HØJTEKNOLOGISKE TRAWLSKOVLE ÅBNER FOR GENIALITET I FISKERIET

AF JENS NØRGAARD HØJTEKNOLOGISKE TRAWLSKOVLE ÅBNER FOR GENIALITET I FISKERIET

Styr dit trawl via en skærm præcis fra kommandobroen direkte frem til den position og højde, hvor du har sat dig for at erobre fiskestimen. Det er ikke længere science fiction men handler om indgang til fremtiden - om kunstig intelligens og robotstyrede trawlskovle, der smidiggør fiskeriet og sikrer den enkelte skibsfører bæredygtige og optimale betingelser til gavn for både miljø og omkostninger i forbindelse med fiskeri.

Skovlene protesterer ikke over de opgaver de tildeles. Fremover gør de det som trawlmasteren beder dem om fra broen via elektroniske impulser hvad enten trawlet skal op eller ned til siden eller du blot vil regulerer styrbords skovl, så den holder igen som følge af et skarpere drej til ny retning uden at slække på trækket. Reguleringen foregår med skovlenes flaps ligesom på en flyvemaskine. Lyder det som en større videnskab – det er det bare ikke. Det fastslår chefskipperen på den færøske pelagiske trawler ”Fagraberg”, der er ejet af rederiet Framherji og hjemmehørende i Fuglafjørdur, Øssur Hentze. Sammen med sin medskipper Eydun Gulaksen og fartøjets 12 mand store besætning, har de to garvede skippere været med til at udvikle trawl skovlene over de seneste tre til fire år, hvor processen har stået på hos MLD i Esbjerg.

SENESTE LANDVINDING

De nye skovle går under betegnelsen Multi Purpose Door (MPD: red.) hvilket igen står for alsidighed. Skovlene er den seneste landvinding inden for fangstredskaber og kan ifølge manden og en af ejerne bag MLD Trawl Steering, maskiningeniør Gregers Baungaard, betyde det endelige gennembrud på et internationalt marked. Med flaps teknologien vil trawlet og dermed ikke mindst skovlene til hver en tid stå optimalt i forhold til programmering. I princippet kan man fjerne al elektronik, da ”flapsene” på skovlene kan reguleres manuelt af en mand med en hydraulisk håndpumpe fra hækkanten på trawleren. Her hænger skovlene til skue efter brug i galgen på sejlads frem og tilbage til fiskepladserne.

Hjemkommet fra en af flere rejser omkring Færøerne landede ”Fagraberg” i midten af juni på en enkelt rejse ikke mindre end 2.800 tons blåhvilling. Trawleren Borgarin landede 1.500 tons blåhvilling. Trawlerne lossede ved Havsbrún i Fuglefjorde. Efter losning er fartøjerne igen på havet.

FOTO: THYGE BAUNGAARD)

Udviklingen af den seneste generation trawlskovle er noget nær det mest optimale inden for moderne fiskeredskaber. De datastyrede skovle gør det muligt at regulere angrebsvinklen, spredekraft på trawlet, og øge egenskaberne til forskellige trawltyper der nu engang fiskes med.

Det er et gigantisk fremskridt der er sket med det fjernstyrede system gennem det sidste halve år hedder Vi har testet skovlene under diverse og ekstreme forhold i Nordatlanten. Det siger fiskeskipper Øssur Hentze. Vi har specielt kæmpet med kommunikationen til/fra skovlene.

Det udstyr der hidtil har været anvendt på en trawler på havet bygger på envejskommunikation. Trawlsensorer sender informationer op til skibet. Nu går kommunikationen begge veje. Dermed udnytter vi mulighederne optimalt - i hvert fald når vi har med styrbare skovle at gøre. I princippet er det fjernstyrede robotter som løbende får info om højde og trawlspredning i forhold til blandt andet den stime vi har øje på, fortsætter Øssur Hentze.

HOLDER TIL PRESSET

”Fagraberg” går efter stimefiskene makrel og sild og fisker rundt farvandet ved Færøerne i sæsonen. Ellers foregår fangstrejserne langt til havs vest af Irland efter Blåhvildet fra besætningen på trawleren.

ling, hvor flere pelagiske danske trawlere fra det nordjyske i øvrigt også holder til.

Vi ”snupper” ca. 1.500 tons pr. rejse uanset det er makrel eller sild for konsum og ca. 3.000 ton når det er blåhvilling til industri. MLD skovlene og systemet gør en signifikant forskel fortæller trawlerens skipper, ansvarlige på broen kan følge sta

Eydun Gulaksen, der ikke undlader at bemærke, at man skal kende til det som den enkelte fisker har med at gøre. Det er følsomt materiel og kræver trods alt omtanke ved brug. Vi anvender skovlstørrelsen MLD 14. De styrer perfekt og er lynhurtige når vi regulerer op- eller nedadgående. Vi går sjældenten dybere end 800 meter. Om vi fisker højt eller dybt opnår vi stadig den ønskede spredning på trawlet. Normalt foregår fiskeriet efter blåhvilling på ca. 500 meter vand blot til info, fortsætter Eydun Gulaksen.

De eneste ulemper jeg har noteret ved brugen af MLD systemet er min egen glemsomheden, at vi skovlenes lift til de faktiske forhold

ikke får slukket for systemet efter endt brug i dybden. Det er store kræfter alt efter strømforhold der er i anvendelse, når skovlene har flapperne ude. Det mærker vi især ved hurtige drej, hvor automatikken hjælper med at stille skovlene i forhold til den ønskede dybde. Selv i det hårdeste vejr har det vist sig, at MLD systemet og skovlene holder til presset.

ÅRHUNDREDETS

Med MLD Trawl Steering System tager MLD ApS et kvantespring ind i det det 2100. Århundrede. Det fastslår færingen og chefskipper på ”Fagraberg”, Øssur Hentze videre. Det der gør systemet så enestående er teknologien bag ved brugen af flapfoil løsningen. Hver og en af de to store skovle har to flapper integreret i flapfoilen. Det gør det muligt at opnå såvel en horisontal, vertikal og sideværts kontrol med skovlene. Det er et driftssikkert elektromekaniske system der er knyttes op til skovlene, og som operere via to højkapacitets batterier der også forsyner et akustisk modem så den tus og give instruktioner til skovlene.

Skovlene kan også leveres som manuelt justerbare skovle kaldet MPD (Multi Purpose Door). Her stilles flapperne let med en manuel hydraulisk pumpe. MPD skovlene er meget lette at justere til havs og det tager ca. 1. minut at ændre MPD skovlens lift op til 40 procent. Det vil sige, at en MPD 10 m2 kan justeres trinløst op til 14 m2 og dermed er det muligt at justere

KVANTESPRING

der fiskes under.

Sluttelig er der en anden ting der har imponeret skipperne på den færøske trawler. Det er brugen af en såkaldt AUTODEPTH ved surface fishing dvs. i overfladen. Vi sætter skovlene på f.eks. 20 meters dybde og kan nu dreje meget skarpere uden at være bekymrede om skovlene går op mod overfalden eller i dybet. Det er total kontrol – aldrig set tidligere, slutter de to skippere på en skrattende telefonisk forbindelse fra Nordatlanten.

Skipper Øssur Hentze og MLD medarbejdere under natligt fiskeri i Nordatlanten – MLD’s software ses på skærmen i midten af billedet. Den røde cirkel viser skærmen med MLD Trawl Steering System. De andre skærme viser sonar, trawl øje, skovl og vinkler osv. Skovlenes indstillinger læses på display-billedet.

Det er dette display der aflæser skovlens indstilling under noget af testen der foregik ude i rum sø ved Færøerne.