Sognenyt FORÅR OG SOMMER 2021
Hjallese · 38. årgang · nr. 2 · 2021
At finde barmhjertighed Ved min prøveprædiken i efteråret prædikede jeg over Matthæus evangeliet 20,20-28 og over Paulus første brev til Timotheus 1,12-17, dér hvor Paulus indvier Timotheus i sin egen tros-fortælling: ”Jeg takker ham, der har givet mig kraft, Kristus Jesus, vor Herre, fordi han har vist mig den tillid at tage mig i sin tjeneste, skønt jeg tidligere var en spotter og forfølger og fór frem med vold. Men jeg fandt barmhjertighed, for i min vantro vidste jeg ikke, hvad jeg gjorde, og vor Herres nåde har været ud over alle grænser med tro og kærlighed i Kristus Jesus – troværdigt er det ord og al modtagelse værd! For Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere, og af dem er jeg den største”. Jeg har arbejdet som arresthuspræst i mange år. Der er få ting, der formår at give ro i arresthuset. Ikke bare ro, men ja der hvor al det hektiske, al det larmende, unge mænds uro og slidte mænds råb, muskelbundters overlegenhed, stille eksistensers suk – al rastløsheden og grinene og al laden som om, det hele rager én, alt det, der foregår, imens de indsatte sluses ind i besøgsrummets 8 m2 til gudstjeneste – og så går vi i gang: Jeg læser op af Paulus brev til Timotheus, og der bliver pludselig bumstille. Alting forandrede sig. Helligånden tager plads, og jeg takker Gud. Paulus kan noget. Hen over 2000 år, ud af sin erfaring, rører apostlen noget dybt i os, på tværs af tid, kulturforskelle og livsvilkår. Hele stemningen forandrer sig, når jeg læser op fra Paulus – fra de breve, hvor han lægger sig fladt ned: ”Tidligere var jeg en spotter”, skriver han til Timotheus. Tidligere var jeg kirkens værste forfølger. Tidligere fór jeg frem med vold. I et andet brev til menigheden i Korinth skriver han: ”Jeg er et misfoster. Den ringeste af alle apostlene, ikke værdig at kaldes apostel”. Forandringen i arresthuset er mærkbar. Fællesskabet bliver venligt, stille, pludselig synges der med på salmerne, der bedes, deltages, vi bliver en menighed, kirke - helt indtil det slutter, og vi skal have en småkage og en kop
2
kaffe. Så er vi igen tilbage i gængen med konspirationsteorier, irritationer og vrede - uroen finder tilbage. Nu behøver man jo ikke sidde i fængsel, for at Paulus brev til Timotheus rører noget i os. De fleste af os har nok på et eller andet tidspunkt i vores liv følt noget, der minder lidt om denne nedbrudte stemme hos Paulus; jeg den ringeste af alle. Det er formentligt ikke noget, der præger mange af os i den almindelige hverdag, hvilket jo dels har at gøre med den menneskelige super-evne, der hedder fortrængning, eller med en anden drivkraft, nemlig den, at vi gerne vil gøre det godt, være ordentlige, ikke skade andre, holde os på god fod og derfor forsøger at zik zakke os gennem tilværelsen og undgå de store faldgrubber. Men det er bare svært at leve et liv uden at blive påført smerte og uden at påføre andre smerte. Og derfor kan vi jo næsten fysisk mærke, som en slags genkendelse, hvad der ligger i Paulus ord, hvor ondt det gør – når vi husker på eller erkender noget af det, vi gjorde eller det, vi ikke fik gjort. Det kan slå ganske hårdt - ja det kan eksistentielt slå os i gulvet, når vi har truffet dumme beslutninger, ikke har formået at sige fra, når vi ikke orkede at være noget for den, der havde brug for én, ikke er gået imod strømmen, når løgn eller egne impulser og behov har stået over etiske principper. Når man ikke var sig sit ansvar bevidst og gjorde livet dårligt for den anden eller for sig selv. Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere, skriver Paulus - og fortsætter; ”af dem er jeg den største”. Syndserkendelsen er en nødvendighed, fordi den er med til at genoprette noget ituslået. Uden den, tror jeg, vi ville have svært ved at begribe og svært ved at give rum for storheden i, at Guds egen søn Jesus Kristus vil tjene os, elske os, drage omsorg for os, ikke slippe os, men give sit eget liv som løsesum for os. Når Paulus kalder sig selv for den ringeste af alle apostle, er det fordi han ser tilbage på tiden inden sin omvendelse i Damaskus. En tid som ivrig for-
Basilica San Paolo fuori le Mura, (Paulus uden for murene) var verdens største kristne kirke, indtil Peterskirken blev bygget. Den er én af Roms syv valfarts kirker. Basilikaen blev grundlagt af kejser Konstantin over Paulus gravplads. Efter en voldsom brand i 1823 er kun den indre del af apsis med triumfbuen tilbage af den originale basilika. Messe under Covid 2020 (foto Karina Aallmann)
følger af de kristne og Guds kirke, en tid hvor han svigtede både Herren, sin næste og sig selv. Paulus er den første i vor kristne tradition, der sætter ord på den moralske og etiske samvittighed. Og han bruger sig selv og erfaringen af at være et ”fejlbarligt” menneske – og det er så ganske befriende, at Paulus deler ud af sig selv, og så utroligt vist lader os forstå, at ja sådan er det – jeg svigtede - men nu hører dette fortiden til. For der er et men - som gør hele forskellen på alt det, der lå tidligere i ens liv og så det nu, der skal leves. Men ”jeg fandt barmhjertighed”, skriver Paulus. ”Jesus Kristus kom til verden for at frelse syndere, og af dem er jeg den største. Men netop derfor fandt jeg barmhjertighed”.
