dm privat N R . 1
·
1 0 .
F E B R U A R
2 0 1 2
DM Privat sætter globalisering på DM’s dagsorden Forskningen flytter til udlandet Uddannelse er den bedste forsikring Indere er også kolleger Faglig hjælp på tværs af landegrænser Sådan får man arbejde i Danmark S E K T O R E N F O R P R I V ATA N S AT T E
Gratis kurser for privatansatte
3 4 6 8 10 11 12
Globalisering Den globale landsby kan give nye muligheder til akademikere
MAGISTERBLADET 03 · DM PRIVAT 01 · FEBRUAR 2012
2
Af Poul Kattler, DM Privats bestyrelse
Kineserne kommer! Siden Asien for alvor blev en del af verdensmarkedet, har vi skullet vænne os til, at vi virkelig lever i en lille verden, hvor
Tiden er ikke til regulering og begrænsninger i varers og arbejdskrafts frie bevægelighed. Globaliseringen vil fort-
en fattig kineser, en fuldfed amerikaner og en stresset dansker udveksler varer med hinanden. Så længe det drejede sig om at kunne købe flere og billigere forbrugsgoder, så passede
sætte, og når produktionen flytter ud, vil vi nok se, at udviklingsafdelingerne flytter med. Men på trods af mange dommedagsprofetier så er der næppe grund til at tro, at
det os meget fint herhjemme. Coca-Cola i hver en afkrog og turistrejser i komfort til Fjernøstens sol og sommer var heller
Danmark lukker og slukker. Så længe der kan tjenes penge, er der arbejdspladser. Og Danmark kan prale af at have
ikke så ringe.
dygtig og effektiv arbejdskraft – ikke mindst blandt de akademiske af slagsen.
Så begyndte danske virksomheder at flage arbejdspladser ud. Søfolk var de første. Siden er en masse ufaglærte arbejdspladser flyttet til udlandet. Virksomhederne har ingen fine
Men forandringer står vi over for. Det sikreste er nok, at vi ikke ved, hvordan arbejdspladserne vil udvikle sig. For at ru-
fornemmelser, og drømmen om større fortjenester får gang i udflagningen. Det globale marked presser varepriserne ned, og lave lønninger og ringere arbejds- og miljøforhold i udlandet fyrer op under denne udvikling.
ste os til en spændende fremtid skal vi fastholde et højt uddannelsesniveau, sikre løbende udvikling af de ansatte og udvikle interkulturelle kompetencer. Ikke kun sprog, men også forståelse for kulturer og levevilkår. Her har DM-medlemmer ofte et forspring.
Længe har vi højtuddannede trøstet os med, at det “var de andre”, det gik ud over. Det har også været tendensen hidtil. Men indiske programmører og kinesiske ingeniører viser nu, at den 3. verden også kan levere højt uddannet arbejdskraft. Disse mennesker er parat til at træde ind i middelklassen og således tage plads både som forbrugere, arbejdskraft og kolleger med os.
Der er ikke tale om “et slag mellem dem og os”. Der skal være plads til os alle – i et solidarisk fællesskab. De ansættelsesvilkår, vi møder både hjemme og ude, skal afspejle den værdi, vi som ansatte skaber, og de leveomkostninger, der findes lokalt.
Det er godt, at menneskelige ressourcer i den 3. verden kommer
Udenlandske kolleger på job i Danmark skal være velkomne. De skal ind i fællesskabet også med fagforening og ansættel-
i spil, og en masse mennesker får et bedre liv. Sådan har vi også i Danmark gennem generationers slid skaffet os et bedre liv.
sesforhold som vores. Derfor siger vi nej til løntrykkeri. Bukker vi under for dét pres, så ser fremtiden først mørk ud!
DM Privat er sektorblad for privatansatte medlemmer af DM.
Redaktionssekretær: Mette Engell Friis
Ansvarshavende redaktør: Poul Kattler
Forside illustration: Ib Kjeldsmark
Næste nummer af DM Privat udkommer 27. april 2012
MAGISTERBLADET 03 · DM PRIVAT 01 · FEBRUAR 2012
af Mette Engell Friis · illustration: Ib Kjeldsmark
3
WILLKOMMEN, BIENVENUE, NAMASTE ... Offshoring, outsourcing og udflagning er ord, der bliver direkte associeret med globalisering. Danske arbejdspladser forsvinder ud i den globale landsby. Men globalisering er også udenlandske kolleger, der kommer til Danmark, og det faktum bør DM blive bedre til at tackle, mener DM Privat. Sandsynligheden for, at du ønsker dine kolleger god weekend på mere end ét sprog fredag aften, er steget betragteligt, siden de
DM PRIVATS FORSLAG HAR ALLEREDE BÅRET FRUGT.
ansat til en løn langt under overenskomsten eller slet ikke at komme i betragtning. “En nigeriansk akademiker udtrykte det på
såkaldte jobplanordninger blev indført i 2008. Sidste år var der pr. 30. november givet 4.003 opholdstilladelser på baggrund af jobplanordningerne, som omfatter green-
denne måde: Det er som at blive inviteret til en fest, men når man kommer frem, er der ingen stole”, fortæller Bjarke Friborg.
