dm privat N R . 4
·
1 8 .
N O V E M B E R
2 0 1 1
Støt kolleger i løntilskud Sådan kan I hjælpe DM-medlemmer bliver udnyttet Humanister ofre for myte Videnpilot landede sikkert Studerende arbejder gratis S E K T O R E N F O R P R I V ATA N S AT T E
Hun kæmper på alle fronter Mina El Moutamid er i job med løntilskud, side 3
Kurser for dig
2 5 6 7 8 9 11
MAGISTERBLADET 18 · DM PRIVAT 04 · NOVEMBER 2011
2
Af Frederik Dehlholm, formand for DM Privat
Støt kolleger i løntilskud “Al den hjælp, som kolleger kan give til folk i løntilskudsjob, vil med garanti falde på et tørt sted”, siger cand.comm. Mina
må fx ikke oprette et løntilskudsjob i en stilling, hvor de lige har fyret en tidligere ansat, og virksomheder må ikke besæt-
El Moutamid. Dette er en meget rammende udtalelse, som du kan læse i dette nummer af DM Privat. Som emne i dette nummer af DM Privat har vi valgt løntilskudsjob, videnspilotord-
te det samme job med den ene efter den anden løntilskudsansættelse. Meningen er, at løntilskudsjob bør føre til et fast job, men det gør det desværre ofte ikke. Ring til DM’s sekre-
ninger, virksomhedspraktik og studerende i praktik.
tariat, hvis du er i tvivl om, om den virksomhed, du er ansat i, overholder reglerne for løntilskudsjob eller virksomheds-
Løntilskudsjob og anden aktivering griber mere og mere om sig, efter at beskæftigelsesindsatsen er blevet lagt over i kommunerne med nogle regler, der gør det økonomisk fordel-
praktik. De, der er i løntilskudsjob, har som sagt brug for al den hjælp, de kan få.
agtigt for kommunerne at sende arbejdsløse i aktivering.
Videnpilotordninger kan føre til regulær oprettelse af nye job og endda måske oprettelse af flere regulære job. Videnpiloter
Der er brug for, at du støtter akademikere, der evt. er i aktivering på din arbejdsplads. Får de den løn, de skal have, nemlig almindelig akademikerløn, forudsat at der er tale om en pri-
kan ansættes i et år i små eller mellemstore virksomheder, som ikke kender til at have akademikere ansat. Der er tale om en ordinær tidsbegrænset ansættelse, men med tilskud
vat arbejdsplads, der ikke hovedsageligt er offentligt støttet? Har de et arbejde med akademisk indhold? Bliver de oplært
fra en offentlig pulje. Videnpiloterne kan her vise deres værd for virksomheden og på den måde bidrage til udvidelse af be-
ordentligt i deres arbejde? Forholder jobbet sig konkret til og er tilpasset til den aktiveredes konkrete situation? Bliver de betragtet som og behandlet som en almindelig kollega og
skæftigelsen. Et løntilskudsjob kan måske have denne virkning også, men det er desværre sjældent, specielt i offentlige løntilskudsjob.
inddraget fuldt ud i arbejdspladsens sociale liv? Alle, der begynder i et nyt fast job, har brug for en indkøringsNogle arbejdspladser overholder desværre ikke altid de regler, der gælder for løntilskudsjob, og dette bliver heller ikke altid ordentligt tjekket af jobcentrene. Virksomheden skal,
periode til at lære virksomheden og dens arbejdsgange mv. at kende. Dette er almindeligt i ordinære job. Derfor er der meget sjældent nogen grund til, at ansætte folk i virksomheds-
før de opretter et løntilskudsjob, have talt med en repræsentant for de ansatte og forhørt sig om det. Er det sket på din
praktik eller løntilskud først. Ansæt folk på almindelige vilkår fra starten.
arbejdsplads, eller er DM mon blevet hørt? Virksomhederne
DM Privat er sektorblad for privatansatte medlemmer af DM.
Ansvarshavende redaktør: Frederik Dehlholm
Redaktionssekretær: Lisbeth Ammitzbøll Forsidefoto: Henrik Petit
Næste nummer af DM Privat udkommer 10. februar 2012
MAGISTERBLADET 18 · DM PRIVAT 04 · NOVEMBER 2011
TEMA: STØTTET ARBEJDE
af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk · foto: Henrik Petit
3
Mina El Moutamid er på tredje runde af en ansættelsesform, som kan virke udsigtsløs.
