GT04-2026

Køb danske planter Fremtidens fødevarer Grøn Dag

gartner tidende

FAGBLADET OM FRUGT, GRØNT OG PRYDPLANTER

4 | 2026 30. april

INDHOLD FRUGT & BÆR 20 Mindre N giver mere farve på æbler 32 Genbrug af substrat i table top jordbær

18 2

gartner tidende 4 | 2026

GRØNTSAGER 15 Branche under pres 26 Erfaringer fra hollandsk gulerodsproduktion 28 Optimer hygiejnen i gulerodsvaskeriet 30 Friske spidskål til marts 40 Vertikale landbrug

32

PRYDPLANTER 6 Køb danske planter 8 Helt unik og lige som de andre 14 Bureaukratiet har taget overhånd 38 Mekanisk vækstregulering virker GENERELT 12 Gartnerierhvervet på dagsordenen 16 Europa er presset i en ny verdensorden 18 Branchefest for fremtidens fødevarer 34 Plantebeskyttelse under forandring 36 Fokus på vækst på erhvervsmarkedet 40 Lodrette solpaneler

14 HVER GANG 10 Glimt 22 Dansk Gartneri Aktuelt 31 Nyt om planteværn 37 Mød Månedens Gartner 42 Navne 43 Det sker gartner tidende 4 | 2026

3

LEDER

Udgiver: HortiAdvice Hvidkærvej 29 DK 5250 Odense SV Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Af: Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri

Medlemsblad for Dansk Gartneri 142. årgang Udkommer næste gang den 28. maj 2026 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt ISSN 0106-8393

Grøn Dag midt i valgkampen Grøn Dag er hvert år der, hvor vi samles i erhvervet. Det er her, vi gør status for året, der er gået, og sætter retning for det år, vi ser ind i. Årets Grøn Dag blev endnu en generalforsamling med et solidt fremmøde, gode drøftelser og engagerede debatter samt en række spændende oplæg.

Grøn Dag er mere end en intern begivenhed. Det er også en anledning til at bringe erhvervets dagsorden ind i den politiske debat. Netop derfor er Grøn Dag vigtig. Her får vi mulighed for at samle politikere og erhverv og sætte fokus på de udfordringer og rammevilkår, som er afgørende for dansk gartneriproduktion.

Layout og tryk Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

Redaktør

Lotte Bjarke Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk Fagredaktør

Annemarie Bisgaard Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk Annoncer og Abonnement

Årets Grøn Dag bar tydeligt præg af den aktuelle valgkamp. Politikere fra forskellige partier lagde vejen forbi og deltog i debatten om fremtidens rammevilkår for dansk produktion af planter, frugt og grønt. Det er positivt. Det understreger, at gartneri­ erhvervet fylder i den politiske bevidsthed – og at der er interesse for vores dagsorden, også midt i en travl valgkamp.

For gartnerierhvervet står midt i en virkelighed, hvor kravene stiger, mens rammerne ofte halter. Investeringer i innovation og udvikling kræver stabile vilkår, adgang til finansiering og politiske beslutninger, der hænger sammen i praksis – ikke kun i ambitionerne. Det er afgørende for, at dansk gartneriproduktion kan udvikles.

Karin Svensson Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Ansvarshavende

Thomas Skovgaard Lund Telefon +45 21 63 12 62 tol@hortiadvice.dk

Grøn Dag viste, at der er lydhørhed. Men den viste også, at der er behov for mere end interesse og gode intentioner. Der er behov for konkret handling.

Når valgkampen er slut, og en ny regering er på plads, er det afgørende, at gartneri­ erhvervet fortsat står højt på dagsordenen – og at de politiske ambitioner omsættes til beslutninger, der skaber reelle forbedringer for erhvervet.

Dansk Gartneri fortsætter arbejdet for stærkere og mere stabile rammevilkår, så erhvervet også fremover kan udvikle sig og bidrage til en grøn og konkurrencedygtig produktion i Danmark.

Køb danske planter Fremtidens fødevarer Grøn Dag

gartner tidende

FAGBLADET OM FRUGT, GRØNT OG PRYDPLANTER

4 | 2026 30. april

Forside: @dichmannsdiy er blandt de Instagramprofiler, der hjælper til med at formidle budskabet ”Køb danske planter” efter Floradania Marketings planteevent for influencere midt i marts.

Foto: Lotte Bjarke

gartner tidende 4 | 2026

5

Køb danske planter

Danskproducerede stueplanter var i fokus, da Floradania Marketing midt i marts inviterede en flok influencere på gartnerivandring og workshop med forårsplanter.

Lotte Bjarke

Der er mange gode grunde til at købe dansk, også når det gælder planter til hjemmet eller haven. Grunde som enhver gartner, men desværre de færreste forbrugere, kender til. Med det mål at sprede alle de gode argumenter afholdt Floradania Marketing et forårsevent hos Easy Care Plants A/S i Allested-Vejle den 19. marts 2026.

Godt en halv snes kvinder med velbesøgte Instagram-profiler takkede ja til invita­ tionen og kom på en spændende rundvisning i gartneriet med Claus Feldborg som guide og fortæller.

Marketingchef Sofie Feldborg, Easy Care Plants, viste gartneriets flotte showroom frem og præsenterede Easy Score systemet, der med stjerner viser, hvor nem planten er at passe.

6

gartner tidende 4 | 2026

Der blev lyttet intenst, da Claus Feldborg, Easy Care Plants A/S, fortalte om produktion og produkter til en gruppe influencere på gartneribesøg på invitation fra Floradania Marketing.

Workshoppen resulterede i vidt forskellige og meget personlige kreationer fra de deltagende influencere.

Her præsenterer @dichmannsdiy sit smukke resultat.

Der blev skudt hundredvis af billeder under gartnerivandringen, så der var noget at dele på de sociale medier efterfølgende.

Influencer-arrangementet blev afholdt med støtte fra Rosanova Fonden.

Derfor kan de nu formidle til deres følgere, at danske planter er dyrket med udgangspunkt i dansk klima og årstider, at 90 procent af de danske gartnerier opsamler og genbruger regnvand, og at gartnerierne gennem de seneste 18 år har reduceret deres energiforbrug med mere end 50 procent. Den gode fortælling om biologisk bekæmpelse og kort transportvej blev også fremhævet, mens gæsterne fik hovederne fyldt med indtryk fra nogle af gartneriets 16 ha væksthuse, hvor der produceres mindst 350 forskellige varianter af grønne planter.

Viden til videreformidling Claus Feldborg, der etablerede gartneriet i 1988, fortalte, at han altid har forfulgt sin drøm om at producere lækre, grønne planter og understregede, at gartneriet sætter en ære i at være god til det grønne. Efter rundturen satte besøget i gartneriets flotte showroom en fed streg under, at den mission er lykkedes til fulde.

Det var også det spændende showroom, der dannede rammen om den efterfølgende workshop, hvor deltagerne under kyndig vejledning af stylist Pernille Albers selv kunne arbejde med et udvalg af danske forårsplanter fra forskellige gartnerier og grønne planter fra Easy Care Plants for at skabe en flot påskedekoration til sofaeller havebord.

Det foregik med stor koncentration og munter stemning og resulterede i mange flotte, personlige og vidt forskellige kreationer. Og efterfølgende i en bølge af opslag på de sociale medier, hvor alle de gode budskaber blev formidlet videre til tusindvis af følgere.

Sam­tidig lærte deltagerne – og deres følgere - at kigge efter plante­ passet på potter eller kasser i butikkerne for at finde det eftertragtede DK, der indikerer, at planten er dansk produceret. n

Der var høj stemning, da en workshop med danske planter foldede sig ud under ledelse af stylist Pernille Albers.

gartner tidende 4 | 2026

7

Helt unik og lige som de andre Interessen for planter og for at gå i haven er stigende blandt forbrugerne. Men deres incitamenter for at gå op i det grønne og dermed deres købelyst kræver afkodning.

Ved Danske Planteskolers aftenarrangement den 25. marts 2026 tog Bente Enert og Brian Christensen fra Haveselskabet deltagerne med på en spændende overflyvning af de trends, der påvirker den moderne forbruger, og oversatte dem til plantekoncepter.

Lotte Bjarke

I forlængelse af marts måneds Plante­ fagmesse og Handelspladsen for potteplanter, inviterede Danske Planteskoler til et spændende arrangement med tidens trends og ikke mindst oversættelse af dem til konkrete produkter på programmet.

Til at kaste lys over, hvad det er, der rører sig derude, og hvordan det påvirker efterspørgslen på produkter og koncepter og booster købelysten, havde brancheorganisationen entreret med kommunikations­ chef Bente Enert fra Haveselskabet og Brian Christensen fra Haveselskabets r­ ådgivning.

Ved ikke hvad de vil At det kan være noget af en udfordring at afkode forbrugeren af i dag, lagde de to ikke skjul på. Udfordrende, men også fyldt med muligheder, bare man forstår, at man ikke kan bruge sin traditionelle rygmarvsreaktion til noget som helst.

- Vi skal glemme, at der er noget, vi ved.

Det er sindssygt kontrastfyldt at være forbruger i dag. De moderne forbrugere ved ikke hvad, hvad de skal. På den ene side vil de enormt gerne være til stede og fordybe sig. På den anden side skal det hele gå vildt stærkt. De leder efter produkter, der gør dem glade, og de søger virksomheder, der er klar til at imødekomme skiftende behov.

Og så er de monsterilloyale, sagde Bente Enert og tog de lyttende deltagere med på en overflyvning af otte trends, der præger tidens forbrugere. Derefter gav Brian Chris­ tensen sine bud på, hvordan tendenserne kan implementeres i plantekoncepter, så de appellerer direkte til købelysten.

- Forbrugerne vil gøre alt på den halve tid.

Derfor er kodeordene optimer, optimer, optimer. Gør det nemt at få et hurtigt resultat.

Hurtighed er vigtigt, derfor kan man sælge mere tid med produkter, der skaber bekvemmelighed og hurtige resultater, sagde Bente Enert.

8

gartner tidende 4 | 2026

- Tænk på, hvordan man kan gøre det nemt. Fremhæv nemme planter, der ikke kan slås ihjel. ”Perfekt til dig uden grønne fingre”. Lav færdige bedpakker med vejledning og begynderkits med tre planter, jord og en vejledning. Eller hvad med planter på abonnement leveret til døren, lød forslagene fra Brian Christensen.

Sælg små øjeblikke af lykke Genbrug er værd at slå på, fordi det giver forbrugerne god samvittighed, og det er vigtigt at skilte med virksomhedens værdier og at fortælle produkternes historie. De gode historier har aldrig været vigtigere.

Konkurrencer, der engagerer forbrugerne, var et andet godt fif fra Brian Christensen.

Konkurrencer skaber oplevelser, og det er oplevelser, der huskes.

I en turbulent verden er det også vigtigt at sælge små øjeblikke af lykke og få folk til at føle, at de er en succes. Hvad er bedre til det end at vande en plante?

- Hvad gør man for at købe lidt lykke? Det skal handle om følelser og stemninger. Forkæl-dig-selv-planten. Weekendforkælelse.

Eller hvad med at genopfinde bryllups­ træet og fødselstræet. Det handler om at skabe følelsen af velvære og lykke, pointerede Brian Christensen.

Raketvidenskab for begyndere Med trenden ”Tal direkte til mig” understregede Bente Enert, at følelsen af at blive set og føle sig unik er ekstremt vigtig for de moderne forbrugere.

- Jeg vil være unik, men jeg vil ikke være alene. Det er ultimativt kontrastfyldt at handle med dem. Det er følelsen af at blive set og forstået, der er vigtig. Af at der bliver talt direkte til mig. Derfor er det ekstremt, så meget magt influencere har. De flytter simpelthen forbrug, fordi de giver følelsen af, at her kommer anbefalinger direkte fra en privatperson i samme situation som jeg, sagde Bente Enert.

Brian Christensen tilføjede, at det derfor er afgørende vigtigt at segmentere sine målgrupper, så man henvender sig forskelligt til f.eks. børnefamilien og det modne ægte­ par.

- Det gælder om at tale ind i, hvem de er.

Skab følelser. ”Den gør din stue hyggelig”.

Skab unikke produkter. Skæve træer, limited editions. Det gælder om at få køberen til at føle, at produktet er lavet specielt til hende eller ham – men ikke mere specielt, end at andre også gerne vil have det. Det er en ­balancegang, sagde Brian Christensen.

Helt overordnet er det af væsentlig betydning at tale til forbrugerne, så de forstår det, man siger. Det er ikke længere nok at sige, nu er det tid at lægge løg. Det er ikke raketvidenskab, men der er rigtig mange, der ikke ved hvorfor eller hvordan. Mange ved ikke engang, hvad en staude er. I ved det hele. Det gælder om at omfavne alt det, forbrugerne ikke ved om planter, var budskabet fra Bente Enert og Brian Christensen. n

Otte trends

- Vil gøre alt på den halve tid - Genbrug er ikke kun for gevandter - Den etiske forbruger - Gamification og leg - Naturen som megatrend - Tal direkte til mig - Sundhed og velvære

Gartnerier og Planteskolers Lederuddannelse

"Gartnerierne udvikler sig hurtigt, og derfor har branchen brug for ledere, der kan omsætte ny viden til praktiske løsninger.

Uddannelsen giver medarbejderne de kompetencer, virksomhederne efterspørger.

Det er afgørende, at vi har en uddannelse, der matcher virkeligheden i gartnerier og planteskoler og giver medarbejderne mulighed for at udvikle sig fagligt."

Mathias Christensen, Direktør i Gunnar Christensens Planteskole A/S

Send dine medarbejdere på branchens egen uddannelse - med refusion fra kompetencefonden GPL-uddannelsen er udviklet i samarbejde med branchen, og fokus er på at give deltagerne kompetencer til at understøtte udviklingen af deres arbejdsplads. Det sikrer, at du får medarbejdere med faglig og praktisk viden, der gør din virksomhed stærkere hver dag.

AKADEMIFAG PÅ UDDANNELSEN · · · · · ·

Kommunikation i praksis Ledelse i praksis Innovation i praksis Lean-ledelse i praksis Teamledelse og anvendt økonomi Afgangsprojekt

For tilmelding og yderligere information kontakt: Bill Vernegren, bive@gls-a.dk, +45 2013 8789

“For mig er det afgørende med en lederuddannelse, der tager udgangspunkt i vores branche. Jeg uddelegerer gerne ansvar til mine dygtige medarbejdere, men det er vigtigt, for både den enkelte og for vores virksomhed, at de bliver klædt på til opgaven.

Med denne uddannelse styrker vi vores medarbejdere – og sammen kan vi løfte branchen ind i en fremtid med plus på flere bundlinjer.”

Mette Lorentzen, Direktør i Gartneriet Pedersen A/S

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

gartner tidende 4 | 2026

9

GLIMT | fra nær & fjern Tæge udvider sit habitat

Flertal for mere dansk frugt og grønt

I løbet af det seneste år har marmoreret bredtæge, Halyomorpha halys, udvidet sit levested i Nordtyskland. Den er fundet på de samme lokaliteter i både 2024 Foto: Herman Helsen og 2025, og forskere ved Obstbauversuchsanstalt i Jork konkluderer, at tægen kan overvintre og etablere sig på denne breddegrad. Tægen bredte sig fra Hamburg og 12 km vestpå i 2024 og yderligere 16 km i 2025, så den etablerede sig i det massive æbleområde i Altes Land. Der er dog endnu ikke konstateret skader efter tægen i området.

Samurai-hvepsen, Trissolcus japonicus, der kan bekæmpe den marmorerede bredtæge biologisk, bevæger sig også sikkert fra syd og mod nord, men man forventer, at der vi gå nogle år, inden den er nået frem til det nordtyske område, skriver magasinet EFM.

Hvis politikerne vælger at sænke momsen på frugt og grønt fra 25 procent til 0 procent, vil der være et restbeløb fra momsaftalen, som kan anvendes på en række andre initiativer, skriver Dansk Vegetarisk Forening i en pressemeddelelse. Foreningen foreslår, at restbeløbet fra en mulig nulmoms skal gå til at støtte mere dansk produktion af frugt og grønt. I dag importerer Danmark cirka 90 procent af al frugt og cirka 75 procent af alle grøntsager, viser tal fra Madkulturen 2025.

Ifølge en undersøgelse, som Voxmeter har lavet for Dansk Vegetarisk Forening, er ca. 80 procent af danskerne helt eller overvejende enige i, at politikerne bør støtte dansk produktion, så der kommer flere danske varer og mindre import. Samtidig ønsker godt halvdelen af danskerne gratis efteruddannelse til landmænd, der vil omlægge til mere frugt, grønt og bælgfrugter.

Frankrig strammer pesticidkrav Frankrig har taget initiativ til at begrænse import af frugt og grønt­ sager med rester af visse pesticider. Initiativet følger efter pres fra franske avlere, som ikke accepterer import af produkter med pesticider, de ikke selv har tilladelse til at anvende længere. Tiltaget vedrører plantebeskyttelsesmidler, der ikke er godkendt i EU, og gælder kun produkter fra lande uden for EU. Det drejer sig især om produkter fra latinamerikanske lande med rester af fungicider som carbendazim, benomyl, thiophanat-methyl og mancozeb. Disse midler anvendes bl.a. i kernefrugt, stenfrugt, citrusfrugt og druer samt i tomat, avocado, aubergine og ærter. Frankrig indfører strenge inspektioner af disse produkter. Import af kartofler behandlet med ukrudtsmidlet glufosinat er også blevet forbudt til Frankrig.

Det franske forbud blev underskrevet 5. januar 2026, og den 7. januar 2026 blev der på et møde mellem EU’s landbrugsministre fremsat et forslag, der har til formål at forbyde import af produkter til EU med carbendazim, benomyl og thiophanat-methyl, skriver EFM.

Nye overenskomster GLS-A og 3F Den grønne Gruppe har indgået nye overenskomster på det grønne område.