card, beløbsordningen – hvor man selv skal stille med en bankgaranti på 375.000 kr. – po-
Globalisering på dagordenen
En velkomstpjece, som er nyredigeret og nyoversat, er lige nu i korrektur. Velkomstpjecen kan også bruges som hvervepjece. Ny hvervepjece bliver sat i gang til efteråret
Den problematik er blot én af grundene til, at DM Privat på DM’s repræsentantskabsmøde
for at forstå, hvad DM kan tilbyde dem, ligesom der ikke er noget engelsksproget nyhedsbrev el-
sidste år foreslog, at globalisering skal være ét af foreningens fokusområder det kommende år. For hvordan påvirker det løn- og
ler en navngiven kontaktperson for udenlandske AC’ere. Det kunne være oplagte steder at starte indsatsen”, siger Bjarke Friborg.
arbejdsvilkår for DM-medlemmerne, når der kommer stadig flere udenlandske akademi-
DM Privats bestyrelse er ikke i tvivl om, at skal man komme løntryk og dårlige arbejds-
kere til landet, eller når danske virksomheder vælger at lægge deres arbejdsopgaver i udlandet via outsourcing eller offshoring?
vilkår til livs, så er det nødvendigt, at danske og udenlandske kolleger har samme viden om deres rettigheder.
Han oplever, at virksomhederne meget gerne vil have højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Men medarbejderne skal ankomme fikse og færdige. Skal man først bruge
Og hvordan får DM organiseret de udenlandske akademikere, samtidig med at man sørger for at give dem et ståsted i et nyt land? “Som det er lige nu, har DM eksempelvis kun en kort omtale af sig selv på engelsk på dm.dk,
“Vi skal have noget materiale på engelsk og lave infoaftner, hvor vores udenlandske kolleger for eksempel kan høre om deres rettigheder, om det danske arbejdsmarkeds opbygning, uskrevne regler på arbejdspladsen og
tid på oplæring, sprogkurser eller noget helt tredje, så daler interessen, og den udenland-
men ingen foldere eller lignende til uddeling. Der bliver heller ikke holdt informationsmøder
den slags”, mener Bjarke Friborg. DM Privats forslag blev vedtaget på repræ-
ske jobsøger oplever pludselig enten at blive
for udenlandske kolleger, så de får en mulighed
sentantskabsmødet.
sitivlisten, koncernordningen og retten til frit at rejse og arbejde mellem EU-landene (læs mere om ordningerne på side 11). “Selvom der kommer ret mange til landet på de forskellige ordninger, så oplever de meget ofte, at der ikke helt er forståelse for, hvilke erfaringer og ekspertiser de har, og hvad de dermed kan bidrage med”, siger Bjarke Friborg, medlem af DM Privats bestyrelse.
Det mener DM Privat ...
Forslaget fra DM Privat om øget fokus på globalisering og udenlandske akademikere i Danmark har blandt andet følgende indhold: * Der bør først og fremmest laves en undersøgelse med hovedfokus på løn- og arbejdsvilkår, og i hvilken grad det globale arbejdsmarked påvirker DM-medlemmer positivt og negativt.
DET VIL SPECIELT VÆRE INTERESSANT AT AFDÆKKE: Om der er problemer omkring løntrykning og forringelse af arbejdsvilkårene på DM-arbejdspladserne i Danmark. Hvordan der konstruktivt kan bygges bro til de udenlandske akademikere fx via rekruttering og organisering i DM. * Samtidig bør der iværksættes en kampagne for at organisere og informere udenlandske kolleger, der arbejder i Danmark, om danske løn- og arbejdsforhold.
MAGISTERBLADET 03 · DM PRIVAT 01 · FEBRUAR 2012
4
af Mette Engell Friis · illustration: Ib Kjeldsmark
Forskning flytter mod viden Flere virksomheder regner med at flytte deres hardcore forsknings- og udviklingsaktiviteter til udlandet de kommende år. To forskere mener dog ikke, at danske akademikere akut behøver at frygte for deres job. Men presset øges …
Anders Sørensen trækker et skema frem. Med en kuglepen sætter han to tykke streger
kan forbedres, eller at et design med fordel kan ændres på en bestemt måde. Forskning
“FoU placeres der, hvor virksomheden kan finde
under FoU på den udviklingslinje, der er tegnet på papiret.
og udvikling er langt mere grundlæggende, og det foregår ofte i deciderede FoU-afdelinger,
viden eller få adgang til specialiserede ressour-
Linjen hedder “Grad af nyskabelse”. Laveste nyskabelse er standardproduktion, så følger specialproduktion, innovation og endelig
som eksempelvis er placeret i virksomhedens hovedsæde. Derfor er det ikke umiddelbart givet, at FoU-aktiviteterne flyttes til udlandet,
cer, og er det i udlandet, så lægger man også gerne sin
altså forskning og udvikling, FoU, som den ultimative nyskabelse.
selvom produktionen gør”, påpeger Anders Sørensen.
udvikling og forskning der”.
“Det er vigtigt at understrege, at innovation er andet end forskning og udvikling. FoU har faktisk en meget snæver definition, som handler om at udvikle ny viden og nye ideer – for eksempel gennem grundforskning el-
Også på Aalborg Universitet er man i gang med at undersøge problemstillinger omkring udflytning af arbejdspladser.
