UDKIGGEN KØBENHAVNS MARINEFORENING
Nr. 4
November 2026
Takkeladsvej 5, Holmen, DK 1439 København K
1
65. ÅRGANG
www.kbh-marineforening.dk
AFDELINGSFORMAND
LANDSFORMAND
Per Vilstrup
KK Steen Engstrøm
Mobil: 31 60 67 68
DISTRIKTSFORMAND
Mail: koebenhavn@marineforeningen.dk
Karl-Erik Knaack BESTYRELSESSUPPLEANT René Westerdahl
NÆSTFORMAND
Eric Erichsen
Karl-Erik Knaack Mobil: 40 31 56 40
BANJERMESTER
Mail: karlerik.knaack@gmail.com
Leif Larsen Mobil: 28 37 84 27 Mail: kbhmf@outlook.dk
KASSERER Hans Philipsen
FLAGBÆRER
Mobil: 20 10 56 16
Karl-Erik Knaack
Mail: hans_philipsen@hotmail.com
René Westerdahl SLOPKISTEBESTYRER
SEKRETÆR
René Westerdahl, Westadmiral@jubii.dk
Kent Grønholm Ravn Tlf.: 28 56 94 42
ARRANGEMENTSUDVALG
Mail: kbravn@webspeed.dk
Leif Larsen, banjermester
BESTYRELSESMEDLEM
BAKKEN KONGENS LYNGBY
Niels Hald
Niels Hald
Tlf: 42 15 27 50
Tlf: 42 15 27 50
Mail: nhald@outlook.com
Mail: nhald@outlook.com BORNHOLM BAKKE Heinz Ole Karlshøj-Nielsen
BESTYRELSESMEDLEM
Tlf: 26 39 32 66
John Hansen
Mail: heinzokn@gmail.com
Mobil. 29809178 Mail: j.hansen@hotmail.co.uk
UDKIGGEN Udgiver: Københavns Marineforening. Redaktør & ansvarshavende: Leif Larsen.
BESTYRELSESMEDLEM
Layout: Lone Longhi Olesen,
Frank Petersen
lone.longhi@gmail.com
Tlf.: 23 67 38 84
Tryk: MARK & STORM Grafisk A/S
Mail: popeye@mail.dk
2
Skyttelavets bestyrelse LAVFORMAND
SKYTTEUDVALGSFORMAND
Ole Reese
Pierre Jensen
Ryparken 160, 1.th., 2100 København Ø Mobil: 22 94 60 83
AFDELINGSFORMAND Per Vilstrup
Mail: olereese@gmail.com
FLAGBÆRER
NÆSTFORMAND
Erik Povlsen, Amager Afdeling
Solveig Kühnell Unø Højdevej 21A, st.tv., 2300 København S Mobil: 26 28 65 14
ÆRESMEDLEM
Mail: sku@live.dk FREGATUDVALG
KASSERER
Ole Reese, formand
Pierre Morten Jensen Humlehaven 24, 2500 Valby Mobil: 51 59 33 72 Mail: pmmj1961@gmail.com
Erik Poulsen BESTYRELSESSUPPLEANT Leif Larsen
Mobil: 28 37 84 27
SEKRETÆR
Mail: kbhmf@outlook.dk
BESTYRELSESMEDLEM Erik Povlsen Kløvervænget 11, 2770 Kastrup Mobil: 23 20 97 89 Mail: povlsen@brinkland.dk
3
Fællesskabet varmer i den mørke tid
Kære medlemmer. Vi bevæger os mod det sene efterår og vinteren. Dagene bliver kortere, og snart søger vi indenfor, hvor der er lys og varme. Den mørke tid er også hyggetid, og i Københavns Marineforening har vi mange gode aktiviteter og hyggelige stunder at se frem til. Jeg håber, at I vil slutte op om vores arrangementer. Hvad enten vi mødes til foredrag, frokost eller en hyggelig aften i Marinestuen, er det medlemmerne, der giver foreningen liv. Det er samtalerne omkring bordene, de gode historier og glæden ved at mødes, der holder vores kammeratskab levende. Hver gang vi deltager, er vi med til at styrke det sociale fællesskab. Vores maritime baggrund og interesse for Man behøver ikke påtage sig et stort anhavet binder os sammen. Men fællesskabet svar for at gøre en forskel. Et par timer kan vokser også gennem de små ting: et varmt være en stor hjælp, og arbejdet giver samhåndtryk, en ledig stol ved bordet og et tidig anledning til at lære andre medlemspørgsmål om, hvordan det går. Her skal mer bedre at kende. der være plads til både dem, der har været Som formand glæder jeg mig over det enmed i mange år, og dem, der træder ind ad gagement, der findes i vores forening. Tak døren for første gang. til alle jer, der møder op, hjælper til og For nogle kan efteråret og vinteren være tager godt imod andre. Jeres indsats gør en tid, hvor ensomheden mærkes tydelige- det muligt at skabe de oplevelser, vi samre. Når mørket falder tidligt på, kan der les om. være langt fra tanken om at komme ud til Vi er alle en del af det tovværk, der binder faktisk at tage af sted. Derfor skal vi være foreningen sammen. Hver enkelt tråd har opmærksomme på hinanden. Kender du et betydning, og når trådene flettes sammen, medlem, som ikke har været i Marinestuen får tovet sin styrke. Sådan er det også med længe, så giv et kald og spørg, om I skal vores fællesskab: Vi har brug for følges ad. En invitation kan betyde mere, hinanden, og alle har en plads. end vi tror. Lad os fylde den mørke tid med lys, varme Sidder du selv alene og savner selskab, og godt kammeratskab. Jeg glæder mig til håber jeg, at du vil komme forbi. Du behø- at se jer i Marinestuen. ver ikke have en bestemt opgave eller kende alle på forhånd. Der skal være plads til at komme, som man er, få en god snak og Med de bedste marineforeningshilsner mærke, at man hører til. Marineforeningen Per Vilstrup skal være et levende mødested, hvor ingen Formand. føler sig udenfor. Har du tid og lyst til at hjælpe, har vi også altid brug for en hånd. Det kan være ved et arrangement, i de praktiske forberedelser eller med en mindre opgave i hverdagen.