Aftalerne giver virksomhederne bedre muligheder for at tilpasse drift og arbejdskraft til branchens behov. Overenskomsterne indeholder forenklinger, der gør administrationen lettere for virksomhederne. Samtidig indføres nye arbejdstidsregler, som giver øget fleksibilitet og bedre muligheder for at planlægge arbejdet i forhold til sæsonudsving og produktion. For at understøtte rekruttering indføres en startløn for uerfarne medarbejdere, og i forhold til udenlandske praktikanter er der enighed om, at de skal aflønnes på samme samlede niveau som erhvervsuddannelseselever, så det afspejler, at de er i Danmark i en uddannelsesstilling.

- Vi har opnået vigtige aftaler om løn, som er afpasset til uerfarnes kompetencer. Samtidig har vi sikret regler, som giver vores medlemmer mulighed for at indgå mere fleksible aftaler om arbejdstid samt servicering af virksomheder, der har brug for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft, siger en tilfreds Helle Reedtz-Thott som formand for GLS-A.

Blomsterbønder på Chelsea Flower Show Når det legendariske Chelsea Flower Show løber af stablen 19.-23. maj i London, vil der for første gang være en mini flower farm at opleve. Bag den står de engelske blomsterbønders markedsførings­ organisation Flowers from the Farm.

- Det er en fantastisk mulighed for branchen til at demonstrere værdien af vores snitblomster både for økonomien og økologien på de britiske øer, siger Georgie Newbery, der selv er blomsterbonde og formand for Flowers from the Farm. Frivillige fra organisationen opbygger en mini flower farm, hvor et stort sortiment af de blomster, der dyrkes af de britiske blomsterbønder, vises frem i et autentisk miljø. Initiativet er sat i verden for at styrke de besøgendes opmærksomhed på lokalt producerede blomster fra små virksomheder med fokus på miljøvenlig produktion.

10 gartner tidende 4 | 2026

GLIMT | fra nær & fjern Puslespil med forårsmesser Floradania Marketings Handelspladsen for Potteplanter og Danske Planteskolers forårsversion af Plantefagmessen udspillede sig for anden gang side om side den 25. marts 2026. Der var forår i luften, da 53 udstillere på Handelspladsen og 13 på Plantefagmessen viste sæsonens produkter frem – et udstillertal på niveau med sidste år. Til gengæld var antallet af besøgende af flere årsager lavere end i fjor, og mange efterlyste en tidligere placering i forhold til forårstravlhed og påske. I alt 419 gæster kiggede forbi i år mod 699 i marts 2025 og 565 i 2024, da planteskolerne ikke deltog.

- Besøgstallet var som forventet lavere i år, for placeringen af forårshandelspladsen er altid et større puslespil, hvor der skal tages hensyn til både påske, udenlandske messer og hvornår, der er flest, der har planter klar til sæsonen, siger Louise Vendelkær Spenner fra Floradania Marketing.

Elasto forbedrer effekten af dine planteprodukter Elasto G5 er en adjuvans, der er formuleret til at få mest muligt ud af planteprodukter.

Produktet forbedrer retention, spredning og optagelse, hvilket reducerer risikoen for produkttab.

Flere tyske porrer Arealet med porrer i Tyskland har samlet set vist en svagt positiv udvikling over en årrække. I perioden 2015-2024 blev arealet udvidet med knapt én procent om året og nåede i 2024 op på 2.376 ha, hvilket var fem procent mere end året før. De tre største dyrkningsområder er Nordrhein-Westfalen, Niedersachsen og Rheinland-Pfalz. Niedersachsen har haft den største relative vækst med en årlig stigning på omkring 5 procent, mens Rheinland-Pfalz har oplevet et markant fald i arealet.

I Holland voksede porrearealet markant i 2024 og nåede op på 3.176 ha – en stigning på 14 procent i forhold til året før. Det er første gang i ni år, at det hollandske porreareal er over 3.000 ha. I løbet af de seneste 10 år er porrearealet i Holland i gennemsnit vokset med tre procent årligt, skriver AMI Markt.

Ny, skotsk blåbærsort Efter flere års forædlingsindsats lancerede skotske James Hutton Institute i sensommeren 2025 den første britisk forædlede blåbærsort. Sorten hedder ’Highland Charm’ og kombinerer ifølge forædlerne høje udbytter med stor frugtstørrelse, god smag og holdbarhed, skriver instituttet på sin hjemmeside.

Den storfrugtede highbush-sort har givet fine forsøgsresultater i flere år og er afprøvet af avlere i både Storbritannien, Holland, Ukraine og Australien, hvor den har klaret sig godt. Britiske forbrugere køber i øjeblikket omkring 60.000 tons blåbær om året, og 90 procent af dem importeres fra udlandet. ’Highland Charm’ er på vej igennem en licensproces, og den forventes at være på supermarkedernes hylder om to-tre år.

Syngenta Ornamentals Følg os på LinkedIn

gartner tidende 4 | 2026

11

TEMA | Grøn Dag

Gartnerierhvervet på dagsordenen Dansk Gartneris medlemmer og gæster på Grøn Dag samt inviterede politikere var enige om, at det er nødvendigt, at gartnerierhvervet kommer mere på den politiske dagsorden.

Kommunikation er en af nøglerne.

Lotte Bjarke

Når Dansk Gartneri afholder generalforsamling, er det årets bedste anledning til at mødes på tværs af hele erhvervet for at sætte fokus på fælles udfordringer i en verden og hverdag, der forandrer sig med lynets hast og er præget af store, ofte ufor­ udsigelige udfordringer på mange fronter.

Grøn Dag samler brancheorganisationens medlemmer og en lang række aktører og samarbejdspartnere i branchen, der i sagens natur har et interessefællesskab med gartnerierne. Også fra politisk hold er dagen en lejlighed til at vise sin interesse for erhvervet og komme til orde med sine synspunkter – ikke mindst midt i en valgkamp.

Overskriften for årets mange indlæg den 12. marts kunne være den for erhvervet livsvigtige kommunikation med politikere

såvel som samfundet i almindelighed, der kan være med til at sætte den danske gartneri­produktion og i særdeleshed de danske produkter på både politikernes og forbrugernes dagsorden. Her får du en række nedslag fra dagens input og debat.

Behov for en saltvandsindsprøjtning Hans Kristian Skibby, MF Danmarksdemokraterne, slog til lyd for, at frugt og grønt har behov for en saltvandsindsprøjtning og bekymrede sig over en tendens, der reducerer eller ligefrem eliminerer bevidstheden om, hvor tingene kommer fra.

- Der er ingen, der klapper, når man taler om fødevareerhverv blandt de unge. De vil arbejde med AI og udvikling. De skal ikke lave fødevarer, og de tænker ikke over, hvor blomsten på bordet kommer fra, sagde Hans Kristian Skibby.

- Det er ærgerligt, at der ikke er mere fokus på det, for hvad er det for en fremtid, vi ser ind i. Skismaet i forhold til frugt og grønt er, at andelen, der bliver produceret i Danmark, bliver mindre. Hvis man så møder en mur fra politiske partier, der bare siger pyt, og hvis man skal konkurrere på en ulige platform, så kommer man til at tabe mange. Det, der er opgaven for os politikere, er, at vi skal have omlagt produktionen til mere klimavenlig og bæredygtig, men samtidig skal vi have produktiviteten op, så det ikke ender med blodrøde tal. Derfor er vi nødt til at have en handleplan for lang­ varige investeringer og finanseringer, lød det fra folketingspolitikeren, der også ønskede sig en generelt lavere fødevaremoms.

Jørgen Andersen, Thoruplund, styrede som dirigent slagets gang, da Dansk Gartneri holdt generalforsamling på Grøn Dag den 12. marts 2026.

12 gartner tidende 4 | 2026

Alt for mange benspænd Torben Lyngsøe Povlsen, der var folketings­ kandidat for Venstre (men ikke opnåede valg/red.), kom på lynvisit på Grøn Dag, hvor han opfordrede til, at de danske føde­vare­ erhverv sammen slår et slag for en ”dansk tallerken” med både kød, frugt og grønt.

- Vi står med en stærk, grøn sektor, der skal leve i samhørighed med det politiske system. Men I møder alt for mange benspænd med fjernede tilskudsordninger og en gartneriforordning, der ikke kommer igennem. Vi skal have erhvervet med ind i beslutningsprocesserne, og det skal ikke være alt for bureaukratisk og besværligt at arbejde med. Der er så mange mulig­heder for den grønne sektor, når det fossile forsvinder, sagde Torben Lyngsøe Povlsen, der henviste til mulighederne i at produ­ cere grønne fibre.

Der er brug for danske gartnerier Jacob Jensen fra Venstre, der er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, havde sendt en kort videohilsen til de danske gartnere i anledning af Grøn Dag, der blev afspillet i forbindelse med generalforsamlingen. I den takkede han for samarbejdet og nævnte udmøntningen af CO2-kompensationen og forbedring af rammebetingelserne som vigtige emner på den politiske dagsorden.

- Der er brug for gartnerier, der producerer gode, sunde, danske fødevarer. Efter et valg vil vi arbejde for at sikre, at der er danskproducerede fødevarer i butikkerne, sagde Jacob Jensen.

Arbejdskraft er et kæmpeproblem Anne Marie Hagelskjær Smit, der er direktør for arbejdsgiverforeningen GLS-A, fokuserede i en kommentar på et stort behov for fælles kommunikation fra hele den

Martin Hjort Jensen, viceformand Landbrug & Fødevarer.

grønne branche og for store udfordringer med at skaffe arbejdskraft.

- Tak for invitationen og en fin beretning, som desværre i lange træk var ret deprimerende. Rammevilkår, CO2-afgift, emballage.

Alt det, der er ramlet ned i et enkelt år. Der er meget mere, erhvervet kan gøre sammen, og det er meget vigtigt, at der er en kanal ind til Christiansborg. Der er så mange gode kræfter i det her erhverv, at vi skal slå pjalterne meget mere sammen. Jo mere vi kan gøre sammen, jo stærkere stemme får vi på Christiansborg, lød opfordringen fra GLS-As direktør, der fortsatte med at sætte fokus på udenlandske praktikanter i gartnerivirksomhederne.

- Der er et kæmpepres på praktikantordningen fra politisk side, hvor man nærmest betragter det som underbetaling af udenlandsk arbejdskraft. Det er et af de ­områder, hvor vi skal kæmpe hårdt. Det er en virkelig vigtig ordning for vores sektor, hvor arbejdskraft er et kæmpeproblem, sagde Anne Marie Hagelskjær Smit.

Husk de små gartnerier De kompensationsordninger, gartnerierne er stillet i udsigt i forbindelse med CO2-afgiften, kan man kun komme i betragtning til, hvis man har en virksomhed af en vis størrelse med et vist forbrug. Et forhold, der vækker undren blandt nogle af Dansk Gartneris medlemmer.

- Det er fantastisk at høre om kompensationsordninger til højre og venstre. Men hvordan med ordninger til små gartnere, spurgte Torben Uffe Henriksen, Gartneren i Nonnebo.

- Kan man ikke få nogle mindre gartnerier med i udvalgene bag kompensations­ ordningerne. For små gartnerier betyder de penge rigtig meget. Man bliver faktisk tilgodeset ved ikke at gøre noget. Jeg skulle

Hans Kristian Skibby, MF Danmarksdemokraterne.

være blevet på kul, lød det fra potteplante­ gartner Troels Krogh Larsen.

Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri, pointerede, at kompensationsordningerne desværre har været det muliges kunst, og at de små gartnerier ikke er glemt.

- Det er ingen god ordning, og den skal tages op igen, så alle får glæde af den, sagde han.

Mangel på politikere Morten Christiansen, Gartneriet Hedegaarden, efterlyste mere interesse for Grøn Dag og for erhvervet i almindelighed fra politisk hold.

- Vi er hårdt ramt af en CO2-afgift, og der er mangel på politikere, vi kan snakke med om udfordringen. I dag har vi et afbud, én der gik hurtigt og en videohilsen, pointerede han.

Mette Lorentzen, Gartneriet Pedersen, kunne følge Morten Christiansens frustration, men understregede erhvervets eget ansvar for kommunikation.

- Det er så nemt at banke på andre, men vi har jo selv en opgave i at fortælle politikerne, hvad der foregår. Måske har vi fejlet lidt i kommunikation og markedsføring.

Måske skal vi stå lidt mere sammen, for vi har så mange fælles interesseområder, sagde hun.

Fra Jacob Søegaard Nielsen, der er næst­ formand i Dansk Gartneri, lød opfordringen, at man får mere gang i invitationer til poli­tikerne om at komme på gartneribesøg.

- Der skal måske nogle invitationer til, før det giver pote, men man skal ikke give op, betonede han.

Fakta og faglighed i debatten Martin Hjort Jensen, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer, takkede Dansk Gartneri for et godt samarbejde og understregede betydningen af fællesskabet.

- Når jeg lytter til jeres beretning og tænker på, hvad vi bøvler med i dansk landbrug, kan jeg se, at vi deler et skæbnefællesskab.

Vi mangler en nuanceret debat med fakta og faglighed frem for følelser og fornemmelser. Det er svært lige nu, men vi har rigtig mange dagsordner til fælles bl.a. omkring Fødevareklyngen. I Landbrug & Føde­ varer vil vi gøre os umage for, at I bliver hørt og set i det samarbejde. Det er vigtigt, at I er en del af vores fællesskab, understregede Martin Hjort Jensen. n

Anne Marie Hagelskjær Smit, direktør GLS-A.

gartner tidende 4 | 2026

13

TEMA | Grøn Dag

Bureaukratiet har taget overhånd Emballagedirektiv, gartnerivejledning, CO2-afgifter og digital sprøjtejournal hører til den lange række af bureaukratiske udfordringer, Nicolai Abildgaard gartnerierne bruger en masse tid på aflagde som formand i hverdagen, og som lander tungt på for Flora Dania sektoren bestyrelsens beretning bundlinjen. på Grøn Dag den 12. marts 2026.

Lotte Bjarke

Endnu et uforudsigeligt år. Det var overskriften for sidste års artikel om Flora ­Danias generalforsamling. Det kunne den være igen. For trods ønsker om det modsatte, er det ikke blevet nemmere at være potteplanteproducent i det forgangne år. Det var essensen af bestyrelsens beretning ved Flora Dania sektorens generalforsamling, der blev afholdt på Grøn Dag i Middelfart den 12. marts 2026.

- 2025 var igen et uforudsigeligt år. Det sagde vi også om 2024. Alligevel står vi her igen, sagde Nicolai Abildgaard, formand for Flora Dania, da han aflagde bestyrelsens beretning på generalforsamlingen for knapt 30 medlemmer og gæster.

Han indledte med at gøre status på brancheorganisationen, der nu tæller 66 producentmedlemmer – det er fire færre end for et år siden – og syv salgsselskaber. Arealet er reduceret med 30.000 m2, hvilket formanden betegnede som billigt sluppet. Omsætningen for sektoren er, siden den toppede i corona-årene, faldet med små 400 mio. kr.

Nerven i handelssystemet En udfordring, der i det forgangne år har fyldt voldsomt meget i gartnernes bevidsthed og på deres skriveborde, er det udvidede producentansvar for emballage. I den sammenhæng spiller udviklingen og implementeringen af et emballagemodul i Danpot en stor rolle.

- Danpot er nerven i hele vores handelssystem. Vi har været lidt forsinket i implementeringen af det nye emballagemodul, men nu er vi klar, sagde Nicolai ­Abildgaard,

14 gartner tidende 4 | 2026

der har store forventninger til det nye modul, der skal lette arbejdet med at indberette emballageforbrug.

- Vi har haft et stort ønske om at få det sat i system. Hvis der skulle være nogle, der ikke har regnet på det, så kan jeg sige, at det er rigtig store beløb, det drejer sig om. Men alle er klar over, at afgiften er der. Det betyder, at det er en omkostning, vi kan sende direkte videre i systemet til vores kunder uden diskussion. Vi skulle bare have oprettet et system, der kører. Så kan vi snakke prisstigninger bagefter. Nu har vi systemet, men det kræver, at man arbejder lidt med sit Danpot først. Vi har et system, der virker, så få det nu brugt. Jo flere, der gør brug af det, jo nemmere bliver det, lød den utve­ tydige opfordring fra Nicolai Abildgaard.

Det nye emballageregistreringsmodul kan lave statistik til indberetning af emballage­ forbrug, sende informationer til salgs­ selskab­erne, så de kan informere kunder om emballering, og ”opkræve” emballageafgift hos salgsselskaberne ved salg til Danmark.

Vi står med aben Beretningen rundede i sagens natur også gartnerivejledningen og ikke mindst tolkningen af den, der er en af de helt store udfordringer for gartnerierne.

- Jeg vil ikke trætte jer med gartnerivejledningen. Så bliver vi bare i dårligt humør. Vi er i hvert fald ikke i mål endnu, som vi troede vi ville være for 2-3 år siden, men der bliver ydet en kæmpeindsats. I det hele taget bliver der gjort meget for at mindske

bureaukrati, men ESG-kravene er det eneste sted, der er blevet trukket lidt i håndbremsen. Vi har digital sprøjtejournal – den er vigtig, sagde Nicolai Abildgaard, der føjede CO2-afgifter, flere kommende krav på emballageområdet og EU’s overordnede plan for Europa, Green Deal, der skal gøre Europa til verdens første klimaneutrale kontinent i 2050, til listen over nye krav til gartnerierne - og i kølvandet på dem et væld af nye omkostninger.

- Det føles som om, man starter med omkostningerne. Man lover i samme omgang, at der vil komme penge retur, men derefter bliver grundlaget justeret, og vi står med aben. Og så topper de danske politikere lige op, sagde Nicolai Abildgaard og understregede, at bureaukratiet fortsat vil være et fokusområde for såvel Flora Dania som for Dansk Gartneri i det kommende år.

