LOKALEN Uge 35 – 2026
Lokalbladet for Hillerslev Sogn (Nybølle-Hillerslev-Sallinge-Højrup) Nummer 90
Næste Lokalen er uge 45, 2026 materialet sendes til Kirsten Bay e-mail: bay@lite.dk SENEST: søndag den 18. oktober 2026 Redaktør: Kirsten Bay Tlf.: 21 73 71 84 - E-mail: bay@lite.dk Økonomi: Claes Ipsen Tlf.: 20 95 08 04 - E-mail: claesipsen@gmail.com Udbringning af ekstra blade: (til annoncører, kirke m.v.) Bo Utoft
Oversigt over formænd/kontaktpersoner på sognets forskellige foreninger. Så skal du i kontakt med en af foreningerne – kan nedenstående personer kontaktes. Beboerforening/Lokalråd
Formand
Menighedsråd
Formand
Line Lahn Sørensen Herdis Holme
30 53 31 95
Hjemly
Skoledirektør
Brian Bastiansen 62 64 10 24
Idrætsforeningen
Formand
Louise Rahbek
31 66 92 90
Husholdningskredsen
Formand
Agnete Holm Larsson
61 69 98 13
62 66 15 94
Nyt fra Lokalrådet Støt arbejdet i Hillerslev Sogns Lokalråd økonomisk, enten ved at overføre et beløb gerne 100 kr. pr. husstand via konto nummer 0828-0002673665 eller på MobilePay 269383. Pengene går til udvikling af vores område. Husk af oplyse fra hvem støtten kommer fra. Alle beløb er velkomne
Borgermøde 12. maj var der borgermøde i Hillerslev Sogn arrangeret af Lokalrådet. Ca. 30 borgere var mødt op for at give deres besyv med i forhold til, hvordan man kan gøre Hillerslev Sogn til et endnu bedre sted at bo. Mødet foregik på Hjemly Friskole, der venligst havde udlånt deres musiklokale og også stod for dejlig kaffe og kage. Mødet blev faciliteret af Lokalsamfundsteamet fra Faaborg- Midtfyn Kommune i samarbejde med Fynsland, der er paraplyorganisation for alle lokalrådene i kommunen. Desuden var der også mødt 4 byrådspolitikere op, der var inviteret af Lokalrådet for at høre, hvad borgerne i Hillerslev Sogn havde på hjerte. I løbet af aftenen blev der talt om både de rigtigt gode og de knap så gode ting, der er ved vores sogn. Der blev især diskuteret trafikale udfordringer, hvilket ikke kom som nogen overraskelse, da den store Assensvej jo kører lige gennem Nybølle og Hillerslev. Der blev bl.a. snakket om, hvordan man kunne løse
problemerne med for hurtig kørsel gennem Nybølle, ulovlig gennemkørsel på Kirkegyden og ønske om cykel-/gangsti gennem Nybølle og Hillerslev til gavn for både skolebørn, ukrainske flygtninge og alle andre. Der blev dog også tid til andre snakke såsom ønske om genopretning af naturstier og spørgsmålet om, hvad der skal ske med Assensvej 183 på sigt, når de ukrainske flygtninge flytter ud. Der blev udformet arbejdsgrupper, der efterfølgende planlagde, hvad der skulle fokuseres på ved Landsbysynet 22. juni – som du kan læse om andetsteds i bladet. Lokalrådet siger endnu en tak til alle fremmødte borgere, lokalpolitikere, Lokalsamfundsteamet, Fynsland og sidst men ikke mindst Hjemly Friskole.