dens og skyldens lænker. Han vil gerne slå en streg over det, der hed ”tidligere” og indsætte dig i det NU, der er hos ham, så dit liv hos ham må blive til udfoldelse og vækst for dig og for din næste.
Det med barmhjertigheden er så væsentlig i vores liv. Vi kan ikke leve uden. Vi kan leve vort liv i synd og skyld og skam, misbruge andre mennesker, udøve vold. Misundelse kan vække vores vrede, vi kan unddrage os ansvar, men som vi synger med Grundtvig; ”Gud råder på al din elendighed bod”, ”så langt som fra syden der måles til norden, skilte fra os han vor skam og vor last”. Det er den tjeneste, Jesus taler om. Det er gaven, han rækker dig, helt ufortjent, at han gerne vil have lov at tjene dig. Sætte dig fri af syn-
”Sjæl, kom i hu, at Guds pris du forkynder tidligt og sent, for han evig er god, han som forlader i skok dine synder, råder på al din elendighed bod” ”Højt, som til himlen der findes fra jorden, vokse vor Herre lod nåden i hast. langt, som fra syden der måles til norden, skilte fra os han vor skam og vor last” Grundtvig DDS 3 vers 2 og 4 Karina M. Aallmann
Så vi må prøve at forstå og tro på, at fordi Kristus døde for vore synders skyld og gav sig selv som løsesum, vil Guds nåde altid være større end vores synd. Med Guds ord får vi et løfte om, at vi er omsluttet af ham vores egenkærlighed til trods, hans kærlighed til os ophører ikke. Han gør alting nyt, som Paulus siger - hvert øjeblik gør Gud nyt – hvor meget vi end har ødelagt og misrøgtet. Guds nåde er altid større end menneskets synd.
3
Nyt fra præster og menighedsråd NY DELTIDS SOGNEPRÆST VED HJALLESE KIRKE ”Almindelig er Kristi kirke, et bedehus for alle folk”, skriver Grundtvig i sin salme, og Kirken er da også helt almindelig, som den ligger der rundt om i landet, strøet ud med rund og gavmild hånd. Der bør vi altid, trods strenge tider, kunne gå ind søndag formiddag og høre Guds ord og genkende gudstjenestegangen, uanset om vi er på familiebesøg i nord eller skal til dåb i syd. Der er en egen skønhed over gentagelsen, synes jeg: bøn, sang, dåb, prædiken og nadverbord. ”I tidens løb så lidt den skifter”, skriver Grundtvig videre. Der er i vores tid mange ønsker om forandring i gudstjenesteformer og kirkelig nytænkning, men for mig at se, har verden rigeligt af travlhed og krav om forandring, hyper-fleksibilitet og tilpasningsevner, så det er ikke nødvendigvis noget, der skal fodres mere med. Det kan være både befriende og meget givende at sidde inde bag kirkens tykke mure, og det eneste, man skal, er at blive på sin stol og overgive sig til det – ingen små overspringshandlinger, bare læne sig tilbage og følge kirkens ritualer som et langsomt åndedræt, der rækker helt tilbage til de gamle før os. I generation efter generation er man kommet i kirke for at høre ordet om Jesus Kristus; lignelser er blevet udlagt, betydningen af skyld, skam og af glæde og velsignelse er blevet knyttet an til levet liv. Man er kommet her i kirken med sine små nyfødte. Ved bryllupper og til begravelser har ordet
