DMPrivat042012

dm privat N R . 4

·

1 4 .

D E C E M B E R

2 0 1 2

Regnskabets time Arbejdstid havner i skuffen Medarbejdere mister motivation Styr på tiden Kurser for dig Tak for valget S E K T O R E N F O R P R I V ATA N S AT T E

Regnskabets time

Syv ud af ti privatansatte skal registrere deres arbejdstid. På godt og ondt.

Nytårskur

3 6 8 9 10 11 12

MAGISTERBLADET 20 · DM PRIVAT 04 · DECEMBER 2012

2

Af Frederik Nissen, medlem af DM Privats mediegruppe

Tidsregistreringens dobbelthed Tidsregistrering på arbejdspladsen optræder i mange former.

Det er alt fra en stempelkorttilgang, hvor man blot registre-

som de ikke mener svarer til virkeligheden. Enten fordi tidsregistreringen ikke indeholder de nødvendige kategorier/ak-

rer sin kommen og gåen, til et redskab, som kan afdække specifikke aktiviteter i processer og projekter, hvor mere tid eller

tiviteter, eller fordi projekterne og arbejdsprocesserne simpelthen er for lavt normeret.

flere ressourcer er påkrævet. Syv ud af ti medlemmer bruger tidsregistreringssystemer til at holde styr på – og dokumentere – deres timeforbrug. Og rigtig mange DM privatmedlem-

Mange nævner desuden videndeling og kvalitetsfokusering som de store tabere i virksomheder, hvor tidsregistreringen

mer er glade for redskabet.

Men lige så ønskelig og uundværlig tidsregistreringen kan

er for rigid. I virksomheder, hvor al aktivitet skal faktureres på kunderne, kan presset nærme sig en situation, hvor man

være, lige så meget er det et ledelsesstrategisk værktøj, der bruges til styring og kontrol. Og det er denne dobbelthed, som vi forsøger at adressere i dette nummer af DM Privatbladet.

næsten skal “tage ansvar for at snyde en smule”.

Det kan være, at den tillidsbaserede ledelsestrend får neddæmpet de kontrollerende og styrende elementer i tidsregi-

Dobbeltheden er kendt af de fleste af vores medlemmer. Tidsregistreringen opleves nemlig ikke kun som en nødvendig og simpel opgave, der afrunder dagens eller ugens arbejde, men også (og i manges øjne – derimod) som en opgave forbun-

streringen, men indtil da er det nødvendigt at forholde sig bevidst og strategisk til tidsregistreringens dobbelthed. Dels fordi det – hvis man lærer “spillets” regler – bliver lidt mindre belastende at gå på kompromis med sin egen arbejdsetik, de implicitte krav til “interessetimer” og den åndssvage flytten

det med usikre skøn, strategiske overvejelser og stor mental ulyst.

Mange medlemmer føler sig tvunget til at registrere færre timer, end de reelt bruger, og de må fordele timer på en måde,

rundt på timer om fredagen. Og dels fordi din ledelse godt nok er strategisk, men sagtens kan mangle dialogen og din viden omkring de risici, der er forbundet med en rigid tidsregistreringspraksis.

DM Privat er sektorblad for privatansatte medlemmer af DM.

Redaktionssekretær: Lisbeth Ammitzbøll

Ansvarshavende redaktør: Frederik Nissen

Forsidetegning: Claus Bigum

Næste nummer af DM Privat udkommer 12. april 2013.

MAGISTERBLADET 20 · DM PRIVAT 04 · DECEMBER 2012

af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk

3

“P På den ene side får man som medarbejder overblik over sine arbejjdstimer. På den anden side opplever man tidsreggistreringg som en større instrumentaliseringg, der gåår ud d over føllellsen aff at skkabbe noget””.

Helge Hvid, Center for Arbejdslivsforskning, RUC

Forskere siger nej tak. Tillidsfolk har delte meninger. Medlemmer taler om had-kærligheds-forhold.

Syv ud af ti privatansatte DM-medlemmer registrerer deres arbejdstid. Med blandede følelser.

