
1 minute read
Nyt fra menighedsråd og præster
Skoleprojekt
BørneKulturKirkeFestival og
Skole- kirkesamarbejde
Et undervisningsprojekt finansieret af Hjallese Provstis visionsmidler og et samarbejde mellem Hjallese Kirke og Dalumskolen, Hjalleseskolen og Lilleskolen.
Den 20. til 22. september samt 27. til 29. september afholdes der i Hjallese Kirke et stort undervisningsprojekt for børn i alle aldre helt fra de mindste børn i daginstitutioner og dagpleje til skolebørn op til 5. klassetrin bliver inviteret.
Onsdag d. 20. september vil projektdagen for 3. klasserne blive afsluttet med en familiegudstjeneste kl. 17.00.
Offentligt Menighedsm De
Gudstjeneste – frokost – møde
Søndag den 13. august kl. 10.00
Alle i Hjallese Sogn inviteres hermed til offentligt menighedsmøde.
PROGRAM:
Kl. 10.00: Gudstjeneste ved sognepræst
Lisbeth Petersen
Kl. 11.15: Frokost
Kl. 12.00: Årets arbejde og debat: Menighedsrådet fortæller om det forgangne års arbejde og planer for det kommende år. Regnskabet præsenteres kort. Derefter er der mulighed for spørgsmål og debat.
Alle er velkomne.
PRIS: Det koster ikke noget at deltage.
TILMELDING: Af hensyn til maden må man gerne tilmelde sig til kirkekontoret på telefon 6615 2520 eller på mail hjallese.sogn@km.dk
Tillykke Til Hjallese Kirke Fra Det Siddende Menighedsr D
Flaget er hejst foran sognets kirke, og det hvide kors bølger uden for de 3 små vinduer.
Kun 40 år. I Hjallese er kirken ikke et gammelt hus, men et hus, der er fyldt af liv og rammen om mange begivenheder i årets løb. Festlige højtideligheder og alvorlige stunder. Lys og blomster. Sang og musik. Dåb og begravelser og alt derimellem.
Hjallese Kirke blev bygget som en gave til Hjallese, og det er vores håb og ønske, at alle i Hjallese føler, det er deres Kirke, som man kan bruge og besøge, når man har lyst og behov. Der er åbent de fleste dage i ugen.
Mange menighedsråd har sørget for, at kirken blev passet og vedligeholdt i de 40 år. Udover at være kirke er det så også en arbejdsplads for 3 dygtige og engagerede præster og 5 andre ligeså engagerede medarbejdere.
Vi glæder os til at fejre jubilæet og håber, at mange vil være med også på dagen. Vi ses og mødes i vores kirke.