Sognenyt
Orientering om...
Fødsel:
Fødsler anmeldes automatisk af jordemoderen. Er I ikke gift og ønsker fælles forældremyndighed, skal I inden 14 dage afgive omsorgs og ansvarserklæring og anmelde faderskabet på www.borger.dk.
Navngivning:
Alle børn skal have et navn senest 6 måneder efter fødslen. Navngivning foretages på www.borger.dk.
Dødsfald:
Dødsfald skal anmeldes digitalt på www.borger.dk senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Almindeligvis sker det med fuldmagt gennem en bedemand, der tager sig af det praktiske omkring dødsfaldet og begravelsen. Erhvervelse af gravsted skal ske ved henvendelse til graverne. Oplysning om takster for kirkegårdenes ydelser kan fås ved henvendelse til sognets kirkeværge.
Navneændring:
Ønsker du at ændre navn, er det muligt inden for navnelovens rammer.
Læs mere på www.borger.dk. Her kan du også anmelde og betale navneændringen digitalt.
Det er en god idé at søge vejledning ved sognepræsten, inden gebyret på 490 kr. betales. Navneændringer i forbindelse med vielse er gebyrfri. Anmeldelse skal ske digitalt på www.borger.dk.
Attester:
Attester udskrives kun automatisk ved dåb eller vielse i folkekirken. Får du brug for en attest, kan du bestille den via Nem ID på www.personregistrering.dk. Attesten vil derefter blive sendt til din folkeregisteradresse i løbet af 5 hverdage.
Attesterne kan også afhentes personligt ved sognepræsten.
Dåb:
Aftales med præsten. Et barn, der ikke i forvejen er navngivet, får navn ved dåben.
Vielse:
Man kan blive viet i Herrested/Kullerup/ Refsvindinge kirke, hvis man bor i sognet, eller hvis man har eller har haft en særlig tilknytning til sognet. For at blive viet i folkekirken skal én af jer dog være medlem. Dato og sted aftales i god tid med præsten.
Samtaler og hjemmebesøg:
Præster har tavshedspligt. Du kan derfor trygt henvende dig, hvis du har brug for en samtale. Præsten tager også på syge og hjemmebesøg. Ring for aftale på tlf. 6598 1985.
Kirkebil:
Ældre og gangbesværede er velkomne til at bestille kirkebil til gudstjenester og kirkelige arrangementer. Bestilling sker ved henvendelse til formanden for menighedsrådet i dit sogn.
Min første tid som præst
Måske er jeg ny præst lidt endnu – det kan være, det står med småt et sted. I hvert fald HAR jeg været ny præst hos jer her i HerrestedKullerupRefsvindinge i 3 måneder nu. Hvor tiden dog flyver!
Jeg må indrømme, at jeg har elsket hvert øjeblik af det. Al glæden, al samværet, al forvirringen og begynderusikkerheden.
Der skal lyde et kæmpe TAK for at I har taget så utrolig godt imod mig! Det har været en tryg og dejlig start, med et dygtigt personale (med god humor) og opmærksomme og venlige sognebørn. Den tillid, I alle har givet mig, har givet mig en tro på mig selv og en ro og autoritet, som har hjulpet mig meget.
Jeg føler, at jeg er vokset mange centimeter siden første februar.
Jeg har lært at få mikrofonen i kirkerne på selv; jeg har lært (og øver mig stadig i) at sige ”ikk’ os da” på min bedste fynske vis; jeg kan holde en gudstjeneste og gå op ad trappen til prædikestolen uden at falde i min præstekjole; jeg har lært mange køreruter udenad, så gps’en er næsten lagt på hylden – og det siger faktisk ikke så lidt med min stedsans!
Da vi flyttede ind i præsteboligen i midten af januar, var det med spænding og en tåget ide om, hvad præstejobbet indebar. Morten og jeg flyttede ind med vores lille mængde møbler og fem stueplanter. I dag er vi næsten klar til at få hængt lamper op i huset (der skal mange til!), og vi er godt i gang med at få gravet køkkenhave. Der er surdejsboller i fryseren og rod på præstekontoret. Så alt er ved at være, som det hører sig til på sådan en matrikel.
Jeg lagde stærkt ud med at lære navne, og indså løbende, at med 2400 sognebørn bliver det et større arbejde… Men jeg øver fortsat!