4
Fødselsdage - hjerteligt tillykke 1. November - 15. Februar2027 Jørgen Ole Hansen
90 år
19 December
Flemming Steen Andersen
85 år
05 Januar
Gert Mortensen
85 år
28 Februar
Knud Lykke Ewald Elming
85 år
04 Januar
Hans Christian Adelfest
80 år
18 Januar
René Lami Secondo
80 år
15 December
Knud Grænge Mortensen
70 år
05 November
Michael Sam Nielsen
70 år
12 November
Svend Otto Andersen
70 år
22 November
Michael Svend Bohnsen
70 år
14 December
Stig Alling
70 år
18 December
Carsten Donstrup
65 år
15 December
Jens Villadsen
65 år
16 December
Bob Damkjær
60 år
23 Januar
Lars Uhrenfeldt
60 år
30 December
Alex Longhi Vilstrup Olesen
25 år
13 Februar
Maskinblikket har svigtet, så hermed de ”glemte” fra sidste kvartal. Steen Elleby
65 år
03 September
Camilla Haahr Hansen
55 år
03 September
5
Og de ”forglemte” indkaldte fra sidste kvartal…. Robert Carl Andersen
Indkaldt
1966
Einar Bolt
Indkaldt
1971
Jørn Nilsson, Bornholm
Indkaldt
1971
Michael Sam Nielsen
Indkaldt
1976
Kari Holm Sebak
Indkaldt
1976
Ændringer i medlemslisten Anders Hanghøj Sørensen
Indmeldt
Maj 26
Keld Blom
Indmeldt
Maj 26
Markus Mathiesen
Indmeldt
Maj 26
Laurids Larsen
Indmeldt
Juni 26
Tomme Benn
Indmeldt
Juni 26
Flemming Holmboe Chammon
Indmeldt
Juli 26
Dagfinn Risum
Indmeldt
Juli 26
Anders Wildenschild
Indmeldt
August 26
Emil Holmgaard Handel
Indmeldt
August 26
Søren Lindberg
Indmeldt
August 26
Ole Pihl Bisgaard, Kgs. Lyngby
A.V.D.
Juli 26
Jørgen Bjerregaard Larsen
A.V.D.
August 26
John William Cortsen
A.V.D.
August 26
6
ÆRESMEDLEMMER HANS MAJESTÆT KONG FREDERIK X LEIF LARSEN HANS PHILIPSEN FLEMMING SVENDSEN, BORNHOLM
§2 i Danmarks Marineforening fortæller at: Foreningens formål er at styrke nationens interesse for søværnet og søfarten, samt at vedligeholde forbindelsen og kammeratskabsfølelsen mellem personer, der er eller har været tjenstgørende under Orlogsflaget, ansat til søs eller nærer særlig interesse for det maritime miljø.
§5 i Danmarks Marineforening fortæller at: Som medlemmer af foreningens afdelinger kan, efter bestyrelsens godkendelse, optages myndige danske mænd og kvinder: 1. Der er eller har været tjenstgørende i Søværnet eller Marinehjemmeværnet eller 2. Der er eller har været ansat i handelsflåden, fiskeriet eller som nærer interesse for orlogseller handelsflåden og dermed beslægtede erhverv.
7
MINDEORD Vores flagbærer har mønstret af for sidste gang. Det er med stor sorg, at Københavns Marineforening har modtaget beskeden om, at Jørgen Bjerregaard Larsen er gået bort. Den 18. august fik vi den triste meddelelse, og med Jørgens bortgang har Marineforeningen mistet en trofast mariner, en stor foreningsmand og en god kammerat. Jørgen var gennem mange år formand for Frederiksberg Marineforening, og det var også i den egenskab, jeg lærte ham at kende. Da Frederiksberg Marineforening lukkede, fortsatte Jørgen sit store engagement i Københavns Marineforening, hvor han blev en værdsat og aktiv del af vort fællesskab. Mange vil kende Jørgen som vores flagbærer, når han med stolthed og værdighed bar Dannebrog ved parader, højtideligheder og mærkedage. Men Jørgen var meget mere end vores flagbærer. Han stod bag baren, gav en hånd med i marinestuen og var altid blandt de første, når der blev spurgt efter hjælp. Jørgen var en af dem, man altid kunne regne med. Vi kommer til at savne hans gode humør, hans hjælpsomhed og hans trofaste engagement. Der bliver en tom plads i Marinestuen og i vores fællesskab. Vore tanker går til Jørgens familie og nærmeste. Jørgen blev bisat fra Holmens Kirke fredag d. 28. august 2026. Formanden ÆRET VÆRE JØRGEN BJERREGAARDS MINDE 8
MINDEORD. Ole Pihl Bisgaard er død. Han har været mangeårigt medlem af Kgs. Lyngby Marineforening. Han mødte flittigt op til foredrag og til åbent hus om lørdagen. Men han var desværre blevet noget handicappet, og da bentøjet til sidst svigtede, så vi ikke meget til ham. ÆRET VÆRE OLE PIHL BISGAARDS MINDE. Niels Hald
MINDEORD. John William Cortsen a.v.d. d. 22. august efter længere tids sygdom i en alder af 94 år. John startede i Søværnet i 1948 og nåede bl.a. at sejle med ubåde, korvetter (Spaghettibåde), Henrik Gerner, Kongeskibet DANNEBROG, hvor han bl.a. var med Kong Frederik IX til Grønland. Mest kendt var John dog i idrætskredse, både som FUT (Fysisk Uddannelse og Træning) lærer og som aktiv håndboldspiller, tennisspiller og badmintonspiller. Også den frivillige idræt nød godt af Johns evne til at arrangere, idet han var med i Søværnets Idrætsforenings bestyrelse gennem mange år, ligesom han gennem flere år var leder af Dansk Militær Idrætsforbunds Boldspil Udvalg. John blev medlem af Københavns Marineforening, hvor vi var mange, der husker ham for de gode historier og gode humør. ÆRET VÆRE JOHN W. CORTSENS MINDE Kent Ravn 9
Skyttelavets 110-års jubilæum.
Ikke mindre end 32 forventningsfulde gæster og skytter var mødt op i Marinestuen, for at være med til at fejre Skyttelavets 110-års jubilæum. Efter indtagelse af velkomstdrink og flaghejs nød gæsterne en fantastisk kinesisk buffet, med alt hvad hjertet begærede. Samt efterfølgende dans på fordækket, til musik af Allan Steen. Som nævnt i festtalen, fejrede vi ikke bare en dato, men markerede 110 år med krudtslam og skarpe øjne men også et ubrydeligt kammeratskab, hvor både Marineforeningen og Skyttelavet har formået at bevare den maritime ånd, hvor vi på tværs af rang og alder, har bevaret ”kærligheden” til sporten og interessen for det blå element. Det kan kun ske fordi vi igennem tiden har formået at ”kølhale” traditionerne, så de holder sig friske. Ved festligheden udnævnte en ”næsten” enig bestyrelse vores formand Ole Reese til Æresmedlem af Københavns Marineforenings Skyt-
telav. Mon ikke Ole snart overgiver sig og accepterer den store ære. Herfra skal lyde en stor tak, til deltagerne for at være med til at gøre det til en festlig fejring af de første 110 år i Skyttelavet. Pierre
10
Marinekorstævne i Korsør d. 12.september 2026 Af: Einar Bolt Marineforeningens kor og band har afholdt event 2026 i Korsør. Blandt flere af de deltagende kor skal her blot nævnes nogle få kor og et orkester. Trods sin størrelse var Københavns Marineforening alene repræsenteret ved Musikkorpset, som på bedste måde gjorde Københavns Marineforening ære. Deres righoldige repertoire blev afsluttet med et sømandspotpourri, som de øvrige deltagere sang lystigt med på. Alt i alt en flot og godkendt indsats fra Københavns Marineforenings Musikkorps. Nordsøpigerne fra Esbjerg
Københans Marineforenings Musikkorps Fra region Hovedstaden deltog også Helsingør Shantykor. De udmærkede sig ved alene at synge engelske sea-shantyes. Det gjorde de til gengæld godt og til de øvrige kors fulde begejstring.
fiskerby og bølgerne fra Esbjerg. Korsør Marineforenings kor (værterne) var som altid gode, og det samme var naboerne fra Nyborg Marineforening. Efter en dag med god stemning i Korsør, sidder man tilbage og kan undre sig over, at Københavns Marineforening som af de store afdelinger ikke har et kor. Lad derfor dette være en opfordring til at vi ved næste års event i Esbjerg kan stille med et kor fra Københavns Marineforening. Opfordringen er hermed givet videre.
