Sundhedplus juli & august 2017

N R . 0 7 // J U L I & A U G U S T 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

6

Nemme øvelser:

SLIP FOR HOVEDPINE

1 ud af 200 kan ikke tåle

ANGST

GLUTEN

KAN FOREBYGGES

DET SKER I KROPPEN

når du solbader

TEMA:

Tobaksrygning

Fars rygning skader barnet TIMM VLADIMIR, VÆRT PÅ DEN STORE BAGEDYST:

” Oplevelser og nydelse

er min vej til sundhed”

ADVERTORIAL

FÅR DU JERN NOK? ”Jeg er bleg, jeg bliver let svimmel og er ofte træt og mat”.... kan du genkende dette? Så er der sansynlighed for at du har jernunderskud.

FÅR DU FOR LIDT? SANDSYNLIGHEDEN FOR, AT DU ER EN AF DEM, DER KENDER PROBLEMET, ER RET STOR. AT VÆRE I UNDERSKUD AF JERN KAN GIVE FORSKELLIGE SYMPTOMER - LIGE FRA TRÆTHED, MANGLENDE OVERSKUD OG SVIMMELHED TIL SKØRE NEGLE OG BLEGHED - SELV PÅ EN SOMMERDAG….

Tag et letoptageligt jerntilskud f.eks.

Floradix® Kräuterblut®.

”Nu kan jeg igen se frem til, at succesen fra sidste års kvindeløb kan gentages.

Frisk, glad og fuld af energi! ” - Lene, 34 år

Når man ved, hvor stor betydning jern har for kroppens funktion, så forstår man bedre, hvorfor det er så vigtigt, at kroppen er velforsynet med jern.

De røde blodlegemer er livsvigtige Jern har stor betydning for de røde blodlegemer og ilttransporten rundt i kroppen. Men ud over det har jern også særlig stor indvirkning på andre dele af kroppens funktioner - bl.a. evnen til at lære, huske og forstå - den såkaldte kognitive funktion - særligt hos børn og unge i voksealderen. Jern er ligeledes vigtig for immunsystemets funktion og for produktionen af energi, så vi føler os godt tilpas og har overskud til alt det sjove i livet.

Hvorfor Floradix® Kräuterblut®?

Floradix® Kräuterblut® er en urte-jerneliksir, der gennem årtier har været et af de mest anvendte jerntilskud

i Danmark. Ofte stifter kvinder bekendtskab med Floradix® Kräuterblut® i forbindelse med graviditet og fortsætter derefter tit med produktet som kur et par gange om året. Årsagen til, at Floradix® Kräuterblut® virker så godt, skal findes i den helt særlige sammensætning med syrlige frugtsafter, der fremmer optagelsen, samt urter, der virker mildt på maven, kombineret med indholdet af organisk bundet jern i en letoptagelig flydende form.

Den naturlige og behagelige smag kommer udelukkende fra de naturlige ingredienser fra bl.a. blomster, frugter og bær.

✔ ✔ ✔ ✔

Jeg fik energien tilbage ”Jeg var uden energi og overskud! Og når min arbejdsdag var slut, så var jeg flad… helt flad, og kunne kun tænke på “min sofa”. Jeg kender Floradix® Kräuterblut® fra mine graviditeter og tænkte, at det måske kunne hjælpe mig på vej igen. Selvfølgelig levede det fuldt ud op til min forventninger!

Allerede efter få dage begyndte energien så småt at vende tilbage igen - og med ny energi kom overskuddet og lysten til også at være aktiv i fritiden” fortæller Lene.

Mindsker træthed Mindsker udmattelse Normal dannelse af røde blodlegemer Immunforsvarets normale funktion

Prøv Floradix® Kräuterblut®

Du kan købe Floradix® Kräuterblut® i Matas, på apoteket, i helsekostforretninger, Bilka og Føtex samt på www.mezina.dk.

SØNDERGADE 16 – HERNING – TLF.97220795

INDHOLD Juli & August 2017 6

10

56 46 SUND FAMILIE

med 6 nemme øvelser.

8 INTERVIEW Den travle kok og TV-vært Timm Vladimir, er ikke i tvivl om, at oplevelser og mad holder ham oven vande i hans hektiske hverdag.

69 HOS KIROPRAKTOREN Stolen er din krops værste fjende. Men heldigvis skal der kun få afbrydelser til for at gøre en stillesiddende dag sundere

34 TÆT PÅ Kræft. Bevægelse er et vigtigt element i det forebyggende arbejde efter kræften, og det er aldrig for sent at begynde at røre sig.

62 FAMILIEBREVKASSEN Hvordan håndterer man udfordringen med andre forældre, når deres værdier adskiller sig fra ens egne?

SUND ERNÆRING

17 BAGOM MEDICIN Er motionspillen en god ide?

36 DIN KROP Forskerne bliver konstant overrasket over fastens betydning for menneskers sundhed.

52 PSYKOLOGI Angst har mange former og stadig flere lider af angst. Angsten er en vigtig budbringer om, at det er tid til at tage sig selv alvorligt og foretage ændringer i livet.

56 ØVELSER SLIP FOR MIGRÆNE OG HOVEDINE,

På vores hjemmeside er der mange inspirende artikler om sundhed. Kig endelig ind!

42

72 DIN SUNDHED Fysisk berøring, som sundhedsfremmende middel 76 SEXOLOGENS KLUMME De fleste kvinder har et eller flere steder på deres krop, de er uvenner med eller de ikke er tilfredse med.

6 DET SKER I KROPPEN NÅR...

Man solbader. hHordan påvirker ­solen kroppen, når man ligger og steger dagen lang?

magasinet-sundhed.dk

70 JOB & SUNDHED Øget indsigt i rygsmerter.

60 NATUREN KALDER I JULI & AUGUST Havet er altid et hit, der indbyder til leg og udforskning af det våde element.

KROP OG VELVÆRE

MEGET MERE SUNDHED

41 MÅNEDENS GRØNNE Broccolien er en sprød og mættende grøntsag med mange mulige anvendelser.

42 KOST Glutenallergi. Der er ti gange flere glutenallergikere end tidligere antaget.

Samtidig viser ny forskning, at glutenallergi kan ramme os alle.

46 OPSKRIFTER En skøn salat kan få de fleste af os til at spise flere grøntsager og dermed opnå lidt sundhed i hverdagen.

TEMA: TOBAKSRYGNING 19 FARS RYGNING SKADER BARNET 20 UNGE ER AFHÆNINGE AF NIKOTIN 24 SKRÆMMEKAMPAGNER DUER IKKE 26 FOREBYG RYGNING 28 RYGNING HAR KONSEKVENSER

I HVERT NUMMER 4 LEDER 5 MINE SUNDE VALG 14 SUNDT&GODT 15 FIND DET PÅ APOTEKET 30 KRÆFTENS BEKÆMPELSE 50 SUNDT&GODT 64 NYT FRA DIABETESFORENINGEN 67 SUNDT&GODT 76 SEXOLOGENS KLUMME 79 BØGER 80 NYT FRA REGIONERNE 81 SUND SHOPPING 82 KRYDSORD & SUDOKU

LEDER

GOD SOMMER D et er blevet sommer, og vi skynder vi os alle ud i solen, når den kigger frem. Solen giver kulør, løfter humøret og fylder kroppen med D-vitaminer. Sundhed+ sætter i denne måned fokus på, hvad der sker i kroppen, når vi solbader.

Nogle unge begynder at ryge for at undgå angst. Psykolog Trine Moll uddyber problematikken bag angst og den effekt det kan have. ”Det handler om at bryde angstens mønstre. At forstå angstens onde cirkel og konfrontere både de tanker, angsten sætter i gang, og den uhensigtsmæssige adfærd mange ofte havner i,” forklarer Trine Moll.

Angsten er en vigtig budbringer om, at det er tid til at tage sig selv alvorligt og foretage ændringer i livet. Det første skridt på vej ud af angsten er at se den i øjnene og søge hjælp. Hvis angsten alligevel dukker op, er det vigtigt at huske sig selv på, at man er helt normal, så man bedre kan forebygge den.

Sundhed kan defineres på mange måder og der er ingen entydig

6

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding Ansvarshavende redaktør Nils Sjøberg, dj nils@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2424 0557 redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050 Korrektur Christina Bjørn Salgschef Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836

Sommer er også ensbetydende med frisk luft og udeliv. I dette nummer inspirerer naturvejlederen også til, hvordan vi kan opleve havets mysterier både alene og i fællesskab med andre.

Selv om sundhedstrenden topper for tiden, og alle gerne vil fremstå så sunde som muligt, så udgør tobaksrygning en stadig større del af flere unges liv. De unge er trætte af den evige løftede pegefinger.

Det har derfor været centralt for Sundhed+ at videregive eksperternes faglige viden om unges nikotinafhængighed, forebyggelse og hjælp til afvænning. Statens Institut for Folkesundhed ser muligheder i at indgå i en dialog med de unge rygere uden kritiske røster.

Sundhed+ Nr. 07, juli/august 2017, 3. årgang ISSN 2445-7604

Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk

facitliste på, hvad der er rigtigt og forkert. Man kan føle at livet kører på skinner, kosten er blevet sundere og mere varieret, men pludselig en dag kan et enkelt stykke brød eller fuldkornspasta give mange timers opkast og diarre. Her stilles diagnosen cøliaki. De fleste cøliakipatienter har spist gluten hele deres liv, indtil de en dag får stillet diagnosen. Sundhed+ bringer derfor fire lækre opskrifter på gode og fyldig salater, for folk, der lider af irritabel tarm og eksempelvis glutenallergi.

Vi skal huske at nyde livet, lytte til os selv og vores kroppe – og udskifte de negative tanker med positiv energi og velvære. Det giver en god sommer forhåbentlig mulighed for.

Sundhed+ ønsker alle en rigtig god sommer og god læselyst.

Nils Sjøberg Chefredaktør

Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909.

Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00 Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Pris og abonnement Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Er magasinet ikke kommet?

Tlf. 6054 0836 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk Forsidefoto Timm Vladimirs Køkken Aps Næste nummer 31 august SUNDHED arbejder sammen med:

M I N E S U N D E VA L G

Skri redak v til os på ti sinet- on@magas hvis d undhed.dk uv andre il inspirere m Sund ed Dine e Valg .

LONE HANSEN Alder: 60+ Job: Telemarketingchef og partner i et nyt marketingbureau.

Bor: København DET BEDSTE JEG HAR GJORT FOR MIN SUNDHED I DENNE UGE: Jeg er vild med at spille golf. Det er godt for alt i min krop. Hovedet bliver renset for grums, naturen er smuk, og jeg får motioneret. Slår jeg bolden ud i roughen, ned i bunkeren eller i den nærliggende sø, bliver jeg sur. Kommer bolden direkte på greenen i første slag, jubler jeg. Det vil sige, at jeg er engageret i det, jeg gør. Jeg lever med i det. Er nærværende og diskuterer med min medspiller, deltager efterfølgende i klubhusets hygge, - er alt i alt til stede.

Er vi engagerede, bliver vi beriget på den ene eller anden måde, vi lever.

MINE BEDSTE TIPS OG TRICKS: Engagement er vejen til et sundt liv.

Vær opmærksom og engager dig i dine nære, dit job, din sport og i det hele taget i verden omkring dig. Det giver fællesskab, og vil gøre dig godt.

Find en fritidsinteresse, hvor du bruger din krop, får motioneret og renset hovedet for grums. Deltag i det sociale fællesskab og vær engageret i det, du gør.

I DETTE NUMMER AF MAGASINET SUNDHED GLÆDER JEG MIG ISÆR TIL AT LÆSE: Jeg glæder mig blandt andet til at læse om artiklen fra tandlægeforeningen hvor de omtaler hvordan snus påvirker ens tænder og tandkød.

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

7

DET SKER I KROPPEN

Det sker i kroppen når du

SOLBADER

Sommer, sol og varme dage. De fleste holder af solskin og varmen som i juli og august. Derfor tyer mange til at tilbringe de varme dage på stranden eller i haven under solens stråler. Men hvordan påvirker ­solen kroppen, når man ligger og steger dagen lang?

TEKST NILS SJØBERG FOTOS COLOURBOX

HUDEN BLIVER BRUN Mange holder af at ligge i solen og blive branket. Selvom man kalder det sådan, kommer farven ikke fra solen, men derimod fra kroppen. Farven kommer fra melanin, som er et pigment, der bliver dannet af pigmentcellerne (melanocytter) og sprøjtes ind i hudcellerne (keratinocytterne).

Melaninen beskytter huden mod de farlige UV-stråler, som kan trænge igennem overhuden og skader vævet. Melanin bliver dannet i overhuden, der er hudens yderste lag.

Når huden er mørkere, trænger de farlige stråler fra solen ikke lige så let gennem huden, hvor den kan ødelægge arvemassen i læderhuden. Melanin bremser helt op til 90 pct. af strålerne, når den er aktiv.

VIDSTE DU AT...

En gennemsnitlig sommersolbrunhed hos hvide svarer til en solfaktor 2-3. Hos helt mørke mennesker, negroide, svarer sommersolbrunheden til en solfaktor på 5-6.

HJERNEN OVEROPHEDER

Hvis der bliver for varmt i kraniet, vil hjernen overophede − og det giver solstik.

Det kan opleves som hovedpine, svimmelhed, kvalme eller bevidstløshed. Ved den rette mængde er sollys et vidundermiddel til humøret. Dagslyset påvirker mængden af bl.a. serotonin i hjernen og er derved med til at løfte humøret og give energi.

Får du ikke dagslys nok, stiger risikoen for depression ligefrem. kilde: videnskab.dk

D-VITAMIN

MUSKLERNE BLIVER AKTIVE

Når du sidder i lænestolen, er din temperatur 37 grader. Rejser du dig og løber en tur, begynder dine muskler at producere cirka.

20 gange så meget varme i minuttet, som når du hviler. Kun en lille del af den varme bliver ledt direkte fra musklen ud til huden, hvorfra den kan frigives til omgivelserne.

Sollys øger mængden af ilt i blodet, og formentlig forbedrer det også kroppens evne til at sende ilt ud i vævet herunder til musklerne, nøjagtig som når vi er fysisk aktive. Kroppens evne til at aktivere musklerne, bliver også bedre af sollys.

8 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

Sollys er vigtigt og livgivende, ikke mindst pga. vores behov for D-vitamin. Dette vitamin er vigtigt, fordi det hjælper kroppen til at optage kalk og er nødvendig for knogler og muskler. Mangel på D-vitamin øger risikoen for knogleskørhed og kan give muskelsmerter og svage muskler.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man får sit D-vitamin gennem en selvbevidst adfærd i sommerhalvåret og gennem kosten.

De fleste danskere får tilstrækkelig D-vitamin fra solen, når de i hverdagen opholder sig kort tid udendørs og solbeskytter sig, hvis de er ude i mere end 20 minutters tid i timerne midt på dagen.

Lageret af D-vitamin kan kroppen tære på om vinteren, hvor vi ikke kan få D-vitamin fra solen. Huden stopper med at danne D-vitamin, når der er dannet nok.

Kilde: Videnskab.dk

DET SKER I KROPPEN

AV AV AV!

Solskoldning er en betændelseslignende reaktion i huden, der bliver udløst af ultraviolet lys. Den akutte solforbrænding kommer 4-6 timer efter soludsættelsen.

Soleksem er en kløende tilstand, der ses efter første møde med solen om foråret.

DERFOR FORSVINDER FARVEN IGEN Huden fornyer sig konstant. Det betyder, at de brune pigmenter efterhånden forsvinder, når huden bliver fornyet. Det tager en måneds tid for overhuden at forny sig, og derfor forsvinder den brune farve fra solferien lige så stille med den gamle hud.

Kilde: sundhed.dk

PAS PÅ...

Når du træner under varme forhold, kæmper din krop en hård kamp for at regulere din kernetemperatur.

SUPER SÆD

Mænd, der har problemer med dårlig sædkvalitet, gør sandsynligvis klogt i at gå en tur, når solen skinner. Australske forskere fra ‘Fertility First - Center for Reproductive Health’ i Sydney har nemlig opdaget, at en lav sædkvalitet kan skyldes mangel på D-vitamin, som vi mennesker får fra solens stråler. Mangel på D-vitamin troede man tidligere kun havde en negativ virkning på kvinders evne til at få børn. Men forskernes undersøgelse har vist, at mangel på D-vitamin og folat - som vi blandt andet får fra grønne grøntsager og kornprodukter - også har en negativ virkning på mænds evne til at sætte børn i verden.

Kilde: Fertility First - Center for Reproductive Health

STÆRKE KNOGLER

Knoglerne skal bruge D-vitamin. Tilstedeværelse af D-vitamin i organismen er en forudsætning for, at vi kan optage kalk og fosfor fra tyndtarmen. D-vitamin sørger for en passende kalk-fosforbalance i blodet og fremmer dannelse af knoglevæv. Når der mangler kalk i blodet, mobiliserer D-vitamin kalk fra knoglerne og hæmmer udskillelsen af kalk i nyrerne. Med andre ord: Hvis vi ikke får tilstrækkeligt D-vitamin, hæmmes optagelsen af kalk i tarmsystemet. D-vitamin er derfor en afgørende brik for din knoglesundhed.

NEDSÆTTER RISIKOEN FOR DIABETES 2

I 2015 har Diabetesforeningen fået konstateret at omkring 320.545 danskere har diabetes 2.

Ud over dårlig kost, fedme og inaktivitet kan sygdommen sandsynligvis også udløses af mangel på D-vitamin. Solen hjælper nemlig din krop til at danne D-vitamin, og en ny undersøgelse kæder mangel på D-vitamin sammen med diabetes.“Folk med et meget lavt niveau af D-vitamin i blodet har 65 procent større risiko for at udvikle diabetes 2, end dem som har et højt niveau af D-vitamin i kroppen,” siger seniorforsker Lotte Husemoen, som er ph.d. i epidemiologi på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed hos Region Hovedstaden.

Kilde: Videnskab.dk

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

9

IFN ATNEERBVLIAE D W

1 0 S U N DH E D+  N R . 07 6 / 2 0 17

I N T E RV I E W

Timm Vladimir

”Oplevelser og nydelse er min vej til sundhed” Den travle kok og TV-vært Timm Vladimir er ikke i tvivl om, at oplevelser og mad holder ham oven vande i hans hektiske hverdag. Han elsker at rejse og smage på maden i nye kulturer. Nydelse er nemlig lig med sundhed for den 49-årige Timm Vladimir, der tidligere på året rejste til Laos for at gå på opdagelse og finde ny inspiration til madopskrifter.

”

TEKST MAJBRITT AUGUSTINUS FOTOS JEFF WILLIAMS/CARE DANMARK

T

imm Vladimir har det bedst i et par udtrådte vandresko og med en rygsæk hængende løst ned af ryggen. Han holder af at gå på opdagelse, og udforske nye områder og ikke mindst at smage på maden i forskellige lande. Han er nemlig opmærksom på, at sanselig nydelse er vejen for ham til øget energi og velvære. ”Jeg elsker at rejse, og samtidig udforske et nyt lands madkundskaber.

Jeg får skuldrene ned, og mærker pludselig hvordan jeg har det indeni.

Det kan være følelser, som jeg ikke registrerer i min hektiske hverdag”, siger Timm Vladimir og fortæller at roen både gør ham glad, og giver ham nye ideer i livet.

Selvom det snart er ti år siden, at Timm Vladimir og hans kone Katrine Engberg valgte at rejse jorden rundt, så går der ikke en uge, hvor de ikke begge tænker på rejsen. Den fælles oplevelse har skabt rødder og inspiration til det liv, de har sammen – og begge drømmer de om at rejse ud igen.

I foråret inviterede CARE Danmark Timm Vladimir til Laos, og til trods for at hans kalender allerede var overtegnet året ud, valgte han alligevel friheden til nye oplevelser. Timm

Vladimir var nemlig inviteret af den danske hjælpeorganisation CARE Danmark, for at se deres arbejde blandt fattige bønder, og samtidig finde inspiration til en række laotiske opskrifter til måltidskasse-leverandøren RetNemt.

FØLER SIG LYKKELIG PÅ REJSE I en lille propelflyver ankommer Timm Vladimir til det nordlige Laos. Laos er placeret mellem Kina, Thailand, Cambodia og Vietnam, og hører til et af de fattigste lande i sydøst-asien.

Størstedelen af landet er tætbevokset regnskov, og de fleste indbyggere lever som fattige bønder i et bjergrigt terræn langt væk fra hospitaler og adgang til markeder.

Kontrasten til Danmark er ikke til at overse, og Timm Vladimirs stressede hverdag synes pludseligt at være langt væk. Uden forbindelse til mobiltelefonen og adgang til internettet, skal Timm Vladimir indlogeres sammen med de lokale i en lille sivhytte bygget på pæle, hvor der kun er adgang til et pedaltoilet. Men for den rejsevante Timm Vladimir er det uden betydning. ”Nogle af de lykkeligste oplevelser, som jeg har haft, har netop været afsidesliggende – på en bjergtop

... hvis man spiser god, lækker og varieret mad lavet fra bunden med masser af opmærksomhed, giver det kroppen og sindet energi til at komme gennem dagen med glæde og overskud” eller på en strand uden forbindelse til omverdenen, hvor eneste forstyrrelse er naturens lyde og de lokale mennesker omkring én”, fortæller Timm Vladimir og pointerer vigtigheden i at være til stede i nuet, men også hvor svær det kan være i en travl hverdag.

Timm Vladimir taler af erfaring, da han og ægtefællen, Katrine Engberg, mærkede vigtigheden af at opleve og have tid sammen som familie.

Parrets forhold var nemlig sidste efterår på gyngende grund, da begge proklamerede, at de ønskede at flytte hver for sig.

Men gode oplevelser skaber samS U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

11

I N T E RV I E W

som postbud, da bryggeriet lukkede. Forældrene blev skilt, da Timm Vladimir og hans søster var helt små.

Maden i hans barndomshjem var ofte kalorierig med kartofler og sovs, og han går ikke op i, om den er fedtfattig. ”Jeg er bestemt ikke typen, der sværger til ensidige modediæter, med mindre at man har en sygdom, der gør at kostomlægning er nødvendig. Jeg er vild med mad, og hælder til den opfattelse, at hvis man spiser god, lækker og varieret mad lavet fra bunden med masser af opmærksomhed, giver det kroppen og sindet energi til at komme gennem dagen med glæde og overskud”, lyder det fra Timm Vladimir, der nu har kastet sig over de mange laotiske retter.

”

Jeg har altid været interesseret i mad, men tænkte ikke som barn, at jeg skulle leve af mine madkundskaber...” hørighed, og deres lange kærlighedsforhold endte med at sejre, og Katrines Engbergs fraflytning blev afblæst.

Timm Vladimir bliver forstyrret af landsbychefen, som byder ham på en sort cowboykaffe, hvor kaffen er

1 2 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

blandet direkte ned i det kogende vand. Timm tager en ordentlig slurk af den glohedende kaffe.

Kvinder med vejrbidte kinder og sivkurve bundet fast på ryggen, kommer smilende forbi, og viser grønne bregneblade og friske bambusskud hentet fra regnskoven.

Timm Vladimir rejser sig, og begynder at tilberede et aftensmåltid sammen med en gruppe af kvinder fra landsbyen.

MAD HAR MIN STORE INTERESSE Lige siden Timm Vladimir var barn, har han nydt at lave mad, og glæden for madlavning har han fra sin

mor. I en tidlig alder lod hans mor ham sidde på køkkenbordet, mens aftensmaden blev tilberedt. ”Når de andre drenge i klassen rendte rundt på fodboldbanen, så valgte jeg at tilmelde mig husgerning, Jeg har altid været interesseret i mad, men tænkte ikke som barn, at jeg skulle leve af mine madkundskaber”, siger Timm Vladimir, og fortæller at han er opvokset sammen med sin søster i Albertslund. De kommer fra et hjem med Lenin hængende på væggen. Timm Vladimirs mor arbejdede som pædagog. Hans far arbejdede først som bryggeriarbejder og senere

GÅR OP I MADSPILD Sammen med beboer fra Tintok village er Timm Vladimir i gang med at tilberede et festmåltid.

For når landsbyen får en berømt kok og TV-vært til byen, så skal det fejres med et ordentligt måltid.

Timm Vladimir kan ikke holder fingrene fra den laotiske mad, og nipper til maden, når han har mulighed for det. Pigerne i landsbyen kikker Timm Vladimir nysgerrigt over skuldrene, og skovler hurtigt et par mundfulde ind, når han kikker væk. ”Hvor er det fedt”, griner Timm Vladimir, og siger at han er glad for at de kan lide hans papayasalat. ”Maden i Laos passer fint i tråd med madtrenden i Danmark. Det laotiske køkken vælter nemlig i urter og grønt, og så gør de brug af hele dyret– fra ‘nose to tail’. Der er intet madspild. Det kunne vi i Danmark godt blive bedre til”, forklarer Timm Vladimir,

I N T E RV I E W

TIMM VLADIMIRS TRE SUNDHEDSTIP: Rejs ud i verden og find inspiration og glæde i livet Spis varieret og glem alt om modediæter Find ro og glæde i de små ting i livet

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

13

”

I N T E RV I E W og siger at han selv er opmærksom på de miljømæssige omkostninger, der er forbundet med madspild.

”Jeg køber helst økologisk over hele linjen, men jeg er ikke perfekt på det område. Jeg går faktisk også mere op i, at dyrene har haft et godt liv, end at salaten er økologisk.

FOKUS PÅ DYREVELFÆRD Timm Vladimir foretrækker at købe økologisk, både fordi at han tror på, at det er bedre for miljøet, men også fordi at det ofte smager af mere. Men det er ikke kun miljøet, der optager Timm Vladimir, det er også dyrenes velfærd. ”Jeg køber helst økologisk over hele linjen, men jeg er ikke perfekt på det område. Jeg går faktisk også mere op i, at dyrene har haft et godt liv, end at salaten er økologisk. Jeg vil f.eks. aldrig være bekendt at købe æg fra burhøns, der har levet et kummerligt liv”, fortæller Timm Vladimir og smiler ved lyden fra grise der grynter omkring hytten i deres søgen efter mad. Grise, høns og hunde går nemlig alle frie rundt i landsbyen. ”Måske vi ikke kan have grise rendende rundt i vores stuer, men det er befriende at se, hvordan dyr og mennesker lever sammen her i Laos. Det er det jeg godt kan lide ved at rejse. Alt bliver vendt på hovedet, og man bliver mindet om, at der også er andre måder at leve sit liv på”.