Fællesspisning Tak for mad, Susanne og Grethe - hvem tager over? Efter mange år med hyggelige aftener, god mad og godt selskab omkring bordene, har Susanne Hansen fra Nybølle og Grethe Nørgaard Jacobsen fra Sallinge valgt at give stafetten videre. Fra Lokalrådet skal der lyde et kæmpe TAK for jeres store indsats. I har samlet sognet - det er vi mange, der har sat pris på. Men vi vil så gerne blive ved med at spise sammen i Hillerslev Sogn! Derfor søger vi nu nye frivillige, der har lyst til at være med til at arrangere fællesspisningerne. Det behøver slet ikke være som før - har du en ny idé, et nyt twist eller bare lyst til at samle folk, så er det dig, vi mangler. Lyder det som noget for dig? Så skriv til os på: lokalradet@gmail.com
Landsbysyn i Hillerslev Sogn 22. juni var der Landsbysyn i Hillerslev Sogn Landsbysyn er en del af kommunens Landsby360-projekt, som er kommet til i den nye byrådsperiode. Idéen bag det er, at der først er et borgermøde, hvor der tales om udfordringer i lokalområdet og det aftales, hvilke udfordringer, der skal prioriteres. Efterfølgende er der så netop Landsbysyn, hvor embedsfolk fra kommunen kommer ud og oplever nogle af udfordringerne ved selvsyn. Til slut udarbejdes der så en rapport fra kommunens side, hvor udfordringerne forsøges løst. I Hillerslev Sogn startede Landsbysynet i Nybølle på Assensvej, hvor nogle af beboerne der oplever problemer med den høje fart og hasarderede overhalinger. Der kom også fokus på, at det også er utrygt at cykle gennem Nybølle til friskolen Hjemly i Hillerslev. Netop Hjemly havde været så venlige at udlåne en bus, så vi kunne køre i samlet flok rundt til de andre steder på ruten. Næste stop var netop Hjemly, hvor Brian, der er leder for hele Hjemly, der både huser børnehave, friskole og efterskole (ca. 500 børn og unge) fortalte om et ønske og bedre forhold for bløde trafikanter til Hjemly – bl.a. et lyskryds med fodgængerovergang og cykel-/gangsti gennem hele Hillerslev. Så gik turen til Sallinge, hvor der blev snakket om forskønnelse af de kommunale arealer i byen – og især en renovering af busskuret på Sallinge Ågade, som er et levn fra Sallinge Kro, der brændte i 1974. Dernæst kørte bussen til Kirkegyden i Hillerslev, hvor der er gennemkørsel forbudt, men hvor beboerne oplever store udfordringer med megen ulovlig trafik. Der blev derfor aftalt en trafikmåling efter sommerferien og ud fra disse tal en snak om en evt. lukning af vejen og fordele og ulemper ved dette.
Sidste stop på ruten var Højrup, hvor der blev snakket om mulighederne for at kunne åbne op for den lukkede del af Naturstien, der går forbi den faldefærdige fabrik Viking og så rundede vi også dagen af der med en evaluering og en kold sodavand inden bussen kørte retur. Hillerslev Sogns Lokalråd takker alle de fremmødte både fra kommunen og de lokale for en god eftermiddag – og en ekstra tak til Hjemly for udlån af bus. Vi ser frem til rapporten, der kommer efter sommerferien og at arbejde videre med udfordringerne.
Hjælp storken til Sallingelunde Det går rigtig god med projekt stork i Sallingelunde. Der er nu fundet et sted hvor storkereden skal sættes op. Det har været spændende at være rundt og kigge og snakke med en masse i området. Selve reden er indkøbt og nu mangler vi kun en pæl til at montere den på. Derfor leder vi efter en ældre telefonpæl, elmast eller lignende robust pæl på ca. 10-12 meters højde, som kan genanvendes til en storkerede. Måske står der en ubrugt pæl på en ejendom, i et læhegn eller på en mark? Eller måske kender du en landmand, entreprenør eller virksomhed, som har en liggende? Projektet drives udelukkende af frivillige kræfter, der ønsker at styrke naturen og skabe bedre muligheder for, at storken igen kan blive en del af landskabet omkring Sallingelunde. Vi sørger naturligvis selv for afhentning og eventuel opsætning efter aftale. Hvis du har et tip eller måske selv kan hjælpe, vil Johan meget gerne høre fra dig på telefonnummer 20 83 97 53. På forhånd tusind tak for hjælpen. Lad os sammen gøre Sallingelunde til et sted, hvor storken igen kan have hjemme.
