DMPrivat032011

dm privat N R . 3

·

0 2 .

S E P T E M B E R

2 0 1 1

3 DM var solidarisk 7 Udenlandsk kapital udfordrer dansk fagbevægelse 8 Hjælp en kollega 10 Er din arbejdsplads Danmarks bedste? 11 Kurser for dig 12 CSC-konflikt afslører brutal virkelighed

S E K T O R E N F O R P R I V ATA N S AT T E

Gik fra DJØF til DM ”CSC-konflikten flyttede mig”, side 6

MAGISTERBLADET 13 · DM PRIVAT 03 · SEPTEMBER 2011

2

Af Frederik Nissen, DM Privats bestyrelse

STORMVARSEL?

Hvad vi kan lære af CSC-konflikten Dette temanummer af DM Privat ser tilbage på CSC-konflikten, hvor PROSA satte hårdt mod hårdt i overenskomstfor-

været overdreven. Rettens fortolkninger af konfliktsituationen gik sjældent PROSAs vej, og især bortfaldet af en over-

handlingerne. Og tabte. DM støttede PROSA med næsten en halv million kroner og begrundede støtten således: “Et nederlag til PROSA i den igangværende konflikt med it-virksomhe-

enskomst med en fredsaftale, der endnu ikke var udløbet, må anses for at være bemærkelsesværdig. Desuden udviste Arbejdsretten sendrægtighed, når en dom hastede for PROSA.

den CSC vil have store negative konsekvenser for videreførelsen af den akademiker-overenskomst, der udløber 1. marts

Intet i den arbejdsretslige proces må herefter tages for givet.

2012”.

Kan vi lære noget af PROSAs nederlag? Hvad var udslagsgi-

Og det må solidariteten heller ikke. Solidariteten inden for fagbevægelsen har været stærk, men ikke stærk nok. Over for PROSA har især HK opført sig mildt sagt ejendommeligt. En

vende for, at PROSA-medlemmerne til slut måtte acceptere en HK-overenskomst på langt ringere vilkår? Der synes at være

indledende støtte blev trukket tilbage og efterfulgt af intens faglig tavshed (fra alle LO-forbund), indtil HK igen melder

både generelle tendenser og specifikke momenter i hændelsesforløbet.

Konfliktens globale/internationale islæt kan man ikke kom-

sig på banen med nye overenskomster til de slagne PROSAmedlemmer. Om disse sprækker i solidariteten handler om tidsånd, gammelt nag eller egoisme: De har været ganske udslagsgivende for konfliktens udfald.

me uden om: CSC er en udenlandsk ejet virksomhed, der ikke har rødderne plantet i den danske arbejdsmarkedsmodel. For CSC er kamppladsen hele verden, og kampmidlerne internationale: Diktater, lockout, skruebrækkeri og flytning af arbejdsopgaver til udlandet. Samt ressourcer til at føre en langstrakt

Hvordan skal vi specifikt vurdere CSC-konflikten: Et hændeligt nederlag indlejret i en unik kontekst eller et “wake up call” til hele fagbevægelsen? I bladet er arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen ikke i tvivl. Der kommer mere fra

kamp og en uortodoks læsning af indgåede (freds)aftaler. Itgiganten CSC har sat det danske forhandlingssystem under stort pres.

Flydende fra globaliseringstendenser til de hjemlige strøm-

samme skuffe. DM bør ruste sig til en tid, hvor andedammens spilleregler ikke længere gælder, og hvor der skal ageres i en pøl uden antydning af at være “i samme båd”. Og hvor en kynisk arbejdsgiver-jonglering med skæbner vil være en del af tilspidsningen.

ninger, hvor tilliden til det arbejdsretslige system nok har

DM Privat er sektorblad for privatansatte medlemmer af DM.

Ansvarshavende redaktør: Frederik Nissen

Redaktionssekretær: Lisbeth Ammitzbøll Forsidefoto: Henrik Petit

Næste nummer af DM Privat udkommer 18. november 2011

MAGISTERBLADET 13 · DM PRIVAT 03 · SEPTEMBER 2011

Af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk · foto: Stefan Kai Nielsen

3

CSC-konflikt afslører brutal virkelighed Langvarig. Nådesløs. Tabt. PROSAs kamp for sine medlemmer på CSC Danmark sluttede i sommer. Nederlaget er erkendt. Sårene bløder stadig. “Den type konflikter bliver hyppigere”, spår ekspert.

To års forhandlinger, fire måneders konflikt, to domme i Arbejdsretten, lockout af 120

“Rigtig mange af os har det ad Pommern til”, siger chefkonsulent Lotte Mikkelsen,

har vi kunnet regne med, at vores lange opsigelsesvarsler gjorde arbejdsgiverne interes-

it-specialister, bortvisning af tillidsfolk, 330 PROSA-medlemmer i strejke.

