DMPrivat022012

dm privat N R . 2

·

2 7 .

A P R I L

2 0 1 2

Træd nye veje Uddannelsesniveau er afgørende Masser af muligheder Barrierer bremser udviklingen Flere fagligheder giver plus Små virksomheder – stor vækst S E K T O R E N F O R P R I V ATA N S AT T E

Akademikere i verdensklasse

2 3 4 5 6 8 10

Vækst Akademikerne trækker væksten er meget mere end en myte

MAGISTERBLADET 08 · DM PRIVAT 02 · APRIL 2012

2

af Eva Trein Nielsen

Væksten, innovationen og magisteren Innovation og vækst er snævert forbundne. Men det er altid svært at forestille sig noget, der ikke har eksisteret før. Hvis

ficering. Man kan således, hvor absurd det end kan synes, blive for dygtig til arbejdsmarkedet, og det i en tid, hvor

man derudover har låst sig fast i et verdensbillede, hvor al produktion er givet, tingene, er som de er, og medarbejderne har deres faste, veldefinerede rolle, så har man et alvorligt

Danmark taber terræn på eksportmarkederne. Service og handel gør kun i mindre grad brug af DM’erne, selv om mange magistre besidder reelle interkulturelle kompeten-

problem. Managementkulturen har desuden i de senere år fremelsket en fejlfinderkultur, der koncentrerer anstrengel-

cer. Der er heller ikke nogen kausal sammenhæng mellem at være dygtig til sit fag og mangle forretningssans. Det er

serne om at forfine og effektivisere allerede eksisterende produktionssystemer frem for løbende at satse på justeringer i forhold til udviklingen, udtænke nye varer og tjenester

to helt uafhængige ting. Men hvis de to kan forenes, kan man komme langt. Desværre forhindrer virksomhedskulturen mange steder, at man får det fulde udbytte af vore

og ikke mindst en logistik, der passer til den nye og mere klimavenlige virkelighed. Allervanskeligst ved at forandre sig

medlemmers kompetencer og iderigdom.

har man, hvis man har haft succes med en bestemt opskrift på indtjening gennem mange år, og præmisserne for denne succes derefter umærkeligt forsvinder.

Mangelen på fantasi får også mange til at se lidt ned på de mange enmandsvirksomheder, som vore medlemmer starter, ofte med udgangspunkt i innovation. Specielt virksomheder, der startes med udgangspunkt i humaniora, anses ikke som

At tænke ud af boksen er netop DM’s medlemmers spidskompetence. Erkendelsen af, at alting er i evig forandring, og at intet varer ved, ligger dybt i os. Vore medlemmer hører til nogle af de mest opfindsomme, arbejdsomme og bedst uddannede danskere. Ikke desto mindre skal de i vis-

bærere af vækst. Vore medlemmer møder også store vanskeligheder i forbindelse med opstarten af virksomhed, især pga. dagpengereglerne. Vi forestiller os et arbejdsmarked, hvor man kombinerer lønarbejde med selvstændig virksomhed i forskellige kombinationer. Hele dette område burde

se dele af befolkningen og blandt arbejdsgivere uden kendskab til vores område stå model til beskyldninger om at være verdensfjerne drømmere med kompetencer, der ikke efterspørges. Men arbejdsgiverne efterlyser netop medarbejdere, der er kreative, og som kan bedømme et sagfor-

gennemgås med en tættekam, så det blev lettere at manøvrere mellem at være lønmodtager og starte virksomhed.

hold på en kritisk og selvstændig måde. Danmark er det eneste land i verden, der opererer med begrebet overkvali-

konkurrence, og at det er de højtuddannede, der skaber både vækst og højere produktivitet.

DM Privat er sektorblad for privatansatte medlemmer af DM.

Redaktionssekretær: Vivian Andersen Voldgaard

Ansvarshavende redaktør: Eva Trein Nielsen

Vismændene har for længst peget på, at de virksomheder, der har flest højtuddannede ansat, klarer sig bedst i den globale

Forsidefoto: Henrik Petit

Næste nummer af DM Privat udkommer 31. august 2012

MAGISTERBLADET 08 · DM PRIVAT 02 · APRIL 2012

af Vivian A. Voldgaard · magisterbladet@dm.dk · illustration: Colourbox

3

Visioner giver vokseværk Meldingerne er entydige: Akademikere skaber vækst. Men udviklingen kommer ikke af sig selv. Det kræver innovativ tænkning at slå hul igennem til det arbejdsmarked, der kan vise sig at være endog meget lukrativt, fastslår flere eksperter.

I dag har kun godt 18 procent af private danske virksomheder en akademiker på lønningslisten, viser tal fra Styrelsen for Forsk-

“I gennemsnit tjener virksomhederne 1,1 million kroner på at ansætte en videnpilot, så der er ingen tvivl om, at det er en god for-

ning og Innovation. Og det kan undre, for flere undersøgelser peger på, at akademikere i private virksomheder fremmer væksten.

Hvor mange penge på bundlinjen en akade-

retning. Men der er også mange barrierer ude i virksomhederne, og det er meget branchespecifikt, hvem der har mange akademikere, og hvem der har få. Målt på årsværk er der

miker helt konkret udløser, er ifølge kontorchef i styrelsen, Thomas Alslev Christensen,

færrest akademikere inden for service- og handelsvirksomheder, hvor kun mellem en

umuligt at fastslå. For ingen virksomheder og opgaver er sammenlignelige, og derfor vil et eksakt tal efter alt at dømme ikke være retvisende, mener han.

og fem procent har en videregående uddannelse, mens virksomheder med forskning- og udvikling ikke overraskende topper med 34 procent”, oplyser han.

vilje til og mulighed for at skabe vækst: “Forskningsresultaterne viser, at virksom-

Humanister er vigtige for innovationen Ifølge Thomas Alslev Christensen skaber akademikerne mest vækst der, hvor virksomhe-

om, at akademikere er vejen til vækst”, siger han.