Men samtidig understreger Brian Vejrum Wæhrens, at
ler anvendt forskning – og derefter finde en måde at bruge denne nye viden på”, understreger han. Grunden til, at det er så vigtigt af få en klar definition af FoU, er, at Anders Sørensen, som
Lektor Brian Vejrum Wæhrens fra Center for Industriel Produktion, CIP, står bag en række projekter omkring dansk industris globalisering. Alle peger de på en tæt sammenhæng mellem produktion og værdikædens
der er nogle helt andre mekanismer, der gør, at danske virksomheder i vidt omfang ønsker at
er professor og ph.d. og leder for Centre for Economic and Business Research, CEBR, sammen med senioranalytiker Martin Junge også fra CEBR, sidste år offentliggjorde en undersøgelse om produktion, forskning og udvik-
øvrige aktiviteter som en drivende faktor for udflytning af mere videnstunge arbejdspladser. CIP stod i 2010 også bag en større udredning, Produktion 2025, som gav fem bud på
bibeholde en stor del af deres aktiviteter i moderlandet. “Mange af vores store virksomheder er jo familieejede – Grunfos, Danfoss, Lego eksempelvis – og
ling i et globaliseringsperspektiv. Undersøgelsen viser blandt andet, at selv om flere virksomheder – ti procent ud af de
familierne bor i Danmark. Det taler imod, at man vil vælge at rykke alting udenlands”, mener Brian Vejrum Wæhrens.
420, som de to forskere har spurgt – overvejer at flytte deres forskning og udvikling til ud-
fremtidsscenarier for danske virksomheder. Fælles for de fem er, at produktion er en væsentlig ramme for produktionsudvikling og innovation – og i sidste ende forskning og udvikling. Forsvinder produktionen ud af
landet, så er det stadig først og fremmest produktion, der vandrer over landegrænsen. “Den innovation, der ikke er FoU, knytter sig formodentlig tættere til produktionen. Det er fx det, der foregår, når en ingeniør står
landet, forsvinder en stor del af innovationen og siden også forskning og udvikling, er tesen. “Det ser ud til, at mange af de virksomheder, der flytter dele af deres virksomhed til
mere for en dansk virksomhed at benytte danske akademikere til at udvikle og forske i deres produkter. Selv om forskerne prøver at gisne om virksomhedernes fremtidige aktiviteter, så er det
i produktionshallen og kan se, at et produkt kan videreudvikles, at en produktionsproces
udlandet, flytter deres udviklingsaktiviteter med”, siger Brian Vejrum Wæhrens.
stadig netop kun gisninger, fordi virksomhederne ofte ikke selv har afsøgt markedet så
Danske familieforetagender
Samtidig er der noget så ukonkret som dansk tankegang og kultur, der gør det nem-
MAGISTERBLADET 03 · DM PRIVAT 01 · FEBRUAR 2012
5
ORDFORKLARING
Offshoring er udflytning af en virksomheds processer til et andet land. Det kan eksempelvis være udflytning af produktion eller supportprocesser (regnskab, it mv.). Oprindeligt var formålet primært at reducere omkostningerne, men i dag gør virksomhederne det også for at udnytte ekspertise i andre lande.
Outsourcing er et økonomisk begreb, der dækker over, at en virksomhed vælger at købe varer/ydelser, den tidligere selv har produceret, hos en underleverandør. Begrundelsen for at gøre dette kan være at: Opnå lavere pris. Opnå bedre kvalitet ved at benytte sig af en specialist frem for selv at gøre tingene. Opnå en højere forrentningsgrad for den investerede kapital. Kilde: Wikipedia og CBS
“Det er vigtigt at understrege, at innovation er andet end forskning og udvikling”. Anders Sørensen, professor og ph.d.
En amerikansk undersøgelse viser blandt andet, at hvis en teknologivirksomhed vælger
også er mere indstillede på at tænke nyt og anderledes hjemme og derigennem er i stand
Men også andre undersøgelser viser, at når
at oprette sin egen forskningsinstitution i eksempelvis et asiatisk land, så genereres der større vækst og dermed flere job i hjemlandet i den virksomhed, end der gør i virksomheder, der vælger at holde al udvikling og forskning
til at skabe større vækst. Eller som professor på CBS Anders Sørensen siger: “Mange virksomheder gennemtester de nyeste produkter derhjemme, før de sender pro-
virksomheder tager skridtet at offshore eller outsource dele af deres aktiviteter, så er man samtidig indstillede på at sætte ekstra ind på virksomhedens forsknings- og udviklingsdel.
i hjemlandet. Forklaringen på det fænomen er ifølge Brian Vejrum Wæhrens formentligt, at virksomheder, der tør tage chancen i udlandet,
duktionen af dem udenlands. Det er derfor naturligt, at man lægger en stor del af grundforskningen i sit hjemland, før man sender produktionen til udlandet”.
grundigt, at de kan sige noget om, hvad de vil gøre om fem eller ti år.
Forskning ude skaber forskning hjemme
Læs også: Outsourcing giver højere løn, i Magisterbladet nr. 3.
MAGISTERBLADET 03 · DM PRIVAT 01 · FEBRUAR 2012
6
af Mette Engell Friis · illustration: Ib Kjeldsmark
Uddannelse er stadig
“Jeg tror på, at efteruddannelse er en god forsikring for danske akademikere – forudsat at det er den rigtige efteruddannelse”. Brian Vejrum Wæhrens, lektor på Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet.