Meld dig ind i MitMidtfyn Man kan selvfølgelig altid støtte Lokalrådet ved at dukke op til vores arrangementer, men man kan også støtte os ved at melde sig ind i MitMidtfyn, der er samlende organisation for de midtfynske lokalråd. Sidste år støttede MitMidtfyn bl.a. alle lokalrådene med 7.500 kroner til arrangementer. Det koster 100 kroner for private og 300 kroner for virksomheder/foreninger for et år og alle medlemmer plejer at få 2 stk. fribilletter til Livsstilsmessen på Boltinggaard i Pinsen. Man kan også
deltage i årets tur med Syd Fyenske Veteranjernbane, som afvikles i august. Hvis du/I kunne tænke jer at være medlem, så send en mail til lokalradet@gmail.com, så finder vi ud af indmeldelsen.
Byambassadører Alle 4 byer i Hillerslev Sogn har en by-ambassadør, der tager ud og besøger tilflyttere og byder velkommen til området og samtidigt uddeler de Lokalrådets goodiebag med ca. 60 ting i form af gaver, rabatkuponer og andet materiale fra lokale firmaer og butikker. Hvis du selv er flyttet hertil eller kender til nogen, der er og endnu ikke har haft besøg, så tøv ikke med at kontakte den lokale by-ambassadør, så det kan arrangeres. I skrivende stund kunne vi faktisk godt bruge en ekstra by-ambassadør i Hillerslev, så skriv til lokalradet@gmail.com, hvis du kunne tænke dig at hjælpe til. Hvis du har firma eller butik i Hillerslev Sogn og ikke i forvejen har noget materiale med i Goodiebaggen, så skriv endelig til lokalradet@gmail.com, så vi også kan få dit materiale med. Hillerslev: Lykke Veber Mikkelsen, 61 72 08 09 Nybølle: Preben Schjøtler, 40 57 84 82 Højrup: Claes Ipsen, 20 95 08 04 Sallinge: Betina Strømbeck, 21 65 00 34
Sankt Hans i Nybølle/Hillerslev
En varm og solrig aften fik vi afholdt vores Sankt Hans hos Bjarne Holm. Det var rigtig godt besøgt i år, måske rekord. Der skal lyde en stor tak til vores lokalrådsformand Line for den fine tale, og til Bjarne Holm de ls for heks og for endnu en gang at lægge område til. Vi glæder os til næste år og håber på lige så stor opbakning og tilslutning.
Agnete Holm Larsson, Assensvej 174, 5750 Ringe, tlf. 61 69 98 13
September Mandag den 28. kl. 16.00 Rundvisning på TV2 Danmark på Kvægtorvet i Odense Vi hører først om husets historie, organisation, public service forpligtelse, finansiering, programplanlægning, seertal, reklamer m.v. Derefter går turen rundt i bygningerne, hvor vi bl.a. kommer rundt i de forskellige studier og får et indblik i, hvordan TV2 arbejder døgnet rundt. Samkørsel fra kirkepladsen i Hillerslev kl. 14.45. Tilmelding senest mandag 21. september til Agnete tlf. 61 69 98 13. Pris 75 kr. for rundvisning og en kop kaffe/te.
November Tirsdag den 3. Vi bowler i Svendborg fra kl. 18.00 – 19.00 Derefter er der reserveret bord i restauranten til en buffet. Samkørsel fra kirkepladsen i Hillerslev kl. 16.45. Ankomst og indtjekning kl. 17.30. Kom og vær med til en hyggelig aften. Tilmelding senest mandag den 19. oktober til Annelise tlf. 40 28 21 69. Pris 200 kr. for bowling og grillbuffet med dessert.