PROSA-medlem og medarbejderrepræsentant i bestyrelsen for CSC Danmark.

serede i at opkvalificere arbejdskraften og holde arbejdet i Danmark. Nu venter vi på den

Resultat? Længere arbejdstid, lavere løn, kortere opsigelsesfrister.

Konflikten på CSC Danmark A/S er slut.

“Vi går rundt i et tomrum. Alt det, vi som medarbejdergruppe har sloges for, er væk.

Det gælder fratrædelse, seniorordning, ekstra

nye fyringsrunde”.

Ikke alle venter. En håndfuld systemarkitekter har valgt at tage deres attraktive kom-

fridage og aftalerne om uddannelse. Hidtil

petencer med over i andre virksomheder.

Sådan set.

Sol i maj under demonstration for PROSA-folk på CSC Danmark A/S. Senere fulgte nederlaget.

MAGISTERBLADET 13 · DM PRIVAT 03 · SEPTEMBER 2011

4

“I takt med at flere og flere danske virksomheder bliver overtaget af udenlandsk kapital, vil den type konflikter blive hyppigere”.

Professor Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker

Psykologiske lussinger Under ledelsens lockout blev adskillige medarbejdere bortvist. De reagerede med en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse på,

model med forhandlinger og overenskomster.

I dag ved vi, at en hvilken som helst arbejdsgiver kan starte en lillebitte konflikt og en begrænset lockout og slippe af med en over-

“Folk prøver at udføre deres arbejde bedst muligt, men gnisten er væk. Det er mit indtryk”.

at de skulle oplære vikarer, der kunne overtage arbejdet. Da Arbejdsretten senere afgjorde, at kravet om oplæring var ulovligt, blev resultatet ikke, at de bortviste medarbejdere

enskomst. Det har i sig selv været et chok for mange”, tilføjer hun.

Dertil kommer den psykologiske lussing for de 120 medarbejdere, der blev lockoutet.

Udenlandsk kapital jagter profit

blev genansat, og vikarerne røg ud. Tværtimod. Vikarerne blev. Medarbejderne er sta-

“Vi har været en arbejdsplads præget af et enormt engagement og en tårnhøj ansvarsfø-

Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmar-

dig ikke genansat i fuldt omfang.

“Det føler mange er en uretfærdighed”, siger Lotte Mikkelsen.

Da Arbejdsretten i slutningen af juni lagde

lelse over for produktet og kunderne. Folk har ligget syge i deres seng med feber og alligevel knoklet for at overholde en deadline. De har følt sig betydningsfulde og værdsatte og haft

konflikten død ved at frigøre CSC fra to ud af

betroede opgaver. Pludselig stod de på gaden

tre overenskomster med PROSA, blev tilliden til rettens neutralitet endnu mindre.

“Vi er jo ganske almindelige lønmodtagere, der er opdraget med en vis tro på den danske

og var dem, som ledelsen kunne undvære”, forklarer Lotte Mikkelsen.

Hun forudser, at en normal hverdag er langt væk.

2009

2010

2011 JANUAR

FEBRUAR

MARTS

CSC’s ledelse kræver

CSC’s ledelse og

Januar CSC stil-

8. februar

24. marts

11. april

forringelser af

PROSA forhandler i

ler nye og meget

Forhandlinger i

Arbejdsretten

Forhandlingerne

overenskomsten

flere omgange, men

radikale krav om

Forligsinstitutionen

afgør foreløbigt, at 5

bryder sammen trods

mellem CSC Danmark

kan ikke blive enige.

forringelser af

ender uden enighed.

PROSA-medlemmer

tilbud fra PROSA og

kan strejke, og CSC

Akademikerklubben

CSC-ledelsens fremfærd vil blive mere og mere almindelig på det danske arbejdsmarked. Den har sin egen logik, mener professor kedsforskning på Aalborg Universitet.

“I takt med at flere og flere danske virksomheder bliver overtaget af udenlandsk kapital, vil den type konflikter blive hyppigere. CSC-konflikten er et signal om ændrede betingelser. Der er sket en udvikling af teknologi, arbejdskraft og globalisering, hvor stadig flere arbejdsopgaver vil flytte ud. Vi har ikke længere et beskyttet dansk arbejdsmarked. De nye ledelser, som bliver sat ind, når en

APRIL

A/S og it-fagforenin-

overenskomsten.

gen PROSA. Parterne

Ifølge PROSA kræver

9. februar

skal tage 4 lockout-

om væsentlige bespa-

udveksler generelle

ledelsen nu lønned-

CSC’s lockout træder

ede PROSA-medlem-

relser for CSC.

konfliktvarsler. For-

gang på 10 pct. samt

i kraft for 120 PROSA-

mer tilbage, mens

ligsmanden træder til.

yderligere forringel-

medlemmer.