Hun kæmper på alle fronter “Arbejdet er spændende, men systemet er forkert”. Mina El Moutamid har søgt over 150 stillinger, været til 0 samtaler og er under konstant pres. I dag er hun på tredje runde i løntilskudsjob. For hver dag hun arbejder, bliver hendes dagpengeperiode klippet med en dag. Og der er stadig ingen rigtige job i sigte … Hun er glad for sit job på Kofoeds Skole. “Mine opgaver er fagligt udfordrende, og
eller lyttet til bøger som “Den Lille Prins”, “Alkymisten” og “Intet”.
jeg har en god chef. Og for eleverne gør min indsats en stor forskel. Nogle af dem har al-
For nylig kunne Mina El Moutamid aflevere en 30-siders midtvejsevaluering af det pro-
drig oplevet en kunstudstilling eller været i teatret. I dag kan de fleste af dem formulere deres tanker om ensomhed, kærlighed
jekt, hun selv har formuleret, struktureret, iværksat, udført og målt. “Jeg ville gerne være på en arbejdsplads,
og eksistens, fordi kunsten og kulturen har givet dem et sprog at udtrykke sig i”, siger
hvor de menneskelige værdier var i højsædet. Jeg søgte forskellige ngo’er og blev så ansat
ved at få økonomien til at hænge sammen for sig selv og sin 8-årige datter. Da hun søgte
den 30-årige Mina El Moutamid, der er cand. comm. fra RUC i kommunikation og psykologi. Gennem de seneste mange måneder har hun arbejdet med unge voksne, som har måt-
her, fordi man havde brug for en person, der kunne håndtere dokumentationskrav i forhold til en stor donation til Kofoeds Skoles Ungdomsboliger”.
løntilskudsjobbet på Kofoeds Skole, troede hun, at skolen som selvejende institution aflønnede efter normen på det private arbejdsmarked.
tet kæmpe hårdt for en plads i livet. Mange har været udsat for svigt, mange har haft et misbrug af hash eller andet, mange har en psykiatrisk diagnose, mange har boet på gaden, før de fik et hjem i en af Kofoeds Skoles Ungdomsboliger. Alligevel har de kigget på kunst på Louisiana og Arken. De har overværet flere debutkoncerter på Det kgl. Danske Musikkonservatorium. De har været i teateret. De har læst
DM Privat mener
Godt arbejde. God chef. Gode resultater. Problemer? JA! Masser.
Sådan er det ikke. Skolen modtager statsstøtte i så stort omfang, at den har lov til at følge de regler, der gælder for offentlige institutioner. Derfor består Mina El Moutamids løn kun af dagpenge,
Mina El Moutamid er ansat på vilkår, der gælder for offentlige løntilskudsjob. Hun arbejder 30 timer om ugen. Til gengæld får hun 80 procent af højeste dagpengesats samt pensionsbidrag og feriepenge. Hun har svært
pensionsbidrag og feriepenge. For hver dag hun arbejder, ryger der en dag af hendes samlede dagpengeperiode. Som kandidat fra 2009 risikerer hun at sakke bagud i konkurrencen med nye kandidater.
Løn svarer til dagpenge
8cReZd RcSV[UV f_UVcXcRgVc UV _`c^R]V gZ]\|c a| RcSV[Ud^Rc\VUVe 5Ve S¯c Z\\V Î_UV deVU 6e ]¯_eZ]d\fUd[`S Vc Y|cUe RcSV[UV 2]]ZXVgV] ®UVc UVe fXV W`c fXV RW UV_ ]VUZXVd dR^]VUV URXaV_XVcVe CVX]Vc_V S¯c ]RgVd `^ d| V_ aVcZ`UV ^VU ]¯_eZ]d\fU W`c]®_XVc cVeeV_ eZ] URXaV_XV @cU_Z_XV_ ^VU ÎcV fXVcd XcReZd gZc\d`^YVUdacR\eZ\ S¯c \f_ ScfXVd Z YV]e d®c]ZXV eZ]W®]UV 2]]V ^VURcSV[UVcV YRc ScfX W`c V_ Z_U\¯cZ_XdaVcZ`UV GZc\d`^YVUV_ S¯c S®cV dZ_ UV] RW R_dgRcVe `X fUXZWeV_
MAGISTERBLADET 18 · DM PRIVAT 04 · NOVEMBER 2011
4
TEMA: STØTTET ARBEJDE
“Al den hjælp, som kolleger kan give til folk i løntilskudsjob, vil med garanti falde på et tørt sted” FAKTA OM LØNTILSKUD
cand.comm. Mina El Moutamid.