Livet som præst er ikke et arbejde, det er en livsstil. Det har været en kliche i løbet af min uddannelsestid, men hvor det dog er rigtigt! Man kan ikke lukke og slukke klokken 16 på hverdage eller sove længe om søndagen. Men jeg ville ikke bytte det ud for noget! For mig at se får jeg løn for at have fællesskab med mennesker, lave kirke (som jeg elsker!) og drikke god kaffe. For at være lidt præsteagtig og citere salmebogen: ”Min sjæl hvad vil du mere?” (DDS 743 v7)
Så tak igen for jeres modtagelse af min mand og mig! Tak for jeres støtte, deltagelse i kirkerne og ved arrangementer og for de mange gode snakke rundt omkring!
Jeg er så utrolig glad for at være endt netop her i dette pastorat, og jeg glæder mig til at blive i et godt stykke tid.
Jeres sognepræst Sissel Kjærulf Jørgensen
Forsidebilledet
Billedet er fra Gråsten Slotspark en junidag sidste år, hvor alt i dejlig solskin stod i flor.
Træet er vel ikke smukkere end mange andre træer. Men træet er specielt, idet der er opsat en bænk rundt om træet efter ønske af Dronning Margrethe.
Det vil ganske givet være en yndet plads, når der er brug for skygge en varm sommerdag.
Tekst og foto Bjarne Ivan Hansen
Kære konfirmander
Så kom dagen.
Nu sidder I her, i fint tøj på lige rækker, og skal konfirmeres.
Det blev en lidt forvirrende tid for jer, med forskellige præster inde over forløbet, og en sen opstart. Men det gik jo alligevel.
Og jeg er glad for, at jeg har haft æren af at være sammen med jer til konfirmandforberedelsen.
For I har været et rigtig godt hold – I sætter barren højt for de næste.
I Århus er der den her genbrugsbutik, der kun har åbent hver onsdag aften. Der ville jeg rigtig gerne ind, men det var lige langt nok til at gå, og der gik ingen bus derud. Så en iskold vinterdag sprang jeg på cyklen, men i Århus er det som om alle veje går opad, og da jeg nåede frem til genbrugsbutikken, var jeg helt svedig og varm i kinderne…
De første minutter forsøgte jeg ikke at pruste for meget, fordi jeg var så forpustet. Men det var turen værd: Der var en masse fine ting, små skatte og store, gamle møbler fra en anden tid.
Og så – dér midt på en af tøjknagerne – hang den flotteste jakke i hele verden. Den var lilla, med en masse øjne på, der var syet i forskellige farver. Det lyder vildt, men den var altså bare rigtig pæn.
Jeg kiggede på min egen jakke, der var sort og slidt, og jeg tror at jeg rynkede lidt på næsen. For jeg ville rigtig gerne have en ny jakke, der passede bedre, og var mere mig. Og så var den der, og kaldte mit navn!
Historien ender lidt trist, for jakken passede mig ikke. Og så duede det jo ikke at købe den… Men jeg lærte lidt om, hvilken jakke, der passer for mig.
I dag er vejret lige, som vi håbede, og I har ikke taget vinterjakker på. I dag skal vi jo se jer i jeres flotte tøj og lækre hår, og al jeres
udstråling. Og hvor er det dejligt at se jer så glade!
Men det har været et gennemgående tema i vores tid sammen: Nok har I været trætte indimellem, men I er kommet ind ad døren med en glæde, der smitter.
I har været klar på de lege, jeg har taget med, og siddet stille, når I skulle. I har delt bidder af jeres liv med mig, så jeg har fået lov til at kende jer. Og det har jeg virkelig sat pris på. For det kræver noget at turde åbne op og fortælle om hvad der foregår i ens liv. Det har I alle sammen turde gøre. Tak for det.
Og tiden er fløjet afsted – det synes jeg i hvert fald.
I løbet af de sidste 3 måneder har vi sunget salmer, øvet os i at give hånd, bygget lego, spist en masse gifler, ligget på bordene, tegnet i Bibelen, øvet gudstjeneste, sunget gospel, spillet rundbold; og talt om tro, om bibelen og om kirke.
Kort opsummeret: Vi har lavet kirke sammen. Og det er det, jeg håber, I tager med herfra, efter i dag: At kirken er mere end søndagens lidt lange gudstjeneste. At kirken er et sted at være; en åben dør, og et fællesskab. Her må I altid gerne komme og ligge på kirkebænken, stille spørgsmål eller bede en bøn.
Her er der plads til jer, og I skal ikke være
noget for nogen – her må I være helt jer selv, lige som I er.
Det er det, konfirmationen handler om.
I dag siger I selv ja til det, jeres forældre sagde ja til på jeres vegne, da I var små, eller som I for nyligt selv har sagt ja til:
At være Guds børn. Og Gud elsker sine børn, ubegrænset, og altid, uanset hvad.