- Vi bliver ikke mindre afhængige af at stå sammen, når vi bliver færre. Tværtimod.

Når vi taler med en fælles stemme, har vi nemmere ved at blive hørt, understregede Flora Danias formand, der i den efterfølgende debat først og fremmest måtte svare på spørgsmål relateret til emballage som en understregning af, hvor stor en byrde, de uigennemskuelige regler og krav lægger på virksomhederne.

- Alle kan blive enige om, at 2026 er startet uforudsigeligt. Det blev vinter i Danmark, som vi ikke troede, vi skulle have længere.

Og nu kan vi kigge ind i forøgede transport­ omkostninger som følge af situationen i Mellemøsten. Vi fortsætter, hvor vi slap, sagde Nicolai Abildgaard afslutningsvis. n

TEMA | Grøn Dag

Branche under pres Alle stolesæder i det lille mødelokale var besat, da Væksthusgrøntsagssektoren holdt årsmøde på Severin i Middelfart i marts.

Annemarie Bisgaard

I forbindelse med Grøn Dag den anden torsdag i marts holdt Væksthusgrøntsagssektoren, VGS, årsmøde med 18 deltagere.

Formanden Henrik Hansen kom i bestyrelsens årsberetning bl.a. ind på branchens konkurrenceevne, rammevilkår og promille­afgift. Han indledte med en konstatering af, at de seneste år har været ­hårde for branchen.

- Vi har hele tiden skullet omstille os hurtigere, end hvad der er rimeligt, og fra politisk hold ser man bort fra branchens konkurrenceevne. Flertallet på Christians­ borg er ikke klar over, hvor alvorligt det er. Dansk frugt og grønt udgør en ­stadig mindre andel af den solgte mængde i ­Danmark. Mens politikere, forbrugere og medier kalder på rene fødevarer produceret under hensyn til miljø og klima, fortrænges de danske varer med afgifter samt nye og urealistiske krav til produktionen, sagde Henrik Hansen.

Dyre danske varer De største konkurrenter indenfor væksthusgrøntsager er Holland og Spanien.

- Disse lande har helt andre produktionsvilkår, bl.a. har de på energiområdet valgt andre veje end afgifter, nemlig henholdsvis et sektorloft og ingen afgift. I Holland har man haft fordel af adgang til statsstøttede

energikilder. Spanske producenter har et lille behov for energi, men de slider på vandressourcerne, selv om det langt fra er bæredygtigt, men det er billigt, understregede Henrik Hansen, der samtidig pointerede, at danske væksthuse er pålagt mange miljøkrav og har mindre adgang til kemi end de to konkurrenter.

- Vores årelange diskussioner om lukkede henholdsvis åbne gartnerier er nærmest komiske i forhold til Spanien, hvor spildevandet løber direkte ud på den bare jord.

Danske afgifter dræner den kapital, der skulle have været brugt på robotteknologi eller energiomstilling, som er vores eneste værn mod Sydeuropas lave lønninger, sagde Henrik Hansen, der i samme ombæring også nævnte den ”uhyrlige” belastning fra emballagedirektivet.

Promilleafgift VGS er med i en række projekter støttet af promilleafgiftsfonden, bl.a. Alternativ plantebeskyttelse i væksthusgrøntsager.

Sidste år indstillede VGS til promilleafgiftsfondens bestyrelse, at branchens bidrag til fonden skulle reduceres til 0,12 promille.

- Forslaget blev nedstemt i bestyrelsen, hvor jeg blev erklæret inhabil ved mødets begyndelse, sagde Henrik Hansen, der ikke mener, at inhabiliteten var reel.

Henrik Hansen, JH Planter, aflagde som bestyrelsesformand årsberetningen i Væksthusgrøntsagssektoren i forbindelse med VGS’s generalforsamling den 12. marts 2026.

- Jeg nævner dette for at give jer klarhed over, at vi dermed ikke har nogen ind­ flydelse på størrelsen af vores bidrag.

Fondsbestyrelsen har således valgt at bryde med princippet om selvforvaltning. Det har altid været en grundtanke i det danske system med produktionsafgiftsfonde, at vi selv har indflydelse på, hvor meget vi vil finansiere, og hvordan vi vil prioritere fælles indsatser, sagde Henrik Hansen, der efter beretningen nævnte, at bestyrelsen i frugtog grøntudvalget agter at genfremsætte forslaget om en nedsat promille.

Debatten under generalforsamlings punkt Eventuelt kredsede primært om generationsskifte, hvor uret tikker, og også om behovet for nybyggede arealer med store væksthuse til især tomater men også agurker. Det emne haster det med at få italesat for at sikre større selvforsyning, lød det. n

Genvalg i VGS

VGS er et forretningsudvalg under Dansk Gartneri. Der var genvalg til to medlemmer, som var på valg.

Udvalget består af: • Henrik Hansen (formand) • Mads Pedersen (næstformand) • Jens Christian Hansen Flere gartnere med produktion af væksthusgrøntsager måtte i februar i år købe ekstra strøm, fjernvarme og gas for at kompensere for den vejrmæssigt mørke og kolde start på sæsonen, fortalte de på sektorens årsmøde.

• Johnny Albertsen • Michael Kongstad

gartner tidende 4 | 2026

15

TEMA | Grøn Dag

Europa er presset i en ny verdensorden Den tidligere topdiplomat Friis Arne Petersen gav et indblik i nye globale magtbalancer og Europas udfordringer i en stadig mere usikker verdensorden i forbindelse med Grøn Dag 2026.

Annemarie Bisgaard

Lotte BJarke

Deltagerne i Dansk Gartneris generalforsamling og Grøn Dag den 12. marts kunne høre et interessant og skarpt indlæg af den tidligere topdiplomat Friis Arne Petersen.

Han talte ud fra emnet ’Den forandrede geopolitiske verden – og hvad den betyder for selvforsyning’.

Komplicerede globale alliancer Fiskersønnen fra Skagen læste som ung ­nationaløkonomi på KU og stod tidligt med blikket rettet mod det store verdensbillede. Det blev til mere end fire årtiers arbejde i Udenrigsministeriet, heraf 21 år i diplomatiet under fire udenrigsministre.

Friis Arne Petersen har dermed siddet tæt

på beslutningstagere og forstår således de komplekse dynamikker i international politik. Med udsyn fra Berlin, Washington og Beijing skitserede han på mødet i Middelfart en ny verdensorden med sit kendskab indefra til både dilemmaer, magtbalancer og komplicerede globale alliancer.

I løbet af det cirka en time lange indlæg kom Friis Arne Petersen bl.a. ind på Europas efterslæbende situation, der i disse år er klemt af primært USA, men også af Kina.

- Vi er sejlet agterud af USA og Kina, bl.a. indenfor teknologi. Den fremtidige verdensorden vil blive stærkt domineret af et teknologisk kapløb og en innovationskamp, sagde Friis Arne Petersen og viste på en ­illustration, at Kina, der har ført en konservativ økonomisk politik siden 1978, er det G20-land med langt den største økonomiske vækst i perioden 2000-2024, mens USA med præsident Trump har ændret sin politik dramatisk og skabt en ustabil verdensorden. Ét Europa – ét marked Den gennemsnitlige globale, økonomiske vækst er i øjeblikket på ca. tre procent, og det er ikke Europa, der trækker det tal opad.

- Tyskland har de seneste tre år været i recession, dog havde de en lille vækst i 2025 på blot 0,2 procent. Så det er både

tysk økonomi og politik, der kæntrer lige nu, bl.a. fordi Mertz (Tysklands kansler/ red.) har lånefinansieret de store forsvarsinvesteringer, sagde Friis Arne Petersen og understregede, at det er en farlig vej at gå med stor statsgæld i forhold til brutto­ nationalproduktet.

Ifølge Friis Arne Petersen står EU i disse år over for en kritisk periode, hvor politiske og økonomiske strukturer skal nytænkes, hvis vi som europæere skal klare os selv i den nye verdensorden. Han omtalte derfor topmødet i Det Europæiske Råd den 19. marts som meget vigtigt, hvor dags­ ordenen ’Ét Europa – ét marked’ gerne skal skabe et resultat, der kan styrke den europæiske konkurrenceevne og forbedre den strategiske autonomi.

- Målet er, at EU skal blive mere modstands­ dygtig over for fremtidige kriser, også set i lyset af at Europas befolkning om 20-30 år forventes kun at udgøre ca. fem procent af verdens befolkning, mens den i dag udgør lige knap ni procent. Europa har en faldende betydning i verden målt som procent af den globale BNP. Vi er i dag fuldstændig afhængige af amerikansk teknologi, både civilt og militært, sagde Friis Arne Petersen, der understregede nødvendig­heden af, at EU skal arbejde stålsat på at blive så stærkt, at vi både kan forsvare vores interesser og fremme globalt samarbejde. n

Friis Arne Petersen, tidligere topdiplomat og ambassadør i både USA, Kina og Tyskland, gav på Grøn Dag et interessant indblik i den aktuelle udenrigspolitiske situation og de komplekse udfordringer, verden står over for.

16 gartner tidende 4 | 2026

TOTALLEVER

En del af Biobest Group siden 2017

”Når du vil vide mere om biologisk plantebeskyttelse” Hammergårdsvej 20 · 8983 Gjerlev Tlf.: +45 86 24 58 83 rw@dansk-gartneri-montage.dk

borregaard@bioplant.dk • www.bioplant.dk

MOTORER TIL VINDUESOPLUK · GARDINER BORDE · RENDESYSTEMER · TANDSTÆNGER

Hammergårdsvej 20 - 8983 Gjerlev / Tlf : +45 86 24 58

DRIVHUS • GARDINER • BORD • R

FlowerTrials®

9.–12. juni 2026

Hammergårdsvej 20 -

DRIVHUS • GAR

Oplev det største udvalg af nye potte- og udplantningsplanter fra 58 forædlere fra hele verden. Få dyrkningsråd, find inspiration til detailhandlen og mød kolleger fra hele verden.

Tilmeld dig online

Besøg FlowerTrials for at fastlægge dit fremtidige sortiment For en oversigt over de deltagende virksomheder, ruter og gratis tilmelding, besøg www.flowertrials.com

gartner tidende 4 | 2026

17

Branchefest for fremtidens fødevarer Nikolaj Kirk var i øjenhøjde med et begejstret publikum, da han på FoodExpo gav et provokende og humoristisk indlæg om fremtidens fødevarer.

Han kæmper for, at madkulturen blandt børn og unge bliver oprustet.

Fødevarebranchen mødes hvert andet år på den store, danske tredages messe FoodExpo, hvor professionelle udøvere henter inspiration og oplever de nyeste tendenser og produkter.

Senest i marts 2026.

Annemarie Bisgaard

På Nordens største fagmesse for fødevare­ branchen, FoodExpo i Herning, var der i år masser af inspiration at hente for de godt 20.000 besøgende hos 460 udstillere. Messen spændte bredt og inkluderede alt fra føde- og drikkevarer til professionelt køkken­ udstyr, it-løsninger og grøn inspiration.

Man kunne også blive tanket op med viden fra et fyldigt program med foredrag, debatter og workshops.

Og endelig kunne man for ’åben skærm’ se kokke, bagere og tjenere i topklasse konkurrere om at være bedst. Blandt andet blev

Food Expo

• Den 11. udgave af Food Expo blev afholdt i MCH Herning 24.-26. marts 2026.

• Næste udgave er planlagt til 26.-28. marts 2028.

• Arrangør er MCH Messecenter Herning i samarbejde med 13 brancheforeninger og -organisationer.

18 gartner tidende 4 | 2026

Dansk Cater, der ejer AB Catering, BC Catering og Inco, havde en stor, flot og indbydende stand med reoler fyldt med friske grøntsager i alle afskygninger.

Danske produkter var markeret med flag, dog kun et lille fåtal sidst i marts.

årets grønne kantinemenu vundet af Gastro Kantiner fra Viborg for deres håndværk og en tydelig grøn vision med en menu med seks innovative serveringer med grøntsager, bælgplanter, frugt, ost, mælkeprodukter m.m. – men intet kød.

Grønnegade FoodExpo havde i år justeret konceptet, så branchen var fordelt i 15 tematiske ­zoner, der gjorde det nemt at finde, hvad man søgte i de 10 MCH-haller. En af de ­meget populære zoner var Grønnegade med værksteder, scener og saloner, der fokuserede på den grønne dagsorden med bl.a. friske råvarer, plantebaserede produkter og grønne debatter.

På Den Grønne Scene var der hver dag et

stort foredragsprogram. Én blandt mange på scenen var kokken Uffe Truelsen fra Køkken­ kultur, der gav praktiske tips og tricks til at gøre det sjovere at arbejde i et storkøkken fyldt med grøntsager og bælgfrugter.

Simone Hauglund Faurschou, Food & ­BioCluster, fortalte om mindre udbredte proteinkilder som mikroalger, mycelium og fermenteret rapskage i det grønne køkken.

Hvad spiser vi i fremtiden?

Den mest kendte på scenen var tv-kokken Nikolaj Kirk, der for ’fuld udblæsning’ gav et humoristisk indslag om fremtidens mad.

Nak & Æd-kokken dykkede ned i de vigtigste spørgsmål, om hvordan vi kan spise sun­ dere, grønnere og mere bæredygtigt i en verden præget af ultraforarbejdet mad.

Køkkenprofessionelle søger løsninger, der kan gøre grønne retter mere proteinrige og velsmagende som f.eks. bælgfrugter, her vist frem af Pia Hjorth, Naturbruget Tranum, der selv dyrker gråærter, kæmpe gråærter, greenway ærter, gule ærter og linser.

’Fantastisk Frisk’, der i år har 10-års jubilæum, er et koncept dannet af foodservice-grossister dedikeret til friske, danske råvarer, udviklet til at lette hverdagen i professionelle køkkener.

Foto: Tony Brøchner.

Han opfordrede til mindre, men bedre kød og til at prioritere danske grøntsager frem for import.

- I disse tider vil mange gerne tilpasse deres madvaner til både helbred og klima og forsøge at leve vegetarisk. Men det ender ofte med en pizza med ost, en sandwich eller risengrød. Det batter ikke – det er kun hvidt brød og dårlige proteiner, slog Nikolaj Kirk fast med store armbevægelser og et tydeligt kropssprog, der understregede pointerne.

- Hvis de samme mennesker til gengæld spiser et lille stykke kvalitetskød eller fisk, så spiser de også flere grøntsager, lød det fra vildmarkskokken. Han pegede samtidig på, at kantinerne har et stort ansvar for at rykke Danmark i den rigtige retning, fordi de bespiser mange tusinde hver dag.

nedprioriteret. Den sidste hjemkundskabslærer, jeg mødte, havde 4,25 kr. pr. elev. Det kan man altså ikke lave noget ordentlig mad af. Vi skal løfte vores unge mennesker derhen, hvor vi gerne vil have dem. Men der skal penge til at uddanne en hel generation, hvis de skal lære at lave velsmagende mad af lokale grøntsager, bælgfrugter og kød. Ellers kommer vi ikke videre. Så fortsætter vi bare ad det spor, vi er i gang med nu. Det skal stoppes, lød det kontant fra Nikolaj Kirk, der hurtigt talte sig varm om emnet.

- De unge skal gå ud af 9. klasse med en forståelse for madlavning.

Så bliver de kritiske og nysgerrige forbrugere, der spiser mere grønt – og samtidig sikres efterspørgslen på danske kål og æbler, der er ved at forsvinde fuldstændigt fra hylderne. Lige nu går det den forkerte vej, landbruget er presset, og vi er med til at grave grøfter. Det taber alle på, understregede Nikolaj Kirk, der gerne vil have madlavning til at være ”skidesjovt”: - Det skal foregå i skolekøkkenet, for her kan vi lægge grunden til et fantastisk køkken i fremtiden – og måske endda ende med at få større sympati for danske landmænd igen. n

Oprustning af skolekøkkener Nikolaj Kirk er en stærk fortaler for en markant forbedring af madkulturen i skolerne og for en oprustning af skolekøkkenerne.

- Det er et svigt af danske skolebørn, at madkundskabsfaget er

Flere prestigefyldte kokkekonkurrencer blev afviklet på FoodExpo, bl.a. DM for kokkeelever.

Salget af aspargesbroccoli Bimi® i Danmark er stigende. I 2025 blev der solgt ca. 600 tons, hvoraf de 60 tons var dansk produceret ifølge food chain manager Morten Larsen, Bimi®.

’Fra Fejø’ producerer en bred vifte af økologiske produkter, bl.a. marmelade, sirup, eddike og babymos, der forhandles af fødevaregrossister samt i detailhandlen.

Maskiner til de professionelle køkkener fylder en del på FoodExpo, bl.a., denne snittemaskine til f.eks. kål fra svenske Hällde.

gartner tidende 4 | 2026

19

Mindre N

giver mere farve på æbler

Forsøg, der blev anlagt for 100 år siden herhjemme, viste sammenhæng mellem kvælstoftilførsel og den røde dækfarve på æbler. Det sidste nye fra Holland viser, at problemstillingen fortsat er aktuel.

Maya Bojesen, HortiAdvice, myb@hortiadvice.dk

Pieter van der Steeg, Randwijk

Før kunstgødningen blev opfundet, bestod tilførslen af næringsstoffer til æbletræer af stort set al form for organisk materiale lige fra komøg til døde dyr. I 1918 modtog den tyske kemiker Fritz Haber Nobelprisen for opfindelsen af en metode til fremstilling af ammoniak. Efter udviklingen af kunstgødningerne blev der større mulighed for at tilføre de enkelte næringsstoffer efter behov.

Det blev også muligt at se de enkelte næringsstoffers betydning på en række forhold.

Danske forsøg 1928-1952 Med henblik på et langvarigt gødningsforsøg blev der i 1928 plantet frugttræer på de danske forsøgsstationer Blangstedgaard og Hornum. De plantede æblesorter var ’Husmoder’, ’Bramley’, ’Filippa’, ’Allington’, ­’Lanes Prince Albert’ og ’Cox’s Pomona’, alle på grundstammen M IV (gul doucin).