Regnskabets time SÅDAN HAR VI GJORT

Undersøgelsen af tidsregistrering hviler på svar fra omkring 800 privatansatte medlemmer af DM. Svarene fordeler sig nogenlunde ligeligt på naturvidenskabsfolk og humanister.

Seks ud af ti arbejder på store virksomheder med over 100 ansatte. Hver syvende er leder.

Stor tak til alle deltagere. Vi beklager, at et af spørgsmålene havde alt for mange svarmuligheder.

Lidt over halvdelen af DM’s privatansatte medlemmer er positive over for at registrere

ger. Nogle medlemmer oplever det desuden som en belastning, at de er nødt til at lyve om

deres arbejdstid. “For mig er det fint at vide, hvad jeg bruger min tid til, og helt nødvendigt

timernes fordeling.

For nogle medlemmer er timeregnskabet

i forhold til mit arbejde”, som et medlem udtrykker det.

Lidt under halvdelen af DM’s privatansatte

både godt og skidt. Kommentar fra deltager i undersøgelsen: “Superrelevant emne om et Hass-Liebe-værktøj i det private!”.

medlemmer er negative over for at registrere deres arbejdstid. “Registrering virker demo-

Arv fra industrisamfund

tiverende og kan betyde, at kvaliteten af arbejdsindsatsen kan blive forringet”, som et andet medlem skriver.

DM Privat har for første gang i historien undersøgt fordele og ulemper ved timeregn-

Et andet medlem er skeptisk over for selve undersøgelsen. Medlemmet beskriver sig selv som ansat i en stor privat virksomhed, hvor stram økonomistyring er forudsætningen for at drive forretning, og hvor der både

skaber, som de opleves af DM’s privatansatte medlemmer.

En hurtig plusliste: Man får styr på sin arbejdstid og kan lettere argumentere for afspadsering.

skal budgetteres og laves opfølgning på budgetter i forhold til indgåede kontrakter.

Medlemmet skriver: “Tidsregistrering som baggrund for fakturering kan ikke undgås.

Set i den sammenhæng er denne undersø-

Minuslisten: Timetælling opleves som kontrol og hæmmer samarbejdet mellem kolle-

gelse og det forventede resultat af undersøgelsen ikke blot naiv, men fuldstændig blot-

MAGISTERBLADET 20 ¡ DM PRIVAT 04 ¡ DECEMBER 2012

4

REGNSKABETS TIME

fortsat

“KĂŚmpe, kĂŚmpe fordel med tidsregistreringâ€?.

Citat fra undersøgelsen ULEMPE OG FORDEL DM’s privatansatte medlemmer har delte meninger om tidsregistrering.

SPĂ˜RGSMĂ…L: “Hvordan oplever du tidsregistrering i dit arbejdsliv? Angiv dit svar pĂĽ en skala fra 1 til 10. 1 er mest negativ: “Tidsregistrering er en stor ulempeâ€?. 10 er mest positiv: “Tidsregistrering er en stor fordelâ€?.

17 %

15 %

7%

4%

12 %

11 %

11 %

10 %

6%

5%

“TTidsregistrering kan vĂŚre trĂŚls.

Dobbeltregistrering er dobbelt trÌls�.

Citat fra undersøgelsen

tet for kendskab til, hvordan store private firmaer drives�.

Har medlemmet ret?

Preben Melander, professor pĂĽ Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse pĂĽ CBS, mener nej. “Veldrevne virksomheder kan ikke bruge tidsregistrering. Systemerne tager en frygtelig tid, resultatet er ikke pĂĽlideligt, og der bliver mĂĽlt pĂĽ det forkerte. Vi har arvet tidsregistrering fra en industritankegang, hvor tidsmĂĽlinger hørte sammen med relativt ensartede opgaver. De er meningsløse i et videnssamfundâ€?, siger Preben Melander, hvis forskningsfelt blandt andet er økonomistyring, ledelsesteknologier og videnledelse.