Vintersæsonen i Hillerslev Idrætsforening Gymnastik I Landsbycentret i Hillerslev
Gymnastik for damer - opstart uge 37 Mandag kl. 14.00 – 15.00 Instruktør: Else Kristensen
Sjov gymnastik for damer og piger - opstart uge 37 Mandag kl. 17.00 – 18.00 Instruktør: Birthe Christensen Kontaktperson gymnastik Louise Rahbek tlf. 31 66 92 90
Fodbold – Kunstgræsbanen Hjemly Super Oldboys
Mandag kl. 19.00 – 20.00 + 3. halvleg Kontaktperson fodbold, Mikkel Jensen tlf. 25 11 07 35
Cycling – Assensvej 159B, Hillerslev Indoor cycling - opstart uge 33 Tirsdag 18.30 – 19.30 v. Torben Onsdag 17.30 – 18.30 v. Lise
Begynder Indoor cycling – opstart uge 35 Lørdag (uge 35+37+38) 10.00 – 11.00 v. Lise Alle søndage i oktober og november 10.00 – 11.00 v. Lise
MTB & Gravel M/K Ruter hvor alle kan være med Torsdag kl. 17.00 – ca. 19.00 Der bliver cyklet 30-35 km med få pauser Torsdag kl. 17.00 – ca. 19.00 Der bliver cyklet 20 – 25 km med lidt flere pauser. Kontaktperson cycling & MTB & Gravel, Stig Rudolfsen tlf. 25 15 66 36
Se mere på www.hillerslev-if
3. del af HIF’s historie Det er så sidste del af historien, hvor historien bliver fortalt af gamle formænd for skytte og gymnastikforeningens historie. Til denne del af historien findes der mange billeder. Billederne jeg bruger, er hentet på Ringe lokalhistorisk arkiv, tak for det. Til 4. del af HIF’s historie har jeg en hel del om Hillerslev Boldklub fra 1960 til 1990, men jeg mangler alt til Hillerslev skytte og gymnastikforening. Hvem var formænd, og hvad skete der i de 30 år? Hvis nogen kan hjælpe mig med oplysninger om de år, så vil jeg være meget taknemmelig hvis I sender dem til mig på opasvennes@gmail.com.
Minder og Oplevelser fra Hillerslev Skytte og Gymnastikforening 1907-1951 Hillerslev skytter ved Møllerhøjs have
Når Hillerslev Skytte og Gymnastikforenings historie skal mindes, så har vi de to indlæg fra "Hjemly" elevskrift årgang 1950 og 51, hvor Lars Nielsen, Højrupgård og Frands Frandsen, Skelbo hver for sig på en fin måde har fortalt minder og oplevelser fra deres tid og frem til året 1906, hvor Frands Frandsen nok ophører med at være formand for foreningen. Ser vi fremad i tiden møder vi som formand en gårdfæster, Rasmus Hansen, i
Kirkegyden. Senere var gårdejer Frederik Kristiansen, "Ålegården" Sallingelunde, formand en årrække. Han afløstes i 1933 af Barber Hans Larsen, Højrup, der bestred posten til januar 1941, hvor han ophørte med sit erhverv, da han ville læse til lærer. Shjolddansere 1940
Jeg fik lov at afløse ham som formand frem til 1954. Jeg har ikke kunnet finde gamle protokoller ældre end fra 1934 at støtte mig til, så der er en lang årrække, hvor foreningens arbejde ikke kan registreres. Der er dog ingen/om at kredsens i alle disse år har gået godt med skydning og gymnastik. Der har altid været et godt samarbejde mellem Hillerslev S. & G og Hjemly Friskole, hvor de på forskellig måde støttede hverandre. Friskolekredsen byggede i 1926 et forsamlingshus, det gamle var blevet for lille. Den 9/1 1927 blev det indviet. Jeg forstår den glæde i ungdomskredsen, der har været, nu de fik de dejlige lokaler at dyrke gymnastikken i og til andre festlige sammenkomster. Det var absolut et af de bedste huse her omkring Ringe og blev et stort plus for ungdomsarbejdet frem i tiden.
