver fleksibilitet
Den stadige blanding af store mængder materiale sikrer en høj grad af ensartethed i slutproduktet, der løbende testes gennem hele produktionsprocessen.
På produktionsanlægget blandes det endelige produkt til Jysk Muld efter endnu en sortering, der gør det muligt at blande de enkelte fraktioner til et substrat med specifikke egenskaber efter ønske.
De frasorterede træfibre kommer nu til nytte. De største bliver anvendt til biobrændsel, mens de mindre bliver neddelt og blandet i det færdigkomposterede produkt for at give vækstsubstratet lethed og porøsitet, som et vækstsubstrat skal have.
Herefter produceres specialblandinger efter ønsker og behov. Rækken af mulige tilsætningsmaterialer er lang og omfatter ler, perlite, kalk, økologisk og ikkeøkologisk gødning, træfibre fra egen produktion og biologiske midler som Mycorrhiza, Trichoderma osv.

Tanggaard er ny distributør af Jysk Muld Jysk Mulds konsulent rådgiver om anvendelse
Forsyningssikkerhed
Leveres i løs vægt i container, i bigbags/-baller og i sække
Jysk Muld har stået sin prøve på hobbymarkedet gennem de seneste tre år. Nu har løbende udvikling og tilpasning af egenskaberne i vækstsubstratet i samarbejde med Tanggaard gjort det klar til professionel planteproduktion.

Dyrkningsegenskaberne er helt på plads, og Tanggaard såvel som Jysk Mulds egen faglige konsulent er klar til at rådgive om produktion i Jysk Muld, der bl.a. muliggør et andet vandings- og gødskningsregime end det gængse.
Jysk Muld leveres efter ønske i løs vægt i container, i bigbags/-baller eller i sække til såvel planteproducenter som detailhandel.
Ideen bag Jysk Muld er enkel. Fra begyndelsen har det handlet om at udnytte en overset ressource optimalt til at skabe et sphagnumfrit alternativ til professionel planteproduktion. Et vækstsubstrat med gode egenskaber fremstillet af forædlede overskudsprodukter i en cirkulær proces, der sikrer, at intet går til spilde. Med andre ord et vækstsubstrat, der løser gartneriernes udfordringer med at skaffe vækstsubstrat, der lever op til såvel produktionstekniske forventninger som til efterspørgslen på produkter med en skarp miljøprofil. Jysk Muld er godkendt til økologisk produktion.


Jysk Muld
Rørdalsvej 250 · 9220 Aalborg Øst
Danmark
+45 7777 1000
salg@jyskmuld.dk
Danmark +45 5687 0274 info@tanggard.dk En del af Phoenix-Group

Tanggaard
Pilebækvej 7 · 4632 Bjæverskov
Besøg hos flere hollandske gulerodsvirksomheder viser, hvordan specialisering, jordstruktur og lagersygdomme sætter nye krav til sædskifte og dyrkningsstrategi.
Phytophthora var den helt store udfordring sidste vinter.
Det hollandske
pakkeri Wentink Groenten i Luttelgeest er specialiseret i vask, sortering og pakning af gulerødder. Alle processer er gennemautomatiseret.
Kun ganske få medarbejdere – primært til kassetransport – passer pakkeriet. Alt andet kører automatisk som her, hvor ét-kilos poser pakkes og genpakkes i netsække og kommer på paller til eksport.

Møller, larsagronom@gmail.com
Den hollandske virksomhed Top Fresh i Kraggenburg er specialiseret i dyrkning og forarbejdning af gulerødder. Sortimentet omfatter vaskede, skrællede og skårne gulerødder – både konventionelle og økologiske – samt persillerod og pastinak. Virksomheden dyrker godt 500 ha med forskellige rodfrugter: 285 ha Nantes-gulerødder, 175 ha lange Imperator-gulerødder, 23 ha små snackgulerødder samt 42 ha pastinak og persillerod.
Gulerødder i stave
Top Fresh blev etableret i 2005, og allerede efter tre år startede produktionen af snackgulerødder. I dag har virksomheden en ugentlig produktion på 450-500 tons, som de vasker, polerer, skræller og skærer i stave. Medarbejderstaben er på 60 fastansatte og 60 sæsonmedarbejdere.
Snackgulerødder produceres primært af Imperator, der giver lange, tynde gule-
Gulerødder vasket og pakket af Wenting Groenten.
rødder. Toppen af guleroden skæres af i marken, og i vaskeriet skæres hver gulerod op i 6-7 stykker af tre forskellige størrelser. De helt små snackstørrelser har størst værdi, og det er en udfordring at tilfredsstille markedets efterspørgsel efter små snacks. Produktionen er begrænset af, hvor stort et areal med sandjord de kan finde til netop denne type.
En mindre del af snackproduktionen er ’hele’, små gulerødder af sorterne ’Mokum’ og ’Coreo’. Snack af samme type, som produceres i Danmark, er meget vanskelige at dyrke og lagre i Holland.
- Markedet for traditionelle posegulerødder er relativt lille i Holland. Til dette formål dyrker vi sorterne ’Bangor’, ’Nerac’ og ’Romance’, fortalte Peter Matthijssen og Ronald Gielleit, der i fællesskab stiftede handelsselskabet Top Fresh Handel i 2012. Hovedparten af posegulerødderne går til eksport sammen med snackgulerødderne,

primært til Frankrig, Tyskland, UK, Spanien og Skandinavien og med certificeringer efter standarderne IFS, QS, SKAL, Demeter, Naturland og GlobalGap.
Under besøget blev det bemærket, at TopFresh tydeligt mærker konkurrencen fra danske snackgulerødder samt en nyopstartet producent i Tyskland.
Dyrkning på havbund
En anden og ældre, hollandsk familievirksomhed – Gebroeders van Liere, Dronten i Flevoland – drives af brødrene Jacco og Piet van Liere, der dyrker 180 ha læggekartofler, 70 ha gulerødder plus rødløg, blomsterløg og andre grøntsager. Sortering, pakning og eksport sker i samarbejde med Flevo Trade i Dronten. Her ligger markerne fire-fem meter under havoverfladen, og den kraftige jord er velegnet til produktion af gulerødder, der sås på kamme i maj og høstes til kasselager i november. Det er

primært sorterne ’Nerac’ og ’Belfast’ samt ’Mello Yello’ til industri. En stor del er på lejet jord. En tredjedel er store gulerødder til industri, og to tredjedele er gulerødder til eksport til friskvaremarkedet.
- Den største udfordring i produktionen lige nu er svampesygdom forårsaget af Phytophthora (på engelsk ’ring rot’/red.). Det er en typisk lagersygdom, som fremmes af dårligt sædskifte. Otte år uden gulerødder i samme mark er ikke nok, 12 år er nok snarere nødvendigt, mente Jacco van Liere, der ser jordstrukturen som udfordret af de tunge maskiner og klimaforandringerne.
Hen over årene sætter jorden sig i dybden, og han har været tvunget til at dybdepløje ned til én meter på flere marker i et forsøg på at genetablere god jordstruktur.
- Det gælder om at holde jorden sund. Derfor lejer vi jord ud til blomsterløg, som høstes tidligt og giver mulighed for at så efterafgrøder, fortalte Jacco van Liere, der også er opmærksom på ikke at overgødske med kvælstof, fordi det giver dårlig holdbarhed på lageret. På den tunge lerjord giver de typisk 80-90 kg N pr. ha. Gylle

Bag pakkeriet hos Wenting Groenten er der bygget et vandrensningsanlæg, hvor alt vand renses og genanvendes. Anlægget kører automatisk – der skal kun fjernes jord en gang om ugen.
anvendes kun i begrænset omfang. Indtil videre har brødrene ikke anvendt vækststimuleringsprodukter i gulerødder, men i denne sæson vil de prøve med det biologiske svampemiddel Serenade ved såning, et produkt de allerede anvender ved lægning af kartofler.
Kun vask og pakkeri
En tredje gulerodsvirksomhed, som vi besøgte, adskilte sig fra to andre. Det var familievirksomheden Wentink Groenten i Luttelgeest, der tidligere har haft 120 ha med gulerødder. Men efter et ekstremt dårligt år i 2023 stoppede virksomheden helt med egen produktion af gulerødder og gik over til at indkøbe gulerødder til dagspris på det frie marked for at vaske og sælge dem til eksport. Nu vasker og pakker de årligt 30.000 kasser gulerødder. Gulerødderne kommer fra ca. 40 forskellige avlere, der alle er GlobalGap-certificerede. Gulerødderne lagres på køl dels hos Wentink Groenten, dels hos avlerne selv. 90 procent af produktionen er sorten ’Nerac’, og næsten alt i pakkeriet er automatiseret med robotter.
Besøgene hos de hollandske gulerodsproducenter sidst i januar 2026 var en del af en tur for nordiske gulerodsproducenter inviteret af Bejo. n

Et kæmpestort lagerhotel, De Groene Agri i Rutten, anvendes af mellemhandlere til bl.a. gulerødder, løg, cikorie, selleri og læggekartofler. Virksomheden råder bl.a. over et setup, der på enkel vis fjerner jord fra kasselagrede gulerødder (foto) samt en robotkassevasker (ikke med på foto). Hovedparten af virksomhedens energiforbrug kommer fra solpaneler på tagene.