CSC og PROSA må gå

13. april

i dialog om de øvrige,

En gruppe med-

11. februar

som er lockoutet el-

arbejdere i CSC’s

24. januar

PROSA varsler strejke

ler varslet i strejke.

kundegruppe nedlæg-

CSC varsler lockout

for 49 medlemmer.

af flere end 130

CSC mener, at kun et

30. marts

strejke. De vil ikke

PROSA-medlemmer.

fåtal af disse lovligt

PROSA og Akademi-

længere arbejde un-

kan strejke, og sender

kerklubben forhand-

der psykisk pres med

sagen i Arbejdsretten.

ler i fællesskab med

at oplære nyansatte,

CSC om en forringet

som de oplever som

tryghedsaftale.

strejkebrydere.

ser til 20 pct.

ger arbejdet i ulovlig

18.-28. april CSC svarer igen med fyringer af de ulovligt strejkende.

MAGISTERBLADET 13 · DM PRIVAT 03 · SEPTEMBER 2011

5

“I CSC-konflikten var det tydeligt, at fredsaftalen var katastrofal for os”.

Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA

dansk virksomhed bliver fusioneret eller købt op, vil have profit og øget profit”, siger Henning Jørgensen.

Alene i første kvartal i år blev 16 danske virksomheder overtaget af udenlandsk kapital.

“De nye ledelser har ikke meget til fælles med den lidt runde danske kapitalist, der re-

“Folk prøver at udføre deres arbejde bedst muligt, men gnisten er væk. Det er mit indtryk”.

Lotte Mikkelsen, medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen i CSC Danmark A/S

spekterer spillereglerne i den danske model, og som er opvokset i en tradition for forhandling, samarbejde og konsensus. De nye ledelser vil have aftaler, som er virksomhedsbaserede, individuelle og dermed uden opbakning fra et fagretligt og politisk system. Og hvis fagforeningerne ikke snart finder en model for analyse, strategi og handling, der kan hamle op med den nye type ledelser, så vil ledelserne tage hver enkelt lille fagforening og banke dem ned én for én”.

MAJ

Fredsaftale blev katastrofal Med til den danske tradition for forhandling hører de såkaldte fredsaftaler, som sikrer, at vitale opgaver ikke bliver ramt af arbejdskamp fra den ene dag til den anden. I CSC gælder det for eksempel opgaver for CPR-registret, SKAT og politi.

“I CSC-konflikten var det tydeligt, at fredsaftalen var katastrofal for os”, siger næstformand i PROSA Hanne Lykke Jespersen.

“Arbejdsgiverne brugte de tre måneder til at forberede en optrapning af konflikten og ansatte blandt andet vikarer, som kunne overtage konfliktramt arbejde, så snart fredsaftalen udløb. Jeg har aldrig været tilhænger af fredsaftaler, og efter CSC-konflikten er jeg det endnu mindre”, siger PROSAs næstformand.

JUNI

4. maj

16. maj

23. maj

30. maj

1. juni

24. juni

CSC og PROSA mødes

PROSA har opsagt

CSC erklærer sig

PROSAs medlemmer

Mere end 330 PROSA-

PROSAs medlem-

i Arbejdsretten,

fredsaftale og

frigjort af overens-

afviser forliget.

medlemmer indleder

mer må erkende at

men kan ikke enes

varsler mere end 330

komsten. PROSA

strejke.

konflikten er slut, og

om fortolkningen af

medlemmer i strejke

protesterer, men ac-

31. maj

reglerne for lockout

fra 1. juni.

cepterer at forhandle

Forligsmanden frem-

12. juni

om ny overenskomst

sætter et mæglings-

Forligsmandens

og strejke.

man har tabt overenskomsten.

17. maj

med udgangspunkt i

forslag baseret på

mæglingsforslag

27. juni

6. maj

Arbejdsretten afgør

den langt ringere HK

det afviste forlig.

falder ved urafstem-

De strejkende og

CSC og PROSA

endeligt striden om

it-overenskomst.

ning blandt PROSAs

lockoutede vender

forhandler på ny om

lockout og strejke

medlemmer.

tilbage til arbejdet.

overenskomsten.

under fredsaftalen.

27. maj

CSC skal tage yder-

Der opnås forlig i de

23. juni

gør CSC, at man er

12. maj

ligere 7 lockoutede

nye forhandlinger.

Arbejdsretten giver

blevet enige med

Forhandlingerne

tilbage, og yderligere

CSC medhold i, at

HK og har tilsluttet

bryder sammen.

4 PROSA-medlemmer

man har frigjort sig

sig HK’s it-overens-

kan strejke.

fra overenskomsten.

komst.

Samme dag offentlig-

MAGISTERBLADET 13 · DM PRIVAT 03 · SEPTEMBER 2011

6

Af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk · foto : Henrik Petit

Bjarke Friborg. Ud af DJØF. Ind i DM.

