DMPrivat032012

dm privat N R . 3

·

3 1 .

A U G U S T

2 0 1 2

Millioner på højkant Camilla Gregersen Frederik Dehlholm Nanna Bruun Øvrige kandidater Nye overenskomster S E K T O R E N F O R P R I V ATA N S AT T E

Gratis kurser og branchedage

3 4 6 8 10 11 12

Find din DM holder valg til Hovedbestyrelsen

kandidat

MAGISTERBLADET 13 · DM PRIVAT 03 · AUGUST 2012

2

af Carsten Lauge Pedersen

STEM! I sommer begyndte unge mennesker at strømme til fagforeningen HK Privat. Det var på en sørgelig, men ikke overra-

kan komme til orde og føle sig repræsenteret i DM. Derfor har vi et DM Privat, der kan sætte de privatansattes forhold på

skende baggrund. De dårlige arbejdsforhold på bagerierne Agnes Cupcake og Meyers Bageri havde fået stor eksponering

dagsordenen i DM’s hovedbestyrelse og dermed i hele DM.

i medierne. De unge ville ikke længere finde sig i det, og det smittede.

Privatansatte har typisk ganske varierende løn- og ansættelsesforhold sammenlignet med offentligt ansatte. De medlemmer, der stiller op til Hovedbestyrelsen for DM Privat, er

Netop dette er fagforeningens klassiske virke. At støtte medlemmerne, forbedre arbejds- og lønforhold og kæmpe for

privatansatte og kender til de udfordringer, der kan komme af at være privatansat. For eksempel problemer med at vedli-

ordentlige aftalemæssige forhold. Opgaven hører ikke kun fortiden til. Sidste år kæmpede Prosa for at beholde sin overenskomst, efter at arbejdsgiveren CSC havde lockoutet en del af Prosas medlemmer. Lige nu kæmper 3F på Vejlegården,

geholde sin værdi på arbejdsmarkedet, fordi efteruddannelse ofte er det, der først bliver skåret væk, når der skal spares. Eller mangel på indflydelse på sin egen arbejdssituation, fordi virksomheden ikke tager samarbejdet med medarbejderne

hvor restauratøren alt for nemt slap ud af en overenskomst

seriøst, eller store lønforskelle eller ulige løn eller mangel på

med 3F og samtidig væsentligt forringede sine medarbejderes løn- og arbejdstidsregler. Det er nok kun et spørgsmål om tid, før det et eller andet sted på arbejdsmarkedet bliver en akademisk overenskomst, der skal kæmpes for. Derfor er det vigtigt at have en stærk fagforening, der kan matche arbejds-

aftaler om arbejdsforhold etc. De forskellige kandidater har deres egne mærkesager, der tilsammen udgør, hvad DM Privat står for.

giverens styrke.

DM er din fagforening, hvor vi, det vil sige offentligt ansatte, privatansatte, freelancere, selvstændige og flere andre, i fællesskab bidrager til fagforeningens styrke. Sammen er vi

vedbestyrelse indflydelse på, hvilken politik DM skal føre, og hvordan dit medlemskontingent, foreningens midler og formue skal bruges. Det drejer sig om rigtig mange millioner kroner. Og det gør en forskel, at det i hovedbestyrelsen er privatansatte, der sætter privatansattes forhold på dagsorde-

stærke og kan øve indflydelse på såvel arbejdsforhold som på lovgivning.

nen. Vis, at du bakker op om din fagforening, at den er vedkommende, og at den skal have indflydelse.

DM er en fagforening, der samler magistre fra mange faglige områder, arbejdsforhold og ansættelsesområder. Derfor er

Stem til valget til DM’s hovedbestyrelse. Og vil du sikre, at de privatansattes forhold kommer på dagsordenen, så stem på

det også vigtigt, at medlemmerne fra forskellige områder

en kandidat fra DM Privatlisten.

DM Privat er sektorblad for privatansatte medlemmer af DM.

Redaktionssekretær: Lisbeth Ammitzbøll

Ansvarshavende redaktør: Carsten Lauge Pedersen

DM Privat har via sine listevalgte medlemmer af DM’s ho-

Næste nummer af DM Privat udkommer den 14. december 2012

MAGISTERBLADET 13 · DM PRIVAT 03 · AUGUST 2012

af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk

3

Millioner på højkant Vil du have indflydelse på 150 millioner kroner? Så brug din stemme, når DM holder valg til Hovedbestyrelsen.