Gymnaster 1955
I efteråret 1934 kom jeg til Hillerslev, hvor jeg var kontrolassistent i Sallinge. Forinden havde jeg lovet foreningen at lede gymnastik i vinteren 1934-35 og det fortsatte i 3 år. Det var for mig en helt ny tilværelse at stå ansigt til ansigt med en hel flok unge mennesker og i så flotte lokaler. Blandt deltagerne var der mange voksne karle, men der var også mange ny konfirmerede knægte, og så møder jeg disse knægte i dag, hvor de er over 70 år - dejligt. Jeg mærkede hurtigt, at der bag dette ungdomsarbejde var en stor kreds af ældre, der fulgte vort arbejde med stor glæde og mødte op til vore gymnastikopvisninger, hvor der efter opvisningen var fællesspisning med medbragt madkurv, der kunne så købes sodavand, afholds øl og kaffe. Stærke drikke var forbudt. Her ved spisningen sang vi mange sange og indimellem blev der holdt taler af ældre og unge. Folkedansere 1930
Dengang var hele ungdomsarbejdet på frivillig basis, der var ingen lønnet leder eller medarbejder, men jeg tror, at glæden dengang var stor, når der ved sådan en fest faldt et rosende ord. Hans Larsen var dengang formand for foreningen. Han gjorde et mægtig godt stykke arbejde for foreningen og vi havde et fortræffeligt godt samarbejde. Programmet dengang var gymnastik og skydning. Til gymnastik havde piger og karle hver sin aften, men ca, hver 3. uge havde vi en fælles aften, hvor vi fik kaffe og her blev sangbogen brugt flittigt. Vi sluttede her med folkedans som blev ledet af Marie Frandsen senere af Hans Aagaard, Ståby. Vi havde forskellige musikere, men jeg husker, at vi i en del år havde Egon Madsen, Højrup til at spille på violin for os. Han blev senere koncertmester på restaurant "Kilden" i Ålborg. Han var en dygtig og behagelig medarbejder. Skydebanen blev i ca., 1934 flyttet til Hillerslev Kirkelung, hvor foreningen havde købt et stykke jord af sognefoged Hans Pilegård, og anlagde her en 50 m skydebane. Det var hver søndag formiddag det foregik og her samledes i mange år en kreds af unge /ældre, hvor de kappedes om at ramme plet. Vi havde lokale præmieskydning, desuden deltog vi i den årlige skydning til Lombjergefesten. I mange år havde vi en kapskydning med de fire kredse Espe, Herringe, Krarup og Hillerslev, hvor det gik på skift med afholdelse af skydningen og hvor det sluttede med en fest i forsamlingshuset om aftenen.
Dilettant 1954
Vi når frem til 1940. Anden verdenskrig var begyndt og den 9. april blev Danmark besat. Det satte sit præg på mange dele uden at vi dog led den store over last Fra den tyske besættelsesmagt lød ordren på at alle huse og boliger skulle være mørklagt efter mørkets frembrud. Vi lærte hurtigt at sætte pladerne på vinduerne i forsamlingshuset så der ikke var en lysstribe at se udefra og alle møder og fester sluttede kl. 22 de første år. I januar 1941 holder Hans Larsen op som formand for foreningen og jeg blev hans afløser. Foran os var der store ting at løse. Foreningen skulle have 75 års jubilæum. Festen blev afholdt med gymnastik-opvisningen den 23. marts 1941. Ved indmarchen blev de tre faner, som foreningen igennem årene har ejet båret ind foran de tre gymnastikhold. Den ældste fra 1867 blev båret af Frands Frandsen, Skelbo, den næste af Peder Illum, Højrupgård og den 3. af Marie Ærenlund. Formanden for Svendborg Amts Skytte og Gymnastikforening Pastor Clausen, Korinth holdt nu en tale, hvorefter opvisningen begyndte. De tre gymnastik-hold blev ledet af Anne Marie Christensen, Nybølle, Hans Fausing, Nybølle og Kristoffer Kristoffersen, Vantinge. Alle holdene viste fin gymnastik, ind imellem afbrudt af kraftige klapsalver. Søndagen før havde der været en præmieskydning, som et led i foreningens jubilæum. Præmierne blev uddelt senere på festaftenen. Efter opvisningen var der fællesspisning af egen madkurv og her deltog ca. 300 unge og ældre. Der blev holdt 17 taler ved spisningen, der alle mindedes fortiden og med gode ønsker for