“Jeg stod ude blandt de lockoutede CSC-ansatte og kunne se, hvor meget det betød”, siger projektleder Bjarke Friborg om støtten fra DM. Han skiftede fagforening.

Bjarke valgte DM I nøden skal man kende sine venner.

Konflikt forandrer

“DM opførte sig som en rigtig fagforening under CSC-konflikten. Man støttede med ord, og man støttede med penge. Jeg stod ude blandt de lockoutede CSC-ansatte og kunne

“Alle mennesker forandrer sig, når de bliver berørt af en så hård konflikt. Interesser bliver mere tydelige”, siger han.

I konfliktens første dage måtte nogle af de

se, hvor meget det betød”, fortæller Bjarke Friborg, der er projektleder og faglig konsu-

lockoutede CSC-medarbejdere hjem og google “lockout”, før den nye virkelighed gik op for dem. Andre oplevede det afgørende øjeblik, da de afleverede deres nøglekort.

“Vi taler om højt betroede medarbejde-

lent i it-fagforeningen PROSA. Under den mange måneder lange konflikt var det hans opgave at organisere aktioner sammen med lockoutede CSC-medarbejdere.

Derfor stod han med frost i håret foran CSC Danmarks bygninger i Valby, da

dage i sommer, indtil Arbejdsretten endegyldigt dømte konflikten død og PROSA som taber.

Bjarke Friborg.

Fra DJØF til DM Bjarke Friborg er cand.mag. i statskundskab med antropologi og sociolog fra universitetet

re, hvoraf mange har den højeste sikkerhedsgodkendelse. De har knoklet for virksomheden og har følt sig som betro-

i Bergen. I dag har han sagt farvel til DJØF – uden at smække med døren.

“DJØF har en helt anden profil. Det er sikkert en god fagforening, hvis man er leder og ansat i det offentlige. Men DM handle-

ede medarbejdere. Pludselig stod de på gaden som dem, ledelsen ikke havde brug for.

Mange var lammede af chok og ydmygelse i det første stykke tid. Da chokket havde lagt

de solidarisk i CSC-konflikten. DM gik ud og støttede en gruppe medarbejdere, der stod i en rigtig svær situation. Jeg føler mig mere hjemme her”.

“DM opførte sig som en rigtig fagforening”.

CSC-ledelsen februar lockoutede 120 medarbejdere. Han stod der også i konfliktens sidste

sig, blev de vrede over at få så ussel en behandling af deres arbejdsgiver. De begyndte at deltage i stilleaktioner foran virksomheden. De delte løbesedler ud. De voksede i styrke og fagligt engagement”, fortæller

MAGISTERBLADET 13 · DM PRIVAT 03 · SEPTEMBER 2011

Af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk · foto: Stefan Kai Nielsen

7

DM var solidarisk “Fagbevægelsen må stå sammen”, lød det fra DM’s formand under den bitre strid mellem CSC og PROSA. DM’s hovedbestyrelse lod penge følge på ord. Bidraget var på 450.000 kroner.

Konflikten mellem CSC Danmarks ledelse og it-fagforeningen PROSA blev fulgt med stigende uro blandt DM’s medlemmer.

nordiske lande. De blev af mange DM-medlemmer oplevet som strejkebrydere. Jens Groth Andreasen fortæller:

Den akademiske overenskomst skal først fornys til næste år. Alligevel var mange DMmedlemmer tæt på den fire måneder lange arbejdskamp. På CSC arbejder akademikere

“Et DM-medlem kom hen til mig på et tidspunkt for at få et råd. I hans afsnit havde ledelsen placeret en ny konsulent, som skulle oplæres til at overtage strejkeramt arbejde.

og PROSA-folk ofte sammen på projekter. Da konflikten var på sit højeste i begyndelsen af

Samtidig stod hans kolleger fra PROSA ude på gaden, fordi de var lockoutet eller bortvist.

juni, var 120 PROSA-kolleger lockoutet, 22 var bortvist, og 330 strejkede.

“En så hård og lang konflikt rammer hele arbejdspladsen”, siger Jens Groth Andreasen, der

Nu havde han mest lyst til at ignorere konsulenten og kun gøre det, han var forpligtet til.

Men det var ham så fremmed at opføre sig

er formand for Akademikerklubben på CSC. Også hans medlemmer blev mærket af konflikten. Nogle fik den helt ind under huden.

Syg af konflikt Under konflikten rekrutterede CSC’s ledelse it-specialister fra Litauen, Storbritannien og

afvisende, at hele situationen gik ham voldsomt på. Han havde ondt i brystet og havde

“Som tillidsrepræsentant skal jeg arbejde for gode og rolige arbejdsforhold på virksomheden. Det har sjældent været vanskeligere end under denne konflikt”, siger Jens Groth Andreasen.