MAGISTERBLADET 03 · DM PRIVAT 01 · FEBRUAR 2012
7
den bedste forsikring Alt efter temperament er globalisering en spændende udfordring eller en trussel. DM Privats svar på arbejdet i den globale landsby er efter- og videreuddannelse. Og det en stadig en rigtig strategi, mener forsker. Inderne er højtuddannede. Det samme er
“Det er sagt så tit, men det bliver stadig
kineserne. Uddannelse, omstillingsparathed og villighed til at flytte efter jobbene er nøgle-
mere sandt: Vi skal leve af forskning, udvikling og kreativitet. Alt andet kan fås andre steder. Hvis vi vil beholde vores job, skal kvalifikationerne kunne følge med den internationale udvikling”.
ord for akademikerne i de folkerige lande. Men betyder det, at danske akademikere på sigt kan se sig udmanøvrerede af de asiatiske kolleger? Nej, mener Brian Vejrum Wæhrens, lektor på Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet. Han har lavet flere undersøgelser af virksomhedernes outsourcing og offshoring, og han er sikker på, at danske akademikere ganske vist kommer under pres i fremtiden, fordi forskningen vil flytte derhen, hvor den bedste viden er, men samtidig ser han også, at danske virksomheder helst vil have akademisk arbejdskraft, som forstår virksomhedens mentalitet.
Når det er sagt, ved Jens Vraa-Jensen selvsagt godt, at de medlemmer, som eksempelvis ønsker at hæve deres markedsværdi på den internationale scene ved at tage arbejde i udlandet i en periode, ofte har det svært, når de kommer hjem. “Mange arbejdsgivere ved ikke rigtigt, hvad de skal stille op med den hjemvendtes erfaring fra udlandet. Måske er det, fordi de stadig tænker meget provinsielt: Hvis man skal arbejde i Danmark, hvad skal man så bru-
pension – eller om de overhovedet har job om ti eller 15 år. Helt nøgternt fastslår manden, som sidste år lavede en undersøgelser af 420 danske virksomheders planer for offshore og outsourcing, blot, at alt tyder på, at områder som for eksempel organisation af virksomhedens arbejdskraft – human ressource management – og marketingaktiviteter vil blive stadig vigtigere. Hvis virksomhederne vel at mærke stadig har deres hovedkontor i Danmark. “For mig at se er det mest interessante for Magisterforeningens medlemmer at tænke på den palet af hjælpefunktioner, der ikke er direkte relateret til produktionen – for ek-
ge erfaring fra Kina eller USA til? Måske er det bare svært for arbejdsgiverne helt at gennemskue, hvilken praktisk erfaring og viden en potentiel medarbejder har erhvervet, fordi det
sempel kommunikation, forskellige it-aktiviteter og marketing – og så spore sin efter- og videreuddannelse ind efter det”, siger Anders Sørensen. Han er ikke i tvivl om, at virksomhederne
ikke umiddelbart kan stilles op på en formel”. Men Jens Vraa-Jensen understreger, at det er DM’s holdning, at arbejdsgiverne i fremtiden for alvor skal tage et medansvar for at opkvalificere medarbejderne til det internati-
i fremtiden vil blive stadig mere internationale, og at man vil lægge arbejdsopgaver, udvikling og forskning der, hvor man finder det mest hensigtsmæssigt. “Det er dog ikke ensbetydende med, at
onale arbejdsmarked. “Det er helt nødvendigt, at de ansatte får mulighed for at komme ud i verden og arbejde, hvis danske virksomheder vil have et globalt udsyn. Og det er arbejdsgivernes ansvar
alle produktionsjob flytter til Kina og andre lavtlønsområder. Der er faktisk eksempler på virksomheder, der har flyttet produktionen hjem igen og i stedet benytter robotter i produktionen i Danmark. Sådan et eksempel
Fra DM er rådet det samme: Sørg for også at
at give medarbejderne den mulighed”. Det betyder blandt andet også, at arbejdsgiverne må forpligte sig til at indbetale til medarbejderens pension, mens vedkommende er ude, så man ikke er ringere stillet end
er fynske Micro Matic blandt andet”, siger Anders Sørensen. “Fleksibilitet synes at være nøgleordet for de virksomheder, der beholder produktionen i Danmark. Men fleksibilitet er én ting,
tænke i internationale baner, når der skal søges efter- og videreuddannelse.
kollegerne, fordi man valgte at komme ud. “Pension skal ikke være et individuelt pro-
“Globalisering kan ikke aflyses. Det vil blive mere og mere udtalt, at virksomhederne arbejder over grænserne, derfor bliver det nødvendigt, at man kan tænke globalt, og at
blem for dem, der tør chancen i udlandet”, understreger konsulenten.
konkurrenceevne er en anden. For at sikre konkurrencekraften for danske virksomheder med produktion i Danmark er det uhyre væsentligt, at funktionerne – ledelse, organisation, marketing og innovation – omkring pro-
man sørger for at udvikle sine kvalifikationer”, siger konsulent for DM’s internationale relationer Jens Vraa-Jensen.
Professor og ph.d. fra CBS Anders Sørensen forholder sig ikke til, hvem der har ansvaret for, at danske akademikere har råd til at gå på
“Jeg tror på, at efteruddannelse er en god forsikring for danske akademikere – forudsat at det er den rigtige efteruddannelse. Der er ingen tvivl om, at man er nødt til at orientere sig mere globalt, når man efter- og videreuddanner sig, men man må samtidig som medarbejder og arbejdsgiver gøre sig nogle seriøse overvejelser omkring, hvordan man kan bevare den tekniske indsigt, som mange industrivirksomheder bygger deres konkurrencekraft på. Kulturforståelse, HRM og marketing gør det ikke alene. Jeg mener, man bør sætte sig ned og undersøge og tænke over: Hvad er de nye muligheder for mig? Og så vælge efteruddannelse efter det”.