Også jer.
Jeg kan ikke give jer kristen tro – og det er heller ikke pointen.
I vores tid sammen har vi talt om tro, og om Gud. Nu er det jer, som skal finde ud af, hvad og hvordan I vil tro.
Når man skal have en ny jakke, kan man gøre det på 2 måder:
Enten kan man måle sig selv, hvor lang og høj og bred man er, og så gå ud i butikken og købe en jakke, der har de samme mål.
Eller også kan man gå ud i butikken, kigge på mulighederne, og prøve jakker på, til man finder en, man kan lide, og som sidder godt.
Sådan er det også med troen:
I skal finde den måde at tro og tænke om Gud, som I synes passer og føles rigtig. I kan være nysgerrige og åbne, og se, hvilken jakke, der skal være jeres.
Måske er den blå, måske har den en masse øjne syet på i forskellige farver. Måske har den ikke.
Tro og kirke er ikke i hovedet, det er noget man gør.
Ligesom vi har gjort kirke sammen.
Om lidt skal I op og sige ja til det, Gud vil give jer. Det er ligesom at sige ja til at gå en tur ind i jakkebutikken. Gud åbner døren, og den forbliver åben.
Så om en uge, om et år og om tyve år, er den stadig åben. For sådan er det med Gud.
Jeres ja er ikke bare et ja, men et ”ja tak”.
For Gud elsker os først. Så kan vi elske ham tilbage.
Han kender os – og så kan vi kende ham tilbage.
Jeg faldt for nylig over en svensk reklame, hvor en journalist går rundt på en gågade og spørger folk, hvor længe de har været sammen med deres jakke.
De fleste griner lidt ad det, men så viser det sig, at de fleste har været sammen med deres jakke ret længe. Nogle i otte, ni og ti år.
”Ville du sige, at I har et forhold?” spørger journalisten så.
Det siger de fleste ja til.
For det har vi jo: Vores jakke følger med os. Vi har valgt den, fordi den passer og føles godt, og kan holde os varme på de kolde dage. Jeg kunne ikke drømme om at gå ud i snevejr uden en god jakke.
Og når først vi har fundet jakken, der bare duer, så holder vi fast i den, og får næsten en relation til den.
Det er ikke anderledes med trosjakken. Hvis I finder en, I kan lide, og som passer og føles godt, så hold fast i den og brug den. Få et forhold til den.
En dag bliver du måske stoppet af en journalist på gaden og kan sige, at du har været sammen med den jakke længe. At troen har varmet dig, når du var kold og alene, og mindet dig om Guds kærlighed, når du ikke havde tænkt på ham længe.
Tillykke med, at I har taget valget om at være her i dag!
Tillykke med, at I kan gå på trosjakkeshopping.
Tillykke med, at døren til Gud og kirken altid er åben, og at I altid, altid, er velkomne og altid allerede elsket af Gud.
Og tak, for alle jeres personligheder og jeres nysgerrighed og gode selskab.
Amen.
Lad os så få jer konfirmeret.
Jeres sognepræst Sissel Kjærulf Jørgensen
Herrested Kirke og Kirkegård er blevet grønne
Det grønne arbejde er en muskel, der skal trænes
I Herrested er der de seneste år blevet arbejdet målrettet med at tænke det grønne ind i både kirken, kirkegården og præstegården. Det handler ikke om at gøre alting perfekt fra den ene dag til den anden, men om at øve sig i at se mulighederne for mere bæredygtige valg i det daglige arbejde.
Som kræfterne bag den grønne omstilling selv siger:
“Det er en muskel, som skal trænes – og vi er blevet ret gode til det.”
Det grønne arbejde begyndte med nysgerrighed og inspiration. Kirkegårdsudvalget, som består af graveren, kirkeværgen og to menighedsrådsmedlemmer, tog på inspirationstur til nærliggende grønne kirkegårde for at se, hvordan andre havde grebet arbejdet an.
Senere deltog udvalget også i en grøn kirkegårdsmesse, hvor de stiftede bekendtskab med Grøn Kirkes tjeklister.
Tjeklisterne blev et vigtigt redskab. De gjorde det store arbejde mere overskueligt og gav en konkret ramme for, hvordan man kunne komme i gang — både inde i kirken og ude på kirkegården.
Grønne valg kræver gode samtaler Arbejdet med bæredygtighed har givet anledning til mange gode — og til tider også sjove — diskussioner. For hvad er egentlig den grønneste løsning?