6WeVc dV\d ^|_VUVc a| URXaV_XV V]]Vc \`_eR_eY[®]a \R_ V_ ]VUZX S]ZgV R_dRe Z Ve [`S ^VU ]¯_eZ]d\fU Z Y¯[de Ve |c 2cSV[UVe ®UVc fXV W`c fXV RW UV_ ]VUZXVd URXaV_XVcVe
Medmindre hun får arbejdserfaring på sit CV. Hun er under konstant pres. “Jeg har arbejdet i løntilskudsjob i over et år nu. Først var jeg et halvt år i en kommune. Så kom jeg til Kofoeds Skole, hvor det halve år nu er forlænget med endnu et halvt år. Så jeg er på tredje runde af en ansættelsesform, som kan virke udsigtsløs. Jeg er vældig glad
vering og CV-gennemgang – men med næsten dobbelt så mange nyuddannede akademikere omkring mig. Det var forfærdelig nedslående. Jeg følte mig fanget i en meningsløs gentagelse, der anfægtede min faglighed, min selvfølelse og min personlighed. Min hjerne kendte godt
for mit job her, men jeg oplever reglerne for aktivering som en hjælp til virksomhederne mere end til os ledige”.
ledighedsprocenterne. Men i mit hjerte følte jeg mig kasseret og ubrugelig og uden for samfundet. Følelsen af ikke at være en del af fællesskabet er vel i grunden den sværeste konsekvens af ledighed”.
&! aTe \R_ V_ ]VUZX S]ZgV R_dRe a|
Aktivering igen-igen
Solidaritet kan hjælpe
cZ_XVcV gZ]\|c dgRcV_UV eZ] Ve ]¯_eZ]-
Lad os skrue tiden tilbage til vinteren 2009. Mina El Moutamid er lige blevet færdig som kandidat. Hun har allerede inden sin sidste
Ledige i løntilskudsjob har brug for al den støtte, de kan få fra deres kolleger, fremhæver Mina El Moutamid.
=¯__V_ d\R] a| acZgReV RcSV[Uda]RUdVc dgRcV eZ] UVe ^VURcSV[UVcV a| Ve eZ]dgRcV_UV _ZgVRf W|c 2cSV[UdXZgVcV_ W|c Ve eZ]d\fU 9gZd V_ acZgRe RcSV[UdXZgVc ^`UeRXVc `WWV_e]ZXV eZ]d\fU a| ^VcV V_U
d\fUd[`S Z UVe `WWV_e]ZXV :_UV_ `acVeeV]dV_ RW Ve ]¯_eZ]d\fUd[`S d\R] RcSV[UdXZgVcV_ Uc¯WeV UVe
eksamen søgt job, men det er et svært mar-
^VU UV R_dReeV
ked for nye cand.comm.’ere. Efter 13 uger bliver hun indkaldt til samtale hos den virksomhed, der varetager beskæf-
leve, hvordan ledighed kan trænge ind under huden på et i øvrigt veluddannet og stabilt og positivt menneske. Jeg kan godt gennemskue
tigelsesindsatsen for hendes gruppe, en såkaldt “anden aktør”.
og også formulere de processer, jeg oplever, men alligevel har det ramt mig hårdt at være
“Vi var en gruppe på 15-20 ledige akademikere under 30 år. Forløbet var rædselsfuldt og det rene spild af tid. Der var intet forsøg på at hjælpe os ind i normale ansættelser. Vi skulle i
ledig. Man kæmper på alle fronter samtidig, økonomisk, fagligt, psykologisk, for at holde sammen på sit liv. Man har bare taget en uddannelse og er blevet færdig på et tidspunkt,
aktivering. Praktik eller løntilskudsjob, det var
hvor det er svært at få arbejde. Al den hjælp,
valget. Jeg kom i løntilskudsjob i en kommune i seks måneder. Derefter var jeg ledig igen i tre måneder. Så kom jeg igen i et forløb hos “anden aktør” i et nyt firma. Og det var næsten mere,
som kolleger kan give til folk i løntilskudsjob, vil med garanti falde på et tørt sted. Vi er jo ikke særlinge. Vi har bare været uheldige i forhold til nogle overordnede strukturer, som
end jeg kunne klare. Jeg syntes, at jeg havde kæmpet kampen. Jeg havde sammen med andre kursister skrevet til vores jobcenter og til daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg og fortalt om det tidsspilde og den arrogance, vi blev udsat for. Jeg havde søgt job efter job og
skubber os ud i nogle dårligt betalte og ofte udsigtsløse job”. På Kofoeds Skole kan Mina El Moutamid næppe forvente en mere varig ansættelse. Medmindre: “Jeg håber at kunne gennemføre et ph.d.-
fået afslag efter afslag. Jeg havde aktiveret mit netværk, researchet på virksomheder, så jeg kunne vinkle mine uopfordrede ansøgninger.