Arbejdsgivernes ansvar
Områder i vækst
duktionen fungerer så hensigtsmæssigt som muligt, og her kan Magisterforeningens medlemmer spille en væsentlig rolle”, understreger professoren.
MAGISTERBLADET 03 · DM PRIVAT 01 · FEBRUAR 2012
8
af Mette Engell Friis · foto: Jesper Voldgaard
En gynge er ikke bare en gynge Han leder lidt efter ordene. For hvordan forklarer man, hvad det er, der kan gå galt, når man skal samarbejde med kolleger 10.000 kilometer og en kultur væk og for alles vedkommende kun har tastatur og tålmodighed til rådighed? “Det vil være det samme som at sige til et menneske, der aldrig har set en gynge, at nu skal de lave en. De må bruge reb, et bræt og en gren. Sådan en gynge kan komme til at se ud på rigtig mange måder”, siger Irving Knus, tester hos CSC Scandihealth i Aarhus, hvor han til daglig samarbejder med 27 indiske systemudviklere om at udvikle en elektronisk patientjournal til det danske sundhedsvæsen. “Det faglige hospitalspersonale, som kom-
læger og sygeplejersker. Så det bliver stoppet. Det er en “ommer””. CSC Scandihealth releaser nye applikationer til patientjournalerne to gange om året. Halvdelen af konstruktionsarbejdet bliver udført i Indien. “Selvfølgelig laver danske udviklere også fejl. Men vi har dels den fordel, at vi kender det danske sundhedssystem, dels er det en del af vores kultur, at vi stiller spørgsmål, indtil vi mener, vi forstår, hvad kunden vil have. Vores indiske kolleger stiller meget sjældent spørgsmål. For dem ville det være at tabe ansigt. Man ville signalere, at man er dum, og det er en kulturforskel, som det er meget svært at komme til livs”, påpeger Irving Knus.
mer med ønskerne til, hvad patientjournalerne skal indeholde, og it-arkitekterne, som har en mening om, hvordan siderne skal opbygges, udformer en specifikation, der beskriver, hvordan journalen skal være. Det bliver rime-
Danske projektledere
ligt grundigt beskrevet, men alligevel er der rum til fortolkning – og det er her, det kan gå galt”, siger Irving Knus. “Når vi tester resultatet, kan vi se, at specifikationen nok er blevet fulgt, men resultatet
“Samarbejdet med CSC Noida har betydet vækst for firmaet. I løbet af det seneste år har vi på Scandihealth kunnet ansatte 60 danske aka-
er ikke altid blevet, så det reelt kan bruges af
fem år, og i en periode havde vi danske projektledere siddende i Noida, hvor CSC har sit indiske hovedsæde. Det fungerede ret godt, fordi projektlederne kunne “oversætte” de opgaver, der kom fra Danmark”.
AC-OVERENSKOMST Fordi CSC Scandihealth over de seneste fire år har fordoblet antallet af akademikere, har virksomheden sidst i januar underskrevet en AC-overenskomst. Flere fakta om den i næste nummer af DM Privat.
CSC Scandihealth er en del af den multinationale it-leverandør CSC, og moderselskabet ønsker, at en bestemt procent af arbejdet foregår i samarbejde med kolleger i Noida i Indien.
demiske medarbejdere”, fortæller Irving Knus. “Vi har samarbejdet med inderne i knap
I dag er de danske projektlederes job overtaget af indere, fordi de forstår den indiske arbejdskultur bedre. “En del kommunikation gik alligevel skævt mellem danskerne og inderne, fordi de ikke er vant til vores meget direkte måde at kommunikere på”, forklarer Irving Knus.
Kultur og fysisk afstand kan gøre samarbejdet med indiske it-kolleger svært, mener Irving Knus.
Hos it-leverandøren CSC Scandihealth har tester Irving Knus i øjeblikket 27 indiske kolleger, som han samarbejder med om at udvikle en elektronisk patientjournal. I løbet af i år bliver det tal formentligt fordoblet. Samarbejdet er et studie i kulturforskelle.
“Inderne smalltalker gerne, og så kommer det egentlige ærinde ud i en sidebemærkning, hvor vi danskere jo ofte går lige til sagen”. I det daglige arbejde er der heller ikke megen plads til smalltalk. Danskerne i Aarhus og inderne i Noida kommunikerer via en messengerfunktion. Det er hurtigt og effektivt, men: “Der går meget tabt i kommunikationen, fordi vi ikke kan aflæse hinandens kropssprog”. Den manglende forståelse og i sidste ende de ret mange fejl er frustrerende for alle parter. “Når jeg har været i Noida, udtrykker mine indiske kolleger frustration over, at tingene ofte bliver sendt tilbage til dem for at blive rettet, selvom de mener, de har gjort, som de skulle ud fra den beskrivelse, de fik”, siger Irving Knus. “De vil gerne tale om teknikken og de problemer, den kan udløse. Men de vil ikke tale om ledelse eller kommunikationsproblemer. Den slags diskuterer man bare ikke”. Helt objektivt kan han se, at noget af det udførte arbejde bliver skrevet på tabskontoen. “Jeg tror bestemt ikke, der er lavet en costbenefit-analyse af det her”, som han siger. Han understreger, at fejlen ikke kun ligger hos inderne, som er højtkvalificerede og kompetente it-ingeniører.