Forsøgene løb frem til 1952 og havde mange formål.

En af konklusionerne var, at ved at undlade kvælstoftilførsel forstærkedes æblernes røde dækfarve betydeligt. Løvets farve var tydeligt mørkere grøn på de kvælstof­gødede træer end på de ikke-kvælstof­gødede. ­Træernes vækst udtrykt ved tilvækst i stammeomkreds og kronediameter var også meget påvirket af gødskningen. Interessant nok var man allerede dengang klar over, at kvælstof i kunstgødning var betydeligt mere effektivt end kvælstof i staldgødning.

Meget andet end farve I 1970’erne og 1980’erne blev der udført mange forsøg i æbler på forsøgsstationen i Årslev og på Pometet med undersøgelse af kvælstoftilførslens betydning. Udover sammenhængen mellem kvælstoftilførslen og udviklingen af æblernes røde farve, viste forsøgene, at kvælstoftilførsel betød, at frugterne blev mindre faste og oplevedes Herhjemme er sorten ’Junami’ en af de sorter, det kan være aktuelt at prøve mindre N-tilførsel i, men husk, at udtynding og andre forhold også spiller ind på farveudviklingen.

Figur 1. Flerårigt forsøg med ikke at tilføre kvælstof i sorten ’Magic Star’ på den hollandske forsøgsstation i Randwijk gav ikke udbyttenedgang, men gav 9 procent flere velfarvede æbler svarende til 20 tons.

20 gartner tidende 4 | 2026

som mere melede og med generelt lidt dårligere smag. Tilførsel af kvælstof øger frugtstørrelsen og har betydning for udviklingen af priksyge samt påvirker æblernes lagringsevne.

Både ved decideret kvælstofmangel og ved alt for kraftig tilførsel vil det gå ud over blomsterknopdannelsen og frugt­ sætningen.

Holland 2022-2025 På baggrund af utilfredsstillende farveudvikling og sorteringsresultat særligt i sorten ’Morgana’ blev der i 2022 påbegyndt gødningsforsøg på den hollandske forsøgsstation i Randwijk. Forsøgene blev udført i sorterne ’Magic Star’/’Sprank’, ’Morgana’, ’Kanzi’, ’Bloss’ og ’Elstar’. Grundstammerne var G11 og M9.

- Det er først aktuelt at give mindre N, når træerne har opnået fuld volumen og er

Copyright © YARA0426002

66 kg N

0 kg N

Forsøg på Randwijk i 2025 i sorten ’Morgana’ på grundstammen G11 med tilførsel af henholdsvis 66 kg, t.v., og 0 kg N, t.h. Billederne er taget på Randwijk 29. september 2025.

tilstrækkeligt vitale. I de første år, hvor træerne skal opbygge volumen, er det vigtigt at tilføre så meget N, at træerne vokser godt til, forklarer Jan Peeters, Fruitconsult.

Det er almindelig praksis i Holland at til­føre omkring 30 kg N i grundgødningen og så efterfølgende tilføre 40 kg med gødevanding. Dertil kommer tilførsel af N via udbringning af bladgødning.

I forsøgene blev der sammenlignet mindre mængder N i forhold til en normaltilførsel på omkring 75-80 kg pr. sæson og helt ned til ingen tilførsel af N. Forsøgene viser, at der ved mindre tilførsel af N opnås en højere andel af velfarvede frugter, og at frugterne bliver lidt mindre og lidt mere faste.

- Under danske forhold vil det være interessant at se, hvad forskel i kvælstoftilførslen kan gøre i sorten ’Junami’. Dog skal I ­huske på, at jordtyperne i Danmark generelt er anderledes end i Holland.

Fruitconsult anbefaler at give 15 kg kvælstof i nitratform i forårstildelingen for at sikre, at træerne får en ordentlig start. Det er vigtigt at udføre N-min-tests lige efter blomstring og i starten af ​​juli for at følge kvælstoftilgængeligheden, siger Jan Peeters og tilføjer, at denne strategi følges i de hollandske klubsorter. Man skal også være klar over, at resultaterne gælder æble, mens pærer skal tilføres mere N end æbler. n

I beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed fremlægges resultater med gødningsforsøg i æbler udført 1928-1952. Forsøgene viste blandt andet kvælstoftilførslens betydning for farveudviklingen.

Udnyt planternes vækstpotentiale YaraTera™ – det bedste grundlag for dine planter.

• Kvalitetsgødning udviklet på baggrund af mange års erfaring og forsøg • NPK-gødning til alle kulturer • Specialgødning tilpasset kulturen ogvækststadiet Kvalitetsgødning tilsat kompetent rådgivning.

Kontakt vores gødningsspecialist og få en komplet gødningsplan tilpasset netop din kultur.

Følg os på vores nyhedsbrev til væksthuse

Niels Holmenlund M: 2221 9305 E: niels.holmenlund@yara.com

gartner tidende 4 | 2026

21

DANSK GARTNERI | Aktuelt

Valgdebat satte fokus på dansk frugt og grønt Fra pris til plantebeskyttelse Debatten kom vidt omkring. Emner som selvforsyning, pris og ­konkurrencevilkår fyldte meget, ligesom betydningen af skole­mad og madkultur blev drøftet som veje til at øge efterspørgslen efter dansk frugt og grønt.

Særligt behovet for effektive plantebeskyttelsesmidler blev fremhævet som en vigtig forudsætning for, at danske producenter kan konkurrere på mere lige vilkår med resten af EU. Samtidig fyldte bureaukrati markant i debatten, hvor flere pegede på, at komplekse regler og administrative byrder i stigende grad spænder ben for både drift og udvikling i erhvervet. Der blev også peget på, at stigende CO2-afgifter er svære at bære for mange gartnere, særligt hvor manglen på alternative energikilder begrænser mulighederne for omstilling.

Undervejs bidrog flere medlemmer med konkrete eksempler fra hverdagen i gart­ nerierne. De input gav politikerne et mere nuanceret billede af de udfordringer, erhvervet står med i praksis.

Midt i valgkampen afholdt Dansk Gartneri den 16. marts 2026 i samarbejde med Crop­Life Danmark en valgdebat om frem­ tiden for dansk frugt og grønt. Med deltagelse af politikere på tværs af partierne og et engageret publikum blev der sat fokus på, hvordan vi sikrer en stærk dansk gartneriproduktion fremover.

Debatten samlede knapt 40 deltagere og var præget af stor interesse og mange spørgsmål fra salen. At flere politikere prioriterede debatten midt i en travl valgkamp, understreger, at gartnerierhvervet fylder i den politiske dagsorden, samt at der er voksende opmærksomhed på behovet for at styrke dansk produktion af frugt og grønt.

22 gartner tidende 4 | 2026

Bred opbakning – men også udfordringer På tværs af partierne var der enighed om, at danskproduceret frugt og grønt fortsat skal være en del af fremtiden. Det vidner om en politisk forståelse for erhvervets ­betydning, både i forhold til forsynings­ sikkerhed, klima og arbejdspladser.

Samtidig stod det klart, at der er markante udfordringer. Dansk produktion er under pres fra højere omkostninger og skarp international konkurrence, hvilket også afspejles i, at en stor del af frugt og grønt på det danske marked i dag er importeret.

Der var derfor bred enighed om, at udviklingen ikke vender af sig selv, men at der er behov for politiske tiltag for at styrke den danske produktion.

Fra debat til handling Valgdebatten viste, at der er politisk interesse for dansk frugt og grønt, men også at der er behov for handling. For Dansk Gartneri er det afgørende, at interessen ikke stopper med valgkampen, men omsættes til konkrete tiltag.

Dansk Gartneri arbejder derfor videre for at sikre bedre og mere stabile vilkår for erhvervet. Det gælder både i forhold til konkurrenceevne, investeringer og mulighederne for at levere danske kvalitetsprodukter til forbrugerne. Nu handler det om, at de politiske ambitioner bliver omsat til konkrete løsninger, der kan styrke gartneriproduktionen i Danmark. n

DANSK GARTNERI | Aktuelt

Grøn Dag satte retning for erhvervet Grøn Dag 2026 bød på flot fremmøde og engagerede debatter på tværs af erhvervet.

Samtidig lagde politikere også vejen forbi midt i en travl valgkamp, hvilket er et tegn på, at gartnerierhvervet fylder i den politiske bevidsthed.

Men bag de gode samtaler lå en mere alvorlig dagsorden. Grøn Dag blev også rammen for at gøre status over et 2025 præget af stigende pres på rammevilkårene og for at rette blikket mod et 2026, hvor behovet for stabile og forudsigelige vilkår er større end nogensinde. Året der gik: pres på rammerne 2025 blev et år, hvor presset på gartneri­ erhvervets rammevilkår kunne mærkes.

Nye afgifter, nye krav og nye regler har øget omkostningsniveauet markant i et erhverv, hvor produktionen ikke bare kan sættes på pause. Særligt de markant højere CO2- og emissionsafgifter har kunnet mærkes direkte på bundlinjen, samtidig med at nye krav som det udvidede producentansvar har lagt yderligere pres, både økonomisk og administrativt.

Samtidig er bureaukratiet vokset. Flere indberetninger, flere kontrolkrav og systemer, der ikke taler sammen, fylder mere i hverdagen. Det er tid, der går fra produktionen, og det udfordrer effektiviteten i en branche, der i forvejen er under pres.

Tilbagetrækningen af en række plantebeskyttelsesmidler og manglen på alternativer skaber usikkerhed i produktionen, Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk Telefon: +45 3339 4545 Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

mens forsinkede og reducerede tilskudspuljer gør det vanskeligere at in­vestere i grøn omstilling.

Der er samtidig indgået en aftale om udmøntningen af støttekronerne fra den grønne skattereform. Det er et vigtigt skridt, men der er fortsat behov for at sikre, at ordningerne fungerer i praksis og i tilstrækkelig grad understøtter erhvervets behov.

2026: behov for handling Når blikket rettes mod 2026, står én ting klart: Stabilitet og forudsigelighed bliver afgørende. Grøn omstilling kræver investeringer, og investeringer kræver klare og langsigtede rammer. I dag oplever mange gartnerier det modsatte, nemlig ­stigende krav kombineret med usikkerhed om støtte­ordninger, regler og fremtidige vilkår.

Samtidig er der store politiske dagsordener i spil. En ny regering skal sætte retningen, og emner som arbejdskraft, plantebeskyttelse og momsen på fødevarer er igen til debat, hvor der politisk lægges op til enten en generel nedsættelse eller en målrettet Formand for Dansk Gartneri Mikael Petersen Gartneriet Gedeholm Bindekildevej 38 5250 Odense SV mp@gartnervarme.dk Telefon 2021 1405

afskaffelse på frugt og grønt. Her arbejder Dansk Gartneri for den målrettede løsning.

Der er også et stigende fokus på dansk frugt og grønt og på forsyningssikkerhed. Men gode intentioner er ikke nok i sig selv. Det kræver konkrete initiativer, hvis udviklingen skal vendes, og produktionen styrkes.

En fælles retning Grøn Dag viste, at erhvervet står samlet, og at der er både vilje og evne til at levere produkter af høj kvalitet. Samtidig blev det tydeligt, at der er en grænse for, hvor meget erhvervet kan løfte alene.

Skal dansk gartneriproduktion udvikles frem for afvikles, kræver det politiske beslutninger, der hænger sammen i praksis.

Det kræver færre barrierer, bedre adgang til investeringer og rammer, der gør det muligt at planlægge langsigtet. Dansk Gartneri fortsætter arbejdet for netop det, så erhvervet også i fremtiden kan levere grønne løsninger og danske arbejdspladser samt planter, blomster, træer, frugt og grønt af høj kvalitet. n Næstformand for Dansk Gartneri Jacob Søegaard Nielsen Ågerupvej 14 4000 Roskilde Jacob@soegaard.com Telefon 2220 2941

gartner tidende 4 | 2026

23

100 procent sphagnumfrit 100 procent cirkulært 100 procent dansk

Jysk Muld er et nyt vækstsubstrat, der har alle de gode egenskaber, professionel planteproduktion kræver. Og lidt til.

Jysk Muld er nemlig fremstillet af værdifulde ressourcer fra danske haver og parker, det der kaldes have-/parkaffald.

En lang optimeret og gennemkontrolleret komposteringsproces sikrer, at intet går til spilde. Slutprodukterne er dels biobrændsel men først og fremmest vækstsubstratet Jysk Muld.

Processen Sortering 6-8 ugers varmkompostering 12-18 måneders koldkompostering Sortering Blanding Udgangspunktet for Jysk Muld er kompost fra danske genbrugspladser. En ressource, der giver leveringssikkerhed. Men komposten skal gennem en lang proces for at blive til Jysk Muld.

Når komposten modtages fra genbrugspladserne på Jysk Mulds store komposteringsanlæg,

bliver den grundigt sorteret og neddelt. Urenheder fjernes, og træfraktioner, der er mere end 45 mm, sorteres fra.

Derefter lægges komposten ud i store miler til varmekompostering i seks-otte uger. I processen er temperaturen i milerne 60-80 grader, så svampesporer, ukrudtsfrø og snegleæg elimineres. Der føres logbog over temperaturniveauet inde i milerne, der vendes med milevender flere gange om ugen for at holde temperaturen perfekt.

Efter endt varmekompostering blandes materialet fra milerne til en homogen blanding, der lægges i en stor stak. Den koldkomposteres i 12-18 måneder, indtil omsætningen er fuldført, og skadelige salte er nedbrudt, så produktet er klar til produktion af Jysk Muld.

Produktet

Fra fabrik til gartneri

Homogent og ensartet fra batch til batch

Tanggaard er ny distributør af Jysk Muld

Fri for patogener og ukrudtsfrø

Jysk Mulds konsulent rådgiver om anvendelse

God vandholdende evne

Forsyningssikkerhed

God luftkapacitet og vægtfylde

Leveres i løs vægt i container, i bigbags/-baller og i sække

Højt indhold af gavnlige mikroorganismer Lavt næringsindhold, der giver fleksibilitet Den stadige blanding af store mængder materiale sikrer en høj grad af ensartethed i slutproduktet, der løbende testes gennem hele produktionsprocessen.

På produktionsanlægget blandes det endelige produkt til Jysk Muld efter endnu en sortering, der gør det muligt at blande de enkelte fraktioner til et substrat med specifikke egenskaber efter ønske.

De frasorterede træfibre kommer nu til nytte. De største bliver anvendt til biobrændsel, mens de mindre bliver neddelt og blandet i det færdigkomposterede produkt for at give vækstsubstratet lethed og porøsitet, som et vækstsubstrat skal have.

Herefter produceres specialblandinger efter ønsker og behov. Rækken af mulige tilsætningsmaterialer er lang og omfatter ler, perlite, kalk, økologisk og ikkeøkologisk gødning, træfibre fra egen produktion og biologiske midler som Mycorrhiza, Trichoderma osv.

Jysk Muld har stået sin prøve på hobbymarkedet gennem de seneste tre år. Nu har løbende udvikling og tilpasning af egenskaberne i vækstsubstratet i samarbejde med Tanggaard gjort det klar til professionel planteproduktion.

Dyrkningsegenskaberne er helt på plads, og Tanggaard såvel som Jysk Mulds egen faglige konsulent er klar til at rådgive om produktion i Jysk Muld, der bl.a. muliggør et andet vandings- og gødskningsregime end det gængse.

Jysk Muld leveres efter ønske i løs vægt i container, i bigbags/-baller eller i sække til såvel planteproducenter som detailhandel.

Ide og idealisme Ideen bag Jysk Muld er enkel. Fra begyndelsen har det handlet om at udnytte en overset ressource optimalt til at skabe et sphagnumfrit alternativ til professionel planteproduktion. Et vækstsubstrat med gode egenskaber fremstillet af forædlede overskudsprodukter i en cirkulær proces, der sikrer, at intet går til spilde. Med andre ord et vækstsubstrat, der løser gartneriernes udfordringer med at skaffe vækstsubstrat, der lever op til såvel produktionstekniske forventninger som til efterspørgslen på produkter med en skarp miljøprofil.

Jysk Muld er godkendt til økologisk produktion.

En del af Phoenix-Group

Jysk Muld Rørdalsvej 250 · 9220 Aalborg Øst Danmark +45 7777 1000 salg@jyskmuld.dk

Tanggaard Pilebækvej 7 · 4632 Bjæverskov Danmark +45 5687 0274 info@tanggard.dk

Erfaringer fra hollandsk gulerodsproduktion Besøg hos flere hollandske gulerodsvirksomheder viser, hvordan specialisering, jordstruktur og lagersygdomme sætter nye krav til sædskifte og dyrkningsstrategi.

Phytophthora var den helt store udfordring sidste vinter.

Lars Møller, larsagronom@gmail.com

Den hollandske virksomhed Top Fresh i Kraggenburg er specialiseret i dyrkning og forarbejdning af gulerødder. Sortimentet omfatter vaskede, skrællede og skårne gulerødder – både konventionelle og økologiske – samt persillerod og pastinak.

Virksomheden dyrker godt 500 ha med ­forskellige rodfrugter: 285 ha Nantes-gulerødder, 175 ha lange Imperator-gulerødder, 23 ha små snackgulerødder samt 42 ha ­pastinak og persillerod.

Gulerødder i stave Top Fresh blev etableret i 2005, og allerede efter tre år startede produktionen af snackgulerødder. I dag har virksomheden en ugentlig produktion på 450-500 tons, som de vasker, polerer, skræller og skærer i stave. Medarbejderstaben er på 60 fastansatte og 60 sæsonmedarbejdere.

Snackgulerødder produceres primært af Imperator, der giver lange, tynde gule-

26 gartner tidende 4 | 2026

Det hollandske pakkeri Wentink Groenten i Luttelgeest er specialiseret i vask, sortering og pakning af gulerødder.