projekt på Kofoeds Skole. Det skal handle om kunstoplevelsens betydning for socialt udsatte og psykisk sårbare unge. Fagligt set er
Men intet gav resultat. De fleste virksomheder skrev antal ansøgere i afslaget – det laveste an-
emnet underbelyst, og jeg har i kraft af min tid herude adgang til enestående empiri, for-
tal var 70 ansøgere. 70! Nu sad jeg så – for anden gang – og hørte på de samme floskler om akti-
di jeg kender de unge i forvejen. Så det er mit håb og det, jeg satser på”.
6e ]¯_eZ]d\fUd[`S d\R] ^VUW¯cV V_ _Vee`fUgZUV]dV RW R_eR]]Ve RW R_dReeV 5Vc ^| Z\\V Z dR^^V gZc\d`^YVU g®cV R_dRe fW`cY`]Ud^®ddZXe ^R_XV ^VURcSV[UVcV ^VU ]¯_eZ]d\fU
FAKTA OM VIRKSOMHEDSPRAKTIK
GZc\d`^YVUdacR\eZ\ Vc Ve R\eZgVcZ_XdeZ]SfU d`^ [`STV_ecVe \R_ R_gZdV ]VUZXV eZ] 6_ ]VUZX Z gZc\d`^YVUdacR\eZ\ YRc Z_XV_ R_d®eeV]dVd^®ddZXV cVeeZXYVUVc UR UVc Z [fcZUZd\ W`cdeR_U Z\\V Vc eR]V `^ V_ R_d®eeV]dV F_UVc acR\eZ\aVcZ`UV_ ^`UeRXVc UV_ ]VUZXV R\eZgVcZ_XdjUV]dV d`^ dgRcVc eZ] URXaV_XV :W¯]XV ]`gV_ ^| gZc\d`^YVUdacR\eZ\ fUV]f\\V_UV ScfXVd eZ] Re RW\]RcV \`^aVeV_TVc `X ^f]ZXYVUVc W`c SVd\®WeZXV]dV W`c W`]\ UVc YgVc\V_ \R_ R_d®eeVd a| R]^Z_UV]ZXV gZ]\|c V]]Vc Z ]¯_eZ]d\fUd[`S
Sådan kan I hjælpe
“For mig har det været chokerende at op-
D`^ \`]]VXVc eZ] V_ ]VUZX Z de¯eeVe RcSV[UV YRc : de`c Z_UÏjUV]dV a| W`c]¯SVe 9gZd : gZ] =`gV_ \c®gVc Re ]VUV]dV_ Uc¯WeVc `acVeeV]dV_ RW ]¯_eZ]d\fUd[`S ^VU cVac®dV_eR_eVc W`c UV R_dReeV 3cfX XVc_V 5> YgZd : Z_XV_ cVac®dV_eR_eVc YRc a| RcSV[Uda]RUdV_ : \R_ RcSV[UV W`c Re [VcVd ]VUZXV \`]]VXR S]ZgVc R_dRe eZ] R\RUV^Zd\ RcSV[UV `X UVc^VU S]ZgVc Rϯ__Ve a| dR^^V _ZgVRf d`^ R_UcV acZgReR_dReeV R\RUV^Z\VcV Re [VcVd _jV \`]]VXR YRc cVe eZ] Re WcRec®UV fUV_ `adZXV]dVdgRcdV] YgZd YR_ V]]Vc Yf_ W|c Ve [`S a| _`c^R]V gZ]\|c Re UVc eZ]SjUVd dR^^V Z_ec`Uf\eZ`_dW`c]¯S d`^ eZ] R_UcV _jR_dReeV Re ^R_ Z dR^RcSV[UdfUgR]XVe RWeR]Vc cVe_Z_Xd]Z_[Vc W`c RcSV[UdZ_UY`]U `a]®cZ_X `X ^VURcSV[UVcdR^eR]Vc
MAGISTERBLADET 18 路 DM PRIVAT 04 路 NOVEMBER 2011
5
MAGISTERBLADET 18 · DM PRIVAT 04 · NOVEMBER 2011
6
TEMA: STØTTET ARBEJDE
af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk
Lovlydige virksomheder skaber rigtige job Et nordjysk forskningsprojekt har givet helt ny viden om, hvad der giver succes eller fiasko i beskæftigelsesindsatsen. “Vores konklusion er ret klar. Virksom-
“Virksomheder, der overholder loven, har størst succes med at forvandle støttet arbejde til ordinær beskæftigelse”. Arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard
heder, der overholder loven og anvender tilskudsordningerne efter deres hensigt, evner
blive en tilskudsmølle, hvor virksomhederne forventer gratis arbejdskraft. I så fald får man ikke flere rigtige job, og så har man ikke op-
at skabe nye job på ordinære vilkår”, fortæller lektor Thomas Bredgaard fra Forskningscenter for Evaluering på Aalborg Universitet. At overholde loven betyder blandt andet, at tilskudsordninger og praktikforløb ikke må
fyldt den politiske intention med ordningerne”, påpeger han. Forskningsprojektet viser også, at den ledige skal være i fokus, hvis aktiveringsindsatsen skal virke og føre til ordinær beskæftigel-
være konkurrenceforvridende. Det betyder
se eller ordinær uddannelse.