MAGISTERBLADET 03 · DM PRIVAT 01 · FEBRUAR 2012
9
“Teknologien, forståelse for it-akitekturen og forretningsverdenen skal finde sam-
er kolleger, og kolleger smalltalker man også med”.
FAKTA OM NOIDA:
men i en symbiose. Og det lykkes bare ikke altid”.
Noida er en forkortelse for New Okhla Industrial Development
De internationale øjne
Snakken er dog aldrig blevet så åbenhjertig, at Irving Knus rigtigt er kommet under huden på kollegerne i Noida. “Jeg har været dernede, jeg har set deres
Selve ideen om at arbejde sammen med kolleger fra andre dele af verden er Irving Knus
fysiske rammer. De er absolut på niveau med danske forhold. Men jeg ved meget lidt om
begejstret for. “Vi er en international virksomhed, og det er på alle måder godt at få andres øjne på tin-
deres ansættelsesforhold. Jeg spurgte på et tidspunkt en kvindelig kollega, som er en af de få, der har været med i alle fem år, om hun
gene. Problemerne starter først, når kommunikationen gør det vanskeligt at opnå et opti-
får lønforhøjelse indimellem. Det svarede hun ja til. Det almindelige er ellers, at udvik-
malt produkt”. Personligt har han et godt forhold til flere af de indiske kolleger, som han godt kan
lerne søger nyt job efter et års tid, fordi det er den eneste måde at få lønforhøjelse og bedre forhold på. Men når de indiske kolleger er i
smalltalke lidt med over Messenger, når tiden er til det.
Aarhus, er de ansat efter HK-overenskomsten, som vi alle er omfattet af, indtil vi får vores
Privat foto: Irving Knus
“Det er vigtigt at huske, at vi netop også
egen AC-overenskomst”, siger Irving Knus.
Area og har status af Special Economic Zone. Byen, som i dag er en forstad til millionbyen New Delhi, bestod oprindeligt af hen ved 100 små landsbyer, i dag er det en supermoderne storby, som blandt andet er et stort samlingspunkt for multinationale it-firmaer som eksempelvis CSC, IBM, Adobe, DELL mv. Noida er også hjemsted for Software Technology Park, som den indiske stat har grundlagt for at promovere den indiske softwareindustri.
Irving Knus har flere gange besøgt kollegerne i Noida senest i 2009.
MAGISTERBLADET 03 · DM PRIVAT 01 · FEBRUAR 2012
10
af Mette Engell Friis · illustration: Ib Kjeldsmark
Faglig hjælp Løntryk, accept af ringe arbejdsforhold eller manglende ferie kan være konsekvenser af et globalt arbejdsmarked. Derfor er det vigtigt, at akademikere kan få hjælp på tværs af landegrænser. Du har fået drømmejobbet! Kontrakten ligger på bordet, det er bare at skrive under. Men du
forhandlet gæstemedlemskaber på plads med en lang række fagforbund fortrinsvis i
er garanteret samme rådgivning, som det pågældende lands egne medlemmer – ligesom
undrer dig lidt. Det finske firma har ikke skrevet noget om arbejdstid. Du trækker på skul-
Norden. Det betyder, at vi eksempelvis hurtigt kan kontakte en finsk fagforening om,
medlemmer af et nordisk akademikerforbund har adgang til samme rådgivning og tilbud
deren. Formentlig er det bare en forglemmelse. Man arbejder vel også omkring 37 timer om ugen i Finland. Eller ...?
hvordan en kontrakt bør se ud, og samtidig etablere en kontakt for medlemmet, så vedkommende har et sted at henvende sig i Fin-
som DM’s medlemmer, mens de arbejder i Danmark. Tilbuddet gælder i op til to år. Derefter be-
“Det er vigtigt, at man altid sørger for at tjekke de lokale arbejdsmarkedsaftaler, før
land”, fortæller konsulent for DM’s internationale relationer Jens Vraa-Jensen.
gynder ansættelsen at ligne noget permanent, og tanken er derfor, at man herefter
man skriver under. Man kan blive slemt overrasket. Det er én af grundene til, at DM har
Kontakten til de nationale fagforeninger for akademikere sikrer, at DM’s medlemmer
melder sig ind i den stedlige fagforening. “Det er den eneste måde at sikre os mod
Der findes flere muligheder for opholdstilladelser for udenlandske akademikere, der giver mulighed for at arbejde i Danmark.
Greencard-ordningen
Positivlisten
En opholdstilladelse efter greencard-ordningen gives ef-
sig selv det første år i Danmark. Dokumentationen kan
Positivlisten består af en række erhvervsområder, hvor der er
ter individuel vurdering på baggrund af et pointsystem, som bruges til at vurdere, om det er
være en bankudskrift i ens eget navn, hvor det tydeligt fremgår, i hvilken valuta og
mangel på kvalificeret arbejdskraft. Bl.a.: Akademisk arbejde.
sandsynligt, at man vil kunne finde kvalificeret arbejde i Dan-
på hvilken dato den er udstedt.
It og teleteknik. Undervisning og vejledning.
mark. For at kunne få opholdstilladelse efter greencard-ordnin-
At man under sit ophold i Danmark ikke modtager hjælp efter lov om aktiv so-
gen skal man i alt opnå mindst 100 point. Pointene tildeles ef-
cialpolitik.
ter fem kriterier: Uddannelse. Sprogfærdigheder.