I dag er der gået næsten tre måneder, siden lockoutede og strejkende PROSA-medarbejdere vendte tilbage til deres arbejdsplads.

“Stemningen er trykket. De har tabt konflikten, og vi har stadig et stort sår i forhold til de PROSA-kolleger, der blev bortvist, og hvoraf kun få er genansat. Samtidig er mange DM-medlemmer bekymrede for, at det næste

det dårligt”.

år er akademikernes tur til at blive præsenteret for ultimative krav om længere arbejdstid, lavere løn og mindre tryghed i ansættel-

Frygt og vrede

sen”.

DM har omkring 80 medlemmer på CSC. De holdt sig fri af strejkeramt arbejde, men nogle blev pålagt oplæring af de nye konsulenter.

“CSC’s ledelse har taget midler i brug, som er uhørte i dansk sammenhæng”, sagde DM-formand Ingrid Stage under en demonstration i maj til støtte for PROSA.

MAGISTERBLADET 13 · DM PRIVAT 03 · SEPTEMBER 2011

8

Af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk · foto: Stefan Kai Nielsen

Væk med kiv og splid og intern konkurrence. Frem med national og international solidaritet. Ellers går det galt for den danske fagbevægelse. Ekspert advarer fagforeninger efter CSC-konflikt.

Udenlandsk kapital udfordrer dansk fagbevægelse DM støttede trængte PROSA-folk med ord og penge under forårets fire måneder lange kon-

lemmer. Det har fået nogle forbund til at yde støtte, enten verbalt eller økonomisk, hvilket

flikt. Det samme gjorde andre 100 fagforeninger og lokalafdelinger. I alt fandt to millioner

vi på det kraftigste skal fraråde”.

Altså ingen hjælp til lockoutede og bortviste PROSA-folk. Og hvorfor ikke? Ifølge HK’s hoved-

kroner vej til it-specialisternes konfliktkasse.

Selv solen skinnede på skoven af røde faner, da PROSA indkaldte til demonstration i maj.

Da var der gået tre måneder, siden CSC’s ledelse lockoutede 120 PROSA-folk.

bestyrelsesmedlem på grund af “PROSAs meget ufine opførsel imod LO (HK)”.

Set udefra: Kiv og strid og gammelt nag om, hvem der slog først.

Da Arbejdsretten trak

bortviste tillidsfolk uden forhandling. Hvis vi i fagbevægelsen skal klare os over for så brutale metoder, skal vi have meget større solidaritet internt”, understreger hun.

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen er enig. Han peger på, at udenlandsk kapital fører til nye ledelser og udenlandske metoder, og at den danske fagbevægelse må “se at komme ud

Officielt forholdt HK sig neutralt til konflikten.

En mail fra et medlem af HK’s hovedbestyrelse afslører dog, at HK i det skjulte modarbejdede de lockoutede CSC-folk. I mailen, som DM Privat er i besiddelse af, står:

overenskomst.

“De nye ledelser respekterer ikke den danske model. Det må fagforeningerne lære at forstå”.

Efterlyser solidaritet

Henning Jørgensen, Center for Arbejdsmarkedsforskning

For de danske fagforeninger er den slags slagsmål begyndelsen på en-

ledelser, så står det danske arbejdsmarked over for en voldsom rystelse”, siger Henning Jørgen-

“Hej LO-konsulenter. Vil I videreformidle dette til jeres LO-sektorformænd, så de kan videreformidle til de lokale forbund. Det handler om, at PROSA har bombarderet LOforbund om støtte i sagen mod CSC, hvor

den. Det mener PROSAs næstformand, Hanne Lykke Jespersen.

“CSC’s ledelse indledte konflikten med en masselockout. Man importerede skruebrækkere fra ind- og udland. Man tvang andre

sen, der er professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

“De nye ledelser er ansat til at skabe profit.

De vil af med overenskomsterne. De vil have individualiserede aftaler, som er virksom-

amerikanere bruger skruebrækkere og generelt bruger ufine metoder imod PROSAs med-

ansatte til at oplære dem, så den varslede strejke blev neutraliseret på forhånd. Man

hedsbaserede, individuelle og dermed uden opbakning fra et fagretligt og politisk system.

Alligevel er det forståeligt, hvis det lille itforbund har følt sig lidt alene på Retortvej i Valby, hvor CSC Danmark har hovedkvarter.

Ingen andre fagforeninger gik i sympatikonflikt.

Tvivl om HK’s rolle

tæppet væk under PROSAs konflikt ved at frigøre CSC fra to ud af tre PROSA-overenskomster, havnede medarbejderne i stedet på HK’s

“H Hvis der kan skabes trygge vilkår for eksport af opgaver, kan jeg ikke se, hvoorfor vii skulle væ ære imod det”.