om en glædelig opstandelse og evigt liv båret håb til pårørende og givet kræfter til dagen i morgen - og det gør det alt sammen også i dag - og på søndag og næste søndag med. En af disse helt almindelige søndage kan det være, at det er mit navn, der står på gudstjenesteoversigten. Siden 1. november 2020 har jeg været ansat i Hjallese som 50% sognepræst. Mit navn er Karina Mogensen Aallmann, jeg er 51 år, gift med sognepræst på Thurø Thomas Øster gaard Aallmann, og sammen har vi tre børn. Jeg er tillige på fjortende år sygehuspræst 50 % på OUH Svendborg sygehus. I sommer afsluttede jeg sidefag i psykologi ved AAU og har i efter uddannelsesregi specialiseret mig i sjælesorg og svære samtaler. Jeg ser frem til at lære kirkens ansatte og menigheden bedre at kende. Ligesom jeg ser frem til gode normale dage uden Covid-begrænsninger, hvor kor og konfirmander, foredrag og sogne udflugter ved siden af de skønne gudstjenester, igen kan få liv, i en levende menighed. Har man ønske om en samtale, kan jeg kontaktes på mail: kmaa@km.dk eller mobil: 2256 2096. ”Almindelig er Kristi kirke, et bedehus for alle folk, og kun i den vil Ånden virke som kærligheds og sandheds tolk; i tidens løb så lidt den skifter sin tro og dåb som Gud og skifter forjættelser så lidt som Ånd”
(DDS 333)
AKTIVITETER Desværre har de fleste aktiviteter i kirken været aflyst eller lukket ned. Aktivitetsudvalget nåede dog inden jul at planlægge program for 2021. Vi håber snart på normale tilstande, så det kan blive ført ud i livet. Mere om det på kirkens hjemmeside og i de nyhedsbreve, alle kan abonnere på. Der vil fortsat ikke være kirkekaffe eller spisning i forbindelse med gudstjenester og arrangementer, idet vi følger de officielle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne.
4
NY PRÆST Som nævnt i sidste Sognenyt kunne vi den 1. november byde velkommen til en ny præst. Som det fremgår andetsteds i bladet, blev det Karina Mogensen Aallmann. Med glæde og stolthed vil vi også her byde Karina velkommen som ny præst i Hjallese. Karina er sygehuspræst i Svendborg ved siden af halvtidsstillingen i Hjallese. Vi er i rådet glade for, at vi nu igen har 3 fastansatte præster ved Hjallese Kirke.
VALG TIL MENIGHEDSRÅD Sidste år kom der en ny lov om valg til menighedsråd. Der blev således valgt nyt menighedsråd i Hjallese den 17. september af en velbesøgt valgforsamling. Kurt Vestergaard og Irene Quist Andersen udtrådte af rådet. Tak til begge for en mangeårig indsats. Vi kan så ønske velkommen til to nyvalgte medlemmer. Det er Niels Jørgen Olesen og Stina Hansen. Der valgtes desuden 4 suppleanter. Det nye råd har konstitueret sig.
MENIGHEDSRÅDSMØDER Onsdag den 24. marts kl. 16.00 Onsdag den 28. april kl. 16.00 Onsdag den 26. maj kl. 16.00 Alle menighedsrådsmøder er offentlige og foregår i kirkens ”Hjørnestue”.
Bagest fra venstre: sognepræst Anders Aastrup, formand Kaj Oluf Jensen, Stina Hansen, Niels Jørgen Olesen, næstformand Bente Ladegaard Jakobsen, kasserer Kaj Wegner Petersen, Ernst Villy Andersen, suppleant Fritz Thue Rasmussen, Jytte Ravn Laugesen, sognepræst Lisbeth Petersen. Forrest fra venstre: kontaktperson Merete Lønborg, Erik Klint, Gudrun Wegner Petersen, Ingrid Kallehauge Larsen og Henning Grøn.