Phytophthora i gulerødder var det store samtaleemne i Holland sidste vinter, især på kasselager og hvor der er et anstrengt sædskifte på dyndjord, våde forhold eller dårlig jordstruktur. I Danmark ser vi sjældent sygdommen.
Top Fresh er delt op i to selskaber – et handelsselskab og et produktionsselskab. Desværre var der ikke adgang til produktionen.
God hygiejne i vaskeriet er afgørende for gulerødders holdbarhed. OptiClean-projektet viser, at zoneopdeling, systematisk rengøring og styring af procesvandet kan styrke gulerødders kvalitet.
Annette Baltzer, Force Technology, og Merete Edelenbos, Institut for Fødevarer, AU, abl@forcetechnology.com
Annette Baltzer
Forbrugerne efterspørger friske gulerødder med lang holdbarhed. Det stiller store krav til produktionen – især vaskerierne, hvor både udstyr og procesvand kan være kilder til kontaminering. Selv små mængder jord, toprester eller mikroorganismer kan forkorte holdbarheden markant.
Det GUDP-støttede projekt OptiClean har derfor haft fokus på at forbedre hygiejneniveauet gennem bedre rengøringsprocedurer, zoneopdeling i vaskeriet og styring af procesvandet. Målet er renere processer, færre kvalitetsbrist og gulerødder med længere holdbarhed.

Opdeling i hygiejnezoner
I alle produktioner er det muligt at opdele processerne i hygiejnezoner – hvor den første zone vil være den mest urene del af produktionen, og den sidste vil være den reneste.
I gulerodsvaskeriet vil den første zone være den del af vaskeriet, hvor jorden på gulerødderne løsnes ved brug af turbulent vand. Hygiejnezone to vil være den mindre beskidte del af vaskeriet, hvor halm, gulerodstop og rodrester fjernes fra guleroden. Hygiejnezone tre vil være den reneste zone, hvor rødderne bliver poleret, skyllet og transporteret på bånd for til sidst at blive pakket.
Ved polering bliver gulerodens overhud beskadiget. Det er i denne hygiejnezone, der er størst risiko for kontaminering med mikroorganismer. Procesvandets kvalitet i hygiejnezone tre er derfor af afgørende betydning.
Rengøring som helhedsproces Rengøringen skal ses som en samlet proces, hvor det svageste led afgør slutkvaliteten. Effektiv rengøring bygger på:
• Identifikation af risikoområder.
• Effektiv skylning af udstyr inden rengøring.
• Korrekt anvendelse af rengøringsmiddel og brug af skumudlægning.
• Effektivt slutskyl.
• Effektiv dræning af procesudstyr efter rengøring.
• Verificering af rengøringens kvalitet. Især i den reneste zone – hvor gulerødderne poleres og pakkes – er grundig rengøring afgørende. Her er der stor risiko for kontaminering og mikrobiel vækst.
Procesvandets kvalitet er afgørende
Procesvandet er en kritisk faktor i produktionen. Faste stoffer (gulerodsrester, toprester, halm og jord), mikroorganismer og opløste stoffer (vandopløselige kulhydrater og mineraler) kan hurtigt forurene både vand og produktionsudstyr. Og så stiger risikoen for kontaminering af gulerødderne. Derfor er der arbejdet med:
• Effektiv rengøring af udstyr for at begrænse smittespredning via vand om morgenen.
• Effektiv filtrering af faste stoffer i løbet af produktionsdagen.
• Vandbehandling for at sikre et lavere mikrobiologisk niveau hen over dagen. Ozonering er blevet testet som vandbehandling for at opretholde så rent vand i vaskeriets rene zone (zone 3) som muligt. Ozonering er en lovende metode, der kan give mikrobielt renere procesvand i løbet af produktionsdagen. Det vil i de fleste produktioner være nødvendigt at fjerne restozon fra vandet for at undgå korrosion på udstyr og skader på produkter.
Fremtidens gulerodsproduktion
Med bedre rengøringsrutiner, styring af procesvandets kvalitet og større viden om hygiejnezoner kan gulerodsbranchen opnå:
• Lavere mikrobiel belastning.
• Længere holdbarhed.
• Færre kvalitetsproblemer.
Resultaterne fra OptiClean giver et solidt, fagligt fundament for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig gulerodsproduktion. n
Kontrol med procesvandet kan løfte hygiejneniveauet i vaskeriet, så polerede og vaskede gulerødder har længere holdbarhed.

Effektive maskiner til rækkekulturer

•Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller.



•Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.
Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.
RING OG FÅ ET GODT TILBUD!





Power rake / tværstrigle
• Effektiv ukrudtsbekæmpelse i rækkekulturer
Skånsom og præcis med trinløs styring
• Velegnet til træer, jordbær, grøntsager og løg





Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk



Plantemaskine type C
Enkel og fleksibel
• Præcis plantning med plantehjul
Enkel justering af dybde, bredde og afstand






Aktuelt at bestille nu
• Jordbærplanter
Fresh planter til 2026
Ventebed og trayplanter 2027
• Græskarfrø – stort sortiment
• Multiklimanet/trampenet, insektnet og markvæv Mangler
Husk at bestille i god tid, for din egen skyld. Ring allerede i dag til DTE på 70 251 251.
Dansk Træemballage A/S
Banevej 3, Haastrup, 5600 Faaborg Telefon: 70 251 251, dte@dte.dk www.dte.dk
• Hvidløg og overvintrings sætteløg

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@ swhorto.dk
Hejlsvig Tlf. 21 67 82 44 charlotte.hejlsvig@ swhorto.dk Kig forbi vores hjemmeside www.swhorto.dk


15 henrik.nielsen@

Kvaliteten af lagrede spidskål blev bedømt af deltagerne på Åbent hus-dagen i begyndelsen af marts.

Den første onsdag i marts havde Aarhus Universitet inviteret til Åbent-hus i GUDPprojektet CabExtend. Projektet har til formål at udvikle metoder og teknologier til at forlænge høst- og salgsvinduet for danske broccoli, blomkål og spidskål. Ud over at høre om de første resultater med langtidslagring af spidskål fik deltagerne også mulighed for at se AU’s nye faciliteter til lagring i kontrolleret atmosfære (CA) og bedømme spidskål, der havde været lagret i 20 uger.
Kontrolleret atmosfære
Ved kontrolleret atmosfære ændres luftens sammensætning af ilt og kuldioxid i forhold til sammensætningen i almindelig atmosfærisk luft. Almindelig luft indeholder omkring 21 procent ilt og meget lidt kuldioxid, mens ilt- og kuldioxidindholdet er ændret
Spidskål kan sagtens lagres frem til marts måned i kontrolleret atmosfære. Det så deltagerne ved et Åbent hus-arrangement på Aarhus Universitet.
ved CA. Ved CA-opbevaring går de metaboliske processer i dvale, og det forlænger holdbarheden. Det sker dog kun, hvis produkterne ikke stresses under lagringen. Af denne grund fraråder vi alle avlere og lagre at eksperimentere med CA-lagring uden først at have testet produkternes respons på CA i samarbejde med eksperter på området.
Alle spidskål var salgbare
Fire sorter af spidskål blev høstet på Torup Bakkegård 20 uger før arrangementet og lagt på køl i almindelig atmosfærisk luft og ved CA. Fem prøver blev bedømt – 4 sorter fra CA samt 1 sort fra luft. Alle prøver blev vurderet salgbare. Alligevel var der forskel på prøvernes kvalitet. To CA-prøver – sort 1 (karakter 11,1) og sort 4 (karakter 10,9) – blev bedømt højt, og én prøve fra luft –sort 1 (karakter 3,8) – blev bedømt lavt. CA-prøverne havde saftspændte og grønne ydreblade, mens prøven fra luft havde gule yderblade. Én sort, sort 2 fra CA, blev bedømt intermediært (karakter 6,3), fordi den havde krøllede blade. De krøllede blade
Kvaliteten af lagrede spidskål blev bedømt af deltagerne på Åbent hus-dagen i begyndelsen af marts.
3. (Friske spidskål til marts - logo):
blev forbundet med kraftig trimning, selvom der var tale om en sortsegenskab. Dette resultat viser, hvor meget den visuelle kvalitet af kål påvirker os som fageksperter og forbrugere. n
Bedømmelse
Figur 1. Bedømmelse af spidskål på en skala fra 0 (lav kvalitet) til 15 (høj kvalitet). Kålen var lagret i 20 uger i almindelig luft eller i kontrolleret atmosfære (CA). De lodrette pinde angiver spredningen i bedømmelserne.


Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren. De nyeste står øverst.
Område Middel (reg. nr.) Bemærkninger
Grøntsager på friland Lamdex
Godkendt udvidelse af mindre anvendelse af Lamdex i salat, rucola, spinat og radiser. Bekæmpelse af bladlus i salat er tilføjet anvendelsen.
Frugtavl (æbler og pærer) SmartFresh VP (833-1) Fornyet godkendelse
Frilandsgartneri og væksthuse Menorexx (364-104) Godkendelse af nyt sneglemiddel. Parallelprodukt til Sluxx
Frilandsgartneri og væksthuse Vitrol GB Pro (1037-1) Godkendelse af nyt sneglemiddel.
Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstofoversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.
Egeskovvej 10, 8700 Horsens Tlf. +45 7578 2230
Niklas Pedersen
0046-730 98 87 84
NSP@YSM.DK
Leif Jensen 0045-61 61 42 89
LJ@YSM.DK







En substratfræser gør det muligt at genbruge dyrkningsmediet i tunneljordbær i to sæsoner. Udbyttetabet er begrænset, og økonomien går næsten i nul, vurderer jordbæravler Morten Christensen.
Genbrug af dyrkningssubstrat i tunneljordbær bliver stadig mere aktuelt i takt med et stigende fokus på økonomi, arbejdsmiljø og klimaaftryk. Ved at anvende dyrkningsmediet i mere end ét år reduceres omkostningerne til indkøb og bortskaffelse af substrat, og miljøet belastes mindre. Spørgsmålet er, i hvor høj grad genbrug går ud over substratets strukturstabilitet og vandbalance, samt om der er risiko for ophobning af patogener i substratet.
Besværligt håndarbejde
Morten Christensen, Thomasminde ved Glumsø, der har dyrket tabletop-jordbær i kokossubstrat i tunnel siden 2019, kom hurtigt efter starten til at tænke på, om

genbrug af substratet kunne være en mulighed. Han rykkede derfor planterne op, inden plasten blev taget af tunnelerne. Substratet lod han ligge i renderne vinteren over med henblik på genbrug.
- Substratet leveres i komprimerede planker, som lægges direkte i renderne, vandes op og løsnes let før plantning, så det er nemt at plante i. Men kokossubstrat er dyrt i indkøb – 17-18 kr. pr. løbende meter – og derfor forsøgte jeg allerede i 2020 at genbruge substratet, fortæller Morten Christensen, som eksperimenterede med at løsne det kompakte substrat fyldt med rødder med en skruetrækker i marts inden plantning.
- Rent fysisk var det en noget krævende opgave, men det viste sig, at vi godt kunne findele substratet så meget, at genbrug var muligt i praksis. Efter anden sæson bortskaffede vi både planter og substrat, siger Morten Christensen, der startede med 2 ha jordbær i tunnel for syv år siden og i dag har udvidet til 6,5 ha. Hertil kommer 37 ha jordbær på friland, hvoraf han plukker på de 25 ha.
Morten Christensen anslår, at besparelser og merudgifter i forhold til substratfræsning går nogenlunde lige op. Det vigtigste er, at CO2-besparelsen kan indgå i ESG-rapporten.
To mand
klarer fræsningen af substrat – én på traktoren og én på jorden til at støtte og styre fræseren. Ophænget på traktoren har Morten Christensen selv fået lavet.
Substratfræser
Efter første gang at have dyrket jordbær to år i træk i samme substrat og med godt resultat gentog Morten Christensen recepten de følgende to år. Det gik også godt, trods det lidt besværlige arbejde med manuelt at løsne substratet. Derfor vakte det stor interesse, da han fik øje på en maskine, der kunne klare arbejdet.
- På messen ExpoSE i Karlsruhe, hvor der præsenteres maskiner til bl.a. bærproduktion, så jeg en substratfræser til tabletop som et godt alternativ til håndarbejdet, fortæller Morten Christensen, der hurtigt besluttede sig for investeringen på ca. 6.500 euro hos Heuling Maschinenbau.
- Det har vi ikke fortrudt. Substratfræseren, der monteres på toppen af renderne, letter arbejdsprocessen gevaldigt, og den gør et godt stykke arbejde – bedre end vi kan gøre med hånden. Og så er arbejdet noget sjovere. Det er kun den sidste meters penge i enderne, at fræseren ikke kan komme til, så det tager vi med håndkraft.
Ulemperne ved at anvende substratet to sæsoner skal vejes op mod fordelene.
- En af ulemperne ved at genbruge substratet er, at vandingen er lidt sværere at styre
andet år, fordi porerne i substratet er reduceret i størrelse. Det betyder, at substratets vandholdende evne bliver større, og at vi skal passe på overvanding, siger Morten Christensen, der gødevander planterne ens både første og andet år.
- Derudover er udbyttet andet år også lidt lavere – omkring tre-fem procent. Tidsforbruget til fræsning er også en udgift, man skal tage med i regnestykket. To mand kan fræse ca. 600 meter i timen, hvilket svarer til omkring 25 mandetimer pr. ha. Til gengæld sparer vi indkøb af nyt substrat – en udgift, der løber op i ca. 120.000 kr. pr. ha. Vi sparer også miljøet for en belastning ved genbrug af substratet, og endelig får vi et bedre datagrundlag til den ESG-rapport, som jeg skal i gang med at udarbejde i år i

samarbejde med vores salgsorganisation, Gasa Nord Grønt. Sygdomstrykket synes at være uændret, siger Morten Christensen, der er glad for, at han bidrager positivt til en bæredygtig produktion. Hans samlede vurdering er, at besparelse og merudgifter i sidste ende nogenlunde går lige op.
Udvider tunnelareal
Produktionen på friland holder Morten Christensen foreløbigt fast ved de næste to sæsoner, men efter sæsonen 2027, når en jordforpagtning udløber, drosler han lidt ned. Til gengæld har han planer om at udvide tunnelproduktionen med 1,5 ha efter denne sæson og yderligere en udvidelse efter sæsonen næste år.

- Det er oplagt at gå den vej, idet efterspørgselen på tunneljordbær fra engroskunderne er stigende, fordi bærrene er lysere og pænere. Og så er det heller ikke nært så stressende at arbejde med tabletopjordbær i tunnel som med frilandsjordbær, smiler Morten Christensen, der i år kun dyrker sorten ’Favori’ i tunnelerne. - Det er en god hovedsort, men næste år skal vi også have en del ’Florice’ og ’Lady Emma’. Den midtsjællandske jordbæravler høster jordbær fra maj til september. På friland, hvor høsten starter ca. 1. juni med de dobbeltdækkede og slutter ca. 1. august, dyrker han sorterne ’Rumba’, ’Sonsation’, ’Faith’ og ’Malwina’. ’Malwina’ udgår efter denne sæson og afløses af ’Cadenza’, der slutter en halv snes dage tidligere. n

Overvintret kokossubstrat fyldt med planterødder, der blev anvendt til jordbærdyrkning sidste år, til venstre. I midten ses den samme og nu findelte substrat efter fræsning midt i marts. Til højre umiddelbart efter plantning af den remonterende sort ’Favori’. Renden er ikke fyldt helt op med substrat, så bærstænglerne kan hvile på kanten uden at knække.

Knive på fræseren er tilpasset dybden af renderne.
Fræseren hviler på skuldrene af tabletoprenden, der ikke må være udstyret med supportmateriale. Fræseren kan indstilles i bredden, så den passer med bredden på renden.