LISTENS RESULTATER Privatansattes Liste har formuleret et valgprogram. Du kan se det på

DM omsatte sidste år for 148 millioner kroner. Næste år sniger omsætningen sig

gå til rådgivning af det enkelte medlem, eller skal der satses på en profil som politisk tæn-

sandsynligvis over 150 millioner kroner. Vil du være med til at bruge pengene? Så husk at

ketank? Hvad skal ind, hvad skal ud?

Stem og bestem. Måske vil du helst have

stemme, når DM i dette efterår holder valg til Hovedbestyrelsen.

DM’s penge bliver fordelt af DM’s hovedbe-

lidt af hvert.

Valget til DM’s hovedbestyrelse bliver annonceret i kommende numre af Magisterbla-

styrelse og repræsentantskab. Ved at bruge din stemmeret får du indflydelse på penge-

det med masser af info om producere og kronologi og alt det praktiske. I dette nummer

arbejdsvilkår til alle, selv om det

strømmen. Skal DM være en kamporganisation med røde faner, eller skal DM være et netværk for videbegærlige fagfolk? Skal pengene

af DM Privat kan du møde kandidaterne på Privatansattes Liste og få mere at vide om listens profiler og mærkesager.

– lobbyet via DM og AC for forbed-

dm.dk. Her skriver listen om de seneste to års arbejde: Vi har: – skabt og forbedret akademikeroverenskomster, der søger at sikre lønstigninger og gode er økonomiske nedgangstider. ringer af funktionærloven (for eksempel bedre sikring mod afskedigelser) for at sikre de mange, der er ansat uden overenskomster.

– lavet temanummer om løntilskudsordning og været blandt de

FLERE DM-MEDLEMMER ER PRIVATANSATTE

første til at rejse kritik af misbrug af ordningen.

– været synlige i arbejdskonflikter og støttet berørte medlemmer.

– været drivkraft i opstart af de nye faglige universer i DM.

5.060

2005

– iværksat forskningsprojekt om selvledelse og lavet vejledning om emnet til medlemmerne på dm.dk

6.098

2012

– udbredt mentorordningen til hele DM. – skabt nye platforme til vores med-

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

lemmer, hvor de kan netværke, eks. LinkedIn, Nytårskuren,

Antallet af privatansatte DM-medlemmer er vokset med 20 procent på bare syv år.

Facebook mv.

MAGISTERBLADET 13 · DM PRIVAT 03 · AUGUST 2012

4

af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk

CAMILLA GREGERSEN Camilla Gregersen er spidskandidat på DM Privatansattes Liste til valget til DM’s hovedbestyrelse.

Stærke faglige universer

Et åbent DM sikrer kvalitet

“I DM har vi et enormt potentiale for at bruge hinanden i faglige fællesskaber. Sammen udgør vi en kæmpe vidensbank. Fremover skal vi blive endnu bedre til at dele vores viden med hinanden, så DM bliver et naturligt forum for

“Kvaliteten i den faglige udvikling skal sikres på to måder. Det skal være lettere for medlemmerne selv at holde oplæg i DM’s lokaler, når der er en aktuel anledning, fordi de har den største specialviden inden for et fagom-

udvikling og udveksling af viden. Især for privatansatte, der ofte arbejder på små arbejds-

råde. Vi vil i DM Privat kæmpe for, at udviklingen af fagligheden bliver styret af med-

pladser, kan DM blive et vigtigt sted at mødes om fag og profession. I dag skal en fagforening også opleves som vedkommende, når

lemmerne, fordi det giver ejerskab og større engagement. DM skal være et åbent hus. Kvaliteten i den faglige udvikling skal også sikres

der ikke er problemer med løn og ansættelse.

Derfor skal vi styrke de faglige universer i DM,

gennem samarbejde med faglige selskaber. Vi er allerede godt i gang, og DM’s initiativ bli-

så det bliver lettere for det enkelte medlem at finde relevant fagligt indhold på tværs af arbejdspladser og jobfunktioner”.

ver positivt modtaget. Vi skal ikke konkurrere med de faglige selskaber, men vi skal bruge hinanden til at få større volumen, så vi bedre kan imødekomme det enkelte medlems behov for udvikling af faglig identitet og udveksling af ny viden med fagfæller”.