fremtiden. Så blev salen ryddet hvorefter der blev danset skjolddans under ledelse af Johanne Hansen, Hillerslev. Musik : Egon Madsen, Højrup. Det er formentlig en gammel krigsdans, som er omtalt langt tilbage i tiden. Seks par unge mennesker bevæbnet med skjold og kårde fremfører deres dansetrin samtidig med slag på skjoldet. Det hele forgår i 10 ture. Festen sluttede med en aftensang. I al den tid jeg har været med, har festerne altid sluttet med "altid frejdig når du går" og jeg mindes aldrig, at der har været nogen demonstration. Krigens ondskab rasede over Europa og et nyt indgreb i foreningens arbejde blev beordret af den tyske værnemagt. Vi havde 4 rifler i foreningen, som vi fik ordre til at aflevere plus al ammunition på Fåborg politistation. Så var det slut med skydningen. Vi prøvede med flitsbue, men interessen var ikke stor. Efter krigen prøvede vi igen med skydningen, men interessen var for lille og denne idrætsgren blev opgivet. Gymnastik og folkedans gik godt, vi havde altid gode ledere, der kunne samle ungdommen. Vi mærkede i disse år fællesskabet i befolkningen, hvor sangen og ordet gav os livskraft i dagligdagen. Vi fandt derfor på at indbyde i forsamlingshuset til det vi kaldte " En dag på skole". Vi ville gerne drage de bedste minder frem fra den tid vi selv var på højskole. Det var på en søndag i vinterhalvåret, vi begyndte om formiddagen kl. 10. Dengang var Aksel Appel leder af friskolen, han begyndte dagen med morgensang m.m.. Derefter var der foredrag, hvor vi bl.a. fik lærere fra Snoghøj og Ollerup gymnastikskoler til at føre ordet. Næste time var fællessang. Eftermiddagen begyndte med diskussion, vi fik en person til indlede om et emne, som ungdommen var interesseret i. Derefter var der gymnastik, der brugte vi ofte de samme folk fra højskolerne. Efter spisningen var der folkedans. Ved sådan et møde indbød vi nabokredsene og der samledes en stor flok unge, men også ældre sluttede op, især om formiddagen. I de år havde vi blandt andet også fællesmøder med andre
foreninger i sognet, hvor sangen og en taler og det fælles samvær var med til at fylde gymnastiksalen med interesserede mennesker. Den 4. maj 1945 om aftenen hørte vi i den danske radio, der blev udsendt fra England, at den tyske værnemagt i Danmark havde overgivet sig. Det var en skøn tale og glæden brød ud i vild jubel overalt i Danmark, drømmen og længslen var gået i opfyldelse, vi havde igen fået et frit Danmark! I sidste halvdel af fyrrene begyndte badminton at blive en af vore nye idrætsgrene. Her kunne både unge og de lidt ældre i fællesskab dyrke deres sport. Det var også i denne periode, at håndbolden blev optaget i foreningens arbejde. Vi fik i nogen år lov til at spille håndbold på græsmarken ved forskellige landmænd. Samtidig ansøgte vi sognerådet om at få anlagt en sportsplads. Hillerslev Sogneråd var velvillig for vort ønske og de købte marken nord for friskolen. Den 18. juni 1950 blev den nye sportsplads indviet af sognerådsformand Rasmus Bonnesen og medens stod 4 gymnastikhold opmarcheret foran talerstolen gled det store flag for første gang- til tops på den høje flagstang og derefter tog ungdommen pladsen i brug. Nu havde vi dejlig plads. Håndbolden fik fine betingelser og gode folk stod for den afdeling. Der var også en fodboldbane og da ingen andre viste initiativ til at begynde med denne idrætsgren startede vi med fodbold for drenge. Vi fik en dygtig træner fra Ringe til at lede drengene. Vi forventede ikke de store resultater, det hele var nyt og ingen af skolerne havde fodbold på deres program så det var en stor opgave. Efter nogen år startede Hillerslev Boldklub og de overtog dermed denne idrætsgren. Det var minder fra en svunden tid, men størst var glæden ved samarbejdet med alle disse brave ledere og bestyrelsesmedlemmer m. fl. der altid var villige til at yde en god indsats til foreningens fremme. Jeg vil
slutte med ønsket om at foreningen i mange år kan samle ungdommen og igennem en sund sport påvirke dem til gode danskere. Her kan vi se tilbage på den første fane fra 1867 hvorpå der med guldbogstaver stod "VORT MÅL ER DANMARKS FRELSE”
Sallinge i maj 1991 Verner Ærenlund
D E S I G N • W E B • P R I N T • S K I LT E
Et stærkt team - med online markedsføring i fokus
Det behøver hverken at være dyrt eller uoverskueligt at få en god hjemmeside. Kontakt os på tlf. 62 62 22 77 og hør mere.