Jens Groth Andreasen, Akademikerklubben på CSC Danmark A/S

af mølposen”.

“Hvis fagforeningerne ikke kan hamle op med de nye

MAGISTERBLADET 13 · DM PRIVAT 03 · SEPTEMBER 2011

9

De respekterer ikke den danske model. Det må fagforeningerne lære at forstå. Fagforeningerne må revidere deres analyser, strategier og handlinger. I dag spiller de på en bane, hvor rigtigt meget arbejde kan flyttes ud og væk”.

“Hvis vi i faggbevæggelsen skal klare os over for så brutale metoder, ska l vi have meget større solidaritet internt”.

Attraktiv arbejdskraft De enkelte fagforeninger må finde sammen i alliancer og koalitioner mener Henning Jørgensen.

“Der må ske en revitalisering af solidariteten nationalt og internationalt. Om 20 år, tror jeg, har vi fælleseuropæiske rammeoverenskomster. Vi ser det allerede i dag på metal-området i Tyskland, Holland, Belgien og Luxemburg. Hvis fagbevægelsen vil forsvare lønmodtagernes rettigheder, må man arbejde for, at ILO-konventioner bliver ratificeret og overholdt. Man må holde sammen på tværs af landegrænser og selvfølgelig også internt. Ellers overlever den danske model ikke”.

Arbejdsmarkedsforskeren er overbevist om, at vi vil se mange flere konflikter af samme type som konflikten i CSC. Men han mener ikke, at lønmodtagerne altid vil tabe.

“PROSA stod meget alene – af en hel masse årsager. Det er i høj grad op til fagforeningerne selv, hvordan den nye type konflikter skal håndteres. Jeg mener faktisk, at de danske lønmodtagere er en attraktiv arbejdskraft, som godt kan forsvare et højt lønniveau. Det vil være muligt at etablere en international arbejdsdeling, hvor højværdiproduktionen bliver i vestlige lande hos en veluddannet, stabil, kreativ arbejdskraft, der kan kommunikere og selvstændigt sammensætte projekter. Vi kan ikke vinde lønkonkurrencen, men vi kan vinde kompetenceslaget”.

Ja til tryg eksport På CSC er tanken om udflytning af arbejdsopgaver ikke fremmed for Akademikerklubbens formand, Jens Groth Andreasen.

“Arbejdsopgaver vil flytte ud. Man kan som fagforening forsøge at forhale det eller forhindre det, men jeg tror, at det er uklogt. Jeg kan sagtens forestille mig, at arbejdsgivere og lønmodtagere kan blive enige om nogle spilleregler for udflytning af arbejde. For os som klub vil det centrale punkt være, at vi kan være sikre på, at medarbejdere herhjemme bliver efteruddannet og får andre opgaver på et højere niveau. Hvis der kan skabes trygge vilkår for eksport af opgaver, kan jeg ikke se, hvorfor vi skulle være imod det”, siger Jens Groth Andreasen.

På overfladen viste mange fagforeninger solidaritet med PROSAs kamp på CSC. Men ikke alle. Fra HK’s hovedbestyrelse blev konflikten modarbejdet i det skjulte.

Hanne Lykke Jespersen, PROSA

MAGISTERBLADET 13 · DM PRIVAT 03 · SEPTEMBER 2011

10

Af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk · foto: Janneke Abildskov.

JA TIL OVERENSKOMST Akademikerne i Folkekirkens Nødhjælp må regne med et fald i realløn på næsten 3 pct. i 2011.

“Jeg håber, at alle vil svare. Ethvert bidrag er med til at hjælpe kolleger”, siger DM-konsulent Charlotte Dester. I slutningen af september begynder hun at indsamle årets oplysninger om løn, pension og goder.

Alligevel har organisationens 105 overenskomstansatte akademikere valgt at sige ja til at forny deres overenskomst for to år. Det skyldes især, at: de samlede forbedringer på 3,5 pct. svarer til overenskomsten på statens område.

Hjælp en kollega – fortæl om din løn

lønnen stiger med 1,7 pct. i 2012 + individuelle tillæg. der indføres frokostordning. tillægspuljen skal overvejende gives som varige tillæg. nyuddannede får delvis løn under ferie også det første år af ansættelsen.

Tjener du godt? Fortæl det til DM. Tjener du skidt? Sig det alligevel. Du hjælper andre privatansatte med at forhandle.

JA TIL HUSAFTALE

Forhandler du selv din løn?

Så kender du sikkert den snigende tvivl, når din arbejdsgiver bedyrer, at du ligger “ganske højt” sammenlignet med alle andre.

om løn og pension og goder, jo stærkere står man i en forhandling”, siger DM-konsulent Charlotte Dester.

Alle oplysninger bidrager til

føler sig uden for målgruppen.