Kandidater på Privatansattes Liste vil

videreudvikle de faglige universer i DM og skabe flere fagligt relevante fyraftensmøder. bekæmpe udnyttelse af ledige medlemmer og skabe bedre vilkår for freelancere og nye selvstændige.

MAGISTERBLADET 13 · DM PRIVAT 03 · AUGUST 2012

5

SYV FAGLIGE UNIVERSER

Mærkesager: Fokus på faglighed i DM og bedre vilkår for ledige.

Med to millioner kroner over to år satser DM på at skabe flere tilbud med fagligt indhold. Indsatsen er beskrevet på dm.dk og organiseret i syv universer.

Administration, organisation og politik Miljø og kultur Naturvidenskab og teknik It Kommunikation og sprog Kultur og sundhed Uddannelse, didaktik og

Camilla Gregersen er ansat i it-fagforeningen Prosa, hvor hun arbejder som ledelseskonsulent. I Prosa er Camilla Gregersen tillidsrepræsentant for omkring 20 kolleger, der har akademisk, faglært eller ufaglært baggrund.

forskning.

SAMARBEJDE MED FAGLIGE SELSKABER DM samarbejder med en række selskaber og foreninger for at skabe flere og bedre tilbud til DM’s medlemmer. Her er et udvalg: Biokemisk Forening Dansk Botanisk Forening

Nej til misbrug af ledige

Bedre vilkår for freelancere og selvstændige

Dansk Evalueringsselskab

“Den høje dimittendledighed er en af de største udfordringer på arbejdsmarkedet. Vi ved, at nyuddannede ledige er i fare for at blive permanent ledige, hvilket vil være en katastrofe for den enkelte og et stort spild for samfundet.

“Vilkårene for ledige, der vil være selvstændige eller freelancere, er ekstremt dårlige.

Som lovgivningen er skruet sammen i dag, udgør den en barriere for mennesker, der har mod på at bruge deres dygtighed og engage-

Dansk Filosofisk Selskab

Vi går kraftigt ind for indslusning, private løntilskudsjob, trainee, videnpiloter og lignende

ment til selv at skabe et arbejdsliv. Som selvstændig kan man for eksempel ikke få dag-

ordninger, hvor arbejdsgivere og ledige kan se hinanden an på generelt rimelige vilkår. Men selv en tårnhøj ledighed kan ikke retfærdiggø-

penge, selv om enhver ved, at det tager tid at starte en virksomhed op og gøre den rentabel. Tilsvarende har freelancere brug for et

re misbrug af de lediges arbejdskraft. Derfor er vi imod offentlige løntilskudsjob, hvor lønnen

sikkerhedsnet i form af dagpenge i den første tid. I dag er dagpengesystemet for uflek-

er på niveau med dagpenge, og hvor vi har en begrundet mistanke om, at løntilskudsjobbene koster faste stillinger. Offentlige løntilskuds-

sibelt. A-kassen skal typisk omregne en freelancers indtægt til en meget lav timeløn, der slet ikke svarer til en akademikerløn. Vi ac-

job undergraver det ordinære arbejdsmarked og dermed de lediges muligheder for at få et

cepterer modregning af timer, men det skal ske på præmisser, som svarer til vilkårene på

job på normale vilkår. Derfor vil vi arbejde på at afskaffe ordningen”.

arbejdsmarkedet og til en normal akademisk timeløn”.

Dansk Fysisk Selskab af 1972 Dansk Mikrobiologisk Selskab Dansk Projektledelse Det Pædagogiske Selskab af 1820 Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder Modersmål-Selskabet Musikterapeuternes Landsklub Special Interest Group on Computer Human Interaction.

KUN HVER TREDJE FÅR JOB

Kun en ud af tre ledige medlemmer af Magistrenes A-kasse er selvforsørgende, et år efter at

OFFENTLIGT LØNTILSKUDSJOB FORLÆNGER LEDIGHED

de har afsluttet et løntilskudsjob i det offentlige. I private virksomheder er succesraten

Et løntilskudsjob i det offentlige forlænger ledighedsperioden, viser en undersøgelse fra sid-

lidt højere. Her gælder det hver

ste år. I dag er næsten 900 medlemmer af Magistrenes A-kasse i offentligt løntilskudsjob. Det

anden ledige. Det viser tal fra

er dobbelt så mange som for fem år siden.

2010.

MAGISTERBLADET 13 · DM PRIVAT 03 · AUGUST 2012

6

af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk

FREDERIK DEHLHOLM Frederik Dehlholm er kandidat nummer to på Privatansattes Liste til valget til DM’s hovedbestyrelse.