Faglighed pĂĽ vej frem Tidsregistrering er isĂŚr udbredt inden for projektstyring og i virksomheder, der kan sende en regning videre til kunden. Ifølge Preben Melander er der i de situationer en mening i at registrere tidsforbrug. “I projekter af en vis størrelse og kompleksitet er det dog svĂŚrt at fĂĽ gavn af tidsre-

gistrering. Succes afhĂŚnger i ringe grad af tidsforbruget. Succes afhĂŚnger af dygtighed, forstĂĽet som faglighed, kompetencer, kreativitet, samarbejde og af, at virksomheden kan deďŹ nere, udvikle og løse sine opgaver.

Ledelse er i dag i stigende grad blevet til selvledelse og medledelse, hvor virksomhedens mül bliver realiseret gennem, at medarbejderen realiserer sine faglige, etiske, sociale og innovative kompetencer. Tidsregistrering vil forsvinde, i takt med at man indfører nye ledelsesformer med større vÌgt pü faglighed�, forudser Preben Melander fra CBS.

Tvetydigt signal “Tidsregistrering bruges til planlĂŚgning og kontrolâ€?, skriver en deltager i undersøgelsen. “PlanlĂŚgningen er helt o.k. Kontrollen er irriterendeâ€?.

Arbejdsmiljøforsker Helge Hvid gĂĽr et skridt videre. Han taler om kontrol og disciplinering. “Det bruges forskelligt. I en af de virksomheder, vi har vĂŚret ude i, en større it-virksomhed, var det ledelsens grundopfattelse, at der skulle mere styr pĂĽ tingene. Det skulle vĂŚre mere

MAGISTERBLADET 20 · DM PRIVAT 04 · DECEMBER 2012

5

“F For mig er det fint at vide, hvad jeg bruger min tid på, og helt gt for mit arbejjde”. nødvendig Citat fra undersøgelsen

“B Begrundelse for positiv holdniing til tidsregiisttreriing: Den synliggør, hvor meget jeg faktisk arbejder, og den er grundlag for, at jeg i nogen grad afspadserer. Uden den ville jeg ikke kunne hævde,, at det er o.k k., at jeg tager fri”.

Citat fra undersøgelsen

klart, hvem der fakturerede mange timer, og hvem der fakturerede få timer og derfor stod først, næste gang der skulle fyres. Desuden ville man se, hvem der begik fejl. En af effekterne blev dog, at det uformelle samarbejde mellem medarbejderne blev ramt”, fortæller Helge Hvid, professor og forskningsgruppeleder for Center for Arbejdslivsforskning på RUC. Han nikker genkendende til holdningen blandt DM’s privatansatte.

“Vi har beskæftiget os med spørgsmålet i nogle og været ude i mange virksomheder. Ambivalensen er udbredt blandt de ansatte. På

“Det virker umy yndig ggørende,, at vi på arbejdet skal registrere tid, når vores timer ikke kan faktureres. Men eftersom jeg bliver trukket i løn, hvis jeg har for få timer (ek ksempellviis den uge min far døde af kræft), er jeg også blevet nøjeregnende med at notere alt, så jeg får som fortjent”.

Citat fra undersøgelsen

tureringsgrad på 70 eller 80 procent og føler, at man er nødt til at lægge ekstra timer. På den anden side oplever man en større instrumentalisering, der går ud over følelsen af at skabe noget. Registrering kan hæmme kreativitet, vi-

“A Alle timer skal kunne skrives på å et elller and det projjek kt. Hviis man laver opsøgende arbejde, så skal ens eksisterende projekter finansiere det … Man skal således selv tage ansvar for at “snyde” en smule”.

dendeling og alt det, som videntunge og forskningstunge virksomheder er afhængige af”.

Citat fra undersøgelsen

den ene side får man som medarbejder overblik over sine arbejdstimer. Det gælder også dem, man lægger gratis, fordi man gerne vil gøre arbejdet færdigt, selv om projektet ikke er normeret til det, eller fordi man har en fak-

MAGISTERBLADET 20 ¡ DM PRIVAT 04 ¡ DECEMBER 2012

6

af Lisbeth Ammitzbøll ¡ la@dm.dk

Arbejdstid havner i skuffen I KrÌftens BekÌmpelse fører medarbejderne regnskab over deres arbejdstid.