DYRKER IKKE SPORT Timm Vladimir arbejder ofte fra morgen til aften, så han har svært ved at finde tid til sport i en klub eller i et fitnesscenter. I mange år trænede han efter appen ’Gorilla workout’, der udgør simpel styrketræning med egen kropsvægt, og som kun tager et kvarter hver dag. Men den daglige træning ebbede ligesom ud, hver gang at travhed meldte sig. ”Jeg er nok heller ikke bidt af sport, som så mange andre er. Jeg kan godt lide at bevæge mig, men at dyrke en decideret sports-

1 4 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

MERE OM TIMM VLADIMIR Født i 1968 Skuespiller, stand-up-komiker og tv-vært Aktuel som vært på ’Den Store Bagedyst’, Er køkkenchef og stifter af madskolen ’Timm Vladimirs køkken’, der tilbyder madkurser.

Har medvirket i en lang række film og på TV. Vandt ’Masterchef’ på TV3 i 2011 og 2013.

Forfatter til: Kogebogen ’Timm Vladimirs Køkken’ og rejsebogen ’Der findes syv verdenshjørner’, som han har skrevet sammen med sin kone, Katrine Engberg.

Bor på Østerbro i København. Gift med koreograf og instruktør Katrine Engberg. Far til sønnen Cassius på 7 år.

gren, falder mig ligesom ikke ind”, fortæller Timm Vladimir og fortsætter; ”Mit arbejde i køkkenet gør, at jeg får mig naturligt rørt, det er sjældent at jeg sidder ned i løbet af en dag, og så cykler jeg hver dag til mit arbejde i Valby. Jeg kan godt forstå folk, der sidder på kontor fra 9.00 til 16.00 bliver nødt til at få brændt energi af ved sport. Jeg vil umuligt kunne have et arbejde, hvor jeg skulle sidde ned hele dagen”, smiler Timm Vladimir og kaster et blik på en gruppe kvinder, der lige er kommet hjem fra en hel dag i junglen, hvor de har samlet føde.

”I virkeligheden er sundhed også noget der kommer indefra. Det handler om at have det godt i sin egen krop og med sine omgivelser – og ikke mindst at man laver noget, der giver mening og gør en glad”, lyder det fra Timm, mens han hakker lange baner af citrongræs, korianderblader og hvidløg.

DRØMMER OM AT REJSE Selvom Laos er et fattigt land, og de fattige bønders hverdag bestemt ikke er lyserød, så er der ifølge Timm Vladimir noget tiltrækkende ved laoternes levevis.

”Laoternes mad er varieret og fyldt med friske urter og grønsager, og så tyer de ikke til hurtige metoder, da stort set alt er lavet fra bunden. De bruger meget af deres tid i køkkenet, og børnene løber frit rundt mellem grise, hunde og høns. Det får mig til at minde om et simpelt liv. At tingene ikke altid skal være så komplicerede, som vi nemt kommer til at gøre det til i vores del af verden.

Inden han forsvinder ned ad den smukke Mekong flod, bliver han spurgt om, der er noget, som han savner i hans liv. Og uden tøven svarer han; Jeg savner at rejse. Vi rejser alt for lidt. Jeg vil gerne vise min søn Cassius mere af verden. Det er vigtigt at blive inspireret i livet, mærke verden og se sit eget liv i perspektiv. Sommetider så glemmer vi at nyde livet og bare være til stede. For i virkeligheden så handler det om - som de er gode til i Laos - at finde roen og glæden i de små ting.

Lykken er ofte ikke så langt væk.”

&

Vitaminer Mineraler

Energi giver overskud m. 4 velkendte adaptogene urter, L-Carnitin og vitaminer & mineraler

Muskelfunktion, mindsker træthed og udmattelse

Ny forbedret Krill.

Normal hjertefunktion leverfunktion, homocystein. Omsætning af fedtstoffer

Sig farvel til uren hud og bumser!

Vil du af med uren hud og bumser, så er der hjælp at hente. Prinoc er danmarks eneste patenterede hudpleje sytem med dokumen-

Led & bevægelighed

teret effekt mod bumser og uren hud. Prinoc udtørrer ikke huden og smitter ikke af på tøjet.

Prinoc Frisk Gel dræber effektivt bakterier der er årsag til bumser og akne

Prinoc Ansigts & Body Vask rengør i dybden og forbereder huden til behandling med gel

Pedersen Medical

Ren aktivt Curcumin hjælper med at holde dine led smidige.

CurcuminGold er en høj biologisk tilgængelig form af curcumin

Afspændende, afstressende.

Leddenes bevægelighed.

Afhjælper morgenstivhed

Djævleklo øger leddenes bevægelighed & flexibilitet

– købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt udvalgte apoteker

se mere på www.prinoc.dk Solaray 25 år med kvalitetsprodukter i kapsler

www.naturenergi.dk

JOB & SUNDHED

HJÆLP TIL PATIENTER MED FUNKTIONELLE LIDELSER

Der har længe været arbejdet med at finde en behandlingsform til patienter, der er plaget af fysiske symptomer, men hvor der ikke findes målbare sygelige forandringer i kroppen, som forklarer patientens symptomer og nedsatte funktionsniveau.

Ny dansk forskning viser nu, at nogle patienter med funktionelle lidelser kan behandles med medicin imipramin. Resultatet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Psychiatry.

Undersøgelsen, der er gennemført på afdelingen for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital, kan have afgørende betydning for de talrige patienter, der lever med invaliderende symptomer fra

mange forskellige dele af kroppen. Det kan være fra muskler og led, mave-tarm-kanalen, hjerte og lunger samt generelle symptomer som svimmelhed, træthed eller følelsesmæssige forstyrrelser.

I undersøgelsen indgik 125 patienter i alderen 20-50 år, som er plaget af symptomer fra forskellige organsystemer som f.eks. smerter, træthed, symptomer fra maven og muskelømhed.

Patienterne havde alle været syge i mere end to år og havde multiple symptomer fra mindst tre forskellige organsystemer.

Sygdommen medfører stor lidelse for patienten og har store omkostninger både for den enkelte og for samfundet som helhed. Undersøgelsen viste, at der er en klar effekt af behandling med imipramin.

Kilde: Aarhus Universitet.

©Pressfoto - Freepik.com

©Topntp26 - Freepik.com

15 MIO. KR. TIL FORSKNING I VEGETABILISKE PROTEINER

University College Sjælland skal stå i spidsen for et stort EU-projekt støttet af ”interreg South Baltic”. Projektet skal blandt andet arbejde med udvikling af vegetabilske proteiner og undersøge, hvordan det offentlige kan understøtte fødevareerhvervet ift. innovation og udvikling.

Kilde: University College Sjælland.

ANTIDEPRESSIV MEDICIN HJÆLPER MOD BLODPROPPER Den antidepressive medicin Citalopram ser ud til at kunne hjælpe patienter, der har fået en blodprop i hjernen. Ny forskning fra Aarhus Universitetshospital er netop præsenteret på European Stroke Organisation Conference 2017 i Prag. Knap 650 patienter har deltaget i forskningsprojektet TALOS, som inkluderede patienter i perioden 2013 til 2017. Alle patienterne fik efter lodtrækning placebo-behandling eller medicinen Citalopram, som tilhører gruppen af antidepressiv medicin, der kaldes SSRI. Men patienterne måtte ikke selv have en depression, hvis de skulle deltage. ”Resultaterne viste, at patienterne opnåede en ekstra forbedring efter blodproppen, hvis de fik medicinen, selvom de ikke var deprimerede. Der var også en lavere dødelighed af blodpropsygdom – muligvis p.g.a. en mild blodfortyndende effekt ved medicinen”, siger Grethe Andersen, professor og overlæge på Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Samlet set er Aarhus-forskerne ikke i tvivl om, at der er et klart positivt signal fra undersøgelsen, som taler for at anvende den antidepressive medicin af SSRI-typen til udvalgte ikke-deprimerede patienter. ”Vi er endnu ikke klar til at anbefale antidepressiv medicin som standardbehandling til alle blodproppatienter, der ikke har en depression. Men nu ved vi, at det i hvert fald er sikkert at bruge denne behandling til patienter kort tid efter, at de har haft en blodprop i hjernen.”

Kilde: Aarhus Universitet. ©Peoplecreations - Freepik.com

1 6 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

A DV E RTO R I A L

Find det på apoteket SLIP AF MED IRRITERENDE BUMSER

Bumser er vildt irriterende, og de små ømme knopper dukker altid op på de helt forkerte tidspunkter.

De opstår når der produceres meget hudfedt som bliver inficeret med hudbakterien Propionebacterium acnes. Heldigvis behøver du ikke finde dig i de irriterende bumser.

Der findes flere behandlinger mod problemet, men de fleste er skrappe og virker udtørrende på huden. Prinoc produkterne mod uren hud er helt anderledes blide og udtørrer ikke huden. Prinoc Ansigts- og Body Vask rengør huden effektivt og virker antibakteriel. Prinoc Frisk Gel virker ved at dræbe Propionebacterium acnes med et biologisk system som svarer til vores eget immunforsvar. Det er naturens egen måde at bekæmpe infektioner på. De fleste ser synlig virkning allerede efter 1 uge. Prinoc produkterne kan anvendes over hele kroppen og misfarver ikke tøjet.

Læs mere på www.prinoc.dk Prinoc Ansigts- og Body Vask, 200 ml: vejledende udsalgspris Kr 39,95 Prinoc Frisk Gel, 30 ml: vejledende udsalgspris Kr 49,50

i say: URINVEJSINFEKTION

Behandl og test dig selv skånsomt, naturligt og nemt.

I gangsæt en hurtig naturlig selvbehandling af din urinvejsinfektion med i say: URINVEJSINFEKTION baseret på tranebærekstraktet Cranberry-Active™, som danner en fysisk barriere omkring bakterierne, så de hverken kan formere sig eller klæbe til blærevæggen. i say: URINVEJSINFEKTION indeholder 30 kapsler til at sluge. Til behandling tages 2 kapsler om dagen og til løbende forebyggelse 1 kapsel om dagen. i say: URINVEJSINFEKTION virker skånsomt ved, at bakterierne udskilles med urinen, og kroppen kan begynde sin naturlige heling. Kapslerne (til at sluge) er fremstillet af gelatine fra planter og de kan bruges af både mænd og kvinder.

Calma

Bevarer naturlig sugeteknik

Hvis du er i tvivl om du har en urinvejsinfektion/ blærebetændelse kan du med fordel teste dig selv med en i say: Urinvejsinfektion HJEMMETEST, der med en lille urinprøve giver dig klart svar i løbet af 2 minutter.

Begge kan købes på apoteket. i say: URINVEJSINFEKTION til behandling og forebyggelse vejl. udsalgspris kr. 129,00 og i say: Urinvejsinfektion HJEMMETEST vejl. udsalgspris kr. 51,00.

Følg Medela Danmark på sociale medier

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

17

MAGNESIUM D E H M Ø R E R D N I SPRAY L D E L G O R E L K S U M I Jeg er 33 år og arbejder som grafiker.

Men da jeg sidder en del på kontor, får jeg muskelspændinger, nogle gange hold i nakken og til tider er jeg øm mellem skulderbladene. Når disse steder på kroppen generer, hjælper det at massere de ømme steder med Magnesium Joint spray med få sprøjt, og det hjælper hver gang. Samme spray bruger jeg også til ømme led på hænder og fødder, som hurtigt lindrer.

CE certificeret produkter

E, HURTIGTVIRKEND LØSNER BL.A. MUSKELKRAMPER PÅ 1-2 MIN

MAGNESIUM SPRAY LEDSMERTE → SLIDGIGT → REUMATISM → ISKIAS SMERTER → SMERTE I SKULDRENE OG NAKKEN →RASTLØSE BEN

TUKU MØLLER, 33 år

Husk!

Magnesium Original → stærk magnesium

Magnesium Recovery → god før, under og efter træning

Magnesium Sensitive → for følsom hud

Magnesium Goodnight → beroligende

Produktet sprayes direkte på huden, dér hvor problemet er.

Forhandles hos udvalgte Apoteker samt i helsekostforretninger.

Nordic Health Spray leverer vitamin og magnesium sprayer til de nordiske lande. Hvert eneste parti analyseres, før de sendes på gaden. Analyserne udføres af uafhængige laboratorier for at sikre en høj og ensartet kvalitet, samt for at dobbelttjekke, at emballagen og indholdet svarer til hinanden. Derudover modtager hvert parti et certifikat for renhed – og magnesiumsprayer forsynes med et anti-doping-certifikat.

®

Kollektionerne af badetøj til stomiopererede og brystopererede forhandles i webshoppen www.sporty-living.dk ®

Badetøj med topklasse pasform & funktion En bedre tur…

uden køresyge og uden brug af medicin Glade børn er altid at foretrække på rejsen.

Sea-Band virker allerede efter få minutter og er derfor det første valg mod transportsyge og kvalme - en hjælp familien ikke vil undvære.

Bliv tilfreds med dit Sea-Band eller få pengene tilbage.

KLINISK TESTET

Stomi eller brystprotese?

Vi har tænkt på detaljen så du kan bade eller svømme løs: · Lomme i begge sider til brystprotesen · Lomme til stomiposen i alle modeller (herre, dame, barn) · Udviklet i samarbejde med stomi- og brystopererede

voksne på Sea-Band fås til børn og i Helsam Apoteket hos Matas og www.seaband.dk på il best eller mere Læs

Fremstillet under EU-kvalitetskontrol

Produceret i Danmark www.lykke-r.dk | lykke-r@lykke-r.dk | A/S Lykke Refsgaard Kjeldsmarkvej 11 | DK-7600 Struer | www.sporty-living.dk | 9785 2211

H O S BFAOGD T OEMR AMPEEDUI TCEI N

MOTION PÅ SOFAEN Det har længe været kendt, at motion er en fantastisk medicin, men ikke hvilke bagvedliggende mekanismer, der styrer ændringerne i kroppen. Det er netop denne bagvedliggende viden, som nye studier har fokuseret på, og som øger chancerne for en motionspille i fremtiden.

TEKST TOVE HOLM-LARSEN FOTO CREATED BY FREEPIK

Hader du fitnesscentre? Og løber du kun for at svede kiloene af? Så tilhører du formentlig den store gruppe af mennesker, som håber, at det snart lykkes forskerne at udvikle en ny motionspille.

MOTION HAR GODE EFFEKTER Der er gode grunde til at forske i motion, da det er svært at finde en del af kroppen, som IKKE har godt af motion. Motion styrker knoglerne, forbedrer insulinbalancen, forebygger forhøjet blodtryk og styrker immunforsvaret. Desuden fører motion til udskillelse af endorfiner, som giver en følelse af velvære. I en verden hvor 39 pct. af befolkningen ifølge WHO er overvægtige og 13 pct. er stærkt overvægtige, bliver der naturligvis forsket på livet løs i motion i pilleform.

ER MOTIONSPILLEN EN GOD IDÉ?

De nye studier fokuserer især på proteinerne PPAR og AMPK, der bliver stimuleret ved motion. PPAR og AMPK hjælper med til at regulere fedtforbrænding og sukkeroptag i musklerne, som er væsentligt både med hensyn til fedme og diabetes. PPAR er også interessant i forhold til stimulering af udholdenhed. En pille som kemisk kan aktivere PPAR vil måske betyde, at folk, der er tvunget til at være sengeliggende med f.eks. et brækket ben, kan bibeholde deres muskulatur under sygdommen og ikke være nødt til at genoptræne kroppen bagefter. Men omvendt er det jo også vigtigt at gøre sig klart, at en motionspille

formentlig vil friste svage sjæle, der gerne vil snyde sig til en høj udholdenhed.

POSITIVE EFFEKTER – MEN IKKE ALLE Spørgsmålet er så, om det kan lade sig gøre at udvikle et kemisk stof, som aktiverer PPAR og AMPK, og dermed giver alle de gode effekter af motion? Foreløbigt ser svaret ud til at være nej. Motion aktiverer mange forskellige systemer i kroppen, og selvom forskningen er ved at have dækket nogle isolerede veje til udholdenhed og fedtforbrænding, så er der stadig lang vej, til vi har en pille, som kan aktivere alle de gode processer samtidig. Så det klare råd er stadig at motionere…. Og hvis du så tager en god ven med ud at løbe, cykle eller spille bold og får grinet lidt – ja, så får du dobbelt sundhedseffekt!

OM EKSPERTEN Tove Holm-Larsen er professor i sundhedsøkonomisk evidens på universitetet i Ghent, Belgien. Hun har arbejdet med medicinsk udvikling i mere end 15 år og driver en konsulentvirksomhed, der rådgiver i medicinsk evidens og sundhedsøkonomisk vurdering af ny medicin.

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

19

VERDENSNYHED

FANTASTISK LYDKVALITET

Kom ind og prøv det revolutionerende nye høreapparat - ReSound LiNX 3D - fra danske GN Hearing

Med ReSound LiNX 3D kan du forstå 40% mere tale i støj og høre 80% mere af de lyde, der er omkring dig sammenlignet med andre high-end apparater*.

FÅ FINJUSTERET DINE HØREAPPARATER, UANSET HVOR DU ER Med ReSound LiNX 3D behøver du ikke komme ind til os for at få finjusteret dine høre-apparater, hvis du har en travl hverdag. Det kan vi klare uanset hvor du befinder dig, så du kan fortsætte med at gøre alt det, som giver dit liv værdi, - fritidsaktiviteter, middag med familien, rejser mm. Du er naturligvis også altid velkommen i klinikken for personlig betjening! *Jespersen et al. (2016)

RING PÅ 3940 1050 ELLER SE MERE PÅ AUDIOVOX.DK - MOBILE HØRECENTRE I HELE DANMARK

Ballerup Hørecenter WTC 3.20-1 Bagsværd Hørecenter Charlottenlund Hørecenter

Frederiksberg Hørecenter Greve Hørecenter Herlev Hørecenter

Odense Hørecenter Solrød Hørecenter Østerbro Hørecenter

TEMA T O B A K S R Y G N I N G

TOBAKSRYGNING FOTO COLOURBOX

I DETTE TEMA KAN DU LÆSE OM: 21. FARS RYGNING SKADER BARNET

Nye forskningsresultater viser, at faderens rygning før undfangelsestidpunktet øger barnets risiko for at få mutationer, som bl.a. kan føre til leukæmi.

23. UNGE ER AFHÆNINGE AF NIKOTIN

Hver tredje erhvervsskoleelev og hver fjerde gymnasieelev, der ryger dagligt, er afhængig af nikotin .

24. SKRÆMMEKAMPAGNER DUER IKKE

Informationskampagner i de små klasser og respektfulde samtaler kan være vejen til et begrænset tobaksforbrug blandt unge.

26. FOREBYG RYGNING - FOKUSER PÅ DE UNGE

Hver dag begynder 40 unge under 18 år at ryge. Hver fjerde 15-årig ryger enten dagligt eller ugentligt, og 26 pct. af de 16-20-årige ryger dagligt eller lejlighedsvist.

28. RYGNING HAR KONSEKVENSER

Tobaksrygning er den enkeltfaktor der har den største negative indflydelse på danskernes helbred.

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

21

TEMA T O B A K S R Y G N I N G

2 2 S U N D H E D +   N R . 0 7 / 2 0 17

TEMA T O B A K S R Y G N I N G

FARS RYGNING SKADER BARNET Nye forskningsresultater viser, at faderens rygning før undfangelsestidpunktet øger barnets risiko for at få mutationer, som bl.a. kan føre til leukæmi.

TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX ”Perioden før undfangelsen har ikke haft den største opmærksomhed og slet ikke for mandens vedkommende.

Nu viser nye forskningsresultater, at faderens rygning før undfangelsestidspunktet kan øge barnets risiko for en lang række sygdomme. Det gælder blandt andet leukæmi”, siger Preben Christensen, der er P.hd. og genforsker.

Preben Christensen gør samtidig opmærksom på, at den seneste forskning indenfor kræft viser, at cirka en tredjedel af årsagerne til kræft skyldes faktorer, som vi kan gøre noget ved. ”Den nye viden kan vi udnytte til at forebygge kræft både hos den voksne og hos barnet”, siger genforskeren og tilføjer: ”Vi har længe vidst, at usund livsstil og ikke mindst rygning øger risikoen for kræft, men de fleste studier har hidtil overset at mandens rygning kan have en stor indflydelse på det ufødte barn.”

deret effekten af mandens rygning, og endnu færre studier har undersøgt betydningen af perioden før undfangelsen. ”Et stort kinesisk populationsstudie har undersøgt børn, hvor moderen var ikkeryger, mens faderen røg. Studiet viste en sammenhæng mellem faderens rygning og udvikling af blandt andet leukæmi hos barnet. Dette første til, at mistanken nu kunne rettes imod manden, men forskerne diskuterede ivrigt, om resultatet kunne skyldes en effekt af passiv rygning?”

DNA-BESKADIGELSE OG MUTATIONER Beskadigelse af DNA’et i vores celler er en helt naturlig process, som sker flere millioner gange om dagen. ”Mens du læser denne artikel, går DNA’et i dine celler hele tiden i stykker. Faktisk ville du dø, inden du nåede til slutningen, hvis ikke lige det var fordi dine celler har et effektivt enzymsystem til at reparere skaderne”, fortæller Preben Christensen. ”Så længe der er balance mellem beskadigelse og reparation, er alt fint. Næsten da. Ind imellem sker der en lille ”stavefejl” i DNA’et – en såkaldt mutation.” ”Mutationer er ofte helt harmløse, og påvirker ikke cellernes funktion. Den vigtigste information på DNA’et ligger kun på cirka to pct., så langt størstedelen af mutationerne har ingen betydning. Mutationerne kan dog også ramme den vigtige del af DNA’et og dermed nedsætte funktionerne i

”Vi har længe vidst, at usund livsstil og ikke mindst rygning øger risikoen for kræft, men de fleste studier har hidtil overset at mandens rygning kan have en stor indflydelse på det ufødte barn,” forklarer Preben Christensen

KRÆFT HOS BARNET Forskerne har i mange år haft øjnene skarpt rettet mod de gravide kvinder. ”Vi har opfattet det som yderst vigtigt, at kvinden under graviditeten havde en upåklagelig livsstil og helst ikke røg. Betydning af mandens sundhed har der været mindre fokus på.”

Sammenhængen mellem livsstilen hos forældrene og kræft hos barnet har især været baseret på store dataanalyser.

Det har været en udfordring at påvise effekten af kvindens og mandens rygning separat. Ganske få studier har vur-

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17 2 3

TEMA T O B A K S R Y G N I N G

OM EKSPERTEN Preben Christensen er Ph.D. og direktør ved SPZ Lab, København, samt fertilitetsforsker. Han har forsket inden for fertilitet siden 1992 og de seneste 10 år især

en celle. Dette sker hyppigt og bidrager til den naturlige aldringsproces.” ”En mutation kan dog også være fatal og betyde, at en celle dør. I de fleste væv har dette mindre betydning.

Stamcellerne i vævet deler sig og sørger for, at der er nye celler til at tage over. Dette sker dagligt blandt andet i de celler, som beklæder tyktarmen. En mutation kan også resultere i, at en celle mister evnen til at kontrollere sin vækst.

Cellen begynder derfor at vokse og deler sig uhæmmet.

Det er det, vi kender som kræft.”

SORT UHELD? Helt nye forskningsresultater viser, at cirka to ud af tre kræfttilfælde er et resultat af et ”sort uheld”. Beskadigelse af DNA og reparation er helt naturlig, og det kan aldrig helt undgås at en reparation ikke er korrekt. En person kan derfor blive ramt af kræft, selv om han/hun ikke ryger og i øvrigt har en sund livsstil. ”Nogle personer har en usædvanlig god evne til at reparere deres DNA. Selv om de er rygere og har øget beskadigelse af DNA’et, undgår de alligevel at få kræft.

Cellernes evne til at reparere skaderne på DNA’et afhænger blandt andet af vigtige vitaminer og mineraler som eksempelvis D-vitamin og Selen. Hvis man både er ryger og samtidig har mangel på flere vitaminer og mineraler, vil der være ubalance mellem beskadigelse og reparation.

Resultatet er en øget risiko for kræft.

Kræftrisikoen øges desuden med øget alder, fordi cellernes evne til at reparere DNA’et mindskes. Rygning udgjorde måske ikke det store problem, da man var 30 år. Men når man er blevet 60, er det en anden sag.”

MUTATIONER HOS BARNET I et helt nyt internationalt forskningsprojekt har man undersøgt, hvordan mutationer kan overføres fra faderen til barnet. Hypotesen var, at DNA’et beskadiges i sædcellen.

Da sædcellen ikke kan reparere DNA’et, sker dette først efter ægget er befrugtet. Projektet har omfattet undersøgelse af DNA-beskadigelse i sædcellerne samt sekventering af DNA’et hos moderen, faderen og barnet. Sekventeringen er en slags ”stavekontrol”, hvor nye mutationer hos barnet

24 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

arbejdet med nedsat fertilitet hos manden.

kan påvises. Samtidig kunne det fastslås, at mutationerne i særlig grad kom fra faderen, hvis denne samtidig havde øget beskadigelse af DNA’et i sædcellerne.

Studiet undersøgte dog ikke, om de nye mutationer også førte til leukæmi. Et øget antal mutationer hos barnet kan øge risikoen for en lang række sygdomme. Det nye studium bekræfter blandt andet et tidligere studium af skizofreni og autisme hos børn. Her fandt man, at 94 pct. af de nye mutationer kom fra faderen.

FOREBYGGELSE AF KRÆFT ”Vi kan aldrig forebygge kræft 100 pct. da det er naturligt, at DNA’et går i stykker og repareres. Nogle personer vil derfor blive ramt af ”sort uheld” på trods af, at deres livsstil er upåklagelig.

Et langt stykke hen ad vejen kan man sige, at sundhed består i at være heldig – uge efter uge, måned efter måned og år efter år. Heldet gør, at man undgår den fatale mutation, som betyder, at man er ramt af kræft.

Den gode livsstil kan dog reducere risikoen for kræft med cirka 1/3 del. Det gælder om at undgå faktorer, som øger beskadigelsen af DNA – eksempelvis rygning. Samtidig bør man optimere forsyningen med vigtige mineraler og vitaminer – bl.a. ved at spise en sund og varieret kost med mange grøntsager. Et supplement med multivitaminer er en god idé.” ”Når familieforøgelsen planlægges er det særligt vigtigt at have fokus på den sunde livsstil. Det nye er, at dette i særligt grad gælder for manden og at perioden før undfangelsen er særlig vigtig. Da det tager 72 dage at lave nye sædceller, skal familieforøgelsen planlægges i god tid! Det er naturligvis stadig vigtigt, at kvinden har fokus på sundheden under graviditeten. Det er et fælles projekt at opnå den bedst mulige sundhed hos det kommende barn.”