Stærke klubber

Flere kollektive aftaler

“DM’s medlemmer er en succes på det private arbejdsmarked. Det, at vi bliver flere og flere privatansatte, øger vores mulighed for at organisere os lokalt. Vi skal arbejde på at danne klubber på flere arbejdspladser sam-

“Vi skal i DM hjælpe medlemmerne til at indgå kollektive aftaler med arbejdsgiverne og på den måde sikre gode løn- og ansættelsesforhold. Aftalerne kan være små og specifikke aftaler, der regulerer medarbejdernes lønfor-

men med andre akademikere. Vi kan gennem aftaler med ledelsen opnå bedre kollektive

hold eller ferieregler eller noget tredje, men det kan også være en egentlig overenskomst.

løn- og ansættelsesforhold og dermed styrke den enkeltes position. Med en akademikerklub er man gennem lovgivning sikret en

En overenskomst behøver ikke at være stor og indviklet. Det bestemmer ledelse og medarbejdere selv. En kollektiv aftale er en enkel

informations- og høringsret i forhold til ledelsens planer for virksomheden. Især i den

måde til at sikre en vis retfærdighed og ensartethed i medarbejdernes vilkår, også når der

aktuelle økonomiske krise, hvor offshoring og outsourcing breder sig, er det vigtigt, at man også som akademisk medarbejdergruppe kan

en dag kommer en ny ledelse. Med en overenskomst kan man desuden vælge en tillidsrepræsentant, der kan forhandle med ledel-

beskytte sine løn- og ansættelsesvilkår. Akademikerklubber kan samtidig styrke de fag-

sen i fælles anliggender eller for en kollega”.

lige og sociale fællesskaber på arbejdspladsen, både blandt akademikere indbyrdes og i forhold til andre faggrupper”.

Kandidater på Privatansattes Liste vil

arbejde for gode løn- og ansættelsesvilkår via lovgivning, for eksempel funktionærloven. styrke kollektive aftaler på arbejdspladsen og rådgivning af det enkelte DM-medlem.

MAGISTERBLADET 13 · DM PRIVAT 03 · AUGUST 2012

7

Mærkesager: Bedre løn- og ansættelsesforhold gennem lovgivning, kollektive aftaler og individuel rådgivning.

DM PÅ ARBEJDSPLADSEN

DM er part i 65 overenskomster med private virksomheder. På mange virksomheder er det en DM’er, der er tillidsrepræsentant for alle akademiske medarbejdere. Tillidsrepræsentanter er DM’s rygrad. De varetager kollegernes interesser på

Frederik Dehlholm er systemkonsulent på CSC Danmark A/S. Han er specialist i it-systemers brugervenlighed. På CSC Danmark er Frederik Dehlholm tillidsrepræsentant for omkring 200 akademikere, der er samlet i akademikerklubben.

arbejdspladserne i hverdagen, og de forhandler om generelle lønstigninger, arbejdstid, tid til uddannelse og meget mere.

De støtter kolleger, hvis der for eksempel opstår problemer med overarbejde, eller en medarbejder er truet af fyring.

DANSK FUNKTIONÆRLOV GIVER RINGE BESKYTTELSE Bedre beskyttelse gennem lovgivning

Hjælp til den enkelte

I Danmark udløser det 0 kroner

“Funktionærloven er forældet, og vi vil i DM Privat arbejde for, at den bliver ændret og forbedret. Mange DM-medlemmer arbejder på virksomheder, hvor de er den eneste akademiker eller måske arbejder sammen med

“Mange privatansatte DM-medlemmer arbejder i små og mellemstore virksomheder uden klubber og kollektive aftaler og står ret alene, hvis de løber ind i problemer med ledelsen.