Værterne fra Korsør Marineforening Shanty-koret fra Helsingør Der er to årsager til at nævne Nordsøpigerne fra Esbjerg. For det første var koret det eneste damekor, og for det andet vil næste års event foregå i Esbjerg. De sang bl.a. om en lille
11
KVARTALSOVERSIGT 3. KVARTAL 2026.
29 august: Deltagelse med flaget ved soldatergravene på Bispebjerg Kirkegård. 29 august: Deltagelse med flaget i Mindelunden i Ryvangen i anledning af 83 års dagen for Danmarks Oprør og Flaadens Sænkning
Tekst: Formanden samt andre. 07 august: Torpedo/missilbåden ”YSTAD”, veteranskib fra den svenske flåde, aflagde i dagene 5-7 august København et besøg, og der var i den anledning et program, der blandt andet omfattede, at vores Torpedobådsforening inviterede besætningen med gæster til et frokostarrangement i vores marinestue. I.f.m. frokosten lagde de ca. 50 deltagere øre til admiral (P) Tim Sloth Jørgensens indslag om hans / vores aktive periode i Torpedobådseskadren under den kolde krig. Særdeles hyggelige timer. Leif Larsen 27 august: Kammeratskabsaften. Som altid en hyggelig aften. Læs venligst videre på side 26, En fornem donation.
28 august: Rene Westerdahl skriver: Det er med bedrøvelse, at vi har mistet vores flagbærer i gennem mange år, Jørgen Bjerregaard, så det nye flaghold er nu. Rene Westerdahl, Karl-Erik Knaack. Reserver: Erik Hansen og Niels Fiskers frem til generalforsamlingen 2027.
12
30 august: Deltagelse med flaget i anledning af det årlige jubilarstævne på Nyholm.
snaps, fik talemusklerne i gang, så de ialt 147 deltagere gennemlevede nogle hyggelige timer. Der deltog gaster tilbage fra årgangene 1951, 1956, 1961 samt et par nyere årgange, så det blev til endnu et hyggeligt jubilarstævne til trods for det ændrede program på grund af vejrgudernes lune. Leif Larsen 65 års jubilar.
30 august: Jubilarstævne. Op til årets jubilarstævne havde frivillige hjælpere fra Brøndby og Københavns afdeling travlt med allerede fra fredag d. 28 august at tilrigge Planbygningen. Tak for denne uundværlige hjælp. Uden denne lod det sig ikke gøre at danne den perfekte ramme. Vejrguderne var ikke med os denne søndag morgen, så i sidste øjeblik besluttede landsformand Steen Engstrøm, at hele arrangementet skulle afvikles inden døre i Planbygningen. Så der blev ikke den traditionelle march i år med Kvindelige Marineres Musikkorps i spidsen. Kransen ved Mindestenen blev også lagt af ældste jubilardeltager uden den sædvanlige opmærksomhed. Den officielle del af stævnet blev gennemført med andagt af orlogspræst (P) Frank Bjørn Christensen samt taler af landsformanden Kommandørkaptajn Steen Engstrøm og garnisionskommandanten kommandørkaptajn Christer André Storsveen. Den eftertragtede indtagelse af en sildemad og biksemad ledsaget af en enkelt
05 september: Deltagelse med flaget i Kastellet i anledning af den nationale flagdag. 10 september: Foredrag v/ Bent Kofod. Referat (Erik Staffeldt) andetsteds i UDKIGGEN. God læselyst. 11 september: Deltagelse med flaget i Kastellet i anledning af 25 års dagen for angrebet på World Trade Center. 12 september: Københavns Marineforenings Musikkorps deltog i årets Kor & Band-event i Korsør, hvor de leverede musik på højt niveau til stor fornøjelse for de mange gæster.
13
hedsrig uge med spændende fortællinger, kulturaften, landsbestyrelsesarbejde og masser af maritimt fællesskab. TORSDAG: Fra hamsterhjul til ø-hop i Stillehavet. Godt 30 medlemmer var samlet til et spændende og levende foredrag ved Kirstine Dahl, der fortalte om livsanskuelse, om at finde modet til at sige fra og om at bytte hverdagens hamsterhjul ud med eventyr og ø-hop i Stillehavet. En inspirerende aften, hvor der både var stof til eftertanke og mulighed for at få Kristines bog med hjem.
FREDAG: Kulturaften med 2.250 besø-
Med stor musikalitet og et flot repertoire var musikkorpset med til at skabe en festlig dag og endnu en gang vise, hvordan musikken er med til at holde Marineforeningens stolte traditioner og kammeratskab levende. 19 september: lørdagsfrokost. Så samledes atter 32 medlemmer af Københavns Marineforening til lørdagsfrokost. Det var lidt vanskeligt at komme ind på Nyholm på grund af en øvelse, så derfor var det nødvendigt at begrænse arrangementet til et par hyggelige timer. Det lagde dog ingen dæmper på det gode humør. Maden var lækker, der var rigeligt af den, og timerne blev brugt i godt og kammeratligt samvær. Samtidig kunne vi fejre vores banjermester, Leif Larsen, som havde fødselsdag. Alle fik ønsket ham stort til lykke med dagen. Tak til alle, der deltog og bidrog til endnu en god dag i Marineforeningen. Per Vilstrup. 24 september: Kammeratskabsaften. 14 fremmødte hyggede sig denne aften selv om der var fodboldlandskamp på TV. 08-11 oktober: TRAVLE DAGE I KØBENHAVNS MARINEFORENING – FRA STILLEHAVET TIL HORSENS. Der er bestemt ikke stille vand i Københavns Marineforening i disse dage. En begiven-
14
gende. Denne fredag stod på kulturaften, hvor vi både slog dørene op til vores egen marinestue på Nyholm og deltog i aktiviteterne i Holmens Kirke – Søværnets Kirke. De mange besøgende i Holmens Kirke fik samtidig et indblik i Marineforeningen, vores historie og det fællesskab, vi værner om. En fantastisk mulighed for at vise flaget og fortælle om vores forening til nye ansigter.
hed for døren, da vores Skyttelav fejrede sit 110 års jubilæum med en stor fest. 110 år med traditioner, kammeratskab og fællesskab – det var bestemt værd at fejre. Traditioner forpligter – men fællesskabet holder dem levende. En stor tak til alle medlemmer, frivillige og gæster som er med til at skabe liv i Københavns Marineforening. Vi er stolte af vores historie, men mindst lige så stolte af, at der fortsat er fuld aktivitet ombord i Københavns Marineforening – med maritime traditioner, stærkt fællesskab og plads til nye medlemmer.