Alle processer er gennem­automatiseret.

Kun ganske få medarbejdere – primært til kassetransport – passer pakkeriet. Alt andet kører automatisk som her, hvor ét-kilos poser pakkes og genpakkes i netsække og kommer på paller til eksport.

Gulerødder vasket og pakket af Wenting Groenten.

rødder. Toppen af guleroden skæres af i marken, og i vaskeriet skæres hver gulerod op i 6-7 stykker af tre forskellige størrelser.

De helt små snackstørrelser har størst værdi, og det er en udfordring at tilfredsstille markedets efterspørgsel efter små snacks.

Produktionen er begrænset af, hvor stort et areal med sandjord de kan finde til netop denne type.

En mindre del af snackproduktionen er ’hele’, små gulerødder af sorterne ’Mokum’ og ’Coreo’. Snack af samme type, som produceres i Danmark, er meget vanskelige at dyrke og lagre i Holland.

- Markedet for traditionelle posegulerødder er relativt lille i Holland. Til dette formål dyrker vi sorterne ’Bangor’, ’Nerac’ og ­’Romance’, fortalte Peter Matthijssen og Ronald Gielleit, der i fællesskab stiftede handelsselskabet Top Fresh Handel i 2012.

Hovedparten af posegulerødderne går til eksport sammen med snackgulerødderne,

primært til Frankrig, Tyskland, UK, Spanien og Skandinavien og med certificeringer efter standarderne IFS, QS, SKAL, Demeter, Naturland og GlobalGap. Under besøget blev det bemærket, at TopFresh tydeligt mærker konkurrencen fra danske snackgulerødder samt en nyopstartet producent i Tyskland.

Dyrkning på havbund En anden og ældre, hollandsk familievirksomhed – Gebroeders van Liere, Dronten i Flevoland – drives af brødrene Jacco og Piet van Liere, der dyrker 180 ha lægge­ kartofler, 70 ha gulerødder plus rødløg, blomsterløg og andre grøntsager. Sortering, pakning og eksport sker i samarbejde med Flevo Trade i Dronten. Her ligger markerne fire-fem meter under havoverfladen, og den kraftige jord er velegnet til produktion af gulerødder, der sås på kamme i maj og høstes til kasselager i november. Det er

Et kæmpestort lagerhotel, De Groene Agri i Rutten, anvendes af mellemhandlere til bl.a. gulerødder, løg, cikorie, selleri og læggekartofler. Virksomheden råder bl.a. over et setup, der på enkel vis fjerner jord fra kasselagrede gulerødder (foto) samt en robotkassevasker (ikke med på foto). Hovedparten af virksomhedens energiforbrug kommer fra solpaneler på tagene.

primært sorterne ’Nerac’ og ’Belfast’ samt ’Mello Yello’ til industri. En stor del er på ­lejet jord. En tredjedel er store gulerødder til industri, og to tredjedele er gulerødder til eksport til friskvaremarkedet.

- Den største udfordring i produktionen lige nu er svampesygdom forårsaget af ­Phytophthora (på engelsk ’ring rot’/red.).

Det er en typisk lagersygdom, som fremmes af dårligt sædskifte. Otte år uden gulerødder i samme mark er ikke nok, 12 år er nok snarere nødvendigt, mente Jacco van Liere, der ser jordstrukturen som udfordret af de tunge maskiner og klimaforandringerne.

Hen over årene sætter jorden sig i dybden, og han har været tvunget til at dybdepløje ned til én meter på flere marker i et forsøg på at genetablere god jordstruktur.

- Det gælder om at holde jorden sund. Derfor lejer vi jord ud til blomsterløg, som høstes tidligt og giver mulighed for at så efterafgrøder, fortalte Jacco van Liere, der også er opmærksom på ikke at overgødske med kvælstof, fordi det giver dårlig holdbarhed på lageret. På den tunge lerjord giver de typisk 80-90 kg N pr. ha. Gylle

anvendes kun i begrænset omfang.

Indtil videre har brødrene ikke anvendt vækststimuleringsprodukter i gulerødder, men i denne sæson vil de prøve med det biologiske svampemiddel Serenade ved s­åning, et produkt de allerede anvender ved lægning af kartofler.

Kun vask og pakkeri En tredje gulerodsvirksomhed, som vi ­besøgte, adskilte sig fra to andre. Det var familievirksomheden Wentink Groenten i Luttelgeest, der tidligere har haft 120 ha med gulerødder. Men efter et ekstremt ­dårligt år i 2023 stoppede virksomheden helt med egen produktion af gulerødder og gik over til at indkøbe gulerødder til dagspris på det frie marked for at vaske og sælge dem til eksport. Nu vasker og pakker de årligt 30.000 kasser gulerødder. Gule­ rødderne kommer fra ca. 40 forskellige ­avlere, der alle er GlobalGap-certificerede.

Gulerødderne lagres på køl dels hos Wentink Groenten, dels hos avlerne selv. 90 procent af produktionen er sorten ’Nerac’, og næsten alt i pakkeriet er automatiseret med robotter.

Besøgene hos de hollandske gulerodsproducenter sidst i januar 2026 var en del af en tur for nordiske gulerodsproducenter inviteret af Bejo. n

Bag pakkeriet hos Wenting Groenten er der bygget et vandrensningsanlæg, hvor alt vand renses og genanvendes. Anlægget kører automatisk – der skal kun fjernes jord en gang om ugen.

Phytophthora i gulerødder var det store samtaleemne i Holland sidste vinter, især på kasselager og hvor der er et anstrengt sædskifte på dyndjord, våde forhold eller dårlig jordstruktur. I Danmark ser vi sjældent sygdommen.

Top Fresh er delt op i to selskaber – et handelsselskab og et produktionsselskab.

Desværre var der ikke adgang til produktionen.

gartner tidende 4 | 2026

27

Optimér hygiejnen i gulerodsvaskeriet God hygiejne i vaskeriet er afgørende for gulerødders holdbarhed. OptiClean-projektet viser, at zoneopdeling, systematisk rengøring og styring af procesvandet kan styrke gulerødders kvalitet.

Annette Baltzer, Force Technology, og Merete Edelenbos, Institut for Fødevarer, AU, abl@forcetechnology.com Annette Baltzer

Forbrugerne efterspørger friske gulerødder med lang holdbarhed. Det stiller store krav til produktionen – især vaskerierne, hvor både udstyr og procesvand kan være kilder til kontaminering. Selv små mængder jord, toprester eller mikroorganismer kan forkorte holdbarheden markant.

Det GUDP-støttede projekt OptiClean har derfor haft fokus på at forbedre hygiejneniveauet gennem bedre rengøringsprocedurer, zoneopdeling i vaskeriet og styring af procesvandet. Målet er renere processer, færre kvalitetsbrist og gulerødder med længere holdbarhed.

Opdeling i hygiejnezoner I alle produktioner er det muligt at opdele processerne i hygiejnezoner – hvor den første zone vil være den mest urene del af produktionen, og den sidste vil være den reneste.

I gulerodsvaskeriet vil den første zone være den del af vaskeriet, hvor jorden på gule­ rødderne løsnes ved brug af turbulent vand. Hygiejnezone to vil være den mindre beskidte del af vaskeriet, hvor halm, gule­ rodstop og rodrester fjernes fra ­guleroden.

Hygiejnezone tre vil være den reneste zone, hvor rødderne bliver poleret, skyllet og transporteret på bånd for til sidst at blive pakket.

Ved polering bliver gulerodens overhud beskadiget. Det er i denne hygiejnezone, der er størst risiko for kontaminering med mikroorganismer. Procesvandets kvalitet i hygiejnezone tre er derfor af afgørende betydning.

Rengøring som helhedsproces Rengøringen skal ses som en samlet proces, hvor det svageste led afgør slutkvaliteten. Effektiv rengøring bygger på: • Identifikation af risikoområder.

• Effektiv skylning af udstyr inden ren­ gøring.

• Korrekt anvendelse af rengøringsmiddel og brug af skumudlægning.

• Effektivt slutskyl.

• Effektiv dræning af procesudstyr efter rengøring.

• Verificering af rengøringens kvalitet.

Især i den reneste zone – hvor gulerødderne poleres og pakkes – er grundig rengøring afgørende. Her er der stor risiko for kontaminering og mikrobiel vækst.

Kontrol med procesvandet kan løfte hygiejneniveauet i vaskeriet, så polerede og vaskede gulerødder har længere holdbarhed.

28 gartner tidende 4 | 2026

Procesvandets kvalitet er afgørende Procesvandet er en kritisk faktor i produktionen. Faste stoffer (gulerodsrester, top­ rester, halm og jord), mikroorganismer og opløste stoffer (vandopløselige kulhydrater og mineraler) kan hurtigt forurene både vand og produktionsudstyr. Og så stiger risikoen for kontaminering af gulerødderne.

Derfor er der arbejdet med: • Effektiv rengøring af udstyr for at begrænse smittespredning via vand om morgenen.

• Effektiv filtrering af faste stoffer i løbet af produktionsdagen.

• Vandbehandling for at sikre et lavere ­mikrobiologisk niveau hen over dagen.

Ozonering er blevet testet som vandbehandling for at opretholde så rent vand i vaskeriets rene zone (zone 3) som muligt.

Ozonering er en lovende metode, der kan give mikrobielt renere procesvand i løbet af produktionsdagen. Det vil i de fleste ­produktioner være nødvendigt at fjerne restozon fra vandet for at undgå korrosion på udstyr og skader på produkter.

Fremtidens gulerodsproduktion Med bedre rengøringsrutiner, styring af procesvandets kvalitet og større viden om hygiejnezoner kan gulerodsbranchen opnå: • Lavere mikrobiel belastning.

• Længere holdbarhed.

• Færre kvalitetsproblemer.

Resultaterne fra OptiClean giver et solidt, fagligt fundament for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig gulerodsproduktion. n

Egedal Maskinfabrik

HAR DU BEHOV FOR KØL

Effektive maskiner til rækkekulturer

Power rake / tværstrigle • Effektiv ukrudtsbekæmpelse i rækkekulturer • Skånsom og præcis med trinløs styring • Velegnet til træer, jordbær, grøntsager og løg

• Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller.

• Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Plantemaskine type C

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

• Enkel og fleksibel • Præcis plantning med plantehjul

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

• Enkel justering af dybde, bredde og afstand

Torvegade 39 DK-7160 Tørring www.egedal.dk

Telefon +45 75 80 20 22 Telefax +45 75 80 20 33 e-mail: Info@egedal.dk

Aktuelt at bestille nu

• Jordbærplanter

Mangler du storkasser?

• • •

Fresh planter til 2026 Ventebed og trayplanter 2027 Græskarfrø – stort sortiment Hvidløg og overvintrings sætteløg Multiklimanet/trampenet, insektnet og markvæv

Kig forbi vores hjemmeside www.swhorto.dk

Husk at bestille i god tid, for din egen skyld.

Ring allerede i dag til DTE på 70 251 251.

Dansk Træemballage A/S Banevej 3, Haastrup, 5600 Faaborg Telefon: 70 251 251, dte@dte.dk www.dte.dk

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@ swhorto.dk

Charlotte Hejlsvig Henrik Nielsen Tlf. 21 67 82 44 Tlf. 23 24 24 15 charlotte.hejlsvig@ henrik.nielsen@ swhorto.dk swhorto.dk

Janus Sølvsten Tlf. 30 95 46 43 janus.solvsten@ swhorto.dk

gartner tidende 4 | 2026

29

Friske spidskål til marts

Kvaliteten af lagrede spidskål blev bedømt af deltagerne på Åbent hus-dagen i begyndelsen af marts.

Spidskål kan sagtens lagres frem til marts måned i kontrolleret atmosfære. Det så deltagerne ved et Åbent hus-arrangement på Aarhus Universitet.

Merete Edelenbos, Alexandru Luca og Esben Nedergård Böwes, AU, merete.edelenbos@food.au.dk Alexandru Luca og Merete Edelenbos

Kontrolleret atmosfære Ved kontrolleret atmosfære ændres luftens sammensætning af ilt og kuldioxid i forhold til sammensætningen i almindelig atmos­ færisk luft. Almindelig luft indeholder omkring 21 procent ilt og meget lidt kuldioxid, mens ilt- og kuldioxidindholdet er ændret

Sort1 luft

Sort1 CA

Alle spidskål var salgbare Fire sorter af spidskål blev høstet på Torup Bakkegård 20 uger før arrangementet og lagt på køl i almindelig atmosfærisk luft og ved CA. Fem prøver blev bedømt – 4 sorter fra CA samt 1 sort fra luft. Alle prøver blev vurderet salgbare. Alligevel var der forskel på prøvernes kvalitet. To CA-prøver – sort 1 (karakter 11,1) og sort 4 (karakter 10,9) – blev bedømt højt, og én prøve fra luft – sort 1 (karakter 3,8) – blev bedømt lavt.

CA-prøverne havde saftspændte og grønne ydreblade, mens prøven fra luft havde gule yderblade. Én sort, sort 2 fra CA, blev bedømt intermediært (karakter 6,3), fordi den havde krøllede blade. De krøllede blade

Sort2 CA

blev forbundet med kraftig trimning, selvom der var tale om en sortsegenskab. Dette resultat viser, hvor meget den visuelle kvaKvaliteten af lagrede spidskål blev bedømt af deltagerne på Åbent hus-dagen i begynd aflitet marts.af kål påvirker os som fageksperter og forbrugere.

3. (Friske spidskål tiln marts - logo): 15

Bedømmelse fra lav til høj kvalitet

Den første onsdag i marts havde Aarhus Universitet inviteret til Åbent-hus i GUDPprojektet CabExtend. Projektet har til formål at udvikle metoder og teknologier til at forlænge høst- og salgsvinduet for danske broccoli, blomkål og spidskål.

Ud over at høre om de første resultater med langtidslagring af spidskål fik deltagerne også mulighed for at se AU’s nye faciliteter til lagring i kontrolleret atmosfære (CA) og bedømme spidskål, der havde været lagret i 20 uger.

ved CA. Ved CA-opbevaring går de metaboliske processer i dvale, og det forlænger holdbarheden. Det sker dog kun, hvis produkterne ikke stresses under lagringen. Af denne grund fraråder vi alle avlere og lagre at eksperimentere med CA-lagring uden først at have testet produkternes respons på CA i samarbejde med eksperter på området.

12

9

6

3

0

Sort1 luft

Sort2 CA

Sort3 CA

Sort4 CA

Figur Bedømmelse spidskål skala Figur 1. 1.

Bedømmelse af spidskål af på en skala fra 0på (lav en kvalitet) til 15 (høj kvalitet). K var lagret i 20 uger i almindelig luft eller i kontrolleret atmosfære (CA). De lodrette p fra 0 (lav kvalitet) til 15 (høj kvalitet).

Kålen angiver spredningen i bedømmelserne. var lagret i 20 uger i almindelig luft eller i kontrolleret atmosfære (CA). De lodrette pinde angiver spredningen i bedømmelserne.

Sort3 CA

De bedømte kålprøver efter 20 uger på lager – enten i almindelig luft eller i kontrolleret atmosfære (CA).

30 gartner tidende 4 | 2026

Sort1 CA

Sort4 CA

Nyt om planteværn Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren.

De nyeste står øverst.

Område

Middel (reg. nr.) Bemærkninger

Grøntsager på friland

Lamdex

Frugtavl (æbler og pærer)

SmartFresh VP (833-1) Fornyet godkendelse

Frilandsgartneri og væksthuse

Menorexx (364-104)

Godkendelse af nyt sneglemiddel. Parallelprodukt til Sluxx

Frilandsgartneri og væksthuse

Vitrol GB Pro (1037-1)

Godkendelse af nyt sneglemiddel.

Godkendt udvidelse af mindre anvendelse af Lamdex i salat, rucola, spinat og radiser. Bekæmpelse af bladlus i salat er tilføjet anvendelsen.

Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstof­ oversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.

THE GREEN WAY

TO GROWTH

Egeskovvej 10, 8700 Horsens Tlf. +45 7578 2230 www.ysm.dk

THE GREEN WAY

TO GROWTH

Niklas Pedersen 0046-730 98 87 84 NSP@YSM.DK

Leif Jensen 0045-61 61 42 89 LJ@YSM.DK

gartner tidende 4 | 2026

31

Genbrug af substrat i tabletop-jordbær En substratfræser gør det muligt at genbruge dyrkningsmediet i tunneljordbær i to sæsoner. Udbyttetabet er begrænset, og økonomien går næsten i nul, vurderer jordbæravler Morten Christensen.

To mand klarer fræsningen af substrat – én på traktoren og én på jorden til at støtte og styre fræseren. Ophænget på traktoren har Morten Christensen selv fået lavet.

Annemarie Bisgaard

Genbrug af dyrkningssubstrat i tunnel­ jordbær bliver stadig mere aktuelt i takt med et stigende fokus på økonomi, arbejdsmiljø og klimaaftryk. Ved at anvende dyrkningsmediet i mere end ét år reduceres omkostningerne til indkøb og bortskaffelse af substrat, og miljøet belastes mindre.

Spørgsmålet er, i hvor høj grad genbrug går ud over substratets struktur­stabilitet og vandbalance, samt om der er risiko for ophobning af patogener i substratet.

Besværligt håndarbejde Morten Christensen, Thomasminde ved Glumsø, der har dyrket tabletop-jordbær i kokossubstrat i tunnel siden 2019, kom hurtigt efter starten til at tænke på, om

32 gartner tidende 4 | 2026

genbrug af substratet kunne være en mulighed. Han rykkede derfor planterne op, inden plasten blev taget af tunnelerne. Substratet lod han ligge i renderne vinteren over med henblik på genbrug.

- Substratet leveres i komprimerede planker, som lægges direkte i renderne, vandes op og løsnes let før plantning, så det er nemt at plante i. Men kokossubstrat er dyrt i indkøb – 17-18 kr. pr. løbende meter – og derfor forsøgte jeg allerede i 2020 at genbruge substratet, fortæller Morten Christensen, som eksperimenterede med at løsne det kompakte substrat fyldt med rødder med en skrue­ trækker i marts inden plantning.