Systemet er elektronisk og enkelt. Alligevel foretrÌkker mange medarbejdere at føre deres eget skufferegnskab.

To afdelinger, to verdner, samme virksomhed. I KrĂŚftens BekĂŚmpelse er arbejdsvilkĂĽrene vidt forskellige alt efter jobfunktion og arbejdssted. “GrundlĂŚggende er her orden i sagerne.

Overenskomsten fungerer. De este har i gennemsnit en 37 timers arbejdsuge, og vi kan afspadsere de timer, der ligger ud over normal arbejdstid�, fortÌller Ann-Britt Kvernrød, der er tillidsreprÌsentant for omkring 100 administrative akademikere i KrÌftens BekÌmpelse.

Blandt forskerne er billedet mere broget. “Her er altid lys i vinduerne. Jeg arbejder ogsĂĽ selv tit om aftenen og i weekenden. Hvis man har sat nogle celler til at gro, skal de jo passes. Jeg tvivler pĂĽ, at vi fĂĽr afspadseret det heleâ€?, siger Thomas Farkas, der er tillidsreprĂŚsentant for omkring 100 akademikere i Center for KrĂŚftforskning.

Registrering en fordel I KrĂŚftens BekĂŚmpelse registrerer alle medarbejdere deres arbejdstid mĂĽned for mĂĽned i et elektronisk skema pĂĽ virksomhedens intranet. En medarbejder kan vĂŚlge blot at klikke o.k. pĂĽ sit skema ved mĂĽnedens slutning, og sĂĽ er arbejdstiden udfyldt automatisk som normal, typisk 37 timer om ugen fordelt pĂĽ fem dage. “Stod det til mig, skulle alle kolleger udfylde efter de faktiske forhold i stedet for at have private skufferegnskaberâ€?, siger AnnBritt Kvernrød, der selv arbejder som projektleder. Hun vurderer, at tidsregistrering er en fordel for medarbejderne. “Systemet fungerer generelt godt. Der er tekniske detaljer, som bør rettes. For eksempel har et par kolleger problemer med at fĂĽ ganget deres overarbejde op, nĂĽr de arbejder

sjusser sig frem, für ikke nødvendigvis de timer, de har krav pü. For mig som tillidsreprÌsentant ville det vÌre lettere at dokumentere eventuelle arbejdspukler eller skÌve fordelinger af opgaver, hvis folk udfyldte deres skemaer rigtigt�.

Skufferegnskaber I Center for KrĂŚftforskning er Thomas Farkas mere i tvivl om fordele og ulemper ved at registrere arbejdstid. “Mit indtryk er, at der er en del skufferegnskaber blandt forskerne, bĂĽde faktiske og mentale. Vi arbejder pĂĽ skĂŚve tidspunkter, og vi arbejder rigtig mange timer. Vi holder fri en gang imellem efter aftale med vores nĂŚrmeste leder. Generelt er vi mere fokuserede pĂĽ resultater end pĂĽ timerâ€?, forklarer Thomas Farkas, der selv er ansat som postdoc.

Han fremhĂŚver, at det ikke er ledelsen, der presser pĂĽ. Presset pĂĽ forskerne handler om mere interne deadlines og videnska-

40 %

ud over rüdighedsforpligtelsens 35 timer. Men i det store og hele ser jeg registreringen som et plus. De kolleger, der klikker o.k. og i øvrigt

36 %

belige ambitioner. “Vi har stor frihed i tilrettelĂŚggelsen af

arbejdet. Personligt passer det mig godt�, siger han.

Fleksibiliteten er dog skrøbelig. I forüret

stemte akademikerne i KrĂŚftens BekĂŚmpelse nej til overenskomsten. Ledelsen krĂŚ-

20 %

vede blandt andet, at den gratis friuge mellem jul og nytĂĽr fremover skulle tages af forskernes egne fridage.