Datakravene for fornyelse og godkendelse af pesticider har ændret sig markant i Danmark og EU de seneste år. Hvad betyder det for danske gartnerier, når adgangen til midler er under pres?
På løgavlernes årsmøde i januar satte flere faglige indlæg fokus på udviklingen i plantebeskyttelsen og konsekvenserne for dansk gartnerierhverv. Adgangen til effektive midler er afgørende for produktion, kvalitet og konkurrenceevne – samtidig er det politiske og regulatoriske fokus på miljø og grundvand skærpet.
Dyr godkendelsesproces
Et af indlæggene kom fra Bolette Palle Neve, der er teknisk seniorkonsulent i CropLife Danmark.
- Udvikling og godkendelse af nye aktivstoffer er i dag en omfattende og omkostningstung proces. I 2019 tog det i gennemsnit 12 år og kostede omkring 2 mia. kroner at få et nyt aktivstof godkendt og markedsført i EU, sagde Bolette Palle Neve, som har arbejdet med plantebeskyttelse i både England og Danmark gennem en snes år. De store investeringer er en væsentlig forklaring på, at markedet domineres af store globale koncerner. Siden 2016-2017 er udviklingen i Europa gået i retning af færre godkendte kemiske pesticider, og siden 2019 er der ikke godkendt ét eneste nyt, konventionelt aktivstof i EU. I samme periode er 12 biologiske aktivstoffer blevet godkendt.
- Men de biologiske midler, vi har i dag, batter desværre ikke mod eksempelvis løgskimmel, lød det. Der er aktuelt ansøgt om 75 nye aktivstoffer i EU: bl.a. 7 herbicider, 9 fungicider, 2 insekticider og 46 biologiske stoffer. De biologiske stoffer vurderes at have lettest ved at opnå godkendelse på grund af deres miljøprofil.

Udviklingen peger mod færre konventionelle plantebeskyttelsesmidler, flere biologiske løsninger og øget anvendelse af avanceret forædlingsteknologi, sagde Bolette Palle Neve, der er teknisk seniorkonsulent hos CropLife Danmark, på løgavlernes årsmøde.
Særlige danske krav
I Danmark er det Miljøstyrelsen, der godkender pesticidprodukter på baggrund af EU’s vurderingsrammer og nationale særkrav. Danmark stiller blandt andet følgende krav:
• Skærpede krav til nedbrydningstid i jord.
• Særlige krav til grundvandsmodellering.
• Samme kravværdi for alle nedbrydningsprodukter.
- Den danske kravværdi for nedbrydningsprodukter i grundvand er 0,1 mikrogram pr. liter. I flere andre europæiske lande er den tilsvarende værdi op til 100 gange højere, sagde Bolette Palle Neve og påpegede, at

Dansk Gartneri arbejder bl.a. for billigere godkendelse af plantebeskyttelsesmidler –særligt til små kulturer og mindre anvendelser – og for tilskud til at fremme anvendelsen af alternative skånsomme midler, sagde politisk konsulent Sandra Hjort, Dansk Gartneri.
de særlige danske datakrav udgør en barriere for internationale virksomheder.
- Da Danmark kun repræsenterer 1-2 procent af det europæiske pesticidmarked, og specialafgrøder udgør en endnu mindre andel, er vi som land ikke så interessante. Krav om særskilte datasæt til et lille marked kan derfor mindske incitamentet til at søge om godkendelse af midler. Forskellene afspejles i antallet af godkendte aktivstoffer. I Syd- og Centralzonen i EU er der godkendt mellem 233 og over 300 aktivstoffer pr. land. I Nordzonen – som udgør ca. 5 procent af EU-markedet – ligger antallet meget lavere. Danmark har 143
godkendte aktivstoffer, mens Sverige har 179. Forskellen skyldes primært de danske nationalkrav, lød det fra Bolette Palle Neve.
Grundvand, DMS og TFA
Danmark har en landsdækkende grundvandsovervågning, som omfatter både pesticider fra landbruget samt biocider fra industri og forbrugerprodukter, herunder træbeskyttelse.
- Et af de hyppigst fundne stoffer er DMS – et nedbrydningsprodukt fra svampemidler. Stoffet påvises i omkring 25 procent af vandboringerne. Forskning fra GEUS viser, at cirka halvdelen af den målte DMS stammer fra træbeskyttelse og ikke fra landbruget. Sundhedsmæssigt ligger grænseværdierne for DMS flere hundrede gange over den politisk fastsatte kravværdi, sagde Bolette Palle Neve og fastslog dermed, at fundene ikke udgør en sundhedsrisiko i de målte koncentrationer.
2025 blev et markant år for plantebeskyttelsesbranchen. 33 produkter blev trukket tilbage fra det danske marked for at beskytte grundvandet. Baggrunden var GEUS-undersøgelser, der viste, at flere pesticider nedbrydes til TFA – en PFAS-forbindelse, som er meget mobil og let udvaskes til grundvandet.
I studiet blev TFA målt til mellem 0,01 og 1,68 mikrogram pr. liter. Til sammenligning kan TFA i regnvand måles i koncentrationer på 0,2-1,0 mikrogram pr. liter. Kravværdien i drikkevand er 9 mikrogram pr. liter. Ifølge tal fra den nationale videntaskforce for PFAS-forurening bidrager pesticider med ca. 26 procent af den samlede TFA-mængde i miljøet, mens øvrige kilder står for ca. 73 procent.
Dansk Gartneri med i taskforce
Sandra Hjort, politisk konsulent i Dansk Gartneri, redegjorde for organisationens arbejde med plantebeskyttelsesproblematikken.
- Som følge af forbuddene i 2025 blev der i efteråret etableret en taskforce med deltagelse af myndigheder og erhverv, herunder Dansk Gartneri og Landbrug & Fødevarer. Formålet er at identificere alternativer til de midler, der er udfaset på grund af TFA-risiko. Det faglige arbejde er langt fremme, og der forventes politiske initiativer i forlængelse heraf, sagde Sandra Hjorth.
Parallelt med dette arbejde er Miljøministeriet i gang med at udarbejde en ny sprøjtemiddelstrategi – en national handleplan for at reducere belastningen af miljø og natur fra plantebeskyttelsesmidler.
- Her arbejder Dansk Gartneri målrettet for billigere godkendelser af midler – særligt til små kulturer og mindre anvendelser –og for tilskud til at fremme brugen af alternative, skånsomme midler, sagde Sandra Hjort.
Nye teknologier
Fremadrettet forventes biologiske midler og biostimulanter at få større betydning. Det gælder bl.a. feromoner, der forhindrer insekters reproduktion. Også de bioteknologiske RNAi-produkter kan blive en del af fremtidens værktøjskasse. Her udbringes et middel, som er målrettet en specifik funktion i et skadedyr. Disse produkter er ikke klar endnu, og der kan gå nogle år, inden de godkendes i Europa, nævnte Bolette Palle Neve.
- Derudover blev der i december 2025 indgået en ny EU-aftale om NGT (nye genomteknikker), der vil gøre det lettere at bruge hurtigere og mere præcise planteforædlingsteknikker end traditionel forædling. Metoden kan bidrage til udvikling af sorter med øget resistens mod sygdomme og klimaforandringer, og dermed reducere behovet for plantebeskyttelsesmidler. NGT må dog desværre ikke anvendes i økologisk produktion, understregede Sandra Hjort.
Food & Feed omnibus
På EU-niveau er der fremsat et forslag –’Food & Feed Omnibus’ – der har til formål at forenkle pesticidreguleringen, så adgangen til innovative produkter styrkes, og bureaukratiet mindskes. Dette forslag støtter Crop Life Danmark op om.
- Et centralt element i forslaget er, at aktivstoffer ikke automatisk skal fornys hvert 10. år. I stedet kan de forblive godkendt, indtil der foreligger data, der dokumenterer en konkret bekymring. Det vil reducere den administrative byrde betydeligt.
- Derudover foreslås det, at biologiske pesticider fremover skal godkendes i én samlet europæisk zone. For Danmark, der både er et lille og et dyrt land at ansøge i, vil dette være en markant fordel, da én ansøgning i så fald kan give adgang til hele EUmarkedet, forklarede Bolette Palle Neve, der er spændt på, om forslaget vedtages i sin nuværende form i Bruxelles. n
Med de seneste års mange forbud mod en række plantebeskyttelsesmidler kommer hylderne i kemirummene fremover til at se anderledes ud (foto fra 2021).