- Rent fysisk var det en noget krævende opgave, men det viste sig, at vi godt kunne findele substratet så meget, at genbrug var muligt i praksis. Efter anden sæson bortskaffede vi både planter og substrat, siger Morten Christensen, der startede med 2 ha jordbær i tunnel for syv år siden og i dag har udvidet til 6,5 ha. Hertil kommer 37 ha jordbær på friland, hvoraf han plukker på de 25 ha.

Substratfræser Efter første gang at have dyrket jordbær to år i træk i samme substrat og med godt resultat gentog Morten Christensen recepten de følgende to år. Det gik også godt, trods det lidt besværlige arbejde med manuelt at løsne substratet. Derfor vakte det stor interesse, da han fik øje på en maskine, der kunne klare arbejdet.

- På messen ExpoSE i Karlsruhe, hvor der præsenteres maskiner til bl.a. bærproduktion, så jeg en substratfræser til tabletop som et godt alternativ til håndarbejdet, fortæller Morten Christensen, der hurtigt besluttede sig for investeringen på ca.

6.500 euro hos Heuling Maschinenbau.

- Det har vi ikke fortrudt. Substratfræseren, der monteres på toppen af renderne, letter arbejdsprocessen gevaldigt, og den gør et godt stykke arbejde – bedre end vi kan gøre med hånden. Og så er arbejdet noget sjovere. Det er kun den sidste meters penge i enderne, at fræseren ikke kan komme til, så det tager vi med håndkraft.

Morten Christensen anslår, at besparelser og merudgifter i forhold til substratfræsning går nogenlunde lige op. Det vigtigste er, at CO2-besparelsen kan indgå i ESG-rapporten.

Besparelse Ulemperne ved at anvende substratet to sæsoner skal vejes op mod fordelene.

- En af ulemperne ved at genbruge substratet er, at vandingen er lidt sværere at styre

andet år, fordi porerne i substratet er reduceret i størrelse. Det betyder, at substratets vandholdende evne bliver større, og at vi skal passe på overvanding, siger Morten Christensen, der gødevander planterne ens både første og andet år.

- Derudover er udbyttet andet år også lidt lavere – omkring tre-fem procent. Tidsforbruget til fræsning er også en udgift, man skal tage med i regnestykket. To mand kan fræse ca. 600 meter i timen, hvilket svarer til omkring 25 mandetimer pr. ha. Til gengæld sparer vi indkøb af nyt substrat – en udgift, der løber op i ca. 120.000 kr. pr. ha.

Vi sparer også miljøet for en belastning ved genbrug af substratet, og endelig får vi et bedre datagrundlag til den ESG-rapport, som jeg skal i gang med at udarbejde i år i

samarbejde med vores salgsorganisation, Gasa Nord Grønt. Sygdomstrykket synes at være uændret, siger Morten Christensen, der er glad for, at han bidrager positivt til en bæredygtig produktion. Hans samlede vurdering er, at besparelse og merudgifter i sidste ende nogenlunde går lige op.

Udvider tunnelareal Produktionen på friland holder Morten Christensen foreløbigt fast ved de næste to sæsoner, men efter sæsonen 2027, når en jordforpagtning udløber, drosler han lidt ned. Til gengæld har han planer om at udvide tunnelproduktionen med 1,5 ha efter denne sæson og yderligere en udvidelse efter sæsonen næste år.

- Det er oplagt at gå den vej, idet efterspørgselen på tunneljordbær fra engroskunderne er stigende, fordi bærrene er ­lysere og pænere. Og så er det heller ikke nært så stressende at arbejde med table­ topjordbær i tunnel som med frilandsjordbær, smiler Morten Christensen, der i år kun dyrker sorten ’Favori’ i tunnelerne.

- Det er en god hovedsort, men næste år skal vi også have en del ’Florice’ og ’Lady Emma’.

Den midtsjællandske jordbæravler høster jordbær fra maj til september. På friland, hvor høsten starter ca. 1. juni med de dobbeltdækkede og slutter ca. 1. august, dyrker han sorterne ’Rumba’, ’Sonsation’, ’Faith’ og ’Malwina’. ’Malwina’ udgår efter denne sæson og afløses af ’Cadenza’, der slutter en halv snes dage tidligere. n

Overvintret kokossubstrat fyldt med planterødder, der blev anvendt til jordbærdyrkning sidste år, til venstre. I midten ses den samme og nu findelte substrat efter fræsning midt i marts. Til højre umiddelbart efter plantning af den remonterende sort ’Favori’. Renden er ikke fyldt helt op med substrat, så bærstænglerne kan hvile på kanten uden at knække.

Knive på fræseren er tilpasset dybden af renderne.

Fræseren hviler på skuldrene af tabletoprenden, der ikke må være udstyret med supportmateriale.

Fræseren kan indstilles i bredden, så den passer med bredden på renden.

gartner tidende 4 | 2026

33

Plantebeskyttelse under forandring Datakravene for fornyelse og godkendelse af pesticider har ændret sig markant i Danmark og EU de seneste år. Hvad betyder det for danske gartnerier, når adgangen til midler er under pres?

Annemarie Bisgaard

På løgavlernes årsmøde i januar satte flere faglige indlæg fokus på udviklingen i plantebeskyttelsen og konsekvenserne for dansk gartnerierhverv. Adgangen til effektive midler er afgørende for produktion, kvalitet og konkurrenceevne – samtidig er det politiske og regulatoriske fokus på ­miljø og grundvand skærpet.

Dyr godkendelsesproces Et af indlæggene kom fra Bolette Palle Neve, der er teknisk seniorkonsulent i CropLife Danmark.

- Udvikling og godkendelse af nye aktivstoffer er i dag en omfattende og omkostningstung proces. I 2019 tog det i gennemsnit 12 år og kostede omkring 2 mia. kroner at få et nyt aktivstof godkendt og markedsført i EU, sagde Bolette Palle Neve, som har arbejdet med plantebeskyttelse i både England og Danmark gennem en snes år.

De store investeringer er en væsentlig forklaring på, at markedet domineres af store globale koncerner. Siden 2016-2017 er udviklingen i Europa gået i retning af færre godkendte kemiske pesticider, og siden 2019 er der ikke godkendt ét eneste nyt, konventionelt aktivstof i EU. I samme periode er 12 biologiske aktivstoffer blevet godkendt.

- Men de biologiske midler, vi har i dag, batter desværre ikke mod eksempelvis ­løgskimmel, lød det.

Der er aktuelt ansøgt om 75 nye aktivstoffer i EU: bl.a. 7 herbicider, 9 fungicider, 2 insekticider og 46 biologiske stoffer. De biologiske stoffer vurderes at have lettest ved at opnå godkendelse på grund af deres miljøprofil.

34 gartner tidende 4 | 2026

Udviklingen peger mod færre konventionelle plantebeskyttelsesmidler, flere biologiske løsninger og øget anvendelse af avanceret forædlingsteknologi, sagde Bolette Palle Neve, der er teknisk seniorkonsulent hos CropLife Danmark, på løgavlernes årsmøde.

Dansk Gartneri arbejder bl.a. for billigere godkendelse af plantebeskyttelsesmidler – særligt til små kulturer og mindre anvendelser – og for tilskud til at fremme anvendelsen af alternative skånsomme midler, sagde politisk konsulent Sandra Hjort, Dansk Gartneri.

Særlige danske krav I Danmark er det Miljøstyrelsen, der godkender pesticidprodukter på baggrund af EU’s vurderingsrammer og nationale særkrav. Danmark stiller blandt andet følgende krav: • Skærpede krav til nedbrydningstid i jord.

• Særlige krav til grundvandsmodellering.

• Samme kravværdi for alle nedbrydningsprodukter.

- Den danske kravværdi for nedbrydningsprodukter i grundvand er 0,1 mikrogram pr. liter. I flere andre europæiske lande er den tilsvarende værdi op til 100 gange højere, sagde Bolette Palle Neve og påpegede, at

de særlige danske datakrav udgør en bar­ riere for internationale virksomheder.

- Da Danmark kun repræsenterer 1-2 procent af det europæiske pesticidmarked, og specialafgrøder udgør en endnu mindre andel, er vi som land ikke så interessante.

Krav om særskilte datasæt til et lille marked kan derfor mindske incitamentet til at søge om godkendelse af midler.

Forskellene afspejles i antallet af godkendte aktivstoffer. I Syd- og Centralzonen i EU er der godkendt mellem 233 og over 300 aktivstoffer pr. land. I Nordzonen – som udgør ca. 5 procent af EU-markedet – ligger antallet meget lavere. Danmark har 143

godkendte aktivstoffer, mens Sverige har 179. Forskellen skyldes primært de danske nationalkrav, lød det fra Bolette Palle Neve.

Grundvand, DMS og TFA Danmark har en landsdækkende grundvandsovervågning, som omfatter både ­pesticider fra landbruget samt biocider fra industri og forbrugerprodukter, herunder træbeskyttelse.

- Et af de hyppigst fundne stoffer er DMS – et nedbrydningsprodukt fra svampemidler. Stoffet påvises i omkring 25 procent af vandboringerne. Forskning fra GEUS viser, at cirka halvdelen af den målte DMS stammer fra træbeskyttelse og ikke fra land­ bruget. Sundhedsmæssigt ligger grænseværdierne for DMS flere hundrede gange over den politisk fastsatte kravværdi, sagde Bolette Palle Neve og fastslog dermed, at fundene ikke udgør en sundhedsrisiko i de målte koncentrationer.

2025 blev et markant år for plantebeskyttelsesbranchen. 33 produkter blev trukket tilbage fra det danske marked for at beskytte grundvandet. Baggrunden var GEUS-undersøgelser, der viste, at flere pes­ ticider nedbrydes til TFA – en PFAS-forbindelse, som er meget mobil og let udvaskes til grundvandet.

I studiet blev TFA målt til mellem 0,01 og 1,68 mikrogram pr. liter. Til sammenligning kan TFA i regnvand måles i koncentrationer på 0,2-1,0 mikrogram pr. liter. Kravværdien i drikkevand er 9 mikrogram pr. liter. Ifølge tal fra den nationale videntaskforce for PFAS-forurening bidrager pesticider med ca. 26 procent af den samlede TFA-mængde i miljøet, mens øvrige kilder står for ca.

73 procent.

Dansk Gartneri med i taskforce Sandra Hjort, politisk konsulent i Dansk Gartneri, redegjorde for organisationens arbejde med plantebeskyttelsesproble­ matikken.

- Som følge af forbuddene i 2025 blev der i efteråret etableret en taskforce med del­ tagelse af myndigheder og erhverv, her­ under Dansk Gartneri og Landbrug & Fødevarer. Formålet er at identificere alternativer til de midler, der er udfaset på grund af TFA-risiko. Det faglige arbejde er langt fremme, og der forventes politiske initiativer i forlængelse heraf, sagde Sandra Hjorth.

Parallelt med dette arbejde er Miljøministeriet i gang med at udarbejde en ny sprøjtemiddelstrategi – en national handleplan for at reducere belastningen af miljø og natur fra plantebeskyttelsesmidler.

- Her arbejder Dansk Gartneri målrettet for billigere godkendelser af midler – særligt til små kulturer og mindre anvendelser – og for tilskud til at fremme brugen af alternative, skånsomme midler, sagde Sandra Hjort.

Food & Feed omnibus På EU-niveau er der fremsat et forslag – ’Food & Feed Omnibus’ – der har til formål at forenkle pesticidreguleringen, så adgangen til innovative produkter styrkes, og bureaukratiet mindskes. Dette forslag støtter Crop Life Danmark op om.

- Et centralt element i forslaget er, at aktivstoffer ikke automatisk skal fornys hvert 10. år. I stedet kan de forblive godkendt, indtil der foreligger data, der dokumenterer en konkret bekymring. Det vil reducere den administrative byrde betydeligt.

- Derudover foreslås det, at biologiske pes­ ticider fremover skal godkendes i én samlet europæisk zone. For Danmark, der både er et lille og et dyrt land at ansøge i, vil dette være en markant fordel, da én ansøgning i så fald kan give adgang til hele EUmarkedet, forklarede Bolette Palle Neve, der er spændt på, om forslaget vedtages i sin nuværende form i Bruxelles. n

Nye teknologier Fremadrettet forventes biologiske midler og biostimulanter at få større betydning.

Det gælder bl.a. feromoner, der forhindrer insekters reproduktion. Også de bioteknologiske RNAi-produkter kan blive en del af fremtidens værktøjskasse. Her udbringes et middel, som er målrettet en specifik funktion i et skadedyr. Disse produkter er ikke klar endnu, og der kan gå nogle år, inden de godkendes i Europa, nævnte Bolette Palle Neve.

- Derudover blev der i december 2025 indgået en ny EU-aftale om NGT (nye genomteknikker), der vil gøre det lettere at bruge hurtigere og mere præcise planteforædlingsteknikker end traditionel forædling.

Metoden kan bidrage til udvikling af sorter med øget resistens mod sygdomme og klima­forandringer, og dermed reducere behovet for plantebeskyttelsesmidler. NGT må dog desværre ikke anvendes i økologisk produktion, understregede Sandra Hjort.

Med de seneste års mange forbud mod en række plantebeskyttelsesmidler kommer hylderne i kemirummene fremover til at se anderledes ud (foto fra 2021).

gartner tidende 4 | 2026

35

Fokus på vækst på erhvervsmarkedet 2025 blev et udfordrende, begivenhedsrigt og lærerigt år for Spira Forsikring. Sådan lød det fra Hanne Bender, der som formand aflagde bestyrelsens beretning på forsikringsselskabets generalforsamling.

Hanne Bender aflagde bestyrelsens beretning på Spira Forsikrings generalforsamling den 18. marts 2026 i Roskilde.

Lotte Bjarke

Den 18. marts 2026 holdt Spira Forsikring sin første generalforsamling efter navneskiftet fra Gartnernes Forsikring. Efter et forrygende foredrag med Søren Pind, der fortalte anekdoter og opbyggelige fortællinger fra 30 års virke som politiker, måtte bestyrelsesformand Hanne Bender se tilbage på et år, der af flere årsager blev ramt af bølgegang og endte med et negativt resultat efter skat på 4,9 mio. kr. Resultatet er sammensat af et negativt forsikrings­ teknisk resultat på 13,7 mio. kr., der hel­ digvis blev delvist opvejet af et positivt ­investeringsresultat på 8 mio. kr.

- Ser vi tilbage på året, så er der en række faktorer, som har haft markant indflydelse på resultatet. Nogle omstændigheder var planlagte og forventelige, og nogle kom bag på os. Af det forventelige var, at vi blev ramt af vores beslutning om ikke at varsle præmiestigninger som andre selskaber, og herudover har vi været ramt af et par store skader, sagde Hanne Bender, der under­ stregede, at hun alligevel stod på talerstolen med fuldstændig ro i maven og med en vished om, at der er gjort alle de tiltag, der kan og skal gøres i forhold til at styrke selskabets økonomiske fundament for fremtiden.

Et begivenhedsrigt år Flere begivenheder i 2025 kommer i det hele taget til at være med til at sætte kurs for selskabets fremtid.

Vedtægtsændring vedtaget

- Vores fantastiske selskab skiftede navn, og det er en fornøjelse at kunne konstatere, at både medarbejdere og kunder har taget vores nye navn til sig. Ordet Spira er på mange måder med til at definere det, vi gerne vil kendetegnes ved, sagde Hanne Bender med henvisning til en organisation i fremdrift og udvikling.

Desuden har Spira Forsikring fået ny direk­ tør, Christian Schmidt Christiansen, der hurtigt har fundet sig godt til rette med fokus på selskabets kommercielle udvikling.

At året bød på stigende skadesomkostninger, der satte deres umiskendelige spor i resultatet, er en problematik, der nu skal adresseres. Voldsomme stigninger i skades­ omkostninger på ulykkesforsikringer og bilforsikringer har deres del af skylden, ligesom flere skybrud kostede dyrt, og en voldsom brand i en erhvervsvirksomhed kom til at gøre forskellen mellem nulresultat og underskud.

Positive forventninger Som et godt afsæt for 2026 kunne Hanne Bender glæde sig over en vækst i præmieindtægterne på 14 procent.

- Nu går vi et spændende år i møde, og sjældent har vi haft så travlt med at iværksætte og implementere en række spændende men også nødvendige initiativer, hvor målet er at sikre, at vores selskab er relevant, økonomisk bæredygtigt og

Blot 14 af Spira Forsikrings 28 delegerede deltog i generalforsamlingen, hvor der skulle tages stilling til et forslag til en vedtægtsændring fremsat af bestyrelsen i lyset af voksende udfordringer med at skaffe delegerede fra hele landet. I de hidtidige vedtægter, var der et krav om, at delegerede skal komme fra de respektive regioner.

Forslaget, der blev vedtaget, gik derfor ud på at nedlægge kredsene og i stedet lade det være en henstilling, at der skal være repræsentanter fra hele landet. Samtidig fjernes kravet om, at der skal vælges 14 suppleanter, hvilket i praksis har vist sig at være umuligt.

36 gartner tidende 4 | 2026

fuldstændig klar til fremtiden, der stiller større og større krav til driften af et forsikringsselskab, lød det fra talerstolen sammen med en klar forventning om, at vækstrejsen fortsætter.

- Vi har en klar strategi om at øge andelen af erhvervskunder i den samlede kunde­ bestand. Det er der, vi skal vækste, slog Hanne Bender fast og understregede videre, at kunder fra det grønne erhverv fortsat er selskabets nøglekunder. Derfor vil der i 2026 blive iværksat en række initiativer, der har til formål at fastholde og udbygge porteføljen af kunder fra det grønne segment.