Innovation er ifølge CBS-professoren ikke

derne har besluttet sig for at sætte fokus på udvikling og innovation. Et godt eksempel henter han fra turistverdenen:

kun at udvikle nye produkter. Begrebet dækker også over nye metoder at markedsføre sig på, nye afsætningsmetoder, organisatorisk

“Vi har set en revolution inden for rejse- og hotelbranchen de senere år. Højtuddannede

nytænkning og nye måder at servicere kunderne på.

har været inde at udvikle e-business-systemer, så vi i dag som det naturligste booker rejser og hoteller i hele verden på nettet. Her har man kombineret viden om rejseadfærd med tekno-

“Vi har udarbejdet en analyse af, hvad tendensen i virksomhederne er for at lave forskellige typer af innovation. Og i den finder vi, at de virksomheder, der har relativt mange humani-

logi, og både matematikere, fysikere, økonomer og magistre har været involveret i det arbejde. Fremover vil alle servicefag blive mere afhængige af ratinger og forbrugerundersøgelser, så det kan godt være, at mange stadig

ster ansat, har større sandsynlighed for at lave markedsføringsinnovation. Der er ikke kun tale om nye reklamefremstød, men også nye salgsmetoder og nye designorienterede aktiviteter, så man kan sige, at humanisterne er relativt vig-

synes, det er unaturligt at blive ansat inden for

tige for væksten”, fastslår han.

“Der er udarbejdet en analyse, som siger noget om, hvor meget højtuddannede bidrager med i gennemsnit. Men gennemsnitsvirksomheder eksisterer jo per definition ikke, så derfor er det ikke et tal, man som sådan kan bruge til noget. Nogle virksomheder vil have en stor effekt af at ansætte en akademiker, mens andre vil have en mindre. Men jeg vil sige det på den måde, at det ligger fast, at akademikere bidrager positivt til væksten”, siger han.

Styrelsen for Forskning og Innovation har kulegravet effekten af videnpilotordningen, og her er det lykkedes at sætte kroner og øre på successen. Ifølge kontorchefen fordi både virksomheder, der har ansat en videnpilot, og virksomheder, der ikke har, blev valgt ud fra det kriterium, at de skulle være sammenlignelige.

AKADEMISK VÆKST 9¯[efUUR__VUV ^VURcSV[UVcV Vc \V_UVeVX_VUV gVU V_ Y¯[ ac`Uf\eZgZeVe GZc\d`^YVUVc UVc YRc R_dRe V_ gZUV_aZ]`e YRc V_ g®\de UVc Vc " " ^Z` \c`_Vc de¯ccV V_U eZ]dgRcV_UV gZc\d`^YVUVc UVc Z\\V YRc V_ gZUV_aZ]`e R_dRe GZc\d`^YVUVc d`^ YRc UV]eRXVe Z gZUV_aZ]`e`cU_Z_XV_ YRc V_ de¯ccV dR_Udj_]ZXYVU W`c Re `gVc]VgV V_U gZc\d`^YVUVc UVc Z\\V YRc UV]eRXVe GZc\d`^YVUVc d`^ R_d®eeVc V_ Y¯[efUUR__Ve ^VURcSV[UVc g`\dVc Z XV__V^d_Ze U`SSV]e d| YfceZXe d`^ gZc\d`^YVUVc UVc Z\\V YRc R_dRe V_ Y¯[efUUR__Ve ^VURcSV[UVc Kilder: J. T. Fox og Valérie Smeets (2007), Rambøll, Forsknings- og Innovationsstyrelsens rapport: “Videnpilotordningens betydning for små- og mellemstore virksomheder”. Rapporten kan downloades her: http://www.fi.dk/publikationer/2010/effektmaaling-af-videnpilotordningensbetydning-for-smaa-og-mellemstore-virksomheder/?searchterm=videnpilot

de brancher, men det er blot, fordi man ikke tænker netop innovativt”, hævder han.

På Copenhagen Business School har professor mso, ph.d. og cand.oecon. Anders Sørensen også nærstuderet effekten af at ansætte højtuddannede i det såkaldte smvsegment, de små og mellemstore virksomheder. Og også han fastslår, at uddannelsesniveau er vigtigt i forhold til virksomhedernes

heder, som har flere højtuddannede end gennemsnittet, har tendens til at omsætte innovation til høj vækst, så jeg kan bekræfte tesen

MAGISTERBLADET 08 · DM PRIVAT 02 · APRIL 2012

34 %

af Vivian A. Voldgaard · magisterbladet@dm.dk

35 %

28 % 29 %

Private akademikere

23 %

Andelen af akademikere i private virksomheder.

Tallene er fra 2010, opg jort i årsværk og fordelt på brancher. Akademikerne har en kandidatuddannelse eller en ph.d.-uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik

30 % 25 %

10 % 11 % 12 % 13 % 13 % 14 % 15 %

20 %

7`cd\_Z_X `X fUgZ\]Z_X

C|UXZg_Z_X ^g

>VUZTZ_R]Z_UfdecZ

<V^Zd\ Z_UfdecZ

CV\]R^V `X ¯gcZX VcYgVcgddVcgZTV

6]V\ec`_Z\Z_UfdecZ

6_VcXZW`cdj_Z_X

7Z_R_dZVcZ_X `X W`cdZ\cZ_X

7`c]RX eg `X cRUZ`

EV]V\`^^f_Z\ReZ`_

7cV^deZ]]Z_X RW V]V\ecZd\ fUdejc

=R_UScfX d\`gScfX `X Îd\VcZ

6[V_U`^dYR_UV] `X fU]V[_Z_X

<f]efc `X WcZeZU

>Rd\Z_Z_UfdecZ

C|de`Î_UgZ_UZ_X

>¯SV] `X R_UV_ Z_UfdecZ

GR_UW`cdj_Z_X `X cV_`gReZ`_

7¯UV UcZ\\V `X e`SR\d gRcVZ_UfdecZV_

CV[dVSfcVRfVc cV_X¯cZ_X `X R_UV_ `aVcReZ`_V] dVcgZTV

A]Rde X]Rd `X SVe`_Z_UfdecZ

EcR_da`ce

9R_UV]

EV\deZ] `X ]®UVcZ_UfdecZ

Ec® `X aRaZc Z_UfdecZ ecj\\VcZVc

2_UcV dVcgZTVjUV]dVc

>VeR]Z_UfdecZ

9`eV]]Vc `X cVdeRfcR_eVc

0%

EcR_da`ce^ZUUV]Z_UfdecZ

5%

3jXXV `X R_]®X

10 %

1% 1% 2% 2% 2% 2% 2% 3% 3% 3% 3% 3% 4% 4% 4% 5% 5% 5% 6% 6%

15 %

:e `X Z_W`c^ReZ`_de[V_VdeVc

4

Grund til optimisme De små- og mellemstore virksomheder rummer store vækstmuligheder for gruppen af magistre. Der er med andre ord grund til at se lyst på fremtiden.

Køen af arbejdsløse er stadig lang inden for de humanistiske fag.