Et eksempel er kirkegårdens affaldssystem. Tidligere var der ikke mulighed for affaldssortering, og derfor skulle systemet ændres. Men skulle man købe noget helt nyt, eller skulle man forsøge at genbruge det gamle og tilpasse det til de nye behov?
Selvom det eksisterende system var lavet af trykimprægneret træ, og derfor ikke i sig selv var den mest miljøvenlige løsning, valgte medarbejderne at bruge det, de allerede havde. På den måde fik det gamle affaldssystem nyt liv og en ny funktion. Det blev et konkret eksempel på, at bæredygtighed også handler om omtanke, genbrug og om at se værdien i det, der allerede findes.
Mærk vinden, hør fuglene, duft urterne
Som en del af det grønne arbejde er 1½ hektar af kirkens jord blevet hjemtaget for at skabe bedre plads til hjemmehørende arter. Her får naturen lov til at fylde mere, og der skabes bedre betingelser for både planter, insekter, fugle og andre dyr.
På kirkegården er der også anlagt en sansesti. Her kan besøgende gå en stille tur og lade sanserne åbne sig: mærke vinden, høre fuglene, dufte krydderurterne og måske sætte sig et øjeblik ved et af bordene eller på en bænk. Der skal også plantet bærbuske og jordbærplanter, som besøgende kan glæde sig over, når sæsonen er til det. Vand, duftende urter og et vindspil er med til at skabe en fredfyldt oplevelse for dem, der kommer forbi — og samtidig minde os om alt det store og smukke i Guds skaberværk.
Mere liv på kirkegården
Flere steder på kirkegården er særlige områder markeret, hvor græsset får lov til at vokse frit. Døde træstammer er lagt ud for at skabe gode levesteder for insekter og krybdyr. Med tiden vil træet naturligt kompostere og indgå i naturens eget kredsløb.
Også kvashegn og kompostpladser er blevet en del af kirkegårdens grønne indretning. På den måde kan mere naturligt materiale blive
på kirkegården og fortsætte med at gøre gavn — som skjul, føde og levested for dyr og som næring for jorden.
Det er en påmindelse om, at det, vi før måske ville have betragtet som affald, ofte stadig har stor værdi i naturens sammenhæng.
Det grønne tænkes hele vejen rundt
På vegne af præstegårdsudvalget
I Herrested stopper den grønne indsats ikke ved kirkegårdens hække. Også præstegården er en del af arbejdet. Her har der været fokus på at omlægge fra naturgas til jordvarme, og alle pærer er blevet udskiftet til LED.
Karin Kristiansen
Ved kirkens arrangementer er der også kommet større opmærksomhed på madspild, affaldssortering og engangsservice er blevet
En fælles øvelse
At blive grøn kirke og kirkegård er ikke noget, der sker på én gang. Det er en proces, hvor man hele tiden lærer, justerer og finder nye løsninger.
I Herrested er erfaringen, at det grønne arbejde bliver lettere, jo mere man øver sig i at tænke det ind i hverdagen. Det kræver vilje, samtaler og praktiske beslutninger — men det giver også glæde, mening og nye måder at se kirkens rum og jord på.
Herrested Kirke og Kirkegård er godt på vej. Ikke fordi alt er færdigt, men fordi det grønne nu er blevet en naturlig del af måden, man tænker og arbejder på.
Præsteparrets have
Indimellem får man slået et lidt stort brød op. Det sker, når man er optimistisk og haveglad på samme tid (Sissel). Derfor er vi godt i gang med at grave en køkkenhave op omme i præstegårdshaven.
Inde i huset står den på lamper, møbler og generelt at komme på plads. Men det kunne jo være så dejligt med jordbær og kartofler den første sommer i haven! Så det kommer der… stille og roligt.
Køkkenhaven, vi har målt ud til, kan holde to poser læggekartofler, udover de 3 rækker jordbær, det kunne blive til. Og det er et sjovt projekt, og skønt med en anledning til at komme ud i solen og få jord under neglene indimellem de andre projekter.
Og så siger de kloge jo, at det skulle være sundt at få lidt sved på panden. For det gør vi også.
Da Morten gravede kanten ud til køkkenhaven, fik han – og vi – noget af en overraskelse. For det har vist sig, at der gemte sig en gammel, opmuret brønd tyve centimeter under jordniveau midt i haven! Den er rigtig flot, og vi håber at inkorporere den i haven.
Vi kalder haven for ”haven der bliver ved med at gi’”, fordi det med at følge sæsonen i den smukke have for første gang hele tiden afslører nye glæder – og overraskelser. Lige nu nyder vi, at æbletræerne blomstrer, og at vi kan tælle halvtreds forskellige grønne nuancer på træer, græs og buske.