“Jeg gĂĽr ind for at sløjfe fridagene, men forskerne bliver nok nødt til at fĂĽ mere styr

4%

pĂĽ timeregnskabet, hvis vi vil forsvare at afspadsere mellem jul og nytĂĽr. Hvis forskerne i KrĂŚftens BekĂŚmpelse begynder at

registrere deres reelle arbejdstid og afspadsere deres overarbejde, vil det vĂŚre en stor

REGISTRERING TAGER TID Syv ud af ti privatansatte DM-medlemmer registrerer deres arbejdstid. Grafen viser, hvor meget tid tidsregistrering tager.

SPĂ˜RGSMĂ…L: “Hvor meget tid bruger du i gennemsnit om dagen pĂĽ at registrere ?â€?.

kulturÌndring. Vi knokler, fordi vi er engagerede i vores arbejde, og timeregnskab vil for mange føles som en bureaukratisk foranstaltning�, vurderer Thomas Farkas.

MAGISTERBLADET 20 · DM PRIVAT 04 · DECEMBER 2012

7

“TTidsregistrering er den eneste dokumentation, firmaet har til fakturering g , så derfor er det en nødvendig ghed. Jeg g har et neutralt forhold til tidsregistrering”.

Foto: Stefan Kai Nielsen

Citat fra undersøgelsen

Foto: Henrik Petit

“Jeg går ind for at sløjfe fridagene, men forskerne bliver nok nødt til at få mere styr på timeregnskabet”, mener Thomas Farkas, tillidsrepræsentant for forskere i Kræftens Bekæmpelse.

“Stod det til mig, skulle alle kolleger udfylde efter de faktiske forhold”, siger Ann-Britt Kvernrød, tillidsrepræsentant for administrative akademikere i Kræftens Bekæmpelse.

“TTidsregistrering er lidt tidsspilde, da vi altid arbejder længere end de 37 timer, og timeopgørelsen ikke bliver brugt til ret meg get. Personlig gt anvender jeg g den til at holde øjje med,, hvor meget overarbejde jeg har, men til dato er det ikke lykkedes mig at få noget ud af det. Jeg har dog stadig håbet!”.

Citat fra undersøgelsen

MAGISTERBLADET 20 ¡ DM PRIVAT 04 ¡ DECEMBER 2012

8

af Lisbeth Ammitzbøll ¡ la@dm.dk

“TTidsregistrering bruger jeg til at holde styr pĂĽ mit tidsforbrug og g fastholde mig g i op pgaverne frem for at køre oversp pring gshandlinger. SĂĽ tidsregistrering kan sagtens vĂŚre positivtâ€?.

Citat fra undersøgelsen

38 %

29 %

FÆRRE DELER VIDEN

22 %

Hver tredje privatansatte DM’er med timeregnskab oplever al-

tid, ofte eller nogle gange, at det dĂŚmper deres lyst til at dele vi-

den og erfaringer.

SPĂ˜RGSMĂ…L: “Oplever du, at den mĂĽde, virksomheden hĂĽndterer

8%

din tidsregistrering pĂĽ, dĂŚmper din lyst til videndeling og faglig

2%

sparring?�.

Medarbejdere mister motivation “Lav alting om til kasser, og folk vil følge kasserneâ€?, siger arbejdspsykolog Einar Baldursson. Han kritiserer timeregnskaber for at mĂĽle kvantitet i stedet for kvalitet.

Kun sjÌldent hører man arbejdspsykolog Einar Baldursson rose danske ledere. Det gør han nu. HÌng pü. Her kommer det.

sĂŚtter de ind med kontrolsystemer, der skal reducere deres angst, nĂĽr organisationen ikke lĂŚngere er gennemsigtig. Timeregnskaber er

og indydelse. Timeregnskaber kan vÌre en udmÌrket ramme om arbejdet, hvis formület er at holde en rimelig arbejdstid, men ideo-

“Danske ledere har gennem de seneste 15 til 18 ĂĽr forstĂĽet at fremelske eksibilitet og motivation hos deres medarbejdere. De har opløst de stive rammer, de er ikke lĂŚngere dem, der stĂĽr i maskinrummet. I stedet støt-

et tegn pü, at ledelsen organiserer ud fra et effektivitetsparadigme�, siger Einar Baldursson, der i dag er ansat som arbejdspsykolog pü Stressklinikken ved Aalborg Universitet.