5
Skoleprojekter Onsdag 3. marts er alle 3. klasser fra sognets tre skoler: Dalumskolen, Hjalleseskolen og Lilleskolen indbudt til en påskeskoleprojektdag i Hjallese Kirke. Tilsvarende er sognets 4. klasser indbudt onsdag 17. marts. Expanding Canvas gæster os og formidler påskens fortælling i form af billeder og lyd, alt imens kunstneren Karsten Auerbach laver kunstworkshop i konfirmandstuerne. 7. kl. fra sognets skoler er indbudt til påskeforestilling torsdag 18. marts. Da påskeprojektet i 2020 blev aflyst pga. covid-19nedlukningen, er påskeprojektet i 2021 dobbelt så stort som normalt, idet 4. kl. og 7. kl. gik glip af deres projekter i 2020. Onsdag 26. maj er alle 6. klasser fra sognets tre skoler: Dalumskolen, Hjalleseskolen og Lilleskolen indbudt til en pinseskoleprojektdag i Hjallese
6
Kirke. Expanding Canvas gæster atter kirken, denne gang med deres pinse-forestilling. Expanding Canvas er et billedkunstensemble,der består af Karen T., billedkunstner, Tine Skau, musikperformer og Kai Stensgaard, slagtøjsspiller. Se meget mere på dette link: www.expandingcanvas.dk Læs mere om Karsten Auerbach, billedkunstner og underviser, her: www.auerbachart.dk I uge 38 og 39 planlægges der en hel ”BørnKulturKirkeFestival” for sognets 0-12-årige i lighed med sidste efterår. Se evt. billeder fra sidste års festival: Hjallese Kirke - Sognenyt Vinter 2020. Mere herom i næste kirkeblad. Alle disse projekter er finansieret af Hjallese Provstis visionspulje for 2020-2022.
Nadvergudstjenester - Påske - Pinse TILBUD OM RO OG FORDYBELSE MIDT I HVERDAGEN Nadvergudstjenester alle torsdage kl. 17.00, fra 25/2-24/6, undtagen 29/4, hvor det i stedet bliver 30/4 kl. 10.00, og undtagen 13/5, hvor det er kl. 10.00. En minigudstjeneste med nadver i centrum, omkranset af tekster og musik, med tid til refleksion.
PÅSKENS GUDSTJENESTER PALMESØNDAG kl. 10.00 ved sognepræst Lisbeth Petersen. Salvningen af Jesus før hans død og indtoget i Jerusalem. SKÆRTORSDAG kl. 17.00 ved sognepræst Karina Aallmann. Jesus vasker disciplenes fødder på denne rene og skære torsdag og indstifter nadveren. Hver gang vi fejrer nadver, får vi et lille hint om, at Jesus har givet sig selv hen for at skænke os liv og håb. LANGFREDAG kl. 10.00 ved sognepræst Anders Aastrup. Jesus dør på korset.
PÅSKEDAG kl. 10.00 ved sognepræst Lisbeth Petersen. Jesus opstår fra de døde i påskemorgenrøde. Maja Johansen Blenner medvirker på fløjte. ANDEN PÅSKEDAG kl. 10.00 ved sognepræst Anders Aastrup. Vandringen til Emmaus, den tomme grav og Marias møde med den opstandne Kristus.
Pinsen er festen for Helligåndens komme. Vi fejrer, at Helligånden, som er Guds ånd, kom til verden og skabte tro, håb og fællesskab blandt mennesker. Pinsen kaldes også for kirkens fødselsdag.
PINSENS GUDSTJENESTER
PINSEDAG kl. 10.00 ved sognepræst Karina Aallmann. ANDEN PINSEDAG KL. 10.00 ved sognepræst Anders Aastrup.
7
Sognearrangementer MAJSANGAFTEN
PÅSKEKONCERT Onsdag den 24. marts kl. 19.00 EMMA OEMANN OG KRISTINE BECKER LUND fremfører ”Stabat Mater” samt duetter bl.a. Mendelsohns ”Tulerunt Dominum Meum”. Kristine Becker Lund er sopran. Hun er uddannet i solistklassen på Det Fynske Musikkonservatorium. Emma Oemann er ung mezzosopran bosat i Odense efter uddannelse i Danmark og Skotland. Der er gratis entré.
HØJSKOLEAFTEN Torsdag den 25. marts kl. 19.30 JØRGEN CARLSEN, formand for Højskolesangbogsudvalget Tidligere forstander på Teestrup Højskole og medlem af det etiske råd Jørgen Carlsen stod i spidsen for redigeringen af den nye udgave af Højskolesangbogen, der udkom i november 2020. Han vil denne aften indvie os i de overvejelser, der ligger bag arbejdet med at vælge og vrage mellem de gamle og nye sange. Samtidig vil han kaste lys over højskolesangen og dens betydning: Hvorfor er det vigtigt at synge – og hvad er en god højskolesang? Vi vil se nærmere på forholdet mellem tradition og fornyelse, mellem tekst og melodi og mellem enkle og mere komplicerede sange. Jørgen Carlsen vil selv traktere klaveret under højskolesangen, hvis det er tilladt at synge til den tid.
GUDSTJENESTE UNDER ÅBEN HIMMEL Søndag den 13. juni kl. 10.00 ved sognepræst Anders Aastrup. Friluftsgudstjeneste, krydret med rytmisk musik. Gudstjenesten finder sted ved Hjallese Kirke.
