MADE Året der gik 2016/2017

MADE ARTIKELSAMLING 2016/17

MADE

Ã…RET DER GIK 2016/2017

!

MADE ARTIKELSAMLING

Formandens forord til artikelsamling til MADE Generalforsamling: MADE – Manufacturing Academy of Denmark arbejder på at opbygge et stærkt økosystem omkring produktion i Danmark. Et økosystem, hvor virksomheder på tværs af brancher, størrelse og geografi tillidsfuldt arbejder sammen med de ledende danske forskerteams for at frembringe ny viden. Ny viden, der bl.a. ved hjælp fra GTS-institutter bliver implementeret i danske produktionsvirksomheder, der derved står styrket i den globale konkurrence.

har forskningsprojekterne ført til nye produkter eller processer, hvis værdi andrager et stort millionbeløb.

Og ved indgangen til 2017 blev det offentliggjort, at et nyt stort forsknings- og innovationssamarbejde kunne igangsættes: 50 virksomheder, de fem MADE-universiteter og tre GTS-institutter har fundet sammen i MADE Digital for at accelerere digitaliseringen af danske produktionsvirksomheder. Det er en spændende og nødvendig indsats, vi her tager fat på.

I denne digitale publikation dækker vi via artikler udvalgte MADE-aktiviteter siden seneste generalforsamling i 2016 frem til maj 2017. Samlingen giver dermed et indblik i arbejdet inden for MADE’s tre spor: • • •

Den voksende kreds af produktionsforskere og innovationsaktive giver et stærkt fagligt netværk og bedre forskning. Mere viden bliver delt og flere nye løsninger udviklet.

Forskning Innovation Uddannelse

Også de internationale relationer er blevet styrket med bl.a. matchmaking, positionering af MADE som den nationale platform, der repræsenterer danske styrker inden for industri 4.0, og en række internationale projektsamarbejder, der bringer ny viden til Danmark.

Det har været en travl sæson, hvor MADE har arbejdet for at dele viden til danske produktionsinteresserede. Det er bl.a. sket igennem innovationskonferencer, virksomhedsbesøg, Open Lab, klyngeprojekter, demonstrationsprojekter og studietur.

Med denne artikelsamling ønsker vi at videreformidle viden om de mange forskellige områder, hvor MADE hjælper med at styrke danske produktionsvirksomheder. Det er flere, end vi kan nå at omtale på MADE’s generalforsamling. Denne artikelsamling supplerer således beretningen.

MADE har optaget mange nye medlemmer i det forgangne år, og de har bl.a. haft mulighed for at få nyeste viden om virtual og augmented reality, besøge Haldor Topsøe og møde forskere og eksperter inden for eksempelvis 3D print, digitale forsyningskæder og kollaborative robotter og meget mere.

God fornøjelse med læsning og på gensyn til MADE Generalforsamling den 18. maj 2017.

Maj 2017 Lars Aagaard Formand, MADE

Den viden, som deles gennem MADE, frembringes gennem anvendt forskning. Siden 2014 har MADE SPIR leveret ny viden gennem flere end 40 forskningsprojekter, hvor ph.d.er arbejder tæt sammen med forskerhold på universiteter og i virksomheder. Flere af projekterne er nu i den afsluttende fase, hvor resultater bliver implementeret i virksomheder. Dermed kan vi se, at produktionsvirksomhederne begynder at høste frugten af indsatsen: I flere af testvirksomheder

1

ÅRET DER GIK

INDHOLD MADE’s ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Navnenyt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Bestyrelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Advisory Board . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

MADE Forskning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 MADE Digital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 196 mio. kr. sætter fart på digitaliseringen af dansk erhvervsliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Arbejdspakkeledere i MADE SPIR og MADE Digital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Alle kan gå igang med digitaliseringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 LEGO Koncernens digitaliseringsrejse indenfor plaststøbning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Teknologisk kvantespring giver produkter nye egenskaber

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

MADE Innovation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Kalender 2016/2017 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Digitaliseringen udfordrer og giver muligheder

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Ud- og inflytning: Ikke enten eller, men både og . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Retten til at producerer i Danmark. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Sæt prisen korrekt med produkfigurering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Sådan arbejder digitale fabrikker. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 MADE Digital - Gør danske virksomheder klar til fremtiden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Papirløs produktion hos SMV

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Gurtig udvikling og introduktion af nyt i produktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Skab kort vej fra ide til produkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Undgå stop i produktionen med øget kvalitetskontrol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 MADE klyngeprojekt om 3D print i produktion

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Additive Manufacturing - et hot emne over hele verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Digitaliseringen er nøglen til at styrke traditionelle industriprodukter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

MADE Uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 MADE’s forskerhold samarbejder på tværs på MADE’s årlige ph.d.-konference . . . . . . . . . . . . 59 Award-modtager henter inspiration fra USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Nominerede til Alexander Foss MADE Award 2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Vinder af Alexander Foxx MADE Award 2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

2

MADE ARTIKELSAMLING

MADE International . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 KIC Added Value Manufacturing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Dansk samarbejde med Automation Valley i Tyskland

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

MADE Medlemmer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Medlemmerne i MADE

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73

MADE Online . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 MADE Sekretariatet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

3

ÅRET DER GIK

MADE’s ledelse Navnenyt Koncerndirektør i Grundfos Lars Aagaard er tiltrådt som formand for MADE – Manufacturing Academy of Denmark på generalforsamlingen den 25. maj 2016, der blev holdt på Danish Crowns topmoderne slagteri i Horsens.

Som uddannet maskinmester i A.P. Møller, og med 24 års erfaring på alle niveauer i Grundfos, kender han indgående til de udfordringer, som danske produktionsvirksomheder står med.

Lars Aagaard startede i 1992 sin karriere i Grundfos ved at stå i spidsen for opbygningen af kvalitetsafdelingen på fabrikken i Aalestrup. Sidenhen blev han udnævnt til produktionsteknisk chef og gennemførte en MBA-uddannelse i teknologiledelse. I 1999 blev han fabrikschef i Grundfos, dernæst procesdirektør og sidenhen udnævnt til adm. direktør for Grundfos A/S i 2003.

I 2007 blev Lars Aagaard udnævnt til koncerndirektionen med ansvar for forsyningskæden – indkøb, produktion og logistik. Lars Aagaard har de sidste år haft ansvaret for koncernens forretningsudvikling og er nu direktør med flere forskellige opgaver i koncernen, bl.a. den etiske komité og som formand for italienske DAB, en del af Grundfos koncernen.

Lars Aagaard overtager posten fra Lars Enevoldsen, der også kommer fra Grundfos. Lars Enevoldsen har været formand for MADE siden den stiftende generalforsamling i 2013.

≥ Lars Aagaard, MADE Årsdag 2016

4

MADE ARTIKELSAMLING

Bestyrelsen

Advisory Board

MADE’s bestyrelse er sammensat af fem industrielle repræsentanter, tre universitetets repræsentanter og en repræsentant fra GTS-institutterne. Dansk Industri er ansvarlige for at udnævne de fem industrielle repræsentanter, og universiteterne og GTS-institutterne har aftalt en fast rotationsordning.

MADE Advisory Board giver inspiration og sparing til MADE’s bestyrelse vedrørende den strategiske retning i MADE. MADE Advisory Board består af nationale og internationale eksperter indenfor produktion. Medlemmer i 2016/2017 er: Professor Willy Shih, Harvard Business School Professor Henrik I. Christensen, Georgia Institute of Technology Senior advisor to the CEO, Dr. Jan-Eric Sundgren, Volvo Group Direktør Carsten Bjerg

Bestyrelsen 2016/2017: Formand: Lars Aagaard, Grundfos Holding A/S Næstformand, Morten Buhl Sørensen, Danfoss Bjarne Lykke Sørensen, Siemens Esben Østergaard, Universal Robots Charlotte Rønhof, Dansk Industri Rasmus Larsen, Danmarks Tekniske Univeristet Peter Møllgaard, Copenhagen Business School Henrik Bindslev, Syddansk Universitet Anne-Lise Høg Lejre, Teknologisk Institut

Bestyrelsen 2017/2018: Formand: Lars Aagaard, Grundfos Holding Næstformand, Morten Buhl Sørensen, Danfoss Bjarne Lykke Sørensen, Siemens Esben Østergaard, Universal Robots Charlotte Rønhof, Dansk Industri Peter Møllgaard, Copenhagen Business School Henrik Bindslev, Syddansk Universitet Thomas S. Toftegaard, Aarhus Universitet Juan Farré, FORCE Technology

5

ÅRET DER GIK

MADE FORSKNING NYE PROJEKTER Vidensmotoren i MADE er frembringelse af nye resultater inden for anvendt forskning.

Forskningssamarbejdet sker på tværs af forskningsinstitutioner og industrielle parter uanset størrelse, branche og geografi.

6

MADE ARTIKELSAMLING

MADE Digital MADE DIGITAL OVERBLIK

2014 har flere end 2.200 produktionsinteresserede fået ny viden ved at deltage i MADE Innovationsaktiviteter.

Den 8. december 2016 blev det offentliggjort, at MADE Digital igangsættes ved indgangen til 2017. Indsatsen, der løber i 2017-2019, skal accelerere den digitale transformation af dansk produktionsindustri.

I løbet af 2017 vil hovedparten af de 40 produktionsforskere, der arbejder tæt sammen med fremstillingsvirksomhederne, imidlertid afslutte deres projekter. Timingen af MADE Digital tager derfor højde for fortsat at kunne holde momentum med at frembringe og implementere ny viden om produktion.

MADE Digital vil levere tre overordnede bidrag: > En metodik for implementering af en digital strategi for danske virksomheder > Demonstratorer af, hvordan digitale teknologier forbedrer produktivitet og vækst

Projektbudget på 196 mio. kr.

Innovationsfonden er den største enkeltinvestor i MADE Digital, hvor det samlede projektbudget er 196 mio. kr. Innovationsfonden investerer 79 mio. kr. Virksomheder, GTS og universiteter bidrager samlet med 115 mio. kr., og DI bidrager til medfinansiering af sekretariatsfunktionen i 2017-2019.

> Software og tekniske løsninger, der er klar til kommercialisering via de industrielle partnere 30 digitale forskningsprojekter Fra 2017 til 2019 sætter MADE Digital 30 digitale forskningsprojekter i gang inden for områder, hvor industrien efterspørger nye løsninger.

Blandt ambitionerne er, at robotter skal samarbejde direkte med mennesker, og at maskiner i nye digitale fabrikker skal tale direkte sammen.

Dertil kommer, at Augmented Reality skal træne medarbejdere og bruges til servicering af maskiner, og at digital design skal gøre produktudvikling hurtig og præcis. Samtidig bliver der igangsat en række perspektivrige innovationsprojekter.

Som forberedelse af MADE Digital har virksomheder og forskerholdene i løbet af 2016 konkretiseret virksomhedernes behov for digital innovation og forskning. Disse behov er herefter omsat til ni temaer, hvor nye forsknings- og innovationsaktiviteter kan levere viden og hjælp til implementering af løsningerne i danske virksomheder.

Mange virksomheder i Danmark er blandt de bedste i verden inden for deres niche. De styrker bygger MADE Digital på og kombinerer netop forskelligheden. Virksomheder som eksempelvis Danish Crown, Danfoss og Danchell er ikke i konkurrence med hinanden. Derfor kan de i særlig grad dele viden, når de samarbejder med landets bedste forskerhold og robotbyggere som SCAPE, Technicon og CorePath Robotics om at udvikle nye robotløsninger.

Stærkt tværgående samarbejde MADE Digital bygger videre på et velfungerende fundament fra det igangværende MADE SPIR. MADE SPIR er i dag så langt, at prototyper og demonstrationer løbende bliver opstillet og testet i virksomhederne. Og siden opstarten af MADE i

7

ÅRET DER GIK

196 mio. kr. sætter fart på digitaliseringen af dansk erhvervsliv MADE PRESSEMEDELELSE

produktivitet og øge virksomhedernes vækst, siger direktør Nigel Edmondson, MADE.

Danmark går i offensiven i den globale konkurrence om digitalisering. Investeringen på 196 millioner kroner kommer fra Innovationsfonden, 49 virksomheder, fem universiteter, tre GTS-Institutter og Dansk Industri. Bag projektet står MADE – Manufacturing Academy of Denmark, der har som formål at styrke danske produktionsvirksomheder med ny viden.

MADE Digital tager udgangspunkt i en dansk version af Industri 4.0, der som begreb er opfundet i Tyskland. Mens den tyske tilgang i høj grad er baseret på store industrisektorer og en række meget store virksomheder, så skræddersys MADE Digital til danske forhold. Mange virksomheder i Danmark er blandt de bedste i verden inden for deres niche. De styrker bygger MADE Digital på og kombinerer netop forskelligheden.

Virksomheder som eksempelvis Danish Crown, Danfoss og Danchell er ikke i konkurrence med hinanden. Derfor kan de i særlig grad dele viden, når de samarbejder med landets bedste forskerhold og robotbyggere som SCAPE, Technicon og CorePath Robotics om at udvikle nye robotløsninger.

Navnet på det nye samarbejde er MADE Digital.

Her vil forskere og praktikere fra virksomhederne arbejde tæt sammen om at udvikle og implementere digitale løsninger, der er skræddersyet til danske produktionsvirksomheders særlige behov. Den indsats bakker Innovationsfonden op med en investering på 79 mio. kr.

- Med den nye investering skaber vi noget nær et dansk landshold på digitalisering. Det åbner for en stærk og koordineret dansk digital udvikling, hvor særligt de mindre virksomheder kan hente viden om de nyeste teknologiske muligheder og dermed udvikle deres forretning fra a til z. Vi skal ganske simpelt have erhvervslivet ind i den digitale tidsalder og skabe ny vækst og arbejdspladser, siger Innovationsfondens direktør Peter Høngaard Andersen.

Den 8. december 2016 blev det offentliggjort, at MADE Digital igangsættes ved indgangen til 2017. Indsatsen, der løber i 2017-2019, skal accelerere den digitale transformation af dansk produktionsindustri.

Fra 2017 til 2019 sætter MADE Digital 30 digitale forskningsprojekter i gang inden for områder, hvor industrien efterspørger nye løsninger.

Blandt ambitionerne er, at robotter skal samarbejde direkte med mennesker og at maskiner i nye digitale fabrikker skal tale direkte sammen.

Dertil kommer, at Augmented Reality skal træne medarbejdere og bruges til servicering af maskiner, og at digital design skal gøre produktudvikling hurtig og præcis. Samtidig bliver der sat en lang række af perspektivrige innovationsprojekter i gang.

- Målet med projektet er at frembringe ny viden gennem forskning og hjælpe både større og mindre virksomheder med at implementere de digitale løsninger. Særligt de mindre virksomheder har også behov for hjælp til at vurdere, hvor i fabrikken der er størst effekt af at digitalisere.

Derfor vil vi tilbyde projekter, som vi særligt målretter de mindre virksomheder. Det skal sikre

8

MADE ARTIKELSAMLING

9

Ã…RET DER GIK

10

MADE ARTIKELSAMLING

11

ÅRET DER GIK

Arbejdspakkeledere i MADE SPIR & MADE Digital ARBEJDSPAKKELEDERE Niels Henrik Mortensen, Professor, Danmarks tektisnke Universitet.

Arbejdspakkeleder i MADE SPIR: High Speed Product Development og MADE Digital: Digital Design.

Henrik Aanæs, Lektor, Danmarks Tekniske Universitet.

Arbejdspakkeleder i MADE SPIR: Sensors and Quality Control og MADE Digital: Sensors Technologies and Production Data.

Peter Gorm Larsen, Professor, Aarhus Universitet.

Arbejdspakkeleder i MADE Digital: Smart Industrial Products.

Torben Pedersen, Professor, Copenhagen Business School.

Arbejdspakkeleder i MADE SPIR: The ”new” Manufacturing Paradigm og MADE Digital: Organizing Digital Production.

Thomas Ditlev Brunø, Lektor, Aalborg Universitet.

Arbejdspakkeleder i MADE SPIR: Modular Production Platforms for High Speed Ramp-up.

Henrik Gordon Petersen, Professor, Syddansk Universitet.

Arbejdspakkeleder i MADE SPIR: Hyper Flexible Automation og MADE Digital: Automation with Collaborative Robots.

Kaj Grønbæk, Professor, Aarhus Universitet.

Arbejspakkeleder i MADE SPIR: Livelong Product Customization og MADE Digital: Digital Assistance Tools.

Guido Tosello, Associate Professor, Danmarks Tekniske Universitet.

Arbejdspakkeleder i MADE SPIR: 3D Print and New Production Processes.

Jesper Henri Hattel, Professor, Danmarks Tekniske Universitet.

Arbejdspakkeleder i MADE Digital: Digital Manufacturing Processes.

Brian Vejrum Wæhrens, Professor, Aalborg Universitet.

Arbejdspakkeleder i MADE SPIR: Model Based Supply Chain Development og MADE Digital: Intelegent Supply Chain.

Charles Møller, Professor, Aalborg Universitet.

Arbejdspakkeleder i MADE SPIR: Digitalization of Supply Chains og MADE Digital: Smart Factories.

12

MADE ARTIKELSAMLING

13

ÅRET DER GIK

Alle kan gå igang med digitaliseringen De tre fagligheder, der skal i spil for at udnytte big data, er først en datalog, der kan lave det rigtige it-system, det næste en statistiker eller matematiker der kan analysere tallene, og til sidst en data scientist der kan forstå dataene.

DIGITALISERING

Grundfos har valgt at satse på digitalisering for at gøre virksomheden klar til fremtiden. I produktionen arbejder de med virtual og augmented reality, deres pumper kobles på nettet, og brugen af big data vil gøre det muligt for Grundfos at se nye sammenhænge i produktionen, de ikke kendte til. Jakob Langdal Jensen fra Alexandra Instituttet er en af dem, som samarbejder med Grundfos om fremtidens fabrik.

”Mange danske virksomheder overvejer ikke at ansætte en matematikere eller data scientist.

Der findes big data hyldevarer, som er teknisk muligt at implementere, men det kræver, at man har ansatte, som ved, hvad der er interessant at se på. Jeg tror, at mange har skubbet dataanalyse foran sig, da det er et stort arbejde at komme i gang med. I stedet har man investeret i robotter og omstruktureret organisationen,” siger Jakob Langdal Jensen.