WEEKEND: Landsbestyrelsesmøde i Horsens. Mens aktiviteterne i København blev rundet af, satte vores formand Per og næstformand Karl-Erik kursen mod Horsens Marineforening, hvor Danmarks Marine-forening skulle afholde landsbestyrelsesmøde. Og vi er slet ikke færdige endnu. Lørdag d. 17 oktober stod endnu en stor begiven-
Modtagelse af UDKIGGEN. Ønsker du UDKIGGEN sendt med posten eller vil du afhente den i Marineforeningen, skal du kontakte Banjermesteren på tlf. 2837 8427 eller på mail kbhmf@outlook.dk Ønsker du UDKIGGEN blot på mail, skal du kontakte Lone på lone.longhi@gmail.com Og endelig vil der altid ligge et par fysiske udgaver i Marineforeningen.
15
“Fra Slesvigs jord til Kongens bord”. ge som hertug. Preusserne besatte hele Af: Erik Staffeldt. Sådan lød titlen på efterårets første fore- Slesvig (incl. Haderslev) op til Kongeåen. drag, den 10. september i marinestuen. Stiftsprovsten i Haderslev havde tre sønKaptajnløjtnant (p.) Bent Kofod Hansen ner, som søgte mod flåden, hæren og kofhavde sat en levende beretning ledsaget af fardimarinen, som handelsflåden hed. fine power-point-slides sammen. Der var jo en årsag til, at de valgte uddanHan indledte med at præsentere sig: For nelser udenfor Slesvig. Stiftsprovsten, 67 år siden stiftede han bekendtskab 11. dengang hed det dog "provst for HaderMarts 1959 med SVN, kom på Signalsko- slev Provsti", søgte også mod Danmark, len og uddannet til radiotelegrafist. I for- for han ville ikke tjene under preussisk bindelse med Kong Frederik IXs fødsels- herredømme. Han blev senere, i 1879, dag skulle SVN stille med to menige som stiftsprovst for Lolland-Falster Stift. gæster til festen på restaurant Nimb. Bent Vilhelm var stadig elev i Haderslev latinKofod og en anden elev blev udpeget. Det skole, som imidlertid blev inddraget af var en flot fest og ærefuld oplevelse for to preusserne til lazaret. Kongens våben på ganske unge elever, tilføjede han. facaden blev dækket til med et lærred. Tjenestetiden bragte ham ret meget rundt - Stiftsprovsten sejlede med familien i en med Nuuk som det nordligste, Sønderborg smakke over Lille Bælt til Kongebroen som det sydligste. ved Middelfart, videre til Nyborg, herfra
Kofod er medlem af Amager Mf, bor i med dampskibet Hermod over Store Bælt. Dragør og har været i SVN og MHV i 16 Fra Korsør gik rejsen videre med jernbaår. Han sluttede som CH Marinehjemme- ne. Familien blev delt op og indlogeret værnet for Amager. hos forskellige familiemedlemmer. Så gik han over til gengivelsen af VilProvstinden, Sophie Moltke, og børnene helms livserindringer, som Vilhelm skrev kom til hendes familie, der ejede godserne ned, da han var blevet pensioneret. Espe og Bonderup ved Skælskør, mens En fortælling om en periode i Danmarks- provsten drog til hovedstaden og blev historien. lærer. Uden at gennemgå det danske riges stor- Provstens svigermor købte Marienborg og hed og fald tager beretningen udgangsprovstefamilien blev indlogeret hér. I 1867 blev provsten præst i Toreby på punkt i 1864s Haderslev, hvor Vilhelms far var stiftsprovst. Lolland og i 1879 stiftsprovst for LollandPreusserne havde erobret Slesvig og her- Falster Stift. Vilhelm kom så på latinskole tugdømmerne - tre forskellige områder: i Nykøbing, hvorefter han først ville være arkitekt, hvilket krævede et svendebrev Slesvig havde hørt til kongeriget Danmark, mens Holsten og Lauenborg var som håndværker. tyske hertugdømmer med den danske kon- 16
II, så Vilhelm var ofte i Sverige med kronHan kom i mesterlære som murer i København og var bl.a. med til at bygge Ho- prinseparret. Oscar dekorerede ham med den svenske sværdorden. tel d’Angleterre. Vilhelm skiftede spor, for han ville hellere Kronprinsens søster var prinsesse, senere være soldat, mødte den 5. maj 1875 ved 1. kejserinde Dagmar, som blev gift med kejser Aleksandr 3. De fik bl.a. Zar NikoArtilleriregiment og kom senere på officersskole på Frederiksberg Slot. Ude ved laj II. kanonerne fik man en dag besøg af Kong Han skulle krones i 1896, i Moskva. AdjuChristian IX, som ville høre, hvad der var dant, kronprins og et større følge tog den inden i en granat. Sådan en blev skilt ad, lange rejse til Moskva og havde et par dage i Berlin, hvor de overværede mavemen uheldigvis var der en bajer inden i hylstret. Kongen bemærkede: sådan én har dans for første gang - et “utiltalende syn”. Kronprinsen var hærinspektør og det medjeg vist set før. førte en del rejser rundt i landet Han kom til Københavns søbefæstning, der engang blev bemandet af Hæren, og I 1899 melder fra hos Kongen, d.v.s. han gjorde tjeneste på Trekroner, Prøvestenen, tog sin afsked som adjudant - og blev anLynetten og Mellemfortet. sat i Landbrugsministeriet. Men allerede i På Trekroner var han NK, hvor én af de 1901 blev han CH Hærens elevskole på andre officerer var V.H.O. Madsen, der Frederiksberg Slot med tjenestebolig på opfandt maskingeværet af samme navn, slottet. som blev Riffelsyndikatets eksportsucces. I 1905 blev Vilhelm oberstløjtnant og chef Et af jobbene bestod i at flytte kanoner på artillerikasernen på Amager.
mellem forterne. En dag skulle en 35,5 Flere gange efter sin afsked som adjudant kaliber 68 tons tung kanon flyttes fra Mel- blev han - i lighed med andre tidligere lemfort til Kastrup Fort. Det foregik ad ansatte ved hoffet - kaldt til tjeneste ved Amager Landevej på skinner, som blev særlige begivenheder, bl.a. ved udlagt ti meget ad gangen, og ved hjælp af Chr. IXs begravelse i Roskilde, Frederik en stor kran. VIIIs kroning og begravelse. Som 21-årig blev han i 1877 forlovet med I august 1914 blev Vilhelm indkaldt til 16-årige Johanne Scheel. Dengang havde sikringsstyrken på grund af 1. Verdensforlovelse næsten samme status som gif- krigs udbrud. Desuden var hans søn indtermål. De fik fem børn. Hun døde i 1906, kaldt. Danmark var neutralt, men kunne og tre år senere blev den knap 53-årige ikke modstå et tysk pres for at minere Vilhelm gift med 25-årige Alice Harhoff. bælter og stræder for at holde englænderDe boede på Skovlundegård i Skovlunde ne ude af Østersøen. og fik tre piger. Hans ældre bror, Otto J.M. KofoedVilhelm blev adjudant hos kronprins Fre- Hansen, var blevet viceadmiral og CH derik (VIII). Kronprinsen blev i 1869 gift Flåden. Han var en anerkendt militærstramed Lovisa, som var niece af Kong Oscar teg og måtte udføre mineringen.