8
Torsdag den 6. maj kl. 19.30 Kirkens kor og sognepræst Karina Aallmann medvirker Nu er det forhåbentligt slut med fællessang hver for sig. Denne aften skal vi igen nyde at kunne samles mange mennesker omkring sang og synge sammen, og kirkens kor vil hver for sig og sammen give koncert. Som traditionen byder vil Hjallese Kirkes voksenkor medvirke under ledelse af Svetlana Prip, og som en nyhed vil vores nystartede spire- og børnekor under ledelse af Karin Halling også medvirke, ligesom sognepræsten vil læse en historie.
VIRTUOS ORGELKONCERT Onsdag den 19. maj kl. 19.00 JONAS HELLESØE Jonas Hellesøe er uddannet på konservatorierne i Aarhus og Berlin. Han er ansat som organist i Risskov Kirke ved Aarhus. De sidste 4 år har han turneret rundt til alle egne af Danmark som orgelsolist. Han har bl.a. spillet i domkirkerne i København, Maribo, Odense og Aalborg, og nu kommer han til Hjallese Kirke, hvor han som barn sang i ungdomskoret. Jonas’ koncert byder på kendte orgelværker af bl.a. Bach, Widor og Mendelssohn. Derudover vil han improvisere over de melodier og sange, som publikum nævner for ham.
Vær med, når vi denne dag bruger de smukke omgivelser uden for Hjallese Kirke som ramme for en anderledes gudstjeneste, omkranset af de trygge rammer, som ritualet udgør. Vel mødt – du skal være så hjerteligt velkommen!
Konfirmander KONFIRMANDERNES EGEN GUDSTJENESTE Torsdag den 11. marts kl. 19.00 ved sognepræst Lisbeth Petersen. Konfirmander fra Dalumskolen står for gudstjenesten, og kunstværker fra en forud planlagt kunstworkshop indgår. Kunstneren Karsten Auerbach medvirker.
KONFIRMATIONSDATOER 2021: Lilleskolen: Lørdag den 17. april og lørdag den 25. september. Hjalleseskolen A+B: Lørdag den 24. april og lørdag den 4. september. Dalumskolen A+B+F+J: Lørdag den 1. maj og lørdag den 28. august og søndag den 29. august. 2022: Hjalleseskolen A + B: Lørdag den 23. april. Dalumskolen A+B+F+J: Lørdag den 30. april. Lilleskolen: Lørdag den 7. maj. 2023: Dalumskolen A+B+F+J: Lørdag den 15. april. Hjalleseskolen A+B & Lilleskolen: Lørdag den 22. april. 2024: Lilleskolen og Hjalleseskolen A+B: Lørdag den 13. april. Dalumskolen A+B+F+J: Lørdag den 20.april.
KONFIRMANDINDSKRIVNING: Elektronisk indskrivning Alle kommende konfirmander indskrives til konfirmation i 2021 på Hjallese Kirkes hjemmeside: www.hjallesekirke.dk under fanebladet øverst, hvor der står ”konfirmandtilmelding”. Efter tilmelding modtager konfirmanderne og deres forældre nærmere besked fra den sognepræst, som skal konfirmere holdet med oplysninger om tidspunkt for velkomstgudstjeneste og informationer om konfirmationsforberedelsen. Skulle der være konfirmander, som bor i Hjallese, men går på andre skoler, bedes man rette henvendelse til den præst, man ønsker at blive konfirmeret hos – og dernæst foretage elektronisk tilmelding. Konfirmanderne får besked direkte, via skolen, hvis det er muligt at holde åbent hus i marts.
MUSIK VED KONFIRMATIONERNE 2021 Ved konfirmationerne i Hjallese Kirke medvirker saxofonist Morten Øberg.
9
For børn og deres familier DÅB I HJALLESE KIRKE Overvejer man at lade sit barn døbe, og er der nogle spørgsmål, er man altid velkommen til at henvende sig til sognepræsterne for at høre nærmere. På www.folkekirken.dk kan man også læse mere om dåben og se forskellige film, hvor andre fortæller om deres overvejelser om dåben. Dåb er muligt på søndage og andre helligdage.