også, at der i virksomheden skal være et rimeligt forhold mellem antallet af medarbejdere i støttet arbejde og antallet af medarbejdere i job på normale vilkår.
“Aktivering må ikke blive en hyldevare, men skal forholde sig konkret til den enkeltes situation. Så er chancerne størst for at forvandle et støttet job til et rigtigt job”, siger
“Ellers kan de forskellige ordninger nemt
Thomas Bredgaard.
DM-medlemmer bliver udnyttet En lille butik ansatte et DM-medlem med løntilskud. Hun fik 17.000 kroner om måneden. Hendes job viste sig at være forefaldende arbejde uden en flig af akademisk indhold. Et andet eksempel kommer fra en lille organisation. På ansættelsespapirerne havde arbejdsgiver med kuglepen overstreget ord
tede arbejde. Man kan ikke regne med, at jobcentrene fungerer som stopklods for ulovligheder”, siger Liselotte Jespersen.
som “AC-overenskomst”, “løn under barsel”, “pension”. Helt urimeligt og hamrende ulovligt. “I et privat løntilskudsjob har man krav på en løn, der svarer til andre akademikeres.
Hun opfordrer fastansatte medlemmer til at holde øje med de vilkår, som deres virksomhed tilbyder ledige. “Ofte er man som ledig i en svag forhandlingsposition. En samlet AC-klub eller med-
Er der en AC-overenskomst, skal den følges”, understreger Liselotte Jespersen, der er forhandlingsleder i DM. Det er jobcentrenes ansvar at sørge for, at virksomhederne overholder reglerne. Men
arbejdergruppe har lettere ved at sørge for gode vilkår til de kolleger, der kommer ind i virksomheden via en støtteordning. Det vil i høj grad også være i egen interesse. Har virksomheden et stort forbrug af billig arbejds-
i de sager, hvor DM-medlemmer kommer i klemme, er det ikke sket. “Typisk ser vi jo først papirerne, når medlemmerne løber ind i problemer i deres støt-
kraft, vil det i sidste ende være vanskeligere for hele medarbejdergruppen at stille krav til ledelsen om løn og forbedringer”, fremhæver DM-konsulenten.
“Vi ser en del eksempler på virksomheder, der misbruger ordningerne”. DM-konsulent Liselotte Jespersen
MAGISTERBLADET 18 · DM PRIVAT 04 · NOVEMBER 2011
Foto: Rie Neuchs.
7
Humanister er ofre for myte Borgerlige videnskabsministre har stemplet humanister som ikke-relevant arbejdskraft for private virksomheder. Dermed har de skabt en myte, som ofte intet hold har i virkeligheden. Det konkluderer Laura Louise Sarauw, der i sit ph.d.-projekt har forsket i kompetencer og kompetenceudvikling. Hun peger på, at
som læringsideal. I stedet lægger man vægt på generelle færdigheder som formidling og samarbejde”.
begrebet “arbejdsmarkedsrelevans” bruges i flæng og med vidt forskellig betydning. “Både Helge Sander og hans efterfølger, Charlotte Sahl-Madsen, fik skabt en massiv
I det lys ser Laura Louise Sarauw også de mange støtteordninger, der i dag skal sluse akademikere ind i virksomhederne. “I industrisamfundet passede uddannelse
konstruktion af en fortælling om humanister som ikke-relevant arbejdskraft, samtidig med
og profession sammen i et 1:1-forhold. Sådan er det ikke i dag. Mange virksomheder ved
at humanister er strømmet ud i virksomhederne og oven i købet har formået at holde fast i deres job under den økonomiske krise”, siger Laura Louise Sarauw fra Institut for
måske ikke, hvad de har brug for, før de får det tilbudt, fordi de siges at befinde sig i en omstillingsproces, hvor de har behov for at få tilført ny viden og kompetencer. Tilskudsord-
Medier, Erkendelse og Formidling på Køben-
ninger bygger på en historisk ny forestilling
havns Universitet. “De politiske dokumenter fra 00’erne er præget af en grundlæggende mistillid til de humanistiske faglighedsidealer. I de nye stu-
om, at virksomhedernes behov og akademikernes faglige færdigheder ikke passer naturligt sammen. Det er interessant, at forestillingen kan overleve, selv om virkeligheden siger
dieordninger er fordybelse derfor forsvundet
præcis det modsatte”.