Som en del af MADE arbejder Jakob Langdal Jensen sammen med Grundfos omkring nogle af de teknologier, der muliggøre den 4. industrielle revolution. Han ser det store fokus på digitaliseringen som et naturligt næste skridt efter mange virksomheder i flere år har effektiviseret på organisationen og produktionsapparatet.

Find det du ikke vidste, du ledte efter og forudse fejlene

”Mange virksomheder kan næsten ikke forbedre sig mere i produktionen. På mange måder har robotter være det sidste skridt i optimeringen. Hvis det ikke længere kan blive billigere at producere en pumpe, så må man finde noget, der er mere effektiv. Hvis man vælger at reducere antallet af produkter, så skal man have et beslutningsværktøj, der hjælper en. Her kan big data f.eks. være med til at vejlede i en beslutning”, fortæller Jakob Langdal Jensen.

”Selv om Grundfos er en af de førende i Danmark inden for digitalisering, så har de meget data, som de i øjeblikket ikke bruger. I fremtiden vil Grundfos kunne samle data fra hele organisationen. Både fra produktionslinjen, men også fra SAP-systemet, vejrdata og måske endda live data fra produkterne efter de har forladt fabrikken.

Med brugen af Big Data vil Grundfos kunne se sammenhæng, de ikke før havde overvejet,” forklarer postdoc Jakob Langdal Jensen.

Organisatorisk beslutning Ifølge en undersøgelse fra Dansk Industri i 2015 er det kun 10 procent af virksomhederne med under 100 medarbejdere, der bruger big data – for de store virksomheder er tallet 40 procent.

Undersøgelsen viste samtidig, af mange danske virksomheder indsamler store mængder data, som aldrig bliver analyseret.

I fremtiden vil virksomheder kunne se mønstre, der ikke før var oplagte. Hvis en virksomhed f.eks. finder 24 produkter med fejl i løbet af et år, så kan de med big data se, hvad der gjorde at de havde fejl. Det kunne f.eks. være at griberen på robotten var slidt, at en sommerferieafløser var på natarbejde eller at produkterne alle er blevet installeret forkert.

”Den største udfordring, i at komme i gang med big data, er organisatorisk. Virksomheden må først beslutte sig for at bruge data. Næste skridt er så at operationalisere det og gøre det tilgængeligt. Det gøres ofte ved at samle data i et centralt filsystem optimeret til store mængder ustruktureret data. Den operation kan være kompliceret, da data typisk kommer fra mange forskelligartede systemer. Det sidste skridt er så fortolkningen og analysen af dataene,” forklarer Jakob Langdal Jensen.

”Virksomhederne vil med den indsamlede data kunne se mønstre, der gør det muligt at forudsige services og se, hvornår reservedele skal bestilles hjem. Det hele bliver basereret på facts fra data, og ikke fra hvad en gruppe personer tror er relevant. Der er selvfølgelig en stor teknisk udfordring i at samle data ind fra hele organisationen, produktionsudstyret samt produktet igennem hele dets levetid,” siger Jakob Langdal Jensen.

14

MADE ARTIKELSAMLING

Forskerne på Alexandra Instituttet vil udvikle en metode der finde en sammenhæng, man ikke kender på forhånd. ”Ideen er, at vi med alt data kan finder kritisk information som virksomhederne ikke var klar over, de havde til rådighed. Der er så store mængder ustruktureret data, som vi vil finde meningen i. Det er måske flere tusind parametre, som vi lægger sammen. Det er maskindata, temperatur sensorer, og data fra HR og økonomiafdelingerne,” forklarer Jakob Langdal Jensen.

De har én bil, som så kan skræddersys til at kører forskelligt, om den er i Norge eller i Silicon Valley.”

I et eksempel på Grundfos så forskerne hos Alexandra Instituttet bl.a. ud fra dataene, at en specifik genstand lå længere tid på lageret end normalt, hvilket kunne indikere et problem i produktionen. Det viste sig dog at skyldes at produktionslinjen for nyligt var blevet flyttet til en anden bygning, men testen illustrerer stadig hvad analysen af store mængder data kan vise. ”Det disruptive er, når data kommer tilbage til virksomhederne fra produkterne. Så kan man analysere data fra vugge til grav. Samtidig vil virksomheder kunne sende opdateringer ud til deres produkter eller optimere dem direkte fra fabrikken, alt efter hvordan de fungerer,” siger Jakob Langdal Jensen.

Gentænk dine produkter Digitaliseringen gør det muligt for virksomheder at gentænke deres produkter. ”Der er hele strategien omkring ”servitization”, hvor f.eks. Kamstrup kan bruges deres SmartMeters i kombination med et nyt marked. Hvis de kombinerer deres data med f.eks. vejrdata fra DMI eller giver mere information til brugerne via en app, så kan de lige pludselige hjælpe deres kunder på en ny måde. Dermed bliver produktet løftet at niveau.”

Hvor det førhen kunne betale sig at have mange forskellige billige produkter, kan det med digitaliseringen betale sig at have få produkter, men som kan tilpasses med software. ”Det klassiske eksempel er Nokia, som havde 47 varianter, og så kom Iphonen og vandt hele markedsandelen. På samme måde ser vi med Tesla.

15

ÅRET DER GIK

LEGO Koncernens digitaliseringsrejse indenfor plaststøbning DIGITALISERING

skiner, kvalitetssikring og Big Data. For at få det til at fungere må vi tænke holistisk, og det gør vi kun ved at skabe synergier omkring et fælles projekt for digitalisering,” fortæller Martin Busch.

På LEGO Koncernens fabrik i Billund er der 12 store haller, som hver har 64 plastsprøjtestøbningsmaskiner. Sammen med maskinerne i Ungarn, Mexico, Tjekket og Kina producerer disse maskiner flere end 70 milliarder LEGO® elementer, der hvert år bliver solgt i mere end 140 lande. LEGO Koncernens mål er, at alle maskinerne en dag vil være koblet sammen i et fælles netværk.

En af grundene til at digitalisering er blevet et overordnet fælles projekt, er at slutresultaterne skal passe ind i den samme brugerflade. Det vil være med til at skabe en bedre forståelse og brug af de nye teknologier. De fire strømme er ledet af en projektleder, som sørger for at dele viden på tværs.

Udviklingen af nye produktionsteknologier i LEGO Koncernen sker i deres Concept Center.

På samme måde som mange virksomheder har en front-end produktionsudviklingsafdeling, har LEGO Koncernen også en front-end afdeling, der undersøger og udvikler nye teknologier, der ville kunne bruges i produktionen i fremtiden. Digitaliseringen er et af de områder, som Concept Center har fokuseret på de seneste år.

Et samlet maskinnetværk Hver af de fire strømme i digitaliseringsprojektet arbejder på nogle konkrete prototyper – også kaldet demonstrators. Med udgangspunkt i en konkret case tester de en række forskellige løsninger og samler læring sammen. ”Én af vores demonstrators er at koble vores sprøjtestøbningsmaskiner sammen i et netværk.

En anden kunne være at forbedre brugerfladen på støbemaskinerne. Vi ved, at hvis vi skal udvikle brugen af Big Data, er det nødvendigt, at vi kan trække data ud af vores maskiner. Derfor er samarbejdet mellem hver strøm vigtig. Og derfor arbejder vi med flere digitaliseringsstrømme samtidig,” forklarer Martin Busch.

”Vi var tidligt ud med automatisering for 30 år siden, nu tilfører digitaliseringen så et helt nyt lag til vores produktion. Vi lærte fra automatiseringen, at man skal gøre det, hvor det giver mening, på samme måde skal det ske med digitalisering.

Det handler om at bruge data til at få indsigt i processerne,” fortæller senior manager Martin Busch fra LEGO Koncernen.

Der er mange grunde til, at LEGO Koncernen nu har valgt at fokusere målrettet på digitalisering.

Fra manuelt til digitalt Digitalisering handler om at gøre hverdagen nemmere. Data skal være nemt at finde, og viden skal hurtigere frem. Medarbejderne i LEGO Koncernen skal på sigt selv være med til at definere behov, som digitaliseringen skal udfylde. Produktionsmedarbejderne vil mærke en forskel, men også på kontorerne vil Big Data påvirke måden at planlægge og tage beslutninger baseret på data – levende data.

”Vi kan vinde meget inden for lettere arbejdsgange og kvalitet med øget digitalisering. Det vil også være et værktøj til effektiv vækst, da de teknologier, vi kigger på, bl.a. vil støtte medarbejderne, når de nye kollegaer skal oplæres,” siger Martin Busch.

En holistisk tilgang til teknologiudvikling I LEGO Concept Center har de sammensat en gruppe medarbejdere med forskellige baggrunde til at arbejde med digitalisering.

”I dag er det den enkelte operatør, der justerer maskinerne. Det foregår helt lavpraktisk, ved at man har en opskrift med en række værdier baseret på forskellige procesparametre. Det er så operatøren, der manuelt justerer hver enkelt maskine og skifter formene manuelt. Der er selvfølgelig en risiko og fejlmargin, når mennesker udfører en opgave som denne. Derfor vil vi med et maskinnetværk hjælpe og guide operatørerne mere og muliggøre mere deling af viden.”

”Vores tilgang har være at udforske digitaliseringsindsatsen under ét projekt. Vi har sat folk sammen på tværs af fagområder og koncepter, hvor de bliver opfordret til at bruge hinandens kompetencer. Vi har fire strømme inden for projektet: Brugervenlighed, netværket mellem ma

16

MADE ARTIKELSAMLING

Når alle sprøjtestøbningsmaskinerne i LEGO fabrikkerne er forbundet, kan virksomheden også få yderligere gavn af de sensorer, der allerede er i maskinerne.

”Kilden til god inspiration kommer også fra netværk som eksempelvis MADE. Det kan være på en studietur eller til arrangementer, hvor der bliver fremvist nye måder at gøre tingene på eller fra andre brancher, som potentielt kan overføres til en LEGO kontekst.”

”Når vi går fra papir til digital omstilling af maskinerne, så får vi selvfølgelig en øget gentagelsesnøjagtighed. Den store fordel er dog, at vi kan trække data ud af maskinerne. I dag kan vi fra data, groft sagt kun se om maskinen kører eller ej.

Men der er så meget potentiale i at udforske vores processer. Hvis noget er galt eller virkelig godt, så kan vi se hvilke parametre, der gjorde udslaget.

I dag er det den enkelte medarbejder, der ser på maskindataen, når der er en omstilling, måske en halv time hver fjerde dag. Hvis en medarbejder har spottet noget unik ved en maskine, vil dataopsamlingen give medarbejderne mulighed for nemt at finde alle data og dele med kollegaer så, de kan finde den fælles bedste løsning – også på tværs af skift, sprog og landegrænser” forklarer Martin Busch.

Kompetencerne er kernen I Concept Center arbejder forskellige faggrupper sammen omkring digitalisering. ”Hvis maskiningeniøren og softwareprogrammøren laver hver deres gode løsning, så får vi ikke gode resultater. Den fælles løsning på tværs af kompetencer og fagfelter er, hvad der giver mest værdi for os. De medarbejdere, LEGO Koncernen traditionelt havde i udviklingsafdelingen, var meget forankret i mekanik. Men i dag supplerer vi med unge, der har erfaringer med data, brugerflader og software,” fortæller Martin Busch.

Hans råd til andre virksomheder, der vil starte et digitaliseringsprojekt, omhandler også kompetencer.

Sprøjtestøbningen er kerneprocessen i LEGO Koncernens fabrikker, men Martin Busch ser muligheder i at bruge metoderne inden for digitalisering i andre støttefunktioner, som f.eks. på CNC-maskinerne.

”Det er vigtigt at arbejde på tværs af organisationer og fagområder. Det handler om at få de rigtige kompetencer ind i organisationen. Det vi udvikler, skal forbedre hverdagen for produktionen, så det skal også være brugervenligt. ”

Sandkassen Concept Centers måde at teste fremtidens teknologier er forskellig alt efter modenhed og hvilket niveau, der er behov for. ”Vi arbejder tæt sammen med universiteterne og vores leverandører alt efter niveau. Senere kan vi tage teknologien ind i vores Concept Factory, der er vores ”sandkasse”, hvor vi tester teknologierne i et produktionsmiljø. Sandkassen ligner vores rigtige produktion og kan tilpasses efter behov. Og medarbejderne har konkrete erfaringer med at arbejde i den eksisterende produktion og brænder for at udforske nye processer, der potentielt kan gøre vores produktion endnu bedre,” fortæller Martin Busch.

Når LEGO Concept Center søger inspiration til nye teknologier, kommer det fra bl.a. kollegaerne, som ser en ny måde at gøre tingene på eller igennem universitetetssamarbejdet.

17

ÅRET DER GIK

Teknologisk kvantespring giver produkter nye egenskaber NANOTEKNOLOGI

terialers egenskaber. Metal bliver opvarmet, så det kan bøjes ind til nye former, og dyppet i vand så det hærdes. Med nanoteknologi flytter man bare på molekylerne for at ændre materialet.

Den metode, som GCAM bruger til at producere nanomaterialet, er mere grøn og energivenlig end tidligere. Forskningen tager udgangspunkt i brug af superkritisk vand til at skabe nye egenskaber. Skolelærdommen siger, at vand har tre tilstande: Fast som is, flydende samt damp. Men der er en fjerde mulighed.

Vand bliver superkritisk, når det bliver udsat for en unik kombination af tryk og varme. Dermed skabes en form, der ikke er flydende ej heller damp. Det er i den fase, vandet får nye egenskaber, der bruges til at ændre på materialers egenskaber. ”Hvor man førhen skulle bruge giftige opløsningsmidler og stort energiforbrug på at producere nanomateriale, kan det i dag gøres med superkritisk vand. Det gør det ikke bare lettere at opskalere produktionen, men også mere miljøvenligt”, fortæller Mogens Christensen.

Det unikke i GCAM er netop at bruge grøn kemi til at producere avancerede materialer. Allerede nu har projektet opnået en række flotte resultater. Og indfries visionerne for den fremtidige udnyttelse af superkritisk vand, vil det kunne forandre danske virksomheder.

Nanoteknologi i produkter er blevet mere udbredt de sidste få år. Men der er stadig et stykke vej til at producere nanomateriale i store mængder og på en miljørigtig måde. Det vil projektet GCAM – Green Chemistry for Advanced Materials – ændre på. Med udviklingen af en ny teknologi vil forskerne i samarbejde med virksomheder og Teknologisk Institut tage nanoforskningen fra laboratoriet og ud i industrien. Til gavn for forbrugerne og miljøet. ”Potentialet med nanoteknologi er enormt. Men hvor man før kun kunne producere få gram om dagen, kan vi nu producere 500 gram i timen. Det er et stort spring, som vi har opnået halvvejs igennem projektet,” fortæller leder af GCAM, lektor Mogens Christensen fra Aarhus Universitet. Projektet, der involverer forskere, Teknologisk Institut og virksomheder, startede i 2015.

Muligheden for at øge kapaciteten i produktionen af nanomaterialer åbner for, at industrien kan producere produkter med helt unikke egenskaber – og i store mængder. Inden for et så nyt og hastigt udviklende område som nanoforskning, stiller det store krav til sammensætningen af forskningsgruppen. ”Det bliver kaldt Valley of Death: Afstanden fra forskning kan omsættes til gavn for virksomhederne. Men her vil GCAM fungere som brobygger. Vi har samlet forskere, virksomheder og GTS-institutter om at udvikle teknologien sammen. Hermed får vi alle kompetencer i brug på tværs af ekspertiser. Virksomhederne kender deres produkter bedst, og det er de produkter, vi skal optimere med nanoteknologi.,” siger Mogens Christensen.

GCAM-projektet har et budget på 27,8 millioner kroner og har Innovationsfonden som den største investor. Der bliver forsket og udviklet inden for fem områder – de såkaldte arbejdspakker – som på hver sin måde bruger grøn kemi og nanoteknologi. Anvendelsesmulighederne er dog meget forskellige: Fra genbrug af plastik til udviklingen af magneter eller nye metoder til printet elektronik, der vil revolutionere produktionen af solceller. Forskningen har et særligt fokus på mulighederne ved at bruge superkritisk vand.

Nanoteknologien skaber nye produkter I dag dækkes kun cirka to procent af det samlede elforbrug i Danmark af energi fra solceller. En af grundene til niveauet er så relativt lavt, er de høje omkostninger til at producere de forskellige elementer i solpanelerne. I GCAM har forskerne udviklet en ny løsning, der muliggør mere billig og enkel produktion af strømførende kobber. Målet er at kunne printe elektronik, der er strømførende, så det bliver fleksibelt og billigt for virksomheder at lave nye produkter. Som en del af GCAM har forskere på Teknologisk Institut udviklet på produktionen af metalnanopartikler, der kan bruges til at printe elektronik. ”I dag bliver sølv mest brugt i printet elektronik.

Det er let at arbejde med og har en lang levetid. Hvis man kan optimere kobbers evner og dermed f.eks. øge levetiden, så er der store besparelser for virksomheder ved at printe i kobber i stedet. Det er 100 gange billigere per kilo end sølv. Det vil bl.a. give en stor besparelse i produktionen af solceller, og når

Superkritisk vand - grøn nanoteknologi Historisk set har mennesket altid optimeret ma-

18

MADE ARTIKELSAMLING

”wearables” bliver mere udbredt,” fortæller Martin Østergaard fra Teknologisk Institut.

Projektet, med at printe strømledende kobber, udspringer af GCAM-forskningen og viden om nanoteknologien. Der bliver ikke brugt superkritisk vand, men stadig nanoteknologi til at producere den nye type kobber, som kan printes. Forskningen startede dog med forsøg med superkritisk vand.

geopolitisk vil det også gøre Danmark mere uafhængig af Kina’s levering af materialer.

GCAM-projektet er undervejs stødt på flere videnskabelige udfordringer. Men det skræmmer ikke Mogens Christensen, da den brede universitetsforskning inden for nanomaterialer kun er cirka 15 år gammel og endnu yngre i industriel anvendelse. Så udviklingen i de danske forskningsprojekter er gået hurtig, og der er god udsigt til, at vores magneter en dag vil være lavet med nanoteknologi.