- Der er ingen tvivl om, at vi i den kommende strategiperiode tager det næste skridt i vores kommercielle udvikling. Det bliver spændende. Jeg tror, det bliver fantastisk, sagde Hanne Bender, der efter 12 år som bestyrelsesformand havde valgt at give stafetten videre, og rundede af med en dybfølt tak for et godt samarbejde til selskabets samarbejdspartnere, delegerede, rådgivere og medarbejdere. n

Ny bestyrelse

Efter 12 år som bestyrelsesformand, valgte Hanne Bender at takke af ved generalforsamlingen. Dermed var der lagt op til ændringer i Spira Forsikrings bestyrelse. Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med Bo Rosendahl som ny formand.

Heidi Rosendal Larsen indtrådte som nyvalgt i bestyrelsen, der desuden består af Ole Snogdahl, der fortsat er næstformand, og Jacob Søegaard Nielsen samt Brian Hansen og Orhan Yilmaz, der begge er valgt af med­ arbejderne.

MØD MÅNEDENS GARTNER

Natascha Ann Christiansen, Floradania Marketing, nach@floradania.dk

Lars Olsen, DanRoses DanRoses opstod ved et tilfælde i 2015, da gartneriet overtog haveroser fra en planteskole. I 2018 sagde Lars Olsen ja til at passe gartneriet og blev senere medejer. ­Siden har gartneriet udviklet sig og rummer i dag både produktion af potteroser og pottedyrkede nåletræer.

Kernen er stadig rosen. En plante, der kræver tålmodighed. Fra den første grundstamme sættes, til de store, blomstrede roser står klar, går der tre år. Gartneriet ­ dyrker planter med respekt for både kvalitet og miljø.

Roserne vokser under forhold tæt på naturens egne, med lavere temperaturer og begrænset brug af kunstigt lys.

Det giver stærkere, mere robuste planter og reducerer samtidig energiforbruget. Der anvendes biostimulanter, der styrker planternes sundhed, så de bedre modstår ­skadedyr.

I dag dyrkes omkring 40 rosensorter, heriblandt Cream Flower Circus, som er april måneds plante. En lys rosa rose med blanke, mørkegrønne blade, der blomstrer fra juni til oktober.

Floradania Marketing præsenterer 12 gange om året Månedens Gartner med en god historie, der fortjener at blive fortalt. Projektet når hele vejen rundt om potte­plantebranchen og profilerer dermed erhvervet bredt, både når det gælder produkter og produktion.

Find historierne på www.floradania.dk og på LinkedIn, Facebook og Instagram på @floradania_dk Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugt­ avlen og gartneribruget.

gartner tidende 4 | 2026

37

Mekanisk vækstregulering virker Mekanisk vækstregulering er et godt supplement til kemi i åbne væksthuse, men kan være problematisk i forbindelse med blomstring. Kombination med andre metoder kan være en løsning.

Katrine Heinsvig Kjær og Niels Enggaard Klausen, HortiAdvice, kkja@hortiadvice.dk

Antallet er tilladte vækstreguleringsmidler til åbne væksthuse er faldet drastisk de senere år. Den samlede liste tæller nu kun seks tilladte midler, og der er flere begrænsninger for de enkelte midler både i antal behandlinger, behandlingsinterval og hvor mange kulturer, man kan behandle pr. år (se tabel).

Midler indeholdende paclobutrazol (Bonzi og Pirouette) har tidligere været ret populære, men de er nu kun tilladt at anvende i lukkede væksthuse, hvor der opsamles ­pesticidholdigt spildevand og kondensvand f.eks. recirkulering og fra tagflader og lodrette flader som trempler og gavle.

Det er derfor en vigtig opgave at afprøve

og optimere på anvendelsen af de vækst­ reguleringsmidler, som er tilbage, samtidig med at det også er en mulighed at afprøve alternative metoder som f.eks. brug af mekanisk vækstregulering (viftning, blæsere, restriktiv vanding) og forskellige typer af biostimulanter.

Indtil videre har resultaterne desværre ikke været særligt overbevisende, og udfordringen er også, at selvom en metode eller et alternativt vækstreguleringsmiddel ser ud til at virke i første omgang, så kan der stadig være udfordringer med ensartethed og kvalitet af planterne, og også forskelle imellem sprøjtninger i forhold til vejr og vandingsstatus på sprøjtetidspunktet.

Udfordringer ved brug i praksis Der er flere udfordringer både ved brug af de tilladte kemiske midler og mekanisk vækstregulering. Flere af de tilladte kemiske midler har restriktioner i form af antal dage, der skal gå imellem de enkelte behandlinger, samt et maks. for antal behandlinger pr. kultur.

Det kunne være en fordel, hvis der var mere fleksibilitet i godkendelserne, så de blev tilpasset bedre til de prydplantekul­ turer, som de typisk anvendes i.

Udfordringen i mekanisk vækstregulering handler meget om fysiske skader. Viftning sent i produktionsfasen kan skade blomsterne og vælte planterne, hvis den bliver for kraftig, eller potterne er for lette. Restriktiv vanding kan give tørkeskader, hvis vandingen ikke reguleres præcist. Sensorer til overvågning af fugtighed i jorden kan måske afhjælpe dette problem.

Vifte og spredemidler til Caryx I en række praksisnære afprøvninger i ­potteroser ved gartneriet Rosa Danica har vi undersøgt muligheden for at kombinere forskellige typer af mekanisk vækstregulering (viftning og luftning) med tilsætning af spredemidler til vækstreguleringsmidlet Caryx.

Sprøjtebommen kørte med de mekaniske vækstregulerings­ metoder 20 gange i døgnet.

Vækstreguleringsmidler tilladt i åbne væksthuse på lukkede borde pr. 19.03.2026 Middel

Max behandlinger Min. behandlingsinterval Max antal kulturer pr. areal

Indholdsstof

Terpal

1 (kan splittes i 4)

7 dage

Ubegrænset

ethephon (155 g/l) og mepiquat (233 g/l)

Kompakt 5C 1 (kan splittes i 3)

7 dage

Max 2,6 l/ha

chlormequat (357 g/l) mepiquat (160 g/) og metconazol (30 g/l)

Caryx

1 (kan splittes)

7 dage

Ubegrænset

Regalis Plus

2

10 dage

Max 2 kulturer pr. år (3 kg/ha) prohexadion (84,8 g/kg)

Cerone

1 (kan splittes i 2)

0 dage

Ubegrænset

ethephon (480 g/l)

Medax Top

1 (kan splittes i 2)

7 dage

Ubegrænset

mepiquat (229 g/l) og prohexadion (42,4 g/l)

38 gartner tidende 4 | 2026

Kombinationen af Caryx og Flex Fertilizer bladgødning gav blanke grønne blade i 'Scarlet'.

Udfordringen er, at den mekaniske vækstregulering med fast plast, som gartneriet ellers bruger med stor succes, ikke kan bruges i hele rosens produktionstid, fordi den giver skader på blomsterne. Det har derfor været interessant at undersøge om mere skånsomme vifte- eller blæsebehandlinger har lige så god effekt, og måske kan bruges igennem hele plantens produktionstid.

Afprøvningen havde i alt 12 behandlinger: 4 mekaniske behandlinger x 3 kemiske behandlinger.

De mekaniske behandlinger var: 1. Viftning med fast plast 2. Viftning med strimlet plast 3. Kraftigt blæs 4. Mildt blæs.

De tre kemiske behandlinger var: A. Kontrolbehandling med 0,3% Pirouette B. Caryx + Flex Fertilizer bladgødning C. Caryx + Wetcit Neo. Resultaterne viste, at det var gartneriets oprindelige viftemetode med fast plast, som var den mest effektive for begge sorter, og at det stadig var problematisk at vifte på udsprungne blomster.

Samtidigt viste resultaterne, at Caryx tilsat en bladgødning Flex Foliar indeholdende 18% N, 2% S og 2% Mg fra Flex Fertilizer Systems havde en god effekt på planternes kompakthed og bladfarve sammenlignet med kontrolbehandlingen. Resultaterne er lovende, men der er stadig et stykke vej, før vi finder den helt rigtige metode til at opnå det bedste kvalitet i roser. n

Caryx + wetcit

Bladgødninger med potentiale

Bladgødninger fra Flex Fertilizer har en lav POD værdi. POD står for Point Of Deliquescence og er et mål for den relative luftfugtighed (RH), hvor et fast stof opløses og bliver til en væske. Jo lavere POD, desto højere er optagelseshastigheden, fordi stoffet forbliver flydende i længere tid. I teorien kan det betyde, at Caryx måske optages bedre i planten, når det tilsættes sammen med en bladgødning fra Flex Fertilizer eller et andet spredemiddel/additiv med lav POD.

Figur 2: Højde af roser efter 2 uger og 6 uger (færdigvarer), når de blev behandlet med forskellige typer af mekanisk vækstregulering (20 gange om dagen) og forskellige typer af kemisk vækstregulering tilsat additiv (ugentlige sprøjtninger).

Caryx + flex

Kontrol

'Scarlet' roser fra de tre behandlinger efter 6 uger med normal vifte. Roserne i kontrolbehandlingen var forsinkede i deres udvikling sammen­ lignet med de to behandlinger med Caryx som følge af for mange behandlinger med Pirouette.

gartner tidende 4 | 2026

39

Vertikale landbrug skal blive mere energieffektive Vertikale landbrug kan være med til at sikre fødevareforsyningen, hvis det traditionelle jordbrug hæmmes af klimaforandringer, men prisen er pt en højere CO2-udledning ifølge britiske resultater.

Vertikale landbrug udleder ifølge engelske beregninger flere klimagasser end til­svarende produktion på friland.

Annemarie Bisgaard

En britisk undersøgelse fra University of Surrey viser, at udledningen af klimagasser fra vertikale landbrug stadig er højere end ved dyrkning af f.eks. salat på friland. Forskerne analyserede på emissionen fra to britiske salatproduktioner – en på mineraljord og en på tørvejord – plus salat fra Spanien, hvorfra England importerer omkring 95 procent af sin salat, og sammenlignede med emissionen fra et vertikalt, britisk dyrkningssystem.

Resultaterne viser, at udbyttet på den vertikale farm var på 97 kg salat pr. m2, mens markudbyttet var på 3,3 kg pr. m2. Hvad

angår vandforbruget var det 0,9 m3 pr. kg salat i den vertikale farm, mens vandforbruget ved dyrkning på friland i Spanien var på 7,3 m3, skriver det britiske online­ medie farminguk.com.

Klimagasser Men når det gælder udledning af klima­ gasser, er historien en anden. Det vertikale landbrug udleder 0,93 kg klimagasser pr. kg salat ved brug af vedvarende energi sammenlignet med 0,57 kg for salat dyrket på britisk markjord.

Forskerne ræsonnerer, at de vertikale

Lodrette solpaneler giver plads til planter

systemer i højere grad kan garantere for føde­varesikkerhed i forhold til produktionen på friland, der kan blive ramt af tørke og klimaforandringer, men at det i øjeblikket har den pris, at udledningen af klima­ gasser er større fra vertikale farme. Forskerne anbefaler, at de vertikale farme skal blive mere energieffektive og bedre integreret med vedvarende energisystemer.

Materialevalget har ifølge forskerne også betydning. Eksempelvis bør de klima­ belastende jutefibre, der avendes i vertikale farme, udskiftes med fibre fra f.eks. kokos­nødder, skriver farminguk.com. n

Lodrette solpaneler producerer næsten lige så meget elektricitet som de skrå, og panelernes placering har overraskende få konsekvenser for planterne ifølge forsøg hos AU i Foulum.

En ny type solpaneler kan ifølge danske forsøg være vejen frem til en mere integreret og bæredygtig brug af landbrugsarealer i den grønne omstilling.

Annemarie Bisgaard

Et dansk forsøg med lodrette, dobbeltsidede solceller midt i korn- og kløvermarker ­viser, at landmænd kan høste både strøm og afgrøder på samme areal. Opbakningen fra lokalbefolkningen er større end ved traditionelle solcelleparker, skriver Aarhus Universitet i en tidligere pressemeddelelse.

Et forsøg i Foulum dokumenterer, at både solenergi og fødevarer kan produceres side om side, uden at det ene går ud over det andet. Forskerne har opstillet to typer dobbeltsidede solceller: En k­ onventionel sydvendt og skråtstillet type og en ny type med lodret konfiguration i øst-vest orien­ tering. Resultatet viser, at de lodrette

40 gartner tidende 4 | 2026

Aahus Universitet

solceller producerer næsten lige så meget elektricitet som de skrå – men fordelt på tidspunkter, hvor strømforbruget faktisk topper, nemlig morgen og sen eftermiddag. Det gør energien mere værdifuld, fordi strømproduktionen matcher elforbruget i Danmark, forklarer AU-forskerne i pressemeddelelsen.

Planterne vokser godt Forskernes målinger viser, at hvede og ­kløvergræs vokser lige så godt mellem lodrette solceller som på åbne marker, og at planterne godt kan lide beskyttelsen mod vinden.

Solcellerne fylder i øvrigt kun omkring 10 procent af arealet. Hvis man skulle producere den samme mængde fødevarer og el på hver sin mark, ville det kræve 1826 procent mere jord.

I et eksperiment har forskerne ladet 100 deltagere opleve forskellige solcelletyper i et realistisk landskab. Deltagerne kunne bedre lide de lodrette paneler, især når de så dem tæt på. De opfattede panelerne mere som moderne læhegn, snarere end tekniske indgreb.

Forskernes næste skridt bliver at teste ­systemerne over længere tid og med flere afgrøder. n

Invitation til afskedsreception

KÆRE BEJO NORDIC KUNDER OG VENNER AF HUSET! Efter mange år i grøntsagsbranchens tjeneste siger vi tak og på gensyn til vores kære kollega Karsten Worsøe, som nu har valgt at gå på velfortjent pension.

Karsten var med til at grundlægge SeedCom i 2004 og har gennem årene sat et markant aftryk – både fagligt og menneskeligt. Med stor passion for frø, relationer og branchen som helhed har han været en central del af vores rejse og udvikling.

Vi vil derfor gerne invitere kunder, samarbejdspartnere, kolleger og venner af huset til afskedsreception:

Fredag den 22. maj 2026, kl. 13.00.

Bejo Nordic, Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Af hensyn til forplejningen er tilmelding nødvendig senest den 13. maj på bejonordic@bejonordic.dk eller telefon 6447 1300.

Kom og vær med til at fejre Karstens lange og imponerende karriere – og til at sige tak for indsatsen, samarbejdet og de mange gode minder.

Vi glæder os til at se jer.

Med venlig hilsen, Team Bejo Nordic

Bejo Bejo Nordic A/S | Energivej 7 | 5492 Vissenbjerg | Danmark T +45 6447 1300 | E bejonordic@bejonordic.dk | W www.bejonordic.dk

Flora Dania Summer 2026 Trade Fair

3. juni 09.00-16.00

Logistikvej 25A, 5250 Odense SV

Kom med til sommerens Handelsplads for potteplanter og mød den grønne prydplantebranche.

Her kan du opleve den kommende sæsons planter.

Vi ser frem til at byde dig velkommen!

gartner tidende 4 | 2026

41

NYT | om navne Underskud vendt til overskud

Nyansættelse i HortiAdvice

Gasa Nord Grønt rundede i 2025 en milliardomsætning, idet andelsselskabet kom ud med et overskud på 4,7 mio. kr. og en omsætning på 1,03 mia. kr. Det er en markant fremgang i forhold til 2024, hvor der var et underskud på 3,3 mio. kr. og en omsætning på 975 mio. kr. Ifølge ledelsesberetningen er årets resultat positivt påvirket af en større tilpasning og reduktion af organisationen samt en øget fokusering på udgifter.

Bruttoavancen ligger på niveau med året før.

2025 blev et år præget af uenighed blandt Gasa Nord Grønts andelshavere omkring fremtidig struktur og organisering. En mulig fusion med Gasa Odense FrugtGrønt blev nedstemt på en ekstraordinær generalforsamling. Dette har bevirket, at flere af selskabets andelshavere har meldt sig ud, og ifølge ledelsesberetningen vil det betyde en reduktion i selskabets omsætning i 2026 på 30-40 procent, så omsætningen forventes at lande på ca. 575 mio. kr. og et overskud på 1,5-2 mio. kr.

Via EU-driftsfonde investerede selskabet i 2025 netto 40,6 mio. kr. i udstyr hos medlemmer samt 14 mio. kr. i bl.a. rådgivning, økologiske frø, markedsdata og kvalitetskontroller. Det samlede driftsprogram var reduceret med 25 procent i forhold til 2024.

Selskabet vil fremover have fokus på bl.a. tiltrækning af nye andelshavere, der skal bidrage til et øget og differentieret vareudbud, så positionen på markedet styrkes.

Ifølge hjemmesiden ejes andelsselskabet i dag af 40 producenter og har ved seneste årsskifte flyttet hjemsted fra Aarhus til Odense.

HortiAdvice har pr. 1. april 2026 ansat Birgitte Pedersen, 62 år, som kernefrugtkonsulent. Hun er faglært gartner og hortonom og har stor erfaring fra branchen, hvor hun blandt andet har arbejdet hos Fejø Forsøgsplantage, Dansk Kernefrugt, Gasa Nord Grønt og senest Fejø Frugt. Birgitte Pedersen har kontor hos HortiAdvice i Odense.

28 nye gartnere Et nyt hold gartnere er sprunget ud fra Jordbrugets Uddannelses­ Center Århus. Det drejer sig om fem planteskolegartnere, 11 væksthusgartnere og 12 havecentergartnere, der nu er klar til at sikre fagligheden i fremtidens gartnerierhverv. De nye gartnere er udlært fra et bredt udsnit af planteskoler, gartnerier og havecentre fordelt i hele landet.