17
Vilhelm nåede også at blive oberst og Bornholms kommandant med bolig i den nu fredede kommandørbolig i Rønne med 11 værelser og 40 vinduer. Dengang var forsvaret af Bornholm lagt i hænderne på folk i arbejde, som blev indkaldt til jævnlige øvelser - et slags hjemmeværn, fortalte Bent Kofod-Hansen mod
slutningen af sin fremstilling om sin farfar (!). Vilhelm fik kommandørkorset af Dannebrogordenen, blev afskediget fra militæret som 65-årig og flyttede til Sorø. Han døde som 78-årig den 9. august 1934 i hjemmet på Ordrupvej i Charlottenlund.
Kvindelige skibsredere Af: Erik Staffeldt Før kvinder fik selvstændig økonomisk magt, forekom kvindelige skibsredere. Det er nok en overset historie, som M/S Museet for Søfart i Helsingør nu tager frem i lyset. Blandt 237.000 kartotekskort, som blev oprettet på det daværende Søfartsmuseet på Kronborg, og som nu er digitaliseret her: https://slaegtsbibliotek.dk/databaser/ soefartshistorie gemmer der sig for eksempel eksempler på skibe, hvis ejer er død, og enken har overtaget fartøjet. 1800-tallet rummer en del eksempler på magtfulde kvinder - selvom den maritime Danmarkshistorie er fuld af mænd, der styrede søfarten. Udstillingen “Enkernes magt” viser især to enkers historie, nemlig hvad der er gravet frem om Maren Christensen og Anne Kirstine Jensen fra søfartsbyerne Marstal og Ærøskøbing. De var ikke alene, viser ny forskning. Hundredvis af kvinder fra 1800 og frem til begyndelsen af 1900-tallet optræder i søfartens og andre arkiver og gemmer, som Morten Tinning, historiker og forsker Billedtekst: Også enker fik økonomisk på museet har stået for at få frem. magt - og høj cigarføring - i søfarten. FoUdstillingen er blevet til i et tæt samarbej- to: M/S Museet for Søfart. de med tegneserietegner og forfatter Karoline Stjernfelt, der har speciale i dramatiske, poetiske og historiske fortællinger. ’Enkernes magt’ åbnede den 30.10 og kan ses frem til november 2027.
18
To kvinder og store maritime formuer. afdækkes. Af: M/S Museet for Søfart Her kommer mere om kvindelige skibsrede- At samle disse brudstykker til en fortælling re: om et menneskes liv kræver historisk research og fortolkning. Enkernes magt giver Da Maren Christensens mand døde i 1879, indblik i både de originale kilder og arbejdet stod hun tilbage som formel eneejer af en af med at forbinde dem. For selv om kilderne Danmarks største maritime virksomheder. I kan fortælle os noget om kvindernes liv og de følgende tyve år var hun blandt landets økonomi, efterlader de også spørgsmål, som rigeste kvinder og en af Danmarks største ikke kan besvares entydigt. skibsredere. Illustrator Karoline Stjernfelts tegninger til Hendes historie udfordrer billedet af 1800- udstillingen bringer fortolkninger af Maren tallets søfart som et erhverv, der udelukken- Christensens og Anna Kirstine Jensens liv. de var drevet af mænd. Men hun var ikke Tegningerne bringer deres historier visuelt alene. til live dér, hvor der ikke findes fotografier, Anna Kirstine Jensen fra Ærøskøbing giver og gør samtidig opmærksom på forskellen et andet indblik i livet omkring de maritime mellem det dokumenterede og det fortolkevirksomheder. Hendes historie viser, hvor- de. dan arv, familie, netværk og forretning hang Enkernes Magt trækker kvinderne frem fra sammen, og hvordan kvinders position i skibsregistrenes, kirkebøgernes og skiftefamilien kunne få betydning for deres øko- protokollernes margener og viser, at historinomiske rolle. en om dansk søfart også er historien om de De to kvinder er indgangen til en langt stør- kvinder, der ejede, investerede, traf beslutre historie. Ny forskning bag udstillingen ninger og holdt virksomheder i gang. har identificeret hundredvis af kvindelige skibsejere i Danmark i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Mange var enker, og deres ejerskab var ofte knyttet til de maritime byer og lokalsamfund, hvor familie og forretning var tæt forbundet. Hvem var disse kvinder? Hvilken rolle spillede de i søfarten, og hvordan kunne de forvalte betydelige værdier i et samfund, hvor mændene sad på de fleste officielle magtpositioner? Det er ikke altid let at finde svarene. Kvinderne træder ofte kun frem i små glimt i de historiske kilder: som et navn i en folketælling, en kirkebog eller et skibsregister. Andre spor findes i skrifter og regnskaber, hvor ejerskab og økonomiske forhold kan
Illustrator Karoline Stjernfaldt. Foto: Marie Hald.