De er måske projektansatte, selvstændige, i løntilskud eller trainees. Men spørgeskemaet tager højde for alle de skæve

Underforstået: Glem alt om lønstigning.

at styrke kolleger i deres forhandling. Også dine oplysninger.

job. Hvis ens oplysninger ikke er relevante, bliver man ret hur-

i realløn på næsten 3 procent i

Om din leder har ret eller ej, kan du heldigvis se i DM’s lønstatistik. Du finder den på

Uanset om du er højtlønnet eller lavtlønnet, er du med til at skabe realisme i andre magistres

tigt ført ud af skemaet igen.

Derfor håber jeg og krydser fingre for, at alle privatansatte

De samlede forbedringer på

DM’s hjemmeside. Den er guld værd. For dig og for dine kol-

forventninger.

Sidste år svarede seks ud af

DM-medlemmer vil åbne årets lønundersøgelse og forsøge at

Lønnen stiger med 1,7 pct. i

leger.

“Langt de fleste privatansatte DM-medlemmer forhand-

ti privatansatte på DM’s spørgsmål om løn og pension og goder.

I år håber DM-konsulenten på

besvare spørgsmålene. Lønstatistikken er en vigtig og nem måde at hjælpe sine kolleger

Arbejdsgiver yder tilskud til

ler selv deres løn. De har ingen overenskomst og ingen tillids-

endnu større svarprocent.

“Nogle tror, at de ikke behø-

på. Det gælder både unge og ældre”, understreger Charlotte

som sin hensigt at slå nye

mand. Jo mere viden man har

ver at åbne skemaet, fordi de

Dester.

linger.

KAN VI FINDE DIG? DM kan kun få dine oplysninger om løn med i statistikken, hvis vi kan finde frem til dig. Så vil du ikke nok gå ind på www.dm.dk og tjekke dine adresser i “Min side”? Både post og mail. På “Min side” skal du bruge dit CPR-nummer og dit medlemsnummer, der står sammen med din adresse bag på dit Magisterblad. DM får ingen oplysninger fra CPR-registret eller andre registre. Vi ved kun det, du selv fortæller os.

26 akademikere i den humanitære organisation Ibis har sagt ja til at forny en husaftale for de næste to år. Aftalen giver et fald 2011. På plussiden tæller: 3,5 pct. svarer til overenskomsten på statens område.

2012 + individuelle tillæg. en frokostordning.

Arbejdsgiver har erklæret stillinger op som fuldtidsstil-

MAGISTERBLADET 13 · DM PRIVAT 03 · SEPTEMBER 2011

Af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk · foto: Søren Hartvig.

11

Er din arbejdsplads Danmarks bedste?

Nu går jagten ind på Danmarks bedste arbejdsplads. For dig som magister. For jer som akademikere. Er du glad for din virksomhed? Så grib fat i en kollega, og vær med i konkurrencen.

“Lønmodtagere og arbejdsgivere har en fælles interesse i at skabe arbejdsforhold, der genererer værdi”, siger Poul Kattler fra DM Privat bestyrelse.

Ingen løftede pegefingre. Ingen sure miner. Nu skal det gode eksempel vise vejen til bedre akademiske arbejdspladser.

“Kvaliteten af en arbejdsplads kan ikke

at DM’s medlemmer gennem deres svar på vores spørgeskemaer er med til at prioritere mellem mange forskellige kriterier for en god

vel vil Poul Kattler godt vove et gæt på vinderens profil.

“Vi ved, at vore medlemmer sætter pris på

arbejdsplads,” fortæller Poul Kattler fra DM

virksomheder, hvor arbejdsmiljøet er udvik-

gøres op med nogle få, slagfaste parametre.

Nogle lægger mere vægt på lønnen, mens andre prioriterer indflydelse og åbenhed. Derfor

Privats bestyrelse.

Kåringen af Danmarks bedste akademikerarbejdsplads er ikke en imagemåling. Den

lende, hvor løn- og ansættelsesforhold er i orden, hvor der er social ansvarlighed og også gerne et engagement i det omgivende sam-

har vi lagt konkurrencen så fleksibelt til rette,

handler om virksomheden set indefra. Allige-

fund”.

PRÆMIS I skal være to om at indstille arbejdspladsen og være mindst fem DM-medlemmer på arbejdspladsen.

I skal sende jeres begrundelse. Den behøver ikke at være lang. Peg på nogle klare kvaliteter. De kan handle om a) jeres arbejdsmiljø, hvis I for eksempel har stor indflydelse på eget arbejde og på arbejdspladsen som helhed b) jeres ledelse, hvis den er særlig god til at samarbejde og til at skabe udvikling c) jeres løn- og ansættelsesvilkår.

I sender jeres indstilling til DM’s sekretariat att. Klaus Liebing på mail kl.@dm.dk.

Danmarks bedste akademikerarbejdsplads

Sidste frist er torsdag den 8. september.