Derfor er det afgørende, at DM fortsat kan

i erstatning, hvis en funktio-

nogle få akademiske kolleger. De står ofte uden beskyttelse fra en kollektiv aftale og

yde god rådgivning til det enkelte medlem i forhold til ansættelse, lønforhandling, ar-

store bøder i lignende sager. I

er henvist til, at funktionærloven beskytter dem. Det gør loven ikke i tilstrækkelig grad i dag. Det er for eksempel alt for billigt at fyre

bejdstid, og hvis der er optræk til fyring eller andre problemer. Det er en kerneopgave for en fagforening at oplyse det enkelte medlem

demikere ansat i private virk-

folk. Vi vil arbejde for, at en revideret funktionærlov giver større tryghed i ansættelsen, 12

om rettigheder og muligheder, og på det område skal DM fortsat være en stærk og viden-

sager om fyring har de kun den

ugers øremærket barsel til kvinders partnere og en sikring af ytringsfriheden også for privatansatte. Vi har som samfund brug for, at

de organisation, der om nødvendigt kan og vil tage en sag til domstolene for at forsvare et medlems rettigheder”.

ven giver.

privatansattes ytringsfrihed bliver reel, og at privatansatte får en bedre beskyttelse i loven

nær bliver udsat for en usaglig afskedigelse inden for det første år af ansættelsen. Både i Sverige og Norge får arbejdsgiverne Danmark er omkring 70.000 akasomheder uden at være dækket af en kollektiv overenskomst. I beskyttelse, som funktionærlo-

3.800 MEDLEMMER FIK HJÆLP

til at ytre sig om kontroversielle forhold”.

Sidste år henvendte 3.800 medlemmer sig til DM for at få hjælp til arbejdslivet. Tre ud af fire

4 MILLIONER I ERSTATNING

havde brug for råd i forbindelse med deres ansættelse eller løn, mens hvert fjerde medlem

DM måtte sidste år gå i retten i 43 tilfælde på vegne af enkelte medlemmer, der var blevet

havde problemer med afskedi-

skidt behandlet af deres arbejdsgiver. De afsluttede sager indbragte 4 millioner kroner til de

gelse, stress eller sygdom eller

berørte medlemmer. De modtog mellem 5.000 og 800.000 kroner.

barsel.

MAGISTERBLADET 13 · DM PRIVAT 03 · AUGUST 2012

8

af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk

NANNA BRUUN Nanna Bruun er tredje kandidat på Privatansattes Liste til valget til DM’s hovedbestyrelse.

Kandidater på Privatansattes Liste vil

Lige løn til mænd og kvinder

Øremærket barsel

“Forskellen på mænds og kvinders løn er urimelig stor. Der er mange delforklaringer på den ulige løn, for eksempel forskelle i uddannelse, karrierevalg og fordeling af barsel, men det bliver lønforskellen ikke mere retfærdig

“Mange mænd vil gerne tage deres del af barslen, men de støder på alt for mange barrierer. En af dem af økonomien. I dag går en familie typisk glip af en højere indtægt, når manden går på barsel. Derfor mener vi i DM

af. DM Privat vil modvirke diskrimination og arbejde for ligestilling, og som fagforening er

Privat, at økonomien skal bringes i orden.

Barselsreglerne bør ændres, så 12 ugers bar-

det naturligt at se på lønforholdene. Vi kan se af DM’s lønstatistik for privatansatte, at der selv inden for hovedområderne er alt for

sel bliver øremærket kvindens partner, og de 12 uger bør være med fuld lønkompensation.

Tilsvarende bør man hæve loftet for den re-

store lønforskelle. For eksempel tjener en kvindelig cand.mag. i gennemsnit 17 procent

fusion, som arbejdsgiverne får. En anden barriere er kulturel. I mange virksomheder er det

mindre end en mandlig cand.mag. En væsentlig forklaring på lønforskellen er, at kvinder tager størstedelen af barslen, og at det sæt-

stadig vanskeligt for en mand at tage barsel i længere tid. Med 12 ugers øremærket barsel til manden vil kulturen ændre sig på arbejds-

ter dem tilbage økonomisk og karrieremæssigt. Derfor ønsker vi en lovændring, så 12

pladsen. På længere sigt vil det også bidrage til mindre lønforskelle mellem mænd og kvin-

uger af barslen bliver øremærket til kvindens partner”.

der, da det tit er barslerne, der bremser kvinders løn- og karriereudvikling”.

fastholde fokus på ligeløn og ligestilling og gennem lovgivning sikre 12 ugers lønnet barselsorlov til partnere til gravide. sikre balance mellem arbejde og fritid og beskytte stressramte mod fyring.

MAGISTERBLADET 13 · DM PRIVAT 03 · AUGUST 2012

9

ULIGE LØN

Forskellen mellem mænd og kvinders løn er markant, også blandt DM’s medlemmer. DM’s

Mærkesager: Ligestilling og balance mellem arbejde og fritid.

seneste lønstatistik afslører, at privatansatte mænd i gennemsnit tjener 10 procent mere end privatansatte kvinder med samme kandidatår. Lønforskellen slår også igennem på pensionen. Hen over et arbejdsliv bliver forskellen markant på mænds og kvinders pensionsdepoter.