Reaktionen fra medarbejderne pĂĽ ledel-

logien er stadig en maskinmodel, der ikke er gavnlig i et vidensamfund. Sü af tre grunde er tidsregistrering spild af tid. For det første er kontrollen og den indbyggede mistillid til medarbejderne en psykologisk belastning,

ter de medarbejderne i at yde med kĂŚrlighed.

De outsourcer ansvar�.

DesvĂŚrre stĂĽr hans ros ikke alene. “Nu kommer Dr. Jekyll og Mr. Hyde-effekten, for ledere er nødt til at føle, at de styrer. Derfor

sens kontrol beskriver han som en tiltagende grad af kynisme pĂĽ begge sider. “Timeregnskabet bliver indlejret i en kultur, hvor man begynder at mingelere med tallene. Det bliver en del af kampen om magt

der modarbejder eksibilitet og motivation.

For det andet bliver registrering et spil om magt, for det tredje forskyder vÌrdien af arbejdet sig fra noget kvalitativt til noget kvantitativt. Jeg mener, man bør afskaffe det�.

MAGISTERBLADET 20 · DM PRIVAT 04 · DECEMBER 2012

STYR PÅ ARBEJDSTIDEN I CSC Scandihealth registrerer medarbejderne hver uge deres arbejdstid fordelt på projekter og opgavetyper. Det elektroniske skema skal afleveres hver fredag klokken 12.

“Man forsøger efter bedste evne at registrere nøjagtigt, men nogle gange må man justere i næste uges registrering, hvis man har arbejdet længere eller kortere tid end forventet”, fortæller Uffe Stougaard, dispatcher og tillidsrepræsentant for omkring 110 akademikere. CSC Scandihealth leverer it-systemer til sundhedssektoren og har i alt omkring 300 medarbejdere. Virksomheden ligger i Aarhus.

De typiske kategorier i CSC Scandihealth er kvalitetssikring, udvikling, analysearbejde, fejlretning og support. Langt de fleste medarbejdere har jobløn.

“Systemet er ret detaljeret, men bortset fra detaljen med timerne fredag eftermiddag fungerer det udmærket. Mit indtryk er, at folk generelt er tilfredse med systemet. Man får et overblik over, hvor meget man har arbejdet, og hvad tiden er brugt til”, siger tillidsrepræsentanten og understreger, at han kun taler ud fra sine oplevelser af sin egen afdeling med omkring 30 medarbejdere.

“Mit indtryk er, at folk generelt er tilfredse med systemet”, siger Uffe Stougaard, akademisk tillidsrepræsentant på CSC Scandihealth.

TIMEREGNSKAB HÆMMER FAGLIG SPARRING På Experimentarium i Hellerup registrerer medarbejderne deres tidsforbrug på projekter.

“Hos os er det blevet helt almindeligt, at en kollega spørger efter et timeregistreringsnummer, før en samtale kan fortsætte om en opgave eller et projekt. Det gælder også samtaler af uformel karakter, der begynder ved kaffemaskinen eller ved, at man stikker hovedet ind på den andens kontor, altså helt almindelig, dagligdags faglig sparring og kollegial udveksling af erfaringer og oplysninger”, siger Poul Kattler, der er udstillingsudvikler og tillidsrepræsentant for akademiske medarbejdere på Experimentarium.

Medarbejdernes timeregnskab danner grundlag for fakturering internt i afdelingen, mellem afdelinger og i sidste ende med eksterne kunder eller sponsorer.

Poul Kattler fremhæver, at han ikke er imod timeregistrering.