TEMA T O B A K S R Y G N I N G

Unge er afhæninge af nikotin Hver tredje erhvervsskoleelev og hver fjerde gymnasieelev, der ryger dagligt, er afhængig af nikotin. De unge ryger, selvom de er syge og ligger i sengen, og de kan ikke undvære morgencigaretten.

TEKST ANNE HANSEN FOTO BEDNEYIMAGES - FREEPIK.COM “Det kommet bag på os, at så mange unge er fysisk afhængige af nikotin”. Kommentaren kommer fra professor Janne S. Tolstrup, Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Hun har netop fået forelagt resultatet af en ny undersøgelse af unges rygevaner på ungdomsuddannelserne.

Janne S. Tolstrup lægger ikke skjul på, at hun er overrasket. ”Vi har tidligere antaget, at de unge rygere først meget senere i livet udviklede en nikotinafhængighed, men vi må nu konstatere, at der er mange, der allerede i en ung alder er afhængige af cigaretter,” siger professoren.

KAN IKKE UNDVÆRE MORGENCIGARETTEN Gymnasie- og erhvervsskoleelever kan ikke undvære morgencigaretten. Cirka hver fjerde gymnasieelev og hver tredje erhvervsskoleelev, der ryger dagligt, er afhængig af cigaretterne, viser tal fra en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Rapporten bygger på data fra 75.000 unge på landets gymnasier og erhvervsuddannelser, der har svaret på spørgsmål om deres rygevaner. Blandt andet er eleverne blevet spurgt om, hvilken cigaret, der er sværest at undvære

i løbet af dagen, og om de ryger, når de er syge og ligger i sengen. ”Kombinationen af, at man har sværest ved at undvære morgencigaretten, og at man ryger, selvom man er syg, er et udtryk for høj grad af nikotinafhængighed. Blandt de daglige rygere er 24 pct. af gymnasieeleverne og 36 pct. af erhvervsskoleeleverne afhængige af nikotin”, oplyser Janne S. Tolstrup DRENGE MERE AFHÆNGIGE Ifølge rapporten er flere drenge end piger afhængige af nikotin. Blandt dagligrygere på gymnasiet angiver 25 pct. af drengene og 22 pct. af pigerne, at de både har svært ved at undvære cigaretten om morgenen, og at de ryger, når de er syge og ligger i sengen. På erhvervsuddannelser er andelen 38 pct. af drengene og 31 pct. af pigerne. ”Det er samtidig helt tydeligt, at de fleste unge ønsker at stoppe med at ryge”, fortæller Janne S. Tolstrup, med henvisning til undersøgelsen.

78 pct. af dagligrygere på gymnasier og 73 pct. på erhvervsuddannelser svarer, at de gerne vil kvitte tobakken.

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17 2 5

TEMA T O B A K S R Y G N I N G

SKRÆKKAMPAGNER DUER IKKE Informationskampagner i de små klasser og respektfulde samtaler kan være vejen til et begrænset tobaksforbrug blandt unge.

TEKST NILS SJØBERG FOTO PRESSFOTO - FREEPIK.COM Eleverne på erhvervsuddannelser er trætte af de løftede pegefingre og skrækkampagner. Et spritnyt pilotprojekt fra Statens Institut for Folkesundhed anbefaler derfor nu samtaler med de unge rygere uden kritiske røster. Desuden bliver der lagt op til informationskampagner om cigaretter og deres skadelige virkninger allerede fra 1., 2. og 3. klasse. ”De unge ved godt, at det er usundt at ryge, men de er trætte af at få det at vide. De bliver provokeret af rygeforbud og af advarslerne på cigaretpakkerne”, siger Gro Inge Lemcke Hansen fra Statens Institut for Folkesundhed, SIF. Hun er projektleder bag pilotprojekt ”De unges stemme – en pilotundersøgelse af brug af fremtids-workshops på erhvervsskoler” om unge og rygning. ”De unge oplever det som mangel på respekt for deres situation, når de bliver mødt med skrækkampagner.

Det er derfor vigtigt, at vi lytter til deres erfaringer.”

NYE METODER Målet med pilotprojektet har været at undersøge, hvordan sundhedssektoren, lærere og forældre bedst kan få de unge til at undlade at ryge. ”Vi spurgt 20 unge rygere for at

2 6 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

finde ud af, hvordan vi bedst kan appellere til dem, så de kan stoppe med at ryge eller i det mindste begrænse tobaksrygningen”, fortæller Gro Inge Lemcke Hansen, som har lagt vægt på at lytte til de unges egne erfaringer. ”Det er helt tydeligt, at de unge ikke oplever, at de bliver hørt. De vil have respekt, og de vil tages med på råd, om eventuelle regler om rygestop”, siger projektlederen.

Hun gør det samtidig klart, at det er nødvendigt at finde nye metoder til at komme i dialog med de unge.

og at erhvervsskolerne skal hjælpe de unge med at organisere rygestop i praktikperioder.”

Projektgruppen sidder dermed med helt konkrete bud på en mulig begrænsning af rygningen.

“Det gjorde også indtryk på nogle af de unge, der havde røget i kort tid at høre de erfarne rygeres dårlige erfaringer med rygning. For nogle unge betød det oven i købet, at de fik mindre lyst til at ryge”, fortæller Gro Inge Lemcke Hansen.

MINDRE LYST I pilotprojektet havde nogle af de ældste deltagere røget i 14 år, mens nogle af de yngste kun havde røget i 14 dage. Udgangspunktet for de unge rygeres tobaksvaner var helt bevidst meget forskelligt. ”Vi bad dem diskutere nogle af deres negative erfaringer med at være ryger, da vi gerne vil have dem til at sætte ord på, hvordan vi i Statens Institut for Folkesundhed kan hjælpe dem med vores arbejde med forebyggelse og rygestop.” ”De unge foreslog blandt andet, at vi skal sætte ind med antiryge-kampagner i de små klasser i folkeskolen,

OM EKSPERTEN Gro Inge Lemcke Hansen fra Statens Institut for Folkesundhed, SI. Gro er videnskabelig assistent, og uddannet cand.pæd.soc.

Gro er projektleder på et pilotprojekt om fremtidsværkstedsmetoden på erhvervsskoler.

TEMA T O B A K S R Y G N I N G

SØREN BINDESBØL, KOK, 25 ÅR, RYGER

Det giver et fællesskab at ryge sammen med de andre. Derfor betyder det ikke noget, om det er både dyrt og usundt. Det bedste ville derfor være, hvis man slet ikke kunne købe cigaretter.

MICHELLE PEDERSEN, FRISØR, 22 ÅR, RYGER

Jeg ved godt, at det giver lungekræft at ryge, men det er dejligt at slappe af med en smøg sammen med de andre. Jeg ved godt, at tobak lugter, og at det er ulækkert at ryge, når man er frisør, men jeg kan ikke lade være.

MICHELLE KNUDSEN, FRISØR, 18 ÅR, IKKE-RYGER

Jeg kan godt se, at de har det sjovt, når de ryger. Når jeg derfor ikke ryger, så hænger det sammen med, at min mormor og jeg lavede en aftale om at hun ville stoppe med at ryge, hvis jeg lod være med at begynde at ryge.

NICOLAS PEDERSEN, TJENER, 23 ÅR, RYGER

Jeg startede med at ryge, da jeg var 15 år og havde en kæreste, der røg. Så røg jeg også. Det er beroligende. Det er også nemt at finde nogen at snakke med, når man står og ryger. Det giver et fællesskab og en ro. Skrækkampagner hjælper ikke for jeg ved godt, at det er usundt. Derfor forsøger jeg nu igen at droppe smøgerne. Denne gang ved at ryge mindre og mindre.

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17 2 7

TEMA T O B A K S R Y G N I N G

FOREBYG RYGNING – FOKUSÉR PÅ DE UNGE Direktøren for Vidensråd for Forebyggelse vil forhindre de unge i at ryge: Gør som irerne, kald det Child Protection, det kan ingen da være uenig i.

TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX Hver dag begynder 40 unge under 18 år at ryge. Hver fjerde 15-årig ryger enten dagligt eller ugentligt, og 26 pct. af de 16-20-årige ryger dagligt eller lejlighedsvist. ”Det er en katastrofal udvikling, da de unge er særdeles sårbare over for rygning”, siger Morten Grønbæk, der er direktør for Vidensråd for Forebyggelse. ”Jo tidligere de unge begynder at ryge, des større er deres afhængighed, og jo sværere er det for dem at holde op igen.”

Blandt unge, som begynder at ryge og fortsætter med det, vil halvdelen dø af sygdomme, som er relateret til deres rygning. De risikerer også at dø 10 år tidligere end ikkerygere og at have 14 skranteår med langvarig sygdom inden de dør.

er udsat for passiv rygning i hjemmet, mod kun tolv blandt højere uddannede. På erhvervsskolerne ryger 37 pct. af de unge mod ’kun’ tolv procent af gymnasieeleverne. Kort fortalt, begynder personer fra socialt dårligere stillede vilkår at ryge tidligere. De ryger mere og har sidenhen sværere ved senere at holde op. Det betyder ikke, at rygere med lave uddannelser er mindre motiverede for at holde op med at ryge end personer med lange uddannelser. De får bare ikke den samme opbakning fra omgivelserne”.

STOP RYGNING – FOREBYGGELSE VIRKER Vidensråd for Forebyggelse arbejder for at skabe et sundere med mindre sociale ulighed. ”En forbedret folkesundhed har mange fordele. For det første vil det betyde et længere liv med mindre sygdom AMBITIONER ER IKKE NOK for den enkelte. For det andet er der helt oplagte samEn helt ny dansk undersøgelse fra Vidensråd for Forebygfundsøkonomiske gevinster ved en sundere befolkning, gelse og Syddansk Universitet, SDU, har vist at hver fjerde som principielt har brug for færre sundhedsydelser og kan gymnasieelev og hver tredje erhbidrage aktivt til samfundsprovervsskoleelev, der ryger dagligt, er duktionen i flere år”, siger Morten afhængig af cigaretterne.

Grønbæk og gør opmærksom på, at VIDENSRÅD FOR FOREBYG”Firs procent af de 16-20-årige rygning uden sammenligning er den GELSE FORESLÅR: dagligrygere vil gerne holde op med risikofaktor, der koster flest liv.

• Håndhævelse af aldersgrænser at ryge. Derfor skal vi handle nu”, siger Morten Grønbæk og tilføjer: ”Jeg vil derfor argumentere for • Højere priser ”Erfaringer fra andre lande viser, at den massive skadevirkning, vi • Gem tobakken fra disken at andelen af børn og unge, der ved der kommer af rygning, kræver • Gem tobakken fra butikkerne begynder at ryge, kan nedbringes anvendelse af hårdere metoder end (salg på apoteker) betydeligt, hvis beslutningstagerne informationskampagner. Vi har som • Forbud mod rygning på erhhar vilje og mod til at tage politiske samfund en særlig forpligtelse til at vervsskoler midler i brug. Regeringens mål om sikre børn og unges sundhed. En en røgfri generation er et skridt i tidlig forebyggelsesindsats vil betyde den rigtige retning, men ambitionen et godt udgangspunkt for et langt gør det ikke alene. Målet bør og og sundt liv. Jeg taler ikke om at skal hurtigst muligt følges op af strukturelle tiltag, hvis vi vil hetze de rygere, der ønsker at fortsætte. Jeg taler ikke om opleve en røgfri generation i 2030.” moraliserende løftede pegefingre. Jeg taler om at forebygge rygestart blandt børn og unge og hjælpe dem, der SOCIAL ULIGHED I SUNDHED ønsker det, til at blive røgfri. Ifølge nye og chokerende tal Direktøren for Vidensråd for Forebyggelse gør opmærkfra Sundhedsstyrelsen vil næsten hver tiende af de børn og som på, at man skulle tro, at sygeligheden var nogenlunde unge, der i dag er mellem 11 og 17 år gamle, dø som følge ligeligt fordelt i et samfund som det danske, hvor alle har af deres rygning. Det skal vi tage dybt alvorligt og gøre lige adgang til sundhedsvæsenet. noget ved. Der har allerede været en masse kampagner, der ”Men det er slet ikke tilfældet. Danmark har en udtalt forsøger at forklare børn og unge, hvor skadelig rygning er. ulighed i sundhed, og uligheden er øget betydeligt de seKampagner er vigtige, hvis de ikke var der, ville vi ikke vide neste 30 år. I dag lever højtuddannede næsten 10 år længeat det er godt at motionere og skidt at ryge – og så kan re end kortuddannede, og de højtuddannede har en bedre de legitimere andre tiltag. For der skal andre tiltag til, fordi chancer for at overleve samme sygdom”, siger Morten for mange unge er det ligegyldig viden, at de kan dø af Grønbæk og gør opmærksom på, at den væsentligste årsag deres rygning i fremtiden. For dem føles livet uendeligt og er rygning. tanken om at blive tredive ligger meget langt ude i frem”Det vil sige, at der er flere rygere blandt personer med tiden. Vigtigst er her og nu at være smart med de smarte. lav uddannelse sammenlignet med personer med højere Mit forslag er at vi derfor tager deres sag i vores hånd – og uddannelse. Fyrre pct. af småbørn af lavt uddannede mødre forhindrer dem i at ryge.”

2 8 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

TEMA T O B A K S R Y G N I N G Gymnasier

Ryger aldrig Ryger lejlighedsvist Ryger hver dag

Erhvervsuddannelser

Piger

Drenge

Total

Piger

Drenge

Total

(n=42.728)

(n=27.396)

(n=70.124)

(n=1.018)

(n=3.442)

(n=4.460)

55%

54%

55%

41%

44%

43%

35%

32%

34%

19%

20%

20%

11%

14%

12%

40%

37%

37%

Figur Ungdomsprofilen, Statens Institut for Folkesundhed OM EKSPERTEN Morten Grønbæk.

Læge, ph.d., dr.med.

Direktør for Statens Institut for Folkesundhed og forskningschef ved Center for Interventionsforskning, Syddansk Universitet

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17 2 9

TEMA T O B A K S R Y G N I N G

RYGNING HAR KONSEKVENSER Tobaksrygning er den enkeltfaktor der har den største negative indflydelse på danskernes helbred. Rygning skader hele kroppen. Rygning er årsag til næsten alle tilfælde af lungekræft og kronisk lungesygdom (KOL). Rygning øger desuden risikoen for mange andre kræftsygdomme og hjertekarsygdom. Derudover øges risikoen for øjensygdomme, muskel/skeletlidelser, mavesår, diabetes, paradentose, nedsat fertilitet, impotens og dårlig sårheling.

TEKST SUNDHEDSSTYRELSEN.DK FOTO COLOURBOX

LUFTVEJE • Lungebetændelse • Lungekræft • KOL • Astma

BEVÆGEAPPARAT • Osteoporose (knogleskørhed) • Knoglebrud • Diskusprolaps og rygsmerter

GRAVIDITET • Spontan abort • Graviditet udenfor livmoderen • Foreliggende moderkage og moderkageløsning • For tidlig fødsel af lille barn (<2500 gr.)

• Øget dødelighed under og efter fødslen • Specifikke misdannelser (især læbegane spalte) • Vuggedød (på grund af udsættelse for tobaksforurenet luft)

HUDEN • Rynker • Nedsat sårheling • Afstødning af hudtransplantat • Psoriasis (især pustuløs)

SKJOLDBRUSKKIRTEL • Kræft i skjoldbruskkirtlen • Struma og øget volumen af skjoldbruskkirtlen • Graves øjensygdom (øjensygdom i forbindelse med struma)

BUGSPYTKIRTEL OG SUKKERSYGE • Kræft i bugspytkirtlen • Udvikling af insulinresistens og sukkersyge • Ved sukkersyge: fremskynder udvikling af hjertekarsygdom, øget risiko for nyreskade, amputation og øget dødelighed)

3 0 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

URINVEJE • Nyrekræft • Blærekræft • Stress inkontinens

KØNSORGANER OG FORPLANTNING • Nedsat østrogenproduktion og tidligere overgangsalder • Nedsat spermkvalitet • Impotens • Nedsat frugtbarhed hos kvinder

TEMA T O B A K S R Y G N I N G HJERNE • Komplekse interaktioner med skizofreni • Højere doser af antipsykotisk medicin • Vaskulær demens (demens pga. dårlig blodforsyning til hjernen)

ØJNE • Grå stær • Aldersrelateret makuladegeneration (øjensygdom i den centrale del af nethinden)

IMMUNSYSTEM • Nedsat modstandsdygtighed overfor infektioner

HJERTEKAR • Åreforkalkning • Angina pectoris (brystsmerter pga. åreforkalkning af hjertets kar) • Blodprop i hjertet • Aortaanuerisme (udposning på hovedpulsåren) • Slagtilfælde (hjerneblødning – blodprop i hjernen) • Subarachnoidalblødning (blødning under hjernehinden) • Perifer okklusiv arteriesygdom (vindueskigger syndrom, åreforkalkning i benene) • Buergers sygdom (afklemning af blodkar i benene)

NÆSE, MUND, SVÆLG OG BIHULER • Kræft i mundhule, tunge, næse, bihuler, svælg, strubehoved • Tænder: caries, tab af tænder • Mundhule: betændelsestilstande i mundhulen, paradentose

LEVER OG GALDE • Leverkræft • Galdeblærekræft

SPISERØR OG MAVETARM • Mavesår • Spiserørskræft • Mavesækskræft • Endetarms og tyktarmskræft • Crohns sygdom (kronisk tarmbetændelse)

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

31

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

RYGNING OG HELBRED

Rygning øger risikoen for mere end 15 forskellige kræftformer. Foruden kræft er rygning også skyld i mange andre sygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning. Uanset hvor gammel man er, så er det aldrig for sent at stoppe med at ryge. Jo hurtigere man stopper, jo hurtigere kan kroppen begynde at reparere de skader, som røgen har medført.

TEKST MARIANNE VESTERGAARD, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

SKAL VORES BØRN VIRKELIG LÆRE AT RYGE?

DANMARK DUMPER I RYGEFOREBYGGELSE

Danmark sakker bagud, når det gælder om at forebygge rygning og er således rutsjet fra en 15. plads ned til en sølle placering som nummer 23 ud af 35 europæiske lande. Det viser en opgørelse fra ’Association of European Cancer Leagues’, der løbende rangordner de europæiske lande ud fra deres indsats mod tobak. Topscorerne er lande som England, Irland, Island, Frankrig, Finland og Norge, der bruger lovgivning for at blive rygningen kvit. Modsat disse foregangslande er der i Danmark ikke indført nye tiltag, der kan dæmme op for rygning, selv om det er tiltrængt: Ifølge Statens Institut for Folkesundhed starter 40 børn og unge hver dag med at ryge og antallet af unge rygere stiger.

Hver dag lærer 40 børn og unge at ryge. Ifølge nye tal fra Sundhedsstyrelsen vil næsten hver tiende af de børn og unge, der i dag er mellem 11 og 17 år gamle, dø som følge af rygning, hvis ikke vi gør noget. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden har lanceret partnerskabet ’Røgfri Fremtid’.

Målet for Røgfri Fremtid er, at ingen børn og unge ryger i 2030. Det handler ikke om at genere dem, der allerede ryger, men om ikke at give tobakken videre til vores børn. En lang liste af kommuner, skoler, butikskæder, sundhedsfaglige organisationer og mange andre er allerede partnere i Røgfri Fremtid. Fælles for dem alle er ønsket om ikke at give tobakken videre til deres børn og børnebørn. Røgfri Fremtid vil inspirere alle til at gøre en indsats, der hvor de kan. Ryg ikke, når der er børn tilstede. Gør skolerne røgfri. Sælg ikke tobak til unge under 18 år. Tiltagene kan være små eller store, men alle er de skridt på vejen mod den første røgfri generation.

Se mere på www.røgfrifremtid.dk og www.facebook.com/RoegfriFremtid

©skeeze-pixabay

FORSKERE SLÅR FAST: SVEJSNING ER KRÆFTFREMKALDENDE ©Created by Freepik

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter

3 2 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk

Det er ikke kun personer som ryger, der har en markant øget risiko for udvikle lungekræft. Det gælder også personer, der udsættes for svejserøg på jobbet. Det fastslår en gruppe af forskere under verdenssundhedsorganisationen WHO. – Svejsning foregår ofte i mindre rum, og det er ikke kun svejseren selv, der har en øget risiko, men alle de mennesker, der befinder sig i rummet. Og de er tilmed ofte ikke lige så godt beskyttet som svejseren selv, der normalt bærer maske og har udsugning, forklarer Johnni Hansen, der er seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse og formand for gruppen af 17 forskere fra 10 lande, der har vurderet kræftrisikoen ved svejsning. Han mener, at der med den nye konklusion bør være grundlag for at få lungekræft anerkendt som en erhvervssygdom, og dermed få tilkendt erstatning. Forskerne har også vurderet, at svejsning øger risikoen for modermærkekræft i øjet, der dog er en ekstremt sjælden kræftform, med kun få tilfælde i hele Norden om året.

NATURLIG

SKØNHED NATURLIGVIS SILKY BEAUTY® PLEJER HUDEN INDEFRA MED SINE 6 VELDOKUMENTEREDE URTER, SOM FORBEDRER HUDKVALITETEN OG OPTIMERER FUGTBALANCEN.

Berthelsen Silky Beauty® inderholder bl.a. vindruekerneekstrakt der beskytter huden mod frie radikaler, Agerpadderokke der holder huden blød og smidig, Grøn Te der indeholder stærke antioxidanter som holder hudcellernes DNA intakt og beskytter huden med UVstråler samt Schisandra som beskytter huden mod oxidativt stress.

Fås i helsekostbutikker, Matas og webshops. dansk farmaceutisk industri a-s • tlf. 44 86 05 50 • dkpharma.dk

Prøv også de andre hudplejeprodukter fra Berthelsen Beauty Products.

Kosttilskud af hvidløg ...

KYOLIC FÅS SOM TABLET, KAPSEL OG I FLYDENDE FORM PÅ APOTEK, HOS MATAS OG I HELSEKOSTBUTIKKER

Kyolic er det naturlige kosttilskud som holder dig på toppen. Kyolic har mange gode fysiologiske egenskaber. Særligt opretholder Kyolic et normalt kolesterolniveau og bidrager til et normalt kredsløb. Derfor er Kyolic en naturlig del af en sund livsstil. Kyolic er lagret hvidløgs ekstrakt af meget høj kvalitet. Helt fri for sprøjtemidler og uden lugt og smag.

MaxiPharma · Se meget mere på www.maxipharma.dk

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet.

Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med.

Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Sclerose Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

De brost gamle kø byder je

H O S TA N D L Æ G E N

SNUS KAN GIVE MISFARVNING OG SKADER I MUNDHULEN Flere unge bruger snus, og det kan det give skader i mundhulen og misfarvninger på tænderne.

TEKST CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN FOTO KSTUDIO - FREEPIK.COM

Snus er blevet et hit blandt mange danske unge. Den røgfri tobak, som unge placerer i en lille pose under overlæben, indeholder nikotin og kræftfremkaldende stoffer ligesom cigaretter. Men snus kan også medføre skader i munden. En ny rundspørge, som Tandlægeforeningen har lavet blandt 527 tandlæger, viser, at fire ud af ti tandlæger har patienter med skader i mundhulen, der er relateret til brugen af snus. Slimhindeforandringer og tandkød, der trækker sig tilbage, er de mest udbredte skader. Dertil kommer, at en tredjedel af tandlægerne også ser patienter med misfarvninger på tænderne. ”Snus irriterer mundslimhinden, der som beskyttelse danner en slags hård hud i form af hvidlige, rynkede plamager, der hvor snusen lægges. Disse slimhindeforandringer forsvinder, når man holder op med at bruge snus. Det er værre med selve tandkødet. Tandkød, der først har trukket sig tilbage, så tænderne er blevet længere, kommer ikke tilbage, selvom man stopper med snus – og det er ikke særlig pænt,” fortæller lektor på Tandlægeskolen i København Camilla Kragelund, som blandt andet forsker i forandringer i mundslimhinden.

FLERE UNGE BRUGER SNUS Flere unge danskere bruger snus – primært unge mænd.

I en repræsentativ undersøgelse gennemført af Kræftens Bekæmpelse i 2016, svarer fire pct. af de 16-25-årige, at de bruger snus dagligt eller ugentligt, fire pct. svarer, at de bruger det sjældnere, mens 17 pct. svarer, at de har prøvet det. Tandlægeforeningens rundspørge bekræfter tendensen. Knap hver tredje tandlæge oplever, at der

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne.

Læs mere på tand­laegeforeningen.dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

inden for de seneste to år er blevet flere teenagere eller unge voksne, der bruger snus.

SNUS ER AFHÆNGIGHEDSSKABENDE Snus kan ligesom cigaretter skabe en stærk afhængighed på grund af nikotinen, hvilket mange unge nok undervurderer, siger Niels Them Kjær, projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse. Hans største bekymring er, at de unge, ved at stifte bekendtskab med snus, får en fortrolighed med tobak, der gør, at de også begynder at ryge. ”Ironisk nok bruges snus også under sport, f.eks. fodbold, ishockey, håndbold og sågar svømning. Hvor man kan bruge det, imens man dyrker sin sport og uden at tage en rygepause,” fortæller Camilla Kragelund og understreger, at snus ikke er foreneligt med en sund livsstil og kan give varige skader i munden. Hun tilføjer, at det sikkert overrasker mange unge, at de kan blive afhængige af snus. Hvis man ikke vil holde sig helt væk fra snus, råder hun til, at man minimerer forbruget og ikke placerer posen med snus det samme sted i munden hver gang.

FAKTA OM SNUS • Snus er en form for røgfri tobak.

• Snus anbringes typisk i munden, og ved kontakt med mundens slimhinder bliver der frigivet nikotin til blodbanen, hvilket giver en stimulerende påvirkning af hjerne og centralnervesystemet.

• Svensk snus indeholder nikotin, som er afhængighedsskabende, og nitrosaminer, som kan give kræft i bugspytkirtlen og spiserøret.

• Snus kan give slimhindeforandringer i munden, tandkød der trækker sig tilbage og misfarvninger på tænderne.