“Tilskudsordninger bygger på en historisk ny forestilling om, at virksomhedernes behov og akademikernes faglige færdigheder ikke passer naturligt sammen”. Idéhistoriker Laura Louise Sarauw
Antal aktiverede
800
STØTTET ARBEJDE GRIBER OM SIG
700
Over 1.000 medlemmer af Magistrenes A-kasse er i dag i praktik eller løntilskudsjob. Kilde: Jobindsats.dk.
600 500 400 Offentlig ansættelse med løntilskud
300
Privat ansættelse med løntilskud
200
Privat virksomhedspraktik Offentlig virksomhedspraktik
sep 11
jul 11
apr 11
jan 11
okt 10
jul 10
apr 10
jan 10
okt 09
jul 09
apr 09
jan 09
0
okt 08
100
MAGISTERBLADET 18 · DM PRIVAT 04 · NOVEMBER 2011
8
TEMA: STØTTET ARBEJDE
af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk
DM Privat mener
GZUV_aZ]`eVc \R_ XZgV _jV R\RUV^Zd\V [`S Z d^| `X ^V]]V^de`cV gZc\d`^YVUVc 3cfXe VWeVc dZ_ YV_dZXe Vc `cU_Z_XV_ V_ X`U ZU~ d`^ 5> AcZgRe ¯_d\Vc W|c eZ]W¯ce ^ZU]Vc
Videnpilot landede sikkert For to år siden blev Christina Boel Pedersen videnpilot i Udviklingspark Nord. I dag har hun fast arbejde. ”For mig har ordningen fungeret fint.”
“Allerede inden jeg sagde endeligt ja til at blive videnpilot, talte jeg med min chef om, at det skulle føre til en fast stilling. Så det har hele tiden været perspektivet for mig,” fortæller cand.mag. i litteraturvidenskab Christina Boel Pedersen. Hun blev for to år siden ansat som videnpilot i Udviklingspark Nord, der er en lille virksomhed med en håndfuld medarbejdere. “Arbejdets indhold er vigtigt, men det er også vigtigt, at man kan forhandle sin løn, og at man er ansat på rimelige vilkår. Min ansættelse som videnpilot svarede til en projektansættelse”..
Sjovt job I dag er Christina Boel Pedersens arbejdsopgaver en blandet forretning. Hun tager sig af virksomhedens interne og eksterne kommunikation, skriver artikler, nyhedsmails og salgsmateriale på baggrund af interviews med fynske virksomhedsledere. Og så har hun et ganske særligt projekt for kvindelige iværksættere. “Jeg formidler konsulentbistand og er sparringspartner for kvinder, der er i gang med at etablere deres egen virksomhed. Blandt andet hjælper jeg dem med at danne netværk og sørger for, at de får en masse konkret information om love og regler, arrangementer og andre iværksætteres erfaringer. Det er et vvirkelig interessant og sjovt og værdifuldt projekt, som jeg er meget glad for at arbejde med.”
Brugbar uddannelse A iværksætteri ligger langt fra litteraturviAt denskab, generer hende ikke. “Jeg trækker hele tiden på de evner og færdigheder, som jeg har tilegnet mig under studiet. Jeg går ydmygt til opgaverne, men jeg kan da sagtens mærke, hvad jeg har fået med mig fra universitetet i form af analytisk sans og evnen og lysten til at sætte mig ind i helt nye områder. På andre områder – for eksempel forståelse for bundlinjen og for tidsforbrug – har jeg skullet lære en del. Jeg er glad for min uddannelse, og jeg er glad for mit arbejde. Jeg ser ikke den store modsætning mellem de to.
Først videnpilot, så fastansat i Udviklingspark Nord. Christina Boel Pedersen er cand.mag. i litteraturvidenskab og projektleder i iværksætteri.
MAGISTERBLADET 18 · DM PRIVAT 04 · NOVEMBER 2011
TEMA: STØTTET ARBEJDE
af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk · foto: Colourbox.
9
Danske arbejdsgivere udnytter studerendes behov for praktik. Mange studerende må tage lån, så de kan arbejde gratis.