”Med nanoteknologi undgår vi, at kobberet oxiderer. Dermed sikrer vi ledningsevnen igennem længere tid. Samtidig har vi bevist, at det er et billigt og let skalerbart alternativ til printet sølv. Printet elektronik er meget fleksibelt og elastiskt. Og med det nanobehandlede kobber vil det være let at producere vævede ledninger eller fleksible RFIDtags,” fortæller Martin Østergaard.

Næste skridt er at automatisere produktionsprocessen af nanokobberet. Det vil gøre produktionen mere fleksibel og omkostningseffektiv. Forventningen er, at det nye materiale er i brug i industrien inden GCAM-projektet afsluttes i 2019. Og potentialet ved kobber er lovende. For selv om sølv er 100 gange dyrere per kilo end kobber, så leder sølv kun 5% bedre end kobber. Samtidig arbejder forskerne på at analysere, hvilke andre fordele der er.

Videnskab, der minder om alkymi Med GCAM bliver der skabt viden, der muliggør en opskalering af produktionen af nanomaterialer. I øjeblikket arbejder kun fem lande i verden med nanobaseret grøn industriel produktion.

Så en dansk nano-fabrik vil have potentiale til at disrupte hele markedet for nanomaterialer.

Derudover vil det styrke danske virksomheders innovationsevne ved at give dem evnerne til at producere helt nye produkter til kunderne.

Mens nogle måske tænker, at kemi er farlig, så er kernen i GCAM netop at frembringe miljøvenlige løsninger. Et af projekterne i GCAM bruger superkritisk vand til at lave et organisk opløsningsmiddel, der f.eks. kan opløse plastmaterialer.

Dermed vil det være muligt at bryde alle delene af plastik fra hinanden, så f.eks. genbrugsstationen står tilbage med ren olie, og dermed kan genanvende det til ny plastik.

Den viden, som forskerne kommer frem til med GCAM-projektet, vil dermed både skabe nye produkter, men også nye metoder at behandle materialer, så de kan bruges på en anden måde.

Forskning og udvikling på tværs

Skræddersyede materialer med nano Et andet af forskningsprojekterne i GCAM er udviklingen af magneter, der kan produceres uden brug af sjældne jordarter.

Der er magneter i mange af de produkter, vi bruger til hverdag såsom mobiltelefoner, højtalere og biler. Men kun få mennesker ved, at de indeholder såkaldte sjældne jordarter. Disse jordarter er ikke per se sjældne, men udfordringen er, at Kina sidder solidt på produktionen af de forskellige metaller. Hele 80% af markedet er i Kina. Det betød eksempelvis i 2011, at prisen på et år blev ni-doblet pga. en forsyningskrise. Samtidig presser kineserne deres konkurrenter til at lukke deres miner, så Kina kan fortsætte med at sidde på kontrollen af de sjældne jordarter og dermed meget af magnet-produktionen i verden.

Med superkritisk vand og nanoteknologi håber forskningsleder Mogens Christensen at kunne producere magneter uden brug af sjældne jordarter. Det vil bl.a. gøre produktion af vindmøller billigere og dermed gavne danske virksomheder. Men

Forskning og udvikling på tværs GCAM-projektet ”Grøn kemi til fremstilling af avancerede materialer” henter sin forskningsviden fra Aarhus og Københavns Universitet samt CNRS fra Bordeaux i Frankrig, der har over 20 års erfaring inden for superkritiske væsker. Sammen arbejder de med Teknologisk Institut og MADE – Manufacturing Academy of Denmark – om at skabe og dele de nye løsninger med industrien. Derfor er den tætte involvering af de industrielle parter Haldor Topsøe A/S, Amager Ressource Center og Danfysik A/S så afgørende.

19

ÅRET DER GIK

≥ GCAM arrarnegement, Aarhus

≥

GCAM arrangement, Aarhus

20

MADE ARTIKELSAMLING

2

MADE INNOVATION DELER VIDEN MADE deler viden gennem innovationsaktiviteter i hele landet. Det er blandt andet Virksomhedsbesøg, Innovationskonferencer, Open Lab, Demonstrationsprojekter og klyngeprojekter.

21

ÅRET DER GIK

Aktiviteter i 2016

Aktiviteter i 2017

> 14. januar: Uddannelsesworkshop: Viden fra MADE integreres i uddannelserne – fokus på automation.

> 24. januar: Virksomhedsbesøg: Den smarte fabrik - papirløs produktion hos SMV. > 22. februar: Halvdags innovationskonference: Hurtig produktudvikling til produktion.

> 28. januar: Virksomhedsbesøg: Succes med automatiseret produktion af små serier og stor produktvariation.

> 22. marts: Innovationskonference: 3D print.

> 24. februar: Innovationskonference: Digitalisering af produktionsteknologi – få styrket adaptive processer, kvalitet og sporbarhed.

> 27. april: Open Lab: Gør dine produkter smarte. > 18. maj: MADE Generalforsamling og Event.

> 15. marts: Virksomhedsbesøg: Flere bølger af automatisering og nye visionsystemer har givet Pressalit vokseværk.

> 15. juni: Innovationskonference: Digitale forsyningskæder - sikkerhed og krav. > 29. august: Open Lab: Automation.

> 5.-6. april: Studietur: Tyske virksomheder i Nürnberg-området åbner dørene og deler viden om automation.

> 28. september: Virksomhedsbesøg: Industriel symbiose og optimering af produktion.

> 19. april: Open Lab: Virtual og augmented reality i produktion.

> 3.-5. oktober: Studietur.

> 25. maj: MADE Generalforsamling og event: Indblik i ny dansk produktion.

> 31. oktober: Innovationskonference: Big Data.

> 9. juni: Innovationskonference: Sådan arbejder du med digitalisering af supply chain.

> 30. november: MADE Årsdag. > 12. december: Open Lab: 3D print og overflader.

> 23. august: Innovationskonference: Hvornår kan det betale sig at out source eller in source produktionen?

MADE Innovation Managers

> 13. september: Virksomhedsbesøg: Fra traditionel produktionsvirksomhed til digital rebel.

Juan Farre, FORCE Technology Kontakt: jfa@delta.dk +45 72 19 42 21

> 12. oktober: Open Lab: Nye muligheder med automatisering (Automation Valley genbesøg).

Anne.-Lise Høg Lejre, Teknologisk Institut Kontakt: alh@teknologisk.dk +45 72 20 31 16

> 15. november: Open Lab: Sådan arbejder digitale fabrikker. > 7. december: MADE Årsdag.

Ole Lehrmann Madsen, Alexandra Instituttet Kontakt: olm@alexandra.dk +45 20 15 44 51

22

MADE ARTIKELSAMLING

≥ MADE Virksomhedsbesøg hos OKM A/S i januar

≥ MADE Open Lab om smarte produkter

23

ÅRET DER GIK

Digitaliseringen udfordrer og giver muligheder GENERALFORSAMLING OG EVENT

organisationen, og styrke samarbejdet med vores leverandører. Vi samarbejder allerede med nstitutter og universiteter, og har senest sat fokus på samarbejde med bl.a. opstartsvirksomheder inden for udvalgte områder. Vi har historisk set altid haft fokus på at lære af teknologier fra andre brancher – især i relation til udvikling af avancerede metoder til kvalitetssikring af vores produkter, hvor der er hentet meget inspiration fra sikkerheds- og medicobranchen”, forklarer Søren Rosenkrantz Riber.

Da Danish Crown åbnede Nordeuropas største – og verdens mest automatiserede - svineslagteri i 2005 var det med forventningen om, at slagteriet var teknologisk og kapacitetsmæssigt langtidssikret. Med en stigning i kapacitet fra 75.000 til 109.000 på 11 år er maskinen blevet udfordret, og en del af datidens robotter er blevet erstattet af medarbejdere. ”Mange virksomheder kender til, at kunderne i stigende grad vil have mere tilpassede produkter samt øget dokumentation. Dette gælder også for Danish Crown koncernen, og det betyder, vi også skal søge at udnytte mulighederne inden for digitalisering til gavn for vores kunder, Danish Crown og vores ejere, landmændene,” fortæller Group R&D Manager i Danish Crown Søren Rosenkrantz Riber.

Digital forsyninskæde sikrer CISCOs kvalitet og leveringsevne Den amerikanske virksomhed CISCO omsætter for tæt på 50 milliarder dollars om året og er verdensførende inden for IT-produkter som f.eks. routers and switches . Henrik Bundgaard Jensen, Senior Director, Supply Chain Operations, fortalte til MADE arrangementet om, hvordan deres forsyningskæde har ændret sig de 17 år, hvor han har været ansat i virksomheden.

Da MADE – Manufacturing Academy of Denmark den 25. maj 2016 holdt Generalforsamling og Event, skete det på Danish Crowns svineslagteri i Horsens. Virksomheden er en del af forskningen inden for temaet hyperfleksibel automation i MADE, og deltagerne til generalforsamlingen og eventen fik mulighed for at komme helt tæt på produktionen under rundvisning på det 82.000 m2 store slagteri.

”Med en bred produktportefølje og produktion og logistik i 25 forskellige lande har vi et behov for en agil forsyningskæde,” fortæller Henrik Bundgaard Jensen. ”Digitalisering har været og vil fremover være et kritisk element i den løbende forbedring af vores forsyningskæde”.

”Tidligere var grundlaget for Danish Crown et nogenlunde konstant og forudsigeligt markedet.

I dag oplever vi i stigende grad at blive udfordret på dette. Der er en stigende uforudsigelighed i forsyningerne af råmaterialet, øgede produktionsomkostninger, usikre eksportmarkeder og en tiltagende niche-produktion. Det stiller stigende krav til os for at få skabt maksimal værdiforøgelse ud fra at udnytte alle dele af grisen mest optimalt.

Alt dette samtidigt med, at især kunder og myndigheder øger kravene til dokumentation og gennemsigtighed,” siger Søren Rosenkrantz Riber.

CISCO oplevede i starten af 00’erne, at virksomheden ikke havde den supply chain infrastruktur, der skulle til for at støtte firmaets meget stærke vækst. Outsourcing af al montage og test af kunderordrer var en del af svaret. Outsourcing betød også, at CISCO var nødt til at finde en løsning, hvor de kunne overvåge produktionskvaliteten og leveranceevnen hos leverandørerne. Dengang var det mest baseret på interne udviklede systemer, men det har ændret sig meget i løbet af årene. ”I dag har vi cloud-baserede løsninger, hvor vi udveksler produktions- og kvalitetsdata med vores leverandører. Det giver os blandt andet mulighed for at spore det enkelte printkort og komponenter på detailniveau. Før 2012 havde vi en række customiserede IT systemer, der var komplekse, hvilket gjorde dem svære at vedligeholde. Vi be-

Danish Crown ser flere muligheder med digitalisering. I øjeblikket bruges digitale teknologier i afgrænsede dele af forsyningskæden, men mulighederne er der. ”Digitaliseringen vil bl.a. øge vidensdeling i hele

24

MADE ARTIKELSAMLING

gyndte en stor modernisering af vores systemer, som blandt andet har betydet, at vores store datamængder er blevet meget mere tilgængelige, og det har åbnet helt nye muligheder for digitalisering og analytics, som vi ikke havde før,” fortæller Henrik Bundgaard Jensen.

”Vi har siden MADE blev grundlagt fået revitaliseret produktionsmiljøet på de danske universiteter og skabt et netværk mellem mange virksomheder. Vi deler viden på tværs inden for forskning, innovation og uddannelse. Samtidigt har vi udviklet vores internationale netværk og udvikler løbende vores kompetencer inden for digitalisering. Mulighederne med digitalisering er mange og kompleks, og man kan ikke sætte sig ned og tænke sig til alt. Det bedste vi kan gøre er at komme i gang og få erfaringer. MADE skal nu sikre implementeringen af forskningsresultaterne,” fortalte afgående formand Lars Enevoldsen i sin beretning.

”Vi sender forecast ud til alle vores leverandører, men i en dynamisk verden ændrer tingene sig jo hele tiden. Hvis der f.eks. er et jordskælv i Japan, kan vi med vores cloud-løsning for materialestyring hurtigt spotte konsekvenserne hos vores komponentleverandører, og hvad det betyder for vores leveranceevne for et givent produkt. Dette er et godt eksempel på digitalisering af informationsstrømmen, og det betyder, at vi kan reagere meget hurtigere,” siger Henrik Bundgaard Jensen.

Underdirektør i Dansk Industri og bestyrelsesmedlem i MADE Charlotte Rønhof takkede på foreningens vegne Lars Enevoldsen for den indsats han har lagt i MADE.

For CISCO er udviklingen af digitaliseringsløsninger en naturlig del af arbejdet med forsyningskæden. Derfor kræver de også af deres leverandører, at de investerer i automatisering og digitalisering.

”Man kan virkelig mærke, hvordan dit hjerte brænder for produktionsforskning og for produktion i Danmark. Det er forbilledligt, hvordan du har bygget bro mellem universiteter og virksomheder. MADE startede med 20 virksomheder, og i dag overdrager du en solid forening med over 100 medlemmer. Din efterfølger på formandsposten Lars Aagaard var medstifter af MADE, så der kommer en god kontinuitet i den fremtidige proces,” fortalte Charlotte Rønhof.

”Vi har en dynamisk brug af meget store datamængder. Eksempelvis ved at udnytte testdata fra en komponentleverandør i produktionstesten af et konfigureret slutprodukt kan vi optimere, hvad der testes og faktisk spare tid og udstyr, samtidigt med at kvaliteten højnes. Hvor vi har implementeret disse cloud-baserede systemer, ser vi øget produktivitet, reducerede lageromkostninger og klare forbedringer i vores leveringsevne,” forklarer Henrik Bundgaard Jensen.

Koncerndirektør i Grundfos tiltræder som ny formand På generalforsamlingen tiltrådte koncerndirektør i Grundfos Lars Aagaard som ny formand for MADE. Som uddannet maskinmester i A.P. Møller og med 24 års erfaring på alle niveauer i Grundfos kender han indgående til de udfordringer, som danske produktionsvirksomheder står med. Lars Aagaard overtager posten fra Lars Enevoldsen, der også kommer fra Grundfos. Lars Enevoldsen har været formand for MADE siden 2013.

25

ÅRET DER GIK

Ud- og indflytning: Ikke enten eller, men både og MADE INNOVATIONSKONFERENCE

I august annoncerede bl.a. Tican, Oticon og Bach Composition at de vil lukke for dele af deres produktion i Danmark. Det er dog kun én del af historien, for i samme måned viste en undersøgelse blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter, at 30 procent af de adspurgte arbejdede i en virksomhed, der har flyttet produktion tilbage til Danmark i løbet af det seneste år.

teten, og hos vores partner i Malaysia er der 2000 ansatte, hvilke giver en skalerbarhed samtidig med de lave omkostninger .”

Fordelen ved at have produktion både i Danmark, Tjekkiet og i Malaysia for OJ Electronics er, at de kan love deres kunder, at de både kan levere højvolumen og produkter i lave styktal med kort leveringstid.

Førhen skete hjemtagningen ofte pga. af fejlslagen udflytning, men i dag er det mere en del af en strategisk beslutning, om at udnytte de styrker og fordele der er ved at producere i Danmark. Til MADE Innovationskonference den 23. august delte en række virksomheder deres erfaringer med både at udflytte og hjemtage produktionen.

Nogle af de fordele, der blev nævnt ved hjemtagningen, var bl.a. en mere fleksible produktion, en højere kvalitet og muligheden for at producere mere kundetilpassede produkter.

”Hvis man vil have den store højbelagte smørrebrød, så må man også spise leverpostejen. Det betyder at kunderne ikke kun efterspørger højvolumen, men også bredden i sortiment og dermed små styktal. På fabrikken i Sønderborg, kan vi håndtere dette, idet vi fokuserer meget på kortere gennemløbstider og variantkonfiguration, men skaleringen sker i udlandet,” siger Allan Ohlsen.

En anden fordel ved at bibeholde produktionen i Danmark er, at udviklingsafdelingen er i tæt dialog med produktionen. OJ Electronics bruger 15 -20% af deres omsætning på udviklingen af nye produkter. I Sønderborg har de udviklet en QRM celle, der har skåret gennemløbstiden på prototyper ned med 50-80%, da det er hurtigere at introducere nye produkter. Derfor er de ansvarlige for produktionsstederne ude i verden også placeret i Sønderborg, da det gør feedbacken hurtigere.

”Vi har tre faktorer, når vi overvejer placeringen af vores produktion: Omkostningerne ligger øverst og så kommer nærheden til kunderne samt teknologi, kompetencer og kapacitet. Vi startede med outsourcing til andre danske elektronikproducenter i 1990erne for at øge vores kapacitet. Da volumen blev øget yderligere i nullerne, begyndte vi af omkostningshensyn at flytte dele af produktionen til Tjekkiet og senere Kina.

I 2011 lavede vi en ny strategi for placeringen af vores produktion,” fortæller logistikdirektør Allan Ohlsen fra OJ Electronics, der udvikler og producerer styresystemer til elektrisk gulvvarme og ventilation.

Strategisk partner ”Vi laver håndværk, og de store konkurrenter kommer til kort på fleksibiliteten. Det, at vi har produktion i Danmark, gør, at vi kan ændre i den igangværende produktion. Når kunden siger hop, så spørger vi: Hvor højt? Det retfærdiggør vores placering af produktionen,” fortæller direktør Ib Gosmer fra Necas.

Strategien betød, at samarbejdet med leverandøren i Kina blev afviklet i 2011, produktionen i Tjekkiet blev reorganiseret, dele blev hjemtaget og andet blev flyttet til Malaysia.

Necas producerer OEM produkter til bl.a. rumteknologi, CERN og til udstyr der bruges til at kunstigt befrugte æg. Virksomheden køber ind globalt og eksporterer 95% af det de producere.