Hvis man har en opholdstilladelse efter greencard-ordningen, behøver man ikke en
Arbejdserfaring. Tilpasningsevne.
særskilt arbejdstilladelse. En greencard-opholdstilladelse gi-
Alder.
ver ret til lønnet eller ulønnet beskæftigelse. Den giver dog ikke ret til at drive selvstændig
Derudover er det bl.a. et krav: at man kan dokumentere, at man er i stand til at forsørge
virksomhed.
Ledelse. Salg, indkøb og markedsføring.
MAGISTERBLADET 03 · DM PRIVAT 01 · FEBRUAR 2012
11
uden grænser dårlige arbejdsforhold og løntrykkeri på. Når vi kan udveksle erfaringer, kan vi lægge pres på arbejdsgiverne og deres organisationer”, understreger Jens Vraa-Jensen.
med tilsammen 20 millioner ansatte inden for det private område. Bjarke Friborg er projektleder i PROSA, som siden 2006 har været medlem af UNI.
DM-Privats formand, Frederik Dehlholm, har flere gange efterlyst, at DM skal søge samarbejde med fagforeninger inden for det private
“Det er et godt netværk, hvor man kan mødes og tale sammen på tværs af landegrænser. Det betyder, at vi kender til arbejdsforhold og lønniveauet i de forskellige lande, ligesom vi kan holde øje med, hvordan mul-
område endnu bredere end blot i Norden. Det ønske er blevet hørt, selvom det kompliceres af, at der ikke findes selvstændige fagforeninger for akademikere i andre lande
tinationale selskaber opfører sig i de lande, hvor de optræder”, siger Bjarke Friborg. Konkret betyder samarbejdet eksempelvis, at UNI gik ind i CSC-konflikten sidste år, og at
end de nordiske. “I resten af verden er alle inden for en
faglige kampagner, som foregår i ét land, bliver diskuteret og ofte brugt i de andre.
branche – uanset deres uddannelse – organiseret i samme fagforening”, forklarer Jens Vraa-Jensen. Men DM har nyligt søgt medlemskab af UNI
UNIs medlemsforbund arbejder samtidig på at tage sig af hinandens medlemmer, når de krydser grænserne på grund af arbejde. En god ting, mener Jens Vraa-Jensen:
UNI – når globaliseringen trænger sig på
– Union Network International, som er samarbejdsorgan for 900 fagforeninger verden over
“Når arbejdsgiverne er globale, er det vigtigt, at fagforeningerne også er det”.
Læs mere om UNI Global Union på: uniglobalunion.org
JA TIL FORNYELSE AF OVERENSKOMST Akademikerne i Mellemfolkeligt Samvirke har ja ja til fornyelsen af overenskomsten for perioden 2011-2013. Det betyder blandt andet: Generelle lønforbedringer på 1,7 pct. en forhøjelse af et eksisterende tillæg i to omgange (2x0,9 pct. = 1,8 pct). Tillægget, der løftes, er et erfaringstillæg, som gives til alle AC’ere med syv års anciennitet eller mere efter endt uddannelse. Planlægningsprocedurerne er strammet op, så det er et fælles ansvar mellem leder og medarbejder, at tidsrummet for den faglige orlov fastlægges i forbindelse med MUS samtalen det år, hvor man skal holde sin orlov.
Beløbsordningen
Koncernordningen
Udlændinge, som er tilbudt arbejde med høj løn, har særligt let ad-
Koncernordningen giver mulighed for, at virksomheder,
gang til det danske arbejdsmarked. Der stilles ikke særlige krav til uddannelse, erhvervsområde
der er etableret i Danmark, kan hente medarbejdere med særlige evner eller kvalifika-
til dette krav. Den danske virksomhed må ikke være ramt af lovlig
Normalt anses arbejdet som forsker for at være så tæt knyttet til
eller stillingens præcise karakter.
tioner fra udenlandske dele af virksomheden til Danmark
konflikt. Antallet af udenlandske an-
forskeren som person, at beskæftigelsessituationen i Danmark
Det er et krav, at man er tilbudt arbejde med en årlig løn på minimum 375.000 kr.
i forbindelse med opgaver af innovativ, projektmæssig eller uddannelsesmæssig karakter.
satte med koncernopholdstilladelse skal stå i rimeligt forhold til det samlede an-
ikke er afgørende for, om forskeren kan få opholds- og arbejdstilladelse.
Man skal kunne: Fremvise en jobkontrakt eller
Virksomheden skal blandt
et konkret jobtilbud, hvoraf løn og ansættelsesvilkår fremgår.
andet opfylde følgende betingelser: Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige efter danske forhold.
Forskere tet af overenskomst, skal den erklære, at den lever op
tal ansatte. Der skal være minimum 10
Forskere har særligt let adgang til det danske arbejdsmarked.