Studerende arbejder gratis To ud af tre studerende får ingen løn, når de er i praktik. ”Helt urimeligt,” siger studenternes formand. To ud af tre får ingenting. De arbejder gratis. Resten får næsten ingenting. Kun to procent får en månedsløn over 10.000 kroner. Omfanget af gratis arbejde blandt studerende er enormt. Det kaldes praktik. “Mange arbejdsgivere udnytter de studerendes behov for at få erfaring og netværk, så de kan få et fyldigt CV til senere jobsøgning. Et praktikforløb er typisk et fuldtidsjob, og det er helt urimeligt, at det skal være gratis for arbejdsgiverne”, understreger Kasper Ditlevsen, der er formand for næsten 10.000 stu-
“Vi går ind for praktik, men vi kan ikke se rimeligheden i så voldsomme mængder gratis arbejde. Overordnet er det et samfundsproblem, hvis studerende tager arbejde fra fastansatte, der er ansat på normale vilkår. Og for de studerende er det en skæv introduktion til arbejdsmarkedet. Det viser, hvor desperate studerende er for at få noget at skrive på deres CV”, siger studenterformand Kasper Ditlevsen.
F_UVcd¯XV]dV_ RW defUVcV_UVd acR\eZ\ S]ZgVc `WWV_e]ZXX[`ce ( UVTV^SVc Z `_]Z_V^RXRdZ_Ve 5>defU 8| Z_U a| 5> U\ `X eZ]^V]U UZX _jYVUdScVgVe W`c 5>defU D| W|c Uf f_UVcd¯XV]dV_ Z UZ_ ^RZ]S`\d d| d_Rce UV_
Mager merit
Desperate studerende
Ni ud af ti studerende oplyser, at de får SU under deres praktikperiode. Men SU bør ikke træde i stedet for løn, mener Ditlevsen. “Et praktikforløb vil typisk tælle med 10
De nye tal stammer fra en endnu ikke offentliggjort undersøgelse blandt DM’s studentermedlemmer. Den viser, at praktik er blevet et tagselvbord for arbejdsgivere, der ikke gider betale
ECTS-point, hvad der svarer til en tredjedel job i et semester. Men reelt er de fleste praktikforløb jo 37 timer om ugen. Det hænger slet ikke sammen for den studerende. Mange er nødt til at tage lån, mens de er i praktik. De
en anstændig løn. Medmindre tilfældige naturalier i form af “gratis frokost”, “billet til Roskildefestival” eller “transport og nogle madpenge” skal tælle som løn.
tager altså lån for at kunne arbejde gratis”, fortæller han. Han råder studerende til at søge studenterjob i stedet for praktikforløb.
derende i DM.
NYE TAL OM PRAKTIK
Vc W®cUZX
MAGISTERBLADET 18 · DM PRIVAT 04 · NOVEMBER 2011
10
Af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk · foto: Henrik Petit
BRUG FOR HJÆLP? Videnpilot, virksomhedspraktik, privat løntilskud? Kend din ret og pligt. Ring til DM’s eksperter på det private område. Du finder dem på 38 15 66 00. På dm.dk finder du DM’s ny pjece om privat løntilskud.
JA TIL OVERENSKOMST Akademikerne i PenSam har sagt ja til at forlænge overenskomsten i et år. Fornyelsen gælder fra 1. april i år og udløber dermed allerede 1. april 2012. Resultatet skal ses i lyset af en presset finanssektor. Løn og kvalifikationstillæg stiger med 1,07 pct. fra 1. april 2011. Flekssaldo kan ved årsskiftet nedskrives til 100 timer mod nu 50 timer for medarbejdere uden højeste tjenestetid. Regler for afvikling af flekstimer indskærpes, så alle medarbejdere med opsparede flekstimer får reel mulighed for at afvikle timerne. Ledelsen forpligter sig til at indgå i reelle overenskomstforhandlinger i 2012.
JA TIL OVERENSKOMST Akademikerne i ATP har med stort flertal sagt ja til ny overenskomst. Den dækker også akademikere fra Udbetaling Danmark, der i dag er fusioneret ind i ATP. Løn stiger 1,35 pct. pr. 1. april 2011. Løn stiger 1,5 pct. pr. 1. april
SAVNER DU ET PRESSEKORT? Arbejder du med journalistik, kommunikation, information og medier? Måske har du brug for et pressekort. Pressekortet findes i to udgaver, der begge udstedes af DM. De er gratis for aktive medlemmer. Studerende kan også få et pressekort, hvis de er i relevant praktikforløb eller studiejob. Læs mere om pressekortets fordele på www.dm.dk under medlemstilbud. Her finder du også en blanket til din ansøgning.