42 gartner tidende 4 | 2026

CC styrker ledelsesteamet Container Centralen, CC, har udnævnt ny COO og ny CCO i sin øverste ledelse. Det sker for at understøtte virksomhedens strategiske ­fokus på at udvide sine tjenester indenfor genanvendelige transportartikler, RTI’er, til gartneribrugets forsyningskæde. Nanne van der Burg tiltrådte som COO pr. 1. marts 2026. Han har bred operationel erfaring i ledende stillinger inden for logistik og supply chain, senest i gartneribranchen. Gertjan Hakkers er udnævnt til CCO pr.

1. april 2026 og kommer med omfattende international erfaring senest som administrerende direktør og kommerciel direktør i en organisation, der er aktiv i bl.a. gartnerisektoren.

Godt år for FloraHolland

Foto: Royal FloraHolland

Det hollandske salgsselskab Royal FloraHolland kom godt ud af 2025 takket være den næsthøjeste omsætning i historien kun overgået af 2021. Totalomsætningen, der gav sorte tal på bundlinjen, løb op i 5,4 mia. euro mod 5,3 mia. euro i 2024 og 5,6 mia. euro i rekordåret 2021. Den forøgede omsætning skyldes først og fremmest højere gennemsnitspriser. Når det gælder blomster, var priserne 3 procent højere end året før og for planter 1 procent højere. I en pressemeddelelse fremhæves desuden stram omkostningsstyring som baggrunden for det positive resultat, der blev realiseret trods det, at mængden af blomster og planter omsat faldt med 2 procent i forhold til året før. Organisationens konstituerede CEO David van Mechelen ser med fortrøstning på 2026.

- Vi har en professionel organisation og medarbejderskare på plads, og med vores digitale og logistiske platforme er vi gearet til at se fremad med fortrøstning trods en vanskelig start på 2026 og den aktuelle globale turbulens, siger David van Mecehelen, der forventer et udfordrende år, hvor der fortsat vil være behov for stram økonomisk styring, effektivisering og fokus på produktivitet.

DET SKER 05.-08.05.2026 Robotbrag, Odense 19.-23.05.2026 Chelsea Flowershow, London, UK 21.-23.05.2026 Madens Folkemøde, Nykøbing Falster 29.-31.05.2026 Roskilde Dyrskue, Roskilde 02.06.2026 Danske Planteskoler, temadag om AI i markbrug 02.06.2026 Workshop, OptiClean, Force Technology, Vejen 03.06.2026 Handelspladsen for potteplanter, Odense 05.-07.06.2026 Det Fynske Dyrskue, Odense 09.-11.06.2026 GreenTech, Amsterdam 09.-12.06.2026 FlowerTrials, Tyskland og Holland 12.06.2026 Sommerudflugt, Avlerforeningen af Danske Spiseløg 17.06.2026 Danske Planteskoler, generalforsamling 22.-24.06.2026 Spoga-Gafa, Köln, Tyskland 24.-25.06.2026 Borgeby Fältdagar, Borgeby, Sverige 26.06.2026 Pæredag, Fruitbedrijf van Rossum, Holland 02.-04.07.2026 Landsskuet, Herning 08.-12.07.2026 RHS Badminton Flower Show, Gloucestershire, UK 01.-02.08.2026 Nordfyns Rosenfestival, Bogense 04.-06.08.2026 Food Festival, Århus 12.-13.08.2026 Danske Planteskoler, Plantefagmesse, Odense 12.-13.08.2026 Handelspladsen for potteplanter, Odense 16.-18.08.2026 Formland, Herning 21.-30.08.2026 Copenhagen Cooking med æbler som hovedtema Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

Joel Klerk Planteskole

JØRGEN GÅR PÅ PENSION… … derfor søger vi en gartner, der vil overtage arbejdet med den daglige drift af skolens væksthusgartneri samt hjælpe med den praktiske del af uddannelsen af fremtidens gartnere.

Jordbrugets UddannelsesCenter Århus søger en uddannet og fagligt stærk gartner med branchekendskab. Du skal trives med ansvar og have lyst til arbejdet med unge mennesker. Du bliver en del af et engageret team og får en varieret hverdag med både praktisk gartneridrift og oplæring af gartnerelever i vores oplæringscenter i Beder syd for Aarhus, hvor du får mulighed for at præge både planlægning, produktion og elevernes læring i et dynamisk uddannelsesmiljø.

Ansøgningsfrist er 20. maj 2026 med tiltrædelse senest 1. august 2026.

inviterer til

Læs hele jobopslaget på www.ju.dk → Om skolen → job hos JU.

Torsdag d. 21. maj 2026

For mere information om jobbet kontakt uddannelsesleder Charlotte Weiersøe Henriksen, tlf. 2723 5745

Syrendag SeÊheleÊprogrammetÊpåÊwww.klerk.dk

Udover syrener har vi et spændende temaoplæg om:

Vanding, rodudvikling og klimarobusthed

gartner tidende 4 | 2026

43

LEVERANDØRLISTE ANALYSER

EKOPLAN ApS v/ Malgorzata Kepler Ærøvej 1, 9500 Hobro www.ekoplan.dk mg.lab@outlook.com Tlf: 30921745 Analyser for planteplantepatogene svampe, bakterier og vira.

Analyser for næringsstoffer.

Rådgivning i plante­sygdomme og planteernæring.

Eurofins Agro Testing A/S Ladelundvej 85, 6600 Vejen Telefon: +45 7660 4242 agro@eurofins.dk, www.eurofins.dk

EL- INSTALLATØR OG ENERGI Fyns Gartnerimaskiner A/S Smedemestervej 1 5600 Faaborg Telefon 62 61 60 30 fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner.

Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

Steenbek Technic A/S Korden 15 8751 Gedved Telefon: 86 26 09 44 Poul Erik Mobil: 40 26 09 44 E-mail: pea@steenbek.dk www.steenbek.dk Specialister i gartnerimaskiner.

Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

SMAK Certifiering

LMI AB Långebergavägen 40 SE-256 69 Helsingborg CERTIFICERING Tlf. +46(0)42-29 20 05 info@lmiab.com, Vi har en lång erfarenhet av certifiering och gör det lätt för Sveriges lantbruks- och www.lmiab.com livsmedelsföretag att göra rättfremtid enligt IP,i vækst GlobalG.A.P., KRAV och EU:s förordning om Vi arbejder for en ekologisk produktion.

Du kan idessutom se fram og emot konkurrenskraftiga priser.

LMI er specialister afgrødeanalyser Våra erfarna revisorer finns närajord, dig var ändet bornemt i Sverige. planteernæring.

Vi analyserer planVi har stor erfaring med certificering ogdu gør for IntroCert v. Lis Sørensen landbrugsog fødevarevirksomheder at gøre det rigtige ifølge ter og vand.

"Den, der finder ud af mest, Langstedvej 61, 5690 Tommerup Naturbaum Siegel, IP og KRAV. levererGlobalG.A.P., bedst" Telefon: 40 68 20 30 Du kan også se frem til konkurrencedygtige priser.

E-mail: lis@introcert.dk AUTOMATISERING Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig, uanset hvor du bor i Danmark.

Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

SMAK Certifiering -dengröna näringens certifiering och kontroll sedan 1953

– Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

Indhent tilbud via certifiering@smak.se

4XROBOTS A/S Unsbjergvej 2B, 5220 Odense SØ Potatisbranschen. Med rötterna i den svenska gröna näringen erbjuder vi +45 53 56 37 50 certifieringstjänster till lantbruks- och livsmedelsföretag till konkurrenskraftiga priser. info@4XROBOTS.com www.smak.se www.4XROBOTS.com SMAK Certifiering AB är ett svenskt certifieringsbolag som ägs av Stiftelsen

Sikre robotløsninger med lav investering, der erstatter manuelle opgaver

SMAK Certifiering AB Hedvig Möllers gata 12 SE-223 55 Lund Tlf. +46(0)20 61 62 63 certifiering@smak.se www.smak.se Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig uanset hvor du bor i Danmark.

Certificering i henhold til GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP-certificeret produktion, KRAV.

BEKIDAN Maskinfabrik A/S Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg.

Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer.

Projektering og rådgivning. Døgnvagt.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ.

Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

44 gartner tidende 4 | 2026

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14 Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Vi kører i hele landet - Døgnvagt.

Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer.

Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

NNZ Nordic ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67 Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk 100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

EMBALLAGE

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Schur Pack Denmark Tlf.: 64a/s 73 12 59 Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, Englandsvej 12, 7100 Vejle bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk Bk-pack ApS 7100 VejlePhone: +45 7673 3000 Jordløse Møllevej 27, Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com 5683 Haarby Jordbærbakker / Plastbakker spd@schur.com, schur.com Telefon 64 73 12 59 schur.com Leverandør af bakker i karton Papirposer / Plastposer E-mail: bk-pack@bk-pack.dk til frugt & grønt.

Netsække www.butik.bk-pack.dk med og uden snøre www.bk-pack.dk, Fuglenet – Bionet -med Tætvævede PP-sække Netsække banderole – Kvalitetsnet til ethvert formål ApS

Fuglenet til vinplanter PP sække tætvævet Lukketråd - Sygarn Etiketter Kontakt os og Pallenet få et tilbud

BUNZL FOOD Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk Hassø Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring.

Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

CO2

Strandmøllen A/S Strandvejen 895 DK-2930 Klampenborg +45 701 02 107 www.strandmollen.dk

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

NE ETS T I L ST PLAST a/s KV3,ADK-6705 Esbjerg Ø Falkevej

T

Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk til ethvert formål.......

Mail: sales@st-plast.dk Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt.

Op til 100% genanvendt plast.

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120 Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier.

3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål).

Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker.

Pool-koncept. Udlejning eller salg.

Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL FAGLIGE ORGANISATIONER

DUG-Danmark Den Unge Gartner info@dug-danmark.dk www.dug-danmark.dk

LEVERANDØRLISTE FORSIKRINGER

Spira Forsikring Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.spira.dk kontakt@spira.dk FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container Baumschulen GmbH Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de Phone +49 4101 553267 Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

GØDNING OG PLANTEVÆRN Olssons Frø AB Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Steenbek A/S Korden 15, 8751 Gedved Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek.dk www.steenbek.dk Blomsterløg til potte og snit.

Alt i stiklinger og småplanter.

Speciale i Orchideer.

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af grøntsagsfrø, blomsterfrø, læggekartofler, krydderurter, jordbærplanter og kvalitetsspagnum

GARDINER

Jelitto Staudensamen GmbH Am Toggraben 3 29690 Schwarmstedt Deutschland/Germany info@jelitto.com, www.jelitto.com Phone +49 5071/9829-0 Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS ”Hyldegård” Ingersvej 4 Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40 Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42 Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10 Fyn: Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12 Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12 Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83 Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

FLEXGARDIN Gardiner i alle afskygninger Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

Maryna Masliuk: tlf. +45 29 77 75 84 Mail: maryna@bioproduction.dk

www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

DLG Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

SIMA Drivhusservice v/ Ejnar Davidsen Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163 Sima-service@mail.tele.dk Service & montage af væksthusgardiner.

Levering af nyanlæg.

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14 Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Vi kører i hele landet - Døgnvagt.

Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer.

Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Dansk VandingsTeknik Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

IT

SIMA DRIVHUSSERVICE

Travel to Farm www.t2f.dk · Tlf. 33 39 46 40 E-mail: t2f@t2f.dk Udveksling af praktikanter i den grønne sektor

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4 & 9, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21

SCANDINAVIA A/S

GARDITEC ApS Specialist i væksthusgardiner Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup Telefon 63 76 70 50 Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

Baltic Workforce Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.com Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager – produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02 E-mail: info@bioproduction.dk Dansk Gartneri Montage ApS Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

JOBFORMIDLING D-UC.DK (Danish-Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999 Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

NetPlan system design.dk ApS Overvejen 71, 5792 Årslev Telefon 62 67 17 57 E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

DANVAN A/S Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg.

Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer.

Projektering og rådgivning. Døgnvagt.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ.

Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

gartner tidende 4 | 2026

45

LEVERANDØRLISTE

kraftvarmesektorens ber af anlæg..!

SCANDINAVIA A/S

Færch Køl Færch Køl Hesthøjvej 7, 7870 Roslev Telefon 96 76 12 24 Landsdækkende post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk Salg, service og montage af Køle og fryse rum Landsdækkende service af køle-/fryseProceskøling Alm. Køle/frost rum anlæg til konkurrencedygtige priser.

CO²- Køle/frost anlæg

.: Horticoop Scandinavia A/S smotorer og udstyr.

Omega 15, 8382 Hinnerup af anlæg. maskinrum og kedelhaller.

NH³ - køle/frost anlæg Telefon +45 87 36 99 00 Varme genvinding dstyr.

Brine E-mail: info@horticoop.dk VI HAR STOR ERFARING I køling Alarm anlæg AT BAKSE RUNDT e om vores tilbud www.horticoop.dk ADAP-KOOL overvågning MED STORE ELEMENTER...

Køleteknik Energi opImering onsaftaler.

ODENSE

ge, VI flytter resten.

HS Maskinimport v/Holger Suhr Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org Maskiner og udstyr til frugtavl.

HortiAdvice Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Fugtstyring

Odense Køleteknik ApS Kratholmvej 64, 5260 Odense S Telefon 66 17 44 15 DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, JMF A/S - Jysk Maskin Flyt 37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk www.odensecool.dk Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og Tlf. +45 24 84 33 22 fryseanlæg Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr.

Maskinflytning.

MARKEDSFØRING

tidige rtner til danske rker!

SCANGROW ApS Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11 E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

Gartner Tidende Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk Tlf. 2137 9806 Vi laver alt indenfor tryksager.

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Max Weishaupt A/S Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice Glostrup 43276300 Fredericia 75101163 Aalborg 98156911 KØLEANLÆG/UDSTYR B & V Køleteknik ApS Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85 E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

46 gartner tidende 4 | 2026

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk REGNSKAB OG REVISION

Floramedia Deutschland Gmbh Hr. Michael Schach Steinbeisstrasse 9, D-70736 Fellbach Tyskland T +49 (0)711 51 85 82 - 42 michael.schach@floramedia.de www.floramedia.de Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst.

Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

MASKINER

Maskinservice VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy Optimering og service af energianlæg.

Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70 E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

CB Maskinservice v/ Carsten Bonde Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68 E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m.

Lovpligtig syn af sprøjter.

Kovsted & Skovgård Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

Vicath EQ ApS Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44, E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software SOFTWARE

HortiAdvice Specialist i produktionsplanlægning. www.hortiadvice.dk/greenplan Mail: greenplan@hortiadvice.dk greenplancloud@hortiadvice.dk Telefon +45 23 49 66 14 Udvikling, salg og support af Greenplan Cloud, samt support af Greenplan Raven.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S

Revision 360 Statsautoriserede Revisorer Tlf. 69 17 55 00 E-mail: info@revision360.dk www.revision360.dk

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

RÅDGIVNING Olssons Frø AB Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 · www.olssonsfro.se Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

www.grimme.dk Uffe: 40 28 13 74 ·Palle: 20 10 26 37 Vores passion er maskiner til kartoffel og grøntsagsproduktion. Alt indenfor køl & ventilation til opbevaring og lagring.

Optisk sortering af løg & kartofler.

GLS-A, 3F, HK og Dansk Metal Fælles rådgivning om efteruddannelse og arbejdsmiljø til overenskomstdækkede virksomheder i de grønne brancher. www.dgkt.dk Tlf. 20 13 87 89, bive@gls-a.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af fiberdug, ukrudtsdug og insektnet.

Din foretrukne samarbejdspartner.

Ring og hør nærmere.

25,,%"/2$% -/"),"/2$% 6!2-% '!2$).%2 6!.$).'

LEVERANDØRLISTE VANDBEHANDLING

Bevo Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk Tel.: 66 19 25 45 Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Jiffy A/S Industrivej 4, 8550 Ryomgaard Tlf.: 86 39 43 88 Email: sales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com Alle former for formeringssystemer Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk Danvan A/S Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg.

UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselfos, ScanPeat og Holmebo.

Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning.

VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

Fagerhults Garden AB Snapphaneallén 12 SE-286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se Telefon +46 433 306 18 Salg DK kai@fagerhultsgarden.se Direkte: +46 73 830 05 00 www.fagerhultsgarden.se Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Danish Horti Supply Rigtrupvej 30 B, Voldum, 8370 Hadsten hfr@dhsupply.dk · Telefon +45 27879400 Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise.

Alt i inventar.

DRIVADAN A/S Væksthuse i totalentreprise Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk Renovering og nyopførelse af væksthuse.

Installering af mobile- og rulleborde.

MP Byggeservice ApS Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14 CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse VÆGTE

WWW MPBYGGESERVICE DK 4LF

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tel. 66 18 97 56 / 40 16 04 14 Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Vi kører i hele landet - Døgnvagt.

Installation af klima- automatik, vandingsog gødningsanlæg. Elinstallationer, VVSinstallationer, tekniske installationer.

Forhandler af Belysning, vækstlysanlæg, termografi, alarmer, LED, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 kontor@hova.dk · www.hova.dk VÆKSTLYS

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

Kommende udgaver af gartner tidende Nr. 5 2026 udkommer den 28. maj Deadline den 13. maj Nr. 6-7 2026 udkommer den 2. juli Deadline den 17. juni Nr. 8 2026 udkommer den 27. august Deadline den 12. august

Fyns Drivhusservice ApS Svendsagervej 24, Seden, 5240 Odense NØ Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

Nr. 9 2026 udkommer den 24. september Deadline den 9. september Nr. 10 2026 udkommer den 22. oktober Deadline den 7. oktober Kontakt Karin, hvis du skal have en annonce med i de kommende blade.

Jeep Veenhouwer Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33, Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

gartner tidende 4 | 2026

47

Nunhems lettuce, a solution for all The next generation in whole head Iceberg Groovin, Zorin and Jaylin: Resistance you can trust,

results you can see.

Little Gem Themes and Theory: Built to hold, proven to perform.

Romaine Ranela: Familiar Scala power, improved confidence.

Contact our Specialist: Magnus Andersson, Seeds Specialist Vegetable Seeds +45 29 49 30 83 magnus.andersson@basf.com

www.nunhems.com

#VegetablesPeopleLove