Oppe ved terrassen er der kommet højbede. Dér skal der være blåbær, krydderurter og andre ting, som kan være gode at kunne hente ind i køkkenet i strømpesokker eller sandaler, når der f.eks. lige skal bruges salvie i pastaen. I er mange, der har bemærket aktiviteten i vores have, eller som har spurgt til det. Nogle af
jer har givet blomster, pil og jordbærplanter til den allerede. Tusind tak for det! Det bliver jo sjovt senere, når pilen står meterhøjt, og jordbærrene giver i overflod.
Vi er så glade for at være kommet ud til et sted, der rummer så mange muligheder. Og vi har en masse ideer for haven. Men Morten
Troen giver styrke
Jeg er døbt og konfirmeret i den evangelisklutherske kirke, og er derfor at betegne som et troende menneske. Min kristne livsholdning er som udgangspunkt båret af en barnetro, som aldrig har forladt mig. En tro, hvor bønnen har stor betydning, ikke mindst
Fader Vor, som var den bøn jeg lærte som barn. Det er også en tro, hvor ikke alt skal kunne forklares og dokumenteres, men hvor man også tror med hjertet.
Da jeg senere lærte ”Altid frejdig når du går” følte jeg virkelig trygheden ved Fader Vor, når jeg læste andet vers.
”Aldrig ræd for mørkets magt, stjernerne vil lyse!
Med et fadervor i pagt skal du aldrig gyse!”
Jeg tvivler på, at alle kristne beder dagligt, men jeg er ret sikker på, at når ens problemer er større end evnen til at løse dem, så tyer mange til bønnen med troen på, at der er en, der ikke alene vil støtte men også vil bære.
Det giver styrke til at komme videre.
I perioden 28. august 1943 til 25. april 1945 blev 112 danske frihedskæmpere henrettet af den tyske besættelsesmagt.
Få timer før henrettelsen fik mange af dem lov til at skrive et brev til deres kære. Disse breve er gengivet i en bog der hedder ”De sidste timer”.
Det er stærke og rørende breve, der gennem
prøver stadig at lære mig (Sissel) at tage den lidt med ro – og slå lidt mindre brød op, haha. I mellemtiden graver vi videre, så vi kan få de sidste kartofler i jorden. Og så holder vi øje med jordbærrenes blomster.
Hilsen Morten og Sissel præsten og præstekonen
gående viser, at den dødsdømte er rolig og afklaret med sin skæbne, og endog har overskud til at trøste sine kære.
Det kræver styrke, som langt de fleste fandt i troen på Gud, hvilket de giver udtryk for i brevene.
Vi har netop passeret maj måned, hvor vi d. 4. maj, Danmarks befrielsesdag, mindedes disse tapre frihedskæmpere, hvoraf mange var ganske unge mennesker, som ofrede deres liv for Danmarks sag.
Lad os mindes dem med ordene fra digterpræsten Kaj Munk, som selv blev offer for et clearingmord d. 4. januar 1944 begået af en dansk terrorgruppe, der arbejdede for besættelsesmagten.
”Drenge, I drenge, som døde I tændte for Danmark i dybeste mulm
En lysende morgenrøde.”
Trods krig i Europa lever vi danskere stadig i tryghed og frihed. Men det er værd at huske på, at den som tager friheden for givet, kan være på vej til at miste den.
Vi går alle og håber, stort som småt. Det gjorde præst og salmedigter B. S.Ingemann også, da han skrev ”Dejlig er jorden”, hvor han udtrykker håbet om fred på jorden.
Det håb kan vi alle tilslutte os, og for mig personligt er troen mit håbs anker.
Bjarne Ivan Hansen
Månedens salme
Juni: 806 Nu er det Åndens lyse tid
Endelig kom sommeren! Solens stråler varmer os, og fuglenes sang vækker os uden for vinduet. Sommerregnen har sin karakteristiske, friske duft, når den hænger i luften.
Vi har ventet så længe på, at sommeren rigtigt skulle tage fat. Og nu er den her!
I kirken ånder vi ud efter et forår med påske, himmelfart og pinse – foråret er Åndens tid. Det er ikke slut, det fortsætter, og vi bruger juni for at fejre, at Helligånden er kommet til os. At Guds kærlighed er kommet, ikke bare iblandt os, men i os.
”Kærlighedens sommer” er begyndt, som det står så smukt formuleret i månedens salme.
Salmen er skrevet af Lars Busk Sørensen, og melodien af Hans Dammeyer, i 1995, så det er en ganske ny salme. Derfor er det et sprog, vi kan forstå.
