4 minute read

LOKAL EKSPERT I GLOBALT SHIP MANAGEMENT

AF CHARLOTTE KIHRI LOKAL EKSPERT I GLOBALT SHIP MANAGEMENT

Dania Ship Management er en af de mange spillere i den stærke maritime klynge i Hellerup. Selskabet blev etableret i 2017 som et partnerskab mellem V.Group og MOL Nordic Tankers, men er i dag et 100-procent ejet datterselskab af V.Group, der er et af verdens førende selskaber indenfor ship management.

Advertisement

Hjertet i Dania Ship Management er de såkaldte Fleet Cells. En slagkraftig enhed hvor alle nøglepersoner er samlet i én gruppe: fleet superintendent, marine superintendent, fleet procurement officer, assistant superintendent og vessel financial controller.

En af fordelene ved Fleet Cells er, at kunderne ikke bliver sendt rundt mellem forskellige afdelinger, men kan få ordnet det hele via ét enkelt referencepunkt. For Dania Ship Management indebærer Fleet Cells, at den ansvarshavende superintendent kan fokusere på kunden og fartøjet - og bruge mindre tid på administration. marke, analysere trends, sikre complicance og en lang række andre opgaver.

“Hver Fleet Cell har også en vetting manager, en DPA og en crew management partner”, forklarer Mikkjal Poulsen, der som administrerende direktør i Dania Ship Management har godt 30 medarbejdere under sig.

”Vi besøger hvert skib minimum 3 gange om året, og som administrerende direktør besøger jeg omkring 8 skibe om året. Jeg kan virkelig godt lide at komme helt tæt på vores besætninger, og jeg kan stadig mærke passionen ved at gå ombord på et skib”, siger Mikkjal Poulsen, der blev ansat i marts 2019, og har mange års erfaring indenfor shipping - på havet og i land. Dania Ship Management driver i øjeblikket 37 skibe, hovedsageligt tankere og bulkcarriers.

EN DEL AF V.GROUP

Dania Ship Management i Hellerup er en del af V.Group, et af de største selskaber indenfor ship management i verden - med over 600 fartøjer under teknisk ledelse.

På verdensplan beskæftiger V.Group 3.000 medarbejdere på land, fordelt på 60 kontorer i 30 lande. På havet ligger antallet af søfarende udsendt via V.Group på hele 44.000.

V.Group, der blev startet helt tilbage i 1934 som spirende shipping virksomhed i London, Buenos Aires, New York og Milano, af Alexandre

I dag bruger et skib omkring 3 Terabyte online ‘‘ kommunikation om året

Vlasov, og senere hans søn Boris, har gradvist ekspanderet over årene.

I dag ligger der 13 forskellige brands under V.Group. I Ship Management delen bl.a. V.Ships (fra 1984) og Dania Ship Management. De øvrige områder dækker Crewing, Technical Services og Supply Chain, den digitale platform ShipSure samt Insurance.

Så hvad end det drejer sig om at finde de rette besætningsmedlemmer fra den globale Crew Pool, sørge for de søfarendes rejser og træning, eller tilbyde kunden, at der også bliver taget hånd om deres forsikringer - så foregår det alt sammen i V.Group regi.

Den primære kundegruppe er den kommercielle shipping industri, dvs. kemiske tankere, bulk carriers, gas carriers, containerskibe og offshore fartøjer. Men V.Group driver og/eller servicerer også cruise ships, færger og super yachts verden over.

AVANCERET DIGITAL PLATFORM

Et uundværligt værktøj i moderne ship management er en global, digital, webbaseret platform. Hos V.Group hedder den ShipSure 2.0. Platformen integrerer og driver alle aspekter af ship management og crew management, on-shore og on-board. ShipSure samler real-time data i over 100 moduler indenfor Marine, Procurement, Crewing og Finance. Den dækker alt fra vagtskemaer og logbøger til Payroll, Purchase, data om fartøjets performance og HSEQ. Platformen faciliterer best practice og videndeling mellem skib, onshore og ejer, og den sikrer ikke mindst kunderne transparens og overblik over dag-til-dag driften.

- Mikkjal Poulsen, administrerende direktør, Dania Ship Management

I Hellerup benytter Dania Ship Management naturligvis også ShipSure 2.0, der er et uundværligt redskab i dagligdagen.

Ikke mindst i en tid, hvor kommunikationen mellem skib og land er eksploderet.

”For 10 år siden var der meget lidt kommunikation med skibene. I dag bruger et skib omkring 3 Terabyte online kommunikation om året. Det er sådan den unge generation står til søs”, siger Mikkjal Poulsen med et smil.

HØJ FASTHOLDELSESRATE I V.GROUP

”De fleste af vores søfarende kommer fra Filippinerne. Vores næststørste crew pool kommer fra Indien. Dernæst mange fra Østeuropa. Der er også en del europæere, inkl. danske officerer på vores skibe”, siger Franck Kayser, Group Managing Director, Ship Management i V.Group. ”Vi har en meget høj fastholdelsesrate på 91 procent af vores senior officerer og det sætter vi meget pris på”, siger Franck Kayser.

RELATIONER FORTSAT AFGØRENDE

I øjeblikket superviserer V.Group nybygningen af 12 skibe. Alle i Kina. På spørgsmålet, om V.Group automatisk får den tekniske ledelse af skibe, når gruppens Projects & New Builds har stået for supervision i byggefasen, svarer Franck Kayser: ”Det ville jeg ønske. Nogle gange lykkes det os at indgå en kontrakt der dækker det hele allerede fra start - men så er det typisk med nogen, vi kender godt i forvejen. I 9 ud af 10 tilfælde skal vi ud og forhandle en ny kontrakt, hvis vi vil beholde dem som kunder”.

”Alle siger, at det alene er tallene der afgør, om det lykkes at indgå en ship management kontrakt eller ej. Jeg er ikke enig. Efter min mening handler det mere om relationer: Tror jeg - kunden - på, at du - ship management selskabet - kan løfte opgaven. Hvis ikke, er selv den billigste kontrakt for dyr”.