Mark & Storm Grafisk A/S
Ringe: Odensevej 9, 5750 Ringe · Tlf. 62 62 22 77 · www.mark-storm.dk
Ugeavisen Ærø: Møllevejen 33A, 5960 Marstal · Tlf. 62 53 11 53 · www.aeroeugeavis.dk
Aktiviteter i vores kirker Så er sommeren ved at gå på hæld og vi kigger ind i efteråret. I maj var vi på tur til Sønderjylland for at besøge Simon og se Løgumkloster. Det var en dejlig dag med godt humør. Sangaftenen i Hillerslev forløb hyggeligt, hvor vores nye organist fik chancen for at vise sine evner på klaveret til en række skønne sange. Nu er vi allerede på vej i tankerne mod efterårets arrangementer. Der er gudstjenester hver søndag på skift mellem vores tre skønne kirker. Vores kor starter også op igen til en ny sæson. I begyndelsen af september kommer der nyt om opstart, så hold øje med Facebook og hjemmesiden evhsogne.dk.
Høstgudstjeneste for alle tre sogne i Hillerslev kirke d. 20. september kl. 11.30 Der er bestilt Foodtruck til arrangementet, så vi efter gudstjenesten kan samles og spise frokost sammen. Vi har bedt om ekstra godt vejr i år!
Sangaften i Vantinge kirke i anledning af Syng / Spil Dansk ugen torsdag d. 28. oktober kl. 19.00 Traditionen tro, er der sangaften i anledning af Syng- og Spil- dansk ugen hvor vi skal nyde en række danske sang i godt selskab. Menighedsrådet er vært ved kaffe og hjemmebag i pausen i kirkens våbenhus.
Gudstjenesteplan Espe 23. august
Vantinge
11.30 ELJ
30. august
11.30 SKH
5. september
13.00 Dåb
6. september
10.00 ELJ
12. september
9.30 Dåb
13. september
10.00 SKH
20. september 26. september
Hillerslev
11.30 ELJ Høst 11.00 Dåb
Kontakt oplysninger til kirken E-V-H Pastorat
Mail: skh@km.dk, Menighedsrådet 7750@sogn.dk, Tlf. 22 17 04 66 Sognepræst/Provst: Signe Kølbæk Høg, Snarupvejen 6, Espe, 5750 Ringe Tlf.: 22 17 04 06 Mail: skh@km.dk Sognepræst: Eva Lykke Jensen, Rudmevej 22, Herringe Tlf.: 24 97 91 43 Mail: elje@km.dk Graver E-V-H: Laila Hansen Tlf.: 61 62 77 53 Mail: ehvhgraver@hotmail.com Menighedsrådsformand: Herdis Holme, Holmevej 11, Espe Tlf.: 60 49 37 92 Mail: herdisholme@yahoo.dk Næstformand: Benna Blirup Andersen, Blåkildevej 12,Vantinge Tlf. 31 95 22 80 - Mail: tyrania.ainaryt@gmail.com Kontaktperson Heidi Michlenborg, Holmevej 6, Espe Tlf.: 31 76 67 49 mail:hmichlenborg@gmail.com Kasserer/sekretær Ditte Lund-Kristensen, Granlyvej 23, Findinge Tlf.: 26 82 37 64 Mail:Nielsen.ditte@gmail.com Kirkeværge E H V: Inger Marie Bæk, Fuglebakken 2A, Hillerslev Tlf.: 52 23 80 70 Mail: i.m.baek@outlook.com
Lokalrådet Line Lahn Sørensen
Formand
30 53 31 95
linelahn@hotmail.com
Jette Nielsen
Næstformand
21 76 16 26
jettefn@hotmail.com
Claes Peter Mylord Ipsen
Kasserer
20 95 08 04
claesipsen@gmail.com
Johan Krogshave
Sekretær
20 83 97 53
johankrogshave @gmail.com
Kenneth Erik Schmidt
Bestyrelsesmedlem
25 14 20 30
xchmidt66@gmail.com
Pernille Nordberg
Bestyrelsesmedlem
31 34 19 25
bagernille@hotmail.com
Lykke Veber Mikkelsen
Suppleant
61 72 08 09
lykkevebermikkelsen @gmail.com
Preben Schjøtler
Suppleant
40 57 84 82
presus@huspost.dk