2025 blev et udfordrende, begivenhedsrigt og lærerigt år for Spira Forsikring. Sådan lød det fra Hanne Bender, der som formand aflagde bestyrelsens beretning på forsikringsselskabets generalforsamling.
Lotte Bjarke
Den 18. marts 2026 holdt Spira Forsikring sin første generalforsamling efter navneskiftet fra Gartnernes Forsikring. Efter et forrygende foredrag med Søren Pind, der fortalte anekdoter og opbyggelige fortællinger fra 30 års virke som politiker, måtte bestyrelsesformand Hanne Bender se tilbage på et år, der af flere årsager blev ramt af bølgegang og endte med et negativt resultat efter skat på 4,9 mio. kr. Resultatet er sammensat af et negativt forsikringsteknisk resultat på 13,7 mio. kr., der heldigvis blev delvist opvejet af et positivt investeringsresultat på 8 mio. kr. - Ser vi tilbage på året, så er der en række faktorer, som har haft markant indflydelse på resultatet. Nogle omstændigheder var planlagte og forventelige, og nogle kom bag på os. Af det forventelige var, at vi blev ramt af vores beslutning om ikke at varsle præmiestigninger som andre selskaber, og herudover har vi været ramt af et par store skader, sagde Hanne Bender, der understregede, at hun alligevel stod på talerstolen med fuldstændig ro i maven og med en vished om, at der er gjort alle de tiltag, der kan og skal gøres i forhold til at styrke selskabets økonomiske fundament for fremtiden.
Et begivenhedsrigt år
Flere begivenheder i 2025 kommer i det hele taget til at være med til at sætte kurs for selskabets fremtid.
Vedtægtsændring vedtaget
- Vores fantastiske selskab skiftede navn, og det er en fornøjelse at kunne konstatere, at både medarbejdere og kunder har taget vores nye navn til sig. Ordet Spira er på mange måder med til at definere det, vi gerne vil kendetegnes ved, sagde Hanne Bender med henvisning til en organisation i fremdrift og udvikling.
Desuden har Spira Forsikring fået ny direktør, Christian Schmidt Christiansen, der hurtigt har fundet sig godt til rette med fokus på selskabets kommercielle udvikling. At året bød på stigende skadesomkostninger, der satte deres umiskendelige spor i resultatet, er en problematik, der nu skal adresseres. Voldsomme stigninger i skadesomkostninger på ulykkesforsikringer og bilforsikringer har deres del af skylden, ligesom flere skybrud kostede dyrt, og en voldsom brand i en erhvervsvirksomhed kom til at gøre forskellen mellem nulresultat og underskud.
Positive forventninger
Som et godt afsæt for 2026 kunne Hanne Bender glæde sig over en vækst i præmieindtægterne på 14 procent.
- Nu går vi et spændende år i møde, og sjældent har vi haft så travlt med at iværksætte og implementere en række spændende men også nødvendige initiativer, hvor målet er at sikre, at vores selskab er relevant, økonomisk bæredygtigt og
Blot 14 af Spira Forsikrings 28 delegerede deltog i generalforsamlingen, hvor der skulle tages stilling til et forslag til en vedtægtsændring fremsat af bestyrelsen i lyset af voksende udfordringer med at skaffe delegerede fra hele landet. I de hidtidige vedtægter, var der et krav om, at delegerede skal komme fra de respektive regioner. Forslaget, der blev vedtaget, gik derfor ud på at nedlægge kredsene og i stedet lade det være en henstilling, at der skal være repræsentanter fra hele landet. Samtidig fjernes kravet om, at der skal vælges 14 suppleanter, hvilket i praksis har vist sig at være umuligt.

Hanne Bender aflagde bestyrelsens beretning på Spira Forsikrings generalforsamling den 18. marts 2026 i Roskilde.
fuldstændig klar til fremtiden, der stiller større og større krav til driften af et forsikringsselskab, lød det fra talerstolen sammen med en klar forventning om, at vækstrejsen fortsætter.
- Vi har en klar strategi om at øge andelen af erhvervskunder i den samlede kundebestand. Det er der, vi skal vækste, slog Hanne Bender fast og understregede videre, at kunder fra det grønne erhverv fortsat er selskabets nøglekunder. Derfor vil der i 2026 blive iværksat en række initiativer, der har til formål at fastholde og udbygge porteføljen af kunder fra det grønne segment.
- Der er ingen tvivl om, at vi i den kommende strategiperiode tager det næste skridt i vores kommercielle udvikling. Det bliver spændende. Jeg tror, det bliver fantastisk, sagde Hanne Bender, der efter 12 år som bestyrelsesformand havde valgt at give stafetten videre, og rundede af med en dybfølt tak for et godt samarbejde til selskabets samarbejdspartnere, delegerede, rådgivere og medarbejdere. n
Ny bestyrelse
Efter 12 år som bestyrelsesformand, valgte Hanne Bender at takke af ved generalforsamlingen. Dermed var der lagt op til ændringer i Spira Forsikrings bestyrelse. Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med Bo Rosendahl som ny formand. Heidi Rosendal Larsen indtrådte som nyvalgt i bestyrelsen, der desuden består af Ole Snogdahl, der fortsat er næstformand, og Jacob Søegaard Nielsen samt Brian Hansen og Orhan Yilmaz, der begge er valgt af medarbejderne.

DanRoses opstod ved et tilfælde i 2015, da gartneriet overtog haveroser fra en planteskole. I 2018 sagde Lars Olsen ja til at passe gartneriet og blev senere medejer. Siden har gartneriet udviklet sig og rummer i dag både produktion af potteroser og pottedyrkede nåletræer. Kernen er stadig rosen. En plante, der kræver tålmodighed. Fra den første grundstamme sættes, til de store, blomstrede roser står klar, går der tre år. Gartneriet dyrker planter med respekt for både kvalitet og miljø. Roserne vokser under forhold tæt på naturens egne, med lavere temperaturer og begrænset brug af kunstigt lys. Det giver stærkere, mere robuste planter og reducerer samtidig energiforbruget. Der anvendes biostimulanter, der styrker planternes sundhed, så de bedre modstår skadedyr.
I dag dyrkes omkring 40 rosensorter, heriblandt Cream Flower Circus, som er april måneds plante. En lys rosa rose med blanke, mørkegrønne blade, der blomstrer fra juni til oktober.
Floradania Marketing præsenterer 12 gange om året Månedens Gartner med en god historie, der fortjener at blive fortalt. Projektet når hele vejen rundt om potteplantebranchen og profilerer dermed erhvervet bredt, både når det gælder produkter og produktion. Find historierne på www.floradania.dk og på LinkedIn, Facebook og Instagram på @floradania_dk Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.


Mekanisk vækstregulering er et godt supplement til kemi i åbne væksthuse, men kan være problematisk i forbindelse med blomstring. Kombination med andre metoder kan være en løsning.
Katrine Heinsvig Kjær og Niels Enggaard Klausen, HortiAdvice, kkja@hortiadvice.dk
Antallet er tilladte vækstreguleringsmidler til åbne væksthuse er faldet drastisk de senere år. Den samlede liste tæller nu kun seks tilladte midler, og der er flere begrænsninger for de enkelte midler både i antal behandlinger, behandlingsinterval og hvor mange kulturer, man kan behandle pr. år (se tabel).
Midler indeholdende paclobutrazol (Bonzi og Pirouette) har tidligere været ret populære, men de er nu kun tilladt at anvende i lukkede væksthuse, hvor der opsamles pesticidholdigt spildevand og kondensvand f.eks. recirkulering og fra tagflader og lodrette flader som trempler og gavle. Det er derfor en vigtig opgave at afprøve
og optimere på anvendelsen af de vækstreguleringsmidler, som er tilbage, samtidig med at det også er en mulighed at afprøve alternative metoder som f.eks. brug af mekanisk vækstregulering (viftning, blæsere, restriktiv vanding) og forskellige typer af biostimulanter.
Indtil videre har resultaterne desværre ikke været særligt overbevisende, og udfordringen er også, at selvom en metode eller et alternativt vækstreguleringsmiddel ser ud til at virke i første omgang, så kan der stadig være udfordringer med ensartethed og kvalitet af planterne, og også forskelle imellem sprøjtninger i forhold til vejr og vandingsstatus på sprøjtetidspunktet.

Udfordringer ved brug i praksis
Der er flere udfordringer både ved brug af de tilladte kemiske midler og mekanisk vækstregulering. Flere af de tilladte kemiske midler har restriktioner i form af antal dage, der skal gå imellem de enkelte behandlinger, samt et maks. for antal behandlinger pr. kultur.
Det kunne være en fordel, hvis der var mere fleksibilitet i godkendelserne, så de blev tilpasset bedre til de prydplantekulturer, som de typisk anvendes i.
Udfordringen i mekanisk vækstregulering handler meget om fysiske skader. Viftning sent i produktionsfasen kan skade blomsterne og vælte planterne, hvis den bliver for kraftig, eller potterne er for lette. Restriktiv vanding kan give tørkeskader, hvis vandingen ikke reguleres præcist. Sensorer til overvågning af fugtighed i jorden kan måske afhjælpe dette problem.
Vifte og spredemidler til Caryx I en række praksisnære afprøvninger i potteroser ved gartneriet Rosa Danica har vi undersøgt muligheden for at kombinere forskellige typer af mekanisk vækstregulering (viftning og luftning) med tilsætning af spredemidler til vækstreguleringsmidlet Caryx.
Sprøjtebommen kørte med de mekaniske vækstreguleringsmetoder 20 gange i døgnet.
Kombinationen af Caryx og Flex Fertilizer bladgødning gav blanke grønne blade i 'Scarlet'.
Udfordringen er, at den mekaniske vækstregulering med fast plast, som gartneriet ellers bruger med stor succes, ikke kan bruges i hele rosens produktionstid, fordi den giver skader på blomsterne. Det har derfor været interessant at undersøge om mere skånsomme vifte- eller blæsebehandlinger har lige så god effekt, og måske kan bruges igennem hele plantens produktionstid. Afprøvningen havde i alt 12 behandlinger: 4 mekaniske behandlinger x 3 kemiske behandlinger.
De mekaniske behandlinger var:
1. Viftning med fast plast
2. Viftning med strimlet plast
3. Kraftigt blæs
4. Mildt blæs.
De tre kemiske behandlinger var:
A. Kontrolbehandling med 0,3% Pirouette
B. Caryx + Flex Fertilizer bladgødning
C. Caryx + Wetcit Neo.
Resultaterne viste, at det var gartneriets oprindelige viftemetode med fast plast, som var den mest effektive for begge sorter, og at det stadig var problematisk at vifte på udsprungne blomster.
Samtidigt viste resultaterne, at Caryx tilsat en bladgødning Flex Foliar indeholdende 18% N, 2% S og 2% Mg fra Flex Fertilizer Systems havde en god effekt på planternes kompakthed og bladfarve sammenlignet med kontrolbehandlingen. Resultaterne er lovende, men der er stadig et stykke vej, før vi finder den helt rigtige metode til at opnå det bedste kvalitet i roser. n