• Snus er forbudt i EU, herunder Danmark. Siden 1. januar 2016 har det været forbudt at sælge snus i Danmark.

Kilder: Kræftens Bekæmpelse og Tandlægebladet.

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17 3 5

TÆ T P Å

PACT (Physical Activity After Cancer Treatment)

MOTION GIVER STYRKE Bevægelse er et vigtigt element i det forebyggende arbejde, men det er aldrig for sent at begynde at røre sig. Motion giver også styrke til at bekæmpe sygdomme, når man først har fået dem.

TEKST SARA PAPE FOTO PACTFORENING.DK

É

n efter én slæber de sig over målstregen. Nogle med store smil og hænderne i vejret. Andre med glædestårer trillende ned ad kinderne. Fælles for dem alle er, at de har givet alt, hvad de har i sig. De har alle været i behandling for kræft. Nu har de gennemført en mini-triatlon på 200 meter svømning, ni kilometer cykling og tre kilometer løb. Vi taler om deltagerne i foreningen PACTs aktive rejse til Lanzarote for personer, der har eller har haft kræft. ”Mod Nye Ressourcer” kalder de turen, og det er ottende gang, at PACT arrangerer sportsrejse med det formål at give deltagerne ny tiltro til egne ressourcer og fornyet bevidsthed om glæden ved at bevæge sig. ”Jeg havde ikke siddet her i dag, hvis ikke det havde været for min træning”, siger 64-årige Solvei Helen Jørgensen. Hun har fået pusten igen efter at have gennemført mini-triatlon under Lanzarotes bagende sol. Efter hver tur kommer hun hjem med fornyet energi og overskud til at kæmpe mod sin kræftsygdom.

GRÆNSER FLYTTES Solvei Helen Jørgensen har fået stemplet kronisk syg og er i livsforlængende behandling. Det er især metastaserne i lungerne, der generer hende og gør hende hurtigere forpustet. ”Jeg har altid presset mig selv helt til kanten i forhold til træning, men hvis jeg presser mig selv for meget nu, får jeg kvalme.

I stedet for at blive deprimeret over, at jeg ikke længere kan det, som jeg har kunnet, så roser jeg mig selv for at mærke efter, hvad min krop kan holde til. Så bytter jeg noget af den hårde fysiske træning ud med mobilitet- og smidighedsøvelser. Det er fysisk meget hårdt at være i behandling for kræft. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at være i god form, hvis den forbandede sygdom rammer én.”

Julie Midtgaard, der er klinisk psykolog og seniorforsker på Rigshospitalet, er en af initiativtagerne til dannelsen af foreningen PACT, der står for ”Physical Activity After Cancer Treatment.” ”Vi vil rigtig gerne være med til at give deltagerne indsigt i, at de kan meget mere, end de tror”,

”Jeg havde ikke siddet her i dag, hvis ikke det havde været for min træning,” siger 64-årige Solvei Helen Jørgensen.

3 6 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

TÆ T P Å

siger Julie Midtgaard og fortæller, at næsten alle formår at overraske sig selv på de sportsrejserne. ”Forskning viser, at motion er vigtigt i både forebyggelse og rehabilitering af kræft. Vores deltagere flytter sig enormt i løbet af blot en uge. De flytter deres grænser og udfordrer fordommene om, hvad der er muligt og gavnligt med en kræftdiagnose i bagagen.”

HJÆLPER ANDRE Der er 40 mænd, kvinder, unge og ældre deltagere. Alle er de blevet konfronteret med, at livet er skrøbeligt og kan slutte. En indsigt, der kan medføre søgen efter ny mening med tilværelsen og en omprioritering, som kan være vanskelig for omgivelserne rigtigt at forstå. ”Det sætter sine spor at have været igennem en behandling for kræft. Nogle har mén af kemokure og strålebehandling, og mange skal lære deres krop at kende på ny. Derfor er det vigtigt at mødes med ligesindede.

Det er der enormt meget anerkendelse i. Men det er langt fra en gruppe af ofre, vi rejser med.

Alle kan en hel masse. Og netop fordi alle, der deltager i ugen, ved, hvad det vil sige at have haft en kræftdiagnose, kan vi i fællesskab fokusere på sundhed frem for sygdom,” understreger Julie Midtgaard.

24-årige Josephine Miskin nikke genkendende. Hun deltager på turen for tredje gang, og fik som

blot 22-årig konstateret skjoldbruskkirtelkræft. ”Det var det vildeste chok at få at vide, at jeg havde kræft. Jeg troede, jeg skulle tage en enkelt pille om dagen for struma, i stedet sad jeg grædende på skødet af en sygeplejerske og råbte til lægen, at han skulle love, at jeg ikke skulle dø”, siger Josephine Miskin, der på trods af et hårdt behandlingsforløb fortsatte med at dyrke motion under sin behandling for skjoldbruskkirtelkræft. ”Træningen blev mit frirum. Når jeg trænede, kunne jeg glemme, at jeg var syg og mærkede heller ikke til min angst, som jeg led meget af.”

Josephine Miskin, der i dag er erklæret sygdomsfri, er overbevist om, at motion og træning har været afgørende for hende. ”Hvis der er noget, der kan få dig igennem en cancersygdom, så er det motion og træning.

Hele din verden vælter på et sekund, når du får en kræftdiagnose. Du bliver udfordret maksimalt både fysisk og psykisk i din kamp for at blive rask. Derfor er det så vigtigt, at du viser din krop kærlighed ved at træne den og spise godt. Mødet med mennesker, der har været igennem det samme som mig, har givet mig en indsigt og styrke. Nu er det mig, der hjælper andre som frivillig fysioterapeut på turen”, fortæller hun.

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17 3 7

SLIDGIGT

FASTE ER VEJEN FREM Forskerne bliver konstant overrasket over fastens betydning for menneskers sundhed. Ny forskning viser, at faste også har betydning for hjernens udvikling.

TEKST NANA TOSMANI FOTO JANNOON028 - FREEPIK.COM & COLOURBOX En af de bedste gaver, du kan give din sunde og konstante udvikling af hjernen er perioder med faste og et lavt kalorieindtag. ”Vi har længe vidst, at faste var livsforlængende og blodnedsættende, ligesom det har stået klart, at faste reducerede risikoen for hjertekarsygdomme, diabetes 2 og de mest hyppige kræftformer. Nu står det også åbenbart, at faste har en afgørende betydning for hjernens udvikling, kreativitet og evne til at huske”, siger psykolog Helen Eriksen. ”Vil man give sin hjerne mulighed for at danne nye neurale netværk, er kroppens udskillelse af ‘brain-derived neurotrophic factor’ (BDNF) meget vigtig, forklarer hun og tilføjer: “BDNF er et protein, der giver hjernen sin evne til at udvikle sig, danne nye nervebaner og neurale netværk.

Det beskytter også eksisterende neuroner og er med til at danne nye synapser, som forbinder nerveceller og

3 8 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

neuroner.”

Helen Eriksen gør samtidig opmærksom på, at det er forbindelsen mellem synapserne, der er vigtige for vores evne til at associere og tænke kreativt.

HJERNEN UDVIKLER SIG Helen Eriksen gør samtidig opmærksom på, at der er en række forhold, som er afgørende for, at kroppen udskiller proteinet BDNF. ”Du hjælper eksempelvis din krop med at udskille BDNF, når du opretholder fokuseret opmærksomhed på dét, du er i færd med, når du bliver intellektuelt udfordret og stimuleret, når du mediterer og holder dit kalorieindtag under det dagligt anbefalede”, fortæller Helen Eriksen.

For blot få år siden troede forskerne, at hjernens kapacitet var begrænset til de celler, vi er født med. At man havde en hjerne med et bestemt antal nervebaner, som forblev konstant livet igennem. I dag er der enighed om,

SLIDGIGT

”Når vi faster, sker der dét, at kroppen efter bare tre dage har brugt leverens sukkerdepoter. Derfor går den i gang med at omdanne kroppens fedtdepoter til energi,” forklarer Helen Eriksen at menneskets hjerne udvikler sig hele livet - hvis vi giver den mulighed for det.

Helen Eriksen gør opmærksom på, at hun som psykolog oplever, hvordan sammenhængen mellem faste og kognitiv udvikling hænger sammen. ”Faktisk skal der ikke mange dages faste til at give hjerne udviklende næring. Når vi faster, sker der dét, at kroppen efter bare tre dage har brugt leverens sukkerdepoter. Derfor går den i gang med at omdanne kroppens fedtdepoter til energi, mens den samtidig begynder at danne keton.”

Ketonen fungerer som et meget effektivt og udviklende brændstof for hjernen. ”Faste får på denne måde hjernen til at skifte fra at køre på glykose som brændstof til at køre på de kognitivt udviklende ketoner. Dermed reducerer kroppen samtidig sin afhængighed af sukkerdepoter, og vi behøver ikke længere forbruge aminosyrerne, som er vigtige i forhold til muskelopbygning og vedligeholdelse af muskelvæv”, forklarer Helen Eriksen.

Med den nyeste forskning bekræfter forskningen resultatet af en tysk undersøgelse fra 2009, hvor en gruppe ældre reducerede deres kalorieindtag med 30 pct. Konklusionen efter tre måneder var en markant forbedring af de ældres hukommelsesfunktioner.

OM EKSPERTEN Helen Eriksen er Cand.

Psych. og foredragsholder, peptalker, og visionær forfatter med 30 års erfaring i ind- og udland som erhvervspsykologisk rådgiver, kursus- og foredragsholder. foredragsholder. Senest har hun udgivet bogen ”Giv mens du vokser - fra travlhed til trivsel.”

DRILLER MAVEN? lor!

Prøv Ss vyallreiF p rø v e r F å g ra ti et og M at as på ap ot ek

ph ar m a. co m w w w.b io da ne 77 7 tlf . 75 55 5

BIOFREEZE ® EFFEKTIV SMERTELINDRING CE-mærket Medical Device

GRATIS PRØVE Ring 8654 0058

Koldterapi til lindring af fysiske smerter

Ømme muskler Overbelastede muskler ¬ Ondt i ryggen ¬ Smerter i benene ¬ Ledsmerter ¬ Forstrækninger ¬ Forstuvninger T: 8654 0058 info@yourcare.dk ¬ Sportsskader yourcare.dk ¬

KØB PRODUKTERNE PÅ DIT LOKALE APOTEK ELLER NÆRMESTE HELSEKOSTFORRETNING 2017-109_Magasinet Sundhed_180x65_Biofreeze.indd 1

12/01/17 12.14

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17 3 9

Personer med bipolar sygdom (depression og mani) og raske førstegradsslægtninge til personer med bipolar sygdom søges til undersøgelse af psykologisk gruppebehandling for hukommelsesog koncentrationsbesvær Du kan deltage, hvis du: • Er mellem 18 og 55 år • Er diagnosticeret med bipolar sygdom (depression og mani) eller er rask (aldrig har haft diagnosticeret psykisk sygdom) og har en førstegradsslægtning (søskende, forælder eller barn) med bipolar sygdom • Har danskkundskaber på modersmålsniveau • Har hukommelses- og koncentrationsproblemer Hvad indebærer undersøgelsen?

• Et 10-ugers gruppebehandlingsforløb med to ugentlige træningssessioner eller ugentlig kontrolbehandling • Neuropsykologiske undersøgelser og MR-skanning af hjernen Behandlingen foregår på Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet.

Kontakt psykolog, ph.d.-studerende Caroline V. Ott på telefon +45 27283909/caroline.vintergaard.ott@regionh.dk for mere information.

Syg, udmattet eller bare oppe i årene?

TROLLE CARE

Omsorg og tryghed gennem hele livet Læs mere på trollecare.dk Telefon 20 54 20 34

SUNDT & GODT

LAD MUSIKKEN VÆRE DIN RUS

Sundhedsstyrelsen står igen i år bag kampagnerne Music Against Drugs og Mindre druk – Mere fest, hvor festivaler og spillesteder markerer deres holdning mod stoffer og overdreven druk.

I år er titlen på kampagnen ”Under the Influence of Music – lad musikken være din rus og få det hele med”. ”Afsættet i kampagnen er, at musikken gør noget positivt ved os. Den bevæger os og skaber følelser. Det behøver man ikke rusmidler til. Derfor er budskabet i årets kampagne også ”lad musikken være din rus”, siger projektleder Maria Koch Aabel i Sundhedsstyrelsen.

Kampagnen kan opleves på 24 festivaler hen over sommeren og 36 spillesteder til efteråret.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

©Nainoa Shizuru - Unsplash

FEDT BEKÆMPER FARLIGE BAKTERIER

Visse fedtsyrer er ikke alene sunde i kosten. De kan også uskadeliggøre den farlige bakterie listeria. Det viser nyt studie fra Syddansk Universitet, SDU. ”Opdagelsen kan på sigt føre til bedre bekæmpelse af farlige og resistente bakterier”, siger professor Birgitte Kallipolitis fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, der forsker i farlige bakterier på SDU. ”Det er interessant, at naturligt forekommende, fuldstændigt uskadelige og ligefrem sunde fedtsyrer kan bruges til at nedkæmpe en farlig bakterie som listeria. Perspektivet er, at man kan udvikle nye behandlingsmetoder

– ikke alene mod listeria, men også mod andre farlige bakterier og bakterier, der i dag er resistente overfor antibiotika”, oplyser hun.

I studiet observerede forskerne at lave koncentrationer af omega-3 fedtsyrer ikke dræber listeriabakterier. I stedet bliver der slukket for de specifikke gener, der er ansvarlig for bakteriens evne til at fremkalde sygdom. ”Vores teori er, at fedtsyrerne gør et eller andet ved proteinet PrfA, så det ikke kan tænde for bakteriernes evne til at fremkalde sygdomme, og vi er meget interesserede i at finde ud af hvad, de gør.

Kilde: Syddansk Universitet, SDU

LÆGEAMBULANCER: MANGE REDDEDE LIV BLIVER GODE

700 borgere blev genoplivet af læger fra lægeambulancen i årene 2006 til 2012. Næsten halvdelen af dem blev efterfølgende så raske, at de lever et normalt liv derhjemme.

Forskningen i indsatserne på lægeambulancerne er indtil videre sparsom. Søren Stilling Mikkelsen, overlæge på Anæstesiologisk-Intensiv afdeling på Syddansk Universitet, OUH, og ansvarlig for lægeambulancen i Syddanmark, har undersøgt effekten af lægeambulancen i Odense. Af i alt 701 patienter, som fra 2006 til 2012 blev genoplivet af lægeambulancens læge og derefter transporteret til hospitalet overlevede 40 pct. Og de overlever med så få følger, at de kommer tilbage i eget hjem.

I fem ud af seks livstruende situationer har patienten brug for behandling, som kun kan udføres af en læge. ”Gennemgangen af metoder til genoplivning og af kompetencerne viser også, at under en halv procent af genoplivningerne blev eller kunne være blevet udført af lægmænd, altså borgere uden faglige kompetencer”, siger overlæge Søren Stilling Mikkelsen. © colourbox

KORT SØVN ØGER HJERTEKARSYGDOMME

Kilde: Syddansk Universitet, SDU.

Dårlig søvn er forbundet med øget risiko for hjertekarsygdomme. I et studie med 600 børn fra 3. og 4. klasse har det vist sig, at de børn som nedsatte deres søvnlængde henover de seks måneder også var de børn, som øgede deres risiko for at få hjertekarsygdomme senere i livet, siger Mads Fiil Hjorth, der forsker i fysisk aktivitet, søvn og fedme ved Forskningscenter OPUS ved Københavns Universitet.

Kilde: Københavns Universitet, KU

MAD HAR BETYDNING FOR MILJØET

Nyt studie fra Forskningscenter OPUS på Københavns Universitet viser, at hvis man begrænser sit kødindtag med 35 pct. og i stedet spiser mere frugt, grønt og fuldkorn, så kan man mindske madens miljøbelastning med 26 pct. Desuden kan man begrænse miljøbelastningen med yderligere seks pct. ved at købe lokale varer. Det giver en samlet reduktion af miljøbelastning fra mad på 32 pct. Sammenligningen er foretaget mellem Ny Nordisk Hverdagsmad og danskernes gennemsnitlige mad.

Kilde. Københavns Universitet, KU

Foto by: Lukas-goumbik- pexels

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

41

Sund og effektiv detox PSO til hår og hårbund PROBLEM Eksempler på brugernes anvendelse og erfaring med PSO Kur-Shampoo No 4 plus + og PSO Shampoo No 4

LØSER SERIEN

“De er guld værd når man har psoriasis i hovedbunden” by_sachse via Instagram "Jeg blev anbefalet PSO Kur-Shampoo No 4 plus + af min søster, som også har psoriasis i hovedbunden.

Hun fortalte, at PSO Kur-Shampoo No 4 plus + havde hjulpet hende, men man skulle have tålmodighed. Min hovedbund var meget angrebet med store plamager og skorper. Jeg startede kuren og vaskede ca. 14 dage med PSO Kur-Shampoo No 4 plus +.

Efterhånden kunne jeg mærke en forandring. Plamager og skorper blev mindre og tørheden/skæl blevet forbedret.

Min datter er frisør, og hun undersøgte gerne min hovedbund.

Hun kunne efter de 14 dage se en tydelig forbedring. Jeg købte nu PSO Shampoo No 4 og vaskede derefter hver anden dag med PSO Kur-Shampoo No 4 plus +. Nu er det blevet så meget bedre, at PSO Kur-Shampoo No 4 plus + kun bliver brugt, når jeg kan mærke, at der er gang i psoriasissen."

Ulla Hasselby ”Har haft problemer med min hovedbund. Sår og kløe i flere år, men efter jeg nu kun bruger denne shampoo, er der aldrig problemer.

Verdens bedste shampoo. Kunne ikke finde bedre til min meget sarte hovedbund. Og jeg har absolut prøvet meget forskelligt.”

C. Jensen via Instagram

PSO Kur-Shampoo No4 plus+

Anvendes som kur og særlig rensning efter behov ved ARP, KRAFTIG SKÆL eller SKORPEDANNELSE i hårbunden.

PSO-serien fremstilles med udgangspunkt i Jørgen Juhldals originale recepter, hvor de vigtigste ingredienser udgør:

PSO Shampoo No4

Til daglig brug for opretholdelse af hårbundens naturlige balance.

Fås i både 200 ml og 100 ml praktisk rejsestørrelse.

BROMELIN Naturligt enzymkompleks, der udvindes fra ananas. Opbygger og normaliserer hårbundens biologiske systemer.

GENTIAN Anti-inflammatorisk, antibakteriel og helende.

YUCCA Ekstrakt fra palmeliljen Yucca, der er usædvanligt rig på saponier – naturens egen sæbe.

ROSMARIN Frisker op, stimulerer og opliver hår og hårbund. Let duftende. Antioxidant.

LÆGEKULSUKKER Sårhelende, regenererende og anti-inflammatorisk. Indeholder allantoin (stimulerer væksten af nye hudceller) og vitamin B12.

TIMIAN Antibakteriel - øger og forbedrer blodcirkulationen.

GLAT BURRE Hæmmer talgproduktion. Lindrer, genopbygger og styrker huden (håret).

LAKRIDSROD Anti-inflammatorisk og helende. Lindrer hudirritation.

Juhldal.dk

MÅNEDENS GRØNNE

TID TIL BROCCOLI

Broccolien er en sprød og mættende grøntsag med mange mulige anvendelser.

Efter en kort blanchering er den meget velegnet til blandt andet salater, tærter, wokretter og æggekage – Og faktisk, så kan man spise hele broccolien.

TEKST KATRI FRACK JENSEN, SÆSON FOTO ANNIE SPRATT - UNSPLASH

BROCCOLIENS OPRINDELSE

Broccolien stammer oprindeligt fra Lilleasien og er beslægtet med blomkål. Den er udviklet fra vilde kål i Middelhavsområdet og er især blevet dyrket i Italien. I Danmark dyrkes Broccoli også, og dyrkes på frilandsgartnerier.

TILBEREDNING OG SMAG

Broccoli har en mild kålsmag og er tidligere blevet kaldt aspargeskål, fordi smagen kan minde lidt om asparges. Den er mættende, rig på kostfibre og indeholder desuden en masse vitaminer og mineraler. Du kan hurtigt tilberede broccoli og dette gør den derfor god at bruge i det travle køkken.

Når du tilbereder broccolien, skæres stokken af så tæt på hovedet som muligt. Skær det nederste af stokken af og fjern blade og yderskindet på stokken med en lille kniv. Stokken skæres i tynde skive, mens hovedet deles i buketter, og koges sammen med stokken i 3-5 minutter i letsaltet vand.

TIPS TIL BROCCOLI

• Blancher broccolien og hak den til små stykker.

Bland med ærter, tørrede tranebær, lidt løg og en yoghurtdressing. Så har du en super salat til madpakken eller som tilbehør.

• Mos kogte broccolibuketter groft sammen med et par fed presset hvidløg, lidt olivenolie, salt og peber. Vend det i kogt pasta. Server med revet parmesan og tomatsalat.

SÆSON OG OPBEVARING

Broccolien har sæson fra juli til november og opbevares bedst i en plastikpose i køleskabet, hvor den kan holde sig i 6-8 dage.

Broccoli er velegnet til frysning, men skal blancheres i 2-3 minutter først.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise

mere frugt og grønt.

Læs mere på www.sæson.dk.

OPSKRIFTER OG TIPS TIL MAD MED BROCCOLI

Find flere opskrifter med frugt og grønt, madplan-app til download og inspirerende idéer på www.sæson.dk

17 4433 SSUUNNDDHHEEDD++NNRR. .0077/ /220017

KO S T

44 S U N D H E D + â&#x20AC;&#x201A; N R . 0 7 / 2 0 17

KO S T

1 UD AF 200

LIDER AF GLUTENALLERGI Der er ti gange flere glutenallergikere end tidligere antaget. Samtidig viser ny forskning, at glutenallergi kan ramme os alle.

TEKST JOSEPHINE LUNDB FOTO COLOURBOX & MRSIRAPHOL - FREEPIK.COM En ud af 200 danskere kan ikke tåle gluten. Det viser en undersøgelse foretaget af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. For de fleste er det helt ufarligt at indtage glutenholdige madvarer. For nogle kan en enkelt øl eller en pizza medføre mange timers opkast og diarre.

Disse mennesker kan ikke tåle gluten, da de lider af sygdommen cøliaki, som i daglig tale kaldes glutenallergi.

KROPPEN SKADER SIG SELV Cøliaki er en livsvarig tarmsygdom. Den udløses ved indtagelse af gluten, som består af flere forskellige proteiner.

Et af disse proteiner, er proteinet gliadin.

Når en person spiser gluten, fordøjes maden først i mavesækken. Gliadinen i gluten er dog meget svært nedbrydeligt, og det fortsætter derfor ufordøjet ned i tyndtarmen.

Når gliadinen kommer ned i tyndtarmen på en person med cøliaki, igangsætter det en immunrespons. Kroppen tror, at der er fare på færde, og får immunsystemet til at reagere. Kroppens hvide blodlegemer, immunsystemets ”soldater”, går til angreb på gliadinen.

Immunsystemet har imidlertid svært ved at se forskel på, hvad der er kroppens egne celler, og hvad der ikke er det. Derfor begynder de hvide blodlegemer at danne antistoffer mod gliadin, men også mod et af kroppens egne enzymer, vævstransglutiminase, som findes i tyndtarmen.

Nogle af de hvide blodlegemer udsender også signalstoffer, cytokiner, som gør, at der opstår betændelse i tarmen.

Resultatet er, at vævet i tyndtarmen ødelægges. Det gør, at tarmen ikke længere kan optage næringsstoffer og vitaminer optimalt. Når kroppen ikke optager de gode ting,

der er i den mad, som vi spiser, kan man blive meget syg.

SYG UDEN AT VIDE DET Cøliaki er en overset og underdiagnosticeret sygdom. Hidtil har forskere troet, at omkring 50 ud af 100.000 borgere har sygdommen. Dette tal er efter al sandsynlighed ti gange højere, end man havde regnet med.

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed lavede i 2012-2015 en undersøgelse, hvor 2.300 københavnere blev screenet. Alle dem, der viste sig at have cøliakiantistoffer i blodet, blev sendt til videre undersøgelse hos egen læge.

Resultatet viste en forekomst på 500 ud af 100.000 borgere. Blandt de 2.300 københavnere fandt forskerne 11 forekomster af cøliaki, hvoraf kun én patient var klar over sin sygdom.

Det viser, hvor vanskeligt det er at opdage cøliaki, da størstedelen ikke oplever nogle symptomer det første lange stykke tid, de har sygdommen. Faktisk oplever kun én ud af syv symptomer, og symptomerne kan være meget forskellige og af forskellig grad. Nogle typiske symptomer er træthed, oppustethed, diarre, ondt i maven og vægttab. Selv om man ikke oplever nogle af disse symptomer, er det dog farligt for en cøliakipatient at spise gluten, da tarmen stadig ødelægges.

UOPDAGET CØLIAKI KAN FÅ FØLGER Undersøgelsen foretaget af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed viser, at én ud af 200 danskere

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17 4 5

KO S T

FAKTA

Gluten findes ikke kun i hvede, men også i kornsorter som f.eks. rug og byg og populære retter som pasta, pizza, mange færdigretter, lasagne og meget mere.

Alle med cøliaki har enten vævstypen HLA-DQ8 eller HLA-DG2.

Det er dog langt fra alle med en af disse vævstyper, som har cøliaki.

Created by Onlyyouqj - Freepik.com

ikke kan tåle gluten, og at størstedelen af cøliakipatienter ikke selv er klar over deres sygdom. Det er alvorligt, da uopdaget cøliaki kan få konsekvenser på længere sigt, da tarmen ikke kan optage næringsstoffer og vitaminer fra den mad, vi spiser. Hvis sygdommen ikke opdages, kan det medføre nedsat fertilitet, knogleskørhed og forhøjet risiko for en række kræftsygdomme – særligt tarmkræft.

Det er derfor vigtigt, at så mange tilfælde af cøliaki som muligt bliver opdaget. Sygdommen er ikke direkte arvelig, men hvis en i den nærmeste familie har sygdommen, bør man blive undersøgt. Årsagen til dette er, at man kan være genetisk disponeret for sygdommen. Når en læge derfor skal undersøge, om en patient har cøliaki, bliver der først taget en blodprøve.

Blodprøven skal vise, om patienten har antistoffer mod proteinet gliadin (fra gluten) og vævstransglutiminase (enzym i tyndtarmen) i blodet.