Erfaringerne fortæller, at både virksomhederne og akademiker-

studierne. I Aalborg og på SDU er der igangsat forskellige initiati-

arbejdsmarked. Vi bruger mange ressourcer på at køre akademi-

Men selv om det kan være svært for den enkelte, der har sendt stakkevis af ansøgninger og stadig ikke

ne bliver overraskede over, hvor stor glæde de får af hinanden, fortæller sekretariatschefen.

ver, og det hilser sekretariatschefen velkommen: “Uden for København er der

kerkampagner, og en del af udfordringen er at få de gode historier fortalt. På den måde håber vi, at

fået noget job, er der grund til optimisme. Det fastslår sekretariats-

Akademikerne bliver typisk positivt overraskede over den form

ikke nok studierelevante job, og derfor er der brug for en of-

det går op for flere højtuddannede, at der også er en verden uden

chef i AC’s politiske- og økonomiske afdeling Jens Mølbach: “Vi har kontakt til en masse

for opgaver, de bliver stillet i virksomhederne, og tilsvarende kommer det bag på virksomhederne,

fensiv indsats, så der allerede under studietiden bliver banet en ny vej til det her uopdyrkede

for Verona, og at den kan være mindst lige så spændende”, siger han.

mennesker, der laver virksomhedsbesøg og arbejder på at

hvilke udfordringer en højtuddannet er i stand til at håndtere.

PH.D. ER EN GOD FORRETNING

overtale de private arbejdspladser, der stadig ikke har ansat en akademiker, til at prøve det. Og

Der eksisterer stadig mange fejlforestillinger om, hvad både en akademiker er, og hvordan

når det lykkes, viser det sig i 90 procent af tilfældende at være en

små og mellemstore virksomheder fungerer. Og det kan univer-

succes. Vi står over for et stort uopdyrket potentiale, hvor der er mulighed for at skabe vækst i

siteterne i første omgang gøre noget ved, mener Jens Mølbach.

Enten ved at gøre en målrettet

E` ac`TV_e RW UV acZgReR_dReeV aY U fUUR__VUV ^VURcSV[UVcV Vc

virksomhederne og skabe vækst på det akademiske arbejdsmar-

indsat for at få smv’erne i lokalområderne til at oprette studie-

2_dReeV ^VU V_ aY U Z Yf^R_Z`cR e[V_Vc Z XV__V^d_Ze "# ac`TV_e

ked, og indtil det er mættet, ser jeg ingen grund til at se negativt på det”, siger han.

job eller ved at koble virksomheder og studerende sammen i projektarbejde i forbindelse med

De¯ccV gZc\d`^YVUVc UVc YRc R_dRe V_ aY U fUUR__Ve ^VURcSV[UVc YRc $! ac`TV_e Y¯[VcV RcSV[Udac`Uf\eZgZeVe V_U eZ]dgRcV_UV gZc\d`^YVUVc UVc Z\\V YRc V_ aY U fUUR__Ve R_dRe 8VgZ_deV_ W`c d^| gZc\d`^YVUVc ^VU V_ aY U fUUR__Ve ^VURcSV[UVc a| ]¯__Z_Xd]ZdeV_ Vc "" ac`TV_e Yf^R_ZdeVc 5Ve eZ]dgRcV_UV eR] W`c dR^Wf_UdgZUV_d\RSVcV Vc ## ac` TV_e `X W`c UV eV\_Zd\ gZUV_d\RSV]ZXe aY U fUUR__VUV %( ac`TV_e ^VcV Z eZ^V_ V_U V_ \`]]VXR ^VU V_ \R_UZURefUUR__V]dV Kilde: Rapporten “Ansættelse af ph.d.er og produktivitet” (2012) udarbejdet af Centre for Economic and Business Research ved CBS.

MAGISTERBLADET 08 · DM PRIVAT 02 · APRIL 2012

af Vivian A. Voldgaard · magisterbladet@dm.dk

5

FORDOMME SPÆRRER UDSYNET Myten om akademikeren som højtragende og virkelighedsfjern trives stadig i de små og mellemstore virksomheder. Men finanskrisen har tvunget barriererne nedad, og virksomhedsejerne er begyndt at vise interesse.

I Odense sidder Jani Lykke Methmann som direktør for DS Håndværk & Industri. Ud over at servicere medlemsvirksomhederne med alt fra juridiske nyheder til brancherelaterede arrangementer bruger hun en stor del af sin tid på at markedsføre den akademiske arbejdsstyrke over for de lokale virksomheder.

“Vi gør en kæmpe indsats for at få virksomhederne i vores område til at se det potentiale, som de ikke udnytter i dag. Mange har stadig svært ved at forestille sig, hvad en højtuddannet skal i en håndværksvirksomhed. Men industrien og håndværkerne møder i stadig stigende grad krav om systematisering og kvalitetssikring, og de har ikke selv den analytiske og systematiske tilgang, som de faktisk har brug for. Derfor er det mere oplagt end som så, at de får ansat nogle akademikere”, fortæller Jani Lykke Methmann.

Set fra hendes stol burde hele metalbranchen sukke efter højtuddannet arbejdskraft.

Det er en branche, der har store eksportmuligheder, men de fleste har ikke ressourcerne til at igangsætte den produkt- og strukturudvikling, der er nødvendig for at slå igennem på de internationale markeder.

Når virksomhederne har meget svært ved at se relevansen af en højtragende akademiker i deres håndværkerverden, forsøger Jani Lykke Methmann og de øvrige konsulenter i brancheorganisationen at få etableret en videnpilotordning. Og når først det lykkes, er der ikke langt til begejstrede udbrud.

“Vi er meget glade for den ordning, og jeg er slet ikke i tvivl om, at staten Danmark får investeringen mangefold tilbage. Det er penge lige ind på bundlinjen hos langt størstedelen af virksomhederne, og det arbejder vi

det er vores udfordring at få afmystificeret dem”, siger han.

Michael Christiansen sidder som projektchef på det EU- og regionsfinansierede projekt VidenMetro, og målet er, at 200 virksomheder på Sjælland i perioden frem til slutningen af 2014 skal få ansat en højtuddannet medarbej-

til benet. Krisen har været hård ved stort set alle brancher, men til gengæld har den skabt en åbenhed over for at tænke nyt og gå alternative veje. Og dermed bliver det lidt lettere at aflive de fordomme, som eksisterer ude i virksomhederne, op-

tets Campus Slagelse og Roskilde Universitet. Et team af konsulenter arbejder på at

“Jeg er slet ikke i tvivl om, at staten Danmark får investeringen mangefold tilbage. Det er penge lige ind på bundlinjen hos langt størstedelen af virksomhederne, og det arbejder vi hårdt på at få flere til at indse”.

få skabt kontakt til

Jani Lykke Methmann, direktør,

der. Projektet kører i tæt samarbejde med Akademikernes Centralorganisation, AC, DI på Sjælland samt Syddansk Universi-

lever Michael Christiansen. Og det ser ud til at virke, for siden slutningen af januar, da projektet for alvor blev skudt i gang, har han sendt 20 videnpilotansøgninger af sted, og de første ordinære ansættelser er også i hus.