I juni skal vi fejre, at sommeren er kommet!
Vores viljer skal vækkes, verden skal lægges åben, og det er tid til at gå Gud til hånde. I haven, i hverdagen, og i vores relationer.
Juli: 807 Den lange lyse sommerdag
”Det synger i mit blod, at livets Gud er god og under mig en lykkedag på jorden!”
Sådan slutter hvert vers i julis salme. Og sikke en gave det er, at Gud elsker os, og vil, at vi skal have tid til at lege, til at grine og til bare at være til!
Det er en af mine yndlingspointer i Bibelen: Gud har skabt os til at være mennesker. Mennesker, som sover længe, spiser brunsviger, slår græs, deler en øl i solen, tager på stranden og ligger i græsset. Når vi bare er tilstede, så gør vi, hvad Guds vision er med os: Vi lever. Månedens salme er meget sanserig. Vi smager brødet ved nadveren, mærker træets bark, ser at kornet gror.
Alt blomstrer lige nu. Alt står i flor og vækst. Alle farver stråler, og verden synes så levende. Det mærker vi, når vi fulde af energi og varme tænder op i grillen, tager på sommerferie, luger ukrudt, springer ud på trampolinen eller rækker naboen en øl over hækken.
Som naturen blomstrer vi i sommertiden –solen vækker noget i os. Og hvilken bedre anledning til at synge sig glad?
August: 809 Du lagde i det mindste frø
Sommeren er både uendeligt lang og forfærdeligt kort. Sådan har jeg det i hvert fald selv hvert år, når vi når ind i august måned. Jeg har aldrig nået alt det, jeg gerne ville. Jeg fik ikke grillet nok; jeg nåede ikke at anlægge det nye blomsterbed; jeg har stadig uåbnede flasker rose i skabet.
Jeg prøver at lære, at det ikke er en dårlig ting, at tiden flyver forbi. Det gør den jo, når man hygger sig, siger de kloge.
Sommeren er sådan en dejlig tid, med lange aftner, morgensol og mange timer til familie og venner. Og efter sommer kommer forår. Sådan går det. Året og livet holder aldrig op med at bevæge sig.
Salmen ”Du lagde i det mindste frø” handler om netop det: Om Gud, som har skabt hele verden, og os i den, og hvordan den altid er i udvikling.
Michael Nielsen, som står bag salmen, beskriver hvordan hele Guds skaberværk nærmest ønsker at være i bevægelse, udvikle sig og forvandles. Kornet strækker sig så gerne, og druerne vil være vin.
Alt i vores verden er skabt intentionelt af Gud, alt har en værdi i sig selv og en rejse. Som vindruerne, der bliver til vin, og kornet på markerne, der bliver til brød. Sådan har også vi mennesker en rejse og en forvandling, og en værdi.
Sankt Hans i Herrested
Når der i det mindste frø ligger ”den største kraft, som ej vil dø,” som vi synger i første vers, så har Gud virkelig skabt også os med en enorm kærlighed og omtanke. Lad os gå ind i og igennem august med dette sindelag: Med selvkærlighed, taknemmelighed og glæde.
Sognepræst
Sissel Kjærulf Jørgensen
Tirsdag den 23. juni tænder vi bål ved vores nye bålplads ved præstegården. I år har vi ikke valgt fællesspisningen, da det er lidt for besværligt på en hverdag. Vi tænder bålet klokken 19.00 og synger vore sommersange. Vores præst Sissel vil holde båltalen. Efter sang og tale er Landsbyrådet vært med pølser og brød, mens kirken giver lidt at drikke. Vi håber I vil komme og være med til fællesskabet omkring bålet. Alle er velkomne.
Herrested Menighedsråd og Herrested Landsbyråd
Ferieminde med morale
For en del år siden var min kone Anita og jeg for første gang på ferie i Tyrkiet, hvor der var arrangeret rundtur i det smukke land. En dag gik turen blandt andet op til en lille bjerglandsby, hvor der var en seværdig gammel kirke, som vi glædede os til at se
Iført lettere sommerbeklædning havde vi ikke tanke for muligt hurtigt vejrskifte. Det kom imidlertid, næsten samtidig vi var steget af bussen, med kraftig stærk nedkølende regn, og gjorde os på ingen tid drivvåde ind til skindet. En naturlig reaktion var derfor at søge et sted med læ og varme.
Vi fandt et lille, absolut ikke prangende hus, hvor vi gennem en rude kunne ane nogle få opstillede borde og stole, der kunne henlede tankerne på en cafe. Vi vovede os forsigtigt indenfor. Her blev vi modtaget med store smil af 4 personer, som vel var husets familie.