Blodprøven alene er oftest ikke sikker nok til, at man kan stille en diagnose.

Hvis blodprøven viser, at patienten har cøliaki, vil lægen ofte anbefale, at der bliver taget en vævsprøve, der skal bestemme personens vævstype og dermed afgøre, om patienten er genetisk disponeret for sygdommen. I de fleste tilfælde vil der desuden blive foretaget en mavekikkert-undersøgelse, hvor lægen ser på, om indersiden af tyndtarmen er ødelagt. Cøliaki vil ofte medføre en ødelagt tyndtarmsoverflade, da kroppen vil skade sig selv.

HVEM FÅR CØLIAKI Forskerne arbejder nu på at finde ud af, hvorfor sygdommen opstår. Det eneste de ved med sikkerhed er, at personer med cøliaki kan være genetisk disponeret.

Derudover har man endnu ingen sikker idé om, hvorfor nogle mennesker ikke kan tåle gluten, mens andre kan.

Da det ikke vides, hvorfor sygdommen opstår, kan det være svært at behandle sygdommen eller forhindre den.

Sygdommen kan desuden debutere i alle aldre. Cøliaki er

4 6 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

altså sjældent noget, man er født med. De fleste cøliakipatienter har spist gluten hele deres liv, indtil de en dag får stillet diagnosen cøliaki. Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på eventuelle symptomer og går til lægen, hvis man har en mistanke om, at man lider af cøliaki. I takt med at man bliver mere opmærksom på sygdommen stilles diagnosen oftere og oftere.

MULIG MIRAKELKUR Når en person med cøliaki stopper med at spise gluten, er personen i princippet rask. Efter nogen tid vil den ødelagte tarm være helet, og den vil genvinde sin normale funktion.

Men cøliakipatienten er tvunget til at leve på en glutenfri diæt resten af livet. En diæt der skal følges til punkt og prikke. Dette indebærer, at cøliakipatienter ofte selv må medbringe egen mad til arrangementer.

Forskere fra University of Washington arbejder med at designe en pille, som skal gøre det muligt for cøliakipatienter at spise gluten, et par timer efter at have indtaget pillen.

Pillen indeholder nogle protein-spaltende enzymer, proteaser, som skal spalte gluten, allerede mens det er i cøliakipatientens mavesæk. Målet er at gliadin, som normalt vil starte en negativ respons i tarmen hos cøliakipatienter, skal tilintetgøres allerede inden det når tarmen.

OM CØLIAKI: • Sygdommen kan debutere i alle aldre.

• Tidligere troede man at cøliaki var en sygdom hos børn.

• Tre gange så mange kvinder som mænd er diagnosticeret med sygdommen.

Det aktive kul opsuger fugt- og lugt på en naturlig måde F ogAgør N EdetB svært LAD for bakterier at leve i dine sko, hundekurv og frakke m.v.

Aktivt kul er 100 % organisk og kemikaliefrit.

UNDGÅ GROBUND FOR FUGT, SVAMP, MØL OG BAKTERIEVÆKST

Kokoro-Hundekurv Som den eneste i Danmark gør Kokoro-Hundekurven sig særegen ved, at den absorberer hundens fugt og lugt på en naturlig måde, så hunden kan sove i et tørt og sundt miljø. I siderne er den nemlig forsynet med Kokoro kul, og den kan derfor placeres i stuen uden at afgive dårlig lugt til familien.

Din hun sover dejligt blødt med absolut mindste risiko for svamp, møl og bakterievækst.

Historie om Zen Company – med en miljøvenlig profil Zen Company er spiret frem i takt med velgørenhedsprojektet ”Green Bamboo”, som blev oprettet af den franske organisation ”Gret”, der kæmper mod fattigdom og ulighed i verden.

Kokoro-Hundekurv er stilren med elegante sider, så den kan falde i harmoni med dit hjem. Betrækket er af slidstærkt og 100 % bomuld.

Betrækket kan blive taget af, så det kan blive vasket.

KOKORO-SHOEBAG - FRISKE SKO UDEN LUGT - JA TAK!

Kokoro-Shoebags skaber en bedre hygiejne og vedligeholder fodtøjets holdbarhed i alle slags fodtøj fra de fine lædersko og stiletstøvler til trænings- og sikkerhedssko. De er afprøvet med en stor tilfredshed.

Når dit fodtøj hurtigt ophober fugt og lugt frisker Kokoro-Skoebags dem op med en tydelig forbedret hygiejne uden lugtgener. Oplev effekten af aktivt kul Vi giver de første 20 personer, der kontakter os 1 stk.

Kokoro-Shoebag, så I kan mærke effekten af det aktive kul.

Green Bamboo-projektet går ud på at skabe arbejde til bønder i Vietnam. Bønderne er blevet undervist i en brændingsteknik, hvor de kan omsætte rester fra bambusindustrien til aktivt kul. Resterne fra bambusindustrien består af bambustræernes top og rod, som ikke bliver brugt. Passionen og visionen bag Zen Company er at skabe unikke produkter i en høj kvalitet, dansk design og høj bæredygtighed – med hjerte for sundhed og velvære.

Zen Company donerer penge til fattige børn i Vietnam ved at levere pengene direkte i hånden til familier, børnehjem og gadebørn. Kokoro, miljøvenlige og allergivenlige produkter Aktivt kul har været brugt i mere end 1.000 år af japanere.

Bambusmaterialet bliver brændt i 12-15 dage, hvor temperaturen langsomt stiger op til 800-1000 grader. Under brændingen bliver der dannet små huller i kullet, også KokoroHundekurv: kaldet mikroporer. De er effektive til 399,- Grå/Sort at opsuge fugt.

Zen Company bruger Kokoro-Shoedet aktive kul i sin bag: 185,- Sort produktserie Kokoro, som Læs mere og se er japansk flere produkter og betyder på: zencompany.dk ”Det der gøres, gøres med Hjertet.”

ZenCompany ApS, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg, tlf.: +45 5016 4333, e-mail: info@zencompany.dk

hår, hud & negle

Dr. Dehn‘ s™

original

HÅRET – din pryd HUDEN – din glød NEGLENE – dit visitkort

Dr. Dehn‘ s™ Silicea 60 kapsler indeholder: Kisel

Biotin Zink

Selen Mangan

– 1 kapsel dagligt bidrager til at styrke og nære hår, hud & negle Importør i Skandinavien: Lime Pharma ApS (+45) 39563626 www.limepharma.dk

S U N D H E D + N R . 0 6 / 2 0 17 47

OPSKRIFTER

SALATER GIVER GLADE TARME

En skøn salat kan få de fleste af os til at spise flere grøntsager og dermed opnå lidt sundhed i hverdagen. Det har derfor også været mit mål, at salaterne så vidt muligt laves ud fra sæsonens råvarer, og hvad vi kan finde i dagligvarebutikker, for at være forenelige med den travle hverdag, som de fleste af os lever med.

TEKST & FOTO REBECCA LETH-NISSEN JOHANSEN, SALATFABRIKKEN

JORDBÆRSALAT MED BLÅSKIMMELOST

1 portion Energi pr. portion: 300 kcal DET SKAL DU BRUGE 1/3 pakke mixsalat 3-4 store jordbær 12 g mandler, evt. saltmandler 10 g tørrede tranebær 15 g valnødder ca. 15 g blåskimmelost Dressing 1 tsk hindbæreddike salt og friskkværnet peber SÅDAN GØR DU Skyl salat og jordbær og lad begge dele dryppe af. Skær jordbærrene i skiver. Hak mandlerne groft.

Anret salaten på et fladt salatfad. Ovenpå fordeles jordbær, tranebær, hakkede mandler, valnødder og tern af blåskimmelost. Du kan også vælge at smuldre osten henover.

Dressingen dryp-fordeles med en ske hen over salaten.

FODMAPs Justerer du i mængderne, skal du i denne opskrift være særligt opmærksom på: Mandler – brug højst 12 g pr. portion Tørrede tranebær – brug højst 15 g pr. portion Valnødder – brug højst 135 g pr. portion Tip: Bryder du dig ikke om blåskimmelost, kan du sagtens udelade den.

48 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

OPSKRIFTER

Lav ev TIP: t. tion, s dobbeltpor å du h a dage.

Salat r til to en sig rig tig god egner ts behør til båd om tilek fjerkr æ og fi ød, sk.

SOMMERLIG KARTOFFELSALAT 1 portion Energi pr. portion: 160 kcal DET SKAL DU BRUGE 2 mellemstore kartofler 4 radiser 100 g agurk 1 spsk purløg Dressing 1½ spsk laktosefri cremefraiche 1 tsk dijonsennep 1 tsk sirup (IKKE agavesirup) salt og peber SÅDAN GØR DU Kog kartoflerne med rengjort skræl eller skræl dem, hvis du foretrækker det. Kartoflerne koges i letsaltet vand, til de er møre, men stadig faste. De må ikke blive for udkogte. Afkøl de kogte kartofler og skær dem i skiver.

Radiserne skæres i skiver og agurken i små tern, hvorefter de blandes med kartoflerne.

Snit purløg og vend det hele i en skål.

Bland dressingen og vend den i salaten.

FODMAPs Brug IKKE agavesirup – men i stedet en anden sirup som fx ahornsirup.

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17 4 9

F ORPAS KFROI D F TT EE R RAPEUTEN

: TIP alloue rh et fo u brug d e t d .

Is n st ka zzarella o i m k mo fris

SALAT MED GRILLET FYLD 1 portion Energi pr. portion: 245 kcal DET SKAL DU BRUGE 1 tyk skive ananas 1½ skive halloumi-ost olivenolie 1/3 bakke mixsalat 3 spsk bredbladet persille 6-8 cherrytomater Dressing 1 spsk friskpresset citronsaft 1 spsk sirup (IKKE agavesirup) salt og friskkværnet peber SÅDAN GØR DU Skær en tyk skive ananas og fjern skrællen. Skær også halloumi i skiver.

Ananas- og osteskiverne steges på en grillpande med en lille smule olie, til de er let gyldne. Lad dem afkøle og afdryppe på et stykke køkkenrulle og skær den afkølede ananas og osteskiverne i tern.

Rengør salat og persille og lad tørre.

Cherrytomaterne skylles og halveres.

Salat og grovdelt persille arrangeres i en skål sammen med tomater og afkølede ananas- og ostetern.

Rør dressingen sammen og dryp den over i en tynd stråle.

FODMAPs Justerer du i mængderne, skal du i denne opskrift være særligt opmærksom på: Halloumi-ost – brug højst 100 g pr. portion

5 0 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

H O S F O D TOEPRSAKPREIUF TT EE N R

RAW CITRONKAGE Ingen ingredienserne må opvarmes, og derfor er kagerne altid veganske og fyldt med masser af nødder og frugt.

8 stykker DET SKAL DU BRUGE Bund 150 g mandler 15 bløde dadler 1 knsp. salt Fyld 200 g cashewnødder 1 dl mandelmælk ½ tsk. salt 1 lille tsk. vaniljepulver 2 spsk. loppefrøskaller ½ dl agavesirup skal og saft af 1 økologisk citron Pynt 100 g mørk chokolade (kan undlades) 50 g hindbær SÅDAN GØR DU Bund Lav først bunden. Fjern stenene fra dadlerne, og mos dem med en gaffel i en skål. Blend mandler, så de bliver til mandelmel, og tilsæt det til daddelmosen sammen med salt. Mos skålens indhold godt sammen.

Pres massen ud i en springform med en diameter på 20 cm. Du kan nu vælge at bage bunden i 10 minutter ved 200 grader for at fremhæve nøddernes smag, men du kan også undlade det, så kagen forbliver raw.

Fyld Lav fyldet ved at blende alle ingredienserne sammen i en blender, så du opnår en helt cremet og glat konsistens.

Fordel det over bunden, og sæt derefter kagen i fryseren i 4 timer, så den sætter sig.

Pynt Smelt den mørke chokolade over et vandbad, og fordel den over kagen.

Pynt med hindbær.

Vind

!

Se h på vorda side n 82

VIND BOGEN

Opskrifterne her stammer fra bogen ”GLADE TARME MED LOW FODMAP DIET SALATER”, som er udgivet af forlaget Muusmann.

Hvis du løser kryds og tværsen i magasinet har du mulighed for at vinde bogen. Vi stiller fem eksemplarer på højkant.

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

51

SUNDT & GODT

VIRTUAL REALITY LINDRER FANTOMSMERTER

Virtual Reality kan lindre oplevelsen af fantomsmerter hos mennesker, der har fået amputeret en arm eller et ben. Den nye teknologi kan snyde hjernen til at tro, at den stadig har kontakt til en manglende legemsdel. Det viser nye forsøg, der er gennemført af forskere ved Aalborg Universitet. ”Selv om en person, der har fået amputeret en hånd ikke længere kan se hånden, kan han eller hun i mange tilfælde stadig føle den. Det er den konflikt mellem sanserne, som hjernen måske fortolker som smerte. Med den nye metode forsøger vi at fjerne sansekonflikten ved at skabe en syntetisk visuel og taktil feedback og dermed undertrykke smerten,” siger Bo Geng, der er Postdoc ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU. Hendes metode blev sidste efterår afprøvet ved et klinisk eksperiment China Rehabilitation Research Centre i Beijing, hvor to ud af tre patienter fik lindret deres fantomsmerter.

Lige nu fungerer systemet kun til personer, der har mistet en arm eller en hånd, men studerende ved AAU er i gang med at udvikle en metode, der også kan bruges til benamputerede.

Kilde: Aalborg Universitet. ©Peoplecreations - Freepik.com

DÅRLIG SØVN GIVER BØRN USUNDE MADVANER

Børn der sover dårligt har usunde madvaner, er federe og har øget risiko for hjertekar-problemer, viser ny undersøgelse fra Forskningscenter OPUS på Københavns Universitet.

Resultaterne er beskrevet i to artikler i tidsskrift International Journal of Obesity.

Forskere fra OPUS har undersøgt sammenhængen mellem søvn og sundhed blandt mere end 600 børn i 10-års alderen. ”Vores undersøgelser viser, at de børn som sov kortest tid, og som havde den mest uregelmæssige søvn hen over ugen, var dem som drak flest sukkersødede drikkevarer og spiste de mest energitætte fødevarer – såsom slik og fastfood”, siger Mads Fiil Hjorth, der forsker i fysisk aktivitet, søvn og fedme ved Forskningscenter OPUS. Studiet viste en højere forekomst af overvægtige børn blandt dem, der havde de dårligste søvnvaner: Blandt de undersøgte børn svarede en forskel på en times søvn til en forskel på 1,5 kg fedt på kroppen.

Kilde. Københavns Universitet, KU

©Nensuria - Freepik.com

FORSKER VIL DÆMPE MAVESMERTER

Et nyt forskningsprojekt som skal lindre kroniske mavesmerter uden et stort forbrug af smertestillende medicin går nu i gang. Klinisk professor Jens Brøndum Frøkjær fra Aalborg Universitet skal lede et forskningsprojekt. Idéen er at lindre kroniske smerter ved at stimulere hals eller øre med et apparat, som reducerer opfattelsen af smerte.

Metoden kaldes vagusnervestimulering, og apparatet har hidtil været brugt til behandling af flere typer hovedpine. Som noget helt nyt vil Jens Brøndum Frøkjær undersøge, om det virker på mavesmertekanalen. Hvis behandlingen viser sig at virke, vil det være muligt at skære ned på forbruget af smertestillende medicin, som traditionelt har mange bivirkninger.

Kilde: Aalborg Universitet. ©Luis_molinero - Freepik.com

5 2 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

ANNONCE

Jeg slap af med min oppustede mave Vivi har gemt maven hele livet. Selvom hun er en slank pige, blev maven altid oppustet i løbet af dagen. Hun fandt en løsning med mavemidlet Macoform. »Jeg havde prøvet alt, uden held, indtil jeg kom i gang med Macoform. Så skete der endeligt noget. Til dagligt går jeg ofte i bukser, men når jeg skal ud, vil jeg rigtig gerne have en kjole på. Heldigvis findes der sådan noget ”stram op”-tøj, man kan have på under kjolen, hvilket jeg har været nødsaget til at bruge tidligere. Der skete altid det, at jeg hen under aftenen blev mere og mere oppustet, for til sidst at ligne en dobbelt gravid,« fortæller Vivi Madsen, der kommer fra Ribe.

gere oppustet og kan derfor bare tage jeg kjole på, når jeg har lyst. Faktisk tænker jeg slet ikke på det mere.

Det er blot en naturlig del af min påklædning. Jeg kan spise hvidt brød, hvis jeg vil, og for øvrigt også alt andet,« siger Vivi glad. »I dag hopper jeg bare i både bukser og kjoler, og selv efter en gedigen aftensmad, behøver jeg ikke lyne bukserne op,« griner Vivi.

»Det tog 3 uger fra jeg startede på Macoform til jeg mærkede virkningen, og jeg har det fantastisk godt i min mave nu«.

✔ ✔ ✔ ✔ ✔ ✔

Mindsker luft i maven Skaber balance i tarmfloraen Fjerner oppustethed Velvære i maven Giver en flad mave Stimulerer fedtfordøjelsen

FÅ EN FLAD MAVE I BALANCE Indholdsstofferne i Macoform sætter gang i fordøjelsen og afhjælper oppustethed.

AFHJÆLPER OPPUSTETHED Artiskok indeholder nogle særlige stoffer, der understøtter leverog galdesystemet og stimulerer fordøjelsen. Artiskok afhjælper dermed fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed.

»Nu tager jeg bare kjole på«

SUND MAVE I BALANCE Derudover indeholder Macoform aktive stoffer fra mælkebøtte, som bidrager til en sund mave i balance. Indholdsstofferne i Macoform rammer bredt og kan derfor bruges mod mange typer af problemer med maven.

»Det tog 3 uger fra jeg startede på Macoform til jeg mærkede virkningen, og jeg har det fantastisk godt i min mave nu. Jeg bliver ikke læn»I dag hopper jeg bare i både bukser og kjoler, og selv efter en gedigen aftensmad, behøver jeg ikke lyne bukserne op,« griner Vivi.

Kender du det: Om morgenen er maven flad og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar. Stadig flere mennesker i alle aldre lider af fænomenet ballonmave med luft i maven, murren og oppustethed som følge af dårlig fordøjelse.

Prøv Macoform til halv pris

Macoform kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Netop nu: kr. 99,for to måneders forbrug.

Macoform kan i Danmark kun købes via hjemmesiden www.wellvita.dk eller via telefon: 82 30 30 40; hverdage kl. 8-16.

P SY KO LO G I

54 S U N D H E D + â&#x20AC;&#x201A; N R . 0 7 / 2 0 17

P SY KO LO G I

Angst kan forebygges Angst har mange former og stadig flere lider af angst. Angsten er en vigtig budbringer om, at det er tid til at tage sig selv alvorligt og foretage ændringer i livet.

TEKST HELLE SMEDEGAARD FOTO SHUTTERSTOCK

”Hvis angsten først sætter ind, kan den komme til at virke truende, uforståelig og svær at håndtere, men med den rigtige forståelse for hvad angst er, og hvordan man behandler den, kan man komme ud af det skjulte helvede og tilbage til et liv fuld af liv”, siger psykolog Trine Moll, som hver dag er i kontakt med mennesker, der har angst. ”Jeg er for længst holdt op med at forbavses over, hvor forskellig angsten kan vise sig – og hvor skjult for omverden den kan være. Man kan ikke nødvendigvis se på andre, at de har angst. Derfor kan den angstramte gå længe og meget isoleret med sin lidelse.”

UNDGÅ ANGST VED AT LYTTE Psykologen fra Silkeborg gør opmærksom på, at det enkelte menneske og dets pårørende kan tage nogle vigtige skridt for at undgå eller begrænse angstens hårde greb.

“Angsten kan komme glimtvis. Den kan indeholde vigtige budskaber, som kan være vejviser mod trivsel. Måske har man ikke fået sagt fra og arbejder for meget, forkert eller mod ens inderste værdier? Måske er man i et dårligt forhold, er for hård ved sig selv eller undertrykker livsvigtige følelser,” fortæller hun. ”Angst kan derfor være en vigtig budbringer om, at det er tid til at tage sig selv alvorligt og foretage ændringer i livet. At lytte til sine følelser og følge sine værdier, så livskvaliteten igen kan bringes i top. Man kan desuden gøre meget for forebyggelse af angsten ved at opbygge en sund livsstil, hvor både den fysiske og mentale sundhed spiller ind”.

• Søvnen er det allervigtigste at have på plads! Tilstrækkelig og god søvn giver hjernen mulighed for at tænke klart og handle rationelt, mens træthed sætter kroppens alarmberedskab hurtigere i gang.

• Kost i regelmæssig og varieret form giver kroppen den rette næring, og det har betydning for nervesystemet,

”Det handler om at bryde angstens mønstre. At forstå angstens onde cirkel og konfrontere både de tanker, angsten sætter i gang, og den uhensigtsmæssige adfærd mange ofte havner i...” som styrer angsten. For meget og for lidt påvirker vores system i negativ retning.

• Alkohol giver oplevelsen af en afslappende effekt, men på længere sigt giver det forstyrrelser i kroppen og andre problemer, så derfor bliver det en kortsigtet løsning på oplevet uro.

• Motion giver kroppen balance og opnås på flere måder. En rask gåtur eller aktiv leg med børnene giver bevægelse, som også hjælper på tankemylder, reducerer stresshormoner og udløser gode stoffer.

• Glæde og mening er vigtige faktorer for at undgå angstudløseren stress. Det er derfor væsentligt at have mening med i hverdagen, som kan hentes ved dagligt at gøre en ting, der giver glæde og energi.

• Åbenhed om sin tilstand, hvis man er i en sårbar situation eller angsten nærmer sig, giver andre mulighed for at vise forståelse og omsorg, samt gør det nemmere at være social og komme væk fra plagsomme tanker.

• Tag dig alvorlig og læg mærke til din egen trivsel. Herfra er det nemmere at forebygge med opmærksomhed ind i, hvornår du ikke trives, eks. ved søvnmangel.

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17 5 5

P SY KO LO G I 350.000 DANSKERE LIDER AF ANGST Ifølge Angstforeningen lider 350.000 danskere mellem 16 og 65 år af angst. Hertil kommer alle dem, der oplever angst som en del af stress, depression eller andet.

ANGST KAN DIAGNOSTISK INDDELES I FLERE FORMER: Socialfobisk angst optræder i samvær med andre.

Det kan være for om de tænker negativt om én eller pinlige situationer, og kan gå ud over skolegang, at spise sammen og andre situationer.

MØDET MED ANGSTEN Trine Moll gør opmærksom på, at det første skridt på vej ud af angsten er at se den i øjnene og søge hjælp. ”Hvis angsten alligevel dukker op, så husk, at du stadig er normal, og at angsten går over igen. Tag det alvorligt og kig efter, om du har haft for travlt i en periode? Har glemt at sige fra? Har sovet for lidt?”, siger Trine Moll og tilføjer. ”Ved at blive klog på, hvad der udløser netop din angst, kan du langt bedre forebygge den. Opsøg læge eller psykolog, hvis du oplever længere tid med angst, så du hurtigt får den rette hjælp og får hjælp til at lære selv at forebygge angsten.” ”Det handler om at bryde angstens mønstre. At forstå angstens onde cirkel og konfrontere både de tanker, angsten sætter i gang, og den uhensigtsmæssige adfærd mange ofte havner i. Det handler om at have de rette værktøjer og arbejde med det struktureret og grundigt,” forklarer Trine Moll.

ANGST FOR ANGSTEN Angst er en medfødt overlevelsesmekanisme, der er gavnlig, når den er rettet mod noget reelt farligt. Når hjernen registrerer faren, tager angst-kontrol-centeret over, og instinktet til at kæmpe eller flygte sætter i gang med kropslige symptomer: Pulsen stiger, hjertet banker, kroppen er urolig, maven gør kvaler, adrenalinen suser rundt i kroppen, og det er svært at trække vejret ordentligt. ”Det er i og for sig smart, men det bliver uhensigtsmæssigt, når der ikke er noget at frygte, som det ofte er tilfældet ved angstlidelser. Hjernen skelner her ikke mellem reel fare og oplevet fare”, siger Trine Moll og gør opmærksom på, at angst bliver en lidelse, når truslen ikke er reel, og angsten bliver svær at forstå. ”Ofte udvikler man i tillæg til angsten også angst-forangsten. Mange beskriver det som at være i et fængsel i egen krop, hvor man ikke føler, at man har nogen kontrol.

Det kan munde ud i undgåelse af situationer, hvor man får andres opmærksomhed eller hverdagsemner, som bliver til frygtede situationer, og som man derfor enten undgår eller gennemfører i en høj grad af angst.”

5 6 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

Generaliseret angst eller bekymringsangst er en overdreven bekymring for hverdagen og problemer i forhold til nære pårørende. Angsten opleves som en vedvarende nervøs tilstand.

Panikangst er voldsomme, pludselige angstanfald med tanker om at dø, miste kontrollen, lide af en alvorlig lidelse eller være sindssyg. Man kan opsøge lægen ud fra tanker om eks. hjerteanfald.

Enkeltfobisk angst kender de fleste af os som noget, der er knyttet til specifikke ting eller situationer, som edderkopper, højdeskræk, blod mm., og kan få store konsekvenser for hverdagen med tiltagende isolation.

OCD er også en angstlidelse, og her opstår der tvangstanker og -handlinger. Tvangstankerne bliver ved og giver ubehag og angst i en grad, så den ramte udfører tvangshandlinger for at neutralisere ubehaget.

PTSD opstår efter en voldsom og traumatisk oplevelse, eks. røveri, overfald, voldtægt, bilulykke eller andet. Der kan opstå flash-backs om den voldsomme oplevelse, og man kan leve i konstant alarmberedskab.

OM EKSPERTEN Psykolog Trine Moll er autoriseret psykolog og medlem af Dansk Psykologforening.

Trine Moll har meget erfaring hendes arbejdsår i regionens tilbud til mennesker med svær OCD, PTSD og angstlidelser, og hun har en særlig og personlig interesse i ADHD. Trine Moll har arbejdet som privatpraktiserende psykolog siden 2014 og har her arbejdet med en lang række meget forskellige psykologiske problemstillinger som for

eksempel stress, angst, depression, livskriser, lavt selvværd og sorgbearbejdning.

Jeg har arbejdet terapeutisk både med unge mennesker, voksne og par.