“Virksomhederne i dag er meget fokuserede på og

bevidste om, hvad virksomhederne, og DS Håndværk & Industri deres udfordringer målet er ikke at lede er, for det har finanskrisen lært dem. Derfor efter ledige job, men i stedet at afdække uder de også mere åbne over for at prøve nye fordringer og afklare kompetencebehov. typer af medarbejdere. Men mange er sta“Vi måler vores succes i antal kopper kaffe, for vi vil ud at fortælle om det her én til én på virksomhederne. På den måde får vi knyttet nogle gode personlige kontakter, og det gør os i stand til at facilitere hele den proces, der i sidste ende fører til, at virksomhederne tør ansætte en vidensmedarbejder”, fortæller han.

Skæve match giver bonus I forbindelse med finanskrisen har de fleste virksomheder været nødt til at skære helt ind

dig ikke klar over, hvilke kompetencer akademikerne kommer med. Når vi så begynder at fortælle, hvad de med hjælp fra eksempelvis en magister kan få løst af udfordringer, bliver de overraskede. En ting er, hvad man forventer af en bestemt uddannelsestype, men noget andet er, hvad de reelt kan.

Når vi får skabt klarhed over det, opstår muligheden for det lidt skæve match, der i virkeligheden ikke er så skævt endda”.

hårdt på at få flere til at indse”, siger hun.

VIDENMETRO

Succes over en kop kaffe

GZUV_>Vec` Vc de¯eeVe RW G®\de7`cf^ D[®]]R_U `X 5V_ 6fc`a®Zd\V D`TZR]W`_U Ac`[V\eVe

Det samme gør projektchef Michael Christiansen fra evv med base i Sorø. Evv står for erhverv, viden og vækst, og at slå hul på det arbejdsmarked, der rummer vækstmuligheder for både virksomhedernes bundlinjer og de højtuddannede, er den opgave, han dedikerer alle sine arbejdstimer til.

“Den helt store udfordring er kendskabsgraden ude i virksomhederne. Der florerer stadig en masse myter om akademikerne, og

]¯SVc WcR acZ^` #!"# eZ] fUXR_XV_ RW #!"% >|]Ve Vc Re Y[®]aV gZUV_d^VURcSV[UVcV Z_U Z UV d^| `X ^V]]V^de`cV gZc\d`^YVUVc a| D[®]]R_U GZUV_d^VURcSV[UVc_V d\R] g®cV \R_UZURefUUR__VUV GZc\d`^YVUVc_V \R_ W| Y[®]a eZ] fUgZ\]Z_X RW _jV ac`Uf\eVc `X ^Rc\VUdW¯cZ_Xd^Ve`UVc ^Rc\VUdfUgZ\]Z_X RW ac`Uf\eVc `X jUV]dVc `aeZ^VcZ_X RW ac`Uf\eZ`_ `X ac`TVddVc dR^e ]VUV]dVd `X `cXR_ZdReZ`_dfUgZ\]Z_X >VU Ve \]ZaaV\`ce a| ecV k`_Vc \R_ gZc\d`^YVUVc_V dacZ_XV a| `X RW ac`[V\eVe R]e VWeVc SVY`g K`_V " \`ce]®XXVc fUW`cUcZ_XVc_V Z gZc\d`^YVUV_ k`_V # RW\]RcVc \`^aVeV_TV SVY`g `X X¯c gZc\d`^YVUV_ \]Rc eZ] Re R_d®eeV V_ gZUV_d^VURcSV[UVc k`_V $ U®\\Vc \`_\cVe Y[®]a eZ] dV]gV R_d®eeV]dVdW`c]¯SVe

MAGISTERBLADET 08 · DM PRIVAT 02 · APRIL 2012

6

af Vivian A. Voldgaard · magisterbladet@dm.dk · foto: Henrik Petit

Mangfoldighed giver plus på bundlinjen Projektkonsulent Rikke Bendix Thomsen er bevidst om sin andel af succesen hos Højager Belysning. Men væksten kan ikke alene tilskrives hendes akademiske afgangsbevis. Den opstår i samspillet mellem forskellige fagligheder, fastslår hun.

Bundlinje og cashflow er ikke fremmed-

delsvirksomhed, for ellers bliver det hurtigt en dårlig forretning, og den læring kunne jeg godt unde akademikere i mere traditionelle vidensog forskningsstillinger at få del i”, siger hun.

Rikke Bendix Thomsen vil på ingen måde

ord for Rikke Bendix Thomsen. Godt nok falder begreberne uden for pensum på littera-

demiske opgaver, og det er blevet meget tydeligt for mig, hvordan processerne ligner dem, jeg brugte på universitetet, da jeg fik stillet en

turvidenskab ved Københavns Universitet, men ordene er det seneste par år blevet en del af hendes faste vokabularium.

“Sådan er det at være ansat i en privat virk-

opgave og selv havde ansvaret for at nå frem til målet med et godt resultat”, fortæller hun.

Rikke Bendix Thomsen blev færdiguddannet i 2002 og har siden arbejdet som både under-

somhed. Hvis der ikke er et naturligt cashflow, så dur det ikke. Der bliver afregnet med det

viser i grundskolen og som projektleder på et teater. At hun havnede i en almindelig handels-

samme. Vi er en privat handelsvirksomhed, og vi skal leve af at levere ydelser og tjene penge”, siger hun.

Rikke Bendix Thomsen er ansat som pro-

virksomhed, var en mulighed, der kom forbi på det rigtige tidspunkt – og så slog hun til.

“Det var ikke sådan, at jeg gik rundt og drømte om en karriere i en handelsvirksom-

jektkonsulent hos Højager Belysning i Hårlev.

hed. Men jeg kunne se nogle muligheder for

Umiddelbart et noget alternativt valg for en cand.mag. i litteraturvidenskab. Og så alligevel ikke. Titlen som projektkonsulent dækker over en hel del rugbrødsarbejde som datahåndte-

at bruge mine forcer som generalist her, og derfor slog jeg til. For mig er det i virkeligheden ligegyldigt, om det er æbler eller pærer, jeg håndterer. Som akademisk generalist kan

ring og dokumentationsarbejde, og det er nog-

du gå ind i en hvilken som helst proces i en

le af de akademiske spidskompetencer, som eksperterne fremhæver som vigtige i private virksomheder, der satser på vækst: “Jeg arbejder med at lede den proces, der

virksomhed, for det er det, du er uddannet til, og hvis ellers virksomheden er indstillet på at bruge dine kompetencer, er der mange muligheder for at blive udfordret”.

mere velorganiserede arbejdsprocesser”.