BABYSALMESANG Babysalmesang i Hjallese Kirke er et musiktilbud til forældre med babyer i alderen 0-10 måneder. Vi synger salmer og fagtesange, kigger på sæbebobler, danser, undersøger kirkens rum, instrumenter og meget andet. Barnet får udviklet og stimuleret sine sanser, hvilket skaber et unikt og tæt fællesskab mellem forælder og barn i musikalsk leg og læring. Forløbet strækker sig over otte gange og foregår i kirken, og ugedag vil typisk være torsdage fra 10.00 - ca. 10.45. Det er gratis at deltage i baby-
salmesang, og der vil være lidt at spise og drikke, når vi er færdige i kirken. Kirke- og Kulturmedarbejder Karin Halling under viser, og indimellem vil en af sognets præster også deltage. Mere information hos kirke– og kulturmedhjælper Karin Halling. Mobil: 52 11 43 59. Mail: Karin.halling@cool.dk Hold startes ved efterspørgsel, så kontakt Karin og bliv skrevet på ventelisten.
Læsekreds – Filmstudiekreds - Sogneudflugt LÆSEKREDS
SOGNEUDFLUGT
Onsdag den 17. marts kl. 19.30 ”Kaptajnen og Ann Barbara” af Ida Jessen. Både gamle og nye deltagere i læsekredsen er meget velkomne. Tilmelding til kirkekontoret på telefon 6615 2520 eller e-mail:hjallese. sogn@km.dk
Lørdag den 21. august Vi håber at kunne gennemføre årets sogneudflugt. Programmet er endnu ikke lagt fast. Men sæt gerne kryds i kalenderen allerede nu. Udflugten er en heldagsudflugt fra kl. ca. 9.00-21.00.
FILMSTUDIEKREDS
PRIS OG TILMELDING: Kr. 400. Tilmelding og betaling til kirkekontoret senest den 1. august enten til konto nr. 2260 8105 695 420 eller MobilePay nr. 90357. Der kan være max. 50 deltagere på turen.
Eventuelle datoer for studiekredse offentliggøres på kirkens hjemmeside.
10
Lionsparken – Besøgstjeneste – Sorggrupper - Statistik GUDSTJENESTER LIONSPARKEN Der gives direkte besked til beboerne på Lionsparken.
BESØGSTJENESTEN Vær med til at gøre en forskel, bliv besøgsven Mange mennesker oplever i perioder af deres liv, at de savner nogen at være sammen med. Sygdom og dødsfald i familien og i vennekredsen efterlader både savn og tomhed, og netværket bliver efterhånden begrænset. Dalum og Hjallese Kirker har derfor i fællesskab oprettet en besøgstjeneste, hvor frivillige besøgs venner stiller sig til rådighed for mennesker, der har brug for besøg. Besøgsvennen og besøgsværten aftaler, hvor ofte besøgsvennen skal komme på besøg (ugentligt eller hver 14. dag.) De aftaler, hvor det skal foregå. Typisk vil det være samtale, højtlæsning, hjælp til at skrive et brev/e-mail, gåture, eller led-
sage værten til et møde eller arrangement osv. Lige nu mangler vi besøgsvenner, så har du lyst til at blive besøgsven, så kontakt Jytte Laugesen på tlf. 6171 3229 eller Merete Færk Lønborg på tlf. 2857 2752 for yderligere oplysninger.
Statistik 2020
SORGGRUPPER FOR EFTERLADTE At være ramt af sorg er både smertefuldt og ensomt, men ofte kan det være en hjælp at dele de svære tanker og følelser med andre. I en sorggruppe kan man møde mennesker, som er i samme situation som én selv, og som kender til de mange svære følelser. I Odense er der sorggrupper ved flere kirker, hvor præsterne fungerer som sorggruppe ledere. Ønsker du at høre mere om sorggrupperne, er du meget velkommen til at kontakte Lene Crone Nielsen på 29 27 87 13.
2018 2019 2020
Fødte
88
101
108
Døbte i Hjallese Kirke
40
40
48
Døbte i andre kirker
20
21
21
Navngivne uden dåb
30
35
49
Konfirmerede
110
104
105
0
6
6
Vielser Kirkelige velsignelser
2
1
1
Døde
80
63
58
Begravede/bisatte fra Hjallese Kirke
34
38
33
Øvrige kirker og kapeller, egne præster
21
17
34
Begravede/bisatte fra andre kirker
33
33
19
Bisat uden gejstlig medvirken
16
5
7
Udensogns bisættelser i Hjallese Kirke
19
7
5
9229
9167
9084
Indbyggere i Hjallese Sogn Deltagere i kirkens gudstjenester
11829 11485 4750
Indsamlede beløb ved gudstjenester
5462,5 10910 8115
Antal besøgende i Hjallese Kirke
25000 24500 4000
11
Café - Eftermiddagsklubben FORMIDDAGSCAFÉ Første fredag i hver måned er der formiddagscafé i kirkens konfirmandstuer kl. 10-12. Over en kop kaffe eller te og et stykke hjemmebagt brød deler vi spændende historier fra ”gamle dage”. De kommende datoer er: den 5. marts, den 9. april, den 7. maj, den 4. juni. Hvis Corona-restriktionerne tillader det. Alle er hjertelig velkomne.