ANGST SKAL TAGES I OPLØBET

De færreste som lider af generaliseret angst, genkender deres tilstand som en angsttilstand.

Mange med generaliseret angst får aldrig stillet diagnosen. Man regner med, at forekomsten af generaliseret angst er ca 3% i den vestlige verdens befolkning. Mennesker med generaliseret angst har oftest haft det siden de helt unge år.

TEKST ANGSTFORENINGEN, KATRINE HERBST AHLQUIST. FOTO SHUTTERSTOCK

”Risikoen for tilbagefald blandt patienter med angst er stor. Og ofte er den anden sygdomsepisode værre end den første. Derfor er det afgørende at mindske denne risiko”, siger formanden for Angst Foreningen, Katrine Herbst Ahlquist. ”Udover en hurtig og korrekt behandling er sygdomsindsigt væsentlig for at begrænse risikoen for tilbagefald.”

Katrine Herbst Ahlquist gør opmærksom på, at det derfor er vigtigt, at de angstramte og deres pårørende lærer sygdommens symptomer og karakter at kende. ”Gør de det, så er det muligt hurtigere at tage eventuelle tilbagefald i opløbet eller tilrettelægge hverdagen bedre.

Samtidig er det vigtigt, at de relevante behandlere ikke slipper patienterne for tidligt, men følger sygdommen helt til dørs med opfølgende samtaler og støtte.”

FOR AT OPFYLDE DIAGNOSEN FOR I ANGST I DANMARK SKAL MAN: 1. Gennem mindst seks måneder have frygtet en alvorlig navngiven fysisk sygdom eller vedvarende være optaget af påstået deformitet.

ANGSTFORENINGEN TelefonRådgivningen m.v.: Tlf.: 70 27 13 20 Åbningstider: Mandag 10 – 16 Tirsdag 10 – 16 Onsdag 10 - 16 Torsdag 10 - 16 Fredag 10 – 12 Postadresse: Angstforeningen Peter Bangsvej 5B 2000 Frederiksberg Sommeråbningstider: Hele juli måned samt de første to uger af august er telefonen åben mandag - fredag kl. 11 - 12.

2. Optaget af frygten for sygdom. Og det, man mærker i kroppen, er ubehageligt eller virker forstyrrende i dagliglivet og fører til undersøgelse og behandling.

3. Man kan kun forbigående acceptere forsikringer om, at man ikke fejler noget.

4. Symptomerne optræder ikke kun i forbindelse med anden psykisk lidelse.

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17 5 7

F AVNE EL B Ø SE LA RD

SLIP FOR HOVEDPINE OG BEGÆNS DIN MIGRÆNE Tal fra Migræne Foreningen og Dansk Hovedpine Selskab viser, at 200.000 danskere har hovedpine eller migræne hver dag, og at det giver omkring tre millioner sygedage årligt. Det er dermed en af de mest almindelige lidelser i Danmark. Øvelserne der er udviklet i samarbejde med Migræne Foreningen og Dansk Hovedpine Selskab kan bruges som forebyggelse mod hovedpine og migræne, men kan også medvirke til at begrænse virkningerne af hovedpine og migræne.

TEKST MARIE ENGEL, ERGOTERAPEUT OG SPORTSMASSØR FOTO COLOURBOX & MIGRÆNE OG HOVEDPINEFORENINGEN

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse øvelser er bragt i samarbejde med Migræne og Hovedpineforeningen. Foreningen er en uafhængig patientforening for medlemmer med alle former for migræne og hovedpine.

58 S U N DH E D+ N R . 07 6 / 2 0 17

ØVELSER

OM EKSPERTEN Marie Engel Jensen har arbejdet som ergoterapeut siden 2010. Marie er uddannet sportsmassør hvilket har givet hende en bred viden om anatomi/ fysiologi samt kroppens bevægemønstre. Hun finder varierede ergonomiske løsninger til din arbejdsplads. Hun er en anderledes tænkende ergoterapeut der har en holdning til din kropsholdning. Hun finder frem til den bedste indretning af jeres arbejdsplads, vejleder i korrekte

ergonomiske arbejdsstillinger og nørder rundt i relevante ergonomiske produkter.

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17 5 9

ØVELSER

1

8 TALLET

Nakken er alt for sjældent aktiv, fordi man sidder eller står i den samme stilling mange timer om dagen. Derfor bliver den ofte stiv, fortæller Marie Engel.

For at varme nakken op før øvelserne, kan man stille sig ret op og ned. Form et 8-tal med hovedet ved at føre det rundt med langsomme bevægelser. Øjnene skal være afslappede og følge med hovedet rundt.

Gentag 8-tallet 10 gange. Øvelsen skal tage fat i musklerne hele vejen ned i den øverste del af ryggen. Begynd og afslut med denne øvelse.

2

TRÆK MUSKLERNE FRA HINANDEN

Grunden til, at mange mennesker får spændingshovedpine, er, at musklerne i nakken er spændte. Det kan man afhjælpe ved at trække dem nænsomt fra hinanden. Læg hovedet til siden og før den ene hånd til nakkekanten nedefra og den anden til nakkekanten oppefra.

Fingrene skal være samlede, og fingerspidserne på højre og venstre hånd skal være lige over for hinanden. Træk forsigtigt musklen fra hinanden ved at trække op med den øverste hånd og ned med den nederste. Øvelsen skal laves siddende med begge fødder i gulvet. Sådan sikrer man, at man har kontrol over ryggen, ikke falder sammen og ikke risikerer at stå skævt, fortæller Marie Engel.

3

HAGEN MOD BRYSTET

Musklerne fra nakken ender helt oppe på toppen af hovedet. For at få fat på de øverste muskler kan man trække hagen mod brystet, så man får en lille dobbelthage, og så man mærker et stræk i nakken.

Placer fingrene bag på hovedet og tryk forsigtigt med fingerspidserne. Før fingrene længere op på hovedet, så de vandrer op på toppen og ender ned over panden.

6 0 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

4

ØVELSER

FÅ FAT I ET HÅNDKLÆDE

Sidste øvelse er statisk. Her skal man have fat i et lille håndklæde, som skal placeres mellem det øverste af ryggen og væggen.

På den måde er det lettere at presse ryggen mod væggen.

Lav en lille dobbelthage ved at føre hagen mod brystet. Pres eventuelt blidt på hagen med en finger. Strækket skal kunne mærkes helt ned til håndklædet. Strækket kan med fordel holdes så længe som muligt, mens man langsomt svajer fra side til side.

Her får man fat i alle de små nakkehvirvler og øvre rygsøjle, hvor mange myoser, der giver hovedpine, sidder.

5

ET TRYK MED EN BOLD

Et godt redskab til at komme dybere ind til nakkemusklerne og nakkehvirvlerne er en massagebold. Marie Engel foreslår, at man enten bruger en tennisbold eller en golfbold, hvis man ikke vil investere i en bold, der er lavet til afspænding.

Den første øvelse kan se svær ud, men når man først har vænnet sig til den, er den nem.

Man skal finde en dørkarm eller et sted, hvor væggen har en kant. Herefter bukker man sig ned, så den ene side af nakken rammer kanten.

Her placerer man bolden. Pres indad med hele kroppen.

Sørg for, at fødderne peger ligefrem i samme retning som knæene. Hvis man er i tvivl, om man har fundet det rigtige punkt, kan man køre bolden lidt frem og tilbage. Man er ikke i tvivl, når den trykker det rigtige sted.

6

OG NU TIL RYGSØJLEN

Spændinger fra nakken, der ofte er skyld i hovedpine, skyldes blandt andet myoser og spændinger langs rygsøjlen. Dem kan man løsne op for ved at stille sig lige op ad en væg.

Placer bolden på den ene side langs rygsøjlen og rul den op og ned langs rygsøjlen, mens du presser ryggen blidt ind mod væggen.

Massagebolden er også god til folk, der ønsker et alternativ til den traditionelle udstrækning og afspænding, påpeger Marie Engel.

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

61

N A T U R E N K A L D E R I J U L I /A U G U S T

PÅ JAGT EFTER HAVETS MYSTERIER Akkurat nu er det højsæson for dejlige dasedage ved stranden, hvor familien er samlet og nyder at have god tid til samvær og fælles oplevelser. Havet er altid et hit, der indbyder til leg og udforskning af det våde element. Er man lidt modig og tør stikke hovedet under overfladen, kan man se en ny og forunderlig verden, der bare venter på at blive opdaget.

Naturvejlederforeningen kommer her med ideer til skønne strandaktiviteter for børn og voksne i alle aldre – rigtig god sommer!

TEKST RIKKE LAUSTSEN BAGGRUNDSFOTO TOOKAPIC -PEXELS

TÆT PÅ DYRERNE

Dyrene på det lave vand er spændende at udforske, og du kan let fange massevis af dyr med simpelt udstyr. Den bedste metode er ved hjælp af et rejehov, der skubbes hen over havbunden. Med rejehovet fanger du let alt lige fra rejer, krabber, snegle, småfisk, muslinger m.m. Du kan også bruge et almindeligt fiskenet, men det er ikke helt så effektivt. Din fangst kan du studere i en balje eller spand – husk rigeligt med vand. Efterlad ikke dyrene alt for længe i solen og husk at slippe dem fri igen.

Rejehovet kan du enten købe eller bygge selv. Hvis du selv vil bygge det, skal du bruge et kosteskaft, en tyk bøjelig pile-gren, et bræt og et net, der omhyggeligt fastgøres langs gren og bræt. ©Westfale - pixabay

NEMME REJE-SNACKS

Fanger du mange rejer med dit rejehov, kan du let lave en lækker snack.

Vidste du at....

DET SKAL DU BRUGE En masse små rejer Olie En stegepande eller et Trangia-sæt Fint salt.

søstjernens mange sugekopper er så stærke, at de ved hjælp af sugekopperne kan åbne en musling? Og at søstjernen kan danne en ny arm, hvis den mister en?

SÅDAN GØR DU Varm olien op og kom de hele friske levende rejer direkte på panden. Steg dem kortvarigt i olien, til de sprøde og drys med salt – nu har du en lækker, sprød reje-snack.

TIP: Du kan også koge rejerne i to minutter og se dem skifte farve. Pil rejerne og nyd dem som de er, eller lav en lille rejemad med hjemmerørt mayo.

6 2 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

Foto: colourbox

N A T U R E N K A L D E R I J U L I /A U G U S T

VIDUNDERLIG VANDKIKKERT

Med en vandkikkert kan du se under overfladen og få øje på mange forskellige dyr og tang, helt uden at få hovedet under vand! Det er super spændende at iagttage livet under overfladen, mens man sopper og solen varmer på ryggen. Du kan ret let bygge din egen vandkikkert af simple materialer.

DU SKAL BRUGE: • 40 cm nedløbsrør eller et andet plastikrør • Fryseposer eller husholdningsfilm (i flere lag) • Elastikker • Gaffatape • Saks SÅDAN GØR DU: Læg fryseposen rundt om rørets ene ende Sæt posen fast med elastikker og sørg for at plastikken sidder stramt og glat Slut af med gaffatape Nu er din vandkikkert klar til at blive afprøvet på det lave vand ved kysten. Smid sko og strømper, smøg bukserne op og gå ud i vandet. Find et godt sted som du vil studere nærmere – der er oftest mest liv der, hvor der er tang. Når du stikker din vandkikkert ned i vandet, skal enden med plastikposen vende nedad. Hvad kan du få øje på?

Vidste du at....

krabben skifter skjold mange gange i løbet af sit liv?

Når krabben vokser og ikke længere kan være i sit skjold, afstøder den skjoldet og et nyt og større skjold er klar til at hærde op. Det nye skjold er helt blødt og indtil skjoldet er hærdet op, er krabben meget sårbar.

Bløde krabber kaldes for smør-krabber. ©djhixson - pixabay

SNORKEL-SAFARI

Det myldrer med liv under havets overflade – og vil du gerne se dyrene i deres naturlige miljø, kan vi varmt anbefale at finde dykkerbriller og snorkel frem! Tag ud på din egen lille snorkel-safari langs stranden og lad dig forbløffe og forundres over det leben, der er. Her kan du opleve krabber der slås, fladfisk-yngel der camouflerer sig i sandet, rejer der piler hen over havbunden og søstjerne, der bevæger sig rundt på tangen. Det er vildt spændende og lidt ligesom at snorkle i et stort akvarium! ©dimitrisvetsikas - pixabay

Vidste du at....

blåmuslingens skal på indersiden er beklædt med et fint lag perlemor; akkurat det samme som ægte perler er lavet af?

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17 6 3

FA M I L I E B R E V KA S S E N

JEG MÅ ALDRIG NOGET

HVORDAN STÅR JEG FAST PÅ MINE BESLUTNINGER….

Hvordan håndterer man udfordringen med andre forældre, når deres værdier adskiller sig fra ens egne, og hvordan står jeg fast på mine beslutninger?

TEKST INGE TEMPLE ILLUSTRATION CREATED BY ALEKKSALL-FREEPIK.COM, REDESIGNET AF DANIELLE BLOCH

Spørgsmål 1: ”Hej Inge, jeg er alenemor til et barn, Matilde på 9 år. Vi har ofte diskussioner om, hvad hun må og hvad hun ikke må. Jeg synes, det er svært at holde fast, når jeg kan se, at andre forældre giver lov til nogle af de ting, som jeg ikke vil have at Matilde gør. F.eks. er der nogle af pigerne i klassen, der allerede går med mascara og lipgloss – det synes jeg er alt for tidligt og noget, som Matilde slet ikke er klar til! Der er også nogle, der får lov til at være rigtigt sent oppe på hverdage, mens jeg putter Matilde kl. 20, fordi jeg kan se, at hun er træt. Vi har mange sammenstød, og hun synes, jeg er rigtig træls, som hun siger. Hvordan kan jeg holde fast i det, som jeg tror på, uden at Matilde synes, jeg er verdens mest trælse mor”?

Hilsen Træls Mor Spørgsmål 2: ”Kære brevkasse, vi har et stort problem hjemme hos os, som vi håber, du kan hjælpe os med. Vores søn på 11 år, Svend, synes at være omgivet af venner, der kommer fra familier med helt andre regler og værdier, end vi har. Vi er tilflyttere til området, og Svends nye omgangskreds er vi mildt sagt ikke begejstrede for. Den lokale skole har også helt andre udfordringer end dem, vi er vant til. Vi har mest af alt lyst til at sige, at der er visse børn, vi ikke vil have, at han er sammen med – men tvivler på den anden side på, om det er det rette signal at sende til ham, og om der så er fare for, at han ”hænger ud” med dem i det skjulte, så de bliver endnu mere interessante bekendtskaber for ham. Har du nogle gode råd til, hvordan vi kan håndtere situationen”?

Hilsen P.A.

6 4 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

Svar: Tak for jeres spørgsmål. Jeg har udvalgt netop jeres spørgsmål ,fordi de begge omhandler en problematik, jeg ved, mange forældre støder på. Derfor vælger jeg også at svare på dem samlet, da de kan samles under et centralt spørgsmål: Hvordan står jeg fast i mine beslutninger, truffet ud fra mine/ familiens værdier, uden at krænke mit barn eller andre.

Først og fremmest handler det om at være os bevidste om vores egne værdier, og hvor de befinder sig på prioriteringslisten af værdier. Nogle værdier er deciderede ”deal breakers” – altså ufravigelige værdier, som vi under ingen omstændigheder vil vige fra. Mens andre værdier kan være mere fleksible, noget som vi under de mest gunstige forhold opretholder, men som vi kan lade fare, hvis det er, det tjener situationen bedst. Gør også op med dig selv, om dine værdier er familiens værdier.

Altså om det er værdier, I er enige om allesammen, eller om det er værdier, du eller I som voksne har besluttet skal være en del af familiens værdisæt.

Dernæst er det godt at være os bevidste om, at andre mennesker og familier har andre værdier. Det ved vi godt, men kan alligevel glemme det og komme til at reagere dømmende eller helt uforstående, når vi støder ind i værdier, der er meget forskellige fra vores egne.

Et værdisæt er en liste af de ting, der betyder mest for jer/ familien, og de ”regler” I har indført i jeres familieliv og i jeres opdragelse. For nogle familier, vægtes det f.eks. højt at børnene er høflige, siger tak og bliver siddende ved bordet indtil alle er færdige med at spise. Mens det i andre familier er mere vigtigt, at børnene overholder sengetiden og giver plads til ”voksentid” om aftenen.

Nogle har det, der kunne kaldes en mere fri opdragelsesstil

FA M I L I E B R E V KA S S E N med lang snor, hvor børnene får meget plads og råderum, mens andre har mere faste rammer, forudsigelighed og struktur. Det er helt op til den enkelte familie.

Det kan være godt at lave en værdiliste, eller et værdiregelsæt hvor I som familie sidder sammen og bliver kloge på, hvad det er, I vægter højest i familien: Kærlighed, ærlighed, samvær, nærvær, frihed og plads til individet, fokus på og ansvar for fællesskabet osv.

Til værdierne tilknytter der sig jeres families spilleregler. Det er en god ide at lade alle byde ind, men lige så vigtigt, at det er de voksne, der tager det endegyldige ansvar. Det er den voksne, der har bevidstheden og overblikket til at kunne tyde, hvad de forskellige værdier og regler kan have af konsekvenser. Den voksne sætter de overordnede rammer. Der skal være plads til, at børnene må argumentere for deres perspektiv og sandhed i processen, men at det ikke betyder at børnene må bestemme alt.

Kig også på hvor på prioriteringslisten værdierne skal stå: Er det f.eks. kærlighed over ærlighed? Er det fællesskabet over individet eller omvendt. Denne proces giver plads til en masse dilemmaer som kan afføde gode debatter, hvor både forældre- og børneperspektivet får plads.

De voksne beslutter hvilke værdier og regler, der er ufravigelige og hvilke, der er mere fleksible. Hjemme hos os er det de voksne, der enerådigt beslutter, hvornår børnene f.eks. må få en Facebook-konto eller en You Tube-kanal, og om de må spille visse spil på computer/playstation.

Mens børnene har mere medbestemmelse, om de laver lektier lige efter skole eller senere, hvornår de udfører deres huslige pligter, og om de vil sige nej eller ja til legeaftaler osv.

Når I har overblik over jeres egne værdier, er det mindst ligeså vigtigt at blive bevidst om, at andre familier har andre værdier.

Et barn der rejser sig fra bordet uden at sige tak for mad er ikke nødvendigvis dårligt opdraget, men måske blot opdraget efter et prioriteret værdi- og regelsæt, der er anderledes end jeres. Og ingen af os kender andres udfordringer og anstrengelser – det skal vi altid huske på.

Med en værdiliste er det lettere at bringe på tale, hvorfor du som den voksne beslutter, som du gør. Og hvorfor du har sat rammerne, som du har gjort. Matilde kan med sine 9 år godt forstå, når du forklarer hende, at du i jobbet som hendes mor, har som fornemste opgave at passe på hende og beskytte hende ud fra jeres værdier, og at det indebærer, at du nogle gange træffer upopulære beslutninger, der ikke er magen til

@

det, andre forældre beslutter for deres børn. Det er OK, at hun synes, det er nogle trælse beslutninger, men at det er noget, du som den ansvarlige bestemmer.

Når Svend er med på, at I har nogle værdier som familie, som er forskellige fra hans nye venners, så vil det være lettere for ham at forstå jeres beslutninger. Husk på, at i jeres hus er det jeres værdier, der gælder – også for besøgende venner.

Tydelige familieværdier gør det lettere for børn at træne sig i at træffe de rigtige beslutninger, fordi de er sig mere bevidste om hvilke værdier, de styrer ud fra.

Fortæl ham, at det ikke er fordi, at I gør det rigtige, og at de andre gør det forkerte, men at I gør det, der er rigtigt for jeres familie.

Husk at lytte til jeres børn og mærk efter på hvilke områder, I kan udvise mere fleksibilitet og give børnene mere medbestemmelse. Er det OK at Matilde skubber sin sengetid til kl.

20:30 en dag om ugen? Er det OK at Svend møder børn, der har en anderledes baggrund, når han er sig bevidst om sine egne værdier?

Kh. Inge Temple

VÆRDIER OG REGLER - FAMILIEØVELSE

Tag en aften hvor alle familiens medlemmer får lov til at sige/skrive, hvad de mener, er vigtigst for jer som familie.

Og hvad de synes, er vigtigst for dem selv.

Husk at du som den voksne sætter rammen!

Det kan være en god ide at skrive hver værdi på en lap papir, og lægge dem alle i en bunke. Sorter derefter alle duplikater væk, altså de værdier der dækker over det samme.

Derefter kan de voksne udvælge deres ufravigelige krav og fortælle, hvorfor de har valgt dem. Derefter kan I i fællesskab prioritere familiens værdier, og de spilleregler der hører til.

Hvis børnene/teenagerne vægter værdien FRIHED meget højt, så vær sammen om at definere hvad FRIHED går ud på, så de er med på, at det ikke betyder at man selv må bestemme alt.

God fornøjelse!

Skriv til

INGE TEMPLE

Har du selv et spørgsmål om børn og unges mentale og sociale udvikling samt om familielivet generelt, kan du skrive ind til Inge Temple på redaktion@magasinet-sundhed.dk ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er Coach, trivselskonsulent og kreativ proces-facilitator. Hun har specialiseret sig inden for arbejde med børn, unge og familier, og hun holder oplæg og foredrag rundt omkring i landet om trivsel, mobning og mental robusthed. Derudover er hun forfatter til undervisningsmaterialet LIVSPARAT til de 13-20-årige som anvendes i grundskoler, efterskoler og på ungdomsuddannelser.

Hun er mor til Molly på otte år og Samuel på 13 år og driver firmaet HERO Coaching. www.herocoaching.dk

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17 6 5

NYT FRA DIABETESFORENINGEN

GADGETS GØR DET SJOVT AT VÆRE SUND Motionsur med skridttæller og GPS-tracker, apps til mobilen og alle mulige andre teknologiske gadgets kan være med til at gøre det sjovere at være sund og højne motivationen for at gøre det lidt bedre næste gang.

TEKST HELGE COROLI FRANDSEN FOTO FREEPIK.COM

Flere og flere danskere bruger deres smartphone til at måle på deres hverdag, træning, søvn og mad. Der findes et hav af hjælpeprogrammer – applikationer – som kan hjælpe den enkelte med at nå sine mål. Her er nogle af dem, som Diabetesforeningens fagpersoner anbefaler.

Diabetesforeningens rådgivning om kost, livsstil og fysisk aktivitet er utrolig populær. De næsten 90.000 medlemmer af foreningen ringer, skriver og mailer for at få gode råd til et liv i balance. Hvert år stiger antallet af henvendelser til rådgiverne, og det er både mennesker med diabetes, pårørende og fagpersoner, der henvender sig for at få tips, vejledning og gode råd.

DIABETESFORENINGEN ANBEFALER Motionskonsulent Kirsti Pedersen: INTERWALK APP En app, som guider dig til at gå i et tempo, der passer til dit fysiske niveau. I app’en er der en starttest, som måler din ganghastighed ved forskellige former for gang, og ud ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger. Diabetesforeningen

6 6 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes.

Se mere på diabetes.dk.

fra dette guider dig igennem tre minutters intervaller.

Motionsformen er testet på folk med type 2-diabetes og har vist sig at forbedre konditionen, blodsukker og mindske skadeligt fedt omkring organerne. Henvender sig primært til folk, der gerne vil i gang med at træne, og som kan lide at gå ude i naturen. Appen er gratis og kræver ikke noget andet udstyr end gode sko.

Forskningsmedarbejder Mikala Dømgaard DIA+APP Dia+ kan holde styr på blodsukker, kolesterol, blodtryk og BMI. Indtast værdierne på mobiltelefonen, og følg med i udviklingen i din sundhedstilstand over tid. Det er også muligt at se, hvordan dine tal ligger i forhold til de anbefalede værdier, og de kan synliggøres med grafer.

App´en indeholder også en påmindelsesfunktion, så mobiltelefonen giver et bip, når du eksempelvis skal tage din medicin eller måle dit blodsukker.

Klinisk diætist Susanne Elman Pedersen DIABETES & KULHYDRATTÆLLING Med app’en kan du beregne det samlede indhold af kulhydrat i dit måltid og dit personlige insulinbehov. App’en indeholder en stor mængde billedkort med mad- og drikkevarer, fastfood, kage og slik, som gør det nemt at udregne kulhydratmængder for hvert eneste måltid, du spiser. Du kan også selv tilføje billedkort med mad, du spiser tit.

Specialiseret behandlingscenter Sano tilbyder højt specialiseret rehabilitering og genoptræning til alle med behov for at styrke ryg, led og muskler. Sano har afdeling i Aarhus, Skælskør og Middelfart og er ejet og drevet af Gigtforeningen.

Tværfaglig indsats Hos os har du et team af læge, fysioterapeut, ergoterapeut og sygeplejerske tilknyttet, og i fællesskab når vi hele vejen rundt om dine aktivitetsproblematikker.

Få styr på smerten og overskud i hverdagen

Vi skaber resultater med fokus på dit gode liv!

Ud fra dine problematikker udformer vi en målrettet plan for din behandling og træning, individuelt og på hold, og sammen sørger vi for at skabe resultater, der varer ved.

Book dit ophold på

78 79 00 00

eller læs mere på

sanocenter.dk

Honeyguide Kruger Mantobeni ✘ National-

park

Johannesburg

SYDAFRIKA

Zebra Country Lodge LESOTHO

Oudtshoorn Cape Town

✘

Det Indiske Ocean

Port Elizabeth Tsitsikamma Nationalpark

Plettenberg Bay

Oplev hele Sydafrika fra kr. 18.498,-

Mandelas Afrika Den komplette rejse til Sydafrika med Big Five-safari, storslået natur ved Panoramaruten og Garden Route samt storbyliv i Cape Town Med dansk rejseleder, 14 dage Afrejse 16/9, 1/10, 13/10, 28/10, 9/11 og 21/11 2017 samt 10/1, 22/1, 3/2, 15/2 og 11/3 2018 Fra kr.

18.498,-

(Oplys rejsekode Sundhed)

PRISEN INKLUDERER: Dansk rejseleder.

Fly, øvrig transport, udflugter og måltider jf. program. Delt dobbeltværelse.