Opgaven med at styre processer i Højager

hedder at optimere belysningsanlæg for vores kommunale kunder. Vi fungerer som ekstern

Forskellighed skaber vækst Det daglige fokus på forretning er med til at

klasse. Men stressniveauet er et andet, fastslår hun. Og det er til den positive side.

skærpe opmærksomheden på den opgave, der skal løses, mener Rikke Bendix Thomsen.

Og ikke mindst giver de konkrete mål i en handelsvirksomhed en kampgejst, der smitter af både på den enkelte opgave og på lysten til at

“For mig er det ikke stressende, at der er nogle ambitioner om vækst og omsætning.

Det er bare en udfordring at have noget konkret, du kan måle dig op imod. De år, jeg var underviser, følte jeg presset meget større. Det

6_ _j f_UVcd¯XV]dV WcR e®_\VeR_\V_ 562

tænke nyt og dermed skabe nye forretningsmuligheder.

“At være i et forretningsorienteret miljø tvinger dig som akademiker til at forholde dig til, om det arbejde, du laver, er relevant for

var så vigtigt, at de her børn fik noget god læring, så de havde noget at komme videre med, og i det var jeg jo en sindssyg vigtig brik. Hvis folkeskolelærere og gymnasielærere føler sig pressede, så kan jeg godt forstå det. Her er

gZdVc Re Yf^R_ZdeVc a| \R_UZURe_ZgVRf

andre end dig selv. Det skal det være i en han-

det jo bare penge, jeg sidder med”.

samarbejdspartner, og opgaven er at hjælpe kommunerne med at leve op til deres individuelle krav til energibesparelser og de økonomiske krav, de er underlagt. Min opgave er at sætte rammerne for, hvordan vi når både kundernes og vores egne mål. Det er klassiske aka-

PERFECT MATCH I DET PRIVATE

tage æren for, at det går godt for Højager Belysning. Selv om akademikere ifølge flere undersøgelser skaber vækst, er det ikke en sandhed, der kan stå alene, påpeger hun: “Det, der sker, når man sætter en akademiker sammen med andre faggrupper, er, at man lærer utroligt meget af andre. Det er én stor kreativ proces, og i den er jeg bare én af perlerne på snoren. Der kan være andre, der er lige så gode til at skabe vækst som mig, for vækst er noget, der opstår i fællesskab. Men det, jeg kan tilbyde, er, at jeg kan gøre vejen til at øge omsætningen lettere for virksomheden, fordi jeg kan bidrage med struktur og

Belysning opfatter Rikke Bendix Thomsen ikke som meget anderledes, end da hun skulle planlægge undervisningsforløbet for en 4.

`a]VgVc Re Î_UV Ve RcSV[UV UVc ^ReTYVc UVcVd \gR]ZÎ\ReZ`_Vc SVUde a| UVe acZgReV RcSV[Ud^Rc\VU )% $ ac`TV_e RW UV \R_UZ UReVc UVc RcSV[UVc Z V_ acZgRe gZc\d`^YVU `a]VgVc eYV aVcWVTe ^ReTY ^V_d UVe eZ]dgR cV_UV eR] W`c \R_UZUReVc_V a| `WWV_e]ZXV RcSV[Uda]RUdVc Vc a| () $ ac`TV_e CRaa`ceV_ Â9f^R_ZdeVc_V a| gV[ ^`U _jV RcSV[Ud^Rc\VUVcà \R_ U`h_]`RUVd YVc+ Yeea+ UVR _f afS]Z\ReZ`_ Yf^R_ZdeVc_V a 4$ 2& gV[ ^`U _jV RcSV[Ud^Rc\VUVc

“A At være i et forretningsorienteret miljø tvinger dig som akademiker til at forholde dig til, om det g arbejjde,, du laver,, er relevant for andre end dig selv. Det skal det være i en handelsvirksomhed, for ellers bliver det hurtigt en dårlig forretning”..

Rikke Bendix Thomsen, projektkonsulent, Højager Belysning

MAGISTERBLADET 08 · DM PRIVAT 02 · APRIL 2012

7

“Der kan være andre, der er lige så gode til at skabe vækst som mig, for vækst er noget, der opstår i fællesskab. Men det, jeg kan tilbyde, er, at jeg kan gøre vejen til at øge omsætningen lettere for virksomheden, fordi jeg kan bidrage med struktur og mere velorganiserede arbejdsprocesser”.

Rikke Bendix Thomsen, projektkonsulent, Højager Belysning

Rikke Bendix Thomsen er projektkonsulent i Højager Belysning.

Hun opfatter det som mindre stressende at arbejde med økonomisk vækst, end da hun havde job som underviser.

MAGISTERBLADET 08 · DM PRIVAT 02 · APRIL 2012

8

af Vivian A. Voldgaard · magisterbladet@dm.dk

Små virksomheder skaber stor vækst Foto: Colourbox

Mikrobusiness kan sagtens være vejen til vækst, fastslår Abelone Glahn, forfatter til flere bøger om emnet. Men det er en underkendt disciplin, og det er politikernes ansvar, mener hun.

Telefonen kimer flittigt hjemme hos Abelone Glahn. Hun er journalist og forfatter og

de tænker, at nu må det briste eller bære. Den anden gruppe er dem, der er blevet trætte af

store hurdler er typisk markedsføring, salg og netværk.

har gennem årene som soloselvstændig udviklet sig til specialist i mikrovirksomheder.

Hun driver portalen mikrobusiness.dk, og ikke sjældent er det en akademiker med et

arbejdsforholdene, efter at en masse af deres kolleger er blevet fyret. De er måske blevet pålagt nogle arbejdsopgaver, som de ikke er interesserede i, eller også har de fået så

“Mange har været fastansat længe og har arbejdet i miljøer, hvor det ikke er populært at markere sig som en ener. Men det bliver du nødt til, når du skal sælge dig selv og din ydel-

spirende iværksættergen, som hun får i røret.

“Jeg oplever, at flere og flere akademikere har fået mod på at springe ud i livet som selvstændig. De fleste er folk, der kommer med en kompetence, som de kan se udnyttet på en ny

travlt, at det ikke er sjovt længere. De tænker typisk, at når det er så usjovt at gå på arbejde, kan de lige så godt kaste sig ud i at være selvstændig”.