”Vores ambition er, at vi vil kombinere det, vi har som udgangspunkt i vores produktion i Danmark, med de konkurrencemæssige fordele der er ved at have produktionen andetsteds. I Danmark har vi en nærhed til kunderne og fleksibilitet, i Østeuropa har vi lav pris og stadig fleksibili-

”I 1982 startede vi i Nibe med at montere og afprøve komponenter. I 2000 begyndte vi at tjene gode penge på IT-boblen til den braste, og situationen

26

MADE ARTIKELSAMLING

nærmede sig træls. Men i Jylland sætter vi vindmøller op, når det blæser, og derfor satsede vi på at blive komplette leverandører og ikke bare underleverandører. Målet var, at vi skulle blive en strategisk partner for vores kunder og dermed skabe mere værdi. Derfor er det ikke den sidste lønkrone, der er vigtig, men den viden vi har om kundernes produktion og forretning.”

Necas har bl.a. flyttet produktionen af visse sæsonvare fra Thailand til Støvring for at sikre kvaliteten og leveringstiden. Når leveringstiden er vigtig, er det nødvendigt, at omstillinger er lette og kvaliteten sikker. ”Hvis jeg sender en CAD tegning til Kina, kommer emnet tilbage med de fejl, der er på tegningen. I Danmark er vores produktion mere fleksibel.

Samtidigt har vi en bedre dokumentation til kunderne,” fortæller Ib Gosmer.

27

ÅRET DER GIK

LINAK vil bevare produktion i Danmark Akutatorvirksomheden Linak på Als har en klar strategi for, at dele af deres produktion skal forblive i Danmark. I slutningen af 80erne var der under 100 medarbejdere i virksomheden, i dag er de 2000. Linak omsætter for 3,5 milliarder kr. og virksomheden er stadig ejet af grundlæggeren Bent Jensen.

Dansk eller kinesisk kvalitet Frandsen Group har tre divisioner: En der masseproducere til retail, og som har udflyttet hele produktionen. En anden division der er ansvarlige for Verner Pantons design, og som har halvdelen af produktionen i Danmark og til sidste divisionen Frandsen Project, der har samlet hovedparten af produktionen i Danmark.

”Vi føler et ansvar for at beholde produktionen i lokalområdet. Igennem mange år har vi opbygget kompetencer og erfaringer, der ikke lige kan overføres. Samtidig udnytter vi de fordele, der er ved at holde det hele samlet, så flere kompetencer kommer i spil. Vi har den tiltgang, at virksomheden altid er i krisen, og derfor konstant skal forbedre sig - sådan en vinderkultur kan man ikke bare outsource,” fortæller Vice President og COO Egon Jensen

”I 2009 trak vi næsten alt, hvad vi havde i Kina, hjem til Danmark. Selv om det var 80% af produktionen i Kina, så var det ikke holdbart, ift. det marked vi var på. Vi laver 300 forskellige produkter om året i små styktal og med en udviklingsafdeling på tre mand. Derfor er nærheden til produktionen vigtig,” fortæller produktansvarlig Pernille Frandsen.

Frandsen Project bruger en række underleverandører til at producere deres dekorative belysning.

LINAK er komponentleverandør med produktion i Danmark, Kina, USA og Slovakiet. Virksomhedens egne tal viser, at det koster 5 kroner i minuttet i løn at producere en aktuator i Danmark, hvorimod det koster 2,25 kroner i USA, 1 krone i Slovakiet og 75 øre i minuttet i Kina.

”Nogle gang forhandler vi prisen på plads, inden vi har besluttet os for, hvor vi skal producere varen. En gang har vi bl.a. forsøgt at finde en billig producent i Kina til et produkt, der krævede et stort styktal. Projektet i Kina fejlede, så derfor gav vi det en chance til med Danmark. Det lykkedes os at finde en meget kompetent produktionsvirksomhed, Linimatic, i Helsinge, der grundet stort know-how kunne minimere antallet af komponenter og processer. Dialogen og et accelereret forløb gjorde, at investeringen i Danmark gav mening.”

”Man kan ikke kun regne i lønomkostninger. Der er også rejser, overhead i produktionen, kvaliteten og det at få varerne transporteret til kunderne. Vi har ikke en fabrik i Kina for at sende vare til Danmark, men for at være tæt på kunderne i Kina og konkurrencedygtige i Asien,” fortæller Egon Jensen.

En del af Frandsen Projects strategi er at udnytte den danske fortælling. Derfor bliver de internationale kunder også inviteret ud i produktionen og hos underleverandørerne, så de kan se hvad dansk design, håndværk og kultur er.

Linak ser produktionen i Slovakiet som en lowcost mulighed i Europa, hvor fleksibiliteten og volumen passer. I Danmark producerer virksomheden primært små serier, eller produktion der kræver specielle kompetencer og står for produktudviklingen. Den højvolume produktion, Linak har i Danmark, er kun mulig pga. den høje grad af automation.

”I udbuddet på at producere en skrivebordslampe til hotelkæden Accor var der fire andre med.

De gav alle en kinesisk pris, så vi valgte at skille os ud og fortalte kunden, at de havde to muligheder: Enten solgte vi den til en pris, der gjorde, at den skulle produceres i Kina, eller den kunne blive produceret i Danmark til en pris, der var 20% højere. Det de fik ud af det, var dog en bedre kvalitet og en klar identitet. Denne transparens over for kunden gjorde at vi vandt udbuddet – til den danske pris,” fortæller Pernille Frandsen.

”Automatiseringen betyder, at vi kan hive noget produktion hjem til Danmark. Vi skal sænke kostpriser hvert år. Hvis vi ikke gør det, så taber vi konkurrencen. Vi investerer og tør meget, men vi udfordrer og opfordrer også og støtter vores leverandører til at gøre det samme.”

28

MADE ARTIKELSAMLING

Årsag: Kompetent arbejdskraft Tal fra Dansk Industri viser, at selv om 20% af danske produktionsvirksomheder er flyttet ud, så har 8% hjemtaget dele af produktionen. Dermed er udflytningen på samme niveau som for seks år siden, og graden af hjemtagning er øget.

Hvor der i undersøgelsen for seks år siden var 40, der tog ud og 1 der hjemtog, er tallet nu 3, der udflytter, og 1 der kommer hjem.

Undersøgelsen fra Dansk Industri viser også, at bedre adgang til markedet og tæthed til kunden er en vigtig faktor for både udtagning og hjemtagning. ”Interessant nok er manglen på kompetent arbejdskraft en af grundene til, at virksomheder udflytter produktionen. Selv om en af Danmarks styrker er vores medarbejdere, så frygter virksomhederne vanskeligheder ved at rekruttere yderligere medarbejdere,” fortæller Klaus Rasmussen.

”Førhen var kvaliteten af produkterne en vigtig faktor, men det er helt tydeligt, at omkostningsniveauet gør at mange hjemtager produktionen.

Nye produktionsteknologier gør det muligt at hjemtage produktion, og derfor tror jeg også, at teknologier som 3D print og øget digitalisering gør, at flere vil flytte produktionen til Danmark,” forklarer chefanalytiker Klaus Rasmussen.

For Allan Ohlsen giver udflytning af produktionen også muligheder for at sætte nye kompetencer i spil. ”Vi mister ikke kun kompetencer ved udflytningen, vi får også forbedringer og lærer fra andre.

Dog skal man huske, at kulturforskellen er større i Malaysia end f.eks. Tjekkiet, og ofte er der mange skjulte omkostninger i Malaysia.”

Han fremhæver Pressalits strategi med automatisering, som et eksempel på at produkterne, vi producerer i Danmark, ikke behøver at være innovative og højteknologiske. For selv om toiletsæder let kan kopieres, så har brugen af robotter betydet, at Pressalits lønandel nu er på 5%, hvilket muliggør produktion i Danmark.

29

ÅRET DER GIK

Retten til at producerer i Danmark MADE VIRKSOMHEDSBESØG HALDOR TOPSØE

HOS

Resultaterne har været tydelige. Engang var omkostningerne til spild og fejlproduktion over 10%, men i dag er det tal meget lavere. Samtidig har der været en årlig forbedring på 6,5% på dækningsbidraget.

MADE Virksomhedsbesøg hos Haldor Topsøe gav deltagerne mulighed for at høre om produktkonfigureringen, men også hvordan fokus på projektledelse har muliggjort, at Haldor Topsøe har kunne bevare de 700 arbejdspladser på fabrikken i Frederikssund.

”Vores fokus på en effektiv produktion og hurtig produktudvikling betyder, at vi fortjener retten til at producere i Danmark,” siger Henrik Guldberg Pedersen.

”Vi har i mange år brugt dele af koncepterne i produktkonfigurering uden at vide, at det var det, vi gjorde. Vi har f.eks. produceret katalysatorer til lastbiler i lange længder, og så har vi senere kunne sætte dem sammen i forskellige størrelser efter kundens behøv,” siger Vice President Henrik Guldberg Pedersen fra Haldor Topsøe.

En del af processen med at få produkterne hurtigt ud til kunden har udover produktkonfigureringssystemet været et øget fokus på ledelsesværktøjer som LEAN, KATA og Kaizen. Haldor Topsøe har i mange år arbejdet med Training within Industry (TWI), hvor job-metode-beskrivelse laves af operatørerne selv. ”Det er aldrig godt at have for mange produkter på hylderne. I produktionen kan man ofte føle, at der kommer flere nye produkter til, end der forsvinder. Derfor taler vi hele tiden om, hvordan vi kan have så stor en produktion, som stadig er omstillingsparat. Vi er lykkes med at have meget glidende og smidige skift samt så få omstillinger så muligt. På en af vores fabrikker kan vi have 80 omstillinger. Men med god planlægning kan vi f.eks. være i gang med kvalitetskontrollen på et produkt, mens omstillingen er i gang til et andet,” fortæller Henrik Guldberg Pedersen.

Haldor Topsøe har, som mange andre virksomheder, oplevet et stort pres fra markedet, der udfordrede produktionen. ”Vi endte med at blive en projektorganisation, mere end drift. Vores LEAN tavler var blevet til opslagstavler, så derfor begyndte vi at fokusere på involveringen af medarbejderne og finde ud af, hvordan lederne bedst kunne coaches,” siger Henrik Guldberg Pedersen.

30

MADE ARTIKELSAMLING

MADE VIRKSOMHEDSBESØG

dan man kan opbygge et solidt dokumentationssystem for at sikre, at ens software hele tiden er opdateret. I forskningen deltager udover Haldor Topsøe bl.a. også Altan.dk og Grundfos.

Sæt prisen korrekt med produktfigurering Haldor Topsøes sælgere bruger i dag tre minutter på at give et detaljeret tilbud til deres kunder - en proces, der før tog op til tre uger. Grunden til denne effektive proces har været et fokus på at udvikle et software til produktkonfigurering.

Præcis tilbud på tre minutter Haldor Topsøes største fabrik med 700 medarbejdere ligger i Frederikssund. Her produceres årligt 30.000 ton katalysatorer. Produkterne hjælper virksomheder til at fremskynde en kemisk proces, så de får mere ud af ressourcerne.

Katalyse gavner miljøet, da virksomhederne får færre biprodukter, og processer går hurtigere.

”Det er forretningskritisk, at vi kan lancere produkter hurtigt. Hvis vi forsat skal være førende, så skal vi hurtig levere de nyeste løsninger.

Det giver os den fordel, at vi kan tage mere for produkterne. Der er ikke bare én løsning til at være konkurrencedygtig, hvis man vil producere i Danmark, men mange. Her er et solidt produktkonfigurationssystem en af løsningerne,” fortæller Group Vice President Henrik Guldberg Pedersen.

Med flere end 150 forskellige katalysatorer, og mulighed for at skræddersy katalysatorer til kundens formål, stiller det store krav til en effektiv produktion, og at de tilbud, som sælgerne giver, er skarpe. Den effektive produktion sker bl.a. ved at forenkle kompleksiteten igennem modularisering og ved at involvere produktionsmedarbejderne i R&D-processen. Haldor Topsøe bruger i dag et konfigurationssystem til deres hardware, men vil gerne i fremtiden bruge det til deres katalysatorer.

Et konfigurationssystem er et software, som indeholder viden om en virksomheds produktsortiment. Systemet kan bl.a. indeholde information om, hvordan forskellige moduler kan sammensættes, sørge for at priserne på råvarerne hele tiden er opdaterede og indeholder data om, hvor lang tid de forskellige processer tager i produktionen. Et kendt eksempel er Dell’s hjemmeside, hvor brugeren kan sammensætte sin egen computer og med det samme få en pris og bestille computeren.

”Sælgerne kan mærke en stor forskel på, om der bruges et produktkonfigurationssystem eller ej.

Uden systemet skal de indhente informationer fra logistik, processpecialister, mekaniske eksperter, underleverandører, estimere arbejdstiden og juridiske hensyn – og til sidst skal tilbuddet oversættes til et andet sprog. Med vores software sker alt dette automatisk. Sælgeren taster kundens ønsker ind, og så klarer konfigurationssystemet resten. På tre minutter har kunden et meget præcist tilbud,” fortæller Flemming Plougstrup Nielsen fra Haldor Topsøe.

”Haldor Topsøes produkter har mange forskellige former og farver, så det er en udfordring altid at levere lige præcis det, som kunden skal have. Med vores konfigurationssystem kan vi levere ”kundetilpassede standardløsninger”, da vi hele tiden kan følge og overskue konsekvenserne af de valg, som sælgeren træffer, før han leverer noget til kunden,” forklarer Henrik Guldberg Pedersen.

Automatiseringen har dog også en ulempe. Softwaren betyder, at specialisterne ikke skal gentage en række rutineprocesser i kontakten med sælgeren, og at de dermed glemmer, hvordan de enkelte processer hænger sammen i en større sammenhæng.

I MADE forskes der i optimeringen af produktkonfigureringen indenfor temaet hurtig produktudvikling. Her forskes der bl.a. i, hvor-

31

ÅRET DER GIK

”Man kan risikere at miste viden om de forskellige mekanismer i en udbudsproces, når man på tre minutter kan lave et dokument på kinesisk.

Det vil selvfølgelig give en udfordring, hvis systemet en dag går ned. Fordelene er dog større end ulemperne. Med konfigurationssystemet har vi et godt værktøj til dialog mellem kunde og sælger.

Samtidigt får vi bedre delt viden og dokumenteret viden. De forskellige brugere har forskellige adgange til systemet, hvilket hjælper os til at samle viden i Danmark og sikre vores IP-rettigheder,” forklarer Flemming Plougstrup Nielsen.

over de økonomiske konsekvenser ved at vælge en specifik leverandør. Dermed kan vi give en god tilbudspris. Samtidig kan vi via systemet sende en teknisk tegning direkte til underleverandøren med alle kravspecifikationerne på,” fortæller Morten Hugo Bennick.

Alle kan gå igang Både større og mindre virksomheder kan gå i gang med produktkonfigurering, selv om det kræver en vis investeringen i starten. Det anbefales, at en medarbejder bliver øremærket til at organisere vedligeholdelse af softwaren.

Systemet bliver også brugt til at vise kunderne, hvad prisforskellen er, hvis de vil have et amerikansk produceret produkt i stedet for et, der er lavet i Kina. Selv om Haldor Topsøe bliver presset på prisen, vil nogle kunder gerne betale 20% ekstra for at få produkter produceret i USA.

”Modulære produkter og et konfigurationssystem er vigtige dele af en god forretningsmodel.

Hvis virksomhederne vil levere skræddersyede kundeløsninger, så skal produktassortimentet være struktureret og standardiseret. En mindre dansk virksomhed som Altan.dk har haft et produktkonfigureringssystem siden 2008 – så det er bare at komme i gang,” fortæller professor Lars Hvam fra Danmarks Tekniske Universitet.

En god invistering Et andet eksempel på brug af produktkonfigurering finder vi hos FLSmidth, der har arbejdet med automatiserede konfigureringsprocesser siden 2009. Virksomheden leverer udstyr og services til cementfabrikker og processering i mineindustrien , hvor der skal tages hensyn til materialer, processer, miljøkrav og kundens ønsker. Det komplicerede arbejde bliver klaret hurtigt med software, der indeholder over 140 produktmodeller og årligt anvendes i over 20.000 konfigurationer.

Ifølge Lars Hvam er den primære målgruppe for produktkonfigurering de virksomheder, hvor evnen til at kunne specificere, producere og levere kundetilpassede produkter har afgørende betydning for konkurrenceevnen. ”Et software, som det Haldor Topsøe har, giver et hurtigt og præcist tilbud på kundespecifikke ordrer. Det muliggør, at gennemløbstid og leveringstid bliver vigtige konkurrenceparametre.

Samtidig styrker det evnen til at håndtere et stigende antal varianter på en sikker måde, hvor man løbende lever op til opdaterede dokumentationskrav,” siger Lars Hvam.

”Alt hvad der kan konfigureres, bliver sat ind i vores software. På vores server har vi 3D modeller, tegninger, forbindelse til ERP systemet etc. Vi er nu i gang med at involvere viden fra vores underleverandører ind i systemet, så det bliver endnu mere præcist. Det stiller dog krav til dokumentationen hos alle parter,” fortæller Morten Hugo Bennick fra FLSmidth.

Lars Hvam har arbejdet med produktkonfigurering i 15 år. Han mener, at softwaren i visse virksomheder vil passe til 80% af ordrerne.

Virksomheden har målt på effekten af softwaren og kan se en ROI på over 350%.

”Mange kunder ønsker en vare, der er tilpasset deres behov. Samtidig vil de også gerne have en vare, hvor de er sikret kvalitet, lavere pris og hurtigere levering, hvis de køber kundetilpassede standardprodukter. Det bliver lettere for virksomheder at sælge et profitable projekt, hvis de har et overblik over alle specifikationer,” forklarer Lars Hvam.

”Vi kommer aldrig til at levere det samme transportbånd to gange. Førhen har vi måske kopieret et tilbud, da det var tidskrævende at starte forfra hver gang. Nu kan en computer give et præcis tilbud på et kvarter. Vi har 15.000 underleverandører, og med systemet får vi et bedre overblik

32

MADE ARTIKELSAMLING

33

ÅRET DER GIK

Sådan arbejder digitale fabrikker MADE OPEN LAB

Produktionen bliver mere digital og forbundet med sensorer, der opsamler data, der kan bruges i realtid i produktionen. Til MADE Open Lab den 15. november på Aalborg Universitet var det nye eksperimentelle industri 4.0 laboratorium - Smart Production Lab – rammen for arrangementet.