DYR BARSELSORLOV

Hver anden privatansatte mandlige DM-medlem får kun løn i

Nanna Bruun er project quality manager på NNE Pharmaplan A/S og arbejder med kvalitetsstyring. På NNE Pharmaplan er Nanna Bruun kontaktperson og fungerer som tillidsrepræsentant og bisidder for mellem 300 og 400 akademikere.

to uger under barselsorlov. Det viser en undersøgelse fra 2010 blandt DM’s privatansatte medlemmer. Virksomheden betaler dermed kun løn i det antal uger, som ifølge loven er øremærket til mænd. Hver anden DM-mand må enten undvære lønnen eller gå på dagpenge, hvis han vil have barselsorlov i mere end to uger.

STRESS ER STRUKTUREL

Balance mellem arbejde og fritid

Beskyt stressramte

“Vi vil ikke være med at sætte arbejdstiden op. Akademikere har i forvejen lange arbejdsuger, og mange er ramt af stress. Vi vil i DM Privat kæmpe for, at lovgivere og arbejdsgivere tager stress meget mere alvorligt. Vi sav-

“Hver femte danske lønmodtager, der bliver ramt af stress, bliver efterfølgende afskediget. Det er jo helt urimeligt, at man først arbejder så hårdt, at man bliver syg, og derefter bliver fyret. Stress er strukturelt betinget og

ner lovgivning, der tager højde for, at stress er et fundamentalt samfundsmæssigt pro-

handler om, hvordan arbejdet er organiseret.

I stedet for at gøre stress til et individuelt og

DM’s medlemmer kan sagtens

blem. Stress handler om vilkårene for arbejdets udførelse og om balance mellem arbejde og fritid. I den forbindelse bør man se mere

personligt problem bør man se på de objektive forhold bag den voldsomme udvikling i antallet af stresstilfælde”.

stress, hvis forandringerne

Stress hænger sammen med dårlig ledelse, viser en CASAundersøgelse fra 2010 blandt DM’s privatansatte medlemmer. håndtere forandring uden handler om skiftende opgaver, skiftende grupper og opgaver,

kritisk på arbejdsgivernes høje krav til medarbejdernes fleksibilitet. Vi går ind for fleksible

der er nye og ligger uden for

løsninger, men man kan også blive for fleksibel som medarbejder, så man til sidst aldrig har rigtig fri”.

forandringer svækker derimod

fagområdet. Organisatoriske virksomhedens sociale kapital, fordi medarbejderne undervejs i processen mister tillid til ledelsen, oplever flere uretfærdigheder og får færre muligheder for at samarbejde. Ifølge CASA-undersøgelsen er lav

LANG ARBEJDSUGE

social kapital i en virksomhed forbundet med høj forekomst af stress. Når et DM-medlem bliver

Privatansatte DM-medlemmer arbejder mere end 37 timer om ugen. En undersøgelse fra

syg af stress, peger pilen derfor

sidste efterår viser, at DM’s fuldtidsansatte medlemmer i gennemsnit arbejder over 40 timer

på virksomhedens ledelse og på

om ugen inklusive frokost og overarbejde. DM’s mænd arbejder i gennemsnit 40,8 timer, mens

ledelsens dårlige håndtering af

kvinderne i gennemsnit arbejder 40,4 timer.

organisatorisk forandring.

MAGISTERBLADET 13 · DM PRIVAT 03 · AUGUST 2012

10

9.

12.

Camilla Torp Olsen arbejder som programkoordinator hos SOS Børnebyerne. Camilla er TR

Poul Kattler er udstillingsudvikler på Experimentarium. Han er medlem af sektor-

for en medarbejdergruppe med blandet faglig baggrund.

bestyrelsen for privatansatte magistre samt tillidsmand og klubformand for AC-klubben på Experimentarium.

Foto: Henrik Petit

Foto: Henrik Petit

Ti kandidater stiller op for Privatansattes Liste på pladserne 4 til 13. De er:

6.

Majbrit Søgaard er vejrvært på TV 2 Vejret og STV Production.