Se alle detaljer på albatros-travel.dk

Rundrejser med dansk rejseleder albatros-travel.dk

•

36 98 98 98

Med forbehold for trykfejl og udsolgte afgange

Det umulige blev muligt, da Nelson Mandela samlede det komplekse Sydafrika til en nation. Vi møder kontrasterne i Soweto, Pretoria og Cape Town. Naturens mangfoldighed ser vi i Panoramarutens bjerge, ved Garden Routes fotogene klippekyster og på Krugers savanne. Dyrelivets diversitet spænder fra løver, elefanter og giraffer i bushen til sæler og pingviner i Kaplandet. Og du oplever det hele, når vi bl.a. kører på safari fra vores egen lækre camp Mantobeni i Greater Kruger, vandrer i Tsitsikamma Nationalpark, sejler ved Kaplandet og smager på vin i Stellenbosch.

DAGSPROGRAM: 1 Fly Kbh. – Johannesburg. 2 Ankomst Johannesburg – Manyeleti Vildtreservat i Kruger. 3-4 Safarioplevelser i Manyeleti Vildtreservat. 5 Manyeleti Vildtreservat – Zebra Country Lodge. Panoramaruten. 6 Udflugt til Soweto og Pretoria. 7 Zebra Country Lodge – Port Elizabeth – Tsitsikamma Nationalpark – Plettenberg Bay. 8 Plettenberg Bay. Sejltur på Keurboomsfloden.

9 Plettenberg Bay – Oudtshoorn. Cango Caves og strudsefarm. 10 Oudtshoorn – Montagu – Cape Town. Vingårde med vinsmagning.

11 Cape Town på egen hånd. 12 Cape Town. Udflugt til Kaphalvøen.

13-14 Cape Town. Fly til Kbh.

SUNDT & GODT

FÆDRE SKAL HJÆLPE TIDLIGT FØDTE

Fædre har nogle andre spørgsmål og andre bekymringer end mødre, når et barn bliver født for tidligt. Mødre er interesserede i at høre om relationen til barnet, og de accepterer, at prøverne ”ser fine ud”. Fædre har brug for mere konkret viden, så de kan få et overblik over den videre proces. Det er en af de centrale konklusioner i Betty Nørgaards ph.d.-afhandling fra SDU. I afhandlingen fortæller hun, hvordan neonatalafdelinger kan blive bedre til at forstå og anerkende fædrene. ”Når et barn bliver født for tidligt, er det mødrene, der får information, pleje og omsorg, mens fædre bliver parkeret på sidelinjen. I Kolding har man lært, at tidlig og konkret inddragelse gør far til en uvurderlig støtte”, siger Betty Nørgaard, der er kvalitetskoordinator på Kolding Sygehus.

På baggrund af samtaler med forældrepar og personale har Betty Nørgaard over de seneste seks år udviklet otte principper for at involvere fædrene mere på Kolding Sygehus’ neonatalafdeling. ”Det har været holdningen blandt sundhedspersonalet, at fædrene måske ikke havde specielt meget lyst til at opholde sig på neonatalafdelingen, men fædrene vil gerne være med, og de er en enorm ressource, som vi skal udnytte langt bedre.”

Kilde: Syddansk Universitet, SDU ©Phduet - Freepik.com

USIKKERHED OM HJERNEDØD

Usikkerhed om hjernedødskriteriet er en af grundene til, at mange ikke registrerer sig som donorer eller videreformidler deres valg til deres pårørende, selv om 80 pct. af danskerne generelt er positive over for organdonation.

Cirka en tredjedel af danskerne er usikre på lægernes vurdering af, hvornår man er hjernedød. Det viser undersøgelsen ”Organdonation 1995 – 2015 Danskernes viden, holdning og adfærd” fra 2016. Derfor har Sundhedsstyrelsen lavet en film, som handler om de vigtige spørgsmål om hjernedød og organdonation. Filmen giver blandt andet svar om, om man kan blive erklæret død, selvom man reelt

har en chance for at overleve. ”Med filmen om hjernedød har vi ønsket at give oplysning om hjernedød og organdonation, så danskerne har den viden, der skal til for at træffe et aktivt valg om organdonation” siger specialkonsulent Maria Herlev Ahrenfeldt.

Kun cirka en femtedel af den voksne befolkning har ladet sig registrere i donorregistret.

Næsten hver fjerde dansker ønsker mere viden om organdonation, inden de foretager deres valg. Derfor indeholder filmen masser af fakta og giver svar på de mest almindelige spørgsmål om organdonation.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

RYGMARV AFGØR OM VI GÅR ELLER LØBER

Forskere på Aalborg Universitet, AAU, har lanceret et nyt bud på, hvorfor benene skifter fra gang til løb. Den viden kan på sigt bidrage til at hjælpe lamme til at gå og gøre os mere udholdende på krævende gåture. ”Tidligere mente vi, at det handlede om, hvornår løb var mere energieffektivt end gang. International forskning peger nu på, at det slet ikke er energiforbruget, det handler om”, fortæller Ernst Albin Hansen, lektor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på AAU. Det kan derimod være styret af nogle netværk af nerveceller i rygmarven.

Målet er, at den nye viden om bevægelsessystemet kan bruges til at udvikle effektive robotben, som kan hjælpe lamme mennesker med at gå. En teknologi, der også kan hjælpe raske mennesker til bedre fysisk udholdenhed.

Kilde: Aalborg Universitet.

© Created by - Freepik.com

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17 6 9

Go’ og nem VEGANERMAD

Ernæringsvejleder og blodtype/genotypevejleder, Signe Lykke, giver en grundig introduktion til veganerkøkkenet og basisvarer i et sundt og klimavenligt køkken i kogebogen ”Go’ og nem VEGANERMAD – Inspiration til kødfrie dage”.

Hun giver inspiration til nogle opskrifter, hvor det er muligt at undgå kød, mejeriprodukter, sukker og hvede. Flere af opskrifterne bygger på traditionelle retter, som er tilpasset til glutenallergikere og veganere.

Ingredienserne er tilgængelige i de fleste dagligvarebutikker, og opskrifterne er egnede til hverdagens måltider. De egner sig også til børn.

Kogebogen indeholder opskrifter til dips og dressinger, lette retter og tilbehør, brød, supper, middagsretter og søde fristelser m.m.

Vejl. pris: 249,00 kr.

Sideantal: 125 Udgivet: 20.11.2016

Rehabilitering efter operation eller længere tids sygdom.

Med et kortere eller længerevarende ophold i de smukke omgivelser ved Vejlefjord Rehabilitering hjælper vi dig med

at genfinde din vante energi og livskvalitet.

Vi tilbyder ophold med vægt på kærlig pleje og omsorg.

Vores specialiserede og professionelle personale sikrer kvalificeret støtte og træning.

På Vejlefjord Rehabilitering får du et veltilrettelagt og skræddersyet behandlingsforløb, som er særligt tilpasset dine behov og ønsker.

7682 3333 sekretariatet@vejlefjord.dk Sanatorievej 27b, 7140 Stouby www.vejlefjord.dk

HOS KIROPRAKTOREN

AFBRYD DEN USUNDE SIDDESTILLING

Stolen er din krops værste fjende. Men heldigvis skal der kun få afbrydelser til for at gøre en stillesiddende en dag sundere og dine muskler og led mindre ømme.

TEKST TANJA SKOV CARLSEN, KIROPRAKTOR FORENINGEN FOTO SHUTTERSTOCK

Afbrydelser af siddetiden er sundt og mindsker ikke bare risiko for f.eks. hjertekarsygdomme og diabetes, men også problemer i muskler og led.

Danske forskere fra Statens Institut for Folkesundhed og Center for Interventionsforskning har gennemført et forsøg med 317 kontoransatte, som blev delt i to grupper. Den ene gruppe fik blandt andet at vide, hvordan de kunne få nye vaner, der skabte flere skift mellem at sidde og stå. Den anden gruppe fik ikke nogle instrukser, men skulle gøre, som de plejede.

I begge grupper havde godt halvdelen

ondt i nakke og skuldre ved forsøgets start. Men efter tre måneder var der sket noget. De kontorfolk, der havde fået besked på at afbryde deres siddetid, havde færre nakke- og skuldersmerter end de andre. Faktisk havde hele 30 pct. af dem færre smerter.

Forsøget viser, at smerter i skuldre og nakke, der skyldes stillesiddende arbejde, nemt kan undgås, og Center for Interventionsforskning og Statens Institut for Folkesundhed har brugt resultaterne i kampagnen ‘Take a stand!’, som skal få kontorfolk til at sidde mindre ned.

SÅDAN DROPPER DU STOLEN Ti tips til siddende folk 1. Sæt en alarm til f.eks. hvert 20. minut, hvor du skal skifte stilling, f.eks. rejse dig op, hente vand, gå rundt 2. Lav mikroøvelser: stræk dig, rul med skuldrene, ryst armene, stræk haser eller lår 3. Stå og gå, hver gang du taler i telefon eller der kommer en kollega hen til dig 4. Hæv dit bord, når en kollega gør eller aftal en fælles plan med nye rutiner 5. Drop mail til kolleger – gå hen og tal med dem 6. Vælg aldrig nærmeste printer, skraldespand, toilet eller kaffemaskine, men gør det til en sport at finde nye eller vælge nogle langt væk 7. Møder er en stor stillesiddende synder. Tag initiativ til gående og stående møder – eller bare gå- og ståpauser. Indfør f.eks. ståpauser under bestemte punkter. Skriv det i indkaldelsen.

Få tips, plakater, foldere, postkort – og viden her: • www.kropogkontor.dk – Branchefællesskabet for arbejdsmiljø • www.interventionsforskning.dk/ takeastand - Center for Interventionsforskning og Statens Institut For Sundhedsforskning

8. Dyrk mailmotion: få en ny 2-minutters øvelse hver dag i indbakken fra f.eks. firmaidraet.dk/mailmotion 9. Gå sammen med kolleger. Det er nemmere at få nye vaner, hvis man er flere om det. Udnævn en ambassadør, der styrer, at I sætter fælles mål og når dem.

10. Find, køb eller print motiverende plakater, postkort og foldere. Hæng dem op, del dem ud, læg dem - så du og andre ser dem på kontoret, ved håndvasken, i kopirummet.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktor­forening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere om kiro-

praktik på danskkiropraktor­ forening.dk og nikkb.dk

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

71

JOB & SUNDHED

RYGGEN KAN HELBREDES MED ORD Øget indsigt i rygsmerter – og hvad der hjælper på rygsmerter kan halvere sygefraværet blandt de 495 deltagere i en ny dansk undersøgelse.

TEKST CHRISTINA PETERSEN FOTO NENSURIA - FREEPIK.COM

”For år tilbage var opfattelsen, at man skulle passe på ryggen, bevæge sig på bestemte måder og være opmærksom på ryggen, hvis man havde ondt i ryggen. I dag ved vi, at det skader ryggen mere, end det gavner, hvis man holder sig i ro”, siger Tom Bendix, der er professor i ryglidelser.

Tom Bendix står bag en ny undersøgelse fra Rigshospitalets Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, som er omtalt i Magasinet Arbejdsmiljø. ”Ryggen trives bedst, når man bevæger sig helt naturligt, og hvis man kan få så meget tillid til ryggen, at man fokuserer så lidt som muligt på smerterne”, påpeger professoren.

Undersøgelsen viser også, at selv en beskeden informationsindsats kan gøre det lettere at leve med rygsmerter. ”Den ny viden om ryggen forhindrer ikke, at der opstår rygsmerter. Men smerterne er lettere at håndtere, når de ikke er ledsaget af bekymring eller usikkerhed, fortæller professor Tom Bendix, der var vejleder på projektet.

ORD KAN LINDRE To foredrag om ryggen på hver en time har vist sig tilstrækkeligt til at halvere sygefravær på grund af rygsmerter og at give færre gener og færre besøg hos behandlere, når ryggen gør ondt.

Forskere fra Rigshospitalet har fulgt knap 500 ansatte fra teknik- og miljøafdelingerne i fem kommuner – de fleste var beskæftigede med manuelt arbejde. Halvdelen fik to foredrag på en time om den nyeste viden om ryggen, mens den anden halvdel var kontrolgruppe. Derefter blev deltagerne fulgt i et år.

Fysioterapeut og ph.d.-studerende Pernille Frederiksen stod i spidsen for undersøgelsen: ”Der var ingen forskel på, hvor ofte deltagerne oplevede rygsmerter. Men de deltagere, der havde deltaget i foredrag, var markant mindre tilbøjelige til at tage sygedage pga. ryggen end kontrolgruppen. De oplevede også en bedre generel arbejdsevne og rapporterede færre besøg hos behandlere, færre gener og mindre tristhed i perioder med smerter”, siger hun til Magasinet Arbejdsmiljø.

Samlet set havde “foredragsgruppen” en 83 pct. større sandsynlighed for at gå på arbejde trods ryggener sammenlignet med kontrolgruppen – det svarer til, at sygefraværet næsten er halveret.

FORSTÅELSE ÆNDRER ADFÆRD Hovedbudskaberne i foredragene byggede på en norsk model, der beskriver, at rygsmerter oftest er ufarlige og langt hen ad vejen skyldes forbigående muskel- spændinger. Deltagerne hørte også, at rygsmerter, der menes at skyldes forandringer i

7 2 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

diskus – herunder diskusprolaps – ser ud til i langt højere grad at være forårsaget af genetik end af fysisk aktivitet. Ryggens væv ødelægges således ikke af fysiske belastninger. Et centralt budskab var desuden, at det er en fordel for prognosen at være aktiv under smerteepisoderne og bevæge sig, som man plejer. ”Det er meget opmuntrende at se, at et så simpelt tiltag kan flytte på noget så betydningsfuldt som sygefravær”, mener Pernille Frederiksen.

OM UNDERSØGELSEN 495 medarbejdere fra teknik- og miljøafdelingerne i København, Roskilde, Høje Taastrup, Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner deltog i undersøgelsen.

• Halvdelen fik to foredrag om ryggen samt en informationspjece. Den anden halvdel fungerede som kontrolgruppe.

• Deltagerne blev fulgt i et år, hvor de svarede på sms-spørgsmål hver måned om rygsmerter, sygefravær m.m.

• Foredragsgruppen var væsentligt mindre tilbøjelige til at lægge sig syge pga. ryggen end kontrolgruppen i året efter foredragene.

• Rygsmerter er blandt de dyreste og mest udbredte lidelser i Danmark.

OM ANTALLET Antallet af alvorlige ulykker i forhold til beskæftigede er faldet med 18 pct. siden 2011. Til gengæld er antallet af beskæftigede med muskel- og skeletoverbelastninger og psykiske overbelastninger steget med henholdsvis 15 og 17 pct. siden 2012, viser en status på Arbejdsmiljøstrategi 2020.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel bringes som led i et samarbejde med Magasinet Arbejdsmiljø, et månedsblad, som primært henvender sig til arbejdsmiljø-ansvarlige i offent-

lige og private virksomheder.

KOMPLETSYN

KUN HOS LOUIS NIELSEN

Udmåling af styrker Test for bygningsfejl Trykmåling af øjnene Digitalt farvebillede af nethinden Digital opmåling af brilleglas

Lærke Tornby Colding Thaysen havde haft hovedpine og sløret syn et halvt års tid uden at finde årsagen.

Hun gik derfor til Louis Nielsen i den tro, at det kunne være synet, det var galt med. Men en synstest med sundhedstjek viste tegn på noget langt mere alvorligt, og den efterfølgende undersøgelse hos øjenlægen viste en cyste i hjernen, som hun inden for få dage blev opereret for. ”Jeg knækkede fuldstændig sammen, da jeg fik at vide, at jeg havde en cyste i hjernen. Jeg ved ikke, hvad det var endt med, hvis jeg ikke var blevet opereret. Det var heldigt, at jeg selv valgte at gå til optikeren, når ingen andre havde lagt to og to sammen og overvejet, om der kunne være en sammenhæng mellem mine symptomer og en cyste i hjernen” LÆRKE TORNBY COLDING THAYSEN AALBORG

”Synstest med sundhedstjek reddede mig” 360° tryghed for dit syn og dine øjnes sundhed At have sunde og raske øjne handler om mere end et godt syn. Hos Louis Nielsen tilbyder vi derfor en synstest med sundhedstjek til kun 195 kr. Vi kalder testen KompletSyn, fordi det er en omfattende undersøgelse med vores avancerede teknologiske udstyr, hvor vi kommer hele vejen rundt om synet og øjnenes sundhed.

Bestil synstest på louisnielsen.dk

DIN SUNDHED

74 S U N D H E D + â&#x20AC;&#x201A; N R . 0 7 / 2 0 17

DIN SUNDHED

MÆRK LIVET - Fysisk berøring som sundhedsfremmende middel ”Samfundet betaler en stor pris for, at vi rører for lidt ved hinanden”. Ordene kommer fra Lucy Vittrup, der har skrevet flere bøger om vigtigheden af fysisk berøring, og som uddanner professionelle cuddlere på sit institut i København.

Magasinet Sundhed har afprøvet metoden og samtidig stævnet Lucy Vittrup til en snak om vigtigheden af at komme hinanden mere ved for sundhedens skyld.

TEKST CHRISTINA BJØRN FOTO COLOURBOX & JOHN EHBRECHT

I de nymalede lokaler i det indre København står cuddling-instruktøren Mayanoa klar til at tage imod mig. Hun er forholdsvis nyuddannet fra Lucy Vittrups institut, og hun er smilende og udadvendt, men fylder ikke mere, end hun bør. For det er en meget uvant situation for mig at stå i.

Jeg skal cuddles. Og hvad er nu det for noget?

Jeg er stødt på ordet et par gange i medierne efterhånden, og jeg har også ladet mig fortælle, at det skulle have en sundhedsfremmende effekt. Men den naturlige skepsis sidder i mig. Før jeg fortæller mere, skal vi lige have baggrunden for, hvorfor den fysiske kontakt, ifølge Lucy Vittrup, egentlig er så relevant.

tikel om forskeren Kerstin Uvnäs-Moberg, som beskæftiger sig med hormonet oxytocinens virkning og den fysiske berøring. Navnligt bider Lucy Vittrup mærke i forskerens ønske om at få fysisk berøring på recept i fremtiden.

OPVÆKST MED KONTRASTER Tilbage i Danmark. Knap to år efter oplevelsen i skærgårdsøen møder jeg Lucy Vittrup i København. Det tager mig ikke mange minutter at spotte, at den fysiske berøring virkelig er en mærkesag for kvinden, som er halv colombianer, halv nordjyde og er opvokset med en ekstremt udtryksfuld mor og en ekstremt kropsforskrækket far.

I Danmark er vi i gang med at seksualisere, tabuisere og fjerne os fra det grundelement, der gør os til mennesker.

DUKKERT BLEV INSPIRATION Det hele starter en kølig forårsdag i 2015 i Lucy Vittrups sommerhus ved Skærgården i Sverige. Hun har indlogeret sig for at få fred og ro til at reseache om emnerne berøring, sansemæssig bevidsthed og vågenhed. Emner, som er naturlige efterkommere af det, der længe har interesseret den 48-årige forfatter og psykoterapeut, nemlig vores seksualitet.

Midt i skriveriet får hun lyst til en dukkert. Søen foran sommerhuset virker forfriskende og tillokkende, og hun bevæger sig ud i det kølige vand. Mens hun ligger der, omkranset af søens klare vand, afprøver hun en øvelse, hvor hun forestiller sig, at vandet omslutter hendes krop.

Oplevelsen beskriver hun som ret intens, og den bliver starten på en ny æra i hendes professionelle liv.

I sommerhuset i Sverige falder hun samtidig over en ar-

Hun fortæller selv, hvordan den kontrastfulde opvækst har skabt en naturlig interesse for, hvordan vi påvirkes af berøring eller mangel på samme. ”Berøringen er, ifølge forskningen, grundlæggende for vores sympati for og tilknytning til andre mennesker.

Den er grundlæggende for at normalisere vores stressniveau og blodtryk og har samtidig en positiv effekt på vores appetitregulering”, fortæller Lucy Vittrup entusiastisk og fortsætter: ”I en verden af frygt, stress og i høj grad udelukkende teknologisk kontakt med andre mennesker i vores dagligdag er dannelsen af oxytocin uhyre vigtig for vores helbred og velbefindende. Vi føler måske, at vi har god kontakt med hinanden gennem de sociale medier og sender hinanden et hav af virtuelle emoji-kys og slutter en mail af med knus og kram, men i den fysiske verden af

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17 75

DIN SUNDHED

kød og blod bliver der mindre af den.”.

LÆR AF JAPAN OG COLOMBIA Lucy Vittrup er samtidig meget inspireret af berøringens udbredelse i Japan. Hér har man cuddling-caféer, cuddling-hoteller og cuddling-restauranter, som helt naturligt er non-seksuelle, hvor grundydelsen er at ligge på ryggen ved siden af et fremmed menneske. Derfra kan man så tilkøbe sig til mere nærhed. Lucy ser tendensen fra Japan som et udtryk for, hvor den industrielle verden bevæger sig hen. For mange japanere er livet at arbejde. Man bliver ikke gift, stifter ikke familie, fritager sig ansvaret for andre, men overgiver sig 100 procent til sit professionelle liv, hvilket helt naturligt får nogle sundhedsmæssige følger for de flokdyr, vi er. Derfor systematiseres fysisk berøring, som man ser det i stor stil i Japan. Og Lucy Vittrup mener, det er dér, vi er på vej hen i Danmark. Bare i mindre skala.

Og apropos skala, så befinder de latinamerikanske lande sig i den helt anden ende af skalaen. Hun nævner et eksempel fra sit andet hjemland, Colombia, hvor hun netop er vendt tilbage fra efter et besøg på en skole. Her mødtes skoleinspektøren og en offentlig delegation, anført af en kvinde fra kommunen, til en formel rundvisning, og helt naturligt hilste skoleinspektøren hende velkommen med kindkys, hvorefter han høfligt førte hende rundt på skolen med den ene arm om livet på hende. ”Havde dette været i Danmark, ville alle avisforsider bugne med overskrifter om sexchikane

og upassende og uprofessionel opførsel,” hviner Lucy Vittrup af grin, men bliver hurtigt alvorlig igen: ”I Danmark er vi i gang med at seksualisere, tabuisere og fjerne os fra det grundelement, der gør os til mennesker. Vi har berøringsangst over for den fysiske tilknytning til hinanden”, siger hun, og nævner eksempler, som når små børn afskærmes fra naturlig fysisk kontakt i daginstitutionerne, fordi nogen har bestemt, at et kys er forbudt eller at en mandlig pædagog ikke må sidde med et barn på en bestemt måde, fordi det sender nogle uheldige signaler. ”På den måde fortæller vi i det usagte, at der er noget galt med børnenes umiddelbare kropslighed”, pointerer hun med bekymret mine. ”Eller når ældre plejekrævende får fysiske smerter af såkaldt ”hudsult”, fordi de ingen fysisk kontakt har til andre mennesker og måske højest får et par kærlige klap på hånden, når SOSU-assistenten kommer forbi et par gange om ugen.”.

Vi er blevet vant til at holde os tilbage, mener Lucy. Helt generelt, for sådan er de fleste opdraget. Vi vil nødig komme til at give et andet menneske et upassende kram, for det ville være frygtelig pinligt, hvis det blev modtaget som ”for meget”. ”Det er igen frygten for at seksualisere handlingen. Frygten for at overskride grænser,” siger Lucy, som samtidig pointerer vigtigheden af at røre noget mere ved hinanden i parforholdet. Mange oppe i årene tænker nærmest ikke over, at deres hoved sidder fast oven på en krop. Eller også er de kede af, hvordan den ser ud. Men kroppen skal holdes om og mærke, at den er noget værd,

For første gang længe er jeg bevidst om min krop.

Hele min krop. Også mine knæ, ører og haser.

Det tror jeg ærligt talt er sundt.

76 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

DIN SUNDHED

Havde dette været i Danmark, ville alle avisforsider bugne med overskrifter om sexchikane og upassende og uprofessionel opførsel. for nærheden er fuld af sundhed.

MINDRE MOBNING, FLERE KÆRTEGN Lucy håber, at netop institutioner og plejehjem vil blive bedre til at indtænke den fysiske berøring i dagligdagen, som empati-fremmende middel. Hun er overbevist om, at børn ikke ville mobbe hinanden så meget, hvis de fra første sociale færd var mere naturligt fysiske og omsorgsfulde overfor hinanden. At ældre ville opleve et øget fysisk velbefindende, hvis de også blev berørt, når det ikke kun handlede om at få skiftet ble eller bliver ledsaget fra én stol til en anden. ”Tænk, hvis man en dag kunne ordinere fysisk berøring som behandling af stress, vrede, angst og forhøjet blodtryk”, siger Lucy Vittrup med et drømmende blik.

SEKSUEL SUNDHED Lucy er også meget optaget af, hvor meget samfundet kunne spare på eksempelvis medicin og indlæggelser, hvis man i stedet kunne ordinere fysisk berøring. Seksuel sundhed handler nemlig om, hvilken oplevelse man har af sin egen seksualitet.

Er den tabuiseret eller er den accepteret af omverdenen og ikke mindst af én selv. Ifølge en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse kommer man sig hurtigere over sygdom, og man kommer hurtigere ud af arbejdsløshed, hvis man er i kontakt med sin seksualitet. ”Hvor man førhen havde fokus på, at dårlige livsvilkår havde en dårlig indflydelse på seksualiteten, kan man nu dokumentere, at det også går den anden vej, så et sundt seksuelt liv bidrager til positive livsvilkår,” siger Lucy Vittrup.

EN LUMMER FIDUS Tilbage i de nymalede lokaler i indre København, hvor interessen for cuddling-uddannelsen er jævnt stigende.

Udfordringen med selve sessionerne er at få folk til at acceptere, at det ikke er en lummer fidus at benytte cuddling, og at du ikke er et fortabt menneske, hvis du booker en tid. ”Ømhed er nemlig ikke noget, vi ser til daglig”, er Lucys teori. Heldigvis oplever Lucy Vittrup en bred vifte af gæster hos sine cuddling-instruktører. Unge som ældre.

Folk, som ønsker at blive mere bevidst om hele kroppen, og som ønsker at komme ned og mærke den igen.

Måske efter en stresset periode i deres liv, som en del af en angst- eller vrede-bearbejdelse eller for simpelthen at komme i bedre kontakt med sin seksualitet, som, ifølge Lucy Vittrup, ikke skal ses, som en akt, men som en del af det hele menneske. ”Fysisk kontakt er nærhed, opmærksom og respekt, bare med kroppe”, siger hun.