85 personer deltog, og flere var på venteliste, da MADE holdt Open Lab om digitale fabrikker, hvor AAU var vært. På dagen fik deltagerne indblik i, hvorledes virksomheder kan digitalisere yderligere i deres produktionsanlæg og anvende data. Forskerne gav indblik i, hvorledes de opsamler data, anvender sensorer og kombinerer med bl.a. simulering og modellering, automation og augmented reality.

> Se video og flere billeder fra dagen på MADE.dk.

34

MADE ARTIKELSAMLING

35

ÅRET DER GIK

MADE Digital - Gør danske virksomheder klar til fremtiden MADE ÅRSDAG 2016

produktionen papirløs. I dag er tablets det personlige arbejdsredskab for medarbejderne.

Fremtiden er her allerede. Robotter, der samarbejder med mennesker, og er lette at opstille.

3D print i høj kvalitet der kan bruges i produktionen. Og fabrikker opbygget af moduler, hvilket gør dem lette at omstille. Alt dette og meget mere fik deltagerne et indblik i til MADE Årsdag 2016, der blev holdt hos Grundfos i Bjerringbro, hvor temaet var digitalisering af danske virksomheder.

”Vi samler information et sted. Vi har f.eks. introduceret digitale skydelærer, der også trådløst sender alle måledata til en server, således vi også her har sporbarheden, hvis kunden spørger. Vi registrerer tidsforbruget på hver enkelte medarbejder på maskinerne. Hvor meget de bruger på hver enkelt ordrer, og så har vi digitale værktøjsskabe, så medarbejderne kun har adgang til det værktøj, der skal bruges til den respektive produktionsordre, ” fortæller Kristian Kvistgaard-Persson.

”Digitaliseringen er en ny måde at styre alt fra automatisering til kvalitet. Teknologien er der, så virksomhederne skal tage fat på den og blive fortrolig med den. Det er en transformation, der er i gang, og hvis ikke Danmark springer på vognen, så frygter jeg, at vi mister produktionsjob, ” siger direktør i Innovationsfonden Peter Høngaard.

Hvor alt ISO9001 før var et opslagsværk i tykke mapper hos OKM, er det i dag digitaliseret.

Hvert 10. sekund bliver der genereret et dataset i produktionen og til daglig flyttes mere end 10 GB data frem og tilbage. Og det hele bliver fulgt af Kristian Kvistgaard-Persson på hans Apple Watch.

De 150 produktionsinteressede fik indblik i, hvordan større og mindre virksomheder arbejder med teknologierne i Industri 4.0, og hvilke udfordringer de står over for, hvis de skal blive mere digitale og dermed konkurrencedygtige. Der var inspiration fra Autodesk til, hvordan medarbejderne vil mærke transformationen. Taleren Asif Moghal lagde vægt på, at samarbejdet på tværs af fagområder bliver mere udbredt, og producenter vil dele deres IP-rettigheder mere bredt, når transformationen går stærkt. For nye ideer og services vil være vigtigere end at sidde på en to år gammel løsning.

”Fordelen ved at være en mindre virksomhed er, at vi har kort vej fra tanke til handling. Vi er så små og agile, at vi selv bestemmer, hvor meget kapital vi vil frigive. Hvis det er værdiskabende for kunden, så er det bare at gå i gang. Og her er en flad struktur en fordel. Mit råd til mindre virksomheder er også at få inspiration udefra fra organisationer som MADE,” fortæller Kristian Kvistgaard-Persson.

Direktør Kristian Kvistgaard-Persson fra OKM fortalte, hvordan virksomheden fra Tønder med 26 medarbejdere er i fuld gang med at introducere den papirløse produktion.

196 millioner kroner til MADE Digital På dagen annoncerede MADE’s formand Lars Aagaard, at Innovationsfonden har valgt at støtte projektet MADE Digital med 79 millioner kroner over de næste tre år. MADE Digital bygger videre på det stærke fundament fra produktionsforskningen og innovationsaktiviteter, som MADE har gennemført siden opstarten i 2013. Den samlede finansiering af MADE Digital er på 196 millioner kroner og involverer 59 parter fra hele landet.

”Vi er en digitaliseret maskinfabrik. Vi startede med digitalisering, fordi vi ikke vidste, hvor vi tjente vores penge. Og nu har vi digitaliseret hele værdikæden. Vi kan mærke effekten både på bundlinjen og på kvaliteten af vores produkter, men også ved at medarbejderne har fået mere selvtillid. Alle virksomheder kan gå i gang med digitalisering. Det kræver mod og kapital til at investere i fremtiden,” fortæller Kristian Kvistgaard-Persson.

”MADE er et industrielt økosystem, hvor virksomheder, universiteter, GTS-instutter og fonde sammen udvikler og vedligeholder produktionen i Danmark. Det har krævet en stor indsats fra alle parter at opbygge. Men vi har nu så solidt et fundament, at vi kunne søge om støtte fra Innovationsfondens Grand Solutions til at udleve vores vision om MADE Digital. Med projektet vil vi

OKM fik hjælp fra Alexandra Instituttet og Syddansk Universitet med at udvikle de første digitale løsninger, der i dag har gjort store dele af

36

MADE ARTIKELSAMLING

sammen accelerere den digitale transformation af dansk produktionsvirksomheder,” sagde Lars Aagaard i sin åbningstale.

somheders forsyningskæde og automatisering af kvalitetskontrollen.

Alexander Foss’ Industrifond er sponsor på awarden, der sætter fokus på de gode eksempler og bidrager til yderligere at motivere ph.d.-studerende og postdocs i MADE til at indfri reelle potentialer og løse konkrete udfordringer i dansk fremstillingsindustri.

Charles Møller er en af arbejdspakkelederne i MADE Digital. For ham er det altafgørende, at danske virksomheder implementerer teknologierne fra Industri 4.0 – i en dansk kontekst. ”Det er umuligt at sige nej til digitaliseringen. Det er en transformation, som både påvirker teknologier og ledelsessystemer. Mere bliver forbundet, både produkter og maskiner. Det betyder, at produktionsmedarbejderen ikke kun kan se næste led af værdikæden, men se igennem hele værdikæden. Det skaber et større fokus på slutbrugeren og kan være med til at ændre adfærden,” siger Charles Møller.

Blandt stærke indstillinger af unge produktionsforskere vandt MADE-ph.d. fra Aalborg Universitet Jesper Normann Asmussen Alexander Foss MADE Award for sit arbejde inden for temaet ”Modelbaseret udvikling af forsyningskæder”.

I tæt samarbejde med industrien forsker Jesper Normann Asmussen i, hvordan virksomheder kan opnå en bedre forståelse af forsyningskæden og dermed træffe mere kvalificeret beslutninger i en hurtigt skiftende verden. Med Jesper Normann Asmussens forskning har Vestas allerede introduceret nye værktøjer, der forbedre beslutningsprocesserne og øger forretningsforståelsen.

MADE Digital skal hjælpe danske virksomheder med at gøre digitaliseringen konkret og udvikle den rette metodik, som passer til virksomhederne. MADE Digital består af 49 virksomheder, 5 universiteter og 3 GTS-institutter, der sammen udvikler og deler viden. Den samlede investering på 196 millioner kroner er den næstestørste investering i Innovationsfondens historie.

Verdensklasse produktionsforskning ”Vi har sammen taget de første vigtige skridt for at genetablere næste generations produktionsforskere,” fortalte Lars Aagaard i sin åbningstale.

I MADE skabes verdensklasse produktionsforskning i en synergi mellem universiteterne, virksomheder og GTS-institutter. Til MADE Årsdag fik deltagerne mulighed for at opleve resultaterne fra forskningen tæt på, da repræsentanter fra de forskellige forskningsområder præsenterede deres forskning på otte minutter.

I pauserne havde deltagerne så mulighed for at stille uddybende spørgsmål til forskerne i MADE, og høre hvordan de udvikler nye teknologier og løsninger til danske virksomheder.

Tre af ph.d.erne i MADE var nominerede til at modtage Alexander Foss MADE Award 2016, der består af et rejselegat på kr. 70.000, et diplom og et kunstværk. De nominerede forsker inden for tre vidt forskellige områder, bl.a. 3D print, virk-

37

ÅRET DER GIK

MADE Årsdag 2016

38

MADE ARTIKELSAMLING

39

ÅRET DER GIK

Papirløs produktion hos SMV MADE VIRKSOMHEDSBESØG Digitale løsninger der sikrer kvaliteten - OKM A/S er en dansk underleverandør, som har styrket sin forretning ved at digitalisere hele værdikæden fra start til slut. Produktionen er blevet papirløs, hvilket har givet et løft i forhold til både informationsflow og kvalitetssikring. Se video og billeder fra virksomhedsbesøget den 24. januar 2017. > Se video og flere billeder fra dagen på MADE.dk.

40

MADE ARTIKELSAMLING

41

ÅRET DER GIK

Hurtig udvikling og introduktion af nyt i produktionen MADE INNOVATIONSKONFERENCE Tre nøgleperspektiver kan bidrage til succesfuld udvikling og implementering af nye produkter og udstyr i produktionen: Produktmodularisering, design af forsyningsklæde samt fokus på projektorganisering. Disse tre perspektiver var i fokus på MADE Minikonference den 22. februar 2017.

Se video og billeder fra dagen.

> Se video og flere billeder fra dagen på MADE.dk.

42

MADE ARTIKELSAMLING

43

ÅRET DER GIK

Skab kort vej fra ide til produkt MADE INNOVATIONSKONFERENCE Over 50 innovations-entusiaster mødte op, da MADE holdt minikonference den 22. februar 2017. Med sig hjem fik de ny viden om, hvordan vejen fra idé til produktion kan forkortes.

”Det betaler sig at tænke platform- og arkitekturudvikling på tværs af organisationen.” - Peter Christensen, Chief Engineer hos Grundfos.

Ved at lade overordnede finansielle og strategiske overvejelser drive beslutninger omkring udvikling af modulære løsninger kan man give modulariseringen et boost, fortæller Peter Christensen.

Fremmødet var stort, da MADE holdt minikonference på Teknologisk Institut en onsdag eftermiddag i februar. Som altid var der innovation på programmet – denne gang med fokus på effektivt at komme fra idé til produktion.

Gevinst ved at arbejde tæt sammen med leverandører Efter en pause med networking og lidt lækkert til ganen gav Dorian Notman fra Aalborg Universitet og Georg Mengel fra FLSmidth to forskellige perspektiver på leverandørinvolvering. En ting var de dog enige om: Et tæt og godt samarbejde med leverandøren skaber kort leveringstid for virksomheden.

– Konferencen handler om, hvordan virksomheder kan introducere produkter og produktionsudstyr hurtigt. Vi fokuserer på tre ting: Design af produkter, en effektiv supply chain og evnen til at organisere sig mest hensigtsmæssigt. Arrangementet leverer en masse ny viden fra den nyeste forskning på tværs af de tre fokusområder, fortalte Nigel Edmondson, direktør i MADE. Nyeste forskning på dagsordenen Dagens program bestod af oplæg fra Grundfos, Aalborg Universitet, FLSmidth, DMRI og Is It A Bird. Fælles for oplæggene var en ambition om at få mest muligt ud af kompetencer og ressourcer i både virksomhed og supply chain.

Notman forklarede, hvordan virksomheder kan bruge deres leverandører som kilde til innovation. Leverandører kan fx bidrage med værdifuld viden om teknologivalg, som virksomheden ellers ville gå glip af. For at opnå succes handler det dog først og fremmest om at vælge de rigtige leverandører at arbejde sammen med.

Grundfos var første oplægsholder og bød ind med ny forskning om human capital.

Hos FLSmidth ser de også leverandørsamarbejde som en naturlig del af produktlivscyklussen.

”Vi skal have fokus på de mennesker, der kommer ind i virksomheden. En effektiv produktion kræver fleksible og innovative medarbejdere.

Har man det, kan man omsætte idéer, teknologi og innovation til konkurrencedygtige produkter” - Michael Hertz og Jesper Christensen, Project manager hos Grundfos og ph.d. hos MADE.

Slutbrugeren kan også bidrage til innovation Niels-Henrik Grothe gav derefter indblik i DMRI’s arbejde med brugerdrevet innovation. Hos DMRI involverer de slutbrugeren i alt fra idéudvikling til projekteksekvering.

Grundfos lagde også vægt på samarbejdet mellem udvikling og produktion. For at opnå succes er det essentielt med koordination og videndeling mellem de to. Derfor kan det være relevant at bringe de to teams fysisk sammen, så de deler kontor, arbejder i tværfaglige teams og har fælles projektforløb.

Brugerdrevet innovation er en kompleks ting, som ikke kun handler om at opsøge behov og finde ud af, hvilke produkter der skal laves. Det er tværtimod en proces, som kører hele vejen gennem et udviklings- og implementeringsforløb og gerne skal ende med at være en læringscirkel. Det giver os værktøjer til fortsat at udvikle og stå på skuldrene af det, vi har udviklet tidligere, fortæller Niels-Henrik Grothe.

Giv produktionen et boost med modularisering Næste oplæg blev holdt af MADE-ph.d. Martin Løkkegaard og Peter Christensen, Chief Engineer hos Grundfos. Præsentationen havde fokus på platformsbaseret produkt- og produktionsudvikling.

Optimer processen med designtænkning Sidste oplægsholder på scenen – Ida Vesterdal fra Is It A Bird – gik i dybden med designtænkning.

Det er en kundefokuseret, kreativ og struktureret proces, der sparer tid og skaber hurtige resultater for virksomheden.

44

MADE ARTIKELSAMLING

– Metoden har fokus på hurtig udvikling af prototyper. Man arbejder typisk i et design-sprint af fem dages varighed, hvor teamet består af medarbejdere med forskellig faglighed. I løbet af de fem dage er der fokus på at forstå, udforske, beslutte, prototype og validere. Essensen er: Fail fast to succeed soon, fortæller Ida Vesterdal.

45

ÅRET DER GIK

Undgå stop i produktionen med øget kvalitetskontrol MADE DEMONSTRATIONSPROJEKT

tionsapparatet hos Stryhns er meget dynamisk.

Derfor er det en fordel, at referenceproduktet er frisk. Visionsystemet indstiller sig selv og kræver ikke de store kompetencer hos medarbejderne”, fortæller Carsten Panch Isaksen.

På Stryhns fabrik i Roskilde løber der hvert minut 140 bakker leverpostej igennem på transportbåndet. Kunderne efterspørger forskellige typer leverpostej alt efter sæson, så variationen af bakkerne er stor. Samtidig giver den korte holdbarhed på leverpostej mange små serier med flere omstillinger. Derfor er der store gevinster for Stryhns, hvis de kan øge hastigheden på linjerne ved at fjerne flaskehalse og reducere antallet af stop. En kritisk flaskehals er eksempelvis de stop, der sker, når et låg sidder forkert på bakken, eller hvis formen har en defekt. Disse små mangler kan stoppe produktionen flere gange i løbet af dagen.

Testopstilling uden store omkostninger Opstillingen, som Teknologisk Institut har udviklet, består af to kameraer, der fra hver side på millisekunder tager billeder og analyserer leverpostejsbakkerne. Et andet kamera ovenover vil også kunne detektere, om etiketten og stregkoden er korrekt påsat. Derudover illustrerer det tophængte kamera en kontrol af overfladen på leverpostejen efter endt bagning, som foregår før lågpåsætning og emballering. Med en blæseventil eller mekanisk skubber, vil leverpostejsbakkerne med fejl let kunne skubbes ud til siden.

Derfor søgte Stryhns i foråret 2016 et MADE Demonstrationsprojekt, hvor de fik støtte til udvikling af et nyt visionsystem, der vil sikre kvaliteten i produktionen. I samarbejde med Teknologisk Institut har Stryhns nu fået udviklet en testopstilling, der bl.a. kan spore, om låget er korrekt påsat og om formen er korrekt.

”Fordelen ved systemet er, at det let kan opsættes i den nuværende produktion. Virksomheder kan jo ikke bygge en ny fabrik, hver gang der kommer en ny teknologi. Så det er vigtigt, at løsningen passer ind i det nuværende setup hos Stryhns.

Samtidig er det standardindustrikameraer, som vi har brugt, og som kan købes til en relativ lav pris. Man skal altid overveje, hvad ROI er på ens løsninger”, siger Carsten Panch Isaksen.

”I modsætning til mange andre industrier så har fødevarebranchen produkter, der ikke har en CAD tegning. Leverpostejen er flydende før bagning, og kødet er ikke rigidt. Fødevarer er mere dynamiske, og emnerne ligner ikke hinanden, derfor vil kontrol af disse fødevarer have stor gavn af ”deep learning” teknologier. I projektet med Stryhns leverpostejer fandt vi dog en brugbar løsning, der ikke krævede denne teknologi”, forklarer Carsten Panch Isaksen, der er ansvarlig for demonstrationsprojektet hos Stryhns.

Et MADE Demonstrationsprojekt giver SMVer mulighed for at få testet en idé i samarbejde med Teknologisk Institut eller FORCE Technology.

Formålet er ofte at afklare kompleksiteten og demonstrere, hvad der er muligt for virksomheden at gå videre med.

Deep learning af visionsystemer betyder, at man træner et anlæg med store mængder data bestående af godkendte emner, hvorefter systemet selv kan foretage beslutninger på nye emner, det ikke har set før.

”Vi har en testopstilling nu, som med små ændringer vil kunne opstilles i produktionen. Vi har påvist, at det er muligt at detektere, om låget og etikken er påsat korrekt. Samtidigt kan Stryhns nu sortere en form fra, hvis den har fået et hak, eller er gået i stykker. Jo før fejlen bliver detekteret, jo mindre er chancen for, at produktionen bliver sænket senere. Vi har også demonstreret, at

”Med testopstillingen til Stryhns, har vi haft fokus på dag-til-dag oplæring af systemet. Produk

46

MADE ARTIKELSAMLING

MADE DEMONSTRATIONSPROJEKT

visionsystemet let kan indstilles af produktionsfolkene hos Stryhns”, forklarer Carsten Panch Isaksen.

Støtte til SMV’er Med MADE Demonstrationsprojekt tilbydes MADE-medlemmer økonomisk og vidensmæssig støtte til at få løst en konkret udfordring i din produktion.

Marketingsafdelingen udfordrer visionssystemet Carsten Panch Isaksen understreger, at visionsystemet skal udvikles så modulært som muligt.