Bladgødninger med potentiale
Bladgødninger fra Flex Fertilizer har en lav POD værdi. POD står for Point Of Deliquescence og er et mål for den relative luftfugtighed (RH), hvor et fast stof opløses og bliver til en væske. Jo lavere POD, desto højere er optagelseshastigheden, fordi stoffet forbliver flydende i længere tid. I teorien kan det betyde, at Caryx måske optages bedre i planten, når det tilsættes sammen med en bladgødning fra Flex Fertilizer eller et andet spredemiddel/additiv med lav POD.

2: Højde af roser efter 2 uger og 6 uger (færdigvarer), når de blev behandlet med forskellige typer af mekanisk vækstregulering (20 gange om dagen) og forskellige typer af kemisk vækstregulering tilsat additiv (ugentlige sprøjtninger).

'Scarlet' roser fra de tre behandlinger efter 6 uger med normal vifte. Roserne i kontrolbehandlingen var forsinkede i deres udvikling sammenlignet med de to behandlinger med Caryx som følge af for mange behandlinger med Pirouette.

En britisk undersøgelse fra University of Surrey viser, at udledningen af klimagasser fra vertikale landbrug stadig er højere end ved dyrkning af f.eks. salat på friland. Forskerne analyserede på emissionen fra to britiske salatproduktioner – en på mineraljord og en på tørvejord – plus salat fra Spanien, hvorfra England importerer omkring 95 procent af sin salat, og sammenlignede med emissionen fra et vertikalt, britisk dyrkningssystem.
Resultaterne viser, at udbyttet på den vertikale farm var på 97 kg salat pr. m2, mens markudbyttet var på 3,3 kg pr. m2. Hvad
Vertikale landbrug kan være med til at sikre fødevareforsyningen, hvis det traditionelle jordbrug hæmmes af klimaforandringer, men prisen er pt en højere CO2-udledning ifølge britiske resultater.
Vertikale landbrug udleder ifølge engelske beregninger flere klimagasser end tilsvarende produktion på friland.
angår vandforbruget var det 0,9 m3 pr. kg salat i den vertikale farm, mens vandforbruget ved dyrkning på friland i Spanien var på 7,3 m3, skriver det britiske onlinemedie farminguk.com.
Klimagasser
Men når det gælder udledning af klimagasser, er historien en anden. Det vertikale landbrug udleder 0,93 kg klimagasser pr. kg salat ved brug af vedvarende energi sammenlignet med 0,57 kg for salat dyrket på britisk markjord.
Forskerne ræsonnerer, at de vertikale
En ny type solpaneler kan ifølge danske forsøg være vejen frem til en mere integreret og bæredygtig brug af landbrugsarealer i den grønne omstilling.
Et dansk forsøg med lodrette, dobbeltsidede solceller midt i korn- og kløvermarker viser, at landmænd kan høste både strøm og afgrøder på samme areal. Opbakningen fra lokalbefolkningen er større end ved traditionelle solcelleparker, skriver Aarhus Universitet i en tidligere pressemeddelelse. Et forsøg i Foulum dokumenterer, at både solenergi og fødevarer kan produceres side om side, uden at det ene går ud over det andet. Forskerne har opstillet to typer dobbeltsidede solceller: En konventionel sydvendt og skråtstillet type og en ny type med lodret konfiguration i øst-vest orientering. Resultatet viser, at de lodrette
solceller producerer næsten lige så meget elektricitet som de skrå – men fordelt på tidspunkter, hvor strømforbruget faktisk topper, nemlig morgen og sen eftermiddag. Det gør energien mere værdifuld, fordi strømproduktionen matcher elforbruget i Danmark, forklarer AU-forskerne i pressemeddelelsen.
Planterne vokser godt Forskernes målinger viser, at hvede og kløvergræs vokser lige så godt mellem lodrette solceller som på åbne marker, og at planterne godt kan lide beskyttelsen mod vinden.
systemer i højere grad kan garantere for fødevaresikkerhed i forhold til produktionen på friland, der kan blive ramt af tørke og klimaforandringer, men at det i øjeblikket har den pris, at udledningen af klimagasser er større fra vertikale farme. Forskerne anbefaler, at de vertikale farme skal blive mere energieffektive og bedre integreret med vedvarende energisystemer. Materialevalget har ifølge forskerne også betydning. Eksempelvis bør de klimabelastende jutefibre, der avendes i vertikale farme, udskiftes med fibre fra f.eks. kokosnødder, skriver farminguk.com. n

Lodrette solpaneler producerer næsten lige så meget elektricitet som de skrå, og panelernes placering har overraskende få konsekvenser for planterne ifølge forsøg hos AU i Foulum.
Solcellerne fylder i øvrigt kun omkring 10 procent af arealet. Hvis man skulle producere den samme mængde fødevarer og el på hver sin mark, ville det kræve 1826 procent mere jord.
I et eksperiment har forskerne ladet 100 deltagere opleve forskellige solcelletyper i et realistisk landskab. Deltagerne kunne bedre lide de lodrette paneler, især når de så dem tæt på. De opfattede panelerne mere som moderne læhegn, snarere end tekniske indgreb. Forskernes næste skridt bliver at teste systemerne over længere tid og med flere afgrøder. n



Invitation til afskedsreception
Efter mange år i grøntsagsbranchens tjeneste siger vi tak og på gensyn til vores kære kollega Karsten Worsøe, som nu har valgt at gå på velfortjent pension.
Karsten var med til at grundlægge SeedCom i 2004 og har gennem årene sat et markant aftryk – både fagligt og menneskeligt. Med stor passion for frø, relationer og branchen som helhed har han været en central del af vores rejse og udvikling.
Vi vil derfor gerne invitere kunder, samarbejdspartnere, kolleger og venner af huset til afskedsreception:
Bejo
Bejo Nordic A/S | Energivej 7 | 5492 Vissenbjerg | Danmark
T +45 6447 1300 | E bejonordic@bejonordic.dk | W www.bejonordic.dk

Fredag den 22. maj 2026, kl. 13.00.
Bejo Nordic, Energivej 7, 5492 Vissenbjerg
Af hensyn til forplejningen er tilmelding nødvendig senest den 13. maj på bejonordic@bejonordic.dk eller telefon 6447 1300.
Kom og vær med til at fejre Karstens lange og imponerende karriere – og til at sige tak for indsatsen, samarbejdet og de mange gode minder.
Vi glæder os til at se jer.
Med venlig hilsen, Team Bejo Nordic




Gasa Nord Grønt rundede i 2025 en milliardomsætning, idet andelsselskabet kom ud med et overskud på 4,7 mio. kr. og en omsætning på 1,03 mia. kr. Det er en markant fremgang i forhold til 2024, hvor der var et underskud på 3,3 mio. kr. og en omsætning på 975 mio. kr. Ifølge ledelsesberetningen er årets resultat positivt påvirket af en større tilpasning og reduktion af organisationen samt en øget fokusering på udgifter. Bruttoavancen ligger på niveau med året før. 2025 blev et år præget af uenighed blandt Gasa Nord Grønts andelshavere omkring fremtidig struktur og organisering. En mulig fusion med Gasa Odense FrugtGrønt blev nedstemt på en ekstraordinær generalforsamling. Dette har bevirket, at flere af selskabets andelshavere har meldt sig ud, og ifølge ledelsesberetningen vil det betyde en reduktion i selskabets omsætning i 2026 på 30-40 procent, så omsætningen forventes at lande på ca. 575 mio. kr. og et overskud på 1,5-2 mio. kr. Via EU-driftsfonde investerede selskabet i 2025 netto 40,6 mio. kr. i udstyr hos medlemmer samt 14 mio. kr. i bl.a. rådgivning, økologiske frø, markedsdata og kvalitetskontroller. Det samlede driftsprogram var reduceret med 25 procent i forhold til 2024. Selskabet vil fremover have fokus på bl.a. tiltrækning af nye andelshavere, der skal bidrage til et øget og differentieret vareudbud, så positionen på markedet styrkes. Ifølge hjemmesiden ejes andelsselskabet i dag af 40 producenter og har ved seneste årsskifte flyttet hjemsted fra Aarhus til Odense.
Et nyt hold gartnere er sprunget ud fra Jordbrugets UddannelsesCenter Århus. Det drejer sig om fem planteskolegartnere, 11 væksthusgartnere og 12 havecentergartnere, der nu er klar til at sikre fagligheden i fremtidens gartnerierhverv. De nye gartnere er udlært fra et bredt udsnit af planteskoler, gartnerier og havecentre fordelt i hele landet.