Sessionen er snart forbi. Mayanoa og jeg er kommet uhyre tæt på hinanden. Både rent fysisk, men også menneskeligt er der opstået en fælles forståelse. Forinden har jeg gennemlæst og underskrevet en række etiske regler, så der ikke opstår slinger i valsen i det non-seksuelle råderum. For første gang længe er jeg bevidst om min krop. Hele min krop. Også mine knæ, ører og haser. Det tror jeg ærligt talt er sundt.

ØVELSER i fysisk kontakt MÆRK DIN INTIMSFÆRE Stå tæt på din partner. Bevæg jer skiftevis rundt i rummet og mærk hvor din sfære er. Hvornår bevæger din partner sig ind i din sfære? Prøv jer frem, stå med hhv. ryggen, siden og fronten til hinanden. Under en cuddling session opereres der med farveskalaen hvid-sort, så man har en fælles forståelse for, hvornår en grænse nærmer sig.

OVERGIV DIG Læg dig ned. Eventuelt på maven. Lad din partner holde sine hænder et sted på din krop. Fortæl ham/ hende hvordan det føles. Lad partneren bevæge hænderne rundt og fortæl løbende hvordan det føles, om berøringen skal være blidere eller hårdere.

OPLEV NUET SAMMEN Vær sammen om berøringen og prøv at slå tankerne fra. Fokuser på kroppen og giv opmærksomheden til de glemte områder. Er der nogle punkter, som kræver ekstra omsorg, så bliv ved dem, så længe det kræves.

ACCEPTER HINANDEN Sørg for at I begge har det behageligt. Sig fra hvis noget føles forkert eller ubehageligt. Det skal gerne være en oplevelse, hvor I begge giver til hinanden.

DAGLIG NÆRKONTAKT Gør det i det hele taget til en god vane at give dine nærmeste et kram, når du ser dem. Gerne et varmt kram, som kan mærkes. Vær til stede i det og slut af med god øjenkontakt.

OM EKSPERTEN Lucy Vittrup 48 år Uddannet Cand. Mag, psykoterapeut og coach Forfatter, underviser og skribent.

Mor til to børn på 15 og 20 år Har en kæreste

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17 7 7

S EXO LO G E N S K LU M M E

DEN SATANS KROP De fleste kvinder har et eller flere steder på deres krop, de er uvenner med eller de ikke er tilfredse med.

TEKST MARIANNE EGENSE FOTO COLOURBOX

Jeg har lige haft den dejligste unge kvinde i terapi. Hun kom til mig, fordi hun bøvler lidt med sit selvværd og gerne vil være perfekt. Hun er 25 år, studerer og er en smuk pige med former.

Hun havde fået en øvelse, hun skulle lave til i dag – spejløvelsen. Man stiller sig nøgen foran spejlet og ser på sig selv. Hun kunne slet ikke lave øvelsen. Hun kunne ikke lide at se på sig selv. Hun har det svært med sin krop – og det er hun bestemt ikke alene om. De fleste kvinder har et eller flere steder på deres krop, de er uvenner med eller de ikke er tilfredse med. ”Hvis jeg tabte mig, ville jeg helt sikkert blive lykkelig” ”Hvis jeg havde pænere bryster, ville jeg føle mig lækker” ”Mine veninder ser yngre ud – de holder sig bedre” ”Min mave buler ud, så jeg kan ikke vise mig for min kæreste” ”Jeg tænker over, hvordan jeg ser ud, når vi har sex” ”Jeg vil ikke på ferie, for jeg kan ikke have bikini på” ”Jeg vil ikke ud og spise, for så får jeg for mange kalorier” Disse udsagn hører jeg fra kvinder, når jeg er ude og holde foredrag eller møder dem i min konsultation. Kvinderne har en oplevelse af, at de vil blive gladere, hvis de får styr på kroppen.

Der har de sidste måneder været en serie på DR3 ”Petra elsker sig selv” om en ung kvinde Petra, der hele livet har haft det svært med sin krop. Hun har altid syntes, at hendes krop var forkert, for tyk og for grim.

Hun hader synet af sin nøgne krop i spejlet. Men nu er hun blevet træt af, at det skal fylde så meget i hendes hoved – og samtidig begrænse hende. Vi følger Petras proces i forsøget på at ændre synet på sin krop. Det er en rigtig fin serie.

CIRKA EN TREDJE DEL ER UTILFREDSE MED DERES KROP En ny undersøgelse, blandt mere end 1.000 modne danske kvinder, lavet af analysefirmaet YouGov, viser at mellem en tredjedel og halvdelen er mere eller mindre utilfredse med

78 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

deres krop. ”Blandt kvinderne i 40’erne er 45% utilfredse med deres krop men utilfredsheden aftager med alderen”. Kvinderne har lettere ved at påpege hvilken del de er utilfredse med end hvilken de er tilfredse med. Ofte har krop, vægt og slankekure fyldt det meste af kvindernes liv.

Hvem er det egentlig, der bestemmer tidens kvindelige kropsideal? Det er en blanding af flere ting. Vi påvirkes af medierne – film, reklamefilm, pornofilm, reality-tv, serier samt modens mange ansigter i magasiner, på catwalks og alle digitale platforme.

Medierne viser sjældent et realistisk billede af virkeligheden.

Samfundet er med til at skabe et unaturligt kropsbillede, når det støtter reklamesøjler med meget tynde piger. Sidst men ikke mindst er vi kvinder selv medansvarlige, fordi vi køber magasinerne, hopper på de forskellige trends og på den måde er med til at fodre det unaturlige kropsideal.

Vi er måske ikke gode nok til at sætte spørgsmålstegn ved idealet? Kvinder konkurrerer indbyrdes på udseende, status, bolig, børn, job, oplevelser og materielle goder osv. Vi konkurrerer mere ufint end mænd. De holder sig til sport, bilmærker og ure – de er ikke helt så kritiske, når de ser sig i spejlet.

Det er kun godt at leve sundt og dyrke motion! Selvfølgelig er udseendet vigtigt – men en kvinde der hviler i sig selv, som har en indre gnist/glød og udstråler at hun har det godt med sig selv – uanset alder – er tiltrækkende og smuk – selvom der er et par kilo for meget.

ET TILBAGEBLIK I KVINDENS KROPSIDEAL Kort og hurtigt rids: Kvindens kropsideal (og rolle) har ændret sig gennem tiderne fra renæssancens (1400-1600) frodige, sanselige og velnærede kvinder med røde læber over Victoriatidens (1800-tallet) indsnørede, dydige og puritanske kvinder uden makeup. Sidst i 1800-tallet er der større fokus på kvinders stilling.

I 1915 får kvinderne valgret. I 1920’erne klipper kvinderne korsettet op og håret af, viser knæ og spænder brystet ind – det androgyne look opstår.

S EXO LO G E N S K LU M M E Efter krigen i 50’erne skal kvinderne være feminine, moderlige og attraktive. Håret skal være halvlangt og krøllet. I 60’ernes peace, love, harmony og understanding kan kvinderne enten være tynde hipppier i trompetbukser med løst hår og uden makeup eller blege Twiggy’er i lårkort med kort hår og kunstige øjenvipper.

I 70’erne er der fri sex, fest, farver og stoffer. Kvinderne er stadig tynde – men nu skal man være solbrændt.

I 80’erne begynder aerobicbølgen. Kvinder skal være slanke, muskuløse signalere power – skulderpuder, heftig makeup og have vilde bryn. Yuppie-begrebet opstår.

Karrieren er i fokus. I 90’erne er kommer der flere kvinder på chefgangene.

Kropsidealet er en minimal fedtprocent og markerede muskler. Plastikkirurgien (der så småt begyndte i 70’erne) får et stort opsving – kvinder kan nu blive perfekte.

00’erne handler om sundhed og overskud. Den nye helsetrend siger, at vi skal ligne 25-årige, fedme er tabu og at vi kan og skal være perfekte. I 10’erne er der økonomisk krise og nogle har opdaget at designertøj, -sko og –møbler ikke var det, der gjorde dem lykkelige. Selvudviklings-trenden vokser og mange kvinder ønsker indsigt – de går på kursus, modtager coaching og går i terapi.

Sideløbende bliver botox og restylane mere almindeligt.

Det velplejede sunde look er stadig i fokus. Der er ved at komme en opblødning i forhold til vægt – former er mere acceptabelt. De fleste vil dog stadig gerne være fit.

Marianne Egense www.6ogsamkliv.nu

SPEJLØVELSE: Stil dig nøgen foran spejlet og lad langsomt dine øjne – kærligt, anerkendende og positivt – glide fra top til tå.

Først ansigtet, halsen, skuldre, arme og hænder, bryster, mave, hofter, skød, ben og fødder samt ryg og endelig balderne. For nogle kan det hjælpe f.eks. at sige: ”Du er smuk. Du har en dejlig krop. Du er sej” mens de ser sig selv i spejlet. Målet/ideen med øvelsen er en accept af det man ser. Ikke kun en accept på det tankemæssige plan, men også en følelsesmæssig og sansende accept. Følelser og sansning er lige så vigtige som tanker i denne selvforståelsesproces. Det kan godt tage sin tid, men det er ok! Det er også ok at ville tabe 5 kg – men stadig en accept af som du ser ud nu.

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut.

Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops.

Se mere på 6ogsamliv.nu

DRILLER MAVEN? SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

Sådan virker SylliFlor: Ved indtagelse med væske svulmer SylliFlor op og giver fylde i mave og tarm. De gavnlige fibre stimulerer og smører tarmen, og hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

! r o l F i l l y PÅ: R S E V v RØ P ø E R r P I L G R AT I S VA

777 5 5 5 f.: 75 l T · k ma.d r T a h S p e BE atas com iodan rma. er og M b a . h p w k ane stbutik ww .biod ko ww se på w i hel Køb oteket, p på a

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17 7 9

KONKURRENCE Vind kogebogen: Go’ og nem VEGANERMAD

»Go’ & nem VEGANERMAD Inspiration til kødfrie dage« er til veganere, begyndere med veganermad og til interesserede, der vil have sund mad uden kød. Den kendte kogebogsforfatter Signe Lykke er nu aktuel med en guide til lette og lækre veganske retter. Det er traditionelle retter, tilpasset til gluten-allergikere, desserter uden hvede og hvidt sukker og proteinrig kost uden kød, der er på Signe Lykkes menukort. ”Med denne kogebog får du opskrifter og introduktion til de basisfødevarer, som gør det både enkelt, billigt og lækkert, at leve som veganer.

Forfatter: Signe Lykke Sideantal: 125 Udgivet: 20.11.2016 Heldige læsere har nu muligheden for at vinde bogen Go’ og nem VEGANERMAD. Se hvordan du kan deltage i konkurrencen nederst

Vind bogen: SLUK

Hvert 10. sekund bliver der sendt 8 millioner mails, 2 millioner sms’er og 309.375 facebook likes. I sin fremragende og letforståelige bog, “SLUK”, præsenterer speciallæge og innovationschef Imran Rashid hvilken effekt de kollosale datamængder har på vores hjerne og krop.

Rashid har undersøgt hvilke effekter det digitale liv har på vores fysiske og psykiske helbred, og hvor overvældende det er for hjernen at skulle filtrere de enorme mængder data.

Forfatter: Imran Rashid Sideantal: 249 Udgivet: 26.04.2017 Heldige læsere har nu muligheden for at vinde bogen SLUK. Se hvordan du kan deltage i konkurrencen nederst

FOR AT DELTAGE I KONKURRENCEN OM AT VINDE EN AF DE TO SPÆNDENDE BØGER SKAL DU GÅ IND PÅ VORES HJEMMESIDE: MAGASINET-SUNDHED.DK/KONKURRENCER/NUVAERENDE-KONKURRENCER/ OG SVARE PÅ SPØRGSMÅLET:

HVAD VIL DU GERNE LÆSE OM I NÆSTE NUMMER AF MAGASINET SUNDHED+

BØGER

SUND LÆSNING

LEV MERE TÆNK MINDRE

Den plantebaserede kost, vandreture, hjernerystelser og viljen til at tænke positivt er de centrale temaer i sommerens udvalgte bøger.

TEKST BIRTE JØRGENSEN

DEN PLANTEBASEREDE KOST HITTER

Interessen for at spise grønt er større end nogensinde. Samtidig viser nye undersøgelser, at danskerne har fået nok af sundhedshysteri og har svært ved at navigere i den sværm af informationer, der i dag findes på nettet. Bogen den ”Den plantebaserede kost” er skrevet af David Stenholtz, der er diætist og læge. Den gennemgår kostmyter, misforståelser omkring inflammation, antioxidanter, mættet fedt, insulinresistens og mange andre populære emner og naturligvis alle de hyppigt stillede spørgsmål omkring plantebaseret ernæring. Derudover giver bogen guide til, hvordan man kan leve plantebaseret, inkl. opskrifter til at komme i gang.

Den plantebaserede kost, Maria Felding og Tobias Schmidt Hansen, s. 312, kr. 269,95,- Muusmann

VANDRETUREN FORTSÆTTER

”Vandring i Europa” er ikke nogen ny bog. Når vi alligevel har valgt at sætte fokus på 3. oplag af bogen ”Vandring i Europa” skyldes det danskernes stadig større lyst til at vandre.

Bogen er skrevet af en af Danmarks store kapaciteter på området, Lis Nielsen, der er præsident for European Ramblers Association og har mere end 30 års erfaring som vandrer.

Vægten er lagt på såvel kendte som ukendte, oplevelsesrige og unikke vandreruter. Bogen indeholder desuden mange informative kort og inspiration til seværdigheder i området.

Såvel nybegyndere som mere erfarne vandrere vil kunne finde ideer til nye oplevelser. Særlige kapitler er viet til tips og tricks for vandrere, principper for ruteafmærkning, vandrefestivaler, pilgrimsruter samt grundlæggende viden om, hvordan man bedst forbereder sig til den gode vandretur.

Vandring i Europa, Lis Nielsen, s. 160, kr. 199,95,- Muusmann

Det handler ikke om at tvinge sig selv til urealistiske mål om kun at tænke positivt. I stedet skal vi fokusere på at tage styringen og begrænse vores grublerier. I bogen ”Lev mere tænk mindre ” giver psykolog Pia Callesen sit bud på, hvordan vi kan vinde kontrollen over vores tænkning og få livsglæden tilbage. Hun introducerer os til en række mennesker, som alle har overvundet depressionen ved hjælp af metakognitiv terapi og viser, hvordan vi kan lære at identificere de tanker, der trigger vores bekymringer, og via konkrete øvelser blive bedre til at håndtere og begrænse vores negative tanker, så vi ikke blot lærer at overvinde depressionen – men også helt undgår at udvikle den.

Bogen giver dermed også en introduktion til metakognitiv terapi, som netop nu gør sit indtog verden over.

Lev mere tænk mindre, Pia Callesen, 168 s. kr. 250,00,Politikens Forag.

SUPERKOST TIL HJERNERYSTELSER

Charlotte Lillegaard Petersen, der selv har været igennem to hjernerystelser, giver en detaljeret vejledning i kostens betydning efter en hjernerystelse. Kostprincipperne gennemgås med begrundelser for, hvorfor det er hensigtsmæssigt at tilpasse sin kost til situationen: Kosten skal være hjernevenlig, dæmpe inflammation, give et stabilt blodsukker, dæmpe de skadelige frie radikaler, der frigives ved ulykken, og støtte fordøjelsen.

Bogen kommer tæt på virkeligheden for hjernerystelsespatienter med information, casehistorier samt lækre opskrifter og tips til alle dagens måltider.

Patienten mødes i øjenhøjde med motivation og inspiration til, hvorledes kosten kan gribes an på trods af belastende symptomer som træthed, kvalme, hovedpine m.v. Pårørende kan med fordel også læse med og deltage i projektet. Kosten er sund, så alle kan spise med.

Det er aldrig for sent at gå i gang med en hensigtsmæssig kost. Har man gamle skader, kan det stadig godt svare sig at ændre sin kost, og det er muligt at få forbedringer selv efter lang tid. Derfor henvender bogen sig til alle, som har problemer efter en hjernerystelse.

Superkost til hjernerystelser, Charlotte Lillegaard Petersen, s. 129, kr.

149,95,- Muusmann.

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

81

NYT FRA REGIONERNE

ÅBENT HUS 3. SEPTEMBER

Vi er godt i gang med at reformere Danmarks sundhedsvæsen. Vi samler specialisterne på de mest effektive og moderne faciliteter. Der bliver bygget, ombygget og renoveret for at borgerne, også i fremtiden, kan få den nødvendige behandling med kvalitet af et dygtigt sundhedspersonale. Danmarks nye hospitaler åbner ét efter ét frem mod 2025 på tværs af alle regioner. Vi bygger for livet.

Søndag den 3. september 2017 slår regionerne dørene op på mange af landets nye og kommende hospitaler. Både hvor byggeriet er færdigt, men også steder, hvor man knapt har taget det første spadestik. Se mere om hvor der afholdes åbent hospital i din region på: www.vibyggerforlivet.dk.

TEKST JOHAN SUNEKÆR NIELSE, DANSKE REGIONER

Mere information samlet på ét sted og én fælles indgang via en ny hjemmeside. Det er strategien for regionernes Bio- og Genom Bank, RBGB, som skal give forskere nemmere og hurtigere adgang til materialet fra regionernes biobanker. Målet er, at den nye adgang skal bidrage til hurtigere at få udviklet nye og bedre lægemidler. Hvor forskere tidligere har skulle henvende sig til flere steder for at få biologiske prøver, kan de nu nøjes med at henvende sig ét sted. I Regionernes Bio- og Genom bank opbevares biologisk materiale såsom blodprøver, som kan anvendes til forskning og som har stor betydning for udvikling af både ny diagnostik og behandlingsmuligheder.

Kilde: Danske Regioner

FORSKERE HAR GODT NYT TIL DANSKERE MED KNOGLESKØRHED

I mange år har man frygtet, at medicinen mod knogleskørhed har haft en skadende og dermed modsat effekt på knoglevæv, hvis behandlingen er foregået over en længere årrække. Men nu har forskere fra Holbæk Sygehus og Syddansk Universitet gode nyheder til de 90.000 danskere, der behandles med medicin for deres knogleskørhed. Resultaterne fra forskningen viser nemlig, at patienterne roligt kan fortsætte behandlingen i mere end ti år, hvis der er lægelig god grund til at gøre det. Resultaterne af forskningen er blevet trykt i det ansete tidsskrift British Medical Journal.

Kilde: Region Sjælland

©energepic.com - pxels

FORSKERE FÅR BEDRE ADGANG TIL BIOBANKER

VI MOTIONERER PÅ LIVET LØS

Lidt over halvdelen af den voksne danske befolkning bruger hver uge minimum 2,5 time af deres fritid på at være fysisk aktive. Det gør, at danskerne placerer sig som nummer fire på Eurostats liste over motionsniveauet hos de europæiske landes befolkninger.

2,5 time ugentligt fysisk aktivitet er det, som Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler voksne som minimum at røre sig.

Førstepladsen på listen går til Island, hvor knap 60 pct. af befolkningen lever op til anbefalingen. Gennemsnittet for alle europæiske lande er 30 pct., som danskerne med 53 pct. ligger en del over.

Kilde: REGIO, Danske Regioners analysemagasin

SUNDHEDSROBOTTERNE KOMMER Big data, apps, robotter og kunstig intelligens ser ud til at kunne forandre den verden, vi kender. Det gælder ikke mindst sundhedsvæsenet, hvor de teknologiske landvindinger kan ændre både behandlingsmetoder og arbejdsgange. I Danmark kører selvkørende robotter rundt med varer i kælderen på Herlev Hospital, mens IBM’s supercomputer Watson er blevet testet i et pilotprogram på Onkologisk Afdeling på Rigshospitalet. Watson kan i løbet af millisekunder genkende sygdomme ved hjælp af kunstig intelligens og big data, og derved hjælpe lægen til en bedre diagnosticering. Potentialet for en digital transformation i sundhedsvæsenet er stort. En rapport om det svenske sundhedsvæsen anslår, at vores naboer kan spare op mod 180 milliarder kroner frem mod 2025.

Kilde: REGIO, Danske Regioners analysemagasin

8 2 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

© Created by Freepik

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt.

Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

A DV E RTO R I A L

Sund shopping Wellness til din krop i juli og august

EYE Q CHEWS - Et tilskud af EPA-rig omega-3

Det er blevet nemmere at få børnene til at spise deres fiskeolie. Eye Q er tyggekapsler med jordbærsmag.

En anderledes fiskeolie med et højere indhold af EPA i forhold til DHA (omega-3-fedtsyrer). eye q® er uden lugt og smag af fisk.

Et indtag af et EPA-rigt kosttilskud (eye q) i 30 dage (6 kaps pr dag /3 morgen og 3 aften) forbedrede hjernens effektivitet væsentlig hos forsøgspersoner som også blev bedre til at bearbejde meget information uden at føle sig stresset.

For yderligere information om produktet kontakt:

KRILLIVITA

En ny omega-3-fosfolipid-kilde. Krillolie er rig på omega-3-fedtsyrer fra norske Aker Biomarine.

Krillolie indeholder fra naturens side antioxidanten astaxanthin. Fedtsyrerne i krillolie er bundet til såkaldte fosfolipider, som også findes som en naturlig del af kroppens cellevægge.

KrilliVita indeholder EPA og DHA som bidrager til en normal hjertefunktion, Cholin som bidrager til en normal omsætning af homocystein, fedtstoffer og en normal leverfunktion 1 lille kapsel dagligt giver 590 mg krillolie.

60 kapsler Vejl. pris: 199,00 kr.

Novasel ApS Skårup Tværvej 11 5881 Skårup Fyn Tlf. +45 6323 0002

BIOFREEZE

BLIV GLAD IGEN MED SAFROSAN

Safrosan er et nyt produkt, der er baseret på humørstimulerende stoffer udvundet af safran.

Safran kan nemlig give et mere positivt udsyn i livets problemfyldte perioder.

Safrosan indeholder udover safran desuden riboflavin, niacin, magnesium samt biotin, der alle bidrager til nervesystemets normale funktion og til følelsesmæssig balance.

BIOFREEZE ® er en kølende smertelindrer baseret på 100 % naturlig mentol; et alsidigt og enestående produkt til udvendig brug, som anvendes ved smertende muskler og led, samt ved skader. BIOFREEZE ® letter smerten ved hjælp af koldterapi. Ved afkøling af musklerne dæmpes hævelse og ømhed, og smerten aftager gradvist derefter, da nervespidserne ikke længere irriteres af væsketryk. Behandlingen kan gentages med jævne mellemrum. Efter 2 til 3 behandlinger opnås den maksimale effekt.

BIOFREEZE ® fås både som gel i 118 ml. tube, 30 ml. tube, 89 ml. roll-on samt som spray.

Læs mere på www.wellvita.dk

S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17 8 3

K RY D S O R D O G S U D O KU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Muusmann’s forlag har stillet fem eksemplarer af Rebecca Leth-Nissen Johansen kogebog GLADE TARME MED LOW FLOW FODMAP DIET SALATER på højkant til fem læsere af Magasinet Sundheds krydsordsopgave. En god og fyldig salat er for de fleste lig med god energi og øget velvære. For folk, der lider af irritabel tarm og derfor lever på Low FODMAP-diæten, er der flere ting at tage hensyn til. Bogen her giver dig al den inspiration, du har brug for. Bogen koster normalt 149,95 kr..

NR

5 . 0

A // M

MO

0 J 2

TI O

17

MA

3 9,

95

GA

KO N /

ST

KR

ON

SIN

/ VE

ER

ET

LVÆ

RE

NR. 0 6 // J UN

I 201 7

MAG

9

M OT I O

N / KO ST

lser: Øve N DINE

3 9, 9 5

ASIN

/ V E LVÆ

ER

ET

RE

R GLE KNO

TRÆ

A: TEM lde fy

at IERG ENpoterne de l tid ti

gt rvæ m Ove sygdo

SUDOKU

n er e

D AAR KEG LYK RIK HEN

et i n” omm k r r e de e ” Vitionsal ra repa GLA:D Øv els FO

ER r ELS R ske tro RYD AFB ESSEdu må

STRere end ...m

N R . 0 7 // J U L I & A U G U S T 2 0 1 7

KRON

& AHL ET D LISB

REBYG SL

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

6 er:

IDGIGT

Irretabe - er en l tyktarm folke

HEIDI AS TRUP

sygdom

”Jeg fors så norm øger at leve med slid alt som mulig t gigt”

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

Lær at TEMA: håndte re

din livsk rise DORTE FALS

” Vi og spiseskal fejre os se lv gulerød der til”

6

Nemme øvelser:

& KLAU S BUND GÅRD POULSE N

SLIP FOR HOVEDPINE

LET SVÆR

1 ud af 200 kan ikke tåle

KAN FOREBYGGES

DET SKER I KROPPEN

SÅDAN DELTAGER DU De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 25. august i 2017.

Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor).

På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonus-inspiration til en sundere hverdag.

Løsning på juni måneds krydsordsopgave var MINDFULNESS 8 4 S U N D H E D + N R . 0 7 / 2 0 17

11 gange om året i din r postkasse fo ANGST

GLUTEN

når du solbader

TEMA:

Tobaksrygning

Fars rygning skader barnet

399

-

KR, ” Oplevelser og nydelse TIMM VLADIMIR, VÆRT PÅ DEN STORE BAGEDYST:

er min vej til sundhed”

+

Magasinet SUNDHED

med meget mere inspiration til en sundere og sjovere hverdag.

Ren natur kokosolie • rapsolie • bivoks

Svaneke Cremen En enkel og sund creme – som naturen har skabt den FRU BRUUN'S SÆBESYDERI, SVANEKE • SVANEKE-CREMEN.DK • NAVA HELSEKOST, HELLERUP • BORNHOLMERBUTIKKEN, TORVEHALLERNE • HELSEKOSTEN, RØNNE • KORNBLOMSTEN, HELSINGE FORHANDLERE

Svaneke Cremen • Svanekevej 26, Østermarie • Bornholm • Svaneke-cremen.dk

Lad dit smukke jeg komme til udtryk Du opnår et optimalt resultat med NeoStratas klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NeoStratas produkter hjemme hos dig selv. De syet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NeoStrata-klinik.

Du bliver lykkelig over resultatet!

NeoStratas professionelle peelingbehandling...

Giver øget fyldighed og fasthed.

Giver en jævnere hudtone.

Minimerer rynker og fine linjer.

Eksfolierer og minimerer urenheder.

Normaliserer cellefornyelsen.

Avanceret forskning. Revolutionerende resultat.

NeoStrata – udviklet af læger, til læger og til din hud.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig.

www.neostrata.dk