Måske går du med en god idé til at få forbedret noget i din produktion eller har ønsker om at få håndteret den ofte svære hurdle at få implementeret ny teknologi eller viden i din virksomhed.

”Der kommer altid ændringer i produktionsapparatet og helt sikkert i produkterne. Derfor har vi også testet systemet med et helt blank form, så systemet er invariant overfor farve. De virksomheder, vi arbejder med, nævner altid marketingsafdelingen som en udfordring. Et nyt design af et produkt, f.eks. af låget til leverpostejen, kan betyde, at man skal måle på en anden måde. Heldigvis har Stryhns netop gennemgået en masse ændringer i både design og i produktionen, så der burde ikke ske nogle markante ændringer fremover”.

Modulariteten gælder både i selve opstillingen, men også i softwaren, der laver analysearbejdet.

For det skal være nemt for medarbejderne at arbejde med visionsystemet og nemt at opdatere.

Igennem MADE Demonstrationsprojekt vil du kunne få støtte på op til kr. 92.000 til din virksomhed. Retningslinjer og ansøgningsskema finder du i nedenfor.

Nogle virksomheder har behov for demonstration af en konkret teknologi, andre har behov for at blive styrket via styringsværktøjer, og for nogle er det en kombination af disse eller noget helt fjerde. Dit projekt skal blot ligge inden for de ni produktionstemaer, som MADE arbejder inden for: - Hurtig produktudvikling - Modulær produktionsplatform til hurtig etablering af produktion - 3D print og nye produktionsprocesser - Modelbaseret udvikling af forsyningskæder - Digitalisering af forsyningskæder - Livslang produkttilpasning - Fremtidens produktionsparadigme - Hyperfleksibel automation - Sensorer og kvalitetskontrol

Uddeles fire gange om året Der er frist for ansøgning til MADE Demonstrationsprojekter fire gang årligt: 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november..

47

ÅRET DER GIK

Find fremmedlegemer i leverpostejen med bølgelængder En ekstra fordel ved det nye visionsystem er muligheden for at gemme og analysere produktionsstatistisk. Dermed vil det være lettere at spotte en defekt maskine, fejl i produktet hos leverandørerne eller garantere kvaliteten af en hele batch-serie med billeder af hver bakke, når den sendes til Stryhns kunder. ”Vi har lavet forsøg med måling af skorpen, for at se om postejen er bagt rigtigt. I dag sker der med stikprøvekontrol, men udfordringen er at gøre det med et visionsystem. Undersøgelser ved Stryhns har imidlertid vist, at der ikke er nogen umiddelbar sammenhæng mellem skorpens udseende og bagningen. Æstetisk kan Stryhns dog bruget systemet til at sætte krav på, hvor stor en procentdel af skorpen der skal være mørk, og så kan visionsystemet præcist detektere det”, fortæller Carsten Panch Isaksen.

Mange virksomheder ønsker at kunne detektere fremmedlegemer i deres emner. Lige i øjeblikket efterspørger mange fødevarevirksomheder hyperspektral analyse af fødevarer, men i øjeblikket er udstyret bekostelig med priser på 350.000 kr. på et kamera, der kan bruge alle bølgelængder. Et mere målrettet kamera med en specifik bølgelængde koster ca. 40.000 kr. ”Der er stor interesse i fødevarebranchen for at kunne detektere fremmedlegemer i deres produkter. En løsning kunne være hyperspektrale kameraer, som sender lys ned i forskellige bølgelængder og dermed trækker information ud om indholdet i postejen. Den teknologi vil kunne bruges til at spore såvel modningsgrad som sygdom og forurening af produktet”, siger Carsten Panch Isaksen.

48

MADE ARTIKELSAMLING

49

ÅRET DER GIK

MADE klyngeprojekt om 3D print i produktion MADE KLYNGEPROJEKT

Igennem et halv år har otte MADE-virksomheder arbejdet intenst med at integrere 3D print som en del af deres produktion.

I MADE Klyngeprojekt bliver virksomhederne klædt på til at vurdere muligheder og begrænsninger ved 3D print. Det gælder både teknisk og økonomisk. Hver af de otte klyngevirksomheder har udpeget et produkt eller komponent fra deres nuværende produktion, som de fokuserer på at omlægge til den nye produktionsform. Sammen med eksperter inden for 3D print er klyngevirksomhederne nu i fuld gang med at implementere løsningerne.

> Se video og flere billeder fra dagen på MADE.dk.

50

MADE ARTIKELSAMLING

51

ÅRET DER GIK

Additive Manufacturing - et hot emne over hele verden MADE INNOVATIONSKONFERENCE

Fra laser-cladding til proceskæder Blandt oplægsholderne, der delte ud af deres erfaringer på dagen, var adm. direktør Lars Weber fra MarineShaft A/S, der blandt andet fortalte om den imponerende præcision, hvormed man kan reparere en skævvreden, meterlang skibsskrue med laser-cladding (to hundrededele af en millimeter), CEO Lasse Staal fra AddiFab, som talte om de muligheder der opstår, når en 3D-printer sættes ind i en proceskæde (og hvorfor et automatiseret kvalitetstjek er vigtigt at indføre), og Jesper Damvig fra Damvig Develop A/S, der har arbejdet med 3D-print siden 1995.

Der var stor interesse for MADE Innovationskonference om Additive Manufacturing, der fandt sted i Forskerparken i Odense 22. marts 2017. ”Med additive manufacturing bliver det muligt for virksomheder at fremstille plasticprodukter med en investering, der er 80-90 procent lavere end ved konventionelle teknologier – og på 60-70 procent kortere tid”.

Ordene kommer fra professor Guido Tosello (DTU), der holdt dagens første oplæg på MADE’s Innovationskonference om Additive Manufacturing i Forskerparken i Odense.

”3D-print er så fantastisk, fordi der ikke er nogen grænser for, hvad der mekanisk og konstruktionsmæssigt kan lade sig gøre. Man kan f.eks. lave interne geometrier inden i metal-emner, som man ikke ville kunne fremstille på andre måder; små plastic-emner, som er ekstremt komplicerede og fremstilles i meget få styktal, hvilket ikke ville kunne svare sig at bearbejde frem på traditionel vis,” siger Jesper Damvig, og fortsætter:

Med sådanne tal er der ikke noget at sige til, at den globale interesse for additive manufacturing-teknologien er stærkt stigende blandt produktionsvirksomheder, og der var da også rift om pladserne til Innovationskonferencen, hvor det store auditorium i Forskerparken var fyldt til sidste sæde. ”Additive manufacturing er et hot emne i fremstillingsindustrien over hele verden i dag. Virksomheder leder efter måder, hvorpå de kan fremstille produkter og prototyper hurtigere og på mere omkostningseffektive måder – og i det hele taget strømline deres aktiviteter. Den digitale revolution rammer også produktionsindustrien, og additive manufacturing er en måde, hvorpå produktionsvirksomhederne kan drage fordel af de nye digitale teknologier”, fortsætter Guido Tosello, der er arbejdspakkeleder i ’MADE 3D-print og nye produktionsprocesser’.

”Konferencen i dag rammer spot on lige ned i mit interesseområde, og jeg har lært en hel del om teknikker, som jeg ikke kendte så meget til, såsom laser-cladding. Men det bedste er hele det netværk, der opstår omkring konferencen, og de MADE-medlemmer, der stiller op og fortæller om problemer, udfordringer og løsninger inden for feltet. Der falder altid en spændende diskussion af med en kollega, en konkurrent eller en kommende kunde”. ”3D-print er så fantastisk, fordi der ikke er nogen grænser for, hvad der mekanisk og konstruktionsmæssigt kan lade sig gøre.” - Jesper Damvig, Damvig Develop A/S

”For Danmark er det meget vigtigt at bruge disse nye digitale teknologier, hvis vi vil blive ved med at producere højkvalitetsprodukter, der fortsat kan blive både designet og fremstillet her i landet.

Derfor er en konference som i dag meget væsentlig, fordi virksomhederne her kan få adgang til de allernyeste informationer om teknologien samt netværke med andre, der er interesseret i feltet, og udveksle erfaringer. De danske virksomheder behøver ikke at se hinanden som konkurrenter, for markedet er verdensomspændende”, siger han.

Stigende interesse for 3D-print i Danmark En af deltagerne på dagen var Klaus Loft Højbjerre fra firmaet Adimant, der hjælper firmaer med at udnytte 3D-print bedst muligt. ”Lige nu har vores virksomhed primært kunder i udlandet, bl.a. store aerospace-virksomheder, men vi vil gerne være med til at hæve niveauet for 3D-print i Danmark. Potentialerne i 3D-print er store, men man skal anvende teknologien på den rigtige måde. Det er ikke en teknologi, der erstat-

52

MADE ARTIKELSAMLING

ter eksisterende fremstillingsformer, men et supplement, som kan bruges til nogle helt bestemte ting”, siger han.

Det er blandt andet på designsiden, man kan udnytte de fordele, som 3D-print giver, og lige præcis her vil Danmark kunne gøre en forskel globalt set, mener Klaus Loft Højbjerre. ”Det har været godt at møde et bredt udsnit af både store og små danske virksomheder i dag, som udviser en enorm nysgerrighed for feltet.

Der er en klart stigende interesse, og jeg tror, at der kommer til at ske rigtigt meget herhjemme i løbet af de næste par år”, siger han.

> Se video og flere billeder fra dagen på MADE.dk.

53

ÅRET DER GIK

Digitaliseringen er nøglen til at styrke traditionelle industriprodukter skrifter.

MADE OPEN LAB Skov A/S er en traditionel industrivirksomhed i Glyngøre, der i årtier har fremstillet fodersystemer og ventilationsanlæg til svine- og kyllingefarme. For godt ti år siden fik de en stor ordre om at levere udstyr til kyllingefarme i Østen, hvor kunden også specifikt efterspurgte muligheden for at visualisere data, så de bedre kunne overvåge produktionen. Den ordre var en øjenåbner for ledelsen om, at der måske var en god forretningsmodel i digitalisering af deres mekaniske udstyr. Det førte samtidig til en massiv satsning på området, og i 2009 lancerede de en IoT-platform, der giver deres kunder - typisk landmænd - fuldt overblik over produktionen. Det gælder lige fra styring af foder til viden om dyrenes vægt og dødelighed.

”Gevinsten har været, at vi får viden om, hvordan ovnen bliver brugt og dens livscyklus. Og så har vi kunnet hjælpe store kæder med at spare nogle penge, fx ved at distribuere opskrifter. Og i stedet for at have en person, der kører rundt og opdaterer ovne med en usb-nøgle, så har vi mulighed for at opdatere flere hundrede ovne på en gang,” siger Rasmus Larsen, produktchef hos Hounö.

Væksten ligger på softwaredelen Der er stadig mange danske virksomheder, der ikke har taget den rejse som SKOV A/S har været ude på og som ikke har taget de her digitale teknologier til sig. Det er vigtigt, at flere virksomheder kommer med på vognen. Ellers risikerer de at tabe markedsandele. Det mener professor Kaj Grønbæk, Aarhus Universitet og labchef hos Alexandra Instituttet.

Digitaliseringen var også en nødvendighed, forklarede Jesper Mogensen, CTO i Skov A/S, da han fortalte om virksomhedens digitale rejse på MADE Open Lab, der blev afholdt den 27. april 2017 på Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet.

“Digitalisering skaber ikke kun mere fleksible produkter. Vi kan også se, at de virksomheder, der har kastet sig ud i det her, har større vækst i arbejdspladser og indtjening på software-delen end på de fysiske produkter. Kig på, hvad for en række services, man kan skabe ud fra produktet.

En traktor kan måske være svært at disrupte i sig selv. Men bliver den koblet til et økosystem, hvor landmanden kan opsamle data og styre den smartere, så ligger konkurrencen på økosystemet,” siger han.

“Vi var blevet kørt ud af markedet, hvis ikke vi havde digitaliseret. Enten af eksisterende kunder eller af nogen udefra. Det havde gjort os til en ikke-attraktiv partner på levering af udstyr. Omvendt så har den digitale rejse tvunget os ud af vores komfortzone, og har ændret vores ”mindset”, både markeds- og udviklingsmæssigt. Vi har kunnet bruge digitalisering som et brækjern.”

Fra sæbedispenser til rottefælde På dagen blev der vist flere eksempler på, hvad det er for nogle digitale services, som virksomhederne kan udvikle, fx ved hjælp af trådløs teknologi. Grundfos har udviklet et trådløst installationsværktøj, der gør det nemt at regulere flowet, når man etablerer gulvvarme i et hus. Berendsen har udviklet en smart sæbedispenser, der kan se om man vasker hænder, når man går på toilettet.

Det giver ikke kun indblik i, hvilke dispensere, der mangler sæbe. Det giver også indblik i organisationers arbejdsgange og procedurer. Der blev også vist andre eksempler som en rottefælde, der har givet helt andre funktioner ved at digitalisere dem.

Ifølge Jesper Mogensen behøver det ikke være ‘en brændende platform’, der sætter gang i digitaliseringen. Det kan også være et brændende ønske om at ændre måden man går på markedet på. Måske kan man med en digitalisering ramme andre kundegrupper, og dermed sikre virksomhedens levedygtighed. Han opfordrer samtidig til at finde eksterne partnere til at hjælpe med at løfte teknologien.

Cloud-løsning til professionelle ovne En anden virksomhed, der har taget digitaliseringen til sig, er Hounö, der producerer industrielle ovne. De har bevæget sig væk fra tidligere tiders statiske løsning til en digital ovn, der opdateres med nye funktioner og som kan distribuere op-

Ifølge Nigel Edmondson, direktør i MADE, så er

54

MADE ARTIKELSAMLING

udviklingen med smarte produkter typisk startet hos de større virksomheder. Men mange mindre virksomheder, som typisk er underleverandører, er også begyndt at komme med.

der foregik på den her babyalarm. Det er også eksempler på legetøjsdukker, hvor it-sikkerheden har været så håbløs, at de tyske myndigheder har forbudt salg af det.

“Vi kan se, at der er et stort potentiale i at gå fra et mekanisk produkt til et digitalt produkt. Det betyder, at vi skal kigge på vores fabrik på en helt ny måde. Kunderne kan tale med fabrikken, når de bestiller et produkt. De får et kundespecifikt produkt, hvor man kan tilføje nye funktioner, og fx måle forbrug. Det gør det også nemmere at opdatere produktet, og dermed vedligeholde det,” siger han.

“Danske virksomheder er nødt til at gøre it-sikkerhed til et anliggende for den øverste ledelse.

Det hører ikke kun til nede i it-afdelingen. De er nødt til at tænke it-sikkerhed ind fra starten af.

Det er både bedre og billigere. Og det er ikke en hurtig ting man klistrer på til sidst. Danske produkter er kendetegnet ved at have høj kvalitet og det bliver de nødt til at bære med over i den digitale verden. Gør sikkerhed til en konkurrenceparameter og brug det som salgsargument overfor kunderne,” siger Gert Læssøe Mikkelsen.

Virksomheder, der ikke kommer med på den her bølge, risikerer at være ‘out of business’ inden for få år, mener Ole Lehrmann Madsen, direktør på Alexandra Instituttet.

> Se video og billeder fra dagen på MADE.dk.

”Hvis man ikke følger med, så er jeg sikker på at man meget hurtigt taber markedsandele. Fysiske produkter vil blive digitaliseret fremadrettet, så det er en nødvendighed at følge med. Men udover det tekniske, så er det mindst lige så vigtigt, at tænke over, hvor man tjener pengene,” siger Ole Lehrmann Madsen En måde at finde en konkurrencefordel er it-sikkerhed IT-sikkerhed og produkter, der er koblet til nettet, hænger nødvendigvis ikke sammen. Det har der været masser af eksempler på de sidste par år.

Sådan lyder det fra Gert Læssøe Mikkelsen, leder af Security Lab på Alexandra Instituttet.

Et kendt eksempel er en firehjulstrækker fra Chrysler, der havnede i grøften, da hackere overtog styringen. Tesla har også haft sikkerhedsproblemer. Forskellen er bare, at Tesla fra starten har tænkt som et softwarefirma, og derfor nemt kunne opdatere softwaren i deres biler. Chrysler var nødt til at kalde deres biler ind for at rette sikkerhedsfejlen.

Det er også gået galt i smarte låse, hvor trivielle angreb har kunnet låse låsen op. Der har også været smarte køleskabe, hvor man har kunnet få adgang til ejerens mailkonto. Det er gået galt i babyalarmer, hvor man nemt kunne aflytte, hvad

55

Ã…RET DER GIK

56

MADE ARTIKELSAMLING

57

ÅRET DER GIK

3

MADE UDDANNELSE MADE deler viden og sætter uddannelsesinstitioner sammen for at styrke fremtidens kompetencer

58

MADE ARTIKELSAMLING

MADE’s forskerhold samarbejder på tværs på MADE’s årlige ph.d.-konference MADE PH.D. KONFERENCE

Én gang om året samler MADE alle sine ph.d.er til en tre dages konference, hvor de på tværs af deres fagdiscipliner arbejder sammen i grupper om at skabe digitale fremtidsscenarier for 2-3 udvalgte danske produktionsvirksomheder.

MADE’s årlige ph.d.-konference samler hele forskerholdet til tre dages intenst arbejde på konkrete cases i danske produktionsvirksomheder. I år foregik konferencen i Kolding den 6. til 8. marts 2017, og de to deltagende virksomheder var Danfoss og printvirksomheden TRESU Group. ”Det virkeligt gode ved en ph.d.-konference er, at vi både arbejder med nogle konkrete problemer i industrien og samtidig skaber nye forbindelser på tværs af de fem universiteter, hvor vores ph.d.er er ansat. Det kan danne grobund for nye akademiske samarbejder efter eventen,” siger direktør Nigel Edmondson.