19
SVN i alvorlig situation. Af: Erik Staffeldt “Set udefra befinder Søværnet sig i sin alvorligste situation siden flådens ran i 1807 og sænkningen af flåden i 1943. Ikke fordi vores skibe ligger på bunden, og ikke fordi personellet mangler professionalisme. Tværtimod. Men fordi tre ting falder sammen lige nu. Truslen er her. Pengene er her. Beslutningerne træffes nu. Men Søværnet sidder ikke med ved bordet.” Sådan opsummerer tidligere kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen, formand for den upolitiske organisation Folk & Sikkerhed, situationen nu i et debatindlæg, som her refereres i uddrag. Det er publiceret i OLFI og bygger på et foredrag holdt i SøeLieutenant-Selskabet. Ørting Jørgensen understreger, at han ikke længere har adgang til klassificerede analyser og mødereferater i Forsvarskommandoen. Men set udefra kan han konstatere en række forhold: Russiske skyggeflådeskibe sejler gennem vores stræder hver eneste dag. Kabler og Torben Ørting Jørgensen. Foto: Folk & rørledninger i Østersøen er blevet beskadi- Sikkerhed. get under omstændigheder, som ingen længere kalder tilfældige. Nordflåden opererer de store strategiske beslutninger om geni Nordatlanten, som den gjorde under Den opbygningen af dansk forsvar er blevet Kolde Krig, og Arktis er blevet en arena truffet. Der har ikke siddet en søofficer af for stormagtsinteresser, hvor kongeriget admiralsklassen med ved det øverste straligger midt i det hele. tegiske bord. Samtidig er USA blevet mindre forudsige- Det har konsekvenser, for når milliarder lig, og Europa og Canada må i stigende skal prioriteres, styrkemål omsættes til grad bære deres egen sikkerhed. Det er den materiel, og fremtidens forsvar formes, virkelighed, danske søofficerer skal opere- betyder det noget, hvem der sidder omre i. Ikke om ti år. Nu. kring bordet. Det handler ikke om værnsDanmark er på vej mod fem procent af egoisme. BNP til forsvar og sikkerhed. Det handler om faglighed. Det lyder som godt nyt for Søværnet, men Jeg kan ikke få øje på en samlet, logisk og det er det kun, hvis Søværnet er med til at forståelig plan for det danske forsvar. Vi bestemme, hvad pengene skal bruges til. køber kampfly, lufttankningsfly, jordbaseDe anskaffelser, der besluttes i de komret luftforsvar og P-8 ASW patruljefly. Vi mende to til tre år, definerer det danske bygger en tung brigade. Vi investerer i søværn i de næste tredive år. Et skib, vi Arktis, digitalisering og droner, og vi taler ikke bestiller nu, sejler ikke i 2040. om fregatter og arktiske patruljeskibe. Den sømilitære stemme har efter min op- Men hvor er tegningen? fattelse været næsten fraværende dér, hvor
20
Hvor er dokumentet, der på få sider fortæl- kongeriget. Indkøb og personelkompetencen ligger anler danskerne: Dette er kongeriget. Dette skal vi kunne beskytte. Dette er truslerne. dre steder, end hos de operative enheder, Dette er vores militærstrategiske koncept. der stadig har ansvaret for at kæmpe. Altså Og derfor skal Forsvaret se sådan ud. I ste- underforstået med materiel, som de ikke det får vi enkeltanskaffelser og delaftaler selv har været med til at anskaffe. uden en rød tråd. Det holder ikke, når vi En plan for Søværnets opgave i fremtiden beder befolkningen om fem procent af BNP. bør ikke begynde med skibene men hellere Beder man om så enorme ressourcer, skyl- med en beskrivelse af, hvad vi skal beskytte der man en forklaring på, hvad pengene - og hvad der skal til for at løse opgaven: samlet set skal skabe. droner, skibe, satellitter, sensorer, våben, Ørting Jørgensen bliver “bekymret, når landbaseret systemer. Ukraines dygtige brug af droner i Sorteha- Vi skal ikke kæmpe for skibe, fordi de anvet bruges som argument for, at sømilitære dre værn har fået noget udstyr. kapaciteter er blevet irrelevante.” Vi skal kæmpe for det, Danmark har brug Der er brug for bemandede og ubemandede for. Fordi geografien kræver det. Fordi konsystemer - også ubåde - som Norge, Sverige gerigets suverænitet kræver det. Fordi vores og Canada har. Nordatlanten er ikke et økonomi kræver det. Fordi vores allierede fjernt operationsområde, og det forsvar kan har brug for det. Og fordi vores sikkerhed ikke overlades til Nato. Den er en del af kræver det, mener Torben Ørting Jørgensen.
Fregatten Peter Willemoes. Fotograf: Emma Sanko / Forsvaret.
21
Mod til at turde komme ud af hamsterhjulet. Af: Erik Staffeldt. Efter halvandet års forberedelser gik Kirstine Dahl og hendes mand Kaare ud fra Skudehavnen den 17. juli 2022 på en rejse, der varede to år. Kaare drevet af sin fascination af bogen Mytteriet på Bounty, han ville se Stillehavsøen Pitcairn, hvor mytteristerne gemte sig for den britiske flåde, da den eftersøgte dem i 1789. Kaare læste bogen på biblioteket som 12-årig. En drengedrøm skulle realiseres, idet han tænkte: “dér må jeg til”.. Kirstine Dahls foredrag den 8. oktober i Marinestuen tog tilhørerne med på en tur, hvor drøm blev til virkelighed for begges vedkommende. Kirstine er uddannet cand. mag. i pædagogik og underviser i at undervise. Hendes mand er uddannet civilingeniør, Ph.D. Først skulle vi have en båd, den er nødmed speciale i højstyrkebeton og ifølge vendig for at sejle, sagde hun logisk, og Kirstine “hamrende god til at styre projek- tilføjede: vi solgte vores dejlige hjem, biter”. Desuden har han sejlet i rigtig mange ler, inventar og tog et greb i pensionsopår. sparingen. Vi valgte at sejle uden gaster. Mine evner til at sejle var nul, sagde Kir- Men hvad med familien, herunder tre stine, der havde været Fyn og Sjælland voksne børn, børnebørn, forældre, blev de rundt som passiv passager. spurgt. - Der er stor forskel på det og at føre en De måtte leve som de ville - med forbesejlbåd over oceanerne. hold at komme hjem, hvis der hændte rigHun spurgte ud i forsamlingen: Har nogen tig store begivenheder. sejlet på de store oceaner, også i en lille En af fædrene sagde: vi har ikke råd til at båd? - Ja, svarede Bjørn West, i en redkøbe jer fri, hvis I bliver taget af pirater ningsbåd. ved Det røde Hav eller Suez. Arbejdet fik I det aktuelle tilfælde drejer det sig om Kaare ikke lov at opsige, blev ekstern konIRIS, 13,22 m lang, 3,95 m bred, 2,05 m sulent hos sin arbejdsgiver, Rambøll, køl, tager 420 liter diesel og 685 liter Kathrine uden arbejde. vand, bygget 1998, midtercockpit, mahog- På halvandet år en evig diskussion om alle ni aptering. disse emner, samtidig havde vi modet til at Planlægningen omfattede bl.a. diverse turde, sagde Kirstine. kurser og opgradering af båden med bl.a. 35 gange kørte de til Nykøbing Sjælland solceller, ventilatorer, LED-lyd, rød belys- fra Birkerød for at sætte båden i stand. ning, også under trappetrin, hvilket var Rejsen gik over Panama til Philippinerne, nyttigt, når man skulle op om natten, 150 længdegrader, eller den halve omsøventiler, afsaltningsanlæg, kortplotter, kreds af Jorden, 25.300 SM, og sluttede i batterier, bimini-solsejl (der kan blive ME- Phuket, Thailand, hvorfra båden blev GET varmt på oceanerne), hydrogenerator, sendt hjem med fragtskib. som producerer el via en skrue, der drejer ved bådens bevægelse gennem vandet.