HortiAdvice har pr. 1. april 2026 ansat Birgitte Pedersen, 62 år, som kernefrugtkonsulent. Hun er faglært gartner og hortonom og har stor erfaring fra branchen, hvor hun blandt andet har arbejdet hos Fejø Forsøgsplantage, Dansk Kernefrugt, Gasa Nord Grønt og senest Fejø Frugt. Birgitte Pedersen har kontor hos HortiAdvice i Odense.

Container Centralen, CC, har udnævnt ny COO og ny CCO i sin øverste ledelse. Det sker for at understøtte virksomhedens strategiske fokus på at udvide sine tjenester indenfor genanvendelige transportartikler, RTI’er, til gartneribrugets forsyningskæde. Nanne van der Burg tiltrådte som COO pr. 1. marts 2026. Han har bred operationel erfaring i ledende stillinger inden for logistik og supply chain, senest i gartneribranchen. Gertjan Hakkers er udnævnt til CCO pr. 1. april 2026 og kommer med omfattende international erfaring senest som administrerende direktør og kommerciel direktør i en organisation, der er aktiv i bl.a. gartnerisektoren.

Det hollandske salgsselskab Royal FloraHolland kom godt ud af 2025 takket være den næsthøjeste omsætning i historien kun overgået af 2021. Totalomsætningen, der gav sorte tal på bundlinjen, løb op i 5,4 mia. euro mod 5,3 mia. euro i 2024 og 5,6 mia. euro i rekordåret 2021. Den forøgede omsætning skyldes først og fremmest højere gennemsnitspriser. Når det gælder blomster, var priserne 3 procent højere end året før og for planter 1 procent højere. I en pressemeddelelse fremhæves desuden stram omkostningsstyring som baggrunden for det positive resultat, der blev realiseret trods det, at mængden af blomster og planter omsat faldt med 2 procent i forhold til året før. Organisationens konstituerede CEO David van Mechelen ser med fortrøstning på 2026.
- Vi har en professionel organisation og medarbejderskare på plads, og med vores digitale og logistiske platforme er vi gearet til at se fremad med fortrøstning trods en vanskelig start på 2026 og den aktuelle globale turbulens, siger David van Mecehelen, der forventer et udfordrende år, hvor der fortsat vil være behov for stram økonomisk styring, effektivisering og fokus på produktivitet.
05.-08.05.2026 Robotbrag, Odense
19.-23.05.2026 Chelsea Flowershow, London, UK
21.-23.05.2026 Madens Folkemøde, Nykøbing Falster
29.-31.05.2026 Roskilde Dyrskue, Roskilde
02.06.2026 Danske Planteskoler, temadag om AI i markbrug 02.06.2026 Workshop, OptiClean, Force Technology, Vejen 03.06.2026 Handelspladsen for potteplanter, Odense
05.-07.06.2026 Det Fynske Dyrskue, Odense
09.-11.06.2026 GreenTech, Amsterdam
09.-12.06.2026 FlowerTrials, Tyskland og Holland
12.06.2026 Sommerudflugt, Avlerforeningen af Danske Spiseløg
17.06.2026 Danske Planteskoler, generalforsamling
22.-24.06.2026 Spoga-Gafa, Köln, Tyskland
24.-25.06.2026 Borgeby Fältdagar, Borgeby, Sverige 26.06.2026 Pæredag, Fruitbedrijf van Rossum, Holland
02.-04.07.2026 Landsskuet, Herning
08.-12.07.2026 RHS Badminton Flower Show, Gloucestershire, UK 01.-02.08.2026 Nordfyns Rosenfestival, Bogense 04.-06.08.2026 Food Festival, Århus
12.-13.08.2026 Danske Planteskoler, Plantefagmesse, Odense
12.-13.08.2026 Handelspladsen for potteplanter, Odense 16.-18.08.2026 Formland, Herning 21.-30.08.2026 Copenhagen Cooking med æbler som hovedtema Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk


… derfor søger vi en gartner, der vil overtage arbejdet med den daglige drift af skolens væksthusgartneri samt hjælpe med den praktiske del af uddannelsen af fremtidens gartnere.
Jordbrugets Uddannelses Center Århus søger en uddannet og fagligt stærk gartner med branchekendskab. Du skal trives med ansvar og have lyst til arbejdet med unge mennesker. Du bliver en del af et engageret team og får en varieret hverdag med både praktisk gartneridrift og oplæring af gartnerelever i vores oplæringscenter i Beder syd for Aarhus, hvor du får mulighed for at præge både planlægning, produktion og elevernes læring i et dynamisk uddannelsesmiljø.

Joel Klerk Planteskole inviterer til
Syrendag
Torsdag d. 21. maj 2026
SeÊheleÊprogrammetÊpåÊwww.klerk.dk
Udover syrener har vi et spændende temaoplæg om: Vanding, rodudvikling og klimarobusthed

Ansøgningsfrist er 20. maj 2026 med tiltrædelse senest 1. august 2026.
Læs hele jobopslaget på www.ju.dk → Om skolen → job hos JU.
For mere information om jobbet kontakt uddannelsesleder Charlotte Weiersøe Henriksen, tlf. 2723 5745

ANALYSER

Fyns Gartnerimaskiner A/S Smedemestervej 1

agro@eurofins.dk, www.eurofins.dk
fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14 Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Vi kører i hele landet - Døgnvagt. Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer. Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.
LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk
Poul Erik Mobil: 40 26 09 44
Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz
- dengröna näringens certifiering och kontroll sedan 1953
Vi har en lång erfarenhet av certifiering och gör det lätt för Sverigeslantbruks- och livsmedelsföretag att göra rätt enligt IP, GlobalG.A.P., KR AV och EU:s förordning om ekologisk produktion. Du kan dessutom se framemot konkurrenskraftiga priser

Våra erfarna revisorer finns nära dig vardu än bor i Sverige. – Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

Vi har stor erfaring med certificering og gør det nemt for landbrugs- og fødevarevirksomheder at gøre det rigtige ifølge GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP og KRAV.
Langstedvej 61, 5690 Tommerup
Du kan også se frem til konkurrencedygtige priser.
AUTOMATISERING
Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig, uanset hvor du bor i Danmark.
Indhent tilbud via certifiering@smak.se
E-mail: lis@introcert.dk Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

NNZ Nordic ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67 Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk 100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri
Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Tlf.: 64 73 12 59 ApS
bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk
Bk-pack ApS
Jordløse Møllevej 27, 5683 Haarby
Jordbærbakker / Plastbakker
Telefon 64 73 12 59
Papirposer / Plastposer
E-mail: bk-pack@bk-pack.dk www.bk-pack.dk, www.butik.bk-pack.dk
Fuglenet – Bionet - Tætvævede PP-sække – Kvalitetsnet til ethvert formål
Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Fuglenet til vinplanter
PP sække tætvævet
Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com, schur.com Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.
Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com schur.com
ST PLAST a/s

4XROBOTS A/S


Unsbjergvej 2B, 5220 Odense SØ +45 53 56 37 50 info@4XROBOTS.com www.4XROBOTS.com
Sikre robotløsninger med lav investering, der erstatter manuelle opgaver
BEKIDAN Maskinfabrik A/S Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev
Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk
Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.
DANVAN A/S
Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99
SMAK Certifiering AB Hedvig Möllers gata 12 SE-223 55 Lund Tlf. +46(0)20 61 62 63 certifiering@smak.se www.smak.se
Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig uanset hvor du bor i Danmark. Certificering i henhold til GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP-certificeret produktion, KRAV.
CO2
Strandmøllen A/S Strandvejen 895
DK-2930 Klampenborg +45 701 02 107 www.strandmollen.dk
Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

Lukketråd - Sygarn
Kontakt os og få et tilbud
BUNZL FOOD
Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk
Hassø
Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10
E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring.
Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage
SCANDINAVIA A/S
Horticoop Scandinavia A/S
Omega 15, 8382 Hinnerup
Telefon +45 87 36 99 00
E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk
til ethvert formål.......
Falkevej 3, DK-6705 Esbjerg Ø Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk Mail: sales@st-plast.dk Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt. Op til 100% genanvendt plast.