Virksomhedrundvisninger og konkrete problemstillinger De tre intense dage samt arbejdet i grupperne bliver indledt med virksomheds-rundvisninger på henholdsvis Danfoss og TRESU Group efterfulgt af møder med virksomhedslederne, hvor de mulige cases, grupperne kan arbejde ud fra, bliver foldet ud. Herefter følger halvanden dags arbejde i fire grupper, kulminerende i gruppernes fremlæggelse af deres løsninger for de to virksomheder på den sidste dag. ”For de ph.d.-studerende er udbyttet, at de får arbejdet med nogle konkrete problemstillinger fra virksomhederne, som går på tværs af deres fagligheder, således at de hver især skal bringe deres kompetencer ind og koordineret finde på løsninger”, siger professor og robotforsker Henrik Gordon Petersen, der er fagligt ansvarlig på konferencen. ”Det er vigtigt, at de ph.d.-studerende kan indgå i sammenhænge som denne, for problemstillinger ude i virksomhederne vil meget ofte være nogle, der går på tværs af de specialiserede faglige kompetencer, som de enkelte ph.d.-projekter har”, siger han, og fortsætter:

59

”Jeg har oplevet en virkeligt god stemning i grupperne. Der bliver diskuteret indgående om problemstillingerne – på tværs af ph.d.ernes forskellige indfaldsvinkler. Jeg har nærmest fået en fornemmelse af at forstyrre deres arbejde, når jeg kigger forbi”.

ÅRET DER GIK

Netværk og indsigt i andres kompetencer Simon Mathiesen, ph.d. på Syddansk Universitet, afslutter snart sit tre-årige MADE-projekt inden for robotteknologi og er med på MADE’s årlige ph.d.-konference for tredje gang.

Ove Lauridsen, teknisk direktør i Danfoss, var begejstret over, hvor forskellige oplæg, der blev leveret, fra de to grupper, som havde arbejdet med Danfoss. ”Begge løsninger gav masser af inspiration og er absolut noget, vi kan bruge. Det bliver rigtigt spændende at komme hjem og arbejde videre med. Vi vil fortsætte projekterne med MADE og deres forskerhold”, siger han.

”En konference som den her giver mulighed for at få indsigt i nogle virkelige problemstillinger ude i firmaerne. Det er altid sjovt at arbejde med komplekse problematikker inden for sit fag, og det er superfedt, at virksomhederne er så åbne omkring hvilke løsninger, de søger,” siger Simon Mathiesen.

Masser af inspiration til virksomhederne Ph.d.erne, der deltog i MADE’s konference, kommer fra Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Copenhagen Business School og arbejder i det daglige tæt sammen med virksomheder. Til næste år vil konferencen samle ph.d.er på tværs mellem MADE SPIR og MADE’s nye forsknings- og innovationsprojekt MADE Digital. I MADE SPIR er mere end 40 ph.d.er i gang, og i MADE Digital vil yderligere 30 ph.d.er og postdocs levere nye, digitale løsninger til industrien.

”Derudover giver konferencen rigtig god mulighed for at networke med de andre studerende og postdocs. Man lærer dem at kende, og man får en indsigt i deres kompetencer og måder at anskue tingene på. Det betyder, at man bliver rykket lidt ud af, hvilke problemstillinger, man selv anser som vigtige, og dermed ser de opgaver, man bliver stillet overfor, i et nyt lys”, siger han.

På konferencens tredje dag fremlagde de fire grupper deres løsninger for alle deltagere og ledelsesrepræsentanter fra de to virksomheder.

60

MADE ARTIKELSAMLING

61

ÅRET DER GIK

Award-modtager henter inspiration fra USA ALEXANDER FOSS MADE AWARD Mulighederne med digitalisering betyder, at flere fagområder og kompetencer skal arbejde tværfagligt for at opnå de fulde fordele. I MADE arbejder forskere inden for vidt forskellige arbejdsområder sammen om at løse konkrete udfordringer i industrien.

De tre deltagere på turen bemærkede alle, hvordan forskerne i USA har et større fokus på formidling og demonstration af deres forskning end i Danmark. ”Konferencen på Stanford var super fed. Californien er jo et mekka for tech-virksomheder, og vi fik en masse kontakter der, som ikke ville havde været muligt i Danmark. Samtidig fik vi set, hvor gode de er til at formidle deres forskning på en letforståelig måde. Det kan vi helt sikkert lære af i Danmark,” siger Eyþór Rúnar Eiríksson.

For at styrke samarbejdet forskerne imellem gik MADE i 2015 sammen med Alexander Foss’ Industrifond om at uddele en årlig pris til en ph.d.-studerende eller postdoc i MADE, der arbejder på at indfri de reelle potentialer og løse konkrete udfordringer i dansk fremstillingsindustri. Alexander Foss MADE Award, der bliver uddelt på MADE Årsdag, består af et rejselegat kr.

70.000, et diplom og et kunstværk.

De tre danske forskere oplevede på nærmeste hold, hvordan virksomheder som Apple, Google og Oculus lå side om side. I togene så de, hvordan pendlerne sidder og koder på deres computere på vej til og fra arbejde.

Eyþór Rúnar Eiríksson vandt prisen, da den blev uddelt for første gang i 2015 for sit tætte arbejde med industrien, hvor han har udviklet en metode til kvalitetskontrol af 3D print. Med den nye teknologi kan virksomheder opnå samme viden, som hvis de CT-scannede et emne, der var 3D printet – også selv om produktet er i metal.

”Det er et helt anderledes miljø, som er fuld af start-ups. Hvis nogen har en god idé, så bliver der smidt penge efter det. En af deltagerne fortalte på konferencen, at hvis en forsker spørger om to millioner kroner, så er svaret i Europa ”hvad forskeren kan gøre med 1½ million”. I USA svarer de: Hvad kan du gøre med 3 millioner kroner?,” fortæller Henrik Aanæs.

”Alexander Foss MADE Award gav mig muligheden for at rejse til USA med mine to ph.d.-vejledere, da DTU valgte at støtte vores rejse med ekstra midler. Det var en fantastisk tur, som gav mig meget inspiration til mit fremtidig arbejde og styrkede mit netværk både inden for forskningen og industrien,” fortæller sidste års vinder Eyþór Rúnar Eiríksson.

Tværfagligt samarbejde er mere end bare et møde Eyþór Rúnar Eiríksson forskning sker på tværs af to afdelinger på DTU Compute, der arbejder med sensorer og vision, samt Mekanik der forsker i bl.a. 3D print.

Inspiration fra Sillicon Valley og MIT Programmet for de 10 dage i USA indeholdt bl.a. en akademisk konference på Stanford i Californien og besøg på det kendte Media Lab på MIT. Her har prisvinderen Eyþór Rúnar Eiríksson tidligere har været på udveksling under sin ph.d. På turen deltog udover Eyþór Rúnar Eiríksson også hans to vejledere Henrik Aanæs og David Bue Pedersen fra DTU.

”Jeg fik utrolig meget ud af turen. Det var ikke bare en akademisk rejse, men også styrkelse af samarbejdet mellem min vejledere og jeg. Når man interagere med sine vejledere på en anden måde, kommer der også nye ideer frem” forklarer Eyþór Rúnar Eiríksson.

Turen var også gavnlig for Henrik Aanæs, som er leder temaet ”sensorer og kvalitetskontrol” i MADE.

”Det var en utrolig nyttig tur. Ikke kun fordi Eythor fik set, hvordan et af verdens bedste universiteter holder deres akademiske konference, men også for at se et helt andet niveau at formidle forskning på, end vi kender til i Danmark,” siger

”Turen betød, at vi alle tre fik snakket meget sammen og dermed fik en bedre forståelse af hver vores fagområde. Sådan en tur giver tid til at udbyg

62

MADE ARTIKELSAMLING

ge kontakten, både med andre universiteter men også bare imellem afdelinger. Kernen i digitaliseringen er jo netop, at vi skal arbejde sammen på tværs af fagområder,” fortæller Henrik Aanæs.

”Vi laver lige så god - hvis ikke bedre - forskning i Danmark, men det næste skridt er så formidlingen. Det, der imponerede mig mest på turen, var hele iværksætterånden. Alle de store virksomheder ligger jo som perler på et ærtehalm, og det sætter mere skub i tankemønstreret omkring patenter og start-ups. I USA kan fagligheden dog nogle gange lide under, at de hele tiden skal kommercialisere deres viden,” fortæller David Bue.

Den akademiske konference omhandlede 3D modellering, hvilke ikke direkte er det område, som David Bue Pedersen arbejder med til dagligt, men det var stadig gavnligt. ”Jeg fik mulighed for at bevæge mig ind i en verden, der til daglig ligger fjernt for mig. Konferencen var på et højt niveau, og jeg fik indsigt i et helt nyt fagområde. Og når sådan en tur slutter, så er samarbejdet mellem institutterne blevet forbedret. Vi er ikke længere ”Kon-kollegaere”, men kammerater,” fortæller David Bue

For Henrik Aanæs er det vigtigt, at vi stadig kan lære noget fra dem.

Hos MIT fik de tre danske forskere en heldagsrundvisning i Media Lab. Det ellers lukkede laboratorium var muligt at besøge pga. Eyþór Rúnar Eiríksson’s ophold hos dem. Rundvisningen i Media Lab betyder, at forskningssamarbejdet mellem dem og DTU, nu er blevet yderligere styrket og det har allerede afledt to nye projekter.

Henrik Aanæs, der til dagligt sidder på DTU Compute, er enig. ”I en travl hverdag er det sjældent, at David og jeg får tid til at tale sammen på tværs af fagområder.

Det bliver ofte undervurderet, hvor forskellige ingeniør-disciplinerne er. Det kræver energi og tid for at udnytte synergierne på tværs af fagområder. Der skal mere end bare en rundvisning i den andens afdeling til. Det unikke ved Eyþór’s ph.d. er jo netop, at den forgår i krydsfeltet mellem to fagligheder. Og vigtigheden i dette, har denne tur været med til at understrege,” siger Henrik Aanæs.

”Turen vil påvirke min fremtidige forskning ved, at jeg har set, hvordan de eksekverer i USA og skaber opmærksomhed omkring deres forskning. Vi forskere skal lære at sælge videnskaben som et produkt og dermed også få forankret ny viden i industrien,” fortæller Eyþór Rúnar Eiríksson.

De tre danske forskere har efter turen overvejet, hvordan de kan bruge den nye viden om 3D print og sensorer, som Eyþór Rúnar Eiríksson er kommet frem til – på andre måder end bare at søge et patent. Det kunne f.eks. være at lave en start-up virksomhed samtidig med at Eyþór Rúnar Eiríksson forsætter sin forskning og udvikler ideen.

Samarbejdet på tværs af institutterne på universiteterne kan give helt ny indsigt. ”Når forskellige kompetencer kommer i spil, så åbner det for disruption, da der kommer nye løsninger til klassiske problemer. I virksomhederne har medarbejderne jo også flere forskellige kompetencer, og det skal vi lære fra i universitetsverden,” fortæller Eyþór Rúnar Eiríksson.

Eyþór Rúnar Eiríksson afleverede sin ph.d. den 13. marts 2017.

Vi kan også i Danmark Universiteterne, som blev besøgt på turen, var udover Stanford også MIT, som er et af verdens bedste inden for Eyþór Rúnar Eiríksson’s felt.

Men David Bue Pedersen og Henrik Aanæs mener begge, at vi sagtens kan være med rent fagligt i Danmark.

63

ÅRET DER GIK

Nominerede til Alexander Foss MADE Award 2016 FORSYNINGSKÆDEN I VESTAS GENTÆNKES

kan et skift af leverandør i Kina betyde, at varer ligger på laget efter 12 uger i stedet for før efter 3 uger. Dette skal så vejes op i mod muligheden for reduktion af f.eks. materialeprisen. Det er ydermere kompliceret af valuta- og markedsudsving, der også skal tages hensyn til. Ideen med værktøjerne er, at de giver en detaljeret forståelse af valgene, så konfigurationen af forsyningskæden skabes på et transparent grundlag og med erkendelse af den usikkerhed som globale forsyningskæder opererer under.

Værktøjet giver større danske virksomheder bedre indsigt i forsyningskæden, som kan tilpasses en global kontekst.

Agil og robust Vestas har behov for en agil og robust forsyningskæde. Sammen med forskerne i MADE udvikler virksomheden værktøjer, der giver bedre indsigt i forsyningskæden. En del af arbejdet er en analyse af den proces, som virksomheder gennemgår, når de skal vælge den bedste forsyningskæde i en global og kompleks verden.

Den anden del af løsningen bygger på en analyse af den proces, Vestas gennemgår for at designe og træffe beslutninger omkring designet af forsyningskæden. Hvilke parter skal involveres hvornår, og skal det foregå central eller decentralt? Hvordan undgår man konflikter med den daglige drift, når der kommer en ny udviklingsopgave? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver analyseret, så man kan finde den bedste og mest systematiske beslutningsproces.

Udfordringerne for Vestas er mangfoldige. Politik er en vigtig faktor i energimarkedet, men den faldende pris på vindenergi driver i højere og højere grad markedet, hvor der også stilles krav til en høj mobilitet og krav om lokalt indhold i produktionen. Det betyder, at Vestas løbende skal optimere sin forsyningskæde og ikke bare se det som en distributionsopgave at understøtte nye markeder. Vestas’ produktion er teknologitung, og produktet har en høj teknologisk kompleksitet, hvor kravene til kvalitetssikring og certificering er store, hvilke gør det svært at ændre i forsyningskæden. Derfor er det vigtigt, at Vestas træffer de rigtige beslutninger i valg af forsyningskæde, så produktionen bliver skalerbar.

Danske virksomheder, der producerer komplekse højteknologiske produkter med teknologiktunge produktionsprocesser, vil kunne blive inspireret af forskningen hos Vestas. Beslutningerne om hvor man vil have sine underleverandører, og hvad man vil arbejde med dem om, er de samme på tværs af brancher. Et globalt marked, der stiller krav til lokalt indhold, betyder også overvejelser omkring produktets og produktionsnetværkets tilpasning til markedet uden at man går på kompromis med den høje danske kvalitet.

Hidtil har man adresseret de forskellige agendaer enkeltvis, men med forskningen i MADE er fokus på at skabe transparens på tværs af værdikæden og understøtte processen omkring designet af forsyningskæden. Forskningen hos Vestas ligger i koblingen mellem strategi og operationelt arbejde. De overordnede beslutninger betyder, at der længere nede i hierarkiet skal træffes detaljeret og kompliceret designvalg af forsyningskæden. Disse strategiske og operationelle valg skal samtidigt understøttes af en bedre omkostningsforståelse på tværs værdikæden.

MADE ph.d. Jesper Normann Asmussen, Aalborg Universitet, Ph.d. forventes afsluttet den 30. april 2018.

Løsningen, der arbejdes på, er todelt. Den ene del er udvikling af værktøjer, der kan understøtte beslutninger med en række konsekvensberegninger af de mange ubekendte faktorer. Eksempelvis

64

MADE ARTIKELSAMLING

AUTOMATISERET KVALITETSKONTROL AF STORE EMNER

lingsobjekter inden for beton. Rasmus Ahrenkiel Lyngby har bl.a. kunnet trække på erfaringerne fra kvalitetskontrol i bilindustrien og producenter af tog, hvor overfladerne spiller en vigtig rolle for aerodynamikken.

Flere virksomheder vil have gavn af at kunne automatisere kvalitetskontrollen, specielt i så detaljeret niveau og på så store områder. Samtidigt vil Siemens Wind Power kunne sikre deres nuværende høje kvalitet af vindmøller.

Udover Danmarks Tekniske Universitet og Siemens Wind Power, er GTS-instituttet FORCE Technology med i projektet som maskinbygger.

Deres opgave er at bygge den robot, som scanneren skal sidde på.

Kvalitetssrikring Hvordan måler man en mikroskopisk fejl på et emne, der er 75 meter lang, samtidig med at man sikrer sig, at processen er automatiseret og ikke tager for lang tid? Den udfordring har Rasmus Ahrenkiel Lyngby sat sig for at løse i samarbejde med Siemens Wind Power.

”FORCE kommer med en viden omkring systembygning og automatisering, som de bl.a. har fra en robot, der kan inspicerer svejsning. Vi arbejder også sammen med andre i MADE, bl.a. dem som arbejder inden for temaet hyperfleksibel automation, hvor der også er et fokus på 3D scanninger,” fortæller Rasmus Ahrenkiel Lyngby.

”Nogle af de komplekse kvalitetssikringsopgaver bliver i dag løst manuelt, hvilket giver mange arbejdstimer. I dag bliver vindmøllevinger kontrolleret af trænede og certificerede medarbejdere. Det er en overflade, der kan være 500 m2 stor. Den proces, vil vi automatisere ved at bruge en 3D scanner, som laver et utal af individuelle scanninger, der så bliver sat sammen og holdt op imod en CAD model.”

Et andet forskningsprojekt i Siemens Wind Power ser nærmere på overvågningen af støbeprocessen, hvor sensorer måler tryk og temperatur.

Denne kvalitetskontrol af processen vil bl.a. kunne bruges til bedre at forstå resultaterne fra kvalitetskontrollen af overfladen.

Det er vigtigt for Siemens Wind Power at sikre kvaliteten på vingerne i god tid. Hvis der er et lille hul, skal vingen muligvis repareres. Det er en udfordring at få så detaljeret kvalitetskontrol, som Siemens kræver automatiseret i produktionen.

MADE ph.d. Rasmus Ahrenkiel Lyngby, Danmarks Tekniske Universitet, Ph.d. forventes afsluttet den 15. januar 2018.

”Det kræver en høj opløsning og stor nøjagtighed, da vi skal måle ujævnheder, der er mindre end 1 mm i diameter. Det kræver rigtig mange målepunkter, hvilke giver store mænger data, der skal kunne håndteres hurtigt, så det kan bruges i produktionen,” fortæller Rasmus Ahrenkiel Lyngby. ”Den manuelle kvalitetskontrol vil kunne automatiseres, hvis vi lykkes med denne kæmpe udfordring. Derudover forventer kunderne en høj kvalitet, hvis de køber et produkt, der er fremstillet af Siemens”, siger Rasmus Ahrenkiel Lyngby.

Resultaterne fra arbejdet med vindmøller vil også kunne bruges i andre virksomheder, der arbejder med opmålinger af store emner og geometrier, f.eks. inden for støbeforme eller forskal-

65

ÅRET DER GIK

MERE ØKONOMISK VÆRKTØJSFREMSTILLING MED 3D PRINT Med 3D print af støbeforme vil plastproducenter kunne sænke produktionstiden og forbedre prototyperne.