Foto: Henrik Petit

Øvrige kandidater på Privatansattes Liste

4. Katja Sønder Tuxen

7. Jan Bardino

10. Helge Mogensen

13. Ann-Britt Kvernrød

i DR Nyheder, hvor hun er forsideredigerende og reporter på dr.dk.

for akademikerklubben i TDC, TR og medarbejdervalgt medlem af

der Danmarks Idræts-Forbund.

delingen i Kræftens Bekæmpelse.

Hun arbejder primært med scree-

Hun er formand for magistergruppen i DR.

TDC’s AS-bestyrelse.

er ansat som programmedarbejder

er ansat i TDC’s it-afdeling. Han er formand

5. Charlotte Kjærholm Pe- 8. Uffe Stougaard dersen er ledig og arbejder freelance med kommunikation og er medlem af DM’s NOVA-netværk.

er projektleder i CSC Scandihealth i Aarhus. Han er klubformand og TR for akademikerklub samt medlem af SU i CSC Scandihealth.

er faglig leder i 6 specialforbund un-

er

projektleder i forebyggelsesaf-

ning for livmoderhalskræft og brystkræft. Hun er TR for kolleger med forskellig faglig baggrund.

11. Pernille Christensen er engelskredaktør på forlaget Alinea, en del af Lindhardt og

Ringhof. Hun er DM’s kontaktperson på forlaget.

MAGISTERBLADET 13 · DM PRIVAT 03 · AUGUST 2012

11

JA TIL FORNYELSE AF OVERENSKOMST DR

POST DANMARK A/S

Omkring 130 DM-medlemmer i DR har fået fornyet overenskomsten efter hårde forhandlinger mellem DM og DR’s ledelse. Resultaterne

Omkring 350 akademikere ansat i Post Danmark har fået fornyet overenskomsten for to år.

gælder i to år.

Minimum 1,3 % lønstigning årligt.

Lønnen stiger 2,55 procent. 2,2 procent er generel lønstigning.

En pulje penge er reserveret til forbedring af det sidste trin på løn-

Medarbejdere, som er syge på en feriefridag, har ret til en erstatningsferiefridag.

Ved afskedigelser skal TR eller organisationen orienteres, inden hø-

skalaen.

Barsels- og forældreorlov bliver mere fleksibel.

Afskedigelser i forbindelse med omstrukturering udløser ret til

ringsskrivelsen afsendes.

Ved tilbagevenden efter længere fravær tilbydes medarbejderen en

outplacementforløb, hurtigst mulig fritstilling samt udbetaling af eventuel afspadsering.

udviklingssamtale.

RED BARNET Næsten 60 akademikere i Red Barnet har fået nye vilkår for løn og ansættelse med assistance fra DM. Aftalen afværgede et strejkevarsel, der var udbredt stemning for i organisationens AC-klub.

Lønnen stiger 3,5 procent over to år.

Ferietillæg stiger med 0,9 procent med virkning fra 2012.

Hvis lønniveauet i staten afviger fra 3,5 procent, reguleres lønnen i Red Barnet til næste år.

Red Barnets brug af tidsbegrænsede stillinger bliver kortlagt og vurderet i forhold til omfang, årsager og hensigtsmæssighed.

TDC A/S Forligsmanden måtte på banen, før TDC’s ledelse og de akademiske fagforeninger kunne forny overenskomsten for TDC’s akademikere.

Den nye overenskomst gælder i to år.

Garanti for en samlet lønregulering på mindst 1,1 procent i 2012.

Til sammenligning var der i 2011 aftalt med garanti på 1,85 procent, mens resultatet blev 2,80 procent.

SCHULTZ INFORMATION Forringelser af lønskalaen kan ramme lønnen for nyansatte. Til gengæld er den samlede lønstigning i lønsummen pæn for akademikerne på Schultz Information.

Puljen til individuelle lønstigninger stiger 4 procent over to år.

En yderligere pulje er sat af til resultatløn.

RØDE KORS DM’s medlemmer har sammen med andre akademikere i Røde Kors’ hovedkontor fået fornyet overenskomsten. lønnen stiger 3,5 procent.

1,7 procent af lønstigningen går til generel regulering, og ferietillægget forhøjes med 0,5 procent med virkning fra april i år.

Rejsetids- og overarbejdsregler er forbedret. Værdien svarer til 0,5 procent af lønsummen.

Der er afsat en pulje på op til 0,8 procent til individuelle tillæg til udbetaling i 2012.