“Det er forståeligt, at ledelsen gerne vil have styr på, hvordan ressourcerne bliver brugt, men når kravet om faktureringsgrad hele tiden stiger, siver det ned gennem hele organisationen og giver en ændret adfærd blandt medarbejderne. Det faglige og kollegiale får tilført en økonomisk og bureaukratisk dimension, når man skal opgive et timeregistreringsnummer for at tale sammen. Man kan ikke bare lade være med at skrive et timeregistreringsnummer, for så kan man ikke holde en høj faktureringsgrad. Jeg frygter, at nogle kolleger tager en samtale for lidt, og at viden ikke bliver delt optimalt i organisationen”, siger Poul Kattler.

Jeg frygter, at nogle kolleger tager en samtale for lidt, og at viden ikke bliver delt optimalt i organisationen”, siger Poul Kattler fra Experimentarium.

Foto: Jesper Voldgaard

9

MAGISTERBLADET 20 · DM PRIVAT 04 · DECEMBER 2012

10

Gratis kurser for privatansatte Får du nok i løn? Vil du lære at forhandle? DM Privat udbyder en række kurser, der er specielt udviklet til dig, som er privatansat DM-medlem. Du deltager gratis. Læs mere på www.dm.dk/kalender. Her kan du også tilmelde dig og tjekke andre tilbud fra DM om fyraftensmøder og netværksarrangementer.

MODUL 1: FORHANDLINGSTEKNIK – JA SÅDAN!

MODUL 2: FORHANDLINGSTEKNIK – FÅ RESULTATER PÅ BORDET!

Du vil blive en bedre forhandler. Du vil blive mere tryg i rollen som forhandler. Du vil opnå bedre resultater. Dit udgangspunkt er interessebaseret forhandlingsteknik, hvor man går bag om arbejdsgiverens standpunkter og finder løsninger, der tilgodeser både medarbejderens og arbejdsgiverens interesser. Få et bedre udgangspunkt

På dette overbygningskursus udvider vi forhandlingssituationen med et større forhandlingsspil, hvor flere aktører med forskellige interesser skal finde en forhandlingsløsning.

Formålet med overbygningskurset er at styrke din egen forhandlingsposition som medarbejder ved at få et indblik i, hvilke interes-

til din næste lønforhandling.

Kort introduktion til interessebaseret forhandlingsteknik

ser og rammer modparten forhandler under. Grundlaget for forhandlingen er fortsat den interessebaserede forhandlingsteknik.

Hvordan argumenterer du bedst for din sag?

Hvilken forhandlingsform skal du vælge?

Sådan bevarer du troværdigheden og skaber tillid i forhandlinger

Indhold:

Gode spørgeteknikker Hvordan møder du et nej?

To store forhandlingsforløb Supervision af professionelle og erfarne forhandlere fra arbejdsgiver- og medarbejdersiden

Tid og sted

Tid og sted

København: Torsdag den 7. marts 2013, kl. 17-20.

Aarhus: Onsdag den 24. april 2013, kl. 17-20.

København: Torsdag den 21. marts 2013, kl. 17-20.

Aarhus: Torsdag den 23. maj, kl. 17-20.

Det er en forudsætning, at du har deltaget på kurset “Forhandlingsteknik – ja, sådan!”

MAGISTERBLADET 20 · DM PRIVAT 04 · DECEMBER 2012

11

Tre pladser til privatansatte Hver andet år vælger DM’s medlemmer ni repræsentanter til hovedbestyrelsens i alt 17 pladser. Valget i år rakte til to kandidater fra Privatansattes Liste: Camilla Gregersen og Frederik Dehlholm. De sidste otte pladser i hovedbestyrelsen er reserveret til repræsentanter fra DM’s forskellige sektorer og til hovedbestyrelsens formand, der vælges særskilt. DM Privats bestyrelse udpeger snarest muligt en person til at repræsentere sektoren. Dermed får DM’s privatansatte medlemmer i alt tre repræsentanter i hovedbestyrelsen.

la

”TAK FOR JERES TILLID” Tak til alle jer, der stemte på DM Privat ved sidste hovedbestyrelsesvalg.