22
På Haiti gik det op for os at en dag vender dagliglivet tilbage. Der opstod en tvivl, om turen skulle afkortes, men de to besluttede ikke at afkorte turen under devisen “det går nok alt sammen”. To år er man sammen 24/7, hvordan i alverden kan jeg holde ud være samme med din mand den tid? Det kan virke klaustrofobisk, indrømmer Kirstine, men man er jo alligevel ikke ret meget sammen, når vagtplanen siger 07-01 og 01-07 og man sov på skift. Dog kl. 15-19 kunne man ære “sociale” og yatzybægeret blev slidt. Kirstine fortalte om de mulige sejlruter. Panamakanalen blev bygget 1904-14 og er senere udvidet til at tage 365 meter lange skibe igennem nu. Man må ansøge om gennemfart, der foregår med lods, to-tre måneder før man vil igennem. Galapagos er blevet lidt af et turisttivoli, og myndighederne opsætter stramme regler, bl.a. for affald og anmeldelse af ankomst i lang tid forud og mange papirer og dokumenter. Det enestående dyreliv skal beskyttes, men dyrene er meget tillidsfulde. Det koster 21.000 kroner for retten til at sejle til øerne og lægge sig på reden ud for hovedøen. Mens man alle andre steder bruger egen jolle eller gummibåd til at komme til at fra land, er hér vandtaxier. På Galapagos findes blandt dyrene masser af søløver, den blåfodede sule og en stor skildpadde, kaldet galapogo. Det var spanierne, som “fandt” øerne, og som gav dem navnet, fordi skildpadden lignede en hestesaddel: galapogo. At sejle på de store have i mange år kunne
være en ensom affære for en skibskaptajn, isoleret som han var fra besætningen. Ja han kunne efterhånden blive noget “bims” i hovedet. Det blev videnskabsmanden Charles Darwins held, han blev taget med til Stillehavet af en kaptajn som en slags samtalepartner. Og gjorde store, betydelige opdagelser om dyrelivet på Galapagosøerne. Kirstine og Kaare var naturligvis optaget af at møde de eksotiske naturfolk, som er tilbage i Stillehavet. De kom ind til Woleai i Mikronesien, syd for Guam, hvor der er en stor amerikansk base. Fra den har amerikanerne 1952 kastet nødforsyninger ned til de 56 atoller. Det har sat sit tydelige præg på lokalbefolkningen. Tidligere var polyneserne fremragende navigatører, som de praktiserede mellem de mange øer i Stillehavet. I vore dage er navigationsfærdighederne nærmest forsvundet.. Man flyver. Visse steder er der forbindelse hver anden uge og kun hvis alle billetter er solgt. Man skal ikke vente lokal logistik, overnatning eller proviant. Alting har en ende. Kirstine og Kaare kom hjem og skulle genetablere et liv med sko, tandbørste, bil, bolig, møbler, nye briller til erstatning for de udu. “Vi havde intet, kun hinanden.” Det er blevet til 22 måneder, sejlede 22 måneder fra hus i Havdrup, og nu Birkerød i lejlighed. Når man vover sig ud, skal man være i det. Drømme koster lige så meget som det, man har, sagde Kirstine. Hun og Kaare vil afsted igen, syd om Afrika, tre år.
Din bog har dybde og giver indblik i en verden, som mange drømmer om at opleve, skrev en læser, Torsten Hald, til Kirstine om hendes bog “Mod til at turde”
23
Svensk veteranskib på besøg. Hensigten var, at det amerikanske HarAf: Erik Staffeldt poon skulle indkøbes til formålet. I 1979 I begyndelsen af august fik København besluttede Riksdagen imidlertid, at et besøg af det svenske veteranskib svensk missil skulle udvikles og anskafYSTAD, en missiltorpedobåd, som har fes i stedet for Harpoon. Resultatet af hjemsted på Gålø-basen sammen med flere andre skibe. Basen ligger ca. en halv dette var, at skibene blev udstyret med den helt svenskproducerede Robot 15 - i times bilkørsel syd for Stockholm. YSTAD var på rundrejse til flere havne i tråd med det svenske forsvars tradition om at anvende svensk produceret materiSverige, København var eneste danske el og dermed ikke gøre sig afhængig af havn, der fik besøg. Et par dage før var båden i Malmø, hvorfra der blev sejlet ud andre landes våbenproduktion. Efter at med “turister” og maritim-historisk inte- Sverige er kommet med i Nato er dette resserede. Anledningen til rundrejsen var princip under nyvurdering. skibsklassens 50 års jubilæum. Vil du vide mere? I København skete skibsbesøget med åbent skib og dermed stor interesse i sam- https://www.robotbatar.se/ og https:// arbejde med Skibene på Holmen, Køben- www.facebook.com/r142ystad/?ref=hl havns Marineforening og flere andre partnere. Torpedobåden af typen Nkg omfattede tolv skibe, som blev færdigbygget på Karlskronavarvet AB i 1973-76. Tidligere torpedobåde var opkaldt efter stjerner. Skibene i Nkg-serien fik bynavne. Dette brød en langvarig tradition i den svenske flåde med - efter tysk eksempel at navngive skibe efter stjerner og stjernebilleder. Allerede i 1976 blev det foreslået, at Nkg -klassen skulle ombygges til en robotbåd, som det hedder på svensk, altså en missilaffyringsplatform.
YSTAD på Øresund og i Malmøs Havn. Fotos: Erik Staffeldt
24
Flagdage, som vi har deltaget i 4 kvartal Det er med bedrøvelse at vi har mistet vores flagbærer Jørgen Bjerregård i gennem mange år. så det nye hold er: René Westerdahl og Karl Erik Knaack Reserver: Erik Hansen og Niels Fisker. Frem til generalforsamlingen 2027
Flagdage vi har medvirket ved. 28. Aug. Jørgen Bjerregårds Bisættelse i Holmens Kirke. 29. Aug. Soldater gravene på Bispebjerg Kirkegård. 29. Aug. 83-års dagen for Danmarks oprør & flådens sænkning i Mindelunden. 30. Aug. Jubilar stævne på Nyholm, Holmen. 5. Sep. Danmarks nationale Flagdag i Kastellet. 11. Sep. 25 års dagen for 9/11. Wold Trade Center USA. Flagbærer René Westerdahl
25
Fornem donation. Af: Erik Staffeldt Københavns Marineforening har fået en flot foræring, nemlig tre spændende og prægtige bogværker: Flådens arkitekturhistorie - med gamle stik, tegninger og nye fotos. Den er forfattet af Ida Haugsted, Kystartilleriforeningen. Kystartilleriet/ Kystdefentionen, Kystbefæstningen gennem 75 år. (Ja, det var dengang). Kåre Lauring: Københavns Havn 18401940 - som fotograferne så den. De er foræret marinestuen af Per Østergaard Madsen, Christianshavn, der i øvrig har båd i Sundby Sejlforening. Erik Staffeldt har videreformidlet bøgerne til afdelingen.