Lønudvikling sker ved individuel forhandling og regulering.

Regulering af de fleste af overenskomstens satser, dvs. mindsteløn ved ansættelser og efter 3 års ansættelse, hjemmevagtstillæg og udstationeringstillæg.

Mere fleksibel forældreorlov for fædre.

FAGLIGT INTERNATIONALT CENTER

Højere godtgørelse, hvis en menig medarbejder med mindst 12 års anciennitet siges op uden forudgående varsel.

Længere opsigelsesvarsel for tidligere og nuværende tillidsrepræsentanter med mindst 12 års anciennitet.

Ubrugte feriefridage kan spares op.

Lønningerne stiger med i alt 6,2 procent over to år.

Pensionsprocenten øges med 1 procent.

Akademikerne i Fagligt Internationalt Center har med DM’s hjælp fået fornyet deres overenskomst med centrets ledelse. De vigtigste resultater:

MAGISTERBLADET 13 · DM PRIVAT 03 · AUGUST 2012

12

Gratis møder, kurser og branchedage for privatansatte KVINDER OG FORHANDLING

FORHANDLINGSTEKNIK

Lær at bruge dig selv og dine styrker som kvinde, når du forhand-

Bliv en bedre forhandler. På DM’s kursus i forhandlingsteknik får

ler. Lær også at håndtere dine udfordringer, så du opnår et godt resultat. Kurset i forhandling

du indsigt i forskellige typer forhandlinger. Du vil blive mere tryg i rollen som forhandler og opnår

foregår i Aarhus og København i september og oktober.

bedre resultater. Stikord: Interessebaseret forhandlingsteknik, argumenter, spørgeteknik, troværdighed og tillid. Forløbet er delt op i to moduler. Begge moduler bliver tilbudt i Aarhus og København. I København er 1. modul

BRANCHEMØDE: IDRÆTSORGANISATIONER Idrættens verden er fuld af akademikere, men de arbejder spredt over hele landet og er fordelt på forskellige organisationer og specialforbund. Nu er chancen der for at mødes og tale om at være professionel i en frivillighedskultur. Mødet holdes efter arbejde i København den 24. september og i Aarhus den 2. oktober.

dog afviklet

MÅ VI FÅ DIN ADRESSE? DM Privat savner e-mail adresse på hvert fjerde medlem. Har vi din? På DM.dk kan du tjekke, om vi har din rigtige e-mail.

Den står på “Min Side”. Hvis din adresse fungerer, kan du bidrage til årets lønstatistik og til andre undersøgelser. Jo flere informationer DM får, jo bedre service kan foreningen give tilbage. DM får ingen oplysninger fra CPR-registret eller andre registre. Vi ved kun det, du selv fortæller os.

BRANCHEMØDE: NGO’ER

HVAD MED DIN PENSION? Kattemad eller kaviar? Hvad skal du leve af, når du bliver gammel?

Kom til fyraftensmøde om din pension. Timerne er godt givet ud. Skal du overhovedet have en pensionsordning? Er den, du har, god nok? På mødet vil en privatøkonomisk rådgiver komme og fortælle om forskellige typer pension, og hvordan de spiller sammen med offentlige ydelser som efterløn og folkepension. Mødet hedder “Hvad med pension?” og bliver holdt i Aarhus den 25. oktober og i København den 29. oktober.

Du tilmelder dig på www.dm.dk/kalender

Kom og vær med, når DM tager pulsen på NGO-branchen. Du bliver klogere på din rolle, og du får udvidet dit netværk. Emner på mødet: Fra NGO til minister.

Interessevaretagelse i en krisetid.

Ildsjæle kan også brænde ud.

At være professionel i en frivillighedskultur.

Mødet holdes 3. september efter fyraften i København.

LØNSTATISTIK PÅ VEJ Forhandler du selv din løn? Så kender du behovet for at få kontant information om lønniveau og brancher. Især når din chef lige inden jeres forhandling forklarer, at du er “lønførende” eller “ligger ganske højt”, eller påstår, at “lønnen er stagneret i vores branche”.

Sandt eller falsk? Svaret får du i DM’s lønstatistik. Den bygger på DM-medlemmers egne oplysninger. Derfor er den kun så god, som du og andre medlemmer gør den. Du modtager snart en mail med et link til årets lønstatistik. Følg det, og udfyld skemaet. Du hjælper andre privatansatte DM-medlemmer med værdifuld viden.