Når akademikerne ringer til Abelone

se. Mange føler sig anmassende, men sagen er den, at hvis du ikke markedsfører dig og som minimum findes på nettet i dag, så findes du slet ikke. Til gengæld er det gode, at alting kan læres”, lover eksperten.

måde, og de fordeler sig typisk i to grupper: Den ene gruppe er dem, der er blevet fyret under krisen og dermed har fået et spark, så

Glahn, er det ofte, fordi de har brug for hendes store viden om de mange opgaver, som mikrovirksomhederne står over for. Og de

Kedsomhed fører til vækst

“M M in erfaring er, at a l vækst starter med, at man keder sig med det, man gør. Derfor er det enormt vigtigt at have et godt netværk, for ved d at gåå sammen med d noglle konkkollleger om konkrete opgaver kan man skabe nogle helt nye muligheder for vækst og udvikling”.

Abelone Glahn, journalist, forfatter og ekspert i mikrovirksomheder

De, der tilegner sig kompetencerne inden for salg, markedsføring og networking, har store muligheder for at skabe vækst og udvikling, fastslår Abelone Glahn. Også selv om det ikke er drømmen om medarbejdersamtaler, lønforhandlinger og cheftitler, der står øverst på ønskesedlen. Selv kunne hun aldrig drømme om at forpligte sig ved at ansætte en medarbejder. Men det begrænser ikke mulighederne for at skabe store projekter med stort potentiale: “Når du er dig selv, har du kun 24 timer at gøre godt med, og sommetider er det ikke nok. Enten går du ned med stress, eller også begynder du at kede dig, fordi du hele tiden

MAGISTERBLADET 08 · DM PRIVAT 02 · APRIL 2012

9

Foto: Scanpix

Abelone Glahn mener, at mikrovirksomhedernes måde at skabe vækst på bliver overset af politikerne og erhvervslivet. Gammeldags måder at måle vækst på giver et misvisende billede, fastslår hun.

“M Mange har været fastansat længe og har arbejdet i miljøer, hvor det ikke er populært at markere sig som en ener. Men det bliver du nødt til, når du skal sælge dig selv og din ydelse”.

Abelone Glahn, journalist, forfatter og ekspert i mikrovirksomheder

løser den samme type opgaver, og det er næsten lige så slemt. Min erfaring er, at al vækst

forankrede muligheder, der er til stede, enten i form af egentlig produktion eller

starter med, at man keder sig med det, man gør. Derfor er det enormt vigtigt at have et godt netværk, for ved at gå sammen med nogle konkolleger om konkrete opgaver kan man

i form af konsulentydelser. Det er en type mikro virksomheder, som ofte skaffer arbejde både til sig selv og til underleverandører og dermed altså genererer vækst. Men de er

skabe nogle helt nye muligheder for vækst og udvikling”.

Abelone Glahn har gennem flere år arbejdet sammen med en række gode kontakter fra sit netværk, og for kort tid siden stiftede

totalt oversete i statistikkerne, og det finder jeg helt forkert i et moderne samfund”, fastslår hun.

Hun opfordrer politikerne og organisationerne til at sætte et stykke analysearbejde i

de et anpartsselskab sammen for at blive i stand til at løfte nogle større opgaver, og det har vist sig at være en bæredygtig strategi.

DR^Wf_UdgZUV_d\RSV]ZXV Zg®c\

Håbløse målinger

gang, der skal definere alternative former for vækst. Eksempelvis viden, som mange akademiske mikrovirksomheder lever af at sælge, får slet ikke den opmærksomhed, som indsatsen berettiger.

I Danmark måler vi typisk vækst i lagerkapacitet, antal ansatte og eksportandele, og det stiller akademikere og andre mikrovirksomheder dårligt. For den form for vækst, som enmandsvirksomhederne genererer, tæller ikke

“Noget vidensarbejde bliver eksporteret, men det er jo meget lidt, i forhold til hvad der er i gang rundt omkring i landet. Danskerne kommer til at leve af en anden type vækst fremover, og hvis vi ikke begynder at aner-

$) $ ac`TV_e RW R]]V R\RUV^Z\Vc

med i statistikkerne.

“Det danske erhvervsliv og herunder skiftende ministre har et fuldstændigt forskruet forhold til, hvordan vækst kan måles. I øjeblikket blomstrer der et vækstlag

kende den, vil man stadig tro, at der mangler en vindmøllefabrik et sted i udkantdanmark, fordi der ikke bliver registreret nogen vækst derfra. Det er et misvisende billede, og det betyder, at vi ikke understøtter den vækst, som

af virksomheder i specielt udkantområdet, hvor kompetencer forenes med de lokalt

blandt andet akademikerne har alle forudsætningerne for at sætte i gang”, siger hun.

DRIFTIGE SELVSTÆNDIGE * % ac`TV_e RW R]]V R\RUV^Z\VcV ac¯gVc ]ZgVe d`^ dV]gde®_UZX 5R R\RUV^Z\VcR_UV]V_ RW UV_ dR^]VUV RcSV[Uddejc\V Vc a| & $ ac`TV_e g`gVc R\RUV^Z\VcV R]ed| `WeVcV dacZ_XVe V_U XcfaaV_ RW Z\\V R\RUV^Z\VcV 7]VcV \gZ_UVc V_U ^®_U S]ZgVc R\RUV^Z\VcZg®c\d®eeVcV d®eeVcV g`\dVc ^VcV V_U UV ¯gcZXV R\RUV^Zd\V fUUR__V]dVdXcfaaVc <_Ra #$ ac`TV_e RW R]]V Y¯[g®\de Zg®c\d®eeVcV Vc Ve 2 D Zg®c\d®eeVcV Vc Z R]UVcdXcfaaV_ $* |c V]]Vc j_XcV %* $ ac`TV_e RW R]]V R\RUV^Z\Vc Y¯[g®\degZc\d`^YVUVc Î_UVd Z R]UVcdXcfaaV_ $* |c V]]Vc j_XcV Kilde: AC-undersøgelsen “Nordiske akademiske vækst-iværksættere”. Læs mere om undersøgelsen her: http:// ac.dk/presse/actuelt/mere-fokus-paaopstart-og-udvikling-af-egen.aspx

MAGISTERBLADET 08 · DM PRIVAT 02 · APRIL 2012

10

af Vivian A. Voldgaard · magisterbladet@dm.dk · foto: Henrik Petit

VÆKSTVIRKSOMHED:

Konceptet er akademisk faglighed To studiekammerater besluttede sig for at gøre deres faglighed til deres fremtid. I dag driver de Akademisk Rejsebureau – med otte ansatte og ambitioner om at blive endnu flere.