UNI-TROLL EUROPE APS
Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120
Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier. 3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål). Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Pool-koncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com
UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL FAGLIGE ORGANISATIONER

DUG-Danmark
Den Unge Gartner
info@dug-danmark.dk www.dug-danmark.dk
FORSIKRINGER

Olssons Frø AB
Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se
Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se
Spira Forsikring
Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.spira.dk kontakt@spira.dk
FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container Baumschulen GmbH
Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de
Phone +49 4101 553267
Blåbær og Hascap
FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER

Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk
Jelitto Staudensamen GmbH
Am Toggraben 3 29690 Schwarmstedt Deutschland/Germany info@jelitto.com, www.jelitto.com Phone +49 5071/9829-0 Fax +49 5071/9829-27
JH Planter ApS ”Hyldegård” Ingersvej 4 Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS
Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter
Steenbek A/S
Korden 15, 8751 Gedved
Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek.dk www.steenbek.dk
Blomsterløg til potte og snit. Alt i stiklinger og småplanter. Speciale i Orchideer.
GØDNING OG PLANTEVÆRN
D-UC.DK
(Danish-Ukrainian Connections)
Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999
Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707
Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk
Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40
Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42
Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10 Fyn:
Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12 Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12
Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83
Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59
SW Horto
Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk
Din leverandør af grøntsagsfrø, blomsterfrø, læggekartofler, krydderurter, jordbærplanter og kvalitetsspagnum
Dansk Gartneri Montage ApS
Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev
Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

FLEXGARDIN
Gardiner i alle afskygninger
Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV
Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk
EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4 & 9, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21
Maryna Masliuk: tlf. +45 29 77 75 84 Mail: maryna@bioproduction.dk
Christian Lund: tlf. 51 30 25 02 E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk
Baltic Workforce
Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.com
Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager –produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT

Travel to Farm www.t2f.dk · Tlf. 33 39 46 40
E-mail: t2f@t2f.dk Udveksling af praktikanter i den grønne sektor

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby
Tel. 62 63 12 25
Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14
Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk
DLG
Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk
Vi kører i hele landet - Døgnvagt. Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer. Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.
GARDITEC ApS
Specialist i væksthusgardiner
Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup
Telefon 63 76 70 50
Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk
SIMA Drivhusservice
v/ Ejnar Davidsen
Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163
Sima-service@mail.tele.dk Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.
SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk
IT

NetPlan system design.dk ApS Overvejen 71, 5792 Årslev
Telefon 62 67 17 57
E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.
Dansk VandingsTeknik
Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.
DANVAN A/S
Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99
SCANDINAVIA A/S
bl.a.: gasmotorer og udstyr. af anlæg. maskinrum og kedelhaller. udstyr.
Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00
nærmere om vores tilbud kommissionsaftaler. bjerge, VI flytter resten. fremtidige
E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk
Færch Køl

Hesthøjvej 7, 7870 Roslev
Telefon 96 76 12 24
VI HAR STOR ERFARING I AT BAKSE RUNDT MED STORE ELEMENTER...
JMF A/S - Jysk Maskin Flyt Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle Tlf. +45 24 84 33 22
Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning.

Landsdækkende Salg, service og montage af Køle og fryse rum Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg CO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost anlæg Varme genvinding Brine køling Alarm anlæg ADAP-KOOL overvågning Energi opImering Fugtstyring
37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk

post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk
Landsdækkende service af køle-/fryserum til konkurrencedygtige priser.
ODENSE Køleteknik
Odense Køleteknik ApS
Kratholmvej 64, 5260 Odense S Telefon 66 17 44 15
DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.odensecool.dk
www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk
Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og fryseanlæg
MARKEDSFØRING


HS Maskinimport v/Holger Suhr
Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org
Maskiner og udstyr til frugtavl.
SCANGROW ApS
Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk
E-mail: scangrow@post1.tele.dk
DGT by Senmatic
Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg
Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11
E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy
Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.
Max Weishaupt A/S
Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice Glostrup 43276300 Fredericia 75101163 Aalborg 98156911
B & V Køleteknik ApS Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85
E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk
Gartner Tidende
Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk Tlf. 2137 9806
Vi laver alt indenfor tryksager. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.
Floramedia Deutschland Gmbh
Hr. Michael Schach
Steinbeisstrasse 9, D-70736 Fellbach
Tyskland
T +49 (0)711 51 85 82 - 42 michael.schach@floramedia.de www.floramedia.de
Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor.
MASKINER

Maskinservice
CB Maskinservice v/ Carsten Bonde
Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68
E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk
Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter. www.grimme.dk
Uffe: 40 28 13 74 ·Palle: 20 10 26 37
Vores passion er maskiner til kartoffel og grøntsagsproduktion. Alt indenfor køl & ventilation til opbevaring og lagring. Optisk sortering af løg & kartofler.
Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70
E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk
Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk
REGNSKAB OG REVISION
BDO
Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst. Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk
Kovsted & Skovgård
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk
Revision 360
Statsautoriserede Revisorer Tlf. 69 17 55 00
E-mail: info@revision360.dk www.revision360.dk
GLS-A, 3F, HK og Dansk Metal Fælles rådgivning om efteruddannelse og arbejdsmiljø til overenskomstdækkede virksomheder i de grønne brancher. www.dgkt.dk Tlf. 20 13 87 89, bive@gls-a.dk
HortiAdvice
Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk
Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Vicath EQ ApS
Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44,
E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software
SOFTWARE
HortiAdvice Specialist i produktionsplanlægning. www.hortiadvice.dk/greenplan
Mail: greenplan@hortiadvice.dk greenplancloud@hortiadvice.dk
Telefon +45 23 49 66 14
Udvikling, salg og support af Greenplan Cloud, samt support af Greenplan Raven.
TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS
Krogen 11, 8250 Egå
Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk
SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00
E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Olssons Frø AB
Mogatan 6, S254 64 Helsingborg
Tlf. +45 40 33 37 22 · www.olssonsfro.se
Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se
SW Horto
Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af fiberdug, ukrudtsdug og insektnet. Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.
Bevo Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk
Tel.: 66 19 25 45
Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.
Danvan A/S
Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg. UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ
Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk
Jiffy A/S
Industrivej 4, 8550 Ryomgaard
Tlf.: 86 39 43 88
Email: sales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com
Alle former for formeringssystemer
Substrater, tørv, potter og kokosprodukter
Pindstrup Mosebrug A/S
Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk
SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk
Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselfos, ScanPeat og Holmebo. Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning.
VÆKSTHUSE OG TUNNELLER
SCANDINAVIA A/S
Horticoop Scandinavia A/S
Omega 15, 8382 Hinnerup
Telefon +45 87 36 99 00
E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk
DGT by Senmatic
Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk
Fagerhults Garden AB Snapphaneallén 12
SE-286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se
Telefon +46 433 306 18 Salg DK kai@fagerhultsgarden.se
Direkte: +46 73 830 05 00 www.fagerhultsgarden.se
Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.
Danish Horti Supply
Rigtrupvej 30 B, Voldum, 8370 Hadsten hfr@dhsupply.dk · Telefon +45 27879400
Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.
DRIVADAN A/S
Væksthuse i totalentreprise
Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk
Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS
Svendsagervej 24, Seden, 5240 Odense NØ Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.
MP Byggeservice ApS
Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14
CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse
VÆGTE

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 kontor@hova.dk · www.hova.dk
VÆKSTLYS

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25
Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14
Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Vi kører i hele landet - Døgnvagt. Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer. Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.
SCANDINAVIA A/S
Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk
DGT by Senmatic
Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk
Nr. 5 2026 udkommer den 28. maj
Deadline den 13. maj
Nr. 6-7 2026 udkommer den 2. juli
Deadline den 17. juni
Nr. 8 2026 udkommer den 27. august
Deadline den 12. august
Nr. 9 2026 udkommer den 24. september
Deadline den 9. september
Nr. 10 2026 udkommer den 22. oktober
Deadline den 7. oktober
Kontakt Karin, hvis du skal have en annonce med i de kommende blade.
Jeep Veenhouwer
SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S
Omega 15, 8382 Hinnerup
Telefon +45 87 36 99 00
E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk
Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33, Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.
Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Iceberg
Groovin, Zorin and Jaylin: Resistance you can trust, results you can see.
Little Gem
Themes and Theory: Built to hold, proven to perform.
Romaine
Ranela: Familiar Scala power, improved confidence.