I bogen Flådens Arkitekturhistorie beskrives de forskellige områder, som flåden arbejdede i, Øster kvarter, Gammelholm, Nyholm, Frederiksholm, Arsenaløen, Christiansholm og i Christianshavn i perioden omkring 1700 til 1850'erne. Gammelholm blev rømmet for et nyt bykvarter, der anlagdes i 1860'erne, og marinens hovedkvarter er, måske kun for en tid, Orlogsværftet på Christianshavn.
Ved kammeratskabsaftenen den 27. august var der en god anledning til at videregive boggaven til banjermester Leif Larsen, der bl.a. har bogsamlingen i Stuen som arbejdsfelt. Leif Larsen takkede og mindede om, at bøgerne kan lånes med hjem og han håber, at lånerne vil levere dem tilbage.
26
Hovedvægten er lagt på arkitektur af bl.a. Søetatens bygmestre Ewert Janssen, J.C. Ernst, G.E. Rosenberg, Philip de Lange, Boye Junge Magens, Peder Malling og andre arkitekter, håndværksog bygmestre samt billedhuggere. Der er nye fotografier af eksisterende bygninger fra 1700- og 1800-tallet, hvor optagelser skyldes Jens Frederiksen og Viggo Jørgensen. Benyttet er kopier af
nogle dokumenter, fotos af tegninger og kort i Rigsarkivet indsamlet for Bergiafonden af arkitekt Lene Gerd Larsen i perioden 2001-2010. Desuden er der tegninger, fotos og malerier fra Rigsarkivet, Det Kongelige Bibliotek, Københavns Museum, Danmarks Kunstbibliotek, Rosenborg Slot, Brundlund Slot i Åbenrå og Museet for Søfart i Helsingør.
C.W. Eckersberg: Udsigten fra Asiatisk Kompagnis Plads på Christianshavn mod Børsen, Christiansborg og Holmens Kirke. På Gammelholm ses fra venstre Vaskehuset, Spånehaven og taget af ankersmedjen, yderst th. taget af Ekvipagemesterboligen. Maleriet er fra 1830, tilhører Brundlund Slot i Aabenraa. Forternes placering. To af bøgerne præsenteres af Leif. Foto: Per Vilstrup Olesen.
27
INVITATION. Lørdag d. 5. december er der julefrokost i Marinestuen kl. 13.00. Tilmelding til banjermesteren senest mandagen før. Prisen er 250kr.
Der inviteres til gløgg og æbleskiver lørdag d. 19. december i Marinestuen kl. 14.00. Håber vi er mange, der vil ønske hinanden en glædelig jul. 28
SLOPKISTEN
Er din garderobe klar til næste af sæson? Så læg vejen forbi Slopkisten i Marinestuen – vi har netop fået nye maritime varer på hylderne! Her finder du alt fra foreningsbeklædning til små souvenirs og tilbehør med det rette marinepræg. Har du brug for en komplet uniform – jakke, bukser og udskiftning af knapper? Så kontakt Tøjeksperten Ib Elberg i Faxe på 40 10 54 80. Han kender de korrekte farver og snit, og leverer til hele landet til meget rimelige priser. Kig forbi René i Marinestuen eller kontakt ham direkte på westadmral@jubii.dk, hvis du vil høre mere om udvalget eller lægge en bestilling. 29
Skyttelavets Aktivitetskalender 1 November til 15 Februar 2027 DATO
AKTIVITET
STED
TID
3/11
Træning
DGI
17:00
SKYDELEDER Ole Reese
10/11
Træning
DGI
17:00
S.K.Unø
17/11
Træning
DGI
17:00
Ole Reese
24/11
Træning
DGI
17:00
S.K.Unø
1/12
Træning
DGI
17:00
Ole Reese
8/12
Træning
DGI
17:00
S.K.Unø
15/12
Træning
DGI
17:00
Ole Reese
5/1
Træning
DGI
17:00
S.K.Unø
12/1
Træning
DGI
17:00
Ole Reese
19/1
Træning
DGI
17:00
S.K.Unø
26/1
Træning
DGI
17:00
Ole Reese
2/2
Træning
DGI
17:00
S.K.Unø
9/2
Træning
DGI
17:00
Ole Reese
Hjemmebaneskydning afvikles i efteråret 2025 og foråret 2026. Som det fremgår af skemaet, skydes der hver tirsdag. I alle ugerne skydes der fra kl. 17.00, til vi er færdige. Bestyrelsen ser gerne, at man møder i uniform ved særlige lejligheder. M.V.H. Bestyrelsen
30
AKTIVITETSKALENDER 01 November 2026 til 01 Februar 2027 Dato
Begivenhed
Kl.
12. November
Foredrag v/Formand Jørgen Falkenberg. Amager Hjemmerværns Samvirker, vil berette om BOPAs aktioner under besættelsen. Med garanti en spændende aften venter.
1800
21. November
Lørdagsfrokost.
1200
26. November
Kammeratskabsaften.
1800
05. December
Julefrokost.
1300
19. December
Gløgg og æbleskiver.
1400
24. December
Julegudstjeneste i Holmens Kirke.
1030
24. December
Kranselægning og andagt ved Mindeankeret i Nyhavn.
1145
03. Januar
Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke.
1400
09. Januar 14. Januar
Nytårsmønstring. Foredrag v/Viggo Bostrup, maskinchef i MERCY SHIPS (hospitalsskibe) samt sejlende tandlæge, Gitte Petersen, der vil fortælle og svare på spørgsmål.
1200 1800
28. Januar 11. Februar
Kammeratskabsaften. Foredrag v/Major Allan Bo Petersen, kommandant i Kastellet.
1800 1800
20. Februar
Lørdagsfrokost.
1200
Generalforsamling.
1800
25. Februar
TILMELDING TIL SKAFNING KOSTER 100 KR. TILMELDING FORETAGES KUN TIL BANJERMESTEREN, OG TILMELDING ER BINDENDE. TILMELDING SENEST MANDAG KL. 12.00. TILMELDING SKAL BEKRÆFTES PERSONLIGT AF BANJERMESTEREN. TILMELDING FORETAGES PÅ TLF.: 28 37 84 27 ELLER PÅ MAIL: KBHMF@OUTLOOK.DK 31
Bomber fra Anden Verdenskrig bortsprængt. I foråret blev Søværnets Dykkertjeneste indsat i Kalø Vig for at bortsprænge flybomber, der har ligget på vigens bund siden 2. verdenskrig. De blev fundet under vandet med drone. Arbejdet foregik kontrolleret til søs, hvor bomberne blev sprængt på stedet. Fotograf: Søværnet.
UDKIGGEN UDKOMMER Nr. 1 / 2027 udkommer februar 2027 deadline 1. januar 2027 Nr. 2 / 2027 udkommer maj 2027 deadline 1. april 2027
B
Returneres ved adresseændring
Nr. 3 / 2027 udkommer august 2027 deadline 1. juli 2027
Københavns Marineforening
Nr. 4 / 2027 udkommer november 2027 deadline 1. oktober 2027
Takkeladsvej 5, 1439 København K
32