PROCEDURE En bedømmelseskomite vælger de to til fem arbejdspladser, som har fået de mest overbevisende indstillinger.

Alle DM’s medlemmer på de udvalgte arbejdspladser får tilsendt et spørgeskema, og komiteen besøger arbejdspladserne. Begge elementer indgår i komiteens samlede vurdering.

PRÆMIE Hvis jeres arbejdsplads bliver valgt som årets bedste, så vinder I, der har indstillet arbejdspladsen 10.000 kr. til fælles faglige aktiviteter efter eget valg og en statuette til arbejdspladsen.

Prisen for bedste arbejdsplads bliver overrakt på DM’s årlige dag for tillidsrepræsentanter den 22. november. En repræsentant for ledelsen og for medarbejderne bliver indbudt til at modtage den.

PRAKTISK PS Bedømmelseskomiteen består af tre medlemmer af DM Privats bestyrelse bistået af en konsulent fra DM’s sekretariat.

Har du spørgsmål om konkurrencen, så ring til bestyrelsens næstformand, Poul Kattler, på tlf. 26 17 72 23 eller til Klaus Liebing, 38 15 66 20, kl@dm.dk i DM’s sekretariat.

MAGISTERBLADET 13 · DM PRIVAT 03 · SEPTEMBER 2011

12

Af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk · Tegning: Claus Bigum

Møder dine lønkrav modstand? Tag på kursus i DM og bliv en bedre forhandler.

Kurser for dig FORHANDLINGSTEKNIK – JA, SÅDAN!

FORHANDLINGSTEKNIK – FÅ RESULTATER PÅ BORDET!

FORHANDLINGSTEKNIK FOR KVINDER

DET PRIVATE ARBEJDSMARKED

ØNSKER DU AT SÆTTE NYE MÅL FOR DIN KARRIERE?

Du bliver mere tryg i rollen som forhandler. Kur-

Du har deltaget i “Forhandlingsteknik – ja,

Lær at bruge dig selv og dine styrker i forhand-

På det private arbejdsmarked er løn- og ansæt-

I din karriere er både ledelse, selvledelse, bran-

set i stikord: Kort introduktion af interessebaseret forhandlingsteknik.

sådan!” Nu kan du få erfaring med et større forhandlingsspil, hvor du lærer at styrke din egen

lingssituationer, så du som part i forhandlingen føler dig velforberedt og professionel. Indhold:

telsesvilkår ikke i samme grad reguleret som i det offentlige. Og det kan være svært at navigere i

ding og balance i spil, og du kan opleve hele tiden at blive udfordret på dine værdier. Gennem korte

Hvordan argumenterer du bedst for din sag?

Hvilken forhandlingsform skal du vælge – hvordan opnår du gen-

forhandlingsposition ved at forstå de interesser og rammer, som din modpart forhandler under.

Indhold:

Forhandlingens former og faser.

Valg af strategi.

Gennemslagskraft, styrker og barrierer.

regler, kutymer, lovgivning etc. DM Privat inviterer til et gå-hjem-arrangement for privatansatte, der inden for det seneste

oplæg og små øvelser vil du få inspiration til nye karriereovervejelser – og du får værktøjer til at stille skarpt på disse om-

nemslagskraft?

Sådan bevarer du troværdigheden og skaber tillid i forhandlinger.

Gode spørgeteknikker.

To store forhandlingsforløb.

Supervision af professionelle og erfarne forhandlere fra ar-

At sikre den positive dialog.

Effektive spørgeteknikker.

Brug af tavshed og

par år har fået job på det private arbejdsmarked.

råder.

Sådan møder du et “nej”.

bejdsgiver- og medarbejdersiden.

Tid og sted:

Tid og sted:

Torsdag 22. september 2011, kl. 17-20 i DM’s lokaler, Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, Aarhus.

Torsdag 13. oktober 2011, kl. 17-20 i DM’s lokaler, Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, Aarhus C.

Tirsdag 15. november 2011, kl. 17-20 i DM’s lokaler, Nimbusparken 16, Frederiksberg.

Tirsdag 29. november 2011, kl. 17-20 i DM’s lokaler, Nimbusparken 16, Frederiksberg.

timeout.

At bevare troværdighed og skabe tillid i en forhandlingssituation.

Tid og sted: Tid og sted: Onsdag 9. november 2011, kl. 17-20 i DM’s lokaler, Nimbusparken 16, Frederiksberg.

Mandag 28. november 2011, kl. 17-20 i DM’s lokaler, Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, Aarhus C.

Tid og sted: 1. modul: tirsdag 4. oktober kl. 17-20 2. modul: torsdag 27. oktober kl. 17-20 DM’s lokaler, Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, Aarhus C.

Læs mere om indhold, tidsfrister og tilmelding på www.dm.dk.