Thomas Køhler er en af de to indehavere af Akademisk Rejsebureau. I begyndelsen stod der kun Rusland i rejsekataloget, men i dag er der omkring 10 rejsemål at vælge imellem. Fælles for dem alle er, at det er kulturrejser med akademisk uddannede rejseledere.

MAGISTERBLADET 08 · DM PRIVAT 02 · APRIL 2012

11

Som så meget andet i livet blev grundste-

“Vores koncept er, at man skal lære noget

nene til Akademisk Rejsebureau lagt ved noget, der ligner en tilfældighed. Thomas Køhler

på højt niveau om det sted, man er. Vi bryder med den klassiske guide ved at stå fast på, at

og Jon Kyst mødte hinanden, da de begge læste russisk på Københavns Universitet. Under uddannelsen supplerede Thomas Køhler indtægten ved at arbejde i rejsebranchen, og efter en tid som ph.d.-studerende i USA vendte Jon Kyst hjem for at undervise i russisk på Kø-

vi leverer et direkte match mellem rejsemålet og rejselederen, så vores rejseleder altid skal

benhavns Universitet og Folkeuniversitetet.

De to venner slog erfaringerne sammen og begyndte at arrangere rejser til Rusland for studerende og deltagere på Folkeuniversitetet, og det viste sig hurtigt at være en god idé.

Og herfra var fremtiden beseglet “Vi begyndte i det små, men da vi havde arrangeret et par ture, og de havde været en stor succes, besluttede vi os for at stifte et anpartsselskab. Navnet spekulerede vi en del over, for vi ville gerne signalere de værdier, vi står for. Det blev Akademisk Rejsebureau, fordi det virkede logisk. Både fordi vi selv er akademikere, vores produkter er akademiske, og vores kundegruppe består for en stor dels vedkommende også af akademikere”, fortæller Thomas Køhler.

Det var i 2006, at Akademisk Rejsebureau blev til alvor, både på papiret og i virkeligheden, og siden er det gået stærkt. Men det er ikke barnemad at vælge et liv som selvstændig med hang til

have en akademisk baggrund og være akademisk ekspert på feltet. De praktiske ting omkring rejserne har vi i stedet lagt i hænderne på en række rejseassistenter, som får tingene til at klappe undervejs”.

laves deltagerlister og andre praktiske ting, men det er jo i bund og grund bare byggeklodser i vores samlede akademiske produkter”. Økonomisk drømte Thomas Køhler og Jon

dinger fra kunderne. De kom hurtigt, og der var rigeligt af dem. I stedet var det admini-

Kyst om et liv uden de store pengemæssige problemer. Rejserne skulle give overskud og

strationen omkring det at være blandt andet arbejdsgiver, der trak tænder ud.

“Der er mange ting, som vi ikke har haft

dermed give dem plads til at have et oplevelsesrigt liv – også uden for normal arbejdstid.

Men det er først nu, syv år efter etableringen,

nogen uddannelsesmæssig baggrund for at tage os af, og ansættelseskontrakter har vir-

at der med Thomas Køhlers ord er ved at være noget at tære på:

kelig været ved at tage pusten fra os. Det er så kompliceret at

“Vi havde ikke en rigmand i ryggen, da vi startede, så det var os selv, der måtte tage hele risikoen. I stedet for at satse hele vores

gennemskue, at man ikke har en chance for at for-

brugte vi det på at udvikle vores virksomhed og blive lidt større. I dag går det rigtigt fint. Vi er efterhånden otte ansatte ud over de løst

som jeg simpelthen finder fuld-

tilknyttede medarbejdere, og jeg har en forestilling om, at jeg måske ligefrem skal have en pensionsopsparing snart”, griner han.

stændig urimelig for virksomheder, der gerne vil udvikle sig og ansætte medarbejdere”, siger han.

Administrationsbøvlet har givet de to rejsebu-

hed skulle være en god forretning. Samtidig havde vi nogle faglige målsætninger og dertil også nogle personlige drømme om et liv med frihed til at vælge selv, så der var meget, der

lem arbejdsgiver og arbejdstager. Økonomisk har det også givet nogle lussinger at have ambitioner om at vokse og udvide butikken.

“Så mærker man på den hårde måde, at

skulle falde i hak. Og vi havde nok ikke lige erkendt, hvor stort et ansvar det også er at drive en virksomhed”, indrømmer han i dag.

man er selvstændig med alt, hvad det indebærer. Når noget koster penge, så er der kun ét sted at dykke ned, og det er i din egen kasse.

Det er i sådan nogle situationer, man virkelig mærker det ansvar, der følger med livet som

Det er kulturrejser, og det er rejser, der skal lære og udvide horisonter.

tilværelse fra starten valgte vi at vokse stille og roligt, så når vi genererede et lille overskud,

stå, hvad det indebærer. Det er en kæmpe barriere,

reauejere nogle Thomas Køhler, medejer af Akademisk vokseværk, konstaterer oplevelser, de Rejsebureau Thomas Køhler: gerne havde væ“Det første par år var det mest et spørgsmål ret foruden. Ikke kun på det menneskelige om at få det hele til at løbe rundt, men vi havplan er det anstrengende at have uafklarede de fra starten drømmen om, at vores virksomspørgsmål hængende i luften i forholdet mel-

Akademisk Rejsebureau arrangerer i dag rejser til mange andre destinationer end Rusland. Grækenland, Estland, Letland, Litauen, Israel, Palæstina og Tunesien er blot nogle af dem. Og målet er det samme for alle rejsemål:

skrivelser, bruger vi vores rodfæstede fagligheder, og i løbet af et arbejdsår er vi omkring rigtigt mange opgaver, hvor vi kan se, at vi kun kan løse dem, fordi vi har vores akademiske kompetencer at trække på. Selvfølgelig skal der også

For de to studiekammerater var en af de store udfordringer ved at etablere rejsebureauet ikke at opnå succesfulde tilbagemel-

”I stedet for at satse hele vores tilværelse fra starten valgte vi at vokse stille og roligt, så når vi generered de ett lille overskud, brugte vi det på at udvikle vores virksomhed og blive lidt større”.

Lyt og lær

kun ude på destinationerne, men i rigtigt mange af de opgaver, der skal løses: “Vores arbejde er næsten altid akademisk.