Takket være jer får vi tre personer i Hovedbestyrelsen, hvilket er en sejr. Det er kun anden gang i DM’s historie, at vi har fået tre pladser. At have tre pladser gør, at der bliver lyttet mere til os i Hovedbestyrelsen, hvilket giver os bedre mulighed for at sætte fokus på de privatansattes situation og på arbejdsmarkedspolitik.

Vi vil gerne sende en særlig tak til alle jer, der fik andre medlemmer til at stemme på Privatansattes Liste. Vi ved, at mange har anbefalet listen eller en enkelt kandidat til venner

Camilla Gregersen er valgt til DM’s hovedbestyrelse. Hun arbejder til daglig i PROSA, hvor hun er ledelseskonsulent og tillidsrepræsentant.

Frederik Dehlholm er valgt til DM’s hovedbestyrelse. Han er ansat i CSC Danmark A/S som systemkonsulent og er desuden formand for Magistrenes A-kasse og for DM Privat.

DM Privat udpeger snarest muligt en sektorrepræsentant.

Dermed får DM Privat i alt tre medlemmer i DM’s hovedbestyrelse.

Mød dem på Facebook Har du ønsker, forslag, kommentarer, som du vil dele med dine repræsentanter i DM’s hovedbestyrelse? DM Privat har sin egen profil på Facebook. Den hedder DM Privat (en sektor under DM – Dansk Magisterforening).

SAVNER DU ET PRESSEKORT? Arbejder du med journalistik, kommunikation, information og medier? Måske har du brug for et pressekort. Pressekortet findes i to udgaver, der begge udstedes af DM. De er gratis for aktive medlemmer. Studerende kan også få et pressekort, hvis de er i relevant praktikforløb eller studiejob. Læs mere om pressekortets fordele på www.dm.dk under medlemstilbud. Her finder du også en blanket til din ansøgning.

eller kolleger. Tak for jeres indsats – det er jeres benarbejde, der har gjort, at vi har bevaret de tre pladser, som vi tilkæmpede os for første gang ved forrige valg.

Valget har givet os ekstra stof til eftertanke.

Der var nemlig færre, der stemte alt i alt, og der var også færre, der stemte på Privatansattes Liste end ved sidste valg. Vores konklusion er, at der skal være en tættere kontakt DM og medlemmerne, og i vores tilfælde bedre kontakt mellem DM Privats bestyrelse og de privatansatte arbejdspladser. Har du forslag til noget, vi kan gøre for dig eller din arbejdsplads, så tøv ikke med at kontakte os på mail.

Med venlig hilsen Privatansattes Liste ved Camilla Gregersen, mail: camilla.gregersen. privat@gmail.com og Frederik Dehlholm, mail: freddehl@mail.tele.dk.

MAGISTERBLADET 20 · DM PRIVAT 04 · DECEMBER 2012

12

Kom til nytårskur

ARoS, Aarhus 16. januar 2013 kl. 16-20.30 DM, København 23. januar 2013 kl. 16-20.30 Programmet har indlagte pauser med mad og drikke. Kom og udvid dit netværk.

16.00:

Dørene åbnes.

16.30:

Velkomst ved Frederik Dehlholm, formand for DM Privat. Mød bestyrelsen.

17.15:

Historiker, professor og forfatter Niels Finn Christiansen fortæller om velfærd under forandring. Bliv klogere på velfærdsstat, reformer og hvorfor det var flovt at få hjælp fra det offentlige i 1950’erne. Bliver man stadig stemplet i dag?

18.30:

Journalist og forfatter Lars Olsen beretter om akademikere og klasser.

Hvor er du selv placeret i Olsens version af klassesamfundet?

19.30:

Hjerneforsker Peter Lund Madsen underholder om hjernen og kreativiteten. Hvad er en god idé og hvor kommer den fra? Sko-eksemplet, om alt det vi tænker, uden vi ved det. Om hjernens badekar, bevidsthedsstrømmen og det frie valg. Om forberedelse, afslapning og Nobelpriser. Om alder og fastkørte tankebaner.

20.30:

Nytårskuren slutter.

Er du privatansat og medlem af DM, får du automatisk en invitation til nytårskuren.

Her kan du læse mere om programmet og tilmelde dig.