Man skal kunne fremvise en jobkontrakt eller et konkret job-
ansatte i den danske virksomhed.
tilbud, hvoraf løn- og ansættelsesvilkår fremgår, og løn- og ansættelsesvilkår skal være sæd-
skal generelt være sædvanlige efter danske forhold. Er
Koncerngodkendelsen gives for tre år med mulighed for for-
vanlige efter danske forhold. Forskere, videnskabsmænd og
virksomheden ikke omfat-
længelse.
foredragsholdere behøver ikke en opholds- og arbejdstilladelse for at udføre undervisning, som de er indbudt til, hvis varigheden af det samlede ophold er under tre måneder regnet fra indrejsen. Kilde: nyidanmark.dk
MAGISTERBLADET 03 · DM PRIVAT 01 · FEBRUAR 2012
12
af Mette Engell Friis · illustration: Bob Katzenelson
Kurser for dig DET PRIVATE ARBEJDSMARKED
FORHANDLINGSTEKNIK – BEDRE RESULTATER
FORHANDLINGSTEKNIK – STYRK DIN POSITION!
KVINDER OG FORHANDLING
På det private arbejdsmarked er løn- og ansættelsesvilkår ikke i samme grad reguleret som i det
Modul 1
Modul 2
Formål:
Afprøv rollen som forhandler på
Er du bevidst om dine styrker og udfordringer som kvinde i forhandlingssituationer? Ønsker
offentlige. Og det kan være svært at navigere i regler, kutymer, lovgivning etc. DM Privat inviterer til et gåhjemmøde for privatansatte, der in-
At du bliver en bedre forhandler. At du bliver mere tryg i rollen
begge sider af bordet. I modul 2 udvides forhandlingssituationen med et større forhandlingsspil, hvor flere aktører med forskellige interesser skal finde
du større gennemslagskraft i forhandlinger og at blive fortrolig med dig selv i rollen som forhandler? Kurset henvender sig til kvinder,
den for det seneste par år har fået job på det private arbejdsmarked. Kom og del dine erfaringer med andre privatansatte og få værktøjer til bedre at kunne håndtere arbejdslivets problemstillinger. På mødet vil der blandt andet være highlights fra relevant lovgivning, ansættelseskontrakter samt de spørgsmål, som delta-
som forhandler. At du opnår bedre resultater.
en forhandlingsløsning.
der er ansat i den private sektor.
Modul 1 starter med en kort teoretisk introduktion, hvorefter du på baggrund af en række for-
Formål:
Tid og sted:
handlingsøvelser får afprøvet dine forhandlingsevner, samtidig med at du får supervision af to professionelle og erfarne for-
At styrke din egen forhandlingsposition som medarbejder ved
1. modul: mandag 26. marts kl. 17-20.
at få et indblik i, hvilke rammer arbejdsgiverne forhandler under.
2. modul: mandag 16. april kl. 17-20 – begge dage hos DM,
samt at opnå indsigt i de interesser og rammer, modparten forhandler under.
Nimbusparken 16, Frederiksberg
handlere. Læs mere på dm.dk
Indhold:
gerne finder relevante.
Tid og sted: Tid og sted: Tirsdag den 6. marts kl. 17-20 i DM’s lokaler, Vesterbro Torv 1-3,
Torsdag den 8. marts kl. 17-20 hos DM, Nimbusparken 16, Frederiksberg
7. sal, Aarhus Torsdag den 15. marts kl. 17-20 hos DM, Nimbusparken 16, Frede-
To store forhandlingsforløb. Supervision af professionelle og erfarne forhandlere fra arbejdsgiver- og medarbejdersiden.
Tid og sted:
riksberg
Torsdag den 22. marts kl. 17-20 hos DM, Nimbusparken 16, Frederiksberg
DM’ERE I BOLIGSEKTOREN
WORKSHOP: GØR STATUS OG SÆT NYE KARRIEREMÅL
Flere og flere DM’ere arbejder i boligsektoren – både centralt og decentralt i de enkelte boligselskaber.
Skal vi i fremtiden holde en ”Boligsektorens dag”, hvor DM’ernes faglige kompetenceudvikling er i fokus?
De private arbejdspladser er i stigende grad udfordret af komplekse opgaveløsninger samt forandringer og pres fra den globale
I denne workshop kommer du til at arbejde med, hvordan du aktivt træffer de strategiske valg, der kan få betydning for din
AC-overenskomsten er på plads, men der er stadig udfordringer. På fyraftensmødet lægger DM op til at drøfte, om der er behov for en
Arrangementet starter med oplæg fra tillidsrepræsentanter og DM om status og muligheder for fremtiden. Herefter lægges der
udvikling. Det stiller større krav om at kunne navigere kompetent og strategisk både i forhold til kunder, men også organisatorisk i forhold til ledelse og kolleger.
fremtidige karriere. Du kommer også til at forholde dig til dine kompetencer og udviklingsmuligheder samt til de udfordringer og faldgruber, der kan være i de kar-
bedre organisering blandt medarbejderne i boligselskaberne: Kan det betale sig at bruge tid og energi på at etablere en klub?
op til debat om fælles fremtid i boligsektoren.
I din karriere er både ledelse, selvledelse, branding og balance i spil, og du kan opleve hele tiden at blive udfordret på dine værdier.
rieremæssige valg, som du skal træffe.
Er der behov for tværfagligt samarbejde mellem boligselskaberne?
DM, Nimbusparken 16, Frederiksberg
Hvordan sikrer du i den kontekst at få et stærkt afsæt for den karriere, du gerne vil have?
DM’s lokaler, Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, Aarhus
Tid og sted: Torsdag den 12. april kl. 17-20 hos
Tid og sted: Tirsdag den 24. april kl. 17-20 i
Læs mere om indhold, tidsfrister og tilmelding på www.dm.dk.