Når vi planlægger rejsemål og skriver rejsebe-

selvstændig”, fastslå Thomas Køhler

AKADEMISK REJSEBUREAU 3]Vg Xcf_U]RXe Z #!!' RW EY`^Rd <¯Y]Vc `X ;`_ <jde 6c UVe cV[dVSfcVRf Z 5R_^Rc\ UVc dV_UVc ÏVde UR_d\VcV eZ] Cfd]R_U D\e AVeVcdS`cX gZ] Z #!"# S]ZgV SVd¯Xe RW ÏVcV V_U " !!! UR_d\VcV a| \f]efccV[dV ^VU 2\RUV^Zd\ CV[dVSfcVRf EY`^Rd <¯Y]Vc `X ;`_ <jde ]®deV cfddZd\ dR^^V_ a| <¯SV_YRg_d F_ZgVcdZeVe EY`^Rd <¯Y]Vc dfaa]VcVUV ^VU Ve SZWRX a| deRed\f_Ud\RS `X RcSV[UVUV Z ÏVcV |c ^VU fUgZ\]Z_Xdde¯eeV Z Cfd]R_U ;`_ <jde e`X V_ aY U Z R^VcZ\R_d\ `X cfd dZd\ ]ZeeVcRefc a| 4`]f^SZR F_ZgVcdZej Z ?Vh J`c\ `X SVXj_UeV Re f_UVcgZdV Z cfddZd\ a| <¯SV_YRg_d F_ZgVcdZeVe :U~V_ eZ] cV[dVSfcVRfVe \`^ VWeVc Re deZWeVc_V Z _`X]V |c YRgUV RccR_XVcVe defUZVefcV W`c f_ZgVcdZeVeddefUVcV_UV

Ingen rigmand i ryggen

`X \fcdZdeVc a| 7`]\Vf_ZgVcdZeVeVe 5V

Selv om der altså er nogle områder, hvor de to gamle studiekammerater kommer til kort, mener Thomas Køhler, at de akademiske kom-

`aURXVUV Re UVc gRc Ve YZUeZ] f`aUjc\Ve

petencer er altafgørende i hverdagen. Ikke

XR^]V [Vc_e®aaV

^Rc\VU W`c WRX]ZXV \f]efccV[dVc Zd®c eZ] UV dg®ce eZ]X®_XV]ZXV ]R_UV ¯de W`c UVe

MAGISTERBLADET 08 · DM PRIVAT 02 · APRIL 2012

12

Kurser for dig KVINDER OG FORHANDLING – OPFØLGNINGSKURSUS

FORHANDLINGSTEKNIK – JA, SÅDAN!

FORHANDLINGSTEKNIK – FÅ RESULTATER PÅ BORDET!

WORKSHOP

Med den viden og de værktøjer, du har med dig fra kurset “Kvinder og forhandling” (modul 1 og

Modul 1

Modul 2

Fokus på nye karrieremål

Formål

Afprøv rollen som forhandler på

De private arbejdspladser er i

2 fra tidligere på året), samt den forhandlingserfaring, du efterfølgende har fået, har du nu mulighed for at deltage på et opfølgningskursus. Vi sætter fokus på:

At du bliver en bedre forhandler.

At du bliver mere tryg i rollen

begge sider af bordet.

stigende grad udfordret af komplekse opgaveløsninger samt forandringer og pres fra den globale udvikling. Det stiller større krav om at kunne navigere kompetent

Kort opfølgning fra sidst. Hvad er lykkedes, og hvad er ikke?

Forhandlingstræning. Vi tager udgangspunkt i situationer, der ligger så tæt på din og de øvrige deltageres hverdag som muligt.

Du er også velkommen til at bruge egne situationer i træningen.

Personlig feedback fra underviser og de andre deltagere.

Erfaringsudveksling og videns-

som forhandler.

At du opnår bedre resultater.

I modul 2 udvides forhandlingssituationen med et større forhandlingsspil, hvor flere aktører

Dit udbytte

med forskellige interesser skal finde en forhandlingsløsning.

Udgangspunktet er interessebaseret forhandlingsteknik, hvor

Formål

man går bag om arbejdsgiverens standpunkter og finder løsninger,

At styrke din egen forhandlingsposition som medarbej-

der tilgodeser både medarbejderens og arbejdsgiverens interesser.

Du opnår som forhandler et bedre udgangspunkt til din næ-

deling.

Personlig handlingsplan for fremtidens forhandlinger.

ste lønforhandling.

Du får svar på, hvordan du fremhæver dine egne kvalifikationer og bedre kan forberede dig

Der vil være lidt forberedelse til kurset.

på arbejdsgiverens argumenter

Underviser

Indhold

Jette Skeem, cand.negot., forfatter og businesscoach.

Modul 1 starter med en kort teoretisk introduktion, hvorefter du på baggrund af en række for-

TID OG STED

handlingsøvelser får afprøvet dine forhandlingsevner, samtidig med at du får supervision af to professionelle og erfarne forhandlere:

14. maj kl. 17-20 i København 8. maj kl. 17-20 i Aarhus

og eventuelle afvisninger.

der ved at få et indblik i, hvilke rammer arbejdsgiverne forhandler under, samt at opnå indsigt i de interesser og rammer, modparten forhandler under.

Grundlaget for forhandlingen er fortsat den interessebaserede forhandlingsteknik.

Indhold To store forhandlingsforløb.

Supervision af professionelle og erfarne forhandlere fra arbejdsgiver- og medarbejdersiden.

TID OG STED Modul 1: 16. maj 2012 kl. 17-20 i Aarhus Modul 2: 31. maj 2012 kl. 17-20 i Aarhus

og strategisk både i forhold til kunder, men også organisatorisk i forhold til ledelse og kolleger.

I din karriere er både ledelse, selvledelse, branding og balance i spil, og du kan opleve hele tiden at blive udfordret på dine værdier.

Hvordan sikrer du i den kontekst at få et stærkt afsæt for den karriere, du gerne vil have?

I denne workshop kommer du til at arbejde med, hvordan du aktivt træffer de strategiske valg, der kan få betydning for din fremtidige karriere. Du kommer også til at forholde dig til dine kompetencer og udviklingsmuligheder samt til de udfordringer og faldgruber, der kan være i de karrieremæssige valg, som du skal træffe.

Gennem korte oplæg og små øvelser får du inspiration til nye karriereovervejelser og værktøjer til at stille skarpt på disse områder.

TID OG STED 22. maj kl. 17-20 i København

Kort introduktion af interessebaseret forhandlingsteknik.

Hvordan argumenterer du bedst for din sag?

Hvilken forhandlingsform skal du vælge? – sådan opnår du gennemslagskraft.

Sådan bevarer du troværdigheden og skaber tillid i forhandlinger.

Gode spørgeteknikker.

Hvordan møder du et ”nej”?

Der er et begrænset antal deltagerpladser. Du tilmelder dig på www.dm.dk/kalender