I rummet var der en lille brændeovn, som hurtigt blev tændt op. De placerede et lille bord og 2 stole tæt ved brændeovnen, hvor vi fik anvist plads, da de kunne se, at vi trængte til varme.
Koncert i Kullerup Kirke
Torsdag d. 11. juni 2026 kl. 19.00 byder menighedsrådet velkommen til en koncert med Vindingekoret under ledelse af Simon C. Falk. Koret vil glæde os med et repertoire af sange knyttet til sommeren. Vi skal også deltage i et par fællessange.
Efter koncerten er der mulighed for at nyde et glas vin.
Kullerup-Refsvindinge Menighedsråd
Vi nød dejlig frisklavet kaffe, varmen fra ilden og det dejlige nærvær, som familien skabte omkring os. Selv om de kun talte deres eget sprog, følte vi at vi talte sammen ved hjælp af kropssprog, øjenkontakt og smil.
Tiden løber i godt selskab. Pludselig var det tid til at gå til bussen iført tørt tøj, og med solen, ganske symbolsk, igen skinnende fra en blå himmel.
Vi lagde et passende beløb for gæstfriheden, men vi er sikre på, at vores afskedshilsen med hånden på hjertet, betød mere for dem.
Brændeovn og kaffe havde virkelig gjort godt. Men, den hjertelige varme familien mødte os med gjorde, at netop denne oplevelse, som blev den eneste i landsbyen, har sat et varigt minde, der giver anledning til efterlevelse.
Virkelige oplevelser kan også rumme en morale:
Mød en fremmed med åbenhed og kærlighed. Det er vejen til forståelse mellem mennesker.
Anita og Bjarne Ivan Hansen
Præsentation af kirkesanger
Mit navn er Villi Juul Lunde, jeg er 17 år gammel og er for nylig blevet ansat som kirkesanger i HerrestedRefsvindingeKullerup pastorat.
Jeg er vokset op i en meget musikalsk familie som en del af en søskendeflok på fire, hvor musik altid har fyldt meget i hverdagen. Siden jeg var fem år gammel har jeg spillet folkeviolin, og gennem årene udviklede interessen for musikken sig også til sangen, hvor jeg begyndte at synge klassisk musik. Musik har derfor været en naturlig og vigtig del af hele mit liv. For nylig blev jeg optaget på MGKFyn på klassisk sang, hvilket jeg er meget glad og taknemmelig for.
Jeg har tidligere været ansat som bassanger i Nyborg Højmessekor siden jeg var 13 år gammel, og gennem årene har jeg fået stor glæde af arbejdet med kirkemusik. Udover den klassiske sang synger jeg også som forsanger i et bigband, og jeg holder meget af at arbejde med forskellige musikalske genrer og udtryk, om det så er Mozart, polkaer eller
Frank Sinatra. Musikken giver mig mulighed for både at udvikle mig og udtrykke mig på mange forskellige måder. Kirken betyder meget for mig, både musikalsk og personligt. Jeg er selv troende, og derfor har det stor betydning for mig at være en del af kirkens liv og fællesskab. For mig hænger troen og musikken tæt sammen, og jeg oplever, at kirkemusikken kan skabe ro, nærvær og eftertanke. Netop det gør arbejdet i kirken særligt meningsfuldt for mig.
Jeg glæder mig til at synge og bede sammen med jer i Herrested, Refsvindinge og Kullerup kirker.
Det sker i Pastoratet sæt kryds i kalenderen
11. juni 2026 kl. 19.00
Kullerup Kirke
Koncert med Vindingekoret
23. juni 2026 kl. 19.00
Bålpladsen ved Præstegården
Sankthansbålet tændes
Arrangementerne er nærmere omtalt andet sted i Sognenyt.
Sommerperioden byder ikke på mange arrangementer.Men, der er altid en fromesse eller højmesse hver søndag i en af pastoratets kirker
Kirkekaffe
Det fremgår af gudstjenestelisten, hvornår og hvor der serveres kaffe efter en højmesse.
Villi
Refsvindinge Forsamlingshus
Fællesspisninger
Vi har lavet et nyt tiltag omkring fællesspisninger. Den 7. maj var 1. arrangement. En fællesspisning, hvor vi tager hensyn til småbørnsfamilier og starter kl. 17.30. Der var omkring 40 tilmeldte og menuen var lasagne. Der er planlagt yderligere 2 fællesspisninger efter dette koncept, nemlig den 20. august og den 8. okt.
Loppemarked
Husk vores store loppemarked lørdag, den 6. juni kl. 1013. Kom og gør en god handel!