2012. Lønskalaen (7 trin) får stoplinje mellem trin 5 og 6. Oprykning sker ikke længere automatisk. Oprykning på skalaens øverste trin skal ske efter objektive, faglige kriterier. Tillæg skal gives efter objektive kriterier, der skal handle om faglighed, ansvar og ledelse.
MAGISTERBLADET 18 · DM PRIVAT 04 · NOVEMBER 2011
Af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk · tegning: Claus Bigum
11
Får du masser af klynk, men ingen kroner, når du forhandler løn? Meld dig til et af DM’s kurser. De er skræddersyet til dig, der er privatansat.
Kurser for dig ØNSKER DU AT SÆTTE NYE MÅL FOR DIN KARRIERE?
FORHANDLINGSTEKNIK – FÅ RESULTATER PÅ BORDET!
FORHANDLINGSTEKNIK FOR KVINDER – OPFØLGNING
FORHANDLINGSTEKNIK FOR KVINDER
Kom til worklab om din fremtid. Gennem korte oplæg og små øvel-
Afprøv rollen som forhandler på begge sider af bordet. Du har
Du har fulgt kurset “Forhandlingsteknik for kvinder”. Nu til-
Lær at bruge dig selv og dine styrker i forhandlingssituationer, så
ser får du værktøjer til at træffe et aktivt valg om dit fremtidige arbejdsliv. Stikord:
deltaget i “Forhandlingsteknik – ja, sådan!” Nu kan du få erfaring med et større forhandlingsspil.
byder vi en opfølgning. Vi sætter fokus på: Sket siden sidst. Hvad er lykke-
du som part i forhandlingen føler dig velforberedt og professionel. Indhold:
Komplekse opgaveløsninger og global udvikling
Du lærer at styrke din egen forhandlingsposition ved at forstå
des, og hvad er ikke? Forhandlingstræning. Situatio-
Forhandlingens former og faser Valg af strategi
Ledelse, selvledelse, branding og balance Værdier og strategiske valg
de interesser og rammer, som din modpart forhandler under. Indhold:
ner fra hverdagen Personlig feedback fra underviser samt de andre deltagere
Gennemslagskraft, styrker og barrierer At sikre den positive dialog
Kompetencer og udviklingsmuligheder
To store forhandlingsforløb Supervision af professionelle
Erfaringsudveksling og videndeling
Effektive spørgeteknikker Brug af tavshed og time-out
Personlig handlingsplan for fremtidens forhandlinger
At bevare troværdighed og skabe tillid i en forhandlingssituation
Karrierevalgets udfordringer og faldgruber
og erfarne forhandlere fra arbejdsgiver- og medarbejdersiden
Tid og sted: Mandag 28. november 2011, kl. 1720 i DM’s lokaler, Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Aarhus C.
Tid og sted: Tid og sted: Tirsdag 29. november 2011, kl. 1720 i DM’s lokaler, Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg.
Tirsdag 6. december 2011, kl. 1720 i DM’s lokaler, Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg.
Tid og sted: 1. modul: torsdag 26. januar kl. 17-20. 2. modul: tirsdag 7. februar kl. 17-20. Begge dage i Aarhus C
Læs mere om indhold, tidsfrister og tilmelding på www.dm.dk.
MAGISTERBLADET 18 · DM PRIVAT 04 · NOVEMBER 2011
12
5> AC:G2E ?JEqCD<FC ýûüý
dm.dk/dmprivat DM Privat gentager succesen og inviterer til nytårskur igen i januar 2012. Nytårskuren er en netværksmulighed, et uformelt og afslappende arrangement med indslag, der appellerer til både den faglige og humoristiske sans. Sidste år mødte flere end 100 privatansatte DM’ere op og fik kloge ord, gode grin og mange nye kontakter med hjem. Til nytårskuren 2012 kan du møde: Professor Holger Bech Nielsen, Niels Bohr Instituttet Professor Jesper Jespersen, RUC Karen Thisted og Huxi Bach, makkerparret fra P3’s program “Den Løse Kanon” Tid og sted DM Privat Nytårskur 2012 foregår i København 12. januar og i Aarhus 18. januar. Tilmelding Som privatansat medlem modtager du automatisk en invitation til nytårskuren i december måned, hvor du kan tilmelde dig og se hele programmet. Sæt allerede kryds i kalenderen nu.
“Rigtig godt arrangement, godt miks med humor og seriøse indslag”. Deltager på nytårskur 2011