EFTERMIDDAGSKLUBBEN I HJALLESE KIRKE Møderne foregår i Hjallese Kirke, Hjallesegade 25, 5260 Odense S. Mandage kl. 14.30 – ca. kl. 16.30.
På grund af corona virus kan vi desværre ikke holde møder i foråret 2021, og det beklager vi i bestyrelsen. Vi håber på, at vi kan holde møder igen til september 2021, og at vi i næste nummer af Sognenyt kan præsenterer efterårets program.
SIDEN SIDST 12
DĂĽbsbilleder
Praktiske oplysninger INDSAMLINGER KOLLEKTPLAN MARTS - JUNI Påskedag og 2. påskedag: KFUM og KFUK i DK. Søndag den 18. april: Folkekirkens Ungdomskor. Søndag den 2. maj: Det lokale kirkelige ungdomsarbejde, FDF. 7. marts til 2. april, pinsedag og 2. pinsedag + Landsindsamlingen: Folkekirkens Nødhjælp. I forbindelse med spaghettigudstjenesterne: Samvirkende menighedsplejer. (Hjælp til udsatte familier i Hjallese Sogn). Øvrige indsamlinger går til Mødrehjælpen i Odense. Mødrehjælpen tilbyder rådgivning og vejledning til gravide og børnefamilier i sårbare og udsatte situationer. Mødrehjælpens mål er desuden at hjælpe børn gennem deres forældre, ligegyldigt om det er far eller mor. Der kan lægges et bidrag i kirkens indsamlingsbøsser eller indbetales et beløb til MobilePay nr. 90357.
SOGNEINDSAMLING TIL FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP
Gør en verden til forskel – Bliv indsamler søndag den 14. marts. Klodens klimaudfordringer og - forandringer rammer verdens fattigste mennesker hårdest, og corona-pandemien forværrer allerede eksisterende problemer, så behovet for nødhjælp er stort. I 2021 samler Folkekirkens Nødhjælp ind til klodens fattigste, der rammes hårdest af klimaforandringerne. De nærmere detaljer for afviklingen af indsamlingen kendes ikke i skrivende stund, så hold øje med dagspressen og Kirkens hjemmeside. Kontakt kan endvidere foregå til Hjallese Kirkes kontor tlf. 66152520 eller til indsamlingsleder Bente Jakobsen tlf. 27385653.Hvis du først beslutter dig for at deltage som indsamler på dagen, den 14. marts, kan du henvende dig i konfirmand lokalet i Hjallese Kirke i ovennævnte tidsrum.
Hjallese Kirke Hjallesegade 25, 5260 Odense S. Tlf. 6615 2520.
Sognepræst Karina M. Aallmann Kirkestræde 10, Thurø, 5700 Sv. Tlf. 2256 2096. Træffes efter aftale. Holder studieorlov fra 01.06-31.08.
Sognenyt Hjallese 38. årg. nr. 2 redigeres af Hjallese Kirkes bladudvalg.
Kontortid i Hjallese Kirke: Mandag: Lukket Tirsdag: kl. 10.00 - kl.13.00 Onsdag: Lukket Torsdag: kl. 12.00 - kl.16.00 Fredag: kl. 10.00 - kl.12.00 Hjemmeside: www.hjallesekirke.dk E-mail: hjallese.sogn@km.dk Hjallese Kirke på Facebook: www.facebook.com/HjalleseKirke-164272536951243
Organist og korleder Svetlana Prip Der henvises til kirkekontoret.
Besøgstjeneste: Henvendelse til Jytte Laugesen, tlf. 6171 3229 eller Merete Færk Lønborg, tlf. 2857 2752
Kordegn Ulla Marie Fisker Tlf. 5151 3225 Kirketjener Sanne Nielsen Tlf. 2258 9941 Kirke- og kulturmedarbejder Karin Halling Tlf. 5211 4359
Kirketjener og kirkesanger Sognepræst Lisbeth Petersen Jacob Hansens Vej 83, 5260 Odense S. Karl Martin Schou Tlf. 6615 2832. Træffes ikke mandag. Tlf. 2327 2347 Hjallese Kirkes menighedsråd: Sognepræst Anders Finn Aastrup Formand Kaj Oluf Jensen Aaskovvej 2, 5856 Ryslinge. Stensvang 57, 5250 Odense SV. Tlf. 2961 3463. Træffes ikke mandag. Tlf. 2947 1507
KIRKEBIL
Alle, som har besvær med transporten til og fra Hjallese Kirke, kan gratis rekvirere kirkebil til alle gudstjenester og sogneaftener. Kirkebilen, som henter og bringer på adressen, bestilles ved henvendelse til Kirkekontoret, tlf. 6615 2520, senest fredag kl. 12.00.