Billigere støbeforme Virksomheder, der sprøjtestøber i plast, vil have den bedst mulige kvalitet - også i pilotproduktionen. Med forskningen i MADE håber virksomhederne at kunne sænke produktionen af nye støbeforme fra 5-7 uger til 1-2 uger. Løsningen, der skal gøre det muligt, er 3D print, som både er billigere og hurtigere end konventionelle fremstillingsmetoder.

Det er dyrt at fremstille værktøjer til sprøjtestøbemaskinerne. Det er komplicererede maskiner, hvor det tager tid at fremstille fine detaljer i messingindsatsen. Det er både hurtigere, lettere og billigere at 3D printe støbeformen. Hvor en støbeform normalt koster 85.000 kroner, koster den 3D printede form 3.500 kroner. Samtidigt er det ca. 70% hurtigere at 3D printe værktøjer end konventionelle metoder.

Udfordringen med 3D print af støbeforme er præcisionen. I MADE tester forskerne forskellige indsatser og materialer for at finde den mest effektive metode at 3D printe i photopolymerer med. Forskerne arbejder både med statistiske modeller og designregler, når de skal finde den bedste måde at 3D printe værktøjer på. De første test viste, at man enten opnåede en høj præcision og dårlig holdbarhed, eller det omvendte. For danske virksomheder er både præcisionen og holdbarheden vigtig.

I foråret 2016 lykkes det forskerne at 3D printe en form, der kunne klare at støbe mere end 2500 emner i en meget lille geometri, som også havde en tilfredsstillende præcision. Hvis geometrien blev tre gange større, kunne formen dog kun klare 116 skud. Målet for virksomhederne i forskning er at kunne 3D printe støbeforme i en høj præcision, der kan klare 10.000 skud. Så bliver det for alvor nyttig i pilotproduktionen og prototype udviklingen af nye plastprodukter.

MADE ph.d. Michael Mischkot, Danmarks Tekniske Universitet, Ph.d. forventes afsluttet den 31.oktober 2017.

66

MADE ARTIKELSAMLING

Vinder af Alexander Foss MADE Award 2016 ALEXANDER FOSS MADE AWARD

Alexander Foss MADE Award 2016, der blev uddelt på MADE Årsdag 2016, består af et rejselegat kr. 70.000, et diplom og et kunstværk. Prisen uddeles for anden gang.

Vinderen af Alexander Foss MADE Award blev offentliggjort til MADE Årsdag 2016. Vinderen af prisen blev Jesper Normann Asmussen fra Aalborg Universitet.

Alexander Foss’ Industrifond er sponsor på awarden, der sætter fokus på de gode eksempler og bidrager til yderligere at motivere ph.d.-studerende og post.docs. i MADE til at indfri reelle potentialer og løse konkrete udfordringer i dansk fremstillingsindustri.

Blandt stærke indstillinger af unge produktionsforskere vandt MADE-ph.d. fra Aalborg Universitet Jesper Normann Asmussen, Alexander Foss MADE Award for sit arbejde inden for temaet ”Modelbaseret udvikling af forsyningskæder”.

I tæt samarbejde med industrien forsker Jesper Normann Asmussen i hvordan virksomheder kan opnå en bedre forståelse af forsyningskæden og dermed træffe mere kvalificeret beslutninger i en hurtigt skiftende verden. Med Jesper Normann Asmussens forskning har Vestas introduceret nye værktøjer, der forbereder beslutningsprocesserne og øger forretningsforståelsen.

67

ÅRET DER GIK

4 MADE INTERNATIONAL

Virksomheder og universiteter arbejder alle hen over grænser, hvor viden hentes og bringes i spil. Derfor har MADE også fokus på at sikre sammenhæng mellem de nationale og internationale aktiviteter omkring produktionsforskning og innovation. Alle har brug for viden udefra.

68

MADE ARTIKELSAMLING

KIC Added Value Manufacturing MADE INTERNATIONAL MADE lagde i 2015 og 2016 en stor indsats i at sikre dansk deltagelse i EU-ansøgningen om KIC AVM – Knowledge and Innovation Community on Added Value Manufacturing. Dermed er lagt fundament for fremtidige gevinster for produktionsforskningen i Danmark. I løbet af ansøgningsperioden er der opbygget et stort netværk af europæiske virksomheder, universiteter og andre innovationsparter. Det netværk er din indgang til yderligere viden, der kan styrke danske virksomheder.

MADE og KIC Added Value Manufacturing De fleste europæiske lande arbejder på en fælles ansøgning. MADE repræsenterer Danmark i ansøgningen, da MADE allerede dækker universiteter, vidensinstitutioner og virksomheder. Ansøgerlandene har fordelt sig på fem geografiske undergrupper kaldet Co-location Centres (CLC).

Danmark er med i den ”nordlige gruppe”, hvor et fællestræk i gruppen er landenes evne til at være konkurrencedygtig i et højomkostningsland.

Det som bl.a. kendetegner Danmark, er et højt uddannelsesniveau og innovative virksomheder med flade strukturer. Arbejdskraften er fleksibel, omstillingsparat og de ansatte er gode til at samarbejde.

Hvad står KIC for?

KIC betyder: Knowledge Innovation Communities (KIC) og er muligheden for at danske virksomheder og universiteter bliver del af et europæiske innovations- og udviklingssamarbejde.

Det er European Institute of Innovation and Technology (EIT) under EU, der finansierer en række KICs. Målsætningen er, at styrke samarbejdet på tværs af universiteter, myndigheder og erhvervsliv, så det fremmer vækst og konkurrencedygtighed og skaber nye arbejdspladser i Europa.

Hvad er slutresultatet?

Det skulle gerne ende ud med en organisation, der minder om MADE - men på europæisk plan.

Mange lande har etableret netværk, klynger og strukturer på nationalt plan, der minder om MADE. Derfor bliver KIC AVM et ”netværk af netværk”, hvor produktionsinteressenter mødes på tværs af landegrænser. Ligesom i MADE vil fokus være på at inspirer hinanden, udvikle og implementere nye løsninger sammen, der styrker produktion i Europa og skaber beskæftigelse.

Hvad er målet med KIC Added Value Manufacturing (AVM) ?

Målet er at øge den værdiskabende produktion i Europa og dermed skabe stærke bæredygtige industrielle økosystemer i Europa. KIC vil tackle udfordringer i samfundet igennem udviklingen af nye produkter, services og processer. Ved at samle førende virksomheder og universiteter i et konsortium, styrkes den industrielle udnyttelse af eksisterende viden fra forskningsverden.

Samtidigt får de involverede udviklet deres kompetencer.

Hvad er værdien for danske virksomheder?

Det forventes, at KIC Added-Value Manufacturing har partnere fra de største og mest kendte virksomheder og universiteter i Europa. Dansk deltagelse giver derfor adgang til disse virksomheder og forskningsmiljøer. Sammen har virksomhederne erfaringer og udviklingsinitiativer der kan inspirere og danne grundlag for nye samarbejder på tværs af grænser, men også brancher.

Derfor giver KIC danske virksomheder mulighed for at deltage i forskellige initiativer og projekter med europæiske virksomheder og universiteter.

Hvorfor skal Danmark deltage i KIC? Den centrale værdi for danske virksomheder og universiteter er at blive en del af det europæiske netværk. Europæiske virksomheder er alle en del af den globale forsyningskæde. Der er en række gennemgående trends inden for produktionsforskningen, som alle kan drage nytte af. Med KIC er det muligt at lave internationalt netværk på tværs af virksomheder og forskningsinstitutioner. Dermed får Danmark mere nytte af den nuværende forskning og viden inden for produktionsområdet.

69

ÅRET DER GIK

Dansk samarbejde med Automation Valley i Tyskland MADE STUDIETUR

FIT Production er førende indenfor 3D print, både til hurtige prototyper men også til serieproduktion. Samtidigt har virksomheden igennem de sidste 20 år arbejdet med software og hardwareudvikling af 3D print. Målet er at kunne 3D printe på industriel skala, selv om de nuværende maskiner på markedet ikke er klar til masseproduktion endnu.

Virksomheden fokusere på ikke at kopiere nuværende produktdesign i 3D print, men at tænke i ”additive design and manufacturing”. Dermed hjælper de deres kunder til at tænke i nye løsninger og design. Målet er at skabe smart, økonomisk og unik design, hvor 3D print metoden er tænk ind fra starten i designet.

Et eksempel på Additive Design and Manufacturing var en motordel de producerede. Her gik vægten fra 5.095 gram til 1.919 gram, samtidigt med at motorens køleoverflade blev øget fra 823 cm3 til 10.223 cm3, bare ved at tænke i nyt design. Deltagerne på studieturen kunne se, hvordan FIT Production udvider og optimerer en række 3D printere, så de kan levere hurtigere produkter til deres kunder som også er i høj kvalitet. I dag har virksomheden bl.a. kunder i fly og bilindustrien.

Dagens sidste besøg var på universitet i Nürnberg. Her oplevede deltagerne samarbejde og den store støtte virksomhederne i området giver de universitetsstuderende. I laboratoriet er der bl.a. opbygget en hel produktionslinje fra start til slut med højteknologiske maskiner. Områdets industri er også afspejlet i forskningen, der primært omhandler elektronikproduktion og elektromekanik. Et et forskningsområderne på universitet ligger inden for energioptimering, da industrien bruger 42 procent af elektriciteten i Tyskland.

”Kineserne kommer hertil for at ville forstå Industri 4.0 i detaljen. Siden Angela Merkel besøgte fabrikken den 23. februar 2015 har produktionsinteresserede fra hele verden forsøgt at få en rundvisning på vores digitale fabrik,” siger Matthias Barbian fra Siemens, da han byder 25 danskere velkommen til det første virksomhedsbesøg på MADE Studietur 2016 til Automation Valley.

Kernen i MADE er deling af viden på tværs af brancher, virksomhedsstørrelser og institutioner.

Derfor inviterede MADE medlemmer fra større og mindre virksomheder, GTS-institutter og universiteter til en to-dags tætpakke studietur til Automation Valley i Nürnberg. Automation Valley af en gruppe af virksomheder, organisationer og universiteter der arbejder på at styrke samarbejdet i omkring Industri 4.0 i Sydtyskland.

Turen kombinerede tre virksomhedsbesøg i området og en konference om fremtidens produktion der blev holdt, den efterfølgende dag. ”Vi kan lære meget af tyskernes måde at drive virksomhed på. De er gode teoretikere og gode til at sætte det hele i system. De har store muskler, men vi kan også lære dem noget fra Danmark.

Måske et fokus på det lidt mere jordnære og de små successer. Hele studieturen fik jeg meget ud af; både besøget på Siemens-fabrikken, men også de andre virksomheder selvom teknologierne var kendte. Samtidigt blev netværket imellem deltagerne endnu bedre,” fortæller Hans Jørgen Klein, Department Head, Technology, i Grundfos.

Virksomhedsbesøg Virksomhedsbesøget på Siemens elektronikfabrik i Amberg gav deltagerne et indblik i fremtidens produktion med Industri 4.0. Produktionen har siden 1989 haft 1200 ansatte, men har fordoblet produktiviteten 9 gange ved at introducere øget digitalisering og automatisering. På rundvisningen så deltagerne bl.a., hvordan augmented reality bliver brugt til at guide medarbejderne i samleprocesser, og hvordan 12 kilometer kabler i kælderen under produktionen, gør det muligt at flytte forskellige moduler rundt og dermed hurtigt skabe nye produktionslinjer.

Fra en af Tysklands største virksomheder kørte deltagerne videre til en mindre, men ikke mindre innovativ, virksomhed.

Dansk-tysk inspiration om fremtidens fabrikker Flere end 100 deltagere fra tyske og danske virksomheder deltog i konferencen ”Factories of the Future,” og med 10 oplæg blev mange af aspekterne i Industri 4.0 dækket. Før konferencen havde bl.a. Danfoss og LEGO Group givet et indblik i, hvordan de arbejder hen mod en mere digitaliseret produktion.

En af deltagerne i studieturen, professor Henrik Gordon Petersen fra Syddansk Universitet, glæder sig til genbesøget i oktober. Her skal en delegation af tyske produktionsinteresserede bl.a.

70

MADE ARTIKELSAMLING

besøge virksomheder i Danmark og deltage i MADE Open Lab i Odense om nye muligheder med automatisering. ”Robotklyngen i Odense er spændende at vise frem, men vi har også mange andre produktioner i Danmark, som europæiske virksomheder kan lære af. Studieturen til Automation Valley har været rigtig interessant. Det var imponerende at se 3D printvirksomhed FIT Production og Siemens’ digitale fabrik. Det jeg fik mest ud af, var dog netværket med de andre danske deltagere, samt muligheden for at nyt samarbejde med virksomheden Artiminds, der præsenterede til konferencen, ” siger Henrik Gordon Petersen.

71

Ă…RET DER GIK

5

MADE MEDLEMMER MADE har et bredt spektrum af medlemmer. Større og mindre virksomheder, fra alle brancher og alle dele af landet. Uddannelsesinstitutioner og universiteter.

GTS-institutter, fonde og foreninger.

72

MADE ARTIKELSAMLING

Industrielle parter i MADE JENSEN Denmark A/S J.J. Kühn A/S JLI vision A/S KA Interiør Kecon A/S Kilde A/S Automation Kistler Nordic A/S KUKA Nordic AB LEGO Group LINAK A/S LINIMATIC A/S Lockheed Martin Corporation LPM Production A/S Lund Skilte A/S Man Diesel & Turbo MEC A/S Mobile Industrial Robots ApS Move Innovation ApS NCC Danmark A/S Nilpeter A/S NIL Technology ApS NKT Photonics A/S Nortec-Optomatic A/S NS System A/S OKM A/S Olet Industrigummi A/S Omnio Omron Electronics A/S OptiPeople ApS PLM Group ApS QualiWare ApS REEFT ReliBond Reseiwe A/S Robotize ApS RoboTool A/S ROCKWOOL International A/S Salling Plast A/S Scandinavian Micro Biodevices ApS SCANPAN A/S Scape Technologies A/S SENTIO Simulations ApS Siemens Wind Power A/S Sjørring Maskinfabrik A/S SKOV A/S Sky-Watch A/S SP Group A/S Stryhns A/S Supertech Agroline ApS Teccluster A/S Technicon ApS Terma A/S Thürmer Tools A/S Tommerup Elektronik A/S

3D Printhuset A/S A/S Hydrema AddiFab ApS Adimant ApS Affecto Denmark A/S Altan.dk Andertech A/S Applicate IT ApS Arla Foods amba Autodesk ApS AVK Gummi A/S Bang & Olufsen A/S Blue Ocean Robotics Blue Workforce A/S Borum Industri A/S B&R Industriautomatisering A/S C.C. Jensen A/S CeramicSpeed A/S Coloplast Danmark A/S CIM A/S Coloplast Danmark A/S Copenhagen Institute of NeuroCreativity COPYTEC 3D Solutions Aps CorePath Robotics Covi Precision A/S Create it Real ApS Damvig Develop A/S Danchell A/S Danfoss A/S Danish Crown A/S Differience Consulting Dynamica Ropes ApS Eltronic A/S emendo A/S Falck Schmidt Defence Systems A/S Faraday Motion Fertin Pharma A/S FLSmith Gabriel A/S GEA Process Engineering A/S Godtgarn.dk GPV International A/S Gripa A/S Grundfos A/S H.P. Industrial A/S Haldor Topsøe A/S HOUNÖ A/S HWAM A/S Haas-Meincke A/S IHFood A/S Inmold A/S Inter Primo A/S IPU IVISYS

73

ÅRET DER GIK

Tracelink ApS TRESU Group A/S Universal Robots A/S Vestas A/S Videometer A/S Virtual Manufacturing Denmark ApS VOLA A/S VRinno ApS Xcelgo A/S Xtel A/S Aalborg Portland A/S Aasted ApS

IBIZ-Center Inno-Pro - Innovationsnetværket for Produktion Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning LINX - Linking Industry to Neutrons and X-rays RoboCluster Trekantområdet Danmark Væksthus Midtjylland

Universiteter i MADE CBS DTU Syddansk Universitet Aalborg Universitet Aarhus Universitet

GTS-Institutter i MADE Alexandra Instituttet A/S FORCE Technology Teknologisk Institut

Uddannelsesinstitutioner Erhvervsakademi MidtVest Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademi Dania KEA – Københavns Erhvervsakademi UCN - University College Nordjylland VIA University College

Andre organisationer i MADE Industriens Uddannelser

I partnerskab med MADE

Arbejdsgiverne Industri + Håndværk ATV Big Science DAMRC - Danish Advanced Manufacturing Research Center Dansk Design Center Dansk Produktions Univers Dansk Standard FAST TRACK - Industrial Fast Track towards materials endurance

74

MADE ARTIKELSAMLING

MADE online MADE.dk fik et nyt design ultimo 2015. Hjemmesiden er løbende blevet udviklet og blev i 2016 suppleret med en engelsk version.

Samtidig modtager flere end 2.160 personer et månedligt nyhedsbrev fra MADE

Her kan du finde MADE og blive opdateret om produktionsdanmark – På hjemmesiden: www.made.dk kan du løbende finde artikler om medlemmerne i MADE og invitationer til arrangementer – På LinkedIn: MADE - Manufacturing Academy of Denmark – På Twitter: https://twitter.com/made_denmark – På Instagram: https://www.instagram.com/made_denmark/

75

ÅRET DER GIK

MADE Sekretariatet MADE SEKRETARIAT

Direktør Nigel Edmondson Sekretariatschef Lisbeth Heyde Projektkonsulent Merete Nørby Kommunikationskonsulent: Vakant Koordinator Katja Kier Projektkonsulent Simon Belling Studentermedhjælper Anne-Cecilie Gernyx Studentermedhjælper Jacob Gaarmann Studentermedhjælper Nicolai Reinholdt

Kontakt: MADE - Manufacturing Academy of Denmark Industriens Hus, Vesterbrogade 1E, blok D, 4. sal, 1620 København V Telefon: 21 12 39 30 CVR-nummer: 34 95 21 75 e-mail: info@made.dk www.made.dk

76

MADE ARTIKELSAMLING

77

MADE ARTIKELSAMLING 2016/17