Ørbæk Marked
Så er det igen blevet tiden, hvor ”Fyns største Folkefest” afvikles – nemlig ØrbækMarked. Også i år vil vi være på pladsen med vores telt og mange gode tilbud. Kom og besøg os på vores stand – som altid: Gade 13.
Bøn
Tak for livet
Byggeri
Vores tilbygning nærmer sig sin afslutning. Der mangler lidt malerarbejde, samt etablering af diverse reoler. Der vil mod salen blive oprettet 2 handicapparkeringspladser med flisebelægning helt hen til rampen ved indgangspartiet. Vi ser frem til at kunne tage de nye faciliteter i brug.
Nedtagning af majstangen
Selvom der er længe til, og vi forhåbentlig har haft en rigtig dejlig sommer, er det blevet tid til at tænke på nedtagning af majstangen. Det finder sted søndag, den 6. september. Som sidste år vil arrangementet blive afviklet umiddelbart efter høstgudstjenesten i Refsvindinge Kirke kl. 10.30. Efter at stangen er lagt ned, serveres der et måltid mad. Menuen er endnu ikke fastlagt. Vi håber, at rigtig mange vil deltage i arrangementet.
Og fordi vi må komme til dig med alle vore bekymringer.
Lær os at bekymre os om et, nemlig at have tillid til dig.
Du som både skænker os din retfærdighed og kærlighed, men samtidig også giver os alt andet i tilgift.
Tak for sommer, syrener og alle fuglefløjt
Tak sand i sandalerne og vand i ørerne.
Tak fordi der findes en frydefuld fryd, som ingen kulde kan fryse ned.
Tak fordi der findes ting, som vi ikke opsøger, men som alligevel når frem til os.
Tak fordi at ligesom der findes et vi, findes der også et jeg og et os, der tilsammen kan favne og gøre mere, end vi kan hver for sig.
Tak fordi du giver os et fællesskab at være menneske i.
Tak fordi jeg aldrig kan fare så meget vild i mørket, at du ikke kan finde mig.
Amen!
Valgt af Kirsten Hebjørn
Kontakt og adresser
Sognepræst og begravelsesmyndighed: Sissel Eline Kjærulf Jørgensen, tlf. 65981985, sekj@km.dk Mandag er fridag.
Kullerup:
Næstformand Kullerup-Refsvindinge
Menighedsråd: Erik Willadsen, 50701013, erikwilladsen@hotmail.com
Kirkeværge: Niels Arndal, 52108260, niels.arndal74@gmail.com
Graver og kirketjener: Laila Rasmussen, 26213797
Refsvindinge:
Formand Kullerup-Refsvindinge
Menighedsråd: Bjarne Ivan Hansen, 21260726, abh@mail123.dk
Kirkeværge: AnneGrethe Nielsen, 30476458
Graver: Nyborg Kirkegårde, 65311527
Kirketjener: Helle Hansen, 40173696
Herrested:
Formand: Kirsten Hebjørn, 25322862, kirsten.hebjoern@gmail.com
Kirkeværge: AnneGrethe Mandrupsen, 20407620, a.mandrupsen@youmail.dk
Graver og kirketjener: Anne Thygesen, 61201882
Fælles personale: Kirkesanger: Villi Juul Lunde Organist: Asger Agerskov Buur
Gudstjenesteliste
for Herrested-Refsvindinge-Kullerup pastorat
1. s.e. trinitatis
2. s.e. trinitatis
3.
4. s.e. trinitatis
5. s.e. trinitatis
6. s.e. trinitatis
Højmesse 19.07
7. s.e. trinitatis
8. s.e. trinitatis
9. s.e. trinitatis
s.e. trinitatis
11. s.e. trinitatis
Fromesse (CTS)
Fromesse (AFM)
Højmesse Kirkekaffe
Højmesse
Højmesse Kirkekaffe
Fromesse (AFM)
Højmesse 23.08
12. s.e. trinitatis 09.00 Fromesse (CTS)
30.08
13. s.e. trinitatis
* AFM = Andre’ Friis Møller, sognepræst i FrørupTårup pastorat
Højmesse Kirkekaffe
* CTS = Christian von Tangen Sivertsen, sognepræst i LangåØksendrupSvindinge pastorat
Vi opbygger menighed gennem pastoratets tre kirker. Tag derfor turen og vær med til at fejre gudstjeneste sammen med andre i en anden af pastoratets kirker, når der ikke er gudstjeneste i din lokale sognekirke. Kirkebil: (se på side 2)
Mark & Storm Grafisk
A/S