Sorggruppe: Henvendelse til studenterpræst Lene Crone Nielsen, tlf. 2927 8713 Redaktør: Ulla Marie Fisker Tlf. 5151 3225 E-mail: umf@km.dk Deadline til næste Sognenyt: Mandag den 10. maj Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S Ret til ændringer forbeholdes.
Arrangementer MARTS 03.
kl. 09.00
Påske-skoleprojekt 3. kl.
05.
kl. 10.00
Fredagscafé
11.
kl. 19.00
Konfirmandernes egen gudstjeneste – Dalumskolen
14.
kl. 11.30
Folkekirkens Nødhjælps Landsindsamling
17.
kl. 09.00
Påske-skoleprojekt 4. kl.
17.
kl. 19.30
Læsekreds -”Kaptajnen og Ann Barbara” af Ida Jessen
18.
kl. 09.00
Påske-skoleprojekt 7. kl.
24.
kl. 16.00
Menighedsrådsmøde
24.
kl. 19.00
Påskekoncert med Emma Oemann og Kristine Becker Lund
25.
kl. 19.30
Højskoleaften med Jørgen Carlsen
APRIL 09.
kl. 10.00
Fredagscafé
17.
kl. 11.00
Konfirmation Lilleskolen
24.
kl. 10.00 og 12.00
Konfirmation Hjalleseskolen
28.
kl. 16.00
Menighedsrådsmøde
01.
kl. 11.00 og 13.00
Konfirmation Dalumskolen
06.
kl. 19.30
Majsangaften
07.
kl. 10.00
Fredagscafé
19.
kl. 19.00
Orgelkoncert med Jonas Hellesøe
26.
kl. 09.00
Pinse-skoleprojekt
26.
kl. 16.00
Menighedsrådsmøde
kl. 10.00
Fredagscafé
MAJ
JUNI 04.
Der tages forbehold for afholdelse af arrangementerne. Hold dig orienteret på kirkens hjemmeside, Facebook eller ring til kirkekontoret på tlf. 6615 2520.
15
GUDSTJENESTER Marts 07. 10.00
3. s. i fasten
Anders Aastrup
11. 19.00
Konfirmandernes egen gudstjeneste
Lisbeth Petersen
14. 10.00
Midfaste
Lisbeth Petersen
21. 10.00
Mariæ bebudelsesdag
Anders Aastrup
28. 10.00
Palmesøndag
Lisbeth Petersen Karina Aallmann
April 01. 17.00
Skærtorsdag
02. 10.00
Langfredag
Anders Aastrup
04. 10.00
Påskedag
Lisbeth Petersen
05. 10.00
Anden påskedag
Anders Aastrup
11. 10.00
1. s. e. påske
Karina Aallmann
17. 11.00
Konfirmation
Karina Aallmann
18. 10.00
2. s. e. påske
Anders Aastrup Anders Aastrup
24. 10.00
Konfirmation
24. 12.00
Konfirmation
Anders Aastrup
25. 10.00
3. s. e. påske
Lisbeth Petersen
30. 10.00
Bededag
Lisbeth Petersen
01. 11.00
Konfirmation
Lisbeth Petersen
01. 13.00
Konfirmation
Lisbeth Petersen
02. 10.00
4. s. e. påske
Karina Aallmann
Maj
09. 10.00
5. s. e. påske
Anders Aastrup
13. 10.00
Kristi Himmelfarts dag
Lisbeth Petersen
16. 10.00
6. s. e. påske
Lisbeth Petersen Karina Aallmann
23. 10.00
Pinsedag
24. 10.00
Anden pinsedag
Anders Aastrup
30. 10.00
Trinitatis søndag
Lisbeth Petersen
Juni 06. 10.00
1. s. e. trin.
Anders Aastrup
13. 10.00
2. s. e. trin. Friluftsgudstjeneste
Anders Aastrup
20. 10.00
3. s. e. trin.
Lisbeth Petersen
27. 10.00
4. s. e. trin.
Lisbeth Petersen
Se Hjallese Kirkes YouTube-kanal på dette link: www.youtube.com/channel/UCuIAVZ_kVI0rVDPbms20DPA Her lægges der små gudstjenestevideoer og musik op, bl.a. under covid-19-nedlukningen.